Steens Thomsens forside   >   Mere adelsaarbog  >  Bemærkninger DAA
E-mail: steen.thomsen snabela danbbs.dk


Bemærkninger til stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog
Remarks to the pedigrees of DAA (Denmark's Nobilitie's Yearbook)

Denne side er lang - jeg har sat alt på een side, så du kan søge på tværs.
This page is long. I have put everything on one page, so that searching across is easy.

Indhold / Contents: Stamtavlerne, Bemærkningerne, Typografi, Forbedringer, Forfatteren, Slægter på denne side, Kildehenvisninger - Forkortelser

Stamtavlerne

DAA = Danmarks Adels Aarbog har siden 1884 trykt stamtavler over adelsslægterne tilbage fra middelalderen, samt løbende rettelser hertil. Denne side indeholder mine ca 13.500 revisoragtige bemærkninger.
Since 1884 DAA has issued pedigrees of Danish noble families going back to medieval times, plus corrections to these. This page contains my ca 13,500 accountant-like remarks.

De fleste af middelalder-stamtavlerne er lavet af arkivar Anders Thiset (1850-1917), det var hans livsværk. Det er et kæmpe materiale på over 400 stamtavler, og de hænger godt sammen. Få har haft så stort overblik over adelen. Her ligger en livsopgave og venter på en yngre historiker! Derefter har ordenshistoriografen Louis Bobé (1867-1951) og flere andre udbygget samlingen og revideret flere slægter totalt. Bobé var meget produktiv, men desværre ejede han ikke Thisets grundighed og ordenssans, tværtimod. Denne hårde dom dokumenterer jeg en del steder i bemærkningerne, søg på Bobé.
At man kan finde småting og fejl i så stort et værk - skabt gennem snart 140 år - kan ikke forundre nogen, meget kildemateriale er blevet lettere tilgængeligt, og selvsagt kan det begrænsede kildemateriale nyfortolkes.

DAAs stamtavler er ikke helt banal læsning, nu og da kan man blive ganske irriteret. Som inkarneret 'bessermacher' lufter jeg min irritation i denne Læse- og skrive-vejledning til Adelsårbogens stamtavler.

Slægter der ikke har stamtavle i DAA medtager jeg også - når jeg har bemærkninger til dem.

Og der er også bemærkninger til nogle artikler og bøger.

Bemærkningerne

Herunder ses de bemærkninger, rettelser og problemer som jeg siden årtusindskiftet har mødt på min vej, stort såvel som småt. Jeg fokuserer på at nå så mange slægter som muligt, så mange problemer er påpeget, uden at jeg har søgt at løse dem.

Omfanget er: 11.000 danske adelsfolk. Omkring 500 slægter er involveret: Liste nedenfor. I ca 200 slægter er alle personer behandlet, det er nævnt øverst i de pågældende slægter. Listen ses her: Stamtavler.
Tiden er: Personer født før 1600. Dertil nogle født i 16xx, og enkelte senere. Normalt regner vi Middelalderen frem til Reformationen 1536.
Mængden er optalt aller nederst på siden, lige før kildelisten: Antal slægter, personer og bemærkninger.

Teksten i bemærkningerne er kort, og kan evt være vanskelig at læse hvis du ikke har stamtavlen ved siden af.

Mange af bemærkningerne er kommet ved krydscheck med de andre tavler i DAA, og med andre trykte kilder.
Ofte er der tale om uoverensstemmelser, hvor jeg ikke skal afgøre hvem der har ret!
Nogle bemærkninger udpeger problemer, som ret let kan løses. Jeg har prioriteret at nå mange slægter, ikke at løse alle problemer jeg møder.

Mange oplysninger er kommet på tryk siden DAAs stamtavler, en del ses i
    Trap: Danmark. 1953-1972.
    E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Og kildematerialet (dvs de gamle breve) er under udgivelse i
    Danmarks Riges Breve (DRB). 1939 -> .
Tilføjelser fra disse værker er medtaget her, hvis de ændrer på stamtavlerne (og jeg har opdaget dem), men ellers kun i begrænset omfang.

Mange af de kronologiske bemærkninger er konstateret ved almindelig hovedregning, her har jeg brugt disse tommelfingerregler:
- En mand skulle være mindst 18 når han handlede / pantsatte gods (Jyske Lov, bog 1, kap 35).
  Det var han så også når han beseglede breve om gods og arv.
- Selvom det hænder at en pige bliver gift i ung alder, er hun vel mindst 18 når hun bliver mor, og snarere 20.
- En kvinde er højst 43 når hun bliver mor, allerhøjst 46.
- En mand er omkring 35 når han bliver far - altså i gennemsnit!
- Mænd blev sjældent over 60, 80 er meget sjældent.
- Kvinder blev sjældent over 70, 80 er stadig usædvanligt.
- Dermed er det ikke alle, der når at se deres børnebørn, og det må afvises at farfar og sønnesøn kan optræde som voksne samtidigt,
  medmindre kilden skriver det explicit.
- En mand blev sjældent ridder eller rigsråd før han var 25, 30 er ikke engang almindeligt.
- En slotsfoged, byfoged eller lensmand til et større len var næppe under 30 år.
- En person der giver sjælegave til kloster eller kirke er nok omkring 50-60 år. Det er i reglen til messer for sig selv og ægtefælle (plus diverse familie),
  dvs når giveren var oppe i årene. Det hænder dog at yngre personer giver sjælegave for nyligt afdøde forældre, men så er det sjældent for dem selv.
- Når brødre er nævnt i samme brev, sker det i aldersrækkefølge med storebror først. Ligeså når de har beseglet samme brev.
  Søstre kommer også i aldersrækkefølge, enten blandt brødrene eller separat efter lillebror.
- Når en ung adelsmand blev gejstlig, var det i reglen fordi han ikke kunne få noget gods.
  Så hvis hans bror/søster overtager det fædrende gods, er den gejstlige nok lillebror.

Nødløsninger for ukendte hustruer: Slægtebogsfruerne i 1500- og 1600-tallene har nu og da indsat en hustru, som vi med moderne kildekritik må betragte som en nødløsning, dvs et tomt navn brugt i mangel af bedre. Særlig slægterne Limbek og Juel er blevet (mis)brugt til det formål. Navne jeg har mødt i den rolle er: Birgitte, Mette og Kirsten Limbek, Maren og Kirsten Juel og (i Sønderjylland) Dorthe Pogwisch og Barbara Rixtorp. Et eksempel er parret Anders Nielsen Stygge (Rosenkrantz) (-1431-1478) til Hevringholm gm Berete Eilersdatter Rønnow () - begge deres svigermødre skulle være ukendte Birgitte Limbek'ke.

Konstruerede personer ses i stamtavlerne, hvor de kobler kendte personer sammen, så slægten ikke falder fra hinanden i mange grene og linier. I reglen er de specificeret med spørgsmålstegn. De konstruerede har jeg oftest ignoreret, medmindre der er håndfaste beviser, fx slægtsbetegnelser (som 'Min oldefar Jens Nielsen'), eller bedstefar og barnebarn skrevet til samme gods, eller de to har det samme helt ualmindelige navn.

Flyttede personer, dvs flyttet fra slægt A til slægt B, har jeg - i reglen - behandlet der hvor de står i DAA, altså under slægt A. Under slægt B har jeg så skrevet en henvisning (link) 'Se bemærkninger A'.

Personer der ikke er i slægtens stamtavle, men er fundet andetsteds er markeret med Savnes.

Når en person er markeret som ukendt, betyder det at der ikke er nogen kilder. Han/hun er apokryf.

Når jeg skriver se ovenfor / nedenfor / øverst er der underforstået 'i denne slægt'.

Når een bemærkning angår flere stamtavler, har jeg placeret den under den ene, og har skrevet henvisninger hertil fra de andre: Se bemærkninger 'den ene'. Det er lidt bøvlet at læse, men det gør, at jeg ikke har een forklaring det ene sted, og en anden det andet.

Typografi

I overskrifterne har jeg søgt at skrive personerne med så mange oplysninger at der ikke er tvivl om identifikationen - uanset om man har DAA ved hånden.
Personers levetid står i parentes, bemærk stregerne:
    (1448-1480) Født og død de år.
(-1448-1480-) Fødsel og død ukendt, her er første og sidste år, hvor vi har kilder på personen.
(-1448- senest 1480) Tidligst kendt og senest død.
(-1448-1470/80) Tidligst kendt 1448, død mellem 1470 og 1480.
() Ingen årstal kendt for personen.

Når overskriftens oplysninger ikke stemmer med DAA (andre ægtefæller, nye årstal eller andre godser) er der forklaring nedenunder.

Slægtsnavne havde de færreste af slægterne, man brugte patronym (farsnavn) som Pedersen og Jensdatter. Nielsen var ikke noget man hed, det var noget man var! Slægtebogsfruerne i 1500- og 1600-tallene uddelte så slægtsnavne med gavmild hånd, de sættes i gåseøjne eller parentes: (Jernskæg), (Krognos), (Saltensee), (Stenbrikke), etc. Ligeså med slægter der har fået et navn efter deres sted eller en enkelt mand: (Stubbendrupgård-slægten), (Alexander Jensens slægt II).
1526 beordrede kongen at adelen skulle tage sig faste slægtsnavne 'som udi andre kristelige kongeriger sæd er'. Mange tog (efterhånden) navn efter deres skjold: Bølle, Gyldenstierne, Lindenov, Rosenkrantz, Rosensparre, Rotfeld. Andre tog et navn: Banner, Bild. Tidligere personer af slægten skrives så med det senere navn i parentes: (Gyldenstierne).
Når flere slægter har brugt samme navn, får de en specifikation i firkantet parentes: Friis [af Haraldskær], Friis [af Hesselager], Friis [af Vadskærgård], Juel [af Langeland], Juul [m lilje].
Jeg bruger ikke parentes i parentes (det er jo ikke matematik), men fx: (Friis af Haraldskær).

Referat/citat fra DAA er sat med kursiv.

'Far', 'søn', 'søster' og andre slægtebetegnelser i gåseøjne, bruger jeg når en person er blevet flyttet - indenfor eller udenfor slægten. De betegner far, søn, søster etc, som de står i stamtavlen, men som nu ikke gælder efter flytningen.

Forfædre-betegnelser er forkortet, fx: FFMF = FarFars MorFar.
Ligeså for efterkommere: SDS = Sønnedatters søn.

Forbedringer

Hvis du har yderligere bemærkninger som kan være med på denne side, så er du meget velkommen med bidrag på ovenstående e-adresse. Og ligeså hvis du har svar på de spørgsmål (fx til kilderne) som jeg stiller undervejs. NB der skal være solide kildehenvisninger til, luftige teorier og vidtløftige udredninger har deres gode plads på arbejdsbordet eller som artikler, men ikke på denne side.

Og hvis du finder noget der ikke holder vand eller er uklart, så vil jeg være MEGET glad for at få besked, så det kan blive rettet eller afklaret. Selvom jeg er 'bessermacher', er jeg jo ikke mere fejlfri end andre mennesker.

Forfatteren

Jeg har arbejdet med genealogi siden 1985, og med adelen siden 2000. Jeg har idag over 13.000 adelige og kongelige personer i min samling.
Jeg har været igennem 180 danske og norske adelsslægter og behandlet mine egne aner og deres søskende, og der er bemærkninger til næsten alle disse slægter.
I ca 200 slægter har jeg behandlet alle personer født før 1600.

Jeg håber mine bemærkninger kan være til nytte i dit arbejde - god arbejdslyst!

Steen Thomsen


Denne side blev genereret 5 feb 2011.
Sidst opdateret 08 okt 2021 og 14 nov 2022 (kun Kalf og Gimsing og Movstgaarde).

Slægter på denne side

(mange navne er her forkortet, fulde navn: se slægtens overskrift)

A    Abildgaard   Ahlefeldt   Akeleye   Alexander Jensens I   Alexander Jensens II   Algudsen   Altena   And Stevns   Arenfeldt  
B    Baden   Bagge IV   Bagge Jylland   Bagge VII   Balk Skepparslöv   Bang Jylland   Banner Høeg   Barfod Barfus   Barritsen   Barsebek   Basse gamle   Basse nye   Basse Sjælland   Basse Tjele   Basse Vendsyssel   Beck   Beldenak   Below   Benderup   Benkestok   Benzon   Berildsen   Bielke   Bierman Ehrenschild   Bild   Bilde Thy   Bildt   Bille   Bing I   Bjælkesparre   Bjørn   Björn Thorleifssons   Blik   Blome   Blaa   Bockholt   Boefeke   Bolt   Bonde Lolland   Borup   Bosendal   Brahe   Breide   Brockdorff   Brockenhuus   Brok Barløse II   Brok Estrup   Brok Häckeberga Niels   Brostrup   Brun Fyn   Brun Hyllerup   Brun I   Brun III   Brun Kongerslev   Brun Lolland   Brun Skovlænge   Brun Vindumgård   Brügman   Bryske   Buchwald   Budde   Bugge   Bydelsbak Bregentved   Bydelsbak Torbenfeld   Bützow   Bälteberga   Bøistrup   Bølle   Børialsen   Baad Fyn Brand   Baad Halland   Baad Langeland   Baad Lolland  
C    Caspergaard   Cernin Serlin   Clementssøn   Cunningham  
D    Dahlepil   Dan   Deden   Diede   Dosenrode   Dotting   Drefeld   Dresselberg   Due (Taube)   Due Favrholm   Due ørn   Dumbar Dunbar   Dyre   Daa  
E    Eberstein   Ely   Emmiksen   Engberg   Erik Thygesen   Eriksen  
F    Falk   Falk søblade   Falster   Falster II   Fasti Splid   Fikkesen   Fischer   Fleming   Flemming   Fredberg   Friis Arlevad   Friis Haraldskær   Friis Hesselager   Friis Landvik   Friis Vadskærgård   Frille   Fuchs  
G    Gadendorp   Gagge   Galde   Galen   Galskyt   Galt   Galtung   Gammelsen   Gans Putlitz   Ged   Gere   Giedde   Giensti   Gimsing Movstgaarde   Gjordsen   Gjødesen   Glambek I   Glambek II   Gleichen   Glob Klingstrup   Glob søblade   Glob ørn   Glud   Godov   Grabow   Grib   Griis Halland   Griis Lolland   Griis Nordrup   Griis Slagelse   Griis Slette   Grim   Grubbe   Grubbe Særslev   Grubendal   Grøn   Gyldenfeldt   Gyldenløve Norge   Gyldenstierne   Gyrstinge   Gønge   Gøye   Gaas  
H    Hafn   Hak   Halland greverne   Halle   Hallkved   Hals Langeland   Haltrup   Halvbjørn   Halvegge   Harbou   Hardenberg   Hartvigsen   Has Grim   Hase   Hase II   Hatten   Hauch   Haxthausen   Hegedal   Heintz   Helstrup   Herman Lagesens   Hjul Halland   Hobe   Hogenskild   Holck   Hollunger   Hop   Huitfeldt   Hummer   Hummersbüttel   Hundermark   Hvas Gerholm   Hvas Komdrup   Hvas Ormstrup   Hvas Skjortholt   Hvide marsk Stigs slægt   Hvide Skjalm gl   Hvide Skjalm ny   Hvittenstiern   Höcken   Høeg   Høg   Hørby   Haand   Haar oksehoved  
I    Iserberg  
J    Jernskæg   Jersore   Jessen   Jordberga   Jude Åkarp   Juel   Jul Bornholm   Jul Sønderjylland   Jutsen   Juul   Jützen  
K    Kabel Kabold   Kabel Tåstrup   Kalf I   Kalf II   Kall   Kande   Kane   Kanne Jylland   Kanne Skåne   Karise   Kelstrup   Kerberg   Ketelskov   Kid   Kikebusch   Kirt   Knob   Knob harpy   Knogmose   Kolle Gerholm   Kolle Koyle   Korff   Kotte   Koyle   Krabbe Damsgård   Krabbe Halland   Krabbe Herpinggård   Krabbe Holm   Krabbe Holmegård   Krabbe Husby   Krabbe Østergård   Krafse   Krag Jylland   Krag Sjælland   Krognos   Kruckow Fyn   Krugelund   Krummedige   Krumpen   Krumstrup   Kruse   Kunningham   Kyrning   Kyrning Myre stjerne   Køning   Kaalund   Kaas leopardhoved   Kaas mur   Kaas sparre  
L    Lale   Lang IV   Lang Roskilde   Lang Skåne   Lange Munk Bomøve 3 roser   Lasson II   Lave Jensens   Laxmand   Leveren   Levetzow   Lewe   Lilliefeld   Limbek   Lindenov   Lodehat   Losna   Lund   Lunge   Lunov   Lykke møllehjul   Lykke vinranke   Lystrup   Lüttichau   Lützow   Løvenbalk   Løvenstierne   Laale  
M    Maccabæus   Magnussen   Manderup   Markmand Falster   Markmand Sjælland   Marsvin   Mehlen   Meinstorp   Modescal   Moltke   Mormand   Mule Falkendal   Mule Kærstrup   Mule Odense   Munk bjælke vinranke   Munk Ellinggård   Munk Fjællebro   Munk Halland   Munk Havbro   Munk Kovstrup   Munk Spettrup   Munk uplacerede   Munk Vejbjerggård   Mus Stenalt   Mus Ullerup   Myndel   Myre Bornholm   Myre Jylland   Møed   Maanebjælke   Maaneskiold   Maanestierne Fyn   Maanestierne Norge  
N    Neb   Norbagge   Norby Skovgårde   Norby Uggerslev   Ny  
O    Obelitz   Orning   Oxe  
P    Panter   Pape II   Paris   Parow   Parsberg   Passow   Pig Jylland   Pig Skåne Halland   Pil   Pogwisch   Pors Langeland   Pors Vranderup   Poul Pedersens   Present   Prip   Pros Lauridsens   Puder   Putbus Podebusk   Pæl   Pøiske  
Q    Qualen   Qvitzow  
R    Rafvad   Ralecke Ralick   Rani   Rantzau   Ravensberg   Reberg   Reichwein   Reimersen   Rekhals   Reventlow   Rindscheid Rindschaid   Rixtorp   Rodsteen   Roed   Rommel   Rosengaard   Rosenkrantz   Rosensparre   Rostrup   Rotfeld   Rud   Rynebæk   Rød 3 felter   Rød Thy   Røde   Rømer I II   Rönning   Rønnow   Raadengaard   Raaris  
S    Sachs   Saltensee III   Saltensee Linde   Saltensee Tystofte   Sandberg Jylland   Sappi   Sass   Saxe   Saxtrup   Scharffenberg Skarpenberg   Schrandi   Seeblad   Seefeld   Sehested   Serlin I   Serlin II   Sested   Setwitz   Siker   Sinclair Sinklar   Sjællandsfar II   Skade I   Skade II   Skade Kraus   Skadeland   Skalder   Skalehals   Skarsholm   Skave   Skeel   Skiernov I   Skiernov II   Skinkel lilje   Skinkel søblade   Skobe   Skovgaard   Skram enhjørning   Skram stige   Skrandi Schrandi   Skriver II   Skytte IV   Skytte Skåne   Skytte V   Smalsted   Smecker II   Smeker   Snubbe I   Sommer Jylland   Sparre Ellinge   Sparre Sjælland   Sparre Skåne   Speil   Spend   Splid   Split   Splittaf   Spænde   Stake   Stampe 1759   Stampe Gerdrup   Stampe Klarupgård   Stangeberg   Steeg I II   Steen   Steenfeld   Steensen de   Steensen Straale   Stenbrikke   Stiernemaane   Stifeld   Stubbendrupgård   Stuke   Sture   Stygge I   Stygge Rugtved   Stygge Tåsinge   Styke Stuke   Størle   Sudreim   Svale   Svarteskåning   Sørum I   Sørum II  
T    Tandslet   Thienen   Thott   Thygeson   Tidemand   Tinhuus   Todde I II   Torfi Arasons   Tornekrands   Tredje   Trolle   Trækkehær   Taa   Taarnskytte  
U    Udsen   Uf sparre   Uldsax   Ulfeldt   Ulfstand   Unger   Unkersen   Urne   Urne II   Urup  
V    Vasspyd   Vedby   Vendelbo   Venstermand   Vestenie   Vibe 1634   Viffert   Vind   Vognsen Hæstrup   Vognsen Hørbylund   Vognsen Røghave   Vognsen Stenshede   Vognsen Stenumgård   Væbner   Vædderhorn  
W    Walkendorff   Walstorp   Wernekes   Wisch   Wittorp   Woien Woyen   Wonsfleth   Wunkesen   Wunniksen  
Y    Ytzen  
Z    Zitzewitz  
Ø    Øster Lindet  
Å   
Artikler    Bispesegl   DAS II   Fangel Vesterbæk   Vielsestilladelser  



A   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til DAA 1929 Abildgaard

Vaaben Abildgaard våben: (Have-)gærde og 3 æbler. Ses første gang 1318. Dansk uradel (fra Sønderjylland?) der brugte navnet allerede 1230, kendt (-1230-1705). K: Achen, DAS I.

Revideret stamtavle i DAA 1929 s 3
Rettelser i DAA 1939 s 122; 1958-59 s 58;
(Gammel stamtavle i DAA 1884 s 3
Rettelser i DAA 1885 s 420; 1887 s 482; 1891 s 472; 1893 s 530; 1897 s 480; 1901 s 530; 1906 s 479; 1911 s 563; )

Oversigts-stamtavle: Abildgaard

Alle behandlet

Jeg har været rundt i alle Abildgaard'ene.

Litteratur

Stamtavlen behandler også ikke-adelige Abildgaard'e. Denne bog behandler begge slægter og er meget grundig:

    Hans Jørgen Knudtzon:
    Abildgaard.
    2009. 188 s.

Anmeldt i Personalhistorisk Tidsskrift 2012 s 241.

Indledningen

Om slægten er sønderjysk er usikkert. Godtnok er Tyge i 1285-87 drost i Sønderjylland, og godtnok er Timme et plattysk navn, men efterkommerne er 2 generationer senere spredt over det daværende Danmark - dog ikke Ø f Øresund:
    Timme Lauridsen havde Margård på Nordfyn
    Laurids Lauridsen havde strø?gods i Tyvelse og Vrangstrup på M-Sjælland
    Tyge Lauridsen havde Rødkilde på S-Fyn
    Niels Lauridsen var landsdommer i Nørrejylland
    Laurids, Tyge og Niels dødsdømmes som deltagere i det jyske oprør, men slipper vist med at blive fredløse.
I næste generation:
    3 var gift med den nordjyske Hvide-slægt [marsk Stigs] med gods på Djursland,
    Johannes Lauridsen og Edel Lauridsdatter skænkede gods til Kappeln St Nicolai Kirche i Südschleswig.
Så ligesom andre højadelsslægter var de meget mobile, fx var slægten Panter også spredt over det meste af riget. Så det er ganske åbent, hvor deres Abildgaard har ligget.

S 3. Tredje afsnit

Agnete (Abildgaard) g Iver Rosenkrantz kan ikke være søster til den yngre linies stamfar Bendix Abildgaard (-1536- senest 1556).
Nu er der adskillige Iver Rosenkrantz til Kogsbøl, den nye Rosenkrantz-tavle har to af dem gift Agnete (Abildgaard):
Iver Iversen (Rosenkrantz) (-1487-1496-) til (part af) Kogsbøl gm Agnete Bendixdatter (Abildgaard) () [ikke Bendix-søster]
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 784 nr XI-8.
Og Iver Eriksen (Rosenkrantz) (-1489-1493- før 1505) til Kogsbøl gm Agnete Poulsdatter (Abildgaard) datter af Poul og Margrethe Frederiksdatter Ahlefeldt - med henvisning til den gamle Abildgaard-stamtavle fra 1884.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 786 nr XI-17.
Men hvormange Agneter var der mon? Er opdelingen i 2 bare en helgardering, i et forsøg på at redde en upræcis oplysning fra slægtebøgerne?
Der synes ikke at være nogen arkivalier der nævner Agnete.

Forbindelsen mellem den ældre og den yngre linie bekræftes ved en anetavle for Poul Abildgaard, hvor dennes farfars mor angives at være en Hvide.
Hvilken Poul? Der er 3. Hvor ses den anetavle ?
Poul (-1563) har ligsten i Harte kirke med 2 anevåben, så det er ikke den.
Men hans søn Eggert har epitafium i Vejen Kirke, her ses Hvide [marsk Stigs] som Eggerts FFM, dvs mor til liniens stamfar Bendix. Våben nr 5-6 er dog ombyttet med 7-8, Hvide-våbnet står som nr 7.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 666.

S 4 (indledningen) Lasse Mortensen (Abildgaard) (-1438-1444-) i N-Jylland

Lasse beseglede 1438 og 1444 med et segl med omskriften s' lasse mortenson, men desværre med et uklart skjold, der nu godt kan ses som Abildgaards, og er klassificeret sådan i Thisets segl.
Kilde: Thiset: DAS II nr F.LXVI.3.
De to breve angår gods i Hjerm og Ginding hrdr ved Limfjorden. Dermed er der ikke noget i vejen for at det er samme mand som Las 1469:

Las Abildgård ses som foged på kronens Ørum i Thy 1469.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 641: Ørum.

Hans far Morten savnes også.

s 4 nr 1 fra oven Jacob Abildgaard (-1313-1315-)

1313 skødede Jacob jord i Emmerske i Tønder landsogn til Løgum Kloster.
Not Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 605: Emmerske.

s 4 nr 4 fra oven Anna Abildgaard?? (-1425)
gm Erik Andersen Ulfeldt (-1386-1420) til Kogsbølle (Holckenhavn)

Når Anne er regnet for en Abildgaard, skyldes det vel våbnet på hendes sønne-sønne-datters ligsten: Anne Pallesdatter (Ulfeldt) (-1562) og Sivert Grubbe (-1559) i Kongsted på Ø-Sjælland. Her er Annes våben tværdelt 4 gange, i øverste felt 3 kugler, 1 lidt over 2. Det ligner jo lidt på Abildgaards våben, men kunne også være et fantasivåben. Der er 8+8 våben på stenen og alle 8 oldeforældres våben er uden sammenhæng med Adelsaarbogens stamtavler. Mindst to andre af dem er våben vi ikke kender. Der er altså ingen grund til at fæste lid til det våben og regne Anne for en Abildgaard på den basis.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 239.

På oldebarnet Claus Ulfeldt (-1566)s 1' ligsten i Ørslev er våbnet blevet ændret i retning af Abildgaaard: Gærdet ligner nærmest en tovsnoning, og æblerne ses som roser.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 97.
På hans anden sten i Ulbølle er det 'rettet' til korrekt Abildgaard.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 375.

Tipoldesønnen Jacob Ulfeldt (-1593) (fætter-søn til Claus) har ligsten i Kværndrup på SØ-Fyn, her ses et Abildgaard-agtigt våben med gærde - og roser i stedet for æblerne.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 367.

Prange har bemærket roserne på stenen i Ørslev, men han har ikke set på stenene i Kongsted og Kværndrup, så han anser roserne for Abildgaards tegnefejl og stiller ikke spørgsmålstegn ved Annas slægt.
Knud Prange: Adelsmanden med de to gravsten. I Heraldisk Tidsskrift nr 48, 1983, s 358-64.

Den ældre linje

s 8 gen 1 Tyge Abildgaard (-1230-)
og s 8 gen 2 Tyge Abildgaard (-1285-1293-) drost i Sønderjylland

Når de to Tyge'r optræder med 55 års mellemrum, er de sandsynligvis farfar og sønnesøn, jfr opkaldereglerne. Der mangler så en generation. Kronologien kan dog også gå op uden dette mellemled, men så blev drosten over 82.

s 8 gen 3 savnes rd Timme Tygesen (Abildgaard) (-1302-)

1302 ses Timme Tygesen som nr 48 i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere for kong Eriks Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Det er som en af de ældste jyske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Med navnet Timme Tygesen må han være en Abildgaard.

Flere i generation 5 og 6: Forliget 1318 i Kalmar

Det var en sammensværgelse, med det formål at styrte kong Erik Menved. Han døde året efter.

s 8 gen 4 nr 5 Jens Lauridsen (Abildgaard) () - udgår

Han er vel konstrueret for at være far til gen 5 nr IV-1 Laurids Jensen (-1318-1325-) landstingshører.
Som det ses nedenfor under ham, kan han gerne være søn af landsdommeren rd Niels Lauridsen, og så udgår denne ukendte Jens.

s 9 gen 5 nr I-1 rd Timme Timmesen (Abildgaard) (-1318-1342-)
gm Sophie Andersdatter (Hvide) () næppe til Torbenfeld

Nævnes 1333.
Ja han beseglede 3 jul 1333, og seglet er bevaret.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller nr 244.

Skrives til Torbenfeld.
Det er der ingen kilder på. 1360 skrev Johan/Henneke Moltke (-1360-1399) sig til gården, og 1377 havde hans bror marsk Evert Moltke (-1360-1380/81) part i den. Evert var gift med Timmes datter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Sorø a, s 456: Torbenfeld.
Når to brødre har parter i gården, så er den næppe arvegods for den enes hustru.

Hendes mor står som Margrethe Nielsdatter (Lænd).
Margrethe er en (Kaas), idet rd Niels Lændi (-1292-1307/14) er stamfar til slægten Kaas [m sparre].
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 196.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 9 gen 5 nr I-2 Cecilie Timmesdatter (Abildgaard) (-1359-1375-) til Margård
gm Peder Andersen (Hvide) (-1359) til Margård

Peder blev dræbt 1359 hvorefter hun 1735 fik tilbagedømt Margård.
Det var da en ventetid... Læs 1375.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 394 Margård.

s 9 gen 5 nr II-1 Johannes/Jens Lauridsen (Abildgaard) (-1334-)
og søster Edel Abildgaard ()

Hvorfor har Edel ikke sin egen overskrift? Hun var frue, dvs gift.

Fru Edel skænkede gods i Benedictusmark til Skt Nikolai Kirke i Kappel.
Benedictusmark har jeg ikke fundet.
St Nicolai Kirche er i Kappeln i Südschleswig. Kappel på Lolland bliver først eget sogn i 1600-tallet, og får en Maria-kirke.

s 9 gen 5 nr II-3 NN Lauridsdatter (Abildgaard) ()
gm Jens Nielsen Sveye (-1327-1348-)

Jens Sveye ses 1327.
Kilde: NDA.

1348 afhændede han til kong Valdemar Atterdag det gods han havde fra sin svigerfar i Vrangstrup (nær Ringsted).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 260: Vrangstrup.

s 9 gen 5 nr IV Laurids Jensen (Abildgaard) (-1318-1325-) landstingshører

Beseglede 1318 med faderen forliget i Kalmar.
Faderen beseglede ikke noget. Farbrødrene Timme, Laurids og Tyge beseglede sammensværgelsen 1318. Altså: 'Beseglede 1318 sammensværgelsen i Kalmar med sine 3 farbrødre.'

Omskriften i hans segl siger godtnok S[igillum] LAVRENCII IONASSO[N],
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 128.
Men hvis Ionasson er en tidlig sammenblanding af navnene Jens og Niels, er han ikke søn af en ukendt Jens/Jonas, men af landsdommeren Niels. Og så skal han flyttes til foregående kuld: III rd Niels Lauridsens børn, og den ukendte 'far' Jens Lauridsen nedlægges.

s 9 gen 6 nr I-1 [Timme] Timmesen (Abildgaard) () - ukendt - tvivlsom

Hans 'søstre' Christine, Margrethe og Sophie er nævnt i Absalons Slægts Genealogi, men der er ikke nævnt nogen bror.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.
Dermed kan man godt tvivle på hans eksistens.

s 9-10 gen 6 nr I-2 Kirsten / Christine Timmesdatter (Abildgaard) til Torbenfeld og Tangå (-1364-1429- senest 1431)
g1m rd Evert Moltke (-1360-1380/81) til Torbenfeld og Lykkesholm
g2m rd Henning III Podebusk (-1387-1398/1401) til Streu (Rügen)

1364 fik hun og Evert pavebrev, bla på fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) XVIII-16

1377 er hun nævnt som medejer af Torbenfeld.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Sorø a, s 456: Torbenfeld.

Solgte 1404 Tange til dr Margrethe.
Læs: 1403 Tangå.
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk s 359.
http://diplomatarium.dk/dokument/14039999011

1429 (24 aug) var hun medudsteder af et sjælegavebrev på gods i Vøjstrup i Nr Broby s på Fyn til Maribo Kloster. Sandsynligvis for sin søster Margrethe (nr I-3). Her står hun som 'Fru Kirstine aff Sauholt' - læs Sandholt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.

Hun og søstrene står i Absalons slægts genealogi, idet Skjalm Hvide er deres MM MM MF FF F.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 10 gen 6 nr I-3 Margrethe Timmesdatter (Abildgaard) (- senest 1429)
gm rd Jens Nielsen (Rosenkrantz) (-1341-1377-)

Gm Jens Mikkelsen, ingen oplysninger eller kilder på dem.
Jens Mikkelsen må være et slægtebogs-ekko af rd Jens Nielsen (Rosenkrantz) (-1341-1377-) som er gm en Margrethe Timmesdatter.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 678. Nr I-4.

Deres datter Elsebe Jensdatter (Rosenkrantz) har 1431 arvet efter sin moster fru Kirsten af Sandholt.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 678. Nr I-10.
Moster Kirsten af Sandholt er identisk med ovenstående Christine Timmesdatter (Abildgaard) til Tangå.
Kilde: Steen Thomsen: Margrethe Timmesdatter gm rd Jens Nielsen (Rosenkrantz). Artikel på vej.

I Rosenkrantz-tavlen er Margrethe gjort til en Krummedige, det bygger på en hypotese af Barner i Familien Rosenkrantz's Historie I. 1674, men den er helt anakronistisk. Timme Krummedige er en generation eller to yngre end Margrete, ikke hendes far.
Kilde: samme artikel.

1429 (24 aug) blev der udstedt et sjælegavebrev på gods i Vøjstrup i Nr Broby s på Fyn til Maribo Kloster. Sandsynligvis for Margrethe, for udstederne er hendes datter Elsebe, hendes søster Kirstine til Sandholt, hendes svigerdatter Lucie til Vedtofte (Vrtoftæ) og hendes sønnesøn Anders Stygge Nielsen (Rosenkrantz) (Stygo Nicolai).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.
Det peger mod at hun blev grumme gammel - det gjorde søsteren Kirsten også.

På ligsten over 3 tipoldesønner Rosenkrantz, ses hendes Abildgaard-våben, omend det er en plads forskudt.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 528.

På en tipoldesøns ligsten i Hjerm (Oluf Munk (Lange) (-1568)) er hendes våben 2 krumme bjælker, på hjelmen 2 horn med bjælker.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. nr 619.
Og på kalkmalerierne i hvælvingen er der 2 regnbuer i hvidt felt og ligeså på hornene.
Kilde: Danmarks Kirker, Ringkøbing a, Hjerm K, s 2027-30.
Det er nærmest Algudsen på Langeland (3 regnbuer i sølv felt), men det giver ikke mening.

Hun og søstrene står i Absalons slægts genealogi, idet Skjalm Hvide er deres MM MM MF FF F.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 10 gen 6 nr I-4 Sophie Timmesdatter (Abildgaard) ()

Hun og søstrene står i Absalons slægts genealogi, idet Skjalm Hvide er deres MM MM MF FF F.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.

s 10 gen 7 nr I Timme Abildgaard (-1404-)

Hans placering er usikker, måske har hans 'far' ikke eksisteret, se ovenfor gen 6 nr I-1.

Den yngre linje

s 10 gen 1 Bendix Abildgaard (-1536- senest 1556) til Vranderupgård
gm Tale Bertelsdatter Rantzau (-1556-)

Vranderupgård som han næppe rigtigt angives at have arvet efter sin svigerfar...
Men det er rigtig nok, Bertel Rantzau ses til Vranderupgård 1481 og 1500.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 953 Vranderupgård.
Hverken Bertel eller Tale ses i stamtavle Rantzau.
Kilde: DAA 1930: Rantzau.
Kilde: DAA 1941: Register Rantzau.

På epitafiet over sønnesønnen Eggert Abildgaard, er Bendix' mor en Ahlefeldt. Det forklarer også at navnet Bendix kommer ind i familien.
Og Tales mor er en Hvide [marsk Stigs]. Hun ses ikke i hvide-tavlen.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 666.
Våbnene på epitafiet er korrekte for de 6 aner vi kender.

s 10-11 gen 2 nr 1 Poul Abildgaard (-1563) til Vranderup
g3m Kirsten Clausdatter Ulfeldt (-1580-1589)

Epitafium i Harte Kirke.
Det kendes ikke, men ligstenen i Harte over Poul og 3 hustruer med to våben for hver, blev heldigvis tegnet af Søren Abildgaard. Senere blev den brugt som trappesten, skåret op i flere dele, som nu er på Koldinghus Museum.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 608.

Der var også ligsten i Kolding Kirke over Kirsten Ulfeldt og hendes anden mand Morten Orning (-1574) til Eget og Vosnæsgård. Nu forsvundet, men tegnet af Abildgaard. 2 våben for hver.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 586.

s 11 gen 2 nr 2 Jørgen Abildgaard (-1559-1575-)
gm Magdalene el Dorothea Lund (-1618?)

Gm Dorothea datter af Markus Lund.
Læs: Marquard Lund. Sønnen (s 12 nr II-2) er opkaldt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1255 Stensgård, s 1255-56: Tandsgård.

Dorothea hedder i Lund-tavlen Magdalene. Deres søn Jørgen (s 12 gen 3 nr II-3) er gm Dorthe Magnussen. Er det bare en navne-sammenblanding, eller er der kilder på at begge par hed Jørgen og Dorthe?
Kilde: DAA 1902: Lund. s 304 nr (2

Dorthe død 1618.
Så blev hun omkring 100 år, det lyder usandsynligt. Årstallet ses ikke i Lund-tavlen, og der opgives ingen kilde.
Regnestykke:
Hendes bror Henrik Lund (-1543-1556- senest 1562) til Lundsgård og Tandslet ses gift 1547 hvor han ligger i retssag med svigerfamilien, så han er nok fra ca 1520-25.
Magdalenes/Dorthes sønner ses voksne 1565, 1565, 1568. Så er de født ca 1540-45, og moderen ca 1520-25 - eller før.

s 11 gen 3 nr I-2 Ingeborg Poulsdatter (Abildgaard) (-1577-1621) til Gyrup
gm Jacob Norby (-1599) til Uggerslevgård

Havde til 1577 Henning Tidemand som værge.
I Tidemand-tavlen er der ingen Henning. Det må være Henrik s 111.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 111.

Ringning betalt 1 maj 1621 med Odense Stormklokke.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 65.

s 11 gen 3 nr I-3 Karen Poulsdatter (Abildgaard) ()
gm Jacob Gabrielsen Akeleye (- 1330/32) til Krengerup

Jacob til Krenkerup død 1333-35.
Det er Krengerup på Fyn, ikke Krenkerup på Lolland.
Jacob levede 1630, men var død 1632.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 124.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 486: Krengerup.

s 11 gen 3 nr I-4 Eggert Abildgaard (-1622) til Skodborghus
gm Mette Juel ()

Eggert født 1560.
I Juel-tavlen er det 'omkring 1560'.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr II-53.

Det er uklart hvem af dem der døde 1622.
Søren Abildgaard har 1774 tegnet de to epitafier i Vejen Kirke, her ses det at det var Eggert.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 666.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 997-98: Vejen K.

Det er helt uklart om det er altertavle eller ligsten der blev flyttet fra Vejen Kirke til Læborg Kirke.
Det var altertavlen og det skete 1868.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1003-04: Læborg K.

Det er uklart hvor den omtalte ligsten var i 1779.

s 12 gen 3 nr II-1 Timme Abildgaard (-1565-1567-) foged i Norge

Der står et spørgsmålstegn efter hans navn.
Det skal næppe forstås som en usikkerhed om navnet, snarere om placerigen i slægtstræet.
Generation 2 består af Jørgen (-1559-1575-) og Poul (-1563). Med årstallene på de tre, kan de lige så vel være brødre eller evt fætre. Timme er i hvert fald næppe søn af Dorothea Lund (-1618).
- Regnestykke:
Timme er foged over Jämtland 1565. Sætter vi ham (lavt) til 25 år, er han født 1540, og hans mor så senest 1520. Hvis hun faktisk døde 1618, var hun omkring 100 år.

Var 1565-66 lensmand Evert Bilds foged over Jemteland på Baahus.
Baahus = Bohus ligger i Bohuslän i det dengang allersydligste Norge, 20 km N f Göteborg. Jämtland ligger midt i Sverige (dengang i Norge), afstanden til Bohus er lidt over 300 km. Man kan ikke regere Jämtland fra Bohus. Evert Bild var ikke lensmand på Bohus, men 1553-66 på Steinvikholm, dvs i Trondheim.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 70.

s 12 gen 3 nr II-2 Marquard Abildgaard (-1565-) til Torupgård

Til Tarupgård (Odense hrd)
Til Torupgård i Svenstrup s på Als. Hans bror Jørgen solgte den 1602 til hertug Hans.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1302 Torupgård.

s 12 gen 3 nr II-4 Anne Abildgaard (-1562-1591-)
gm Mads Eriksen (Mormand) (-1574-1585) til Bramsløkke

Anne og Mads gift 7 jul 1574.
I Mormand-tavlen er det 'vistnok' den dato. Det er formodentlig den dato han giver hende brev på Bramsløkke på livstid.
Kilde: DAA 1904: Mormand s 310.

Mads døde 20 apr 1585 iflg ligstenen i Sædinge Kirke over ham og Anne Abildgaard. 2+2 anevåben.
Kilde: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrædtet nr 278.

Anne var enke 1590.
Hun var enke 4 jan 1590.

Anne har sag 1591 mod Margrethe Huitfeldt.
Det må være samme sag, som hun i Madses navn havde mod nevøen Erik Mogensen (Mormand) 1590. Margrethe er mor til Erik, så Anne og Margrethe er svigerinder.
Kilde: DAA 1904: Mormand s 305 og s 310.

s 12-13 gen 4 nr I-6 Dorthe Abildgaard (1597-1660- senest 1662) til Kollerup
g1m Stig Pors [af Vranderup] (-1621-1645) til Skovsgård
g2m Wentzel Rotkirck (1610-1636)
han g1m Kirsten Reedtz (1610-1646)

Stig skrevet til Skovgård.
Det er SkovSgård i Humble s på Langeland.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup] s 360.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 967-68: Skovsgård.

Wentzel tituleret 'hr'.
Men ses ikke at have været ridder. Derimod mangler at han var kgl staldmester, hofmarskal, kgl over-mundskænk og lensmand på Antvorskov mm.
Kilde: DBL2 under Wentzel Rotkirck.

Wentzel død 1655.
Ja, og det var 5 marts.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup] s 360.
Kilde: DBL2 under Wentzel Rotkirck.

Kirsten Reedtz død 30 aug 1636.
I DBL2 ses samme dato men 1646
Kilde: DBL2 under Wentzel Rotkirck.

Kollerup ved Hadsten arvede Dorthe 1647 fra sin morbror Thomes Juel. Den blev solgt 1662 af Mogens Friis, så da må hun være død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 821: Kollerup.

s 13 gen 4 nr II-3 Dorothea Abildgaard (-1590-1616-)
gm Kuno von Hünecke (-1614-) til Satzkorn og i Prentzlau

von Hünecke er uradel fra Mark Brandenburg, kendt (-1375-1857-) men nu uddød.
Kilde: Kneschke bd 4 s 514.

Satzkorn var et gods i Potsdam, lige SV f Berlin. Godset blev nedlagt i den kommunistiske tid, men bygningerne fra 1739 findes endnu - de har stået tomme siden 1991.
Prenzlau er en by nær den polske grænse, 10 km V f Szczecin.
Kilde: Tysk Wikipedia.

Savnes: Christian Abildgaard (-1602-) på Als

1602 købte hertug Hans af Sønderjylland en gård i Svenstrup (Svenstrup s Als Nr Hrd) af Christian Abildgaard. Hertugen havde 1578 købt en gård og to kåd (husmandssteder) i samme by af Poul Abildgaards enke Kirsten Clausdatter Ulfeldt, og også 1602 købte han af Jørgen Abildgaard (Pouls nevø) en gård i Torup i samme s.
Christian er vel Jørgens bror eller fætter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1304 Svenstrup.

Savnes: Tyge Kalf (Abildgaard?) (-1469-1493- før 1500) af Tvenstrup

Han er opført i stamtavlen Kalf [I] som mulig søn af Anne Kalf (som er en Kall) og Laurids Dan.
Kilde: DAA 1899: Kalf s 226 under nr (1 Anne.
Men 28 mar 1469 beseglede han med Abildgaard-våben og omskrift 's tighi kaalf'.
Kilde: Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.LXVI.5
Brevet er en bispedom om en grund i Aarhus, hvor Tyge er meddommer. Han er altså ikke i tjeneste hos en Abildgaard, så vi må tro at han faktisk er en Abildgaard. Navnet Tyge har gamle rødder i Abildgaard-slægten.
Kilde: Repertorium 1469 nr 2570.
Så er han hverken en Dan eller en Kalf eller en Kall.
Se bemærkninger Kalf I, hvor der er mere.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger DAA 1982-84 Ahlefeldt

Vaaben Ahlefeldt våben. Sønderjysk uradel kendt fra 1220, lever stadig.

Revideret stamtavle i DAA 1982-84 s 503
Rettelser i DAA 1985-87 s 876; 1994-96 s 730; 2000-02 s 607; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1929 s 15
Rettelser i DAA 1932 s 194; 1937 s 177; 1938 s 139; 1944 s 112; 1953 s 44; 1955 s 119; 1956 s 39; 1958-59 s 58; 1967 s 21; 1972-73 s 29; )

Generelt

Stednavne er i denne tavle sjældent bestemt nærmere (hrd, land).
Personer og steder er ikke slået op i Trap: Danmark, så her er nyt at hente.
Godsnavnet Halvsøgård fremstår som et egentligt navn, det må være forfatternes egen opfindelse. Der er tale om halvparten af Søgård i Kliplev s.
Forfatteren Henrik Poulsen skriver at han har revideret Bobés gamle tavle fra 1929 og indarbejdet de senere trykte rettelser (der er 10 sæt).
Jeg vi være grov og stille mig tvivlende, samme forfatter har ikke indarbejdet alle rettelser i sin revision af Bille og Rosenkrantz-tavlerne i den følgende årgang 1985-87.

Oversigter: Tavle II

Der mangler en tilbage-henvisning. Stamfar på Tavle II er: Johan v A (- ca 1392) til Krønge, han ses på Tavle I øverst th.

Her på oversigtstavlerne er Johan skrevet til Krønge, nede i stamtavlen er han ikke. s 539 nr 6.

Stamtavlen - linie I

Benedict I og II von Ahlefeldt

Der er kort imellem Benedict I, II og III så enten fik de deres sønner i ung alder, eller også blev I og II gamle - omkring 70.

s 537 nr I-2 Benedict II von Ahlefeldt (-1333-1360-)

Under sønnen nr 4 ses at han også er nævnt 1348.

s 538 nr I-4 rd Benedict III von Ahlefeldt (-1348-1399-) til Krønge mm
g1m Ide Hartwigsdatter Krummedige ()
g2m Catharine Clausdatter Limbek (-1368-)

Nævnes 1348 sammen med faderen.
Faderen nævnes ikke 1348.

Her omtales hans kvittering til dr Margrethe for 6900 mark pantegæld, og den besegles af ham og sønnerne i 1398.
Under nr 6 (broderen Johan), nr 7 (sønnen rd Claus) og nr 8 (sønnen rd Henrik) ses at de også beseglede den, men det var i 1389, idet Johan vist var død i 1392. Altså må 98 være en trykfejl og 1389 det rigtige.

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1365 nr 286.

1368 gik han med i den jyske og holsteinske adels sammensværgelse i Wismar med de holsteinske grever og Mecklenburgs hertuger imod kong Valdemar Atterdag og kong Håkon af Norge.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30.

Hans hustru Catharine, der nævnes 1368 ...
Under Benedict sker der ikke noget 1368.
... angives et steds ...
Hvor er det mon?
... at have været en datter af drosten hr Claus Limbek (...) efter hvem hans ældste søn vel er opkaldt.
Ingen kronologiske problemer i det.
Men under brorsønnen Henrik dukker der en anden Catharine Limbek op, og de kan ikke være virkelige begge to efter den katolske kirkes ægteskabsregler.
Se under s 540 nr I-15.
Efter min vurdering er nærværende Catharine Limbek den mest sandsynlige.

Andetsteds nævnes ...
Jamen jeg elsker den slags præcise kildehenvisninger!
... som hans første hustru Ide, datter af Hartwig Krummedige og Sophie Stygge, der efter sin fader Peder Stygge arvede Kærstrup, som Henneke von Ahlefeldt fik i mødrende arv.
Selvom Ahlefeldt'erne har meget gods på Lolland, er det ikke Kærstrup på Lolland der er tale om. Styggerne er den lille slægt Stygge [af Tåsinge] og det er Kærstrup dér, nu Valdemars Slot.
Stamtavlen nævner overhoved ikke, at 1387 skødede Henneke Benedictsøn von Ahlefeldt og Benedict Hansen von Ahlefeldt Kærstrup til dr Margrethe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 706: Kærstrup.
Henneke kunne være nr 8 Henrik (-1389-1404), søn af nærværende Benedict III, Benedict (Jo)Hansen kunne være en fætter til Benedict III, søn af nr 3 Johan (-1360). Han ville så ikke have nogen arvepart.
Den beskrevne arvegang er kronologisk mulig, så jeg vil vurdere at Ide Krummedige er god nok som første hustru.

s 538-39 nr I-5 Henrik von Ahlefeldt (-1352-1360?) til Krønge
gm Cecilie NN () til Krønge

1357 fik han på Fuglse hrds ting af Marcus Petersen forskrevet alt det gods, han havde erhvervet i Krønge med sin hustru fru Cecilie.
Hvad betyder forskrevet?

Uklart hvem af dem der døde 11 mar 1160 og er begravet i Nysted.

s 539 nr I-7 rd Claus von Ahlefeldt (-1381-1404) til Søgård

Ses 1389 (se ovfr (under faderen)) og oftere med faderen.
Faderen er ikke nævnt senere end 1389. Og forrige gang er 1363, hvor Claus vel endnu er en lille dreng. Så hvornår er 'oftere'?

Fik Pantebrev på Lundtofte (Kliplev hrd), hvorpå han havde arvekrav fra den tidligere herre rd Johan Limbek, hvis datterdatter var hans hustru.
Der er ikke noget Kliplev hrd, Kliplev er sogneby. Det er Lundtoft hrd der er pantelen.
Der står ingenting om arvekrav i lensbrevet 1398. Hele sætningen (incl datterdatteren) er løse antagelser, afskrevet fra Pogwisch-stamtavlen med udeladelse af alle forbehold og spørgsmålstegn. Det kan ikke vises at hverken Claus eller hans frue kan have nogen arvekrav, sådan som stamtavlerne ser ud. Claus' mor er godtnok en Limbek, men datter af Claus 'Mulerch' Limbek (-1337-1368-) som ikke har noget med Søgård at gøre.
Kilde: Trap Bd 26 Åbenrå a, s 994: Søgård.
Kilde: DAA 1931: Pogwisch. s 13.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 17 og not 20.
Se bemærkninger Pogwisch.
En arvegangs-hypotese ses i Trap, den er kronologisk umulig: rd Johan Limbek (-1375-1379-) var en lille generation ældre end rd Claus, det er umuligt at han kan være sviger-bedstefar. Påstanden om datterdatter er nok kommet ved at blande Wolf II Pogwisch (-1367-1408-) sammen med Wolf III Pogwisch (-1402-1411).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 26 Aabenraa a, s 994: Søgård.

s 539 nr I-9 rd Benedict IV von Ahlefeldt (-1376-1411-)

Under faderen nr 4 ses at han også beseglede kvitteringen 1389, men det mangler her.
Kilde: Nr 4.

s 540 nr I-16 Benedict (Johansen) von Ahlefeldt (-1401-)

Tilskødede dr Margrethe alt sit gods i Krønge, samtidig med at fætteren udløstes af sin andel.
FætterEN? Der er 9 fætre. Det er ikke nævnt under nogen af dem.

s 542 nr I-28 Benedict v Ahlefeldt () til Tørning
gm Dorothea Heest ()

Gm Dorothea v Heesten (F: hr Lorentz Heesten og Elsabe Hummersbüttel).
Heesten, læs: Heest.
I Hummerssbüttel-tavlen ses een Elsabe, hun er gm Mikael Heest, uden tid eller sted. Beregnet fra resten af Hummersbüttel-tavlen er den Elsabe 1½ generation yngre end Dorothea.
Det ligner det samme usikre slægtebogsstof, der er brugt det ene sted og fejlbrugt det andet sted.

s 545 nr I-51 Catarine Ditlev?sdatter von Ahlefeldt (-1559-1582)
g1m Johan Stake (-1523-1555-) af Stenderup Vargård
g2m Hans Speil (Spiegel) (-1558-1599) til Borgeby i Skåne

Efter Speil-stamtavlen (Thiset) og Tinhuus-stamtavlen (Thiset), (men ikke efter Stake-stamtavlen (Bobé)) var Catarine først gift med Johan Stake.
Kilde: DAA 1917: Speil. s 519.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel). s 512.
Han var omkring 30 år ældre end hende, og døde snart. Kronologi: Johan blev enkemand efter Abel Tinhuus 1553, ses sidste gang 1555, og Catarine er gm Hans i 1559.

Hans g2 23 maj 1586 med Hilleborg Lindenov.
Det har Speil-tavlen også.
Lindenov-tavlen har 22 maj.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 285.

Catharines far: Ditlev A, hendes mor: en Rantzau eller Mette von Qualen.
I stamtavlerne Speil og Tinhuus står Catarine som Gregersdatter.
Kilde: DAA 1917: Speil. s 519.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel). s 512.
Der er ligsten i Borgeby over Hans og Caterine. Hendes våben stemmer absolut ikke med placeringen som Ditlevsdatter.
De 8 våben er:
Ahlefeldt, Reventlow,
Ahlefeldt, Urne? (næppe Glambek [II]),
Ahlefeldt, Sested (næppe Skinkel, Sehested), Ahlefeldt, Qualen?
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Borgeby.
De indgiftede er ikke fundet i stamtavlerne Urne, Glambek [II], Sested, Sehested, Skinkel, Qualen.
Men jeg har ikke været igennem Ahlefeldt-tavlen.
Våbnene er rimeligvis opført i den sædvanlige flettede rækkefølge.

II Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Halvsøgård er som nævnt ikke et navn, der menes halvparten af Søgård i Kliplev s.

III Linjen Lehmkulen - Wittmold

s 552 nr III-12 Cai von Ahlefeldt (-1501-1520) lensmand og amtmand
gm Johanne Olufsdatter (Glob) (-1519-1520-)

Johanne datter af Olaf Pedersen Glob til Barslev.
Oluf Pedersen (Glob) skrev sig 1467 til Borlev, en landsby i Ø Starup s, 15 km N f Kolding, da var han husfoged på Koldinghus. Der kendes ingen hovedgård i Borlev.
Barslev ligger i Hvidbjerg s på Thyholm, dvs i Refs hrd. Dér kendes heller ingen hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1212: Borlev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 676 og 680: Barslev.
Iøvrigt skrev Oluf sig mest til Vellumgård, i Håsum s i Rødding hrd, den ligger 20 km NV f Skive.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 206: Vellumgård.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 134.

Mens han var lensmand over Ísland, skal han have forladt Ísland, og derfor være blevet indkaldt til kong Hans. Han kom ikke, og så blev han afsat.
Kilde: Kurrild-Klitgaard i Herald.Tidsskr.2019 s 637 note 5.
Kilde: -> Bobé: Slægten Ahlefeldts historie. Bd 2 s 68.
Hvorfor er den historie ikke med i stamtavlen?

Måske er han den Key van Anvylle - med Ahlefeldts våben - der blev slået til ridder i England 1503 mellem påske og pinse.
Kilde: som ovenfor.

VI Linjen Wittmold

s 575 nr VI-4 Jürgen von Ahlefeldt (-1566-1589) til Thorstorf
gm Anna von Bassewitz (-1570-1580-)

Thorstorff ved Grevemühlen i Mecklenburg.
Thorstorf ligger i Warnow sogn nær Grevesmühlen, 30 km Ø f Lübeck.
Kilde: gutshaeuser.de

1580 måtte han - med 24 andre adelsmænd som garanter - love at indstævne sin hustru for retten for utroskab til enhver tid.
Til hver en tid? eller når der var grund til det?

1583 fik han en anbefaling af Kongen til hertug Ulrik
Kongen af Danmark?
Hvilken hertug Ulrik? Måske den danske kongesøn, der var bisp i Schwerin?.

s 575 nr VI-18 Barbara von Ahlefeldt (-1605-)
gm Marquard Abildgaard i Plön (-1616-1625)

Barbara står ugift.
Men ses gift med Marquard.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 13.

VII Godske Ahlefeldt og hans efterslægt til Bossee og Lindau

s 581 nr VII-3 Heinrich von Ahlefeldt (-1546-1500) til Lindau
gm Anna Rantzau (-1490- senest 1515)

Der var skifte efter dem 1515.
Kilde: s 582 under sønnen Peter.

s 584 nr VII-34 Moritz von Ahlefeldt () til Bjerningroj

Til Bjerningrød.
Staves Bjerningroj og var en frigård i landsbyen Errested i Bjerning s i Sdr Tyrstrup hrd, 5 km N f Haderslev.

Solgte 1588 Bjerningrød til kongen.
Mageskiftede den til kongen 1589. Der fulgte 6 fæstegårde med.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 189: Bjerningroj.

Stolestade i Moltrup Kirke.
Moltrup er nabosogn til Bjerning, og det er samme pastorat (omend de ligger i hvert sit hrd). Monstro stadet var i Bjerning?

VIII Linien Königsförde-Lindau

Der er tilbagehenvisning for stamfar til VIII, 7.
Det er til dette afsnit, så det ville give en gren der går i ring.
Stamfar Godske ses som nr VII-7.

X Linien Nøer-Grönwold

s 607 gen 3 nr I-9 Henrik von Ahlefeldt (-1491-1530-) til Satrupholm, Karlsvrå ?, amtmand

Satrupholm ligger i Satrup s, 15 km SØ f Flensburg.

Mageskiftede med hertugen og fik Karlsvrå i Bryderup s.
Hvad fik hertugen?
Bryderup sogn findes ikke. hverken i nuværende Sønderjylland eller i Südschleswig.
(Bobés omhyggelighed, fejlen ikke set og rettet af Poulsen).
Der ligger et Karlsvrå i Bylderup s i Slogs hrd, 15 km Ø f Tønder. Hertug Frederik købte Karlsvrå omkring 1500 for 4.000 rdl af 6 brødre Rantzau, men der nævnes ingen Ahlefeldt'er.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 736: Karlsvrå.

XI Linien Gelting

S ? nr ? Anne Benedictstochter van Ahlefeldt (-1550)
g1m Reinwald von Heidersdorf (1520-1544)
g2m Jens (Rotfeld) (1512-1558) til Bratskov og Eskær

R; Anne også gm Hans Friis [af Landvik] () til Hassinggård i Kær hrd ved Aalborg.
Det er noget gammelt slægtebogsfruesludder, Hans Friis og ægteskabet udgår.
Se bemærkninger Friis Landvik, øverst.

I indledningen til DAA 1886: Friis [af Landvik] ses om de 4 ældste generationer:
"De Slægtled ere utvivlsomt opdigtede .... Der haves imidlertid for tiden intet bedre at sætte i stedet for disse Angivelser, der derfor indtil videre faa have lov at blive staaende".
Det er derfor temmeligt utroligt at de er blevet kolporteret til Van Ahlelfeldt-tavlen, og derfra videre til Juel-tavlen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger DAA 1938 Akeleye

Vaaben Akeleye våben. Oftest i udelt felt. Planten ses i mange forskellige former. Sjællandsk uradel, der kom til Fyn og i 1500-tallet tog navn efter deres våben. Kendt fra 1383 til 1822.

Revideret stamtavle i DAA 1938 s 83
Rettelser i DAA 1939 s 122; 1941 s 120; 1944 s 113; 1947 s 106; 1953 s 46; 1967 s 21; 1972-73 s 30; 1974-75 s 25;
(Gammel stamtavle i DAA 1884 s 15
Rettelser i DAA 1885 s 420; 1886 s 417; 1891 s 472; 1893 s 530; 1897 s 480; 1901 s 530; 1906 s 479; 1911 s 563; 1915 s 587; 1923 s 547; 1929 s 307; 1937 s 171; )

Oversigts-stamtavle: Akeleye

Alle behandlet til 1600

Jeg har set på alle Akeleye'rne født før 1600, dvs generation 5 med.

Våben

Ifølge NDA og dermed Storck og Achen førte slægten en akeleje-plante i lodret delt felt. Det ses hos Sigvard Gabrielsen Akeleye (-1609-1659) til Krengerup i hans segl 1617, 1619, 1620.
Kilde: DAS II nr F.III.11.
De øvrige bevarede segl har akelejen i udelt felt.
Kilde: DAS II nr F.III.1-10 og 12.
Det gamle Adelslexicon (Lex.adel.Fam) har udelt blåt felt. Blåt felt må være en fejl, så kan man jo ikke se akelejens blå blomster.
Eiler Gabrielsen (1582-1662-) førte også akelejen i udelt felt.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907. Manuskript KglB + RA.

Sted

I flere sekundære kilder er den fynske hovedgård Krengerup blevet forvekslet med Krenkerup på Lolland. Fx Hirsch og Reitzel-Nielsen: Danske Domme.
Det var Krengerup på Fyn, som Akeleye'rne havde.

Indledningen

s 83: Denne slægt, som først 1534 optræder med sit slægtsnavn ...
Der er ikke gjort rede for, hvem der bruger navnet eller hvornår, hverken her i indledningen eller i tavlen.

Afsnit 1 sidste sætning: Til gengæld erhvervede slægten gods i Skåne, dels ved køb, dels ved giftermål: Hjularöd i Frosta hrd (1622) og Kåseholm i Ingelstads hrd.
Der er ingen af deres fruer der medbringer de gårde, erhvervelsen ved giftermål er Bobés digt.
Hjularöd ses 1622 hos Gabriel Gabrielsen s 86 gen nr 4 (se herunder).
Kåseholm ses 1673 el 1674 hos Enevold Frederik s 88 gen 6 nr I-3.

S 83 nederst: uddøde i navnet vistnok med .... overlods i Drammen Sigvard Jørgen Akeleye.
Ham finder man s 95 i Den nyere Slægt generation 3 nr IV-6, hvor han døde 1822. Hvorefter stamtavlen fortsætter med generation 4, her ses James Akeleye, som levede i Scarborough 1797, hans død kender vi ikke. Og allersidst i generationen ses at Sigvard Jørgens datter Christiane levede 1822 da faderen døde, og hendes kusine Johanne Petronella døde først i 1881. Så det er helt uklart hvad Bobé mener med den sjældne vending 'uddøde i navnet', det burde vel netop betyde 'i både mands- og kvindelinie'.

Den ældre slægt på Stevns

(dette er ikke en overskrift i DAA, teksten står i indledningen).

s 84: Samme våben som slægten Akeleye førte en familie, hvis ældste kendte mand Knud Nielsen Lille 1383 til Arnøje ... hvis søn Knud Jepsen (-1437-1470-) skrev sig til Valbygård (nu: Juellinge) ...
Hvordan kan Knuds søn være en Jepsen?
Læs: Sønnesøn, Bobé har sprunget en generation over. Nu passer kronologien meget bedre.
Bobé læste øjensynlig ikke korrektur.
Den mellemliggende Jep Knudsen ses (1419-20) på Valbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

De har rimeligvis været fogeder på Valbygård, ikke ejere. Gården ses i skiftet 1387 efter Jacob (Jep) Olufsen Lunge (-1343-1384-), hvor halvparten går til datteren Sophie, som var gm Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381- før 1449). Næste ejer er deres søn Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1433- før 1475).
Om Sophies ægteskab, se bemærkninger Lunge, s 310 nr e.

Den ældre slægt på Stevns og den yngre på Fyn må være samme slægt. Det står som en mulighed allerede i NDA, uden at Thiset dengang vovede at slå det fast. Bobé har øjensynlig ikke spekuleret over muligheden.
Se længere nede under Peder Knudsen (Akeleye) stamfar til Akeleye'rne på Fyn.

s 84: Bobé henviser til Hauch-Fausbøll i Persh.Tidskr. 4.R.III, S 151-56.
Det er ikke 4' række 3' bind. Næh koden skal læses fra højre: 3' række bd 4, år 1900.

Savnede i den ældre slægt

(Jeg skriver her kun nok til identifikation af personerne, resten kommer nedenfor i stamtavlen).

Savnes: Hustru og 3 døtre (med mænd) til stamfar Knud Nielsen Lille (Akeleye) (1383- før 1415) i Arnøje
gm Johanne NN (- før 1415)

1415 (ca 2 feb) fik Jacob Knudsen skifteafkald fra:
    Jens And af Lejestofte,
    Poul ... i ... og
    Anders Svendsen (Krag af Sjælland) af Havnelev,
efter Jacobs far Knud Nielsen Lille (Akeleye) i Arnøje og hustru Johanne.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

Savnes: Jep Knudsen (Akeleye) (-1419-1420-) på Valbygård

Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.
Kilde: DAS II nr F.III.1

Savnes: Jes Jepsen (Akeleye) (-1461- ca 1485-) i Holtug, foged på Tryggevælde

Kilde: DAS II nr F.III.3
Han medbesegler 1474 for Bent Bille til Søholm.
Så Bobé har ikke slået op i DAS II.

Kilder og gamle rettelser

Der er næsten ingen kildehenvisninger, så den gamle stamtavle i DAA 1884 er ingenlunde forældet. (Åh nej).

De fleste rettelser til den gamle stamtavle er medtaget, en god håndfuld oversprungne ses her her nedenfor.
Nok et eksempel på Bobés manglende grundighed.
For de yngre medlemmer af slægten (født efter 1600): se selv de gamle rettelser igennem.

Stamtavle for den ældre slægt på Stevns

  
Knud Nielsen Lille (Akeleye).
Væbner i Arnøje på Stevns.
Født ca 1350 (anslået).
Lever 1383 i Arnøje (Trap).
Død før 1415 (Trap).
Skifte afsluttet ca 2 feb 1415 (DRB). 1415 giver arvingerne
skifteafkald på tingdagen lige før Kyndelmisse. (Note 1)
Arnøje er en landsby i Hellested s på Stevns, 5 km V f St
Heddinge.

Gift med
Johanne NN.
Født ca 1350 (anslået).
Død før 1415 (Skifte).
Skifte afsluttet ca 2 feb 1415 (DRB). Hun nævnes i
skifteafkaldet. (Note 2)
|
|
+-Jep (Jacob) Knudsen (Akeleye).
| Foged på Valbygård (nu: Juellinge) på Stevns.
| Født ca 1380 (anslået).
| Lever ca 2 feb 1415 (DRB).
| Lever 1419 på Valbygård (Trap).
| Lever 1420 på Valbygård (Trap). 1415 (ca 2 feb) fik Jacob
| skifteafkald fra:
|     Jens And af Lejestofte,
|     Poul ... i ... og
|     Anders Svendsen (Krag af Sjælland) af Havnelev,
| efter Jacobs far Knud Nielsen Lille (Akeleye) i Arnøje og
| hustru Johanne. Jacobs segl er bevaret 1419 og 1420. (Note 3)
| |
| |
| +-Knud Jepsen (Akeleye).
| | Foged på Valbygård (nu: Juellinge) på Stevns.
| | Født ca 1410 (anslået).
| | Lever 1437 på Valbygård (Trap).
| | Lever 1470 på Valbygård (Trap).
| | 1451 medbeseglede han da
| | Elline Johansdatter (Bjørn) pantsatte Skullerup(holm)
| | til rd Oluf Axelsen (Thott) til Vallø. 1451 medbeseglede
| | han da samme indsatte samme som eksekutor. (Note 4)
| | 1459 medbeseglede han et mageskifte mellem Johanne
| | Jonsdatter (Iis) og en præst Poul i Roskilde. (Note 5)
| | 1461 medbeseglede han et vidne af Bjæverskov hrds ting
| | om Køge Bys grænser mod Oluf Axelsen (Thott)s Vallø. Det
| | gjorde Jes Jepsen (bror) også. (Note 6)
| | 1470 havde han en gård i Borup i Dalby s i Faxe hrd i
| | pant, ejeren skiftede da kreditor til Gertrud Jensdatter
| | (Present). (Note 7)
| | Han segl er bevaret 1437, 1451 og 1461 1461 er om Sunds
| | hrd på Fyn. (Note 8)
| | |
| | |
| | +-Peder Knudsen (Akeleye).
| | | Væbner - måske til Skinnerup (nu: Ulriksholm) på N-Fyn - ukendt.
| | | Født ca 1440 (anslået). (Note 9)
| | | STAMFAR TIL AKELEYE'RNE PÅ FYN.
| | |
| | | Gift med
| | | Else eller Sidsel Walkendorff.
| | | Frue til Skinnerup (nu: Ulriksholm) på N-Fyn -
| | | ukendt.
| | | Født ca 1440 (anslået). (Note 10)
| | | Ses ikke i stamtavle Walkendorff.
| | | Hun ligner en slægtebogsfruekonstruktion.
| | | Det er stærkt sandsynligt at Peder giftede sig
| | | til Skinnerup, men med hvem? Tidligere ejere kendes ikke.
| | |
| | |
| | +-Jep Knudsen (Akeleye).
| | Væbner i Arnøje på Stevns.
| | Født ca 1450.
| | Lever 1479 i Arnøje (Trap). (Note 11)
| |
| |
| +-Jes Jepsen (Akeleye).
| Væbner i Holtug på Stevns, foged på Tryggevælde,
| herredsfoged.
| Født ca 1420 (anslået).
| Lever 1461 (Repertorium).
| Lever ca 1485 (Repertorium).
| 1461 medbeseglede han et
| vidne af Bjæverskov hrds ting om Køge Bys grænser. Det
| gjorde Knud Jepsen (bror) også. (Note 12)
| 1470 medbeseglede han da Bent Bille til Søholm på Stevns
| gav landgilden af en gård på Fyn (i Vigerslev i Skovby
| hrd) til Poul Jepsen (Rodsteen). Seglet er bevaret. Her
| medbeseglede også Folmer Jepsen (foged) på Gjorslev, men
| hans segl indeholder 3 smalle tårne. (Note 13)
| De samme ses i 1474 hvor Poul Jepsen sælger en gård på
| Fyn (i 'Synners' i Skovby hrd) til Bent, og lejer to
| andre gårde i Vedby på Fyn af ham. Folmer og Jes
| medbesegler. (Note 14)
| Omkring 1485 ses Jes Jepsen som foged i Bjæverskov hrd.
| (Note 15)
|
+-NN Knudsdatter (Akeleye).
| Født ca 1380 (anslået). Hendes mand - men ikke hun -
| nævnes i skifteafkaldet 1415. Han må anses som svigersøn.
| (Note 16)
|
| Gift med
| Jens And.
| Adelsmand af Lejestofte på Stevns.
| Født ca 1380 (anslået).
| Lever ca 2 feb 1415 i Lejestofte (DRB).
| Lever 1420 (NDA).
| Våbnet var en and, tinkturer (farver) og hjelmtegn
| ukendte. (Note 17)
| 1415 gav han Jacob Knudsen (Akeleye) skifteafkald efter
| hans far Knud af Arnøje og dennes hustru Johannes død.
| (Note 18)
| |
| |
| +-Jep Jensen (And).
| Adelsmand i Lejestofte på Stevns.
| Født caca 1420 (anslået).
| Lever 1473 (Repertorium). 1473 (20 jan) udpeget på
| Sjællands Landsting sammen med 3 andre lokale
| lavadelsmænd - foruden herredsfogeden - til at indføre
| landsdommer Henrik Meistorp i en gård i Holtug på
| Stevns. (Note 19)
|
|
+-NN Knudsdatter (Akeleye).
| Født ca 1380 (anslået). Hendes mand - men ikke hun -
| nævnes i skifteafkaldet 1415. Han må anses som svigersøn.
| (Note 20)
|
| Gift med
| Poul NN.
| Adelsmand vel på Stevns.
| Født ca 1380 (anslået).
| Lever ca 2 feb 1415 (DRB). 1415 gav han Jacob Knudsen
| (Akeleye) skifteafkald efter hans far Knud af Arnøje og
| dennes hustru Johannes død. (Note 21)
|
|
+-NN Knudsdatter (Akeleye).
Født ca 1380 (anslået). Hendes mand - men ikke hun -
nævnes i skifteafkaldet 1415. Han må anses som svigersøn.
(Note 22)

Gift med
Anders Svendsen (Krag).
Herremand til Havnelev på Stevns.
Født ca 1375 (anslået).
Lever 1402 (DAA 1899).
Lever 1437 (DAA 1899).
1402 holdt hans far skifte i levende live,
Anders fik den gård faderen boede i (hovedgården i Rejnstrup)
men overdrog den fluks til broderen Ostrad
som havde fået den gård i Rejnstrup han allerede boede i.
1404 medbeseglede han det skøde som broderen Ostrad
fik af rd Anders Jepsen Lunge. Her står han efter væbnerne.
1415 boede han i Havnelev, og gav Jacob Knudsen (Akeleye)
skifteafkald efter hans far Knud af Arnøje og dennes
hustru Johannes død. (Note 23)
1421 nævnt som væbner i et vidne af Sjællands Landsting.
1427 nævnt blandt bønderne på Flakkebjerg hrds ting, her
ses hans skjold med kragen. 1437 nævnt til Havnelev. (Note
24)
Det er ikke klart, hvordan han får fat i Havnelev. Dr
Margrethe havde 1400 og 1408 sat sig på noget gods i byen.
Hovedgården kendes fra 1321. Han har vel giftet sig til
den. (Note 25)

Noter og kilder:

1) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.
Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

2) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.

3) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.III.1.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

4) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1451 nr 29 og 110

5) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 963.

6) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1278 -79 -94.

7) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2724.

8) Mangler (!) i Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.III.2.

9) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 85.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 12 Odense, s 278: Ulriksholm, Skinnerup.

10) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 85.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 12 Odense, s 278: Ulriksholm, Skinnerup.

11) Danmarks Adels Aarbog 1938: Akeleye. s 84.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 174: Juellinge.

12) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1278-79.

13) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2753.

14) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3472-74.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.III.3.

15) -> Repertorium nr 5769.

16) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

17) Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.

18) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

19) Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3190.
- med det navn og sted må han være meget sandsynlig søn af Jens And.

20) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

21) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

22) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.

23) Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

24) Danmarks Adels Aarbog 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.

25) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 188-89: Havnelev.

Stamtavlen i DAA 1938

s 85 gen 1 Peder Knudsen (Akeleye) ()
gm Else (eller Sidsel) (Walkendorff ?) () vel til Skinnerup (nu: Ulriksholm)

Peder Knudsen er jævnaldrende med Jep Knudsen junior (-1479-) i Arnøje på Stevns.
Våbnet er unikt, og navnet Knud er ikke almindeligt.
De må være brødre. Dermed er Akeleye blevet sjællandsk uradel i stedet for Fynsk.

Regnestykke:
Stevns:
Generation 3 Knud Jepsen (Akeleye) (-1437-1470-) på Valbygård er den eneste vi kender over længere tid. Hvis han er 27 første gang vi ser ham, er han fra 1410, og 60 år sidste gang vi ser ham. Det kan max rykkes 10 år til hver side.
Generation 2 Jep Knudsen (-1419-1420-) er så fra omkring 1380, og
Generation 1 Knud Nielsen Lille (-1383- før 1415) fra omkring 1350 - ingen ben i det.
Generation 4 Jep Knudsen (-1479-) fra ca 1440. Stadig plus/minus 10 og lidt til.
Fyn:
Generation 3 i DAA er født 1500-1520, Knud Mikkelsen (Akeleye) bliver immatrikuleret 1531,
søstrene er lidt yngre, beregnet ud fra deres mænd.
Generation 2 er Mikkel Pedersen (Akeleye) (-1539) som blev borgmester 1506. Så er han fra 1470 med ret lille margen: Borgmester som 36-årig, dør som 70-årig.
Generation 1 Peder Knudsen (Akeleye) har vi ingen årstal på, men må trække 30 år fra sønnens anslåede fødsel = 1440.
Så er der ca 10 år mellem 'de nye' brødre - det ser rimeligt ud.

Else / Sidsel (Walkendorff ?) til Ulriksholm.
Ses ikke i stamtavle Walkendorff.
Kilde: DAA 1928: Walkendorff.
Det er stærkt sandsynligt at Peder giftede sig til Skinnerup,
men med hvem? Tidligere ejere kendes ikke: Første kilde på Skinnerup er 1616 da Christen Knudsen (Akeleye) afhænder den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense, s 278: Ulriksholm, Skinnerup.
Så Else/Sidsel ligner en slægtebogsfruekonstruktion.

Der er ingen kilder på hverken Peder eller hans frue.

s 85 gen 2 Mikkel Pedersen (Akeleye) (-1506-1539) vel til Skinnerup (nu Ulriksholm), borgmester i Odense
g1m NN ()
g2m Magdalene Knudsdatter Drage (-1562-1564-)

Når Magdalene levede 25 år efter Mikkels død, må hun være en del yngre end ham, han er som just nævnt født nær 1470. Døtrene Anne og Dorothea ser ud til at være født omkring 1500-1510, sønnen Knud immatrikuleres 1531, og er så fra 1510 med lille margen. Hvis Magdalene skulle være mor til dem, ville hun blive omkring 90. Hun kan måske være mor til datteren Kirsten, som er placeret først men født sidst, omkring 1520-30. Så Mikkel er g1m NN.

Men det er forunderligt at hun er nævnt 1562 og 1564, deres fælles ligsten skrev klart at hun døde MDLX = 1560.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 315.

1506 borgmester i Odense.
Blev han eller var han ?
1506 blev han valgt til borgmester og havde embedet til sin død.
Kilde: Her, Indledningen s 83.

Der er tilsyneladende ingen kilder på at han havde Skinnerup (nu Ulriksholm).

Men i rostjenestelister fra 1520-40 ses han blandt Fyns største adelige jordejere.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.

s 85 gen 3 nr 2 Anne Mikkelsdatter (Akeleye) ()
gm Hans Skinkel [m lilje] (-1535-1558) til Gerskov
og s 85 gen 3 nr 3 Dorothea Mikkelsdatter (Akeleye) ()
g1m Kjeld Hansen (-1525- før 1535) til Tiselholt
g2m Jacob Brockenhuus (-1515-1546) til Tiselholt

Annes og Dorotheas mor er ukendt. Se ovenfor under far Mikkel.

s 85 gen 3 nr 4. Knud Mikkelsen (Akeleye) (-1531-1588) til Skinnerup (nu Ulriksholm)
g1m Kirsten Algudsdatter (Algudsen) () til Nordskov og Nedergård

Mor ukendt. Se ovenfor under far Mikkel.

Kirsten datter af Per Algudsen og Abel Fikkesdatter.
De er hendes bedsteforældre, Bobé har læst galt i Algudsen-tavlen.
Kilde: DAA 1884: Algudsen s 23.

Fik på et tidspunkt vikariet ved St Nicolai alter i Odense Vor Frue, (vel efter Reformationen, dvs bare indtægten). Det afgav han til sønnen Christen 1583.
Kilde: DAA 1938: Akeleye. s 86 under Christen.

Der nævnes heller ingen kilder på at han havde Skinnerup (nu: Ulriksholm) i Kølstrup s, men når han er begravet i Kølstrup Kirke er der ingen tvivl.

s 86 gen 4 nr 2. Christen Knudsen (Akeleye) (-1583-1632) til Skinnerup (nu Ulriksholm)

1616 mageskiftede han Skinnerup mod Odensegård (St Hans Klosters Len).
Mod Odense St Hans Kloster som len.
Odensegård var sæde for lensmanden over det store Odense Len, den har intet at gøre her.
Bobés omhyggelighed.

1618 fratrådte han lenet mod en årlig pension.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.
Så her har Bobé heller ikke slået op.

s 86 gen 4 nr 4. Gabriel Knudsen Akeleye (-1580-1608) til Krengerup og Nordskov
gm Helrad Sparre [af Sjælland] (-1611)

Der er ikke taget stilling til, hvilken af faderens husturer der var mor til de 4 børn.
Gabriels mor skal være Margrethe Urne, efter 'Margrethe Cathrine Akelyes ahner' Det ses under 'lille' Niels Urne.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 492.
Margrethe Cathrine Akelye døde 1656, begravelsessted ikke kendt. Hun ses s 88 gen 6 nr I-II. Hendes aner må vel så stå i en ligprædiken, og den anetavle må så sige at Margrethe Cathrines oldemor (FFM) var Margrethe Urne, faderens anden hustru.

1604 solgte han Nordskov til brødrene Jørgen og Hans von Aschersleben.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 759: Nordskov.

1622 Skrevet til Hjularöd.
Da har han boet i en etværelses med låg under Ørsted Kirkegulv i 14 år, Helrad har boet der i 11 år, og dér bor de nok endnu.
Det må være sønnen Gabriel Gabrielsen s 86 gen 5 nr 4.
Bobés omhyggelighed!

Gm Helvad Sparre.
HelRad.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland] s 508.
Kilde: DAA 1886: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.
Så dem har Bobé ikke studeret nøje.
Datteren er opkaldt Hilleraad, se nedenfor: Gen 5 nr 12.

Omkring 1600 skænkede de altertavle til Krengerups sognekirke: Ørsted i Båg hrd. Den er smykket med deres våben.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 485: Ørsted Kirke.

s 86 gen 5 nr 1. Jacob Gabrielsen Akeleye (-1587-1631- senest 1632) til Krengerup
g1m Karen Abildgaard (- før 1625)
g2m Sidsel Giedde (-1625-1632-) til Assartorp

Gm Sidsel Giedde 30 apr 1625.
Giedde-tavlen har 22 apr.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 124.

s 86 gen 5 nr 2. Knud Gabrielsen Akeleye (-1592-1661) til Krengerup og Hjularöd
g1m Sophie Ewaldstochter Woien (-1623)

Svigerfar: Ewald Woyen til Hohenpuddigen.
Slægten staves mest Woien, og stedet heder PuddigeR.
Se bemærkninger Woien Woyen.

1630 skrevet til Hjularöd.
Som han må have arvet efter broderen Gabriel (se under Gabriel herunder og under faderen herover).
Hjularöd ligger i Harlösa s i Frosta hrd, 15 km Ø f Lund.
Kilde: Svensk Wikipedia.

s 86 gen 5 nr 3. Henning Gabrielsen Akeleye (-1611-1612- før 1630) af Odense Bispegård

Til Odense Bispegård.
Hans far havde St Hans klosters Len som forlening.
Odense bispegård hører til St Knuds Kirke - Domkirken.
Er der et sammenrod her?
Det er et len, så: AF Odense Bispe?gård.

s 86 gen 5 nr 4. Gabriel Gabrielsen Akeleye (-1622-) til Hjularöd i Skåne

1622 skrevet til Hjularöd i Skåne.
Kilde: Samme side under faderen.
Foregående ejer ses 1620.
Hjularöd ligger i Harlösa s i Frosta hrd i Skåne, 15 km Ø f Lund.
Kilde: Svensk Wikipedia.

s 86-87 gen 5 nr 6. Torben Gabrielsen Akeleye (1580-1646) til Krengerup og Erholm
gm Lisbeth Korff (-1665) enkefrue til Erholm

Torbern.
Læs: Torben. Sådan står han i rettelsen i DAA 1885. Torbern er en ældre staveform.

1627 afsat som landsdommer, på grund af sin fordomsfrie adfærd i 'Lamme Heine sagen'.
Ja den er jo kendt af ethvert barn i Andeby....
Lamme Heine var anklaget for trolddom, og nævningene havde fundet ham skyldig. Alligevel havde Torben 1627 (20 okt) frikendt ham.
Derfor blev han afsat 1628 (ikke 27).
Kong Christan IV var jo ræddelig bange for hekse.
Torben blev desuden stævnet for Kongens Retterting 1630 (22 feb), men kongen lod stævningen falde (22 jul).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 885 note 5.

Kisteplade i Rørup Kirke.
Kilde: DAA 1923: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.

Torpegård ligger i Sdr Nærå s i Åsum hrd, 10 km SØ f Odense. Den havde Torben og medarvinger (det må være alle hans søskende?) part i. Der er sager om den fra 1627, og 1633 sidder der en kommission, som skal afgøre fordelingen af rettigheder mellem Torben (med medarvinger) og Claus Brockenhuus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 258: Torpegård.

1632-1634 førte han han sag om Skinnerup, da omdøbt til Ulriksholm. Hans farbror Christen Knudsen (Akeleye) havde været gift med en ufri kvinde som havde lokket ham til at sælge gården til Ulrik Christian Gyldenløve (søn af kong Christian IV og hans sidste elskerinde Vibeke Kruse). Men Kongens Retterting godkendte skødet.
Kilde: DAA 1937: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle - med kildehenvisninger.
Efter Trap mageskiftede Christian (Akeleye) gården til kronen i 1616, først 1645 skænkede kongen den til Ulrik Chr Gyldenløve.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 278-79: Ulriksholm.
Så det kan ikke være rigtigt at dén Gyldenløve er nævnt i sagen 1632-34, han er først født 1630.

Krengerup har de eller hun solgt, 1658 er ejeren Jacob Lindenov (-1672) til Hundslund Kloster (nu: Dronninglund).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 486: Krengerup.

Hvordan han fik Erholm er ikke kendt.
Lisbeth havde solgt den før 1652, men boede stadig på den.
Den ligger i Rørup s i Vends hrd, 20 km V f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 430-31: Erholm.

s 87 gen 5 nr 7. Eiler Gabrielsen Akeleye (ca 1582-) oberst

Til Krengerup.
Er der noget kildemateriale hvor han er skrevet til Krengerup? Det fremgår at hæren må sørge for logi til sin officer i Jylland.

1603 og 9 år frem tjente han i 'Herrenstaternes Armada'.
Vaffornogen stater??
Ordet kendes end ikke i Salmonsens Leksikon.
Sandsynligvis mener Bobé enten Nederlandene (de havde været Generalstaterne men lå i befrielseskrig 1568-1648), eller også deres modstandere España.

1612 kom han hjem sammen med Jørgen Lange, for at deltage i krigen.
Det er Kalmar-krigen mod Sverige (1611-1613).

Hvilken Jørgen Lange?
Det ses ikke i Lange-tavlen, og der er ingen Jørgen Lange der kan stemme i tid.
Jørgen (Frederiksen) Munk (-1612-1650/55) kunne kronologisk være mulig.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 255 nr (1.

1625 kommanderede han de udskrevne bønder fra Skanderborg og Åkær amter.
Læs: Skanderborg og Åkær Len, amterne blev først indført i Danmark efter 1660.

1627 kaptajn over bønderknægtene på Fyn, og 1629 på Langeland.
Det lyder som en degradering, det var det næppe.
Læs: 1629 var Eiler på Langeland.
Kilde: Rettelse DAA 1885 - til gammel stamtavle.

Gift med Cathrine van Wenningen.
Der er en familie van Wenning i Friesland i Nederland.
Kilde: Rolland's Illustr. to the Armorial Général by J-B Rietstap. 1903/1991.

s 87 gen 5 nr 9. Sigvard Gabrielsen Akeleye (ca 1585-1659) til Krengerup og Kambo
g1m Else Galde (-1612-1632- før 1647)
g2m Øllegaard Nettelhorst (-1647)
g3m Anne Bildt (-1641-1667)

1609 Adelburs.
Øhh hvor? Adelburs er en tysk titel, der betyder ung adelsmand der tjener i en hær. Var han udenlands?

Afstod 1617 Nygård i Glemminge.
Nygård i Glemminge lå i Smålenenes Amt, som var området mellem Oslofjorden og svenskegrænsen.

og fik forlening på Værne Kloster, Ingedal skiprede og Skjeberg.
Skjeberg er også et skibrede. De to ligger omkring Sarpsborg på svenskegrænsen, Varna el Værne kloster ligger lige S f Moss i Oslofjorden.

1616 udkommanderet som kaptajn på Leoparden i Jørgen Daas eskadre på 6 skibe, der skulle jagte sørøvere i Nordatlanten.
De festede bravt men fangede ingenting.
Kilde: Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965. s 224-25.

1631 købte han Kambo i Norge.
Kilde: Indledningen s 83, men ikke nævnt i hans biografi.
Kambo ligger lige N f Moss i Oslofjorden.
Kilde: Norsk Wikipedia.

1632 fik han tilladelse til at købe Bækkeskov.
Helt uklart om det skal være Bækkeskov eller Bäckaskog.
Bäckaskog (Kiaby s i Villands hrd, 15 km ØNØ f Kristanstad i NØ-Skåne) tilhørte slægten Ramel indtil 1660-1680, hvor den blev beslaglagt af den svenske krone.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19): Bäckaskog.
Bækkeskov (Everdrup s i Bårse hrd, 5 km N f Præstø) arvede Else Galde 1631 efter sin bror Christopher Galde, og solgte den 1632 til Kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 305-06: Bækkeskov.
Så det må være Bækkeskov der menes, og vi må slutte at tilladelsen ikke blev brugt. Eller snarere at brevet indeholder noget helt andet, man plejer jo ikke at få kongelig tilladelse til at købe sin hustrus arv.

1648 tilstede ved Arvehyldningen.
Nej. Enevolds-Arvehyldningen sker 1660. 1648 er en 'almindelig' kongehyldning af kong Frederik III, han var ikke arvekonge.

s 87 gen 5 nr 10 Elisabeth Gabrielsdatter Akeleye (-1648-)
g1m Jacob Huitfeldt (- før 1633) til Tronstad
g2m Arild Axelsen Giedde (Rosengiedde) (-1673-) til Ramvik

Jacob død 1632.
Huitfeldt-tavlen (Fabritius) siger før 10 jan 1633, og der er ikke flere årstal på Jacob, så hvor længe før 10 jan 1633 er helt åbent.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 59.

Jacob til Trondstad og Arild til Ransvig på Hudrum.
Hurum er halvøen Ø f Drammensfjorden og V f Oslofjorden. Tronstad og Ramvik ligger nær S-spidsen, 15 km NV f Moss. (Bem stavning).

s 87 gen 5 nr 11 Magdalene Gabrielsdater Akeleye (-1601-1643-)
g2 m Melchior von Gagern (-1637-)

G2 før 1637.
Før 12 nov 1637.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.

s 88 gen 5 nr 12 Hilleraad Gabrielsdater Akeleye (-1616-1632-)
gm Christopher Jensen (-1616-1632-)

Helvad.
Læs: Hilleraad eller Helrad.
Kilde: DAA 1886: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle.
Kilde: DAA 1939: Rettelser Akeleye.

s 88 gen 5 nr 15 Corfitz Gabrielsen Akeleye (-1601-1649-) af Ugglarp
gm Bente Mikkelsdatter Gønge () af Björnstorp

Ugglarp er vel det i Anderslöv s i Skytts hrd i SV-Skåne, 10 km NØ f Trelleborg.
Der er også et Ugglarp nær Falkenberg i Halland.
Der kendes ingen hovedgård, så det er vel en forlening.
Kilde: Svensk Wikipedia.

1649 blev han værge for en Falk Gere (nevø - Bentes søstersøn) eller Falk Most (Gere).
Kilde: DAA 1893: Gere s 187. Nr 1.

s 88 gen 6 nr I-1 Gabriel Knudsen Akeleye (1616-1652) til Hjularöd og måske Krengerup (part)

Biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.
Her ses flere detaljer, bl.a om hans forfatterskab.

Forfatterkskabet er mere detaljeret beskrevet i et påbegyndt forfatterleksikon af HF Rørdam, ses i:
Kilde: Personalhist.tidsskr. 1884 s 229-30.

s 88 gen 6 nr I-5 Magdalene Akeleye (-1670-1677-1684)

1684 (10 sep) udstedtes tilladelse til aftenbegravelse. Brevet står i Fynske Registre.
Kilde: Personalhist.tidsskr. 1917 s 148.

s 88 gen 6 nr I-6 Sophie Akeleye (1625-1661)

Begravet efter 14 feb 1661, den dag udstedes tilladelse til at udsætte begravelsen. Brevet ses i Sjællandske Registre, så hun har boet der.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1912 s 23.

s 89 gen 6 nr III-3. Else Gabrielsdatter Akeleye (1638-1666)
gm Claus Unger (1638-1699) til Nandrup, Sø og Villerup
han g2m Barbara Galt (1654-1691 el 1696)

Claus g2m Birte Galt død 1696.
Hun hedder Barbara.
I Galt-tavlen og -rettelsen var det 1691.
I Unger-tavlen 1696.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 177.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Galt.
Kilde: DAA 1927: Unger. s 84.
Ingen kilder angivet, så det kan være Bobé-roderi: Afsmitning fra Else Akeleyes død 1666.

Else død 19 sep 1666 på Nandrup.
Rettelsen 1911 til den gamle stamtavle har 19 mar.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Akeleye - til gammel stamtavle
I Trap er hun død 1667.
Men død er hun, der er kisteplade i Skallerup Kirke, hvor den rette dato vel kan aflæses.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 219: Skallerup K.

s 89 gen 6 nr IV-2 Helrad Akeleye ()
gm Bjørn Maccabæus (- senest 1676)

Helvad.
Læs Helrad.
Som ovenfor.

Bjørn var død 1676.
Revisioner og tillæg til stamtavlen Maccabæus af Hauch-Fausbøll i:
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1936 s 233-36.

s 90 gen 7 nr I-1 Knud Erik Akeleye (1664-1674)

Hans data ses i inskription på dåbsfadet i Tryde Kyrka i Ingelstads hrd, 25 km V f Simrishamn.
Kilde: DAA 1923: Rettelser Akeleye - til gammel tavle.

Savnes: Sophie Akeleye ()
gm Eggert Munck (-1737) løjtnant
han g2m Ursula Marie von Hirsch el Hirschen ()

De ses i rettelsen 1893, men er udeladt i den nye tavle.
Den rettelse er ikke let at dechifrere, men jeg vil mene at det er løjtnanten der er død 1737 på Flisnes i Hof i Solør i Norge.
Kilde: DAA 1893: Rettelse Akeleye - til gammel stamtavle.
Hof i Solør er et sogn i Glomdalen, lidt S f stationsbyen Flisa, 100 km NØ f Oslo.
Ud fra det ene årstal må hun høre til generation 7 på s 90. Her er 3 kuld, Nr I med far Enevold Frederik har en datter Barbara Sophie, så han er næppe far til en Sophie mere. Nr III med far Gabriel Sigvardsen er i Skåne, så det er næppe heller ham. Så Sophie er med en del sandsynlighed datter af Gabriel Sigvard Akeleye og Barbara Maria de Roklenge, hun kan så få nummer II-4.

Savnes: Frederik Akeleye (-1684-)

1684 (22 sep) svarer provst (senere biskop) Jens Bircherod Frederik på et brev, hvor Frederik har forladt København på grund af trang, lykken er ham ikke god, han beder provsten anbefale ham til forfremmelse (i stipendium).
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1884 s 196: Bircherods breve.
Hvis det med stipendiet betyder at han er studerende, må han kronologisk være ældste søn af Enevold Frederik gen 6 nr I-3. Han kan dog også være opkaldt og tilhøre en anden slægt.

s 90: Stamtavle II Den nyere slægt

I dette afsnit nummereres generationerne igen fra nr 1 - det er kun til forvirring. Der bør da være fortløbende nummerering af generationerne - om ikke andet så i parentes.

Litteratur

    Th Hauch-Fausbøll:
    Er Familien Akeleye uddød?
    PHT 1900 s 151-156

Der er bidrag til mange personer i denne linie - blandt andet en ikke-mor og en ekstra datter.
Bobé henviser til artiklen, men har ikke fået det hele med - hvis han overhovedet har brugt den.
Titlens spørgsmål angår James Akeleye (1775-1797-) s 96 gen 4 nr III-2. Han er sidst set i Scarborough, men om han har efterkommere er åbent.

Man må konstatere at Bobé ikke brugte det tidsskrift han selv var redaktør af.

s 92 gen 2 nr 10 Samuel Akeleye (1721-1771)

1751-1753 var han som løjtnant på togt til India.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1904 s 237

s 93 gen 3 nr 4 Ingeborg Akeleye (1741-1800)

Der er en længere artikel om hendes omskiftende liv og grumme far:
    August Fjelstrup: Ingeborg Akeleye.
    PHT 1911 s 116-142 og 327-328.

s 93 gen 3 nr II-3 Johannes Akeleye (1739-1779) søofficer
og s 95 gen 4 nr I-1 Gabriel Sigward Akeleye (1766-1801) søofficer

Se også:
    Topsøe-Jensen & Marquard:
    Officerer .. dansk-norske Søetat... 193x.
Og:
    J Teisen:
    Rettelser og tilføj. til Officerer ... Søetat. 1984
Og:
    Erik Amburger:
    Dänischen Offiziere in Russlands Heer und Flotte
    Personalhistorisk Tidsskrift 1936 s 172-202.
    Officerslisten s 195.

ved Hängoudd.
Læs: ved Hangöudd, dvs odden på Hanko/Hangö i Suomi/Finland.

s 94 gen 3 nr III-1 Eleonore Dorothea Akeleye (1747-1785-)
gm Poul Weyby (1751-1828) oberst

De er gift 1785, hun fødte en søn Sigvart Frederik, men de døde begge. Han g2m Helene Marie Riis. Ligsten i Ringsaker Kirke.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1902 s 248. Norske ligsten og epitafier.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til 'Alexander Jensens slægt [I]'

Vaaben Alexander Jensens slægt [I]'s våben. Farver ukendte. Et ret specielt våben. Sjællandsk uradel, slægten består af een mand, som blev stavet Alsund Jønnsson. Han ses kun 1346. K: Achen, DAS I nr 340.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Eftersom Raneke har oprettet en 'ny' 'Alexander Jensens ätt' må de to nummereres. Den 'gamle' slægt ses i NDA med een mand på Sjælland 1346. Den får hermed nr I.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Algudsen     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til 'Alexander Jensens slægt [II]'

Vaaben 'Alexander Jensens slægt [II]'s våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland og i Skåne, kendt (-1335-1361-) og måske 1406 i Halland. En anden AJ førte skakternede skråbjælker. K: Raneke, DAS I 413, 527.

Vaaben Oluf Pedersen Lunge's våben. Farver ukendte. Han hørte til Alexander Jensens slægt [II], men var opkaldt efter sin morfar med både fornavn og slægtsnavn. Sjællandsk uradel. K: Raneke, DAS I 527.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I DAA 1904 Urne omtales i indledningen forskellige personer, som ikke hører til slægten Urne men også fører et ørneben i skjoldet.

S 463-64 ses 6 personer fra Peder Axelsen på Sjælland til Alexander Jensen i Törringe i Oxie hrd (10 km SØ f Malmö). Denne slægt og Urne fører ikke helt det samme ørneben, Urnes er bøjet i hælen, men Alexanders er udstrakt vandret.
Kilde: Raneke har defineret dem som Alexander Jensens ätt, da de næppe har slægtsforbindelse med Urne'rne. Desværre har han tegnet fjer på ørnebenet, det er der ingen belæg for.
Kilde: Raneke SMV s 350.
Kilde: DAS I nr 413 , 527.
Kilde: DAS II nr D.XLV.1.

Personerne

Peder Axelsen (Alexander Jensens slægt) (- senest 1335)
gm Margrethe Olufsdatter Lunge (-1335-) (DAA 1902: Lunge s 316)
sønner:
    Mogens Pedersen (Alexander Jensens slægt) (-1335-)
    Oluf Pedersen Lunge (Alexander Jensens slægt) (-1338-1360-)
    Jens Pedersen (Alexander Jensens slægt) ()
    Mulig søn:
        Alexander Jensen (Alexander Jensens slægt) (- senest 1361) til Törringe og Farstorp i Skåne
        gm Karine NN (-1361-)
        søn:
            Jens Alexandersen (Alexander Jensens slægt) () til Törringe og Farstorp.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Altena     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger til DAA 1884: Algudsen

Vaaben 'Algudsen' våben: 3 regnbuer. Våbenfællesskab med Brun [på Lolland] Grim [på Lolland], Gyrstinge på Sjælland og Pfuel i Pommern. Ur- og lavadel på Langeland, kendt (-1391-1556-). De brugte ikke slægtsnavn. K: Achen, Siebmacher bd 18.

Stamtavle i DAA 1884 s 23
Rettelser i DAA 1891 s 473; 1901 s 531; 1911 s 563; 1935 s 140; 1937 s 171;

Oversigts-stamtavle: Algudsen

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Alguderne - dog uden at finde alt godt.

Navnet

Navnet Algud er sjældent i Danmark, mens svensk: Algot er mere almindeligt.
1418 ses en Jes Algudsen i Allested (sogn i Sallinge hrd på Fyn), vist bonde.
Kilde: DRB nr 14180531001.
1435 ses en Jes Algudsen på Vends hrds ting, sandsynligvis en anden mand.
Kilde: DRB nr 14350524001.

Stamtavlen

s 23 nr 3. Kjeld Jepsen (Algudsen) (-1404-1418-) til Fæbæk

1404 (6 feb) medbeseglede Niels og Kjeld Jepsen (Algudsen) en vidimering (godkendelse af et afskrevet brev) på Langelands Landsting.
Kilde: DRB nr 14040206001.
Niels står før Kjeld og må så være hans storebror.

s 23 nr 4. Niels (Nis) Jepsen (Algudsen) (-1391-1438-) til Nedergård
gm NN Ebbesdatter Slet ()

1404 (6 feb) medbeseglede Niels og Kjeld Jepsen (Algudsen)
en vidimering på Langelands Landsting.
Kilde: DRB nr 14040206001.
Niels står før Kjeld og må så være hans storebror.

1417 får han overdraget en søsterlod i Rågelund af Las Henriksen Baad, som erklærer at så er der skiftet imellem dem.
Kilde: DRB 14179999022.
Rågelund er rimeligvis landsbyen i Seden s, lige NØ f Odense.
Dette må være kilden til at de to er gift med Ebbe Slets døtre.

Hans segl er også bevaret 1416 (28 jul) på hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr G.XV.3.

1429 skødede han og Henrik Nielsen (Huitfeldt) til Vedtofte deres parter i Pusseløkke på Langeland til en Cecilie Jensdatter.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 51.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 931: Pusseløkke. (I Trap står hun som Nielsdatter, det er galt).
Kilde: DRB nr 14290526001.

s 23 nr a. Jep Nielsen (Algudsen) (-1455-1477- før 1500) til Allerupgård
gm Sillie Nielsdatter Urne (-1500-)

Hun står som gm Sylle Urne Jørgensdatter. Rettelsen 1935 gør hende til Silliæ Nielsdatter.
Hun er stadig en Urne iflg sit segl.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9052.
Se bemærkninger Urne, s 493.

Han er 1455 skrevet til Nedergård.
Da solgte han - sammen med Robert Pedersen Smelth (Grott) - Barnemosegård med et gårdsæde (Lindelse s Langeland) til rd Erik Eriksen (Løvenbalk) til Aunsbjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 962-3: Barnemosegd.

Boede i Aldrup.
Ses skrevet til Allerup 1472-79.
Allerupgård i Allerup s ligger 5 km SØ f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 244-45: Allerupgård.

1477 pantsatte han to gårde i Tårup i Frørup s i Vindinge hrd, 10 km S f Nyborg for 80 mark penge. Kreditor var Oluf Jensen (Blaa) til Svalebølle på Langeland.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 3993.

s 23 nr b. Kjeld Nielsen (Algudsen) (-1460-1468-) høvedsmand, rigskansler
gm Birgitte Pedersdatter Bille (- før 1465)

Allerede 1460 (29 mar) var han høvedsmand på Haraldsborg ved Roskilde da han medbeseglede et sjælegavebrev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1112.

Allerede 1461 (5 maj) var han rigskansler (justitsminister).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1306.

Deltog 1465 i skifte efter svigerforældrene. Han arvede 1/6 af Vittskövle.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

s 23 nr 1) Urne Jepsen (Algudsen) (-1495-1498-) i Åskov
gm Alhed Hartwigsdatter (Smalsted) ()

1495 (12 mar) solgte han halvparterne a 10-12 gårde til Anders Ebbesen Ulfeldt (svoger), som havde den anden halvpart. Det meste lå i Slogs hrd i Sønderjylland, dog to gårde mellem Haderslev og Kolding. Godset var pantsat.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7854.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 25 Tønder a, s 719 736 746 753.
Anders havde havde i forvejen en halvpart i godset, så det må være Smalsted-gods.
Så de er begge gift senest 1495.
Deres svoger Timme Smalsted ses sidste gang 1494, måske er det arv efter ham.

s 23 nr 4) Margrethe Jepsdatter (Algudsen) (-1515-)
gm Knud Jensen (- før 1515)

1515 blev Allerupgård tildømt rd Mogens Gøye.
Kong Christiern II bad ham skåne Margrethe som endnu boede på gården som enke efter Knud.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 244-45: Allerupgård.

s 23 nr 5) NN Jepsdatter (Algudsen) (- vel før 1498)
gm Poul Stigsen (Hvide marsk Stigs) (-1493-1506-) til Katterød

Poul er af slægten Hvide [marsk Stig Andersens slægt].
1498 deltog han da Jep Algudsens arvinger solgte Allerupgård til deres slægtning Christiern van Hafn.
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 231
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 244 Allerupgård.

Uplacerede under tavlen

(Der er ikke overskrift eller tværstreg i DAA)

s 23 uden nr Mikkel Nielsen (Algudsen) (-1448-) præst til Øster Marie på Bornholm

Han passer kronologisk nydeligt ind som søn af nr 4. Niels Jepsen (Algudsen) (-1391-1438-) til Nedergård. Og der er ikke andre slægter med regnbuevåben, der kan tilbyde en Niels til at påtage sig faderskabet. Så han er hermed placeret.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     And Stevns     Arenfeldt    

Bemærkninger DAA 1906 Altena

Vaaben Altena våben. Holsteinsk uradel med navn efter gården Altena mellem Eutin og Neustadt i Holstein. Enkelte ses i DK omkring 1390. Slægten Norby [af Uggerslev] fører samme våben - blot spejlvendt.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Altena
'
Slægten Altena har stamtavle i DAA 1906 sammen med Norby [af Uggerslev], men foran denne.
De rettelser der er i DAA, handler om Norby, ikke om Altena.

Der findes en god håndfuld slægter Altena i Nederlandene og Westphalen, men med andre våben.
Kilde: Rietstap: Armorial Genérale.

Litteratur

Kilder og argumentation for stamtavlen ses i:
    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 1-52.
Behandlingen af Altena er s 16-20.

Altena - alle behandlet

Jeg har været igennem alle Altena.

Stamtavlen

s 315 under nr 1. Heinrich Altena (Walsrode) (-1389-1397-)

1389 fik han tilskødet gods i Flemløse s Båg hrd på Fyn af Fin Aagesen (Ulfeldt), Johannes Est (Ulfeldt) medbeseglede.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 541.

S 315 nr a. Wolderus Altena (-1390- før 1397)

Han er opført som farbror til Eggert Altenas børn, og overlader 1390 mandeboden efter deres far til dem. Alligevel er han ikke børnenes formynder 1397, det er deres morbror el onkel Heinrich. Så må Wolderus være død, da slægtens nærmeste mand havde formynderpligten.

s 315 nr 2) Ermegard Altena (- senest 1415)
gm Christiern Frellavsen (Frille) (-1369-1418)

I stamtavle Frille ses at hendes tre børn med Christiern Frille (Johan, Taleke og Eggert) får skøde på noget gods 1415 af Claus Siker.
Godset må være arv efter hende.
Kilde: DAA 1892: Frille s 154 nr h) Johan.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     Arenfeldt    

Bemærkninger til slægten And på Stevns

Vaaben And våben. Tinkturer (farver) ukendte. Kun eet segl kendt, men hvad forestiller det? fugl, hest, dinosaur, eller midtimellem? Dansk ur- og lav-adel, kun to mand kendt på Stevns (-1415-1473-). Skal ikke forveksles med den svenske slægt And. K: DAS II.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægtens medlemstal fordoblet - heureka!

Ifølge NDA består slægten af Jens And i Levetofte 1415-1420.

Levetofte, Lovetofte, (mange stavninger) er Lejestofte på Stevns, 5-10 km VSV f Store Heddinge, lige S f Arnøje.

Stamfar: Jens And (-1415-) af Lejestofte på Stevns
gm NN Knudsdatter (Akeleye) ()

1415 (ca 2 feb) gav Jens And mfl skiftekvittering til Jacob Knudsen (Akeleye) efter hans far Knud af Arnøje og dennes hustru Johanne's død.
Kilde: DRB nr 14150202001.

28 aug 1420 førte Johannes And af 'Lovetofte' en and i skjoldet, med omskrift 's her ies ant'.
Kilde: DAS II nr D.I.1
Det er klart en dårlig signetstikkers arbejde, bogstaverne er sære, og anden ligner en dinosaur. Jens var lavadelsmand, og står i brevet ikke som ridder, så 'her' i omskriften tror jeg ikke på, det er snarere 'sivul' for sigillum = segl.

Jep Jensen (And) (-1473-) i Lejestofte

1473 (20 jan) udpeges på Sjællands Landsting Jep Jenss i LEGtæ
sammen med 3 andre lokale lavadelsmænd - foruden herredsfogeden - til at indføre landsdommer Henrik Meinstorp i en gård i Holtug på Stevns.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3190.
Med det navn og sted må han være meget sandsynlig søn af Jens And.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Abildgaard     Ahlefeldt     Akeleye     Alexander Jensens I     Alexander Jensens II     Algudsen     Altena     And Stevns    

Bemærkninger DAA 1893 Arenfeldt

Vaaben Arenfeldt yngre våben: Flakt ørn eller dobbeltørn, den fik ben på efter ca 1700. Nulevende sjællandsk adel, kendt fra 1496, måske adlet omkring 1500. K: Achen, DAA 1893.

Vaaben Arenfeldt ældre våben: Flakt ørn eller dobbeltørn. Før ca 1700 hørte den til familien Benløse Fugle! Nulevende sjællandsk adel, kendt fra 1496, måske adlet omkring 1500. K: Achen, DAA 1893.

Stamtavle i DAA 1893 s 15
Rettelser i DAA 1893 s 543; 1897 s 499; 1901 s 551; 1906 s 491; 1911 s 568; 1923 s 550; 1934 s 276; 1935 s 142; 1937 s 172; 1941 s 115; 1944 s 107; 1947 s 103; 1952 s 70; 1953 s 39;

s 17 nr c) Ellen (Jørgensdatter) Arenfeldt (-1662-) til Dybvad og Rugtved
gm Manderup Parsberg (-1661-1675) ritmester

Ellen arvede både Dybvad og Rugtved fra sin far, begge i Vendsyssel.
Hun er 1662 skrevet til Rugtved.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 256: Dybvad.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 262: Rugtved.

s 24 nr 8) Rigborg Hansdatter Arenfeldt (1600-1655)
gm Axel Juul (1597-1664) til Bjørnsholm

Axel til Bjørnholm, begge begravet i Bjørnholm Kirke.
Ikke Bjørnholm på Djursland (som ikke har egen kirke) men BjørnSholm i Himmerland, tidligere Vitskøl Kloster.
Kilde: DAA-2000-02: Juul.

s 25 nr 12) Elisabeth Arenfeldt (1608-1632)
gm Laurids Ebbesen (Udsen) (1559-1646) til Tulstrup mm

Død 1632.
Kistepladen sagde at hun var født på Ruegaard »St. Agathæ dag« som var d. 5. febr. 1609, død 23 år, 17 uger og 5
dage gl.
Kilde: Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, gravminder, s 846: Ebbesens Kapel.
Dvs 8 jun 1632.



B   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1884: 'Baden'

Vaaben 'Baden' våben. Sjællandsk lavadelsslægt, kendt (-1432-1618-). Brugte ikke slægtsnavn. K: Achen, Kneschke.

Stamtavle i DAA 1884 s 41
Rettelser i DAA 1885 s 421; 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 473; 1893 s 531; 1897 s 481; 1901 s 532; 1906 s 480; 1923 s 547; 1940 s 167; 1953 s 38;

Oversigts-stamtavle: Baden

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Generelt

Oddenstrup er en slægtebogsfruesærstavning, Odstrup der lå i Alsted herred nær Sorø er helt uskyldig.
Linie IV havde Ottestrup som ligger i Ørslev s, Ringsted hrd, 10 km SØ for Ringsted. Det ses i de senere generationer.
Navnet Baden har ingen af dem brugt, det er en slægtebogsfrueforæring.

I Norge (og vist også i Danmark) er de blevet kaldt Jernskæg. I Anne Eilersdatter Rønnows våbenbog kaldes de Jernskild.

Den koblingen mellem de 4 linier som stamtavlen viser, er en anstrengt konstruktion, og line I og II bliver knyttet helt anderledes sammen i rettelsen i DAA 1897.
Den første der brugte seglet, var biskop Oluf Mortensen, som i tre perioder var kongens kansler.
I PHT 1909 skriver Thiset at linie III (Borgmesterlinien) 'vist nok skyldte sit Adelskab og sit Vaaben sit nære Frændskab med Bispen i Roskilde Oluf Mortensen'.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909. Thiset: Nogle Slægtebogs-Uddrag. s 2 note 1.
Dvs at de må være blevet adlet enten af bispen, eller af kongen på bispens forbøn og med bispens eget våben. Noget frændskab (slægtsforbindelse) til linie III og IV kender vi ikke.
Troels Dahlerup er helt enig.
Kilde: Troels Dahlerup: våbengrupper, similarisering og undervasallitet i dansk senmiddelalder. Heraldisk Tidsskrift Bd 2 s 303.

Litteratur

- Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup.
    Heri en del datoer på den norske gren.
- Personalhist.Tidsskr.1896 Thomle: Nogle Oplysninger om den adelige Familie Benkestok. s 153-54.
- Personalhist.Tidsskr.1903: Thomle: Lidt mere om Familien Lystrup.
    De to handler om Mourids Pedersen (Baden) (-1536- senest 1573) til Gundestrup og personerne omkring ham.

Der vil sandsynligvis kunne findes mere om borgmestre og borgere i linie III, ved at studere byhistorierne.

Linie I - Bispens

s 42 (uden nr) Morten Jepsen (Baden) (-1443-)
gm NN Johansdatter Oxe ()

Mortens hustru var en Oxe.
Sønnen biskop Oluf Mortensen (Baden) (-1432-1485) har sine fædrende og mødrende våben - Baden og Oxe - kalkmalet 1511 i Roskilde Domkirke i St Birgittes kapel. Se bemærkninger Oxe. (Nederst).
Det peger på at de faktisk var adelige før Oluf blev kansler og bisp.
Morten Jepsen (Krag af Sjælland) beseglede noget 1421, så de to Morten Jepsen'er er ret jævnaldrende ....

s 42 uden nr Oluf Mortensen (Baden) (-1432-1485) bisp i Roskilde

Død 25 jul 1485.
I DBL3 er der 28 aug 1485.

Kongens Kansler.
Det var han i 3 perioder:
    1440-46 under kong Christopher 'af Bayern',
    1452 og
    1454-55 under kong Christiern I.
Han deltog flittigt i politiske møder.
Kilde: DBL3

Linie II - Willum Sort

I rettelsen 1897 gør Thiset denne gren til en borgerslægt, der har taget bispens våben pga ægteskab med en slægtning. Linien kan - ligesom de øvrige grene - godt være adlet.

s 42 uden nr og rettelser 1897 og 1953 Willum Sort (Baden) senior (-1434-1462- senest 1477) guldsmed, rådmand og byfoged i Næstved
g1m NN ()
g2m Kirstine NN (-1477-)
og Willum Sort (Baden) junior (-1464-1509- vist 1510) foged

Begivenhederne skal fordeles lidt bedre mellem Willum senior og Willum junior.

Willum junior beseglede så sent som 1509 (se lige nedenfor).
Den Willum Sort der 1462 var byfoged må være født 1430 eller tidligere. Hvis de to skal være samme mand bliver han altså nær de 80, det er ikke ret sandsynligt. Snarere er det senior guldsmeden der er rådmand 1434-1443, og byfoged 1462. Mens junior er foged og bispelensmand på forskellige gårde (-1480-1509-).

Derved bliver junior også jævnaldrende med sin hustru Mette Halvegge. Hendes far Evert Jacobsen Halvegge ses 1441-1485, og er så fra 1420 med lille margen, så Mette er født omkring 1450. Og det er så Willum junior, der er ugift 1464 og levede 1509 og måske døde 1510.

Rettelsen 1897 siger at Willum senior er gm Kirstine en broderdatter af bisp Oluf Mortensen (Baden) (-1432-1485).
Kilden er et skøde på to stykker af et stræde ned til hendes hus nær St Peders kirkegård. Bisp Oluf betaler, hans 'broderdatter' hustru Kirstine, Willum guldsmeds efterleverske, får strædet.
Kilde: Repertorium 1477 nr 4052.
Kronologi:
Oluf blev immatrikuleret 1432, og må så være født omkring 1410. Willum senior var rådmand 1434, og er så født omkring 1400 eller før. En bispe-broderdatter bliver så en generation yngre end Willum senior, og kan ikke være mor til hverken Willum junior eller den datter der skal være gm Hans Skinkel (Tinhuus).
Ofte blev 'broder' etc brugt i bred betydning, en onkel-datter ville kronologisk passe meget bedre.
Alternativt kan vi tage 'broderdatter' for pålydende, så bliver hun Willum Guldsmeds anden hustru, 30-40 år yngre end ham, og stedmor til hans børn.
Det er en mest kildenære løsning, som derfor må foretrækkes.

s 42 (uden nr) Willum Sort (Baden) junior (-1462-1509- vist 1510) i Lekkende og Snesere og Ll Næstved
gm Mette Halvegge [2 halve vægger] ()

1489 medbeseglede han skiftet efter Anne Ingemarsdatter Grubbe (Tersløse-grenen), hvor datteren Karine Pedersdatter (Halvegge [væbnet arm]) gm Eggert Andersen (Ulfeldt) får 6 gårde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1489 nr 6447.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge. s 495.

1493 medbeseglede han skødet, da Jørgen Markmand afregnede gods mm til Jørgen Rud. Rud havde fået landstingsdom over Markmand, fordi Markmands far havde været værge for Ruds mor.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7376.

1496 medbeseglede han for Jesper Krafse til Basnæs.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8190.

1508 (7 maj) medbeseglede han, da Christen Nielsen (Dyre) til Drøsselbjerg (senere til Hjelmsø) købte to gårde af Mogens, Henrik og Ide Gøye.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.012.

Lille Næstved var en landsby overfor Næstved, dvs på V-siden af åen, den tilhørte St Peders Kloster (Skovkloster, Herlufsholm), og Willum var 1462 klosterets foged i byen, hvor han lejede den største gård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 941: Lille Næstved.

Sneslev er efter Ulsigs analyse Snesere.
Kilde: Erik Ulsig: Danske Adelsgodser. s 122 note 24.

s 42 nr 2. Hans Willumsen (Baden) (-1512-1548/49) af Faurholm og Ll Næstved

Fik 1523 brev på Faurholm.
Den er nu Frederiksborg Ladegård og var da et kongelen, det havde han til 1547.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 209: Faurholm.

Rettelswen 1891: NN Willumsdatter? Sort? (Baden) ()
gm Hans Skinkel (Tinhuus) (-1482-1492-) til Rolsted

Hun kommer ind med rettelsen 1891, men er usikker.
Se bemærkninger Tinhuus, s 509 nr b) Hans.

Linie III - borgmesterlinien

s 42 uden nr - stamfar Anders Nielsen (Baden) (-1442-1489-) borgmester i København

Borgmester 1461-77.
Ses som borgmester 1460 (16 aug).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1179.
Ses stadig som borgmester 1466.
Kilde: Repertorium nr 2067.
Ses som forhvenværende borgmester 1475.
Kilde: Repertorium nr 3768.

Hans segl er bevaret 1488 (21 okt)
Kilde: DAS II Nr E.XVII.1.
1489 (20 aug) udstedte han et brev, der er trykt i det norske diplomatarium.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1489 nr 6570.

En Anders Nielsen ses igen som borgmester 1499
Kilde: Repertorium nr 8949.
Ses sidst som borgmester 1501
Kilde: Repertorium nr 9354.
Denne anden periode må være en anden mand, der er ingen segl bevaret. AN (Baden) ser vi 1442, så han er fra 1720 eller før, og ville så være omkring 80 år i 1499. Anders og Niels står på top-10 over mandsnavne.

s 42 nr 1. og s 43 nr 2. Jes (Niels Jens) Nielsen (Baden) (-1452-1492-) borgmester i Helsingør

1464 og 1492 borgmester i Helsingør.
Allerede borgmester 1459.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1031.

Til Grindeholm i Halland.
Ikke fundet, hverken i Halland eller Skåne eller i nuværende Danmark.
Kilde: Raneke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister.

s 42 uden nr den tredje person Anders Nielsen (Baden) (-1505-1525-)
gm Bodil Axelsdatter Bang () til Skottorp
og Axel Bang (-1488-)

Gm Bodil Axelsdatter (Bang eller Hasel?) til Skottorp.
Hasel ses i en våben- og slægtsnavne-anetavle for hendes oldebarn Peder Lauridsen Maaneskiold fra ca 1650.
Kilde: D Maaneskiold: Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle. Personalhist.Tidsskr.1989. s 121-138.
Tipoldemødre på våben-anetavler er en usikker sag.

Denne del af PL Maaneskiolds anetavle, er fælles med anetavlen (parentationen) i ligprædiken over Iver Thommessøn Dyre (1644-1663) af Anders Hartvigsen, trykt Göteborg 1665.
Arkivar EA Thomle (i Norge) kalder den 'højst upålidelig' i:
Kilde: PHT 1903 s 193.

1488 (17 jun) medbeseglede Axel Bang til Skottorp en godshandel: Per Poulsen dekan i Lund solgte gods i Höks og Tönnersjö hrdr i Halland til velbyrdig svend Jes Laurensen.
Kilde: FSM bd G s 9.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 6283.
-> Weibüll: Lunds Ärkestifts Urkundsbok. bd V s 57.

Så Axel Bang må være Bodils far: Sønnen er opkaldt. Hassel må være en nødløsning.
Der kendes ellers ingen Bang Ø f Øresund, så man kan gætte på at Axel er en Bang [af Lolland] med sort bjælke i guld skjold, men han er ikke nævnt under den slægt, så det er ikkun et løst gæt.
Kilde: DAA 1885: Bang [af Lolland]. s 30.

1505 medbeseglede Anders et skøde for rd Oluf Ged.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10323.

1511 benægtede han på Höks hrds ting, at han var med da bønderne med fru Annes foged brød tingfreden mod (lensmanden?) rd Henrik Krummedige og hans svende. Der er vidne på at han var med, så han bliver dømt.
Kilde: Repertorium 1511 nr 11.852

Skottorp ligger i Skummeslöv s i Hök hrd i det sydligste Halland, 10 km ØNØ f Båstad. Han giftede sig til gården.

1484 (1 jan) udstedtes et vidne på Våxtorp sognestævne, at en Anders Nielsen har erklæret at en uadelig Christer var i rd Poul Laxmands tjeneste.
Våxtorp er nabos nabosogn til Skottorps sogn Skummeslöv.
Præsten deltager, han er fra 'Adereslöff'.
Om det er denne Anders Nielsen er mere end uvist, navnet er yderst almindeligt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5379.
Kilde: FSM B s 25. (Brevet galt citeret).

s 42 nr b) Søren Axelsen (Baden) (-1579-1608-)
gm Kirsten Gjordsdatter (Kyrning-Myre) (-1606-) til Duveke

Gm Kirsten Gjordsdatter Kjørning.
Hun ses i slægten Kyrning (Myre).
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 737: Kyrning - Myre.

Hans segl er bevaret 4 gange 1579-1608.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr E.XVII.17.

1696 (19 nov) solgte han Osby(holm) til Lene Thott (-1599).
Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg: Gods och bönder. 2006. s 132.
Han må have arvet den efter sin fætter (morbrorsøn) Bjørn Saxtrup, der døde det år som sidste Saxtrup.
Kilde: DAA 1914: Saxtrup. s 401.

s 42 nr c) Barbara Axelsdatter (Baden) ()
gm Mikkel Pedersen Gønge (-1571-) til Björnstorp

Mikkel og hans to døtre udgør brevadelsslægten Gønge.
Se bemærkninger Gønge.

s 42 nr d) Bodil Akselsdatter (Baden) (-1579-1630)
trolovet m Mogens Andersen () til Kullen
g1m Aage Olsen (Gere) (-1564-1578) til Dömestorp, landsdommer
g2m Bjørn Knudsen (Maaneskiold) (-1530-1595) til Ettrup

Bodil og Bjørn gift før 30 sep 1584.
Bodil død mellem 24 feb 1630 og 17 jun 1630.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 303.

s 42 nr e) Kirsten Axelsdatter (Baden) ()
gm Niels Brun til Tönnersjö ()

Niels kan meget vel høre til slægten Brun [af Skånne]. Den er indgiftet med Falk [m søblade] (tidl af Skåne), som ses i tavlen 6 linier højere oppe. Men han er ikke i den meget lille stamtavle.
Kilde: DAA 1889: Brun [i Skåne] s 119.

s 43 nr 2) Otte Andersen (Baden) (-1536-1563/66) af Fulltofta
gm Anne Steensdatter (Laxmand) () til Ljungstorp

Til Fulltofta og Grindeholm.
Fulltofta tilhørte ærkebispen, Otte har vel overtaget svigerfars forlening dér. Ergo: AF Fulltofta.
Kilde: DAA 1902: Laxmand. s 228 og 230.
'Grindeholm' er et ukendt sted, som sagt ovenfor.

s 43 efter nr 2) Bodil Ottesdatter (Baden) ()
gm Henrik Mogensen Gyldenstierne (-1554-1572) til Fulltofta

Bodil til Fulltofta.
Næh. Hendes far var ærkebispens lensmand til Reformationen, så kronens, men 1546 overtog Mogens Henriksen Gyldenstierne godset ved mageskifte. Han er Bodils svigerfar. Så hun har boet der, men det var Henriks arvegods, ikke hendes.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 19-20.

s 43 nr 3) Laurids Andersen (Baden) (-1549- ca 1564) til 'Gundestrup' i 'Gydinge hrd' i Skåne
gm Sophie Nielsdatter Kaas [m sparre] (-1544-1572-)

til 'Gundestrup' i 'Gydinge hrd' i Skåne.
Gydinge hrd skal betyde Göinge hrd, her er stedet ukendt.
I Luggude hrd ligger Kulla Gunnarstorp og Vrams Gunnarstorp, men der kendes han ikke. Raneke sætter spørgsmålstegn ved 'Gundestrup'.
Kilde: Raneke s 675: Baden.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Kulla Gunnarstorp og Vrams Gunnarstorp.
Gundestrup på Sjælland (Grevinge s i Odsherred) er en mulighed, 1560 ses Mourids (ikke Mogens) Pedersen (Baden) her, han hører til linie IV og er søn af nr 1. Peder Lauridsen. Mouridses datter Kirsten ses også til dette Gundestrup.
Kilde: DAA 1893: Rettelser Baden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 562: Gundestrup.
Jeg har ikke set nogen kilder hvor Laurids er skrevet til Gunde-noget-som-helst. Kanhænde at Lauridses Gundestrup blot er et tomt slægtebogsfrueekko af Mouridses?

1552 fik han brev på Sandby og Hørje Len.
Det må være i V Göinge hrd, hvor N Sandby og Hörja sogne ligger, 10 km NØ hhv NV for Hässleholm.

1554 rejste han sag ved Kongens Retterting mod arvingerne efter magister og ærkedekan Anders Skovgaard (-1554), som havde været hans hustru Sophie Kaas'es formynder som barn. Anklagen er at Anders har solgt af hendes gods og snydt for betalingen under værgemålet. Skovgaard'ene kan fremlægge skøder og beviser på det, og Laurids taber med et brag. De anklager ser ikke gennemtænkte ud.
Af sagen fremgår at Sophie var enke i 1549, men 1554 var de gift.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 201.

s 43 nr 4) Birte Andersdatter (Baden) (-1543-)
g1m Peder Brahe (-1541 - før 1543)
g2m Laurids Green (-1554-1579) lagmand i Bohuslän

Gm Laurids Green (-1579) lensmand på Bahus (dvs Bohus).
Den nye Brahe-tavle har hende gift 1 med Peder Tygesen Brahe.
Kilde: DAA 1950: Brahe. nr 50.

Iflg Raneke er Laurids af slægten Green [af Sundsby], og levede 1554.
Kilde: Raneke s 267: Green 'af Sundsby'.

s 43 uden nr Anne Jensdatter (Baden) ()
gm Peder Hansen (Lilliefeld) (-1476-) tolder og borgmester i Helsingør

Gm Peder Hansen der 1576 blev adlet.
23 jun 1576 med våbnet: Skjoldet spaltet af blåt og sølv, i hvert felt en lillie af modsat tinktur (farve), på hjelmen to vesselhorn i skjoldets farver.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.
Stamtavle 'Lilliefeld' i DAA 1955.

s 43 nr 3. Jep Andersen (Baden) (-1482-1506-) rådmand, senere borgmester i Roskilde

Hans segl er bevaret 1483-1506
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr E.XVII.4.

Var 1482-88 rådmand i Roskilde.
1489-1505 var han stadig rådmand
Kilde: Repertorium nr 6443 6525 6544 6709 6912 6921 6922 8346 9293 10.285.
1506 var han borgmester i Roskilde.
Kilde: Repertorium 1506 nr 10.694

Linie IV - Admiralen og Norge

s 43 uden nr (kasseret stamfar) Peder Nielsen (næppe Baden) - udgår

Han er en helt usikker konstruktion og udgår.

S 43 uden nr (ny stamfar) Laurids Pedersen? (Baden) () - ukendt
gm 'Maren Juel af Gjorslev' () - tvivlsom

Begge er uden kildebelæg, og dermed usikre.
Laurids Pedersen kendes vist kun fra ligprædiken over hans oldebarn Peder Iversen (Baden) til Fritsø i Norge,

Til Oddenstrup lig med Odstrup der lå i Alsted herred nær Sorø.
Det er ukendt i Trap.
Ottestrup ligger i Ørslev s, Ringsted hrd, 10 km SØ for Ringsted. Der er ingen kilder på at Laurids havde den.
1475 tilhørte Ottestrup væbner Laurents Saxesen (Basse nye).
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 791 Ottestrup.
Ottestrup ses også under tipoldedatteren s 44 nr g) hendes mand Jens Falster.
Kilde: DAA 1892: Falster. s 128 nr (b .
Formen Oddenstrup er ikke set i kilderne overhovedet.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.

Gm Maren Juel "af Gjorslev".
Navnet Maren Juel har slægtebogsfruerne måske brugt som nødløsning i mangel af bedre. Gjorslev tilhørte Roskilde-bispen, lensmændene er ikke nævnt i den relevante periode.
På ligsten i Slemminge for den druknede admiral Hans Lauridsen (oldebarn) er hendes våben stjerne-Juels.
Kilde: Selvsyn.
I Steensen-tavlen i DAA 1920 har Thiset at Maren Pedersdatter (Steensen) skulle være gm Laurids. Desværre er hun en generation for ung, hendes far Peder Steen til Havnelev må (ved tilbage-regning) være fra caca 1430, Laurids ligeså.
Men Peder Steen var -1469-1481- lensmand på Krogen (Kronborg), Laurids Pedersen (Baden)s tipoldesøn Christian Hansen (Baden) havde stillingen fra 1613, på Christians forsvundne ligsten i Helsingør St Olai er hans tipoldemor gm Laurids: En Steensen, og der er ingen Juel udover hans farmor. Men af de 4 tipoldemødre kan vi kun genkende een. Stenen er aftegnet:
Kilde: Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. Posthumt 1777. Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Helsingør.

Slægtebøgerne tror på en forbindelse af en slags, men hvilken?

s 43 nr 1. Peder Lauridsen (Baden) (-1516- senest 1541) lensmand
gm Kirsten Holk (-1541-)

1541 lensmand på Ellinge i Odsherred.
Det er hans enke Kirsten Holk, der det år afgiver gården som var et bispelen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 549-550: Ellingegård.

Gm Kirsten Holk.
Kirsten hører måske til slægten Holk med skægget mandehoved i skjoldet.
De var aktive på Sjælland, mens mursparre-Holck var i Sønderjylland og Nørrejylland.

s 43 søn af nr 1. dvs Rettelserne 1893 og 1897: Mourids (ikke Mogens) Pedersen (Baden) (-1536- senest 1573) til Gundestrup på Sjælland
gm Maren Fixen (Nielsdatter Fikkesen) (-1573-1579-)

I Trap står han som Mogens, det skal man ikke lade sig forvirre af.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk, s 562: Gundestrup.

I FSM er Mourids og Mogens opført som to mænd, det er der ingen grund til.

Havde Sandbygård i pant af Christopher Fikkesen, og havde brev på forkøbsret.
Da Christopher solgte Sandbygård 1557 til en anden rejste, Mourids sag i Kongens Retterting, se bemærkninger Fikkesen, under s 139 nr (2 Christopher Fikkesen.

Nævnt 1577.
Ja men som afdød. 1577 fik enken Ringsted St Jørgens hospital som forlening.

Rettelsen 1897 er skrevet på baggrund af en artikel, som bl.a indeholder:
I en Herredagsdom 1604 (19 jul) (vist i Norge) ses at 'Morits' har lånt penge ud til en Jens Pedersen (-1551-1573-).
Der er gældsbreve:
1551 københavn, 1555 Gundestrup, 1560 Nykøbing.
I sagen fremlægges et tingsvidne af Odsherreds ting 1573 (2 feb), hvor enken Maren 'Fixdatter' beviser at 'Morits' havde kautioneret for broderen Hans Pedersen, der skulle betale en mandebod.
Til den bod har 'Morits' udlagt 80 daler, 3 stk (ruller) gyttinsk klæde, og ½ læst øl.
Jens Pedersen erklærede da, at den bod ville han gerne deltage i, hvis han blev sagsøgt på sit hjemlige værneting.
Sagen 1604 står mellem Jens Pedersens datterdatter Brynhilde Benkestok i Norge ved hendes mand Hans Teiste, og Kirsten Mouridsdatter til Gundestrup.
Hans Teiste bliver dømt til at betale sin del af gælden.
Kilde: Thomle i Personalhist.Tidsskr.1896: Nogle Oplysninger om den adelige Familie Benkestok. s 153-54.
Så Mourids var død 1573.

Brødrene Jens og Hans Pedersen ses i Thomles artikel 1903, hvor deres mor sandsynligvis er søster til Iver Jensen (Baden) (-1529-1570) til Fritsø i Norge, derved bliver de kusine-sønner til Mourids.
Kilde: Thomle i Personalhist.Tidsskr.1903: Lidt mere om Familien Lystrup.

Mourids ses i Jytte Gyldenstiernes slægtebog.
Kilde: Thiset: Nogle Slægtebogs-Uddrag. Personalhist.Tidsskr.1905 s 5.

Tilsyneladende har Mourids været naiv og udlånt penge til højre og venstre.

s 43 sønnedatter af nr 1. dvs Rettelserne 1893 og 1897: Kirsten Mouridsdatter (Baden) (-1579-1604-) til Gundestrup på Sjælland
gm Jens Güntelberg (- 1583 før 1604)

Kirsten fører sag på Herredagen 1604 mod Hans Teiste i Norge. Der er ikke en lyd om Jens Güntelberg, så han må være død forinden.
Kilde: Lige ovenfor under Mourids.

1583 var Gundestrup brændt, og Jens Güntelberg mageskiftede den til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 562: Gundestrup.
Når Kirsten alligevel er skrevet til den 1604, har hun vel fået den som forlening på livstid.

s 43 nr 2. Jens Lauridsen (Baden) (-1492-1512-) til Ottestrup
gm Karen Graa ()

Gm med Karen Marcusdatter (Beeske) eller Karen Jørgensdatter (Graa).
En rettelse til slægten Fikkesen (!) anfører at Karens mor skal have været datter af Fikke Lauridsen (Fikkesen).
Kilde: DAA 1901: Rettelse Fikkesen.
På deres barnebarn admiral Hans Lauridsen (Baden)s ligsten i Slemminge Kirke på Lolland er Karens våben Graa, og hendes mors er Fikkesen.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Jørgen Andersen Graa til Søllestedgård, landsdommer på Lolland kan ikke være far til Karen, Jørgen ses (-1490-1530- før 1532) dvs han er jævnaldrende med Jens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 470 Søllestedgård.
Men når Karen og Jens har en søn Iver, kan man antage at faderen er en Iver Graa, som kan være sønnesøn af den væbner Iver Graa til Sjælstofte, som ses 1397.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 806 Sjælstofte.
Konklusion: Karen var en Graa, sandsynligvis Iversdatter.

På admiralens søns ligsten er det anderledes: Christian Hansen (Baden) i Helsingør St Olai. Her er Karen stadig en Graa, til hendes mor kan vi vælge mellem a) Steensen med 3 pile, b) Venstermand, c) Kabel [af Tåstrup]. De fædrende tipoldemødre er ret fejlramte.

Jens og Karens børnebørn: Peder og Ulfhilde Iversbørn (Baden) har ligsten i Hedrum Kirke lige N f Larvik i S-Norge. Her er Karens våben også Graa. I Peders ligprædiken er hun blevet til en Bjørn fra Bjørnsholm i Jylland - det er noget sludder, for der kendes ingen Karen i Bjørn-slægten, og den har aldrig haft Bjørnholm.
Tipoldemødrene på de to søskendes sten er forskellige (!) og dermed ikke troværdige.
Kilde: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 183ff. Lange: Peder Iversens ... anevåpen.

s 43 (uden nr) Hans Lauridsen (Baden) (-1548-1566) til Ottestrup og Nørgård, admiral

Datoen for flådekatastrofen 1566 ved Gotland varierer. Her er den 30 jul, i DAA 1914: Seefeld s 455 er den 28 jul, i 'Hvornår skete det' og DBL2 er det natten 28-29 jul.
Kilde: Politiken: Hvornår Skete det v/ ST Achen og Cedergren Bech. 2' udg 1960.
Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.

s 43-44 nr c) Christian Hansen (Baden) (-1590-1618) til Udstolpe/Nørregård

Christen.
På hans ligsten står der Christian.
Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. Posthumt 1777. Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Helsingør.

1592 dræbte han Peder Rud i duel ved Frederiksborg.
Og måtte så forlade landet.
Først 1598 fik han frit lejde af kongen til at komme hjem.
Kilde: DBL2 og DBL3.

Under Kalmarkrigen lensmand på Borkholm på Øland.
Borgen på Öland hedder Borgholm, den blev dansk besat 1611 fra ca 5 aug til 26 nov.
I DBL 2 er Borgholm blevet til Bornholm, men er rigtigt i DBL3.
I DBL 3 hedder han Christen, selvom hans ligsten skriver Christian.

Begravet i Helsingør St Olai (Klevenfeld), ligstenen har 16 våben. På den var han ritmester over det sjællandske 'componi' under Kalmarkrigen, og han døde på Kronborg, så han var lensmand både dér og på Svenstrup.
Kilde: T de Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. 1777. Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Helsingør.

1618 udstedte han skøde til Kronen på Holstebro Bispegård, som hans moder (Karen (Gyldenstierne)) har fået i søskendeskifte.
(vel kun som arveligt pantelen)?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøb. a, s 93: Holstebro Bispegård.

1618 skødede han Kviesgård i Borbjerg s i Hjerm hrd til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 261: Kviesgård.

s 44 nr 4) Kirstine Iversdatter (Baden) (1545?-1604)
gm Pros Lauridsen (Pros Lauridsens slægt) (-1545-1596) til Birkisvold og Nørholm i Norge

Kirstines bror Peder har efterladt lidt slægtsnotitser, her ses at hun døde 5 okt 1604 og blev begravet 14 september.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup. s 20.
Altså begravet 3 uger før hun døde (- sej kone!)
Der er ingen grund til at tro at hun blev begravet året efter, men om det så var september eller oktober eller december 1604, det må vi skændes med Peder om hvis vi møder ham.

Peder skriver også at hun er født 1545 og gift 1560, samme dag som søsteren Karen, som blev født 1538.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup. s 20.
Dvs gift som 15-årig, sammen med den 22-årige Karen - det lyder ikke troligt, Kirstine må være nogle år ældre.

s 44 nr a) Emenrentze Pedersdatter (Baden) (1547-1639) til Fritsø i Norge, enkefrue til Broholm på S-Fyn
g1m Hans van Mehlen (-1609) til Lundsgård
g2m Claus Brockenhuus (-1597-1646)

Hans død 1609 i høj alder.
Hanses forældre blev gift 1554, så han har højst været 55.
Kilde: DAA 1899: Knob. s 242.

Emerentze død 1639.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 864: Broholm.
Dermed var hun den sidste 'Baden', og blev 92 - så hun døde i meget høj alder.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bagge [IV] - den nedlægges

Slægten består af een mand og hans datter:

Johan Lassen Bagge (Rød af Thy) (-1510-1543-)
gm Johanne Hartvigsdatter Limbek (-1546-) til Vindum (Overgård)

Johan er behandlet i DAA 1885: Bagge. s 25.
Men også i DAA 1903: Lunov under Rød [af Thy] som Johan Lauridsen (-1516-).
I Nyt dansk Adelslexikon 1904 er han opført uden datter som slægten Bagge [IV].

Hans segl er bevaret 1510, skjoldet er delt (lodret), i første felt kan man se en bjælke og der er plads til en mere, men dér er seglet beskadiget.
På hjelmen to vesselhorn.
Omskrift: ? iehan la?s, det må være Lassen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XIII.14.
- det er under Rød [af Thy].

Johan må være opkaldt med navnet Bagge, han er en 'Rød' [af Thy] (tidligere inkluderet i Lunov), han har bare briseret (varieret) sit skjold med en spejvending.

Datter:

Birgitte Johansdatter (Rød af Thy) til Vindum (Overgård) ()
gm Mads Grøn (-1536-1554-)

Mads ses i:
Kilde: DAA 1895: Grøn. s 185.

Hermed er slægten Bagge [IV nedlagt] og overført til Rød [af Thy].
Kilde: Knud Prange: Studiet af dansk adel i senmiddelalderen. 1994. Småtryk 17.
(Prange skelner heri ikke mellem Lunov og 'Rød').

Se bemærkninger Lunov, under 'Rød' [af Thy] s 255m nr 2) .



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Bagge [af Jylland]

Vaaben Bagge [af Jylland] våben. Set i Sverige med en deling mere (4 striber og søbladene i den 3'). Uradel, kendt (-1374-1556-). Omtrent samme våben som Seefeld, og de kommer begge fra N-Jylland.

Stamtavle i DAA 1885 s 24
Rettelser i DAA 1887 s 483; 1891 s 474; 1897 s 481; 1901 s 532; 1906 s 480; 1923 s 547;

Oversigts-stamtavle: Bagge Jylland

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Drabsforlig 1494

Et drabsforlig indgås 1494 med Johan Månsson (Natt och Dag) til Göksholm, som ved uheld har slået Jep Bagge ihjel. Brødrene Jens provst, Tue, Niels og Christiern - alle Bagge - deltager. Christierns segl er bevaret.
Kilde: Rettelsen DAA 1901
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.
Kilde: Utrykt brev i Sveriges Riksarkiv, SDHK nr 41503.
Der er en del forvirring om navnene i dette brev. I nogle udgaver står Christiern som Jørgen (selvom seglet siger Christiern), og Tue som Age.

Stamtavlen holder ikke

Brødrene i drabsforliget er opført i stamtavlen med forskellige fædre:
Jens provst ses som Jepsen s 24-25. Tue står under tavlen. Niels står som Jenses bror s 25. Christiern står som mulig søn af Mads s 25. Den dræbte Jep er sandsynligvis ham der er anført som far til Jens og Niels, hans enke ses 1493.
Brødrene i forliget må være en del yngre end den dræbte Jep og Jens Lauridsens andre børn, så Jens Lauridsen var vel gift to gange.
Et brødrepar Jep og Jens nævnes 1486, men de er sønner af en Mads.
Jep Madsen (-1486-) og Jep Jensen (-1462-) til Ulstrup kan næppe skelnes fra hinanden.
Et par af tavlens personer må kronologisk set deles i to, og/eller flyttes til en senere generation, se nedenfor.
Dertil er der flere uplacerede, flere nye personer i rettelserne, foruden nogle 'savnede' herunder.
Med den forvirring er det ikke let at konstruere en ny og mere sikker stamtavle.

Stamtavlen

S 24 (uden nr) stamfar Jens Lauridsen (Bagge) (-1441-1462-) til Ulstrup
gm NN Kirt ? ()

Jens kunne evt være den Jes Bagge, der 1440 var (Gyldenstierne)rnes foged på Ellinggård, lige ved Frederikshavn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.

Hustruen var sandsynligvis en Kirt, så sandt Anne Jensdatter (-1460-) er datter af denne Jens, Anne ses her nederst som 'savnet'.
På 3 ligsten har Annes mor et bjælkevåben, på to af dem ses horn på hjelmen.
Deres oldebarn Peder Hansen Lykke (-1501-1535) blev begravet i Odense Gråbrødre. Stenen er borte men blev tegnet af Abildgaard, og her ses at Jenses hustru førte et bjælkevåben.
Kilde: Abildgaard nr 316.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/odensegraa5.htm
Det samme ses i Nr Lyndelse hvor Peders søster Karen ligger. Her har bjælkevåbnet hjelm med 2 horn på.
Kilde: Abildgaard nr 336.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/ndrlyndelse.htm
Og på Frantz Brockenhuus sten i Kværndrup, han er Karen Lykkes søsters dattersøn.
Kilde: Abildgaard nr 366.
Bjælkevåben med horn på hjelmen peger på Krabbe [af Østergård] (på Salling) Munk [med bjælke] (på Djursland) eller Kirt i Himmerland og Thy.
Munk Krabbe var højadel, mens Kirt var lokal- og lavadel ligesom Bagge.
Jenses gård Ulstrup ligger 10 km SV f Thisted. Kirt havde til 1408 Amtoftegård 15 km Ø f Thisted og 1432 Ullerup i Sennels, lige Ø f Thisted.
Så rimeligvis var Jens gift med en Kirt.
Slægterne Sommer nær Randers og Hval [II] Ø f Aalborg kan dog ikke helt afvises som muligheder.

s 24 nr 1. Jep Bagge (-1451-1475- senest 1493) til Ulstrup

Var 1475 på Viborg Landsting.
Sagen er blevet redateret til 1465 med rimelig sikkerhed. Han var da meddommer i en principsag, hvor det blev slået fast at samme sag kunne ikke rejses både ved verdslig og ved kirkelig domstol.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1465 nr 13.

Begravet i Ringsted.
Guve' hvor det kommer fra. Marmora Danica plejer at være Thisets kilde til begravelser i Ringsted, men her ses han ikke.
I Danmarks Kirker: Ringsted ses han heller ikke.
Se her nedenfor under Hans s 25.

Dræbt senest 1493 (enken nævnt) og 14 apr 1494 skriver hans brødre forlig med drabsmanden. Er derfor næppe far men bror til Jens provst, Tue, Niels og Christiern (-1494-). Se ovenfor om 1494.

s 24 nr a. Jens Bagge (-1481-1499-) kannik, provst

1471 var han kannik i Viborg og foged på Læsø.
Læs: 1481 var han kannik og blev foged på Læsø. Brevet er hans udførlige forpligtelse som foged.
Kilde: Repertorium 1481 nr 4843 -> Dipl.Viberg. s 73.

1486 provst og kannik i Viborg, nævnsmand og dommer i en sag om Linderumgård i Vendsyssel.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10. s 495-96.

1499 stadfæstede han med sine søskende den sjælegave moderen havde givet.
Desværre er der ikke navne på de søskende, Jens bor i V.-gård i Sindbjerg, som må være i Rested s på Mors.
Kilde: Repertorium 1499 -> ÄDA bd 3: Dueholm Kloster.

Se ovenfor om 1494.

s 24 nr b. Niels Bagge (-1494-1523-) til Hvidbjerggård på Mors

Se ovenfor om 1494.

Niels ses 1556 i en rostjenesteliste.
1556 må kronologisk set være en anden Niels Bagge, ellers ville han være omkring 100 år.
1532 ses Enevold Eriksen (Rekhals?) skrevet til Hvidbjerggård,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 709: Hvidbjerggd.
Så da er vores Niels rimeligvis død.

s 24 nr c. Johan Lassen Bagge (Rød af Thy) (-1537-1543-) af Viskum - udgår af slægten
gm Johanne Hartvigsdatter Limbek (-1546-) til Vindum (Overgård)

Johan er næppe bror til provst Jens (-1471-1499-), som må være født omkring 1440. Jens må være 1-2 generationer ældre end Johan.

Nævnes 1510.
Her er seglet bevaret: Skjoldet er delt (lodret), i første felt kan man se en bjælke og der er plads til en mere, men dér er seglet beskadiget.
På hjelmen to vesselhorn.
Omskrift: ? iehan la?s, det må være Lassen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XIII.14.
- det er under Rød [af Thy].

Han er opført blandt 'Rød'erne i stamtavlen Lunov, men Thiset har ikke set at det er samme mand, og ikke skrevet ham ud af Bagge-slægten med en rettelse - det er et sjældent tilfælde.
Kilde: Knud Prange: Studiet af dansk adel i senmiddelalderen. 1994. Småtryk 17.
(Prange skelner heri ikke mellem Lunov og 'Rød').

Se bemærkninger Lunov, under Johan Lassen Bagge (Rød af Thy).

s 25 nr 2. Hans Bagge (-1451-1490-) af Baggesvogn
gm Ingerd Ottesdatter (Smalsted) (-1490-)

Rettelsen 1891 skriver at Hans fik lensbrev på Vorn i 1436.
Det er en fejldatering. Han ses første gang dér 1461.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 191 Baggesvogn.

Hans er 1451 medbesegler af skiftet mellem Christiern Jensen (Taarnskytte) og hans svigerinder.
Han optræder flere gange i arvesagerne om Linderumgård (da han er gift med Otte Smalsteds datter): 1461, 1462, 1481, og 1486.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10.

Enken er nævnt 1490.
Rettelsen i DAA 1897 nævner en Hans Bagge som foged på Bregentved 1496.
Som så må være en anden.
Han ses som Mourids Nielsen (Gyldenstierne)s foged 1494-1502.
Kilde: Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971. s 67.

Synes ligesom broderen at være begraven i Ringsted.
Guve' hvor det kommer fra. Marmora Danica plejer at være Thisets kilde til begravelser i Ringsted, her ses en Hans Bagge i navnelisten over skjoldefrisen i Ringsted St Bendt. Det må være en fejllæsning, Abildgaard har en Her Hans Beghre med en siddende hest i skjoldet.
Kilde: Abildgaard nr 125.
I Danmarks Kirker: Ringsted ses han heller ikke.

En (tredje?) Hans Bagge må være far til Elne gm Niels Ottesen Smalsted (se nedenfor).

s 25 (uden nr) Mads Bagge (senior) (-1461- før 1486)

Han ses som væbner og vidne 1461 på Vennebjerg hrds ting, da Christen Jensen Taarnskytte får tinglæst sin kommissionsdom på Linderumgård.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10 s 492.

s 25 nr a. Jens Bagge (-1486-1520-)

Jep og Jens er nævnt sammen i 1486. Jens - men ikke Jep - er nævnt 1520.
Det gør det sandsynligt at Jens er søn af Jep - ikke hans bror.

s 25 (uden nr) Mads Bagge (junior) (-1515-1519-) til Abildgård

Han var involveret i to ejendomshandler i 1515.
Kilde: Landbohistorisk Selskabs Adkomstregistrering 1513-50 på: hum.ku.dk/navneforskning/adkomst.htm

Skrev sig 1516 til Abildgård,
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 363 Abildgård.

s 25 under tavlen: Tue Asgotsen (Bagge) (-1401-)

Hans segl har omskriften (på latin): S' Tuonis Asgoti.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F-LVIII-1.
Hans arvinger omtales 1480: Hans og Jep Bagge og Poul Jepsen i Hjørring.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Bagge.
Poul kan ikke være søn af den nævnte Jep, for så arver han ikke, det gør faderen. Så Poul må være indgiftet et sted.
Sært at de øvrige hel/halvsøskende ikke nævnes.
Tue kan evt være farfar til de arvinger, kronologisk set er han snarere farbror.

s 25 Under tavlen: Tue Bagge (-1484-1490-1494-1506-) bispelensmand i Skåne
gm Ingeborg Steensdatter (-1496- eft 1506)

Tue ses i Skåne som ærkebispens håndgangne mand fra 1484. Han fik Katslösa som len 1492.

Enken Ingeborg skrev sig til Katslösa da hun pantsatte to gårde på Mors til Predbjørn Podebusk.
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter. Bd B s 27-28.

Tues segl er bevaret i 7 eksemplarer 1491-1506.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F-LVIII-5.

Se ovenfor om 1494.

Savnes: Elne Hansdatter Bagge (-1520-) til Villerup
gm Niels Ottesen Smalsted (-1497-1518-)

Elne Hansdatter Bagge er enke på Villerup (i Skallerup s nær Fr.havn) 1520. Niels Ottesen Smalsted skrev sig til Villerup 1497-1518, og regnes derfor for hendes mand.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring s 219: Villerup.
Nielses farfars søster Ingerd Ottesdatter Smalsted var gift med Hans Bagge af Baggesvogn, så Elnes far må vel være en anden Hans, da halvfætter-kusine-ægteskaber var forbudt. Står hun som Bagge i 1520? Eller er Bagge en fejlslutning ud fra Hansdatter?

Savnes: Anne Jensdatter (Bagge) (-1460-)
gm rd Jens Madsen (Munk) (-1445-1501) til Visborg, Kollerup mm

I Munk-tavlen er Anne Jensdatter opført som en Bagge el Seefeld. Begge slægter har bjælke-våben med 3 søblade i bjælken.
Kilde: DAA 1905 Munk s 301.
At Anne er en Bagge følger af flere ligsten. Deres egen er i Mariager, hvor hendes våben dog er beskadiget. Abildgaards tegning viser et bjælke-våben med en ranke i bjælken.
Kilde: Abildgaard nr 502.
http://www.gravstenogepitafier.dk/mariager6.htm
Hendes barnebarn Peder Hansen Lykke (-1501-1535), blev begravet i Odense Gråbrødre. Stenen er borte men blev også tegnet af Abildgaard, og her ses klart de 3 søbade i bjælken OG ranken i første felt, og den afgør at hun er en Bagge.
Kilde: Abildgaard nr 316.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/odensegraa5.htm
Det samme ses i Nr Lyndelse hvor Peders søster Karen ligger. Her er hendes våben 3 gange tværdelt (kendt brisering i slægten) med slynging i første felt og søblade/hjerter i 3 tredje.
Kilde: Abildgaard nr 336.
Peders datter Anne Pedersdatter Lykke (junia) () var g1m Anders Bentsen Bille (1477-1555), de har ligsten i Magleby på Stevns med 8 våben for hver. Her ses ranken i hendes våben nr 7 FMM. (Våben nr 6 og 8 er ombyttet, det skal man ikke lade sig forvirre af).
Kilde: Abildgaard nr 238.
Kronologisk ligger Anne Jensdatter fint til at være datter af Jens Lauridsen (Bagge) (-1441-1462-) til Ulstrup i Thy, hans sønner må være født ca 1410-20.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bagge [VII]

Vaaben Bagge [VII] våben. Revideret: to vandsække af skind = bagger, farver ukendte. En bagge er en sæk, engelsk: bag. Der mangler et bære-åg eller remme til at hænge dem på hesten. 'Håndtaget' er en rem der er syet fast i bunden, træk og vandet kommer ovenud af snøvsen. Sydjysk uradel i Ribe, kun 2 mand kendt 1403-17. K: HT 2000.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Våbnet er ikke to armskinner men to vandbagger (-sække).
Kilde: Kolbjørn Ekkje i Heraldisk Tidsskrift 2000 s 69-72. DAS II nr M.5-7.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1887 'Balk [af Skepparslöv]'

Vaaben 'Balk af Skepparslöv' våben. Farver ukendte. Lille skånsk uradelsslægt, kun 8 personer kendt (-1368-1501-).

Stamtavle i DAA 1887 s 233


Generelt

Slægten ses i den gamle Huitfeldt-Hogenskild stamtavle i DAA 1887 s 233 forneden. (Men ikke i den reviderede Huitfeldt-tavle i DAA 1949). Der er relevante rettelser til den gamle tavle.
Slægten er omdøbt til 'Balk [af Skepparslöv]' og ses i Raneke SMV.

Våbnet er stadig en skråbjælke i ukendte farver. Hjelmtegn 2 horn, hvor Huitfeldt kendes med 5 faner.
Oversigtsstamtavle ses hos Raneke i bd I s 40 og bd III.
Kilde: Raneke SMV s 40: 'Balk af Skepparslöv'. Tilføjelser i bd III.

Andet nyt ses i afhandlingen:
    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6 s 1-52. 1905.
    s 1-52.
'Balk [af Skepparslöv]' behandles s 42-43.

Mere og nyere i:
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter: Balk.

Stamtavlen

s 233 (uden nr, stamfar) Tage Ovesen (Balk af Skepparslöv) (-1368-)

Historikeren Arild Huitfeld refererer et brev 1368 (12 mar), hvor 6 adelsmænd slutter sig til sammensværgelsen mod kong Valdemar atterdag og kong Håkon af Norge. Her ses Tage Ovesen.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 156.
(Sammensværgelsen indgås af 12 danske adelsmænd 25 jan samme år med greverne af Holstein og hertugerne af Mecklenburg.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30).

s 233 nr 3. Ingefred Tagesdatter (Balk af Skepparslöv) ()
gm Mogens Wernekesen (Wernekes slægt) ()

Mogens Wernekesen m.fl er skrevet ud af slægten Mormand og har nu deres egen slægt. Den ses her:
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 304.
Se bemerkninger Wernekes.

s 233 nr 4. Lave Tagesen (Balk af Skepparslöv) (-1382-)
gm Ingefred Palnesdatter (Urup) ()
hun g2m Wernike Conradsen (Wernekes slægt) (-1383-1403-) til Sönnarslöv

Ingefred ses i Urup-tavlen:
Kilde: DAA 1932: Urup. s 173.

Wernike med slægtninge er udskilt som egen slægt, de ses i Mormand-tavlen:
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 304.
Se bemærkninger Mormand.

Rettelsen 1891 til Huitfeldt: Laves hustru førte Juul'ernes liggende lilje.
I så fald er hun ikke en (Urup).
Kilde savnes! Seglet ses ikke i DAS I eller II.
Der står hverken i stamtavler eller seglværker at hun har udstedt eller beseglet noget brev.
Juul er på denne tid lavadel i Himmerland, så det ville være en yderst overraskende oplysning - hvis den kunne bekræftes.

s 233 nr b. Maren Lagesdatter (Balk af Skepparslöv) ()
g1m Bo Tolfsen (-ca 1400-1443-) til Brödåkra
g2m Peder Galen () til Skurup

Til Brødager.
Denne gård Brödåkra ligger i Torrlösa s, Onsjö hrd, 20 km NØ f Landskrona. Der er også en gård Brödåkra i Halland.

Peder er apokryf (intet bevaret i arkiverne om ham), men hans slægtninge brugte faktisk navnet Galen.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 161.

Skurup hed senere - og endnu - Svaneholm.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Bang [af Jylland]

Vaaben Bang [af Jylland] våben. Farver ukendte. Jysk uradel fra Vejle-egnen, kun kendt (-1486-1574-).

Stamtavle i DAA 1885 s 29
Rettelser i DAA 1887 s 483; 1897 s 481; 1939 s 117;

s 29 (uden nr, stamfar) Morten Bang (-1486-1487-) af Hvolgård

Det er tilsyneladende kun slægtebøgerne der har ham til Tofthøj. Trap har sønnen til Tofthøj i Gadbjerg s. Se her nedenfor.

Morten ses både 1486 og 1487 som bispens official (foged) på Hvolgård i Langskov s, 10 km N f Vejle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1046: Hvolgård.

1532 vidnede Enevold Juel til Åbjerg (og vel flere) om Palle, Christopher og Splid Bangs arvegods.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-18.

s 29 nr 1. Palle Bang (-1512-1574-) af Hennegård og Donneruplund

1512 var han bispelensmand og må så have været myndig, dvs født 1494 eller før. Når han lever 1574 (Rettelsen 1939) er han altså blevet mindst 80 år.
Et sjældent tilfælde.

s 29 nr 2. Christopher Bang (-1512-1543-) til/af Tofthøj

Skrives 1512 og 1536 til/af Tofthøj.
Men Trap mener at den tilhørte Erik Timmesen (Rosenkrantz) til Engelsholm 5 km derfra, og han samlede gods, så Christopher har vel bare været hans foged.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1949 Banner og Høeg

Vaaben Banner våben. Våbenfællesskab med Rød og Høeg. Når et våben er så enkelt, må det være meget gammelt. Sjællandsk uradel, kendt fra 1340, og hørte allerede da til højadelen. Tog navnet efter 1526, uddøde i mandslinie 1713, en kvinde levede endnu 1760. K: Achen, DAA.

Revideret stamtavle i DAA 1949 s 3
Rettelser i DAA 1953 s 47; 1955 s 121; 1962 s 54; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1885 s 31
Rettelser i DAA 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 474; 1893 s 531; 1897 s 482; 1901 s 533; 1906 s 480; 1911 s 563; 1915 s 587; 1923 s 547; 1935 s 140; 1936 s 120; 1937 s 171; 1940 s 167; 1941 s 114; 1944 s 106; 1947 s 102; )

Oversigts-stamtavle: Banner og Høeg - de nye
Omfatter Banner og Høeg og Rød med samme våben.

Alle behandlet frem til 1600

Jeg har været igennem alle Banner'e og Høeg'e og Rød'der født før 1600.

Generelt

Jeg har mange og tildels alvorlige rettelser til stamtavlen, en del af dem skyldes desværre regulære sjuskefejl, idet det trykte kildemateriale kun er sparsomt benyttet. Jeg håber at min irritation ikke skinner for tydeligt igennem.

Kilder

Kildehenvisningerne er få. Bobé har ikke medtaget henvisningerne fra Thisets stamtavle i DAA 1885, så den er IKKE FORÆLDET alligevel. Stort suk.

3 adskilte linier

I stamtavlen er 3 linier blandet sammen, en nærmere analyse af segl og godsers ejere viser at de må adskilles:
- Den jyske linie med de nye Høeg'e. De tog sidst i 1400-tallet navn fra de gamle Høg'e, i moderne stavning skelner man mellem Høg og Høeg, men ikke i ældre.
- Den sjællandske linie som først tog navnet Banner efter kongens bud 1526, og som giftede sig til godser i Vendsyssel.
- Den lille fynske linie hvor nogle hed Rød, den er beslægtet med den sjællandske - omend vi ikke ved hvordan.
Dermed er det noget sludder at kalde slægten Høeg for 'Høeg (Banner)', men det er der tradition for. Når man slår slægtsmedlemmer op i navneregistre må man altid se under både Banner og Høeg og måske endda Høg, hvis man vil fange den rigtige.

Afsnitsforvirring

Afsnittene på s 4-7 er noget Bobé'sk roderi, pænere kan det ikke siges.
- Ældste Slægtled (s 4) - det afsnit er begyndelsen af selve stamtavlen.
- Erik Brunes Børn (s 5) - kobler ind i foregående afsnit mellem nr A. og nr B.
- Oversigter (s 6) - er oversigter, og burde have stået allerførst.
- Banner Første Slægtled (s 8) - kobler ind i halen på første afsnit: Ældste Slægtled.
- De nye Høeger (s 20) - kobler ind i begyndelsen af afsnit 2: Erik Brunes Børn, de to afsnit begynder med samme mand (!) Hvad er grunden til at de ikke er redigeret sammen?

Godser i de ældste generationer

    - Sdr Elkær ligger i Sulsted s i Kær hrd, 20 km N f Aalborg.
Den skal have været hjemsted for de ældste Høeg'e, det er der ikke kilder på. Det nærmeste er marsk Niels Eriksen (-1377- før 1388) - han er bare ikke en (Høeg) eller (Banner) men en (Gyldenstierne). Trap refererer slægtebøgernes ejerhistorie, for der er ingen kilder til Sdr Elkær mellem 1355 og 1625.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 966: Sdr Elkær.

    - Landting ligger 10 km Ø f Struer.
Den tilhørte i 1300-tallet von Eberstein, kort før 1406 gifter Jens Eriksen (Høeg) sig til den, han er af den jyske gren.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 309-10: Landting.

    - Vinstrup på Sjælland ligger ved Tystrup Sø, 20 km NV for Næstved.
Første kendte ejer af 'Wejierstrup' er Thomas Jensen (Banner) i 1354. Han giftede sig til den med Gyde Karlsdatter (Rani), og mageskiftede den 1354 til hendes bror Jacob. 1407 skrives hans søn Erik til Vinstrup, han må have arvet den fra morbror Jacob. Den jyske gren har IKKE haft part i Vinstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø s 905: Vinstrupgård.
Kilde: DanmarksStednavne udtaler sig ikke om 'Wejierstrup'.

    - Jerstrup (da: Jerpelstorp) ligger i Grindløse s, Skam hrd på Fyn, 5 km Ø f Bogense.
Den skrives Niels Eriksen Rød (Banner) til 1328-1351, og så kender vi først næste ejer 2 århundreder senere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 359: Jerstrup.

    - Asdal i Vendsyssel ligger lige SØ f Hirtshals.
Den er gammelt Panter-gods, men Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) af den sjællandske linie giftede sig til den ca 1420. Han havde også Vinstrup på Sjælland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 211-13 Asdal.
I DAAs stamtavle er Erik Brunes børn af den jyske linie også skrevet til både Asdal og Vinstrup, det beror desværre på forvekslinger, fejl og rod.

Dermed er nogle af den jyske linies ældste godsbesiddelser forsvundet op i den blå luft, herunder Sdr Elkær og Asdal. Slægtebogsfruerne har flere steder 'forlænget' ejerskab af et gods flere generationer bagud, det er åbenbart også sket her.

Segl og våben

De eneste segl vi har i slægten i 1300-tallet er:
- Rd Niels Eriksen Rød (Banner) til Jerstrup (da: Jerpelstorp) 1346 (Henry P: DAS I nr 350)
- Karl Thomsen (Banner) 1387-88 (Henry P: DAS I nr 879).
- Poul (Banner el Rød evt Høeg) (-1353-1366) biskop i Aarhus (Henry P: DGS).

Der er supplerende oplysninger i Danske Adelige Sigiller, herunder flere vigtige, de ses nedenfor.

Våbnet er helt enkelt, og dermed sandsynligvis meget gammelt. Det kan godt være 'opfundet' flere steder.

Orfejdebrevet 1355

En vigtig nøgle til de ældste generationer er orfejdebrevet (drabsforliget) efter rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) til Jerstrup på Fyn. Det er udstedt i Næstved 1355. Det var ikke kendt af Thiset, og er derfor ikke brugt i den gamle stamtavle. Det er nævnt i Bobés tavle, men ikke udnyttet.
Orfejdebrevet udstedes af de to sønner Jens Nielsen Lykke og Erik Nielsen, og med dem 24 slægtninge og venner (2 tylvter).
Her ses:
- Væbner Ivar Lykke, som må være IL [m møllehjul] (-1353-1395-) senere rd til Egholm v Aalborg. Når den ene søn hedder Lykke, kan man mistænke at afdøde var gift med en Lykke, og Iver er i så fald fætter til de to sønner.
- Navne Jensen og Thomas Jensen (Banner) (til Vinstrup på Sjælland), men der ses ikke nogen fra den jyske Brune-gren. Jyderne må altså være fjernere beslægtet med afdøde, og sjællænderne nærmere.
- Biskop Poul (Banner el Rød evt Høeg) (-1353-1366) i Aarhus.
- Drost Claus 'Mulerch' Limbek i Jylland.
- 3 brødre Clementsen (Rani), men ikke af hovedgrenen som havde givet Vinstrup som medgift til Thomas Jensen. Derimod af Varpelev-grenen.
- 3 brødre Esbernsen Krumpen, den ene i SV-Jylland, den anden på Sjælland.
- Samt nogle folk med gods i Odshrd, Tuse hrd og Horns hrd.
- Og desuden nogle holsteinske (Sehested, Reventlow).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.

Her skal man bemærke, at der ikke ses nogen fra den jyske Brune-gren.
    Jyderne må altså være fjernere beslægtet med afdøde,
    og sjællænderne nærmere.
Så Thisets konstruktion på stamtavlens s 4, at afdøde Niels Eriksen Rød skulle være bror til Brune Erik, falder på gulvet.

Stormandslisten 1302

I 'Stormandslisten' 1302 - kong Erik Menveds forlovere for et lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock - ser vi:
    Nr 53 Brun Eriksen - blandt de jyske riddere,
    nr 133 Niels Rød - blandt de fynske væbnere,
    nr 134 Erik Nielsen - do.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.
Når de besegler er de over 18 år, og må så være født omkring 1280 - eller før.
Brun Eriksen må være nr A. Brune Erik (-1330-1334-).
Niels Rød og Erik Nielsen er rimeligvis far og søn - i nævnte rækkefølge. De kan være farfar og far til nr B. rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) som blev dræbt.

Legenden om navnet Banner

Den refereres først i indledningen, og den foregår hos Saxe omkring 1010 i England. Det er en god historie, men ganske uhistorisk: Ordet banner (flag, stander) har vi fra tysk, som indlånte det fra fransk i 1100-tallet.
Kilde: Dansk Etymologisk ordbog.
I 1010 har et dansk banner heddet et mærke.
Så den historie er der ikke kommet noget Banner-navn ud af.
Legenden bruges også af den svenske adelsslægt Banér, de fører et andet skjold.
Kilde: Raneke SMV s 73.
Legenden kan gerne have været brugt, da Banner og Banér valgte deres navne, men det bliver den ikke mere historisk af.

Stamtavlen - Ældste Slægtled

s 4 (uden nr, stamfar) Erik Nielsen (Høeg) (-1340-)
og s 4 nr A. Brune Erik (-1302-1334-) (Høeg)
og s 4 nr B. rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) til Jerstrup

Opført som far og 2 sønner.
Brune Erik synes at være en lille generation ældre end sin 'bror' rd Niels Eriksen Rød (Banner).
Når Brune Erik eller hans slægtninge ikke ses i orfejdebrevet 1355, kan Brune og Rød ikke være brødre. Stormandslisten giver et andet bud på forfædre til rd Niels Eriksen Rød (Banner), se ovenfor.
Og da det viser sig (se nedenfor) at den jyske linie ikke har haft hverken Vinstrup eller Asdal, består stamtavlen herefter af 3 adskilte linier som ovenfor nævnt.

s 4 (uden nr, står som stamfar) Erik Nielsen (Høeg) (-1340-) - udgår

Vi har kun slægtebøgernes ord for at han var en (Høeg), og der er ikke kilder på at han havde Sdr Elkær.
En Erik Nielsen var lensmand 1340 på Ålborghus, men ikke marsk, det er Erik Nielsen (Gyldenstierne) (-1328-1365-). Et tingsvidne om marskens køb af Høgholt 1340 er blevet redateret til 1345 (der var ingen marsk 1340 hvor Valdemar Atterdag blev konge).
Kilde: DRB 1345 nr 126.
Når vi ikke har kilder på ham, må han udgå.

s 4 (uden nr, efter nr A. ) Erik Brune (Høeg) (- før 1408) ikke til Vinstrup, Landting, eller Sdr Elkær

Om Erik ved vi ingenting. Kun at 1408 ses enken Susanne og børnene, som er Erikssønner og -døtre. Intet antyder at han har haft de nævnte godser, se ovenfor. Trap nævner ham ikke.

s 4 nr B. rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1340- senest 1355) til Jerstrup

Når hans ældste søn i orfejdebrevet hed Jens Lykke, kunne Niels være gift med en søster til Peder Iversen Lykke [m møllehjul] (-1360-1373-). Det ville forklare at Ivar Lykke (-1353-1395-) (senere rd til Egholm) er medudsteder af orfejdebrevet 1355, han ville så være fætter til de efterladte sønner.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.
Kilde: Ulsig rejser tvivl om, hvorvidt 'Jerpelstrup' ligger på Fyn, han ville gerne have at Niels var jyde, eftersom der ikke ses andre fynboer blandt kong Valdemar Atterdags mænd på denne tid.
Kilde: Erik Ulsig: Valdemar Atterdags mænd. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. note 27.
Den går ikke, Jerpelstrup er Jerstrup.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.

s 4 (uden nr) Thomas Jensen (Banner) (-1340-1354-) af 'Gildersiig'
gm Gyde Karlsdatter (Rani) (- måske 1354)

Thomas står som ukendt, men søn af rd Niels Eriksen Rød (Banner).
Når orfejdebrevet 1355 er udstedt af rd NE Rød (Banner)s 2 sønner, og der ikke omtales flere børn, så er der ikke grund til at tro på flere (da levende).
Når ejerne af Jerstrup ikke kendes efter 1351, bliver det ikke bedre.
Thomas er Jensen, og hører dermed ikke til Rød'derne. Dermed bliver han stamfar for sin egen sjællandske linie Banner. Han deltager i orfejden 1355, men ikke som søn.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 192-193.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.
I Thisets tavle DAA 1885 er der to spørgsmålstegn ved om Thomas (som her er Nielsen) er søn af Niels Eriksen Rød. De er helt udeladt i Bobés tavle.

1354 mageskiftede han med Jacob Karlsen (Rani) (Gydes bror). Thomas får spredt gods på Fyn, Jacob får 'Wejierstrup' i Flakkebjerg hrd, som var givet Gyde Karlsdatter 'som morgengave og hjemgift'.
Denne handel må vel forstås sådan, at fru Gyde er død, og at Jacob gerne vil have hendes medgift - slægtens sjællandske arvegods - hjem igen.
'Wejierstrup' tolkes til Vinstrup ved Tystrup Sø (brevet kendes kun i afskrift). Vinstrup dukker alligevel op under Thomases søn Erik, han må så have arvet den fra sin morbror Jacob Karlsen (Rani) der døde efter sine børn.
Kilde: DRB 1354 nr 166.
Kilde: Ulsig s 192-93.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 342.

Thomas skrives 1354 'af Gildersiig'. 'Gildersiig' er ikke tolket, Der findes et Gilsig nær Skive og et ved Nr Sundby, og et Gilsager findes ved Ringsted og flere steder i landet.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

s 4 nr a. Karl Thomsen (Banner) (-1386-1396-)

1387 (Carulus Thomesz Banner) tilstede ved Skiftet efter Hr Jacob Olufsen Lunge blandt dennes Blodsbeslægtede, forsegler med Banner-Vaabenet,
Han står ikke som blodsbeslægtet men blandt frænderne, det er en bred term som også omfatter indgiftede.
Han står IKKE som Banner!
Han besegler det skifte, men vi kender IKKE originalen og dermed heller ikke seglene.
Kilde: DRB 1387 nr 207: Skiftet.
Skiftet er 29 jun 1387, Karls segl kendes fra 13 dec 1387, det er vist skiftet efter hans moster Inger Karlsdatter (Rani).
Og fra 25 maj 1388.
Kilde: DAS I nr 879.
Så her har Bobé blandet flere kilder sammen, og tillagt manden et slægtsnavn som først kreeres et stort sekel senere. Kan det kaldes videnskabelig uredelighed?

Solgte 1396 alt sit gods i Guldager.
Næ. Han pantsatte det til Gerlak Tun. Brevet udstedes på Skast hrds ting.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 524. nr 24.
Guldager ligger lige NV f Esbjerg.
Forunderligt at han kan have gods så langt borte, men der kendes ikke andre Karl Thomsen'er.

s 4-5 nr b. rd Erik Thomsen (Banner) (-1404-1411-) til Vinstrup
gm Ingerd Pedersdatter ()

Hans hustrus våben synes at være Krabbe af Østergård, ud fra Kirsten Friis' våben-anetavle, kalkmalet i Sønderholm Kirke.
Kirsten Friis (-1565) er hans tipoldedatter: sønnedatters sønnedatter, så våben-anetavlen er en usikker kilde.
Der kendes ingen Peder Krabbe der kan stemme i tid til at være Ingerds far. Hun er sat blandt uplacerede Krabber.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård] s 629.

Tinkturerne (farverne) på våbnene er upålidelige, de er restaureret af Kornerup (som ofte forbedrede efter sin tids viden om anerne) og en gang mere. Idag er våbnet rødt med en hvid bjælke, der har en smal gul kant foroven. På hjelmen 2 røde horn med lys tværbjælke.
Våbnet kunne også være Kirt eller bjælke-Munk (begge har guld bjælke).
Peder Jensen Munk (-1333-1377-) til Holbækgård NØ f Randers passer kronologisk. Der er ikke noget arvegods der peger på ham.
Det er alt for tyndt til at konkludere at han er faderen, men muligheden foreligger.
Kilde: gravstenogepitafier > Sønderholm.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 294 og 297.

Savnes i de ældste generationer

Savnes: Niels Rød (Banner) (-1302-) adelsmand på Fyn
og Erik Nielsen (Rød Banner) (-1302-) adelsmand på Fyn

De ses som sagt 1302 i Stormandslisten som nr 133 og 134, det er blandt de fynske væbnere. Den yngre står rimeligvis sidst, så Niels er nok far til Erik. Og dermed kan de gerne være farfar og far til rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1340- senest 1355).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.

Savnes: Poul (Banner el Rød) biskop (-1353-1366) i Århus

Han var bisp 1353-1366.
Han beseglede med det skrådelte skjold, og var derfor med i Thisets stamtavle Banner fra 1885 - omend med spørgsmålstegn ved hans placering i træet. Han var medudsteder af orfejdebrevet 1355 i Næstved, så der er ingen grund til at tvivle på at han hører til slægten, dvs til den fynske eller den sjællandske gren.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.
Kilde: DAA 1885: Banner. s 33.
Men han er udeladt uden bemærkning i Bobés reviderede tavle i DAA 1949.

Bisp Poul udstedte 1353 forbud mod at Voer Klosters fæstere blev draget til herredsting. (De havde eget birketing, Voer Klosters Birk nævnes 1433 og 1497).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 615: Voer Birk.

Savnes: Navne Jensen (Banner) (-1355-)

1355 medudsteder af orfejdebrevet, han står lige foran Thomas Jensen, så Navne må være storebror.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.

Savnes vel: Jens Navnesen (Banner ?) (-1362-1378-) lensmand
og Strange Jensen (Banner ?) (-1444-)

Jens Navnesen beseglede 1362 og 1378 med et tværdelt skjold.
1362 (13 nov) var Jens Navnesen høvedsmand på Kalundborg, og beseglede fredsforhandlingerne i Vordingborg.
1370 var Jens væbner og nævnes som en af dem der ikke - mod Hansestædernes forventning - var med til at ratificere freden.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 453.
1378 beseglede Jens en sag om et pantebrev som kong Valdemar fik.
1378 medbeseglede Jens et forlig mlm hertuginde Kunigunde, og dr Margrethe. (Kunigunde var enke efter hertug Henrik af Sønderjylland).
Kilde: DAS I nr 554.

Jens Navnesen var medlem af St Knuds Gilde i Kalundborg.
Kilde: Tommy Christensen: Knudsdyrkelsen... i Festskrift til K Prange. 1990

Strange Jensen beseglede noget i Kalundborg 1444 med et dexter skrådelt skjold.
Han kunne så være søn af høvedsmanden på Kalundborg Jens Navnesen, men det er ikkun et løst gæt, Jens er det mest almindelige navn vi kender. Kronologien er ikke god, Strange bliver i givet fald gammelmandssøn.
Kilde: DAS II nr L.XXII.1

Navnet Navne er sjældent, så der er grund til at gætte på at de er søn og sønnesøn af Navne Jensen (Banner ?) (-1344-1355-) på Sjælland, og at faderen har drejet skrådelingen i sit skjold på tværs, som personlig brisering (afvigelse, variant).

Savnes: Eskild Nielsen (Høeg) (- første del af 1300-tallet -) i N-Jylland

Hans våbenskjold - med omvendte tinkturer (farver) - var malet i en skjoldefrise i Aarhus Vor Frue. Frise nr 1, dateret til første del af 1300-tallet, våben nr 30.
Kilde: Danmarks Kirker, Aarhus Vor Frue s 1100 og 1101.

Erik Brunes børn

s 5 nr 2. Jens Eriksen (Høeg) (-1406-1418-) til Landting

I 1418 på Vendelbo Bything i Hjørring...
Læs: Vendelbo bygdeting (= sysselting), ikke Hjørring byting.
(Ved Bobé ikke hvad et bygdeting er?)

1410 skrevet til Landting.
Den giftede han sig til.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 311-12: Landting.
Altså gift senest 1410.

Skrevet til Asdal.
Næ, det er et rodsammen med Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) til Asdal s 8 gen 1.

Medbeseglede 1423 (af Asdal) og 1435 forligene i Stockholm og Vordingborg.
Det er igen Niels - ikke Jens. - det ses af seglet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. (DAS II) Nr L.XXII.12.
Niels er rigsråd, Jens er lokaladel.

1423 er ikke et forlig i Stockholm, men en fredsforhandling med Holstein, udstedt 1 jan i Flensburg.
Kilde: Repertorium ser I nr 5996.

Levede 1444.
Det må også være Niels Eriksen (Banner), årstallet står under ham i DAS II.

Så Jens Eriksen (Høeg) ses sidste gang 1418.

s 5 under nr 2. Mette Jensdatter (Høeg) (-1484-)
gm Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1432-1484) til Tim

Hun har ikke fået sin egen overskrift, men er gemt godt i faderens afsnit: Jens Eriksen nr 2.
Bobés helt særlige ordenssans.

s 5 nr 3. Brune Erik Eriksen (Høeg) (-1406-1443-) til Hedegård
g1m Maren Hartvigsdatter Bryske (- før 1426)

Hans svigermor1 Christine er ikke en Jensdatter (Neb). De arver Ris i Odsherred, og så må hun være en datter af Niels Stigsen (Hak) af Ris.
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i: Gods och Bönder. 2006. 400s.

Skrevet til Vinstrup 1423.
Det er der ingen grund til at tro på, da den tilhører den sjællandske gren af slægten. Niels Eriksen (Banner) (-1421-1443-) til Asdal har Vinstrup som arvegods og skrives til den 1423. Den Erik Eriksen der ses 1423 må være hans bror, se længere nede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 905: Vinstrup.

Det er sjældent at se en mand gennem 37 år, men ikke umuligt. Han bruger eet segl 1406, et andet 1420-23 og et tredje 1438. Det åbner for muligheden at vi her har 2 mænd, måske endda 3.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.5-7.

Seglet nr L.XXII.6 har efter alt at dømme tilhørt Erik Eriksen Banner til Vinstrup. Det er brugt 1417, 1420, 1421, 1421, 1423. Det peger på at det meste af Eriks biografi, incl lensmandskabet, hustruen Maren Hartvigsdatter Bryske, Rigsrådet mm også skal flyttes til Erik Eriksen (Banner). Maren er også sjællænder.
Jeg har endnu ikke været nede i kildernes detaljer, så sagen står åben.
Lige ovenfor så vi at Niels (Banner) var rigsråd mens Jens (Høeg) var lokaladel; hvis vi så flytter Eriks biografi, får vi de samme sociale niveauer for deres brødre Brune Erik (Høeg) og Erik Eriksen (Banner).

Efter en slægtebog gm 'ilde fru Karen Høg i Eskjær'.
Roderiet omkring godser bliver ikke bedre af dette fejlcitat fra den gamle stamtavle: Ilde fru Karen i ELkjær.
Kilde: DAA 1885 s 32-33.

S 6 øv (uden nr) Helvig Brune Eriksdatter (Høeg) ()
gm Erik Timmesen (Rosenkrantz) (- før 1523) til Engholm
han g2m Margrethe Bosdatter (Høg) (-1489-1523-)

Erik g1 med Margrethe Bosdatter Høg.
Erik var død i 1523, Margrethe levede. Altså må Helvig være Eriks første kone, og han g2 med Margrethe.

Banner

s 8 gen 1 (uden nr) rd Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) til Vinstrup
gm Johanne Andersdatter (Panter) (-1419-1477) til Asdal

Skrevet som Banner - uden parentes.
Det er der ikke belæg for, overhovedet ikke. Thiset slår fast i den gamle stamtavle, at navnet Banner først ses efter 1526.
Kilde: DAA 1885: Banner (de nye Høeg'er). s 32.
Kilde: Repertorium 1511 nr 11.998
-> Heise: Rosenkrantz i Historisk Tidsskrift rækk5 bd 1 s 558, og
-> DAA 1885 (gl stamtavle Banner) s 48.

Fru Johannes første mand Bonde Due til Torp der endnu levede 1430.
Det gjorde han næppe, hendes første søn med næste mand Anders Nielsen (Banner) (- 1486) var ridder og rigsråd i 1445, og da har han jo nok været over 15 år.
Bonde døde før 20 dec 1421.
Kilde: Det er rettet i DAA 1906 i en rettelse til Due-tavlen. (Det er klogt at læse rettelserne).

Niels er rodet sammen med den lidt ældre Jens Eriksen (Høeg) af Brune-grenen på s 5 nr 2.
Det er Niels - ikke Jens - der beseglede 1423 og 1435, det ses af seglet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.12.
Kilde: s 5 nr 2.

Nielses segl er bevaret 1417 - hvad beseglede han da ?

Jens (iflg brevet) Eriksen til Vinstrup beseglede 5 mar 1421 men med et andet segl, det har omskriften 's nis eresone' - det er heller ikke nævnt, det er ellers en statssag.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.11-12.
Kilde: Repertorium nr I-5899.

s 9 gen 1 savnes: Erik Eriksen (Banner) (-1423-) til Vinstrup

Niels Eriksen (Banner) har en bror Erik Eriksen (Banner). Han nævnes til Winsdorff i et brev af kong Sigismund af Det tysk-romerske rige. Han har været udsending for kong Erik 'af Pommern' (af Danmark) sammen med:
'Axel von Herdeloff' = rd Axel Pedersen (Thott) til Härlöv,
og 'Erik von Agarden' = Erik Pedersen (Gyldenstierne) til Ågård.
Kilde: C Krarup: Tjustrup og Haldagerlille sognes historie. 1942.
Kilde: Repertorium nr I-6066.

Han er her i stamtavlen blandet sammen med Brune Erik Eriksen (Høeg) til Hedegård, s 5 nr 3.

s 9 gen 2 nr 3 rd Anders Nielsen (Banner) (-1445-1486) til Vinstrup og Asdal
g1m Kirsten Eriksdatter (Gyldenstierne) (-1463-1468-) til Kokkedal mm
hun g1m Gotskalk Andersen (Stenbrikke) (-1421-1432 før 1437)

1445 var han ridder og rigsråd.
1452 var han ridder. 1465 var han rigsråd.
Kilde: DBL2.

I skiftet efter forældrene 1479 blev Vinstrup udlagt til Anders.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 905: Vinstrup.

Provsten i Børglum og prioren i Hundslund Kloster havde sager mod ham angående gods. De fik skaffet en bandlysning af ham fra paven, men 1468 blev den underkendt af kongen og Rigsrådet.
Kilde: DBL2.

Under hustruen Kirstine Eriksdatter (Gyldenstierne) nævnes at hun havde dispensation 1421 til at ægte sin første mand Gotskalk Andersen (Stenbrikke).
Nej. Dispensationen gjaldt ikke Kirstine, men Gotskalk og Johanne Andersdatter (Panter) enke efter Bonde Due. Den blev imidlertid ikke udnyttet, da Johanne blev gift med Niels Eriksen (Banner) som det ses på s 8. Dispensationen er dateret 20 dec 1421, så Gotskalk og Kirstine må være gift deromkring.
Kilde: Acta Pontificum Danica. bd 2.

Hans ene segl er bevaret - men hvad beseglede han ? - 1457 i Lübeck, 1458 på Langeland. 1462 i Reval.
Hans andet segl er bevaret 1463 1465 1468 1469 1471 1485 - men hvad beseglede han?
Hans tredje segl er bevaret 1484 og 1485 - men hvad beseglede han ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.21-23.

s 10 gen 2 nr 6 Anne Nielsdatter (Banner) (-1479-1500-)
gm rd Peder Skram (-1423- før 1473) til Voldbjerg og Mattrup mm

1500 (uden dato) solgte hun sin part i Eskilstrup i Alsted hrd til sin brors sønnedatter: Kirsten Eriksdatter (Banner) (-1500-1509-) til Vinstrup gm Poul Laxmand (-1502) rigshofmester til Vallen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Det Eskilstrup er borte, men skoven Eskilstrup Overdrev i Lynge s findes endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

s 10 gen 2 nr 8 Elline Nielsdatter (Banner) (- senest 1500)
gm Eskild Nielsen (Høeg) (-1429- senest 1494) til Vang mm

Elline nævnes ikke 1500, da deres børn solgte deres parter i Eskilstrup. Så må hun være død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

S 10 gen 2 nr 11 Mette (Birgitte?) Nielsdatter (Banner) ()
gm Jens Mortensen (Seefeld) (-1471-1492- før 1499) til Refsnæs

Skifte efter Jens holdes 1479.
Ikke desto mindre deltager han i svigermors foreløbig skifte 1479, og endelige skifte 1485 (side 9 lin 8). Ifølge PHT 1913 (Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af Axel J Urne) er det først 1499 der holdes skifte efter Jens. Ligeså i Seefeld-tavlen.
Kilde: DAA 1914 Seefeld. s 456.

Hun ses som Mette i deres fælles skifte 1499. Der er ingen kildehenvisning til det, så det er vel ikke bevaret, men Thiset aftrykker i PHT 1913 Axel Urnes referat af det. Her hedder fruen METTE Nielsdatter og er datter af fru Johanne til Asdal (som er en 'Panter').
Kilde: PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).
Hvad er kilden til at hun skal hedde Birgitte og ikke Mette?
Hendes søster med navnet Mette ses lige nedenfor.

S 10 gen 2 nr 12 Maren (Mette?) Nielsdatter (Banner) ()
gm Aage Thulesen (Sparre) (-1449-1459- før-1479) til Haglösa og Klågerup

I Axel Jørgensen Urnes liste over fru Johanne til Asdals børn hedder hun Maren.
Kilde: PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).

s 10, gen 2 nr 14 Karen Nielsdatter (Banner) () - udgår

Angives gift med rd Anders Munk til Brusgård, med henvisning til DAA 1905,
hvor hun netop ikke optræder. Hun er nævnt i DAA 1891 Due s 129, men i rettelse DAA 1906 Due fjernes hun igen. (Ja, det er en god ting at læse rettelser, og det er en god ting at skrive samme rettelse flere gange: nemlig til alle de relevante stamtavler).

Dermed er det tvivlsomt om hun har eksisteret. Hun er nok konstrueret (allerede i 1600-tallet) for at forklare at rd Anders Mus Munk i Brusgård deltager i skiftet efter fru Johanne til Asdal 1479 og 1485. Det gør han nok som gift med Else Michelsdatter Due, datter af Michel Due af fru Johannes første ægteskab.
Hun ses i denne funktion i:
Kilde: PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).

s 10 gen 3 nr 1. Erik Andersen (Banner) (-1479-1483) til Asdal

Der er stor portræt-ligsten over ham i Torslev Kirke. Han døde 1483.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 397 Torslev K.
Kilde: Abildgaard nr 413.

s 11 gen 4 nr 2. Kirsten Eriksdatter (Banner) (-1500-1509-) til Vinstrup
g1m Poul Laxmand (-1470-1502) rd til Vallen, rigshofmester
g2m Gjord Nielsen (Drefeld) (-1498-1520) til Gärsnäs

1500 (uden dato) fik hun skøde på parter af Eskilstrup i Alsted hrd på Sjælland. Godset var pantsat til Peder Rud, gm hendes farfars søster Johanne Nielsdatter (Banner).
Sælgerne er:
hendes farfars søster Anne Nielsdatter (Banner), enke eft rd Peder Skram;
hendes farfars søster Elines børn med rd Eskel Nielsen (Høeg):
- Niels, Niels, Erik, Mikkel, Thomas, Jacob Eskilsønner,
- Ide Eskilsdatter gm Erik Spend.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Det Eskilstrup er borte, men skoven Eskilstrup Overdrev i Lynge s findes endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

Levede 1509 som enke.
Og det var 1 jan 1509.
Kilde: DAA 1902 Laxmand.
Så Kirsten og Gjord er gift tidligst 1509.

1511 har hun haft en guldske pantsat for 70 mark, en Mathis Eriksen indløser den for fru Kirstine hr Laxmands.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11186.
Så da er hun stadig ikke gift med Gjord.

s 11 gen 4 nr 3. Erik Eriksen (Banner) (-1514-1554) til Asdal og Kokkedal, marsk

Hans ene segl er bevaret 1542 under en hyldning.
Og det andet 1547 1547 1548 1549 - men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.27-28.

Trolovet 1' med Mettes storesøster Catharina Nielsdatter Rosenkrantz, men hun døde.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 689 nr I-90.

s 12 gen 5 nr 4. Magdalene Eriksdatter Banner (-1597) til Baggesvogn
gm Iver Krabbe (-1561) til Krabbesholm

Skrevet til Basnæs.
Læs: Baggesvogn (i den anden ende af landet).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 191 Baggesvogn.

Om Magdalene og Asdal se lige nednenfor.

s 12 søstrene gen 5 nr 4. Magdalene Eriksdatter Banner (-1597) til Baggesvogn
gm Iver Krabbe (-1523-1561) til Krabbesholm
og nr 5. Karen Eriksdatter Banner (-1611) til Høgholt
gm Gregers Truidsen Ulfstand (-1534-1582) til Gl Estrup
og nr 6. Berete Eriksdatter (Banner) (-1588-1592) til Flintholm
g2m Knud Eriksen Bille (-1581-1592) til Lindved
og deres ½brors sønner s 13 gen 6 nr II-1 Erik Andersen Banner (-1585-1597) til Gjesingholm
og s 13 gen 6 nr II-2 Otte Andersen Banner (-1604-1625) til Vorgård og Gjesingholm

De 3 søstre og deres halvbrors to sønner arvede Asdal i Vendsyssel efter søstrenes bror Otte Eriksen (Banner) ved hans skøde. Erik fik selve gården, den gik videre (sammen med Gjesingholm) til hans bror Otte. Søstrene fik strøgods, Karen købte Beretes part, og efter indviklede retssager endte hun med hele gården.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 211-13: Asdal.

s 13 gen 6 nr II-3 Margrethe Andersdatter Banner (-1592-1638- senest 1646)
gm Niels Kaas (-1595-1620) til Birkelse

Margrethe gik fra arv og gæld efter Niels.
Efter Margrethes død fragik børnene arv og gæld.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 201.
Dermed er der tvivl om hvad Margrethe gjorde.

Margrethe levede 1645 men var død 25 apr 1646.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Kaas [m sparre] - !

s 13 gen 6 nr II-4 Mette Andersdatter Banner (1575-1614) til Løgismose
g1m Erik Bille (1570-1600) til Rønnovsholm
g2m Jørgen Kaas (-1594-1634) til Hemmestrup

Mette gm Jørgen 10 mar 1605.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 201-02.

s 13 gen 6 nr II-5 Dorthe Andersdatter Banner (1576/77-1627- før 1633)
gm Christopher Krafse (-1573-1617/20) til Egholm

Christophers bror Otte overdrog Egholm 1633 til deres datter Hilleborg Krafse og hendes mand Henrik rigsgreve Holck (-1633). Så da må Dorthe være død.

Takseret 1625 til o. 1000 tdr htk.
Mere præcist: 994½ tønde hartkorn. Det er meget.
Kilde: DAA 1899: Krafse s 254 under manden.

Dorthe blev understøttet af Oluf Rosenkrantz til Egholm.
Oluf er født 1623 (døde 1685), så han har ikke underholdt Dorthe Banner.
Kilde: DAA 1985-97: Rosenkrantz nr VIII-12.
Der er ingen sammenhæng mellem 994½ tdr htk og ingen penge at leve af, det må handle om en helt anden.

De nye Høeger

s 20 gen 2 nr 2. rd Peder Høeg (-1449-1475- før 1483) til Eskær
og Eskild Nielsen (Høeg) (-1429-1485-) til Lyngholm mm

Til Vang (Kær hrd).
Det er der ingen kilder på. Første sikre ejer er hans brorsøn Jacob Eskildsen (Høeg).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 967-68: Vang.

1466 fik Peder og bror på Viborg Landsting tildømt arv efter rd Bo Høg til Tandrup. Et tingsvidne om en efterfølgende lovhævd, er udstedt 1466 (18 apr).
Kilde: Repertorium 1466 nr 2059.

s 20 gen 2 nr 3. rd Eskild Nielsen (Høeg) (-1435-1485-) til Eskær mm
gm Maren Steen (Steenfeld) ()

Levede 1493.
At skødet er kopieret og vidimeret (bekræftet) 1493 beviser ikke at han lever, er der andre kilder på 1493?

Maren datter af Christen Steen (Steenfeld) og Johanne Iversdatter Juel af Lønborg. Hendes morbror bisp Hartvig Juel gjorde deres bryllup i Ribe.
Det gjorde han givetvis, men han er ikke morbror. Johanne var Marens stedmor, og hun (Johanne) har iøvrigt fået helt andre forældre. Men bisp Hartvig er stadig Christen Steens chef, idet han var bispe-lensmand på Bækmark.

Han beseglede noget om gods i Vennebjerg herred på Snapsting 1480 - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.10.

Hos Trap er han nævnt adskilligt flere steder:
1429 til Lyngholm, panthaver i Madsted, som han senere købte iflg vidisse af 1493.

1467 ejede han Lomborggård, også i Hvidbjerg s.

1435 skrives han til Vittrup på Mors.
Hvorfor er det nu Vittrup på Mors, og ikke Vittrup i Bedsted s midt mlm Lyngholm og Tandrup ? Det er nok så tæt på hans senere ejendomme.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 638 Lyngholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 640 Lomborggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 640 Fruegård.

1476 indværgede han sammen med broderen Peder noget strøgods med lovhævd. Det var 2 gårde i Heltborg og 2 i Flarup, som havde tilhørt deres forfædre i 80 år.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 665 Heltborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 670 Flarup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 752 Skarregård.

s 21 gen 3 nr I-1. Rd Niels Pedersen Høeg (-1485-1524) til Eskær
gm Karen Steensdatter (Gøye) (-1479-1527-)
hun g1m rd Erik Andersen (Banner) (-1479-1483) til Asdal

Mens han var lensmand på Skivehus 1520-24 har han (sandsynligvis er det ham) bekostet de omfattende og interessante kalkmalerier i Skive Vor Frue (den gamle kirke). De er dateret til 1522. I Korbuen er der 3+3 våben med navne i tekstbånd.
Nordsiden:
Banner/Høeg-våben - Peder. Tolkning: Nielses far.
Reberg-våben - ulæselig. Tolkning: Nielses mor.
Banner/Høeg-våben - Henrik Høg som bleff slagen i Ditmersken ano... Tolkning: Nielses bror.
Sydsiden:
Banner/Høeg-våben - Peder Høg. Tolkning: Nielses stedsøn provsten på Mors (han var så ikke en Høeg men en (Banner)).
Banner/Høeg-våben - Jørgen Høg. Tolkning: En ukendt afdød søn.
Banner/Høeg-våben - Christoper Høg. Tolkning: Nielses søn (-1516-), som så er død senest 1522.
Niels selv og hans frue ses ikke, måske har deres våben været malet et andet sted i kirken?
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.

Der er adskillige sager om skel mellem Grevelund og Viveterp, hvor rd Niels vil overtage gods som Tyge Jensen (Seefeld) har mange breve på - herunder kongens låsebrev.
1500 har rd Niels presset sandemændene til at sværge et forkert skel, det bliver underkendt i en bispen og bedste bygdemænds domstol.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9175.

Rd Niels Høeg og fru Karen gav Anne Andersdatter (Banner) (Karens første mands søster) tilsagn om hjælp, hvis hun skulle frafalde sin plan om at gå i kloster (Roskilde St Clara). Det fik hun 'for den ære, dyd og kærlighed hun havde bevist ham, hans hustru og sine broderbørn'.
Beviset var at Anne havde overdraget sine broderbørn (Karens) al sin ret i Asdal og Kokkedal. Det bekræftes i et rettertingsvidne 1492.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 10 !
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 211-13 Asdal.

1524 havde han også Bajlumgård i Harre hrd på Salling.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 184: Bajlumgård.

s 21 gen 3 nr I-2 Erik Pedersen Høeg (-1496-1500?) til Ørndrup

Broderen Henrik ses blandt ovennævnte kalkmalede skjolde, hvorfor ikke Erik?
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.

Til Ørndrup i Karby s på Mors.
Kilde: Trap refererer den oplysning, men uden årstal. Så er der næppe kilde på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 706 Ørndrup.

s 21 gen 3 nr I-3 Henrik Pedersen Høeg (-1500)

Jørgen (Henrik).
Henrik faldt i Dithmarschen iflg ovennævnte kalkmalede skjolde. Jørgen er snarere en afdød søn af Niels, se længere nede.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.

S 21 gen 3 nr I-5. Kirsten Pedersdatter Høeg (-1542)
gm Lage Brock (-1503-) til Estrup

Kirsten Pedersdatter Høeg er her gift med Lage Eriksen Brock.
Han plejer at være Eskesen.
Han er g1 Else Laxmand Pedersdatter.
Hun er Poulsdatter.
Else er enke efter Jens Nielsen (Galen) til Hammer.
Han plejer at hedde Oluf.
Kilde: DBL3 under Lauge Brock.
Kilde: DAA 1906 rettelser til DAA 1889 Brock af Estrup.
Kilde: DAA 1902 Laxmand s 227.

S 21 gen 3 nr I-6 Sophie Pedersdatter Høeg (-1494-1531-)
gm Ebbe Mogensen (Galt) (-1487-1500) til Palsgård

Sophie beseglede noget i København i 1504, seglet er bevaret, men hvad beseglede hun?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.16.

Hun fortsatte som lensmand på Jungshoved efter Ebbes død og til 1526. De havde det som pantelen på livstid, så hun må have valgt at afstå det til sønnen Anders i 1526.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 320: Jungshoved.

s 22 gen 3 nr II-1 Niels Eskildsen (Høeg) (-1481-1510-) til Skarregård og Glomstrup på Mors
og nr II-2 Niels Eskildsen (Høeg) (-1486-1506/12) til Filshave
og nr II-3 Erik Eskildsen (Høeg) (-1500-1513/21) til Lergrav
og nr II-4 Mikkel Eskildsen (Høeg) (-1492-1524-) til Lyngholm
og nr II-5 Thomas Eskildsen (Høeg) (-1500- før 1524) til Skarregård
og nr II-6 Ide Eskildsen (Høeg) (-1500-)
gm Jens Spend (-1491-1506-) til Rammegård
og nr II-7 Johanne Eskildsen (Høeg) ()
gm Niels Mortensen (Vognsen af Stenshede) (-1462-1471-) til Hjermitslevgård
og nr II-8 Jacob Eskildsen (Høeg) (-1500-1528-) til Lergrav og Vang

1500 (uden dato) solgte de søskende deres parter i Eskilstrup i Alsted hrd til deres brors sønnedatter: Kirsten Eriksdatter (Banner) (-1500-1509-) til Vinstrup gm Poul Laxmand (-1502) rigshofmester til Vallen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9234.
Det Eskilstrup er borte, men skoven Eskilstrup Overdrev i Lynge s findes endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 722: Skove i Lynge s.

Søsteren Johanne nævnes ikke, men derfor behøver hun ikke at være død.

s 22 gen 3 nr II-1 Niels Eskildsen (Høeg) (-1481-1510-) til Skarregård og Glomstrup på Mors
og nr II-2 Niels Eskildsen (Høeg) (-1486-1506/12) til Filshave

Det er sjældent i Danmark at der er to helsøskende med samme navn. I givet fald bør de være opkaldt efter hhv farfar og morfar (resp farmor og mormor). Det må være tilfældet her.

1496 solgte Niels Eskelsen (Høeg) Lomborggård i Thy til sin bror Mikkel.
Her medbeseglede 3 Juel'er og en Fasti med Juel-mor, men ingen Høeg'e eller Banner'e eller Høg'e eller Panter'e. Handelen sker i Nykøbing (M), så de vidner er et pænt stykke hjemmefra. Det antyder at gården er Juel-arvegods, og at der stadig er arveparter dér, selvom brødrenes far Eskel (Høeg) indværgede den med lovhævd 1476.

s 22 gen 3 nr II-2 Niels Eskildsen (Høeg) (-1486-1506/12) til Filshave

1486 gav han (sin kusine) Anne Nielsdatter (Banner) gm Jens Due (Thott) lovhævd på Vrågård.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 10 !
Lovhævd var noget tinget gav (ca = tinglysning), hvordan kunne Niels give hende lovhævd?

s 22 gen 3 nr II-2 Erik Eskildsen (Høeg) (-1487-1501- senest 1524-) til Lergrav

1487 udmeldt af Kongens Retterting som en af tolv til at granske en sag, hvor Niels Juel til Åbjerg havde anlagt offentlig vej på en mølledæmning, der tilhørte Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg. Det gjorde han mens hun ikke var hjemme.
Kilde: Repertorium 1487 nr 6074.

s 22 gen 3 nr II-4 Mikkel Eskildsen (Høeg) (-1492-1524-) til Lyngholm og Lomborggård i Thy

Til Visselbjerg i Skads hrd 1492.
Visselbjerg i Skast hrd tilhørte Ribe-bispen, så Mikkel har været hans foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 887: Visselbjerg.

s 22-23 gen 3 nr II-8 Jacob Eskildsen (Høeg) (-1500-1528-) til Lergrav mm
gm Johanne Jørgensdatter Krumpen (- senest 1553)

Johanne begravet i Tisted Kirke, med henvisning til DAA 1900 s 242.
Som er Krumpen-tavlen, og her står at hun er begravet i Sulsted Kirke.
Det ses også af ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 442.
Iøvrigt har vi ingen Tisted kirke, købstaden i Thy har altid heddet Thisted med Th.
Nok et eksempel på Bobés særlige sans for nøjagtighed og omhu.

s 23 gen 4 nr I-1. Christopher Nielsen Høeg (1516- senest 1522)

Christopher er nævnt blandt de våben hans far (rimeligvis ham) lod kalkmale 1522 i Skive Gl Kirke, se her ovenfor.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.
Så må han være død senest 1522.

s 23 gen 4 nr I-4 Anne Nielsdatter Høeg (-1511-1553-)
gm Niels Jensen (Rotfeld) (-1505-1551-) til Bratskov og Linderumgård

Niels og Anne har vielsestilladelse fra paven 1511 (21 nov), de er beslægtet i 4' grad (fælles tipoldeforælder).
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 58.
Selvom deres anetavler er ret godt opklaret, kan vi ikke se forbindelsen.

s 23 gen 4 nr I-5. Savnes: Jørgen Nielsen Høeg (- senest 1522)

Jørgen er nævnt blandt de våben hans far (rimeligvis ham) lod kalkmale 1522 i Skive Gl Kirke, se her ovenfor.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 206: Skive K.
Så må han være død senest 1522. Han står før Christopher, så han er snarest hans storebror.
Han kan også være Nielses stedsøn, dvs søn af Erik Andersen (Banner).

s 23 gen 4 nr II Kirsten Nielsdatter Høeg (-1524-) i Filshave
gm Mads Jensen (Skade) (-1513-1519-)

Kirsten er nævnt 1524 i Filshave. Der var mange domme om dens tilhør.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 163: Filshave.

Hun ses 1548 i Djørup i Bislev s nær Nibe, hvor hendes mor er året efter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1072: Djørup.

Der står kun lidt om Mads, og der er ingen henvisning.
Han ses ellers med ½ side i stamtavle Skade [II].
Kilde: DAA 1915: Skade [II]. s 488.

s 23 gen 4 nr III-1 Erik Høeg (-1528-1540-) til Klarupgård

Hans segl er bevaret 1538 men hvad beseglede han ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.24.

s 23 gen 4 nr III-5 Eskild Høeg (-1537-)

Gu've' hvad kilden er til 1537.

Anført med spørgsmålstegn.
Det kan slettes, for der holdes fælles skifte efter ham, hans mors stedmor Johanne Juel og Johannes søn Erik Steen (Steenfeld). Det ses af en landstingsdom i ufuldstændig afskrift og udateret.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 98.
Se bemærkninger Steenfeld. s 497 nr 3. Christen Steen.

s 23 gen 4 nr IV-1 Anne Høgsdatter (er Thomasdatter) (Høeg) (-1445)
gm Niels Friis (-1480-1557) magister til Kjærsgård

Anne død 8 jul 1445.
Ligstenen siger 8 juN.
Kilde: Abildgaard nr 464.

s 24 gen 4 nr IV-2 Søren Høeg (-1536-)
gm Anne NN () i Færgegård

Anne skrevet til 'Fieregaard'.
Det er Færgegård i Vang s i Thy. Hun havde den til leje af Gabriel Gyldenstierne, som var Sørens kusines søn.
(Se også under sønnerne Erik og Albret).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 602: Færgegård.

Savnes: s 24 gen 4 nr IV-3 NN Høeg ()
gm Jens Hvas [af Skjortholt] (-1524?-)

Stamfar til Hvas [af Skjortholt] skal være gm en Høeg fra Skarregård. Han blev vist adlet 1524. Det ser rimeligt ud, sønnen Erik skrives til Nørgård i Skarum s, det er 10 km S f Skarregård.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Skjortholt]. s 220.

S 24 gen 4 nr V-1: Just Jacobsen Høeg (-1533-1557) til Vang og Lergrav
g1m Mette Mogensdatter Gøye (1528-1547)
g2m Citzel Bille (1528-1582)

Der står han er død 1557. Der står at hans første kone Mette Gøye også er død 1557, men at han giftede sig igen med Sidsel Bille og nåede at få mindst 3 børn.
De må have skyndt sig gevaldigt ;-) Nå, Gøye-stamtavlen har Mette død i 1547.
Kilde: DAA 1896: Gøye s 155.

Hans segl er bevaret 1552 - men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.25.

s 24 gen 5 nr I-I Jørgen Høeg (-1558-1569) til Klarupgård og Kildegård
gm Anne Enevoldsdatter Stygge (-1589)

Intet om hvor de er begravet.
De skal begge være begravet i Klarup Kirke.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
I Trap er der ikke nævnt begravelser i Klarup Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1015: Klarup kirke.

I Stygge-tavlen er han død samme dag 1589.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
Begge tavler er af Bobé, så hvem skal man tro på?

s 25 gen 5 nr II-2 Anne Høeg (-1589-) i Flamstedgård

Flamstedgård i Fleskum hrd, Vårst s.
Vårst sogn findes ikke, Vårst er en herregård. Vårst og Flamstedgård ligger begge i Gunderup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1110: Flamstedgård.

s 25 gen 5 nr III-1 Erik Høeg (-1553-) i Færgegård

Se herunder under Albret.

s 25 gen 5 nr III-2 Albret Høeg (-1544-1566)
gm Anne Madsdatter (-1572-) til Nørgård

Annes far Mathias Hvid var magister og præst, men ikke adelig, og Anne så heller ikke. Da Annes mor døde måtte Mathias 1569 sælge Estvadgård, den var skattefrit adelsgods, som han ikke kunne eje.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård. - her tages der ikke stiling til Mathias Hvids adelsskab eller ej.
Albret skrevet til Estvadgård 1544.
Den tilhørte hans svigermor, svigerfar magister Mathias Hvid solgte den 1569. Albret må nøjes med at være 'i' Estvadgård, og gift med Anne Madsdatter før 1544.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård.

Erik og Albret må have fortsat lejemålet af Færgegård, med/uden moderen. 1553 bliver de tiltalt af ejeren Gabriel Gyldenstierne, fordi gården var brændt og nedbrudt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 602: Færgegård.

Annes mor Lene Gyldenstierne arvede Nørgård i Bælum s efter sin søster Elsebe. (Lene og) Mathias ses der 1556 og 1562. Gården må have været skattepligtigt bondegods, for Anne arvede den og ses der som enke 1572.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1089: Nørgård.

s 25 gen 5 nr IV-1 Jacob Justsen Høeg (ca 1574-1610) til Trudsholm
g1m Lisbeth Maltesdatter Sehested (1550/56-1600)

Her er Lisbeth født 19 apr 1550.
I DAA 1945 Sehested nr 17 er det 19 apr 1556.

Jacob står som begravet i København.
I Sehested-tavlen er han bisat dér, men ligger i Kastbjerg Kirke, hvor der er epitafium.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 729 Kastbjerg K.

Lisbeth er begravet 3 jul 1600 i Kastbjerg K.
Kilde: DAA 1945 Sehested nr 17.

s 25 gen 5 nr IV-2 Margrethe Justsdatter Høeg (-1580-1604- senest 1616)
gm Christian Qvitzow (-1573-1589) til Rørbæk

Margrethe trolovet 1570 med med Johan Venstermand (-1557-1587) til Stadager.
Kilde: DAA 1927: Venstermand s 95-96.

s 26 gen 5 nr IV-5 Mogens Justsen Høeg ()

1582 (18 jun) har hans bror Stygge og halvbror Jacob sag mod hinanden i Kongens Retterting. Det vides ikke om Mogens lever, man har ikke hørt fra ham i årevis. Det er afgørende om han døde før eller efter moderen,
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 497.
Sagens anledning må være skiftet efter moderen som døde 1580. Hvis Mogens døde før moderen, arvede hun, og så får halvbrødrene ingenting.

s 26 gen 6 nr I-1 Erik Høeg ()
og s 26 gen 6 nr I-2 Enevold Høeg ()
og s 26 gen 6 nr I-3 Kirsten Høeg ()

Som alle tre døde unge og begravne hos forældrene.
Som er begravet hvor?
Se ovenfor under s 24 gen 5 nr I-I Jørgen Høeg.

s 26 gen 6 nr I-4 Erik Høeg (-1611-1612) til Klarupgård
gm Christence Dyre (1569-1649)

Christence begravet i Aalborg St Bodils.
Som plejer at hedde Budolfi, St Bothulf var en mand.

s 26 gen 6 nr I-6 Kirsten Høeg ()
gm Vil Orning (-1602) til Eget

Vil død 24 apr 1602. Begge begravet i Skærum Kirke.
Kistepladen siger død 25 apr 1602 og begravet i Skærum Kirke 3 jun 1602. Pladen er aftaget og er nu i Nationalmuseet. Den nævner Kirsten, men siger intet om hendes død eller begravelse.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1889 s 252: Kisteplader.

s 26 gen 6 nr I-7 Else Høeg (-1586-1649)
gm Jacob Vind (ca 1544-1607) til Grundet, ærkedekan og kannik i Roskilde

Else begravet i Viborg Domkirke, Jacob i Roskilde Domkirke. Jacob død 16 apr 1607.
Der er ligsten over dem begge i Roskilde. Jacob døde 14 apr 1607 i en alder af 63.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. s 676-77 nr 13.

Jacob var g1m Anne Madtzdatter. Se bemærkninger Vind.

s 26-27 gen 6 nr II-1 Søren Albretsen Høeg (-1577-1599-)
gm Kirstine Grønsdatter (-1568-) til Storupgård

Søren skrevet til Trabjerggård.
Efter Trap tilhørte den fra 1486 Gudumkloster, hverken Søren eller broderen Erik er nævnt, så de har vel været forpagtere eller fogeder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 210: Trabjerggd.

Søren skrevet til Fuglsang (Vandfuld hrd).
Fuglsang i Vandborg s i Vandfuld hrd var ikke en herregård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 237: Fuglsang.

Søren skrevet til Storupgård.
Han er skrevet til Storupgård på Mors 1587 og 1597.
Men det er Kirstines arvegods, hun er skrevet her i 1568.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 722 Storupgård.
Så de er nok gift efter 1568.

Mageskiftede 1577 med Erik Juel til Stubbegård.
Der er ingen Erik Juel [m stjerne] i 1577. Og heller ingen Erik Juul [m lilje]. Stubbegård er ikke herregård. Der er ganske vist en Erik Jacobsen Juel til StubbeRgård (tidl Stubberkloster), men han døde 1721, så han er irrelevant her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 321: Stubberkloster og Stubbergård.
Så hvad mente Bobé egentlig?

s 27 gen 6 nr II-2 Jørgen Høeg (-1584-1594-) skibschef

Nævnt 1584, det ses kun under storebror Søren.
Kilde: S 26 nr II-1.

s 27 gen 6 nr II-3 Erik Høeg (-1577-1578-)

Nævnt 1577, det ses kun under storebror Søren.
Kilde: S 26 nr II-1.

s 27 gen 6 nr II-4 Anne Høeg (-1590-)
gm Niels Simonsen () til Vejerslevgård

Niels begravet i Ørding Kirke.
Iflg Trap er de begge begravet der.
Vejerslevgård ligger i Vejerslev s, nabosogn til Ørding, hvor broderen Sørens hustrus Storupgård ligger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 714: Vejerslevgård.

s 27 gen 6 nr III-1 Just Jacobsen Høeg (1578-1649) til Bjørnholm (nu: Høgholm), Trudsholm og Krumstrup
gm Anne Rantzau (1586-1656)

Skrevet til Bjørnholm i Mols S H, Trudsholm og Krumstrup i Gudme H.
Bjørnholm i Tirstrup s ligger i Djurs Sdr hrd, ikke i Mols hrd.
Trudsholm ligger i Kastbjerg s i Gjerlev hrd, 10 km Ø f Mariager, ikke i Gudme hrd på Fyn. Og det er ikke Trudsholm på Sjælland.

Anne skrevet til Trudsholm.
Just solgte 1623 Trudsholm, som han havde arvet efter faderen. Så den er ikke Annes enkesæde, og Trap har ikke Anne her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 729-30: Trudsholm.

s 27 gen 6 nr III-2 Mette Høeg (ca 1580-1639)
g1m Jacob Trolle (-1576-1601) til Sonnerup
g2m Franz Ernst v Mandelsloh ()

Mette født ca 1580 på Trudsholm, gift 16 okt 1579.
Altså født og gift samtidigt? Læs: Gift 16 okt 1597.
Kilde: DAA 1891: Trolle. s 426.

Franz Ernst v Mandelsloh () må - så sandt han er gift med Mette - regnes til dansk adel.

s 28 gen 6 nr IV-3 Just Styggesen Høeg (1584-1646) til Gjorslev

Skrives til Bjørnholm (senere Høgholm på Djursland) 1626.
Ikke ham men fætteren Just Jacobsen (-1649), hvor samme oplysning står.
Kilde: s 27 nr II-1.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 978-80: Bjørnholm.

s 29 gen 6 nr IV-6 Jytte Høeg (1589-1659)
gm Niels Krag (1574-1650) til Trudsholm

Jytte død 11 jul 1659.
Ligstenen har (eller havde) 11 juNi, ikke juli.
Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 206.

Niels død 14 maj 1650.
Død på sin fødselsdag? Ligstenen har 23 maj.
Kilde: do.

s 30 gen 7 nr I-1 Jørgen Høeg (-1633-1656) til Todbøl, Hammergård og Bajlumgård

1637 købte han Bajlumgård i Harre hrd på Salling af Gunde Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 184: Bajlumgård.

s 31 gen 7 nr II-5 Lisbeth Høeg (1604-1676)
gm Morten Skinkel [m lilje] (-1648-1571) til Østergård, Brejninggård mm

Lisbeth er født 10 mdr efter forældrenes bryllup, og er altså nr 1 i kuldet, ikke nr 5.

Hun er født på borgen i Schwabstedt, det ses under manden.

Hun kan ikke skrives til nogen gård, Østergård er Mortens, og han overlever hende.

Morten skrevet til Bramming.
Brejninggård, som ligger i B s 10 km Ø f Ringkøbing.

Morten var g2m Helle Jørgensdatter Urne til Ålegård og Estvadgård (-1688).

Morten er begravet fra Estvad Kirke.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje] s 456.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 486 nr l)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 501-02: Brejninggård
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930: Østergård.

S 31 gen 7 nr III-4 Anne Eilersdatter Høeg (-1663-1687-)
gm major Anders Bildt (1639-1683) til Nes i SØ-Norge

Anders født 10 aug 1639.
Sådan står der også i DAA 1887 Bildt. Men det er rettet i DAA 1897 til 13 aug 1639.

S 32 gen 7 nr IV-2 Jørgen Høeg (ca 1632- før 1686) til Skærsø
gm Lisbeth Nielsdatter Parsberg (1642-1729)

1679 mistede han Skærsø ved indførsel (idag: udpantning), da han skyldte justitsråd og landsdommer Hans Madsen Benzon 2035 rdl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1002-3: Skærsø.

1686 får Lisbeth tilskødet Thise Bundgård af sin mor.
Jørgen nævnes ikke, så må han være død.

S 32 gen 7 nr IV-7 Just Justsen Høeg (-1694) til Gjorslev

Just Justsen Høeg har tilladelse til at vies på salen af 23 april 1670.
I PHT 1913 s 108 (Roede: Uddrag af Kancelliets registranter...) er tilladelsen dateret 23 juli.

S 32 gen 7 nr IV-8 Sophie Justdatter Høeg (-1662-)
gm Henrik Juel (-1629-1707) til Lindbjerg

Sophie er her gift med Henning Juel til Lindbjerg.
Han hedder Henrik.
Kilde: DAA 1927 Juel.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Barfod [tidl. benævnt Barfus]

Vaaben Barfod [tidl Barfus] våben: 2 hele og 2 halve fodaftryk, Farver efter det gamle Adelslexicon. Albrecht og Marquardt Barfod brugte fodsporene i deres segl, hvor de skriver sig Barfod. Revideret. Vel dansk uradel, kun kendt (-1432-1461-1508-). K: DAS II, Lex.Adel.Fam.

Stamtavle i DAA 1885 s 57
Rettelser i DAA 1886 s 417;

Oversigts-stamtavle: Barfod Barfus

Våben

Barfod bruger et ganske andet våben end det anførte! Albrecht og sønnen Marquard besegler 1453, 1454 og 1461, og deres segl viser 2 hele + 2 halve fodaftryk (højre-fødder) med tæerne opad, anbragt i skråbjælke (Marquard i sinister-skråbjælke). I seglenes omskrift skriver de sig Bareffoet hhv Barfod.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905. Nr A.XIX.1-4.

Hjelmtegn ses på våben-anetavler for oldebørn af Margrethe Marquardsdatter (Barfod) (hun ses her nederst):
Visby Kirke på Gotland for Maren Juel (-1608-) gm Herman Juel (1548-1607) til Åbjerg. To vesselhorn.
Kilde: Abildgaard nr 800.
Selde Kirke for Ide hansdatter Lange (1584-1649) gm Jens Juel (-1634). To vesselhorn omkring to lange firkanter stillet i T. Her er skjoldet 4 lange opstående firkanter som udfylder skjoldets bredde og er placeret i dexter skråbjælke. Det skjold er klart Barfod - omend med firkanter i stedet for fodaftryk - så det er med god sandsynlighed Barfods rette hjelmtegn vi ser her.
Kilde: Abildgaard nr 475.

Indledningen

Navneformen Barfus ses slet ikke i Danmark.
Kilde: Danmarks Gamle Personnavne.

Forbindelsen til Pommern/Brandenburg ligner herefter en slægtebogsfruefantasi.
Den var blevet aflivet i det gamle Lexicon over adelige Familier fra 1787, men blev genoplivet i DAA 1885 og Nyt dansk Adelslexikon 1904.

Fantasien levede 1651, da der blev skåret og malet våben- og navne-anetavle for Christopher Friis (-1657) til Vadskærgård og Astrup gm Vibeke Juel, den hænger i Grinderslev Kirke på Salling. Her ses våben for Anne Barfoed gm Erik Vestenie (-1467-1506-) til Refstrup, og det er med 3 fødder i bjælke.
Kilde: Abildgaard nr 470.

Der er dermed ikke belæg for at kalde slægten Barfus. Den hedder nu: Barfod [tidl. benævnt Barfus] og den adlede slægt hedder: Barfod [af 1455].
Kilde: DAA 2015-17.

Alle behandlet

Jeg har gået igennem alle 3 + 1 Barfod'er.

Stamtavlen

s 58 (uden nr, stamfar) Albrecht Barfod [tidl Barfus] (-1434-1459- senest 1461) til Alsted
gm NN Marquardsdatter Skiernov (- senest 1461)

1432 medbesegler en 'Barfod' for Torkil Perssen (Væbner) i Føvling (nu: Våbensholm). Det må være Albrecht, der er kun 10 km mlm Alsted og Våbensholm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1432 nr 6563.

Han ses allerede 1434 til Alsted, og endnu 1459.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1056: Alsted.

Nævnt 1434, 1440, 1440, 1440, 1444, 1446, 1452, 1453, 1453, 1454, 1468.
Kilde: Danmarksgamle personnavne. 1949-53.

1453 var han sammen med Erik Pedersen (Glob) i København, angående nogle gårde i Herlev, som de tilsidst solgte. Se bemærkninger Glob ørn, s 134 nr c) Erik Pedersen ...

Nævnt 1459 som en af arvingerne efter Ribe-dekanen Anders Skeel.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 94 nr 13.

De to gav en jord i Vejle Søndergade til Vejle kirken, den ses i en status 1468.
Kilde: Repertorium nr 2505.

Nævnes ikke 1461 (29 maj) ved skifte efter svogeren domprovst Marquard Marquardsen Skiernov [I]. Sønnen deltager. Så da er Albrecht og hustru døde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve Middelald. 1461 nr 1317.

s 58 (uden nr) Anne Albrechtsdatter Barfod [tidl Barfus] (-1508-)
gm Erik Vestenie (-1467-1506-) til Søbygård og Refstrup

De gav sig (begge) 1508 ind i Randers Helligåndshus.
I Vestenie-tavlen er det kun hende, og hun stifter først sjælemesse. Erik ses sidste gang 1506.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 185.

Erik er skrevet til Sæbygaard.
Det er Søbygård i Søby s, Gjern hrd. Den vides ikke at have heddet Sæbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Skanderbg a, s 581: Søbygård.

Rettelsen 1886: Marquard Barfod [tidl Barfus] (-1461-) vel til Alsted

Han er ikke bare nævnt 1461, han besegler, og det er 29 maj.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905.
Det er skiftet efter domprovst Marquard Marquardsen Skiernov (morbror).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve Middelald. 1461 nr 1317.

Savnes: Margrethe (Barfod) () til Alsted
gm Enevold Jensen (Rafvad) (-1489-1511-)

Enevold Jensen (Rafvad) (-1489-1511-) var gift med en Margrethe, som kaldes Rodsteen. Hun ses også i Rodsteen-tavlen.
Kilde: DAA 1953: Rafvad. s 17.
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 392.

Albrecht Barfod havde -1434-1459- Alsted i Nørvang hrd i Ø-Jylland, 15 km NNV f Vejle.
Enevold havde den -1490-1508-.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1056 Alsted.
En arvegang er fristende mulighed - den kan nu belægges med våben-anetavler.

Margrethe var i Rafvad-tavlen tidligere udnævnt til en Rodsteen, det må afvises, se bemærkninger Rafvad.
Våbnene Barfod og Rodsteen minder om hinanden: 4-5 røde ting placeret i skråbjælke, men Barfods skal være med oprette fodaftryk, ikke med liggende firkanter. Rodsteens sten er placeret i dexter skråbjælke, Marquard Barfod havde som nævnt sine fodaftryk i sinister skråbjælke.

I Selde Kirke var der epitafium for rd Jens Juel (1580-1634) til Kjeldgård. Hans tipoldemor (MMMM) er Margrethe her, og hendes våben er klart Barfod.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 475.
Epitafiet er idag svært havareret.
Kilde: Trap.

Samme Jens Juels far Herman Juel (-1607) var gift med Margrethes oldebarn Maren Juel. På deres ligsten i Visby Domkirke på Gotland ses deres 8+8våben, her har Margrethes våben 4 skrå firkanter stablet i dexter hjørne og på hjelmen 2 horn.
Der skal en del god vilje til at kalde det et Barfod-våben eller Rodsteen-våben, det ligner ikke noget vi kender.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 800.

Margrethes oldebarn Karen Jørgensdatter Juel (-1556) har ligsten i Mygdal Kirke, her er hendes våben rent Rodsteen.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 402.

Margrethes tipoldebarn Ove Christophersen Lunge (-1601) har ligsten i Aalborg Vor Frue, her er hendes våben lidt fejlplaceret, og det ligner nærmest Rodsteen. Stenene ligger på skrå, men de er svævende (der er luft imellem dem).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 437.

På et epitafium ca 1606 i Sevel K, sat af Margrethes tipoldedatter Christence Juel (1583-1658), er hendes våben ikke udfyldt - eller også har Abildgaard ikke tegnet det.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 621.
Epitafiet er idag svært havareret.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/sevel.htm

Det er tydeligt at slægtebogsfruer og våben-anetavle-designere ikke har kendt den lille slægt Barfods våben, og har blandet det sammen med Rodsteens.

Når Enevold skrives til Alsted 1490 (Trap), så må de da være gift.

Det er ikke krystalklart om Margrethe er datter af Albrecht eller sønnen Marquard, men kronologien peger mest på Marquard.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 'Barritsen'

Vaaben 'Barritsen' våben: En håndlygte. Tidligere anset for en klokke. Sjællandsk uradel uden slægtsnavn, kendt (-1393?-1398-1518-). Revideret. K: Achen, HT 1968, DAS II.

Stamtavle i DAA 1885 s 65
Rettelser i DAA 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 475; 1893 s 531; 1901 s 534;

Våben

Det er ikke en klokke, men en håndlygte på tre ben.
Skjoldemærket stemmer nøje overens med den jyske slægt Udsens.
Segltegningerne viser tydeligt lygtehusets gitter og 3 ben - klokker med gitter og ben er da vist en ukendt ting.
Kilde: DAS II nr H.XL.1-7 (-8).
Kilde: Raneke SMV s 16 (med fed, her er foto), og s 586.
Kilde: Raneke: Vapenmålningarna i Ystads gråbrödrakloster. I: Ale - historisk tidskrift for Skåneland 1968-3.

Jens Jepsen (Barritsen) (-1398-1411-) i Lyngbylille

Jens ses i rettelsen 1901, hvor han nævnes i 1411.
I NDA ses han allerede 1398 i Lyngbylille i Strø hrd.
Kilde: NDA.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1885 Barsebek

Vaaben Barsebek våben: en stør. Slægten stammer fra Holstein, ikke fra Barsebäck i Skåne. De ses i DK (-1400-93-).

Stamtavle i DAA 1885 s 66
Rettelser i DAA 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 475; 1906 s 481; 1915 s 587;

Oversigts-stamtavle: Barsebek

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Der er ikke anført nogen kilder til denne stamtavle.

Det er bemærkelsesværdigt så gamle mændene i denne slægt synes at blive.

s 66 (uden nr) Gottschalck Barsebek (-1344-1388-)

En Gotfred (Gottfried) Barsebek fik 1344 Varnæs By og Blåmølle som len af hertug Valdemar. Da han siden gik over til Valdemar Atterdag, tog de holsteinske grever lenet fra ham. Det klager hans søn Ludwig over i 1409.
Kilde: Trap: Bd 26 Åbenrå-Sønderbg a, s 952 Varnæs Birk.
Så hed han Gottschalck eller Gottfried?

S 66 nr a. Gottschalck el Godske Barsebek (-1448-1470/79) kammermester
gm Elsebe Hartvigsdatter (-1479-1487-1497-)

1479 afhændede hun gods i Sdr Vestud på Møn, rd Johan Oxe er hendes laugværge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1479 nr 4489.
-> Hofmans Fundationer bd 10 s 182.

1487 giver hun arveafkald (kvittering) til Erik Stygge Rosenkrantz for sin arvepart i Mattrup, som Erik havde fået med sin hustru Kirsten Skram.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 625 Mattrup.
Navnet Hartvig dukker op i Skram-slægten en generation senere.

1497 (20 dec) udstedes en vidisse af et skøde (uden år) hvor Elsebe skøder jfr Ingerdt Ericsdatter en gård i Vrå i Lejrskov s (navneskift fra Erst s) i Anst hrd. Den gård fik Elsebes mor i søskendeskifte med rd Peder Skram.
Skødet er medbeseglet af Niels Thomesen (Lange) til Tyrrestrup,
Vidissen er udstedt af Glob Krabbe og Kjeld Iversen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8496b.
Elsebe er altså søsterdatter af rd Peder Skram.
Ingerd er en (Skram m stige) og er så Elsebes kusinedatter, hendes mor Ellen er datter af rd Peder Skram.

Kirsten Skram ovenfor (1484) er så kusine til Elsebe.

Elsebes våben var et kors.
Et kløverblads-andreaskors, altså et kryds.
Det må ses som et anonymt kvindevåben.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LII.1.

s 67 nr 2. Ludwig Barsebek (-1401-1413-) til Kluwensiek

1409 fremførte kong Erik af Pommern (af Danmark) Ludwigs klage til de holsteinske grever over at lenet Varnæs Birk og Blåmølle var taget fra hans far.
Kilde: Trap: Bd 26 Åbenrå-Sønderbg a, s 952 Varnæs B

Rettelser 1886 og 1887 anfører hans hustru som Magdalena Svave.
På 4 ligsten over 5 efterkommere er hendes våben Rud. De tre er:
Oldedatter Sidsel Jørgensdatter Friis [af Hesselager] i Svindinge på Fyn.
Kilde: Abildgaard Nr 388.
Tipoldesøn Axel Walkendorff (-1565) i Roskilde Domkirke. Og med brødre i Svindinge.
Kilde: Abildgaard Nr 52 og 387.
Og på Axels søster Margrethes sten i Ringe.
Kilde: Abildgaard nr 386.

s 67 Ludwig Barsebeks børn:

s 67 nr a. rd Henrik Barsebek (-1447-1493-) til Kluwensiek,
og s 67 nr b. rd Frederik Barsebek (-1447-1493) til Elvested,
og s 67 nr c. Albrecht Barsebek (-1447-1458-)
og s 67 nr d. Bülow Barsebek (-1435-1447-)
og s 67 nr e. Cecilie Barsebek (-1447-1450-)
gm Otte Skinkel (-1410- ca 1448) til Iversnæs, Enggård mm
og s 67 nr f. Anne Barsebek (-1447?-)

Det nævnes kun under nr f. Anne, at brødrene afhændede Morud på Fyn i 1447 til hendes mand.
Kun under nr c. Albrecht nævnes at 1458 skødede han og hans brødre Henrik og Frederik to gårde i Broby på Fyn til rd Engelbrecht (Bydelsbak).
Hvorfor er nr e. Cecilie ikke med i de to handler?

Nr b. Frederik og hans hustru Beke fik 1475 pavebrev på at Elvedgård skulle gøres til kartheuser-kloster. En leder var udpeget, som skulle hente munke i Rostock og Ahrensbök, men det ses ikke at der kom ikke noget ud af planerne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 388 Elvedgård.
Både han og Beke deltager i kloster-oprettelsen 1477 i Fåborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 595 Fåborg.

Nr d. Bülow hører vel til den forrige generation, når han optræder allerede 1435 - ellers må han være storebror.

s 67 nr e. Cecilie Barsebek (-1447-1450-)
gm Otte Skinkel (-1410- ca 1448) til Enggård

1449 fik hun som enke tilladelse af paven til at hendes skriftefar måtte give hende aflad. 1450 havde hun gods i Broby i leje fra fru Grethe på Løgismose.
Kilde: DAA 1916, Skinkel (søblade). s 442-43.

s 67 under tavlen, uden nr Hans Barsebek (-1449-1486-)

1486 lå han i borgeleje på Dronningholm.
Skrev sig til Tanderup i Thy, som han havde fået part i ved sit ægteskab med Karen Bosdatter af "de gamle Høeger"
Læs: Tandrup. De gamle Høg'er.
1485 optræder Karen alene på skiftet efter Bo Høg (far) og rd Bo Høg (oldefar), så da var de ikke gift.
Der er ingen kilder, og Repertorium har kun nedenstående sag, så hvornår er han skrevet til Tandrup? Var det som tilgiftet ejer, eller lå han også bare i borgeleje der?
Jeg betvivler at han var gift med Karine Høg.

1482 udstedes sognevidne af Broby s om at Hans Barsebeks forældre har genopbygget kirken og skænket præstegård og to gårde mere, og derfor fik kaldsretten.
Det er afskrevet af Knud Daa.
Og det blev brugt i en sag i Kongens Retterting 1606.
Kilde: Repertorium 1485 nr 5659.
Uvist om Nørre eller Sønder eller hvilken Broby, men Ludwig Barsebek (-1401-1413-) hans børn var på Fyn: Henrik, Frederik og Albrecht afhændede 1458 to gårde i Broby.
Dermed er der meget sandsynligt at Hans er søn eller sønnesøn af Ludwig.
Knud Daa er rimeligvis magister og kannik KD (-1506-1545-),
Kilde: DAA 1944: Daa s 26 nr 4.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [gamle]

Vaaben Basse [gamle] våben: hovedet af et vildsvin - en vildbasse. Sjællandsk uradel, kendt (-1305-1448-).

Stamtavle i DAA 1886 s 38
Rettelser i DAA 1897 s 484; 1906 s 482; 1911 s 563;

Oversigts-stamtavle: Basse gamle

Alle behandlet

Jeg været igennem alle de gamle Basse'r

Basse [af Sjælland] er i rettelsen i DAA 1906 udskilt som egen slægt.

Anden Generation

Følgende er opstillet som søskende:
    1. rd Jacob (-1356-92-),
    2. rd Man (-1350-77-),
    3. rd Steen (-1356-77-),
    5. rd Peder (-1358-80-),
    6. NN (Basse) gm Tydekinus Fos (-1356-) til Ryde på Lolland.
Jacob og Steen har hver en søn Peder, så man kan gætte på at de er brødre og Pedersønner, men der er intet belæg for at Man og Peder og den navnløse pige skal være deres søskende - eller overhovedet søskende.

Stamtavlen

s 38-39 (indledningen, uden nr) rd Johannes Basse (-1355-1365-) i Nordrup

1365 (22 nov) var han ridder og medlover på kong Valdemar Atterdags fred i Vordingborg med nogle af Hansestæderne. Seglet er bevaret og viser et vildsvinehoved.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 626.

s 39 nr 1. rd Jacob Basse (-1342-1362-) til Uglerup på Sjælland
g1m Margrethe NN (- kort efter 1339)
g2m Edele (Venstermand?) (-1356-)

Det er noget usikkert om Edele er en Venstermand (M/K), det må vel være en slægtebogsoplysning. Venstermand kom nok til Danmark fra Holstein sammen med Hummersbüttel som var pantherrer her fra 1350 (før?). Usikkert hvornår Venstermand kom, første sikre spor er 1387. Senere sad de på Lolland og Falster.
Edele ses ikke i Venstermand-stamtavlen.
Kilde: DAA 1927 Venstermand.

Edele og Jacob bortmageskiftede 1356 gods i Bårse og Hammer hrdr på S-Sjælland som hun havde arvet fra sin bror (uden navn), herunder 8 skæpper jord i Snesere (Bårse hrd).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1356 nr 511.
Vi kender ingen Venstermænd på de kanter - men det forhindrer jo ikke at de har været der.

s 39 nr c. Edel Jacobsdatter (Basse) (-1401-1423-) til Uglerup
gm rd Barnim Eriksen (-1369-1399- før 1401) til Skarsholm

Hun arvede Uglerup efter sin bror.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

1401 betalte hun en Niels Jensen i anledning af et drab han havde begået, sådan som rd Barnim havde forpligtet sig til. Barnims øvrige arvinger skal også betale.
Kilde: DRB: http://drb.dsl.dk/diplomer/01-055.html

Måske den Edle Jesperdatter der 1406 pantsætter en tredjedel af sit gods i Krøjerup i Merløse herred, til biskop Peder i Roskilde for 30 mark sølv. I så fald er der en fejlskrivning: Jespersdatter for Jepsdatter. Krøjerup ligger 10 km SV f Holbæk, 15 km fra Uglerup.
Kilde: DRB: http://drb.dsl.dk/diplomer/06-237.html

Som enke solgte hun Skarsholm i 1408 til dronning Margrethe, og fik samtidigt kronens gods i Audebo samt en gård i Roskilde for sin livstid.
1410 kvitterede hun for betalingen.
1408 lånte hun 600 lybske mark af Steen Basse af Tybjerg, mod pant i sin gård Uglerup i Tuse herred.
1423 solgte hun gården til ham.
1420 fik hun en gård i Hørby på livstid af rd Iven Bryske.
Kilde: DAA 1916: Skarsholm slægten.

I et af brevene 1408 (hvilket?) nævnes hendes samfrænder. Nogle af dem ses i Thisets artikel om Jytte Gyldenstiernes slægtebog:
    Rd Thyge Basse af Nielstrup på Lolland,
    Thorsten Venstermand,
    'Mane' (Nanne) Venstermand, brødre,
    Peder Laurensen (Gøye) til Ryde på Lolland,
    Mads Laurensen (Gøye),
    Thorsten Basse [af Sjælland], brødre (!),
    Steen Basse til Tybjerg, søn af afdøde rd Niels Basse,
    Iven Fos,
    Niels Basse af Fyn (ukendt, han står ikke som rd),
    Hannes Bjørnsen (ukendt),
    Henning Venstermand,
    Claus Venstermand.
Kilde: Thiset i PHT 1907 s 1-30, her s 9.
-> Molbech og Petersens diplomatarium 381.

-> http://drb.dsl.dk/diplomer/08-071.html

s 39 nr d. Cecilie Jacobsdatter (Basse) ()
gm Anders Jensen (-1378-) til Havnelev

Anders var 1378 væbner til Havnelev på Stevns.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø a, s 188-89: Havnelev.

s 39 nr 2. rd Man (Jon) Basse (-1350-1377-) rigsråd

1365 (3 sep) nævnt som Jon i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 286.

s 39 nr 3. rd Steen Basse (-1356-1377- før 1383) i Svenstrupgård

Det er ikke Svenstrup i Ramsø Hrd men Svenstrupgård i Hammer Hrd, 10 km S for Næstved.
1364 fik han Nr Grimmelstrup på Falster i pant af Sorø Kloster, som 100 år senere havde problemer med at indløse pantet.
Han købte gods på Falster ved flere lejligheder,
og 1368 en ejendom i Vridsløse (Smørum hrd, midt mlm København og Roskilde).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø s 281: Svenstrupgård.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø s 236: Tybjerg.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 936: Nr Grimmelstrup

1381 havde han pant i gods sammen med rd Bjørn Olufsen (Bjørn) og rd Erland Krugelund, Gøyerne solgte da godset til Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145 og 147.

s 39 nr a. rd Niels Basse (- ca 1370 - 1400 - før 1408) til Udby

var 1370 væbner,
skal være 'ca 1370'
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 394.

Vedby er Rimeligvis Udby på Tuse Næs (efter staveformen).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 40 nr c. Rd Tyge Basse (-1397-1408-) til Tybjerg og Hverringe?

Skrives til Hverringe på N-Fyn.
Der er ingen kilder på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 300: Hverringe.

Gift med Cecilie Jensdatter Lunge, enke efter Henneke Grubendal.
Cecilie skriver sig som Hennekes enke 1391, 1395, 1412, så hun var ikke gift med Tyge.

s 40-41 nr 1) rd Steen Basse (-1405-1448) til Tybjerg
gm Helene (Eline) Johansdatter (Bjørn) (-1410-1451)

1410 betænkes Steen i ærkebisp Jacobs testamente (hans mor er en Bjørn), og der er også til hustruen. Steen er ikke tituleret 'hr', så han er næppe ridder endnu.
Kilde: DRB på Nettet.

1423 købte han en større mængde Bjørn-gods af sin svoger rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 321.

Bullerup på Fyn (Agedrup s, lige NØ f Odense) pantsatte rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup) til en Erland Hansen, som 1419 fik indførsel i den (Axel blev sat ud).
Erland solgte straks til rd Steen Basse (Axels svoger), som fik skøde af Axel i 1423, men blev indført i den 1429, 1434, 1436, og endeligt fik låsebrev på den 1438.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 283: Bullerup.
1446 var Axel død, hans arvinger Henrik Staverskov Gøye og Mogens Gøye skrev det år skøde på Bullerup til rd Steen.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145-46.
Det må vel være en bekræftelse.

Klarskovgård i Marslev s (nabosogn til Agedrup) købte han også 1423 fra rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup), men den var sat i pant til rd Bjørn Olufsen (Bjørn), og rd Steen fik flere gange indførsel, og 1438 låsebrev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 286: Klarskovgård.

1423 købte han også Rostrup og Jersore som rd Axel havde arvet i 1416. De blev også lagt til vikariet i Nyborg, og her måtte han også have indførsel og få låsebreve (de var dyre).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 352: Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-55: Jersore.

Lykkesholm i Ellested s (15 km SV f Nyborg) hed dengang Magelund.
1423 købte han også den af rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 910: Lykkesholm.

1447 havde han sag mod Borkvard Ivensen (Limbek).
Kilde: DAA 1902: Limbek s 268.

s 41 (uden nr) Jes Basse (-1422-1434-) til Uggerslev

Vistnok den Basse der 1412 skrev sig til Lindskov.
Kilde: Rettelsen 1906.
Den Basse var Jesper Jacobsen Basse. (ses her nedenfor som savnet)
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://drb.dsl.dk/diplomer/12-003.html
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 678: Lehnskov

s 41 nr 5. rd Peder Basse (-1358-1380/87)
gm Sophie Jensdatter (Revel) (-1404-1408-) til Løgismose og 'Bremme gård',
hun g2m Jep Abildgaard (1408-1438-) til Løgismose

1404 solgte hun - med sønnen - gods i Båg hrd til Jens Pedersen (Eberstein).
Læs: (Panter). Han overtog efterhånden hele Løgismose.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 500: Løgismose.

s 41 nr 6. NN Basse ()
gm Tideken Fos (Voß) (-1356-) til Ryde

Hun må være konstrueret for at Tideken Fos kan være svoger til Steen Basse (sen).
Det kan vel lige så vel være Steen der var gift med Tidekens søster, i så fald bortfalder denne dame.

Savnes næppe: Jesper Jacobsen 'Basse' (-1412-) til Lehnskov

Ses i rettelsen 1906: Skrevet til Lindskov 1412.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14120116001.
Lehnskov pantsættes 1425 af bla Jes Basse til Uggerslev til Peder Degn, som er Steen Basses svend og betaler med Steens penge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 678: Lehnskov.
Hvis Jes er søn af rd Jacob Basse (-1342-1362-) (s 39 øverst) er han en gammel mand i 1412.
Han er omtrent jævnaldrende med den Jacob Basse (-1408-1439-) der ses s 39-40.
Han er skrevet som Basse i brevet - men det er ikke troværdigt.
Brevet er en afskrift ved Anne Krabbe, hun tilføjer et 'Rosenkrantz' til Niels Jensen af Tangå (korrekt men anakronistisk med over 100 år), hun har en Eggert 'Kroghenus', som vel skal være 'Krognos' (han er aldeles ukendt), Niels Tuesen (Bild) kalder hun Krosse/Krose, og så JJ Basse.
Så der er liden grund til at tro at JJ er en Basse.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [nye]

Vaaben Basse [nye] våben: 2 vædderhorn. Tog navnet fra "de gamle Basse'r" omkring 1500. Sjællandsk uradel, kendt (-1329-1649).

Stamtavle i DAA 1886 s 41
Rettelser i DAA 1887 s 483; 1891 s 477; 1893 s 533; 1897 s 484; 1901 s 534; 1915 s 589; 1923 s 548; 1937 s 171; 1944 s 106; 1947 s 102;

Oversigts-stamtavle: Basse nye

Alle behandlet

Jeg har kløet alle Basse'rne bag øret.

Generelt

Stamtavlen er i årgang III af DAA, der er ingen kildehenvisninger.
Da Thiset 1904 udgav DAS II kunne han have udsendt et mylder af tilføjelser til stamtavlen, med beseglede breve som ikke er nævnt. Det gjorde han ikke.

Indledningen

Slægtens ældste mand: Mogens Clementsen (Basse) (-1329-) til Jonstrup.

Savnes: Søn Anders Mogensen (Basse) (-1387-) til Jonstrup

1387 skrevet til Jonstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 130-31: Jonstrup.

Savnes: Datter NN Mogensdatter (Basse) () til Jonstrup
gm Peder NNsen (Godov) ()

Deres søn Mogens skriver sig 1389 til Jonstrup.
Kilde: DAA 1894: Godov [af Skuldelev]. s 150.

Stamtavlen

s 42 nr b. Jens Andersen (Basse) (-1413-1439-) i Bildsø

Gm Eline 'Landtz'datter, datter af Lars Johansen og Margrethe Reberg.
Rettelsen 1893 skriver Eline som hustru til sønnen Christopher, men nævner ikke at faderen så er koneløs.
Kilde: DAA 1893 Rettelse Basse [nye].

I Førslev Kirke er der ligsten over hans oldebarn Anna Ravensberg (-1573) gm Jochum Beck (-1572) til Førslev. Her er Jenses hustrus våben de gamle Basse'r.
Kilde: Abildgaard nr 191.
Det skal næppe tages for pålydende.

s 42 uden nr Anders Jepsen (Basse) (-1447-1456/59) til Kvarmløse
gm Inger Jonsdatter Iis (-1459-)

Rettelsen 1891 siger han 1456 var medudsteder af et tingsvidne.
Han var meddommer på Sjællands landsting i en sag som kongen havde befalet tinget at dømme i.
Anders Pedersen (Godov) til Tybjerg får ordre til at nedrive den mølle han har bygget på Almstofte Mølledam.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1456 nr 598.
Anders P er endnu ikke blevet svigerfar til Christopher Jensen (Basse) til Sørup, Anders Jepsens fætter.

s 42 nr 1) Anders Jensen (Basse) (-1459-) til Beldringe
gm NN (Blad) () til Beldringe og Hagerup

Beseglede 1459 for Inger Jonsdatter, Anders Jepsens efterleverske.
Hun er en Iis, og Anders er en (Basse nye) og de ses s 42 under nr a. Jep, idet Anders og Anders er fætre.

Til Beldringe ses:
Joseph Nielsen (Blad) 1360 og 1377 og
Tage Josephsen (Blad) 1421.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 315: Beldringe.
Lige nedenfor under sønnerne ses at de har arveparter i Jep Mikkelsen (Blad)s Hagerup. Dermed er Anders her rimeligvis gift med en 'Blad'.

s 42 uden nr Christiern Andersen (Basse) (-1483-1497-) til Beldringe og part af Hagerup
og Morten Andersen (Basse) (-1473-1483-) til ditto

Christen.
1493 hedder han Christiern, både i et brev og i omskriften på hans segl.
Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.9.

Rettelsen 1897 giver os Morten, og siger at han solgte sin part af Hagerup til Jep Mikkelsen.
Hagerup ligger i Jørlunde s i N-Sjælland, lige Ø f Frederikssund. Køber var Jep Mikkelsen (Blad) (-1455-1492-) til Hagerup gm Thale Jensdatter Rosengaard (-1492-). Jep og Thale skænkede 1492 Hagerup til Roskilde Domkirke til oprettelse af et vikarie (en præstestilling).
Kilde: DAA 1912: Rosengaard. s 394.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 250: Hagerup.
Det er arv efter forældrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3375.

Samme rettelse siger at Christiern solgte sin part af Hagerup 1495.
Jo, men hvem var køber? Roskilde-bispen?

s 42 nr 2) Elne Jensdatter (Basse) (-1471-)
gm Hans Portmand (Mule af Falkendal) (-1446-1451- senest 1465) af Kvislemark

1466 var hun enke og lovede Kvislemark kirke den gård, som Hans havde givet den.
Kilde: Repertorium 1466 nr 2069.

1471 var hun enke og gav en gård i Vetterslev (25 km NØ f Kvislemark) til Guds Legems Alter i Slagelse St Mikkels Kirke. Flere slægtninge samtykker.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal. s 319-20.

1472 havde hun givet sjælegave til Antvorskov Kloster, og svigersønnen Marquard (Tinhuus) rejste sag mod hende.
De blev vel enige, han bekræftede gaven 1474.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel). s 512.

s 42-43 nr 3) Christopher Jensen (Basse) (-1443-1486- før 1496) af Vetterslev senere til Sørup
g1m Birgitte Nielsdatter Skave ()
g2m Elne Lasdatter (- før 1471) til Danstedgård
g3 før 1471 m Margrethe Andersdatter (Godov) (-1500) til Bramsløkke

Birgitte Skave er Nielsdatter ikke Hansdatter.
Kilde: DAA 1916: Skave. s 426.

Elne Lasdatter er datter af Laurids Johansen () til Danstedgård og Margrethe Henriksdatter Reberg ().
Kilde: DAA 1911: Reberg s 373.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 824 Danstedgård.
Kilde: Trap Bd 8 Sorø a, s 780 Sørup og s 781 Vetterslev.

1471 mageskiftede han til Claus Reberg (svoger) den part Margrethe havde arvet i Bramsløkke. Han skrev sig da af Tybjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 902 Bramsløkke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 236: Tybjerggård.
Dermed er han gift med Margrethe før 1471.
Christopher fik i mageskiftet Clauses part af Tybjerg.
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. nr 908.

1488 skødede han nogle gårde i Vester Såby (10 km SØ f Holbæk) til Biskop Niels Skave.
Gårdene havde hans hustru arvet efter sine børn med Jep Lunge, og Jes Lunge i Falkerslev (Jeps far) havde pantsat dem til rd Folmer Lunge til Ryegård. Pantet havde bisp Niels indløst hos rd David Arildsen, som havde arvet det efter sin hustru Sophie (Clausdatter Cerlin, hvis mor Sophie var datter af rd Folmer Lunge).
Kilde: DAA 1902: Lunge (de gamle L'er). s 315.

Før 1471 mageskiftede han - sammen med Oluf Grubbe - gods til Maribo Kloster.
Kilde: DAA 1895: Grubbe s 153.

Rettelsen 1891 siger at han alt 1456 skrev sig til Sørup.
Men det forties at han da er meddommer sammen med fætteren Anders Jepsen i en sag mod Anders Pedersen (Godov).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1456 nr 598.
AP (Godov) er ikke blevet hans svigerfar endnu.

Hans segl er bevaret 1456 1459 1459 1468 1468 1479 1480 1484 1488
- men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.8.

s 43 nr b) Karine Christophersdatter (Basse) ()

Begravet i Ringsted.
Når Thiset skriver sådan, betyder det: Nævnt i Marmora Danica i en alfabetsik liste over skjoldefrisens navne suppleret med navne fra manuskripter fra Ringsted kloster.
Hun ses ikke i Abildgaards tegning af skjoldefrisen 1757.
Kilde: Abildgaard nr 125.

s 43 nr d) Basse Christophersen (-1508-1555/60) til Sørup landsdommer

1504 medbeseglede han Billernes skifte efter Ermegard Frille.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.100.

1507 solgte han en gård i Ravnstrup i Toksværd s til Anne Arvidsdatter (Baad af Halland) til Holmegård, enke efter Joachim Griis [af Nordrup].
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1507 nr 10.819.

1508 medbeseglede han et brev.
1508 (7 sep) medbeseglede han et mageskifte for Emmeke Navnesen (Qvitzov) og hustru.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.091.

1508 (11 nov og 4 dec ) medbeseglede han et pantebrev for Henrik Gøye til Gisselfeldt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.131 -32 -43.

1511 medbeseglede han for Tilluf Eriksen (Bjørn) og Sophie (Lunge).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11.779.

Hans 3 segl er bevaret:
1: 1508 1508 1511 1516 1524 1527 1527
2: vist 1527
3: 1539 1543 1544 1545 1546.
Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.11-13.

s 43 nr (2 Erik Basse (-1447-1482-) til Sørup
g1m Anne Pedersdatter Størle ()
g2m Kirsten Gyldenstierne (-1466-1471-)

Rettelsen 1891 siger at hans frue var enke efter Gregers Bryske til Skaftelev.
Men der er ikke frit valg mellem fruerne... Det er Kirsten.

1559-60 lensmand på Bekkeskov.
Læs: Bäckaskog i Skåne, Bækkeskov på Sjælland var privatejet. Det er kort tid, og når en datter er født 1552 på 'Bekkeskov' iflg rettelsen 1897, så kan hans embedsperiode udvides.

s 43 nr (a Margrethe Basse (1552-1611)
gm Hans Steensen (1559-1594) til Steensgård
og nr (b Marine Basse (1586-1501)
gm Villum Grubbe (Sparre af Sjælland) (-1559-1583) til Sandbygård

1586 (6 nov) var de gæster ved Peder Grubbes bryllup på (Holme-)Olstrup.
Det ses ikke under dem, kun under deres bror Peder.
Var deres mænd ikke med? Margrethe blev gift en måned tidligere, Maren har en datter fra 1579.

Rettelsen 1897 siger at Margrethe er født på 'Bekkeskov'.
Ikke Bækkeskov på Sjælland, men Bäckaskog i Skåne, hvor faderen var lensmand.

Maren.
Ligstenen i Toksværd har 'Marrene' dvs Marine. Stenen lå foran alteret over hende og 'Vilom Grube til Vinderop'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 262-63: Toksværd K.
De er begravet her fordi sønnen (rd) Jens Sparre mageskiftede sig til Sparresholm i sognet i 1591.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 510.

s 43-44 nr c) Peder Basse (1556-1639) til Sørup
gm Sophie Parsberg (1584-1639)

Begge begravet i København St Nicolai.
Måske bisat.
Peder havde planer om at dø ugift, så han fik hugget en ligsten med sig selv i helfigur i relief. Da han som 55-årig blev gift med Sophie, måtte stenhuggeren indhugge dem begge - på bagsiden af samme sten.
Stenen er ca 1915 sat op på væggen med den gamle side udad (!)
Den viser 16 anevåben for Peder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780: Vetterslev Kirke.

s 44 nr 4a. Erik Basse (1605-1607) - udgår

Denne Erik kommer ind med rettelsen 1897.
Hvis han havde eksisteret, var der ikke en Erik 1606-død spæd. Så en af dem udgår, og da den 'nye' har datoer som genfindes hos de andre, må han være en dobbelt årstalsfjel.
Der er ingen grund til at tro at de prøvede at få to sønner Erik.

s 44 nr 6. Jochum Frederik Basse (1608-1633)

Begravet 2 aug 1633 København Nicolai.
Født 13 jul 1608.
Det er ifølge ligstenen iflg Resen: Inscript. Haffniæ s 146. Ligprædikenen siger 31 jul. Trykfjel eller huggefjel?

Gik 4 år i Sorø Skole.
3 år i privatundervisning hos Jens Deniszøn, professor ved Universitetet, så rykkede Jens til Sorø og Jochum fulgte med.
Efter et år rykkede han op i Sorø Akademi og var der i 4 år.
(Jens D blev siden bisp i Ribe).

Rejste 1629-31 udenlands.
Via Nederland til og rundt i France, hjem gennem Nederland. Ingen universiteter nævnt.

1633 ansat ved Hove.
Ja, hofjunker 30 jun.

Jochum Frederik døde af kopper.

Ligprædiken af Lauritz Mortenszøn Schabo, Trykt København 1633. Genoptrykt i:
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75. (Ligprædikener).

s 44 nr (3 Claus Basse (-1539-1566-) til Bonderup
gm Anne Emmiksdatter (Emmiksen) (-1572- senest 1598) til Erholm

Erholm på Fyn er hendes arvegods, så når Claus 1539 er opregnet som fynsk adel er de vel da gift.

Clauses Bonderup er den i St Tåstrup s, Merløse hrd, Holbæk a. Den ligger 15 km NNV f Ringsted, og Claus er første kendte ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 409: Bonderup

Anne er en Emmiksen.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 113.

s 44 nr (c Ellen Basse (-1566-1590- senest 1595) til ½Erholm på Fyn og Bonderup på Sjælland
gm Otte Norby (-1543-1592)
og (e Inger Basse (-1594-1615-) i Næstved
gm Hans Iversen (Ulfsax) (-1592- vel senest 1594)

De damers søskende bliver 28 jan 1580 krævet for deres fars gæld, iflg rettelsen 1937. De specificeres som Albert og jomfruerne Margrethe og Dorthe.
Hvorfor bliver Ellen og Inger ikke krævet? Står deres mænd i sagsanlægget i stedet for dem?
Kilde: DAA 1937: Rettelse Basse [nye]
-> Rigens Forfølgningsbog 1575-1582 fol 166b.

s 44 nr (c Ellen Clausdatter Basse (-1566-1590- senest 1595) til Erholm og Bonderup
gm Otte Norby (-1573-1592)

1590 er der sag i Kongens Retterting mellem brødrene Otte og Johan Norby gm søstrene Ellen og Margrethe Clausdøtre Basse.
Claus Basse har ved påsketid 1566 skødet Bonderup og en anden gård i Udstrup i samme sogn (St Tåstrup) til Ellen.
Johan mener at skødet er ugyldigt for Ellen var ugift hjemmeboende datter, så derfor skal gårdene skiftes. Otte siger at de har haft gårdene i over 20 år og dermed vundet hævd.
Skødet bliver dømt ugyldigt, men hvis Johan kan bevise at de har haft gårdene i 20 år uden indsigelse, kan de beholde dem.
Ellen og Otte er altså gift efter påske 1566.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 630.

s 44 nr (d Margrethe Clausdatter Basse (-1570-1615) til Erholm og Hejsagergård og af Rollerup
gm Johan Norby (-15480-1614) til Tagemosegård

Margrethe ses i stamtavle Emmiksen som 2' hustru til Emmike Ottesen (Emmiksen) (-1510-1544- vist 1546). Her er hun helt fejlplaceret, hun er datterdatter. Det der står om hende dér flyttes til hér.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 113.
Som Emmikes hustru dukker hun op i rettelsen 1891 til Basse [nye] som nr (4 - se lige nedenfor.

1570 fik Margrethe livsbrev uden afgift på Rollerup med mølle samt ugedagsarbejde (hoveri) og småredsel (mindre afgifter) af 10 bønder i Vedbysønder. Her ses hun 1577.
Rollerup havde hendes morfar haft som len til sin død, måske er den et pantelen som arves.
Den ligger i Slagelse St Peders Landsogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 815: Rollerup.

Gift 'på hendes gård i lante Holsten'
Hendes morfar er Emmike Ottesen (Emmiksen).
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 113.
Så det må være Hejsagergård, som de 1583 boede på, men da solgte til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 231: Hejsagergd.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovgårde]. s 320.

1590 har søstrene Margrethe og Ellens mænd: Brødrene Johan og Otte Norby en arvesag mod hinanden, se ovenfor under Ellen.

s 44 nr (e Inger Clausdatter Basse (-1594-1615-) i Næstved
gm Hans Iversen (Ulfsax) (-1592- vel senest 1594)

Gm Hans Iversens (Uldsax).
Læs: Ulfsax. Slægten Uldsax er uddød mindst et sekel tidligere.
Sønnen Ivers våben ses i hans to segl 1616 og 1626.
Der er stor forskel på en ulvesaks (fangstredskab) og en uldsaks (fåresaks).
Kilde: Henrik Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 40.
Kilde: Thiset: Nyt Dansk Adelslexikon.

De har en søn Iver (Hansen) Ulfsax (-1616-1626-) til Kelstrup (uvist hvor).
Kilde: DAS II nr H.LI.1-2.

1594 skænkede hun messehagel og alterklæde til Næstved St Peders Kirke (kirken lagde 20 dlr til). På hagelen er broderet »Frw Inger Bassis/F. oc M. Vaben/1594« De fædrende og mødrende våben er Basse og Emmiksen.
Kilde: DanmarksKirker, Næstved St Peder, s 95.
Når Hans (Ulfsax) ikke nævnes eller broderes, må han være vel død.

s 44 nr (4 Margrethe (Basse) (-1568-1570-) - er nr (d

Hun kommer ind med rettelsen 1891, hvor hun skal være nr (4 og gm Emmike Ottesen (Emmiksen) (-1510-1544- vist 1546).
Hun er anakronistisk og fejlnummereret, Margrethe er ikke Emmikes hustru men hans datterdatter, hun er Clausdatter (Basse nye) og ses som nr (d .
Hun ses som hustru i Emmiksen-tavlen i DAA 1892 s 113, men hendes årstal 1568 og 1570 viser klart fejlplaceringen.
Se bemærkninger Emmiksen, s 113 nr a).

s 45 nr b) Niels el Jens Andersen (Basse) (-1486-1515/17) til Drøsselbjerg

1493 (27 okt) fik han et sognevidne af Drøsselbjerg, lydende på at hans gods i Drøsselbjerg og Mullerop havde ingen kæret på i 60 år.
Det var hans egen gård i Drøsselbjerg og tre mere dér, og 1-2 gårde i Mullerup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7489.

1510 udstedte Niels Andersen (Basse) i Drøsselbjerg kvittering til sin 'svoger' (dvs svigersøn) Christen Nielsen (Dyre) for den første tid Christen har haft Nielses og hans datter Beretes gods i værge. Og Christen har givet Niels alle de tagsten der hænger på det store hus på Drøsselbjerg gård.
Kilde: Repertorium 1510 nr 11.675.
Heraf må man slutte at Niels allerede har været nogle år i kloster, mens Christen har overtaget Drøsselbjerg.

s 45 nr (1 Christine Niels(Jens)datter (Basse) (-1504-)
gm Christiern Nielsen (Dyre) (-1504-1520-) til Drøsselbjerg

Christiern til Hjelmsø og Drøsselbjerg, som han 1508 solgte til rd Mogens Gøye.
Der er ingen sikre kilder på at han havde Hjelmsø, som (ihvertfald delvis) tilhørte Roskilde St Clara og St Agnete Klostre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 786: Hjelmsø.
Så det var kun Drøsselbjerg han solgte, men selvom Mogens var en stor godssamler, gik handelen tilbage, og 1517 gik den - i skiftet efter svigerforældrene - til Oluf Pedersen Skinkel (Tinhuus) gm Berete nr (2 .
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk, s 492 Drøsselbjerg.

s 45 nr (2 Berete Nielsdatter (Basse) (-1504- senest 1555) til Drøsselbjerg
gm Oluf Skinkel (Tinhuus) (-1512-1548/55)

Sag 1555, se bemærkninger Tinhuus, s 509-10 Oluf.
Oluf nævnes ikke i sagen, og må så være død.

s 45 nr (3 Margrethe Nielsdatter (Basse) () i Gavnø Kloster

Mor uspecificeret.
Når hun ikke nævnes i skiftet 1504, efter faderens svigerfar1, er hun nok af andet ægteskab, altså mor Ellen Andersdatter (Godov).

Den norske Linie

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

I Norge kaldes linien - eller en del af personerne - for Litle. Det er uklart om der er belæg for det, eller det er en norsk slægtebogsfruekreation.

s 45 nr 2) Hans NNsen (næppe Pedersen) (Basse) () - ukendt
gm Margrethe Nielsdatter (Dresselberg) () - ukendt - hun udgår

Kronologien er ganske gal: Der mangler 1-2 generationer Basse.
Regnestykke:
Sønnen i Norge: Peder Hansen (Basse) (-1524-1551) må være fra ca 1500, og Hans dermed fra ca 1470.
Men Hanses 'bror' (nederst s 44) Anders Pedersen (-1435-1471-) må være fra ca 1410, og der er så over ½ århundrede mellem to 'brødre'. Hans skal have en senere plads i stamtavlen, men der er ikke kildebelæg for at hægte ham op på nogen af dem vi kender. Han må så have sin egen linie af slægten.

Det hjælper heller ikke på troværdigheden, at der ikke er kilder på Hans eller Margrethe eller hendes forældre: Maren Andersdatter (Godov) gm Niels Jensen (Dresselberg). Der er skifte efter Marens 'forældre' 1486, her ses ingen af dem.
Og der ses heller ikke noget arvegods, så det ligner spekulation og konstruktioner alt sammen, med det formål at navnet Basse kan nedarves herigennem fra de gamle Basse'r. Men navnet Basse ses næsten ikke blandt Hanses efterkommere, så konstruktionen er ret overflødig. Navnet går gennem Marens halvsøster Margrethe (Godov) (-1500-) g2m Christopher Jensen (Basse nye) (-1443-1488/94) til Sørup, de lavede en Basse Christophersen (Basse nye). Hans 3 sønner er født kort før 1526 hvor kongen bød adelen at tage faste slægtsnavne, så de kaldte sig Basse og ikke Bassesen.
Se bemærkninger Dresselberg, nederst s 124 nr 3.

s 45 nr a) Niels Hansen (Basse) (- før 1535)
gm Sidsel Knudsdatter (-1535-) til Jonstrup

Hendes våben var 3 søblade.
Sønnen Jørgen har ligsten i Vollerslev Kirke, her ses bladene stilkede, 2 over et, og med spidsen mod midten. Ingen hjelm.
Kilde: Abildgaard nr 228.

Hans Knudsen ses til Jonstrup (Vollerslev s, 10 km SV f Køge) 1483-1505. Trap mener at han er hendes bror, kronologisk set snarere farfar, så Hans er født omkring 1440, Sidsel omkring 1490, og sønnen Jørgen (uden nr, lige under) omkring 1520. Jørgen ses 1543, og døde 1577. Trap mener at Sidsel og Hans hører til slægten Skinkel [m søblade], men de ses ikke i stamtavlen. De danske Skinkel'er er på Fyn, navnene Hans og Knud forekommer ikke i den slægt, og Cecilie/Sidsel kun 1 gang.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 130-31: Jonstrup.
Kilde: DAA 1916: Skinkel.

Våbnet ligner også Sehested (som først sætter rose i midten omkring 1550), men de er i Jylland, og her findes navnene Hans, Knud og Cecilie/Sidsel heller ikke.
Kilde: DAA 1954: Sehested.

s 45 uden nr Jørgen Nielsen (Basse) (-1543-1577) til Jonstrup

1574 udmeldt af kongen som meddommer i en sag i Skelskør.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 423.

Hans segl er bevaret 1544 1547 1573 - hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.16.

s 45 nr (c Erik Jørgensen (Litle?) Basse (-1574-1582) student

Tilnavnet Litle peger på at der skulle være en Erik Jørgensen senior, han ses ikke i denne slægt, og jeg har heller ikke set ham i andre. Hvor er han skrevet som Litle?

Han er immatrikuleret: 1574 Jena, 25 nov 1578 Wittenberg, 1579 Tübingen, 1581 Basel, 1 aug 1582 i Altdorf. Død 1582.
Kilde: H Friis(-Petersen) i PHT 1960 s 82.
I Wittenberg er han skrevet fra Sjælland.
Kilde: H Friis(-Petersen) i PHT 1961 s 144.
Her er han hver gang skrevet som Erik Basse (på latin).
Han er den eneste i den norske gren, der bruger navnet Basse.

s 45-46 nr c) Peder Hansen (Basse) (-1524-1551) til Sem og Foss på Eiker i Norge, lensmand

Foss er idag stationbyen Vestfossen mellem Drammen og Kongsberg.
Hans første segl er bevaret: 1532 1533 1536 1538 1539 1540.
Det andet: 1547 1547 1548 1548 1549.
Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.14-15.

s 46 nr (1 Hans Pedersen (Basse) (1535-1602) til Sem og Foss i Norge, lensmand, kansler i Norge

Havde Foss på Eger.
Læs: Eiker. Det er idag stationsbyen Vestfossen mellem Drammen og Kongsberg.

Hans og hustru Ingeborg ligger begravet i Haug Kirke i Hokksund, lige N f Vestfossen.
Kilde: Norsk Wikipedia.

Hans 3 segl er bevaret:
1: 1544 1557 1573
2: 1562
2: 1582
Men hvad beseglede han?
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.16-18.

s 46 nr (a Anne Hansdatter (Basse) (1578-1633) til Foss
gm Gunde Lange (-1586-1647) til Brunlaug, Fritsø mm i Norge

Gift 25 jul 1598 København.
I Lange-tavlen er det 25 jun.
Kilde: DAA 1901: Lange s 265.

Uplacerede

(Denne overskrift står ikke nederst s 46)

s 47 uden nr Saxe Tygesen (Basse) (-1450- før 1474) til Å Højrup
og uden nr Laurens Saxesøn (Basse) (-1439-1474-) i Ottestrup og til Å Højrup

1468 var Laurens medudsteder af en bekendtgørelse fra Sjællands Landsting med kong Christiern Is bestemmelse om, at ingen må fængsles på mistanke alene.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1468 nr 21.

Laurens Saxesen til Aaderup i Vends hrd på Fyn.
Rettelsen 1887 ændrer til Aahøirup.
Å Højrup ligger i Brenderup s i Vends hrd. Der er også et Skov Højrup.
Her ses Saxe Tygesen 1450 og Laurens 1474.

Forseglede 1439 sammen med Jens Andersen i Vetterslev
Som er en (Basse nye) og ses s 42 nr b.

Allerede 1551 blev Laurens skrevet til Ottestrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 791: Ottestrup.

1459 forseglede Laurens for Inger Jonsdatter, Anders Jepsens efterleverske.
Hun er en Iis, og Anders er en (Basse nye) og de ses s 42 under nr a. Jep.

1461 medbeseglede han for en ukendt.
Kun sidste halvdel af skødet er bevaret, en påskrift bagpå nævner en Jørgen Jacobsen. Måske er det ham der skøder 1 gård (måske i Ottestrup) til hr Jacob Pedersen (nok kannikken i Roskilde).
Laurens Saxesen (Basse nye) besegler på sælgers mors vegne,
Iver (Pedersen (Straale Steensen)) i Udby besegler som onkel, Niels Jensen kaldet Fliigh (Flue?) besegler som svoger,
Jens Nielsen Fliigh som nevø,
Christopher Jensen (Basse nye) til Sørup besegler som forstander for Roskilde St Clara Kloster,
og Diderik Friis ligeså.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1274.

Ses 15 gange i Repertorium serie II, jeg refererer her kun de væsentligste.

1474 (9 apr) skrevet af Å Høirup på V-Fyn, da han på Fyns landsting solgte en gård i Hemmerslev i Skovby hrd
til Bent Bille til Søholm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3429.
Hemmerslev ligger i Særslev s, 10 km Ø f Å Højrup i Brenderup s.

1474 (13 apr) har de opdaget at den gård havde Laurens mor pantsat sammen med Hans Olufsen (vel hendes laugværge).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3434.
Så moderen døde efter faderen, formentlig kort før apr 1474.

Laurens' andet segl er bevaret 1455 1456 1459 1459 1461 1468 1472 1475 - Hvad beseglede han 1456 og 1475?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXXII.2-3.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [af Sjælland]

Vaaben Basse [af Sjælland] våben. Kendes fra tre segl og et kalkmaleri, de to sidste er spejlvendte. Revideret. Våbenlighed med Todde [I]. Sjællandsk uradel, kendt (-1348-1480-). K: Achen, DAS I, Nat.Mus: Danmarks Kirker, Nysted.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Basse Sjælland

Alle behandlet

Jeg været igennem alle medlemmer af slægten Basse på Sjælland - tro mig.

Generelt

Slægten var oprindeligt opført som en del af De gamle Basse'r, som også var på Sjælland. Det var i DAA 1886 på s 41. I rettelsen i DAA 1906 er de skilt ud, da de har et ganske andet våben.

Våben

Våbnet er helt enkelt, men ganske sjældent.
Dexter skrådelt af blåt over rødt, belagt med en sinister sølv skråbjælke.
Kilde: Danmarks Kirker, Nysted.
-> Jytte Gyldenstiernes våbenbog og Bogen med de 900 våben. Kgl Bibl, håndskriftsamlingen Kall fol 125 og 124.

1284 (29 nov) ses det i et segl med omskrift S'VFFONIS OFISVN, dvs Ove Ovesen. Kronologisk kunne han godt være farfar til Torsten Basse (-1348-).
Kilde: DAS I nr 55.

1348 ses det for Thorsten Basse.
Kilde: DAS I nr 377.

1370 ses det for rd Ove Basse - men her er det spejlvendt!
Kilde: DAS I nr 695.
1366 ses det også for Ove, det var kalkmalet i Nysted Kirke - stadig spejlvendt. Se nedenfor under rd Ove.

Slægten Todde [I] fører samme skjold - den spejlvendte udgave. Kun een mand sikker: Mogens Todde (-1322-1350-) i Haslev. Se dog her nedenfor under Fikke Mogensen.
Se bemærkninger Todde I II.

Om Todde [I] og Basse [af Sjælland] så er samme slægt, har vi næppe materiale til at opklare.

Stamtavlen

s 41 nr 4. Thorsten Basse [af Sjælland] (-1348-) + NN + Thorsten Basse [af Sjælland] (-1408-)

(De er i rettelse DAA 1906 flyttet til slægten Basse 'af Sjælland').
Når den yngre Thorsten besegler 1408 blandt Edel Jacobsdatter (Basse)s samfrænder, må man antage at hans mor, farmor el lign var en af de gamle Basse'r.

Barbara - ikke Basse [af Sjælland] men - Væbner (-1480-)
gm rd Niels Manderup (-1454-1483/84) til Barritskov

Barbara var ikke i Basse-tavlen, hun kommer ind med en rettelse 1911.
I Manderup-tavlen stod hun som Barbara Basse uden specifikation af, hvilken Basse-slægt det skulle være. Det er vel så en slægtebogsoplysning.
Rettelsen i DAA 1911 lyder: Thorsten B., 1408, maa vel også være Fader til fru Barbara B., da hun ogsaa førte det skraadelte skjold med skraabjælken.
En samtidig rettelse til DAA 1903: Manderup siger: Fru Barbara Basses Vaaben var en venstre Skraabjælke i et fra høire skraadelt Skjold.
Der får vi heldigvis kilden: Margrethe Stures aner i Voldum Kirke.

På den sten er der ikke noget Basse-våben! Der er på hendes plads (MMM) et dexter skrådelt våben, som Banner mfl. Så rettelsen er urigtig, som mange af Thisets oplysninger fra våben-anetavler.
Kilde: Abildgaard nr 517.
Kilde: Foto på gravstenogepitafier.dk

Der er talrige ligsten i familierne Gøye og Parsberg, hvor hendes våben ses. Alle steder er det kun skrådelt (dexter); når der er hjelm har den 7 eller 13 faner eller 7 fjer. Dvs Banner og Høeg.
Kilde: Abildgaard nr 517, 253, 197, 547, 566, Nr Vram....

