Sandberg [af Jylland]

Jysk uradel, kendt (-1436-1714-)

Skjoldet er tværdelt, øvre felt delt. Tinkturerne var blåt, sølv og rødt,
men fordelingen er usikker.
Efter Nyt Dansk Adelsleksikon var der sølv (hvidt) forneden,
efter seglene var var der sølv til højre.

På hjelmen to svanehalse der bider i en ring - eller to horn.
Samme skjold med samme tinkturer - efterhånden fordelt forskelligt -
og (stort set) samme hjelmtegn, førtes af
Drefeld - Skeel - Stangeberg - Viffert.
De slægter kan ikke kobles sammen.

Slægten Sandberg dukker op 1436 som lavadel i egnen mellem Vejle og Fredericia. Her havde de små herregårde: Højrup og Egum.

Hovedgrenen må have været indgiftet med slægten Sandberg [af Holstein] som førte en guld løve i rødt. Fra deres sidste mand Ulrik Sandberg (-1477) overtog de senest 1486 herregården Kvelstrup på Mols. Den havde så i resten af deres tid. Da kongen 1526 bød til adelen at tage sig faste slægtsnavne, tog de Sandberg. 1552 tog de også det sjældne fornavn Ulrik i brug.

Slægten rummer 3 riddere, 3 lensmænd, 2 landsdommere, 1 generalmajor, 1 oberstløjtnant, og 1 ritmester, ud af 75 medlemmer M/K, så den må klassificeres som god lokaladel - dog med en gren i lavadelen.

Den blev spredt over det meste af Jylland, fra Vendsyssel (nær Hjørring) i nord, til Skanderup og Lunderskov vest for Kolding i syd. De første gårde som vi kan se at de havde var Egum og Højrup, Kvelstrup havde den næsten al deres tid, og den sidste var Bøgsted i Vendsyssel.

Første kendte mænd var 3 brødre: Peder Niels og Christiern Andersen 1436. Sidste mand var Anders (Ulriksen) Sandberg 1677, hans søster Cathrine Margrethe levede endnu 1714. Der var uadelige Sandberg'er i Jylland i 1700-tallet og senere, men om de hører til slægten vides ikke.

Slægtens mest kendte mand var generalmajor Anders (Ulriksen) Sandberg (ca 1621-1677). I Skånske Krig var han med sit rytteri placeret på venstre fløj nær Lund. Svenskerne inledte Slaget ved Lund 4 dec 1676 før solopgang, og Anders og hans folk blev efter hård kamp slået tilbage. De fleste menige fordampede mo Landskrona. Senere på dagen havnede Anders med de tilbageværende i en dal, hvor de ikke kunne se hvor resten af hæren var, og blev angrebet fra begge sider, så de måtte flygte. Slaget var et af de blodigste i Nordens histore, over halvdelen af de deltagende faldt, og her mistede Danmark det sidste håb om at vinde Skånelandene tilbage. Anders blev hængt ud som syndebuk, og blev fyret.

Danmarks Adels Aarbog 1901 side 407 (indledning) og 443-51.
Rettelser: 1906 s 502; 1911 s 574; 1915 s 606; 1939 s 120; 1952 s 71; 1955 s 115.
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

This page was generated jun 2021
with a program by Steen Thomsen.
Revised apr 2023.