Dermed er der ikke belæg for at hun skal være en Basse af [Sjælland].

Iøvrigt er Barbara en Væbner, se bemærkninger Væbner.

s 39 og 41 rd Ove (Offe) Basse (-1366-1371-)

Han står s 41 som NN Basse, rettelsen 1906 gør ham 'vel' identisk med Offe Basse i indledningen s 39, der 1370 og 1371 medbeseglede forhandlingerne med Hansestæderne.

Han har også deltaget i fredsforhandlingerne på Ålholm 1366, for et Basse-våben var malet i Nysted Kirke.
Kilde: Danmarks Kirker, Nysted.
Kilde: Steen Thomsen: Våbnene i Nysted Kirke. Artikel på vej.

Savnes måske: Fikke Mogensen (Basse af Sjælland eller Todde [I]) på Lolland (-1440-)

Fikke ses i NDA - men ikke under Basse, derimod under Todde [I]. Han fører imidlertid Basse-våbnet, ikke det spejlvendte Todde-våben, så han bør måske medtages her. Kronologisk kunne han dog være oldebarn af Mogens Todde [I] (-1322-1350-) i Haslev
Kilde: NDA s 293: Todde [I].
Kilde: DAS II nr L.XXVIII.1.

Savnes måske: Morten Mortensen (-1433-) på Bornholm

I Mortens segl er skjoldet sinister skrådelt og belagt med en dexter skråbjælke. Måske står der er par fugle på skråbjælen, det er svært at se.
Kilde: DAS II nr M 67.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 'Basse' [af Tjele]

Vaaben 'Basse' [af Tjele] våben. Storck tegner den halve buk opspringende, de 3 kendte segl viser den gående - enten mod højre eller venstre. Denne lille slægt havde en tid Tjele ved Viborg, men kaldte sig aldrig Basse. Jysk uradel, kendt (-1392-1479-). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1886 s 49
Rettelser i DAA 2006-08 s 777;

Oversigts-stamtavle: Basse Tjele

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Våben og segl

Våbnet beskrives som ½ opspringende buk.
De 3 kendte segl viser den gående, far og søn lader den gå hver sin vej.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905.

Indledningen

S 49 (uden nr) Fru Ingerd (som var en Stigsdatter (Hak)) (-1371-1389-) af Skærsø

Fru Ingerd af Skærsø's segl kendes ikke, men hun er en Hak.
Se bemærkninger Hak

Hendes første mand Jens Mogensen er en Juul.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 522. nr 16.

S 49 (uden nr) Fru Margrethe Pedersdatter (-1387-1393-)
gm rd Conrad Milow (-1373-)

Mette.
Margrethe hed ikke Mette i de kilder jeg har set.

Den halve buk førtes desuden af .... fru Inger ... af Skærsø og hendes søster Fru Mette, Hr Conrad Mylows.
Margrethe Pedersdatter segl ses 1393. I feltet en HEL opspringende buk (utydelig, evt hjort) og omskrift "S' Margarete Pæths Bot", hvor "Bot" vel må læses som "Dot" for Dotter.
Seglet giver altså ikke belæg for at Margrethe er en Basse [af Tjele].
Kilde: Danske Adelige Sigiller fra det 13. og 14. årh. 1897, nr. 1004.

Margrethe Pedersdatters søster var godtnok moder til Aage Steeg (I) (-1384-1401-) væbner til Bøgede og Ølsemagle nær Køge, men hans far er ukendt. Hun var IKKE gift med rd Aage Steeg (II) (- før 1371), se bemærkninger Steeg I II.

Margrethe Pedersdatter har altså ikke noget med fru Ingerd af Skærsø at gøre.

1 nov 1387 pantsatte Margrete Pedersdatter, enke efter ridderen hr. Konrad Milow, sin ret i to gårde i Uglestrup til sin frænde Ove Steeg.
(Awoni Stegh cognato meo [min blodsbeslægtede])
Kilde: DRB & DD 4.rk. 3.bd. 1387 nr.225
Uglestrup har vi kun eet af, det ligger i Lyndby s i Volborg hrd, 10 km V f Roskilde.

8 jan 1389 solgte Ove Steeg, væbner, alt sit gods i Lille-Sonnerup til væbneren Klement Hage. "hvilket gods jeg lovligt med købs adkomst har erhvervet af fru Margrete, min moster, enke efter ridderen hr. Konrad Milow".
(Dn. Margareta sorore matris mee [min mors søster]).
Kilde: DRB & DD 4.rk. 4.bd. nr.3
Lille Sonnerup ligger i Kirke Hvalsø s (med Hvalsø stationsby) også i Voldborg hrd.
6. december 1393 sælger Margrete Pedersdatter, enke efter Konrad Milow, ridder, al sin ret til to brydegårde i Uglestrup til Ove Steeg, min højtelskede søstersøn.
(Rep.: me Awoni Stegh sororio meo [min mosters]).
Kilde: DRB & DD 4.rk. 5.bd. nr.98

Det arvegods ligger ganske langt fra Tjele, så der er ikke belæg for at indlemme Margrethe i slægten Basse derfra.

Stamtavlen

s 49 Nr 1. Niels Eskildsen (Basse) (-før 1392) til Tjele
gm Mariane Iversdatter (-1392-)
hun g2 Niels Gundesen (Lange) (-1392-1418-)

Niels (Jens, Johannes) Gundesen er en Lange (Munk).
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk). s 241-42.
Se også:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 621-22: Rosholm og Øland.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1886 Basse [af Vendsyssel]

Vaaben Basse [af Vendsyssel] våben. Uradel fra Vendsyssel el Norge. Kendt (-1370-1650-).

Stamtavle i DAA 1886 s 47
Rettelser i DAA 1887 s 484; 1891 s 477; 1893 s 533; 1897 s 485; 1901 s 534; 1923 s 547; 1937 s 171; 1938 s 133; 1952 s 69; 1953 s 38;

Oversigts-stamtavle: Basse Vendsyssel

Alle behandlet

Jeg har gennemgået alle Basse'rne i denne tavle plus Klitgaards artikler.

Litteratur

Nogle af slægtens medlemmer er involveret i sagerne om Linderumgård. Jeg refererer ikke detaljerne her.

    Carl Klitgaard:
    Linderumgaard.
    Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10.

    Trap: Danmark.
    Bd 14 Hjørring s 186 Linderumgård.

    Carl Klitgaard:
    Slægten Basse.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1938 s 65-68.

Klitgaards artikel skiller Edel Basse i 3 kvinder og tilføjer adskillige personer. Desuden flyttes Karen Basse (-1610) i Ålsrode en generation tilbage.

NB: Jeg refererer ikke detaljerne her, læs selv.

Stamtavlen

s 47 (uden nr, stamfar) Torluf Basse (-1483-1511-) af Tveden og til (part af) Linderumgård

Hans morfar var Johan Jensen (Taarnskytte) (-1436-).

Torluf ses 1483 og 1486.
Kilde: Klitgaard: Linderumgård. s 488.

Rettelsen 1891: Torluf ses 1454 og var søn af Niels Basse og Maren Torlufsdatter.
Det må være en anden mand. Han kan næppe være voksen i 1454 og leve endnu 1511.
Linderumgård-sagerne giver ham en anden mor.

Jeg har ikke fundet kilden til rettelsen.

s 47 nr 1. Jens Torlufsen Basse (-1536-1538- før 1568) til Gærumgård
gm Maren Nielsdatter Smalsted (-1568-)

Maren er faktisk en Smalsted, hendes våben ses i Gærum Kirke (se under datteren).

Maren skrives 1568 til Gærumgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 171 Gerumgård.

s 47 nr a. Ingeborg Jensdatter Basse (-1592-1602-) til Gærumgård
gm Vogn Svendsen Orning (-1580-1602-)

De har 1592 skænket prædikestol, 1593 el 1598 herskabsstol, og 1602 altertavle til Gærum Kirke. Deres navne og 2+2 våben ses både malet og træskåret.
Kilde: gravstgenogepitafier.dk/gaerum.htm

s 47 nr b. Christen Jensen Basse (-1580-) af Ullerup

til 'Wullerup'
Ullerup ved Thisted har han haft som len, eller været foged dér.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 572: Ullerup.
Han bør så skrives 'af Ullerup'.

s 47 nr 2. Niels Torlufsen (Basse) (-1525-1552- før 1568) til Tveden og af Skavange
gm Edel Iversdatter (Rotfeld) ()

Skavange var et kongeligt len, så han er 'af Skavange'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 252 Skavange.

Han beseglede 1552 (12 dec) et brev ang Torstedlund.
Kilde: DAS II nr H.XXXVII.1.

Gm Edel Jensdatter Kall af Hovgård i Thy.
Edel er blevet til en (Rotfeld).
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1912: Rotfeld. s 426.
Der mangler en rettelse til Basse-tavlen om det.

Jens Kall (- senest 1471) havde (vel som foged) Nystrup i Vang s i Hundborg hrd. Det er ca 15 km N f Hågård. Se bemærkninger Kall.
Kronologisk er han usandsynlig som svigerfar til Niels, som må være født 1490/1500, en Jensdatter Kall ville blive 20-30 år ældre end Niels. Så Kall må afskrives som et slægtebogsfruegætteri.

Edel nævnes af Hovgård, som menes at være Hågård i Sønderhå s i Thy.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Thisted a, s 619: Hågård.

s 47 nr b. Jesper Nielsen (Basse) (-1568-1613/18) til Søndergård og Bigum
g1 Else Lauridsdatter Lunov ()
g2 Maren Eriksdatter Juul (-1600) til Bigum
g3 Maren Knudsdatter (Tredje) (-1630-)

G1 m Else Lauridsdatter Lunov
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 260.
Hun kan ikke undværes, se lige nedenfor under Edel Jespersdatter Basse.

1568 og 1613 skrev han sig til Søndergård i Øsløs s i Thy.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 540 Søndergård.

Savnes: Edel Jespersdatter Basse (-1617-1626)
gm Ludvig Juel (-1617-1618-) i Højen (Gl Skagen)

De ses her:
Kilde: DAA 2000-02: Juel s 497 nr IX-22.

1630 købte ovenstående Jesper Basses enke Maren Knudsdatter (Tredje) en arvepart efter Jesper af Anne Basse, Christen Prips enke.
Når der er udarv til Jespers broderdatter, kan han ikke have haft overlevende børn. Det fastslår Klitgaard, hvorefter han tillægger Jesper datteren Edel (-1626).
Kilde: Klitgaard: Slægten Basse. Personalhist.Tidsskr.1938. s 68.
Det stemmer jo ikke sammen. Havde arveparten været efter Jesper og Edel Jespersdatter, havde det været OK, men hun nævnes ikke.
Men Edel og Jesper har 1617 sag mod Otte Bildt, og Edels mor Else Lunov er søster til Ottes svigermor Kirsten Lunov. Sagen kunne dermed handle om arv efter søstrenes far Laurids Lunov (-1536-1561-) til Rygård på Djursland. Så Hvis handelen 1630 handler om den arvepart, så holder det.

s 48 nr c. Laurids Nielsen (Basse) (-1568-1598-) til Tveden

Skrives også til 'Gersnis'.
Uvist hvor det skal være, ses ikke i Trap, og det er ikke Gärsnäs i Skåne. Klitgaard sætter spørgsmålstegn og anførselstegn.
Kanhænde det bare er en slægtebogsfruefejlskrivning for Gærumgård.

s 48 nr 1) Niels Basse (-1617-1650) til Tveden og af Skavange

Skavange havde kronen 1560 mageskiftet til Jens Markorsen Rodsteen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 252 Skavange.
Men 1626 boede han på Skavange, hvor han og søskende udstedte en fuldmagt til Claus Kaas angående skifte i Skagen efter Edel Lauridsdatter Basse og Ludvig Juel.
Kilde: Klitgaard i PHT 1938.
Han må have haft den som foged eller lensmand for Rodsteen.

s 48 nr b) Sophie Basse (1603-1634)
gm Jørgen Orning (-1623-1644) til Skårupgård

Sophie begravet Hjørring St Catharina.
Og det var 13 mar 1634.
Hendes ligprædiken af Gert Peitersen von Achen er udgivet i Aarhus 1638.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1884. s 230.

s 48 nr 2) Hans Basse (-1608-1648-) til Gærumgård

Skrives også til 'Gersnis'.
Se ovenfor under Laurids Nielsen Basse.

1635 udmeldtes han og Hans Dyre til Knivholt til at udlægge gods i arven efter Vogn Vognsen til Stenshede. Vogns sønner Vogn og Jesper kunne ikke holde kreditorerne fra døren.
Kilde: Vogn Vognsen til Stenshede. Personalhist.Tidsskr.1904. s 156.

s 48 nr 3) Christopher Basse (-1612-1636)
gm Abel Lauridsdatter Norby (-1607- senest 1640) til Sellebjerg

Til Sellebjerg i Bjerre hrd.
I BjerGe hrd, Birkende s, 10 km Ø f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 288: Sellebjerg.

Død 1636-40.
Begravet Odense ca 21 nov 1636, hvor ringning er betalt.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 65.

s 48 nr 4) Edel Lauridsdatter Basse (-1626-1634-)
gm Jens Thomesen Orning (-1616- senest 1626) til Abildgaard
og Edel Jespersdatter Basse (- senest 1626)
gm Ludvig Juel (-1616-1618?) i Gl Skagen
og Elle Lauridsdatter Basse (- senest 1647)
gm Mikkel Hvas (1583-1655-) til Sørup

Der er mere om Edel Lauridsdatter under Jens Orning.
Kilde: DAA 1907: Orning. s 335.

Edel er ikke gift 3 gange som anført, hun er 3 forskellige damer.
Edel Lauridsdatter kræver 1627 arv efter Edel Jespersdatter. Og da er hun ikke gm Mikkel Hvas, som ses andet sted i samme arvesag.
Kilde: Klitgård i PHT, se ovenfor.

Ludvig er en Krabbe-Juel, og ses i DAA 2000-02: Juel s 497 nr IX-22.

Mikkel ses i DAA 1898: Hvas [af Skjortholt]. s 221.

s 48-49 nr 5) Anne (Lauridsdatter) Basse (-1640-)
gm Christen Prip (-før 1622) til Øland

I stamtavlerne Vestenie og Prip står hun som Hansdatter.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 187.

Levede 1640.
Og det var 20 maj 1640.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 373-74.

1630 solgte hun en arvepart efter Jesper Nielsen (farbror) til hans enke Maren Knudsdatter (Tredje).
Kilde: Samme side foroven under Jesper & Maren.

1625 havde hun udlånt 400 speciedaler til Claus Kaas, som han ikke betalte 1627 som aftalt.
Hun stævnede ham og gav ham henstand til Snapsting 1728.
Hun skrev sig da til Kovstrup - dem er der flere af:
    - Klitgaard gætter på Kovstrup i Gærum s, men den kendes først fra 1610, hvor den hedder Kosterup.
    - Koustrup på Djursland, Tøstrup s, ligger kun 15 km fra fasteren i Ålsrode.
    - Herregården Kovstrup i Thy ligger i Sønderhå sogn ligesom Øland, og lå da under Tandrup. Den gætter jeg på.
Klitgaard: Slægten Basse. Personalhist.Tidsskr.1938. s 67.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring, s 170: Gærum st.navne.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers, s 946: Tøstrup st.navne.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 619 Kovstrup.

Savnes: NN Basse ()
gm NN (Tredje) ()
og deres datter B... Basse ()

Denne ukendte familie fremgår af våben i Guldager Kirke NV f Esbjerg, på døre fra herremandsstole. Årstallet 1582 er der også, men delene er sat sammen på usikker vis. Det kan ikke være Jesper Nielsen Basse (s 47-48 nr b.) og hans tredje hustru Maren Knudsdatter (Tredje), da de først er gift i 1601.
Se bemærkninger Væbner. Under Anne Pedersdatter (Væbner).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1951: Beck

Vaaben Beck våben. Våbenfællesskab med 'lilje'-Juul, men om slægtskab vides intet. Sjællandsk uradel, der brugte navnet fra første kendte mand 1486. Slægten lever endnu i Sverige som grever og friherrer Beck-Friis med et kombineret våben. K: Achen, DAA.

Revideret stamtavle i DAA 1951 s 75
Rettelser i DAA 1955 s 122; 1962 s 54; 1974-75 s 26; 1997-99 s 979;
(Gammel stamtavle i DAA 1886 s 52
Rettelser i DAA 1887 s 484; 1891 s 477; 1893 s 533; 1897 s 485; 1901 s 535; 1906 s 482; 1944 s 106; )

Oversigts-stamtavle: Beck

Alle til 1600 behandlet

Jeg har gået gennem alle Beck'e født før 1600.

Steder

Her optræder Havreløkkegård, den hedder senere - og endnu - Havløkkegård, og ligger i Bandholm s i Fuglse hrd på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 844: Havløkkegård.

Stamtavlen

s 79 nr 1 Lave Beck ()
gm Kirsten Hansdatter (Skave?) () - de udgår

I Skave-stamtavlen ses hverken Kirsten eller nogen Hans.
Kilde: DAA 1916: Skave.
Og når de kun kendes fra slægtebøger, må Lave være tvivlsom og Skave være helt tvivlsomt.

s 79 nr 3 Lasse Beck (-1486-1505-) til Førslev

Lå 1484 i borgeleje med 3 heste på "Torup Slot i Jylland".
Sandsynligvis Tordrup i Ørum s i Galten hrd, lidt S f Randers, den hedder idag Frisenvold.

s 79-80 nr 4. Jochum Beck (-1518-1572) til Førslev, rentemester

Han står i littereaturen (Trap, Danske Domme etc) som landsdommer.
Sådan stod han i den gamle stamtavle fra 1886, men det blev fjernet i rettelse 1891.
Jamen det er en god ting at studere rettelserne.
Kilde: DAA 1891 rettelse Beck.

s 80 nr 5. Lave Beck (-1542-1607) til Førslevgård mm landsdommer
gm Agathe Grubbe (1533-1623)

Født 1530, immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg 1542.
Immatrikuleret i udlandet som 12-årig? Næppe. Altså født 1523-25 (forældrene gift 1522).

Død 14 maj 1607.
I Grubbe-tavlen ses 16 jun 1607.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 169.

s 80-81 nr 6 Albert Beck (1539-1597-) til Beldringe og Olstrup
gm Karen Pedersdatter (Galt) (1541-1582/87)

Karen begravet 9 apr 1587 i Beldringe Kirke.
Galt-tavlen har samme dag og sted men 1582.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 179.

Iflg Trap var Albert landsdommer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 315: Beldringe.
Det er nok en fejl.

Albert er født 18 aug 1539 i København kl 16-17 ifølge hans egen Stambog, som er den ældste danske stambog på det Kgl Bibliotek.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1977 s 113: Helk: Stambøger, anmeldelse.

s 81-82 nr 12 Jacob Beck (-1589-1622) til Gladsax mm
gm Hille Marsvin (1566-1637)

Jacob af første ægteskab, dvs hans mor Kirsten Huitfeldt.
Men datteren Annes kisteplade med 8 våben siger at moderen var Agathe Grubbe.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 102.

Der er flere datoer i DAA 1904: Marsvin s 277 nr a., end der er i DAA 1951: Beck.

s 82 nr 13 Kirsten Lavesdatter Beck (-1584-1621-)
gm Johan Venstermand (-1557-1587) til Vennerslund (da: Stadager)

1607 havde Kirsten hus på Gråbrødretorv i København.
1621 skrevet til Olstrup.
Kilde: DAA 1927: Venstermand s 95-96.
(Bedrageriet dér korrigeres i rettelse i DAA 1967 til Venstermand).

s 82 nr 14 Sivert Beck (1566-1623) til Førslevgård, rentemester
gm Lisbeth Bille (1576-1656) til Herlufstrup mm

Han skænkede malmstaager til Førslev Kirke.
Hun gjorde i 1652 og skrev sig på dem som hans enke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 914: Førslev Kirke.

s 82 nr 15 Mette Lavesdatter Beck (1571-1630) til Havløkkegård
gm Erik Steensen Bille (1561-1641) til Kærsgård

Skrives til Havrelykke, mens faderen skrives til Havløkkegård.
Begge dele er Havløkkegård på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 844: Havløkkegård.

s 83 nr 18 Joachim Beck (1604-1682) til Gladsax, Andrarum mm i Skåne
g2m Else Christiansdatter Friis [af Haraldskær] (1615-1689/1696)

Else død kort efter juleaften 1689.
Friis-tavlen har: Kort før 9 jun 1696.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær] s 93 nr II-1.
(Jeg tror mere på Fabritius som har skrevet Beck-tavlen, end på Bobé der har skrevet Friis-tavlen).

s 83 nr 20 Anne Beck (1607-1697)
gm Christian von Bülow (1607-1643) til Ingelstad

Christian begravet i Ystad.
Næppe, deres kister står (stod?) i Ö Ingelstad Kyrka, kistepladerne har datoer mv.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 102.

Deres søn Christians kiste står (stod?) der også, han er født 3 sep 1634 i København, død 17 mar 1640 på Laholm.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 103.

s 85 nr 40 Anne Jochimsdatter Beck (1648-1648)

Begravet i den åbne Beck-Friis'ske begravelse i Gladsax Kyrka. Kistepladen aftegnet af Hilfeling.
Anne født 3 mar 1648 om natten mellem 3 og 4 på 'Søsterup', død 4 aug samme år ved 3 slet om eftermiddagen på 'Anderom' gård, dvs Andrarum Alunværk.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 68.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten 'Beldenak'

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Biskop Jens Andersen 'Beldenak' (uadelig) fik en slægtning adlet 1511, så den slægt kaldes også 'Beldenak'. Fynsk borgerfamilie i Odense, 5 personer kendt til 1583.
I DAA 1994-96: Kotte omdøbt til 'Maanebjælke'.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Below

Vaaben Below våben: Flakt ørn, feltet kan være guld el sølv (hvidt). Nulevende uradel i Pommern og Mecklenburg, kendt fra 1194, i DK (-1575-1740). K: Achen, Adelslex, DAA.

Stamtavle i DAA 1888 s 35
Rettelser i DAA 1891 s 484; 1893 s 536; 1897 s 488; 1901 s 538; 1906 s 484; 1911 s 564; 1944 s 107;

Litteratur

Slægten har to grene:
    A i Mecklenburg med sort dobbeltørn i guld skjold,
    B i Pommern med 3 mandshoveder i blåt skjold

En meget grundig stamtavle over hele slægten Below, reviderer og udbygger de ældste generationer:
    Oscar Pusch: von Below. Ein deutsches Geschlecht aus dem Ostseeraum.
    Dortmund 1974.
    636 s + 105 tavler + illustrationer + oversigtstavle.
Tilgængelig på Det kgl Bibliotek.

Stamtavlen

s 35 nr 2. Georg von Below (-1572-)
gm Catharina von Weltzien ()

Jørgen Below.
Læs: Georg von Below.
Deres datter Adelheid (-1592) er gm Detlof Moltke (-1585-1589/91) til Strietfeld mm.
De ses i
Kilde: DAA 1991-93: Moltke. Nr I-60.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Benderup

Vaaben Benderup våben. Mindre jysk uradelsslægt i 3 linier, hvoraf een brugte navnet. Kendt (-1341-1639-).

Stamtavle i DAA 1888 s 40
Rettelser i DAA 1893 s 536; 1897 s 488; 1906 s 484; 1911 s 565; 1915 s 595; 1923 s 548; 1936 s 123; 1939 s 118; 2015-17 s 661;

Oversigts-stamtavle: Benderup

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Benderup'perne.

Våben

Føres også af den svenske slægt Natt och Dag.
Næh, deres våben var og er tværdelt af guld og blåt.

Linierne til Stensballegård og Korterup (hedder nu Kvottrup) kunne lige så godt henregnes til en af de ovenanførte slægter Grim, Hase eller Passau.
Grim og Has (ikke Hase) var i Skåne. 'Passau' kaldes 'Passov' og var på Sjælland. Så ingen af dem er ret relevante for jyske lokaladelsslægter.

Navn

Slægten kunne tænkes at stamme fra landsbyen Binderup i Dalbyneder s, 15 km Ø f Mariager.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 732: Binderup.

Rettelse DAA 1915

Den handler om en Anders Jensen på s 488.
Den side er ikke i stamtavlen.
Der mangler årgang: DAA 1887 s 488, for det er en rettelse til en rettelse.

5 linier

1: Linien på Hvidsteen - s 41.
2: Linien på Steensballegård - s 41 nederst.
3: Linien på Korterup (nu: Kvottrup) - s 42.
4: Linen til Boddum - kommer ind med rettelserne 1897 og 1915.
5: Linien til Dyrby - kommer her forneden.

Linien på Hvidsten

s 41 (uden nr) Anders Benderup (-1428-) til Hvidsten
og Anders Benderup (-1469-1496-) til Hvidsten

1428 skøder han en gård til Mariager Kloster, 1476 mageskifter han med klosteret, 1478 er han tilstede på Viborg Landsting, 1496 er han til Julegilde.
Der er 70 år imellem, det er to mand. Hvis gården 1428 er en sjælegave til klosteret, har han vel ment at han stod med det ene ben i graven, så AB 1428 er vel farfar til AB (-1469-1496-). Næste generation synes at være født omkring 1475,

s 41 nr 1. Per Benderup (-1496-1504-)

Anført med spørgsmålstegn, dvs usikker søn af Anders.
Når han ikke var med sin 'far' og hans 3 sønner til Julelag 1496 hos Mourits (Gyldenstierne), er han næppe søn, men kan være bror.

Beseglede for Christen og Per Berg.
Berg-slægten havde Krustruplund ved Hjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 179: Krustruplund.

s 41 nr 2. Jep Andersen Benderup (-1496-1525-) til Hvidsten

Hans ene segl er bevaret 1514, og det andet 1521, men hvad beseglede han da?
Kilde: DAS II Nr L.I.31-32.

(Rettelsen 1936) Jep fik låsebrev 1525 på gods i Bler, datteren Edel ligeså 1553.
Det må være i Blære s, Års hrd, 15 km SSV f Nibe, det er 45 km NV f Hvidsten.

s 41 nr a. Maren Jepsdatter Benderup (-1558-1573-) til Bigum Vestergård
gm Erik Juul (-1436-1443- før 1452) til Hedegård

1558 blev hun sagsøgt af Ide Munk (Lange) til Bigum Østergård, enke efter statholder rd Oluf Rosenkrantz. Ide havde et krav på hendes søster Edel.

Maren levede endnu 1565.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 528 nr II-9.

Og 25 maj 1573, hvor samme Ide Munk (Lange) får en ny dom over hende.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1033.

s 41 nr b. Edel Jepsdatter Benderup (-1537-1548/58)

Havde 1537 sag mod Erik Skram.
Det må vel være Erik Skram [m stige] (-1528-1568) til Hastrup, senere landsdommer, men det er ikke nævnt under ham.

1558 bliver Edels søster Maren sagsøgt af en der har et krav på Edel.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 528 nr II-9.
så da må Edel være død.

(Rettelsen 1936) Faderen Jep fik låsebrev 1525 på gods i Bler, Edel ligeså 1553.
Det må være i Blære s, Års hrd, 15 km SSV f Nibe, det er 45 km NV f Hvidsten.

Linien på Stensballegård

Linien udbygges i rettelsen 1897 med Mads, Knud, Mogens mfl i Assens (mlm Mariager og Hadsund).

Videre udbygning sker i:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderb, s 710 Stensballegd.
Kilde: Prange: Fru Johanne i Vindum - en studie over slægtskab mellem højadel og lavadel.
    I: Heraldisk Tidsskrift Bd.V, hefte 2, 1984. s 261 ff.
Kilde: Prange: En næsten ukendt kvinde i 1400-tallets Danmark. Johanne Hansdatter Podebusk og nogle af hendes kvindelige slægtninge.
    I: B.P. McGuire (red.): Mennesker i Danmarks og Europas middelalder, 1' udg 1986.
    Artiklen er ikke med i bogens 2' udgave 2001.
Kilde: Anders Bøgh: Haus Putbus, Dänemark, Pommern und Stralsund ca. 1350-1483.
    I: M Krieger et al: Staat und Staatlichkeit im Ostseeraum, Festschrift für Jens E. Olsen. ca 2011.

Rettelsen 1897: Mogens Knudsen (ikke Benderup men Hegedal) (-1497-1511-) i Assens
og bror Mads Knudsen (ikke Benderup men Hegedal) (-1497-1511-) i Assens
og 4 børn (-1520-1546-) af Mads

Da Mogen Knudsen 1508 fører Benderup-våbenet .... er han utvivlsom brodersøn af Tord Madsen ....
Mogens førte IKKE det kløvede våben i 1508!
I skjoldet ses en gående hjort, omskriften er ulæselig. Det er placeret under ubestemmelige våben - måske fordi det ikke stemmer med rettelsen?
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.63.
Det ligner så mere Staverskov eller Hegedal, geografisk er Hegedal nær på.
Ufatteligt at Thiset kan erklære at det er et Benderup-våben.
Og helt ufatteligt at han ikke rettede det i 1905 da han udgav seglene.
Det ligner altså videnskabelig uredelighed.
Mogens brugte samme signet 1504 i en bispen og bedste bygdemænds sag om Grevelund Mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.126.
Hermed falder Mogens og Mads og 4 Madsbørn i rettelsen, ud af slægten Benderup og vandrer over til Hegedal som hører hjemme i egnen omkring Mariager. Se bemærkninger Hegedal.

Tord pantsatte med sin hustrus .... samtykke en jord til Anders Munk.
Det er to jorde, og de er arv fra fra hans forældre. Det er AM til Brusgård.
Kilde: Repertorium 1486 nr 5846.

Savnes måske: Mathias Jepsen eller Nielsen (Benderup?) (- senest 1428)
gm Johanne Hansdatter (Podebusk) (-1420-1437- senest 1449) til Stensballegård og Vindum Overgård

Mathias ses i:
Kilde: DAA 1908: Putbus Podebusk. s 361
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderb, s 710 Stensballegd.
Det er usikkert om han er Nielsen eller Jepsen (Benderup). Se bemærkninger Putbus Podebusk.

Savnes måske: Abel Madsdatter (Benderup?) (- før 1449)
gm Timme Nielsen (Rosenkrantz) (-1433-1453- før 1457) til Stensballegård

Abels mand Timme holder 1449 skifte med hendes bror Hans, se lige nedenfor.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 679.
Kilde: DAA 1991-93: Rosenkrantz rettelser.

Savnes måske: Hans Mathiasen (Benderup?) (-1449-1468 - senest 1478) til Vindum Overgård
gm Berete Maltesdatter (Galskyt) (-1478-)

Hans Mathiasen til Vindum ses i Galskyt-tavlen, dog ikke som (Benderup).
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169.

1449 holdt han søskendeskifte med ovenstående Timme Nielsen (Rosenkrantz)
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 679.
Kilde: Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ 1449 nr 5652.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375 Vindum.
Når Hans har Johanne Podebusk's Vindum Overgård og er bror til Abel, er de børn af Johanne og Mads.

Savnes måske: Mads Hansen (Benderup) () - konstrueret
gm Kirsten Pedersdatter (-1486-)

Kirsten ses i rettelserne Benderup i DAA 1893 og DAA 1897.
Mads er konstrueret, som far til Tord Madsen (Benderup) i Skanderborg og Grenå.

Savnes måske: Johanne Hansdatter (Benderup?) (-1494-1511- senest 1515)
gm 'lange' Jens Hvas (-1492-1494- senest 1503) til Ormstrup

Johanne skrives 'af Vindum' i:
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 216.
Hun er ikke nævnt i Trap under Vindum.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375 Vindum.

Savnes: Mette Hansdatter (Benderup) (-1534-1543?- senest 1537?) til Vindum
gm Hartvig Limbek (-1488-1519-) til Nebbe

Hun står i Limbek-tavlen som Mette Hansdatter til Vindum, og må jo så være datter af Hans Mathiassen (Benderup) til Vindum Overgård. Vindumgård indgår i skiftet 1546.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 266-67.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375 Vindum.
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.

1536 solgte hun og sønnen Claus Limbek Nebbegård, her ses hun som Mette Hansdatter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1181: Nebbegård.

Om 1543 og 1537: Se bemærkninger Limbek, s 266-67 Hartvig.

s 41 (uden nr) Troels Jonsen (Benderup) (-1341-1361-) til Stensballe

Pantsatte 1341 gods i Skjern hrd.
Der kendes ikke noget Skjern hrd. Måske skal vi gætte på Gjern hrd?

s 42 nr 1. Jep Trugilsen (Benderup) (-1386-1411-) til Stensballe
gm Ghese NN (-1408-)

1405 var han medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Rettelsen 1911 nævner hans hustru Ghese.
Prange gør Ghese til en Podebusk.
Kilde: Prange, se ovenfor.

Rettelsen 1893 Tord Madsen (Benderup) (-1482-1505-) i Grenå

Hans segl er bevaret 1486 og 1487. Hvad beseglede han 1487?
Første felt er enten lodret skraveret meget groft, eller også delt lodret 3 gange.
Kilde: DAS II Nr L.I.28.

Linien på 'Korterup' (nu: Kvottrup)

Hovedgården Kvottrup omtales her dels som Kvottrup, dels som Korterup. Det er samme gård.

Litteratur:
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.

s 42 stamfar uden nr Jep Jensen (Benderup) (-1422-) til Tustrup

... mulig den Jep Jonsen der 1413 fik gods i Høfdelund af sin frænde hr Peder Mogensen.
Det er rd Peder Mogensen (Glob) (-1380-1436-), og 'Høfdelund' skal ligge i Horns hrd.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 132.
Det må være det Horns hrd der går fra Skagen til Frederikshavn, ikke det på Sjælland. Navnet Høfdelund kendes ikke mere, men der er 6 Hedelund'e i Horns hrd.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

s 42 uden nr (stamfars søn) Poul Jepsen (Benderup) ()

Om ham vides intet.
På tip-tipoldesøn Enevold Seefelds store epitafium i Solbjerg Kirke i Himmerland er hans hustru en bjælke-Munk.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Solbjerg.

s 42 nr 1. Jep Poulsen (Benderup) (-1467-1511-) til Kvottrup
gm Marine Nielsdatter (Benderup) () til Dyrby

Jep levede endnu 1511.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 704: Kvottrup.

Marine er datter af Niels Jepsen (-1430-) til Dyrby, som igen er søn af Jep Nielsen (-1401-1422-) til Dyrby. Dyrby ligger i Gassum s, lige NØ f Hvidsten. Deres hovedgård er næppe identisk med Dyrbygård (D Hovgård), som er oprettet 1847.
Jep er skrevet til Dyrby 1467, så da er de gift.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby.

På tip-tipoldesøn Enevold Seefelds store epitafium i Solbjerg Kirke i Himmerland er Marine en Krabbe og hendes mor er en Blik.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Solbjerg.
Det skal man ikke lade sig forvirre af, for:

Niels Jepsen i Dyrby medbeseglede som søstersøn for Jep Hegedal, 1430 (14 feb).
Kilde: Repertorium 1430 nr 6433.
Om hans våben henvises til DAS II nr M.71.
Her har vi skjoldet, men teksten findes under nr M.68 !
Seglet er brækket, men skjoldet er forneden kløvet: Benderup.
Så her har vi den fjerde linie af Benderup: Dyrby-linien. Den ser vi nærmere på nedenfor.

s 42 nr b. Inger Jepsdatter (Benderup) i Suldrup (-1559)
g1m Anders Bertel?sen (Hørby) ()
g2m Just Mortensen (-1487-1520 - før 1556) bonde i Suldrup, sandemand

Suldrup ligger 15 km S f Nibe, det er 35 km NV f Kvottrup.

Inger død jan-mar 1559: Arvingerne sælger 2 apr 1559 arvegods efter hustru Inger i Suldrup, som er død dette år.
En af arvingerne er Bertel Andersen (Hørby) - hendes søn, han køber de øvrige ud af det adelsgods hun efterlader, som de ikke kan arve iflg loven.
Inger g2 med Just Mortensen, bonde i Suldrup.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.
Heri talrige henvisninger til artikler om den uadelige efterslægt.

s 42 nr 1) Niels Mouridsen (Benderup) (-1546-1505) til Kvottrup

Hans første segl er bevaret 2 gange i 1558, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr L.I.33. (Hans andet segl er nr 34).

1551 mageskiftede han og søskende med deres søskendebarn Christen Steen til Hovedstrup.
Christen er fætter til Nielses mor.
Samme år er der udmeldt 12 mænd til at sørge for skifte efter Henrik Steen og Knud Steen, her nævnes Niels og søskende som arvinger. Knud er Nielses morfar, Henrik er Christens far. Så mageskiftet handler vel om arvegodset.
Kilde: DAA 1918: Steen. s 437. under Knud.

s 42 nr a) Else Nielsdatter (Benderup) (-1580- før 1642) til Tustrup
gm Christopher Lauridsen (Seefeld) (1543-1612) til Refsnæs

Axel Urne har i 1600-tallet lavet en tavle over 16 aner for Else Nielsdatter (Benderup) (-1580-) til Tustrup.
Det er en anden tavle end den Thiset nævner.
Kilde: C Behrend -> Kgl bibl håndskriftsaml, Thotts samling i kvart nr 1888.

Skifte efter hende holdtes 1642.
Både Else og Christopher er begravet i Nr Kongerslev Kirke.
Kilde: DAA 1014 Seefeld. s 457.

s 43 nr 3. Vogn Poulsen (Benderup) (-1496-1524-) til Støttrup

Han må være omkring 25 år yngre end brødrene, så faderen var vel gift 2 gange.

1524 skrives han til Støttrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1222: Støttrup.

Støttrup ligger 4 km V f Havbro. Mette Jepsdatter Benderup af Hvidsten-linien er gm Peder Munk til Havbro. Vogns bror Jep Poulsen har også forbindelse til Hvidsten, så måske hører både Kvottrupperne og Støttrupperne ganske enkelt til den linie?

s 43 nr a. Poul Vognsen (Benderup) (-1543-1583-) til Støttrup, Rugtved og Skovbo
gm Anne Hansdatter (Stygge af Rugtved) (-1577-)

Gm Anne Hansdatter.
Hun ses i DAA 1921: Stygge [af Rugtved]. s 556.

Rettelsen 1897: 1574 holdt han skifte med Laurids Bertelsen (Hørby) til Vesterris, og fik 'Skovsbo', han havde en søster der var mor til Christopher, Hans og Jørgen Lauridsen.
Der står at damen var søster til Laurids, men børnenes patronymer peger på at hun var Pouls søster og havde været gift med Laurids Bertelsen, og dermed at skiftet var efter hendes og Pouls forældre.
Imidlertid optræder de i stamtavlen Vognsen [af Stenshede] som linie E, hvor Laurids er blevet til Lasse Godskesen (Vognsen).
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 105-06.
Her er noget sammenblanding!
En kilde til det skifte savnes!
Især da det ikke er nævnt i Hørby-tavlen i DAA 1898, altså året efter.

Skovbo ligger i Valsgård s, lige N f Mariager Fjord. Den er Hørby-arvegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1142: Skovbo.
Det må være den 'Skovsbro' der nævnes 1577, og 'Skovsbjerg' 1580.

Skiftet ser mystisk ud, for Pouls bror Jens Vognsen (Benderup) (-1583-) nævnes ikke. Skovbo er Hørby-gods, hvis de skifter efter Pouls og søsterens forældre, skulle det være Benderup-gods der var i spil.

1576 blev Poul afkrævet Rugtved af Otte Eriksen (Banner) til Asdal. Den havde Poul fået med sin hustru. Hendes far Hans Eilersen Jyde (Stygge af Rugtved) havde 1544 købt den af kronen. Poul må afgive den til Otte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 262: Rugtved.
Her savnes en forklaring.

Poul og Anne har skænket kalkmalerier til Farsø kirke, de blev fundet 1904 men overkalket igen. Der var stumper af våbenskjolde Benderup og Bildt (hendes mødrende).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1220: Farstrup.

s 43 uden nr Vogn Poulsen (Benderup) (-1577-1580-) til Støttrup
gm Inger (Dyre) (-1579-1581-)

På sønnens ligsten (se rettelsen 2015-17) er Ingers våben: Dyre.
Kilde: DAA 2015-17: Rettelse Benderup.
Hun må være datter af Claus Iversen Dyre til Sø, se bemærkninger Dyre, nederst under Savnede.

s 43 nr c. Jens Vognsen (Benderup) (-1583-)

Jens Vognsen beseglede med Benderupvåben sammen med Poul Vognsen (Benderup) i Hobro 3 nov 1583.
Kilde: DAS II Nr L.I.38.
Det er forunderligt at han ikke ses før, de to er gamle mænd.
Og det er endnu mere forunderligt at han ikke deltog i skiftet 1574 med Poul og Laurids Hørby.
Guv' om han brugte Vognsen som slægtsnavn i stedet for som patronym?

Linien til Boddum

(Dette er ikke en overskrift i stamtavlen)
Linien kommer ind med rettelserne 1897 og 1915.
Der ses brødrene:

Anders Jensen (Benderup) (-1344-) af el til Boddum
og Ivar Jensen (Benderup) (- før 1345) af el til Boddum

I Trap er det 1348 i stedet for 1345.

Ivar Eriksen (-1457-) af el til Boddum

Han ses i Trap. Om han er tipoldesøn af Ivar Jensen - eller bare er bispens lensmand på Boddum Bisgård - det er ganske åbent.

Boddum Bisgård var - som navnet siger - bispegård, men hvornår den blev det ved vi ikke.
Foruden Boddum Bisgård, er der et voldsted i Brokær enge af en gammel borg (motte).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 667-68: Boddum Bisgård og Brokær Enge.
Jeg vil gætte på at Motten er Bispegårdens forgænger, men mere end et gæt er det ikke.

Linien til Dyrby

Denne linie er introduceret ovenfor: Kvottrup s 42 nr 1. Jep Poulsen. Hans svigerfar fører Benderup-våben.
Linien rummer 4 personer.

Stamtavle:

  
Jep Nielsen (Benderup). Herremand til Dyrby i NØ-Jylland. Født caca 1380 (anslået). Lever 1401 (Trap). Lever 1422 (Trap). Dyrby ligger i Gassum s i Nørhald hrd, få km fra Hvidsteen. Jeps gård er næppe identisk med den Dyrbygård eller Dyrby Hovgård, der samles 1847. (Note 1) Gift med NN (Hegedal). Født ca 1385 (anslået). Sønnen Niels Jepsen (Benderup) til Dyrby er 1430 (14 feb) søstersøn til Jep Hegedal, så her er Jeps søster og Nielses mor. (Note 2) Far: NN Hegedal. Adelsmand i NØ-Jylland - ukendt Født ca 1350 (anslået). (Note 3) | | +-Niels Jepsen (Benderup). Herremand til Dyrby i NØ-Jylland. Født caca 1410 (anslået). Lever 1430 (Trap). (Note 4) 1430 (14 feb) medbesegler han et pantebrev for Jep Hegedal, som kalder ham søstersøn. Her hans segl bevaret. (Note 5) Kilde: Repertorium henviser om seglet til DAS II nr M.71, hvor seglet er brækket men skjoldet forneden er kløvet, dvs Benderup. Men teksten findes under nr M.68 !! (Note 6) På tip-tipoldesøn Enevold Seefelds store epitafium i Solbjerg Kirke i Himmerland er han en Krabbe og hans hustru en Blik. (Note 7) Det skal man så ikke lade sig forvirre af. | | +-Else Nielsdatter (Benderup). | Frue til Dyrby i NØ-Jylland. | Født ca 1430 (anslået). (Note 8) | | Gift senest 1467 (Trap) med | Anders Christiernsen. | Herremand til ½ Dyrby i NØ-Jylland. | Født caca 1430 (anslået). | Lever 1467 (Trap). | | +-Marine Nielsdatter (Benderup). Frue til Dyrby i NØ-Jylland. Født ca 1445 (anslået). Lever vist 1488 (DAA 1888). 1488 havde hun arvet gods i Tørslev i Rougsø hrd, Ø f Randers Fjord. I Axels Urnes optegnelser om Viffert Seefelds aner, kaldes hun Marine Christensdatter Krabbe af Gjessingholm. (Note 10) På tipoldebarnet Enevold Seefelds epitafium i Solbjerg Kirke i Hellum hrd i Himmerland, er hendes våben Krabbe. (Note 11) Der kendes imidlertid ingen Krabbe'r i omegnen. Og far Niels Jepsen (Benderup)s segl i 1430 viser at det er noget vrøvl. (Note 12) Gift senest 1467 (Trap) med Jep Poulsen (Benderup). Adelsmand af Kvottrup og ½ Dyrby i NØ-Jylland. Født ca 1445 (anslået). Lever 1467 (Trap). Lever 1488 (DAA 1888). Lever 1511 (Trap). Se ovenfor s 42 nr 1. Jep Poulsen (Benderup) (-1467-1511-) til Kvottrup Noter og kilder: 1) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby. 2) Repertorium 1430 nr 6433. 3) Repertorium 1430 nr 6433. 4) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby. 5) Repertorium 1430 nr 6433. 6) A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.68 og M.71. 7) gravstenogepitafier.dk > Solbjerg. 8) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby. 10) Danmarks Adels Aarbog 1888: Benderup. s 42. 11) gravstenogepitafier.dk > Solbjerg. 12) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 823-40: Rougsø hrd. Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 758-59: Dyrby.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1887 Benkestok

Vaaben Benkestok våben. Hos Raneke er farverne modsatte. Norsk uradel (-1399-1628-). Ikke i DK. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1887 s 42
Rettelser i DAA 1891 s 480; 1893 s 533; 1901 s 536; 1906 s 483;

Litteratur

I Personalhistorisk Tidsskrift 1889 s 124-41 har EA Thomle en grundig gennemgang af stamtavlen. Så vidt jeg kan se er det ikke alle hans rettelser der er medtaget i DAA 1891.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1937 Benzon

Stamtavle i DAA 1937 s 3
Rettelser i DAA 1938 s 143; 1944 s 113; 1947 s 106; 1955 s 119; 1967 s 21;

Litteratur

Slægtens uadelige forfædre i Randers og Ribe korrigeres her:

    Ejnar C Larsen:
    Slægterne Benzon og Hauchs rødder i Ribe.
    Slægten nr 10. 1994.
    Genoptrykt i: Slægten - gemmesider fra nr 1-10.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1909 Berildsen

Vaaben Berildsen våben. Våbenfællesskab med Pøiske, Vendelbo mfl og med Mormand som de måske er i slægt med. Fynsk uradel, kendt (-1504-1591-). K: DAA 1909.

Stamtavle i DAA 1909 s 382

Generelt

Denne fynske slægt på 15 medlemmer har sin stamtavle gemt ind under Pøiske på Lolland. De er måske i familie med Mormand, i hvert fald bruger de samme våben: Hovedet af en mormand eller neger. De halve af personerne var Berildssønner og -døtre, nogle andre - men ikke alle - brugte Berildsen som slægtsnavn.
Kilde: DAA 1909 s 382-94.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1946 Bielke

Vaaben Bielke våben: 2 blå bjælker i sølv (hvidt). Det er måske nedarvet fra Hvide'rne. Den danske slægt Bielke var skånsk uradel med en gren i Norge, kendt fra 1459, sidste mand død 1860. En adlet gren 1817/25 lever vist endnu i Deutschland.

Vaaben Bielke våben (variant). Alt fra 2 til 6 delinger (3 til 7 striber) er set. Skånsk uradel.

Vaaben Bielke våben (variant): 3 blå bjælker i sølv (hvidt). Skånsk uradel.

Revideret stamtavle i DAA 1946 s 3
Rettelser i DAA 1952 s 75; 1955 s 121; 1958-59 s 60; 1974-75 s 26;
(Gammel stamtavle i DAA 1887 s 60
Rettelser i DAA 1888 s 449; 1891 s 480; 1893 s 533; 1897 s 486; 1901 s 536; 1906 s 483; 1911 s 564; 1923 s 548; 1934 s 275; 1938 s 133; 1939 s 118; 1940 s 167; 1941 s 115; 1944 s 106; )

Våben

(Indledningen midti): Joseph Andersen til Gyllinge i Onsø herred, der i 1459 fører det 5 gange delte skjold...
'Gyllinge' er Gyllarp i Onsjö hrd. Skjoldet er ikke delt (dvs delt lodret) men tværdelt.

I gen 2 har Tilluf Josephsen (Bielke) også 5 tværdelinger
I gen 3 har Henrik Mogensen (Bielke) 6 tværdelinger (3 bjælker)
Hans bror Godske Mogensen ligeså.
Kilde: DAS II nr L.VII.1-4.

Uplacerede

s 4 skriver Bobé at stamtavlen 1887 nu er forældet.
Gid det var så vel. De uplacerede er oversprunget.
s 72 (i DAA 1887) ses:
- Hans - han er behandlet her nederst.
- Laurents Jepsen medbeseglede 1446 i Jönköping for rd Eggert Krummedige. Han førte to bjælker i skjoldet.
- Antonius (Ginkelberg) var 1513 provst i Børglum og førte også de to bjælker.

Fejlplaceret gammel rettelse

En rettelse i DAA 1934 s 275 til Bielke-tavlen, gælder stamtavlen Falster, og den er stadig aktuel. Når den er placeret her under Bielke, må det skyldes redaktør Louis Bobés helt særlige ordenssans.

Stamtavlen

s 5 gen 2 nr 5. Bente ?sdatter (Bielke) ()
gm Jacob Myre [af Bornholm] (-1533-1536-) til Hunnestad i S-Skåne

Bente til Hammerstad.
Det er et stort gods langt oppe i Sverige.
Slægten Myre [af Bornholm] havde Hunnestad i Ljunits hrd i Skåne V f Ystad.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 402: Myre [Bornholm].
-> DAA 1901: Myre [af Bornholm].

Jens med stjerne i skjoldet.
Nej han hørte ikke til slægten Kyrning-Myre, men til Myre [af Bornholm] med 3 myrer.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 402: Myre [Bornholm].
-> DAA 1901: Myre [af Bornholm].

Bobé slog ikke op i indgiftedes stamtavler.

Bente er fejlplaceret, hun hører ikke til generation 2 men 3.
Hendes søn Jens Myre (- faldt 1565) var gm Johanne Andersdatter (Hvittenstiern), Johanne's bror Erik Andersen (Hvittenstiern) (-1566) var gm Lucie Jensdatter Bielke (-1566), hun ses i gen 4 nr IV-6 på s 9.
Hvem Bente så er datter af, er ikke opklaret.

s 6 gen 3 nr I-2 Henrik Mogensen (Bielke) (-1486-)

Henning Mogensen.
Thiset læste Henrik, både i brevet og i seglet.
Kilde: DAS II nr LVII.2

s 6 gen 3 nr I-4 Godske Mogensen (Bielke) (-1484-1508) til Lidemarkgård

Medbeseglede Herman Pors' førnævnte brev af 1501
Det ses under hans farbror Anders Josephsen s 5 gen 2 nr 1, men dér er det et kongebrev.

s 7 gen 3 nr III Jens Tillufsen (Bielke) (-1534-1559)
gm Lucie Nielsdatter (Gyldenløve) (-1555) til Austråt

Lucie druknet i Søvdefjorden.
Hun druknede sammen med sin mor.
Kilde: DAA 1895: Gyldenløve [af Norge] s 196.
Staves idag Syvdefjorden. Den er en gren af Rovdefjorden i Sunnmøre, den ligger 45 km SV f Ålesund, ca 200 km NNØ f Bergen.

s 8 gen 4 nr III-2 Anne Mogensdatter Bielke (-1594-1598?-)
gm Axel Nielsen Kruchow (-1525-1558-) til Årslevgård
han g1m A(lhed) Eilersdatter Friis () til Årslevgård

Axel g2 m NN Eilersdatter Friis til Årslevgård.
Hun er en Friis [af Hesselager].
A Friis'es forbogstaver AF ses på ligstenen i Svendborg Vor Frue.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372.
Kilde: Selvsyn og Foto. Steen Thomsen.
Hun er hans første hustru ikke anden,
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager] (3 egern). s 65.
Anne Bielke efterlever ham med op til 40 år.
(Bobés omhyggelighed).

Deres datter Mette lagde 1598 ligsten (flise) over sin far og hans første hustru A Friis.
Kilde: Nationalmuseet. Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372.
Kilde: Selvsyn og Foto. Steen Thomsen.
Når den ikke omfatter Anne Bielke, må hun vel endnu være i live?
Anne Mogensdatter Bielke (-1594-) kendes kun 1594, er hun da skrevet som enke efter denne Axel?
Eller er børnene Alheds??
Kildehenvisingen til 1594 er: ib. 1594, 251.
'ib.' = ibidem = samme sted peger tilbage på foregående henvisning, som er A. Petersen: Vallø og omegn. Tidligere ses K.Reg = Danske Kancelliregistranter og K.Brb Kancelliets Brevbøger.

s 8 gen 4 nr III-5 Anders Bielke (-1580-1589) til Bellinge

Anders Bielke dræbt 5 apr 1588, begravet 24 maj.
Det må være 1589. Der er tingsvidne fra Sallinge hrds ting 22 apr 1589 og dom i Kongens Retterting 31 jul 1590.
Kampen er nøje beskrevet i dommen.
Anders blev dræbt i nødværge.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 632.

s 9 gen 4 nr IV-3 Vivike Jensdatter Bielke (-1566)
gm Erik Andersen (Hvittenstiern) (-1566)
og nr IV-6 Lucie Jensdatter Bielke () - hun udgår

I PHT 1885 i den store folde-ud-tavle hedder hun Vivike (Lucie?) Bjelke, og er gm Erik Andersen (Hvittenstiern). Her i Bielke-tavlen er hun blevet til to damer (ligeså i den gamle tavle i DAA 1887).
Erik og hustru har en datter Lucie - gm Knud Pedersen (Maaneskiold) - og Erik og hustruen døde af pest i 1566 før 15 feb.
Kilde: DAA 1898 Hvittenstiern.
Når en datter har samme navn som sin mor, er det i reglen fordi moderen døde i barselseng, før datterens dåb. Det er næppe tilfældet her, når de døde af pest.
'Søstrene's mor var Lucie Nielsdatter (Gyldenløve i Norge), det er usandsynligt med 3 Lucie'r i træk, datter efter mor, mens det er helt standard med ældste datter opkaldt efter sin mormor.
Dermed er det mest sandsynligt at Eriks hustru faktisk hed Vivike og at 'Lucie?' er en sammenblanding med moderen og datteren.
Ergo udgår nr IV-6 Lucie og manden flyttes til nr IV-3 Vivike.

s 9 gen 5 nr I-2 Frederik Godske (Bielke) (-1555-1610) til Lidemark
gm Birgitte Jensdatter Baad [af Fyn] (-1630)
hun g2m Peder Galt (1584-1644) viceadmiral

Peder Galt skrevet til Ingelstad.
Den mistede hans far ved udpantning.

Peder Galt født 27 jul 1564.
27 jul 1584.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 178.

Den nyere slægt

s 14-15 gen 2 nr 1 Ove Bielke (1611-1674) til Austråt mm
g3m Helvig Lindenov (1635-1678)

Ove født 26 okt 1611.
Tidligere stamtavler havde 15 okt.
Der ikke kildehenvisning. Dermed er det usikkert om det er alvor eller en fejlskrivning.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 387 nr I-71.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 125.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 282.

Helvig Lindenov født 8 apr 1635.
Tidligere stamtavler havde 30 mar.
Der ikke kildehenvisning, og der er ikke lavet en rettelse til Lindenov-tavlen. Dermed er det usikkert om det er alvor eller en fejlskrivning ad modum Bobé.
Kilde: Som lige ovenfor.

s 15-16 gen 2 nr 5 Christian Bielke (1616-1642)

Trolovet med Kirsten Urne, gift med Ove Juel.
Christian var ikke gift med Ove Juel, den mulighed foreligger først 3½ sekler senere.
Kirsten Frederiksdatter Urne var derefter trolovet m Christian Sparre [af Sjælland] (-1646-1558) til Sparresholm, trolovelsen hævet, og så gm Ove JUUL ikke Juel (1615-1686).
Det var Bobé og hans omhu.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 487.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 510.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 535-36 nr III-48.

Savnede

Savnes: Hans Madsen (Bielke?) (-1468-1477- vel før 1481) af Egsmose på Fyn
gm NN Nielsdatter (Algudsen) ()
og datter Alhed Hansdatter (Bielke?) ()
gm Otte Skinkel (-1487-1511-1513-) til Lammehave på Fyn

De står i den gamle stamtavle, uplaceret i slægten og derfor under tavlen.
Kilde: DAA 1887: Bielke (gl stamtavle). s 72

Alheds far Hans var jævnaldrende med Bielke'ernes stamfar Joseph Andersen (Bielke). Navnet Hans kendes ikke i slægten før ind i 1600-tallet.

Egsmose ligger i Gudme s, her boede 1477 en Hans Mattisen. 1481 boede der en bonde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a. s 866: Egsmose.
Afstanden Egsmose-Lammehave er 20 km i luftlinie.

Hanses forgænger på Egsmose var Mattis Fredbjørnsen (-1441-1461-) som beseglede med en lilje, og derfor regnes som en lilje-Skinkel, omend hans forældre ikke kendes.
Hans beseglede med to bjælker i skjoldet og to horn på hjelmen, bevaret 1468 og 1477. Thiset nævner dem begge, men grundet deres forskellige våben, vil han ikke gøre dem til far og søn.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 449.
Kilde: DAS II nr F.XII.16.
Kilde: DAS II nr L.VII.14-15.

I den gamle tavle ses at hun iflg slægtebøger var datter af Hans Bielke til Egemosegård og Anne, datter af Niels Bild til Ravnholt.
Det sidste stemmer ikke, Niels Bild (-1503-1540) til Ravnholt er 2 generationer yngre end Alhed, og ejerne til Ravnholt kendes ikke fra 1372 til Niels 1504, ligesom Nielses far og farfar er usikre. Anne Nielsdatter Bild var iøvrigt gm Hans Poulsen (lilje-SKinkel) (-1535-1555) til Gerskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 915: Ravnholt.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 70.

Alheds søn Jørgen Skinkel har ligsten i Ringe Kirke, han døde 1560. Her har Alhed de to bjælker, der er også våben for Brockenhuus og Algudsen.
Kilde: Abildgaard nr 386.
Algudsen-tavlen har en rettelse 1891, hvor Niels Jepsen (Algudsen) (-1391-1438-) får en datter som er er mor til Hans Madsen (Bielke?) 1465.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.
Det viser at de to våben er ombyttet, så Brockenhusens mor skal være en Bild. Hanses svigerforældre er så Johan Brockenhuus (-1438-1466-) landsdommer til Volderslev og Tove Jacobsdatter (Bild) () som slægtebøgerne skriver til Ravnholt.
Kilde: DAA Brockenhuus. s 4.
Kilde: DAA Bild. s 66.

1465 medbeseglede Hans Madsen skifte på (Trolle)-Ljungby i NØ-Skåne efter Peder Jepsen Bille (-1428-1444/50).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

1466 var Hans med på et mindre møde i Kongens Retterting i Søsum ved København, hvor et tingsvidne blev læst.
Her var han sammen med Kjeld Nielsen (Algudsen) rigskansler (morbror).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1466 nr 2179.

1468 (30 jan) var Hans Madsen (Bielke?) fuldmægtig for enken Karine til Bälteberga og på hendes vegne skulle han skøde hendes modersøsterdatter jomfr Dorothea 3 gårde i Odarslöv s i Torna hrd (5 km NØ f Lund). Her betegnes han som Keld Nielsens søstersøn.
Hans segl er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2376.

Betegnelsen 'Kjeld Nielsens søstersøn' kan kun forstås af andre nære familiemedlemmer, så beslægtede må de være alle tre.

Kjeld Nielsen er (Algudsen) og jfr Dorothea hans datter. Hun bliver før 1484 gm Christiern van Hafn (-1484-1503/04)
Kilde: DAA 1884: Algudsen. s 23.

Dermed er Dorothea og Hans Madsen (Bielke?) fætter og kusine.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.

Dorotheas mor er Birgitte Bille (- før 1465), datter af ovennævnte Peder Jepsen Bille.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-65.

Så skulle ovennævnte enke Karines mor være en Pedersdatter Bille. Hun ses ikke i skiftet efter Peder Bille. Så måske har Karines mor fået sin arv, før skiftet 1565 blev afholdt? Hans Madsen (Bielke?) medbeseglede skiftet, måske på Karines mors vegne? Hans er hendes nieces fætter.

1468 (9 apr) deltog han i et møde i Kongens Retterting i Roskilde, igen sammen med Kjeld Nielsen (Algudsen) rigskansleren (morbror).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2403.

1476 (7 aug) er han måske den Hans Madsen, der kræver en 'Juls jord' i Simmerbølle på Langeland, den ligger til kirken i Rudkøbing.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1476 nr 3888.

1477 (18 feb) medbeseglede han et pantebrev i Odense, panthaver er Oluf Jensen (Blaa) til Svalebøllegård på Langeland.
Her er han skrevet til Egsmose, og hans segl er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 3993.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1919 Bierman von Ehrenschild (Ehrenskild) - ikke adelig

Ikke adel

Denne slægt fik våbenbrev 1679. Det bliver man ikke adelig af.
Når Bobé alligevel har optaget stamtavlen i Adelsaarbogen, har han ikke haft styr på sine definitioner af dansk adel. Og han har vel ikke slået op i NDA.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. s 328.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Bild - med lidt Hase og Brun

Vaaben Bild våben. Våben for den fynske gren af slægten Bild. Uradel nok fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622/56.

Vaaben (Bild) og Strangesen våben. Våben for den jyske gren af slægten Bild og Strangesen, enkelte brugte slægtsnavnet Strangesen, men ikke Bild. Uradel fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622/56.

Stamtavle i DAA 1888 s 58
Rettelser i DAA 1891 s 484; 1893 s 536; 1896 s 185; 1897 s 488; 1901 s 539; 1906 s 485; 1911 s 565; 1915 s 594; 1923 s 548; 1935 s 141; 1944 s 107; 1953 s 38; 2015-17 s 661;

Oversigts-stamtavle: Bild

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Stor slægt

Slægten Bild er stor - omkring 130 personer - og der er 11 omfangsrige sæt rettelser til stamtavlen. Det er ikke særligt overskueligt, oversigts-stamtavlen hjælper forhåbentligt på det.

Strangesen - Hase - Brun - Legl/Leigel

De få jyske medlemmer der brugte Strangesen som slægtsnavn, er behandlet i stamtavlen, mine bemærkninger kommer på tilsvarende plads.

Den gren af (Bild) som brugte navnet Hase er behandlet her langt nede, selvom DAA har den under Hase.

Nogle få Brun'er er inkluderet, se længere nede. Dér bliver slægterne Brun [II] og [III] nedlagt, og begge mænd inkluderet i linien Bild på Fyn.

I NDA under slægten Legl i Jylland, ses at den slægt nok hører til slægten Bild, idet skjoldet er tværdelt. Første og sidste mand er: Johan Legl 1314 og Bo Legl 1374 til Stenalt. Om der er flere vides ikke, heller ikke hvor i Jylland de var.
Seglene ses ikke i DAS I.
I Trap ses årstallet som 1375 og navnet som Leigel.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 836-37 Stenalt.
1374 er april 1375.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1375 side 292.

Indhold

Bemærkningerne her er heller ikke særligt overskuelige, der er følgende afsnit:
    Litteratur
    Indledningen (s 58-63)
    Stamtavlen (ældste del s 63-69)
    Den nyere slægt Strangesen (s 69-70)
    Den nyere slægt Bild (s 70-72)
    Uplacerede (s 72-74)
    Bild'er der introduceres i rettelserne
    Grenen (Bild) kaldet Hase (DAA 1896 s 186-87)
    Savnes
    Savnes i grenen Hase (Bild)
    Uadelige Hase'r

Litteratur

    Personalhistorisk Tidsskrift 1993:
    Sigvard Mahler Dam:
    Strangesønnerne.
Mahler Dam føjer adskillige tidligere generationer til stamtavlen, tilbage til Skammel der bor sig nør i Thy og indleder folkevisen om Ebbe Skammelsen. Han står også i slægtebøgerne og i DAAs indledning s 63.
Mahler Dam tilføjer adskillige personer og rykker andre omkring. Der er generelt ikke mange argumenter eller kildebelæg til de ændringer. Enkelte af DAAs rettelser er forbigået (fx Peder Ottesen (-1419-), der i DAA 1891 bliver Andersen).
De fynske linier (Tue-linien og Hellerup/Ravnholt-linien) bliver samlet og Brun lagt til, det ser rimeligt ud.
Niels Ebbesen og hans brødre får ny far - det ser også rimeligt ud.
Mahler Dam tilføjer som sagt adskillige personer til slægten, tildels med varianter af det tværdelte våben, nogle med en del usikkerhed.
Flere detaljer (bla om Tangå på Fyn) annuleres af Trap, som Mahler Dam ikke har brugt. Andre annuleres af den nye tavle Skjalm Hvides Efterslægt i DAA 2009-11.
Artiklen slutter med 6 oversigts-stamtavler, her er nogle af usikkerhederne markeret, men ikke alle.
Jeg medtager kun enkelte bemærkninger til artiklen, og kun de rimeligt sikre tilføjelser og ændringer til stamtavlen.

Indledningen (s 58-63)

s 60-61 om Bild Pedersen og våben-anetavler

Nederst s 60 refereres ligstenen i Ulbølle for Knud Ottesen Hvide (-1537) til Rødkilde og Kirsten Tidemand (-1567), hendes mor er Karen Bildsdatter (Bild) (-1487-). Der står at der er 'hosføjede bogstaver'.
Efter Abildgaards tegning er der ingen bogstaver.
Kilde: Abildgaard nr 376.
De er indridset senere af en 'Olga fortolker', og jeg vil ikke tillægge dem så voldsomt stor kildeværdi.
Kilde: ST Selvsyn okt 2017.

s 61 om ligsten i Åstrup på Fyn

Midt på s 61 refereres en ligsten i Åstrup med våben-anetavler for Claus Eriksen (Ravensberg) (-1541) til Kindholm og Susanne Eilersdatter Bølle (-1569), og våbnene sammenlignes med en anden sten sammesteds for Susanne og hendes anden mand Jacob Brockenhuus (1521-1577).
På den første sten er der kun 2 våben for Claus (Ravensberg), ingen for Susanne, så nogen sammenligning er ikke mulig.
Kilde: Abildgaard nr 372, den anden sten ses som nr 373.
Dette eksempel viser klart, at Thisets materiale om våben-anetavler var af ret tvivlsom kvalitet.

Stamtavlen (ældste del s 63-69)

s 63 nr 1. Strange Esgesen (Bild) (-1314-1326-)

Angives i slægtebøger gm Ellen Limbek Henriksdatter.
Stamtavlen Limbek begynder et halvt århundrede senere.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 263.
Slægtebogsfruerne havde forkærlighed for slægterne Limbek og Juel, når de konstruerede ukendte fruer, så der er ikke meget grund til at tro på denne Ellen.

s 63 nr a. rd Ebbe Strangesen (Bild) () - udgår

Som kun kendes fra slægtebøgerne.
Der er desværre ikke plads til ham kronologisk. Hans 'far' Strange Esgesen (-1314-1326-) kan ikke være farfar til Niels Ebbesen og brødre (-1337-1367-). Mahler Dam har givet Niels og brødre en ny far, se nedenfor under Uplacerede: Mogens Aagesen s 73 og bror Ebbe.

s 63-64 nr a) rd Ebbe Strangesen (Bild) (- før 1376) til Rolstrup
gm Elne NN (-1376-1408-)

Hans enke Elne solgte Rolstrup 18 jan 1407,
Næh, den dato er der tingsvidne om at det skete tidligere.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/07-008.html

Elne, rd Ebbes enke ses 1376, 1389, (1407), 1408.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 739 Jølby, s 509 Rolstrup, s 564 Nebel.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1407 nr 12 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/07-008.html
Kilde: Danmarks Riges Breve 1408 nr 273 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-011.html

s 64 nr c) rd Niels/Jens Strangesen (Bild) (-1389-1423) til Nordentoft
g1m Barbara Bosdatter (Høg) (- før 1408)
g2 senest 1408 med Mette Pedersdatter (Peder Nielsens slægt) (-1408-) til Smerupgård i Thy
g3m Ingeborg Folradsdatter (Dosenrode) (-1424-1440)

1405 var han - som ridder - medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.
Kilde: DRB nr 14050224001.

1407, den 7 feb medbeseglede han i Helsingborg - som ridder - skiftet efter Merete (Dudde) gm Abraham Brodersen (Baad).
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14070207001.

1408 (11 feb) skødede han med sin frue en stor del af deres gods i Thy og på Mors til kronen (herunder Smerupgård), men beholdt det som len på livstid. Godset havde tidligere været kronens,
[og han havde vel taget det til sig i den lovløse tid].
Dagen efter blev han lensmand på Ørum i Thy.
Kilde: Danmarks Riges Breve.
Smerupgård havde hans anden hustru Mette fra sin far.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 678 Smerupgård.
Så Niels og Mette er gift senest 1408, og første hustru Barbara død noget før.
Hans 3' hustru Ingeborg (Dosenrode) ligger også begravet i Vestervig Kirke med fælles ligsten. Her står at hun var datter af Folrad Dosenrode, og at hun døde i 1440.
Stenen hører stilmæssigt til okring 1480.
Kilde: Abildgaard nr 427.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted s 651-52 Vestervig K.
Kilde: DAA 1943: Dosenrode s 35.

Niels har en søn rd Strange Nielsen (-1440-1490). Han må være af tredje ægteskab når han dør så sent. Efter opkaldereglerne burde han være førstefødte søn. Se lige nedenfor.

Savnes: Strange Nielsen (Bild) (-1402-1407- før 1427) på Mors

1402 medbeseglede han en sjælegave til Dueholm Kloster.

1407 Medudsteder af vidne om Elne - enke efter rd Ebbe Strangesen (Bild) - hendes sjælegave til Dueholm Kloster.

1427 nævnt som afdød testator, der var sager om testamentet og Anders Nielsen (næppe Bomøve Lange, men bror) lovede da Dueholm Kloster,
at han og hans arvinger ville afstå fra arv og trække sig fra sagerne.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 105, s 65 og nr 171 s 107-08 og nr 84 s 50-51.
Hvoraf vi kan slutte at Strange døde uden levendefødte børn, og sandsynligvis at hans hel- og halv-søskende har været uenige i det han har testamenteret til klosteret. Testamentet ses ikke i Dueholms Diplomatarium, heraf kan vi måske slutte at hans familie vandt sagerne.
Han døde tidligt nok til at blive opkaldt i en lillebror.

Savnes: Anders Nielsen (Bild) (-1424-1427-1430-) til Ørding på Mors

Han står i stamtavlen Lange blandt brødrene Bomøve, men han er ikke en Bomøve, han er arving til ovenstående Strange Nielsen.
Se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser, s 243.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 243.

Savnes: Peder Nielsen (Bild) (-1407-1430-) til Ørding på Mors

Peder Nielsen er et meget almindeligt navn. Denne mand udskilles fra Peder Nielsen Bomøve.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 243.

Han er storebror til ovenstående Anders, de har begge gods i Ørding, og ses sammen 1424-1427-1430.
Deres bror rd Jens er også skrevet til Ørding, og bliver tilflyttet fra et andet sted i Bild-tavlen, se her nedenfor s 68 nr c) .

1407 medbeseglede han - sammen med Strange Nielsen - da Elene enke efter rd Ebbe Strangesen (Bild) skødede Rolstrup til Dueholm Kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 171 s 107-08.

1415 skødede Peder Nielsen til Ørding en gård i Sejerslev til Dueholm Kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 9 s 5-6.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted, s 723 Ørding.
Kilde: DRB på http://dd5rk.dsl.dk/diplom/14151203001

1424 beseglede Peder Nielsen og Anders Nielsen (uden Bomøve! skrevet lige efter hinanden, men ikke nævnt som brødre) et tingsvidne af Morsø Sønder hrds ting.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 33 s 20-21.

1427 medbeseglede han - som bror - da Anders Nielsen gav to gårde i Ørding for livsophold i Dueholm Kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 84 s 50-51.

1430 (2 jun el 4 sep) mageskiftede Niels Bomøve sit arvegods Nebel i Thy til Dueholm Kloster, her medbesegler - som brødre (!)
Peder Nielsen og Anders Nielsen og Troels Johansen (til Sæby på Mors).
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 85 s 52.
Det er dette 'brødre' der har fået Thiset til at gøre Anders og Peder til Bomøve'r.
Det må forstås i bredere betydning, men vi kan ikke se hvad det dækker over.

Savnes: rd Jens Nielsen (Bild) (-1406-)

Flyttet hertil fra s 68 nr c) Se der.

s 64 nr (2 Kirsten Nielsdatter (Bild) (-1424-1452-)
gm Mogens Pedersen Glob (-1412-1452-) til Damsgård

Hun skal være nævnt 1447 og 1452 - men for hvad?
Kilde: DAA 1891 Glob (Due) s 132-33 under manden Mogens Pedersen (Glob).

s 64-65 nr (3 rd Strange Nielsen (Bild)(-1440-1488/1490) til Nørholm
gm Anne Clausdatter (Lange) (-1441-1490-)

Strange skrives til Nørholm (ved Varde) 1441-1888, og Nørholm er Annes arvegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 828: Nørholm.
Så de må være gift senest 1441.

Hans skiftebrev af 13 dec 1490 fremlægges 1582 i en sag i kongens Retterting om Uregård i Tistrup s Ø Horne hrd.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 494.

s 65 nr (c Ebbe Strangesen (Bild) (-1493-1506/07) til Nørholm
gm Kirsten Clausdatter (Bryske) (-1497-)

1490 ses han sammen med moderen og broderen Claus, som ejere af Uregård i Tistrup s. 1500 tog han lovhævd på gården. Den ligger 5 km S f Nørholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 836: Uregård.

1497 forskrev han Kirsten Ørum og alt sit øvrige pantegods i Mors, Vendsyssel og Obsyssel.
Obsyssel er Aabo Syssel mellem Randers og Århus.
Kilde: Danmarks Stednavne.
Syslet omfattede herrederne: Houlbjerg, Galten, Rougsø, Sønderhald, Djurs Nørre, Djurs Sønder, Mols, Ø. Lisbjerg, Hasle, V. Lisbjerg, Sabro, Framlev, Ning, Samsø, Hjelmslev, Gjern.

Ebbe levede 1506, men var død kort før 7 feb 1507.
Kilde: DBL2

s 65 nr d) Otte Strangesen (Bild) (-1372-1397-) af Tangå
gm Mette (Ulfeldt) ()

Mahler Dam har givet ham ny far.
Det er en Strange Brun, der 1327 besegler med et tværdelt skjold bestrøet med 4+3 kugler. En Ribe-Kannik Jens Brun (-1326-1361-) besegler med tværdelt skjold, og stammer fra Nyborg. De to gøres til sønner af Tue Strangesen (Bild) (s 67 nr b.), som anskaffede sig gods i Sørup ved Svendborg, og som er den første Bild vi ser på Fyn.
Derved bliver de fynske linier (Tue-linien og Hellerup/Ravnholt-linierne) samlet, det ser rimeligt ud.
Kilde: Mahler Dam s 14 og Tavle 3.
Det stemmer også med at Tue Nielsen står lige efter Otte i den fynske adels hyldning 1387, nu er de blevet fætre.
Kilde: Indledningen s 60.

Rettelsen 1911 introducerer en første hustru NN Straale () med henvisning til Joh. Friis' Ahner.
Navnet Straale bliver først taget i brug midt i 1500-tallet af en lille linie på 5 personer af slægten Steensen, den linie kom til Fyn kort før 1480. Så (Steensen) må være en mere rigtig betegnelse.

Kansler Johan Friis [af Hesselager] (1496-1571) til Ørbæklunde er såvist tipoldesøn af Otte. Men Johans ligsten i Hesselager har kun 4 anevåben.
Kilde: Abildgaard nr 390.
Johan har også lagt en sten over sine forfædre i mandslinien (4 generationer) I Odense Gråbrødre, et dårligt stik af den ses i Friis-tavlen.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager] s 52.
I Hesselager Kirke findes en kopi af stenen, hvor anelinien er forlænget med to generationer incl Niels Friis og Vibeke Gyldenstierne, gift 1475. Så de er vel mestre for kopien. Det er som sagt den rene mandslinie plus hustruer.
Her ses i generation 5 Margrethe datter af Niels Bildt (med t!) med Bild-våben, hun er gm Henrik Friis til Ørbæklunde (Bild-tavlen s 72).
I generation 3 har vi Maren datter af Jacob Ottesen med Bild-våben, hun er gift med Henrik Friis til Hesselager, det er hende der har gården med ind i ægteskabet. (Bild-tavlen s 65-66)
I generation 1 ses det famøse Steensen-våben (3 pile i trepas med spidserne indad). Navnet er Toba Nielsdatter, og hun er gift med Niels (Henriksen) Friis til Lundby.
Kilde: Abildgaard nr 394.
Det sidste pars egen sten i Odense Gråbrødre fik Abildgaard også tegnet, her ses at hendes navn er Tora.
Kilde: Abildgaard nr 321.
Hvordan man kan få det fortolket til, at Tora (Steensen) skulle være gift med Otte (Bild) - det er mig en gåde. Men der er jo mange fejl i Thisets oplysninger om våben-anetavler.
Otte er altså kun gift med Mette (Ulfeldt), som iøvrigt ikke ses i stamtavlen Ulfeldt.

Men fru (Steensen) var faktisk allerede i stamtavlen Bild pr 1888 ! se nedenfor s 68 nr b)

s 65 nr (1 Anne Ottesdatter ikke (Bild) men (Skinkel) ()
gm Niels Jensen (Rosenkrantz) (-1391-1412-) til Tangå

(Hun henregnes ellers overalt til slægten Skinkel).
Men ses ikke i Skinkel-tavlen.
Kilde: DAA 1918: Skinkel [m søblade].
Otte Strangesen (Bild) fik 1378 Tangå i pant for 70 mark sølv, Niels J (Rosenkrantz) indløste den fra ham, altså overtog pantet 1391 for 80 mark sølv. Så når Niels har Tangå er det pr køb til fuld pris, ikke som medgift eller fordi Anne har arvet den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 847: Tangå.
Med de handler er der ikke belæg for at Anne er en Bild som har haft Tangå med til Niels, så hun må tilbage til Skinkel'erne. Både slægtebøgerne og flere våben-anetavler for efterkommere er enige om at hun er en Skinkel [m søblade].
Thiset præciserer det i PHT 1894, men har glemt at få den detalje med i rettelsen i DAA 1893, hvor han behandler pantsættelserne af Tangå.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1894. s 119f: A Thiset: Rosenkrantz-slægtens erhvervelse af Tange.
Anne må placeres som datter af Otto Scheele kaldet Skinkel (-1357-1398-) til Jersore, som ses i DAA 1916: Skinkel [m søblade] s 439-440.

s 65 nr (2 Jacob Ottesen (Bild) (-1407-) til Hesselager og Ravnholt
gm NN Lindenov ()

Kaldes også i Preben Bilds anetavle Jacob Bild til Ravnholt.
Preben ses s 71, i note 2 til indledningen s 59, ses at der er en ligprædiken over ham - men hvor den er, får vi ikke at vide.
Se herunder: Preben s 71.

Fik 1407 af rd Johannes Thomsen (Lindenov) et pantebrev på 300 mark lybsk.
Ikke et pantebrev, Johannes (Lindenov) underskrev et kautioneret gældsbrev. Johannes skal betale med 100 mark til Fastelavn 1408 og 200 til Mikkelsdag 1408. Det er dr Margrethe der skal have pengene, og Jacob skal modtage dem på dronningens vegne.
Kilde: DRB 1407 nr 182.
Så Jacob har været embedsmand af en slags.

s 66 nr (3 Peder Andersen (tidl: ?Ottesen) (Bild) (-1419-) til Vormark
gm Thale Bildsdatter (Ulfeldt) () til Hellerup

Rettelsen 1891 skriver at Peder (Ottesen) muligvis er den Peder Andersen til Vormark der 1419 medbesegler for Jacob Ottesen (Bild), så han kan være en brorsøn af Jacob (dvs søn af en ukendt Anders Ottesen (Bild)).
Kilde: Trap tager forsigtigvis ikke stilling.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 921: Hellerup.
Men kronologien peger i samme retning: Peders børn er noget yngre end deres fætre og kusiner, så de kan godt rykkes en generation frem i tid.

Rettelsen 1906 har lissom glemt at han er blevet Andersen.

s 66 rettelsen 1906 nr b) Jens Bild (-1460-1480-) til Hellerup
gm Elsebe Knob [m harpy] ()

Jens ses 1472 skrevet til Hellerup på Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 921: Hellerup.

Efter 2 ligsten med våben-anetavler i Åstrup Kirke, var Elsebe en af de fynske Knob'er med harpy i skjoldet, de nævnes i indledningen til stamtavle Kalf [I].
Se bemærkninger Kalf I.

Det er usandsynligt at hun var datter af rd Vollert van Knope (Knob) (-1435-1452) til Gyllebo i Skåne. Han var en Knob med springende ulv i skjoldet. Vollert var ridder, lensmand og rigsråd, og hun blev gift med Jens Bild som var fynsk lokaladel.

s 66 (uden nr) Bild Pedersen (-1470-1498-) til Hellerup og Vormark
gm Dorothea Henriksdatter Sandberg [af Holstein] (- måske 1518-)

Måske er Dorothea hans anden hustru. Deres søn Ulrik er immatrikuleret 1494 og lever endnu 1541, så må han være fra 1475 med lille margen. Bilds døtre Anne og Karen ser ud til at være ca 20 år ældre, og kunne være af et første ægteskab. Hvis Dorothea faktisk lever ca 20 år længere end Bild, så understøtter det teorien.
Imidlertid har Annes søn Diderik Henningsen Qvitzow (-1520-1561) ligsten i Flødstrup, her ses Sandberg-våbnet på rette plads. Det bekræfter også rettelsen i DAA 1906, om at Anne gm Henning Qvitzow er Bild Pedersens datter.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Flødstrup.

Hvis Dorothea faktisk er moder til alle 4 børn, må hun være født ca 1435 med lille margen, og så være omkring 85 år i 1518. Sandelig en høj alder - hvis hun faktisk levede.

s 66 nr 5. NN Bildsdatter (Bild) ()
gm Niels Kruckow ()

Hun anføres med spørgsmålstegn.
Også i Kruckow-tavlen er hun usikker.
Kilde: DAA 1900: Kruckow [af Fyn]. s 216.
I rettelsen DAA 1906 til denne gren, er hun udeladt uden nærmere kommentarer.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Bild.
Men på ligsten i Svendborg Vor Frue over Axel Nielsen Kruckow, er hans mødrende våben tværdelt, på hjelmen 2 horn.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg a, Svendborg Vor Frue s 372 og fig 98.
Og de opkaldte en søn Bild Nielsen Kruckow.
Dermed må hun regnes for sikker nok til at medtages.

s 66-67 nr a) rd Tage Nielsen (Bild) (-1388-1407- før 1422) til Frøslevgård
og bror Peder Nielsen (Bild) (1386-1306- senest 1403) til Tandrup

Tage nævnes 1407 som en af fru Gro Gevertsdatter Berlins Samfrænder.
Han har haft hendes gods i pant ligesom Peder Mortensen og Palle Kirt, og nu afhænder de pantet til dr Margrethe.
Kilde: DRB 14060911004 (og 14060903001).

Engang før 19 jul 1403 indgås der et forlig mellem brødrene Peder og Tage Nielssønner på den ene side, og Peder Kid, Svend Jensen og Jens Hval på den anden, om de breve som Torkil Hval havde fået af Niels Ebbesen. Peder og Tage Nielsen skal have brevene igen for 21 mark sølv. Elav Elavsen (Bild) og Rd Johan Skarpenberg sørger for forliget og har allerede givet Peder Kid og Jens Hval 14 lødige mark af de føromtalte penge. Til vidnesbyrd besegler bla Peder Nielsen af Fårtoft, væbner. Peder og Tage står som 'beskedne mænd', det betyder på denne tid adelige, 100 år senere betyder det u-adelige(!)
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14030719001.
Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971.

1403 Sjælegave fra Tage Nielsen, hustru Cecilie og Elisabeth forhen Peder Nielsens hustru til Tandrup .... sjælemesser for dem, deres forældre og deres forlængst afdøde søn Jens.
-> Note 86 -> Ribe stiftskistes diplomer 139.

Sådan læser jeg det ikke!
Der er kun messe for to afdøde, Peder Nielsen til Tandrup og hans forlængst afdøde søn Jens.
Brevet er bispens bekræftelse på gave og messer, dateret 20 jul 1403.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 14.
Kilde: -> Ribe Stiftskiste Nr. 139.
Thisets gengivelse af brevet 1403 er - pænt sagt - fantasifuld.
Så Tages søn Jens (-1403) udgår, og Peders søn Jens skal have en storebror.

s 67 nr (1 Jens Tagesen (Bild) (- før 1403) - udgår

Jens var et resultat af en fejllæsning.
Kilde: Lige ovenfor undet Tage.

s 67 (uden nr) Jens Frost (Bild?) (-1419-1439-) til Frøslevgård

Jens er placeret her med spørgsmålstegn, og i indledningen (s 60 afsn 1) kaldes det en gisning.

s 67 savnes Jens Pedersen (Bild) (- før 1403)

Erstatter Jens Tagesen Bild.
Kilde: Se ovenfor under Tage.

s 67 Ose (Bild?) (-1442-1462-)
gm Peder Høg () til Tandrup

Rettelsen 1891 introducerer Ose/Aase som mulig datter af Peder Nielsen.
Det giver en nem arvegang for Tandrup.
I Mahler Dams artikel skulle Jens have været på tavle 5, hvor der er 3 døtre. Jens er slet ikke nævnt i artiklen. De to af de viste døtre: Else og Cecilie er ikke søstre til den manglende Jens, men hans døtre. Den tredje datter er Aase/Ose.
Kilde: Mahler Dam Tavle 5 ned.tv.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 695 Frøslevgård.

s 67 nr b. Tue Strangesen (Bild) (-1314-1317-) til Sørup

Hans hustru skulle være datter af Johannes Munk.
Iflg rettelse 1944.
Det er kronologisk umuligt.
Kilde: Se bemærkninger Munk bjælke vinranke.

Søn af rd Strange Eskesen (-1314-1326-) s 63 nr 1.
De to er nok ret jævnaldrende, og er næppe far og søn.

Mahler Dam mener at Tue i DAA er ældre end sin far.
Kilde: Mahler Dam s 14 og 11.
Det beror nu nok på en fejllæsning, hvor Strange Eskesen (s 63 nr 1.) er blevet forvekslet med sin anførte sønnesøn Strange Ebbesen (-1340-1360-) (s 63 nr 2) ).

Jeg regner så Tue for faderløs (jajada så uden kendt far).

s 68 (uden nr) rd Niels Tuesen (Bild) (senior) (-1329?-1355-1368-) måske til Tangå

1329 og 1332 ses en væbner Niels Brun i Sørup, det kunne være denne Niels, hvis far havde anskaffet sig pantegods dér.
Kilde: Mahler Dam s 14-15.

Rd Niels Tuesen skrev testamente i Nyborg 1368. Hans dødsdato ses i Lunde Domkapitels Gavebøger med årtid (dødsdato) 16 aug.
Kilde: Mahler Dam s 16 og note 37.
Vi ved ikke om han døde 1368 eller senere.

s 68 nr a) Tue Nielsen (Bild) (-1369-1394-) på Fyn

Gm Sophie Jensdatter (Rani).
Næh, som antydet i rettelsen DAA 1901, er hun gm Tue Nielsen (Drefeld) (-1393-1407-) til Gärsnäs i SØ-Skåne. 1393 pantsatte hun alt sit gods i Skåne og Halland til sin mand.
Kilde: FSM dvs Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 75-78.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 346.

s 68 (uden nr) rd Niels Tuesen (Bild) (junior) (-1405-1410) til Skovsbo
gm Tove Andersdatter (Hvide) (-1396-1451/52)

Deres arvinger ses i en dom 1522.
Kilde: Indledningen s 59-60.

Tove g2 m Tue Gummesen, som ses til Skovsbo 1451.
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 230.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Hvide [marsk Stigs].

s 68 nr (a Johanne Nielsdatter (Bild) (-1461-1466-)
gm Peder Lykke (ca 1382-1444/51) til Skovsbo

1461 solgte hun gods i Ullerslev til rd Eggert Frille,
1461 købte hun et 'enemærke' ved Skovsbo af samme.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 264.
1464 fik hun pavelig tilladelse til selv at vælge sin skriftefar.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Lykke (Munk).

s 68 nr (b Karine Nielsdatter (Bild) (-1461-1470)
gm Jens Pedersen (Present) (-1414-1459/61) til Vollerup

1463 udstedte hun et skøde, som rd Verner Parsberg beseglede.
Kilde: DAA 1940 Parsberg. s 80.

Mere om hende under manden.
Kilde: DAA 1909: Present. s 369 nr a.

s 68 nr b) (Ikke: Tove (Bild), men:) Tora Nielsdatter (Steensen) ()
gm Niels Friis [af Hesselager] (-1378-1386)

I Friis tavlen er der sat spørgsmålstegn ved Bild.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager (3 egern)]. s 54.
Så sandt så sandt, her har vi Tora Nielsdatter (Steensen), se ovenfor s 65 nr d).
Jeg vil nu betvivle at hun var en Steensen, det må være kansler Johan Friis'es gæt, da han fik lavet sten over sine forfædre i mandslinien. Se bemærkninger Steensen, forneden under savnede.

s 68 nr c) rd Jens Nielsen (Bild) (-1406-)

Anført her med spørgsmålstegn. Beseglede 1407 for Per Høg. Ses kun denne ene gang.
Det er i 1406 ikke 07. Og Niels Strangesen (Bild) og rd Elav Elavsen (Bild) (nu fætre) medbeseglede også. Jens er ikke skrevet til noget gods, det er Jens Nielsen (Løvenbalk) til Aunsbjerg, han medbesegler også.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14060323001.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.2.
De medbesegler for Peder Høg til Tandrup, og så hører Jens næppe til grenen på Fyn. Men når vi flytter ham til at være søn af Niels / Jens / Johannes Strangesen (-1375-1424) til Nordentoft i hans første ægteskab, så besegler rd Jens 1406 for sin morbror, som er gift med Jenses halvkusine Aase (Ose fra rettelsen DAA 1891). Og så besegler han sammen med sin far.
Kilde: S 64.
Kilde: DAA 1898: Høg. s 245-46.
Mahler Dam har placeret ham som søn af Niels Ebbesen (-1340) til Nørreris (s 63). Men han nævnes ikke sammen med Nielses to sønner.
Kilde: Mahler Dam s 28.

Når han er flyttet bliver han bror til brødrene Peder og Anders Nielsen til Ørding, som er tilflyttede fra Bomøve (Lange), se ovenfor s 64.

Den nyere slægt Strangesen (s 69-70)

Grenen til Nørholm.

s 69 uden nr (grenens stamfar) Claus Strangesen (Bild) (-1490-1510-senest 1513) til Nørholm
gm Karine Pedersdatter (Væbner) (-1513-1524-)

Også til Holm i Bølling hrd.
Den eneste Holm i herredet er Holmgård i Sdr Lem s. Den tilhørte Ribebispen, og Claus er ikke nævnt som lensmand.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 506: Holmgård.
Det peger på at det er en slægtebogsoplysning, som der ikke er kilder på. Er Holm måske blot et ekko af Nørholm?

1490 ses han sammen med moderen og broderen Ebbe, som ejere af Uregård i Tistrup s. (Nabosogn til Torstrup hvor Nørholm ligger).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 836: Uregård.

I Ulfeldt-tavlen bliver hustruen Karine datter af Peder Terkelsen (Væbner) til Føvling og Ørumgård og Anne Ovesdatter (Skale), og desuden enke efter Eggert Andersen (Ulfeldt) (-1476- vist 1505) på Elmelunde og til Hyby i Skåne (men næppe til Kragerup).
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 511.
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. s 783
Men Ulfeldt-tavlen blander to Kariner sammen. Karine gm Ulfeldt er en Halvegge på Sjælland, og har ikke noget med Vestjylland at gøre.
Prange: Adelsmanden med de to gravsten. Heraldisk Tidsskr 48, 1983.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge. s 499-500.

s 69 nr 1. Niels Clausen (Bild) (-1525-1546-) til Nørholm

Skrives også til Holm.
Se lige ovenfor under faderen. Fra 1497 er Holmgård hos slægten Juel, først som bispelen, efter Reformationen som kongelen og siden som eje.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 506: Holmgård.

1524 eller 1542 (23 nov) har brødrene Niels og Terkel beseglet et mageskifte.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.16.

s 69 nr 2. Terkel Clausen (Bild) (-1525-) på Nørholm

1524 eller 1542 (23 nov) har brødrene Niels og Terkel beseglet et mageskifte.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.17.

s 69 nr a. Claus Strangesen (Bild) (1553-1596) til Nørholm
gm Anne Iversdatter (Skram m stige) (-1599-1632-)

Hans dødsdato angives som 9 marts 1596.
Hans kisteplade fra Torstrup Kirke (fremdraget 1950, nu i Varde museum) siger: Født 2 aug 1553 på Nørholm; død 16 mar 1596 på Nørholm.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Ribe Amt, bd 3, s 1437-38.

s 70 nr b. Karen Ottesdatter (Bild) (-1597-1613-) til Vosnæsgård
gm Christen Juel (-1599-1608) til Donslund

Meget mere om Karen, se under Christen.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-49.

s 70 nr 4. Anne Clausdatter (Bild) (-1532-1592)
gm Christen Fasti (-1533-1557) til Vennergård

1532 er Anne nævnt som ejer af Rindumgård. Christen nævnes ikke.
Kilde: DAA 1920: Stampe af Klarupgaard. s 487.
Så hun er rimeligvis endnu ugift.

Den nyere slægt Bild (s 70-72)

Grenen til Ravnholt.

s 70 (uden nr, grenens stamfar, ses også s 66) Evert Jacobsen (Bild) () vel til Ravnholt
gm NN Ulfeldt ()
og sandsynlig søn Jep/Jacob Bild (-1471- vel før 1480) vel til Ravnholt
gm Kirsten Johansdatter (Skinkel) [m søblade] (-1471-1489-) til Fjællebro
og sandsynlig søn Niels Bild (-1503-1540) til Ravnholt

Grenen til Ravnholt fører en omvekslende tilværelse ned igennem rettelserne til stamtavlen.
Rettelsen 1891 omdøber Evert til Jep.
Rettelsen 1897 erklærer at Jacob Ottesen (s 65) ikke er far til Evert.
Rettelsen 1906 erklærer at Peder Ottesen er far til Jacob/Jep.
Rettelsen 1891 (!) har ellers omdøbt Peder Ottesen til Andersen og gjort ham en generation yngre (se ovenfor under ham).

Første kendte ejer af Ravnholt (bortset fra 1365-1372) er Niels Bild (-1503-1540-) (s 70) i 1504. Han køber sine søstre ud af gården, så deres far har også haft den, og det kan være Jep/Jacob her.
Opkaldemæssigt kan Jep/Jacob fint være sønnesøn af Jacob Ottesen (Bild) (-1407-1419-) til Hesselager på s 65. Men uden mellemleddet Evert på s 66 og 70 stemmer kronologien ikke.

Rettelsen 1901 vil så flytte Jep/Jacob fra at være søn af en apokryf Evert Jacobsen (Bild) til at være søn af hans kvartfætter Peder Andersen (Bild) (-1419-) til Vormark.
Kronologisk er det hip som hap, og der er ikke kilder på noget af det. Personligt vil jeg læne mig op ad nedenstående ligsten og ad opkaldereglerne, og regne det for mest sandsynligt at Jacob er opkaldt efter sin farfar Jacob, med Evert Jacobsen som den mellemliggende far.

Efter Dorthe Skinkels aner er Evert gm en Ulfeldt.
Det er ligstenen i Vadum for Godslev Budde (-1571-1622) g1m Dorthe Skinkel [m søblade] g2m Sidsel Bjørn. Dorthes våben nr 10, Jacob/Jeps mor. (Dorthe er tipoldedatter af Ulfeldt'en).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 441.
Og det er ligså på ligsten i Hesselager over Ulfeldt'ens oldebarn Margrethe Nielsdatter Bild (-1571) gm Henrik Friis (-1571).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 391.
(Et lille hurra: Her holder Thisets våben-anetavle-oplysninger vand!)
De to våben-anetavler har også et søblade-skinkel-våben på rette plads til Jep/Jacobs hustru Kirsten Johansdatter (Skinkel).

Rettelsen 1906 har en Niels Bild som søn af Peder Ottesen.
Det er uklart om der menes Niels til Ravnholt. Men selvom Peder Ottesen i rettelsen 1891 blev til Peder Andersen (-1419-) og en generation yngre, kan han kronologisk ikke være far til Niels Bild (-1503-1540).

Kirstens anevåben ifølge oven omtalte gamle dug.
Omtalen er i indledningen s 59.

Rettelsen 1891: Kirsten nævnes som enke 1489 efter Jep Bild.
Men allerede 1480 tager hendes far Johan Skinkel lovhævd på noget tilliggende til Fjællebro. Når Jacob/Jep ikke deltager, må han være død.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 444.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 756 Fjællebro.

Jep Bild (med efternavn) og Kirsten Johansdatter var 1471 ugifte men fik vielsestilladelse, Se bemærkninger Vielsestilladelser, nr 15. Det er eneste kilde vi har på Jep som levende.

s 70 nr a. Evert Bild (-1548-1567) til Ravnholt
gm Vivike Podebusk (-1596) til Aggersborggård

I indledningen s 59 omtales en gammel dug med deres anevåben.

Vivike skriver selv sit navn sådan.
Kilde: Hendes slægtebog om slægten Podebusk: Kgl bibl Håndskriftsaml, Thotts saml i kvart nr 1882.

20 feb 1566 fik Evert kvittering for sin bror Peders norske len.
Kilde: s 72 under Peder.

Evert skrives til Aggersborggård.
Men den mageskiftede Vivike sig til efter hans død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 409-10: Aggersborggård.

s 70-71 nr 1) Niels Bild (1553-1622) til Ravnholt

Død 6 feb 1622.
Og bisat ca 22 feb i Odense, den dag er der betalt for ringning med Stormklokken.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955 s 60ff. Da Odense Stormklokke ringede for lig.

s 71 nr 3) Preben Bild (1556-1602) til Aggersborggård og Lundgård, lensmand, hofmarskal
gm Anne Eriksdatter Kaas (-1642-)

Hans ligprædiken er trykt 1604 i København.
Parentationen (opregningen af forfædre) nævner hans farfarfar som Jacob Bild til Ravnholt (som nævnt i indledningen i DAA). Ellers giver parentationen intet nyt.

1581 hofsinde i Danmark.
Ligprædikenen siger 1582.
Havde flere unge adelsmænd til oplæring.

4 børn hvoraf 3 døde små.
Af ligprædikenen fremgår at de have havde 6 børn, 3 af hvert køn, men at 3 døde som små, og at 1 søn og to døtre endnu levede.
Vi mangler så en søn og en datter, vel født ca 1598, levede 1602, men vel døde kort efter.

Preben var lige kommet tilbage til Lundenæs, efter at have overdraget Hindsgavl til Jacob Ulfeldt, da han blev syg og døde.

Ligprædikenen er genoptrykt i:
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75.

s 72 nr 3) Berete Bild (-1593-1601-)

1593 fik hun Arild Huitfeld til værge på grund af en sag med hendes bror og hendes morbror Niels Arenfeldt.
Læs: Mors halvbror.

s 72 nr c. Margrethe Nielsdatter Bild (-1571)
gm Henrik Friis (1496-1571) til Ørbæklunde

Margrethe født 1508.
Snarere 1513 el 1518, hun fik 13 børn på 17½ år: 1539-1556, og hun blev næppe mor som 48-årig.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager]. s 55-57.

s 72 nr 4. Margrethe (Bild) (- senest 1535)
gm Henrik Brockenhuus (-1493-1527- senest 1535) til Søndergårde

Sønnen Claus Brockenhuus gav 1535 Niels Bild (Margrethes bror) afkald (kvittering) for arv efter sin mor. (Der står 1553, men da er der ingen Niels Bild, så det må være en skrivefejl).
Kilde: DAA 1962: Brockenhuus. s 7.

Uplacerede (s 72-74)

s 72-73 (uden nr) rd Niels Olufsen Bild (-1288-1322-) til Sdr Elkær, drost
og mulige forfædre

Biografi i Dansk Biografisk Leksikon.

Mahler Dam placerer ham som søn af Oluf Litle Haraldsen (-1259-1274-) på Sjælland, søn af rd Harald Marsk (-1241-1254-), som får en konstrueret far Oluf Skammelsen, bror til folkevisens Ebbe Skammelsen.
Kilde: Mahler Dam s 17 og Tavle 1.
Finessen er at Oluf Haraldsen er gift med Christine Strangesdatter (Ulfeldt), så vi får en vej ind i slægten for navnet Strange.

Det er løse gæt og konstruktioner.
De to kendte børn af Oluf Litle er involveret i sager mod Sorø kloster om godset i Stenmagle, som Esbern Snares søn Johannes Esbernsen (-1213) havde testamenteret til klosteret, men som hans arvinger længe beholdt. Havde der været flere sønner havde vi hørt om dem i den sammenhæng.
Kilde: DAA 2009-11: Skjalm Hvides efterslægt. s 568 nr I-6 Johannes Esbernsen, s 587 nr II-30 Harald Marsk, 596 nr II-59 Oluf Litle, s 603 nr II-114 Jens Olufsen og II-115 Jacob Olufsen.

Niels og hans bror bisp Johannes kan så stadig ikke placeres i stamtavlen.

Iflg Mahler Dam s 10 var hustruen til drost Niels Olufsen Bild sandsynligvis datter af Niels Rane (Rani) (-1279-1315/16) til Havnelev.
Næh. Nielses enkes gods (som kongen sælger 1319) ligger mest omkring Køge, ikke i Havnelev og Ll Heddinge hvor Niels Rane har sit.
Kilde: Danmarks Riges breve 1319 nr 146.
Desuden er kronologien anstrengt, enten bliver hun meget yngre end sin mand, eller meget ældre end sine brødre.
Men godset viser at hun sandsynligvis hører til slægtskredsen omkring Rani.

s 73 (uden nr) rd Peder Gødesen (Bild) (-1326-1354-) til Åstrup og Vig
gm Cecilie NN (-1354-)

Datteren Else arvede Åstrup lige N f Grenå (skal ikke blandes sammen med Åstrup i Vendsyssel), hun skænkede den til Øm Kloster i 1397 og 1409. 1416 afstår Ebbe Henriksen (Udsen) sin hustrus ret i Åstrup til Øm Kl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 906: Åstrup.

Vig kan være to steder:
- a) den gård i Øster Vandet s i Thy, som 1406 bliver skødet af Therkel (Schælghe) Myg (Galskyt) til dr Margrethe, men der er ikke kilder på at Peder har haft den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 566 Vig.
- b) i Vig s ved den tørlagte Sindinge Fjord, 20 km NNV f Holbæk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 553-56: Vig s.
1333 medbeseglede Peder Gødesen til Vig da Peder Hind i Eskildstrup (i Vig s) pantsatte gods i Uglerup (Hørby s).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 555: Eskildstrup.
1347 medbeseglede han for Peder Nielsen (Rani) i Buddinge om gods i Gentofte.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 344.
Så der er god grund til at tro at det er Vig på Sjælland.

Peder Gødesen kan fortsat ikke placeres i stamtavlen.

Men han er et rimeligt bud på en far til Jens Pedersen (Bild) (-1356-) af Helsinge, som står næstnederst s 73.

s 73 (uden nr) rd Mogens Aagesen (Bild) (-1328-1333-)
og bror rd Ebbe Aagesen (Bild) (-1328-)

Kun Mogens er omtalt s 73, ikke Ebbe.
Mogens og Ebbe medbeseglede 1328 på det skøde som Eskild Jensen (Udsen) udstedte på Viborg Landsting til rd Niels Brock. Det var på gården Holm i Houlbjerg hrd, senere Vellevholm nær Langå.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 490: Vellevholm.
Mogens bruger et tværdelt skjold med en ranke i nedre felt, Ebbe har i skjoldet en hjelm med to dobbelte fjerbuske - eller noget planteværk.
Kilde: Henry Petersen: DAS I nr 212 og 214.
De ligner brødre, skriveren har skrevet dem begge som Aghyson, men hverken de to eller de øvrige medbeseglere kan knyttes til brevets parter.

Mahler Dam har også set Mogens i 1313, og han udnævner Ebbe til far til Niels Ebbesen og hans brødre.
Kilde: Mahler Dam s 12 og Tavle 1 + 5.
Det passer en del bedre end DAAs opstilling, hvor Niels Ebbesen og brødre (-1337-1367-) er 'sønnesønner' af Strange Esgesen (-1314-1326-), og det kan ikke lade sig gøre kronologisk. Ebbe Aagesen som far er et gæt, men det ser rimeligt ud.
De forfædre til Ebbe og Mogens som Mahler Dam anfører er helt usikre, så jeg regner fortsat Aage med Ebbe og Mogens for uplacerede i stamtavlen.

s 73 (uden nr) Niels Jensen (Bild) (-1346-1379) ærkebiskop i Lund
og bror rd Lars Jensen (Bild) (- før 1379)
og dennes børn Peder Larsen (Bild) (-1379-1416-) til Føllenslev
og Cecilie Laurensdatter (Bild) (-1410-)
gm Jens Jonsen (Bille) (-før 1410) til Solbjerg

1360 Degn i Roskilde.
Niels er blandet sammen med Niels Jensen Due (-1345-1380) dekan i Roskilde. Duen ses som dekan (degn, diakon) i Roskilde 1345, 1350 og 1380 da han dør.
Kilde: DAA 1891: Due s 127-28 nr 5. DAA 1893: Rettelser Due.
At Duen døde som dekan ses i:
Kilde: PHT 1882. Erslev: ... dansk og svensk adel .. s 38.
Kilde: Mahler Dam note 47.

Niels Død 23 nov 1379.
Der er diskussion om dødsdagen, Mahler Dam refererer til Weeke (Lunde Domkapitels Gavebøger) at 5 feb er mest sandsynlig.

Nielses testamente af 3 feb 1579 er bevaret, her ses at hans afdøde søster var gift (Lage) Uf, og hans afdøde bror rd Lars Jensen var far til Peder, som er Peder Larsen til Føllenslev, de to ses i rettelsen 1891. Testamentet refereres (uden kildehenvisning) i:
Kilde: Mahler Dam s 20-22.

En rd Lars Jensen af Bringstrup (lige V f Ringsted) pantsatte gods til Peder Krag, der 1392 skrives til Bringstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 754: Bringstrup hgd.
('af' betyder oftest foged el lign mens 'til' er ejer).
Det kunne være samme mand, men det er ikkun et gæt.

Peder Larsen (Bild) (-1379-1416-) til Føllenslev er 1379 nævnt i sin farbror ærkebisp Nielses testamente, Niels skylder 26 mark sølv til Peder og hans stedbrødre. 1416 medbeseglede han for Knud Andersen (Panter) på et pantebrev.
Kilde: Mahler Dam s 21.
1402 var han medudsteder af et tingsvidne på Sjællands Landsting.
Kilde: DRB nr 14020510001.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.1.
1402 og 1416 skrevet til Føllenslev som første kendte ejer,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 516: Føllenslev.

Cecilie Laurensdatter enke efter Jens Jonsen (Bille) til Solbjerg udlejede 1410 sit gods i Egemarke i Skippinge hrd til Anders Jensen i Vallekilde. Hun beseglede med Bild-våben.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1985-87: Bille. u nr 14.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.22.
Hun er så rimeligvis søster til Peder. Hun er ikke nævnt i testamentet, men Peder er også kun nævnt som kreditor, han arver tilsyneladende ikke noget.
Kilde: Mahler Dam s 21-22.

s 73 (uden nr) Jens Pedersen (Bild) (-1356-) af Helsinge

En mulig far til Jens kunne være Peder Gødesen (Bild) (-1326-1354-) til Åstrup og Vig - så sandt Peders Vig er det i Odsherred. I så fald er der kun 40 km mellem far og søn - godtnok tværs over Isefjorden.
(Mahler Dam har konstrueret en far til ham og hægtet ham op et andet sted).
Hans segl 1356 er bevaret
Kilde: DAS I nr 478.

s 74: (uden nr) rd Elav Elavsen (Bild) (-1374-1408- før 1418) rigsråd
gm Erenbold Glob [m søblade] (- før 1401) til part af Brøndum

Elef Elefsen.
Hans navn er siden normalisret til Elav Elavsen, i kilderne ses mange staveformer.

Mahler Dam har placeret ham som søn af Niels Ebbesens bror Oluf. Det giver god mening, han er nært beslægtet med Ove Hase (Bild), og dermed er de fætre. Men det er et gæt, og det er ikke oplagt at Elav er en form af Oluf. Mere sandsynligt er det en form af Eilif.
Kilde: Mahler Dam tavle 5, hvor Elav hedder Hr. Oluf. Han er ikke behandlet i artiklen.

Gm en datter af Niels Ipsen til Asedrup.
Læs: Niels Jepsen (Gyldenstierne) til Eskær på Salling.
Kilde: DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Asedrup er Åstrup i Vendsyssel nær Hjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 177 Åstrup.

1374 holdes der skifte efter Niels Jepsen (Gyldenstierne). Her står Eleff Elefsen foran 'Katrinæ, Strange Pætherssöns æfterleue'.
Kilde: LS Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt. Personalhistorisk Tidsskrift 2003 s 65-85. Note 34.

1406 da NJ (Gyldenstierne)s arvinger afleverer Åstrup til dr Margrethe, står de i rækkefølgen: rd Elav Elavsen (Bild), Cathrine Nielsdatter (Gyldentierne), hendes brødre Bugge og Henrik.
Kilde: DRB 14060517003
Elav står vel først fordi han er ridder. Men når Cathrine - meget overraskende - står før sine brødre, må der være en speciel grund til det, fx at Elav er hendes laugværge, så hun skal stå lige efter ham. (Cathrines afdøde mand Strange Pedersen (Bild) (- senest 1406) er nu placeret som fætter til Elav). Det er dermed usikkert om Elav var gift med en NN Nielsdatter (Gyldenstierne), hun er vel konstrueret for at forklare hans deltagelse i 1406, og må nu falde for Occams Ragekniv. Om arvegods se lige nedenfor under datteren.

Ny hustru:
1401 (10 okt) afsagde kong Erik 'af Pommern' dom om at rd Elav afstod alle breve garantier og dokumenter han havde på Brøndum til dr Margrethe, han havde gården efter fru Erenbold, og havde allerede fået betaling af dronningen.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14011010001.
1401 afstod han til kronen alt gods der var tilfaldet ham på Poul Glob [m søblade]s vegne. (Dvs som arv).
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14019999003.
Brøndum ligger i Skarp Salling s i Slet hrd, 10 km Ø for Løgstør.
Gården var søblade-Glob gods, Pouls søn eller brorsøn Anders Glob havde den 1392-94. Slægten søblade-Glob havde mistede Øland og Sjørring i Thy 1365 efter adelsoprør mod kong Valdemar Atterdag.
1408 får dr Margrethe (bekræftende) skøder fra efterkommerne.
1401 indkræver/opkøber dr Margrethe parter i Brøndum fra adskillige, der alle har deres part fra Anders Glob eller hans søster Margrethe Glob.
Poul Glob levede (-1348-1365-) og er ret ret nøje en generation ældre end Elav. Poul Glob efterlod adskillige børn (eller søskendebørn), så Elav må være gift med et af dem. Når han har sin part af Brøndum fra fru Erenbold må hun være hans hustru og søster (evt kusine) til Anders og Margrethe Glob.

1399 fik Elav Stærkær i pant af Hagen Thygesen.
Den ligger i Gerning s, midt mlm Randers og Silkeborg.
1404 går den videre til Elav Jensen (som senere ses sammen med til Elavs arvinger Hvas).
Kilde: Danmarks Riges Breve 14040125001.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. bd 17 Viborg s 488 Stærkær.

1403 falder der dom i en sag mellem rd Elav og rd Ove Hase (Bild)
om gods i Hids og Houlbjerg hrdr.
Kilde: DRB nr 14030129001.

s 74 nr 1. Mette Christiernsdatter IKKE Bild men (Kaas m leopardhoved) (-1415-1435- senest 1453) til Hessel
g1m Oluf Axelsen (Gøye) (-1401-1415/17) til Krenkerup
g2m Jens Olufsen (var Jensen) (Godov) (-1417-1435- før 1453) til Ordrup og Nyrup

Fejlplaceret, hun er ikke datter af Elav Elavsen, men søsterdatter. Hendes mor ses her nedenfor som savnet.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

s 74 nr 2. NN Elavsdatter (Bild) (- før 1412)
gm rd Laurids (Lasse) 'den yngre' Hvas (- 1400-1423- før 1430) til Ormstrup

Elavs navnløse datter blev gift med Laurids Hvas [af Ormstrup] 'den yngre' (hans første hustru), hos hendes børn/stedbørn ses arvegods efter Elav i 1446, men der ses ikke noget efter nogen Gyldenstierne (se lige ovenfor under faderen).
Hendes børn tager arv efter Mette Christiernsdatter (Kaas m leopardhoved) g1m Oluf Axelsen (Gøye) (-1401-1415- senest 1417) til Krenkerup g2m Jens Olufsen (Jensen) (Godov) (-1417-1435-) til Hessel mm.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

Savnes: NN Elavsdatter (Bild) (søster til Elav Elavsen) ()
gm rd Christiern Kaas [m leopardhoved] (-1376-1408-) til Hessel

Forældre til ovenstående Mette Christiernsdatter (Kaas m leopardhoved) (-1415-1435- senest 1453) til Hessel.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

Bild'er der introduceres i rettelserne

Rettelsen 1891: rd Lars Jensen (Bild) (- før 1379) og søn Peder Larsen (Bild) (-1379-1416-) til Føllenslev

Se ovenfor under broderen ærkebisp Niels Jensen s 73

Rettelsen 1893: Strange Pedersen (Bild) (- senest 1374)
gm Cathrine Nielsdatter (Gyldenstierne) (-1406-)

Rettelsen placerer ham som nevø til Otte Strangesen (-1372-1397-) af Tangå på Fyn.
Otte har (af Mahler Dam) fået nye forfædre på Fyn, og Strange og Tue Pedersønner er flyttet med. Men der ikke noget der knytter Strange Pedersen til Fyn. Cathrine stammer fra Eskær på Salling i N-Jylland. 1406 ses hun sammen med Elav Elavsen (Bild), som nok er hendes værge.

Rettelsen 1897 giver Strange Pedersen og Cathrine en datter gm Niels Pedersen (Bomøve) (Lange) (-1430-1436/40) til Lønne.
Lønne (S f Ringkøbing Fjord) ligger kun 25 km fra Nørholm ved Varde. Nørholm var også Lange-gods, og Strange Nielsen (Bild) (-1440-1490) giftede sig til den senest 1441. Det peger på at Strange Pedersen og Strange Nielsen er nært beslægtede, og at det er Strange Pedersens datter i Lønne der har trukket sin slægtning ned til SV-Jylland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 810: Lønne.

Strange Pedersen må så placeres i den jyske gren. Jeg har forsøgsvis plantet ham som sønnesøn af rd Ebbe Aggesen (Bild) (-1328-), derved bliver Strange P fætter til Elav Elavsen, og fars fætter til Strange Nielsen. Han bliver også nevø af den berømte Niels Ebbesen (-1340), men da hans far Peder ikke ses i den sammenhæng, må vi erklære Peder død før 1340.

Rettelsen 1893: Tue Pedersen (Bild) (- caca 1440 -)

Rettelsen gør Tue Pedersen til bror til Strange Pedersen.
Tue Pedersen kendes kun fra et signet, som er fundet på Bornholm, og som stilmæssigt er dateret til omkring 1440. Når Strange Pedersen er død før 1406, er det ikke oplagt at de er brødre. Når vi ikke har mere tid på Tue kan vi ikke hægte ham op i stamtræet, så han må høre til de uplacerede.
Kilde: Thiset: DAS II nr L.IV.9.
Kilde: Raneke: Sköldformens utveckling på danskt område 1140-1500. Herald.Tidsskr 1972, bd 3 s 262. Også i Raneke SMV bd II s 97 (med fed, bag i bind II).

Rettelsen 1901: Margrethe Strangesen (Bild) (-1546-) priorinde i Schleswig St Johannis Kloster

Det er et af de tidligste tilfælde af Strangesen brugt som slægtsnavn.

Var formodentlig datter af Otte Clausen s 69.
Nej, for så havde hun ikke været voksen i 1546. Otte lever (-1536-1571), hans hustru er endda yngre end ham, vel født omkring 1530, hun døde 1600. Som priorinde må Margrethe vel være over 30, dvs født senest 1515. Hun må så placeres en generation tidligere som Ottes søster, som datter af Claus Strangesen (Bild) (-1497-1510- senest 1513) til Nørholm og Vosnæsgård (s 69).

Rettelsen 1906 (og 1897): Otte Pedersen (næppe Bild) (-1468-1481-) i Strarup

Skrevet i Strærup i Båg hrd.
Det er nok Strarup i Gislev s i Gudme hrd, 15 km SV f Nyborg, snarere end Strærup i Dreslette s i Båg hrd, 10 km SØ f Assens. Efter ham ses 1495 i Strarup: Otte Clausen (Huitfeldt) (-1495-1417- senest 1524), han skødede 1515 sammen med sin søster gods i Herrested til Niels Bild (-1540). Kanhænde at OC (Huitfeld)s far også har været gift med en søster til Otte P (Bild).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 508: Strærup,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 835: Strarup.
Kilde: DAA 1949: Huitfeld, s 51-52.
Men Otte Pedersens våben ses 1468, og det er klassificeret som ubestemmeligt. Der ses to små stjerner i dexter side skråt over hinanden. På hjelmen 2 horn.
Kilde: Thiset: DAS II nr M.75.
Dermed er det nogenting tvivlsomt om han er en Bild, eller en dattersøn af en slags.

Rettelsen 1935 a): Cecilie Strangesen (-sen!) (Bild?) (-1539-) i Svindinge
gm Anders Jacobsen (-1539-)

Rettelsen viser til s 69.
Cecilie er hverken på s 69 eller andetsteds i tavlen, så hun må sættes blandt de uplacerede s 72-73.
Bobés ordenssans ses igen.

Hun ses i Trap under den lille hovedgård Ovenskov (nu: Anhof) i Svindinge s, 10 km SØ f Ravnholt i Herrested s. Hun er datter af Strange Mogensen rådmand i Svendborg. En Jep Strangesen som 1440 fik gods på Svindinge Mark ser ud til at være hendes mormors farfar, og godset ser ud til at være den senere Anhof, som Henning Walkendorff fik låsebrev på 1532, så rettelsens 1539 kunne måske være en fejl for 1529.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbog a, s 841: Anhof.
Om nogen af disse Strange'r er Bild'er, eller en kvindelinie med opkald, er vanskeligt at sige.

Grenen (Bild) kaldet Hase (DAA 1896 s 186-87)

Dvs: Rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-) til Gåsetofte og hans efterkommere.
Denne grens stamtavle står ikke i DAA 1888, men i:
Kilde: DAA 1896: Hase s 186-7. Og rettelse i DAA 1915 Hase.

Denne slægt førte et tværdelt skjold.
Det ses een gang: I 1400 da rd Ove Hase (Bild) besegler for jfr Elne Brock.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede nr 1153.
Se dog nedenfor under Savnes: Mogens Ebbesen - som fører et dexter skrådelt skjold.
Der er ikke bevaret segl fra Oves agnatiske (mandlige) efterkommere.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905.
På våben-anetavler på ligsten har jeg ikke set Hase (Bild) med Bild-våben noget sted, kun med Hases hare. Det må vel ses som udtryk for at slægtebogsfruerne har troet på navnet.

s 186 nr 4. Ebbe Ebbesen (Bild) (-1340) vel
gm NN Ovesdatter Hase () til Gåsetofte

NN Ebbesen.
Henvisningen til DAA 1888 s 63 placerer ham som bror til den berømte Niels Ebbesen (Bild).
Niels Ebbesen og hans brødre Ebbe og Oluf faldt i slaget ved Skanderborg 1 nov 1340.
Kilde: Mahler Dam s 27 -> 'den lybske krønike'.
Søn: Se Mogens Hase under Savnede.

s 186 uden nr rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412- senest 1423) til Gåsetofte
gm Elne Palnesdatter (Munk [m vinranke]) ()

Ove kaldes 'lange' Ove i Kalundborg Brevregistratur i et referat af en rettertingsdom 1385 i Slagelse, hvor 'Niels Sunesen af Kordel' havde gjort ham nederfældig, dvs fået ham dømt. Registraturen findes i to versioner, begge fra 1472. 'lange' er kun nævnt i den ene.
Kilde: DRB 1385 nr 637.
Ellers ikke kaldet 'lange' så det kan måske være en afsmitning fra den 1½ generation yngre 'lange' rd Ove Ovesen (mur-Kaas).

Hans hustru 'Elne Pedersdatter' er ikke EP (Taa) men Elne Palnesdatter (Munk), datter af rd og marsk Palne Jonsen (Munk) (-1344-1364/65) til Østrup. Det ses bla af arvegangen for Dynæs og Laven (Linå s, Gjern hrd), som Palne fik som gave af kong Valdemar 1360, og Ove pantsatte 1401. De to Elne'r er kusiner. Thisets teori om Elne Palnesdatter (Taa) holder ikke.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

s 186 nr a. Palle (Ovesen) Hase (Bild) (-1423- senest 1432) til Laven

Kyndte 1423 Løsen på Dyrnæs og det øvrige til rd Elef Elefsen pantsatte Gods.
Det er udlagt: Han søgte 1423 at indløse noget af det jyske gods han havde fra sin far, bla Dynæs, og som var pantsat til rd Elav Elavsen (Bild).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Faktisk er Dynæs netop ikke nævnt i kilden, kun Laven og Mollerup, og ikke noget øvrigt gods. Det er et kort brevreferat, så Dynæs stod vel i brevet.
I Kilden skrevet Palle Hase, ikke Palne.
Kilde: ÆDA Bd 2 s 44 (Silkeborg Registratur)

Indløsningen lykkedes ikke, 1432 mageskiftede søsteren Ingeborg det pantsatte gods. Så da må Palle være død.

s 187 (uden nr) Elef Hase (Bild) (-1501-1510-) til Kællinghøl og Røgen

Solgte 1510 sin gård Røgind i Gjern hrd.
Så sandt kilden nævner Gjern hrd, må det være i sognebyen Røgen. Her kender Trap dog ikke nogen hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 20 Skanderborg a, s 582-84.
Landsbyen Røgind ligger i Kobberup s i Fjends hrd i Viborg amt.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 17 Viborg a, s 242: Røgind.

s 187 nr b. Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1411-1461- før 1474) til Gåsetofte
g1 Jørgen Rud (-1408-1429) til Skjoldenæs(holm), senere til (Ruds) Vedby,
g2 1432-33 m Niels Gagge (-1433- senest 1438) til Fårebæk,
g3 Mattis Fredbjørnsen (Skinkel [m lilje]) (-1444-1461-) til Egsmose

Ifølge 2 ligsten var Ingeborgs våben en hare - altså burde hun være en ægte Hase, og ikke en (Bild) med tværdelt skjold. Det er oldebarnet Sophie Jørgensdatter Rud (-1555)s sten i Tersløse, og Sophies datter Kirsten Eriksdatter Bølle (-1604)s sten sammesteds.
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.
Kilde: Abildgaard nr 89.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./tersloese.htm
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./tersloese2.htm
Siden de sten er hugget 1-1½ århundrede efter Ingeborgs død, kan de ikke umiddelbart tages for pålydende. Hase (Bild) bliver i reglen vist med Hases våben i våben-anetavler.

Ingeborg og Jørgen Rud er gift senest 1410. I 1418 får rd Jørgen Rud (-1408-1429) og rd Anders Jepsen Lunge (-1417-1429) tildømt Grubbe-Ordrup. Jørgen har ikke selv nogen andel i Ordrup, altså må han det år være gm Ingeborg. Sønnen Mikkel er myndig 1429, så de er gift før 1410.

1432 Indgik Ingeborg et mageskifte med bisp Ulrik i Viborg: Han fik ret til at indløse hendes pantsatte gods i Gjern hrd (Linå s): Laven, Dynæs, Mollerup mm.
Kilde: ÆDA bd 2 s 44. (Silkeborg Registratur).
Brevreferatet nævner ikke Niels Gagge, så de er næppe gift endnu.

Niels Gagge gav 1433 med sin hustru Ove Lunge fuldmagt til at inddele deres rettighed i Ordrup.
Læs: Indløse. Den var pantsat hos rd Axel Pedersen (Thott).
Rigens Dele var en procedure til at få indførsel i gods som anden mand sad på, idag får man ham sat ud af Kongens Foged.
Der kom ikke noget ud af indløsningen, hun solgte til Axel i 1438, da var parten stadig pantsat.

3 aug 1474 er hendes sønnesøn Jørgen på Vindinge hrds ting, og hun nævnes som død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3501.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 449.

s 187 nr c. Helle (Ovesdatter?) (ikke Hase Bild) (- senest 1410)
gm Henrik Gertsen (Ulfstand) (-1392-1439-) til Glimminge

Hun må være datter af en anden Ove, ellers ville hendes børn have arvet part i Grubbe-Ordrup. Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1425-1447-) har 1433 og 1438 en hel søsterlod, som må være hele hendes mors arvepart. Dermed kan Ingeborg ikke have levende søskende eller søskendebørn.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikler på vej.

Savnes

Savnes måske: Thorsten Skammelsen (Bild?) ()

1263 dømmes Jens Skammelsen, som kaldes Thorstens sønnesøn. Thorsten antages så at være søn af stamfar Skammel der bor sig nør i Thy.
Kilde: Mahler Dam s 13.
Navnet Skammel er ualmindeligt, og kronologisk kan det lade sig gøre, men det er et løst gæt.

Savnes vist: rd Oluf Esgesen (Bild?) (-1308-1334-)

1314 var han en af 29 dommere på Viborg Landsting i sagen mod Niels Brock og de andre oprørere fra 1313 mod kong Erik Menved og hans krigsskat. Her optræder han sammen med Strange Esgesen (s 63) og Anders Esgesen (s 68-69), og det må være rimeligt at se alle tre som brødre.
Oluf ses vist også 1308 og 1318.
Kilde: Mahler Dam s 8.
1334 pantsatte en Oluf Esgesen gods i Hårup i Linå s nær Silkeborg til rd Ove Hase.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderborg a, s 556 Hårup.
Ove Hases datter blev gift med Niels Ebbesens bror Ebbe Ebbesen (Bild), det peger også i retning af at Oluf er en Bild.

Savnes: Jacob Mogensen (Bild) (-1344-)

Han beseglede 5 jun 1344 i Jylland med Bild-våben.
Kilde: DAS I nr 324.
Mahler Dam gør ham til søn af Mogens Aggese/Aagesen på s 73.
Det ser rimeligt ud.

Savnes måske: Peder Ebbesen (Bild) (- vel før 1340)

Konstrueret som far til Strange Pedersen, der er flyttet retur til den jyske gren. Se ovenfor under Strange Pedersen (- før 1406) i afsnit: Bild'er der introduceres i rettelserne.

Savnes næppe: Jens Navnesen (Banner ?) (-1362-1378-)
og Strange Jensen (Banner ?) (-1444-)

Jens Navnesen beseglede 1362 og 1378 med et tværdelt skjold, og Mahler Dam gør ham så til en Bild.
Strange Jensen beseglede noget i Kalundborg 1444 med et dexter skrådelt skjold.
Mahler Dam gør ham så (s 73) til en Bild og søn af slotsfogeden (han er høvedsmand) på Kalundborg Jens Navnesen (Bild). Ikke umuligt, men ikkun et løst gæt, Jens er det mest almindelige navn vi kender.
Kilde: Mahler Dam s 5
Kilde: DAS I nr 554
Kilde: DAS II nr L.XXII.1

Navnet Navne er sjældent, så der er grund til at gætte på at de er søn og sønnesøn af Navne Jensen (Banner ?) (-1344-1355-) på Sjælland, sådan at det er faderen der har drejet skrådelingen i sit skjold på tværs, i stedet for at sønnen har drejet den anden vej.
Så se bemærkninger Banner, under Savnes i de ældre generationer.

Savnes: NN Elavsdatter (Bild) (søster til Elav Elavsen) ()
gm rd Christiern Kaas [m leopardhoved] (-1376-1408-) til Hessel

Se ovenfor under uplacerede nederst s 74.

Savnes måske: Jens Strangesen (Bild?) (-1414-) til Skellerup (Hindemae?)

Jens er medudsteder af et tingsvidne på Vindinge hrds ting 31 jan 1414. Desværre er hans segl ikke bevaret, han skrives til Skellerup.
Kilde: DRB nr 14140131002.
I Skellerup s ligger herregården Hindemae, dens ejere er ukendte fra 1326 til en gang midt i 1400-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 887: Hindemae.
Ravnholt og Hellerup ligger i samme herred, max afstand er 10 km. Han hører sandsynligvis til den fynske gren af Bild, men kronologisk er der ikke en Strange vi lige kan udnævne til sandsynlig far.

Savnes: Strange Brun (Bild) (-1327-)
og sandsynlig bror Jens Brun (Bild) (-1326-1361-) kannik i Ribe

De er gjort til sønner af Tue Strangesen (Bild) (-1313-1317) i Sørup, og til far og farbror til Otte Strangesen (Bild) (-1372-1397-) af Tangå, se ovenfor s 65 nr d)
Kilde: Mahler Dam.
Det ser rimeligt ud.

Strange Brun udgjorde eenmandsslægten Brun [I], beskrevet i NDA på s 49, og med våben i Achen s 358. Skjoldet er tværdelt med strøede kugler. Den slægt kan hermed nedlægges.

Kannik Jens Brun udgjorde eenmandsslægten Brun [III], beskrevet i NDA på s 49, og med våben i Achen s 346. Skjoldet er tværdelt. Den slægt kan hermed nedlægges.

Savnes vel: Lars Jensen Yxendal (Bild?) (-1376-)

Han Solgte sit gods 1376 og besegler med det tværdelte skjold, som i adelsleksika, Storck og Achen er misforstået som lodret delt.
Mahler Dam gætter på at han hører til nær Nr og Sdr Økse ved Brovst. Der er nu et halvt hundrede stednavne med 'økse' spredt over hele landet, endda en vig ved Besser Rev på Samsø der idag hedder Øksendal (ikke kendt fra gamle kilder), så det er et gæt, men ikke mere.
Kilde: Mahler Dam s 14.
Kilde: Henry Petersen: DAS I nr 738.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Savnes måske: Katarine Svendsdatter (Bild?) (- vel før 1466)
gm Anders Madsen Bølle (-1466- vist 1470) til Nakkebølle

Se Bemærkninger Bølle.

Savnes: Ebbe Ebbesen (Bild) (-1340)
og bror Oluf Ebbesen (Bild) (-1340)

Niels Ebbesens brødre Ebbe og Oluf faldt sammen med ham i slaget ved Skanderborg 1 nov 1340. Ligene af de tre brødre blev radbrækket og lagt på hjul og stejle som hævn for mordet på grev Gert 'den kullede'.
Kilde: Mahler Dam s 27 -> 'den lybske krønike'.

Ebbe ses ovenfor under Hase (Bild).

Savnes i grenen Hase (Bild)

Savnes: Mogens Ebbesen Hase (Bild) (-1374-1376-)

1374 beseglede han et brev i eller om Ribe, han står som Magnus Hasæ, og hans segl er bevaret. Skjoldet er dexter skrådelt, øverste felt skraveret.
Omskrift: S' MAGNI EBBI S.
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 727.
Det må ses som en brisering af det tværdelte skjold.

1376 udstedte han et vidne af Viborg Landsting.
Kilde: Mahler Dam s 27.

Han må være bror til rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-), og hans patronym i seglet gør dem til sønner af Niels Ebbesens bror Ebbe Ebbesen (Bild) (-1340).

Han udgjorde tidligere slægten Hase [II], som hermed er nedlagt.

Savnes næppe: NN Ovesdatter (Hase) (Bild) ()
gm Holger Jensen (Urup) (-1390-1422-) til Ugerup

Hun ses i stamtavlen Urup.
Kilde: DAA 1932: Urup s 172-73.
Men det er ganske usikkert om hun er datter af denne Ove. Ove / Aage var ikke et sjældent navn i Skåne. Hun ses ikke i sagerne om arven i Grubbe-Ordrup, så jeg vil afvise hende.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

Savnes: Rettelsen DAA 1915 Erik Hase (Bild) (-1402-)

Rettelsen peger på Erik Hase på s 187 og siger at han var medudsteder af et tingsvidne 1402.
Men Erik på s 187 ses 1501 som afdød farbror, så han var næppe født i 1402, og ikke gammel nok til at udstede noget. Der må være tale om en tidligere Erik, som ikke findes i tavlen. Når vi ikke ser ham i forbindelse med Dynæs og Laven, er det mest sandsynligt at han er bror til rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-), eller evt søn af dennes bror Mogens Ebbesen Hase (Bild) (-1374-1376-).

Uadelige Hase'r

På selvejergården Resendal i Gødvad s i Hids hrd, lige Ø f Silkeborg, var der i 1500-tallet en slægt Hase. Niels Mikkelsen Hase havde af Kong Hans (regerede 1481-1513) fået frihedsbrev på Resendal. Han levede 1486 men var død 1528. Som barnebarn er opført præsten Niels Laursen Hase (-ca 1583-1603-) til Sjelle Skørring og Låsby. Navnet Hase ses sidste gang 1557.
Behandlet af Bjarne Nørgaard Pedersen:
    dragtilminde.dk/artikler/Resendal.html

Om de Nedstammer fra Hase (Bild) er åbent.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bilde [af Thy]

Vaaben Bilde [af Thy] våben, meget specielt. Tinkturer (farver) ukendte. Kun to brødre i Nedergård i Thy (N-Jylland) 1490-93. K: DAS II.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten ses ikke i NDA, så den er hermed oprettet pr mar 2020.

Våben

Skjoldet er omtrent korsdelt, mere præcist: et let formindsket kvadrat i sinister hjørne og modsat en firkant der når helt ned. Tinkturer (farver) og hjelmtegn ukendte. Det er et højst usædvanligt skjold, der egentlig ikke overholder de heraldiske regler.

Slægten

I DAA var brødrene Jep og Lasse Bilde opført i slægten Bildt i DAA 1887 s 73 og 77, men i rettelser i DAA 1891 og DAA 1893 blev de sendt ud af slægten, da de jo fører et ganske andet våben.

Der kendes kun de to mænd af denne slægt, omend den ene havde børn, hvis navne vi ikke får.

Der er ingen grund til at tro at de hører til højadels-slægten Thott. De ses da heller ikke i stamtavlen Thott - ikke engang blandt de uplacerede under tavlen.

Vi har slægterne Bille, Bild og Bildt, så for at mindske muligheden for mudret mix og sammenblanding sætter jeg specifikationen [af Thy] på slægtsnavnet.

Stamtavle

Jep Bilde (-1490- senest 1493) til Nedergård
og bror Lasse Bilde (-1490-1493-) til Nedergård

Jep og Lasse ses som ejere til Nedergård i 1490 iflg Trap.
(Ikke i Repertorium).
Nedergård ligger i Kåstrup s i Hillerslev hrd, 5 km N f Thisted.

En Lasse Bilde (vel denne) ses 1492 som ejer til noget uspecificeret jord i Hjermitslev by i Vendsyssel.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7152.

1493 holder Lasse skifte med Jeps børn, som har lensmanden Mourids Nielsen (Gyldenstierne) som værge. Lasse får Nedergård, hans broderbørn får en pantsat ødegård i Kåstrup by og sogn.
Her ses Lasses segl.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7391.
Kilde: DAS II nr L.XVIII.65.
Kilde: DAA 1887: Bildt. s 73 (Jep) og s 77 (Lasse)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 570: Nedergaard.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1887 Bildt

Vaaben Bildt våben. Slægten kendes først fra 1442 i Jylland, men den lever endnu i Sverige. Specielt at liljerne ikke er sat 2 over 1.

Stamtavle i DAA 1887 s 73
Rettelser i DAA 1891 s 481; 1893 s 534; 1897 s 487; 1901 s 537; 1906 s 483; 1911 s 564; 1915 s 589; 1923 s 548; 1937 s 172;

Oversigts-stamtavle: Bildt

Alle behandlet som er født før 1600

Og lidt til, dermed alle i Danmark.

Våben

De ældste Segl vise dog kun en enkelt Lillie i Skjoldet.
Det er Per Bildt i 1487 og Knud Bildt 1552...
Kilde: DAS II. Nr F.XVIII.2+4.

Det er samme våbenskjold som Juul. Juuls hjelmtegn er to liljer, og Bildts er to væbnede arme der holder liljer. Armene er dog også set hos Juul. Det er altså en mulighed at Bildt er en gren af Juul.

Rettelsen 1893

Her står de ældste generationer til Hassinggård.
Det er Hassing Hovgård i samme sogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 985 Hassinggård.

Stamtavlen

S 73 nr 1. og s 77 nr 3. Per (Peder) Bildt (-1485-1503-) til Hassing Hovgård

1485 (22 jan) blev han anklaget for voldtægt.
Han var foged på Vesløsgård, og den ansatte Maja Skammelsdatter var gået sin vej. Per og hans svend havde indfanget hende, slået hende og smidt hende i Pers seng.
Det ser ud til at Per slap ud af sagen.
Kilde: -> Repertorium 1485 nr 5627.

På s 77 er Pers enke Abel NN, og hun levede 1553 på Hassinggård.
Det er Abel Thomasdatter Roed g1 Christen Høg (Banner) (-1537-) til Fladholt g2 Torlof Bildt (-1525-1565-), og hun er ikke enke i 1553.
Kilde: DAA 1897 rettelser Bildt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 985 Hassinggård.
Pers hustru er dermed ukendt.

I Stamtavlen ses Per på s 73 nr 1. som Jep gm Anne Jonsdatter (Viffert). Rettelsen 1893 sender Jep ud af slægten og flytter børnene til 'broderen' Per. Men den tager ikke stilling hvad der så sker med Anne Jonsdatter.
Anne er næppe en (Viffert), se bemærkninger Viffert, under s 451 nr 2) Anne.

s 73 nr a. Jørgen Pedersen (Bildt) (-1517-1536- før 1556) af Donsted og Gandrup

Ses i Donsted 1517 og 1536.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 264 Donsted.

Jørgen i Donsted ses i rostjenestelisten 1526, han skal stille en skytte - men sammen med Hans Jude i Rugtved (Eilersen Stygge) og en Jens Thomesen
Kilde: DAA 1921: Stygge [af Rugtved].

Hm, Jørgen i Gandrup ses 1525 i rostjenestelisten takseret sammen med Torlof Bildt, er det to forskellige Jørgen'er?

s 73 (uden nr) Thomes Bildt (-1551-1580-) af Dalsgård

Denne Dalsgård ligger i V Hassing s i Kær hrd, 10 km Ø f Nr Sundby.
Den tilhørte Mariager Kloster, så Thomas er AF dalsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 984: Dalsgård.

1557 havde kronen mageskiftet Dalsgård til Otte Banner.
Det ses hverken i Banner-tavlen eller i Trap. Og der er 4 nordjyske Dalsgårde at vælge imellem.
Men 1573 mageskiftede Otte Banner med kronen og fik Bangsbo.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 12.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 93: Bangsbo.
Det må være den oplysning der spøger, så Thomes kan være levende i 1580 uden problemer.

s 73 nr b. Knud Bildt (-1525- før 1560) til Hassing Hovgård
gm Anne Madsdatter Bagge (-1560-)

Skrives til Hovgård, enten i Åby s eller i Vester Hassing.
De ligger i Kær Herred, den første 15 km NV f Ålborg, Hassing Hovgård i Vester Hassing 10 km Ø f Ålborg.
Rettelsen i DAA 1901 skriver at han boede på Åby Hovgård, da den 1540 blev mageskiftet fra kronen til Peder Ebbesen (Galt).
Det ses også hos Trap, men han ejede Hassing Hovgård (ligesom sin far), så det er både-og: TIL Hassing Hovgård og I Åby Hovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 959 Åby Hovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgård.

Skrives 1543-56 til Donsted i Dronninglund Hrd, som ligger 10 km SV for Sæby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 264 Donsted.

Førte 1546 Proces med sin Brodersøn Malte Jensen (Sehested) om dennes Værgemål.
Er Malte værgen eller under værgemål?
Jeg kan ikke se nogen slægtsforbindelse der kan gøre Sehested'en til brorsøn.
Malte Jensen (Sehested) (1529-1592) er søn af Jens Thomsen (Sehested) (-1504-1555) som 1446 lever i bedste velgående, så hans børn er ikke under værgemål. Malte er lige omkring de 18 år i 1546, så han er ikke værge.
Kilde: DAA 1954: Sehested. nr 9 (Jens) og 11 (Malte).
Altså må det være en anden Malte, vel en søn af Knuds bror Jes.

1565 ejedes Hassing Hovgård af Knud Pedersen med søskende, det ligner jo Knud her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgård.
Det stemmer ikke med at Anne er enke 1560 og har sag mod Axel Juul. Den sag ses dog ikke under Axel eller i Annes egen tavle. Axel har 1560 sag mod familien Lykke om Mejlgård.
Kilde: DAA 1885: Bagge.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 531 nr III-1.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933 Mejlgård.

Rettelsen 1891 siger at Knud næppe er den Knud der 1577 blev arvet af sin søster.
Det er jo helt rigtigt, vores Knud har børn, og så arver søskende ikke.

s 74-75 nr (a Knud Danielsen Bildt (-1674-1689-) til Morlanda og Skjeberg
gm Inger Bildt (1638-)

Gift 1662 med sin halvkusine.
Der var dødsstraf for den slags incest. Medmindre der ligger en kgl tilladelse.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.

S 76 nr (4 Kirsten Ottesdatter Bildt (1597-1692)
g1m Gregers Brockdorff (-1635-1662-) til Steen og Lundestad, Benz og Tralau
g2m Marquard Otto von Mangelsen (1640-1703) til Lundestad

Iflg Trap var Kirsten Ottesdatter Bildt jomfru i 1639 da hun mageskiftede med Falk Gøye til Bratskov. Hun fik Lundergård i Vendsyssel, han fik Steen i Norge mm. Handelen gik tilbage.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 374 Lundergård.

Rettelsen 1901: Lisbeth Bryske skriver at Kirsten var 50 år ved vielsen med Gregers og 70 ved vielsen med Markvard Otto.
Det må være omtrentlige tal, Gregers var g1 31 jan 1652 med Abel Rathlou (ca 1619-1661), hun har kisteplade i Odense St Knuds. Kirsten og Gregers kan så tidligst være gift 1662, hvor hun bliver 65.
Kilde: DAA 1936: Brockdorff. s 78.

s 76 efter nr (a men uden nr Else Cathrine Bildt (- før 1709) til Nes i Borge i Norge
gm Frederik Christian* von Reichwein (ca 1660-1730) kaptajn i Norge

De er gift efter 5 jan 1687 og før 10 jul samme år.
Else Cathrine var død 1709, nemlig før sin mor.
Christians andet ægteskab omkring 1715 med Charlotte Elisabeth von Storm (ca 1672-) enke efter Henrich von Coppelow oberstløjtnant af artilleriet, og datter af Arved Christian von Storm (-1712) til Holleby i Norge, generalmajor og kommandant i Frederikstad og Anna Maria von Kock (-1731).
Kilde: Huitfeldt-Kaas i PHT 1900: Reichwein. s 73 ff. Fr. Christian s 94 ff.
Uvist om von Storm er adelige.

s 77 nr 3. Per Bildt (-1487-1503-) til Hassing Hovgård
gm NN ()

Gm Abel, der ses 1553 på Hassinggård.
Rettelsen 1897 flytter hende til sønnen Torlof. Så siden da har Per været koneløs.
Kilde: DAA 1897: Rettelse Bildt.

s 77 nr a. Torlof Bildt (-1525-1565-) til Hassing Hovgård
g1m Anne Mouridsdatter (Benderup) (- før 1553)
g2m Abel Thomasdatter Roed (-1553-)

Under Knud Bildt (s 73) ses at han udstedte et brev af en slags i 1552.
Måske er han to personer: Een der ses 1525, og en anden 1553-65. Det er (i så fald) den yngste der er far til Henrik og Dorthe.

Stillede s A (1525) i forening med Jørgen Bilde en skytte.
Det er Jørgen BildT s 73 nr a.
Kilde: s 73.

Torlof er måske død 1565/66, for 1566 holdes et skifte med hans stedbørn og deres mostermand Enevold Kruse. Når Torlof ikke nævnes er han vel død.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245.

Anden hustru Abel kommer ind med rettelsen 1897. Hun ses 1553 på Hassing Hovgård.

s 77 nr 1) Henrik Torlofsen (Bildt) (-1580-1612-1613)

Mor:
For Henrik kan det ikke afgøres kronologisk om moderen er Anne eller Abel.

s 77 nr 2) Dorthe Torlofsdatter Bildt () til Hassing Hovgård
gm Lasse Godskesen (Vognsen af Stenhede) (-1566-1571-)

Mor:
Kronologisk må Dortes mor være Anne Mouridsdatter (Benderup), ellers kan hun ikke nå at blive mor til Lasses sønner.
Torlof og Anne ses gift i 1546, Dorthe må være født omkring 1530.

I Trap er Lasse enten Godskesen eller Jørgensen.
De overtog Hassing Hovgård efter hendes bror Henrik.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgd.
Her prøver Trap at pege på farfar og sønnesøn på een gang, Jørgensen bliver helt anakronistisk.

Rettelse 1906: Dorthe g1m Knud Wunkesen (Leve) til Søgård.
Søgård er Seegaard på Nordstrand i Südschleswig.

Men det holder jo ikke vand, Knud døde 1570, Lasse levede 1571 og har børn der må være fra 1550'erne.
Dorthe må nøjes med sin Lasse, se under søsteren Johanne lige nedenfor.

s 77 nyt nr 3) Johanne Torlofsdatter Bildt (-1609-1617-) til Mosbjerggård
g1m Knud Wunkesen (-1544- senest 1568)
g2m Lage Pedersen Lykke (-1586-1612/15)

Johanne kommer ind med rettelsen 1911.
Mor:
Kronologisk må Johannes mor være Anne Mouridsdatter (Benderup), ellers kan hun ikke nå at blive mor til Knuds børn.
Torlof og Anne ses gift i 1546, Dorthe må være født omkring 1535, senest 1540.

Rettelse 1911: Johanne Torlofsdatter Bildt (-1609-1617-) gm Knud Pedersen (Leve) () til Kærsgård i Horns hrd.

Iflg Wunkesen-tavlen (under Leve) er Knud Pedersen sønnesøn af Knud Wunkesen (-1594-1617-).
Kilde: DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.
Rettelsen 1906 lod søsteren Dorthe være gm Knud Wunkesen, så nu er farfar og sønnesøn gift med to søstre.
Jamen altså, det holder jo ikke, man blev halshugget for den slags blodskam. Men hvad stemmer så?
Der er ingen tvivl om at Knud Wunkesen (farfaren) er gm en Torlofsdatter Bildt, såsom de laver en søn Torlof Knudsen (Wunkesen) (-1580-1619-), og navnet Torlof er meget sjældent.

I Lykke-tavlen ses en Johanne Godskesdatter Bildt g 18 aug 1594 m Lage Pedersen Lykke (-1586-1612/15) til Klingstrup på Fyn. Da Lage 1599 ses på en gård i Øster Hassing, må hans hustru være Johanne Torlofsdatter her (der kendes ingen Godske i slægten).
Lage var 'inthid Fullduisz', dvs psykisk handicappet, det kan så stemme med at det er Johanne der ses i rostjenestelisten 1609-17 skrevet til Gåser i Ø Hassing.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 270.
Kilde: DAA 1915: Rettelse Lykke (Munk).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 988. Gåser og Ø.Hassing.

Knud Pedersen (Wunkesen) boede 1617 i Sæby og blev sagsøgt for den gæld hans velbyrdige frue stiftede 1599-1601 hos Peder Munk (Lange) til Sæbygård. Fruen skal være Johanne 'Bilde'.
Kilde: DAA 1906: rettelser Wunkesen (u/ Leve).
Det kan jo ikke være Johanne der er hans frue, hun er 1594-1612- gift med Lage Lykke. Men 1617 er sidste år vi ser Johanne i rostjenestelisten, så Knud er vel blevet krævet for sin afdøde farmors gæld, han er den eneste af slægten der er tilbage i N-Jylland.

Det viser sig at Trap har et godt bud på løsning af ovenståendee misere (uden at forfatteren har opdaget problemet):
På den lille herregård Mosbjerggård i Vendsyssel ses 1568 en Johanne enke efter en Knud Pedersen, 1580 ses Peder Knudsen (Wunkesen) og hans bror Knud skrev sig også hertil.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 140-41: Mosbjerggd.

Hvis vi liiige ændrer Knud Pedersen til Knud Wunkesen, og lægger ham i graven et par år tidligere (Wunkesen-tavlen har 1570), så falder brikkerne på plads:
    - Knud Wunkesen (farfar) gm Johanne Torlofsdatter Bildt, ikke med Dorthe;
    - Knud død senest 1568;
    - Johanne g2 1594 med Lage Lykke;
    - Johanne død ca 1617 omkring 80 år gl;
    - Knud Pedersen (sønnesøn) ugift (eller med en ukendt);
    - Dorthe Torlofsdatter Bildt kun gm Lasse Godskesen (Vognesen) (se lige ovenfor).
At ændre Pedersen til Wunkesen er at gøre vold på kilderne - det er ikke min livret. Jeg vil gætte på at kilden faktisk skriver Wunkesen (evt Knudsen) men i Trap er blevet afpasset efter Wunkesen-tavlens rettelse.

s 77 nr b. Karine Persdatter (Bildt) (-1525-)
g?m Søren Munk (-1525-1566) i Morum

Under broderen Torlof ses at hun samtykkede i hans godssalg 1525.
Morum ligger nær Års i Himmerland, 25 km NV for Hobro.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1206 Morum.

s 83 (uden nr, under tavlen) Godske Bildt () - udgår
og Johanne Godskesdatter (er Torlofsdatter) Bildt (-1609- senest 1617)
g1m Knud Wunkesen (-1544- senest 1568) til Seegaard på Eiderstedt
g2m Lage Lykke (-1586-1612/15)

Godske har ikke eksisteret, han er en slægtebogsfruefejlskrivning for Torlof, se ovenfor under Johanne s 77 nr 3) .

Savnes: Malte Jensen (Bildt) (-1546-)

Under hans farbror Knud ses at han havde sag mod sin brorsøn Malte Jensen, se ovenfor.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1985-87 Bille

Vaaben Bille våben. Slægten ses som højadel på Sjælland fra 1316, og den lever endnu. Samme våben som Bielde i Schlesien, og måske samme slægt. Våbnet ses hos flere tyske slægter - med samme eller modsatte farver.

Revideret stamtavle i DAA 1985-87 s 467
Rettelser i DAA 1988-90 s 801; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1890 s 55
Rettelser i DAA 1891 s 488; 1893 s 538; 1897 s 491; 1901 s 542; 1906 s 486; 1911 s 566; 1915 s 590; 1923 s 549; 1931 s 157; 1932 s 193; 1934 s 276; 1935 s 142; 1936 s 121; 1937 s 172; 1939 s 118; 1940 s 168; 1944 s 107; 1952 s 70; 1953 s 38; 1955 s 113; 1967 s 20; 1972-73 s 27; )

Generelt

Det er mit indtryk at forfatterne ikke er gået særlig kritisk til den gamle stamtavle af Thiset i DAA 1890, eller til Mollerup og Meidell. Der er ej heller korreleret grundigt med DBL(2), selvom det påstås i indledningen. Der er i mange tilfælde ikke kontrolleret i de indgiftedes stamtavler, hvor der kan findes nyere oplysninger. Flere gange henvises til DAA 1896 Gøye, men oplysninger derfra er i mange tilfælde ikke anvendt - og de er heller ikke afvist med en rettelse til Gøye-tavlen.
Jeg har skrevet med den ene af forfatterne, han ville ikke have mere med den sag at gøre.

Indledningen

s 476 midt: Af tidsmæssige grunde er hovedvægten lagt på en ajourføring, ...
Læs: tilføjelse af Bille'r siden den gamle tavle i DAA 1890.

Derimod er der kun i begrænset omfang foretaget en revidering af slægtens første led.
Læs: Slægtens første mange led.

Rettelserne til den gamle tavle i DAA 1890

Ved revisionen er rettelserne ikke blevet gennemgået. En del data er kommet med (måske fra mere originale kilder) men der er stadig ting at finde! En halv snes eksempler ses ved at søge på 1890 her nedenfor.

Uplacerede Bille'r

Der mangler en liste over Bille'r der ikke kan placeres i stamtræet.

Tyske og nederlandske slægter

Våbnet førtes med samme el omvendte farver af flere slægter i N-Tyskland.
Kilde: Siebmacher's grosses Wappenbuch bd 14, 15, 16, 17, 18.

En af dem er Bielde i Schlesien, i det lille bisp-fyrstendømme Neisse, som skrævede over grænsen mellem Schlesien (nu Polen) og Böhmen. Slægten kendes i 1400- og 1500-tallene.
Kilde: Siebmacher's grosses Wappenbuch bd 17 D s 3 + tavle 2.
Det er sandsynligt at det er samme slægt, og når den ikke ses tidligere, var det måske en dansker der drog til Neisse.

I Holland i Nederland ses: van den Dungen-Bille med samme skjold.
Kilde: Rolland.
Det ligner en udvandret gren.

I Den ældste Linje

s 495 Nr I-3 Niels Jonsen (Bille) (-1316-1317)

Såsandt alle de anførte børn er hans, må han være gift 2 gange,
da der er mindst 20 år imellem dem.

s 495-96 nr I-5 Johannes Nielsen (Bille) (-1316-)
og nr I-6 Jon Nielsen (Bille) (-1348-1370-) af Solbjerg

Jon er jo kælenavn til Johannes, men det er næppe samme mand, da Jon må være en snes år yngre.

s 496 nr I-6 Jon Nielsen (Bille) (-1348-1370-) til Solbjerg
g1m NN Pedersdatter (Lykke) ()
g2m Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) (-1380-1398-)

Navnet Lykke er flyttet fra hans første kone til nr 2 Christine Pedersdatter (set i forhold til tidligere tavler, Trap, DBL2 under bisp Peder Lykke og DAA 1903 Lykke). Er der noget belæg for at Christine skal være en Lykke? (ingen kilder nævnt).

Christine Pedersdatter skriver 1382 at hun er enke efter en Mogens Jensen, og at hendes far var Peder Karlsen, ridder til Bjergbygård.
Kilde: DRB 6 dec 1382.
Peder Karlsen ses 1326 og fører et skjold med en skråbjælke der er delt ved 3 sparresnit, hvorfor han har fået tillagt navnet (Bjælkesparre).
Kilde: Achen: Adelsvåbener.

Christine udsteder 1398 et pantebrev til Henneke Moltke.
Den historie skal læses i Ravensberg-tavlen, hvor der er flere detaljer!
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 352.
Kilde: Trap bd 7 Holbæk a s 450 Bjergbygd.
Brevet 1398 ses ikke i DRB.

Henneke Moltke er der flere af. Denne er HM (-1360-1399) til Torbenfeld.
Kilde: DAA 1991-93 nr XVIII-15

Christine g2 Mogens Johansen
I stamtavle Ravensberg er det muligvis Mogens Jensen (Ravensberg) ()
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 352.
Men det kan ikke være samme kvinde. Christine (Bjælkesparre) har en datter Ingerd som 1371 (vel som enke) pantsatte Bjergbygård til Bent Byg (Grubbe) og var død 1382 da Christine indløste pantet. Ingerd må så være fra 1345 eller før, dvs ældre end Jon (Bille)s sønner. Og Mogens Jensen (Ravensberg) har en søn Tyge Mogensen (Ravensberg) (-1375-1387-) som også må være fra ca 1350. Hans mor kan ikke være Christine.
Kilde: Ulsig vil gerne gøre hende til mor til nr I-18 rd Jacob Bille, som er næste kendte ejer af Bjergbygård, og som medbesegler for Bent Byg (Grubbe)s enke 1391. se længere nede.

Solbjerggård køb eller arv?
Gården tilhørte -1269-1339- slægten Drefeld, 1310 ses Ingemar Trugilsen (Drefeld) og hans svoger Othbern Tolvsen.
1339 arves den fra afdøde Johannes Kalf (Drefeld) til hans bror Trugils Ingemarsen (Drefeld) (-1334-1339-).
1356 ses Jon Nielsen Bille og hans bror Esbern skrevet til Solbjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 476 Solbjerggård.
Kilde: DAA 1891: Drefeld. s 122.
Har Bille'rne nu overtager ved køb eller ved arv?
1380 er Jens Tuesen (Rynebæk) (-1361-1392-) på Sjællands Landsting for Christine Pedersdatter (Bjælkesparre), hans svoger er Tyge Tolvsen.
Kilde: DAA 1891: Rynebæk (efter Due og Glob). s 136-37.
Tolv (Torulf) er et sjældent navn, så Othbern Tolvsen og Tyge Tolvsen er utvivlsomt i slægt - uvist hvordan. Det peger på at Bille-brødrene har arvet, ikke købt.

s 496-97 nr I-12 Peder Lykke (Bille) (1359?-1436) ærkebisp

Født 1359. Var allerede 1374 kannik og beseglede ...
Kannik som 15-årig? Umuligt! Medbesegler som 15-årig? Ulovligt. Han må være født mindst 3 år før, snarere 10.

1436 havde han nedlagt sit embede, Kurien skrev til ham 21 maj 1436.
Kilde: DAA 1911: Rettelser til Bille gl tavle DAA 1890 s 59!

s 497 nr I-13 Niels Jonsen (Bille) ()
og nr I-14 Jens Jonsen (Bille) (-1398-1399- før 1410) af Solbjerg
gm Cecilie Laurensdatter (Bild) (-1410-)

Forfatterne identificerer Jens med den Nicolaus Jonsen de Solbjerg som nævnes i et vidne 1399.
Hvorfor er det ikke bare broderen Niels nr I-13 ?
Eller hvorfor er de to ikke samme person?
Der er allerede en Niels i kuldet, ærkedekan i Roskilde.

Jens' enke Cecilie Laurensdatter er ikke skrevet som hans hustru.

Hendes lejebrev 1410 er beseglet af Bent Bille af Solbjerg, og der står så en henvisning til nr I-2.
Han døde imidlertid 1355, så det må vel være nr I-15 der besegler?

Cecilie (fører et tværdelt skjold hvis nederste felt er delt lodret)
I Thisets seglværk fra 1905 kan man se at den nederste lodrette deling er en revne, og det er da også anbragt sammen med slægten Bilds våben.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.IV.22.

Enken Cecilie Laurensdatter er derfor en Bild, og søster til Peder Larsen (Bild) () til Føllenslev (-1379-1416-).
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i Personalhist.Tidsskr.1993.
Se bemærkninger Bild
- under s 73 ærkebispen.

Måske den Niels Jensen der har begået et drab.
Rd Barnim Eriksen forpligtede sig til at betale (noget) i den anledning, og 1401 betaler hans enke sin arvede part af beløbet. Kvittering udstedes 30 mar 1401 af Peder Madsen, biskoppen af Roskildes official, og som vidne ses Niels Bille, kannik i Roskilde.
Kilde: DRB 30 mar 1401 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-055.html

s 497 nr I-15 Bent Jonsen Bille (-1392-1440-) til Solbjerg

Det er ikke nævnt at han 1401 deltog i skiftet efter sin svigerfar, det fremgår under nr I-18.

Skrev sig 1401 til Solbjerg.
3 feb 1402 solgte Gertrud Grubbe (hans svigermormor) ham gods i Sønderød i Rerslev sogn i Løve herred. Her skrives han 'af' Solbjerg.
Kilde: DRB 3 feb 1402 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/02-012.html

10 maj 1402 fik han tingsvidne af Sjællands landsting om, at tretten riddere og riddermæssige mænd har aflagt ed på, at den gård i Merløse, hvorom der verserede strid mellem Bent Bille af Solbjerg og Oluf Lunge, havde tilhørt ridderen hr. Peder Grubbe af Storgård. Her skrives han 'af' Solbjerg.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/02-068.html

1418 blev han indført i noget gods han havde købt af Gertrud Grubbe.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal s 319.

s 497-8 nr I-16 Niels Esbernsen Bille (-1397-1438) i Hallelev

1406 pantsatte han sammen med Ingvar Jensen Grubbe gods på Stevns til rd Folmer Lunge.
(Ingvar Grubbes sønnesøns svigersøn er Anders Jensen (Passow), der bliver g2 med NEBs datter nr I-23).
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1895: Grubbe. s 152 nr c.

s 498 nr I-18 rd Jep (Jacob) Bille (-1391-1424-) til Bjergbygård og Ljungbygård
gm Gyde Torbernsdatter (Hvide) (- før 1434)

Er han rigtigt indplaceret? Er der nogen kilder til det?
I Trap er Jep MULIG søn af Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) (-1380-1398-) til Bjergbygård af hendes tidligere ægteskab med Jon Nielsen (Bille) (-1348-1370-) af Solbjerg, se her ovenfor (nr I-6).
Også hos Ulsig er Jep bror til bisp Peder Lykke (Bille) (nr I-12) og Bent Jonsen (Bille) (nr I-15), dvs søn af Jon nr I-6.
Kilde: Trap: bd 7 Holbæk s 450.
Skiftet efter hans svigerfar i 1401 viser ikke noget.
Kilde: DRB 5 jan 1401 på Nettet.
Hvad siger skiftet efter hans svigermor Christine Eriksdatter (Skarsholm) 1434, er han og den anden svigersøn Bent (Jonsen) Bille (nr I-15) da omtalt som fætre eller halvbrødre?

s 499 nr I-20 rd Erik Bille til Solbjerg (-1433-1455- før 1456)

Hans hustru Else Jensdatter / Nielsdatter kaldes (Glob).
I DAA 1891 er hun ellers opført under (Due) netop IKKE under (Glob).
I rettelse DAA 1897 er hendes gren så løsrevet fra (Due), så det navn er der knebent belæg for.

Grev Adolph (VIII af Holstein) omtales,
under nr I-21 er han blevet hertug.

s 499-500 nr I-21 rd Torbern Bille (-1423-1465) til Allindemagle og Svanholm
g1m Beate Axelsdatter (Thott) (- før 1421)
g2m Sidsel Lunge (-1446-1503)

Iflg Ulsig har han skifte 1492. Det nævnes også under nr I-50, men ikke under ham selv.

Torbern havde sag om Søholm mod rd Niels Knudsen (Panter) til Svanholm,
Kilde: DAA 1892 Panter s 107.

Død 25 nov 1465.
Det holder imidlertid ikke, Sidsel ses som enke i Kongens Retterting 11 mar 1466.
Se bemærkninger Lunge. s 311 nr 2)
Ligstenen siger 1468 die btx katrine ..gis.
Kilde: Abildgaard nr 183.

Hertug Adolph (VIII af Holstein) omtales,
under nr I-20 er han greve.
Holstein blev først hertugdømme i 1474.
Hertugdømmet Sønderjylland blev overdraget til de holsteinske grever i 1386, men først 1440 blev de lovformelige hertuger under kongen af Danmark.

Savnes: s 500 før nr I-23: Esbern (Nielsen) Bille (-1420-) af Hallelev

Ses 1420 som Esbern Bille af Hallelev sammen med Hinse Portman på Sjællands Landsting.
Hinse eller Hinzekinus Portmand (Mule af Falkendal) ses 1418 sammen med Esberns far 'Bille Esbernsen' (Niels E B) da de indfører Bent Jonsen Bille af Solbjerg i noget gods han havde købt af Gertrud Grubbe.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal. s 319.

I Trap er far og søn: Bille Esbernsen og Esbern Bille regnet for samme mand.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 823 Hallelev.

Esbern er rimeligvis død kort efter 1420, siden Hallelev går videre til søstrene og deres mænd.

s 500 nr I-23 NN Bille (- før 1451)
gm rd Anders Jensen (Passow) (-1436-1482-) til Tersløsegård og Fuglebjerggård

Han bør tituleres Hr, da han er ridder, landsdommer og rigsråd. G2 med Anne Nielsdatter Grubbe med hvem han fik Tersløse.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1895: Grubbe. s 152.
Kilde: Trap: Bd 7 Holbæk a, s 369 Kalundborg Sj.
Kilde: Trap: Bd 7 Holbæk a, s 421 Tersløsegård.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 896 Borreby.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 815.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 911 Fuglebjerggård.
Kilde: Trap: Bd 13 Svendborg a, s 722 Holstenhus.
Kilde: Trap: Bd 13 Svendborg a, s 857 Brembæk.

s 500 nr I-24 NN Bille () i Hallelev
gm el mor til Bo Madsen Dyre (-1439-1460-) i Hallelev

I rettelsen i DAA 1988-90 bliver Bo Dyre gjort til søn af nr I-24 i stedet for husbond.
Hendes far Niels Esbernsen (Bille) nr I-16 døde 1438, så kan han tidligst være fra 1360, og hun fra ca 1390, og hendes barn fra 1410. Det kan altså lade sig gøre at hendes søn skulle være gammel nok til at besegle noget i 1439, men kronologisk er det mere sandsynligt at Bo er hendes mand.

Han besegler på egne vegne, ikke på sin hustrus.
Det kan jo være fordi hun er død (ca 40 år) - eller bare sjusk.

Bo Dyre i Hallelev er Madsen.
Kilde: Trap Bd 8 Sorø a, s 823 Hallelev.

Bo Dyre var 1445 gift med Birgitte Pedersdatter Mus hvis ukendte farfar hed Niels.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 162.
Kilde: DAA 1905: Mus - diverse. s 334.

s 500 nr I-25 Ingerd Bille (-1439-1477-)
gm Knud Nielsen (Dyre) (1424-1459/60) af Jonstrup

Knud lejede sammen med sin hustru Ingerd gården Jonstrup, som hans svigerfar havde skænket til Karine Alter i Roskilde Domkirke.
Død senest 1460.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 146.
Kilde: Trap: Bd 5 Københavns a, s 1134 Jonstrup.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 911 Fuglebjerggård.

Der står at hun skænkede jord til Sorø Kloster og 1469 indgav sig dér.
Iflg DAA 1891 Dyre var det Antvorskov Kloster, og i 1469 var hun der allerede.

Der står intet om begravelse,
Iflg DAA 1891 Dyre er de begge begravet i Antvorskov.

s 501 nr I-31 Mæritslev Jacobsdatter Bille (-1434-1473-)
gm Jens (Niels) Jepsen (Rosensparre) (-1410-1450-) til Skarhult
han g1m NN Due ()

Der henvises til DAA 1899 s 37f.
Læs: s 371-72, dér anføres at hun levede endnu 2 aug 1473 - det er ikke nævnt her i Bille-tavlen, og der er ingen rettelse til Rosensparre-tavlen.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre s 371-72.

Jens (Niels) g1m NN Ove.
Læs: Due.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre s 371-72.
Det er ikke sandsynligt at finde en holsteinsk Owe i Skåne.
Hendes Due-våben ses på Lene Ottesdatter Thotts våbendug fra hendes (Lenes) bryllup 1573.
Kilde: Albert Fabritius: Lene Thotts våbendug. Småstudier tilegnet Christian Axel Jensen på hans 65 Aars Fødselsdag. 1943.
Lene er hendes tip-tip-oldedatter, så det skal kanske tages med et gran salt.

s 501 nr I-32 NN Jepsdatter (Bille) ()
gm Keld Axelsen (Dotting) (-1412?-1434-) til Kviinge

De har ligsten i Ystad klosterkirke. 2 våben, men ikke (længere?) nogen tekst.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 11

s 502 nr I-38 Jørgen Bille (-1464-1481- før 1483) til Solbjerg

Han angives død før 1486 med henvisning til DAA 1899 Knob.
I Knob-tavlen er årstallet ikke 1486 men 1483.

s 502 nr I-42 Inger Eriksdatter Bille (-1486-1495-)
gm rd Niels Jensen (Present) (-1458-1472/86) til Vollerup

Der er mere om hende i Present-tavlen.
Kilde: DAA 1909: Present. s 369-70.

s 502 nr I-43 Kirsten Bille (-1472-1483-)
gm Peder Lang (-1469-1510/11) til Vollsjö

Levede 1483.
Kilde: DAA 1901: Lang.
'Valløse' hedder Vollsjö og ligger i Färs hrd, 30 km N f Ystad.

s 503 nr I-50 Peder Bille (-1464-1508) til Svanholm

En forsvunden sten i Odense St Hans med teksten 'Gud forbenn[!] sig offuer Pedher Bildhis siell' og våben Bille og Tinhuus, er formodentligt lavet af datteren Hilleborg g Laurids Skinkel (Tinhuus), dvs prydet med givernes våben.
Kilde: Danmarks Kirker, Odense St Hans s 1482-83.
Kilde: DAA 1936: Rettelser Bille til gl stamtavle 1890.

s 503 nr I-51 Steen Basse Bille (ca 1446 - tidligst 1520) til Allinde og Lyngsgård
g1m Ellen Stigsdatter (Krognos) (-1469-1474) til Krapperup
g2m Margrethe Rønnow (-1479-1515)

Hans 2' svigermor kaldes Stormvasa.
Jeg har ellers kun set navnet som Vasa, Stormvasa er noget ahistorisk slægtebogsfruesludder.

Hans 2' kone er iflg DBL2 begravet i Nr Vram kirke.

Han er nævnt med 13 børn,
Iflg DBL2 var der 20.

Ligsten over alle 3 i Nr Vram:
Steen døde 8 epiphan 1522 (hvis det er 8' dag Hlgtrekonger er det 13 jan).
Ellen døde 1474.
Margrethe døde 1515.
Kilde: DAA 1955: Rettelser GL tavle Bille i DAA 1890 s 64.
-> CA Jensen: Danske adelige Gravsten nr 161.

s 503 nr I-53 Maren Bille (- senest 1464)
gm rd Iver Axelsen (Thott) (-1442-1487) til Lillö

Maren er begravet i Kalmar Prædikebrødrekloster.
Kilde: DBL2 under manden.

Hendes svigermor Ingeborg Ifversdatter angives som en Rød el Hak.
I Sverige har slægten været kaldt Röde, men kaldes nu Ivar Nilssons Ätt. Den fører et krydsdelt skjold ligesom Hak gør.
Jan Raneke: Svenska medeltidsvapen. 1982-85. 3 bd.

Hendes mand Iver Axelsen Thott står som død 1495,
men iflg Thott-tavlen, DBL2 og ÄSF er han død 1 okt 1487. De samme har også at hans ægteskab med Maren er nr 2, ikke som anført nr 1.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 426-28.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. s 292.

s 503 nr I-56 Else Bille (-1492-)
gm Gregers Jepsen (Ulfstand) (-1487-1505/06) til Toftholm (Sjælland), Torup og Skabersjö i Skåne

Hendes svigermor angives som en Ove.
Hun er ellers regnet for en (Due).
Kilde: DAA 1896 Ulfstand.
Kilde: DAA 1891 Due.
Kendes der en slægt Ove ? Den holsteinske slægt Owe er næppe relevant i Skåne.
Ovenfor under 1-31 er der også skrevet Ove i stedet for Due.

1492 (6 dec) solgte Gregers Jepsen (Ulfstand) den part af Svanholm (Sjælland) som hans hustru [El]seff Billesdatter havde arvet, det gjorde han med hendes samtykke, så hun lever det år.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7261.

s 504 nr I-59 Lisbeth Bille () - fejlplaceret

Historien om 'Danmarks Blomster' der er forgæves forlovet med Herluf Gøye er smuk, men ikke trolig, da han må være 30-40 år ældre end Lisbeth. Som minimum må vi sige at Lisbeth er fejlplaceret.
Den Margrethe som Tale Ulfstand taler om, er placeret som Bille nr I-68, det er også en fejlplacering, se der.

s 504 nr I-61 Jon Bille (-1464-1481- senest 1489) af Gavnø
gm Lene (Magdalene) Ottesdatter Limbek (-1489-) til Gundetved (nu: Selchausdal)

Skrives 1472 i Gavnø, som han vistnok havde i forlening af Roskilde Biskop.
Gavnø blev stiftet som kloster 1403. Klosterforstanderen (provisoren) som administrerede godset, var udpeget af kongen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 278-79: Gavnø.

Magdalene solgte 1498 sin og børnenes rettighhed i Bonderup Abildgård.
Læs: 1489.
Læs: Bonderup Avlsgård.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 270.
Da var hun enke og skrev sig til Gundetved, ligesom hendes far havde gjort.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 465: Selchausdal.

s 504 nr I-63 Bent Pedersen (Bille) (-1487- før 1506)
gm Anne Johansdatter Frille () til Uggerslevgård

1487 fik han en gård i Uggerslev i et mageskifte med Antvorskov Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 347-48 Uggerslevgård.

1490 var han meddommer i en bispen og bygdemænds appelret om skovtyveri i Vråskov (tilhørte rd Bent Bille, fætter).
Kilde: Repertorium 1490 nr 6668.

Bent dræbt før 1508.
Og før 1506.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-: Frille. s 230. Som henviser til
Kilde: Repertorium nr 10601.

Fruens mor var Ermegaard Clausdatter Krumpen.
Ikke Krumpen men Siker.
Kilde: ÄSF.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 347-48 Uggerslevgård.
VA Secher: Meddelelser om slægten Secher (Siker). 1885. s 83-89.

s 505 nr I-65 Birgitte Bille (- senest 1465)
gm Kjeld Nielsen (Algudsen) (-1465-) lensmand rigskansler

Han deltog i skiftet efter hendes forældre, og arvede 1/6 af Vittskövle.
Her hedder hun Birgitte, ikke Birthe.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1930.

s 505 nr I-66 Gertrud Bille (-1465-) til Klabbarp

Nævnt 1465 på skiftet efter forældrene.
Ja, og i indledningen står der efter hendes navn 'Gud hendes sjæl nåde', men det er søsteren Birgitte der er død.
Hun arvede Klabbarp for ½ læst korn - plus strøgods.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1930.
Klabbarp ligger lige SØ f Kristianstad i NØ-Skåne. Der er ingen herregård idag, men en almindelig gård med ridecenter.
Den sås i 1314 og 1326 (Klapæthorpe) hos hendes tip-3-oldefars bror Niels Tygesen (Saltensee af Tystofte) (-1305-1326-).
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 390.

s 505 nr I-67 Anne Bille (-1465-)
gm Steen Pedersen Gøye (-1436-1487-) til Ingelstad

Steen ses ved Annes forældres skifte 1465.
Kilde: DAA 1896 Gøye s 143.
Det gør Anne også.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

Nr I-67 og nr I-68 har samme svigerforældre, men de skrives forskelligt!

De ligger begravet i Ystad Klosterkirke.
Ligstenen har kun deres skjolde, der er ikke (længere?) nogen tekst. Vi kender ikke andre par Gøye-Bille i Skåne.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 12.

s 505 nr I-68 Margrethe Bille () - usikker
gm Herluf Pedersen (Gøye) (-1448-1468-) - fejlplaceret

Herluf skulle have skrevet sig til Gjorslev 1484. Henvisning til Gøye-tavlen.
Gjorslev var bispegods, lensmanden på den tid var Laurens Knob.
En Herluf Pedersen skrev sig til Gerlev, men han førte en fugl i våbnet.
Kilde: DAA 1896 Gøye s 143.
Kilde: Trap bd 9 Præstø a, Gjorslev.

Denne Margrethe kendes kun fra Tale Ulfstands beretning om 'Danmarks Blomster' se nr 1-59.
Hvis hun har eksisteret, er hun fejlplaceret, da hun ikke ses i skiftet 1465 efter 'forældrene'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

Nr I-67 og nr I-68 har samme svigerforældre, men de skrives forskelligt!

Savnes s 505 nr I-86+ NN Pedersdatter Bille (- vel før 1468)
gm NN (Bälteberga?) (- vel før 1468)

De har en datter Karine (-1467-1470-) til Bälteberga g1m Karl Poulsen (Falk) til Boserup i Skåne.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976.

1468 (30 jan) var Hans Madsen (Bielke?) fuldmægtig for enken Karine (Bälteberga) og på hendes vegne skulle han skøde hendes modersøsterdatter jomfr Dorothea 3 gårde i Odarslöv s i Torna hrd (5 km NØ f Lund). Her betegnes han som Keld Nielsens søstersøn.
Hans segl er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2376.
Skjoldet viser to bjælker, men Hans kan ikke placeres i slægtstavlen Bielke.
Kilde: DAS II nr L.VII.14-15.

Kjeld Nielsen er en (Algudsen) og rigskansler, han deltager også. Betegnelsen 'Kjeld Nielsens søstersøn' kan kun forstås af andre nære familiemedlemmer, så beslægtede må de være alle tre.

Jomfru Dorothea er også en (Algudsen) (-1487-1504-) og datter af Kjeld Nielsen. Hun bliver før 1484 gm Christiern van Hafn (-1484-1503/04) til Allerupgård på Fyn, bispelensmand på Elleholm i Blekinge.
Kilde: DAA 1884: Algudsen. s 23.

Dermed er Dorothea og Hans Madsen (Bielke?) fætter og kusine.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.

Dorotheas mor er Birgitte Bille (- før 1465), datter af ovennævnte Peder Jepsen Bille.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Algudsen.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-65.

Så skulle Karines mor være en Pedersdatter Bille. Hun ses dog ikke i skiftet efter Peder Bille. Så måske har Karines mor fået sin arv, før skiftet 1565 blev afholdt? Hans Madsen (Bielke) medbesegler skiftet, måske på Karines mors vegne?
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1930.

s 506 nr I-78 rd Mogens Bille (-1538) til Svanholm
gm Sophie Gøye (-1537)

Tjente 1513 den skotske konge.
Næh det var Mogens Lauridsen Løvenbalk (-1513 - ca 1536).
Kilde: PHT 1909: William Christensen: Mogens Bille - Mogens Lauridsen Løvenbalk.

Død på et skib i Ebeltoft Vig, begravet i Århus Dom.
Kilde: DAA 1896 Gøye.
Bille-tavlen mener det er hende der ligger i Århus Dom.

Gøye-tavlen har deres vielsesdato: 31 jan 1524 og hendes dødsmåned: marts.

s 507 nr I-81 Maren Bille (- før 1528)
gm Jacob Lykke (-1541) til Østrup

Anføres død før 8 mar 1528.
I DBL2 er det før 8 maj samme år.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Lykke (Munk).

s 507 nr I-95 Erik Bille (-1507-før 1513)
gm Gertrud Tønnesdatter Parsberg (-1507-1548-)

Erik Bille og Gertrud fik pavelig vielsestilladelse 1507 (1 dec). De var beslægtet i 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 50.
Erik må så være fra omkring 1480 og død før 1513, hvor Gertrud bliver gift igen.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 81.
Han må være nr I-95, hvis bror rd Torbern blev immatrikuleret 1492, dvs født ca 1470-75.
Deres fælles tipoldefar er da rd Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN ().
Nicolaus er Eriks MFFF og Gertruds FMFF.

s 507-08 nr I-96 Berete Steensdatter Bille (-1553)
gm Jens el Niels Torbernsen (Rosensparre) (-1530) til Skarhult

Efter mandens død mistede hun pantelenet Frosta hrd, til trods for at Eske Bille blev bedt om at hjælpe hende til at beholde det (brev fra fru Anne Rud 21 jan 1531). 27 mar 1532 får rd Axel Brahe ret til at indløse det, mod at betale hende de penge det er i pant for: 500 vægtige rhinske gylden og 1500 mark dansk.
Sandby Len havde hun til 1551, og Katslösa Len til sin død.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre. s 372.

Død 21 jun 1553.
Ligstenen over hende i Skarhult Kirke er af marmor, 7 1/6 fod lang og 4 1/3 fod bred, og den viser hende med 2 sønner og en datter samt 4 våbenskjolde. Indskriften er dansk: Her liger salig met gud fruu Berethe Thorbernsens tiil Scharolt som var her Stend Bildes datter med tuende (2) hendes sønner oc en datter och kallede gud almicteste henæ paa Skarolt then onsdag nest fore sancte Hans Baptiste dag Anno domini . MD.liii. Gud unde thennem then euige glede och os alle sammen Amen.
Kilde: FR Friis: Hist.efterr.om den danske Adelsfam. Rosensparre. 1872. 54 s.

s 508 nr I-97 Elline Bille (-1559)
gm Mourids Skave (-1532) til Eskildstrup

Hun havde Fredsgårde som len 1536-59.
Både hun og manden ligger begravet i Snesere Kirke.
Kilde: DAA 1898 Skave. s 427: nr (2 Maurids Skave.

Hun og datteren Anne blev betænkt 1554 i biskop Ove Billes testamente.
Kilde: DAA 1898 Skave. s 428: nr (c Anne Skave.

Død 19 sep 1559 Roskilde.
19 sep 1569, altså 10 år senere, ifølge ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 164 = fig 39 s 78.

s 508 nr I-98 Margrethe Bille () til Gundetved (nu: Selchausdal)
gm Niels Henriksen Arenfeldt (-1496-1433-) landstingsskriver, landsdommer, rigsråd, rigskansler

Slægtebøgerne fortæller at hun var i et kloster før hun blev gift.
Kilde: Thiset: Arenfeldt. Personalhist.Tidsskr.1890. s 207.
Hun er vel næppe bortløben nonne, snarere har hun været der til uddannelse.

s 508 nr I-100 Claus Bille kaldet Norby (-1507-1513-)

Behandlet mere grundigt i:
Kilde: A Thiset: De to Norby-Slægters Herkomst. Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 1-52.
og i:
Kilde: Niels H Kragh-Nielsen: Om Søren Norby og hans baggrund. Personalhistorisk Tidsskrift 2000 s 180-205.

s 509 nr I-108 Anne Eriksdatter Bille (-1574)
g1m Jens Nielsen Rotfeld (-1558) til Bratskov
g2m Otte 'den onde' Emmiksen (1531-1594) til Pårup og Stensgård

Hendes første mand Jens Nielsen Rotfeld angives død 1588.
Det var 1558.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld s 428.
Ellers har hun svært ved at være gift 2'gang og dø 1574.

Hun døde på Stensgård og er begravet i Svanninge Kirke.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 114.

Hendes anden mands tredje kone er Dorte Hesten, der henvises til DAA 1892 s 118f.
Det er stamtavlen Falk, den har ikke noget med sagen at gøre.
Dorte er en Heest, og ses i stamtavlen:
Kilde: DAA 1897: Heest. s 207.

Annes og Jens Rotfelds våbendug på Hist Mus i Stockholm er ikke nævnt.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld s 428.
Kilde: DAA 1953: Albert Fabritius: Rotfeld-Dugen i Stockholm.

II Egede-Søholm linjen

s 510 nr II-1 rd Bent Bille (ca 1440-1494) til Egede og Søholm

Han må have overtaget værgemålet for 3 af Markvard Tidemands børn: Peder, Anders og Kirstine. 1462 er magister Jesper Henriksen (Frille) værge og pantsætter deres arv for 1100 mark lybsk, 1479 er det Bent der udbetaler dem til Peder og Anders.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 108.

s 510 nr II-3 Karen Bille (-1540)
gm rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) (-1517) til St Restrup

Karen burde være opkaldt efter faderens første kone Magdalene Stigsdatter (Krognos).
Er hun placeret rigtigt i Bille-tavlen?

s 511 nr II-4 Hans Bille (ca 1470-1542) til Egede og Søholm

Hans anden frue Inger Rønnow anføres død 18 nov 1548.
Rønnow-tavlen har har 11 nov.
Kilde: DAA 1913 Rønnow. s 483 nr 6).

s 511-12 nr II-7 rd Anders Bille (1477-) til Søholm

Deltog 1524 i en resultatløs sendelse til Søren Norby (som sad solidt på Visborg på Gotland).
Kilde: s 534 nr IV-1 rd Esge.

s 512 nr II-23 Frands Bille (-1532-1563)

Faldt 11 sep 1563 i søslag ved Öland.
Hardenberg-tavlen har 10 sep.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 189.
Men slaget var vist 11 sep.

s 514 nr II-32 Ingeborg Andersdatter Bille (-1608)

Hun ejede i Vendsyssel (Åsted s i Horns hrd, 5 km V f Frederikshavn) gården Lindet, som havde en eng ved Gødgårds bæk. Den var vanskeligt tilgængelig, og hun beordrede 1586 sine bønder til at nedbryde gærder og forhindringer og køre over fremmed jord.
Det gjorde de så, og 1593 blev de dømt for hærværk, dvs blev tremarksmænd uden borgerrettigheder.
Hendes skritlige ordre, hvor hun påtog sig ansvaret, blev fremlagt, men det hjalp dem ikke, fordi hun ikke havde givet dem fuldmagt til at gå i retten på hendes vegne.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 704.

III Kærsgård-linien

s 515 nr III-1 Knud Bille (-1505-1542) til Kærsgård

Død 1543 før 18 feb.
Knuds ligsten i Gladsax er tegnet af Hilfeling. Hans dødsår er tegnet som mdxvi = 1516.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 67.
Det giver ikke mening når han levede 1540. Gør vi 'v' til 'li' får vi mdxlii = 1542.
Fruernes dødsår er der også - de stemmer.

s 516 nr III-8 Anne Bille (-1537-)

Var 1537 i huset i Odense hos jfr Anne Nielsdatter Sparre.
Det må være Anna Jensdatter (Sparre af Sjælland), hvis far hed Jens eller Nis Grubbe. Ellers er det en Anne Sparre som ikke står i stamtavlerne.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland] s 509 nr d.
Kilde: DAA 1953: Rettelse Sparre [af Sjælland].

s 516 nr III-13 Knud Bille (-1568-1592) til Lindved

1568 dræbte han Karl Kyrning (Kyrning - Myre), og måtte så flygte til Mecklenburg.
Gerningen var tidligere tillagt en Anders Bille i den gamle stamtavle DAA 1890 s 71, det må være nr II-37 i den nye.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Bille gl tavle DAA 1890 s 71 + 73.

s 517 nr III-22 Knud Bille (-1575-1617-) til Billeskov mm
gm Hilleborg Gyldenstierne (1548-)

Gift 11 nov 1575.
Gyldenstierne-tavlen har 11 sep.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 26.

s 517-18 nr III-24 Mette Bille (-1588-1634- senest 1636)
g2m Niels Hansen Skinkel [m lilje] (-1573-1593- senest 1617) til Gerskov og Søholm

Gift på Gelskov, Niels skrevet til Gelskov.
Gelskov er et stort gods på SV-Fyn, 20 km S f Odense i Hillerslev s. Men det er den lille væbnergård Gerskov som var Lilje-skinkels stamgods, som lå i landsbyen Gerskov i Skeby s, 10 km N f Odense ved fjorden,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a: Gelskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 319-20: Gerskov.

Niels død 1617.
Han levede 1593, og omtales 1617 som værende død.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 450.

s 518 nr III-28 Erik Bille (1561-1641) til Kærsgård
g1m ? Magdalene Andersdatter Emmiksen (-1579-1598) til Damsgård, af Millinge og Grøftebjerg
g2m Mette Lagesdatter Beck (1571-1631) til Havløkkegård

Mette skrevet til Havreløkke.
Læs: Havløkke.

g1m Magdalene Andersdatter Emmiksen
Der er ligsten i Brenderup Kirke over Magdalene og søster Margrethe Andersdatter Emmiksen (-1583-1588) til Damsgård, af Millinge og Grøftebjerg
Kilde: Abildgaard nr 356.
Og de står som jomfruer på ligstenen i Brenderup Kirke. Der er dødsdatoer for dem begge, så den ser ud til at være lavet efter begges død. Eriks Kærsgård ligger i Brenderup sogn, så han må have haft indsigt i stenens tekst. Magdalene var ca 30 år ældre end Erik. Han kan da ikke kalde sin ægteviede hustru for jomfru ?? Det ægteskab må være meget tvivlsomt.

s 519 nr III-35 Peder Bille (-1612-1658-) til Lindved
gm Kirsten Skeel (-1610-1647-) til Jungetgård og Vorgård

1631 til "Kappendrup".
Gåseøjne overflødige, et opslag i Trap viser at Kappendrup er stationsbyen i Hjadstrup s i Lunde hrd, 15 km N f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 329: Kappendrup.

1642 (jan) skrevet til "Bubel".
Gåseøjne overflødige, et opslag i Trap viser at han 1640 skrev sig til Bubelgård i Indslev s, 15 km SSV f Bogense. Det var en selvejergård på 17½ tønder hartkorn (i 1774). Den solgte han og Kirsten 1647.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 438: Bubelgård.

1641 boede han med Kirsten og datteren Anne på bondegården Søndergård i Arden i Hindsted hrd i Himmerland. Den tilhørte Knud Ulfeldt, og de blev udvist af gården for gæld.
Kilde: DAA 1939: Rettelser Bille til gl stamtavle 1890 s 73.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1148: Søndergård.

s 519 nr III-42 Henrik Bille (ca 1585-1655) til Tirsbæk og Billeskov

1621-34 forlenet med Ryfylke, Jæderen og Dalarne.
Jæderen hedder Jæren. Dalarne ligger i midt-Sverige, det er Dalene ved Jæren. Alle 3 områder ligger S og Ø f Stavanger på Norges SV-kyst.
Lenet er vel stort nok til at han skal betitles lensmand til ...

s 520 nr III-46 Hartvig Bille (-1594-1642- senest 1644) til Møllerup og Damsgård

Står som lillebror til Henrik som er født ca 1585.
Hartvig kommer på pædagogiet i Herborn 1594 og på universitetet i Genève 1597, så han er vel født senest 1580 (snarest et par år før) og må så være storebror.

s 520 nr II-47 Karen Bille (ca 1582-1630)
gm Poul Skinkel (1596-1640-) til Østrup

Født 1583.
Kistpladen siger at hun døde 11 feb 1630 i sin alders 47'de år. Altså løbende år, hun ville så blive så 88 i 1630 og er så født i 1582 - med 8 pct sandsynlighed for jan 83.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1889 s 251-64: Kisteplader.

s 521 nr III-54 Helvig Bille (1610-1674) til Billeshave
g2 Henning Pogwisch (1611-1664) til Hollufgård

Begravet i Vejle.
Næh, der er kisteplade i Fraugde.

Henning død 5 mar 1664 i København.
På kistepladen har Danmarks kirker læst 5 maj.
Pladen hænger i Fraugde Kirke, så her er også han begravet.
Kilde: Danmarks Kirker, Fraugde.

s 528 nr III-109 Christian (Jørgensen) Bille (1673-1676)

Født 5 aug 1673 københavn, d 27 aug 1676.
Kilde: DAA 1940: Rettelser til gl tavle Bille i DAA 1890 s 82.
Kisteplade i Førslev Kirke med 4 anevåben.
Kilde: Danmarks Kirker, Førslev (ikke Øde Førslev).

s 523 nr II-63 Steen Bille (1630-1686) til Tirsbæk og Ørum

1655 var han udenlands, 6 feb skrives han til Burholt (uvist hvor).
For deres vielse fik præsten 50 rdl.
Kilde: DAA 1931: Rettelser til Bille gl tavle DAA 1890 s 77.

s 527 nr III-94 Sophie Steensdatter Bille (1664-1706) til Tirsbæk og Søbo
gm Anders Rosenkrantz (1654-1742) til Landting

Sophie født 18 jul 1664 på Søbo.
Rosenkrantz-tavlen (samme forfattere) har 2 juli, det ligner en diktat-fejl.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz s 760 nr VIII-33.

IV Svanholm-linien

s 536 nr IV-15 Sophie Pedersdatter Bille (1549-1608)
gm Jacob Seefeld (1545-1599) til Visborggård og Dalsgård

Bisat i Visborg Kirke.
Begravet med to ligsten (!) og epitafium.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1124 Visborg Kirke.

S 537 nr IV-22 Anne Pedersdatter Bille (-1617- senest 1618) til Lellingegård
gm Johan Barnekow (-1603) til Løvenborg (da: Birkholm) mm

Anne solgte Lellingegård 1617, men var død 1618.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 124: Lellingegård.

Johan havde Ralsvik og Strey.
Ralswiek og Strey ligger på Rügen.

Efter Johans død var der store arvestridigheder 1609-10.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 224: Jomfruens Egede.

V Allinde linjen

s 542 nr V-5 Sidsel el Citzel Clausdatter Bille (1528-1580)
gm Just Høeg (-1557) til Vang

Under hendes mand i står der om hendes forlening med Kølskegård, det mangler. Trap har flere/andre detaljer om hende og gården.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 295: Kølskegård.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 24.

På deres ligsten i Suldrup står at hun døde Mikkelsdag 1582, ikke 1580.
Kilde: Abildgaard nr 442.
Mikkelsdag er 29 sep.
1582 (18 jun) er der arvesag om sønnen Mogens, ingen ved om han er død eller hvornår. Den må være udløst af skiftet efter Citzel,
så hun er ikke død Mikkelsdag 1582, men før.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 497.
Mikkelsdag 1580 må stå ved magt.

s 543 nr V-9 Birthe Clausdatter Bille (1534-1613-)
gm Christopher Galde (-1555) til Åby

Fik 1565 Svenstrup i pant af kongen, og 1575 også Ydernæs, og hun levede 1613, 'gammel og skrøbelig' og måtte da afstå Ydernæs (idag industrikvarter S f Næstved).
Kilde: DAA 1893 Galde s 151.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 59 + 82: Ydernæs.

s 543 nr V-11 Maren Clausdatter Bille (1537-1607-) til Fårup
gm Laurids Skram [m stige] (1530-1587) til Hastrup, Fårup og Korsøgård, rigråd

Maren skrives 1595 til Fårup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1116: Fårup.

Og hun levede endnu 28 apr 1607.
Kilde: DBL under manden.

s 544 nr V-15 rd Anders Bille (1580-1623) til Rosendal og Råbelöv

Takseret iflg oversigt II.
Der mangler han.

s 544 nr V-17 Anne Jensdatter Bille (1564-1640)
gm Eiler Brockenhuus (1548-1602) til Nakkebølle

Hun fik 15 børn, mange dødfødte, resten døde som spæde. To lokale hekse blev derfor brændt 1597, og 25 år senere blev deres vidnesbyrd brugt mod jomfru Christenze Kruchow, der havde været i huset i mange år. Så hun blev dødsdømt.
Kilde: DBL2 under Eiler Brockenhuus.
Anne har ligsten sammen med Eiler i Åstrup Kirke.

s 545 nr V-20 Jens Bille (1567-1617)
gm Ellen Juel (ca 1572-1619) til Valbygård og Gjorslev

Til Orelund.
Orelund på N-Fyn tilhørte Heidersdorff, men han kan vel have været foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 465: Orelund.

Til Vrejlevkloster.
Det tilhørte Kronen, Jens nævnes ikke. Frans Bille var lensmand 1557-60, han var far til Erik, som var trolovet (1) med Ellen Juel, det smager måske lidt af fugl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 310: Vrejlevkloster.

Beklager - Jens var ikke til noget.

s 545 nr V-22 Erik Bille (1570-1600) til Rønnovsholm

Voksede op hos Erik Hardenberg, der 1592 gjorde ham umyndig.
Det må da være myndig.

Savnes s 545 nr V-22½ Elisabeth Bille (1571-1571)

Datter af Jens Bille lensmand på Gotland og Karen Rønnow.
Hun blev 1 dag gammel. Hendes ligsten er i Visby St Maria. Den har latinsk indskrift og årstallet 71. (Grinder-Hansen skriver hun døde 1561, det ligner en trykfejl).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 793.

s 546 nr V-29 Jens Bille (1599-1633-) til Billesholm og Årup i Skåne
gm Sophie Tagesdatter Thott (-1628)
trolovet med Inger Mogensdatter Gøye (-1625-1637/38)

Jens død 1645. Jens død af børnekopper (skoldkopper) før ægteskabet med Inger.
Når Inger døde 1637/38, og Jens først, så døde han ikke 1645. Snarere 1635. Vi hører fra ham sidste gang 1633. I Thott-tavlen står der 'ca' 1645.
Kilde: DAA 1896: Gøye s 154.
Kilde: DAA 1900: Thott s 436.

s 547 nr V-30 Hans Bille (1601-1672) til Jungetgård

Gift 1641 med Beate Gøye.
Iflg DAA 1896 Gøye er det 7 jan i Viborg.

s 548 nr V-42 Karen Marquardsdatter Bille (1598-1676) til Hvidkilde
gm Falk Henriksen Gøye (1602-1653)

Karen født 8 dec 1598, død 20 maj 1676.
Gøye-tavlen har 30 apr 1598, 20 maj 1670.

Falk er født på Skørringe, men han skrives aldrig til den.
De er gift i Odense.
Kilde: DAA 1896: Gøye s 157 nr c)

De er begge begravet i Sorø Kirke i gravkapellet under Johannes Døberens kapel.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1958. Mette Giøes biografi.

s 549 nr V-51 Anne Bille (1599-1654)

Født på Vrejlevkloster. Døde på Klingebjerg i Fåborg. Kisteplade i Odense.
Kilde: DAA 1923: Rettelser til Bille gl tavle DAA 1890 s 94!
Kistepladen er ikke omtalt i Danmarks Kirker (sært) måske er den på Odense Museum?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Bing [I]

Vaaben Bing våben med 4 trappegavle. Kaldes Bing [I], da 2 andre mænd har brugt navnet. Skånsk uradel, kendt 1314 - 1589. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, DAS I, Raneke

Stamtavle i DAA 1888, 80;
Rettelser i DAA 1891, 485; 1893, 537; 1897, 489; 1901, 539; 1911, 565; 1923, 548.
.

Generelt

Selvom slægten rummer flere riddere, er arkivmaterialet tyndt som for en lavadelsslægt: Der er flere personer som vi ikke har nogen kilder på, men alligevel kan se har levet.

Stednavne

'Smidstrup' hedder Smedstorp og ligger i Smedstorp s i Ingelstads hrd i SØ-Skåne, 15 km V f Simrishamn.
Kilde: Raneke SMV.

Raneke SMV

Slægten er behandlet i Jan Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85.
Her er våbnet fejlblasoneret: Trappegavlene kaldes halve, øvre, enkelttindede ruder. Der findes ikke tindede ruder, men aftrappede ruder. Trappegavle er en klarere beskrivelse.
I stamtavlen mangler der en lodret streg mellem nr 9 (rd Jon Bing (1412-1442)) og hans 4 sønner nr 17-21.

Savnes: Bing [II]

Stamtavlen hedder Bing, og skulle så omfatte alle kendte Bing'er, men den nævner ikke 'slægten' Bing [II],
Magnus Bing brugte i 1274 et vognhjul med 5 eger i sit skjold i sit segl, Mogens Bing brugte i 1405 et møllehjul. Uvist om de er i familie.
Kilde: NDA
Kilde: DAS I og II.

Stamtavlen

Smedstorp linien

s 82 uden nr - anden mand Anders Bing 'den rige' (-1360?-) - usikker
gm Lucie Aagesdatter (Thott) () - usikker

Ingen kilder på dem, så de kan være slægtebogsfrueopfindelser. De er ikke medtaget i Elgenstierna: Den instroducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36. Og heller ikke i ÄSF.

s 82 nr b. Aage Axelsen Bing (-1456-1488- senest 1495) til Dybäck

Aage har brugt to segl: Eet 1483 (21 mar) med omskriften 's....l ake bing' og et andet 1488 (11 jul) med omskriften 's a.ghe axelson'. Han er altså ikke søn af rd Jon Bing s 80 nr 2.

1495 tog Tage Henriksen (Hollunger) 30 nov låsebrev på hovedgården Dybäck 'som Oge Bingh iboede' og 37½ fæstegårde mm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 8010b.

Når han iboede i datid, er han vel død.

Gladsax linien

Tredje linie

Har ingen overskrift men begynder øverst s 83.

Der er ikkun 2 kilder til denne linie, ellers kun slægtebogsoptegnelser, og det er noget slemt rod !

s 83 uden nr - liniens stamfar Niels Bing (-1429-) til Gundralöv (nu: Ruutsbo)
gm Kjøle Andersdatter ()

Til Gunderslevholm.
Her er to steder blandet sammen:
    Gunderslevholm i Gunderslev s i Ø Flakkebjerg hrd på M-Sjælland, 10 km NV f Næstved
OG
    Gundralöv (nu: Ruuthsbo) i Bjäresjö s i Herrestad hrd i Skåne, 10 km NV f Ystad. Den har aldrig heddet -holm.

Kjøle Andersdatter Blaa.
Den Lollandske slægt som slægtebogsfruerne har kaldt Blaa brugte aldrig slægtesnavn. Så som minimum skulle det stå i prarentes.
Men det er helt tvivlsomt om hun og faderen Anders er Blaa.
Kilde: DAA 1888 Blaa, indledningen.

Måske er Kjøle blot et ekko af den Kjelluf/Kjøle (Gere) der ses som datter af nr 2.

s 83 nr 1. Erik Nielsen (Bing) (-11434-1440-) til Lövestad

Gm Gjertrud Krumpen, der siden skal have ægtet Jens Fløxis.
De to ses ikke i Krumpen-tavlen.
Kilde: DAA 1900: Krumpen.
Og ligner så slægtebogsfruedigteri.

s 83 uden nr 'onde' Mogens Eriksen (Bing) (-1444-1451-) til Lövestad og Herrsäter
gm Lisbeth Eggertsdatter Krummedige () - usikker

Lisbeth skal være datter af Eggert Markvardsen Krummedige i Sverige - af den svenske linie som kommer direkte fra Holstein.
Hun står i Krummedigetavlen s 231 - med spørgsmålstegn - og Thisets spørgsmålstegn skal tages alvorligt.
Det er ikke vældig sandsynligt at en svensk dame af tysk afstamning bliver gift med en skånsk lokal-adelsmand.

s 83 nr 2. Joachim Bing () - usikker
og 'datter' Kjelluf Gødikesdatter (ikke Bing men Gere)
g1m Jens Gjordsen (Drefeld) - han udgår
g2m Timme Styggesen (Rosenkrantz)

Datteren kaldes Kjøle.
Kjøle må være en slægtebogsfrueforvanskning af Kjellug el Kjelluf.

Rettelse i DAA 1891 til s 83:
Kjøle gm Timme Rosenkrantz var ikke en Bing, men datter af Gødike Jonsen (Gere) til Gunderslev.
Rettelsen angår altså denne 'Kjøle' og ikke Niels Bings hustru øverst på siden.
Med Gunderslev menes Gundralöv.

Joachims hustru var en Meinstrup, hvis moder var af slægten Døtting.
Meinstrup førte en kile med spidsen opad i deres skjold. Det gjorde Gere også (med andre tinkturer (farver)). Moderen til ovennævnte Kjellug Gødikesdatter (Gere) var Gyde Kjeldsdatter (Dotting) (-1494-1496-). Det er dermed Kjellug Gødikesdatter (Gere)s våben, ikke Joachims hustrus, og de har intet at gøre med Bing.
Som så ofte er der fejl i Thisets våben-anetavle-oplysninger. Våbnene ses på ligsten i Taulov over Kjellugs datter Cecilie Timmesdatter (Rosenkrantz) (-1557).
Der er ingen Bing-våben på den sten, så det er svært at se hvordan den har sneget sig ind her.
Kilde: Abildgaard nr 606.

'Kjøle' g1m Jens Gjordsen (Drefeld).
Sådan en kendes ikke på hendes tid.
Kilde: DAA 1891: Drefeld.
Så Jens udgår.

Der er ingen kilder på Joachim. Og når nu hans 'hustru' og 'datter' og hendes 'første mand' er fordampet, er der god grund til at tvivle på hans eksistens.

Løse personer under tavlen

s 83 uden nr Jep Bing (Hak) (-1455-1482-) kannik i Lund

Står som en Bing.
Men efter hans segl 1482 og 1484 er han ikke en Bing men en Hak.
Kilde: DAS II nr I.II.12.
Forunderligt at våbnet i DAS II er placeret sammen med Bing.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten 'Bjælkesparre'

Vaaben 'Bjælkesparre' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun 2 personer kendt (-1326-1398-). Navnet er konstrueret.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Navnet Bjælkesparre er konstrueret ud fra skjoldet. Det ses i NDA med stavningen 'Bielkesparre'.

Skjoldet er unikt i Danmark - incl Skåne, men kendes i Sverige fra flere steder. De svenske varianter kan have 2-6 sparresnit i skråbjælken, som kan vende den ene eller den anden vej. Navnene Körning og Stangenberg blev brugt, Silfversparre blev senere optaget, og Balksparre er tillagt.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 232-236.

Af slægten kendes kun:
    rd Peder Karlsen (Bjælkesparre) (-1326-1329-) til Bjergbygård i Stigs Bjergby på Sjælland. Datter:
    Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) (-1380-1398-) til Bjergbygård, hun var anden hustru til Jon Nielsen (Bille) (-1348-13700- før 1380) til Solbjerg
Kilde: NDA.
Kilde: DRB 1329 nr 156.
Kilde: DAS I nr 182.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-6.

Er rd Peder så svensker? Der er frit gæt!



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1887 'Bjørn'

Vaaben 'Bjørn' våben. modsatte farver og spejlvendt er også set. Fynsk uradel, kendt (-1310-1596). Halvdelen hed Bjørn eller var Bjørnsen eller Bjørnsdatter, men de brugte det ikke som slægtsnavn.

Vaaben 'Bjørn' våben. Den ældre og hyppigste udgave iflg seglene. Fynsk uradel. Revideret i forh.t Achen og Storck. K: DAS I, DAS II.

Stamtavle i DAA 1887 s 87
Rettelser i DAA 1888 s 449; 1891 s 482; 1893 s 534; 1897 s 487; 1901 s 537; 1906 s 484; 1911 s 564; 1940 s 168; 1955 s 113;

Oversigts-stamtavle: Bjørn

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stensgård

De 3 første generationer skrives til Stensgård.
Det er der ikke kildebelæg for.
Det er først i den næste generation, at rd Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1433-) skriver sig til Stensgård. Hans skifte 1449 viser at han kun havde den i pant.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 13 Svendborg amt, s 806 Stensgaard.

Stamtavlen

s 87-88 nr 2. Johan (Henneke) Olufsen Bjørn (-1377-1411/16) til Søholm, Lykkesholm mm

Købte Jersore af rd Hartvig Limbek.
(det er s 89 lin 6).
Han får den i pant, 1444 søger Limbek'kene at få den igen.
Kilde: DAA 1902 Limbek. s 268 forneden under Borquard.

s 89 nr b. Juliane (Helene Eline) (Bjørn) (-1410-1452) til Skullerupholm
gm rd Steen Basse [gamle] (-1405-1448)

1410 bliver hun betænkt med en guldring i ærkebiskop Jacobs testamente.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1410 nr 34.

Helene død 1451.
1452 og begravet sammen med Steen i Antvorskov Klosterkirke. Deres ligsten havde 1+1 våben. Her er hendes navn stavet Juliane, og han er ridder.
Kilde: Abildgaard nr 176.

s 89 nr 3. rd Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1433-) til Stensgård
g1 Sophie Jacobsdatter Lunge (-1387-1396-) til Valby (nu: Juellinge)

1381 nævnt som ridder, han havde pant i gods sammen med rd Steen Basse og rd Erland Krugelund, Gøyerne solgte det da til Axel Andersen (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145 og 147.

Var 1382 en af forloverne for dr Margrethe til Henrik Wardenberg og Paskedag.
Ikke forstået, hvordan man kan være forlover 'for' og 'til'.
Paskedag er en forvanskning, i brevet hedder han Paschedach von Briske og hans segl viser at han er af slægten von Britzke (rød 6-stjerne i sølv). I Mecklenburg fandtes familien Paschedach (også stavet Paschedog) som førte en krebs i skjoldet. Hans fornavn antyder at han er født påskedag.
Kilde: DAS I nr 819. Kneschke. Crull. Siebmacher. Tysk Wikipedia.

Bjørns første hustru hed Sophie. (Rettelsen 1906).
Det må være denne Sophie.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 165 og 209.

s 89-90 nr a. Hille Bjørnsdatter (Bjørn) (-1426-)
gm Oluf Stigsen (Krognos) (-1417-1423- før 1426) til Krapperup

Som enke efter Oluf stillede Hille sig gravid an, lånte et spædbarn af en brygger, og begravede så en dukke af ler og sand. Med et 'levendefødt', men dødt barn var hun så arving efter Oluf. Axel Pedersen (Thott) (-1394-1446/47) til Härlöv var Olufs svigerfar i hans foregående ægteskab. Han fik rejst en sag og barneliget gravet op på Brøndby Kgd og afslørede svindelen 1426. Sagen blev forligt.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 273-74.
Historien har fået flere navne, et er 'Sandbarnet'. DAA henviser flere steder til den som 'Den bekjendte Ridder Sandi affære'.
Den omtales i Arild Huitfeldts Danmarks-historie bd IV s 416-17, hvor han mener fruen er en Krognos og gift med en Thott.
En udløber af sagen er et brev hvor en jomfru Margrethe er blevet dødsdømt, men får sit liv, fordi 7 adelmænd lover at hun ikke vil hævne sig på Axel Pedersen (Thott) mfl. En senere tilføjelse mener at Margrethe er en Ulfeldt af Kogsbølle (Holckenhavn).
Kilde: Danmarks Riges Breve 14260227001.
Det er hun næppe, snarere en (Bølle). Se bemærkninger Ulfeldt, under s 541.

s 90 nr b. Jachim Bjørnsen (Bjørn) (-1427-1433- ca 1467) til Gram

Han skrev sig 1432 af Gram i Sønderjylland, næste kendte ejer er hans dattersøn Joachim Reventlow.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 338: Gram.

s 90 nr 1) Anders Jacoben/Jachimsen Bjørn (-1449-1490) til Stenalt og Vorgård

Skrev 1490 testamente og døde samme år efter rigeligt at have betænkt kirker og klostre.
Han indrømmer at han har raget en del til sig, heste og gårde som ikke er betalt, afkast af gårde som han kun bestyrede etc, og beder arvingerne betale, 'at min arme sjæl ikke skal betale det'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6870.

s 90 nr a) rd Jacob el Joachim Andersen (Bjørn) (-1480-1522 - senest 1525) til Vorgård, Tybjerg, og Støvringgård
gm Margrethe Poulsdatter (Venstermand?) (-1525-)

Margrethe anføres som en mulig Fikkesen.
Iflg Trap er hun datter af Poul Henriksen g Godov til Tybjerggård.
Iflg Godov-tavlen var Pouls våben (næsten) Venstermands.
Kilde: Trap bd 9 Præstø a, s 236: Tybjerggård.
Kilde: DAA 1894: Godov s 149.
Se bemærkninger Godov
Se bemærkninger Venstermand

Margrethe mageskiftede 1525 med sin slægtning Erik Mogensen (Mormand) og fik hans part i Tybjerggård.
Erik var gift med hendes kusine Marine Reberg, deres mødre var søstre og døtre af Anders Pedersen (Godov) (-1434-1456- før 1463) til Tybjerggård og Bramsløkke.
Kilde: DAA 1911: Reberg.

Jacob og hans far Anders til Voergård i Hellum hrd.
Læs: Vorgård. Den skal ikke forveksles med Voergård i Voer s i Dronninglund hrd.
Kilde: Trap.

s 91 nr (2 Dorthe Jacobsdatter (Bjørn) (-1560-1574-) til Tybjerggård og Støvringgård
g1m Christopher Hak (1488-1539) til Egholm på Sjælland
g2m Oluf Glob (-1536-1558) til Vellumgård

Dorthe levede endnu 1562.
Hun ses i Kongens retterting 1560 og 1574, angående arven efter Oluf Glob.
Kilde: D Tamm: Kongens Retterting 1537-1660. 2003.

s 91 nr (2 Henrik Bjørnsen (Bjørn) (-1536-1541) til Stenalt
gm Anne Johansdatter (Bjørn) () vel til Valbygård

Levede nov 1540 men blev kort efter dræbt af Henrik Blome. Skifte 1541.
Dræbt af Henrik Blomes folk, som overfaldt Frands Iversen (Dyre) hvor Henrik Bjørnsen var gæst. Sagen er for Kongens Retterting 2 jul 1541, da nævnes Henrik Bjørnsen ikke som død. Henrik Blome blev dømt fredløs.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - priv.saml. 1978. 1541 Nr 95.

s 91 nr 1) Bjørn Andersen (Bjørn) (-1490-1507/09) til Stenalt
gm Anne Henriksdatter Friis [af Haraldskær] (-1509-1542)

Bjørn var død 30 nov 1509, da Anne som enke udlånte 300 mark danske penge til Claus Strangesen (Bild) til Nørholm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1509 nr 11.404.

s 91 nr (3 Anne Bjørnsdatter (Bjørn (ca 1498-1539)
gm Niels Kaas (-1505-1534) til Stårupgård og Tårupgård

Anne må være født 1498 plus/minus ganske få år. Hendes ældste søn er født 1516 (Jens Kaas (1516-1579) til Vorgård og Gudumlund), og hendes mors yngste datter er født 1524 (Kirsten Lunge (1524-1589) gm Axel Juul (ca 1503-1577) til Villestrup). Moderen må altså være født senest 1480 (mor som ca 44-årig og til Anne som ca 18-årig). Moderen er Anne Henriksdatter (Friis af Haraldskær) (ca 1480-1542).
Kilde: DAA 1891: Dyre s 159.
Kilde: DAA 1899: Kaas (sparre) s 159 og DBL2 u/ Jens Kaas.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær] s 87.

s 92 nr i) Anne Andersdatter (Bjørn) (-1492-1501-)
gm Otte Emmiksen (-1477-1523-) til Revsnæs

Otte og Anne ses i skifterne: 1492 efter hendes forældre og 1501 efter hendes niece Anne Axelsdatter (Thott).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7229.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nr 9461.

s 92 nr c. rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1433-1472- før 1475-) til Nielstrup

Af faderens andet ægteskab med Elsebe Henningsdatter (Kabel)
Elsebe døde 1462 og skrev testamente (ikke bevaret), så hun havde næppe livsarvinger. Så Johan må være fra første ægteskab. Se bemærkninger Kabel Kabold.

s 92 nr b) rd Claus Eriksen (Bjørn) (-1477-1512-) til Lundsgård og Mullerup på Fyn

Skrev sig 1474 til Lundsgård.
Læs: 1484.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 296: Lundsgård.
Kilde: Repertorium 1484 nr 5657.

Mullerup ved Nyborg pantsatte han (sammen med Popholtgård) omkring 1475 til rd Bjørn Johansen (Bjørn) (farbror), Bild Pedersen og Palle Andersen (Ulfeldt). 1477 skødede han den til Palle, sammen med teglværk og mølle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 870-01: Mullerup.

s 92 nr c) rd Tilluf Eriksen (Bjørn) (-1496-1521/22) lensmand på Harritslevgård
g1 Sophie Jepsdatter (Lunge) (-1487-1499- måske 1504 men før 1514)
g2 Mette Borkvardsdatter Skinkel (-1514-1546) til Torpegård

1512 var han tilstede på kongens retterting i Odense sammen med (sin bror) Claus, det ses under Claus lige ovenfor.

Var 1503-14 lensmand på Rugård.
Det er Rugård i Veflinge s, 15 km S f Bogense.
Ifgl Trap var han her 1505-17.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 386 Rugård.

Tilluf og Sophie skænkede klokke til Skovby Kirke (Harritslevgård), den bærer deres våben og årstallet 1504.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 363 Skovby Kirke.
Man må antage at hun da lever - eller nylig er død.

s 93 nr 2) rd Bjørn Johansen (Bjørn) (-1457-1503-) til 'Voldby' (nu: Juellinge)
g1m Cecilie Olufsdatter (Thott) (- senest 1474)
g2m Susanne Pallesdatter Munk ()

Voldby er Valbygård, nu Juellinge på Stevns.

1497 medbeseglede han et pantebrev, som hans brorsøn Jachim Jachimsen (Bjørn) udstedte.
Kilde: Ses under JJ på s 94.

Rettelsen i DAA 1901 anfører som kilde 'Lisbeth Bryskes Ahner'.
De ses - blandt andre steder - i Lisbeths våbenbog fol 159 b. Den udgave af våbenbogen der ligger i Karen Brahes Bibliotek i LA Odense. Den er på Internettet.

Rettelsen 1897 siger at han tilbyttede sig Nielstrup fra kronen.
Bjørn'ene havde haft den i to generationer før ham, men iflg Trap var Poul Laxmand (med)ejer, og efter hans drab blev den beslaglagt af kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 683 Nielstrup.

s 93 nr b) rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1503-1534) til Nielstrup mm
g1 Sophie Nielsdatter (Rosenkrantz) ()
g2 m Gertrud Tønnesdatter Parsberg ()

1526 lensmand på Dronningholm, 1530 på Annisse.
Iflg Trap var Dronningholm privatejet på denne tid, så begge dele må handle om Annisse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 184: Annisse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 198: Dronningholm.

Til Stensgård.
Der var andre Bjørn'e på Stensgård, men ikke Johan.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 805-06: Stensgård.

1507 solgte han gods i Sønderjylland til kong Hans: 3 gårde og et kåd (husmandssted) i Dybbøl s, 2 gårde i Ulkebøl s, og 2 gårde i Hørup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1171 Dybbøl s, s 1227 Ulkebøl s, s 1235 Hørup s.

I rettelse 1897 (som henviser til s 97 i.st.f 93), og ligeså i Rosenkrantz-tavlen (under første hustru) anføres han død 1534 på Dronningholm, det må så også være Annisse.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. S 691 nr 94.
Iflg Trap skulle han være død på Østrupgård.
Kilde: Trap: Bd 13 Svendborg a, s 683: Nielstrup.

Brylluppet med Gertrud Parsberg stod 2 okt 1513 på Nielstrup
Kilde: DAA 1940: Parsberg s 81.

s 94 nr 3. til 6. - nye numre

Nr 3. til 6. på denne side skal være nr 4. til 7.
(Nr 3. er på s 89).

s 94 nr (3 Anne Johansdatter (Bjørn) () vel til Valbygård (nu: Juellinge)
g1m Henrik Bjørnsen (Bjørn) (-1536-1541) til Stenalt
g2m Christopher Johansen Lindenov (-1536-1585) til Fovslet mm

30 maj 1558 var hun gift med Christopher Lindenov.
Kilde: DAA 1902 Lindenov s 286.

Valbygård (nu: Juellinge) på Stevns går fra hendes farfar til hendes mand Christopher.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174-75: Valbygård.

s 94 nr 5. (dvs 6.) Gese Olufsdatter (Bjørn) (-1391-1410-)
gm Engelbrecht Albrechtsen Wedenhusen (Bydelsbak af Torbenfeldt) (- før 1391) til Torbenfeldt

Gese levede 1410.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-034.html

s 94 nr 6. (dvs 7.) Hille Olufsdatter (Bjørn) (- før 1392)
gm Gert von Minckwitz (Ulfstand) ()

1392 fik hendes søstre Gese og Catharine og hendes sønner Jacob og Henrik pavens tilladelse til selv at vælge skriftefar.
Kilde: DAA 1911: Rettelse Bjørn.
Hille nævnes ikke, så hun må være død.

Den nyere slægt

s 94-95 (uden nr, liniens stamfar) Bjørn Andersen (Bjørn) (1532-1583) til Stenalt og Bjørnsholm
g1m Sidsel Ulfstand (-1553-1561)
g2 Karen Henriksdatter Friis (1541-1601)

Karen begravet i Aalborg St Bodils Kirke, siden henført til Østed Kirke.

Den første plejer at hedde Aalborg Budolfi K, St Bothulf var ikke en kvinde.

Er der nogen kilder på at hun skulle være 'siden henført' til ØRsted? Dér lagde hun ligsten over Bjørn og Sidsel (Cecilie) med figurer af dem alle tre og 8+8+8 våben, men ligger hun der?
Kilde: Abildgaard nr 522.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til 'Björn Þorleifssons slægt'

Vaaben 'Björn Þorleifssons slægt's våben. Björn Þorleifsson den rige (1408-1467) var hirðstjóri (statholder) på Ísland. Han blev adlet 1457 med dette våben. Adelsværdigheden bekræftet 1620 for en efterkommer, men ikke for dennes efterslægt. Mandslinier lever. Fejlagtigt kaldet norsk og Bjørn Tollesens slægt. Ikke i DK. K: PHT 1915.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten kaldes i NDA Bjørn Tollesens slægt i Norge. 'Norge' er lidt sært, når det gamle Lex.adel.Fam klart skriver "de silandske Biørner ... Biørn Thorleifson", men måske er det tyrkfejlen 'silandske' i stedet for 'islandske' der har forvirret.

Begge leksika erklærer slægten for uddød.

Björn Þorleifsson den rige (ca 1408-1467) var bonde på Skarð, Skarðsströnd, Dalasýsla, NV-Ísland. Dalasýsla er halsen af den store NV-lige halvø Vestfirðir. Han blev adlet 16 maj 1457 og blev samme år hirðstjóri (statholder). Våben: En sølv (hvid) bjørn (gående) i blåt, på hjelmen en bjørn.

Adelsværdigheden blev bekræftet 15 jan 1620 for en efterkommer, men ikke for dennes efterslægt. Det var ikke 'en efterkommer af samme navn' som NDA skriver, men Björns dattersøns dattersøns dattersøn Jón Magnússon den ældre (ca 1566-1641), sysselmand i Dalasýsla, bonde på Hagi, Barðaströnd, Dalasýsla.

Mandslinier efter Björn Þorleifsson lever endnu, og bør efter reglerne opfattes som dansk adel.
Kilde: NDA: A. Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon:
Fortegnelse over dansk Adel i Fortid og Nutid. 1904. 365 s.
Kilde: Guðbrandur Jónsson: Nogle Oplysninger om tre islandske Adelsslægter. Personalhistorisk Tidsskrift 1915.
Kilde: islendingabok.is.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 Blik

Vaaben Blik våben. Våbenlighed med Skram, Dulmer og Høyer. Jysk uradel kendt (-1327-1684-).

Stamtavle i DAA 1888 s 86
Rettelser i DAA 1891 s 485; 1893 s 537; 1897 s 489; 1901 s 540; 1911 s 565; 1923 s 548; 1934 s 275; 1938 s 133; 1952 s 69; 1972-73 s 27; 2015-17 s 661;

s 87 foroven uden nr Anders Blik (-1475-1502-) til Nystrup i Thy
gm NN ()

Gm Anne Kaas "til Voergård".
Sparre-Kaas slægten har såvist haft Vorgård i Hellum hrd S f Aalborg, men de fik den først omkring 1575.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1088: Vorgård.
Så i givet fald skulle Anne være 100 år yngre end sin mand.
Hun må udgå som en slægtebogsfruefantasi.

s 87 nr a. Anders Blik (-1555-1580-) til Nørbæk
gm Mette Enevoldsdatter Kruse ()

1566 deltog han i skifte sammen med svigerfar Enevold Kruse.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245.
Så da er de gift.

1573 havde Tyge Kruse sammen med Godske Friis [af Vadskærgård] og Anders Blik sag om Vingegård mod Dorthe Vestenie, enke efter Tyges bror Enevold Kruse.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245. under broderen Enevold.
Anders Blik er svigersøn af Enevold og ses s 248 nr 4. Godske Friis er svigersøn af den tredje bror Peder og ses 252 nr 6.

s 87, dvs rettelsen 2015-17: Johanne Andersdatter Blik (-1623-)
gm Hans Vognsen (Benderup) (ca 1571-1623) til Mundelstrup

Deres ligsten blev aftegnet af Søren Abildgaard 1771. Hun står som Jahan Blick og hendes våben er Blik og Kruse. Hendes dødsdato står blank på stenen, så hun levede 1623 da han døde.
Kilde: Knud Prange: Studiet af Dansk Adel i Senmiddelalderen. Heraldisk Tidskr 1993 s 346. (Her s 350-51).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1935 Blome

Vaaben Blome våben: En springende mynde. Tysk uradel fra Hannover kendt fra 1210. Grenen i Holstein kendes fra 1406, de kom til DK og blev lensgrever, men uddøde 1984.

Stamtavle i DAA 1935 s 13
Rettelser i DAA 1938 s 142; 1967 s 21; 2015-17 s 666;

s 17 gen 4 nr I-4 Helvig Blome (-1480-)
gm Otto Ratlow til Lindau (-1480-)

De ses ikke hverken i den mellemste eller i den nye Ratlow-tavle.
Kan dog måske være nr I-14, som siden blev kannik i Schleswig og så i Haderslev. Kunne Kanniker dér være enkemænd?
Kilde: DAA 1950 Rathlou s 57-59.
Kilde: DAA 2015-17: Ratlow.
Eller er de bare en slægtebogsfruelegende?

s 18 gen 5 nr III-1 Henrik Blome (-1534-1541-) lensmand

Kom i strid med Frands Dyre, ihjelslog dennes gæst Henrik Bjørnsen på Stenalt.
Han sendte sine folk mod Frands på hans gård Tapdrup (nu: Skovsgård), de brød ind og overfaldt Frands og hans gæster. Henrik Bjørnsen (Bjørn) var ejer af Stenalt, det var ikke der overfaldet skete. Henrik Blomes folk blev dømt fredløse selvom Henrik påtog sig ansvaret for at have sendt dem, han selv blev indkaldt til Kongens Retterting 2 jul 1541, men han stak af, og blev så dømt fredløs.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - priv.saml. 1978. 1541 Nr 95.

s 19 gen 5 nr III-4 Hans Blome (-1540-1565)
gm Karen (Catharina) Wolfsdatter Holck (-1543-1565-) til Mjelsgård på Als
hun g1m Claus Emmiksen (-1507-1541) til Tyrstrup

Schönhorst lå i Schönkirchen s i Plön i Holstein.

Hans begravet i Starup Kirke.
Vi har 3 Starup sogne: Øster, Vester og Sønder.
Her er det Sdr Starup lige Ø f Haderslev, men hvad der knytter ham til det sogn er ikke klart. Der har været en gravplade med navn, våben og dødsår, men den er nu borte.
Kilde: DanmarksKirker: Sønder Starup.

Hans er gift efter 1543 med Karen (Catharina) Wolfsdatter Holck (-1543-1565-) til Mjelsgård på Als, 1543 enke efter Claus Emmiksen. Karen ses som enke 1565. Deres søn Jørgen solgte Mjelsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.
Kilde: Hans Gillingstam: Konung Kristian II:s kansler Gotskalk Eriksens (Rosenkrantz) släktsförhållanden. DAA 1964 s 131.
Kilde: DAA 1956: Rettelser Holck.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 116.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1201: Nybøl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 951: Varnæs

s 21 gen 6 nr II-2 Jørgen Blome (-1565-1615-)
gm Magdalena von Höcken ()

Fejlplaceret, han er ikke søn af Jørgen, men af dennes bror Hans til Mjelsgård.
Af samme grund født efter 1543, hvor Jørgen blev gift.
1585 solgte han Mjelsgård til hrtg Hans d yngre for 15.500 rdl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.

s 21 gen 6 nr III-3 Hans Blome (-1592) til Ornum, morder
gm Drude Emmiksen (-1592-)

Fejlplaceret, han er ikke søn af Jørgen, men af dennes bror Hans til Mjelsgård.
Af samme grund født efter 1543.
Oprettede Ornum i Varnæs s til hovedgård ca 1575.
Hustruen Drude skal være en Rantzau, hun solgte Ornum til Cai Rantzau.
Kilde: Trap: Danmark. Aabenraa a, s 950: Ornum.
Under Cai R ses Drude nævnt som Drude NN. Hun er ikke optaget som Rantzau i tavlen.
Kilde: DAA 1930: Rantzau. s 38-39.
Men hun ses i en rettelse til Emmiksen-tavlen som NN Eriksdatter (Emmiksen) gm Johan Blome.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Emmiksen.

Ornum tilfaldt ham ved delingen 1592.
Hvilken deling?
Han døde 1592, og havde som sagt oprettet Ornum længe før.

Til Bratsborg i Sundeved.
Hverken gård eller ejerskab kendes i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister. Bd 28 Personregister.
Det nærmeste jeg finder er Brådeborg i Ullerup s, men den forsvinder i første del af 1400-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1093-94: Brådeborg.

s 27 gen 8 nr V-4 Margrethe Didriksdatter Blome (1616-1679)
gm Henning Henningsen Walkendorf (1595-1658) til Glorup

Margrethe bisat i Odense St Knuds.
Og det var 26 aug 1679.
Kilde: DAA 1928: Walkendorff. s 136.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1888 'Blaa'

Vaaben 'Blaa' våben. Ses også spejlvendt. Skånsk uradel, tidligt på Lolland (-1367-1558-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1888 s 83
Rettelser i DAA 1901 s 540; 1972-73 s 27;

Indledningen

Ganske det samme vaaben, men sort og sølv, førtes af slægten Lunov...
Næh, Lunov har som regel en deling mindre, og delingerne har de i den anden side. Så Blaas våben ligner mere på 'Rød's, som også har to farvede (røde) bjælker i sinister side, men deres dexter side er sølv (hvid).

Slægtebogssniksnak

De første 7 personer synes at flimre rundt mellem Sønderjylland, Skåne og Lolland. Det er der ikke meget grund til at tro på, lokal-adelen var i reglen - lokal. Den lollandske - og mere sikre - stamtavle må begynde med s 84 nr c. Laurids Jensen (Blaa) (-1392-1408) til Orebygård.

s 83 uden nr (stamfar) Erik Jensen (næppe Blaa) ()

Skal have været gm en frue af slægten Steenvæhr, hvis våben var et væbnet ben med gylden spore i blåt felt.
Den slægt plejer at hedde Beenvaaben. Hverken Steenvæhr eller Steinwehr ses i NDA og heller ikke i det gamle Lex.adel.Fam.
Kilde: Nyt Dansk Adelsleksikon. 1904.

s 84 nr a. Kjøle Andersdatter (næppe Blaa) ()
gm Niels Bing (-1429-) til Gundraløv (nu: Ruuthsbo)

Til Gunderslevholm.
Her er to steder blandet sammen:
1) Gunderslevholm i Gunderslev s i Ø Flakkebjerg hrd på M-Sjælland, 10 km NV f Næstved
OG
2 Gundralöv (nu: Ruuthsbo) i Bjäresjö s i Herrestad hrd i Skåne, 10 km NV f Ystad. Den har aldrig heddet -holm.

Tvivlsomt om hun og faderen Anders er Blaa - se indledningen.

Savnes: Detmar von Gatme Blaa (-1385-1403-) adelig købmand i Ribe
gm Kirstine Petersdatter (Jul [af Sønderjylland]) ()

1385 tilskødede han Christiern Frillesen (Frille) alt det gods i Ribe by, som han havde fået med sin kone.
Kilde: DAA 1947: Jul af Sønderjylland. Under Kirsten.

1401 gav han afkald til sin svoger Ivar Pedersen Jul på det gods som han og hustruen Kirstine havde i arv efter Eler Jul.
Kilde: DAA 1947: Jul af Sønderjylland.

1403 har nogle englændere erobret et skib hvor han havde 30 tønder vin. Det skete imod indgået våbenhvile, så kong Henry IV beordrede indehaveren til at aflevere tønderne, og høvedsmanden i Calais får besked om at sørge for at det sker. Senere på året indvilger 3 købmænd i London i at betale ham 88 pund sterling.
Kilde: DRB på http://drb.dsl.dk/diplomer/02-082.html

Om han hører sammen med slægten "Blaa" på Lolland er ganske usikkert, men han bruger han navnet - modsat lollikkerne.

Han kunne gerne være i slægt med de Blaa'er som nævnes i Sønderjylland.

Slægten "Blaa" på Lolland

s 84 nr c) en datter (Blaa) () - hun udgår
gm Erik Christiernsen (Skram m stige) (-1454-1487- senest 1489) til Voldbjerg og Lindbjerg

Hun er et resultat af en teori af Klevenfeld, som Thiset frafaldt.
Se bemærkninger Skram stige, s 134 nr 2) Erik Christiernsen (Skram m stige).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bockholt - uvist om den var adelig

Vaaben Bockholt våben. Skal være uradel fra Livland, men ses ikke i adelslexika eller våbenbøger, så det er uvist om han var adelig. Een mand var i DK på Fyn (-1577-1600).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten er medtaget i Nyt Dansk Adelslexicon som uradel fra Livland.

Der kendes 2 mand:

Johan Bockholt (1537-1600)
gm Lisbeth Johansdatter Urne (-1564-1584) til Klingstrup

Han var lensmand på Ísland 1570-1600.

Han var født i Livland (nu i Letland), men slægten kendes ikke som baltisk adel og heller ikke som tysk adel.
Så hvor adelig han var er uvist.

Lisbeth Bryske beretter at han var fra Livland og hed Burckholt, og at han døde pludseligt på Vollerslevgård (Ø-Sjælland) i 1602.
Kilde: Lisbeth Bryskes våbenbog, LAO Karen Brahes Bibliotek.

Der er mindst 7 steder i Deutschland med navnet Bockholt, herunder et Bokholt i Plön.

Hans biografi i Marinen ses i:

    Hans Daniel Lind (1847-1924):
    Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889
    Nr 85 på s 156-57.

    http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_3b.html

Her ses at en Hans von Bokholt til Unterhelfenberg meldte sig som Arving.    
Unter- und Oberhelfenberg ligger 30 km N f Stuttgart, men der er ikke nævnt nogen Bokholt som ejer.
Kilde: Tysk Wikipedia.
   
Kilde: NDA.
Kilder uden fund: Klingspor: Baltisches Wappenbuch, Gen.Hand.Balt.Ritt., Kneschke, Rolland, Siebmacher, Wikipedia.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1919 von Boefeke - ikke adelig

Stamtavle i DAA 1919 s 502

Generelt

Navnet er set med mange stavninger!
Dietmer Bøfke er behandlet i DBL3.
Se også:
    Johan Jørgensen: Dietmer og Johan Bøfke.
    I: Historiske Meddelelser om København 1961 s 48-77.

Slægten fik våbenbrev, ikke adelsbrev, og er således ikke adelig. Den ses i Nyt dansk Adelslexikon i kapitlet Slægter der have Våbenbreve ...

s 502, indledningen, Dietmer Boefeke (1612-81)

Biografi i DBL3 med flere oplysninger - og rettelser.

Født 1612, kom til København 1625.
Dvs som 13-årig, DBL3 antager at han har været købmandsdreng hos en tysk købmand.
Kilde: DBL3 = Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 1979-84.

s 502 gen 1 Hans von Boefeke (-1685-1707) til Førslevgård og Vibygård, amtmand

I indledningen fik han våbenbrev 24 maj 1688. Under ham selv er det 24 maj 1684.
Achen og Johan Jørgensen skriver 1682.
Kilde: S T Achen: Danske Adelsvåbener.
I NDA står der 13 maj 1682.
Kilde: Nyt Dansk Adelsleksikon. s 329.
I DBL3 (under faderen) er det 1682.
Kilde: DBL3 = Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 1979-84.

s 503 gen 3 nr 1 Sara Marie von Boefeke (ca 1726 - 1762)
gm Frederik Ludvig Brøer (1710 - 1781) sekretær for Politi- og Kommercekollegiet, kancelliråd

Født 5 aug 1716 og død aug 1762.
Begraves 5 aug 1762 København Holmens som 36-årig. Dvs født 1726, det stemmer også bedre med søsteren.

Det var hende og ikke søsteren, der var gift med Frederik Ludvig Brøer.
Kilde: G Hansen: Kr. Erslevs Anetavle i Personalhistorisk Tidsskrift 1985 s 59 og note 14.
Se mere dér.

s 503 gen 3 nr 2 Charlotte Elisabeth von Boefeke (ca 1729 - 1782) ugift

Ikke gift med Brøer, det var søsteren.
Begravet 10 apr 1782 i København St Petri, 53 år gl, dvs født ca 1729.
Kilde: G Hansen: Kr. Erslevs Anetavle i Personalhistorisk Tidsskrift 1985 s 59 og note 14.
Se mere dér.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger NST 1940-42: Bolt [af Norge]

Vaaben Bolt våben. Norsk uradel (-1309-1550-). Ikke i DK.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

Denne slægt er ikke behandlet i DAA, men i:

    Henning Sollied:
    Kildekritiske Undersøgelser vedrørende nogen middelalderslekter. II Bolt.
    Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1940 s 289-309 (afsn 1-5).
    do s 261-285 (afsn 6a)
    do s 289-309 (afsn 6b)
    Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1942 s 58-85 (afsn 7-9).
   



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Bonde [af Lolland]

Vaaben Bonde [af Lolland] våben. Våbenfællesskab med Tidemand. Uradel på Lolland og Fyn, kendt (-1357-vist 1563).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Bonde Lolland

Alle behandlet

Her er alle de Bonde'r jeg har fundet, som kunne høre til slægten.

Segl

Kilde: DAS II nr H.III.1-4.

Stamtavle

Generation I

Oluf Bonde (-1397-) til Opager på Lolland

En væbner Oluf Bonde er skrevet til Opager i 1397.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 734-35: Opager.
Han er rimeligvis farfar til Oluf Bonde gm Kirsten Skinkel. De ses i generation III.

Datter og vel søn:

Generation II

Ellen Olufsdatter (Bonde) ()
gm Jep Jensen (Vognsen af Røghave) (-1448-1462-) til Rågehave på Lolland

Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Røghave]. s 113-14.
Der er 10-15 km mellem Opager og Råhave.

NN Bonde () vel til Opager

Jes og Oluf Bonde ses sammen på Langeland og Fyn 1460 og 1462.
De må antages at være brødre, her er så deres far.

Vel sønner:

Generation III

Jes Bonde (-1460-1462-) til Holmegård på Langeland

1460 (20 mar) medbeseglede han et skøde på gården Pusseløkke på Langeland.
Det gjorde Oluf Bonde også.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1100.
Og det gjorde de også 1462 da Nis/Jes Skegh solgte og erklærede sig som eneste rette arving. Da skrives Jes i Magleby.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1536.

Når hans brodersønnedatter Inger Clausdatter (Bonde) gm Peder Jacobsen (Mylting) regnes til Holmegård i Magleby s (deres søn Jacob skrives til den), må vi antage at det er dén gård i Magleby som Jes har haft.

Oluf Bonde (-1460-1465- noget før 1580) til Fjællebro på Fyn
gm Kirsten Johansdatter Skinkel [m søblade] (-1471-1489- vist 1495-) enkefrue til Fjællebro
hun g2m Jep (Jacob) Bild (-1471- senest 1480) vist til Ravnholt på Fyn

1460 og 1462 medbeseglede Oluf sammen med Jes Bonde her ovenfor. De står i modsat rækkefølge i de to breve, så de er snarere brødre end far og søn, ellers ville faderen komme først hver gang.

1460 (uvis dag) medbeseglede han et tingsvidne af Langelands Landsting om arvinger til gården Pusseløkke. Her nævnes Jes Skegh.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1230.

1462 medbeseglede han og Jes Bonde et skøde på Langelands
Landsting, denne gang var det Nis Skegh der solgte Pusseløkke og erklærede sig som rette arving og ejer.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1536.

1465 fik Oluf tingsvidne på Sallinge hrd om at Humleborg på Herringe Mark havde ligget til Herringe Kirke og at Oluf for 3 år siden havde mageskiftet sig til Fjællebro og Humleborg.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1949.

Oluf må være død omkring 1470, siden enken kan være gift, have fået (mindst) 2 børn og være enke igen 1480, da hendes far tager lovhævd på Fjællebro.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 445.

Datter og søn:

Generation IV

Dorthe Olufsdatter Bonde (-1511)
gm rd Aage Andersen (Thott) (-1480-1520) til Trollenäs (Näs) i Skåne, lensmand, rigsråd, arkelimester

Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 111.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 412.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Thott.

De havde ligsten i Æbelholt Kloster i N-Sjælland, lagt af hendes halvsøster jomfr Anna Bild, som vel også blev begravet her.
Kilde: Abildgaard nr 1.

Claus Olsen (Bonde) (1493-1530) til Fjællebro
gm NN Lauridsdatter (Straale) () - ukendt

Datteren Maren har ligsten i Herringe K på Fyn, her er hendes mors våben Straale / Steensen.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 379
Steensen er endnu på Sjælland, så hun må rimeligvis være en NN Lauridsdatter (Straale).

1493 fik han vidne på Sallinge hrds ting, at Otte Skinkel til Egeskov (mors halvbror) havde indgrøftet sig et stykke jord i Bjerte, som vist lå under domkirken.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7401.

1495 tog han lovhævd på Herringe Kirkeskov mm på vegne af Herringe Kirke.
Otte skinkel til Egeskov er medudsteder.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7983.

1498 (18 apr) medbeseglede han et skøde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8573

1498 (28 okt) fik han lovhævd på Sallinge hrds ting, gældende på hovedgården Fjællebro.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8665.

1504 indstævnet til Sallinge hrds ting til at påhøre et tingsvidne af 24 mand om en kronebolig.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10.177.

1505 medbeseglede han et skøde på Fyn.
Kilde: Repertorium 1505 nr 10.475

1509 medbeseglede han et pantebrev udstedt af Magdalene Rantzau.
Kilde: Repertorium 1509 nr 11.184.

1510 solgte han til Otte sin arvepart i en afgift, som Otte Skinkel havde 'haft inde' efter hans mormor.
Kilde: Repertorium 1509 nr 11.634.

1512 (4 apr) var han medudsteder af et sognevidne af Herringe om noget jord til Ravnholt.
Kilde: Repertorium 1512 nr 12.157.

3 børn:

Generation V

Mads Clausen (Bonde) (- vist 1536)

Arvede en part i Fjællebro.
Han skal have dræbt Christopher Thomesen Lange, og derfor være blevet dødsdømt. Vist henrettet 1536.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 756 Fjællebro.
Kilde: DAA 1901: Lange [3 roser]. s 249.

Maren Clausdatter (Bonde) () til Fjællebro
gm Ebbe Ebbesen Munk [af Fjællebro] ednkemand til Fjællebro (-1535-1560)
han g2m Kirsten (Viffert) (-1563)

Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1905: Munk [af Fjællebro]. s 320.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. 458.
Ligstenen i Herringe K har 2+2+2 våben.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 379

Inger Clausdatter (Bonde) () vel til Holmegård på Langeland
gm Peder Jacobsen (Mylting) (- vist før 1536)

Nør sønnen Jacob skrives til Holmegård i Magleby s på Langeland, må det antages at Inger har haft arvepart i den fra sin farfars bror Jes Bonde, som ses i generation III.

En anetavle for Jesper Friis [af Landvig] mener at Inger var datter af Claus Olufsen Rosengård til Fjællebro og Karen Oxe af Nielstrup.
Heraf udleder Thiset at det må være Claus Olufsen (Bonde) til Fjællebro.
Kilde: DAA 1905: Mylting. s 344.

Peder nævnes ikke i Recessen 1536 (hvor adelen vedtog Reformationen). Det gør hans brødre, så da har han nok været død.
Kilde: DAA 1905: Mylting. s 344.

Andre Bonde'r

Peder Bonde (-før 1372-) til Tøjstrup på M-Fyn

1372 nævnes en Peder Bonde som arving til Tøjstrup i Ryslinge s i Gudme hrd. Den ligger ikkun 8 km SV f Fjællebro. Peder er svigersøn til en rd Hagbard Jonsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 830: Tøjstrup.
Mere har vi ikke, men det er da sandsynligt at han er den første Bonde [af Lolland] på Fyn.
Og i så fald kan man lure på, om slægten oprindeligt var fynsk eller lollandsk.

Morten Bonde (-1573-) måske på Lolland

Morten havde en appelsag på Kongens Retterting 1573 (25 maj), han ankede en dom fra Lollands Landsting 1566 - men tabte.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1035.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger 'Borup-slægten'

Vaaben 'Borup-slægten's våben. Tinkturer (farver) ifølge skjoldefrisen i Sorø, og Ödeby altarbrun i Sverige. Sjællandsk uradel, kendt (-1157-1297-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Borup

Borup-slægten ses heller ikke i Nyt Dansk Adelsleksikon. 1904.
Hermed oprettet maj 2019.

Saxe: Danernes Bedrifter og Knytlingasaga fortæller om Blodgildet i Roskilde 1157, hvor kong Svend (Grathe) fik myrdet kong Knud III, mens kong Valdemar (den store) og Absalon (senere ærkebisp) undslap.
Absalon var sammen med sin svoger Peder, de tog til Ramsø, og kong Valdemar fandt dem der. Derfra red de til Borup. Peder var deres støtte i den kommende tid.
Peder nævnes - i senere fremstillinger - af Borup, men muligvis skyldes det bare opholdet dér under flugten.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr I-3.

Peder af Borup var gift med Ingefred (-1157-), søster til bisp Absalon, datter af Asser Rig (-1131- ca 1148), som var søn af Skjalm Hvide (-1062-1102-).
De ses i DAAs gamle stamtavle over Skjalm Hvides nærmeste slægt, uden at Peder er koblet til ovennævnte begivenhed.
Kilde: DAA 1898: Hvide. s 225 forneden.
De ses så også i den nye Skjalm Hvide-tavle nr I-3, og de kendte efterkommere har nr I-10, I-24, I-25, I-26, I-42, I-43, I-44, I-45, I-46, I-47.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide.

Nogle af slægten ses i Absalons Slægts Genealogi, en tekst forfattet omkring 1280, bevaret fra tidligt 1500-tal, hvor den hang i Sorø Kirke. Den tillæges høj kildeværdi.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 218-22.

4-5 af slægten ses i Sorø Kirkes skjoldefrise, som blev rekonstrueret 1515. Den bidrager med 2 medlemmer af slægten: Asser (Borup) bror til Alexander og 'her Ioon Andersun' dvs rd Jens Andersen, som må være søn af nr I-42. Og med Alexanders hustru Margrethe.

Våben

I Sorø-frisen er deres våben en sølv ørn i tværdelt felt, 1756 var det brunt over blåt. De mørke tinkturer kan være ændret af forvitring og forkert genopmaling. 4 skjolde stod nær hinanden på N-siden: Rd Anders Nielsen nevø af A(bsalon), Asser bror til Alexander, Absalon Rød søn af Alexander og Rd Alexander nevø af hr Absalon ærkebisp. Desuden en kartouche med teksten: Fru Margrethe hustru til Alexander. På S-siden ses Rd Jens Andersens skjold for sig selv, her er feltet rødt over blåt.
Kilde: Abildgaard nr 116.

Så har vi Ödeby-alterdugen fra 1500-tallet, her er der et våben med feltet tværdelt rødt over blåt, belagt med en sort ørn med sølv krone.
Sveriges Kyrkor bd 129: Ödeby.
Dugen er en våben-anetavle for Erik Abrahamsen (Gyldenstierne) (- myrdet før 1541) (eller evt for en af hans søskende). Våbnet er her for Eriks FFFM Christine NN (-1388-) gm Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1364-1377- før 1388) til Ågård i han hrd, men om Christine er en Due eller Borup eller hvad - det aner vi ikke.

Sted

Der er omkring 20 Borup'per på Sjælland, men ovennævnte ridt Roskilde over Ramsø til Borup peger på kirke- og stationsbyen Borup i Ramsø hrd. Der er ca 10 km fra Roskilde mod S til Ramsø og 10 km mere ned til Borup. Så det er den almindelige tolkning.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890 Bosendal

Vaaben Bosendal våben. Våbenlighed med Ahlefeldt, Rostrup og Rumohr. Også skrevet Bolsendal og Butzendal. Holsteinsk uradel, også i Danmark. Kendt (-1351-1501-).

Stamtavle i DAA 1890 s 111

s 112 nr a. Henneke Bosendal (-1416-1422/23) af Nåby
gm Edle Jensdatter (Grib) (-1423-)

Edle fik 1427 gods i pant af sin far.
Næ, se bemærkninger Grib, under Edle.

s 112 nr 4) Rasmus Bosendal (-1448-1486- før 1490)

Skrevet til Simmendrup 1473, men i Skovbygård 1486.
Skovbygård må være den herregård, der 1774 blev (gen)oprettet i Skovby, 5 km NV f Præstø. Den ligger nær Nr Smidstrup, og det stemmer med at enken skrives i Smedstrupgård.

Navnet Rasmus er i Danmark et bondenavn, som ikke bruges af adelen. Rasmus Bosendal er den eneste indfødte danske adelsmand jeg har set med det navn. Hans farfar indvandrede fra Holstein, hvor navnet kendes hos meget få adelige.

Savnes: Marquard Bosendal (-1421-) og Aage Bosendal (-1421-)

11 nov 1421 var Thale Jensdatter Qvitzow enke efter Tetz Rosengaard (-1404-1420), og fik en gård i Reng i pant af Marquard og Aage Bosendal.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 331.
Räng i Skytts hrd.
Kilde: Raneke SMV s 711.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1950 Brahe

Vaaben Brahe våben. Skånsk og hallandsk uradel, der oprindeligt hed Bragde eller Brade. Kendt (-1364-1786). En kvindelinie i Sverige levede til 1930, og brugte navnet sammen med deres fædrende våben, ikke Brahe-våbnet.

Revideret stamtavle i DAA 1950 s 3
Rettelser i DAA 1955 s 121; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1888 s 97
Rettelser i DAA 1888 s XIX; 1891 s 486; 1893 s 537; 1897 s 490; 1901 s 540; 1906 s 485; 1911 s 565; 1915 s 590; 1923 s 548; 1931 s 157; 1932 s 193; 1934 s 275; 1935 s 141; 1940 s 168; 1941 s 115; 1947 s 102; )

Oversigts-stamtavle: Brahe

Alle behandlet i generation 1-10

85 personer frem til ca 1550 og dertil ca 35 senere personer er behandlet, ialt 120 af 177.

Geografi

Rennesnes hedder nu Rännesnäs og ligger i Skummeslöv s i Höks hrd sydligst i Halland, 50 km NNØ f Helsingborg, 5-10 km SV f Laholm. Det er idag en almindelig gård med ridecenter.

Mygdal hedder Mickedala og er idag en bydel i Halmstad i det centrale Halland. Den ligger V f centrum, mellem lufthavnen og sygehuset.

Gyllebo ligger i Ø-Skåne, 10 km NV f Simrishamn.

Gammel rettelse - gyldig endnu

Rettelsen i DAA 1888 s XIX er ikke medtaget i DAA 1950, så den gælder endnu.

Litteratur

    A Cavallin:
    Tre stenar och en Kalk
    - bidrag til den danska Braheättens medeltida historia.
    Ale - historisk tidskrift för Skåneland. 1978-2.

Fortsat i:
    A Cavallin og H Gillingstam:
    Kalk med konsekvenser.
    Ale - historisk tidskrift för Skåneland. 1984-1.

Stamtavlen

s 6 nr 1. Verner Brahe (1200-tallet) - usikker

Angives gift med Anne Pedersdatter Egeteside.
Verners oldebarn Peder Brahe til Mickedala og Rännesnäs ses 1364, Peders bror Niels 1395, og Peders enke døde 1400. Så må Peder være født omkring 1340, og Verner født omkring 1240.
Den Peder Egeside vi kender var Gregersen af slægten Hak, og han ses 1294 og 1332 og var ridder fra 1295, og må så være fra omkring 1260-70. Han bliver dermed en lille generation yngre end Verner, så han er næppe svigerfar.
Eller også er der en generation for meget i slægtebøgernes stamtavle Brahe.
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400. I: Gods och Bönder. 2006. 400s.

Verner (Werner) er et tysk navn. Måske er Verner Brahe opfundet for at underbygge slægtebøgernes teori om at slægten er indvandret fra Österreich. Den er der næppe grund til at tro på.

s 6 nr 2. Niels Brahe (omkr 1300) til Gyllebo
gm Anne NN (omkr 1300) af Skabersjö

Som Annes mulige far anføres Jep Torkilsen (Grim) til Tosterup.
Jep ses måske 1318. Hans søn rd Anders Jacobsen ses som ridder 1364, og må så være født før 1340, han lever endnu 1381 og må så være født efter 1300, snarest omkring 1330. Dermed bliver Jep fra kort før 1300.
Kilde: DAA 1896 Has og Grim. s 183.
Regner man baglæns fra Niels Brahes oldebørn, må Niels være født omkring 1280.
Det bliver noget vanskeligt at få Jep til at være en generation ældre end Niels, snarere var han en lille generation yngre.
Jep Torkilsen (Grim) til Tosterup må derfor afvises som svigerfar til Niels.
Eller også er der en generation for meget i slægtebøgernes stamtavle Brahe.

s 6 nr 3. Thorkil Brahe (1300-tallet) til Gyllebo i Skåne
g1m Barbara Axelsdatter (Mule?) (1300-tallet)
g2m Beate Aagesdatter Thott (1300-tallet)

I Slægtebøgerne fortælles at han begik et drab og flygtede til Sverige. Derfor blev Gyllebo taget fra ham og omdannet til Nonnekloster.
Sønnen (og talrige efter ham) ejer Gyllebo som herregård, så klostertiden har været meget kort - eller måske bare en myte.

Hans børn må efter opkaldereglerne at dømme være af første ægteskab, i hvert fald Axel (opk eft morfar) og Eskild (opk eft morfars far), og desuden Peder som har en søn Axel (opk eft farmors far).

Hustru1 Barbara er datter af Axel Eskildsen til Tosterup.
Barbara - Axel Eskildsens datter - er i slægtebøgerne kaldt Mule og tillagt et våben med et sort hestehoved i sølv felt, på hjelmen samme hestehoved.
Kilde: DAA 1904: Muli [af Beg] s 334.
Det eneste hestehovedvåben vi kender i DK er Vind, de har guld felt; på hjelmen en skansekurv med ½ hest. Deres stamtavle starter sidst i 1400-tallet i Jylland, men navnet ses fra 1193.
Tosterup ikke nævnt i DRB før 1357, hvor Anders Jacobsen (Grim) ses på den.
Navnet Mule ses ikke i Skåne før 1400.

Savnes måske: Peder Nielsen (Brahe) (-1379 - før 1382) i Östra Alstad
og Margrethe Nielsdatter (Brahe) (-1382-)

Peder testamenterede sin hovedgård i Östra Alstad med 6 fæstegårde til Lund Domkirkes byggefond. Hans søster skrev skøde i jan 1382, og det står i Lund Domkirkes årtideliste under 4 okt, så Peder er vel død den dag i 1381.
Margrethe var 1382 i Börringe Kloster.
Der er 5 personer mere med gods Ö Alstad, som tænkeligt hører med til slægten.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter: Brahe.
Kilde: Henviser til Weeke s 254 for argumenter for at de hører til Brahe-slægten.
Östra Alstad ligger 10 km NNØ f Trelleborg, Börringekloster ligger 10 km længere mod NNØ.
Den Peder Brahe der besegler Skånes tilslutning til at vælge den lille Oluf til Danmarks konge, kan enten være denne Peder, eller (snarere) Peder (-1364-1390) s 6 nr 5.

s 6 nr 4. Niels Brahe (-1395-) til Vittskövle

Hans pantsætning til Vittskövle St Annæ kapel ses ikke i DRB. Den gamle stamtavle henviser til Klevenfeld.
Kilde: DRB
Kilde: DAA 1888: Brahe (ellers forældet).

s 6 nr 5. Peder Brahe (-1364-1390)
g1 Ose Jensdatter Kyrning () til Rännesnäs i Halland
g2m Anna NN (-1400)

Ose er der vist ingen kilder på - udover slægtebøgerne.
Hverken Ose eller Jens ses i Kyrning-tavlen.
Kilde: DAA 1901: Kyrning.
I DRB er Rännesnäs ikke nævnt i 13xx.
Kilde: DRB

En slægtebog på Lunds Universitetsbibliotek (hvilken?) kalder hende Ose, datter af Jens Henrichsen - uden slægtsnavn.

Peder døde 1390, Anna 1400 og deres svigerdatter Alhed 1406, iflg deres fælles ligsten i Herrevadskloster.
Kilde: Cavallin.

Der er ikke taget stilling til om børnene har Ose eller Anna til mor.
Se nr 9: Axel.

s 6 nr 6. Axel Brahe () død ugift

Er der kilder på ham, eller er han blot en slægtebogsmyte?

s 6 nr 7. Eskild Brahe (-1384-1386-) af Falkenberg

Eskild beseglede 1386 til vitterlighed for Aage Eskildsen.
Aage må være (Hegle II), og brevet nævner Aages afdøde far Eskild Pedersen (Hegle II).
Kilde: DRB 1386 nr 38.
Der er ingen stamtavle Hegle II i DAA, men Raneke giver en oversigt. Se også nedenfor under nr 28 Niels.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 175: Hegle II.

S 7 nr 8. Thorkild Brahe (-1396-1447- senest 1456) til Rännesnäs og Mickedala
g1m Alhed Clausdatter (Dume) (-1406)
g2m Merete Jönsdotter (Eskilsönernas ätt) (-1456)

Beseglede 1396 forliget på Lindholm...
1395. Og han beseglede også tidligere samme år fredsaftalen mellem dr Margrethe og Kong Albrecht.
Kilde: FSM: Brahe.

1409 beseglede han til vitterlighed for rd Hans Podebusk og rd Abraham Brodersen (Baad) på deres 2 breve om borgen Skjern.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-049.html
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-049-3.html

Desuden for Erik Jacobsen (Due) da han afstår sin ret til Anisse (Sjælland) til dr Margrethe,
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-069.html

1409 beseglede han til vitterlighed for Svend Baad (af Halland).
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/09-020-1.html

1409 kvitterede han til ridderen Gustaf Leksson på sølv og smedearbejder, som Henrik Dume har udlånt.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-002-21.html
Henrik er svigerfars bror.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 929: Dume.

1409 var han i Uppsala og forestod et arveforlig med dr Margrethe som vidne. Det var Henrik Dumes hustru Katarina Magnusdotter (Porse), der havde givet Henrik noget gods som hendes første mand Karl Bengtsson (Örnfot) havde givet hende i morgengave.
De andre 'Örnfødder' mente at det skulle retur til deres slægt, men det ender hos Thorkil - mod kompensation.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.
Kilde: A Cavallin og H Gillingstam: Kalk med konsekvenser. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1984-1 (fortsættelse af ovenst).
- Brevet er ikke i det svenske diplomatarium, men i Sparres kopibøger.

1422 solgte han en gård i Landskrona.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=8004 SDHK-nr 19967

1438 fik han to gårde og en møllestrøm i Förslöv s i Bjäre hrd i pant. Her skrives han som væbner til Rännesnäs.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=8004 SDHK-nr 23080

Han har skænket alterkalk til to kirker: Edsberga i Halland (10 km SØ f Halmstad) og Örkelljunga i Skåne (50 km NØ f Helsingborg), afstanden er 40 km. Begge har 3 våbenskjolde: Brahe, sparre over blad (Eskildsönernas ätt), og lilje (Dume). Örkelljungas har desuden indskrift: Torckild Bradhe, hustru Meerdhe, hustru Alhed, men skjolde og navne passer ikke sammen - skjoldene er monteret med split. Edsbergas mangler ½ skjold: Der er ingen sparre over bladet. Bortset fra det er de ens.

På sine gamle dage fik han sig et gravkapel i eller ved St Katarina sortebrødrekloster i Halmstad i Halland. Hans og Meretes ligsten derfra er aftegnet men længst forsvundet.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.
Kilde: Cavallin henviser til: Föreningen Gamla Halmstads Årbok 1965.

Om han, som det siges, har været gift 3' med Margrethe Jonsdatter Litle død 13 apr 1457, er dog uvist.
Ja, og med den aftegnede ligsten fra Halmstad må det afvises. Men det ville stemme fint til Thorkild nr 22.

Thorkilds hustruer:

Første hustru Alhed var tidligere regnet for en Grubbe. Hun er en svensk Dume.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 929: Dume.

Hun døde 1406 og blev begravet sammen med svigerforældrene i Herrevadskloster. Fælles ligsten med dødsårstal.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.

Der er vist mere om Alheds slægt i et brev som datteren Johanne og hendes 1' mand Knut Karlsson (Örnfot) udstedte 22 mar 1433 på Tärnö. De fornyer en sjælemesse, som kirken havde snydt med, og der er lister over, hvem den oprindeligt var indstiftet for, og hvem den nu skal gælde, herunder hendes far og mor.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 21923.

Anden hustru Merete har ikke et spænde som våben, men en sparre over et blad.
Hun er datter af rd Jöns Eskilsson (Eskilsönernas ätt) (-1373-1399-) med dette våben. Spændet tilhører hendes stedfar Jöns Laurensson (Hallkvedätten) (-1401-1429) til Hallkved i Uppland.
Kilde: A Cavallin og H Gillingstam: Kalk med konsekvenser. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1984-1.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 802: Eskilssönernas ätt.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 624: Hallkvedätten.

På hendes barnebarn Tale Arvidsdatter (Baad)s ligsten i Kundby kirke er våbnene fordelt på utraditionel vis, Tale døde 1511.
Mormors våben er dog let at få øje på: sparre over blad.
Kilde: Abildgaard nr 92.

På epitafiet i Ejsing Kirke over hendes oldebarn Birgitte Lauridsdatter Knob (-1551) er hendes våben (omend fejlplaceret) en blå sparre over et rødt blad i sølv (hvidt) felt.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/ejsing.htm

Merete er begravet 24 mar 1456
Wallin har samme dato.
Kilde: Curt Wallin: Jens Holgersen Ulfstand og Glimmingehus.
Men Cavallin har 13 apr 1456.
Kilde: A Cavallin og H Gillingstam: Kalk med konsekvenser. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1984-1.

Der må være skiftet efter Merete i 1456, for samme år sælger Karl Knutsson (Örnfot) en bod i Landskrona som han fik i skiftet. (Han er søn af hendes steddatter Johanne).
Nu arver man jo ikke fra sin stedmor, så skiftet må have været efter både Merete og Thorkil.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 627.

Merete arvede sin halvbror Erik Jönsson (Hallkved-ätten), 1501 ses en arvepart i Hallkved efter ham hos datterdatteren Anne Arvidsdatter (Baad) til Holmegård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nf 9291.

s 7 nr 9 Axel Brahe (-1398-1425-) til Vittskövle
gm Holgerd Holgersdatter (Krognos) (-1452-)

Han beseglede sammen med broderen Thorkil 1398, 1401 og 1405, men ikke 1396. Det tyder på at han blev 'beseglings-myndig' mellem 1396 og 1398.

Som svigermor angives Karen Eriksdatter (Saltensee af Linde).
Hun er en tvivlsom een.
Se bemærkninger Saltensee Linde

Holgerds mor må være Margrethe Aagesdatter (Ovesdatter) (Steeg II) (-1401-1403-), og ikke Karen Eriksdatter (Saltensee af Linde). Margrethe pantsætter til Axel alt sit gods i Skåne - herunder Vittskövle - det ligner medgiften.
Se bemærkninger Krognos
Kilde: DRB 1401 nr 165 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-136.html
Det stemmer også med at Steeg IIs våben ses på våbenvæggen i Tosterup Kyrka, malet for for deres oldebarn (SSS) Axel Pedersen Brahe (-1487).
Og samme sted ses et Kyrning-våben som peger på at moderen til Axel her, er Ose Jensdatter (Kyrning) og ikke Anna NN.
Kilde: Raneke: Tosterup et heraldisk tolkningsproblem ... i tidsskriftet Ale 2003:2.

Fik en del [af Vittskövle] ved giftermål, en anden part ved køb 1401.
Er det nu den samme part der er nævnt to gange?
Kilde: DRB 1401 nr 165 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-136.html
Men måske havde han også en arvepart, hvis hans farbror Niels (nr 4) havde part i Vittskövle.

s 7-8 nr 12 Peder Brahe (-1416)
og nr 13 Johan Brahe (-1416)
og nr 14 Axel Brahe (-1416)
og savnes: Thorkil Brahe (-1416)

De fire brødre ligger begravet i Skummeslöv Kyrka. De er sønner af Thorkil (nr 8) og hans første hustru, og de døde 1416 iflg gravstenen.
Kilde: A Cavallin: Tre stenar och en Kalk. Ale, hist.tidskr.Skåneland. 1978-2.

s 8 nr 15 Johanne Brahe (-1460-)
g1m Knut Karlsson (Örnfot) (-1415-1436-) til Tärnö i Södermanland
g2m Magnus Laurensson (Brahe II) (-1441- før 1456) til Tärnö

Mændene skrives til Tärna.
Det er Tärnö i Husby s i Oppunda hrd i Södermanland.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 369: Brahe II.

1433 fornyer hun og Knut en sjælemesse (se ovenfor).
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 21923.

1439 var hun enke efter Knut, og udsteder et brev på at hun efter ham skylder 'Heine Frome och dennes arvingar 160 mark svenska penningar i stockholmskt mynt'.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 23130

1456 'Fru Johanna (Torkilsdotter), Magnus Larssons (Brahe) änka, ger kung Karl kvitto för återbetalning av de utlovade 5 gyllen till hennes man för hans fängelse i Norge, för vilket han pantsatt Ludgo socken till Magnus'.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 26836

s 8 nr 16. Ellen Brahe ()
og s 8 nr 17 Barbara Brahe (-1444-1488-)
og s 8 nr 18 Margrethe Brahe ()
og s 8 nr 19 Gundel Brahe (-1456-)

Rækkefølgen for disse 4 døtre af Torkil Brahe (-1396-1447 - før 1456) angives til: Margrethe (som kaldes Else), Ellen, Barbara, Gundil. Slægtebogen er ellers ikke flittig til at oplyse søskendes rækkefølge, det styrker troværdigheden af dem der findes.
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 45 - 46b.

s 8 nr 16. Ellen Brahe ()
gm Anders Stigsen (Thott) (-1434-1496) til (Trolle-)Näs

Anders g1m Karen Jepsdatter (Rosensparre).
Anders og Karen er begravet sammen i Näs gl Kirke, ligstenen siger at han døde 1496 og hun 1500, så hun er hans anden hustru.
Kilde: FR Friis: Hist.efterr.om den danske Adelsfam. Rosensparre. 1872.

s 8 nr 17 Barbara Thorkilsdatter Brahe (-1444-1488-)
gm Stig Olufsen (Krognos) (-1436-1458 - før 1460) til Bollerup og Krapperup i Skåne

1444 fik hun en gård i Landskrona af Thorkil Brahe - hendes far. Det ses under faderen nr 8, men ikke under hende selv.

1469 fæstede hun gods af St Peders Kloster i Lund for sin egen og sine børns: Olufs og Ellens livstid.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 274.

Hun har fået æren for at flytte herregården Karsholm fra Husö i Opmannasjöen (dengang Kälkestadssjöen) til Karsholm ved søens bred.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Karsholm.

1472 købte hun af Anders Esbernsen Pæp, hans arvepart af Ingelstorp.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 79.

Skiftet efter hendes mand trak hun (og sønnen Oluf) ud i årevis, først 1491, længe efter hendes død blev skiftet holdt.
Kilde: DAA 1931: Rettelser Krognos.

1478 forsøger Barbara sig med en sag mod Johan Oxe om Højby i Odshrd. Barbara mener hun har arvet Højby efter sin morbror Erik Jensen (Jönsson) til Hallkved i Sverige. (Han var halvbror til hendes mor). Hun fremlægger et pantebrev som denne morbror skal have udstedt med flere svenske segl under, og det siger at han pantsatte Højby til rd Anders Nielsen (Jernskæg) til Nr Herlev for 100 engelske nobler (guldmønter) og at den skal falde tilbage til Erik når Anders og hans hustru er døde - gratis! Desværre har Anders IKKE beseglet brevet, så hun taber sagen med et brag.
Kilde: Repertorium 1478 nr 4304.
Måske var hendes brev falsk, men det var jo ikke nemt at se om de svenske segl var ægte. Barbaras mors slægt er behandlet ovenfor under nr 8. Iøvrigt var Johan Oxe nok lige så røget som Barbara Brahe var speget, se bemærkninger Oxe.

s 8 nr 20. Peder Brahe (-1439-1441 - før 1445) til Vittskövle
gm Berete Bondesdatter (Thott) (-1462-1474)

Han må være død før 1445, for da er Berete gift igen med Vollert Knob (-1435-52) til Gyllebo.
Kilde: DAA 1899: Knob s 240-41.

Berete er nævnt i skiftet efter Peder og Vollert 1462.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 1486.

Berete døde 26 jul 1474.
Kilde: DBL2 u/ Johan Oxe.

s 8 nr 22. Thorkil Brahe ()
gm ?? Margrethe Jonsdatter Litle (Skram ??) (-1457)

Der berettes intet om ham.

Han må være født omkring 1400 ligesom sin fætter af samme navn (bror til nr 12-14).

Han kan sagtens være gift med Margrethe Jonsdatter Litle død 13 apr 1457, som nævnes under Thorkil nr 8.
Margrethe kan ikke være datter af Jon Litle (Hvide) til Tomarp, han er 1½ sekel ældre. Men hun kan sagtens være datter af rd Jon Jonsen Litle (Skram) (-1396-1443-) som arvede gods i Skåne efter Niels Brock (-1392-1413 - før 1419).
Kilde: DAA 1916: Skram.

s 8 nr 26 Ellen Brahe ()
gm Jon Gädda (-1415 - før 1455) til Gäddeholm i Småland

Jon Gädda til Gjedsholm
Det er ikke Gedsholm i Skåne, men Gäddeholm i Trosa s Hölebo hrd i Småland.

Jon levede 1415, men var død 1455. Ellen var hans 2' hustru af 3.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. under Gädda.

s 9 nr 27. rd Axel Brahe (-1462-1487) til Krageholm og Tosterup i Skåne
gm Maren Tygesdatter Lunge (-1461-1520-)

Var 1452 ridder og skiftede da med sin bror og sine halvbrødre ...
Det var 1462 (som under broderen Niels).
Kilde: Repertorium 1462 nr 1486.

1461 fik de pavelig tilladelse til ægteskab, selvom de var beslægtet i 4'grad (halvfætter og halvkusine). Uvist hvordan.
Kilde: Acta Pontificum Danica. bd 2.

De fik ialt 17 børn! (de 7 ved vi intet om).
Kilde: 'Den slægtebog der har navn efter Sophie Rud'. Kgl Bibl, Håndskr, Thott 1871. Fol 36.

1474 er der skifte efter Axels mor Berete Thott. Arvinger er Axel og Niels Brahe og Lauritz Knob. Kong Christiern forestår skiftet og rigsråd og dommere bevidner. Hun havde skrevet testamente og udstedt brev på at enkemanden Johan Oxe kunne beholde hendes godser i sin livstid. Han må opgive hendes ejendomsgods, det skal skiftes nu. De 3 skal hver have gods for 6 pund korn for købe- og pantegods og for Torsjö som Johan bliver siddende på, først når han er død skal Torsjö og de 3*6 pund korn endeligt skiftes.
Kilde: Repertorium 1474 nr 3532

1476 får de presset rd Johan Oxe (stedfar) til skifte efter deres mor, der er tilsyneladende intet sket i de mellemliggende to år.
Kilde: Repertorium 1476 nr 3915.

1481 få de endelig de 6 pund udlagt og Axel og Niels kvitterer for det.
Kilde: Repertorium 1481 nr 4862.

2 feb 1487 mageskiftede han med sin kusines datter Dorthe Kjeldsdatter (Algudsen) g van Hafn. Hun havde en arvepart i Vittskövle, og fik i stedet en gård i Everöd.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 40635

s 9 nr 28. rd Niels Brahe (-1462-1485/87) til Vittskövle, Vanås, Bjärsjöholm
g1m Edleca (Hegle II) ()
g2m Magdalene Olufsdatter (Skanke) (-1487-1507) til Vanås

1474 skifte under kongen med Johan Oxe, se lige ovenfor under Axel.

1476 skifteforlig med rd Johan Oxe, se lige ovenfor under Axel.
Kilde: Repertorium 1476 nr 3915.

1481 ved skifte med rd Johan Oxe.
1481 få de endelig de 6 pund udlagt og Axel og Niels kvitterer for det.
Kilde: Repertorium 1481 nr 4863.

Deres sten i Vittskövle Kirke har våben og navne for alle 3 og årstal 1480 for indvielse af alteret. Efter Hilfelings tegning hedder 1' hustru Edleca (ikke Edlela) og er klart en Hegle II.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 27.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/vittskovle4.htm

Magdalene Olufsdatter (Skanke) er datter af Olav Nielsen Skanke (-1445) til Talge i Norge, lensmand på Bergenhus, myrdet af Hansa-købmænd. Moderen er Elise Eskildsdatter (Hegle II) (-1469-1479-1492?-).
Magdalene må være ansvarlig for at Niels har Vanås, den tilhørte tidligere hendes morfar Eskild Aagesen (Hegle II) (-1412-1455-), som er søn af ovennævnte Aage (se under nr 7 Eskild).
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85 m rett. s 175: Hegle II.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 252-53: Skanke. Bemærk rettelser i bd 3 og rettelsesblad 1/85.

Edlecas forældre er ukendte. De må være et stykke borte fra Eskild, så Eskild ikke bliver gift 2' med en nær slægtning af den første.

s 9 nr 29 Anne Pedersdatter Brahe (-1491-)

Hun nævnes ikke i nogen af brevene om skifte efter forældrene.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 3532
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 3915.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 4862-63

Gav 1491 gods til Maribo Kloster.
Da var hun stadig jomfru, og når hun var født før 1445 (moderen gengift) var hun en ældre dame.    

gm Eskild Lauridsen Gjedde.
Han er Lagesen, og hører 'Gustav Mattssons ätt'. Men de er ikke gift. Se bemærkninger Sørum II.

Mageskiftede med kronen 1507 om gods i Halland.
Det må være Eskilds hustru Anne Andersdatter (Thott).
Der henvises fra DAA 1894: Giedde til ÄDA, men her finder jeg ikke brevet, det er heller ikke i Repertorium.
Kilde: TA Becker & Will. Christensen: De äldste danske Archivregistraturer. 1854-1910. 5 bd.

s 9 nr 30 Johanne Pedersdatter Brahe ()
gm Gregers Jepsen (Ulfstand) (-1484-1505/06) til Torup og Skabersjö

Hun nævnes ikke i nogen af brevene om skifte efter forældrene.
Hun nævnes som enke efter Gregers, men brevets datering 1506 er usikker. Gregers nævnes 1510, men det er også usikkert:
Brevet 1506 er udateret i Repertorium.
Brevet 1510 er dateret 2 nov, men årstallet er usikkert.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10722.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11642.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 429.

s 9-10 nr 31 Tyge Brahe (-1502-1523) til Tosterup, Vittskövle og Knutstorp i Skåne
g1m Magdalene Olufsdatter (Krognos) (-1510)
g2m Sophie Rud (-1555) til Elvedgård

Magdalena og Tyge har pavelig vielsestilladelse af 1501 (13 feb), de er beslægtet i 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 656 ff, nr 44.
Fælles forfar er Peder Brahe (-1364-1390) til Mickedala, Rännesnäs og Gyllebo. Han er Magdalenas FMFF og Tyges FFFF.

1521 forlenet med Isolte.
Hishult len lå i S-Halland og NV-Skåne

Svigermor1 Giertrud Knudsdatter står som (Hase).
Læs: (Has).
Kilde: DAA 1896: Has. s 183.

s 10 nr 32. Holmgerd Axelsdatter (Brahe) (-1495)
gm Jens Holgersen (Ulfstand) (-1484-1523) til Glimmingehus

Død 18 nov 1495.
Ifølge tavlen over indgangen på Glimmingehus døde hun St Elisabts dag 1495. Det er 19 nov. Det har Biografisk Leksikon også.
Bauer: Calender for Aarene 601 til 2200 efter Christi Fødsel.
Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44. u JH Ulfstand.

s 10 nr 33 rd Axel Brahe (ca 1480-1551) til Krageholm, Hammar, Vittskövle, Tunbyholm i Skåne
g1m Anne Laugesdatter Brock (-1500-1524) til Hammar i Skåne og Frøbjerg på Fyn
g2m Sophie Rosenkrantz (1493-1558) til Boller v/ Horsens

Axel og Anne blev gift senest 1507.
Kilde: DBL2 under Axel.

1504 leder af hæren i Blekinge sammen med Arvid og Joachim Trolle.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 34741

s 11 nr 35. Margrethe Brahe (- senest 1505)
gm Erik Jensen (Urup) (-1480-1505-) til Ugerup

11 nov 1505 var hun død og Erik gav en gård i Dubbarp i Osby s i (Ö) Göinge hrd til domkirken i Lund for hendes sjæl.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 42727
Kilde: Repertorium nr 10471.

s 11-12 Nr 39. Lisbeth Brahe (-1567-)
gm Hans Skovgaard (-1513-1564) til Kulla Gunnarstorp

1567 havde hun endnu 'Fligende' i pant.
Kilde: DAA 1917 Skovgaard. s 480.
Det er Flyinge Kungsgård i Gårdstånga s i Frosta hrd i Skåne, 10 km NØ f Lund.

s 12 nr 41. Niels Nielsen Brahe (-1507-1529)
gm Anne Pedersdatter Lang (-1551) til Vollsjö

Skrives til Valløse i Fers hrd.
Det er Vollsjö i Färs hrd i Skåne, 30 km N f Ystad.
Ligsten over hende i Vollsjö Kirke.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/vollsjoe.htm

s 12 nr 47. Jørgen Tygesen Brahe (1515-1565) til Tosterup i Skåne og Elvedgård på Fyn

1552 fik han sin families samtykke til at 'besegle' sin hustrus hovedgård Tosterup.
Man kan besegle et brev, men hvad var det han gjorde med Tosterup?

1555 [forlenet] med Nykøbing.
Han var lensmand for enkedronning Sophie på Nykøbing Falster.
Kilde: DBL2 under hamselv.

s 13 nr 49. Otte Brahe (1518-1571) til Knutstorp og Elvedgaard
gm Beate Bille (1526-1605)

Under storebror Jørgen ses at de sammen fik Stora Köpinge (ved Ystad) som len 1540.

Beate født 30 apr 1526
Bille-tavlen har 29 apr, DBL2 ligeså
Kilde: DAA 1985-87 Bille. nr V-3.
Kilde: DBL2

s 13 nr 51. Anne Brahe (-1590)
gm Herluf Skave (-1553-1583) til Eskildstrup

Anne begravet 22 okt 1590
I Skave-tavlen er det 20 okt.

Herluf død 14 mar 1583
I Skave-tavlen er det 7 mar som slægtens sidste mand.
Kilde: DAA 1916: Skave s 427.

s 14 nr 54. rd Lage (Lave, Lauge) Brahe (ca 1500-1567) til Krageholm og Vittskövle
gm Görvel Fadersdotter Sparre (1509/17-1605)

Blev såret 1534 ved Øksnebjerg.
Slaget ved Øksnebjerg var 1535.

Görvel var uden børn.
Joh - uden overlevende børn. Hun blev gift 1534 med Truid Ulfstand (1487-1545) og hans søn Niels Ulfstand er født 15 nov 1535 på Varberg Slot, men døde allerede 10 nov 1548 i Torlösa.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 430.
Men man må undre sig over at hun i 3 ægteskaber kun har 1 barn.

Görvels biografi blev nedskrevet 1657 af oberst Emil Madsen, trykt i PHT 1913 - men uden at man kan se at det er en gammel tekst.

s 14 nr 55. Maren Brahe () Klosterfrøken

I Børglum Kloster.
Det er i Vendsyssel. Hendes søster Else blev begravet i Börringe Kloster i Skåne. Er Børglum mon en fejlskrivning?

s 14 nr 57. Margrethe Brahe (-1543-1575) til Krageholm
gm Burchard von Boyneburg (-1539-1551) lensmand

Burchard var lensmand på Saltø i S-Sjælland 1531-51.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 935: Saltø.

Efter våbnene på deres ligsten var hans mor måske en van Siggem fra Holstein.
Kilde: Abildgaard nr 199.

s 14-15 nr 59. Jens Brahe (-1532-1560) til Vittskövle mm

Fik Vittskövle overladt af sin bror, og fik 1555 rettertingsdom for sin ejendomsret. Byggede den nuværende borg, og satte 1553 en sandstenstavle over indgangen.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19).

s 15 nr 65. Margrethe Brahe (1545-)

Der er meget kort tid mellem Otte og Beates børn (hendes søskende). For at få plads til den Margrethe der døde som lille, må vi se hende som tvilling til Lisbeth, og altså født 10 sep 1545.

s 18 nr 76. Ove Brahe (1550-1587) til Löberöd
og s 19 nr 77. Holger Brahe (-1564-1576)
og s 19 nr 78. Axel Brahe (-1575)
og s 19 nr 81. Peder Brahe (-1561-1610) til Krageholm
og s 19 nr 83. Tyge Brahe (-1571-1581) til Tosterup og Hammar
og s 19 nr 84. Henrik Brahe (-1565-1587) til Vittskövle og Löberöd

Den anførte rækkefølge er vel baseret på næsten samtidige slægtebøger, så den burde vel stemme? Det gør den tilsyneladende ikke.
Ove anføres som storebror og født 1550 - en af delene må være galt.
Holger bliver såret i krig 1564 og får et len 1568, og hans hustru er født 1542. Han må så være fra 1545 el før.
Axel må være opkaldt efter farfar, dvs være ældste søn - medmindre vi mangler en ældste Axel, død som lille.
Peder immatrikuleres 1561, og må så være født ca 1540 el tidligere.
Tyge får et lille len 1571, da er han vel ca 25, dvs født ca 1545.
Henrik får et len 1565, da er han vel ca 25, dvs født ca 1540.
Dermed bliver Ove lillebror i kuldet - ikke storebror.

s 21 nr 97. Erik Brahe (-1595-1631)
gm Lisck van Eysinga (-1624)
hun g1m Hessel Meckema (-1612)

Erik gm Lisck van Eisinga, hun g1 1609 m Hessel van Meckema.
Eisinga: Læs Eysinga. Hessel er uden 'van'. De staves også Luts van Eysinga og Hessel Meckama, og deres vielse var 26 maj 1609 i Leeuwarden i Friesland i Nederland.
Kilde: Nieuw Nederlandsch Biografisch Woordenboek (NNBW) del 3 s 376.
Kilde: Van der Aa et al: Biographisch Woordenboek der Nederlanden. s 462.
begge på: http://www.biografischportaal.
van Eysinga's våben er magen til (Lange)'s: 3 røde roser (2,1) i sølv.
http://www.flickr.com/photos/69146005@N03/page19/

s 21-22 nr 98. Jørgen Brahe (1585-1661) til Hvedholm

Lensmand til Rugård og Sæbygård.
Det er Rugård på Fyn.
Kilde: Trap Bd 12 Odense a, s 386: Rugård.
Og Sæbygård på Sjælland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 461: Sæbygård.
I Trap kaldet Jørgen Budde, men det må være en trykfejl, der kendes ingen Jørgen Budde på denne tid.

s 22 nr 99. Sophie Brahe (1588-1659)
gm Jørgen Ovesen Lunge (Dyre) (1577-1619) til Odden, Boddum Bisgård mm, marsk

Begge begravet i Ålborg Budolfi.
Det er i Aalborg Vor Frue.
Kilde: DBL2
Kilde: Abildgaard nr 435.

s 22 nr 104. Sophie Brahe (1578-1646)
gm Holger Rosenkrantz 'den lærde' (1574-1642) til Rosenholm og Vallø

Sophie måske født i Odense.
Født på Elvedgård.
Kilde: DBL2.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz s 710 nr IV-4

s 23 nr 106. Falk Brahe (1581-1625) til Orebygård, Pederstrup og Søholt
gm Anne Galt ()

Pederstrup på Lolland solgte de 1622.
Iflg Trap pantsatte de den til Holger Rosenkrantz den lærde, der solgte den efter Falks død.
Kilde: Trap bd 11 Maribo a, s 787-88: Pederstrup.

s 24 nr 110. Birgitte Axelsdatter Brahe (1591-1653)
g1m Niels Sehested (1595-1627) til Bækmark og Hostrup
g2m Hans Caspar von Reibnitz (1596-1635)

Hun var først trolovet med Jørgen Lykke (1590-1616) til Overgård, men han døde.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 274.

Caspar begravet i Bækmark Kirke.
Den findes ikke. Bækmark ligger i Flynder s.
Birgitte lagde ligsten over sine 2 mænd i Viborg Domkirke.

Capar er født på Alterfürst i Nieder Lausitz.
Kilde: Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 202-03.

s 24 nr 111. Tyge Brahe (1593-1640) til Mattrup mm
gm Birgitte Brock (1601-1639) til Vemmetofte

Død 1640 på Vemmetofte, bisat i Odense, begravet Randers St Morten.
Iflg DBL2 døde han på Brahesholm (Vedtofte), det stemmer bedre med bisættelse i Odense.

Birgitte skrives til Torslundegård på Fyn 1631.
Det var Tyge der købte den det år.
Kilde: Trap bd 12 Odense a, s 306: Torslundegård.

s 25 nr 118. Mette Brahe (1579-1641) til Clausholm
gm Otte Marsvin (1573-1647) til Dybäck og Marsvinsholm mm

De skal være begravet i Voldum Kirke.
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 278.

Otte til Dybæk (Marsvinsholm).
Det er to forskellige gårde. Marsvinsholm hed tidligere Bursjö, Otte gav den det nye navn. Den ligger 5 km NV f Ystad, mens Dybäck ligger 20 km V f Ystad.
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 278.
Kilde: Roussell.

s 25 nr 119. Sophie Pedersdatter Brahe (1580-1638) til Sæbygård
g1m Peder Munk (Lange) (1534-1623) rigsadmiral
g2m Malte Sehested (1596-1661) til Rydhave og Boller i Vendsyssel mm

Malte og Sophie blev gift 1627 i Aalborg.
Sehested-tavlen og artiklen om Malte og DBL3 stemmer på 22 apr, Brahetavlen på 11 maj.
Kilde: DAA 1954: Sehested. s 26-27 nr 27.
Kilde: PHT 1915: Thyra Sehested: Malte Sehested.
Kilde: DBL3 under Malte Sehested.

s 25 nr 120 Otte Pedersen Brahe (1582-1642) til Krageholm
gm Mette Rosenkrantz (1603-1646)

opdraget hos Staffen von Thümen, pfaltzgreve Philip Ludvig og søn Ludvig Philip til 1603.
- som jo alle kender og ved hvor levede....
Slægten von Thümen er fra Brandenburg.
Kilde: Achen.

Tjente i Kalmarkrigen. Kornet ved Sjællandske Kompagni.
Af hvilket regiment?
Kornet ligner en anakronisme. Kalmarkrigen er 1611-13, og så er Otte blevet 31. Kornet er en underofficersstilling til en ung mand.

s 30 nr 156. Anne Brahe (1650-1722) til Brahesborg
gm Holger Rosenkrantz (1645-1704) til Brusgård og Enggård

Hun født 26 mar 1650 på Knutstorp.
I Rosenkrantz-tavlen er det 16 mar.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz s 715-16 nr 36.

Savnes: Niels Brahe ()
gm Anne Axelsdatter Ulfeldt (-1459-) til Barsebäck, Bjärsjölagård mm i Skåne, Örby mm i Sverige

I FSMs tavle foreslås en Niels som søn af Axel Brahe (-1398-1425-) nr 9 med henvisning til DAA 1923: Ulfeldt.
Anne er nævnt 1459, men det er uklart om Niels Brahe også er.
Han er ikke af den svenske slægt Brahe (II), hvor der ganske vist er en Niels Magnussen (Brahe) (-1484-), men han er for sen, hans svenske hustru er født ca 1463.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 507-8. Hvor Annes historie skal læses under hendes bror Stig.
Kilde: Raneke s 369: Brahe II
Kilde: Raneke s 372: Pukehorn (av Ulvsunda)



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1942 Breide

Vaaben Breide våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1222-1675). K: Achen, Raneke.

Revideret stamtavle i DAA 1942 s 31
Rettelser i DAA 1955 s 119;
(Gammel stamtavle i DAA 1889 s 77
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1893 s 538; 1901 s 541; 1906 s 486; 1911 s 565; 1915 s 590; 1936 s 121; )

Litteratur

    A Fabritius:
    Våbenanetavler. (Tre foredrag).
    Personalhist.Tidsskr.1976. s 117.

Her gennemgås ligsten i Hejls og Hammelev for Joachim Breide (-1574) til Hejls Vargård og Emerentze Emmiksen (-1576) og 3 af deres sønner.

Uplacerede

Ses ikke under tavlen, men under kildehenvisningerne s 112-13 !

s 113 uden nr Jacob Breide () til Hindsvadgård - han udgår
gm Edel Lagesdatter (Saltensee af Linde) (1525- senest 1537) frue til Stårupgård

Edel er født omkring 1460 og Jacob skal være hendes første mand.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Linde. s 388.
HindSvad kendes ikke i nuværende Danmark.
HindEvad er en landsby, der kendes ingen adelig hovedgård der.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 382 385: Hindevad.
Edel er g2m Christen Spend, i den nye Spend-tavle er Jacob Breide udeladt.
Kilde: DAA 2006-08: Spend. s 568.
Så Jacob må udgå, medmindre der kan findes et 'Hindsvad' til ham i Schleswig-Holstein.

I rd Markvard Breides efterslægt

II Johan Breide Berners efterslægt

s 44 gen 5 nr I-2 Otto Breide (-1502-1544) til Rumohrsgård (da: Søbo)
gm Anna (Lindenov?) (-1551)

Begravet i Notmark hvor deres ligsten ses.
Den er forsvundet for over hundrede år siden. Den er nævnt Uden beskrivelse i Danmarks Kirker.
Bobé giver ingen kilde til sin beskrivelse af stenen.
Kilde: Danmarks Kirker, Sønderborg a: s 466.

Gm Anne (Lindenov?)
Hun er måske en (Lindenov, se bemærkninger Lindenov, forneden.
Kilde: Trap har en mening om at Anne er Lauridsdatter Fikkesen og at den slægt oprindelig havde Søbo og at de er gift 1505.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1277: Rumohrsgård - Søbo.

s 44 gen 5 nr II-1. Anna Hartwigsdatter Breide (-1508-1518-)
g1m Ludolf Brodersen () amtmand i Flensburg
g2m Otto von der Wisch (-1504 - før 1508)

Under broderen Hans nedenunder ses at hun 1508 lånte penge af Wulf Pogwisch til Grünholz.

s 44 gen 5 nr II-2. Hans Breide (-1481-1535-) til Hejls Vargård
gm Tale Emmikesdatter (Emmiksen) ()

Under hans svigermor Karen Stangeberg ses, at han 1535 sammen med Johan Brockenhuus fik et vidne på at Ingeborg Stangeberg (svigermors søster) havde givet en gård i Røgballe til Hover Kirke.
Kilde: DAA 1901: Skeel - Stangeberg - Sandberg - Viffert. s 443.
Altså levede han endnu 1535 - som gammel mand.

s 46 gen 7 nr II-4 Erik Breide (-1577)
og savnes 2 brødre

De tre brødre er begravet under fælles ligsten i Hammelev, så de har vel været ansat på borgen Tørning i samme sogn. Eriks to brødre har vi ikke navn på.
Kilde: Fabritius se ovenfor.

s 47 gen 7 nr II-6. Margrethe Joachimsdatter Breide (1563-1617)
gm Peder Iversen (Baden) (1551-1616) til Fritsø

Gift med Poul Iversen (Jernskæg) til Fritzø
Det er Peder Iversen (Baden).

Begravet i Hedrim Kirke
Læs: Hedrum.
Kilde: DAA 1884 Baden s 44 nr 7)

III Marquard Breide af Nybøls efterslægt

s 48 gen 1 (uden nr) Marquard Breide (-1408-1429-) til Nübbel

... stiftede legat 1429.
Under sønnesønnen Marquard (s 48-49) er det imidlertid i 1439.

s 48-49 gen 3 nr 1. Marquard Breide (-1469-1506-) til Clausdorf
og nr 2. Claus Breide (-1500-1520)
gm Catharine von Ahlefeldt (-1526-1559)

Brødrene Marquard og Claus angives gift med samme Catharine von Ahlefeldt.
Det stemmer næppe. Det ville være aldeles ulovligt, og hun ville blive mindst 95 år gammel.
Regnestykke: Hendes datter Abel (med Marquard) var gift 1502. Lader vi dem nu blive gift / få barn som ca 17-årige, må Catherine være født 1465 eller før. Clauses Catharine døde 1559.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1936 Brockdorff

Vaaben Brockdorff våben: En vinget fisk (nej det er ikke en flyvefisk). vam Damme har samme våben. Holsteinsk uradel, kendt fra 1220, lever endnu. Landsbyen Brokdorf har ligget ved Elbens munding nær byen Wilster som har et lignende våben, men måske stammer slægten fra Bruchdorf i Niedersachsen.

Stamtavle i DAA 1936 s 3
Rettelser i DAA 1937 s 178; 1938 s 142; 1972-73 s 30; 2000-02 s 607; 2015-17 s 666;

Litteratur

Kjeld Stabell:
Slægten von Brockdorff: de første 500 år i Slesvig-Holsten.
2011.
472 s.

Pænt anmeldt i Personalhistorisk Tidsskrift 2011.1

Her flyttes slægtens rod fra Wilstermarsken til Bruchdorf i Niedersachsen.
Jeg har ikke læst bogen.

Med eller uden 'von' ?

Det er totalt uklart om, og da hvornår, slægtens medlemmer brugte/bruger 'von'.

Våben

Den vingede fisk ser måske umiddelbart ud som et særpræget og sjældent våben. Sådan er det ikke, det fås hos 10-20 slægter spredt over Europa.
Kilde: Rolland -> Rietstap.

Og den vingede fisk er et fabeldyr, IKKE en flyvefisk! Eftersom zoologiske flyvefisk ikke har fjer.

Indledningen - afsnitsforvirring

De 6 første generationer er pakket ind i indledningen, og der mangler flere under-overskrifter.

Stamtavlen begynder midt i indledningen med s 4 sidste afsnit: 'Af særlig betydning ....', så her mangler en overskrift:
    De ældste generationer.

Afsnittet slutter:
...samt Hildelev, søn af afdøde Hildelev og (NB: og) bror til hr Markvard og afdøde hr Henrik ... hvilket giver følgende opstilling: (den ses øverst s 5) og her er Hildelev senior sat som bror og deres far dermed ukendt.
Så opstillingen stemmer ikke med den citerede tekst.
Der står at det er Hildelev junior der er bror til rdr Henrik og Markvard, dvs at Hildelev senior er far til de tre og dermed stamfar. Altså forudsat at der er oversat rigtigt fra tysk.

Derefter følger 4 generationer:
2 - rd Markvard (-1336-1361/62),
3 - rd Henrik (-1351-1404-),
4 - Markvard (-1391-1421-1432?-), to brødre er nævnt under faderen,
5 - Henrik (-1404-1439-ca 1445-) kansler.
Så fortsætter indledningen, og generation 6 finder man så s 8 tavle I - men nummereret som generation nr 1.

s 5 lin -16 afsnit 'Sivert B... den nærmeste', her mangler overskriften:
    'Oversigt over slægtens 13 linjer'.

s 6 lidt under midten mangler en overskrift:
    'Standsophøjelser'.

Uplacerede

Personer der ikke har fundet plads i tavlen, er gemt bagefter kildehenvisningerne !!

Savnede

(dette er min overskrift).

Savnes: Abel Brockdorff ()
gm Dietrich Blome (-1447-1490/96) til Hornstorf og Seedorf

Dietrich må være født omkring 1425, og Abel dermed 1425-40.
Kilde: DAA 1935: Blome. S 16-17.
Hun kan høre til generation 1 ligesom Sivert nr I-1, eller til den foregående.

Savnes: Henrik Brockdorff (-1523) til Windeby
gm Abel Pogwisch (- ca 1535)
hun g2m Dietrich Blome (-1517-1549) til Hornstorf og Seedorf

Dietrich må være født 1480-85, han er sønnesøn af ovenstående Dietrich.
Kilde: DAA 1935: Blome. S 18.
Kilde: DAA 1931: Pogwisch. s 18.
Denne Henrik må være jævngammel med Henrik gen 2 nr 1, se nedenfor.

I (den næstældste linie)

s 8 gen 1 savnes: Henrik Brockdorff (-1469-)

Kilde: s 8 gen 1 Sivert, her nævnes hans bror Henrik, men han har ikke fået egen overskrift.

s 8 gen 1 nr 1. Sivert Brockdorff (-1460-1500) til Gaarz og Windeby i Süd-Schleswig
og far s 5 Henrik Brockdorff (junior) (-1404-1445-)

Sivert ses 1460 og låner 1465 1300 mark til kongen, så må han være født 1440 - eller før. Han deltager i Dithmarsch-togtet 1500, da må han være 60 - mindst, altså født tæt på 1440.
Den anførte far Henrik nævnes 1404, var kansler 1417 og slotsfoged 1418, så må han være født 1380 - eller før. Så har vi ½ århundrede mellem far og søn. Ikke umuligt, men heller ikke almindeligt.

s 8 gen 2 nr 1. Henrik Brockdorff (-1495-1514-) til Gaarz og Windeby i Süd-Schleswig
gm Magdalene Rantzau ()

Henrik ses 1495 og var amtmand 1504. Så er han født omkring 1470 - eller før. Magdalenes anførte 'forældre' er trolovet 1411, så hun er fra ca 1415 - eller senere. Hun bliver så mindst 45 år ældre end sin mand, skal man tro på det?
Deres døtre sælger gods 1541, da er den anførte Magdalene voksen og hendes børn i skolealderen - højst. Det må være en fejlkobling, hans hustru må være en anden. Der kendes mange Henrik Brockdorff'er og Magdalena Rantzau'er.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 38.

III Linjen Vindeby

Godset Windeby ligger i sognet Windeby lige V f Eckernförde.

s 21 gen2 nr 1. Cai Brockdorff (1595-1619) til Kletkamp
og s 21 gen 2 nr 3. Magdalene Brockdorff (1596-1670)
gm Bendix Pogwisch (-1613) til Övelgönne

Magdalene arvede Kletkamp fra sin mor, solgte den som enke 1619 til sin bror Cai.
Kilde: DAA 1930 Rantzau s 39 under moderen. (Her står Magdalene som enke før 1599, dvs som 3-årig).

XII Linjen Tralau

Denne linie kan ikke kobles til stamtræet iflg linieoversigten s 6.

s 78 gen 5 nr 2. Gregers Brockdorff (-1635-1662-) til Benz Tralau og Sten
g1m Abel Rathlou (ca 1619-1661)
g2m Kirsten Bildt (1597-1692) til Lundestad i Norge

Oberstløjtnant 1657 ved indtagelsen af Frederiksodde.
Det var nu ikke ham der indtog Fr.o, (forløberen for Fredericia), men svenskerne. 1000 danske soldater faldt.

Interimskommandant i Frederikstad.
Bildt-tavlen har på Frederikssten ved Frederikshald (nu Halden), de ligger med 35 imellem på Ø-siden af Oslofjordens munding.
Kilde: DAA 1887: Bildt. s 76.

Gregers død efter 1667.
Det årstal er ret upræcist, det kommer fra Lisbeth Bryskes slægtebog, hun mener at Kirsten var 70 da de blev gift.
Kilde: DAA 1901: Rettelse Bildt.
Se bemærkninger Bildt.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1962 Brockenhuus

Vaaben Brockenhuus våben. Oprindelig i udelt felt, delingen ses første gang 1560. Fynsk (evt tysk) uradel, ses 1318 på Fyn, lever endnu som Brockenhuus von Løwenhielm og Brockenhuus-Schack med mere komplicerede våben. K: Achen, DAS II.

Revideret stamtavle i DAA 1962 s 3

(Gammel stamtavle i DAA 1897 s 78
Rettelser i DAA 1901 s 560; 1906 s 495; 1911 s 571; 1915 s 594; 1929 s 308; 1934 s 277; 1935 s 143; 1937 s 173; 1939 s 119; 1940 s 169; 1942 s 119; 1944 s 108; 1952 s 70; 1953 s 40; 1955 s 114; )

Indledningen

Slægten formodes at være indvandret fra Tyskland.

    - Brackenhoff i Strassbourg og i Deutschland har en hund i skjoldet.
    - Brackenhofer i Bayern har ½ løve over murværk.
    - Brakenhusen i Elbing har tværdelt skjold med sparre og tre stjerner over en løbende hund.
    - Brockhausen i Pommern, er først kendt fra 1511 og har en gående ræv under 3 stjerner.
    - Brockhausen i Reval har et korsdelt våben med arme og ben og jagthorn.
    - Brockhausen i Österreich har et træ.
    - Brockhauss von Brockhaussen i Transsylvanien har et lodret delt skjold med ½ ørn og en bjælke.
    - Brockhusen i Kurland (Letland) har tre liljer.
    - Brunninghausen fra Westfalen har et kors belagt med muslingeskaller.
    - Brückhausen i Sachsen har et tværdelt skjold med tværdelinger over stjernedeling. - Broeckhuisen van Barlham i Geldern har en skråbjælke.
    - van Broeckhyisen i Geldern har et grønt skjold med hoved af hermelin.
    - van Broeckhyisen i Utrecht har et skakternet kors.
    - van Broekhyisen i Utrecht har et hus og et træ.
    - Bråkenhusen i Sverige har et brændende hus på en ø.
De våben viser ingen forbindelse til danske Brockenhuus.
    - Brockberg fra Bremen har skjoldet lodret delt af rødt og sølv ved en tindeskure med 3½ tinder. Det kunne ligne lidt på Brockenhuus' våben, men så er både navn og skjold blevet forvansket.
Kilde: Kneschke.
Kilde: Siebmacher's Großes Wappenbuch. 1970-1999
Kilde: Jäger-Sustenau: General-Index zu den Siebmacher'schen Wappenbüchern 1605-1961. 1964.

Men så kommer det:
Bomsdorf har skjoldet dexter skrådelt af sølv over blåt, delingen belagt med 3 røde roser.
På hjelmen et sølv og et blåt oksehorn, hvert besat med 5 strudsefjer.
Kilde: Rietstap.

Stor slægt med udspring i Bomsdorf i Nieder-Lausitz, 30 km S f Frankfurt a.d Oder. Kendes fra 1310 hvor både by, borg og slægt skrives Bomensdorf. Enkelte medlemmer lever endnu. Vidt udbredt: en greve i Böhmen, friherrer i friherrer i Schlesien, i Preussen og i Saxen.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Kilde: Kneschke.

Det våben og navn er noget nærmere ved de fynske Brockenhuus'er, men hvis det er er samme slægt er - igen - både navn og skjold blevet forvansket.

Et krydderi:
Navnet Bomensdorf blev brugt 1367 af tre mand, som anses for de første Brostrup'er i Danmark. Våbnet ligner: Brostrup har blåt felt, sølv (hvid) dexter skråbjælke med 3 røde roser. Så den teoretiske mulighed foreligger at Brostrup og Brockennhuus er samme slægt, indvandret ad to omgange.
Kilde: DAA 1889: Brostrup. s 111.

Stamtavlen

s 4 nr 6 Oluf Brockenhuus (-1468-1481-) til Volderslevgård
gm Ermegard Nielsdatter (Urne) ()

Ermegard måske datter af Niels Urne til Hverringe.
Sådan ses det på sønnesønnen Olufs ligsten i Sebber Kirke ved Limfjorden. Her er hans farmors våben Urne, og hendes mor Friis [af Hesselager].
Kilde: Abildgaard nr 461.

Savnes s 5 nr 6a NN Brockenhuus ()
gm Hans Madsen (Bielke?) (-1468-1477-) af Egsmose

Deres datter Alhed Hansdatter (Bielke?) () var gm Otte Skinkel (-1487-1513-) til Lammehave.
Og deres søn igen var Jørgen Skinkel [m søblade] (-1536-1560) oberst til Lammehave; han har ligsten i Ringe Kirke, hvor Brockenhuus-våbnet ses som nr 4: Jørgens mormor. Våben nr 6 og 8 er ombyttet, så Brockenhuusens mor skal være en Bild.
Kilde: Abildgaard nr 386.
Nærmere udredning: Se bemærkninger Bielke. Nederst.

s 4 nr 8 Gedske Brockenhuus (-1509-) til Ravnholt (part)

1509 afstod hun sin fjerdepart af Ravnholt til Niels Bild.
Han er fættersøn.
Fjerdepart må forstås som 'af det hendes mor Tove (Bild) havde', for Niels har jo også arvet.
Men det afslører at hun i tavlen har for mange helsøskende. Når en søsterlod er en fjerdepart, så har vi 3 søsterlodder til de andre helsøskende (der er ingen grund til at tro at hun som ugift har haft penge til at opkøbe parter). Dvs at hun har haft enten 3 helsøstre (vi kender kun 1) eller en søster og en bror.
Søsteren nr 7 Anne () gm Borquard Skinkel (-1453-1483-) må være død barnløs, og hendes part fordelt på broderen, Gedske her og den nye søster lige ovenfor.
Så enten nr 6 Oluf eller nr 9 Peder hører nok til faderens andet ægteskab.

s 5 nr 11 Henrik Brockenhuus (-1493-1527- før 1535) til Søndergårde
gm Margrethe (Bild) ()

Svigerfar Evert Bild til Ravnholt.
Han blev i 1891 omdøbt til Jep.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Bild.
Men er nok 2 mand. Se bemærkninger Bild.

1498 medbeseglede han et skøde, her skrives han til Ascelbo = Astelbo = Søndergårde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8573

Holdt 1509 skifte med sin hustrus bror Niels Bild.
Efter Trap var det ikke skifte, men han solgte hustruens søsterlod i Ravnholt, 'som er en fjerdepart'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 915: Ravnholt.

s 5 nr 14 Karen Olufsdatter Brockenhuus ()
gm Knud Tygesen (Ny) (-1494-1517) til Urup på N-Fyn

......
Prikkerne betyder vel at Fabritius vidste at der skulle være noget om hende?

Gift med Knud (Ny) til Urup på Fyn.
Kilde: DAA 1906: Ny. s 336.
Karens, moderens og bedstemødrenes våben ses på ligsten over datterdatter Margrethe Norby.
Kilde: DAA 1906: Ny. s 336.
Kilde: Abildgaard nr 264.

Karen betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente
(1505-1512).
Da var hun endnu jomfru, men den næste der betænkes er fru Abel Urop, vel Karens tilkommende svigermor.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 5 nr 16 Johan Brockenhuus (-1499-1512) til Lerbæk

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han den ældste af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 5 nr 17 Jacob Brockenhuus (-1502-) student

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 5 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 5-6 nr 18 Otte Brockenhuus (-1515-1525/29) høvedsmand klosterforstander

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 3 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 19 Laurids Brockenhuus (-1521-1525-)

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 4 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 20 Mikkel Brockenhuus (-1514-1555) til Damsbo
gm Karen Lykke (-1535-1562)

Mikkel død før 25 okt 1555.
Han døde 1555 lørdag efter Lucas evangelistens dag efter ligstenen i Nr Lyndelse. Lucas dag er 18 okt, 20 okt 1555 er 19 søndag efter Trinitatis, altså må dødsdagen være 19 oktober 1555.
Kilde: Abildgaard nr 336.

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han nr 2 af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 21 Thomes Brockenhuus ()

Ses ikke i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Så han er død som barn. Og hans nummer i søskendeflokken kan enhver frit vælge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 22 Erik Brockenhuus (-1525-1526) magister sekretær

Betænkes i kusinen Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512). Efter rækkefølgen her, er han den yngste af brødrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 6 nr 23 Jacob Brockenhuus (-1519-1546) til Tiselholt, landsdommer
gm Dorte Mikkelsdatter (Akelye) () til Tiselholt
hun g1m Kjeld Hansen (-1525-) til Tiselholt

Studerede 1519 ved Københavns Universitet.
Og må så være født meget nær 1500.

Jacob og Dorte gift før 17 jan 1541.
Tiselholt var Kelds, Dorte arvede. Jacob skriver sig til Tiselholt 1535, så de er gift senest 1535.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 859: Tiselholt.

Havde Vejstrupgård (V s Gudme hrd) som len indtil den 29 nov 1546 går til broderen Claus.
Kilde: Claus s 7 nr 27.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.
Heraf må vi slutte at Jacob døde 1546. Evt før, det kan være Dorte der er død som enke.

s 6 nr 24 Eiler Brockenhuus (-537-1546) til Søndergårde på Fyn og Elingård i Norge

Elingård ligger i Onsøy skipreide lige V f Frederikstad i Oslofjorden.

s 7 nr 27 Claus Brockenhuus (-1528-1566) til Søndergårde
gm Marine Eilersdatter Friis [af Hesselager] (-1576)

1553 gav han Niels Bild afkald (kvittering) for arv efter sin mor.
Det må have været en spøgelsesseance: hans morbror Niels Bild døde 1540. Eller en dåbsgave: Nielses sønnesøn af samme navn er født 1553.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 70 og 70-71.
Nå, det var vel bare i 1535 da hans far var død.

Svigermor var NN Friis [af Hesselager].
NN Ottesdatter Skinkel.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 441.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager]. s 64.

Claus havde 1543 sag mod Jørgen Ottesen Skinkel [m søblade] til Lammehave angående en gård (Jørgen er Clauses svigermors bror).
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 441.

s 7-8 nr 30 Otte Brockenhuus (1529-1594) til Volderslevgård på Fyn
gm Karen Jørgensdatter Venstermand (-1564-1588)

Gift efter 1564.
Se bemærkninger Venstermand.

Karen datter af Jørgen Venstermand og Maren Griis.
Maren døde barnløs, moderen arvede.
Kilde: DAA 1895: Griis af Nordrup. s 129.
Så det er Jørgens anden hustru Alhed Knudsdatter Urne (-1560-1564-).
Kilde: DAA 1904: Urne. s 492.
Kilde: DAA 1927: Venstermand s 94.
Kilde: DAA 1895: Griis af Nordrup. s 129.

s 8 nr 36 Johan Brockenhuus (1512-1587) til Lerbæk

Gjorde 1553 krav på et af bisp Henrik Stangeberg stiftet vikarie.
Henrik er farfars morfars bror til Johan.
Det ligner en sag der er refereret i Stangeberg-tavlen:
Karen Stangebergs svigersøn Hans Breide og Johan Brockenhuus tog 1535 et vidne om, at en gård i Røgballe var givet i sjælegave til Hover Kirke af fru Ingeborg Stangeberg.
Ingeborg er Johans farfarmor og Karen er hendes søster.
Her er 1535 det rette år: Det er efter reformationen at man kan kræve gods retur, når der nu ikke længere holdes sjælemesser for det. Og Hans Breide ses iflg Breide-tavlen ikke efter 1522 (det må så revideres).
Så 1553 ligner en skrivefejl for 1535, selvom det er året før Reformationen.
Kilde: DAA 1901: Skeel - Stangeberg - Sandberg - Viffert. s 443.
Kilde: DAA 1942: Breide. s 44.

s 9-10 nr 38 Jacob Brockenhuus (1521-1577) til Damsbo og Nakkebølle, admiral

1553 solgte han en part af Broløkke, køber var Jacob Tønnesen Viffert (- ca 1563).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 12 Odense a, s 301: Broløkke.
Den part må være nedarvet fra hans farmors mor Margrethe Urne.
Hun er også oldemor til køberen, så de er halvfætre.

s 12 nr 53 Johan Brockenhuus (-1562-1619) til Sebberkloster
gm Kirsten Rosenkrantz (-1629)

Kirsten skrevet til Langdal.
Det var hendes søster Tale der havde den. Der var flere retssager fordi Tales mand solgte og pantsatte den bag hendes ryg, når Kirsten ikke nævnes i de sager, har hun næppe haft nogen andel i Langdal.
Kilde: Trap: Danmark. 5' Bd 16 Aalborg a, s 1169: Langdal.

s 12 nr 54 Knud Brockenhuus (1552-1599) til Nibstrup og Kragskov

Død 7 jul 1599.
Iflg ligprædiken af 17 jul.
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75.

s 12 nr 58 Frands Brockenhuus (1570-1616) til Volderslevgård

1616 udkommanderet som kaptajn på Lybske David og Jørgen Daas næstkommanderende i en eskadre på 6 skibe, der skulle jagte sørøvere i Nordatlanten. De festede bravt men fangede ingenting.
Kilde: Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965. s 224-25.

s 15 nr 78 Eiler Henriksen Brockenhuus (-1593) til Strøm i Norge

Strøm på Nordmøre.
Strøm er et almindeligt navn, jeg er usikker på Nordmøre.

Oplysningerne om ham stammer fra kistepladen, den viser at han er begravet i Onsøy Kirke lige V f Frederikstad i Oslofjorden.
Kilde: Gravskrifter fra norske kirker. Personalhist.Tidsskr.1880.

s 16 nr 88 Maren Brockenhuus (-1631-1648) til Jerstrup
gm Jørgen von Aschersleben (-1625) til Nordskov

Jørgen til Jerstrup.
Det er Maren der er til Jerstrup, det er hendes mødrendearv.

1633 tilsagt til Anna Cathrines begravelse.
Afdøde var dronning og var gm kong Christian IV.

s 21 Nr 126 Helvig Brockenhuus (1647-1728)
g3m Georg Arnold von Post (1638-1708) til Glomstrup

De er begravet i Hvidbjerg Kirke.
Vi har 4 sogne Hvidbjerg. Her er det Hvidbjerg på Mors (Sønder hrd).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 708: Hvidbjerg Kirke.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889: Brok [af Barløsegård II]

Vaaben Brok [af Barløsegaard II] våben. Store variationer, men der er altid eet blad. Lille fynsk lavadelsslægt der tog navn efter Brok [af Barløsegaard I], og måske er adlet på forbøn af Frille. Kendt (-1463-1591).

Stamtavle i DAA 1889 s 108

Afstamningen fra Frille holder ikke

Rettelsen 1923 viser at stamfar Anders ikke var en Christensen, men en Mortensen.
Dermed falder afstamningen fra Frille fra hinanden, der kendes ingen Morten i passende tid, som han kan være søn af. Men som Mortensen er han meget mere sikker på pladsen som stamfar, dvs far til Morten Andersen.
Måske er han blevet adlet på forbøn af en af Frille'rne, som så har lagt våben til.
Kilde: Troels Dahlerup: Våbengrupper, similarisering og undervasallitet i dansk senmiddelalder. Heraldisk Tidsskrift bd 2 s 303-11.

Våben

Slægtens 4 mænd har efterladt os 5 segl, og de er meget forskellige. Det viste våben er tegnet efter det yngste segl. Et egentligt slægtsvåben kan ikke tegnes - så store er variationerne - det kan kun beskrives som et spidst blad med stilk nedad, evt i tværdelt felt, evt med rødder eller evt opvoksende fra en gren.

s 110 (uden nr) Morten Andersen (Brok) (-1508-1518-) til Barløsegård

Han beseglede noget 1515 med eet signet og to ting 1518 med et andet - men hvad?
Kilde: DAS II Nr F.LII.12-13.

s 110 (uden nr) Peder Brok (-1526-1551) til Barløsegård

Han beseglede noget 1526, men hvad?
Kilde: DAS II Nr F.LII.14.

s 110 nr 1) Morten Brok (-1571-1591) til Barløsegård, landsdommer

Hans segl er bevaret 1580 og 1583, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr F.LII.15.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889: Brok [af Estrup] (Brock)

Vaaben Brock [af Estrup] våben. Der har været 6 adelsslægter ved navn Brok / Brock. Jysk uradel (-1340-1625). De tog navnet efter Brock [af Häckeberga].

Stamtavle i DAA 1889 s 101
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1897 s 490; 1901 s 541; 1906 s 486; 1923 s 548; 1937 s 172; 1955 s 113; 2015-17 s 661;

Oversigts-stamtavle: Brock [af Estrup]

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen

s 100-101 Anders Jensen (Brock) (-1340- før 1355) til Estrup
gm Johanne Nielsdatter (Brock af Häckeberga) () til Nielstrup, Bregnholm, Fårevejle på Fyn

Anders har ingen hustru.
Joh altså øverst i indledningen, men ikke i stamtavlen.

s 102 (uden nr) Jens el Niels Jensen (Brock) (-1388-1404) til Gl Estrup mm
gm Ide Laugesdatter (Panter) (-1393-1408-) til Clausholm

Får 1391 gods i pant af Timme Limbek for 400 mark
som var hans husfrues morgengave.
Hvis husfrue, Jenses eller Timmes? Kan man pantsætte sin husfrues morgengave, som man lige har givet hende?
Det må være medgiften han får i form af et pant.
Hvad Timme har med svigerfamilien at gøre, ved vi ikke, men samme år pantsatte han Næsfærgegård ved Randers til Niels, gården var da øde. 1484 tilhører den hans sønnesøn Axel Laugesen (Brock).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 789: Næsfærgegård.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 273-74.

s 102-03 nr b. rd Axel Lagesen (Brock) (-1443-1498) til Clausholm, Gl Estrup og Gunderslevholm

Havde også (part i) Hillerødsholm, 1443 har Karine Krumpensdatter (trolovet med Peder Lille Pedersen) et pantebrev på H fra ham.
Kilde: DAA 1900: Krumpen. s 240 foroven.

s 103 nr 3. Niels / Jens Jensen (Brock) (-1405-1420-) kannik

1405 nævnt ligesom storebrødrene i orfejden (drabsforliget) efter faderen, han kaldes her Jens.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.
Han nævnes ikke som medlover, det gør storebrødrene, så han er nok ikke myndig endnu.

s 103 nr 4. rd Esge Jensen (Brock) (-1417-1441) til Gl Estrup, rigsråd

Omtales ikke 1405 som storebrødrene i orfejden (drabsforliget) efter faderen.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.
Det må undre, han var ridder og lensmand 1429, så han har levet, men været en lille dreng i 1405.

s 104 som stor fodnote, nyt nr 4. Johanne Nielsdatter (Brock) (-1445?- før 1456) til Vemmetofte
g1m Iven Bryske (-1414-1421)
g2m ? rd Ficke von Vitzen (-1417-1419-)
g3m Oluf Axelsen (Thott) (-1414-1464) til Vallø og Hjuleberg

Kaldes fars faster til Lage Eskesen Brok og Axel Lagesen.
(ovenfor ved henvisnings-stjernen): Skifte efter hende 1472.
Skulle så være søster til Jens Jensen [her mangler (Brock)] dræbt 1404 ... rigtignok uforståeligt.
Død 1461 (ingen kilde).
Rettelse i DAA 1906 - henviser til rettelse Thott!: Var død før 28 maj 1456 hvor rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) var død, thi han overlevede hende.
Løsningen på gåden er (som Thiset er inde på) at tage 'Nielsdatter' alvorligt, så hun bliver DATTER af den dræbte Jens/Niels (Brock) (-1404). Så er hun ikke fars faster men blot faster. Og så går arvegangen nydeligt op.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 200: Vemmetofte.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 121.

Hendes mulige ægteskab med Ficke ses i DBL og ÄSF under Oluf Axelsen (Thott).
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 131-34.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2013. Thott tabel 5.

Rd Ficke var 1417 ridder og meddommer i Kongens Retterting.
Vist også lensmand på Abrahamstrup (nu: Jægerspris).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1417 nr 2.
1419 var han lensmand på Højstrup på Stevns.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 180: Højstrup.

Men hvad er kilden til, at de skal være gift?

s 105 nr 4) Margrethe Laugesdatter Brock (-1506-)
gm rd Niels Clausen (Sparre) (-1473-1503- ca 1505) til Ellinge i Skåne og Vik i Uppland

Niels Clausen skrives som ridder til Ellinge.
Det er Ellinge i Skåne, og han er af den skånske slægt Sparre [af Ellinge].
Han havde også Vik i Uppland.
De er gift 1477, han døde ca 1505, og der vides en del om ham, se:
Kilde: DAA 1917: Sparre i Skåne. s 513.

Han begik ikke landsforrædderi, men opsagde kong Hans tro og huldskab, og kongen beslaglagde så Ellinge.
1511 solgte kronen den til Henrik Krummedige.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregårde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Ellinge.

1506 skødede kongen det gods der var beslaglagt fra fru Margrethe Brock til Henrik Knudsen (Gyldenstierne) (-1486-1517) til Ågård, Iversnæs (Wedellsborg) mm. Det var hendes arvegods: Parter i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammar.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne s 19.

s 105 nr 5) Anne Laugesdatter Brock (-1500-1524) til Hammar
g1m Ludvig Marssen (Munk) (-1467-1501 - før 1505) til Østrupgård og Nørlund
g2m Axel Brahe (-1499-1551) til Krageholm, Vittskövle mm

Hun var enke 1505, og måtte slutte forlig med sin afdøde mands søstersøn Johan Bjørnsen (Bjørn), der havde besat Østrupgård, selvom hun havde fået brev af manden på at have den i 5 år efter hans død.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 296.

s 106 nr (2 Eske Brock (1560-1625) til Gl Estrup

Han havde ikke Rygård i Gudme hrd, men i Sønderhald hrd på N-Djursland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 873: Rygård.

Han havde ikke Nielstrup i Sunds hrd, eller på Lolland, eller på Djursland.
Kilde: Trap.
Det ligner en forveksling med Esge Brock [af Häckeberga] (-1355-1380-) et par århundreder tidligere.

1605 søgte han og Truid Bryske - ved deres bønder - at snigmyrde Claus Dyre til Linderumgård.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 151-52.

s 107 nr (d Jytte Eskesdatter Brock (1595-1640) til Estrup
gm rd Jørgen Skeel (1578-1631) til Sostrup, marsk

Hun angives født 2 feb 1595.
Iflg DBL2 u Jørgen Skeel var det 2 maj samme år.

s 107 nr (e Margrethe Eskesdatter Brock (1596-1615)
trolovet m Steen Rosensparre (1588-1612) til Skarhult

Steen Rosensparre er ikke sidste mand af sin slægt.
Kilde: DAA 1899 Rosensparre.

s 107 nr (g Birgitte Eskesdatter Brock (1601-1639) til Vemmetofte mm
gm Tyge Brahe (1593-1640) til Mattrup mm

Født i nov 1601.
Det var den 9 nov iflg Brahe-tavlen.
Kilde: DAA 1950: Brahe.

s 107 nr (h Elisabeth Brock (-1652) til Hevringholm
gm Frands Lykke (-1655) til Gisselfeld

Hendes godser Rygård og Nielstrup var naboer til Hevringholm i Sønderhald hrd på N-Djursland.
Kilde: Trap.

s 107-08 nr b) Margrethe Nielsdatter Brock (-1603-)
gm Jørgen Eskesen Bille (ca 1520-1601) til Ellinge i Skåne og Vallen

Margrethe levede 9 feb 1603.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr IV-8.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889: Brok [af Häckeberga] - (Brock [I], Niels Brocks slægt)

Vaaben Brock [af Häckeberga] våben. Et kalkmalet våben i Ystad Gråbrødrekloster (afdækket 1967) har blå bjælke i sølv (hvidt), rimeligvis Brock. Den ældste slægt Brok / Brock tidligere kaldet af Hikkebjerg!. Jysk uradel (-1293-1413-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1889 s 97

Oversigts-stamtavle: Brock [af Häckeberga]

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

s 98 nr 2. rd Niels Brock (senior) (-1293-1330-) af Hylke
og s 99 nr b. rd 'unge' Niels Brock (-1315-1356-) til Häckeberga mm

1302 ses Niels Brok som nr 77 i 'Stormandslisten' af 162 forlovere for kong Eriks Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.
Det er blandt de unge jyske riddere, og dermed snarere Unge Niels end Niels (senior).

Før 1303 havde Niels tilegnet sig gods fra de fredløse, selvom de var lovet frit lejde. Fra rd Peder Jacobsen hans gård i Hinge (N f Silkeborg) og hans gods på Fyn. Det var så meget gods, at det gav 400 mark sølv i årlig landgilde. Desuden tog han af børnenes mødrende gods (som ikke var involveret i fredløshed og beslaglæggelse), gods til 16 mark korn og 20 mark penge.
Kilde: DRB 1308 nr 147. Kong Håkons klagebrev.
Også her er det usikkert hvilken Niels der er tale om.

s 99 nr b. Unge Niels Brock (-1315-1356-) til Häckeberga mm

Unge Niels er placeret som søn af Niels (senior).
Hvorfor er han ikke søn af Eske?
Det er ret usædvanligt at far og søn har samme navn. (Undtagelse: hvis sønnen er født efter faderens død. Det er unge Niels ikke, siden de to Nielser ses i samme dokument 1326).
Eske Brock (-1316-1337-) sidder måske på Häckeberga. Unge Niels har en søn Eske Brock (-1355-1380-) der sidder på Häckeberga.
Elne Pedersdatter Brock er sønnedatter af Niels senior, og hun har en bror. 1365 sælger hun sin fjerdepart af Boring (Hvirring s) til kongen.
Kilde: Trap Bd 20 Skanderborg a, s 734: Boring.
Hvis hendes far Peder var eneste søn af Niels, og hun havde en ukendt søster, ville fjerdeparten stemme. Hvis Niels senior havde 2 sønner (unge Niels og Peder), kunne Elne højst have en sjettedel. Så hendes arvepart peger også på at unge Niels er søn af Eske. Altsammen forudsat at alt gods blev delt mellem alle børn.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brostrup

Vaaben Brostrup våben. Tysk uradel, indvandret til skåne som Bomenstorpe, kendt (-1367-1514-). Våbenfællesskab med von Bertekow i Mecklenburg, som kommer fra Altmark. Og med van dem Borne i Pommern. K: Crull, Bagmihl Bd 2 s 6.

Stamtavle i DAA 1889 s 111
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1901 s 541; 1906 s 486; 1911 s 565; 1937 s 172;

Oversigts-stamtavle: Brostrup

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle kendte personer.

Litteratur

FSM:
Tor Flensmarck: Skånes Medeltid - Orter & Ätter.
Bd B s 312f: Brostrup.
Afløser tavlen i DAA 1889.
Refereres ikke her, men jeg henviser med FSM.
Bemærkningerne her er både til DAA og FSM.

Gods

I DAA er de fleste af slægtens mænd skrevet til 'Tommerup', dvs Tomarp i Kvidinge s, S Åsbo hrd, 25 km NØ f Helsingborg, V f Klippan. Det er imidlertid 'Gustav Matssons ätt' der har den, kun Teus/Tetz Hansen Brostrup gifter sig ind på den, den går videre til datteren Cecilie/Sidsel g Knud Lauridsen Giedde (-1511-1536/38). Det er et af de tilfælde, hvor slægtebogsfruerne - ganske gavmildt - har forlænget et godsejerskab bagud i tid. Slægtens øvrige mænd er fogeder eller lensmænd for andre, på andre godser.

Våben

Våbenfællesskab med von Bertekow i Mecklenburg, som kommer fra Altmark (Brandenburg).
Kilde: Crull: Die Wappen ... bis 1360 Meklenburgs.

På Tomarp ses våbnet kalkmalet på væggen. Det er en variant hvor feltet er delt (lodret) bag skråbjælken. Roserne er røde, måske var skråbjælken en gang blå.

Indledningen

1367 nævnes Wencel, Peter og Kuno von Bomenstorp ... hvilke ganske førte Brostrup'ernes skjoldmærke.
Ikke ganske.
Wrincel (med 'r') gjorde, Peter havde 3 roser placeret i sinister skråbjælke (altså spejlvendt), men nogen skråbjælke kan ikke ses i segltegningen. Kuno var ikke tilstede, så hans segl kender vi ikke.
Kilde: DAS I nr 644-645.

D'herrer tilhører sandsynligvis slægten Bomsdorf, så der er en teoretisk mulighed for at Brostrup og Brockenhuus er samme tyske slægt, indvandret til forskellige tider.
Se bemærkninger Brockenhuus.

Stamtavlen

s 112 nr 3. - FSM s 313-15 Hans Brostrup (-1484- senest 1499) lensmand
g1 (vist) m Lene Henningsdatter Rønnow ()
g2m Mette Madsdatter Godov ()

Fruerne ses ikke i nogen kilder. Lene Rønnow kommer ind med rettelsen i DAA 1901, med henvisning til Lisbeth Bryskes slægtebog, hun er ikke nævnt i FSM.
Lene ville nok være noget ældre end Hans.

s 112-13 nr a. - FSM s 316 Henning Hansen Brostrup (-1490-1503-) af Skabersjö

Skabersjö tilhører slægten Ulfstand, så Henning må have været deres foged eller lensmand.

Trolle-Ljungby skal han - iflg Bille-tavlen - have købt af Axel Bille 'med liden ret'. Axel faldt i krig i 1467, hans to sønner ses kun 1498 hhv 1499, og må så være døde.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-64.
Henning skriver sig oftest af Skabersjö, men 1499 af Ljungby.

S 113 nr b. - FSM 315-16 Teus/Tetz Hansen Brostrup (-1492-1506-) til Tomarp
g1m Margrethe Ottesdatter (Hvide, marsk Stigs) () - helt usikker
g2m Cecilie Eskilsdatter (Gustav Matssons ätt, tidl Sørum II) (-1481-1489-) til Tomarp

I DAA er Teus/Tetz Hansen Brostrup til Tomarp gm Margrethe.
FSM har at Teus/Tetz Hansen giftede sig til Tomarp med Cecilie. Her nævnes Margrethe ikke.
Der er ingen kilder på Margrethe.
I givet fald ville det ægteskab være en mesalliance, Margrethe kommer fra Hvidkilde på S-Fyn, Teus/Tetz har ikke gods som vi hører om, før han gifter sig ind på Tomarp.
Begge fruer fører stjernevåben. Så der er grund til at tro, at Margrethe Hvide er konstrueret for at få et stjernevåben på en våbenanetavle på en ligsten, til at stemme.
Så Margrethe er slægtebogsfruefrue og ganske usikker.

Teus/Tetz nævnes ikke i 1489 i skiftet efter Cecilies farmor, hvor hendes morfar er hendes repræsentant. Så de er gift senere.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6582.

s 113 (uden nr) - FSM 316-17 Laurens Brostrup (-1483-1488-) ærkedekan i Lund

I DAA er han ikke placeret i slægtstræet. Hos Flensmarck anbragt som mulig bror til ærkebisp Jens.
Det er han næppe, DAA har ham immatrikuleret i Rostock 1485, så han må være en generation senere. Ved immatrikulationen er han fra Sjælland, så han hører ikke til den skånske gren.
Kilde: Flensmarck har i oversigtstavlen at han er død 1490, men der er ingen omtale af kilden.

s 113 under tavlen: Svend Jensen ikke Brostrup snarere (Skalehals) (-1385-1398 - før 1436) i Rejsby
gm Else NN (-1436-)
og søn Claus Svendsen ikke Brostrup snarere (Skalehals) (-1427-1446-)

Under Brostrup-tavlen er de nævnt under:
I Sønderjylland førtes Brostrups våben af:
De førte ikke Brostrups våben, men Skalehals'es.
Kilde: DAS I nr 833, 1100.
Kilde: DAS II nr F.XLV.3.

1436 (13 okt) skænkede Else NN en gård til Ribe Domkapitel for sin sjæls frelse. Den lå i Rejsby, og hun boede i den. Hun var enke efter Svend Jensen Brostorp.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 553: Rejsby.
'Brostorp' dvs Brostrup er en tilføjelse, kilden har det ikke.
Kilde: Repertorium nr I-6841.

Svend er et ualmindeligt navn (ca nr 50 på en liste sorteret efter hyppighed). Det ses ikke i den sikre slægt Brostrup.
Rejsby ligger 10 km S f Ribe, dvs i Sønderjylland.
Ingen af delene peger på at Svend og Claus hører til slægten Brostrup, som bor i Skåne og på Sjælland. Hvad der fik Thiset til at vurdere ruderne som roser er ikke kendt og ikke nemt at forstå.

Så se bemærkninger Skalehals.

Savnes NN Brostrup ()
gm Peder Griis (-1438-) til Nordrup

Kilde: DAA 1895 Griis [af Nordrup] s 128 nr 1)
Der er ligsten i Herlufmagle Kirke over hendes sønnedatter Gundel Joachimsdatter Griis [af Nordrup] (-1535-) gm Oluf Daa (-1532).
Der er 4 anevåben for Gundel: Griis [af Nordrup], Brostrup, Brahe, Baad [af Halland].
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 247.
De 3 andre våben stemmer, men der er rod i rækkefølgen.
Der er kronologisk sandsynlighed for at placere hende i slægtstræet i første generation som søster til Henning, men der er ingen beviser.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1889 Brun [af Fyn]

Vaaben Brun [af Fyn] våben: 3 lansehoveder. Farver ukendte. Bo Dyre i Hallelev på Sjælland førte dem på skrå. Lille uradelsslægt, kun kendt (-1447-1468-). K: DAS II.

Stamtavle i DAA 1889 s 118

s 118 uden nr - stamfar - Hintze Brun (-1451-) i Odense

Skødede 1451 gods for Eggert Tuesen Rantzow.
Eggert er ikke en fejlstavet Rantzau, han tilhører den lille slægt Rantzow [I].

s 118 nr 1. Niels Brun (-1447-1480-) borgmester i Næstved

1468 var han medudsteder af en bekendtgørelse fra Sjællands Landsting med kong Christiern Is bestemmelse om, at ingen må fængsles på mistanke alene.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1468 nr 21.

s 118 nr b. Catharina Clementsdatter (Brun af Fyn) (-1483-)
gm Hans Didbernsen (Qvitzow) (-1494-) til Villumstrup

Gm Hans Tydbjørnsen i "Viliomstrup".
Hans er en Qvitzow til Villumstrup, Herrested s, Vindinge hrd, Fyn.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 328.
Kilde: Repertorium 1483 nr 5269.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1889 Brun [af Hyllerup] - nedlægges

Vaaben Brun [af Hyllerup] våben. Farver ukendte. Niels Brun af Hyllerup på Sjælland har dette våben på sin ligsten i Slagelse. Tidligere kaldet Brun [af Hilletorp]. Han er en Snubbe [I], så Brun [af Hilletorp/Hyllerup] er nedlagt. K: Abildgaard nr 152.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.
Stamtavle i DAA 1889 s 118, nedenunder Brun [af Fyn], her kaldet Brun [af Hilletorp].

Slægten ses også i Nyt dansk Adelslexikon som Brun [af Hilletorp].

Slægten nedlægges

Se Bemærkninger Snubbe I. Nederst.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Brun [I] - nedlagt

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten består af een mand på Fyn, han har tværdelt våben, bestrøet med kugler, og er inkluderet i slægten Bild. Se bemærkninger Bild.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten Brun [III] - nedlagt

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten består af een mand på Fyn, han har tværdelt våben, og er inkluderet i slægten Bild. Se bemærkninger Bild.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Kongerslev] (tidl. benævnt af Kongstedlund)

Vaaben Brun [af Kongerslev] (tidl benævnt Kongstedlund) våben. Efter megen vaklen blev det et vædderhoved. Jysk uradel, kendt (-1511-1616). K: Achen. T Dahlerup i DAA 1955. Samme i HT bd 2 s 65.

Stamtavle i DAA 1889 s 113
Rettelser i DAA 1891 s 487; 1901 s 541; 1923 s 549; 1939 s 118;

Litteratur

Troels Dahlerup: Om de såkaldte kongstedlund-Bruner.
I DAA 1955 s 101-12 med folde-ud-tavle.
Her slås fast at slægten aldrig har ejet Kongstedlund (før caca 1550: Kongerslevlund) i Sdr Kongerslev sogn i Ø-Himmerland, men vel Kongerslevgård i Nr Kongserslev s.
Og stamtavlen om- og udbygges alvorligt.
Artiklen er nu opført i DAAs stamtavleregister som rettelse til Brun [af Kongerslev] (tidl. benævnt af Kongstedlund).

Kongerslev bekræftes af ligsten 1584 i Svenstrup Kirke (Randers a) over Ide Nielsdatter (Brun) (-1598-) og Knud Mogensen (Løvenbalk) (1526-1598-), her er hun datter af 'Niels Bron til Kongesløf'.
Kilde: Abildgaard nr 509.

Steder

Nr a. Niels og hans søn nr 1) Hans Brun skrives til Tømmersø i Bohuslän.
Det sted kendes ikke i svensk Wikipedia eller Google Maps.
Det nærmeste er Tönnersjö i det sydlige Halland, i det sogn kendes en lille sædegård ved navn Alslöv.
I Dahlerups artikel er navnet ændret til Tönnersjö.

Hans mageskiftede sig til Vidsted (Vise) i Bohuslän. Ligeså velkendt.

Stamtavlen

s 114 (uden nr, stamfar) Christian Brun () til Kongerslev
gm Anne Biørn () - tvivlsom

Anne ses ikke i stamtavle Bjørn, heller ikke som Magdalene.
Kilde: DAA 1887: Bjørn.

s 114-15 nr b. Jens Brun [af Kongerslev] (-1580-1584- senest 1595) til Kærbygård
gm Ellen Mouridsdatter (Skovgaard) (-1595-)

1580 skrevet til 'Sallinggård'.
Rimeligvis Sallinggård i Mejlby s i V Lisby hrd. Det er 10 km N f Kærbygård i Kasted s i Hasle hrd, lidt N f Aarhus.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Men om han ejede den eller var foged - vides ikke.

s 115 under tavlen uden nr Jens Andersen (ikke Brun) (-1479-1514-) af Øland og til Moutrup og Elsted
gm Ingeborg Stampe [af Klarupgård] (-1477-)

Se bemærkninger Stampe Klarupgård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Lolland]

Vaaben Brun [af Lolland] våben: 3 regnbuer - men med omvendte farver. Våbenfællesskab med Grim [af Lolland], Algudsen og Gyrstinge på Sjælland og Pfuel i Pommern. Uradel, kendt (-1423-1513-). K: Achen, Siebmacher bd 18.

Stamtavle i DAA 1889 s 119

Omfang

Brun af Lolland er behandlet med andre små Brun-slægter i DAA 1888, efter Brun [af Fyn]. Slægten går fra nederste tværstreg s 119 til øverste tværstreg s 120, og omfatter personer i: Døllefjelde, Skorderup, Skovlænge, Vindebygård, og Meltofte - alle på Lolland.
Brun [af Skovlænge] har fået egen linie i registeret over stamtavler - det må skyldes redaktør Louis Bobés ganske særlige sans for systematik.

s 119 (uden nr) Niels Brun (-1454-1481-) i Skovlænge

Gjorde 1468 Sone med Hr. Stig Olsen (Krogenos) for sin Frænde Per Mortensens Død, hvem Hr. Stig havde ladet ihjelslå i Halland.
Rd Stig Olufsen (Krognos) var død 8 nov 1460.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 274.
Det er da også med hans 'slektninge arwinge' at orfejden (drabsforliget) indgås. De slipper med at betale 30 mark sølv.
Kilde: Repertorium 1468 nr 2398.

Skovlænge ligger på Lolland, og Niels regnes til slægten Brun [af Lolland], som kun har en usammenhængende 'stam'stavle.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Skovlænge] - nedlægges

Stamtavle i DAA 1889 s 119

Slægten er en del af Brun [af Lolland], den fik sin egen linie i DAAs register over stamtavler - ikke i 1889, men i 1943. Det må skyldes redaktør Louis Bobés ganske særlige sans for systematik.

Se bemærkninger Brun Lolland.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Brun [af Vindumgård]

Stamtavle i DAA 1889 s 115
Rettelser i DAA 1891 s 488; 1893 s 538; 1897 s 490; 1901 s 541; 1915 s 590; 1923 s 549; 1972-73 s 27;

s 115 uden nr - stamfar Jep Brun (-1528-1554-) til Vindum
gm Christine Hartwigsdatter Limbek (- før 1546)

Af Vindum.
Til Vindum Overgård, han arvede den 1546 sammen med 3 sønner.

1537 sag mod Johan Bagge i Vindum.
Står i stamtavlen Bagge [af Jylland], men er en 'Rød' [af Thy], som har stamtavle i DAA 1903 Lunov.
Svoger, de er gift med to Hartvigsdøtre Limbek.

1539 fik han og Johan Bagge (svoger) dom på Herredagen for, at Dalsgård i Mammen s (10 km ØSØ f Viborg) var deres.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383: Dalsgård.

Gm en datterdatter af Hartvig Limbek.
En datter: Christine.
Se bemærkninger Limbek, til s 267.

Rettelse 1923 til s 128 Johanne Brun (-1644) i Lystrup

Velbårne frue Johanne Brun, Anne Hansdatters mor i Lystrup, begravet 6 nov 1644 i Elsted Kirke.
Sidenr galt, rimeligvis er det Johanne s 117 nr 3), som så har været g2 med en Hans.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1891 Brügman - ikke adelig

Ikke adel

Denne slægt fik våbenbrev 1680. Det bliver man ikke adelig af.
Når Bobé alligevel har optaget stamtavlen i Adelsaarbogen, har han ikke haft styr på sine definitioner af dansk adel. Og han har vel ikke slået op i NDA.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. s 329.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1889 Bryske

Vaaben Bryske våben. Jysk uradel (-1340-1653) som brugte navnet. Samme figur førtes spejlvendt af slægten Smeker i Mecklenburg, som dog havde ørnen i blåt felt og liljen i guld felt. K: Achen, Crull, Siebmacher bd 18.

Stamtavle i DAA 1889 s 120
Rettelser i DAA 1891 s 488; 1893 s 538; 1897 s 490; 1901 s 541; 1906 s 486; 1915 s 590; 1931 s 157; 1934 s 276; 1955 s 113; 2006-08 s 777;

Oversigts-stamtavle: Bryske

Alle behandlet

Jeg har talt alvorligt med alle de Bryske.

Indledningen

Slægten Smeker (Schmeker) fra Mecklenburg fører godtnok den halve ørn og den halve lilje i samme farver, men feltet er delt lodret i blåt og guld. (Sort ørn i blåt felt er imod farvereglen og kan ikke ses).
Kilde: Achen: Danske Adelsvåbener. 1973.
Kilde: Dr Frierich Crull: Die Wappen ... Mecklenburgs ...
Smeker var en udbredt og anset højadelsslægt med adskillige riddere og lensmænd. I Mecklenburg uddøde en 1632 eller 1640.
Kilde: Siebmacher's Groses Wappenbuch. Bd 18. 1978. Uddød Mecklenburg adel.

Lin -10 Hennichinus Reyseræ (-1395-1399-) til Sigerslev
og Hennichinus Bryseka (- ca 1350-)
og Hennichinus Martini (-1414-) på Langeland
og Henneke Mortensen (-1404-) af Helsned på Langeland - nok samme mand

Det er overvejende sandsynligt at disse fire er samme mand, selvom Sigerslev på Stevns ikke lige er nabo til Helsned på Langeland.
Regnestykket: 1+1+1+1 = 1 ses ikke i matematikbogen, men et tilsvarende er kreeret af den kristne kirke under titlen Trinitatis.

1395 beseglede Hennichinus Reyseræ med Bryske-våben.
Her er han stavet med -æ.
Kilde: DAS I nr 1031.

1395-99 skrevet til Sigerslev.
1389 havde han lige købt en gård i Sigerslev med 4 stk stukjord (jord der ligger i anden mands ager) af Anders Pedersen (Griis af Nordrup) af Holme.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 156: Sigerslev.

Jeg vil antage at Reyseræ er en læse/skrivefejl for Bryseka.

Hennichinus Bryseka (- ca 1350-) ses i våbenfrise nr 2 i Aarhus vor Frue, våben nr VIII har hans navn. Skjoldet er lodret delt, første felt sølv (hvid) lilje i blå(grøn)t, andet felt sølv (hvid) vinge i grønt, begge fast på delingen.
Det er en variant af Bryske-våbnet, som normalt har andre tinkturer (farver) og en halv ørn i stedet for vingen.
Kilde: Danmarks Kirker XVI bd 3 s 1102 og 1106.
Den blågrønne tinktur i første felt, er nok blåt der er forvitret. Om den grønne tinktur i sidste felt har været er uvist, grønt er ikke sansynligt.

Henneke Reyseræ i Sigerslev er sagtens samme person som Hennechinus Martini, der 1414 nævnes i et vidne af Langelands Landsting, og også førte dette våben.
Våbnet ses dog ikke i DAS II under 1414.

Henneke Mortensen (-1404-) af Helsned beseglede noget med Bryske-segl 1404 (6 feb).
Kilde: DAS II nr C.XXI.21.
Henneke skrives 1404 af Helsned i Humble s i Langelands sdr hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 968: Helsned.

Navnene Martin, Morten, Henneke, Johan kendes ellers ikke i Bryske-slægten, det styrker antagelsen om at slægten er indvandret. Men sagen
kan være forplumret af opkaldelse, dvs at en dansk uradelsslægt har opkaldt en søn efter en fremmed slægt.

Stamtavlen

s 121 (uden nr) rd Hartvig Bryske (-1379-1408-) til Kragerup, Hørby mm

1403 pantsatte han Hørby til rd Christiern Holck.
Kilde: DRB 14039999049.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 428: Hørbygård.
Mlm 1395 og 1410 pantsattes Skaftelevgård af rd Christiern Holck til rd Hartvig Bryske.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 sorø a, s 825: Skaftelevgård.
Pantsatte de samtidigt begge veje? Eller vender den ene forkert?
Hvis kilden til Skaftelev er rigskansler Antonius Bryskes retssag 1546, så vil jeg mistænke at det er et falskneri. Også fordi Christiern Holck (eller Christiern Holk) ikke andre steder er betitlet 'hr'. Om den sag, se bemærkninger Dyre, under s 147 nr a. Anne Eriksdatter (Dyre) (- før 1554).

s 121 nr 1. rd Iven Bryske (-1414-1421) til Vemmetofte

Et skøde til ham 1420 fra fru Edel Basse...
Edel er enke efter rd Barnim Eriksen (Skarsholm). Hun skøder ham ikke noget, men får en gård i Hørby i leje på livstid af rd Iven.
Kilde: DAA 1916: Skarsholm slægten. s 423.

s 122 nr 1) Karen Clausdatter (Bryske) (- før 1475) til Kjeldkær
gm Jørgen Daa (-1459-1503) til Hardeberga, Kjeldkær mm

Hun står som NN Ivensdatter.
Sagerne om Kjeldkær viser at hun er datter af Ivens broder Claus (s 126-27).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1095 Kjeldkær.
Det stemmer også med at søsteren Lene 1507 solgte den part af Langesø hun havde arvet efter broderen Peder til broderen Eiler, og det var en ottendedel. De er 4 sønner og 2 døtre i kuldet, Peder dør tildligt, tilbage er der 3 broderparter + to søsterparter = 8.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 392: Langesø.

Jørgen Daa var g3 med Karen Knudsdatter (Gyldenstierne) (-1527).
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 25-26.
Kilde: DAA 1890: Bydelsbak af Torbenfeld. s 141.

s 122 nr 3) Eiler Bryske (-1486-1529) til Dallund

Før 1508 (1506?) havde han - eller en nær slægtning - dræbt Bent Pedersen (Bille) til Uggerslevgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 348: Uggerslevgård.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 63.

Eiler er myndig i 1478, dvs født senest 1460. Hans brødre nævnes ikke, så de er under 18.
Kilde: Se nedenunder under den savnede Karine.

Savnes: Karine Ivensdatter Bryske (- senest 1478)
gm NN ()

1478 (9 feb) er der partielt skifte efter fru Karine. Deltagerne er Ivens børn ved deres formynder Claus Bryske (farbror), kun Eiler optræder selvstændigt. På den anden side er deres søster Margrethe (nævnes ikke) ved hendes mand Clement Timmesen (Maanestierne). De skifter ikke jordegods, men løsøre, dvs proviant på Næsbyhoved.
Kilde: Repertorium 1478 nr 4166.
(1474 ses at Claus sammen med Ivens børn har Næsbyhoved som pantelen for 6000 mark).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 114-15: Næsbyhoved.
Når det kun er Ivens børn (med formynder) der er involveret, og deres mor lever endnu 1495, så må fru Karine være en søster, der blev gift men døde uden levendefødte børn (så arver enkemanden ikke).

s 124 nr (5 Christence Bryske (1545-1611)
gm Thomes Fasti (1538-1600) til Vennergård

De er gift i Ribe.
Kilde: DAA 1892: Fasti. s 131.

s 124 nr (3 Karen Gertsdatter Bryske (1542-1624) til Nielstrup
gm Iver Lunge (Dyre) (-1543-1587) til Tirsbæk

Den ældste klokke i Sdr Nærå Kirke har årstallet 1593, initialerne KB og 2 våben: Bryske og Viffert. Det peger klart på Karen her, men man må undre sig over at hendes afdøde mand ikke nævnes. Klokken er vel indkøbt senere af kirken, der er ingen Bryske'r der har siddet på herregårdene i sognet.
Kilde: Danmarks Kirker. Odense a. s 3899.

s 124-25 nr (6 Carl Bryske (1547-1613) til Langesø

1574 blev han af kongen sendt til hertug Carl.
Hvilken hertug Carl ? Hvor ?

Lensmand på Rugård.
Der er mange Ru/y(d)gårde. Dette er Rugård i Veflinge s, Skovby hrd, 15 km NV f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 386 Rugård.

Lensmand på 'Vernø' Kloster
Det må være Værne/Varna Kloster i Oslofjorden i Østfold Fylke, lige S f Moss.

s 125 nr (a Gert Bryske (-1587-1651) til Katholm

Til Gammel-Estrup.
Næh, den part faderen havde, solgte han til Eske Brock 1587 da lille Gert kom i skole.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 852 Gl Estrup.

Til Katholm.
Hans bror Truid solgte den 1616, men uvist om han solgte sin egen part eller hele herregården.
Kilde: Truid på samme side,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 955-56: Katholm.

s 125 nr (b Truid Bryske (1579-1653) til Langesø

1605 søgte han og Eske Brock - ved deres bønder - at snigmyrde Claus Dyre til Linderumgård.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 151-52.

Solgte Estrup 1616
Næh, den havde hans far solgt 1587
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 852 Gl Estrup.

s 126 nr (7 Elisabet Bryske (1549-1582) på Amagergård

Lisbeth.
På hendes ligsten står der Elisabet.
Kilde: Abildgaard nr 354.

s 126 nr e) Sidsel Bryske (-1537-1573) til Langesø, Margård og Dallund (parter i dem)
gm Eskel Mogensen Gøye (-1532-1560) til Gunderslevholm og Torbenfeldt

Hendes testamente dateret Langesø 1571 er bevaret i afskrift.
Kilde: Behrends katalog -> Kgl Bibl Håndskr.saml: Gl.kgl.saml. kvart 2336-II.

s 126 nr 6) Margrethe Bryske (-1478-1511-)
gm Clement Timmesen (Maanestierne) (-1468-1478- senest 1488)

Gm Clement Timmesen (se rettelse i DAA 1897).
Han hører til den lille fynske slægt 'Maanestierne'.
Kilde: DAA 1903: Maanestierne. s 304.
Han ses 1478 i skiftet efter fru Karine (hendes søster).
Kilde: Se ovenfor under den savnede fru Karine.

s 126 nr 7) Lene Bryske (-1507-1511-) til Sørudgård
g1m Timme Grim [af Lolland] (-1493-1499- før 1507) til Skovsgård(e)
g2m Laurids Nielsen (-1511-) til Skovsgård(e)

Lene og Timme er ikke gift endnu 1487 (9 feb), eftersom han ikke nævnes i skiftet efter fru Karine.
Kilde: Se ovenfor under den savnede Karine.

s 127 nr 2) Kirsten (Kirstine) Clausdatter (Bryske) (-1497-1524-)
g1m Ebbe Strangesen (Bild) (-1493-1506/08) til Nørholm
g2m Henneke von Ahlefeldt (-1515-1524-) på Kielerhus

Var gm Henneke i 1424.
Allerede 1415. Det ses under 1' mand.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 65.

1517 tog Henneke lovhævd på hendes Kjeldkær.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1095 Kjeldkær.

s 127-28 nr a) Jørgen Bryske (-1543-1571/72) til Skaftelev og Toftholm vel
gm Margrethe Norby [af Skovgårde] (-1564-1602) abedisse i Maribo Kloster

1553 skrevet til Mørke. 1559 skrevet til Toftholm.
Samme gård: Mørkegård i Mørkøv på NV-Sjælland hedder idag Toftholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 452 Toftholm.

Broderen Claus medbeseglede 1549 på Jørgens brev.
Hvilket brev ? Det er ikke nævnt under Jørgen.
Kilde: Ses på samme s under nr b) Claus.

1560 skrevet til 'Katterøy' og meddommer i Kongens Retterting i Odense.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.
Det er Katterød i Diernæs s, Sallinge hrd, 5 km Ø f Fåborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 724: Katterød.

Spørgsmålet om hans ægteskab er behandlet i:
Kilde: Thiset: De to Norby-Slægters Herkomst. Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905.
s 47-48.

s 128 nr b) Claus Bryske (-1536-1564) til Flintholm

1563 forlenet med Sæbygård.
Læs: Lensmand på Sæbygård ved Tissø (ikke Sæbygård i Vendsyssel).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 462 Sæbygård.

s 128 nr d) Grete Carlsdatter Bryske (-1549-1575) til Toftholm
gm Peder Hansen Rud (-1533-1559) til Vognserup

Overtog 1559 Gelstrup len efter Peder.
Men 1566 blev det taget fra hende.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 559: Gelstrup.

Grete død 1575.
Den 8 apr.
Kilde: DAA 1912: Rud s 437-38.

Hun sad i uskiftet bo efter Peder, ifølge kontrakt af 1559 med arvingernes godkendelse. Det kom der flere retssager ud af.
1572 bliver hun krævet for noget gæld som Peder havde stiftet, hun prøver at smøre den af på arvingerne Dresselberg, Kongens retterting dømmer at de må deles om den, halvdelen til enken.
1573 får Dresselbergerne hende dømt til at aflægge nøje regnskab for arven efter Peder - med ed fra hende og 12 adelsmænd, og hun må ikke afhænde noget af godset.
1573 (senere) indgik de en aftale.
1574 anklager de hende for skovhugst i en skov under Eskildstrup imod aftalen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 397, 1022, 1057.

s 128-29 nr 5. Birgitte Bryske (- før 1470)
g1m Eskil Eskilsen (sen) Falk (-1421-) til Gisselfeld
g2m Poul Jensen Grib (Jernskæg) (-1439-1477-) i Frøslev

Der er spørgsmålstegn ved hende.
Hun havde part i Kragerupgård på V-Sjælland, og må derfor være en Bryske og datter af Christine (Hak) og Hartvig Bryske.
1470 købte Claus Bryske de parter som Eskel Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskæg) havde arvet efter deres morbror [trykfejl læs: mormor] og deres mor Birgitte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 475: Kragerupgård.

Kaldes som oftest Birgitte 'Manderup'.
Hvor kaldes hun det? Der er igen kildehenvisninger for hende, så det må vel være noget slægtebogssludder.

s 129 nr 6. Abele Bryske (junia) (-1436- før 1465) til ½Kragerupgård
g1m Richmann von der Lanken (- vel senest 1436)
g2m Ulf Limbek (-1454?-)

Man må antage at hun er opkaldt efter den afdøde storesøster, som var død 1417, men som nåede at eje gods før sin død (søsteren Grethe solgte det 1417). Hun må derfor være så meget yngre, at hun hører til Hartvigs 2' ægteskab med Elsif Jul.

Richmann von der Lanken er vel død senest 1436, da Abele får en pension af kongen.
Det stemmer med at 1436 ses der en ny lensmand på Hagenskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 510: Hagenskov.

s 129 nr 7. Jesper Bryske (-1539-1583- før 1586)
gm Mette Ottesdatter (Kabel) (-1471-1486-) til Hejrede

Havde Gods i Leie af Skovkloster.
Han ses i Næstved St Peders Klosters regnskab 1468, 1471, 1472, 1483.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 941: Ll Næstved.
Næstved St Peders Kloster skiftede navn til Skovkloster løbende gennem 1400-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 943: Skovkloster og Herlufsholm.

Når han lever så sent, må han være af Hartvigs 2'ægteskab med Elsif Jul.

s 129 nr 8. Kirstine Hartvigsdatter Bryske (-1479- senest 1481)
g1m Hermann van Hafn (-1426-1435- før 1453)
g2m Christiern Rud (-1453-1470- før 1479) til Hessel

Når hun lever så sent, må hun være af Hartvigs 2'ægteskab med Elsif Jul.

1429 var hun gift med Herman van Hafn.
Kilde: DAA 1896: van Hafn. s 161.

Rettelse 1931 til s 124

En Bryske på s 124 er begravet 31 okt 1611 i Odense St Hans.
Javelså, men hvem? Navnet mangler.

I Danmarks Kirker kendes der ikke noget til det, og de har været i:
    H. Berner Schilden Holsten,
    »Minder om Familien Bryske«,
    Årb. Odense og Assens, 1921, 539f.
- så der er det heller ikke.

Må så desværre afskrives på grund af Bobés helt særlige omhyggelighed.

Uplacerede - under tavlen

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

s 129 (uden nr) Anne Bryske () næppe
gm Hans Norby [af Uggerslev] (-1535-1561/666) til Uggerslevgård

Hun må være en myte, hun er ikke medtaget i Norby-tavlen, hvor Hans Norby er gift med Anne Hansdatter Oldeland (-1602) til Vejlegård.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Uggerslev]. s 316-17.

s 129 (uden nr) Margrethe Bryske () næppe
gm Wulf Sture (-1487-1550/51) til Gammelgård og Hellevedgård

Hun må være en myte, i hvert fald ses hun ikke i Sture-tavlen, hvor Wolf Tammeson Sture er gift med Anna von Ahlefeldt () datter af Benedict v A til Borchhorst i Südschleswig.
Kilde: DAA 1920: Sture. s 524.

s 129 (uden nr) Margrethe Jørgensdatter Bryske ? ()
gm Peder Randelsen Marsvin (-1426-1470/77) til Lindved

På barnebarnet Anne Marsvins ligsten i Odense Vor Frue er hendes våben Bryskes.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/

Margrethe skal være Jørgensdatter
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 275.
Men der kendes ingen Jørgen Bryske på den tid.

Dørsvend s 129 sidste afsnit og s 130 første afsnit

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

s 129-30 (uden nr) Jep Nielsen Dørsvend (-1487-1496- før 1523) af Favrholm i N-Sjælland
og søn Niels Jepsen (Dørsvend) (-1502-1522-) fodermarsk, slotsfoged på Hammershus

De er opført under stamtavle Bryske, men må regnes som egen lavadelsslægt, måske nobiliteret ved en Bryskes mellemkomst.
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.

Niels Jepsen fik 1497 livsbrev på Favrholm som hans svigermor Mette Knudsdatter havde haft hidtil.
Står hun som Knudsdatter? eller er det en fortolkning?
Det stemmer ikke med hendes segl 1494:
Omskriften er: S.mette..wst*doter (evt:..mst*doter). Skjoldet er vanskeligt at læse, så seglet er placeret under Ubestemmelige.
Kilde: DAS I nr M.58.
Se bemærkninger Steensen, og se bemærkninger Serlin I.

Deres segl med tydelige Bryske-våben ses i:
Kilde: DAS II nr C.XXI.22-24.
I navneregisteret i DAS ses de kun under fornavn, hverken under Dørsvend eller Bryske.

Andre uplacerede s 130 andet afsnit

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

Per Bryske ... førte slægten Iis' våben, skrådelt med to tverbjelker i nederste felt ....
Læs: Sinister skrådelt (sådan: / ) med to dexter ( \ ) skråbjælker i nedre felt.

Savnede

Savnes: NN Hartvigsdatter (Bryske) (-1402-)
gm rd Erik Erlandsson (Sparre från Östbo) (-1376-1403-) til Rackeby, lagman

1402 (6 nov) udstedte den svenske ridder og lagmand Erik Erlandsson (Sparre från Östbo) et brev, hvor han indsætter Peder Nielsen, som kaldes Porse, til foged over det gods i Aastrup og Moltrup sogne (ved Haderslev), som Erik fik med sin hustru. Peder får desuden fuldmagt til at skifte med rd Hartvig Bryske efter svigermoderens død.
Brevet medbesegles af ridderne Berneke Skinkel og Jens (?) Thomsen.
Kilde: DRB 1402 nr 477.
Rd Erik var lagman i Västergötland, Rackeby ligger i Kållands hrd, som er den halvø, der rager ud i Vänern fra SV.
Kilde: Raneke SMV s 122: Sparre från Östbo.
Moltrup og Åstrup ligger lige N f Haderslev.

Det er uklart om Eriks svigermor er død 1402. Umiddelbart skulle man tro det, når Erik går ud fra at Hartvig overlever hende og står for skiftet. Men når godset er sønderjysk, skulle man tro at det stammer fra Hartvigs anden hustru Elsif Jul [af Sønderjylland], der ses som enke i 1416. Kronologisk bliver det imidlertid vanskeligt, Elsifs søn Jesper Bryske levede (-1439-1483-), og må så være fra omkring 1410, så er hans helsøster ikke gift i 1402. 30 år mellem helsøskende går ikke.
Det er nu også vanskeligt at forklare at Hartvigs første hustru Christine (Hak) () som havde part i Kragerupgård på Sjælland, også havde gods i Sønderjylland. Men det kan vel ikke afvises. En tredje mulighed var at Hartvig var gift 3 gange, første gang med en sønderjyde - men nu er jeg ude i tyndbenede spekulationer.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1913 Buchwald

Vaaben Buchwald våben. Det beskrives nogle gange som hovedet af et vildsvin, men det skal være en bjørn - med krone på. Holsteinsk nulevende uradel, kendt fra 1233.

Stamtavle i DAA 1913 s 96
Rettelser i DAA 1915 s 616; 1923 s 556; 1935 s 146; 1936 s 125; 1941 s 117; 1941 s 118; 1952 s 72; 1958-59 s 56; 1972-73 s 28; 2015-17 s 664;

Stamtavlen

s 97 (uden nr) Volradus de Bockwolde (- måske før 1304 -)

Han har nr a. Nr b. og c. kommer 10 sider senere.

s 106 nr 3. Owe van Bochwolde (-1425-)

Den Owe der er student 1425 må være jævnaldrende med Hinrik, og kan så ikke være hans søn.

s 144 nr 6. Emerentia (Abele?) von Buchwald (-1512-1529-)
gm Jasper von Oertzen (-1500-1526-) til Roggow
g2m hans v Pentz ()

Hun hedder Emerentia i slægtebøgerne, men der er en kilde der navngiver hende Abele.
Hun giftede sig efter Jaspers død med Hans von Pentz.
Kilde: Lisch & Sass: Urkundliche Geschichte .. Oertzen. Schwerin 1847-91. Theil VI s 378 -> kildeafskrift nr 483.

s 146 nr 2. Hildegard von Buchwald (14xx-15yy)
gm Heinrich Rantzau (1437?-1497)

Hildegards årstal står som (1440-1530).
I DAA 1930 Rantzau står de som (1458-1538). Det sidste lyder mest sandsynligt, da hendes mor døde 1501, og hvis hun blev 70 var hun født 1430, og så er Hildegard næppe fra 1440.
Hendes mand Hinrik Rantzau var ikke til Hanerau, den kommer først ind i slægten med hans søn Cai Rantzau i 1547.
Kilde: DAA 1930 Rantzau s 34 nr 4. og s 37.

s 146 nr 3. Detlev von Buchwald (-1469-1500) til Borstel mm

Når han besegler 1469 må han være ca 20, dvs født før 1450 og dermed antageligt den ældste af de søskende. Det stemmer også med at ældste søn bør opkaldes efter sin farfar.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890: Budde

Vaaben Budde våben. Disse farver ses på Saaremaa og i Norge og Danmark. Også med rød enhjørning i sølv (hvidt). Pommersk uradel i DK og Norge, kendt (-1517- ca 1800). K: HT.

Vaaben Budde våben. Pommersk variant efter Siebmacher - nok forkerte farver. Blå-guld ruder er også nævnt. Samme figur (andre farver) førte Gantzkow, Lockstedt og Sellin i Mecklenburg og Pommern. Pommersk uradel, kendt fra 1517, slægten uddøde med den dansk-norske linje omkring 1800. K: Achen, Klingspor, Bagmihl, Siebmacher bd 14-15, 18.

Stamtavle i DAA 1890 s 128
Rettelser i DAA 1891 s 489; 1893 s 538; 1897 s 492; 1901 s 544; 1906 s 487; 1915 s 591; 1929 s 307; 1944 s 107;

Oversigts-stamtavle: Budde

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Der mangler en klar henvisning til den ikke-adelige slægt Bude, Budde el Budøe:
    Huitfeldt-Kaas:
    Den borgerlige familie Bude.
    Personalhist.Tidsskr.1884.
    (Desværre er stamtavlens personer ikke medtaget i navneregisteret).
Af denne slægt lever pr 2013 endnu 2 kvinder.

- Og til at der findes flere nulevende tyske slægter af navnet (uvist om adelige/borgerlige). Det kan ses i en tlf-bog.

Der er mange tilføjelser til adelsslægten Budde, men da de er på tryk og tildels på nettet vil jeg blot henvise til:
    Olai Ovenstad:
    Militærbiografier.
    Norske hærofficerer 1628-1814. 1948.
og
    Genealogische Handbuch der baltischen Ritterschaften.
    Teil Oesel. 1935.
    s 468-71, 687.
    Scannet og lagt på nettet som billeder, s 468 er her:
    http://personen.digitale-sammlungen.de/baltlex/Band_bsb00000345.html

Officererne er desuden behandlet i Hirsch (som supplerer Ovenstad):
    Hirsch & Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.
    Manuskript (1½ hyldemeter) på Det kgl Bibliotek.
    Kopi på Rigsarkivet.
    Mikrokort på enkelte biblioteker.

Budde'rne i Vendsyssel er behandlet af
    Carl Klitgaard i
    Personalhistorisk Tidsskrift 1934 s 194-200,
    og i Trap, som jeg hermed også henviser til.

De jyske Budde'r - herunder nogle af Budø'erne - ses i ca 90 af
    Nygaards Jyske Sedler.
    RA læsesalen og
    Internettet: http://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp
Her dukker adskillige Budde'r op, som ikke kendes fra ovenstående.

En del af de norske Budde'r ses i
    Personalhistorisk Tidsskrift 1882,
med detaljer der ikke er med i DAA 1890.

Grene og andre slægter er desuden fundet i
    Siebmacher's Großes Wappenbuch
    1970-1999

Den pommerske slægts stamgods 'Nessow' hedder Neetzow og ligger ved Jarmen mellem Greifswald og Anklam i Pommern, 40 km SØ for Stralsund.
På Saaremaa bruges de tyske navne ikke mere, Pia = Püha, Zöllist = Tõlluste.

Stamtavlen

s 128 (uden nr) Henning v Budde (-1523-1534-) til Neetzow
gm Dorothea Rausche ()

I rettelse i DAA 1897 ændres hans frues slægtsnavn fra Ruff til Ruske.
Hun er en Rausche.
Sønnen Godslev Budde (-1571-1622) har ligsten i Vadum Kirke med 3 * 16 anevåben, den er lavet i Godslevs levetid (hans dødsdato blev aldrig indhugget). Her er hans mors våben dexter skrådelt 3 gange.
Den anden søn Matthias har ligsten i Gramzow kirke (Neetzows sognekirke) med 2 våben for sig og 2 for hustruen. Her er moderens våben 3 pæle, og navnet Ruske er (senere?) indridset ved siden af.
Det er slægten Rausche i Pommern: 2 sorte skråbjælker i rødt, på hjelmen 5 påfuglefjer (2 foran 3).
Kilde: Johann Siebmacher: Wappenbuch.
Også set 3 gange tværdelt af sort og sølv (hvidt) eller med 3 pæle. De kendes (-1523-1629-) i Kreis Grimmen i Vorpommern. Her havde de godset Griebenow, 10 km V f Greifswald fra engang i 1300-tallet til omkring 1650.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. Leipzig 1860.

s 129 nr 2. Mathias Budde (-1575-1591) til Tölluste på Saaremaa (Töllist på Øsel)
gm Ursula von Behr (1569-)

Hans frue Ursula von Behr: f 3 jun 1569 på Êdole (ty: Ewahlen) i Letland (Kurland). G2 med Otto von Dönhoff () guvernør (Woiwode) i 'Pernau' (vel Pärnu i Estland). Datter af Johan von Behr (1543 - 1613) Herremand til Êdole i Letland, Stellichte i Tyskland, statholder over Pilten i Letland (Kurland).
Kilde: Geneal Handb der baltischen Ritterschaften t Kurland bd 2. 1937. s 767ff.
http://personen.digitale-sammlungen.de/baltlex/Band_bsb00000603.html
-> Gotha GGT U 1909/10 s 87.
Ligsten i Neetzows sognekirke Gramzow.

s 129 (uden nr) Frederik (Mathiassen) Budde (-1609-1650) til Tõlluste
gm Karen Axelsdatter Urup (-1651-1656)

Han skrev testamente 9 maj 1651 på Tõlluste.
Kilde: Geneal Handb der baltischen Ritterschaften t Kurland bd 2. 1937. s 767ff.

s 129 nr a) Vincents Budde (1660-1729) generalmajor
gm Armgard Margrethe Gabel (1677-1734)

Gift 16 apr 1718.
Datoen er 28 dec samme år.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.
-> amtmandens brev af 27 dec 1718.

s 130 (uden nr) Vincents Alexandersen (ikke Vincentsen) Budde (1733-1780) i Viborg
gm Sophie Andersdatter Kølsen (-1755-1787-)

Døbt 10 0kt 1733 i Høislev.
Vincents Vincentsen eksisterer ikke. Dåben er i Dommerby i samme kirkebog, og gælder Vincents Alexandersen Budde. Som må være ham der hængte sig i Viborg 1780.

Sophie Andersdatter hedder Kølsen.
Kilde: Nygaards Sedler.

s 130 nr c) Melchior *Frederik Budde (1663-1725) oberstløjtnant i Norge
gm Anna Sophie Juel (1669-1740-)

Står som Frederik
men hedder Melchior Frederik.
Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier - den norske hærs officerer. Oslo
1948.

Iflg PHT 1894 står hans ægteskaber i omvendt rækkefølge.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1894 s 315f.

Hans første hustru Agnete von Massow var enke efter Andreas Paulsen Løwenschildt.
Hun er ikke en von Massow, men stammer fra middelhavet og hed måske Massin. Hun var måske uægteskabelig datter af Gyldenløve. Som enke efter 'hr von Bode' levede hun på Gråsten, og har altså IKKE været gift med Melchior Frederik, eftersom hans enke er Anna Sophie. Se også under fætteren Mathias (-1711) s 132-33 herunder.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1896 s (97-) 133-34. Harbou: Løwenschild.

s 130 nr e) Ide Sophie Budde (1665-1718)
gm Markvard Otto von Mangelsen (1640-1703) til Lundestad

Gift 1693.
Vielsestilladelse 4 mar 1693.
Kilde: DAA 1950: Magnussen (Mangelsen) s 41.

s 130 nr 2) Axel Budde (-1647-1649)

Død 22 marts 1649, begravet 8 jun.
Han er død 22 maj.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.

s 131 nr (2 Dorothe Margrethe Budde (1684-1684)

Begravet 1 dec 1684, 10 uger gl i Lendum.
Læs 20 uger.
Kilde: Kbg, AO opsl 149.

s 131 nr (3 Ove Giedde Budde (1685- før 1736) kaptajn i Hals
gm Anna Cathrine Moltke ()

Fruen står som AC Molk.
Hun er en Moltke og datter af en oberst.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1885 s 202.
Klitgaard og den nye Moltke-stamtavle siger oberst Christopher Henrik Moltke, som også var ved Hals Skanse.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke s 683.

De boede 1709-22 på Hals Ladegård.
De døde begge på Springborg i Hals s, han før 1736.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 996: Springborg.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 196. Klitgaard.

s 131 nr (a NN Budde (-1748-) = Christopher Giedde Budde (-1736-1748-1761) løjtnant i Biersted

Løjtnant NN Budde boede på 1749 på bondegården Nørhald i Biersted s.
Klevenfelds stiftsrelationer for dette stift er fra 1748.
Han er søn af kaptajn Budde i Hals og oberst Moltkes datter, og er løjtnant ved landmilitien. Han må så være identisk med Christopher Giedde Budde (Rettelsen i DAA 1901) der 1736 er sergeant ved samme. Og altså ikke have noget med Johan Rudolf at gøre.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1885 s 202.

Rimeligvis ham der 1743 var sergeant i Knæverhede og ses (som fadder?) i Volstrup kirkebog s/f 45.

Hans dødsbo er forseglet 5 okt 1761, hans søster er Anne Sophie Budde gm løjtnant 'Vivat' (Wivet) i Helsingør. Også kusinen Ide Kristine nævnes.
Kilde: Nygaards Sedler.

s 131 nr (a Johan Rudolf Budde (-1713?-1746) Premierløjtnant i København

Jan er død i København 9 jan 1746.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.

Begravelser mangler for jan 1746 i Citadels Kirken. Ikke begravet i Garnisons.
Kilde: Kbg.

Axel Reinnhold von Zernichow (-1715-1765/75-) (hans farmor var Ellen Budde (-1654)) ansøgte 10 jan 1746 om den stilling ved Garnisonsregimentet i København, der var blevet ledig ved løjtnant Buddes død i Kastellet.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.

Premierløjtnant 1744-1847 ved Garnisonen i Frederikshavn.
Ses ikke i Frederikshavn i Nygaards Sedler eller hos Klitgaard.
Garnisonsregimentet har hjemme på Citadellet Frederikshavn - som idag hedder Kastellet i København. Når han nævnes endnu i 1747 (næppe 1847), må det skyldes sendrægtighed i administrationen.

Men det giver ingen fingerpeg om hvem faderen er. Johann Budde (-1651-1684/85) på Saaremaa er bare een af flere muligheder.

s 131 nr (4 Alexander Budde (1687-1758) løjtnant

Gift 15 jun 1715 i Tamdrup.
Læs: 5 jun.
Kilde: Kbg, AO opsl 152.

s 131 nr (d Else Marie Budde (1723-)

Hun ses i rettelsen i DAA 1901.
Hendes storesøster og lillebror er konfirmeret i Dommerby 1737 og 1744,
men ikke Else Marie, og kirkebogen er pæn og grundig. Hun kan være død som barn.
Kilde: Kbg.

s 131 (uden nr) Jacob Budde (1727-)

Han ses hos Klitgaard.
Hans storesøster og lillebror er konfirmeret i Dommerby 1737 og 1744,
men ikke Jacob, og kirkebogen er pæn og grundig. Så han kan være død som barn.
Kilde: Kbg.

s 131 savnes Marie Kirstine Budde (1758-)

Døbt søndag misericordia 1758 (9 apr) i Tårup.
Far: Ove Budde af Skovhuset.
Det er OB (-1744-1758) nr d) - renummereret i DAA 1901 til nr (e - gm Ingeborg Christensdatter (-1757-).
Kilde: Kbg, AO opsl 54.

s 131 nr (e [ikke nr e)] - Ide Kirstine Budde (ca 1732-1787-)
gm Søren Pedersen (ca 1727-1787-) vognmandskarl i København

nr e)
Læs: nr (e .
De ses i Folketælling 1787 i Peder Hvitfeldts Stræde. Hun er stavet Bude.
Kilde: FT 1787 København.

s 131 savnes, nyt nr (f Vincents Budde (1733-1780)

Hjemmedøbt 10 sep 1733 i Dommerby. Søn af Alexander Budde dimitteret løjtnant.
Kilde: Kbg, AO opsl 90.
Hans storebror og lillesøster er konfirmeret i Dommerby 1744 og 1747,
men ikke Vincents, og kirkebogen er pæn og grundig.
Kilde: Kbg.
Hans biografi ses øverst s 130 under Vincents Vinsentsen Budde (døbt samme dag), VVB har ikke eksisteret.

s 131 (ned) savnes Else Cathrine Jørgensdatter (Budde) (ca 1727-1785)
gm Lars Albretsen (ca 1701-1785) i Lørslev

Datter af Jørgen Henrik Vind Budde nr (7 .
Hun ses som Buddesdatter da de får døbt Karen 2 jul 1760 i Ugilt.
5 børn døbt i Ugilt.
Kilde: Kbg, AO opsl 92-94.

Gift 19 nov 1752 i Ugilt (trolovet 6 okt 1752) med Lars Albretsen i Lørslev.
Kilde: Kbg, AO opsl 228.

Else begravet 27 feb 1785 i Ugilt, 58 år gl.
Kilde: Kbg, AO opsl 192.

Lars begr 16 jan 1785 i Ugilt, 84 år gl.
Kilde: Kbg, AO opsl 192.

s 131 (ned) savnes Lars Jørgensen Budde (-1756-1760-)

Søn af Jørgen Henrik Vind Budde nr (7 .
Ses 1756 i sin fars skifte.
Kilde: Skifteprot Hvidstedgaard 1720-1759 fol 195b.
Lars Budde er fadder til sin halvsøsters datter Karen 2 jul 1760 i Ugilt.
Kilde: Kbg.

s 131 nr (6 Birte Giedde Budde (1695- før 1736)
og s 132 nr (8 Birgitte Kirstine Budde (1702-1775)

De er blandet sammen. Birte 1695 ses ikke i faderens skifte.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 199. Klitgaard.
Rimeligvis er hun død før 1702, og lillesøsteren opkaldt.

Det er så Birgitte Kirstine, der begraves fra Buddehuset på Lendum Fælled i 1775.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 199. Klitgaard.

s 132 nr b) Sophie* Katrine Budde (1683-1736-)

Datter af andet ægteskab, får barn 1706.
Hun er datter af Ove Mathiassen på s 130 nederst, og altså en generation senere end anført.
Barnefaderen 1706 er Frederik Hassen, ikke Lassen.
Hun levede 1736 på Sjælland iflg faderens skifte.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 196. Klitgaard.

Barnet Anne Marie (Frederiksdatter) begraves 5 maj 1706 i Lendum.

Sophie* Katrine er døbt 30 sep 1683 i Lendum.
Kilde: Kbg, AO opsl 47.
Dermed bliver hun lillesøster til Else Vind Budde, som er ½ år i 1682.

Sophie på denne plads i stamtavlen ses i:
Kilde: DAA 1907: Orning. s 334.
Kilde: Klitgård.

s 132 nr e) Peder Budde (-1689-1717-) på Bundgård i Skærum s
gm Birgitte Cathrine Unger (-1692-1708-)

Rettelse 1901 linje -9-10: Hun begr 18 apr 1697.
Hun blev ikke begravet men introduceret efter barnefødsel.
Hun får en søn døbt 20 jun 1697 og lever 1708.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1934 s 196. Klitgaard.

s 132 savnes Claus Budde (1699-1699)

Døbt 5 feb 1699 i Lendum, søn af Peder Budde i Rødkær.
Kilde: Kbg, AO opsl 72.
Det er nr e) PB (-1689-1717-), der er flyttet til nabosognet.
Claus er begravet 30 apr 1699 i Lendum - det er ikke hans farbror Nicolai.
Kilde: Kbg, AO opsl 157.

s 132 nr f) Nicolai Budde ()

Ikke ham der er begravet 1699 i Lendum, det er nevøen Claus her lige ovenfor.
Dermed er det usikkert om Nicolai har eksisteret.

s 132 nr h) Kristine el Christence Budde (-1697-1715?)

(Ikke i tavlen, kommer ind med rettelsen i DAA 1901).
En jomfru Kristense af Lendum begraves 12 nov 1715 i Lendum, 40 år gl. Nygaard mener hun kan være en Budde. Vel begrundet med at hun står som jomfru.
Kilde: Nygaards Sedler.
Kilde: Kbg Lendum, AO opsl 92.
Hun kunne være identisk med Kirsten som blev gift 1697 med Hans Jacobsen.
Hendes store- og halvbror Ove (Mathissen) boede på Kringelmose i Lendum 1710-35.
Hendes søster Sophie har skifte 1717, og da er hun ikke arving.

s 132 savnes Vibeke Budde (-1697-1698- før 1711)
gm Poul Maes (1655-1720) til Råstrup, amtsfuldmægtig
han g2m Øllegård Sophie Søltoft (ca 1670-1747)

Vibeke må - geografisk og kronologisk - være datter af Mathias (1613-1679) til Ø Hindsels.

g 13 feb 1697 i Ljørslev på Mors m Povl Maes. Kongebrev.
Kilde: Kbg, AO opsl 44.

Poul er født ca 6 nov 1655 iflg alderen ved begravelsen.
1687 fik han løfte på amtsskriver-embedet i Steinburg amt [nær Flensburg], han fik vist stillingen.
1697 var han forvalter på Ørum Slot i Thy.
Kilde: Nygaards jyske sedler.

Testamente med Vibeke Budde 2 maj 1698 med kgl konf 29 maj. De har ingen børn, og den længstlevende skal sidde i uskiftet bo.
1705 var han amtsfuldmægtig i Dueholm, Ørum og Vestervig amter.
Kilde: Nygaards jyske sedler.

1699 købte han Råstrup (10 km V f Thisted) i Hundborg s, der var 18 tdr hartkorn, men ingen fæstebønder. 1704 købte han mere ret i Råstrup og noget fæstegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 679: Hindsels.

Han bliver ikke amtsforvalter.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1910: Amtsforvaltere.

Poul og Øllegård Sophie Sølftoft skriver testamente 15 dec 1711 og får kgl konfirmation 31 dec. Alle børn var døde, uskiftet bo.
Poul er 1711 på Gl Råstrup i Hundborg i Thy.
Han har vist været inspektør på grevskabet Løvenholm, idag Gjesingholm på Djursland.
Kilde: Nygaards jyske sedler.

Poul begravet 10 jan 1720 i Hundborg, 64 år 2 mdr 4 dg gl.
Kilde: Kbg, AO opsl 127.

s 132 nr 6) Anne Cathrine Budde (1619-1663)
g1 Peder Vibe (1596-1658) til Gerdrup
g2 Joachim Frederik Vind (1634-1687) til Gerdrup og Gundestrup

Hun død 6 aug 1665.
Det er 1663. Bircherod skriver i sin dagbog:
6 aug døde i Kiøbenhafn om Aftenen Kl. imellem 6 og 7 Velbr: Frue Anna Catharina Budde, Joachim Friderich Winds Frue, der ickun i 7 Maaneder med hannem i Egteskab hafde levet.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1927 s 44.

Gift 24 okt 1639 med Peder Vibe.
Ligeså i Vibe-tavlen og Vind-tavlen.
Men DBL har 1641 - samme dato.
Kilde: DAA 1890: Vibe. s 105.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. s 684-85 nr I-47.
Kilde: DBL2

G 18 dec 1662 med Vind.
Ligeså i Vibe-tavlen og Vind-tavlen.
Urup-stamtavlen har 16 dec.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 181 nr 6.

AC Budde og P Vibe bekostede 1653 bemalingen af altertavlen i Stange Kirke i Norge. Deres våben ses forneden - men i afvigende farver.
(Stange ligger 15 km SØ f Hamar, 80 km N f Oslo).
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1922 s 244.

s 132 nr c) Ellen Budde (-1694-)
gm Arent Michaelsen von Kampen (-1693) til Storhammer (Hamar) i Norge

Der er skifte efter Arent i:
Kilde: Hedmark Sorenskriver Skifteprot 1693-98 fol 65 b.
Tilgængelig på Digitalarkivet.

s 132-33 nr e) Mathias Budde (-1686-1711) kaptajnløjtnant i Trondheim
gm Magdalene Olufsdatter (-1706-1713-)
ikke gm Agnete Massin (-1679-1731?-)

Agnete var ikke en von Massow, men stammer fra middelhavet og hed måske Massin. Hun var måske uægteskabelig datter af Gyldenløve. Hun var g1 1679 m Andreas Paulsen Löwenschild (-1678-1686) og g2 med en 'hr von Bode'. Agnete levede som enke sine sidste år på Gråsten hos Gyldenløves datter Ulrikke Antoinette gm statholderen Carl greve Ahlefeldt.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1896 s (97-) 133-34. Harbou: Løwenschild.
Der er ingen begravelser i Gråsten-Adsbøl kirkebog 1727-1750.

'Hr von Bode' kan ikke være Melchior Frederik Budde (-1725) som antaget i DAA, eftersom hans enke var Anne Sophie Juel (1669-1740-).
Kilde: PHT 1894.
Og det er heller ikke Mathias her. Hans enke Magdalene Olufsdatter ses 1713 i Trondheim.
Trondheim Pantebog nr 4, fol 59, 72b.

Løjtnant Budde er gift 3 sep 1706 i huset. Bruden er ikke nævnt!
Digitalarkivets forum -> Brodahls trykte afskrift af (Trondheim) Frue Kirkebog.

Savnes: Ellen Mathiasdatter Budde (-1734-)
trolovet m Morten NN (-1734-) buntmager i Bragernæs (Drammen) i Norge

En Elen Mathiasdatter Budde er trolovet apr 1734 i Bragernes med en Morten buntmager. Præsten havde glemt datoen da han førte det i kirkebogen.
Kilde: Bragernes kirkebog p 374 (Digitalarkivet opslag 145).
Sandsynlig datter af Mathias Budde (-1711) kaptajnløjtnant i Trondheim, så sandt hun hører til slægten.

Savnes: Anne Christine Budde ()
gm Evert Rasmussen Hjort (-1611-1653-) præst til Stange i Norge

Nævnes i
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1884 s 114.
Omtalt i:
Kilde: G Faye: Stange Menighed og dens præster. s 52.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1902 s 23.

Anna Christine må være nært beslægtet med Friderich Budde (-1609-1651-) til Tõlluste på Saaremaa (Øsel), landråd dér og gm Karen Urup (1590-1656). Kronologien mm peger på at AC er Friderichs søster.
Argumentation:
Efterkommerne af Friderich Budde og Karen Urup blev spredt på Saaremaa, i Danmark og i Norge. Stange ligger 10 km SSØ f Hamar i Norge, Vang er nabosogn 5 km NØ f Hamar. I Stange og Vang sogne har vi 3 andre Budde'r:
    Dorthea Budde (ca 1653-1689/99) gm Enevold Skaktavl (1627-1702) på Nordvie i Stange. Dorthea er sønnedatter af Friderich.
    Ellen Budde (-1694-) gm Arent Michaelsen von Kampen (ca 1630-1693). Ellen er sønnedatter af Friderich, søster til Dorthea. Arent er gift 3 gange og er først svigersøn til pastor Evert Hjort og Anna Christine.
    Anne Cathrine Budde (1619-1663) gm Peder Vibe (ca 1596-1658)
Anne Cathrine er datter af Friderich. (Og skal ikke forveksles med Anne Christine)!
Anne Cathrine Budde (1619-1665) og Peder Vibe 1653 bekostede bemalingen af altertavlen i Stange Kirke. Vibe havde ingen embeder i Norge før han 1656 blev lensmand i Trondheim, så det er svært at se hvorfor han skulle give gave til Stange, 80 km N f Oslo. Han forpagtede indtægterne af kirkens jord i Stange, Vang og Ringsaker, men uvist hvornår. Begge dele peger på at hans hustru var nær slægtning til præstekonen.
Ergo må Anna Christine så også være nært beslægtet med Friderich, kronologien peger som sagt på søster.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1890 Bugge

Vaaben Bugge våben. Et halvt vildsvin. Det ses i to segl, hvor det vender modsat hhv opad. Niels Bugge til Hald og hans lille slægt var jysk uradel, kendt (-1302-1402-). Måske var han en Høg - de har også ½ vildsvin men i sølv (hvidt) felt. K: DAS I.

Stamtavle i DAA 1890 s 134
Rettelser i DAA 1891 s 489; 1893 s 538; 1901 s 544; 2012-14 s 778;

Oversigts-stamtavle: Bugge

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele den lille slægt.

Stamtavlen

s 135 (uden nr, stamfar) Niels Bugge (-1302-)

Nævnes 1302 blandt vidnerne i kong Eriks gældsbrev til byen Rostock.
De er forlovere, 'Stormandslisten' rummer 162 riddere og væbnere, og Niels Bugge står næstsidst. Som farfar til Niels Bugge (jun) (-1335-1358/59) må han være født omkring 1250. Han er altså en moden mand, og har krav på en meget tidligere plads, så sandt væbnerne er sorteret efter alder. Man må tro at enden af listen er et 'opsamlingsheat' med dem der
Kilde: DRB 1302 nr 222.

s 135 (uden nr) Bugge Nielsen (Bugge) (-1332?-) af Hegnet - udgår næsten, NN Bugge (- før 1320) overlever

Bugge Nielsen (Bugge) (-1332-) af Hegnet.
Der er ingen kilder på at han havde Hegnet.

Skal være bleven dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune (Banner) til Elkær.
Det var en tvekamp, og ingen af dem overlevede. Om Erik se bemærkninger Banner Høeg.
Kilde: DAA 1949: Banner og Høeg.

Der er ingen kilder på ham, og rettelsen i DAA 2012-14 vil gerne slette ham, med den begrundelse at:
... vi har belæg for at hans angivelige søn Niels Bugge må have været myndig og faderløs i 1320. Og dermed er det snarest Niels der optræder 1332.
Kilden til det belæg savnes.

... at to mænd dræber hinanden i tvekamp, tyder stærkt på, at der er tale om et sagn.
Kilde: DAA 2012-14: Rettelse Bugge.
Det er før set at den ene bliver dræbt i kampen og den anden senere dør af sine sår. Og at den dramatiske historie bliver til legende eller sagn.

Uanset hvad han hed, hvor han boede og hvordan han døde: Nogen må vel være søn af Niels Bugge (-1302-) og far til rd Niels Bugge (-1333-1359) til Hald. Så NN Bugge (- før 1320) overlever.

Rettelsen i DAA 2012-14 vil gerne gifte NN Bugge med en NN Ovesdatter (Panter) som før/efter var mor til rd Erik Nielsen (Gyldenstierne), så det kan forklare at de to 1355 betegnes som 'brødre', det skulle så være halvbrødre.
Denne (Panter)-dame var også mor til Eriks bror Jacob Nielsen (Gyldenstierne), eftersom børnebørnene af begge de brødre må afstå deres parter i Åstrup til dr Margrethe 1406. Se bemærkninger Gyldenstierne.

Men denne (Panter)-dame kan ikke være mor til rd Niels Bugge (-1320-1358), det afgørende argument er: Niels Bugges efterkommere afstår IKKE nogen arveparter i Åstrup i 1406.

Kronologien gør det desuden mindre sandsynligt at (Panter)-damen også var mor til rd Niels Bugge.
Regnestykke: De tre riddere ses:
¤ rd Erik N (Gyldenstierne) (-1328-1362-), det er pænt længe, han må være født senest 1310 (18 år i 1328) og tidligst 1290 (bliver så 72 år).
¤ rd Jacob N (Gyldenstierne) (-1320?-1323-1341-), han var ridder 1323, og må så være født senest 1395 (slået til ridder som 28-årig).
¤ rd Niels Bugge (-1320-1333- myrdet 1358), han var væbner i 1343, ridder 1348. Han må så være født senest 1302 (18 år i 1320), og tidligst 1285 (myrdet som 73-årig).

Det er tydeligt at de tre er jævnaldrende.
Så sandt (Gyldenstierne)rnes far rd Niels Eriksen (G) lever endnu 1310, må rd Niels Bugge være den ældste af de tre - hvis de skal have samme mor. Niels Bugge skulle så være omkring de 70 da han rejser fra Jylland til Slagelse og holder jul og forhandlinger med kong Valdemar. Det var dengang en ualmindeligt høj alder, og en vinterrejse var ikke den rene spas.
Min vurdering er: Ikke umuligt, men lidet sandsynligt.
En anden mulig forklaring ses nedenfor under Niels.

s 135 nr 1. 'Bege' Buggesdatter () - udgår, men se nedenfor

Hun anføres som gift med rd Ebbe Strangesen.
Det skulle være Rd Ebbe Stangesen (Bild) (-1365-1367- før 1376) Rolstrup på Mors og Nebel i Thy. Hans enke hed Elne, hun ses 1376, 1389, (1407), 1408.
Bild-tavlen nævner hende ikke som Bugge.
Kilde: DAA 1888 Bild s 63-64. mm.

Bege afvises også i:
Kilde: DAA 2012-14: Rettelser Bugge.

Savnes s 135 nyt nr 1. NN Buggesdatter () søster til rd Niels Bugge (-1358)

Niels Bugge gav en (hoved)gård i Rolstrup på Mors som medgift til sin søsterdatter (NN) da hun blev gift med rd Saxe Pedersen (Stenbrikke? Vendelbo? andet?), hvis enke Cathrine solgte til rd Ebbe Strangesen (Bild).
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://drb.dsl.dk/diplomer/02-071.html
Kilde: Trap Bd 15 Thisted a, s 509: Rolstrup.
Kilde: DAA 2012-14: Rettelser Bugge.

s 135 nr 2. rd Niels Bugge (- 1320?-1333-1358) til Hald
g1 NN Palnesdatter (Juul) (- før 1337) til Støvringgård
g2 Ingeborg NN (-1337-1388-)

Ingeborg angives at være datter af rd Peder Vendelbo.
Det støtter sig på at rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) 1355 kalder Niels Bugge for sin bror. Det skulde da betyde svoger, idet EN (G) skulle være gift med Cæcilie, datter af rd Peder Vendelbo.
Imidlertid optræder hverken Ingeborg eller Niels i 'skiftet' efter Peder Vendelbo 1347, og da Peders sandsynlige søn Christiern Vendelbo er gift med Niels Bugges datter, er der noget helt galt, det ville være incest efter katolske regler.

Niels Bugge betegnes 1355 som 'bror' til rd Erik Nielsen (Gyldenstierne), og rettelsen i DAA 2012-14 giver en mulig forklaring.
Den holder ikke, se deroppe.
'Broderskabet' kan måske forklares med at Niels Bugge er jævnaldrende svigerinde-far til Erik Nielsen (Gyldenstierne): Eriks hustru er Cæcilie Pedersdatter (Vendelbo), hendes halvbror er Christiern Vendelbo gm Elne Buggesdatter, hvis far er Niels Bugge.
Denne forklaring kræver at Christiern og Elne er mindst trolovede i 1355, det stemmer dårligt med at Christiern ser ud til at være ugift 1364 (se lige nedenfor).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 242.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.

s 135 nr a. Elne (Eline, Helene) Buggesdatter (-1401-1402-) til Vosborg
gm Christiern Vendelbo (-1381-1400- før 1401) til Støvringgård, rigsråd, høvedsmand, marsk

De er nok gift efter 1364.
1364 var kong Valdemar Atterdag hos paven i Avignon, og skaffede mange af sine folk fuld syndsforladelse i dødsstunden. Herunder Christiern, men der nævnes ingen hustru til ham, så han har vel endnu været ugift.
Kilde: Anders Bøgh, Helle Henningsen og Kristian Dalsgaard (red): Nørre Vosborg i tid og rum. 2014. 882 s.

s 136 under tværstregen: Bugge af Ebdrup (nu: Edderupgård)

(Dette er ikke en overskrift i DAA).
... nærliggende at antage, at dens stamfar er væbneren Bugge Nielsen Gyldenstierne ...
Det er just hvad Lise Selvig Olsen påviser a) i sit utrykte speciale, b) i PHT 2003 s 65-85, og c) i DAA 2003-05: Rettelse Gyldenstierne.
Kilde: DAA 2012-14: Rettelser Bugge.
I PHT 2003 har hun ingen henvisninger til omtalen her i Bugge-tavlen.

Jep Bugge ... 'Bugge i Overgård' 1467 ...
Læs Ovegård.

'Ebdrup' hedder nu Edderupgård. Den ligger i Sem s i Onsild hrd, 5 km Ø f Mariager og tilhørte nok Glenstrup kloster.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 705: Edderupgård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890 Bydelsbak [af Bregentved]

Vaaben Bydelsbak [af Bregentved] våben: Et vædderhorn. De ca 10 bevarede segl har det alle i denne stilling - dog 1 spejlvendt. Slægten er nok tysk uradel fra Beutelsbach i Württemberg (15 km Ø f Stuttgart), og var i DK (-1368-1458-).

Stamtavle i DAA 1890 s 137
Rettelser i DAA 1897 s 492; 1901 s 545; 1906 s 487;

Oversigts-stamtavle: Bydelsbak Bregentved

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

s 138 nr 1) Hebla Albrechtsdatter Bydelsbak (-1480-)
g1 Vicke Bülow (- ca 1454) til Brokind i Småland
g2 Arend Bengtsson (Tilbakaseende ulv) (-1445-1471-)

Begge mænd ses hos Raneke, men det er uklart om de er riddere.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 610: Bülow.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 329-30: (Tilbakaseende ulv).

s 138 nr 2. Valdemar Bydelsbak (-1396-1419-) til Gavnø, høvedsmand på Stegeborg

1419 var han høvedsmand på Stegeborg på Møn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 119-20: Stegeborg.

s 138 nr 3. rd Gevert Bydelsbak (-1389-1390-) af Løvenborg (Ellinge)
gm Christine Eriksdatter (Skarsholm) (-1401-1432/34) til Skarsholm

Christine beseglede 1428 til vitterlighed med rd Erik Bydelsbak.
Læs 1408. Det var 16 jul.
Kilde: DRB på: http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-083.html

Rettelsen 1906: Beate Albrechtsdatter Bydelsbak ()
gm rd Simon Körning ()

Det præciseres ikke hvilken Kyrning/Körning slægt han skal tilhøre.
Der ses ingen Simon i Kyrning-stamtavlen.
Kilde: DAA 1901: Kyrning.
Der findes en Simon Körning (-1454-) i den svenske slægt Körning (I), han passer pænt i tid. Men han er ikke nævnt som ridder, og han var gift med Sofia-Malin Knutsdotter (Pik I), Beate nævnes ikke.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 235: Körning I.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890 Bydelsbak [af Torbenfeld]

Vaaben 'Bydelsbak [af Torbenfeld]' våben. Våbenlighed med Schmelink i Westfalen i Deutschland. Hed von Wedenhusen da de indvandrede, vel fra Weidenhausen i Westfalen, det ligger 30 km NV f Marburg, 100 km Ø f Köln. Gift ind i Bydelsbak [af Bregentved], og kaldes så med deres navn. Kendt i DK (-1388-1513).

Stamtavle i DAA 1890 s 139
Rettelser i DAA 1891 s 489; 1897 s 493; 1911 s 566; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Bydelsbak Torbenfeld

Alle behandlet

Jeg har været over alle Bydelsbak'kerne.

Andre slægter med våbenlighed

Indledningen nævner at første mand eet sted er skrevet Wedenhusen.
Landsbyen Weidenhausen i Westfalen ligger 30 km NV f Marburg, 100 km Ø f Köln.

Thiset nævner slægterne:
    - Schmalenberg (-1228-1372-),
    - Bogemann (-1343-1421-) og
    - Herbern (-1292-1325-1345-)
alle i Westfalen.
Med henvisning til Herr M W Grube i Berlin.

Byen Schmallenberg ligger 10 km NNV f Weidenhausen.

De tre slægter ses ikke i Kneschke's Adels-Lexicon, eller i Rollands tegninger til Ritstaps våbenbog eller i Siebmachers Wappenbuch, eller i tysk Wikipedia.
Slægten Herbern i Westfalen eller Reinland er i Rolland (og Rietstap) og i Siebmacher, men med et 2 gange skrådelt våben.
Vil nogen lige ringe til Herr Grube i Berlin og høre om hans kilde?

Derimod har Rolland (og Rietstap) slægten Schmelink i Westfalen med samme skjold og endda med samme tinkturer (farver), men også her melder Kneschke og Siebmacher og Wikipedia pas.

Stamtavlen

s 140 nr 2. Helle Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) (-1396-1410-)
gm rd Henrik Daa (-1388-1411-)

Hun står som 'en Datter'.
Daa-tavlen har hende som Helle.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 9.

s 140 nr 2. Christine Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) (-1396-1404-1434-)
gm Truid (Has) (-1372-1437) til Örtofta

Hun står blot som 'en Datter'.
Has-tavlen har hende som Christine, og ved at hun lever 1404 og 1434.
Kilde: DAA 1896: Has. s 182.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Has.

s 140 nr 4. rd Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) (-1396-1419-)
gm Gertrud Clausdatter (Grubendal) (-1405-1410-) til Torbenfeld

Nævnes ikke efter 1405 og er derfor vistnok død tidlig;
1410 ses han med hustru i ærkebiskop Jacob Geertsen (Ulfstand)s testamente - deres mødre er søstre.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-034.html

1419 var han lensmand på Hindsgavl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 169-70: Hindsgavl.

Albrecht kunne måske være far til den Anne Albrechtsdatter, der 1462 er enke efter Erik Jensen (Løvenbalk) (-1438- før 1453) til Aunsbjerg.
Se bemærkninger Løvenbalk, s 290 nr a.

s 140 nr a. Mette Bertelsdatter (Bydelsbak?) (-1477-)
gm rd Claus Rønnow (-1435-1486-) til Hvidkilde

Hun anføres som datter uden forbehold.
I DBL2 står hun som Bertelsdatter, ikke Engelbrechtsdatter, og kun som mulig datter af Engelbrecht (Bydelsbak).
Kilde: DBL2 under Claus Rønnow.

s 140-41 nr b. Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak) (-1434-1492/93) til Torbenfeld, Løgismose og Kjeldkær

Under datteren Kirsten ses, at han 1484 ville tiltale hendes mand Oluf Olufsen Lunge angående arven efter hende.
Her er noget galt, for Oluf var død i 1479, og hans 2' hustru gengift med Vil Thomsen (Galskyt) (se her nedenfor).

s 141 nr 1) Kirsten Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) (- før 1479)
gm rd Oluf Olufsen Lunge (-1469-1473- før 1479) til Odden og Knivholt

Oluf er g2m Karen Nielsdatter (Banner) (-1482-1507-) på Kærsgård.
1479 er der foreløbigt skifte efter Olufs 2' svigermor Johanne Andersdatter (Panter) til Asdal, Skjortholt mm. Oluf stiller ikke, det gør hans 2'hustrus 2'mand Vil Thomsen (Galskyt), så da er Oluf død. Og hans første hustru Kirsten forlængst ligeså.
Kilde: Thiset i: Personalhist.tidsskr.1913: Viffert Seefelds 32 aner af AJ Urne (1598-1653).

s 141 nr b) Mette Albrechtsdatter (Bydelsbak) (-1513)
gm Mogens Gøye (-1492-1544) til Krenkerup, Skærsø, Torsjö, mm, rigshofmester

Begravet i Voldum Kirke.
Der er Ligsten over dem (og Mogens 2' hustru Margrethe Sture) i Voldum Kirke.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abilddgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 517.
Men et halvt signet som rimeligvis er Mettes blev fundet 1957 ved en udgravning af Gråbrødreklosterets kor på Axeltorv i Næstved. Hun menes derfor at være begravet her.
Kilde: Harald.Tidsskr: Tretten middelald. sigilstamper. nr 36, s 267f. 1977.
Kilde: Henviser til Nationalmuseets Arbejdsmark 1959.
Der er ligsten over hende i Gunderslevholm Kirke, måske flyttet fra Næstved? Her er hun Albert Bydelsbags datter og død 1512.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø, s 918: Gunderslevholm K.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abilddgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 196.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til slægten von Bützow - ny slægt

Vaaben Bützow våben. Også set med sort æselhoved i sølv (hvidt) felt. Tilhører våbengruppen Zepelin. Tysk uradel fra Rostock i Mecklenburg, kendt dér (-1286-1666-). Enkelte set i Skåne (1369) og Sverige (-1370-1421-). K: Raneke, Kneschke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten er ikke i NDA eller Lex.adel.Fam.

Josua von Bützow () hofmarskal i Schleswig-Holstein
gm Anna Jørgensdatter Abildgaard (1582-1620) af Gelting

Josua var hofmarskal hos hertug Friederich III af Holstein-Gottorp.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 13.
Når han var embedsmand i Gottorp i Sønderjylland og indgiftet med gammel dansk adel, er han dansk adel efter Thisets definition.

Der er mindst 3 slægter von Bützow i Mecklenburg, Den ene med 2 forskellige våben.
Crull: Die Wappen der bis 1360 ... Meklenburgs ... Mannschaft.
Hvor Josua hører til er uvist.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til 'Bälteberga-slægten'

Vaaben 'Bälteberga-slægten's våben. Lille skånsk uradelsslægt (-1387-1492-) som kaldes efter deres gård. Tidligere skrevet Beltebjerg.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

Gården Bälteberga ligger i Ottarp s i Luggude hrd i Skåne, 15 km SØ f Helsingborg. Slægten var fåtallig, kun ca 3 personer kendes. Skjoldet er spaltet, i første felt en tværbjælke, i andet felt ½ ørn fast på delingen. Tinkturer (farver) kendes ikke.
Kilde: Raneke SMV s 840.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890 Bøistrup

Vaaben Bøistrup våben. Jysk slægt der oprindeligt hed Boydenstorp, de stammer måske fra Deutschland. Nogle brugte navnet Unger el Hunger. Kendt (-1387-1529-).

Stamtavle i DAA 1890 s 147
Rettelser i DAA 1901 s 545; 1906 s 487; 1911 s 566;

Oversigts-stamtavle: Bøistrup

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Litteratur

Kilder og argumentation for stamtavlen ses i:
    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 1-52.
Behandlingen af Bøistrup er s 21-24.
Den stamtavle der ses s 30 er en udbygning af den på s 24. De to ægteskaber der er antydet med punkteringer, er begge i forbudent led, og dermed usandsynlige. Ægteskaberne Bøistrup-Basse og Bøistrup-Norby er spekulation, de kan hverken bevises eller afvises. De er heller ikke medtaget i stamtavlerne i DAA.

Rettelsen 1906 (uden nr, stamfar) Philip Hunger senior (Bøistrup) (-1397-)

På tipoldesønnens ligsten (Jacob Ulfeldt (-1593) i Kværndrup) er hans frues våben en harpy (el jomfruørn el jomfru i fjederham el ørn med nøgen, kronet kvindeoverkrop).
Kilde: Abildgaard nr 367.
Det er en af de holsteinske slægter Rigstrup, Wiltberg, Storm [I], van Owe, eller den sønderjyske Kalf [I], eller den fynske Knob [m harpy].
Eller et tilfældigt våben brugt i mangel af bedre.

s 147 (uden nr) NN Philipsdatter (Bøistrup) ()
gm Johan Skinkel (-1427-1480/89) til Egeskov og Fjellebro

Hun kommer ind med rettelsen 1911.
Se under manden: Se bemærkninger Skinkel søblade, til s 444.

s 147-48 nr 1. Otte Bøistrup (-1448-1459- før 1473) af 'Ingsgård'
gm Mette Lykke ()
hun g1m NN Lange () Otte
g2m NN3 Jensdatter (Kanne) ()

1460 holdt han og Oluf Sommer skifte, og gav hinanden afkald på Gjandrupgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1247 og 1248.
Deraf kan man udlede at de var gift med to døtre af Jens Kanne til Gjandrupgård, Se bemærkninger Kanne Jylland.
Om hun skal erstatte Mette Lykke, eller han var gift med Mette først, kan vi ikke se. Og hvem af dem der var mor til børnene - heller ikke.

Vel ham der er bispens lensmand på Isgård 1448, 1450 og vist 1458,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1016 Isgård.

'Ingsgård' står i gåseøjne og er ikke lokaliseret.
Otte indstiftede sjælemesse i Tvede kirke i Nørhald hrd, og børnene deler Tvedegård, Gjessinggård og har senere Hungstrup, alle i Tvede s, 10 km NØ f Randers. Der har været en bebyggelse Indrup i sognet.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 765 Hungstrup og Indrup.
Det er måske her 'Ingsgård' skal søges.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet har ikke noget bud på 'Ingsgård'.

Otte medbeseglede 1450 for Knud Slet.
Knud havde Hovedgård i Strands, 4 km fra Isgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1020 Strands.
Otte medbeseglede 1455 for Anders Petz.
Anders Andersen Petz havde hovedgården Holm (idag Rosenholm), i Hornslet s, 20 km NNV for Isgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1042 Rosenholm.
Så de to peger mere mod Mols end mod Randers.

Under sønnen Philip ses at Otte købte gods i Kolte af Christopher Lykke.
Kolt s ligger 10 km SV f Århus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Århus a, s 277-79 Kolt.

Hustruen Mette Lykke ses ikke i Lykke-stamtavlerne. Hun er vel søster el kusine til Christopher Lykke, som de køber gods af.

Hun står som mulig mor til Oluf Friis (Lange) i sit 2' ægteskab.
Det er kronologisk umuligt. 'Første' mand Otte lever 1459. En søn i 2' ægteskab kan da tidligst være fra 1460, og 1471 får Oluf gods i pant, og 1474 var han foged på Kalø.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 267.
Oluf må være ældre, mindst 18 når han tager gods i pant, så Mette må have været gift FØRSTE gang med Olufs far.
Oluf Jensen Friis (Lange) (-1471-1499- før 1501) ses i Lange-tavlen, uplaceret.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 267.
Det stemmer også med at Otte er g2m Jens Kannes datter.

s 148 nr a. Philip Ottesen 'Hunger junior' (Bøistrup) (-1473-1484/89) til Tvedegård
gm Gyde Jepsdatter (-1489-1499) til Bigum Vestergård
og hendes far Jep Mogensen (-1459-1575- senest 1482) til Bigum Vestergård

1482 Samfrenders Brev, at "Philipus Osten" er tildømt det Gods i Bigum med mere Gods. Anno 1482.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 5152.
Det må være et samfrænde-skiftebrev, så Jep Mogensen og hustru er døde.

Gye Ibsdatter.
Står i kilderne oftest som Gyde Jepsdatter.

1489 afstod hun som enke noget gods til sin frænde (slægtning) Las Mogensen (Løvenbalk).
Tværtimod.
Las havde 1489 taget lovhævd på Norup mark, skov, kær og fiskeri. Den ligger i Vammen s, nabosogn til Bigum.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Klevenfelds referat af Gydes brev siger:
1489 Gye Ibsdatter af Bygum, Philiphosses Efterleverske, magtesløs gør alle Breve som lyder på Nordorp Mark etc. Kaldes Las Mogensen af Thiele hans Frenke.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6644-45.
Frenke = Frænke = hunkøn af frænde = slægtning.
Men hvordan?

1489 indværgede Gyde med lovhævd en gård i Vammen (nabosogn til Bigum), den havde to fjerdinger af Vammen bys mark, eng og skov.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6599.
Her er intet om Jep eller Philip, så de må være døde.

Om Gydes far JEP MOGENSEN til BIGUM VESTERGÅRD:

Christiern Kruse skødede 1459 sit arvegods i Nørlyng hrd og 'Nordorp' til Jep Mogensen, som er Christierns farbrors dattersøn.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1053.
'Nordorp' er Norup i Vammen s, nabosogn til Bigum. Den ses 1489 hos datteren Gyde.
Dermed må det øvrige gods i Nørlyng hrd være Bigum Vestergård.
Så Jeps mor er en Kruse - efter stamtavlen Jensdatter eller Mogensdatter.

Jep Mogensen var 1464-66 foged på Skjern.

Jep Mogensen til Vestergård udstedte 1471 et brev at han undte Simon Spend til Østergård det han har arvet og det han har fået skøde på af Mikkel Kruses sande arvinger i Posevig Jord.
Kilde: Repertorium 1471 nr 3009.
Dermed har de to naboer begge slægtsforbindelse til Kruse.

Jep Mogensen til Bigum Vestergård indværgede 1501 (galt år, må være regulært forfalsket) Bigum Vestergård med lovhævd 'i' Simon Spends lovhævd af 1490.
1558 (8 jun) blev de to lovhævd'er pådømt.
Gyde fik 1490 (13 feb) dom på Viborg Landsting for den lovhævd hendes far havde fået, og Simon Spend havde ingen ret, den havde havde han forlængst afsagt sig.
1489 (28 aug) fik hun? en anden dom i Kongens Retterting.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1033.

Jep Mogensen skrives 1467-75 til Bigumgård.
Simon Spend indværgede 1471 og 1490 Bigum Østergård med lovhævd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 332: Bigum Vestergård og Bigum Østergård.
De to er i totterne på hinanden i adskillige tingsvidner og lovhævd'er 1471-75. Deres skove grænser op til hinanden, og i Jeps lovhævd af '1501' kaldes de brødre.
Simon tager striden op mod datteren i 1489-90.
Lidt oversigt ses i Repertorium 1471 nr 3008.

1475 (dag ukendt) skriver Jep og Simon Spend breve, hvor de giver afkald på al ret til hinandens jord.
Kilde: Repertorium nr 3763-64.

Er Jep Mogensen Kruse (-1451-1471-) til Flyndergård identisk med Jep Mogensen til Bigum Vestergård?

D'herrers segl er ikke bevaret.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905.

Brevet 1459 (se lidt ovenfor) siger at Christiern Kruses farbrors dattersøn var Jep Mogensen til Bigum Vestergård. Dvs at Jeps mor var en Kruse, og så kan Jep Mogensen ikke selv være en Kruse, det ville involvere et ægteskab i forbundet led.
Dog: Hvis 'dattersøn' er en fejl for 'søn' så rammer det just Jep Mogensen Kruse til Flyndergård.
Kilden som vi har den, er et referat af brevet 1456 skrevet af Klevenfeld.
1462 (uvis dag) udstedes tingsvidne af Viborg Landsting. Jep Mogensen er både vidne og medudsteder, Jon Viffertsen (junior) til Linderumgård er modtager. Jep Mogensen med flere vidner at Jep Mogensen Kruse og Jon Viffertsen havde efterlyst de breve om Linderumgård, som Christiern Jensen (Taarnskytte) havde mistet ved svig.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1571. Det er et udtog af brevet, taget af Peder Dyrskjødt.
Her ligner de klart to forskellige Jep'er.

JM Kruse ses sammen med sin svoger (søstermand) Christiern Jensen Taarnskytte.
Jep ses flere gange sammen med 'naboerne'
    Ove Tagesen (Reventlow) til Vingegård (lige over Tjele Sø)
og
    Oluf Sommer til Gjandrupgård (18 km SØ f Bigum),
de har alle tre gods i Vammen s. Og de tre ses sammen med
    Simon Spend til Bigum Østergård (nabo)
og
    Else Mikkelsdt Kruse til Balle gm Peder Lauridsen (30 km ØNØ).
Kilde: Repertorium 1471 nr 2923.

Jeg har ikke set andre tegn på at Jep og Jep skulle være samme mand, men heller ingen andre beviser for det modsatte. Så svaret er et rungende: Måske!

Jep Mogensen kunne måske eventuelt være en (Løvenbalk). Hans datter Gyde kaldes 1489 frænke (slægtning) af Laurids Mogensen (Løvenbalk) til Tjele (som ligger 5 km fra Bigum).

s 148 nr b. Birgitte Ottesdatter (Bøistrup) (-1503-1507-) til Hungstrup og Gjessinggård

1503 oplod hun til Mariager Kloster alle de panter hun havde arvet efter sin (halv)bror Oluf Friis.
1507 nævnes hun endnu som enke på Gjessinggård.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 304.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890 Bølle

Vaaben Bølle våben. Slægten tog sit navn fra bølgerne i våbnet. På heraldisk hedder de nu strømme. Uradel på Fyn, kendt (-1426-1562-1604). Udtrykket 'en værre bølle' stammer fra 1800-tallet, længe efter at den sidste Bølle (med stort B) var død.

Stamtavle i DAA 1890 s 148
Rettelser i DAA 1891 s 489; 1893 s 539; 1897 s 493; 1911 s 566; 1915 s 591; 1935 s 142; 1955 s 113;

Oversigts-stamtavle: Bølle

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen

s 149 (uden nr, stamfar) Erik NNsøn (Bølle) ()
gm Mette NNdatter (-1445-) i Bjerne

Mette ses i rettelsen i DAA 1915.
Hun er mor til Claus, og rimeligvis også til Mette, men næppe til Anders - kronologisk set, og ikke til datteren NN (se nedenfor).
Regnestykke:
Anders Eriksen (Bølle)s sønnesøn bispen Eiler Madsen (Bølle) er immatrikuleret 1444. Så er han nok fra 1425 med få års margen. Sætter vi 25 år pr generation for ældste søn, får vi at bispens farfar Anders er fra omkring 1375. Så gammel er hans (halv)bror rd Claus næppe, eftersom han medbesegler i 1445. Claus har en dattersøn rigskansler Jørgen Henningsen Qvitzow (-1511-1544), som må være født ca 1470 (DBL2 siger senest 1480), og hans mor Mette Clausdatter (Bølle) dermed omkring 1430-40, og hendes far rd Claus dermed 1390-1400. Han bliver altså en del yngre end storebror Anders, så de må have hver sin mor.

Regnestykket giver også, at at stamfar Erik NNsen (Bølle) er fra ca 1350 - eller før. Han er altså mindst 95 (og død), da enken 1445 skænker sin gård til sønnedatteren Johanne Clausdatter (rettelsen i DAA 1915), så der har været stor aldersforskel på Erik og Mette.

Rettelsen 1915 siger at Mette boede i Bjernede og gav sin gård i Bjernede til sønnedatteren Johanne Clausdatter.
Bjernede ligger 5 km NØ f Sorø, men der er intet der knytter familien til Sjælland.
Bjerne ligger på Horne Land, få km fra (sønnen) Claus'es Dyreborg, 1441 er den skrevet som Biærnet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 809: Bjerne.
Det må være der Mette bor.

s 149 nr a. Erik Andersen (Bølle) (-1426-1424-) til Bramstrup eller Brangstrup på Fyn

Nævnes 1426 tilligemed ... Tue Tuesen Hardenberg ... til Harebjerg Hardeberga i Skåne], og er altså næppe den Erik Andersen, som ved 1425 ejede Brangstrup på Fyn.
Hvorfor næppe? Mit gæt er at Thiset antager at brødrene Erik og Mads Andersen er skåninger (se under Mads) fordi Peder Tuesen er. Det står der intet om i brevet, og Bølle'rne er lokaladel på S-Fyn, så det må være samme Erik 1426 og 'ved 1425'.

Om det er Brangstrup eller Bramstrup er nok umuligt at afgøre, i Trap er de nok blandet sammen:

- Brangstrup ligger i Ringe s, Trap anfører navnet som 13xx: Bramsdrop, 1472: Bramstrop, 1579 og 1796: Brangstrop.

Der ligger en større gård i landsbyen, men Trap har den ikke om herregård.
Det er 25 km NØ for Fåborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 824: Brangstrup.

- Bramstrup ligger i Nr Lyndelse s i Åsum hrd, Trap har navnet som: 1424: Brangstruppe, 1438: Bramstorp, 1425: Brangstruppe Mølle.

Her ligger den lille herregård Bramstrup endnu, og Trap placerer Erik Andersen her.
Det er 30 km NNØ f Fåborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 262: Bramstrup.

Brangstrup i Ringe s ligger lidt nærmere på Bølle'rnes hjemegn omkring Fåborg, og navneformen peger klart den vej.
Men møllen peger på Bramstrup, som ligger ved en å, Bramstrup Møllegård er der endnu. Det er svært at se en mølle ved Brangstrup, landsbyen ligger på en bakketop, og vindmøller var ikke kommet til Danmark endnu.

I Trap ses at Bramstrup/Brangstrup med mølle blev 1425 tilskødet Anders Jensen af Anders Jacobsen, som havde fået den i pant af Erik Andersen, og på hvis vegne der 1424 var sket indførsel i den.
(Det er mig ikke klart på hvis vegne, eller hvem der fik indførsel. Den sidste sætning er ganske uklar).
Erik Andersen er rimeligvis vores Bølle
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 262: Bramstrup.

Erik og broderen Mads optræder som forlovere i 'Den berygtede Ridder Sandi Affære'.
Se bemærkninger Bjørn. Under s 89 nr a. Hille Bjørnsdatter (Bjørn).

s 149 nr b. Mads Andersen (Bølle) (-1420-1463/66) til Nakkebølle
gm Susanne Eilersdatter Rantzau (ikke Rantzow) (-1466-)

Susanne Eilersdatter Rantzow.
Hun er af den fynske linie af Rantzau, som ikke kan kobles til resten af slægten. Der er to små lavadelsslægter Rantzow [I] og [II], de er helt uskyldige i denne sammenhæng.
Susanne mangler i stamtavlen, se bemærkninger Rantzau, under s 174.

Nævnes som alt anført 1426 i Skåne.
Der er ikke andet om Skåne i det brev (den dom) end at medloveren 'Thue Thuessøn Hardenberg' tolkes at være Peder Tuesen (Rani) til Hardeberga. Mads og Erik er der ikke stedsangivelse på.

Rettelsen 1897 anfører at Susanne skal være halvsøster til rd Otte Nielsen (Rosenkrantz).
Han har såvist en halvsøster Susanne Nielsdatter (Rosenkrantz) hvis mor skal være en Rantzau, men hun er Nielsdatter. Hvad værre er: Der er skifte efter hende 1455, så det er ikke hende der får pavelig tilladelse til egen skriftefar i 1466.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 680.
Ottes far Niels Jensen (Rosenkrantz (-1391-1412-1224?-) til Hevringholm og Tangå er gift 3 gange, men der er ingen af hustruerne der vides gift med andre. Så en halvsøster Rantzau kan ikke genkendes.
Navnet Susanne er ret ualmindeligt, men her må det være to forskellige kvinder.
Susanne Eilersdatter Rantzau hører til den fynske gren og ses i:
Kilde: DAA 1930: Rantzau. S 174.

Mads og broderen Erik optræder som forlovere i 'Den berygtede Ridder Sandi Affære'.
Se bemærkninger Bjørn. Under s 89 nr a. Hille Bjørnsdatter (Bjørn).

s 149 nr 2) Erik Madsen (Bølle) (-1450-1493-) af Krønge
gm Anne Sivertsdatter (Blå) () til Orebygård

Rettelsen DAA 1935 nævner deres forsvundne ligsten i Fåborg Helliggejst med årstallet 1442 - hertil føjet et spørgsmålstegn.
Når Erik lever 1493, må 1442 enten være en årstalsfejl, så Anne er død 1492 (ikke 42), eller være dødsåret for et lille barn.

s 149-50 nr a) rd Mads Eriksen Bølle (-1495-1539) til Tersløsegård
gm Birgitte Daa (-1522)

'1489' bekræftede han sin hustrus halvbror Niels Skaves (bispens)
sjælegave til Holmstrup Kirke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 4122.
Brevet må redateres og være nogle år senere, for 1490 og 1491 levede Birgittes første mand Claus neb endnu.

1505 blev han Roskilde-bispens lensmand til Tureby(holm), Spanager og Egby.
Det må være sket en gang tidligere, for 1503 skrives han til Tureby, da han købte en gård i Skellingsted i Tuse hrd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1503 nr 9959.

Der blev afholdt skifte efter rd Mads 1540.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 14 gen 3 nr II-1: Claus Daa (enkens brorsøn).
Når Birgittes brodersøn Claus Daa deltager i det skifte, må det være skifte efter både rd Mads og Birgitte.

s 151 nr (a Kirsten Eriksdatter Bølle (1530-1604) til Tersløse
gm Jesper Krafse (1522-1566) til Basnæs

Jesper begravet i Tersløse Kirke.
Når han druknede i orkan ved Gotland, er han nok begravet dér, hvis liget blev fundet - og identificeret, der var flere tusinde der druknede. Krafse-tavlen melder ingenting om begravelsessted.
Kirsten er begravet i Tersløse med ligsten med 32 anevåben (de sidste 16 er upålidelige).
Kilde: DAA 1899: Krafse s 253.
Kilde: Abildgaard nr 89.

Kirsten døde 11 sep 1604 kl 5 morgen ifølge hendes kisteplade som blev fundet i krypten, og er citeret i en præste-indberetning 1758. Den er nu borte.

Jesper og Kirsten skænkede alterstager til Tersløse Kirke, de står der endnu.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks kirker: Tersløse.

s 151 nr (b Birgitte Eriksdatter Bølle (ca 1532 -1595) til Orebygård
gm Christopher Mogensen Gøye (-1544-1584) til Aunsbjerg

Birigtte død 3 maj 1595.
Listenen i Gunderslev Kirke siger 2 maj. En korrekturlæsning på stenen var vel nyttig.
Kilde: Abildgaard nr 193

s 151 nr c) Eiler Eriksen Bølle (-1486-1534) til Nakkebølle

Ifølge gravskriften døde han alt 1 jan 1534, hvorfor Nogle mene, at det var Claus Eriksen Ravensberg, som 1535 blev fangen af Svendborg Borgere.
Det er indskriften på ligstenen: "Aar mdxxxiiii paa ny aars dag uti Januari Maaned."
Kilde: Abildgaard nr 371.

Hos Trap var det svigersønnen CE Ravensberg der blev fanget 1535.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 731-32: Nakkebølle

s 151 nr (1 Susanne Eilersdatter (Bølle) (-1541-1569)
g1m rd Claus Eriksen 'Slippeslot' Ravensberg (-1521-1541) til Kyndbyholm
g2m Jacob Brockenhuus (1521-1577) til Damsbo

Hun overtog mandens små len Marup og Vester Skerninge.

1541 havde Susanne sag mod Anders Emmiksen til Stensgård. Her var hun sammen med Claus Basse og med Claus Urnes enke Margrethe (Ravensberg), og sagen handlede om en part i Stensgård på S-Fyn, som Claus Krumstrup havde haft i leje af rd Bjørn Olsen (Bjørn). (Claus K var hendes mand Claus Rs morfar. Den lejeaftale må være ca 100 år gammel).
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 350.

s 152 nr 2. rd Claus Eriksen (Bølle) (-1435?-1445-) til Dyreborg

Skrives til "Dyrebo".
Det må være Dyreborg på Horne Land ved Fåborg. Hans søn Johan (se nedenfor) har præsterne i Fåborg og Horne som medbeseglere.
'Slottet' på Dyreborg Klint nævnes i Pontoppidan: Den Danske Atlas, men ruinerne skal forlængst være styrtet i havet.
Kilde: Trap: Danmark. 13 Svendborg a, s 813: Slottet.
Det er næppe rigtigt, der er foretaget magnetometriske målinger på voldstedet i 2016-17.

s 152 nr (2 Karine Eilersdatter Bølle (-1582) til Hellerup
g1m Markor (Markvard) Tidemand 'den lille' (-1551) til Søbo
g2m Lage Urne (-1559) til Rygård

Markvard død 1549.
Ligsten fra Holbæk K over Markor og Karine er nu i Holbæk Museum. Han blev begravet Valborg aften (= 30 apr) 1551.
Der står ikke årstal for Karine, så om hun ligger her er vel usikkert.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/holbaek4.htm
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 76.

Rettelsen 1911: Anders Madsen Bølle (-1466- vist 1470) til Nakkebølle
gm Katarine Svendsdatter (Bild?) (- vel før 1466)

Han havde Nakkebølle og var gift med Katarina Svendsdatter.
De havde ligsten i Svendborg Gråbrødre, nu i St Nicolaj.
På den slidte sten ses '...bolle', som næppe skal være hans navn, men endelsen på Nakkebølle. Årstallet '....LXX' = ..70 må efter stenens stil være 1470, som må være dødsåret for en af dem - rimeligvis ham.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 731-31: Nakkebølle.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 360.

Hans våben er slidt væk, men hendes er aftegnet af Abildgård: tværdelt og med 2 horn på hjelmen.
Det må være Bild, men der kendes godtnok ingen Svend i den slægt.

1466 får Anders og hans mor pavelig tilladelse til egen skriftefar.
Når Katarine ikke er nævnt, må hun vel være død.

Savnes NN Eriksdatter (Bølle) ()
gm Henneke Tidemand (-1442-1447-) i Assens

Kilde: DAA 1945: Tidemand s 107-08.
Hun forklarer 1462 at magister Jesper Henriksen (Frille) (hendes søstersøn) er formynder for hendes børnebørn (Peder, Anders og Kirstine Marqvardsbørn Tidemand). Jesper bliver så afdøde Marquards fætter.
Hun må være af Eriks første ægteskab, siden samme magister Jesper 1480 kan kalde Hennike (Hemming) Jensen (Qvitzow) for svoger og erklære at Hennike og hustruen Mette Clausdatter (Bølle) er hans eneste arvinger. (Havde hun været af Eriks andet ægteskab, ville Tidemænnerne også være arvinger).
Se min artikel om Frille til Sandager (på vej).

Savnes: Johan Clausen (Bølle) (-1470-) væbner på Fyn - vel til Dyreborg

1470 (1 aug) lagde Johan og magister Jesper (hans fasters søn), 3 gårde til hans søster Johannes ophold i Dalum Kloster: 2 gårde i Bolmer[od], og en i [Vester] Egense.
Brevet er medbeseglet af præsterne i Fåborg og Horne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2773.
Dyreborg ligger i Horne s (se ovenfor under faderen).

Savnes: Niels Madsen (Bølle) (-1553-)

Niels Madsens segl med 3 strømme i skjoldet og omskrift 's niels matsen'
er bevaret - afrevet - fra 1553.
Kilde: DAS II. Nr G.XXV.17.
I DAS II er han udnævnt til en Orning (som har 2 strømme mod Bølles 4), men patronym og årstal placerer ham i slægten Bølle.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1890 'Børialsen'

Vaaben Børialsen våben. Brevadel 1492 fra Himmerland (NØ-Jylland), en linie hed Pors. Uddøde 1707.

Stamtavle i DAA 1890 s 152
Rettelser i DAA 1891 s 489; 1893 s 539; 1897 s 493; 1901 s 545; 1911 s 566; 1915 s 591; 1936 s 120; 1972-73 s 27;

Navn

Også skrevet Byrialsen. Og nogle af dem brugte navnet Pors.

Litteratur

Rettelsen i DAA 1972-73 peger på PHT 1940, som er:

    Carl Klitgaard
    En vendsysselsk gren af adelsslægten Børialsen.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1940 s 66-69.

Denne gren er næppe adelsslægten, her saves den af igen:

    Anton Blaabjerg:
    Pors, Bø- eller Byrialsen - en advarsel
    Slægten 1991 nr 4.
    Genoptrykt i Slægten gemmesider fra nr 1-10.

Sted

Slægtens stamsæde skrives som Romlund (Lund, Roum s, Rinds hrd).
Romlund er et sogn i Nørlyng hrd, 10 km VNV f Viborg.
Så læs: Roumlund eller Lund, Roum s, Rinds hrd, det er 20 km NNØ f Viborg og 15 km VSV f Hobro.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Halland     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1884: Baad [af Fyn] (Brand)

Vaaben Baad [af Fyn] (Brand) våben: Ikke en grævling, men en hind. Våbenlighed med Griis [af Lolland]. Lollandsk uradel, brugte også navnet Brand. Var sidst på Fyn. Kendt (-1377-1608). K: DAS II. K: Anne Rønnow.

Stamtavle i DAA 1884 s 39
Rettelser i DAA 1885 s 421; 1887 s 483; 1891 s 473; 1893 s 530; 1897 s 481; 1936 s 120;

Oversigts-stamtavle: Baad Fyn Brand

Alle behandlet

Jeg har været igennem al Baad og Brand.

Våben

Både det gamle og det nye adelsleksikon erklærer at dyret i Baads og Brands segl er en grævling. Og at hornene på hjelmen er tværdelte af sølv (hvidt) og blåt.
Ser man på seglene, er dyret langbenet, langøret og græssende, måske en hind. Alle 4 segl viser to horn på hjelmen, men der ses ingen delinger på de horn.
Kilde: DAS II nr C.V,1-3.

Savnede

Savnes: Peder Brand (-1377-)

Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.
Det vides åbenbart ikke hvor han er, og jeg har ikke fundet ham.
Han ligger kronologisk til stamfar Pouls bedsteforælder-generation.

Savnes: NN Baad [af Fyn] ()
gm Jep Hansen (-1503-) borgmester i Nakskov

Jep skødede 1503 til kronen den søsterlod hans hustru havde arvet i Binnitse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 838: Binnitse.
Kronologisk set er hun nok søster til Karl og Hans, og de må være ret nygifte. Han skulle sælge senest når hun døde, for skattefrit adelsgods måtte kun ejes af adelige.

Savnes: Henning Baad () til Binnitse

Han må være bror til Niels/Jens (-1477-1492-), selvom han ikke ses i rettelsen 1893. Se lige herunder, under Hans.

Stamtavlen Baad

s 39 uden nr (opstillet som stamfar) Niels el Jens Baad (-1477-1494-) til Binnitse

1490 (10 dec) var han meddommer i Kongens Retterting i Vordingborg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1490 nr 6806.
1494 var han medudsteder af et vidne af Sakskøbing Byting om et skøde til Laurids glarmester (svoger).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7737.

s 39 uden nr Karl Baad [af Fyn] (-1501-)

1501 måtte Karl med søskende afgive 2 pund korn med gård og hus af Binnitse til Otte Eriksen Pors og hustru Margrethe Henningsdatter (Baad af Fyn).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 838: Binnitse.
Otte er en Pors [af Vranderup].
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup]. s 361.

Karl må så være bror til Hans (som har overtaget hans plads i stamtavlen), siden han omtaler sine søskende som medejere af Binnitse. Og der må være flere søskende, ellers havde der jo stået 'og hans broder'.

Margrethes far Henning har vi ikke hørt om før, kronologisk (efter Otte E.s Pors) må Margrethe være kusine til Karl og Hans, og Henning så bror til Niels/Jens (-1477-1492-). Han kan dårligt være fjernere slægtning, for så ville der nok have været flere halv-kusiner og -fætre, der også skulle have en luns af Binnitse.
Han må være identisk med Henning Baad, se nederst.

Før rettelsen 1891 som introducerede Hans Baad som bror til Karl, var Karl gm NN Ottesdatter Emmiksen. Hun hører til Hans, se nedenfor under ham.

s 39 nr 1. Jens Baad [af Fyn] (-1551-1585) til Binnitse og Tiselholt
g1m Anne Timmesdatter Hacke ()
g2m Karen Kjeldsdatter (-1551-1589-) til Tiselholt

Jens skrev sig til Tiselholt allerede 1551, så da er han gift med Karen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 859: Tiselholt.

1558 kvitterede han sin morbror Anders Emmiksen til Stensgård for arv til sig og søsteren efter deres morfar Otte Emmiksen til Revsø.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 115.

Rettelsen 1897 introducerer en hustru Anne Timmesdatter Hack af 'Herndorp' i Sønderjylland.
Hun må være første hustru, så sandt det er Karen der er nævnt som enken i 1589.
Timme Hack eller Hake havde 1530 Bjerndrupgård, 1564 tilhørte den hans arvinger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 194: Bjerndrupgd.
Slægten var vist lille, staves både Hack og Hake. Våben: Et hundehoved.
Kilde: Siebmacher.

s 39 nr d. Birgitte Jensdatter Baad [af Fyn] (-1630)
g1m Frederik Godske (Bielke) (-1555-1610) til Lidemark
g2m viceadmiral Peder Galt (1584-1644) af Roskilde Sortebrødrekloster

Frederik til Hørby.
Hørby ses ikke i
Kilde: DAA 1946: Bielke. s 9.

Peder til Ingelstad.
Ingelstad ses ikke i
Kilde: DAA 1893: Galt. s 178.

Birgitte og Peder gift 1626.
Kilde: DBL under ham.

s 39 uden nr (under tavlen) Hans Baad (-1511-1519-) til Binnitse
gm NN Ottesdatter (Emmiksen) ()

Rettelsen 1891 placerer Hans Baad som bror til Karl, og som far til Jens nr 1.
1558 kvitterede Jens Baad (nr 1.) sin morbror Anders Emmiksen til Stensgård for arv til sig og søsteren efter deres morfar Otte Emmiksen til Revsø.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 114.
Så Hans skal også have den hustru der stod som Karls.

1519 ses Hans Baad skrevet til Binnitse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 838: Binnitse.

Rettelsen 1893 - slægten Brand

Denne rettelse er en stamtavle over slægten Brand. Den er yderst kortfattet!

s 350 nr a. Peder Brand (junior) (-1487-1504-) til Sløsserupgård
gm NN Eriksdatter Pors ()

Gm NN Pors.
Pors [af Vranderup] kom til Lolland med rd Erik Pors (-1447-1473/74) til Øllingesøgård. Han ligger kronologisk godt til for at være hendes far.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup] s 357.

s 350 nr d. Karine Pedersdatter Brand (- senest 1501)

Hendes søskende ses 1487.
Er Karine så også nævnt der?

s 350 nr 2. Peder Brand (-1451-1482- før 1487) til Fjermersolle i Sløsserup på Lolland, så borger i Stubbekøbing på Falster

Hovedgården i Sløsserup hed Fjermersolle, fra 1487 Sløsserupgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 893: Fjermersolle og Sløsserupgård.
1462 medbeseglede han et skøde i Stubbekøbing,
og var borger der.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1407.

s 350 nr 3. Hans Brand (-1494-1496-) til Bregninge

Levede endnu 1595.
Hans søskende er født omkring 1440, blev han mon 155 år? Eller er det bare en trykfjel for 1495?

1496 (30 jun) var han medudsteder af et tingsvidne på Musse hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8166.

s 350 nr 5. NN Brand (-1494-)
gm Laurids glarmester (-1494-) glarmester og rådmand i Sakskøbing

1494 fik Laurens på Sakskøbing Byting et skøde på en gård i nørre Vestergade nær ved hans egen.
Medudsteder af tingsvidnet er Nis Bod,
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7737.
Som er hans svoger Niels el Jens Baad.
Så da er de gift.

Savnes: Henning Brand (-1511-1519-) til Bregninge, senere Skovlænge

1511 medbeseglede han et skøde for Oluf Holgersen (Ulfstand) lensmand på Nykøbing. Han er skrevet til Bregninge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11.739.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 915: Bregninge.

1519 skrevet til Skovlænge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 838: Binnitse.

Han er næppe identisk med Henning Baad, men en generation yngre.
Når Hans Brand skrives til Bregninge 1486 og 1496, og Henning 1511, så er de sandsynlig far og søn.
Hans segl kendes, det er samme dyr som Baad bruger.
Kilde: DAS II nr C.V.1.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Langeland     Baad Lolland    

Bemærkninger DAA 1884 Baad [af Halland]

Vaaben Baad [af Halland] våben. I Sverige kaldes de Tjurhuvud, men nogle af dem hed Baad. Uradel, kendt (-1382-1496-). Der har været mange slægter Baad.

Stamtavle i DAA 1884 s 38
Rettelser i DAA 1884 s 363; 1887 s 483; 1891 s 473; 1897 s 480; 1901 s 532; 1906 s 480;

Oversigts-stamtavle: Baad Halland

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Litteratur

Stamtavlen er revideret en del hos Raneke, og der er en længere litteraturliste, da rd Abraham Brodersen (Baad) er behandlet flere gange i svensk og dansk litteratur.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. s 304.

Geografi

Mygdal hedder Mickedala og er idag en bydel i Halmstad i det centrale Halland. Den ligger V f centrum, mellem lufthavnen og sygehuset.

Bemærkninger til Raneke

Nr 5 Svend Thoresen Baad (-1398-1441-) til Vadstad og Asslöv i Halland
og rd Abraham Brodersen (Baad) til Skedal mmm (-1382-1410)

Svend er opstillet som ældre halvbror til rd Abraham, men Abraham må være ældst, hvis ikke Svend skal blive urimeligt gammel. Det stemmer også med at Abraham ses i kilderne 16 år tidligere end Svend.

Nr 8 ?Peder Baad ()
og nr 13 Elin Pedersdatter (Baad) (-1410-1414-)

Elin har sønnen Peder i 1414. Dermed er Elin højst 1 generation yngre end sin anførte bedstefar Esbern Baad (-1391-1403-), snarere er de jævnaldrende. Kronologisk kunne Elin være datter af Peder Brodersen (Baad) (vist kun kendt fra slægtebøgerne), eller hun kunne være hustru til en af Baadene.
Nr 8 ?Peder udgår dermed.

Bemærkninger til DAA

De revisioner der ses hos Raneke er IKKE gentaget her!

s 38 nr b. Arild/Arvid Svendsen Baad (-1437 og/el 1447-)
gm Gundil Thorkilsdatter Brahe (-1456-) til Mickedala i Halland

Kilde: DAA har ham i 1447, Raneke i 1437. Det ligner en trykfjel, men hos hvem?
Han var død 1456, idet enken ses 24 jan 1456.
Kilde: DAA 1950: Brahe s 8.

s 38 nr c. Magnus Baad () til Vadstad i Halland
gm Kirsten Pedersdatter () (Due)

I stamtavlen Due er hun ca 70 år yngre end han. Og det noteres at hun kun kendes fra slægtebøgerne. Det gør Magnus vel så også. Der findes ingen forhåndenværende Peder Due, som passer kronologisk til at være hendes far - hvis vi tager udgangspunkt i Magnus' far Svend.
Kilde: DAA 1891: Due. s 127.

s 38 nr 2) Tale Arvidsdatter (Baad) (-1502-) til Vadstad i Halland
g1m Jørgen Bille (-1464-1481-) til Solbjerg
g2m Laurids Knob (-1462-1510-) til Gyllebo i Skåne

Hendes yngste søn er født 1498, så hun må være fra 1450/55.
Kilde: DAA 1899: Knob. s 241 ned.

Hun døde 1500.
1502 havde hun Majbølle Birk på Lolland som pantelen.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 879 Majbølle B.
På deres ligsten har de ikke fået indhugget dødsår, der står for dem begge MD [tom plads], altså 15xx.
Kilde: DanmarksKirker, Holbæk a, s 653: Kundby ligsten.
Kilde: Abildgaard nr 92 + fig 63, 64.
Kilde: Trap Bd 7 Holbæk a, s 440 Kundby Kirke.

s 38 nr 2. rd Abraham Brodersen (Baad) (-1382-1410) til Skedala mmm
g1 m Merete Pedersdatter (Dudde) (-1406)
g2m Sidsel Nielsdatter (Jernskæg) (-1410-1468 - før 1470)

Merete står som Pedersdatter (Budde).
I DBL2 og DBL3 og Raneke rettet til (Dudde).
Kilde: DBL2 og DBL3 under Baad, AB.
Kilde: Raneke.

s 38 (under tavlen) Jens el Niels Olsen (Baad) (-1476-1499/1500) til Hardeberga i Skåne
gm Bodil Pedersdatter (Rani) ()

Han er behandlet i:
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.
Hustruen ses i:
Kilde: DAA 1910: Rani. s 344 nr (f

Savnes vel:

En Abraham Thorstensen førte tyrehovedet i sit segl. Signetet er på nationalmuseet, og er anslået til at være fra ca 1300.
-> Knud Prange (red): En Heraldisk Lystvandring. 1980.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Lolland    

Bemærkninger til DAA 1884: Baad [af Langeland]

Vaaben Baad [af Langeland] våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Due [af Faurholm] og Juel [af Langeland]. Lille uradelsslægt, der brugte navnet. Kun kendt (-1417-1476-).

Stamtavle i DAA 1884 s 40


Oversigts-stamtavle: Baad Langeland

Alle behandlet

Alle de langelandske Baade har været igennem mit stamtavletilsyn.

Stamtavlen

s 40 uden nr Las Henriksen Baad (-1417-1426-) i Ærteløkke

1426 gm en datter af Ebbe Slet.
Det er 1417 han overdrager en søsterlod i Rågelund til Niels Jepsen (Algudsen) og erklærer at så er der skiftet imellem dem.
Kilde: DRB 14179999022.
Rågelund er rimeligvis landsbyen i Seden s, lige NØ f Odense.
Dette må være kilden til at de to er gift med Ebbe Slets døtre.
Og det er her han kaldes Henriksen.

1426 medbeseglede han et skøde
Kilde: Repertorium 1426 nr 6249.

s 40 uden nr Thomas Baad (-1454-1465- senest 1476) af Nedergård
gm NN Henriksdatter Pors () til (part af) Guldborggård

Nævnt 1455.
Jo, men også 1454. Det ses i Pors-tavlen, ikke under hans hustru, men 13 linier højere oppe, under hans svoger Bertel Pors: 1454 pantsatte de Pors'ernes Guldborggård. 1465 solgte de den.
Kilde: DAA 1901 Pors [af Langeland].

Til Nedergård.
Nedergård ejedes før og efter Thomas af slægten Algudsen, så han har vel bare været deres foged i 1455.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 945-46: Nedergård.

1464 solgte han 5 gårde til Tranekær Vor Frue Kirke,
herunder Helletoftegård i Bøstrup s.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1464 nr 1823.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 948: Helletoftegård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Baden     Bagge IV     Bagge Jylland     Bagge VII     Balk Skepparslöv     Bang Jylland     Banner Høeg     Barfod Barfus     Barritsen     Barsebek     Basse gamle     Basse nye     Basse Sjælland     Basse Tjele     Basse Vendsyssel     Beck     Beldenak     Below     Benderup     Benkestok     Benzon     Berildsen     Bielke     Bierman Ehrenschild     Bild     Bilde Thy     Bildt     Bille     Bing I     Bjælkesparre     Bjørn     Björn Thorleifssons     Blik     Blome     Blaa     Bockholt     Boefeke     Bolt     Bonde Lolland     Borup     Bosendal     Brahe     Breide     Brockdorff     Brockenhuus     Brok Barløse II     Brok Estrup     Brok Häckeberga Niels     Brostrup     Brun Fyn     Brun Hyllerup     Brun I     Brun III     Brun Kongerslev     Brun Lolland     Brun Skovlænge     Brun Vindumgård     Brügman     Bryske     Buchwald     Budde     Bugge     Bydelsbak Bregentved     Bydelsbak Torbenfeld     Bützow     Bälteberga     Bøistrup     Bølle     Børialsen     Baad Fyn Brand     Baad Halland     Baad Langeland    

Bemærkninger til DAA 1884: Baad [af Lolland]

Vaaben 'Baad [af Lolland]' våben. Farver ukendte. Uradel som ikke brugte slægtsnavn. Kendt (-1366-1529-).

Stamtavle i DAA 1884 s 39
Rettelser i DAA 1886 s 417; 1887 s 483; 1891 s 473; 1893 s 530; 1897 s 481; 1906 s 480;

Oversigts-stamtavle: Baad Lolland

Våben

Båden havde ikke årer i 1300-tallet på Stevns, 1366 og 1389 er Hemmings segl bevaret, 1380 Nielses.
I 1400-tallet på Lolland er der årer på alle 5 bevarede segl.
Kilde: DAS I nr 630 og 800.
Kilde: DAS II nr K.IV.1-5.
Så om det faktisk er samme slægt kan man spørge om. Men det er sandsynligt, da både Stevnsboerne og Lollikerne har nær forbindelse med slægten Lunge.

Alle Behandlet

Stamtavlen

s 40 (uden nr, stamfar) Hemming Tuesen (Baad) (-1366-1389-)
gm NN Olufsdatter (Lunge) ()

Henning.
I rettelsen i DAA 1886 hedder han Hemming.
Brevene og seglet siger Hemming, som er et østsjællandsk navn, mens Henning formodes at være et tysk kælenavn til Henrik.

1380 havde Niels og Hemming Tuesen samt Ebbe Jacobsen Lunge arvet gods i Merløse hrd efter Catharina Pedersdatter.
De udstedte fuldmagt til Bille Jacobsen i Sasserup til at indløse det.
Kilde: DAA 1902: Lunge [gamle]. s 315-16.

1389 medbeseglede Hemming Tuesen (Baad) og Ebbe Jacobsen Lunge og Anders Olsen (Lunge) på det skøde som Niels Sivertsen (Grubendal) skrev til rd Folmer Jacobsen (Lunge).
Kilde: DAA 1902: Lunge [gamle]. s 315-16.

I Lunge-tavlen er han gm en datter af Oluf Olufsen Lunge. Det er begrundet i at han deltager i skiftet efter Jep olufsen Lunge i 1387, derved bliver han svoger.
Kilde: DAA 1902: Lunge [gamle]. s 315.
Andre koblinger kunne nu også tænkes.

s 40 nr 1 Folmer Jacobsen (Baad) (-1406-1411-) til Ålebæk
gm Jutte Hansdatter ()
og Johannes Jacobsen = Jens Jepsen (Baad) (-1403-1425-)

Brødrene Jacobsen/Jepsen er opstillet som sønner af Hemming.
Når de ikke er brødrene Hemmingsen, giver det ikke mening.
Efter det sjældne navn Folmer, må de være børnebørn af rd Folmer Folmersen (-1338-1360-) til Stadager (Vennerslund) på Falster og Ry(d)egård på Sjælland eller Lolland. En mulig far Jacob Folmersen Baad har så ikke efterladt sig spor, og en alternativ mor NN Folmersdatter gm Jacob NNsen Baad har heller ikke.

Rd Folmer Folmersen er igen søn af rd Folmer Arnoldsen (-1315-1318-) - vel på Lolland. Rd Folmer Arnoldsen fik gods i pant de to år i Rørbæk ved Saxkøbing på Lolland, det ses 1403 hos oldebarnet Folmer Jacobsen Lunge (-1384-1411).
Kilde: Ulsig.
Der er ikke bevaret segl efter Folmer Arnoldsen eller Folmer Folmersen.
Kilde: DAS II nr K.IV.1.
Så om de er Baad'e eller ej er ganske uvist.

Til Ålebæk på Møn 1406.
Og 1407. Her er hans segl er bevaret.
Kilde: http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/07-001.html
Kilde: DAS II.

Rettelsen 1897 siger at Jutte Hansdatter var g2 med Mads Jensen på Lekkinge.
Der kendes ikke noget Lekkinge, det kan være Lekkende i Ø Egesborg s i Bårse hrd på S-Sjælland. Den tilhørte Roskilde-bispen, i så fald har han vel været foged.
Men det må være en slægtebogsfruefjel for Bellinge.

I Markmand-tavlen ses Jutte Hansdatter g2m Mads Jensen (Markmand) (-1381-1430-) i Bellinge og G1m Folmer NN.
Kilde: DAA 1903: Markmand af Falster s 321.

Dette er et af de meget få tilfælde, hvor Thiset har haft brikkerne (Jutte m mænd) men ikke opdaget af de passede sammen.

Juttes mor var Vibeke Thomesdatter van Hagenn.
Kilde: Thiset: Markmand-slægterne. I Personalhist.Tidsskr.1894.
Kilde: DAA 1896: van Hafn. s 163.

s 40 (uden nr) Oluf Folmersen (Baad af Lolland) (-1482-) til Egebjerg

1487.
Det ser ud til at være en fejl for 1482. Her er hans segl bevaret, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II nr K.IV.3.

s 40 nr 2) Jørgen Olufsen (Baad af Lolland) (-1483-1512- senest 1527) til Engestofte og Egebjerg
gm Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal) (-1529-1537-) til Knuthenborg (da: Årsmarke)

Elsebe g2m Jesper Juel.
1537 solgte hun Egebjerg til Johan Venstermand. Her deltog Jesper Juel [af Langeland].
Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 182-83.
Jesper var hendes nære frænde (og måske laugværge).
Kilde: DAA 1972-73: Rettelse Grubendal.

Efter Trap ses Jørgen til Egebjerg i 1483 og 1496.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 979: Egebjerg.

1496 mageskiftede Jørgen med kronen og fik Engestofte i E s i Musse hrd på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 864: Engestofte.

Elsebe var enke 1429 da hun solgte Engestofte som hun havde fra Jørgen.
Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 182-83.

Jørgens segl er bevaret 1496.
Kilde: DAS II nr K.IV.5.

1512 var han meddommer i Kongens Retterting i Nykøbing F.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 48.

s 40 nr 2. Jens/Johannes Jacobsen/Jepsen (Baad af Lolland) (-1403-1430-)

Hans segl er bevaret 1403 1407 1413 1425.
Kilde: DAS II nr K.IV.2.

Rettelsen 1893 siger at Dorothea 1511 solgte Tillitse til Maribo kloster.
Efter Trap skænkede hun den 1494.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 726: Tillitse.

Rettelsen 1893 Jep Jensen (Baad) (-1484-) byfoged i Malmö

Han var byfoged. Hans segl er bevaret 1477 1478 1485.
Kilde: DAS II nr K.IV.4.

Savnes: NN Jensdatter (Baad) (- måske 1462-)
gm Erik Finsen (-1462-1465-)

Erik er skrevet til Tillitse 1462.
1465 er der sag og synsforretning, hvor Jep Jensen og Erik er involveret.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 726: Tillitse.
Så er Erik vel gift med en søster til Jep. Han kan dog også have en arvepart fra tidligere, løsningen med søsteren er den enkleste.



C   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Cernin Serlin     Clementssøn     Cunningham    

Bemærkninger DAA 1919 Caspergaard

Stamtavle i DAA 1919 s 506

Våben

Våbnet er fejltegnet: Andreaskorset er guld med karvskåret kant, ikke sølv med guld bort.

Statens heraldiske konsulent Ronny Andersen har behandlet dette våben i Heraldisk Tidsskrift, hvor han viser at blasoneringen (våbenbeskrivelsen) i Lex.adel.Fam var forkert, og at den kritikløst er videreført i NDA, Storck, Achen og DAA. Dog med den inkonsekvens at tegningen i DAA nogenlunde følger adelspatentet og altså modsiger blasoneringen.
Kilde: Ronny Andersen: Ad fontes! Heraldisk Tidsskrift nr 115 marts 2017. s 236-37.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Caspergaard     Clementssøn     Cunningham    

Bemærkninger til DAA 1915 Cernin -> Serlin [I]

Vaaben Serlin (Cernin) våben: En ternet løve. Tysk uradel fra Zernin i Mecklenburg (- 1229 - ca 1450), de brugte navnet i mange stavevarianter. I DK (-1383- ca 1500), her hed de mest Serlin.


Se bemærkninger Serlin I



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Caspergaard     Cernin Serlin     Cunningham    

Bemærkninger til slægten Clementssøn

Vaaben Clementssøn våben. Ligner 'Markmand' [på Falster]. Dansk uradel. Kun 2 mand kendt (-1490-1534).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

VA Secher og A Thiset:
Om Rigsraad Niels Clementssøn til Avnsbjerg og hans børn.
Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 2' Række 1' Bind (1886-1888).
s 143-251 plus stamtavle indsat s 296-97.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Caspergaard     Cernin Serlin     Clementssøn    

Bemærkninger DAA 1946 Cunningham

Vaaben Cunningham våben. Som NDA beskriver og Storck har tegnet det. Helt usikkert. Skotsk uradel. K: HT 1972.

Vaaben Cunningham Kunningham Køning våben. Dette er John Cs variant. Slægten er skotsk og John Cunninghame (kaldet Hans Køning) var i Norge og DK (Sjælland) (-1605-1651). Han efterlod sig kun en uægteskabelig søn (-1686). K: HT 1972.

Vaaben Cunningham våben: Det skotske stamvåben. Ikke i DK. K: Burke: General armory.

Stamtavle i DAA 1946 s 39

Stavning

Fordanskningen Kunningham er set, og også forvanskningen Hans Køning for John Cunningham.

Våben

Det viste våben med blåt felt er nok en misforståelse.
Kilde: Heraldisk Tidsskrift: Det norske Cunningham-våpnet. Nr 26, s 249. 1972.

Stamtavlen

s 40 nr 2. Jacob Hansen Cunningham (1619-1686) præst til Horslunde
g1m Karine Mikkelsdatter (-1659)
g2m Barbara Hansdatter Anemüller (-1709)

G2 med Barbara, som efter hans død blev gift med efterfølgeren i embedet, og derefter med en præst til Skovlænge.
Kilde: Fl Aa Winther: Danske Præstehustruer. 2015. Nr 494.09.2. og nr 494.10 og nr 1048.04.



D   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger til slægten Dahlepil

Vaaben Dahlepil våben. Våbenlighed med Stampe [af Gerdrup]. Brevadel fra Halland 1506, blev svenske i 1660, uddøde 1815.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

Brevadel fra Halland, adlet 1506. Ved Hallands afståelse blev slægten svensk, introduceret 1660 på Riddarhuset. Uddød 1815.

Litteratur

Adelsbrev, introduktion mm er refereret i PHT.
    VA Secher:
    Til Familjen Dahlepils historie.
    (Dansk) Personalhistorisk Tidsskrift 1882 s 392-93.

Johan Pedersen Dahlepil var 1610-11 kaptajn i Flåden. Der er 7 linier om hem her:

    Hans Daniel Lind (1847-1924):
    Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_tit.html

    Nr 131 side 183.

I Sverige skiftede de tinkturer i skjoldet, pilene var fortsat sølv (hvide), men skjoldet blev tværdelt af blåt over guld - svenske farver forstås.
Og her stavede de sig Dahlepijhl.

    Stjernstedt og Klingspor:
    Sveriges Ridderskaps och Adels Wapenbok
    1865-1879.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger til slægten Dan

Vaaben Dan våben: 3 lysestager. Jysk uradel, kendt (-1459-1650-). Revideret ifht Storck/Achen. K: Abildgaard 410, 453, 470, 490, (478).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Våben

Dans våben er blasoneret (beskrevet) som 3 røde spillebrikker i sølv (hvidt). Det er lysestager, de ses på flere ligsten og et par alterstager.

Der er 6 bevarede segl, de 2 ældste er fra Las Dan og viser 3 sære fligede ting, måske blomster eller insekter. 2 segl viser klart 3 lysestager, - det sidste er bare ulæseligt.
Kilde: DAS II nr H.XLV.3-8.

Jens Thommesen (Dan) (- senest 1585) og Mette Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) har skænket alterstager til Tolstrup Kirke i Vendsyssel. Her er deres våben indgraveret, og lysestagerne på lysestagerne er tegnet af Abildgaard.
Kilde: Abildgaard nr 410 (alterstagerne i Tolstrup), 453, 470, (478), 490, 536.

En håndfuld ligsten med våben-anetavler har Dans våben, de viser lysestager.

Lisbeth Bryskes våbenbog har røde lysestage-lignende figurer, men de er bygget af mursten, så hun har tydeligvis ikke set dem som stager. På hjelmen er de mere lysestage-agtige.
Kilde: Lisbeth Bryskes våbenbog, LAO Karen Brahes Bibliotek.

Spillebrikkerne stammer fra Axel Urnes manuskript om Viffert Seefeldts aner . Han erklærer at 'De Danners vaaben er 3 røde skacktafels Rocker i it huit feld', dvs 3 skakspils tårne i hvidt felt. Axel levede (1578-1653).
Kilde: Viffert Seefelds 32 Ahner af Axel Jørgensen Urne. Meddelt af A. Thiset. I Personalhistorisk Tidsskrift 1913. s 211-31. Her s 222.

Der kan ikke sammensættes en stamtavle, der er alt for mange personer vi ikke kan se, men her kommer lidt

Stamtavleingredienser

Dan NNsen (Dan) ()
gm NN Sehested () - usikker

Forældre til Las Dansen.
Deres våben ses på Margrethe Skovgårds ligsten i Odense St Knud med farver og slægtsnavne 'de danner' og 'de Seester'.
Kilde: Olesen: Margrethe Skovgaards gravsten. Heraldisk Tidsskrift 1990.
Samme våben ses på halvbroderen Hans Skovgårds ligsten i Nr Vram.
Kilde: Steen Thomsen selvsyn jun 2016.
Men damen ses ikke i stamtavlen Sehested.

Las Dansen el Dan (-1454-1475-) til Alsbjerggård i Han hrd, senere til Faddersbøl i Thy
gm Anne (Jensdatter) Kall (-1471-) til Faddersbøl

Der er ca 30 kilder på ham (dem får du ikke her).
1463 skrives han som Dansen, ellers som Las/Laurids Dan.
Skrives til Alsbjerggård (Torslev s, Ø Han hrd) 1456-1466.
Skrives til Faddersbøl (Hundborg by, s og hrd, 15 km V f Thisted) 1469 og 1471.
1462-66 ses han som lensmand til Han hrd.
Hans ene segl er bevaret 1456, det andet 1474.
De har 3 blomster eller himstergimser, ikke de lysestager som siden ses.
Kilde: DAS II Nr H.XLV.2-3.

1498 ses at han havde haft Vester Nitten og 3 gårde i Jebjerg, som svigersøn Jep Jensen (Skovgaard) tager lovhævd på.
Det ligger i Ørum s, Galten hrd, lige S f Randers.

Om hustruen Anne Kallsdatter: Se bemærkninger Kall.

Døtre: Abel og Karen.

Abel Lauridsdatter (Dan) () vel til Faddersbøl
gm Albret Skeel (-1455-1499- ca 1500)

Abel arvede vel Faddersbøl, den ses hos deres sønnedatter Abel Sørensdatter (Skeel).
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 95 nr 20.

Karen Lauridsdatter (Dan) () til Alsbjerggård
gm Jep Jensen (Skovgaard) (-1485-1498- måske 1511-) til Skovgård

Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 479.
Karen arvede Alsbjerggård som blev i slægten Skovgård i flere generationer.

Dan Jensen (Dan ?) (-1465-)

1465 (8 maj)
deltog Dan Jensen og Dan Thomesen væbnere i bispens lovhævd på Hammelmose.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1892.

Dan Thomesen (Dan ?) (-1465-)

Se ovenfor.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1892.
Dan og Dan er vel fætre.

Jens Thomesen (Dan) (-1557-1568- senest 1585)
gm Mette Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1560-1586- omkr 1590) til Hjermitslevgård
hun g1m Bagge Pallesen Griis (-1532-1534) til Slette

Ham er der 9 kilder på (dem får du ikke her).
Kilde: DAS II Nr H.XLV.6.

Erik Gertsen (Dan) (-1591-)

1591 (8 jun) beseglede Erik Gertsen (Dan) hyldningen (af hvem?)
Kilde: DAS II nr H.XLV.8.

Gert Thomesen Dan (-1624-1650-) af Ørndrup
gm Anne Munk [af Havbro] (-1636-)
hun g1m Jens Fredberg (-1608-1626- senest 1633) til Fredbjerggård

1624 bor en forarmet Gert Thomesen Dan i Sønder Lade i Overlade s i Års hrd.
Kilde: Trap; Danmark. Bd 16 Aaalborg a, s 1191: Sønderlade.

1636 skrives Gert Thomesen Dan til Fredbjerggård, han er gift med Anne Munk [af Havbro].
Kilde: Trap; Danmark. Bd 16 Aaalborg a, s 1222: Fredbjerggård.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Havbro] s 310 nr a.
Kilde: DAA 1892: Fredberg. s 150.

1650 skrives Gert Thomsen Dan til Ørndrup i V Hornum s i Års hrd i Himmerland, 20 km SV f Nibe. Rimeligvis som foged, ejerne er Kaas m sparre.
Kilde: Trap; Danmark. Bd 16 Aaalborg a, s 1183: Ørndrup.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1940 von Deden (Petersen)

Vaaben von Deden våben. Sønderjysk nulevende uradel, der oprindeligt (1486) hed Petersen, men tog navnet von Deden i 1500-tallet.

Revideret stamtavle i DAA 1940 s 1
Rettelser i DAA 1944 s 113; 1956 s 39; 1958-59 s 59;
(Gammel stamtavle i DAA 1891 s 111
Rettelser i DAA 1893 s 540; 1897 s 495; 1901 s 547; 1906 s 489; 1915 s 591; 1923 s 549; 1935 s 142; )

Generelt

Hvilke mænd der brugte Petersen som slægtsnavn og hvilke der brugte von Deden, kan ikke ses under manden selv, men i overskriften over hans børn.
Hvad kvinderne angår: Der er helt frit gæt.

Indledningen

(Den gamle stamtavle 1891) standser ved Hans Emmeke von Deden (-1829)... Der er ved de nyeste undersøgelser ført et fuldgyldigt bevis for, at den familie der nu fører navnet von Deden, tilhører den her omhandlede slægt og derfor indgår i præsenslisten...
Bobes stamtavle standser imidlertid med gen 9: Bernt Frederik von Deden (-1704).
Dermed må den gamle stamtavle gælde endnu for 1704-1829. OG en del af dens rettelser.
Og hvordan kommer vi så fra 1829 til de første i præsenslisten i henhold til det fuldgyldige bevis?

Stamtavlen

s 3 gen 2 Peter Petersen (von Deden) ()
gm Cathrine Wolfsdatter Sture ()

Kendes også kun fra samme kilde (oldedatter Sara v Dedens anetavle fra 1584).
Men den er ikke nævnt under Sara. Hun levede endnu 1598, så det er ikke hendes ligsten eller -prædiken. Og der er ingen kildehenvisning til den.
Bobés omhu.

s 4 gen 5 nr I Otto Petersen von Deden (-1563-1582-1626) til Unewatt og Grünholz i Südschleswig
gm Christine Knudsdatter Wunkesen ()

Betalte 1582 til Anne Carstendatter Grib [af Sønderjylland] 300 mark som Carsten havde skænket til Schleswig St Johanniskloster og Gråbrødrekloster.
Og det gjorde han på vegne af ...?

hyldede 1588 hertug Philip og 1590.
Det var da tidligt at hylde året 1590 to år før det indtraf....
Hvad gjorde Otto i 1590?

Gm Christine (F: Knud Wunnichsen).
Læs: Wunkesen. Bobé henviser ikke til tavlen Wunkesen (under Leve) i DAA 1902. Christine ses i rettelse i DAA 1906 til Leve og wunkesen. Her ses også at Otto døde 1626.
Bobé slog sjældent op i ældre stamtavler - endnu mindre i rettelserne.

s 7 gen 7 nr I-1 Bendt Petersen von Deden (-1611-1640/41) til Møllegård og Skovsbo
g1m Elisabeth Höcken (-1620-1631-)
g2m Karen Pors [af Vranderup] (-1447-) til Lykkesholm

Ansøgte om tilladelse til at ægte en datter af Hans Urne til Tiselholt skønt de var beslægtet i 3 led (hendes bedstefader og hans bedstemors brors hustru)
var hvad?? søskende?
Som tavlerne er opstillet var deres mødre søstre, så de var fætter og kusine. Det stemmer med katolsk beregning: beslægtet i 3' grad.
En brors hustru giver ikke anledning til nogen blodsbeslægtning og er derfor helt irellevant.
Bobé kendte tilsyneladende ikke reglerne.

Karen Pors ejede Lykkesholm, købt 1647 af søsteren Anne Mogens Kaas'.
Henvisning til Pors-tavlen, hvor man ser at handelen gik den modsatte vej: Karen solgte til Anne.
I Trap ligeså, Mogen Kaas (-1655) står stadig i 1664-matriklen som ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 971: Lykkesholm.
Bobé igen. (Sisyfos, støt mig!)



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger til slægten von Diede zum Fürstenstein

Vaaben von Diede zum Fürstenstein våben. Også beskrevet med modsatte farver. Tysk uradel fra Hessen, beslægtet med Boyneburg. Kendt (-1389-1806). Een mand set i DK 1608. Revideret i.f.t. Storck & Achen. K: Achen, Siebmacher, Kneschke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten von Diede zum Fürstenstein står i NDA s 66 som Diede. Slægten er tysk uradel fra Hessen, i slægt med Boyneburg.

Våbnet er korsdelt af sølv (hvidt) og sort - eller omvendt. På hjelmen en sort hat med høj rund puld og sølv opslag, i toppen en sølv kugle og en dusk sorte hanefjer.

En Ernst Diede er nævnt i Ebdrup 1608, efterslægt ukendt.

Slægten uddøde i mandslinien med dansk diplomat, ridder af Dannebrog og Elefanten geheimekonferensråd Wilhelm Christopher freiherr von Diede (1732-1807), naturaliseret 1776, i kvindelinjen vel med hans datter Charlotte (1773-1846) som var gift med dansk kammerherre Christian Ditlev Carl greve Rantzau (1772-1812) overpræsident og universitetskurator i Kiel.
Kilde: Siebmacher.
Kilde: Kneschke.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon: C D C Rantzau.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 88.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1943 Dosenrode

Vaaben Dosenrode våben. Farver ukendte. Denne form brugt fra 1382. Tysk uradel fra Holstein, kendt (-1283-1476-). Dosenrade ligger på Eiders S-bred, 20 km V f Kiel. Enkelte var i DK.

Stamtavle i DAA 1943 s 33

Overskriften Stamrække

er svært misvisende, der er jo netop næsten ingenting om afstamning. Læs: Personliste.

s 35 Ingeborg Folradsdatter Dosenrode (-1424-1440) g 3 gange

Ifølge hendes ligsten i Vestervig var hun datter af Folrad Dosenrode.
Den siger også at hun døde i 40.
Kilde: Abildgaard nr 427.
Men stenen kan være lagt så sent som 1480'erne, den har kun sidste mands våben, så det er ikke hende der har lagt den.

G2m Henrik? Stampe [af Klarupgård].
Se bemærkninger Stampe Klarupgård, s 486 nr b. Folrad Stampe.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger FSM bd D: Dotting

Vaaben 'Dotting' våben. Lille skånsk uradelsslægt (-1336-1496-), uvist om de brugte navnet, som også er stavet Døtting mm. Der er mange våben med ruder i Nederland. K: Achen, Raneke, Siebmacher bd 14, Wikipedia.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Dotting

Alle behandlet

Litteratur

- Thiset (DAA) opgav at samle en fornuftig stamtavle for denne slægt.
- Raneke udgav een på basis af Thisets materiale - men med solide forbehold.
- Flensmarck (FSM) har udgivet en sammenhængende stamtavle i bd D.

Våben

Våbnet er enkelt (og smukt) men forbløffende nok sjældent i Norden og Deutschland. Hjelmtegn kendes ikke.
Men våben med ruder er almindelige i Nederland, og der er flere familier med dette våben, både i samme tinkturert (farver) og i andre. Nogen forbindelse kan dog ikke vises, de nærmeste navne er:
    Dolegius i provinsen Holland i Nederland, de har samme figur, men sølv i grønt.
    van den Driessche i Flandern i Belgien. Samme figur men guld i rødt.
Kilde: V & HV Rolland's Illustrations to the Armorial Général by J-B Rietstap. 1903/1926. Reprotryk 1967 og 1991.

Navn

Navnet er i Lex.adel.Fam, NDA, Storck og Achen skrevet 'Døtting'. Lex.adel.Fam skriver at slægten (dvs slægtebøgerne) skrev Doede, Dodek, Dødiche og Døtting. NDA opfører slægten under Døtting men citerer slægtebøgerne for Dode, Dodek, Dodiche. Der er ingen samtidige kilder med nogen form af navnet, så det er ikke sikkert at slægtens medlemmer ville kunne genkende det - uanset stavning.

Det er uklart hvor staveformen Dotting kommer fra, Thiset nævner den ikke i NDA, men bruger den konsekvent i DAA (undtagen DAA 1888: Bing), og den bruges så også af Raneke og FSM, mens ÄSF skriver 'Dode'. Faktisk må man frygte at 'Dotting' er en stavefejl hos Thiset, som han konsekvent har holdt fast i. Formelt burde vi vel så gå tilbage til 1700- og 1800-tallenes 'Døtting', eller måske som ÄSF 'Dode', men jeg vil nu undlade at indføre mere forvirring.

Dotting/Døtting kunne i mine ører godt lyde nederlandsk, men de fornavne vi kender i slægten er ganske danske.

Stamtavlen i FSM

s 65-66 Niclis Eskilsson (-1336-)
og Broder Eskilsson (-1336-)
og Torkil Eskilsson (-1336-)

Våben: 3 søblade (2 over 1). Nævnes som mulige brødre til Bengt og Christen Eskilssønner (Dotting).
Når de fører et ganske andet våben, er de næppe brødre, men de to Eskil'er kunne være fætre opkaldt efter samme bedstefar. Dermed ville de to kuld brødre være hinandens halvfætre.

De 3 er nævnt i DAA uden placering i stamtavlen.
Kilde: DAA 1901: Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing s 229.

s 66 og 68 Bendt Eskilsen (Dotting) (-1336-1340-) til Veka

I teksten nævnt 1336 og 1340. I oversigtstavlen skrevet i 1367.
Er der belæg for 1367?

s 66 Keld Axelsen (Dotting) (-1412?-1434-) til Kviinge
gm NN Jepsdatter (Bille) ()

De er begravet i Ystad Gråbrødreklosters Kirke.
Ligstenen har deres to våbenskjolde, men ikke (længere?) nogen indskrift.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 11.

s 66-67 Ellen Axelsdatter (Dotting) (- før 1441)
gm Erik Nielsen (Rotfeld) (-1409-1452)

Ellen må være død før 1441, da Erik lige omkring det år er gengift med Karen Teusdatter (Rosengaard) (- ca 1441-). Se bemærkninger Rosengaard.

s 67 Cecilie Dode (Dotting) (- før 1500)

Ketill Axelsson har således systern Cecilia 'Dode'...
Øhh, 'således' ?

1500 skal en række 'ridemænd' indføre Niels Clausen (Sparre til Vik) i en gård i Arrie.
Det er Niels Clausen (Sparre af Ellinge) (-1473- ca 1505) til Vik i Uppland.
Han hører ikke til den svenske slægt 'Sparre af Vik', den uddøde 1415.
Kilde: Raneke s 119: Sparre af Vik.
Kilde: Raneke s 133: Sparre af Ellinge.

Sagen er indviklet: Gården i Arrie har fru Cecilies arvinger i Gundralöv i værge (og de vil åbenbart ikke slippe den).
Arvingerne i Gundralöv (idag Ruutsbo) er børn af Gyde Keldsdatter (Dotting) og Gødike Jonsen (Gere), og fru Cecilie må være Nielses fars første kone Cecilie Dode (Dotting).
Forklaringen må være at Cecilie og Gyde var søstre, at Cecilie døde barnløs og blev arvet af søsteren Gyde, og at gården i Arrie røg med ved den lejlighed, eller de har taget den til sig senere, selvom den tilhørte Nielses far. Den er ikke Nielses mødrendearv, Niels er ikke søn af Cecilie, hans far er g2 i 1438 og han var endnu umyndig i 1458.

s 67 Gyde Keldsdatter (Dotting) (-1494-1496-) til Kvidinge i Skåne
gm Gødike Jonsen (-1455-1468- vist før 1489) til Ruuthsbo (da: Gundralöv) i Skåne

Det er ægteskab i forbudent led: 3' og 4'grad efter katolsk regnemåde. Som Dotting-tavlen i FSM ser ud, er Gydes farfar Axel Clausen (Dotting) (ingen kilder på ham), og han er Gødikes MMF. Der kunne ikke købes pavelig tilladelse til så nært slægtskab: 2' og 3'grad, det laveste var 3' og 4'grad. Altså må der være fejl i Dotting-tavlen heromkring.

s 68 (oversigtstavlen) Christen Eskildsen (Dotting) ()

Christen er placeret som bror til Bent Eskildsen (Dotting) (-1336-1340-).
Men han omtales ikke i teksten.

s 68 (oversigtstavlen) Ellen (Dotting) (-1502)
gm rd Oluf Ged (-1456-1505-) til Rössjöholm

Ellen er skrevet som mulig Keldsdatter, og placeret i oversigtstavlen uden forbehold, men ikke omtalt i teksten.
Hendes placering er usikker, hendes farsnavn er ukendt.
Hendes mors våben kan ses på hendes sønnedatter Karen Geds ligsten i Strövelstorp Kirke. Men her er rækkefølgen i oldemødrene forkert, så man kan vælge frit mellem Bielke, Bølle og Saxtrup. Noget Bille-våben er der ikke til at understøtte Keldsdatter-hypotesen, så den må afvises.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk

Iflg Raneke (må være fra Thisets efterladte papirer) skal hendes mor være en Grim af Lolland med 3 regnbuer i skjoldet, og hendes farmor skal være en Laxmand.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 617: Dotting.
Der er ofte fejl i Thisets våben-anetavler.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1891 'Drefeld'

Vaaben 'Drefeld' våben. Revideret. Ofte set spejlvendt. Skånsk uradel (-1284-1520). Måske i slægt med Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert, som har samme våben med farverne anderledes fordelt. Navnet Drefeld brugte de ikke, det har de fået tillagt fra våbnet med de tre felter.

Stamtavle i DAA 1891 s 119
Rettelser i DAA 1893 s 541; 1897 s 496; 1901 s 548;

Oversigts-stamtavle: Drefeld

Litteratur

Tor Flensmarck har bygget tavlen helt om, resultatet ses som oversigt hos Raneke, og i ovennævnte oversigts-stamtavle. Detaljerne ses i:
    Tor Flensmarck:
    Skånelands medeltid : orter & ätter.
    1999->
    Værket er alfabetisk, Drefeld er i bd 4: D, s 72-87.
Her nævner jeg kun de vigtigste ændringer.

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer i DAA og i Flensmarck.

s 119-20 nr A. Peder Mogensen (Drefeld) (-1306-1339- før 1348) til Vejby og måske Gärsnäs

Vejby i Holbo hrd, Frborg a.
Ikke nævnt i Trap.
Kilde: Trap Bd 6 Fr.borg a, s 173-4: Vejby.

s 120 (uden nr) Oluf Pedersen (Drefeld) (- 1349 -) til Strø
og s 120 nr 1. Niels el Jens Mogensen (Drefeld) (-1333-1334-)
og nr 2. Gødike Mogensen (Drefeld) (-1334-1352-) af (Vester Broby)

Oluf gifter sig til Gods i Kastelev, som han afhænder 1349 til Gødike.
Niels pantsætter 1334 gods i samme Kastelev til Gødike.
Det lyder som om Oluf ikke er søn af denne Peder, men indgiftet, dvs er svoger til Niels/Jens og Gødike.

s 120 nr 2. Gødike Mogensen (Drefeld) (-1334-1352-) af (Vester Broby)

Under sønnen Mogens (nr b.) ses at han udstedte et pantebrev 1351.

s 120 nr a. Gerver Gødikesdatter (Drefeld) (-1352-)
gm Oluf Olufsen Lunge (-1346-1384) til Mosegård

Hun nævnes kun som 'en datter' gm Oluf Olufsen Lunge.
Kilde: DAA 1906 rettelser Lunge har hendes navn som Gerver.

s 120 nr B. Mogens Mogensen (Drefeld) () - udgår

Udgår, han er en konstruktion.
Kilde: Flensmarck.

s 120 nr 1. - FSM s 74 - Niels Mogensen (IKKE Drefeld) (-1333-1344- før 1352)

FSM mener at han kan være den Jens Mogensen der 1340 pantsatte en gård i Holløse til Skovkloster.
Imidlertid har Skovkloster sag 1417 mod Ingemar Nielsen Grubbe fordi klosteret ikke har fået gården endnu, Ingemar bliver endda lyst i Band. Så det må være Holløse i Gunderslev s, ikke Holløse i N-Sjælland, og det må være Jens / Johannes Mogensen (Grubbe) af Gunderslev(holm).
Kilde: DAA 1895: Grubbe s 154 og 152.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø, s 921: Holløse.

s 120 (uden nr) Gamle Jens Gjordsen () til Gärsnäs
gm Kjelluf Jacobsdatter (Bing?) ()

De udgår som værende slægtebogskonstruktioner.
Kilde: Flensmarck.

s 120 nr 1) Sophie Jensdatter (Rani) (-1393-1407-)
gm Tue Nielsen (Drefeld) (-1393-1407-) til Gärsnäs

Hun er en Rani, og det er ham der er en Drefeld.
Kilde: Flensmarck.

s 121 nr b) Jens/Niels Gjordsen (-1435-1466-) til Gärsnäs
og nr (1 Niels Jensen (Drefeld) (-1472-1488-) til Gärsnäs

Far og søn optræder begge i perioden, og både DAA og FSM mener at sønnen ses med faderens navn. 1460 og 1466 må det være faderen der optræder. 1477, 1483, 1484 og 1488 er straks vanskeligere at afgøre. Kronologisk set kan det godt være faderen som gammel mand. Men sønnens enke ses 1490, det taler for at sønnen faktisk optræder som 'Gjordsen'.

s 121 nr (a Kirsten Nielsdatter (Drefeld) (-1526-1530-)
gm Peder Jacobsen Stygge (Galen el Hvide) (-1487-1511-) til Legeved i Skåne

Det er kun anført at hun 1530 levede som enke i trange kår.
Under manden (DAA 1893 s 166) ses at:
Hun førte en stor retssag mod Poul Laxmand - men tabte.
1526 gav kongen hende livsbrev på en gård i Kvidinge.

Hendes mand døde ikke kort efter 1497, men var 1508 og 1511 lensmand på Næsbyhoved.
Kilde: DAA 1893: Galen s 166.
Kilde: Trap Bd 12 Odense a, s 114-15 Næsbyhoved.

Manden skrives til 'Løgtved i Skåne'.
Det er Legeved i Fjälkinge s i Villands hrd, 10 km Ø f Kristianstad.
Kilde: Raneke.
Ikke at forveksle med Løjtved på Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 690-91: Løjtved.

s 121 nr 1. Ingeborg Gjordsdatter (Drefeld) (-1551)
gm rd Peder Ebbesen (Galt) (-1521-1548) til Tyrrestrup mm

Ingeborg død og begravet 1552.
Det er 1551 (samme datoer) iflg ligstenen.
Kilde: DAA 1955: Rettelser Galt.
Kilde: Abildgaard nr 583.

Hun udstedte et skøde 1549.
Kilde: DAA 1893: Galt. - under sønnen s 176 nr 1.

s 121 nr (2 Kirsten Gjordsdatter (Drefeld) (-1460-)
gm Aage Nielsen (Sparre af Ellinge) (-1424-1457- senest 1460) til Maglegård på Bornholm
han g1 med NN () enke efter Peder Lauridsen (Giedde) (-1433?-) af Rögle? i Skåne

Kirsten Jensdatter.
Hun står som Jensdatter, men er fejlplaceret.
Den Kirsten der 1460 som enke efter Aage Nielsen (Sparre af Ellinge) på Bornholm holder skifte efter ham, hun er GJORDsdatter både efter skiftets tekst og efter sit segl.
Og hendes bror Jens/Niels Gjordsen (Drefeld) (-1435-1466-) medbesegler. Hun er altså en generation ældre, det stemmer også bedre kronologisk.
Kilde: Flensmarck.

Peder Lauridsen er en (Giedde) af/til Rögle i Välinge s i Luggude hrd, 15 km N f Helsingborg.
Kilde: DAA 1901 s 555: Rettelser Giedde.
Kilde: Raneke s 385.

Om fru NN g1 m Peder Lauridsen (Giedde) og g2m Aage (Sparre af Ellinge): Se bemærkninger Sparre Ellinge.

s 121 nr c) Vesti Gjordsen () - udgår

1458 solgte Jens/Niels Gjordsen (Drefeld) sine og sine søstres rettigheder i Hov. Der nævnes ingen brødre, så Vesti er ikke hans bror. Der er ingen arkivalier der skriver ham til Kjälls Nöbbelöv. Der er en Nis Vestisen, der besegler på Viborg Landsting 1478 med det tredelte skjold, men det bruges jo af mange slægter. Navnene Nis og Vesti er udpræget jyske.

s 122 nr 2. Ingemar Thrugilsen (Drefeld) (-1304-1310- før 1334) til Solbjerg
gm Petronelle Jens?datter (Kalf) (-1334-1339-)

Han må være død i 1334 da sønnen pantsætter gods på egne og moders vegne.

Som hustru nævnes Petronelle NN.
Hun ses i Kalf-stamtavlen som NN måske Jensdatter.
Kilde: DAA 1899 Kalf I s 226

Savnes: (måske) Jacob Gudmundsen (-1334-1335-1365?-) borger i Roskilde
og søster Catherine Gudmundsdatter (-1335-1355-)
g1m Gyncekin Clausen (Mule af Falkendal) (-1334-1335- før 1354)
g2m Karl Nielsen (-1354-1355-) til Hørby

Jacob førte det tredelte våben. Han afstod patronatsret til Glostrup Kirke 1334 sammen med Johannes Gørike og 2 (Mule)r
Gudmund er et meget sjældent og gammeldags navn. I (Drefeld)-slægten ses andre sjældne og gamle navne som Gødike (Godfred), Gjord (Gyrdh), Gerver (Geirhildr), Ingemar, Thrugils.
Gerver Gødikesdatter (Drefeld) (-1352-1364-) var gm Oluf Olufsen Lunge (-1346-1384-) til Mosegård på Lolland. Han er bror til rd Jacob (Jep) Olufsen (Lunge) til Højstrup og Ryegård, som nævnes som værge for børn (barn) af Margrethe Gynckinsdatter (Mule) () og Esbern Nielsen (Bille) (-1348-1374- før 1378). Både Jep og Oluf Olufsen Lunge besegler 1380 for Gotskalk Degn (Mule).
Jeg har ikke fundet andre forbindelser fra Bille & (Mule) til Lunge end denne via (Drefeld), så tynd og ubevist den så er.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal s 316-17 og 319.

Savnes: Cecilie Jacobsdater (-1388-)
gm Niels Kat (- senest 1388)

Cecilie beseglede som enke 1388 med Drefeld-våben. Kronologisk kan hun godt være datter af Jacob Gudmundsen.
Kilde: DAS I nr 890.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1891 Dresselberg

Vaaben Dresselberg våben: en egekvist. (Man bør ikke sætte blåt mod grønt!). Sjællandsk uradel, kendt (-1470-1620).

Stamtavle i DAA 1891 s 122
Rettelser i DAA 1893 s 541; 1901 s 548; 1906 s 489;

Oversigts-stamtavle: Dresselberg

Alle behandlet

Jeg har gennemgået hele slægten.

Navnet

Påfaldende at de tog det navn, kun den yderst svage forbindelse at stamfar hentede sin anden hustru i Drøsselbjerg.
Jo, men der fulgte jo en part af hovedgården med.
Se under Henrik Jensen.

Stednavne

Vindinge har siden 1677 heddet Fuirendal, senere Fyrendal. Det gælder også sognet og kirken. Øster Flakkebjerg hrd i Sorø amt, midt mlm Skælskør og Næstved.

Våben

I fransk heraldik bruges samme ord om en træstub og en afhugget gren. Den sammenblanding er der ingen grund til at importere.

På ligsten ca 1455 med 4*2 våben for Erik Christophersen (Dyre), (-1454) i Fyrendal Kirke, ses skjoldet med en liggende grenstump med en kvist der vokser nedenud, krummer sig bagom og op og ender i to agern.
Kilde: Abildgaard nr 198.
Stamfar Henrik Jensens segl viser en dexterskrå afhugget egekæp med 2+3 sidekviste fordelt på begge sider.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.VI.2.
Niels Andersens segl ligner sønnen Vilhelms våben, som DAA har tegnet efter.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.VI.3.

Retssager

Begrebet 'uskiftet bo' eksisterede ikke iflg loven på denne tid, men var i praksis under indførelse. Dresselberg'erne har 3 sæt retssager mod onklers enker, som med/uden ret sidder på mandens gods, som Dresselberg'erne skal arve.

Stamtavlen

s 122 nr 1. Henrik Jensen (Dresselberg) (-1470-1497-) af Lille Lyngby
gm Kirsten Andersdatter (Basse) () til part af Drøsselbjerg

Var 1470 forstander på Dragsholm.
Man kan være forstander for et kloster, men man er høvedsmand på et kongeligt lensslot. Hans Navl står i samme brev som 'forstander' på Kalundborg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2885.

1478 medbeseglede Henrik Jensen på Dragsholm et mageskifte om arvegods mellem Poul Henriksen (Venstermand) til Tybjerg og Niels Andersen (Basse nye) (de var gm søstre Godov).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478. nr 4230.

1481 beseglede han noget om København.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.VI.2.

1493 tog Niels Andersen (Basse) sognevidne på sit gods i Drøsselbjerg og Mullerup, Det er hovedgården og 4 fæstegårde, samt en gård i Mullerup som tilhørte Henrik Jensen.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7489.
Niels Andersen (Basse) er svoger, Mullerup ligger lige N f Drøsselbjerg. Niels og Kirsten er søskende, og vi kender ikke flere søskende.
Når broderlodden lyder på hovedgården og 4 fæstegårde, så er een fæstegård for lidt til en søsterlod, ergo må Kirsten og Henrik have hart en part i Drøsselbjerg hovedgård.

1494 mageskiftede han med Tyge Steen (Steensen) og brødre, Henrik fik en gård i Svinninge i Tuse herred mod en gård i Ars hrd.
Kilde: DAA 1920: Steensen (Straale), s 499.

Henrik havde stor gård i Roskilde.
Den ses 1495 da nabogården solgtes af Per Asgutsens arvinger.
Deres gårds grund var 25 * 85½ alen (16 * 54 m) med en korte side på hovedgaden Algades S-side, og der var en gadebod = butik.
Henriks gård har vel været omkring samme størrelse.
Kilde: Repertorium 1495 nr 7950, 7993 og 1496 nr 8085.

1496 medbeseglede han på Månstorp i Skåne et skøde for Hille Henriksdatter (Daa) der solgte en gård i Løve by og hrd.
Kilde: Repertorium 1486 nr 8226.

1497 deltog han i en kgl granskningskommission i en sag mellem fru Elsebe forstanderske i Slangerup Kloster og Slangerup By.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497. nr 8336.

En rettelse i DAA 1901 siger at Henriks mors våben er Trolle iflg Lisbeth Bryske.
Helt utroværdigt.
Trolle var en svensk højadelsslægt, et ægteskab med en lavadelsmand uden egen hovedgård, ville være en fæl mesalliance. Trolle er i Sverige, Henrik er på Vestsjælland - det er geografisk lidet sandsynligt.
Trolle kom først i kontakt med danskere, da rd Arvid Trolle til Bergkvara i Småland i 1466 giftede sig med en Thott, datter af en af Axelsønnerne. Fra begge sider den højeste højadel.
Henrik Jensen (Dresselberg) er født omkring 1440.

s 123 nr b. Anders Henriksen (Dresselberg) (-1501-1523 senest 1535) af Ll Lyngby og til Kastrup
gm Abel Didriksdatter (Qvitzow) (-1535-)

Var 1501 eksekutor i Christiern Daas testamente.
Næh. 1501 skrev Christiern sit testamente og INDSATTE Anders som arving (og eksekutor), men hvornår det blev eksekveret aner vi ikke.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 4 (uplacerede).

G før 1506.
I Qvitzow-tavlen er det udeladt.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 330.
Og børnene ser ud til at være født 1515-20.

1506 (17 mar) udstedte han et brev af en slags.
Kilde: Thiset: Slægtebogsuddrag Jytte Gyldenstierne. Personalhist.Tidsskr.1907.
Det ses ikke i Repertorium.
Men dér ses et pantebrev med år 1506, hvor Anders Henriksen pantsatte en gård i Hønsinge til Holmstrup Kirke.
Den var sønnen Niels Andersen i Rettertinget om i 1543 (7 nov), hvor kirkeværgen fremlagde pantebrevet.
Kilde: Repertorium 1506 nr 10.715.
Hønsinge i Vig s ligger i Odshrd, 10 km SV f Nykøbing S.
Holmstrup ligger 25 km længere mod SSV.

1512 medbeseglede Anders et pantebrev - sammen med sin bror magister Morten.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.199.

s 123 nr 1) Niels Andersen (Dresselberg) (ca 1517-1554-1594) af Lyngbygård
gm Johanne Hansdatter Rud (-1564)
og søster s 124 nr 2) Ide Andersdatter (Dresselberg) (-1555-1587)
gm Poul Poulsen Skinkel [m lilje] (-1535-1565) til Østrup (part)

1543 var han i Kongens Retterting om en gård i Hønsinge (Vig s Ods hrd) som hans far havde pantsat til Holmstrup Kirke. Kirkeværgen fremlagde pantebrevet.
Kilde: Repertorium 1506 10.715.

1353 havde han sag i Kongens Retterting mod Anne Clausdatter Thott, som var enke efter Johanne's morbror Knud Knob (-1545/47).
Hun havde breve på uskiftet bo, men Niels påviste at de ikke var beseglet ordentligt, så de får deres arv.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 192.

1554 (4 sep) deltager han i en sag i Kongens Retterting, hvor Jørgen Marsvin anklager arvingerne efter Erik Christophersen (Dyre).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 203.
Måske er Niels der i egenskab af laugværge for arvingen Mette Iversdatter (Kelstrup), som er Eriks fasters søns enke, men også som arving som Eriks mostersøn, og på sin søster Ides vegne.

1555 (7 sep) bliver Niels og søsteren Ide m hendes Poul Skinkel [m lilje] stævnet af Peder Marqurdsen (Hundermark) på vegne af hans svigermor Mette Iversdatter (Kelstrup). Det gælder et skøde som Erik Christophersen (Dyre) havde givet Niels og Ide til overtagelse efter hans død. Det gælder på alt Eriks mødrende (dvs Dresselberg-)gods, og det har Niels og Ide fået, fordi kannik Morten Henriksen (Dresselberg) havde været værge for dem og moderen, men aldrig afregnet for indtægterne af godset, og Erik havde raget alt Mortens gods til sig.
Dommen bliver at Niels og Ide+Poul beholder deres skøde på 15 gårde, spredt godt på Sjælland. Det falder i 3 grupper:
    7 gårde i Herlev, Buddinge og Lynge - NV og N f København,
    4 gårde i Rørby og Ubbby sogne i Ars hrd ved Kalundborg,
    1 gård i Asmindrup - flere muligheder, måske Ods hrd,
    1 gård i Drøsselbjerg
    2 gårde i Vig s i Ods hrd, SV f Nykøbing S.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 219 og 220.
Morten var Eriks svoger og Niels og Ides farbror.

1560 måtte han afstå (Lille) Lyngbygård til kronen.
Den var vel et pantelen? Der er ikke noget arvegods i omegnen.

Ifølge Nielses forsvundne kisteplade blev han 77 år, dvs født ca 1517.
Kilde: Danmarks Kirker. Kundby.

Poul faldt ved Varberg.
Han faldt i slaget ved Svartrå, i Sverige hedder det Slaget ved Axtorna.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 455.
Det ligger i Köinge s i Faurås hrd i Halland, 25 km Ø f Varberg og 25 km NØ f Falkenberg.

s 123 nr a) Anders Dresselberg (1543-1613) til Vognserup
g1m Mette Eilersdatter Grubbe (-1587)
g2m Karen Hansdatter Skinkel [m lilje] (-1624)

I Borreby kirke i Järrestad hrd i SØ-Skåne ses flere udgaver af et våbenpar Dresselberg - lilje-Skinkel. Det er på prædikestolen, på søjlerne der bærer lydhimmelen og på de øverste stolestader.
Dresselberg-våbnet er courtoisie-vendt (agern i sinister side), og er tegnet til (alm) venstre.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 92.
Med courtoisie-vendingen og placeringen må Dresselberg så være manden i parret, og så må det nok være dette par, og ikke hans faster Ide gm Poul lilje-Skinkel på s 124 nr 2).
Hvad han har lavet i Skånes SØ-hjørne (15 km SSV f Simrishamn), vides ikke, men han vel været lensmand et sted i nærheden.

1572 har Anders og bror Vilhelm sag mod deres morbror Peder Ruds enke Grethe Bryske om en gæld Peder var død fra.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 397.

1588 (20 okt) deltog han ved begravelsen i Næsby nær Sorø af Birgitte Rosenkrantz gm Steen Brahe til Knutstorp.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1900. Nogle minder om Steen Brahe til Knudstrup.

1590 kaldes han domprovst i Ribe,
og fik navn, titel, samt fædrende og mødrende våben (Rud) malet på altertavlen i Rindum, han har vel skænket den tavle.
1598 ligeså i Nysogn på Holmsland, også nær Ringkøbing.
Kilde: gravstenogspitafier.dk > Rindum og > Nysogn.
Titlen domprovst er overdrevet, han havde Hardsysels Provsti.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 780.

Stort epitafium i Kundby Kirkes tårnrum over alle tre, 16+16+16 anevåben med bemaling, som ikke synes at være mishandlet af Kornerup.
Kilde: Danmarks Kirker. Kundby.

Anders har også haft en halvpart i Hjularöd i Frosta hrd i V-Skåne.
Kilde: Her, under bror Vilhelm.

s 123 nr b) Vilhelm Dresselberg (-1568-1620) til Vognserup, Vindinge (nu: Fyrendal) og Hjularöd

Til Vindinge som han eller hans far arvede efter Erik Christophersen (Dyre).
Erik døde 1553/54, Vilhelms far Niels først i 1594. Erik og Niels var fætre, idet Eriks mor var Ide Henriksdatter (Dresselberg). Eriks enke Sidsel Skave blev boende på Vindinge/Fyrendal til sin død 1592. Vilhelms bror Peder fik så gården, men døde 1595, så kom den til Vilhelm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 930: Vindingegd/Fyrendal

1613 arvede han Vognserup efter sin bror Anders.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 440: Vognserup.

Lensmand på Ringsted kloster.
Det var 1592-1605.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 750: Ringsted Kloster.

s 123-24 nr c) Folmer Dresselberg (-1576-1595) til Kastrup

1576 blev Folmer og bror Erik immatrikuleret på universitetet i Wittenberg.
Kilde: PHT 1961.

1588 (20 okt) deltog Folmer ved begravelsen i Næsby nær Sorø af Birgitte Rosenkrantz gm Steen Brahe til Knutstorp.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1900. Nogle minder om Steen Brahe til Knudstrup.

s 124 nr d) Erik Dresselberg () sekretær i Kancelliet

1576 immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg.
Kilde: Studenter i Wittenberg. Personalhist.Tidsskr. 1961 og 1964-65.

S 124 nr e) Peder Dresselberg () til Kastrup, sekretær i Kancelliet

Bisat i København 4 jun 1595.
Vor Frue Skoles disciples sang v begravelser. Personalhist.Tidsskr.1917.

s 124 nr f) Hans Dresselberg (1549-1616) til Bjergbygård
gm Berete Tønnesdatter Galde (-1617- senest 1618)

1588 (20 okt) deltog han ved begravelsen i Næsby nær Sorø af Birgitte Rosenkrantz gm Steen Brahe til Knutstorp.
Det gjorde Birgitte også.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1900. Nogle minder om Steen Brahe til Knudstrup.
Så da er de gift.

1591 beseglede han hyldningen i Norge
Det er den norske hyldning af kong Christian IV, og han skriver sig til Stigs Bjergby, ikke til noget norsk.
Den norske adels stilling ... Personalhist.Tidsskr.1928.

Berete var 1617 arving efter Jørgen Friis og hustru.
Berete var kusine til hustruen Lisbeth Christophersdatter Galde, og hendes eneste arving. Men da Lisbeth og Jørgen ikke vides at have børn, har Berete næppe arvet Jørgen.

Hans begravet i Kundby Kirke, Vognserups sognekirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 440: Kundby Kirke.

Har han haft et embede i Norge?

s 124 nr c. Morten Henriksen (Dresselberg) (-1503-1536) kannik i Roskilde, magister
og nr d. Ide Henriksdatter ()
gm Christopher Eriksen (Dyre) (-1493-1508-) til Vindinge (nu: Fyrendal)

Nr b. og c.
De er fejlnummereret, nr b. er genbrugt, så de er nr c. og d.

En magister Morten i Roskilde er nævnt 1490 og 1496, Repertorium mener det er ham.
Kilde: Repertorium 1490 nr 6776 og 1496 nr 7085.
Jeg tvivler på at det er ham, han er vel næppe magister endnu, når han studerer i Köln 1503 og først 1507 ses som Kannik i Roskilde.
Jeg anslår at han er født omkring 1470-75, så bliver han 60-65 år gl.

1510 skænkede han sin gård i Roskilde Budolfi sogn til Domkirken, Alle Sjæles Alter i Hellig 3 Kongers Kapel.
1547 søgte Erik Christophersen (Dyre) til Vindinge/Fyrendal (søstersøn) i kongens Retterting at få den tilbage - her efter Reformationen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11.681.

1512 medbeseglede magister Morten et pantebrev - sammen med sin bror Anders.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.199.

s 124 nr 3. Niels Jensen (Dresselberg) () - udgår
gm Maren Andersdatter (Godov af Bramsløkke) () - udgår
og nr a. Gjertrud Nielsdatter (Dresselberg) () - udgår
gm Peder NN () - udgår
og nr b. Margrethe Nielsdatter (Dresselberg) () - udgår
gm Hans NNsen (næppe Pedersen) (Basse nye) ()

De udgår som konstruktioner. De ses ikke i kilderne, ingen af dem optræder i skiftet 1486 efter Maren (Godov)s forældre, og der ses ikke noget arvegods hos efterkommerne. Hans (Basse) er placeret helt anakronistisk i Basse-tavlen, men han overlever alligevel denne oprydning og nedslagtning, da der kendes 3 børn af ham. Men hans patronym er ukendt.
Se bemærkninger Basse nye, s 45 nr 2) Hans NNsen (næppe Pedersen) (Basse).
Om Maren Andersdatter (Godov): Se bemærkninger Godov, s 149 nr 4) .

Savnede

Savnes måske: Erik Jacobsen Dresselberg () af Kastrup
gm Lisbeth Kønesdatter Qvitzow () af Lundbæk

De må være født omkring 1480.
Lisbeths far havde Lundbæk ved Nibe som leje eller forlening.
Der er ingen kilder på Erik og Lisbeth, de er kun nævnt i en upålidelig anetavle.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 336. Under Køne ("Kjøn").
Om de bare er en slægtebogsskrøne, er ikke til at vide.
Hvordan de kan være nævnt i en ane-tavle, når der ikke kendes børn af dem, det skal jeg ikke kloge mig på.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1891 Due (Taube)

Vaaben Due (Taube) våben. Våbenlighed med Frille, Warberge mfl. Tysk uradel, som har bredt sig rundt om Østersøen. I Sverige flere nulevende linjer grever og friherrer. I DK (-1571-1743).

Stamtavle i DAA 1891 s 138
Rettelser i DAA 1893 s 541; 1897 s 497; 1901 s 548; 1906 s 490; 1938 s 134; 1941 s 115; 1952 s 70;

s 139 (uden nr, stamfar) Johan Taube el Due (-1579-1609) til 'Tullitz' på Saaremaa (Øsel)

Købte 'Tullitz' af kongen 1579.
Gården hedder Tõlluste (ty: Zöllist), den ligger i Püha sogn.
Han solgte den 27 apr 1590 for 9.000 Rdl til dansk lensmand/statholder Mathias Budde (-1591).
Kilde: DAA 1890 Budde.

Der findes en svensk slægtsbog om Taube (som i Sverige udtales på fransk: [Tååb']).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1891 Due [af Favrholm]

Vaaben Due [af Favrholm] våben, farver ukendte. Uradel der brugte navnet, kendt (-1303-1381-) på Sjælland og Lolland. Våbnet ses også på Langeland med navnene Juel og Baad.

Stamtavle i DAA 1891 s 138


Oversigts-stamtavle: Due Favrholm

Alle behandlet

I Due-slægterne har jeg været igennem alle personer.

s 138 (uden nr) rd Morten Due (-1303-1318- før 1320) til Bækkeskov, drost
gm Ingerd NN (-1320-)

1320 var Ingerd enke, og i skiftet efter Morten fik hun bla Bækkeskov (10 km N f Præstø) som erstatning for hendes arvegods som Morten havde solgt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 305 Bækkeskov.
Hun fik også gården Sørup (måske i Eskildstrup s på Lolland)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 956 Sørup.
- eller måske snarere Sjörup i Skåne (Sjörup s, Ljunits hrd, 10 km V f Ystad).
Kilde: DAA 1902 Laxmand s 226 under Peder (stamfar).

s 138 nr 1. Johannes Due (- senest 1320)

Ca 1343 krævede den svenske kong Magnus Smek erstatning af Morten Dues arvinger, og følgende overlader ham deres arv efter Johannes:
    - Johannes Hasenberg på vegne af sig selv
    - og sin søsters mand Niels Drukken (Begere).
    - Johannes Klerk på vegne af sin svigerfar Joseph og hans hustru.
    - Petrus Due (bror).
    - Bonde Jensen (svoger)
    - Laurids Madsen.
Det ligger nær at antage at Johannes Hasenberg er søstersøn til Johannes, og at Laurids Madsen er svoger, men har vi andre kilder på det?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Dumbar Dunbar     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1891 Due [m ørn]

Vaaben Due [m ørn] våben. Sjællandsk/skånsk uradel, kendt (-1274 - ca 1510), brugte navnet allerede i 1300-tallet. En Glob-slægt førte også en ørn, men slægtskab kan ikke påvises. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Raneke, Kundby Kirke.

Stamtavle i DAA 1891, 124;
Rettelser i DAA 1893, 541; 1897, 496; 1901, 548; 1906, 489; 1911, 567; 1915, 591.


Oversigts-stamtavle: Due ørn

Stamtavle i DAA 1891 s 124;
Rettelser i DAA 1893 s 541; 1897 s 496; 1901 s 548; 1906 s 489; 1911 s 567; 1915 s 591.

Alle behandlet

I Due-slægterne har jeg været igennem alle personer.

Slægten Glob (med ørn): se bemærkninger Glob ørn.

Om slægterne Due og Glob med ørn i skjoldet

Due og Glob har samme våben: en ørn.
Tidligere kendte vi ikke tinkturerne (farverne) farverne på Dues våben - så den påstand var lidt en tilsnigelse: De har samme figur i skjoldet.
Nu ved vi at Dues ørn var sort i lyst felt, dvs sølv el guld (hvidt el gult), mens Glob har sort ørn i rødt felt.
Kilde: Jan Raneke: Tosterup - et heraldisk tolkningsproblem ... I tidskriftet Ale 2003:2
Og Due og Glob bruger hvert sit hjelmtegn:
I Dues segl ses ørnen eller 9 stive fjer (ikke påfuglefjer);
I Globs segl ses to pansrede arme med et sværd og en blomsterkrans, se nedenfor.
Så 'samme våben' er en sandhed med en del modifikationer.

Thiset skriver i indledningen:
Naar det desuagtet her er valgt at behandle dem alle under Eet, ligger det nærmest i, at selv Slægtebøgerne have ondt ved at holde dem ud fra hinanden.
Det argument vil jeg - med al repekt - kalde tyndt.

Eftersom der
    1) ikke kendes familieforbindelse, og
    2) Due og Glob dukker op i hver sin ende af landet, og
    3) der er forskelle i våbnet,
er der ikke belæg for at slå dem sammen i samme slægt. De tidligste Due'r ses på Sjælland og i Skåne omkring 1300, De tidligste Glob'er ses samtidigt på Mors og i Vendsyssel. Meget større afstand fås ikke i daværende Danmark.
Våbenfællesskab er et godt argument for slægtskab, undtagen for almindelige figurer. Løver og ørne er de almindeligste dyr i heraldikken, så her bliver argumentet tvivlsomt.

Og når så Thiset ikke skelner skarpere imellem dem, så bevirker det at senere forfattere også blander dem sammen på det begrædeligste. Så når man slår op i navneregistre er det klogt at se under både Due og Glob og patronym.

Våben

Overfor s 124 er et våben afbildet med underteksten Due Glob.
Det er Globs skjold og Globs hjelmtegn, ikke Dues.
Dues ørn var sort i lyst felt, dvs sølv el guld (hvidt el gult).
Kilde: Jan Raneke: Tosterup - et heraldisk tolkningsproblem ... I tidskriftet Ale 2003:2
Sort i sølv ses på epitafium i Kundby Kirke over Mette Eilersdatter Grubbe (-1587) gm Anders Dresselberg (-1613), hendes våben nr 9. Her er hjelmtegnet: Den sorte ørn.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Kundby.
Så at skrive både Glob og Due under det tegnede våben, kan ikke forsvares.

På hjelmen er set ørnen (segl nr 18) eller 5 stive fjer (segl nr 23).
Seglnumrene gælder afsnit D.XVII i: Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. 1905. Foto-optrykt 1977.

Stamtavlen

Savnes vel: Kirsten Due? () til Skabersjö
gm rd Henrik Gertsen (Ulfstand) (-1396-1439-) til Glimminge

I Ulfstand-tavlen er Henrik g2 med Kirsten Due til Skabersjö og hun er mor til de fleste af hans børn. Hun skal så være ansvarlig for at bringe Skabersjö fra (Due) til (Ulfstand).
Kilde: DAA 1896 Ulfstand s 429.

På hendes barnebarn Oluf Holgersen Ulfstands ligsten i Horbelev på Lolland (den er lavet 1572) førte hun iflg Abilgaards tegning et ørnevåben. På hjelmen to arme med et sværd, det er faktisk Glob, men det giver ikke mening.
Stenen er lagt 43 år efter at Holger døde barnløs.
Kilde: Abildgaard Nr 293.

På oldedatteren Elsebe Ulfstands ligsten i Norra Vram er hun en Urup. Det kan være en afsmitning fra hendes svigerfars 2' hustru Kirstine Urup.
Kilde: Selvsyn jun 2016.

På tipoldesønnen Corfitz Vifferts sten i Blenstrup er hun Urup (et vædderhorn) (Løvenbalk er en forveksling).
Denne sten stemmer ellers godt med adelsaarbogen.
Kilde: Abildgaard Nr 455.

På tipoldesønnen Otte Brahes epitafium og kalkmalede våben i Kågeröd er hun en Due, men kaldes Bonde.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Kågeröd.

De ligsten er ikke ret enige, men arvegangen for Skabersjö giver et godt argument for at Kirsten var en Due.

s 126 uden nr - stamfars søn - rd Anders Nielsen (Due) (-1279-1285-)

Var rd 1267 da han tilholdt sig gods som fru Estrid havde givet til Roskilde St Clara Kloster.

Dén Anders og hans søster Estrid ses i Skjalm Hvides Efterslægt som nr I-42 og I-43.
Det kan meget vel være samme mand, da Anders og Estrids farfar fører ørn i skjoldet iflg Sorø Kirkes skjoldefrise.
Kilde: DAA 2009-11: efterslægtstavle for Skjalm Hvide.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 116 s 283 rk 4.

s 126 uden nr - stamfars sønnesøn Niels Andersen (Due) (-1326-1328-1332-)

Mulig den Niels Andersen af Tubetorp (Smørum hrd) ....
Der kendes ikke noget Tubetorp, Tubberup, el lign i Smørum hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 985-1014: Smørum hrd.
Danarks Stednavne behandler ikke navnet.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Det kunne vel ligge i Skåne?

s 126 nr 1. rd Anders Nielsen (Due) (-1349-1366-) til Skabersjö - han er delt i 2 mand

Kilde: Ulsig har Anders Nielsen 1313-14 og som ridder til Ingelstorp 1318-41.
Rd Anders Nielsen (Due) (-1349-1366-) skriver sig til Skabersjö i sit segl som har Due-våben og er bevaret 1349-1365, men ikke før.
Kilde: DAS I nr 390.
Det er sjældent at se samme mand så længe: 1313->1366 = 53 år, han ville blive mindst 75 år.
Kilde: Ulsig vil derfor gerne dele ham mellem 1341 og 1349.
Det ser rimeligt ud, og mere sandsynligt end at han var 1.

1327 beseglede rd Anders Nielsen (ikke-Due) kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

1349 var Anders Nielsen (Due) ridder og mageskiftede med ærkebisp Peder i Lund: Bispen fik en gård i St Uppåkra,
og Anders fik en vandmølle i Tjustorp og Tjustorpsjö.
Kilde: www.riksarkivet.se/sdhk SDHK-nr 5793

3 dage efter medbeseglede han skiftet efter Jens Offesen (Neb) og et pantebrev på 600 mark mellem arvingerne.
Kilde: www.riksarkivet.se/sdhk SDHK-nr 5794 5795

1359 fik han hovedgården Markie i pant af rd Jep Jensen (Galen) for 500 mark (kølnervægt). Med hovedgården fulgte en vindmølle og 40 fæstegårde.
Kilde: www.riksarkivet.se/sdhk SDHK-nr 7503

1360 beseglede han et skøde i Lund.
Kilde: www.riksarkivet.se/sdhk SDHK-nr 7758

1362 gav han forikring til Marine, Niels (Andersen) Hak's enke, at han ikke havde nogen pantebreve der kunne skade hende eller datteren.
Kilde: www.riksarkivet.se/sdhk SDHK-nr 8100

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 286.

s 126 nr 1) Ingeborg Nielsdatter (ikke Due men Gagge) (-1446-1467-) i Skabersjö
gm Niels Knudsen (Rådengård) (-1458- før 1460)

Ingeborg er ikke datter af denne Niels, hun beseglede 1460 med et ulvehoved i profil, og må regnes for en Gagge, datter af Niels Strangesen (Gagge). Hun er skrevet "i" Skabersjö, ikke "til", så formodentlig er hun enke efter fogeden dér. Skabersjö indehaves 1445 af 'store' Jep Henriksen (Ulfstand) og 1523 af hans sønnesøn Holger Gregersen Ulfstand.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 259: Gagge I + bd 3.
-> FSM.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LVIII.3.

s 126 nr 2) Ellen "Glob" (Due?) ()
gm Peder Gøye () til Ingelstad

Se bemærkninger Gøye, til s 142 nr a.

s 126 nr c. Peder Andersen (Due) (-1391-) til Skabersjö

1401 var Peder Andersen i Boserop i Helsingborg og solgte alt sit arvegods efter Peder Laxmand til dr Margrethe, undtagen Brödåkra - hr. Abrahams gård i Halland (Rd Abraham er Brodersen (Baad)).
Det er ikke ham PA (Due), men Peder Andersen Laxmand.
Kilde: DAA 1902: Laxmand s 228.
Dermed er PA(Due) 'kun' til Skabersjö.

s 127 nr a. Niels el Jens Eriksen (Due) (-1401- senest 1426) i Alslev

Solgte gods 1401 sammen med broderen Morten og en Jens Jacobsen.
Det ses under broderen, men ikke under ham selv.

I Alslev.
Alslev tilhørte Grubbe, så han må have været ansat som foged el lign. Han er ikke nævnt i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 196: Alslevgård.

1403 skødede han og Niels Knudsen (Dyre) til Fuglebjerg på V-Sjælland og Henrik Prip (svogre) til Tage Lagesen (Hogenskild), hans moder fru Ingefred og hans søstre Marine og Ingefred, gods i Skepparslöv, Björnhult og Isgrannatorp i NØ-Skåne, arvet efter rd Peder Begere og fru Karine til Kyse. Det var som erstatning for det gods, som Peder Meyniksen havde haft, da han var fru Ingefreds formynder.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 371-72.

1429 pantsatte han en gård i Gerlev til Peder Andersen Griis.
Niels står med året 1438 som arving efter fru Cecilie Krag.
Brevet 1438 er medbeseglet af en stribe arvinger, herunder en Nicolai Erici, men desværre er deres segl ikke bevaret.
Men 29 maj 1426 er han død, og hans søstersønner Simon og Jens Prip er arvinger - de bekræfter hans og deres mors skøde på Kyse til dr Margrethe.
Så 1429 og 1438 er en anden Niels/Jens Eriksen.

s 127 nr 4. Peder Nielsen Due (-1364-) til Vånga (Skåne)
og hans datter Ellen ()
gm rd Anders Olufsen (Saltensee) (- 1434) til Tystofte

Slægtebøgerne siger at Peders datter Ellen er gm rd Anders Olufsen (Saltensee).
Det stemmer pænt kronologisk, og med at Anders 1398 sælger en (hendes?) part i Kyse (Det ses under Anders Olsen Lunge i DAA 1902: Lunge s 312 nr a.). Parten i Kyse har Ellen antageligt arvet, hendes fætter Niels el Jens Eriksen (Due) er også Kyse-arving.

s 127 nr 4. Peder Nielsen Due (-1364-) til Vånga (Skåne)
og hans datter Kirsten () næppe
gm Magnus/Mogens Baad (af Halland) ()

Slægtebøgerne siger at Peders datter Kirsten var gift med Mogens Baad.
Det stemmer skidt kronologisk, han er ca 70 år ældre end hende.
Kilde: DAA 1884: Baad af Halland. s 38.
Kilde: Raneke SMV s 304: Baad - Tjurhuvud.

s 127-28 nr 5. rd Jens Nielsen Due (-1326-1365-) til Tessebølle
gm C.... Nielsdatter (Dyre) (-1342)

Her hedder hun Christine,
Der henvises til s 144 i samme bind dvs stamtavle Dyre, dér hedder hun Cecilie.
Kilde: DAA 1891: Dyre s 144.

s 128 nr a. Niels Jensen Due (-1340-1380) dekan i Roskilde - ikke provst

1356 provst i Østersyssel.
Øster-Syssel var i middelalderen N-Sjælland, til og med Sømme og Tune hrdr. Horns, Voldborg og Ramsø hrdr hørte til Medelsyssel.
Kilde: Trap - under de omfattede herreder.

Han døde 1380 som dekan i Roskilde.
Kilde: PHT 1882. Erslev: ... dansk og svensk adel .. s 38.
Og så var det ikke ham der var provst, når han 1345 og 1350 var dekan i Roskilde og døde i den stilling. Det var i stedet Niels Jensen (Bild) (-1346-1379), som 1361 blev ærkebisp. Under ham står at han 1360 var dekan i Roskilde, det må så være Duen her.
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i Personalhist.Tidsskr.1993. Not 47
Kilde: DAA 1888: Bild. s 73.

s 128-29 nr 1) rd Jens Due (-1370-1419-) til Torp
og hans søn s 129 nr a) rd Bonde Due (-1416-1419-1430?-) til Torp

Under Jens står at han beseglede for sønnen i 1419, men under Bonde står at det var året efter 1416, dvs 1417.
Ifølge Trap var det 1419.
Kilde: Trap Bd 14 Hjørring, s 163 Skjortholt.

Under Bonde står at Jens beseglede hans pantebrev på Skafterup, det er ikke nævnt under Jens.
Arveparten i Skafterup må skyldes at Vicke Moltke var gift med en søster til Bondes svigerfar. Se Bemærkninger Moltke.
Kilde: Steen Thomsen: Skafterup på S-Sjælland - arv efter Vicke Moltke (-1354-1375-) til Møn og Skafterup. Artikel på vej.

Bondes enke Johanne Andersdatter (Panter) var g2m Niels Eriksen (Banner), han står som død 1447.
Det fremgår ikke af DAA 1949 Banner, eller af DBL2, han ses sidste gang 1443.

s 130 nr c) Mette Jensdatter (Due) (-1445-1453-) til Torsjö
gm Lyder Kabel (-1408-1440- senest 1442) til Fuglsang

Mogens Pedersen (Glob) til Damsgård besegler til vitterlighed for hende 1435 og 1442. Det er ikke nævnt under hende.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 132-33

Hendes brorsøn besegler for hende 1452, men under hende er intet nævnt det år.

s 130 nr d. Rd Bo Dyre (senior) (Due) (-1370-1391- vist senest 1398) til Veksø og Årup

Til Ordrup i Thy.
Ordrup hedder Årup og ligger i Snedsted s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 617: Årup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.Borg a, s 258 Veksø Slot.
Årup er nogle steder rodet sammen med Grubbe-Ordrup mlm Roskilde og Holbæk. Det kan ikke anbefales.

s 130 nr 1) Christine Bosdatter (Due) (-1391-1423-) til Veksø og Årup
gm Evert Moltke (-1377-1410-) til Hegnede

Om hende står der ingenting.
Hun er nævnt 1391, 1401, 1413, 1416 og 1423.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 27.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1902 (1906, 11, 15): Lunge (de gamle L'er).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 617: Årup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.Borg a, s 258 Veksø Slot.

s 131 nr 4) rd Bo Tygesen Dyre (junior) (Due) (-1400-1419- før 1429) høvedsmand

Til Ordrup i Thy som han pantsatte til rd Niels Strangesen.
Hedder Årup og ligger i Snedsted s.
Og det var hans farbror Bo Dyre (senior) der havde den, ikke Bo (junior) her.

Niels (Jens, Johannes) Strangesen (-1375-1424) er en (Bild); i Bild-tavlen er Årup ikke nævnt, kun sagen om pantebrevet.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 64.

Pantebrevet ses 1414 da rd Niels Strangesen (Bild) har solgt det til rd Anders Jepsen Lunge, og nu afleverer det til ham - i Kongens Retterting.
Kilde: DRB nr 14140131001.
Pantebrevet er udstedt af rd Bo Dyre, som ikke specificeres nærmere. det må være Bo Tygesen Dyre (Due)s farbror Bo Dyre (senior) (Due), som skrives til både Årup og Veksø (N-Sjælland), og begge godser går videre til hans datter gm Evert Moltke og til deres børn. Der er dermed ikke noget der tyder på at Bo Dyre (junior) her har haft part i Årup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 617: Årup.

Dermed kender vi ikke Bo (junior)s gods. Det stemmer med at hans far Tyge kun kendes til Tessebølle, som var så lille en gård at vi ikke kender andre ejere end Tyge og hans far.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 137 Tessebølle.

s 131 (Rettelse i DAA 1897) (far til nr 5. Truid Nielsen (Due)) Niels Truidsen (Due) (-før 1363) til Bjärsjölagård (da: Beritzholm)

Død 1363 efter at have solgt Beritzholm til kronen.
Den blev nu solgt 18 feb 1363 efter hans død, på vegne af sønnerne Truid Nielsen som kaldes Haas og Gregers Nielsen. Der er altså ikke flere børn og ingen enke nævnes. Det er ridderne Holmger Gregersen (Krognos) til Vittskövle og Tuve Galen til Näsbyholm, der handler på sønnernes vegne.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter: Bjärröd och Beritsholm.

s 131 (Rettelse i DAA 1897) nr 1) Truid og Gregers Jensen Haas (-1421-1460-) (Due)

Truid Jepsen (Rosensparre) beseglede 1431 til vitterlighed for brødrene.
Hvilket brev udstedte de da?
Kilde: DAA 1899 Rosensparre. s 374.

s 131 nr 4) Ingefrid (Inger) Jensdatter (Due) ()
g2m rd Peder Kyrning ()

Peder står som Kjørning.
Han er vel bare en Kyrning, i hvert fald står han i Kyrning-tavlen.
Kilde: DAA 1901: Kyrning. s 223.
En anden mulighed er den svenske slægt Körning 'I'.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 235: Körning I.

Inger eller Ingefried er opført som datter af rd Jens (Niels) Truidsen (Due) (-1394-1417-) til Svenstorp i Torna hrd, men de er snarere jævnaldrende, så hun er nok fejlplaceret.

Savnes: Jacob Nielsen (Niclisson) (-1369-1371-) (Due) evt (Glob) høvedsmand på Søborg og Gurre

Beseglede forhandlingerne i Stralsund 1369 og 1370.
Hans våben er en ørn med udbredte vinger.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 670.
I våbenhvilen 1369 er han høvedsmand, og står blandt væbnere på Sjælland.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1369 nr 369.

Høvedsmand på Søborg og Gurre -1369-1371-.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 159: Søborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 99-100: Gurre.

Medbeseglede 1370 (24 maj) ratifikationen af freden med Hansestæderne. Da er han høvedsmand, ridder og rigsråd.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 449.

Kronologisk passer han i slægten Due lige så vel som i Glob. I slægten Glob kendes navnet Jacob ikke, og der er kun 2 Niels'er. I slægterne Due kender vi 7 Niels'er og en enkelt Jacob.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dyre     Daa    

Bemærkninger DAA 1920 Dunbar (Dumbar)

Vaaben Dunbar (Dumbar) våben - den danske variant. Skotsk uradel, naturaliseret i DK 1638, levede her til 1685. Dunbar er den korrekte stavning for byen og klanen, men Dumbar er også set.

Vaaben Dunbar våben. Stamvåbnet. Skotsk uradel. Det ses ikke i DK. K: Burke General armory.

Stamtavle i DAA 1920 s 459
Rettelser i DAA 1934 s 279; 1944 s 111;

Stavning og våben

I Scotland staves både klanen og byen Dunbar, som kommer af gælisk Dyn Barr, der betyder borgen på næsset. Byen ligger 45 km Ø f Edinburg. Staveformen Dumbar er dog set allerede før 1500.

Det skotske stamvåben er en opspringende sølv løve i rødt, slægtens grene fører mange forskellige varianter og hjelmtegn. Burke nævner 20 varianter af skjoldet, alle med sølv løve i rødt, nogle delt lodret med 3 puder i andet felt, men ingen med 3 ruder. Og absolut ingen med tinkturer der strider mod farvereglen: naturlig (gulbrun) løve i sølv.

Jeg antager at det danske våben er specificeret i adelsbevillingen 1638. Så når Bobé skriver: "Dette Våben stemmer i det væsentlige overens med den endnu levende slægt Dunbar of Mochrium's", så er det Bobés lemfældige omgang med sandheden: I Burkes General Armory er det beskrevet som:
    Quarterly, 1st and 4th, gu. a lion ramp. ar.
    within a bordure of the last charged with eight roses of the first;
    2nd and 3rd, or, three cushions pendent within a double tressure flory counterflory gu.
Hvilket er udlagt:
    Kvadreret (korsdelt); 1' og 4' felt en opspringende løve sølv i rødt felt med sølv bort som er belagt med 8 røde roser,
    2' og 3' felt guld med dobbelt rød ramme besat med liljer ind- og udvendigt, heri 3 røde puder (med kvaster) stående på hjørnet.
Kilde: Burke: The general armory of England, Scotland, Ireland and Wales. 1884.

Dansk adel

Patrick blev ved sit giftermål optaget i dansk adel.
Læs: Må efter sit giftermål regnes til dansk adel.
Der er ikke nævnt nogen kilde på en formel optagelse, så Bobés formulering må anses for videnskabelig uredelighed.

S 459-60 gen 1 uden nr Patrick Dunbar (1598-1646)
gm Maren Frandsdatter Munk [af Vejbjerggård] (-1633-1652)

Gm Mette Munk.
Hun står i stamtavlen Munk som Maren. Under faderen fejlagtigt kaldet Mette, men det er rettet både 1906 og 1929.
Bobé læste ikke rettelser.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård] s 321.
Kilde: DAA 1906: Rettelse Munk [af Vejbjerggård].
Kilde: DAA 1929: Rettelse Munk [af Vejbjerggård].

Den nævnte ligprædiken: Ligprædiken over Patrick Dumbar af Frederik Hansen Hiort. Trykt Kbh 1649.
Kilde: PHT 1900 s 101.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Daa    

Bemærkninger DAA 1891: Dyre (med de nye Lunge'r)

Vaaben Dyre våben. Jysk/sjællandsk uradel (-1415-1782). Flere linjer med adskillige navne.

Stamtavle i DAA 1891 s 144
Rettelser i DAA 1893 s 541; 1897 s 497; 1901 s 549; 1906 s 490; 1915 s 591; 1923 s 550; 1931 s 158; 1952 s 70; 1953 s 39; 1955 s 114;

Oversigts-stamtavle: Dyre

Alle behandlet

Jeg været igennem alle Dyre og alle Lunge'r.

Navneregister

Stamtavlen Dyre i DAA 1891 rummer ca 125 personer, de nye Lunge'r er ikke medtaget.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_Dyre_DAA_1891_Navneregister-1.htm

Bo Dyre

er der flere af - i flere slægter!

Oversigt

Slægten Dyre [I] består af 8 linier, hvoraf de 7 står alene.

    A. Den sjællandske gren     s 146
        Linien Todde     s 145-46 Indledningen
        Linien Taa [af Tjørnelunde]     s 145-46 Indledningen
        I. Fuglebjerg - Hjelmsø linien     s 146
        II. Vindinge linien     s 146
        III. Hjelmsø linien     s 148
    B. Den jyske gren     s 149
        I. Tirsbæk linien     s 149     - som deler sig i:
            1. De nye Dyre'r     s 150     - og
            2. De ny nye Lunge'r     s 155
        II. Hesselballe linien - Skeel     s 161-62
    (C.) Uplacerede     s 162-63.

Dyre II blev adlet 1433     s 145 Indledningen,
    datteren ses     s 151.

To tidlige forbindelser Jylland - Sjælland

Skærvad på Djursland blev solgt til dr Margrethe af rd Ture Knudsen (Dyre) og en Wilhelm von Swawe. rd Ture levede 1383, men var død 1385, dr Margrethe regerede (for Oluf) fra 1375. Skærvad ligger i Jylland, men rd Ture hører til den sjællandske gren.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 940: Skærvad.

Rd Tures arving (og vel svigersøn) Lage Urne får 1396 vidne af Brusk hrds ting, at rd Ture Knudsens gods i Brusk hrd havde han eller arvingerne aldrig afhændet.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 465.
Hesselballe ligger i Ø Starup s i Brusk hrd, så Hesselballe-linien kunne forsåvidt godt nedtamme fra rd Ture.

Indledningen

s 144 (uden nr - i indledningen) rd Bo Dyre (-1267-)

Han har vist også en datter, gift med rd Herluf Jacobsen af slægten Grubbe af Særslev.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 176.

s 144 (uden nr - i indledningen) rd Niels Bosen (Dyre) () hans datter Cecilie vist
gm rd Jens Nielsen Due (-1342) til Tessebølle

Der henvises til s 127-28, dvs stamtavle Due.
Der hedder hun ikke Cecilie men Christine....
Kilde: DAA 1891: Due. s 127-28 nr 5.

1302 er Niels Bosen nævnt som nr 10 af kong Erik Menveds 162 danske forlovere for gælden til Rostock (Stormandslisten). Det er blandt ridderne på Sjælland.
Vi ved ikke om det er denne Niels, men det er sandsynligt.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

s 144 (uden nr - i indledningen) Savnes: Rd Iver Bosen (Dyre) (-1302-)

1302 er Iver Bosen nævnt lige efter Niels (herover) i stormandslisten. Han må så være lillebror og ridder.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

s 144 (uden nr - i indledningen) Bo Dyre (-1329- før 1336)
gm Edle Hemmingsdatter (Snubbe [I]) ()
hun g2m Peder Grubbe [af Orebjerg] til Orebjerg (-1329-1336- før 1349)

Rettelsen i DAA 1897 vil gøre ham identisk med Bo Herlufsen Dyre (Grubbe [af Særslev]) (-1329-1336-) som ses i DAA 1897 s 177 nr 1.
Men det holder ikke, på det sted står der netop at de IKKE skal forveksles. Årsagen ses i stamtavle Grubbe [m spidser] DAA 1895 s 149 nr 2. . Her behandles den meget lille slægt Grubbe [af Orebjerg] midt inde i Ordrup-linien af den store slægt Grubbe med spidserne i skjoldet. Peder Grubbe [af Orebjerg] til Orebjerg afhændede 1336 Torslundelille Mølle, og skriver da at Edles første mand Bo Dyre er død. Men det år er Bo Herlufsen Dyre (Grubbe [af Særslev]) lyslevende, hans bror Peder (s 178 nr 4.) solgte det år gods, sammen med sine brødre Jacob og Bo.

s 144-45 (uden nr - i indledningen) Slægten Taa af Tjørnelunde

Dette er alt hvad vi får om denne slægt. Det går
    fra s 144 lin -3: Endvidere førtes det af væbneren Mads Ovesen Taa....
    til s 145 lin 4-5: Gods til Antvorskov Kloster.

I stamtavlen Taa er der konstrueret personer for at hægte Mads Ovesen Taa op i begge slægter: Taa og Dyre. Se bemærkninger Taa, s 564 nr 2) NN Matheusdatter Taa.

s 145 (uden nr - i indledningen) Niels Todde (-1319-) m hustru og 3 børn

De udgør slægten Todde [II].
Slægten Todde [I] er heller ikke stor, den fører samme våbenfigur som Basse [af Sjælland]: Skjoldet skrådelt og belagt med en modsat skråbjælke, begge spejlvendinger er set.

s 145 (uden nr - i indledningen) 4 segl 1327

Dyre-våbnet føres 1327 af Niels Mæredsen, Niels Olufsen, Palne Thomsen, og Knud Thorbernsen, der ere udstedere af et vidne af Skads (Skast) hrds ting.
I DAS I er Niels Mæredsens segl nævnt som manglende, der er i stedet et med omskrift S' TOMM ... Nicholais'.

s 145 (uden nr - i indledningen) Poul Mathissen (Dyre II) (-1433-)

Adlet 1433 på forbøn af Iver Jensen (Dyre) til Tirsbæk. ... Det er ganske ubekjendt, i hvilket intimt forhold denne Poul Mattisen har stået til Iver Jensen.
Forslag: Han har været ansat, og gjort det godt. Ganske enkelt.

Poul Mattisen, hvis frue iflg Christence Dyres aner hed Margrethe Spend.
Der er to Christence Dyre. Denne døde 1649, det er 200 år senere, og hun er tipoldebarn. Tipoldeforældre i våben-anetavler og ligprædikener er jævnt fejlramte.
På ligsten over oldebarnet Dorthe Clausdatter (Dyre) er Pouls hustru vist med et fantasivåben.
Kilde: Abildgaard nr 453.

A. De sjællandske Dyre'r

En slægt Diur (mange stavevarianter) i Valsømagle og Næstved kunne være en sidegren, men den er ikke adelig.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 760: Valsømagle.
Mogens Dywr ses flere gange som sættedommer (vikar) på Sjællands Landsting.
Kilde: Repertorium.

Det er forunderligt at navnet Dyre ses i en ikke-adelig slægt,
men ikke i adelsslægtens sjællandske linier - ud over de to Bo Dyre 1267 og 1329 i indledningen.

A I. Vidfuglebjerg linien

De sjællandske Dyre'r bor i området Slagelse - Skælskør - Næstved.

Vidfuglebjerg = 'Vildfuglebjerg' = Vedfuglebjerg = (idag) Fuglebjerg, tidligere stationsby midt mlm Slagelse og Næstved.

s 146 (uden nr - stamfar) Knud NNsen (Dyre) ()

? Thorbernsen i Skads (Skast) hrd 1327.
Kronologisk kunne Knud Thorbernsen 1327 godt være far til nr 1. rd Ture Knudsen (-1355-1383/85). Ture er ridder 1355, og er vel så født nær 1325: Ridder som 30-årig død som 60-årig.

De to andre sønner nr 2. rd Niels Knudsen og nr 3. Jens/Hans Knudsen lever 25 resp 20 år længere end rd Ture, til 1410 resp efter 1404. De dukker først op 1389 og 1394, så de er 20-40 yngre end rd Ture, det er en hel generation, så de er ikke helbrødre til rd Ture, sandsynligvis slet ikke brødre. Herimod taler at Navnet Knud er lidt ualmindeligt.

Hos sjællænderne ses ikke noget gods i Skast hrd, det nærmeste er Brusk hrd (rd Ture Knudsen lige her nedenfor). Det er forunderligt, her i pestens halve århundrede bliver godset jo samlet på færre hænder.
Det peger stærkt på at forbindelsen mellem de sydjyske og de sjællandske Dyre'r ligger længere tilbage.

s 146 nr 1. rd Ture Knudsen (Dyre) (-1355-1383- senest 1385) til Hørby

Han kan ikke være (hel)bror til Niels og Jens/Hans, se lige ovenfor.

Ejede også Kjeldstrup (Ods hrd) ...
Det er ikke nævnt i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 7 Holbæk a, s 555: Kelstrup.
Heller ikke i stamtavle Urne under den anførte arving.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 465.

1376 beseglede han et vidne af Sjællands Landsting, Dyre-seglet er bevaret.
Kilde: DAS I nr 751.

1378 var en Vicke Moltke ridemand og indsatte rd Ture Knudsen (Dyre) i gods i Forlev.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (da middelalderlinje) nr XVIII-33.
Moltke'rne er på Sjælland, så det er Forlev på Sjælland, ikke Forlev ved Skanderborg.

1382 (3 feb) beseglede han et-eller-andet sammen med Barnim Eriksen (Skarsholm) og Mads Taa [af Tjørnelunde]
Kilde: DAS I nr 805.
Kilde: her s 144-45 i indledningen under Mads, men ikke nævnt under Ture.

Ture solgte sammen med Wilhelm van Swawe en part af Skærvad på Djursland til dr Margrethe, hun solgte den videre 1386.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 940-41: Skærvad.
Wilhelm kunne gerne være den Wilhelm NN, der havde pantsat sin part af Hørby til Conrad Moltke, der sammen med sin bror Henneke afstod parten til Zabel Kerkendorph.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 428 Hørbygård.
Dermed ligner Wilhelm van Swawe en svoger.

1396 får Lage Urne (arving) vidne af Brusk hrds ting at rd Tures gods i Brusk hrd havde han eller arvingerne aldrig afhændet.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 465.

s 146 nr 2. rd Niels Knudsen (Dyre) (-1394-1410) til Fuglebjerg
gm NN Eriksdatter (Due) ()

Iflg ligstenen døde han die st Bartholomei, dvs 24 aug.
Kilde: Abildgaard nr 178.

1403 skødede han og Henrik Prip og Niels Eriksen (Due) (svogre) til Tage Lagesen (Hogenskild - dvs Balk av Skepparslöv), hans moder fru Ingefred og hans søstre Marine og Ingefred, gods i Skepparslöv, Björnhult og Isgrannatorp i NØ-Skåne, arvet efter rd Peder Begere og fru Karine til Kyse. Det var som erstatning for det gods, som Peder Meyniksen havde haft, da han var fru Ingefreds formynder.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 371-72.

s 146 uden nr Knud Nielsen (Dyre) (-1421-1459/60) til Fuglebjerg

Hans 3 forskellige segl er bevaret 1421 1429 1439 1440.
Kilde: DAS II nr C.LXIV.5-7.
Hvad beseglede han 1429 og 1440?

s 146 nr 3. Jens el Hans Knudsen (Dyre) (-1389-1404-) måske til Fuglebjerg

Solgte 1394 gods i Rejnstrup, som han havde arvet efter Cecilie Tyges.
Det er ikke Tyge Jensen Vispe (Due) til Tessebølle gm Cecilie (vel datter af Oluf Lunge), den Tyge levede endnu både 1395 og 1397.
Cecilie Tyges var enke allerede 1376 da Svend Jepsen (Krag) i Rejnstrup lånte hende penge mod pant i Rejnstrup.

Der er ingen kilder hvor han skrives til Fuglebjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 910-11 Fuglebjerggård.

A II. Vindinge-linien (Sosadel)

Der er 2 mænd Jens Jensen Sosadel, jeg nummererer dem I-II.

Vindinge (nu Fyrendal) ligger 5 km S f Fuglebjerg, så der er nok en ukendt slægtsforbindelse imellem de to linier.

s 146-47 (uden nr - stamfar) Jens Jensen Sosadel (Dyre) I (-1360-1-) til Gerlev (Slagelse hrd)

Købte 1360 gods i Gerlev af sin frænde Jacob Krakæ.
Det ligner Jacob Krag [af Sjælland] af Rejnstrup-linien.

Købte 1362 mere gods i Gerlev af Lasse Jensen.
Det ligner Laurids Jensen (af ukendt slægt) i Bringstrup, hvor den anden linie af Krag residerede.

Jenses søn handler med Peder Nielsen Present, der handler med både Aage Jepsen (Krag) og Laurids Jensen i Bringstrup.
Kilde: DAA 1909: Present. s 368-69.

s 147 nr 2. NN Jensdatter (Sosadel Dyre) (-1413-)
gm Niels Gødiksen i 'Skorp' (-1413-)

Niels fik gods i Gerlev i Pant 1413. Det ses ikke under de, men under hans svigerfar.
Det må ses som medgiften.

'Skorp' kan være en ellers ukendt form af den sjældne form Skorpinge, der ses 1467 for Skørpinge, sogneby i V Flakkebjerg hrd.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Skørpinge ligger kun 15 km NV f Fyrendal, men nogen hovedgård kendes ikke.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 8 Sorø a, s 867-69: Skørpinge.

s 147 nr 3. Erik Jensen Sosadel (Dyre) (-1446-1478-) til Vindinge og Gerdrup og af Vognesrup
gm NN Jensdatter (Ulfeldt) (-1451-1475-)

Til Vognserup 1547.
På Vognserup var han nok bare foged, mens Peder Rud voksede op.

1451 solgte han gods i Gerlev.
Det var 1 gård, som var pantsat for 41 mark og nu blev solgt for 11 mark, så det må være den lille hovedgård. Køber var ærkedegn Tetz Tetzen Rosengård.
Som medbesegler ses Jes Matsß af Kvislemark, han afsløres senere som svigerfar.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1451 nr 82.

Erik ses 1455 i en dom på latin udstedt af bispens official som var konstitueret dommer i Roskilde. Sagen angår kirkerne Kvislemark og Vindinge, og gods som Erik beholder, og Erik bliver ekskommunikeret af kirken dvs lyst i band.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 475.

1475 bliver sagen fra 1455 med kirken forligt på den unge konge (Hans)es begæring og bispens 'forbøn'. Erik og hans hustru kan beholde de to gårde og en jord i Kvislemark og en jord i Vinninge op til kirkegården (hvor han har kålgård) på livstid mod at svare kirkerne afgift, så bliver han løst af bandet. Den ene gård i Kvislemark havde hans svigerfar Jes Madsen i leje af kirken.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 3599.
Når Erik blev sagsøgt om den gård 1355, må han da være gift med Jes Madsens datter og Jes må være død.
De må være gift allerede 1451, da Jes Madsen medbesegler Eriks skøde på Gerlev.
Om Je(n)s Madsen: se bemærkninger Ulfeldt, under s 539 grenen af Vrangstrup.

Det har øjensynligt ikke rørt Erik ret meget at være i band i 20 år, han mødte flittigt på tinge og medbeseglede dit og dat. Der er 13 sager frem til 1478 som jeg ikke medtager her, de ser ikke så spændende ud, læs selv i Repertorium.

Var 25 jun 1495 nærværende på Flakkebjerg hrds ting.
Næh, Det nævnes at han deltog som tinghøring (advokat) i en sag mod afdøde Axel Walkendorff.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7931.
Axel W døde 1483, men sagen ses ikke under ham.
1928: Walkendorff. s 131-32.

Eriks 2 segl er bevaret, men hvad beseglede han 1456 (1468) 1468 ?
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXIV.9-10.

Peder Jensen Halvegge [m væbnet arm] skrev sig af Vindinge 1472-1494, men 1471 og 1481 til sin svigerfars Vallekilde.
Han har vel været Eriks foged.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 498-99.

s 147 nr 1. Ingeborg Jensdatter (Dyre) (-1438-)
gm Niels Pedersen Stemp (Stampe af Gerdrup?) (- senest 1438)

Niels Pedersen Stemp ligner da en Stampe [af Gerdrup]. I givet fald er han 2 generationer ældre end Claus Hansen (Stampe af Gerdrup), som er gm Ingeborgs broderdatter Anne Eriksdatter (Dyre).
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Gerdrup].

s 147 nr a. Anne Eriksdatter (Dyre) (- før 1554) til Gerdrup
gm Claus Hansen (Stampe af Gerdrup) (- før 1554)

Anne ses også i brodersønnen Erik Christophersens biografi 1545 (er 1546).
Det er i Antonius Bryskes sag mod de sjællandske Dyre'r hvor han påstår at rd Hartvig Bryske pantsatte Gerdrup til "Fru Anne af Gjerdrup, Christen Nielsens til Hjelmsø".

Rd Hartvig Bryske levede (-1379-1408-).
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 121.
Anne Eriksdatter (Dyre) gm Claus Hansen (Stampe) til Gerdrup levede omkring 100 år senere.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Gerdrup].
Christiern Nielsen (Dyre) (-1508-1535-) til Hjelmsø var Annes jævnaldrende, han mageskiftede sig til Hjelmsø 1508.
Kilde: Her s 148 nr 2.
Det er tvivlsomt - men ikke umuligt - at Anne var gm Christiern. Når de skrives af hhv Gerdrup og Hjelmsø er de entydigt identificeret, så når rd Hartvig var død og borte ½ sekel før de blev født, så må man alvorligt mistænke Antonius Bryske for svindel og dokumentfalsk.

Han fik imidlertid dom for at Skaftelev var hans pantegods.
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 56.
-> Danske Magazin 4 R. I, 151, 197, 264; V, 349-50.

s 147 nr b. Christopher Eriksen (Dyre) (-1493-1509-) til Vindinge (nu: Fyrendal)

1508 medbeseglede han for rd Mogens Gøye.
Mere præcist:
1508 medbeseglede han for Christen Nielsen (Dyre) til Drøsselbjerg (senere til Hjelmsø), da han købte gods på V-Sjælland af Gøye'rne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.012.
Det peger på at linierne Hjelmsø og Vindinge er ret nært beslægtede.

1509 beseglede han et vidne af Flakkebjerg hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1509 nr 11.290.

s 147-48 (uden nr) Erik Christophersen (Dyre) (-1520-1553/54) til Vindinge (nu: Fyrendal)
g2m Sidsel Mouridsdatter (Skave) (-1592)

1545 el 1546 havde han sag mod Anton Bryske om gods som rd Hartvig Bryske havde pantsat til 'fru Anne af Gerdrup, Christen Nielsens til Hjelmsø'.
Anne Eriksdatter (Dyre) var Eriks faster, hun var gm Claus Hansen Stampe til Gerdrup. Tvivlsomt om hun har noget at gøre med Christen Nielsen (Dyre) til Hjelmsø.
Sagen 1545 ses som 1546, hvor også Peder Christiernsen (Dyre) (s 148-49) og svoger Axel Clausen (Rosenkrantz) (s 149) stævnes. Det er ikke klart hvordan Erik kan ses sammen med dem.
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 56.
Heise nævner ikke fru Anne.
Peder og Axel var psykisk belastede og nemme at snyde og bedrage, Erik har måske været en af høgene der prøvede at plukke dem.

Erik død før 4 sep 1554.
1554 (4 sep) var der sag i Kongens Retterting: Jørgen Marsvin mod Niels Andersen (Dresselberg) og Mette Søren Stampes enke med laugværge og Erik Christophersen (Dyre)s arvinger.
Den står om et skøde som Erik (Dyre) havde skrevet på en mølle, 2 gårde og 4 gadehuse i Skåne, han havde bare ikke udleveret skødet til Jørgen Marsvin, og nu var han død.
Det var Jørgens arv efter sin morfar Tage Henriksen (Hollunger), som var Eriks svigerfar, men Jørgen havde ikke fået sin arv. Tage ses sidste gang 1504, så Erik havde siddet længe på den arv.
Erik skrev et skøde på papir, og lovede at sende det, renskrevet på pergament.
Men det skete ikke, Erik beholdt gods og indtægter, uden at man rigtig kunne sagsøge ham.
Jørgen Marsvin fik sit skøde ved dommen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 203.

1555 var der en ny sag i Rettertinget, fordi Erik også havde raget al arv til sig efter sin morbror magister Morten (Dresselberg), herunder det Morten bestyrede som værge for sine broderbørn Niels og Ide Andersbørn (Dresselberg).
1536 krævede de godset, men fik kun et skøde på det, som indebar at Erik beholdt det på sin livstid, og hvis han fik børn bortfaldt skødet.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 219.

Eriks arvinger var Niels Andersen (Dresselberg) og Mette Søren Stampes enke.
Niels er arving som Eriks fætter (morbrorsøn).
Mette er enke efter Eriks fætter (fastersøn):
    faster er nr a. Anne gm Claus Hansen (Stampe),
    søn Søren Stampe gm Mette Iversdatter (Kelstrup).
Niels (Dresselberg)s søster Ide er også arving.
Eriks enke Sidsel Mouridsdatter Skave vidner også i sagen men hun er ikke arving, da de ikke har børn.

s 148 foroven savnes: Anders Christophersen (Dyre) (-1554-) ikke adelig

I den sag der er for kongens Retterting 4 sep 1554 om arv efter Erik Christophersen (se ovenfor) vidner også hans slegfred broder Anders Christophersen, som altså er uægteskabelig søn af Christopher.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 203.

Savnes næppe: Jens Nielsen Dyre (-1430-)
gm Kirsten Jensdatter (Sparre af Sjælland) (-1430-1449-) til Sandbygård

1430 solgte de en gård på Porsegade i Næstved til hendes bror Thorbern Jensen (Sparre af Sjælland), den ses 1463 da Thorberns søn og sønnesøn skænkede den til St Peders Kloster (Skovkloster).
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 503 nr (e og s 505 hr Jens Thorbernsen.

Jens Nielsen Dyre må være identisk med den uadelige Jens Dyre (-1451-) til Valsømagle. Afstanden Sandby-Valsømagle er 13 km tværs over Ringsted. Han kan ikke være en adelig Dyre, da de ikke brugte navnet.

A III. Hjelmsø-linien

Linien er koblet op på Fuglebjerg-linien i rettelse i DAA 1893.
Hovedgården lå i Hjelmsølille i Tybjerg s og hrd. Ikke i Hjelmsømagle på den anden side af Susåen, amts- og herredsgrænsen.

s 148 nr 2. Christen Nielsen (Dyre) (-1491-1535/36) til Drøsselbjerg og Hjelmsølille

Skiftede 1504 tilligemed sin bror Diderik med deres frænder Peder Steensens enke og børn.
Det er et mageskifte, men Diderik og Christen deltager ikke og besegler ikke !
Christen skal have godt 1 pd korn i en gård i Teglstrup i Udby s, de øvrige skal have alt hvad Christen og Diderik har af en gård i Ugledige i Allerslev s og af en anden gård i Teglstrup, alt i Bårse hrd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.183.
Den handel ser helt mærkelig ud.

Peder Steensen er af slægten Steensen - Stråle.
Deres fælles ane er Christens og Dideriks mormor Mette Knudsdatter g1 Serlin g2 Steensen, så hun er farmor til den Steen Pedersen (Steensen) der deltager.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.183.
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-99.
Kilde: DAA 1915: Serlin [I]. s 478.

1508 (7 maj) købte han to gårde af Mogens, Henrik og Ide Gøye, de lå i Mullerup (Drøsselbjerg s) og Gørlev (s også i Løv hrd). Gøye'rne har 'fuldt opbåret værd efter vort nøje'.
Handelen sker på Gøye'rnes Gunderslevholm, og medbeseglerne er Nis Andersen, Wiliom Swort, Christopher Eriksen og præsten til Gunderslev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.012.
Nis Andersen er vel Christens svigerfar Niels A (Basse nye) til Drøsselbjerg.
Kilde: DAA 1886: Basse [nye]. s 45.
Willum Sort (Baden) (-1462-1488-1508-) til Ll Næstved. Hans slægtsforbindelse kan jeg ikke se.
Kilde: DAA 1884 Baden s 42.
Christopher Eriksen (Dyre) til Vindinge (nu: Fyrendal) hører til Vindinge-linien (!) og peger på at der er nært slægtsskab mlm Hjelmsø- og Vindinge-linierne.

1508 (7 sep) mageskiftede han en af gårdene fra 1504 til Emmike Navnesen (Qvitzow) og fik en gård i Hjelmsølille i stedet.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.091.
Den blev til hovedgården Hjelmsø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 238: Hjelmsøgård.

1510 udstededte Niels Andersen (Basse nye) i Drøsselbjerg kvittering til sin 'svoger' (dvs svigersøn) Christen Nielsen (Dyre) for den første tid Christen har haft Nielses og hans datter Beretes gods i værge. Og Christen har givet Niels alle de tagsten der hænger på det store hus på Drøsselbjerg gård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11.675.

1512 pantsatte han gods til Oluf Pedersen (Fikkesen) for et lån på 100 mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.199.
Så da var han nok gift med Olufs søster Kirstine.

1519 mageskiftede han med Anders Madsen (Kyrning).
1520 deltog han i skiftet efter Peder Lauridsen (Fikkesen) eller dennes enke (svigerforældre).
Kilde: DAA 1901: Kyrning-Porse-Pæp-Ribbing. s 224-25. Flere detaljer der.

Hans 3 segl er bevaret, de to med omskrift Kristen Nielsen og Kristien Nielsen. Han beseglede to ting 1530, hvad var den anden?
og hvad beseglede han 1515 1516?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXIV.17-19.

s 148 nr a.+d. Serlin el Diderik Christiernsen (Dyre) (-1540-)

Død før 1551.
Det år holder broderen Peder skifte efter forældrene, når han ikke deltager må han jo være død.

Faderen g 2 gange.
Serlin/Dideriks mor er sandsynligvis også mor til søsteren nr f. Magdalene, da de betænkes 1540 i Aage Sparres tetamente. Altså Kirsten Pedersdatter (Fikkesen). Se under Magdalene.

s 148 nr b. Kirsten Christiernsdatter (Dyre) (-1540- før 1551)
gm Mads Pedersen ()

Død før 1551.
Det år holder broderen Peder skifte efter forældrene, når hun ikke deltager må hun jo være død.

Faderen g 2 gange.
Kirstens mor er sandsynligvis også mor til søsteren nr f. Magdalene, da de betænkes 1540 i Aage Sparres tetamente. Altså Kirsten Pedersdatter (Fikkesen).Se under Magdalene.

s 148 nr c. Ellen Christiernsdatter (Dyre) (- senest 1551)

Død før 1551.
Det år holder broderen Peder skifte efter forældrene, når hun ikke deltager må hun jo være død.

Ellen betænkes ikke 1540 i Aage Sparres testamente, så enten er hun død, eller også har hun en anden mor end søsteren nr f. Magdalene. Så sandsynlig mor: Kirsten Nielsdatter (Basse).

s 148-49 nr e. Peder Christiernsen (Dyre) til Hjelmsø mm (-1537-1568-)

1537 købte han en gård i København 'ud mod volden' af sin frænde Niels Fikkesen til Sandby.
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 56.

1446 stævnedes han sammen med svoger Axel Clausen (Rosenkrantz) og Erik Christophersen (Dyre), se ovenfor. Så man må antage at hans mor var Kirstine Pedersdatter (Fikkesen).

Udnyttede den svagt begavede svoger Axel på det groveste.
Kilde: Heise.

Var 1552 af ukendt grund i fængsel på Kalundborg.
Var fængslet for gæld en kort tid i 1552.
Kilde: Heise.

1558 fængslet, men kom 1559 på Rigsrådets forbøn løs, blev dog fængslet påny.
Han kom ikke løs, der var en plan om at sætte ham fri mod 2000 rdl kaution, men pengene blev returneret.
Kilde: Heise.

... hvorfor kongen solgte hans gods.
Ikke fordi han var blevet skør, men fordi han var dømt for mened og kidnapning, hans liv og gods blev dømt i kongens nåde og unåde. Og fordi hans arvinger ikke var til at opspore.
Køberne var Peder Oxe og Johan Friis [af Hesselager].
Kilde: Heise.

Købte 1557 Sandbygård af Christopher Fikkesen.
Men da han året efter blev dømt for mened, solgte Christopher den - med Peders samtykke - til Eiler Hardenberg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 258 Sandbygård.
Kilde: Heise.

Allerede købet kom der en retssag ud af 1558, se bemærkninger Fikkesen, under s 139 nr (2 Christopher Fikkesen.

Hans arving var Erik Ipsen til Asserstrup i Skåne.
Det er Erik Jepsen (Rosensparre) (-1513-1570-) til Assartorp i Bara hrd, som 1570 solgte arven til samme Peder Oxe og Johan Friis.
Kilde: Heise s 74.
Hvordan han var arving er uopklaret.

Peders rædsomme historie ses udrullet hos Heise, og udbygges i de to domme 1558, 16 og 17 jun. Det er farverig læsning, det ligner nærmest en kulørt og billig Dyre-western.
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 55-74.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 264 og 265.

Efter hans søstersøn Claus Axelsen Rosenkrantz'es død er der sag om arven, Kongens Retterting dømmer 4 maj 1566 at Peder Christiernsen (Dyre) som morbror er arving, selvom han sidder fængslet, er sindssyg, og kun lever på kongens nåde og unåde.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 634 note 52.
Kilde: -> Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme ... bd III s 54 ff.
Det havde så den praktiske konsekvens at godset tilfaldt kronen.

Med Peder døde den sidste Dyre på Sjælland.

s 149 nr f. Magdalene (Malene) Christiernsdatter (Dyre) til Hjelmsø (-1540-1551/52)
gm Axel Clausen (Rosenkrantz) (-1525-1564) til Tangå på Fyn og Togarp i Skåne

Moderen må være Kirstine Pedersdatter (Fikkesen), siden hun og Axel stævnes 1546 for en arvepart af Skaftelev
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 56.

Hun må have været trolovet eller gift med Axel i 1540, siden hun betænkes i hans morbror Aage Sparres testamente (Aage var fungerende ærkebisp). Det smittede også af på to af hendes søskende.
xx jul 1541 var de gift.
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 55.

Før hun døde på Egede, sendte hun sine kister til Hjelmsø, hvor de blev forseglet. Men broderen Peder kom og brækkede dem op.
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 55.

B. De jyske Dyre'r

B I. Tirsbæk-linien (Dyre - Lunge)

s 149 (uden nr - stamfar) Laurens Jensen (Dyre) ()

Lage Jensen.
Sønnen er 1415 skrevet Jens Laurentsen, så hedder hans far altså Laurens, ikke Lage.
Laurens kommer af det bibelske Laurentius, oprindelsen til Lage kendes ikke, men det er et andet navn.
Kilde: Georg Søndergaard: Danske for- og efternavne. Uden år, ca 2000.

s 149 Nr B. til E. i rettelsen 1901: 2 Lagesønner og 2 Lagedøtre

Der er ingen af dem der kan eftervises i de berørte stamtavler eller i Trap.

nr E. NN Lagesdatter gm en Juel til Alsted:
De skulle i givet fald være født omkring 1390. Men den først kendte Juel på Alsted er imidlertid fra midten af 1500-tallet, og 1439 og 1454 ejes den af Albrecht Barfod.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 21 Vejle a, s 1056 Alsted.

Så Lisbeth Bryskes udsagn ser ikke så troværdige ud, og med sammenblandingen af navnene Lage og Laurens er det ret usikkert om de har noget med Dyre at gøre.

s 149 (uden nr) Jens Laurentsen (Dyre) (-1406-1432-) til Tirsbæk

Jens Lagesen til Staby var 1406 på Kongens Retterting.
Samme oplysning findes i om ham i Glambek [II]-Stamtavlen og Urne-stamtavlen. Jens 1406 må så være en Glambek [II] og ikke en Dyre.
Kilde: DAA 1899: Glambek [II]. s 139 nr 3.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 467 nr (3.

Gm Kirsten Ketelhodt eller Skeel.
På ligsten i Tapdrup over oldebarnet Frands Dyre (-1569) er hendes våben Holck's mursparre.
Kilde: Abildgaard nr 484.
Det tror jeg nu ikke man skal regne for sikkert med.
Skeel stemmer godt med arven efter dekan Anders Skeel.

Jens har ejet part i Voldbjerg i Hee s lige N f Ringkøbing, 1465 sælger sønnerne Claus og Iver deres rettighed i Voldbjerg Grube til rd Peder Skram.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. (1467) nr 2361.
Brevet er fejldateret, Iver var død i 1465, så det må være sket før.

s 149 nr 1. Claus Jensen (Dyre) (-1459-) til Soleskov
g1m Inger Ebbesdatter (Galt) ()
g2m Birgitte Eggertstochter von Strahlendorf () til 'Schöneberg i Holstein' og Vamdrupgård

Claus er skrevet til 'Solæ' lig med Soleskov i Nørvang hrd.
Det var i 1459.
Soleskov er idag en landsby, der ligger 10 km NØ for Vejle i Øster Snede s i Nørvang hrd.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 21 Vejle a, s 1036: Soleskov.

Birgitte var først gm Anders Eriksen (Ulfeldt) (-1414-1453) til Holckenhavn (da: Kogsbølle).
Se her nedenfor under datteren nr d. Ingeborg.

Claus er skrevet til 'Wanderupgård udi Lante Holsten'.
Birgittes søn Ebbe Andersen (Ulfeldt) skal have solgt Vamdrupgård med mølle til kong Hans før 1513.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 961-62.
Det peger på at Birgitte har haft den med fra første ægteskab, men at den i arveforlig 1494 er gået til Ulfeldt'erne. Om den oprindeligt var hendes kan vi ikke se.

Claus må også have haft Sø på Mors, se under Peder Clausen (Dyre) lige herunder.

s 149 savnes i kuldet nr a. til d. Nyt nr e. Peder Clausen (Dyre) (-1481-) af Rolstrup på Mors
og datter Sidsel Pedersdatter (Dyre) (-1539-1543-) i Bassehave (da: Bassesgård) på Mors
gm Lasse Rekhals (- senest 1539) af Rolstrup og Bassehave

1439 fik Sidsel Pedersdatter sin arvepart i Sø på Mors, og kvitterede til Iver Clausen (Dyre) nr c.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 739: Bassehave.

Dermed må Sø have tilhørt faderen Claus Jensen (Dyre) s 149 nr 1. lige her ovenfor, og Sidsel må også nedstamme fra ham.
Se bemærkninger Rekhals, s 377 nr 2. Lasse.
Så slægtebogsfruelegenden om at Sø dukker op med den adlede Poul Mattisen (Dyre II) kan smides på møddingen, der er ingen kilder til den, og en arvepart trumfer en legende.
Poul ses som svigerfar til Iver Clausen, der på s 150 er stamfar i De nyere Dyre'r.

s 149 nr d. Ingeborg Clausdatter (Dyre) (-1525-)
gm Albrecht Lydersen (Emmiksen) (-1494-1511/25) til Damsgård

1494 indgik hendes mand Albrecht - på hendes vegne - og hendes bror Iver et arveforlig med Ebbe og Eggert Andersen (Ulfeldt).
Kilde: Her s 150 under Iver.
Iver fik 3 dele og Ingeborg den fjerde af Horskær i Vamdrup s.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7786.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 112.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 511.
Det må betyde at de 4 er børn af Birgitte Eggertstochter von Strahlendorf.

Ingeborg blev 1525 som enke takseret til at stille en skytte.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 112.

s 149-50 nr 2. rd Iver Jensen (Dyre) (-1433-1462- senest 1465) til Tirsbæk

1465 solgte Iver Jensen (Dyre) til Tirsbæk Vobasse og Vorbasse Nebel til 'Karinæ Ronnuffs' dv s Karine Eilersdatter Rønnow.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1456 nr 671.

s 150 nr b. Mette Iversdatter (Dyre) (-1516-) gift 3 gange

Mette indtog en fremtrædende plads i nordisk unionspolitik.
Biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
Kilde: DBL2.

B I 1. De nyere Dyre'r

s 150 (uden nr, liniens stamfar) Iver Clausen (Dyre) (-1494-1520-1539?-) til Sø
g1m Anne Poulsdatter (Dyre II ?) (-1486- før 1518) til Sø
hun g1m Jep Andersen (Grubbe af Særslev) (-1470-1487- senest 1488) til Sø
g2m Johanne Christensdatter Skram (-1518-1528-)

Sluttede 1494 tillige med Albert Lydersen et arveforlig med Ebbe og Eggert Andersen (Ulfeldt).
Se lige ovenfor under søsteren Ingeborg s 149 nr d.

1496 var Iver og Anne indbudt til julelag hos Mourids Nielsen (Gyldenstierne) på Ågård, så da var de gift.
1507 var han igen på Ågård, da Anne Mouridsdatter (Gyldenstierne) førte sag mod sin foged.
1508-1518 bispens lensmand på Ålegård i Skræm s i Ø Han hrd, nabogård til Ågård.
Kilde: Annalise D Kofoed: Nordjysk lavadel omkr 1500. Festskr Troels Dahlerup.

Iver 1507 skrevet til Sø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 752: Sø.

1539 fik Iver kvittering af Sidsel Pedersdatter, enke efter Las Rekhals, for hendes arvepart af Sø (som han altså må have udbetalt til hende).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 752: Sø.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377. -> Danske Atlas V 555, 588.
Men 1525 skrives sønnen Claus til Sø i en takseringsliste, det peger jo på at hans far er død, så 1539 må være en fejldatering, eller snarere er navnet galt. Danske Atlas er en sekundær kilde.

Anne g1m Jep Andersen hvis våben var en vildbasse.
1488 er Anne skrevet til Sø på Mors som enke efter Jep Andersen (Grubbe af Særslev).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 752: Sø.
Kilde: DAA 1895: Grubbe [af Særslev]. s 178.

Annes kronologi er stram, og den har konsekvenser.
Fakta:
    - Hun var 1486 gift med Jep, og 1488 enke med et barn efter ham.
    - Hendes datter Karen Iversdatter (Dyre) var gm Jørgen Splid, deres datter Mette Jørgensdatter Splid levede endnu 1637 - 1½ sekel senere!
Vi regner lige baglæns:
    - Lader vi Mette være 87 (!) i 1637, er hun født 1550.
    - Lader vi Mettes mor Karen være 43 da hun fødte Mette er Karen født 1507.
    - Lader vi så Anne være 43 da hun fødte Karen, er Anne født 1464. Der kan ikke rykkes mange år i det regnestykke.
Konsekvenser:
    - Anne var gift som 22-årig og enke som 24-årig.
Poul Mattisen (Dyre II) blev adlet 1433. Da var han vel en moden mand, sandsynligvis velfortjent foged hos Iver Jensen (Dyre) til Tirsbæk, der bad kongen om adlingen og lagde våben til (og vel betalte).
    - Poul Mattisen (Dyre II) var over 50 da Anne blev født, snarest omkring 70. Hans faderskab bliver ikke umuligt, men heller ikke sandsynligt.
    - Så Anne har nok en anden far.
Slægtebogsfruerne har ment at Poul Mattisen (Dyre II) ejede Sø på Mors så Anne medbragte den til Jep. Herimod står at Jeps far skrev sig til Sø 1470 (han var en handlekraftig mand der solgte sine godser på Sjælland og købte/mageskiftede sig til gods Nordjylland). I Grubbe [af Særslev]-tavlen vil Thiset forklare det med at han nok boede hos sønnen. Den går ikke, for Jep er ikke gift med en 6-årig Anne.
Ergo:
    - Sø på Mors tilhørte ikke Poul Mattisen (Dyre II) (-1433-)
    - men 1470 Anders Jepsen (Grubbe af Særslev) (-1447-1486-).

s 150 nr 1. Claus Iversen (Dyre) (-1525-1547) til Sø
gm Johanne Mogensdatter (Viffert) (-1570) til Linderumgård og Boller i Vendsyssel

1547 havde Claus sag mod Sophie Lykke, om gods i Særslev, Skippinge og Algestrup i NV-Sjælland, som hans halvbror Jep Jepsen (Grubbe af Særslev) havde mageskiftet fra Mikkel Andersen (Jernskæg).
Sagen omhandlede Clauses og Jeps uskiftede mødrendearv.
Kilde: DAA 1895: Grubbe [af Særslev]. s 178.

Johanne døde nytår 1570-71 som skrevet står.
Se bemærkninger Viffert, under s 453.

En våben-anetavle på hans oldebarns ligsten - Claus Iversen Dyre til Sindinggård - påstår at hans mor er Johanne Skram.
Kilde: Abildgaard nr 623.
Men hun anlagde sag mod ham (Claus her til Sø) og tabte den 1528 i Kongens Retterting, i et referat står hun som stedmor.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 63.

s 150 nr b. Jens Clausen (Dyre) (-1563-1587) Linderumgård og Agdrup og Boller i Vendsyssel
gm Karen Hansdatter Stygge (-1587- før 1621) enkefrue til Agdrup

De er halvfætter og -kusine, så ægteskabet er ulovligt.
Se bemærkninger Stygge I, under s 553 gen 5 nr III-2 Karen.

s 150-51 nr 1) Hans Dyre (-1611-1655) til Knivholt mm
g1m Birgitte (Berete) Ovesdatter Skram ()
g2m Anne Pedersdatter (Maaneskiold) (-1593-1656-)

Hans er placeret som storebror i kuldet, og døde 1655. Søsteren Christence er født 1569, hvis Hans skal være hendes storebror bliver han over 85 år - det lyder ikke sandsynligt. Hans må være 10-15 år yngre, og Christence må være kuldets ældste.

Lin 1: Knivholt fik han tildømt 1635. Lin 12: 1632 holdt han skifte med svigersønnen Niels Hansen Arenfeldt, som fik Knivholt. Den gik tilbage 1636, men 1655 skødede han den til datteren Karen.
Hos Trap ser det sådan ud:
1604 ses Knivholt i godssamlersken Ingeborg Skeels dødsbo. Den gik til Hans Axelsen Arenfeldt, ved hans død 1611 til sønnen Niels Hansen Arenfeldt, der 1630 solgte den til Otte Marsvin, men fik den retur, og 1632 byttede den til svigerfar Hans Dyre - altså modsatte vej i 1632. Hans Dyre flyttede 1652 til Sæby og gav Knivholt til datteren Karen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 168-69: Knivholt.

Købte 1624 Viskum.
Han arvede en part fra sin moster Inger Stygge, 1624 købte han medarvingerne ud.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 347-48: Viskum.

Ullerup solgte han før 1627.
Ikke desto mindre er hustru 1 Berete Skram begravet i Sennels Kirke (Ullerups sognekirke). Og datteren Karen skrevet til Ullerup.
Iflg Trap fulgte den samme vej som Knivholt fra Ingeborg Skeel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 572-73: Ullerup.

Slumstrup i Bølling hrd solgte han før 1627.
Slumstrup i Sædding s i Bølling hrd var på den tid ejet af Bryske, Lunge og Bille, han er ikke nævnt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 523-24.
Der var også en bondegård Slumstrup i Sjørring s i Thy, Trap har ingen ejerhistorie.

Bogensholm på Mols solgte han før 1627.
Her er Trap enig, køber var Ellen Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1019: Bogensholm.

I samme handel indgik en part i Bjørnholm (Tirstrup s, Mols hrd).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 978: Bjørnholm.

Takseret 1625 sammen med sin broderdatter jfr Anne Dyre.
Hvem af dem? Ikke nævnt under hverken Anne Clausdatter (samme side), gift 1630, eller Anne Iversdatter s 152 g 16??.
Anne Clausdatter er nok mest sandsynlig.

Anne Pedersdatter (Maaneskiold) g1m Tormod Madsen (Straale) til Ström i Norge.
Uvist hvilken Straale-slægt det skulle være, han findes ikke i DAA 1920: Steensen-Straale. I PHT 1919 er han bare Madsen.
Men Anne og Tormod blev gift 1593.
Anne og Laurids Jørgensen var gift 30 okt 1607.
Anne og Hans var gift 21 aug 1634
Kilde: PHT 1919: Jan Nordström: Några anteckningar om Släkten Maaneskiold i Bohuslän.
Ström ligger i Hjärtum s nær Trollhättan, nu i Älvsborgs län, da i Viken (nu Bohuslän) i Norge.

1630 købte han en part i 'Ulsted Gods' af sin steddatter Kirsten Lauridsdatter (Vognsen af Stenshede) (datter af Anne Maaneskiold), hun havde arvet den fra sin far Laurids Jørgensen (Vognsen).
Uvist hvad det er for et sted.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 306. Det er under Kirstens mand!

1635 udmeldtes han og Hans Basse til Gærumgård til at udlægge gods i arven efter Vogn Vognsen til Stenshede.
Sønnerne vogn og Jesper kunne ikke holde kreditorerne fra døren.
Kilde: Vogn Vognsen til Stenshede. Personalhist.Tidsskr.1904. s 156.

s 151 nr 2) Claus Jensen Dyre (-1597-1610) til Linderumgård

1606 var han stadig sekretær i Kancelliet, og førte en sag i kongens Retterting som advokat for Mogens Kaas til Støvringgård.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 827.

s 151-52 nr 3) Christence Dyre (1569-1649) til Agdrup
g1m Erik Høeg (-1612) til Klarupgård
g2m Jørgen Kruse [I] (-1666)

Christence bisat i Aalborg St Bodils.
Som plejer at hedde Budolfi. St Bothulf var en mand.

Christence og Jørgen solgte - sammen med brødrene Hans og Iver - før 1627 hendes parter i Bogensholm (Mols hrd) og Bjørnholm (Djurs s hrd).
Kilde: s 151 øverst under broderen Hans.
Køber var Ellen Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1019: Bogensholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 978: Bjørnholm.

På s 145 henvises til Christence Dyres aner. Da der ikke kendes en ligsten (Trap bd 14 1960), må der være en ligprædiken.

s 152 nr 4) Iver Dyre (-1608-1651-) til Sø på Mors og Sørup

Solgte - sammen med broderen Hans og søsteren Christence - før 1627 sine parter i Bogensholm (Mols hrd) og Bjørnholm (Djurs s hrd).
Kilde: s 151 øverst under broderen Hans.
Køber var Ellen Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1019: Bogensholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 978: Bjørnholm.

s 152 nr (3 Iver Thommessøn Dyre (1644-1663) student

Trykt ligprædiken af Anders Hartvigsen, Göteborg 1665.
Kilde: PHT 1903 s 193.
Hvor arkivar EA Thomle (i Norge) kalder den 'højst upålidelig'.
Den har sammenfald med hans mors halvfætters våben-anetavle: Peder Lauridsen Maaneskiold, behandlet i:
Kilde: PHT 1989 s 121 ff.

s 154 nr c. Anne Clausdatter Dyre (-1589-)
gm Niels Mikkelsen (Tornekrands) (-1559-1586) til Kyø

Anne nævnes som enke 1589.
Se bemærkninger Tornekrands.

Antageligvis hende, der 1625 er takseret sammen med farbror Hans til 1047 tdr hartkorn.
Kilde: s 151 øverst under farbror Hans.

s 154 nr d. Dorthe Clausdatter Dyre (-1608- senest 1614)
gm Baltzer Maltesen (Viffert) (-1579) til Rebstrup

Claus Nielsen Tornekrands, søn af Anne her lige ovenfor, arvede senest 1614 part i en gård i Aalborg efter Dorthe, så da var hun død. Det var Claus nu også, i 1613.
Kilde: DAA 1939: Tornekrands. s 101.

s 154 nr 2. Frands Iversen Dyre (-1536-1569) til Tapdrup Skovgård og Palstrup
gm Kirsten Mogensdatter (Kaas [m mur]) (-1573) til Damsgård

Af faderens første ægteskab, dvs Mor = Anne Poulsdatter (Dyre) (- senest 1518) til Sø på Mors.
Efter hans ligsten er han af andet ægteskab, dvs mor = Johanne Christiernsdatter Skram ().
Stenens våbenanetavle er ikke fejlfri, men Johanne Skrams 4 våben er der.
Kilde: Abildgaard nr 484.

Havde 1552 sag mod kantor Niels Friis om mandeboden efter sin svoger Niels Mogensen (Kaas [m mur]) (-1542) til Damsgård, som tilsyneladende var blevet udbetalt til Jep Friis og rigskansler Jørgen Qvitzow som de rette eftermålsmænd.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 232-33.
Det ser lidt sært ud. Jep Friis [af Haraldskær] (-1524-1547) til Lynderup, Lyngholm, Grinderslev Kloster var da død, han var den dræbtes morbror. Men når der også var en bror og tre søstre, kan han vel ikke have megen ret til mandeboden? Jeps svigersøn Gabriel Gyldenstierne (-1555) lever endnu og må have taget al arv efter Jep. Jeps fætter Henrik Friis (-1489-1494-) har efterkommere Galde på Tom i Norge, mens kantoren Niels kun er halvfætter. Rigskansler Jørgen Henningsen Qvitzow (-1511-1544) til Sandager kan vel have haft med sagen at gøre i embeds medfør, eller han kan være svigerfar.

Feidede 1541 mod Henrik Blome på Hald.
Næh. En fejde skal varsles, her er der tale om voldeligt indbrud og overfald begået af Henrik Blomes folk, som sårede Frands'es gæst Henrik Bjørnsen (Bjørn) så han døde af det. Folkene blev dømt fredløse, 2 jul 1541 blev Henrik Blome også.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - priv.saml. 1978. 1541 Nr 95.

Han var 1567 meddommer på Kællinghøl i en tvivlsom dom til fordel for Laurids Rostrup til Ristrup, dommen blev året efter kendt ugyldig.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 334.

Hans første segl er bevaret 1542 med omskrift: 's frans dire 1542' ! men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.LXIV.30.

Død på 'Dyrholm'
Ligstenen siger på Diris.
Kilde: Abildgaard nr 484.

s 154 nr 4. Karen Iversdatter (Dyre) (-1535-1570)
gm Jørgen (Fasti) Splid (-1536-1577-) til Mindstrup og Møltrup

Karen død 3 sep 1570. Forgyldt kisteplade i Hvejsel Kirke.
Kilde: U Schrøder i Personalhist.Tidsskr.1987: Til barsel på Mindstrup 1567.
-> Knud M Hove: Hvejsel sogn. 1949.

s 155 nr 6. Birgitte (Berete) Dyre (-1542-1573-)
gm Enevold Stygge (-1520-1536- senest -1542) af Todbøl i Thy

Var ugift 1535.
Efter Trap er deres datter Johanne skrevet til Ås i Vendsyssel 1543, da er hun jo nok mere end 5-8 år, Hvis årstallet holder må de være gift omkring 1520.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 305: Ås.

B I 2. De nye Lunge'r

s 155 (uden nr liniens stamfar) rd Vincents Iversen (Dyre) (-1465-1497 senest 1515) til Tirsbæk

Ses allerede 1465, hvor han stadfæstede og beseglede sin moders salg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1863.

149x fik han lovhævd på to gårde i Malt hrd, årstallet er ukorrekt angivet: MCDXCX, dvs fjorten-ti-og-halvfems.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9242.

s 155 nr 2. rd Ove Vincentsen Lunge (Dyre) (-1511-1540) til Tirsbæk og Kragerupgård
g1m Karen Eriksdatter (Rosenkrantz) (- før 1515)
g2m Anne Henriksdatter Friis [af Haraldskær] (-1515-1542-)

G2 før 1515.
Måske i 1515, men før 28 aug 1515, hvor Ove Lunge til Odden fik tingsvidne på Horns hrd (i Vendsyssel) på en lovhævd på gods i Hornterp og Horne. Det havde ligget til Odden siden søskendeskiftet mellem rd Anders Nielsen og hans søskende.
Kilde: A Heise: Rosenkrantz, Engelholm-lin. Personalhist.Tidsskr 1888 s 145-49.

Rd Anders er (Banner) (-1445-1486) til Kokkedal og Asdal. Han er mormors bror til Anne Friis.

Horne sogn har skiftet herred et par gange.
Kilde: Trap under Horns hrd og Vennebjerg hrd.

s 156 nr d. Vibeke Ovesdatter Lunge (Dyre) (-1581-)
gm Jens Juel (-1552) til Hesselmed

Hun er placeret i faderens andet ægteskab med Anne Friis.
Hendes og mandens 4 våben ses i koret i Ål kirke med årstallet 1558, og her er hendes mor Rosenkrantz, så hun må flyttes til faderens 1' ægteskab med Karen Rosenkrantz. Det stemmer også med at hun opkalder en datter Karen.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Ribe Amt, bd 2 s 1304, 1320, 1342.
Kilde: Knud Prange: Våben-anetavlen. Heraldiske studier 1. 1982. s 35.
Kilde: Knud Prange: - Og 8 våbener fra Aal Kirke. Fra Ribe Amt XIX 1975.

s 156 nr e. Iver Ovesen Lunge (Dyre) (-1543-1587) til Tirsbæk

Hans mor opgives til Karen (Rosenkrantz).
Iflg Trap er han medarving til Kongstedlund som halvbror til Henrik Bjørnsen (Bjørn) (-1540), dvs at hans mor må være Anne Friis.
Kilde: Trap: 16 Aalborg a, s 1079 Kongstedlund.

s 156 nr 2) Ove Iversen Lunge (Dyre) (1548-1609) til Tirsbæk

14 sep 1593 blev han beskikket til værge for børnene efter Laurids Bertelsen (Hørby) af Vesterris.
Kilde: DAA 1898: Hørby. s 248.
Året efter (?) er enkens fætter Mads Nielsen (Skade II) blevet værge.
Kilde: DAA 1915: Skade [II]. s 489.

1599 købte han en part af Frøslevgård af Otte Huitfeldt.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 56-57 nr 38.

s 156 nr 3) Sophie Lunge (Dyre) (1551-1607) til Nielstrup
gm Detlev von Qualen (1541-1605) til Søbo

Sophies arvinger nævnes i en dom 25 nov 1607, den siger at hun levede 7 apr samme år. Hun døde efter Detlev. von Qualen-arvingerne blev fradømt det de havde nuppet fra hende i skiftet efter Detlev.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 852.

s 156 nr g. Christopher Ovesen Lunge (Dyre) (-1543-1565) til Odden

Hans mor opgives til Karen (Rosenkrantz).
Iflg Trap er han medarving til Kongstedlund som halvbror til Henrik Bjørnsen (Bjørn) (-1540), dvs at hans mor må være Anne Friis.
Kilde: Trap: 16 Aalborg a, s 1079 Kongstedlund.
Det stemmer også med våbnene på deres ligsten.
Kilde: Abildgaard nr 402.

s 156-57 nr 1) Ove Christophersen Lunge (Dyre) (1548-1601) til Odden
gm Anne Maltesdatter (Sehested) (1554-1621)

Skal være begravet i Ålborg Vor Frue ligesom hustruen.
Kilde: DAA 1954 Sehested nr 15.

s 157 nr (2 Kirsten Lunge (Dyre) (1608-37)
gm Hans Bille (1601-1672) til Jungetgård

Hans Bille til Jungergård.
Læs: Jungetgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 166 Jungetgård.

s 158 nr (4 Anne Lunge (Dyre) (1610-52)
gm rd Just Høeg (1584-1646) til Gjorslev

Deres vielse står som 9 maj 1628.
Iflg DAA 1949 Banner-Høeg og DBL2 var det 9 mar.

s 158 nr (5 Lisbet Lunge (Dyre) (1610-59)
gm rd Palle Rosenkrantz (1587-1642) til Krenkerup

Palles kone2 Lisbet Olufsdatter Rosensparre (1592-1627) angives død 31 dec 1627.
Det har DAA 1899 Rosensparre også. DAA 1985-87 Rosenkrantz s 756 har 30 dec. Ligeså DBL2 og DBL3.

s 158 nr (7 Ove Lunge (Dyre) (1613-1637) til Odden

Han ses på familiens store epitafium i Aalborg Vor Frue. Det må være lavet i anledning af hans begravelse, for der er figur af ham og jfr Birgitte Ramel (-1546). De må altså være trolovet før han rejste ud.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 820. Frue Kirke.

s 159 nr g) Kirsten Ovesdatter Lunge (Dyre) (1581-1609)
gm Jørgen Skeel (1578-1631) til Sostrup mm
han g2m Jytte Brock (1595-1640) til Gl Estrup

Jørgens 2'kone Jytte Brock er her født 2 feb 1595.
Brock-tavlen ligeså.
Kilde: DAA 1889: Brock [af Estrup] s 107.
Men i DBL2 og DBL3 er det 2 maj.
Eiler Brockenhuus kalender har hende ikke under de to datoer.
Kilde: Eiler Brockenhuus kalender, Karen Brahes bibl, LAO. Affotograferet.

s 159 nr h) Karen Ovesdatter Lunge (Dyre) (-1626)
gm Holger Ulfstand (1553-1617) til Vosborg

Når Karen blev gift 1600 er det sandsynligt at hun er 20 år eller mere, dvs ældre end Kirsten.

I rettelse i DAA 1893 er hun begravet i Ålborg.
Det er vel en skrive/læsefejl for Ulfborg?
Kilde: Abildgaard nr 614.

s 159 nr i) Maren Ovesdatter Lunge (Dyre) ()
gm Niels Axelsen Rosenkrantz (1505-1581) til Rydhave og Halkær

Iflg Trap er Maren IKKE medarving 1540 til Kongstedlund, som hendes (halv-)søskende Christopher, Christence og Iver.
Kilde: Trap: 16 Aalborg a, s 1079 Kongstedlund.
Og det er ikke fordi hun var død, hendes søn Axel er født 1552. Så kunne man tro at hendes mor var Karen (Rosenkrantz).
Men dermed ville hun blive gift med sin halvfætter, og vi kender ingen pavelig vielsestilladelse. Der solgtes - mig bekendt - ikke vielsestilladelser for 3'grad: halvfætter og -kusine.

Sønnen Vincents udsatte hende for 'adskillige ulidelige stykker', så hun bad kongen om en værge.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 752. Under Vincentz nr VII-3.

s 160 nr b. Abelone Lunge () (Dyre)
gm Tønne Galde (-1548-1560 - før 1571) til Tom, Åby og Nygård
g2m Vibeke Jochumsdatter Beck (-1609-) til Bækkeskov på Sjælland

Tønne Galdes 2' kone Vibeke Jochumsdatter Beck angives død 1606.
Hun lever alligevel i 1608.
Kilde: DAA 1893 Galde s 151 - med kildeangivelse.
Hun lever også 3 nov 1609.
Kilde: DAA 1951: Beck. Nr 11.

s 161 nr 3) Helvig Lunge (Dyre) (-1583)
gm Tønne Parsberg (- vist før 1592) til Harrested

I rettelse i DAA 1893 er hun begravet i Harrested Kirke.
Den eksisterer ikke, men Harrested ligger i Hyllinge s, og dér er der gravminder for flere af familien Parsberg.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 926-27 Hyllinge Kirke og Harrested.

B II. Hesselballe-linien (Skeel)

Hesselballe ligger i Ø Starup s i Brusk hrd, 10 km S f Vejle.

s 161 (uden nr - stamfar) Niels el Jens Pedersen (Dyre) (-1427-1469-) af Ø Starup
gm NN Albretsdatter (Skeel) ()

Af Starup i Brusk hrd.
Han beseglede 1427 og 1429 for Lyder Esbernsen (Emmiksen)
Formodentlig gm en Skeel.
De to år pantsatte og solgte Lyder sin gård i Spangsbjerg, det er i nuværende Esbjerg. Køber var Ingeborg Albretsdatter (Skeel), som var enke i Varde efter Jens Jepsen (Skovgård) til Vardho.

Øster Starup s i Brusk hrd ligger mlm Vejle og Kolding, her har været 4-5 væbnergårde (en hel hovedbanegård med adskillige spor), vi ser:
    - Ingeborgs og Jenses søn Jep Jensen (Skovgård) har Skovgård, som slægten senere tog navn af;
    - Ingeborgs far har Møgtved
    - Lyder (Emmiksen)s søn har Damsgård
    - Niels el Jens Pedersen (Dyre) er 1427 og 1446 skrevet af Starup
    - Niels/Jens'es sønner Henrik Skeel (Dyre) og Peder Skeel (Dyre) skrives til Hesselballe.
    - 1455, 1467 og 1469 ses Jes Pedersen (Glambek I) i Starup, han identificeres ved at han alle 3 gange optræder sammen med Christiern Pedersen (Glambek I) (bror), og Christierns segl er bevaret 1455.
Det kunne se ud til at Niels/Jens har været gift før 1427 med Ingeborgs søster. Kronologien stemmer.

Jens Pedersen i Starup beseglede 1446 (13 maj) noget om Lø hrd, hans segl viser to horn med spidsen nedad. Det er eneste gang hans segl er bevaret.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr H.XXXI.2.

1463 beseglede Jes Pedersen i Starup et vidne af Tørrild hrds ting.
Det er ikke ham, for Jes Pedersen i Starup medbeseglede 1455 sammen med Christiern Persen foged på Koldinghus på et pantebrev i en gård i Stubberup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 448.
Og Christiern medbesegler også 1463.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1602.
Kilde: O.Nielsen: Gl Jyske Tingsvidner nr 105. Her læses teksten.
De to er brødre (Glambek I), de ses sammen flere gange. Se bemærkninger Glambek I. s 134 nr B. og 136 nr C.

s 161 nr 1. Henrik Nielsen Skeel (Dyre) (-1488-1499-) til Hesselballe

1488 og 1492 skrevet til Hesselballe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1212 Hesselballe.

1492 skrevet som Henrik Nielsen Skeel
Kilde: DAS II Nr C.LXIV.15.

s 161 nr 2. Peder Nielsen Skeel (Dyre) (-1479-1499-) til Hesselballe
gm NN ()

Gm Bege Tornekrands eller Karen Jernskæg.
Ingen af de damer kendes i egen stamtavle, og de er ikke geografisk sandsynlige: Tornekrands hører hjemme på Kyø ved Limfjorden, Jernskæg er på Sjælland og Lolland. De må afskrives som slægtebogsfruenødløsninger.
Men han må have været gift med (eller have børn med) mindst to kvinder, fødselsår for hans børn anslår jeg til:
    - Anne ca 1455 (ud fra hendes mand og børn),
    - Johanne ca 1470 (som Dorthe),
    - Dorthe ca 1470 (i 1500 kaldes de fruer med udsigt til børn iflg gavebrevet om Størsbøl, se nedenfor under dem),
    - Niels ca 1490, (ses 1511 død 1546. Han er ikke med i Størsbøl-gaven, så han må have en anden mor end Johanne og Dorthe).

s 161 nr a. Johanne Pedersdatter (Skeel) (Dyre) (-1500-)
og s 161 nr b. Dorthe Pedersdatter (Skeel) (Dyre) (-1500-) begge til Hesselballe og Størsbøl

Søstrene Johanne og Dorthe Pedersdøtre fik i 1500 Storsbøl forærende efter Kirsten Esgesdatter (Lange)s død.
Storsbøl, idag Størsbøl ligger i V Nykirke s i Skast hrd, 20 km Ø f Esbjerg. Gården er nævnt i Trap, men dens historie er ikke behandlet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 863.

De tre givere: rd Niels Gundesen (Lange), Niels Mogensen (Lange) og Henrik Pedersen (Prip) kalder Kirsten deres faster og moster, men hun er nu nok datter af Esge Nielsen (Lange) (-1409- senest 1443?). Som faster/moster skulle hun være Nielsdatter. Herom: Se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser, under s 250-51 nr 6) rd Esge Nielsen (Lange).

Giverne kalder Johanne og Dorthe deres frænker, dvs slægtninge, og når de forærer en pænt stor gård væk, må der være en forklaring. Feks at Johanne og Dorthe er næsten-arvinger, men ikke kan arve pga noget uægteskabeligt. Fx kunne deres mor være en uægteskabelig søster til Kirsten Esgesdatter (Lange) - eller Kirsten selv.
De kaldes da fruer (mænd nævnes ikke), men gaven gælder også deres børn efter dem, så gamle var de ikke.

Gavebrevet er kort:
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9158.

s 161 nr c. Anne Pedersdatter (Skeel) (Dyre) ()
gm Christen Pedersen (Glambek I) (-1480-1485-) til Stubberup

G1m Christen Nielsen (Glambek) til Stubdrup.
I Glambek-tavlen er han Pedersen til Stubberup.
Kilde: DAA 1894: Glambek [I]. s 134.

G2m Henrik Vind (-1525-1550/54) til Rønshave, Starup og St Velling.
Efter den nye Vind-tavle udgår det ægteskab, bl.a fordi der ikke er kilder på det.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. s 652 afsn 3.

Når hun skal være mor til Christens børn, bliver hun en del ældre end sin far Peders øvrige børn.

s 162 nr d. Karen Peders?datter næppe (Skeel Dyre) ()
gm Christen Maltesen (Viffert) () til Albæk

Efter Viffert-tavlen ses hun i en Rostjenesteliste 1558, og Christen er måske død før 1536.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 455.

Christen er født omkring 1510, hans far Malte ses (-1498-1542/53). Karens søskende er født mellem 1450 og 1470, så hum bliver lige 30-40 år ældre end sin mand. Her er noget galt, sandsynligvis hører Karen hjemme i en anden slægt.

s 162 nr e. Niels Skeel (Dyre) (-1511-1546) til Hesselballe
gm Berete Christensdatter (Vind) (-1558-)

Gm Berete Henriksdatter (Vind)
I den nye Vind-tavle er hun en generation yngre, og ses ugift på Plovstrup 1579 og 1586.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. nr I-7.
Niels er gift med fasteren: Berete Christensdatter (Vind).
Kilde: DAA 2006-08: Vind. nr I-4.

s 162 nr 1) Peder (Nielsen) Skeel (Dyre) (-1554-1564) til Hesselballe

Fik 1554 krongods i Øster hrd i forlening.
Vi har 5 Øster herreder i dette land.

s 162 nr 2) Hans (Nielsen) Skeel (Dyre) (-1563-) i Sverige
ikke gm Anna Hansdotter (Thott) (-1495-1549)

Hans er næppe gift med Anna, han er en generation yngre end hende. Thott-stamtavlen i DAA har også Hans med som Annas 2' mand, men ÄSF under Tott har ikke nogen Hans.
Anna var g1 1495, hvor Hanses anførte 'brødre' vel næppe var født. Det hjælper ikke at omplacere Hans og gøre ham til søn af Niels / Jens (-1427-1463-) på s 161, stamfar i Hesselballe-linien, så bliver han en generationer for gammel.

kan altså være den Hans Skeel, der 1563 tjente som svensk flådekaptajn.
Anna døde 1549 og var gift 2 gange efter Hans - som de står i stamtavlerne. Så hun var ikke gift med kaptajnen.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 423.
Kilde: ÄSF Thott tabel 11

Konklusion: Ægteskabet må udgå som værende en slægtebogskonstruktion.

s 162 nr 3) Mads (Nielsen) Skeel (Dyre) (-1554-1579) til Hesselballe

Kronens forvalter på Segeberg ved Ribe.
Læs: Sejbjerggård i Farup s i Ribe hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1042: Sejbjerg.
Bad Segeberg ligger i Holstein, 30 km VNV f Lübeck.

Høvedsmand over udbuddet.
I hele kongeriget? Eller i et-eller-andet distrikt?

Sag mod Iver Christensen Vind, se herunder under Claus.

s 162 nr 4) Claus (Nielsen) Skeel (Dyre) (-1563-1590) til Endrupholm
gm Mette Hennekesdatter Wohnsfleth (-1582-1609)

Begravet i Ny Kirke.
Læs: Vester Nykirke Kirke

Claus og Mads havde langvarig sag mod (deres morbror) Iver Christensen Vind om en gård i Hesselballe og ½ gård i Tudved i Ødsted s, 1570 sendte Claus sagen i kongens Retterting, men han har nok tabt den.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. nr I-3.

Savnede

Nogle personer der beseglede med Dyre-våben

Følgende ses i DAS II afsnit C.LXIV. (nr nedenfor), men ikke i DAA 1891 (indledningen el andre steder):
nr 38. Poul Brandsen i Kalundborg 1427. Også 1421 nr H.XXXI.1.
nr 39. Morten Andersen 1486 ang Bårse hrd.
nr 30. Niels Knudsen borgmester i Næstved 1423. Han kunne evt høre til de uadelige Diur'er fra Valsømagle? (se ovenfor under A. De sjællandske).

Savnes: Niels Esgesen (Dyre) (-1473-) på Lolland

Meddommer i en sag mlm Johan Oxe og Anders Graa.
Hans segl er bevaret.
Kilde: DAS II nr C.LXIV.12.
Kilde: Repertorium 1473 nr 3345.

Savnes: Inger (Dyre) (-1579-1581-)
gm Vogn Poulsen (Benderup) (-1577-1580-) til Støttrup

Hendes våben sås på sønnens ligsten. Se bemærkninger Benderup, omtrent nederst.
Kilde: DAA 2015-17 Rettelse Benderup.
Kilde: Knud Prange: Studiet af Dansk Adel i Senmiddelalderen. Heraldisk Tidskr 1993 s 346 (her s 350-51).
Hun må være datter af Claus Iversen Dyre (-1547) til Sø:
    - Der er ikke andre der kan passe.
    - Kronologien stemmer.
    - Hendes 'nye bror' Jens er gm Karen Hansdatter Stygge, som er søster til Ingers svigermor.
    - Hendes 'nye søster' Dorthe er gift til Rebstrup i Himmerland, Ingers mand har Støttrup 20 km derfra.

Savnes: NN Turesdatter (Dyre) ()
gm rd Lage Urne (-1385-1412-) til Hørby

S 146 omtales Lage Urne som mulig svigersøn. I Urnetavlen er tvivlen fordampet.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 465.

Andre Dyre

s 162 (uden nr) Bo Dyre (-1439-1460-) i Hallelev
gm Birgitte Pedersdatter Mus (-1445-1450)

Var 1439 arving efter Niels Esbernsen Bille i Hallelev.
Derfor er han i Billetavlen gm NN Bille, men i en rettelse bliver hun til hans mor.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr I-24.
Kilde: DAA 1988-90: rettelser Bille.

Førte ifølge Adelsleksikonnets beretning i sit våben tre pælvis satte guldskæftede spyd i blaat felt, på hjelmen en guld-ring, hvoraf opstår ni strudsefjer, hvorimod hans segl viser omtrent den fynske slægt Bruns vaaben: Tre skraatstaaende sværd i skjoldet og elleve sværd på hjelmen.
Både Bruns segl (kun 1) og Bo Dyres to segl viser klart lansehoveder med tværstang bag bladet. Bruns har spidsen mod sinister side, og Bos mod dexter hjørne. På hjemen har Bos segl klart 11 langskaftede lanser.

1453 medbeseglede han da Johan Hvitkop (Krummedige) (-1453-1493-) i Sandholt betalte et panteberev ud til rd Johan Bjørnsen (Bjørn) som kvitterede for 110 lybske mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 300.
Kilde: DAS II nr H.XXV.1-2 (Bo Dyre) og 3 (Brun på Fyn). Nr 4-5 er borgmester Niels Brun i Næstved, som fører lansespidser eller sværd på skrå.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Dahlepil     Dan     Deden     Diede     Dosenrode     Dotting     Drefeld     Dresselberg     Due (Taube)     Due Favrholm     Due ørn     Dumbar Dunbar     Dyre    

Bemærkninger DAA 1944 Daa

Vaaben Daa våben. Daa er sønderjysk uradel, (-1315-1712), stamtavle fra 1358.

Revideret stamtavle i DAA 1944 s 3
Rettelser i DAA 1952 s 75; 1955 s 120; 1967 s 22; 1974-75 s 26;
(Gammel stamtavle i DAA 1890 s 165
Rettelser i DAA 1891 s 490; 1893 s 539; 1897 s 493; 1901 s 545; 1906 s 488; 1911 s 566; 1915 s 591; 1932 s 193; 1935 s 142; 1938 s 134; 1940 s 168; )

De uplacerede personer

De personer der er omtalt i indledningen s 3-5 er dem der ikke kan indplaceres i tavlen.

S 3 uden nr (indledningen) Peder Daa (-1351-1374-)
gm? Kirsten Bille ()

Beseglede 1351 pantebrev til Valdemar Sappi på Odder, Spandet og Sappi sogne.
Læs: på Vodder, Spandet og Arrild sogne. Sappi er et personnavn. De ligger i Hviding hrd i Tønder amt. Odder ligger i Aarhus amt.
Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1914: Sappi.
CA Christensen: Arnsholm og Valdemar Sappi. Festskr.Joh.Hvidtf. 1978.
Bobé læste ikke korrektur.

s 4 uden nr (indledningen) Ditlev Daa (-1451-1478-) i Skåne

Han er behandlet i:
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.

1459 (8 jul) meddommer på Lunds Landsting.
Kilde: Repertorium nr 1010.

s 4-5 uden nr Las Daa (-1456-1473-) borger i Aarhus
gm Johanne Knudsdatter Friis (-1456-1471-) til gods i Stadilholm

Se bemærkninger Friis Vadskærgaard - under savnede.

Indledningens sidste afsnit

Siden DAA 1890 er der fremkommet nyt arkivstof, derfor ny stamtavle. Der er 'foretaget adskillige ved en nærmere kritisk prøvelse begrundede ændringer'.
Kildelisten er meget begrænset. Så den gamle stamtavle er absolut ikke forældet (stort suk).
Ændringerne eller de kritiske prøvelser er ikke omtalt eller markeret nogen steder.

s 6 afsnitsforvirring

Denne side er en af Bobés håbløst forvirrede og forvirrende opstillinger.
Andet og tredje afsnit "I: Hovedstammen udgår fra Claus ...." og "II Hr Henrik (1388-1411)") er placeret under "I. Første Slægtled".
De to afsnit hører hjemme øverst på siden, da de er oversigt over slægtens linier.
Linie II som introduceres i nævnte tredje afsnit, kommer på s 9 - henvisningen mangler.
Stamfædrene i de to grene: I Claus og II hr Henrik er brødre, det ser man let - på s 5 næstsidste afsnit.
Hvad logikken så er, i at opstille dem som to linier - det undlader jeg ganske at gætte på.
I sin programerklæring i DAA 1919 skriver Bobé, at nu er det slut med at opdele slægter i ganske tilfældige linier.
Men det er just hvad han gør her.

Savnede

Savnes Johan Daa (-1477-) i Ålsrode

1477 medbeseglede han et pantebrev til rd Erik Ottesen (Rosenkrantz) til Bjørnholm mm (1427-1503).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 4099.
Intet segl kendt. Ses kun den ene gang iflg Trap og Repertorium.
Ålsrode ligger i Ålsø s i Djurs Sdr hrd, 15 km S f Grenå.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 958: Ålsrode.

Linie I

s 7 gen 2 nr 2. Christiern Clausen Daa (-1439-1455-) landsdommer på Lolland

Gm en Rantzau eller Rønnow.
Hendes (lodret) delte våben ses på flere ligsten med våben-anetavler:
Kilde: Abildgaard nr 350, 543, 88, 89, 193, 195.
Flest oplysninger får vi fra to tipoldebørn, Kirsten Eriksdatter Bølles ligsten i Tersløse, og hendes søster Birgittes (nu forsvundne) epitafium i Gunderslev: Hjelmtegnet er to horn besat med 3 påfuglefjer hver, og Christierns svigermor er en Fasti eller stige-Skram, med den let genkendelige stige. Men stige-våbnets hjelmtegnet er to horn med 5 tværdelinger, hvor stige-Skram og Fasti har ½ mormand, evt to delte horn med stigen imellem.
Der er mange slægter og enkeltpersoner med lodret delt skjold, de fleste har horn på hjelmen. Split fra Holstein angives at have hornene besat med 5 faner, eller 4 strudsefjer og 3 bladstilke, men fjerene kendes ikke fra bevarede segl.
Hans bolig på Lolland kunne pege på Vognsen af Røghave (Rågehave) i Holeby s, men han kan jo også være gift med en Split 'hjemmefra'. Stige-Skram kommer også fra Sønderjylland, så alt ialt er Split nok mest sandsynlig.

s 6 gen 2 nr 1. Palle Daa (-1423-1441-) kannik i Ribe

1428 (6 okt) var han sammen med kannik Thomas Jensen, på domkapitlets vegne, modtager af kapitlets gods i Sahl s i Ginding hrd, det var Jens Juel der afleverede.

s 7 gen 2 nr 3. Henneke Clausen Daa (-1439-1483/84) på Lolland (til Sæbyholm?)
gm Marine Jepsdatter (Ravensberg) (-1484-)

Under sønnen Joachim (s 8) ses at Henneke var død 1484, mens Marine levede.
Sæbygård hedder idag Sæbyholm.
Henneke levede 30 sep 1483, men var død 15 mar 1484.
Kilde: DAA 1910: Ravensberg.

Marines mor angives som Sidsel Bølle af Tersløse.
Se bemærkninger Ravensberg.

s 7 gen 2 nr 5. Ditlev Daa (-1439-)
gm Mette? NN ()

Gm Mette (F: Anders Pedersen (Godov) til Bramsløkke...
Måske hed hun Mette, men hun var ikke datter af den Anders.
Se nedenfor s 8 gen 3 nr III under Ditlevs datter Sophie.

s 7-8 gen 3 nr 3. Blix Daa (-1456-1477- før 1478) af Hardeberga
gm Atlisse Pedersdatter (Rani) (-1492-)

På s 25 under broderen Jørgen, ses at han 'svigeligen' pantsatte sin frues gods til Jørgen i 1478.
Det ses ikke under hamselv. Hvilken slags svig?

1478 fragik hans bror arv og gæld efter ham.
Det er broderen Claus, ikke Jørgen.

1477 bekræftede han sin svigermors gave til St Clemens Kirke.
Hvilken Clemenskirke? Dem har vi mange af. Der er ikke anført nogen kilde.
Og gaven er ikke nævnt under svigermor.

Hun solgte 1492 til sin svoger Niels (Jens) Olssøn (Baad) til Smaalarp (N Aasbo H) .... Hareberg.
Atlisse solgte Hardeberga i Sandby s i Torna hrd.
Niels (Jens) Olsson er næppe en (Baad af Halland), selvom han fører et tyrehoved i sit skjold (farver ukendte), hans slægt er ukendt. Han kendes 1496-1506 og var fodermarsk.
Han skrives 'i Smörlarp', står der 'til' i 1492?

s 8 gen 3 nr III Sophie Ditlevsdatter (Daa) (-1500-)
gm Claus Reberg (-1472-1494- før 1500) til Bramsløkke

Claus g1 m Anne Hansdatter (Godov).
Der er ingen Hans (Godov) på denne tid, hun er ANDERSdatter.
Kilde: DAA 1894: Godov. s 149 nr 5.
(Bobés helt særlige omhyggelighed).

Og Anne er opstillet som 'søster' til Sophies mor Mette Andersdatter (Godov).
Kilde: Lige ovenfor s 7 gen 2 nr 5. Ditlev.
Claus kan ikke være g2 med første hustrus søsterdatter. Den slags hed incest og man kunne blive brændt for det. Og da Mette og Ditlev ikke ses i hendes forældres skifte 1486, må hun udgå som en fejlkonstruktion.
Se bemærkninger Godov, s 149 nr 3) Mette.

Sophie g2 (1519) .....
Parentesen skal læses som 'før' - det forventer Bobé åbenbart at at enhver kan se helt intuitivt.
Kilde: DAA 1901: Kyrning-Porse-Pæp-Ribbing. s 224-25.

Linie II

s 9-10 gen 2 nr 3 Elsebe Henriksdatter (Daa) (-1462-1465-)
gm Lydike Jensen (Stiernemaane) (-1435-1470-) til Freerslev i N-Sjælland

Lydikes våben var en kandelignende figur i skjoldet og på hjelmen.
Vi kender ikke Lydikes våben.
Deres datter Hebele førte 1465 en kande-agtig himstergims. Der er også et løst segl fra et andet signet, her er den stiliseret til ukendelighed, nærmest en knogle stukket igennem et par hovedtelefoner. Til gengæld ses den også på hjelmen.
Kilde: DAS II. Nr H.XXVIII.1-2.
Lydike og Hebele er yderst sjældne navne, og våbnet kan tolkes til en dårlig Stiernemaane-variant. Se bemærkninger Stiernemaane.

Skænkede 1465 gods til Roskilde Domkirke.
Det var hendes part af to gårde i Bregentved, de samme som broderen Henrik Daa gav sin part af i 1461.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1961.

s 10 gen 3 nr 2 Oluf Daa (-1485-1518-) i Steenstrup
gm Birgitte Jensdatter Rosengaard ()

Birgittes forældre opgives som ærkedekan Jens Tetzen Rosengaard og Margrethe Nielsdatter Arenfeldt.
Den Jens var kannik ikke ærkedekan, og levede (-1511-1561), dvs en generation efter sin 'datter'. Han er Birgittes brorsøn. Birgittes forældre var hans farfar rd Jens Tetzen Rosengaard (-1435-1483/85) lensmand i Kværkeby og Farum og NN Pedersdatter (Vædderhorn)
Kilde: DAA 1912: Rosengaard. s 392.
Bobé påstår her, at hun er datter af en katolsk gejstlig (ærkedekan), som jo levede i cølibat.

s 11 gen 5 Birgitte Jensdatter Daa (-1547-1591)
g1m Johan Urne (-1552-1558- senest 1566) til Ågård på Fyn
g2m Erik Hardenberg (-1556-1595-) til Skjoldemose, Torslundegård, og Ferritslevgård på Fyn

Slutter med to henvisnger: DAA 1904 s 469. og DAA 1912 s 394.
Den første er til Johan Urne, den anden skulle nok være til Erik Hardenberg, men han bor i DAA 1897 s 187. Den er i stedet til slægten Rosengiedde (!) Bobés nøjagtighed og omhu ...

Savnes: Sophie Daa ()
gm Torbern Jepsen (Sparre af Sjælland) (-1505-1511-) til Vibygård

Hun må være født engang mlm 1450 og 1500.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1917: Sparre [af Sjælland]. s 505-06.

Den yngre sjællandske linie

s 12 Gen 1 (uden nr) rd Claus Daa (1464 - ca 1496) til Ravnstrup

Lin 6-7: Nævnes 1468 i tingsvidnet om kong Christierns regering, men hans broder Henriks segl hænger under brevet.
Henrik er hans fars fætter.

1468 var han - som væbner - medudsteder af en bekendtgørelse fra Sjællands Landsting med kong Christiern Is bestemmelse om, at ingen må fængsles på mistanke alene.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1468 nr 21.

s 13 gen 2 nr 2 rd Søren Daa (-1493-1502-) til Snedinge

Under storebror Joachim ses at de to 1489 blev påstået fredløse på Sorø Klosters Birketing.

Under faderen ses at han deltager i familiens sjælegaver 1489 og 1494.

Var 1500 i Næstved ved arveforhandlinger mellem Jørgen Daas og hans frues medarvinger.
Læs: mellem Jørgen Daa (på den ene side) og hans afdøde frues medarvinger (på den anden side). Sagen ses s 25, og Jørgen lever endnu.

s 13 gen 2 nr 3 Oluf Daa (-1489-1532) til Ravnstrup

Tilskødede 1525 "sin svoger" Christopher Pallesen noget gods.
Christopher er en (Ulfeldt).
Han er svigersøn, og ses s 15 gen 3 nr II-3.
Latin: 'Gener' betyder både svorger og svigersøn.
Det må ses som skøde på medgiften.

s 14 gen 3 nr I Erik Daa (-1498-1538/39) til Snedinge
gm Ingerd Torbensdatter (Present) (-1539-1546-)

1539 følgebrev ad gratiam på Rude og Stærrede, som han indehavde til 1546.
Læs: ... som hUn indehavde ...
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 885: Rude og Stærrede.

Erik er 1533 skrevet til Danstedgård på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 824: Danstedgård.

s 14 gen 3 nr II-1 Claus Daa til Ravnstrup (-1519-1574)
g1m Anne Pedersdatter Lykke (-1528-) måske til Kærbygård
g2m Hilleborg Lauridsdatter Skinkel (Tinhuus) (-1538-1580-)

G2m Hilleborg Tinhuus (Skinkel), datter af rd Laurids Skinkel.
Omvendt: Hilleborg Lauridsdatter Skinkel (Tinhuus), parentesen står galt. De er Tinhuus'e som har taget navnet Skinkel.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus. s 510.

s 15 gen 4 nr I-3 Jørgen Daa (1532-1599) til Snedinge og Vollerup
gm Kirsten Beck (1537-1598)

1555 hingstrider.
Og hvad er så en hingste-rider?

1580 lensmand på Solte.
Læs: Lensmand 1578-1580 på Saltø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 935: Saltø.

Denne Jørgen er kandidat til at være far til Kirsten Jørgensdatter Daa s 29 gen 5 nr 3. Kronologien stemmer væsentlig bedre og denne Jørgen har forbindelse til Norge (Viken, nu Bohus län). Han har godtnok 9 børn i forvejen, men der kan kronologisk godt puttes et mere ind.

s 15 gen 4 nr I-4 Karen Daasdatter (Jørgensdatter Daa) (-1557)
gm Jørgen Nielsen (nye Basse) (-1577) til Jonstrup

Under Torben nr I-1 ses at han ejede Vollerup sammen med Karen, det nævnes ikke under Karen. Derimod har deres bror Jørgen (part i) Vollerup. Vil det så sige at Karen udgår af Vollerup ?
De er begravet i Vollerslev Kirke, som IKKE er Vollerups sognekirke, men Jonstrups.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 130-31: Jonstrup.

Karen døde den 9' dag før fastelavns søndag 1557 ifølge ligstenen.
Kilde: Abildgaard Nr 228.

s 15 gen 4 nr I-5 Salome Eriksdatter Daa (-1576-)
gm Eiler Hansen (Stygge af Rugtved) () måske på Klingstrup

Salome skrevet til Hausgård (Lollands Nørre H).
I Trap er der ingen Hausgård eller Havsgård noget sted, og Salome nævnes ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 og 28 Registre.
Det nærmeste vi kan komme er Danstedgård på Lolland - i Fuglse hrd, den havde hendes far og bror.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 824: Danstedgård.
Eller Havskovgård i Falsters sdr hrd, den ejedes til 1529 af Ulfstand, så Fikkesen og 1585 mageskiftede Peder Gyldenstierne den til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 989: Havskovgård.

Om Hans og Klingstrup: Se bemærkninger Stygge Rugtved.

Salome levede 1576.
Stygge-tavlen har et løst årstal 1565.
Kilde: DAA 1921: Stygge [af Rugtved]. s 556.

s 16 gen 4 nr II-1 Jørgen Daa (-1549-1597-) af Strandbjerggård og Gammelbygård
gm Maren Lauridsdatter (Udsen) ()

Ses i stamtavle Udsen som gm en Lauridsdatter.
Kilde: DAA 1945: Udsen. s 116.
Se bemærkninger Udsen.

havde Strandbygård i forlening, mageskiftede den til kronen 1573.
Det er Strandbjerggård. Den ligger lige NV f Struer.
Man kan ikke sælge eller mageskifte sin forlening, den tilhører jo lensherren. (Hvordan kan Bobé skrive sådan?)
Han havde den i forlening af kronen efter sin svoger Frands Munk [af Vejbjerggård], kronen mageskiftede den 1573 til Iver Skram [med stige].
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 219: Strandbjerggård.
Kilde: DAA 1945: Udsen. s 116.

1573 havde Jørgen fået Gammelbygård (Hjerm hrd) som forlening. (1688 takseret til 9 tdr hartkorn). Her ses han endnu 1597.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 256: Gammelbygård.

1573 fik han også Ullerup i Thy, den gik 1580 til en anden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 572: Ullerup.

s 16 gen 4 nr II-5 Oluf Daa (1547-1600) til Ravnstrup mm
gm Dorthe Friis [af Hesselager] (1543-1618)

Byggede nye hovedbygninger på Ravnstrup, Holmegård og Fraugdegård.
Ikke på Holmegård, indskriften over porten skriver at det var sønnen admiral Claus Daa i 1635.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 241: Ravnstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 271: Holmegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 242: Fraugdegård.

Oluf bisat 2 mar 1600 i Viborg Domkirke.
Og begravet 30 jun 1600 i Herlufmagle.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager]. s 56.

Dorthe død 1 jul 1618 på Ravnstrup.
I hendes egen stamtavle er det dagen før.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager]. s 56.

s 16 gen 4 nr II-6 Hilleborg Clausdatter Daa (1549-1608-)
gm Jørgen Skram [m stige] (1534-1592) til Tjele

Hilleborg født 1549.
Kilde: DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 135.

Hilleborg levede 1608, og omtales 17 jun i Kongens Retterting.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 854.

s 16 gen 5 nr I-1 Dorthe Jørgensdatter (Daa) (1563-1624) til Gerdrup mm
gm Claus Pedersen (Hundermark) (-1571-1593) til Øksendrup mm

Dorthe født 1563, død 1642, 61 år.
Det giver da 79 år.
Læs: 1624 samme dato. Det står rigtigt i Hundermark-tavlen.
Kilde: DAA 1946: Hundermark. s 46.
Bobé læste ikke korrektur.

Gift 23 sep 1582.
Hundermark-tavlen har 15 aug 1582. Samme forfatter, 2 år senere.
Kilde: DAA 1946: Hundermark. s 46.

Gift med Claus Hundermark til Øksendrup og Glerdrup.
Til samme GJerdrup (nu: Gerdrup) som hun selv er skrevet til.

Dorthe Daa på 'Kjønnerup' fik 9 okt 1618 brev om at møde til Anders Skrams begravelse i Skælskør.
Kilde: DAA 1940: Rettelser Skram. -> Claus Hundermarks arkiv.
Anders er hendes svigersøn på Gerdrup.
'Kjønnerup' kan måske være Kørup på N-Fyn, hvor hun i givet fald har været på besøg. Det er 50 km fra hendes Øksendrup, som ligger 10 km S f Nyborg.

s 18 gen 5 nr II-3 rd Claus Daa (1579-1641) til Ravnstrup

Efter Trap mageskiftede Hans Skram og Claus Daa 1621, de er Valdemar Parsbergs svigersønner. Claus fik Hanses part af Bonderup (nu Lerkenfeldt), mens Hans fik Clauses tredjepart af Jernit.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 572-73: Jernit.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 265: Bonderup (Lerkenfeld).

s 20 gen 6 nr II-5 Valdemar Daa (1616-1691) til Borreby, alkymist
gm Else Kruse [I] (1627-1667) til Hjermitslevgård

Der mangler at kreditorerne flere gange fik indførsel i Borreby, og at naboen Ove Ramel til Basnæs 1681/82 overtog godset.
Han havde flere mindre gårde og -parter, se Trap.

Til Bonderup i Rinds hrd.
Nu Lerkenfeld.

Han er begravet i Viborg Domkirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 106: Viborg Dom. Begravede.

Den fynske linie

s 25 gen 1 (uden nr) Jørgen Daa (-1459-1503) til Enggård (nu: Gyldensteen)

Nævnes 1468 i tingsvidnet om kong Christierns regering, beseglet med broderen Blix' segl.
Det er ikke nævnt under Blix på s 7. Det er ret specielt at der er 2 gange 'lånte segl' for Daa'erne på det dokument! (se s 12 rd Claus).

Gift 1 m en datter af Iven Bryske.
Hun var datter af broderen Claus Bryske.
Se bemærkninger Bryske.

Gift 2' med Karen Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) af Torbenfeld og Mette Pedersdatter til Løgismose.
Øhhh, gift med både Karen og Mette, så han begik bigami ??
Mette Pedersdatter er nu Karens mor, og hun er en (Present).
Kilde: DAA 1892: Panter. s 108.
Kilde: DAA 1909: Present. s 370.

3' hustru Karen Gyldenstierne havde Sæddinge Birk som len 1505.
Hos Trap er det Tirsted Birk på Lolland.
Kilde: Trap Bd 11 Maribo a, s 830 Tirsted Birk.
Sædinge Birk (Lolland) kendes ikke i Trap.
Kilde: Trap: Bd 27 Stednavneregister.

s 27 gen 2 nr 8 Sophie Jørgensdatter Daa (-1573-1575-) til Enggård (nu: Gyldensteen)
gm Otte Knudsen Hvide (-1545-1562) til Hønnerup Hovgård

Til Hynderup.
Læs: Hønnerup Hovgård.

Sophie solgte Hønnerup Hovgård 1573, og levede endnu 1575.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 428 Hønnerup Hovgård.

Ligsten over Otte og Sophie i Gelsted Kirke. Hans del af stenen med 8 våben er rekonstrueret ud fra Abildgaards tegning. Hendes del har kun 4 våben, og kun et stjernevåben på gal plads kan tolkes som hendes mors, der ses ikke noget Daa-våben.
Kilde: Abildgaard nr 357. '

Sophie havde part i Enggård (nu: Gyldensten) sammen med sine søskende. Hendes bror Jesper havde 1554 fået deres underskift (og 1560 kongelig konfirmation) på at hans hustru måtte blive på gården til sin død. Alligevel rejste Sophie og hendes svigerinde Anne Stigsdatter (Ulfeldt) som enker sag mod Jespers enke. Og da hun var død havde de sag mod hinanden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 372 Gyldensten.

s 29 gen 5 nr 3 Kirsten Daa (-1639-)
g1m Knud Pedersen (Maaneskiold) (-1598-1635-) til Olsnäs på Tjörn
g2m Peder Lauridsen Krabbe til Ölmanäs i Halland (- senest 1639)

Kirsten anført med spørgsmålstegn.
Og vel så det, kronologien stemmer skidt: Kirsten med mænd er jævnaldrende med de anførte forældre.
Den anførte far har ingen forbindelse til Norge, men Kirsten er gift i Viken (nu Bohus län) og i N-Halland.
Hun er med større sandsynlighed datter af Jørgen Daa (1532-1599) til Snedinge og Vollerup på s 15 gen 4 nr I-3.

Kirsten angives også at være datter af Jørgen Due og Else Daa.
Og hvem er så det? Den eneste Else Daa jeg ser i tavlen, er opført som Kirstens 'faster' på foregående side, og der er ingen oplysninger om hende.

Ölmanäs i Ölmevalla s i Fjäre hrd i Halland, ligger 15 km S f Kungsbacka eller 35 km S f Göteborg. Det er ca 75 km SSØ f Olsnäs på Tjörn.



E   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Ely     Emmiksen     Engberg     Erik Thygesen     Eriksen    

Bemærkninger til DAA 1892 'Eberstein' - Everstein

Vaaben Eberstein / Everstein våben, løven bør have ring om halen. Greve-slægt fra Braunschweig i Deutschland, i DK uden slægtsnavn men i slægtebøgerne kaldet Eberstein (-1254-1423/32). De hed Everstein (udtales med f), kendt udenlands (-1116- ca 1476).

Stamtavle i DAA 1892 s 100
Rettelser i DAA 1893 s 542; 1897 s 497; 1901 s 550; 1915 s 592;

Oversigts-stamtavle: Eberstein

Næsten alle behandlet

Jeg har været igennem hele den danske hovedgren.

Navnet

Navnet Eberstein er en forvanskning, oprindeligt hed de Everstein. Sådan ses de i diplomerne og i Deutschland.
Kilde: Mogens Bugge: Vore Forfædre. 1939.

Generelt

De ældste generationer er helt forkerte. Indtil Albrecht 'der Däne' von Everstein (-1254-1284-) til Ørnehoved, nr c. øverst s 102.
Kilde: Mogens Bugge: Vore Forfædre. 1939.
Kilde: A Blaabjerg: Europas stamfar. I: Slægten nr 25, jan 2002.

Ruinerne af borgene Gross Everstein og Klein Everstein ligger på hver sin bakketop 10 km NØ f Holzminden i Niedersachsen, det er 40 km SV f Hildesheim og 60 km S f Hannover. De er nævnt fra 1226 men blev nedbrudt 1286.
Slægten kendes i Deutschland fra 1116 til mellem 1414 og 1437.
En stamtavle Everstein ses på:
Kilde: Tysk Wikipedia.

Stamtavlen

s 101 nr (1 Philippa Hansdatter (Eberstein) (-1447-1472- ca 1476)
gm Sigurd Jonsson (Sørum II) (-1417-1453) til Sørum rigsforstander i Norge

Hendes segl er bevaret 1464 og 1466, men hvad beseglede hun 1466?
Omskriften er "s' philippa greve hansses docter".
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.XXXI.6.

s 102 nr c. Albrecht 'der Däne' greve von Everstein (Eberstein) (-1235-1254-1284- vist 1289) til Ørnehoved

Levede 1235, døde vist 1289.
Kilde: A Blaabjerg: Europas stamfar. I: Slægten nr 25, jan 2002.

Ørnehoved ligger lige Ø f Randers.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 844 Ørnehoved

s 102 nr 1) rd Albert Albertsen (Eberstein) (-1299-1330-) til Landting

1302 er en junker Albrecht nævnt blandt kong Erik Menveds forlovere for en gæld til Rostock på 15.000 mark vendisk (Stormandslisten). Det må være denne Albrecht.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

1320 fik han af kong Christopher II bekræftelse på 'de love i sognet Kristrup som kaldes birkelove, med alle de rettigheder og herligheder, som hr Alberts fader og hans forgængere' havde haft.
Det er det første birketing på landet vi kender til.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, 844.

s 102 nr a) Albert Albertsen (Eberstein) (-1336-1366-)
gm Ingeborg NN () til Hegnede (part)

Gm Ingeborg der 1382 var enke og havde solgt gods i Hegnede Dalby og Assendrup. Rettelsen 1915 gør hende til Nielsdatter (Rani).
Ingeborg er næppe Nielsdatter (Rani), der er flere Ingeborg'e på spil.
Se bemærkninger Rani, nederst.

s 102 uden nr rd Valdemar Albertsen (Eberstein) (-1400-1423-)

Hans segl er bevaret 1400, 1401, 1405 og 4 gange fra 1408, men hvad beseglede han?
Omskriften er "s woldemaru albertis s"
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 1146.
Også fra 1518, 1421 og 1423, men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.XXXI.5.

s 103 nr c) Herman Albertsen (Eberstein) () - Udgår

Nævnes 1349 sammen med moderen.
Næh. Der er: Alberti Albrict sun, Henrici Albrict sun, Lodowici Albrict sun, Petri Albrict sun. Derefter prior og præst, og 6 der nok er væbnere.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 8.
Der er ikke andre kilder på ham, så han må udgå.

s 103 nr d) Rd Ludvig Albrechtsen (Eberstein) (-1333-1355-) til Sæbyholm næppe
gm NN Vendelbo () - hun udgår

Han havde et krav på rd Peder Peder Vendelbos strøgods, 1347 blev det omlagt til et krav i Skjern. Det er ikke nævnt som arv, men det er uklart om det er arv alligevel.
Og dermed usikkert om han er gift med en datter af rd Peder Vendelbo. Han nævnes i 1347 ikke som 'hr' dvs ridder.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.

Han beseglede noget 1344, men hvad? Her er seglet bevaret.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 320.

Han skænkede 1355 Sæbyholm til Halsted Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo, s 784: Sæbyholm.

s 103 nr f) rd Peder Albertsen (Eberstein) (-1344-1386-) til Kristrup

Under hans bror Albert (s 102 nr a)) står nævnt at han (hvis det da er ham?) besegler til vitterlighed i 1366.

1344 fik han kgl bekræftelse på besiddelsen af Kristrup s.
Iflg Trap er det ikke besiddelsen, men birkeretten han får bekræftet.

Pantsatte og solgte gods i Ornehoved og Kristrup.
Under hans farfar hedder samme sted Ørnhoved.
Iflg Trap er det Ørnehoved nær Romalt.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 844 Ørnehoved og Kristrup Birk.

Han beseglede noget 1368 og 1375, men hvad?
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 451.

s 103 nr 2) rd Ludvig Albertsen (Eberstein) (-1313-1328) til Hald, marsk
gm Else Pedersdatter (Uldsax?) (-1328-1333-)

1325 indgik han forlig med kong Christopher, der vil afbetale kronens gæld til ham med 1000 mark skånsk årligt. Gælden var måske på 9.360 mark. Til gengæld skal Ludvig forlade Hammershus og Bornholm.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1325 nr 210.

1327 beseglede han kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

Begravet i Viborg Gråbrødrekloster.
Iflg Trap er det i Viborg Domkirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 106: Begravelser i Viborg Domkirke.

Som enke var Else flittig med at inddrive den ovennævnte gæld. Hun fik to breve 1328 af grev Johan af Holstein (pantherre til Skåne) og 1333 et stilet til og et af kong Magnus af Sverige og Skåne, hvor de lover at afbetale gælden, som nu er på 8.000 mark.
I brevet 30 okt 1328 nævnes Anders Pedersen (Uldsax) af Alnarp,
Anders skal med 6 andre vurdere gods, hvis det bliver frataget Else. Brevet til kong Magnus er udstedt af 14 skåninger, Saxe Pedersen (Uldsax) er den første af væbnerne. Kong Magnus brev er medbeseglet af Saxe Pedersen (Uldsax) som den eneste væbner. De andre medbeseglere er 5 svenske riddere, ærkebispen og dekanen af Lund, og rd Jens Uffesen(Neb), rigsråd. Så her er Saxe en spurv i tranedans.
Kilde: DRB 1329 nr 156, 166, og 1333 nr 47, 76.
Det åbner muligheden for at Else er søster til Anders og Saxe Pedersen (Uldsax), så de er hendes laugværger (Saxe efter Anderses død). Kronologien stemmer fint, og det giver en god forklaring på at det sjældne navn Ludvig optræder med en søn af Anders, som altså kan være opkaldt efter sin fasters mand.

s 103-04 nr a) Peder Ludvigsen (Eberstein) (-1345-1374-) til Tybjerggård

1) Måske gift med en datter af gamle hr Jens Falster. Sådan står han også i stamtavle Falster.
Kilde: DAA 1892: Falster.
-> Gamle hr Jens Falsters 'arvetal', stamtavle fra 1530.
2) Hans datter Margrethe Pedersdatter (Eberstein) er gift1 med en Mads, som evt kan være rd Mathias (Jensen) Falster.
Kilde: s 104.
Hvis begge dele skulle være rigtige, ville det blive et fætter-kusine-bryllup. Man må gætte på at nr 1) er legendens afspejling af nr 2), da der er kilder på at Margrethe har en datter med en Mads.

Peder er kun skrevet til Tybjerggård 1374. Foregående (kendte) ejer var hans farbror Henrik Albertsen (Eberstein)s enke Margrethe Tygesdatter (Hvide) i 1325. I stamtavlen her står Peder som gift med deres datter Cecilie, og så er arvegangen jo i orden. Men det bliver et fætter-kusine-bryllup dvs forbudent led, nogen pavelig tilladdelse kender vi ikke, og der er ingen kilder på Cecilie. Altså temmelig tvivlsomt.
Peder kan have bestyret Tybjerg på arvingernes vegne - en anden (del)ejer Gertrud Grubbe ses 1372.
Hvis jeg her kan bortforklare at Peder skulle være gm Cecilie Henriksdatter (Eberstein), så var hun sandsynligvis gift med Jon Grubbe (-1325-1360-) til Tersløse, se bemærkninger Grubbe, under s 151 nr 2.

s 104 (uden nr) Margrethe Pedersdatter (Eberstein) (-1400-1405-) enkefrue til Torbenfeld
g1m Mads NN ()
g2m Johan (Henneke) Moltke (-1360-1398/99) til Torbenfeld

Hun afstod 1400 Højetsgård på Lolland mm sammen med medarvinger efter Johan til dr Margrethe.
Hun solgte 1400 en gård i Ulvig (Merløse hrd) til Antvorskov Kloster.
Solgte samme år gods i Kundby til Roskilde bisp.
Hun pantsatte 1405 Torbenfeld som medgift med sin datterdatter Gertrud Clausdatter (Grubendal) til dennes mand rd Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak af Torbenfeld).
Hun gav 1405 sjælegaver til Roskilde St Agnete Kloster for sin datter Gertrud Madsdatter.
Boede i Roskilde og indgav sig i Roskilde St Agnete Kloster (nævnt 1412).
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 15.
(Ang. Kundby se Bemærkninger Moltke)
Kilde: DAA 1991-93: Moltke, da middalderlinje VIII-15.

s 104 nr 3) rd Henrik Albertsen (Eberstein) (-1307-1311- før 1322) til Tybjerggård
gm Margrethe Tygesdatter (Hvide) (-1322-1332-)

Gm Margrethe Jensdatter (Sjællandsfar).
Hendes segl og brevet 1322 siger Tygesdatter. Datter af Tyge Jurisen og Cecilie Jensdatter. Når rd Henrik 1307 var arving efter fru Cecilie Jonsdatter, var det såmænd hans svigermor.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Margrethe ses ikke i: DAA 1893: Galen. s 156.
Men i:
Kilde: DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide. s 605 nr II-129.
Kilde: Herald.Tidsskr: Tretten middelald. sigilstamper. nr 36, s 267f. 1977.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897. Nr 154.

s 104 nr 4) Anders Albertsen (Eberstein) () - udgår

Han er en konstrueret for at koble Albert Andersen ind i slægten og de udgår. Se her nedenfor.

s 104 (uden nr) rd Albert Andersen (Stenbrikke IKKE Eberstein) (-1370-1401-) til Tovskov
gm Elsebe Henningsdatter Podebusk (-1401-1445-)

Albert er en (Stenbrikke).
Kilde: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke - en glemt dansk-estisk stormandsslægt. Personalhist.Tidsskr.2006. s 221.

s 104-5 nr (1 Anders Albertsen (Stenbrikke IKKE Eberstein) (-1401-1408-) til Tovskov
og nr (2 Henning Albertsen (Stenbrikke IKKE Eberstein) (-1424-1432- før 1437)
og nr (3 NN Albertsdatter (Stenbrikke IKKE Eberstein) ()
gm rd Jon Jonsen Litle (Skram) (-1396-1443-) til Tovskov og Viberg
og nr (4 Abel Abertsdatter (Stenbrikke IKKE Eberstein) (-1438-)
gm rd Otte Snafs ()

Børnene er - som deres far - af slægten (Stenbrikke).
Kilde: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke - en glemt dansk-estisk stormandsslægt. Personalhist.Tidsskr.2006.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Eberstein     Emmiksen     Engberg     Erik Thygesen     Eriksen    

Bemærkninger DAA 1920 Ely

Vaaben Ely våben. Brevadel. Officersfamilie von Ely, i DK fra ca 1648, en mand fik adelspatent 1783 i DK, han påstod at være af engelsk adel (kendes ikke), grenen uddøde 1825. En uadlet gren i Norge. K: Achen, PHT 1884, engelsk Wikipedia.

Stamtavle i DAA 1920 s 461
Rettelser i DAA 1934 s 280;

Indledningen

Adelspatent 24 apr 1783 til Søren Heiberg Ely (1787-1805), der hævdede at tilhøre en gammel og noksom bekendt adelig familie.

Der udstedtes kabinetsordre om det 26 ikke 24 apr 1783. Adelsspatentet blev først betalt og udstedt til enken 25 okt 1806.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.
Hvor Bobé åbenbart ikke har slået op.

Den navnkundige engelske adelsslægt som Søren regnede sig til - om med rette eller urette, har ikke kunnet godtgøres, - er formentlig den, hvis kendteste mand er kansler og biskop af Worcester og Winchester Nicholas Ely (-1280).

Beklager, men det er dog noget slemt sludder af L Bobé:
Nicholas OF Ely var først ærkediakon i byen Ely. Han var ikke adelig, og som katolsk gejstlig efterlod han ikke nogen slægt.
Kilde: Engelsk wikipedia.

I Ireland er der en slægt Loftus, som har båret titlen Earl of Ely, og stadig bærer den højere titel Marquess of Ely. De fører helt andre våben end det Søren foreslog og fik i Danmark.
Kilde: Engelsk wikipedia.
Våbnet er iøvrigt et heraldisk misfoster.

Den første Ely, der indvandrede til Danmark, Berent Didrik Ely angives at være søn af dansk søofficer.
Altså ENTEN var han indvandrer ELLER var han søn af en dansk officer.
Berent Didrik er ikke engelske navne, de er tyske.

Så der er ingen grund til at tro på engelsk eller britisk afstamning.

Andre af navnet Ely

Aalborg Budolphi kbg:

Musketer Carl Elig af 5'kompagni Aalborg Regiment trolovet med Inger Marie Christensdatter i Aalborg Budolphi. 13 nov 1785. AO opsl 128.

Musketer Carl Elig med samme hustru får døbt Frederica Marianne 20 maj 1789.

Underofficer Ely med hustru Inger Marie får døbt Gertrud Cathrine 8 feb 1793 i Aalborg Budolfi.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Eberstein     Ely     Engberg     Erik Thygesen     Eriksen    

Bemærkninger DAA 1892 Emmiksen

Vaaben Emmiksen våben. Der bør være murværk (ofte tagsten) eller skaktern i det røde felt. Sønderjysk uradel (-1387-1607).

Stamtavle i DAA 1892 s 112
Rettelser i DAA 1897 s 498; 1901 s 550; 1906 s 491; 1956 s 35;

Oversigts-stamtavle: Emmiksen

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Emmiksen'erne.

Litteratur

    Henrik Fangel:
    Slægten Emmiksen og dens gods.
    Sønderjyske Årbøger 1972.
    s 5-59.
Denne store afhandling er en forunderlig blanding af solide facts og løse teorier, med tvivlsomme argumenter. Vi ved intet om hvornår og hvordan slægten fik sit arvegods, eller hvornår deres hovedgårde er opstået. Vi ved kun hvornår der er bevaret breve om dem.

Fangels teorier om hustruer og hvad de har medbragt af gods er tynde og ubeviste (og ubeviselige). Fx er slægtstræet s 17 præget af ønsketænkning med sammenblanding af 2 forskellige mænd Wolf Pogwisch (far og søn).
Der er 2 gifte børn, hvis arveparter ikke kendes. De er ikke nævnt, og deres arveparter mangler så i regnskabet, og det er fortiet:
    1) Sophie Emmikesdatter (Emmiksen) (-1536-1540-) gm Henrik NN (Ytzen, Jutsen) (-1535-) - de er såvidt taget med i tabel 4;
    2) NN Ottesdatter (Emmiksen) () gm Hans Baad [af Fyn] (-1511-1519-) til Binnitse på Lolland. Han har i artiklen et par efterkommere Uldsax. Sådan står de i Basse-tavlen s 44, men læs alligevel: Ulfsax.

Men afhandlingens kerne med arvegodset er grundig og solid, og der er fundet talrige kilder som DAA ikke kendte. Og analysen af godskomplekset i Slogs hrd, har givet adskillige ommøbleringer i andre stamtavler.
En part af Slogs-godset gik til Sture-slægten, se bemærkninger Sture, foroven.

Afhandlingen giver mange ændringer til stamtavlen Emmiksen. De er opsamlet på s 51-52, og jeg medtager dem her nedenfor - og udbygger nogle af dem.

    A Fabritius:
    Våbenanetavler. (Tre foredrag).
    Personalhist.Tidsskr.1976. s 117.

Her gennemgås ligsten i Hejls og Hammelev for Joachim Breide (-1574) til Hejls Vargård og Emerentze Emmiksen (-1576) og 3 af deres sønner. Nyheden herfra ses i rettelsen i DAA 1956 til Emmiksen.

Ukendte hustruer

Der er flere ukendte hustruer, hvor slægtebøgerne kommer med et bud der ikke kan kildebelægges. Ligstenenes våben-anetavler har nogle (andre) bud på deres slægter, se nedenfor under hver især.
Blandt de kendte hustruer er der en Dorthe Heest og en Dorthe Pogwisch, og blandt de ukendte ses en Dorthe Breide og en Dorthe Pogwisch. Det giver 4 Dorthe'r ud af 25 hustruer - og det er statistisk set mange Dorthe'r, så de to ukendte ligner ekkoer af de kendte. Der er også en kendt Barbara von der Wisch og en ukendt Barbara Rixtorp, den sidste er også helt tvivlsom.

Stamtavlen

s 112 (uden nr - stamfar) rd Esbern Tagesen (Emmiksen) (-1387-1404- før 1412) vel til Spangsbjerg i SV-Jylland og vel Hejsager i Ø-Sønderjylland
gm Margrethe NN ()

Fangel mener at efter våbenanetavler på gravsten og børnenes navne Emmike og Lyder, var hans hustru Margrethe rimeligvis en Limbek.
Kilde: Fangel s 13.

Limbek-våbnet ses på een våben-anetavle, som er kopieret på to andre ligsten. Den oprindelige er Anders Emmiksens i Svanninge med 8+8 våben. (Abildgaard nr 385). De 3 første er OK, det fjerde for mormor er galt, Anne Lauridsdatter (Mus) fører et møllehjul, det ses ikke på ligstenen. På våben-anetavler er det meget sjældent at der er fejl i bedstemødrene. Af de sidste 4 våben for Anders'es oldemødre, kan vi genkende eet, et andet er fejlplaceret. De to sidste oldemødre er ukendte, her har vi så våben for Limbek og Sture/Barsebek, samt en fejlplaceret hovedløs ørn (Lund?).
Så Limbek-våbnet er placeret for Anderses oldemor, Esberns og Margrethes svigerdatter, ikke for Margrethe.
Dermed kan stenen ikke bruges som argument for at Margrethe er en Limbek.
Det fremgår at Fangel ikke kendte til at afkode rækkefølgen på våben-anetavler.

Navnet Lüder findes i mange holsteinske slægter, så det kan man ikke bygge noget på. Emmike er sjældent, det ses hos Limbek og Venstermand midt i 1300-tallet.
Fangel argumenterer for at godset på Haderslev Næs udmærket kan være kommet fra Limbek på borgen Tørning.
Vist var Limbek på Tørning, men det var som lensmænd, hvor meget gods de måtte have anskaffet sig i omegnen er ukendt. Der er ingen kilder, så Hejsager og Bolet med tilliggende på Haderslev Næs kan lige så udmærket være Esberns arvegods.

På ligsten i Grindløse for tipoldedatteren Margrethe (Mouridsdarter) Emmiksen, er der på Esberns hustrus plads (fædrende nr 9) et skakternet våben (3*4) med to vesselhorn på hjelmen. Det kendes i Danmark kun som 'Raadenraa' på Lolland og i Næstved. Og der er megen usikkerhed om Margrethes tipoldemødre.
Kilde: Abildgaard Nr 344.

1389 skænkede Esbern en gård i Sdr Vilstrup på Haderslev Næs til Haderslev Kapitel
(Haderslev var ikke domkirke, men kollegiatkirke, dvs filial af domkirken i Schleswig, den havde et kapitel af benediktinere).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 144 under Haderslev Domkirke.
Hvoraf Fangel slutter at alt det gods slægten senere opviser på Haderslev Næs, har været Esberns.
Kilde: Fangel s 13.
Det er en påstand, men den holder nu nok - med forbehold for tilkøbt og tilgiftet gods.

Rettelsen i DAA 1906 siger at Esbern er nævnt som ridder 1404.
Fangel s 54 note 11 henviser til kilden:
-> Acta pont. dan. nr 1060.

Sønnerne Lyder og Emmike sælger Spangsbjerg (nu i Esbjerg) sammen, altså har begge ejet den, og så må deres far og mor vel også have haft den.
Kilde: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. Bd VII 1876-77. s 24-26.

s 112 nr 1. Lyder Esbernsen (Emmiksen) (-1422-1455-) til Spangsbjerg

Pantsatte 1427 og solgte 1429 Spangsbjerg til Jep Jensens Enke i Varde.
Der er to pantebreve i 1427: 25 sep og 11 nov. De er ikke ens men meningen er den samme. Uvist hvorfor der er to.
Køberen er Ingeborg Albretsdatter (Skeel) (-1427-1443-) til Skovgård i Ø Starup s, og nu Spangsbjerg. Hun er enke efter Jep Jensen (Skovgaard) (- senest 1427).
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 479.
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 94 nr 12.

1446 (13 maj) solgte Lyder en gård til væbneren Steenfeld. Den lå i Lø hrd i Vinum (i Døstrup s). Iver Pedersen (Rosenkrantz) til Kogsbøl medbeseglede.
Kilde: Fangel: s 12.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 783. Nr XI-3.
Her er hans segl bevaret.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.52.
Vinum ligger 45 km SSØ f Spangsbjerg.

Om hans hustru, se lige nedenfor.

s 112 nr a. Esbern Lydersen (Emmiksen) (-1457-)
og s 112 nr b. Albrecht Lydersen (Emmiksen) (-1494-1511- før 1525) til Damsgård

Der er 20-40 år mellem dem, så de er ikke helbrødre.
Det er sådan set ikke givet at Albrecht er en Emmiksen, der er ingen segl.

Hustruer:
Albrechts Damsgård ligger i Ø Starup s i Brusk hrd, midt mlm Vejle og Kolding.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1212: Damsgård.
I samme sogn ligger også Skovgård, som Ingeborg Albretsdatter (Skeel) havde, hende der 1429 købte Spangsbjerg af hans far. Det er sandsynligt at far og/eller søn er gift med een fra sognet, men Ø Starup sogn er på denne tid en hel hovedbanegård af adelsslægter: Skeel, Skovgaard, Skeel (Dyre), Glambek [I], Jep Tostesens slægt.

Der ses en Damsgård senere, uvist om det er den samme. Se nedenfor under s 114 nr (2 og nr (3 .

s 112 nr 1) Claus Albrechtsen (Emmiksen) (-1528-1566-) til Damsgård

1546 og 1549 beseglede han noget - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.58.

s 112 (uden nr - nederst) Bege Clausdatter (Emmiksen) (-1578-1613) til Hundsbæk
gm Peder Galskyt (-1536- ca 1554) til Øland og Sønderskov

1578 mageskiftede hun sin fædrende Damsgård (Brusk hrd) til kronen og fik Hundsbæk (Malt hrd).
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169-70.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1212: Damsgård.

1580 beseglede hun noget - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.59.

s 113 nr 2. Emmike Esbernsen (Emmiksen) (-1421-1475-) vel til Tyrstrup
gm NN Limbek? ()

1421 (17 nov) nævnes at han havde 8 fæstere i Slogs hrd,
heraf 1 i Tinglev s og 1 i Bylderup s.
Her kalder Claus Limbek (-1394-1422-1425?- senest 1428) (lensmand på Tørning) Emmike for 'myn knecht'.
Kilde: Fangel s 11 -> Danske Magazin 1889-92 s 113.

1427 (19 jun) medbeseglede han for Claus Limbeks mor.
1436 (2 jul) medbeseglede han et skøde til Haderslev Kapitel, udstedt af Iver Pedersen (Rosenkrantz) til Kogsbøl.
1444 (8 dec) medbeseglede han for Hans og Benedikt Ahlefeldt.
1451 medbeseglede han for Anders Jonsen Skram til Tovskov.
1460 var Emmike Esbernsen på Gram hrds ting, hvor han optrådte på vegne af biskop Claus af Schleswig i en sag om 2 otting jord i Maugstrup.
Kilde: Fangel s 18.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1138.

Fangel slår ham sammen med sønnesønnen af samme navn - det kan ikke være andet med ovenstående brevserie.

(under sønnesønnen) Nævnes 1470 ved forliget i Segeberg.
Flyttes hertil.
Her fik kong Christiern I forhandlet en aftale med sine mange holsteinske kreditorer: Segeberg-konkordatet.

(under sønnesønnen) Fik 1475 brev på alle 40 marks bøder.
Ikke i hele riget, men af sine fæstebønder.
Det var en bekræftelse på ældre breve, udstedt 24 aug.
Kilde: Fangel s 21.
Flyttes også hertil.

Når
    Emmike i 1436 medbeseglede for Iver Pedersen (Rosenkrantz) til Kogsbøl,
    og samme Iver 1446 medbeseglede for broderen Lyder,
    og når Ivers væbnergård Kogsbøl ligger i Emmerlev s på vestkysten (15 km NV for Tønder),
    og når Fangel påviser spredt Emmiksen-strøgods på Vestkysten, herunder en gård i Emmerlev,

    må vi se Iver som brødrenes gode ven og opkræver af afgifterne der vestpå
    og så må det strøgods have tilhørt brødrenes far - stamfar.

Han har rimeligvis også haft Tyrstrup, da der ses Tyrstrup-gods hos to af sønnerne: Hartvigs enke og Erik.
Se nedenfor under s 113 nr b. Hartvig Emmiksen, sidst i afsnittet.

Gm Dorthe Pogwisch.
Navnet Dorthe er ikke så hyppigt, det er (som nævnt øverst) påfaldende at både Emmike og sønnen Esbern skulle være gm en Dorthe, som ikke ses i egen stamtavle.
Kilde: DAA 1931: Pogwisch.
Hun ligner et ekko af 2' hustru til Otte 'den onde' Emmiksen (1531-1594).

Fangel mener at Dorthe kan være datter af Wulf Pogwisch (-1368-1408-).
Kilde: Fangel s 17 og note 20.
Det stemmer ikke godt kronologisk, og er et led i en løs teori hos Fangel.

Kilden til at hun skal være en Pogwisch er måske oldebarnet Anders Lindenovs ligsten i Gauerslund, her ses et våben med en løbende hund/ulv på hendes plads. Hans våben er courtoisie-vendt, dvs spejlvendte.
Kilde: Abildgaard Nr 607.
Af Anderses 4 oldemødre på stenen, er der imidlertid kun een vi kan genkende - men fejlplaceret. Og da Pogwisch fører en opspringende ulv, ikke en løbende, bliver det udsagn helt usikkert.
Men bytter vi våben nr 5 og 6 en plads ned, kommer det genkendte Rønnow-våben på plads, og et skråbjælkevåben lander så her. Med en portion god vilje kan det omfortolkes til Limbek (to hævede skråbjælker).
På oldebarnet Anders Emmiksens ligsten i Svanninge er hun en Limbek, og der er ingen Pogwisch-våben at bytte med.
Kilde: Abildgaard Nr 385. Og kopieret på nr 356 og 344.
På ligsten i Dronninglund for tipoldesøn Hans Johansen (Lindenov) (-1596) er der et Limbek-våben blandt tipoldemødrene, omend fejlplaceret.
Kilde: Abildgaard nr 405.
Så hun må være NN Limbek?

s 113 savnes: NN Esbernsdatter (Emmiksen) ()
gm Henrik Sture (-1421-1443-) vel til Gammelgård
og NN Esbernsdatter (Emmiksen) ()
gm Peder Smalsted (-1406-1427-)

Henrik og Peder beseglede Lyders pantsættelse af Spangsbjerg 1427 (25 sep), 1427 (11 nov) og Henrik beseglede også hans og Emmikes salg 1429 (se lige ovenfor under Lyder), og han er første medbesegler alle 3 gange.
Det peger på at Henrik Sture og Peder Smalsted er gift med Lyders og Emmikes søstre. Henrik hører hjemme på Als, Peder havde 1406 strid med Kiel, så geografisk set er det ikke oplagt at de skal deltage.
Henrik Stures efterkommere har gods i Slogs hrd, det er 60 km fra Stures hjemsted på Als. Det må antages at være Emmiksen-arv.
Kilde: Fangel s 11 og note 5.
Peder Smalsted har ingen kendte efterkommere iflg Smalsted-tavlen (så den er ommøbleret), men der ses 8-10 gårde i Slogs hrd og 2 i Sdr Tyrstrup hrd i den sønderjyske gren, 4 generationer senere: Hartwig Smalsteds svigersønner handler det 1495 (12 mar).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 25 Tønder a, s 719 736 746 753.
Kilde: DAA 1917: Smalsted. s 491.
Kilde: DAA 1920: Sture. s 523.

Savnes vist: Kerstine Esberns?datter (Emmiksen?) (-1481-) til St Tønde
gm NN Røde (- før 1481)

Kerstine ses i Gjordsen-stamtavlen som en Emmiksen, det er Klevenfeld der har hende som Emmiksen.
Kilde: DAA 1894: Gjordsen. s 132.
Kilde: -> Klevenfelds samlinger 110.

Hun ses i 1481 som enke med to døtre, de tre har arvepart i St Tønde i Hostrup s i Slogs hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 718: St Tønde.

St Tønde ligger nær de gårde som Sture-slægten har, og som også ligner Emmiksen-arvegods. Der er ca 10 km mellem St Tønde og Stures Vrågård i Burkal s. Se bemærkninger Sture, øverst.

De to døtre er Anna gm Claus Gjordsen (-1443-1460/63) til Solvig og St Tønde og Margrethe Rødsdatter gm Claus Iversen (Rosenkrantz) (-1473-1500 før 1515) til Kogsbøl søn af den Iver, der ses under Emmike Esbernsen ovenfor s 113 nr 2. Hvis Kerstine er søster til Lyder og Emmike Esbernsønner, så er Iver blevet svigerfar til brødrenes niece.

s 113 nr a. Esbern Emmiksen (- senest 1474)
gm Dorthe? Breide? ()

Esbern blev dræbt.
1474 fik Borquard Skinkel til Lammehave og hustru Thale Clausdatter Rantzau udbetalt en gård i soning og orfejde, den gik til hende.
Kilde: DAA 1916 Skinkel (søblade). s 440. Desværre uden kildehenvisning.
Hvordan de er beslægtet med den dræbte er ingenlunde klart.

Gm Dorthe Breide.
Dorte Breide ses ikke i Breide-stamtavlen.
Kilde: DAA 1942: Breide.
Hvis vi gjorde Dorte til en Rantzau på Fyn, ville der være mening i den gård som orfejde, men Thale har 6 søskende, som vi ikke hører om i 1474.

Esbern er nu blevet barnløs, se lige nedenfor s 113 nr 1) og 2)

s 113 nr 1) Mette ikke: Esbernsdatter men: Emmikesdatter (Emmiksen) ()
gm Peder Maltesen Munk (Lange) (-1440-1479-) til Krogsgård

Hendes mand er jævnaldrende med hendes anførte far Esbern, d'herrer må være født omkring 1410-20. Peder og Mette har sønnen Hans (-1488-1535), som må være født omkring 1460. Det er ikke umuligt, men heller ikke ret sandsynligt.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 253.

Dertil viser Fangel at mængden af arvegods efter hendes anførte 'farfar' svarer til en søsterlod, og dermed skal hun flyttes en generation tilbage: Mette Emmikesdatter.
Kilde: Fangel s 51 nr 1)

s 113 nr 2) Emmike Esbernsen (Emmiksen) (-1470-1475-) - udgår næsten

Iflg Fangel er han identisk med sin farfar, som så bliver omkring 75 år gl.
Kilde: Fangel s 55 note 26.
Med de breve fra den mellemliggende periode som Fangel fremdrager, kan det ikke være andet. Rækken er kronologisk tæt, der er ikke et hul som der ville være mellem en farfar og en sønnesøn.

Lever vist endnu 1537.
Nej. Den EE der er myndig i 1470, ville så være over 87 år. Usandsynligt.
Så Emmike Esbernsen (Emmiksen) (-1537-) er uplaceret - så sandt der er kilde på ham.

s 113 nr b. Hartvig Emmiksen (- senest 1490) til Revsø
g1m NN Ottesdatter Skinkel (?) ()
g2m Kathrine Stangeberg(?) (-1490-) vel til Brænore
og hans børn

G1m Karen Sehested, g2m Barbara Rigstrup af Brendore (Tyrstrup hrd).
Ingen kilder på dem, så det må være slægtebogsoplysninger - og dermed usikre. Måske er de endda slægtebogsfruenødløsninger, dvs tilfældige navne brugt i mangel af bedre.
Karen ses ikke i Sested-tavlen.
Kilde: DAA 1940: Sested.
Der er ingen stamtavle for Rixtorp, kun en liste.
Kilde: DAA 1942: Rixtorp.

Hustruerne bytter både gård og plads:

1490 (16 mar) på Tyrstrup herreds ting skødede Kathrine Hartigs i Brænore Hartig Emicksens efterleverske og Emicker Hartigssen ibid. (sammesteds) til dannemand Niss Jenssen i Hjerndrup (Hjerndrupgård) 1 gård på Tyrstrup Mark. Hun havde alle sine børns tilladelse, og gården var på 1½ otting og var skattefri. (Den blev under frigården Hjerndrupgård).
Kilde: LAÅ Haderslev amtsarkiv nr 1253, frigårde i Tyrstrup hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 176: Tyrstrup.
    Så Karen hedder Katrine og er anden hustru.

Børnene er opført i rækkefølgen Otte, Emmike, Karen, Niels.
Det stemmer med at Otte ses fra 1477, Emmike fra 1490 og Niels fra 1499.
Når det er Emmike der deltager i moderens salg 1490 og ikke Otte, må det vel skyldes at Otte ikke er Kathrines barn men 'Barbara's.
    Så fordelingen ser ud til at være: Otte af første ægteskab med 'Barbara', de øvrige af andet med Kathrine.

Det er første gang Brænore ses i kilderne. Når gården ikke følger Ottes børn men hans halvbror Emmikes,
    så må man tro at den ikke er 'Barbara's bidrag som skrevet står - men Kathrines.

Om første hustru 'Barbara':

Navnet Barbara er ualmindeligt, og når vi har en sikker Emmiksen-hustru af det navn (Barbara von der Wisch (-1491-) gm Erik Emmiksen), så kan man godt mistænke at navnet her, blot er et ekko. At kalde hende Rixtorp (Rigstrup) er en gratis frokost, den slægt ved vi meget lidt om.

På ligsten i Svanninge for sønnesønnen Anders (Ottesen) Emmiksen (senior) (-1566) til Revsø og Jerstrup & Agnete Reventlow (-1568) er hans farmors våben: 3 søblade omkring en rose.
Kilde: Abildgaard nr 385.
Det er vel det der har gjort en af Hartvigs hustruer til en Sested. Hun kunne også være en Skinkel eller evt en Glambek [I], som dog har et andet hjelmtegn.
(Anders' våben er gentaget på døtrenes ligsten i Brenderup: Magdalene Emmiksen (-1598) og Margrethe Emmiksen (-1585), K: Abildgaard nr 356.
Og - med en enkelt rettelse - på ligsten for broderdatteren Margrethe (Mouridsdatter) Emmiksen (-1600) i Grindløse.
Kilde: Abildgaard nr 344).
På de samme sten er Sestedens mors våben en fisk, dvs Sture eller Barsebek. Der er forskellige hjelmtegn og ingen af dem stemmer præcis, men på Margrethes sten (nr 344) er det nærmest Barsebek.
Vi kender eet par der kan stemme med søblade og fisk: rd Otte Skinkel (-1410-1447/49) til Iversnæs (nu Wedellsborg) g2m Cecilie Ludwigsdatter Barsebek (-1447-1450).
    Kronologien passer perfekt.
    Geografien ligeså: Wedellsborg ligger på Fyn ud til Lillebælt 10 km N f Assens, 25 km i luftlinie Ø f Brænore og 35 km ØNØ for Revsø. Sønnen Otte gifter sig med en (Bjørn) til Stensgård, som ligger 5 km NV f Fåborg, afstanden til Wedellsborg er 35 km.
    Det sociale niveau for Otte Skinkel er højadel (ridder og lensmand), for Hartvig Emmiksen er det ret ukendt, men han har en pænt stor godsmængde. Hans søn Otte Emmiksens svigerfar er Anders Jachimsen (Bjørn) ridder og rigsråd, så det hænger også godt sammen.
    Otte Emiksen er den første Otte vi kender i Emmiksen-slægten, han er så bare opkaldt efter sin morfar.
    Så Hartvigs første hustru er med stor sandsynlighed datter af rd Otte Skinkel til Iversnæs. Om hun faktisk hed Barbara er som sagt tvivlsomt.

Om anden hustru Kathrine:

På ligsten i Frørup for oldebarnet Mogens Kaas [m mur] til Brænore (Mogens er dattersøn af Emmike (Harvigsen) Emmiksen) har Emmikes mor et 3-felt våben (tværdelt, øvre felt delt lodret, på hjemen to svanehalse).
Kilde: Abildgaard nr 675.
Det føres af Drefeld, Sandberg [af Jylland], Skeel, Stangeberg, Viffert mfl. Alle andre våben på denne sten stemmer med stamtavlerne. Emmikes farbror Emmike er gift med en Stangeberg, Emmikes fætters datter Berthe Albrechtsdatter (Emmiksen) bliver omkring 1500 gift med en Sandberg.

På ligsten i Feldballe for oldebarnet Hartvig Kaas (bror til ovenstående Mogens) er der et ukendt og fejlplaceret våben: Tværdelt, øverste felt delt (lodret), i nederste felt ½ hund.
Kilde: gravstenogepitafier.dk.
Med en lidt god vilje kunne det pege på en Stangeberg på denne plads.

På epitafium i Viby på Gotland for oldebarn Emmike Kaas er hendes våben tværdelt med øvre felt kløvet, på hjelmen to svanehalse der bider i en ring.
Kilde: Abildgaard nr 797.

    Så Hartvigs første hustru er nok en Stangeberg eller Sandberg, Drefeld, Skeel, Viffert mfl.

Som nævnt ovenfor er det nok Kathrines børn der arver Brænore, så det kan være hendes arvegods. 2-3 km fra Brænore ligger voldstedet Stangborg, og Fangel antager at det er Brænores forgænger (Brænore ligger siden 1864 i Taps s, men lå før i Frørup s ligesom Stangborg).
Kilde: Fangel s 29.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1248: Brænore.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 198: Stangborg.
Enhver lænestols-detektiv kan knytte Stangborg og Stangeberg sammen, så selvom vi ikke har kilder på det, kan vi se det som et argument for at Kathrine er en Stangeberg og for at hun var arving til Brænore/Stangborg.
Kathrine kan ikke indsættes i det lille stamtræ for Stangeberg.
Kilde: DAA 1901: Stangeberg.

Opsummering om Hartvigs hustruer og arvegods:

    1: 1490 ses at anden hustru ikke hedder Kathrine men Karen.
    2: Hun må være mor til Emmike, Niels og Karen.
    3: Hun medbringer sandsynligvis Brænore/Stangborg.
    4: Hun må være en Stangeberg. Andre muligheder er Sandberg, eller Drefeld, Skeel, Viffert etc.
    5: Det er første hustru, som muligvis måske evt hed Barbara, der er Ottes mor, hun er med stor sandsynlighed Ottesdatter Skinkel.
    6: Når enke og børn 1490 har en gård på Tyrstrup Mark, og Hartvigs bror Eriks efterkommere 1599 sælger Tyrstrupgård, så må deres far Emmike Esbernsen (Emmiksen) have haft Tyrstrup.

s 113 nr 1) Otte Emmiksen (-1477-1523-) til Revsø
gm Anne Andersdatter (Bjørn) (-1492-)

Om hans mor - se ovenfor under faderen.

Solgte 1488 gods til Løgum Kloster.
En gård i Fogderup i Ravsted s, og 2 gårde i Gåskær i Bjolderup s, 15 km V f Aabenraa, i Slogs hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 731-32: Løgumkl gods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 915: Løgumkl gods.
Fangel peger på at Barbara von der Wisch, (enke efter Ottes fætter Erik Emmiksen), solgte Vippelgård i Tinglev 1491. Dermed kunne det være gammelt Emmiksen-gods, selvom det ligger et pænt stykke fra Haderslev og Tyrstrup herreder. Fætrenes oldefar Emmike Esbernsen (Emmiksen) havde 8 fæstere i Slogs hrd i 1421.
Kilde: Fangel s 11.

1492 deltog Otte i skiftet efter svigerforældrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7229.

1494 købte han Joachim Reventlows part af Stensgård (Annes fætter dvs hendes fastersøn).
På Stensgård boede da 2 bønder, dertil kom 12 fæstegårde og et øde møllested.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7784.

1501 deltog han i skiftet efter annes niece Anne Axelsdatter (Thott).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nr 9461.

s 113 nr a) Emmike Ottesen (Emmiksen) (-1514-1544- vist 1546) af Rollerup
gm Eline Eriksdatter (Ravensberg) (-1525-1529-) til Erholm

G2 m Margrethe Bassesdatter (-1568-1579-).
Utroligt at hun først ses tyve år efter mandens død!
Og det er da også hans datterdatter, hun er Clausdatter og gm Johan Norby [af Skovgårde] (-1614) til Tagemosegård.
Kilde: DAA 1886: Basse [nye]. s 44 nr (d
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovgårde]. s 320.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 815: Rollerup.

s 114 nr (1 Otte Emmiksen 'den onde' (1531-1594) til Stensgaard
g3m Dorthe Mikkelsdatter Heest (-1593-1594-)

Gift 3 med Dorte Hesten Mikkelsdatter.
Hun er en Heest, og ses i deres stamtavle.
Kilde: DAA 1897: Heest. s 207.

Mordet på Otte er behandlet 2 gange i PHT:

    Gustav Bang:
    Otte Emmiksen den onde til Stensgaard.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1898 s 43-56.

    Hans H Fussing:
    Drabet på Otte Emmiksen på Stensgaard 1594.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1939 s 101-105.

1583 til sin død forlenet med Biskopstorp.
Det er landsbyen i Skellerup s, Vindinge hrd, ikke den senere herregård i Simmerbølle s på Langeland.
Kilde: G Bang.

De er gift 6 sep 1593.
Kilde: G Bang.
-> Ejler Brockenhuus kalenderoptegnelser

Fik 1572 Æbelø i forlening.
Efter Trap er det ikke ham men hans jævnaldrende fætter Otte Emmiksen til Revsø, lensmand på Rugård, søn af Mourids.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 356: Æbelø.

Hans søstre Margrethe og Magdalene havde Vissenbjerg som len. 1885 da Margrethe var død, var Otte taget til Vissenbjerg og havde bortført en del gods, og havde forseglet kister og skrin som søstrene brugte sammen. Magdalena klagede straks til kongen som irettesatte Otte.
Kilde: G Bang.

Et par måneder efter fik lensmanden på Nyborg besked om at sørge for at Otte betalte hvad han skyldte til byfogeden i Fåborg og herredsfogeden i Sallinge hrd, for de sager han havde rejst og tabt og anket til landsting og tabt igen. Han var dømt til at betale deres omkostninger.
Kilde: G Bang.

Han havde flere sager med omliggende herremænd M/K, herunder Karen Bryske til Østrup. Hendes foged gav ham klart modspil, og så indhentede Otte ham på vej til Landstinget, og skød på ham. Fogeden var rendt ind på marken, så han slap med hagl i låret, Otte blev vist dømt til husarrest.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 631.

En måned efter fik han igen kongebrev om at opføre sig ordenligt, han var blevet dømt både ved herredsting og landsting til at sætte sine gærder i stand, i stedet indfangede han naboernes kvæg når det rendte igennem, og sultede det i ugevis og nægtede at udlevere det. Her er tonen hvas: Da endog vi tit og ofte dig have tilskrevet og advaret ... saafremt vi ikke skulle tænke til de middel og raad, ved hvilke sådan modvilje endelig kan afskaffes. Altså livsvarigt fængsel eller dødsstraf.
Kilde: G Bang.

Dorthe Heest var ikke meget bedre, bisp Jacob Madsen kalder hende en 'pessima mulier = en meget slet kvinde. Hun var rejst fra en gæld i Holstein, som kautionisten Didrick Høcken så hang på, han kunne ikke få pengene af hende, så kongen måtte skrive til Otte igen igen ...
Kilde: G Bang.

Ægteskabet holdt mindre end et år, før hun fik kokken til at myrde ham i sengen med tre slag af sin økse. Kokken blev indfanget i Rendsburg og senere henrettet på Fyn, liget blev parteret og lagt på stejle. En tjenestedreng der havde hjulpet kokken slap væk.
Dorthe Heest hører vi ikke mere til.
Kilde: H Fussing.

s 114 nr (2 Magdalene Andersdatter Emmiksen (-1579-1598) til Damsgård, af Millinge og Grøftebjerg
og nr (3 Margrethe Andersdatter Emmiksen (-1583-1588) til Damsgård, af Millinge og Grøftebjerg

Ligsten over begge søstre i Brenderup Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 356.

Magdalene g 1591 m Erik Bille (1661-1641) til Kærsgård.
Jamen hun står som jomfru på ligstenen i Brenderup Kirke, fælles for hende og søsteren Margrethe. Der er dødsdatoer for dem begge, så den ser ud til at være lavet efter begges død. Eriks Kærsgård ligger i Brenderup sogn, så han må have haft indsigt i stenens tekst. Magdalene var ca 30 år ældre end Erik. Det ægteskab må være helt tvivlsomt.

Magdalene død 3 apr 1598.
Ligstenen mener 2 apr.
Kilde: Abildgaard nr 356.

Magdalene skrives til Damsgård (som ikke stedfæstes).
Ligstenen skriver begge søstre der.
Kilde: Abildgaard nr 356.
Iflg Trap er der kun een Damsgård på Fyn, kun set een gang: 1688. Den lå i Davinde s, SØ f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 248: Damsgård.
Det er ikke umuligt, at det er Damsgård i Ø Starup s i Brusk hrd, som Albrecht Lydersen (Emmiksen) havde 1494, og hans sønnedatter Bege Clausdatter Emmiksen mageskiftede til kronen 1578.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1212: Damsgård.
Hvis de havde arveparter i den, har den tilhørt stamfar Esbern Tagesen (Emmiksen). Fangel har ikke behandlet Damsgård.

s 114 nr (4 Mette Andersdatter Emmiksen (1522?-1612) til Stensgård
gm Jørgen Tidemand (-1558-1571) til el af Haglösa

Mette 1522-1612.
Dvs at hun skulle være blevet 90 år - præcis.
Det er et højt tal, og ligner en tilbageregning fra en urealistisk alder ved døden. Hun ville også være ca 10 år ældre end sin mand. Så sandsynligvis er nu hun født 10-20 år senere.
Tidemand-tavlen påstår de er gift 1562, det holder ikke, se bemærkninger Tidemand, under s 110.

s 114 nr e) Sophie Emmikesdatter (Emmiksen) (-1536-1540-) måske til Hejsagergård
gm Henrik Ytsen? (-1535-)

1536 beseglede hun noget som enke.
1537 ligeså - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.56.

Gm Henrik NN.
Fangel gør Henrik til en Jutsen = Ytzen. Det ses kun i bilag 2 s 37, og stamtavlen s 44, men er ikke omtalt i teksten. Godt gemt i en fodnote under Bilag 4 s 40 ses kilden: Sønderjysk Maanedsskrift 1945 s 139.
Slægten Ytsen (Jutsen, Jytsen) har Langmose, nabo til Hejsager i Halk s på Haderslev Næs.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 230: Langmose.
Men denne Henrik ses ikke i Trap.

s 115 nr (1 Otte (Mouridsen) Emmiksen (-1554-1579) til Revsø, lensmand på Rugård

Efter Trap er det ham og ikke hans fætter Otte 'den onde', søn af Anders, der får Æbelø i forlening 1572.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 356: Æbelø.

s 115 nr (3 Thale Emmiksen (-1570-1608-) til Jerstrup
gm Eiler Brockenhuus 'den gale' (-1580-1606-) til Søndergårde

1589 oprettede hun (af to bondegårde) Skærbæk til hovedgård.
Den ligger i Tanderup s i Båg hrd, 10 km N f Assens, og hedder idag Minedal.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 457: Minedal.

s 115 nr a) Magdalene Emikkesdatter (Emmiksen) (-1541-) til Møllerup og Gelskov og ½ Brænore
gm Albert Maltesen (Viffert) (-1536-1585-) til Albæk
og nr b) Anne Emmikesdatter (Emmiksen) (-1561) til Møllerup og Gelskov og ½ Brænore
gm Erik Kaas [m mur] (-1556)

1541-42 havde Anne og søsteren Magdalene sag mod Holger Ottesen Rosenkrantz og søskende om den femtedel af Gelskov som hans far Otte havde købt af deres far Emmike i 1517.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 786 Gelskov.

Magdalene skrev sig 1541 til Møllerup, som hun vel har arvet efter sin barnløse moster Inger Andersdatter Flemming (-1494-1525) gm Oluf Jensen (Skovgaard) (-1476-1490/94). Den gik videre til sønnen Christen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 985 Møllerup.

s 115 nr 3) Karen Hartvigsdatter (Emmiksen) (-1512-)
g?m Hartvig Christiernsen (Glambek I) (-1511-1536-) til Stubberup

Om hendes mor - se ovenfor under faderen.

Der er flere bud på Karens mand.

Fangel har hende gift med Willom von Viernitz (-1519), der havde Eskebjerg (nu: Scheelenborg) på Hindsholm (N-Fyn) i forlening. De solgte en gård i Stevelt i Øsby s på Haderslev Næs før 1494.
Fangel s 29 og note 50.
-> ÆDA 5,35 og 4, 393.
Kilde: Trap skriver ham van Wernitz.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 311: Scheelenborg.
Rolland har ingen Viernitz el Virnits, men Wernick i Danmark (grøn plante med 3 blade og 3 rødder i guld felt), og Wernicke i Preussen og Wernitzer i Nurnberg-Rothenburg.
Kilde: Rolland's illustrations to Rietstaps Armorial Generale. 1967/1991.

En Karen er gm Hartvig Christiernsen (Glambek I) til Stubberup i Højen s i Jerlev hrd, 10 km S f Vejle.
De udsteder sammen et skøde 1512 (24 jul) på en halvpart i et bol og toft i Rejsby [Rejsby s, Hviding hrd]. Køber er Niels Ludvigsen (Rosenkrantz) til Høgsbro.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.248.
Emmiksen har mindst 4 gårde i Roager s (Fangel), Rejsby er nabosogn. Godset placering gør det sandsynligt at det er Karen her, men beviset er tyndt.

Samme år (uden dato) udsteder en Karen Harvigs et brev om at Knud Stygge ikke længere skal være opkræver af landgilde på hendes tredjepart af flere gårde: En gård i Vesterbæk [Roager s, Hviding hrd], 2 gårde som Per Ulf skiftede til sig for det gods i Seest [ved Kolding, da Tyrstrup hrd, nu Anst hrd], et gods i Vesterbæk, et gods i Kirkeby [vel også i Roager, der er mange Kirkebyer], en gård i Roager, et landbo [uden sted], en gård i Kirkeby, et landbo samme sted, en gård i 'Kielstalven'.
Opkrævningen overdrager hun nu til hr Peder Løne (vel præsten i Lønne). Medudsteder af brevet er Emmike Hartvigsen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.437.
Emmike ligner jo EH (Emmiksen) (-1507-1523- senest 1547) til Revsø og Brænore, Karens bror. Og tredjeparten kan passe med at Emmike har de to tredjedele, mens deres bror Niels er død, og halvbror Otte til Revsø ikke er indblandet her (det burde han vel være).
Dette brev behandler Fangel i en senere afhandling, hvor han vil gøre Karen til en Stygge. Se bemærkninger Fangel Vesterbæk.

s 115 nr c. Margrethe (Mette) Emmikesdatter (Emmiksen) (-1477-)
gm Johan Johansen (Lindenov) (- 1460 før 1477) til Fovslet

Navnet er Mette.
Men i Lindenov-tavlen 10 år senere er hum blevet til Margrethe.
Kilde: DAA 1902: Lindenov s 278.

Gm Hans Lindenov.
Han hedder Johan Johansen i Lindenov-tavlen.
Kilde: DAA 1902: Lindenov s 278.

Hans er skrevet til 'Fobislet'.
Læs: Fovslet.

s 115-16 nr d. Wulf Emmiksen () - udgår
gm Ide Rantzau () - udgår

Der er ingen kilder på dem, de ses kun i slægtebøger.
Ide skal være fra Nienhaus.
Rantzau-slægten har et gods Neuhaus, men Ide er ikke i deres stamtavle.
Daa 1930: Rantzau.
Kilde: DAA 1941: Navneregister Rantzau.

Med de argumenter nedlægger Fangel dem og også fordi de kronologisk kan undværes.
Fangel s 51-52.
Du hører ingen protester fra mig.

s 116 (uden nr - den første på siden) Erik Emmiksen (-1483-) til Tyrstrup
g1 m NN Lund? ()
g2m Barbara von der Wisch (-1491-)

Står opført som søn af Wulf.
Han er udgået, Erik rykker en generation tilbage og overtager Wulfs plads.

Rettelsen 1901 er til Erik på s 116.
Men det er ikke denne Erik, se lige nedenfor.

Rettelsen i DAA 1956 skriver at første hustru førte et våben med ørn i skjold og på hjelm.
Det fremgår af ligsten i Hejls (forsvundet) og Hammelev, så hun er mor til Claus, og vel også til Markvard.
Fabritius peger på Due eller Glob.
Kilde: Se her øverst.
Due og Glob hører ikke hjemme i Sønderjylland.
Mere sandsynlig er Lund [III] i Angel og på Als som fører en ørn med stjerne som hoved, på hjelmen to arme med stjernen. Det ville også forklare sønnen Markvards navn. Ellers en af de holsteinske slægter med harpy: van Owe, Rixtorp, Storm [I] eller Wiltberg - de er dårligt oplyst. Ingen af de slægter fører (normalt) ørn på hjelmen.

På Anders Emmiksens (oftnævnte) ligsten (Abildgaard nr 385) er der et våben til overs med en hovedløs ørn. På døtrenes sten (nr 356) er hjelmtegnet 12 faner. På niecens sten (nr 344) er der 8 fjer på hjelmen, og der har den fået placering en generation tidligere. Det er nok et Krognos-våben, for hendes FMFMM Else Holgersdatter (Krognos) (-1470) selvom deres fjerham eller vinge normalt ser anderledes ud. De plejer at have påfuglefjer på hjelmen.
Så det våben skal nok ikke blandes ind i billedet her.

s 116 (uden nr - den tredje person på siden) Erik Emmiksen (-1554) til Tyrstrup

Begravet med ligsten i Tyrstrup Kirke.
Kilde: Abildgaard Nr 672.

Rettelsen 1901 giver Erik på s 116 kone og børn.
Den gælder denne Erik, ikke hans farfar øverst på siden.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Emmiksen.

Eriks anden datter NN gm Johan Blome.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Emmiksen.
Det må være Hans Blome (-1589-1592) til Ornum, den gale morder. Ifølge Blome-tavlen hedder hun så Drude og hun solgte 1592 Ornum til Cai Rantzau.
Kilde: DAA 1935: Blome. s 21.
Under Ornum har Trap udnævnt hende til en Rantzau.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 950: Ornum.
Det må bortfalde:
Drude ses i stamtavle Rantzau, men kun da hun sælger Ornum til Cai Rantzau, og her skrives hun ikke som Rantzau.
Kilde: DAA 1930: Rantzau. s 38-39.

s 116 nr a) Claus Emmiksen (-1507-1541) til Tyrstrup
gm Karen Wolfsdatter Holck (-1543-1565-) til Mjelsgård på Als
hun g2m Hans Blome (-1540-1565)

Claus er ikke søn af Barbara von der Wisch, men af faderens første hustru, se ovenfor under Erik s 116 (uden nr, den første).

Karen arvede Mjelsgård på N-Als fra sin far.

Karen g2m Hans Blome (-1540-1565).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.
Han ses:
Kilde: DAA 1935: Blome. s 19.

Ligsten over Claus med hans og Karens våben i Tyrstrup Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 673.

s 116 nr c) Emerentze Emmiksen (-1567)
gm Joachim Breide (-1536-1574) til Hejls Vargård

Gm Jacob Breide.
Læs: Joachim.
Kilde: 1942: Breide. s 45.

Deres ligsten i Hejls Kirke er væk, CA Jensen fik tegnet en skitse af et fragment med 4 + 4 anevåben. Det udløste rettelsen i DAA 1956.
Kilde: Fabritius (se øverst).

s 116 nr e. Emmike Emmiksen () vist til Revsø (part)
gm Karen Nielsdatter (Stangeberg) ()

Der er ingen kilder på at Emmike har haft Revsø
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 264: Revsø.

Karen skrevet af 'Fobislet'.
Fovslet tilhørte Lindenov. Hun kommer fra Lerbæk i Tørrild hrd, 5 km NNV f Vejle.
Kilde: DAA 1901: Stangeberg.

s 116 (uden nr - næstsidst) Tale Emmikesdatter (Emmiksen) ()
gm Hans Breide (-1481-1535-) til Hejls Vargårde

Gm Hans Breide til Vorgård.
Vorgård, Voergård og Vargård findes der mange af. Her er det Hejls Vargårde i Heljs s, Tyrstrup hrd, 20 km N f Haderslev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1234: Hejls Vargårde.

Hans blev lensmand.
Han er far til Joachim Breide gm Emerentze (Emmiksen) her lige oven for.
Kilde: DAA 1942: Breide. s 44.

Rettelsen 1897 Otte Emmiksen (- senest 1538)

Emmike Ottesen nævner i 1538 en afdød bror Otte.
Er det mon hans afdøde far?

Savnes Ikke: Anna Emmiksen (-1494-) ikke
gm Thomas Sture (-1470-1476- før 1487) til Gammelgård

Hun ses i Sture-tavlen som enke efter Thomas Sture
Kilde: DAA 1920: Sture. s 523
Den Anna Sture der ses 1494 er en født Sture, ikke en enke med ægtemandens slægtsnavn
Se bemærkninger Sture.

Savnes vel næppe: Ellen (Emmiksen) ()
gm Henrik Jepsen (Ulfstand) ()

Ingen kilder på dem. Han skal være søn af 'Store Jep Henriksen (-1445-1456- før 1469) og hører i så fald til den højere skånske adel.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand.
Det er ikke meget sandsynligt at han er gift med en dame af sønderjysk lokaladel. Der ses ikke andre forbindelser mellem de to slægter, så de er vel blot en slægtebogslegende?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Eberstein     Ely     Emmiksen     Erik Thygesen     Eriksen    

Bemærkninger til DAA 1960 von Engberg - ikke adelig

Stamtavle i DAA 1960 s 3.

Ikke adel

Denne slægt fik våbenbrev 1679. Det bliver man ikke adelig af.

DAA 1930

Den fik alligevel stamtavle i DAA 1930, gemt ind under Meyercrone. (Meyercrone fik adelsbrev 1674 og udøde 1709). Først er der indledning om Meyercrone, så følger familien von Engberg, hvor en mand var gift me en Meyercrone. von Engberg begynder - uden overskrift - midt på s 5 og slutter s 6 linie 3. Derefter kommer stamtavlen Meyercrone.
von Engberg blev ikke optaget i registeret over stamtavler,
Bobés helt særlige ordenssans og systematik.

DAA 1960

von Engberg har så fået fornyet stamtavle i DAA 1960 - det bliver familien ikke mere adelig af.
Tilsyneladende har redaktøren ikke haft styr på sine definitioner af dansk adel. Og han har vel ikke slået op i NDA.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. s 330.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Eberstein     Ely     Emmiksen     Engberg     Eriksen    

Bemærkninger til Erik Thygesen

Vaaben Erik Thygesens våben: 2 hummerkløer i ukendte tinkturer (farver). Han levede på Sjælland (-1480-1507-). Omtrent samme våben førtes senere af Kruchow [på Fyn]. K: DAS II, DAA, Achen.

Våben

Erik Thygesen er ikke defineret som slægt i NDA, men nævnt under Kruckow [af Fyn] da han skulle føre samme våben. Ligeså i stamtavlen Kruckow, hans biografi ses nedenunder denne tavle.
Se bemærkninger Kruckow Fyn.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Eberstein     Ely     Emmiksen     Engberg     Erik Thygesen    

Bemærkninger til slægten Eriksen

Vaaben Eriksen våben. Man bør ikke sætte sort mod blåt! Sjællandsk brevadel, Christian Eriksen var uægteskabelig søn af Erik Walkendorf, men blev adlet 1616. Han døde uden sønner 1648.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten består ikkun af 1 mand og et barn der døde.

Christian Eriksen (-1602-1616-1648) til Erikstrup

Han blev adlet 24 apr 1616 med våben:
En sort hest i blåt (!), den holder en Dannebrogsfane (-vimpel) i forhovene. På hjelmen 4 store kanoner med 3 skansekurve imellem,
samt to faner som i skjoldet.
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.

Christian er uægteskabelig søn af Erik Walkendorff og en uadelig kvinde, de ses i:
Kilde: DAA 1928: Walkendorff. s 134.

Gift 1615 el 1616 med Sophia Nielsdatter Krabbe [af Østergård] (1583-1616), hun døde i barselseng, og barnet vel med, det overlevede ikke sin far.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] Nr II-12.

1602 mageskiftede han med kronen og fik Kongensgård i St Heddinge s og St Heddinge Landsogn på Stevns. Han navngav den Erikstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 155: Erikstrup.

De blev begravet i sakristiet i St heddinge K, men det blev nedrevet 1836 og kisterne nedsat på kirkegården.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 52: St Heddinge Kirke.



F   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892: Falk

Vaaben Falk [af Gisselfeld] våben. Sjællandsk uradel som oprindelig hed Krage. Kendt (-1254-1468-).

Stamtavle i DAA 1892 s 118
Rettelser i DAA 1893 s 542; 1897 s 498; 1901 s 550; 1906 s 491; 1915 s 592; 1944 s 107;

Oversigts-stamtavle: Falk

Alle behandlet

I slægten Falk har jeg været igennem alle personer.
S 121-22 behandles den skånske slægt Falk [m søblade], se bemærkninger Falk søblade.

Litteratur

Slægtstavlen ændres en del i bogen:
    Marianne Antoniewitz:
    Vallø Gods og dets ejere.
    1976.
Blandt andet opstiller hun linjen til Boserup (ikke Bosarp) i Skåne.

Nogle af hendes ændringer afvises i anmeldelsen af bogen:
    Thelma Jexlev
    Personalhistorisk Tidsskrift 1977 s 260.

De ældste generationer

For de første 2-3 generationer har vi intet der viser slægtssammenhængen, hverken kilder, våben eller godsbesiddelser. Her er enhver opstilling af stamtavle altså hypotetisk.

Antoniewitz opstiller linjen:
    Eskil Krage (sen) (-1254-1275-)
    -> Bo Falk (sen) (-1325-1337/38)
    -> Eskil Krage (jun) (-1316-1337-)
    -> Bo Falk (jun) (-1333-1360-).
Det ser jo nydeligt ud, sønnerne opkaldt efter deres farfar som sig hør og bør. Imidlertid vurderer hun ikke ud fra kronologien.

Det må være klart at der (også i DAA) mangler en generation mlm Eskil Krage (sen) og Bo Falk (sen).

Når Bo Falk (sen) og Eskil Krage (jun) optræder samtidigt må de tilhøre samme generation - det er ikke tænkeligt at en søn ses 9 år før sin far, og når Bo Falk (sen) efterlader en enke, er det ikke tegn på at han blev ekstremt gammel.

Og det er også utænkeligt at Bo Falk senior og junior er farfar og sønnesøn, når de begge er voksne mænd i 1330'erne.

Som brødre til Bo Falk (jun) opstiller Antoniewitz både Peder Eskildsen (-1342-1362-) til Boserup og Peder Falk (-1343-1357-) til Gisselfeld. I Danmark er det imidlertid ganske usædvanligt at have to børn med samme navn (som Antoniewitz også nævner), så de to Peder'e er snarere fætre.

Antoniewitz mener at Peder Falk til Gisselfeld (-1343-1357-) må være søn af Eskil Krage (jun) (-1316-1337-) til Vallø:
Eskil fik i 1326 gods i Østermark på Møn i leje af Gudhem Kloster (og alle senere ejere af Vallø havde ballade med klosteret om det),
OG Peders svigerdatter Karen Rud (-1332- før 1339) pantsatte sit gods i Nr og Sdr Østermark til Jens Falk (-1395-1405/1407) til Vallø. Det skete en gang før 1405, og hun var da enke efter Eskil Pedersen Falk (-1384- før 1398).
Det er jo klart et godt argument. Men er det nu hele Østermark der er tale om, eller kan det være to forskellige dele af landsbyen? Karen Ruds far var rd Jens Rud (-1369- ca 1404) rigsråd, hofmester og fra 1396 høvedsmand på Møn, hvad havde han skaffet sig på Møn?. Og Karens morbror Henneke Grubendal (-1382- før 1391) havde gods i Vestud i nabosognet Borre. Kan det afvises at Karen pantsatte sit eget arvegods?

Boserup - Bosarp

Der er mange steder i Skåne der hedder Bosarp eller Boserup. Her er der tale om Boserup i Risekatslösa s i Luggude hrd, 15 km Ø f Helsingborg.

Stamtavlen

s 119 nr 1. Eskel Krage (jun) (Falk) (-1316-1337-) til Vallø

Beseglede 1325 kongens gældsbrev til rd Ludvig Albrechtsen (Eberstein).
Næh, men det gjorde en væbner Bo Falk, som må være Bo Falk (sen).
Kilde: Antoniewitz s 26.

s 119 nr a. Rd Bo Falk (junior) (-1333-1366-) til Vallø
gm? NN Pedersdatter Vendelbo ()

Han havde et krav på rd Peder Vendelbos strøgods, 1347 blev det omlagt til et krav i Skjern. Det er næppe arv - men det er uklart. Og dermed ret usikkert om han var gift med en datter af Peder Vendelbo.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.

Iflg Antoniewitz købte han 1351 gods i Himlingøje af Oluf Jonsen Glug, hun nævner at der er fejl i DRB.

1365 købte han gods i Himlingøje af Asser Benedictsen.
Det var i 1356.
Kilde: Trap Bd 9 Præstø a, s 151: Himlingøje.
Antoniewitz s 75.

Iflg Trap lever han endnu 22 sep 1366, det nævner Antoniewitz ikke.
Kilde: Trap Bd 9 Præstø a, s 141: Vallø.
I DBL3 'synes han at have levet endnu' den dato.

g.m. Cecilie Eriksdatter Gyldenstierne.
Iflg Antoniewitz må det være en fejllæsning og -tolkning af skiftesagerne efter rd Peder Vendelbo. Aftalen om Skjern 1409 giver ingen mening hvis Bo Falk er svigersøn af Erik (Gyldenstierne), så hun afviser Cecilie. (Og jeg er enig).
Kilde: Antoniewitz s 35.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: DRB 1409 nr 566 (udateret) på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/09-049-2.html
Kilde: DRB 1409 nr 565 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/09-049.html
Kilde: DRB 1409 nr 567 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/09-049-3.html
I DBL3 er Cecilie stadig hans hustru.

Savnes måske: Gertrud Bosdatter (Falk?) (-før 1409)
g1m Lars Skytte ()
g2m Las Pig (-1401-1417-)

1409 udstedes et Tingsvidne fra Tånum birketing: Gertrud Bosdatter, Lars Skyttes enke, blev givet i ægteskab til den gode mand Lars Pig, og der blev drukket fæstensøl, og at den gode mand hr. Peder Munk - Gud være hans sjæl nådig - viede dem for Tånum kirkedør, førend hun arveligen giorde Peder Degn nogen skiøde paa hr. Vendelboes vegne paa vores landsting.
Kilde: DRB på: http://drb.dsl.dk/diplomer/09-066.html

Hr Vendelbo må være rd Christiern V (- 1400/01) som må have ejet Skjern Slot, som ligger 10 km fra Tånum og fra Pigsgård (Nørbeg i Nørbæk s). Las Pig regnes for far til Jens Pig, som 1421 solgte Pigsgård. Peder Degn kan være i slægt med Jens Degn, som 1343 ejede Pigsgård.
Bo Falk (-1333-1366-) til Vallø er nævnt i skiftet 1347 efter rd Peder Vendelbo (-1445/46) hvor han skal have andel i Skjern. Han kunne da gerne være far til Gertrud Bosdatter....

S 119 (uden nr) Eskil Falk (-1377-1386) til Vallø
gm Christine / Kirsten Moltke (-1376-1389-)

Død 23 jul 1387.
Kilde: DRB skriver i en note at 1387 ikke er muligt, men må være 1386.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1386 nr 86.

Rd Thure Steensson (sv Bielke) angives død 1439.
I DBL2 og SBL er det 1425.
Kilde: DBL2 under Claus Rønnow eller OA Thott.
Kilde: Svenskt Biografiskt Lexicon bd 4. 1924. Bielke. Nr 7.

Bagest i Antoniewitz er der en slægtstavle, hvor hun hedder Karen Moltke.
Læs Kirsten.
Kilde: DRB 1387 nr 283.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke. Danske middelalderlinje nr 26.

s 119-20 nr a) rd Jens Eskilsen Falk (-1395- før 1407) til Vallø
g1m Margrethe Holgersdatter (Krognos) (- før 1401)
g2m Birgitte Abrahamsdatter (Baad) (efter 1382-1415)

Jens var død 18 jan 1407 da enken Birgitte er gift igen med Ture Steensson (sv Bielke) og de mageskifter med hendes far.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://drb.dsl.dk/diplomer/07-007-3.html

s 120 nr (3 Karen Jensdatter Falk (- før 1430)
gm rd Oluf Axelsen (Thott) (-1414-1464) til ½Vallø mm

OA (Thott) er gift en gang mere mlm Karen Falk og Anne Present, nemlig senest 1430 med Johanne Nielsdatter (Brock) (- før 1456).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: DBL2 u OA Thott.
Kilde: DAA 1889: Brock (af Estrup). s 104.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Brock (af Estrup).

s 120 nr b) Kirsten Eskilsdatter Falk ()
gm Anders Jacobsen Stygge [af Tåsinge] (-1392-1417-) til Glivarp

Antoniewitz afliver hende.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976. s 43.
Men når Anders 1417 sælger sin arv efter Eskild Falk, så må hun genoplives igen.
Anders ses i DAA 1893: Galen. s 165-66.

s 120 nr c. Eskild Krage (Falk) (-1336-) - udgår

Pantsatte gods i Hammer hrd 1336.
Det må være Eskel Krage jun (-1316-1337-) til Vallø, så nr c. Eskild udgår.
Kilde: Antoniewietz s 20.

s 120 (uden nr) Peder Krage (næppe Falk) (-1376-)

Selvom Peder Krage i 1376 besegler med Falk'enes gaffeldelte våben, må han være en Krag af Sjælland.
Kilde: Antoniewitz s 20.

s 121 nr 1) Bo Pedersen Falk (-1360-1396- før 1398) til Gisselfeld

1396 bevidner han et mindre godskøb for Jens Falk til Vallø.
Kilde: Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Han er død før 11 aug 1398, for i søsteren Ide Pedersdatter (Falk)s testamente bortgiver hun en gård han har ejet men pantsat.

s 121 nr 3) Eskild Pedersen Falk (-1370-1395-) til Gisselfeld
gm Karen Rud (-1398- før 1440)

Karen er nok g1 med Eskil Falk og g2 med Herlug Brymle (se herunder).
Hendes 3'mand Jens Grim (-1440-1449-) til Tosterup i SØ-Skåne var en (Has).
Kilde: DAA 1912 Rud s 438.

s 121 nr 4) Ide Pedersdatter (Falk) (-1370-1399) til Gladsax i Skåne

Når hun som enke kan bortgive Gladsax, må hun være TIL Gladsax, ikke af.

1391 købte hun arvegods af Ingeborg Pedersdatter (Urup). Det var Skepparslöf og Skepparslöf Fang, Mansdala, Isgranatorp, Svenstorp, Björnhult og gården Litha. Næsten alt godset lå i Gärds hrd i Ø-Skåne, Svenstorp dog i Torna hrd nær Malmö.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 173.

s 121 brødrene nr a) Eskil Eskilsen Falk (-1421-)
gm Birgitte NN (- før 1440)
og b) Peder Eskilsen Falk (-1397-1410-) til Gisselfeld

De anføres med Eskil som storebror.
Efter de få år vi kender dem, må Peder være storebror. Det kan stemme med at Peder er opkaldt efter sin farfar, og Eskil efter sin nys afdøde far.

Peder besegler allerede i 1397.
Det er ret tidligt. Hans morfar Jens Rud døde omkring 1404, og var så født omkring 1330. Hvis vi klemmer lidt, var hans mor Karen Rud så født omkring 1355, og han selv omkring 1380, så han lige er omkring 17 år. Det giver imidlertid kneben tid til at han kan have en store-halvbror Jep Herlugsen Brymle (-1416-1424-).
Enten
o     har han ikke været ret gammel, eller også
o     er han placeret galt i stamtavlen, eller også
o     er hans mor Karen Rud g1 med Eskil Falk og g2 med Herlug Brymle.
Sådan står der i tavlen, men Eskil Falk og Herlug Brymle er ombyttet i rettelsen i DAA 1906.
Rud-tavlen har også Karen Ruds mænd i rækkefølgen Falk - Brymle, og der er ingen rettelser til den.
Kilde: DAA 1912 Rud s 438

Eskil Eskilsen Falks enke Birgitte NN: Der er skiftet efter hende 1440.
Kilde: Ulsig.

s 121 nr (2 Bo Eskildsen Falk () (søn af Eskild Eskildsen Falk (-1421-) til Gisselfeld)

I en rettelse i DAA 1944 s 107 meldes han gift med Cecilie Eriksdatter (Gyldenstierne), datter af marsken.
Marsken er ca 100 år tidligere, så det har intet på sig.
Kilde: Antoniewitz s 35 og 84.
Se her ovenfor s 119 nr a. Rd Bo Falk (junior) (-1333-1360-)

s 121 nr (3 Ide Eskilsdatter (Falk) (-1440-) til Gisselfeld
gm Mogens Axelsen Gøye (-1411-1450-) til Krenkerup mm

Er hun datter af Eskil Eskilsen Falk (sen) (-1421-) som anført, eller af hans far Eskil Pedersen Falk (-1384-1395- før 1398) begge til Gisselfeld ? Kronologien taler for det sidste! Hendes mand er jævnaldrende med Eskil Eskilsen. Opklaringen må ligge i Ide Eskelsdatter Falks testamente af 1398 (Suhms Danmarkshist XIV 254) eller i det skifte som hendes mand holdt 1439 med rd Jens Grim (Has) enkemand efter fru Karen Rud, her må Karen Rud være nævnt som farmor eller mor.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892: Falk [m søblade] - tidligere Falk 'i Skåne'

Vaaben Falk [m søblade] våben. Også set med stilkene frie. Lille skånsk uradelsslægt, som vel har haft (nu ukendt) forbindelse til både Falk og søbladeslægterne, og måske til Lang [I] m 3 egeblade. Kendt (-1460?-1523-1565-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1892 s 122

Behandles på side 121-22 men uden slægtsnavn.

Ses i NDA som Falk 'i Skåne'. Denne betegnelse er tvetydig, da den større slægt Falk (med gaffelsnit i skjoldet) har en gren i skåne. Derfor hermed omdøbt til Falk [m søblade].

De kan være i familie med Lang [I] i Skåne, som fører 3 egeblade stillet i trepas.
Kilde: Raneke s 446.

I Indledningen nævnes:
Jep Falk ... hvorimod en Klevenfeld tilhørende Vaabenbog beskriver hans Vaaben at være en hvid Vinge i blåt Felt og på Hjelmen to af Blåt og Hvidt delte Vesselhorn. Begge dele ere dog urigtige ...
Jo, men den sølv vinge i blåt sås i en forsvunden våbenfrise fra 1300-tallet i Nysted Kirke, så nogen har ført den.
Kilde: Danmarks Kirker: Nysted. Våben nr 484.

s 121 uden nr (stamfar) Jens Falk ()
gm Ellen Drefeld () - de udgår

Ingen kilder på dem, Ellen er ikke nævnt i Drefeld-tavlen. 'Sønnen' Jep er ikke Jens-søn, men P-søn.

s 122 uden nr Jep Falk (-1521-1546-) til Gullarp i Skåne
gm Ingeborg Jensdatter Rotfeld (-1556-)

Han er ifølge sit segl P...-søn, ikke Jensen.
Han behandles nærmere i:
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.

Til Gyllarp.
Som nok er Gullarp i Trollenäs s, Onsjö hrd, 25 km Ø f Landskrona.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892 Falster

Vaaben Falster våben. Falstersk uradel, kendt (-1326-1600).

Stamtavle i DAA 1892 s 126
Rettelser i DAA 1893 s 542; 1897 s 498; 1906 s 491;

Vildfaren rettelse

Der er en tilføjelse til Anne Pedersdatter (Falster) gm Christen Madsen i Føllenslev øverst s 128.
Den ses i DAA 1934 s 275, men har forvildet sig over til slægten Bielke, og er forsynet med et uforståeligt sidenr 183.
Den er en uddybning af note (38).

Stamtavlen

s 126 nr 2. NN Jensdatter (Falster) ()
gm rd Peder Ludvigsen (Eberstein) (-1345-1374-) til Tybjerg

Næppe gift, så ville rd Mathias Falster (måske) være gift med sin kusine (se nedenfor).
Og kronologisk ikke så sandsynligt, hun ville være en snes år yngre end Peder.

s 126 nr 6. rd Mathias Falster (-1360-1366-)

Sandsynligvis er han gift med Margrethe Pedersdatter (Eberstein), i så fald er det svigerfar der giver ham skøde på gods i Svendsmark på Møn 1366, sandsynligvis medgiften. Kronologien stemmer nydeligt.
Kilde: DAA 1892: Eberstein s 104.

Han beseglede noget 1364.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV århundrede. 1897.

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 286.

Savnes måske Katerine Madsdatter Falster? (-1400-)
gm rd Claus Grubendal (-1386-1417-) på Lolland, rigsråd

Hun angives i Grubendal-tavlen som en Falster, og kronologisk kunne hun fint være datter af rd Mathias Falster.
Imidlertid er hun ikke optaget i 'Gamle Jens Falsters Arvetal' fra 1530, men det har en anden kobling Falster-Eberstein (se ovenfor).
Hun ses i Eberstein-tavlen som datter af ovennævnte Margrethe Pedersdatter (Eberstein) og en ukendt Mads.
Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 180.
Kilde: DAA 1892: Eberstein. s 104.

s 127 nr 8. Jens Falster (-1381-1415-) af Bjelkerup

1399 beseglede han skiftet efter Ebbe Jacobsen Lunge (-1356-1389-).
Kilde: DAA 1902: Lunge [gamle]. s 316.

s 127 nr a. Laurids Falster (-1425-) til Korselitze

Beseglede 1421 til vitterlighed for Hans Grubendal.
Under sønnen Mathias Falster er det 1425
Kilde: Her s 129.
Ligeså under Hans Grubendal
Kilde: DAA 1895 Grubendal s 181.

s 127 nr 1) rd Peder Falster (-1459-1483-) til Korselitze, landsdommer

1462 (?) skal skovskel mellem 'Tostrup', Skørringe og 'Østrup' Skove på Falster efterses for tredje gang på klosterets klage, og dr Dorothea mfl udmelder 16 mand, herunder rd Peder. Her nævnes han ikke som lamdsdommer.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1555.

s 128 nr a. Anders Falster (-1407-1428-) kannik i Ribe

Medbeseglede 1428 Anne Arvedsdatter (Vedby)s sjælegave.
Kilde: A Thiset: De to Norby-Slægters Herkomst. Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 26.
Anne er ikke en Taa. Se bemærkninger Taa, s 565 nr 1) Arved.

s 128 nr (g Margrethe Falster (-1596-1613-)
gm Eiler Axelsen Kruckow (-1589-1621) til Bellinge og Bursø

1609 har Eiler og Margrethe - sammen med præsten Anders Jørgensen - skænket alterkalk til Bursø Kirke på Lolland.
1613 gav Eiler og Margrethe alterstager til samme kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 822 Bursø Kirke.

Eiler skrevet til Årslevgård
Der kommer han fra, men er aldrig skrevet til den. Se bemærkninger Kruckow Fyn.

s 128 nr c) Oluf Falster (-1487-1516-1529?-) til Korselitze, landsdommer

Førte 1511 fejde mod bisp Jens Andersen (Beldenak) i Odense.
Det var Oluf der erklærede fejden, og den gjaldt også bispens bønder på Lolland og Falster - og dermed var de afskåret fra Landstinget. Han må have været i lommen på lensmanden på Nykøbing F Oluf Holgersen (Ulfstand), som uden lov og ret mishandlede bispens bønder på det groveste og lod som om de var kronens.
Kilde: Repertorium 1511.

s 129 nr d. Mathias Falster (-1425-) til 'Lille Breininge'
gm Helvig (Karen) Pedersdatter Grubbe ()

Rettelsen i DAA 1897 anfører at han vist endnu lever 1458.
Det må være en anden. Enken er gift med Henrik Reberg (junior), de har 6 børn fra 1430'erne og 40'erne.
Kilde: DAA 1911: Reberg s 372-73.

Savnes måske: 'Ølda' Niels NNsen (Falster?) (-1399-)
gm Christine Ebbesdatter (Lunge) (-1399-)

1399 holdt de skifte med hendes bror Jacob, her medbesegler Jens Falster (-1381-1415-) af Bjelkerup. Så kunne 'Ølda' Niels jo være en Falster, måske opkaldt efter 'Gamle' Jens Falster.
Kilde: DAA 1902: Lunge [gamle]. s 316.

Savnes vist: Jens Josephsen (Falster?) (-1420-) af Vestud

Jens nævnes 1420 som væbner af Vestud på Møn. Navnet Joseph er så sjældent, at det er ret sandsynligt at han er søn eller sønnesøn af Joseph Falster (-1377-).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 357 Ålebækgård og Vestud.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger til slægten Falster [II]

Vaaben Falster [II] våben. Tinkturer (farver) ukendte. Eenmandsslægt: Peder Falster 1418 rigskansler (justitsminister). Uvist om han var adelig.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I NDA ses at slægten består af rigskansler Peder Falster 1418. Men at fru Merete Aagesdatter, hr Otte Jensens efterleverske førte samme våben i 1401.
Det gjorde hun, i og med at hun var en Steeg [II]. Rd Otte var en Markmand [af Falster].
Se bemærkninger Steeg I II.

Uvist hvor adelig rigskansleren var.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892 Fasti - og Splid [m stige] - men ikke Skram [m stige]

Vaaben Fasti våben: En stormstige. Jysk uradel, kendt (-1429-1600). Rimeligvis samme slægt som Spliid, der fører samme stige. Det gør 'stige-Skram' og Bryning også.

Stamtavle i DAA 1892, 130;
Rettelser i DAA 1897, 498; 1901, 550; 1906, 491; 1915, 592; 1923, 550; 1936, 121; 1940, 168; 1953, 39; 1955, 114.


Oversigts-stamtavle: Fasti Splid

Alle behandlet

Jeg har haft fat i alle Fasti'er og er gået igennem al Splid.

3 slægter + 2 + 1

Stamtavlen omfatter slægterne Fasti, Splid [m stige] og stige-Skram som alle fører den bomærke-lignende stormstige i skjoldet. Det gør Bryning også, og den indvandrede slægt von Bredow fra Mecklenburg. Våbnet er dermed ikke så unikt, at man alene ud fra det, kan erklære 'samme slægt', vi må nøjes med at sige: 5 slægter med våbenfællesskab.

Splid ser vi tidligst i Skast hrd og i Ribe Domkirke, senere på Mindstrup, 15 km NV f Vejle.
Fasti ser vi tidligst på Vennergård, 5 km SØ f Ringkøbing. Der er 75 km til Mindstrup.
Men stamtavlens koblingen Splid - Fasti holder ikke for en kildekritisk prøvelse. (Se under stamfar, og nr 2. 'Jørgen' Splid Fasti). Selv samtiden havde problemer med at skille de to slægter, i en skiftesag 1560 ses samme mand som Jørgen Splid og som Jørgen Splid Fasti.
Kilde: Se nedenfor under Jørgen, s 132 nr 1) .

Skram [m stige] er ikke koblet til Splid eller Fasti, og da deres første spor er i Tønder med navnet Sönnich (som er frisisk), stammer de vel fra marskegnen, så der er ikke grund til at tro at de er i slægt med Fasti og Splid.
Senere giftede de sig til Voldbjerg (og navnet Skram) og blev naboer til Fasti på Vennergård, begge i Vestjylland.
De har her deres eget afsnit: Se bemærkninger Skram stige.

Der er på Bornholm en lille slægt Splid med en hummerklo i skjoldet, så nærværende Splid-slægt må hedde Splid [m stige].

Navne

På grund af denne sammenkobling, ser man i litteraturen ofte navne som Splid (Fasti) og Skram (Fasti), eller slet og ret Fasti uden skelnen. Man må altså altid slå op på både Fasti, det anvendte efternavn og patronym.

Slægten Fasti

Overskriften er: Linien Splid-Fasti

s 131 uden nr (stamfar) Splid Fasti () - udgår
gm NN Vognsen [af Stenshede] () - udgår

Der er ingen kilder på stamfar, han må anses for en slægtebogsfruekonstruktion.
- Dermed er koblingen mellem Splid og Fasti faldet fra hinanden.

Gm NN Vognsen, kilden er Christen Fastis ligsten.
Det er ikke sønnen, men oldebarnet (SSS) nr 1), stenen er i Velling Kirke og har 8+8 våben. Den er korrekt aflæst. Af de mange Vognsen-slægter er det Vognsen [af Stenshede] med 3 hoveder i profil.
Kilde: Abildgaard nr 627.
Der er dog ingen af stenens 4 oldemødre som kan genfindes i stamtavlerne.
Vognsen er i Vendsyssel, Fasti dukker op nede ved Ringkøbing.
Det giver ikke grund til at tro på den fjerde oldemor.

s 131 nr 1. Christiern Fasti (-1422-1446-) til Vennergård

Også skrevet til Vennergård 1422.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 449 Vennergård.

s 131 uden nr 'gamle' Thomes Fasti (-1479-1513-) til Vennergård
gm Ellen Spend (-1513-)
og savnes Eske Fasti (-1494-)

1494 (xx jan) vidnede Thomas og Eske på Hind hrds ting om Hestehave eller Voldbjerg Grube.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7579.
Om Eske er lillebror til Thomas, eller hans ældste søn, er svært at afgøre, snarest søn, idet han ikke besegler 1491 sammen med Thomas.

1494 blev Thomas i Kongens Retterting i Viborg udpeget til at være en af 12 som skulle ride skel mellem Voldbjerg i He og Lybæk i No sogne.
(En del af naboerne stige-Skrams kamp om Voldbjerg Grube).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7642.

s 131 nr 1) Christiern Tommesen Fasti (-1533-1557) til Vennergård

Hans segl har omskriften CHRISTIERN TOMISS.
Kilde: DAS II Nr H.XX.15.

s 131 nr a) Thomes Fasti (1538-1600) til Vennergård og Katholm

Født på Avnbølgård ved Randers.
I DBL er det ARnbølgård ved Randers. Jeg har ikke fundet den.

G 28 aug 1575 i Ribe.
I DBL er det 21 el 28 aug.
Kilde: DBL2 og DBL3.

s 131 nr 2) Mogens Fasti (-1500-1525-1532?-) måske til Vennergård

Mødte 1500 på Ly herredsting.
Det hedder nu Lø herred og lå i Tønder amt.

Skrevet til Vennergård.
Det har Trap ikke, så er der kilder på det?.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 449: Vennergård.
Hvad står der mon i rostjenestelisten 1525 ?

Lillebror til Christiern Tommesen Fasti (-1533-1557)
Mogens må være storebror - så sandt de overhovedet er brødre.

Måske den Mogens Splid der 1532 var hofsinde.
Hofsinde = soldat under hoffanen. Det var man oftest som ung mand, det svarede omtrent til at aftjene sin værnepligt i Livgarden idag. Så det er næppe ham.

s 131-32 nr 3) Splid Fasti (-1506-1559-) kannik i Viborg, magister

De øvrige der kaldes både Splid og Fasti findes i slægten/grenen Splid, er der noget der viser at magisteren er en Fasti?

1542 var han meddommer på Viborg Landsting.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 130.

1558 afgav han Lime præbende til Niels Sørensen.
Som er en Juul.
Og da Niels 1569 fører sag om skel mellem Lihmegård og Bavnsgård i Lihme s, er det Lihme sogn i Rødding hrd.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 528 nr II-13.

s 132 nr 4) Anne Tommesdatter (Fasti) ()
gm Palle Bang (-1533-1541-) på Hennegård

Hennegård tilhørte Ribe bispstol, Palle ses som foged/lensmand 1533 og 1541.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 806: Hennegård.

s 132 nr 2. (ikke Jørgen) Splid Fasti () - ukendt, måske til Mindstrup næppe til Møltrup

Gm Barbara Jensdatter Juel.
Der kendes mig bekendt ingen kilder på dem.
Fru Barbara var snarere en Lange, Se bemærkninger Juel. Nr I-4.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-4.

På s 133 nr b. har vi Bodil Splidsdatter Fasti gm Tyge Jensen (Seefeld) (-1472-1510-) til Dalsgård. Bodils forældre er 1510 i Tyges gavebrev skrevet som: 'Splyd Fassj aff Møllerop, frwe Barbara ibidem'.
Gavebrevet er afskrevet og trykt i:
Kilde: Kirkehistoriske Samlinger. Rk 4 bd 6. 1899-1901.

Både her og i Seefeld-tavlen er 'Møllerop' oversat til Møltrup.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 452-53.
Det er sprogligt set meget tvivlsomt om 'Møllerop' kan oversættes til Møltrup. Danmarks Stednavne har ikke denne form under Møltrup.
MEllerup ved Randers Fjord ligger 25 km fra svigersønnens Dalsgård (ved Hadsund), mens Møltrup ved Herning ligger 110 km borte. Vi kender godtnok ingen hovedgård i Mellerup. Hovedgården Møllerup på Djursland ligger 60 km fra Dalsgård og ejes 1510 af Inger Flemming (-1494-1525-) enke efter Oluf Jensen (Skovgaard) (-1476-1490-).
Hos Danmarks stednavne står dette Møllerop under Møldrup i Roum s i Rinds hrd. Den ejedes da af rd Niels Clementssøn til Aunsbjerg.

Det er en konstruktion at gøre kildens Spliid Fassi af 'Møllerop' identisk med Jørgen Splid Fasti (). Jørgen kendes iøvrigt kun fra slægtebøger, og der er ikke kilder på at han havde Møltrup eller Mindstrup. Møltrups første sikre mand er 'sønnesønnen' Jørgen Splid 1568.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1050 Mindstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 438 Møltrup.

Der er også kronologiske problemer, se her nedenunder s 133 nr b. Bodil.

Konklusion:
    - Vi kender hverken Jørgen eller hans hustru, og de er næppe forældre til Bodil.
    - Bodils forældre kender vi kun som Splid Fasti og fru Barbara i 'Møllerop' som måske er Mellerup.
    - Hvem der er far til Palle Splid (-1483-1536/37) til Mindstrup (1503) er uvist.
    - Dermed er koblingen mellem Splid og Fasti faldet fra hinanden.

Med til Fasti slægten hører også s 133 nr b. Bodil datter af Splid Fasti. Hun er placeret som den sidste Splid.

Slægten Splid [m stige]

Ingen overskrift, slægten begynder i tavlen med s 132 nr a. Palle Splid, og slutter FØR s 133 nr b. Bodil Splidsdatter Fasti, for hun og hendes far må høre til slægten Fasti.

s 130-31 Ny stamfar Johannes Jensen Splid (-1389-1390-) i Skast hrd

Ses i indledning s 130 lin 13 fra neden, og på s 130-31 under overskriften Linien Splid-Fasti.
Der var han sandsynligvis plantet, fordi han forstyrrer sammenkoblingen af Splid og Fasti.
Han kan kronologisk set fint være farfar til nedenstående 'nye' Palle Splid (-1477-).

s 131 over selve tavlen NN Splid (- før 1477) kantor i Viborg

Kronologisk passer han fint som bror til 'den nye' Palle Splid (-1477-).

Dermed har jeg konstrueret to ukendte Splid'er til at være far og søn til den nye Palle Splid (-1477-). Det er selvfølgelig noget usikkert.

Savnes: Palle Splid (-1477-)

1477 (3 jan) fik Niels Eriksen (Gyldenstierne) brev fra kong Christiern I om at hjælpe forskellige personer mod Palle Splid.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 3974.
Han må være farfar til Palle Splid (-1536/37) til Mindstrup herunder.

s 132 nr a. Palle Splid (-1483-1536/37) til Mindstrup og nok Møltrup
gm Helvig Krabbe [af Østergård] (-1541-1543-)

Nævnt 1483. Levede endnu 1536.
1483 indværgede han gården Feldbjerg med møllested, som han havde fået i samfrændeskifte.
Senere gjorde Predbjørn Podebusk II krav på den, men 1537 blev den i Kongens Retterting tildømt Christen Splid og medarvinger.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1483 nr 5339-40.
NB Der er ingen datering af det samfrændeskifte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 440: Feldbjerg.
Christen er Palles søn, så medarvingerne er hans søskende og deres mor, og Palle er død i 1536-37.
Feldbjerg ligger i samme sogn som Møltrup, så Møltrup har familien nok også haft.

s 132 nr 1) Jørgen Splid (-1536-1577-) til Mindstrup og Møltrup

Lensmand på Ålegård i Vendsyssel fra 1537.
Der er kilde på at han fik det len 1544 for 300 daler pantesum.
Ålegård ligger i Skræm s i Ø Han hrd, og hele Han hrd var en del af Thy - ikke Vendsyssel, selvom herredet senere blev delt i Ø og V og det østre kom under Hjørring amt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 406: Ålegård.

1560 udmeldt til at forlige en skiftesag mellem Mette Madsdatter (Viffert) og hendes sted-svigersøn Vogn Pedersen (Vognsen af Hørbylund), her kaldes han dels Jørgen Splid, dels Jørgen Splid Fasti.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.

s 132 nr a) Palle Splid (-1580-1628) til Mindstrup og Smedstorp

Smedstorp arvede han efter Anders Bing,
som var sidste mand af den slægt. De var fætre (Palle var Anderses mostersøn).

1590 rejste Palle sag på sin faster Mettes vegne mod Anders Bings enke om skifte efter Anders. Her hedder han Palle Fasti og fasteren Mette Fasti. Anders skrev lensbrev på 'uskiftet bo' for sin enke (et ukendt begreb, og faktisk forbudt iflg loven). De var barnløse, så hun kunne ikke arve ham. Det fremgår af sagen at Palle kan sin romerret, men det eneste han fik ud af sagen, var at enken skulle levere en præcis jordebog og fortegnelse over hvad Anders efterlod.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 634.

Lave Urne (-1623) til Bälteberga var gift med en fasterdatter af Anders, han melder sig i sagen som medarving. Han bør have arvet en broderpart, dvs 2/3. Lave døde først, vist forgældet. Uvist hvad der blev af hans part.
Kilde: DAA 1888: Bing. s 81.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 474.

Arvingerne efter Anders Bing var Palle Fasti (sådan står han i dommen 1604) med søstre (uden navn eller tal) og Lave Urne.
1604 stævnede de Anders Bings enke Anne Pedersdatter (Galt) for Kongens Retterting, fordi den jordebog over arven som hun havde leveret, var for uklar, og de mente at hun solgte af løsøret.
Hun blev dømt til at forbedre jordebogen, så man kunne se hvilket gods der var Anders'es og hvad der var hendes. Hun skulle fremvise arven for arvingerne, og aflægge ed med 12 slægtninge på at der ikke var solgt eller forsvundet noget.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 817.

s 132 nr 2) Jens Splid (-1531-1572) til Rygekastgård

Rygekastgård i Upland.
Ikke Uppland i Sverige, men Oppland i Norge. Oppland Fylke er det centrale S-Norge fra Oslo til Dovre.

s 132 nr (4 Christence (Splid Fasti) (1591-1637) til Smedstorp
gm Jørgen Below (1594-1628) til Hastrup

Var forlovet med Oluf Rosenkrantz, død 1637.
Oluf døde 1612, Christence 1637.

Christence er begravet i Smedstorp Kyrka (15 km V f Simrishamn). Kistepladen skrivet at hun var født på Mindstrup 1591 og døde på Donneruplund 29 jun 1637.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 108 nederst.
Hun må altså have arvet Smedstorp fra sin far.

Hun arvede Mindstrup, men som enke solgte hun den til Christen Thomesen Sehested (-1657).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1050 Mindstrup.

s 132 nr c) Johanne Jørgensdatter (Splid) (-1566-1609-)
gm Laurids Hansen (Kærgård-slægten) () til Kærgård

Det er rettelsen 1936, der flytter Laurids Hansen over til denne Johanne.

Kærgård ligger i Skjern sogn (byen Skjern), den blev senere delt i 2. Johanne skrives som enke til Kærgård 1566 og 1609.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 168: Kærgård.
Kilde: U Schrøder i Personalhist.Tidsskr.1987: Til barsel på Mindstrup 1567.

s 133 nr 3) Christen Splid (-1536-1561) til Mindstrup
gm Ide Hansdatter (Lange) (-1578)

1537 var han i Kongens Retterting mod Predbjørn Podebusk (II), som havde breve af 1388 på Feldbjerg. Christen fremlægger sin fars skiftelod og lovhævd af 1483 og vinder sagen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1483 nr 5339-40.

Christen skrev forleningsbrev til Anne på at hun kunne råde over alt hans gods til sin død.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 634.
Det var nu overflødigt (så vidt jeg kan se) i og med at de havde (afdøde) børn, så arver enken.

s 133 nr a) Erik Splid (- før 1561)

Erik må være død før faderen Christen, siden Christen finder det nødvendigt at skrive forleningsbrev til den vordende enke. (Se lige ovenfor).

s 133 nr 8) Mette Pallesdatter (Splid) (-1542-1590-)
gm hr Peder (-1555- senest 1584) præst til Hover og Ølstrup

Hr Peder må være en præst.
'Haffuer' må være Hover, som er nabo-nabo-sogn til Gadbjerg (hvor Mindstrup ligger), men i Hover kender Wiberg ingen pastor Peder og ingen kappelaner.
Kilde: wiberg-net.dk
1555 fik Peder forlening på kongetienden af Hover s.
Han må være død før 1584, hvor næste præst nævnes.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 634.

s 133 nr 9) Anne Pallesdatter (Splid) ()

Gm Mads Skade til Restrup.
Det er en anakronisme, men et bedre forslag findes, se bemærkninger Skade II.

s 133 nr 10) Johanne Pallesdatter Splid () - udgår

Rettelsen 1936 flytter hendes mand, og Johanne er et ualmindeligt navn, så der er ikke stor grund til at tro at hun har eksisteret.

s 133 nr b. Bodil Splidsdatter Fasti (-1459-1510-)
gm Tyge Jensen (Seefeld) (1472-1515- vist 1511) til Dalsgård

Hun hører til slægten Fasti, ikke Splid. Se ovenfor under s 132 nr 2. (ikke Jørgen) Splid Fasti gm Barbara.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892: 'Fikkesen'

Vaaben 'Fikkesen' våben. Specielt at strømmene ender i hjortetakken. Også set med 3 strømme. Uradelsslægt på Møn, Sjælland, Fyn, kendt (-1420-1586-).

Stamtavle i DAA 1892 s 138
Rettelser i DAA 1897 s 498; 1901 s 550; 1906 s 491;

Oversigts-stamtavle: Fikkesen

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Navnet

Fikkesen er jo et patronym, men blev også brugt som slægtsnavn - dog kun af 2 af slægtens mænd.

Slægten dukker op på Møn, men Fikke er et tysk kælenavn til Friederich, så det er muligt at de er indvandrere.
I Trap ses en beretning om at de er fra Als, det må være en forveksling.
Kilde: Trap: Danmark Bd 26 Sønderborg a, s 1277: Rumohrsgård (før: Søbo).

Våbnet

Det afbildede våben er ikke korrekt, se Storcks tegning i Dansk Våbenbog eller i Achen: Danske Adelsvåbener.
Thiset skriver at det er fra Keldby Kirke. Dér er det oprindeligt fra 1400-tallet, men det er restaureret og 'forbedret' af Kornerup 1889-90. At strømmene er tegnet som en bue er Kornerups opfindelse, og at de skulle være på hjelmen mellem hornene ligeså. Vi har 14 segl bevaret, som Storck har tegnet efter.

Stamtavlen

s 138 (uden nr - stamfar) Laurids NN (Fikkesen) ()
gm vel NN (Bølle) ()

Et Fikkesen-våben er malet i koret i Keldby Kirke på Møn i 1400-tallets begyndelse, og kan være Fikkes eller hans fars. Der har også været et Bølle-våben, som kunne være hans mors.
Kilde: Danmarks Kirker.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a. s 349-50: Keldby Kirke.
Fikkesen-våbnet er genopmalet af Kornerup i 1889-90, detaljerne er som sagt upålidelige.

s 138 nr 1. Fikke Lauridsen (Fikkesen) (-1420 - før 1501) i Spejlsby

Havde 1438 sag sammen med Oluf Axelsen og Jes Hvas.
Læs: Oluf Axelsen (Thott) (-1414-1464) til ½Vallø og Hjuleberg og Jens Hvas (af Ormstrup) (-1430-1461-) af Pebringegård (Falkensten).
Kilde: DAA 1900: Thott.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup).

Skrives til Speilsby
Noget gods kendes ikke i Spejlsby udenfor Stege, men der lå et St Jørgens Hospital. Måske har slægten (Fikkesen) været forstandere her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a. s 350: Spejlsby.

(uden nr) NN Fikkesdatter ()
gm Iver? Graa ()

Hun kommer ind med rettelsen 1901: Fikke Lauridsen (s 138) skal have haft en datter der var mor til Karen Jørgensdatter gm Jens Lauridsen Baden.
Karen er måske Iversdatter (Graa).
Se bemærkninger Baden, linie IV.

s 138-39 (uden nr) rd Johan Fikkesen (-1459-1502/06) til Broholm
gm Margrethe Andersdatter (Grubendal) (-1473-1505/1506)

Både rd Johan og fru Margrethe var døde 29 okt 1506, da sønnen Laurens modtog (noget af?) pantesummen for Abildtorp.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10.693.

1493 førte sønnen Laurens sag for ham, se lige nedenunder.

s 139 (uden nr) Laurens Johansen Fikkesen (-1493-1536-) til Nordrup
g1m Marine Nielsdatter (Griis af Nordrup) ()
g2m vel NN Henriksdatter (Vasspyd) (- senest 1411)

Til Broholm.
Der er intet bevaret hvor han skriver sig til Broholm, der ses 1546 hans nevø Axel (jfr rettelsen 1897).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 864: Broholm.
Så det må udgå.

1493 mødte han i en sag for sin far og Ribe-bisp Hartvig Juel,
den handlede om arv efter Jens Olsen af Hesle.
Det er Jens Olufsen (Jensen) (Godov) (-1417-1435-) til Hessel, men arven var ikke efter ham, den var efter hans hustru Mette Christensdatter (Kaas m leopardhoved) til Hessel. Jenses far Johan og bisp Hartvig Juel er fætre, begges mormor er NN Elavsdatter (Bild) gm Laurids 'den yngre' Hvas [af Ormstrup].
Om Mette Christensdatter (Kaas): Se bemærkninger Kaas leopardhoved.
De tabte iøvrigt sagen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7340.

1511 (5 mar) solgte velbåren mand Laurens Hansen sin gård Halskovgård med 7 gårde, vejrmølle og møllestedet for 600 mark til lensmanden Oluf Holgersen (Ulfstand), han lovede at betale til Mortensdag 7 mdr senere. Der står ikke at de er svogre.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 Nr 11.739.
Men Hans (og dermed Hansen) er ikke et almindeligt navn på denne tid, så det er sandsynligvis Laurens Johansen her.
Det stemmer med at i skiftet efter Oluf Holgersen og hans hustru Anne som var Laurens søster, gik Halskovgård til Laurens sønner.

1486 skrives Henrik Jensen (Vasspyd) (-1470-1486-) til Havskovgård, og 1495 hans søn Jens Henriksen (Vasspyd) (-1495-). 1511 Solgte Laurens gården.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 989: Halskovgård.
Det peger på at han var gift med en Henriksdatter (Vasspyd) som var død 1511.
Det er mindre sandsynligt at Laurens købte gården af Vasspyd, så ville skødet nok være bevaret sammen med 1511-skødet.
(Jaja, fravær af bevis er nu ikke bevis for fravær).

Sønnerne er - kronologisk - af første ægteskab, men er det nu med Marine Nielsdatter (Griis) eller NN Henriksdatter (Vasspyd)?
Sønnen Fikke solgte sin mødrene part af Nordrup 1510, så hans mor er Marine (Griis) og det er første ægteskab. Den anden søn Niels ses også første gang 1510, og han må være opkaldt efter morfar, så de må være helbrødre.

Der er 2 gange Laurens Fikkesen gm Maren (Griis). Det er Laurens'es fars fætter Laurens Henriksen (Fikkesen), der er gift med Marines faster Maren Pedersdatter (Griis), så det er ikke forbudent led.

s 139 nr a) Niels Laurensen Fikkesen (-1510-1557/58) til Halskov

Hans 4 segl er bevaret, hvad beseglede han 1427 1433 1450 1453 1457 ?
Kilde: DAS II Nr C.XXVIII.7-10.

Nævnt 1558.
Joda - som afdød. Det er i sagen 16 jun 1558 om Sandbygård. Den ses lige nedenfor.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 264.

s 139 nr (2 Christopher Fikkesen (-1557-1586-) til Sandbygård

1557 solgte han Sandbygård til Peder Christiernsen (Dyre).
Men da Peder året efter blev dømt for mened, solgte Christopher den - med Peders samtykke - til Eiler Hardenberg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 258 Sandbygård.
Kilde: A Heise: Bidrag til Fam.Rosenkrantz's Historie. PHT 1891 s 55-74.

Christopher havde imidlertid allerede som umyndig pantsat den til sin svoger Mourids Pedersen (Baden) og givet ham forkøbsret. Mourids ville ikke lade pantet indløse, men med et kongebrev blev der skabt forlig, pengene blev returneret og gården gik tilbage til Christopher.
Inden et år solgte Christopher 1557 gården til Peder. Mourids fastholdt sin ret og blev så sat ud, men lånte plads til sit brevskrin på gården.
Skrinet blev brækket op og brevene samt 450 daler og en del guld som også skulle have været der, blev stjålet. Mourids havde ikke rejst sag mod den malkepige som vist havde brudt skrinet op, og som Peder havde fanget og sat fast. Iøvrigt var selve skrinet tidligere stjålet fra en ansat på gården.
Mourids rejste så sag ved Kongens Retterting om forkøbsret og tyveri.
Dommen 16 jun 1558 siger at Mourids må fremvise det brev hvis han vil bevise sin forkøbsret til gården. Og han må anlægge almindelig sag mod Peder for tyveriet.
Kilde: A.Heise: Rosenkrantz. Personalhist.Tidsskr 1891. s 64.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 264.
Når man læser referatet af sagen, er det svært at sige, hvem af de tre der virker mest upålidelig og utilregnelig.

s 139 nr c) Anne Johansdatter - ikke Lauridsdatter - (Fikkesen) (- senest 1528)
gm Oluf Holgersen (Ulfstand) (-1483-1529) til Örup og Bønnet

Anne Lauridsdatter.
Oluf var lensmand på Nykøbing Falster i 1483, sætter vi ham til 23-28 år gl, er han født 1455-60. Han døde 1529, det bliver så som 69-74 årig.
Rd Johan Fikkesen (s 138-39) var hofsinde 1459 og levede 1500. Så er han født 1430-40, og kan fint være svigerfar til Oluf, som 1488 ses gm Anne. Sådan står de i DBL2 og DBL3.
På s 139 (og i rettelsen 1897) står Anne som Lauridsdatter og dermed en generation yngre. Hvis hun så skal være gift senest 1488 som DBL skriver, bliver det som barnebrud - sånær nyfødt.
S 139 står der at Niels Lauridsen og Fikke Lauridsen i 1529 arvede Halskov på Falster 'efter deres søster'.
Står der 'søster' i kilden eller står der bare Anne?
Kilde: DBL2 og 3 under Oluf Holgersen (Ulfstand).
Kilde: DAA 1896: Ulfstand s 437.
I Trap er hun også Johansdatter og Niels og Fikke er hendes brodersønner.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 989: Halskovgård.

s 139-40 (uden nr) Laurens Henriksen (Fikkesen) (-1428-1475/89) til Skaftelev
g1m Anne Thomasdatter ()
g2m Maren (Marine) Pedersdatter (Griis af Nordrup) ()
g3m Margrethe Lauridsdatter (Krag af Sjælland) ()

Laurits Henrichsz af Skafteløff og hustru Anna Thomaszs var medlemmer af St Knuds Gilde i Kalundborg, ifølge en udateret medlemsliste. Det er det eneste sted hvor Anne er set.
Tommy Christensen: Knudsdyrkelsen... i Festskrift til K Prange. 1990.

1428 var Laurids medudsteder på Sjællands Landsting af et responsum om straffen for at desertere.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1428 nr 7.

Medbeseglede 1438 som arving efter Cecilie Krag.
Cecilie levede endnu 1444, men han medbeseglede hendes sjælegavebrev - som arving. Det gjorde Marines far Peder Griis også.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1438 nr 6959.
Cecilie er Marines fars moster, så han var gift med Marine senest 1438, og de havde børn.
Vi kan ikke se om Marine lever, men det ville give god mening.

1454 medbeseglede han en bekræftelse på Cecilies sjælegave.
Kilde: Repertorium 1454 nr 414.

1458 stiftede han en messe i Kalundborg Vor Frue for sin egen og Margrethes sjæle.
Samt Marines og hans børns.
Kilde: Repertorium 1458 nr 850.

Rettelsen 1901 mener at de nok har haft en søn Axel, 'der i sin tid gjorde fordring på Skaftelev'. Med Henvisning til Claus Bryskes arkiv 28 aug 1546.
Det ville give meget mere mening, hvis han var deres oldebarn (-> Peder -> Laurids -> Axel), idet han så ville leve samtidigt med Claus Bryskes far Carl, som havde Skaftelevgård som pant - uvist hvordan han så fik det.

s 140 nr 2) Peder Lauridsen (Fikkesen) (-1468-1507-) til Skaftelev
g?m Anne Eriksdatter (-1526-)

Peder må være født 1430-40, hans børn er fra omkring 1460, så deres mor har været Pers jævnaldrende. Anne der nævnes 1526 er så næppe mor til børnene - eller også bliver hun omkring 85 år gammel.

Hans segl er bevaret fra 1476, hvad beseglede han da?
Kilde: DAS II nr C.XXVIII.4.

s 140 nr a) Laurids Pedersen (Fikkesen) (-1497-1498-)

Han må anses for mest sandsynlige far til den Axel Lauridsen, 'der i sin tid gjorde fordring på Skaftelev'.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Fikkesen, med Henvisning til Claus Bryskes arkiv 28 aug 1546.

s 140 nr b) Peder Pedersen (Fikkesen) (-1497-1508-) til Skaftelev

Rettelsen 1897 flytter hans to sønner Axel og Per (begge til Skaftelev) til en ny Per (Johansen) Fikkesen (- før 1488) til/af Holmegård. Og den flytter deres mor Ellen Pallesdatter (Ulfeldt) (-1512-) med.
Det stemmer også bedre kronologisk.
Detaljer: Se bemærkninger Ulfeldt, under s 514 nr 8.

s 140 nr c) Kirstine Pedersdatter (Fikkesen) (-1520-)
gm Christiern Nielsen (Dyre) (-1512-1520-) til Hjelmsø
han g1m Christine Nielsdatter (Basse) (- før 1520) til Bramsløkke

Kirstine er nævnt 1520, gift med Christiern, da de skifter efter hendes bror (og måske forældre).
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 305.
Kilde: DAA 1901: Kyrning-Porse-Pæp-Ribbing. s 224-25.

s 140 nr d) Oluf Pedersen (Fikkesen) (- før 1519) til Skaftelev
gm Marine Reberg (-1520-) til Bramsløkke og Tybjerg
hun g2m Erik Mogensen (Mormand) (-1519- ca 1545) til Bramsløkke

1520 er Erik Mogensen (Mormand) med på skiftet efter Oluf (og måske hans forældre) på vegne af Marine, enke efter Oluf.
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 305.
Kilde: DAA 1901: Kyrning-Porse-Pæp-Ribbing. s 224-25.

gm Else Madsatter Issing.
Om hendes og hendes mænds ægteskaber, se bemærkninger Gøye, under s 144 nr (3 Else Madsdatter 'Issing' (Gøye).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger til DAA 2003-05: Fischer = Fischer [I] + [II]

Stamtavle i DAA 2003-05 s 427

Litteratur

Stamtavlen er som anført baseret på

    H Friis-Petersen
    Slægten Fischer fra Silkeborg.
    PHT 1953 s 52 ff

En ældre stamtavle er trykt 1888:
    Thomas Fischers mandlige descendens.
    Randers 1888.
    Kgl Bibl: UB: I9202900.

Våben

Firdelt med blåt hjerteskjold. 1. og 4. felt: i blåt tre med hovederne sammenstødende hvide fisk, henholdsvis 2,3 og 1,2.
Læs: henholdsvis 2,1 og 1,2. (Dvs 2 over 1 i første felt og 1 over 2 i fjerde felt).

Fischer [II] som Fischer [I]
Der er nu den lille detalje at Fischer [II] har fiskene ens i begge felter: 2 over 1.
Kilde: NDA.
Det afbildede skjold er Fischer II, og stemmer altså ikke helt med blasoneringen (beskrivelsen).

Generelt

Nogle divergenser i forholdt til forlægget: Friis-Petersens stamtavle er anført nedenfor, uden at jeg skal afgøre hvem der har ret.

s 435 nr 11 Christian Fischer (-1704)
gm Maren Høyer (-1725-1743-)
hun g2m Jørgen Pedersen Fædder (-1685-1724)

Hans enke Maren Høyer: Af hendes anden mands skifte 1724 fremgår det, at hun efter sin far arvede 2.000 rdl. Efter den anden mand arvede hun 830 rdl. (Uklart om de 2.000 er inkluderet heri, dvs brugt). De boede fint i Horsens, havde en del sølv og guld, og kunne dække med tintallerkner til 24 gæster.
Kilde: Jørgen Fædders skifte i Horsens skifteprot 1719-25 fol 565 b.

I 1829 var der skifte efter hendes svoger pastor Castan til Førslev, han havde nogle penge tilgode hos "enkens søster Mad. Maren Fedders i Horsens", så da ser det ud til at hun endnu var i Horsens.
Kilde: Svend Jacobsen i e-brev til Steen Thomsen 28 maj 2004.

Hun tilbragte sin enketid hos datteren Gertrud Marie, hvis mand var slotsforvalter i Odense. Her ses hun 1743 som 'slotsforvalterens svigermor mad Fischer gl 70 år'.
Kilde: RA: Skattemandtal 1743, Odense-Rugård amt fol 46.

Men hun ses ikke begravet i Odense eller Dalby, og der er intet skifte.

s 436 nr 15: Gertrud Marie Fischer (1699-1756)
gm Andreas Torp (1689-1746)

Hendes mand døde 20 feb 1746 i Odense (St Hans), og er begravet 27 feb fra Odense St Hans til Dalum Kirkes kor. (Altså ikke 27 jan).
Kilde: Kbg Odense St Hans.

s 436 nr 22: Johan (Jean) Arnold Fischer (1749-1805)

Døbt som Johan Arenhold - det ligner en opkaldelse med for- og efternavn. Har han selv forfransket det til Jean Arnold ?
Kilde: Kbg

s 436 nr 25: Hans Christian Fischer (1772-1817)
gm Marie Kirstine Pedersen (ca 1771-1842)

Han er døbt som Christian med Ch, er der belæg for at stave ham med K?

De er gift 5 mar 1802 i Gunderslev N f Næstved.

Hun ses i FT 1787 som 16-årig tjenestepige hos gårdmand Niels Pedersen i Ll Rislev lige N f Næstved.
Kilde: FT 1787.

1834 boede hun til leje hos organisten i Ebeltoft på Algaden matrnr 219. Datteren Christiane Louise og hendes mand drejermester Holm var da flyttet til Skanderborg.
Kilde: FT 1834 Ebeltoft v/DDD.

Der er en søn mere: 3 sønner + 2 døtre.

De to ældste børn er døbt i Gunderslev 4 jul 1802 og 1 sep 1804.
Kilde: Kbg.

s 437 nr 2: Maria Elisabeth Fischer (1776-1829)
gm Eske Bendixsen (1769-1819)

Friis-Petersen har hende født og hjemmedøbt 21 sep, ikke 24.

Hendes mand Eske Bendixen er her født 11 nov,
jeg har ham kun døbt 12 nov
Kilde: Kbg.

Ingen kilde angivet til de data.

Manden hedder BendixSen, han grundlægger en slægt med denne stavning af navnet.
Kilde: Thomas Fischers mandlige descendens. Randers 1888. Kgl Bibl: UB: I9202900.

s 438 nr 5-12

Nr 5 og 7 er døbt i Horsens. Resten er døbt i Horsens (VF). (VF betyder Vor Frelsers, ikke Vor Frue).
Det er samme kirke.

s 438 nr 5 Caroline Dorothea Fischer (1781-1839)
gm Christian Anthon Dahl (1776-1834)

Manden hedder såvidt jeg ved kun Anthon til mellemnavn ikke Anthoni.
Kilde: Thomas Fischers mandlige descendens. Randers 1888. Kgl Bibl: UB: I9202900.

Hans mor står som Bodil Deiret.
Men hedder Bolette Dacreth (datteren er opkaldt), hun er død 21 sep 1834 i Grenå og begravet 24 sep.

s 438 nr 6 Johan (Jean?) Arnold Fischer (1783-1863)

Døbt som Johan Arnold, ses i folketællinger mv som Johan. Er der belæg for at han hed Jean?

Født 20 jan 1783.
Det har Friis-Petersen også. Men kirkebogen har ham døbt 25 feb, og der står intet om hjemmedåb. Det tyder på at han er født 20 feb.

s 438 nr 8 Peter Ephraim Fischer (1785-1862)

Født 26 nov 1785 Horsens, døbt 22 dec.
Friis-Petersen har ham født 19 nov.

s 438 nr 10: Fritz Fischer (1789-1853)
gm Sophie Birgitte Obelitz Oldenburg (1787-1853)

Født 7 feb.
Friis-Petersen har 9 feb.
Der er jævn uenighed om hans dødsdag:
5 jul         DAA & Friis-P
6 jul         Richters dødsfald
15 jul         Fischerstamtavlen 1888
6 jun         Enkekassen på http://www.fogsgaard.org

Konen Sophie Birgitte Obelitz Oldenburg. Født 13 nov 1787.
Friis-Petersen har 15 nov og døbt i Ålborg Budolphi.

s 438 nr 11 Margrethe Louise Fischer (-1790)

Død 18 mar 1790.
Meget død. Kirkebogen har hendes begravelse 8 mar.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892 Fleming [m tyrehoved]

Vaaben Fleming våben. Farver ukendte. Kun 2 personer kendt i 1300-tallet, antageligt indvandrere.

Stamtavle i DAA 1892 s 147 efter Flemming - men uden overskrift.
Ingen rettelser.

Generelt

Slægten Fleming (med eet m) skal ikke blandes sammen med Flemming.

Fleming i Danmark er lille: rd Olaus eller Oluf på Sjælland var rigsråd og ses (-1302-1328- før 1333). Hans navnløse datter var gift med Peder Grubbe (-1296-1341/44) til Storgård ('Storthæ') på Sjælland.
Kilde: DAA 1892: Flemming. s 147.

Våben: Tyrehoved set forfra. Tinkturer (farver) og hjelmtegn ukendte.
Kilde: DAS I nr 116.

En Fleming er en flamsk flamlænder fra Flandern i Belgien.
Navnet Oluf er nordisk, så eventuel indvandring er sket før hans tid.

I Österreich var der en slægt Fläming med sort tyrehoved i guld. Rolland har tegnet det i profil, med snuden dexter.
Kilde: Rolland.
Hos Kneschke beskrives det som 'udadvendt'. På hjelmen to sorte oksehorn. Slægten kendt (-1287-1463-).
(Eneste sted Kneschke bruger 'auswärts' om een ting, ellers er det om to ting der vender udad mod skjoldets sider).
Kilde: Kneschke.
Det har han fra:
    Franz Karl Wissgrill:
    Schauplatz des landsässigen Nieder-Österreichischen Adels...
    Bd 3. 1797.

s 147-48 (uden nr) NN Olufsdatter Fleming ()
gm rd Peder Grubbe (-1333-) til 'Storthæ'

Her kaldes hun Arine, i DAA 1895 Grubbe er hun NN, og Peder g2 m Arine Olufsdatter (Saltensee af Tystofte).
Var han virkelig gift med to Olufsdøtre? Eller er det en gammel sammenblanding ??
Se bemærkninger Saltensee Tystofte.
Kilde: DAA 1895 Grubbe s 148 nr 1.
Kilde: DAA 1914 Saltensee af Tystofte s 395.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892 Flemming

Vaaben Flemming våben. Som seglene viser det. Pommersk uradel, kendt der (-1326-1600-). Har vel har sit navn fra en mand fra Flandern. Kendt i DK (-1315-1544). En svensk gren lever som friherrer. Revideret. K: Achen, DAS I, DAS II, Raneke, Kneschke, Elgenstierna.

Stamtavle i DAA 1892 s 144
Rettelser i DAA 1893 s 542; 1897 s 499; 1901 s 551; 1906 s 491; 1911 s 567; 1923 s 550; 1935 s 142;

Oversigts-stamtavle: Flemming

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

s 145 nr 4. Rd Hermann Flemming (-1386-1407-) til Knudstrup
gm Inger Skarpenberg ()

Hans hustru Inger Skarpenberg angives som Henningdatter.
I Skarpenberg-tavlen er hun Gotskalksdatter, og der ses ingen Henning Skarpenberg. Henneke Skarpenberg er der flere af, men de passer ikke kronologisk.
Kilde: DAA 1915 von Scharffenberg s 435 nr (3

På oldedattern Inger Rønnows ligsten i Øster Egede er hendes våben et møllehjul.
Kilde: Abildgaard nr 244 + 243.

1388 besegler han som vidne for brødrene Henrik Skarpenberg og Lyder Meinstorp
Kilde: DRB 1388 nr 426.
De er halvbrødre, se bemærkninger Meinstorp.

1388 beseglede han familien Podebusks afståelse til dr Margrethe af en del gods.
Kilde: DRB 1388 nr 441.

1393 fik han gods i pant af Barnim Eriksen for 21 mark sølv.
Samme år beseglede han en kvittering for Roskilde Vor Frues Kloster.
Kilde: DRB 1393 nr 20 og 59.

1395 var han en af forloverne ved Hansestædernes udløsning af kong Albrecht af Mecklenburg (af Sverige).
Kilde: DRB 1395 nr 432.

1395 medbeseglede han 2 af dronningens godstransaktioner.
Kilde: DRB 1396 nr 48, 55 og 56.

1397 fik han gods i Reerslev i pant af Barnim Eriksen for 23 mark sølv.
Samme år beseglede han - som foged på Kalundborg - for bispen i Roskilde.
Samme år beseglede han et brev om at Svend Sture og Sommer ikke var mødt op til en klagesag som kong Erik havde mod dem. Og desuden en af dr Margrethes godstransaktioner.
Kilde: DRB 1397 nr 278, 371, 384.

1400 beseglede han - sammen med Johan Skarpenberg - dr Margrethes gave til Esrum Kloster. Desuden til vitterlighed for Roskildebispen, 2 gange for Helene Brocksdatter af Nyrup i Ars hrd, og for kong Eriks retterting.
Kilde: DRB 1400 nr 245, 300, 354, 256, 364.

s 146 nr b) Inger Andersdatter Flemming (-1494-1525-) til Møllerup
gm Oluf Jensen (Skovgaard) (-1476-1490- senest 1494) af Skovgård

Hun må være den fru Margrethe (!) Oluf Skouffgaards efterleverske, som 1494 pantsatte en gård i Glatved til Øm Kloster. 1513 skødede hun to gårde i Glatved til klosteret.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 483.

s 146 nr 2) Ingerd Joachimsdatter Flemming (-1513-) til Møllerup
gm rd Holger Munk (Lange) (-1454-1475- før 1513) af Kærstrup på Tåsinge

Gift før 1458.
I DAA 1901 Lange s 261 er det før 1468.
Men de deltager i skiftet efter hendes far 1458.
Kilde: Repertorium 1458 nr 830.

s 146 nr 3) Birgitte Flemming (-1494-)
g1m Hermann von Vitzen (- senest 1465)
g2m Corfitz Rønnow (-1435-1494) til Fårevejle på Langeland

Mærkeligt at ingen af dem deltager i skiftet efter rd Joachim Flemming 1458.
Kilde: Repertorium 1458 nr 830.

Men 1494 skriver hun sig Jachimsdatter.
Kilde: Repertorium 1494 nr 7680.

Rønnow-tavlen siger hun 1491 blev skrevet til Svenstorp.
Det må være en forveksling med kusinen Birgitte Pedersdatter (Flemming), se længere nede.

s 146 nr 4) Anne Joachimsdatter Flemming (-1458- ca 1488)
g1m Anders Ebbesen (Galt) (-1442-1458/66) til Engestofte
g2m Laurids Mogensen (Løvenbalk) (-1462-1500) til Tjele

Anne skænkede gods til et vikarie i Kolding St Nicolai Kirke, 1552 har to af hendes søskendes børnebørn sag mod hinanden om det: Herman Skeel (-1555) til Jungetgård og Anne Emmikesdatter (Emmiksen) (-1552-1561) til Gelskov gm Erik Kaas [m mur] (-1556).
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 232 og 233.

s 146 efter nr b) Inger: Anne Hermansdatter (Flemming) (-1516- vel før 1535)
g1m Jørgen Navl (-1486-1506) til Vesterbygård på Sjælland
g2m Niels Kaas (-1489-1511/15) til Halkær i Himmerland og Ørndrup og Jølby på Mors
g3m Johan Skeel (-1516-)
måske g4m Christen Sommer (-1503-1539/42) til Gjandrupgård (nu: Fussingø)

Rettelsen 1923 introducerer Anne på dette sted.
Vielsestilladelse 1516 (27 okt) for Johan Skeel og Anne Flemmingsdatter fra (hhv) Ribe stift og Viborg stift. De er besvogret i 4'grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 65.
Den eneste Anne Flemming der er kronologisk mulig er denne.
Hun kan gerne 1516 være enkefrue til Halkær, som ligger i Viborg Stift.
Alternativer:
Anna havde en halvsøster Anne Hermansdatter (Flemming) (-1530) til Knudstrup på Sjælland gm Jørgen Skovgård (-1511-1557) til Skovgård (Brusk hrd, Vejle amt, Ribe stift), men hun er ikke i Viborg Stift, og hun fik 8 børn før 1530, så det er usikkert om hun kunne nå et tidligere ægteskab fra slutningen af 1523.
Næste konkurrent er Anne Andersdatter (Flemming) () gm Joachim (Jacob) Knudsen (Reventlow) (-1486-1503-) til Søbo og Broløkke på Fyn, men de er på Fyn og han er gengift, så hun er død før ham, dvs længe før 1516.

Svogerskabet må gælde Johan og en af Annes tidligere mænd, men jeg kan ikke pege på det.

Om Johan Skeel, se bemærkninger Skeel, under savnede.

s 147 nr f) Jacob Flemming (-1544) til Bavelse

Rettelsen 1935 mener han lever 19 sep 1545. I Juel-tavlen er det rettet til 19 sep 1544.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr II-41.
Det stemmer ikke med ligstenen, hvor hustruen skriver at hun begravede ham søndag efter Hlg 3 Konger 1544, dvs 13 jan.
Kilde: Abildgaard nr 250.

s 147 nr 5) rd Bo Flemming (-1451-1491-) til Nesøya i Oslofjorden

Til Nesøen i Aker.
Rettelse 1893: I Asker
Nesøya i Oslofjorden ligger 15 km VSV SV f Oslo.

s 147 nr 8) Birgitte Pedersdatter Flemming (-1454-1491-1498-) til Atterup på Sjælland og Svenstorp i Skåne
g1m Clement Griis (-1435-1454) i Brorup
g2m Christiern van Hafn (-1465 - før 1473)

Hun må være en generation yngre end Clement Griis, så det ægteskab må have været kort.

1490 gav hun sin søn Peder Griis brev på hendes fædrende og mødrende arvegods i Skellingsted (Skamstrup s, Tuse hrd, Holbæk a).
Kilde: Repertorium 1490 nr 6857.
Det er et kort referat fra en brevfortegnelse, og skal næppe tages helt for pålydende.
Det er nok et dårligt referat af nr 7104, så det kommer ikke hende ved.

1491 udstedtes tingsvidne på Ingelstads hrds ting, om en eng, som tilhørte 'fru Beritthe på Swenstorp'
Kilde: Repertorium 1491 nr 6946.

Hun levede 1494 og skrev sig til Atterup.
Hendes 2' mand Christiern van Hafn er nævnt 1465, og var død 23 maj 1473.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 562 Atterup.

Hun skrev sig 1498 til Svenstorp i Herrestads hrd.
Endda 1491-1498.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6946 1498 nr 8621 (med flere breve).

2' mand Christiern van Hafn nævnes i forbindelse med Svenstorp men i Ingelstads hrd.
Kilde: Raneke.
Det må være i naboherredet Herrestad.

Dette Svenstorp i Herrestad hrd ved Ystad, skal ikke blandes sammen med Svenstorp i Odarslöv s i Torna hrd, lige NNØ f Lund.

Rettelser 1923 Anne Hermansdatter Flemming ()
g1 Jørgen Navl (-1505/6) til Vesterby,
g2 Niels Kaas (-1511-) til Ølby

G 3? m Christiern Olufsen Sommer til Gjandrupgård.
Kilde: Trap Bd 17 Viborg a, s 361 Gjandrupgd.
Kilde: DAA 1917 Sommer s 500.

Fleming [m tyrehoved]

Se bemærkninger Fleming.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892 Fredberg

Vaaben Fredberg våben. Hører til våbengruppen Nist. Dansk brevadel i Jylland (Himmerland), kendt (1450-1655). En fætter mere blev adlet 1484.

Stamtavle i DAA 1892 s 149
Rettelser i DAA 1893 s 543; 1897 s 499; 1901 s 551; 1906 s 491;

Våben

Blasoneringen (beskrivelsen) definerer et våben. Hvordan en sort stige i sølv (hvidt) felt kan tegnes som en rød stige i brungråt felt - det skal jeg ikke kloge mig på. Det er rettet i DAA 1893.

Generelt

Gården hedder idag Fredbjerg og ligger 5 km NV f Farsø, 20 km S f Løgstør.

Det er i 'stigevåben-land': Tornekrands havde hovedsæde på Kyø, som ligger 20 km mod NØ. Slægtens første mand er Jens Jensen Fredberg (-1450-1478-), han blev adlet 1450. Det skete på forbøn af Aarhus-bispen Jens Iversen (Lange), ikke af en 'Tornekrands'. Himmerland ligger ikke i Aarhus Stift, så det er uklart hvad fobindelsen var, og hvorfor Jens bliver adlet med Nist og 'Tornekrands'es våben.

s 149 gen 2 (uden nr) Christiern Fredberg (-1495-1511-)
og savnes: Svend Fredberg (-1496-)

Rimeligvis ham der var ansat hos Mourids Nielsen (Gyldenstierne) 1493-1499. Han ses med sin mor Bodil og sin bror Svend i gæstelisten 1496 til julelag.
Kilde: Annalise D Kofoed: Nordjysk lavadel omkr 1500. Festskr Troels Dahlerup. s 199.

Savnes Bendit Jensdatter (Fredberg) (-1587-1620-)
gm Jens Nielsen (-1587- før 1620) i Hvanstrup

1587 købte hendes bror Poul hendes part af Fredbjerggård. Hun var da gift med Jens Nielsen, som var foged på nabogården Hvanstrup.
1620 nævnes hun som enke i Hvanstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1222: Fredbjerggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1221: Hvanstrup.

s 149-50 Poul Fredberg (-1580-1601- før 1609-) til Fredbjerggård
gm Elsebe Nielsdatter Skade [II] (-1609-)

1587 købte Poul sin søster Bendits part af Fredbjerggård.
1601 købte han sin bror Fredberg Jensens part.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1222: Fredbjerggård.

Poul og Elsebe blev gift 19 jun 1575.
Kilde: DAA 1915: Skade [II]. s 493.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1942 Friis [af Arlewatt]

Vaaben Friis [af Arlevad] våben. Ofte set spejlvendt. Måske forbindelse til Jul [af Sønderjylland]. Sønderjysk uradel, kendt (-1373- ca 1550). Arlewatt er en landsby nord for Husum i det vestlige Südschleswig.

Revideret stamtavle i DAA 1942 s 99

(Gammel stamtavle i DAA 1886 s 147
Rettelser i DAA 1897 s 486; 1901 s 536; 1906 s 483; )

Generelt

En rettelse 1897 til den gamle stamtavle fra 1886 er ikke medtaget i den nye stamtavle.

Der er ingen kildeangivelser til denne stamtavle. Ligesom i: Slet ingen.

s 100 gen 3 nr 1. Otto Friis (-1449-1496-) til Arlewatt
gm Berete Bendtsdatter Krabbe [af Roskilde] (-1496-)

Oplod 1450 sin mostersøn hr Lyder Jensen (Qvitzow) kannik ....
Det er 1496 (6 jan), som det da også ses på næste side hvor svigersønnen Mogens (ikke Magnus) Lowesson medbesegler.
Det pantebrev han overdrager ses i Repertorium ser I nr 7960.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8067.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1942 Friis [af Haraldskær]

Vaaben Friis [af Haraldskær] våben. Også kaldet 'skaktavl-Friis'. Samme våben som Rosenkrantz og norske 'Skaktavl'. Ses også med omvendte farver. Sønderjysk uradel, selvom Haraldskær ligger ved Vejle. Kendt (-1361-1727).

Revideret stamtavle i DAA 1942 s 81
Rettelser i DAA 1944 s 114; 1947 s 107; 1952 s 74; 1955 s 119; 1958-59 s 60;
(Gammel stamtavle i DAA 1886 s 129
Rettelser i DAA 1887 s 484; 1891 s 478; 1893 s 533; 1897 s 485; 1901 s 535; 1906 s 482; 1911 s 564; 1923 s 548; 1935 s 141; 1937 s 172; 1939 s 117; 1940 s 167; 1941 s 114; )

Oversigts-stamtavle: Friis Haraldskær

Alle behandlet frem til 1600

Jeg har været igennem alle de skaktern-Friis'er der er født før 1600.

Gamle rettelser oversprunget

Der er 13 sæt rettelser til den gamle stamtavle i DAA 1886.
Et hurtigt kig i dem, viser at de stort set ikke er blev brugt ved Bobés revision.
Jeg har ikke lavet en grundig gennemgang.

Indledningen

s 81 afsn 2 Niels Friis (-1361-) til Stolliggård

Niels er kronologisk i fin position til at være sandsynlig farfar til den næste Niels på Stolliggård: Gen 2 nr 2. Niels Friis (-1432-1448-). Opkaldereglerne stemmer: ældste sønnesøn opkaldt efter farfar og han overtager gården. Bevis er der ikke, men meget stærke indicier.

Personer der har ført skaktavl-våbnet: ... Ville Jepsen 1421 ....
Ville fører den skakternede skråbjælke, og Henrik 1406, men ingen af de øvrige gør! Hvordan kan Bobé dog skrive sådan noget?
Kilde: Thiset: DAS II nr L.XXIII.84.
Kilde: DRB 1406 nr 556.

s 81 afsn 2 Jep Friis (-1455-1460-) på Trøjborg
og Eske Friis (-146x-) på Trøjborg

Det er nok en anden Eske end lige nedenfor.

Jep Friis var foged på Trøjborg 1455 og 1460 og blev efterfulgt af sin bror Eske.
Kilde: Trap Bd 25 Tønder a, s 674: Trøjborg.
Jeps segl 1455 er bevaret med utydeligt aftryk: Tegningen viser ca 3 lange afrundede dimser i vifte, måske påfuglefjer (hjelmtegn?), måske et ørneben, måske forbenene af et egern.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905. Nr M 24.
Friis [af Haraldskær] med skakternet skråbjælke er udelukket. Friis [af Hesselager] med 3 egern kan ikke helt afvises, men de sad godt på deres SØ-fynske gårde.
Friis [af Vadskærgård] havde da et egern i skjoldet, i 1500-tallet sad det på en bjælke og hjelmtegnet var to horn med bjælke.
Der er set mange Friis'er(e) i dansk adel, men ingen med et våben der ligner. Så selv om navnet Eske går igen, er er ikke belæg for at disse to mænd hører til de 4 Friis-slægter med stamtavle.

Gården Tynde i Hostrup s.
Læs: Store Tønde.

En Esge Friis deltog 1480 i en grænseopgang på Brændkær Mark lige udenfor Kolding.
Kilde: Repertorium 1480 nr 4602.

Esge Friis fik sammen med en Nis Eysen lovhævd på Store Tønde i Slogs hrd, en afgået præst fra Hostrup beretter 1482 at det skete i hans præstetid.
Kilde: Repertorium 1482 nr 4816.
Det peger også på at de hører til en helt ukendt Friis- (friser-)slægt.

Savnes: Henrik Friis (-1400-1422-) til Vinderup Hovgård
og Eske Friis () til Vinderup Hovgård
og Mette Eskesdatter Friis () til Vinderup Hovgård
gm Oluf Nielsen Sort (- midt 14xx-) til Fousing Hovgård

Henrik Friis var medudsteder af et tingsvidne fra Hjerm (hrd?) 1400 (21 aug) om Borbjerg Mølle (B s i Hjerm hrd), hans segl mangler desværre.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 13.

Der er kun ca 10 km mellem Borbjerg s og Sahl s, så han er vel identisk med:

Henrik Friis der 1406 medbeseglede af tingsvidne på Ginding hrds ting (egnen S f Skive), han fører skaktavl-våbnet.
Kilde: DRB 1406 nr 556 på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/06-211.html

Henrik Friis er 1422 nævnt til Vinderup Hovgård i Sahl s i Ginding hrd (mlm Struer og Skive). Det er naboherredet, han bor 5-10 km fra den mølle.
Efter ham fulgte Eske Friis og derefter datteren Mette gm Oluf Nielsen Sort.
Kilde: Trap Bd 22 Ringkøbing a, s 302: Vinderup Hovgd.
Olufs søn Henrik (Sort) overtog Fousing Hovgård og var provst over Mors og Han Hrd, han ses 1475 og 1500 og var død 1502.
Kilde: Trap Bd 22 Ringkøbing, s 283: Fovsing Hovg.

Provst Henrik må så være fra ca 1440, hans mor Mette fra omkring 1410 (el før), hendes far Eske Friis fra omkring 1380, så han er næppe den Eske Friis der sidder på Trøjborg endnu 1460.

Mette og Olufs datter: Bodil Olufsdatter Sort (-1502-) blev gift med Godske Friis [af Vadskærgård] (1414-1495) til Nebel, gen 4 nr 3.

Savnes måske: Markvard Friis (-1458-) på eller nær Mors

1458 havde han sammen med Per Sur i Hvidbjerg (væbner) og bisp Jep af Børglum skabt et forlig mellem Dueholm Kloster og Svenning Andersen (Vinter).
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 51 s 32.
Han kan være en Friis [af Vadskærgård] eller en Friis [af Haraldskær].

Stamtavlen

s 83 gen 2 nr 1. Peder Laurensen Friis (-1385-1425- før 1432) biskop
og nr 2. Niels Friis (-1432-1448-) til Stolliggård og Haraldskær
og nr 3. Jørgen Friis ()

Niels og Jørgen kan ikke være brødre til Peder. Niels ser vi først efter Peders død. Peder blev bisp i 1397 og må så være født før 1367. Niels og Jørgen må - vurderet ud fra deres børn - være født omkring 1390. Så Peder må være en generation ældre end Jørgen og Niels.
Iøvrigt er Peder Laurensen, altså søn af en Laurens, så han kan slet ikke sættes ind i stamtræet.
Kilde: DBL2.

s 83 gen 2 nr 2. Niels Friis (-1432-1448-) til Stolliggård, Skibet og Haraldskær
gm Eline NN ()

Gm Eline Johansdatter Moltke () af Bavelse, som skulle have medbragt Haraldskær.
Det lyder aldeles utroværdigt.
Johans gods lå på Sjælland og Lolland, og Moltke (Middelalderlinien) ses ikke udenfor disse 'lande', bortset fra en enkelt dame i Sverige, og en hustru hentet fra Djursland.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 24.

s 83 gen 2 nr 3. Jørgen Friis () - ukendt

Gm Else Krommer hvis våben var tre hjortevier
Krommer kendes ikke. Det gamle Adelslexicon har en slægt Krumme med 3 geddekæber i blåt. De kendes åbenbart kun fra slægtebøger, og er ikke med i Nyt Dansk Adelsleksikon.
Kilde: Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne. 1787.

En svensk slægt Krumme fra Småland førte en heste-bremse eller næseklemme. Den varieres og er også set som 3 halve næseklemmer.
Kanhænde er den her blevet misbrugt af slægtebogsfruerne.
Kilde: Raneke s 589-88 (!)

Der foreslås flere kandidater som hans hustru.
Flere kunne tilføjes, efterkommeres ligsten og epitafier har mindst 5 forskellige forslag. Ergo: ingen har anet hvilken slægt hun tilhørte.

Det totale fravær af viden, åbner for den mulighed at det var en lille sønderjysk lokal-adelsslægt med ukendt våben. Og for den mulighed at det bare ikke var en adelsslægt.

s 84 gen 3 nr I-1 Jep Friis (-1420-1486) biskop

1456 biskop.
Læs: 1453.
Kilde: DBL3.

s 84 gen 3 nr I-3. Vil Friis (-1471-1505- før 1518) provst til Thyholm, kannik

Fejlplaceret. Hans 'bror' Anders har børn, men de nævnes ikke som Vils arvinger. Det gør hans 'fætter's datter Eline Pedersdatter Friis (-1518-1523-) så Vil må være Elines farbror, dvs gen 3 kuld II og søn af Jørgen.

Død før 1518 hvor Eline pantsætter arv efter ham. Eline ses på
Kilde: s 86 nr II-2
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 231-32.

s 85 gen 4 nr I-1. Niels Andersen Friis (-1498-1557) til Kjærsgård, magister, provst

1498 var han kongens sekretær og valgtes til biskop i Viborg.
Alligevel bliver han senere kannik, kantor, klosterforstander, og endelig 1537 provst. En noget rodet karriere... Sætningen om bisp hører til hans halvfætter bisp Niels Pedersen Friis som ses:
Kilde: s 86 gen 4 nr II-1.
Bobés helt specielle omhyggelighed og ordenssans slår til igen.

s 86 gen 4 nr I-7. Anne Andersdatter Friis (-1512-1570-) af Gudumlund
g1m Jens Munk [m vinranke] (-1512) til Visborggård
g2m Thord Roed (-1525-1547- før 1554) til Vårst
g3m Jesper Daa (-1523-1562) til Gyldensteen (da Enggård)

Ved Reformationen fik hun Gudumlund som len, og hun afgav den først efter 1570, Trap præciserer at det er bisp Jørgens søster. Den ligger 20 km SØ for Aalborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1022 Gudumlund.
Dermed blev hun en gammel dame, hun må være født omkring 1490 når hun blev enke i 1512.
Ang Gudumkloster og Gudumlund, se nedenfor under Anne Henriksdatter s 87 gen 4 nr III-1.

s 86 gen 4 nr II-2. Eline Friis (-1518-1523-)
gm Mogens Thomesen Kaas [m mur] (-1500-1520- senest 1521) til Damsgård

Arvede gods efter provst Vil Friis.
Det pantsatte hun 1518 til kronen.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 231-32.

Vil må så være galt placeret i stamtavlen. Se ovenfor.

Godset var Holm og Holms gods i Kalslund hrd.
Kalvslund hrd findes ikke mere, men lå N f Ribe og omfattede Farup, Hjortlund, Kalvslund, Lintrup og Herting sogne. 1864 blev det delt, de tre første sogne kom 1867 under Ribe hrd. De to sidste sogne (og Ø-enden af Kalvlsund s) gik til Preussen, som nedlagde herredet 1867 da amtsretterne blev opprettet. Denne del er efter Genforeningen under Frøs hrd i Haderslev Amt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1046: Kalvlsund hrd.

Ifølge Trap er der ikke noget Holm... i det hrd, det nærmeste er et voldsted E Holm i Øster Lindet s i Frøs hrd. Dets historie og ejere er ukendte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 304: E Holm.

s 87 gen 4 nr III-1. Anne Henriksdatter Friis (-1542) til Odden og Stolliggård
g1m Bjørn Andersen (Bjørn) (-1490-1507-) til Stenalt
g2m rd Ove Vinzentsen Lunge (Dyre) (-1540) til Tirsbæk

Begravet i Ålborg Frue (ligesom 1'mand Bjørn).
Det forhindrede imidlertid ikke 2'mand Ove Lunge i at afbilde hende, hamselv og hans første kone Karen Eriksdatter (Rosenkrantz) på deres ligsten i Engum. Så det er snarere her hun ligger.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 687.
Kilde: Abildgaard nr 592.

Forlenet med Gudumlund Kloster.
Nej. Iflg Trap var Jens Thomsen Sehested lensmand til Gudum Kloster 1537-50, Ingen Friis'er er nævnt. Klosteret ligger mellem Struer og Lemvig. Det ligner en sammenblanding med halvkusinen Anne Andersdatter Friis (-1512-1567-) s 86 gen 4 nr I-6, som har Gudumlund, se ovenfor.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 210: Gudumkloster.

Anne Henriksdatter må være født 1480 plus/minus ganske få år: Hun bliver mormor 1516 (Jens Kaas (1516-1579) til Vorgård og Gudumlund, søn af Anne Bjørnsdatter (ca 1498-1539), og hendes yngste datter er født 1524 (Kirsten Lunge (1524-1589) gm Axel Juul (ca 1503-1577) til Villestrup). Anne må altså være født meget nær 1480, så hun bliver mor som ca 44-årig og som ca 18-årig.
Kilde: DAA 1891: Dyre s 159.
Kilde: DAA 1899: Kaas (sparre) s 159 og DBL2 u/ Jens Kaas.

s 87 gen 5 nr I-3. Anne Nielsdatter (Friis) (- senest 1620)
gm Mourids Brun () til Vindumgård

Gift senest 1556. Når søsteren Agnete 1556 bor på Vindumgård, må Anne vel være gift.
Kilde: Lige nedenunder.

s 88 gen 5 nr III Kirsten Jepsdatter Friis (-1565) til Lyngholm
g1m Holger Holgersen Rosenkrantz (1496-1534) til Boller v/Horsens
g2m Gabriel Gyldenstierne (-1535-1555) til St Restrup

Karen.
Nej hun hed Kirsten,
iflg hendes egen indskrift i hvælvingen i Sønderholm Kirke, og på Holgers ligsten i Hornslet Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1036-37 Sønderholm K.
Kilde: Abildgaard nr 550.

1542 udstedte en fru Kirsten Friis et brev, som Peder Galskyt medbeseglede. Hun kalder ham sin svoger.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169-70.
Svogerskabet er ikke opklaret.

Hun angives født 1496 ligesom sin første mand.
Det årstal kan kun gælde ham, og det ses ikke for hende i DAA tavlerne 1949 Banner-Høeg, 1985-87 Rosenkrantz.
Regnestykke:
Hendes mor er Helvig Nielsdatter Høeg (de nye Høege). Hendes mormor Karen Steensdatter (Gøye) er g1 med Erik Andersen (Banner) der døde 30 nov 1483, Helvig har hun i sit ANDET ægteskab, så hun kan tidligst være fra 1484. Jeg kan ikke tro at Helvig blev mor til Kirsten Friis i en alder af 12.
Rimeligvis er Kirsten Friis født omkring 1510.

Den nyere slægt

S 90 gen 1 Jørgen Iversen Friis (-1616) til Krastrup

1594 ejede han Hvidbjerggård på Mors, 15 km SØ for Nykøbing.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted, s 709-10 Hvidbjerggård.

s 91-92 gen 2 nr 9. Anne Jørgensdatter Friis (1587-1657)
gm Laurids Lindenov (1583-1635) til Oregård og Hejselt

Hun er begravet 18 apr 1657 i Århus Dom.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 285.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 159.

s 92 gen 2 nr 10 Sidsel Friis (1588-1646)
gm Mogens Kaas (1576-1656) til Støvringgård mm rigsråd

Begravet 23 nov 1656.
Kaas-tavlen har 25 nov.
Kilde: DAA 1899: Kaas (m/ sparre). s 202.

Gift med Sidsel Friis 5 okt 1606 i Halmstad.
Hverken Kaas-tavlen eller DBL2 har Halmstad. Er der kilder, eller er det et Bobé-gæt?
Kilde: DAA 1899: Kaas (m/ sparre). s 202.

Sidsel født i jul 1588.
Måske 1 juli?
Kilde: DBL2
Hvis det ikke bare er en fejllæsning og sjusk.

Sidsel død 16 jun 1646.
Eller 7 jun.
Kilde: DBL2
Kilde: DAA 1899: Kaas (m/ sparre). s 202.

s 92 gen 2 nr 13. Niels Friis (-1614-1639) til Krastrup
gm Susanne Krabbe (-1659)

Begravet 12 dec 1639 i Thisted Kirke.
Det må være en bisættelse. Ifølge Trap blev Niels og Susanne begravet i Farstrup Kirke (Krastrups sognekirke).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1247-48: Farstrup K.

s 93 gen 2 nr II-1, Else Christiansdatter Friis (1615-1689/1696)
gm Joachim Beck (1604-1682) til Gladsax, Torup, Hovdala, Bosjö Kloster i Skåne, etc

Død kort før 19 jun 1696.
Beck-tavlen har at hun døde kort efter juleaften 1689, og er begravet 18 aug 1711 i Andrarum Kyrka.
Kilde: DAA 1951: Beck. nr 18.

Hendes fædrende og mødrende våben sås på stolestader i Andrarum Kyrka i Ø-Skåne.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 50.

s 94 gen 3 nr II-5. Barbara Christiansdatter Friis (1622-1638)
gm Jørgen Seefeld (1606-1666) til Visborggård mm

Jørgen gift 2' 1611.
Dvs som 5-årig.
Læs: 1641.

Barbara begravet i Visborg Kirke.
Læs: Viborg Domkirke. Jørgen Seefeld er begravet der med begge sine hustruer.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 460.

s 95 gen 3 nr II-8 Hans Friis (1625-1697) til Kragerup mm
g1m Helvig Marsvin (1612-1678) til Clausholm
g2m Mette Dethlefsdatter Brockdorff (-1693)

g2m Dorothea Brockdorff.
Marsvin-tavlen har hende som Mette.
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 278.

Savnes: Ulfhilde Henriksdatter Friis ()
gm Olav Svendsen Galle/Galde (-1502-1529 - senest 1531) til Tom i Norge

Hun står som UHF [af Haraldskær] i mandens stamtavle.
Kilde: DAA 1893: Galde. s 149.
At hun faktisk er en skaktern-Friis ses på dattersønnens ligsten: Peder Iversen (Baden) (1555-1616) i Hedrum Kirke ved Larvik i S-Norge.
Og på hans søster Ulfhildes ligsten i samme kirke.
Kilde: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 183ff. Lange: Peder Iversens og Margrethe Breides anevåpen.
Hun må være datter af Henrik s 87.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1942 Friis af Hesselager

Vaaben Friis [af Hesselager] våben. Der er varianter med 3 røde egern eller kun 1 egern. Fynsk uradel, også kaldet 3-egern-Friis, kendt (-1367-1716/63).

Revideret stamtavle i DAA 1942 s 51
Rettelser i DAA 1955 s 119; 1958-59 s 60; 2000-02 s 607;
(Gammel stamtavle i DAA 1886 s 119
Rettelser i DAA 1887 s 484; 1891 s 478; 1893 s 533; 1897 s 485; 1901 s 535; 1906 s 482; 1931 s 157; 1934 s 275; 1935 s 141; )

Oversigts-stamtavle: Friis Hesselager

Alle behandlety til 1600

Jeg har været igennem alle Hesselager-Fris'erne til og med Den nyere slægt gen 2, dvs til 1600.

Gamle rettelser ikke medaget

Der er 9 sært rettelser til den gamle stamtavle fra 1886. Enkelte er ikke medtaget. Rettelsen 1935 (Bobés egen redaktørtid) er ikke brugt.

3 grene koblet

Stamtavlen består af 3 grene/linier:
I:     Hovedgrenen til Hesselager s 54,
II:     grenen til Årslev s 64,
III:     grenen til Østrupgård, pakket ind i indledningen s 52-53.

De lader sig let koble sammen:
s 54 hovedgrenen gen 2 rd Christiern Friis ses 1405 og 1414 sammen med Niels Friis af Årslev. De er vel bare brødre.
s 55 hovedgrenen gen 4 nr 2 Otte Friis nævnes 1497-99 sammen med en Jørgen Friis. Det er vel bare stamfar til Østrupgård-grenen, og de er vel bare brødre. (se længere nede om indledningens omtale af anevåben).
s 65 Årslev-grenen gen 3 nr II Eggert ses 1496 på Kongens Retterting i Svendborg sammen med Otte og Jørgen. Her har vi vel alle 3 grene i samme lokale.
Der er ikke nogen vandfaste beviser for disse koblinger, og man kan godt indvende at det er 'genealogi efter de forhåndenværende søms princip'. Ikke desto mindre vil jeg hævde at de er meget sandsynlige.

Segl

12 af de behandlede mænd har bevarede segl, plus en Knud der ikke nævnes.
Kilde: Thiset DAS II nr C.XI.2-4 (eet egern) og C.XIII.1.1-10 (3 egern).

Indledningen - Linien på Østrupgård

Den har ikke fået egen overskrift, men begynder s 52 afsn 4 med 'En tredje Linje...'

s 52 afsn 4 linie 3:

til Hovedlinjen paa Haraldskær...
Læs: på Hesselager.
Bobé læste ikke korrektur.

s 52 afsn 6:

Slægtebøgerne nævner en Jørgen Friis der var gift med en jomfru af slægten Vestermand, med hvem han havde en søn, hvis fornavn er ukendt, og som havde til ægte en jomfru, hvis fædrende våben var de Tinhuus'ers, og mødrende var de Bille'rs.
Læs: Venstermand.
Øhh, hvor længe var de hustruer jomfruer?

Tinhuus-våbnet ses på 6 ligsten for efterkommerne: Abildgaard nr 52, 54, 338, 386, 387, 388. De 5 er samstemmende, det er nr 2. Sidsel g Walkendorff og 4 børn. Tinhuus fører en hjort, det gør Staverskov og Hegedal også. Tinhuus og Staverskov har ½ hjort på hjelmen, Hegedal et hjortegevir.
På den ældste af disse sten (Nr 1. Anne Friis i Marslev, Abildgaard nr 337) er hjorten halv, og der er hjelmtegn: ½ hjort mellem 2 vesselhorn. ½ hjort føres af: Hals [af Langeland], Schønnebølle / Sconebrok (begge med et hjortegevir på hjelmen), Kid, Heest / Heyst (begge med ½ hjort på hjelmen). Så Annes hjortevåben er ikke nemt at identificere. Hvis min ovenstående kobling af grenene holder, skulle hendes farmor være Maren Bild med tværdelt våben.

Bille-våbnet ses på nr 2. Sidsels sten (Abildgaard nr 388) som hendes oldemor (MFM), af de 4 oldemødre-våben er et galt (Rud i.st.f Skave), et andet er det der ligner Venstermand. Blandt hendes mands oldemødre-våben på stenen ses Københavns byvåben (hans MMM). Så troværdigheden af de oldemødre-våben er ikke høj.
Bille er ikke særlig sandsynligt: Vi kender godtnok kun få Bille-kvinder så tidligt (hun må være født omkring 1380), men Bille var kun på Sjælland på denne tid, og alle kendte Bille-ægtefæller før ca 1420 er fra Sjælland, omkring 1420 dukker der skåninger op. En Bille-dame gift med et hjortevåben kender vi ikke.

s 52 afsn 7 Jørgen Friis (-1503-1505-) til Østrupgård
gm Margrethe Kruchow ()

På s 55 under Otte Friis (-1490-1503-) til Hesselager nævnes at Otte ses i Hesselager sammen med en Jørgen, som der ikke gøres rede for. Som sagt øverst må det være Jørgen til Østrupgård, og de må vel være brødre.

S 65 under Eggert af Årslev-grenen ses at Eggert, Otte og Jørgen var sammen på kongens Retterting i Svendborg 1496. Det er kun nævnt under Eggert.
Kilde: s 65 gen 3 nr II.
Det er vel alle 3 grene samlet.

s 52 afsn 8 nr 1. Anne Friis (-1536) til Østrupgård
gm Hans (Jensen) Stigsen (Ulfeldt) (-1523-1546) til Østrupgård

Anne død 3 apr 1536.
Ligstenen i Marslev Kirke skriver 9 apr.
Kilde: Abildgaard nr 338.

Anne og Jens har hver sin ligsten i Marslev Kirke med 4 anevåben på hver. De fædrende og mødrende er OK, men af bedstemødrene kan kun Annes mormor (Barsebek) eftervises.
Kilde: Abildgaard nr 337 og 338.

Sidst i indledningen henviser forfatteren (Louis Bobé) til Thisets 'nu ganske forældede' stamtavler i DAA 1883.
Det er i DAA 1886. Årgang 1 af DAA er 1884, så det der er i DAA 1883 er ganske rigtigt forældet - altsammen.

s 54: I Hovedlinjen til Lundbygaard, Hesselager og Ørbæklunde

To Mindesten over hovedlinien

Et dårligt stik af en mindesten ses overfor s 52. Johan Friis lagde 1540 stenen i Odense Gråbrødre over 4 generationer forfædre, deres navne og våben er vist, og der er tekst på latin og dansk. Bobé har ikke læst teksten, der siger at de 4 generationer blev begravet i Odense Gråbrødre (som nu er nedrevet).
På siden under stikket står der: Jesper Friis død tidligst 1505.
Han forekommer på stenen, men det er ikke hans sten. Årstallet 1540 står klart på stenen.

Stenen blev kopieret, og forlænget med to generationer, kopien står i Hesselager Kirke. Den viser den rene mandslinie fra stamfar Niels (-1378-1385) og ned til Niels Henriksen (1544-1610) gm Vibeke Gyldenstierne (1549-1613). De to sidste er gift 1575, så kopien må være lavet 1575-1613.
Kilde: Abildgaard nr 394.

s 54 (savnes: Ny stamfar) Henrik Vampy (Friis) (-ca 1350-)

Niels Henriksen (lige herunder) er rimeligvis søn af den Henrik kaldet Vampy, der fik sit våben malet i Aarhus Vor Frue Kirke omkring 1350-1369 i frise 2 nr VI - med 3 røde egern, 2 over 1, i sølv. Dermed må de 3 egern tages til ære og værdighed igen som slægtens ældste kendte våben.
Kilde: Danmarks Kirker XVI bd 3 s 1101 og 1106.
Kilde: Prange: Heraldik og Historie. s 34.

s 54 gen 1 (uden nr) Niels Henriksen Friis (-1378-1385/86)
gm Tora Nielsdatter (Steensen) ()

På deres (nu forsvundne) ligsten i Odense Gråbrødre hedder hun Tora, ikke Tove. På stenen står (års)tallet 86, ikke 1385, jeg læser 86 eller 88, men det kan ikke ses om det gælder ham eller hende.
Kilde: Abildgaard nr 321.

På ovennævnte mindesten ses at hustruen Tora (på Abildgaards tegning Toba) er af slægten Steensen, og altså ikke en (Bild?)
Kilde: Abildgaard nr 394.

I indledningen s 51 refereres fra slægtebøger at Niels var Henriksen.
Det kan man tydeligt læse i hans segl fra 1380 (med kun 1 egern).
Kilde: Henry P: DAS I nr 798.
Bobé slog ikke op i seglværkerne.

s 54 gen 2 (uden nr) rd Christiern Friis (-1390-1418-) af Lundby
gm Maren Krumpen ()

Rimeligvis ham der ses 1390.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 906: Ørbæklunde.

Ingen hustru kendt.
Deres tipoldedatter Anne Lauridsdatter Skinkel (Tinhuus) (-1565) var gm Frantz Brockenhuus (1518-1569). På deres ligsten i Kværndrup med 16+16 anevåben er Christierns hustrus våben Prip eller Krumpen, eller et lodret delt våben med horn på hjelmen. Stenen er troværdig, selvom sidste generations våben er slemt forbyttede.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 366.
Deres Oldebarn Henrik Friis har bemalet ligsten i Hesselager Kirke, sidst opmalet i 1954. Her er oldemødrenes våben godtnok forbyttet, så hun er en Krumpen eller Prip med rødt møllehjul - såsandt vi kan stole på farverne, eller en Skarpenberg.
På ovennævnte mindesten ses møllehjulet igen, og her får vi navnet: Maren Krumpensdatter (Marina filia Krumpen).
Begge er dermed begravet i Odense Gråbrødre (nedrevet).
Kilde: Abildgaard nr 394.
Maren ses ikke i stamtavle Krumpen.

Ses flere gange sammen med Niels Lundby af Årslev.
Han er ny stamfar til Årslev-linien, se længere nede. Der er god grund til at tro at de er brødre, eftersom rd Christierns mor er Nielsdatter.

s 54 gen 3 nr 2. Henrik Friis (-1446-1468-)
gm Maren Jacobsdatter (Bild) () til Hesselager og Ravnholt

Nævnes 1468 som vidne til vitterlighed for det på Fynbo Landsting udstedte vidnesbyrd om kong Christierns regering.
Nævnes? Han beseglede det.
Kilde: Thiset DAS II nr C.XIII.1.

Dermed må rygtet om hans død 1454 være kraftigt overdrevet.

Begge begravet i Odense Gråbrødre (nedrevet) iflg ovennævnte mindesten.
Kilde: Abildgaard nr 394.

Skrives til Hesselager 1446.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 852: Hesselagergd.

Savnes: s 54 gen 3 nr 3 NN Christiernsdatter (Friis) ()
gm 'lille' Niels Urne (-1438-1447-) til Hverringe

Hun nævnes som mulig hustru i stamtavle Urne.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 492 (stamfar til den yngre linie).
Se bemærkninger Urne, Den yngre Linie.

s 55 gen 4 nr 1. Margrethe Henriksdatter Friis (-1480-1511-)
g1 Morten Skinkel (Tinhuus) (-1438-1480) til Rolsted og Juulskov
g2m Niels Mogensen (-1480- senest 1481)

G1 Morten Tinhuus, han g1m Berete Trolle.
Han hedder både Tinhuus og Skinkel. Berete Trolle ses ikke i stamtavlen Trolle. I Tinhuus-stamtavlen hedder hun NN Clausdatter Serlin, og deltager i skiftet 1456 efter Claus Serlin, ligeså i Serlin-tavlen.
Kilde: DAA 1891: Trolle.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus. s 508-09.
Kilde: DAA 1915: Serlin. s 480.

Morten Skinkel (Tinhuus) er mindst 25 år ældre end Margrethe.

G2m Niels Mogensen, i 1480 embedsmand og foged på Næsbyhoved.
Han kaldes ikke lensmand eller høvedsmand, og var måske kun husfoged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 114: Næsbyhoved Slot.

1480 fik hun og Niels livsbrev på noget krongods i Kirkendrup på Fyn.
Kilde: DAA 1901: Lange [m 3 roser]. s 251.

Margrethe skrives 1481 som enke til Juulskov, 1511 på Selsø.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus. s 508-09.

Niels Mogensen er ikke identisk med NM (Lange), der lever 1503, mens Margrethe er enke 1481 og 1496.
Kilde: DAA 1901: Lange [m 3 roser]. s 251.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus. s 508-09.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 892: Juulskov.

s 55 gen 4 nr 2. Otte Friis (-1490-1503) til Hesselager

Nævnes sammen med Jørgen 1497-99.
Der er ikke gjort rede for hvem denne Jørgen er, men det må være stamfar til Østrupgård-linien, og de er vel bare brødre.

1496 ses Jørgen og Otte og Eggert (Årslev-linien) på Kongens Retterting i Svendborg. Det er kun nævnt under Eggert.
Kilde: s 65 gen 3 nr II.
Alle 3 grene må være samlet her.

s 55 gen 4 nr 4. Jesper Friis til i Lundbygård (-1479-1505- før 1512)
gm Anne Johansdatter Brockenhuus (-1511-)

Begge begravet i Odense Gråbrødrekirke (nedrevet) iflg ovennævnte mindesten.
Kilde: Abildgaard nr 394.

I datteren Annes testamente (1505-1512) ses han ikke, så han er død senest 1512.

s 55 gen 5 nr 2. Johan Friis (1494-1570) til Hesselager mm kansler

Havde del i Unionstraktaten af 1533.
1533 deltog han i herredagen i København, som undlod at vælge ny konge. Her repræsenterede han hertug Christian (III), og havde del i unionstraktaten med hertugdømmerne.

Han fik anskaffet sig store mængder gods, og byggede nye hovedbygninger adskillige steder. Arvingerne var ved at få det fradømt, men slap med at betale 50.000 daler til kronen. Om godset: Se Trap.
Kilde: DBL under Johan Friis.

s 55-56 gen 5 nr 3. Henrik Friis (1496-1571) til Ørbæklunde
gm Margrethe Nielsdatter Bild (-1571)

Margrethe født 1508.
Snarere 1513 el 1518, hun får 13 børn på 17½ år: 1539-1556, og hun blev næppe mor som 48-årig.

1537 fik han skøde på Ørbæklunde af kronen.
Det kender Trap ikke. Den har at hans bror kansler Johan i 1538 mageskiftede sig til den, og at Henrik som medgift samme år fik strøgods i Ørbæk, herunder en gård Londe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 906: Ørbæklunde.

Det med kronen tilbagevises i en rettelse til den gamle stamtavle.
Kilde: DAA 1893 Rettelse til gl tavle Friis [af Hessselager].

Hans segl er bevaret jan 1559, hvad beseglede han da?
Kilde: Thiset DAS II nr C.XIII.7.

s 56 gen 5 nr 9. Mette Jespersdatter (Friis) (-1505-)
gm Claus Urne (-1531)

Mettes testamente er refereret med 7 modtagere.
Der er 15 flere:
- Hendes ægtemand,
- morbrordatter Thale (Henriksdt Brockenhuus),
- Johan Brockenhuus (Pedersen, mors halvbrors søn),
- Mikkel Brockenhuus (ligeså),
- Otte Brockenhuus (ligeså),
- Laurs(?) Brockenhuus (Laurids, ligeså),
- Jacob Brockenhuus (ligeså),
- Erik Brockenhuus (ligeså),
- min søster Carine (savnes i tavlen! må være den Anne der senere går i kloster)
- Gese Skinchelsdatter (måske Else sk.dt (Tinhuus), fasterdatter),
- Hans Friis til Ørslev (til Årslev, fars halvfætter)
- fru Rese (uvist, måske Hans'es hustru?)
- Iver Friis (øhh måske deres søn?)
- jomfru Karen Olufsdt (Brockenhuus, morbrordatter),
- fru Abel Urup (Karen blev kort efter gift med Lnud Tygesen til Urup i Rynkeby s, fru Abel er vel hans mor)
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12.904.

Datering: (1505-1512), snarest (1505-1510).
Når Johan Brockenhuus er betænkt, er testamentet før hans død 1512. Han er gift 1511, når der ikke er noget til hans hustru, er det måske tidligere.
Otte Brockenhuus der betænkes, studerede 1519, og må så være fra ca 1500 med lille margen. Når han og 5 rimeligvis yngre brødre betænkes, er testamentet efter 1500, snarere efter 1505.
Hun betænker moderen men ikke faderen, han ses 23 apr 1505 men ikke senere. Så testamentet er tidligst 1505.
Jomfu Karen Olufsdt er endnu ikke gift med Knud Tygesen (Ny) til Urup i Rynkeby s, men trolovet, siden der er en guldring til fru Abel Urop.

s 56 gen 6 nr 2. Anne Friis (1540-1570)
gm Niels Trolle (1520-1565) til Bråde (nu Holsteinborg)

Niels skrevet til Trolholm.
Det var hans søn der - efter Nielses død - omdøbte Bråde til Trolholm, nu hedder den Holsteinborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 882-83: Holsteinborg.

s 56 gen 6 nr 3. Karen Friis (1541-1601)
gm Bjørn Andersen (Bjørn) (1532-1583) til Stenalt og Bjørnsholm

Karen født 17 dec 1541.
Eller 21 dec 1541.
Kilde: DBL3

Karen begravet i Aalborg St Bodils K.
Den plejer at hedde Budolfi. St Bothulf var ikke en kvinde.

Bjørn døde på Bjørnsholm.
Kilde: DBL3.

Skifte efter Karen 22 okt 1601.
Kilde: DAA 1940: Rettelser Bjørn.

s 56-57 gen 6 nr 8. Berte Friis (1549-1582)
gm Eiler Brockenhuus (1548-1602)
han g2m Anne Jensdatter Bille (1564-1640) til Nakkebølle

Eiler begravet i Åstrup K.
Alle 3 er begravet der, iflg ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 373.

s 56 gen 6 nr 5. Dorthe Friis (1543-1618) til Borreby
gm Oluf Daa (1547-1600) til Ravnstrup

Dorthe død 30 jun 1618 på Ravnstrup.
I mandens stamtavle var det dagen efter.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 18.

s 57 gen 6 nr 9. Margrethe Friis (1550-1580)
gm Laurids Straale (-1596) til Torpegård

Margrethe begravet i Nærå Kirke.
Læs: Sdr Nærå K. Torpegårds sognekirke.

s 57 gen 6 nr 10. Frederik Friis (1552-1586) til Hagested
trolovet med Karine Krafse (1561-1602)

Frederik død 13 jan 1586.
Krafse-tavlen har 12 jan.

Og at de blev trolovet i 1574 - det lyder nu ikke troligt at de var trolovet i 12 år.
Kilde: DAA 1899: Krafse. s 255.

s 57 gen 6 nr 13. Christian Friis (1556-1616) til Borreby, kansler
gm Mette Knudsdatter Hardenberg (ca 1563-1617) til Skjoldemose

De er begravet i København Vor Frue, kisteplader ophængt i nordre sidegang.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 3: Storkbh II, s 10 Vor Frue.

Mettes mor står som Berte Jørgensdatter Urne.
Hun hedder Mette.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 477.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 188.

Den nyere slægt

s 58 gen 2 nr 5. Christopher Friis (1581-1603)

Begravet i Nimwegen.
Det er en tysk forvanskning af Nijmegen i Nederland.

s 58 gen 2 nr 7 Tønne Friis (1584-1642) til Hesselager og Ørritslevgård

1626 solgte han Agersbæk i Hee s i Vestjylland. Det skete på vegne af hans kusiner, døtre af hans faster Ingeborg Gyldenstierne (-1591) gm Albert Friis [af Haraldskær] (-1601).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 455: Agersbæk.

s 58-59 gen 2 nr 8 Johan Friis (1585-1635) til Ørritslevgård
gm Karen Tagesdatter Krabbe (1597-1662)
hun g2m Holger 'den rige' Rosenkrantz (1586-1647) til Glimmingehus mm
han g1m Lene Mogensdatter Gyldenstierne (1588-1639)

Johan Friis død 13 jul 1635.
Friis- og Rosenkrantz-tavlerne har 13 jul.
Krabbe-tavlen har 14 jul.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] Nr II-16.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 755 nr VIII-2.

Johan begravet 4 aug 1635 i Odense St Knud.
Læs: Bisat. Trap nævner ham ikke i Odense St Knud, men der er stort epitafium for Johan, Karen, Holger og Lene i Nyborg K, og alle 4 kister har stået i kirkens SØ-kapel bag smedejernsgitter, 1683 nedsat under sakristiets gulv. Holger og Karen har bygget kapellet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 604: Nyborg K.

s 59 gen 2 nr 13 Jesper Friis (1593-1643) oberst til Ørbæklunde
gm Elsebe Jacobsdatter Ulfeldt (1609-1676)

Født 10 aug 1593.
I Ulfeldt-tavlen 20 aug.
I DBL2 20 aug.
I DBL3 10 aug.
Eiler Brockenhuus har ham i sin kalender den 20 aug som var en mandag kl halv gåen 23, det må være den primære kilde.
Hustruen er født 10 Juli, har det mon smittet af?
Kilde: Eiler Brockenhuus kalender, LAO.

s 59 gen 3 nr I-3 Niels Friis (-1632-1658) til Hesselager
gm Ingeborg Parsberg (-1679)

Ingeborg begravet i Hesselager Kirke, kisteplade fra den tilkastede krypt hænger i kirken.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 850-51: Hesselager Kirke.

Ingeborg var stærkt forgældet og solgte Hesselager til ridefogeden. Handelen blev nok ikke anerkendt, i skiftet efter hende 1682 blev H udlagt til en kreditor Poul Grønneval.

s 62 gen 4 nr I-1 Tønne Friis (-1674)

Død 1674 og begravet i Hesselager Kirke, kisteplade fra den tilkastede krypt hænger i kirken.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 850-51: Hesselager Kirke.
Dermed er det ikke ham der solgte Hesselager 1682, se ovenfor under moderen Ingeborg Parsberg.

s 62 gen 4 nr I-4 Agathe Friis (-1670)

Død 1670 og begravet i Hesselager Kirke, kisteplade fra den tilkastede krypt hænger i kirken.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 850-51: Hesselager Kirke.

s 62 gen 4 nr I-5 Elisabeth Sophia Friis (-1675)

Elsebe.
Hed Elisabeth Sophia.
Død 1675 og begravet i Hesselager Kirke, kisteplade fra den tilkastede krypt hænger i kirken.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 850-51: Hesselager Kirke.

s 62 gen 4 nr I-6 Sophie Friis () - udgår

Skal nok nedlægges, når storesøster hed Elisabeth Sophia.

s 62 savnes: gen 4 nr I-7 Dorethe Friis (-1674)

Død 1674 og begravet i Hesselager Kirke, kisteplade fra den tilkastede krypt hænger i kirken.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 850-51: Hesselager Kirke.

s 64: II Linjen til Aarslevgaard

s 64 gen 1 (uden nr, stamfar - afskediges) Claus Bondesen (Friis) (-1421-)

Afskediget som grenens stamfar, eftersom gen 2 nr 2 Bonde Friis er Nielsen.

Måske har han haft Brådeborg i Ullerup s, lige NV f Sønderborg, da den blev ødelagt først i 1400-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1193-94: Brådeborg.

Når Claus optræder i Jylland og med 1 egern, kunne man godt mistænke ham for at være en Friis [af Vadskærgård]. I den slægt kendes navnet Bonde imidlertid ikke, mens det ses hos Friis [af Hesselager].

Om fruen: se lige nedenfor under den nye stamfar.

Savnes: Ny stamfar Niels Lundby (Friis) (-1396-1414-) af Årslev

Må være far til Bonde Nielsen, og dermed ny stamfar.
Han ses sammen med hovedgrenens gen 2 rd Christiern Friis, se der. Bobé skriver: '(hans broder?)', og det er der er god grund til at antage, eftersom rd Christierns mor er Nielsdatter og Niels her så er opkaldt efter sin morfar.
Ses i Trap som Niels Lundby af Arsløf 1414.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 925: Årslevgård.

1396 frasagde han sig ret til sin mors gods i Borstorp (Bødstrup på Langeland?)
Navnene Borstorp og Bødstrup kendes ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27: Stedregister.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

(Står under Claus Bondesen ovenfor) Hans Frues Vaaben (i Jesper Friis' Anevaabenrække paa Gravstenen i Ulbølle Kirke) viser i Skjoldet tre Skraabjælker og paa Hjelmen to Vesselhorn.
Det er sinister skråbjælker (altså spejlvendt af det anførte).
Kilde: Selvsyn okt 2017.
Våbnet er ikke kendt, det nærmeste er Galt og Sveye, men de har kun 3 skrådelinger, ikke 6. Galt har også horn på hjelmen, men de hører til i Jylland. Sveye er ret ukendte, men de hører hjemme på Sjælland.
Kilde: Achen.
Kilde: DAA 1893: Galt. Ingen stamtavle Sveye.
Hvis der mangler en generation i tavlen (se nedenfor under brødrene Eiler Christiern og Hans), så skal dette våben rykkes ned til sønnen Bonde lige herunder.

s 64 gen 2 nr 1. Bonde Nielsen Friis (-1446-) til Årslevgård

Står som søn af Claus.
Men ses 1446 som Bonde Nielsen som Friis kaldes. Altså søn af Niels.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 925: Årslevgård.

Skødede til Odense St Knuds K en gård i Årslev og 2 i Lundløse.
Læs: i Lyndelse - idag eksisterer kun Nr Lyndelse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 259-60: Nr Lyndelse.

Hans Frues Vaaben paa førnævnte Gravsten viser i Skjoldet en Halvmaane omkring en Stjerne, paa hjelmen tre Faner.
Våben-anetavlen er - også her - forkert aflæst, det er er svigerdatterens våben, Christierns hustru, Jesper (ligstenen)s mor.
Kilde: Selvsyn okt 2017.
Se længere nede under Christiern.

Jespers våben nr 3 for FM, dvs Bondes hustru, er fælt afskallet af frostsprængninger. I skjoldet ses noget krumt nær sinister hjørne, måske en fisk i facon som et spørgsmålstegn, måske en hjelm. På hjelmen ses toppen af tre faner (næh de hører ikke til ovenstående skjold), der kan godt have været flere faner.
Kilde: Selvsyn okt 2017.
De bedste gæt jeg har, er Marsvin med en krum fisk, deres hjelmtegn er 7 strudsefjer i dexter side + 7 faner i sinister. Eller Bonde [af Lolland], som også var på Fyn, de har i skjoldet en hjelm (uden horn el andet) og på hjelmen 3 naturligt farvede påfuglefjer eller to u-pansrede arme der holder en langskaftet rund vifte af 7 påfuglefjer.
Bonde er fristende, fordi manden hed Bonde, sønnesønnen Jesper er gift med en dame fra Lolland, og det krumme stemmer bedre med en hjelm end med en fisk, men hjelmtegnet ligner ikke.
Hjelmtegnet passser bedre med Marsvin, men fisken skulle så være klemt op i det ene hjørne, i stedet for at udfylde feltet pænt, og på denne tid var slægten gået over til at lægge fisken i skråbjælke.
Damen ses ikke i DAA 1904: Marsvin, der er ingen Bonde-tavle.
Så det er usikre gæt!

Hans svigermors våben er Tinhuus.
(Våben-anetavlen er her rigtigt aflæst, det er Jespers våben nr 7 = FMM).
I skjoldet ses en stående hjort vendt mod sinister, på hjelmen to oksehorn.
Kilde: Selvsyn okt 2017.
Tinhuus fører en opspringende hjort mod dexter, på hjelmen ½ hjort.
Der er adskillige slægter der fører hjort i skjoldet: Tinhuus, Staverskov og Hegedal. ½ hjort føres af: Hals [af Langeland], Schønnebølle / Sconebrok, Kid, Heest / Heyst. På hjelmen har de enten et gevir eller ½ hjort.
Den geografisk nærmeste hjorteslægt er Tinhuus, så det er et godt gæt, men sikkert er det ikke. Damen ses ikke i stamtavle Tinhuus.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel).

De to våben indicerer et ægteskab mellem en mand med noget krumt i skjoldet og en kvinde med en hjort.
Hvis der mangler en generation i tavlen (se nedenfor under brødrene Eiler Christiern og Hans), så skal disse 2 våben rykkes ned til den ukendte søn.

s 64 gen 2 nr 2 Niels Friis ()
gm NN Eggertsdatter Satzleff [I] ()

Under broderen Bonde ses at de skænkede gods til Odense St Knuds Kirke.

Fruen må vel være af slægten Satzleff I, i hvert fald kendes Satzleff II ikke så tidligt.
Satzleff I førte en rovfugl med udbredte vinger stående på en smal bjælke, på hjelmen 2 vinger. Farver ukendte.
Satzleff II havde et lodret delt skjold. Farver og hjelmtegn ukendte.
Kilde: Achen: Danske Adelsvåbener s 286 og 397.

s 64-65 gen 3 nr I-1. Eiler Friis (-1520-) til Årslev
og gen 3 nr I-2. Christiern Friis (-1511-1512-) til Årslev
og gen 3 nr I-3. Hans Friis (-1491-1536-) til Skovsbo

Der mangler vist en generation.
Brødrene står som sønner af Bonde Nielsen i generation 2, han ses 1446 og er så født senest 1425 eller snarere 10-15 år før, da hans far Niels ses 1396, og dermed må være fra 1375 eller før.
'Sønnen' Hans i generation 3 ses (-1491-1536-), og må så være født omkring 1470, vel tidligst 1460 (bliver så 76). De to brødre ses først 1511 (Christian) og 1520 (Eiler), og kan gerne være lillebrødre til Hans.
Eilers svigersøn Axel Nielsen (Kruchow) ses (-1525-1558-) og må være fra ca 1500 el lidt før, det stemmer også med at Eiler er fra omkring 1460-70.
Eilers svigerfar Otte Skinkel til Lammehave ses (-1487-1513-) og må være fra ca 1460 plus/minus 10 år. Hvis svigerfar og -søn ikke skal være jævnaldrende, er Eiler født nærmere 1470 end 1460.
Vi har så 45-60 år mellem far og sønner, så der er plads til en ukendt mellem-generation.

s 64 gen 3 nr I-1. Eiler Friis (-1520- før 1550) til Årslevgård
gm NN Ottesdatter Skinkel (-1550-)

1550 Bliver arvingerne efter Mette Borquardsdatter (Skinkel) (-1539-1546) sagsøgt. Eilers hustru er en af arvingerne (broderdatter), men Eiler nævnes ikke. I stedet ses deres svigersøn Axel Nielsen Kruchow. Altså er Eiler død før 1550.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 441 nr (2 Mette.

s 64-65 gen 3 nr I-2 Christiern Friis (-1511-1512-) til Årslevgård

Svigerfar var Hans Pedersen til Højsgård på Lolland.
Læs: Hans Pedersen (Maanestierne) af Højetsgaard, senere i Lågerup på Lolland.
Kilde: DAA 1903: Maanestierne [af Fyn]. s 304-05.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 774-75: Højetsgård.

(Hustruen) førte i Skoldet to Halvmaaner, omsatte af 4 stjerner.
Det samme våben er beskrevet her, både for Christierns hustru og for hans mor.

Det ses på sønnen Jesper Friis' ligsten i Ulbølle på S-Fyn som nr 2, dvs Christierns hustru. Det er dårligt bevaret, men når man ved det, kan man se to oprette rygvendte måner med hver en stjerne indeni, hjelmtegnet er næsten borte, men toppen af et opstående bræt med stjerner på kan ses.
Kilde: Selvsyn okt 2017.
Og det er ikke snyd at sige 'når man ved det', for Jespers datter Margrethe (-1562) har ligsten i samme kirke (idag står den lige ved siden af), og her er våbnet helt og fint, med to måner og 4 stjerner.
Kilde: Selvsyn okt 2017.
Damen står i stamtavlen Maanestierne.
Kilde: DAA 1903: Maanestierne [af Fyn].

I hendes mødrende Vaaben i Skjoldet og paa Hjelmen en halv Ulv.
En halv bjørn, den er tyk og har runde ører. Slægten Halvbjørn.
Se bemærkninger Halvbjørn.

Hendes farmødrende [våben er] Slægten Fogeds Vaaben (to Arme holdende en Morgenstjerne), hendes mormødrende Slægten Rantzaus Vaaben.
Jo, men det lodret delte våben med to horn på hjelmen føres af Rantzau, Rønnow, Vognsen [af Røghave], Satzleff [II], 'Passow', Juel [af Langeland], mfl.
Der er ingen stamtavle Foged.

s 65 gen 3 nr I-3 Hans Friis (-1491-1536-) af Skovsbo senere til Årslevgård

Skovsbo eller Skovsbo?
1491-98 er han skrevet til Skovsbo, og det skal være Skovsbo i Fuglsbølle s på Langeland, 5 km SØ f Rudkøbing, ikke Skovsbo i Rynkeby s, i Bjerge hrd, 15 km Ø f Odense.
Den sidste ligger ellers kun 15 km fra Årslev.
1496 er han på Skam hrds ting på N-Fyn.
Men Trap kender ham ikke på noget Skovsbo.
Skovsbo i Rynkeby s ejes af slægten Lykke på denne tid,
Hans kan have været deres foged?
Skovsbo på Langeland dukker op 1515, hvor væbner Otte Hansen sælger sin part.
Ja han kan jo være ukendt søn af denne Hans.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 290-92: Skovsbo.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 960: Skovsbo.
Så det spørgsmål var der ingen løsning på.

Hans betænkes i Mette Jespersdatter Friis'es testamente (1505-1512), (hun er datter af hans halvfætter).
Den næste i testamentet er fru Rese - måske Hanses hustru?
Derefter følger Iver Friis - måske deres søn ?
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 65 gen 3 nr II Eggert Friis (-1496-1502) i Svendborg

Her ser også ud til at mangle en generation, se ovenfor under s 63-64 gen 3 nr I-1. Eiler Friis (-1520-)...

Var 1496 sammen med Jørgen og Otte Friis på Kongens Retterting i Svendborg.
Det er ikke nævnt under Otte eller Jørgen, men det må være alle 3 grene af slægten samlet.

s 65 gen 4 nr I-1 Alhed (Anne?) Eilersdatter Friis () til Årslevgård
gm Axel Nielsen Kruchow (-1525-1558-)

En datter [af Eiler].
Hun hed Alhed eller Anne.
Deres datter Mette Kruchow satte mindesten over dem i 1598 i Svendborg Vor Frue. Nu i Tårnrummets sydvæg. Stenen har 2+2 våben med initaler, Ahed/Annes er FAFF og FAFM = Fru A... Friises fædrende, hhv mødrende.
Det er vel CA Jensen eller Nat.mus der har forlænget A'et til Anne.
Kilde: Nationalmuseet. Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372.
-> CA Jensen: Danske adelige Gravsten nr 745.
Alhed er nok et bedre gæt, så er hun opkaldt efter sin mormor, som sig hør og bør.

s 65 gen 4 nr I-2. Maren Eilersdatter Friis (-1576)
gm Claus Brockenhuus (-1566) til Søndergårde

Begge er begravet i Rørup Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 358.

Begge hendes fædrende våben på gravstenen viser 3 egern.
'Begge fædrende' er noget sludder. På stenen er der 2+2 våben:
    Claus: Bockenhuus + Bild
    Maren: Friis [af Hesselager] + Skinkel [m søblade]
Kilde: Abildgaard nr 358.
Så det er både noget sludder og lodret forkert.
Bobés helt specielle omhu.

s 65 gen 4 nr II-1 Jesper Friis (-1535-1558) til Rødkilde, lensmand

1551 havde han sag mod Axel Urne om sin morbror Morten Hansens gods.
Morten Hansen (Maanestierne) havde solgt Pilegård i Sallinge hrd til Knud Urne, Axels far.
Kilde: DAA 1903: Maanestierne [af Fyn] s 305 nr 2)

s 66 gen 4 nr III Niels Friis (-1544-1557) kantor i Roskilde

Han skal ikke blandes sammen med Niels Friis [af Haraldskær] (-1557) som var provst og ligger begravet i Viborg Domkirke. Det gør Trap.

Han beseglede noget på Sjælland 25 sep 1555, men hvad?
Her er seglet bevaret, og der er 3 egern i skjoldet.
Kilde: Thiset: DAS II nr C.XIII.10.

s 66 gen 5 Margrethe Jespersdatter Friis (-1562)

Ligsten i Ulbølle Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 739: Ulbølle K.

Død 23 okt 1562.
På ligstenen står at hun 'blef kalled af Gud St Jørens daag 1562'.
St Jørgen el St Georg har navnedag 23 apr - ikke okt.

Savnes: Knud Friis (-1495-1512-) rådmand i Odense

Knuds segl er bevaret 1495 og 1496, der er 3 egern i skjoldet, 2 over 1.
Kilde: Thiset: DAS II nr C.XIII.2-3.

1495 (uden dato) er et vidne udstedt af magister Hans Urne domprovst i Odense, og Knud medbesegler sammen med Christen Mule og Laurens Thygesen (vel borgmestersøn). Om Laurens er adelig er uvist, de øvrige er adelige.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 8062.

1496 (14 jun) medbeseglede han en kvittering og står som rådmand. Hans Friis til Skovsbo medbesegler også, han er af Årslev-linien.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8159.

1499 pantsættes den gård i Odense hvor han bor til leje for 6 mark årligt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8802.

1500 (6 apr) medbeseglede han et skøde.
Seglet er bevaret - men ikke med i DAS II.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9052.

1505 (14 jun) medbeseglede han et skøde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10403.

1506 (12 sep) medbeseglede han et forlig og mageskifte.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10675.

1512 (17 feb) sad han i Kongens Retterting i Odense, hvor Knud Urne fik tildømt Søby Søgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12113.

1543 er der retssag om den gård han boede i 1499,
han nævnes som forhenværende beboer.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. ?år nr 12841.

Når Knud besegler med de tre egern, må han høre til slægten, men der er ikke materiale til at indplacere ham noget sted i stamtræet, og navnet Knud peger heller ikke på nogen forældre.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Vadskærgård     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1886 Friis [af Landvik]

Vaaben Friis [af Landvik] våben. Norsk uradel, kendt (-1555-1718-) Ikke i DK.

Stamtavle i DAA 1886, 149;
Rettelser i DAA 1886, 439; 1887, 484; 1891, 479; 1911, 564; 1915, 589.

s 149-150 uden nr Herman Friis til 'Vansholm' - han udgår

Til Vansholm, ligesom de to foregående.
Kilde: Raneke kender ikke noget sted Vansholm i nuværende Sverige.
Kilde: Raneke SMV:Stedregistre.

Gift med Anne Benedictstochter van Ahlefeldt, død 1550 på Haganskov, enke efter oberst Reinhold von Heidersdorff, g3m Jens Nielsen Rotfeld.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt. Linie XI til Gelting
Kilde: DAA 1897: Heidersdorf. s 211-12.

Reinhold.
Han hed Reinwald.
Kilde: DAA 1897: Heidersdorf. s 211-12.

Haganskov
HagEnskov på SV-Fyn.

Heidersdorff-tavlen har ingen Friis.
Tidslinie:
Anne er gift med Reinwald Heidersdorff 1531.
Reinwald døde 1544.
Anne gift med Jens Rotfeld 1546.
Anne død 1550.
Jens Rotfeld død 1558.
Kilde: DAA 1897: Heidersdorf. s 211-12.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld s 428.
Der er ikke plads til nogen Friis i den sekvens, man måtte ikke gifte sig i sørgeåret efter ægtefællens død.
Ser man på våbnene for Heidersdorff og Friis [af Landvik] springer ligheden i øjnene: Grøn plante i sølv felt.
Så Tolkningen må være at slægtebogsfruerne har kendt mandens våben, og proppet ham ind i Friis-slægten - galt - og givet ham et galt fornavn.
Eller sagt kortere: Herman Friis er et ekko af Reinwald Heidersdorff.

s 150 øverst, uden nr Hans Friis () til Hassinggård, jægermester - han udgår
gm Karen Juel Jensdatter () - hun udgår

Skrevet i tydelige gåseøjne.
Ingen kilder på dem.
Kilde: Trap har dem ikke, hverken til Hassinggård eller til Hassing Hovgård begge i Vester Hassing s eller til nogen gård i Vester eller Øster Hassing sogne. Begge ligger i Kær hrd, 10 km Ø f Aalborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 982-988.

I indledningen til Friis-tavlen ses om de 4 ældste generationer:
"De Slægtled ere utvivlsomt opdigtede .... Der haves imidlertid for tiden intet bedre at sætte i stedet for disse Angivelser, der derfor indtil videre faa have lov at blive staaende".
Det er derfor temmeligt utroligt at de er blevet kolporteret til van Ahlefeldt-tavlen, og derfra videre til Juel-tavlen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Frille     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1942 Friis [af Vadskærgård]

Vaaben Friis [af Vadskærgård] våben. Også kaldet Friis 'med 1 egern'. Sønderjysk uradel i NV-Jylland, kendt (-1334-1763). K: Achen, DAS I, DAS II.

Vaaben Friis [af Vadskærgård] våben. Egernet havde ingen bjælke at sidde på før ca 1500. Også kaldet Friis 'med 1 egern'. Sønderjysk uradel i NV-Jylland, kendt (-1334-1763). K: Achen, DAS I, DAS II.

Revideret stamtavle i DAA 1942 s 67

(Gammel stamtavle i DAA 1886 s 139
Rettelser i DAA 1887 s 484; 1891 s 478; 1897 s 486; 1901 s 536; 1906 s 482; 1911 s 564; 1923 s 548; 1935 s 141; 1939 s 117; 1940 s 167; 1941 s 115; )

Generelt

Der er mange rettelser til den gamle stamtavle fra 1886, de rummer oplysninger som ikke er medtaget i den nye stamtavle !

Indledningen

Sidste afsnit på s 68 omtaler Palle og hans voldelige sønner. Her får man også adresse på gården Geresvig: Tynnæs sogn i Norge.
Det må være Gjersvik på Tysnesøy, 40 km SSØ f Bergen.

Palles sønnesøn Palle efterlod Geresvig til sin søn, hvis afkom ikke kendes.
Denne søn er Laurids s 75 gen 9 nr IV-1. Hans efterkommere udgør gen 10 kuld II og gen 11.
(Bobés omhu kender ingen grænser).

Savnede

Savnes: Knud Friis ()
og datter Johanne Knudsdatter Friis (-1456-1471-) til gods i Stadilholm
gm Las Daa (-1456-1473-) borger i Aarhus

Johanne havde 1456 gods i Stadilholm i Stadil s i Hind hrd ved Ringkøbing: Pilegård og Østergård (som var øde).

Efter geografien er hun mest sandsynligt en Friis [af Vadskærgård], men Friis [af Haraldskær] kan vel ikke udelukkes.

1456 (3 apr) pantsatte de gårdene for 80 mark til præsten til Stadil Jens Jepsen.
O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 45.

1456 (25 nov) solgte præsten pantet videre til rd Niels Eriksen (Gyldenstierne) til Tim, godset lå på Stadilholm.
O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 46.

1459 (1 nov) solgte Johanne og Las godset til bisp Henrik i Ribe, han må selv indløse det. Her ses Las Daas segl med de tre murtinder.
O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 48.
Seglet ses også 25 mar 1462 på et brev om gods i Anst hrd.
Kilde: DAS II nr L.XLIX.36.
(Bobé brugte ikke seglværkerne).

1471 (6 jul) gentages handelen på Ribe byting, nu er det kannikerne Per Friis [af Haraldskær] og Hans Andersen der modtager godset på domkapitlets vegne. Her står Las som beskeden mand, men Johanne som velbyrdig kvinde. Las og Johanne tror stadig at det er pantsat til præsten - nu hans arvinger.
O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 60.

1471 (10 okt) gentages handelen på Bølling hrds ting. En af udstederne af tingsvidnet er Ringkøbings borgmester Iver Nielsen.
Det er kannik Vil Friis [af Haraldskær] (der også er provst på Thyholm) der beder om tingsvidnet. Her præciseres at det er Johannes arvegods. Til gengæld nævnes pantsættelsen ikke.
O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 62.

1473 (14 maj) står Las Daa i Ribe Domkirke og bevidner at det var pantsat for 80 mark. Johanne nævnes ikke, så hun er måske død.
O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 63.
Her er Lasses segl også bevaret, men han har fået nyt signet.
Kilde: DAS II nr L.XLIX.36.

Savnes måske: Markvard Friis (-1458-) på eller nær Mors

1458 havde han sammen med Per Sur i Hvidbjerg og bisp Jep af Børglum skabt et forlig mellem Dueholm Kloster og Svenning Andersen (Vinter).
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 51 s 32.
Han kan være en Friis [af Vadskærgård] eller en Friis [af Haraldskær].

Stamtavlen

s 69 gen 1 Ratlof Friis (-1334-1358-)

På s 67 står han som første ejer af Nebel.
Det er ikke nævnt under ham selv, og Trap stiller spørgsmålstegn ved det.
Kilde: Trap bd 15 Thisted a, s 564 Nebel.

s 69 gen 2 Johan Friis (-1379-)

Iflg Trap er der også spørgsmålstegn ved hans ejerskab af Nebel.
Kilde: Trap bd 15 Thisted a, s 564 Nebel.

Han kunne være den Johannes Friis, der 1365 skrives til Klejtrupgård i SV-Himmerland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 288: Klejtrup.

s 69 gen 3 Ratlof Friis (-1429-1456-1483?) til Nebel

Er ikke nævnt til Nebel.
Han skriver sig ellers til den 1443.
Kilde: Trap bd 15 Thisted a, s 564 Nebel.

1456 var han medudsteder af et brev, der er kun en smule af det bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1456 nr 669.

1457 medbeseglede han, da Niels Pallesen Kirt solgte en pantsat gård til Dueholm kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 103 s 64.

1462 (23 aug) medbeseglede han,
da Jes Lauridsen (Bagge) solgte to gårde til Dueholm kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 100 s 62.

Til 1456 1457 og 1462 har Bobé sidetallene i kildelisten, men han nævner det ikke i biografien.

Død 1483.
Hans søn Godske skal være født 1414, så skulle han selv være fra ca 1390 eller før.
Hvis han er død 1483 bliver han altså over 90 år gl, det lyder meeget sjældent - eller ganske usandsynligt.
Kanhænde der skulle have stået 'før 1483'?
Og/eller at sønnen er født noget senere?

s 69 gen 4 nr 2 Mette Friis ()
gm Mogens Nist (-1454-1475/84) til Toftum

Der er skifte efter Mogens 1484.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni danici. 2' række, bd 3, s 407.
Kilde: do bd 1 1454 nr 341.
Kilde: do bd 2 1475 nr 3655.

s 69 gen 4 nr 3 Godske Friis (-1479-1495) til Nebel
gm Bodil Olufsdatter (Sort) (-1502-) til Fousing Hovgård

Godske født 1414.
Men ses første gang 1479 (65 år) og døde 1495 (81 år).
Det lyder helt utroligt at vi ikke hører fra ham før han er olding. Og 81 år er en meget høj alder.
Årstallene på de omgivende familiemedlemmer viser at 1414 ikke kan stemme. 1424 kan lige lade sig gøre.

1485 skødede han og Henrik Olsen (Sort, provst, svoger) 2 agre til Vejrum Kirke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1485 nr 5810.

Skrives 1492 til Nebel.
Da han og Henrik Olsen provst i Han hrd og Mors, sammen med præsten til Vester Vandet, udstedte et bevis på at St Nicolai Mølle tilhørte Vester vandet St Nicolai Kirke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7272.

I kildelisten står at han ses i Repertorium serie 2 nr 5818.
Læs: 5810, som Bobé ikke har brugt.
Der står ikke at han ses i nr 7272.
Som Bobé heller ikke har brugt, men som ses lige her ovenfor.

Bodil Olufsdatter:
1502 skrev hun en bekræftelse på sin bror provst over Mors og Han hrd Henrik Olsens store godsgave til Dueholm Kloster. Hun er hans eneste søster. Medbeseglet af sognepræst og borgmester i Nykøbing M, og 'min kære svoger' Jens Spend i Øland.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 157 s 98.
Ikke medbeseglet af sønner eller svigersøn, men de er nok for unge. Hun skriver sig ikke som Godskes efterleverske.
Som stamtavlerne ser ud, er Jens Spend gift med Bodils mands fætters datter.
Det en temmelig fjern svoger, men hendes datter Mette er/bliver gift med Jenses søn Anders.

s 70 gen 5 nr 1 'gamle' Niels Friis (-1522- ca 1535) til vadskærgaard

(1522).
Denne kryptiske oplysning kan oplyses i Dueholms Diplomatarium, som Bobé opgiver som kilde.
1522 stævnede han Dueholm kloster til Viborg Landsting, fordi provst Henrik Olsens (morbror) gave var for stor til en enkelt daglig messe, og da Niels var arving burde han have godset 'i forsvar' dvs til leje.
Det kom han ingen vegne med.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 159 s 99-100.
Senere, da katolske messer var nedlagt (omkring 1530) men i kong Frederiks tid, dvs senest 1535, indgik klosteret et forlig med Niels, som fik een gård tilbage.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 197 s 131-33.

s 70-71 gen 7 nr I-1 Laurids Friis (-1580-1619) til Lyngballegård
gm Bodil Enevoldsdatter Kruse [I] (-1566-1621)

Laurids død 17 maj 1619.
Ligstenen er borte men er refereret af flere med datoen 17 jul 1619.
Kilde: Danmarks Kirker. Aarhus domkirke gravminder. s 826.

s 71 gen 7 nr I-2 Jørgen Friis () til Vadstedgård og Favrskov

1616 rejste han sag mod Mads Nielsen (Skade II) til Østergård og Kærgård.
Kilde: DAA 1915: Skade [II]. s 489.
De er halvfætre. Den fælles oldefar er Erik Vestenie (-1467-1506-) til Refstrup og Søbygård.

s 71 gen 7 nr II-1 Godske Friis (-1573-1602- før 1625) til Lundergård
g1m Maren Pedersdatter Kruse [I] ()
g2m Johanne Eriksdatter Kaas [m Sparre] (-1625?-) til Gudumlund (part)
hun g2m Niels Krag (-1620-1665) til Strovstrup

Mødte 1590 ved skifte efter Abel Skeel.
Det skifte ses ikke i Skeel-tavlen.
Det er vel Abel Sørensdatter Skeel (-1585) til Faddersbøl som døde uden børn og var enebarn. Hun havde Lundenæs og Dueholm som pantelen i 20 enke-år.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 98 nr 43.
Så har der nok været en del at arve.
Abel var kusine til Maren Kruses mor (mormors broderdatter). Maren må være arving ligesom sine søskende, 3 Skeel'er og et kuld Rostrup'per.

1573 havde Tyge Kruse sammen med Godske Friis [af Vadskærgård] og Anders Blik sag om Vingegård mod Dorthe Vestenie, enke efter Tyges bror Enevold Kruse.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245. under broderen Enevold. Anders Blik er svigersøn af Enevold og ses s 248 nr 4. Godske Friis er svigersøn af den tredje bror Peder og ses 252 nr 6.

Johanne's anden mand Niels Krag solgte hendes part i Gudumlund 1625. Så da var Godske død forlængst.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 264.

s 71 gen 7 nr II-2 Laurids Friis (-1578-1608- senest 1617) til Lundergård
gm Bodil? NN ()

Gm Bodil.
Hans fætter og navnebror s 70 er gm Bodil Kruse [I], er det hendes ekko der ses her?

s 71 gen 7 nr II-3 Erik Friis (-1590-1597-) til Vadskærgård
og nr II-4 Niels Friis (ca 1572-1657) til Vadskærgård

Erik blev 1590 arresteret for overfald på Peder Skram ...
Niels blev dømt æreløs for samme overfald, men Erik blev åbenbart ikke dømt?
De blev begge dømt æreløse i samme sætning 30 jun 1591.
Dermed var de uden borgerrettigheder, kunne ikke købe, sælge eller pantsætte gods, ikke rejse sager eller vidne i dem, etc.
Det er Peder Skram [m stige] til Voldbjerg mm.
Det fremgår af sagen at de var fulde og rå og brutale.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 665.

s 72 gen 8 nr II-1 Christopher Friis (-1596-1657) til Vadskærgård

Dræbte 1615 Jens Rodsten.
Han kom 1611 i slagsmål i København med Jens Rodsten, der også var hofjunker. Jens døde af sine sår.
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 392.

s 73 gen 8 nr II-4 Niels Friis () til Favrholt og Skomstrup (nu: Vilhelmsborg)
g1m Dorte Mogensdatter Gyldenstierne (-1621-1634) til St Restrup

Niels g2 25 sep 1636.
Gyldenstierne-tavlen har 28 sep.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne s 30.

s 75 gen 9 nr IV-3 Frederik Pallesen Friis (-1627-1656-)
gm Ide Nielsdatter Munk [af havbro] (-1650-1656-) måske til Allesvrå

En rettelse ses i DAA 1931 til stamtavle Munk [bjælke- vinranke og af Havbro]. Her ses at Ide 18 apr 1656 var gm Frederik Friis. Det må være denne Frederik.

I en rettelse ses at Frederik levede 1627.
NB: En rettelse til den gamle stamtavle.
Kilde: DAA 1891 s 479: Rettelse til Friis [af Vadskærgård].

s 76 gen 10 nr II Sivert Friis (-1651-1679-) til Gjersvik (?) i Norge og Tulstrup
gm Anne Knudsdatter Galt ()

Til Geresvig 1651.
Det er der vist kilde på, men hans far solgte 1639 Gjersvik (på Tysnesøy, 40 km SSØ for Bergen) til Axel Movat.
Kilde: s 75 gen 9 nr IV-1.

Til Trinderup.
Det kender Trap ikke noget til, og ejerrækken er veloplyst. Trinderup ligger på Djursland, så det er ikke specielt sandsynligt at han har været foged der. Er det bare en forveksling med Tulstrup?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 717: Trinderup.

Til Tulstrup (Hammerum hrd) som faderen overdrog ham.
Skødet er fra 1652.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Friis [af Vadskærgård] NB: til gammel stamtavle af 1886.
Tulstrup lå i Ikast s. Den var næppe en herregård, og der kendes ikke andre ejere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 372: Tulstrup.

Svigermor: Birgitte Juel.
Læs: Juul - !
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 534 nr III-32.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Fuchs    

Bemærkninger DAA 1892 Frille

Vaaben Frille våben. Lighed med Warberge, Samptleben og Due (Taube). Sønderjysk uradel, mest på Fyn og i Finland. Kendt (-1272-1503). Hed oprindelig Frellavsen, frille betyder elskerinde.

Vaaben Eggert Frille (junior)s våben. Farver ukendte. Han er nok uægteskabelig søn, måske af Eggert (senior)? Kendt (-1486-1501-) i Jylland, boede vist i Skåne. K: Abildgaard nr 66.

Stamtavle i DAA 1892 s 150
Rettelser i DAA 1897 s 499; 1901 s 551; 1906 s 491; 1911 s 568; 1915 s 592;

Oversigts-stamtavle: Frille

Litteratur: ÄSF

Slægten er behandlet i ÄSF, hvor mange detaljer er revideret, og adskillige personer har fået andre forældre, desuden er flere tilføjet. Jeg refererer her kun det overordnede og kun for de danske, ikke de finske og svenske, så læs selv.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.
Henviser til:
Kilde: Anthoni. I: Historisk Tidskrift för Finland 1952.

Men ÄSF har ikke medtaget alt fra DAA - og ikke rettelserne. Så man må læse alle tre steder.

Alle behandlet

Alle Frille'r er behandlet her.

Navnet

Det var ikke alle der brugte Frille som slægtsnavn. Det er opstået som en forvanskning af Frellavsen, og da en frille er en elskerinde, er det klart et drillenavn. Det ser ud til at de fleste af Frellavsønnerne har taget navnet til sig efter opskriften 'If you can't beat them - join them'.

Slægtens udspring

Adelsslægten Frille begynder ikke med at hertug Valdemar af Sønderjylland giver skattefrihed til Frellav Hakonsen (Frille) i 1334, den må være adskillige generationer ældre. 1358 besegler to mænd med Frille-våben: Christiern Thomesen (Frille) og Peder Arvesen (Frille) (Peder er ikke Thomsen). De er ikke Frellav-sønner, og kan kronologisk ikke være Frellav-sønnesønner, så vi har her 3 grene af slægten midt i 1300-tallet. En Bente med Frillevåben ses engang omkring 1300. Hun ses her næstnederst som savnet.

Sandager-grenen

En gren af Frille sad på Sandager nær Bogense (N-Fyn). De er tidligere regnet for mulige Lunge'r grundet en fejlfortolkning af et utydeligt segl. De indlemmes i slægten med denne artikel:
Kilde: Steen Thomsen: Frille til Sandager - en hidtil ukendt gren af adelsslægten. Artikel på vej.

Skifter 1460

Der er bevaret en del breve om skifter. To af dem er fra 1460:
1460 (24 mar) holdt familien skifte på Odense Rådhus, men det er ikke nævnt hvem de skifter efter. Deltagere: Rd Eggert, rd Johan (senior), rd Johan (junior) og hans søstre fru ... enke efter rd Joachim Henriksen (Reventlow) og fru Ide enke efter Palne Marsk. De citerer Håkans fuldmagt 1425 og skiftet på Ribe byting 1438, og giver hinanden generelt afkald for alt skifte indtil denne dag (der står som sagt ikke efter hvem). Christierns gård i Ribe ejer de stadig i fællesskab, andet gods er ikke nævnt.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1105.

Tre dage senere, 27 mar 1460 holdt helbrødrene rd Eggert og rd Johan (senior) Christiernssønner Frille skifte efter deres HALVbror ærkedekan Claus, og skifter samtidigt 5 gårde efter deres mor. De får tingsvidne på Fyn Landsting at de er kvit.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1111.
Man kunne nemt få den mistanke at Eggert og Johan spiser deres halvsøskende af med gamle breve og snak på rådhuset, sender dem hjem, og derefter deler halvbroderens arv imellem sig på landstinget (deres mors arv er selvfølgelig deres).

Stamtavlen

s 151 nr a. Christiern Thomesen (Frille) (-1358-)
og s 151 nr b. Peder Arvesen (Frille) (-1358-)

Under Peder ses at Christierns segl også er bevaret.
Christierns segl viser tværdelt våben med 2 langstilkede blade der udspringer sammen fra 4 rødder. Altså ingen stængel, men 2 lange stilke - der ikke krydser hinanden.
Peders segl viser et 'standard' Frillevåben.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. 1897.

Peder står som Thomsen.
Men i brevet (som er på latin) står Peder som Petrus Arress. dvs Arvesen, så de er ikke brødre. Dermed er Peder uplaceret i slægtens stamtræ.
Kilde: Danmarks Riges Breve og DD 1358 nr 132.

I seglværket står han som Petrus Dæ. Det er bare en fejl.
Kilde: DAS I nr 498.

s 151 (uden nr, lige over midten af siden) Thomes Christiernsen ()
og Christiern Thomsen (-1419-1424-)
og Anders (ikke Christernsen men:) Mortensen (næppe Frille) (-1463-)

Anders beseglede tingsvidnet 1463, og han ER nævnt i det - som Mortensen. Christensen beroede på dels på ønsketænkning, dels på at seglet var nedbrudt (idag måske helt smuldret hen) og kun 'Anders ¤...tensen' kunne læses. ¤ er her brugt for en lodret streg som er en del af patronymets første bogstav.
Kilde: DAA 1923: Rettelse Brok [af Barløsegård II].
Kilde: DAS II Nr F.XLIII.14.
Dermed er han ikke søn af Christiern Thomsen (Frille ?), og der kendes ingen Morten Frille i passende tid.
Og dermed er det tvivlsomt om han hører til slægten, måske er han blevet adlet på forbøn af en af Frille'rne, som så har lagt våben til.
Og dermed bliver hans afskedigede far også ganske tvivlsom, hans segl er meget nedbrudt, skjoldet kan ikke afslæses, og de to horn på hjelmen peger ikke på Frille.
Og dermed bortfalder behovet for at konstruere en Thomes Christiernsen som farfar.
(Beklager - der røg 3 Frille'r i eet hug).

s 151 nr 2) Niels (Nicolaus) Frellavsen (Frille) (-1369-)

Skrevet som Claus.
Står som Nicolaus i 1369.
Kilde: DRB 1369.
Han må være far til Tue / Tuve Nielsen i Finland (se her nedenfor) og Hartwig Nielsen (under stamtavlen, se her nedenfor).
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.

s 151 nr 3) Christiern Frellavsen (Frille) (-1369-1418) foged i Ribe
g1m NN ()
g2m Ermegard Eggertsdatter (Altena) (- vel ca 1415)
g3m NN ()

Ægteskabet med Ermegard er efter 1390.
Kilde: ÄSF bd 1 s 257: Frille.

Ermegard var død senest 7 aug 1415.
Kilde: DBL2 under Eggert Frille.
Den dag skøder Claus Siker gods til børnene Eggert, Johan (senior) og Tale. Det må være arv efter deres mor, arven efter deres mormor blev udbetalt 1397.
Claus Siker er søn af Fikke, som var Ermegards stedfar.
Kilde: DAA 1906 Altena.
Christiern medbesegler brevet.
VA Secher: Meddelelser om slægten Secher (Siker). 1885. s 86-87.

1388 (9 jul) udstedes brev af 'hele Føhr Vesterherred' om et forlig og sone med Christiern Frellavsen efter Ryurt Frodens død og Folk Okkens fangenskab.
Kilde: DRB 1388 nr 415.

1392 bevidner 16 væbnere i Ribe, at Christiern har betalt den forligsbøde, som Domkapitlet havde ikendt ham - under trussel om en bøde på 100 mark lybsk.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1392 nr 534. Som henviser til nr 462.

Der er skifte efter ham 1438, og efter Ermegard 1460.
Hun døde først, så 1438 må vel være deres fælles skifte? Hun er dog ikke nævnt her.
Kilde: Magasin til den Danske Adels Historie. 1824. s 121-26.
Der blev nok skiftet allerede 1425: Det ses under sønnen Håkan (Haghen). s 152 nr c).

Han var gift 3' gang, men ÄSF kender ikke hendes navn.
Kilde: ÄSF bd 1 s 257: Frille. som henviser til:
Kilde: Repertorium 2 nr 1109.
Sønnerne Eggert og Johan (senior) af 2' kuld stifter 1460 sjælemesser for bl.a deres stedmor.
Kilde: Repertorium 1460.

s 152 nr a) Hilleborg Christiernsdatter (Frille) (- senest 1419)
gm rd Berneke (Detlev) Skinkel (-1382-1418) til Iversnæs (Wedellsborg), Enggård (Gyldensten) mm

Hilleborg var død 28 aug 1419.
Kilde: Repertorium 1419 nr 5799.

s 152 nr b) Frellav Christiernsen Frille (-1410-1419-) lensmand
gm Odilia (Ude) NN ()

Fruen hedder Ude i rettelse i DAA 1901.
Hos ÄSF hedder hun Odilia.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.
Ude er vel et kælenavn.

Han står barnløs i tavlen.
Men har nu fra sin bror Hakon fået 3 børn:
1) I rettelse i DAA 1901 får han Ode / Ide gm rd Palne Marsk (Munk) som var ridder men ikke marsk, det var farfaderen. Hun står s 152 nr (2 .
2) I ÄSF får han Cathrine g1m Erik Krummedige, drost i Sønderjylland, hofmester i Danmark g2m rd Joachim Henriksen (Reventlow Fyn). Hun står s 152 nr (1 .
3) I ÄSF får han også rd Johan Frille (junior) (-1438-1467-) til Uggerslevgård gm Ermegard Clausdatter Siker til Uggerslevgård. Han står s 153 nr (6 .
4) På nærværende side får han desuden Kirsten Frille () gm rd Mathias Moltke (-1420-1430-) til Bavelse og Krenkerup (hun står uplaceret under stamtavlen) (se nærmere her nedenfor).
Det er nogen rigtig 'gode partier' de børn får, helt usædvanligt for en godsløs lavadelsmand, så Frellav må have været en anset mand, det ses også af hans stilling som lensmand. Han nævnes ikke efter 1419, og må vel så være død.

s 152 nr c) Håkan Christiernsson Frille (-1410-1434-) herredshøvding i Finland
gm Elin Claesdatter Kurck (-1434-)

Hans hustru er i ÄSF anført som en datter af fogeden Morten Abrahamsson (Djäkn, Jacob Abrahamssons ätt) og Ragnhild Olofsdotter (Tavast).
Det skal man ikke lade sig forvirre af! Denne Mortensdatter er nemlig gift med hans fætter Tue / Tuve, der også er herredshøvding i Finland.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille, tabel 5 og 12.
Elin Claesdatter Kurck må være god nok.

Savnes: Magnus Frille (Håkansson) (-1439-1472-) til Haneberg (da: Gräfseboda) i Sverige, herredshøvding

Magnus ses i ÄSF s 231. han er søn af Håkan Christiernsson lige herover.
1460 (12 apr) skænkede han sin part i slægtens gård i Ribe,
som hans farbror Claus Christiernsen ærkediakon havde boet i,
til Eggert Frilles hustru Anne Jul.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1117.

s 152 nr (1 Catharina Frellavsdatter (Frille) (-1439-1461-1465?-)
g1m Erik Krummedige (-1439) drost, hofmester
g2m rd Joachim Henriksen (Reventlow Fyn)
og s 153 nr (6 Johan Frille (junior) (-1438-1467-) til Uggerslevgård

De har fået ny far: Frellav Christiernsen (Frille) s 152 nr b). Se ovenfor.

Catharina var ikke g3 med Peter Svärd. Det var Karin Håkansdotter (Frille) der var det, så oplysningen står det rigtige sted i stamtavlen.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.

Catharina og Johan (junior) lånte 1439 penge af borgmester Rapesulver i Lübeck.
Kilde: DAA 1900: Krummedige. S 235.

Johan gm Ermegaard Clausdatter Krumpen (eller Siker).
Siker.
Kilde: Trap Bd 12 Odense a, s 347-48 Uggerslevgård.
VA Secher: Meddelelser om slægten Secher (Siker). 1885. s 86-87.

Johan (junior) skrives 1441 til 'Hothorp'.
Det står ikke under ham men under farbror Claus nr e).
Iflg ÄSF i Skam hrd på Fyn - dér er der imidlertid ikke noget Højrup.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 229: Frille.
Højrup i Tønder a, 20 km SØ f Ribe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 566 Højrup.

Johan (junior) holdt 1460 skifte med sine farbrødre.
Det er ikke nævnt under de øvrige deltagere, se foroven.
Catharina deltog også.

s 152 nr (2 Ode el Ide Frellavsdatter (Frille) (-1460-)
gm Palne Jensen Marsk (Munk) (-1404-1446- før 1460) til Østrupgård

Efter opkaldereglerne må hun være opkaldt efter sin mor, som så må være død i barselsseng med hende.

Deltog også i skiftet 1460, se foroven.

1469 får rd Anders Jacobsen (Bjørn) tingsvidne på sin ret til Kongstedlund, som har været hans morfars Ander Ovesen (Hvide)s. Palne Marsk har haft den en tid, og rejst sag på den. Ide fortsætter sagen som enke, og får et tingsvidne, hvor der muligvis har stået mere end det vidnerne sagde. Hun fik herredsfogedens segl fra ham 'med urette' og beseglede vidnet med det.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2698.

s 152 (uden nr) Eggert Frille (junior) (-1486-1501-) lensmand i Jylland

Muligvis søn af Frille Håkansson i Finland.
Tvivlsomt at han skulle være kommet tilbage til Danmark. ÄSF placerer ham ikke i stamtræet.
Kilde: ÄSF s 228.
Hans segl kendes ikke, så han kan endda være søn af en Frilledatter, eller blot være opkaldt og tilhøre en helt anden slægt.

Han er ikke slægtens sidste mand, den ære må tilkomme Frille Matsson (-1525- før 1530) i Finland

Ét våben for ham ses på en ligsten i Roskilde Domkirke. Hans tipoldedatter Beate Ulfeldt [grenen af Vrangstrup] (-1630) var gm domprovst Holger Gagge (-1630), der er 8 våben for hver. Beretes stemmer alle med DAAs stamtavler, og for Frille ses et hjerte, skråt gennemskudt af en pil, på hjelmen 2 arme der holder et hjerte. Det ligner godtnok mere grafitti fra min barndom, end et adelsvåben, men mon ikke det skal sige, at han er uægteskabeligt 'kærlighedsbarn', måske af en af Frillerne. En ægte Frille er han ihvertfald ikke.
Kilde: Abildgaard nr 66.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 539-540.

s 152 nr 1. Birgitte Eggertsdatter (Frille) ()
gm Anders Gagge (-1475-1492-) til Ståstorp i Skåne,
og han gift 1' med Else NN (-1492-)

Han gift 1' med Birgitte og 2' med Else.
Omvendt rækkefølge. Se bemærkninger Gagge.
Anders ses i DAA 1893: Gagge s 146.

s 152 nr 2. Anne Eggertsdatter (Frille) () til Nällåkra
gm Jens Olsen Ulfeldt () til Hjälmshult i Skåne og Helnæs på Fyn

Anne er skrevet til Nielsager.
Det er Nällåkra (Nielsager var da en solid forvanskning) og ligger (ligesom Hjälmshult) i Allerum s, Luggude hrd, lige N f Helsingborg.
Kilde: Svensk Wikipedia.

s 153 nr (6 rd Johan Frille (junior) (-1438-1467-) til Uggerslevgård

Behandlet ovenfor sammen med søsteren: s 152 nr (1 Catharina Frellavsdatter (Frille)

s 153 nr d) Kirsten Christiernsdatter (Frille) ()
gm Henning van Hafn (- ca 1420-1435-1449-) til Bramsløkke

Kirsten død før 1469.
Brevet er dateret uden årstal, 1469 er et gæt. Det er efter 1466 for sønnen Johan van Hafn er ærkediakon.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2572.

Deres børn ser ud til at være født omkring 1430, og Henning og hans søskende omkring 1400. Men hvis Kirsten ikke skal være 10-20 år ældre end sin mand, må hun være den sidste i kuldet. Den ældste i Christierns andet kuld er nok Eggert, som er immatrikuleret i Rostock 1419, dvs født meget nær 1400. Og Kirsten hører ikke til andet kuld, når hun ikke arver i 1415 (se ovenfor under s 151 nr 3) Christiern Frellavsen).

s 153 nr e) Claus Christiernsen (Frille) () ærkedekan i Ribe

Det gods han skænker til Ribe Domkapitel og det som hans halvbrødre skifter 1460 ligger lige omkring Ribe.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1109 og 1110.

s 153 nr f) Christina Christiernsdatter (Frille) ()
gm Peder Pors () til Vranderup

Gm Peder Pors til Vamdrup.
Ikke Vamdrup men Vranderup i Seest s, 5 km V f Kolding, 10 km NNØ f Vamdrup.
Kilde: Trap: Bd 23 Ribe a, s 953: Vranderup.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup]. s 362.

Christina står som søster til Kirsten gm Henning van Hafn til Bramsløkke.
Det er ikke sandsynligt at to (hel)søstre hed Kirsten og Christina - Kirsten er et kælenavn for Christina.

Christina ses ikke i ÄSF, og heller ikke Peder Pors.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 229: Frille.

Men sønnernes godssalg 1434 viser at Christina og Peder er gode nok.

s 153-4 nr g) rd Eggert Christiernsen (Frille) (-1415-1470) til Sandholt mm

Boede 1430 på Vesterbæk (Skads hrd).
Læs: 1438.
Næppe i Vesterbæk i Øse s i Skast hrd, 10 km Ø f Varde, snarere i Roager s i Hviding hrd i Tønder a, 10 km S f Ribe.
Kilde: H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
Kilde: -> Rep I 6924s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 557: Vesterbæk.

1438 deltog han i skiftet efter faderen.
Kilde: Magasin til den Danske Adels Historie. 1824. s 121-26.
Kilde: DRB 14380222001.

1455 har han været kong Christierns kammermester (finansminister), og kongen skriver ham et gældsbrev på 800 rhinske gylden, som han har lagt ud af egen lomme til rigens behov. Han får forhøjet pantet i Orebirk og Skam herred til 800 gylden, og det skal blive hos ham, hustru og datter på livstid plus 3 år til arvingerne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 456.

1460 holdt de søskende skifte på Odense Rådhus, se ovenfor.

1460 holdt rd Eggert og broderen rd Johan (senior) skifte efter deres halvbror Claus (ses under Claus) og skiftede desuden 5 gårde efter deres mor. Samme dag bekræftede de Claus'es gaver og sjælemesser i Ribe og stiftede flere (ses under Johan). Herunder for deres hustruer, som altså lever det år.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1109, 1110 og 1411.

1461 holdt han skifte med (lillebror) Vilhelm, det ses kun under Vilhelm.
Kilde: Repertorium 1461 nr 1262.

Begravet i Odense St Hans.
Ligstenen blev aftegnet af Bircherod, gengivet i:
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Odense St hans s 1482.

Biografi i DBL - den refereres ikke her.

s 154 (uden nr) Ermegard Eggertsdatter Frille (-1450-1503) til Sandholt
g1m rd Philip Axelsen (Thott) (-1464) på Tranekær
g2m rd Bent Bille (-1494) til Egede

1498 fik hun brev fra Jørgen Daa (-1459-1503) gm Karen Knudsdatter (Gyldenstierne) (-1492-) til Enggård (Gyldensten). Karen skulle nedkomme ved pinsetid, og 16 marts skrev hendes mand til fru Ermegård Eggertsdatter (Frille) (Karens storebrors svigermor med mange børn) om hun måtte opholde sig 10-12 uger hos hende i Odense.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 55.

Ermegard døde i anden halvdel af 1503, ikke i 1504 iflg en rettelse i DAA 1988-90. Altså en rettelse til Bille-tavlen (DAA 1985-87).

Omkring 1470-75 fik hun tildømt mandens len: Tranekær på Langeland, men 1478 betalte kongen dem ud.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 938-9 Tranekær.

Hun købte 1497 en gård i Rynkeby af Johan (junior)s enke Ermegard Clausdatter (Siker). Det ses under Johan (jun) s 153 nr (6 .

s 154 nr h) rd Johan Frille (senior) (-1415-1471/74) lensmand på Lolland og Falster
gm Margrethe Limbek (-1460-1501-)

Lensmand på Nykøbing.
Det er Nykøbing Falster.

1460 holdt de søskende skifte på Odense Rådhus, se ovenfor.

1460 holdt rd Johan og broderen rd Eggert skifte efter deres halvbror Claus (ses under Claus) og skiftede desuden 5 gårde efter deres mor. Samme dag bekræftede de Claus'es gaver og sjælemesser i Ribe og stiftede flere. Herunder for deres hustruer, som altså lever det år.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1109, 1110 og 1111.

s 154 nr i) Taleke Christiernsdatter (Frille) (-1415-)
g?m Peder Jacobsen (Norby af Uggerslev?) ()

Rettelsen 1915 skriver at Taleke 1404 var gift med Peder Pors. Den nævner intet om hvad der så skal blive af Christina nr f) som i tavlen er gift med samme.
Det kan næppe være denne Taleke der er gift 1404, hun er helsøster til Eggert nr g) og Johan (senior) nr h), og de er født omkring 1400 (bliver så ca 70 og ca 74).
Brevet 1404 skriver at det er en Peder Pors hvis hustru fru Tale har en toft i Ribe. Der er intet om, at det er denne Tale.
http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/04-111-1.html

Taleke og Peder behandles i PHT 2000.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 2000: NH Kragh-Nielsen: Om Søren Norby.

I ÄSF nævnes Peder Pors ikke.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.

s 154 nr k) Vilhelm Frille (-1460-1492-) til Vejlegård

Var 1460 arving til fru Elsebe Gert Bryskes.
Elsebe Henningsdatter Kabel døde først 2 år senere: 28 dec 1462.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Kabel.
Jeg kan ikke finde kilden til denne oplysning.
Elsebe skrev testamente (ikke bevaret), så hun har ikke haft livsarvinger. Hendes sidste disposition (uden år) nævner gaver til søsteren Abel og hendes datter Anne, men Vilhelm omtales ikke her.
Kilde: Repertorium: udaterede breve nr 12.760.
I en sag 1467 mod Eggert Frille (anklager er vist rd Johan Wittekop (Krummedige) står at Elsebe Kabels søster fru Abel var hendes rette arving.
Kilde: Repertorium 1467 nr 2335.
Elsebe Kabel havde på sine gamle dage Eggert Frille til at passe sine forretninger.

Hvis Vilhelm skal være helbror til Eggert, blev han 75-85 år gammel. Det er ikke umuligt, men ualmindeligt. Så han er rimeligvis barn af Christierns 3' ægteskab.
I ÄSF nævnes i indledningen at han næppe kan være Christierns søn, og han er ikke medtaget i stamtavlen.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.

s 154 nr 2) NN Vilhelmsdatter Frille () til Vejlegård
gm Iven Oldeland (-1462-)

NN Frille var gift med NN Oldeland
Han hed Iven Oldeland og levede endnu 1462.
Kilde: Trap: 13 Svendborg a, s 768: Vejlegård.

s 155 under tavlen: Hartwig Nielsen (Frille) (-1300-tallet-)

Fører Frille-våben i sit segl, som kun kendes afrevet.
Må være søn af Niels/Claus Frellavsen, s 151 nr 2)
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.

s 155 under tavlen: Kirsten Frille ()
gm rd Mathias Moltke (-1420-1430-) til Bavelse og Krenkerup

Forældre ukendte.
Hun er godt gift, og det er udenfor Sønderjylland-Nordfyn, hvor Frillerne ellers optræder. Så må hendes far have haft en ret høj position, så vi kan antage at han står i stamtavlen et sted, og ikke hører til de ukendte. Hermed er Thomsen-grenen øverst s 151 ikke sandsynlig.
Kronologisk vurderet - mest udfra Mathiases søskende - må Mathias være fra ca 1390-1400. Hvis Kirsten er ligeså (eller en smule yngre) er der ikke mange fædre at vælge imellem.
Frellav Christiernsen (-1410-1419-) s 152 nr b) må være hovedmistænkt, han stemmer i tid, og siden stamtavlen blev skrevet har han fået sig 3 børn - og de er alle rigtig godt gift. (Se her ovenfor)
Ergo: Sandsynligvis datter af Frellav Christiernsen.

Savnes: Tue Nielsen (Tuve Nilsson) (Frille) (-1412-1445-) herredshøvding i Finland

Må være søn af Niels/Claus Frellavsen, s 151 nr 2)
Han var herredshøvding i Pikis hrd i Egentliga Finland. 5 børn kendt.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227ff: Frille. Tabel 12.

Savnes: Bente (Frille) (- caca 1300-)

I Ringsted St Bendts Kirkes våbenfrise ses et Frille-våben. På Abildgaards tegning (1756) har det feltet i modsatte farver. Til venstre var der et blankt skjold, til højre et: Delt (lodret) i sølv (hvidt) og blåt, i det blå felt en sølv sparre (ukendt våben, hvis man tilsætter ½ hjul får man Gagge III). Teksten under de tre våben er også mangelfuld: '.... [med sin h] ustru fru Bente .... oc deris søn Hans". Det er våben nr 9-11 på sydsiden.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.
Nu er den våbenfrise ikke så historisk som den gerne vil være, den er skabt efter 1526, måske først omkring 1580.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm
Så måske er det helt forkert?
Kilde: Sigvard Mahler Dam: Heraldisk udtryk for ægteskabsforbindelser i lavadelen. Heraldisk Tidsskrift nr 59 1989.

ÄSF s 231-32 tabel 7: Magnus (Måns) Frille (-1486-1508) i Finland

Holdt skifte med sin farbror Mats engang før 1500 og fik gods i Bjärnå s.
Kilde: Det ses kun under Mats i tabel 8.

ÄSF s 232 tabel 8: Mats Frille (-1477-)

Mats nævnes kun 1477, og børnene 1520-30. Håkan Christernssons øvrige børn er født omkring 1410-20, så Mats kan godt være af et senere ægteskab.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Falk     Falk søblade     Falster     Falster II     Fasti Splid     Fikkesen     Fischer     Fleming     Flemming     Fredberg     Friis Arlevad     Friis Haraldskær     Friis Hesselager     Friis Landvik     Friis Vadskærgård     Frille    

Bemærkninger til DAA 1950 Fuchs - ikke adelig

Stamtavle i DAA 1950 s 33

Ikke adel

Denne slægt fik våbenbrev 1685. Det bliver man ikke adelig af.
Når Bobé alligevel har optaget stamtavlen i Adelsaarbogen, har han ikke haft styr på sine definitioner af dansk adel. Og han har vel ikke slået op i NDA.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. s 330.



G   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1921 Gadendorp

Vaaben Gadendorp våben. Med bjørne- eller ulvehoveder. Våbenlighed med naboerne Kyle II i Holstein, senere i Sverige, og med Drage, Pridole, Schwetzin og Suchow i Vorpommern og Mecklenburg. Også skrevet Godendorpe og Gadendorf. Holsteinsk uradel, kendt (-1242-1646-). K: Achen, (Raneke), Kneschke, Wiki.

Stamtavle i DAA 1921 s 479

Slægterne Ulf II og Berg

Det nævnes ikke, at slægten Ulf [II] (1 mand og 1 kvinde) fører et lignende skjold som ses i flere varianter på efterkommeres ligsten.
Heller ikke at Henning Berg (-1387-1393- før 1397) fører de to ulvehoveder i tværdelt skjold (dvs 1 tværdeling i stedet for 2).
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.
Kilde: DAS I og DAS II.
Kilde: Achen.

S 479 Indledningen

Slægten uddøde i navnet 1644.
'I navnet' må vel betyde i mands- og kvindelinie.
Men på s 484 ser man at Anna Gadendorp døde i Preetz 2 feb 1646.
Årstallet 1644 ses ikke i stamtavlen overhovedet.
(Bobés omhu og præcision - helt klart).

s 481 gen 4 nr II-2 Gotskalk Gadendorp (-1357-1417-)

1392 medbeseglede han for Henneke Limbek (-1404) da han købte Mads Christensen Dyres gods i Malt hrd.
1407 på Slagelse hrds ting ved Henneke Limbeks salg af Hundsbæk til dr Margrethe.
Begge gange er Hundsbæk i Malt hrd.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 23 Ribe a, s 1004: Hundsbæk.
Mads Christiernsen er ikke skrevet Dyre nogen steder. Han fører godtnok to oksehorn i skjoldet, men kan ikke indpasses i nogen gren af de Dyre'r.
Kilde: DAA 1891: Dyre.
1407 havde Henneke Limbek (-1358-1404) været død i ca 3 år. Det er hans søn Claus der afstår.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 273.

1412 til vitterlighed ved Christiern Frillesens udstedelse af et pantebrev til Henneke Limbek.
Christiern er ikke Frillesøn men Frellavsen (Frille), han udstedte ikke noget pantebrev i 1412.
Han overdrog sine pantelen Roager og Vodder sogne og Vester Vedsted sogn til Henneke Limbek (-1412-).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1412 nr 387.
Denne Henneke Limbek er mulig brorsøn til ovennævnte Henneke Limbek (-1358-1404).
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 273-74.

Levede 1417 (?)
Hans segl er bevaret 1417, brevet lå i Ribe Stifts Brevkiste. Så spørgsmålstegnet er ganske overflødigt.
Kilde: DAS II Nr C.LXIII.1.
Men Bobé slog ikke op i seglværkerne.

Gotskalk er i Danmark - modsat sin nære familie, de er i Holstein. Han ses sammen me flere Limbek'ke, men om han er svigersøn et sted, eller er bare ansat, det kan vi ikkun gætte på.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1893 Gagge

Vaaben Gagge [I] våben. Farver ukendte. Bjørnen er også set med halsbånd. Skånsk uradel, ca 16 personer kendt (-1302-1460-). K: Achen, Raneke.

Vaaben Gagge [II] våben. Farver ukendte. Uradel i Skåne og på Bornholm, slægten vanskelig at skelne fra Gagge [III]. Kendt (-1389-1659-). K: Achen, Raneke.

Vaaben Gagge [III] våben. Uradel i Skåne og på Bornholm, slægten vanskelig at skelne fra Gagge [II]. Kendt (-1389-1659-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1893 s 145
Rettelser i DAA 1897 s 500; 1901 s 553; 1911 s 569; 1915 s 592; 1935 s 142; 1936 s 121; 1937 s 172; 1941 s 116; 1944 s 107; 1953 s 39;

Indledningen

Den er grumme u-overskuelig! Der er ikke gjort noget forsøg på at skelne mellem Gagge [I], [II], [III] og [IV] - det sker først i NDA i 1904.
Men Gagge ER en rodebunke, navnet er brugt i adskillige (agnatiske) slægter.

Slægter:
Gagge [I] - våben: Bjørnehoved
Gagge [II] - våben: Spaltet, 3 hjerter og 3 skrådelinger,
    eller: spaltet af smal pæl, 3 hjerter, 3 skråbjæker.
Gagge [III] - våben: Spaltet, halvt hjul og hel sparre.
Gagge [IV] - våben: Sparre.
Gagge (Hollunger) - Våben: Spaltet, tre hjul, to over 1.
    Det er Hollungers våben, dermed slægten Hollunger hvor nogle er opkaldt Gagge.

Gagge i Raneke

Stamtavler:
Gagge [I] - s 259.
Gagge [II] (og III) - s 854. Ombygges i bd III.
Gagge [IV] - s 108.
Læs også rettelserne i bd 3.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. + bd 3.

Gagge i FSM

Det er heller ikke ret overskueligt, FSM har 7 slægter. Her er en indholdsfortegnelse:

Side     Slægt <-> DAAs betegelse

25-29     Gagge (Hollunger) <-> Hollunger

29-37     Most Truidssons avkomlingar <-> Hollunger

38-39     Gagge til Vintrie <-> Gagge I

39-49     Gagge til Ståstorp og Fårabäck <-> Gagge II og II
    - blandet med næste afsnit!

48-49     Gagge i Vä och Västra Vram <-> Gagge III
    - blandet med foregående afsnit!

50     Gagge på Bornholm - legitimeret <-> Gagge III legitimeret gren

41-42     Gagge - Måns Anderssons släkt <-> Gagge III
Kilde: Tor Flensmarck: Skånelands medeltid: orter & ätter. 1999-2020->.

Indledningen i DAA

s 145 nederst uden nr (i indledningen) Niels Gagge [III] (-1421-1433- før 1438) til Fårabäck
gm Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1425-1447-) til Gåsetofte

Både 1421 og 1433 skrev de en fuldmagt til Ove Lunge, så han kunne indløse hendes part af Grubbe-Ordrup hos Axel Pedersen (Thott), som havde den i pant.
1421 udgår. Der er ingen kilde, og årstallet ses hverken i Rud-tavlen eller i Hase/Bild-rettelsen.
(Ingeborg var g1 med Jørgen Rud).
(Ingeborgs stamtavle er en rettelse til stamtavle Hase, men omhandler hendes slægt (Bild)).
Kilde: DAA 1912: Rud. s 435 nr 1) Jørgen Rud.
Kilde: DAA 1896 s 186: Rettelse Hase.

Ingeborg mageskiftede 1432 (på evangelisten Lucas dag) Dynæs, Laven og Mollerup til Viborg-bispen. Niels Gagge er ikke nævnt i brevreferatet, så de er næppe gift endnu.
ÆAR 1854-1910. Bd 2 s 44.

Niels skriver sig Niglis i sit segl. Det er i det store tingsvidne 1421 om Sønderjylland, at han er skrevet Jens.
Kilde: DAS II nr H.XXXV.1.

Thiset placerer ham 'vistnok' i Gagge [III], Raneke flytter ham (i bd III) til Gagge [II].

s 145-46 uden nr (i indledningen) Henrik Gagge (-1441-1445-) til Fårabäck

Sandsynlig søn af Niels Gagge og Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild).
Han er ikke søn af Ingeborg. Hun var 1438 enke efter Niels og solgte sin part af Grubbe-Ordrup sammen med sin søn (af første ægteskab) Mikkel Rud. Når Henrik ikke nævnes her, er han ikke hendes søn. Desuden var hun g1m Jørgen Rud (- 1429), så evt børn er tidligst fra 1430 og dermed ikke myndige 1441.
Kilde: DAA 1896 s 187: Rettelse Bild (placeret i stamtavle Hase).
Henrik må være søn af Niels i et tidligere ægteskab.

Stamtavlen i DAA

Behandler kun Gagge [III].

s 146 uden nr, stamfar Anders Gagge (-1475-1492-) til Ståstorp i Skåne
g1m Else NN (-1492-)
g2m Birgitte Eggertsdatter (Frille) ()

Våben bevaret, han er en Gagge [III]
Kilde: DAS II nr H.XXXV.2-3

Gift 1' med Birgitte og 2' med Else.
Når Anders og Else indstifter sjælemesser 1492 for sig selv og deres børn, men ikke for Birgitte, så er hun ikke død endnu, men Anders' anden hustru. Stemmer også kronologisk, hun må være født omkring 1480, når hendes mormors far er Anders Stigsen (Thott) (-1496), der bliver kun ca 70 år til 3 generationer.

Ifølge Holger Gagges ligsten i Roskilde Domkirke var Elses våben delt (lodret).
Det er det, våben-anetavlen er rigtigt aflæst. Men desværre er de våben upålidelige: Holgers mor var efter stamtavlen en Gere (spids der peger opad), men våbnet (nr 2) er Ravensberg (delt lodret og det ene felt tværdelt). De to bestemødre (våben 3-4) er OK, men oldemødrene (våben 5-8) ligner fri fantasi, og Elses er nr 5.
Kilde: Abildgaard nr 66.

s 146 uden nr Erik Gagge () til "Bidstrup"
gm Margrethe Rud Pedersdatter () - de udgår

Erik er ikke set til noget Bi.strup, Margrethe er ikke i Rud-tavlen.
De ligner i uhyggelig grad en slægtebogsfrueopfindelse beregnet til at klistre en stamtavle sammen.

s 146 Claus Gagge (-1527-1552- senest 1555) til Rydsgård (Villie s i Ljunits hrd)
og efterkommere

Clauses 'forældre' er som sagt svært usikre

Der er ingen segl bevaret for denne gren.

s 146-47 nr 3. Holger Gagge (1540-1630) til Frøslev, domprovst
gm Beate Ulfeldt (1586-1630) Bulstofta og Truidstrup

1603 blev Holger overfaldet af Beates farbrødre Holger og Carl.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 540 under nr 1. Holger.

"Den legitimerede gren" eller Frimændene Gagge på Bornholm

Den hører til Gagge [III], det ses af Jørgens og Hennings segl.
Kilde: DAS II nr H.XXXV.1-5.

Liniens stamfar er frimand, sønnesøn Jørgen (s 148 foroven) ligeså, så de var ikke adelige.

Når nu legitimeringen er usikker bør linien vel snarere kaldes: Frimændene Gagge på Bornholm.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1893 Galde

Vaaben Galde våben. Norsk uradel, kendt (-1322-1659). Også stavet Galle. Også i DK.

Stamtavle i DAA 1893 s 148
Rettelser i DAA 1897 s 500; 1901 s 553; 1936 s 122; 1940 s 168; 1947 s 103;

Navne

Slægten staves idag Galle.
Eftersom slægten er norsk, skal den udtales med højt A som i Karen.

Navnet 'Gude' er en fordanskning af Gaute,
og Oluf af Olav.

s 149 nr 1. rd Olav Galde (-1502?-1529/31) til Tom i Råde s i Norge

Måske g2 med Katarina Ottesdatter Kane (hun ses ikke i DAA 1899 Kane), og da g3 med Anne Pedersdatter Halvegge.
NBL2 nævner ikke noget om at han var statholder søndenfjelds eller lensmand over Jämtland (da Jemteland).
Kong Frederik var utilfreds med ham som lensmand på Akershus, han blev beskyldt for ikke at beskytte landet mod Christian IIs kapervirksomhed langs kysten. 1527 blev Mogens Gyldenstierne sendt op og fratog ham i maj Akershus len mod frit lejde og erstatning.
NBL2 under Olav Galle.

s 149 nr a) Gaute Galde (-1594-1626/28) til Tom i Råde s i Norge

Død 1626.
I DAA 1904 Marsvin er det 1628 - begge på Nørlund.

s 151 nr 4) Berete Tønnesdatter Galde (-1617- senest 1618)
gm Hans Dresselberg (1549-1616) til Bjergbygård

Levede 1617.
Se bemærkninger Dresselberg, s 124 nr f) Hans.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1893 Galen, med Hvide, Erlandssønnerne, Litle, Stygge [af Tåsinge]

Vaaben 'Hvide' våben. Skjalm Hvides efterkommere, ikke Marsk Stigs slægt. Våbnet brugtes af en stor klan incl slægterne Galen, Litle, Erlandsen, Stygge [af Tåsinge]. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-). Skjalm Hvide selv var død før våbenskjolde blev moderne.

Vaaben 'Hvide', Galen, Litle våben, en sjælden variant md 6 tværdelinger. Der er også set varianter med modsatte farver. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-).

Stamtavle i DAA 1893 s 152
Rettelser i DAA 1893 s 543; 1897 s 500; 1901 s 553; 1906 s 492; 1911 s 569; 1915 s 592; 1939 s 119;

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele stamtavlen.

Generelt

Skjalm Hvides efterkommere (excl sønnen Ebbe Skjalmsens) ses i DAA 1898 s 222.
Marsk Stigs Hvide-slægt ses i DAA 1898 s 226.
Skjalm Hvides efterkommere - mandlige og kvindelige linier i 8 generationer - ses i den nye kildekritiske stamtavle i DAA 2009-11.

Slægter og slægtsnavne

I denne stamtavle fraviger Thiset sit princip om at behandle agnatiske slægter, dvs mandslinier. I stedet er slægternes våbenfællesskab gjort til grundprincip, og flere kvindelinier er indlemmet i slægten.
Agnatisk set ville:
    'Hvide-linien' være en del af 'Skjalm Hvides slægt' (betegnelsen 'Hvidelinien af Galen-slægten' er - pænt sagt - noget pludder)
    'Litle-linien' være 'Litle-slægten' eller 'Jon Reymotes slægt'
    'Erlandssønnernes linie' være 'slægten Erlandsen'
Dertil kommer rd Peder Nielsen (-1298-1312- senest 1315) af Tåsinge, hvis efterkommere brugte slægtsnavnet Stygge. Han er i stamtavlen blevet placeret på den plads der tilkommer Peder Nielsen (-1304-1320- før 1336) af Eljaröd, men når vi bytter dem på plads, kender vi ikke rd Peder af Tåsinges forfædre. Så
    Stygge [af Tåsinge] (s 165-66) er dermed sin egen agnatiske slægt.
Dertil kommer at rd Niels Aagesen (-1336-1366-) til Karsholm (s 163-64) skal have en anden plads i træet

Navnet Galen eller Gallen er brugt af 3 enkeltpersoner spredt grundigt i slægten. Dertil af Tue/Tuve Galen (-1345-1400-) gælker i Skåne og hans 14 efterkommere (s 161-62).
Hvorfor nogen har fundet på at sprede Galen-navnet ud over alle 4 ovennævnte slægter, er mig ikke klart.

Galen-stamtavlen omfatter ca 240 personer (plus ægtefæller), som så af mange forfattere har fået tillagt navnet Galen eller (Galen). Andre har valgt at kalde dem alle for Hvide. Søger man i navneregistre, er det klogt at søge under både: Galen, Hvide, fornavn, patronym, og evt Litle, Erlandsen og Stygge.

Personligt vælger jeg at bruge det agnatiske slægtsbegreb, ganske enkelt fordi det er praktisk, så i hele komplekset af Hvide-slægter tillægger jeg personerne følgende slægtsbetegnelser:

    - (Hvide) - Skjalm Hvides slægt.
    - (Hvide) - marsk Stig Andersens slægt.
    - (Borup) - Borup-slægten har (mig bekendt) ikke tidligere fået navn, den udspringer fra Peder (-1157-) vist til Borup gm Ingefred Asser Rigs datter. I DAA 1898: Hvide ses de s 225 nr c. I DAA 2009-11 har de nr I-3.
    - (Erlandsen) - Erland (-1250) og hans efterkommerne. Det er Galen-tavlens 'Erlandsønnernes Linie' s 158-ud, dog excl rd Peder Nielsen af Tåsinge. I DAA 2009-11 har Erland nr II-25.
    - Galen - Tue/Tuve Galen (-1345-1400-) gælker i Skåne og hans ca 15 efterkommere, de er en gren af (Erlandsen) men brugte slægtsnavn. Galen-tavlen s 161-62.
    - (Litle) - Jon Reymote (-1234- senest 1248) og hans efterkommere. Det er Galen-tavlens 'Litle-Linien' s 156-158.
    - Stygge [af Tåsinge] - rd Peder Nielsen (-1298-1312- senst 1315) af Tåsinge og hans efterkommere. Det er Galen-tavlen s 165 nr f. I DAA 2009-11 har han nr II-133.
    - (Udsen?) - er indgiftede personer der besegler med klokke i skjoldet (og deres efterkommere), selvom Udsen-slægten ikke kan spores så langt tilbage.
    - Hvide-klanen - bruger jeg om de slægter der bruger det 5 gange tværdelte våben.

Det giver noget forvirring at omdøbe slægter, det beklager jeg, men der er allerede forvirring (Galen, Hvide, Litle, Erlandsen, ...). Jeg håber hermed at indstifte en bedre orden (vanitas vanitatum).

Ny tavle

Efterslægtstavle for Skjalm Hvide ses i DAA 2009-11, forfatter: Michael Kræmmer. Som efterslægtstavle medtager den kvindelinier, dvs mange andre slægter (Rani, Saltesee [af Tystofte], etc). Den rummer 8 generationer, så de senere dele af den gamle Galen-stamtavle gælder endnu.
Mine bemærkninger til den nye tavle er i eget afsnit, se bemærkninger Hvide Skjalm ny.

Indledningen

s 153 Mogens Skaaning (-1330-1347-) til Watnaløsæ
og s 156 nr f) Margrethe Jurisdatter (Hvide) ()
gm Mogens Skåning (-1245-1297-)
og rd Peder Mogensen (-1366-)

På s 153 er det 'vel' den samme Mogens Skåning.
Kronologien giver at de snarere er bedstefar og barnebarn! Mogens junior på s 153 lever 1343 og 1347. Hans segl ses desuden 1330.
Margrethes søskende (s 155-156 nr a) til g) ) lever 1270 og 1280 (hvor en af dem dør). De må være født før 1246 hvor deres far Juris bliver dræbt. At manden skulle leve over 100 år efter hustruens fødsel er en urimelighed, og at han selv skulle blive over 100 år er en umulighed. Så hun er gift med Mogens senior. Se under nedenfor under s 156 nr f) Christine.
Kilde: DAS I nr 228.

s 153: Mogens (junior) ejede gods i 'Haragerlille' så at han mulig var søn af Hr. Niels Jacobsen af Harager (jfr. S. 164).
Rd Niels Hak (Erlandsen) lever (-1314-1336- før 1350), så de er nærmest jævnaldrende.

En rettelse i DAA 1897 giver Mogens Skaaning en sandsynlig søn rd Peder Mogensen, det er så MS junior der er faderen.
rd Peder Mogensen skødede 1366 sit gods i Hoby til Aage Ingvarsen.
Det er V Hoby i Torna hrd, 10 km N f Lund.
Aage er en (Baad af Skåne).
Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid. B s 411-12: Baad i Skåne.

Stamtavlen

s 154 øv (uden nr) Ebbe Skjalmsen (Hvide) (-1150)

G1 med Gyda.
Kilde: DBL2 u Ebbe Skjalmsen.

s 154 nr 2) Johannes Jacobsen (Hvide) (-1232-1240)

Var gift med Adelheid grevinde af Ratzeburg. Hendes mor var søster til Willbrand von Kevernberg greve af Kevernberg, ærkebiskop af Magdeburg 1235-53.
Kilde: G Lunau: Huset Nørrehalland, i Medd fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV.

s 154 nr b) Cecilie Jonsdatter (Hvide) (- før 1260)
g1 grev Niels af Nørre Halland (-1251)
g2 Anders Olufsen (Glug) (-1270) til Tystofte

Anders Olufsen er Glug, ikke (Saltensee).
Kilde: G Lunau: Huset Nørrehalland, i Medd fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV.

s 155 nr 2) Peder Ebbesen (Hvide) (-1232-1256) til Knardrup

1248 samtykkede han i søstersønnen Jon Litles gavebrev til Esrum Kloster.
Iflg Ulsig var det et mageskifte.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 155 nr 3) Christine Ebbesdatter (Hvide) (-1248-1259)
gm Harald marsk (-1241- før 1259)
og søn Oluf Haraldsen (-1259-1274-)

1248 nævnt som vidne i Jon Litles gavebrev til Esrum Kloster.
Iflg Ulsig var det et mageskifte.

1259 skænkede hun og sønnen noget jord i Tordrup (Esbønderup s) til Esrum Kloster. Hun døde samme år.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Deres søn Oluf Litle nævnt 1274.
Brevet 6 maj 1274 nævner hr Jon Litle og hr Oluf Haraldsen. Det giver ikke belæg for at kalde Oluf for Litle.
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i Personalhist.Tidsskr.1993. Note 40 (til s 17-18).
Heri gøres Harald og Oluf til Bild'er, det er der ikke belæg for.

s 155 (uden nr) (efter nr 5.) Stig Tokesen Gallen (Hvide) ()
gm Christine NN ()

Gm Christine NN.
Kilde: DBL2 under Sunesen.

s 155 nr b) Peder Jurissen ()

Begr i Ringsted.
Kildehenvisning til Marmora Danica, navneliste til skjoldefrisen Ringsted St Bendt.
Nu er den frise først konstrueret efter 1526, snarest omkring 1580.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/ringsted-frisen_dateringen.htm
Dermed er den en dårlig kilde til 1200-tallet.
Dertil kommer at Peders skjold IKKE er Hvides med 5 tværdelinger, men er Sparre [af Sjælland]s med 3 rudede sparrer.
Det kan være en fejl ved rekonstruktionen, men det kan ikke bruges som kilde til en Peder Jurissen (Hvide) fra 1200-tallet.

s 156 nr (1 Niels Tokesen (Hvide) (-1307- før 1322)
og nr (a Stig Nielsen (-1341-)
og nr (b Karl Nielsen
og nr (c Margrethe Nielsdatter (-1341-1348-)
gm Niels Gjødesen (-1341-)

1322 skænkede Nielses søster Margrethe gods i Store Fuglede (Ars hrd) ved Tissø til Roskilde St Agnete kloster, godset havde hun arvet fra sin bror Niels.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 77.
Dermed kan Stig, Karl og Margrethe Nielsbørn i 1341 ikke være hans børn.
De ses iøvrigt også i stamtavlen Saltensee [af Tystofte], hvor det fremgår at deres far hed Niels Tokesen.
Se bemærkninger Saltensee Tystofte, under s 391.
Dette er et meget sjældent tilfælde, hvor Thiset har de samme personer og begivenheder i to forskellige stamtavler.

s 156 nr (2 Peder Tokesen (Hvide) (-1300-1319-) til Stigs Vedby

Han er iflg Ulsig nævnt 1300, iflg Trap skrevet til Stigs Vedby 1312, og 1319 skænkede han gods i Sorterup til Sorø Kloster.
Kilde: Trap: Bd 7 Holbæk a, s 472 Vedbygård.

Iflg Trap er Stigs Vedby = Ruds Vedby.
Imidlertid er der også muligheden Vedbysønder og/eller Vedbynørre i Ottestrup s Slagelse hrd.
Der er kun få km mlm Sorterup og Ottestrup, og hans far havde sag om gods i Slagelse hrd, så den mulighed er vel nærmest.

s 156 efter nr (2 savnes: NN Pedersdatter (Hvide) ()
gm Barnim Eriksen (Skarsholm) (-1328/29)

Datter af Peder Tokesen (Hvide) (-1307-), og gm Barnim Eriksen (-1328/29) af Skarsholm slægten.
Kilde: DAA 1916: Skarsholm slægten.

s 156 nr (3 Ingefred Tokesdatter (Hvide) (-1324-) til Nebbe
gm rd Peder Nielsen (Stygge af Tåsinge) (-1302-1307- senest 1315)

Om hende står der intet,
men under hendes mand findes hendes biografi.
Kilde: Her s 165.

Savnes s 156 efter nr (3 Margrethe Tygesdatter (Hvide) (-1322-1325-) til Tybjerg
gm Henrik Albertsen (Eberstein) (-1307-1311- før 1322)

Datter af Toke Jurissen (-1280).

1322 skænkede hun gods i Store Fuglede (Ars hrd) ved Tissø til Roskilde St Agnete kloster, hvor hun var opdraget. Godset havde hun fra sin bror (en afdem), som altså må være død barnløs før 1322.
Overdragelsen ekspederes af rd Peder Grubbe (-1296-1341-) til Storgård.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 150 nederst.

1325 skriver hun sig til Tybjerg.

Tidligere opført som M Jensdatter (Sjællandsfar), men hendes segl skriver Tygesdatter.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

savnes s 156 efter nr (3 og Margrethe (lige ovenfor): NN Tygesdatter (Hvide) ()
gm Johan (jun) (Henneke) Moltke (-1307-1319- vist før 1338)

Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 7.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 156 nr f) Christine (ikke Margrethe) Jurisdatter (Hvide) ()
gm Mogens Skåning (-1245-1297-)

Jfr. S. 153).
Se ovenfor under indledningen ang s 153.
Margrethe hedder Christine.
Kilde: "Absalons slægts genealogi" ses i:
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 219-222.

Mogens beseglede 1285 men seglet er næppe bevaret;
pga uorden i seglendes rækkefølge har vi to segl til 3 mand:
en stående panter er rimeliggvis Mogens Pedersen i Jylland
så Mogens Skaaning af Skåne og Jacob Flep af Lolland må slås om en 4-benet drage.
Personligt gætter jeg på, at dragen må være Jacobs og Mogens Skaanings segl ikke er bevaret.
Kilde: DAS I nr 63 og 56.
Han ses også 1245 og 1297.
Kilde: Raneke SMV. s 411: Scanung. se bd 3.

s 156 nr g) Ulfhild Jurisdatter (Hvide) ()
gm Jon Gissel (-1322-)

De kendes fra Sorø skjoldefrise, hun har en kartouche på S-siden nr 70.
Kilde: Abildgaard nr 116.

Fejlplaceret.
Jon Gissel besegler 1322 (4 maj) noget om gods i Flakkebjerg hrd på Sjælland.
Kilde: DAS I nr 155.
Dermed må han være født mellem 1250 og 1304 (max 72 år, min 18). Med hendes placeing ville hun blive 1-2 generationer ældre end ham. Men sætter vi Jon i 20'erne da han besegler, kan hun kronologisk godt være datter af Juris nr (2, som ses 8 linier højere.

Litle-Linien

s 156 nr 1. Cecilie Jonsdatter (Litle) (-1274-)

1275 skænkede hun til Esrum Kloster gods i Pederstrup (Nødebo s) og i Øverup (Esbønderup s). Gaven stadfæstedes af Anders Pedersen Vædder, som rimeligvis er hendes søn.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

S 156 nr 2. Rd Jon Litle (Litle) (-1248-1262-1307) til Tomarp

Burde tituleres "Hr" eftersom han var ridder 1278.

'Tommerup' er Tomarp i Kvidinge s i S Åsbo hrd i Skåne, 25 km ØNØ for Helsingborg.

s 155 nr 3) Christine Ebbesdatter (Hvide) og
s 155 nr 2) Peder Ebbesen læser man: '1248 samtykkede han (var hun nævnt som vidne) i søstersønnen Jon Litles gavebrev til Esrum Kloster'. Jons gavebrev er ikke nævnt under Jon selv. Og iflg Ulsig var det et mageskifte.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 157 nr a) Lage Pedersen (Litle) (-1364-1365/74)

1365 beseglede han i Kolding freden mellem Holstein og kong Valdemar Atterdag af Danmark.
Kilde: DRB 1365 nr 263.

s 157 nr (1 Eske Lagesen (Litle) (-1395-1401-)

Der var skifte efter hans farmor 1379, og det noteres at hans far da var død, men er Eske ikke nævnt?

Savnes s 157 nr (2 Gertrud Lagesdatter (Litle) (-1405-1406-)
gm Gustav Mattson (Gustav Matssons ätt) (-1377-1405-) til Hällekis i Västergötland i Sverige

Deres ligsten i Skänninge Kyrka viser 1 våben for dem hver.
Skänninge i Östergötland ligger 30 km SV f Linköping.
Gustavs slægt er udskilt fra Sørum II.
Kilde: Raneke SMV. s 537: Gustav Matssons ätt.
Kilde: DAA 1921: Sudreims-ætten. s 559-60.
Kilde: Abildgaard nr 728.

s 157-58 nr b) rd Torbern Pedersen (Litle) (-1366-1379-) til Lyngbygård
gm Christine Eriksdatter (Skarsholm-slægten) (-1432-) til Skarsholm

Deltog 1379 i skiftet efter moderen (ses under hende).

Om fruen Christine Eriksdatter er der meget at sige, se:
Kilde: DAA 1916: Skarsholm slægten.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. u nr 15.

s 158 nr c) Christine Pedersdatter (Litle) (-1379-1393-)
gm Jens Truidsen (Erlandsen) (1355-1357- før 1379) af Araslöv

Hun deltog 1379 i skiftet efter sin mor (det ses under moderen). Da var hun enke, og hun levede også 1393 (det ses under manden).
Kilde: Her s 162.

Erlandssønnernes Linie - del 1

Overskrift på s 158.
Linien inkluderer gældkeren Tuve Galen, hvis efterkommere brugte navnet Galen. Dem giver jeg egen overskrift længere nede, og dertil er to linier klippet fra, så Erlandssønnerne er opdelt i flere dele.

s 158 nr c. Peder Jensen (Erlandsen) (-1295-1307-) gældker i Skåne
gm Regitze von Gleichen ()

Rettelsen 1897 giver ham hustru, datter og 2 svigersønner.
Svigersøn 2 rd Peder Pedersen Stygge [af Tåsinge] ses s 166.

Ses 1297 som gældker.
Kilde: Samme side oppe under nr b.

s 158 (uden nr, rettelsen 1897) Ingefred Pedersdatter (Erlandsen) (-1332-1353-) til Ganløse
g1m rd Lage Ovesen (Panter) (-1302-1320 - før 1332) marsk
g2m Peder Pedersen Stygge [af Tåsinge] (-1313-1342- senest 1353) til Kærstrup

1353 er Niels Dus Manderup på Sjællands Landsting som lovhøring (advokat) for fru Ingefred af 'Galløse'.
Kilde: DAA 1903: Manderup. s 311-12.
Så da lever Ingefred og da er Peder død.

s 158 nr d. Cecilie Jensdatter (Erlandsen) ()
gm rd Johannes Pedersen (Ravensberg) (-1295-1320-) af Uglerup

Gm rd Jens Pedersen.
Som er stamfar i slægten Ravensberg.
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 349.

s 159 nr 2) Christiern Eriksen (Erlandsen) (-1325-1348-) provst i Gamtofte
og nr 3) Jens Eriksen (Erlandsen) (-1334-1335-1356?-) til Bursø
og nr 5) Knud Eriksen (Erlandsen) (-1316-1340-) ærkedekan i Lund
og nr 6 NN Eriksdatter (Erlandsen) (-1334-)

Alle ærkebisp Karls søskende er betænkt i hans testamente 1334, det er kun nævnt under ham selv.
Kilde: DRB 1334 nr 127.

s 159 nr 3) Jens Eriksen (Erlandsen) (-1334-1356/64) til Bursø på Lolland
gm Gertrud Pedersdatter (Kalf??) (-1364-)

Til Bosjö (Ljunits hrd).
Bursjö, nu Marsvinsholm ligger i Balkåkra s i Ljunits hrd i S-Skåne, 10 km NV f Ystad.
Bussjö ligger lige N f Ystad i Bromma s i Herrestads hrd.
Men 1338 (8 dec) får de en pavelig bevilling, da bor de på Bursø i Odense stift, dvs i Fuglse hrd på Lolland, 10 km S f Maribo.
Kilde: E Ulsig: Valdemar Atterdags mænd. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 275.

Gertrud ses ikke i stamtavlen Kalf, en Peder lige så lidt.
Kilde: DAA 1899: Kalf I.

s 159 nr b) Marine Jensdatter (Erlandsen) (1362-1400-) til Græsegård
gm Niels Andersen Hak (-1336-1360-) til Hyby i Skåne

Hun var død 28 sep 1397.
Hun beseglede aligevel noget 9 feb 1399.
Kilde: DAS I nr 1117.
I DAA 1896 Hak lever hun 30 sep 1400.

1390 skødede hun sin part af Vemmetofte, Græse og Kvanløse til Jens Absalonsen (Ulfeldt) (søstersøn). Det gods havde hun arvet efter sin datter Ingefred, og det kom fra rd Johannes Offesen (Neb).
Kilde: DAA 1896: Hak. s 165-66.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 200: Vemmetofte.

s 159 nr 4) Knud Eriksen (Erlandsen) (-1316-1340-) ærkedekan i Lund
og NN Eriksdatter (Erlandsen) (-1334?-)

Under storebroderen nr 1) Karl den Røde står, at han betænkte sine søskende i sit testamente 1334. Det er ikke nævnt under disse to, men Knud levede endnu 1340. Så det er uklart om søsteren er nævnt 1334, eller er død.
Kilde: Øverst samme side.

s 159 nr a. rd Anders Andersen (Erlandsen) (-1273-1315) til Hyby

Nævnt som miles = Riddder.
Og burde så være tituleret 'Hr.'

1302 ses han som Anders af Højby som nr 30 af 162 danske adelsmænd, der var forlovere for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock. Hans placering i listen er midt i de skånske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

s 160 nr a. rd Offe Nielsen (Erlandsen?) (-1284-) drost

Fører 1284 hvide-våbnet i sit segl.... Hvitfeldt antager at han er far til rd Jens Offesen til Rønne herred ... af slægten Neb.
Der må være to mand. Se bemærkninger Neb, under s 300.

Hvis drost rd Offe Nielsen, der besegler 1384 er søn af gældker Niels Erlandsen (-1251-1285-), er han ældste søn.
Regnestykke:
Når Niels lever 1285, er han næppe født tidligere end 1220 (bliver så 65). Hans ældste søn er så fra ca 1245, og kan så være 40 år i 1284, meget yngre er en drost vel næppe.

s 160 nr 2) Ingeborg Jensdatter (Erlandsen) () næppe
gm rd Niels (Jacobsen?) Hak (Erlandsen) (-1314-1336-) til Ellinge i Skåne

Fætter-kusine-bryllup. Se under Niels s 164.

Galen

Dette er ikke en overskrift i DAA, men på s 161 begynder de få der faktisk brugte navnet Galen.

Der er 3 mand Anders Galen, jeg nummererer dem I-III.

s 161 (uden nr) rd Tuve Galen (-1345-1400-) til Näsbyholm mm
gm Ingefred Pedersdatter (Urup) (-1345-)

1363 solgte han og rd Holger Gregersen (Krognos) til Vittskövle godset Biersøholm (Herrestads Hrd) til kronen.
Efter Flensmarck er det ikke Bjärsjöholm i Herrestad hrd, men Beritzholm (nu: Bjärsjölagård) i Färs hrd, og de solgte til kongens foged Aage Ingvarsen (Baad [af Skåne]). Det gjorde de på vegne af børnene af afdøde Niels Truidsen (Due), nemlig Truid Nielsen Has (Due) og Gregers Nielsen (Due).
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter: Beritzholm.
De to gårde forveksles let, og Tuve har så ikke ejet nogen af dem.

Kaldes af Tale Ulfstand Hr. Peder Holgersen Ugerups Halvbroder.
Så sandt han er gift med Peders datter må 'halvbror' forstås som svigerfar.

Ingefred var næppe gengift, se bemærkninger Urup.

1396 (31 okt) bevidnede Tuve, at han havde solgt halvdelen af Stenhusgården i Malmö, som han havde arvet efter sin datter Ingefred, enke efter Johannes Absalonsen (= Jens Axelsen Ulfeldt), som var høvedsmand på Skanør og Falsterbo.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 508.

s 161 nr (a Peder Galen () til Skurup (nu: Svaneholm)
gm Maren Lagesdatter (Balk af Skepparslöv) ()

GM Maren Lagesdatter Huitfeldt.
Lage og familie står ganske vist sammen med den fynske slægt Huitfeldt, men de danner nu den skånske slægt 'Balk [av Skepparslöv]'.
Se bemærkninger Balk Skepparslöv.
Kilde: DAA 1887: Huitfeldt (Hogenskild) s 233.
Kilde: Raneke SMV s 40: Balk af Skepparslöv.

s 161 (uden nr) Anders Galen II (-1445-1471/73) til Herrestad
gm Karine NN ()

Rettelsen i DAA 1897 til Anders Galen (den yngre)
Den gælder Anders II her. Der er 3 Anders Galen på samme side.

1452 medbeseglede han for Sophie, Esbern Jensens enke.
Sophie er Mortensdatter Pæp, Esbjørn Jensen er stamfar i slægten Pæp [II].
Kilde: DAA 1901: Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing. s 224 nr d)
Kilde: Raneke SMV s 368: Pæp [II].

Karine blev mormor til Jørgen Hals.
Snarere mors svigermor, se nedenfor under sønnen Anders Galen III

Rettelsen 1901 til sønnen viser, at Karines 2' mand hed Tue.

s 161 nr b. Anders Galen III (-1480-1511-)
gm Cecilie Axelsdatter (Saxtrup) (-1489-)

Rettelsen i DAA 1897 til Anders G (den yngre)
Den gælder hans far Anders Galen II (-1445-1471/73) (samme side uden nr).

Betænkte i testamentet sin søster Kirsten Tuesdatter (!)
Iflg rettelsen 1897 til faderen, var moderen gift 2' gang. Manden hed så Tue. Kirsten må så være (sviger)moderen til Jørgen Hals [af Bornholm] (jfr rettelsen 1897).

Anders død i Lund før 1552.
Læs: før 1522, rettelsen 1897 henviser til en kilde 1522, hvor enken nævnes.

Arvingerne nævnes 1523 på Bornholm. Oluf Due var gift med Anne, Poul Olsens datter, og Olufs farfar kunne være Oluf Due (-1435-)
Kilde: DAA 1891: Due. s 127.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr G-LIII-1.

Arvingerne var Axel Poulsen, Oluf Due og Jørgen Hals.
Når Oluf Due var svigersøn af Poul Olsen, så er Axel vel søn af samme. Og så må Jørgen Hals være gift med en anden datter. Dvs at Kirsten bliver svigermor til Jørgen Hals i stedet for mor.

Gm NN Axelsdatter Saxtrup.
Hun ses i Saxtrup-tavlen som Cecilie.
Kilde: DAA 1914: Saxstrup s 401.

Hans ældre segl er bevaret 1480, 1482, 1483, 1489,
det yngre 1490, 1494, 1496, 1498, 1504, 1511.
Men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II nr L.VIII.8-9.

Anders Galen III og Peder Jepsen Stygge er 1511 de sidste af Hvide-klanen.

s 161-62 (uden nr) Ingvar Galen (-1470-1484-senest 1512) til Herrestad
gm Birgitte Andersdatter Bing (-1496-1543)
hun g2m Jens Nielsen (Rotfeld) (-1481-1504- før 1524)

Ingvar død senest 1512, for da er Birgitte gm Jens (Rotfeld).
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 427.

Enten er både Ingvar og hans far Jon gammelmandsbørn, eller også mangler der en generation. Vi ved ikke noget om faderen, men farfar Anders Galen I ses 1383 og 1399, dvs et århundrede før Ingvar. Et århundrede er i reglen 3 generationer.

s 162 uden nr Oluf Galen (Ingvarsen) (- død ung)

"Med ham nedlagdes den slægt".
Slægtebogsfruerne har ikke regnet på det. Oluf må være født omkring 1480 (moderen var gengift 1496), og når han døde ung, har han vel ikke levet i 1511. Det gjorde hans halvfætter Anders Galen III (se lidt ovenfor).

s 162 nr (4 NN Tuvesdatter (Galen) ()
gm Conrad Ysenfyørd (-1394-)

Conrad ses 1394 som høvedsmand på ærkebispens Hammershus på Bornholm. Trap skriver ham Kuneke Isernvord.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholms a, s 457: Hammershus.

Der kendes flere nederlandske slægter Isenbrant,
Ysenbaart, etc, også udbredt i France og England.
Kilde: Rolland -> Rietstap.
Formen Ysenfyørd er vel inspireret af Isefjorden.

Erlandssønnernes Linie - del 2

Dette er ikke en overskrift i DAA, men foroven på s 162 er vi færdige med de få egentlige Galne, og Erlandssønnerne fortsætter med nr 5) rd Jep Jensen til Markie.

s 162-63 (uden nr) rd Niels Jensen (Erlandsen) (-1405-1454-) af Hammar

Han ses også 1417 og 1419. Det ses under farbror Peder på s 163.

1417 kvitterer han Axel Pedersen Brahe for 50 mark, og tilbageleverer lånebrev samt gods i 'Swinebærghe, i Hamundahøg, i Borby och i Kastløsa'. Som medbesegler ses 'min kære bror Per Nielsen i Araslöv'.
www.riksarkivet.se/sdhk SDHK-nr 18901

1446 fik han brev som lensmand på Sölvesborg, men det fik Claus Nielsen (Sparre af Ellinge) også.
Kilde: DAA 1917: Sparre i Skåne. s 513.

I rettelsen i DAA 1897, og dermed i stamtavle Thott (og dermed i Ätten Thott under medeltiden) er han gift med Mette Stigsdatter Thott. Men hendes mand Erik Ged lever også i 1554, så det kan næppe stemme. Se bemærkninger Thott.

Der er en større rettelse til ham i DAA 1897, bragt næsten enslydende i DAA 1939. Det er et notat fra Lauge Brocks arkiv. Se bemærkninger Ulfeldt, under s 505.

s 163 nr 3. rd Truid Pedersen (Erlandsen) (-1435-1460- før 1466) til Araslöv
gm Beate Iversdatter Thott (-1458-1487)

Rettelsen i DAA 1911 bringer deres vielsestilladelse af 1458.
Men nævner ikke at han tituleres ridder.

Truid levede 1460.
Kilde: ÄSF Thott tabel 20.
Kilde: -> Rep nr 1146.

Beate blev g2 med Arvid Trolle 21 sep 1466, så da er Truid død.
P Sjögren: Släkten Trolles historia intill år 1505. 1944. s 125ff

En fraklippet familie

Dette er ikke en overskrift i DAA, men forneden på s 163 begynder en linie som må kobles fra. Jeg har brugt slægtsbetegnelsen (Hvide) for dem.

s 163-64 nr d. Aage Nielsen () af Ellinge (han udgår)
og (uden nr) rd Niels Aagesen (Hvide) (-1336-1366- før 1397-) til Karsholm og Eljaröd i Skåne og Anisse på Sjælland
g1m NN Pedersdatter (Erlandsen) ()
g2m Margrethe Eriksdatter (Løvenbalk) ()

Niels var 1336 arving efter fru Ingeborg, enke efter rd Peder Nielsen til Eljaröd.
Det var han - efter Ulsig og Åke Thott - som svigersøn.
Nu er PN til Eljaröd blevet indsat i Hvide-træet i stedet for PN til Tåsinge (s 165 nr f. - se nedenfor) og dermed ville Niels blive svogersøn, men der er børn der arver, og så arver søskende og svogersønner ikke. Så svigersøn må være rigtigt.
Men dermed bliver Nielses første ægteskab til et fætter-kusine-bryllup, helt utænkeligt i katolsk tid (mig bekendt kunne pavelig tilladelse ikke købes når slægtsskabet var så tæt).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 92-93 + 100.
Kilde: Åke Thott: Arvskiftet 1397 ... NÅ (Galen). I Personalhist.Tidsskr.1981.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.
Dermed må Niels Aagesen høre hjemme et andet sted i træet, idet han 1364, 1364 og 1366 besegler med Hvide-våben. Når rd Tuve Galen (s 161 foroven uden nr) i 1397 deltager i hans søn Peder Nielsens skifte, må man tro at de er nære slægtninge.
Kilde: DAS I nr 583.
Hans 'far' Aage Nielsen er der ingen data på, så han må være en konstruktion, så han kan nedlægges.

Rimeligvis er det denne Niels Aagesen, der er nævnt som bror i et skøde 1344 på jord i Helsinge i N-Sjælland, som udstedes af Jens Bendtsen (Hollunger) og hustru Juliane Aagesdatter. Der er kun få km fra Nielses Anisse og til Helsinge. Dermed har vi konturerne af Aage NN (Hvide), far til Niels, Juliane og hendes bror Tord.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1344 nr 87.
Juliane og Tord Aagesbørn var tidligere regnet til Thott-slægten, men hører snarere til Galen-slægten (i min terminologi: Hvide-klanen).
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 45 + bilag 1. - men de er ikke behandlet i Bilag 1.
Jeg er ikke bekendt med, hvor eller af hvem de er blevet flyttet.

Solgte 1366 til Kong Valdemar Annæs (Holbo hrd) mm.
Det er Annisse Hovgård.
Det går åbenbart tilbage (som nogle af kong Valdemars godsinddrivelser gjorde), for hans søn Hans arver Anisse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a, s 184 Annisse Hovgård.

s 164 nr a) Peder Nielsen (Hvide) (-1380-1397-1401-) til Kälkestad og Husön i NØ-Skåne og Anisse i N-Sjælland, kannik i Lund
gm Inger Andersdatter (Pæp) ()

Han blandes let sammen med PN (Ulfeldt) (-1385-1386- før 1397) kannik i Lund.
Det sker i rettelse i DAA 1915 til Galen, den handler om PN (Ulfeldt).

Af Kelkestad og Husøen.
Husö kendes ikke i dag, men sandsynligvis var det Fårö hvor der har været ruiner, dermed er det Karsholms forløber. Den ligger på et næs i Opmannasjöen (dengang Kälkestadssjöen), 15 km NØ f Kristianstad.
Kälkestad er vel synonym for Husön.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Karsholm.
Han beseglede 1380 med Hvide-våbnet.
Det er ikke bevaret fra 1380, men fra 1397 og 1400.
Kilde: DAS I nr 1069.
Hvad beseglede han 17 maj 1400?

af Annæs.
Læs: Anisse nær Frederiksværk i N-Sjælland.

Det er ikke almindeligt at en kannik er gift, men kannikerne i Lund, Roskilde, Aarhus, Ribe og Schleswig var ikke underlagt klosterregel (Augustins regel).
Kilde: Salmonsens Leksikon.

I skifte 1397 efter broderen Hans er han ikke nævnt.
Omtales han ikke? Han burde være med.
Desuden deltog rd Tuve Galen (s 161 foroven) og Eske Lagesen (Litle) (s 157 nr (1 .
Hvad gør de mon der?

s 164 nr c) Ingeborg Nielsdatter (Hvide) (-1399-1400-) til Annisse
gm rd Bertold van der Osten (-1399-)

Nævnes 1400 med sin Moders Søstersøn Hr Stig Pedersen (Krognos).
Læs: Morfars søstersøn. Rd Stig havde overtaget Kälkestad, uvist hvordan.

Erlandssønnernes Linie - del 3

Dette er ikke en overskrift i DAA, men midt på s 164 vender vi tilbage til Erlandssønnerne, begyndende med nr e. Jacob Nielsen af Ellinge.

s 164 nr e. Jacob Nielsen () til Ellinge

Formentlig gift med en datter af Niels Hak.
Ikke nødvendigvis. En Niels Hak var en mand så berømt at mindst 4-5 mænd i andre slægter er opkaldt efter ham.
Den Niels Hak der kan komme på tale tidsmæssigt er ikke en Hak. Se bemærkninger Hak, øverst.
Der er tilsyneladense ingen kilder på at han skulle være til Ellinge - eller på hans eksistens.

s 164 nr 1) rd Niels Hak (Jacobsen) (Erlandsen) (-1314-1336-) til Ellinge, og (næppe) Sibbarp i Skåne
gm (næppe) Ingeborg Jensdatter (Erlandsen) (-1350-1351-)
og nr a) Jens Nielsen til Sibbarp (-1349- før 1352) - udgår
og nr b) Jon Nielsen Litle (-1344-1353-) magister - udgår

Niels Hak (Saltensee af Tystofte) er også skrevet til Sibbarp eller Sibberup på Sjælland, han er også gift med samme Ingeborg, og har også sønnerne Jens/Johannes og magister Jon(as) Nielsen Litle.
Så de er sammenblandet.
Kilde: DAA 1914: Saltensee [af Tystofte] s 395.
Læs begge steder!

Er måske den Niels Jacobsen, der nævnes 1308 i de norskes klager, og havde været foged på Hunehals.
Hunehals i Halland var bygget af den fredløse grev Jacob, og den var et af de fredløses vigtige støttepunkter i de plyndringstogter de gjorde mod Danmark. Fogeden må derfor høre til de fredløse, rimeligvis er det grev Jacobs søn.
(De var dømt fredløse for mordet 1286 på kong Erik Klipping, om de havde noget med det at gøre, diskuteres stadig).

Ingeborg er kusine til Niels Hak (Erlandsen), efter stamtavlen er begges farfar gældker Niels Erlandsen (-1251-1285-), det er forbudent led i katolsk tid. Man kunne - mig bekendt - ikke købe pavelig tilladelse til fætter-kusine-bryllup.
Ingeborgs afstamning kan der ikke røres ved.
Kilde: Åke Thott: Uppgörelsen efter dråpet på Munkeholm vid Falsterbo 1354. Personalhist.Tidsskr.1981.

Dermed er det sandsynligt at Ingeborg var gm Niels Hak (Saltensee af Tystofte) til Sibberup.
Det må også være den Niels, der skrives til Sibberup i SV-Sjælland, og dermed må det være ham der har sønnerne Jens og Jon(as) magister, så de udgår af slægten (Erlandsen).
Se bemærkninger Saltensee Tystofte.
Dermed er det tvivlsomt om Sibbarp i Skåne overhovedet er involveret.

Vi har altså 2 Niels Hak'er og desuden en Niels Jacobsen til St Harrie. De udgør 2-3 mand. Jeg har ikke løst gåden.
Det er tvivlsomt om en mand der er opkaldt Niels Hak efter en berømt mand, skulle optræde under navnet Niels Jacobsen. Ulsig er skeptisk.
Kilde: Ulsig.

s 164 nr c) Henrik Nielsen (-1349-1354-) til Ellinge

Medbeseglede 1329 sammen med nr d) Niels Hak.
Under Niels Hak er det 1349. Sådan er det også i DAS I.
Kilde: DAS I nr 389 (Henrik) og 388 (Niels)

'Hollinge' er i originalen 1329/49 stavet Hollynge. I 1354 er han skrevet til Ellinge.

1354 var han en af de slægtninge, der havde modtaget erstatning for drabet på Alexander Jensen, foged på Falsterbohus, og derfor udstedte en orfejde (drabsforlig).
Her skrives han til Ellinge.
Kilde: Åke Thott: Uppgörelsen efter dråpet på Munkeholm vid Falsterbo 1354. Personalhist.Tidsskr.1981.
Kilde: -> Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen.

s 165 nr d) Niels Hak (Erlandsen) (Nielsen) (-1349-) til Gyllarp

Nævnt 1349.
1349 medbeseglede han og broderen Henrik, da Oluf Pedersen (Drefeld) til Strø solgte sin afdøde hustrus gods i Kastelev (Sværdborg s).

Omskriften på hans segl præciserer at han er søn af ridder Niels Hak.
Kilde: DAS I nr 388.
Det er meget usædvanligt på denne tid, at opkalde en søn efter sin far mens faderen lever.

s 165 nr (1 Anders Nielsen ()
og (uden nr) Joseph Andersen (Erlandsen?) (Bielke) (-1459-1477-) til Gyllarp

Her mangler en generation. Jospehs 'far' er konstrueret, hans 'farfar' Niels Hak medbeseglede i 1349, hans selv i 1459. 110 år er normal afstand mellem 3 generationer, dvs oldefar og -søn.
1477 ses i DAA 1946: Bielke. s 5.
Dermed bliver koblingen mellem Erlandssønnerne og Bielke end mere usikker. Som minimum må 'far' Anders Nielsen opdeles i to: XX Nielsen og Anders XXsen.

s 165 (uden nr) Niels Philipsen (Erlandsen?) () til Odersberga
gm Bodil Gjordsdatter (Drefeld) (-1458-)

Hvad gør at Niels og efterkommere skal høre til (Erlandsen) eller (Galen) ?
Der er ingen segl bevaret. De er lavadelsfolk i Göinge hrd.

s 165 nr 2. Gjord Nielsen () (Erlandsen?) til Odersberga
gm Sidsel Markvardsdatter (Tidemand) () - usikker

Et umage par. Gjord var lavadelsmand i Göinge hrd i det fjerneste hjørne af Skåne. Sidsel var fra Fyn, hendes far efterlod mindst 1100 mark lybsk, og to af hendes brødre blev lensmænd. Sidsel kendes kun fra slægtebøger.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 108.

s 165 (uden nr) Kirsten Gjordsdatter (Erlandsen?) ()
gm Poul Jensen (Kyrning-Myre) (-1496-1519-) til Møllarp

Kirsten til Odersberga.
Det er der næppe nogen kilde på, Raneke nævner det ikke og sætter spørgsmålstegn ved Kirsten.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 16-18: Galen. Nr 81.

Poul Jensen Kjørning.
Han høret til den lille lavadelsslægt, der brugte navnene Kyrning og Myre.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 737: Kyrning - Myre.
-> DAA 1901: Kyrning - Myre.

Poul til Møllerup.
Ikke til Møllerup på Djursland, men til Møllarp i Kågeröd ved Söderåsen, 25 km ØSØ f Helsingborg, altså i NV-Skåne. Odersberga ligger 15 km N f Kristianstad, altså i NØ-Skåne. Afstanden er ca 60 km i luftlinie.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 737: Kyrning - Myre.

Savnes vist s 165 nr e) NN Nielsdatter (Erlandsen) ()
gm Ulf Aagesen (Thott) (-1353-1356- før 1371) Ll Harrie og Ellinge i Skåne
og nr f) Katerine Nielsdatter (Erlandsen) ()
gm Alexander Jensen, foged på Falsterbohus (-1354)
og nr g) Knud Nielsen (Erlandsen) ()

1354 er Alexander blevet dræbt på sildemarkedet i Falsterbo, og 2 uger senere havde hans slægtninge fået erstatning og udstedte 27 sep en orfejde (et drabsforlig). Ulsig har behandlet sagen og set at slægtningene er centreret om rd Niels Hak (Erlandsen) (Jacobsen) til Ellinge, herunder at afdøde Alexander og Ulf Aagesen (Thott) må være gift med to ukendte døtre af rd Niels Hak.

Alexanders enke Katerine pantsatte gods 1358, det var en gård i Virke i St Harrie s, som hun havde købt af sin bror Knud Nielsen (Erlandsen).
Kilde: Åke Thott: Uppgörelsen efter dråpet på Munkeholm vid Falsterbo 1354. Personalhist.Tidsskr.1981.
Kilde: -> Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen.

s 165 nr 2) Johannes Jacobsen (Erlandsen?) (- senest 1314)

Testamenterede gods til Esrum kloster, testamentet eksekveres af Niels Tuesen af Klogerup mfl.
Det er Niels Tygesen (Saltensee Tystofte) (-1305-1326-) til Klabbarp.
Kilden skriver Nicholaus Tuuysun de Klapæthorpe.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 390.
Og der får vi at vide at godset lå i Gärdslöv s i Vemmenhög hrd i SV-Skåne, omtrent midt mellem Ystad og Malmö.

Niels Hak (Saltensee Tystofte) gav 1333 også gods til Esrum Kloster.
Dermed, og med en (Saltensee) som eksekutor, er det sandsynligt at Johannes enten er en (Saltensee) (hvor vi ikke kender nogen Jacob) eller er gift (Saltensee). Det eneste der peger på at han kunne høre til Hvide-klanen, er at Niels Jacobsen til Harrie er en af eksekutorerne.

Stygge [af Tåsinge]

Det er ikke en overskrift i Galen-tavlen, men midt på s 165 kommer en fraklippet linie.
Slægten går
    fra s 165 nr f. rd Peder Nielsen af Tåsinge
    til (men ikke med) s 166 forneden nr g. En datter gm Johannes Ryning.
Jeg har lavet oversigtsstamtavle, se bemærkninger Stygge Tåsinge, hvor der er link, men ikke mere.

Rd Peder Nielsen til Tåsinge er blevet forvekslet med rd Peder Nielsen til Eljaröd som ses under uplacerede. PN Eljaröd hører til på denne plads i stamtavlen, mens PN til Tåsinge dermed er koblet fri.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.
Kilde: -> Curt Wallin: Eljaröd ... i Tomelilla hembygdskrets Årsbok 1975.

Når rd Peder Nielsen til Tåsinge ikke er en (Erlandsen) må vi definere ham og hans efterkommere som egen slægt. Hermed navngivet Stygge [af Tåsinge].

Våbnet ses i hans to sønners segl på samme dokument 1326: Det er 5 gange tværdelt. Dermed våbenfællesskab med Hvide, Galen, Litle, Erlandsen, men de to segl har - efter skraveringerne - metal (guld eller sølv (hvidt)) i øverste felt - altså omvendte tinkturer (farver). Hvilke tinkturer de har brugt ved vi ikke, og der er ingen hjelmtegn.
Kilde: DAS I. nr 185-86.

Våbnet ses i et segl 1320 (23 aug). Det er det brev hvor 7 rigsråder (6 riddere og 2 væbnere), i Skælskør lovede at kong Christopher vil holde det forbund han 1318 indgik med de svenske hertuginder Ingeborg og deres børn og rådgivere.
Kilde: DAS I nr 144.
Svenske Riksarkiv, Medeltidsbrev, SDHK-nr 3015
Seglet tilhører efter omskriften Peder Nielsen, men i brevet hedder manden blot Stygge og er væbner, ikke ridder.
Man må gætte på at det er en af sønnerne (Anders, Peder eller en ukendt), som har brugt faderens gamle segl.

I den nye stamtavle i DAA 2009-11 er Peders efterkommere ikke nævnt eller diskuteret. Efter min vurdering er de gode nok.
Kilde: DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide. s 606 nr II-133.

s 165 nr f. Rd Peder Nielsen (Stygge af Tåsinge) (-1298-1312- senest 1315) til Tåsinge
gm Ingefrid Tokesdatter (Hvide) (-1315-1324-) til Nebbe

PN til Tåsinge har ikke noget at gøre på dette sted i stamtavlen, men det har PN til Eljaröd, som er uplaceret i stamtavlen (ses s 167).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.
Kilde: -> Curt Wallin: Eljaröd ... i Tomelilla hembygdskrets Årsbok 1975.

1302 er Peder Nielsen af Tåsinge nævnt som nr 42 blandt kong Erik Menveds forlovere for en gæld til Rostock på 15.000 mark vendisk (Stormandslisten). Det er blandt fynske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

1307 er PN til Tåsinge indsat som eksekutor i sin svigermors testamente.
1311 og 1313 er en af dem nævnt.

1315 er Ingefrid som enke skrevet til Nebbe. Trap har derefter en arvegang for Nebbe af personer der ikke ses i Galen-tavlen:
    - Ingefrids søn Jacob Pedersen til Bursø (øh hvor? Burre Sø i Gribskov (Esbønderup s)? Bursjö i S-Skåne? Bursø på Lolland?)
    - hans sønner Peder og Jacob Jacobsen, der 1355 solgte Nebbe til rd Peder Lauridsen (Panter).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1112-13 Nebbe.
    -> Th B Bang i Aarbøger for Københavns Amt 1912 s 143-46.
    -> Vilhelm la Cour i Aarbøger for Københavns Amt 1955 s 3-18.

s 165 nr 1) rd Anders Pedersen Stygge [af Tåsinge] (-1313-1342-) måske til Iversnæs (nu: Wedellsborg)

Der er vist ingen kilder på at han har haft Iversnæs. Trap nævner ingen årstal hvor han skulle være nævnt til den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 450: Wedellsborg.

Han havde en tid gården Allelev i Lyngby s på Djursland, Bjørn Tordsen havde solgt ham den, men tilbagekøbte den 1332.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 969: Allelev.

1313 skrevet til Koltorp.
Koltorp har jeg ikke fundet i Danmark eller Skåne, og heller ikke i Schleswig-Holstein.
En Koltrup Høj i Kolt s nær Aarhus er det nærmeste. De gamle kilder på Kolt skriver Kolthe, Kolth, Koltæ etc.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Kilde: Wikipedia.
I Sverige er der Koltorp:
    - i Västergötland, Skånings hrd, V Gerum s,
    - på Lidingö i Stockholms skærgård,
    - i Värmland, Färnebo s, 90 km N f Karlstad ved Vänern,
men om de er relevante her er helt uvist.
Kilde: Svensk Wikipedia.

s 165-66 nr (a Anders Jacobsen Stygge [af Tåsinge] (-1392-1417-) til Glivarp i Skåne
gm Kirsten Eskildsdatter Falk ()

Antoniewitz afliver Kirsten Falk.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976. s 43.
Men når Anders 1417 sælger sin arv efter Eskild Falk, så må hun genoplives igen.

'Gliberup' hedder Glivarp og ligger i Skåne i Järrestad s og hrd, lige V f Simrishamn.
Kilde: Raneke s 18.

Anders beseglede noget 1 feb 1333, men hvad?
Kilde: DAS I. Nr Nr 185.

s 166 (uden nr) Jacob Andersen Stygge [af Tåsinge] (-1460-1482-) til Legeved i Skåne

Hans ældre segl er bevaret 1465 og 1482,
det yngre 1487, 1489, 1490, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr L.VIII.10-11.

s 166 (uden nr) Peder Jacobsen Stygge [af Tåsinge] (-1487-1511-) til Legeved i Skåne

Havde Näsby(holm) som len af ærkebispen i Lund.
Var lensmand på Næsbyhoved (Odense).
Er det mon en sammenblanding af to forskellige steder ?
Hos Trap er han på Næsbyhoved.
Kilde: Trap Bd 12 Odense a, s 114-15: Næsbyhoved.

Peder Jepsen Stygge og Anders Galen III er 1511 de sidste af
Hvide-klanen.

s 166 nr 2) Peder Pedersen Stygge [af Tåsinge] (-1313-1342- senest 1353) til Kærstrup
gm Ingefred Pedersdatter (Erlandsen) (-1332-1353-) til Ganløse

Gm Ingefred Peder Jonsens datter.
Hun kommer ind med rettelsen 1897 som fru Ingefred af Ganløse, hun bor så på s 158.

1353 er Niels Dus Manderup på Sjællands Landsting som lovhøring (advokat) for fru Ingefred af 'Galløse'.
Kilde: DAA 1903: Manderup. s 311-12.
Så da lever Ingefred og da er Peder død.

Savnes: Aage Stygge (- før 1503-) i NØ-Skåne

1503 solgte Jens Erlandsen (Gere) i Sørby med sin hustru en gård i Gudelöff til abbed Niels Henriksen i Bäckaskog Kloster. Gården havde han købt af Aage Stygge. Gården skal give sit kornlandgilde til Fjälkinge Kyrka (nabosogn til Legeved).

Aage må være af samme generation som Jep Stygge eller Peder Jacobsen Stygge.

Erlandssønnernes Linie - del 4

Dette er ikke en overskrift i DAA, men nederst s 166 er vi færdige med Stygge [af Tåsinge], og fortsætter med nr g. En (Niels)datter gm Johannes Ryning (Rönninge).

Uplacerede

Dette er ikke en overskrift i DAA, men på s 167 er der to uplacerede. (Der er også Mogens Skaaning i indledningen s 153).

s 167 (uden nr) Peder Nielsen (Erlandsen) (1304-1320- før 1336) til Eljaröd
gm ingeborg (- før 1336) og hans søster Cecilie og hans døtre Edle, Else, Ingeborg og NN

Indsættes på s 165 nr f. i stedet for PN til Tåsinge.

Der er skifte efter enken Ingeborg 1336, det ses s 164 under nr 1) Niels Hak.

De 4 nævnte arvinger er svigersønner:
rd Niels Kyrning (Thott) (-1315-1354) til Löddeköpinge gm Edle (-før 1342),
rd Karl Pedersen (Rani) (-1313-1320- før 1326) til Tystrup gm Else (-1326-1340- før 1350)
rd Saxe Pedersen (Stenbrikke) (-1315-1348- før 1350) til Hammelmose gm Ingeborg (-før 1350)
rd Niels Ågesen (Hvide) (-1336-1366- før 1397) til Eljaröd og Karstedholm gm NN.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.
Det kan der vist stilles spørgsmålstegn ved.

Savnes: Uffe Nielsen (Hvide) (-1284-)

En drost Uffe Nielsen besegler 1284 med Hvide-våben, det er næppe samme mand som drost Uffe Nielsen (Neb).
1284 er det nok også Hvide'n der besegler på afgørelsen om erstatning til kong Erik Plovpennings døtre.
Og 1284 på 4 andre kongebreve.
Men det er svært at sige hvem af dem der:
1283/85 besegler en henvendelse til Lübeck om erstatning til borgere i Lund.
1288 medbesegler for dr Agnes i Skælskør.
1288 er nævnt som forhenværende drost.
1289 og 1290 medbesegler for kong Erik Menved.
1293 er død.
Ham der døde 1293 skulle - efter noten - være indehaver af Rønne hrd.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr II-123 - Offe N (Neb). NB Note!
Kilde: DAA 1906: Neb. s 300.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholms a, s 414.
Kilde: DAS I Nr 51 - Offe N (Hvide).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1893 Galskyt

Vaaben Galskyt våben: En mur med trappeformede skydeskår. Jysk uradel, kendt (-1325-1601), navnet videreføres af den borgerlige slægt Galschiøt.

Stamtavle i DAA 1893 s 167
Rettelser i DAA 1897 s 501; 1901 s 554; 1906 s 492; 1923 s 550; 1942 s 118;

Oversigts-stamtavle: Galskyt

Alle behandlet

Jeg har skudt på alle Galskyt'terne.

Generelt

Der er nogle kronologiske og arvemæssige detaljer, som bevirker at stamtavlen må bygges noget om.

Indledningen - den uadelige (præste-)slægt Galskyt - Galschiøt

Carl Klitgård har behandlet denne slægt.
Kilde: C Klitgaard: Optegnelser om familien Galskyt fra Hammer. Personalhistorisk Tidsskrift 1913.

Stamtavlen

s 168 nr 1. Margrethe Jensdatter (Galskyt) (-1343-1345- senest 1349) til Odsgård
g1m Peder Hase (- senest 1343)
g2m Jens Brandsen (-1345-1349- før 1404) til Ulstrup og Odsgård

Hun ses i Hase-tavlen som gift med Peder Hase
Kilde: DAA 1896 Hase. s 185 nr 2. Peder.

1343 holder Margrethe og sønnen (rd) Niels Hase skifte efter Peder.
Kilde: DAA 1896: Hase. s 185 nr c. søn Niels.

1345 (3 apr) holdt Margrethes mor og brødre skifte, Margrethe og Jens Brandsen arvede Odsgård (Vinkel s).
Kilde: Her - men under hendes far (stamfar).

1349 holdt Niels Hase og søstre skifte efter Margrethe, Jens Brandsen og hans børn arvede gods i Od og Vinkel efter Margrethe.
Kilde: DAA 1896 Hase. s 185 nr c. søn Niels.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 370 Odsgård.

Mere om Jens Brandsen her:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 403 Ulstrup.

(Dette er et ekstremt sjældent tilfælde, hvor Thiset har haft brikkerne, men ikke opdaget at de passede sammen).

s 168 nr 2. Niels Jensen (Galskyt) (-1345-) til Dalsgård

Niels af Dal (Middelsom hrd?)
Ja, til Dalsgård i Mammen s i Middelsom hrd.
Den ses igen 1478 da Berete/Birgitte Maltesdatter (Galskyt) solgte den, og hun ses s 169 nr a.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383: Dalsgård.

Sønner? Svend og Thorkild Myg.
Svend og Therkel må være sønnesønner, beregnet især ud fra Therkels hustru Bodil Gundesdatter, som var gift 1406 og levede 1445. Hun må være fra ca 1375.

s 168 savnes Morten Nielsen (Galskyt) (- før 1401) til Kærsgård
gm Margrethe Svendsdatter (-1401-)

Han er her konstrueret som søn af Niels Jensen (Galskyt) til Dalsgård, og far til rd Niels Myg, Svend Myg? og Therkel Myg.
1401 solgte Margrethe Svendsdatter og hendes søn Therkel gården Kærsgård i Rakkeby s i Børglum hrd i Vendsyssel til Hundslund Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 318: Kærsgård.
Dermed må Margrethe anses for at være mor til Svend (så opkaldt efter sin morfar), og hendes søn Therkel må være Therkel Myg.

Hans fornavn Morten kommer af, at rd Peder Mortensen (Galskyt) (uden nr næsten nederst på siden) rykker op som den fjerde bror, se nede under rd Peder.

Svend er ikke et almindeligt navn, Margrethe Svendsdatter kunne evt være en Skobe eller en Krag [af Jylland]. Det er genealogi efter de forhåndenværende Svend'es princip.

s 168 nr a. Svend Myg? (Galskyt) (- før 1401) til Kærsgård

Til Kjær.
Rimeligvis Kærsgård i Rakkeby s i Børglum hrd i Vendsyssel, se lige ovenfor.

s 168 uden nr Marine Svendsdatter (Galskyt) (-1406-)
og s 168 nr b. Therkel 'Schælge' Myg (Galskyt) (-1388-1406-)
gm Bodil Gundesdatter (Lange) (-1406-1445-) til Vig
og s 168 uden nr rd Niels Myg (Galskyt) (-1382-1401/1406) i Thy

Marine solgte 1406 arv efter sin farbrorsøn rd Niels Myg.
Kilden skriver farbror.
Og også at Thorkel Myg er hendes farbror.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1406 nr 14060504001.
Det stemmer med at brødrene rd Niels Myg og Therkel Myg lever samtidigt.
Ældste farbror passer både kronologisk og med opkaldereglerne: opkaldt efter farfar, som er nr 2. Niels Jensen til Dalsgård.

s 168 nr b. Therkel 'Schælge' Myg (Galskyt) (-1388-1406-)
gm Bodil Gundesdatter (Lange) (-1406-1445-) til Vig og Heltborggård

Til Vig (Bølling hrd?)
Vig i Øster Vandet s i Hillerslev hrd i Thy, og det er hustruens gods, se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser, under s 242 nr b.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 566: Vig.

s 168 uden nr rd Niels Myg (Galskyt) (-1382-1401/1406) i Thy

Er bror til Svend og Thorkel Myg, se ovenfor.

1400 skal hans segl være bevaret.
Er det? Det ses hverken i
Kilde: DAS I eller DAS II.

Fik 1382 gods i pant af Claus Smalsted.
I Smalsted-tavlen hedder han Nicolaus. Godset lå i Søndbjerg på Thyholm i Refs hrd.
Kilde: DAA 1917: Smalsted. s 491 nr a)

1388 var han væbner og fik 2 ødegårde i Ås i pant af Terkil Pee. Den ene havde været beboet af Niels Hvid, og den var takseret til 14 pund korn, så det var ingen bondegård.
Måske var det den borg, som der er voldsted efter i Ås.
Ås ligger ved Limfjorden i Skjoldborg s, lige S f Thisted.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 595: Ås.

s 168 nr a. Iver Pedersen (Galskyt) (-1367-1377-) foged i Thy
gm måske NN Maltesdatter (Juul) ()

Iver ligger godt til for at være far til Malte (Galskyt) som ikke er Nielsen, se nedenfor s 169 nr 2.

s 168 nr b. Morten Pedersen - (Galskyt) () - udgår

Han forvandles til Morten Nielsen, søn af nr 2. Niels Jensen (Galskyt), og gm Margrethe Svendsdatter, se ovenfor. Argumentationen ses lige nedenfor under sønnen rd Peder Mortensen (Galskyt).

s 168 uden nr rd Peder Mortensen (Galskyt) (-1387-1410-1426?-) måske til Møldrup

Solgte 1406 sin arv efter rd Niels Myg.
Specielt nævnes Diernæs i Hundborg hrd (Lange-gods) og Krekær (Malling s i Ning hrd, 10 km S f Aarhus), men der står ikke eksplicit at de har tilhørt rd Niels.
Kilde: DAA 1901: Lange. s 242 nr b.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1406 nr 14061513001.
Diernæs ser sært ud, når rd Niels Myg ikke kan være søn af Bodil Gundesdatter (Lange), og der ikke er Galskyt-arvinger efter hende - se ovenfor.

Når Marine Svendsdatter (lidt højere på siden) er arving (samme år) efter rd Niels Myg, så må hun og rd Peder her være lige nært beslægtet med ham. I stamtavlen er rd Peder et slægtled længere væk end Marine - det kan ikke stemme. Rd Peder er jævnaldrende med rd Niels Myg. Peder må flyttes op som bror til rd Niels Myg og farbror til Marine Svendsdatter, der jo arver gennem sin far.
Så fik vi 4 brødre: rd Niels Myg, Svend Myg?, rd Peder Mortensen og Therkel Myg, alle født omkring 1355-65. Og deres far er så en ukendt Morten Nielsen gm Margrethe Svendsdatter.
Det giver et problem: Hvorfor skal Therkel Myg ikke også afstå sin arv efter rd Niels Myg til dr Margrethe? Therkel og Bodil og søster afstår Vig i Thy 6 sep 1406, da er der ikke en lyd om rd Niels Myg.

Skrives 1405 af Moldrup (Rinds hrd).
Læs: Møldrup (1405: Møldrup) i Roum og Vester Tostrup sogne, 20 km N f Viborg. Her skrives han til både 1405 og 1426. Så sandt det er ham, i Trap står han ikke som ridder og med spørgsmålstegn ved Galskyt, så det kan være en anden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 283: Møldrup.

s 169 nr (1 Jep Dionysiussen (Galskyt) (-1455- før 1464) i Himmerland
gm Karine Thomesdatter (Vestenie) (-1466?-)
hun g2 Mikkel Lauridsen (Saltensee Linde) (-1438-1479- måske 1486) til Strandbjerggård

Jep til Strandbygård.
Næh, det er Karine der efter Jeps død gifter sig ind dér. Mikkels far havde den 1435.
Og det er ikke Strandbygård men Strandbjerggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 219: Strandbjerggård.

1464 gav Mikkel med hustru sjælegave til Aalborg Helligåndskloster.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Linde. s 387 + 386.
Så da er han gift med Karine, og Jep død.

Jep trættede 1455 sammen med Las Maltesen mod Las Viffertsen om gods i Hornum hrd.
Næh, Las Viffertsen (Viffert) får tingsvidne på sin bror Jons lovhævd på godset i Torsted (Torstedlund) og Årestrup (begge i Årestrup sogn i Hornum hrd). Jon havde æsket Las Maltesen og Jep Dionysiussen (Galskyt), de ses ikke at have protesteret.
Kilde: Repertorium 1455 nr 474.
Jep Dionysiussen (Dinesen) (Galskyt) er brødrenes mostermand, Las Maltesen er Jeps svoger - og Las Vifferts svigerfar.
Denne Las Maltesen er en (Juul). Se bemærkninger Juul, s 525 nr I-31.

s 169 nr (2 Christine Dionysiusdatter (Galskyt) ()
gm Las Maltesen (Juul) (-1455-1465-)

Gm Las Maltesen (Krag)
Las Maltesen er en (Juul). Se bemærkninger Juul, s 525 nr I-31.

Deres datter Gyde stiftede sjælemesser ...
¤ Viffert Jonsen (Viffert) & fru Christine Thomesdatter (Vestenie) (hans forældre),
¤ Las Maltesen & fru Christine Dionysiusdatter (Galskyt), (de må være hendes forældre)
¤ Dionysius Pedersen (Galskyt) (hendes morfar)
¤ Niels Pedersen Korschow (Galskyt) (hendes morfars bror)
¤ Jep Dionysiisen og fru Karine Thomesdatter i Strandbygård (hendes morbror gm hans moster og hun g2 på StrandBJERGgård).
Så her fik vi Gydes forældre.

Den nyere slægt

s 169 (uden nr - liniens stamfar) Niels el Jes el Jens Pedersen Korsskov (Galskyt) (-1407-1418-) til Tange

Til Tunge (Lysgård hrd).
Tange står som Tunge i 1404, senere Tonge og Tange. Den ligger i Høbjerg s i Lysgård hrd ved Gudenåen og er idag kraftværk og el-museum.
Han er den eneste der har skrevet sig hertil.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 421: Tange.

Er vel identisk med Niels Pedersen Korschow.
Hans segl er bevaret 1437 (25 nov), omskrift Niels Pedersen, i brevet hedder han Niels Pedersen Korsskov.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XLIX.2.

Står som Galskyt - uden parentes.
Er der belæg for at han brugte Navnet Galskyt?

Han må være identisk med den Jes Pedersen, der 1428 skrives til Korsskov (idag Korsgård) i Bælum s i Hellum hrd.
Det er få km fra Viffertsholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1090: Korsgård.

s 169 nr 1. Christiern Nielsen (Galskyt) (- før 1481)

Nævnt 1481 som afdød i Las Maltesens sjælegavebrev.
Det er Las Viffertsen (Vifferts) sjælegavebrev.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 453.
Las Viffertsen er gm Las Maltesen (Juul)s datter.

s 169 nr 2. Malte - ikke Nielsen - (Galskyt ?) ()

Malte må være født omkring 1370, så han er anakronistisk placeret med ca 70 år = ca 2 generationer. Se lige nedenfor under de to døtre.
Så er han jævnaldrende med brødrene Myg (Galskyt), men da han ikke ses som arving efter rd Niels Myg, hører han næppe til i det kuld, som ses ovenfor.
Der er fin plads til ham som søn af Iver Pedersen (-1367-1377-) foged i Thy, s 168 nr a. Det stemmer både kronologisk og geografisk, men arvegangen for Dalsgård stemmer ikke, og det er godtnok genealogi efter de forhåndenværende søms princip.

MEN
Jeg har endnu ikke set kilder hvor de to damer står som Maltesdøtre. Så jeg er meget usikker på hvem de er døtre af. Kronologisk er det usikkert om de er (hel)søstre.

s 169 nr a. Berete Maltes?datter (Galskyt?) (-1478-) til Dalsgård
gm Hans Mattisen (Benderup?) (- før 1478) til Vindum

1478 var hun enke og solgte Dalsgård i Mammen s til Niels Timmesen (Rosenkrantz) til Stensballegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383 Dalsgård.

1539 blev handelen dømt ugyldig, og gården tilfaldt to af deres børnebørn Jep Brun [af Vindumgård] og Johan Bagge (Rød) (svogre).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383 Dalsgård.
Om Johan: Se bemærkninger Rød Thy.

Der er rettelser 1893 og 1897 til Benderup-tavlen som introducerer en Tord Madsen (Benderup) (-1482-1505-) på Skanderborg og i Grenå.
Hvis han skal være deres barnebarn, kan Berete ikke kobles op i Galskyt-tavlen, sådan som den viser, hun bliver jævnaldrende med sin 'farfar'! Der må så konstrueres en anden Malte til at være far for hende og søsteren, som kommer her nedenfor.

Hendes segl er bevaret 1478. Af omskriften kan læses: beritte m... Skjoldet er en sær brisering (variant): en dexter-skrå mur med 5 tinder, de er høje og uden aftrapning.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XLIX.18.
Med de tinder ligner det mere en brisering af (Saltensee af Linde).
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XLIV.1-4.
De fleste Galskyt-segl har 3 tinder med dobbelt aftrapning, men der er flere briseringer.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XLIX.2-8.

Når hun havde og solgte Dalsgård, er hun sandsynligvis arving efter Niels Jensen (Galskyt), der havde den 1345 - 133 år før hun solgte. Men vejen ad hvilken - den kender vi ikke.

s 169 nr b. Gyde Maltes?datter (Galskyt?) (-1454-)
gm Palne Olufsen Krabbe [af Herpinggård] (-1408-)

Ud fra Krabbe-tavlen, må Gyde være født omkring 1390, altså lidt ældre end søsteren. Dermed bliver hun en snes år ældre end sin 'farfar' så der skal konstrueres en anden Malte til at være deres far. Det er så gjort ovenfor, oven over søsteren.

Iøvrigt har vi vel kun slægtebøgernes ord for, at Gyde hører til slægten Galskyt.
Galskytterne er i Himmerland S f Aalborg. Herpinggård ligger ved Vestkysten, 25 km SV f Lemvig. Der 100 km imellem. Palne Krabbe var en fattig lavadelsmand, det er ikke sandsynligt at han henter sin hustru langt væk.

s 169 lige over nr a. Oluf Galskyt (-1457- vel før 1483)

Oluf kommer ind med rettelsen 1897: Oluf og Peder Galskøtt var 1457 Børglum-bispens svende.
Det er første gang vi ser navnet Galskyt.

Denne rettelse er lavet efter en afskrift af dokumentet (et drabsforlig 13 okt 1457), i originalen står der også Oluf. Der er en vidisse af 6 okt 1462 som er bevaret i 14 afskrifter. De halve af dem har rettet et par navne: Oluf Galskyt til Wille, og rd Jens Mortensen til Jens Mattisen.
Kilde: Repertorium 1457 nr 765 (Originalen).
Kilde: Repertorium 1462 nr 1515 (Vidissen).
(Rettelsens kilde er en af de 14 afskrifter).
Rd Jens Mortensen/Mathiesen kender vi som Jens Madsen (Munk) af Kollerup mm, så den rettelse er rigtig.
Men rettelse Oluf -> Vil(le) går ikke, for Oluf efterlod sig børn. De ses under selve tavlen (mine kommentarer er her nedenfor). Og de ses 1553 da Jørgen Clausen (Halvbjørn) skal bevise at han er adelig.
Kilde: DAA 1994-96: Halvbjørn s 693.

Så Peder og Oluf var ca 1456 i tjeneste hos Børglum-bispen Jep/Ib Friis [af Haraldskær], som var en stridbar herre. Der var de sammen med 13 andre af bispens svende, og de kom for skade at slå en Anders Thomesen ihjel.

Oluf og hustru NN vel døde senest 1483.
Sønnen Hans Olufsen (Galskyt) solgte 1483 Tagård, men beholdt den nærliggende Trabjerggård. Så kan man antage at der har været skiftet efter forældrene. Han behandles her næstnederst i slægten.

s 169 nr a. Peder Galskyt (-1457-1475- før 1477-) vist af Øland
gm Marine Ottosdatter Stampe [af Klarupgård] (- før 1477)
hun g2m Jens Andersen (-1476-1495-) til Moutrup

Til Øland.
Øland var krongods siden 1369, så Peder kan højst have haft den som (pante)len, altså AF Øland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.
Iøvrigt er den eneste kilde slægtebøgerne, som beretter at han døde på Øland. Det kunne måske være et ekko af sønnesønnen Peder.

Deltog ca 1456 i drabet på (en ukendt) Anders Thomesen som en af Børglum-bispens svende. Det var sammen med broderen Oluf, se lige herover.

Deltog 1471 i Thisted Kirke ved forliget om Jes Kalfs drab.
Jes er en Kall.
Se bemærkninger Kall.

1477 købte Marines søster Ingeborg pantebrevet på Øland af lensmanden (deres fars halvbror), så da må både Peder og Marine vel være døde.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 488.

I hans segl (bevaret fra 1475) er omskriften: pet galskit, så navnet er i brug ½ århundrede før kongens bud til adelen om at tage sig slægtsnavne.

Rettelsen 1923 vil gøre Marines 2' mand Jens Andersen i 1495 til en Brun [af Kongerslev] i og med at han førte et gedebukke-hoved i skjoldet.
Han ses på Øland 1476, seglet er bevaret.
Kilde: DAS II nr C.IX.9
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.
Han ses hverken i Brun-tavlen eller i Dahlerups artikel, og kan ikke kobles til den slægt.

Måske samme Jens Andersen der 1484 boede i Elsted i Snedsted s, det er få km fra Øland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 617: Elsted.

Jens Andersen ejede Moutrup på Mors efter sin far Anders Mogensen (-1460-1488-), Jens ses her 1495, han solgte Moutrup 1503 til Viborg-bispen, men boede her endnu 1514.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 716-17: Moutrup
Det er sandsynligvis en anden Jens Andersen der ses i Kongsted 1483 med et andet segl som desuden er bevaret fra 1496.
Kilde: DAS II nr L.II.14
Uvist hvilket Kongsted, måske på Sjælland.

s 169 nr 1) Thomes Pedersen Galskyt (-1518-1537-) til Boddum Bisgård
gm Anne Henriksdatter Steen () til Plovstrup og Sønderskov
g2m 'Marie Gyldenstierne ()'

Den lærde bonde Peder Dyrskjødt (1630-1707) skriver at han var gift med en Marie Gyldenstierne, og de havde en søn Christopher.
Det står under sønnesønnen s 170 nr (1, men Klitgård viser at det hører til her, idet Dyrskjødt kendte sønnen af præsten Thomas Christophersen Galskyt (omtalt i stamtavlens indledning).
Kilde: C Klitgaard: Optegnelser om familien Galskyt fra Hammer. Personalhistorisk Tidsskrift 1913.
Der er dog ingen andre kilder på det, men Christopher er rimeligvis yngste søn af Thomes Pedersen, så det er muligt at Anne er død og Thomas gengift.
Det stemmer også med at Christopher ikke skrives til Annes arvegods Sønderskov og Plovstrup, som de andre brødre.
'Marie Gyldenstierne' ses ikke i stamtavlen Gyldenstierne, så hun må stå som en ukendt Marine.

s 169-70 nr a) Peder Galskyt (-1525?-1554) af Øland og til Sønderskov
gm Bege Clausdatter Emmiksen (-1578-1613) til Damsgård, senere til Hundsbæk

Til Øland.
Øland var krongods. Den var indtil 1525 forlenet til bisp Stygge Krumpen, og blev det år forlenet til Niels Keldsen Juel til Astrup, han havde den til sin død 1573. Når Peder 1536 (det må være i Den store Reces) skrives til Øland, har han altså højst været foged, derfor: AF Øland.

1542 til vitterlighed med fru Kirsten Friis, der kalder ham sin svoger.
Hvilken Kirsten Friis? Svoger eller svigersøn?
Den eneste jeg kan se som stemmer kronologisk er
Kirsten Friis [af Haraldskær] da g2m Gabriel Henriksen Gyldenstierne (-1555) til St Restrup. Det er et noget højere socialt lag, og hun har ingen børn.

1550 havde han og broderen Otte sag mod Niels Krag angående det værgemål Henrik Stampe havde haft for deres far.
Niels Krag var gm Else Mogensdatter Stampe, Henrik var hendes farfars bror, og Else var den sidste Stampe.
Brødrene anklager - foruden Niels Krag:
    Edel Clausdatter (Skeel?) (-1525-1550-) enke eft Joseph Rekhals,
    Enevold Lauridsen (Udsen)
    Margrethe af Tulstrup = Margrethe Galskyt (-1550-) mor til Enevold.
De er alle Stampe-arvinger, og sagen står om Boddum Bisgård.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 488. Plus rettelser.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377.

s 170 nr (1 Thomes Galskyt () måske til Sønderskov
og savnes: Anne Thomesdatter (Galskyt) (-1634-1636-)
gm Knud Torlufsen (Wunkesen) (-1628- ca 1634) løjtnant

Til Sønderskov.
Det er der ikke kilder på.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 991: Sønderskov.

Ugift.
Rygtet om at han var ugift er nok noget overdrevet, i hvert fald er han yderst sandsynlig far til Anne Thomesdatter som 1634 solgte en gård i Boddum til Gunde Lange. Hun var da enke efter Knud. Om det er Boddum Bisgård er ikke sikkert.
Kilde: DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.

Skal efter en upålidelig efterretning hos Dyrskjødt have været gift med Marie Gyldenstierne og haft en søn Christopher.
Det hører hjemme under farfar Thomes, se ovenfor s 169 nr 1)

s 170 nr b) Otte Galskyt (-1550-1575) til Sønderskov og Plovstrup

Havde til 1568 Pederstrup Birk i forlening.
Det ligger i Vesterborg s på Lolland.

1570 forlenet med Dal præstegæld i Norge.
Under forrige indehaver af lenet hedder det dels præstegæld, dels skipreide, og det ligger i Sogn (omkring Sognefjorden, 70 km N f Bergen). Måske det nuværende Sogndal.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1903 s 113.

Dræbt sep 1575 af Jacob Skram.
Jacob dræbte ham 1577.
Kilde: DAA 1916: Skram. s 472.
Kilden ser ud til at være den samme, i Skram-tavlen:
Kilde: Kancelliets Brevbøger (trykte udtog) 1576-79 s 141.
I Galskyt-tavlen:
Kilde: Jyske tegnelser 1577 fol 228.
Kilde: Kinch: Ribe. Bd 2 s 143.
Uden at have studeret kilderne vil jeg mene at den tidlige og præcise datering ser mest rigtig ud.

s 170 nr c) Christopher Galskyt (-1559-1585-) til Boddum Bisgård og Gammelgård

Til Gammelgård og Kornumgård.
Han har næppe haft noget med Kornumgård at gøre.
Kilde: C Klitgaard: Optegnelser om familien Galskyt fra Hammer. Personalhistorisk Tidsskrift 1913.
Gammelgård var en fiskergård i Skive købstad. (Note 4)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 131: Gammelgård.

Christopher er rimeligvis af faderens andet ægteskab, se ovenfor s 169 nr 1)

Han blev 1549 slotsfoged på Skivehus for Iver Krabbe.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 421.

s 170 nr d) Marine (Maren) Thomesdatter (Galskyt) (-1556-1579- senest 1583)
gm Henrik Vind (-1525-1550/54) til Rønshave, Starup og Vellinggård

Usikker datter af Thomes.
1579 skrives hun - med børnene - til Plovstrup. Usikkerheden afblæst.

Levede 1596.
Nævnt, men længst død. Ses sidst 1579, børnene ses på Plovstrup 1583.

Maren gm Christen Vind.
Med sønnen Henrik.
Kilde: DAA 2006-08: Vind s 674 nr I-2.

s 170 nr 3) Margrethe Galskyt (-1550-)
gm Laurids Simonsen (Udsen) (-1491-1537-) til Tulstrup

Margrethe levede 1550 og blev - sammen med sønnen Enevold og flere - sagsøgt af (sin nevø) Otte Galskyt angående Boddum Bisgård og som arvinger efter Henrik Stampe.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377 under Joseph Rekhals.

s 170 nr b. Vil Thomsen (Galskyt) (-1467-1479- før 1485) til Odden
gm Karen Nielsdatter (Banner) (-1482-1507-)

... levede vist begge 1485.
1485 var Vil død, for Karen stillede alene til det endelige skifte efter sin mor: Fru Johanne til Asdal.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 9.

s 170 nr c. Jes (Jens) Thomesen (Galskyt) (-1468-1478-) på 'Egskoff' i Han hrd i Thy

1468 og 1478 ses han på Egskoff
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 274: Idskov.
Idskov i Vendsyssel tror jeg ikke på.
Sagen 1468 er et drabsforlig på Torslev Kirkegård i Ø Han hrd, vidnerne er Niels Eriksen (Rotfeld) til Bratskov (Brovst s, Ø Han hrd), Kirsten Eriksdatter (Gyldenstierne) til Kokkedal (Torslev s, Ø Han hrd), Jens Thomsen (Galskyt) til 'Egskoff' (hvor?), Anders Griis af Slette (Hjortdal s, V Han hrd) og Mattes Staffenss i Brovst (Brovst s, Ø Han hrd).
Kilde: Repertorium 1468 nr 2379.
Det er altsammen 10-20 km fra Torslev Kirke, Idskov ligger i Voer s i Dronninglund hrd, det er over 50 km væk.
Jeg vil snarere gætte på at 'Egskoff' er en forsvunden gård i nærheden af det Egebjerg (60 m højt) der ligger på grænsen mellem Lerup og Ø Svenstrup sogne i Ø Han hrd.

Hans segl er bevaret 8 maj 1565 og 8 maj 1575. Omskriften er: jes t.m son. Skjoldet er en variant af slægtens: Jes fører en smal skråbjælke med 3 tinder uden aftrapning, hvor slægtens norm er en mur med 3 aftrappede tinder. Hans hjelmtegn er også varieret: Der er en nedadvendt pil bundet mellem hornene.
Kilde: DAS II nr L.XLIX.5.

s 171 nr (1 Thomes Galskyt (-1577-1600) til Hvidstedgård
g1m Mette Eriksdatter Grøn (- før 1589)
g2m Ingeborg Brockenhuus (-1589-1614-)

Mette var endnu ugift 1560.
Kilde: DAA 1895: Grøn. s 185.

1587 mageskiftede han med kronen og fik et bol Sørup i Tårs s i Vendsyssel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 306: Sørup.

s 171 nr (2 Tyge Galskyt (-1570-1601) til Søndergård og Østergård
gm Else Nielsdatter Kaas (-1625-1630- før 1634)

Til Søndergård (V Han hrd)
Den søndergård ligger i Øsløs sogn, og er optaget af Basse af Vendsyssel. Tyge havde Søndergård i Terpet i Tårs s i Børglum hrd, enken skrives her 1625-1630. 1634 har den ny ejer, så da er hun vel død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 306: Søndergård.
Samme sogn som broderens Sørup.

s 171 nr (5 Ellen Vilsdatter (Galskyt) (-1556-1587-)
gm Søren Orning (- senst 1556) til Eget

Ellen skrives til Eget 1567.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 164: Eget.

s 171 nr b) Ingeborg Thomesdatter (Galskyt) (-1536-1551)
gm Mogens Juel (-1536-1570/80) til Knivholt

1536 fik Mogens af bispen på Børglum pant i noget af Børglums gods - sammen med jfr Ingeborg Thomesdatter (Galskyt).
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 2000-02: Juel. Nr II-40.
Så da har de vel været trolovede. Dvs gift ca 1536.

s 171 nr c) Jens Thomesen (Galskyt) (-1525-1531-1575?-) af 'Egskoff'

Formodentlig den Niels Thamsen i Boller, der 1575 repræsenterer Hans Skovgård til Vrams Gunnarstorp på Viborg Landsting.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 431.

Under tavlen

Hans Olufsen og Anne Olufsdatter er børn af den Oluf, som kommer ind med rettelsen i DAA 1897, se ovenfor under s 169 lige over nr a.
De ses 1553 da Jørgen Clausen (Halvbjørn) skal bevise at han er adelig.
Kilde: DAA 1994-96: Halvbjørn s 693.

1482 var Hans medudsteder af et tingsvidne på Skodborg hrds ting om lovhævd på godset Ulfsund.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 5018.

1487 blev Hans udmeldt af Kongens Retterting som en af tolv til at granske en sag, hvor Niels Juel til Åbjerg havde anlagt offentlig vej på en mølledæmning, der tilhørte Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg. Det gjorde han mens hun ikke var hjemme.
Kilde: Repertorium 1487 nr 6074.

Det sidste lod i vægtskålen for denne familiesammenhæng ses i Spend-tavlen:
Margrethe Hansdatter (Galskyt)s og Niels Spends søn Jens Spend (-1536-1553-) er nævnt i Den store Reces 1536, hvor han står imellem Anders Rytter (til Kabbel, søsters mand) og Peder Galskyt. Det er Peder til Øland og Sønderskov, s 169 nr a), han er halvfætter til Jens Spend, da han er sønnesøn af Olufs bror Peder s 169 nr a.
Kilde: DAA 2006-08: Spend & Spend [af Kvistgaard] s 296 nr 7.

s 171 nr 1. Hans Olufsen (Galskyt) (-1474-1498-) til Trabjerggård, slotsfoged

Til Trabjerg.
Dem er der (mindst) to af, denne ligger i Gudum s i Skodborg hrd, lidt V f Struer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 210: Trabjerggd.

1483 skødede han den lille Tagård til Gudum Kloster, han skrives da i Trabjerggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 220: Tagård.
Der er 5-10 km mellem Tagård og Trabjerggård.

1474 Tinghører på Bjerre herredsting.
Han var sættefoged, dvs han vikarierede den dag, og det var Bjerge hrd mlm Vejle og Horsens.

Hans førte Galskyt-våbnet.
1474 (samme dag) var han slotsfoged på Bygholm, her er hans segl bevaret.
Våbnet er en variant: Mursnittet tværdeler skjoldet, i stedet for at skrådele det.
Kilde: DAS I nr L.XLVII.1
Kilde: Repertorium 1474 nr 3538.

Måske er han også den Hans Olsen der 1493 var slotsfoged på Næsbygård ved Odense.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7398.

1498 var han stadig el igen slotsfoged på Bygholm,
Kilde: Repertorium 1498 nr 8607.
I Trap nævnes der ikke nogen anden foged imellem 1474 og 1493.

En slotsfoged var ansvarlig for bygningerne og chef for det landbrug, skovbrug og fiskeri som tilhørte slottet.

Levede 1503. Med Henvisning (69) til: Ved. Sim. Rugaard II 114.
Hans udstedte et brev, som kendes i afskrift.
Men vi har ikke en præcis datering. Vedel Simonsen skriver "mcdlxxxxi viii (1490 juli)" og det er jo to forskellige år og måneder.
Så 1503 må erstattes af 1490.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. ?år nr 12.801.
Kilde: -> Fynske saml bd IX s 299. Som er Vedel Simonsen: Rugård I og II.

s 171 uden nr Margrethe Hansdatter (Galskyt) (-1504-1506-) til Trabjerggård
gm Niels Simonsen Spend [af Kvistgaard] (-1504-1513-)

Niels og Margrethe ses i den nye Spend-tavle i slægten Spend [af Kvistgaard] som nr 4. Han og deres søn skrives til Trabjerggård.

Margrethe har fået Vestergård i Gudum s i Skodborg hrd i søskendeskifte.
Kilde: DAA 2006-08: Spend & Spend [af Kvistgaard] s 294-95 nr 4.

Margrethe levede 28 mar 1506.
Kilde: DAA 2006-08: Spend & Spend [af Kvistgaard] s 294-95 nr 4.

s 171 Nr 2. Anne Olufsdatter (Galskyt) ()
gm Erik Nielsen (Halvbjørn) (-1480-1500) rådmand i Bogense

De ses her:
Kilde: DAA 1994-96: Halvbjørn s 707 nr 4.
Forfatteren har ikke gjort hende til en Galskyt.
Hendes våben ses på 2+1 ligsten i Halvbjørn-slægten i Bogense (den sidste kun bevaret som tegning).
Kilde: DAA 1994-96: Halvbjørn. s 696 697 og 703
Kilde: Abildgaard nr 322-23.
Det er samme tværdelte variant som Hans Olufsen (hendes bror) beseglede med 1474.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1893 Galt

Vaaben Galt [II] våben. Lige så hyppigt med omvendte farver. Navnet ses fra 1253 som personligt tilnavn, de tog det som fast slægtsnavn sidst i 1500-tallet. Det er oprindeligt et spottende navn: en galt er en kastreret orne. Jysk uradel, kendt (-1253-1698).

Vaaben Galt [II] våben variant. Det er også set med 4 skrådelinger (5 striber). Jysk uradel, kendt (-1253-1698).

Stamtavle i DAA 1893 s 171
Rettelser i DAA 1897 s 501; 1901 s 554; 1906 s 492; 1911 s 569; 1915 s 592; 1935 s 142; 1936 s 122; 1937 s 173; 1938 s 134; 1941 s 116; 1947 s 103; 1953 s 39; 1955 s 114;

Oversigts-stamtavle: Galt

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Galt'e, og efterset om noget var galt.

Litteratur

Der er en artikel der omhandler Galt i Jydske Samlinger 1.4.78.

De Galt'e der levede efter ca 1660 kan ses i Nygaards sedler. Jeg refererer kun enkelte ting derfra.

Her ses også at navnet videreføres af Henrik Galt (1664-1721) fra 1698 kapellan i Mariager g2 1704 m Inger Andersdatter Bloch (nævnt 1737)

Tyrrestrup

Ligger ved Horsens. Adskillige Galt'e er i stamtavlen skrevet til Tyrrestrup, det er de færreste tilfælde der kan eftervises med kilder.

Navnet Galt

En Galt er en kastreret orne, så det er et drillenavn der betyder skvat.

Indledningen - de ældste generationer

s 172 uden nr rd Ebbe Galt (-1314?-1326-1341- senest 1351) til Kragelund og Vellevholm
gm Inger NN (-1351-)

1333 skrevet til Kragelund i K sogn i Hids hrd. Det ligger 10 km VNV f Silkeborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 472: Kragelund.

Købte 1333 gods af Peder Munk.
Sådan er det ikke helt: Vellevholm med mølle og en gård i Hesselskov købte rd Niels Brock [af Häckeberga] (senior) i 1326 af en Eskil Jensen. Vellevholm i Vellev s i Houlbjerg hrd ligger 25 km NØ f Silkeborg. Hesselskov må være den i Kragelund s, 15 km NV f Silkeborg.
Rd Niels Brock havde tilranet sig en del gods fra de fredløse, herunder rd Niels Jacobsens gård i Hinge (N f Silkeborg).
Kilde: DRB 1308 nr 147. Kong Håkons klagebrev.
1333 erkendte Peder Munk [m bjælke] og Torsten Mikkelsen af Hinge, at Vellev og Hesselskov havde rd Niels Brock overdraget til rd Ebbe Galt, og de frafaldt alle krav på det gods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 490: Vellevholm.

Når rd Ebbe handlede gods med rd Niels Brock (senior), og Ebbe Jensen (Galt) (-1356-1376-) blev gift med Nielses sønnedatter Margrethe Nielsdatter (Brock) (-1357-) til Stubbarp, er der grund til at tro at Ebbe Jensen er sønnesøn af rd Ebbe. Opkalderegler og kronologi stemmer - men et solidt bevis har vi ikke.

s 172 uden nr Ebbe Galt (-1356-) til Mogenstrup
og Ebbe Jensen Galt (-1356-1376-)
gm Margrethe Nielsdatter Brock (-1357-) til Stubbarp i Skåne

Margrethes arving er hendes bror Esge, så hun havde ingen (levendefødte) børn med Ebbe.
Kilde: Ulsig.
Imidlertid synes Karen Ebbesdatter (Galt)- s 175 nr 4) - at passe tidsmæssigt som hans datter. Det samme gælder Margrethe Ebbesdatter - savnes, se herunder. Det må i givet fald betyde at han var gift igen efter Margrethes død.

Ebbe Galt beholdt 1356 sin part i Mogenstrup (Nørager s, Sønderhald hrd, Randers a), han er rimeligvis identisk med Ebbe Jensen Galt i Skåne.
Stamfar, den ukendte Lage, har en søn rd Jens - s 175 nr 2. - som skrives til Mogenstrup 1392.
Iflg Trap er det samme gård Mogenstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 874: Mogenstrup.
Såsandt Ebbe og Ebbe er identiske, er det næppe for voveligt at udlede, at Lage er Jensen og bror til Ebbe, de synes at være jævnaldrende.

Savnes: NN Jensdatter (Galt) (- vel 1356-)
gm Thure Jonsen (-1356-) til Mogenstrup (part af)

1356 (jfr Ebbe Galt ovenfor) pantsatte Thure (sin part af) Mogenstrup til Niels Holck.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 874: Mogenstrup.
Man må antage at han er gift med en søster til Ebbe Galt.

Savnes: Margrethe Ebbesdatter (Galt) ()
gm Torben Jepsen Sparre () til Abrahamstrup (nu Jægerspris)

Vurderet ud fra hans slægtninge må de være født omkring 1360, så hun kunne vel være datter af Ebbe Jensen Galt. Hun kunne endda være første datter i andet ægteskab, opkaldt efter hans første hustru.
Kilde: DAA 1917 Sparre [af Sjælland]. s 505 nr a)

Flere muligvis savnede

Rd? Niels Hak (Sveye? Galt?) (-1254-1282-1284?-) marsk
gm NN von Putbus ()
og søn Aage Hak (Sveye? Galt?) (-1295-1296-)
og mulig datter NN Nielsdatter Hak (Sveye? Galt?) ()
gm Jacob Nielsen (Hvide) () til Ellinge i Skåne

De ses i Hak-stamtavlen s 164 nr 2. og a. og b.
Kilde: DAA 1896: Hak. s 164.

Nielses signet blev fundet 1957 ved en udgravning af Gråbrødreklosterets kor på Axeltorv i Næstved. Omskriften er S':NICHOLAI:HAC:MARSCALCI. Våbnet er imidlertid ikke Haks krydsdelte, men skrådelt 3 gange fra sinister! Altså ligesom Galt, bare spejlvendt. Der kendes mindst 6 mænd ved navn NH, de fleste tilhører andre slægter, og det ser marsken så også ud til at gøre.
Nu var Galt-slægten mere i Jylland end på Sjælland, så måske hører Niels og familie til den lille ret ukendte sjællandske slægt Sveye eller Swey, som førte samme skjoldfigur som Galt (farver og hjelmtegn ukendte).
Kilde: Herald.Tidsskr: Tretten middelalderlige sigilstamper. nr 36, s 267f. 1977.
Faktisk var seglet velkendt i 1897, da Thiset udgav
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. Kjøbenhavn, 1897. Her er det nr 29.

Stamtavlen

s 173 nr 1. rd Mogens Lagesen (Galt) (-1381-1413-) på Sjælland

Under hans bror rd Jens på s 175 ses, at de to i 1400 medbeseglede for Niels Sivendsen (Grubendal).

Mogens levede endnu 1413. Det år skrev Anders Jensen Stangeberg testamente og her blev rd Mogens Lagesen betænkt.
Kilde: DAA 1901: Stangeberg s 443.

s 173 nr d. Ebbe Mogensen (Galt) (-1417?-)
gm Sophie Olufsdatter (Krumpen?) ()

Blev dræbt af Peder Skram til Voldbjerg ....
Drabet skal være sket ved Hansted Hule på vejen fra Horsens til Urup.
Kilde: DAA 1916: Skram.

Til Tyrrestrup.
Her har Trap ham ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 718: Tyrrestrup.

Sophie er søster til Jens Olufsen til Bustrup (Krumpen?).
Det ses 1460 under sønnen Anders.
Hverken Sophie eller Jens ses i Krumpen-tavlen. Deres mulige far er der: Oluf Jensen 'van Boseholm' (-1417-1423-).
Kilde: DAA 1900 Krumpen s 238.
Og Trap regner (derfor?) ikke Jens som en Krumpen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg, s 208 Bustrup.
Og ligeså Krabbe-stamtavlen - Jens Olufsen er g Krabbe.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 9.

Se bemærkninger Krumpen, under savnede.

s 173 nr 1) Anders Ebbesen (Galt) (-1442-1459- før 1466) af Engestofte

1460 stadfæstede han 'med sine søskende' deres morbror Jens Olufsens gave til Mariager Kloster.
Det ses ikke under de søskende. Hvor mange er med? Eller er de unævnt i brevet ?

Skrev sig 1459 til Engestofte på Lolland.
Den fik han det år som forlening af kronen. Altså: AF Engestofte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 864: Engestofte.

s 173-74 nr 2) Mogens Ebbesen (Galt) (-1433-1481) til Rudbjerggård

Til Tyrrestrup.
Ingen kilder på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 718: Tyrrestrup.

1472 var han på Kalundborg medudsteder af et låsebrev.
Kilde: Repertorium 1472 nr 2036.

Savnes: Jens Ebbesen (Galt) (-1450-)

Hans segl er bevaret 1450, så han må være bror til ovenstående Anders og Mogens.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXIV.5.

s 174 nr a) Erik Mogensen (Galt) (-1496-1500) til Rudbjerggård

Stor arvesag mellem hans broderbørn og hans to fastre.
Det er Eriks og Ebbes søstre der har arveret (Erik har ingen fastre), så læs: deres to fastre.
Det ser ud til at de indgik forlig og ejede Rudbjerggård i fællesskab.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 725: Rudbjerggård.

s 174 nr b) Ebbe Mogensen (Galt) () til Rudbjerggård

Til Tyrrestrup.
Der er ikke bevarede breve på at han havde den, men hans søster Ides mand ses 1492.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 718: Tyrrestrup.
Arvingerne skændtes om Rudbjerggård som var arv efter Ebbe og Erik. Når Tyrrestrup ikke nævnes, har de næppe haft den.

s 174 nr (2 Anders Ebbesen (Galt) (-1524-1529) til Tyrrestrup og Rudbjerggård

Til Skomstrup.
Der er ingen kilder på at han eller broderen Peder eller deres børn har haft Skomstrup (Skumstrup), som idag hedder Vilhelmsborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 287: Skomstrup.

s 175 nr c) Sophie Mogensdatter (Galt) (-1520-1531-) til Rudbjerggård
g1m Anders Nielsen (Banner) (-1445-1486) til Kokkedal
g2m Iver Eriksen (Skram m stige) (-1484-1496- før 1520) til Voldbjerg

Hun var enke 1520, boede i Nykøbing M og tilbød en landehjælp på 40 gylden.
Kilde: DAA 1923 Rettelser Fasti (og Splid og Skram [med stige]).

Engang før 1536 var Østerild Mark i Thy blevet tildømt en Sophie Mogensdatter, rimelivis denne dame. Der kendes ingen børn af hende. Hendes brorsøn Peder Ebbesen (Galt) havde 1523, 1533, 1538 strid med Lucas Mikkelsen Krabbe til Vesløsgård om Østerild Mark.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård]. Nr I-33.

s 175 nr 4) Karen Ebbesdatter (Galt) ()
gm Morten Nielsen (Rotfeld) () til Bratskov

De er usikre. Kendes tilsyneladende kun fra slægtebøger, ikke fra bevarede breve.
Som de er opstillet i stamtavlerne, er han ½ århundrede ældre end hende. Vurderet ud fra de anførte søskende er han født omkring 1370, hun omkring 1420. Rimeligvis er hun fejlplaceret, og må ses som datter af Ebbe Jensen Galt (-1356-1376-) i indledningen. Se ovenfor.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 424 nr (2

s 175 nr 2. rd Jens Lagesen Galt (-1377-1421-) til Mogenstrup

Hans segl kendes 1398 og to gange i 1400 - hvad beseglede han da?
Kilde: DAS I Nr 987.

Den nyere slægt

s 176 uden nr (liniens stamfar) Peder Ebbesen (Galt) (-1521-1548) til Tyrrestrup

Tyrrestrup ligger i Søvind s. Dér var der også en kirke i Ås, som han nedbrød, og han brugte vel materialerne til sit byggeri på Tyrrestrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 719: Ås Kirke.

Til Skomstrup.
Der er ingen kilder på at han eller broderen Anders eller deres børn har haft Skomstrup (Skumstrup), som idag hedder Vilhelmsborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 287: Skomstrup.

Havde 1523, 1533, 1538 strid med Lucas Mikkelsen Krabbe til Vesløsgård om Østerild Mark i Thy, og endelig 1541 afsluttede de den, ved at Lucas solgte den til Peder. Før 1536 var den tildømt Sophie Mogensdatter (vist Galt, Peders faster).
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård]. Nr I-33.

Savnes: Ove Pedersen (Galt) ()

Der findes et segl fra 1548 i Rigsarkivets seglsamling, som tilskrives Ove Pedersen (Galt). Så sandt navnet er korrekt, må han være søn af liniens stamfar.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXIV.17.

s 176 nr 1. Anders Pedersen (Galt) (1530-1585) til Birkelse

Født 1530, havde et kanikkedømme 1539-50.
Blev han virkelig kannik som 9-årig? Eller var det i 1549?

Der er ikke breve på at han havde Tyrrestrup, den gik til hans brødre Mogens og så Gjord og Gjords søn Peder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 718: Tyrrestrup.

s 176 nr a. Ebbe Andersen (Galt) (-1589-1618-) til Birkelse og Rævkærgård
gm NN ()

Gift med en uadelig hvorfor han mistede Birkelse.
Han solgte 1589 Birkelse og Rævkærgård (nabogårde) til sin fætter Niels Eriksen Kaas [m sparre] (-1595-1620).
1582 blev ægteskaber mellem adelige og uadelige forbudt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 379-80: Rævkærgd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 957: Birkelse.

1616 skrevet til Thorow (i Meklenborg?)
Tysk Wikipedia har ikke noget tysk Thorow eller Torow, men der er
    - Godset Thurow i Brüel i Mecklenburg 20 km SØ f Wismar og 20 km NØ f Schwerin,
    - Godset Turow i Glewitz s i Pommern, 30 km SSV f Stralsund og 30 km VSV f Greifswald,
    - og talrige landsbyer Turów i Schlesien.

s 176 nr 2. Mogens Pedersen (Galt) (1532-1575) til Tyrrestrup

Fik 1537 et vikarie i Aarhus.
Fik han et vikarie som 5-årig? Det lyder usandsynligt.

s 176 nr 3. Gjord Pedersen (Galt) (1534-1591) til Palsgård og Tyrrestrup

Om ham fortælles der ikke noget.
Hans to segl er bevaret 1571 1574 og 1580 1580 1590, men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXIV.18-19.

s 176 nr b. Axel Gjordsen Galt (-1602-1614) til Palsgård og Ryomgård
gm Mette Bendixdatter Rantzau (- vel senest 1626)

Til Tyrrestrup.
Det er der ingen kilder på, der sad broderen Peder 1612 og 1624.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 718: Tyrrestrup.

1609 fik han Bådsgård nær Skive i pant af Bendix Rantzau - svigerfar. Det må ses som medgiften, altså sandsynligvis gift 1609.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 224: Bådsgård.

1626 fragår Axels arvinger arv og gæld.
Når det sker 12 år efter hans død, må det betyde at Mette nylig er død. Idag siger loven, at hvis man vil fragå arv og gæld, skal man gøre det straks, inden boet er gjort op.
Rettelsen 1911 siger at Mettes begravelse ses i Haderslev Kirkeregnskab 1627-28.
Hm, har de efterladte mon taget sig lidt kredittid fra 1626 til 1627-28?

s 176 nr 2) Birgitte Axelsdatter Galt (-1630)
gm Niels Harbou (-1622-1679) til Nygård

Død i barselseng 1630.
Og det var tidligst 30 sep hvor sønnen blev født - han overlevede.
Kilde: DAA 1897: Harbou s 167-68.

s 177 nr c. Mogens Galt (1580-1611) til Palsgård

Født 1570.
Næppe, eftersom forældrene er gift 1576. Snarere 1580, så er han 21 da han studerer i Wittenberg.

s 177 nr 1) Gjord Galt (1622-1684) til Viumgård og ½Hørbylund
g1m Barbara Henriksdatter Lange (-1651) til Rækkergård
g2m Maren Christophersdatter Mormand (-1660)
g3m Eva Unger (1626-1694)

Rækkergård ved Skjern var Barbaras, den arves af hendes brødre.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s 514: Rækkergård.

Eva Unger døde på Østergård, se under Knud Henrik.

s 177 nr a) Knud Henrik Galt (-1696-1698) til Viumgård

Begravet 21 maj 1698.
I Sdr Vium.
Kilde: Nygaards Sedler.

Barn med Anne Lauritsdatter.
Barnets dåb ses i Sdr Vium kgb fol 85.
Kilde: Nygaards Sedler.

Til Østergård.
Han skrev sig til Østergård i Lyne s, 15 km S f Skjern, og må have boet her med sin mor Eva Unger, som døde her. Den ligger 10 km fra Viumgård. Det var bonden på Østergård der skød ham. Han var ikke ejer, det var ritmester Augustin Persmoser (-1704) og ritmester Otto Andreas Lindenqvist (-1692), de var gm to søstre Vognsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 559: Østergård.

s 177 nr b) Birte Marie Galt (-1680-1714/18)
g1m Henning Pogwisch (-1688?) til Skrumsager
g2m Christopher Andersen Hvas (-1741) til Søvig

1680 fik hun en gave af jfr Kirsten Juul (fars moster).
1684 fik hun bevilling på at være sin egen værge, dog skulle hun have sin laugværges tilladelse til at sælge gods.
Kilde: Nygaards Sedler.

Rettelsen 1897 siger at Henning Pogwisch døde 1688. Når Birte Marie har en laugværge i 1684 er hun ugift eller enke. Så enten var det et kort ægteskab, eller også døde Henning senest 1684.

s 177 nr 3) Anne Galt ()
gm Sivert Friis [af Vadskærgård] (-1651-1679-) til Tulstrup og Mørup i Hammerum hrd og måske Gjersvik i Norge

Anne 'skikkede sig ilde'.
Det var efter Siverts død, at hun fik uægteskabeligt barn, og hun giftede sig med en uadelig bondemand.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Vadskærgård]. s 76.
Hun fik 11 (kendte) børn med Sivert, det tager 15-20 år. Hvis hun skal have børn efter hans død (han lever 1669 og 1679) må Anne være født så sent som 1640. Hendes ældste bror er fra 1622, så Anne må være en af de sidste i kuldet, og ikke nr 3 af 8.

Sivert skrevet til Trinderup.
Måske en fejl for Tulstrup? Se bemærkninger Friis Vadskærgård.

s 177 nr 5) Barbara (ikke Birte) Galt (1654-1691 el 1696)
gm Claus Unger (1638-1699) til Nandrup, Sø og Villerup
han g1m Else Gabrielsdatter Akeleye (1638-1666)

Barbara Galt død 1691.
I rettelsen 1897 er det 1691.
I Unger-tavlen og i Akeleye-tavlen 1696.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Galt.
Kilde: DAA 1927: Unger. s 84.
Kilde: DAA 1938: Akeleye. s 89.
Ingen kilder angivet, så det kan være Bobé-roderi: Afsmitning fra Else Akeleyes 1666.

s 177-78 nr 7) Mogens Galt (-1640-) officer i udlandet

1640 har han tjent under 'den svenske fejde' og været officer i den tyske kejsers hær og i Sverige.
Så må han være en generation ældre. Hans 'far' Knud er gift 1621 og ældste søn Gjord er født 1622. I 1640 kan den næste søn af Knud altså max være 17 år, det bliver der ikke så meget erfaren officer ud af. 'Den svenske fejde' er vel Kalmar-krigen 1611-13, i så fald han er vel født senest 1593 (18 år i krig).
Han kunne være identisk med Knuds bror Mogens Gjordsen Galt, som studerede 1601 og så er født omkring 1680, han ville være ca 60 i 1640. Men Mogens Gjordsen Galt meldes faldet 1611 ved Kalmar. (Hm, rejste han sig igen?)
Han nævnes 1655 som levende eller død, det må være da Knuds enke Birgitte Juul sælger Viumgård til sin søn Gjord Galt, hvordan er Mogens da slægtsbetegnet?

s 178 nr 8) Ove Galt (-efter 1640-)

Som fulgtes med sin bror Mogens ud af landet efter 1640. Han må af samme grund være en generation ældre. Se lige ovenfor.

s 178 nr e. Ingeborg Gjordsdatter Galt (-1623-1637/38)
gm Niels Grøn (-1623- senst 1631) i Borup

Borupgård ligger i Kattrup s i Voer hrd, 10 km N f Horsens.
1631 var Ingeborg enke og fik livsbrev på gården, som Niels for sin tjenestes skyld havde haft fri for tynge (skatter).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 695: Borup.

1638 var hun død, men blev takseret til 149½ td hartkorn.
Det er ikke så lidt for en bondekone - omend af adelig fødsel, hvad gør en bondekone egentlig i rostjenestelisten? Eller var Niels Grøn adelig alligevel?
Borup var pr 1696 kun de 11½ tdr hartkorn, og Tyrrestrup var pr 1687 74 tdr hartkorn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 718: Tyrrestrup.
Så hvor kommer de sidste 64 tdr htk fra?

s 178 nr i. Sophie Gjordsdatter Galt (-1641-1642-) til Torp

Efter Trap ligger hendes Torp i Underup s i Nim hrd, 10 km NV f Horsens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 731: Torp.

Hendes farbror Anders havde fra 1579 Hvoruptorp, som i reglen kaldtes Torpet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 950: Hvoruptorp.
Måske er det det Torp hun skrev sig til?

s 178 nr 5. Niels Pedersen (Galt) (1538-1608) til Ingelstad

Solgte 1608 Ingelstad til Hans Lindenov.
Hans Lindenov er en massebetegnelse. Her gælder den Hans Christophersen Lindenov (-1484-1610) til Drenderup og Ingelstad. Han købte den ikke, men fik den ved indførsel (idag udsættelse af kongens foged). I Lindenov-tavlen er der ikke årstal på overtagelsen.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 286-87.

s 178 uden nr Peder Galt (1584-1644) admiral
gm Birgitte Jensdatter Baad [af Fyn] (-1630) til Tiselholt

Gift 1626.
Kilde: DBL2 under Peder Galt.

s 179 nr 7 Karen Pedersdatter (Galt) (1541-1582/87)
gm Albert Beck (-1557-1597-) til Beldringe og Olstrup

Karen begravet 9 apr 1582 i Beldringe Kirke.
Beck-tavlen har samme dag og sted men 1587.
Kilde: DAA 1951: Beck. nr 6.

s 179 nr 8. Sophie Pedersdatter Galt (1543-1603)
gm Christopher v Festenberg Pax (1510-1608) til Torup

I St Tåstrup Kirke sås deres våben på altertavlen med årstal 1595.
Kilde: Abildgaard nr 86.

Christopher begravet i Merløse Kirke.
Der er ligsten over dem begge i Holbæk Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 80.
og de har ingen (kendt) tilknytning til Merløse.

Han kaldet Pax
Efter hans våben på stenen er han en uforfalsket Pax.
Kilde: Abildgaard nr 80.

s 179 nr 10. Anne Pedersdatter (Galt) (1546-1607)
gm Anders Bing (1525-1589) til Smedstorp

1594 dømt ved Ingelstads herreddsting fordi hun ikke ville levere Anders' arvinger klar besked på hvad arv der var efter ham. Det leverede hun så.

1604 stævnede de hende for Kongens Retterting, fordi det hun havde leveret var for uklart, og de mente at hun solgte af løsøret.
Arvingerne var Palle Fasti (Splid) og Lave Urne.
Hun Havde Predbjørn Gyldenstierne til laugværge.
Hun blev dømt til at forbedre jordebogen, så man kunne se hvilket gods der var Anders'es og hvad der var hendes. Hun skulle fremvise arven for arvingerne, og aflægge ed med 12 slægtninge på at der ikke var solgt eller forsvundet noget.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 817.

Stort epitafium for Anders og Anne i Smedstorp Kyrka af sort marmor med figurer af hvid alabast og lang indskrift på latin for Anders. Der er plads til 16+16 våben, men de er der ikke. Anders blev 64 år og blev begravet i Varberg, men flyttet herned.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 106-07.
Kilde: DAA 1888: Bing s 81.

Annes kisteplade skriver at hun døde på Smedstorp 28 sep 1607 kl 4 aften, alder 61.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 108 øverst.

Deres våben ses på altertavlen i Smedstorp. Kalk og disk har indskrift at de er deres gaver 1579, men omgjort og forbedret 1747. To våben i sølv syet på en messehagel fra 1665. Prædikestolen er hendes gave 1597, renoveret 1757.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 105.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1916 Galtung

Vaaben Galtung våben. Norsk uradel, kendt fra 1306. Den nulevende gren har stamtavle fra 1519.

Stamtavle i DAA 1916 s 148
Rettelser i DAA 1929 s 310;

Våben

Våbnet er tegnet som et gående vildsvin stillet skråt (opspringende), sort i sølv (hvidt). Det bør stå oprejst, dvs lodret på bagbenene.

s 149 nr 1. Sigurd Gautesen Galte (Galtung) (-1306-1347-) til Thorsnæs
og s 149 nr 2. Eirik Gautesen (Galtung) ()

De opstilles som brødre, men kronologien holder dårligt.
Sidstnævntes søn Gaute Eiriksson er nævnt 1367-1412, og må så være født meget nær 1340, og Erik dermed ca 1310.
Sigurd Gautesen ses 1306-1347 og må så være fra ca 1280, altså en generation ældre end sin ukendte 'bror'.

Eirk er nævnt uden patronym (farsnavn) i en slægtstavle fra 1500-tallet.
De er rimeligvis far (Sigurd) og søn (Gaute, som så bliver Sigurdsen).

Sigurd Gutesen var sønnesøn af lendermand Gaut Jonsson på Mel (et sted i Norge).
K; NBL2 under Gaute Eiriksson.

s 149-50 nr a. Gaute Eiriksson (Galtung) (-1367-1412/13) til Valen og Fimreite i Norge
g1 Ingrid Knutsdotter (Bengt Hafridssons ätt) (- ca 1375)
g2 Margrethe Rømersdatter (-1387- før 1411)

Gav 1387 sjælegave til Vadstena Kloster...
Hans første hustru Ingrid Knutsdotter er datter af rd Knut Algotsson (Bengt Hafridssons ätt) (-1354-1394-) og Märta Ulfsdotter (Ulvås-ätten) (-1341-1365-).
Märta var tidligere gift med Sigvid Ribbing (-1335-1345-), og hun var datter af den hellige Birgitta af Vadstena, klosterets stifter.
NBL2 under Gaute Eiriksson.
Kilde: Jan Raneke: svenska medeltidsvapen s 283: Bengt Hafridssons ätt.
Kilde: Jan Raneke: svenska medeltidsvapen s 747: Ulvåsätten.
Kilde: Jan Raneke: svenska medeltidsvapen s 440: Ribbing.

Hans anden hustru var rimeligvis datter af Otte Rømer (-1361-1409-) og Gjertrud NN ().
NBL2 under Gaute Eiriksson.
Kilde: H Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1938.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til Raneke s 33: Gammelsen

Vaaben 'Gammelsen' våben. Farver ukendte. Eneste danske våben med 2 pæle! Lille skånsk uradelsslægt, uden slægtsnavn. 10 personer kendt (-1343-1449-). K: Achen, Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten ses i NDA med 2 mand.

Lille slægt i Skåne, Raneke tilføjer 4 mand, som bruger våbnet, men en stamtavle kan ikke sættes sammen.
Kilde: Raneke SMV s 741 (også bd III).

En datter ses i stamtavle Skalder.
Kilde: DAA 1915: Skalder. s 502.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til slægten Gans zu Putlitz

Vaaben Gans zu Putlitz våben. Gåsens trebjerg var engang et perlebjerg med to tårne. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1190, lever endnu. Enkelte i DK, men ikke naturaliseret. Adelslex, Siebmacher bd 18.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Stavning

Det er en almindelig fejl at stave slægtsnavnet Ganz, aber das ist ganz falsch! Ganz betyder hel(t) mens Gans er en gås, og sådan en fører de i skjoldet.

Slægten

Slægten er tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1190, lever endnu. Enkelte i DK, men ikke naturaliseret.

Stamtavle i Jahrbuch des deutschen Adels 1896. Den indeholder flere kronologiske usandsynligheder.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon.
18 bd. 1972-2005+08+12.
Udkom i serien: Geneal. Handbuch des Adels.

Margrethe Jasperstochter Gans zu Putlitz (-1525) var gift med rd Otte Holgersen Rosenkrantz (-1508-1525) til Boller.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 692.

Dermed er slægten Gans zu Putlitz dansk adel.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1893 Ged [I af Skåne] og Ged [III af Jylland]

Vaaben Ged våben. Skånsk uradel, kendt (-1377-1538-). Staves også Geed.

Stamtavle i DAA 1893 s 181
Rettelser i DAA 1897 s 501; 1901 s 554; 1911 s 569; 1915 s 592; 1940 s 168; 1955 s 114; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Ged

3 slægter

Der er egentlig stamtavle for Ged [af Skåne], som i NDA hedder Ged [I].
Der er enkelt-begivenheder om Ged [III] eller Ged [af Jylland], hvis våben vi ikke kender.
Den svenske slægt Geet (I NDA Ged [II]) som har en vinge i skjoldet, er også nævnt.

Alle Ged [af Skåne] behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Litteratur

Kilde: Flensmarck bd G s 73-83.
Her ombygges stamtavlen for Ged [af Skåne] stærkt, læs selv.
Herunder ses bemærkninger til begge tavler: DAA og FSM.

Den lille slægt Geet i Skåne, Östergötland og Södermanland, som fører en sort vinge i guld (som 'Krognos') ses i Raneke s 364. I NDA kaldes den Ged [III].

Stamtavlen

s 182 (uden nr, stamfar) Erik Pugge Ged (-1377-)
g?m NN Saxtrup ()
g2m Ingefrid Nielsdatter (Due) ()

Iflg Flensmarck er han snarere en Geet med vinge, men bevis savnes.

NN Saxtrup ses ikke i Saxtrup-tavlen.
Om Ingefrid se bemærkninger Due ørn.

s 182 nr 1) - FSM s 75-76 Truid Ged (-1449-1488-) i Glumslöv

FSM mangler (fra DAA):
Glumslöv var en forlening fra ærkebispesædet.
1486 var han meddomer i en sag, hvor kronen tildømmes gods, som var tilfaldet Iver Axelsen (Thott).

s 182 nr 2) - FSM s 76 Mette Eriksdatter (Ged) (-1454-1475- før 1499)
gm Mathias Saxtrup (-1443-1459) til Halmstad og Bulstofta i Skåne

Hun er Eriksdatter trods rettelsen i DAA 1911. Det fremgår af 1) at hun og efterslægten har Gedsholm, og 2) af omskriften på hendes segl, bevaret 1474.
Kilde: DAS II nr G.XII.5

Hun ses sammen med manden 1454.
Kilde: DAA 1914: Saxtrup. s 399.

Uoplyst hvad dokumentet 17 maj 1574 handler om.

FSM s 76 Tue Olavsen Ged (-1426-1455-) i Rönneberga

... som beseglede 15/4 1431 (se ovan)
Læs: 15/4 1443.

Flensmarck filosoferer over en forbindelse til Galen, og inddrager Jørgen Urnes (-1560) våben-anetavle på ligstenen i Risekatslösa.
Der er ikke noget Hvide/Galen våben på den sten.
Kilde: gravstenogepitafier.dk/risekatsloese.htm

s 182 nr b. - FSM s 76 Olof Ged (-1456-1505-) til Rössjöholm
g1m Ellen Dotting (-1502)
g2m Ellen Ribbing ()

Der er ingen beviser på at han er søn af Tue.

FSM mangler (fra DAA):
1468 belejrede han Lillö på kongens vegne sammen med rd Johan Oxe. Den tilhørte Iver Axelsen (Thott), en af Axelsønnerne, som kongen da havde et stort opgør med. Men Iver kom sin gård til undsætning, drev belejrerne på flugt og fangede Oluf.

Flensmarck mener at der på Jørgens Urnes (-1560) ligsten er anevåben Ged og Dotting, som peger på dette par.
Jeg kan ikke se de våben, eller se hvordan Jørgen Urne skulle være i familie.

Stamtavle Ribbing skriver at Ellen Jensdatter Ribbing blev gift med ham i hans høje alderdom - det er vel et slægtebogscitat.
Kilde: DAA 1901: Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing. s 221 nr c.

FSM s 77 Gyda Olofsdatter (Ged) ()
gm rd Jon Bing (-1480-1514-) til Smedstorp

Nævnt s 77 og i tavlen s 81.
Iflg Birgit Falsters (-1586) våben-anetavle på ligsten i Halsted Kirke, var Jon Bing gm en Neb.
Kilde: DAA 1911 Rettelse Bing.
Men det holder ikke - se bemærkninger Neb, under s 301.

FSM s 77-78 Detleff Dideriksen (Ged?) (-1414-1427-)

I oversigtstavlen s 81 står at hans våben er Ged/Geet.
men i teksten står at det ikke er kendt.
Kilde: Repertoriet udnævner ham i sit register til en skånsk Ged. Uvist hvorfor, og jeg tvivler. Med det tyskklingende navn må han være indvandrer, evt 2'generations.

Ged [III af Jylland] - med ukendt våben

Denne overskrift kunne stå øverst s 183, under tværstregen.
En del af dem er behandlet i:
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, her s 147 f.
De omtalte er selvejere og herredsfogeder, uvist om der er lavadelige forfædre.

s 183 uden nr Jens Ged (-1383-1406-)
og bror Lasse Ged (-1401-1406-)

Jens var 1406 medudsteder af et tingssvindne af Hellum hrds ting og solgte med sin bror Lasse Ged arvegods efter Jens Kanne, det lå i Hornum og Vennebjerg hrdr.
Det er to forskellige begivenheder, handelen er tidligere.
Og Hornum og Vennebjerg hrdr udgår.
Tingsvidnet har jeg ikke set.
6 sep 1406 afstod rd Mogen Munk [m bjælke] i Aalborg til dr Margrethe "Gamlevadsmølle, en gård i 'Asdorp' og en landbo, som jeg fik af brødrene Jens Ged og Lasse Ged".
Gamlevadsmølle ligger i Astrup s i Hindsted hrd, så 'Asdorp' må samme sogneby.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14060906001.

s 183 uden nr Søren Ged (-1547-) herredsfoged til Veggergård

Omtales i:
Kilde: Prange: Silkebroderet socialhistorie - en studie i social mobilitet. Festskrift til Vagn Dybdal. (Erhvervshistorisk årbog 1987, s 356-79). Tavle s 370 og note 22.

s 183 uden nr Per Ged () herredsfoged til Sønderlund

Rejste sag 1535 mod Bertel Andersen Hørby, som havde overfaldet ham.
Kilde: DAA 1898 Hørby. s 247.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1893 'Gere'

Vaaben 'Gere' våben. Også set med hvid spids mellem blåt og sort. Gere betyder kile. De har næppe brugt navnet, men vel fået det tillagt efter våbnet. Sjællandsk-skånsk uradel, kendt (-1334-1649-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1893 s 184
Rettelser i DAA 1893 s 543; 1897 s 501; 1901 s 554; 1906 s 492; 1911 s 569; 1923 s 550;

Oversigts-stamtavle: Gere - linien Gisleberga

Navnet

Gere betød i gl.dansk en kile, så navnet har de fået af slægtebogsfruerne efter deres våben.

Våben

Slægtens segl viser kun vesselhorn som hjelmtegn.
Men kalkmaleriet i Hästveda Kyrka i Ö Göinge hrd viser 2½ spadeformede ting i skjoldets farver, de har tværstriber der krummer let som spadens æg. Muligvis måske eventuelt er det strudsefjer, men det har maleren ikke vidst. Skjoldets tinkturer (farver) er her hvid kile mellem blåt og sort.
Kilde: Raneke s 16 (fed), det er forrest i bd I.

Paddeborg-linien

s 184 (uden nr, stamfar) Ove Pedersen (Gere) (-1334-1345-1354?-) til Padeborg (nu: Sparresholm)

Gm Mette Jacobsdatter (Lunge).
Mette ses ikke i stamtavlen Lunge, hvor hun ville være 1- 1½ generation ældre end de to ældste Jacob Lunge'r vi kender.
Kilde: DAA 1902: Lunge.

s 184 nr 1. Henrik Ovesen (Gere) (-1398-1403-) til Sparresholm (da: Padeborg)

Nævnt 1355.
Det er Henrik Offesen (Neb) (-1314-1355-) til Næstelsø også, og hans segl er bevaret da han skødede Næstelsø til kong Valdemar.
1906: Neb. s 302.
I Trap er de blandet sammen. Der er 10 km mellem stederne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 274: Næstelsø.
Henrik O (Gere) skødede sin part af Padeborg til roskildebispen 1398 og 1402.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 263: Sparresholm.
Så er det næppe ham vi ser 1355, men kun HO (Neb).

Gisleberga-linien

s 185 uden nr (stamfar) Johannes Laurensen (Gere) (-1398-1401-)

Forveksles let med en anden JL af Svensk æt, hvis våben var et spænde.
Det er Jens Laurensen af Hallkved-ätten, han ses tidligst i Danmark, og var nok en dansker der giftede sig til gods Sverige.
Se bemærkninger Hallkved.

s 185 nr 4. Berete Jonsdatter (Gere) ()
gm Knud Jonsen (Giedde) () til Spannarp

De omtales ikke i pante- og arvesagen om Glimmingehus 1459.
I indledningen til Giedde-stamtavlen aflives de, som værende slægtebogskonstruktioner.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 122.

Sörby-linien (tidl: Jordberga linien)

Rettelsen 1901 rammer s 186 nr a. Jens Josephsen Most (-1406-1419-) til Jordberga og sender ham og hans efterkommere over i slægten 'Hollunger'. Så er der ingen tilbage til Jordberga, så linien må have nyt navn. Sörby er den gård som flest er skrevet til, altså Sörby-linien.

s 186 nr (1 Aage Olufsen (Gere) (-1564-1578) til Demstorp i Halland
gm Bodil Akselsdatter (Baden) (-1579-1630)

Aage død 22 feb 1578.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 303.
Bodils død: Se bemærkninger Baden.

s 187 nr b) Felix Jensen (Gere) (-1556-1588) til Maglö
gm Bente Steensdatter (Laxmand) (-1589)

Der er ligsten over dem i N Mellby kirke.
Kilde: gravstenogepitafier.dk

s 187 nr (a Most Hansen (Gere) (-1608-1614- senest 1623) til Sörby
gm Beate Mikkelsdatter Gønge (-1625-)

Gm Beate Mikkelsdatter Gynge.
Hendes far blev adlet Gønge.
Nyt Dansk Adelslexikon.

s 187 nr 1. Falk Gere (-1643-1647-)
og Falk Most (Gere) (-1649-)

Falk Gere også kaldet Falk Most.
Han må deles i to.

Levede 1643 og fik indførsel 1647.
Så da var han voksen.
Faldt i den nederlandske krig.
Den sluttede 1648 med freden i den Haag.
Fik 1649 Corfitz Gabrielsen som værge.
Corfitz er en Akeleye, og onkel (mostermand) til Falk Gere.
Når han er en voksen mand, hvad skal han så med en værge?
Hvis Falk faldt i krigen senest 1648, så har han ikke meget brug for en værge i 1649. Så det må være en anden Falk.
Der gøres ikke rede for hvornår Falk er Gere og hvornår han er Most.
Hvis det er ham med værgen 1649 der hedder Falk Most, er han rimeligvis posthum søn af denne Falk Gere og opkaldt efter både far og farfar.
Og han må så være slægtens sidste mand - eller dreng.

s 188 nr c. Skelm Josephsen (-1436-)
gm NN Jensdatter (Lave Jensens slægt) ()

Gm NN Ribbing.
Hun er ikke en Ribbing, men hører til den lille 'Lave Jensens slægt', oprettet af Raneke.
Deres våben ses i triumfbuen i Hästveda Kyrka, vel malet omkring 1500 for sønnen Lage Skelmsen til Simmelsberga, som ligger i sognet. S/H foto ses i Raneke SMV s 16 (sidenr med fed skrift).
Kilde: Raneke SMV s 667 og s 16 (fed).

s 188 nr 1) Knud Skelmsen (Gere) (-1495-) til Duveke i Skåne

1495 udstedtes et vidne - vist på Skånes landsting - om at Slättåkra ligger til Abbeldebo og at Knud bød lovhævd for Slättåkra.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7938.

s 188 nr (2 Mette Aagesdatter (Gere) (-1528-)
gm Axel Truidsen Saxtrup (-1511-1528- før 1549) til Vram

Helvig.
Helvig NN var Axels første hustru.
Mette Aagesdatter og Axel Saxtrup fik vielsestilladelse 1528.
Se bemærkninger Saxtrup.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1894 Giedde

Vaaben Giedde våben. Skånsk uradel, kendt (-1433-1848).

Stamtavle i DAA 1894 s 122
Rettelser i DAA 1897 s 505; 1901 s 555; 1906 s 492; 1911 s 569; 1915 s 593; 1929 s 308; 1941 s 116; 1953 s 39;

Oversigts-stamtavle: Giedde

Alle behandlet frem til 16xx

Jeg har været igennem den ældre slægt, til og med rigsadmiral Ove Giedde (1594-1660), altså alle født før 1600.

Stamtavlen

Rettelsen 1901 s 555 nr A. Peder Lauridsen (-1433-?) på Bornholm
gm NN (- senest 1451)
hun g2m Aage Nielsen (Sparre af Ellinge) på Bornholm

Hans enke og døtre er på Bornholm, hans segl kendes ikke, han ses ikke skrevet til Rögle i bevarede breve. Laurids er et almindeligt navn, har vi andet end slægtebøgernes ord for at han skulle være bror til Thorsten Lauridsen?

Om hustruen: Se bemærkninger Sparre Ellinge.

s 123 (uden nr) Laurids Thorstensen (Giedde) (-1503-1514-) til Rögle
gm Helene Knudsdatter ()

Fruen skrives som en Baad [af Halland], ligesom 'svogeren' Jens/Niels Olufsen.
Det rettes i DAA 1901.
I slægten Baad [af Halland] kendes navnene Jens, Niels, Knud, Oluf ikke.
Jens/Niels Olufsen førte et oksehoved i sit våben, og var gift med Bodil Pedersdatter Rani, de købte Hardeberga af hendes søster.
Han var vist halvbror til Helenes far, som måske er Knud Madsen (-1498-1501-) byfoged i Lund. Knuds våben er ikke klart, måske en egegren, måske en skrå halv lilje.
Kilde: Raneke s 297 m/ rettelser: Diverse oksehoveder.
Kilde: Raneke s 461 m/rettelser: Knud Madsen.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 344.

1512 (15 apr) bekræfter han det jfr Maria alter, som afdøde Jens/Niels Olufsen har oprettet.
(FSM mener at han flytter det til 'kraftkyrkan' i Lund, kendes den? Jeg læser at det skal holdes i kraft, dvs ved magt).
Kilde: Repertorium 1512 nr 12172.

På ligsten i Kongsted over oldedatteren Else Bjørnsdatter Laxmand er Helenes våben delt lodret med ½ ørn og 3 bjælker, dvs Markmand [af Falster].
Kilde: Abildgaard nr 242.
I den slægt Kendes ingen Knud, så det våben er vel bare sat ind som nødløsning.

s 123 nr 1. Eskild Lagesen (ikke Giedde) (Gustav Matssons ätt) (-1460-1483- før 1505) til Tomarp
gm Anne Andersdatter (Thott) (-1505-1520-)

Rettelsen 1901 gør ham til en Lagesen (Sørum II).
Sørum II er nu opdelt i to slægter, han hører til 'Gustav Matssons ätt'.
Anne Brahe er ugift 1491 og enken er Anne Thott, så Anne Brahe forblev ugift.
Se bemærkninger Sørum II
Se bemærkninger Brahe

s 123 nr f. Knud Giedde (-1552-1562- før 1578) til Tomarp
gm Margrethe Clausdatter Ulfeldt (-1578-1600)

Historien om Margrethes løsagtige enkeliv og hendes indemuring ses i Ulfeldt-tavlen.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 517.

s 123-24 uden nr Brostrup Giedde (-1595-1614) til Tomarp og Hellarp
g1m Dorthe Pallesdatter Ulfeldt (-1600)
g2 1602 m Anne Lauridsdatter Grubbe (-1613)

Købte Hellerup af de Griis'er.
Læs: Hellarp i Halland nær Falkenberg. Ikke Hellerup på Fyn (og slet ikke Hellerup ved København).
Det var Anne der 1601 købte den af sin stedsøn Arild Griis [af Halland], hun sad enke 1587/88-1602 før hun giftede sig med Brostrup.
Kilde: DAA 1895: Griis [af Halland]. s 138.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til slægten Giensti - Gensti

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten Giensti skulle føre samme våben som Glambek [I]: I blåt felt 3 sølv søblade, 2 over 1 med spidserne mod en rød rose.
Om det stemmer eller er en logisk kortslutning af slægtebogsfruerne kan ikke opklares.

Navnet ser omtrent ud som 'genvej', men det er måske bare min folke-etymologi.

Een mand af navnet kendes, han var enten lavadelig eller selvejerbonde:
    Jens Giensti (-1539-)
1539 fik han dom på Herredagen, at hans fæstebrev på herregården Serridslevgård var gyldigt, mens Søren Munds breve blev kendt magtesløse. Søren kom dog senere stærkt igen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 714: Serridslevgård.
Kilde: Troels Dahlerup: Om de såkaldte Kongstedlund-Bruner. DAA 1955 s 101-12. s 105 og 110.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1894 Gjordsen

Vaaben Gjordsen våben. Tysk uradel, kendt i Holstein (-1314-1358-), i DK (-1397-1561-). En gren i Sverige hed Görtz, kendt (-1379-1469-). Måske samme slægt som Gössnitz fra det sydligste Sachsen, de har skjoldet tværdelt rødt over sølv (hvidt) over sort. K: Achen, DAA, Raneke, Kneschke, tysk Wikipedia.

Stamtavle i DAA 1894 s 131
Rettelser i DAA 1915 s 593; 1923 s 550;

Oversigts-stamtavle: Gjordsen

Alle behandlet

Dog ikke den svenske gren.

Hvorfra?

NDA skriver at slægten er uradel fra Mecklenburg, og oprindeligt hed Göretze, Göritz, Gortz og lignende.
I DAA tilføjes Holstein og navneformerne Goriz, Gortze, Goretze, Giortze, Gyrdh, 'etc'.
Hos Raneke står at slægten har navn fra Görtz i Neukirchen s ved Kammin i Mecklenburg.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 29: Görtz.
I Mecklenburg findes adelige slægtsnavne af den slags ikke iflg Crull.
I Pommern ses heller ikke lignende adelige slægtsnavne, og slet ikke med lignende våben iflg Bagmihl.
Tyske adelsslægter med slige navne fører helt andre våben iflg Kneschke.
Et Neukirchen sogn i Mecklenburg kendes ikke i tysk Wikipedia.
I Heringsdorf (by og sogn) i Ost-Holstein (lige S f Fehmarn) findes et gods ved navn Görtz, men nogen slægt derfra er ikke kendt iflg tysk Wikipedia.

MEN slægten Gössnitz fører samme våben - bare drejet 90 grader, dvs tværdelinger i.st.f lodrette delinger. Samme tinkturer (farver): Rødt over sølv over sort.
Den slægt stammer fra Vogtland, som er en Kreis (amt) i det sydligste Sachsen, lige ved Checkiets vestspids, eller 110 km S f Leipzig.
Den ses (-1253-1724-), men er vel uddød. Ingen stamtavle.
Kilde: Kneschke. Tysk Wikipedia.

Om Gössnitz og Gjordsen så er samme slægt er helt uvist, men muligheden findes.

Usikkerhed

Der er usikkerheder i tavlen, Thisets spørgsmålstegn er ment alvorligt. Der kan sagtens være medlemmer af slægten, som vi ikke kan se idag.

Stamtavlen

s 131 nr 1. Kort Görz (Gjordsen) (-1375-1402/05) til Benhamra og Brunby i Uppland i Sverige
gm Birgitta Trottesdotter (Eka) (-1405-)

Kort er anført som ?søn. Han må være født tidligst 1340 (bliver så 62-65 år) og senest 1355 (nævnt voksen? 1359). Dermed er han en generationer yngre end sin 'bror' Markvard (-1358-) der må være fra omkring 1320 for at resten af stamtavlen hænger sammen.
Om de har samme far er ret usikkert - samme mor bliver mere usikkert endnu.

Birgitta er af Eka-ätten.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 1982-85. s 42: Ekaätten.
I Raneke bd 3 ses at Birgitta levede endnu 1442.
Birgitta 1442 må snarere være en datter af Trotte (-1372-1428-) nr 6 i Hindsekind-grenen, end af nr 5 Trotte (-1333-1362/65) i Eka-grenen.

s 131 nr a. Jesper Gjordsen (-1427-1459-) til Benhamra i Uppland i Sverige
gm Birgitte Brynjulfsdatter (Sørum I) (- før 1440)

Birgitte er datter af Brynjulf Jonsen (Sørum I) (-1392-1405- vist før 1422) til Sørum.
Kilde: Raneke s 498 m rettelse.

s 132 nr 1) Mads Giortz (Gjordsen) (-1409-1421-1442?-)
gm Anne Pedersdatter (Sappi) () til Solvig

Han skal have solgt de gårde han havde i Hjerpsted og Nr Sejerslev til Iver Pedersen (Rosenkrantz) (-1436-1446-) til Kogsbøl.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 783. Nr XI-3

s 132 nr a) Claus Gjordsen (-1443-1460/63) til Solvig
gm Anna (Røde) (-1463-) til St Tønde

Anne 'Krummedige Eriksdatter' var snarere en Rød som førte samme våben som Krummedige.
Læs: Røde.
Røde førte en lille egeplante i skjold og på hjelm, Krummedige et fyldigt lindetræ i skjoldet og to gedebukkehorn på hjelmen.
På ligsten over Jens Kaas [m sparre] (-1579) og Margrethe Eriksdatter Lange i Nørup kirke ses våbnet som Margrethes nr 10 MFFM. Træet kan vanskeligt artsbestemmes, men ligner ikke Krummediges normalt fyldige lind. På hjelmen affejes tvivlen: Der ses samme træ.
Kilde: Abildgaard nr 597.
Altså Røde.

Anna ses ikke i Røde-tavlen.
Kilde: DAA 1940: Røde. s 95-97.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 718: St. Tønde.
Men se Bemærkninger Røde.

s 132 nr (1 Alhed Clausdatter (Gjordsen) ()
gm Erik Sture (-1467-1490-) til Vrågård

Gm Volf Sture.
Wolf Sture (-1487-1550/51) til Gammelgård er gift med Anne von Ahlefeldt ().
Og det er nok meget godt, for Alhed ville være omkring ½ århundrede ældre end ham.
Kilde: DAA 1920: Sture. s 524.

Men i stamtavle von der Wisch er Alhed og Wolf forældre til Lene Sture (-1494-1500-) gm Detlev von der Wisch (-1470-1500).
Kilde: DAA 1931: von der Wisch. s 94.
Det er også anakronistisk, (se bemærkninger Sture) men når vi skifter Wolf ud med Lenes rigtige far Erik (hun arver hans Vrågård i Burkal s i Slogs hrd), så kommer der orden i kronologien og godserne.
Alheds bror Eggert godkendte 1496 Lenes og Detlevs salg af gods i Bjolderup s til Løgum Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 915: Løgumkl gods.
Så Alhed er gm Erik Sture og de er forældre til Lene Sture gm Detlev v d Wisch.

s 132 nr (2 Eggert Gjordsen (-1481-1500) til Solvig og St Tønde
gm Anne Eriksdatter (Skram m stige) (-1500-1505-1516)

1481 nævnt.
1481 fik han tingsvidne på et stokkenævn på Slogs hrds ting om St Tønde. Godset var øde, men Henning Pogwisch have bygget det. Eggert (Egy) Friis havde også haft noget ejerret, før Anne Gjordsen (Ghortsze) og før Kirstine.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 4892.
Anne Gjorsen er Eggerts mor Anne (Røde) gm Claus Gjordsen.
Kirstine er Annes mor.

1482 (24 jul) fik han lovhævd på sin tredjepart af St Tønde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 4892.

Eggert godkendte 1496 Lene Stures og hendes mands salg af gods i Bjolderup s til Løgum Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 915: Løgumkl gods.
Lene er nu hans søsterdatter.

1500 og 1505 fik Anne tingsvidner om sit gods. Se bemærkninger Skram stige.

s 132 nr (a magister Claus Gjordsen (-1504-1529/32) kansler

1512 fik han tingsvidne på Slogs hrds ting på grænsen mellem Jejsing og St Tønde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.225.

1523 blev han kong Frederik Is kansler.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 716: Solvig.

s 133 nr 2. Eggert Gjordsen ()

Død ung, vist slægtens sidste mand.
Næppe sidste mand. Hans søster Anne er født 1529, så han er vel selv fra omkring 1530-40. Vi har ingen spor efter ham, så han blev næppe 20 år. Hans far levede endnu 1561, og må så være 'vist sidste mand' - altså i Danmark. Anne levede endnu 1610 og er sidste person - i Danmark.

s 133 nr (C Eggert (Eggertsen) Gjordsen (- vist før 1519)

Når en søn opkaldes efter sin far, er det i reglen fordi faderen døde før sønnens fødsel, så Eggert er nok fra 1500 og den yngste af de 10 søskende.

s 133 nr (d Erik Gjordsen (-1508- før 1519) til Solvig

Erik er opkaldt efter morfar og bør så være 2' søn. Det stemmer også kronologisk, når han er ved hoffet 1508.

s 133 nr (f Bege Eggertsdatter (Gjordsen) til St Tønde (-1543-1553)
g1m Jesper Holck (-1523-1543-) til Mjelsgård

Jesper Holck til Møgelgård.
Læs: Mjelsgård i Oksbøl s på N-Als.

Bege død 28 apr 1553.
Kilde: DAA 1925: Holck. s 431.

s 133 nr b) Karen Gjordsen ()
gm Henrik Rantzau (-1412-1442-) lensmand på Vardøhus

Karen ses ikke i Rantzau-tavlen.
Kilde: DAA 1930: Rantzau. Navneregister i DAA 1941.
Men Henrik må være ham der ses s 174 nr 3. Her er han plantet i den fynske line, uden at have nogen synlig forbindelse til Fyn. Henriks sandsynlige søn Eler Rantzau (-1472-1481-) til Karlsvrå beseglede 1481 for Eggert Gjordsen til Solvig og St Tønde (-1481-1500) s 132 nr (2 - de bliver så fætre og naboer (under 20 km afstand).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til slægten Gjødesen (Rask)

Vaaben Gjødesen (Rask) våben. Den 'officielle' variant - den er spejlvendt. Jysk uradel, kun 4 personer kendt (-1498-1600), een hed Rask efter deres gods. De brugte også andre våben.

Vaaben Gjødesen (Rask) våben. Farver usikre. Variant fra ligsten. Jysk uradel, kun kendt (-1498-1600), een hed Rask efter deres gods. De brugte også andre våben. K: Abildgaard nr 584.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Gjødesen

Alle behandlet

Altså alle dem jeg har fundet.

'Gjødesen' var en lille lav- eller lokaladelsslægt med vaklende våbenføring. Et af de 4 kendte medlemmer brugte navnet Rask efter deres gård, men NDA har dem som Gjødesen.
Kilde: Nyt Dansk Adelsleksikon.

De kendes på to mindre herregårde:
Bjerregård som ligger i Åle s i Vrads hrd,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 666: Bjerregård
Og Rask som ligger i Hvirring s i Nim hrd, 15 km V f Horsens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 733-34: Rask.
De to gårde ligger med få kms afstand, men på hver sin side af den øvre Gudenå.

Stamtavleingredienser

Erik Gjødesen (-1498-) til Rask og Bjerregård

1498 skrives Erik og Søren Gjødesønner til Rask, da de mageskiftede med deres fæstebonde i Bjerregård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 666: Bjerregård
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 733-34: Rask.
Søn: Gjøde Eriksen.

Søren Gjødesen (-1498-1532- før 1543) til Bjerregård og Rask
gm Karen Eriksdatter (Rekhals) (-1543-1552-)

1498 skrives Erik og Søren Gjødesønner til Rask, da de mageskiftede med deres fæstebonde i Bjerregård.
1532 skrives Søren til Rask.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 666: Bjerregård
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 733-34: Rask.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377.

Børn: Iver og Maren.

Gjøde Eriksen (Gjødesen) () herredsfoged - uadelig

Herredsfoged i Vrads hrd i M-Jylland.
1552 boede han i Bjerregård, og regnedes ikke for adelig.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 666: Bjerregård

Iver Sørensen (Gjødesen) Rask (-1552-1563- senest 1565) til Rask
gm Barbara Splidsdatter (Splid) ()

Iver skrives til Rask 1552 og 1563.
Barbara skrives til Rask som enke 1565 og 1577.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 733-34: Rask.
Kilde: DAA 1892: Fasti s 133.

Ingen børn kendt.

Maren Sørensdatter (Gjødesen) (-1600) til Rask og (part af) Bjerregård
gm Niels Glambek [II] (-1532-1542- senest 1564) til Starupgård

Maren begravet 27 jul 1600 i Hvirring Kirke (sognekirke for Rask).
Kilde: DAA 1894: Glambek [II] (Rutze) s 138.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 733-34: Rask.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1894 Glambek [I]

Vaaben Glambek [I] våben. Sydjysk uradel, kendt (-1417-1678). Brugte også navnene Råle og Staverskov.

Stamtavle i DAA 1894 s 133
Rettelser i DAA 1897 s 505; 1901 s 556;

Oversigts-stamtavle: Glambek [I]

Alle behandlet

Jeg har vendt alle Glambek'kene i denne slægt.

Overskriften

Overskriften er: Glambek. Den ses magen til hos Glambek II på s 137, der mangler et par romertal.

Våbnet

Det er afbildet overfor s 134. Der mangler også et romertal I.
Våbnet for Glambek [II] ses overfor s 136, her mangler romertal II.

Gårde

Slægten har haft en del meget små herregårde, såkaldte væbnergårde. Sådan en var nok den største gård i landsbyen, og den kunne have nogle fæstere under sig - men så heller ikke mer.
Donneruplund og Hennegård havde de som bispelen efter Oluf Staverskov, og fik dem efter Reformationen ved køb og mageskifte med kronen. De er halvsmå herregårde.

    Stubberup ligger i Højen s i Jerlev hrd i Vejle a, 10 km SSV f Vejle.
    Stubdrup ligger i Harte s i Brusk hrd i samme amt, lige NV f Kolding - den er nok ikke relevant her.
    Oksvig ligger i Højen sogn ligesom Stubberup.
    Pjedsted i Pjedsted s i Holmans hrd. Det er små 10 km ØSØ f Stubberup.
    Brøndsted ligger i Gauerslund s i Holmans hrd. Det er lige ved Pjedsted.
    Starup ligger i Øster Starup s i Brusk hrd, det er 5 km S f Stubberup.
    Skanderup i Skanderup s i Anst hrd i Ribe a. Ligger ved Lunderskov Station, 10 km VSV f Kolding. Det er 20 km SSV f Stubberup.
        Ikke at forveksle med Skanderup i Skanderborg.
    Donneruplund ligger i Give s i Nørvang hrd, 25 km NV f Vejle. 30 km NNV f Stubberup.
    Hennegård ligger i Henne s i Vester horne hrd, 20 km NV f Varde. 80 km V f Stubberup.
    Gilbjerg ligger i Hejnsvig s i Slavs hrd, lige ved SV f Billund. Det er 40 km VNV f Stubberup.

Navnet

Glambeck (med -ck) var en borg på Fehmarn, lidt udenfor byen Burg. Der kendes ikke nogen adelsslægt derfra.

I næstsidste generation har vi 4 segl fra hyldningen 1580. De har ikke omskrift, men 2-3 forbogstaver inde i seglfeltet. 3' bogstav er 'G', så de 3 vedkendte sig navnet Glambek, selvom de i dokumentet kun er skrevet med patronym.
Det er Hartvig Staverskov Glambek, Splid Staverskov Glambek og Niels Pedersen Glambek.
Mads Raale (Glambek) beseglede også, med initialerne MR i seglfeltet.
Kilde: DAS II nr F.LVII.55-58.

Navnet er taget i brug 1511: Per og Tord Glambek i rostjenestelisten.
Og 1512, da Per Glambek i Starup medbesegler for Hartvig Christensen i Stubberup.
Det er før kongens bud til adelen om at tage slægtsnavne.

Præsten Mads Glambek bruger det vist 1474 første gang vi ser ham. Og 1496, første gang han ses i Repertorium. Men hans segl har ikke Glambek-slægtens våben!

1467 ses Jes Person Glambek i Starup. Han står s 134 nr B. Hvis originalbrevet har Glambek, er det første gang vi ser navnet. Jeg har ikke set kilden, brevet kan være et senere referat, hvor Glambek er tilføjet.

Generelt

Der er adskillige kronologiske urimeligheder i tavlen.
Det er lavadel, så der er ikke meget kildemateriale om hver person, så det er ikke nemt at sætte omtrentligt fødselsår på alle. Mange af slægtens mænd ser vi kun en enkelt gang.
Og så må vi regne med at der kan være adskillige mænd, som vi slet ikke har bevarede spor efter. Og værre endnu med kvinderne.

Af 29 mænd hedder næsten halvdelen Niels eller Peder, lægger vi Christiern og Mads til, har vi 70% af alle mændene. Der er rig mulighed for forvirring og forbytning.

Stamtavlen er på 3¼ side med 5 rettelser (i 3 årgange). Bemærkningerne her er på ca 12 sider.

Nyt stamtræ

For at komme udenom de kronologiske urimeligheder mm, ombygger jeg stamtræet i det følgende.
Stamfars 3 sønner har i tavlen nr A. B. og C. For at holde lidt overblik kalder jeg dem og deres efterkommere for linie A B og C.

Oversigt over ombygningen:
    Linie A opløses i to løse linier,
        hvor Peder Knudsen senior bliver stamfar til det meste af line B,
        mens Peder Knudsen junior er sin egen løse gren.    
    Linie B:
        Nr B bliver stående med stamfar og bror nr C.
        Nr 1. (s 136) Niels Christiernsen og
        nr 2. (s 136) Mads Christiernsen får en konstrueret Christiern som far,
            de tre er deres egen løse linie.
        Resten af Linie B flytter som sagt over til linie A.
    Linie C bliver stående, sammen med stamfar.
Ialt 4 linier uden kendt sammenhæng.
Resultatet ses i oversigts-stamtavlen, link her ovenfor.
   

Stamtavlen - Linie A - Knud-linien

(Dette er ikke en overskrift i DAA)
Denne linie er klistret sammen med to konstruerede mænd, men den hænger skidt sammen kronologisk. Her er de fem mænd, de står som 5 generationer, søn efter far:

s 134 uden nr - stamfar Peder Nielsen (-1417-) i Pjedsted
og s 134 nr A: Knud Pedersen senior (Glambek) () - konstrueret, udgår
og s 134 uden nr - tredje mand Peder Knudsen senior (-1460-) i Stubberup
og s 134 uden nr - fjerde mand Knud Pedersen junior (Glambek) () konstrueret, udgår
og s 134 uden nr - femte mand Peder Knudsen junior (Glambek) (-1553-) af Søndersthoved

Mellem stamfar og hans 'sønnesøn' Peder Knudsen senior, er der kun 43 år, i gennemsnit er der 65-70 år. Peder Knudsen senior solgte 1460 en gård, det ligner en gammel mands disposition, og i så fald er han ikke 'sønnesøn'.

Mellem tredje og femte mand Peder Knudsen senior og junior er der 93 år, det er længe mellem 'farfar' og 'sønnesøn'.

Regner vi 30 år pr generation, kunne det lige såvidt hænge sammen. Sætter vi stamfar til at være født 1380, ville de 3 kendte herrer have følgende aldre, den ene gang vi ser dem: 37 år, 20 år og 53 år. Peder Knudsen senior ville så kun være 20 år i 1460, så det ville blive en ung mands salg af den gård, ikke specielt sandsynligt.

Længere fremme - i linie B - får vi imidlertid brug for Peder Knudsen senior til at etablere en arvelinie for Stubberup, og så falder Knud-linien fra hinanden. Så fortsættelse følger under s 134 nr a. Christiern Pedersen (Glambek) (-1511-) til Brøndsted, sidste afsnit.

s 134 uden nr - femte mand Peder Knudsen junior (Glambek) (-1553-) af Søndersthoved

Peder junior ses 1553 til Søndersthoved.
Den ejes da af Birgitte Josephsdatter Rekhals (-1564-1567-) gm Peder Terkelsen (Væbner) (-1510-1563-), så Peder har været deres foged. Altså AF Søndersthoved.
1564 får Birgitte skøde på nogle kronens gårde i Ulfborg, Hind og Bølling hrdr, måske sammen med Niels Glambeks enke.
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. Nr 5.
Denne Niels kan måske være præsten til Thorsted-Horne s 136 nr a) , eller en manglende Niels.

Hvad der egentlig gør Peder Knudsen (-1553-) til en (Glambek) er ikke rigtig klart. Noget segl kendes ikke, .

Linie B

(Dette er ikke en overskrift i DAA)

s 134 nr B. Christiern Pedersen (Glambek) (-1455-1469-) til Stubberup og af Oksvig, slotsfoged

1455 foged på Koldinghus.
Da medbeseglede han sammen med Jes Persen i Starup, på et pantebrev i Stubberup.
Her er hans segl bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 448.
Jes må da være hans bror s 136 nr C.

1469 (15 apr) beseglede de to sammen, på et mageskifte mellem Erik Timmesen (Rosenkrantz) og Lage Brock.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2575.

1469 (29 dec) var Jes Persen i Starup og Christen Persen i Stubrup udmeldt blandt 3 væbnere, borgmesteren i Vejle og 4 bønder, til at granske skel i Bredballe, hvor Vincents Iversen (Dyre) blev forurettet af lensmanden. 29 dec aflagde de rapport.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2680.
Bredballe ligger i Hornstrup s i Nørvang hrd, lige N f Vejle.

Uvist om han ejede Oksvig eller var foged, men senest 1492 havde Henneke Limbek pantsat den til rd Ludvig Nielsen (Rosenkrantz) til Palsgård.
Oksvig ligger i samme sogn som Stubberup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1130: Oksvig.

1480 (25 apr) var han medudsteder af et vidne om sandemænds grænsedragning i Tyrstrup hrd nær Kolding.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1480 nr 4602.

1481 var han vidne vist i Kolding ved en tinglæsning af nogle ældre breve.
Her er hans segl bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1481 nr 4857 4858 4972.

1485 (18 feb) er hans segl igen bevaret, brevet er ikke i Repertorium.
Kilde: DAS II Nr F.LVII.52.
Seglet har forladt sit brev og ligger løst, årstallet kunne dermed være usikkert.

Han er tillagt 3 børn, de dukker op som voksne i 1460'erne. Når vi har Christiern fra 1455 til 1485, så er han født omkring 1415-1425 (30 år om slotsfoged, 65 år siste gang), så hans eventuelle børn er kun skolebørn i 1460'erne.
Så han er hermed gjort barnløs.

Denne Christen Pedersen Nr B. er ret umulig at skelne fra den yngre Christen Pedersen (Glambek) samme side nr a. som er opført som sønnesøn (det er han næppe når den mellemliggende 'far' udgår, og deres aldersforskel ligner 1 generation). Nr B. ses på Koldinghus og af Oksvig. Nr a. ses til Brøndsted. En af dem ses desuden til Stubberup.
Tre gange ser vi Jes Pedersen i Starup s 136 nr C. sammen med en CP, det er 1455, 1467 og 1469.
1455 er det nr B. vi ser på Koldinghus, for da er nr a. endnu en dreng (nr a.s alder er vurderet udfra efterslægten).
1467 er nr B. til Oksvig.
1469 er en grænseopgang i Bredballe ved Vejle, med 3 væbnere Vejles borgmester og 3 bønder, her er den tredje væbner også en moden mand, så det er nok også CP senior nr B. Selvom han her skrives til Stubberup.

s 134 nr 1. Peder Christiernsen (ikke Glambek) (-1459-) - han udgår

Hans tekst slutter med
Sønner:
og så følger nr a. Men der er ingen nr b.

Trættede 1459 med Ribe Kapitel.
Det var i Kongens Retterting i København. Sagen stod om hr Arstes gård, men Per Christiernsen nævnes ikke som velbyrdig mand.
Kilde: Repertorium 1459 nr 1002.
Hr Arst må være præsten til Fole (30 km VNV f Haderslev). Sagen om gården ses i Repertorium 1459 nr 977, hvor Peder Christiernsen er rådmand i Ribe.

Kronologisk set er der ikke plads til ham.
Hans 'far' Christiern Pedersen har vi 1455-1485, 1455 er han slotsfoged, så han må være født 1415-25: Mindst 30 år gammel som som slotsfoged, max 70 sidste gang. Så har han ikke en voksen 'søn' i 1459.

Når vi ikke har bevis på at han er adelig, når vi ikke har hans segl, når han ikke passer ind kronologisk, og når han har et yderst hyppigt navn, så er der ikke belæg for at putte ham ind i slægten Glambek [I].

Så nu er hans 'søn' nr a. Christiern Pedersen blevet faderløs.

s 134 nr a. Christiern Pedersen (Glambek) (-1511-) til Brøndsted

Denne Christen Pedersen Nr a. er ret umulig at skelne fra den ældre Christen Pedersen (Glambek) samme side nr B. som er opført som farfar (det er han næppe når den mellemliggende 'far' er udgået, og derers aldersforskel ligner 1 generation). Nr a. ses til Brøndsted. Nr B. ses på Koldinghus og af Oksvig. En af dem ses desuden til Stubberup.
Se ovenfor CP samme side nr B.

Nævnes 1480 og 1485. (Ingen kildehenvisning).
1481 og 1485 er ikke ham, men hans 'farfar' samme side nr B.
Det ses af seglet.
Kilde: DAS II Nr F.LVII.52.
1480 må være samme mand som 1481.
Dermed har vi ham kun 1511 til Brøndsted:

1511 købte han en gård på Fyn af Laurids Nielsen til Skovsgård gm Line Ivensdatter Bryske. Den lå i Sdr Esterbølle i Særslev s i Skovby hrd. Christiern skrives da til Brøndsted.
Henrik Pedersen (Prip) til Sellerup og Mads Glambek præst til Pjedsted medbeseglede.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11.731.
Brønsted ligger i Gauerslund s i Holmans hrd, 10 km Ø f Stubberup.
I samme sogn har vi Henrik Pedersen (Prip) til Sellerup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1166: Brøndsted og Sellerup.

Som tavlen er opstillet, halter kronologien:
Sønnen nr 1) Peder ses 1488-1542, og døde 1554. Han blev gammel, og må så være født 1470 med lille margen. Dermed må Christiern her være født mellem 1410 og 1455, anslået ca 1440.
Hans 'far' ses kun 1459, det går fint.
Hans 'farfar' lever endnu 1469, og skulle så være over 70 eller 80 - det tror jeg ikke på.
Men lige ovenfor blev Christierns 'far' sendt ud af slægten, så han er faderløs, så de kronologiske problemer fordamper.
Sønnen Niels overtager Brøndsted, de øvrige børn er skrevet til Stubberup.

Her fortsætter diskussionen af Line A - Knud-linien:

Vi kan give denne Christiern (-1511-) en ny far ved gøre ham til søn af linie A Peder Knudsen senior (-1460-) også til Stubberup. Han står som tredje mand i stamtavlen. Hermed kan vi lave en fornuftig arvegang for Stubberup. Hvis Christiern er født omkring 1440 som just anslået, bliver Peder Knudsen senior fra omkring 1410, dvs at han er en ældre mand da han sælger en gård 1460. Det lyder ikke urimeligt.

Dermed rykker det meste af linie B over til linie A, tilbage bliver kun Nr B. - helt alene.

Men samtidigt falder regnestykket ovenfor om linie A på gulvet, Peder Knudsen senior bliver lige en generation ældre, og kan så ikke være søn af stamfar. Han og linie B bliver så en løs gren af slægten. Knud-linien går så helt i opløsning, de to konstruerede udgår, og Peder Knudsen junior (-1553-) udgør nu sin egen løse gren.

s 134-35 nr 1) Peder Christiernsen (Glambek) (-1499-1554) til Stubberup

1488 fik han et sognevidne på Pjedsted Kirkegård, at Villums gård var hans frie enemærke (skattefri ejenom), arvet efter far og forfædre.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 6392.

Trættede 1553 med Thomes Stygge til Frøstrup.
Sagen er også omtalt under Thomes, men med årstallet 1533.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. 552 gen 4 nr nr I-2.
Der er ingen kildeangivelse her i Glambek-tavlen.
Årstallet 1553 ses ovenfor under Peder Knudsen (femte mand i tavlen), hvor Peder solgte en gård til samme Thomas.
Jeg gætter på at 1553 her under Peder er et afsmit, så det rette år er 1533 - men det er et gæt.

Begravet i Ho Kirke.
Stubberup ligger i Højen s, lige S f Vejle.
Ho ligger på Vestkysten, NV for Esbjerg og V for Ho bugt, afstanden er ca 100 km tværs over heden.
Ho er et meget lille sogn (2-300 inbyggere), et af landets mest afsides og fattigste, så begravelse i Ho Kirke har vel været billig.
Fruen ligger der også.
Begravelsen er omtalt i Danske Atlas.
Kilde: Danmarks Kirker: Ho.
Kilde: -> DaAtl. V. 703.

s 135 nr b) Oluf Staverskov (Glambek) (-1537-) af - senere til Hennegård og Donneruplund

Havde Skorsbøl.
Læs: Skodsbøl i Ådum s i Nr Horne hrd, lige SØ f Tarm, dvs 10 km SØ f Skjern By.

Begravet i Oddum Kirke.
Som nu hedder Ådum.

s 135 nr (1 Hartvig Staverskov Glambek (-1573-1608) til Donneruplund og Østergård
gm Birgitte Iversdatter Vind (-1610)

Beseglede hyldningen 1580.
Her er hans segl bevaret, det har initialerne HSG i seglfeltet, så han vedkendte sig navnet.
Kilde: DAS II nr E.LVII.55.

1573 gav han prædikestol til Henne Kirke.
Rester af deres herskabsstol med begges våben står endnu i kirken.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 805: Henne Kirke.

1580 havde han sag mod Mads Nielsen (Skade II) til Østergård og Kærgård (mostermand) angående arv efter mosterens første mand Jürgen von Rantzau.
Der var ikke skiftet og gården var brændt.
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Nr 481.

1585 (3 jul) var han meddommer på Viborg Landsting.
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Nr 532.

s 135 nr (2 Splid Staverskov Glambek (-1580-1583-)

Beseglede hyldningen 1580.
Her er hans segl bevaret, det har initialerne SSG i seglfeltet, så han vedkendte sig navnet.
Kilde: DAS II nr E.LVII.56.

s 135 nr (3 Fasti Staverskov (Glambek) (-1607) til Øllufgård

Begravet i Nebel Kirke.
Hverken i Nebel i Skanderborg amt, eller i Nr Nebel i V Horne hrd i Ribe amt, men i Vester Nebel i Skast hrd i Ribe amt, Øllufgårds sogn.

Arvede Øllufgård fra sin farbror Niels.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 884: Øllufgård.

s 135 nr (a Oluf Staverskov (Glambek) (-1612-1625-)

Gjorde 1625 mageskifte med Christen Krag.
Ingen kilde opgivet.
Det er ikke nævnt under nogen Christen Krag. Mest mistænkt er CK til Lydum:
Kilde: DAA Krag [af Jylland]. s 261.
Hvad mageskiftede de? Det er heller ikke i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Registre.

s 135 nr (b Anne Staverskov (Glambek) (-1678) til Hennegård
gm Christopher Hvas [af Gerholm] (1598-1658) til Søvig

1630 var deres brødre døde, og Anne og søsteren Sophie mageskiftede ½ Hennegård til Anne mod ½ Donneruplund til Sophie.
Kilde: Her, under søsteren Sophie, men ikke nævnt under Anne.

1653 broderede Anne et tæppe med deres 2+2 våben, initaler og årstal. Nu på Frederiksborg-museet.
Kilde: Knud Prange: Haraldik på auktion i Heraldisk Tidsskrift 1995-99 s 224-26 - med farvefoto.
-> Hans Berner Schilden Holsten i Håndarbejdets Fremme 1951 nr 3 s 97-99.

s 135 nr (c Sophie Staverskov (Glambek) (-1630-1668-) til Donneruplund mm
g1m Otte Kruse [I] (-1625-1628) til Balle
g2m Laurids Ebbesen (Udsen) (1559-1646) til Tulstrup

Mere om hende under Laurids og i indledningen til Udsen-tavlen.
Kilde: DAA 945: Udsen. s 116 og 114.

1630 var hun endnu ugift.
Nej, hun var enke efter Otte Kruse.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 249.

Hendes altertavle til Sall Kirke var i Skjød kirke til 1909, men er nu hjemme igen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 viborg a, s 503: Sall Kirke.

1634 gav hun til Dorte Vestenie (enke efter svigerfar Mogens Kruse) livsbrev på væbnergården i Assens nær Mariager. Den havde tilhørt Kruse'rne siden 1520.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 702: Assens.

1635 mageskiftede hun Billumgård nær Varde til Ribe Domkapitel.
Uvist hvordan den kom fra Knud Henriksen 1580 til Sophie.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 788: Billumgård.

Kendt for sin smukke våbendug med 3*16 anevåben.
Kilde: H Berner Schilden Holsten: Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre våbenprydede Textilier. Fra Arkiv og Museum. Ser 2 bd 1 1925. s 337-67.
Kilde: Knud Prange: En middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhistorisk Tidsskrift 1978. s 179-97. - med farvefoto.

s 136 nr d) Niels (Jens) Pedersen Glambek (-1536-1593-)

Beseglede hyldningen 1580.
Her er hans segl bevaret, det har initialerne NPG i seglfeltet, så han vedkendte sig navnet.
Kilde: DAS II nr E.LVII.57.

Begravet i Nebel Kirke.
Hverken i Nebel i Skanderborg amt, eller i Nr Nebel i V Horne hrd i Ribe amt, men i Vester Nebel i Skast hrd i Ribe amt, Øllufgårds sogn.

s 136 nr 2) Hartvig Christiernsen (Glambek) (-1511-1536-) i Stubberup
gm Karin Hartvigsdatter? Emmiksen? (-1512-)

1512 (24 jul) solgte han med sin hustru Karin en halvpart i en bol og toft i Riisby (Rejsby i Tønder amt). Køber er Niels Ludvigsen (Rosenkrantz) til Palsgård. Medbeseglet af hr Chresten Stin (Steen, præst til Føvling), Peder Christiernsen i Stubberup (bror, Glambek [I]), Per Glambek i Starup (samme side nr 2. ).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.248.
Når Karin deltager, må det være hendes gods.
Slægten Emmiksen har gårde i Roager s (Fangel), Rejsby er nabosogn. Og der er en uforsørget Karen Hartvigsdatter Emmiksen, som kronologisk ligger fint til at være Karin her. Men beviset er tyndt.
Se bemærkninger Emmiksen, s 115 nr 3) Karen.

S 136 nr 4) Bege Christiernsdatter (Glambek) (-1556-) i Stubberup
gm Christiern Pedersen (Sandberg) (-1536-1539-) til Egum

Hende finder du ikke på s 136, men hun kommer ind med rettelsen i DAA 1897.
Gm Christiern Pedersen i Igum.
Han er en Sandberg DAA 1901: Skeel ... Sandberg. s 450. Se der.

s 136 nr 2. Niels Christiernsen (Glambek) (-1469-1492-) i Pjedsted
og s 136 nr 3. Mads Christiernsen (Glambek) (-1460-1489-) i Pjedsted

De to er jo klart brødre ud fra både tid og sted. Men de er kun 10-15 år yngre end deres angivne 'far' Christiern s 134 nr B.
Så de må have en ældre - ukendt - Christiern som far. Ham opfinder vi lige nedenfor.

Niels har 1469 overtaget embedet som slotsfoged (= husfoged) efter Christiern nr B. så han er født 1440 eller før. Ses sidst 1492, hvis han da er 62 år, er han tidligst født 1430.

Mads har vi 1460-1489, så han er også født 1430-1440: 20 år første gang og 59 år sidste.

1490 medbeseglede Niels Christiernsen i Pjedsted en grænseopgang og forlig mellem Markvard Tedinghusen (Tinhuus) og Kolding by.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1490 nr 6722.

1492 er Niels nævnt.
Da var han meddommer i en Bispen og bedste bygdemænds appelret om jord på Vejle mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7259.

Savnes: Christiern (Glambek) (omkr 1400 -) i Pjedsted - konstrueret

Han savnes som far til Niels og Mads lige ovenfor, og til at have gården i Pjedsted efter Christiern nr B. i 1417 og før Mads i 1460, og nr C. Niels Pedersen i 1462.

Christiern med sønnerne Niels og Mads udgør så en løs gren af slægten.

Linie C til Øster Starup

(Dette er ikke en overskrift i DAA)

s 136 nr C. Jes el Niels Pedersen (Glambek) (-1455-1469-)

1455 skrevet som Jess Persen i Starup, da han medbeseglede sammen med Christiern Persen foged på Koldinghus på et pantebrev i en gård i Stubberup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 448.
Det er hans bror nr B. Brevet er nævnt under ham.

1463 beseglede Jes Pedersen i Starup et vidne af Tørrild hrds ting om Joachim hardenbergs lovhævd.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 161.
Når han er i Starup 1455 må 1463 også være ham.
Christen Persen beseglede samme tingsvidne (bror).
Kilde: Her s 134 nr B.
Deres segl er ikke bevaret.
Kilde: O.Nielsen: Jyske Tingsvidner nr 105, Brevets tekst.
Kilde: Repertorium 1463 nr 1602. Her er seglene er identificeret.

Kaldes 1467 Jes Person Glambec i Starop og beseglede da for Oluf Pedersen.
Det gjorde han sammen med Christiern nr B (bror).
Kilde: Her s 134 nr B.
Er brevet 1467 citeret i original? Eller er det et senere referat, hvor Glambec er føjet til, ligesom de to breve 1462 ?
Hvis det er originalt, er det første gang vi ser navnet Glambek.
Brevet er ikke nævnt i Repertorium.

1469 (29 dec) var Jes Persen i Starup og Christen Persen i Stubrup udmeldt blandt 3 væbnere, borgmesteren i Vejle og 4 bønder, til at granske skel i Bredballe, hvor Vincents Iversen (Dyre) blev forurettet af lensmanden. 29 dec aflagde de rapport.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2680.

Ved de fire lejligheder er Jes identificeret ved hjælp af Christiern: Tolkningen er at brødrene optræder sammen.

Fik 1462 gods i pant i Pjedsted ....
Brevet kendes kun i retsreferat 1537, her står han som Niels Pedersen Glambek i Pjedsted, far til Tord Glambek, som da fører sagen.

1462 købte Niels Pedersen Glambek af Pjedsted en jord kaldet Munketoft i Pjedsted af Vejle Sortebrødrekloster.
Skødet blev stadfæstet af kongen (rigskansleren) 1558 (7 feb) og stadfæstelsen givet til Mads Raale til Pjedsted.
Mads står som sønnesøn i stamtavlen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1562.
Vi har kun bekræftelsen fra 1558, ikke originalteksten.

Det ligner jo to forskellige mænd,
    Jes til Starup med bror Christen, og
    Niels (senere kaldet Glambek) til Pjedsted med søn Tord og dennes brorsøn Mads Raale (Glambek).
Men når både Pjedsted og Starup ses hos hans sikre efterkommere, så må de være samme mand.

Vistnok gift med en søster eller datter af væbneren Jens Pedersen (Dyre) til Starup.
Det skulle så forklare at Starup går fra JP (Dyre) (-1427-1446-) til JP (Glambek) (-1455-1469-).
I givet fald skulle det være en datter, da JP (Glambek) er mindst 15 år yngtre end JP (Dyre).
Imidlertid har JP (Dyre) to sønner der begge skrives til Hesselballe i samme sogn. Det er ikke sandsynligt at familien lader deres hovedgård gå ud af slægten med en datter, når sønnerne så må trænge sig sammen på en anden gård. Det lyder mere plausibelt at de har måttet sælge Starup.

Niels el Jes's børn ser ikke jævnaldrende ud:

s 136 nr 1. Mads Glambek (-1474-1511-) præst til Pjedsted
og s 136 nr 2. Peder Glambek (-1511-1512-) til Starup
og s 137 NR 3. Tord Glambek (-1500-1542-) til Pjedsted
og s 137 nr 4. Sidsel 'Benner' ()
gm Claus Lagesen (Glambek II) (-1488-1499-)
og Else Nielsdatter (Glambek?) ()
gm rd Anders Christiernsen (Sandberg) (-1453?-1470-1505-) til Egum og Kvelstrup

Her har jeg samlet alle 4 børn til kronologisk sammenligning. De behandles igen nedenunder på deres plads i stamtavlen.

Nr 1. Mads præst må være min 30 år da han er præst i 1474, dvs født 1444 eller før. Og siger vi max 71 år i 1511, er han født 1440 eller senere. Det gav et meget lille spillerum.

Nr 2. Peder har vi kun i to år, han kan være født 1445 til 1490.

Nr 3. Tord Glambek er nævnt 1500, hvis han var voksen er han født 1482 eller før. Han lever 1542, siger vi her 72 år, er han født tidligst 1470.

Nr 4. Sidsel kan vi kun vurdere ud fra mandens årstal, og 11 leveår giver stor margen:
Claus født 1476 eller før, 1430 eller senere.
Sidsel kan så være jævnaldrende eller 10-20 år yngre: Født omkring 1440-1485.

Nr 5. Else Nielsdatter (Glambek) (hun kommer fra stamtavle Sandberg) på samme vis:
Anders (Sandberg) var måske student 1453, og er i så fald født 1435 med lille margen. Han lever 1505 så han er ikke født meget tidligere. Han ses med sikkerhed 1470, og kan så (hvis studenten er en anden) være født så sent som 1452. 1435 stemmer nu godt med hans for- og efterslægt.
Sønnen Christiern Andersen (Sandberg) er lensmand 1507, da må han være mindst 30, så han må være fra 1475 eller før. Så må hans mor (Else Nielsdatter) være fra 1450 eller en del før:

Det er klart at når nr 1. Mads og nr 3. Tord har en aldersforskel på mindst 26 år og endda op til 40, kan de ikke have samme mor. Der er en generation imellem dem. De kan være halvsøskende, men man kan såmænd tvivle på at de har samme far.
Nr 5. Else er jævnaldrende med Mads.
Nederst ses en savnet Peder Nielsen Glambek (-1493-) præst, som også kunne være jævnaldrende.

Konklusion: Måske har Jes/Niels været gift to gange med kvinder af ret forskellig alder, eller også er der fejl i stamtavlen, så vi skal opfinde en ekstra Niels som far til Mads og Else.
Jeg vil vælge den mindst dramatiske konstruktion: 2 hustruer, men sikkert er det ingenlunde.

s 136 nr 1. Mads Glambek (-1474-1511-) præst til Pjedsted og Erritsø, official

1474 var han præst til Pjedsted i Holmans hrd.
Det brev er ikke refereret i Repertorium.
Men 1496 var han præst til Erritsø i Elbo hrd, 5-10 km længere mod S, og official i Holmans hrd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8154.
De to sogne ligger 5-10 km fra hinanden med Bredstrup sogn imellem.

1511 (12 feb) medbeseglede han da Christiern Pedersen (Glambek) (-1511-) til Brøndsted købte en gård på Fyn.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11.731.

Mads Glambek er 1474 måske den ældste vi kender i Danmark som bærer navnet - hvis ikke det er hans far Jes/Niels 1467. Mads fører IKKE søblade om rose i sit skjold i sit segl, men 3 stilkede blomster med spidse kronblade.
Som det ses ovenfor er han måske kronologisk fejlplaceret i stamtavlen.
Man kunne udkaste den teori, at Mads kommer fra Glambeck, måske var hans far endda præst der. Og at Mads ikke hører til den jyske slægt, men den blot er opkaldt efter ham, de første danske Glambek'ke der bruger navnet, er født i Madses levetid.

s 136 nr 2. Peder Glambek (-1511-1512-) i Starup
gm NN Madsdatter (Raale) ()

Står 1512 som Per Glambek i Starup, da han medbeseglede for Hartvig Christiernsen (Glambek I),
Kilde: se ovenfor under Hartvig s 136 nr 2).

Formodentlig gm en datter af Mads Raale, der førte slægten Vifferts våben.
Viffert boede i Himmerland, der er ingen grund til at nævne dem her, Skeel og Sandberg [af Jylland] er naboer og brugte samme våben: Tværdelt, øvre felt delt lodret. Tinkturer (farver): Blåt, sølv og rødt i den ene eller anden rækkefølge.

s 136 nr a. Niels Pederen Glambek (-1525-1556-) præst til Horne og Thorstrup

Står med spørgsmålstegn.
Men forneden under savnede ses hans sandsynlige far Peder Nielsen Glambek (-1493-) præst til Horne.

s 136 nr b. Peder Glambek (-1540-1549- før 1554) præst til Pjedsted
gm Anne NN ()
hun g2m Jens Bredal (-1554-) præst til Pjedsted

Levede 1549. Enken gengift med efterfølger Jens Bredal.
Jens Bredal var præst 1554, sa da var Peder død.
Kilde: Her, nederst på siden nr c. Mads Raale.

Han kunne - ligesom 'broderen' nr a. lige ovenfor også være søn af præsten til Horne.

s 136 nr c. Mads Raale (Glambek) (-1554-1580- senest 1588) til Pjedsted, senere Gilbjerg

Tilsagdes 1580 til hyldningen.
Og han kom og hyldede den lille prins Christian IV, og seglet er bevaret.
Kilde: DAS II nr F.LVII.58.

s 136 nr d. ? Anne "Gienstie"
gm Niels "Munk" (Harboe) til Nielsbygård - de renses for Gensti og Munk

De er skrevet uden årstal og med spørgsmålstegn.
Og vel så det.
De er konstrueret af slægtebogs- og ligprædiken-parentations-forfattere for at pynte på slægten Brun [af Kongerslev] som desuden blev tillagt Kongstedlund. I ligprædiken over rigsråd Ove Skade [II] (1609-64), er der opfundet en Anne LAURIDSdatter Gienstie gm Niels Munk til Nielsbygård.
De ryger i historikernes skraldespand her:
    Troels Dahlerup:
    Om de såkaldte Kongstedlund-Bruner.
    DAA 1955 s 101-12. s 105 og 110.
Tilbage bliver:
    Anne Pedersdatter (Glambek I)
    gm Niels Harbo [II] til Nielsbygård.
Se DAA 1897 Harbou s 184.
Den eneste sikre Gensti der kendes var Jens Gensti som i 1530-erne var Maribo Klosters foged på Serridslevgård (Vor hrd). Han var vist lavadelig.

s 137 nr 3. Tord Glambek (-1500-1542-) til Pjedsted

1511 takseret sammen med Peder Glambek til at stille en karl.
Kilde: Her, s 136 nr 2. (under midten).

s 137: Uplacerede

Denne overkrift ses ikke i DAA, afsnittet begynder med:
Til denne slægt hører vistnok...

Savnes måske: Else Nielsdatter (Glambek I?) ()
gm rd Anders Christiernsen (Sandberg) (-1453?-1470-1505-) til Kvelstrup

Hun ses i Sandberg-tavlen uden slægtsnavn. Se bemærkninger Sandberg, angående hende og en anden kandidat til et søblade-våben.
Kilde: DAA 1901: ..... Sandberg, ... s 443-4.
Det er ret sandsynligt at hun er en Glambek [I], men beviser er det småt med.

Savnes: Peder Nielsen Glambek (-1493-) præst

1493 rejste præsten Peder Nielsen Glambek beskyldning mod en Erik Juel i Ribe Stift for at have dræbt hans bror, og der nedsattes dommere fra Lübeck.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. nr I-10.
Den Erik Juel må være nr IX-8, se bemærkninger Juel, hvor forvekslingsmulighederne ses under s 379-80 nr I-10 Erik Juel (-1441-1496-) måske til Åbjerg og s 496 nr IX-8 Erik Juel (-1487-1504-) til Kastbjerggård.

Sagen er også nævnt i Stygge [I] -tavlen: Mourids Stygge bliver med pavebrev udpeget til medommer i en sag som Ribe stift og præsten Peder Nielsen Glambek i Horsens havde mod enken Dorothea Glambek.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 551 gen 3 nr II Mourids.
Her må Horsens være Bobés fejloversættelse fra latin for Horne, som faktisk ligger i Ribe stift.
Det er Bobés referat, så enken kan - mere sandsynligt - være enken efter den dræbte bror, og altså på den anklagende side.

Det er ikke muligt at udpege en passende Niels til at være hans far. Nr C. Jes/Niels Pedersen (Glambek) (-1455-1469-) til Starup og Pjedsted ligger kronologisk fint til, men han er optaget: Han har en søn Peder der overtager Starup og har 4 børn.

Men denne præst Peder Nielsen (-1493-) ligger fint, både geografisk og kronologik, til at være far til præsterne s 136 nr a. Niels Glambek til Horne og nr b. Peder Glambek til Pjedsted.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1894 Glambek [II]

Vaaben Glambek [II] våben. Sønderjysk uradel, kendt (-1392-1656). Oprindeligt hed de Rutze. 'Slægten' er en gren af Urne. Navnet Glambek giftede de sig til i 14xx. K: Achen, DAA.

Stamtavle i DAA 1894 s 137

Slægten delvis nedlagt - med usikkerhed

Den er i DAA 1904 indlagt i slægten Urne [I] som har samme våben, men stamfar er dér anført med spørgsmålstegn.
Der mangler en rettelse til Glambek [II] om det, man kan kun opdage det ved et tilfælde.

Glambek [II] slægtens ældste personer ses i begge tavler:
    - i tavlen Glambek [II] s 138 fra stamfar Lage NN til og med nr 3) Claus Lagesen, plus s 139 nr 3. Jens Lagesen
    - i tavlen Urne s 466-67 fra nr d. Lage (Urne?) og afsnittet ud.
I Urne-tavlen har de jo andre numre, og der er tilføjet personer og ændret i filiationen (stamtræet). Men detaljerne i biografien står kun i tavlen Glambek [II].
Man må så læse begge tavler parallelt for de generationer.
(Suk og støn).
Kilde: DAA 1904 Urne s 466-67.

Tilbage i Glambek [II]-tavlen er der 10 personer:
    - s 138 nr a) Niels Glambek til Starup
    - frem til og med s 139 nr b) Kirsten gm Søren Mund.
Fra dem har vi ingen segl.
Men Nielses søn Claus har ligsten i Hvirring Kirke med 8+8 våben, Hans våben er ørnebenet, hans mor er Gjødesen, hans farmor har søblade om rose, dvs Glambek [I]. Så det er nogenting uklart, hvorfor de ikke er flyttet med.

Våben

Våbnet er abildet overfor s 136, dvs i stamtavlen Glambek I. Det har billedtitel Glambek: Der mangler et romertal II.

Det er tegnet spejlvendt, kløerne skal vende fremad, dvs mod dexter (= heraldisk højre = almindeligt venstre).
Det ses af flere segl. På Claus Glambeks ligsten er det godtnok ligesom her, men hans våben er courtoisie-vendt, det ses af hans sidste våben hvor hjorten også springer bagud af skjoldet.
Kilde: DAS II nr D.XLV.18-21.
Kilde: Abildgaard nr 584.

Indledningen

Overskriften er: Glambek. Den ses magen til hos Glambek I på s 133, der mangler et par romertal.

s 137-38 ses en Claus Rutze (-1460-) i Vamdrup.
Det må være ham der nævnes 1464 i et tingsvidne af Tørrild hrds ting, som slår fast at Claus Ruze aldrig har kæret på Jachym (Joachim) Hardenbergs fæstegård i Balle, eller i Gammel Skibet, eller på Keldkær.
Kilde: Repertorium 1864 nr 1800.
Claus Ruze i vidnet kan ikke være Claus Lagesen i Starup, stamtavlen s 138 nr 3), han er kun en dreng i 1464.
Brevet slutter 'og Jes Jepsen tilforn deslige', men om 'deslige' går på Claus Rutze eller Joachim Hardenberg, er ikke klart.

Han ses også 1460 (18 okt) hvor han medbeseglede for Johan Johansen (Lindenov) på et skøde.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1206.

Uadelig efterslægt ?

Præsten Gjøde Gjødesen Glambech (- ca 1684) til Ly pastorat i Norge (vel nær Stavanger), han må efter navnet være sandsynlig efterkommer af Niels Glambek [II] (-1532-1542- før 1564) til Starupgård gm Maren Sørensdatter (Gjødesen) (-1600) til Rask.
Kilde: Personalhist.Tidsskrift 1906 s 40 note 4.

Stamtavlen

s 138 nr 1) Niels Lagesen (Glambek II) (-1487-)
og nr 2) Niels Lagesen (Glambek II) (-1486-1487-)
og søn (uden nr) Laurs Follertsen (Glambek II) (-1509-) af Varming
og nr 3) Claus Lagesen (Glambek II) (-1488-1499-) i Starup

De er flyttet til slægten Urne, hvor de er sønner af Lage Jensen (-1438-1440-) i Seem. De nævnte er gentaget i Urne-tavlen, men Clauses efterkommere står kun her i GlambeK II.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 467 foroven.
Men se bemærkninger Urne.

s 138 nr a) Niels Glambek [II] (-1532-1552/64) til Starup og af Staby
g1m NN Iversdatter (Skeel?) (-1552-)
g2m Maren Sørensdatter (Gjødesen) (-1600) til Rask

1552 deltog han i et mageskifte som 'svoger' til Karen og Sidsel Iversdøtre (Skeel?) i Staby s.
Kilde: DAA 1901 Skeel s 409 nr (2 - men ikke medtaget i DAA 1943: Skeel.
Han kunne vel godt være gm deres søster, det ville stemme med at enken Maren lever 35-48 år efter hans død, hun er rimeligvis meget yngre end ham, så der er plads til en første hustru.
Men det modsiges af ligsten over ældste søn Claus Glambek (1537-1591) i Hvirring, hvor hans mors våben er Gjødesen.
Kilde: Abildgaard nr 584.
Så hvordan han var svoger er ganske uklart, men nabo var han.

G1 m Maren Sørensdatter (Rask) (-1600)
Det er vist eneste sted der forekommer en adelsslægt Rask....
Læs: Gjødesen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 733-34: Rask.
Sønnen Claus er født 1537, så hvis Maren skal være hans mor og da 17 år er hun fra 1520, og blev så 80 år gl - mindst.

s 138-39 nr (1 Claus Glambek [II] (1537-1591) til Rask
gm Berte (Bergete) Rosenkrantz (1554-1625-)

1548 tjente han hos Christen Munk til Tobdrup.
Hos Christen Munk (Lange) til Tobdrup i Sønderjylland.

1564 var han en af arvingerne efter Niels Enevoldsen til Hvidbjerggård.
Niels Enevoldsen (Rekhals) til Hvidbjerggård på Mors.

Claus død 24 jan 1591.
PÅ Abildgaards tegning af ligstenen ses 14 jan.
Kilde: Abldgaard nr 584.
Stenen bør nok efterses.

Der er en 4 siders biografi over Claus i PHT, eftersom han var g Rosenkrantz.
Pesonalhist.Tidsskri.1891 s 135-39.

s 139 nr (a Margrethe Clausdatter Glambek [II] ()
og nr (b Margrethe Clausdatter Glambek[II] ()

Begge døde 5 år gl, begr hos forældrene.
De ses på ligstenen, og døde i 5' år, dvs 4 år gamle.
Kilde: Abildgaard nr 584.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1894 Gleichen

Vaaben Gleichen våben: En løve, der ser på os - så hedder den en leopard. Greveslægt fra Thüringen i Deutschland (nær Erfurt), kendt (-1116-1631), oprindeligt grever af Tonna. Kom til DK 1230 med Valdemar Sejrs oldebarn, forlod landet sidst i 1300-tallet, uddød 1631.

Stamtavle i DAA 1894 s 139
Rettelser i DAA 1897 s 506;

Generelt

Borgen Gleichen ligger i Thüringen i Deutschland, nær ved motorvej E63 (tysk A4) midt mellem Erfurt og Gotha.
Greveslægten kendes fra 1099 og uddøde 1631.
De var grever af Tonna, men fik 1130 borgen Gleichen som len af ærkebispesædet i Mainz, der havde fået den som gave.
Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Burg_Gleichen

Den svenske gren er behandlet i ÄSF.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Grevarna af Gleichen.

Tidligere generationer

Tysk Wikipedia har to generationer forud for grev Erwin II (-1170-1186 - ca 1193). De gengives ikke her.
Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Gleichen_(Adelsgeschlecht)

S 140 (uden nr) (stamfar) Erwin II von Gleichen (-1170-1186 - ca 1193) greve af Gleichen

Erwin er 'den anden' altså Erwin II.
Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Gleichen_(Adelsgeschlecht)

s 140 nr a. Albrecht von Gleichen (-1225-1238) kannik og domprovst i Magdeburg
og s 143 nr c. Heinrich von Gleichen (-1227-1257) til Gleichenstein og Eichsfeldt
og s 144 nr d. Lambert von Gleichen (-1230-1265-) kannik og provst i Erfurt
og s 144 nr f. Hermann von Gleichen (-1230-1287) bisp i Camin

Under deres bror s 140 nr b. Ernst IV von Gleichen (-1230-1277) ses at de gav gods i 1230 til klosteret Georgenthal.
Når Ernst er hovedunderskriver på brevet, må han vel være storebror, og rækkefølgen derefter: Heinrich, Albrecht, Hermann og Lambert, så sandt DAA skriver dem i brevets rækkefølge.

Samme sted ses at Albrecht optræder 1238 i Stensby.

s 140-41 nr b. Ernst IV von Gleichen (-1230-1277) greve af Gleichen, ridder i Danmark
g1m Ingeborg Pedersdatter (Ulfeldt) (-før 1250) næppe
g2m Inger Nielsdatter () men
g2m Margrethe Olufsdatter (Glug) (- før 1266)

Hustru1 Ingeborg Pedersdatter er en (Ulfeldt).
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt s 502.
Hustru2 Inger Nielsdatter () er nok en fejl, iflg Sorø Klosters gavebog er hun ikke gift med en greve af Gleichen, men af Eberstein, og ÄSF betegner hende som usikker. Hendes far Niels Vognsen førte et våben som ÄSF blasonerer: 'en gul örnklo, som framtil sluter in till en hvit örnvinge'.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Grevarna af Gleichen.
som henviser til
Kilde: Kornerup i Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1877 s 239. Det er hans afhandling om rekonstruktionen af Sorø skjoldefrise.
Våbnet ses hverken i Danske Adelsvåbener eller 'svenska medeltids vapen'.
Kilde: Achen. Raneke.
Men det ses på Abildgaards tegning af Sorø Skjoldefrise som rd Wongh Gallen. Det er på N-siden nr 29 fra V.
Kilde: Abildgaard nr 116.
Hvem Wongh Gallen er ved vi ikke, men han er tipoldebarn (DDDS) af Skjalm Hvide. Vores Inger Nielsdatter skal være datter af en Niels Vognsen, men han er ikke søn af Wogn Gallen, de er snarere jævnaldrende. Hvordan ÄSF kan blande de to sammen, skal jeg ikke kloge mig på.

Hustruen (ny nr 2) Margrethe Olufsdatter er datter af Oluf Ebbesen (Glug el Pincerna).
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Grevarna af Gleichen.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Hendes forrige mand Toke NN var en (Saltensee af Tystofte).
Kilde: DAA 1914 Saltensee af Tystofte.
Kilde: DAA 2009-11: Skjalm Hvides efterslægt s 590 nr II-42.

s 144 nr d. Lambert von Gleichen (-1265-1267-) provst i Erfurt

Provst 1265.
Hans bror biskop Hermann opretter årtider for sine afdøde slægtninge 1267. Lambert nævnes ikke, så han må leve endnu.

s 144 nr e. NN von Gleichen ()
gm Didrich von Everstein () greve af Everstein

De er nok en forveksling med søsteren Adelheid og hendes mand, se herunder nr g.

s 144 nr g. Adelheid (Adela) von Gleichen (- senest 1266)
gm Ludwig I von Everstein (-1283-1284) greve af Everstein (på dansk kaldet Eberstein)

Hendes mand mangler:
Ludwig oprettede 1266 en stiftelse ved klosteret Amelungsborn, til minde om sin afdøde hustru Adela. 1283 solgte han gods til klosteret Hardehausen i Scherfede, sammen med sønnen Ludwig. De lovede samtidigt for de to andre sønner Albrecht og Otto.
Kilde: Mogens Bugge: Våre Forfedre. 1939.
Kilde: Slægten nr 25 jan 2002: A Blaabjerg: Europas stamfar.

s 144 nr h. Sophia von Gleichen (- før 1267)
gm Heinrich von Schwarzburg (- 1231/36)

Hendes mand mangler.
Schwarzburg ligger 40 km SØ for Gleichen, 40 km S f Erfurt.
Kilde: ÄSF.

s 144 nr 2. Ernst III von Gleichen (-1195-1223-1230) greve af Gleichen

Han er Ernst III, og døde 1230.

... den noksom bekjendte Korsfarer ...
Kære Anders Thiset: Du kan selv være 'noksom bekjendt'!
Legenden handler om korsridderen, der 1227 blev fanget af en tyrkisk sultan, men flygtede med hans datter. De drog til Roma hvor hun blev døbt og de blev gift, idet paven tillod dette andet ægteskab, ud over det han havde derhjemme i forvejen. De levede lykkeligt sammen alle 3 til deres dages ende. Legenden blev fortalt allerede i middelalderen, og er siden understøttet ved fremvisning af deres 3-mands seng og deres ligsten med figur af alle 3. Begge dele er imidlertid flere århundreder yngre. Der er næppe grund til at tro at legenden har noget historisk på sig. Den er behandlet af adskillige digtere og komponister, Franz Schubert skrev en ufuldendt opera over den, og der er i 1900-tallet lavet en musical.
Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Der_Graf_von_Gleichen_(Sage)



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til slægten Glob [af Klingstrup]

Vaaben Glob [af Klingstrup] våben. Fynsk adel. Kun een mand kendt 1542-63. Man bør ikke sætte rødt mod blåt.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Efter NDA kendes kun een mand: Henrik 1554.
Han havde en datter:

Birgitte Henriksdatter (Glob af Klingstrup) (-1576)
gm Peder Brock [af Barløse II] (-1561)

De er forældre til Morten Brock (-1591) til Barløsegård, landsdommer på Fyn.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 515 og 555.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til slægten Glob [m søblade]

Vaaben Glob [m søblade] våben: 3 søblade (åkandeblade) omkring en kugle, farver ukendte. Jysk uradel kendt (-1259-1394-). Den første slægt der hed Glob; navnet går videre til Skobe og derfra til Glob [m ørn].

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Glob søblade

Alle behandlet

Altså alle dem jeg har fundet.

Slægten har forbindelse til slægten Nist, begge ses i Thy og Himmerland.

Her følger kilde-referater og ingredienser til en stamtavle. De er mestendels indsamlet via sekundære kilder: Trap, DAA for de indgiftede og DAS I (segl for Poul og Anders). Der kan givetvis suppleres fra mere primære kilder. Og der kan godt være flere Glob'er der hører til her.

Kildereferater

1348: Skifte efter rd Niels Globs enke Ingeborg

1348 (12 nov) blev der på Thy Bygdeting holdt skifte efter rd Niels Globs hustru fru Ingeborg, og deres 2 børn Christine Nielsdatter og Laurens Glob.
Poul Glob overtog hele arven i mageskifte med arvingerne:
    - Fru Margrethe af Vesløs,
    - Niels Glob af Todbøl,
    - Jens Ivarsen kaldet Nist,
    - Jens Glob,
    - Niels Ivarsen.
Godset er:
    - Rostrup (i Hundborg s og hrd i Thy),
    - 2 gårde i Hundborg,
    - jord i Øland mark (i Harring s i Hassing hrd i Thy),
    - jord i Rosholm (lige ved Øland) og
    - Kodallund (i Hvirring s i Nim hrd, 15 km V f Horsens).
Desuden overdrog Poul godserne:
    - Øland,
    - Rosholm og
    - alt sit andet gods i Hassing hrd (Thy)
til sin hustru Margrethe, [tilføjet:] eftersom han havde solgt hendes gods.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.

Jeg antager at Poul også er arving, og er ældste søn, siden han overtager arvegodset. (En anden mulighed er at han er lillebror til rd Niels).
Og jeg antager at de to Ivarsønner er svigersønner, selvom deres hustruer ikke er nævnt. Når Jens Ivarsen kaldes Nist, kan vi ikke se om a) de var brødre Nist, b) de var ubeslægtede, c) om Jens bare er opkaldt Nist.

1365: Glob'ernes afståelse af gods til kronen

1365 må 6 Glob'er efter adelsoprøret afstå 2 borge i Thy til kong Valdemar Atterdag:
    - Sjørring (Sjøring s i Hundborg hrd) og
    - Øland (i Harring s i Hassing hrd).
Det er
    - Poul,
    - Niels,
    - Jens,
    - Anders,
    - Laurens og
    - Peder.
Borgene stod på hver sin side af Sjørring sø, som nu er tørlagt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Jeg antager at Poul, Niels og Jens er de samme som deltog i skiftet 1348. Anders lever så længe at han må være en generation yngre end Poul.
Efter Rækkefølgen må Laurens og Peder så også være af den yngre generation.

1365 Helene (Glob) afstår også gods

1365 afstod Helene, Hvids enke af Øland, al sin ret til Øland og Rosholm til kong Valdemar Atterdag.
Det sker i et andet brev end familien Globs afståelse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 621: Rosholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Stamtavle-ingredienser A ældre linie

Nr 1: Elav Glob? (- ca 1250 - ca 1260) biskop i Børglum

Ses omkring 1250 som provst til Børglumkloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 326: Børglum.

Omkring 1260 var han biskop samme sted og blev dræbt af sin formodede slægtning Jens Glob.
Kilde: DBL2 u/ Glob.

Nr 2: Jens Glob (- ca 1260 -) i N-Jylland

Ca 1260 drabsmand, se lige ovenfor.

Der er ingen segl bevaret for Elav eller Jens.
Så det er kun Jenses navn der knytter dem til slægten.

Stamtavle-ingredienser B yngre linie

Generation 1

Nr 1: rd Niels Glob (- før 1348)
gm Ingeborg (- senest 1348)

Rd Niels døde først, der er skifte efter fru Ingeborg 12 nov 1348 på Thy Bygdeting.
Børnene Christine Nielsdatter og Laurens Glob var da døde, deres gods indgår i skiftet.
Poul glob overtager alt arvegodset i mageskifte, han må antages at være ældste søn, evt lillebror til rd Niels.
De øvrige børn og svigerbørn er: - Fru Margrethe af Vesløs, - Niels Glob af Todbøl, - Jens Ivarsen kaldet Nist, - Jens Glob, - Niels Ivarsen.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.

Rd Niels har en søn Niels, som står som nr 2 blandt arvingerne. Det er jo noget rod med to af samme navn i samme familie, så det skyldes sandsynligvis opkald, jfr opkaldereglerne som blev overholdt ret strikt. Jeg antager at arvingerne står i alders-rækkefølge, dermed er Niels ikke opkaldt efter sin far som posthum søn. Der er så mulighed for at han er opkaldt efter sin morfar, så Ingeborg kan være Nielsdatter.

Børn: Sandsynligvis nr 2 og med sikkerhed nr 3-9.

Generation 2

Nr 2: Poul Glob (-1348-1365-) til Øland i Thy
gm Margrethe NN (-1348-)

1348 deltog han i skiftet efter fru Ingeborg (og rd Niels) og overtog alt arvegodset i mageskifte med (de øvrige) arvinger. Samtidig overdrog han Øland mm til sin hustru Margrethe.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.

1365 Nævnes han som den første af Glob'erne, da de afstod deres gods til kong Valdemar.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Historikeren Arild Huitfeld refererer et brev 1368 (12 mar), hvor 6 adelsmænd slutter sig til sammensværgelsen mod kong Valdemar atterdag og kong Håkon af Norge. Her ses Poul Glob.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 156.
(Sammensværgelsen indgås af 12 danske adelsmænd 25 jan samme år med greverne af Holstein og hertugerne af Mecklenburg.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30).

Havde også gården Kolstrup i Sdr Lem s i Bølling hrd.
Det er midt i V-Jylland, 10 km SØ f Ringkøbing.
1406 måtte Mette Gundesdatter (Lange) afstå den til dr Margrethe. (se under nr 15).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 506: Kolstrup.

Sandsynlig ældste søn af rd Niels nr 1, evt hans lillebror.
Uklart hvilke børn han har, men han har arvinger (Lange) der nævner ham 1406. (se nedenfor nr 15: Helene)

1406 afsiges endelig dom i Kongens Retterting om at hans gods er tilfaldet kronen.
Kilde: Danmarks Riges breve 1406 nr 14050524001.

Nr 3: Christine Nielsdatter (Glob) (- før 1348)
og Nr 4: Laurens (Nielsen) Glob (- før 1348)

Søskende. Døde før forældrene og ses i skiftet 1348.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.

Nr 5: Margrete Nielsdatter (Glob) (-1348-) til Vesløsgård
gm Mogens Nielsen (Skobe) (-1348-) til Vesløsgård

1348 deltog fru Margrethe til Vesløs i skiftet efter sin mor, hun står først blandt arvingerne.
Mogens Nielsen (Skobe) til Vesløs var medudsteder af brevet.
Margrethe står som frue men Mogens ikke står som hr.
De var sandsynligvis gift i 1348, selvom man ikke kan se det i brevet.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.

Margrethe har fået ansvaret for, at navnet Glob optræder i slægten Skobe. Det går derfra videre til Glob [m ørn].

Nr 6: Niels (Nielsen) Glob (-1348-1365-) til Todbøl i Thy

1348 ses han som arving efter sin mor, da skrevet til Todbøl.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 597 Todbøl.

1365 Nævnes han som den anden af Glob'erne, da de afstår deres gods til kong Valdemar.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

1368 indgik han og 11 andre danske adelsmænd en sammensværgelse med greverne af Holstein og hertugerne af Mecklenburg mod kong Valdemar Atterdag og kong Håkon af Norge.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30.

1384 skødede han til bisp Jacob i Viborg noget gods i Hjerk s, i Harre s i Salling en mølle, Dal Mølle i Dalstrup etc.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1 nov 1384, brevet beskadiget.

Datter: Nr 10: Elsebe.

Nr 7: NN Nielsdatter Glob (-1348-)
gm Jens Ivarsen kaldet Nist (-1348-)

Hun nævnes ikke ved skiftet efter moderen, men det gør manden.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.

Nr 8: Jens Glob (-1348-1365-) til parter i Sjørring og/el Øland

1348 ses han som arving efter sin mor.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.
1365 ses han som nr 3 da Glob'erne måtte afstå Øland og Sjørring til kong Valdemar Atterdag.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Nr 9: NN Nielsdatter Glob (-1348-)
gm Ivar Ivarsen (-1348-)

Nævnes ikke ved skiftet efter moderen, men det gør manden.
Kilde: Danmarks Riges Breve 12 nov 1348 nr 74.

Generation 3

Nr 10: Elsebe Nielsdatter (Glob) (-1388-1428-) til Todbøl
gm rd Jens Skram (-1388-1425/28) til Voldbjerg
han g1m Birgitte Ottesdatter Skinkel (- før 1388)

Datter af nr 6 niels Nielsen Glob.

1388 nævnt i ribebiskop Johannes testamente - hun skal have en guldring.
1428 var hun enke og gav gods i Sommersted til Haderslev Kirke.
rd Jens skriver sig 1422 til Todbøl.
Kilde: DAA 1916: Skram. s 465.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 445.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 597 Todbøl.

Nr 11: Anders Glob (-1365-1392- før 1406) til Brøndum og Povtrup i Himmerland
gm Lene (Helena) (Porsfeld) (-1392-)

Når han ikke ses i skiftet 1348, og lever endnu 1392, må han høre til næste generation, dvs barn af Poul Glob, eller en af rd Nielses sikre sønner: Niels (Nielsen) Glob, Jens (Nielsen) Glob - frit valg.
Søster: nr 12: Margrethe.

1365 ses han som nr 4 da Glob'erne måtte afstå Øland og Sjørring til kong Valdemar Atterdag.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

1371 overdrog Jens Due til Torp det pantebrev han havde i Brøndum
til Jens Lykke. Anders Glob nævnes som gårdens ejer.
Kilde: DAA 1891: Due (med ørn). s 128-29.

1392 pantsatte han sin gård Brøndum til sin hustru.
1394 pantsatte han den igen, nu til Jens Due.
Den ligger i Skarp Salling s i Himmerland, lige Ø f Løgstør.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1242 Brøndum.

1392 havde han afhændet Povtrupgård i samme s til Peder Andersen Munk (Nist el Tornekrands) til Hedegård i Års hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1243: Povtrupgård.

1394 afhændede han alt sit pantsatte gods til samme Peder A M.
Kilde: DAA 2000-03: Juul. s 524 nr I-26.

Døde (uden overlevende børn) før sin søster Margrethe, hvis søn Jens Iversen Lykke sælger arvegods efter dem 1406.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Møllehjul). s 262.

Segl for Anders Glob [m søblade] ses 1392, 1394, 1394.
Kilde: DAS I Nr 992.

Nr 12: Margrethe (Glob) (- senest 1406) til Møllegård i Himmerland
gm rd Iver Lykke (-1353-1395- senest 1400) til Egholm i Himmerland

Bror: nr 11: Anders.

Margrethe ses i Næstved St Peders Klosters dødebog.

Sønnerne rd Erik og rd Jens Iversen Lykke solgte 1406 Møllegård i Himmerland, arv efter moderen.

Sønnen rd Jens Iversen Lykke solgte 1401 Brøndum i Himmerland, ar efter moderen og hendes bror Anders Glob.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Møllehjul). s 262-63.

Møllegård ligger i Ø Hornum s i Hornum hrd i Ø-Himmerland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1051 Møllegård.

Nr 13: Laurens Glob (jun) (-1365-) til (parter i) Øland og Sjørring i Thy

1365 ses han som nr 5 da Glob'erne måtte afstå Øland og Sjørring til kong Valdemar Atterdag.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Når han 1365 står efter Anders, må han være yngre, dvs søn af en af: Poul Glob, Niels Nielsen Glob, Jens (Nielsen) Glob - frit valg.

Nr 14: Peder Glob (-1365-) til (parter i) Øland og Sjørring i Thy

1365 ses han som nr 6 da Glob'erne måtte afstå Øland og Sjørring til kong Valdemar Atterdag.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Når han 1365 står efter Anders, må han være yngre, dvs søn af en af: Poul Glob, Niels Nielsen Glob, Jens (Nielsen) Glob - frit valg.

nr 15: Helene (Glob) (-1365-)
g1m NN Hvid (- senest 1365)
g2m Gunner Jensen (Lange) (-1367-) til Diernæs i Thy

1365 afstod Helene, Hvids enke af Øland, al sin ret til Øland og Rosholm til kong Valdemar Atterdag.
Det sker i et andet brev end familien Globs afståelse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 621: Rosholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Gunner Jensen (Lange)s 3 børn skriver 1406 nye skøder på afståelsen af Øland og Rosholm, hhv 'Poul Globs gods' (nu til dr Margrethe).
Kilde: DAA 1901:Lange s 241-42.

Når hun er Hvids enke, og afstår Glob-gods, er hun vel selv en Glob.
Sandsynlig datter af Poul Glob, Niels (Nielsen) Glob, Jens (Nielsen) Glob - frit valg.

Når Gunner Langes 3 børn 1406 skriver nye skøder på afståelsen, så må deres mor være en Glob.
Om Gunners hustru er denne Helene, eller en søster/kusine som gik under radaren i 1365, det kan vi ikke vide.
Med 'Occams ragekniv' i hånd bør vi foretrække den enkleste løsning:
Gunner g tidligst 1365 m Helene.

Erenbold Glob (- før 1401) til (part af) Brøndum
gm rd Elav Elavsen (Bild) (-1374-1408- før 1418) rigsråd

Se bemærkninger Bild, under Elav Elavsen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1891 Glob [m ørn] (under Due)

Vaaben Glob [m ørn] våben. Uradel fra Mors, kendes (-1321-1558). Navnet Glob tog de sidst i 1400-tallet fra slægten med navnene Skobe og Glob og en skakternet pæl i våbnet. De har det igen fra den lille slægt Glob med 3 søblade om en kugle i våbnet. Glob [m ørn] er ofte blandet sammen med Due der også har en ørn i skjoldet.

Stamtavle sammen med Due i DAA 1891, 124;
Rettelser i DAA 1893, 541; 1897, 496; 1901, 548; 1906, 489; 1911, 567; 1915, 591.


Oversigts-stamtavle: Glob ørn

Alle behandlet

I denne Glob-slægt har jeg været igennem alle personer.

Slægterne Due (med/uden ørn): se bemærkninger Due ørn.

Om slægterne Due og Glob med ørn i skjoldet

Due og Glob har samme våben: en ørn.
Tidligere kendte vi ikke tinkturerne (farverne) farverne på Dues våben - så den påstand var lidt en tilsnigelse: De har samme figur i skjoldet.
Nu ved vi at Dues ørn var sort i lyst felt, dvs sølv el guld (hvidt el gult), mens Glob har sort ørn i rødt felt.
Kilde: Jan Raneke: Tosterup - et heraldisk tolkningsproblem ... I tidskriftet Ale 2003:2
Og Due og Glob brugte hvert sit hjelmtegn:
I Dues segl ses ørnen eller 9 stive fjer (ikke påfuglefjer);
I Globs segl ses to pansrede arme med et sværd og en blomsterkrans, se nedenfor.
Så 'samme våben' er en sandhed med en del modifikationer.

Thiset skriver i indledningen:
Naar det desuagtet her er valgt at behandle dem alle under Eet, ligger det nærmest i, at selv Slægtebøgerne have ondt ved at holde dem ud fra hinanden.

Det argument vil jeg - med al repekt - kalde tyndt.
Eftersom der
    1) ikke kendes familieforbindelse, og
    2) Due og Glob dukker op i hver sin ende af landet, og
    3) der er forskelle i våbnet,
er der ikke belæg for at slå dem sammen i samme slægt. De tidligste Due'r ses på Sjælland og i Skåne omkring 1300, De tidligste Glob'er ses samtidigt på Mors og i Vendsyssel. Meget større afstand fås ikke i daværende Danmark.
Våbenfællesskab er et godt argument for slægtskab, undtagen for almindelige figurer. Løver og ørne er de almindeligste dyr i heraldikken, så her bliver argumentet tvivlsomt.

Og når så Thiset ikke skelner skarpere imellem dem, så bevirker det at senere forfattere også blander dem sammen på det begrædeligste. Så når man slår op i navneregistre er det klogt at se under både Due og Glob og patronym.

Våben

Sort ørn i rødt felt.
På hjelmen:
a) to arme der holder en blomsterkrans og et sværd (svævende stjernekrans er også set) (segl nr 25, 26, 28, 29)
b) 2 horn (segl nr 19)
c) 9 stive fjer (segl nr 21)
Seglnumrene gælder afsnit D.XVII i: Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. 1905. Foto-optrykt 1977.

Stamtavlen

s 132 nr a. Thorkild Mogensen (Glob) (- før 1418) til Tødsø

Var herremand til Tødsø, et tingsvidne fra 1418 påstår at han købte den i første halvdel af 1300-tallet.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted, s 729 Tødsøgård.
Det var tidligt. Hans børn ses 1395 - 1450 (måske 1471), så de må være fra omkring 1370-90. Så må Thorkild selv være fra 1330-50, og kan ikke handle gods før 1350.

s 132 nr 1) Inge Thorkildsdatter (Glob) (-1410-)
gm Mikkel Pedersen (-1380-1389- senest 1410) i Tødsø

Hendes mand Mikkel Pedersen blev tidligere regnet for en Spend.
Kilde: DAA 1918: Spend. s 421.
Men Mikkel brugte ikke slægtsnavn, og Spend'ene brugte ellers altid navnet, så han er nu skrevet ud af slægten.
Om den gård han havde i Tødsø var hovedgården, er heller ikke sikkert.
Kilde: DAA 2006-08: Spend.

S 132 nr 2) Bo Thorkildsen (Glob) (-1305-1424-)

Under fætteren Mogens Pedersen (samme s nr 1)) ses at han beseglede til vitterlighed 1418.

s 132 nr 3) Christiern Thorkildsen (Glob) (-1421-1450-1471?-) til Todbøl

Skrev sig 1443 til Todbøl.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted, s 597 Todbøl.

s 132 nr b. rd Peder Mogensen (Glob) (-1382-1436-) høvedsmand på Kalø

Peder udstedte et brev i 1380, som blev beseglet til vitterlighed af Mikkel Pedersen (hans brors svigersøn).
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1918: Spend. s 421.

Dermed må den Peder Mogensen der angiver sig som 50-årig sjællænder i 1424 må være en anden person, han er en generation yngre end PM (Glob).
Regnestykke: Når han udstedte brev 1380, må han være mindst 18 år, dvs født senest 1362, og ville så i 1424 være mindst 62.

Rimeligvis er PM (Glob) den rd PM, der 1423 anklages for at stå bag en Jesper Jensens drab på Peder Marquardsen (Skiernov I). Peder erklærer sin uskyld og sværger sig fra det med tylvtered, dvs med 11 mededsmænd (tylvt = 12 stk). Det sker på et sognestævne Ø for Bregnet kirkegård, lige ved Kalø, hvor rd PM (Glob) er lensmand. De 11 mænd er gemene folk, der er ikke een adelsmand eller slægtning imellem.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1423 nr 6015.
Det ser ud som om det er folk han har betalt til det, ellers ville der være riddere, væbnere og slægtninge imellem, og det ville ske på herredstinget, til nød på et sognestævne PÅ kirkegården.

s 132-33 nr 1) Mogens Pedersen (Glob) (-1412-1452- før 1467) til Damsgård
g1m NN NN (næppe Sidsel Mogensdatter og næppe Glob m søblade) (- før 1424)
g2m NN Nielsdatter (Bild) (-1424-)
g3m Kirsten Clausdatter (-1447-1452-)

Hans andet ægteskab er før 1424 (hustru og svigerforældre nævnt).
Kilde: DAA 1888: Bild. s 64.

G1m (Sidsel Mogensdatter) Glob (med 3 søblade).
Når hendes navn står i parentes, må det betyde at der hverken er kilder eller slægtebøger der nævner hende.
Der synes at være kneben tid til et første ægteskab, så hun er i givet fald død tidligt i barselseng.
Det er ikke sandsynligt at hun er en Glob m søblade, der kendes ingen Mogens i den slægt, og sidste livstegn (som jeg har set) er 1428. Der kendes heller ikke andre Mogens'er med søblade-våben, der kronologisk kunne være faderen.
Arvinger efter søblade-Glob blev i 1401 afkrævet bekræftende skøder på det gods der blev beslaglagt af kong Valdemar Atterdag. Her ses heller ingen der kan koble til hende.
At gøre Mogenses hustru til en søblade-Glob ligner et forsøg på at konstruere en arvegang for navnet Glob. Sådan en kan konstrueres, men går via Skobe (Glob) til Mogenses fætter, og navnet tages så i brug af fætterens sønnesønner, som er født omkring 1470.
Iøvrigt er det uinteressant at konstruere sådan en arvegang til denne Mogens, når han kun efterlader sig døtre.
Se mere under datteren Kirsten lige nedenfor.

G2m Kirsten "Clausdatter" (Bild-Strangesen) der levede 1447 og 1452.
Her er to hustruer blandet sammen.
1424 udstedte Ingeborg (Dosenrode) enke efter hr Jens Strangesen et brev på at hun har Smerup mm gods i Thy og på Mors som len af kronen.
Medbeseglet af Magnus Petherss som har min datter.
Mogens Pedersen Globs segl er bevaret.
Kilde: Repertorium 1424 nr 6076.
Der er ikke navn på den datter. Hendes far ses som Niels, Jens og Johannes men ikke som Claus eller Nicolaus.

Gift 3 med Kirstine Clausdatter, som ses da de 1447 skænkede gods til Dueholm kloster: "myn kiære husfruæs Kirstinæs Clauesdotters samthycke".
1452 da de igen skænker gods til Dueholm kloster, står hun som Kirstine uden efternavn.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 93 og 89.
En Clausdatter kan jo ikke være datter af Jens/Niels. Hvilken Claus hun så er datter af, kan man frit gætte på.

1467 nævnes Mogens som afdød.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1467 nr 2355.

s 133 nr a) Kirsten Mogensdatter (Glob) (- vel før 1467) til Damsgård
gm Thomes Jensen (Kaas m mur) (-1447-1508/11)

Af første ægteskab.
- Kirstens oldebarn (SSD) er Kirsten Mogensdatter (Kaas m mur) (-1571-1573-) gm Frands Dyre (-1569). De har ligsten i Tapdrup m 16+16 anevåben. Her er Kirstens mor vist med et søblade-våben.
- Kirstens oldebarn Hartvig Kaas [m mur] har ligsten i Feldballe kirke med 16 + 16 anevåben. Her er Kirstens mor vist med et søblade-våben.
Kilde: gravstenogspitafier.dk
Nu skal tipoldemødre på våben-anetavler tages med forsigtighed, men det peger i retning af, at Kirsten er af første ægteskab.
Som sagt ovenfor under far, er der ingen grund til at mistænke søblade-Glob. Geografisk er Sehested [af Jylland] en mulighed, men her kendes navnet Mogens ikke.

1467 skøder søsteren Maren noget jord til Thomes. Jorden kom fra Damsgård. Kirsten nævnes ikke i referatet af brevet, og er vel død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1467 nr 2355.

s 133 nr b) Maren Mogensdatter (Glob) (-1467-) til Damsgård
gm 'lange' rd Ove Ovesen (Kaas [m mur]) (-1428-1467-) til Lerbæk

Af første ægteskab.
Der angives ingen børn efter hende, men hvis Oves datter Sidsel flyttes fra første til tredje ægteskab, er hun opkaldt efter sin mormor (altså så sandt denne hed Sidsel Mogensdatter, se ovenfor).

Gm Ove Ovesen. En rettelse til Glob i DAA 1901 postulerer at han er en 'Galskyt'.
Der kendes ingen Ove eller Aage i slægten 'Galskyt', så det er ikke troligt.
Hun ses som Oves 3' hustru i stamtavlen Kaas [m mur].
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 230.

1467 var hun enke efter rd Ove Ovesen, og overlod til Damsgård og til Thomas Jensen (mur-Kaas) og hans arvinger noget jord som havde ligget til Damsgård. Hendes far havde lagt den under en gård i Fjallerslev, og det blev Marens skiftepart efter ham.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1467 nr 2355.
Referatet af brevet nævner ikke at Thomas var gift med hendes søster Kirsten, så hun er vel død.

1468 gav hun sjælegave til Mariager kloster.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1467 nr 2533.

Rettelsen 1901 skriver at hun 1490 nævnes som mor til Eiler Tun.
Han bekræftede det år - evt 1493 - hendes sjælegave og kalder hende mor.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1490 nr 6834.
Hvordan Maren bliver Eilers mor eller svigermor, kan vi ikke sige noget begavet om.

Rettelse 1906: s 133 nr c) Else Mogensdatter (Glob) (-1506-1511-)
gm Niels Juel (-1482-1496- før 1408-) til Åbjerg

Der angives ingen mor, men hvis hun skal være jævnaldrende med sin mand, og ikke blive urimeligt gammel, er hun af faderens sidste ægteskab med Kirsten Clausdatter. Evt af hans andet ægteskab med NN (Bild). Else og Niels har en datter Kirsten, det peger på det sidste ægteskab.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-19.

s 133 nr 1) Mogens Mogensen II (Glob) (-1421-1438-) på Mors

Mogens og broderen Peder beseglede deres søstersønners gave til Dueholm Kloster 1430.
Ses under søsteren nr 2) Kirsten, men ikke under dem selv.

s 133 nr 1) Mogens Mogensen III (Glob) (-1471-1485- før 1498) til Fjallerslev og Mogenstrup
g1m NN Jensdatter Kall ()
g2m Anne Mortensdatter (Krabbe) (-1481-1525-)

Til Gunderstedgård.
Det er ikke ham, men Mogens Mogensen Stampe [af Klarupgård], som afhænder sin part 1507. (Mogens Stampe var tidligere anset for Ottosen).
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.
Kilde: DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].
(I Trap er det stadig MM Glob).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1245 Gunderstedgd

Til Fjellerslev i Morsø sdr hrd.
Hedder idag Fjallerslev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 701: Fjallerslev.

Første hustru: Se bemærkninger Kall.

s 133 (uden nr) Ellen/Else Mogensdatter Glob ()
gm rd Niels Kaas [m sparre] (-1446-1471-) til Kaas og Tårupgård

I Kaas-tavlen hedder hun Else.
Kilde: DAA 1899: Kaas (m/ sparre). s 197.

Fejlplaceret.
1446 skænker Niels Kaas og brødrene gods, og må da være over 18 år.
1447 var Niels ridder og meddommer på landstinget, så han er fra 1410-20.
Niels er g2 med Else Mogensdatter (Glob), som i stamtavlen her er datter af Mogens Mogensen III (Glob) til Fjallerslev og Mogenstrup.
Elses morbror var Lucas Glob Krabbe (-1481-1543) til Østergård (Nissum) og Skovsgård. Når han dør 1543, er han næppe født tidligere end 1460, og Elses mor dermed næppe tidligere end 1435, og Else dermed tidligst 1455. Der er så 40-50 års forskel mellem ægtefællerne, så hun må høre til en generation tidligere.
Ergo datter af Mogens Mogensen (Glob) II (-1421-1438-), hun bliver stadig yngre end manden.

s 133 nr 3) Peder Mogensen (Glob) (-1419-1464-) til Gullerup

Peder og Mogens er meget almindelige navne, her er flere mænd blandet sammen.

Peder og broderen Mogens beseglede deres søstersønners gave til Dueholm Kloster 1430.
Ses under søsteren nr 2) Kirsten, men ikke under dem selv.

Peder må deles: Peder Mogensen til Toftum må være en (Nist).
Ejerrækken på Toftum:
    1443 Jens Nist.
    1452, 1457 Peder Mogensen.
    1469, 1472 Mogens Nist.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 665 Toftum.
Her er det jo oplagt at Peder ligner en far til Mogens Nist, som da er opkaldt efter sin farfar, som opkaldereglerne foreskriver.
1472 skænkede Mogens Nist i Toftum med hustru Mette Friisdatter gods til Dueholm Kloster for sjælemesser og husly på deres gamle dage. De nærmere betingelser om kvæg, græsgang og eng skal være som Per Mogensen havde det.
Her slutter dr O Nielsen som udgav Dueholms Diplomatarium, at Mogens henviser til sin far.
Dr O Nielsen: Dueholms Diplomatarium. 1872. Nr 141.
Det vil jeg ingenlunde modsige.

Gav samme år (1439) gods til Dueholm Kloster.
Det er ikke ham.
Det er PM til Galtrup på Mors, godset er en gård i Hyldig i nabosognet Tødsø. Han skøder med sin mors tilladelse og medbeseglerne er provsten og borgmesteren og hr Anders Frøst ((Høg), præst til Hillerslev).
Når hans hustru og børn ikke nævnes (den ældste er omkring de 20), og når ikke een Glob medbesegler, er han ikke af denne slægt.

Skrev sig 1464 til Odgård og gav da med sin hustru gods til Dueholm kloster.
De giver to øde jorde i Redsted s på S-Mors.
Hustruen er Johanne Nielsdatter.
Medbeseglerne er Markvard Stigsen (Hvide), Peder Swær, og Albret Skeel.
Dr O Nielsen: Dueholms Diplomatarium. 1872. Nr 96.
Ikke een Glob. Ikke een Skobe.
Vi så sidst Peder Mogensen (Glob) i 1447.
Så denne PM 1464 er næppe heller en (Glob).
Det er eneste gang Oddegård er nævnt i Middelalderen, næste gang er 1652.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 681: Odgård.
Det kan lige så vel være Oddegård i Vesløs s.

s 133-34 (uden nr, Rettelse 1901) Birgitte næppe Pedersdatter og IKKE (Glob) () - hun udgår
gm rd Henrik Sandberg [af Holstein] (-1425-1467-) til Kvelstrup

Rd Henrik Sandbergs enke Birgitte udnævnte deres søn Ulrik til sin værge og overdrog ham Kvelstrup på Djursland. Det ses i et tingsvidne 1470 i Odense, men om hun endnu lever er ikke klart. Ulrik døde få år senere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1017 Kvelstrup.
Kilde: DAA 1901 Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 443-4.

Rettelsen 1901 siger at Birgitte er datter af Mogens Pedersen (Glob) til Galtrup nr 3). Og det begrundes med anevåben på ligstenen over Kirsten Jacobsdatter Tidemand gm Knud Hvide.
Stenen er i Ulbølle for Knud Ottesen Hvide (-1537) til Rødkilde og Kirsten Tidemand (-1567), og har 8+8 anevåben.
Kilde: Abildgaard nr 376.

Thiset behandler stenen i indledningen til stamtavle Bild, og han fortolker ud fra 'hosføjede bogstaver' PM ved Birgittes våben, som så fortolkes til Peder Mogensen.
Der er ingen bogstaver på stenen iflg Abildgaards tegning. De er indridset senere af en 'Olga fortolker', og jeg vil ikke tillægge dem ret stor kildeværdi. De øvrige bogstaver på stenen henviser til slægtsnavne, ikke til fornavne eller patronymer.
Våbnet er nr 8 og viser en stående fugl i halvprofil med halvt udbredte vinger i skjold og på hjelm. Den ligner bestemt ikke Globs sædvanlige ørn, Thiset kalder den i indledningen en falk. Og det er slet ikke Globs hjelmtegn: To pansrede arme der holder en kårde og en rosenkrans (i ældre våben kun en kårde).
Dermed kan de bogstaver ikke gøre Birgitte til en Mogensdatter, og våbnet kan ikke gøre hende til en Glob.

Kronologisk er det heller ikke for godt, mand og svigerfar er jævnaldrende.
Regnestykke:
Henrik Sandberg var bispens lensmand på Åkær 1425-1441 og ses 1441 skrevet til Kvelstrup på Djursland og 1467 på Mols hrds ting. Som nævnt død senest 1470.
Peder Mogensen (Glob) beseglede 1419-1452 men var død 1478. Hans sikre børn synes født omkring 1440.
Begge d'herrer må være født i 1390'erne, og en Birgitte (Glob) må have været ca 30 år yngre end Henrik.

I DAA: 1920 Stuke vil Bobé gøre Birgitte til datter af rd Arent Stuke - med spørgsmålstegn. Våbnet peger ikke den vej, Stuke har tværdelt skjold med 3 brede ringe.
Kilde: Raneke vil på s 715: Styke desuden have hende gift2 med Bengt Gottskalksson (tilbakeseende ulv) (-1411-1420-), det holder ikke kronologisk.

Bogstaverne PM kunne med en hel del god vilje udlægges til Papenheim, hvis våben er en stående kronet ravn med lukkede vinger. Det kunne så være inspireret af våben nr 7 som har en stående fugl - men der er ingen bogstaver til den. Birgittes våben er nr 8. Papenheim ville imidlertid være en anakronisme, den første Papenheim vi kender i Danmark ses 1550, kort før Kirsten Tidemand døde, så han er ikke hendes oldefar.

Fuglen i våbnet kunne for så vidt godt være slægten Skovgårds flyvefærdige falk, men Skovgårds hjelmtegn er ikke falken, det er to svanehalse der bider i en ring. Og de hører hjemme i N-Jylland.

Konklusion: Henrik Sandberg [af Holstein] havde en enke Birgitte, hun var hverken Pedersdatter eller (Glob) eller Stuke, hendes patronym og slægt er ukendte.

s 133-34 nr a) Niels Glob (-1465-1498) biskop i Aarhus

Der står ikke at han var biskop!
Kilde: DBL2.

s 134 nr b) Mogens Pedersen (Glob) (-1466-1495-) til Vesløsgård og Lynderup
gm Kirsten Henriksdatter Friis ()

Kirsten Friis ligger begravet i Viborg Dom.
Kilde: DAA 1942 Friis af Haraldskær s 87.

s 134 nr c) Erik Pedersen (Glob) (-1447-1486-) til Fjellerup Østergård og af Støvringgård
gm Karen Marquardsdatter (Skiernov [I]) (-1461-)

Opført med spørgsmålstegn.
Han og søsteren Else ses ikke sammen med deres øvrige 'søskende', så spørgsmålstegnet er nok velanbragt.

1661 stiftede rd Peder Skram sjælemesser for dem.
Iflg DAA 1916 Skram hører rd Peder hjemme i Vestjylland, sjælemesserne er i Prædikebrødre Klosteret i Ribe, og det er for rd Peder selv, hans to koner, hans forældre, rd Jens Skram (farbror), Erik Persen og fru Karine, og Jens Bosen.
Hvad indicerer at det er netop denne Erik Persen og Karen? Deres Fjellerup ligger på Djursland.
Til gengæld kender vi ikke andre par med de navne.
Har Erik mon været Peder Skrams foged og gjort det godt?

Erik ses med 3 begivenheder i DAA, men i 16 breve i Repertorium:

1453 fik han og Albrecht Barfod (svoger) tingsvidne på Smørum hrds ting om gods i Herlev ved København, og et skifte mellem søskende (Jernskæg), som ingen havde hørt om.
Medudsteder af vidnet er Iver Andersen (Skiernov II) (svigerindesøn og svoger).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 311.

1453 (27 jan)? var han og Abrecht Barfod (svoger) på Kongens Rettering i København, hvor de skødede to brydegårde i Støvnæs hrd (vist fejl for Smørum hrd) til rd Eggert Frille.
Der er senere påskrift på domsbrevet, at det er 2 gårde i Herlev som Mads Jensen bor i. En påskrift omkr 1600 mener Gladsaxe s i Støvnæs hrd (nu: Sokkelund hrd).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 216.
Salget er vel sket EFTER det tingsvidne de fik.

1464 (17 sep) var han - sammen med Iver Andersen (Skiernov II) (svoger) medudsteder af tingsvidne om den lovhævd, som Thomas Jensen (Kaas) tog på Sostrup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1464 nr 1783.

1464 (15 nov) medbeseglede han - igen sammen med Iver Andersen - et skøde, og skrives da til Fjellerup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1464 nr 1804.

1466 medbeseglede han for Otte Nielsen (Rosenkrantz), seglet er bevaret.
Kilde: DAS II.

1468 med i en kommission, der foretog et mageskifte i Hald hrd mellem kronen og Lage Brock, og medudsteder af et tingsvidne fra Hald hrds ting om det.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2388, 2423, 2419, 2439.

1468 (28 sep) medbeseglede han Prip'pernes mageskifte med Lage Brock. Det er Jes Henriksen Prip til Ll Tårup med sønner Henrik og Erik.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2480.

1468 (25 nov) medbeseglede han og Iver Andersen (Skiernov I) (svoger) et pantebrev, som en bonde i Gjerild på Djursland udstedte til rd Stygge Nielsen (Rosenkrantz).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2511.

1469 deltog Erik Persen af Støvringgård i en bispen og bedste bygdemænds appelret, sagen handlede om samleje med en nøglekvinde.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 22.

1470 skrev han sig igen til Støvringgård i et tingsvidne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2781.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 782 Støvringgård.
Man må tro at han har været foged her for sin søstersøn Axel Jepsen (Thott).

1375 medbeseglede han for Axel Jepsen (Thott) (søstersøn) på hans skifte-udvidelse til sin svoger Jørgen Krumpen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 7334.

1476 indværgede han Dybkær Eng med lovhævd på vegne af Axel Jepsen (Thott) og hans børn.

Han må have lånt penge af Axel med pant i Fjellerup, for 1487 overdrager Axel pantebrevet til sin halvbror Marquard Iversen (Skjernov II).

1491 nævnes han som tidligere ejer af Fjellerup Østergård, da Søren Juul tog lovhævd på den.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 7021

s 134 savnes Else Pedersdatter (Glob) (-1471-)
g1m Jep Axelsen (Thott) (-1419-1445- før 1459) til Støvringgård og Sjörup
g2m Iver Andersen (Skiernov II) (-1440-1468- før 1476) til Mejlgård

1471 skødede Else en gård i Råby til Mariager Kloster, sammen med sin søn Axel Jepsen (Thott).
Kilde: Danske Magazin I VI 95.
Hun må være søster til Peder.
Se Bemærkninger Skiernov II, s 436 uden nr Iver ....

s 134 nr e) Oluf Pedersen (Glob) (-1466-1500- senest 1503) til Vellumgård

1493 købte han en gård i Vandborg s af Palle Nielsen Kirt.
Kilde: DAA 1899: Kirt. s 233.

s 134 nr (1 magister Anders Glob (-1499-1546)

Angives at være discretus discretorum ved Minoritternes Generalkapitel, og 1483 vicarius provinsialis ved samme munkeorden (gråbrødrene).
Disse kryptiske meddelelser er ikke med i DBL2, er de så en forveksling med en anden person af samme navn?
Kilde: DBL2 u A Glob.
(Og hvor hører han så hjemme i slægterne Glob?)
I Trap ses en af dem 1484 ved oprettelsen af et gråbrødrekloster i Køge.
Kilde: Trap bd 5 Københavns a, s 1101: Køge.

s 135 nr (a Oluf Glob (-1536-1558) til Vellumgård
gm Dorthe Jacobsdatter (Bjørn)(-1560-1574-)

Hustruen Dorthe Jacobsdatter (Bjørn) havde flere sager i Kongens Retterting frem til 1574.
Kilde: D Tamm: Kongens Retterting 1537-1660. 2003.

s 136 nr (1 Christiern Pallesen Glob (-1490?-1537-1542/46) til Østergård
og Christiern Pedersen Glob (-1483-1487) official i Lund

Rettelsen i DAA 1901 gør dem til samme mand.
Det var de ikke, da der er ligsten over officialen som døde 1487.
Kilde: Ingesman: Det lundensiske officialsembede. I Festskrift til Troels Dahlerup. 1985 s 88.
Kilde: -> Chr A Jensen: Danske Adelige Gravsten. Sten nr 42.

Officialen hedder Christiern Pedersen
Han må så antages at være farbror til Christiern Pallesen, så han kan indplaceres s 136 nr h) - se der.

1546 overtager Jørgen Prip forleningen af Pandum, frit i sin hustrus levetid, de var arvinger efter Christiern Glob.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 373.
Så da var Christiern Pallesen død.

s 136 nr g) Mette Pedersdatter (Glob) () - svært usikker
gm Niels Juul (-1457-1467-) til Hovedgård

Niels og Mette har sønnen Søren Nielsen (Juul) (- 1476-1535) til Hedegård og Østergård på Djursland og Hovedgård i M-Jylland.
I Glesborg kirke er der 2+2 våben for Søren. Det andet par har teksten 'SøriulSmø ... Ano Mdxx', dvs Søren Juul OG HUSTRUSs mødrende VÅBEN 1520. Våbnene er Bälteberga og Glob (evt Due).
N M Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 219.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
kalkmalerier.dk
Glob-våbnet er det mødrende våben for Sørens frue Dorthe Iversdatter (Skiernov II), så Sørens mor er en Bälteberga, ikke en Glob.
Dorthes mor er nu Else Pedersdatter Glob, 'søster' til Mette, hvis Sørens og Dorthes mødre var søstre, var deres ægteskab ulovligt, så sådan var det ikke. Om Else: Se bemærkninger Skiernov II, under s 436 uden nr Iver Andersen (Skiernov [II]).

Mettes mand Niels Juul er skrevet til Østergård.
Den ses hverken Niels eller Mette skrevet til i kilderne. Mette har ikke arvet den fra sin bror Erik Pedersen (Glob), for han levede endnu 1486, og Niels ses sidste gang 1467.
Der er ingen kilder på Mette.
Man må mistænke at hun er en slægtebogsfruekreation, med det formål at skabe en teoretisk arvegang for Østergård.
Den kan nu etableres gennem Else Pedersdatter (Glob) og datter Dorthe Iversdatter (Skiernov II).
Men den er stadig teori og skrivebordsspekulation uden kildebelæg.

s 136 nr h) efter rettelsen i DAA 1901 Christiern Pedersen Glob (-1483-1487) official i Lund

1483 medbeseglede Christiern Gloob et skøde fra Jens Bille til Søholm på Stevns til hans svoger Peder Lang i Skåne.
Her er hans segl bevaret: Globs ørn med omskriften "s' cresten pesen".
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1483 nr 5178.
Kilde: DAS II nr D.XVII.24.

1483 nævnt ang. gods i Bara hrd.
Kilde: DAA 1893: Rettelser Glob.

1485 var Christiern Glob official (ærkebispens fuldmægtig) på Lundegård i Lund i Skåne, og var medudsteder af et skiftebrev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1485 nr 5616.

1485 (2 jul) medbeseglede han et skøde fra Morten Mortensen Jude i Kastlösa til Ingvard Galen til Herrestad.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1485 nr 5708.

Ligsten over officialen som døde 1487.
Kilde: Ingesman: Det lundensiske officialsembede. I Festskrift til Troels Dahlerup. 1985 s 88.
-> Chr A Jensen: Danske Adelige Gravsten. Sten nr 42.

-> Scriptores rerum Danicarum bd VI 196.

Savnes: Maren Pallesdatter Glob (-1517-)
gm Busk Schenk (-1499-1551-) til Brudager og Daugstrup

1546 overtager Jørgen Prip (-1535-1565-) forleningen af Pandum, frit i sin hustrus levetid, de var arvinger efter Christiern (Pallesen) (Glob) her lige ovenfor. Jørgens hustru er Agnete Busksdatter Schenk (-1546-1584- senest 1599), hendes mor var en Maren, som slægtebogsfruerne havde fejlplaceret (med 2 generationer) i slægten Lunov, og Thiset i Lunov-tavlen havde fundet en bedre Jesper til.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 373.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 257.
Når hustruen overhovedet nævnes ved forleningen, må det være hende der er arvingen. Christiern var ugift og barnløs, hans 2 ugifte søstre levede endnu (en sandsynlig bror døde ung), og så kan der ikke være fjernere arvinger end just søskende og deres arvinger, så Agnetes mor Maren må være en - hidtil ukendt - søster. Kronologien stemmer nydeligt.

1571 har datteren Angenete Schenk (som enke) landstingssag om nogle enge på Skals Mark som hun mener skulle høre under Pandum. I sagen opremser hun følgende lensmænd på Pandum:
    Palle Pedersen (Glob)
    Christen Glob (søn)
    jfr Karen (Pallesdatter Glob) (søster)
    Jon Madsen (Viffert)
    Niels Jonsen (Viffert) (søn)
    Jørgen Prip (Angnetes afdøde mand)
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 381.

Rettelse i DAA 1901: Peder Glob (-1500-) hofsinde

Han introduceres som hofsinde og vistnok bror til Christiern Glob herover.
Christiern er nu delt i to, kronologisk set må Peder hofsinde være bror til Christiern Pallesen herremand i Jylland.

Savnes: Jacob Nielsen (Niclisson) (Due) eller (Glob) (-1369-1370-) høvedsmand på Søborg og Gurre

Se bemærkninger Due ørn. Nederst.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1952 Glud - ikke adelig

Stamtavle i DAA 1952 s 65

Ikke adel

Denne slægt fik våbenbrev 1679. Det bliver man ikke adelig af.
Når slægten alligevel har stamtavle i Adelsaarbogen, har redaktøren ikke haft styr på sine definitioner af dansk adel. Og han har vel ikke slået op i NDA.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. s 330.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1894 Godov

Vaaben Godov våben. Tre slægter med samme våben: a) Holsteinsk uradel, kendt (-1224-1501), b) 2 uradelsslægter på sjælland som aldrig brugte det navn, kendt (-1320-1580-). Våbenfællesskab med Hardenberg.

Stamtavle i DAA 1894 s 146
Rettelser i DAA 1897 s 506; 1901 s 556; 1906 s 493; 1911 s 570; 1915 s 594;

Oversigts-stamtavle: Godov

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle personer i alle 3 Godov-slægter: Godov [af Holstein], 'Godov' [af Bramsløkke] og 'Godov' af [Skuldelev].

Godov [af Holstein] - De egentlige Godov'er

s 146-47 (uden nr) Henneke (Johan) Godov (-1362-1422-) til Kristiansdal (da: Lundegård) og Udstolpe (nu: Nørregård)
gm Mette Nielsdatter (Griis) (-1394-)

Hun er en Griis af Lolland.
Se bemærkninger Griis Lolland
Kilde: Trap Bd 11 Maribo a, s 896 Udstolpe.
Kilde: DAA 1895 Griis (af Slette) herunder Griis af Lolland (!).

s 147 nr 2) Mette Madsdatter (Godov) ()
gm Hans Brostrup () til Tomarp i Skåne

Hans Brostrup var gift 1? med Lene Henningsdatter Rønnow.
Kilde: DAA 1896: Hak.
Kilde: DAA 1913 Rønnow.
- men heri nævnes Mette ikke!

s 147 nr 2. Mette (Johansdatter Godov) (-1450-1451-)
gm rd Peder Oxe (-1408-1441-) høvedsmand, rigsråd

1450 (22 mar) lånte Mette 50 rhinske gylden af rd Bent Krabbe [af Roskilde] og gav pant i en gård i Hvalsø. Johan Oxe (søn) deltog.
Kilde: DAA 1954: Krabbe af Roskilde. s 3-4.

1450 betalte hun 10 lødige mark til Sorø Kloster for leje af Asserbo.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 6 Fr.borg a, s 178 Asserbo.

1451 (4 dec) fik Mette med søn Johan Oxe, forlænget et lensbrev som Peder Oxe og Mette havde, til at gælde i Mettes og Johans levetid. Det var Roskilde St Jørgens kloster der udstedte, og det var på klosterets gods i Rorup på Halsnæs.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1451 nr 100.
Rorup er måske bare en skrivefejl for Torup.

Mette synes at være søster af en slags til Katerine Pedersdatter (- senest 1440) gm Marquard Skiernov [I] (- senest 1440) måske til Mejlgård på Djursland.
Vist 1453 er Katerines to svigersønner og en dattersøn på Smørum hrds ting angående gods i Herlev, det må være arv efter Katerine.
Svigersønnerne er
    Albrecht Barfod (-1418-1459- senest 1461)
og
    Erik Pedersen Glob (-1447-1476-1486?) til/af Fjellerup Østergård senere af Støvringgård,
og dattersønnen er
    Iver Andersen (Skiernov II) (-1440-1468/76) til Mejlgård.
Vel senere samme år solgte Albrecht og Erik på Kongens Retterting i København til rd Eggert Frille to gårde i Herlev.
Kilde: Repertorium 1453 nr 216 og 311. Nok trykt i forkert rækkefølge.

1 jul 1453 solgte Johan Oxe og søskende (børn af Mette her og rd Peder Oxe) (part i?) det samme gods (Barfod og Erik P nævnes) til rd Eggert Frille, og Johan har fremlagt brev på, at det har tilhørt deres far Peder Oxe. De havde ejendoms- og/eller pante-ret i godset.
Kilde: Diplomatarium Christierni Primi. Wegener 1856. s 55 brev 46.

'Godov' [af Bramsløkke]

s 147 (uden nr - grenens stamfar) Rd Oluf Pedersen (Godov) (-1337-1377- før 1385) til Nyrupgård

1365 (3 sep) er han nok den Oluf Jensen, der nævnes i Hansestædernes udkast til fredsaftale. Der kendes dog ingen Oluf Jensen på den tid, som kunne tænkes at deltage i internationale forhandlinger, mens Oluf her ses ved Kolding-freden 7 jul samme år og i kong Olufs håndfæstning 1377. 'Jensen' må så være en hanseatisk fjelskrivning eller en dansk fejllæsning.

s 147-48 nr a. Jep Jensen (Godov) (-1413-1417-) af Ordrup og Gerdrup
gm Elne Palnesdatter (Taa) (-1403-1413- senest 1418)

Elne Palnesdatter var g1 m Johannes (Jens) Grubbe (-1387-1392-1403) til Grubbe-Ordsrup. Ifølge flere rettelser var hun også gift med Ove Hase (Bild). Det var hun Ikke. Se Bemærkninger Taa.

Pantsatte med sin frue 1413 Ordrup og solgte den senere til rd Axel Pedersen (Thott)...
De pantsatte 1413, men solgte aldrig. Nogle af hendes arvinger søgte forgæves at indløse, men de fleste solgte så til rd Axel.
Kilde: Repertorium 1413 nr 5263.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikler på vej.

s 148 nr b. Jes/Jens Olufsen/Jensen (Godov) (-1417-1435- senest 1453) til Nyrup og af Hessel
gm Mette Christiernsdatter (Kaas m leopardhoved) (-1415-1435- senest 1453)

1424 (1 nov) udstedte han et åbent brev om Grubbe-Ordrup,
- at hans bror Jep pantsatte den til rd Axel Pedersen (Thott),
- at Jep lejede den tilbage, og
- at efter Jeps død fortsatte Jesse lejemålet, indtil han for 3 år siden på første mandag i fasten blev kastet ud, idet rd Anders Jepsen Lunge og rd Jørgen Rud fik indførsel i gården. Rd Axel Pedersen var på den tid ude af landet i kongens tjeneste.
Kilde: Henning Matzen: Den danske panterets historie s 481-485.

Afstod 1430 med 'sin broder' Henning von der Osten og Oluf Grubbe ... arv efter Erik Jacobsen (Due).
Det er 1424 før 11 jun. 1430 er der skrevet en vidisse (bekræftet kopi). De kaldte sig de rette arvinger efter EJ(D), og de skødede en gård i Lyngerup, som Erik havde testameteret til Maribo Kloster.
Kilde: Repertorium 1424 nr 6122.
Det er helt usikkert om det er denne Jens Olufsen, og det er helt uklart, ad hvilken vej de tre er arvinger.
Lyngerup ligger i Gerdrup s på Horns hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 268: Lyngerup.

1438 blev han sagsøgt af Jens Hvas [af Ormstrup] af Pebringe og Fikke Lauridsen (Fikkesen) (svogre) og Oluf Axelsen (Thott) angående Lystrup.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 214-15-16.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

Førte 1450 proces med rd Niels Knudsen (Panter) om Ordrup og Ordrup Mølle.
Sagen foregår på Hassing hrds ting i Thy, og de påboende bønder indstævnes til tinget. NK(P)s modpart er en Jens Olefss. Der er segl for dem der udstedte tingsvidnet, men ikke for sagens parter.
Kilde: Repertorium 1450 nr 7950.
Der er altså ikke tale om Grubbe-Ordrup på Sjælland, men om Årup i Snedsted s i Hassing hrd. Den havde NK(P) fået skøde på 1447 af sin moster Eline Evertsdatter Moltke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 617: Årup.
Dermed er det helt tvivlsomt om modparten Jens Olefss er identisk med JO (Godov).

Jens Hvas [af Ormstrup] af Pebringe og hans 3 helsøstre Else, Margrethe og Mette (mor: NN Elavsdatter (Bild)) var deres arvinger.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 214-15-16.
Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

1453 ses Christiern Rud (-1453-1470- før 1479) skrevet til Hessel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 958: Hessel.
Christiern Rud er søn af ovennævnte Else Hvas, og må have arvet Hessel, så da må Jens (Godov) og Mette (Kaas m leopardhoved) være døde.

1493 prøvede Johan Fikkesen og Ribe-bisp Hartvig Juel at få fingre i Nyrup (Faxe hrd), som enken Mette var død fra. De to er fætre, begges mormor er NN Elavsdatter (Bild) gm Laurids 'den yngre' Hvas [af Ormstrup]. Hun er morbrordatter af Mette Christensdatter Kaas [m leopardhoved]. De tabte sagen i kongens Retterting, hvor Laurids Johansen Fikkesen førte den.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7340.
Johans halvbror Christen Rud (samme morfar) arvede Hessel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 958: Hessel.

Om Mette og forældre: Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

s 148 nr a. Oluf Pedersen (Godov) (-1403-1472/73) til Svenstrupgård, Lystrup, Tybjerg og Skørringe

Han levede endnu 11 mar 1472, og der blev holdt skifte 15 feb 1473.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 149 nr 2) Regitze Olufsdatter (Godov) (-1470-1513- senest 1523)
gm Palle Andersen (Ulfeldt) (-1469-1507- senest 1513) til Lundsgård og Mullerup

1513 udvalgte hun - med sin søn - kong Hans til sin værge, og gav ham fuldmagt til at passe på hendes arv.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 511.

1523 var hun død, den part af Lystrup som datteren Agathe havde arvet, skødede hun med sin mand Niels Steen til sin søster gm Sivert Grubbe.
Kilde: DAA 1918: Steen. s 437.

s 149 nr b. Anders Pedersen (Godov) (-1434-1456-) til Tybjerg og Bramsløkke
g1m Maren Jepsdatter (Lunge) (- før 1486)
g2m Elline Clausdatter (Daa) ()

Han var død 10 okt 1463.
I Trap er det 15 okt.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø s 236: Tybjerg.

I DAA 1906: Rettelser Godov var Anders (også) gift med Elline Clausdatter Daa, der siden fik Claus Neb.
Her er 2 Clausdøtre Daa blandet sammen - og der er 2 generationer mellem dem.
Elline må være datter af Claus Daa (-1397-1421-), og født omkring 1400 ligesom Anders. Hun ses ikke i Daa-tavlen fra 1944 (det kan dog skyldes Bobés helt særlige omhyggelighed). Claus Neb til Fuglsang lever (-1479-1491-) og er gift med BIRGITTE Clausdatter Daa (-1493-) og hun er g2 med rd Mads Eriksen Bølle (-1455-1539) til Tersløse.
Kilde: DAA 1906: Neb s 304
Kilde: DAA 1944: Daa s 6-7 (ingen Elline) + 14.

s 149 nr 2) Cecilie Andersdatter (Godov) (-1478-1486-) til Tybjerggård
gm Poul Henriksen (Venstermand) (-1468-1488- før 1493)

Gm Poul Henriksen.
Han må være en Venstermand, bl.a efter de nævnte våben i Tybjerg Kirke.
Se bemærkninger Venstermand.

1473 er Poul skrevet til Tybjerg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3194.
Så da er de vel allerede gift.

1478 holdt Poul og Cecilie mageskifte med hendes søster Elne og hendes mand Niels Andersen (Basse nye) til Dresselbjerg.
Poul og Cecilie får Elnes rettighed i Tybjerggård - minus skov og fiskeri.
Niels og Elne får 1½ gård i Hjelmsølille, de giver 5 pund korn, en fjerding smør, en fed galt (gris) mm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4230.
Så da er begge par gift.

s 149 nr 3) Mette Andersdatter (Godov) (- før 1486) - hun udgår
gm Ditlev Daa (-1439-)

Mette ses ikke ved skiftet 1486 efter hendes 'forældre'.
Og Ditlev heller ikke.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 7.
Ditlevs datter Sophie var gm Claus Reberg (-1472-1494- før 1500) til Bramsløkke, og han deltog i skiftet.
Kilde: DAA 1911: Reberg s 373.
Men Claus var g1m Mettes søster Anne, de ses i skiftet.
Kilde: Lige nedenfor under 5) Anne.
Claus kan ikke derefter være gift med sin første kones niece, det hed incest og man kunne blive brændt for det.
Så Mette her må være en fejlkonstruktion, og Ditlevs hustru må være en ukendt Mette.

s 149 nr 4) Maren Andersdatter (Godov) () - udgår
gm Niels Jensen (Dresselberg) () - udgår

Maren ses ikke 1486 i skiftet efter hendes 'forældre'.
Heller ikke Niels ses dér, eller deres 'døtre' Gertrud og Margrete eller deres mænd.
De må være en del af en større konstruktion, datteren Margrethe skulle være gift med Hans Pedersen (Basse nye), men han er fejlplaceret anakronistisk i Basse-tavlen. Der er ikke kilder på nogen af dem.
De udgår, se bemærkninger Basse nye, under s 45 nr 2) Hans NNsen (næppe Pedersen) (Basse).

s 149 nr 6) Elne Andersdatter (Godov) (-1478-1486- vel senest 1515) til Tybjerg
gm Niels (Jens) Andersen (Basse) (-1478-1515/17) til Drøsselbjerg

1478 var de gift og holdt mageskifte med hendes søster, se ovenfor under nr 2) Cecilie.

Elne må vel være død senest 1515, hvor manden var i kloster.

'Godov' [af Skuldelev]

s 151 (uden nr) Erik Mortensen (Godov) (-1537-1580- før 1583) til Urup (Fyn)
gm Elsebe Olufsdatter Gyldenstierne (-1518-1542-) til Nørgård

Nørgård i Sallings Nørre hrd.
Ikke den Nørgård (der er mange). Efter Trap er den besat til anden side.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 157 Nørgård, Salling.
Derimod har Elsebe Nørgård i Bælum s i Hellum hrd, 15 km N f Hadsund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1089: Nørgård.

Savnede

Savnes: Elsebe Godov? (-1497-1508-) priorisse i Slangerup
gm Just Eriksen (Gøye) (-1474-1493 - senest 1497) klosterforstander i Slangerup

Elsebe førte Godovs våben, og når manden har rødder på Lolland må hun være en Godov [af Holstein] eller en 'Godov' [af Bramsløkke].
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 144 nr b)



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1894 Grabow

Vaaben von Grabow [fra Brandenburg] våben, tysk variant. Også set med gående leopard (løve der ser på os). Nulevende tysk uradel fra Grabow i Brandenburg, 100 km NV f Berlin. Kendt fra 1144. I DK (-1434-1673). K: Kneschke, Adelslex.

Vaaben von Grabow [fra Brandenburg] våben, dansk variant, eller måske bare en fejl. Tysk uradel fra Brandenburg. I DK (-1434-1673).

Stamtavle i DAA 1894 s 152
Rettelser i DAA 1897 s 506; 1901 s 556; 1942 s 118; 1955 s 114;

To slægter

Stamtavlen dækker slægten Grabow [fra Brandenburg]. I inledningen nævnes en anden slægt med bjælke og 3 stjerner i skjoldet. Den er iflg Siebmacher ikke fra Pommern men fra Grabow i Mecklenburg, byen ligger 40 km S f Schwerin, nær Ludwigslust.

Slægten Grabow fra Mecklenburg er kendt
    i Deutschland (- vist 1206 - omkr 1890-), uddød,
    i Norge (- før 1648-18xx-),
    i DK (- før 1693-1784-).
Kilde: DAA 1894, Kneschke, Crull, Bagmihl, Siebmacher bd 18 D, Wikipedia, Trap.

Stamtavlen

s 153 nr 2. Hans Grabow (1549-1625)
g2m Merete Pedersdatter (Uf m sparre) (-1624) til Simlegård på Bornholm

G2m Merete Pedersdatter til Simlegård.
Hun er en Uf [m sparre], datter af Peder Hansen Uf (-1596) landsdommer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholms a, s 516-17: Simlegård.

s 153 nr a. Joachim Grabow (1599-1634) til Pederstrup

Mageskiftede 1633 Simlegård og Myregård til kronen.
Iflg Trap var det Simlegård med 23 andre gårde på Bornholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholms a, s 516-17: Simlegård.

Levnedsskildring fra hans ligprædiken:
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1890 s 182.
Er brugt i DAA, men der er lidt flere detaljer.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1895 Grib

Vaaben Grib [af Sjælland] våben: En grif. Sjællandsk uradel, kendt (-1334-1504-).

Stamtavle i DAA 1895 s 123
Rettelser i DAA 1897 s 506;

Grib [af Sønderjylland]

Denne slægt er behandlet i indledningen: Carsten Grib (-1533-1567-) og hans datter Anne Carstensdatter (Grib) (-1582-1604-) til Gribsgård.

Under Carsten henvises til sigiltavlen.
Den tavle er indklæbet foran i bogen, efter side XX.
Carstens segl ses ikke i DAS II.

Stamtavlen: Grib [af Sjælland]

Der er flere anakronistiske placeringer i stamtavlen.

s 125 nr (2 Aage Grib og Gribsen - deles i 2 der flyttes 2 hhv 1 generation(er)

Indførte rd Oluf Axelsen (Thott) i Vallø.
1447 prior i Odense.
Vi har aldrig set en gejstlig som ridemand, så Aage må deles i to: En gejstlig og en verdslig:

Aage Grib (-1443-1461-) til gods i Rislev

Senior, verdslig:
Den Aage der 1443 er bror til Bodil, se nedenfor.
Indførte Oluf Axelsen i Vallø (uvist når), 1460 var han foged der, og 1461 var han medudsteder af tingsvidner.

Aage Gribsen (Grib) (-1447-1474-) prior, kommendor, korsbroder i Odense

Junior, gejstlig:
Den gejstlige ses ses 1447-1474 og må også være kronologisk fejlplaceret. Når han er prior 1447 er han vel mindst 35 år, dvs født ca 1410. Han må så være bror til Grib Jensen, ikke søn.

1447 prior i Odense St Mikkels Kirke.
Man kan være prior i et kloster, ikke i en kirke.
Men St Mikkel, nu St Hans, var Johanitterkloster, og er idag Odense Slot. Kirken ligger lidt fra klosterets karre.

men 1449 kommender i St Hans Kloster.
Det er det samme og det samme sted.

s 125 nr (3 Lydike Grib (-1443-1473-) i Rislev

1473 (27 jan) var han meddommer på Sjællands Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3194.

s 125 nr (4 Gødeke Grib (-1443-) - udgår

Identisk med Gødeke Grib s 126 nr 2).

s 125 nr (5 Bodil Gribsdatter (Grib) (-1443-)
g1m Jens Poulsen (Jernskæg) (-1387-1403-) i Frøslev (Stevns)
g2m Henning Paris (-1395-1417- før 1443)

Bodil levede 1477.
Hun er nævnt det år af sine børn og børnebørn, da de skifter en gård til erstatning for en gård som rd Clais Daa har fået tildømt. Hun må have været død længe, eller omkring 100 år gammel.
Hun står da heller ikke som levende 1477 i Paris-tavlen.
Kilde: DAA 1908: Paris. s 343.

Henning Paris død før 1443.
Hendes handel 1443 med en gård ses under broderen Lydeke nr (3 men ikke under Bodil. Det er her hun står som enke efter Henning Paris, og som søster til Gødeke Grib og Aage Grib, og de havde alle tre gårde i Rislev, Bodil havde sin efter sin far.

Hun er opstillet som søster til Lydeke Grib. Da de handler den gård 1443, står de ikke som 'min kære søster/bror'. Så det søskendeskab er usikkert.

Og hun er placeret anakronistisk: 2 generationer for sent.
Regnestykke:
Hendes 'farfar' Jens Gribsen ses 1391-1427 og må så være født 1355-1374 (72 år i 1427 resp 18 år i 1391).
Hendes 1' mand Jens Poulsen (Jernskæg) ses 1387-1403 og er altså jævnaldrende med 'farfar' Jens.
1453 spørges der efter skiftet efter hende på Smørum hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 311.
Hendes børn ses 1436-1477, og må så være født omkring 1400-1410, og hun selv dermed omkring 1370.
Det stemmer med at hun - som skrevet står 1443 - er søster til Gødeke på s 126 nr 2) - og dermed søster til sin 'farfar' iflg tavlen - datter af den konstruerede Vilgrib Gunnersen.

s 126 nr d) Edle Jensdatter (Grib) (-1423-)
gm Henneke Bosendal (-1416-1422/23) af Nåby

I Bosendal-tavlen ses:
Edle fik 1427 gods i pant af sin far Jens Gribsøn.
Kilde: DAA 1890: Bosendal. s 112.
Det skete ikke i 1427.
1427 udstedes tingsvidne på Flakkebjerg hrds ting, at Edle Bolsendals (engang) havde fået gods i Krummerup i pant af sin far Jens Gribsøn for 200 mark lybsk, det var hendes medgift.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1427 nr 6333.
Når Henneke Bosendal var død 1423, så blev de jo nok gift før 1427, antageligt omkring 1410.

s 126 uden nr - under tavlen Claus Grib (-senest 1430)
gm Karin Jepsdatter (Hegle) (-1430-)

Skøder arv fra hendes bror Jørgen Hegle (-senest 1430) til sin søstersøn Jep Hegle. Det var parter i Enggård og Bøgelund på Fyn.

Her mangler lige den detalje, at det er i form af et pantebrev, udstedt af Ditlev Skinkel. Brevet er udstedt i Odense.
Kilde: Repertorium 1430 nr 6434.

Karin og Jørgen Jepsbørn er af slægten Hegle [I], mens søstersønnen Jep er en Hegle [II].

Savnes vel: Peder Wilgribsen (vel Grib) (-1407-1421-) på Mors

Peder Wilgribsen var 1407 i Solbjerg på Mors medudsteder af et tingsvidne på Morsø Nørre hrds ting om den sjælegave fra Elene - enke efter rd Ebbe Strangesen (Bild) - til Dueholm kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 171 s 107-08.

Og 1418 (15 mar) medudsteder af et vidne af Morsø Nørre hrd for Bo Thorkildsen (Glob) om en gård.
Kilde: DRB på Nettet nr 14180315001.

Og 1421 om en anden gård for Christiern Thorkildsen (Glob).
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 55 (1418) og nr 80 (1421).

Noget forbløffende at møde en Vilgribsen i Limfjorden!



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1895 Griis [af Halland]

Vaaben Griis [af Halland] våben. Brevadel, vist adlet 1487, fornyet 1546. Adlet i Sverige 1585 med et grisevåben. Introduceret på Riddarhuset 1633 med stjernen i guld felt og stavet Grijs. Sidste mand dræbt i duel 1655 i Sverige, vist sidste kvinde død 1672. K: Achen, DAA 1895.

Stamtavle i DAA 1895 s 137
Rettelser i DAA 1937 s 173; 1940 s 169; 1953 s 39;

s 139 løse Griis'e under tavlen

Under Petrus Griis og Lage Griis henvises til sigiltavlen.
Den er forrest i bogen efter s XX.
Her ses d'herrers segl, de er ikke i DAS I.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1895 'Griis' [af Lolland]

Vaaben 'Griis' [af Lolland] våben. Ikke ½ vildbasse, på 3-4 våben-anetavler ses en hind. Tinkturer (farver) ukendte. Våbenfællesskab med Baad [af Fyn] (Brand) som også stammer fra Lolland. Uradel der vist ikke brugte navnet, kun kendt (-1377-1386-). K: Abildgaard 133, 164, 166, 202.

Stamtavle i DAA 1895 s 136


Oversigts-stamtavle: Griis Lolland

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Slægten har ikke fået sin egen overskrift, men er gemt som en del af Griis af Slette. Slettegård ligger i Hjortdal s i Han hrd, mellem Aalborg og Thisted. Det er ret langt fra Lolland.

Våben: stående hind

Det ses på 3½ ligsten med våben-anetavler, hvor det ikke er ½ gris men en stående hind:
1)
Torben Oxe (-1547), sten i Ringsted St Bendt.
Hans fædrende våben nr 7 dvs FFMM som er Mette Nielsdatter (Griis Lolland). På hjelmen ½ hind.
Kilde: Abildgaard nr 133.
2)
Mourids Skave (1478-1532) til Eskilstrup, sten i Sneslev.
Hans fædrende våben nr 5 dvs FFM som er Christine Nielsdatter (Griis Lolland). Ingen hjelmtegn.
Kilde: Abildgaard nr 164.
3)
Peder Oxe (-1575) bror til ovennævnte Torben Oxe. Sten i Bråby (Ringsted hrd).
På stenen er hans våben placeret højst utraditionelt, men rækkefølgen kan afkodes når man har facitlisten (anetavlen).
Hans fædrende nr 7 dvs FFMM som er Mette Nielsdatter (Griis Lolland), ses i nederste række nr 2. Samme hind som broderen, på hjelmen Hindens hoved+hals.
Kilde: Abildgaard nr 166.
4)
Griis-våbnet burde også være på tavlen som hænger over Herluf Trolles (1516-1565) sarkofag i Herlufsholm bag alteret.
Som hans våben nr 10 dvs MFFM som er Christine Nielsdatter (Griis Lolland).
Men desværre er hans tipoldemødres våben stort set grebet ud af luften. Der er højst et Krummedige-våben som nr 10 (fejlplaceret), og så nr 13 der kan være hinden, der er to horn på hjelmen.
Kilde: Abildgaard nr 202.

Den stående hind er fælles med Baad [af Fyn] og Brand, som udspringer på Lolland. De førte 2 horn på hjelmen.
Kilde: DAS II nr C.V.1-4.

Våbnet med en halve gris må skyldes en fejlslutning hos Thiset. Efter slægten Griis [af Slette] (Slette ligger i Han hrd, dengang i Thy), som fører et opspringende vildsvin, skriver han:
Således som Palle Griis [af Slette] førte sit Vaaben, nemlig et halvt svin, gjenfindes det i et i Oldnordisk Musæum opbevaret Signet fra ca. Aar 1400 med omskriften JOHANNIS GRIIS. Dette Vaaben: Et halvt sort Svin i Sølv-Felt skal ogsaa være bleven ført af en paa Laaland og Falster fordum bosat Slægt, hvortil Fru Jytte Gyldenstierne ....
Johannes Griis må rimeligvis være en slægtning til Palle Griis [af Slette].

'Stamtavlen'

Den gård der benævnes Ugestrup og 'Vgstorp' i Slimminge sogn er Udstolpe, nu Nørregård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 896 Udstolpe.
Hos Trap ses en udmærket - og supplerende - oversigt.

Savnede

Savnes: Mette Nielsdatter (Griis) (-1394-)
gm Henneke (Johan) Godov (-1362-1422-) til Kristiansdal (Lundegård) og Nørregård (Udstolpe)

Mette er datter af Niels Jensen (Griis) (-1374-1380-) til Udstolpe.
Hun holdt 1394 skifte med søsteren Christine (og deres mænd), hvor Mette fik Udstolpe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 896 Udstolpe.
Kilde: DAA 1894: Godov I. s 146-47.
Kilde: DBL2 u/ Peder Oxe sen.

Savnes: Christine Nielsdatter (Griis) (-1394-1432-)
gm Jens Jepsen Skave (-1390-1408-) til Eskildstrup (Sjælland) og Nørregård (Udstolpe på Lolland)

Datter af Niels Jensen (Griis) (-1374-1380-) til Udstolpe.
Holdt skifte med sin søster Mette (og deres mænd) 1394, hvor Udstolpe (senere kaldet Nørregård) går til Mette, hvis mand skrev sig dertil 1397.
Kilde: DAA 1916: Skave.
Alligevel ejede Christine gården 1417-32.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 896 Udstolpe.

Hun må være den fru Kirsten Skave i 'Ugestrup' = Udstolpe, som 1417 gjorde indførsel i en part af Ellehavegård i Kartofte.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 898-99 Ellehavegd.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1895 Griis [af Nordrup]

Vaaben Griis [af Nordrup] våben: Et løveben. Sjællandsk uradel, kendt (-1391-1529-). Brugte navnet, men også Rintaf og Spink.

Stamtavle i DAA 1895 s 127
Rettelser i DAA 1901 s 557; 1906 s 493; 1940 s 169;

Våben

sølvskjold i hvis 1. felt ses et sort løvelår (senere et svinelår), i 2. 2 blå bjælker.
I NDA (1904) er det et blåt løvelår i sølv, og 2' felt 3 gange tværdelt af blåt og sølv.
Kilde: A. Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon.
Det er kun 1 mand, der i to signeter har fået lavet benet med klov (om det så er et svine- eller hjortelår kan man frit slås om).
Kilde: DAS II nr C.XLV.1-18. Kloven ses på nr 8-9.

Savnede

To mand mere fører det unikke våben i deres segl:

Savnes: Peder Truelsen (Griis af Nordrup) i Gerlev (-1435-)

Kilde: DAS II nr C.XLV.17.

Savnes: Arne Jensen (-1494-) (Griis af Nordrup?) borger i Tønsberg i Norge

Kilde: DAS II nr C.XLV.18.

Stamtavlen

s 128 nr b. Anders Pedersen Griis (-1380-1408) til Bødstrup, Nordrup og Holmegård
gm Anne Pedersdatter (Krag) (-1408-)

Gm Anne NN.
Hun er rimeligvis en Pedersdatter (Krag).
Kilde: DAA 1899: Rettelse Krag [af Sjælland].

s 128 nr 1) Peder Griis [af Nordrup] (-1429-1438-) til Nordrup
g4m NN Brostrup ()
og s 130 nr 2) Clement Griis [af Nordrup] i Brorup (-1429-1438)

De ses sammen da de 1429 medbeseglede for Jørgen Rud.
Det er ikke nævnt under Peder. Det er da Jørgen Rud mageskifter Skjoldenæs til kronen.

Peder g4m NN Brostrup ()
Der er ingen kilde til det. Henvisningen (6) er fejlplaceret som om den viser det, men (6) er Cecilie Krags gavebrev 1438, her nævnes ingen hustruer.
Kilde: Repertorium 1438 nr 6959.

Men det holder nok alligevel, se bemærkninger Brostrup.

s 128 uden nr Marine Nielsdatter (Griis) ()
gm Laurens Johansen Fikkesen (-1492-1536-) til Broholm

Vi har 2 gange Laurens Fikkesen gm Maren (Griis):
Laurens Henriksen (Fikkesen) er gm Maren Pedersdatter (Griis) s 130 nr f). Det kunne ligne et ekko, men der er kilder og arvegods, og det er ikke forbudent led.

s 128 nr b) Alexander Griis (-1454-) af Nordrup

1454 medbeseglede han og broderen Niels et brev.
Det er en bekræftelse på Cecilie Krags sjælegavebrev fra 1438, hvor deres far er nævnt som Cecilies arving.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 414.

s 130 nr d) Gertrud Pedersdatter Griis (-1475-1482-)
gm rd Valdemar Moltke (-1440-1447- før 1475) til Kirke Helsinge

Mere om Gertrud: Se under Valdemar.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-47.

s 130 nr e) Bendte Pedersdatter (Griis) (-1469-1493-)
gm Iver Jepsen (Vognsen af Røghave) (-1461-1469- før ca 1476) til Råhave (da: Rågehave)

1469 pantsatte de hendes to gårde i Skellingsted i Skamstrup s i Tuse hrd i NV-Sjælland.
Blandt medbeseglerne ses Christopher Jensen (Basse nye) i Sørup.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Røghave]. s 113-14.
Kilde: Repertorium 1469 nr 2621.

Det må være samme Benedicte Pedersdatter der der '1463' som enke solgte Frenderup i Grevinge s i Ods hrd til rd Corfitz Rønnov. Der kendes ingen andre Bendte/Benedicte Pedersdatter på denne tid. Der er 25 km mellem stederne.
MEN Frenderup-brevet er i Repertorium dateret 19 jun 1463. Det er bevaret som to strimler, sted og år er fraklippet, og Rep nævner ikke hvor det årstal kommer fra.
Blandt medbeseglerne ses Iven i Wby = Iven Pedersen (Straale Steensen) til Udby i Hammer hrd.
Og Per Herl... som kan være Peder Herlufsen Skave, som ellers kun kendes fra skjoldefrisen i Ringsted.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1614.
1469 var hun endnu gift med Iver Jepsen (Vognsen af Røghave), så brevet må redateres til 'efter 1469'.

Jeg har ikke set Rep 6218, som må være fra ca 1485.

1492 skødede hun som enke efter Iver Jepsen al sin ret i Skellingsted til sin søn Per Griis, hun har solgt noget af hans fædrende arvegods på Lolland.
Udstedt i Roskilde. Ingen medbeseglere.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7104.
Et udateret tyndt referat heraf, hvor skødet dateres 1490 og Bendte kaldes Birgitte, ses som:
Kilde: Repertorium nr 6857.

1493 indsatte hun samme Per som fuldmægtig til at pantsætte en af hendes (sic) gårde i Skellingsted for 30 rhinske gylden. Udstedt i København. Ingen medbeseglere. Rester af hendes segl.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7424.

1494 skrev Beynte Pædersdotter som kaldes Griises at fulde 18 år er forløbne siden hun solgte sin gård i Havreløkke (nu: Havløkke) i Østofte s på Lolland til hr Laurends i Stokkemarke (må være præsten), for hvilke penge jeg gav mine døtre ind i Vor Frue Kloster i Roskilde, thi det var deres rette fædrende.
Hendes segl er beskrevet, det stemmer næsten med DAS II. Ingen medbeseglere. Udstedt i Maribo Kloster.
Kilde: Repertorium 1494 nr 7721.
Det fremgår at Bendte var alene om at sætte døtrene i kloster ca 1476, så da var Iver død.

1499 skrev Bendetthæ Persdootther, Per Hywells efterleverske en kvittering til sin frænde Jørgen Rud. Hun har haft nogle (pante-) breve af ham, og han har betalt og brevene erklæres døde. Udstedt på Holbec (må være Holbæk Slot i NV-Sjælland). Hendes segl er bevaret: DAS II nr M8. Medbeseglet af Godske Mogensen (Bielke) i Hørby (Tuse hrd) og Mikkel Andersen (Jernskæg) i Ellinge (nu: Løvenborg i Merløse hrd).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8936.
Jeg kan ikke få øje på hvordan Jørgen Rud skulle være frænde.
Det må stadig være samme Benedicte, se ovenfor.

Per Hywell kunne være den Per Jwel der 1461 (15 okt) var medudsteder af et vidne på Skanderborg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1353.
Og den Per Hjul der 1478 (31 jan) var meddommer på Viborg Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4160.
Han hører nok til slægten Hjul med hjul i skjoldet, hvis stamfar er Per Jensen Hjul (-1404-)
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.
Den slægt hører hjemme på (St) Kamstrup i Nr Nissum s i Skodborg hrd, 5 km Ø f Lemvig.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 178: St Kamstrup.
Det er godtnok langt væk fra Sjælland, men en lavadelsmand kan rejse langt for at få et job.
Der er ingen garanti for at disse to Per Hjul'er kan identificeres, hverken med hinanden, eller med Hjul-slægten.
Eller med Benedictes afdøde mand - reelt ved vi ikke engang om han var adelig.

Hendes segl 1499: Skjoldet er kløvet, i første felt noget sært, i andet felt anes tre bjælker.
Klassificeret blandt de ubestemte våben.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.8.

Hendes segl 1493: Kløvet, i første felt løvebenet med foden nedad, i andet felt 2 delinger og plads til den tredje.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.XLV.12.
Det kan ikke helt afvises at det faktisk er samme segl som M.8 lige ovenfor.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1895 Griis [af Slagelse]

Vaaben Griis [af Slagelse] våben: Bjælke og evt ranke, ligesom Munk, Roed, Stenbrikke mfl. Farver ukendte. Sjællandsk uradel i to grene, hvor den ældste brugte navnet. Kendt (-1317-1452-). K: Achen, DAS II, DAA 1895.

Stamtavle i DAA 1895 s 130
Rettelser i DAA 1923 s 550;

Indledningen

I linie 12 henvises til Sigiltavlen.
Den befinder sig forrest i bogen, efter s XX.
Niels Griis' segl ses også i DAS I nr 1079.

Stednavne

Nogle af stednavnene er forfærdeligt almindelige, og det er usikkert om de så er placeret i rette herred.

Næsby (Slagelse hrd)
Sogneby i Tybjerg hrd. Det stemmer med at Niels Ingvarsen afstår gods i Gunderslevlille, det er så kun 5 km borte.

Oreby (Ø Flakkebjerg hrd)
Høve s V Flakkebjerg hrd.

Ørsted (Ramsø hrd)
Ørsted s i Rougsø hrd i Randers amt, manden vidner på Hald hrds ting.

Stamtavlen

s 131 uden nr Bo Torbernsen (Griis af Slagelse) (-1337-)
gm Gyde Nielsdatter ()

Gyde havde en søn Bo Jensen af tidligere ægteskab.
Bo Jensen (Sparre [af Sjælland]) (-1398-1402-) til Sigersted er deres svigersøn.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 502.

s 132 nr a. Niels (Jens) Ingvarsen (Griis af Slagelse) (-1404-1421- før 1438) af Næsby
gm Cecilie Pedersdatter (Krag [af Sjælland]) (-1438-1444 - før 1454)

Cecilie g2m Anders Jensen (Væbner).
Anders Jensen (Halvegge [m væbnet arm]) (-1431-1455-).
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. nr II-3.

s 132 uden nr Jep Bosen (Griis af Slagelse) (-1412-1426-) i Oreby

Stednavne: se ovenfor.

Skrev sig 1452 til Ørsted (Ramsø hrd).
Det er ikke ham og det er i Jylland.
Jep Bosen i Ørsted, som er sogneby i Rougsø hrd, er vidne på Hald hrds ting om gods ved Nørager og Tustrup.
Kilde: Repertorium 1452 nr 131.

s 132-33 nr 4. Karl Nielsen (Griis af Slagelse) (-1413-1440 - ca 1442)
gm Ingerd NN (- ca 1442-)

Ingerd pantsatte ca 1442 gods i Bolmzöö i Væsbo hrd til Broder By.
Sognet Bolmsö i Västbo hrd er øen Bolmsö i søen Bolmen i Småland i Sverige, 75 km Ø f Falkenberg i Halland.
Broder By hører til slægtskredsen Sparre från Sunnerbo, han var herredshøvding i Sunnerbo hrd som ligger lige S f Västbo hrd.
Dermed er Ingerd nok den Ingegärd Karlsdotter, som 1396 blev/var gm Magnus Jönsson, begge af samme slægtskreds. Ingegärds far Karl Karlsson var også herredshøvding i Sunnerbo, han havde Hov på Holmsö.
Kilde: Raneke SMV s 120 Sparre från Sunnerbo. Bd I + bd III.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1895 Griis [af Slette]

Vaaben Griis [af Slette] våben - det yngre. Fås også med ½ gris opspringende mod heraldisk højre. Jysk brevadel, adlet 1524 uddød 1697.

Stamtavle i DAA 1895 s 133
Rettelser i DAA 1901 s 557; 1906 s 493; 1911 s 570; 1915 s 594; 1937 s 173; 1939 s 119; 1952 s 70;

s 135 nr 4) NN Andersdatter (Griis) ()
gm Jens Hansen (Vognsen af Stenshede) (-1536-1557-) til Stensbæk

Gm væbneren Jens Hansen til Stensbæk.
Som er en Vognsen [af Stenshede].
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 102.

s 135 nr a) Bagge Griis (-1608-1633/35) til Slette

Han solgte etellerandet i 1630 til Otte Skeel, hans svoger Vogn Krag (Kid) medbeseglede.
Kilde: DAA 1899: Kid. s 231.

En rettelse i DAA 1901

Den lyder:
s 136 efter "2) Bagge Griis ... 1573" indføjes "3) en datter gm en ufri mand Christen Fask i Hornum."
Den rettelse er jo uforståelig.
Men i Kid-tavlen i DAA 1899 ses at denne Chr Fask har sag 1558 mod Ander Griis s 134 nr b.
Der er ingen kildehenvisning til sagen, så hvad den handler om ved vi ikke.
Og det antages i Kid-tavlen at Chr Fask er gm enken efter Mikkel Krag/Kid (-1538- før 1557) i Svendstrup i Hjortdal s i V Han hrd.
Anders Griis og Mikkel Krag/Kid er klart svogre, idet Anders bliver værge for Mikkels børn. Enten er den ene gift med den andens søster, eller omvendt, eller begge er gift med to søstre af en tredje slægt.
Men damen står ikke som hustru til Mikkel Krag/Kid, og placeringen som broderdatter til Anders Griis giver ingen mening i forhold til værgemål for Mikkels børn.
Så indtil nogen finder noget kildemateriale med forklaring, må denne rettelse udgå som kilde- og menings-løs.
Også uklart om det Hornum er Øster Hornum i Hornum hrd, eller Hornum i Ulstrup s i Års hrd, eller Vester Hornum også i Års hrd. Uanset hvilket er afstanden et halvt hundrede km over Limfjorden.

s 136 nr b) Anne (Pallesdatter) Griis (-1633-1653-)
gm Vogn Krag (Kid) til Svenstrup Nørgård (-1623-1657-)

Levede Begge 1653.
Men hvad skete der? Det er ikke nævnt under ham.
Han levede endnu 20 mar 1665.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Kid.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1896 Grim

Vaaben Grim [af Skåne] våben. Farverne ses også (og oftest) omvendt. Våbenfællesskab med den skånske slægt Has. Uradel, kendt (-1318-1449-). Grime betyder maske og var et mandsnavn i Middelalderen. K: Achen, Raneke.

Stamtavle sammen med Has i DAA 1896, 180;
Rettelser i DAA 1897, 508; 1901, 559; 1906, 495; 1911, 571.


Oversigts-stamtavle: Grim

Se bemærkninger Has Grim



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1895 Grubbe

Vaaben Grubbe [af Orebjerg] våben: 2 krydsede uldsaxe, farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland. Måske beslægtet med den store Grubbe-slægt, og måske i familie med Manderup, der har 2 oprette uldsaxe. Kendt (-1327-1389-).

Vaaben Grubbe [m spidser] våben. 2½ - 3 kiler. Også set spejlvendt og med modsatte farver. Den store slægt Grubbe. Sjællandsk uradel, kendt i DK (-1280-1769), lever endnu i Deutschland som Grube. Våbenfællesskab med von Königsmarck, Rohr og andre tyske.

Vaaben Grubbe [af Tersløse] våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland, måske en gren af den store Grubbbe-slægt. Våbnet ses kun 1351 og 1354.

Stamtavle i DAA 1895 s 143
Rettelser i DAA 1897 s 506; 1901 s 557; 1906 s 493; 1911 s 570; 1915 s 594; 1923 s 551; 1929 s 308; 1937 s 173; 1940 s 169; 1944 s 107; 1953 s 39; 1955 s 114; 1972-73 s 28;

Oversigts-stamtavle: Grubbe

Alle behandlet til 15xx

Jeg har været igennem alle Grubber født før ca 1550

Peder Grubbe

Ham er der mange af - også i andre slægter!

Grene

Thiset har koblet slægtens grene sammen ved hjælp af fiktive personer og mange spørgsmålstegn. Det behandler jeg ikke her.

En borgerlig slægt Grubbe

Didrik Larsen Grubbe (1656-1702) præst til Kvislemark og godsejer til Gerdrup og Valbygård var gm Anne Elisabeth Holgersdatter Vind (1666-1927), men han var skræddersøn fra St Heddinge. Den lille slægt er opregnet i Personalhistorisk Tidsskrift 1936 med korrektioner og udvidelser i 1964-65.

A Ordrup-grenen

(Dette er ikke en overskrift i DAA. Ordrup-grenen går fra s 148 nr A. til (men ikke med) s 150 nr B.)

s 148 nr A. rd Peder Grubbe (-1296-1298-) på Sjælland

Der er vist ikke noget belæg for at anføre ham som søn af Johannes i Sønderjylland. Der er ingen kilder, og slægten har eksisteret i mindst 150 år.

s 148 nr 1. rd Peder Grubbe (-1296-1338-) til 'Storthæ' = Storgård

Skrev sig til 'Storthæ', det fortolkes med forsigtighed til Stude ved Slagelse.
Men Trap, Houken, DRB mener, og Danmarks Stednavne slår fast, at Storthæ er Storgård i Terslev s, 15 km SV f Køge. Storð betyder ungskov.
Kilde: Aage Houken: Håndbog i danske stednavne. 1976.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø, s 789: Storgård.
Kilde: Danmarks Riges Breve, Stedregister.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Rd Peder Grubbe beseglede til vitterlighed for en-eller-anden 1325 og ses 1329, begge gange sammen med Jon Grubbe til Tersløse (-1325-1360-?1381?-) s 151 nr 2. Det er ikke nævnt under ham selv.

1325 synes at være 6 mar 1323, hvor de besegler for Tyge Bly på hans pantebrev til Strange Jensen på gods i Svogerslev.
Kilde: DRB 1323.

Rd Peder Grubbe overdrog 1322 gods til Roskilde St Agnete Kloster på vegne af fru Margrethe (Tygesdatter Hvide [Skjalm]), rd Henrik Albertsen (Eberstein)s enke.
Anføres s 150 nederst under Peder G (Ingimarsson), men ikke under ham selv.

1327 beseglede han kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

Han må være den rd Peder Grubbe, der 2 jun 1330 beseglede et brev udstedt på Ordrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Kbh a. s 1161: Ordrup.

Om hans sidste hustru Arine - se bemærkninger Saltensee Tystofte, til s 395 nr e.

s 148 nr a. Niels Pedersen Grubbe (-1346- vel før 1467) til Ruds Vedby vel
gm NN Nielsdatter (Neb) (-før 1367)

Stigs Vedby hedder idag Ruds Vedby. som han havde pantsat til Jacob Begere?
Erik Ulsig skriver Stigs: Niels må være blevet godt gift: med en Hvide-efterkommer, for 1346 sælger han Stigs Vedby, som er gammelt Hvide-gods.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Hos Trap ses de under Ruds Vedby: Den blev senere blev tildømt kronen på grund af Jacob Begeres deltagelse i oprør.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 472: Ruds Vedby.

1367 solgte rd Jens Nielsen (Neb) mere gods i Sæby (Voldborg hrd, på halvøen Hornsherred) til Mathias Sood, det havde han arvet efter sin 'bror' Niels Grubbe.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 303.
Det må være Niels her, og ikke Niels Iasimarsen Grubbe til Tersløse på s 151, som havde børn der så skulle arve.
Dermed må enten Niels eller Jens være gift med en søster til den anden. Jens er rimeligvis gift med en (Taa), så Niels må antages at være gift med en Nielsdatter (Neb). Se bemærkninger Neb.

s 149 nr 2. Peder Grubbe (-1329 - før 1349) til Orebjerg
og hans søster Cecilie Grubbe (-1334-)
gm Benedict Jonsson (- før 1297)

Kronologisk kan han vanskeligt være dattersøn af rd Peder Grubbe (-1296-1298-) på Sjælland. Ridderen ses sidst 1298, sætter vi ham da til 68 år er han fra 1230.
Peder til Orebjerg har 1334 en søster Cecilie med børnene Johannes og Asser Benediktssønner. Cecilie er 1297 enke efter Benedikt Jonsson og nu gift med en Bo Dyre borger i Holbæk, så Johannes og Asser Bs må være født senest 1296. Vi har så kun 66 år til 3 generationer, normalt regner man 100 år.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1882. Erslev: ... dansk og svensk adel ....

Peder Grubbe til Orebjerg fører to krydslagte uldsakse i sit våben. Slægten Manderup har to parallelle sakse, og de stammer fra Manderup som ligger 8 km sydligere. Det peger på at Peder er en (Manderup), men der er ikke noget bevis.

s 149 nr 2. Peder Pedersen Grubbe (-1383 - 1389-) til Gerdrup

Det Gerdrup der omtales her på s 149, mener Trap er et andet end Gerdrup på s 150. Iflg Trap ligger Grubbernes Gerdrup i Eggeslevmagle s, V Flakkebjerg hrd, Sorø a, nær Skælskør, mens Snubbernes Gerdrup ligger i Rislev s, Tybjerg hrd, Præstø a, nær Næstved.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 862 Gerdrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 246 Gerdrup
Der er også et Gerdrup i Kirkerup s 10 km N for Roskilde, det er noget nærmere ved Orebjerg som ligger 5 km SV f Frederikssund.

Når Peder Grubbe til Orebjerg's søstersønner er født senest 1310, må deres mor være født senest 1290, og Peder til Orebjerg senest 1300. Så kan Peder Pedersen Grubbe til Gerdrup være fra 1340-50, men stadigvæk er det lidet sandsynligt at hans svigersønner levede 1440 og 1466. Der må mangle en generation.

s 149-50 nr 4. rd Jens (Johannes) Grubbe (-1313 - vist 1326) vist til Gerdrup

Ifølge Ulsig var han ridder til Gerdrup i V Flakkebjerg Hrd, som antageligt har tilhørt hans svigerfar Oluf Tokesen (Tagesen) (Saltensee af Tystofte).
Der er 3 Gerdrup'per på Sjælland, se ovenfor under Peder Pedersen Grubbe

1316 besegler han overenskomsten i Nykøbing sammen med Peder Grubbe
Hvilken? (Peder Grubbe er en massebetegnelse!)

Under ham er nævnt at hans hustru/enke 'siden' (hvornår?) gav en gård i 'Lyngby' til Roskilde St Agnete Kloster
- det er ikke nævnt under hustruen.

s 150 (uden nr) rd Peder Grubbe til Ordrup (-1330-1378-)

Fik 1360 jord i Tersløse i pant af Jon Grubbe (-1325-1360- ?1381?-) til Tersløse.
Det er ikke nævnt under ham selv.
Kilde: Grubbe-tavlen s 151 nr 2. Jon Grubbe til Tersløse.

s 150 nr 4) Johannes (Jens) Grubbe (-1387-1403) til Ordrup
gm Elne (Ingier?) Palnesdatter (Taa) (-1403-1417 - senest 1418)

... 1392 afstod sex gaarde i Skullerup
Han mageskiftede 'hele min lod i gården Skullerup, i et bol der kaldes Saksebol, i Kisserup og i Lodderup'. Det bliver ikke til 6.
Kilde: DRB 1392 nr 590.

Lever måske 1403: 19 feb 1403 er han nævnt som medbesegler af et skøde fra rd Anders Jakobsen Lunge i Gunderslevlille til hans broder rd Folmer Jakobsen Lunge i Rye. Skødet er på Anderses part af Ryegård i Volborg herred. Hans segl findes ikke idag under brevet, og der er kun seglsnit i det til 6 af de 8 påtænkte segl.
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://drb.dsl.dk/diplomer/03-017.html
Det er altså ikke sikkert at Jens faktisk lever på dette tidspunkt, han kan være syg eller nyligt død.
Hustruen er enke 1403, hvor hun pantsætter gods, men vi har ikke datoen på brevet.

Enken står 1403 som Ingier Pallisdaatther, men i 1413 og 1417 (hvor brevet er bevaret) er hun klart Ellne. Brevet 1403 er tabt, vi har kun et resume, Ingier må være en skrivefejl heri.

Elne Palnesdatter g2 Jep Jensen (Godov)
Men ikke med Ove Hase (Bild) som rettelsen 1897 mener - se bemærkninger Taa.

B Tersløse-grenen

(Dette er ikke en overskrift i DAA. Tersløse-grenen går fra s 150 nr B. til (men ikke med) s 153 nr C. )

s 150 nr 1. Peder Grubbe på Sjælland (-1322? - 1323 - før 1338)

Han beseglede til vitterlighed for en-eller-anden 1325 sammen med sin bror Jon Grubbe til Tersløse (- 1325 - 1360 - ?1381? -) s 151 nr 2.
Det er ikke nævnt under ham selv.
Kilde: Grubbe-tavlen s 151 nr 2. Jon Grubbe til Tersløse.

s 151 nr b. Cecilie Grubbe ()
gm Folmer Folmersen (-1338-) til Stadager

Folmer angives som en (Lunge),
det holdt ikke da Lunge-tavlen blev skrevet 7 år senere.
Kilde: DAA 1902 Lunge.
Han er rimeligvis søn af rd Folmer Arnoldsen (-1315-1318-).
Kilde: Ulsig.

s 151 nr 2. Jon Grubbe til Tersløse (- 1325 - 1360 - ?1381? -)
gm Cecilie Henriksdatter (Eberstein ?) (- senest 1338)

Iflg indledningen s 144 ses hans segl i 1351.
På hvad? Det er ikke nævnt under ham selv.

Synes at være identisk med den Jens Grubbe, der 1357 købte gods af Jacob Herlufsen Grubbe (slægten Grubbe af Særslev), jorden lå i Gloslunde i Lollands Sdr Hrd, og her boede han i sin hovedgård endnu i 1381.
Det er næppe ham. Når han besegler i 1325 må han være født senest 1307, og så er det lidet sandsynligt at han i en alder af 50 sælger og flytter til Lolland og lever i en alder af 74 eller mere.
Se kommentarer herunder: s 153 Gunnur Ingimarsdatter.

Hans hustru Cecilie Henriksdatter havde testamenteret gods i Hjelmsø til Roskilde St Agnete Kloster for sit gravsted.
Hjelmsømagle og -lille ligger ganske nær Tybjerg. Her sad rd Henrik Albertsen (Eberstein) (ca 1270 - 1307 - før 1322). Er han en mulig far? Godtnok angives HA(E)s datter Cecilie at være gift med Peder Ludvigsen (Eberstein) til Tybjerg, men han er hendes fætter.
Kilde: DAA 1892 Eberstein. s 103-4.
Om Peder & Cecilie se bemærkninger Eberstein, under s 103-04.
Jon Grubbes bror Peder medbeseglede 1322 et vidne om at rd Henrik Albertsens enke Margrethe skødede jord til Roskilde St Agnete Kloster. Det peger også på den Henrik som Jons svigerfar.

s 151 nr 3. Niels Iasimarsen Grubbe (-1343-1364-) til Tersløsegård

Var død 1367 da rd Jens Nielsen (Neb) solgte gods i Sæby i Voldborg hrd, som han havde arvet efter sin broder Niels Grubbe.
Det må være en anden Niels Grubbe. Når der er arv til en svoger, havde den afdøde Niels jo ingen børn, mens Niels Iasimarsen er opført med 3-4 børn.
Den afdøde Niels kunne være Niels Pedersen Grubbe s 148 nr a.

s 151ned (uden nr) Niels Jensen Grubbe (-1396-1399-) til Kongsted

1396 var han medudsteder af et tingsvidne på Helgenæs Hrds ting.
Hvilket herred? Hverken Helgenæs på Mols eller Helnæs på Sydfyn er herreder. Og manden hører til på Sjælland.

Giver sjælegave 1399, hustruen allerede 1389.
Så må de være født omkring 1340-50. Dermed bliver de ½-1 generation ældre.

s 152 nr c. Ingvar / Ingimar Grubbe (-1381-1390-1406-) til Tersløse og Vallekilde

Må være ældste søn: Opkaldt efter farfar og arving til Tersløse. Bør måske skrives Ingvar Jensen Grubbe som i Roskilde Domkapitels bøger. Under hans tante Gunnur (s 153 nr 4) ser man at han er nævnt allerede 1381.

s 152 nr 1) Tyge Grubbe (-1383- før 1412) til Tersløse

Han havde gods i Sæby i Voldborg hrd, 10 km NV for Roskilde. Det pantsatte han til Erik Nielsen (Saltensee) til Hørsholm (-1380), som skænkede det til Roskilde Vor Frue Kloster. Klosteret pantsatte det i 1383.
Kilde: Trap: Bd 5 Københavns a, s 1168 Sæby.
En Niels Grubbe havde gods samme sted, se lige ovenfor.

s 152 (uden nr) Niels el Jens Grubbe (-1411-1421-) til Tersløse
gm NN ()

Var vistnok gift med en Bille fra Hallelev.
Det er svigersønnen Anders Jensen (Passow) der var g1 med sådan een.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 23.
Kilde: DAA 1988-90: Rettelser Bille.
Kilde: DAA 1908: Passow.

Rettelse i DAA 1897:
På Ingerd Walkendorffs ligsten er hendes våben Holck's.
Det er ikke Ingerd W gm Knud Urne, ligsten i Nr Søby på Fyn, dér er der kun 2 våben, 1 for dem hver.
Kilde: Foto på http://www.gravstenogepitafier.dk/ndrsoeby.htm
Der kendes ikke andre Inge... Walkendorff'er.
Som så ofte holder Thisets oplysninger om våben-anetavler ikke.

Fruens våben er en mur med 3 tårne. Det kendes ellers ikke som slægtsvåben i Danmark, men det er Københavns byvåben.
Det ses på 4 ligsten: oldebarn Henning Axelsen Walkendorff (-1535) i Svindinge,
Kilde: Abildgaard nr 388,
og hans børn Axel Walkendorff (-1565) i Roskilde Domkirke,
Kilde: Abildgaard nr 52,
Axel igen nu med brødre i Svindinge
Kilde: Abildgaard nr 387,
og Margrethe i Ringe
Kilde: Abildgaard nr 386.
Om det er en udenlandsk slægt eller et fantasivåben ved vi ikke.

s 152 nr 4) Oluf Grubbe () til Spanager og Næsbygård på Sjælland
gm NN (Godov) () - usikker

Gm en Bille, der skal være søskendebarn til Karen Bille gm Niels Grubbe til Alslev.
Karen og hendes mand er imidlertid et halvt århundrede yngre, så det må bortfalde.

På ligsten i Toksværd over oldedatteren Marine Basse [nye] er hendes våben et bjørnehoved, på hjelmen ligeså.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 256.
Det må forstås som ulvehoved, dvs Godov.

s 153 nr a) Ingemar Grubbe (-1449-1501/05) til Vallekilde
g1m NN (Basse, gl el nye) ()
g2m Eline Jensdatter (Sparre) () til Bringstrup

Prange mener at første hustru må være af de gamle Basse'r. Sidste mand af de gamle Basse'r døde 1448, og de nye Basse'r brugte først det navn fra 1508. På begge ligsten over oldebarnet Claus Eggertsen Ulfeldt er våbnet de gamle Basser's, på nr 2 i Ulbølle står der teksten Basse.
Kilde: Knud Prange: Adelsmanden med de to gravsten. Heraldisk Tidsskrift nr 48, 1983, s 358-64.
Vi er præcis i overgangen mellem de gamle og de nye Basse'r, og man kan ikke afvise at der var en ellers ukendt datter af en af de sidste af de gamle. Argumentet med våbnet er godt men der kendes jo også fejl i våben-anetavler, så sikkert er det ikke. Argumentet om brug af efternavn er ikke godt, navnet er brugt af de nye Basse'r fra 1508 og den anden ligsten (i Ulbølle) er fra 1573.
Den sandsynlige søn Oluf mageskifter før 1471 sammen med Christopher Jensen (Basse, nye), han kunne da gerne være Olufs morbror.
Det er ikke muligt at afgøre om hun var en gammel eller en ny Basse.
Kilde: Abildgaard nr 97, 98, 375.

s 153 nr (1 Oluf Grubbe (-1460-1471-) til Snedinge

1471 har han mageskiftet gods til Maribo Kloster - sammen med Christopher Jensen (Basse, nye).
Ses ikke under Christopher.
Kilde: DAA 1886: Basse [nye]. s 42.

Oluf Grubbe skrives 1460 til Snedinge (Ørslev s, V Flakkebj hrd). Hans kusine Karen har den 1511.
Kilde: Trap: Danmark. Sorø a s 888: Snedinge.

s 153 nr b) Niels Grubbe () vist til Snedinge
gm Kirsten Hennekesdatter Bosendal (-1448-)

Vist ugift i 1448.
Gift. Datteren Helvig har en søn Laurens Jørgensen Oxe, der begraves 1460. Efter figuren på ligstenen var han ca 10 år.
Kilde: Gravstenogepitafier.dk/saeby.htm
Dermed må Niels og Kirsten være født omkring 1410 eller før. Og dermed bliver han ældre end sin bror Ingemar, og også barn af faderens første ægteskab med Margrethe Mogensdatter (Galt).

s 153 nr (1 Helvig Nielsdatter (Grubbe)
gm rd Jørgen Lauridsen (Oxe) (-1444-1480)

Jørgen død 1483.
Ligstenen (borte) havde 1480.
Kilde: Abildgaard nr 179.

s 153 nr (2 Karen Nielsdatter (Grubbe) (-1511-) til Snedinge
gm rd Søren Daa (-1493-1502- før 1511)

Karen skrives 1511 til Snedinge (Ørslev s, V Flakkebj hrd).
Kilde: Trap: Danmark. Sorø a s 888: Snedinge.

Søren er en generation yngre end sin svoger Jørgen Lauridsen (Oxe). Man må spørge om deres hustruer var (hel)søstre.

s 153 nr d) Kirsten Olufsdatter (Grubbe) (-1472-)
gm Jep Jensen (Sparre) (-1447-1472-) til Vibygård

Kirsten havde sag på Sjællands Landsting 12 dec 1472.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 505.

s 153 nr d. Saxe Grubbe (-1400-1406-) til Tersløse

Anført som mulig søn af Niels Grubbe (-1343-1354- før 1367) til Tersløse.
Efter navnet er han snarere søn af Peder Jensen Grubbe (-1330-1378- før 1386) til Ordrup gm Ingeborg Saxesdatter (Uldsax). Dermed er han nemlig opkaldt efter sin morfar.

s 153 nr 4. Gunnur Ingimarsdatter (Grubbe) (-1381-1384-)
gm Niels Duus (- før 1381)

(I tavlen skrevet Gunder Ingemarsdatter, men her stavet efter DRB 1381).
Hun arver halvparten af en hovedgård i Gloslunde som Jens Grubbe bor på.
Iflg Trap er det Sløsserup 35 km derfra.
Kilde: Trap Bd 11 Maribo a, s 893 Sløsserup.
Kilden (DRB 1381) nævner slet ikke hvor gården ligger! Står der mere hos Eline Gøye?
Kilde: Danmarks Riges Breve 1384 nr 474 -> Elline Gøyes jordebog.

Hun kan kun arve en halvpart ved at de er to søskende der arver, og arver lige. Kronologien viser at Gunnur og Jens i Gloslunde lever en del længere end Ingimars andre børn. Rimeligvis er Ingimar gift 2' gang med en lollik, deres børn er Gunnur og Jens, som arver den pågældende gård. Jens er så ikke identisk med Jon på s 151, men hans halvbror.

C Den sønderjyske gren

(Dette er ikke en overskrift i DAA. Den sønderjyske gren går fra s 153 nr C. til (men ikke med) s 154 nr D. og omfatter også 'stamfar' Johannes på s 148).

s 153 nr C. Johannes Grubbe (-1313-1315-)

1313 var han en af dommerne over den jyske adel, der havde gjort oprør mod kong Valdemar Atterdag.
Det ses under rd Peder i Ordrup-grenen s 148 nr 1. Og under Iver Grubbe i den sønderjyske gren s 154 nr 2. (hvor han dog hedder Johan).

s 153-54 nr 1. rd Jacob Grubbe (-1316-1339-)

Burde stå som 'Hr.' eftersom han fra 1327 er ridder.
1327 beseglede han kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

s 154 (uden nr) Jesse Grubbe (-1358-) på Als

Jesse er i NDA og Achen blevet tillagt et våben med 3 spydspidser efter et segl på et brev 22 jun 1358. Det er helt fortiet her.
Seglet tilhører bare en anden mand, så vi kender ikke Jesses våben. Forklaringen er, at på brevet var seglene anbragt i en anden rækkefølge, end beseglerne stod i brevet. Seglet har omskriften S' ... Ni ... GHIS, det passer ikke på Jesse Grubbe, men på Herman Lagesen.
Kilde: DAS I Nr 505
Kilde: DRB/DD 1358 nr 132.

s 154 nr 2. Iver Grubbe (-1313-1339-)

Nævnes atter 1339, som det synes i Sønderjylland.
Se under Jacob, 8 linier højere.

D Gunderslev-grenen

(Dette er ikke en overskrift i DAA. Gunderslev-grenen går fra s 154 nr D. til (men ikke med) s 155 nr E.)

s 154 (uden nr) Jens/Johannes Mogensen (Grubbe) (-1320-1345) til Gunderslev(holm)
gm Benedicte NN (- senest 1340)

Johannes pantsatte 1340 en gård i Holløse til Skovkloster, den havde Benedicte skænket klosteret i sit testamente.
FSM Antyder at det kan være Niels/Jens Mogensen (Drefeld) der optræder her, slægten havde hovedgård i Vejby lige ved Holløse i N-Sjælland, men Grubbe'rne på Gunderslevholm havde også et Holløse i deres sogn.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 74.
Sønnen Bent Byg (Grubbe) skriver 1350 skøde til klosteret på en gård i Holløse - vel den samme.
Bents brorsøn Grubbe Jensen (Grubbe) (-1398-1405-) skriver 1398 endnu et skøde. Ingemar Nielsen Grubbe bliver 1417 lyst i band fordi klosteret ikke har fået den gård endnu, så det må være Grubbe og Gunderslev s.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 152.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø, s 921: Holløse.

Sønnen Bent Byg er 1380 arving efter Jacob Nielsen (Rani) (-1314-1352/55) til Magleby på Stevns. Måske gennem sin mor, som så kan være Jacobs søster: Benedicte Nielsdatter (Rani). NB Dette er en uunderbygget hypotese!

s 155 nr c. Jens Jensen Grubbe ()

Synes at have været gm en datter af hr Peder Ludvigsen (Eberstein).
Hvorfor det? Der er ingen argumentation, damen ses ikke i Eberstein-tavlen, og der er heller ikke en tilføjelse til den hvor hun indsættes. Jeg kan ikke se noget gods, der antyder noget i den retning. Når Thiset udtrykker sig forsigtigt, skal det tages absolut alvorligt.
Så jeg medregner ikke denne dame.

s 155 nr 2) Cecilie Jensdatter (Grubbe) (-1391-1412-) til Gunderslev(holm)
gm Heneke Grubendal (-1382- senest 1391) til Vestud på Møn

g2 med Thyge Basse til Nielstrup.
Det er Thyge Basse til Tybjerg, som 1397 også har Nielstrup ved Sakskøbing, og som lever 1391 og 1412.
Han skal ikke forveksles med sin brorsøn Jacob (Jep) Basse (-1408-1439-) til Nielstrup på Fyn.
Kilde: Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: DAA 1886: De gamle Basse'r med rettelse i DAA 1897.
Kilde: Trap Bd 11 Maribo, s 860: Nielstrup.

Men hun var næppe gift med Thyge Basse.
Hun udsteder breve 1391, 1395 og 1412, og skriver sig hver gang som enke efter Henneke Grubendal, aldrig en lyd om Thyge Basse.
Kilde: 1391: Ulsig.
Kilde: 1395: DRB 1395 nr 413.
Kilde: 1412: DRB 1412 nr 428.
Henneke Grubendal levede vist 7 mar 1391, men var død 6 dec samme år,
Kilde: DAA 1895: Grubendal s 179.
Thyge Basses søn Steen Basse (-1405-1448) var myndig i 1405, da han købte en gård i Nyborg, så han er født senest 1787. Hvis Henneke Grubendal levede 1391 kan hans hustru altså ikke være Steens mor.
Det er ubestrideligt at Thyges datter Maren (Basse) (- før 1458) gm Ove Jacobsen Lunge (- 1387-1451/58) havde Gunderslevholm, men de kan jo have fået den ved køb eller pantsættelse.
Ligsten med våben-anetavler for 2 oldebørn og 21 tipoldebørn er efterset, men ingen rækker så langt tilbage.

s 155 nr d. rd Bent Byg (Grubbe) (-1350-1421-) til Gunderslevholm

Var alt 1350 ridder.
Iflg Ulsig var han det år væbner, men 1364 og 65 ridder.
Kilde: Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

1380 i et låsebrev nævnes en ældre dom for, at han er arving efter Jacob Nielsen (Rani) til Magleby på Stevns.
Kilde: DRB 1380 nr 7.
Uklart hvordan, men hans mor Benedicte kan være Jacobs søster.
(Måske er det dette brev, der gjorde at Jacob Nielsen tidligere var opført som en (Saltensee af Linde), men hans segl 1318 siger Rani).

E Alslev-grenen

(Dette er ikke en overskrift i DAA. Alslev-grenen går fra s 15 nr E. til afsnittet Den nyere Slægt).

s 155 nr E. Bo Jensen (Sjællandsfar I) (-1328-1349) til Alslev
og s 155 nr 1. Jacob Bosen (Sjællandsfar I) (-1355-)
og s 156 nr 2. Bent Bosen (Sjællandsfar I) (-1355-) til Alslev
og s 156 nr 3. Jon Bosen (Sjællandsfar I) (-1355-)
og s 156 nr 4. Esbern Bosen (Sjællandsfar I) (-1355-)
og s 143 (indledningen) Niels Grubbe (Sjællandsfar I) (-1322-)

De står som begyndelsen af Alslev-grenen, men må snarest høre til slægten 'Sjællandsfar' [I]. Som nævnt i indledningen besegler Niels Grubbe 1322 med Sjællandsfars våben, ligesom en Bo Jensen af Vanløse 1355. Det er vel en datter af denne familie, der bringer Alslev til Grubbe-slægten. Det første Grubbe-våben vi har i Alslev-grenen er Evert Grubbes 1386.

s 156 nr a. Peder Grubbe (-1378-)

Er - som Thiset skriver - usikkert placeret i stamtavlen.

s 156 nr 1) Peder Grubbe (-1419-1452-1458?-) til Alslev
g2m Elsebe Grubendal ()

Elsebe er ikke i Grubendal-stamtavlen, hun er en tvivlsom een. Se bemærkninger Grubendal, forneden.

s 156 nr b. Evert Grubbe (-1382-1403-) til Alslev

Han beseglede noget i 1396, seglet bevaret.
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 845.

1403 solgte han sin panteret i Holte til Roskildebispen, Niels Bentsen havde pantsat den til ham for 60 mark sølv.
Kilde: DRB 1403.

s 156 nr a) Karen el Helvig Grubbe ()
g2 Henrik Reberg (-1462-) til 'Bregninge'

Manden står her som Henning Reberg,
men andre steder som Henrik ligesom sin far og farfar.
Kilde: DAA 1911: Reberg s 372.

s 157 nr 2-6) Alhed Clausdatter (Dume) (ikke Grubbe) (-1406-1409-)
gm Torkil Brahe (-1396-1447-) væbner til Rennesnäs og Mickedala i Halland

Alhed anføres som mulig datter til Evert Nielsen Grubbe (-1382-1403-) til Alslev.
Ifølge Raneke er hun Clausdatter og Dume. Det stemmer med at Torkil 8 jan 1409 låner sølvsmykker af Henrik Dume, som så er hendes bror.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 929: Dume.
Kilde: DRB 1409 nr 499 på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/09-002-21.html
Se bemærkninger Brahe.

s 157 (uden nr) Peder (Olufsen) Grubbe () i Vedskølle og af Nybølle

1407 og 1408 skrives han af Nybølle i Ringsted hrd.
Iflg Trap var det Nybølle i Tjæreby s i V Flakkebjerg hrd, måske den gård der blev til Basnæs.

1406 og 1407 var han væbner i Vedskølle i samme sogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 891: Basnæs og Nybølle og s 894: Vedskølle.

Den nyere slægt

s 157-58 (uden nr, stamfar til Den nyere slægt) Niels Grubbe (-1472-1503-) til Alslev
g1m Anne Iversdatter ()

Anne Iversdatter står som Hak eller Rød.
Hak førte et krydsdelt skjold, sort og sølv (hvidt). Navnet Iver/Ivar er ikke kendt i Hak-slægten, og Anne er ikke nævnt i stamtavlen.
Kilde: DAA 1896: Hak.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. Bd 1-3. 1982-85. s 103: Hak.
'Rød' skal nok forstås som 'Ivar Nilssons ätt', tidligere kaldet 'Röde', der også første et krydsdelt skjold, rødt og guld. Her ses en rd Ivar Nilsson, men han døde 1417, og han var sidst kendte mand af slægten. Han var lagmand i Östergötland og fætter til kong Karl Knutsson, så de er et helt andet socialt lag end sjællandsk lokaladel. Dermed er han ikke særlig sandsynlig som svigerfar, og kronologisk helt usandsynlig.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. Bd 1-3. 1982-85. s 104: Ivar Nilssons ätt.
Anne Iversdatter ses ikke i Ranekes værk.
Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85.

s 158 nr 3. Laurids Grubbe (-1507-1516-) til Alslev
gm Alhed Tetzdatter Rosengaard ()

Begravet i Brende Kirke.
Den kirke finder jeg ikke - uanset stavning - i Danmark, Sverige eller Norge.

s 158 (uden nr) Laurids Grubbe (1546- før 1561) til Alslev

Forlenet med Stervede og Raade.
Ikke Råde i Norge, men Rude og Stærrede, som tilhørte Roskilde-bispen indtil Reformationen 1536, og lå i Holsteinborg s på S-Sjælland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 885: Rude og Stærrede.

1551 nævnes han som arving efter Grib Jensen (Jernskæg).
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 187 ned.
Hvordan det så går til.

s 159 nr 7. Sivert Grubbe (-1504-1559) til Lystrup og hans børn

1504 medbeseglede han Billernes skifte efter Ermegard Frille.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.100.

De 14 børns rækkefølge er ikke efter alder. Alle døtrene er placeret efter sønnerne, men flere af dem (ihvertfald nr i. Elsebe og nr k. Ellen) må høre til de ældste. Efter ligstenen fik de 18 børn!

s 159 nr 3) Mette Pallesdatter (Grubbe) (-1638) til Högestad
gm Axel Rosenkrantz (1552-1631) til Glimmingehus

Mette skrives til Högestad (Herrestad hrd i Skåne) i Rosenkrantz-tavlen.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 755.
Deres søn Palle Axelsen Rosenkrantz byggede den nuværende bygning 1635 iflg indskrift over hoveddøren.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19): Högestad.
Arvegangen for Högestad kan så rekonstrueres sådan her:
Gørvel Gyldenstierne mageskiftede sig til den 1574, hun var enke efter Gert Ulfstand (-1560) og Lave Ulfstand (-1563). Gørvel døde 1577.
Så må Margrethe Corfitzdatter Hardenberg (-1610) have købt den, hun var enke efter Palle Grubbe (- før 1561).
Senere skriver hendes søn Corfitz Grubbe (-1592) sig til den (han var grøn student i 1577, så det var ikke ham der købte). Hvis han har fået den overdraget, går den til enken Birgitte Poulsdatter Laxmand - men hun døde 1592 en måned efter Corfitz, de var gift året før og deres datter Anne Grubbe blev to år, så hun arver.
Da lille Anne døde i 1593-94 må arven gå til hendes bedstemødre: Farmor Margrethe Hardenberg og mormor Thale Ulfstand (-1604).
Thale var godssamlerske, men hendes part kan være solgt fra hendes arvinger tilbage til Margrethe Hardenberg.
Hvis Corfitz Grubbe ikke ejede, men blot sad på moderens ejendom, ja så har Margrethe haft den hele tiden.
Da Margrethe døde 1610, må datteren Mette her have arvet Högestad, og hun og Axel må have overdraget til sønnen Palle Rosenkrantz (-1642), så han kan nå at bygge 1635 før han dør 1642 - to år efter moderen.

s 159-60 nr 1) Peder Grubbe (-1579-1614) til Ålstrup (Lolland)

Han har ikke ejet Olstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 808: Olstrup.
Men Ålstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 734: Ålstrup.

s 160 nr d) Erik Grubbe (1591-1631)
gm Ingeborg Hansdatter (Gere) (-1619)

Kom hjem 1622, rejste 1624 påny til Ostindien.
Er det kilder på det?
Ove Giedde kom hjem 1622, men Erik rømte ved afrejsen, han var blevet sær og strejfede om i India i årevis. Kom til sidst til Trankebar hvor han døde 1631.
Kilde: Eilstrup og Boesgaard: Fjernt fra Danmark. 1974.

s 161 uden nr Erik Lauridsen Grubbe (1605-1692) til Tjele og Vingegård
gm Maren Iversdatter Juul (ca 1608-1647) frille: Anne Jensdatter (-1665-1685)

Eriks frille Anne Jensdatter var præstedatter (Roed) fra Tjele-Vinge, hun var født i Foulum Præstegård og døde dec 1685 på Neder Hvolris i slette vilkår.
Kilde: Anton Blaabjerg: Omkring Marie Grubbe. Slægten nr 1, 1990. Genoptrykt i Slægten - gemmesider fra nr 1-10.

Gift 8 mar 1635.
Det har Juul-tavlen også,
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 534 nr III-44.
men DBL 2 har 8 mar 1635.

s 161-62 nr (6 Marie (Maren) Grubbe (-1660-1718)

Mere om hende i:
    Anton Blaabjerg:
    Omkring Marie Grubbe.
    Slægten nr 1, 1990.
    Genoptrykt i Slægten - gemmesider fra nr 1-10.
Heri rettelser til Søren Ladefogeds slægtninge.

Blaabjerg henviser til bogen:
    Jens Meier:
    Om Marie Grubbe.
    1982.

s 164 nr i. Elsebe Grubbesdatter (Sivertsdatter Grubbe) (-1601)
gm Jep Torbernsen Sparre (-1504-1557) til Torkildstrup, landsdommer

Elsebe begravet 7 apr 1601 i Næstved.
Det ændrer ikke på at hun lagde sten over dem begge i Torkildstrup, her er hendes dødstidspunkt aldrig blevet indhugget.
Kilde: Abildgaard nr 289.

Der opgives ingen kilde til begravelsen 1601. Hvis det er hendes begravelse, blev hun over 75, det er sjældent. Hendes børn bor ikke i nærheden af Næstved, hvorfor skulle hun ligge der?
Hun er ikke nævnt under Næstved St Peder i:
Kilde: Danmarks Kirker.

s 165 nr k. Ellen Sivertsdatter (Grubbe) (-1547- før 1592)
gm Christopher Jepsen Ravensberg (-1511-1543) magister i København

Ellen levede 1547 efter Christophers død.
Kilde: DAA 1910 Ravensberg. s 352.

1540 nævnes han som en af rd Mads Bølles samfrænder.
Rd Mads døde 1539. Det er Ellen der er samfrænde, hendes farfar var halvbror til rd Mads, så 1540 er Ellen og Christopher gift. Så må Ellen være født ca 1520 eller før, dvs være en af de ældste i den store søskendeflok, hvor Eiler (1532-1585) er en af de yngste.

s 165 nr 1) Margrethe (Merete) Sigvardsdatter Grubbe (1568-1654)
gm Knud Urne (1564-1622) til Knuthenborg (da: Aarsmarke) rigskansler

Merete.
I Urne-tavlen er hun Margrethe.

Født 29 sep 1568 på Lystrup, og dermed lillesøster til Sivert.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 479.

Knud død 2 feb 1622 på Tryggevælde.
I København, begge begravet i København Helliggejst.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 479.

s 165 nr a) Else Sigvardsdatter Grubbe (1613-1631)
gm Jochum Beck (ca 1604-1682) til Gladsax i Skåne

Hun død 11 mar 1631 på Bosjökloster i Barselsseng.
Stamtavlerne Beck og Friis har 11 maj.
Kilde: DAA 1951: Beck. nr 18.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær (m skaktern)]. s 93.

s 166 uden nr Peder Grubbe (1621-1667) til Lystrup og Totterupholm (Rosendal)

Til Snedinge.
Ikke så snedigt, den er forlængst gået over til slægten Daa.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 888: Snedinge.

s 166-67 nr 7) Jørgen Grubbe (1584-1640) til Tåstrup og måske Haglösa

Der er ikke kildebelæg for at han har haft Snedinge, det er hans søster Regitze der har den fra sin mand Alexander Rabe von Papenheim som købte den af Daa.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 888: Snedinge.

Er der kildebelæg for at han har haft Haglösa? Den er til 1601 ejet af Pernille Sparre [af Skåne] g Viffert, og slægten Sparre har haft den i 200 år.

s 169 nr 8) Else Grubbe (1585-1628)
gm Joachim von Bülow (1571-1616) til Ingelstad i SØ-Skåne

Ifølge kistepladen er Else født 23 sep 1585 på Vordingborg, og død 9 sep 1628 på Ingelstad. Altså ikke begravet dagen før i Ystad.
Ifølge kistepladen er Joachim født 1 sep 1571 på Wedendorff i Mecklenburg, død 20 jan 1616 på Frederiksborg. Altså ikke året før.
Deres kister står i Ö Ingelstad Kyrka.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 104.

s 169 nr o. Agathe Sivertsdatter Grubbe (1533-1623)
gm Lage Beck (1530-1607) til Førslev, landsdommer

Lage død 16 jun 1607.
Beck-tavlen har 14 maj 1607.
Kilde: DAA 1951: Beck. s 80.
16 jun kan vel være begravelsdagen?

Rettelsen 1937

Den skulle angå Erik Grubbe på s 161.
Men det er Erik på s 160, han er gift Gere.

Savnede

Savnes: fru Gertrud Grubbe (-1382-) på Sjælland

Under Oluf Grubbe (-1382-) på s 157 nr 7. nævnes at han fik gods tilskødet af fru Gertrud Grubbe. Hun ses ikke i tavlen, heller ikke som uplaceret. Hun kunne evt være identisk med Gertrud Pedersdatter (Grubbe) (-1395-1402-) på s 149 nr c. gm rd Erik Barnumsen til Skarsholm (- før 1369), men skødet 1382 er ikke nævnt under hende.

Savnes: Ellen Nielsdatter Grubbe ()
gm Jep (Jacob) Jensen (Rosensparre) (-1381-1402-) ridder i Skarhult i Skåne

Kilde: DAA 1899: Rosensparre. s 371.
Der er 3 mulige Niels'er at vælge imellem, s 148, 151, 156.

Savnes: NN Grubbe ()
gm rd Jep Jensen (Rosensparre) (-1441-) vel i Skåne

Ifølge Tage Ottesen Thotts ligsten i Näs gl Kirke, skal Jeps frue være en Grubbe. Han var hendes oldebarn og døde 1562. Det samme ses på hans datter Lenes våbendug, broderet til hendes bryllup 1573. Dugen viser også at hendes mor skal være en Urup.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1984. Åke Thott: Sambandet mellan .... Thott.
Der kendes ikke noget par Grubbe - Urup.

Man kunne tvivle på, om både farfar og sønnesøn JJ (Rosensparre) var gift Grubbe, det ligner en forveksling eller et ekko.

Savnes: Christine (Grubbe) (-1450)
gm Anders Jensen (Passow) (-1432-1486-) til Fuglebjerg
han g3m Anne Nielsdatter Grubbe () til Tersløsegård

Anders lagde ligsten over Christine og sig selv i Antvorskov, her ses deres 1+1 våben. Stamtavle Passow har ham gift 1 med Christine og g3m Anne Nielsdatter (Grubbe) s 152 (uden nr).
På deres ligsten var hans eget dødsår hugget som MCDL [tom plads], og Christines dødsår hugget som MCDL..., dvs 145x. Her er stenen knækket, så vi kan ikke se, om der kom mere efter. Men når Anders 1451 skriver sig til Tersløse (som ikke var Christines men Annes), må 1450 være det rette dødsår.
(Og de to er ikke søstre, at gifte sig med søsteren til den afdøde var incest).
Kilde: DAA 1908: Passow.
Kilde: Abildgaard Nr 177.

Uvist hvem

En rettelse i DAA 1941 s 115 under Arenfeldt omtaler at Anne Marie Grubbe 1700 skal giftes med Gerd Diderich Levetzow, hendes far ansøger om tilladelse til at oprette ægteskabskontrakt.
Det kan ikke være s 161 nr (5 Anne Marie Grubbe (-1647-1675-). Hun søgte 1672 skilsmisse fra Stygge Høeg og fik den 1673. Hun blev gift 1675 med Jørgen Arenfeldt, og han døde først 1717. Han solgte hendes Gammelgård 1696. Og hendes far døde 1692.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1895 Grubbe [af Særslev]

Vaaben Grubbe [af Særslev] våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1307- ca 1500-), de giftede sig vist til navnet fra den store Grubbe-slægt. Der har været 8 slægter ved navn Grubbe!

Stamtavle i DAA 1895 s 176

Våben

Thiset skriver at vildsvinet er gående. Det gælder kun stamfar, som har det gående over 3 strømme.
Kilde: DAS I nr 88.

De øvrige bevarede 6 segl viser det alle opspringende.
Kilde: DAS I, 448, 449.
Kilde: DAS II nr C.LXVI. 2-5.

Stamtavlen

s 176 nr A. rd Herluf Jacobsen (Grubbe af Særslev) (-1307-1316-) på Sjælland
g2 NN Grubbe ()

Hun må være i slægt med Grubberne til Tersløse, eftersom hendes søn Jacob 1357 sælger gods i Gloslunde på Lolland til Jens Grubbe (s 151 nr 2. - se ovenfor under ham og hans søster Gunnur s 153 nr 4. )
Kilde: s 178 ned.

s 177 nr 1. Bo Herlufsen kaldet Dyre (Grubbe af Særslev) (-1329-1336-) i Særslev

Skal ikke forveksles med Bo Dyre gm Edle Hemmingsdatter (Snubbe).
En rettelse i DAA 1897 s 497 til slægten Dyre vil slå dem sammen, men det holder ikke. Som skrevet står: 1336 var Edle enke efter sin Bo Dyre, mens Bo Herlufsen Dyre det år er lyslevende.
Det ses under hans bror Peder s 178 nr 4, men kun årstallet er nævnt under Bo selv.
Se bemærkninger Dyre, i indledningen under Bo Dyre (-1329- før 1336).

s 177 (uden nr) Jacob Andersen (Grubbe af Særslev) i Særslev (-1409 - senest 1451)

Modtog 1445 et pantebrev fra Bo Dyre i Hallelev. Rd Predbjørn Podebusk havde lånt penge af Niels Mus med pant i Vejleby i Horns hrd, og pantebrevet havde Bo Dyres hustru arvet efter 'denne sin farfar'.
Kilde: DAA 1891 Dyre s 162.
Bo Madsen Dyre i Hallelev var g2 med Birgitte Pedersdatter Mus (-1445-1450-).
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 24.
Kilde: DAA 1988-90: rettelser Bille.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Dyre.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 823 Hallelev.
(- her er står Bo Dyre som Madsen).
Ergo: Birgitte Pedersdatter Mus (-1445-1450-) må være datter af en Peder Nielsen Mus ().
De er ikke placeret i Mus-slægterne, men ses i:
Kilde: DAA 1905: Mus af Ullerup s 334.

s 177-78 nr (1 Anders Jepsen (Grubbe af Særslev) (-1447-1486-) til Særslev og Sø
g1m NN Lauridsdatter (Saltensee af Linde) ()

Nielsdatter.
Hun er en generation yngre: Lauridsdatter.
Se bemærkninger Saltensee Linde.

Skrev sig 1470 til Sø på Mors, hvor han dog vist kun havde ophold hos sønnen.
Den teori bygger på at slægtebogsfruerne mente at sønnen giftede sig til Sø. Hans hustru var ikke 10 år i 1470, så det er Anders der har har anskaffet sig Sø.
Se bemærkninger Dyre, under s 150: De nyere Dyre'r: Iver Clausen.

s 178 nr (a Jep Andersen (Grubbe af Særslev) (-1470-1487- før 1507) til Særslev senere til Sø

Solgte 1470 en gård til Steen Basse.
Det er Steen Andersen (Godov), som ved denne lejlighed skrev sig Steen Basse til Sørup.
Kilde: DAA 1894: Godov (Bramsløkke). s 149.

s 178 nr (b Margrethe Andersdatter (Grubbe af Særslev) ()
gm Mikkel Andersen (Jernskæg) (-1473-1502-) i Ellinge

Af faderens andet ægteskab med Margrethe Flemming.
Det ser rimeligt ud, så er hun opkaldt efter sin mormor og evt sin mor,
men det giver kronologiske problemer.
Faderen giver sjælegave 1460 for sin første hustrus bedsteforældre mfl, der er ikke noget om flere hustruer. Ergo er han endnu gift med hende eller vel snarere nybagt enkemand.
Så kunne Margrethe være født 1460-65. Hendes datter Edel var i dronningens jomfrukammer i 1498, og havde efter rygtet et forhold til kongen 1501, Edel blev gift 1502.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 186.
Da må Edel vel så være mindst 13 og 16, dvs født 1485 eller 5-10 år før. Margrethes søn Laurids var dekan ved Københavns Domkirke 1510, og må vel så være mindst 35 dvs også født 1485 el før.
Begge dele kan lige lade sig gøre, men det bliver med kniberi.

Savnes: Niels Degn (-1365-) (Grubbe af Særslev) på Sjælland

Det ældste segl vi har for Grubbe [af Særslev] er rd Herlug Jacobsens fra 1307, og det viser et vildsvin over 3 strømme. Niels Degn beseglede 1365 med ½ vildsvin over 3 strømme. På samme brev besegler rd Niels Hak til Ris, han havde arvet gods fra rd Herlug, som regnes for hans morfar.
Så sandsynligvis hører Niels Degn med til slægten Grubbe [af Særslev], dermed kan eenmands-slægten Degn [II] nedlægges.
Kilde: DAS I nr 88 = Herlug Jacobsen
Kilde: DAS I nr 611 = Niels Degn.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1895 Grubendal

Vaaben Grubendal våben. Også set som almindeligt kors. Uradel på Lolland, Sjælland og i Sverige, måske indvandrere, kendt (-1382-1477-). De brugte navnet og kaldes Skørringe-linien. K: Achen, Abildgaard 519, Raneke.

Vaaben 'Grubendal' våben. Uradel på Lolland og Fyn, kendt (-1315-1497-). De brugte ikke slægtsnavn, men regnes for Årsmarke-linien af Grubendal. K: Achen, DAS I.

Stamtavle i DAA 1895 s 179
Rettelser i DAA 1897 s 507; 1901 s 558; 1906 s 494; 1911 s 570; 1915 s 594; 1935 s 142; 1972-73 s 28;

Oversigts-stamtavle: Grubendal

Alle behandlet

Jeg har gået igennem alle Grubendal'ene.

Våben

Hjelmtegnet angives som to opadvendte krydsede ørnelår. Rettelsen 1906 siger 2 ikke-krydsede påfuglefjer.
Det ses ikke i noget bevaret segl.
Som hjelmtegn viser seglene to varianter:
- to håndspejle hvert besat med 5 små påfuglefjer, og
- andreaskorset.
Alle er fra Skørringe-linien, så Årsmarke-liniens hjelmtegn er ukendt.
Kilde: DAS II nr L.XXXI.6-12.

Tysk slægt ?

Grubendal lyder tysk. Raneke mener at slægten kommer fra Holstein og også ses i Mecklenburg.
Kilde: Raneke s 238.
Våbenfællesskab med von Bützow II i Mecklenburg, deres tinkturer er ukendte, på hjelmen sandsynligvis et tyrehoved.
Kilde: Crull nr 150.
Der ligger et sted Grubenthal i Landkreis Heidekreis i Niedersachsen, 10 km SV f Soltau, 60 km ØSØ f Bremen. Om det har noget med sagen at gøre er åbent. Og en tysk slægt Grubenthal har jeg ikke fundet.
Kilde: Tysk Wikipedia.

Våben med skakrudede andreaskors er ikke ualmindelige, men jeg har kun set to i Deutschland, nemlig nævnte Bützow II i Mecklenburg og Waldmanshausen i Rheinland. Derimod har jeg set 16 slægter i Nederland, Belgien, France og España.
I Holland i Nederland var det en slægt van Gorichem med andreaskorset 2-radet sort-sølv i guld felt, altså som Årsmarke-linien.
Sammesteds en slægt van Groesdonck med enkelt-radet rødt-sølv i guld, altså næsten som Skørringe-linien.
Kilde: Rolland (Rietstap).

Egebjerg og Egebjerg

Sivert Sivertsen (Grubendal) af Årsmarke-linien og hans søn Niels har Egebjerg i Odsherred (Egebjerg s).
Nielses sønnedatter Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal) gifter sig til Egebjerg - men det er Egebjerg på Falster (Sdr Kirkeby S).
Det skal man vist ikke lade sig forvirre af.

To slægter

Thiset havde en forkærlighed for at koble linier sammen ud fra våbenlighed. Der kendes ingen slægtsforbindelse mellem de to linier, Årsmarke-linien brugte aldrig navnet Grubendal, og der er forskelle i våbnene. Så strengt kildekritisk er der tale om to slægter med næsten samme våben: Grubendal [af Skørringe] og 'Grubendal' [af Årsmarke].

Skørringe-linien

s 179 nr 1. Alhed Clausdatter (Grubendal) (-1391-1404-)
gm Jens Rud (senior) (-1369-1398 - senest 1403) hofmester

Solgte 1404 al sin arv efter sin søster.
I kilden står der ikke søster, kun 'efter Johan Remersen'. Han ses også som Jens Reimersen/Rødmersen. Han var gift med en Moltke, og hendes søster var nok g1 med Jens Rud.
Se lige herunder.

s 179 nr 2. Bege (ikke Grubendal) (Moltke) (- før 1389)

Hun var muligvis en Moltke og kun en halvsøster til fru Alhed ....
Ja hun må være en Moltke når to Moltke'r kalder hende søster og Moltkerne er arvinger.
Kilde: DRB 1390 nr 323.
Kilde: DRB 1391 nr 500.
Hun er næppe halvsøster til fru Alhed (Grubendal) gm rd Jens Rud (senior) (-1369-1404), snarere søster til hendes forgænger som Jenses frue.
Se bemærkninger Moltke.
Se bemærkninger Rud.
Kilde: Steen Thomsen: Moltke-arv 1389 og 1399. Artikel på vej.

Stiftede 1390 sjælemesse sammen med manden.
Læs: 1391.
Kilde: DAA 1912: Rud. s 433.

s 180 uden nr rd Claus Grubendal (-1386-1417-) på Bohus
gm Karine Madsdatter (næppe Falster) ()

Claus og sønnen Fikke medbeseglede 1406 på Bohus det afkald som Esger Jensen Ferke gav på sin fars gods.
Kilde: Ses under sønnen.
Kilde: DRB nr 140606080001.

Karine angives som en Falster.
Kronologisk kunne hun godt være datter af rd Mathias Falster. Imidlertid er hun ikke optaget i den gamle stamtavle Falster fra 1530, og heller ikke i DAA.
Kilde: DAA 1892: Falster.

s 180 nr 2) Fikke Grubendal (-1410-1417-) til Åby på Sotanäs og Hönsäter i Västgötaland
gm Catharina Andersdatter (Alleby) (-1413-)

Beseglede 1406 sammen med hr Claus Grubendal et brev.
Det skete på Bohus, og det var det afkald som Esger Jensen Ferke gav på sin fars gods.
Kilde: DRB nr 140606080001.

Fikke ses allerede 1399.
Kilde: Raneke SMV s 238 (Bd I + III): Grubendal.

Catharina levede 1413 (det år ses hele familien). Slægten kaldes i Norge Alleby-ætten. Hun ses i Raneke.
Hendes skjold har ingen tværdeling, kun ½ afhugget løve med ditto hale.
Kilde: Raneke SMV s 286 nr 4: Anders Erikssons ätt.

Boede på Åby på Sotanäs i Bohuslän (dengang norsk). Det er 30 km VNV f Uddevalla, 20 km N f Lysekil.

Hönsäter ligger i Kinne hrd i Västgötaland, ved Vänerns bred, 20 km VSV f Mariestad.
Kilde: Raneke SMV s 238: Grubendal.

s 180 nr a) Eggert Grubendal (-1463-1477-) til Dynge og Hönsäter
g1m Catharina van Kalen (- senest 1453)
g2m Anna Laurensdatter (halv lilja) ()

Til Dyng.
Dynge hedder idag Gullmarsberg og ligger 10 km VNV f Uddevalla i Bohuslän.
Kilde: Raneke SMV s 238: Grubendal.

Catharina er af Mecklenburgsk slægt, enkelte i Sverige.
Kilde: Raneke s 625: van Kalen.

Annas slægt har hverken et slægtsnavn eller en tillagt -betegnelse, (halv lilja) er blot en beskrivelse af våbnet.
Kilde: Raneke s 754.

1476 skødede Eggert gods i Viken (Bohus Län) og på Hisingen (ø i Bohuslän) til Laurens Nielsen gm Eggerts steddatter Dorte Håkansdotter.
Laurens er en Oxe.
Kilde: DAA 1907: Oxe. s 344.

Eggert medbeseglede 1477, da steddatteren Birgitta Håkansdotter og hendes mand Anund Stake solgte gods i Utål i Bro s i Bro Skeppslag i Uppland. (80 km NØ f Stockholm).
Brevet er trykt i Dalslands Diplomatarium (1996) nr 166.
Kilde: Sveriges Riksarkiv SDHK nr 30282.

Eggert Grubendal på Dynge testamenterede til Skara Domkyrka gårde i Skåning hrd (omkring Skara) og i Värmland. Tidspunkt ukendt.
Kilde: Sveriges Riksarkiv SDHK nr 30019.

s 180-81 nr 3) Hennike Grubendal (-1425-1434-)

Levede 1434.
Detaljerne ses under broderen Eggert nr 4)
Kilde: Samme side.

s 181 nr 4) Eggert Grubendal (- senest 1434) til Vestud

1434 skødede Engelbrecht Albrechtsen gods i 'Westvidh og Olabek', som han havde arvet efter Eggert.
Engelbrecht er en (Bydelsbak af Torbenfeldt) og søn af Gertrud s 180 nr 1).
Godset lå i Vestud og Ålebæk i Borre s på Møn.
Vestud er idag to landsbyer Nr Vestud og Sdr Vestud.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 357: Ålebæk + Vestud.

s 181 nr 5) Hans Grubendal (-1425-1443-) på Egholm

Rettelsen 1897 siger at Hans muligvis har været gift med Gisele Predbjørnsdatter Podebusk, som siden var gm rigsråd Jens Due (Thott).
Teorien er fristende for at forklare at Hans skrives til Egholm 1436-43. Ulsig mener at den ikke tager højde for det sociale niveau. Podebusk og Thott var absolut højadel, Grubendal var lokal- og lavadel, så det ægteskab ville væren en mesalliance af de slemme. Langt snarere var Hans foged på Egholm.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 262.
Nu var Hans'es far ridder, høvedsmand og rigsråd, så den alliance ser nu god nok ud.
Rettelsen i DAA 2015-17 erklærer at de var gift - men kilde savnes.

s 181 nr 4. Oluf Grubendal (-1410-)

Solgte 1410 gods i Sasserup til Else rd Bjørns.
Det må være Elsebe Henningsdatter (Kabel) (-1462), som blev en gammel dame. Her ses hun tidligere end ellers klarlagt.
Kilde: DAA 1899: Kabel (Kabolt). s 221.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Kabel.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 89.

s 181 nr b. Henneke Grubendal (-1421-1433- før 1447)
gm Elline Folmersdatter (Lunge) (1421-1447) til Skørringe

Gav 1421 ... gods til St Clara kloster, hvor hendes søster Cecilie var indgivet.

De giver ingenting til klosteret, men udlåner 7 gårde, som Cecilie skal have afkastet af. De 6 skal retur ved hendes død, den syvende kan hun forære væk.
Kilde: DRB nr 14210125001.

s 181 nr 5. Henning el Henrik Grubendal () af Fulltofta?
gm Margrethe Pedersdatter Brahe ()

Rettelsen 1901 refererer fra Lisbeth Bryskes slægtebog at han havde en datter gm Peder Algotsson (Sture).
Men en Peder kendes ikke i Sture-slægterne. Algot Magnusson (Sture) af søblade-slægten Sture var oldefar til rigsforstander Sten Sture den ældre, til ham kendes 2 sønner Gustav og Anund og to døtre. Begge sønner er godt gift til anden side.
Kilde: Raneke SMV s 451.

Årsmarke-linien

s 182 nr A. Sivert Lauridsen (Grubendal) (-1315-1317-) til Oreby

22 mar 1315 var han i Vordingborg og vidimerede (erklærede for korrekt afskrift) sammen med Ulrik Swawe (der var kommendator for St Johannes Kloster i Nemerow) og 16 riddere, det brev Niels Rani udstedte 25 jul 1307 om sammensværgelsen mod kong Erik Menved.
Kilde: DAS I nr 108.

s 182 nr 1. rd Niels Sivertsen (Grubendal) (-1392-1408- senest 1430) til Årsmarke (Knuthenborg)

Førte en variant af det dobbeltradede andreaskors: hele feltet er rudet 4*5.
Kilde: DAS I nr 918.
1400 og 1401 var han ridder og brugte et nyt signet, her er der dobbeltradet andreaskors.
Kilde: DAS I nr 1140.

s 182 (uden nr) Anders Jepsen (Grubendal) (-1477-1492-) til Langholm

1477 medstifter med Claus Krumstrup af en gudstjeneste i Fåborg Kirke.
De stifter ikke en gudstjeneste, men et helt kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svbg a, s 595: Fåborg Helligåndskloster.

s 182 (uden nr) Margrethe Andersdatter (Grubendal) (-1473-1505-) til Broholm
gm rd Johan Fikkesen (-1459-1500-)

1505 havde hun stadig Abildtorp som pantelen.
Kilde: DAA 1892: Fikkesen. s 138-39.
Hun havde Stege St Jørgens Hospital (i Spejlsby) i forlening.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Fikkesen.

s 182 nr c. Albrecht Nielsen (Grubendal) (-1425-1476-) til Årsmarke

Under storebror Sivert ses at de 1425 indgik drabsforlig med Gert Bryske.
Kilde: Samme side nr a.

s 182-83 Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal) (-1529-1538?)
gm Jørgen Olsen (Baad af Lolland) (- før 1529)

Solgte 1537 gods på Fyn til sin anden mostersøn Claus Eriksen.
Bedre kendt som Claus 'slippeslot' Eriksen (Ravensberg).
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 350-51.
1537 solgte hun Egebjerg til Johan Venstermand.
(Jørgens hustru var hendes fætter-datter).
1538 får Axel Knudsen Urne til Søby Søgård brev på lollandsk gods fra hende, Elsebe er hans fars søskendebarn.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 478-79.
Faderen Knud lever endnu.
Alle er slægtninge via hendes mor Eline Clausdatter Krumstrup.

s 183 nr 2. Merete NN (ikke Grubendal) (- før 1426)
g1m Anders Jacobsen (Grim) (-1364-1381-) til Tosterup
g2m Niels Ovesen (el Aagesen) (Jernskæg) (-1386-1401-) til Nr Herlev

Merete er ikke en Grubendal, men af ukendt slægt.
Kilde: DAA 1896: Grim (under Has). s 183.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 184.
Se bemærkninger Jernskæg.

Savnes

Savnes måske: Elsebe Grubendal ()
gm Peder Grubbe (-1419-1452-1458?-) til Alslev

Elsebe skulle være anden hustru til 'Grubbe i Alslev'.
Kilde: DAA 1895: Grubbe s 156 nr 1)
Grubbe-stamtavlen er i samme årgang af DAA som Grubendal, det ligner ikke Thiset at stamtavlerne ikke passer sammen.
Peders mormor er Alhed Grubendal, datter af stamfar til Skørringe-linien, så Elsebe kan ikke indplaceres i den linie, uden at det bliver et ægteskab i forbudent led. Årsmarke-linien har ingen kendte forbindelser til Grubbe. Så enten er der en fjern men ukendt gren i Skørringe-linien hvor Elsebe hører hjemme, eller også er Elsebe en slægtebogsmyte.

Savnes: Kirsten Kjørsen el Kjørsing (Grubendal?) (-1300-tallet-)
gm Ingvor Udsen (Rotfeld) (-1300-tallet-) til Bratskov

'hvis Vaaben skal have været et af Sort og Hvidt toradsskaktavlet Kors i Guld-felt og på Hjelmen to af Guld og Skaktavl delte Vesselhorn'.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 424.
De kendes kun fra Sophie Brahes slægtebog, ikke fra samtidige kilder.
Hun bør vel opføres som en mulig Grubendal med et briseret våben.
Sådan som Raneke gør - under hendes mand, men ikke under Grubendal.
Kilde: Raneke s 401 Rotfeld.
Når Sophie Brahe skriver kors, kan hun så mene andreaskors?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1895 Grøn

Vaaben Grøn [I] våben. Slægten Grøns våben er blåt! Og den halve springende ulv er grå! Våbenlighed med Oldeland fra Holstein. 2 mænd med andre våben brugte også navnet. Jysk uradel, kendt (- 1325 - ca 1600).

Stamtavle i DAA 1895 s 183
Rettelser i DAA 1901 s 558; 1906 s 494; 1915 s 594; 1923 s 551; 1935 s 143; 1936 s 121; 1972-73 s 28;

Våben

Det er forunderligt at slægten Grøn har et blåt skjold.
Skjoldet er tegnet så det hælder, men strømme og ½ulv er stadig vandret/lodret i forhold til papiret.
Derved bliver det tvetydigt, om figurerne skal drejes med, når man retter skjoldet op i lod.
Af 12 segl er der eet som tegningen, de øvrige har strømmene pænt vandret i skjoldet.
Kilde: DAS II nr C.LVII.1-12.

Generelt

Efter sigende har Susanne Vogt pillet stamtavlen helt fra hinanden.

Grøn er en lavadelsslægt, så tavlen må nødvendigvis være usikker, der er rimeligvis uadelige Grøn'ne i den, og der mangler sandsynligvis en del som ikke har efterladt sig spor som er bevaret i arkiverne.
Flere af de anførte hustruer findes ikke i de (senere) stamtavler for deres anførte slægt, så de må nok udgå som slægtebogsfruesniksnak.
Mændende har i reglen levet som fogeder på andres gårde, derfor er slægten spredt bredt over det meste af Jylland.

I indledningen henvises til sigiltavlen.
Den tavle er indklæbet foran i bogen, efter side XX.

Indledningen omtaler at Anders Grøn s 186 nr (1 og hans formodede bror Lars s 187 nr (2 fører helt afvigende våben, 'hvortil al forklaring savnes'.
Den er da nem: De hedder Grøn men er ikke af slægten. Når Anders' sønnesøn Anders tingskriver s 187 fører Grøn-våben er det vel bare våben-tyveri.

Stamtavlen

s 183 uden nr - stamfar Jens Grøn (-1325-)
og søn Jep Grøn () - han udgår

Jens er ikke farfar til Jens og Peder 1411. Der mangler en generation mere imellem dem.

Navnet Jep er en konstruktion, der gør at sønnesønnen Jep kan være opkaldt. Det er alt for usikkert!

Dermed må Jens Grøn (-1325-) være uplaceret, og den ny stamfar hedde NN Grøn () og være far til Jens og Peder 1411.

s 184 nr (2 Kirsten Jepsdatter Grøn (- før 1546) til part af Heergård
gm Morten Andersen (Sandberg af Jylland) (-1523-1546-) til Dollerup i Skanderup s

Morten solgte 1546 hendes arvegods - tilbage-arvet fra afdød datter - det er en femtepart af Heergård.
En femteparten kan kun opstå ved at 5 søskende arver lige, dvs er af samme køn. Det 5-kuld ses ikke i stamtavlen. Ellers skal der være solgt meget skæve andele af gården, det er ikke sandsynligt. Kirstens far Jep er en af 4 brødre, men det nytter ikke at lægge en femte til, for Kirsten skulle have arvet dem alle, sådan som tavlen ser ud.

s 184 nr 2) Per Grøn (-1487-1536-) i Rybjerg

1487 udmeldt af Kongens Retterting som en af tolv til at granske en sag, hvor Niels Juel til Åbjerg havde anlagt offentlig vej på en mølledæmning, der tilhørte Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg. Det gjorde han mens hun ikke var hjemme.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6074.

s 184-85 nr a) Erik Grøn (-1525-1551- senest 1568) til Ulfsund
gm Bodil Spend (-1568-)

Levede 1551.
1551 blev Erik udmeldt sammen med Jens Spend til Rammegård (svoger) til at dømme i en sag mellem Mogens Munk (Lange) til Volstrup og Jens Thomesen (Sehested) til Holmgård, og så ride markeskel derefter.
Kilde: DAA 2006-08: Spend [med sparre]. Nr 12.

Bodil står som Jensdatter.
Ingen kilder anført på det. Nu er hun Andersdatter i den nye Spend-tavle.
Kilde: DAA 2006-08: Spend [med sparre]. Nr 12.

s 185 nr b) Jens Grøn (-1536-1582-) til Kokholm, Nørager og Ulfsund
g1m Johanne Ovesdatter Skram ()
g2m Bodil Madsdatter (-1582-)

1546 skrevet til Kokholm.
Se nærmere nederst på forrige side under bror Erik.

Medbeseglerne 1582 på Jenses livsbrev til Bodil og deres datter, er Jenses kommende arvinger, dvs hans søskendebørn. De skal deltage, ellers kan de rejse sag om gården når Jens er død.
Det bevirker adskillige omflytninger i tavlen, de kommer nedenfor.
De medbeseglere er:
Philip Heidersdorf, Thomes Galskyt, Anders Rytter (de er bror Eriks svigersønner) (to flytninger: Ide og Anne)
Christen (Godskesen) Vognsen til Stenshede, han er søster Marens søn) (Maren flyttes),
Dorthe Munk til Jellinggård (læs: Ellinggård) (hun er søster Ellens datter og enke).
Christen Aagesen el Ovesen i Vinkelgård (svigersøn og brevets modtager). Vinkelgård hedder ellers Hovvinkel, og ligger i Hove s i Vandfuld hrd.
Kilde: DAA 1897: Heidersdorf. s 212.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 171.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Ellinggård]. s 323.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede]. s 97.

Når Jens lever 1582, mens alle hans søskende er døde, må han være den yngste i kuldet.

s 185 nr 3) Jens Grøn ()

Ikke gift med nogen Rodsten.
Sønnen Erik var 1550 Rodsteen-arving, men iflg rettelsen 1901 til Grøn, var det som svigersøn.
Kilde: DAA 1901: Rettelse Grøn.

s 185 nr a) Maren Christens(!)datter Grøn (-1568-)
gm Godske Vognsen [af Stenshede] (-1537-1546- før 1568) til Stenshede

Når hendes søn Christen medbesegler 1582 på Jens Grøns livsbrev, må han være vordende arving efter Jens, så Maren må være Jenses søster og dermed Christensdatter. Dermed er sønnen opkaldt efter sin morfar.
Se ovenfor under Jens nr b) .

s 185 nr b) Erik Grøn (-1509-1560-)
gm Bodil Markorsdatter (Rodsteen) (-1550-)

Angives i slægtebøgerne, dog vistnok urigtigt, at være gm Anne Ulfstand.
Ja. Det ville være helt urimeligt at en nordjysk lavadelsmand blev gift med en skånsk højadelsdame. Det er vel godset Ulfsund, der har inspireret slægtebogsfruerne til Ulfstand.

Forunderligt at han ikke er nævnt i Den store Reces 1536, og hans bror Lars heller ikke.
Det kan være en banal fejl, eller det kan betyde at de ikke var adelige.

Iflg Rodsteen-tavlen var Erik gm Bodil Markorsdatter (Rodsteen).
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 392.
Det stemmer meget bedre kronologisk, end det med hans far.

Hvorfor er han ikke identisk med Erik s 184-85 nr a) ?
Hans to døtre er ikke hans, se lige nedenfor.

s 185 nr (1 Ide Eriksdatter Grøn (-1586-1591-)
gm Philip Heidersdorf (-1550-1582- senest 1586) til Orelund på N-Fyn
og nr (2 Anne Eriksdatter Grøn ()
gm Anders Rytter (-1502- ca 1618) til Kabbel

Fejlplaceret. De må være døtre af Erik s 184-85 nr a) . Philip og Anders medbeseglede 1582 for Ide og Annes farbror Jens (se ovenfor nr b) til Kokholm, Nørager og Ulfsund, det gjorde deres 'nye' søster Mettes mand Thomes Galskyt også. De står i rækkefølgen Philip, Thomes, Anders, og det er vel de søstres aldersrækkefølge.
Som de står placeret i tavlen, ville de da også være en generation yngre end deres mænd. Det problem er så løst.
Kilde: DAA 1897: Heidersdorf. s 212.

s 185 nr e) Anne/Maren Eriksdatter Grøn () til Ørnhoved
gm Christen Munk (-1590-1610-)

Annes placering er forsynet med spørgsmålstegn.
Og vel så, placeringen her er solidt anakronistisk, hun ville være 1-2 generationer ældre end sin mand.
Rykker vi hende 8 linier op og gør hende til datter af Erik (som just blev berøvet sine to døtre) så passer arvegangen for Ørnhoved, og kronologien også nogenlunde.
Det ses også i:
Kilde: Peder Munk i Torstensgd samt Peder Munk i Vesterris. PHT 2012. Tavle s 137 spalte 2 øverst.
Her hedder hun Maren Eriksdatter Grøn, men kilderne til 'Maren' og 'Eriksdatter' fremgår ikke.

Christen ses i stamtavlen som en Munk [af Havbro] men han er i PHT 2012 blevet en Munk [af Vejbjerggård]. Det er usikkeret, se bemærkninger Munk Vejbjerggård
Kilde: DAA 1905: Munk [m bjælke], [m vinranke] og [af Havbro]. s 314.
Kilde: Peder Munk i Torstensgd samt Peder Munk i Vesterris. PHT 2012. s 136 ned - 138.

s 185 nr 4) Morten Grøn (-1525-1543-) til Ørnhoved

Ørnhoved, som vel kun var en Forlehning.
Næh, han ejede den og fik 1532 lovhævd på den.
Men om den da var en selvejergård eller en adelig frigård, det kan vi ikke se.
Han er skrevet til den 1525-1543.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 135: Ørnhoved.

1560 fik Laurids Erik og Mette Grøn skøde på Ørnhoved.
Det fik de 'mod at svare årlig afgift som før fejden'.
Det må betyde at Morten har mistet sin ejendomsret i Grevens Fejde, han må have været med Skipper Clement.

Placeret her med '?'
Velanbragt, han må være en generation yngre. De foregående 'søskende' var født omkring 1460, hvis Morten var ligeså, ville han blive omkring de 80.
Når hans 'broderbørn' nr c) Lars, nr b) Erik og nr d) Mette Grøn 1560 får skøde på Ørnhoved, må de være hans søskende, ikke hans broderbørn, for så ville der være flere broderbørn involveret.

s 186 nr c. Niels Grøn (-1468-1487-) til Ulfsund

1487 udmeldt som Niels Graff som en af tolv af Kongens Retterting til at granske en sag, hvor Niels Juel til Åbjerg havde anlagt offentlig vej på en mølledæmning, der tilhørte Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg. Det gjorde han mens hun ikke var hjemme.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6074.

s 186 nr 1) Lars Grøn (-1492-1498-) til Rask
gm NN Eriksdatter (Rekhals) () - ukendt

1498 holdt Erik og Søren Gjødesen til Rask mageskifte med 'beskeden mand Niels Jwell' til Bjerregård i Åle s i Vrads hrd, De bytter gårde i Bjerre.
På Gjødesønnernes skøde står at det er godkendt af Lars Grøn, som altså 6 år før blev skrevet til Rask.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8554 og 8555.
De brødre er jævnaldrende med Lars Grøn, om de har købt Rask af ham, eller de er beslægtede, kan vi ikke se.

Engang 1483-1485 deltog Lars Grøn i en kommissionsdomstol nedsat af kongen, sammen med 6 andre væbnere, en ridder, en landstingshører, en byfoged og en borger, og de mødtes i Hundborg Kirke i Thy, V f Thisted.
Kilde: Repertorium nr 12.941.
Det er ret usikkert om det er denne mand.
Dels er der et stykke vej fra Rask v Horsens og op til Limfjorden (de andre meddommere er fra Mors og Salling). Og dels ville det gøre Lars noget ældre, så han bliver gammelmandsfar til Mads.

Lars vistnok gift med en datter af Erik Rekhals.
'vistnok' kan stryges.
Se bemærkninger Rekhals, s 378 nr c. og d.

s 186 uden nr Mads Grøn (-1536-1554-)
gm Birgitte Johansdatter (Rød af Thy) () til Vindum

Mads til Viskum.
Det var et bispelen, så: AF Viskum.

Til gengæld havde Mads og sønnen Iver Vindum, og Iver havde Hvidbjerggård i Hvidbjerg i Morsø sdr hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 709: Hvidbjerggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375: Vindum.

Mads m flere havde 1542 sag mod Jens Grøn til Ulfsund.
Kilde: Her s 184 nederst.
Hvem 'flere' er er uklart.

Birgitte og far ses i stamtavlen Bagge [af Jylland],
Kilde: DAA 1885: Bagge. s 24 nr c. og s 25.
Men de hører til slægten Rød [af Thy].
Se bemærkninger Lunov, under Rød [af Thy].

s 186 nr (1 Iver Grøn (-1564-1591) til Hvidbjerggård på Mors

Arvede Hvidbjerggård efter Niels Enevoldsen.
Som siden er sat ind i slægten Rekhals.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 378.

På hans grav en messingplade med våbnene Grøn og Bagge.
Det er hans 'fern og mørn waben' dvs fædrende og mødrende våben. Og det er Grøn og Rød [af Thy].
Kilde: Abildgaard nr 430.

s 186 nr 2) Jens Grøn ()
gm Maren Andersdatter () til Voergård

gm Maren Andersdatter Bjørn.
Maren er datter af en Anders Pedersen der 1494 skrives til Voergård i Dronninglund hrd i Vendsyssel, han var ikke en (Bjørn).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 269 Voergård.
Anders Jachimsen/Jacobsen (Bjørn) (-1449-1490) er jævnaldrende med Anders Pedersen. AJ (Bjørn) er 1489 skrevet til Vorgård i Bælum s i Hellum hrd i Himmerland. Han havde købt den af Mogens Kolle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1088 Vorgård.

s 186 nr (2 Margrethe Grønsdatter (Grøn) (- omkr 1600-)
gm Hans Munck (- omkr 1600-) i Skærup
og Kirstine Grønsdatter (Grøn) (-1568-) til Storupgård
gm Søren Albretsen Høeg (-1577-1599-)

Flere døtre.
Her er to af dem.

Margrethe Grønsdatter og Hans Munck i Skærup i Holmans hrd (10 km SØ f Vejle), de har omkring 1600 skænket prædikestol til Skærup Kirke. Indskriften ses endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1172: Skærup Kirke.
Hans Munck ses ikke i nogen Munk-stamtavle i DAA. Så om han er adelig eller hvad - det er uvist.

Kirstine Grønsdatter arvede Storupgård efter Niels Enevoldsen (Rekhals), hun er skrevet der 1568. 1587 og 1597 ses Søren Albretsen (Høeg).
Storupgård i Ørding s på Mors ligger 10 km S f Nykøbing.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 722 Storupgård.
Hos Trap nævnes ikke at de er gift, det ses i den reviderede Høeg-stamtavle, som har dem begravet i Ørding Kirke.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 26-27.

Kirstine ses s 187 under selve stamtavlen. Her er hun 1568 ejer af en (navnløs) gård i Hassing.
Kilde: Trap kender ikke nogen Grøn i Vester eller Øster Hassing.
I vester Hassing s v Aalborg var der en gård Staegård, er den mon blevet forvekslet med Storupgård?

s 187 nr (3 Christen Grøn (-1536-)
og savnes søn Gunde Christiernsen Skriver (Grøn) (ca 1540-1619) landstingsskriver senere borgmester i Viborg

Kunne være identisk med den Christen Grøn der 1543 var foged på Korsøgård i Simested s i Rinds hrd.
Fogeden må være far til Gunde Christiernsen Skriver (Grøn) der er født ca 1540 på Korsøgård, 1558 blev landstingsskriver i Viborg, ca 1567 viceborgmester, 1571 førsteborgmester, død 1619.
Kilde: U Schrøder i Personalhist.Tidsskr.1987: Til barsel på Mindstrup 1567.
-> Svend Aakær: Viborg Købstads Historie. 1940. bd III s 793 ff især 798f.

s 187 nr 2. Peder Grøn (-1411-1452-) af Åstrup og Birkelse

Købte 1411 gods af Niels Kalf.
Læs: Niels Kall (-1410-1424-).
Godset lå i Hvidbjerg i Hassing hrd.
Niels står i stamtavle Kalf, det skal man ikke lade sig forvirre af!
Kilde: DAA 1899: Kalf [I] s 225 nr b)
Se bemærkninger Kall.

Forsprecker for Astrupgård.
Læs: Åstrupgård, han har vel været kongens foged eller advokat.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring s 177: Åstrup.

s 187 nr a. Ellen Pedersdatter (Grøn) (-1457-) i Aalborg Helligåndshus

Svogeren Knud Jensen (Rotfeld) gm Johanne Jensdatter Hval.
Rettelsen 1906 lader ham være gm Johanne Pedersdatter (Grøn), men nævner ikke om Johanne Jensdatter Hval dermed udgår.
Det gør hun vel.

s 187 nederst uden nr Kirstine Grønsdatter (-1568-) til Storupgård
gm Søren Høeg (-1577-1599-)

Se ovenfor under s 186 nr (2 Margrethe og Kirstine.

Savnes Johanne Grøn (-1626-)
gm Jesper Laursen (-1626-) gårdejer i Harre på Salling, slotsfoged på Skanderborg

1626 købte Jesper sine søskende (og 'halv'bror Peder Saxesen) ud af den selvejergård i Farre som de havde arvet, da står Johanne som velbyrdig.
Kilde: K. Nørgård-Pedersen: En Saxeslægt i DK og Norge. Pers.hist.Tidsskr.2010.

Hun kunne være datter af Holger på s 186-87.

s 188 Grøn, Grønnow eller Abt

Våben 1591 en opslået port (Altertavle?)
Snarere et monstranshus. Her opbevarer man i en katolsk kirke det indviede brød og vin.

I linie 6 henvises til sigiltavlen.
Den tavle er indklæbet foran i bogen, efter side XX.
Christopher Nielsen Grønnows segl ses ikke i DAS II.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1908 - af Gyldenfeldt

Vaaben af Gyldenfeldt våben: Kornneg, blomster og gyldent felt. Dansk brevadel fra 1761, lever endnu i Argentina og Deutschland.

Stamtavle i DAA 1908 s 149
Rettelser i DAA 1956 s 37;

s 149-50 nr 2. Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748 - 1809) kommandørkaptajn
gm 'Lise' Elisabeth Findt f Johansen (1758-1840)

Gift i 1794 med Anna Elisabeth Find født Johansen.
Kaldet Lise. Født 4 jul 1758, døbt Kbh Nicolai. Gift 22 aug 1794 i København Holmens. Død 7 jun 1840, begravet Kbh Holmens. Enke efter Andreas Findt (1741 - 1788) brygger og islandsk købmand i København. Han staves Findt med dt.
Kilde: Kbg København Nicolai og Holmens.
Lises svigermor1 Ellen Nyegaard enke efter Findt underskriver selv som Ellen salig Findts.
RA: Københavns mandtal til kopskatten 1762.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1895 Gyldenløve [af Norge]

Vaaben 'Gyldenløve' våben. Kendt (-1426-1523). De brugte ikke slægtsnavn, men kaldes 'Gyldenløve [af Norge]' selvom deres løve var rød. De har ingen (kendt) forbindelse med kongehuset. Oprindeligt havde de en fugl i skjoldet. Ikke i DK.

Stamtavle i DAA 1895 s 195
Rettelser i DAA 1901 s 558; 1929 s 308;

Litteratur

   
    Henning Sollied:
    Kildekritiske undersøkelser vedrørende nogen middelalderslekter.
    I Rømer - Gyldenløve.
    I: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1938 s 244-279
    hertil 3 små rettelser på seddel til indklæbning.

    Engebret Hougen:
    Slekten Gyldenløve til Austråt.
    i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1954, s 232-344.

Rettelse

I DAA 1929 ses to rettelser. Den anden af dem er en rettelse til en rettelse. Den siger at rettelsen 1900 udgår, men det er rettelsen 1901 der menes.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyrstinge     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger DAA 1926 Gyldenstierne

Vaaben Gyldenstierne våben. Jysk uradel, kendt i DK (-1310-1729). Måske var stjernen oprindeligt sølv (hvid). Navnet tog de på kongens bud af 1526. Lever i Sverige som Gyllenstierna, flere grevelinier er uddøde. Lever i England som Haggard (Aagaard). K: Achen, DAA, Raneke.

Stamtavle i DAA 1926 s 3
Rettelser i DAA 1929 s 310; 1935 s 147; 1936 s 126; 1938 s 138; 1940 s 172; 1942 s 120; 1944 s 112; 1952 s 73; 1955 s 118; 1956 s 38; 1967 s 20; 1972-73 s 29; 2003-05 s 675; 2012-14 s 779; 2015-17 s 665;

Oversigts-stamtavle: Gyldenstierne

Alle behandlet til 1600

Alle født før 1600 er behandlet, dvs generation 1 - 10.

Litteratur

Dele af stamtavlens første generationer er ommøbleret:
    Lise Selvig Olsen:
    Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt
    - fra højadel til lavadel ca. 1320-1550.
    Personalhistorisk Tidsskrift 2003 s 65-85.
Ses som rettelser i DAA 2003-5.

Gyldenstierne'r i Sverige er som hovedregel ikke nævnt i stamtavlen. De middelalderlige ses i Raneke s 538-39.

Benedictsen på Stevns

Denne lille slægt - 3 mand - havde gods i Himlingøje på Stevns, og førte også en syvtakket stjerne i skjoldet. Den er behandlet i indledningen på s 4, uden stillingtagen til slægtsforhold. Navnene Asser og Bendt (Benedict) er ukendte i Gyldenstierne-slægten, som er bofast i Jylland langt op i tiden, så der er ingen grund til at beskylde de stevnsboer for at være Gyldenstierne'r.

Linien i England

Rd Anders Pedersen (Gyldenstierne) = Sir Andrew Ogard (-1413-1454/58) kom senest 1423 til England og blev 1433 naturaliseret i England, og 1441 slået til ridder. Hans efterslægt er IKKE kendt. Det er muligt at adelsslægten Haggard (of Bradenham) (med samme skjold) hører til den efterslægt, men beviset findes ikke. Forfatteren til 'Kong Salomons Miner' F Rider Haggard regnes med til slægten, som lever endnu.
Kilde: Kurrild-Klitgaard i Heraldisk Tidsskrift 2019 s 637 note 3.
-> Charles M Hansen: sir Andrew Ogard, a stranger knight. The Genealogist, 19 s 179-196.

Skiftet efter rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) (-1397-1448- før 1455) til Tim

s 9 øverst redegøres for skiftet 1463 efter rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) (-1397-1448- før 1455) til Tim og Demstrup og Gørvel Andersdatter (Lunge), arvinger og deres arv opregnes. Det er ikke nævnt under nogen af arvingerne - heller ikke i nærværende bemærkninger.

Rettelser og grundighed

I DAA 1929 har ingeniør A Busck en stribe rettelser, der er kommet af en simpel sammenligning med tidligere stamtavler. Der er ca 100 rettelser, og det kan man se som et mål på stamtavleforfatteren Bobés grundighed. DAS I og DAS II er heller ikke blevet benyttet.
Jeg har bemærkninger til 103 af 166 behandlede Gyldenstierne'r, og mine bemærkninger fylder mere end det tilsvarende stykke af stamtavlen.

Indgiftedes øvrige ægtefæller kan mangle

Som regel medtager DAAs stamtavler både de indgiftede (altså ægtefællerne) og deres øvrige ægtefæller. I denne tavle mangler der en del, som ellers var velkendte i 1926. Jeg medtager ikke de manglende, så du må selv slå efter i de indgiftedes stamtavler.

Stamtavlen - Generation 1

s 6 gen gen 1 nr 2. Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1310-) til Ågård
gm Edel 'Saltensee' - hun udgår
g1m NN ()
g2m NN Ovesdatter 'Panter' () til Åstrup (part)

Edel ses ikke i stamtavlerne for de tre slægter der kaldes 'Saltensee'.
Kilde: DAA 1914: 'Saltensee' [af Tystofte], 'Saltensee' [III], 'Saltensee' [af Linde].
Hun har samme navn som hustruen til Peder Skram (-1315-), men det er ikke samme dame: Nielses børn er 30-40 år ældre end Peders, så de har ikke samme mor.

Hun må være en 'Panter'. Åstrup nær Hjørring var ejet af Henrik Nielsen (Panter) (- 1345/54) som ikke efterlod sig børn. 1406 må Nielses oldebørn (2 kuld halvfætre og -kusine) afstå deres parter af den til dr Margrethe.
Kilde: DRB på Nettet nr 14060513004, 14060515001, 14060517003, 14060820001.

I rettelsen i DAA 2012-14 mener Anders Bøgh at Nielses hustru må være en datter af Niels Ovesen (Panter), og at hun i hvert fald var mor til hr. Erik Nielsen.
Hr. Erik er generation 2 nr 1.
(Panter)-damen har også været mor til Jacob Nielsen = generation 2 nr 2, det er efterkommerne efter rd Erik og Jacob der afstår Åstrup.
Men efterkommere efter generation 2 nr 3 Susanne Nielsdatter (Gyldenstierne) (-1355-) gm Niels Iversen (Rosenkrantz) (-1308- før 1355), de afstår ikke rettigheder til Åstrup, så Susanne må have haft en anden mor.

Når Rettelsen mener at (Panter)-damen skal være datter af Niels Ovesen (Panter), er det fordi en af hans sønner Henrik ses skrevet til Åstrup, og Henriks overlevende brødre Thorsten og Jon i 1354 må afstå Åstrup til kong Valdemar Atterdag 'for deres brøde' (vel deltagelsen i det jyske adelsoprør 1351).
Kronologien protesterer.
Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1310-) må være født omkring 1260 (tilbageregning fra efterkommere), mens brødrene (Panter) er en generation senere, født omkring 1290. Så (Panter)-damen må være søster - ikke datter - til Niels Ovesen (Panter). Det forklarer også, at hendes part ikke blev inddraget af kong Valdemar.

Generation 2

s 6 gen 2 nr 1. rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) (-1328-1362-) til Ågård, marsk

Denne Erik Nielsen maa ikke sammenblandes med Erik Nielsen Marskalk, som 1340 ejede Gods i Horns Herred (i Vendsyssel: Høgholt og Bjørnholt) og var en Banner...
Marsken var netop EN (Gyldenstierne). Der var ingen marsk 1340 da Valdemar Atterdag skulle til at indtage landet. Tingsvidnet om Høgholt og Bjørnholt siger at han købte godset. Og det er blevet redateret fra 1340 til 1345.
Kilde: DRB 1345 nr 126.

Beseglede 1365 forliget i Kolding.
Næh. Men det gjorde hans søn rd Niels Eriksen.
og det er en fredsslutning mlm Danmark og Holstein.
Kilde: DRB 1365 nr 263.

s 7 gen 2 nr 4. NN Eriksdatter (Gyldenstierne) () - udgår

Hun står som gm Gotskalk (?) Limbek og mor til Claus Limbek.
Her er to Claus'er blandet sammen, samtiden gav dem øgenavnene Claus 'Mulerch' og Claus 'Kudy' for at holde dem ud fra hinanden. Det er Claus 'Kudy' der måske er søn af Gottskalk, mens drosten er Claus 'Mulerch', hans far er måske Otte Limbek (-1313-).
Kilde: DAA 1902 Limbek s 271.

1355 afstår Erik Nielsen (Gyldenstierne) gods til kong Valdemar Atterdag. Her er drost Claus Limbek ('Mulerch') skrevet som 'nepote' dvs barnebarn, nevø eller bare slægtning.
Kilde: DRB og DD 9 maj 1355 nr 242.
Nevø er han næppe - de er temmelig jævnaldrende. Fætter kunne han være, hvis hans mor er søster til Eriks far. I så fald skal hun placeres en generation tidligere. MEN Eriks søster Susanne er mor til Iver Nielsen (Rosenkrantz) (-1343- før 1383), han er gift med drostens datter. Det ville så blive et halvfætter-halvkusine-bryllup, aldeles ulovligt efter katolske regler. Det bryllup kan meget vel være før 1355, så måske er det blot derfor at drost Claus 'Mulerch' står som Eriks slægtning?

Uanset hvordan de er beslægtede - sagen er usikker og damen bør udgå.

Generation 3

s 7 gen 3 nr 1. Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1364-1377/88) til Ågård

1365 beseglede han i Kolding freden mellem Holstein og kong Valdemar Atterdag af Danmark.
Kilde: DRB 1365 nr 263.

s 7 gen 3 nr 2. Cæcilie Eriksdatter (Gyldenstierne) () - hun udgår
gm rd Bo Falk (jun) (-1333-1365-) til Vallø

Vi ved intet om rd Bo Falks hustru.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976. S 35.
Cæcilie er gjort til en (Gyldenstierne) for at Bo Falk kan være arving til rd Peder Vendelbo, Bo er nævnt i Peders skifte 1347.
Konstruktionen holder ikke, Når Cæcilies 'far' Erik (Gyldenstierne) lever i 1347, kan Bo Falk ikke optræde som arving. Iøvrigt er det tvivlsomt om de Falk'e var arvinger.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Se bemærkninger Falk.

Generation 4

s 7 gen 4 nr 1. Knud Nielsen (Gyldenstierne) (- før 1401)

Skal have været gift med Anne Christiansdatter Vendelbo.
Knuds farmor er Cæcilie Pedersdatter Vendelbo, Christiern Vendelbo er sandsynligvis søn af samme Peder. Så ville Anne være Knuds fars kusine - dvs forbudent led.
Christiern Vendelbos enke og børn er ret klart oplyst da de afstår gods til dr Margrethe 1401 og 1407, her er ingen Anne. Knuds søn Henrik Knudsen (Gyldenstierne) afstår 1401 en part i Lunholm (det gør Vendelbo-arvingerne også), men den havde han fra sin far, ikke fra sin mor.

Ifølge anerne for Sophie Rud på dennes ligsten gift med en Rosenkrantz.
Sophie døde 1555 og var deres tipoldebarn, hun er begravet i Tersløse Kirke. Der er kun 8 våben på hendes sten, så den siger intet om tipoldemødre, herunder Knuds hustru. Der er godtnok et Rosenkrantz-våben, men det er for Sophies egen mor.
Kilde: Abildgaard nr 88.
Sophies datter Kirsten Bølle har 32 våben på sin sten i samme kirke, og her er der et Rosenkrantz våben på denne plads. Men flere af våbnene i denne generation er ombyttet, og der er et Gøyevåben 'tilovers'.
Kilde: Abildgaard nr 89.
Knuds tipoldebarn rigshofmester Mogens Gøye (-1544) har ligsten i Voldum K med våben-anetavle. Her er der to våben 'tilovers' i denne generation (når man har byttet de fejlplacerede på plads) nemlig: Gøye og et lodret delt (Rønnow, Rantzau mfl).
Kilde: Abildgaard nr 517.
Gabriel Gyldenstierne (-1555) har 16 anevåben kalkmalet i Sønderholm Kirke, han er tipoldesøn. Her ses et Vendelbo-våben.
NM Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 194.
Så ud fra våben-anetavlerne kan vi kun sige: Hustru ukendt.

s 7-8 gen 4 nr 5. rd Peder Nielsen (Gyldenstierne) (-1389-1407- vel før 1410) til Ågård
g1m NN Gertsdatter Minckwitz (Ulfstand) ()
g2m Anne Jepsdatter (Lange) (- før 1445)

Han var vidne ved Erik Nielsens afhændelse af Holmegård...
Næh, det var en anden Peder Nielsen.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/09-051-1.html

1405 medlover for kong Albrechts fredsslutning med de nordiske riger.
Det er den svenske eks-konge Albrecht af Mecklenburg.

1405 var han medlover for Jens Jensen (Brock)s frænder og venner i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Hans segl er bevaret under et brev af 19 sep 1407, så da levede han endnu.
Kilde: DAS II nr 5-6.

1409 er han nævnt i en sag om arv efter rd Peder Vendelbo, men man kan ikke se om han lever.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://drb.dsl.dk/diplomer/09-049-2.html

1410 var han nok død, i hvert fald arver han ikke fra sin første kones bror ærkebisp Jacob Geertsen (Ulfstand), som ellers betænker den nære familie - mfl.

1412 var han død
Kilde: Trap Bd 15 Thisted, s 520: Ågård.

Peder og begge hustruer er døde før 1445, hvor sønnerne Anders (Andrew) og Niels holder skifte med dattersønnen Peder Eriksen (Løvenbalk).
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk. s 290.

Anne Jepsdatter (Lange) ses:
1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 241.

Der er ikke taget stilling til om børnene er af første eller andet ægteskab.
Børnene ses s 10-11 gen 5 nr III-1 til III-6.
Nr 1. Gert må være af første ægteskab og opkaldt efter sin morfar.
Nr 5. Karen g Løvenbalk er af andet ægteskab efter et oldebarns ligsten, se nedenfor under hende.
Nr 1. Gert og nr 3. Niels (og nr 2. Anders) holdt 1442 skifte med Lyder Kabels enke (og hedder her Lyders 'brødre'), de andre søskende nævnes ikke.
Så de tre må så være første kuld, Nr 5. Karen g Løvenbalk og nr 6. Karen g Gyrstinge må være andet kuld.
Kilde: s 10-11 nr 3 Niels Pedersen.
nr 4. Erik kan ikke placeres - se under ham.

s 8 gen 4 nr 6. NN Nielsdatter (Gyldenstierne) (-før 1406) - hun udgår måske - vel
gm Elav Elavsen (Bild) (-1374-1408- før 1418)

Hun er nok konstrueret for at forklare at rd Elav deltager 1406 i hendes søskendes salg af Åstrup (v Hjørring). Det gør han nok som værge for hendes søster Cathrine.
Se bemærkninger Bild, under Elav Elavsen.
Dog er Elav også med ved skiftet 1374 efter Niels Jepsen/Ibsen (Gyldenstierne), det har jeg ikke set på endnu.

s 8-9 gen 4 nr 8. rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) (-1397-1448 - før 1455) til Tim og Demstrup
g1 (næppe) m NN Vasa () - hun udgår
g2m Gørvel (Gerver) Andersdatter Lunge (1454-1457- før 1463)

Lensmand på Brøndlund.
Læs: Brundlund Slot ved Åbenrå.

1405 var han medlover for Jens Jensen (Brock)s frænder og venner i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Skifte efter dem 1467.
Iflg Trap var det 1463.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 498: Gåsetofte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 735: Demstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 468: Tim.

G1m NN Vasa.
Hun ses ikke i stamtavle Vasa.
Kilde: Raneke.
Hendes tipoldebarn Karen Knudsdatter Gyldenstierne (-1616) har ligsten i Slemminge Kirke. Her er hendes våben Vasspyd.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/slemminge.htm
Det indicerer så at Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1432-1484) til Tim er søn af hende og ikke af Gørvel Lunge. Men det modsiges af en sten i Ejsing over hendes oldebarn Axel Rosenkrantz (1472-1551) som siger at Nielses mor var en Lunge, og den sten er nok ½ sekel ældre.
(Axel er fætter til Karens far).
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/ejsing.htm
I tavlen Vasspyd ses hun nu heller ikke, den går ikke så langt tilbage.
Kilde: DAA 1945: Vasspyd.
Hverken Vasa eller Vasspyd lyder sandsynligt:
Erik ses 1415 gift med Gørvel (rejsealter-tilladelse) og før det var han ikke så fremtrædende i politiken at han kan regnes for god nok til en Vasa. Deres stamtavle er der arbejdet grundigt med.
Vasspyd er lavadel på Lolland-Falster mens Erik er højadel i Nordjylland.
Men måske er denne hustru blot et ekko af, at Eriks søn af samme navn var gift med en datter af kong Karl Knutsson (Bonde), og hans bror med en steddatter af en Fpolkunge (uægte gren) ?

1416 fik han skøde af Jes Pelæ (senior) i Binderup på to gårde i Udby, den ene: Bladelund lå i Udbyneder sogn v Mariager Fjord.
Kilde: s 11 under brorsønnen rd Erik Pedersen (Gyldenstierne) gen 5 nr III-4.

Han havde Gåsetofte i pant for 1000 mark lybsk.
Kilde: s 9 nr V-4 sønnen Erik.

Generation 5

s 9 gen 5 nr I-2 'gamle' rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) (-1397-1456) til St Restrup
gm Anne 'den hovmodige' Mogensdatter Munk (-1456-1461/62) til Boller v Horsens

1397 gav han med sin frue gods til Odense St Hans og valgte gravsted...

Det stemmer ikke. Han er ca 30 år, og hans frue Anne Munk 'den hovmodige' er ca nyfødt.
Rettelsen 2003-05 skriver: Årstallet bør ændres til 1417.
'bør'? Er der kilder? Det må undre hvad han vil i Odense, hverken han eller fruen har gods på Fyn. Er det en anden Henrik Knudsen?

1405 var han medlover for Jens Jensen (Brock)s frænder og venner i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

1409 ridder.
Det var han allerede 1401.
Kilde: DRB http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-100.html
Han blev det ved kong Erik af Pommerns kroningen 1397.
Kilde: Trap Bd 15 Thisted s 641 Ørum.

s 10 gen 5 nr II Jep Bugge (Gyldenstierne) (-1456-1468-) til Edderup
gm Birgitte NN (-1479-)

Nævnes 1457 og 1459 på Ebdrup ved Æbeltoft.
Hedder nu Edderup og ligger i Sem s i Onsild hrd, 5 km Ø f Mariager.
På Edderupgård ses 1444 en Jens Ubbesen, men om han var Birgittes far ved vi ikke.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 705: Edderupgd.

s 10 gen 5 nr III-1 Gert Pedersen (Gyldenstierne) (-1410-1453) biskop

Han må være opkaldt efter sin morfar, og er nævnt i sin morbrors testamente, så hans mor er NN Gertsdatter (Minckwitz - Ulfstand).

Deltog 1442 i skiftet efter Lyder Kabel.
Kilde: S 10-11 under broderen Niels.

Udstedt 1443 et gældsbrev til Henrik Blik.
Kilde: do.

s 10 gen 5 nr III-2 Anders Pedersen (Gyldenstierne) = sir Andrew Ogarde (-1422?-1454/58) i England

Anders Repræsenteret 1442 i skiftet efter Lyder Kabel.
Kilde: S 10-11 under broderen Niels.
Så hans mor må være NN Gertsdatter (Minckwitz - Ulfstand).

Tjente hertugen af Bedford ... i [kong] Henrik VIs mindreårighed (1413).
Kong Henry VI blev først født 1421, men blev straks konge da faderen kong Henry V var død.

1433 naturaliseret af parlamantet (Henrik VII)
Kong Henry VI regerede til 1461 og 1470-71. Kong Henry VII kom på tronen 1485. Altså et halvt sekel senere.
Kilde: Engelsk Wikipedia.

Ansøgte 1445 kongen af England om at tage en arv i besiddelse.
Bad han kongen tage arven?
Læs: Bad kongen om at MÅTTE tage en arv i besiddelse.

1460 nævnes hr Anders Pedersens børn i Erik Eriksen Løvenbalks og dennes Broders Skifte enten i Aagaard eller i rørligt Gods med deres morbrorsøn Mourids Nielsen efter deres moders moder fru Karin.
Dette vrøvl får mere mening, hvis man rykker indskuddet 'enten i Ågård ... gods' ned bagest.
Moders Moder er en sjuskefejl, originalen har Moder.
Kilde: Repertorium 1460 (25 apr) nr 1126.

Det var 5 eksempler i rap på Bobé-sjusk.

Fru Karin må være Karen Nielsdatter (Gyldenstierne) gm Erik Jensen (Løvenbalk). Karen er:
    - mor til Erik og Peder (Løvenbalk) (s 11 gen 5 nr III-5),
    - halvsøster til Anders / Andrew,
    - fars halvsøster til Mourids.

s 10-11 gen 5 nr III-3 rd Niels Pedersen (Gyldenstierne) (-ca 1430-1456) til Ågård

Deltog 1442 i skiftet efter Lyder Kabel.
Så hans mor må være NN Gertsdatter (Minckwitz - Ulfstand).

Blev 1454 sammen med sin bror hr Anders Pedersen ... forliget med hr Erik Eriksen (Løvenbalk og dennes bror Peder om al ret til Ågård.
Anders (Andrew) deltager ikke, han er repræsenteret af broderen rd Niels. Peder Eriksen (Løvenbalk) ligeså af rd Erik.
Agård er end ikke nævnt.
Løvenbalk-brødrene skal have gods for 4 læster korn à 24 tønder (= 96 td) årligt landgilde, som rd Niels (Gyldenstierne) skal udlægge til dem. Og rd Niels skal have det brev på 3000 mark, udstedt af biskop Gert, som Erik Eriksen (Løvenbalk) har.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 344.

Skifte mellem Peder Eriksen (Løvenbalk) og rd Nielses søn Mourids Gyldenstierne afholdes 1471 (23 apr). Her får Peder 7 gårde der yder 17 pund (a 4 tønder = 68 td) korn og 5 pund smør.

s 11 gen 5 nr III-4 rd Erik Pedersen (Gyldenstierne) (-1416-1424-) til Ågård

Deltog ikke 1442 i skiftet efter Lyder Kabel.
Kilde: S 10-11 under halv?broderen Niels.
Da var han rimeligvis død.

Han medbeseglede 1416.
Og må så være født senest 1398. Dermed er det svært at sige hvem hans mor er.

1416 nævnt i skøde til hr Erik Nielsen af Demstruplund.
Det er hans farbror rd EN (Gyldenstierne) s 8-9 gen 4 nr nr 8.

1417 I kong Eriks følge hos kong Sigismund i Ungarn.
Sigismund (1368-1437) var konge af Ungarn og af det tysk-romerske rige, 1433 kronet som kejser.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Det var ikke i 1417 men i 1423.
Kilde: Repertorium I-6066.

1424 voldgiftsmand i sagen om biskop Bos arv.
Bo Mogensen Lang var bisp i Aarhus. Han havde ikke skelnet skarpt imellem bispestolens gods og hans eget, så der blev sag mellem kronen og bispestolen.
Kilde: DBL under BM Lang.

Vidne i Kejserprocesen.
Hvor den tyske kejser afgjorde at Sønderjylland / Schleswig var dansk og ikke et arveligt len.

s 11 gen 5 nr III-5 Karen Pedersdatter (Gyldenstierne) ()
gm rd Erik Jensen (Løvenbalk) (-1438-) til Aunsbjerg

Karens mor var en Vendelbo ifølge Karen Krabbes aner.
Hvilken Karen Krabbe ? Hvilken slægt Krabbe ? Hvilken anetavle ? Der er ingen efterslægt Krabbe.

Niels Skeel (-1561) til Nygård mm er hendes sønnedattersøn, han er gift med en Karen Krabbe (men det gør jo ikke hendes aner interessante). På hans imponerende epitafium i Vinderslev Kirke er Karens mor en Lange (3 roser).
Kilde: gravstenogepitafier.dk
På den mere beskedne - og nok ældre - mindetavle (som længst er borte) var der et Vendelbo-våben, men ikke på Karens plads.
Kilde: Abildgaard nr 492.
Thiset våben-anetavle-oplysninger er ofte fejlramt.

Under hendes storebror Niels P (Gyldenstierne) ses skiftet 1442 efter rd Lüder Kabel. Her deltog hverken hun eller manden, så hendes mor må være Anne Jepsdatter (Lange).

G1m rd Erik Løvenbalk.
Men der er ikke noget om at han var g2m Anne Albretsdatter (-1462-). Se bemærkninger Løvenbalk, s 290 nr a. Erik.

s 11 gen 5 nr III-6 Karen Pedersdatter (Gyldenstierne) ()
gm rd Morten Jensen (Gyrstinge) (-1417-1440) til Kragerupgård

Står som Kirsten, men rettet til Karen i DAA 1929.
I stamtavlerne Gyrstinge og Lunge hedder hun Karen.
Det er sjældent i Danmark at to søskende har samme navn.
Kilde: DAA 1896: Gyrstinge. s 136.
Kilde: DAA 1902: Lunge. s 310.
I DBL2 under rd Morten er hun Kirsten - det kan enten skyldes at forfatterne ikke har studeret rettelserne til Gyldenstierne-tavlen, eller at hun hed Kirsten.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.

Under hendes store½bror Niels ses skiftet 1442 efter rd Lüder Kabel. Her deltog hverken hun eller manden, så hun må være af faderens andet ægteskab med Anne Jepsdatter (Lange).

s 12 gen 5 nr V-1 rd Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1432-1484) til Tim
gm Mette Jensdatter (Høeg) (-1484) til Landting

1443 af Lundenæs.
Som kgl lensmand.

1449 medlover på en gældsfordring fra kong Christiern I til hertug Adolf.
Jeg vil tro at det var en gældsforSKRIVNING, så kongen lånte penge af hertugen.

1451 fik han fuldmagt til sammen med rd Eggert Frille at forhandle med kong Erik.
Det må være den danske ekskonge Erik af Pommern, der nu sad i Pommern.

1455 sag med Stubberkloster om Helgeaa.
Stubberkloster ligger V f Viborg, Helge å er i Skåne og i Sverige.
Læs: Hellegård å, det hed den allerede i 1700-tallet. I 1400-tallet hed den Oe hin hellige, men formen Helgeå er ikke kendt.
Kilde: Danmarks Stednavne.
Den er grænse mellem Hjerm og Ginding hrdr, og løber ud i Limfjorden i SØ-hjørnet af Venø Bugt.

Rettelsen 1929 siger at Mette døde 1460.
Ligstenen i Tim Kirke siger at de begge døde 1484.
Kilde: Abildgaard nr 635.

Niels er skrevet til Landting 1435, så da er de gift.

Rd Niels fik ma 3 mar 1466 en lovhævd i Ulfborg hrd. Det fik rd Peder Høeg til at tage lovhævd på sine fæstegårde fredagen efter.
Kilde: Repertorium 1466 nr 2033.

1477 (3 jan) fik han brev fra kong Christiern I om at hjælpe forskellige personer mod Palle Splid.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 3974.

Skifte efter Niels og Mette 1486.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 309-10: Landting.

s 12 gen 5 nr V-2 rd Anders Eriksen (Gyldenstierne) (-1440-1449/58) til Nielstrup på Fyn

1440 beseglede han Åge Axelsen (Thott)s kvittering til hr Henrik Knudsen.
Det er rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) hans fætter. s 9.

1447 skødede han til hr Eiler Frille.
Han findes ikke. Læs: hr Eggert Frille.

s 12-13 gen 5 nr V-3 rd Peder Eriksen (Gyldenstierne) af Nygård (-1449-1455/58)
gm Hebele Lydikesdatter (-1461-1480-)

Formynder for børnene efter hans fætter Anders i England.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 10 gen 5 nr III-2.

Navnene Hebele og Lydike er yderst sjældne.
Hebele hører til den sjællandske slægt 'Stiernemaane', som anført i:
Kilde: DAA 1921: Stiernemaane.
Se bemærkninger Stiernemaane.

1462 fik Niels Eriksen (Peders bror) brev fra kongen om at lade fru Hebele med børn få hvad de har ret til på hendes mands vegne.
Læs: De skal ikke snyde enken i det forestående skifte efter Erik (Gyldenstierne) og Gørvel (Lunge).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 1458.

1473 fik Hebele tillagt Odense byskat.
Bogense.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3315.
Bobés helt specielle nøjagtighed.

s 13 gen 5 nr V-4 Erik Eriksen (Gyldenstierne) (senior) (-1437-1477-) til Demstrup

1446 fik han af sin far det pant faderen havde i Gåsetofte på 1000 mark lybsk - til brug som morgengave.
I PHT står der 2000 mark, det må være en trykfejl.
Lise Selvig Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt. PHT 2003 s 65-85. Her s 79.
Kilde: Repertorium 1446 nr 6702.

s 13 gen 5 nr V-5 Kirstine Eriksdatter (Gyldenstierne) (-1463-1468-)
g1m Gotskalk Andersen (Stenbrikke) (-1421-1432- før 1437)
g2m Anders Nielsen (Banner) (-1445-1486) til Asdal mm

Gift 1 med Gotskalk Andersen (Stenbrikke) (-1421-1432-) iflg rettelse 1929.
20 dec 1421 fik Gotskalk pavelig dispensation til at gifte sig med den rige enke fru Johanne Andersdatter (Panter) til Asdal selvom de var beslægtet i 4' led (halvfætter-halvkusine).
Kilde: Acta Pontificum Danica. bd 2.
Trods dispensationen (som har været dyr) blev det ægteskab åbenbart ikke til noget.
Kirstines og Gotskalks bryllup må så være efter at ansøgningen er sendt afsted.

Kirstine levede 1468
Kilde: DAA 1949: Banner s 9.

Generation 6

S 13 gen 6 nr I-1 rd Knud Henriksen (Gyldenstierne) (-1443-1466/67) til St Restrup
gm Hilleborg Ottesdatter Skinkel (-1475-1494)

Hilleborg er nævnt 1475.
Kilde: s 16 under sønnen Otte.

s 13 gen 6 nr I-2 Sophie Henriksdatter (Gyldenstierne) (-1477)
gm rd Erik Ottesen (Rosenkrantz) (ca 1427-1503) til Bjørnholm mm, rigshofmester

Sophie skal være død 1487.
Trykfejl for 1477.
Kilde: DAA 1985-87 Rosenkrantz, DBL2.

s 13-14 gen 6 nr I-3 Ellen Henriksdatter (Gyldenstierne) (- før 1472)
g1 Esge Brock (-1417-1441)
g2 rd Corfitz Rønnow (-1435-1494) til Fårevejle på Langeland

Corfitz står som marsk.
Det var han ikke, det var svogeren Claus Rønnow lige nedenunder.
Til gengæld var han hofmester hos dr Dorothea.
Kilde: DBL2.
Kilde: DAA 1913 Rønnow.

Ellen død før 1572.
Ja før 22 okt det år, og der var skifte det år.
Kilde: DAA 1913 Rønnow s 482 og 484.

Rettelsen 1929 henviser til 'Rettelser og Tilføjelser VI 102 og XXX 482'.
Det er ikke i rettelserne, det er stamtavlerne Brock [af Estreup] og Rønnow.

s 14 gen 6 nr I-4 Kirsten Henriksdatter (Gyldenstierne) ()
gm rd Claus Rønnow (-1435-1494) til Hvidkilde, marsk

Claus står som hofmester hos dr Dorothea, lensmand på Jungshoved, død 1486.
Stemmer ikke: Claus Rønnow var ridder og marsk og til Hvidkilde og døde ca 1486.
Hans svoger (lige ovenover) rd Corfitz Rønnow til Fårevejle (-1435-1494) var lensmand på jungshoved 1474-86, men døde først 1494.
Kilde: DBL2.
Kilde: DAA 1913 Rønnow s 482 og 484.

Rettelsen 1929 henviser til XXV 84.
Læs: XXX 484, det er DAA 1913: Rønnow.

s 14 gen 6 nr II Erik Bugge (Gyldenstierne) (-1466-1496-) til Edderup

Til Ebdrupgård i Gislum hrd.
Hans far Jep Bugge var ellers på Ebdrup ved Æbeltoft.
Kilde: S 10.
Bobés omhyggelighed.
Men det er Edderup i Sem s i Onsild hrd, 5 km Ø f Mariager.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 705: Edderupgd.

s 14 gen 6 nr III Mourids Nielsen (Gyldenstierne) (-1457-1503/4) til Ågård mm
gm Margrethe Turesdotter (Bielke) (-1462-1507)

Medbeseglede 1465 ved hr Axel Lagesen til Klausholm.
Det er rd Axel Lagesen (Brock) (-1443-1498) til Clausholm, og de er halvbrødre med samme mor.
Kilde: DAA 1889: Brock (af Estrup). s 102-03.

Gift før 1462.
Gift 1468 mellem 30 mar og 14 okt.
Kilde: DBL2.

1505 købte Margaretha gården Marsbøl i Hjardemål s af Mogens Mogensen Stampe [af Klarupgård] til Trinderup
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.

s 14-15 gen 6 nr IV-1 Peder Nielsen (Gyldenstierne) (-1483- senest 1492) til Tim
gm Regitze Torbernsdatter Bille (-1497- før 1502)

Skiftede med sin søster ...
I 1486.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 309-10: Landting.

Regitze overlod 'samme år' sin arveret i Svanholm til sin bror Peder.
Hvilket år?

1497 stiftedes en sjælemesse for Regitze.
1502 betalte hendes bror Peder en sjælegave for hende. Er det nu een eller to begivenheder?
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr 58 og 50.

s 15 gen 6 nr IV-2 (ikke IV-5) Inger Nielsdatter (Gyldenstierne) (- 1525/26)
gm rd Niels Timmesen (Rosenkrantz) (-1484/85) til Landting

Nummer: 5.
Skal være 2.

Hun døde omkring 1525.
Ja, hun levede 1525 og var død 23 feb 1526.
Kilde: DAA 1985-86: Rosenkrantz s 682.

s 15 gen 6 nr VI-1 Oluf Pedersen (Gyldenstierne) (ca 1450-1504) til Nygård og Estvadgård

Allerede 1485 var han ridder, da han deltog i det endelige skifte efter Johanne Andersdatter (Panter) til Asdal.
Kilde: PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).
Han var der formodenlig til støtte for Peder Rud gm hans søster, Peder var enkemand efter Johanne Banner, datter af arvelader.

s 15 gen 6 nr VI-2 Anne Pedersdatter (Gyldenstierne) (-1504-)
gm Peder Rud (1458-1499- før 1504) til Vognserup

1504 var hun enke og pantsatte en gård i Lillerød til Oluf Daa.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1912: Rud, m senere rett.

Rettelsen 1929 henviser til XXXIX 437.
Læs: XXIX 437, det er DAA 1912: Rud.

s 15-16 gen 6 nr VII Abraham Eriksen (Gyldenstierne) (- 1520) til Demstrup
gm Else Laxmand (-1546)

Abraham var død 21 feb 1514.
Alligevel solgte han 1516 Demstrup til rd Peder Hansen Lykke (-1501-1535). Iflg Trap døde han 1520.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers, s 735-6: Demstrup.

En rettelse i DAA 1936 meddeler at 3 af deres børn var døde 1541, da datteren Gjørvel var Else Laxmands eneste arving.
Else døde nu først 1 jan 1546.
Kilde: Curt Wallin: Jens Holgersen Ulfstand og Glimmingehus. 1979.

Abraham havde 5 søskende i Sverige: Niels, Erik, Knut, Kerstin (Kirsten g Hans Aagesen (Thott)) og Görvel.
Kilde: Raneke SMV s 538-39: Gyllenstierna.

Generation 7

s 16 gen 7 nr I-1 rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) (-1483-1517) til St Restrup mm
gm Karen Bille (ca 1466-1540)

1483 er hans segl bevaret.
Kilde: DAS II. Nr G.XVI.32-33.

Skødede 1499 arvegods til sin svoger Peder Bille til Svaneholm.
Peder var gift med Henriks søster Anne.
Han er ikke til Svaneholm i Skåne, men til Svanholm på Sjælland.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 50.

Arvingerne holdt skifte 1517.
Kilde: Side 19 under sønnen Knud.

22 børn, hvoraf de 8 kendes, se gen 8 I.
Og her ser man 10 børn!

s 16 gen 7 nr I-2 Anne Knudsdatter (Gyldenstierne) (-1521)
gm Peder Bille (-1508) til Svanholm

Anne død 26 jul 1531.
Efter Abildgaards tegning af ligstenen i Odense St Hans var det St Jacobs dag 1521.
Kilde: Abildgaard nr 313.
Årstallet er idag slidt næsten væk, jeg kan ikke se om cifferet skal ligne 3 eller 2. Men Abildgaard var der i 1760, da har der vel været mere tilbage.
Kilde: Eget foto.

s 16 gen 7 nr I-4 Karen Knudsdatter (Gyldenstierne) (-1492-1527) til Enggård
gm Jørgen Daa (-1459-1503)

1498 skulle hun nedkomme ved pinsetid, og 16 marts skrev hendes mand til fru Ermegård Eggertsdatter (Frille) (hendes storebrors svigermor med mange børn) om hun måtte opholde sig 10-12 uger hos hende i Odense.

Hun døde ikke 1528 men 1527.
Kilde: DAA 1955: Rettelser Daa.

Jørgen Daa g1m NN Iversdatter Bryske.
Læs: Karen Clausdatter Bryske til Kjeldkær.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 122.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 25-26.

Rettelsen 1929 skriver Jørgen Daa til Kjeldberg.
Læs: Kjeldkær.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 122.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 25-26.
Kilde: DAA 1955: Rettelser Daa.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1095 Kjeldkær.

Savnes: s 16 Gen 7 nr II-2 Kirstine Buggesdatter (Gyldenstierne) (-1521-)

Engang mellem 1521 og 1542 afsiges en dom på Viborg Landsting om rebning af skov, som man har forhugget til upligt.
En kopi af dommen sendes til Kierstine Buggis datther, som var i Velde.
Det må være Velds, som ligger få km fra faderens og broderens Viskumø.
Kronologisk må hun være datter af Erik.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 57.

s 17 gen 7 nr III Anne Mouridsdatter Gyldenstierne (-1489-1545)
g1m Oluf Stigsen (Krognos) (-1469-1505/07) til Bollerup
g2m rd Predbjørn Podebusk (-1541) til Kørup og Vosborg

Hun døde 1545.
Og det var før påske.
Kilde: DBL2
Kilde: DAA 1985-87: Bille. u nr II,7.

Under sønnen rd Mourids Olufsen (Krognos) ses at der var skifte efter Anne Gyldenstierne i 1550.
Kilde: DAA 1893 Krognos s 275.
Men - Abildgaards tegning af hendes ligsten i Ringsted siger at hun døde MDXIV = 1514. Hvad siger en korrekturlæsning? Måske MDXLV = 1545?
Kilde: Abildgaard nr 132.

Oluf g1m Gertrud Knudsdatter Hase.
Læs Has.
Kilde: DAA 1896: Has + Grim. s 183.

Rettelsen 1929 henviser til XXII 492.
Det er DAA 1906: Rettelser Krognos, som skriver at Oluf og Anne og hendes forældre blev indskrevet nytårsaften 1500 i Helligåndens Broderskab i Roma. Der er citat på latin, og jeg kan ikke se at hendes forældre er der.

Rettelsen 1929 siger hun døde på Skjoldemose.
Hun har ikke noget at gøre på Skjoldemose på S-Fyn, den tilhørte da familien Hardenberg. Skjoldenæs på Sjælland var hendes søns, og det stemmer med begravelsen i Ringsted.

s 17 gen 7 nr IV-3 Axel Pedersen (Gyldenstierne) (-1509-1525-) til Tim

Om ham står der ingenting.
Men kigger man i DAS II (fra 1905) ser man at hans 3 segl er bevaret 1509, 1510, 1510, 1525. Men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II nr G.XVI.36-38.

s 17 gen 7 nr IV-4 Knud Pedersen Gyldenstierne (-1498-1552) til Tim og (Trolle-)Ljungby
gm Sidsel Jensdatter Ulfstand (- ca 1575)

1529 fik han Sortebrødreklosteret.
Læs: Hvidebrødreklosteret - i København.
Det var oprettet til Karmelitermunkene (Hvidebrødrene) 1517. 1589 blev det til Walkendorffs Kollegium og ligger stadig - flere gange restaureret - i St Pedersstræde 14.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 3 Storkøbenhavn, s 273: Walkendorffs Kollegium.

De skal begge ligge begravet i Kalundborg Kirke.
Men det er kun ham der ligger der, selvom der er portræt-ligsten med dem begge.
Kilde: DBL2.

s 17 gen 7 nr IV-6 Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne (-1552)
gm Eiler Stygge Rosenkrantz (-1479- ca 1535) til Hevringholm

Skifte efter dem 10 okt 1552.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 683.

s 18 gen 7 nr V-1 Otte Olufsen (Gyldenstierne) (-1517-1532-) til Sostrup

1529 ved rustningen.
Der var fred 1529, ingen særlig oprustning. Så han står vel bare i rostjenestelisten.

s 18 gen 7 nr V-4 Ludvig Olufsen Gyldenstierne (-1528-1555-) til Palsgård (part) og Estvadgård (part)

Rettelsen 1972-73 nævner ham i Kongens Retterting på vegne af søsteren Lene 2 maj og 3 sep 1538. Han nævnes dertil i to udaterede domme fra ca 1539-40.
Havde desuden sager mod Lene frem til 1555.
Kilde: E-brev fra Maria Helleberg. (Nærmere kilde savnes).

Til Palsgård.
som var arv fra morfaderen. Havde desuden part i faderens Estvadgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård.

s 18 gen 7 nr V-5 Erik Olufsen Hak (Gyldenstierne) (-1525-1536) på Lolland

Havde 'Hak' som tilnavn ligesom broderen Anders, efter deres mormor.
Kilde: Samme side under hans bror Anders.

Svigerfar Tyge Krabbe til Bidstrup og Vegholm
Læs: Til Bustrup i Jylland og Vegeholm i Skåne

s 18 gen 7 nr V-6 Lene Olufsdatter Gyldenstierne (-1544-1554- senest 1569) til Estvadgård
gm Mathias Hvid (-1536-1579) magister, præst til Holstebro

Mathias ses i Wibergs præstehistorie.
Wiberg skriver at de er gift 1544.
Det år var deres datter Anne gm Albret Høeg [nye Høege] (-1566) i Estvadgård.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 25.
Se bemærkninger Banner Høeg.

Mathias skrevet til Estvadgård.
Han er uadelig og kan ikke eje adeligt skattefrit gods, så 'i' Estvadgård.

1556 havde Lenes brodersønner Niels og Oluf Ludvigssønner Gyldenstierne sag mod Mathias. Så måske er Lene allerede da død.
Kilde: s 22.

1569 solgte han Estvadgård til Peder Munk (-1623) til Sæbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård.
Det må betyde at Lene er død, så skal han slippe gården.

s 18 gen 7 nr V-7 Elsebe Olufsdatter (Gyldenstierne) (-1518-1542- senest 1554) til Nørgård og Estvadgård
g1 Bonde Due (Munk) (-1511-1518-)
og frille med Niels Styggesen Rosenkrantz (-1533) biskop i Børglum
og frille med Stygge Krumpen (ca 1485-1551) biskop i Børglum
g2m Erik Mortensen (Godov) (-1537-1580- før 1583) til Urup

Forargelige levned med de børglumske biskopper.
Der er Niels Styggesen (Rosenkrantz) og Stygge Krumpen. Det er dog uklart om hun var Nielses frille.

Erik Mortensen (Godov) til Nørgård (Nørre hrd, Salling) og Urup (Bjerge hrd)
Ikke den Nørgård (der er mange). Efter Trap er den besat til anden side.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 157 Nørgård, Salling.
Derimod arver Elsebe Nørgård i Bælum s i Hellum hrd, 15 km N f Hadsund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1089: Nørgård.

1554 var hun nylig død.
Kilde: DAA 1936: Rettelser Gyldenstierne. Men under søsteren Lene!

s 19 gen 7 nr VI-3 Poul Abrahamsson (Gyldenstierne) (-1530-1539- senest 1544) til Asserbo
gm Anna Nilsdotter (Bese) (-1581) til Fullbonäs
hun g2m Knut Knutsson Lillie (-1554-1596) til Ökna

Poul skrives til Haga.
Der er mange Haga'er. Raneke nævner ikke noget gods til ham.
Kilde: Raneke SMV s 538-39: Gyllenstierna.

Anna hører til den yngre slægt Bese, som er en kvindelinie af den gamle.
Annas gård Fullbonäs ligger i St. Malm sogn i Oppunda hrd i Södermanland, det er 50 km NV f Nyköping, og 100 km VSV f Stockholm.
Kilde: Raneke SMV s 908: Bese, yngre ätten.

Knut hører til slægten Lillie (af Ökna), de havde Ökna i 7 generationer, den ligger i Floda sogn i Oppunda hrd, i Södermanland, det er 60 km NV f Nyköping, dvs 15 km S f Fullbonäs.
Kilde: Raneke SMV s 753: Lillie (af Ökna).

Generation 8

s 19 gen 8 nr I-2 Knud Henriksen Gyldenstierne (-1517-1560) fhv biskop til Ågård mmm

Havde 1560 Lunde på Mors.
Læs: Lund i Ø Assels s.
Det var en kongelig ejendom, så det var som len, og det var for en kort periode.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 724: Lund.

Død 8 dec 1568. Rettelse DAA 1951: 1561 med henvisning til CAJ nr 602.
Som er Chr. Axel Jensen: Danske adelige Gravsten ..... 1951-53. (kælenavn: Stenkatalogen)
I Trap rettes det fra 1560 til 1568.
Mens DBL2 + DBL3 har 1560 samme dato.
På Abildgaards tegning af ligstenen i Aarhus Domkirke ses at det sidste ciffer er meget småt, måske kun et forkortelsestegn.
Kilde: Abildgaard nr 565.
Jensens læsning: 1561 må stå til troende.

s 19-20 gen 8 nr I-3 rd Mogens Henriksen Gyldenstierne (1481?-1569) til Restrup (part), Iversnæs/Wedellsborg (part), Stjärneholm mm, hofmester

Født 1481.
Det er godtnok ikke sandsynligt. Da er hans mor kun 15 (født 1466, død 1540). Da han ikke selv har et ordentligt gods, må han være lillebror til (mindst) Gabriel til St Restrup og Otte til Iversnæs, og vel også til Knud og Jørgen der får universitetsuddannelser. Han er først gift 1533 (52 år?) med Anne som er fra omkring 1510. Mogens døde 1569, og skulle så være 88 år - det er en meget høj alder.

Fik 1530 tilladelse af sine medarvinger til at indløse Bygholm.
Gyldenstjerne'rne havde den som pant af kronen, så det må være tilladelse til at indløse den fra dødsboet og overtage pantelenet.
Hans mor havde den 1532, og hans bror Otte 1536. Trap nævner ikke Mogens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 460: Bygholm.

s 20 gen 8 nr I-5 Otte Henriksen Gyldenstierne (-1514-1551) til Iversnæs (nu: Wedellsborg)
gm Helvig Gøye (-1552-1560-)

Begravet i Horsens Gråbrødre (Klosterkirken).
Ikke desto mindre er der portræt-ligsten med 8+8 anevåben over Otte og Helvig i Voldum Kirke. Hendes dødsår er ikke indhugget, så hun må have lagt stenen over ham. Altså: Bisat i Horsens Klosterkirke.

Rettelsen i DAA 2929 retter hans dødsdato fra 25 til 23 jun 1551.
Ligstenen siger 25 jun.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 810 Voldum K.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./voldum3.htm
Kilde: Abildgaard Nr 520.

s 20-21 gen 8 nr I-6 Gabriel Henriksen Gyldenstierne (-1535-1555) til Restrup
gm Kirsten Jepsdatter Friis (-1565)

Han døde 5 el 25 feb 1555.
Rosenkrantz-tavlenn har kun 25.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 692-93.

Begge begravet i Sønderholm Kirke.
Kilde: DAA 1942: Friis.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 692-93.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./soenderholm.htm

1543 en af underhandlerne med de jyske bønder der havde deltaget i skipper Clements oprør.
Det skete i 1534, så 1543 er vel bare en fejl, selvom det står placeret efter 1536.

s 21 gen 8 nr I-8 Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne (-1554)
gm Erik Eriksen (Banner) (ca 1484-1554)

Margrethe begravet lillejuleaften 1554 i Kokkedals sognekirke - som er Torslev.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1913 s 38.

s 21 gen 8 nr I-9 Sophie Henriksdatter Gyldenstierne (-1519-1529-)
gm Bendix von Ahlefeldt (-1517) til Haseldorf, Buckhagen og Gelting i Südschleswig

Sophie var lensmand. 1529 fik hun Hagenskov på Fyn som pantelen for 2000 mark lybsk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 511: Hagenskov.

s 21 gen 8 Savnes nr I-11 til I-22 NN Henriksbørn Gyldenstierne () (12 stk)

I tavlen er der 10 børn efter Henrik Knudsen Gyldenstierne, men på s 16 ses at de havde 22.

s 21 gen 8 nr II-1 Peder Knudsen Gyldenstierne (1533-1594) til Tim

Født i Nykøbing på Falster.
Læs: på Nykøbing Slot på Falster.

Fik 1555 ved Tokkeksifte ...
Et Tokkeskifte er et skifte, hvor arvingerne er enige om, ikke at følge arvereglerne.
Kilde: Salmonsens leksikon.

Ledsagede prins Frederik, til kejser Ferdinands kroning.
Ferdinand I blev valgt 26 feb 1558 til tysk-romersk kejser, men aldrig anerkendt af paven. Kroningen er vel sket samme år.
Kilde: Salmonsens leksikon.
Kilde: Tysk Wikipedia.

Deltog i Ditmarskerfejden.
Det er den krig 1559, hvor Holstein og Danmark endelig får nedkæmpet bonderepublikken Dithmarschen - hævn for det katastrofalt mislykkede forsøg år 1500.

1563 marskal.
Det kan ikke stemme, når han senere kun er ritmester. Det ses ikke i DBL. 1575 bliver han rigsmarsk.
Kilde: DBL2.

Deltog i Fejden i Sverige.
Læs: Den nordiske 7-årskrig 1563-70.

Førte Rendefanen ved Svarteraa.
20 okt 1565 ved Svartrå (uden 'e'), i Sverige kaldet Slaget ved Axtorna. Det ligger i Köinge s i Faurås hrd i Halland, 25 km SØ f Varberg og 20 km NØ f Falkenberg.
Kilde: Svensk Wikipedia.
Rendefanen - jeg melder pas.

Deltog i Daniel Rantzaus vinterfelttog.
Det var et indfald i Östergötland fra okt 1567 til feb 1568.

1575 Brev på Vestervig.
Læs: som lensmand for klostergodset. Om han tiltrådte lenet, ved jeg ikke, Trap nævner ikke lensmændene, og DBL specificerer ikke hans len.

1579 Brev på Holm.
Læs: Lensbrev - men ikke opklaret hvilket Holm. Ses ikke i Trap.

Fik 1584 Holstebro.
Han fik ventebrev på pantelenet Holstebro Bispegård, men betalte åbenbart ikke pantesummen, lenet går 1585 til den foregående indehavers søn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 93: Holstebro Bispegård.

Afstod Bønnet til Kronen ved magelæg.
Dvs mageskifte, han fik i stedet 1585 bøndergods i Vestjylland.

1593 (26 jun) blev han dømt i Kongens Retterting.
Han havde taget alt sin bror Hildebrandts gods efter hans død i 1565 og hans søstersøn Holger Ulfstand (1565-1609) mente nu efter 28 år, at han skulle arve en søsterlod. Især da hans far havde dækket en stor del at Hildebrandts gæld.
Peder prøvede at snakke sig udenom, men blev dømt uden forbehold.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 702.

Byggede en prægtig 4-længet borg på Tim.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s 468-69: Tim.

Byggede et kapel på Tim Kirke - nu borte.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s 467: Tim Kirke.

s 22 gen 8 nr II-2 Hildebrandt Knudsen Gyldenstierne (-1557-1565) til Tim

Under broderen Axel ses at han var trolovet, Axel overtog damen.

s 2 gen 8 nr II-3 Axel Knudsen Gyldenstierne (-1562-1603) til Tim og (Trolle)-Ljungby

1581 optaget i Rigsrådet.
Kilde: DBL2.

Forlenet 1576-88 med Lunde.
Uklart hvor. Lund på Mors? Fremmelev i Lunde s på Fyn? Noget i Skåne? Ikke nævnt i Trap.

s 22 gen 8 nr III-1 Niels Ludvigsen Gyldenstierne (-1555-1564)
og s 22 gen 8 nr III-3 Oluf Ludvigsen Gyldenstierne (-1555-1556-) til Estvadgård

Havde 1556 trætte med Mads Hviid.
Som er deres faster Lenes mand, han ses s 18 som mester (magister) Mathias Hviid.
Kilde: s 18 nr V-6.

s 22 gen 8 nr III-4 Kirsten Ludvigsdatter Gyldenstierne (-1566-1571-)
g1m Gregers Bryske (-1544-1566) til Skaftelevgård
g2m Erik Basse [nye] (-1547-1582-) til Sørup på Sjælland

Kirsten fik 1566 Vesterbygård i forlening som enkepension.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 535: Vesterbygård.

Gregers skrevet til Skaftelev og Flintholm.
Han er til Skaftelev ved Slagelse, men ikke til Flintholm ved Fåborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 825-26: Skaftelevgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 742: Flintholm.

Generation 9

s 23 gen 9 nr I-1 Henrik Knudsen Gyldenstierne (1540-1592) til Ågård
g1m Lisbeth Brahe (1545-1563)

Var i huset hos farbror Erik Podebusk.
Skal vi sige morbror.

Fik 1563 brev på Vitsköl.
Læs lensmand på Vitskøl Kloster, det er ikke Vittskövle i Skåne.

Begravet i Kongelf Kirke.
Læs: Kungälv Kyrka.

Lisbeth begravet i Kjellerup Kirke.
Kjellerup kirke findes ikke, men godset Kellerup ligger i Svendstrup s i Onsild hrd, SV f Mariager.
Det kan også være Kettrup - Ågårds sognekirke.
Begravelsen ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. bd 15 Thisted, s 520: Kettrup K.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 707: Svenstrup K.

Solgte 1587 til kongen alt sit gods i Bohuslän.
Man kan mistænke at det var i 1579, hvor han modtager en større mængde gods i N-Jylland fra kronen i mageskifte. Af hans modydelse ses kun lidt i Trap.
Kilde: Trap bd 14, 15, 16, 18.

s 23 gen 9 nr I-1 Anne Knudsdatter Gyldenstierne (1544-1595)
gm Corfitz Tønnesen Viffert (-1560-1592) til Lindenborg (da: Næs) i NØ-Jylland

Anna.
Læs: Anne - sådan står hun på ligstenen.

Begravet i Ingelstad Kirke.
Læs: Bisat i Ingelstad Kyrka, begge begravet med ligsten i Blenstrup kirke.
Kilde: Abildgaard nr 455.

s 23-24 gen 9 nr I-4 Predbjørn Knudsen Gyldenstierne (1548-1616) til Vosborg og Svaneholm

Til Svaneholm (eneejer ved lodtrækning med Ingeborg Billes arvinger).
Predbjørn var ikke arving efter Ingeborg Andersdatter Bille (-1608), som havde 7 godser arvet efter søskende og søskendebørn. Men hans mor havde arvepart i noget af Ingeborgs gods: Bidstrup, så der må ligge en mageskifte-forretning bag.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 499: Bidstrup.

Fik 1613 brev på Skiverup Bro.
Læs: Skivarp Bro i Skåne, 15 km V f Ystad. Det er 10 km SØ f Svaneholm.

s 24 gen 9 nr II-5 Karen Mogensdatter Gyldenstierne (-1625-1627)
gm Niels Lykke (-1575) til Torp og Tandrup

Rettelsen 1929 henviser til XX 67.
Læs: DAA 1903: Lykke s 267.

Opdragerinde for sin datterdattersøn Niels Juel.
- Rettelsen 1938 lægger Karen død 1627. Oldebarnet Niels Juel er født 1629. De har dermed ikke set hinanden.

s 25 gen 9 nr II-9 Hannibal Mogensen Gyldenstierne (1548-1608) til St Restrup
gm Helvig Kaas (-1638)

Både hustruen og Hannibal ligger i Sønderholm Kirke.
Kilde: Trap bd 16 Ålborg s 1036: Sønderholm Kirke.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./soenderholm3.htm

s 25 gen 9 nr II-10 Ermegaard Mogensdatter Gyldenstierne (1552-1590)
og s 25 gen 9 nr II-11 Christian Mogensen Gyldenstierne (1552-1617) til St Restrup og Hellestrup
g1m Abel Kaas [m sparre] (-1597)
g2m Dorthe Jørgensdatter Rud (1560-1648) til Hellestrup

Rettelsen 1929 flytter Christians fødsel til 1552.
Så må han vel være tvilling med Ermegård f 19 feb 1552.

Rettelsen 1929 flytter Christians død fra Hellestrup til Herlufstrup.
Hellestrup ligger i Kirke Flinterup s i Alsted hrd, 10 km NNØ f Sorø. Den var måske Dorthes arvegods, hun testamenterede den 1634 til jfr Anne Grubbe (-1658).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 s 744 Hellestrup.
Herlufstrup ligger i Vollerslev s, 10 km SV f Køge. Den tilhørte da Rosengård og Arenfeldt, så der er næppe grund til at tage den i betragtning.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 130: Herlufstrup.

s 25 gen 9 nr II-12 Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne (-1625-) til Sdr Elkær
gm Knud Rud (1554-1612/15) på Jungshoved

1625 solgte hun Sdr Elkær (Sulsted s) til jfr Sophie Høeg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 966 Sulsted, S. Elkær.

s 25 gen 9 nr III Karen Ottesdatter Gyldenstierne (-1589)
gm Jørgen Marsvin (-1581) til Dybäck

Hun døde 1589.
Og det var den 10 okt.
Tvangsgift med Jørgen.
Kilde: DBL2 u Jørgen.
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 277.

Karen skrevet til Aunsbjerg.
Den havde hun ikke. Karen døde 1589, hendes mor arvede Aunsbjerg 1595. Den gik videre til Karens søn Peder Marsvin (1578-1614).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 415 Aunsbjerg.

s 25-26 gen 9 nr IV-1 Karen Christophersdatter Gyldenstierne (1544-)
gm Holger Rosenkrantz (1517-1575) til Boller v/Horsens

Begravet i Horsens Klosterkirke.
Ja, men senere overført til Uth Kirke.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 700.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./uth.htm

s 26 gen 9 nr IV-2 Ingeborg Christophersdatter Gyldenstierne (1546-1591)
gm Albert Friis (1542-1601) til Haraldskær

De er begge begravet i Skibet Kirke.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1942: Friis

s 26 gen 9 nr IV-3 Sophie Christophersdatter Gyldenstierne (1547-1626/27) til Bjørnsholm og Iversnæs (nu: Wedellsborg)

Fik 1607 O C Rosenkrantz til værge.
Det er Otte Christopher Rosenkrantz (1569-1621) til Boller v/Horsens, han er søn af Sophies storesøster Karen. OCR døde med stor gæld, det er måske baggrunden for at hun 1622 måtte afhænde Bjørnsholm og Iversnæs.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 701 nr II-4.

Havde 1626 trætte med Niels Gyldenstierne.
Det er Niels på s 30 gen 10 nr V-6, han er Sophies brorsøn, men sagen er ikke nævnt under ham.
Den handler om Iversnæs, som de begge havde ejerpart i, den tildømmes 1622 Sophie, men pga gæld kom gården snart til Hans Johansen Lindenov 'den rige' (-1642). Om de havde sag i 1626 er ikke opklaret.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 450: Wedellsborg.

Det må være hende der testamentarisk skænkede gods til Nielses datter Helvig, se nedenunder s 34 nr V-1.

s 26 gen 9 nr IV-4 Hilleborg Gyldenstierne (1548-)
gm Knud Bille (-1575-1617-) til Billeskov mm

Gift 11 sep 1575.
Bille-tavlen har 11 nov.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. s 517 nr III-22.

s 26 gen 9 nr IV-7 Ermegaard Christophersdatter Gyldenstierne (1552-1615-)
g2m Gjord Kaas (-1616) til Tårupgård

Begge hendes bryllupper er på Bjørnsholm.
Kilde: DAA 1887: Bjørn s 95
Kilde: DAA 1899: Kaas (sparre) s 205.

Skilt fra Gjord Kaas 1602.
Kilde: DAA 1899: Kaas (sparre) s 205.

Rettelsen 1929 siger at hun arvede Bjørnholm efter sin yngste søn.
Læs: BjørnSholm.

s 26 gen 9 nr IV-10 Gabriel Christophersen Gyldenstierne (1556-1617-) til Weddellsborg (da: Iversnæs)

1588 ved rustningen. 1617 ditto.
Vi havde fred de år, så der bliver ikke rustet. Meningen er vel at han står i rostjenestelisten.

1616 proces mod Knud Gyldenstierne.
    - Knud Axelsen Gyldenstierne (1573-1636) til Tim
eller
    - Knud Henriksen Gyldenstierne (1575-1627) til Ågård
Der er frit valg, ingen sag er nævnt under dem.

s 26-27 gen 9 nr IV-11 Niels Christophersen Gyldenstierne (1558-1619) til Restrup og Bjørnsholm
gm Kirsten Jørgensdatter Lykke (-1630)

Sad 1621 på Bjørnsholm, levede 1624, men var død 1630.
Niels døde 11 maj 1619 på Bjørnsholm og blev begravet i kirken dér (tidl Vitskøl Kloster), iflg det epitafium som Kirsten opsatte i Kongsted Kirke over sine to mænd og sig selv.
Kilde: Abildgaard nr 240.
Bjørnsholm Kirke er nu nedrevet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, 1188 Vitskøl Kl. Bjørnsholm.

s 27 gen 9 nr V Knud Axelsen Gyldenstierne (1573-1636) til Tim
gm Øllegaard Huitfeldt (1582-1619)

Knud død 21 dec 1636. Ligsten i Tim Kirke.

Øllegård født 22 jun 1582, død 4 nov 1619, begravet i Tim Kirke.
Efter epitafiet i Tim Kirke, som dog først er opsat 1654.
Kilde: Abildgaard nr 630-31.

Gift 29 (20) jun 1602 i Viborg (Kbhvn).
Huitfeldt-tavlen har 20 jul 1602 på Københavns Slot.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 58.

Generation 10

s 27 gen 10 nr I-1 Elisabeth / Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne (1563/64-1638)
gm Oluf Rosensparre (1559-1624) til Skarhult

Født 23 okt 1563 på Vitskøl.
I DBL2 er hun født 23 el 27 okt 1564 på Vitskøl. Imidlertid døde moderen 30 okt 1563.
Kilde: DBL2 u Oluf Rosensparre.

s 27 gen 10 nr I-2 Knud Henriksen Gyldenstierne (1575-1627) til Ågård og Møgelkær
gm Sophie Lindenov (1589-1666) til Hejselt

Knud og Sophie gift 13 okt 1608 i Aalborg.
Lindenov-tavlen har 1605.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 285.

Der er epitafium over Knud og Sophie i Rårup Kirke nær Vejle, den er sognekirke for Møgelkær.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 985: Rårup Kirke.

s 28 gen 10 nr I-5 Jytte Henriksdatter Gyldenstierne (1582-1642)
g1m Christopher von der Groeben (-1617) til Vietzeband
g2m Eiler Urne (1592-1649) til Gunderslevholm og Rudbjerggård

Christopher von der Groeben til Gunderslevholm.
Den ejedes af Christopher Gøye (-1652), som 1631 solgte den til Eiler Urne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 919-20: Gunderslevholm.

Vietzeband har jeg ikke fundet, det ligger måske i Ost- eller West-Preussen, og har så et andet navn idag.

s 28 gen 10 nr II-1 Jytte Predbjørnsdatter Gyldenstierne (1581-1642) til Rosendal (da: Totterupholm)
g1m Peder Juel (1577-1612) til Gjorslev og Hesselmed
g2m Christian Grubbe (1579- før 1642) til Lystrup

Jytte født på Totterupholm.
Juel-stamtavlen har på Nr Vosborg.
Det har epitafiet i Kongsted også, og det har de lavet før de døde.
Kilde: Abildgaard nr 241.

Jytte og Christian g 4 el 14 maj 1614 i Køge.
Juel-stamtavlen har 4.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-45.

Her mangler en væsentlig detalje:
Jytte Predbjørnsdatter Gyldenstierne er forfatter til en smuk slægtebog og våbenbog, hun har skrevet sig som ejer på bindets inderside. Thiset vurderer den som en af de mest pålidelige, og øser af den mange gange. Han noterer at den tidligere har været tilskrevet hendes kusine Jytte Henriksdatter Gyldenstierne. (Når kusinerne begge døde 1642, har de næppe arvet den fra hinanden).
Kilde: PHT 1907.
Salmonsens Leksikon bd X s 465 sp 1 nederst. 1920.

s 28 gen 10 nr II-4 Eiler Predbjørnsen Gyldenstierne (1592- ca 1624)
gm Sophie Barnekow (-1625-) til Nielstrup og Ryegård

Eiler giftede sig til begge godser.

Det er Ryegård i Voldborg hrd, 10 km ØSØ f Holbæk, hverken den på Lolland eller Ryomgård på Djursland. Han solgte den 1622 til søsteren Birgitte gm Axel Urne.
Kilde: Næste side.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1158: Ryegård.

Det er Nielstrup på Lolland, ikke på S-Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 860-61: Nielstrup.

s 28-29 gen 10 nr II-5 Henrik Predbjørnsen Gyldenstierne (1594-1669) til Skovsbo mm

Til Vosborg.
Hans storebror Knud arvede Nr Vosborg, Henrik er ikke skrevet til den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 417-8 Nr Vosborg

1620 løjtnant, 1624 fændrik og kornet.
Det er da et par skridt NED ad rangstigen, enten er der en fjel eller også kræver det en forklaring.

Vallen i Halland (mageskiftet til hr Jørgen Skeel mod Hvidkilde og Boelsgård i Sunds hrd).
Handelen går den anden vej. Fra moderen havde Henrik arvet en part i Hvidkilde, 1631 mageskiftede han den plus den lille Søbo i samme s (Egense) og fik i stedet Vallen.
Kilde: Trap: Danmark. 5' Bd 13 Svendborg a, s 677: Hvidkilde.
Kilde: Trap: Danmark. 5' Bd 13 Svendborg a, s 679: Søbo.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19): Vallen.

s 29 gen 10 nr II-6 Birgitte Predbjørnsdatter Gyldenstierne (1595-1675)
gm Axel Knudsen Urne (1591-1626) til Bækkeskov, landsdommer

Gift 23 jun 1619, Axel død 15 dec 1626.
Urnetavlen har 13 jun 1619 og 25 dec 1626, så 23 og 15 er nok en dobbelt skrivefjel.

Birgitte født 6 el 12 aug 1595.
Urnetavlen stemmer på 12.

Birgitte takseret 1638 til 417½ td hartkorn.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 479-80.

s 29 gen 10 nr II-7 Anne Predbjørnsdatter Gyldenstierne (1596-1677)
gm rd Jørgen Brahe (1585-1661) til Engelsholm mm

Anne født på Malmöhus, død på Hvedholm.
Kilde: DBL2 u Jørgen Brahe.

s 29 gen 10 nr III Anna Henriksdatter Gyldenstierne (-1598)
gm Holger Gregersen ulfstand (1553-1617) til Vosborg

Rettelsen i DAA 1929 til Anna: Født Malmöhus, død Hvedholm, begr Horne.
Den angår ikke Anna, men Anne nr II-7 lige ovenfor.

Rettelsen 1929 til Anne uden nr: Den angår Anna, men er overflødig.

s 29 gen 10 nr IV-2 Anne Mogensdatter Gyldenstierne (1582-1657)
gm rd Ulrik Sandberg [af Jylland] (1552-1636) til Kvelstrup

Rettelsen i DAA 1929 placerer Ulriks første bryllup 6 sep 1582.
Andre steder er det 1584.
Kilde: DAA 1901: Sandberg [af Jylland] s 445.
Kilde: DAA 1954: Sehested nr 19.

Annes kisteplade med fødsels- og dødsdatoer blev solgt på auktion 1936: Født 23 nov 1582 på Bjärsgård. Død 25 nov 1657.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1938 s 239.

s 29 gen 10 nr IV-7 Dorte Mogensdatter Gyldenstierne (-1621-1634) til St Restrup
gm Niels Friis [af Vadskærgård] (1584-1651) til Favrskov og Skomstrup (nu: Vilhelmsborg)

Niels død 10 apr 1661.
Friis-tavlen og Sandberg-tavlen har 10 apr 1651.

Niels g2 28 sep 1636.
Friis-tavlen og Sandberg-tavlen har 25 sep.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Vadskærgård]. s 73.
Kilde: DAA 1901: Sandberg [af Jylland]. s 445.

Niels til Farskov.
Læs: Favrskov.

s 29-30 gen 10 nr IV-4 Lene Gyldenstierne (1588-1639)
gm Holger 'den rige' Rosenkrantz (1586-1647) til Glimminge mm

Lene død på Demmestrup.
Ikke Demstrup ved Randers Fjord (Råby s i Gjerlev hrd) men Dömestorp i Höks hrd i Halland, ikke langt fra Halmstad.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 755 nr VIII-2.

s 30 gen 10 nr IV-5 Mogens Mogensen Gyldenstierne (-1603-1639) til Findstrup, Søholm og Fulltofta

Det meste af mandens biografi mangler! Nedenstående sag er nævnt kort i Thisets noter.

1610-1633 lensmand på Varberg over Nr Halland.
Her fik han ordre til at befæste slottet, men bønderne mente ikke at de var pligtige til det arbejde, og der var derefter gæring og utilfredshed i lenet.
1622 fik han to af dem henrettet ved brug af væbnet pression på herredstinget, men 1635 blev dommen omstødt og Mogens dødsdømt.
Han flygtede til Nederland, hvor han døde i den lille by Vianen.

1631 blev hans slotsfoged anklaget for at snyde med mål og vægt, så bønderne måtte betale for meget i skat. Fogeden blev dømt - igen ved Mogens' pres på herredstinget, og straks henrettet, men Mogens beslaglagde regnskaberne, som fogeden ville forsvare sig med, da de viste hvem der havde tjent på svindelen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. 888, 894, 895, 897.

s 30 gen 10 V-1 Karen Henriksdatter Gyldenstierne (1586-1654)
gm Godske Lindenov (-1591-1612) til Lindersvold

Godske død 1623.
Læs: 1612.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 288.

Godske til Refstrup.
Der sidder Herman Juel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1098: Refstrup.
I Trap ses han kun på Lindersvold.

s 30 gen 10 V-2 Jesper Henriksen Gyldenstierne ()
og s 30 gen 10 V-3 Christopher Henriksen Gyldenstierne (1591-1612)

Jesper måske født 1 dec 1590. Christopher født ca 1592.
Efter opkaldereglerne er Christopher første søn (opkaldt efter sin farfar). Så det er rimeligvis ham der ef født 1 dec 1590. Medmindre der har været en lille Christopher som døde mellem 1590 og ca 1592.

s 30-31 gen 10 V-6 Niels Henriksen Gyldenstierne (-1621-1634- senest 1646) til Iversnæs (nu: Wedellsborg), Gelskov og Nældemosegård
gm Margrethe Lauridsdatter Straale (1595-1675) til Torpegård

Til Iversnæs.
Som han arvede fra faderen.
Han er den Niels der 1621 har sag mod Sophie Christophersdatter Gyldenstierne s 26 gen 9 nr IV-3. Sophie er hans faster og sagen gælder Iversnæs, som de begge havde ejerparter i. Sophie får den tildømt 1622, men må straks afhænde den pga gæld. Den går (måske via ukendte mellemled? måske direkte?) til Hans Johansen Lindenov 'den rige' (-1642).

Gelskov, hvor Marquard Bille fik indførsel, solgt 1626 til fru Mette Ahlefeldt til Gråsten.
Gelskov købte han af Ellen Marsvin, men han måtte snart pantsætte den til:
    - Marquard Bille (-1631) til Hvidkilde,
    - Erik Bille (-1641) til Kærsgård,
    - Henrik Bille (-1655) til Tirsbæk,
    - mfl.
1623 falder der dom på Herredagen om hvor meget af jorden kreditorerne kan råde over.
1626 fik Marquard Bille fuldmagt til at sælge gården, men 1630 har Bille'rne den stadig i pant. Den går videre til Henrik Billes steddøtre Krabbe.
Efter Trap blev Gelskov altså ikke solgt 1626, og Mette Ahlefeldt nævnes ikke her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 786: Gelskov.

Torpegård var Margrethes. Hendes bror blev dræbt 1624, og så må hun have arvet hans part af gården. Derefter slås kreditorerne om gården 1626 til 1644.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 258: Torpegård.
Det kan stemme med at Niels Gyldenstierne formøblede alle sine godser.

Boede 1630 på Fjellemose.
Fjellemosegård i Fjeldsted s tilhørte 1626-1639 Jørgen Eriksen Lykke og søn Erik. Trap har ikke Niels her, så måske er det en skrivefejl for 'Nellemose'?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 425: Fjellemosegård.

1634 til Nellemose.
Læs: Nældemosegård. Den var kun en bondegård med to tilliggende mindre gårde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 396: Nældemosegård.

1641 blev hans bo registreret, arvingerne gik fra arv og gæld 1646.
1641 må så må være hans fallitbo, for han levede 1646 iflg rettelsen 1935.
Når arvingerne fragår arv og gæld 1646, er han død 1646.

Gift o. 1624.
I Stråle-tavlen og rettelsen i DAA 1929 var det 1634, men datteren Helvig levede 1630.
En rettelse til Steensen-Straale skriver at de var gift da hendes bror blev dræbt 1624. Altså: Gift senest 1624.
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 500-501.
Kilde: DAA 1938: Rettelse Steensen - Straale.

Margrethe boede omkring 1665 med sønnen på Nældemosegård.
Læs: Med datteren. Sønnen var da kongens forskærer, så han boede jo nok i København, pendling var vist ikke opfundet.
Kilde: S 34 under sønnen Henrik.
1662 indberettede Margrethe at hun boede hos datteren på Nældemosegård, 'thi jeg har intet gods'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 396: Nældemosegård.

Når Margrethe døde på Nældemosegård 10 km NV f Odense, men er begravet i Ringe, 20 km S f Odense, må det være fordi sønnen Henrik havde Boltinggård i Ringe s.
Kilde: s 34-35.

s 31 gen 10 nr V-9 Ingeborg Henriksdatter Gyldenstierne (-1650)
gm Hans Oldeland (1574-1641) til Trællerup
han g1m Sophie Hvas [af Ormslev] (-1601-1614)

Sophie død 10 okt 1615.
Hvas-tavlen har samme dag 1614.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 217.

s 31 Savnes: gen 10 nr V-10 til V-13 NN Henriksbørn Gyldenstierne () (4 stk)

På s 26 læser man at Henrik og Berete Trolle fik 13 børn.

s 31 gen 10 nr VI-1 Axel Knudsen Gyldenstierne (1604-1637) til Ljungby og Bidstrup
gm Christence Lindenov (1615-1681) til Ørslev Kloster og Strandet

Gift på Stubberkloster.
Det sted lyder sært, der sad Juel. Er det en skrivefejl for Ørslev Kloster? Lindenov-tavlen har ikke noget sted for brylluppet. Til gengæld er hun født og død på Ørslev Kloster. Rettelsen 1929 og rettelsen 1911 til Lindenov-tavlen har datoen: 30 sep 1633, stadig uden sted.

Christence g2m Claus Sehested til Højsgård.
Læs: Claus Sested [af Holstein] til Højgård.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 280.
Uklart hvilken gård det er. Ses ikke i Trap.

s 31 gen 10 nr VI-2 Jacob Knudsen Gyldenstierne (1607-1626)

Født 25 mar 1607, død 17 jul 1626. Omtalt på forældrenes epitafium fra 1654.
Kilde: Abildgaard nr 630-31.

s 31 gen 10 nr VI-3 Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne (1611-1617)

Begr 28 feb 1617 i Finderup.
Det er 3 dage efter søsteren Jyttes fødsel.
Kilde: S 27.
Finderup lyder usandsynligt, der er ingen hovedgård i det sogn. Der er 20 km mellem Finderup og Tim.
Kilde: Trap.

Hun er ifølge forældrenes epitafium født 1611, død 1618 og begravet i Tim Kirke.
Epitafiet er fra 1654, så begravelsesdatoen 28 feb 1617 ser mere troværdig ud.
Kilde: Abildgaard nr 630-31.

s 31 gen 10 nr VI-4 Arild Knudsen Gyldenstierne (1613-1637) til Bidstrup

Født 1613, død 17 juli 1637, begravet i Tim Kirke. Omtalt på forældrenes epitafium fra 1654.
Kilde: Abildgaard nr 630-31.

s 31 gen 10 nr VI-5 Peder Knudsen Gyldenstierne (-1634-1637)
trolovet m Sophie Ottesdatter Skeel (-1641)

Forlovet med Sophie Ottesdatter Skeel død 1637 i Spanien.
Det er ikke Sophie der døde i Spanien, men Peder. Sophie døde 1641.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 106 nr 87.

Generation 11

s 32 gen 11 nr II-4 Magdalene Henriksdatter Gyldenstierne (-1645-)
gm Niels Lykke (- ca 1683) til Harrested

Han g2 efter 1632.
Joh, men også efter 1638 hvor Nielses første kone Helle Ulfstand døde.
Kilde: DAA 1896 Ulfstand.

Til Elvedgård og Skovsbo.
Kun til Elvedgård, som de fik skøde på 1654 af hendes far. Skovsbo beholdt moderen, og hun blev over 80 år, så den gik til hendes børnebørn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 388: Elvedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 291: Skovsbo.

s 33-34 gen 11 nr IV-3 Ebbe Laxmandsen Gyldenstierne (ca 1625-1677) til Biersgård mm

Gift 10 jun 1649.
Iflg DBL var det 10 juL 1649.
Kilde: DBL2 under Ebbe G.

Hustruen Ellen Parsberg skrives til Palstrup og Sødal.
Få linjer tidligere er det deres børn der får Sødal af Ellens brødre.

s 34 gen 11 nr V-1 Helvig Nielsdatter Gyldenstierne (-1630-1668) til Nældemosegård

Fik 1630 gods af sin faster jfr Sophie.
Stamtavlen har ingen Sophie blandt hendes fastre.
Når hun er betitlet jomfru, er det snarere hendes fars faster, de havde sag om Iversnæs (nu: Wedellsborg) i 1621, som Sophie vandt. Den Sophie var død 1627, men hun kan jo meget vel have testamenteret gods til den lille Helvig som plaster på såret, vel vidende at Niels var en ødeland. Sophie se s 26 nr IV-3.
Faderen fik tilladelse til at sælge det.
Det var nok præcis det, der ikke var faster Sophies mening.
Er det gaven der er 1630, eller er det tilladelsen?

Død 1668 og begravet i Ringe Kirke. Kistepladen hænger i kapellet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 823: Ringe Kirke.
Når hun er begravet i Ringe, 20 km S f Odense, må det være fordi broderen Henrik havde Boltinggård i Ringe s.
Kilde: s 34-35.

Generation 12

s 36 gen 12 nr III-7 Jytte Ebbesdatter Gyldenstierne (-1690)
gm Balthazar Gebhard von Obelitz (1640-1707) til Rammegård

Måske er hun født 29 aug 1653.
Kilde savnes.

Skifte efter hende 22 nov 1703.
Pers.Tids.1929

Han g1 12 jun 1660 Mette Skram [m stige] til Rammegård.
Det var 6 jun.
Og hun hed ikke Mette men Maren.
Kilde: Lemvig kirkebog.
Kilde: DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 136.
Kilde: DAA 1915: Rettelser Fasti, Splid, Skram.
Kilde: DAA 1974: Obelitz. Nr 1.

Savnede

Savnes måske Christine Nielsdatter (Gyldenstierne?) (-1536/37-)

Christine beseglede med stjernen 1536 el 1537, og Thiset skriver hende som en (Gyldenstierne). Hun ses ikke i stamtavlen, og der er ikke en Niels der tidsmæssigt kan være faderen. Der er heller ikke en Niels i Hvide [marsk Stigs] eller i Pors [af Vranderup], så hun er noget mystisk. Brevet har en tilknytning til Esge Bille, og EB (senior) er søn af Anna Knudsdatter (Gyldenstierne) (-1531) og Peder Bille (-1464-1508) til Svanholm, de ses s 16 nr I-2.
Kilde: DAS II nr G.XVI.43.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gønge     Gøye     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1896 Gyrstinge

Vaaben Gyrstinge våben - brugt til 1388. Farver ukendte. Sjællandsk urlavadel, kendt (-1378-1520). K: Achen, Siebmacher bd 18.

Vaaben Gyrstinge våben. Brugt af samme mand fra 1397, og den senere slægt. Sjællandsk uradel, kendt (-1378-1520).

Stamtavle i DAA 1896 s 134
Rettelser i DAA 1906 s 495;

Oversigts-stamtavle: Gyrstinge

Alle behandlet

Jeg har set på alle Gyrstinge'rne.

Navn, sted og præsteslægt

Gyrstinge er sogneby, den ligger 10 km fra både Ringsted og Sorø, men lidt nordligere. Slægten Gyrstinge dukker imidlertid op i Ås i Faxe s, 5 km N f Faxe by. Afstanden er 35 km.

Der er (naturligvis) en præsteslægt med navnet fra 1600-tallet.

Våben

Våbnet med regnbuer og pilespidser ses fra 1397. Før det blev 2 krydsede pile brugt, se nedenfor.

Iøvrigt førtes de krydsede pile (måske sølv i blåt) et sekel senere af Søren Stampe (-1529-1558?) som er den ene af to mænd i slægten Stampe [af Gerdrup]. Hans hjelmtegn var to vesselhorn med pilekrydset imellem.
Gerdrup ligger ved Skælskør, og også Vinderup og Gyrstinge er i Sydsjælland, der er 15 km mlm Vinderup og Gyrstinge, og 30 over til Gerdrup. Det muliggør at Søren også er af slægten Gyrstinge, men noget bevis er det selvsagt ikke.

Våbnet afbildes med 3 stk adskilte men 3-farvede regnbuer. Trefarvede buer kunne man vel have lavet i 1500- eller 1600-tallet, men i 1300-tallet lavede man stadig enkle og let genkendelige våben, så jeg vil tro at det dengang har været 3 buer i hver sin farve. Omkring 1500 ser det ud til at de trefarvede buer slår igennem - i hvert fald hos Brun [af Lolland], Grim [af Lolland] og måske Algudsen. Det kan sjældent ses på segl, de er jo så små at 3-farvede buer er vanskelige at vise.

2 ligsten i Jylland viser Gyrstinges våben: Erik Skram [m stige] (-1528-1568) i Tjele og hans datter Anne (1540-1612) i Tved, begge har 2 adskilte og udelte buer.
Kilde: Abildgaard nr 486 og 512.

Anne Rønnov tegner i sin våbenbog 1½-2 stk 3-farvede regnbuer tæt sammen.
Lisbeth Bryske tegner 1 stk 3-farvet regnbue.
LAO: Deres våbenbøger i Karen Brahes bibliotek.

I våbenfrisen i Ringsted St Bendt sås i 1757 Jens Gyrstinge med 3 røde adskilte buer og uden pile. 20 våben længere henne ses han som Jens Gusze med samme våben. Frisen er malet efter 1526, snarere omkring 1580, og kildeværdien er desværre ikke høj.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/ringsted-frisen_dateringen.htm
Kilde: Abildgaard nr 125.

'Kikebusch'

I indledningen skriver Thiset at slægtebogsfruerne nævner 'Kikebusch' sammen med Gyrstinge. Der er blot det problem ved 'Kikebusch', at tyskerne ikke kender til den slægt.
Se bemærkninger Kikebusch.

Stamtavlen

s 135 uden nr (stamfar) Jens Gyrstinge (-1378-1419) til Ås, landsdommer
gm Karen Henriksdatter (Neb) ()

Ses med 2 våben:
    1382 og 1388: to krydsede pile, væbner Jens Gyrstinge
    1397-1419: Tre buer under to skrå pilspidser, landsdommer Jens Gyrstinge.
Kilde: DAS I nr 811 og 1065. DAS II nr H.XV.1.

Hvad beseglede han 1382 og 1388 ?

Jens ses som landsdommer 1392 (20 mar) - 1419 (1 feb).
Kilde: William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede. 1903. s 697.

Fra 1401 og frem ses han i ca 100 breve, mest som dr Margrethes mand, mindre som landsdommer.
Kilde: Danmarks Riges Breve.

1401 lejede han en gård i Kyringe af Roskilde St Clara Kloster.
Kilde: Danmarks Riges breve nr 14010408001.
Kyringe ligger 5 km N f Gyrstinge.

Karen er måske en Kikebusch.
Våben-anetavler udpeger sønnen Mortens første hustru til at være en 'Kikebusch', så Karen er nok af en anden slægt.

Begge begravet i Ringsted.
Læs: Ses i skjoldefrisen i Ringsted St Bendt.

Jenses våben ses (som nævnt ovenfor under Våben) i skjoldefrisen i Ringsted St Bendt. Ved siden af (det ene sted) ses hans fru Karine (uden patronym), skjoldet er lodret delt og 1-2 gange tværdelt af sort og sølv, men nederste del synes at mangle.
Kilde: Abildgaard nr 125.
Den frise er en konstruktion fra omkring 1580, kildeværdien er desværre minimal.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen Ringsted St Bendt - dateringen og fejlene. http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm

Men Kragerupgård (Ørslev s, Løve hrd, Holbæk a) ses hos to af deres børn: Bisp Navne og rd Morten Jensen.
Den kommer fra Matheus Jacobsen Taa (-1327-1341-), en part går til Christine Nielsdatter (Hak) gm Hartvig Bryske, en anden til rd Jens Nielsen (Neb) og videre til hans søn rd Henrik (Neb).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 475: Kragerupgård.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 303.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 121.
Kilde: DAA 2006-08: Rettelser Bryske.
Kilde: DAA 2006-08: Rettelser Hak.
Når slægtebogsfruerne skriver Karen som Henriksdatter, så er hun da bare en (Neb) til Kragerupgård, og eneste kendte barn af rd Henrik. Kronologien stemmer.
Kilde: Ulsig har samme analyse.
1482 nævnes at der har været et skifte mellem Hartvig Bryske (Matheus Taas svigersøn) og Henrik Jensen (Neb) (Matheus Taas svigersøns søn), det må have omhandlet Kragerup.
Kilde: Erik Ulsig: Danske adelsgodser. s 264.

Neb-våbnet ses på flere våben-anetavler på ligsten for efterkommere, omend fejlplaceret, nemlig på pladsen for deres datter Anne Jensdatter (Gyrstinge) gm Sivert Lauridsen (Blaa):

¤ På ligsten for oldebarn Sivert Grubbe (-1559) i Kongsted Kirke, Annes våben er et anker = Neb.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 239.

¤ På tipoldebarnet Erik Madsen Bølles ligsten i Tersløse er Annes våben et anker: Neb.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 88.

¤ I samme kirke er Eriks datter Kirstens sten, her er samme våben, og der er hjelmtegn: Et anker mellem to horn. Det er nu ikke et vi kender.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 89.

¤ Eriks datter Birgitte har ligsten i Gunderslev, her ses et fejlplaceret 'Kikebusch'-våben, og på Anne (Gyrstinge)s plads: et anker-våben.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 193.

¤ Også ifølge nævnte tiptipoldedatter Kirsten Bølles ligsten i Tersløse, var Annes mor en Gyrstinge, Brun, eller Grim [af Lolland] evt en Algudsen.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 89.

Våbnene for Kirstens tiptipoldemødre er ikke pålidelige, her er der sket en ombytning af Jens Gyrstinges hustru Neb og deres datter Anne.

s 135 nr 1. Anders Jensen Gyrstinge (-1420-1449- senest 1454) til Ås, landsdommer
gm Marine Nielsdatter (-1454-) 'af Torup'

Ses som landsdommer 1440 (17 feb) - 1442 (21 mar).
Kilde: W Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede. 1903. s 697.

1428 medudsteder på Sjællands Landsting af et responsum om straffen for at desertere. Det er landsdommer Herlug Nielsen (Snekken), der trækker ham ind som meddommer.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1428 nr 7.

Marine 'af Torup'.
Vi har et utal af Torup'er i dette land. Jeg kan ikke se nogen forbindelse til de sjællandske.

1421 (25 jan) medbeseglede Anders, da Cecilie Folmersdatter (Lunge) blev sat i kloster med 5 (fem!) gårde.
Kilde: DRB nr 14210125001.
Udstederne af brevet er Lunge'er og en svoger Grubendal. Anders er eneste medbesegler. Hvorfor er han det?
En slem sammensværgelsesteori kunne være at Marine er uægteskabelig datter af Niels Jacobsen Lunge som er Cecilies fars halvbror, og helbror til rd Anders Jacobsen Lunge som er brevets hovedudsteder.
Teorien er slem, for Niels er kirkelig: 1402 udnævnt til biskop til Strängnäs, men paven tog beskikkelsen tilbage ½ år senere.

s 135 nr b. Birgitte Andersdatter (Gyrstinge) (-1490-) til Ås
gm Jep Lale (- senest 1490)

Gm Jep Laale.
Læs: Lale.
Kilde: NDA.

Birgitte og Jep ses både her og i stamtavlen Jernskæg!
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 186.
Når de har Ås (Ø Egede s, Faxe hrd) ligesom hendes far, er det her de hører hjemme.
Det er et af de meget få steder, hvor Thiset har den samme person i to slægter.

s 136 nr 2. Rd Morten Jensen (Gyrstinge) (1379-1446/47) til Kragerupgård, lensmand, rigsråd
g1m NN 'Kikebusch'? ()
g2m Karen Pedersdatter (Gyldenstierne) ()

Død 1440 iflg ligsten i Roskilde Dom.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 15.
Men ligstenen er lagt nogen tid efter hans død, den er magen til en der er lagt over en kantor der døde 1472.

Mortens første hustru står som Ellen Olufsdatter (Lunge) () i stamtavlerne Gyrstinge, Lunge og Gyldenstierne.
Men i Lunge-stamtavlen står hun med et spørgsmålstegn ved, og Thisets spørgsmålstegn skal tages alvorligt. Ingen af Mortens hustruer ses i bevarede breve.
Kilde: DAA 1902 (1906, 11 15): Lunge (de gamle L'er). s 310.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne s 11.
Kronologien protesterer ikke, men der ses ikke noget arvegods hos efterkommerne, der peger tilbage mod Lunge.

De har en søn Folmer. Det kunne pege på at Mortens første hustru var datter af rd Folmer Jacobsen (Lunge) (-1384-1411) også rigsråd. Det sociale niveau stemmer, kronologien ligeså, men arvegodset mangler stadig. Folmer er bror til den Oluf Lunge, som DAA peger på.
Alternativt kunne hun være datter af fætteren Folmer Jacobsen (Baad af Lolland) til Ryde på Horns hrd.
Men der er ikke nogen kilder der beviser noget.

Hun er på ligsten med våben-anetavler vist med en hare, dvs Hase eller Hase (Bild) eller 'Kikebusch'.
    Hase har en guld springende hare i blåt felt.
    Hase (Bild jyske gren) er tværdelt af sølv (hvidt) og blåt, men ses på ligstenenes våben-anetavler med Hases våben.
    'Kikebusch' rapporteres med en rød siddende hare i sølv felt.
Oldebarnet Erik Skram [m stige] (-1568) har ligsten i Tjele Kirke med 8 + 8 våben, her er Mortens frues våben en springende hare: Hase.
Samme våben ses kalkmalet, her er haren idag guld i blåt, dvs Hase.
Eriks søn Jacob Skram [m stige] (-1570) har ligsten i Thyregod kirke med samme våben.
Kilde: Abildgaard nr 486, 595.
Eriks datter Anne Skram [m stige] har en våbengobelin i Ulriksdals Slotskapel ved Stockholm, her er fruens våben et opret rødt dyr med horn eller lange ører i sølv felt, samme på hjelmen. Det kan godt være en siddende hare.
Anne Skram [m stige] har ligsten fælles med sin mand Christen 'den unge' Munk (-1612) i Tvede Kirke. Den har kun 8+8 våben. Men der er også en sten med 16+16 våben og her ses haren i skjoldet og desuden ½ dyr på hjelmen. Abildgård har tegnet dyret som Hases hare.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/tvede.htm
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk > Tjele.
Kilde: Christian Hau i Personalhist.Tidsskr.2005: En heraldisk loftsbjælke.
Kilde: - Våbendugen afbildet i farver i PHT 1995:2.
Det peger mod at slægtebogsfruerne ikke har anet hvem hun var, og det svækker teorierne om Lunge.

Så hvad Mortens første hustru var for een, det er åbent.

Om Kikebusch: Se bemærkninger Kikebusch.

s 136 nr b. rd Folmer Mortensen (Gyrstinge) (-1443-1462/66) til Kragerupgård
gm Jytte Jepsdatter (Knogmose) (-1466-)

Var ret arving efter Bodil Gundesdatter (Lange).
Bodil ses:
Kilde: DAA 1901: Lange [m 3 roser] s 242.
Arvingerne nævnes 1474-75, da er Folmer død, og Jytte vel også.
Det må være Jytte der er arvingen, hun må være datter af Bodil og Jep Knogmose. Se bemærkninger Knogmose.

1466 (11 el 18 jul) er han død, og fru Jytte har indviklet arvestrid med hans bror Oluf. Dr Dorothea m.fl får lavet et forlig.
Kilde: Repertorium 1466 nr 2115.

1469 en af hans mænd fanget af svenskerne, i kong Christiern Is opgør med Karl Knutsson og Axelsønnerne (Thott).
Det ses i Karl Knutssons prisliste over fangerne.
Kilde: Repertorium 1469 nr 2644.

s 136 nr d. rd Oluf Mortensen (Gyrstinge) (-1458-1511-) til Kragerup og Hastrup i M-Jylland
gm Johanne Nielsdatter (Munk) () til Kølbygård

1466 (11 el 18 jul) har han indviklet arvestrid med sin bror Folmers enke Jutte. Dr Dorothea m.fl får lavet et forlig.
Kilde: Repertorium 1466 nr 2115.

Gift med Johanne ... men angives også at have haft en søster til Bisp Jens Iversen Lange.
Den søster er Johannes mor. Hun er omkring 70 år ældre end Olufs og Johannes børn.

1493 solgte han 4 gårde og et bol i Vedersø til Niels Juel til Åbjerg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7513.
Helt uklart hvordan han er kommet til dem.

s 136 nr 2) Anne Olufsdatter (Gyrstinge) (- ca 1529) til Hastrup mm
gm Peder Skram [m stige] (-1497-1542) til Voldbjerg

Anne var død 1529 da hendes søn Jacob Skram gav arveafkald (kvitterede for arven).
Kilde: DAA 1906: Rettelser Fasti, Splid, Skram. s 135-36.

s 136 nr 3) Birgitte Olufsdatter (Gyrstinge) (-senest 1549)
gm Henrik Vind (-1525 -1550/54) til Rønshave mm

Levede 1549.
5 maj 1549 nævnt som Henrik Vinds hustru, men var da død.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. Nr I-2.

s 137 uden nr - uplaceret - Jes (Jens Johannes) Bosen (Gyrstinge) (-1417-1455-) af Søholm i Taulov s i SØ-Jylland

1436 medbeseglede han for rd Morten Jensen (Gyrstinge), da han solgte gods i Højer og Tønder hrdr.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14360214001.

1438 medbeseglede han for Niels Jensen (Øster Lindet).
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14380728001.

1455 solgte han et pantebrev i Johan Pors'es gård i 'Stwbdrvp' (Stubberup) køber var en Mads Pedersen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 448.

Men hvor er hans far Bo?
Det kunne være fristende at stjæle Bo Jensen (Sparre af Sjælland). Han ligger godt til kronologisk og geografisk. Men han og hans bror Torben har begge gods i Fjenneslevmagle, så de kan næppe skilles ad, og Torben kan ikke skilles fra den yngre linie af Sparre. Så det tyveri går ikke.
Konklusionen må være, at der bare ikke er fundet noget om Bo (Gyrstinge).

Savnede

Savnes: Jens Trugilsen (Gyrstinge?) (-1376-1390-) landsdommer på Sjælland

Hans våben ses i hans segl
    To krydsede pile over en stjerne.
Med det våben og som landsdommer er han med stor sandsynlighed en (Gyrstinge).
Hans segl som landsdommer er bevaret 1376 1378 1382 1382.
Han beseglede 1387 hyldningen af dr Margrethe.
Kilde: DAS I nr 749.

Han ses som landsdommer 1376 (23 apr)-1390 (26 maj), og han efterfølges 1392 af Jens Gyrstinge.
Kilde: William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede. 1903. s 697.

Han kunne gerne være far til Jens Gyrstinge, men det er ubeviselig skrivebordsteori.

Jens Trugilsen (Gyrstinge?) skal ikke forveksles med den jævnaldrende Jens Trugilsen (Sparre af Sjælland).
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 502.
Kanhænde at deres fædre var fætre.

Savnes: Peder Jensen (Gyrstinge?) (-1392-1404-) af Vinderup

Hans våben er to krydsede pile, så han er rimeligvis en (Gyrstinge).
Han beseglede 3 breve på Sjælland i 1400.
Kilde: DAS I nr 1135.

Han ses skrevet til Vinderup mellem 1392 og 1404. Det ligger i Sandby s i Tybjerg hrd, 15 km N f Næstved. Det er kun 15 km fra Gyrstinge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 258: Vinderup.

1401 (27 feb) medudsteder - sammen med Jens Gyrstinge - af et vidne om at Svend Jensen af Køge overdrog arvegods til arvingerne efter Aage Steeg [I]
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14040227001.

1401 (25 jul) medbeseglede han og Jens Gyrstinge et pantebrev for Jacob Bille.
Kilde: Danmarks Riges Breve 14010725001.

1404 (3 dec) var han på Sjællands Landsting som advokat for Gertrud Pedersdatter (Grubbe), enke efter rd Erik Barnimsen (Skarsholm) da hun solgte to gårdsæder (husmandssteder).
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14041203001.

1406 (6 okt) står han lige efter Jens Gyrstinge i det brev hvor Jens skøder Højstrup på Stevns til dr Margrethes repræsentant.
Det gør han på rd Folmer Jacobsen Lunges vegne.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14061006001.

Når han 3 gange optræder sammen med Jens Gyrstinge, er det nærliggede at anse dem for brødre eller fætre.

Det er en teoretisk mulighed at han er søn
af Jens Trugilsen (1376-1390) landsdommer med samme våben.

Savnes måske: Hans Gyrstinge (-1412-) herredsfoged i Slagelse hrd

1412 skænkede han en gård i Førslev til Antvorskov Kloster.
Kilde: DRB 14129999021-22.

Oftest er herredsfogeder selvejerbønder, men lavadelsmænd ses nu og da.
Gyrstinge ligger i nabo-herredet Alsted. Førslev i Ø Flakkebjerg hrd ligger ca 15 km væk.

Sjælegave-givere er i reglen ældre personer, der skal tænke alvorligt på døden og deres sjæls frelse, dermed kan Hans være bror el fætter til stamfar landsdommer Jens Gyrstinge.
Eller en ganske ubeslægtet selvejerbonde, der også kommer fra Gyrstinge s.

Savnes: Niels Olufsen (Gyrstinge) (-1513-) til Hastrup

1513 skrevet til Hastrup.
Søn af Oluf Mortensen (Gyrstinge).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1067: Hastrup.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gøye     Gaas    

Slægten Gønge

Vaaben Gønge våben: Geværer og kugler. Lille svensk slægt i Danmark. Mikkel Pedersen fik indfødsret i Danmark 1559, adlet 1571 med navnet Gønge, 2 døtre, den ene lever 1625. Fejlstavet på mange måder. NB Ikke Gøngehøvdingen Svend Poulsen (-1628-1679-), han var ikke adelig.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Stavning

Nyt Dansk Adelsleksikon skriver Gønge og citerer adelsbrevet. Så man må antage at navnet er stavet sådan i det.
Kilde: DAA 1893: Gere skriver Gynge.
Kilde: DAA 1938: Akeleye skriver Gynge.

Generelt

En lille brevadelsslægt fra Göinge hrd i NØ-Skåne.
I NDA kendes kun een mand, den adlede Mikkel Pedersen Gønge.
2 døtre er dukket op.
Mikkel har biografi i Dansk Biografisk Leksikon, læs selv.

Stamtavle

Mikkel Pedersen Gønge (-1571-1587/88) til Björnstorp i Skåne

Mikkel Pedersen blev adlet med navnet Gønge 31 maj 1571, fordi han 'I den forgangne langvarende fejde havde tjent i marken for en høvedsmand over en fænnike knægte, godvillig og uspart vovet liv og levnet'.
Kilde: NDA.
'Den langvarende fejde' er Den nordiske Syvårskrig 1563-1570.

1568 fik han Kronens torp Bjørnstorp i Torna hrd i forlening. Den ligger i Gödelöv s, 30 km Ø f Malmö, og hedder idag Björnstorps Slott.
Kilde: Svensk Wikipedia.

Døtre:

Bente Mikkelsdatter Gønge () af Björnstorp
gm Corfitz Gabrielsen Akeleye (-1601-1634-) af Ugglarp

Kilde: DAA 1938: Akeleye. s 88.

Beate Mikkelsdatter Gønge (-1625-) til Björnstorp
gm Most Hansen (Gere) (-1608-1614- senest 1623) til Sörby

1625 blev Beate takseret til 50½ td hartkorn.
Kilde: DAA 1893: Gere s 187.

Sörby er et sogn i V Göinge hrd i NØ-Skåne.

Beates efterkommere overtager Björnstorp, så Bente og Beate har næppe haft (overlevende) brødre, og vel heller ikke flere søstre.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gaas    

Bemærkninger til DAA 1896 Gøye

Vaaben Gøye våben. Uradel fra Lolland, kendt (-1264-1698). Uvist hvad navnet kommer af.

Stamtavle i DAA 1896 s 140
Rettelser i DAA 1897 s 507; 1901 s 558; 1906 s 495; 1911 s 570; 1915 s 594; 1923 s 551; 1935 s 143; 1938 s 134; 1939 s 119; 1944 s 108; 1953 s 39; 1953 s 40; 1955 s 114; 1974-75 s 23; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Gøye

Alle behandlet

Jeg været igennem alle Gøye'rne.

Stednavne

Galmindrupgård og Kelstrup hedder fra 1587 Bremersvold.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 806-7: Bremersvold.

Navnet Gøye

Navnet Gøye bruges allerede fra slutningen af 1300-tallet. Det udtales [gåjø] eller [gøje], men hvad det kommer af er uvist.
Senere er det omdannet til Giøe [gø'], men det er en uskik, som heldigvis uddøde midt i 1900-tallet.
Det er fra starten et tostavelsesord, og har altså ikke noget med fuglen gøg at gøre. En uvidenskabelig hypotese kunne være, at det er kortform af papegøje, givet som drillende øgenavn til en snakkesalig, ligesom Ravn til sorthårede, Skram til arrede, Falk til skarpøjede, Skeel til skeløjede, Høg til krumnæsede og På(fugl) til Ólafur - den lapsede islandske sagahelt.

1' linie: Krag

S 142 savnes: Niels Krag (Gøye) (-1322-) til Galmindrup

1322 ses en Niels Krag til Galmindrup, rimeligvis farfar til rd Niels Krag (Gøye) (-1367-1402-) til Galmindrup. Han pantsatte 1322 sammen med sin bror (svoger? halvbror?) Peder Sparre alt deres gods i Galmindrup, nemlig det halve af Galmindrup Fang til en Jacob Knudsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 804: Galmindrup.

S 142 (uden nr) Cathrine Nielsdatter Krag (Gøye) (-1411-)
gm Hans Kröpelin (-1404-1440) til Årsta i Sverige

Hans stammer rimeligvis fra Kröpelin nær Teterow i Mecklenburg. Han havde Årsta i Brännkyrka s i Svartlösa hrd i Södermanland nær Stockholms S-grænse. Han var foged og høvedsmand, og blev begravet (ligsten) i Skänninge Klosterkyrka i Östergötland. Også nævnt i Trögds hrd i Uppland, og i Lödöse i Västergötland.
Kilde: Raneke s 188.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 804: Galmindrup.

2' linie uden slægtsnavn

s 142 nr 1. Lasse Pedersen (Gøye) (-1360-1390-) i Ryde

Skriver sig selv Lasse i sit segl.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller.

Sønnerne Peder og Mathis (Mads) står i 1408 som brødre til Thorsten Basse (-1401-1408-) af slægten Basse af Sjælland, som udskilles af de gamle Basse'r i rettelse 1906. Så er Lasse vel gift med Thorstens ukendte mor, så de bliver halvbrødre.

s 142 nr a. Peder Lauridsen (Gøye) til Ryde (-1401-1408-)

Hvorfor er han ikke slægtebøgernes Peder Gøye til Ingelstad gm Ellen "Glob"?
De ses i DAA 1891: Due. Det ville stemme pænt med at sønnen Steen har Ingelstad, og Ellens farfar Anders Nielsen (Due) (-1318-1360-1366-) har Ingelstorp.
Kilde: DAA 1891: Due. s 126 nr 2)

s 143 nr c) Marine Jensdatter (Gøye) (-1466-1491-)
gm Eggert Eggertsen Krummedige (-1446-1487- senest 1488) til Skällenäs i Sverige

Gift før 1475. Eggert ridder.
Krummedige-tavlen har dem gift før 1466 (uden kilde).
Og der er Eggert ikke ridder, men han levede endnu 1487.
Kilde: DAA 1900: Krummedige. s 231 nr a.

s 144 nr 2) Steen Pedersen (Gøye) (-1436-1487-) til Ingelstad
g2m Anne Pedersdatter Bille (- vist før 1465)

De ligger begravet i Ystad Klosterkirke.
Ligstenen har kun deres skjolde, der er ikke (længere?) nogen tekst. Vi kender ikke andre par Gøye-Bille i Skåne.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 12.

s 144 nr (1 Erik Madsen (Gøye) (-1496-1509-) i Husum på Sjælland

Bispelig lensmand i Husum.
Husum på Sjælland (ved København), og ikke i Südschleswig
Kilde: Trap: Danmark. Bd 4 Storkøbenhavn s 830.

s 144 nr (3 Else (Anne? Marine??) Madsdatter 'Issing' (Gøye) ()
gm Erik Mogensen (Mormand) (-1519- ca 1545) til Lövestad

Der er forvirring om hendes navn og hendes ægteskaber:

Gøye-tavlen 1896:
    Marine Madsdatter Issing
        g1m Oluf Pedersen (Fikkesen)
        g2m Erik Mogensen (Mormand)
            han g2m Karen Reberg.

Fikkesen-tavlen 1892:
    Else Madsdatter Issing
        g1m Oluf Pedersen (Fikkesen)
        g2m Erik Mogensen (Mormand)
    - ingen Clausdatter Reberg.
   
Fikkesen-rettelsen 1897:
    Marine Madsdatter Issing
        g1m Oluf Pedersen (Fikkesen)
        g2 senest 1520 m Erik Mogensen (Mormand)
    - ingen Clausdatter Reberg.

Fikkesen-rettelsen 1901:
    Marine Clausdatter Reberg
        gm Oluf Pedersen (Fikkesen)
        g før 4 aug 1519 m Erik Mogensen (Mormand)
        - ikke noget om rækkefølgen af hendes ægteskaber.
    - ingen Madsdatter 'Issing'

Mormand-tavlen 1904:
    Marine Clausdatter Reberg
        g1m Oluf Pedersen (Fikkesen)
        g2m Erik Mogensen (Mormand)
            g2m Else Madsdatter 'Issing' (Gøye)

Gøye-rettelsen 1906:
    Erik Mogensen (Mormand)
        g1m Marine Clausdatter Reberg.
        g2m Else Madsdatter Issing
    - Ingen Oluf P (Fikkesen)

Reberg-tavlen 1911:
    Marine Clausdatter Reberg
        g1m Oluf Pedersen (Fikkesen) død før 1519
        g2m Erik Mogensen (Mormand)
            han g2m Anne Madsdatter Gøye eller Issing

Den sidste må vel være den rette.
(Det er den eneste gang jeg har set så meget forvirring hos Thiset).

1520 deltager Erik (Mormand) i skifte efter Oluf (Fikkesen), sammen med Olufs søsters mand Christiern (Dyre), så det er brylluppet mellem Erik og Marine, der kan sættes til senest 1520 men efter 1512 hvor Oluf lever.
Kilde: DAA 1892: Fikkesen. s 140 nr d)
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 305 (uden nr)
Kilde: DAA 1911: Reberg. s 373 nr (3

Er Issing mon bare en forvanskning af faderens Eriksen?

3' linie: Staverskov og Gøye

s 145 nr 1. Jens Staverskov (-1356-1390-) (Gøye) til Kelstrup

1381 gav han og broderen Niels en sjælegave til Halsted Kloster,
det var bla godset 'Galledorp', som sættes lig Galmindrup.
Galmindrup bliver i slægten i flere generationer, så det kan vel højst være noget af godsets tilliggende.

s 145 nr 1) NN Gøye ()
gm Las Falster (-1425-)

Der er ligsten i Halsted over deres tipoldedatter Birgitte Falster (-1586), den har et Gøye-våben på hendes plads.
Kilde: Abildgaard nr 275.
Men det er tvivlsomt. At udnævne en ane på Lolland til at være en Gøye, er en gratis frokost.
Placeringen i Gøye-tavlen er helt tvivlsom, der ses ikke noget Gøye-gods hos efterkommerne, og heller ingen arv efter rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup).

s 145-46 nr 3) Henrik Staverskov Gøye (-1426-1448-) til Kærstrup på Lolland
g1m Dorthe Madsdatter (Markmand) ()
g2m NN Serlin [I] ()

G2m en Serlin eller Sandberg.
To våben-anetavler på ligsten stemmer på Serlin [I].
Både Serlin [I] slægter og Sandberg [af Holstein] fører en opspringende løve, men Serlins hjelmtegn skal være ½ løve, hvor Sandbergs skal være en hel løve mellem to tværdelte horn.
Den halve løve ses på epitafium i Aarhus Dom for Laurids Ebbesen (Udsen), hans første hustru Eline Gøye (-1626), hendes fædrende våben nr 5 FFFM.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Aarhus Dom.
Og på ligsten i Grindløse på Fyn for en anden tipoldedatter Margrethe Mouridsdatter Emmiksen (-1600), hendes mødrende våben nr 5 MFFM.
Kilde: Abildgaard nr 344.

Solgte 1446 sammen med Mogens Gøye Bolderup på Fyn til rd Steen Basse, de havde arvet efter rd Axel Andersen.
Rd Axel er en (Mule af Kærstrup), Bullerup ligger i Agedrup s lige NØ f Odense, og historien er længere:
Rd Axel pantsatte den til en Erland Hansen, som 1419 fik indførsel i den (Axel blev sat ud).
Erland solgte straks til rd Steen Basse (Axels svoger), som fik skøde af Axel i 1423, men blev indført i den 1429, 1434, 1436, og endeligt fik låsebrev på den 1438.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 283: Bullerup.
Gøyernes skøde 1446 må vel være en bekræftelse.

Savnes: Mogens Gøye (-1446-)

Skødet 1446 (se lige ovenfor under Henrik) er ikke anført under nogen Mogens Gøye:
- Mogens (-1381?-) s 147 nr 3. må være død.
- Hans sønnesøn rd Mogens (-1411-1450-) s 148 nr 6) er ridder, og Mogens 1446 er ikke skrevet som 'hr'.
- Rd Mogens (-1411-1450-) er desuden halvfætter til den Henrik, som er arving 1446, det ville betyde at en halv snes halvfætre og -kusiner skulle være medarvinger.
Så Mogens (-1446-) må udskilles og opføres som bror til Henrik nr 3)

s 146 nr c) Oluf Henriksen Gøye (-1448-1462-) til Kelstrup

Under Erik Madsen (Gøye) s 144 øverst nævnes en Oluf Gøye der har sag mod Erik Pors, hvor der 1448 falder dom i Kongens retterting.

I Pors-tavlen er det denne Oluf (ikke fætteren på foregående side),
Her falder der dom i 1454 til Eriks fordel, sagen handler om Olstrup og Olstrup Fang i Lollands Sdr hrd.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup]. s 357.
1455 falder der (igen?) dom om Olstrup, nu får Oluf halvparten.
Olstrup hedder nu Lungholm, og ligger i Olstrup s, 10 km S f Maribo.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 808: Lungholm.

s 147 nr (5 Eline Andersdatter (Gøye) (-1504-1558-) abedisse
gm Jørgen Henningsen Qvitzow (-1506-1544) til Sandagergård

Hun står som datter af Anders' første ægteskab med Ingeborg Bille. Ligsten for 2 børnebørn viser at hendes mor er Margrethe Rønnow.
Hendes egen ligsten i Nr Sandager har nok også vist det, men hendes mødrende våben er brækket af.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Børnebørnene er: Christian Qvitzow med ligsten i Flødstrup,
Kilde: gravstenogepitafier.dk
og Margrethe (Mouridsdatter) Emmiksen med ligsten i Grindløse.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 344.

s 147 nr 3. Mogens Gøye ()

I DBL3 ser det ud til at denne Mogens IKKE er den der skriver sig til Krenkerup i 1381. Han ses ikke sammen med de anførte brødre Jens og Niels. Trap er usikker.
Kilde: Trap bd 11 Maribo a, s 883 Krenkerup.

Hustruen til Mogens på Krenkerup er rimeligvis datter af Oluf Olufsen Lunge (-1302-1321). Se bemærkninger Lunge.

S 147-48 (uden nr) rd Axel Mogensen (Gøye) (-1367-1403- før 1411) til Krenkerup
gm Karen Madsdatter Kabel (-1411-1424-)

1367 købte han gods af rd Oluf Olufsen Lunge (- vist før 1386) til Mosegård.
Kilde: DAA 1902 Lunge s 312 l 6

Skifte 1411 i Nykøbing F ledet af rd Folmer Jacobsen til Ryde.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://drb.dsl.dk/diplomer/11-020-2.html
Det kan være
    - FJ (Baad af Lolland) til Ryde 20 km fra Krenkerup, eller
    - FJ Lunge til Ryegård V f Roskilde, begge er afdødes fætre.
FJ Lunge har 1406-07 købt Asserstrup af Jens/Niels Jepsen (Gøye) og hans mor, den går videre til Tyge Lunge.
To dage før skiftet nævnes FJ Lunge i forliget i Kolding. Han fik dog ikke beseglet forliget, der er en tom rem med hans navn på til seglet.
http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/11-016.html

Disse oplysninger styrker antagelsen (fra rigshofmester Mogens Gs gravsten) om at Axels mor var en Lunge.

Hans eneste hustru Karen Madsdatter er en Kabel. Se Bemærkninger Kabel Kabold.

Karen Madsdatter der med sine to sønner 1411 af sine stifbørn (stedbørn) fik skjøde på Krenkerup...
I originalen står at hun og de to sønner fik Krenkerup, hvad døtrene fik nævnes ikke, og der er ikke en lyd om stedbørn.
Kilde: DRB på http://drb.dsl.dk/diplomer/11-020-1.html
Karen er altså enken.

Ifølge slægtebøgerne var Axel g2 m Øllegaard Krumpen ().
Hun ses ikke i stamtavle Krumpen, hvor navnet Øllegaard slet ikke forekommer.
Kilde: DAA 1900: Krumpen.
Hun må anses for en slægtebogsmyte.

Dermed er der ingen grund til at tro, at Axel var gift mere end den ene gang, og dermed at stedbørnene er hans børn.

s 148 nr 3) NN Gøye ()
gm Peder Grubbe () - tvivlsomme

Hvilken Peder Grubbe? Der er mange.
Ses ikke i Grubbe-stamtavlen
Kilde: DAA 1895: Grubbe.

s 148 nr 5) rd Oluf Axelsen Gøye (-1401-1415-) til Krenkerup
gm Mette Christiernsdatter (Kaas m leopardhoved) (-1415-1435- senest 1453)
hun g2m Jens Olufsen (Jenssøn) (Godov) (-1417-1438- måske 1450-) til Nyrupgård

Købte Radstedgård af Jep Pedersen (Gøye)s sønner.
Kilde: s 144-45.

Oluf nævnt 1415, men må være død før 5 apr 1417, da 'Nysse Olafson' (Godov) skriver sig 'van Krenkdorp'.
Kilde: DAA 1894: Godov (Bramsløkke). s 148. Plus rettelser DAA 1897.

Om Mette og forældre: Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

s 149 nr 7) Udgår: Inger Axelsdatter Gøye ()
ikke gm Henning Walkendorff (-1448-1475) til Højbygård på Lolland

Hun må være en slægtebogsfrueopfindelse, der skal forklare at Henning har Højbygård på Lolland, og at der er et Gøye-våben på hans ligsten.
Både gården og våbnet har han nok fra sin mor, Mette Axelsdatter Gøye, Mette er nævnt i Eline Gøyes jordebog.
Henning synes at have været Ingers halvsøster Mettes stedsøn.
Som nævnt ovenfor var rd Axel Mogensen (Gøye) (-1367-1403- før 1411) nok kun gift een gang, altså ingen halvsøstre.
Der er ingen kilder på Inger. Hun nævnes ikke i indskriften på Hennings ligsten, som har to våben Walkendorff og Gøye. Gøye-våbnet må være for Hennings mor Mette. Stenen er lagt 100 år efter hans død. Kanhænde at det er morsvåbnet her, der senere er blevet om- og fejl-fortolket til en Gøye-hustru.
Kilde: Abildgaard nr 262.
Der er 4 Walkendorff-ligsten der viser at Hennings hustru var en Ulfeldt, se bemærkninger Walkendorff

Nyere slægts ældre linje

s 149 nr a. Lene Andersdatter Gøye (ca 1537-1621)
gm Jacob Knudsen Hvide (-1550-1563) til Rødkilde

Mere om hendes enketid: Se under manden.
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs slægt]. s 234.

Død 1621. Der blev ringet for hende med Odense Stormklokke, og regningen blev betalt 13 jul 1621.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig.

s 149 nr b. Henning Andersen Gøye (1538-1617) til Kelstrup og Kærstrup
gm Anne Pedersdatter Skram (-1593)

Barnløse.
Næh ikke helt. Kærstrup var Gøye-gods, den arves af hendes søster Karen Pedersdatter Skram (-1625) enke efter Laurids Brockenhuus (-1604). Den kan kun arves ud af slægten, hvis Henning og Anne havde levendefødt barn (som så må være død).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 811: Kærstrup.

s 149 nr c. Absalon Gøye (1539-1602) til Bremersvold
gm Else Andersdatter Lindenov (-1613) til Rørbæk
og s 150 nr 3) Karen Absalonsdatter Gøye (-1599) til Rørbæk

Gm Else Lindenov Hansdatter til Rørbæk i Vinding hrd.
Else er Andersdatter.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 286.
Det er Rørbæk i Vester s i Nørvang hrd i Vejle a.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Vejle a, s 1070: Rørbæk.
Rørbæk i Vindinge hrd på Fyn tilhører slægten Qvitzow på denne tid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 882: Rørbæk.

S 150 nr f. Ellen Gøye (-1626)
gm Laurids Ebbesen (Udsen) (1559-1646) til Tulstrup

Eline.
Kistepladen siger Ellen.
Og at hun døde på Skanderborg 13. apr. 1626, 86 år gl.
Kilde: Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, gravminder, s 846: Ebbesens Kapel.

Den nyere slægts yngre linje

s 150-51 (uden nr) rd Eskil Gøye (-1470-1506) til Krenkerup mm
g1m Mette Eriksdatter (Rosenkrantz) (-1503) til Skærsø
g2m Sidsel Axelsdatter Brahe (-1532-)

Skifte 1508.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Eskil og Sidsel har vielsestilladelse fra Paven 1504 (11 aug), de er beslægtet i 4'grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 656 ff, nr 48.
Jeg kan ikke se slægtskabet.

s 151 nr 2. rd Mogens Eskelsen Gøye (-1492-1544) til Krenkerup mm

Skifte, eller i hvert fald skifteforhandlinger 1551 i København.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 174 under Ebbe Andersen (Galt).

s 151-52 nr d. Eskel Gøye (-1532-1555/60) til Gunderslevholm mm

Død 2 jan 1560 på Skanderborg.
På ligstenen i Voldum Kirke har Abildgaard læst MDLV = 1555, det må være en fejl for MDLX.
Kilde: Abildgaard nr 519.

s 152 nr e. Albrecht Gøye (-1531-1558) til Krenkerup mm rigshofmester
gm Anne Rosenkrantz (1522-1588)

Albrecht død 24 jun 1558.
Ligstenen skrivet St Hans dag, som er 25 jun.

Hans kone Anne Ottesdatter Rosenkrantz er død 27 nov 1589 på Torbenfeldt.
I DBL2 og i DAA 1985-87 Rosenkrantz s 695 er hun død 27 okt.
På ligstenen står at hun døde St Karinæ dag som var 25 nov, og blev begravet 1589.
Eiler Brockenhuus har hende i kalenderen 27 nov, og skriver 1589 på en thaarsdag.
November lyder nu også bedre end oktober, når hun er bisat 4 jan.
Kilde: Abildgaard nr 282.
Kilde: LAO: Eiler Brockenhuus kalender.

s 152 nr f. Pernille Mogensdatter Gøye (1506-52)
g1m Anders Ebbesen Galt (-1529) til Rudbjerggård mm
g2m 1539 Børge Trolle (1501-1571) til Lillö og Knabstrup

Denne datter af Mogens Eskelsen er iflg DAA 1985-87 Rosenkrantz s 684 IKKE den Pernille Mogensdatter Gøye (- før 1526), der var trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz (-1471-1526-). Den trolovede Pernille skal nemlig være død før 1526. Hun har iøvrigt været ca ½ århundrede ældre end Mogens Eskelsens datter.
Kilde: DAA 1985-87 Rosenkrantz s 684

Begravet i Gunderslev Kirke.
Der er ligsten over hende og Anders Ebbesen Galt i Gunderslev Kirke, men også sten over hende og Børge Trolle i Herlufsholm Kirke (hvor han var skolens forstander).
Ligstenen i Gunderslev har hendes navn og årstallet MDLI = 1551.
Ligstenen i Herlufsholm siger at hun er begravet i 'Torbenfede Kirke' (!), så hun må ligge i Frydendal Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 918 Gunderslev K.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 952 Herlufsholm K.
Kilde: Abildgaard nr 192 + 201

Død 5 mar 1552.
Ligstenen i Herlufsholm siger Lørdag før St Georgs dag 1552. St Georgs dag er 23 apr.

s 152 nr h. Mette Mogensdatter Gøye (-1536)
gm rd Johan Oxe (-1534) til Nielstrup på Lolland

Mette død 1536 og begravet hos Johan i Våbensted Kirke. Ligstenen er kun over Johan.
Kilde: DAA 1907: Oxe. s 341-42.
Kilde: Abildgaard Nr 280.

s 153 nr l. Christopher Mogensen Gøye (1544-1584) til Aunsbjerg og Clausholm

Ligsten med 16 anevåben i Gunderslev kirke.
Kilde: Abildgaard nr 193.
Og forsvundet men aftegnet epitafium med 16 - lidt andre - anevåben i samme kirke. Abildgaard har skrevet dem som Mogens Gøyes, men våbnene sladrer....
Kilde: Abildgaard nr 195.

Han var 1567 meddommer på Kællinghøl i en tvivlsom dom til fordel for Laurids Rostrup til Ristrup, dommen blev året efter kendt ugyldig.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 334.

s 153 nr m. Falk Mogensen Gøye (-1548-1554) til Skærsø
gm Ide Truidsdatter Ulfstand (-1600- senest 1604) til Trudsholm

Gift 1551, Falk død 1554.
Alligevel har de 5 børn. Enten er der tvillinger, eller også er der fejl i årstallene.

s 154 nr b) Jesper Gøye (-1621) til 'Esperød' i Skåne
gm Johanne Sinklar (Sinclair) (1602-1643)

Døde i Rønne 27 nov 1621 om aftenen kl 9, begravet bag alteret i St Olof i Skåne. Kistepladen har desuden hans fædrende og mødrende våben og hans fødested: Bollerup. Datoen er der plads til men den blev aldrig opklaret.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 53.

Johanne blev født 29 mar 1602 kl 21.15 på Gladsax, og døde på 'Esperød' 25 dec 1643 mellem 7 og 8 morgen. Kistepladen har desuden hendes fædrende og mødrende navne og våben.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 54.

Esperød i Herrestads hrd.
Det er egnen omkring Ystad.
Mormands 'Esperød' skal være i Färs hrd, dvs omkring 30 km NV f Simrishamn.
Kilde: Raneke s 244: Mormand.
Der findes adskillige steder Esperöd, Asperöd og Äsperöd i omegnen. Når Jesper og Johanne er begravet i St Olof, ligger 'Esperød' vel i dette sogn. Det Äsperöd som slægten Mormand har, er nok det der ligger lige Ø f stationsbyen Äsperöd, 20 km NNØ f Ystad.

s 154 nr c) Falk Mogensen Gøye (1608-1616- senest 1623)
gm Kirsten Gabrielsdatter (ikke Sparre) (-1616-)

Kirsten er ikke en Sparre [af Skåne], for så havde hun arvet Knabstrup efter forældrene.
Se bemærkninger Sparre Skåne.

s 154 nr d) Margrethe Mogensdatter Gøye (-1625-1633- før 1638)
gm Jørgen Høeg (-1656) til Todbøl
han g2m Regitze Parsberg (1612-1666)

Margrethe født 1612 og takseret 1625.
Takseret som 13-årig ? Nej. Og moderen fik næppe børn både 1584 og 1612. Fødselsdagen ses gentaget for Jørgens anden hustru Regitze, den kan ikke være Margrethes, hun må være fra ca 1590-95.

s 154 nr e) Inger Mogensdatter Gøye (-1625-1637/38) til 'Oksholt'
trolovet med Jens Bille (1599-1633-) til Billesholm og Årup i Skåne

Jens var g1 1628 med Sophie Tagesdatter Thott (-1628).
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr V-29.
Se bemærkninger Bille.

'Oksholt' har jeg ikke fundet, hverken i Danmark eller i Skåne.

s 154 nr c) Falk (Falksen) Gøye (ca 1594-1643) til Skærsø, Bratskov og Lundergård

Født ca 1597.
11 linjer højere oppe er hans far død 3 jan 1594, altså 3 år før... (et stærkt tilfælde af forlænget graviditet).
Han må være yngst i kuldet, født efter faderens død og opkaldt efter ham.
Kilde: Samme side.

s 155 nr 3) Margrethe Falksdatter Gøye () til Bollerup
gm Erik Lykke (-1550-1593) til Skovgård og Rygård

Mere om hende i Trap og under manden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 873 Rygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd Bd 5 Københavns a, s 1162: Trudsholm.
Kilde: DAA Lykke (Munk). s 279.

S 155 nr o. Mette Gøye (1528-1547)
gm Just Jacobsen Høeg (-1557) til Vang

Født 1529.
Det må vel være dec 1528, eftersom det er dér moderen dør i barselssseng. Af samme grund må Mette være den yngste af børnene, altså nr u.
Kilde: s 151.

s 155 nr q. Helvig Gøye (-1597) til Ormholt og Aunsbjerg

Rettelse til hende i DAA 1915, den peger bare på s 154.

s 156 nr a. Henning Henriksen Gøye (-1563-1572-) til Svenstrupgård

1564 blev hans gods Svenstrupgård solgt til Herlufsholm, senere solgtes det videre til Gavnø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 281: Svenstrupgård.

1572 blev han sagsøgt af broderen Eskels hustru Sibylle, for gods som han havde solgt til hendes mand og så taget tilbage mens Eskel var syg. Henning blev dømt.
Kilde: D Tamm: Kongens Retterting 1537-1660. 2003.

s 157 nr (2 Marcus Gøye ()

Rettelsen i DAA 1915 peger på ham, men angår rd Marcus (1635-1698) på s 158.

s 157 nr (4 Sibylle Eskildsdatter Gøye (1632-1724) til Brandholm
gm Conrad von Hövelen (1630-1689)

Der er kisteplader i Brande kirke for begge, samt deres datter Elisabeth og svigersøn Niels Parsberg. Conrad døde 1689, Sibylle 1724.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1076: Brande Kirke.

s 158 nr (6 Marcus Falksen Gøye (1635-1698) til Hvidkilde
g1m Elisabeth Mary Thompson (1655-1686)
g2m Jytte Dorothea Knudsdatter Thott (1668-1717)

Rettelsen i DAA 1915 peger på Marcus s 157,
men hører til ridderen.

G1m Elisabeth Marie Tampson.
I DBL2 hedder hun som ovenfor. Samme datoer.
Kilde: DBL2 under Marcus Gøye.

s 159 nr g) Ide Henriksdatter Gøye (1606-1654)
gm Jens Juel (1594-1636) til Lindbjerg

Gift 14 aug 1625.
Sådan står det også i Karen Iversdatter (Baden)s dagbogsnotater.
Juel-tavlen har samme dato 1624.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr II-81.

Jens født 1592.
Juel-tavlen har 1594
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr II-81.

Rettelsen i DAA 1915 angår denne Ide, selvom den peger på s 158 (hvor der ikke er nogen Ide).

Savnes: Pernille Mogensdatter Gøye (- før 1526)
trolovet m Niels Ludvigsen Rosenkrantz (-1471-1526-) til Palsgård

Når den trolovede Pernille ikke er hende på s 152 nr f) (se ovenfor s 152 nr f. ) så står vi med en faderløs Pernille Mogensdatter Gøye (- før 1526), og der er ingen Mogens i passende tid til at være hendes far - medmindre da at rd Mogens Axelsen Gøye (-1411-1450-) til Krenkerup har været gift en tredje gang.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Gadendorp     Gagge     Galde     Galen     Galskyt     Galt     Galtung     Gammelsen     Gans Putlitz     Ged     Gere     Giedde     Giensti     Gimsing Movstgaarde     Gjordsen     Gjødesen     Glambek I     Glambek II     Gleichen     Glob Klingstrup     Glob søblade     Glob ørn     Glud     Godov     Grabow     Grib     Griis Halland     Griis Lolland     Griis Nordrup     Griis Slagelse     Griis Slette     Grim     Grubbe     Grubbe Særslev     Grubendal     Grøn     Gyldenfeldt     Gyldenløve Norge     Gyldenstierne     Gyrstinge     Gønge     Gøye    

Bemærkninger DAA 1893 Gaas

Vaaben Gaas [af Fyn] våben. Sølv (hvide) gåsehalse i guld kan ikke ses. Efter segl. Fynsk adel, kendt (-1503-1637). Achen, DAS II.

Vaaben Gaas [af Fyn] våben. Sølv (hvide) gæs i guld kan slet ikke ses. Efter ligsten. Fynsk adel, kendt (-1503-1637). Achen, Svendborg Frue.

Stamtavle i DAA 1893 s 139
Rettelser i DAA 1897 s 500; 1906 s 492; 1923 s 550; 1956 s 35;

2 slægter Gaas

Stamtavlen er for slægten Gaas [af Fyn].
Gaas [af Jylland] er end ikke nævnt, men de behandles her nedenfor. De to slægter ses i Nyt Dansk Adelslexikon.

Indledningen

Når endelig berettes at Biskop Hans Gaas' [af Fyn] ovennævnte Søn Oluf Gaas af Christian III fik Fornyelse og Stadfæstelse af sit Adelskab og derefter førte et forandret Vaaben, nemlig 3 hvide Gæs (2,1) i rødt Felt og på Hjelmen en hvid Gaas mellem to af Rødt og Hvidt delte Vesselhorn, så er denne Efterretning sikkert også upålidelig, thi det er denne Oluf Gaas' Segl under Hyldningen 1580, der har været Forbillede for hosstående Vaabenafbildning.

Ja den er helt upålidelig. Oluf Gaas blev gift 1581 og døde 1612, så han er født nær 1550-60. Kong Christian III døde 1559, så det er ikke de to.
Og våbnet med bjælke, æg og gåsehalse ses som nævnt i Olufs segl, mens det på hans ligsten har bjælke - måske med æg - og 3 hele gæs. Og her er hjelmtegnet en hel gås mellem to vesselhorn.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372 og fig 99 (Olufs ligsten).
Selvsyn og foto okt 2017.
Det våben kendes ikke fra andre steder.

Forøvrigt er våbnet på Hilleborg Kaas' ligsten i Rønninge fremstillet som 3 gæs over en bjælke.
Den ligsten kendes ikke. Det kan måske være en sammenblanding med ovennævnte sten i Svendborg Vor Frue.
Hilleborg er Eriksdatter Kaas [m mur] (1639-1707) gm Henrik Markdanner (1629-1674) til Rønninge Søgård. Hendes svigerforældres sten er stadig i Rønninge Kirke, men hendes kiste med kisteplade er nedsat på kirkegården.
Kilde: Danmarks Kirker, Odense amt, Rønninge kirke, s 3775.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Rønninge.
Det er hendes mors våben, så det kan have været på kistepladen.

Stamtavlen Gaas [af Fyn]

s 139-40 nr 1. magister Hans Gaas (-1520-1578) ærkebisp i Trondheim
g1m Maren Berildsdatter (Berildsen) ()
g2m Benedikte Mortensdatter ()

G1 med Maren Berildsdatter (Pjøske?)
Slægten Berildsen på Langeland har sin stamtavle gemt bag Pøiske på Lolland. Snarere var Berildsen i slægt med Mormand på Fyn. Maren ses i tavlen.
Kilde: DAA 1909: Pøiske. s 384 - under Berildsen.

G2 m Benedikte Mortensdatter, der angives at have ført en pil mellem 2 stjerner i skjoldet og på hjelmen 3 af en skansekurv opstående pile.
Våbnet ses på sønnen Oluf Gaas'es ligsten i Svendborg Vor Frue, feltet er delt lodret og pilen peger skråt ned mod dexter (= heraldisk højre = alm venstre), stjernerne er 6-stjerner på spidsen.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372 og fig 99.
Kilde: ST selvsyn og foto okt 2017.
Det våben er heller ikke set andre steder.

1552 blev forhenværende sognepræst Hans Gaas tilkendt en jord med et hus, som hans forældre havde givet til Skt. Annagildet, mod en årlig afgift på 3 mark til kapellanen.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg a, Svendborg Vor Frue. Note 49: FyAktst I, 120.

s 140 nr d. Oluf Gaas (-1580-1618) til Vejstrup på Fyn og Møllegård på Langeland
gm Magdalene Nielsdatter Sandberg [af Jylland] (-1618-) til Tøjstrup

Til Møllegård.
Her mangler Vejstrup. På ligstenen ses Vejstrup, men ikke Møllegård.
Han er første kendte ejer af denne Møllegård, og han må have afhændet den til Mogens Eriksen Bille, som døde dér 1597.

Nævnes ved hyldningerne 1580 og 1608.
Beseglede den 1580, som nævnt i indledningen.

Begge begravet i Svendborg.
Der er ligsten i Svendborg Vor Frue. Hans dødsdag langfredag 1618 står på stenen, men ikke hendes, så hun overlevede ham.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372 og fig 99 (Olufs ligsten).
Kilde: ST selvsyn og foto okt 2017.

s 140 nr a) Kirsten Nielsdatter Gaas (1611-1677)
gm Erik Kaas [m mur] (1613-1676) til Lindskov

Kirsten født 20 maj 1610 på Hjortholm på Langeland, død 25 maj 1677 sammesteds.
Begge begravet i Fodslette Kirke.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur] s 234.
De har skænket messehagel og alterklæde til Svendborg Vor Frue Kirke. Messehagelen er væk, alterklædet: rødt, blomstret fløjl, kantet med guld og silkefrynser, bruges endnu på festdage.
Kilde: DanmarksKirker, Svendborg a, Svendborg Vor Frue.

1641 erhvervede de et stykke jord på kirkegården øst og syd ved koret, hvor de agtede at lade en begravelse, dvs. et kapel, opføre. 1654 gav parret dog jorden tilbage til kirken og fik betalingen, der havde form af et antal gårde, våninger og boder, delvis tilbage.342

s 140 nr e) Birgitte Hansdatter (Gaas af Norge) () til Mølleberg
gm Engelbrekt Olavsen () til Dalhammar i Jämtland (da: Jemteland i Norge)

Engelbrekt er nævnt i:
Kilde: Andreas Erlandsen: Biografiske efterretninger om Geistligheden i Trondhjems Stift. 1855. s 15-16.
Hans far var den sidste katolske ærkebisp i Trondheim. Han modarbejdede Reformationen og valget af kong Christian III, og endte med at måtte flygte ud af landet.
Birgitte skal være datter af den anden lutherske (og danske) ærkebisp, Hans Gaas (-1578), hvor sandsynligt er det ægteskab egentlig?
Hans Gaas omtales af Erlandsen på s 17, her nævnes 4 børn, men ingen Birgitte.
Birgitte skrives til Mølleberg, på s 141 (øverst) omtales en Hans Gaas til Mølleberg, kannik i Trondheim. Han må da være far til Birgitte og søsteren Anne.

s 140 nr f) Anne Hansdatter (Gaas af Norge) ()
gm Axel Frederiksen (Fridag) (-1582-1585) til Lienes

Axel ses i NDA, han er den eneste norske/danske af den tyske slægt Freitag fra Westfalen.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.
Anne ses (ligesom sin søster Birgitte her lige ovenfor) heller ikke i Erlandsen.
Kilde: Andreas Erlandsen: Biografiske efterretninger om Geistligheden i Trondhjems Stift. 1855. s 17.

s 140 uden nr, under tavlen Søren Gaas (-1529-1552-) i Svendborg

Han er nok en Gaas [af Jylland], se nedenfor.

Gaas [af Jylland]

Våbnet med de 3 gæs (se ovenfor under indledningen) var kalkmalet i Svendborg Vor Frue Kirke, på korets S-væg, nær graven for Oluf Gaas [af Fyn]. Det ses idag kun på Kornerups akvarel fra 1884, og der er to afvigelser: feltet er blåt (ikke rødt) og på hjelmen er der kun en gåsehals mellem hornene (ikke en hel gås).
Fruens våben var malet ved siden af: I blåt felt 2 sølv rygliggende måner side om side, hver med en 6-stjerne i hulningen, månernes nærmeste horn er snoet sammen. På hjelmen en stjerne mellem 2 horn. Våbnet er ellers ukendt, det minder lidt om Skade [I], men de var i Himmerland. Det er vel et borgerligt våben? Efter skjoldformen er våbnene malet efter 1550, Danmarks Kirker vurderer omkring 1600.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 319 fig 54 (kalkmalet 3 gæs), og s 372 og fig 99 (Olufs ligsten).
Det er ikke Olufs våben, for på hans ligsten ses våbnet med bjælke og gæs, og hans frue var en Sandberg [af Jylland] (tværdelt, øverste felt lodret delt).
Så efter de forhåndenværende gæs' princip, kan vi kan gætte på, at det er malet for Søren Gaas (-1529-1552-) i Svendborg, som ses s 140.

En tidligere Søren Gaas har våben i Aarhus Vor Frue (som ikke er Domkirken) i frise 4 nr L. Navnet er S(eve)r(?)in(us) goos (bogstaverne i parentes er gæt, de er borte, men beskrivelser fra 1600-tallet har ham som Søffren Gaass). Skjoldet er rødt med 3 sølv (hvide) gæs, tegnet med (idag) grøn kontur. Der er ingen hjelmtegn. Frisen er fra omkring 1340.
Kilde: Danmarks Kirker XVI bd 3: Aarhus Vor Frue s 1096.
Med den datering er legenden om en våbenforbedring (se indledningen) gennemhullet, våbnet har eksisteret 1½ sekel før kong Christian III.
Søren er et ualmindeligt navn i Middelalder-adelen, og opkaldereglerne gjorde jo at navne nedarvedes i slægten, så Søren Gaas (-tidligt 13xx-) i Aarhus Vor Frue kunne gerne være forfar til Søren Gaas (-1529-1552-) i Svendborg, nederst s 140.

Efter NDA (og dermed Achen) fører Gaas [af Jylland] en sølv (hvid) gås i rødt felt; hjelmtegn ukendt. Første mand og sidste (kendte) mand: Poul Gaas 1259, rd Claus Gaas 1364.
Kilde: A. Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon. 1904. 365 s.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske Adelsvåbener, en heraldisk nøgle.

Der er ingen segl med hverken en eller tre gæs, men sammenhængen i våben, navn og geografi gør det meget tænkeligt, at der er tale om samme slægt. Om våbnet med een gås så er en brisering (variant), eller en upræcis oplysning fra en slægtebog - det må stå hen.



H   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1896 van Hafn

Vaaben van Hafn våben: 3 røde hjelme med guld bånd, samme figur som Ketelhodt. Måske tysk uradel, men ikke kendt dér. Kendt på Lolland (-1384-1512-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1896 s 161
Rettelser i DAA 1901 s 558; 1911 s 571;

Oversigts-stamtavle: van Hafn

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Indledningen

Måske samme slægt som Ketelhodt, som har samme 3 hjelme i skjoldet og var på Lolland på samme tid.
Og det sjældne navn Fredbjørn / Fredebern ses i begge slægter.
Fr Crull: Die Wappen der bis 1360 ... Meklenburgs ... Mannschaft.

Slægten er ikke fundet i andre tyske værker.

Stamtavlen

s 161 uden nr Gertrud Hermansdatter van Hafn (-1481-1488-)
g1m rd Erik Pors (-1447-1473/74) til Øllingesøgård og Lungholm (da: Olstrup)
g2m Jep Jude (-1481-1489-) til Lungholm

Jep skrives til Olstrup.
Jep ses ikke i Trap under Olstrup.
Olstrup hedder nu Lungholm, og ligger i Olstrup s, 10 km S f Maribo.
Gertrud levede 1488.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 808: Lungholm.

Der står en del mere om Gertrud under manden - og under deres sønner!
Kilde: DAA 1909: Pors [af Vranderup]. s 357, 361.

s 162 nr a. Gese van Hafn (-1475-)
gm NN Pil el Pyl () i Mecklenburg

Gift i Tydskland, hvor hun efterlod en datter 'Elgor' der 1474 havde en søn Claus Louesson.
Det er 1475 og alle 3 lever.
1475 (23 maj) er hun på plattysk stavet Gheseke Pyls, dvs enke efter NN Pil el Pyl.
Da bevidner 3 adelsmænd i Mecklenburg, at Gheseke er levende og ved fornuft, og giver fuldmagt til hendes datter Olgart (Øllegård) og Olgarts søn Clawes Louessen angående den arv der er tilfaldet Gheseke efter hendes bror Karsten vame Hagen (Christiern van Hafn).
De 3 er:
- Dethleff Parkentin Clawes sone til Lutkenhaue (uvist hvor)
- Otto van Bockwolden (Buchwald) Detleues sone til Johannestorpp (Ø f Lübeck)
- Detleff Parkentin Hanses sone til Pritzendorpp (uvist hvor).
Kilde: Repertorium 1475 nr 3628.
Louessen ligner mest Lavesen, så et forsøg på at gøre ham til Ludvigsen (Rosenkrantz) er ikke sandsynligt.
Se bemærkninger Rosenkrantz, nr XI-5.

s 162 nr c. Christiern van Hafn (-1457-1465- før 1473)
gm Birgita Pedersdatter Flemming (-1454-1498-) til Atterup

1463 begge optaget i Maarkjær klosters broderskab.
Det kendes vel af enhver, men jeg vil nu lige bruge plads på at berette at det lå på halvøen Angel i Südschleswig, 20 km SØ f Flensburg. Landsbyen hedder idag Mohrkirch.

Christiern død før 22 apr 1477.
Og Trap har endda før 23 maj 1473.
Han levede endnu 1465.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 562 Atterup.

Den fuldmagt som Gese van Hafn udstedte 1475 (se ovenfor) har Birgitte brugt 1477 i en sag i Roskilde, uden held eftersom de 3 udstedere var ukendte dér. Kong Christiern I bekræfter brevet 11 okt 1477.
Kilde: Repertorium 1477 nr 4105.

s 162 nr f. Christopher van Hafn (-1450-1481- før 1489) til Ø Ulslev, lansdommer
gm Mette Rud (-1481-1505-) l

Pantsatte 1450 gods i Høby.
Det eneste Høby som Trap kender, er Høbygården ved Rødby på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 670: Høbygården.
Øster Ulslev er sogneby 10 km SØ f Maribo, så det er nær ved.

Rettelsen 1901 citerer fra Christence Krags slægtebog i RA Stockholm som tillægger ham en anden hustru og 4 andre børn.
Hustruen og de to børn findes under hans bror Verner - brødrene var gift med to søstre Rud. Sønnen Verner kunne godt være Christophers, næppe Verners. Det fjerde barn er en datter uden navn gift med Mads Moltke. Mathias Moltke var gift med Kirsten Frille (Frille'rne er også indgiftet med van Hafn), men de er to generationer ældre: Kirsten (Frille) er rimeligvis Frellavsdatter og født omkring 1400, Matthias Moltke til Bavelse ses 1420-30.
'Christence Krags slægtebog' bør retteligen hedde 'Niels og Otte Krags slægtebog'. Niels er Christences bror, Otte er hans søn. Bogen blev ca 1930 udvekslet og er nu i RA København.
Kilde: Wiliam Christensen i Personalhistorisk Tidsskrift 1929.

s 162-63 nr 1) Christiern van Hafn (-1487-1503/04) til Allerupgård på Fyn
gm Dorthe Kjeldsdatter (Algudsen) (-1487-1504-)

1499 testamenterede han en sjettedel af Vittskövle i Skåne til Tyge og Axel Brahe (brødre).
Hm.
2 feb 1487 mageskiftede de med Dorthes mors fætter Axel Brahe. Dorthe havde en arvepart i Vittskövle, og fik i stedet en gård i Everöd.
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 40635
Det ligner samme sag, men der er kilder på 1487.

Christiern levede 17 okt 1503, da de indleverede et skrin (vel en brevkiste) til opbevaring i Roskilde Vor Frue Kloster.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1503 nr 9934.

s 163 (øverst uden nr) Karine van Hafn (-1512-1513-)
g1m Oluf Grubbe (Sparre) (-1485-1511-)
g2m Søren Arildsen (-1515-1519-) i Grimstrup og på Gavnø

Søren havde 1516-17 hovedgården i Grimstrup i forpagtning af Skovkloster
(= Næstved St Peders kloster = Herlufsholm). Grimstrup ligger lige SV f Næstved.
1515-1519 var Søren forstander for Gavnø Kloster, dvs godsbestyrer.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 60-61: Grimstrup.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø a, s 279: Gavnø.

Når Karine 1512 var enke og 1513 tilbageleverede en lejet gård i Skåne, så var hun vel 1513 nygift med Søren.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1896 Hak

Vaaben Hak våben. Også set med omvendte farver og endda med rødt i siderne og sølv (hvidt) over og under. Skånsk uradel, kendt (-1241-1539). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1896 s 163
Rettelser i DAA 1897 s 507; 1901 s 559; 1906 s 495; 2006-08 s 777; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Hak

Alle behandlet

Jeg har sat hak ved alle Hak.

Niels Hak

Ham er der mange af, 9 i slægten og mindst 4 opkaldte i andre slægter!
Derfor er slægtens genealogi vanskelig.

Litteratur

I denne artikel revideres 'Hak til Ris' grundigt:
    Anders Bøgh:
    Om Vittskövles kendte ejere før 1400.
    En slægtshistorisk oprydning.
    S 111-125 i:
    Gods och bönder från høgmedeltid til nutid.
    Kontinuitet genom omvandling på Vittskövle og andra skånska gods.
    Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg (red).
    2006. 400 s.
I DAA 2006-08 ses de relevante rettelser til stamtavlen Hak.

Den skånske linie - Hovedlinien

s 164 nr 2. Niels Hak (Sveye? Galt?) (-1254-1282-1284?-) marsk
og nr a. domicellus Aage Nielsen (-1295-1296-)

Niels anført med spørgsmålstegn.
Hører næppe til slægten, og hans søn Aage lige så lidt.
Hans signet blev fundet 1957 ved en udgravning af Gråbrødreklosterets kor på Axeltorv i Næstved. Omskriften er S':NICHOLAI:HAC:MARSCALCI.
Våbnet er imidlertid ikke Haks det krydsdelte, men skrådelt 3 gange fra sinister! Altså ligesom Galt, bare spejlvendt.
Der kendes mindst 13 mænd ved navn Niels Hak, flere tilhører andre slægter, og det ser marsken så også ud til at gøre.
Kilde: Herald.Tidsskr: Tretten middelald. sigilstamper. nr 36, s 267f. 1977.
Faktisk var seglet velkendt i 1897, da Thiset udgav
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. Kjøbenhavn, 1897. Her er det nr 29.
Nu var Galt-slægten mere i Jylland end på Sjælland, så sandsynligvis hører Niels og familie til den lille ret ukendte sjællandske slægt Sveye eller Swey, som førte samme skjoldfigur som Galt (farver og hjelmtegn ukendte).

s 164 nr a. domicellus Aage el Owe Nielsen Hak (Sveye? Galt?) (-1295-1296-)

Et Hak-våben sås i skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke som nr 14 på sydsiden (regnet fra orgelet), med teksten 'HER OWE', altså ridder.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.
Ringsted-frisen er imidlertid konstrueret omkring 1580, den kan ikke bruges som kilde til 1200-tallet.
Aage/Ove må regnes som marskens søn og dermed en sandsynlig Sveye.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm

s 164-65 nr b. rd Niels Torstensen Hak (-1284?-1294-1302-)

hans frænke fru Inger Hr Johan Erlandsens...
Læs: Johannes eller Jens Erlandsen til Ellinge.
Kilde: DAA 1993 Galen: s 184 nr 2.

Svigersønnen Peder Pilegrim - samme side nr 4) - sælger 1330 sin hustrus arvegods efter dns. Nicholas dictus Hak.
Så Niels var ridder (dns. = dominus = hr.).

Svigersønnen Peder Pilegrim - samme side nr 4) - sælger 1330 sin hustrus fædrende arvegods i Særslev.
Så er der grund til at antage at Niels var gm en Grubbe [af Særslev], men hun bliver en generation ældre end den slægts stamfar Herlug Jacobsen. Herlugs datter blev iøvrigt gift med Stig Pedersen (Hak) af Ris i Odsherred (s 168-69).

1302 ses rd Niels Hak som nr 24 i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere for kong Eriks Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Det er som nr 3 af de skånske riddere, derfor kan det ikke være NH (Kaas m sparre) eller NH (Saltensee af Tystofte) NH (Erlandsen) (af Hvide-klanen) eller rd Niels Hak til Ljungby, da de er for unge eller ikke var riddere.

s 165 nr 1) Truid (Hak) (-1289-) provst i Lund

Anført som mulig søn.
Men fejlplaceret. Hans anførte 'far' ses (-1284?-1294-1302-) og må være født omkring 1240-60. Truid var 1289 provst i Lund, og en provst er næppe under 30, så han er nogenlunde jævnaldrende. Det er ikke sandsynligt at en søn ses før faderen. Og helt usandsynligt at den ene bror skulle ses 1289, og den anden 1327-33. Truid er næppe bror til den anførte 'far', der er allerede en bror Truid, ærkebisp, død 1280. En placering under en af 'far'far-brødrene er mulig, men det vil være 'genealogi efter de forhåndenværende søms princip'.
Hvis 1289 kan redateres 20 år tilbage, så er det bare bispen vi ser.

S 165 nr 2) rd Niels Hak (-1327-1333-) til Ljungby (nu: Trolle-Ljungby)

1327 voldgiftsmand mlm rd Jens Ovesen og ærkebispen.
Det er Jens Ovesen (Neb), hvis datter bliver gift med Nielses fætter-søn af samme navn, nr a) længere nede på siden.
Det år handler Jens og ærkebisp Karl den Røde gods, men nogen sag er ikke nævnt.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 302.

1333 tilstede ved forhandlinger mlm kong Magnus og Ludvig Albertsens arvinger.
Det er kong Magnus Smek af Sverige-Norge og Skåne, han bekræfter Else Pedersdatters pantelen: Blekinge og Lister, hun er enke efter rd Ludvig Albertsen (Eberstein) (-1313- ca 1328) kammermester og marsk.
Kilde: DAA 1892: Eberstein s 103 nr 2)

Gm Margrethe Brock (eller med en datter af hr Niels Hak Galen) Nielsdatter af Hikkebjerg. Hun g2 med Ebbe Jensen Galt.
Teorien om Galen/Hvide ses ikke stamtavlerne Brock eller Galen som er ældre end Hak. Det er slægten Brock [af Häckeberga], og hendes far havde denne gård, derimod er Margrethe aldrig skrevet til den.
Kilde: DAA 1889: Brock (af Häckeberga). s 100.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 164 + 160.

Til gengæld er det tvivlsomt om denne rd Niels Hak (der er mange) kan være gift med Margrethe Brock. Hendes far Niels Brock 'den unge' ses (-1302?-1315-1356-) og må så være født 1280-90. Niels Hak var ridder i 1327 og er så næppe født senere end 1300, snarere 20 år før. Magrethes anden mand Ebbe Jensen Galt 'den forgældede' ses (-1356-1376-) og må så være fra 1310-1335. Det giver stor aldersforskel på Ebbe og denne Niels. Ikke så meget at han er umulig som Margrethes første mand, men mindre sandsynlig.

s 165 nr c. rd David Torstensen Hak (-1277-1302)

Gift med Cecilie Andersdatter (Glug) (Pincerna) (ca 1255 - før 1288).
Kilde: G Lunau: Huset Nørrehalland, i Medd fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV.

s 166 nr b) rd David Andersen (Hak) (-1351-1366-)

1365 beseglede han i Kolding freden mellem Holstein og kong Valdemar Atterdag af Danmark.

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 263 og 286.

s 166 nr (1 Anders Davidsen (Hak) (-1377-1380-)
g?m NN Ovesdatter (Steeg [II])

Rimeligvis var han gift med en datter af rd Aage (Ove) Steeg [II] (-1360- før 1371) til Hadsten. På tipoldesønnens ligsten i Hjerm (Oluf Munk (Lange) (-1568)) er hans hustrus våben et hjortegevir med pande, på hjelmen ligeså. Kalkmalerierne sammested med Olufs fars og mors 8+8 våben har geviret mørkt i lyst felt.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. nr 619.
Kilde: gravstenogepitafier.dk/hjerm.htm
Det peger på Steeg [II] med blåt gevir i guld, ikke Saltensee [af Tystofte] med de omvendte farver. Se under sønnerne Niels og Anders, deres forretninger med fru Merde af 'Ennelungisøø' og fru Inger af Skærsø giver rigtig god mening med denne mor.

s 166 nr (a Niels Hak (-1397-1407-) til Assendrup

gav 1407 'sin søstersøn' Ove Lunge fuldmagt til at skifte med fru Merde i Emelungøø, alt deres gods i Jylland.
Der står 'Ennelungisøø'.
Kilde: DRB 1407 på: http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/07-003.html-> Eline Gøyes jordebog 261.
Brevresumeet står i Eline Gøyes Jordebog, og det fremgår at det er landsbyen Hadsten mm, som rd Ove Steeg [II] før havde ejet. Når Niels Hak blander sig i den affære, må vi se ham som fru Merdes laugværge, og dermed nærmeste mandlige slægtning. Nu er hans far blevet gm en NN Ovesdatter Steeg [II], så fru Merde er hans moster.

Han er måske fejlplaceret i Hak-tavlen. Assendrup ligger nær Tybjerg, så Niels kan være nært beslægtet med Anders Davidsen (Hak) (-1317-1322-) (s 165 uden nr), som 1322 pantsætter gods i Tybjerg hrd. Trap regner dem for brødre, da Karen Andersdatter (Hak) gm Hartvig Krummedige (-1476/80) har Assendrup.
Kilde: Trap: Bd 9 Præstø a, s 234 Assendrup.

s 166 nr (2 Niels Hak (-1377-1380-)

Under broderen ses at han beseglede den skånske landefredsaftale 1380.

s 166 (savnes) rd David Hak ()

Niels (ovenfor) skal måske også have en søn David, der sammen med Ingeborg gm Arild Madsen (Qvitzow) nævnes som Ove Lunges halvsøskende.
Kilde: DAA 1902 Lunge s 310-11.
Se bemærkninger Lunge

Den nyere slægt

s 166 (uden nr, grenens stamfar) rd Anders (Andersen) Hak () til Månstorp og Häckeberga (-1421-1460-)

1460 søgte han - forgæves - at indløse noget af alt det NV-Sjællandske gods, som fru Inger af Skærsø havde pantsat til Roskilde bispesæde.
Nu er hans far blevet gm en NN Ovesdatter Steeg [II], så fru Inger er hans mormor.

s 166 nr 1. rd David Hak (-1459-1486-) til Månstorp

1470 medbeseglede han skiftet efter Bonde Jepsen Due (Thott) og hustru Cecilie Nielsdatter (Jernskæg).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2770.
Kilde: DBL2 har ham levende endnu i 1486.

s 167 nr a. Eiler Hak (-1484-1501) til Egholm
og s 167 nr b. Niels Hak (-1481-1508) til Häckeberga

Eiler angives født 1467.
Når hans søn Christopher angives født 1488 er Eiler nok ældre, er der en fejlskrivning el -læsning for 1457 ? Han køber gods af sin bror 1484, da må han være mindst 18 år eller have en værge.

Brødrene Eiler og Niels arver Egholm efter rd Jens Due (Thott) & Gisela von Podebusk.
Kilde: Trap 5 Københavns a, s 1166 Egholm.
Jens Due (Thott) er halvfætter til deres farmor.

s 167 nr 2) Lene Ejlersdatter (Hak) (-1520-1564) til Egholm
gm rd Hans Krafse (1487-1530) til Basnæs

Hans købte Utterslevgård (idag Vintersborg) af hendes kusine Lenes mand Knud Gøye.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 770 Vintersborg.
Kilde: DAA 1896 Gøye s 149.

s 168 nr 2) Lene Hak (-1550-)
gm Knud Gøye (-1534-1540 - før 1550) til Kjelstrup mm

Hun ejede Utterslevgård (idag Vintersborg), og hendes mand solgte den til hendes kusine Lenes mand rd Hans Krafse.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 770 Vintersborg.
Kilde: DAA 1896 Gøye s 149.

Den sjællandske linie - linien til Vittskövle og Ris

s 168 nr 1. rd Peder Egeside (Hak) (-1294-1332-) vel til Egeside

1302 er ses Peder Egeside som nr 32 blandt kong Erik Menveds forlovere for en gæld til Rostock på 15.000 mark vendisk (Stormandslisten). Nr 32 er nr 11 af 15 skånske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

Egeside er ikke en side men et sig = et vådområde ved Yngsjö og Helgeå, 4 km NØ f Vittskövle, men nogen ruin eller voldsted er ikke fundet.

1316 var han forlover for ærkebispen Esger, og da kaldes han Petrus Egetheside Saltensis.
Hvis 'Saltensis' er en angivelse af hans gård, er der en del muligheder:
1 Et Salt.... i Skåne (ikke velkendt).
2 Saltoftegård i Ubby s i Ars hrd, SØ f Kalundborg.
    - Hans ene søn har gods i nabosognet Svallerup.
    - den anden søn har gods i Odsherred,
    - 1316 skriver Anders Niclason og Svend Truelsen sig ganske vist til Saltoftegd, men de kunne vel være svogre.
3 Saltø i Karrebæk s Flakkebjerg hrd, lige S f Næstved.
    - Her kendes ejeren ikke 1298-1330.
4 Saltofte i Stenlille s Merløse hrd N f Sorø,
    - her er ingen herregård kendt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 507: Saltoftegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 423: Saltofte lb.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 935: Saltø.

Kanhænde at det er dette 'Saltensis' der har inspireret slægtebogsfruerne til navnet Saltensee?

Savnes s 169 Ingerd Stigsdatter (Hak) (-1371-1389- før 1392) til Skærsø
g1m Jens Mogensen (Juul) til Skærsø (-1343-1345-)
g2m rd Aage Steeg (II) (-1360-)

Enken 'fru Ingerd af Skærsø' er ikke Pedersdatter (Basse af Tjele), men Stigsdatter (Hak) af grenen til Ris i NV-Sjælland. Ingerd er aldrig nævnt med patronym og seglet er ukendt. Hun nævnes med sin søster Christine / Kirstine Stigsdatter (Hak) (- 1355 - før 1389) gm rd Jens Esbernsen (Krumpen) (- senest 1360).
Ingerd og Christine må være halvsøstre. Ingerd har i hvert fald næppe samme mor som Niels Stigsen (Hak) (- 1355 - 1374 - før 1381) til Ris i Odsherred, for denne sælger gods sammen med Christine(s mand) og morbrødre, og da er der ingen Ingerd (eller mulig mand) nævnt. Hun har altså ikke part i hans mødrende gods. Godset ligger i Ars hrd (nær Kalundborg), køber er kongen, og det er i 1355.
Kilde: DRB 1355

1371 pantsatte fru Ingerd gods for 50 mark på Sjælland til bisp Niels (Jacobsen (Ulfeldt)) i Roskilde: I Stripperup, Tåstrup, (Tveje) Merløse, Arnakke, Ågerup, Dragerup mm.
Kilde: DRB 1371 nr 159.
Der er flere pantsættelser til ham - han er fætter - se Bøgh.

1389 mageskiftede bispen med det kapel han havde grundlagt. Det var fru Ingerds gods nær Holbæk (60 mark), og i Sandby gods som fru Ingeborg havde halvparten af, da det ikke var blevet skiftet mellem hende og hendes afdøde søster fru Kristine. Bøgh viser at det er Hak-gods og at fru Christine / Kirstine var Stigsdatter (Hak) enke efter rd Jens Esbernsen (Krumpen) (- senest 1360).
Kilde: DRB 1389 nr 98.
Kilde: Anders Bøgh (se ovenfor)

Fru Ingerd angives (DAA 1886 Basse af Tjele) g1 m Jens Magnussen (- senest 1345).
I rettelsen i DAA 2006-08 er han af ukendt slægt.
Men han ses i Juul-tavlen.
Kilde: DAA 2000-02: Juul s 523 nr 16.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, s 1002 Skærsø.
Jens Mogensen af Skærsø ses 1343 og 1345 (lyslevende) og nævnes 1344.
Kilde: DRB 1343 nr 382.
Kilde: DRB 1344 nr 69.
Kilde: DRB 1345 nr 165.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1916 Greverne af (Nørre) Halland

Vaaben Greverne af (Nørre) Halland våben. Løve og hjerter fordi de stammer fra kong Valdemar Sejr. Kendt (-1216-1357-). I Adelsaarbogen er de skrevet som en linje af Skarsholm-slægten, det er egentlig noget sludder.

Stamtavle sammen med 'Skarsholm-slægten' i DAA 1916, 420;
Rettelse i DAA 1923, 557.


Oversigts-stamtavle: Halland greverne

Stamtavle sammen med Skarsholmslægten.
Se bemærkninger Skarsholm.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til slægten von Halle

Vaaben von Halle våben. Tysk uradel fra Niedersachsen, udbredt i Braunschweig og Ostpreussen. Nulevende. En sidegren von Halle-Liptay. Een kvinde i DK (-1554-1603). K: Kneschke, Siebmacher, Adelslex.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

von Halle ses i Lex.adel.Fam, her er våbnet blåt med sølv dexter skråbjælke, belagt med 3 røde roser. I NDA expederes den med bemærkningen: Ikke dansk adel.

Henrik Rantzau fra Holstein (1526-1598) var statholder i Hertugdømmerne og havde Rantzausholm (nu: Brahetrolleborg) på Fyn. Hans hustru Christina von Halle (1535-1603) var en bemærkelsesværdigt selvstændig og intilligent dame, der forvaltede sin store formue med dygtighed, var forfatter mm.

Når hun har været indgiftet i dansk adel før 1660, og ydermere har rådet over fynsk adelsgods omkring 1600, må hun høre til dansk adel ifølge Thisets definition.

Hendes slægt er uradel fra Niedersachsen, sent i 1500-tallet kom den til Ostpreussen, og senere spredte den sig i N-Deutschland. Våbnet er ikke blåt men sort. Christina skrives til Drakenburg og Rinteln som begge ligger 50 km fra Hannover, hhv mod NV og SV.
Sidst i 1600-tallet var der et par officerer i Danmark.

Grenen Halle gennant von Liptay er en sidelinje som blev adlet 1819, den lever endnu, mens hovedgrenen må være uddød, siden den ikke optræder i det nye tyske Adelslexikon.
Kilde: Kneschke bd 4 s 168-69.
Kilde: Siebmacher s 1-183.
Kilde: Tysk Adelslexikon.
Kilde: Abildgaard nr 436.
Kilde: DBL3 u Henrik Rantzau.
Kilde: DAA 1930 Rantzau s 40-41.
Kilde: Hirsch.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til Raneke s 624 Hallkved-ätten

Vaaben 'Hallkved-ätten's våben: et ringspænde, ses også drejet med pinden opad eller på skrå. Uradel i Uppland i Sverige. Een mand set på Sjælland, her kaldes slægten 'Spænde'. Kun 6 medlemmer kendt (-1387-1424-). K: Raneke, Achen.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten ses i NDA under navnet "Spænde", i Sverige hedder den Hallkvedätten. Det må vi også kalde den, når vi kun har ½ mand i Danmark.

Hos Raneke er Jens Laurensen (-1401-1429) set på Sjælland i 1401, 1409, 1417, og han har skødet Roskildebispen gods i Skåne. Jens er eneste mand vi kender i Danmark og han ses fra 1414 i Uppland i Sverige. Hans søster er svensk gift.

En anden linie med samme våben ses i Sverige fra 1387, så det må være dens hjemland.

Slægten var lille, højst 8 personer kendes, sidste person vi kan se, er Jens'es søn Erik Jönsson 1430, død før 1456.

I NDA skrives han til 'Halkvie', herregården hedder Hallkved og ligger i Funbo sogn, Rasbo hrd i Uppland, 90 km N f Stockholm.

Der er kilder på sølv spænde i grønt felt og på sølv i violet felt(!) Raneke antager at det skal betyde blåt felt.

Der kendes varianter hvor spændet er drejet så nålen peger a) opad b) mod dexter hjørne c) mod sinister hjørne.
Kilde: Raneke SMV s 624.
Kilde: DAS II nr H.XLVII.1-3.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Slægten Hals af Langeland

Vaaben Hals [af Langeland] våben. Farver ukendte. Uradel, kendt (-1460-1556-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

En lille lavadelsslægt midt på Langeland. Deres gård lå i Lindelse i Lindelse sogn, 10 km SØ f Rudkøbing.

Deres segl med den halve hjort i skjoldet ses i DAS II nr C.XXII.3.2-5.

Jeg har set flg medlemmer:

Mattis Adsersen (Hals?) (- før 1432)

Mattis var blevet dræbt, Henrik Sandberg [af Holstein] var medskyldig, og blev dømt. Henrik Pors [af Langeland] var slægtning. 1432 havde Henrik opfyldt det han var dømt til, og indgik med Henrik et drabsforlig (en orfejde).
Det er usikkert om Mattis hører til slægten Hals, mit gæt beror på at der er Mads'er i den.
Kilde: DAA 1909: Pors af Langeland. s 364.

Jes Madsen (Hals) (-1460-1465-) til Lindelse

Skrev sig til Lindelse 1460-1465.
Herredsfoged i Langelands Sønder hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 962: Lindelse.
1457 førte han ikke den halve hjort, men et bomærke, så måske er han blevet adlet.
Kilde: DAS II nr C.XXII.3.

Esbern Jensen (Hals) (-1476-1483-) til Lindelse

Søn af Jes Madsen.
Skrev sig til Lindelse 1476-1483
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 962: Lindelse.
Kilde: DAS II nr C.XXII.4.

Christen Madsen (Hals?) (-1519-) til Lindelse

Skrev sig til Lindelse 1519.
Uvist om han er en Hals, han kunne være sønnesøn af Jes.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 962: Lindelse.

Mikkel Hals (-1556-)

Han er en Hals, men ses ikke til Lindelse, patronym ukendt.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon (Achen).
Kilde: DAS II nr C.XXII.5.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til 'Haltrup-slægten'

Vaaben 'Haltrup' våben. Farver ukendte. Haltrup-slægten var jysk uradel på heden ved Grindsted, kun kendt (-1536-1580-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Haltrup ligger i Øse s, 15 km ØNØ f Varde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 854: Haltrup.

Nyt Dansk Adelsleksikon placerer ældste mand Niels Clausen (Haltrup) i Nors.
Det er i Thy.
Hos Trap er det i Noes i Anst s og hrd, 15 km V f Kolding.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 943: Noes.

Der er lidt om slægten - måske alt hvad der vides? - i Thisets Norby-afhandling:

    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6 s 1-52. 1905.
    s 1-52

Haltrup-slægten behandles på s 41-42.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til DAA 1994-96: 'Halvbjørn'

Vaaben 'Halvbjørn' våben. Tidligere kaldet 'Bogense-slægten'. Fynsk slægt, kendt som adelige (-1446-1616). K: Achen, DAA 1994-96.

Stamtavle i DAA 1994-96 s 691

Våben

Skjoldfiguren er blasoneret som 'en halv bjørn'.
Her må tilføjes 'opret', da halve gående bjørne også er set - dog ikke i naturen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 2009-11 Halvegge

Vaaben Halvegge [m væbnet arm] våben. Ligner Væbner, dog med den brisering (ændring) at der er sløjfe om sværdklingen. Armen kan vendes på mange måder. Sjællandsk uradel der endte i Nederland, kendt (-1416-1617-). K: Achen, DAA 2009-11.

Vaaben Halvegge [m 2 vægger] våben: 2 (halve?) vægger eller kiler til at kløve brænde med. Revideret. Sjællandsk uradel, kun 5 personer kendt (-1374-1488-). K: Achen, DAA 2009-11.

Revideret stamtavle i DAA 2009-11 s 487

(Gammel stamtavle i DAA 1896 s 169
Rettelser i DAA 1935 s 143; 1936 s 122; 1944 s 108; )
I denne stamtavle er kilder opgivet en gros pr person. Det er en uskik sopm giver megen spildtid.

I Halvegge [2 halve vægger]

Slægten hed Halvegge, så det er logisk at sige at væggerne (kilerne) i skjoldet er halve. De ser nu ret hele ud for mine øjne.

s 494 nr I-2 Evert Jacobsen Halvegge (-1417-1427- før 1442) til Førslev
gm Johanne Raaris (-1442-)

gm Johanne NN der nævnes 1442 som Evert (Jepsen) Halvegges enke. Per Raris havde 1418 pantsat en gård til Evert, 1442 solgte Johanne den til Antvorskov kloster. 1443 solgte Per Rarises datter Kristine ejendomsretten.
Gården var vel medgiften med Johanne.
Slægten kaldes Raaris efter stednavnet, ikke Raris.
Iflg Trap var Per Raaris svoger til Evert.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 915: Førslev.
Per Raaris ses allerede 1389 da han pantsatte sin hovedgård i Rårise (Sædder s nær Køge).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 139: Rårise.
Kronologisk set må han så være far til Johanne, ikke bror.

Deres oldebarn var Jochum Beck (-1518-1572) til Førslev mm.
Kilde: DAA 1951: Beck. s 79-80.
Denne Jochum har ligsten i Førslev, her ses Raaris (to ørneben med kløerne opad, de holder en ring) som Peder Mortensen (Ravensberg)s hustru, mens Halvegge ses som hendes mor, altså Peders svigermor!
Kilde: Abildgaard nr 191 (Førslev).
Jochums sønnesøn Johan Beck (DAA 1951 s 82) har ligsten i Ringsted St Bendt med 16 ret korrekte anevåben. Raaris ses igen som Peders hustru.
Kilde: Abildgaard nr 131.

Vi må konkludere at der er byttet om på de to våben, at Peder Mortensen (Ravensberg)s hustru var Evert Halvegges datter og Peders svigermor Johanne var en Raaris.

Johanne var moster til rd Valdemar og rd Johan (Evertsønner) Moltke.
Johan var gift i Norge allerede 1419, så han er vel født senest 1395. Johanne (Raaris) anslår jeg til at være fra rundt regnet samme tid. Så måske hendes søster var STEDmor til rdr Valdemar og Johan?

En stamtavle over den lille slægt Raaris ses blandt mine oversigts-stamtavler.

s 494 nr I-3 Jacob Evertsen Halvegge (-1440-1485-) af Rårup senere af Sneslev
gm NN Krag [af Sjælland] () - ukendt

1457 skrevet af Rårup (mon Rorup, Torup s, Strø hrd?)
Næ, Rårup i Sengeløse s, den hedder idag Cathrineberg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1000: Rårup.

Vidnede 1499 (26 aug) om markeskel ved Skovkloster.
Det var ½ sekel tidligere.
1499 bliver skellet mellem Holløse Fang og Skovklosters Fang gået op igen, og de bønder der går, citerer den tidligere grænseopgang. Her deltog Jep Halvegge i Sneslev, men det gjorde Jep Lunge til Næsbygård også, og han døde 1452/53. Den gamle opgang er nok sket kort før Jeps død, for 1499 er der stadig folk som var med dengang.
Kilde: Repertorium 1499 nr 8875.

Hustru ukendt.
Men på ligsten 1591 i Toksværd over oldedatter Marine Basse [nye] med 8+8 våben ses et våben for Krag [af Sjælland] på hendes plads. Stenens våben er iøvrigt ret troværdige.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 256.

s 495 nr I-6 Mette Jepsdatter (Halvegge) ()
gm Willum Sort (Baden) junior (-1462-1509-)

Willums m or var Kirsten (Baden).
Kronologisk umuligt, hun kan evt være stedmor.
Se bemærkninger Baden, s 42.

II Halvegge [væbnet arm]

s 497 nr II-1 Jens Olufsen (Halvegge) (-1416-1429 - før 1431) på Gavnø
g2m Helena Aagesdatter Steeg (-1421-1431-)

Jens må være gift to gange.
Ældste søn Anders (nr II-3) får 1431 godkendt et godsforvaltningsregnskab, og må vel så være født 1405 eller før. Anden søn Oluf (nr II-4) ses første gang 1448 og dør 1491, han må være født omkring 1420-30. 4'søn Peder (nr II-6) ses -1455-1494- og anslås i tavlen født omkring 1430. Så har vi 25 år mellem Jenses børn, det peger klart på at de har to mødre, og at Anders er søn af den første og ukendte, og de andre af Helene.

1505 var en Peder Hemmingsen alterets vikar (II-11).
Nr II-11 er ikke en Peder men Inger Pedersdatter gm Rolf. Er Peder Hemmingsen taget ud af tavlen, og nummeret en forældet henvisning?

s 498-99 nr II-6 Peder Jensen Halvegge (-1455-1497-) til Vallekilde
gm NN Aagesdatter Paris (- senest 1489)

Gift 1' med NN (DAA 1908, 344) (F.: Åge P til Sørup).
Læs: NN Aagesdatter Paris.

G2 ca 1489 m Anne Ingemarsdatter Grubbe.
1489 er det år datteren Karen/Karine får aftale om sin morsarv, og hun er datter af Anne Grubbe (se nedenfor) så Anne døde før 24 feb 1489.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6447.

s 499 nr II-11 Inger Pedersdatter (Halvegge) (-1519-)
gm Mads Rolfsen (van Leveren) (-1480-1504-) af Rårup

Inger opført som datter af NN Aagesdatter Paris.
Vurderet ud fra omgivende familie synes Inger at være lidt yngre en sin søster Karen nr 14. Karens mor er faderens anden hustru Anne Ingemarsdatter Grubbe, se nede under Karen nr 14.

Mads skrevet til Svendstrup.
Svendstrup tilhørte Roskilde-bispen, så læs: AF Svendstrup.
Her ses han kun 1480, men 1493-1504 ses han af Rårup i Sengeløse s, rimeligvis som foged.

s 499 nr II-14 Karen / Karine Pedersdatter (Halvegge) (-1505-1507-)
gm Eggert Andersen (Ulfeldt) (-1476-1489-) til Hyby

Opført som datter af NN Aagesdatter Paris.
Men Karen hører til faderens andet ægteskab med Anne Ingemarsdatter Grubbe.
Hendes søn Claus Ulfeldt (-1566) har ligsten i Ørslev og Ulbølle. Begge steder ses som nr 4 MM: Grubbes spidser.
Kilde: Abildgaard nr 97 Ørslev.
Kilde: Abildgaard nr 375 Ulbølle.
I Ørslev Kirke er der ligsten for Clauses søn Eggert Ulfeldt (-1583), her er der et Grubbe-våben som nr 5, som skal ombyttes med 7 Strahlendorff.
Og i Hesselager Kirke er der ligsten for Karines datterdatter Margrethe Nielsdatter Bild (-1571) hendes våben nr 8 MMM er igen Grubbe.
Kilde: gravstenogepirafier > Ørslev.
Kilde: Abildgaard nr 391 Hesselager.
1489 arvede hun efter sin mor: 2 gårde i Krømlinge på S-Sjælland, 1 gård ved Gåbense på N-Falster, 1 gård i Eggeslev i samme s, 2 gårde i St Musse på Lolland.
Skiftebrevet medbesegles af 2 Grubbe'r.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1489 nr 6447.

s 500-501 nr II-16 Anne Pederdatter (Halvegge) (ca 1495-1544)
g1m Peder NN (-1526- før 1531)
g2m rd Olav Galde (-1502-1529/31) til Tom i Råde ved Oslofjorden

1542 udbad hun sig en udtalelse om ejendomsretten til Grønholt som hendes "morbror" (!?) Jørgen Ovesen [Paris] havde besiddet i fyrre år.
Han ses som bror til faderens første hustru NN Paris i Paris-tavlen. Godtnok som Aagesen, men man kan ikke skelne mellem Ove og Aage i Midelalderen.
Kilde: DAA 1908: Paris s 344.
Og 'morbror' bliver så i lidt bred betydning - som så ofte. Og lidt praktisk hvis hun ville gøre sig håb om at få Grønholt.

III den ikke-adelige linie

Indledes med underrubrikken: Ove Pedersens ? sønner.
Ove er nr II-10.

s 504 nr III-10 Esben Nielsen Halvegge (1579-1648) dr.med i København

Havde til sit tiende år huslærer, derefter i Roskilde Latinskole, men var ikke, som det fejlagtigt hævdes i hans nekrolog, faderløs.
Født 10 aug 1579, hans ellevte år starter så 10 aug 1589, faderen døde 18 okt 1590, så i det meste af Esbens latinskoletid (vel omkring 5 år) var han faderløs.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1897 Harbou

Vaaben Harbou våben. Det ligner 'stjerne'-Juels, men Harbous stjerne er sølv (hvid) ikke guld. Dansk brevadel, adlet 1440 og 1841, lever stadig.

Stamtavle i DAA 1897 s 164
Rettelser i DAA 1901 s 560; 1906 s 495; 1911 s 571; 1923 s 551; 1939 s 119; 1940 s 169; 1953 s 40; 1974-75 s 23;

Indledningen - 4 slægter Harbo*

(hvor '*' skal læses som jokeretegn).

I Indledningen nævnes mange adelsbreve for slægterne:

Lin 11: Denne Knud Nielsen .... 8 aug 1440.
Stamfar til brevadels-slægten Harbou.
Nyt Dansk Adelslexikon (NDA) s 114.

Lin 17: To af hans descendenter ... 1841 ... 1841 får bekræftelse, med en variant af hjelmtegnet.
Stadig slægten Harbou.
Stadig NDA s 114.

Lin 8 fra neden: ... en Niels Nielsen 11 aug 1433 våben: halv stjerne og halv måne.
Slægten Harbo [I], stavet uden 'u'. Ingen børn kendt.
Kilde: NDA s 113.

s 165 lin 7: En på Nielsbygård bosat slægt Harbo ... andet våben (jfr s 184).
Slægten Harbo [II] med stamtavle s 184. Eneste uradelsslægt Harb*
Kilde: NDA s 113.

s 165 lin 9: Derimod have de 1684 adlede brødre Jens og Andreas Harboe ...
Slægten HarboE.
Det er ikke et adelsbrev, men et våbenbrev, så de er faktisk uadelige.
Kilde: NDA s 331.
Ikke desto mindre har de fået stamtavle i DAA 1960.

Harbo [I] våben

Det er blasoneret (beskrevet): En halv guld stjerne med 5 takker og en halv rød måne i blåt felt. På hjelmen en guld stjerne med 5 takker.
Henvisning til Danske Magazin I.1.99.
Der er ingen segl bevaret iflg DAS II.
Storck har tegnet: ½stjernen i dexter side (alm venstre) med takkerne udad, månen i sinister med ryggen udad, så stjernen er indskrevet mellem månens horn. Stjernen på hjelmen med 5 takker - de 3 besat med påfugleøjer. Stjernen i skjoldet som ½ 8-takket stjerne, så den har ½ + 3 + ½ takker.
Kilde: Storck: Dansk våbenbog.
Kilde: Achen: Danske Adelsvåbener.

Stamtavlen

s 165 nr 1. Jens Knudsen (Harbou) (-1444-1490-) til Sindinggård og Engbjerggård
gm Marine Christensdatter (-1499-)

1490 holdt han skifte med Thomes Krabbe.
Som er til Herpinggård og Engbjerggård.
Kilde: DAA 1928: Krabbe [af Herpinggård]. s 37.

s 165 nr 3) Mogens Mogensen (Harbou) (-1552-1568- senest 1572) til Sindinggård
gm Kirsten Svendsdatter Væbner (-1559-1573) til Ørum nær Vejle

De var gift i 1559, da sønnen Jens blev født.
Mogens levede 1568 men var død i 1572.
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. s 784. nr 15.

s 165-66 nr a) Jens Mogensen (Harbou) (1559-1635) til Sindinggård og Ørum

1589 fik han tilbagebetalt 80 daler fra kronen, som hans far Mogens Mogensen og morbror Peder Svendsen (Væbner) havde udlånt.
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. s 784. nr 15.

s 166 nr c) Edel Mogensdatter Harbou (-1588-1635- senest 1639)
gm Christopher Lykke (-1614) til Buderupholm

1639 havde Søren Munk [af Havbro] (-1616-1666) sag om hustruen Kirsten Stygges arv efter Edel Mogensdatter Harbou.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 317 - Munk [af Havbro].
Så Edel må være død uden levendefødte børn som den sidste af sit kuld, når der er udarv til fætre og kusiner. Kirsten Stygge er fætter-datter via Svend Væbner.

s 166 nr a. Jens el Niels Pedersen Harbou (-1485-1511-)
gm NN ()

Gm Anne Seefeld eller Marine Lauridsdatter Skadeland.
Ingen af de damer ses i egen stamtavle.
Marine Skadeland skulle gøre Jens til svigersøn til et pant i Ll Restrup. Jens skrives til Restrup 1507.
Kilde: DAA 1915: Skadeland. s 495.
Kilde: DAA 1914: Seefeld.
Når han er skrevet til 2-3 andre små gårde, har han rimeligvis været foged alle de steder.

s 166-67 uden nr Christiern Harbou (-1532-1556) til Hvolris
gm Kirsten Nielsdatter (Clementsen) (-1558-) af Ll Restrup

Det er Kirsten der bringer Ll Restrup ind i slægten.
Det er Ll Restrup i Hvam s i Rinds hrd, 15 km V f Hobro, og det er et pantelen fra Viborg-bispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 277-78: Ll Restrup.

Christiern havde 1546 to retssager om det pant i Ll Restrup.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1856.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8285, 8286.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9173.
m.fl.

s 167 nr a) Niels Harbou (-1631-1660) til Hvolris

Købte 1631 sin søster Mettes part af Hvolris.
Kilde: DAA 1907: Orning. s 336.
Og samme år sin bror Jørgens part.
Kilde: her s 169 nr c.

s 169 nr d. Mette (næppe Kirsten) Christensdatter Harbou (-1636) til (part af) Hvolris
gm Erik Erik?sen Orning til Eide i Norge (-1630-1652-)

Her hedder hun Kirsten, i Orning-tavlen hedder hun Mette.
Ligeså i HW Harbous stamtavle i PHT. Kirsten må være en skrivefejl.
Kilde: DAA 1907: Orning. s 336.
Kilde: HW Harbou: Optegnelser om Slægten Harbou. Personalhistorisk Tidsskrift 1887 s 202 ff og 241 ff.

Den nyere slægt

s 167 uden nr (grenens stamfar) Jørgen Harbou (-1553-1593-) til Hvolris og Ll Restrup
g1m Dorte Christophersdatter Kruse [I] ()
g2m Else Nielsdatter Munk ()

Der ses ingen børn opkaldt Dorte, eller børnebørn Christopher, så om Jørgen har børn med hende er usikkert.
Om Else: Se bemærkninger Munk bjælke vinranke, under s 305 nr d)

s 168 ned nr 2) Otto Nielsen Harbou (-1683-) til Egeløkke
og s 168 ned nr 3) Birgitte Cathrine Nielsdatter Harbou (1679/83)

Af faderens første ægteskab - det ses øverst på siden over storebror nr 1) Christian.
Men Christian er født 30 sep 1630, og moderen døde i barselseng 1630. Så hvis Otto og Birgitte Cathrine er af første ægteskab, så skal de være trillinger.
Mere sandsynligt er Otto af 3' ægteskab og opkaldt efter sin morfar Otto Thermo.
Birgitte Cathrine har sit første navn efter faderens første hustru, så hun kan være tvilling af første ægteskab, eller være faderens første datter enten af andet eller tredje ægteskab.

s 170 nr 3. Kirsten Jørgensdatter Harbou ()
gm Claus Mund () til Serridslevgård

G2m Niels Munk til Vesterris.
Næppe gm Niels Pedersen Munk I Serridslevgård, som han fæster. Vesterris fæstede hans far, men ikke han. Det ægteskab ville have været en fæl mesalliance. 1614 rejser Jørgen Mund TIL Serridslevgård stævning mod Niels Munk AF Serridslevgård.
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 25-26.
Så det ægteskab udgår.

s 171 nr 7. Margrethe Jørgensdatter Harbou (-1595-)
gm Niels Pors (Børialsen) (-1595-) til Kastrup

I Slægten nr 11-20 vil Anton Blaabjerg gerne gøre Margrethe til datter af Jørgens første hustru Dorte Kruse [I]. Det bliver kronologisk anstrengt, men ikke helt umuligt. Men uanset hvad, det kan højst blive et gæt.
Kilde: Anton Blaabjerg: Valdemar Sejr - en kommentar. Slægten nr 11-20. Genoptrykt i Slægten Gemmesider II B - fra numrene 11-20 (1995-1999).

Savnede

Savnes Jesper Pedersen (Harbou?) (-1500-1515-) bispe-lensmand på Brink i Sønderjylland

Jesper beseglede med Harbou/Juel/Rekhals-våben.
Kilde: DAS II nr G.XVII.28.

1500 (7 mar) beseglede han noget om Nørrejylland.
Kilde: DAS II nr G.XVII.28. - er ikke i Repertorium!

1501 medudsteder af et vidne om Erik Ivensen (Rosenkrantz) på Kogsbøl og hans mor Anne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nr 9417.

1504 medbeseglede han et skøde der bekræfter en testamentarisk sjælegave. Her nævnes han på Brink.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.216

1505 medbeseglede han tingsvidner om Thomes Iversen (Juel) der blev afsat som lensmand på Trøjborg.
Kilde: Repertorium 1505 nr 10.303 10.305 10.306

1510 medbeseglede han som ven et skifte i familien Væbner til Føvling (nu: Våbensholm). Her medbeseglede også
Per Grøn til Rybjerg (Velling s v Ringkøbing)
og Enevold Jensen (Rafvad) af Øm Kloster.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11.468.

1515 (6 jan) medbeseglede han noget ang Ribe Domkirke.
Kilde: DAS II nr G.XVII.28.

Kronologisk passer han nydeligt som søn af Peder Knudsen (Harbou) (-1468-) til Engbjerggård s 166 nr 3.
I slægterne Juel og Rekhals er der ikke nogen Peder til at påtage sig faderskabet, så der god sandsynlighed for at Jesper hører til her.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1897 Hardenberg

Vaaben Hardenberg våben: Et ulvehoved. Våbenfællesskab med Godov. Vel tysk uradel fra Hannover, kendt fra 1174 og nulevende, men den tyske slægt fører et sort vildsvinehoved i sølv (hvidt). I DK (-1419-1604/1639). K: Achen, Kneschke, Wikipedia.

Vaaben Hardenberg våben: Et vildsvinehoved. Den tyske uradelsslægt fra Hannover, kendt fra 1174 og nulevende. Ses ikke i DK. K: Siebmacher, Kneschke, Wikipedia.

Stamtavle i DAA 1897 s 185
Rettelser i DAA 1906 s 496; 1915 s 594; 1936 s 122; 1942 s 119; 1944 s 108;

Oversigts-stamtavle: Hardenberg

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten. Det var såmænd ikke så hårdt et bjerg.

Dansk og tysk slægt

Thiset gør rede for den tyske slægts våben: Sort vildsvinehoved i sølv. Dermed er det usikkert om de danske Hardenberg'er hører til samme slægt, de tyske adelsleksika nævner ingenting i den retning.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 18 bd. 1972-2005+08+12. Udkom i serien: Geneal. Handbuch des Adels.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 9 bd. 1859-70.

s 187 nr 1. Regitze Hardenberg ()
gm rd Otte (Bernekesen) Skinkel (-1410-1447/49) til Iversnæs og Enggård

Under hendes bror Eiler ses at de før 1472 havde givet gods til Assens Helligåndshus.

Otte Skinkel er der mange af, Thiset har koblet Regitze (under navnet Rigborg !) til Otte Skinkel (-1480-1519-) til Egeskov og Skovgårde.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade] s 444-45.
Det holder ikke kronologisk! Regitze og Eiler er født omkring 1390, og denne Otte ca 1440-60. Thiset har nok ladet sig forvirre af brevet 1472, som omtaler en begivenhed 2-3 årtier tidligere.
Rimeligvis er det rd Otte Skinkel (-1410-1447/49) til Iversnæs og Enggård.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade] s 442-43.

s 187 nr 2. Eiler Hardenberg (-1417 - senest 1442)
gm Mette Pedersdatter (Present) (-1432- før 1457) til Løgismose

Eiler var død 1442, det år var Mette gift 3' gang med Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak) (-1434-1492/93) til Torbenfeldt.
Kilde: DAA 1909: Present. s 371.

Eiler og Mette blev gift 1432.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense, s 500 Løgismose.

s 187 nr a. rd Joachim Hardenberg (-1459-1469- før 1475) til Kjeldkær
gm Mette Bertelsdatter (Tinhuus) (-1475-1500-)

Står 'til Løgismose'.
Han har højst haft en lille part, Trap nævner ham ikke her. Måske har enken arvet en part, men det er tvivlsomt. Gården går til Bydelsbak.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense, s 500 Løgismose.

s 187 nr a) Corfitz Hardenberg (-1525-1548- før 1560) til Skjoldemose

Levede 1548.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 689: Skjoldemose.

s 188 nr (a Anne Eriksdatter Hardenberg (1558-1612) til Torslunde
g1m Anders Bielke (-1580-1589) til Bellinge
g2m Sivert Sested (-1590-1612) til Ullerupgård og Skrandisgård

Sivert til Urup.
Læs: Ullerupgård og Skrandisgård i Ullerup s i Nybøl hrd i Sønderjylland.

Anders Bielke dræbt 5 apr 1588, begravet 24 maj.
Det må være 1589. Der er tingsvidne fra Sallinge hrds ting 22 apr 1589 og dom i Kongens Retterting 31 jul 1590.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 632.

s 188 (uden nr) Mette Knudsdatter Hardenberg (-1617) til Skjoldemose
gm Christen Friis (1556-1616) til Borreby, kansler

De er begravet i København Vor Frue, kisteplader ophængt i nordre sidegang.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 3: Storkbh II, s 10 Vor Frue.

s 188 nr (4 Jacob Corfitzen Hardenberg (-1561) i Norge

Staffursfjord kan være Stavefjord på Sørlandet (Norge), 80 km V f Kristianssand.
Kilde: Finn Holbek på finnholbek.dk

s 189 nr b) Jacob (Joachim) Hardenberg (-1522-1542) til Arreskov og Hvedholm

På ligstenen hedder han ikke Jacob men Jakem, dvs Joachim.
Kilde: Abildgaard nr 304.

Skifte efter ham 1557.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 811-12: Hvedholm.

s 190 nr (3 Erik Hardenberg (1529-1604) til Mattrup
gm Anne Eilersdatter Rønnow (-1561-1609) til Hvidkilde

Erik begravet i Rynkeby Kirke.
Vel bisat, ellers senere flyttet. Familiegravstenen i Klovborg Kirke siger at Erik og Anne ligger dér med 3 døtre.
Kilde: Abildgaard nr 575.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 658: Klovborg K.

I Trap er han gjort til landsdommer på Sjælland. Det ses ikke i DBL2 el DBL3, og lyder ikke troligt. Landsdommere blev rekrutteret fra lavere niveauer af adelsstanden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 490: Vedtoftegård = Brahesholm.

s 191 nr (b Christen Hardenberg (1567-1600) til Skovsbo

Studerede 1582 i Rostock sammen med broderen.
Kilde: Ses kun under broderen.

s 191 nr (g Kirsten Hardenberg (-1588-1639) til Mattrup, Eskebjerg mm
gm Axel Brahe (1550-1616) til Elvedgård mm

1638 holdt hun skifte efter Axel og fordelte alt godset til børnene, undtagen Eskebjerg (Scheelenborg) hvor hun boede til sin død.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg. Bd 12 Odense a, s 310: Scheelenbg (Eskebjerg).

Hun døde kort før 3 dec 1639 på Eskebjerg.
Kilde: DBL2 under Axel Brahe.

s 191 nr (i Rigborg Hardenberg ()

Regitze.
På Familie-ligstenen hedder hun Rigborg, og er storesøster til Berethe.
Kilde: Abildgaard nr 575.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 658: Klovborg K.

s 191 nr d) Mette Eriksdatter Hardenberg (-1561- før 1573)
gm Diderik Henningsen Qvitzow (-1520-1561) til Rørbæk og Torpegård

De er gift før 1535.
Mette levede 31 jul 1561, men var død 12 feb 1573.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 330-31.

s 192 nr e) Anne Eriksdatter Hardenberg (-1564/66)
gm Knud Ebbesen (Ulfeldt) (-1505-1540) til Kogsbølle (Holckenhavn)

Knud død 1540 før 29 jul. Begravet i Vindinge.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 516.
Men siden flyttet til Kværndrup hvor der er ligsten over ham.
Kilde: Abildgaard nr 368.

Anne holdt 1563 skifte med sine børn, hun beholdt 'Birgitte gård' i Göinge hrd og Kogsbøl (Holckenhavn) på livstid;

Anne død 1566.
Ulfeldt-tavlen mener 1564.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 516.

s 192 nr b. Johan Hardenberg (- før 1475)

Nævnes 1575 på skiftet efter moderen.
Jo, men det er som afdød.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense, s 500 Løgismose.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1897 Hartvigsen

Vaaben Hartvigsen våben. Huen hed en jødehat. Også set med andre farver. Lille sønderjysk uradelsslægt fra Als, derefter på Fyn. Kendt (-1506-1709-). K: Achen, DAA, Trap.

Vaaben Hartvigsen våben. Variant med andre farver. Lille sønderjysk uradelsslægt fra Als, derefter på Fyn. Kendt (-1506-1709-). K: Achen, DAA, Trap, Anne Rønnows våbenbog.

Stamtavle i DAA 1897 s 193
Rettelser i DAA 1901 s 561; 1906 s 496; 1923 s 551;

Navnet Hartvigsen

Jørgen Hartvigsen (s 193-94 nr 1.) ses 1543 som Andersen, (ligesom faderen), derefter som Hartvigsen (patronym), så det er først hans børn der fra midten af 1500-tallet bruger Hartvigsen som slægtsnavn.

Ligstenen i Odense

De første generationer er konstrueret ud fra de 16 anevåben for Jørgen Hartvigsen (s 193-94 nr 1.) på deres ligsten i Odense Vor Frue fra 1596 eller kort efter. Der er tekst med slægtsnavn til hvert våben, flere navne er dog slidt væk. Af Jørgens anevåben er der 6 jeg ikke kender. Af hustruen Anne Sesteds 16 våben er der ingen ukendte, men 5 der må afvises.
Kilde: ST selvsyn & foto okt 2017.
Den der har skrevet om stenen, har vist ikke læst teksterne. Jeg refererer fra den herunder.

Stamtavlen

s 193 gen 1 (uden nr) NN (Hartvigsen) ()
gm NN Woyda ()

Våbnet: Sinister skrådelt, ½ hjort over ruder, på hjelmen: 6 påfuglefjer foran 3, teksten: DE MOREL.
Slægten Morel har jeg ikke fundet. Woyda står i det gamle Lexicon over Adelige Familier fra 1787 med just dette våben, men i NDA afvises den som 'ikke dansk adel'.
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.

s 193 gen 2 (uden nr) NN (Hartvigsen) ()
gm NN Stake ()

Gm NN Mylting.
'Mylting' var en lille uradelsslægt på Langeland - de er helt uskyldige her. Deres våben var to oksehorn, senere kom der en sænket bjælke de kunne stå på.
Våben: 2 rygvendte lange griffehalse, sammenvokset forneden, skjoldets nedre del belagt med 3 tværbjælker. Hjelm: ½ mand med tophue og lang lanse. Tekst: DE STAKEN.
Der kendes to Stake-våben, et med skjoldet tre gange tværdelt, og et med en vifte. Det skal være samme familie der fører de to våben. Damen ses ikke i deres stamtavle, men der er på denne tid Stake'r på Haderslev-egnen.
Kilde: DAA 1920: Stake.
Våbnet med griffehalsene er yderst specielt, så jeg kan vanskeligt tro at det er fri fantasi - i så fald er det gevaldig godt fundet på.

s 193 gen 3 (uden nr) NN (Hartvigsen) ()
gm NN Breide ()

Våben: Stående løve uden krone. Hjelm: ½ løve. Tekst: Udslidt. Breide er den nærmeste tolkning.

s 193 gen 4 (uden nr) Hartvig Andersen (Hartvigsen) (-1506-1534- senest 1543) på Als
gm NN Ucken ()

Han står i tavlen som Anders Hartvigsen, sådan én er der ikke kilder på, derimod på HA. I rettelsen i DAA 1901 gøres HA til bror til Jørgen Hartvigsen, det holder ikke. Hartvig ses i rettelsen i 1523 og 1530, Trap har ham desuden 1506 og 1534 og anser ham for far til Jørgen. Det må han være.
Hartvig Andersen ses i en skatteliste 1534, han har 9 fæstegårde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1269: Munkegård.

I skattelisten 1543 ses han ikke, derimod Jørgen, så Hartvig er vel død.

Hustruen står på stenen med våben: Dexter skrådelt. Hjelm: 13 faner. Tekst: D.. VG... Det kan kun være Ucken.

... hvis mor var en Meinstorp.
Det siger stenen: Våben: Omvendt gaffeldelt (som Y på hovedet) Hjelm: 2 vesselhorn. Tekst: Udslidt.
Deres datter har våben (med fejl i) på prædikestolen i samme kirke her er teksten MD, dvs Meinsdorp. Meinstorps 'standard'-våben er en spids fra neden (peger opad), den omvendt gaffeldelte variant ses i nogle af Meinstorp'ernes segl.
En Meinstorp-datter gm en Ucken eller en Ucken-datter gm Hartvig Andersen ses ikke i de stamtavler.
Kilde: DAA 1940: Ucken.
Kilde: DAA 1904: Meinstorf (Meinstorp).

s 193-94 nr 1. Jørgen Hartvigsen (-1543-1596) til Munkegård på Als
gm Anne Bendixdatter Sested (-1590-1596-)

1579 solgte han Munkegård med 7 fæstegårde til hertug Hans den yngre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1269: Munkegård.

Jørgen begravet i Odense St Hans.
Næh, der er ligsten over dem i Odense Vor Frue.

Annes dødsdato står stadig blank, så hun levede 1596.
Kilde: ST selvsyn okt 2017.

Anne ses:
Kilde: DAA 1940: Sested. s 149.

Rettelsen DAA 1901 Karen Hartvigsdatter (ikke Hartvigsen) (-1498-)

Hun kan ikke indplaceres i slægten Hartvigsen, hun er jævnaldrende med Hartvig Andersen (Hartvigsen) i gen 4. Det er først hans børnebørn der bruger Hartvigsen som slægtsnavn fra midten af 1500-tallet.
Men der er andre røde køer end præstens: Der fås Hartvig'er i passende tid i andre slægter: Breide, Emmiksen, Juel, Limbek, Lund, Smalsted - og vel flere.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til DAA 1896 Has og Grim

Vaaben Has våben. Ofte set med omvendte farver. Skånsk uradel, kendt (-1327-1487-). K: Achen, Raneke.

Stamtavle sammen med Grim i DAA 1896, 180;
Rettelser i DAA 1897, 508; 1901, 559; 1906, 495; 1911, 571.


Oversigts-stamtavle: Has

Alle behandlet

I disse to små slægter har jeg været igennem alle personer.

Slægten (linien) Has

Der er en tendens til at slægtens medlemmer i litteraturen ikke står som Has men som Hase. De skal dog ikke sammenblandes med Hase'rne med hare i skjoldet.

s 181 (uden nr) (stamfar) Knud Pedersen (Has) (-1348-) til Kviinge

I rettelsen I DAA 1901 skødede han 1348 med sine 3 sønner Hardeberga til Niels Truidsen på hans hustrus vegne.
Nielses hustru ? eller Knuds? Er Knud gift med en søster til Niels?

Niels Truidsen må vel være (Due) til Bjärsjölagård (Beritzholm) (- før 1363). Han har en søn Truid Has Nielsen og ses:
Kilde: DAA 1897 rettelser Due.

s 182 nr 4. Truid (Thrugot) Has (senior) (-1327?-1348-1369?- vel før 1352) i Skåne

Levede måske 1369.
Javel, men hvad skete der da?

s 182 (uden nr) rd Truid (Thrugot) Has (junior) (-1372-1437) til Örtofta

Er ridder, men står ikke som 'hr.'

Hos Raneke kendes han allerede 1372.

1402 beseglede han salget af Tosterup til rd Niels Svendsen (Sparre af Ellinge).
I Sparre-tavlen er det i 1396.
Kilde: DAA 1917: Sparre af Skåne. s 512-13.

s 182 nr 1) Olaf Truidsen (Has) (-1432?-1445- før 1459) til Klågerup
g1m Ose Axelsdatter Brahe (- før 1459)
g2m Anne Nielsdatter (Skeel) (-1459-1504-)

1445 fik han 2 gårde i pant af Aage Star i Skabersjö, de lå i Bedinge lilla kyrkby i Vemmenshögs hrd (15 km Ø f Trelleborg).
Kilde: Svenske Riksarkiv på www.riksarkivet.se/sdhk SDHK-nr 24744

Anne Nielsdatter levede som enke 1495.
Læs 1459. Mere om hende i Skeel-tavlen.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 94 nr 18.

S 183 nr 2) rd Knud Truidsen (Has) (-1445-1487-) til Örtofta
g1m Marine Bondesdatter (Thott) ()
g2m Ingeborg Andersdatter Hak (-1475-)
g3m Margrethe Vernersdatter Parsberg (-1483-1501-)

1475 solgte han Ingeborgs part i Brabrand til rd Axel Lagesen (Brock).
Kilde: DAA 1896: Hak. s 168.

1476 var han en af udstederne af brevet om arveforlig mellem rd Johan Oxe, Axel og Niels Brahe og Laurens Knob.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 3915.

1483 skrev han et testamente. Hans (nye?) hustru Margrethe skal efter hans død have Knutstorp som han havde købt med 'Blegeskær' og 6 torper. Efter hendes død skal det falde tilbage til hans arvinger. En af svigersønnerne: Oluf Stigsen (Krognos) medbesegler.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. Nr 5241.
Altså er de gift før 1483, de har ingen børn som ville gøre hende arveberettiget, og de forventer heller ikke at få nogen.

1493 afgøres en markeskelsstrid mellem Alle Helgens Kloster i Lund og arvingerne efter rd Knud Truidsen.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1914: Saxtrup. s 402.
Så da er han død, rimeligvis et par år tidligere.

De efterlod 1 (3) hovedgård(e) og 321 fæstegårde.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Iflg Ulsig levede Marine (Thott) 1470 da de holdt skifte efter hendes far.
Det gjorde hun næppe, de 3 døtre i hans næste ægteskab må være født omkring 1450-60. Knud deltager vel i sin svigerfars skifte på vegne af deres børn, som dog alle 4 døde som børn.

s 183 nr e) Maren Knudsdatter (Has) (- før 1510) til Örtofta
gm Tønne Vernersen Parsberg (-1486-1520- før 1523) til Harrested
han g2 m Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk (-1542)

Tønne g1 m. Ingeborg Podebusk.
Tønne er først gift med Maren, derefter 1510 med Ingeborg Podebusk som døde 1542 i Horsens (mellem 26 marts og 1 apr).
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk s 371.

Savnes: NN Knudsdatter (Has) () måske til Hardeberga
gm Nicolaus Tuesen (Rani) af Hardeberga ()

Hun ses i Rani-stamtavlen, men hun og manden er vist ikke dokumenteret i samtidige breve.
Både Has og Rani skrives til/af Hardeberga.
Kilde: DAA 1910: Rani.

Slægten (linien) Grim

s 183 nr 2. rd Anders Jacobsen (Grim) (-1364-1383) til Tosterup
gm Merete NN (- før 1426)

1375 beseglede han det lille brev om at Skåne vælger junker Oluf som konge.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1376 nr 18.

Merete: Se bemærkninger Jernskæg.

Han døde 1383 på St ....s fødselsdag.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 8.

s 183-84 nr a. rd Jens Andersen Grim (-1400-1449-) til Tosterup
g1m Karen (Cathrine) Rud (-1426-1432- før 1439/40)
g2m Kirstine Stigsdatter (Thott) (-1459- før 1482) af Glasax mm

Pantsatte 1426 Tolstrup på Djursland til Jens Olufsen af 'Hesle'.
Det må være Jens Olufsen (Godov) (-1417-1450-) til Ordrup, Hessel, Nyrup og Krenkerup.

Iflg rettelse 1901 overdrog han 1423 til sin halvbror Anders Nielsen (Jernskæg) den del af Dronningholm, som han havde arvet efter deres mor og søskende.
I Jernskæg-tavlen var det 1426
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 184.

Kirstine Stigsdatter står som (?Thott)
Spørgsmålstegnet er overflødigt.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 411.

S 184 nr b. NN Anders?datter (Grim) ()
gm rd Bjørn Svendsen (Bjørn Svendsens slægt) (-1397-1421-) til Rosendal i Blekinge

Bjørns Rosendal lå i Ramdala s i Blekinge.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s s 256: Björn Svendsens ätt.
(her mangler fruen dog).

Rettelsen 1906 siger at hun ikke er søster til rd Jens Grim, men halvsøster til hans far, iflg Sophie Brahes slægtebog.
Bjørn er kendt gennem 24 år, og må være født nær 1360. Hvis Sophie Brahe har ret bliver hans hustru altså 2 generationer ældre end ham.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1896 Hase

Vaaben Hase våben: En springende hare (på tysk Hase). Sjællandsk/jysk uradel (-1300-1425-). Måske tyske indvandrere, der er mindst 4 tyske slægter Hase med hare i skjoldet. K: Achen, Siebmacher, Kneschke.

Stamtavle i DAA 1896 s 184
Rettelser i DAA 1901 s 559;

Oversigts-stamtavle: Hase

Alle behandlet

Jeg har løbet igennem alle Hase'erne.

Hase (Bild)

Under stamtavlen kommer nederst s 185 en ny slægt med indledningen:
Den efterfølgende slægt Hase, der førte et tværdelt skjold, er utvivlsomt en linie af slægten Bild (Strangesen), som efter sin mødrende stamslægt har optaget navnet Hase.
Stamtavlen kommer så på s 186-87. Den er en rettelse til stamtavlen Bild, og jeg behandler den dér.

De stammer fra en datter af
    rd Ove Hase (-1320-1338-) til Gåsetofte
hans dattersøn er
    rd Ove (Aghe) Hase (Bild) (-1376-1412- senest 1423) til Gåsetofte.
De to skal ikke blandes sammen.
Se bemærkninger Bild, under egen overskrift langt nede.

Andre Hase'r

I stamtavlerne og anden litteratur optræder en del Hase'r, som i virkeligheden er af slægten Has i Skåne.
Se Bemærkninger Has Grim.

På selvejergården Resendal ved Silkeborg, var der i 1500-tallet en uadelig frimandsslægt Hase. Den skriver jeg lidt om.
Se bemærkninger Bild. Allernederst.

Der er mindst 4 nordtyske slægter med navnet Hase og en hare i skjoldet.
Kilde: Kneschke.
Kilde: Siebmacher.

Andre hare-våben

På ligsten med våben-anetavler bliver Hase (Bild) i reglen afbildet med Hases opspringende hare, ikke med Bilds tværdelte skjold.

En tysk slægt Kiekebusch skal efter danske slægtebøger føre en rød siddende hare i sølv (hvidt).
Det finder jeg nu ikke i tyske værker.
Se bemærkninger Gyrstinge.

Stamtavlen

s 184-85 nr 1. rd Ove Hase (-1320-1338-) til Gåsetofte

1327 beseglede han som væbner kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

s 185 nr 2. Peder Hase (- senest 1343)
gm Margrethe Jensdatter (Galskyt) (-1343- senest 1349) til Odsgård
hun g2m Jens Brandsen (-1354-1349-)

Under sønnen Niels ses at Niels og Margrethe 1343 holdt skifte efter Peder.

Gm Margrethe NN
Hun var død 1349 da sønnen Niels holder skifte efter hende. Der er arv i Od og Vinkel. Det viser at hun er en Jensdatter Galskyt.
Se bemærkninger Galskyt.

Savnes: Per Hase (- ca 1470-)

Omkring 1470 måtte han og Albret Skeel (fars halvbror) afstå en gård i Junget til Peder Mogensen (Glob). De var blevet fradømt gården og sat ud.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. nr 12694.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 166 Jungetgård.
Per må være sønnesøn af Peder (opkaldt) dvs søn af Niels, og dermed sidste mand af slægten Hase.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til slægten Hase [II]

Vaaben Hase våben: En springende hare (på tysk Hase). Sjællandsk/jysk uradel (-1300-1425-). Måske tyske indvandrere, der er mindst 4 tyske slægter Hase med hare i skjoldet. K: Achen, Siebmacher, Kneschke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Nedlægges

Slægten bestod efter NDA af een mand: Mogens Hase 1376.
Mogens Ebbesen Hase er nu indsat i grenen Hase af slægten Bild.
Se bemærkninger Bild, under: Savnes i grenen Hase (Bild).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1922 von Hatten

Vaaben von Hatten våben. Tysk brevadel fra 1635, naturaliseret i DK 1671, uddøde her 1722. K: Achen, DAA 1922.

Stamtavle i DAA 1922 s 488

Våben

Bobé beskriver våbnet uden at angive tinkturer (farver):
    I sølv felt en blå vandret strøm, omgivet af 3 guld stjerner, 2 over 1.
    På hjelmen en krone og 2 morgenstjerner rettet skråt udad, deres tinktur er ukendt.
Kilde: NDA 1904.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1944 Hauch

Stamtavle i DAA 1944 s 31

Slægtens uadelige forfædre i Ribe korrigeres her:

    Ejnar C Larsen:
    Slægterne Benzon og Hauchs rødder i Ribe.
    Slægten nr 10. 1994.
    Genoptrykt i: Slægten - gemmesider fra nr 1-10.

Forfædrene kan føres tilbage til Christjern Nielsen borgmester i Varde omkr 1500.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1945 Haxthausen

Vaaben von Haxthausen våben: En vognbund (evt udfyldt). Tysk uradel fra Westfalen, Haxterberg er idag Paderborns lufthavn. Kendt fra 1280, i DK fra 1600-tallet, naturaliseret 1776, 1880, 1883. Nulevende. K: Achen, Wikipedia.

Revideret stamtavle i DAA 1945 s 27
Rettelser i DAA 1955 s 120;
(Gammel stamtavle i DAA 1887 s 171
Rettelser i DAA 1888 s 449; 1891 s 482; 1893 s 534; 1897 s 487; 1901 s 537; 1906 s 484; 1915 s 589; )

s 38, nr 27 baronesse Elisa v Haxthausen (1834 - 1870)
gm Rasmus Secher von Feveile (1824-1911) kaptajn, skoleinspektør, klokker

Svigermor står som Nissen.
Hun hedder Nisson.
Kilde: Vejle Kbg begr 13 apr 1850.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til slægten Hegedal

Vaaben Hegedal våben. Farver ukendte. Nordjysk ur- og lavadel på mariager-egnen, kendt (-1343-1491-1546-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Hegedal

Generelt

Hegedal var en lille lavadelsslægt i omegnen af Mariager.
Og Hegedal er to landsbyer i samme egn:
    Hegedal i Fjellerup s i Djurs Nørre hrd, 35 km Ø f Randers, og
    Hegedal i Hobro s, 2 km NØ f byens centrum, 25 km NV f Randers.
Når slægten har gods i/nær Mariager, må det være Hegedal i Hobro s, der er dens udspring.

Denne slægt mestrer den sjældne kunst at træde ud af adelen - og ind igen.

Våben

I skjoldet en gående hjort. I et af de 4 kendte segl (M.63) går den fremad, dvs mod dexter, i to (17, 18) mod sinister, i det sidste (19) springer den lodret op. I samme (19) ses hjelmtegn: et helt hjortegevir med pande (NDA har kun to hjortetakker).
Kilde: DAS II nr C.XXI.17-19 og nr M.63.

Stamtavle

Denne stamtavle er ikke komplet, der er en del kildemateriale jeg ikke har set endnu.

Peder Hegedal (-1343-)

Den første vi kender.
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.

NN Hegedal ()
gm Jep Nielsen (Benderup) (-1401-1422-) til Dyrby

I pantebrevet 1430 (nedenfor) er Niels Jepsen i Dyrby søstersøn til Jep Hegedal. Så her er Jeps søster og Nielses mor.
Om Benderup - linien til Dyrby se bemærkninger Benderup, forneden.

Bror:

Jep Hegedal (-1408-1430-) senior til Kjellerup
gm Gese Hammendorpsdatter (-1430-)

Kjellerup i Svendstrup s ligger 5 km SV f Mariager.
Her sad 1415 en Jens Thomesen, men 1430 (og 1462) Jep Hegedal.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 707: Kjellerup.

1408 havde han solgt gods i Rold til dr Margrethe, 1408 fik hun dom for det. Om Jep solgte ejendomsretten eller panteretten er ikke klart.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1149: Rold.
I Trap er han blandet sammen med Jep Nielsen (Pæl), som i samme brev 1408 førte en pæl i skjoldet.
Kilde: DAS II nr L.II.15.

Jeps segl er bevaret
¤ 1408 (8 maj) (ovennævnte dom),
¤ 1423 (17 jul) (kong Eriks vidne om kongerækken),
¤ 1430 (14 feb) (pantebrev her nedenfor).
Kilde: DAS II nr C.XXI.17.

1430 pantsatte han gods for 140 lybske mark til sin hustru Gese: 1 gd Vinbærlund (nu: Vindbylund) i Gjerlev by, 5 gårde i Spentrup, huse i Kjellerup, herunder det store loft med kælder under. Medbeseglet af rd Henning i Skjern (Podebusk IV), Kruse af Balle (Mikkel Kruse [A]), Peder Hegedal min søn, og Niels Jepsen af Dyrby min søstersøn.
Kilde: Repertorium 1430 nr 6433.
Det kunne antyde at han har solgt hendes arvegods, og beløbet tyder på at det var en hovedgård.
Når hans søn Peder kan medbesegle er han over 18, så må far Jep være over 40. Dermed må den Jep, der 1462 skrives til Kjellerup sandsynligvis være en anden.

1492 (13 feb) blev der udstedt lovhævd på Vindbylund for Tyge Jensen (Seefeld). Den var Christen Hegedals rette oldearvegods som han og hans forældre har haft ukæret i 60 år og meget mere.
Her deltog også en Anders Michelsen i 'Hadderopp' (nu: Haderup i Vindblæs s, lige S f Hadsund), det smager lidt af 'Hamædrop'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7076.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 742 Vindbylund.

Gese 'Hamædropsdoter':
Præsten til Vindblæs og Falslev hed omkring 1480 Bertel Hammendorp. Han kunne være en brodersøn.
Kilde: Repertorium ser II, Navneregister.
Hamendorp er fra 1387 navneformen på nuværende Hammeldrup i Solbjerg s i Løve hrd i Holbæk amt på V-Sjælland.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Der findes også et Hamdorf (da: Hamedorppe) i Hohn hrd i Südschleswig.
Kilde: Repertorium ser II, Stedregister.

Det er nok usikkert om hun er adelig.

Søn:

Peder Hegedal (-1430-1442-) vel til Kjellerup

Medbeseglede 1430 for sin far.
Kilde: Repertorium 1430 nr 6433.
Kilde: DAS II nr C.XXI.18.

Peder Hegedal skænkede Bjerggård i Mariager Landsogn til Mariager Kloster, det skete senest 1442.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 698: Bjerggård.

Søn:

Jep Hegedal (-1462-) junior til Kjellerup

1462 er Jep Hegedal skrevet til Kjellerup
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 707: Kjellerup.
Ses ikke i Repertoriums personregister.

Bror (dvs søn af Peder Hegedal):

Christiern (Jepsen) Hegedal (-1483-1491-) til Kjellerup så i 'Fardrup', måske siden i Enslev

1483 pantsatte Christiern hovedgården Kjellerup til Tyge Jensen (Seefeld).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 707: Kjellerup.

1488 holdt han skifte med sin morbror Tyge Jensen (Seefeld) efter sin 'oldefar' (dvs morfar) Jes Thommesen til Dalsgård og fru Kirsten. Tyge fik Dalsgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 5130.

1491 var han på Mejlgård på N-Djursland, og medbeseglede skifte mellem Søren Juul til Østergård og Markvard Iversen (Skiernov II).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6919.
Kilde: DAS II nr C.XXI.18.
Da skrives han på 'Fardrup', som kan være Fårup s, 10 km SSV f Kjellerup, 50 km fra Mejlgård. Det gætter Trap på.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 752: Fårup.
Kilde: DanmarksStednavne gætter ikke på noget.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Der er også et Fårup i Krogsbæk s på Djursland, 35 km SSØ f Mariager, 30 km fra Mejlgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 902: Fårup.
Et tredje Fårup ligger også på Djursland i Thorsager s, 45 km SØ f Mariager, 25 km fra Mejlgård.
Ingen af dem er naboer til Mejlgård, så der må vel være en slægtsforbindelse siden han optræder i skiftet.

1491 er sidste spor af Hegedal som NDA kender.
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.

1492 (13 feb) nævnt (levende eller død), da Tyge Jensen Seefeld tog lovhævd på Vindbylund, som var Christian Hegedals oldearvegods.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7076.
Vindbylund så vi i 1430 da Jep Hegedal senior pantsatte den til sin hustru, den har vel fulgt med Kjellerup.

Farbror, dvs søn af Peder Hegedal (-1430-1442-):

Knud Pedersen (Hegedal) (-1492-1498-) bonde? i Kastbjerg
gm NN Henriksdatter ()

Kastbjerg er sogneby 10 km Ø f Mariager, 7 km SØ f Assens.

Knud må være far til Mogens og Mads Knudsønner, og Mogens fører 1508 Hegedals hjort i sit segl.
I de breve hvor Knud optræder, er der ikke skelnet mellem væbnere og bønder, men sandsynligvis førte han bomærke i sit segl, så det ser ud til at han ikke har været væbner. Måske har hans far giftet sig anden gang med en uadelig? Måske har han meldt sig ud af adelen og betalt sin skat?

1492 (13 feb) deltog han, da Tyge Jensen (Seefeld) tog lovhævd på Vindbylund.
Her deltog også Las Nielsen i Knejsted, herredsfoged i Gjerlev hrd.
Knud beseglede da - så sandt seglenes rækkefølge stemmer med brevets liste af beseglere - med et bomærke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7076.
Vindbylund ses ovenfor da Jep Hegedal i 1430 pantsatte den til sin hustru.

1492 (19 nov) medudsteder af et tingsvidne om Kastbjerg Mølle til Jørgen Krumpen. Da står han som herredsfoged i Gjerlev hrd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7248.
Både før og efter var Las Nielsen i Knejsted herredsfoged, så Knud har vel bare vikarieret denne gang.

1496 (29 jul) var han medudsteder af et vidne om at præsten i Falslev læste et låsebrev på sin jord ved Kastbjerg Vold (vel Gl Trudsholm), den kan ikke genere Kastbjerg Mølle.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8187.

1497 (24 aug) deltog han i en rebning (opmåling og grænseafmærkning) af Lystrup Skov.
Her deltog også Las Nielsen herredsfoged i Gjerlev hrd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8453.

1498 (20 aug) er der også rebning i Lystrup Skov ved de samme mænd.
Måske har et af brevene galt år.
Brevet har rester af påtrykte segl, to er bomærker, to er utydelige.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8634.

Knud er far til væbnerne Mogens og Mads Knudsønner i Assens. De ses i
Kilde: DAA 1897: Rettelser Benderup. s 488.
Men Mogens beseglede 1504 og 1508 med Hegedals hjort, så brødrene er hermed overført til slægten Hegedal. Se bemærkninger Benderup, Linien på Stensballegård næstøverst.

Knud gm NN Henriksdatter.
Det ses da Mogens og Mads Knudsønner 1497 stadfæstede deres morbror Jep Henriksens gave til Mariager Kloster. Jep boede i Assens, Mogens og Mads ligeså. Den ligger i Falslev s i Gjerlev hrd, 10 km NØ f Mariager.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Benderup. s 488.

Sønner:

Mogens Knudsen (Hegedal) (-1497-1511-) i Assens
og bror Mads Knudsen (Hegedal) (-1497-1511-) i Assens

Mogens og Mads må være genindtrådt i adelen. De skrives i Assens, og har rimeligvis overtaget morbror Jep Henriksens gård dér, 7 km fra Kastbjerg.

1497 stadfæstede Mogens og Mads deres morbror Jep Henriksens gave til Mariager Kloster.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Benderup. s 488.

1500 deltog Mogens i en bispen og bedste bygdemænds appelsag mellem Tyge Jensen (Seefeld) og sandemændene i Hindsted hrd, som havde frataget Tyge jord i Grevelund mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9174.

1504 deltog Mogens og Mads i en sag af samme slags om Grevelund Mark, her er hans segl bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.126.

1508 solgte Mogens og hans hustru jord i Grenå til Mikkel Due (Munk) til Sostrup.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Benderup. s 488.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 11.047.
Her ses hans våben, og det er ikke Benderups det kløvede, men en gående hjort: Hegedal.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.63.

1511 er Mogens og Mads set i Assens
Kilde: DAA 1897: Rettelser Benderup. s 488.

4 børn af Mads:

Knud Madsen (Hegedal) (-1520-1546-) i Assens

1546 solgte Knud - med hustruens samtykke - deres gård i Assens. Køber var hans frænde Peder Kruse.
Frændskabet:
Knuds farfars bror Jep Hegedal var gm Anne Jesdatter (Seefeld).
Peder Kruses morfar var Tyges Jensen (Seefeld), Annes bror.

De 3 andre børn af Mads: Se
Kilde: DAA 1897: Rettelser Benderup. s 488.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1930 Heintz

Stamtavle i DAA 1930 s 3

Afsnitsforvirring

Der er følgende 6 afsnit - kun de to sidste har overskrift.
1)
Indledning. 4 linier øverst s 3.
2)
Den før-adelige familie Heintz, med henvisning til den adlede Povl: 'se nedenfor'. 3/4 af side 3.
3)
Familien Iserling, som ikke er beslægtet med Heintz, og IKKE ER ADELIG og dermed intet har at gøre i DAA. En kvinde af slægten fik våbenbrev, men våbnet er hverken blasoneret (beskrevet) eller tegnet.
Slægten er ikke optaget i registeret over stamtavler.
Afsnitter er s 3 de sidste 6 linier plus s 4 til og med nr 3 Gertrud, begravet i Skeen Kirke.
Våbnet er blasoneret i NDA s 332. Det er tegnet i Storcks våbenbog, og ses i Achen s 516.
4)
Uden adskillelse: 6 linier om Poul Heins som er stamfar til de adelige Heintz'er.
5)
Tværstreg og overskrift FØRSTE SLÆGTLED. Så følger resten af Poul Heins biografi.
6)
Overskrift ANDET SLÆGTLED af de adelige Heintz, hvor vi selv må gætte på om de stavede sig Heintz eller Heins.

Et meget klart eksempel på Bobés helt specielle ordenssans og omhu.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til 'Helstrup-slægten'

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Helstrup

Generelt

Denne lille slægt ses ikke i NDA.
Hermed oprettet pr feb 2021.
Helstrup ligger i Helstrup s i Middelsom hrd, lige SV f Randers.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 397: Helstrup.

Jeg har behandlet alle 6 Helstrup'per.

Medlemmer af slægten er omtalt i:
    Knud Prange:
    Historien om et spørgsmålstegn - Den utro fru Mette.
    Festskrift til Troels Dahlerup.
    1985.

Våben

Laurids Jonsen til Helstrup og Hovedstrup (nu:Rodstenseje) har brugt to segl, begge klassificeret som ukendte.
Det første ses 1438 (23 jun): I skjoldet ses klart en sær ting, måske en hat eller et tårn-tag, der foroven ender i noget liljeagtigt.
Omskriften er s' astran wingh, så det kan ikke være hans eget.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.56.
1465 (29 jun) har han fået sit eget signet, omskrift: las ionson. Aftrykket er meget utydeligt, men figurer ender foroven i et skråtstillet kløverblad.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.48.
Det er ikke nemt at kloge sig på.

Stamtavle - Generation 1

Nr 1. Jens Allesen (Helstrup) (-før 1398-)
gm Elsebe Marquardsdatter (Rostrup) ()

Måske har de haft Hovedstrup (nu: Rodsteenseje) og /eller Helstrup, men det er gætteværk.

Før 1398 skødede Jens Allesen og hans svogre Gotskalk og Benedikt Rostrup deres parter af Kærgård, Svinballe og Åkær til Aarhus-bispen.
Det blev bekræftet 1398 af Ove Krabbe, der da skødede sin hustrus parter i samme til samme.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 332: Rodstenseje (da: Hovedstrup).
Oves hustru var ligesom Elsebe, Gotskalk og Benedikt børn af Marquard 'den unge' Rostrup (-1335-1353-).
Ove Krabbes slægt er ukendt.
Kærsgårde og Svinballe er idag landsbyer i Hundstrup s,
Åkær er herregård i nabosognet Falling, alle i Hads hrd, 10 km SSV f Odder.
Det er 10 km fra Rodstenseje.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 337: Åkær.
Kilde: DAA 1912: Rostrup. s 416.
Kilde: K Prange: Den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Generation 2

Nr 2. Laurids Jonsen (Jensen) (Helstrup) (-1438-1474- før 1484) af/til Hovedstrup (nu: Rodsteenseje), til Helstrup
gm Karine Henningsdatter Podebusk (-1453-1567-) til Viskumø

1453 (31 aug) skrevet af Helstrup, da han solgte en gård og et bol i Hinge s (nu i Ølst s) i Galten hrd lige SØ f Randers til rd Niels Munk af Brusgård (samme s).
Gårdene var arv til hans hustru Karine Henningsdatter, og Henning Podebusk havde pantsat dem til Mus i Brusgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 284.

1455 (30 nov) skrevet af Helstrup, da han indløste en gård i Svinding i Ålum s (få km fra Skjern), Jens Kanne til Gjandrup havde haft den i pant af fru Christinæ på Skernæ.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 540.
Christinæ = Kirsten Falk, Karines mor.

1461 og 1474 skrevet til Viskumø i Viskum s, Sønderlyng hrd.
Den lå på Ø (en bakkeknold i en sumpet eng) 10 km Ø f Viborg. Det er 5 km fra svigerfars Skjern, og den må være udskilt derfra, dvs Podebusk-gods.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 349: Viskumø.
Brevene 1461 og 1474 ses ikke i Repertorium.

1465 (29 jul) solgte han med Karine, og samtykke fra hendes søskende, 2 gårde i Ringsted hrd til rd Johan Oxe, som havde dem i pant.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1929.

1468 (6 apr) holdt Las Jonsen til Viskumø og hustru Karine Henningsdatter skifte om det gods de havde, med Hans Eriksen (Unkersen) af Bidstrup og Marine Henningsdatter (Podebusk), som kvitterer for al arv.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2400.

Omkring 1466-69 udlånte de 200 lybske mark til Mogens Hak til Häckeberga, de fik som pant 8 gårde i Bjerge hrd (v Vejle Fjord).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 14xx nr 12.912.

I 1484 havde han solgt to gårde i Ringsted hrd, de tilhørte Podebusk-arven. Karines søstre protesterede.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1986: Mahler Dam: Unkersønnerne. s 134.

Lundegård i Hammerskov (Hammershøj s, Sønderlyng hrd) pantsatte Laurids og Karine til Erik Ottesen (Rosenkrantz), det nævnes 1503.
Den ligger 25 km ØNØ f Viborg, 15 km ØNØ f Viskumø.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 354: Lundegård.
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk s 362.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 254.
Kilde: DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.

4 døtre nr 3-6.

Generation 3

Nr 3. NN Lasdatter (Helstrup) (-1446?-)
gm Ove Henriksen (Lunov) (-1441-1477-) til Ingvorstrup på Djursland

Lunov-tavlen skriver at han var gm en datter af Las Jensen til Hovedstrup. Og at 1446 solgte han 2 gårde i Basballe som han havde fået med sin hustru.
Basballe ligger også på Djursland, 25 km SV for Ingvorstrup.
Det må vel være her hendes afstamning ses. Umiddelbart virker det ikke overbevisende, men jeg har ikke set kilden.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 254.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 962: Ingvorstrup.

Nr 4. Ingeborg Lauridsdatter (Helstrup) (-1464-1469-) til Helstrup
gm Johan Pors [af Vranderup] (-1454-1488-) til Vranderup, senere til Helstrup

Se stamtavle Pors.
Kilde: DAA 1909: Pors 'af Vranderup'. s 362.

1468 (6 apr) medbeseglede Johan da svigerforældrene holdt skifte med hendes søster Marine Henningsdatter (Podebusk) gm Hans Eriksen (Unkersen).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2400.
Deres ægteskab ses ikke i Pors-tavlen, men se bemærkninger Pors Vranderup.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 397: Helstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 764-65: Tvedegård.

Nr 5. Anna Lauridsdatter (Helstrup) () til Viskumø
gm Erik Bugge (Gyldenstierne) (-1466-1496-) af Edderupgård

Kilde: DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 349: Viskumø.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 705: Edderupgd.

Nr 6. Lene (Lauridsdatter) (Helstrup) (-1488-) til Hovedstrup (nu: Rodsteenseje)
gm Jens Nielsen (-1488-)

1488 solgte de en gård i Assedrup lige ved Hovedstrup, når de gør det sammen, må man tro at det er hendes.

De kendes kun denne ene gang.
Jens Nielsens segl er bevaret, men er så ulæseligt, at det ikke er med i DAS II. Måske indeholder det noget rundt.
Kilde: K Prange: Den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
-> Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 6244.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Randers a, s 323: Hovedstrup.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til Herman Lagesens slægt - ny slægt

Vaaben 'Herman Lagesens slægt's våben. 3 lansespidser, farver set i Tandslet Kirke på Als. Sønderjysk uradel. Herman Lagesen på Als brugte dette våben i sit segl 1358. K: Achen, Danm.Kirker.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

En forbytningssag

Grubbe [af Als] skulle føre 3 oprette lansespidser, 2 over 1, men det er ikke deres våben. Sådan ser det ellers ud i Lex.adel.Fam., NDA, Storck og Achen. Og årstallet for slægtens eneste mand Jesse Grubbe er 1358.
Men ser man i DAS I er det våben tildelt Herman Lagesen, som beseglede 22 jun 1358. Og det er med god ret, for seglet har omskriften S' ... Ni ... GHIS. Det er idag tabt, men er aftegnet i Klevenfelds samling. Går man så til DD/DRB for at få opklaret mysteriet, så kommer forklaringen: Beseglernes rækkefølge sidst i brevet, og seglenes rækkefølge under brevet, er ikke den samme. Det er ellers normalt tilfældet, men her er der lidt uorden i geleddet. Så på et tidligt tidspunkt er lansepids-seglet blevet tillagt Jesse Grubbe - uden at man har været opmærksom på omskriften.
Jesse Grubbes segl under samme brev er borte, der er kun en tom pergamentrem tilbage.

Ny slægt

Våbnet med lansespidserne ses kalkmalet i Tandslet Kirke på Als.
Herman Lagesen er hermed defineret som sin egen slægt.
Våben: I rødt felt tre sølv (?) oprette lansespidser, 2 over 1. Hjemtegn ukendt.
Kilde: DAS I Nr 505
Kilde: DRB/DD 1358 nr 132.
Kilde: DAA 1895 s 143ff: Grubbe, den sønderjyske gren/slægt ses s 148 øverst og 153-54.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1254: Tandslet K.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 263: Tandslet K.
Kilde: Danmarks Kirker, Sønderborg a, Tandslet Kirke s 383f og fig 13.
Kilde: kalkmalerier.dk > Tandslet.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til Raneke s 741: Hjul [af Halland]

Vaaben Hjul [af Halland] våben. Består kun af 5 personer, hvoraf 2 hed Hjul. Kendt (-1449-1518-). K: Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.
Heller ikke nævnt i NDA.
Men i Raneke SMV.

Lille slægt i Halland, kun 5 personer kendt.
Peder er nævnt på Hjuleberg i Abild sogn i Årstad hrd i Halland, 15 km ØNØ f Falkenberg. Gården tilhørte da Thott, så Peder har vel været foged? Måske har Peder taget navnet efter gården, snarere end omvendt.

Våben: Delt lodret af sølv og blåt, i første felt ½ rødt møllehjul fast på delingen. Hjelmtegn ukendt.

Den anden slægt Hjul må herefter hedde Hjul [af Jylland].
Kilde: Raneke SMV s 741.
Kilde: (Ingen segl i DAS II).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1938 Hobe

Vaaben Hobe våben. Den hyppigste form af våbnet er denne delte. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1278, uddød i Deutschland. Indvandret flere gange, en dansk adopteret linje lever endnu udenlands. K: Achen. Adelslex.

Vaaben Hobe våben. Tysk uradel fra Mecklenburg. Denne form af våbnet anvendes ikke mere.

Stamtavle i DAA 1938 s 99
Rettelser i DAA 1953 s 46;

Generelt

Hvordan plejer DAA at forholde sig til adopterede?

IV Den friherrelige linje - s 111

Denne linjes grundlægger er ikke søn af den anførte far, men nevø og adopteret.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08. Udkom i serien: Geneal. Handbuch des Adels.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1887 Hogenskild

Vaaben Hogenskild våben. Lille fynsk uradelsslægt, kendt (-1411-1522-), forfædre (men uvist hvordan) til slægten Huitfeldt med samme våben.

Stamtavle sammen med Huitfeldt (forældet tavle) i DAA 1887, 214;
Rettelser i DAA 1888, 450; 1891, 482; 1893, 536; 1897, 487; 1901, 538; 1906, 484; 1929, 307; 1935, 141;


Stamtavle i DAA 1887 s 214 - bagvd Huitfeldt.
Rettelser i 1891 s 482; 1897 s 487; 1901 s 538; 1906 s 484; 1935 s 141. (Rettelser fra andre år angår kun Huitfeld).

Stamtavlen Huitfeldt er revideret i DAA 1949. Hogenskild i DAA 1887 s 214-17 gælder endnu. I DAA 1949 slår Fabritius fast, at der ikke kan bevises nogen kobling mellem slægterne, så Hogenskild må ses som sin egen slægt.
Uplacerede med skråbjælkevåben ses i DAA 1887 s 233-34.

Slægten nederst s 233 boede i Skepparslöv i NØ-Skåne. Den er omdøbt til 'Balk av Skepparslöv'.
Se bemærkninger Balk Skepparslöv.

Stamtavlen

s 215 uden nr rd Peder Hogenskild (-1426-1472-)

Vi ser manden gennem 56 år, så han er blevet mindst 75 år - hvis det ikke er to mand.

1426 medbeseglede han i Aalborg på Erik Eriksen (Banner el Høeg)s sjælegave.
Kilde: Repertorium 1426 nr 6246.

s 216 nr 2) Benedict Hogenskild (-1464-1499-) til Jersore senere af Vesterby
gm Gese Tinhuus () - hun udgår
gm Anne Borkvardsdatter (Jersore) ()

G1m Gese Tinhuus.
Der har næppe eksisteret en Gese Tinhuus, men hun er nævnt i Tinhuus-tavlen som Gese Tinhuuses, dvs gm en Tinhuus:
1492 udstedes et vidne af Skovby hrds ting:
Claus Rantzau har haft Ågårde i 50 år (!) og hans søn i mange år efter ham, og ingen havde kæret på Labølle (Hårslev s, Skovby hrd), før Benedict Hogenskild på fru Gese Tinhusis vegne.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7295.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus. s 511 foreneden.
Her gætter Thiset på at Gese er gm Gotskalk Tegenhuse (Tinhuus) (-1470-1499-).
Benedict står i hvert fald som fru Geses advokat, ikke ægtemand, for der står ikke 'på sin frues vegne'.

1471 (6 feb) fik han tingsvidne på Skovby hrds ting, at han havde fremlagt breve på noget gods, og en Niels Jonsen frafaldt sin klage. Medudsteder var rd Peder Hogenskild.
Kilde: Repertorium 1471 nr 2899.
1471 (16 feb) fik han et tilsvarende vidne på Fyns Landsting.
Kilde: Repertorium 1471 nr 2903.

1475 skrives han til Jersore, da han medbeseglede et vidne af Klinte kirkestævne. Her ses han sammen med Jørgen Borkvardsen (Jersore-slægten) og Poul Pedersen (gm en datter af Jersore-slægten), alle i Jersore.
Kilde: Repertorium 1475 nr 3619.
Om 'Jersore-slægten': Se bemærkninger Limbek, s 269 nr (1

1478 medbeseglede han skiftet efter fru Karine (Ivensdatter Bryske).
Kilde: Repertorium 1478 nr 4166.
Om hende: Se bemærkninger Bryske.

1486 blev han og en Erik Christiernsen indkaldt til lovbydning af Jersore af Jørgen Borkvardsen (Jersore) til Jersore,
1488 holdt de tre skifte.
Kilde: DAA 1902: Limbek, s 267.

1491 var han ridefoged på Hindsgavl og fik vidne på Vends hrds ting at kronens bønder til Hindsgavl kaldte ham en dannemand og at 'han havde redet, faret og talet, som han vel kan være bekendt'.
Kilde: Repertorium 1491 nr 6892.

Udstedte 1492 m. Fl. et vidne af Skovby Herredsting.
Af Hårslev Kirkestævne.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7090.

Levede 1599.
1499 (19 jan) medudsteder af et tingsvidne af Fyns Landsting, han er skrevet til Vesterby.
Kilde: Repertorium 1499 nr 8740.

Benedicts Vesterby ligger i Grindløse s i Skovby hrd, det er 5 km fra Jersore.

G2m Anne, efter nogen Angivelser Datter af Markvard Ivensen og fru Margrethe Sture, men er snarere Datter af Borkvard Limbek til Jersøre (Skovby hrd).
Læs: Borkvard Ivensen (Limbek) til Jersore. Han skal ikke forveksles med den lidt ældre Borkvard Limbek i samme egn.
Og jeg har et tredje bud på Annes far: Borkvard Fikkesen af 'Jersore-slægten'. Herom: Se bemærkninger Limbek, s 269 nr (1

s 216 nr a) Clement Hogenskild (-1512- senest 1513)
gm Anna Hansdatter (Thott) (-1542-1549) til Bjurum og Åkerö

Clement skrevet til Åkerö.
Den arvede Anna fra sin søster Brita 1542, så den har aldrig tilhørt Clement.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2013. Thott tabel 11.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1925 Holck (Holk)

Vaaben Holck våben. 7 røde mursten arrangeret i trappe op-ned (kaldet en mur-sparre). Sønderjysk uradel kendt fra 1315, stamtavle fra 1484, lever endnu som grever og friherrer med mere komplicerede våben. Der er adskillige slægter Holck og Holk.

Stamtavle i DAA 1925 s 435
Rettelser i DAA 1935 s 147; 1936 s 126; 1940 s 172; 1947 s 105; 1956 s 38; 1958-59 s 57; 1958-59 s 58; 2012-14 s 779;

Oversigts-stamtavle: Holck

Alle behandlet før 1600

I den ældste linie og i Barritskov-linien har jeg været igennem alle personer. I Ballegård-Rønhave-linien alle til og med generation 4, dvs alle født før 1600.

Indledningen er en af Bobés rodede og frygteligt forvirrende opstillinger. Jeg skriver her en oversigt over afsnit med tilføjelse af manglende overskrifter - i håb om at skabe mere klarhed og ikke øge forvirringen.

Så her er:
    Afsnitsoversigt
    Bemærkninger til Indledningen
    Bemærkninger til Barritskov-linien,
    Bemærkninger til Ballegård-Rønhave-linien.

Afsnitsoversigt

Holk [med mandehoved]
    Denne overskrift mangler s 425 efter listen over 4 slægter.

Holck [med mursparre] - den ældste linie
    Denne overskrift mangler s 426 midtpå.

Holck [med mursparre] - ældre uplacerede medlemmer
    Denne overskrift mangler s 427 mlm afsnit 1 og 2, før 'Johan Holck til Kalby..'.

Holk [med ubestemmeligt våben]
    Denne overskrift mangler s 427 før afsn 4 (En yngre Peder.. )

Andre personer Holck og Holk.
    Denne overskrift mangler s 427 før afsn 5 (Desuden forekommer ....)

Barritskov-Linien
    Står s 427 - men forkert, idet der er to afsnit med ældre Holck [med mursparre], se lige ovenfor.

Første Slægtled
    Står s 427 - rigtigt.

Holck [med mursparren] - Ballegård-Rønhave-linien
    Denne overskrift mangler s 429 øverst

Standsophøjelser
    Denne overskrift mangler s 429 under skemaet.

Ballegård-Rønhave-linien - De ældste usikre generationer
    Denne overskrift mangler s 430.

Stamrække Ballegård-Rønhave-linien
    Denne overskrift mangler s 430 tre linier før overskriften 'Første Slægtled', dvs før teksten 'Hvis Anetavlen for Henrik ....'

I - Greverne Holck
    Står s 435.

II - Friherrerne Holck til Holckenhavn
    Står s 446.

Bemærkninger til Indledningen

s 425 liste over 4 slægter

Nr 1:
Her tilføjes:
Slægtens tre linier: 1) den ældste, 2) Barritskov-Linien og 3) Ballegård-Rønhave-linien kan ikke kobles sammen.

Nr 3:
Den norske adelige slægt Holck, hvis delte skjold ...
Den slægt hedder normalt Bolt.

.... se Harald Holcks afhandling i PHT 8 R II s 239 f.
Det er årgang 1923. Artiklen handler bare ikke om den slægt, men om den nedenfor: nr 4.
Ritmester Harald greve Holck (1898-1952) skrev i PHT 1948 s 79-116 en ny afhandling: Holck'ske Slægter - og Problemer, hvor han gennemgår et antal norske og danske Holck-slægter.

Nr 4:
de 1810 i den danske adel ophøjede brødre...
De fik et adelsfornyelsespatent i 1810. Slægten hedder von Holck.
Våbnet er en blå smal pæl mellem sølv (hvidt) med 2 røde sparrer og rødt med ½ sølv lilje fast på delingen.
Kilde: NDA.
Kilde: PHT 1923.

Nr 5:
(Nyt nr) Holk med et ubestemmeligt våbenmærke. Een mand kendt, se s 427 afsn 4.

Her savnes de holsteinske Holk'er, flere ses som råder for greverne.

s 425 sidste afsnit lin 1-2: Jesse Holk [m mandehoved] (-1378-) til Ejsbøl

Hans segl er bevaret.
Kilde: DAS I nr 773.
Men her slog Bobé jo ikke op.

s 425 sidste afsnit lin 2 til s 426 lin 3: Christiern (Kerstern) Holk [m mandehoved] (-1397-1420-) af Hørby i NV-Sjælland

Christiern er nok to mand, se nedenfor.

Christiern Holk var aktiv på Sjælland:
Christiern medbeseglede 1397 og 1414 for Barnum Eriksen til Skarsholm.
Det ligger på NV-Sjælland.
1414 må være en fejl, Barnum døde 1399-1401.

Fik 1403 af Hartvig Bryske dennes hovedgård Hørby.
Den ligger i Tuse hrd, NV-Sjælland.
Han fik den ikke som gave, han fik den i pant.
Kilde: DRB 14039999049.

Boede 1408 i Schleswig Stift, da han med broders og arvingers samtykke til Trinitatisgilde i Schleswig skænkede alt sit gods i Tolk.
Der er to breve, men ikke 1408:

1405 (6 jul): Han er væbner i Schleswig stift, han har ikke skænket men solgt gildet (også kaldet vikariegildet) een gård i Tolk hvor Peder Clausen bor, gården giver 3 og skal give 4 ørtug korn, prisen er 10 mark lybsk. Der er samtykke af broder (uden navn) og arvinger. Medlover er Jens Tramme.
Kilde: DRB 14050706001.
Det skal nok være Hans Tramme, men den handel blev åbenbart ikke til noget.

1406 (30 nov): Der er intet om hvor han bor, det er een gård i Tolk hvor Peder Clausen har boet, den giver 4 ørtug korn, prisen er 15 mark lybsk, og den blev skødet på Struxdorf hrds ting. Der nævnes ingen bror, men Erik Holck og Hans Tramme er medlovere.
Kilde: DRB nr 140611300002.

1408 medbeseglede han, da rd Hartvig Bryske pantsatte den halve Kragerupgård på M-Sjælland til rd Zabel Kerkendorp (Kardorff)
Kilde: DRB nr 14081014001.

pantsatte gods i Høng til Zabel Kerkendorp.
Det var engang i 1408, og for kun 6 mark sølv, så det var småt.
Zabel var ridder. Høng ligger på V-Sjælland.
Kilde: DRB nr 14089999042.

Medbeseglede 1420 for Tetz Rosengaard.
Det er 3 feb, Christiern er rådmand el borgmester i Slagelse.
Seglet er det skæggede mandshoved:
Kilde: DAS II nr A.IV.2.
Kilde: DRB nr 14200203001.
Samme mand beseglede 1404 (9 feb) med et andet signet, omskriften er S' KERSTERN HOLK.
1404 er ikke nævnt i Holck-tavlen 1925.
Kilde: DAS II Nr A.IV.1. (DAS II udkom 1905).

s 426 lin 3-7: Jes Holck (-1434-) til gods i Vork i Ø-Jylland

Christiern og broderen Jes havde gods i Worke...
Vork ligger 10 km V f Vejle. Barritskov ligger 25 km Ø f Vejle.

Brødrene havde tilskrevet godset til Peder Pors for den gæld, som deres far var dem pligtig.
Den gæld faderen havde til sønnerne, hvad kommer den Peder Pors ved? Originalen har: 'som there father var hanum pligtige', dvs det var penge som faderen skyldte Peder.
Kilde: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. Bd VI 1876-77 s 27. = DRB nr 14340323001.

Jes og hans bror Christiern ligner mursparre-Holck, og det kan hænde at brødrene allerede da havde Barritskov?
Se nedenfor om mursparre eller mandehoved.

s 426 andet afsn lin 1-3: Erik Holk (-1406-1408-) af Hørby i NV-Sjælland

En søn af Christiern må være Erik Holck...
At de er nært beslægtede ses 1406 og 1408 og af de to gårde i Hørby som han pantsatte 1407.

Han blev omtalt 1405 som bror - men uden navn, og var medlover 1406 da Christiern solgte en gård i Tolk. (Se ovenfor under Christiern).
Kilde: DRB nr 140611300002.
Der er intet der antyder at de skulle være far og søn.

Christiern og Erik medbeseglede sammen 1408 da rd Hartvig Bryske pantsatte den halve Kragerupgård til rd Zabel Kerkendorp (Kardorff).
Kilde: DRB nr 14081014001.

s 425 sidste afsnit lin 2 til s 426 andet afsnit lin 3: Christiern Holck, Jes Holck og Erik Holck - Mursparre eller Mandehoved ??

1406 ses Christiern og Erik sammen. 1434 ses Jes, han er bror til Christiern, som ikke medvirker.
1404 (9 feb) og 1420 (3 feb) ses Christierns (Kerstern)s segl med mandehoved.
Kilde: DAS II Nr A.IV.1-2.
Sagen 1434 (og omkring 1400) er på Vejle-egnen, så Christiern Holck (nævnt 1434) kunne gerne være farfar til Christiern Holck (-1481-1502-) til Barritskov som står som stamfar til Barritskov-linien. Kronologien stemmer pænt.

Er der to samtidige Christiern Holck, een med mandehoved og een med mursparre?

Christiern var som nævnt aktiv på Sjælland.
Et våben med mursparren og navn Christen Holck sås i en overmalet del af den store skjoldefrise i Ringsted St Bendt.
Kilde: Esbjørn Hiort: Skjoldefrisen i Ringsted. Heraldisk Tidsskr. Bd 4 s 285. Her s 292.
E Hiort tilskriver våbnet den senere Christen Holck (-1481-1502-) til Barritskov, i tillid til Holck-stamtavlen, men undrer sig over at den yngre ikke kendes på Sjælland.
Ringsted-maleren har sandsynligvis tænkt på Christiern på Sjælland, men hele frisen er en anakronisme, den er konstrueret i sent 1500-tal.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm
Dermed kan vi ikke tage dens udsagn for pålydende - desværre.

Den afgørende argumentation:
I 1405 sælger Christiern gården i Tolk med en brors godkendelse. Een bror. 1406 sælger han med Erik som medlover. Så må Erik være broderen. Hvis der var en bror mere, skulle han jo også have været hørt, så Jes Holck (-1434-) er ikke bror, han har en anden Christiern som bror.

Så der er to Christiern Holck'er.
1404 og 1420 på Sjælland er med sikkerhed (segl) Christiern Holck [m mandehoved].
1406 og 1408 ses Christiern og Erik sammen i Südschleswig og på Sjælland, dermed er de øvrige sjællandske begivenheder nok samme mand og nok Christiern Holck [m mandehoved].
1434 er sandsynligvis Jes og Christiern Holck [m mursparre].

s 426 andet afsn lin 5-6: Karen Holck ()
ikke gm Erik Emmiksen (-1507-1541) til Tyrstrup

Eriks datter Karen gm Erik Emmiksen.
Stamtavlen kender ingen Erik Emmiksen der er gm en Holck.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen.
Så Karen er fejlplaceret.

Hun er Wolfsdatter af Ballegård-Rønhave-linien og gm Claus Emmiksen. Se længere nede under: Savnes: s 431 gen 4 nr II-2 Karen.

s 427 afsn 3 lin 2 (under: Ældre uplacede m mursparren):

(begge førende Murtinden)
Læs: Mursparren.
Kilde: Henry Petersen: Adelige Sigiller. Nr 385 og 386.

s 427 afsn 4 (under: Holck med ubestemmeligt våben):

Skødede 14x0 til Gert Bryske
Læs: 1440, ikke 1410.

det gods Huffen paa Hindsholm.
Originalen skriver Huffuen, og det hedder idag Hverringe.

s 427 afsn 6: Af Holck'erne med mursparren .... Christens søn Manderup

Afsnittet hører til efter overskriften 'Barritskov-linien' men før under-overskriften 'Første slægtled'.

... kan udskilles en særlig linje
Som hverken kan hægtes sammen med Ballegård-Rønhave-linien eller med den ældste linie.

Bemærkninger til Barritskov-linien (s 427-28)

s 427 (uden nr) Christen (Carsten) Holck (-1481-1502-) til Barritskov

Hans mor angives at være en Sested eller Sehested.
Det ses på epitafium i Næsby Kirke (Præstø a) over tipoldedatteren Kirstine Hansdatter Holck (1558-1599) g2m Steen Brahe (1547-1620) til Knutstorp. Våben mangler, teksten er: Sested.
Kilde: JC Bille Brahe: Gravmindernes Vidnesbyrd. 1985. Nr 15.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 252. (meget småt).
Og på ligsten for 3 oldebørn og søskende Valdemar, Manderup og Anne Parsberg.
Kilde: Abildgaard nr 566, 574, 252.
Det må betyde Sested [af Holstein], for Sehested [af Jylland] er endnu i Vendsyssel.
Skinkel med samme våden er også en mulighed.

Han beseglede noget 1481 og 1491, og seglet er bevaret. Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr I.V.2-3.

Før 1384 ... da han i Korsbrødregård med sin hustrus farmoder fru Beate ... holdt skifte med prioren i Sortebrødreklosteret i Vejle ....
Det er ikke et skifte, men en dom afsagt af Viborg-bispen mfl på kongens befaling.
Det er ikke 'før 1484' men efter 1483, da et af de breve der citeres er Niels Manderups pantebrev 1483 til sin fru Barbara på Barritskov. Niels Manderup og Barbara er nu tydeligvis døde.
Brevets højre halvdel mangler, og nogen konklusion kan ikke ses.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. nr 12.923.

s 428 gen 2 nr 2 Sophie Holck (-1508-1547-)
gm Claus Sture (-1487 - før 1508) til Gammelgård

Sophie levede 1547 i Haderslev.
I Sture-tavlen er det 1541. Det ene er nok en fejlskrivning. Eller det andet? Det er samme forfatter: Bobé.
Kilde: DAA 1920: Sture. s 524.

Her ses også at Clauses bror Wolf medbeseglede for Sophie i 1513. Hvilket brev udstedte hun da?
Kilde: DAA 1920: Sture. s 524.

s 428 gen 2 nr 4. Manderup Holck (-1502-1537-) til Barritskov

Gav 1551 sin kones stedfar arveafkald.
Der er tale om: Erik Timmesen (Rosenkrantz) (-1465-1511-).

1533 fremlagde han i retten to lovhævder som hans morfar rd Niels Manderup havde fået på arvegods fra marsk Palne i Bjerre Herred.
Kilde: DAA 1903: Manderup. s 315.
Kilde: Trap: Danmark. bd 21 Vejle. s 971 Barritskov.
De må have været baseret på det falske 'kong Jerk' brev, dateret 1403, og bekræftelsen af det, dateret 1428.
Kilde: DRB/DD på Nettet nr 14030825001 og nr 14280621001.

1515 fik han tilskødet 2 gårde i Tandslet og en øde gård i Eskebjerg af Anne Markus Lunds enke.
Markus hedder Marquard. Se bemærkninger Lund.
Der er ikke noget Eskebjerg i Sønderjylland, det er vel bare Ertebjerg i Tandslet s?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1252f: Tandslet s.

Under Grevens Fejde holdt han 1523 Sønderborg mod hertug Frederik (kong Fr I), men efter artilleribeskydning måtte han opgive 6 apr 1523.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Åbenrå-Sønderborg a, s 1062 Sønderborg.

s 428 gen 3 nr 1 Anne Manderupsdatter Holck (-1576-1591)
gm rd Verner Tønnesen Parsberg (1511-1567) til Harrested

Anne havde Hörby len i Skåne allerede fra 1576.
1578 skrevet til Hviderup i Gårdstånga s i Frosta hrd i Skåne, 10 km NØ f Lund.
Død 26 maj 1591 på Harrested.
Begravet i Hyllinge Kirke.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 81-82.

s 428 gen 4 nr 2. Kirsten Holck (1558-1599)
g1 Hans Krafse (-1585) til Egholm
g2 Steen Brahe (1547-1620) til Knutstorp

Født 10 apr 1588 på Barritskov.
Det er mellem 10 apr og 29 maj.
Kilde: DBL2 under Steen Brahe.
Kilde: DAA 1950: Brahe nr 68.

Epitafium over hende, Hans Krafse og deres datter Margrethe i Tjæreby Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø, s 891 Tjæreby K.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./tjaereby.htm

Epitafium over hende, Steen Brahe og hans første kone i Næsby Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø, s 253-4 Næsby K.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./naesby.htm

Bemærkninger til Ballegård-Rønhave-linien (s 429-...)

Litteratur:

    Hans Gillingstam:
    Konung Kristian II:s kansler Gotskalk Eriksens (Rosenkrantz) släktsförhållanden.
    DAA 1964 s 131.
Her behandles en genealogi fra før 1538, som synes at være ganske korrekt, bortset fra fejlskrevne navne. Den omfatter Gotskalks aner tilbage til alle 4 oldeforældre plus en tipoldefar, plus diverse onkler, tanter, fætre, kusiner, ialt 36 personer, heraf 11 Holck'er.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1187-88: Ballegd.
Som behandler Godske, Hartwig og Godske til Ballegård.

s 429 Skemaet

er forvirrende, det viser ikke de linier stamtavlen er opdelt i.

Ballegård-Rønhave-linien - De ældste usikre generationer (s 430) (uden overskrift)

... kun som formodning opstillede stamrække.
Der er klare kronologiske urimeligheder i rækken.

Her nedenfor placeres personerne i de ældste usikre generationer, dvs s 430 fra oven og ned til 'Første Slægtled'.
Den resulterende stamtavle ses i min oversigts-stamtavle (link her øverst).

Jeg nummererer Godske'rne I og II, og skriver desuden deres patronym.

Den første i rækken: Godske I Holck (-1428-)
og Godske II Holck (-1460-)

Han står som stamfar til Ballegård-Rønhave-linien.
Optaget 1428 i Flensburg St Knudsgilde.
Det må være Godske I.

Han, eller snarere en yngre af samme navn, ejede 1460 gods i Sundeved ...
Denne yngre Godske II (-1460-) må ses som den ældste Godske i den gamle genalogi (Gillingstam ovenfor), dvs sandsynlig sønnesøn af Godske I.

Angives på en anetavle at være gift med Else Svave .... En søn af hende turde være:
Det er altså den yngres hustrus søn, så sprang vi lige et par generationer over.

Else Svave er vel den fru Elzebe Holc, der ... 1509 betalte ... (leje) af gods i Ødis og Vonsbæk.
Jeg er ikke sikker på, om man i Sønderjylland omkring 1500 brugte at overføre mandens slægtsnavn til fruen.
Når hun er frue og selv lejer gods af bispen, er hun enkefrue. Hun skulle være enke efter Godske II (-1460-) men hans enke er Anna Pogwisch. Se nedenfor.
Hun kunne - med eget slægtsnavn - snarere være søster til Godske II, eller datter, dvs søster til Hartwig, der ses i samme liste 1509.
Her er vi ude i genealogi efter de forhåndenværende søms princip.

Den anden i rækken: Hartvig Holck (-1494-1517-) til Ballegård

Hartwig er søn af Godske i generation 2 nedenfor, det ses i den gamle genalogi. Så her er generationerne igen krydset.
Kilde: Gillingstam 1964 (se ovenfor).

Ca 1500 har Hartwig med svogre (herunder Wolf Rixtorp) arvet 'Paltzgarden' (Ballegård) efter Godske.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1187-88: Ballegård.
Altså gen 3 nr 4.

Hartwig gm en søster til Wolf Rixtorp.
Nej.
Vist er de svogre, men når de er arvinger efter Godske II Holck til Ballegård, så må det jo være Wolf der er gift med en Holck, som er søster til Hartwig.
Men Bobé mener åbenbart at en bror til en ingiftet frue er arveberettiget efter hendes svigerforældre....
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1187-88: Ballegd.

1500 medbeseglede Hartwig for Joachim Reventlow.
Joachim Reventlow ses ikke at have udstedt noget bevaret i år 1500.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Register.

Men 1494 medbeseglede han for Joakim Reventlow, da han solgte sin part af Stensgård på S-Fyn til Otte Emmiksen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7784.

Den Hartwig der 1509 lejer gods af Schleswig-bispen er sandsynligvis samme mand, godset ligger N og NV f Haderslev.

1501 var Hartwig medudsteder af et tingsvidne på Gram hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 15012 nr 9311.

1507 er Hartwig skrevet til Ballegård i Blans på Sundeved.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1187-88: Ballegård.

1512 medbeseglede Hartwig for Carsten Hacke, borger i Haderslev som da pantsætter sin gård i byen. Seglet er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.170.

En Hartich Holk har beseglet med mursparre-våben. Seglet ligger løst i Rigsarkivets seglsamling. DAS II peger på et brev i Barritskovs arkiv dateret 9 okt 1513. Brevet finder jeg ikke nævnt i stamtavlen.
Kilde: DAS II nr I.V.5.

Den tredje i rækken: Godske Hartwigsen (-1523-1543- senest 1553) til Ballegård
gm Maren Clausdatter Strangesen (Bild) (-1537-1553-) til Vosnæsgård (part)

Han ER Hartwigs søn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1187: Ballegård.
Kilde: Gillingstam 1964 (se ovenfor).

Altså gen 4 nr III-1.
Se dernede.

Sidst i rækken: Mathias Holck (-1535-) til Stevning på Als

De gårde Mathias havde 1535, havde han købt, ikke solgt.
De ligger i Svenstrup og Egen sogne på N-Als, 5-10 km fra Mjels, hvor Wolf og hans søn Jesper residerede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1294: Egen s, og s 1304: Svenstrup s.
Dermed må man antage at han er søn af Wolf.
Altså gen 4 nr I-2.
Herimod taler at han ikke ses i den gamle genealogi.
Kilde: Gillingstam 1964 (se ovenfor).

Stamrække Ballegård-Rønhave-linien (s 430 midt)

Hvis Anetavlen for Henrik Holck ... er rigtig
Kildehenvisning til den anetavle savnes.

s 430 gen 1 Ditlev Holck ()
gm Margrethe Pogwisch? ()

Genealogien har ham som rd Erik.
Kilde: Gillingstam 1964 (se ovenfor).
Detlev lyder nu mere sandsynligt. Sønnesønnen Bertel har en søn Detlev, som gerne kunne være en opkaldelse efter oldefar.

Hans frue skulle være en (ukendt) Margrethe Pogwisch.
Pogwisch er nok en afsmitning fra svigerdatteren, ellers kunne det nemt blive et ægtskab i forbudent led.

s 430 gen 2 Godske II Holck (-1460- før ca 1500) til Ballegård
gm Anna Henningsdatter Pogwisch (- ca 1500-) til Holbæk ved Gråsten

Godske til Ballegård må være samme mand, som højere oppe på siden er nævnt 1460 til gods i Sundeved.

Gm Anna Henriksdatter Pogwisch fra Holbæk
Læs: Henningsdatter til Holbæk.
Kilde: DAA 1931: Pogwisch. s 25.
Her står Godske ikke, men hun identificeres ved hjælp af gården Holbæk i Adsbøl s.
Se bemærkninger Pogwisch.

Til Rønhavne (?)
Godske er ikke nævnt til Rønhave i nogen kilde jeg har set.

Genealogien har hustruen som Karina Hartuikgsdatter.
Kilde: Gillingstam 1964 (se ovenfor).

s 430-31 gen 3 nr 2 Wolf Holck (-1506-1517- før 1530) til Mjelsgård på Als
gm NN Rantzau el Rønnow ()

Nævnes 1506 i skatteregisteret (Melsgård).
Det er Mjelsgård i Oksbøl s på N-Als. Den går videre til hans datter Cathrine.

Tilskødede 1517 kongen gods.. og anføres da af broderen Bertel som vidne.
Altså: Wolf sælger, Bertel anfører sælgeren som vidne til salget??
Kilden må efterses.

Død før 1530.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.

Rettelsen DAA 1956 siger at hans hustru er en Rantzau, ifølge et ligstensfragment i Hejls.
Ligstenen i Hejls Kirke var over deres datterdatter Emmerentze Emmiksen (-1567 el 1575) gm Joachim Breide (-1561) til Hejls Vargård. Sagen er uddybet i:
Kilde: A Fabritius: Våbenanetavler. Personalhist.Tidsskr.1976. s 117.
Kilde: Abildgaard nr 611 uden afbildning.
Stenen er vist borte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1233-34: Hejls Kirke.
Man kan altså ikke se forskel på Rantzau og Rønnow, når der ikke er farver på våbnet.

s 431 gen 3 nr 3 Dorothea Godskesdatter Holck () Gm Erik Iversen Rosenkrantz (-1479-1501) til Kogsbøl

Erik er omkring 25 år ældre end Dorothea,
Stamtavlen Rosenkrantz har placeret hende som Bertelsdatter.
Hun er rigtigt placeret i Holck-stamtavlen ifølge den gamle genealogi.
Kilde: Gillingstam 1964 (se ovenfor).

Savnes: Gen 3 nr 4 Hartvig Holck (-1500-1517-) til Ballegård

Han står på s 430 som den anden af de ældre og usikre. Se her ovenfor, hvor tilføjelser også står.

s 431 gen 4 nr I-1 Henrik Holck (ca 1515-1579) til Rønhave
gm Magdalene Andersdatter Reventlow (-1597-1602-) til Søbo

Gift 1546.
Henrik lagde ligsten over sin far Bertel i Jordløse Kirke på Fyn (Søbos sognekirke) - ikke i Ulkebøl på Als, hvor Rønhave ligger. Henrik vides ikke at have ejet andet gods i Jordløse s end det han giftede sig til. Faderen døde 1535 og stenen er lagt 1543.
Kilde: Abildgaard nr 182.
(Der er også sten over Anders Reventlow som også døde 1535, de to sten er lavet på hvert sit værksted).
Kilde: Abildgaard nr 181.
Så er de vel mindst trolovet og snarere gift senest 1543.

Der er også ligsten over Henrik og Magdalene, her står hun som Reventlow.
Kilde: Abildgaard nr 183.

Henrik beseglede noget 1573, men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr I.V.6.

s 431 gen 4 nr I-2 Godske Bertelsen Holck (-1543-1549-) til Ulkebøl

Må være den unge Godske Holck på Als der ses i Holsteins rostjenesteliste 1530.
Når broderen er født omkring 1515, er Godske næppe voksen i 1530. Ingen af Bertels børn ses i den gamle genealogi, måske fordi de er for unge. Så det er snarere Godske Wolfsen i Mjels, lidt længere nordpå. Se længere nede.

Godske i Ulkebøl 1543 og Godske Bertelsen 1549 må være gode nok.

s 431 gen 4 nr I-3 Karen Bertelsdatter Holck (-1550-)
gm Benedikt Sested (-1530-1549-) af Melletgård (nu: Hjortspring)

Benedikt Sehested til Melvedgård.
Den hed senere Melletgård, og blev ca 1600 omdøbt til Hjortspring / Hirschsprung. Gården ejedes af statholder Iven Reventlow, der havde forlenet den til Benedikt. Altså AF Melletgård.

1535 ses at Benedikt havde 11 købte gårde i Mellet. 1543 havde han Melletgård med 8 fæstegårde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1302+04: Melletgd.

Han er en holsteinsk Sested, ikke en jysk Sehested.

Savnes: s 431 gen 4 nr II-2 Karen (Catharina) Wolfsdatter Holck (-1543-1565-) til Mjelsgård på Als
g1m Claus Emmiksen (-1507-1541) til Tyrstrup
g2m Hans Blome (-1540-1565)

Karen dukker op med en rettelse i DAA 1956, og hun ses desuden i den gamle genealogi og i Emmiksen-stamtavlen.
Kilde: Gillingstam 1964 (se ovenfor).
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 116.

Ligsten over Claus med hans og Karens våben i Tyrstrup Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 673.

Hun boede 1543 som enke hos broderen Jesper på Mjelsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.

Karen gift 2' med Hans Blome (-1565), deres søn Jørgen solgte 1565 Mjelsgård til hertug Hans d yngre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1315: Mjelsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderbg a, s 1201: Nybøl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 951: Varnæs
Karen ses ikke i Blome-tavlen, og Jørgen har fået gal far. Se bemærkninger Blome.
Kilde: DAA 1935: Blome. s 19.
Hans skal ikke forveksles med Hans Blome (1538-1599) til Gammelgård, amtmand i Haderslev.
Kilde: DAA 1935: Blome. s 19 og 21.

Savnes: s 431 gen 4 nr II-3 Godske Wolfsen Holck (-1530-)

Han ses i den gamle genealogi.
Og er snarest den unge Godske Holck på Als der ses i Holsteins rostjenesteliste 1530. Snarere end fætteren Godske Bertelsen Holck nr I-2.

Savnes: s 431 gen 4 nr III-1 Godske Hartwigsen Holck (-1523-1543- senest 1553) til Ballegård
gm Maren Clausdatter Strangesen (Bild) (-1537-1553-) til Vosnæsgård (part)

Ses som den tredje i rækken af usikre forfædre. Se her højere oppe.

1542 er Godske skrevet til Marens Vosnæsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1048 Vosnæsgård.

De ses:
Kilde: DAA 1888: Bild. s 70.
Kilde: DAA 1907. Orning. s 338-39.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 517.

s 431 gen 5 nr 1. Bertel Holck (1549-) til Højsgård

Beseglede lenshyldningen 1580.
Havde vi lenshyldninger i Danmark? Det er vel hyldningen af den lille kronprins, den senere kong Christian IV.
Bobés præcision.

s 432 gen 5 nr 3 Detlev Holck (1556-1633) til Eskildstrup

1570 trådte i tjeneste hos enkedronning Dorothea, efter hendes død 1575 ... til markgreve Georg Friederich af Brandenburg ...
Enkedronningen døde 7 okt 1571.
Kilde: DBL.
Detlev blev 1574 sendt til markgreven.
Kilde: DBL.
Bobés præcision igen.

s 432 gen 5 nr 4 Christen Holck (1559-1641) til Rønhave
g1m Karine Krafse (ca 1561-1602)
g2m Marie Below (1586-1651)

Født 25 maj 1559.
Krafse-tavlen har 29 maj.
Kilde: DAA 1899: Krafse. s 255.

Fik 1592 et kannikedom i Roskilde.
Læs: Et kannikedømme. Det er en indkomst, ikke en dom.

1612 på Silkeborg. (står sidst).
Det skal udlægges: 1611-1612 ses han som lensmand på Silkeborg, uvist hvor længe. 1616 skænkede han og Marie Below altertavle til Gjern Kirke, så da har han endnu Silkeborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 520: Silkeborg lensmænd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 554: Gjern K.
Måske også lensmand på Skanderborg, her er sønnen Christian født 1612.

s 432 gen 5 nr 5 Erik Holck (1564-)

Begravet i Ulkebøl Kirke.
Næppe, han ses som lille dreng på forældrenes ligsten i Jordløse kirke.

s 433 gen 6 nr II-3 Magdalene Holck (1604-1664) til St Tovstrup

Til store Tåstrup.
Hun havde et pant i St Tovstrup, Mejrup s, Hjerm hrd, lige Ø f Holstebro. Den ejedes af oberst Christian de Müller. 1654 fik hun indførsel i den, og overtog samtidigt oberstens pant i Søgård i Nysogn ved Ringkøbing.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 256: St Tovstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 482: Søgård.

s 434 gen 8 nr I-3 Eiler Holck (-1717)
gm Marie Sophie Rosenkrantz (-1719)

En mulig søn: Carl Holck (-1725-) inspektør på Billesholm i Nr Vram i NV-Skåne.
Hans søn: Gustav Holck () til en lille gård i Sdr Vram.
Hans søn: Anders Gustavsen (Holck) ().
Hans søn: Gustav Andersen (Holck) (1812-1864) lektor ved Lund Katedralskole.
Hans døtre: NN Gustavsøtre Holck ().
Kilde: PHT 1948 s 103 med henvisning til PHT 1923 s 239 f.

Savnes: Mattis Olssøn (Olofson) (-1502-) Høvedsmand på Tønsberg

Førte mursparren, men på hjelmen et hoved.
Kilde: Harald Holck: Holck'ske Slægter - og Problemer, PHT 1948 s 79-116. - her s 103.
-> Harald Holck: PHT 1923 s 250.
Nyt dansk Adelsleksikon under Holck.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1897 'Hollunger'

Vaaben 'Hollunger' våben. Skånsk uradel, kendt (-1355-1513-). Nogle hed Gagge, andre Most.

Stamtavle i DAA 1897 s 230
Rettelser i DAA 1901 s 562; 1906 s 496; 1911 s 571; 1942 s 119;

Oversigts-stamtavle: Hollunger

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle 'Hollunger'ne i DAA og i Raneke.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 740: Hollunger.

Generelt

Slægten har - efter kilderne - ikke ført navnet Hollunger. Det ses een gang i 1315, men manden kan ikke med sikkerhed knyttes til slægten. Så som slægtsnavn må det kaldes en slægtebogsfruekonstruktion.

Slægten hører til lokal- og lav-adelen, så vi må regne med at der er en del medlemmer, som vi ikke kan se i det bevarede kildemateriale. Der bliver så huller i slægtstræet, så vi kun (med rimelig sikkerhed) kan påvise et antal usammenhængende grene.

Slægten er knyttet til flere gårde i Skåne:
    - Jordberga (Store og Lille), der ligger i Källstorp s i Vemmenshög hrd, 15 km ØNØ f Trelleborg.
    - Bromma der ligger 5 km N for Ystad, den har Hollungerne ejet i hvert fald fra 1344.
    - Lyngbygård i Everöd s i Gärds hrd, 15 km S f Kristianstad.
    - Lyngsjö er nabosogn til Everöd.
Hvad de har ejet, og hvad de bare har bestyret som fogeder eller lensmænd - det er uklart.

En gren i Gere-slægtens stamtavle tilhører slægten 'Hollunger'. Rettelsen 1901 til Hollunger nævner tilsidst at Jens Josephsen Most førte Hollunger-våben. Ikke en lyd om efterkommere eller Gere.
Men det ses i DAA 1901: Rettelse Gere. Det er Jens Josephsen Most (Hollunger) m 4 efterkommere, der flyttes. Han står i DAA 1893: Gere s 186 nr a. De nævnes i St og Ll Jordberga, ligesom hoveddgrenen.

I Raneke SMV er slægten udvidet med 2 grene på 2+4 personer, hvor de tre hjul ses i segl. De ses både som møllehjul og som vognhjul.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 740: Hollunger.

Stamtavlen

s 230 (uden nr, stamfar) Jens Benedictsen (Hollunger) (-1344-) af Bromma
gm Juliane Aakesdatter (Hvide?) (-1344-)

Hans hustru regnes for en Thott,
men er snarere en (Hvide) el (Galen).
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 45.
Se bemærkninger Thott.

1344 solgte Juliane og han gods i Helsinge i Holbo hrd i Nordsjælland, som de havde fra hendes bror Niels Aagesen. Medbeseglet af Ingemar Karlsen (Thott) og hendes bror Tord Aagesen (Hvide?) mfl. Jenses og Ingemars segl er bevaret.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 431.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1344 nr 87.

s 230 Uden nr Niels Benedictsen (Hollunger) (-1398-) af Lyngbygård
gm Sophie Bendtsdatter Lang [IV] ()
og hans døtre Karen Nielsdatter (Hollunger) ()
gm Otte Rekhals? ()
og Elsef Nielsdatter (Hollunger) (- før 1420)
og Gythe Nielsdatter (Hollunger) (- før 1420)

Gm Sophie Bendtsdatter Lang ()
Der er to Lang-slægter i Skåne. Lang [I] har i skjoldet 3 egeblade i trepas, Lang IV har en sparre. I Lang I kendes ingen Bendt, men Lang [IV] består af Bent Lang (-1401-), så hermed er slægtens størrelse fordoblet.

Karen Nielsdatter (Hollunger) gm Otte Rekhals.
Søstrene Elsef og Gythe er døde i 1420, det er uklart om Karen lever.
Otte Rekhals kendes ikke.
Kilde: DAA 1911: Rekhals.
Rekhals'ene hører til i Vestjylland fra Varde til Lemvig. Der er ingen grund til at forestille sig at skånsk lavadel er indgiftet med vestjyk lavadel - medmindre der er kilde på det. Det ligner en slægtebogsfruefantasi.

s 230 nr 2. Anders Nielsen Gagge (Hollunger) (-1355-)
gm NN ()

Står uden patronym.
Hans segl har omskriften S. Andree Nicolai.
Kilde: DAS I nr 467.
Altså er han Nielsen. Det er velkendt at navnene Jens og Niels kunne sammenblandes i Middelalderen, men i en lavadelsslægt med mange ukendte medlemmer er det lidt voveligt at gøre en Nielsen til søn af en Jens.

Gm NN Lang.
Der er to lang-slægter i Skåne. Lang [I] har i skjoldet 3 egeblade i trepas, Lang IV har en sparre.
Som kilde til NN (Lang) opgives Tage Thott Ottesens og Henrik Holcks aner.
Guve' hvor de aner er set.
Tage Ottesen Thott (-1562) er tipoldesøn og har ligsten i Näs, men der er kun 8 våben, så den siger ikke noget om hans tipoldeforældre.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Henrik Holck (-1579) er sønderjyde og har ingen kendte skånske aner. Hans ligsten i Jordløse på Fyn har 4 våben, så den rækker kun tilbage til ca 1450.
Kilde: Abildgaard nr 383.
Her er Thisets oplysninger om våben-anetavler da helt ude i hampen.

s 230-31 nr a. Henrik Andersen (Hollunger) (-1387-) i Jordeberga
og (savnes) Henrik NNsen (Hollunger) ()
gm Bodil (Skalder) ()
og Henrik Most (-1419-1443-)

De anførte 4 børn er næppe børn af den Henrik Andersen der ses 1387.
- Tage Henriksen (Hollunger) (-1468-1504-) til Bromma og Jordberga må være født nær 1440 med ret lille Margin, så bliver han 65 og er 28 første gang vi ser ham. I 1440 ville Henrik Andersen være mindst 80 år, så der mangler en generation.
- Tages 3 søskende har vi færre årstal på, de kan måske presses tilbage til 1420, men det er stadig en høj alder for Henrik Andersen.
Jeg vil mene at de børn må have en ny og yngre far - en ukendt Henrik NNsen (Hollunger).

Gm Bodil Mortensdatter Skalder.
Rettelsen i DAA 1901 gør Bodil Mortensdatter til en (Kyrning III = Constantin-grenen), og hun ses som enke efter Henrik Most 1481 og besegler med de 3 søblade.
Det er kronologisk urimeligt at hun skulle leve 100 år efter sin mand.
Hos Raneke er hun plantet som enke til sønnesønnen Henrik Tagesen (Hollunger) (der ikke er set med navnet Most) det er kronologisk en del værre, han er kendt (-1499-1505-) så det er heller ikke ham hun er enke efter i 1481.
Ergo: Det må være en anden Henrik Most, som Bodil Mortensdatter (Kyrning III) er enke efter, eventuelt kan det være den Henrik der sammen med Holger Most besegler 1419 for Synde Esbernsen i Jordebergalilla, og som ses 1443 til Västerstad i Färs hrd, men det er også usikkert.
Kilde: DAA 1906 Rettelse Hollunger.
Dermed bliver Henrik Andersen og Henrik Most 2 forskellige personer.
Bodil (Skalder) er nok mor til Henriks 4 børn, som slægtebøgerne siger. På deres oldebarn Tage Ottesen Thotts ligsten i Näs gl kirke er hendes våben en rose = Skalder. Tage blev begravet 1562. Men der kendes ingen Morten (Skalder) som hun kan være datter af.

Så Henrik Andersen er nu blevet til Henrik Andersen (-1387-), Henrik NNsen (født ca 1400) og Henrik Most (-1419-1443-). De to sidste er begge gift med en Bodil, det ser usikkert ud...

s 231 nr 1) Peder Henriksen (Hollunger) (-1459?-1468-1474-) af Brödåkra, landsdommer i Skåne
gm Karen Sivertsdatter (Blaa) ()
gm Marine Tagesdatter (Balk av Skepparslöv) ()

Rettelsen 1901 skriver: 1474 skrev han sig til Brödåkra (Onsjö hrd), og var svoger til Mads Tagesen (Huitfeldt).
Mads er hverken en Huitfeldt eller en Hogenskild, hans slægt hedder nu 'Balk af Skepparslöv'.
Se bemærkninger Balk Skepparslöv.

Hos Raneke er Peder desuden til Brodda i Skurup s.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 740: Hollunger.

En rettelse 1901 til Huitfeldt skriver at Marine var hans hustru.
Ingen tid, ingenting om Karen (Blaa) var første eller anden hustru, eller helt udgår, eller hvem af dem der var mor til Bodil.

s 231 nr 2) Tage Henriksen (Hollunger) (-1468-1504-) til Bromma, Jordberga og Dybäck

Dybäck ... som han skal have købt 1487 ...
Og det gjorde han.
1495 (30 nov) tog han låsebrev på Dybäck med 37½ fæstegårde, plus 4 gårde i Bussjö, og 4 gårde i Vinslöv og Nävlinge sogne i (Vester) Göinge hrd.
De sidste 4 kunne måske være rester af det nærliggende Araslöv.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 8010b.

s 231 nr c) Ove Tagesen (Hollunger) ()
gm Anne Juel () 'af Åbjerg'

Anne skrives 'af Åbjerg',
Så er hun vel en stjerne-Juel, og kunne være datter af Niels Juel (-1482-1496- før 1506) til Åbjerg, men hun ses ikke i Juel-stamtavlen.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-14.
Slægten Juel er blevet (mis)brugt flere steder til ukendte hustruer.

s 231 nr b. Holger Most (Hollunger) (-1419-)

Henrik og Holger Most beseglede sammen i 1419 for Synde Esbernsen i Jordebergalilla.
De to må (se ovenfor under Henrik Andersen) placeres et andet sted i slægtstræet.

En Holmger Jensen ses 1412, det kunne måske være Holger Most.
Kilde: Raneke.

Grenen til Store Jordberga - i stamtavle Gere

Grenen er kronologisk presset, der er 40-50 år mellem generationerne, regnet fra Jens 1406 til Berete 'Neb' 1550.

s 186 nr a. Jens Josephsen Most (Hollunger) (-1406-1419-) til St Jordberga

En Jens Josephsen i Hegelstedt nævnes 1459.
Og det er ganske rigtigt usikkert at erklære at det er samme mand, han ville være mindst 72 år gl.

s 186 uden nr Most Josephsen (Hollunger) () til Jordberga
gm Berete (Neb) (-1550-)

Berete ses ikke i Neb-tavlen.
Kilde: DAA 1906: Neb.

s 186 nr (1 Arløf Mostsdatter (Hollunger) ()
gm Claus Gagge (-1527-1552-) til Rydsgård
og s 186 nr (2 NN Mostsdatter (Hollunger) ()
gm Jens Ingvorsen (-1552-)

1552 mageskiftede svogrene Claus Gagge og Jens Ingvorsen med Eline Gøye.
Kilde: DAA 1893: Gagge. s 146.

Navnet Ingvor / Ingvar er sjældent, så Jens Ingvorsen kunne meget vel være søn af Ingvor Jensen (Bosö) (-1481-1508-) i/til Bromma og Bussjö og Birgitte Henriksdatter (Hollunger) (-1481-).

Raneke

s 740 nr f Most Truidsen (Hollunger) (-1406-) i eller til Sandåkra

Sandåkra i Skurup s i Vemmenhög hrd ligger 15 km VNV f Ystad. Benedikt Kanne er skrevet til Sandåkra i 1399, men om han er svigerfar til Most, eller de bare er fogeder/lensmænd på gården - det er helt åbent.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 577: Kanne.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til slægten Hop

Vaaben Hop våben: 3 hjelme. Jysk uradel der brugte navnet. Kun 2 mand kendt (-1438- ca 1450-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Der er lidt om slægten - måske alt hvad der vides? - i Thisets Norby-afhandling:

    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905.
    s 1-52.

Hop behandles s 42-43.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til DAA 1949 Huitfeldt

Vaaben Huitfeldt våben. Nedstammer nok fra Hogenskild med samme våben. Fynsk uradel, kendt fra 1417, lever endnu i Norge og Australia. Tog navnet omkring 1526 efter våbnets hvide felt.

Revideret stamtavle i DAA 1949 s 47
Rettelser i DAA 1953 s 47; 1955 s 121;
(Gammel stamtavle i DAA 1887 s 214
Rettelser i DAA 1888 s 450; 1891 s 482; 1893 s 536; 1897 s 487; 1901 s 538; 1906 s 484; 1929 s 307; 1935 s 141; )

Andre slægter med skråbjælke: Hogenskild, 'Balk [av Skepparslöv]'

Stamtavlen i DAA 1949 omfatter kun slægen Huitfeldt. Den gamle stamtavle i DAA 1887 gælder altså endnu for Hogenskild.
Se bemærkninger Hogenskild.

Den NØ-skånske slægt med skråbjælken (DAA 1887 s 233 nederst) er omdøbt til 'Balk [af Skepparslöv]'.
Se bemærkninger Balk Skepparslöv,

Uplacerede med skråbjælkevåben ses i DAA 1887 s 233-34.

Stamtavlen

s 51 nr 4 Claus Henriksen (Huitfeldt) (midt 1400-tal)

Har måske også været gift med en datter af Otte Pedersen i Strærup.
Kronologisk må det være en søster, OP ses (-1468-1481-).
Strærup er nok Strarup i Gislev s i Gudme hrd, 15 km SV f Nyborg, snarere end Strærup i Dreslette s i Båg hrd, 10 km SØ f Assens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 508: Strærup,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 835: Strarup.

s 51 nr 5 Steen Ottesen (Huitfeldt) (-1493-1521-) i Kile

1496 udpeget til samfrændeskifte efter Erik Jensen (Stubbendrupgard).
Kilde: Repertorium 1496 nr 8211.
Erik var far til hans svoger Peder Eriksen.

s 51-52 nr 6 Dorete Ottesdatter (Huitfeldt) (-1498-)
gm Peder Eriksen (Stubbendrupgaard) (-1483-1498-) til Vejstrupgård

Peder hører - efter sit segl - til Stubbendrupgård-slægten.
Kilde: DAS II nr C.LIX.1.

Til Vixtorp (Vedstaarup i Båg hrd).
De gamle staveformer er med W.
Det er Vejstrupgård i Vejstrup s i Gudme hrd, 10 km NØ f Svendborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Dorete g2 med Erik Jensen (Rostvig) til Vixtorp.
Han ses ikke i Trap, men Peders far hed Erik Jensen og var død 27 aug 1496, hvor skifte aftaltes.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8211.
Hun er jo nok ikke g2 med sin svigerfar ....

s 52 nr 8 Otte Clausen (Huitfeldt) (-1495-1517- senest 1524) i Strarup

I Strærup (Baag hrd)
Strærup er nok Strarup i Gislev s i Gudme hrd, 15 km SV f Nyborg,
snarere end Strærup i Dreslette s i Båg hrd, 10 km SØ f Assens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 508: Strærup,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 835: Strarup.

s 53 nr 13 Christopher Huitfeldt (-1527-1559) til Berritsgård på Lolland

1532 Høvedsmand på ekspeditionen til Norge.
Der afsatte og indfangede ekskong Christian II.
1534 fænrik under den skånske adelsfane.
Skibshøvedsmand i 32 og fænrik (=sergent) i 34? Et voldsomt skridt ned ad rangstigen, det lyder sært. Og hvad laver en fynbo under den skånske fane?

s 53 nr 22 Margrethe Huitfeldt (-1553-1600)
gm Mogens Eriksen (Mormand) (- senest 1582) til Bramsløkke

1591 havde hun sag mod enken Anne Abildgaard (de var gift med to halvbrødre. Sagen begyndtes af hendes søn og den anden halvbror).
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 12.

s 55 nr 30 Jacob Huitfeldt (1547-1583) til Lillö og Berritsgård på Lolland
gm Lisbeth Friis [af Hesselager] (1555-1631) til Mullerup

Ifølge ligstenen døde Jacob i Nidaros (Trondheim) og ligger begravet i Saxkøbing.
Kilde: Abildgaard nr 268.

s 55-56 nr 31 Lisbeth Huitfeldt (1551-1609)
gm Niels Pedersen (Galt) (1538-1608) til Drenderup og Ingelstad

Niels død 11 nov 1608.
I 1608 og før 11 nov.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 178.

s 56-57 nr 38 Otte Clausen Huitfeldt (-1578-1614-) af Frøslevgård (Mors)

Til Søgård.
Uspecificeret hvilken Søgård (vi har mange) og der er ingen kilder på den.
Hos Trap kendes den ikke.
Hans morfar havde Søholm ved Utterslev i forlening, er det den der spøger?
Når han solgte sin part af Frøslevgård og senere boede i Svendborg uden formue, må han jo have afhændet sin Søgård? Eller aldrig have haft nogen?

1579 skrevet til Frøslevgård på Mors.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 695-96: Frøslevgård.

1591 havde han strid med broderen Anders om arven efter deres far.
Kilde: Her nr 42 broderen Anders.

s 57 nr 42 Anders Huitfeldt (-1582- ca 1620) til Tronstad

var 1603 i indlager i København for gæld til Godske Mogensen.
Læs: til svogeren Godske Mogensen (Bielke) se nr 37.
Indlager: Havde lovet ikke at forlade byen, før gælden var borte.

Tronstad på Hurum: Se under sønnen nr 47 Jacob.

1603 rejste han sag mod Daniel Bildts arvinger og krævede Morlanda (på Orust) og alt Daniels søndenfjeldske og danske gods. Beviset var et gældsbrev som Daniel skulle have givet hans far på 2000 daler (langt under godsets værdi).
Kongens Retterting konstaterer at ingen har set det gældsbrev før, og at seglene er falske, så han taber sagen, men der sker ham ikke andet.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. nr 806.
Sært at han ikke bliver dømt for falskneri.

s 58 nr 47 Øllegård Huitfeldt (1582-1619) til Mullerup
gm Knud Axelsen Gyldenstierne (1573-1636) til Tim

Øllegård født 22 jan.
Øllegård født 22 jun 1582, død 4 nov 1619 efter epitafiet i Tim Kirke, som dog først er opsat 1654.
Kilde: Abildgaard nr 630-31.

Gift 20 jul 1602 på Københavns Slot.
Gyldenstierne-tavlen har 29 (20) jun 1602 i Viborg (Kbhvn).
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 27.

s 59 nr 57 Jacob Huitfeldt () til Tronstad på Hurum

Til Trondstad.
Staves nu uden d. Hurum er halvøen Ø f Drammensfjorden og V f Oslofjorden. Tronstad ligger nær S-spidsen, 15 km NV f Moss.

Toldforpagter til Sands toldsted på Hurum.
Sande ligger ikke på Hurum, men V f Drammensfjorden, 20 km S f Drammen.

R Toldforpagter på Bragernes og Follo.
Bragernes er en del af byen Drammen, 35 km SV f Oslo.
Follo er ikke et toldsted, men et distrikt på Ø-siden af Oslofjorden. Det går fra Nesodden lige S f Oslo, og rækker omkring 20 km Ø-på ind i landet.
Kanhænde der er tale om en overordnet stilling i toldvæsenet?

Kildehenvisningerne

Må søges i den gamle stamtavle i DAA 1887, så den er alligevel ikke forældet - suk - stort suk.

Een af kilderne er PHT 6.I.1911 s 214-54.
Det er årgang 1910 (trykt 1911).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til slægten Hummer

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Nedlægges?

Efter NDA kendes kun een mand: Laurids Hummer 1565 i Norge.
Se bemærkninger Serlin II.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1922 Hummersbüttel

Vaaben von Hummersbüttel våben: Et retterhjul (torturinstrument). Også set tværdelt med kun ½ hjul. Holsteinsk uradel med navn fra en landsby nær Hamburg. Kendt fra 1253, uddød 1501.

Stamtavle i DAA 1922 s 503


Oversigts-stamtavle: Hummersbüttel

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

s 504-05 gen 4 nr 1 Henneke (Johan junior) von Hummersbüttel (-1342-1388- før 1396) til Lykkesholm

1376 sælger han gods i Möisling som han havde fået i medgift af Marquard van Möisling Segebande.
Ergo må han være gift med Marquards datter. Det er ikke nævnt.

Han bør skives til Lykkesholm.
Det er heller ikke nævnt at han og broderen 8 jun 1380 pantsatte Lykkesholm til marsk rd Evert Conradsen Moltke for 1000 mark lødigt sølv, og 31 jul 1381 skødede Hummersbüttel'erne den til hans bror Fikke Moltke, de må have købt den af Witte Iven Krummedige. Salget ses under deres sønner.
Kilde: Trap: 13 Svendborg a, s 910 Lykkesholm.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske mdlalderlinje) nr 16-17.

1347 indgik han et forbund med greverne og flere riddere.
I DAA 1904 Meinstorf (Meinstorp) er det et forbund mlm greverne og Hamburg by MOD Johan Hummersbüttel.

Under sønnen gen 5 nr 1. Henneke ses at han er død før 1396.

s 505 gen 4 nr 2 Hartwig von Hummersbüttel (-1352-1374-) til Lykkesholm

Bør også skrives til Lykkesholm, se broderen ovenfor.
Gm Alheid NN.
Indulgens betyder aflad.

Må være død mellem 8 jun 1380 og 31 jul 1381 når han nævnes i pantsættelsen, men ikke i sønnens skøde på Lykkesholm til Moltke.

s 505 gen 5 nr 1 Henneke von Hummersbüttel (-1380-1396-) vist på Schibbecke

Omtales 1388 i farbroderens gavebrev.
Det er faderens brev.

s 505 gen 5 nr 2 Hartwig von Hummersbüttel (-1381-1391-) til Lykkesholm

Stadfæstede sin farbrors skøde på Lykkesholm.
Lige ovenover under fætteren nr 1 Henneke står der at skødet var udstedt af Hartwig på vegne af farbror, fætter og ham selv.

og sin fætter Hartwig.
Det må være Henneke.

Skødet 1381 er stilet til Everard Moltke,
Han døde senest 1381 og skødet er til hans bror Vikke.
Kilde: Trap: 13 Svendborg a, s 910 Lykkesholm.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske mdlalderlinje) nr 16-17.

s 505 gen 5 nr 4 NN von Hummersbüttel (-1388?-)
gm Gotschalk? van Siggem ()

Hendes datter Gretcke von Siggem er omtalt 1388 som hendes fars arving (se under faderen).
Det må vel af gavebrevet fremgå om hun selv er død eller levende 1388?

Savnes: Henneke Hummersbüttel (-1405-)

En Henneke Hummersbüttel begår røveri i Ditmasken 1405 sammen med Eler Rathlou.
Kilde: DAA 1911 Rathlou s 59 nr 3.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1946 Hundermark

Vaaben Hundermark våben: En svævende trappegavl. Ses også med mur-mønster. Uradel (måske brevadel) på Fyn, kendt (-1505-1617).

Revideret stamtavle i DAA 1946 s 45
Rettelser i DAA 1953 s 46; 1974-75 s 23;
(Gammel stamtavle i DAA 1898 s 209
Rettelser i DAA 1901 s 562; 1911 s 571; 1937 s 173; 1940 s 169; 1942 s 119; )

Oversigts-stamtavle: Hundermark
Navnet ses ofte stavet HunderTmark

Alle behandlet

Jeg har gennemtravet alle stamtavlens hundrede marker.

Indledningen

Navnet Hundermark forekommer i Danmark tidligst 1400 med borger Hans Hundermark, der 1429 var arkelimester på Ørkel, men atter 1435 borger i førnævnte by.
Førnævnte by?
Det er nok Svendborg, hvis borg hed Ørkild.

Den nævnte slægt i Preussen førte en flagermus i skjoldet,
så de er næppe samme slægt - medmindre figuren er blevet misforstået og omfortolket.
Kilde: Rolland.

Ørkild var Odense-bispens borg.
Kanhænde at arkelimester Hans er blevet adlet af bispen.
Kilde: Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971. s 56.

s 45 (uden nr) Benedict Hundermark (-ca 1555-1564-1592-) holsteinsk kancellist

Benedict Hundertmark, der 1592 beseglede med tallet 100 over en mark, skrives ud af slægten.

Arkivar Huitfelt-Kaas indlemmer ham, med bemærkningen at han er søn af Markvard Hansen Hundermark, og opkaldt efter sin morfar Benedict Hogenskild.

Omkring 1550-55 var han sekretær hos hertug Adolf (1526-1586) af Holstein.
1564 deltog han i hertugens bryllup i Kassel i Hessen.
1565 var han i Preussen for at indkøbe materiale til genopbygning af Gottorp slot, som var brændt nytårsnat 1564-65.
1567 deltog han i hertug Adolfs nedkæmpelse af 'de Grumbachske uroligheder' eller 'krigen ved Gotha', herunder i indtagelsen af Gotha og fæstningen Grimmenstein.
Kilde: Huitfeldt-Kaas: Familien Moldenit. Personalhist.Tidsskr.1889 s 242-44.

At han ikke har fået sit rette våben med til Schleswig-Holstein, er jo en generende kendsgerning, men når opkald, kronologi og både for- og slægtsnavnets sjældenhed tages med, er min vurdering at han må være en fynsk Hundermark.

Der vides ingenting om hans ægteskab eller børn, men han kunne teoretisk være forfar til den Oberstløjtnant Philip Herman Hundermark, der også skrives ud af slægten.

Og guve' hvad der så iøvrig er af Schleswig-Holsteinske Hundermark'er?

Savnes: Mathias Hundermark (-1599-) student fra Holstein

1599 blev MH fra Holstein (dvs Schleswig-Holstein) immatrikuleret ved Højskolen i Herborn.
(I det tyske fyrstendømme Nassau blev der oprettet en højskole og et pædagogi, det blev aldrig til et universitet).
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1911. s 37.

Han kunne (kronologisk) være sønnesøn af Benedict.

s 45 (uden nr) Philip Herman Hundermark (-1645-1687) oberstløjtnant ved rytteriet
gm Cathrine Ahlefeldt (-1664-) til Rybjerg
hun g1m Iwen von Buchwald (-1625- ca 1648) til Rybjerg
g2m Frederik Sachs (-1651- før 1664)

1645 var han oberstløjtnant og hans eskadron lå ved Malmö.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1881. s 303.

1664 solgte Cathrine som enke Rybjerg til Philip Herman, kort efter giftede de sig.

1685 solgte han Rybjerg til Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 448: Rybjerg

Philip Herman må være en generation senere end Mathias.

Stamtavlen

s 45-46 gen 1 (uden nr) Markvard Hansen Hundermark (-1491?-1498-1516-) til Øksendrup

Måske den Markvard Hansen i Vindinge der 1491 er medusteder af et tingsvidne på Vindinge hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6953.

1498 (2 maj) var han lovhøring (advokat) for Henning Walkendorff, da Henning tog lovhævd på Glorup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8582-83.

1506 var han herredfoged og skrives som Hundermark, da han medbeseglede for Johan Urne og Henning Walkendorff.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10.675.

s 46 gen 2 nr 1 Claus Markvardsen (Hundermark) (-1435-1445) til Øksendrup

1543 havde han sag mod Axel Nielsen (Kruckow) til Årslev om en gård i Havndrup.
Her nævnes Anne Hansdatter (Hundermark) til Skårup som hans faster, hun havde købt en fjerdepart i gården i 1486.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1486 nr 5987.
Kronologisk er hun snarere fars faster.

s 46 gen 2 nr 2 Peder Markvardsen (Hundermark) (-1545- ca 1589) til Øksendrup
g1m Elin Sørensdatter (Stampe) (- vel 1555 -) til Gerdrup
g2m Anne Markorsdatter Tidemand (-1557-1568?-)

Til Grovsgård (Grubbesgård) i Vandfuld hrd.
En gård at det eller lignende navn kendes ikke i Vandfuld hrd.
Og Peder kendes ikke til sådan en gård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27-28 Registre.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.

Trættedes 1555 med sin hustrus moder.
Vrøvl og sjusk.
1555 rejste han sag i Kongens Retterting PÅ VEGNE af sin svigermor om arv efter Erik Christophersen (Dyre). Niels og Ide Andersbørn (Dresselberg) vandt den.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 219.

Anne levede 1556; var død 1557.
I Tidemand-tavlen var hun 1557 levende og nybagt enke efter Axel Fikkesen. Bobé mener måske at Peder giftede sig med et lig?
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 111.
Årstallene passer på Axel, så jeg dømmer: Mere sjusk.

Når Peder skrives til Broholm 1568 må Anne vel leve endnu, ellers havde arvingerne vel smidt ham ud, Anne havde den på Axel Fikkesens brev ('uskiftet bo').
Kilde: DAA 1892: Fikkesen. s 140.

s 46 gen 3 nr 1 Markvard Pedersen (Hundermark) (-1563)
og nr 2 Claus Pedersen (Hundermark) (1571-1593) til Øksendrup

Der er ikke taget stilling til, hvem moderen var.
Kronologisk var de begge af første ægteskab med Elin Stampe, de må begge være født omkring 1550, og Peder og Elin ses sammen 1555.

Claus gift 15 aug 1582.
Daa-tavlen har 23 sep 1582. Samme forfatter, 2 år før.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 16.

s 46 gen 4 nr 2 Peder Clausen Hundermark (1484-1611) til Gerdrup

Til Grubbesgård 1611.
Ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Registre.

Død i lejren ved Kalmar.
På borgholm på Öland.
I Kalmar-krigen overgav Borgholm på Öland sig 7 aug 1611. I en beskrivelse af krigen, står Peder som Borgholms nye 'kække høvedsmand'. Hans lig blev ført til Kalmar.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1909 s 227.
-> Axel Larsen (Liliefalk): Kalmarkrigen.

s 47 gen 4 nr 6 Eline Clausdatter Hundermark (-1633) til ½Gerdrup gift 2 gange

Skifte efter hende 12 dec 1633.
Kilde: DAA 1937: Rettelse til gammel stamtavle Hundermark.
Rettelsen er ikke medtaget i den reviderede stamtavle.

s 47 gen 4 nr 7 Anne Clausdatter Hundermark (-1618-1641-) til ½Gerdrup
gm Frands Kaas (-1613-1634/37) til Inndyr i Nordland i Norge

1641 solgte hun Inndyr i Gildeskål s i Norge til kronen, det er 35 km SV f Bodø.
De er begge begravet i Eggelsevmagle.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 250.

Savnes + Skårupgård

Savnes Anne Hansdatter (Hundermark) (-1486-) til Skårupgård

1486 nævnes fru Anne Hansdatter Hundermark til Skårupgård på S-Fyn (Skårup s, Sunds hrd).
Hun købte da en fjerdepart i en gård i Havndrup, og er skrevet som faster til Claus Markvardsen (Hundermark).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1486 nr 5987.
Kronologisk er det snarere fars faster, det bevirker at vi må konstruere en Hans Hansen, søn af arkelimester Hans og far til Anne og Markvard.

Claus Markvardsen i gen 3 er også skrevet til Skårupgård - uden år eller kilde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 670: Skårupgård.

Anne står i Repertorium, lige til at plukke.
Så vi må konstatere at dér slog Bobé heller ikke op.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898 Hvas [af Gerholm]

Vaaben Hvas [af Gerholm] våben - det ældre. Tog navn efter Hvas [af Ormstrup]. De tre ældste generationer førte en lilje. Jysk uradel, kendt (-1496-1684-).

Vaaben Hvas [af Gerholm] våben - det yngre. De to sidste generationer tog også våbnet efter Hvas [af Ormstrup]. Jysk uradel, kendt (-1496-1684-).

Stamtavle i DAA 1898 s 217
Rettelser i DAA 1901 s 562; 1906 s 497; 1935 s 143; 1952 s 71; 1972-73 s 28;

Gerholm

Gerholm lå i Bælum s i Hellum hrd, 30 NØ f Hobro. Den er borte.

Stamtavlen

s 217 nr 1. Niels Henriksen (Hvas) (-1496-1517-1525?-)
gm Inger Jensdatter (Kolle) til Gerholm ()

Inger skrevet til Nielstrup (Sønderhald hrd).
Det kender Trap ikke, så det er der nok ikke nogen kilder på.
Er der overhovedet nogen kilder på Inger? Hun har opgaven at bære Gerholm fra Kolle til Hvas.

Solgte 1506 sammen med Knud Steensen, Henrik Steensen og Erik Henriksen al deres rettighed i Vissing.
Det er Nr Vissing i Veng s i Hjelmslev hrd, N f Skanderborg.
D'herrer hører til slægten Steen med ibsskal. Knud og Henrik var jævnaldrende med Niels.

s 218 nr c. Mikkel Nielsen (Hvas) (-1530-1572/76) til Gerholm
gm Inger Gundesdatter (-1579)

landsdommer Jens Hvas.
Han er en [Hvas af Ormstrup] og blev henrettet efter skipper Clement-fejden. Hans gods blev beslaglagt, men 1572 officielt tilbagegivet.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Ormstrup] s 215.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 920: Sostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 217 Kås.

Før 1542 besørgede Mikkel - sammen med magister Hans Olufsen (Rosenkrantz) kannik i Aarhus, og Christen Henriksen Steen (-1515-1557-) til Hovedstrup (nu: Rodstenseje) - en skiftesag, hvor Frands Andersen (Hvittenstiern) arvede Bjøstrup.
Kilde: DAA 1898: Hvittenstiern. s 236.
Flere detaljer: Se bemærkninger Hvittenstiern.

s 218-19 nr a) Christopher Hvas (1598-1658) oberst til Søvig
gm Anne Staverskov (Glambek I) (-1678)

Begge begravet i Aarhus domkirke.
Kilde: DAA 1894: Glambek [I]. s 135.
Og der er epitafium i Nordre sideskib.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 188 nr 39: Aarhus Domk.

s 219 nr (1 Jens Hvas (ca 1632-1684-) til Hennegård

Til Hennegård, som dog blev solgt efter moderens død.
Den blev i skiftet efter hende 1679 udlagt til Jenses søster Hedevig Elisabeth og mand Anders Nielsen (uadelig).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 806: Hennegård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898: Hvas [af Komdrup]

Vaaben Hvas [af Komdrup] våben. Jysk uradel, kendt (-1390-1543-). Våbenfællesskab med Steeg [II] og Saltensee [af Tystofte] og Glug.

Stamtavle i DAA 1898 s 219


Oversigts-stamtavle: Hvas Komdrup

Våbenfællesskab

Våbenfællesskab med Steeg [II] og Saltensee [af Tystofte] og Glug. Steeg [II] er også i Ø-Jylland: Hadsten S f Randers, som dog ligger 60 km S f Komdrup.

Stamtavlen

s 219 uden nr stamfar Peder Hvas (-1390-1426-) sandsynligvis til Komdrup

1426 beseglede han noget, som ligger i Sveriges Riksarkiv, men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.XXX.4.

s 219 uden nr Laurens (Las) Hvas (-1406-1415-) til Komdrup

Hans segl er bevaret 1407 (29 apr), hvor han beseglede noget om Han hrd. Men hvad?
Sønnesønnen genbrugte vist signetet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.XXX.3.

Han havde Komdrup, for da sønnen Peder tog lovhævd på gården 1463, præciserede han at den var arv fra forældrene. Da hørte der 7 fæstegårde og 2 bol med, så det var en herregård, men stor var den ikke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1630.

s 219-20 uden nr Peder Hvas (-1453-1466- senest 1479) til Komdrup
g1m NN ()
g2m Mette Lauridsdatter (-1479-1492-)
hun g2 m Søren Munk (-1486-1511-) til Komdrup

Søren og Mette ses på Komdrup engang mellem 1487 og 1499, hvor de må udlevere en gård på vegne af Hans Hvas børn.
Se bemærkninger Munk Havbro, s 308.

Sønnerne Hans og Knud må nok være af et tidligere ægteskab, ellers bliver Mette meget gammel.

s 220 nr 1. Hans Hvas (-1476-1487-) af/til Østergård i Fjellerup s på N-Djursland

1482 medbeseglede han som Hans Persen af Comdrup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 5006.

Levede 1487.
Og er skrevet til Østergård, da han medbeseglede 3 breve for Axel Jepsen (Thott) til Støvringgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6143-44.
Det tredje brev om gods i Vends hrd, er ikke i Repertorium(!)
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.XXX.5-6.

Østergård i Komdrup
Kilde: Trap kender ingen Østergård i Komdrup s, og retter til Østergård i Fjellerup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930: Østergård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister og retelser. s 14.
1491 tog Søren Juul lovhævd på Østergård i Fjellerup s 'ligervis som Erik Persen og Hans Hvas havde i hævd og værge'.
Kilde: Repertorium 1491 nr 7025.
Hans kan have været foged, men Sørens formulering tyder mere på at han har været gift med enken Karen Marquardsdatter (Skiernov II) () - eller med en ukendt datter.
Karen ses i DAA 1916: Skiernov [II]. s 436.

Hans havde børn, se lige ovenfor.

Men når sønnen Peder ikke arver Østergård, kan det tolkes på to måder:
¤     Hans har blot været foged og ikke ejet Østergård,
¤     Hans har ejet som gift med enken eller en ukendt datter til Østergård, men de havde ingen levendefødte børn, og Peder har en anden mor.

s 220 nr 3. En søn Hvas () - han udgår

Konstrueret for at være far til Peder lige nedenunder.
Men når vi nu har set at Hans havde børn, må Peder rykkes op som søn af ham, og nr 3 kan kasseres.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898 Hvas [af Ormstrup]

Vaaben Hvas [af Ormstrup] våben med smalle sparrer. Midtjysk uradel, kendt (-1338-1614). Der er 6 slægter Hvas.

Vaaben Hvas [af Ormstrup] våben - med modsatte farver. Midtjysk uradel, kendt (-1338-1614). Der er 6 slægter Hvas.

Stamtavle i DAA 1898 s 213
Rettelser i DAA 1906 s 497;

Oversigts-stamtavle: Hvas Ormstrup

Alle behandlet

Jeg har hvæsset alle de Hvas'se.

Indledningen

Man har endog på en Runesten i Ormstrups Sognekirke Sal (Sahl) ment at kunne læse ordene Gunuald Huas.
Den forsigtige formulering er berettiget, idag mener man ikke at runerne kan tydes.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 17 Viborg a, s 483: Sahl runestene.

Kildehenvisninger

Slægten er på 37 medlemmer. Der opgives kun 7 kilder.
Resten må være i F Hvass: Meddelelser om personer og familier af navnet Hvas. bd 1-5.

Stamtavlen

s 214 nr 2. Peder Hvas (-1375? - 1377-) i Jylland

Han er ikke med brødrene på Viborg Landsting 1344, så han må enten være lillebror, eller snarere høre til næste generation. Kronologien for ham og sønnerne tyder på næste generation.

s 214 nr b. Mathias Hvas (-1422-1426-) af Thisted

Den bekjendte Ridder Sandi Affære
Bekjendte ?
Se bemærkninger Bjørn.

s 214 nr a. Laurids 'den yngre' Hvas (-1400-1423- før 1430) til Ormstrup

Fik 1418 sammen med hr Eluf Elufsens arvinger skifteafkald af Eluf Jensen.
Det er ikke et skifteafkald.
Det er et afkald for alle sager og breve imellem dem - undtagen breve om Hvinningdal, en gård i Røgen og Kraruplund.
Kilde: DRB 14180501001.
Ikke en lyd om skifte, de har vel lavet et forlig.
Kraruplund ligger i Sporup s, nabosogn til Røgen s.

Laurids første segl er bevaret 1406 og 1408, men hvad beseglede han da?
Kilde: DAS II Nr L.LXVII.15.

s 214-15 nr 1) Jens Hvas (-1430-1461) af Pebringe
gm Ingeborg Jepsdatter (Kelstrup) ()

Død 1461. Det år skrev han testamente, og samme år solgte sønnen Christen gods - med sin farbror Erik som værge.

Ingeborg er forsynet med et spørgsmålstegn foran 'Jepsdatter af Kjeldstrup'. I Kelstrup-tavlen i DAA 1899 (året efter) er der ingen spørgsmålstegn, her er tvivlen fordampet. Der er kun 10 km mellem de to gårde.

Den Johannes Hvas der nævnes 1424 kan da godt være Jens her.
Kilde: s 216 nr b.

s 215 nr a) Christen Hvas (-1461-1492-) til Kås
gm NN Thomesdatter (Kaas m mur) ()

G1m NN Mortensdatter (Vognsen af [Stenumgård]) () til Rolsøgård.
Næppe. Hun er konstrueret for at give en pæn arvegang for Rolsøgård. De er ikke medtaget i Trap. Hendes 'far' er såvist skrevet til Rolsøgård i 1448, men han har rimeligvis været foged, han ses skrevet til/i/af 6 gårde gennem sit liv, og har næppe ejet nogen af dem.
Se bemærkninger Vognsen Stenshede.
Kilde: DAA 1936: 'Vognsen' [af Stenshede] s 95.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1013-14: Rolsøgård.
NN Mortensdatter har næppe eksisteret, Og Christen har næppe været på Rolsøgård.

Christen skrives til Kås 1483 og 1492.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 217 Kås.

s 215 nr (1 NN Christensdatter Hvas ()
gm Gunde Nielsen (-1511-) til Rolsøgård

Hendes mor er udgået (se lige ovenfor), men arvegangen for Sostrup og Kaas viser at NN Christensdatter Hvas er god nok. Hun må så flyttes ind under faderens - nu eneste - ægteskab.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 920: Sostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 217 Kås.

Gunde er skrevet til Rolsøgård 1511, men det kan ikke datere deres ægteskab. Han har vel bare været foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1013-14: Rolsøgård.

s 215 nr (2 Jens Hvas (-1511-1536) til Kås
gm Gertrud Munksdatter (Andersdatter bjælke-Munk) (-1528-) til Sostrup

Hun er kusine til hans mor. Det er 3' og 4' grads slægtskab efter katolsk regnestok.
Gertrud Svendsdatter (Udsen) (-1466) er hendes farmor og hans morfarmor.
De er gift omkring 1505-10, så enten ligger der en pavelig tilladelse, eller snarere er der fejl i stamtavlerne.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 298 og 300.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 230-31.

s 215 nr (a Christen Hvas (-1554-1562-1565) til Sostrup og Kaas

Hans segl er bevaret 1561, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr L.LXVII.21.

s 215 nr b) Nis Hvas (-1481-)

1481 medusteder af tingsvidne fra 'Salling' hrds ting.
'Salling' herred plejer at være SallingE hrd på SV-Fyn, dermed er Nis vel i slægt med linien på Langeland? Kronologisk er han ca en generation ældre end den linies stamfar Marquard, og kunne vel være hans ukendte far?

s 215 nr 2) Else Lauridsdatter Hvas (-1438- før 1457)
g1m rd Jens Jensen Rud (-1381-1414- før 1438)
g2 før 1438 Fikke Lauridsen (Fikkesen) (-1420-1438-) i Spejlsby på Møn

Else og hendes søskende må være født i 1390'erne. Rd Jens Jensen Rud kendes (-1381-1414-), og må antages at være født nær 1355. Fikke Lauridsen er nævnt 1420 og 1438 og var (forlængst?) død 1510, han kan være fra omkring 1380. Else må have været omkring 25 år yngre end sin første mand rd Jens Jensen Rud.

s 215 nr 3) Margrethe Lauridsdatter Hvas (- før 1455)
g?m Svend Torbernsen (Udsen) (-1453-1496-) til Sjelle Skovgård

Hun var død 1457.
Men allerede 1455 skøder enkemanden hendes arv til Erik Hvas.
Er der en slåfjel her? eller er hun død senest 1455? I stamtavle Udsen sker handelen allerede 1454!

Kronologien halter også her: hvis hun er søster til nr 1) Jens Hvas af Pebringe, må hun være født omkring 1390. Svend ses 1453 som hofsinde, og 1496 som tinghører, og må så være fra ca 1435.
Er Margrethe rigtigt placeret i tavlen ?
Kilde: DAA 1945 Udsen s 118.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 926-27: Rimsø.
Kilde: Trap: Bd 19 Århus a, s 250 Sjelle Skovgd.
Kilde: Trap: Bd 20 Skanderborg a, s 660: Tranholm.
Kilde: Trap: Bd 21 Vejle a s 1036: Soleskovgd.

s 216 nr (1 Erik Hvas (-1514-1516-) til Ormstrup
og hans søster Anne (-1514-1516) til Ormstrup

De har haft Ormstrup pantsat til Christen Sommer, som har fået indførsel ved 3 kongebreve (dvs har fået Erik og Anne sat ud). 1514 sælger Christen til Viborg-bispen.
Kilde: ÆDA bd 2 s 86-69.

14?6 skødede Erik Hvas til Ormstrup alt det gods i Hids hrd som han havde arvet fra Eloff Eloffsen (Elav Bild) til lange Ove (mur-Kaas) af Silkeborg, der optrådte på bisp Ulriks vegne.
Brevet er i registraturen dateret mcdvj = 1406, Becker slår fast at der er fejl, og gætter på at det skulle være 1436.
Kilde: ÆDA Bd 2 s 9. (Silkeborg registrant).

Hans segl er bevaret på 3 breve fra 1468, men hvilke?
Kilde: DAS II Nr L.LXVII.17.

s 216 nr 5) Erik Hvas (-1439-1483) til Ormstrup
og s 216 nr 6) Laurids Hvas (-1430-1446- ca 1457)

1446 solgte de to Hvinningdal til Aarhusbispen, de havde vist arvet den efter Elav Elavsen (Bild). Den er nu en landsby lige V f Silkeborg.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg s 467: Hvinningdal.

De stadfæstede 1446 et tidligere skøde til bispen på al deres arv efter rd Elav Elavsen (Bild).
Det ligner to forskellige udlægninger af samme brev - kilde mangler.
Når de brødre har arvegods fra Elav, så er de næppe af faderens andet ægteskab med Thore Mus, men snarere af første med NN Elavsdatter (Bild). Det kan måske opklares hvis skiftet efter deres far er bevaret. Skiftets dato står under faderen, men uden kilde.

s 216 nr 7) Peder Hvas (- senest 1457)

Der er et arveafkald 1457, men er han nævnt ved navn her?
Der optræder en Per Hvas sammen med broderen Erik som ejere af Ormstrup 1469, 12 år efter at Peder meldes død,
så der må vel være en bror mere - eller hur?
Kilde: Trap: bd 17 Viborg s 482: Ormstrup.

s 216 nr b. Johannes Hvas (-1424-)

Nævnt 1424 i sagen mellem kong Erik og de holsteinske grever om hertugdømmet Sønderjylland.
Hvorfor er det ikke bare Jens Hvas af Pebringe s 214-15?

Linien på Langeland

Dette er ikke en overskrift i DAA, linien begynder med Marquard næstnederst s 216. Se dog ovenfor Nis s 215 nr b)

Med et usikkert og et helt konstrueret mellemled, er der ikke belæg for at koble denne linie sammen med hovedlinien til Ormstrup.

s 216 nr (1 Jens Hvas (-1536-1571-) til Fodslette

Under sønnen Jens ses at de 1565 blev tiltalt for overfald på folk som hørte under Mads Kortsen til Lykkesholm.
Kilde: s 217 nr (a

s 217 nr (b Melchior Hvas (-1565-1602-) til Fodslette senere Hjortholm

Under broderen Jens ses at de 1565 blev tiltalt for overfald på folk som hørte under Mads Kortsen til Lykkesholm.
Kilde: s 217 nr (a

Gården i Fodslette flyttede han udenfor landsbyen. Fra 1601 kaldes den Hjortholm.

s 217 uden nr Sophie Hvas (-1601-1614)
gm Hans Oldeland (1574-1641) til Trællerup
han g2m Ingeborg Gyldenstierne (-1650)

Sopie død 10 okt 1614.
Gyldenstierne-tavlen har samme dag 1615.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 31.

I Trap ses at hun havde en søster, og at de sammen solgte Hjortholm til Niels Gaas (-1623), landsdommer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 973: Fodslette.

s 217 nr (2 Jørgen Hvas (-1547-1548-) i Hennetved på Langeland

Thore Eriksdatter (Hvas af Ormstrup) (-1515-), s 216 nr b) var gm rd Erik Eriksen (Løvenbalk) (-1447-1499-) til Aunsbjerg.
Erik var 1545 endnu gm Mette Laurensdatter (Ulfeldt) (-1454-1459-1478?-) men fik da skøde på Barnemosegård af Jep Nielsen (Algudsen) til Nedergård og Robert Pedersen Smelth (Grott). Der fulgte 1 fæstegård med.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 962: Barnemosegd.
Om det er samme gård Jørgen sidder på ved vi ikke, og det er helt uklart om han kan have arvet den fra Thore.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898 Hvas [af Skjortholt]

Vaaben Hvas [af Skjortholt] våben: En ½ hind og en lilje. Nordjysk slægt, vist adlet 1524, sidst set 1710. Der er 6 slægter Hvas.

Stamtavle i DAA 1898 s 220
Rettelser i DAA 1906 s 497; 1911 s 571; 1938 s 135; 1953 s 40;

Skjortholt

Thiset skriver konsekvent Skjørtholt, men den form kendes kun fra 1800-tallet. Den ældste form er 1419: Skortholt, ellers Skjortholt i lidt varierede stavninger.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Våben

Beskrivelsen af Erik Hvas'es segl 1582 er uden forbehold.
Detaljerne er diskutable, det er ikke kongerigets bedste signetstikker der har arbejdet.

Stamtavlen

s 220 (uden nr, stamfar) Jens Hvas (-1524?-1536-1547-)
gm NN Høeg ()

Gm en Høeg (Banner) fra Skaregård.
Hun ses ikke i stamtavle Banner - Høeg, men må kronologisk set være datter af Thomas Eskildsen (Høeg) (-1500- før 1524) til Skarregård.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 22.

s 221 nr b. Mikkel Hvas (1583-1655-) til Sørup eller Søgård
gm Elle Lauridsdatter Basse [af Vendsyssel] (- senest 1647)

Elle er ikke gift 3 gange, hun er 3 forskellige damer. Se bemærkninger Basse Vendsyssel.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898 Hvide [marsk Stig Andersens slægt]

Vaaben Hvide våben. Marsk Stigs slægt, ikke Skjalm Hvides efterkommere. Jysk uradel (-1275-1567-). Tog navnet Hvide i 1500-tallet.

Stamtavle i DAA 1898 s 226
Rettelser i DAA 1901 s 562; 1911 s 571; 1915 s 595;

Oversigts-stamtavle: Hvide marsk Stigs slægt

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele slægten.

Generelt

Den anden Hvide-slægt:
Skjalm Hvides efterkommere ses i DAA 1898 s 222,
resten af den Hvide-slægt ses i DAA 1893 under det konstruerede slægtsnavn Galen.
Og som Efterslægtstavle for Skjalm Hvide i DAA 2009-11. Som efterslægtstavle medtager den kvindelinier, dvs andre slægter (Rani, Saltesee [af Tystofte], etc). Den rummer 8 generationer, så de senere dele af den gamle Galen-stamtavle gælder endnu.

Litteratur:
Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007.

Stamtavlen

s 227 (uden nr) stamfar Stig Andersen (Hvide) (-1275-1293) til Møllerup

Ses også i DAA 2009-11 s 611 nr 166.

S 227-28 nr a. rd Stig Andersen (Hvide) (-1325-1369) til Bjørnholm mm

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 286.

1366 skænkede han til Dominikanernes Kloster i Lübeck et alter i det nordre kapel, udsmykket med hans våben, og indstiftede 2 sjælemesser for de samme som i 1359.
Kilde: DRB 1366 nr 451.

Før sin død udstedte han et gavebrev: Antvorskov Kloster skal have Tygestrup, alt hans gods i 'Wlszuigh, i Ølckennstrup og i Sibberup, til mine forældres, min hustrus og mine børns sjæles saligheds trøst'. Hvorpå han opregner dem.
Brevet er dog dateret 12 år efter hans død:
10 el 27 mar 1381 i Ringsted.
Kilde: Danmarks Breve fra Middelalderen, bd. II, side 74.

s 228 nr b) rd Anders Offesen (Hvide) (-1362-1418-) til Bjørnholm og Eskebjerg
g2m Else Holgersdatter (Krognos) (1379?-1470?)

Han forveksles let med sin fars fætter af samme navn, som dog er lidt ældre, se her lige nedenfor.

Fru Else har solide kronologiske problemer, se bemærkninger Krognos.

1368 indgik han og 11 andre danske adelsmænd en sammensværgelse med greverne af Holstein og hertugerne af Mecklenburg mod kong Valdemar Atterdag og kong Håkon af Norge.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30.

1418 gav han sin moders skjold og hjelm (vinranke-Munk) til Mikkel og Svenning Andersen, som måske var hans halvbrødre.
Man må undre sig over at vinranke-Munkene tillod en anden at disponere over deres våben.

s 228 nr (1 Tove Andersdatter (Hvide) (-1396-1451/52)
g1m rd Niels Tuesen (Bild) (-1405-1410) til Skovsbo på NØ-fyn
g2m Tue Gummesen (- ca 1437)

1451 er Tove nævnt til Skovsbo som Tue Gummesens enke, da hun pantsatte 3 gårde på Mols.
Kilde: Repertorium 1451 nr 36.

(Tue kommer ind med rettelsen i DAA 1901, Kilden til at han døde ca 1437 er uvis).

s 229 nr 6) Margrethe Stigsdatter IKKE (Hvide) (-11xx)
og nr 7) gift datter næppe (Hvide) ()
og nr 8) gift datter næppe (Hvide) ()

Rd Stig indstifter adskillige sjælemesser for sig og fru Tove, hans forældre, Hans og Toves sønner og hans brødre. Ikke en lyd om døtre.
Så var der vel ingen, man kan vel ikke forestille sig, at han var så meget mandschauvenist at han snød døtrene for deres sjæls salighed ?

Margrethe Stigsdatters ligsten i Ørsted er stilmæssigt fra 1100-tallet, så hun hører slet ikke til her.
Kilde: Abildgaard Nr 526.
Godtnok er navnet Stig er ualmindeligt, men Hvide-slægten har ingen kendt forbindelse til Ørsted s, så der er ikke grund til at tro at Margrethe var en Hvide.
(Eneste forbindelse er at Stig Andersen (Hvide)s begravelse blev flyttet fra Essenbæk Kloster til Ørsted.
Det er vel gjort efter Reformationen da klosterkirken blev nedrevet, af en efterkommer (Bjørn) til Stenalt som ligger i sognet. Stigs sønnedatterdatter Margrethe Andersdatter blev gift med Jachim Bjørnsen (-1427-1433- før 1467)).

s 229 nr b. Offe Andersen (Hvide) (-1342-1350) til Tordrup (nu: Frisenvold)
gm NN Lauridsdatter (Abildgaard) ()

Synes gift med en datter af hr Laurids Lauridsen (Abildgaard).
Argumentet ses under sønnen Anders som er arving efter rd Laurids. Desuden har de en søn Laurids.
De ses i stamtavle Abildgaard med samme forbehold.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 9.
Rd LL (Abildgaard) har en svigersøn mere: Jens Nielsen Sveye. 1348 afhændede han til kong Valdemar Atterdag det gods han havde fra sin svigerfar i Vrangstrup (nær Ringsted).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 260: Vrangstrup.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 9.
Laurids Lauridsen er - uanset staveform - et yderst sjældent navn, jeg er ikke stødt på andre. Så statistikken leverer endnu et argument.

s 229 nr 1) Anders Offesen (Hvide) (-1347- før 1391) til Tordrup (nu: Frisenvold)
gm Johanne Johansdatter Lunge (-1391- senest 1396)

Han forveksles let med sin fætters søn af samme navn, som er lidt yngre, se her lige ovenfor.

Han beseglede forliget på Lindholm 1395 og står anført som død før 1398.
I en rettelse til Lunge-tavlen ses hans enke 1391.
Kilde: DAA 1915: Rettelser Lunge.
En af delene må være galt.

Gm NN Rosenkrantz.
Rosenkrantz-våbnet ses på ligsten i Ulbølle for oldesønnen Knud Ottesen Hvide.
Desværre er Knuds oldemødre ukendte pånær een, og hendes våben er ikke på stenen. Så stenens udsagn er ganske tvivlsomt.
Kilde: Abildgaard Nr 376.

s 229-30 nr a) Stig Andersen (Hvide) (-1391-1408-) til Tordrup (nu: Frisenvold) og Randrup

Ca 1397 holdt han skifte med rd Christiern Vendelbo. Her fik han bl.a en tredjedel af Lystrup i Gjerlev hrd (Randers amt). Skiftet fremlægges på Viborg Landsting i 1484, som 87 år gammelt. Vi får kun den ene detalje fra det.
Hvem de skifter efter er en uløst gåde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5526.

s 230 nr (2 Anders Stigsen (Hvide) (-1423-1425-1434?-) i Fredbjerg

Bekræftede gave til Nørre Kloster og havde en gård derfra i Frebjerg som len.
Nørre Kloster er et andet navn på Glenstrup Kloster nær Hobro.
Frebjerg hedder Fredbjerg, og ligger i Farsø s mlm Hobro og Løgstør. Måske er det Fredbjerggård som senere blev hovedgård, men det kan næppe afgøres.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1222: Fredbjerg.

s 230 nr c) Christine Andersdatter (Hvide) (-1414-1428-) til Tordrup og Sostrup
gm rd Svend Udsen (-1382-1415-)

1412 og 1414 pantsatte de det gods på Langeland som hun havde arvet fra sin oldefar Jens Olavsen [morfar Johannes Olufsen Lunge].
Kilde: DAA 1945: Udsen s 118.

s 230 nr 2) rd Laurids Offesen (Hvide) (-1354-1365- før 1371)
gm Helena NN ()

Han var død 1371, så det må være en anden der besegler kong Olufs håndfæstning 1377.

Fruen hed Helena:
Engang mellem 1371 og 1386 skænkede fru Helena ALT sit jordegods til opførelsen af et nonnekloster af Augustinerordenen, efter hendes død. Klosteret skulle vies til Vor Frue, og skulle nok ligge nær Søbygård i Gjern hrd, 20 km NØ for Silkeborg. Hendes arvinger var ikke tilfredse med den disposition, og modarbejdede den langt op i 1500-tallet. Så klosteret blev aldrig bygget, men godset blev i stedet inddraget under Tvilum Kloster, 10 km mod V.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Århus Amt, bd 7 s 3544.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 580 Søby Kloster

Den nyere Slægt

Jeg har nummereret de 3 mand Poul Stigsen (Hvide) .

s 231 (uden nr, grenens stamfar) Poul Stigsen (Hvide) I (-1398-1438- før 1443) af Vilsted
g1 ? Birgitte NN ()
g2 Mette Ottesdatter Krummedige (-1443-)

Om Mette se bemærkninger Krummedige.

s 231 nr 1. Stig (ikke Poulsen) (Hvide) () - ukendt

Anført med spørgsmålstegn.
Og vel så, den Stig der er far til børnene er 1-2 generationer yngre. Stigs 'far' (grenens stamfar) Poul Stigsen I ses (-1398-1438- før 1443), Stigs sønner ses første gang 1493 1509 1523 hhv 1535. Det er 95-130 år efter deres 'farfar', 50-80 år ville være normalt.
Så børnenes far er Stig (Hvide) (), og hans far kendes ikke.

s 231 nr a. Poul Stigsen (Hvide) II (-1493-1506-) til Katterød
g1m NN Jepssdatter (Algudsen) (- senest 1495)
g2m Else Mogensdatter Stampe (-1544-1557-) til Kellingbjerg og Trinderup
hun g2m Niels Krag [af Jylland] (-1532-1552- senest 1557) til Agerkrog

Til Katterø
Idag Katterød.

Elses 2' mand Niels Krag skrevet til Kjellingbjerg.
Jo, men det var Elses arvegods. Niels skrives her 1544
Kellingbjerg var en mindre hovedgård i Vedersø s, 15 km N f Ringkøbing.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 478: Kellingbjerg

Argumentet for at Else skal være gift med Poul og Niels, er at deres sønner:
    Poul Stigsen III (Hvide) (-1525?-1528-1565- senest 1567) (s 231 nederst) og
    Henrik (Nielsen) Krag (-1567-1612/14)
afløser hinanden som lensmand på Ísland og begge ses som ejere af Elses arvegods Trinderup, og kaldes brødre.
Kilde: DAA Krag [af Jylland]. s 259. Niels på s 259-60, sønnen Henrik på s 264.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 717 Trinderup.

Og tvivlen mindskes derved at der var et skifte 1495, her deltog Mogens og Henrik Stampe og Niels Jepsen (vel (Algudsen)).
Se bemærkninger Stampe Klarupgård, under s 487 nr a) Marine Stampe.

s 231-32 nr 1) Poul Stigsen III (Hvide) (-1525?-1528-1565- senest 1567) til Trinderup

1565 overtog han sin farbror Ottes livsbrev på Nordfjord Len i Norge. Det ses under farbroderen s 233 lidt over midten.

Han er død 1567 da Henrik (Nielsen) Krag udnævnes til lensmand på Ísland efter sin 'bror' Poul.
Kilde: DAA Krag [af Jylland]. s 264.

s 232 nr b. Otte Stigsen (Hvide) (-1509-1567-) admiral

... blev fuldstændig slået af Johan Rantzau ved Brunketofte.
Læs Bunketofta. Ligger 10 km SØ f Helsingborg - ikke at forveksle med Brunkebjerg ved Stockholm.

Rd Søren Norbys og Ottes krigstogt i Skåne sker 1525.

s 233 nr 2. Otte Poulsen (Hvide) (-1462-1498-) til Rødkilde
gm NN Hermansdatter (Skinkel) [m søblade] ()

Gm NN Skinkel (Søblade), hvis mor var en Rantzow.
Hun var Hermansdatter og hendes mor var datter af Claus Rantzau (ikke Rantzow [I] eller [II]).
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade] s 443 nr (b.

s 234 nr 1) Otte Knudsen Hvide (-1545-1562) til Hønnerup
gm Sophie Jørgensdatter (Daasdatter) (Daa) ()

Til Hynderup
Idag Hønnerup Hovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 428 Hønnerup Hovgård.

Hans ligsten findes endnu i Gelsted Kirke.
Joh, men den øvre del med hans 8 anevåben er en rekonstruktion fra 1894 ud fra Abildgaards tegning.
Hendes 4 anevåben er helt upålidelige, der er end ikke et Daa-våben. Der står: MED SIN KIERE HUSTRU FRU SALJGDASD. Det kan med god vilje udlægges til 'salig Jørgen Daas datter'.
Kilde: Abildgaard nr 357.

s 235 nr c. Margrethe Ottesdatter (Hvide) () - helt usikker
gm Teus el Tetz Hansen Brostrup (-1492-1506-) til Tomarp i NV-Skåne

Hun er helt tvivlsom.
Se bemærkninger Brostrup, s 113 nr b. Teus.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898 Hvide [Skjalm Hvides slægt]

Vaaben 'Hvide' våben. Skjalm Hvides efterkommere, ikke Marsk Stigs slægt. Våbnet brugtes af en stor klan incl slægterne Galen, Litle, Erlandsen, Stygge [af Tåsinge]. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-). Skjalm Hvide selv var død før våbenskjolde blev moderne.

Vaaben 'Hvide', Galen, Litle våben, en sjælden variant md 6 tværdelinger. Der er også set varianter med modsatte farver. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-).

Stamtavle i DAA 1898, 222; 1901, 562;
Rettelse i DAA 1901, 562;

Gammel stamtavle i DAA 1898 s 222.
Rettelse i DAA 1901 s 562.

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele stamtavlen.

Generelt

Dette er bemærkninger til den gamle stamtavle i DAA 1898.
Den hører ikke til Thisets bedste produkter, der er store anakronismer.

Michael Kræmmer har i DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide på 121 sider. Den er jeg langt fra færdig med, så de gamle bemærkninger står her endnu.

Skjalm Hvides nærmeste efterkommere ses her i DAA 1898 s 222,
resten af Hvide-slægten ses i DAA 1893 under det konstruerede slægtsnavn Galen. Se bemærkninger Galen.
Marsk Stigs slægt ses også i DAA 1898 men s 226.

Hvide-slægten er behandlet i følgende nyere bøger (foruden talrige artikler):
o     Michael Kræmmer: Den hvide klan. 1999 (2' oplag). Anmeldt I: Historie, 1999, nr. 2.
o     Marianne Johansen og Helle Halding: Thi de var af stor slægt: om Hvideslægten og kongemagt i Danmarks højmiddelalder. 2001.
o     Kim Esmark: Fromhed og ære - Hvideklanens gaver til Sorø Kloster i 11- og 1200-tallet. I: Fra Holbæk Amt, 2003
o     Sigvard Mahler Dam: Stigs Vedby & Hvideslægten. 2007.

Stamtavlen

s 224 nr b. Skjalm Bang (-1158-) og efterkommere

Der er klare anakronismer i Skjalm Bangs efterslægt, sønner lever rask væk 100 år efter deres far. 100 år er normalt 3 generationer, dvs oldebørn.

s 224 nr 7) Gyde Skjalmsdatter (-1292-)
gm Esbern Karlsen () til Borup

Fejlplaceret. Hun skrev testamente 1292 og er altså ikke datter af Skjalm Bang (-1158-).
Kilde: DBL2 under bisp Peder (-1292-).

s 224 (uden nr) Absalon Gertsen (-1289-1337-) til Knardrup

Også fejlplaceret, klart anakronistisk. Som placeret skulle han være født omkring 1180-90, men må være fra 1261-70. Dvs mindst 18 i 1289 og max 77 i 1337.

Skødede 1337 gods til Esrum Kloster for fru Ingefred rd Peder Jonsen (Galen)s.
Det ægtepar ses ikke i Galen-tavlen.
Det nærmeste jeg finder er Ingefrid Pedersdatter (Erlandsen),
til Ganløse som 1337-40 gav gods til Esrum Kl. Men hun var da gift med Peder Pedersen Stygge [af Tåsinge] som vel selv kunne godkende hendes skøde.
Fru Ingefrid er DATTER af Peder Jensen/Jonsen på s 158.
Hendes gaver til klosteret ses ikke i Galen-tavlen, men i Panter-tavlen under hendes første mand.
Kilde: DAA 1892: Panter. s 108.
-> Codex Esrumensis.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Panter.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Galen.

s 225 nr a. Esbern Snare (Hvide) (1127-1204) til Sæbygård

Hans 3' hustru Helene Guttormsdatter blev som enke Valdemar Sejrs elskerinde og mor til hertug Knud af Reval siden af Blekinge, sidst af lolland, og til en søster.
Kilde: DAA 1916: Skarsholm slægten.

s 225 nr 4) Cecilie Esbernsdatter (Hvide) ()
gm Anders Grosen (Knudsen?) (Ulfeldt) (-1233-1246) af Tersløsegård

Anders Grosen er en Ulfeldt.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 502.
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i Personalhist.Tidsskr.1993. s 17 + note 39.
Dam opgiver ingen kilder til at Anders egentlig er Knudsen.

s 225 nr 5) Ingeborg Esbernsdatter (Hvide) (-1267) af Kalundborg
gm Peder Strangesen (Ulfeldt) (-1493-1233-)

Skrevet af 'Borg' (Pedersborg)
Det er ikke Pedersborg, men Kalundborg.
Peder Strangesen er en Ulfeldt.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 501-02.
Kilde: G Lunau: Huset Nørrehalland, i Medd fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV.
Kilde: DBL2 u P Strangesen.
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i Personalhist.Tidsskr.1993. s 17 + note 39.

s 225 nr 6. Mogga (Hvide) ()
og nr 7. Margrethe (Hvide) ()

Mogga ligner en skrivefejl for Magga. Og Magga er kælenavn for Margrethe, så der er nok kun een dame her. Selvom "Absalons slægts genealogi" skriver Magga og Margrethe side om side. Og det er som døtre af Esbern Snare, ikke af hans far Skjalm.
Kilde: "Absalons slægts genealogi" ses i:
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 219-222.
Genealogien danner grundlag for Kræmmers stamtavle i DAA 2009-11.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 2009-11 Hvide [Skjalm Hvides efterslægt]

Vaaben 'Hvide' våben. Skjalm Hvides efterkommere, ikke Marsk Stigs slægt. Våbnet brugtes af en stor klan incl slægterne Galen, Litle, Erlandsen, Stygge [af Tåsinge]. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-). Skjalm Hvide selv var død før våbenskjolde blev moderne.

Vaaben 'Hvide', Galen, Litle våben, en sjælden variant md 6 tværdelinger. Der er også set varianter med modsatte farver. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-).

Revideret stamtavle i DAA 2009-11 s 523
Rettelser i DAA 2015-17 s 668;
(Gammel stamtavle i DAA 1898 s 222
Rettelser i DAA 1901 s 562; )

Navneregister og indholdsfortegelse

Jeg har skrevet navneregister til denne store stamtavle:
    http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_Hvide_Skjalm_navnereg.htm

Jeg har også skrevet indholdsfortegnelse til de 121 sider og ca 50 afsnit:
    http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_Hvide_DAA_2009-11_indholdsfort.htm

Specialiteter

Stamtavlen har en anden systematik end DAAs øvrige:

    - Den omfatter 8 generationers efterslægt, incl kvindelinjer, hvoraf nogle er slægter med egen stamtavle i DAA.
Dermed erstatter den flere tidligere stamtavler, men kun delvis, idet de senere generationer stadig må søges i de gamle tavler. Se nedenfor.
    - Den omtaler sjældent om en mand var ridder, eller hvornår han ses som sådan. Det er ellers en praktisk detalje, når man skal skelne mellem flere mænd med samme navn.
    - Personernes begivenheder er ikke altid sorteret kronologisk.
    - Søskende kan jo sjældent sorteres kronologisk, men det sker heller ikke i de tilfælde hvor det kunne gøres.
    - Ægtefæller og bipersoner nævnes ofte uden slægtsnavn som fx (Neb), det vanskeliggør identifikationen.
    - Den er skarpt kildekritisk (og tak for det) hvorved mange usikre linjer fra gamle stamtavler falder bort.
Bemærkninger til den gamle Galen-tavle ses her: Se Bemærkninger Galen.

Berørte stamtavler

Her opgiver jeg først nummeret i en nye tavle, derefter sidetal eller nummer i den pågældene gamle tavle.

DAA 1898 s 222-25: Hvide (om indeholer Skjalm Hvides efterkommere - og undtagen sønnen Ebbe Skjalmsen m efterkommere)

Erstattet - dog er enkelte grene udeladt pga usikkerhed.

DAA 1898 s 226-35: Hvide (Marsk Stigs slægt)

Gælder fortsat.

DAA 1893: Galen

Delvis erstattet af II Ebbe-linjen, flere linjer er udeladt pga usikkerhed, herunder 'Litle-linjen' og Erlandssønnerne.

DAA 1923: Ulfeldt

Nr I-7 ægtemanden Anders Grosen, hans mor er en (Ulfeldt) og han besegler med Uldfeldt-våben. Han ses s 502.
Nr I-9 ægtemanden Peder Strangesen er en (Ulfeldt) og ses s 501.
Her er onkel og nevø gift med to halvsøstre.

DAA 1894: Gleichen

Nr I-20 ægtemanden grev Ernst IV von Gleichen ses s 140
Nr II-42 ægtemanden grev Ernst von Eleichen er identisk med ovennævnte.
Nr V-18 ægtemanden Albrecht II greve von Gleichen ses s 141, søn af Ernst IV.

DAA 1914: Saltensee [af Tystofte]

Nr II-42 ægtemanden Tyge er som nævnt stamfar til slægten (S af T), se bemærkninger Saltensee Tystofte.

DAA 1910: Rani

Nr I-44, I-58-60 og I-63-68 hører til slægten Rani, se bemærkninger Rani.

DAA 1916 Skarsholm-slægten (og greverne af Halland)

Nr II-46 er gift med grev Niels II af Halland. Han ses s 421.
Nr II-116 er gift med Svantepolk Knutsson (Skarsholm), han ses s 424.
Nr II-173 er gift med Barnim Eriksen senior (Skarsholm), der ses s 422.

DAA 1906: Neb

Nr II-65 ægtemanden Niels er stamfaderen til slægten Neb. Se bemærkninger Neb.

DAA 1899 Kalf [I]

Nr II-90 Ægtemanden Johannes Kalv er som nævnt stamfar til Kalf [I].

DAA 1899: Kaas [m sparre]

II-103 og II-127 er begge gift med Niels Lende, rimeligvis samme mand.
Niels Lændi er som nævnt stamfar til Kaas [m sparre].

DAA 1892: Eberstein

Nr II-129 er gift med Henrik Albrectsen (Everstein). Han ses på s 104.

DAA 1991-93: Moltke

Nr II-132 er gm Johan Moltke. Han er nr XVIII-7.

DAA 1895: Grubbe

Nr II-137 er gm Johannes Grubbe, der ses som Jens på s 149-50.
Nr II-138 er gm rd Peder Grubbe til 'Storthæ' = Storgård. Han ses s 148. Nr 1.

DAA 1892: Panter

Nr II-139 ægtemanden Lave Ovesen ses som Lage Ovesen (Panter) s 108.

DAA 1896 Hak

Nr II-170 er gm Gregers Pedersen (Hak), der er henvist til rettelsen i DAA 2006-08 s 777-78, hvor grenen er revideret.

Generelt

Værket er desværre skæmmet af manglende eller upræcise krydshenvisninger. Det tager ofte ½ time at finde det sted der menes, og da man skal igennem interssant stof kan det tage meeeget længere tid.
Og man finder gode oplysninger mange steder, hvor man ikke ville lede.

Nogle indforståede betegnelser

Allodialgods
    er privat ejendom, i modsætning til lensgods, som man har i forlening fra kongen eller en anden.
Agnete:
    er død, det er Roskilde St Agnete kloster.
Bosjö:
    betyder Bosjö Kloster i Skåne.
St Clara:
    Den hellige Clara døde 1194 men indgår ikke i stamtavlen, hun var fransk.
    Her er der tale om St Claras kloster i Roskilde.
Johan III:
    er greve af Holstein.
Ludvig Albrechtsen:
    er ridder og af slægten Eberstein.
af Lund:
    Ærkebiskop af Lund.
af Roskilde:
    Biskop af Roskilde
1515-frisen:
    Sorø skjoldefrise som den blev genskabt 1515, altså ikke Kornerups rekonstruktion 1871, som er den nuværende udgave.
    Se kap 9 Heraldik afsn Skjoldefrisen s 545.

Litteratur

Mange har skrevet meget om Hvideklanen, men disse artikler er gået under radaren:

    Kim Esmark: Fromhed og ære - Hvideklanens gaver til Sorø Kloster i 11- og 1200-tallet.
    Fra Holbæk Amt, 2003

    Åke Thott:
    Två skånska arvskiften under 1300-tallet.
    Personalhist.Tidsskr.1978.

    Åke Thott:
    Uppgörelsen efter dråpet på Munkeholm vid Falsterbo 1354.
    Personalhist.Tidsskr.1981.

Det er dog ikke alle Åke Thotts konklusioner der holder.

Indledningen

Kap 9 Heraldik - afsn Skjoldefrisen s 545

Sorø skjoldefrisen i den genskabte udgave fra 1515 kendes i form af Søren Abildgaards tegning fra 1756, tegning nr 116 (se min kildeliste). Han kunne se 94 våben.
Tegningen blev udgivet ca samtidigt med stamtavlen, og er ikke brugt af Kræmmer.
Lisbeth Bryske (1585-1674) har i sin våbenbog aftegnet 57 af frisens våben, omkring et århundrede tidligere. Der er mange farve-afvigelser og nogle våben som Abildgaard ikke kunne se.
Frisen er genopmalet mange gange, øjensynligt også mellem Bryske og Abildgaards afmalinger.

Kap 9 Heralik - afsn Tre bjælker - og afsn Tre bjælker med falk s 546

Tre bjælker med falk.
Læs: 5 tværdelinger med fugl.
3 bjælker = 6 tværdelinger. Om fjerkræet er en falk er ganske uvist.

(lin 13): Se afsnittet om Stig Tokesen.
Det er på 556.

Kap 12 Særlige Problemfelter: s 556-57: Toke Stigsen / provst Toke

Afsnittet slutter med:
For provstens vedkommende .... niece var gift med Tule Bosen (se Ebbe-linien).
Den omfatter kun 173 personer.
Det er nr II-21.

Kap 12 Særlige Problemfelter: s 559-60: Varpelev-stenen

... her ligger hr Herlog, hans søn hr Peder. Her ligger hr Niels førhen kammermester og hans kone fru Cecilie. Fru Ketilløg.
Iflg Trap og fotos er personernes rækkefølge en anden, med stor betydning for fortolkningen af familiesammenhængen.
Se bemærkninger Rani, under s 345 nr 1. Peder.

I Asser-linjen

s 573 nr I-42 rd Anders Nielsen (Borup) (-1266-1275-)

Mageskiftede 1275 med Sorø Kloster gods i Ørslevvester i Gyrstinge s Alsted hrd mod gods i Stubberup el Faxe i Faxe s og hrd.
Jo, men hvem fik hvad - eller gik godset den modsatte vej?

s 573 nr I-43 Estrid Nielsdatter (Borup) (-1262-1268-)

*Asum (evt Åshøj, Ramsø H)
Hos Danmarks Stednavne tolkes det til ÅshøjE i Herfølge s i Bjæverskov hrd.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.

s 574 nr I-45 NN Nielsdatter (Borup) ()
gm Stig Hvide ()

Se indledningen.
Der er ikke noget afsnit kaldet Indledning. De 12 indledende kapitler dækker 35 sider. Her må det være kapitel 12: Særlige problemfelter, afsnittet De jyske Hvider på s 558.

s 574 nr I-47 Gunnild Nielsdatter (Borup) (-1266-)
gm Tyge Gerhardtsen Blæst (Blest, Pust) (- før 1266)

Hun skænkede 1266 gods i Ll Busene på Møn.
I Indledningen s 557 står at Tyge døde det år.
Men måske ved vi blot at Gunnild var enke ??
På s 618 ligger godset i Luserød (hvor ?)

Tyge Pust er der adskillige af, de diskuteres i indledningen s 557-58. Herunder at Gunnilds mand næppe er identisk med TB nr IV-3. Men Gunnilds mand kunne vel være sønnesøn af TB nr IV-3.

II Ebbe-linjen

s 585 nr II-16 Jacob Sunesen (Hvide) (-1224-1246)
gm Estrid NN ()

Gift med Estrid (F: Elisif).
Parentesen kunne udlægges til 'Far: Elisif', men det er da et kvindenavn.

s 586 nr II-21 Tule Bosen (-1206-)

Gm en niece af domprovst Toke.
Der mangler en henvisning til Indledningen, kap 12 Særlige problemfelter, s 557-58 afsn Toke Stigsen / provst Toke.

s 588 nr II-35 Margrethe Stigsdatter (Hvide) (-1263-)
gm Jens Gummesen (- senest 1263) til gods ved Viborg

... jord i Breezrijsmark
Bredsris var en landsby i Fiskbæk s, lige N f Romlund, dvs lige SØ f Viborg. Den er nævnt 1263 og 1408.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 321: Bredsris.
Man må vel tro at hun også har Hvide-gods på Sjælland.

s 590 nr II-42 Margrethe Olufsdatter (Glug el Pincerna) (- senest 1266)
g1m Tyge (Tage Toke) (Saltensee af Tystofte) ()
g2m Grev Ernst IV von Gleichen (-1230-1277)

Margrethe død efter 1266. Skænkede 1266 sin gård i Næsby til Sorø Kloster.
7 jul 1266 skødede hendes arvinger denne gård som hun havde testamenteret til klosteret. De står som arvinger, så hun er død.
Kilde: Mangler.

Anden mand grev Ernst von Gleichen ses under nr I-20 Ingeborg Pedersdatter (Ulfeldt) (- senest 1250) som er hans første hustru.
Kilde: DAA 1894: Gleichen. s 140-41.
Kilde: ÄSF Grevarna af Gleichen s 154 tab 2.

s 597 nr II-65 NN Engelbrechtsdatter ()
gm Niels (Neb) ()

Niels er stamfar i slægten Neb.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 300.

s 598 nr II-78 Olaf Tygesen (Saltensee af Tystofte) (-1266-1307- senest 1310)
g?m NN Nielsdatter (Peck) ()

1302 er en Oluf Tagesen nævnt som nr 13 blandt sjællandske riddere i Stormandslisten, kong Erik Menveds forlovere for en stor gæld til Rostock.
Der er ingen garanti for at det er denne Oluf, men det er sandsynligt.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.

s 600 nr II-88 Marianne Nielsdatter (Erlandsen) (-senest 1313)
gm Jon/Johannes Rønninge ()

Navneformen Marianne er moderne import fra ca 1800, det er et fransk kælenavn til Maria.
Kilde: Georg Søndergaard: Danske for- og efternavne.
I Galen-stamtavlen hedder hun Marine, som er den tyske form og oprindelsen til danske Maren.

Slægten Rønninge / Rönning / Ryning stammer fra Rønninge på Fyn, sønnen Niels Jensen Ryning pantsatte 1326 Rønninge Søgård til sin hustru.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 250: Rønninge Søgård.
Slægten har stamtavle i:
Kilde: Raneke s 10: Rönning.
-> Elgenstierne: Den introducerade svenska adelns ättartavlor. Bd VI s 630.

-> Wallin: Eljaröd og Grevlunda. I Tomelilla Hembygdskrets: Årbok 1975.

s 600 nr II-90 Cecilie Nielsdatter (Erlandsen) (-1318)
gm Johannes Kalv (- senest 1304) marsk

Kan være ... gift med Olaf Rostock (II-89). I DAAs stamtavle over Kalv-slægten fra 1899 stamfar til denne.
Den sidste sætning skal flyttes ned efter Johannes Kalv. Vi kender ikke Rostock-slægten.

s 600-01 nr II-91 Peder Nielsen (Erlandsen) til Eljaröd (- før 1336)
gm Ingeborg NN (-1336)

Skifte efter Ingeborg 4 aug 1336, der er udarv, så de havde ikke overlevende børn eller børnebørn.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr. 1978.
-> DRB 1336 nr 321.

Rettelsen i DAA 2015-17 til nr II-153 Saxe Pedersen til Hammelmose skriver:
Blandt deres arvinger var hr Niels Aagesen, som arvede Eljaröd ... og Husöen/Karsholm.... På trods af at Niels Aagesen fører Galen-segl (DAS I nr 531), frakendes han indfødsret i slægten (s 591).
Jeg kan ikke se ham nævnt s 591, er der fejl i sidetallet? Niels Aagesen er ikke medtaget i her i Hvide-tavlen.
Han ses i den gamle Galen-tavle:
Kilde: DAA 1893: Galen. s 163-64.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Galen.

s 602 nr II-104 Torbern Jonsen (Hvide) (-1299-)
gm Christine Jensdatter (Sjællandsfar I) (-1316-)

Torbern er opført uden kone og børn.
Den gamle Galen/Hvide-tavle havde han hustruen Christine og 2 børn:
    Peder (-1316-1350- senest 1355) til Ljungbygård (nu Trolle-Ljungby i Skåne)
    NN Torbernsdatter () gm rd Anders Jensen (Hvide) (-1316-1336-måske 1351-) til Näsbyholm
Kilde: DAA 1893: Galen. s 157.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 160-61 (Anders Jensen).
En Torben Jonsen frasolgte før 1306 gods i Vindinge (Sværdborg s, Hammer hrd).
Det var til en Johannes Frandsen.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1306 nr 27.
Christine gav 1316 gods - også i Vindinge i Sværdborg s - til Roskilde St Agnete Kloster. Sønnen Peder Torbernsen og svigersønnen Anders Jensen medbeseglede.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1316 nr 361.
Hendes søn er Torbensen, og Vindinge er en lille landsby, så dermed er der vel ingen grund til at tvivle på det ægteskab.

s 604-05 nr II-123 Uffe Nielsen (Neb) (-1268-1272-) drost, også note 123

En Niels Uffesen købte 1277 Rønne hrd (idag Vester hrd) på Bornholm, af fyrst Witzlaw af Rügen, som havde det som pantelen.
Kilde: DAA og Trap har omvendt: Uffe Nielsen
Kilde: DAA 1906: Neb. s 300.
-> Huitfeld: Danmarks Riges Krønike.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholms a, s 414.
Drost i 2 eller 3 omgange: -1268-1272-, 1284-, 1289-1290-.
Her må være mindst to droster Uffe Nielsen. Thiset nævner muligheden, men lader svaret stå åbent.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 300.

Rønne hrd går videre til sønnen Johannes Uffesen (Neb), som besegler med Neb-våben (anker). Den Uffe Nielsen der er drost 1284, besegler med Hvide/Galen-våben (5 gg tværdelt (ikke 3 bjælker)).
Kilde: DAS I nr 51.
Der er ingen grund til at antage at far og søn fører forskellige - yderst velkendte og højadelige - våben, så det må være to forskellige Uffer.
Dermed bliver det meget vanskeligt at sige, hvilke af de efterfølgende begivenheder vi kan tillægge fhv drost Uffe Nielsen (Neb), respektive fhv drost Uffe Nielsen (Hvide/Galen).

s 605 nr II-127 NN Nielsdatter (Peck) ()
g?m Niels Lende (Kaas m sparre) (-1269?-1292-1314/1319)

Niels var byfoged i Ribe.
Eller var han lensmand på Riberhus?
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 196.

s 605 nr II-128 NN Nielsdatter (Peck) ()
gm Torben Jensen ()

I Galen-tavlen er denne Torben Jensen identisk med nr II-104, og dermed gift 2 gange - sidst med Christine Jensdatter (Sjællandsfar I).
Kronologien er ikke til hinder, og Torbern er ikke et meget almindeligt navn.
Kilde: DAA 1893 s 157 nr a.

s 608 nr II-153 Sakse Pedersen (Stenbrikke) () af Hammelmose

Hammelsmose.
Læs: Hammelmose uden 's'.

Sakse Pedersen er en ombejlet herre:
- DAA placerede ham i gren B af slægten Vendelbo
Kilde: DAA 1935: Vendelbo. Gren B. s 113-14.
- Åke Thott behandler ham som svigersøn (ikke søn) af Peder Nikelsen og Ingeborg.
Kilde: Två Arvskiften - se ovenfor.
- Chr Hau har flyttet ham til slægten Stenbrikke.

Christian Hau: Hagen-Steenbrikke i Personalhist.Tidsskr.2006
Den nye Vendelbo-tavle genindlemmer ham 'med nogen sandsynlighed' i slægten Vendelbo, og noterer at der er op til 4 samtidige Sakse Pederssønner.

Rettelsen DAA 2015-17 skriver om Niels Aagesen, se ovenfor under nr II-91 Peder Nielsen.

s 610 nr II-160 Ingrid Svantepolksdotter (Skarsholm) (-1312-1350-)
trolovet med rd David Torstensen (Hak) (-1277-1302) gælker, drost
gm rd Folke Algotsson (Algotssönernas ätt) (-1288- før 1310)

David Torstensson er en Hak og ses i
Kilde: DAA 1896: Hak. s 165.
Folke hører til 'Algotssönernas ätt', og ses i
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 407: Algotssönernas ätt.

s 610 nr II-161 Ingeborg Svantepolksdotter (Skarsholm) (- før 1341)
g1m Johan Philipsson (Aspenäs) (-1280) til Ymseborg i Västergötland
g2m rd? Tunne Anundsson (Ving) (-1293-) til Fagranäs i Västergötland

Kilde: Svenskt Biografiskt Lexikon bd 2: Aspenäsätten.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 414-5: Aspenäsätten.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 452: Vingätten.

s 610 nr II-162 Ingegerd Svantepolksdotter (Skarsholm) (-1310-1322-) af Hendelö
g1m Bryniolf Bengtsson (Bengt Hafridssons ätt) (-1310- senest 1315) i Sverige
g2m rd Mathias Törnesson (Törne Matssons ätt) (-1316- senest 1318) i Närke

Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. Bd 1-3. 1982-85. s 283 Bengt Hafridssons ätt.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 274: Törne Matssons ätt.

s 610-11 nr II-164 rd Johannes Uffesen (Neb) (-1299-1339- senest 1349) drost
g2m Cecilie NN (-1370-)
hun g2m Peder Falk (-1343-1356- senest 1370) måske til Gisselfeld

Cecilies ægteskab med Peder Falk er ikke nævnt eller diskuteret.

Johannes' arvegods gik til svigersønnerne Niels Andersen (Hak) (-1336-1360- senest 1336) og Jens Lauridsen (Panter) (-1332-1364-), der blandt andet delte Græsegård. Så der var to døtre af første ægteskab, mens Cecilie var 2' hustru.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 302.
Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976. s 21-22.
-> Eline Gøyes jordebog.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg, s 246 Græsegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 200: Vemmetofte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk, s 389 Kvanløse.

s 611 nr II-166 NN Uffesdatter (Neb) (- før 1314)
gm Stig Andersen (Hvide) (-1272-1293) marsk til Møllerup

Se Indledningen, særlige problemer.
Det betyder afsnit De Jyske Hvider og Marsk Stig Andersen, den her relevante tekst ses s 559 foroven.

s 611 nr II-167 Niels Uffesen (Neb) (- vist før 1303)

Nævnt 1302 som garant på kong Erik Menveds gældsbrev til Rostock.
Den Niels Uffesen der står i 'Stormandslisten' er næppe ham, han står blandt de ældre jyske væbnere. Så det er snarere Niels Ovesen (Panter) (-1302-) som Panter-tavlen ikke har nogen kilder eller oplysninger på.
Kilde: DAA 1892: Panter. s 108.

IV Toke-linjen

s 617 nr IV-1 Toke Skjalmsen (- ca 1145) Stormand på Sjælland

Sønnen Stig mere end tvivlsom (se indledning).
Den er på 37 sider.
Der menes afsnittet Stig Tokesen på s 556.

s 618 nr IV-3 Tyge Blæst ()

Der er adskillige Tyge Blæst eller Tyge Pust, de diskuteres i indledningen s 557-58. Denne mand må være født omkring 1180-90.

I noterne står at han kan være den rd Tucho dictus Pwst (Tyge kaldet Pust), der har sit skjold i Sorø Kirkes våbefrise.
Det er 5 gange tværdelt og belagt med fugl, dvs frisens bud på Hvide-våbnet. Skjoldet står imidlertid som nabo til Erik Eriksen (Skarsholm) (-1369- før 1402), så våbnet tilhører snarere en senere Tyge Pust, som vi så ikke kender.

s 619 nr IV-12 Margrethe Skjalmsdatter (-1292-) i Rin? Kloster

I Rind Kloster.
Kendes ikke, det sprogligt nærmeste er Ring Kloster i Hylke sogn S f Skanderborg. Det kendes fra 1203, men geografisk nærliggende er det jo ikke.

s 622 nr IV-22 Niels Absalonsen (-1291-1300-)

Beseglede 1291 Lave Lavesens testamente (se denne).
Jovel, men hvor blandt de 121 sider og 450 personer finder man ham?
Han ses som Lave Lille nr I-29.

s 620 nr IV-17 Johannes (Jens) Grand (-1277-) bisp i Roskilde

(Man skal langt ned i teksten før han nævnes som provst eller bisp).

1277 var han provst og Andersen iflg DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 392, med henvisning til Repertorium I nr 69.

Iværksatte samme år [1290] en undersøgelse af simoni i klostrene.
Simoni er køb og salg af gejstlige embeder, eller anden sammenblanding af privat handel og gods med kirkens sager.
Kilde: Salmonsens Leksikon.

V Cecilie-linjen

s 625 nr V-2 Ingerd Pedersdatter (- før 1205) til Petersborg

Efter Sorø skjoldefrise tillægges hun også en søn hertug karl af Sverige. Hvem det skulle være er uvist. Han fejes af banen på s 554 afsn Sammenfatning afsn 4.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898: 'Hvittenstiern'

Vaaben 'Hvittenstjern' våben: strudsefjer, måne og stjerne. Våbenlighed med von Velstowen i Pommern. Lille jysk adelsslægt, som har fået navnet tillagt. Kun kendt (-1511-1566).

Stamtavle i DAA 1898 s 235
Rettelser i DAA 1972-73 s 28;

Oversigts-stamtavle: Hvittenstiern

Navn

Det fremgår ikke, at navnet er en slægtebogsfruekonstruktion, men det kan man se i:
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.

Våben

Strudsefjer er en meget sjælden figur at have i sit skjold.
Våbenlighed med von Velstowen i Pommern: I blåt en sølv måne med hornene nedad, op ad den tre guld pile og under den en guld 6-stjerne på spidsen. På hjelmen tre blå pile med spidserne opad.

De to navne minder lidt om hinanden, der er i hvert fald bogstavrim (alliteration), især hvis man glemmer at udtale V'et på tysk [F]. Man kunne godt forestille sig at Hvittenstjern var en forvanskning af et halvglemt Velstowen.
Det er ikke lykkedes mig at finde noget om slægten von Velstowen ud over gamle Siebmacher, så den har vel været lille ligesom som 'Hvittenstiern', der kun rummer ca 8 kendte personer. Dermed må hypotesen om en forbindelse blive stående som - hypotese.

Stamtavlen

s 235 uden nr 'stamfar' Jacob NN (næppe Hvittenstiern)

I indledningen formodes Anders Jacobsen at være adlet.
Alligevel påstås Jacob at være gm en adelsdame.

Hvis Hustru ifl. Fru Beate Urnes Ahnetavle var en Huitfeldt.
Kildehenvisning savnes.
Urne-tavlen har to Beate'r (s 474), de er søstre. Den ældste døde spæd, den yngre blev aldrig gift, og altså ikke frue. De nedstammer ikke fra Hvittenstiern.
Der må være tale om fru Bente Clausdatter Urne (-1646-1689-) s 471 nr a), Jacob er hendes tip-tip-oldefar (MM MFF). Imidlertid kendes Bentes begravelsessted ikke, så den ahnetavle kan næppe have været på hendes ligsten. Heller ikke hendes dødsår kendes, så den er næppe heller i en ligprædiken. Hvor så?
Tip-tip-oldeforældre i anetavler er en usikker sag.
Uanset hvad kilden er, er det usandsynligt at den var farvelagt. Så Huitfeldt er et løst skud, vi har 5 slægter med skråbjælke-våben, foruden en del enkeltpersoner.

s 326 nr 2. Frands Andersen (Hvittenstiern) (-1542-) til Bjøstrup

Pantsatte 1542 Bjørnstrup (Ning hrd) til hans Rostrup. Frands havde fået den i arv af magister Hans Olufsen kannik i Aarhus, Christen Steen til Hovedstrup og Mikkel Nielsen til Gerholm. Fru Anne Ulf Kalfs datter havde solgt den til Peder Ebbesen, hvis enke Ingeborg Drefeld 1452 rejste sag. Henvisning til Herredagens Dombog.

Gården hedder Bjøstrup (1506 Biørsstrup).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Århus a, s 283: Bjøstrup.

Magister Hans Olufsen beseglede 1533 med Rosenkrantz-våben (eller Friis [af Haraldskær] men der er ingen Oluf i den slægt).
Kilde: K Prange: Den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
-> DGS s 64 om Hans Olufsens våben.

Rimeligvis søn af hofmester Oluf Nielsen Rosenktantz (-1545) til Vallø.

Christen Steen er Christen Henriksen Steen (-1515-1551-) til Hovedstrup (nu Rodstenseje).
Kilde: DAA 1918: Steen. s 436-37.

Mikkel Nielsen er en (Hvas af Gerholm), gm Inger Gundesdatter til Sostrup.
Frandses søster nr 5. Hilleborg var gm Jørgen Gundesen til Sostrup, som var bror til Inger.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Gerholm]. s 218.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 920: Sostrup.

Anne Ulfsdatter Kalf var 2 gange u-adeligt gift, hun og 1' mand Christen Hansen solgte Bjøstrup i 1543.
Kilde: DAA 1899: Kalf I.
Årstallet 1543 mangler her, og det er ganske mystisk.
Skattefrit adelsgods måtte ikke sælges eller arves til u-adelige, så Annes mænd kan ikke eje. Men der er eksempel på at den adelige hustru kan, så gården først må sælges da hun dør.
Eksemplet er Lene Olufsdatter Gyldenstierne (-1544-1554- senest 1569) til Estvadgård gm Mathias Hvid (-1536-1579) magister, præst til Holstebro. Han må sælge Estvadgård i 1569.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 18.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård.

Peder Ebbesen er en (Galt) til Tyrrestrup og Birkelse.

I Steen-tavlen står de 3 medvirkende i skiftet som medarvinger.
Kilde: DAA 1918: Steen. s 436-37.
De er vel snarere en kommission nedsat til at finde de rette arvinger til Bjøstrup. Jeg kan ikke se nogen slægtsforbindelse fra dem til Anne Kalf.
I Lunov-tavlen er Christen Steens hustru Ingeborg Jespersdatter Lunov kusine til Maren Iversdatter Lunov, som er mor til Frands Andersen (Hvittenstiern).
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 257.
Prange argumenterer dog for at Ingeborg og Maren er søstre. Herom se bemærkninger Lunov.

Hvordan Frands kan være arving er en uløst gåde, man må antage at det er hans ukendte hustru.
Det fremgår ikke af teksten om Frands også blev sagsøgt 1552.

s 236 nr 3. Johanne Andersdatter (Hvittenstiern) ()
gm Jens Myre (-1565) til Hunnestad

Jens til Hammerstad.
Det er et stort gods langt oppe i Sverige.
Slægten Myre [af Bornholm] havde Hunnestad i Ljunits hrd i Skåne V f Ystad.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 402: Myre [Bornholm].
-> DAA 1901.

s 236 nr 5. Hilleborg Andersdatter (Hvittenstiern) (-1598-1606- senest 1610)
gm Jørgen Gundesen (- ca 1576) til Sostrup

Rettelsen 1972-73 nævner Karlby s, Nørre hrd.
Djurslands Nørre hrd.

Om Jørgen se:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 1013-14: Rolsøgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 920: Sostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 217 Kås.



H   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Bemærkninger DAA 1899 'Gimsing-slægten' og til 'Movstgaarde-slægten'

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893.
Kilde: O.Nielsen: Hist.Topografiske Efterretn. om Hjerm og Ginding hrdr. 1895.
Kilde: Bjarne Kure: Kalf Slægten. 3' udg 2022. Tilgængelig på Nettet på Slægtsforskernes Bibliotek.
Kilde: DAA 1899: Kalf. s 227.

Generelt

Slægterne er nordjysk lavadel, hele tiden på grænsen til selvejer-bondestanden.

Gården hedder Gimsing eller Gimsinggård indtil 1511, og Movstgård (nu: Movstgårde) fra 1506. Den ligger i Gimsing s og hrd, lige S f Struer.

O. Nielsen og dermed Trap har blandet Mosegård i nabosognet Vejrum sammen med Movstgård, det skal bare overføres til Movstgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 280: Mosegård.
Se mine bemærkninger til Trap.

'Gimsing-slægten'

Oprettet 2020-22.

Niels Kalf (-1391-1424/27) er skrevet til Gimsing i 1408 og 1422.
Han er blevet rørt sammen med Niels Thorsen, først af O.Nielsen, og efterfølgende af Thiset i DAA. Bjarne Kure har skilt dem ad 2020-21.

I DAA 1899: Kalf, er slægten Kalf [II] behandlet s 227 uden egen overskrift. Den er nedlagt, se bemærkninger Kalf II.
Her står: Nis Thorsen i Gjemsing der levede 1418...
Han er aldrig skrevet til Gimsing, 1418 ses han i Høbjerg ved Gudenåen, 15 km N f Silkeborg, 70 km fra Gimsing.
Høbjerg er kendt for elværket Tange-værket med el-museum.
1402 og 1417 ses en Peder Nielsen i Høbjerg med et specielt våben: 2½ sparre, hvor den halve står øverst i sinister side. Hvad forbindelse der måtte være mellem den Peder Nielsen og Niels Thorsen er uvist, med helt forskellige våben er de ikke samme slægt.
Jeg udnævner Niels Thorsen til stamfar i 'Gimsing-slægten'.

En flok personer er nævnt under Kalf [II] i forbindelse med Gimsinggård/Movstgårde:

    Niels Thorsen (Gimsing) (-1418-) gm Maje (Marine) Jensdatter (uadelig) (-1440-1463-)
    hun sidst trolovet med Anders Orm (uadelig) (-1440) i Ringkøbing.
Søn:
    Mourids Nielsen (Gimsing) (-1441-1463-)
    1444-1460 skrevet til Høbjerg i H sogn,
    1459 skænker han to gårde i 'Tunge' dvs Tange til datteren Ingerd.
    (Det ligner jo medgift).
Datter:
    Ingerd Mouridsdatter (Gimsing) (-1459-1509-)
    g2m Peder Thomsen (Movstgaarde) (-1491-1501-) til Gimsing.
    1491 og 1501 skrevet til Gimsing.

Om de har haft samme gård i Gimsing som Niels Kalf [I], kan vi ikke se, den går sporløst fra Niels Kalf i 1422 til 'Movstgårde-slægten' 1491.

I Trap er der adskillige fejl: Mourids Nielsen er nævnt med årstallene 1500 og 1511 - det er kronologisk helt i skoven.
1511 er rostjenestelisten, der nævner Mourids i Gimsing og Jens i Skovgård, de skal tilsammen stille en mand med hest.
O.Nielsen har fortolket at denne Mourids er søn af Peder Thomsen (Movstgaarde). Det kan også være tilfældet for 1500 men kilden er ikke fundet.

'Movstgårde-slægten'

Oprettet 2021.

Ovenfor har vi:
    Peder Thomsen (Movstgaarde) (-1491-1501-) til Gimsing, 1491 og 1501 skrevet til Gimsing.
    gm Ingerd Mouridsdatter (Gimsing) (-1459-1477-)
Sønner:
    Mourids Pedersen (Movstgaarde) (-1500- vist før 1506) til Gimsing, nævnt 1511
og:
    Jens Pedersen (Movstgaarde) (-1506-1526- senest 1549) til Movstgård
    Tog 1506 lovhævd på Movstgård med tilliggende (nøje opregnet), det var hans morsarv
    gm Edel Andersdatter (-1553- noget før 1570)
Søn:
    Mourids Jensen (Movstgaarde) (-1560-1565)
    gm Anne Munksdatter (Lange?) (-1566-1570-)

En Thomas Lauridsen (-1584-1601-) skrives til/i Movstgård de to år.
1638 var den ikke længere herregård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 274: Movstgård (da: Gimsing).

Våben

Mourids Nielsen (Gimsing) beseglede 1441 som væbner, da han og moderen Maje (Marine) Jensdatter tinglæste hendes skøde på Harbo Bygdeting i Holstebro. Alle segl er bevaret, de viser bomærker.
Kilde: O.Nielsen Harsyssels Diplomatarium, 1893. nr 29.
Et dårligt aftrykt segl fra Mourids Nielsen (Gimsing) 1463 er klassificeret som ubestemmeligt.
Kilde: DAS II nr M.55.
Det er det segl, som O.Nielsen og dermed Thiset ser som 'et firføddet dyr'. Da Thiset senere udgav DAS II, var det et ubestemmeligt skjold. Det er i hvert fald ikke et dyr, det ville hjave 5-6 ben og mangle hovedet. Et lidt bedre gæt er œ strigle med et åbent håndtag.
 
Peder Thomsen (Movstgårde) har et segl bevaret fra 1495. Det viser et tværdelt skjold med en lilje.
Kilde: DAS II nr F.XIV.1.
 

Enkeltpersoner

Niels Thorsen (Gimsing) (-1418-)
gm Maje (Marine) Jensdatter (uadelig) (-1440-1463-)

(Kalf-tavlen s 227) Maje Jensdatter, siden gm Anders Orm. ... søn Mourids Nielsen stadfæstede gavebrev fra året før (1440).
Maje var trolovet med Anders Orm, hendes brev 1440 (13 jul) er i anledning af hans død. Det er ikke et gavebrev men et skøde til kannik Anders Brok [m grævling] i Ribe.
Skødet er på: Afkast af jord i Ringkøbing Mark på 2.000 hvidinger, som hun fik (i pant) af Anders Orm, 2 gårde i Rindum s og 1 i No s i Hind hrd (lige ved Ringkøbing, vist også fra Anders, men det er ikke helt klart), dem skal hun og hendes arvinger bruge og betale 2.000 hvidinger i årlig afgift (længere nede 2.000 fiskes rente). Hun fik derfor 100 Mark og aarlig Sjælemesse i Ribe Domkirke, for sig, Anders Orm og deres Forældre, samt 100 Sjælemesser for hende selv i måneden efter hendes Død.
Kilde: O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 28.
Anders Brok ses:
Kilde: DAA 1889: Brok. s 111 uplacerede Brok'ke.

1441 (11 jan) tinglæses skødet på Harbo Bygdeting, væbner Mourids Nielsen bekræfter, og Maje læser selv skødet op, men hun står ikke som velbyrdig.
Kilde: O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 29.
Skødet bekræftes også af Jes Pedersen Hjul i sep 1442. Han besegler med et hjul (!) i skjoldet og hører så til Adelsslægten Hjul i Skodborg hrd, dvs nær Lemvig.
Kilde: O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 30.
Så der er en forbindelse mellem Limfjorden og Ringkøbing.

1463 var Anders Brok død, og 28 jan er arvinger mm samlet i Ribe, hvor de bekræfter at alt det gods som Anders og Maje Jensdatter i Ringkøbing har skødet til det St Michaels alter, som Anders oprettede, det tilhører domkapitlet. Mayæ Jensdatter er medvirkende.
Kilde: O.Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 50.

Søn:

Mourids Nielsen (Gimsing) (-1441-1463-) i Høbjerg og Viborg

1441 og 1463 bekræftede hans moderens salg/gave.
1444 og 1460 skrev han sig af Høbjerg i Lysgård hrd. 1459 gav han to gårde i 'Tunge' dvs Tange til sin datter Ingerd (det ligner medgift).

Datter:

Ingerd Mouridsdatter (Gimsing) (-1459-1477-)
g1 ca 1459 m Christen Strangesen Mus [af Stenalt] (-1465- vist senest 1477-)
g2 senest 1494 m Peder Thomsen (Movstgaarde) (-1491-1501- senest 1506) til Gimsing

1465 overdrog Christen nogle pantebreve til bisp Knud i Viborg, de var på gods i Lysgård hrd.
Kilde: DAA 1905: Mus [af Stenalt]. s 331-32.

Ingerd ses som Christens hustru/enke 1477, 1497, 1513, 1517, hvor hun pantsætter og sælger gårde i Tange i Høbjerg s, i Elsborg s og i Gimsing sogn.

Ingerd ses som hustru til Peder 1494, 1497, 1501 hvor de pantsætter og sælger gårde i Elsborg og Gimsing sogne, Ingerd ses som enke efter Peder 15xx og 1509 hvor hun gør ligeså.
Kilde: Bjarne Kure: Kalf Slægten. 3' udg 2022.

Peter Thomsen i Gimsing, væbner, var 1500 medudsteder af et tingsvidne om en grænse i Vejrum s, det ligger s f Gimsing s.
Han står som væbner og sammen med Erik Kid.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9188.
Erik Kid havde måske herregården Rovnborg i Vejrum s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 280: Vejrum.
Men det er usikkert.

Søn:

Jens Pedersen (Movstgaarde) (-1506-1526- senest 1549) til Movstgård
gm Edel Andersdatter (Trabjerg) (-1553- noget før 1570)

Måske er det samme Jens Pedersen der blev forlenet med Lerbæk i Elling s i Horns hrd i Vendsyssel. Hans enke Anne Munksdatter (som i givet fald er søns enke) 'må derefter en tid have haft Lerbæk'. Den tilhørte da Oluf Mouridsen (Krognos) (1535-1573).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 148 Lerbæk.

Nedennævnte retssag 1570 handler om arv efter Edels mor Margrethe Christensdatter (-1565- senest 1570), hun døde efter Edel og Jens og deres søn Mourids, og må have været omkring de 100.

Trabjerg-slægten ses her:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 261: Trabjerg.
O.Nielsen: Hist.Topografiske Efterretn. om Hjerm og Ginding hrdr. 1895. s 164-173.
'Trabjergslægten's sociale niveau er præcis det samme: Lavadel på grænsen til (selvejer-)bondestanden.

Døtre:

3 stk, se nedenfor i arvesag 1570.

Og søn:

Mourids Jensen (Movstgaarde) (-1560-1565)
gm Anne Munksdatter (Lange?) (-1566-1570-)

Anne Munk/Munksdatter ses i Munk-stamtavlerne i afsnit uplacerede Munk'e.
Kilde: DAA 1905: Munk. s 426.

Anne Munksdatter er sandsynligvis datter af Mogens Munk (Lange) (-1492-1558) til Volstrup, landsdommer, lensmand og rigsråd, og den uadelige Marine Jensdatter.
Volstrup ligger 3 km Ø f Movstgårde.
Mogens blev enkemand 1535, og fik derefter børn med Marine. Om de var gift vides ikke, men hun var ikke adelig.
I så fald er det Annes 2 helsøstre Karen og Ide Munksdøtre, der får Avsumgård i Vejrum s af Mogens Munk, og efter hans død får de 1459 kongelig bekræftelse på, at de har den med adelig skattefrihed.
Avsumgård ligger 5 km s f Movstgårde.
Når Anne ikke får en part med de søstre, kan det være fordi hun allerede er godt gift, og har fået sin medgift.

Mourids Jensen faldt 1565 i Den nordiske 7-årskrig. 10 dec 1565 udmeldes Albert Skeel (-1536-1568) til Hegnet til at være værge for enke og børn. 12 dec får de tildelt kongetienden for Gimsing s.
Kilde: Bjarne Kure: Kalf Slægten. 3' udg 2022.
-> Kancelliets Brevbøger 1551-1660. Trykt (i uddrag) 1885-2005.

Datter:

Anne Mouridsdatter (Movstgaarde) (senest 1566-1570- senest 1623)
gm Søren Knudsen (Tredje) (-1587-1612) til Tredje

Se stamtavle 'Tredje'.
Kilde: DAA 2012-14: 'Tredje-slægten' s 771-77.

Gården Tredje ligger i Sønder Lem s i Bølling hrd, 10 km ØSØ f Ringkøbing. Afstanden til Movstgårde er 50 km.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 717: Tredje.

En arvesag ved Viborg Landsting 1570 giver:

Jens Pedersen (Movstgårde) (-1506-1525-) til Movstgaard, hans svigermor var Margrethe Christensdatter (død 1565-70) på Trabjerg (gård i Borbjerg s i Hjerm hrd), (hun må være blevet næsten 100!).
Jens Pedersen (Movstgårde)s 3 døtre var:
    NN Jensdatter gm Jørgen Nielsen (-1570-) i Risumgård (samme s),
    NN Jensdatter gm Morten Bunde (-1570-) i Holstebro og
    Anne Jensdatter (-1570-) gm Søren Persen (-1570-) i Sparkær (Nr Borris s i Fjends hrd).
Jens Pedersen (Movstgårde)s søn Mourids Jensen var jo død 1565, enken ærlig og velbyrdig Anne (Munksdatter) til 'Mousgaardt' optræder selv på tinge (værgen Albert Skeel var død 1568), af børn har Anne kun datteren jomfru Ingerd Mouridsdatter som ikke har nogen mand nævnt.
De 3 svogre mener ikke at jfr Ingerd var arveberettiget, når Mourids døde før sin mormor. Ingerd fik sin arv tildømt både på herreds- og landsting.
JPs Svigermor Margrethe Chr.dt hører måske til ejer-slægten på Trabjerg.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 353.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1950 Höcken

Vaaben von Höcken / Høcken våben. Holsteinsk uradel der flyttede til DK. Kendt her (-1280-1740).

Stamtavle i DAA 1950, 37.
Ingen Rettelser.

s 44 gen 4 nr III-2 Elsebe Dideriksdatter Höcken ()
g1m Godske v Ahlefeldt (-1592-1599- før 1616) til Tyrstrup
g2m Bendt Petersen von Deden (-1611-1640/41) til Møllegård

Hun er fejlplaceret.
Der er to samtidige Didrik Höcken, begge til parter af Avnbølgård:
    Senior s 43 gen 4 nr I var gm Margrethe Friis, han døde 1589.
    Junior s 42 gen 3 nr III-1 var gm Mette Breide, han døde 1616/18.
Elsebe er placeret som datter af Diderik senior.
Elsebe og Godske solgte 1595 Tyrstrupgård med hendes fars samtykke.
Som Elsebe er placeret døde hendes far 6 år tidligere, så i givet fald har samtykket været med hul røst fra graven.
Ergo:
Elsebe er datter af Diderik Junior, dvs nyt nr: gen 5 nr 5.
Havde Bobé nu indført samtykket under Diderik, havde han måske opdaget fejlen. Eller hvis han havde set efter i stamtavlerne von Deden eller Ahlefeldt, hvor det står rigtigt. Han henviser faktisk til von Deden-tavlen.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt. s 590 nr VIII-10.
Kilde: DAA 1940: von Deden (Petersen). s 7.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til DAA 1949 slægten Høeg - 'de nye Høeg'e

Vaaben Høeg våben. De nye Høeg'e. Våbenfællesskab med Banner og Rød. Ofte set med modsatte farver. Jysk uradel der i 1400-tallet påtog sig Høg-slægtens navn, så det ikke uddøde. Kendt fra 1302, den tyske linie von Høegh uddøde i mandslinie 1939, en kvinde levede 1946.

Den nordjyske slægt Høeg er fra gammel tid blandet sammen med den sjællandske slægt Banner. De har stamtavle sammen i DAA 1949.
Se bemærkninger Banner Høeg.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898: Høg

Vaaben Høg våben. Den gamle slægt Høg. Jysk uradel (-1350- vist 1478). Enkelte brugte navnet Frost/Frøst eller Rød.

Stamtavle i DAA 1898 s 243
Rettelser i DAA 1901 s 563;

Oversigts-stamtavle: Høg - de gamle

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Høg og Høeg

Her er den gamle slægt Høg. Om de nye Høeg'e med samme våben som Banner: Se bemærkninger Banner Høeg.

Stamtavlen

s 244 uden nr - stamfar rd Christiern Bosen (Høg) (-1314-1327-)

Christiern Bosen ses 1314 som den sidste af udstederne af brev om dom over oprørerne mod kong Erik Menved.
Kilde: DRB 1314 nr 169.

Christiern Bosen beseglede 1327 som en af de yngste riddere kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

s 244-45 nr 1. rd Lage Rød (Høg) (-1345-1355-) til Åbjerg i V-Jylland

Solgte Åbjerg til sinn bror rd Bo Høg.
Kilden er et brev 2 jul 1558 hos Stygge Krumpen, så der er usikkerhed.
Lage har biografi i DBL2.
Her går Åbjerg-handelen den anden vej.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk Biografisk Leksikon 2. 1933-47.

s 245 nr 1) Bo Høg (-1424-1478- før 1484) til Tandrup
g1 Bege Eriksdatter (Rosenkrantz) (- før 1484)
g2 Anne Mogens?datter (Nist) (- før 1484)

G2m Anne Tornekrands.
1484 er han og hans hustruer døde, og arvingerne får arv (broderlod) efter Mogens Nist til Toftum.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted a, s 665 Toftum.
Kilde: Skifte efter Mogens Nist i Repertorium 1484 nr 5551.
Det kan vel kun forklares med, at hans 2' hustru Anne ikke var en Tornekrands, men en datter (el broderdatter) af Mogens Nist, som førte en stige i våbnet ligesom Tornekrands. Og at hun døde før Bo, og at de havde barn som døde før Bo, så Toftum går igennem ham. Når arven er en broderlod, må Mogens Nist have haft to døtre eller to søskende af ens køn.
Thiset angiver ingen kilde til denne Anne.

s 245-46 nr a) Karine Bosdatter Høg (-1485- før 1512) til Tandrup og Hasselholt
g?m (ret usikkert) Hans Barsebek (-1449-1486-)

Trættede 1485 med sine søstre og svogre .... om arv efter rd Bo Høg og fik bl.a tildømt Tandrup.
1485 (15 apr) er dobbeltskiftet efter Bo Høg og dennes farfar rd Bo Høg.
Tandrup er ikke nævnt.
Her optræder Karine alene, så da er hun altså ikke gift med Hans Barsebek. Hun må være omkring de 45.
Kilde: Repertorium 1485 nr 5659.

Hans Barsebek var død 1484.
Han bliver her slået ihjel, så han ikke kan være på skiftet 1485. I Barsebek-tavlen i DAA 1885 lever han endnu i 1486. Ingen rettelse til Barsebek-tavlen om ham.
Se bemærkninger Barsebek, nederst.

s 246 nr b) Kirsten Bosdatter Høg (-1484-1532-) til Tandrup og Hasselholt
gm Niels Krabbe [af Østergård] (-1478-1517/19) til (Nør)Torp

Kirstens mor var Anne Nist:
1484 var Niels i Viborg angående arven efter Mogens Nist.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 10.
På ligsten i Bedsted over oldebarnet Niels Lykke (-1575) er der et stige-våben som nr 8, dvs MMM, på hjelmen to arme der holder en kugle, et spejl el lignende, næppe en krans.
Kilde: Abildgaard nr 423.

s 246 nr c) Margrethe Bosdatter (Høg) (-1523-) til Gammelstrup og Hasselholt
gm Christoffer Lykke (-1451-1469-) til Stadsgård (nu: Constantinsborg)
han g1m Margrethe Olufsdatter Lunge (-1463-1469-)

Christoffer Lykke var gift med 2 Margrethe'r! Hans første kone Margrethe var i 1463 og 1469 en Lunge.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De private samlinger. 1978.
Se bemærkninger Lunge.

Margrethe Bosdatter (Høg)s mor var Bege Eriksdatter (Rosenkrantz), det ses på flere våben-anetavler.
Kilde: Abildgaard nr 97, 566, 574, 597.
S Thomsen: Gravmindernes vidnesbyrd 2. Bog på vej.

s 246 nr 3) Lage Christensen Rød (Høg) (-1350-1355-) til Tandrup

Fik 1424 tingsvidne af Harbo Bygdeting at Fjændehus og Fjænde (Fjand) by var rd Bo Høgs rette arvegods til Lundsholm osv osv.
Harbo må være Harde syssels bygdeting.
Hvad betyder 'til Lundsholm' i den sætning?

1430 skænkede hans bror en gård i Sundby til Dueholm Kloster, Lage var med-skænker. Det ses under broderen Anders Frøst og moderen:
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.

s 246 nr f. Sophie Bosdatter (Høg) (-1447-) vist til Kærgårdsholm
gm rd? Erik Henriksen (- vel før 1447)

Til Kærgårdsholm.
Kærgårdsholm ligger i engene 15 km V for Skive.
Der synes ikke at være kilder på at hun havde den, første kilde er hendes svigerdatter 1484.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg s 206 Kærgårdsholm.

Når hun gav sjælegave uden at Erik er nævnt, så er han vel død?

Gm Erik Henriksen måske Prip?
Næppe Prip, han er nogenlunde jævnaldrende med Henrik Pedersen (Prip) (-1387-1413/26) som blev gift 1395 og før 1403. Prip'pernes første adresser er på Djursland, det er 100 km fra SV-Himmerland.

En ridder Erik Henriksen solgte på et tidspunkt Klejtrupgård i SV-Himmerland til rd Christiern Vendelbo som levede (-1363-1400/01).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 77.
Det er kun et gæt at det er ham, men navnet er ikke almindeligt.

En Johannes Friis er 1365 skrevet til Klejtrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 288: Klejtrup.
Sophies ?søster er gm Ratlov Friis (-1429-1443-), hvis far hed Johan Friis.
Det er kun et gæt at det er ham, men navnet er sjældent.
Der er 50 km mellem Klejtrup og Kærgårdsholm.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger DAA 1898: Hørby

Vaaben Hørby våben: En sort fugl af variabel art. Der er ikke belæg for en spillende urfugl, og heller ikke for rødt felt. Også set over 2-3 strømme. Også set som ørn. Jysk adel, kendt (-1406-1641-).

Stamtavle i DAA 1898 s 247
Rettelser i DAA 1901 s 563; 1906 s 497; 1952 s 71;

Våben

Sort urhane i sølv (hvidt), på hjelmen to sorte vesselhorn med sølv bjælke, med henvisning til en våbenbog i klevenfelds samling.
De tre bevarede Hørby-segl kender ikke til nogen urfugl. Det ene viser en ørn med udbredte vinger som vi kender den fra Due og Glob. Det andet viser en gående fugl med løftede vinger som vi kender den fra Skovgaard, på hjelmen to oksehorn. Det tredje viser en fugl med løftede vinger, stående eller gående over 3 strømme, på hjelmen samme fugl.
Kilde: DAS II nr D.XV.2-4.
Her må dømmes: Lavadelsslægt med vaklende våbenføring.
Men uanset hvad, er der ingen af de dyr som - selv med indsats af megen god vilje - kan kaldes for urfugle, så den fugleart er kun belagt for Pros Lauridsen - som Thiset skriver ud af slægten.

Og da det røde felt er taget fra Pros Lauritsens våbenbrev, er der ikke belæg for at Hørby har brugt den tinktur (farve). Den våbenbog der nævnes i indledningen og viser sølv (hvidt) felt må være en bedre kilde.

I Øster Hornum Kirke er der ligsten over Anne Bertelsdatter (Hørby), her er hendes våben klart en ørn.
Kilde: Foto i Færch. PHT 2003.

Litteratur

    Ole Færch:
    Fru Inger i Suldrup.
    Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.
(Inger var nu kun hustru = væbners kone, ikke frue = ridders kone).

Nogle detaljer er korrigeret i:
    Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther:
    Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard samt Peder Munk i Vesterris.
    Personalhist.Tidsskr 2012 s 21-31 og 129-140.

Stamtavlen

s 247 uden nr (stamfars søn) Christen Jensen Hørby (-1436-) til Hørbygård

1436 skrevet til Hørbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1154: Hørbygård.

s 247 nr a. Jes Bertelsen (Hørby) (-1467-1499-) til Skovbo og Hørbygård

1480 skrevet til Hørbygård.

1519 er Christen Krag (-1519-) skrevet i Hørbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1154: Hørbygård.
Han kan være foged, eller han kan være gm en Jesdatter (Hørby).
Christen ses ikke i Krag-tavlen, men kommer ind med en rettelse 1923.

Skovbo ligger i Hørby sogns nabosogn Valsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1141-42: Skovbo.

S 247 nr b. Anders Bertel?sen (Hørby) (- før 1556)
gm Inger Jepsdatter (Benderup) (-1556-1559) i Suldrup

Hustru Ingers børn med 2' mand Just Mortensen ser ud til at være født først i 1500-tallet, 1559 har hun voksne børnebørn, så Anders er nok død før 1520.
Inger er hovedpersonen i Færchs artikel (se ovenfor).
Om Inger: Se bemærkninger Benderup, under s 42 nr b.

s 247-48 (uden nr) Bertel Andersen (Hørby) (-1535-1568-) i Vesterris
gm Karen Lauridsdatter (Udsen) (-1574-)

Tilskødede 1550 sammen med sin hustrus brødre og svoger til Peder Ebbesen (Galt) ... et vikari.
Et vikari er en præstestilling, her menes: det gods der skulle aflønne præsten i katolsk tid. Det må være krævet tilbage efter Reformationen.
Peder Ebbesen (Galt) døde 1548 mlm 3 og 10 apr. Handlede de 1550 med hans genfærd? Hans enke? Eller er det en fejldatering?
Kilde: DAA 1893: Galt. s 175.
Kilde: DBL2 u/ Peder Ebbesen Galt.

Afkøbte 1559 de ufri arvinger efter husfru Inger (Benderup) i Suldrup .....
Brevet viser at det er hans mor.

1568 var Bertel vidne på Hornum hrds ting om bundgarn i Limfjorden.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.

1561 solgte han en gård i Sall s og by til sin svoger Ebbe Lauridsen (Udsen). Den blev der sag om 1594.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Ole Færch har flyttet gården til Sahl, men kilden skriver Sall.

s 248 nr a) Laurids Bertelsen Hørby (-1565-1582/83) af Vesterris
g1m NN Vognsdatter (Benderup) (-1574?-)
g2m Anne Nielsdatter Skade [I] (-1583-)

Til Vesterris (Rinds hrd).
Det er Vesterris i Bislev s i Hornum hrd.
Den tilhørte Vitskøl Kloster så Laurids mfl var I eller AF Vesterris.
Kilde: Peder Munk i Torstensgård, Vesterris og Staby Kærgård. Personalhist.Tidsskrift,2009. Her s 3-4.
1580 nævnt til Vesterris i indkaldelsen til hyldningen af den 3-årige prins Christian (IV).

Død før 14 sep 1593, da Ove Lunge blev beskikket til værge for hans børn.
1583 (21 apr) var han død, da 'fru Anne i Vesterris' hørte et kongebrev om fiskeri i Limfjorden blive læst i Bislev Kirke.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.
Ove Lunge blev snart afløst af Mads Nielsen (Skade II) (enkens fætter).
Kilde: DAA 1915: Skade [II]. s 489.

En Rettelse i DAA 1897 - men til Benderup-tavlen, og ikke medtaget her i Hørby-tavlen 1898 ! - skriver lidt uklart at Laurids Bertelsen (Hørby) til Vesterris 1574 var gm en søster til Poul Vognsen Benderup, de holdt da skifte og Poul fik Skovbo. Skiftet må have været efter Pouls og søsterens forældre. Hun var da mor til Christopher, Hans og Jørgen Lauridssønner.
Mere om det: Se bemærkninger Benderup, under s 43 Poul Vognsen (Benderup).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1141-42: Skovbo.

Nævnt 1568.
I en retssag, hvor han er medudsteder af et brev i 1565.
1580 beseglede han hyldningen af den lille prins Christian (IV)

Savnes s 248 Christopher Lauridsen Hørby (-1574-)
og Hans Lauridsen Hørby (-1574-)
og Jørgen Lauridsen Hørby (-1574-)

De 3 nævnes i ovennævnte rettelse i DAA 1897 til Benderup-tavlen, som sønner af NN Vognsdatter Benderup og Laurids Bertelsen Hørby.
De er vel døde unge, og de to andre sønner må have Anne Skade til mor - som skrevet står.
Eller også hører de til slægten Vognsen [af Stenshede], Christopher og Jørgen ses i Linie E.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 105-06.
Her er noget sammenblanding.

s 248 nr (1 Bertel Lauridsen (Hørby) () til Hatteberg (nu: Rosendal) og Onarheim i Norge

Hatteberg blev til baroniet Rosendal i Kvinherad sogn, 60 km SØ f Bergen.
Onarheim ligger i Onarheim sogn på Tysnesøya, 50 km SSØ f Bergen.
De to gårde ligger skråt over for hinanden ved Hardangerfjorden.

s 248 nr b) Anne Bertelsdatter (Hørby) (-1560- senest 1594)
gm Niels Poulsen Kras (-1560- ca 1590-) selvejerbonde i Moldbjerg, herredsskriver

Rettelsen 1901 vil gøre Niels Poulsen i Moldbjerg til en Krag eller Kid.
Klitgaard opregner hans slægt Kras.
Anne levede 1560.
Kilde: C Klitgaard: Himmerlandske slægter. Personalhist.Tidsskr.1919.

Ligsten i Ø Hornum nævner Anne som velbyrdig, men ikke Niels. Her ses hendes våben: En ørn.
Kilde: Prange: Silkebroderet socialhistorie - en studie i social mobilitet. Festskrift til Vagn Dybdal. (Erhvervshistorisk årbog 1987, s 356-79). s 371-72.
- heri kaldet Krag.

Mere om Anne og Niels m foto fra ligstenen:
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 130.

s 248 nr c) Ingeborg Bertelsdatter (Hørby) (-1594-)
gm Anders Skriver ()
og nr d) Jngerd Bertelsdatter (Hørby) (-1594-)
gm Hans Lauridsen Skriver i 'Testrup' (-1567-1569- før 1594)

De to søstre må være samme dame.
Kilde: Prange: Silkebroderet socialhistorie - en studie i social mobilitet. Festskrift til Vagn Dybdal. (Erhvervshistorisk årbog 1987, s 356-79). Note 30.
Hans var 1567 skriver på Hald og Stiftsskriver i Viborg, 1569 på 'Testrup'.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 130.

I Testrup.
Testrupgård i Testrup s i Rinds hrd i Viborg a var på den tid hospital, det er næppe der. Den ligger 30 km N f Viborg, så det ville give en lang vej til Viborg og Hald.
Kilden 1594 skriver Thörstrup og Therstrup, og Kolderup-Rosenvinge mener det er Thyrrestrup (nu: Thyttestrupgårde) i Bislev s, hvor også faderens Vesterris ligger.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Det er nær Nibe, i så fald arbejder han ikke for Hald eller Viborg Stift længere.

Var død 1594. Det er Hans der var død, Inger lever det år.
Kilde: Sag om en gård i Sall, se Kolderup-Rosenvinge lige ovenfor.

s 248 nr 2. Kirsten Christiernsdatter (Hørby) () g 2 gange

Se:
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 133-34.

Savnes: Marine Andersdatter (Hørby) (-1559-) i Oustrup

Søster til Bertel Andesen (Hørby) (-1535-1562-) i Vesterris
Hun nævnes 1559 da Bertel Andersen (Hørby) (bror) købte sine medarvingers parter i Dyrby og Vandet.
De var arvinger efter fru Inger i Suldrup, hun var Jepsdatter (Benderup) og deres mor.
Oustrup er nok Vester Ovstrup lidt N f Års.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.

s 248 under tavlen, uden nr: Pros Lauridsen (ikke Hørby) (-1560-1596) til Nørholm i Norge

Her slår Thiset fast at slægtebøgernes påstand om at Pros Lauridsen skulle være søn af Laurids Bertelsen - ikke kan være rigtig.
Dermed må Pros med efterkommere udskilles som egen slægt. Se bemærkninger Pros Lauridsens.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbo Nielsbygård     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby     Haand     Haar oksehoved    

Bemærkninger til slægten 'Haand'

Vaaben 'Haand' våben. Tinkturer (farver) ukendte. Lille ur- og lavadelsslægt i NV-Jylland, kun 3 mand kendt, de to i 1580.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Haand

Alle behandlet

Jeg har haft fat i alle hænderne. Alle 3.

Generelt

Slægten førte ikke slægtsnavn, men begge Lauridssønner beseglede 1580 med en flad hånd i skjoldet, så slægten har fået navnet tillagt.
En foged Gøde Bentsen i Malmö brugte samme våben 1389.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.

Gødes våben ses ikke i:
Kilde: DAS I eller DAS II.
Men det nævnes 1389 hvor han er vicefoged i Malmö.
Kilde: Repertorium 1389 nr 3718.
Han ses i Repertorium som foged i Lund, vicefoged i Malmö, landstingshører, landsdommer, i 21 breve fra 1379 til 1399.
Kilde: Repertorium ser 1 bd 4: Personregister.
Der er ikke meget grund til at tro på et slægtskab.

Alle slægtens 3 medlemmer ses i:
Kilde: DAA 1928: Krabbe [af Herpinggård].

Stamtavle


Laurids Andersen (Haand).
Herremand til Herpinggård (part) i NV-Jylland.
Født ca 1500 (anslået).
Lever 1537 (O.Nielsen).
Lever 1549 (O.Nielsen).
Lever 1561 (Trap). (Note 1)
1537 (30 mar) blev Laurids Andersen og Bernt Angeldrup
frikendt i Kongens Retterting i Lemvig, Mads og Niels
Pedersen havde anklaget dem for nogle agre der tilhørte
kirken. Det var Eske Rytter der over 60 år tidligere havde
skænket jorden til kirken. (Note 2)
1537 (30 apr) var Laurids Andersen og Bernt Angelstrup i
Kongens Retterting, hvor en Christen Nielsen ville have arv
i Herpinggård. Det fik han ikke. (Note 3)
Det var Christen på egne og søskendes vegne, for deres mor
Anne Eriksdatter havde pantsat 12 ørte korn mere end sin
arvepart af Herpinggård. Laurids og Bernt havde en kgl
kommissionsdom på at de havde arvet gården på deres
hustruers vegne. (Note 4)
1547 havde han og Jens Mogensen (Harbou) sag mod Albret Gøye
om Engbjerggård. Den tabte de. Albret fremlagde at hans far
havde købt den af kronen som forbrudt bondegods. (Note 5)
1549 var han med til at granske grænsen mellem Tørring og
Lomborg sogne i naboherredet Skodborg. (Note 6)
1561 stadig skrevet til Herpinggård i Trans s i Vandfuld hrd. (Note 7)

Gift med
NN Thomasdatter Krabbe.
Frue til Herpinggård (part) i NV-Jylland.
Født ca 1500 (anslået). (Note 8)

Far: Thomas Krabbe.
Herremand til Herpinggård i NV-Jylland.
Født caca 1455 (anslået).
Lever 1583 (DAA 1928).
Lever 1490 (DAA 1928).
Død senest 1502.
|
|
+-Anders Lauridsen (Haand).
| Herremand til Herpinggård (part).
| Født ca 1530 (anslået).
| Lever 1580 (Thiset).
| Død senest 1609 (Trap). 1580 (13 jul) skrevet til
| Herpinggård sammen med broderen Thomas, da de beseglede
| hyldningen af den lille kongesøn Christian (IV). Seglet er
| bevaret. 1609 ses Thomas til Herpinggård uden Anders, som
| så må være død. (Note 12)
|
|
+-Thomas Lauridsen (Haand).
Herremand til Herpinggård (part).
Født ca 1540 (anslået).
Lever 1580 (Thiset).
Lever 1609 (Trap).
Død senest 1610 (DAA 2003-05). (Note 13)
1580 (13 jul) skrevet til Herpinggård sammen med broderen,
da de beseglede hyldningen af den lille kongesøn Christian
(IV). Seglet er bevaret. 1609 igen til Herpinggård, men
sammen med Predbjørn Gyldenstierne. (Note 14)
1610 var han død, og forleningen med konge-korntienden af
Trans s gik videre til Kirsten Godskesdatter Krabbe [af
Damsgård], som også havde en part af Herpinggård. (Note
15)
Dermed ingen overlevende børn eller enke,
hverken efter Thomas eller Anders. (Note 16)

Noter og kilder:

1) Thiset: Optegn Krabbe Damsgård, Personalhist.Tidsskr 1882
s 40ff.
Danmarks Adels Aarbog 1928: Krabbe [af Herpinggård]. s
37-38.

2) Ditlev Tamm: Kongens Retterting 1537-1666. 2003. 2 bd.
Sag nr 5.
- Tamm har vendt dommen på hovedet: Angeldrup og (Haand)

frikendes.
O. Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 512.
T.Dahlerup: Rettertings Domme Christian IIIs tid. 1959-.
bd 1 s 4.

3) Ditlev Tamm: Kongens Retterting 1537-1666. 2003. 2 bd.
Sag nr 81.
Danmarks Adels Aarbog 1928: Krabbe [af Herpinggård]. s
38.

4) O. Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 511-12.

5) Repertorium 1490 nr 6814, 1501 nr 9482, udateret nr
13050.
(de breve fremlægges i sagen).
O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 413-15.
- Se bemærkninger Harbou.

6) O. Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 512.

7) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a. s
249: Herpinggd.

8) Thiset: Optegn Krabbe Damsgård, Personalhist.Tidsskr 1882
s 40ff.
Danmarks Adels Aarbog 1928: Krabbe [af Herpinggård]. s
37-38.

9) A.Thiset: Eline Gøyes Jordebog. s 378.

10) Danmarks Adels Aarbog 1928: Krabbe [af Herpinggård]. s
37.

11) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a. s
232: Engbjerggd.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s
249: Herpinggård.

12) Thiset: Optegn Krabbe Damsgård, Personalhist.Tidsskr
1882 s 43.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s
249: Herpinggård.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr
A.XVI.2.

13) Thiset: Optegn Krabbe Damsgård, Personalhist.Tidsskr
1882 s 40ff.

14) Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s
249: Herpinggård.

15) Danmarks Adels Aarbog 2003-05: Krabbe [af Damsgård] nr
I-14.

16) Steen Thomsen.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr
A.XVI.1.




A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Hafn     Hak     Halland greverne     Halle     Hallkved     Hals Langeland     Haltrup     Halvbjørn     Halvegge     Harbou     Hardenberg     Hartvigsen     Has Grim     Hase     Hase II     Hatten     Hauch     Haxthausen     Hegedal     Heintz     Helstrup     Herman Lagesens     Hjul Halland     Hobe     Hogenskild     Holck     Hollunger     Hop     Huitfeldt     Hummer     Hummersbüttel     Hundermark     Hvas Gerholm     Hvas Komdrup     Hvas Ormstrup     Hvas Skjortholt     Hvide marsk Stigs slægt     Hvide Skjalm gl     Hvide Skjalm ny     Hvittenstiern     Höcken     Høeg     Høg     Hørby    

Bemærkninger til slægten Haar [m oksehoved] - nedlægges

Vaaben Haar våben. Norsk uradel, kendt (-1534-1612-). Ikke i DK.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten nedlagt - se Rommel

Når slægten i NDA er navngivet Haar, er det vel på grund af våbenlighed med de svenske slægter Hård (af Segerstad) og Hård (af Torestorp), som også fører oksehoved, men det ses først i 1500-tallet.

I NDA ses også en slægt Haar [af Norge], den er ikke involveret her.

I NDA er der kun eet medlem: landsdommer i S Halland Per Staffansen (-1488-1509-).
Kilde: Raneke har fundet 3 sandsynlige efterkommere i Östergötland og Uppland i Sverige, hvoraf een hed Rommel. Desuden en mulig forfar i Landskrona.
Så se bemærkninger Rommel.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.
Kilde: Raneke SMV s 302: Rommel, s 300: Hård.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 299-300.



I   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler

Bemærkninger DAA 1930 Iserberg

Iserberg er ikke en adelsslægt, men en dame fik våbenbrev. Se bemærkninger Heintz.



J   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jersore     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger DAA 1899 'Jernskæg'

Vaaben 'Jernskæg' våben. Slægten har fået tillagt navnet Jernskæg, uvist hvorfor. Sjællandsk uradel, kendt (-1351-1513). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1899 s 184
Rettelser i DAA 1901 s 564; 1906 s 497; 1911 s 572;

Oversigts-stamtavle: Jernskæg

Navnet

Det ses ikke i stamtavlen om navnet Jernskæg blev benyttet af nogen i slægten. Nyt Dansk Adelslexikon afslører at det er opfundet af senere tiders slægtebogsfruer.
I Norge er 'Jernskæg' blevet brugt om en gren af 'Baden', det skal man ikke lade sig forvirre af.

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen: Herlev-Linien

s 184 nr 1. Johannes Ovesen (Jernskæg) (-1400-1420)
og nr 2. rd Niels Ovesen (Jernskæg) (-1386-1401-) til Herlev
gm Merete / Margrethe / Merde NN ()

Johannes anføres som storebror til Niels.
Johannes er gejstlig og lever længst, så han er snarere lillebror til Niels som blev ridder.

Niels blev begravet i/ved Esrom Klosters Kirke 'på den sÿnder [søndre] side for chorit [koret] under en beløben steen medt messing'.
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 40 øv.th. Artikkel herom på vej.

Herlev er søgt udlagt som Herlev ved København eller Härlöv ved Kristianstad i NØ-Skåne (her sad slægten Thott). Iflg Trap er det Nr Herlev 10 km SV f Hillerød. Herlev i Sokkelund hrd ved København hed ofte Sdr Herlev i middelalderen,
Kilde: Trap Bd 5 Københavns a, s 954: Herlev.
Kilde: Trap Bd 27 Stedregister og rettelser: Herlev -> Nr.Herlev.
Og det lå dengang i Gladsaxe sogn i Smørum hrd.
Kilde: Repertorium 1426 nr I-6283

Jan Raneke rejser tvivl om denne gren overhovedet hører til slægten (Jernskæg). Farver kendes ikke for deres skjold.
Kilde: Raneke s 397.
Men de ses i et fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud'. Her står at feltet er blåt og muslingeskallen sort. Det første stemmer med resten af slægten, det sidste må være en fejl (måske fordi farvestoffet blyhvidt bliver mørkt med tiden).
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 40 øv.th. Artikkel herom på vej.

Nielses frue Merete / Margrethe / Merde førte et våben med et lang- og firbenet stående dyr med kløer (ikke klove) og en kort tyk hale. I feltet står der 'huit' [hvidt] og over dyret står der 'sort oc huit i hoffuet' [sort og hvidt i hovedet]. Forfatteren mener at slægten hed Brok.
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 40 ned.tv. Artikkel herom på vej.
Ved sammenligning med våbenvæggen i Tosterup Kirke, må det nærmest pege på Knob (eller Pogwisch, von der Wisch, von Vitzen), som fører en hvid opspringende ulv i blåt. Navnet Brok giver ikke mening.

s 184-85 nr a. rd Anders Nielsen (Jernskæg) (-1413-1447-) til Nr Herlev og Dronningholm
gm Margrethe Hennekesdatter Bekman (-1442-1458- før 1466)

Fik 1326 af sin (halv)bror rd Jens Grim brugen af Dronningholm.
I rettelse til Has er det i 1323.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Has (Grim).

Var ridder 1413.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1928: Uldall: Mette Gøyes afstamning.

Født 1394.
Han er høvedsmand på Københavns Slot 1419, det bliver så som 25-årig. Uldall skriver at han var ridder 1413. Så må han være lidt ældre.

I sit testamente 1447 betænker han bla Tetz Tetzen Rosengaard (-1442-1476), dekan i Roskilde (senere kansler).

Hans enke Margrethe havde 1457 sag mod svigerinden (nr b. Cecilie/Sidsel) om skovskel. Blandt voldgiftsdommerne ses Jens Tetzen Rosengård (-1435-1483/85) (Jens og Tetz er brødre).

Savnes: Nr 3. NN Ovesdatter (Jernskæg) ()
gm Peder (Vædderhorn) ()

Prange har defineret slægten Vædderhorn, hvor Peder har datteren Gyde g1m Otte Jensen (Markmand af Falster) () g2m Karl Markmand [af Sjælland] (-1446-1456-) til Harrestedgård (se nedenfor), og rimeligvis en datter mere gm rd Jens Tetzen Rosengaard (-1435-1483/85) af Kværkebygård (Rosengård) og Farumgård.
Ifølge Kirsten Bølles ligsten i Tersløse (med en enkelt ombytning af to våben) er Peder (Vædderhorn)s hustru af en slægt der fører 1 ibsskal i våbnet: Den sjællandske slægt der kaldes (Jernskæg).
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.
Det fremgår også af adskillige andre ligsten med våben-anetavler.
Når Anders Nielsen (Jernskæg) i 1447 testamenterer til dekan Tetz Tetzen Rosengård, og når Anderses enke bruger Tetzes bror Jens Rosengård som voldgiftsdommer, må det betyde at Peder (Vædderhorn)s hustru hører til Herlev-linien. Kronologisk må hun være faster til Anders.

Ellinge-Linien

s 185 (uden nr): Peder Nielsen (Jernskæg) (-1364-1379-) til Skjoldenæs

I DBL2 ses en anden og fyldigere biografi til ham.

Mulig svigerfar rd Erik Valdemarsen.
Som var søn af den svenske konge Valdemar Birgersson (-1302) af Folkungernes slægt.

s 185 Nr 1. Anne Pedersdatter (Jernskæg) (-1387-1432-) til Skjoldenæs(holm) og Vognserup

1406 skødede hun et halvt bol jord i Gladsaxe til Roskilde St Clara kloster.
Kilde: DRB: http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/06-235.html

1412 lejede hun en gård i Roskilde af Roskilde St Clara Kloster,
28 okt 1432 gav hun gods i Dalby til klosteret for sjælemesser og vigilier (bønner aftenen før) for sig og sine sønner.

Godset var ikke Vognstrup men Vognserup.
Kilde: DAA 1912: Rud s 434-35.
Kilde: Trap: Bd 7 Holbæk a, s 440 Vognserup.

Begravet i Sorø
Kilde: DAA 1912 Rud.

Det er sært at hun arver det fædrende gods Skjoldenæs, mens en 'bror' (Peder se rettelser 1901) ikke er kendt ved noget gods, og hans ene søn Jens må blive gejstlig.

s 186 nr 4. Anders Pedersen (Jernskæg) (-1435-1468-) til Ellinge

Ellinge placeres i Tuse hrd.
Men dette Ellinge hedder idag Løvenborg og ligger i Merløse hrd, 9 km VSV for Holbæk.
(Ikke at forveksle med Ellinge i Odsherred, 8 km SV for Nykøbing S).
Kilde: Trap: Danmark. bd 7 Holbæk a, s 384 Løvenborg

s 186 nr b. Berete Andersdatter (ikke Jernskæg men Gyrstinge) (-1490-) til Ås
gm Jep Lale (-1461-1481-)

Ogsåp Trap mener at hun snarere er datter af landsdommer Anders Jensen (Gyrstinge), der ses til Ås 1420-21.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 225: Ås.
Parret står også i Gyrstinge-tavlen, og der må de høre hjemme.
Se bemærkninger Gyrstinge.

s 186 nr c. Karen Andersdatter (Jernskæg) (-1487-)
gm Hans Pøiske (-1462-1478) til Berritsgård

1487 gav hun rd Peder Reberg fuldmagt til at indløse 2 gårde i Lidemark, som hendes afdøde søn Eiler Pøiske havde pantsat.
Kilde: DAA 1909: Pøiske. s 382.

Hans død 1478.
Kilde: Abildgaard nr 261.

s 186 nr 5. Gyde Pedersdatter (Vædderhorn) (ikke Jernskæg) af Venslev (-1482-)
g1m Otte Jenden (Markmand af Falster) ()
g2m rd Karl Markmand (af Sjælland) (-1456-) til Harrested

Som påvist af Knud Prange i PHT 1980 er hun ikke en Jernskæg, og hendes mor er ikke en Fos.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1980.
Men moderen er en Jernskæg! Se ovenfor under Herlev-Linien.

Frøslev-Linien

s 186-87 (uden nr) Jens Poulsen (Jernskæg) (-1387-1403-) i Frøslev
gm Bodil Gribsdatter (-1439- før 1453)

Bodil udstedte åbenbart et brev i 1439 og et i 1443, i hvert fald medbeseglede sønnen Grib Jensen.
Det ses længere nede på siden.

Under sønnen Niels s 188 omtales deres skifte: 1453 får Albrect Barfod og Erik Persen (Due) tingsvidne om 'at der aldrig blev lastet på det skifte mellem Nis Jensen, Per Jensen og deres søstre på det gods i Herlev hos Kjøbenhavn'.
Tilføjelsen 'på det gods i Herlev hos Kjøbenhavn' er ikke en oprindelig del af brevet, det er tilsat med en anden hånd, som vurderes at være samtidig.
Referatet af tingsvidnet siger også at på Smørum ting har man ikke hørt og det skifte, og godset har aldrig været lovbudt.
Iflg Repertorim er det ikke søstrE men søstER.
Kilde: Repertorium 1453, nr II-311.
Hun må vel være den Cecilie som ses her nederst som savnet.
Erik Persen er ikke en (Due) men en (Glob), han og Barfod er gm to søstre Skiernov [I].
Hvordan slægtsforbindelsen og arvegangenn har været, er ikke nemt at kloge sig på.
Forunderligt at kun to ud af 4-5 (Jernskæg)-børn nævnes, jeg savner både Poul Jensen Grib (Jernskæg) og Grib Jensen (Jernskæg).

s 187 nr 1. Poul Jensen Grib (Jernskæg) (-1439-1477-) i Frøslev
gm Birgitte Bryske () til (part af) Kragerupgård

Birgitte skrevet som Bryske med spørgsmålstegn.
Hun havde part i Kragerupgård på V-Sjælland, og må derfor være en Bryske og datter af Christine Nielsdatter (Hak) til Kragerupgård og Hartvig Bryske.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 121.
1470 købte Claus Bryske de parter i Kragerup som Eskel Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskæg) havde arvet efter Birgitte.
Kragerupgård ligger 10 km N f Slagelse.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 128-29.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 475: Kragerupgård.

s 187 nr 1) Else Gribsdatter (Jernskæg) (-1516- før 1521) i Frøslev
gm Oluf Jørgensen Oxe (-1486-1496- før 1510)

Else overtog Olufs forlening: Roskilde St Clara Kloster. Levede som enke 1516.
Kilde: DAA 1907: Oxe. s 344.

s 187-88 nr 2. Grib Jensen (Jernskæg) af Olstrup (-1437-1468- før 1472)

Solgte sin part af Rislev Hovedgård til fru Anne på Vallø.
Rislev var Grib arvegods. Det var den sydlige part. Fru Anne er Anne Present (-1484-1485- før 1487) og enke efter Oluf Axelsen Thott (-1464).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 246: Rislev.

Synes at have været lensmand på Bråde.
Det nuværende Holsteinborg, som tilhørte Roskilde-bispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 882 ff: Holsteinborg.

1460 købte han en gård i Kalkerup (Fensmark s, 5 km NØ f Næstved). Sælgerne var Truid Bryske og Peder Nielsen Bryske,
Peder var iflg sit segl en IIS.
Kilde: DAA 1889: Bryske. S 130.

Begravet i Skovkloster.
Dvs i Herlufsholm Kirke.

1551 (over 80 år efter hans død) optræder Laurids Lauridsen Grubbe til Alslev som hans arving.
Det er ikke let at gennemskue, hvordan det går til.

s 188 nr 5. Peder Jensen (Jernskæg) (-1436-1477-) til Gerlev og i Herslev
gm Christine Torbernsdatter (Sparre af Sjælland) (-1479-1481-)

Står som nr 5.
Læs: nr 3.

Var 1438 arving efter fru Cecilie Krag.
Hun levede endnu 1444. Men han medbeseglede hendes sjælegave og alle medbeseglerne står som hendes arvinger.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge. Nr II-3.

Gm Christine Jensdatter (Sparre).
Hun er Torbernsdatter, men er i Sparre-tavlen blandet sammen med Christine Jensdatter.
Se bemærkninger Sparre Sjælland
under Christine s 511 nr C.

s 188 (uden nr) Jens Pedersen (Jernskæg) (-1473-)
og Jens Pedersen (ikke Jernskæg) (-1488-1489)
og halvbror Hans Nielsen (-1488-1489)

Her er to Jens Pedersen'er - det er et af de mest almindelige navne. Og de er sønner af to forskellige Christine'r.
Se bemærkninger Sparre Sjælland
under Christine s 511 nr C.

beseglede 1473 et landstingsvidne med segl: Ibskallen uden skjold. Han er da lensmand på (kronens) Skjoldenæs(holm).
Han må være Jernskæg godt nok.

1488 solgte Jens Pedersen med sin bror Hans Nielsen deres arv efter moderen...
Jens solgte den gård i Sønderup i Boeslunde sogn hvor moderen havde boet, på egne og Hanses vegne. Der er måske mere arv.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 6242 og 6243.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 852: Sønderup.

Begge brødrene stadfæstede året efter (dvs 1489) et skøde udstedt af moderen ... betegnes Jens som 'ung mand'.
Næh. Kong Hans giver sin bekræftelse på Jenses skøde af 1488. (Halv)broderen Hans er der ikke, Jens er hans laugværge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1489 nr 6491.
Jens betegnes ganske rigtigt som 'ung mand', det stemmer ikke med at han beseglede i 1473, den Jens må være mindst 34 år i 1489. Og hans halvbror kan vanskeligt være mindreårig.
Så de to er sønner af den yngre Christine og Jens er ikke Jernskæg og ikke adelig. Hans endu mindre.

s 188 nr 4. Niels Jensen (Jernskæg) ()

Kendes kun fra et tingsvidne som Albrecht Barfod og Erik Persen (Due) tog på Smørum hrds ting.
Læs: Erik Pedersen (Glob).
Tingsvidnet er fra 1453.
Kilde: DAA 1916: Skiernov [II] s 436.
Albrecht og Erik er svogre via Skiernov [I] på Djursland.
Se ovenfor under s 186-87 Jens Poulsen (Jernskæg).

Rettelsen 1901 Peder Pedersen (Jernskæg) ()
gm Cathrine NN ()

Det er forunderligt at han ikke arver Skjoldenæs, hvis han som anført vistnok er barn af Peder Nielsen (Jernskæg) (-1364-1379-) til Skjoldenæs. Den går i stedet til Anne Pedersdatter (Jernskæg) (se her ovenfor).

Savnes: Cecilie 'Poulsdatter' (Jernskæg) ()
g1m Jens Mikkelsen Rud (-1418-1432-)
g2m Lydike Grib i Rislev på Sjælland (-1443-1470-)

Kilde: DAA 1912: Rud. s 436.
Kilde: DAA 1895: Grib. s 125.
Hun må være datter af Jens Poulsen (-1387-1403-) i Frøslev (og ikke Poulsdatter).
Hendes 2' mand Lydeke Grib fik 1443 skøde af Bodil Gribsdatter, Henning Paris' enke, på noget gods. Det bliver så hendes mor og godset er rimeligvis medgiften.
Kilde: DAA 1895: Grib. s 125.
Kronologisk set kan hun fint være datter af Jens Poulsen, men det bevirker at ægteskabet med Lydike Grib bliver et halvfætter og kusine ægteskab. Pavelig tilladelse kunne købes men den var jo ikke gratis.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger til 'Jersore-slægten'

Vaaben 'Jersore-slægten's våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Lunov (spejlvendt). Måske er der ½ ørn i første felt. Lille nordfynsk uradelsslægt uden slægtsnavn, defineret 2019, kun 4 personer kendt 1475-1518. K: DAS II nr L.XII.1. og nr D.XXVI.1.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Jersore

Navn

'Jersore-slægten' er defineret apr 2019, for at forklare arvegangen for hovedgården Jersore på N-Fyn.

Alle behandlet

Jeg har været igennem de personer, der må antages at høre til slægten.

Våben

Skjoldet er spaltet med andet felt tværdelt 3 gange. (våbenlighed med Lunov i Jylland). Muligvis kan der være ½ ørn i første felt. Tinkturer (Farver) ukendte.
Hjelmtegn også ukendt.

Generelt

Den lille slægt består af to mand og 2 konstruerede døtre.
De er konstrueret for at forklare den lovhævd 1486 og skifte 1488 af Jersore, som Jørgen Borkvardsen (Jersore) står for sammen med Benedict Hogenskild og en Erik Christiernsen.
Sagerne og slægtens medlemmer er behandlet under slægten Limbek, idet de arvede gården derfra, og fordi Thiset i Limbek-stamtavlen har behandlet de to mænd. Han kom frem til et andet resultat:
se bemærkninger Limbek, under s 269 nr (1 Jørgen Borkvardsen.

Jersore ligger i Klinte s i Skam hrd, den er Fyns nordligste herregård - på nær Egebjerg. Jersore er idag en landsby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-56 Jersore.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger DAA 1937 Jessen

Vaaben von Jessen våben. Sønderjysk rang- og brevadel, patent 1754, nulevende.

Stamtavle i DAA 1937 s 75
Rettelser i DAA 1944 s 113; 1952 s 74; 1955 s 119;

Våben

I det afbildede våben er første felt gråt, andet felt gråt i en lidt afvigende nuance. Ulven er nærmest lyserød.

Gråt og lyserødt er ikke heraldiske farver.
Første felt skulle være sølv (hvidt), og andet felt blåt - kongeblåt.
Ulven skal være i naturlige farver - det er ikke nemt, for i naturen er der store forskelle. Men gråt med sølv hage er hyppigt.
Kilde: NDA og Achen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger til Raneke s 651 Jordberga-ätten

Vaaben 'Jordberga-slægten's våben. Skånsk lav- og uradel uden slægtsnavn, de kaldes efter gården som 3 af dem havde. 9 personer kendt (-1329-1505-). Våbenfællesskab og måske beslægtet med Unkersen. K: Achen, Raneke, PHT 1986.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.
Se bemærkninger Unkersen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jordberga     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger DAA 1906 Jude [af Åkarp]

Vaaben Jude [af Åkarp] våben: En afgrenet træstamme, farver ukendte. Det har været beskrevet som en hjortetak (hjortevie). Revideret. Slægten omfatter tre mand i Södra Åkarp (da: Ågerup) i Skåne (-1468-1517-). K: Achen, DAS II, Raneke, Dahlerup i HT 2 s 65-80.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

Thiset har slået denne lille slægt (far mor og to sønner) sammen med Norby [af Uggerslev].
Kilde: DAA 1906: Nordby [af Uggerslev].
Det er der ikke belæg for.
Se bemærkninger Norby Skovgårde, under Peder Nielsen Jude.

De to sønner ses sidst i Norby-tavlen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger DAA 2000-02 Juel

Vaaben Juel [m stjerne] våben. Slægten kaldes 'stjerne-Juel', da der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'lilje-Iuul'. Jysk uradel kendt fra 1410, lever endnu.

Revideret stamtavle i DAA 2000-02 s 355
Rettelser i DAA 2003-05 s 678; 2015-17 s 668;
(Gammel stamtavle i DAA 1927 s 3
Rettelser i DAA 1929 s 312; 1934 s 281; 1935 s 147; 1938 s 138; 1939 s 121; 1940 s 172; 1944 s 112; 1947 s 105; 1953 s 43; 1955 s 118; 1958-59 s 58; 1962 s 53; 1972-73 s 29; )

Oversigts-stamtavle: Juel

Alle behandlet til 1600

Jeg har behandlet alle Juel'er født før 1600.

Generelt

Søskendes rækkefølge kan man sjældent sige noget om før sidst i 1500-tallet. Der er nogle tilfælde hvor fødselsårene er kendt, men angiver en anden rækkefølge end tavlen viser.

Ejerskaber til godser er i reglen kun givet ved årstal, så handler, foregående/efterfølgende ejer, fallitter, udsættelser etc må slås op i Trap.

Gamle rettelser

Flere rettelser til den gamle stamtavle fra 1927 ses herunder, da de ikke var medtaget i den nye stamtavle.
Gamle rettelser til personer født efter 1600 må du selv efterse.

Uplacerede?

Jeg savner en liste med uplacerede Juel'er.

Slægten Hjul

På St Kamstrup i Nr Nissum s ved Lemvig ses (-1404-1497) en lille adelsslægt Hjul med hjul i skjoldet, afstanden er 3½ km til Krabbe (Juel)s Kokholm. Det er jo et forunderligt tilfælde. Hjul er ikke nævnt i indledningen.
1492 (12 nov) medbeseglede Kjeld Iversen (Juel) (nr II-6) for Thøger Hjul til Kamstrup.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7244.

Oprindelse

I indledningen på s 358 omtales professor Dahlerups teori om at Juel'erne kunne være adlet af Gyldenstierne'rne.
Når slægten Rekhals med samme skjoldfigur og hjelmtegn, men rødt felt, kendes i Billum mlm Esbjerg og Varde fra tidligt 1300-tal, må vi snarere gætte på en fælles oprindelse med dem.

Patronym og slægtsnavn

Når personerne anføres med patronym, skal det (så vidt jeg kan se) forstås sådan, at de er set uden slægtsnavnet Juel, men vist ikke med.
Det er børnene og nogle af børnebørnene af Iver Juel (nr II-6) i hans andet ægteskab med Karen Lauridsdatter (Vestenie). Efterkommerne af første ægteskab bruger Juel. Hvorfor de andre ikke kører med Juel, er en gåde.

Lomborggård i Thy 1496

1496 (3 feb) solgte Niels Eskelsen (Høeg) til Glomstrup på Mors en gård: Lomborggård i Hvidbjerg Vestenå s i Hassing hrd i Thy til sin bror Mikkel. Handelen sker i Nykøbing (M).
Kilde: Repertorium 1496 nr 8081.
Der er 5 medbeseglere, men ikke af Niels og Mikkels nærmere slægt, det er 4 Juel'er og en Fasti hvis mor er en Juel. De er alle et stykke vej hjemmefra:
    - Palle Juel til Udstrup (70 km) - nr II-3, søn af Iver i gen 3.
    - Kjeld Iversen (Juel) af Bøvling (60 km) - II-6 halvbror til Palle.
    - Thomes 'Fasy' = gamle Thomas Fasti til Vennergård (95 km) - hans mor er Dorthe Juel til Gammel Råstrup, som ikke er placeret i tavlen (s 358).
    - Malte Juel til (Nr) Holmgård (50 km) - nr I-12 sønnesøn af Palle i gen 3.
    - Niels Juel til Åbjerg (70 km) - nr I-14 fætter til Malte.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8081.

Så vi har begge hovedgrene af slægten repræsenteret, og hvis Kjeld Iversen også repræsenterer sine brødre Thomes og Hans har vi alle dalevende kviste.
Hvor er Krabbe Juel? Markvard Juel nr IX-9 sidder på Bækmark S f Lemvig (50 km), det er 5 km fra Malte på Nr Holmgård. Når de ikke er rejst sammen, må vi slutte at Krabberne ikke havde nogen forbindelse med Lomborggård.

Allerede 1492 pantsatte Mikkel Eskelsen (Høeg) en gård i Møborg s til Palle Juel til 'Hoolgord', dvs Palle til Laage nr I-20, søn af Niels nr I-14.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7215.

Det må undre at de alle i 1496 er rejst langt midt om vinteren for at bevidne en handel mellem brødre, den ser jo umiddelbart helt banal ud. Det peger på den mulighed at Lomborggård er gammelt Juel-gods, og at begge grenene stadig har en arvepart i den.
Brødrens far Eskel (Høeg) har en farmor Susanne (-1406-) af ukendt slægt, hun kunne være en Juel. Dette er en - vovelig og ubeviselig - hypotese!
Imod den taler at faderen rd Eskel Høeg 1467 tog lovhævd på sit gods i Hassing hrd, herunder Lomborggård, her nævnes ingen udenbys arveparter.
Kilde: Repertorium 1467 nr 2286.

I Ældre Linje

Savnes: Niels Juel (-1411-) i V-jylland

1411 (13 aug) medbeseglede han et tingsvidne af Hind hrds ting, om at rd Lave Urne solgte 6 gårde og en toft i herredet til Ribe
Domkapitel.
Kilde: DRB nr 14110813001.
Juel-segl med omskrift S' NICLAI IWEL er bevaret.
Nielses segl ses også i Danske Gejstlige Segl.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr G.XVII.1

Når det er i Hind hrd, kunne man mistænke at Niels allerede da har Åbjerg (Vedersø s, Hind hrd), men det er ikkun en mistanke!
Vi ser Åbjerg 1484 hos Erik Juel.

Niels (-1411-) i Hind hrd kunne evt være identisk med Niels (-1457-1465- før 1472) til Øgelstrup og Stråsø (i Vind s i Ulfborg hrd), som 1465 har haft Stråsø i 40 år. Han har nr I-8.

s 379 nr I-2 Jens (Jes Jesse) Juel (-1388-1428-)

Hyldede 1423 (17 jul) kong Erik på Viborg Landsting.
Kong Erik 'af Pommern' havde da regeret i 10 år.
Kongen havde bedt landstingene om et vidne på, hvilke konger der havde regeret siden kong Christopher II.
Kilde: DRB: 14230717001.

1428 afstod han til kannikerne i Ribe alt det gods han havde haft af kapitlet i Sahl s Ginding hrd, "cum sigillo dilecti filii mei Iwari Jwll"
Det er hovedgården Svenstrup, den fik han som len 1388.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 304: Svenstrup.
Det latinske betyder: Medbeseglet af min kære søn Iver Juel.

s 379 nr I-4 Barbara NN (næppe Juel vel Lange) ()

Barbara nævnes i et gavebrev 1510 - men ikke som levende og heller ikke som Juel. Kun som Barbara gm Spliid Fassi af 'Møllerop' og mor til Bodil som er gm Tyge Jensen (Seefeld) - gavebrevets udsteder. Det er den eneste kilde vi har på hende.
Kilde: DAA 1892: Fasti. s 133.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 453.
Kilde: Kirkehistoriske Samlinger. Rk 4 bd 6. 1899-1901.

Bodil og Tyges oldebarnet Jacob Seefeld har ligsten i Visborg Kirke, her er Tyges hustru en Fasti/Splid/Skram med stormstige, og hendes mor en Lange med 3 roser.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./visborg.htm
Jacob Seefelds fædrende våben er iøvrigt korrekte.
Det er altså tvivlsomt om Barbara er en Juel. Lange er et godt bud, de var lokaladel i Vestjylland ligesom Splid og Fasti.

Der er et '?' foran hende.
Velplaceret. Kronologisk set er hun nemlig ikke velplaceret:
Barbaras 'søskende' må være født 1385-1400, og deres far Jens Juel (-1410-1428-) dermed omkring 1360.
Tyge Jensen (Seefeld) lever (-1472-1510-) og må så være født ca 1440-1450. Hans svigermor kunne så være fra ca 1400-1420, altså en generation senere.

Det er en konstruktion at gøre kildens Spliid Fassy af 'Møllerop' identisk med Jørgen Splid Fasti (). Jørgen kendes iøvrigt kun fra slægtebøger, og der er ikke kilder på at han havde Møltrup eller Mindstrup.
Jørgens søn Palle Splid (-1483-1536-) må være fra ca 1460. Det er usandsynligt at Jens Juel (f omkring 1360) skulle være morfar til Palle Splid som er født ca 100 år senere.

Konklusion: Tvivlsomt om Barbara er en Juel, og om hun er gift med en Jørgen. Vi har kun slægtebøgernes ord for det. Hun er næppe datter af Jens Juel (-1410-1428-). Lange er et godt bud.

s 379 nr I-8 Niels Jensen (Juel) (-1457-1465- senest 1472) til Råsted og Stråsø

Ikke skrevet til noget.
Da han 1465 får vidner om Stråsø (både af Ulfborg og af Råsted kirkestævner) skrives han i Råsted, enten det nu er Gl Råsted eller Øgelstrup.

brodersønnen Erik dette år indvordede Stråsø.
Læs: Indværgede med lovhævd.

1457 (27 apr) rimeligvis den Niels Jensen, der var meddommer på Aalborg Rådhus, hvor 2 riddere, to væbnere og 24 borgere dømte borgmester og byråd, fordi de havde mishandlet en sagesløs borger.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1457 nr 722.

s 379 nr I-9 Jens Juel i Møborg (-1459-)

1492 (27 dec) får Malte Juel sognevidne af Møborg på at Chrestern Steen og hans arvinger har haft Lwngord (Lundgård) i værge ukæret, siden han fik det af Jess Jwel i Myøborg.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7523.
Hvorfor fik Chrestern (Steenfeld) en gård af Jess? Fik, der står ikke købte eller fik skøde på.
Det må vel være medgiften med Christierns hustru Johanne Juel. Som så ikke er Iversdatter. Det er endda så heldigt at Iver har to døtre Johanne - det er helt usædvanligt.
Johanne nr II-4 flytter herover, kronologien passer fint.

s 379-80 nr I-10 Erik Juel (-1441-1496-) måske til Åbjerg

1440 (13 jul) medbeseglede han på Harbo Bygdeting i Holstebro for Maje Jensdatter, enke efter Niels Thorsen og trolovet med afdøde Anders Orm.
Kilde: O Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. s 30-31.

Hans hustru er navnløs.
I Trap foreslås Ellen Mikkelsdatter 'af Rønberw' som 1424 gav sin del af Tødsø til Dueholm Kloster for sjælemesser.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted, s 729 Tødsøgård.
Hun har en søn Jens Nielsen. Erik beseglede 1441, og må så være født 1423 eller kort før - han bliver vist gammel. Ellen giver sjælegave 1423, det er en gård i Tæbring og en i Tødsø.
Kilde: O. Nielsen: Dueholms Diplomatarium 1371-1539. 1872.
Tødsø er et sogn, det er usikkert om det er hendes part i hovedgården. Når hun giver sjælegave 1423 er hun vel mindst en generation ældre end Erik.

At han er gift med en Spend som er mor til Niels Juel (-1482-1496-), ses af en våben-anetavle for Vincents Juel (-1579) (Nielses sønnesøn). At hun er Mikkelsdatter sluttes af at de opkalder en søn Mikkel.
Kilde: Knud Prange: Våben-anetavlen. Heraldiske studier 1. 1982. s 35.
Men den våbenanetavle for Vincents er upålidelig, der er mindst 4 fejl. (Se nedenfor under Vincents nr I-30).

At Niels Juels mor måske er en Væbner eller Vognsen af Hæstrup ses af Christen Nielsen Munk (-1599-1612)s mange våbnen-anetavler og -tæppe, med lidt ombytning.
Kilde: Christian Hau i Personalhist.Tidsskr.2005: En heraldisk loftsbjælke.
Christen er tipoldebarn af Erik, så der er usikkerhed.

Eriks svigerforældre angives til Mikkel Spend til Tødsø og Inge Thorkilsdatter med henvisning til DAA 1918.
Eriks frue ses dog ikke i DAA 1918 Spend, og er heller ikke tilføjet i en rettelse.
Den nye Spend-tavle nævner end ikke muligheden.
Kilde: DAA 2006-08: Spend. s 577-78.

Kronologien er lidt anstrengt: Erik Juel er født senest 1423 (se lige nedenfor), og det kan ikke blive ret meget tidligere.
Mikkel Pedersen (Spend??) til Tødsø er død før 1410, og medbeseglede allerede 1380, dvs født senest 1362, så han var omkring 60 da Erik blev født.

Ergo: Hustruen er fortsat navnløs.

1470 (2 jan) udmeldt sammen med broderen Jep ... undersøge Hr Peder Høeg (Banner)s gods.
Kilden nævner dem ikke som brødre.
De skal ikke undersøge alt rd Peder Høegs gods, men om Fjand Grønne er hans rette forte.
Kilde: Repertorium 1470 nr 2705
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Det er 15 km V f Øgelstrup.

1484 nævnt til Åbjerg.
Den ser vi så i slægtens eje i 6 generationer efter ham. Faktisk ses sønnen Niels til Åbjerg allerede i 1482.

1441 medbeseglede han.
Så er han født 1423 eller før.

s 379-80 nr I-10 Erik Juel (-1441-1496-) måske til Åbjerg
og s 496 nr IX-8 Erik Juel (-1487-1504-) til Kastbjerggård

Erik Palnesen nr I-10 ser ud til at være to mand, ellers bliver han over 73 år gammel. Ikke umuligt men heller ikke ret sandsynligt.
Den anden kan være Erik (Krabbe-)Juel nr IX-8, eller måske en søn Erik Eriksen Juel ?

1492 skrives Erik Juel til Svenstrup Hovgård.
Den var Ribe-bispens.
Hvis Erik nr I-10 i en alder af over 60 har fået foden under eget bord (Åbjerg som dog måske tilhører sønnen Niels), er det så sandsynligt at han over 70 år gammel har en tjans som bispe-lensmand?
Svenstrup i Ginding hrd, Sahl s ligger 15 km Ø for Struer. Det er 50 km fra Åbjerg i Vedersø s, som er 20 km N f Ringkøbing.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 304: Svenstrup.

Sagen 1492 står mellem Ribe Domkapitel og Henrik Steen til Plovstrup.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 23 Ribe a, s 1036: Plovstrup.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7118.
Henrik Steens bror Knud er gm Anne Juel (Krabbe Juel) nr IX-15 og sagen er da også tillagt både nærværende Erik og Erik Juel af Krabbe Juel'erne nr IX-8 (Annes farbror).

1487 medbeseglede han for Niels Skram til Stovgård i Tørring på et skøde til Ribe domkapitel, med samme segl som 1492.
Det giver god mening for bispe-lensmanden.

1493 anklaget for drab. Som hans blodsbeslægtede nævnes da
    biskop Hartvig Juel (nr II-2)
    og Kjeld Iversen (nr II-6) (de er halvbrødre)
    og Markvard Juel (Krabbe Juel nr IX-4) (bror til Erik (Krabbe) Juel).
En drabsmand på over 70?
Når Markvard nævnes er den anklagede vel Erik (Krabbe) Juel nr IX-8?
Hartvig og Kjeld er fætre til Erik nr I-10, bisp Hartvig deltager vel som slægtens fornemste mand.
Erik nr I-10 har sønnerne Niels og Laurids, og brodersønnen Malte Juel, der alle lever, hvorfor deltager de ikke?
Erik nr IX-8 har en bror mere Niels, men han er i Vendsyssel, på Idskov. og desuden en fætter Jep, han er også i Vendsyssel, på Eskær.
Mourids Stygge [I] bliver udpeget som meddommer.
Se bemærkninger Stygge I, s 551 gen 3 nr II Mourids.
Se bemærkninger Glambek I, nederst under savnede.

1496 vel den Erik Juel der var indbudt til julelag hos Mourids Nielsen (Gyldenstierne) på Ågård i Han hrd.
I en alder af +73 ? Og hvorfor er hans sønner så ikke også indbudt? Niels og Laurids lever og er modne mænd.

Vurdering:
Det lyder langt mere sandsynligt, at 1487, 1492 - og i hvert fald 1493 og 1496 er en yngre Erik Juel, vel Erik (Krabbe) Juel (-1504-) nr IX-8, han må være født omkring 1450-60, vurderet ud fra sin omgivende familie.

MEN:
Eriks segl 1487 og 1492 har omskrift Erik Palnesen.
Kilde: DAS II nr G.XVII.4.
Så skulle der vel ikke være så meget tvivl.

Teorier:
Medmindre Erik (Krabbe) nr IX-8 har overtaget seglet efter Erik Palnesen I-10 ??
Dette er en ret fantasifuld teori, og den slags er ikke min livret.
En søn Erik Eriksen (ikke i tavlen), der overtager fars segl ville være lidt mere spiselig, men ville ikke forklare de blodsbeslægtede 1493, eller de manglende slægtninge til julelaget 1496.
Drabsanklagen 1492 kan vel uden problemer flyytes til Erik nr IX-8.

Konklusion:
Min konklusion må nøjes med at være: Det her ser sært ud.

s 380 nr I-11 Jep Juel (-1470-) flytter til nr IX-6

Med denne placering i tavlen skulle han være født omkring 1420, og altså være omkring 50 den ene gang vi ser ham.

Nævnes 1470 (2 jan) med broderen Erik ...
I kilden står de ikke som brødre, så det er tolkning.
Kilde: Repertorium 1470 nr 2705.

Hans hustru siges at væren en Udsen og broderdatter af bisp Christiern i Ribe.
Christiern Hemmingsen (-1418-1454) var bisp fra 1418.
Kilde: DBL.
Han er en (Lilliesparre) fra Sjælland.
CA Jensen: Gjorslev. 1924.

Stamfar i gren IX Krabbe Juel hedder nogle gang Krabbe, andre gange Juel, hvorfor er Jep her ikke identisk med Jep Krabbe nr IX-6 ? Der er noget med Krabbe Juel og Udsen så den snak ville passe bedre der. Og kronologisk ville han rykke en generation frem, det ser meget mere rimeligt ud.

Det forklarer også at han ikke medbesegler 1459 sammen med 'brødrene' Jens og Erik.

s 380 nr I-12 Malte Juel (-1476-1505-1508) til Nr Holmgård

Fæstede 1478 et hussted i Møborg, og var da ugift.
Det ugifte fremgår ikke af Repertorium, men der har vi ikke den fulde ordlyd.
Kilde: Repertorium 1478 nr 4208.
Kilde: -> Danske Magazin rk 5 bd 2 s 30.

1505 (22 okt) fik han låsebrev på Holmgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10.460.

Død 1508 efter 11 jul.
Fik 11 jul 1508 låsebrev på et markskel.
Man kan få låsebrev på et gods, og det havde han, her bliver skellet nok en gang bekræftet med en kgl dom. (Der må vel være nogen der har klaget, selvom de ikke rejser sagen).
Men Malte er ikke på tinge, han er død. Det er arvingerne der får dommen.
Kilde: Repertorium 1508 nr 11.057.

Ligstenen siger at han døde på Holmgård 1508.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 614.
Så Malte er død 1508 men før 11 jul.

s 380 nr I-14 Niels Juel (-1482-1496-) til Åbjerg

... og gjorde hærstræde over Ellen Pedersdatter til Voldbjerg.
Jamen den arme kone da!
Hærstræde = offentlig vej.
Kilde: Kalkar: Ordbog over det ældre danske sprog. (på Nettet).
1487 havde han udmeldt 12 selvejere, da han ville lave offentlig vej på en mølledæmning ejet af Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg. Han havde benyttet lejligheden mens hun var på Sjælland i en retssag. Kongens retterting nedsatte 9 maj en kommission til at se på sagen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6074.
Sandsynligvis Hover Mølle, Niels er med i de tingsvidner som Ellen og sønner får i deres sag om den mølle.

Skødede 1491 alt sit gods i Hinds hrd til Ole Mortensen Gyrstinge af Hastrup... godset opregnet.
Men Åbjerg (Vedersø s, Hind hrd) er ikke nævnt.
Det var i 1493 (8 dec) og handelen gik den modsatte vej, som der står 2 linier længere nede. Så 1491 udgår.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7513.

1506 købte Else 2 gårde i Vedersø af Niels Spend af Trabjerg.
Niels er en Spend [af Kvistgård].
Kilde: DAA 2006-08: Spend. s 594-95.
De to gårde ses også da Niels 1493 købte gods af Ole Mortensen (Gyrstinge) (lige her ovenfor).
Kilde: Repertorium 1506 nr 10.582.
Niels Juel må vel så have solgt dem til Spend i mellemtiden.

s 381 nr I-18 Enevold Juel (-1524-1543/51) til Åbjerg

1532 nævnt til Åbjerg. Da var han udmeldt som ridemand sammen med Enevold Eriksen (Rekhals) og andre til at ride skel mellem Hestbæk, Vester Rybjerg og Yttrup Mark.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 378.
Det ligger i Rybjerg s i Sallings Nr hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 172: Rybjerg mm.

s 381 nr I-20 Palle Juel (-1492-1531/37) til Låge

1500 ridemand der sammen med landsdommeren, 5 andre adelsmænd og 4 sandemænd opmærkede grænsen mellem Vejle by og Grundet Birk.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9049.

Var 1503 mellem de mænd der skulle udvælges ... skel mellem Vibtorp og Grevelund Skov.
Samme år (1503) til vitterlighed for Tyge Jensen Seefeld.
De blev udvalgt 1502 i kongebrev til at ride skel om Grevlund.
Kilde: Repertorium 1502 nr 9746.
Grevlund tilhørte Tyge Jensen (Seefeld), og Palle beseglede ridemands-rapporten.
Kilde: Repertorium 1503 nr 9834.

1509 (14 maj) vidne på ting i Jelling Kirke om Karl Bryskes gods.
Han er meddommer i en bispen og bedste bygdemænds domstol, der dømmer Karls lovhævd ugyldig.
Kilde: Repertorium 1509 (14 maj) nr 11.264.
-> O.Nielsen: Gamle jyske tingsvidner. s 125.

Efter hans død fordrede Karl Bryskes enke Kirstine van Anfels 1538 ....
Kirstine plejer at være en Ulfstand, kendes der en slægt van Anfels? Hun havde Mørkegård (nu: Toftholm) og Skaftelev på Sjælland og opkøbte parter i Kjeldkær ved Vejle, men der er ikke lige nogen af de navne der let forvanskes til Anfels.
Kravet skal vel ses i forbindelse med ovennævnte dom 1509.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 436-37.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 127.
van Anfels kan være et forvansket von Ahlefeldt. Anfels ses ikke i:
Kilde: NDA
Kilde: Trap Personregister
Kilde: Repertorium II Personregister.

Uvist hvornår fik han skøde af Tyge Dam på en gård i Holtum i Grejs s.
Kilde: Repertorium uden år nr 13.046.
Kilde: Repertorium 1495 nr 8023 - her bliver Tyge Dam dømt ikke-adelig.
Sagen ses under sønnen Peder, som fremlagde et tingsvidne på Tyges adelsskab.

s 381 nr I-21 Jens Juel (-1525-1553) til Hesselmed
gm Vibeke Ovesdatter Lunge (Dyre) (-1553-1581-)

Hustruen Vibeke anføres som barn af Oves 2' hustru Anne Friis.
Vibeke er af Ove Lunges første ægteskab med Karen Eriksdatter Rosenkrantz.
Se bemærkninger Dyre.

En Jens Juel har beseglet noget 1542 (17 okt), antageligt denne Jens.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr G.XVII.17.

s 382 nr I-26 Peder Juel (-1525-1551- før 1574) til Låge og Brandbjerg

1540-1542 forlenet med Hvolgård.
Det er Johan Brockenhuus også.
Kilde: DAA 1962: Brockenhuus. s 8 nr 36.
Og Trap er enig.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1046 Hvolgård.
Så det må være en fjel.

s 382 nr I-27 Ingeborg Juel (-1536)
gm Erik Nielsen (Tornekrands) (-1561) til Kollerup og Tårupgård

Eriks mor var Margrethe Eriksdatter Juel nr II-7.
Deres ligsten i Galten viser at hans mor var faderens første hustru Beneditte Jensdatter (Munk m vinranke) (-1501- før 1510). Og at 'Engeborg Ivel' døde søndag efter Vor Frue Dag 1536 på Kollerup.
Kilde: Abildgaard nr 516.
Vor Frue dag er 8 sep, så det bliver 10 sep 1536.

s 382 nr I-28 Kirsten Juel?? ()
gm Jens (Rafvad) () IKKE til Alsted
og Kirsten Enevoldsdatter (Rafvad) (-1525-1543-) til Alsted

Kirsten og Jens står ligeså i Rafvad-tavlen, men der er ingen kilder på dem, hverken her eller der.
Kilde: DAA 1953: Rafvad.

Alsted indehaves af Albrecht Barfod 1434 og 1459, og Enevold Jensen (Rafvad) 1490 og 1508.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1056 Alsted.
Enevold har giftet sig til den med Abrechts sønnedatter (evt datter) Margrethe (Barfod).
Se bemærkninger Barfod Barfus, forneden.
Så Jens (Rafvad) har ikke haft Alsted.

Kirsten skrives til Alsted 1525 og 1543.
Her opgives ingen kilder, så kilden til 1543 er uopklaret.
Kronologien viser at det er 2 forskellige Kirsten'er!
Regnestykke:
Jens (Rafvad) og hans Kirsten er der som sagt ingen kilder på, men hans søn Enevold nævnes 1489 på Jelling sysselting, og lever endnu 1511.
Kilde: DAA 1953: Rafvad.
Enevold er så født omkring 1460 (tidligst 1440 - 71 år i 1511, senest 1470 - 19 år i 1489).
Den Kirsten der er mor til Enevold og gift med Jens (Rafvad) må så være fra omkring 1430, så det er ikke hende der sidder på Alsted i 1525 og 1543.

Iflg DAA 1953 Rafvad lever Kirsten Enevoldsdatter (Rafvad) (-1511-1525-) i 1525 (!)
Iflg DAA 1916 Skram lever hun 1511 og 1525.
Her finder vi en kildehenvisning til 1525: Danske Magazin 2.V.53.
Hendes mand Peder Skram (-1499-1512-) til Stovgård, Sønderris mm ses ikke efter 1512, og der er ingen af børnene som nødvendigvis må være født efter 1515, så Peder kan sagtens være død før 1525.

Og hvem er så den Kirsten som Jens (Rafvad) er gift med?
Både Juel-tavlen og Rafvad-tavlen mener hun er datter af Palle Juel til Låge og Anne Vestenie. De er et par generationer yngre end hende!
Regnestykke:
Jenses Kirsten må som sagt være fra omkring 1430,
Palle Juel til Låge (Juel nr I-20) nævnes 1492 og 1531, og er vel fra omkring 1470. Palles farfarfar af samme navn (Juel nr I-3) ligger fint til - kronologisk.

Ideen med Låge er nærliggende, der er kun 8 km mellem gårdene, men på Jens og Kirstens tid sidder der Skeel'er på Låge (-1406-1464-).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1042 Låge.

Jens (Rafvad)s hustru kan meget vel have heddet Kirsten, sønnen Enevold (Rafvad) opkalder sin datter.
Kilde: DAA 1953: Rafvad.
Men hvilken slægt hun tilhører - det aner vi ikke.

Gennem parrets oldebarn Anne Skram (se II-43) kom Alsted igen i Juel-slægtens eje.
'igen' udgår.

s 382 nr I-29 Margrethe Juel (-1543-1554-)
gm Jørgen Skram (-1535- vel senest 1536) til Hammergård

Hvad sker der 1554?

Vist hende der 1567 som 'fru Margit på Stovgård' var barselskvinde på Mindstrup.
Umuligt. Hun var enke 1536 med 4 børn, så føder hun ikke 1567.
Hun skrives nu ikke som barslende, men som barselsgæst, det ser rimeligt ud.
Kilde: U Schrøder: Til barsel på Mindstrup 1567. Personalhist.Tidsskr. 1987.

s 382-83 nr I-30 Vincents Juel (-1551-1579) til Hesselmed

Hans våben-anetavle ses i et gammelt håndskrift.
Kilde: Knud Prange: Våbenanetavlen. Heraldiske studier 1. 1982. s 35.
Kilde: Fra Ribe Amt XIX 1975. Knud Prange: - Og 8 våbener fra Aal Kirke.
-> Det kgl bibliotek, Håndskr.saml. GKS 1088.
Men den våbenanetavle for Vincents er desværre upålidelig!
    - nr 4 og 5 er ombyttet (det er sjældent at det er fejl i bedstemødrene),
    - nr 6 ligner Vasspyd mere end Lunge, (farver?)
    - nr 7 er Tornekrands el Nist - burde være Bild,
    - nr 8 er Sab (½ okse) burde være Høg.
Så den kan desværre ikke bruges til ret meget.

s 383 nr I-33 Mogens Juel (-1565-1587) til Juellingsholm
g2m Anne Galskyt (1439-1600)

1565 (28 jan) var Mogens med bror Johan og flere, vidner på en afhøring i Ure, angående gods i Skåne.
Her skrives han til Skovsende, som er den samling gårde hvor Juellingsholm ligger.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 515.

Gift 15 feb 1579 med Anne Galskyt.
Forunderligt: Hans bror Johan (nr I-34) havde ca 1554 dræbt hendes far.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169-70.

s 383 nr I-32 Karen Jensdatter Juel ()
gm Hans Friis [af Landvik] () til Hassinggård (Kær hrd) - de udgår helt

Hans søn af Herman Friis til Vansholm og Anne Benedichtstochter van Ahlefeldt.
Hanses far udgår også.
Se bemærkninger Friis Landvik, øverst.
I indledningen til Friis-tavlen ses om de 4 ældste generationer:
"De Slægtled ere utvivlsomt opdigtede .... Der haves imidlertid for tiden intet bedre at sætte i stedet for disse Angivelser, der derfor indtil videre faa have lov at blive staaende".
Det er derfor utroligt at de er blevet kolporteret til Van Ahlelfeldt-tavlen, og derfra videre til Juel-tavlen.

s 383 nr I-34 Johan Juel (-1554-1565- før 1577) til Donslund
gm Sophie Andersdatter Sandberg [af Jylland] (-1577)
hun g2m Niels Stygge (-1566-1606) til Nøragergård mm

1565 (28 jan) var Johan med bror Mogens og flere, vidner på en afhøring i Ure, angående gods i Skåne.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 515.

Johan død 1577 - samme år som hustruen er begravet (dato), hun er alligevel er g2 m Niels Stygge.
Det måtte så have været et ultrakort ægteskab, og indgået uden respekt for sørgeåret (hvor man ikke måtte gengifte sig).
Sophie er begravet i Durup i N-Jylland, Donslund ligger i S-Jylland, mens Niels Stygges gods Nørager ligger just i Durup s. Altså ER Sophie g2 med Niels. Dermed må Johan være død noget før.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1203 Nøragergård.
Kilde: DAA 1901: Sandberg [af Jylland]. s 448.

s 383-384 nr I-39 Sophie Juel (1544-1583)
gm Mogens Krag [af Jylland] (1544-1622) til Agerkrog, Sønderris og Glomstrup

Iflg en rettelse til den gamle stamtavle døde hun på Agerkrog.
Kilde: DAA 1929: Rettelser Juel.

s 384 nr I-42 Iver Juel (-1581-1589- før 1608) Lykkesholm og Fævejle
gm Olive Lykke (-1597-1653) til Buderupholm (part)

Måske har han været foged på Gjesingholm (fra 1679: Løvenholm), siden de angives gift der, og Olive skal være bisat derfra.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 269.

Gift på Hessel.
Lykke-tavlen har Gjessingholm (nu: Løvenholm).
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 269.

Iver død før 2 jun 1608. Det står ikke i teksten, men i kildehenvisningerne - uden kildehenvisning.
Det er 12 jun 1608.
Kilde: DAA 1974-75: Rettelser Lykke.
-> Godsarkiv Katholm.

s 384 nr I-43 Ellen Juel (ca 1572-1619) til Valbygård og Gjorslev
gm Jens Bille (1567-1617)

Ellen arvede 1612 Gjorslev efter sin bror Peder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 165 ff: Gjorslev.

Jens til Orelund og Vrejlevkloster.
Jens var ikke til noget. Se bemærkninger Bille, s 545 nr V-20.

s 385 nr I-46 Jens Juel (-1595-1602) til Juellingsholm
gm Anne Jacobsdatter Grubbe (-1642)

Gift 1595 på Kragerupgård.
Han kommer fra Vestjylland, hun fra Skåne. Kragerupgård ligger på V-sjælland nær Høng, midt mellem Korsør og Kalundborg, her sad Lisbeth Galde enke. Der er ikke umiddelbart noget der knytter hende til parret. Er det en anden gård ?

s 385 nr I-49 Christen Juel (-1594-1608) til Donslund, Vosnæsgård, mm

1594 var han meddommer på Viborg Landsting.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 714.

s 385 Nr I-50 Karen Johansdatter Juel (-1595)
gm Knud Venstermand (-1606) til Findstrup, Asserstrup, Pederstrup og Bregningegård

Her placeres Bregninggård i Holmands hrd.
Kilde: Trap og DAA 1927 Venstermand - de er enige.
Men det er Bregningegård i Musse hrd på Lolland, som hans 1' svigerfar Iver Lunge havde 1557.
Kilde: DAA 1893 rettelser Dyre, til Iver Lunge s 160.
Herfra henvises til Reg 86 2' rk A 183, men dér fandt jeg ikke noget der vedkom sagen.
Hvis svigerfaderen altså ikke er Ivers fætter af samme navn (-1543-1587)! Han sad på Tirstrup ved Vejle og afhændede 1578 Bolbroholt i Gårslev s Holmands hrd - det er nabosognet til Bregning.
Kilde: Trap bd 21 Vejle a s 1182ned Bolbroholt.

s 385-86 nr I-52 rd Jens Hermansen Juel (1580-1634) til Keldgård, statholder
gm Ide Hansdatter Lange () til Hersomgård og Fiskum i Norge

Jens født 8 jan 1580 på Refstrup og død 28 mar 1634.
Lange-tavlen har ham født 8 nov 1580 på Refstrup, død 26 mar 1634.
Kilde: DAA 1901: Lange [m 3 roser]. s 263.

1617 hofmester for prins Frederik i Bremen og Verden.
Da var prins Frederik (III) 8 år gammel. Først 1622 blev han udnævnt til coadjutor i Br+V.

Ide skrevet til både Viskum i N-Jylland og Fiskum i Norge.
Hun har ikke noget med Viskum at gøre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, 347-48: Viskum.
Fiskum er sogn i Øvre Eiker i Buskerud Fylke, og ligger 10 km NØ f Kongsberg. Der kendes ingen herregård her.
Kilde: Norsk Wikipedia.
Så må der være tale om en selvejer- eller fæstegård, som Jens har købt mens han var i Kongsberg.

Selvom de er begravet i Viborg, var der epitafium over dem i Selde Kirke (Keldgårds sognekirke). Forsvundet men aftegnet.
Kilde: Abildgaard nr 475.

1626 fik han skøde på Nr Vosborg af sin svoger Knud Gyldenstierne.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s 418: Nr Vosborg.

s 386 nr I-61 Else Jensdatter Juel (- før ca 1635)
gm Manderup Abildgaard (1594-1656/60) til Skodborghus
han g2m Helvig Arenfeldt (1596-1658-)

Manderup skrevet til Rugholtegård.
Den kendes ikke, men Helvig købte 1634 Rugballegård lige NV f Vejle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1124: Rugballegård.

s 387 nr I-68 Elsebe Juel (-1679-) til Stenumgård og Brusgård
gm Ove Juul (1608-1644) til Rækkergård

Gift 6 maj 1638.
Ove var allerede gift med Elsebe 6 maj 1636.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. nr III-51.

1648 fik hun Stårupgård i pant af Gunde Rostrup. 1653 var den hos Oves bror Hans.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 223: Stårupgård.

s 387 nr I-70 Margrethe Juel (1622-1651) til Åbjerg (part)
gm Peder Juel (1623-1656) til Hundsbæk

Gift med sit næstsøskendebarn.
Det var ulovligt og der var dødsstraf.
Men det er heldigvis langtfra så galt, de skal 7 og 8 generationer tilbage før de møder deres fælles forfar.

s 387 nr I-71 Maren Jensdatter Juel (1623-1644)
gm norsk kansler Ove Bielke (1611-1674) til Austråt
han g2 Regitze Ovesdatter Giedde (1629-1657)
g3m Helvig Lindenov (1635-1678)

Maren født 23 maj 1623, storesøster Margrethe født 10 sep 1622.
Der er kun 8 mdr og 12 dage imellem. Der må være en årstalsfejl.

Helvig Lindenov født 8 apr 1635.
Lindenov-tavlen mener 30 mar 1635, og der er ikke nogen rettelse til det. Det står ligeså i Giedde-tavlen.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 282.
Kilde: DAA 1894: Giedde. s 125.

II Yngre Linje

s 389 nr II-2 Hartvig Juel (-1457-1500) biskop i Ribe

1493 var han med i en tvivlsom sag, sammen med sin fætters søn Laurens Johansen (Fikkesen) til Nordrup. Den handlede om arv efter Jens Olufsen (Jensen) (Godov) til Hessel, dvs efter hans hustru Mette Christiernsdatter (Kaas m leopardhoved), nemlig Nyrup i Faxe hrd. Den tabte de.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7340.

I marts 1537 faldt der dom for at familien ikke arver ham, og det skifte som Niels Kjeldsen, Kjeld Iversen, Thomes Iversen og biskop Iver Munk har foretaget er ugyldigt. Der var nemlig ingen der efter Hartvigs død havde erklæret sig som arvinger og vedgået arv og gæld.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 77.
Noget arv blev der alligevel:
1547 har hans brorsøn Niels Kjeldsen Juel en gård i Lemvig, som bispen havde købt. Sælger havde solgt den med urette, så Niels får den fradømt.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 179.

s 389 nr II-3 Palle Juel (-1493-1508- før 1516) til Øgelstrup og Udstrup
gm Elene (Spend) ()

Der er ingen kildehenvisninger til Palle.

Til 1486 var han lensmand på Bøvling (nu: Rysensten), den tilhørte Ribe bispen - som var hans bror Hartvig.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 193: Bøvling.

Beseglede 1491 for Oluf Mortensen (Gyrstinge).
Det var 1493, 1491 udgår. Se ovenfor under nr I-14 Niels Juel.

1491 (12 mar) medbeseglede han et mageskifte mellem Predbjørn Podebusk II og Ribe Domkapitel. Her skrives han til Udstrup, som han vel må have overtaget fra sin svigerfar.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6902.

1494 blev han i Kongens Retterting i Viborg udpeget til at være en af 12 som skulle ride skel mellem Voldbjerg i He og Lybæk i No sogne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7642.

1496 medbeseglede han med 3½ andre Juel'er da Niels Eskelsen (Høeg) solgte Lomborggård i Thy til sin bror Mikkel.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8081.
Se her øverst om Lomborggård.

1496 medudsteder af et tingsvidne om lovhævd på Kleinstrups jord til Gyldentiernerne på Tim.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8144.

Indvordede 1498 Radstrup.
Læs: Indværgede med lovhævd.
Det er Rodstrup som ligger ved Klæstrup i Vokslev s i Hornum hrd, lige ved Nibe.
Pandum ligger i samme sogn.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8702.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Det er 100 km fra Øgelstrup og Udstrup.

1499 medudsteder af en dom i Hee Kirke om 2 enge til præstegården.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8836.

Boede 1504 i Gudum Kloster.
Iflg Trap var han 1504 og 1508 prior, dvs godsadministrator.

Gm Ellen Mogensdatter Spend.
Måske Bendtsdatter, snarest Jensdatter. Se bemærkninger Spend, s 583 nr IV.

s 389 nr II-4 Johanne Juel ()
gm Christiern Steen (Steenfeld) (-1458-1501-) til Vejlinggård og Viskum og af Bækmark

Johanne har en lille-halvsøster af samme navn, som ganske vist døde som lille.
Det er yderst sjældent i Danmark med to børn af sammen navn, og skyldes da oftest at det første barn er dødt og det yngre er opkaldt efter sin afdøde søskend. Her er det den yngre halvsøster der er død tidligt, mens den ældre bliver voksen, så det er ikke forklaringen.
En anden årsag kan være at der er to bedsteforældre med det navn, som begge skal opkaldes.
Her kender vi kun den yngre Johannes mormor, hun hedder Margrethe, så det kan heller ikke være forklaringen.

MEN Jes Juel i Møborg gav en gård (Lundgård) i Møborg s til Johannes mand Christiern, det må da være medgiften.
Så nærværende Johanne får hermed nye forældre.
Kilde: Ovenfor under Jess nr I-9.

Johanne død ca 1502.
Kilde ?

s 389 Nr II-6 Kjeld Iversen (Juel) (-1486-1536) til Astrup
gm Karen Nielsdatter (Lange) (-1516-1556-)

Jeg har ikke set ham i kilder med navnet Juel.

1486 (3 feb) vidne ved Niels Eskildsen (Banner) ...
Det er 10 år senere, se her øverst om Lomborggård.

1492 (12 nov) medbeseglede han for Thøger Hjul til Kamstrup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7244.

1493 (uvis dag) får Kjeld Iversen og Thomes Iversen kvittering af bisp Hartvig.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7525.
Så da var de bispe-lensmænd.

1502 (29 aug) tingsvidne på Rådhuset i Randers.
Læs: Meddommer i Kongens Retterting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 8595.

Pantsatte 1514 to gårde i Tolstrup (Hindborg hrd) til Bispen i Viborg.
Tolstrup ligger i Dølby s.
Han solgte dem derefter til samme i 1526.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 140: Tolstrup.

1525 blev Karen generet på sin kirkevej af Malte Christensen og Erik Christensen (Skram).
Øhhh, hvem? Malte er et sjældent navn. Erik Christiernsen Skram [m stige] har været død i fyrretyve år. De ses ikke i stamtavlerne Skram [m enhjørning] el Skram [m stige].
Kilde: DAA 1892: Fasti, Splid [m stige], Skram [m stige].
Kilde: DAA 1916: Skram [m enhjørning].
Er de adelsfolk?

s 389 nr II-7 Margrethe Iversdatter (Juel) (-1535)
g1 måske m Nils Jönsson Posse (-1492- senest 1493) til Såtenäs
g2m Niels Christiernsen (Tornekrands) (-1492-1510) til Kyø

G1m NC (Tornekrands) g2m N Posse.
Årstallene viser at det - i givet fald - må være omvendt.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. 6 s ret.bl 1985. s 714: Posse.

Der er diskussioner om hvilken Margrethe Iversdatter der var hustru til Nils Posse, Sollied mener hun var datter af Ivar Jönsson af slægten med et vinget sværd.
Kilde: H Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1938.
I Tornekrands-tavlen er der ingen Posse, men den er skrevet af Bobé.

Nils Posse var rigsråd og havde både Såtenäs og Gamlegården i Åse hrd i Västergötland. Niels (Tornekrands) havde Kyø og var herredsfoged - det er ellers en tjans for selvejerbønder. Det må - i givet fald - siges at være noget af et skridt ned ad den sociale rangstige for Margrethe.

s 389 Nr II-8 Thomes Iversen (Juel) (-1492-1523-) måske til Astrup
gm Lene Rosenkrantz (-1540-1553- vist 1558)

Det er uklart hvornår han nævnes til Astrup, som broderen Kjeld har. Trap nævner ham ikke her.
Kilde: Trap bd 17 s 157 Astrup.

Fradømt Trøjborg 1515.
Læs: 24 maj 1505. Den var misligholdt for over 1000 mark. Da bispens svende kom for at bese borgen, stak han af.
Kilde: Repertorium 1505 nr 10.303 10.305 10.306 10.309 10.388.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 674: Trøjborg.
Den nye lensmand krævede ham for det han skulle betale efter dommen.
Kilde: Repertorium 10.099 - med galt år.

Fik så (1515) Skivehus som pantelen.
Det må undre!
Han havde det kun 1515-20.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg, s 128 Skivehus.

s 391 nr II-14 Mette Pallesdatter (Juel) (-1537-) til Dejbjerglund
gm Ove Skram (-1487-1528- før 1537) til Hammergård

Anne eller Mette.
I Skram'mernes skiftesager (der er flere) hedder hun Mette Pallesdatter.
Hun holdt skifte efter Ove, og derpå skifte hun i levende live sit eget gods. Uvist hvornår.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 410, 415.

s 391 nr II-18 Iver Kjeldsen (Juel) (1494-1556) til Astrup, Rybjerg, Stubbergård, Blidstrup og Handbjerg Hovgård
gm Mette Hansdatter Munk (Lange) (-1589)

1517 sudent i Köln.
Immatrikuleret 4 okt 1516.
Kilde: DAA 1947: Rettelser Juel (til gamle stamtavle).
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1923 s 97.
1542 kancellisekretær, var i Norge ved dennes valg og kåring.
'Denne' må kong Frederik I.

Oprettede 1547 Stubbergård til hovedgård.
Han købte Stubberkloster af Kronen for 12.765 daler, der hørte mere end 150 bøndergårde under.
Både Blidstrup og Handbjerg Hovgård lå under Stubberkloster, så dem fik han med.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 321-24: Stubberkloster og -gård, og s 265: Handbjerg Hovggård, og s 716 Blistrup.

Iver død 24 aug 1556.
Lange-tavlen har 28 aug.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 254.

s 391-92 nr II-20 Niels Kjeldsen Juel (1498-1573) Til Astrup og Løjstrup (part)

Hans segl er også bevaret 3 jun og 4 dec 1557, hvad beseglede han da?
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr G.XVII.20.

s 392 nr II-22 Anne Juel (-1558-)
gm Mogens Justesen Skovgaard (-1528-1572-) til Lundgård

Anne til Lundegård.
Læs: Lundgård.
Lundgård var hans og han overlevede hende vist.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 245: Lundgård.

Anne død 1558.
I Skovgård-tavlen levede hun 1558, er der kilder på at hun døde?
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 478-79.

s 392 nr II-26 Hartvig Thomesen (Juel) (-1527-1572) til Palsgård

1540 brev af Djurs Nr hrds ting om den arvepart som Hartvig med søskende kunne have i Sostrup - sammen med Karen Skeelsdatter. Tilbyder at betale hvad de skylder Gertrud Munksdatter.
Med de gældende stamtavler og oplysninger om Sostrup er det grumme svært at se hvordan de skulle have nogen arveret. Og lige så svært at se forbindelsen til Karen, som må være datteren af Hans Ivarsen Skeel (-1505-1528 før 1539) til Nygård (Møgtved) og Vinderslevgård. Når hendes bror Niels ikke nævnes, må det være noget de har købt.

1543 udæskede Kjeld Krabbe Hartvig og mor og 2 Hvas'e, Sostrup med alt hvad der var da Mikkel Due døde.
Altså: Kjeld udæsker 3 mand og en kvinde og en herregård til holmgang, skal de have Sostrup med indhold med under armen i kampen?
Sostrup havde tilhørt Gertrud Munksdatter (bjælke-Munk) (-1528- måske 1541) datter af Anders el Mus Munk, hun var enke efter Jens Hvas, der blev henrettet 1536. Hun har arvet den fra sin farmor, og fra Mikkel Due som er hendes bror. Kjeld Krabbes mor er også søster til Gertrud Munksdatter, så han og søskende har en arvepart i gården. Kjeld har tidligere ført sag om Sostrup mod sin tante (sin farbror Nielses hustru) Kirsten Bosdatter Høg.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard]. Nr I-34.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 920: Sostrup.

s 393 nr II-34 Palle Juel (-1548-1585) til Udstrup
gm Anna Lykke (-1585) til Strandet

Ligsten over begge i Viborg Domkirke.
Den sten er kendt, men forlængst borte, den forsvandt nok i 1700-tallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 106: Viborg Domkirke, ligsten og epitafier.
Kilde: Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 198-99.

s 393 Nr II-35 Christen Juel (-1563-1585) til Bækmark, Udstrup og Østergård
gm Anne Lunge (1550-1607)

Står som nr 3 i søskendeflokken.
Jeg giver ham en senere plads:
Mogens bør komme før ham ifølge opkaldereglerne. 1536 fik Mogens af bispen på Børglum pant i noget af Børglums gods, da må han vel være 18 år og myndig til at handle gods, dvs født senest 1518.
Storebroderen Palle levede 1536 døde 1585, og er næppe ældre end 80, dvs født 1505-20.
Christen hører vi først om i 1563, og det er usandsynligt at han er blevet 50-60 år før man hører om ham. Han bliver skibschef i 1564, og er da næppe yngre end 35, dvs født senest 1530.

Hans kone er fra 1550, og der bliver dermed mange år mellem dem, der er ingen grund til at antage mere end 30 år mellem ægtefæller, dvs Christen må være født omkring 1530.

Gift med sit næstsøskendebarn.
Eller halvkusine. Det var ulovligt og der var dødsstraf.
Men helt så nær er de ikke beslægtede. Næstsøskendebørn har fælles oldeforældre (1 el 2). Her er det Tyge Lunge (-1458/60) til Basnæs og Anne Nielsdatter Kabel [af Tåstrup] (-1461-1480-), de er tipolder til hende (FFMF & -M) og oldeforældre til ham (MMF & -M). Efter katolsk skala er det 4' og 3' grad, det kunne man i katolsk tid måske købe tilladelse til, der bør være en statslig tilladelse til deres ægteskab.

s 394 nr II-39 Lisbeth Juel (-1549-)
g1 m Jens Mogensen (Harbou) (-1522-1549) til Sindinggård

Jens Mogensen (Harboe).
Læs: Harbou.
Kilde: DAA 1897: Harbou. s 165.

s 394 Nr II-40 Mogens Juel (-1536-1570- senest 1580) til Knivholt mm
g1m Ingeborg Thomesdatter Galskyt (-1551)
g2m Inger Markorsdatter Tidemand (-1608-) til Tidemandsholm (da: Kartofte)

Oprettede 1565 Sæby Hospital.
Kilde: DAA 1945: Tidemand s 110-11.

Mogens og Inger g før 1568.
Ligstenen skriver om Mogens, Ingeborg og Inger med tom plads til dødsår, så om 'begis deris dater' Dorotea død 30 nov 1563. Hun må være anledningen til ligstenen.
Dermed er Mogens og Inger gift senest 1563.
Deres datter Ingeborg nr II-63 blev gift 1580, Hvis hun da var 17 er hun født 1563, snarere lidt før, hendes mand er fra ca 1548.
Sønnen Mogens nr II-65 deltager i herredagen 1580, så er han vel mindst 18 år, dvs født 1563 el før.
Kilde: Abildgaard nr 401.

Jeg har givet Mogens Juel en tidligere plads i søskenderækken,
da han bør være 2' søn opkaldt efter morfar. Se ovenfor.

s 396 nr II-55 Karen Jørgensdatter Juel (- 1556)
gm Christopher Ovesen Lunge (Dyre) (-1543-1565) til Odden

Død 2 aug 1556.
I en rettelse til den gamle stamtavle er det rettet til 8 aug 1556.
Kilde: DAA 1929: Rettelse Juel.
Kilde: DAA 1893: Rettelser Dyre.
Måske er kilden Axel Urnes våbenbog?

Hendes våben på ligstenen i Mygdal Kirke opgives til:
    Juel, Skram, Skram, Rosensparre, Rafvad (fugleklo), Skram, Rodsteen, Skave.
På Abildgaards tegning er der:
    Juel, Skram, Rosensparre, Rafvad, Vestenie (variant), Skram, Barfod (ikke Rodsteen), Skave.
Kilde: Abildgaard nr 402.
Som ofte set, er Våben-anetavle-materialet fejlbehæftet.
Vestenie har 'normalt' 3 egern i en skråbjælke. Her er et våben med tværbjælke og 3 små ting over bjælken.
Rodsteen-våbnet skal læses som Barfod, se bemærkninger Barfod Barfus, forneden.
Skave og Barfod skal bytte plads, men så stemmer stenen med DAAs stamtavler.

Christophers mor opgives til Karen (Rosenkrantz).
Hans mor må være Anne Friis, det ses på samme sten.
Se bemærkninger Dyre, s 156 nr g.

s 396-97 nr II-58 Mogens Juel (1548-1605) til Pallisbjerg, landsdommer

Havde strandet til 1600 og Søbygård i Søby s i Gjern hrd fra 1600.
Det skyldes at han det år mageskiftede med Sophie Beck.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 581: Søbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 233: Strandet.

s 397 nr II-60 Margrethe Pallesdatter Juel (-1585-1608-) til Skovgård?
gm Børge Rosenkrantz (-1578-1614) til Örup og Sønderskovgård

Margrethes Skovgård placeres i Kollerup s i Tørrild hrd i Vejle amt.
Den Skovgårds ejere først kendt fra 1622 - iflg Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1127: Skovgård.
Til gengæld har hendes morfar og morbror Erik Hansen Lykke (-1511-1525-) og hans søn Falk Lykke en anden Skovgård, som ligger på Djursland i Nørager s i Sønderhald hrd i Randers a.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 873-74 Skovgård.

Børge er skrevet til Ørup.
Örup ligger i Skåne, 20 km ØNØ f Ystad, nær Glimmingehus. Den skal ikke forveksles med Ørupgård i Rosmus s på Djursland, hvis ejere først kendes fra 1782.

s 397 nr II-64 Dorotea Juel (-1563)

Ligstenen i Flade K for forældrene og hende har hendes dødsdato 20 nov 1563, og skriver hende af andet ægteskab (se ovenfor under forældrene nr II-40).
Kilde: Abildgaard nr 401.

s 397 nr II-65 Mogens Juel (-1605) til Knivholt, Søbygård og Bustrup (part) - ugift

Gm Ingeborg Markvardsdatter Tidemand, som 1606 fragik arv og gæld.
Hun ses ikke i Tidemandtavlen.
Kilde: DAA 1945: Tidemand.
Og den familie er så lille, at hun ville være søster eller kusine til Mogens' mor.
Når moderen Inger Markorsdatter Tidemand lever 1608, må det være hende der 1606 fragår arv og gæld. Det kan hun kun gøre hvis Mogens var ugift (eller evt hustru død uden levendefødte børn).

Til Søbygård i Gjern hrd 1603.
Næh, det er fætteren Mogens nr II-58, se deroppe.

s 398 nr II-68 Maren Juel (-1607-1617- vel kort før 1621) enkefrue til Refstrup
gm Herman Juel (1548-1607) til Åbjerg (nr I-41)

Det fremgår at Maren er skrevet til Refstrup 1617, hvad skete der da?

'Herman Juels enke' har 1621 skænket alterstager til Vedersø Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 476: Vedersø K.
Når hun er begravet i Visby på Gotland, må man tro at det er en testamentarisk gave, og at hun nylig er død.

s 398 nr II-71 Børge Juel (-1610-1653) viceadmiral til Lungegård i Bergen

Han har indridset sit navn i en vinduesrude: 'WB Bøer Jvell' hvor WB må være VelBårne. Ruden sad 1871 i stuehuset på Thorsnes i Strandebarm i Hardangerfjorden. Ruden er ad 2 gange overflyttet fra en bygning fra 1635. Hans datter Sidsel var gm Bernt Orning til Orningsgård på Stord i Hardangerfjorden, Bernts faster Lisbeth Orning var gm Lars Galtung til Thorsnes. Der er ikke årstal ved Børges navn på ruden.
Kilde: Huitfeldt-Kaas i Personalhist.Tidsskr.1903 s 35.

s 398 nr II-73 Gregers Juel (-1611) til Alsted

1585 i Sorø Skole.
I DAA 1927-udgaven af stamtavlen var det i 1595.
Forældrene Peder Juel og Margrethe Ulfstand er gift ca 1580,
så i 85 kan Gregers ikke være gammel nok til at komme i latinskolen.
Er 85 mon blot en tyrkfjel?

s 398 nr II-77 Lene Juel (-1620-1655) til Alsted

Død xx jun 1655.
Kilde: DAA 1917: Juel. Den gamle tavle.
Skifte efter hende 1 okt 1655.
Kilde: Her s 399 nr II-82.

s 399 nr II-81 Jens Juel (1592/94-1636) til Lindbjerg
gm Ide Henriksdatter Gøye (1606-1654)

Gift 14 aug 1624.
I Karen Iversdatter (Baden)s dagbogsnotater og i Gøye-tavlen er det samme dato 1625.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1899. Slægtsnotater Baden - Urup.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 159.

Jens født 1594.
Gøye-tavlen har 1592.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 159.

Ide død 31 okt 1634 Vrejlev kloster.
Det har Gøye-tavlen også, men det er rettet 1901 til 2 nov på Vejlegård.

s 399 nr II-82 Margrethe Juel (-1647-1655-) til Alsted

Død 1655.
Jamen
1 okt 1655 skifte efter søsteren Lene, arven går til Margrethe og Erik.
Så hun lever 1655.

s 400-01 nr II-92 Peder Juel (1623-1656) til Hundsbæk
gm nr I-70 Margrethe Juel (1622-1651)
gm Peder Juel (1623-1656) til Hundsbæk

Gift med sit næstsøskendebarn.
Heldigvis ikke, se oppe under Margrethe nr I-70.

s 406 nr II-132 Henrik Juel (1669-1712) oberstløjtnant
og nr II-136 Anna Sophie Juel (1669-1740-)
gm Melchior Frederik Budde (1663-1725) Oberstløjtnant til Hoff i Aker i Norge

De er tvillinger, og hun lever 1740.
Hun har noteret i sin Skriv- og rejsekalender for 1740:
"A Dieu mon Esperance [Til Gud står mit håb].
Anno 1669 den 16 Majus en Søndag er ieg Anna Sophie Juel fød paa en Herre gaard Linbierg i Jylland kl. 4 om Morgenen og min sl. Broder Hendrich half gaan 7, da kom vi til den syndige Verden.
Anno 1672 den 20 Oct. maatte jeg reise i mine spede aar og kom til Holland Graffenhag at forblive hos min morbroder sl. Hr. Just Høg som den tid var Envoye [ambassadør] og ridder af Dannebro hans sl. Frue var Karen Krabbe. Hvad møye mig er mødt siden ieg blev født er for dig gode Gud best bekient.
Anno 1704 stod mit Bryllup med min sal. Mand Obrister Liutenant Friderich Budde.
Anno 1725 frafalt han mig ved Døden.
Anno 1692 den 29 Decembris blev min Sviger Søn Captain Gaarder [fød].
Anno 1728 d. 24 February stod min datters Bryllup."
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 3.3 1894 s 315.

Hendes mand Frederik Budde hedder Melchior Frederik Budde.
Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier. Norske hæroffic. 1628-1814. 1948 .

Han skal være død 25 jun 1725.
Kilde: Den gaarderske families slægttavle. 1 ark, Fremskridts Trykkeri 1919.

Melchior Frederik Budde var ikke gift med nogen von Massow, se bemærkninger Budde.

s 406 nr II-134 Ide Juel (ca 1666-1727)
gm Balthazar Gebhart von Obelitz (1640-1707) til Rammegård senere Åbjerg

Hendes bryllup med Obelitz blev nok fejret på Lindbjerg, men de er faktisk viet i Lindbjergs sognekirke: Ølgod.
Kilde: Ølgod kbg 1703, trolovelse og vielse:
3' S e påske var jeg på Lindbierg ... den 29 aprilis 1703 og da fik jeg et kald, dette at højædle og velbårne hr Baltzer Gehart von Oblitz [Balthazar Gebhart von Obelitz I] til Obierg [Åbjerg] er forlofvet med højædle og velbårne jomfru Ide Juel udi hendes fader højædle og velbårne hr Hendrich Juel til Lindbierg og .... hvilket jeg ogsaa her fører til bogs. Og straxen skal skriffe hans velædle højærværdighed min højgunstige hr biskop magister Christian Muus til derom, naar jeg faar et skib at hvad er fremkommen, thi det er mig sagt at han med sin velbårne fru bispinde var udi .... Lemvig udi disse dage, og maa ... at de er nu ... på hjemrejsen til Ribe, hvorom jeg med posten paa førstkommende onsdag d 2 maj bekommer vis kundskab og til efterretning.
Posten kom, men viste [vidste] ikke nogen post ... hvorfor det forblev derved indtil jeg bekom d 15 maj en skrivelse fra hans velædle højærværdighed dateret Holstebro den 25 aprilis angaande brandhjælp til hans velærværdighed Hr Anders i Brøndum, da jeg viste [vidste] ikke endnu naar hans velædle højærværdigheds hjemkomst maatte forventes, at jeg da kunde op... hannem enten med skriffuelse eller udi ... posten udi .... herhen, som ey om ... inden forestående pintz-hellige dage haster i sind. Denne min reise til Ribe blev opsat indtil den 17 juny da jeg var i Ribe og ikke aleeneste talede med med hans velædle højærværdighed min højgunstige biskop om det, som allerede var bejait imellem ovenbemeldte højædle personer, men ogsaa skriftligen under min haand overførede og indgav hvad jeg vidste der.
Den 22 juni blev høyædle og velb hr Baltzer Gehart von Oblitz item høyædle og velbaarne jomru Ide Juel copulerede
    udi Ølgod Kirke
udi en højadelig forsamling. Der blev messet, der blev prædiket. Der var tilstede høyædle og velbaarne hr amtmand Müller greve til ...gaard, høyædle og velb Preben Bencke med begge jomfruer, høyædle og velbaarne Karen Brahe, item høyædle og velbaarne Birrete Brahe, der var ogsaa høyædle og velbaarne capitain Hendrich Juel tilligemed sin velbårne fru Edel Dyre [brudens bror]. Endnu var tilstede samme dag og tid den unge hr Christen Linde med sin velbårne frue [gommens datter Ellen Marie von Obelitz], den gl hr høyædle og velbaarne Hendrich Juel var ogsaa i kirken. ..... jomfruer høyædle og velbaarne jomfru Christiane Birgitte Juel og høyædle og velb jomfr Sophie Juel. Disse ... og frembar paa herrens altere et højadeligt offer. [Det har skæppet godt i præstens kasse].

Linje III Tåsinge - ældre linje

s 411 nr III-3: Sophie Nielsdatter Juel (1664-1722) til Totterupholm (nu: Rosendal)
gm Niels Krag (1653-1713) til Voldbjerg mm

Niels død 8 aug 1713.
Stamtavle Krag har 22 feb 1713.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 266.

Linje IX Krabbe Juel

Krabbe-Juel hed tidligere Krabbe [af Husby], men er nu indlagt i slægten Juel [m stjerne] som en uafhængig gren. Det skyldes at stamfar Peder ses med navnet Juel i 1461, og samfrænderne til Erik Juel (nr IX-8 evt I-10) nævnes i 1493.

Kronologien i denne gren hænger skidt sammen, der er mange Anne'r i Eskær'et, og et ægteskab i forbudent led (som jeg reparerer).

s 495 nr IX-2 Christiern Krabbe (Krabbe Juel) (-1441-1476-) til Kokholm

Var 1462 foged for Peder Lykke.
1462 vidnede han på Viborg Landsting, han havde (længe før) været foged for Peder Lykke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1571.

1471-72 saghører på Viborg Landsting.
Ses 1470 (23 jul), 1470 (15 sep) og 1471 (30 mar)
Dvs 1470-71.
Kilde: Repertorium 1470 nr 2756, 1794 og 1471 nr 2926.

1471, se nedenfor under nr IX-6 Jep.

1475 (22 apr) var han meddommer på Viborg Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 3609.

s 495 nr IX-3 Eiler Juel (Krabbe Juel) (-1454-1492-) til Kokholm
g1m NN (- før 1476)
g2m Kirsten Steen (Steenfeld) (-1476-1511-)

Hans svigermor er fru Benditte,
i DAA 1920 Steenfeld er hun 'kun' hustru Bendit, altså en væbners kone (hustru), ikke en ridders (frue).

Tingsvidnet af 1476 ser anderledes ud i DAA 1920 Steenfeld: der har Kirsten pantsat Gettrupgård og givet pantesummen til sønnerne, hun har desuden skænket dem Flynder Mølle.

1510 solgte Kirsten Lindtorp og en gård i 'Berkild'
I DAA 1920 er det til Niels Clementsen.
Birkild ligger også i Asp s i Hjerm hrd.

Iflg Trap er Kirsten datter af sin storebror Chresten Steen (Steenfeld) (-1458-1499-) til Kokholm mm.
Kilde: Trap Bd 22 Ringkøbing a, s 216-17 Kokholm.
Det kan ikke lade sig gøre kronologisk, hun er gift i 1476.

Det er tvivlsomt om Kirsten er mor til Markvard (nr IX-9). Han bliver bispelensmand 1468 og må så være myndig, dvs født 1450 eller lidt før. Moderen må så være fra 1430 eller før. Kirsten lever 1511, og skulle så være 81 eller mere - det lyder ikke sandsynligt.

1410 ses at sønnerne Niels, Erik og Markvard er brødre.
1414 har Niels og Markvard holdt skifte efter deres forældre (vel også efter Erik) hvorfor deltager Dorthe og Jep ikke?
Når de ikke deltager, må de have andre forældre - mindst anden mor. Det stemmer også kronologisk, Markvard er fra 1450 med lille margen, Jep har sin mor med i rostjenestelisten 1511, så er han en ung mand (voksne mænd tør godt stå alene i en rostjenesteliste), højst 25, dvs født 1485 el senere - så de har ikke samme mor. Ergo er Eiler g1m NN (- før 1476), mens Kirsten er mor til Dorthe og Jep.

Kastbjerg i Dybe s, her ligger også Vejlinggård, som Kirstens brødre havde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 243: Vejlinggård og Kastbjerggård.

1471, se nedenfor under nr IX-6 Jep.

s 495 nr IX-4 Markvard Juel (-1481-1497-) prior på Hundslund Kloster

Hundslund Kloster (idag Dronninglund) var et nonnekloster, prioren stod for administrationen af godset.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 280: Dronninglund.

Hvad er det egentlig der placerer Markvard på dette sted i stamtavlen?

Solgte 1486 sammen med Simon Spend "al vores rettighed i Linde i Lisbjerg H i Karlby Sogn ... til Erik Ottesen (Rosenkrantz).
Karlby s ligger i Djurs Nr hrd.
Der har været en Karlby Kirke i Glenstrup s i Nørhald hrd, og der er kirke i Karlby i Krogsbæk s i Sønderhald hrd. De har nok ikke noget her at gøre.
Linde er Lindå i Todbjerg s i Ø Lisbjerg hrd.
Kilde: DAA 2006-08: Spend.
Kilden er en afskrift for Klevenfeld, der må mangle et 'og' foran Karlby s.
1450-56 solgte Ingerd, Anders, Christiern og Laurds Petz deres rettighed i Lindå til rd Otte Nielsen (Rosenkrantz), dvs til Erik Ottesens far.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1058: Lindå.
Skødet 1450 er medbeseglet af Simon og Jens Ebbesønner (Udsen).
Også 1450 solgte Else Svendsdatter (Udsen) sit gods i Lindå.
Hendes gren af Udsen har Sostrup på Djursland, et stenkast fra Karlby (jajada: et ejendomsmæglerstenkast på 5 km over åen).
Der kunne gerne være en sammenhæng.
Simon er et sjældent navn, Simon Spend og Simon Ebbesen (Udsen) er jævnaldrende.

s 496 nr IX-6 Jep Krabbe Juel (-1470-1488-)

1471 (19 jan) Jep Juel, Christiern Juel og Eiler Juel afgav kendelse i kapitlets bestemmelse om limfjordsfiskeriet.
Hvordan afgiver man en kendelse (en dom) i en bestemmelse udstedt af et domkapitel?
Det er Viborg Landsting der udgiver bestemmelse om hvordan ruser må sættes så de ikke er til hindring, det er ikke kapitlet.
Kilde: Repertorium 1471 nr 2895.

Sagen er kun nævnt her under Jep, hverken under Christiern eller Eiler ovenfor.

Jep må være identisk med Jep nr I-11, men er bedre placeret her, kronologisk set.

s 459-460 nr IX-7 Niels Juel (-1482-1520-) på Idskov

Skrevet til Idskov.
Den går ikke i arv, så han har nok været foged her.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring, s 274 Idskov.

1614 blev Markvard dømt for det skifte han holdt med Niels efter deres forældre.
Kilde: Ses kun under Markvard - se der.

Var måske Stygge Krumpens foged på Voergård.
Ikke ret længe, Stygge Krumpen blev bisp i 1519.
Kilde: DBL
Og hans forgænger Niels Stygge Rosenkrantz (bisp 1486-1519) købte 1/3 af Voergård efter 1510, de 2/3 i 1518.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring, s 269 Voergård.
Så når Niels ses på Idskov i samme sogn fra 1501 skyldes det ikke Voergård.

s 496 nr IX-8 Erik Juel (-1487-1504-) til Kastbjerggård

Kastbjerggård i Dybe s ses under faderen Eiler nr IX-3.

Han skal måske overtage begivenhederne 1487, 1492, 1494 og 1496 fra Erik Juel nr I-10. Se deroppe i deres fælles afsnit.

s 496 nr IX-9 Markvard Juel (-1468-1518-) bispe-lensmand på Bækmark
g1m Mette Jonsdatter Viffert (-1495-)
g2m Anne NN (- senest 1537)

1474 nævnt i et bispemøde-brev, det ser ud til at han var involveret i udbygningen af Vedersø Kirke.
(Jeg er ikke latin-kyndig).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3503.

1474-83 nævnes han som tinghører eller herredsfoged ved Hinds hrds ting.
Det ville være normalt hvis han optrådte i fogedens sted ved fogedens sygdom eller inhabilitet, men ret usædvanligt hvis han var udnævnt herredsfoged, det embede er oftest besat med en selvejerbonde eller stor fæstebonde.
De 4 gange Markvard erstatter fogeden, er sager hvor slægten Skram [m Stige] til Voldbjerg kæmper for sin ret til Voldbjerg Grube (eller Hestehave), Bredholm og Hover Mølle.
Kilde: Repertorium nr 3435 3448 5251 5338.
Herredsfogeden Mads Bølling ses i 10 breve
Kilde: Repertorium nr 4051 7449,
altså må han have været involveret i de Skram-sager, så han var inhabil.
Markvard er dermed sættefoged (vikarierende).

Til Bækmark 1508.
1508 fik han et tingsvidne på Skodborg hrds ting, om en bispen og bedste bygdemænds dom, afsagt i Fabjerg kirke, mellem Tvis Kloster og Predbjørn II Podebusk.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1508 nr 10.972.
Det ville være spændende at vide, hvad del han havde i den sag.

Sidste spor efter Markvard 1514.
Efter Trap ses han på Bækmark -1485-1518-.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 197: Bækmark.

1504 nævnt sammen med sin bror Niels,
Kilde: det ses under Niels s 495-96.

1514 dømt for det skifte han holdt med Niels efter deres forældre.
Hvor er de andre søskende Dorthe og Jep ? - se ovenfor under faderen Eiler nr IX-3.

Hustruen Anne levede endnu 1537.
1537 fik sønnen Bertel lensbrev på Bækmark som hans mor Anne havde haft det.
Kilde: Samme side under nr 16 Bertel.
Så er Anne da død senest 1537.

Hed hustruen Mette eller Anne?
Når Markvard 1495 deltager på hustrus vegne i skiftet efter Jon Viffertsen, så er han da gm en Jonsdatter (Viffert), som i Viffert-tavlen hedder Mette (uden kilde).
Der er ingen kilde opgivet til Anne 1537 (som også ses i Trap). Hun ses under sønnen Bertel nr 16 som hans mor, også uden kilde.

Når Bertels søster Anne skal være gm Knud Steen, som er jævnaldrende med hendes far, så må hun være meget ældre end Bertel. Det antyder at de har hver sin mor, så Markvard kan have været g1m Mette Jonsdatter (Viffert) og g2m Anne NN.

Kronologiske problemer med moderen, se under forældrene.
Kronologiske problemer med datteren Anne, se under hende.
Kronologiske problemer med hustruen, se under datteren Anne.

s 496 nr IX-10 Dorte Juel ()
gm Christen Grøn (-1468-1501-) af Hvolris

Christen skrevet til Holris (Rinds hrd).
Læs: Hvolris, Hersom s, Rinds hrd, 15 km VSV f Hobro.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, 285 Hvolris.

s 496 nr IX-11 Jep Juel (-1511-1525-) til Eskær
gm NN ()

Gm fru Anne i Eskær 1552.
Det må være Anne Vestenie som er gm sønnen Niels nr IX-18 - se under ham.
'Sønnen' Iver udgård - se under ham - så Niels nr IX-18 og Laurids nr IX-19 bliver sønner af Jep her.
Jeps hustru kender vi dermed ikke, og der blev en Anne mindre i Eskær'et.

s 496 nr IX-12 Christiern Juel (-1526-1532-) præst til Husby

Hans segl har Juel-våbnet, men skjoldet står på hovedet, mens figuren er retvendt!
Han beseglede noget 1526 (7 jul) - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr G.XVII.26.

s 496 nr IX-15 Anne Juel (- før 1551)
gm Knud Steen (-1480-1525- før 1551) til Skovby Nørregård

Anne er placeret som Markvardsdatter, sådan står hun også i Steen-tavlen.
Kilde: DAA 1918: Steen. s 437.
Kronologisk stemmer det skidt, Knud og Markvard er jævnaldrende.

Regnestykker:
Markvard Juel lever (-1468-1518-), 1468 bliver han bispelensmand, og må så være myndig, dvs født 1450 eller før. Han lever 1518 dvs mindst 68 år gammel, så han er ikke født meget tidligere end 1450.
Knud skrives 1480 til Skovby, og må så være fra ca 1460; så er han 65 i 1525, så der kan heller ikke rykkes meget ved hans fødeår.
Altså er de jævnaldrende.

Knuds dattersøn Niels Mouridsen (Benderup) har retssag 1546, og må så være myndig, dvs født 1528 eller før. Hans mormors far skal være Markvard fra ca 1450, så vi har kun 78 år til 3 generationer. Det vil medføre at Anne Juel skal være født 1475 med lille margen, da er hendes far omkring 25.

Markvard er gift med Mette/Anne Jonsdatter Viffert som har Bækmark til 1537. Lader vi hende blive så gammel som 77, er hun fra 1460, og kun 15 år da Anne bliver født.
I Viffert-tavlen hedder hun Mette, og Markvard deltager i skiftet efter hendes far i 1495. Men Markvards enke som fortsætter som lensmand på Bækmark og ses 1537, hedder Anne. Så Mette og Anne er næppe samme dame, Om enken Anne så er en Viffert er usikkert.
Regnestykker slut.

Er Knud Steens hustru Anne en Juel ?
Der er flere hustruer rundt omkring, som er fejlplaceret i Juel-slægten, måske har slægtebogsfruerne plantet dem her i mangel af bedre.
Og Steen'erne hører hjemme i Ø-Jylland og S-Jylland, mens Krabbe-Juel er i NV-Jylland.
Og Markvard Juels mor er en Kirsten Steen - af slægten Steenfeld, som er i V-Jylland - er de to slægter Steen og Steenfeld blandet sammen?
Men Anne kan ikke lige skrives ud af slægten Juel, for hendes farbror Erik Juel (nr IX-8) afsagde 1492 en dom som vedrørte Henrik Steen (hendes svoger).
Kilde: Repertorium 1492 nr 7118.

Konklusion:
Anne er rimeligvis en Juel, hendes mand Knud Steen og hendes angivne far Markvard Juel er jævnaldrende. Kronologien bliver presset, men ikke helt umulig. Om hun faktisk er Markvards datter kan ikke afgøres uden større kildeundersøgelser.

s 497 nr IX-17 Iver Juel () - Udgår
gm Margrethe Stigsdatter Vestenie (-1524-)
hun gm Just Nielsen (Skovgaard) (-1481-1531-) til Egebjerg

Ikke gm Margrethe Vestenie.
Dette ægteskab ses hverken i Skovgaard-tavlen (A Thiset) eller i Vestenie-tavlen (L Bobé). Det er opfundet for at gøre sønnen Niels til halvbror til Mourids Justesen (Skovgaard). Mourids optræder 1573 som Nielses advokat i Kongens Retterting og kaldes der 'broder'. Mourids bror Mogens Justesen (Skovgaard) kaldes også 1572 for 'bror' til Niels Juel.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 478 og 479.
Slægtsbetegnelser brugtes i bred betydning, Når Mourids er halvfætter til Nielses hustru er det temmelig bred betydning. Men alternativet er at Niels begår incest. Se lige nedenfor.

Ingen kilder på Iver.
Rimeligvis fordi han ikke har eksisteret. Han kan vanskeligt presses ind i ejerrækken på Eskær, Bl.a ville hans far blive urimeligt gammel.
Regnestykke:
Eskær-linien består efter tavlen af:
    Jep Juel (-1511-1525-) ses 1511 med sin mor i rostjenestelisten
    Iver Juel () - ham her
    Niels juel (-1552-1580-)
    Jørgen Juel (-1580-1618)
    Ludvig Juel (-1617-1618-)
Flere af dem ses kun i kort tid, så deres sandsynlige fødselsår kan skubbes frem og tilbage.
Ludvigs svigerfar er nogenlunde velbestemt: Jesper Nielsen Basse (-1568-1613- før 1618), ham ser vi i 45 år, så han må være født tæt på 1545 (23 år første gang, 68 sidste). Ludvig må så være fra ca 1575. 4 generationer tilbage til Jep skulle være 4 * 33 år = 132 år, så Jep skulle være fra omkring 1440 og altså 70 år før vi ser ham 1511 - sammen med sin mor. Selv hvis vi kniber 4 generationer i træk ned på 25 år (ikke ret sandsynligt), bliver Jep fra 1475 og dermed 35 år i 1511. Når han har sin mor med i rostjenestelisten, ville jeg gætte på at han er højst 25.
Hvis vi kobler Iver ud, sætter Jep til at være 26 i 1511 (født 1485), så har vi 90 år til 3 generationer, det er 30 år pr generation - det ser rimeligt ud.
Ergo: Iver er en opfindelse. Og 'sønnerne' Niels og Laurids bliver sønner af Ivers 'far' Jep.

s 497 nr IX-18 Niels Juel (-1552-1580-) til Eskær og Overklit
gm Anne Lauridsdatter Vestenie (-1569-)

Gift med sit næstsøskendebarn.
Næppe. Det var incest og der var dødsstraf. Også efter Reformationen.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.
Han var klart gift med Anne, så han skal have en anden mor, se ovenfor under Iver nr IX-17.

Til Eskær (-1567-1580-) og Ørklit (-1552-1577)
Læs: Overklit.
Af årstallene kan man udlede at Niels ses til Overklit i taksationslisten 1552, ikke til Eskær. Under faderen Jep (Iver er udgået) ses at der 1552 er en fru Anne i Eskær, det er da bare Nielses frue Anne Vestenie.

Overklit (-1577).
1477 solgte han Overklit til Daniel Bildt til Abildgaard.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 223: Overklit.

s 497 nr IX-20 Jørgen Juel (-1580-1618) til Eskær og Kringelhede

1583 og 1599 skrev han sig til Kringelhede, som ligger 15 km SSV f Sæby. Det er 30 km S f Ekskær.
Kringelhede ligger 2 km fra Rugtved, så muligvis måske er hans hustru en ukendt Stygge [af Rugtved].

s 497 nr IX-22 Ludvig Juel (-1616-1617- senest 1626) fiskekøbmand i Gl Skagen
gm Edel Jespersdatter Basse (- senest 1626)

Om Edel: Se bemærkninger Basse Vendsyssel.

Der savnes kilde på at Ludvig døde 1618. Han levede 1617 (14 maj) og 1618 (8 jan).
Der er skifte efter ham og enken 1626 i Skagen Rådstue, refereret i Klitgaards Basse-artikel.
Kilde: Carl Klitgaard: Slægten Basse. PHT 1938 s 65.

Savnede - herunder usikre personer

Slægtebogsfruerne har ved flere lejligheder brugt navne som Maren Juel og Mette Limbek, evt med angivelse af fædre, hvor vi idag ikke kan få det til at stemme med stamtavlerne. Måske er de bare nødløsninger, dvs konstruerede navne til helt ukendte kvinder.

Savnes: Jep Juel ()
og datter Sidsel Jepsdatter Juel ()
gm Mogens Nielsen (Lange m 3 roser) (-1454-1462-) til Lydum

De ses i DAA 1901 Lange.
Hverken Sidsel eller Jep ses i DAA 2000-02. s 251.
Den Jep Pallesen Juel (-1470-) der ses som nr I-11 synes at være jævnaldrende med Sidsel.
Jep Krabbe nr IX-6 er en generation yngre.

Savnes måske: Maren Juel () af Gjorslev
gm Laurids Pedersen (Baden) () til 'Oddenstrup'

Laurids Pedersen (Baden) til 'Oddenstrup' var gift med en Maren Juel af Gjorslev. Men der er ingen kilder på dem.
(Hans gård Oddenstrup var enten Ottestrup i Ørslev s v Ringsted (Trap) eller Odstrup i Alslev hrd nær Sorø). Laurids' sønner er nævnt omkring 1500, så han og Maren må være fra ca 1430-40.
Kilde: DAA 1884 Baden.
Gjorslev var på den tid ejet af Roskilde-bispen, blandt de kendte lensmænd ses ingen Juel, men heller ingen i perioden 1397-1461.
Kilde: Trap bd 9 Præstø a. s 165: Gjorslev.
Maren Juel kan evt være et slægtebogsfrueerstatning for en ganske ukendt kvinde.

Savnes måske: Karen Juel ()
gm Erik Rekhals (-1446-1475-)

Ses i stamtavle Rekhals 'angives gift med', så det er en slægtebogspåstand.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 376-77.
Juel-slægten er flere steder i slægtebøgerne blevet (mis)brugt til konstruerede hustruer.

Savnes: Maren Juel ()
gm Jørgen Steen (Steenfeld) (-1501-1538-før 1543) til 'Vederlagsgård'

Jørgen Steen til 'Vederlagsgård' i Vandfuld hrd (Vejlinggård, Dybe s) var gift med en Maren Juel.
Kilde: DAA 1920 Steen - Steenfeld.
Maren må være født omkring 1470. Hun og Jørgen Steen døde fattige, så måske er hun med omhyggelighed 'glemt' i gamle stamtavler? Deres børn som 'sank ned i bondestanden' opgives der ingen navne på.
Kilde: DAA 1920 Steen - Steenfeld.

Der er andre forbindelser mellem Steen (Steenfeld) og Juel:
o     Via Spend var Jørgen Steen i familie med Palle Juel (-1491-1505-) til Udstrup og hans søn 'Gammel' Mogens Juel (-1506-1543-) til Udstrup.
o     Jørgens Steens farbror Chresten Steen (-1458-99-) var gift1 med Johanne Iversdatter Juel (- ca 1502).
o     Johanne Iversdatter Juels fættersøn Malte Jensen Juel (- 1508) indhentede 1492/93 et vidne af Møborg sognestævne for Christen Steen.
o     Kirsten Steen var gift med Eiler Juel til Kokholm (Krabbe-Juel).

Savnes vist Elene Juelsdatter (-1492-1508-) priorisse i Gudum Kloster

En fragmentarisk kalkmalet indskrift i Gudum Kirke blev fundet 1914. Den nævner biskop Hartvig Juel og priorisse Elene Juelsdatter og: Dette er fuldført 1492. - Vel kalkmalingen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 209: Gudum Kirke.
Hun var stadig priorisse 1504.
Datter af Jes Persen Hjul til St Kamstrup i nabosognet Nr Nissum.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 210: Gudum Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 187: St Kamstrup.
Den slægt Hjul, der fører et hjul i skjoldet.
Jeg har ikke set nogen kilde på at hun er hans datter.
Hun skriver sig Hywlssdatter i to breve.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10.127 og 1508 nr 11.076

Elene kunne gerne være en stjerne-Juel. Den slægt har i forvejen 3 priorer el priorisser i klosteret (her kun med de kloster-relevante årstal):

    Palle Iversen Juel (-1404-1408/16) nr II-3 prior,
    Lyder Juel (-1476-) nr IX-5 (Krabbe Juel) præst og prior,
    Ide (Pallesdatter) Juel (caca 1480-) nr II-16 priorisse,

Elene (Ellen, Helene) kunne være søster eller halvsøster eller kusine til bispen; prior Palle var bispens bror. Elene kunne også høre til Krabbe Juel, ligseom Lyder, hun kunne evt være hans niece.
Det var et benediktiner-nonnekloster, så priorissen ledede klosteret, mens prioren administrerede godset.

Savnes vist Karine Juelsdatter (-1486-1497-) i Nees

Hun ses i Trap, men ikke i Repertorium.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 206: Nees.
I Trap er hun skrevet Hjulsdatter, det peger i retning af den lille lavadelsslægt Hjul med hjul i skjoldet. De kendes imidlertid på Kamstrup i Nr Nissum s ved Limfjorden, det er 20 km N f Nees.
Nees s ligger ud til Nissum fjord, der er kun få km til Bækmark og til Bøvling. På Bækmark var Markvard (Krabbe) Juel bispe-lensmand 1469-1518. På Bøvling var Palle (Iversen) Juel lenmand til 1486, hans halvbror Kjeld Iversen (Juel) 1486-1500.
en af dem kan være bror til Karine.

Savnes næppe: Anne Juel af Åbjerg ()
gm Ove Tagesen (Hollunger) ()

De ses i:
Kilde: DAA 1897 Hollunger. s 231.
Oves mor er en (Tornekrands) fra Himmerland.
Hun kunne være datter af væbner Niels Juel (-1482-1496- før 1506) til Åbjerg og Else Mogensdatter (Glob) (-1506-1511-), nr I-14.
Hun kunne også være en slægtebogsfruenødløsning.
Der er ingen kilder på dem.
Jeg er ikke overbevist om at en datter ef god vestjysk lokaladel er gift med en helt ukendt lavadelsmand i Skåne.
De ligner et ekko af Kirsten og Ove her nedenfor.

Savnes: Kirsten Juel af Åbjerg ()
gm Ove Tagesen (Reventlow) (-1441-1477- før 1483) til Vingegård og Bjørnholm

De ses i:
Kilde: DAA 1939: Reventlow. s 88.
Enkemanden opkalder en datter Kirsten Juel, og de er i jylland, så hun ser mere troværdig ud.

Savnes måske: Niels Juel (Juul?) (-1503- før 1532) i Testrup
gm Marine Nielsdatter (-1532-) i Testrup og Svend Juel (-1542-) i Testrup

Se bemærkninger Juul, linie I forneden.

Savnes måske Jesper Pedersen (Juel? Harbou?) (-1500-1515-) bispe-lensmand på Brink i Sønderjylland

Nævnt i indledningen s 358 som Jesper Pedersen Juel.
Jeg ser ingen kilder hvor han er skrevet som Juel.
Kilde: Repertorium.
Han er snarere en Harbou. Se bemærkninger Harbou.

Jesper beseglede med Habou/Juel/Rekhals-våben.
Kilde: DAS II nr G.XVII.28.

Han ses første gang det samme år som bisp Hartvig Juel af Ribe døde.

Jørgen Hansen Juel nr II-29 havde Brink fra 1537 og rimeligvis også før. Uvist hvem der havde den 1515-1537.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 25 Tønder a, s 658: Brink.

Kronologisk kunne han høre til i generation 4, enten det er i hovedgrenen (Linie I og II) eller i Krabbe Juel (Linie IX), men så skal vi konstruere en Peder til at være hans far.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger til slægten Jul [af Bornholm]

Vaaben Jul [af Bornholm] våben. Farver ukendte. Uradel, kendt (-1407-1522-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Navnet

I NDA stavet Juel.

Staves Jul i breve og Iul i seglomskrift. Der er ingen grund til at stave Juel og derved blande stjerne-Juel ind i billedet.
Kilde: DAS II nr L.XXXI.2-3.
   



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jutsen     Juul     Jützen    

Bemærkninger DAA 1947 Jul [af Sønderjylland]

Vaaben Jul [af Sønderjylland] våben. Farverne usikre. Revideret. Uradel, kendt (-1388-1484-). K: Achen, Abildgård 266.

Stamtavle i DAA 1947 s 5


Oversigts-stamtavle: Jul Sønderjylland

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Våben

Ligesom Friis [af Arlewatt] et venstre skårdelt skjold.
Friis'es skrådeling er ganske rigtigt fra sinister hjørne, dvs sådan: / men Juls er fra dexter hjørne: \
Kilde: Det fremgår af NDA, seglværkerne, kalkmalede våben etc.
Der må dømmes: Bobé-sjusk.

Tinkturer (farver) er ukendte, men på et forsvundet epitafium over Ermegard Gyldenstierne (1552-1590) i Maribo Domkirke var farverne sølv (hvidt) over rødt, dvs som Banner.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 266.
Denne våbenanetavle er nu ikke fejlfri, og der optræder også et Banner-våben, som måske kan have smittet af. Epitafiet er lavet et århundrede efter det sidste spor af en levende Jul, så sikkert er det ikke.

2 af de 3 kendte segl har skravering i nederste felt, det antyder sølv (hvidt) eller guld, dvs modsatte tinkturer.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.43-45.

Uplacerede

(Denne overskrift mangler i DAA, men der står): Samme våben som slægten Jul fører:

s 5 uden nr Vogn Nielsen (-1344-1358-) i Sønderjylland

Han beseglede noget i 1344 - men hvad?
Kilde: DAS I nr 307.
Kronologi: Han kan være født tidligst 1290 (bliver så 68), senest 1310 (han er hertug Valdemars justitiarius (ca justitsminister) 1347, da må han være midst 37).

Han fører skjoldet dexter skrådelt, så det er samme våben som Jul, men modsat Bobés beskrivelse.

s 5 uden nr Niels Vognsen (-1408- før 1426)
gm Ingerd Hermansdatter Pennow (-1426-1446-)

Han fører også skjoldet dexter skrådelt.
Kilde: DAS II nr L.XXII.34.

Han ses ikke i Sønderjylland, men i SØ-Jylland.

Opført som søn.
Kronologi: Hvis faderen er født 1310, kan sønnen være fra omkring 1350, og dermed omkring 60, den ene gang vi har tid på ham. Enken ses (-1426-1446-), så hun bliver meget yngre end sin mand. Hvis hun er 76 år (det er højt) i 1446, er hun fra 1370, dvs 20 år yngre. Det er ikke umuligt, men det er noget anstrengt. Hvis vi rykker Niels og Ingerd frem til 1370-80, ser det mere sandsynligt ud. Så om Niels i Jylland er søn af denne Vogn i Sønderjylland er ikke sikkert.

s 5 Savnes: Janneke Jønsson (-1361-1363-) ridder i Sønderjylland

I NDA står han som Jannechinus Jonsen væbner 1361.
I DAS I nr 555 er han blevet ridder.
Han fører også dexter skrådelt skjold.
Hvordan kan Bobé springe ham over?

Stamtavlen

Savnes: Thomas Jul (-1315-) i Sønderjylland

1315 beseglede Thomas Jul forliget i Nyborg som forlover for hertug Erik af Sønderjylland.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1315.
Han må anses for at være far til Peder, som har en søn Thomas. Altså ny stamfar.

s 6, gen 2 nr 1 Iver Jul (-1388-1421-)

Solgte 1401 efter at have overtaget en række andre arvingers rettigheder, moderens arv i Løgismose (Båg herred på Fyn) til Jens Pedersen (Panter)
Kilde: DAA 1900: Krummedige. S 226. -> Elines Gøyes Jdbg., s. 215 f.)
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-165-2.html

s 6, gen 2 nr 4. Elsif Pedersdatter Jul (-1416-)
gm rd Hartvig Bryske (-1379-1408-) til Kragerup, Hørby mm

Hans første hustru Christine er ikke Jensdatter (Neb). Når de arver Ris i Odsherred, må hun være en datter af Niels Stigsen (Hak) af Ris.
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i: Gods och Bönder. 2006. 400s.
Kilde: DAA 2006-08: Rettelse Neb.

s 7 nr 6. Troels Jul (-1400-1401-)

Han får fuldmagt af broderen Iver til at forhandle om Løgismose.
Iflg Elline Gøyes Jordebog og DRB er det omvendt: Han giver Iver fuldmagt.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-015.html

Der er teorier på Nettet om at Troels Winther (-1470-1503- senest 1514) til Astrupgård (20 km S f Ribe) herredsfoged i Hviding hrd skulle være Troelses dattersøn. Logikken skulle vel være at naturligvis er en Troels i Sønderjylland barnebarn af en Troels på Fyn. Jul'erne kommer fra Flensburg, og forbindelser mellem Ø- og V-Sønderjylland er meget sjældne.
Kilde: Svend Jacobsen: Herredsfoged Troels Winther på Astrupgård i Brøns sogn. Personalhistorisk Tidsskrift 2007. s 34.
Mig bekendt er der ikke andet der underbygger teorien end ønsketænkning, så selv med den mindste smule kildekritik må det afvises som fri fantasi.

s 7 nr 2. Beate Iversdatter Jul (-1453-1483-)
gm Niels Manderup (-1442-1449) til Barritskov

1447 solgte hun gods sammen med sin mand. Han angives død 1444.
Han døde heldigvis først 1449.
Kilde: DAA 1903 Manderup s 314 øv.

Levede 1484.
Brevet har ikke årstal, det kan kun dateres til 'efter 1483'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. nr 12.923.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Juul     Jützen    

Bemærkninger til slægten Ytzen (Jude, Jutsen, Jützen, Jytsen)

Jutsen - Se bemærkninger Ytzen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Jützen    

Bemærkninger DAA 2000-02 Juul

Vaaben Juul [m lilje] yngre våben. Før 1378 lå liljen ned. Skal ikke forveksles med Juel [m stjerne]. Jysk uradel, kendt fra 1285, lever stadig. Staves også Iuul. Der har været 7 slægter Juel. K: Achen, Raneke, DAA 2000-03.

Revideret stamtavle i DAA 2000-02 s 505
Rettelser i DAA 2006-08 s 783;
(Gammel stamtavle i DAA 1890 s 258
Rettelser i DAA 1891 s 490; 1893 s 539; 1897 s 494; 1901 s 545; 1906 s 488; 1911 s 567; 1936 s 121; 1940 s 168; 1952 s 70; 1967 s 20; 1972-73 s 27; 1974-75 s 23; )

Oversigts-stamtavle: Juul

Alle til 1600 behandlet

Generelt

Søskendes rækkefølge kan man sjældent sige noget om før sidst i 1500-tallet. Der er nogle tilfælde hvor fødselsårene er kendt, men angiver en anden rækkefølge end tavlen viser.

Ejerskaber til godser er i reglen kun givet ved årstal, så foregående/efterfølgende ejer, fallitter, udsættelser etc må slås op i Trap.

Uplacerede?

Jeg savner en liste med uplacerede Juul'er.

Linie I: De middelalderlige forgreninger

Der mangler kilder på de sidste 5 mand nr I-29 til I-33. De ses heller ikke i Repertorium, så hvor mon det kildemateriale er?

s 521 nr I-4 Esger Juul (-1291-1325) ærkebiskop i Lund

1316 udstedte han et brev, hvor nevøen Palle Jensen (Juul) ses som vidne.
Kilde: Her under hans bror Jens Nielsen (Juul) nr I-2.

s 521-22 nr I-6 Beatrix Jensdatter (Juul) (-1323-1325-) til gods i Vandsted
gm Gunnulf Svendsen (- før 1323)

1323 hendes rettigheder i gods i Vansted Mark til hr Henrik Nielsen.
Henrik Nielsen (Panter) (-1314-1345- før 1354) til Åstrup.
Kilde: DAA 1892: Panter. s 108-09.

s 522 nr I-7 rd. Palle Jensen (Juul) (-1316-1328-) af Støvring

Optræder 1316 som vidne for sin farbror bisp Esger.
Kilde: Her under hans far Jens Nielsen (Juul) nr I-2.

Pantsatte en gård i Trollerup (Skivholme s, Framlev hrd) for 500 mark penge.
Læs: Troldrup.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
I Trap er det ikke en gård, kun gods på Troldrup Mark.
500 mark penge er en formue, mon det er en trykfejl?

s 522 nr I-12 Thomas Maltesen (Juul) (-1327-1342-) i Skast hrd

... gård i Tranbjerg (Orre s).
Læs: Årre s.

s 522 nr I-13 NN Pallesdatter (Juul) (- før 1337)
gm rd Niels Bugge (-1333-1358/59) til Hald mm

Han g2 med Ingeborg Pedersdatter Vendelbo (-1337-1388-).
Om Ingeborg er datter af Peder Vendelbo er yderst tvivlsomt, se bemærkninger Vendelbo.

s 523 nr I-16 Jens Mogensen (Juul) (-1343-1345-1360?) til Skærsø
gm Ingerd Stigsdatter (Hak) (-1371-1389-) til Skærsø

Skrives også til Trudsholm.
Sønnen Mogens afhænder Trudsholm 1381, er der noget belæg for at Jens har den? Han ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Danmark, Bd 18 Randers a, s 729: Trudsholm.

g1m Marine Andersdatter (Lange) (-1408-)
Næppe. Lange-tavlen har blot at Marine er gift med en Jens. Hun levede 1408, længe efter at både Jens og Ingerd må være døde, hun er 1-2 generationer yngre.
Kilde: DAA 1901: Lange.

Gm 'Fru Ingerd (Basse af Tjele) af Skærsø'
Hun var en Hak. Se bemærkninger Hak.
Kilde: DAA 2006-08: Rettelse Juul.

Samme rettelse mener at Jens er død før 2 aug 1344.
2 aug 1344 udstedes tingsvidne på at Jens havde pantsat arvegods i Mostrup til rd Peder Vendelbo, Jenses bror Mogens Myre havde indløst det og ejet det i 3 år, og broderen Zacheus købte det nu (1344) af ham.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1344 nr 69.
Der står ikke at Jens er død.
1345 forestod han skiftet efter Niels Gris på Djurs Nørrehrds ting.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1345 nr 165.
Jens Mogensen skødede 1360 en gård i Hvidsten til Niels Kruse [A] DAA 1900: Kruse. s 243.
Sandsynligvis denne JM, hans fætter er 1343 skrevet til Hvidsten
Kilde: Her nr I-15.
Og det ligner da medgiften. Niels Kruse [A] fik en søn Mogens.
Og så mangler datteren, se nedenfor mellem I-21 og I-23.
Kronologien stemmer.

S 523 nr I-21 Mærede Jensdatter (Juul) ()
gm Mogens Pedersen Lang (-1378-1395-) borgmester i Roskilde

Mogens tilhører slægten Lang [af Roskilde].
Foruden de to nævnte sønner havde de også Peder (Per) Mogensen Lang (-1408-1424-).
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.
Kilde: DRB 1408.

Savnes mellem nr I-21 og I-23 NN Jensdatter (Juul) (-1360-)
gm Niels Kruse [A] (-1360-1389-)

Se lige ovenfor, under hendes far nr I-16.

s 524 nr I-23 Zachæus Myre (Juul) (-1406-)

Solgte 1406 sin ret i Tordrup og Vester Bølle til dr Margrethe.
Tordrup hedder idag Frisenvold og ligger lige SV f Randers.
Kilde: Trap: Danmark, Bd 18 Randers a, s 796: Tordrup.

Samme år afhændede arvingerne efter Knud Hakonsen og fru Bodil deres rettigheder i Nedre Hovgård i Vester Bølle, Knud og Bodil havde beboet den.
Rd Mogens Munk og Munk i Hedegård gør ligeså, men de har købt deres ret af Keld Keldsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 266: Nedre Hovgård.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1406 nr 479, 492, 503, 504, 505.

Såfremt Zachæus har arvet sin ret, må hans mor eller hustru være af Vesterbølle-slægten.

s 524 nr I-24 Niels Maltesen (Juul) (-1371-1400-) i SV-Jylland

1371 ... gods ... til Thomas Ivarsen.
Han er en (Lange) og ses i:
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 244.

1392 ... Kristian Frellesen
Det er Christiern Frellavsen (Frille) (-1369-1418).
Kilde: DAA 1892: Frille. s 151.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-: Frille. s 228.

1 søn nr I-26.
Læs: I-27.

Under broderen Mogens (lige nedenfor) ses at han 1376 (9 jul) var vidne (medudsteder af?) på Thy Sysselting om dom i Kongens Retterting til fru Elne af Jølby.
Hun fik det gods som Peder Vendelbo havde pantsat til hendes afdøde mand Ebbe Strangesen (Bild), det var Nebel og Hillerslev hrd.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 63-64.
Det må være Peder Pedersen Vendelbo, som ikke var ridder.

s 524 nr I-25 Mogens Maltesen (Juul) (-1367-1389-) i Thy eller Himmerland

Vildfaren sætning:
Niels Maltesen var 1376 vidne ..... Peder Vendelbo.
Enten er Niels en fejlskrivning for Mogens, eller snarere er sætningen gået galt i byen og hører hjemme ovenfor under broderen Niels.

Savnes måske efter nr I-25 NN Maltesdatter (Juul?) () mor til Malte (Galskyt) ()

I Galskyt-slægten ses to søstre:
    Gyde Maltesdatter (Galskyt) (-1454-)
    gm Palne Olufsen Krabbe [af Herpinggård] (-1408-)
og
    Berete Maltesdatter (Galskyt) (-1478-)
    gm Hans Mathiasen (Benderup) (-1449-1458/78) til Vindum
Deres far Malte er der ingen spor efter. Måske er han søn af Iver Pedersen (Galskyt) (-1367-1377-) foged i Thy.
Navnet Malte er sjældent, og ses på denne tid næsten kun hos Juul. Maltes mor kunne så være en Maltesdatter (Juul), kronologisk set kan hun være søster til:
    nr I-24 Niels Maltesen (Juul) (-1371-1400-) og
    nr I-25 Mogens Maltesen (Juul) (-1367-1389-).
Og Juul og Krabbe har fælles bekendte:
Mogens Maltesen (Juul) medbeseglede 1367 for Esger Jensen Hagel. Palne Krabbes søn Hans pantsatte 1460 Herupgård til Jep Hagel.
Niels Maltesen (Juul) vidnede 1376 for fru Elne til Jølby på Mors, enke efter rd Ebbe Strangesen (Bild). Palne Krabbe medbeseglede 1408 for Ebbes bror rd Niels Strangesen (Bild) til Nordentoft i Thy.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1928: Krabbe [af Herpinggård]. s 37.
Det udgør nu ikke noget bevis.
Imidlertid er der nogen tvivl om de to Maltesdøtre og deres far. Se bemærkninger Galskyt, s 169 nr 2. Malte.

Savnes før nr I-27: NN Maltesdatter (Juul) (- før Anders) til part af Pandum
gm Anders Neb (-1455- senest 1461)

Anders Neb er skrevet til Pandum 1455.
Det er vel den part der 1461 går fra Mikkelsønnerne (Tornekrands) til Las Maltesen (Juul) og bror.
Se bemærkninger Neb, under savnede.

s 524 nr I-27 Malte Nielsen (Juul) (-1411-1430-) til Pandum, Gundersted, Langdal og Trinderup

En rettelse i DAA 1947 viser at han også havde Trinderup (Hvornum s, Onsild hrd).
Kilde: DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].
Se under sønnen Las nr I-31.

1411 til vitterlighed for Lave Urne i Hardsyssel.
Det må være Lage Urne (-1385-1412-) til Hørbygård i Tuse hrd på Sjælland, 1411 skødede han sit gods i Hind hrd til Ribe Domkapitel. Hind hrd ligger i Hardsyssel, omkring Ringkøbing.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 465.

s 525 nr I-29 Niels Munk (Juul) (-1446-1468-) i Ballebo og af Skærvad

Lejede 1455 Skærvad på Mols.
Og Skærholm. Begge ligger i Ginnerup s i Djurs Nr hrd midt på Djursland, ikke på Mols.
Som lejer må han skrives 'af' Skærvad.
Kilde: Trap: Danmark. Randers s 941-42: Skærvad og Skærholm.

Skrevet 'i' Ballebo, ikke 'til'
Det stemmer med at Ballebo er en bondegård, ikke en herregård. Trap kender ikke andre ejere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 716: Ballebo.

1464 (17 sep) nævnt.
Kilde: DAA 1897: Rettelse til gl stamtavle Juul.

Niels er usikker søn af Jens. Han er en del yngre end sin mulige bror Søren nr I-28 og II-1, der grundlægger Hedegård-linien, så om de er brødre, halvbrødre eller hvordan - det er usikkert.

Niels udgjorde i NDA slægten Munk af Ballebo. Den der så nedlagt.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.

s 525 nr I-31 Las Maltesen (Juul) (-1461-1465-) til Pandum, Gundersted og Trinderup
gm Christine Dionysiusdatter (Galskyt) ()

1455 fik Las Viffertsen (Viffert) tingsvidne på sin bror Jon Viffertsens lovhævd på sit gods i Torsted(lund) og Årestrup. Han indkaldte da Jep Dionysiussen (Galskyt) og Las Maltesen. De protesterede ikke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 474.
Jep Dionysiussen (Galskyt) er Viffert-brødrenes mostermand, Las Maltesen er svoger til Jep - og Las Vifferts svigerfar.
Se bemærkninger Viffert,
under s 451 nr a. Jon Viffertsen om 1455,
og under s 453 nr b. Las Viffertsen om Las Maltesen som svigerfar.
Begge roller ses også under Jep Dionysiussen (Galskyt) og søster Christine, her er Las Maltesen bare gjort til en Krag.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169.
Krageriet ses i Krag-tavlen, under uplacerede hvor han er blandet sammen med en Las Malteen (Krag) der er mindst ½ århundrede ældre.
Se bemærkninger Krag Jylland, under S 272.

1455 er en af de mænd der vidner: Anders Neb i Pandum.
Der er kun 15 km imellem Pandum og Torstedlund.
Ergo må Las Maltesen (-1455-) være den samme som Las Maltesen (Juul) (-1461-1465-) til Pandum.

Med denne identifikation følger der til Las:
    Hustru: Christine Dionysiusdatter (Galskyt) ()
    Datter: Gyde - se nedenfor.
Og længere nede får han en datter Maren.

1461 fiK Las Maltesen (Juul) og broderen (Niels) skøde på den del af Pandum, som Mogens, Christen og Niels Mikkelsønner (Tornekrands) havde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1074: Pandum. (Brevet er ikke i Repertorium).

1462 afhændede han gods og rettigheder i Sondrup og Ulstrup sogne.
Sondrup er en gård i Ulstrup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1180: Ulstrup s i Års hrd.

En Las Juul havde 1454 sag mod Laurits Axelsen på Ø.Skerning mark.
Øster Skerninge er et sogn mellem Svendborg og Fåborg, så det må være en anden Las.

Las har sikkert ikke efterladt sig børn.
Joda - to døtre:

Savnes: Gyde Lauridsdatter (Juul) (-1481-1508-)
gm Las Viffertsen (-1455-1495- senest 1499) til Rebstrup

Gyde og Las skænkede sjælegave 1481, her ses hendes forældre.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 453.
Sjælegaven: Se bemærkninger Viffert, s 453 nr b. Las

På sønnesønnens ligsten (Baltzer Maltesen (Viffert)) i Sønderup,
er hendes våben en stige.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 453.
Det er vel her at slægtebogsfruerne har opfundet slægten Stifeld.
Det er ret sjældent at der er fejl i bedstemødres våben på våben-anetavler.

Savnes: Maren Lasdatter (Juul) ()
gm Mogens Mogensen Stampe [af Klarupgård] (-1480-1525-) til til (part af) Trinderup i N-Jylland og Kellingbjerg i V-Jylland

Maren, Las Maltesens datter var gm Mogens Mogensen Stampe [af Klarupgård], som 1507 afhænder en part af Gunderstedgård.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.
I Stampe-tavlen står Mogens som Ottosen, og Maren som Maltesdatter (Stifeld), men en rettelse viser at han var Mogensen (Otto var nok hans farfar), og at Maren var datter af Las Maltesen, som havde Trinderup efter sine forældre.
Kilde: DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].
Mogens Mogensen (Stampe) er skrevet til Gundersted 1485-86, men både Glob-stamtavlen (og dermed Trap) har identificeret ham med Mogens Mogensen (Glob) III (-1471-1485-) til Fjallerslev, og Mogenstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1245 Gunderstedgd.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.
Mogens (Glob) har så ikke noget at gøre her.

Dermed kan slægten 'Stifeld' aflives igen igen, slægten blev slagtet i Nyt dansk Adelsleksikon i 1904.
Men genoprettet af Bobé i Stampetavlen og derfra kolporteret til Trap: Danmark.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.

(Den rettelse 1947 til Stampe ser ret uskyldig ud når man læser den, men det var mange ting den fik sat på plads).

s 525 nr I-32 Malte Nielsen (Juul) (-1474-1484- vel før 1493) til Pandum, Gunderstedgård og Langdal, klosterforstander

1474 (17 maj) var han medudsteder af et tingsvidne på Års hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1474 nr 3462.

1489 solgte han Pandum med mølle til Viborg-bispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1074: Pandum.
Enten er det kun en part, eller også er handelen gået tilbage, sønnen Niels kan i hvert fald pantsætte gården 1500.

1481 solgte han Langdal i Blære s i Års hrd til Viborg Domkapitel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1169: Langdal.

Ses 1480-84 som prior for Sebberkloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1255: Sebberkloster.
Prior skal her forstås som forstander, det var et nonnekloster,
så Malte har bestyret klosterets gods.

Sandsynligvis død før 1512.
1493 begyndte sønnen af sælge sit gods, så da er Malte vel død.

s 525 nr I-33 Niels Maltesen (Juul) (-1493-1503- måske før 1525- senest 1532) til Pandum og Gunderstedgård og på Spøttrup

havde Gundersted til sin død.
Solgte den 1499.
Kilde: her linie 4.

Pantsatte 1496 en gård i Grønderup (Hjerm hrd).
Det var Kvistgård i Grynderup s i Gislum hrd, dvs 'hjemme' i Himmerland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1196: Kvistgård.

Niels fik 1500 forlening på bispegården Spøttrup.
1525 ses næste lensmand på Spøttrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 198: Spøttrup.

1500 pantsatte han Pandum til Mads Jonsen Viffert,
der solgte pantet til Viborg-bispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1074: Pandum.

Pandum:
Dermed var Pandum helt ude af slægten, bortset fra at Iver Juul (1563-1627) til Villestrup havde den i forlening 1610- frem til senest 1617.
Men 1682 blev den købt af Ove Juul (1615-1686) til Lundbæk, hans søn oberst Christian Juul oprettede 1687 Lundbæk-Pandum len, som levede til 1833.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1074: Pandum.

Død 1501.
1503 beseglede Niels Juel et skøde, skrevet på bispeborgen Spøttrup på Salling. Blandt medbeseglerne er 3 mand i Testrup: Niels Juel, Thomes Skadeland og Ebbe Simonsen (Udsen).
Kilde: Repertorium 1503 nr 9881.
Testrup (i Rinds hrd i S-Himmerland) var et hospital under Viborg Stift. 1662 var jorden på 20 tdr hartkorn.
Om de 3 i Testrup i 1503 har været bispens lensmænd/svende og/eller har ligget i borgeleje kan vi kun gætte på.

Det er overraskende at se ham skrevet som Juel (dvs Juul), hans gren af Juul har ikke brugt det slægtsnavn siden 1343 - bortset fra Søren Jensen Juul (-1453- senest 1457). (Der er ingen Niels i slægten stjerne-Juel som kan stemme med Testrup).

1532 ses Niels Juels enke Marine Nielsdatter på Testrupgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 275: Testrupgård.

1503 rigets dombrev på Gunderstedgård.
Jovel - men dømt til hvem? Hvem var modparten?
Hos Trap refereres at det er Mogens (Mogensen) Stampe, der vinder mod bisp Jørgen Friis. Mogens mageskiftede sin part til bispestolen 1507.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1245 Gunderstedgd.
Se ovenfor under savnet: Maren Lasdatter (Juul) gm Mogens.

Flere savnede i De middelalderlige forgreninger

(Der var nogle ovenfor).

Savnes: Svend Juel (Juul?) (-1542-) i Testrup

1542 (efter Reformationen) fik Svend Juel forleningsbrev på Testrupgård med hospital, mod at sørge for de fattige og syge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 275: Testrupgård.
Svend ligner da en søn af Niels Maltesen Juul nr I-33.

Savnes s 523: NN Nielsdatter (Juul) ()
gm Jacob (Jep) Olufsen Lunge (-1343-1384/87) til Højstrup mm
og bror Christiern Nielsen (Juul) (- før 1387 -) til Vadskærgård
og bror Hede Nielsen (Juul) (-1391-1406-)
gm Christine Christiernsdatter (Vendelbo) ()

De må være søskende, og er rimeligvis børn af nr I-15 Niels Jensen (Juul) (-1340-1343-) til Hvidsten. Alternativt kan Hede være svigersøn af Christiern.

Hede Nielsen er 1391 medudsteder af tingsvidne på Ginding hrds ting for Aage Hedesen Puder. Hede er - trods navnet - ikke en Puder, se bemærkninger Puder.

1406 er Hede Nielsen igen medudsteder af et tingsvidne fra Ginding hrds ting angående gods som Niels Maltesen (Juul) har ejet i Hasselholt i Sahl s. Her er hans segl aftegnet og beskrevet: 'En lillie paa skack hen', dvs en liggende lilje, tegningen viser at den har toppen mod dexter = heraldisk højre = alm venstre.
Kilde: DRB 1406 nr 556.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek, Håndskriftsamlingen: Ny kgl. Saml. 4o 634 p. 14. Udtog af brevet v/ Jens Rosenkrantz med segltegning.

Engang mlm 1400 og 1411 udstedte Hede skøde på ½ Tovskov (borg), Korup (borg), plus ca 12 gårde i N-Jylland til Folmer Jacobsen Lunge (-1384-1411), og samtidigt bekræfter han Christiern Nielsens tidligere skøde til faderen Jacob Lunge (-1343-1384/87), det er på Vadskærgård, Skellerup og 8 gårde i N-Jylland.
De skøder må være deres sidste disposition over alt deres gods til deres søsters ægtemand hhv stedsøn.
Korup er gammelt Vendelbo-gods.
Kilde: Steen Thomsen: Jacob Lunges 3 hustruer og Hede Nielsen. Artikel på vej.

Savnes: Niels Pape (Nicholaus Papæ) (Juul) (-1349-1367-)

1349 (22 okt) medbeseglede han da Albrecht Albrechtsen (Eberstein)s enke Ingerd Jensdatter (Kalf) skænkede en gård til Sahl Kirke.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 8.
Det er i Ginding hrd V og S for Skive.

Hans segl med den liggende lilje er bevaret 26 maj og 3 jun 1367.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 639.

Niels udgjorde slægten Pape [II].
Kilde: NDA.

Savnes: Esger (Juul) (-1378-)

15 sep 1378 beseglede han med den liggende lilje. Det er for kannik Troels Nielsen i Ribe i hans strid med rd Henneke Limbek, høvedsmand på Riberhus. Brevet er også beseglet af Niels Maltesen (Juul) nr I-24, Iver Thomesen (Lange) og Jacob Esbernsen (Krumpen).
Seglets omskrift er S' ESGERI... resten er dels brækket af og dels utydeligt. Der er 3 Esger'e nævnt i brevet: E Lyllæ (vel Lille), E Holste, og E Olufsen; vi kan frit gætte på hvem af dem det er.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 779.
Det er interessant at på dette brev bruger Esger den liggende lilje, mens Niels Maltesen (Juul) bruger den stående lilje. Det kunne antyde at Esger er ældst.

Sønner:

Niels Eisen Splid (Juul) (-1406-1421-) i Jylland

1406 (13 maj) var Nicholaus Esgeri (latin) medudsteder af et vidne af Hind hrds ting.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 16.
Deltager i Kongens Retterting (jeg har brugt ¤ for forkortelsestegn):
1406 (26 jul) i Ribe - her står han som Splid Eys¤;
1406 (14 aug) på Lundenæs (flere domme) - Nicolaus Eys¤
1409 (19 jun) medbesegler han et pantebrev på enge i Billum (nær Varde) - Splidæ Esgis¤;
1419 (15 mar) er han den 'Splijte' der har fået sit gods frastjålet af holsteinerne ifølge kong Eriks klagebrev.
1421 (23 maj) nævnt Splijt Eygeson i kong Eriks klagebrev mod Holstein, han havde fået frastjålet gods i Tønder fogderi.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet.
1411 (13 aug) var han medudsteder på Hind hrds ting af et vidne om rd Lage Urnes Skøde til Ribe Domkirke paa Gods i Velling og Stadil Sogne og paa Holmsland.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 18
Hans segl er bevaret 1409, i skjoldet en liggende lilje med top mod
dexter.
På denne tid har Juul ellers rejst deres lilje op.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.XIII.1.

Knud Eisen (Juul) (-1424-) i S-Jylland

Hans segl er bevaret 1424 (20 jul).
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.XIII.2.
-> Ribe Stifts Brevkiste 179.

Linie II: Hedegård

s 527 nr II-1 Søren Jensen Juul (-1453- vist 1457) til Hedegård? og Hovedgård
gm Anne NN ()

Anne var enten af slægten Hvide eller Strahlendorf.
Hvide [marsk Stig] eller Hvide [Skjalm]?
Der er 3 våbenanetavler, der udtaler sig om det, de er for et oldebarn og hans søn og sønnesøn.

1) I Astrup Kirke er der ligsten, og der var epitafium (samstemmende) for deres oldebarn Axel Juul (-1577) til Mejlgård, her er Annes våben 1 egern, dvs Friis [af Vadskærgård] og på epitafiet er teksten FRYS.
Kilde: Abildgaard nr 456 og 457.
Men de to oldemødre vi kender fra stamtavlerne, ses ikke på sten og epitafium. Desuden er de to bedstemødre ombyttet. Dermed er troværdigheden lav.
2) Tipoldebarnet Iver Axelsen Juul (1563-1627) har også sten og epitafium i Astrup og hans våben ligner slet ikke forældrendes i de ældre generationer! Han stemmer på at Sørens frue var en Hvide [marsk Stig], næppe en Pors [af Vranderup].
Kilde: gravstenogepitafier.dk
3) Tip-tip-oldesønnen Axel Iversen Juul (-1671) har et imponerende epitafium i Hjerm. Her er Annes våben igen Friis [af Vadskærgård], for han kopierer sin farfars anevåben og negligerer aldeles sin fars. De øvrige af hans 32 våben på det epitafium er temmelig korrekte.
Kilde: Abildgaard nr 618.
Anne ses ikke i DAA 1942: Friis [af Vadskærgård], de var på denne tid lige kommet fra det sønderjyske til Nebel i Thy. Afstanden fra Nebel til både Hedegård og Hovedgård er 150 km. Så den geografiske sammenhæng er for tynd til at forklare et Juul-Friis bryllup.
Konklusion: Der er ikke meget grund til at tro på hverken Friis, Hvide eller Pors.
Jeg har ikke set en våben-anetavle hvor Sørens Anne skulle være en Strahlendorf.

Der er efter Trap ingen kilder på at Søren havde Hedegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 934: Hedegård på Djursland,
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1071: Hedegård i himmerland.

Han købte 1453 Hovedgård 10 km NØ f Horsens af Mikkel Olufsens søn Eske Mikkelsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 698 Hovedgård.

s 527 nr II-3 Niels Sørensen Juul (-1457-1467-) ikke til Østergård på Djursland, men til Hovedgård i Ø-Jylland
g1m Mette Pedersdatter (Glob) () - usikker
g2m NN NN ()

Mette arvede Østergård efter sin bror Erik.
Denne Østergård ligger nær Hedegård, nemlig i Fjellerup s i Nr Djurs hrd, 20 km VNV f Grenå.
Der er efter Trap ingen kilder på at Niels havde den.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 930 Østergård.
Vi har kilder på Niels til 1467, ingen kilder på Mette, men hendes bror Erik lever endnu 1483 og 1486.
1487 skrives Hans Hvas [af Komdrup] til (denne) Østergård, måske som foged.
1491 får Søren Juul (sønnen) lovhævd på Østergård, 'ligervis som Erik Pedersen (og) Hans Hvas havde udi hævd og værge'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930: Østergård.
Denne Østergård er blevet forvekslet med Komdrup Østergård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1085: Komdrup.
Men der har aldrig været en Komdrup Østergård, 1487 er denne Østergård i Fjellerup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Rettelseslisten s 14: om bd 12 s 1085 lin 1: Komdrup.
Så Niels har aldrig haft Østergård, helt tvivlsomt om Mette har, der er mange kilder på hendes bror Erik, men Mette og Niels nævnes ikke i dem.
Dermed har vi ingen kilder eller andet på Mette, hun kan muligvis være opfundet af slægtebogsfruerne netop for at påstå denne arvegang.
Nu er der etableret en anden teoretisk arvegang gennem Mettes 'søster' Else Pedersdatter Glob som er mor til Sørens hustru. Se bemærkninger Skiernov II, under s 436 uden nr Iver Andersen (Skiernov [II]).

Først senere skrives han til Hedegård.
Der er efter Trap heller ingen kilder på at Niels havde Hedegård.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 934 Hedegård.
Se nedenfor under Søren.

1461 var han slotsfoged på Kalø, for rd Erik Ottesen (Rosenkrantz).
1459 ligeså på Skanderborg for samme.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 484: Skanderborg.

I Glesborg kirke er der 2+2 våben for sønnen Søren Nielsen Juul og hans hustru Dorthe Iversdatter (Skiernov II). Det andet par har teksten 'SøriulSmø ... Ano Mdxx', dvs Søren Juul OG HUSTRUs mødrende VÅBEN 1520. Førte våben er delt lodret med ½ ørn og en bjælke. Andet våben er Globs ørn.
Kilde: N M Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 219.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Kilde: kalkmalerier.dk > Glesborg
Kilde: Steen Thomsen: Glesborg Kirke på Djursland 13 + 2 kalkmalede våbenskjolde. Artikel på vej.
I Alsted var der et (nu forsvundet) epitafium over Sørens søn Axel Juul (-1540-1577) til Villestrup og Mejlgård. Her ses våbnet med ½ørn og bjælke på rette plads.
Kilde: Abildgaard nr 456.
Så Sørens mor gm Niels her førte det delte våben med ½ ørn og bjælke, det er en lille og spredt våbengruppe i Jylland.
Glob-våbnet må være for Dorthes mor Else Pedersdatter Glob.
Om Else Se bemærkninger Skiernov II, under s 436 uden nr Iver Andersen (Skiernov [II]).

s 527 nr II-6 Søren Nielsen Juul (-1476-1535) til Østergård
gm Dorthe Iversdatter (Skiernov II) (-1491-1501-) til Hedegård

1491 får Søren Juul lovhævd på Østergård, 'ligervis som Erik Pedersen (og) Hans Hvas havde udi hævd og værge'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930: Østergård.
Hvordan han fik den, kan vi ikke se. Teorien om arv gennem hans fars første hustru Mette Glob holder ikke. Teoretisk kan den være nedarvet gennem Dorthes 'nye' mor Else Pedersdatter (Glob). Se bemærkninger Skiernov II, under s 436 uden nr Iver Andersen (Skiernov [II]).

1500 fik han tingsvidne på Hedegård 'ulast og ukiært'.
Han skrives da til 'Hiegord' dvs Hedegård. Vidnet fortsætter at Markvard Iversen (Skiernov II, Dorthes halvbror) havde fået en part af Hedegård 'til søskendeskifte med sin hustru' og den havde han skødet til Søren Juel (dvs Juul).
Kilde: Repertorium 1500 nr 9107.
Markvards enke er en Lykke [m vinranke].
Kilde: DAA 1916: Skiernov [II]. s 436-37.
Hedegård nævnes første gang 1496 som Sørens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933-34: Hedegård.

s 528 nr II-9 Erik Juul (-1536-1543 senest 1552)

Var ikke svend hos Mourids Nielsen (Gyldenstierne) i 1493 og 1496. Det skriver Annalise D Kofod, men det holder ikke kronologisk.
Kilde: Annalise D Kofoed: Nordjysk lavadel omkr 1500. Festskrift Troels Dahlerup. s 200.
Hans bror Axel Juul er født 1503, hans bror Niels Juul blev immatrikuleret 1533, og er så fra ca 1510. Den Erik Jul der er svend 1493 må vel være 18 år eller mere, altså født før 1475. Jeg kender ingen kvinde der bliver mor med 35 års mellemrum.
Så svenden er ukendt, vel næppe adelig.

Erik underskrev 1536 (30 okt) Den store Reces.
Kilde: Her, under broderen Axel nr III-1.

s 528 nr II-11 NN Sørensdatter Juul () - udgår

Gm Peder Sørensen Munk (bjælke-Munk) til Havbro (-1537-1556-), fordi Axel Juul (bror) 1537 kalder Peder Munk for svoger.
Erik Juul nr II-9 var gm Maren Jepsdatter Benderup, og hendes søster Mette var gm Peder Munk [af Havbro], dér er svogerskabet.
Kilde: DAA 1911: Rettelse Benderup.
Kilde: DAA 1911: Rettelse Munk [bjælke, vinranke Havbro] til
Kilde: DAA 1905: Munk [bjælke, vinranke Havbro], [af Havbro] s 309 liniens stamfar.
Havbro-munkene står i DAA som vinranke-Munke, ikke bjælke-Munke, men er nu udskilt som egen slægt. Derom se bemærkninger Munk Havbro.

s 528 nr II-13 Niels Sørensen Juul (-1533-1574- senest 1600) til Villestrup, magister, rektor, lektor
g1m Anna Martini (-1566) - uadelig
g2m Anne Kjeldsdatter Juel (-1608-) - uadelig

1543 takseret, svarer 193 mark.
Beløbet i takseringslisten er snarere godsets værdi. Han betaler ikke 193 mark sølv om året, det er værdien af en pæn herregård.

1558 fik han et kannikedømme efter Splid Fasti. Sime præbende.
I Fasti tavlen hedder det Lime præbende. Vi har stednavnene Lime og Lihme, men ingen Sime. Når Niels 1569 fører sag om skel mellem Lihmegård og Bavnsgård i Lihme s, er det Lihme sogn i Rødding hrd.

Førte samme år (1569) sag for domkapitlet mod Karen Krabbe [af Østergård] om fiskeriet i Ørregårds Å.
Ørregård var et præbende, det blev mageskiftet til Karen Krabbe i 1578, så årstallet bliver usikkert.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 321: Ørregård i Fiskbæk s.

G2m Anne Kjeldsdatter Juel, bispedatter.
De tilhører ikke slægten Juel [med stjerne], men er uadelige - ligesom første hustru Anna Martini. Det er derfor børnene er skrevet med kursiv.

s 528 nr II-14 Else Sørensdatter (Juul) (-1543-1565-) til Østergård
og nr II-15 Anne Sørensdatter (Juul) (-1556) til Østergård

Deres bror Axel fik 1556 lås for deres gods.
Læs: Låsebrev, en kgl bekræftelse på deres ejendomsret, et låsebrev kunne ikke omstødes.
Hos Trap var det både 1556 og 1560, og en kongelig stadfæstelse på lovhævden 1491 på Østergård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930 Østergård.
Så begge skal skrives til Østergård.

s 528 nr II-17 Dorthe Eriksdatter Juul (- før 1565) til Hvidsten
gm Jesper Munk [af Havbro] (-1552-1565) til Hungstrup

Gm Jesper Munk (bjælke-Munk) til Hungstrup.
Havbro-munkene står i DAA som vinranke-Munke, ikke bjælke-Munke, men er udskilt som egen slægt. Herom se bemærkninger Munk Havbro.

s 529 nr II-21 Anna Nielsdatter Juul (1566-) - uadelig

Født omkring 1560. Når hun har samme navn som moderen, er der grund til at tro at moderen døde i barselseng, og datteren blev opkaldt. Dermed snarest født 1566.

Linie III: Willestrup

Læs: Villestrup.
Formen med W er ikke set siden 1688.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

s 531 nr III-1 Axel Sørensen Juul (ca 1503-1577) til Villestrup og Mejlgård mm, lensmand, landsdommer

Mere biografi på s 509-10.
Togtet til Ísland for at afsætte den sidste katolske bisp Jón Arason fandt sted i 1551.
Kilde: DBL2.

1556 og 1560 fik han kongelig stadfæstelse på sin fars lovhævd på Østergård på Djursland, det var på vegne af hans søstre Anne og Ellidse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930 Østergård.

til Komdrup.
Komdrup har haft to hovedgårde, men der ses ingen Juul på nogen af dem i Trap, så det er der næppe kilder på.

kong Gustav Wasa ...
Læs: Vasa.

Adopteret af sin fætter Niels Markvardsen Skernov, som efterlod ham Mejlgård.
Læs: Skiernov [II].
Nielses mødrende slægt Lykke rejste sag imod ham, han fik dom på Viborg Landsting 1558 for at gården var hans.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933-34: Mejlgård.

1539 gik han - som lensmand - igang med at genopbygge Aalborghus, han startede med at nedrive det forgængerne havde bygget. 1555 var borgen næsten færdig, og blev inspiceret af Otte Krumpen og Holger Rosenkrantz. De konstaterede at vandforsyningen måtte blive ad render udefra, og dermed blev al befæstning opgivet.
Nord- og øst-fløjene står endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 832: Aalborghus.

s 531 nr III-2 Dorthe Juul (1543-1543)
og Anne Juul (1544-1544)

Døde i Aalborg, begravet i Helliggejst, senere ført til Astrup.
Der er ingen Helliggejst (Helligånds) Kirke i Aalborg, er de virkelig fragtet til København og så tilbage til Nordjylland? Aalborg havde Budolfi Kirke og Vor Frelser Kirke.

s 531 nr III-5 Anne Axelsdatter Juul (1547-1633)
g1m Laurids Navl (-1570-)
g2m Hartvig Kaas [m mur] (-1588-1625) til Møllerup mm

Anne død 1613.
Kaas-tavlen har 2 dec 1633.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 250.

s 532 nr III-7 Else Axelsdatter Juul (1550-1616-) til Mejlgård (part)

Tilsagt 1592 til hofmarskal Predbjørn Bildts bryllup.
Læs: Preben Bild - uden 't'.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 71.

s 532 nr III-13 Kirsten Axelsdatter Juul (1558-1626) enkefrue til Kærsholm
gm Henrik Sandberg [af Jylland] (-1588) til Kærsholm
han g1m Thale Albertsdatter (Viffert) ()

Kirsten 1625 takseret til 734 td hartkorn.
Kilde: DAA 1901: Sandberg. s 448.

Henrik død 6 jun 1558.
Det er ½ år før hustruen blev født. Læs: 16 jun 1588.
Kilde: DAA 1901: Sandberg. s 448.

Alterkalk i Thorning Kirke med parrets våben.
Med Kirstens og Henriks navne og våben (ikke Thales) og årstal 1620, så det er Kirstens gave.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 441-42: Thorning K.

Alle 3 begravet i Thorning, ligstenen nævner Thale og har 8+8 våben for Henrik og Kirsten.
Kilde: Abildgaard nr 493.

s 532-33 nr III-15 rd Iver Juul (1563-1627) til Lundbæk mm

Død i Kongselv.
Læs: Kungälv i Bohus Län, som dengang var norsk.

Ejede en part af Vingegård 1625 ->
Hvordan fik han den?
Han købte den 1625 af Christopher Thomsen Kruse [I] (-1566-1627/30) til Tulsted.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245 nr b.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 343: Vingegård.

s 533 nr III-16 Vincentius Juul (1564-)

Som for mange år siden er udgangen til fremmede kongeriger og lande.... 1589.
I 1589 er han kun 25, så han kan ikke være udvandret for ret mange år siden.

s 533 nr III-20 Frands Juul (-1590-1625/26) til Mejlgård, Hedegård og Rekkergård

Havde Mejlgård og Hedegård til 1613.
Mejlgård og en part af Hedegård solgte han 1613 til Jørgen Kaas [m mur] (-1619).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933-34: Mejlgård.
Hedegård havde ellers andre ejere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 934-35: Hedegård.

s 533-34 nr II-29 Axel Nielsen Juul (1596-1664) til Bjørnsholm
og nr II-31 Christence Juul (1585-1655-) til Søgård (Hind hrd)

De´to søskende står i omvendt rækkefølge, Christence er 11 ældre end Axel.
Mere om begge nedenfor.

s 533-34 nr III-29 Axel Nielsen Juul (1596-1664) til Bjørnsholm mm
gm Rigborg Arenfeldt (1600-1655) til Gunderupgård og Strandbygård

1637 solgte han Kongstedlund (arv fra far) til Iver Krabbe [af Østergård] (-1641), som var gm Axels kusine Dorthe Iverdatter (Juul).
Kilde: Trap: Danmark. 16 Aalborg a, s 1079 Kongstedlund.

1637 købte han Bjørnsholm (nu: Vitskøl Kloster) af sin kusines mand Holger Bille.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalbg, s 1188 Vitskøl Kl, Bjørnsholm.

1668 gjorde han indførsel (idag udpantning) hos Niels Axelsen Juul til Bjørnsholm (1634-1676-) (hans fætters søn) for en gæld på 11.135½ rdl. Niels måtte af med Gunderupgård (43 + 129 tdr hartkorn) og en del af Bjørnsholm (105 tdr hartkorn). Gunderupgård solgte han 1669 til asessor Peder Sørensen Hofmann i Randers.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1217 Gunderupgård.

s 534 nr III-31 Christence Juul (1585-1655-1659?) til Søgård (Hind hrd)

Christence levede 1655.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr I-88.

Og måske døde hun 1659.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 482: Søgård.

s 534 nr III-38 Kirsten Iversdatter Juul (-1609-1629)
gm Jost Madsen Vasspyd (-1611) til Søgård (Merløse hrd)

Kirsten begravet i Asminderup Kirke.
Findes ikke. Læs: Sdr Asminderup.

s 535 nr III-44 Maren Iversdatter (Juul) (-1635-1647)
gm Jesper Nielsen Basse [af Vendsyssel] (-1568-1613/18) Søndergård i Thy og Hesselbæk

Til Bigum.
Ikke denne Maren, men Maren Eriksdatter (Juul) (-1600) s 528 nr II-19.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 332: Bigum V.gård.

s 535 nr III-46 Verner Juul (-1628)
og nr III-47 Vincents Juul (-1629)

Brødrene døde i Sorø.
De begyndte 1627 i Sorø Skole.
Kilde: Her, under lillebror Ove nr III-48.

Vincents skrevet til Sonnerup.
Hvor? Herregården Sonnerupgård i K Hvalsø s er optaget til anden side.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1143: Sonnerupgård.
Der er en henvisning til Viborg Landstings skøde- og panteprotokol, dér må man vel antage at stedet er nærmere bestemt?
Der kendes imidlertid ingen Sonnerup'per i Jylland. Dog et par Sondrup'per.
Kilde: Trap Danmark. Bd 27 Stedregister.

s 536 nr III-50 Tønne Juul (1620-1684) til Eskær og Søgård (Merløse hrd) mm
gm Anna Catharine Friis (1630-1698) til Tårupgård og Engestofte

Ægteparret oprettede 1698 Den Tårupgårdske Stiftelse.
De stiftede den i deres testamente 1681, fundats 1698, revideret 1815. Den udbetaler støtte til adelige frøkener.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 236: Tårupgård.

s 536 nr III-51 Ove Juul (1608-1644) til Rækkergård
gm Elsebe Juel (-1679-) til Stenumgård og Brusgård

Gift 6 maj 1636.
Elsebe er først gift med Ove 6 maj 1638.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. nr I-68.

Om Stårupgård, se nedenfor under nr III-53 Hans.

s 536 nr III-53 Hans Juul (1612-1657) til Stårupgård mm

Til Stårupgård fra 1651.
Han fik den nok fra broderen Oves enke Elsebe Juel, som 1648 havde fået den i pant af Gunde Rostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 223: Stårupgård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Jernskæg     Jersore     Jessen     Jordberga     Jude Åkarp     Juel     Jul Bornholm     Jul Sønderjylland     Jutsen     Juul    

Bemærkninger til slægten Ytzen (Jude, Jutsen, Jützen, Jytsen)

Slægten staves i NDA Jützen, men ses ellers med flere staveformer.

Jützen - Se bemærkninger Ytzen.



K   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Kabel (Kabold)

Vaaben Kabel (Kabold) våben. Tysk uradel fra Mecklenburg, hed oprindelig Kabolt / Kabold. Set i DK 1248, stamtavle (-1350-1462-). K: Achen, Crull.

Stamtavle i DAA 1899 s 221
Rettelser i DAA 1901 s 564; 1906 s 498;

Oversigts-stamtavle: Kabel Kabold

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Tysk slægt

En gammel fra Mecklenborg stammende Slægt. ... 1248 i arkivet i Stettin ...
Szczecin ligger i Pommern, ikke i Mecklenburg, men Lodevic Kabolt ses i Crull's våbenliste Mecklenburg. Slægten levede i Mecklenburg.

Generation 1 og 2

De to første generationer er begge nummereret 1. 2. 3. ...

I første generation ses 5 brødre. I hvert fald Fredbern og Heine er brødre, ligesom Henrik og Lyder er. Brødre til Mattis er uvisse. Måske er de alle 5 brødre som vist, men der er ikke beviser.

Savnes: rd Mads Kabel (-1302-)

1302 ses Mads Kappel som nr 15 blandt kong Erik Menveds 162 danske forlovere for en gæld til Rostock på 15.000 mark vendisk (Stormandslisten).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1302 nr 222.
Efter pladsen i listen var han ridder på Sjælland (m omliggende øer). Efter opkaldereglerne og kronologien er han rimeligvis farfar til den Mattis Kabel vi ser 1352. Dermed føjes 2 generationer til tavlen.

s 221 nr 3. Lyder Kabel (senior) (-1376-1389) foged på Ravnsborg

Begravet i Nysted Kirke.
Næh, i Nysted klosterkirke, som forlængst er borte.
Kilde: Danmarks Kirker, Maribo a, s 205.

s 221 nr 1. Ludvig Kabel (- senest 1408)

Rettelsen DAA 1906 peger på at den Kabel der blev henrettet kan være den Claus der 1402 beseglede et vidne om kong Olufs død.

Orfejde i Svendborg.
Den henrettede hed Ludvig, og brødrenes orfejde (drabsforlig) gav de i rettertinget i Randers 20 jun 1408.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Supl 920.

Hvor Claus så skal placerer i slægtstræet ved vi ikke.

s 221 nr a. Abel Henningsdatter (Kabel) (-1462-)
gm Goos van Hitzacker (-1413-1435- før 1462)

1462 er hun - som enke efter Goos van Hitzacker - høvedsmand på Vordingborg.
Man må antage at det har han været indtil hun overtog.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 96 Vordingborg Slot.

Goos var høvedsmand på Holbæk i 1413.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 347 Holbæk Slot.

s 221 nr b. Elsebe Henningsdatter Kabel (-1410-1462) til Nielstrup på Fyn
g1m rd Claus von Vitzen ()
g2m rd Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1435 - før 1441) til Stensgård
g3m Gert Bryske (-1423-1441) til Dallund

Kilder til hende ses i stamtavle Bryske DAA 1889 s 464 note 30 og 31.

Elsebe ses allerede 1410: 'fru Else hr Bjørns' købte 1410 gods i Sasserup af Oluf Grubendal.
Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 181.

Elsebe beholdt en part af Næsbyhoved efter Gerts død, mens sønnen Iven var lensmand, først 1462 overlod hun den til kongen, men beholdt dog Munkebo, Eskebjerg og Kerteminde.
Kilde: DAA 1889: Bryske. s 121-22.

1462 stiftede hun sjælemesser for sig selv, sine 3 ægtefæller og flere af slægten.
Kilde: do.

Elsebe efterlod sig ingen livsarvinger, hun skrev testamente. Det er ikke bevaret, men hendes sidste disposition er:
Kilde: Repertorium, udaterede nr 12.760.
Hendes søsterdatter kvitterede for arv 1464. Hun kan ikke arve hvis der er livsarvinger.
Kilde: Repertorium 1464 nr 1708.

s 221-22 nr c. Otte Kabel (-1425-1430) til Hejrede

Angives gift med en Lunge.
Hun ses ikke i Lunge-stamtavlen.
Kilde: DAA 1902: Lunge.

s 222 nr 2) Karine Ottesdatter Kabel () måske
gm rd Mogens Gøye ()

Hun skulle i givet fald være født omkring 1430. Manden kan da næppe være:
    rd Mogens Axelsen Gøye til Krenkerup mm, han er en generation ældre,
    rd Mogens Eskelsen Gøye til Krenkerup, han er en generation yngre.
Mon ikke det er Inger eller Karen Kabel (opstillet som 1' hustru til rd Axel Gøye) der spøger her?
Kilde: DAA 1896 Gøye.
Se nedenfor.

s 222 nr 4. Henrik Kabel (-1376-)
og nr 5. Mathias Kabel (-1352-)

Numrene 1. 2. 3. er brugt i to på hinanden følgende generationer. Det giver forvirring ved de to Lyder Kabel'er (far s 221 og søn s 222), som begge har nr 3.
Henrik og Mathias er brødre til faderen, ikke til sønnen, selvom der ikke er rykket ud efter sønnen Lyder Kabel.

Savnes: Inger eller Karen Ottesdatter Kabel (-ca 1370) til Højbygård på Lolland
gm rd Axel (Absalon) Mogensen (Gøye) (-1367 - 1403-11) til Krenkerup

Hun og faderen kendes kun fra slægtebøgerne.
Kilde: DAA 1896: Gøye.
Se dog nedenfor.

Savnes: Karen Madsdatter (Kabel) ()
gm rd Axel (Absalon) Mogensen (Gøye) (-1367-1403-11) til Krenkerup

Hun optræder i slægtebøgerne som både hans første hustru Inger / Karine Ottesdatter Kabel og hans sidste hustru Mette Pedersdatter (Thott).

Hendes våben på deres ligsten i Fuglse er godtnok et korsdelt våben dvs Thott, men hjelmfiguren er umiskendeligt Kabels skrådelte vesselhorn! Thott har også horn på hjelmen, men de er tværdelte guld-rødt. Kabel har det (heraldisk) højre horn tværdelt blåt-sølv, men det venstre 3 gange dexter skrådelt i sølv-rødt. Skrådelingerne ses på stenen. Her ses også hendes navn Karen Madsdatter. Man må konkludere at våbnet er forkert, og at rd Axel kun havde 1 hustru Karen, datter af Matthis 'Kabellow' s 222 nr 5. Det stemmer godt kronologisk. De foreslåede hustruer i DAA (Inger Ottesdatter (Kabel) og Karen Madsdatter (Thott)) kendes ikke fra bevarede kilder - og det gør deres fædre heller ikke - så de kan nok afvises som konstruktioner. Thott-hustruen må være føjet ind for at passe til skjoldet på gravstenen.
Kilde: Abildgaard nr 277.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./fuglse2.htm
Kilde: Steen Thomsen selvsyn.

I Elline Gøyes jordebog er der 2 referater af skiftet efter rd Axel. I det ene skriver fru Karen under på at børnenes arv efter hende bliver 14 skilling grot pr snude. Det er meget lidt, og det stemmer med at Mathias' gods ikke kendes. Og blandt vidnerne ved Axels skifte 1411 ses rd Henning Kabel, brorsøn til Mattis Kabel, dvs hendes nevø.

5 våben-anetavler for rigshofmester Mogens Eskelsen Gøye og hans børn mener også at Axels frue er en Kabel, mens der ikke er nogen med Thott:

Deres oldebarn Mogens Eskelsen Gøye (-1544) (Voldum K),
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./voldum2.htm
Kilde: Abildgaard nr 517

Deres tipoldesøn Eskil Mogensen Gøye (-1532-1560) (Voldum K)
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/voldum.htm
Kilde: Abildgaard nr 519

Deres tipoldesøn Albrecht Mogensen Gøye (-1531-1558) (Radsted K)
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/radsted.htm
Kilde: Abildgaard nr 282

Deres tipoldesøn Christopher Mogensen Gøye (-1544-1584) (Gunderslev K)
På det forsvunde epitafium sås hendes Kabelvåben på plads.
Kilde: Abildgaard nr 195
På deres ligsten er våbnene lidt anderledes, og der er ingen Kabel.
Kilde: Abildgaard nr 193.

Deres tipoldedatter Birgitte Gøye (-1574) (Herlufsholm K).
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./herlufsholm2.htm
Kilde: Abildgaard nr 202



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 'Kabel [af Tåstrup]'

Vaaben 'Kabel [af Tåstrup]' våben. De har ikke brugt navnet, men fået det tillagt efter slægten Kabel (Kabolt). Uradel på Lolland, kendt (-1390-1512-).

Stamtavle i DAA 1899 s 223
Rettelser i DAA 1906 s 498; 1915 s 605; 1923 s 551;

Oversigts-stamtavle: Kabel Tåstrup

Stavning

I DAA staves Tostrup, idag staves Tåstrup.

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen

s223 nr 1. Laurids Nielsen (- senest 1416) til Vårskov
gm Catharine Knudsdatter ()

R; I enkens gavebeev står han som væbner af 'Wodeschogh'.
Det er idag Vårskov i Bandholm s i Fuglse hrd, 5 km NV f Maribo.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 845: Vårskov.

s 223 nr 2. Niels Lauridsen (Kabel) (-1392-1403-) til Krenkerup og Fuglsang
gm 'Ber' (Birgitte ?) Pøiske ? ()

Han skal være farfar til rd Niels Lauridsen til Tåstrup (-1421-1442- før 1446). Den yngre må så være født omkring 1390, og farfar dermed omkring 1330. Det er ret usandsynligt (men ikke helt umuligt) at han har været i Lund på Retterting i 1401.

I rettelse 1915 er han 'vel' den væbner NL hvis enke 1416 skænker en gård til Maribo Kloster. Gården ligger lige ved Nakskov, og hun har arvet den efter sin søn Laurids Nielsen. Rd Henning Kabel medbesegler.
Kronologien er her mere usandsynlig. Gården ligger i V-enden af Lolland mens LN (Kabel)s Krenkerup ligger Ø f Maribo og Fuglsang ligger i Ø-enden af Lolland. Hvis moderen har arvet sønnen, så var sønnen vel kone- og barnløs, og vores Laurids Nielsen (Kabel) til Krenkerup og Fuglsang lever 1403 og har sønnen Niels Lauridsen (-1421-1444-).

Hans hustru ses i et fragment af 'den slægtebog som tillægges Sophie Rud'. Her hedder hun fru Ber og hendes våben viser et menneskehoved med hals og halvlangt hår, hovedet er i halvprofil. Ingen farver angivet.

Der kendes (mindst) 11 våben med hoved(er) men ingen der stemmer helt.
Pøiske er efter geografien den langt mest sandsynlige. 10 km N f Krenkerup ligger Berritsgård, som tilhørte slægten Pøiske. Fru Ber (Birgitte?) kan kronologisk set være søster eller datter til den ældst kendte Pøiske: Marquard Pøiske (-1382-).
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 41 ned.th.

s 223 (uden nr) rd Niels Lauridsen (Kabel) (-1421-1442/46) til Tåstrup
g1m Helvig NN ()
g2m Abel Henningsdatter Kabel (-1462 -)
og hans søn s 224 nr c) Laurids Nielsen (Kabel) (-1484-1494-) i Ettehave, landsdommer på Lolland

G1m Abel, g2 m Helvig.
Men rækkefølgen er omvendt. Helvig omtales 1462 da Abels søster Elsebe indstifter sjælemesser for sin søster fru Abæl, svogeren Niels Laurensson og hans hustru fru Heylewiigh. 1462 lever Abel, og betænkes i Elsebes testamente. Hun er da høvedsmand på Vordingborg som enke efter Goos van Hitzacker (-1413-1435-).
Kilde: Elsebes sjælemesser 3 feb 1462: Danske Magazin (Magasin) 4'rk 1' bd s 367-68. Udg 1864.
Kilde: Elsebes sidste disposition: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen: Udaterede nr 12.760 og 1467 nr 2335.
Kilde: Trap: Danmark, Bd 9 Præstø a, s 96 Vordingborg Slot.

Laurids Nielsen må kronologisk set være af sidste ægteskab. Når han lever 1494 er han tidligst født 1410-20, og dermed yngre end Anna Nielsdatter (Kabel), som (beregnet ud fra børnene) må være født 1400-1410.

s 223 nr a) Anne Nielsdatter (Kabel) (-1461-1480-)
g1m Olof Ragvaldsson (Lindö) (-1412- ca 1438) til Lindö i Västmanland
g2m Tyge Lunge (-1446-1458- før 1460) til Basnæs

Her står at Anne var enke i 1461, men at Tyge først døde i 1486.
Han var allerede død før 25 aug 1460.
Kilde: DAA 1902 Lunge s 311.

Anne var g1m Olof Ragvaldsson (Lindö) (-1412- ca 1438) til Lindö i Västmanland. Deres datter Anna var 3' hustru til Johan Slaweka (Rosengaard) (- ca 1485) til Mörby.
Hans Gillingstam: Johan Slawekas tredje hustrus Härstamning. I: (svensk) Personhistorisk Tidskrift 1953 s 49-53.



K   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z


    Kalf II    

Bemærkninger DAA 1899 Kalf

Vaaben Kalf [I] våben: En harpy (jomfru i fjederham = ørn med kvindeoverkrop). Våbenfællesskab med holsteinske van Owe, Rixtorp, Storm [I] og Wiltberg. Sønderjysk uradel, kendt (-1255-1506-). Der er også jyske Kalf'e og navnet blev brugt i slægten Dan.

Stamtavle i DAA 1899 s 224


Oversigts-stamtavle: Kalf I

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Litteratur

    Bjarne Kure:
    Kalf Slægten.
    3' udg 2022.
Tilgængelig på Nettet på Slægtsforskernes Bibliotek.

Andre slægter

Tavlen rummer flere slægter:

Kalf [II] ses s 227 uden overskrift.
Den nedlægges, se bemærkninger Kalf II.

De tiloversblevne personer herfra er nu defineret som Gimsing-slægten. Se bemærkninger Gimsing Movstgaarde.

Knob [m harpy] er omtalt midt i indledningen.
Se bemærkninger Knob harpy.

Stamtavlen

s 224 Rd Jens Kalf (-1255-1274- før 1304.)
gm Cecilie Nielsdatter (Erlandsen) (-1304-1318)

Jens fik af en fru Lucie tilskødet Vinderup mod at bekoste en ugentlig messe for hende i Stubberkloster.
Ejeren af Vinderup skal forsyne Stubber Kloster og alle kirker i Hjerm og Ginding herreder med altervin og brød i al fremtid og de skal holde en årlig messe for fru Lucie. Dertil en ugentlig messe for afdøde .....
Kilde: O Nielsen: Harsyssels Diplomatarium, s. 12.
I min mangelfulde oversættelse.

s 225 nr c. rd Erland Kalf (-1350-1377- før 1400) til Vinderup Hovgård
g2m Gunner (Gunver) Bosdatter Høg (-1411-) måske til Hasselholt

Hans farfar fik 1274 Vinderup Hovgård. Trap mener at Erland også har haft den. Gunners Hasselholt ligger i samme sogn: Sahl i Ginding hrd, 15 km Ø f Struer.
Men der er ingen kilder på at hun har haft den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 302: Vinderup Hovgd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 304: Hasselholt.

Siges at have boet på Rovnborg.
Den ligger i Vejrum s, Hjerm hrd, 5 km S f Struer).
Efter Trap er det udsagn en præsteindberetning fra 1638, altså over 200 år efter hans død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 280: Rovnborg.

Erland må have været gift en gang før.
Regnestykke:
Han er jævnaldrende med sin svigerfar Bo Høg (-1354-1377-), de må være født omkring 1330. Hans søn rd Jep Kalf (-1372-1412/15) må være fra ca 1350, og dermed jævnaldrende med Gunner, som så ikke er hans mor, og heller ikke Niels Erlandsen Kalfs mor.

s 225 (uden nr): rd Jep Kalf el Jacob Knap (-1372-1412/15) til Palsgård i Jylland
g2m Margrethe NN (-1415- ?før 1436)

Hans mor kan ikke være Gunner Bosdatter Høg (-1411-), se lige ovenfor.

1404 skøder på gods i Gylling til kronen.
Der er 6 skøder, godset ligger dels i Gylling, dels andetsteds i Hads hrd, og køber er ikke kronen men Aarhus Bispestol. Brevene er også refereret i bispens registraturer. Efter Reformationen kom de så til kronen.
Kilde: DRB nr 14049999014.

Solgte 1408 sine hovedgårde i Staffør (nu Rosenvold), Kjærsgaard og Brendtorp (alle i Bjerge H).
Staffør = Stavsøre ligger i Barrit s i BjeRRe hrd.
Kerzgaard = Møgelkær i Rårup s i Bjerre hrd.
Brendtorp er væk, Breth ligger også i Barrit s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 973: Stavsøre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 970: Barrit s
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 985-86: Møgelkær.

s 225-26 nr b) Niels Kalf (-1391-1422- før 1427) til Gimsing
gm Abel Tygesdatter (Puder) (-1427-1435-) til Bjørnkær

Niels Kalf skal efter stamtavlerne ikke forveksles med:
o     Nis Kalf [II] af Gimsing (-1408-1422-) (var vist Thorsen); her s 227;
o     Niels Hermansen Kalf [II] (-1398-); her s 227;
o     Niels Kalf (Rotfeld) (-1410-) af Bratskov ved Brovst
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 424.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 392-93 Bratskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 274: Movstgård (da: Gimsing)
Nej de skal ikke forveksles, for de er alle 4 samme mand! Og han er søn af rd Erland Kalf s 225 nr c.
Niels Thorsen er en anden, han hører nu til 'Gimsing-slægten'.
Se bemærkninger Kalf II.
Se bemærkninger Rotfeld.
Tak til Bjarne Kure der har gravet grundigt mellem Kalf'ene.

Mulig den Niels Kalf der 1410 gav gods i Helligsø til Vestervig Kloster, 1422 skødede gods i Hvidbjerg i Thy til Peder Grøn, og 1424 stadfæstede sin fars gave til Vestervig Kloster.
Næppe, slægten Kall ses i 1400-tallet i Hundborg hrd i Thy.
Der er ingen grund til at tro at Niels Kalf skulle have arvegods nordenfjords.
Hans forfædre giver gaver til Viborg Domkirke, Ribe Domkirke og Maribo kloster.
Se bemærkninger Kall.

Niels og Abel har begge to forfædre og arvegods i Hads herred, herunder Gylling s. Det er ikke klart, hvem af dem der er arving til Bjørnkær, den ses først 1427 hos Abel.

s 226 nr (1 Anne (ikke Nielsdatter Kalf men) Kall (-1471-)
gm Laurids Dan (-1454-1475-) til Alsbjerggård i Han hrd, og senere Faddersbøl i Thy

Se bemærkninger Kall.

s 226 under nr (1 Tyge Kalf (Abildgaard?) (-1469-1493-) af Tvenstrup
gm Helle (el Herlof el Herlug) Knob? ()
og datter Karen Tygesdatter (Abildgaard?) - usikker
gm Erik Krag () - usikker

Tyge Kalf er opstillet som vistnok søn af Anne og Laurids Dan (her ovenfor).
Han beseglede 1469 (28 mar) med Abildgaard-våben og omskrift s tighi kaalf.
Det er en bispedom om en grund i Aarhus by, han optræder på egne vegne som meddommer i sagen, ikke som sagfører for en Abildgaard, så vi må tro at han faktisk er en Abildgaard. Navnet Tyge har gamle rødder i Abildgaard-slægten.
Kilde: Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.LXVI.5
Kilde: Repertorium 1469 nr 2570.
Dermed kan han ikke kobles til hverken Dan eller Kalf el Kall.

Tyge Kalf (-1469-1493-) af Bjørnkær og Tvenstrup og måske til Jernit.
Hos Trap ses han af Tvenstrup 1492 og 1493. I denne landsby N f Odder kendes ingen hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Århus a, s 325: Tvenstrup.
Han ses ikke under Bjørnkær, den solgte Niels Kalfs enke i 1427.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Århus a, s 346: Bjørnkær.
Han ses heller ikke til Jernit. Den er først oprettet til hovedgård omkring 1585.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 572: Jernit.

Kilden til 1492 har jeg ikke set.

1493 er en dom afsagt af slotsfogeden på Kalø, om to mand der havde bygget i Aarhus Å, her er Tyge meddommer.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7462.

Fru Herlof:
Fru Herloff (uden slægtsnavn) sendte 1499 en mand i retten (Østerherreds ting) angående Uregård i Tistrup s i Ø Horne hrd. Ejeren Ebbe Strangesen (Bild) havde sendt sin mand med breve og beviser, og så trak fru Herloffs mand sig uden at føre sagen.
Tingsvidnet fremlagt i en ny sag om gården 1582.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 494.
Når hendes mand ikke nævnes, må han være død.

1550 trættede Niels Krag og Per Harbo om arv efter Tyge Kalf og fru Herlof.
Kildehenvisning til Danske Magazin 4.VI.331.
Det er Niels Krag [af Jylland] vist til Agerkrog i Ø Horne hrd ved Varde og Peder Harbo [II] til Nielsbygård ved Vejen, 20 km V f Kolding. Sagen går om en søsterlod efter Tyge Kalf og fru Herlof.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland] s 259. Ingen kildehenvisning.
Der er stadig ikke slægtsnavn på Herlof, så 'Knob' har vi kun fra slægtebøgerne.

Det er Nielses 3 sønner, Erik Mogens og Christiern Krag, der 1582 fører sagen om Uregård (dom nr 494 lige ovenfor).

Karen Tygesdatter:
Som mulig datter er opstillet Karen Tygesdatter Kalf () gm Erik Krag [af Jylland] ()
I Krag-tavlen er han far til Niels Krag, der førte arvesag 1550 (se lige ovenfor).
Kronologisk ser det OK ud, men der er ingen kilder på Erik og Karen.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland] s 259.
Det er Karens opgave at levere den arvegang, som sagen 1550 står om, så hun ER datter - eller en slægtebogsfruekonstruktion.

På Sophie Staverskov (Glambek [I])s våbendug fra midt i 1600-tallet, ses et våben der skal være for Karen. Det er Kalle: Tværdelt af rødt og sort med en modsat farvet rose i hvert felt. På hjelmen 5 faner skiftevis rød-sort.
Kilde: H Berner Schilden Holsten: Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre våbenprydede Textilier. Fra Arkiv og Museum. Række 2 bd 1 1925. s 337-67.
Kilde: Knud Prange: En middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhistorisk Tidsskrift 1978. s 179-97. - med farvefoto.
Efter ovenstående burde våbnet have været Abildgaard.
Om slægten Kalle har eksisteret, eller det bare er et slægtebogsfruekonstrueret fantasi-våben er usikkert, Thiset fejer slægten ud med bemærkningen: Upålidelig slægtebogsefterretning.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.

s 226 (uden nr) Ulf Kalf (-1505- før 1543) til Bjøstrup
gm Karine Jensdatter (Steenfeld) (- før 1543)

Til Bjørnstrup i Ning hrd.
Læs: Bjøstrup i Tranbjerg s i Ning hrd.
Kilde: Trap: Bd 19 Århus a, s 283 Bjøstrup

pantsatte 1505 en gård i Rattrup (Skodborg hrd) ...
Han forhøjede pantet, dvs lånte 20 mark danske penge mere, udover de 60 han havde fået tidligere.
Gården ligger i Fabjerg s.
Kilde: Repertorium 1505 nr 10.341.

De solgte 1506 hendes arv i Veilinggård mm og i Lynderup.
Det er Vejlinggård 10 km SV for Lemvig.
Hun havde ikke (som sine brødre) arvepart i Linderumgård, iflg en kgl dom 1515.
Og hun har ikke noget med Lynderupgård at gøre.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring s 186 Linderumgård.
Kilde: Trap: Bd 22 Ringkøbing a, s 243 Vejlinggård.
Kilde: Trap: Bd 17 Viborg a, s 298 Lynderupgård.

s 226 nr (3 Mette Nielsdatter Kalf (-1483- før 1491)
gm David Saxesen (-1446-) til Højby

Solgte Højby 1483.
Det var som enke.
David er skrevet til Højby 1446.
Kilde: Trap bd 19 Århus a, s 345: Højby.

s 226 nr 3. rd Anders Kalf (-1302-)

Listen 1302 kaldes Stormandslisten, den er på 162 mand, men er desværre kun overleveret i afskrift uden segl. Under halvdelen af mændene kan identificeres.
Kilde: Ulsig har opdaget at den er inddelt i 8 afsnit: Riddere Sjælland, Skåne, Fyn, Jylland, og derefter væbnere ligeså.
Anders står blandt de jyske riddere.
Kilde: DRB/DD 1302 nr 222.
Kilde: Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 226 nr 4. Petronelle Jens?datter Kalf (-1339-)
gm Ingemar Truelsen (Drefeld) (-1294-1310- før 1339) vist til Solbjerg

NN Jensdatter gm Ingemar ...
Hun ses som Petronelle NN (-1339-) i Drefeld-tavlen. Nævnt i et skifte efter en søn.
Kilde: DAA 1891 Drefeld s 122.
Men det er tilsyneladende kun slægtebøgerne der kobler Ingemars Petronelle til Kalf'ene.

Savnes: Keld Kalf (-1140-) præst til Aalborg Vor Frue

Han var præst til Aalborg vor Frue og bevidnede at Sigurd Slembe, der påstod at være søn af den norske kong Magnus Berføtt, var i Aalborg i 1139, døde i Norge 1139, og hans lig blev ført til Aalborg og begravet i Vor Frue.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 821-22.
Her er han slået sammen med St Keld, som var domprovst i Viborg, og blev helgenkåret af biskop Abalon, men han vides ikke at have være i Aalborg. Det ligner en fejlkobling.
Kilde: DBL2: Keld (-1150).
Keld er ikke et sjældent navn.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z


    Kalf I    

Bemærkninger DAA 1899 Kalf [II] - nedlagt


Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Kalf [II] er behandlet under Kalf [I] på s 227, uden overskrift.

Da Mourids Nielsens sigil viser et firføddet dyr...
Da Thiset 1905 (6 år efter Kalf-tavlen) udgav DAS II = Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarhundrede, blev Mourids' segl placeret blandt ubestemmelige, nr M 55.
Mourids' segl 1463 segl indeholder ikke et firbenet dyr efter tegningen.
Kilde: DAS II nr M.55.
Seglet er meget utydeligt, 'Dyret' ville have 5-6 ben, en voldsomt tyk løftet hale og hovedet ville være udenfor skjoldranden.
Måske kan det være en kam eller strigle i stil med den svenske slægt Anrep, dog med krumt håndtag?

Da Mourids Nielsens sigil viser et firføddet dyr, er det muligt denne slægt Kalfs våben, der går igen i fru Mette Gøyes og fru Pernille Qvitzows aner, nemlig en hvid kalv med et søblad i munden i blåt felt.
Ingen kildehenvisning.
Hvilken Mette Gøye, der er 5? De to har ligsten med våben-anetavler, her ses ingen kalve.
Kilde: Abildgaard nr 352 og 442.
Pernille Qvitzow er begravet i Kristianstad i Skåne, uvist om der er ligsten.
Pernille Qvitzow er kusine til den lærde og ugifte Mette Gøye (1599-1664). Hendes mormor er Mette Gøye (ca 1553-1584) gm Axel Brahe (1555-1616) til Elvedgård. Mette senia (-1584) har ligsten i Veflinge med 8 korrekte anevåben - som sagt ingen kalve.
Kilde: Abildgaard nr 352.
Kilde: DAA 1896: Gøye.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow.
Thisets materiale om anetavler og -våben er ofte fejlramt.

Uanset hvad, så er et udsagn fra højadelsslægter i sent i 16xx ikke ret troværdigt, når det handler om vestjysk lavadel 2 sekler tidligere.

I Anne Rønnows våbenbog er der et Kalf våben med en kalv med noget i munden, blå kalv i sølv (hvidt) felt - altså modsatte tinkturer (farver). Men det tillægger hun slægten Kalf [I], og hun har ikke Kalfs harpy-våben.

I Lisbeth Bryskes våbenbog er der ikke een Kalf.

Hermed er der ingen solide kilder på et Kalf [II] våben.

Der er intet belæg for at Mourids Nielsen eller hans far Niels Thorsen har noget med Kalf at gøre. Niels Thorsen kan ikke være lig med Niels Hermansen/Erlandsen Kalf. Det må være et gætteri fra dr O Nielsens side i hans 'Hjerm og Ginding Herreder', og det må afvises helt.

Niels Kalf i Gjemsing (Gimsing ved Struer) nævnes 1408 på Harsysselting.
Der er han vidne til en godshandel, sammen med Jens Eriksen (Høeg) (-1406-1418-) til Landting, som er gift med Inger Aagesdatter Puder. Niels Kalf [I] er gift med kusinen Abel Tygesdatter (Puder). Så det er rimeligvis ham der er på bygdetinget.

Niels Kalf i Gjemsing (Gimsing ved Struer) nævnes 1422 på Harsysselting.
Da har Cathrine (Karen, Karine) Henriksdatter (Eberstein) enkefrue til Landting, vrøvl med Ribe bisp, hun får hans skøde på Rydhave (nabo til Landting). Hun er mor til ovennævnte Inger Aagesdatter Puder, så det må være Niels Kalf [I] igen.

Han [dvs Niels Kalf 1408 og 1422] kan være identisk med Nicholaus Hermanson dictus Kalf, der forekommer i et vidne 1391 af Harbo Bygdeting.
Harbo Bygdeting = Harsysselting = Hardsyssel Bygdeting.
Vidnet 1391 har vi ikke i original, kun i citat da det fremlægges på bygdetinget i 1443. Det er citeret på sit originalsprog latin, mens resten er dansk.
Der skal ikke megen fantasi til at gøre Erlandsen = Erlan(d)i til Ermani = Hermansen, det ville være en banal afskrivningsfejl. Navnet Herman er ualmindeligt, de fleste vi har på denne tid er præster, formodentlig af tysk herkomst. Så når vi har en Erland Kalf, er det oplagt at han er far til Niels.

At Niels Kalf [II] = Niels Kalf [I], bekræftes af, at de kun ses skrevet til Gimsing. Hvis de var to samtidige Niels Kalf'e havde der været behov for specifikation.

Mange tak til Bjarne Kure som har gravet grundigt i Niels Kalf'ene.
Kilde: Bjarne Kure: Kalf Slægten. 3' udg 2022. Tilgængelig på Nettet på Slægtsforskernes Bibliotek.

Hermed har vi ingen Kalf'e i slægten Kalf [II]. Og heller ingen solide kilder på et våben.
Så hermed er slægten Kalf [II] nedlagt pr jun 2020.

De personer der er nævnt under Kalf [II] i forbindelse med Gimsing / Movstgaarde (efter Niels Kalf) må vi så definere som 'Gimsing-slægten' og 'Movstgaarde-slægten'.
Se bemærkninger Gimsing Movstgaarde.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler

    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Kall

Vaaben Kall våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Røllike. Lille jysk ? uradelsslægt i Thy og København, kendt (-1410-1493-)

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

Slægten Kall staves både Kall, Kalf, Kalv og endda Kavl. NDA bruger Kall, så er der distance til Kalf.
I NDA kaldes slægten for uradel fra Vendsyssel. Nogle af de ældste vi kender er københavnere (!), ellers er de i Thy og i Han hrd (som da var i Thy), ikke i Vendsyssel.

Slægten Kall er behandlet i Jørgen Seefeldts slægtebog, afskrevet af Reesen, afskrift 'Frøken Krags slægtebog' i:
Kgl Bibl Håndskr.saml Gl.Kgl.Saml fol 1071.
Kilde: William Christensen: Nogle Slægtebogs- og Våbenbogs-Undersøgelser. Personalhist.Tidsskr.1929. s 22.
Jeg har ikke læst manuskriptet, og heller ikke Thisets noter.

Måske kan en stamtavle kan sættes sammen, men her er nogle ingredienser, sorteret kronologisk.

Stamtavleingredienser

Niels Kall (-1410-1424-) i Thy

1410 gav han gods i Helligsø (Refs hrd i Thy) til Vestervig Kloster.
1422 skødede han gods i Hvidbjerg (Hassing hrd) i Thy til Peder Grøn.
1424 stadfæstede han sin fars gave til Vestervig Kloster.
Kilde: DAA 1899: Kalf [I] s 225 nr b)
-> ÆAR.
Det står under Niels Kalf [I] til Bjørnkær Ø f Horsens. Den Niels har næppe haft arvegods nordenfjords, selvom han giftede sig til Landting på Salling. Hans far havde Palsgård ved Vejle, hans mor skænkede som enke gods på Gylling Næs ved Horsens Fjord til Maribo kloster på Lolland, så det er tvivlsomt om han har betænkt Vestervig kloster i Thy.

Knud Mikkelsen (Kall) (-1421-1478- senest 1488) dekan i København, biskop i Viborg

Først Kannik i Aarhus.
Kilde: biografi i DBL.

Hans segl viser de to hunde.
Kilde: DGS nr 680.

Jens Tygesen (Kall) væbner og bymand i København (-1438-1462-)

Hans segl er bevaret på breve om gårde og huse i København 1444 1446 1448 1450 1450 1454.
Kilde: DAS II nr C.LIII.1.

Jens Kall (-1462-1465- senest 1471) af Nystrup i Thy

1462 var Karll af Nystrup medudsteder af et tingsvidne på Vendelbo bygdeting i Hjørring.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1515.

1463 (21 sep) var Jens Kalff af Nystrup og Las Dansen af Alsbjerggård meddommere i en bispe-og-bygdemænds dom i Kuldrup (Kollerup) kirke. Sagens parter var rd Anders Nielsen (Banner) til Kokkedal mod Ø Kloster.
Kilde: Repertorium 1463 nr 1641.

1465 var Kalff af Nystrup meddommer i en ankedomstol af 'bispen og bedste bygdemænd' (her 12 væbnere) der underkendte et sandemandstog der havde flyttet markeskel.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1950.

1471 holdt bisp Jep Friis af Børglum og Mourids Nielsen (Gyldenstierne) til Ågård forlig i Thisted Kirke om Jens Kalls død.
Her var Thomas Jensen (Sehested) tilstede.
Kilde: DAA 1954: Sehested. s 19.
Mogens Mogensen (Glob) III ligeså.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.
Anders Blik til Nystrup også.
Kilde: DAA 1888: Blik. s 87.
-> Danske Magazin 3.III.268.

Nystrup i Vang s i Hundborg hrd ejedes af slægten Blik -1443-1550-, så arvedes den til slægten Lunov.
Jens Kall ses 1462-65, hans søn Henrik Kall ca 1470. 1475 igen Blik.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 602: Nystrup.
Så Jens Kall og Henrik Kall har nok været fogeder for Blik.
Nystrup er idag en klitplantage.
Vang s ligger lige N f Hundborg s, adskilt af Sjørring Sø (som nu er tørlagt).

Sandsynligvis hans sølvsignet der blev fundet i Thy, nu i Nat.mus. Omskrift: ies kavl nobilis vr
Kilde: DAS II nr C.LIII.2.

Sandsynligvis den Jes Kall

Børn: Henrik, NN Jensdatter gm Mogens Mogensen (Glob) III, sandsynligvis også NN Jensdatter gm Jep Bagge, Anne Kalsdatter gm Las Dan.

Palle Kallesen (-1463-)

Palle ses 1463 på Kongens Retterting i en sag mod Maribo Kloster. Den handler om 2 gårde i Vester Brønderslev, som fru Ingerd engang fik kgl dom på. De fremlagte breve refereres iøvrigt ikke. Rettertinget kan ikke afgøre om arven fra 'Malthe Dwss' gik til Jes Vognsen eller Vogn Jepsen, og om gårdene nu tilhører Maribo Kloster eller Palle Kallesen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1604.
Sagen har været oppe før, 1461 har Hans Bagge [af Vendsyssel] af Baggesvogn og Knud Jensen (Rotfeld) af Lønstrup mfl været udmeldt til at se på den.
Kilde: Repertorium 1461 nr 1328 - her ses resultatet ikke.
-> Kall Rasmussen: Musse hrd I, s 87.
Fru Ingerd, Niels Vognsens enke fik gårdene tildømt og blev indført i dem 1426 af Henrik Clausen Smalsted og 3 andre ridemænd.
Kilde: DAA 1917: Smalsted. s 492.
I vognsen-stamtavlen er fru Ingerd Jepsdatter enke efter Niels Pallesen (Vognsen af Stenshede) () til Tveden, det er nok ikke hende.
1426 står hun som Fru Ingerd Niels Vognsens enke, 1461 står hun som gm Jes Vognsen.

Henrik Jensen Kall (-1475-) af Nystrup i Thy

1475 (6 el 8 maj) udstedte Henrik Kall et orfejdebrev til Mourids Nielsen (Gyldenstierne).
Kilde: Annalise D Kofoed: Nordjysk lavadel omkr 1500. Festskr Troels Dahlerup.
Kilde: Repertorium 1475 nr 3620
-> Danske Magazin 3.III.269.

Her er hans segl bevaret. Omskrift: henric kal.
Kilde: DAS II nr C.LIII.3.

1479 (6 mar) havde Henrik Kall sin mand på Næsbo hrds ting (det senere Vester Han hrd) med et tingsvidne.
De der havde vidnet klagede over at der var skrevet mere til, end de havde vidnet om, og der var nævnt flere mænd som vidner, men som ikke havde vidnet.
Henrik er her uden patronym og ikke skrevet til nogen gård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1479 nr 4414.

I NDA nævnes Henrik Jensen Kall 1469, det er vel brevet 1479.
Men hvor er han skrevet som Jensen?

Anne Jensdatter Kall (-1471-)
gm Laurids Dan (-1454-1475-) af Alsbjerggård og til Faddersbøl

Anne står i stamtavlen Kalf [I] som datter af Niels Kalf til Bjørnkær 25 km Ø f Horsens.
Kilde: DAA 1899 Kalf [I]. s 226.
Kalf [I] kommer fra Sønderjylland og de ses ikke nordenfjords.
Laurids Dans Faddersbøl ligger i Hundborg by, sogn og hrd i Thy.

Jeg har ikke set Annes patronym i kilderne, 1471 står hun som Anne Kalsdatter gm Las Dan.
Kilde: Repertorium 1471 nr 2994.

1469 fik Las Dan tingsvidne fra Hundborg hrds ting, ingen havde nogensinde hørt at dem på Ulstrup (dvs Jep Bagge gm Marine Jensdatter Kall) havde nogen del i St el Ll Faddersbøl. Jep Bagge har været på tinget og erkendt at han ingen ret havde i hede eller klit på nogen måde.
Kilde: Repertorium 1469 nr 2687.

1471 (23 nov) var Las Dan til Faddersbøl i Thy på Viborg Landsting, her havde han stævnet Jep Bagge og flere, men de mødte ikke.
1) Han fremlagde lovhævd fra landstinget på hele Snejstrup mark og klit med mere gods (uspecificeret).
2) Han fremlagde lovhævd fra Hundborg hrds ting på fem gårde i 'Wordrup' på Hundborg Mark som var hans hustrus arv.
Nis Kal og Jes Kal har tidligere haft dem 'i værge', Mogens Mogensen (Glob m ørn) og fru Anne Kalsdatter og Las Dan har dem nu.
'Wordrup' er Vorup i Hundborg s, få km V f Faddersbøl.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1471 nr 2994.

De to tingsvidner må udlægges sådan at Jep Bagge og Las Dan er gm Marine Jensdatter Kall og Anne Kall, som er nært beslægtede.

Tipoldedatteren Margrethe Skovgaard (-1615) har ligsten i Odense St Knud. Våben nr 7 = FMM har Kalf [I]s harpy og teksten 'HER IIP KALL RIDER'.
Kilde: H Erik Olesen: Margrethe Skovgaards gravsten. Heraldisk Tidsskrift 1990.
Her vil jeg roligt påstå, at Margrethe ikke kendte til den meget lille slægt Kall.

Nis Kall (- lidt før 1471-)
og Jes Kall (- lidt før 1471-) begge i Hundborg

1471 (23 nov) da Las Dan fik tingsvidne på Viborg Landsting, fremlagde han lovhævd fra landstinget på Snejstrup mark og klit med mere gods (uspecificeret). Og lovhævd fra Hundborg hrds ting på fem gårde som var hans hustrus arv. Følgende havde dem 'i værge': Nis Kal, Jes Kal, Mogens Mogensen, og fru Anne Kalsdatter og Las Dan. Jorden lå i Hundborg mark.
Brevet kendes kun i referat af 1539 givet til Niels Lange til Faddersbøl.
Kilde: Repertorium 1471 nr 2994.
Faddersbøl og Snejstrup ligger i Hundborg s, lige V og NV f Hundborg By.

Hvor Nis Kall og Jes Kall skal sættes ind i familietræet er åbent. Når gårdene var Annes arv, kan Jes og Niels måske være hendes søskende eller søsterbørn eller fætre.

NN Jens?datter Kall () vel
gm Mogens Mogensen (Glob) III (-1471-1485-) til Fjallerslev på Mors

Når Mogens 1471 har en af gårdene på Snejstrup Mark (se ovenfor), og 1471 deltog i forliget efter drabet på Jens Kall, er han gift med Jens Kalls datter, eller en nær slægtning.
1481 var Mogens gift med Anne Mortensdatter (Krabbe) (-1481-1525-) til Mogenstrup på Salling.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.
Mere bevis haves ikke.

Marine Jensdatter Kall (-1493-)
gm Jep Bagge (-1451-1475- før 1493) til Ulstrup

I Bagge-tavlen står hun som Marine Jensdatter (Kalle).
Marine skrev sig 1493 som enke til Ulstrup.
Kilde: DAA 1885: Bagge.
Ingen kildehenvisning.

Ulstrup ligger i Hundborg s, lige S f Hundborg by. Det er 15 km V f Thisted.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 606-7 Ulstrup.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Kande eller Hankekande

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Omdøbt

Se bemærkninger Kanne Skåne.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Kane

Vaaben Kane våben. De var norske og skal altså udtales [karne] ikke [kæne]. Kendt (-1340-1497). Ikke i DK. Samme våben og rimeligvis samme slægt som nulevende von Canitz/Kanitz i Brandenburg.

Stamtavle i DAA 1899 s 227

s 228 nr (1 Arild Kane (-1489-1497) i Norge
gm Ingrid Erlendsdotter (Losna) (-1497-1526)

Opført som søn af nr c) rd Gaute Toraldson Kane (-1446-1450- før 1474).
Rimeligvis søn af hans bror nr d) Otte Toraldson Kane (- ca 1464)
Kilde: Arntzen: Norsk Biogr. Leksikon, Bd 1-10. 1999-2005. u.Ingerd Erlendsdt.

s 228 nr d) Otte Toraldson Kane (- ca 1464) i Norge
gm Borghild Kolbjørnsdotter ()

Væbner, ikke ridder.
Hans hustru og hans omtrentlige dødsår ses her:
Kilde: Arntzen: Norsk Biogr. Leksikon, Bd 1-10. 1999-2005. u.Ingerd Erlendsdt.

s 228 nr 2) Sigrid Gunnarsdatter Kane (-1412-) til Hatteberg i Norge
gm Svale Jonsen (Smør) (-1397-1434-)

Højt på samme side ses faderen nr a. Gunnar Thoraldsen Kane.
Hans hustru angives som Gyrid Eriksdatter (Galtung).
Under nr 2) Sigrid (nederst på siden) angives rd Gaute Eriksen at være hendes morfar.
Morbror!
Kilde: DAA 1916: Galtung s 148.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til DAA 1917 Kanne [af Jylland]

Vaaben Kanne [af Jylland] våben. Tinkturer (farver) ukendte. Jysk uradel. Lille slægt, indgiftet med Sommer [af Jylland] (til Gjandrupgård), som også førte et bjælkevåben. Ses (-1406-1456-).

Kanne ses i stamtavle Sommer, DAA 1917 s 500-501.
Ingen rettelser i DAA.

Oversigts-stamtavle: Kanne Jylland

Alle behandlet

Jeg har haft fat i alle Kanne'rne.

To slægter: Sommer og Kanne

Thiset har - efter sit princip om at våbnet definerer slægten - her slået to slægter sammen, som fører bjælke uden vinranke. Det er der imidlertid mange slægter der gør, så den konstruktion er klart vovelig. Sommer har sølv (hvid) bjælke i blåt, Kannes tinkturer (farver) er ikke kendt.

I NDA er det to slægter, dog står der under Sommer at de muligvis har fælles herkomst. Under Kanne står der ingenting om det, og kun een mand er nævnt.

Thiset skriver så i stamtavlen under Jens Kanne at han 1455 besegler med et segl med omskrift Jens Sommer. Seglet ses i Thisets eget seglværk fra 1905, det har omskrift Iesse Kanne.
Kilde: DAS II nr L.V.97.

Begge slægter har Gjandrupgård (nu: Fussingø), Jens Kanne (-1423-1459-) skrives til den i 1438 og 1455, og Oluf Sommer (-1447?-1455-1489- senest 1492) holder 1460 skifte med Otte Bøistrup om den.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1247 og 1248.
Jens Kanne er ca en generation ældre end Oluf og Otte, så de må være gift med Jens Kannes døtre, og skiftet 1460 må være efter Jens Kanne.
Thiset kendte ikke det skifte, og opførte Jens Kanne og Oluf Sommer som halvfætre, men så ville være Oluf Sommers ægteskab være i forbudent led.
Dermed er de to slægter adskilt, og Kanne-slægten navngivet Kanne [af Jylland] pr jul 2020.

Slægten Kanne begynder s 500 nr 2. Jens Kanne, og fortsætter til tavlens ende.
Om Sommer: Se bemærkninger Sommer Jylland.

Den slægt der ses i NDA som Kande (med 'nd') og i slægtebøgerne som Hankekande er omdøbt til Kanne [af Skåne]. Se bemærkninger Kanne Skåne.

Gods

Gjennerup, Gendrop.
Læs: Gjandrup.
Den ligger i Ålum s i Sønderlyng hrd, 10 km V f Randers.
Løjstrup ligger i Laurbjerg s i Galten hrd, lige overfor stationsbyen Langå, det er 10 km SV f Randers.
Der er så 10 km i luftlinie imellem gårdene, men man skulle nok gøre en omvej for at komme over Gudenåen.

Stamtavlen

s 500 nr 2. Jens Kanne (- før 1406) til Astrup i N-Jylland
og datter NN1 Jensdatter (Kanne) ()
gm NN Ged [af Jylland] ()

Efterlod til brødrene Jens og Lasse Ged [III af Jylland] en gård i Asdorp.
Den nævnes da rd Mogen Munk [m bjælke] 6 sep 1406 i Aalborg til dr Margrethe afstod:
"Gamlevadsmølle, en gård i 'Asdorp' og en landbo, som jeg fik af brødrene Jens Ged og Lasse Ged, og de tilforn arvede efter en som hed Jens Kanne".
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14060906001.
Arven er altså sket før 6 sep 1406.
Gamlevadsmølle ligger i Astrup s i Hindsted hrd.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
'Asdorp' må være samme sogneby.
Astrup ligger så 30 km N f Gjessinggård.

s 500-01 uden nr Jens Andersen (Kanne) (-1423- før 1458) til Gjandrupgård
og bror Jens (Kanne) (-1455-1458-) prior i Ring Kloster

De to Jens'er er brødre, det fremgår klart 1458.
Antageligt børnebørn af den Jens Kanne, der var død før 1406.
I DAA er de to jens'er slået sammen til 1 mand.
Begge skrives til Gjandrupgård, men de fører hvert sit segl,
Kilde: DAS II nr L.V.96. Priorens segl er nr 97.
1458 nævner prioren sin afdøde bror Jens Andersen, så der er ingen tvivl om at de er to.
Det er usædvanligt med to brødre med samme navn. Måske er de halvbrødre.

Hyldningen 1423, kaldes i brevet Jes Kanne, men i Sigillet Jens Andersen.
I brevet Jens Kanne, i seglet Iesse Andersen.
Kilde: DAS II nr L.V.96.
Dermed er det JA(Kanne) og ikke prioren.

Oplod 1436 Jes Pig den gård i Beg, som han havde i pant af Mogens Pig.
De to Pig'ge er i Pig-tavlen opstillet som brødre.
Vi kan ikke se hvilken af brødrene Jens der afleverer gården.

1438 skødede han en Skov kaldet Delling og et møllested i Hovlbjerg Hrd til Kronen.
Delling ligger i Gerning s i Houlbjerg hrd. Nær Bjerringbro, og 10-15 km SV f Gjandrup.
Ingen segl, vi kan ikke se hvilken af brødrene Jens det er.

1455 prior i Ring Kloster og medudsteder af tingsvidne af Vrads hrds ting, fører bjælken men kalder sig i sigillet Jens Sommer.
Kilden er Vrads hrd 68. Brevet ses i:
Kilde: Repertorium 24 mar 1455 nr 460.
Herfra henvisning til seglet i:
Kilde: DAS II nr L.V.97.
Her er seglets omskrift Iesse Kanne, helt klart i segltegningen, i teksten Jens Kanne.
Nu er DAS II Thisets eget værk, hvor i alle himle har han læst Jens Sommer?

Ring Kloster var et nonnekloster, så han må have været forstander, og bestyret deres gods. Dermed kan han godt have været gift.

1455 (29 sep) medbeseglede prioren Jes Kanne et skøde fra Anders Petz til rd Otte Nielsen (Rosenkrantz).
Også her er seglet bevaret.
Kilde: Repertorium 1455 nr 523

1455 ... Las Jensen i Helstrup havde indløst den gård i Slemminge, som han havde i pant af fru Christine (Falk) på Skierne.
Læs: Den gård i 'Swinningæ i Alum s', dvs Slemminge i Ålum s, som Jens Kanne af Gjandrup havde i pant af fru Christine til Skjern.
Kilde: Repertorium 30 nov 1455 nr 540.
Las Jensen i Helstrup
= Laurids Jonsen (Helstrup) (-1438-1474-) af Rodsteenseje (da: Hovedstrup) var gm Karine Henningsdatter Podebusk (-1453-1467-), han var dermed svigersøn af fru Christine.
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk s 362.
Kilde: DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
I Ålum s ligger også nær Gjandrupgård (nu: Fussingø).
Her er Jenses segl ikke bevaret, så vi kan ikke se hvilken af brødrene det er.

1458 bekræfter prioren Jens Kanne at hans afdøde bror Jens Andersen havde testamenteret en gård i Kærby til Mariager Kloster.
Og hvor er så den bror i stamtavlen?
Brødrene må være:
1) Jesse Andersen 1423, 1436, 1438
2) prior Jens Kanne i 1455-59?
De bruger som sagt hvert sit segl.
Kilde: DAS II nr L.V.96 og 97.

Stamtavlen er udgivet i Anders Thisets dødsår, det må være forklaringen på, at han mener at Jens Kanne skriver sig Sommer i sit segl, og på at Thiset har slået brødrene sammen til 1 mand.

Savnede

Skiftet 1460 giver os to døtre af Jens til Gjandrup, antageligt døtre af Jens Andersen (Kanne), men Jens Kanne prior er også mulig.
Her navngivet NN2 og NN3, idet NN1 ses ovenfor. Om de døtre i 1460 er levende eller døde, kan vi ikke se.

Savnes: NN2 Jensdatter (Kanne) () til Gjandrupggård (nu: Fussingø)
gm Oluf Sommer (-1447-1489- før 1492)

De arvede Gjandrupgård.
Hun er formodentlig 2' hustru til Oluf og formodentlig mor til Erik, Christiern og Jens Sommer.

Savnes: NN3 Jensdatter (Kanne) ()
gm Otte Bøistrup (1448-1460- før 1473) af 'Ingsgård' i Ø-Jylland

Hun må nok være Ottes 2' hustru, og noget yngre end ham. Om hun er mor til nogen af hans børn er usikkert, de er nok født en snes år før 1460.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Kanne [af Skåne] - tidligere Kande og Hankekande

Vaaben Kanne [af Skåne] våben. Tinkturer (farver) usikre. Een mand brugte et krydsdelt skjold belagt med kanden. Også kaldet Hankekande, men alle 4 kendte medlemmer skrev sig Kanne. En lille ukendt slægt som ses i Skåne (-1263-1399-), vist også i Aarhus og i Pommern. K: Achen, Raneke, Danm.Kirker. Våbenfællesskab med Schilling von Canstatt fra Stuttgart. K: Siebmacher.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Omdøbt

Slægten står i Nyt Dansk Adelsleksikon (og dermed Storck og Achen) som Kande (med 'nd') og i slægtebøgerne som Hankekande. Imidlertid skrev alle 4 kendte medlemmer sig Kanne (med 'nn'), og vi har en slægt Kanne i Jylland med tværbjælke i skjoldet.
Så nærværende slægt må herefter (jul 2020) hedde Kanne [af Skåne].



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til Karise-slægten

Vaaben 'Karise-slægten's våben, Jens Bendtsens variant. Farver ukendte, men det lyse felt er skraveret i hans segl. Jens Bendtsen = Johannes Benedicti (-1386-1396-) af Karise på Ø-Sjælland, i slægt med Steeg [I] og Mule [af Falkendal]. K: DAS I nr 1032.

Vaaben 'Karise-slægten's våben, Jon Bosens variant. Farver ukendte, men de lyse felter står med højt relief i hans segl. Jon Bosen af Alslev (3 km fra Karise på Ø-Sjælland) (-1354-1356-). K: DAS I nr 488.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Ny slægt

Af denne slægt kendes 4 mand, slægten er defineret i 2016.
Se bemærkninger Steeg I II, under: s 434-435 (uden nr) Jens Bendtsen (-1386-1395) af Karise.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til DAA 1899 'Kelstrup-slægten'

Vaaben 'Kelstrup-slægten's våben. Farver ukendte. Revideret: 2 ulvekroge - ikke 'murhager'. Slægten boede på Kelstrup på Sjælland, men brugte ikke slægtsnavn. Tidligere stavet Kieldstrup. Kendt (-1392-1493-). K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1899 s 231


Oversigts-stamtavle: Kelstrup

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Kelstrup'perne.

Navn

Slægten brugte ikke slægtsnavn, og kaldes så efter gården Kelstrup i Kirke Stillinge s i Slagelse hrd på Vestsjælland. Tidligere stavet Kieldstrup, Kjeldstrup etc, men stedet hedder idag Kelstrup.
De havde hovedgården i leje af Antvorskov Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 843: Kelstrup.
Kun få af slægtens medlemmer ses i Traps navneregister, ikke under Kelstrup men under patronym.

Våben

Slægtens våben er (også i NDA) beskrevet som 2 murhager under hinanden.
Murhagen kendes ikke i byggebranchen. Den kendes i militær-terminologien (også: stormhage) og i brandbekæmpelses-terminologien (også: ildhage), og den andvendes til nedrivning af mure og stråtag. Den ligner en forstørret bådshage, og førtes i Danmark af lensmand Didrik Pin(n)ing, og i Meklenburg af den lille slægt Musteke.
Kilde: Kalkar: Ordbog over det ældre Sprog. 1881-1918. Kalkarsordbog.dk
Kilde: NDA, Storck, Achen. Crull.
Et muranker er en stopklods på en jernstang der går tværs igennem bygningen og holder murene sammen - samme funktion som stræbepiller. De er velkendte i germansk heraldik, men de ser ikke sådan ud.
Her har vi hverken murhager eller murankre, men ulvekroge (ty: Wolfsangel), et ækelt fangstredskab:
Man hægtede den ene vinkel op i en kæde, som var fæstet i en stærk gren, og satte et stykke kød på den anden vinkel. Ulven sprang op og snappede kød og krog, og kreperede hængende, langsomt og ynkeligt.

Stamtavlen

Savnes: Ny stamfar: Peder Jensen (Kelstrup) af Sørup (-1398-)

Den gamle 'stamfar' Jens Pedersen lejede 1420 gods i Sørup i Vetterslev s (10 km S f Ringsted), det ses endnu i slægten 1453.
Peder ses dér allerede 1398, og må vel være ny stamfar.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780: Sørup.

Den første kendte mand på Sørup er Jacob Nielsen (-1381-1388-), han kunne være svigerfar til Peder Jensen (Kelstrup). Dermed kunne Jep Jensen (Kelstrup) (-1421-1440-) være opkaldt efter sin oldefar, idet Jep er en kortform af Jacob.
Men det er gætteri.

Savnes: Torbern Pedersen (Kelstrup) (-1398-1421?-) på Sørup

Ses på Sørup 1398 og måske 1421.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780: Sørup.

s 231 uden nr (gl stamfar) Jes (Jens) Pedersen (Kelstrup) (-1392-1429-) i Kelstrup

1428 udtages han af landsdommeren Herluf Nielsen (Snekken) som en af 9 nævnte (plus ca 85 unævnte) der skal vidne for kong Erik af Pommern, hvad straffen er for at desertere i krig.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 7.

Beseglede 1420 og 1421 vidner af Sjællands Landsting.
Kilde: Nederst på siden under sønnen Jep.

Hans segl er bevaret 1413, 1417, 1421, 1429.
Kilde: DAS II nr I.III.1.

s 231-32 nr 1. Jep Jensen (Kelstrup) (-1421-1440-) i Sørup og i Kelstrup

1432 fik han en gård i Lundby i pant af Jens Mortensen.
Som måske er en Gyrstinge.
Kilde: DAA 1896: Gyrstinge. s 136.

1438 fik han en gård i Holstrup i pant.
Stedet hedder idag Holmstrup og ligger i Slagelse St Peders Landsogn.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Hans første segl er bevaret 1421, og det andet 1429.
Begge gange beseglede han sammen med faderen.
Kilde: DAS II nr I.III.2-3.

Skrevet af Sørup 1421-36.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780: Sørup.

Skrev sig af Kelstrup 1432-1440.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 843: Kelstrup.

s 322 nr 2. Herluf Jensen (Kelstrup) (-1448- før 1455) i Kelstrup
gm Karen Ivensdatter Fos (-1483-1488-) til Ålstrup på Lolland
hun g2m Laurids (Las) Jensen (Vasspyd) (-1444-1463- senest 1483)

Karen var datter af Iven Fos (-1428-1439-) rigskansler (justitsminister) og rigsråd gm NN Wohnsfleth.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 734: Ålstrup.

Karen levede endnu 1488.
Laurids er skrevet til Karens Ålstrup 1455.
Kilde: DAA 1945: Vasspyd. s 122.
Så sandt Laurids ikke bare var foged, må han være gift med Karen senest 1455 og Herluf må være død før 1455.

s 322 nr a. Iven Herlufsen (Kelstrup) (-1486-1493-) i Kelstrup

1475 skrevet til moderens Ålstrup på Lolland,
da han - sammen med Henning Venstermand på Opagergård - fik de et tingsvidne om en alminding (fællesjord) som de havde erhvervet.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 3642.

1493 købte han en gård i Karsholte (Tersløse s) af Peder Laurensen (Fikkesen) i Skaftelev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7488.

Efter Venstermand-tavlen var han gm Helle Mortensdatter (Venstermand) (-1529-1547- senest 1557).
Det var han ikke, hun var gm hans halvbror. Se bemærkninger Venstermand.
Kilde: DAA 1927: Venstermand. s 94.

s 232 uden nr Mette Ivensdatter (Kelstrup) (-1542-1558-)
gm Søren Stampe [af Gerdrup] (-1510-1550- før 1554) til Gerdrup mm

Mere om dem: Se bemærkninger Stampe Gerdrup.

s 232 nr b. Kirsten Herlufsdatter (Kelstrup) (-1483- senest 1553) i kloster

1553 har hendes broderdatter Mette sag om arven efter hende.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Gerdrup].

s 232 nr 4. Karine Jensdatter (Kelstrup) (-1453-)
gm Peder (Madsen) Taa [af Tjørnelunde] (-1408-1435- senest 1453) måske til Tjørnelunde

Peder ses her:
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 144-45. Taa [af Tjørnelunde].

s 232 nr 5. Ingeborg Jens?datter (Kelstrup) ()
gm Jens (Niels) Hvas [af Ormstrup] til Falkensten (Pebringegård) (-1424?-1430-1461)

Jens Hvas ses her:
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 216.

Måske var Ingeborg Jepsdatter, i så fald stemmer det at Per Jepsen (Kelstrup) 1443 kalder Jens Hvas for svoger.
Men 'svoger' i bred betydning kan godt dække fastermand.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1940 von Kerberg (Karberg)

Vaaben von Kerberg våben. En gren brugte sorte spidser i stedet for sølv (hvide). Våbenlighed med Grubbe, von Rohr mfl. Tysk uradel fra Mecklenburg og Mark Brandenburg, kendt (-1370-1742), også stavet Kerkberg. K: Tysk Wikipedia. Lisch.

Stamtavle i DAA 1940 s 19

Generelt

Denne stamtavle udmærker sig ved antallet af kildehenvisninger: Een - til våbnet, ikke til personerne.

Overskriften er Kerberg, alle personerne er skrevet Karberg.
Bobé'sk logik og grundighed.

Stamtavlen

s 20 gen 2 nr 3. Appolonia von Kerberg (- før 1594)
gm Christopher Rosenkrantz (-1596-1610) til Høgsbro og Kogsbøl i Sønderjylland

Christopher førte 1594 på sine med hende avlede børns vegne proces mod svigermoderen.
Svigermoderen er Catharina von Deden (), men det er ikke nævnt under hende, hverken her i tavlen (samme side øverst) eller i von Deden-tavlen - i denne årgang.
Kilde: DAA 1940: von Deden. s 9.
Ejheller i Rosenkrantz-tavlen.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 788 nr XI-34.
Ejheller i DBL2.

Appolonia død før 1594.
Kilde: DBL2 under Christopher.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Ketelskov

Vaaben Ketelskov våben. Farver ukendte. Ketelskov var engang en gård eller by på Falster. Kun Elsif Ketelskov kendes engang i 1300-tallet, men hun kan være af den slægt Budde fra Rügen mm, som førte samme ugle, og som uddøde i 14xx. K: DAA 1907: Oxe, Siebmacher bd 18.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten genoprettet

I NDA nedlægges slægten (som dansk adel) med bemærkningen: Ukendt, men er formentlig en fremmed slægt, hvis navn er forvansket.

Ketelskov var i kong Valdemars Jordebog (1200-tallet) en gård eller by i Torkilstrup s på N-Falster, 10 km VSV f Stubbekøbing.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 930: Ketælscogh.

Elsef Ketelskov (Budde) ()
gm rd Johan Reiendorf (Oxe) (1300-tallet)

Rd Johan Oxe er den første Oxe i Danmark.
Elsefs våben var en ugle.
Kilde: DAA 1907: Oxe. s 339-40.

Hun må vel tilhøre den pommerske slægt Budde med samme ugle i skjoldet, (ikke at forveksle med naboerne med enhjørning og skaktern, eller med Budde på Lolland med en gren). Uglen ses 1297 i rd Ernst Buddes segl. En mulig slægtning Johannes Budde ses allerede 1258, men slægten uddøde i 1400-tallet.
Kilde: Siebmacher's grosses Wappenbuch, Bd. 18, Die Wappen des Adels in Pommern und Mecklenburg.
Kilde: J T Bagmihl: Pommersches Wappenbuch. Bd 3. Tafel 59



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Kid

Vaaben Kid våben: ½ råbuk, ikke et kid; også set med ½ opret gedebuk. Jysk ur- og lavadel som brugte slægtsnavn allerede i 1200-tallet, men tog navnet Krag i 1500-tallet. Kendt (-1263-1708).

Stamtavle i DAA 1899 s 229
Rettelser i DAA 1901 s 564; 1915 s 605;

Oversigts-stamtavle: Kid

Alle behandlet

Jeg har kløet alle Kid'dene bag øret.

Våbnet

Hvis våben var et halvt sort hjorte- eller gede-kid i sølv felt.
De to bevarede segl viser ingen kid.
Rådyr får ikke kid, rådyr får rålam.
Det ene segl viser ½ gående råbuk, det andet ½ opret gedebuk, begge med horn, og begge fast på skjoldranden.
Kilde: DAS II: C.VII.6-7.
Et kid, født med horn er vist ikke set endnu.
Der er dømt lavadelsslægt med vaklende våbenføring.

Stednavne

Jørsbo hedder idag Jørsby og er sogneby 10 km N f Nykøbing Mors.

Stamtavlen

Denne stamtavle må desværre kaldes et venstrehåndsarbejde af Thiset. Flere ting er ikke koordineret med stamtavlen Krag [af Jylland] i selvsamme årgang, og ligeså med tavlen Griis [af Slette] 1895. 3 årstal ser forkerte ud. Nogle bipersoner som omtales er ikke indsat i tavlen. Der mangler flere kildehenvisninger.
2 sider stamtavle, 8 sider bemærkninger.

Savnes: Johannes Assersen Kid (-1263-)

Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.

Savnes: Bodil Kid (midt 1400-tal) - usikker
gm enten Erik Krag () eller Niels Krag ()

De ses her:
Kilde: DAA 1899 (samme årgang): Krag [af Jylland]. s 259.
Der er ikke kilder på Bodil, men uanset om hun er en slægtebogsfruenødløsning eller hvad, skal hun da omtales i sin slægts stamtavle.

s 229 nr 1. Niels Kid (-1424-) på Mors

1468 fik Per Palnesen tingsvidne på Djurslands Nørre hrds ting, at en gård i Torsø var Niels Kydhs rette gods og aldrig havde været forbrudt til kronen.
Det kommer ikke denne slægt ved, der var en bondeslægt Kid (Kiedh Kydh Kiif) i Veggerslev på Djursland.
Kilde: Repertorium navneregister.

Mon den "Jens" Kid der 1456 betænkes i hr Niels Pedersen Gyldenstiernes testamente.
Niels Pedersen (Gyldenstierne) havde Aagård i Ø Han hrd, så han kan meget vel have haft en Jens Kid ansat.
Men det er ikke sandsynligt at den mand vi ikke har set siden 1424 skulle leve endnu 1456. Snarere hører han til næste generation:

Savnes: Jens Kid (-1456-) i N-Jylland

Betænkes 1456 i rd Niels Pedersen (Gyldenstierne)s testamente.
Se lige ovenfor.
Niels havde Ågård ved Fjerritslev i Ø Han hrd.

Der er ikke data til at hægte ham op i træet.

s 230 nr a. Peder Kid (-1487-1502-) til Jørsbygård på Mors

Hvis han skulle være søn af Niels (-1424-) ville han være en gammel mand, født omkring 1440, men vi har ikke set ham før 1487.
Så han og broderen (?) Niels hører rimeligvis til 1-2 generation(er) senere.
Han kunne passende være sønnesøn af Erik Kid til samme Jørsbygård, med et ukendt mellemled.

Opført som bror til Niels præst.
De er jævnaldrende, men de ses ikke sammen, og kunne forsåvidt være kvartfætre.
Hvis vi alligevel - med det forbehold - opretholder broderskabet, bliver Peder søn af den manglende Torkild (se under Niels). Derved er det nævnte mellemled ikke helt så ukendt.

Ses til Jørsbygård allerede 1487.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 757: Jørsbygård.
Brevet ses ikke i Repertorium.

s 230 nr b. Niels Torkildsen Kid (-1498-1499-) adelsmand til gods i Skranderup på N-Mors og præst til Lødderup på Mors

Hvis han skulle være søn af Niels (-1424-) ville han være en gammel mand, født omkring 1440, men vi har ikke set ham før 1498.
Så han og broderen (?) Peder hører rimeligvis til 1-2 generation(er) senere.

Som nævnt under Peder er der ingen beviser på at de var brødre.

Solgte 1499 sammen med Mikkel Krag endnu en gård i SkrandErup til Dueholm Kloster.
Hvilken Mikkel?
Mikkel Krag [af Jylland] døde før 5 aug 1482.
Kilde: DAA 1899 (samme årgang): Krag [af Jylland]. s 259.
Se længere nede under Mikkel Krag (Kid).
Skranderup ligger i Sejerslev s, det nordligste på Mors. Det er 5 km NNV f Jørsby.

I DAA 1915 ses en rettelse til ham, som gør ham til Torkildsen.
1498 præst til Odding og Ottensse.
Idag Otting og Oddense, de ligger midt på halvøen Salling, 10 km NV f Skive.
1499 præst til Lødderup.
Ligger på Mors lige SV f Nykøbing.

Rettelsen indebærer at der har været en:

Savnes: Torkild Kid (midt 1400-tal) på Mors

Om hvem vi kun ved at han var far til præsten Niels.
Hvis vi - med forbehold for manglende beviser - opretholder at Niels præst og Peder til Jørsbygård er brødre, bliver Torkild søn af Erik til Jørsbygård.

s 230 nr 2. Erik Kid (-1421-1439-) til Jørsbygård

1424 var han på Morsø Nr hrds ting, det er ikke nævnt under ham.
Kilde: Foregående side under nr 1. Niels Kid.

Gav 1432 sammen med Anders og Jes Henriksen gods til Dueholm Kloster ....
De gav en jord ved Lødderup Middelstmølle, og Henrik Mogensen havde forpagtet den mølle af klosteret. Da Henrik fik forpagtningen, gav han klosteret en have ved Dalgård. Og de bekræfter at de ingen ret har til Lødderup Vestergård, den er Klosterets.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14320311001.
Dalgård ligger også i Lødderup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 691-93: Lødderup.

1439 mageskiftede han med Dueholm Kloster, som fik gods i Jølby og Særslev.
I Erslev. Nabo-sogneby til Øster Jølby, 10 km VNV f Nykøbing.

Gm NN Henriksdatter (Vognsen af Hørbylund).
Næh, Vognsen-tavlerne fra 1936 har ikke een Henrik, og slægten er ikke set på Mors.
Kilde: DAA 1936: Vognsen (5 slægter).
Slægterne Glob og Skobe er også på Mors med navnet Mogens, men der er ikke basis for mere end spekulationer.

s 230 uden nr Myg Eriksen Kid (-1477-) til Jørsbygård
og savnes: Erik Eriksen (-1477-)

Er mulig identisk med den væbner Niels Møg, der 1444 nævnes på Hjerm og Ginding herredsting.
Desværre.
Den mand ses senere som Mygh Spend, og 1444 beseglede han med Spends sparre.
Kilde: DAA 2006-08: Spend. s 584.
Kilde: DAA 1918: Spend. s 424. nr b. .
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr L.LXV.34.

1477 er Myg Eriksen til Jørsbygård medudsteder af lovhævd på Nørgård på Salling for Bertel Kaas [m sparre].
Lige efter ham står en Erik Eriksen, som må være hans bror.
Kilde: Repertorium 1477 nr 4043.
De øvrige medudstedere er Bertels fætre og svogre, sådan må vi også se Myg og Erik - men hvordan, lader sig næppe opklare.
(Rd Erik Eriksen (Løvenbalk) står som en af de første af udstederne, så det er ikke ham).

1472 er han stavet Myck, så han skal udtales ligesom i -stik, ikke som i blød og eftergivende.

Navnet Myg ses som tilnavn i slægten Galskyt i Thy 2 generationer tidligere.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1893 Galskyt. s 168.

s 230 nr 1) Mikkel Krag (Kid) (-1485-1514-) til Flyndergård og Jørsbygård vel
gm NN Jepsdatter (Kruse A) () til Flyndergård

Tog 1490 på Nykøbing Rådhus vidisse af Jep Mogensen Kruses lovhævd på Flyndergård.
Han lod den tinglæse. Efter Repertorium er der ikke noget om vidisser.
Kilde: Repertorium 1490 nr 6684.
Derfor er han i Kruse-tavlen måske gift med Jeps datter.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 243.
Det ser ganske rimeligt ud. Jep hører til den ældre slægt Kruse [A].

1492 skrevet til Flyndergård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 198: Flyndergård.

1499 solgte Niels Kid sammen med Mikkel Krag endnu en gård i SkrandErup til Dueholm Kloster.
Sådan står der foroven på siden lin 4-5. Er det denne Mikkel?
Som tavlen nu ser ud, er de fætre.

1503 medbeseglede han, da Jørgen Steen (Steenfeld) skødede sin part af Linderumgård til sin bror Christen.
Kilde: Repertorium 1503 nr 9999.

1514 pantsatte han Langvadgård til Niels Clementsøn.
Det er nok en gård i Langvad i Tømmerby s i V Han hrd.
1470 boede herredsfogeden i Langvad.
Kilde: Repertorium 1470 nr 2812,
Gården er ikke nævnt i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 532: Tømmerby s, stednavne.
Jeg har ikke set kilden 1514.
Her er han igen skrevet til Flyndergård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 198: Flyndergård.

s 230 nr 2) Christen Krag (Kid) (-1498-1519- før 1542) til Svenstrup
gm NN Pedersdatter ()

Fik 1519 af sin frænde Christen Krag i Hørbygård kvittering for Landgilde og herlighed, dennes moder købte af hans søster Anne Nielsdatter, og for penge og gods som Christen Krag i Hørbygårds far gav Anders Bosen i Svenstrup og hans hustru.

En kvittering udsteder man når ham har modtaget betaling, her er det CK i Hørbygårds mor der har betalt. Er det en kvittering?
Der mangler desværre en kildehenvisning til den 'kvittering'.
Baggrunden for 'kvitteringen' må være deres frændskab, et ægteskab mellem de to grene ville nok være i forbudent led, dvs incest efter katolsk opfattelse. Altså så sandt Bodil Kid (her ovenfor) var gift med en Krag [af Jylland].
Christen Krag (-1519-) i Hørbygård ses ikke i Krag-tavlen (samme årgang!), men kommer ind med rettelsen 1923.

'... købte af hans søster Anne Nielsdatter', 'han' må være CK (Kid) til Svenstrup, så skulle søsteren da være her i tavlen ? Se lige nedenfor.

Hustruen NN Pedersdatter:
1557 var sønnen Mikkel Krag (Kid) død, og Else Mogensdatter Stampe til Kellingbjerg, enke efter Niels Krag [af Jylland], holdt skifte med Anders Griis [af Slette] som var værge for Mikkels børn. Her behandles gods, som Niels Krag købte af Mikkels moster Anne Pedersdatter.
Kilde: DAA 1899 (samme årgang): Krag [af Jylland] s 259-60: Niels og Else.

s 230 savnes: Anne Nielsdatter (Kid?) (- før 1519)

'Søster' til Christen Krag (Kid) (-1498-1519-) til Svenstrup.
Solgte før 1519 noget gods til moderen til Christen Krag i Hørbygård.
Kilde: Ovenfor under Christen Krag (Kid) til Svenstrup.
Christen er søn af Myg, som ikke vides at hedde Niels. Så om hun nu var søster, havsøster eller svigerinde, kan vi ikke vide.

s 230 uden nr Mikkel Krag / Kid (-1538-1546/48- før 1557) til Svenstrup

1546 skiftede han med sin frænde Niels Krag til Kellingbjerg, det gods de havde arvet fra deres fars søstersøn hr Christen Krabbe.
Niels Krag til Kellingbjerg holder det samme skifte - men i 1548.
Kilde: DAA 1899 (samme årgang): Krag [af Jylland]. s 259 lin -8.
Begge steder savnes en kilde til skiftet.

Christen Krabbe er der ikke mange af, men ingen af dem på denne tid er riddere. Det peger så på præsten til Husby i Ulfborg hrd Christen Krabbe (Juel) (-1526-1532-), som er en Krabbe-Juel (navn Krabbe, våben som Juel, dog ingen tinkturer (farver) kendt).
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 496 nr IX-12.
Christiern i brevet kan ikke være Christiern Krabbe [af Damsgård] (-1502-1553/54), han levede 1553 og han var ikke hr.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Damsgård). Nr I-2.

De arver 'deres fars søstersøn', men så sandt den ene er Kid og den anden er Krag, har de ikke fælles far. I lidt bredere betydning af 'far' kan han være deres svigerfar.
1457 ses at Niels Krag havde været formynder for Mikkel Krag (Kid)s børn. Det var nærmeste myndige slægtning der havde pligten til at være formynder.
Mikkels far Christen var 1519 frænde til Christen Krag i Hørbygård, der er farbror til Niels Krag til Kellingbjerg. Så der er to frændskaber, de ser ud til at være to forskellige forbindelser.

Værgen for hans børn er 1557 Anders Gris [af Slette] (-1538-1557-) til Rolsgård i Han hrd. De er jævnaldrende, og må være svogre af en slags. Enten er den ene gift med den andens søster, eller omvendt, eller begge er gift med to søstre af en tredje slægt.

... hans arvinger angives 1568 at eje en liden hovedgård i Hjortdal sogn.
Og hvem er så 'han'? den foregående sætning rummer både Mikkel Krag/Kid, Anders Griis og Niels Krag.
Hos Trap stemmer man på Mikkel og på at gården er Svenstrup.
Sætningen står også i Griis-tavlen, dog ikke under Anders men under hans far Vogn, men hvor mange gårde er er tale om ved vi jo ikke.
Kilde: DAA 1895: Friis [af Slette]. s 134 nr a) Vogn.

Enken synes at have ægtet en ufri mand Christen Fask i Hornum, ssom 1558 havde sag mod Anders Griis.
En Griis-kvinde gm Christen Fask dukker op i en rettelse 1901 til Griis [af Slette], det ser forvirret ud, så det skal man nok ikke lade sig forvirre af.
Se bemærkninger Griis Slette.

Savnes: NN Krag (Kid) () søn af Mikkel og far til Christen

Se lige nedenfor under Christen.

Fra rettelsen 1923: Christen Krag (Kid) (-1597-1622) til Jørsbygård

Ovenstående Mikkel Kid ender med '?Sønnesønner', Christen her skal være den mellemliggende søn/far.
Der mangler imidlertid en generation mere, før kronologien går op. Ovenstående Mikkel (-1538-1548/57) må være født omkring 1500, og de efterfølgende Poul Krag (Kid) (-1623-1641) og Vogn Krag (Kid) (-1623-1657) må være født omkring 1600, det stemmer til 3 generationer. Så Christen må ses som sønnesøn til Mikkel. Derfor ovenstående NN Krag (Kid).

... men denne [Christen her] er dog næppe fader til Poul og Vogn Krag, der synes at være sønner af en Niels Poulsen Krag i Molbjerg (Hornum hrd).
Men den Niels Poulsen er ikke en Krag, han er en Kras, og uadelig tingskriver. Han behandles i PHT 2003 s 130 med stamtavle på s 125 i en sag om en gård i Sall (ikke Sahl). Og i PHT 1919 (ikke 1920), hvor Carl Klitgaard (senere postmester i Hjørring) opregner hans efterkommere. Klitgaard plejer at være grundig. NP Kras har en søn Poul Nielsen, men ingen søn Vogn.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1920 og 2003.

Levede 1597.
Men hvad lavede han da?

Død 1622.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 757: Jørsbygård.

s 231 nr (2 Vogn Krag (Kid) (-1623-1657-) til Nørgård i Svenstrup i V Han hrd
g1m Gertrud Jensdatter (-1630-)
g2m Anne Pallesdatter Griis [af Slette] (-1648-1653-)

1630 bliver sønnen Jens eller Griis født, så da er han gift med Gertrud. 1648 får han og Anne pant i Slette, sa da er de gift.

1633 fik han og hustruen Næsgård i forlening af Falk Gøye.
Det er Falk Falksen Gøye til Bratskov i Brovst s.
Næsgård ligger i Ø Svenstrup s i Ø Han hrd, 10 km ØSØ f Svenstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 403: Næsgård.

Taxeret 1638 sammen med Otte Lunov, Vogn Vognsen og Vogn Gris til 305½ tdr hartkorn.
Vogn Vognsen er nok VV [af Stenshede] (1594-1650) til Stenshede, men der ses ingen takseringer under ham i Bobés stamtavle.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 98-99.
Vogn Griis (-1608-1638-) ses med den samme taksering - men i 1625! 1638 står Vogn Griis for kun 8½ td hartkorn.
Kilde: DAA 1895: Griis [af Slette]. s 134.
Så hvad Vogn Krag (Kid) står takseret til 1638 kan ikke ses her.
Kilde: DAA 1895 Griis [af Slette] s 134.

1653 ses Vogn og Anne.
Kilde: DAA 1895: Griis [af Slette]. s 136.
Men i hvilken anledning?
Kilde: DAA 1901 rettelse: Han levede 29 mar 1665 da han mistede Nørgård i Torup til Vogn Vognsen der gjorde indførsel.
Hvilken Vogn Vognsen?
Slægten Vognsen [af Stenshede] har 3 stk, søn efter far, den tredje døde 1650, han ses lige ovenfor.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 77-99.
Er den oplysning bare fejldateret?

Anne havde en gård i Hunetorp i Hune s i Hvetbo hrd (Blokhus ligger i sognet). Her ses de, måske før 1626.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 369: Hunetorp.
Meget måske!

s 231 under nr (2 Jens Vognsen Munk (1630-1708) - uadelig
gm Maren Jørgensdatter Riber (1633-1704) - uadelig

Måske også kaldet Gris Vognsen.

Når han får tilnavnet Munk, og hverken Krag eller Kid, og når vi ikke hører om rostjeneste, har han ikke været adelig.
Når han kan blive gift med en præstedatter, har han næppe været uægteskabelig.

Boede sidst 39 år på Nørgård i Torup.
På hvor?
Vi har et halvt hundrede Nørgårde, lige så mange Nørregårde og lige så mange Torup'er.
Kilde: Trap placerer den i Hjortdal s ligesom Svenstrup.

Gift 1676.
1659, se lige nedenfor.

Maren præstedatter fra Hjortdal.
Hendes far er så: Jørgen Knudsen Madum el Riber. Student 1607 Ribe, præst til Hjortdal 1621, død 1650. Gift to gange, først med forgængerens datter NN Jensdatter, så med Karen Pedersdatter, præstedatter fra Lerup i Ø han hrd.
Kilde: Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie.1870-79. M/rett: wiberg-net.dk

Hjortdals første kirkebog fra 1694 har en hel biografi ved begravelerne:
Maren født 3 feb 1633 i Hedegård (Hjortdals præstegård). Far: Jørgen Knudsen Madum. Mor: Karen Pedersdatter.
Hun var hjemme i 17 år, så 9 år hos hr Isach (Christensen, præst) i Ranum.
Derpå gift 1659 med Jens Vognsen Munk i Rolsgård på Hannæs. Boede der i 2 år, på Næsgård i 4 år, i Nørgård i Torup i 39 år.
Efterlod sig 2 børn, da 6 var døde.
Kilde: Hjortdal kbg, AO opsl 70.
De er altså flyttet i 1661 og 1665.

Ved Jenses begravelse:
Jens født 1630 i Slette [ikke nødvendigvis PÅ Slettegård]. Faderen velb [velbåren = adelig] Vogn Krag, moderen Gertrud Jensdatter [som altså ikke var velbåren, og Jens står heller ikke som velbåren].
Opfødt hjemme og holdt i læse- skrive - og regne-skole. Var hjemme i ca 28 år, blev så gift med Maren Jørgensdatter, og i 46 års ægteskab velsignet med 6 sønner og 2 døtre. Døde i Hjortdal [sogn] i alder 78 år og efterlod 1 søn og 1 datter.
Kilde: Hjortdal kbg, AO opsl 73.

Rolsgård ligger i Lild s i V Han hrd, det er den nordlige ende af Hannæs.
Han fik gården udlagt, da hans far Vogn havde den i pant.
1662 solgte han den til en bonde.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 537: Rolsgård.

s 231 nr 3) Erik Kid (-1498-1504-) i Vejrum

1500 medudsteder af tingsvidne på Hjerm hrds ting om en grænseopgang mellem Vejrum Kirkes jord og bondejord på Vejrum 'syre mark' [Søndermark].
Kilde: Repertorium 1500 nr 9188.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten 'Kikebusch' - stadig nedlagt

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Kikebusch i Deutschland

I indledningen til Gyrstinge-tavlen skriver Thiset at slægtebogsfruerne nævner 'Kikebusch' sammen med Gyrstinge. De angiver våbnet til at være en rød siddende hare.

Der er blot det problem ved 'Kikebusch', at tyskerne ikke kender til den slægt. Kneschkes Adelslexicon og Siebmachers Grosses Wappenbuch har:
    - en slægt Kiekebusch fra landsbyen K i Brandenburg, den fører en springende hjort med en pil gennem halsen i sølv (hvidt) felt. Slægten kendes først fra 1587.
    Kilde: Kneschke bd 5 s 96. Siebmachers Grosses Wappenbuch bd 16 s C-46
    - en slægt Kyckpush (Kieckbusch) fra Nieder Lausitz og Schlesien. Den fører et to gange tværdelt skjold med 3 granatæbler i midterfeltet, og den kendes først fra 1632.
    Kilde: Kneschke bd 5 s 345. Siebmachers Grosses Wappenbuch bd 14 s A/B-225, bd 21 s A-34, bd 20 s I-63, bd 20 s I-102.
    - en slægt i Brandenburg har 3 træer på grøn jord i sølv felt.
    Kilde: Siebmachers Grosses Wappenbuch bd 16 s D-9.
    - En borgerlig slægt med et neg og en le.
    Kilde: Siebmachers Grosses Wappenbuch bd 12 s C-48
Det peger på at 'Kikebusch' med siddende hare måske kunne være opfundet af de danske slægtebogsfruer - i mangel af bedre.

På en enkelt ligsten i Tersløse ses et våben, der måske skal være for en Gyrstinge-frue, men i så fald er det fejlplaceret. I skjoldet en gås der kigger ned i en busk.
Kilde: Abildgaard nr 89.
Det er vel et fantasivåben for 'Kikebusch'.

Kikebusch i Danmark

Når slægtebogsfruerne skriver Kikebush, viser det sig i reglen at de mener Gyrstinge (med et ganske andet våben). Thiset har en Karen Henriksdatter (Kikebusch?) gm Jens Gyrstinge (-1378-1419) til Ås, landsdommer, hun viser sig at være en (Neb).
Se bemærkninger Gyrstinge.

Flere Våbenavler udpeger en Gyrstinge som 1' hustru til deres søn rd Morten Jensen (Gyrstinge). Hun står i DAA som Ellen Olufsdatter Lunge).
Se bemærkninger Gyrstinge.

Et alternativt 'Kikebusch'-våben:
Kirsten Bølle (-1604) til Tersløse er tiptipoldedatter af Jens Gyrstinge (-1419), slægtens stamfar. Hun har ligsten i Tersløse med 32 anevåben. Her ser vi Gyrstinge-våbnet (omend fejlplaceret). Der bør ikke være noget 'Kikebusch'-våben, alligevel er der et skjold med en gås der kigger ned i en busk.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 89.

Men - der HAR været en Kikebusch i Danmark!
1495 (1 okt) ses Melchior Kikebusch på Gottorp, hvor han på hertugens vegne har modtaget 2*200 mark i guld fra en Ahlefeldt og en Buchwald, han skal selv lægge 200 mark til.
Han har underskrevet brevet men ikke beseglet.
Kilde: Repertorium 1495 nr 7979.

1496 var han tolder i Husum i Südschleswig, og skal sende en ame (en 1½-tønde) rhinskvin til hertugens barber.
Kilde: Repertorium 1594 nr 8249.

Det er ganske uvist om han er adelig.

Jeg tror nu ikke det er Melchior tolder, der har forvirret slægtebogsfruerne.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Kirt

Vaaben Kirt våben. Våbenfællesskab med bjælke-Munk. Lille nordjysk uradelsslægt, kendt (-1314-1511-).

Stamtavle i DAA 1899 s 232
Rettelser i DAA 1915 s 605;

Oversigts-stamtavle: Kirt

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem hele stamtavlen.

Stamtavlen

s 232-33 uden nr Niels Kirt (-1364-1376- vel senest 1377) til Næs (nu: Lindenborg)

Rimeligvis død 1376-77, se under sønnen Palle.

s 233 nr 1. Jep Nielsen Kirt (-1376-1400-1424?) til Næs (nu: Lindenborg)

1406, 1406 og 1408 - se under bror Palle.

1405 var han medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

s 233 nr 2. Henrik Kirt (omkring 1400) - udgår

Skrevet til Lykkegård i Ø Lisbjerg hrd.
Sådan en gård ses ikke i Trap. Henrik er ikke nævnt i Trap, så han kendes kun fra slægtebøger. Når 'faderen' skøder sin gård til sine sønner Jep og Palne i 1376, må Henrik være død - eller fejlplaceret - eller en slægtebogsmyte.

s 233 uden nr Jep Henriksen næppe Kirt () - udgår

Mulig den Jep Henriksen ... 1467-1469-1494- ...
Næppe. Jep Henriksen i Assens ved Mariager er 1-2 generationer yngre.
Regnestykke:
Jeps 'farbror' Jep Nielsen Kirt (-1376-1400-1424?) må være født senest 1358 (18 år i 1376), den foreslåede Jep Henriksen i Assens må være født 1420-1449 (18 år i 1467, 70 år i 1494). Altså skulle hans far være omkring 60-90 år ved hans fødsel.
Jep Henriksen Kirt på denne plads i stamtavlen er dermed højst kendt fra slægtebøger.

Synes 1480 at have ført bjælken.
Seglet medtog Thiset ikke 3 år senere i DAS II.
Der ses ingen Jep Kirt i navneregisteret til Repertorium ser II.
Derimod ses Jep Henriksen i Assens i mindst 15 breve.
Brevet 1480 har 5½ segl bevaret. De 5 er identificeret, det sjette hedder: Utydeligt brudstykke.
Kilde: Repertorium 1480 nr 4786.

1494 - hans skøde medbesegles af hans søstersønner Mogens og Matis Knudsen (Benderup).
Jamen hvis det havde været en Jep Kirt, så manglede vi da hans søster NN Henriksdatter gm Knud (Benderup), hun ses ikke i Kirt-tavlen. Men det må være Jep Henriksen i Assens, og søsteren ses her:
Kilde: DAA 1897: Rettelse Benderup.

Så Jep Henriksen (-1468-1497-) i Assens som var en aktiv mand på tinge, er af ukendt slægt. Hans søster NN Henriksdatter var ikke gift med en Benderup, men med en Hegedal.
Om det: Se bemærkninger Benderup.

s 233 nr 3. Rd Palle (Nielsen) Kirt (-1376-1421-) til Næs (nu: Lindenborg)

Mulig den PN der 1371 skødede gods til Hr Laurids Hvas' enke.
Rd Laurids Hvas (-1338-1363-) er stamfar i slægten Hvas [af Ormstrup]. Godset lå i Sahl s, ligesom Ormstrup.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup).

1376 nævnt.
Ja, se linie 2 under faderen, der skødede Næs til sønnerne Jep og Palle. Og dermed skal Palle da også skrives til Næs.

1377 udbetalte Palle penge som hans morbror rd Niels Esgesen havde skyldt til Johannes Eskildsen (Krumpen), og får hans kvittering. Når Palles far ikke nævnes, må vi tro han er død.
Kilde: DAA 1900: Krumpen. s 238.

1400 - se under bror Jep.

1405 var han - som væbner - medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Var 1408 ridder.
Og skulle så være tituleret hr.

s 233 uden nr Niels Pallesen Kirt (-1432-1477-) til Ullerup i Thy

Beseglede 1432 for Terkel Pedersen i Føvling.
Terkel Pedersen (-1432-1453-) til Føvling (nu: Våbensholm) er en (Væbner).
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. s 782.

s 233 nr 3) Henneke (Henning) Kirt (-1493-1511/15) til Ullerup

1497 - se under bror Mogens.

1505 mageskiftede han sin part i Mogenstrup til rd Lave Brocks enke Kirstine Pedersdatter Høeg. Uklart om det er Mogenstrup på Salling eller M på Djursland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 874: Mogenstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 160: Mogenstrup. Her er de to Mogenstrup'per blandet sammen.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg.
Men lige herunder under Peder ses at det må være Mogenstrup på Djursland.

Savnede

Savnes: Niels Kirt ()

Der er en udateret kvittering, som Jens Nielsen og Jacob Mogensen har givet Niels Kirt for arv i gods og andet som er tilfaldet dem
på Niels Kirts hustrus vegne.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1367 nr 76.
Brevets placering i DRB/DD under 1367 må være et skud fra hoften - men en forbier.
Når Niels ikke arver sin hustru, har de ingen børn. Så det er ikke en af de to kendte Niels'er. De to arvinger er ikke identificeret.

Savnes: Peder Kirt (-1407-) på Mors

Medudsteder 1407 (18 jan) af vidne fra Morsø Nr Hrd om Elne - enke efter rd Ebbe Strangesen (Bild) - hendes sjælegave til Dueholm Kloster. Udstedes af to riddere og 7 mand, der ikke specificeres som væbnere, men flere af dem er det. 'Petrus Kyrtt' er den sidste af de 7.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 171 s 107-08.
Kilde: DRB 1407 nr 12 på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/07-008.html

Han kunne kronologisk passe i generationen med Jacob/Jep og Palle Nielssønner Kirt, men når han ikke nævnes i deres fars skøde 1376, er han ikke deres bror.

Savnes: Peder Kirt (-1478-) til Mogenstrup

1478 fik han indværget Mogenstrup med lovhævd på Hald hrds ting. Dvs Mogenstrup på Djursland.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4204.
Når Henneke Kirt 1505 (lige ovenfor) kan afhænde en part i Mogenstrup, må han være Peders bror og arving.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 874: Mogenstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 160: Mogenstrup. Her er de to Mogenstrup'per blandet sammen.

Savnes: NN Kirt ()
gm Jens Lauridsen (Bagge) (-1441-1462-) til Ulstrup

Se Bemærkninger Bagge Jylland



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Knob

Vaaben Knob våben. Også stavet Knope. Holsteinsk uradel, bosat i DK, kendt (-1322-1563). Måske var de en gren af Wisch / Pogwisch, og måske tog de navn efter herregården Knoop på Eiders nordbred.

Stamtavle i DAA 1899 s 240
Rettelser i DAA 1906 s 498; 1911 s 572; 1915 s 605; 1923 s 551; 1931 s 73; 1955 s 115;

Oversigts-stamtavle: Knob

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Den ældre slægt Knob på Fyn (Vejlegård) med harpy i skjoldet

Nævnes i indledningen.
Se bemærkninger Kalf I, forneden.

DAA 1931: Wisch s 73-74: Nye ældste generationer af Knob

Her findes:
rd Pape Wulf (-1252-1290-) med sønner
rd Marquard Wulf (-1281-1296-) og Hartwig Wulf (-1281-1310-)

Stamtavlen

DAA 1931 s 73 (uden nr) Pape Wulf (Knob) (-1252-1290-)

1272 til vitterlighed på hertug Eriks beskyttelsesbrev for hans svogre.
Hvilken hertug Erik? Erik I Abelsen af Sønderjylland? Han døde 27 maj det år.
Hvis svogre? Pape Wulfs eller hertugens?

DAA 1931 s 73 nr 1. rd Marquard (Knob) (-1281-1296- før 1306)

Under broderen Marquard s 74 linje 7-9 ses at han i 1306 omtales som død.

DAA 1931 s 73-74 Otto (Knobe) (-1281- før 1290)
og Johan (Knobe) (-1281-)
og Wulveshagene (-1306-)

Disse tre brødre er nævnt under deres far Pape Wulf og bror Hartwig, men de har ikke fået eget afsnit.

DAA 1899: Knob

s 240 øverst (uden nr) Ulf (Knob) de Knope (-1310-1322-) til Knoop

Den hidtidige stamfar Ulf de Knope (-1310-1322-) ses 1310 skrevet til Knoop som: 'Wulf filius domini Marquardi Lupi' dvs Wulf søn af hr (ridder) Marquard Wulf.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregårde S f grænsen. 1968. (DSH 20). Knope.

s 240 - rettelsen i DAA 1915 Catharina Knopes (Knob) (-1427-)

Hun blev iklædt i Preetz Kloster.
Er der nogen der ved hvad 'iklædt' betyder? Blev hun nonne eller 'bare' klosterfrøken?

Rettelsen angiver ikke hvor i tavlen hun skal indsættes.
Hun må være søster til nr a. rd Otto van dem Knope (-1411-1430-)

s 240-41 (uden nr) Vollert van Knobe (Knob) (-1435-1451-) til Gyllebo i Skåne
g1m Anne Pedersdatter Oxe ()
g2m Berete Bondesdatter (Thott) (-1462-1474)

Skifte efter ham 1462.
Ses under sønnen Otte.

Vollert skrevet til Vadstad i Halland.
Hans søn gifter sig til Vadstad i Eftra s i Årstad hrd i Halland. Det er gammelt Baad (af Halland) -gods. Er der nogen grund til at tro at Vollert skulle have haft den?

s 241 nr a) Otte Knob (-1462-1466- før 1481) til Gyllebo

1462 var han umyndig (ligesom bror Laurens).
Kilde: Repertorium 1462 nr 1486.

s 241 nr d) Laurens Knob (-1462-1510-) til Gyllebo
gm Tale Arvidsdatter (Baad af Halland) (-1502-)

Han anføres gift før 1483.
Kilde: DAA 1985-87 Bille har i stedet 1486 med henvisning til Knob-tavlen.

Hans frue Tale Arvidsdatter (Baad af Halland) angives død 1560.
Det ville betyde at hun var blevet over 100 år.
Baad-tavlen har 1500.
Men Trap skriver at Tale 1502 havde Majbølle Birk på Lolland som pantelen.
Kilde: Trap nævner hendes ligsten i Kundby og dødsåret 1511. Det må være et løst gæt. På den sten har de ikke fået indhugget dødsår, der står for dem begge MD [tom plads], altså 15xx.
Kilde: Trap Bd 7 Holbæk a, s 440 Kundby Kirke.
Kilde: DanmarksKirker, Holbæk a, s 653: Kundby ligsten.
Kilde: DAA 1884: Baad.
Kilde: Abildgaard nr 92 + fig 63, 64.

s 241 nr c) Sidsel (ikke Kirsten) Knob ()
gm rd Jørgen Urne (-1454-2480) til Broløkke

(Det er rettelsen i DAA 1911 der retter hendes navn til Sidsel)
Hun er næppe Folmersdatter og næppe en Knob fra Holstein, men en fynsk Knob med harpy i skjoldet.
Se bemærkninger Kalf I.

s 241 nr (1 Folmer Laurensen Knob ()
gm Margrethe Knudsdatter (Reventlow) () - de er usikre

De ses også i stamtavlen Reventlow - også uden tid og sted.
Kilde: DAA 1939 Reventlow. s 89.
Det stemmer næppe, hun er en generation ældre end ham.

s 241 nr (2 Knud Knob (-1536-1545/47) til Knobesholm og Vadstad i Halland

Skrives til 'Hindeløf'.
Hos Raneke er der ikke noget Hindelöf, her skrives han til Knobesholm i Asige s i Årstads hrd i Halland - foruden Vadstad i Eftra s i samme hrd.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 326: Knob.

s 241 nr (4 Anne Knob (-1544-1549)
gm Hans Rud (-1504-1545) til Vognserup

1544 holdt Hans skifte med hendes søskende.

Hun blev 1544 tiltalt for hekseri. Året før havde hun forgjort kongens flåde så den ikke kunde fange vind. Hun må have klaret frisag, siden hun først dør 1549.

De er begge begravet i Kundby Kirke.
Kilde: DAA 1912 Rud s 437.

s 241 nr (5 Birgitte Lauridsdatter (Knob) (1490-1551)
gm rd Axel Nielsen (Rosenkrantz) (1472-1551) til Stensballegård, Landting og Rydhave

Birgitte døde ligesom sin mand på Landting (tidligere Langtind). De har ligsten i Ejsing K.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 687.

Født 1490 på Gjorslev.
Det betyder så at hun blev gift som 14-årig og mor som 15-årig. Hendes mand er så 18 år ældre end hende. Ikke umuligt, men mon hun ikke var lidt ældre?

s 242 nr (a Folmer Lauridsen Knob (1532-1563/66) til Gyllebo
og nr (b Johan Lauridsen Knob (-1563/66)
og nr (c Tale Lauridsdatter Knob ()
og nr (d Mette Lauridsdatter Knob ()
gm Baltzer von Lepel ()
og nr (e Marine Lauridsdatter Knob (-1581)
gm Stygge Rosenkrantz (-1535-1571) til Hevringholm
og nr (f Anne Lauridsdatter Knob (1531-1580)
gm Palle van Mehlen (-1576) til Lundsgård (Fyn)

I et fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud' ses søstrene i denne aldersrækkefølge: Marine, Anne, Tale og Mette. (Bogen har ikke mange rækkefølger af søskende, så det styrker troværdigheden af dem der findes). Ifølge årstallene kommer Folmer ind efter Anne. DAA og 'Sophie Rud' er enige om at Johan er yngre end Folmer.
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 47. Artikel om den på vej.

Savnes: Helle Knob ()
gm Tyge Kalf (Abildgaard?) (-1469-1493 - før 1500) af Tvenstrup

Kilde: DAA 1899: Kalf I. s 224 (indledningen) og 226 under nr (1 .
Se bemærkninger Kalf I.

Savnes: Berent Knoop (Knob) (-1525-1543-) Lübeck's foged på Hammershus

Foged på Hammershus 1525-43, hvor han byggede på Manteltårnet, som så hed Lübecker-tårnet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholms a, s 457: Hammershus.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Knob [m harpy]

Vaaben Knob [med harpy] våben En harpy eller jomfru i fjederham. Farver ukendte, måske sort harpy i guld, ligesom Kalf [I]. Lille ukendt slægt til Vejlegård på Fyn. Jeg kender kun 2-3 damer i 1400-tallet. K: DAA 1899: Knob. Nyborg K.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I indledningen til stamtavle Kalf i DAA 1899 omtales en Knob-slægt med samme våben som Kalf: En harpy, eller jomfruørn, eller jomfru i fjederham, eller ørn med kronet kvindeoverkrop. Slægten kendes kun fra slægtebøgerne, men den sad ifølge dem på Vejlegård i Vejle s (15 km SSV f Odense). Slægten Knob sad i Jylland, og Kalf gjorde også.

Harpy føres ellers af de holsteinske slægter van Owe, Rigstrup, Storm [I], Wiltberg og af Kalf som var i Danmark. Som hjelmtegn bruger de hhv ½ harpy, to horn, to horn, ?, to arme med et guld spejl.

Våbnet ses på flere ligsten med våben-anetavler, som jo er samtidige med slægtebøgerne.

På den store epitafie-sten i Nyborg Kirke over Holger Rosenkrantz 'den rige' (1586-1647) mfl, ses våbnet (fejlanvendt for en almindelig Knob med opspringende ulv i skjoldet). Tinkturerne er: Sort harpy i guld felt; på hjelmen samme med sort krone over. Det er Kalf [I]s tinkturer, men hjelmtegnet er unikt.
Stenen er fremstillet efter 1662, og vi kender ikke Knob [m harpy] efter 1503. Dertil kommer at stenen er opmalet, og vi ved ikke hvor kildetro det er gjort. Så kildeværdien af de tinkturer er ret begrænset.
Kilde: Selvsyn 4 jun 2017.

Stamtavleingredienser

Savnes: Elsebe Knob [m harpy] ()
gm Jens Bild (-1460-1480-) til Hellerup

Elsebe ses i en rettelse 1906 til stamtavle Bild. Her står hun som Folmersdatter.
Kilde: DAA 1906: rettelser Bild.

Hun er næppe datter af rd Vollert van Knope (Knob) (-1435-1452) til Gyllebo i Skåne, og hun ses ikke i stamtavlen Knob.
Kilde: DAA 1899: Knob.
Se bemærkninger Bild.

På datterdatteren Susanne Bølles (-1569) ligsten i Åstrup på Fyn, er hendes våben en harpy. Bedstemødres våben plejer at være til at stole på. Elsebes mors våben er her Rosengaard, det kender DAA 1912: Rosengaard ikke noget til, og de fleste Rosengård'e er på Sjælland.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 374.

Susanne Bølles søn Eiler Brockenhuus (1548- ca 1602) har ligsten i samme kirke. Her ses hendes hjelmtegn, som er samme harpy. Det peger så ikke på Kalf [I] med to arme og et spejl, men på van Owe.
Kilde: Abildgaard Nr 373.

På tipoldedatteren Anne Galts forsvundne epitafium - som hun nok selv har sat over sin første mand Morten Venstermand - er Elsebes våben samme harpy, på hjelmen ½ menneskeksikkelse.
Kilde: Abildgaard Nr 276.

Rimeligvis må Elsebe være en af de fynske Knob'er med harpy-våben, og 'Folmersdatter' holder ikke.

Savnes: Sidsel (ikke Kirsten) Knob [m harpy] ()
gm rd 'store' Jørgen Urne (-1454-1480) til Broløkke

Sidsel ses i stamtavle Knob i DAA 1899 på 241 nr c)
Det er rettelsen i DAA 1911 til Knob s 241 der retter hendes navn til Sidsel
I stamtavle Urne står hun som Knob eller Rigstrup 'fra Vejlegård'.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 467.
Så er hun næppe Folmersdatter eller en holsteinsk Knob.

På ligsten i Østbirk over hendes datterdatters søn admiral Peder Skram (-1581) er hendes våben en harpy. Denne stens 8+8 anevåben stemmer med stamtavlerne i DAA.
Kilde: Abildgaard nr 576.

Peder Skrams datter Karen Skram (1544-1625) var gm Laurids Brockenhuus (1552-1604) til Egeskov. De har ligsten i Kværndrup, og her ses harpyen blandt korrekte våben. Hjelmtegn: To arme der holder et spejl, dvs som Kalf [I].

På ligsten i Svanninge over Sidsels dattersøns datter Agathe (Agnete) Jacobsdatter (Reventlow) (-1568) er det ligeså.
Kilde: Abildgaard nr 385.

Tipoldesønnen Frantz Brockenhuus (1518-1569) har ligsten i Kværndrup med 16 +16 anevåben. Hans våben nr 5-16 står i to rækker, og skal læses fra højre, det er courtoisie så det vil noget! Men så er de helt efter DAA, og her ses hendes harpy på sin plads. Her er hjelmtegnet to arme der holder noget, dvs igen som Kalf [I].
Kilde: Abildgaard nr 366.

På ligsten i Brenderup over tipoldedøtrene Magdalene og Margrethe Andersdøtre (Emmiksen) ses også en harpy, omend en plads forskudt. Her er der hjelmtegn: ½ harpy.
Kilde: Abildgaard nr 356.

Lage Urne er søn af Store Jørgen, men i hans andet ægteskab med Margrethe Bille. Hans ligsten i Roskilde Domkirke har 8 anevåben, men kun de to kan belægges med solide kendsgerninger. Andre 3 stemmer med slægtebøgerne, men kan ikke bekræftes af bevarede breve, og de 3 sidste er ganske tvivlsomme. Et af dem har en engel i skjoldet og to horn på hjelmen. Gør vi lige engelen til en harpy, så stemmer det med Rigstrup eller Storm. Der burde jo slet ikke være nogen harpy på den sten, men det kan tænkes at man i mangel af bedre har brugt våbnet for faderens første hustru.

Der kan nu ikke være meget tvivl om at Sidsel er en Knob [med harpy], og at 'Folmersdatter' ikke holder.

Savnes: Margrethe Knob [med harpy] (-1501-1503-)
gm Vilhelm Frille (-1460-1493- før 1501) til Vejlegård

Sidsels og Jørgens søn magister Hans Urne skrev testamente i 1503, og betænkte blandt mange andre, sin slægtning Margrethe Vilhelms. Det kan kun være Vilhelm Frille til ovennævnte Vejlegård, og Margrethe kunne så være magisterens moster eller kusine. Vilhelm Frille er første kendte ejer til Vejlegård.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 467-68.
Kilde: DAA 1906: Rettelse Frille.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a. s 768: Vejlegård.

Konklusion

Vi har 9½ våbenanetavler der peger på 3 kvinder Knob [med harpy] i to generationer, en af stenene er lagt over et barnebarn. Dertil et testamente, så den slægt må tages til ære og værdighed igen, og snak om Folmersdøtre fejes ud. Om slægten så er nærmest ved Kalf [I], eller ved en af de holsteinske slægter, står helt åbent.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten eller navnet Knogmose

Vaaben Knogmose våben. Farver ukendte. Lille jysk lav- og uradelsslægt, kun kendt (-1406-1483-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Det eneste stednavn jeg har set der ligner, er Knudmose ved Herning.
Måske har der været en Knoldemose ved Knolde i Skallerup s i Vennebjerg hrd.

Af personer med navnet har jeg mødt:

Niels Knogmose (-1406-)

Kilde: NDA = Nyt Dansk Adelsleksikon.

Jens Nist Knogmose (-1418-)

Skrevet som Knoghemws.
Jens Nist Knogmose (Knoghemws) sad 1418 i et herredsnævn i Hassing hrd i Thy, der skulle granske sagen om Årup med mølle, hvor Jens Pedersen Langedal måske var blevet tvunget fra godset.
Man kan ikke se om den JNK er væbner eller bonde.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14180512001.

Guve om han er opkaldt som Nist eller det er en fejllæsning af et forkortet Nielsen.

Jep Knogmose (-1422-1433-)
gm Bodil Gundesdatter (Lange) (-1406-1445-) til Vig og Heltborggård

1422 afleverede han Rolstrup på Mors til Dueholm Kloster.
(Den er gammelt Bugge-gods).
Kilde: Dueholm dipl nr 174.
Kilde: Trap har ikke forstået brevet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 509: Rolstrup.

Gift med Bodil Gundesdatter (Lange) (-1406-1445- før 1474), der var enke efter Therkel 'Schælge' Myg (Galskyt) (-1388-1406-), Jep og Bodil udstedte 1433 en bekræftelse på et skøde.
Kilde: DAA 1901 Lange s 242 nr b.

Bodils arvinger opregnes 1474.
Kilde: DAA 1901 Lange s 242 nr b. (note 50).
Arvingerne var:
    fru Marine NN i Kovstrup (enke efter Christen Munk [af Kovstrup]),
    Jens Munk (hendes søn) og
    Folmer Mortensen (Gyrstinge) (vel på vegne af sin hustru Jytte NN).
Kilde: DAA 1905: Munk [af Kovstrup] s 318 nr 1. og a.
Kilde: DAA 1896: Gyrstinge. s 136 nr b.

Så Marine NN og Jytte NN må være børn af Bodil og Jep Knogmose. Kronologien passer pænt.

Jens Knogmose (-1482-)
og Karen Jepsdatter (-1482-)
gm Iver Munk [af Kovstrup] (-1456-2463- senest 1482)
og søn Jep Iversen Munk (-1482-) kaldet Knogmose

1482 var Jep Munk kaldet Knogmose søn af afdøde Iver Munk [af Kovstrup] til Hågård og Karen Jepsdatter (Knogmose?) som havde sin bror? Jens Knogmose til laugværge. Jep havde pantsat og solgt deres part af Bådsgård mm i Højslev s i Fjends hrd (nær Skive).
Kilde: DAA 1935 s 144: Rettelse Munk [af Kovstrup] - som er forvrøvlet.
Kilde: Repertorium 1482 nr 5194.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 224: Bådsgård. - som har 1483 i st f 1482.
Jens Knogmose besegler med 3 søblade: DAS II nr F.LVII.15
Karen Jepsdatter med 3 liljer stående 2 over 1: DAS II nr F.XVII.29.

Jep Munk ses 1504 og havde gods sammen med Iver Nielsen, som er hans søstersøn.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Kovstrup]. s 319 nr a.

NN Knogmose (-1458-1470-)

Vi får aldrig andet navn på ham end Knogmose.
Han kærede på to gårde i 'Skyrdklitte', de ligger til Gyldenstiernes Ågård. Det får Gyldenstiernerne 3 tingsvidner på 1458, 1458 og 1459. 1470 et stokkenævn på 24 mand, og endelig 1470 en dom i Kongens Retterting.
Knogmoses far nævnes 1458, 1470 og 1470 som Jep Nielsen.
Kilde: Repertorium 1458 nr 829, 1458 nr 830, 1459 nr 999, 1470 nr 2743, 1470 nr 2844.

Jes Knogmose (-1474-1483-)

Han var medudsteder 1474 af et vidne på Viborg Landsting. Arkivar Langebek har set en stump af et segl og tvivler på at han er adelig.
Kilde: Repertorium 1474 nr 3542.
Kunne være identisk med Knogmose uden fornavn.

Jens/Jes Knogmose beseglede 1475 og 1483 med 3 søblade, 2 over 1 med spidsen mod midten.
Kilde: DAS II nr F.LVII.15

1483 er sidste spor af slægten iflg NDA.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Kolle [af Gerholm]

Vaaben Kolle [af Gerholm] våben - helt usikkert. Kendes kun fra Sophie Staverskovs våbendug fra midt 16xx. Også fejlstavet Kolde. Jysk uradel, kun 2 personer kendt, faderen 1477-83.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Navn og våben

I NDA hedder slægten Kolle, hos Trap er den stavet Kolde.
Kilderne har Kolle.

Slægten Koyle er nu (jan 2021) omdøbt til Kolle [tidl Koyle], se bemærkninger Kolle Koyle, og så må nærværende slægt også have en specifikation: [af Gerholm].

Ifølge NDA fører nærværende slægt en væbnet arm, ingen tinkturer (farver) nævnt. Slægten består af Niels Kolle i Gjerholm 1477-83, måske identisk med Niels Christensen i Nielstrup, der 1492 fører samme våben.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.

Niels Christensen i Nielstrup fører væbnet arm, seglet er bevaret, se nedenfor.
Jens Kolle til Gerholm, hans våben finder jeg ikke bevaret nogen steder, udover Sophie Staverskovs våbendug fra midt i 1600-tallet, dér ses det som datterens våben. Så at Jens fører væbnet arm, må være en ringslutning:
    Først slår vi (slægtebogsfruerne?) Niels Kolle og Niels Christensen sammen,
    så overfører vi våbnet fra Jens Christensen til Jens Kolle,
    og så erklærer vi (Thiset) at når de fører samme våben, må de være samme mand.
Sophie Staverskov har midt i 16xx brugt blå tråd til feltet. Det ser da pænt ud, men kan ikke tages for et historisk faktum: Hvor meget kendskab har hun haft til denne lillebitte slægt som uddøde et århundrede før hun trådede nålen?

Kolle [tidl Koyle] og Kolle [af Gerholm]

Mogens Kolle (-1462-1470-) (1470 fejlstavet Koyle) havde Vorgård i Bælum s Hellum hrd. Han beseglede 1473 og 1470 med et mandshoved i profil. Kilde: DAS II nr A.VI.16.

Gerholm ligger også i Bælum sogn, som ikke er stort.
Så der er en klar forbindelse mellem Kolle og Kolle, men Kolle [tidl Koyle] fører et mandshoved i profil.
Man kan spekulere på om navnet er overtaget ved opkald, eller det ER samme slægt, så Jens Kolle [af Gerholm] hører til Kolle [tidl Koyle] med mandshoved, eller hvordan, men der er ikke basis for mere end spekulationer. Desværre.

Stamtavle

Slægtens medlemstal fordoblet - jamen altså!

Niels Kolle til Gerholm hedder snarere Jens/Jes, og hans datter Inger Jensdatter (Kolle) bringer gården til Niels Henriksen (Hvas af Gerholm) (-1486-1517- måske 1525-)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1089: Gerholm.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Gerholm]. s 217.

Jens (Jes Niels) Kolle (-1477-1483-) til Gerholm

Jes Kolle væbner i Gerholm var 1477 synsmand sammen med herredsfogeden i Gjerlev hrd og 6 andre, da de synede opdæmningen ved Trudsholm Mølle.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 4059

1483 (5 maj)var 'Kaall i Gierholm' meddommer i en bispen og bedste bygdemænds appelret mellem Jørgen Krumpen og Knud Thommesen (Vognsen) til Refsnæs om Lystrup Skov.
Kilde: Repertorium 1483 nr 5216.

1483 (10 maj) var de ude at rebe skoven.
11 maj aflægger de rapport.
Her hedder han Niels Kolle.
Kilde: Repertorium 1483 nr 5221, 5223.

Jens Kolles segl ses ikke i DAS II eller Repertorium serie II.

Jens Kolles datter:

Inger Jensdatter (Kolle) () til Gerholm
gm Niels Henriksen (Hvas af Gerholm) (-1496-1525-)

Stamtavlen Hvas [af Gerholm] skriver Inger til både Gerholm i Hellum hrd og Nielstrup i Sønderhald hrd.
Der er ingen kilder på Inger, så det må være slægtebogsfruesniksnak, som må være udledt af, at Jens Kolle og Jens Christensen er slået sammen på forhånd.
Jens (Niels) Christensen til Nielstrup, ses dér 1485-1511.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 863: Nielstrup.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Gerholm]. s 217.

Jens Kolle og Jens Christensen

Jens Kolle er muligvis identisk med:

Jens Christensen (-1485-1511-) til Nielstrup

Nielstrup ligger i Vivild s i Sønderhald hrd, 25 km Ø f Randers.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 863: Nielstrup.

Jens Christensen beseglede 1485 (8 mar) et forlig mellem Aarhus by og Aarhus bisp.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1485 nr 5640-41.
Omskriften på hans segl er "s iens kristerns" , men han hedder Niels i 1-2 af brevene.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr A.XI.20.

Niels Kristærss i Nielstrup medbeseglede 1492 (1 jan) et skøde mellem rd Axel Lagesen (Brock) og hans 'broder' (er halvbror) rd Mourids Nielsen (Gyldenstierne).
Seglet er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7046.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr A.XI.20.

Jes Chresternss af Nielstrup medbeseglede 1497 (18 jan) et skøde mellem rd Axel Lagesen (Brock) og hans fætter rd Lave Brock.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8332.

Jes Christierss i Nilstorp medbeseglede 1499 (31 maj) for rd Laurids Albrechtsen (Bydelsbak) af Clausholm på et pantebrev. Laurids er svigersøn til Axel Lagesen (Brock).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8816.

Jens er skrevet til Nielstrup 1511.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 863: Nielstrup.

Der er kun 20 km mellem Clausholm og Nielstrup, måske har Jens arbejdet for Axel (Brock) og svigersøn Laurids (Bydelsbak).

Er Jens Kolle = Jens Christensen?

Navnet: Jens er et af de alleralmindeligste, så navneligheden kan vi ikke bygget noget på.
Det undrer mig såre at Jens Christensen aldrig ses med navnet Kolle.

Kronologi: Hvis Jens Kolle (-1477-1483-) til Gerholm og Jens Christensen (-1485-1511-) til Nielstrup er samme mand, har vi ham som voksen gennem 35 år - det ser helt rimeligt ud.

Geografi: Der er 40 km mellem Vorgård og Nielstrup.
Det er ikke noget problem.

Våben: At Jens Kolle skulle føre samme våben som Jens Christensen, er der som sagt ingen kilder på, og det ligner en ringsluting.

Gods: Når Inger Jensdatter (Kolle) i Hvas-tavlen er skrevet til Nielstrup, uden at der er kilder på hende, ligner det en følgeslutning af ringslutningen.

Konklusion: Så belægget for at Jens = Jens eroderer og smuldrer til ønsketænkning. Det kan ikke bevises og ikke modbevises.

Dermed er våbnet for Kolle [af Gerholm] svært usikkert.
Og dermed er der åbnet for at Kolle [af Gerholm] = Kolle [tidl Koyle] med mandsprofil.
Det lyder jo logisk og fristende, men beviser savnes, så det må vurderes som en alternativ ønsketænkning.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Kolle [tidl Koyle]

Vaaben Kolle [tidl Koyle] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kun een mand kendt (-1463-1470-), i 1470 fejlstavet Koyle. K: DAS II.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Navn og våben

I NDA ses slægten som Koyle, med eet medlem Mogens Koyle 1470.
Våben: et morianhoved i profil.

Hovedet i skjoldet er spidsnæset, dvs klart europæisk, afrikanske næser er oftest brede og flade.

Klevenfeld læser seglets omskrift ...agns Kolle.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2756

Samme segl ses 1463 hvor manden hedder Mogens Kolle.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1630.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr A.V.16.

Mogens ses 6 gange i kilderne, kun den ene gang stavet Koyle, ellers Kolle. Kilder nedenfor. Så Koyle må være en fejlstavning.
Derfor omdøbes slægten pr jan 2021 til: Kolle [tidl Koyle].
Den anden slægt Kolle får så også en specifikation: Kolle [af Gerholm].

'Stamtavle'

Der er stadigvæk kun een mand kendt:

Mogens Kolle (-1462-1470-) til Vorgård

1462 var Mogens Kolle medudsteder af et tingsvidne på Viborg Landsting om Christen Jensen (Tårnskytte)s forsvundne breve på Linderumgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1571.

1463 (23 aug) var Mogens medudsteder af tingsvidne af Hellum hrd om den lovhævd Peder Hvas [af Komdrup] fik på Komdrup.
Her er hans segl bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1630.

1469 vidnede han på Gjerlev hrds ting at Oluf Mortensen (Seefeld) havde fået lovhævd på noget jord i Lystrup og Aistrup marker.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2617.
Gjerlev hrd i Randers a ligger 25 km S f Bælum s, S f Mariager Fjord.

1470 (23 jun) på Viborg Landsting var Mogens Koyle medudsteder af et vidne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2756.
Her er hans segl bevaret, samme som ovenfor.

1489 skrives rd Anders Jacobsen (Bjørn) til Vorgård, han havde købt den af Mogens Kolle.
Den ligger i Bælum s i Hellum hrd, 20 km SØ for Ålborg.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 16 Ålborg, s 1088 Vorgård.

Mogens er nævnt i Anders' testamente som sælger af Vorgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6870.

Navnet Kolle brugtes derefter af en anden slægt, også med rødder i Bælum s i Hellum hrd. Dens våben er usikkert.
Se bemærkninger Kolle Gerholm, forneden.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Korff

Vaaben Korff våben. Tysk uradel fra Westfalen (Münster). Kendt fra 1241, nulevende. Flere i DK i 16xx og 17xx, men ikke naturaliseret. K: Klingspor, Siebmacher, Adelslex, Wikipedia.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.
Tysk uradel fra Westfalen (Münster). Kendt fra 1241, nulevende.
Flere har været i DK.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08. (Geneal. Handbuch des Adels).

Der har været adskillige i Danmark, men de er ikke blevet naturaliseret.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.

Lisbeth Johansdatter Korff (-1646-1665) var gm Torbern Gabrielsen Akeleye (1580-1646) til Erholm, der døde på Erholm.
Hun havde gården endnu 1651. 1652 havde hun solgt gården men boede der endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 430-31: Erholm.
Kilde: DAA 1938: Akeleye. s 86.

Otto Josva von Korff kom fra Bremen, han købte 1669 Engestofte på Lolland. 1670 gik handelen tilbage da han ikke kunne betale.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 864: Engestofte.

Slægten ses i NDA under slægter der udrenses med bemærkningen 'ikke dansk adel'.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. Indledningen s 357.
Når Lisbeth er indgiftet i dansk adel før 1660 og råder over skattefrit gods, og Josva - omend kun et år - har ejet adelsgods, så er de og slægten dansk adel, iflg Thisets definition.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon. Indledningen s V-VI.
Slægten er hermed genoprettet forår 2020 som dansk adel.

Lisbeths far Johan Korf nævnes 1579 som tidligere bosiddende i Sønderborg, hvorfra han solgte gods i Tinglev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 754: Gods i Tinglev.

I Trap ses 9 Korff'er, en af dem indvandrede fra Sverige, en anden fra Bremen.

I PHT ses omkring en snes Korff'er.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1994-96 Kotte

Vaaben Kotte våben. Månen kan vende på flere måder. Våbenfællesskab med Ny. Lav- og uradel på Hindsholm (N-Fyn) og i Odense, kendt (-1473-1639).

Stamtavle i DAA 1994-96 s 717


Oversigts-stamtavle: Kotte

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Litteratur

Artikel af samme forfatter i Personalhistorisk Tidsskrift 2000 s 222-56. Her uddybes flere detaljer.

Kotte i Nordjylland

12 jan 1500 var gammel mand Las Kotty medudsteder af et sognevidne i Volstrup udenfor Sæby i Vendsyssel.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Nr 9015.

Magister Laurids Andersen Kotte var præst til Aalborg Budolphi, nævnt 1562 og 1572.
Kilde: Wiberg: Præstehistorie. Bd 1 s 24.

18 jun 1592 får Ålborg borgmestre, byråd og byfoged et kongebrev om at hjælpe Mourits Kotte med at indkræve tilgodehavender på hans moders vegne og få indløst det hun har pantsat.
Kilde: Kancelliets Brevbøger (trykte udgave).

Der er ikke bevaret nogen segl, så det er uvist om de er adelige, og hvorvidt de har noget at gøre med Kotte på Fyn, men det er forunderligt at sognevidnet fra 1500 har ligget i Hverringe Godsarkiv på Hindsholm, N-Fyn.

I Viborg Domkirke har der - før branden - været et epitafium:
    Herunder hviler fru Karen Kotte,
    hende bider hverken mus eller rotte,
    Hun var fød i Mors
    i Chr kors
Intet årstal refereret.
Kilde: Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 199.
Når hun er frue er hun vel adelig.

Våben

Storck har tegnet månen skråtstillet med åbningen op mod heraldisk højre efter Jørgen Kottes segl 1550. På ligsten er den afbildet liggende på ryggen. I Niels Kottes segl 1516 ligger den - på spidserne.
Kilde: DAS Thiset nr G-II-9 og 10.

Stamtavlen

De to første generationer

De hedder Laurids og Niels ligesom de to næste generationer. Der er kun eet årstal, nemlig 1440 på Laurids (I). Begge Niels'er skrives til 'Hallegård' men ikke den mellemliggende Laurids. I PHT 2000 ses at de ikke forekommer på Hamsforts stamtavle fra ca 1600, men er tilføjet på Sandvigs fra ca 1780. De er altså usikre, og kronologisk må de afvises.

s 723 nr 1. Laurids (I) Kotte (-1440-) - Udgår

Den mere sikre Laurids (II) Kotte nævnes 1473 (Trap + NDA) og 1480 (Sandvig i PHT 2000). Det er muligt, men ikke ret sandsynligt, at se farfar og sønnesøn med kun 40 års mellemrum. Det ville passe for far og søn, og evt for 1 person.
Han ses ikke i Repertoriet i 1440 el andre år.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen.
Og heller ikke i NDA.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.

s 723 nr 2. Niels (I) Kotte () af 'Hallegård' - Udgår
gm Mette Friis 'Brun Friises datter af Aslo' () - Udgår

Der argumenteres for at hustruens far er Bonde (egern-) Friis til Årslevgård.
Det er Friis [af Hesselager] - med 3 egern.
Mette ses ikke i stamtavlen.
Kronologisk er Bonde Friis ikke mulig som Nielses svigerfar.
Regner vi baglæns fra de sikre Kotte'r, får vi at Niels (I) Kotte må være født omkring 1400.
I DAA 1942 ses ingen årstal på Bonde Friis, men Trap har ham til Årslevgård i 1446.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a. s 925: Årslevgård.
Bondes sønner levede: Eiler (-1520-), Christiern (-1511-1512-), Hans (-1491-1512-). Den sidste må så være født 1450-65, og Bonde dermed 1410-35, så han er klart yngre end sin formodede svigersøn.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager] s 64-65.
Sønnen Laurids (II) Nielsen Kotte lever 1473 og 1480, og hans svigerfar 1419-28. Så levede hans morfar ikke 1446.

Det må derfor antages at Laurids (I) og Niels(I) blot er gentagelser af Laurids (II) og Niels (II), dvs at de udgår.

Hallegård er antageligt Hollufgård.
Hollufgård er oprettet som adelig sædegård af Jørgen Marsvin (-1487-1524), han dannede den af flere købte bøndergårde, og hans sønnesøn byggede det nuværende hus 1577.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 240: Hollufgård.
Så Hallegård må være et andet sted.
Holevgård i Holev i Marslev s, Bjerge hrd, 8 km Ø f Odense er en anden mulighed. Den kendes ikke som sædegård, og dens historie er ikke i Trap, men den kan måske have været væbnergård alligevel?

S 723 nr 3. Laurids (II) Kotte (-1473-1480-) til Dalby
gm Margrethe Kjeldsdatter (Rantzow [I]) () af Eskelund

Det eneste årstal der nævnes er 1480 fra Sandvigs stamtavle.
I Trap ses han 1473 skrevet til Dalby, men det er ikke et brev i Repertoriet, og 1480 heller ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 308: Dalby.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen.

Kjeld Thuesen () til Eskelund må være identisk med Kjeld Thuesen (-1419-1438 -) til Anderupgård.
Væbneren KT til Anderupgård er iflg Trap og Achen en Rantzow [I].
I Repertoriet ses han 1419 uden sted, 1423 og 1428 til Anderup, og 1438 uden sted. Han ses ikke skrevet til Eskelund i bevarede breve.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Nr 5792, 6056, 6350, 6945.
Anderupgård ligger i Lumby s i Odenses N-kant, 10 km SSV f Eskelund i Skeby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 334: Anderupgård.

I Trap 5'udg er Eskelund i Skeby s udpeget som den mest sandsynlige.
Næh, Trap skriver under Eskelund i Gislev s, Gudme hrd, Svendborg a, at det er uvist.
Men forfatteren udreder sagen i Heraldisk Tidsskrift: Skeby er det mest sandsynlige sogn.
Kilde: Bent Østergaard: Våbenskjold som gave, arv og efterligning. Heraldisk Tidsskrift 1993 s 317 og note 1.

Der argumenteres for at den Peder Jensen (Rantzow [II]) der adles 1459 med hjelm og skjold efter sin 'bror' Mattis Kjeldsen (Rantzow [I]) er søn af landsdommer Jens Mikkelsen () til Eskelund.
Landsdommeren ses (-1423-1442-) men var død 1446. Han skrives ikke til Eskelund, men 1423 'i Skeby'. Fra 1433 ses han som landsdommer.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Nr 6615, 67xx, 6759, 6794, 6945, 6968, 7119, 7251.
Hans segl viser et skjold med et smalt andreaskors med kløverblade på enderne. Det ser ikke adeligt ud.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr L-LX-2.
En væbner Jens Mikkelsen skrives til Eskelund 1446-47, altså efter landsdommerens død. Hans segl er desværre ikke bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. nr 7627, 7717.
Landsdommeren og Kjeld Tuesen ses sammen 3 gange: De medbesegler et skøde 1423 og et landstingsvidne 1438. Og 1446 omtales det gods i Anderup, som Hans Kruckow indløste fra Jesse Michelsens og Kiæll Tuissens arvinger.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. nr 7593.
Når de har haft fælles gods, kan man slutte at de (med hustruer) sandsynligvis har nogle fælles forfædre. Mere er der ikke bevis for, så landsdommerens slægt kender vi ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 835: Eskelund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 320: Eskelund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 333: Anderupgård.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973. s 94 Rantzow [I] og [II].

s 723 nr 4. Niels (II) Kotte (-1504-1518) til 'Hallegaard' og af Eskelund
gm Marine Tordsdatter (-1532?-)

Om 'Hallegård' og Eskelund, se ovenfor under nr 2 Niels (I).

Marine Tordsdatter ses sammen med sønnen Laurids i 1532.
Kilde: PHT 2000: Østergaard: Kotte.
Men hvad er kilden? Sønnen Laurids bekræfter en ejendomshandel det år, men er Marine nævnt dér?

Er Niels (II) Kotte (-1473-1480?-) så gm Mette Bondesdatter Friis [af Hesselager]? Når Niels (I) Kotte må regnes for identisk med Niels (II) (se ovenfor) hvad så med den hustru som Sandvig anfører til Niels (I)? Der er ikke noget kronologisk til hinder for at Niels (II) først var gift med Mette, men det er usikkert. Også usikkert hvilke af sønnerne hun så skulde være mor til. Mette ses ikke i stamtavlen Friis [af Hesselager].
Kilde: DAA 1942: Friis [af Hesselager] s 64-65.

Nævnt 1514 under Christian IIs retterting i Odense.
Iflg Repertoriet var han meddommer 17 feb 1512, men han kan også være nævnt 1514, Repertoriet går ikke så langt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen.

s 723 nr 5. Marcus Kotte (-1529) købmand i Odense
gm Margrethe Mikkelsdatter ()

Gm Margrethe Mikkelsdatter (F: storkøbmand Mikkel Clausen, Odense) + før 1541.
Slutparentesen står galt, det er Mikkel Clausen der er død før 1541.
Kilde: PHT 2000: Østergaard: Kotte.

s 724 nr 6. Laurids Kotte (-1532-1542) til Dalby, købmand i Odense
gm Karen Lauridsdatter 'Kottes' (-1590/91)

I noterne s 727 linie 19 er hendes søster skrevet som Mette Lauridsdatter Kotte + 13 jul 1563.
'Kotte' udgår.

26 jul 1552 sælger en Laurids Kotte sammen med en Knud Jørgensen en gård i Kerteminde.
Kilden er Wads Sedler -> Kerteminde Tingbog fol 36, som jeg ikke har set.
I PHT 2000 er kilden tingbogens fol 24.
I Wads sedler er det tingbogens fol 34.
Det antages at det er brodersønnen Laurids Jørgensen Kotte s 725 nr 20.
Det er det ikke, han er næppe født endnu.
Jeg gætter på at det er Laurids' arvinger og at Knud er konens søstersøn KJ Seeblad (1512-80), og at gården er arv efter deres morfar Laurids Poulsen i Kerteminde.

Gm Karen Lauridsdatter, + o. 1590 i Odense (F: ...) død 1546.
Uklart hvem der skulle være død 1546. Oplysningen ses ikke i artiklen PHT 2000. Broderen Jørgens svigerfar ses død det år. Så 'død 1546' skal nok bare overspringes her.

s 724 nr 7. Jørgen Kotte (-1584) borgmester i Odense
gm Kirsten Pedersdatter (Månebjælke) el "Beldenak" (-1583)

Jørgen står 1535 i rostjenestelisten sammen med sin bror Laurids.
Det ses under broderen.

I noterne ses talrige henvisninger, hvoraf man vel kunne skrive en biografi.

4 jun 1550 beseglede han et dokument sammen Laurids Pedersen (Månebjælke) (svoger).
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr G-II-10 og G-V-2.

Kirsten død 11 jun 1583 iflg Bircherods tegning af gravstenen.
Iflg Danmarks Kirker er det 17 jun.
Kilde: Danmarks Kirker: Odense St Knud s 900 + 914.

s 724 nr 8. Mette Kotte (-1613)
gm Hans Mule (-1602) købmand i Odense

Hans Mule død 25 sep 1602.
Iflg Danmarks Kirker er det 29 sep.
Kilde: Danmarks Kirker: Odense St Knud s 820.

s 724 nr 9. Marcus Kotte (-1590) rådmand i Odense
gm Maren Mule (-1607)

Maren står som Nielsdatter og Niels som død o. 1576/79.
Maren ses ikke i stamtavle Mule.
Kilde: DAA 1904: Mule. S 323 nr a).
Under sønnen Niels nr 19 ser man at hun optræder som Nielsdatter i 1591.
Hun er nu placeret i Mule-stamtavlen: Se bemærkninger Mule Odense.

Efter hendes død fragik hendes brødre arv og gæld.
Kilde: PHT 2000 s 249-50.

s 725 nr 12. Peder Kotte (ca 1540-1580/81) præst til Skellerup og Ellinge

Kapellan til Ferritslev, hvor han kom i strid med sin sognepræst ...
Det skriver Wiberg, men striden var med sognebørnene. De ville ikke have ham og klagede til bispen, som forbød ham at arbejde i Ferritslev. 11 feb 1575 skrev kongen til bispen, at da Peder er godkendt i de to andre sogne, og præsten er fri til at vælge sin kapellan, skal han genindsættes i Ferritslev.
Kilde: Kancelliets Brevbøger (trykte udgave).

1580 får køgemester Caspar Markdanner kgl tilladelse til at anskaffe et stykke jord 'Det store Skellerup Dige' ved mageskifte med Peder.
Kilde: Kancelliets Brevbøger (trykte udgave).

Hans eftermand er nævnt 1481, så Peder må være død 1480/81

s 725 nr 15. Mette Kotte (1558-1639)
gm Peder Nielsen Møller (1543-1619) præst til Marslev og Birkende

Mette begravet Odense St Hans.
Øh, hvad er kilden? I PHT 2000 anfører forfatteren som kilde 'Thiset' uden at nævne hvilket værk.
S Strøm skrev en afhandling om præsterne i bla Marslev, heri er hun begravet i Odense Vor Frue.
Samlinger til Fyens Historie og Topographie. Bd 5 1871. s 310-11.

Peder død 1616.
Hans ligsten i Marslev Kirke siger 1619.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 284 Marslev Kirke.
Samlinger til Fyens Historie og Topographie. Bd 5 1871. s 310-11.

s 725 nr 19 Niels Kotte (-1591 - før 1607)

Forfatteren nævner i sin artikel i PHT, at 1607 fragik Nielses morbrødre arv og gæld efter hans mor. Så da må Niels være død, ellers er arven/gælden hans og broderens, og morbrødrene har intet med sagen at skaffe.
Kilde: PHT 2000 s 249-50.

1593 nævnes 'Marcus Kottes børn' sammen med dr Niels Krag i et missive om en arvesag.
Kilde: PHT 2000 s 249.
Det er dog ikke som anført Niels Krag der er arvelader, han døde 1602.
Kilde: Ejvind Slottved: Lærestole og lærere ved Københavns Universitet. 1978.
Og heller ikke hans enke Else Mule, der døde 1605.
Kilde: DAA 1904: Mule [af Odense]. s 326-27.
Det er Niels Krag der ikke kan få sin kones arv, da Marcus Kottes børn holder på den og forhaler sagen. Det er anden gang han har klaget til kongen, og byen skal nu gennemføre en sag ved gæsteretten, dvs som hastesag.
Kilde: Kancelliets brevbøger (trykte udgave).

s 725 nr 20 Laurids Kotte (-1602)

Han er død før 1607 (se lige ovenfor under broderen Niels).

Nævnt 1591 sammen med mor og bror.
Det ses under broderen. Kilden er Odense Tingbog 20 sep 1591. Omtalt i artiklen PHT 2000 med henvisning til note 71 der henviser til note 65. Det er imidlertid note 68 men her hedder datoen 26 jul 1591 og der er tilføjet (Wads sedler).

Nævnt 1593 (se lige ovenfor under broderen Niels)

En Laurids Kotte og en Knud Jørgensen sælger 1552 gård i Kerteminde.
Da kan denne Laurids næppe være født endnu. Hans far Marcus Kotte (-1563-1586- før 1591) er nok født i 1530'erne, hans mor Maren Mule (-1591- senest 1607) ligeså eller senere.
Se iøvrigt ovenfor under Laurids Kotte nr 6.

Sidelinje

Sidst i indledningen nævnes med 2 linjer 2 præster til Sandager-Holevad 1529-1591.
    Laurids Nielsen Kotte (-1522-1546/61/66) og sønnen
    Niels Lauridsen Kotte (1535-1591)
er nærmere behandlet hos Wiberg og i artiklen i PHT 2000.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Koyle


Koyle er en fejlstavning. Se bemærkninger Kolle Koyle.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 2003-05: Krabbe [af Damsgaard]

Vaaben Krabbe [af Damsgård] det nyere våben: Ca 1690 tog de Krabbe [af Østergård]s våben. Nulevende jysk uradel, kendt fra 1502. Damsgård lå 10 km V f Lemvig, der er 50 km til Østergård.

Revideret stamtavle i DAA 2003-05 s 487

(Gammel stamtavle i DAA 1928 s 35og39
Rettelser i DAA 1929 s 313; 1935 s 148; 1937 s 177; 1942 s 120; 1947 s 105; 1947 s 106; )

Litteratur

Thisets første udgave af stamtavlen indeholder flere detaljer om personerne, men selvfølgelig også ting som er revideret senere.

    A Thiset:
    Optegnelser om de ældre Led af den på Damsgård hjemmehørende Adelsslægt Krabbe.
    PHT 1882 s 40-79 med folde-ud stamtavle ved s 96.

Stamtavlen

s 502 nr I-25 Henrik Godskesen Krabbe (-1647-1655-)

Skødede 1650 sin arv efter Birgitte Godskesdatter Krabbe til Anders Mogensen på Møgelgård, og samme år sin ar efter broderen Godske til jfr Margrethe Andersdatter.
Birgitte er fasteren nr 13.
Anders er gift med fasteren Kirsten nr 14, han er en (Vognsen af Stenshede). Margrethe er deres datter, ugift.

Skødede 1653 til Dorte Kruse, Terkel Krabbes enke....
Terkel er Henriks farbror nr 11.
Kilde: DAA 1936: Vognsen. s 103-04.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til Krabbe [af Halland]

Vaaben Krabbe [af Halland] våben. Også set som åkandeblad (søblad) med stilk. Uradel, kendt (-1473-1667).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

I NDA henviser Thiset til 'D. Adelsm. II. 201.'
Det er vel
    Tycho de Hofman:
    Historiske Efterretninger om velfortiente Danske Adelsmænd, med deres Stamme-Tavler og Portraiter: Oversatte, forøgede og forbedrede.
    2 bind 1777-1779.
    Digitaliseret af Det Kgl Bibliotek.
Det 'oversatte og forbedrede' henviser til en tysk udgave 1741 og en fransk udgave 1746 i 6 bind. Efter Tychos død 1754 fik forlæggeren den danske udgave oversat derfra, og udvidet og forbedret af studenterne Christian Liunge og Bertel Christian Sandvig.

    Jan Raneke: svenska medeltidsvapen. s 426 i bd II og bd III.

- som henviser til:

    H Gillingstam:
    Ätten Hiertas ursprung och den Halländska ätten Krabbe.
    Släkt och Hävd 1964 hefte 3, s 197-210.
og
    S Östenson;
    Gylta, Krabbe Oxehufud - en 1500-talsgenealogi skärskådad.
    (Svensk) Personhistorisk Tidskrift 1970 s 169ff.

Jeg antager at slægten er behandlet i:

    Tor Flensmarck:
    Skånelands medeltid: orter & ätter.
    1999-2020->.
    I bd K.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Roskilde     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Kærgård     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til DAA 1928 Krabbe [af Herpinggård] - tidl. Krabbe "af Holmegård"

Vaaben Krabbe [af Herpinggård] våben, tinkturer (farver) ukendte. Palne Olufsen Krabbe beseglede 1408 med 5 liggende ruder arrangeret i pæl. Jysk uradel, kendt 1408-1530. K: DAS II.

Stamtavle i DAA 1928 s 35

Ingen rettelser i DAA.

Alle behandlet

Jeg har vendt alle Krabbe'rne i denne lille slægt.

Litteratur

Thisets første udgave af stamtavlen Krabbe [af Damsgård] indeholder også Krabbe [af Herpinggård]:

    A Thiset:
    Optegnelser om de ældre Led af den på Damsgård hjemmehørende Adelsslægt Krabbe.
    PHT 1882 s 40-79 med folde-ud stamtavle ved s 96.

Adskillige ting herfra er udeladt i Bobés stamtavle 1928!

Generelt

I Nyt Dansk Adelslexikon har Thiset blandet Krabbe [af Herpinggård] sammen med Krabbe [af Holmegård].
Se bemærkninger Krabbe Holmegård.

Bobé fortier, at det er Krabbe [af Holmegård] der her får nyt navn.
NDA 1904.

Stamtavlen her har ingen kildehenvisninger (undtagen til Thisets ovennævnte artikel). Ingen.

Plancher

Stamtavlen begynder s 35. Mellem s 6 og s 7 er der 17 plancher (uden numre), de tre første med våben for 3 Krabbe-slægter. De følgende 14 portrætter og ligsten hører til slægten Krabbe [af Østergård]. Det gælder også Otto Krabbe (1641-1719) til Holmegård, hans gård er Holmegård ved Fensmark nær Næstved.
Bobés ordenssans.

3 slægter: 1) Krabbe [af Herpinggård], 2) Krabbe [af Holm] - tidl: [af Holmegård] og 3) Krabbe [af Aarhus]

Stamtavlen her i DAA 1928 er for slægten Krabbe [af Herpinggård], som ses (-1408-1530-).
Nyt Dansk Adelsleksikon har denne slægt som Krabbe "af Holmegård", med et våben med 5 stående ruder i kors.
Den er nu opdelt i 3,
se bemærkninger Krabbe Holmegård.

Våben

Det trykte våben (mellem s 6 og s 7, den anden af 17 u-nummererede plancher med billeder) har teksten: Krabbe af Herpinggård. Det afbildede er _ikke_ den slægts våben, men omtrent Krabbe [af Aarhus]. Det afbildede er samme figur som Dotting, det ene segl vi har fra Aarhus har et spinkelt kors i midten, ikke en rude.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LXIII.3.
Mere lige nedenfor under Indledningen.

'Stamfar' Palle Olufsen Krabbe førte 1408: 5 liggende ruder stablet som pæl.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LXII.1.

Indledningen: Krabbe af Herpinggård og [af] Damsgård

Stamfar ... førte et våben med 5 pælvis satte ruder eller anbragte som et kors.
'Stamfar' Palle Olufsen Krabbe førte 1408 5 _liggende_ ruder stablet som pæl.
Det var IKKE Palle, men Per Krabbe byfoged i Aarhus der 1533 (1½ sekel efter Palle) førte 4 (ikke 5) _stående_ ruder stillet i kors og forbundet med et smalt kors i midten. Og han nævnes overhovedet ikke i tavlen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LXII.1.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LXIII.3.
Bobés ordenssans igen igen.

Der argumenteres for at stammor til Krabbe [af Damsgård] er en Krabbe [af Herpinggård]. ...
Fru Ingerd [stammor til Krabbe af Damsgård] gift med en Hans ... Hans Krabbe af Herpinggård 1454 og 1460 ... ligger det nær at antage at fru Ingerd har været gift med denne Hans Krabbe, og at Herpinggård-Krabberne og Damsgård-Krabberne er een og samme slægt.
I adelsgenalogien arbejder vi med det agnatiske slægtsbegreb: Mandslinier. En kvinde der er indgiftet i to slægter, eller en datter indgiftet i en anden slægt, kan ikke gøre de to til samme slægt, de forbliver forskelige slægter.
Bobé havde ikke styr på grundbegreberne.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Damsgaard] s 489, 490 og 499.

Den slægtssammenhæng som Bobé her fremstiller, fremgår af Thisets artikel i PHT, og ses også i Bobés stamtavle over Krabbe [af Damsgård] i samme årgang. Men i nærværende tavle springer han dem bare over uden en lyd.
Kilde: DAA 1928: Krabbe [af Damsgård] (gl tavle) s 40 generation 1.
Se nedenfor under Herpinggård og under Ingerd som savnes s 37.

Lin -13: Sammenhængen bliver imidlertid usikker som følge af, at Christen Krabbe ikke har ført Herpinggård-Krabbernes våben med de 5 ruder, men - i 1547, da Damsgård-slægtens våben første gang forekommer - et skjold med 3 skråbjælker eller et seks gange skrådelt skjold, et lignende våben som det, der førtes af slægten Galt.
Damsgård-våbnet ses 1539 og 1545, årstallet 1547 ses ikke.
Kilde: DAS II Nr L.XXV.1.
Thiset i PHT 1882 s 44 har også 1545.
1547 må afskrives som Bobé-sjusk.
Slægtens senere segl viser 2 skråbjælker = 4 skrådelinger.
Kilde: DAS II Nr L.XXV.2-4.
Galt førte normalt et 3 gange skrådelt skjold, men 4 og 5 skrådelinger er også set.
Teksten er en forkortet afskrift fra Thisets afhandling i PHT.

Mellem Krabbe af Damsgård og Krabbe af Østergård har intet slægtsskab kunnet påvises. .... Etatsråd Ole Krabbe (-1728) antog uden indsigelse fra deres side deres våben.
Krabbe [af Østergård] var var klart højadel, mens Krabbe [af Damsgård] var almindelig lokaladel. Så rimeligvis var motivet for det våbentyveri: Honette ambitioner. Ole Krabbe blev godt gift 1686.
Der var dog slægtsmyter om at alle 3 jyske Krabbeslægter hørte sammen.

Herpinggård

Herpinggård i Trans s i Vandfuld hrd ligger 10 km SV f Lemvig.
1630 var den på 24 tdr hartkorn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 249: Herpinggård.

Herpinggård nedarves i slægten, derefter i den indgiftede slægt (Haand), og 1609-10 går den til børnene af Godske Krabbe [af Damsgård], Kirsten Godskesdatter overtager 1610 også konge-korntienden af Trans s efter Thomas Lauridsen (Haand).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a. s 249: Herpinggd.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Damsgård] nr I-14: Kirsten Godskesdatter.

Slægten Haand

Ses i generation 4. Der er mere om den i:
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.
Se bemærkninger Haand.

Stamtavlen

Savnes: Ny stamfar Oluf Krabbe () måske til Herpinggård

Palle, der står som 'stamfar', var Olufsen.

s 37 gen 1 uden nr, 'stamfar' Palle Olufsen Krabbe (-1408- før 1454) måske til Herpinggård
gm Gyde Maltes?datter (Galskyt?) (-1454-)

1408 (11 feb) er hans segl bevaret under et brev hvor han står som Palle Krabbe. Seglets omskrift er PALIE OLEFSn
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LXII.1
Den ukendte Oluf er så ny stamfar.
Bobé slog ikke op i seglværkerne.

Medbeseglede 1408 for rd Niels Strangesen.
Det er 11 og 14 feb, og det er Niels / Jens / Johannes Strangesen (Bild) (-1375-1423).
Her er Palle _ikke_ skrevet til nogen gård.
Kilde: Molbech og Petersen: udvalgte diplomer. 1858.

Gm Gye ... enke 1454.
Gyde ses 1454 som enke i sønnernes salg af Hyldgård.
Kilde: Her, under sønnen Hans.

Gyde står i stamtavlen Galskyt.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169 nr b.
Bobé slog ikke op i indgiftedes stamtavler.

Om hun nu faktisk er Maltesdatter og søster til Berete, og dermed en mulig Galskyt, er usikkert.
Se bemærkninger Galskyt, s 169 nr 2. Malte, nr a. Berete, nr b. Gyde.

s 37 gen 2 nr 1 Hans Krabbe (-1454-1464-) til Herpinggård
gm NN Knudsdatter (Harbou) () - usikker

Solgte 1454 med sin mor Gye og bror Malte gården Hyldgård i Nr Nissum s til Gudum kloster.
Der står _deres_ mor, så der er kilde på at de er brødre.
Det er både Hyldgård og en eng under Østergård, samt en ødegård.
Og det er et mageskifte, Hans overtager Anne Pudersdatters gods fra klosteret (ikke specificeret hvor meget det er).
Hans og Malte er skrevet til Herpinggård,
Kilde: De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. Bd III s 221 f.
1520 ses at det er Østergård i Gudum s.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 91.
Kilde: De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. Bd III s 218.

Anne Pudersdatter er søster til Hanses svigersøn Jens Puder.
Se bemærkninger Puder, forneden.
1454 må så være første gang Herpinggård nævnes - se ovenfor under far Palle.

Pantsatte 1460 Herupgård til Jep Hawl.
Det er for 14 mark.

1464 (27 maj) fik han et sognevidne i Trans om et bondedrab. Det er udstedt af præsten og Jens Puder.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1464 nr 1751.

Hans Krabbe står uden hustru.
I stamtavlen Harbou - ja allerede i PHT 1888 - ses at Hans Krabbe [af Herpinggård] var gm en NN Knudsdatter Harbou.
Kilde: DAA 1897: Harbou. s 167.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1888 s 202: HW Harbou: Optegnelser om slægten Harbou. Det er s 207. Folde-ud-tavle ved s 148.
Bobé henviser til afhandlingen, har han læst den?
Det er klart at Krabbe og Harbou havde fælles arv i Engbjerggård og nok også i Sindinggård. Men hvordan de var beslægtet aner vi ikke.
Se bemærkninger Harbou, foroven under Engbjerggård.
Se nedenfor under sønnen Thomas.

s 37 gen 3 nr 1 Niels Krabbe til Østerbol (-1480-1503-)

Der er meget nyt om Niels.

1480 (10 sep) udstedte præsten til Trans og Jens Puder et sognevidne, at Las Krabbe, Jens Krabbe og Mourids Krabbe havde modtaget 28 tdr byg af Niels Krabbe.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1480 nr 4688.
Uklart om de er brødre, men det er vel sandsynligt.
Uklart om det Krabbe-kuld er adelige eller bønder.
Uklart om de har fået korn, eller jord der giver så meget korn.
Uklart hvordan de er i familie med Niels, men de hører vel til slægten.

Det er næppe samme Krabbe-kuld, som det der ses i skiftet 1498 (18 år senere) med Anne Eriksdatter, under stamtavlen. Las ligner Las, og Mogens ligner Mourids (den fejlskrivning af navnet Mourids ses andre steder). Ingerd kan være umyndig i 1480. Men vi mangler den bror Palle, som de havde arvet efter i 1498. Jens ser vi ikke 1498 - en forvandling af Jens til Chrestern ser ikke troværdig ud.
Dermed kan nærværende kuld være ældre end 1498-kuldet. Angående placering i stamtræet se nedenfor under 1498-kuldet (afsnit: Under tavlen), de fleste argumenter dernede gælder også her.

1482 var Niels medudsteder af et tingsvidne på Skodborg hrds ting om lovhævd for Erik Paalsen på godset Ulfsund. En Las Krabbe var Eriks lovhøring (advokat).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 5018.

1483 Tilstår Niels og broderen Thomas et pant, som deres søster Bolde Puderskone havde givet til Las Juel, til Jes Lassen. (Las Juel var præst til Ejsing).
De tilstår det pant, til Jess Lassen. (Uklart hvad det skal betyde, og hvem Jess Lassen er, men pantet ses senere hos Krabbe [af Damsgård]).
Kilde: Thiset i PHT 1882 s 44-45.
Pantet er i Herup (fremgår kun af sammenhængen).
Kilde: Eline Gøyes Jordebog s 365.

1488 (5 jul) solgte han 3 gårde på Salling til Oluf Pedersen (Glob) til Vellumgård på Salling, han havde dem tilforn i pant.
2 i Nittrup i Balling s i Rødding hrd, og 1 i Vester Grønning i Grønning s i Sallings Nørre hrd.
Niels solgte med tilbagekøbsret. Prisen var 24 rhinske gylden, 4 postolans gylden og 147 mark danske penge.
Kilde: Repertorium 1488 nr 6298.

1498 pantsatte han Østerbol til Niels Clementssøn.
1502 solgte han samme til samme.
Kildehenvisning mangler.
Kilde: Thiset i PHT 1882 s 43 med henvisning til:
Kilde: Eline Gøyes Jordebog s 373.

1503 (11 jul) skrev han sig 'som boede i Østerbol' da han skrev bekræftende og endeligt skøde på de 3 gårde i Salling til sønnen magister og dekan Anders Glob.
Kilde: Repertorium 1503 nr 9880.

Østerbol i Nørlem s i Skodborg hrd er måske identisk med Øster Kabbel, som Terkel Peetz 1467 solgte til Jens Kall til Nystrup.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s 174: Østerbol.

s 37 gen 3 nr 2 Thomas Krabbe (-1483-1490- senest 1502) til Herpinggård

Til Engbjerggård.
Peder Knudsen (Harbou) havde en tredjepart, som han solgte til sin bror Jens. Thomas havde (senere) Engbjerggård.
HW Harbou: Optegnelser om Harbou. Personalhist.Tidsskr. 1887. s 207.
Kilde: DAA 1897: Harbou. s 165.
Heraf sluttede HW Harbou i PHT 1887 (han kendte ikke 1490 brevet) at Thomas'es mor var en Knudsdatter Harbou. Det er usikkert.
Se bemærkninger Harbou, foroven under Engbjerggård.

1490 (mcdlxxx på thet thiende) får Thomas et tingsvidne, at han har tilbudt Jens Knudsen (Harbou) i Sinding, at dersom han ikke havde fået fyldest på sin del i Engbjerggård, kunne de lade 12 samfrænder gøre jævning og skifte.
Kilde: Repertorium 1490 nr 6814.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 413-15.
Thiset refererede brevet som et skifte.
Kilde: DAA 1897: Harbou. s 165.
Bobé sprang det over.
Vidnet fremlægges i en sag 1547, og når der ikke samtidigt fremlægges et efterfølgende skiftebrev, blev det samfrændeskifte næppe afholdt.

I samme sag 1547 fremlægges et tingsvidne (år ukendt) at Engbjerggård var Thomas og hans søskendes rette arvegods, og han lejede den ud, og hans hustru og børn efter ham, indtil Niels Clemenssøn fik gården.
Kilde: Repertorium uden år nr 13.050.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 413-15.

1490 fuldmagt til Peder Terkelsen (Væbner) til at indløse en gård i Ørskov .... (samme gods som Christen Krabbe til Damsgård sælger 1502).
Næsten samme gods:

1490:
a. en gård i Ørskov i Snejbjerg s i Hammerum hrd, lige V f Herning,
b. Gjørsum gårdsted (altså et øde sted, vel Gjessumgård i Snejbjerg s i Hammerum hrd, lige V f Herning),
c. en øde gård hedder Stubben (også Snejbjerg s),
d. 2 gårde i Vorgod s i Bølling hrd (10-15 km V f Herning),
e. en gård i Trøstrup (Herborg s, ikke i Timring s i Ulfborg hrd),
f. en gård i Herberg (Herborg by og sogn i Bølling hrd, 20 km V f Herning).
Kilde: Thiset PHT 1882 s 43 m henvisning til:
Kilde: A.Thiset: Eline Gøyes Jordebog. s 378.

1502:
g. TO gårde i Ørskov (= a. gange 2),
h. Gjersum gårdsted (= b.),
i. Støjbjerg gårdsted (=c.),
j. Degerholm (vist i Tjørring s, nedlagt, nu Herning købstad),
k. en gård i Gammel Arnborg (Arnborg s i Hammerum hrd, 15 km S f Herning),
l. Trøstrup og Neder Trøstrup (Herborg s) (= e. + f.)
m. en gård i Ejstrup (sogn i Vrads hrd, 25 km SØ f Herning).
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Damsgård]. s 499.
Kilde: A.Thiset: Eline Gøyes Jordebog. s 379.
Kilde: Trap brugt til stedfæstelse af gårdene.

Forskellene er at:
a. er blevet fordoblet til g.
d. to gårde i Vorgod er skiftet ud med j. Degerholm og k. Gl Arnborg,
m. Ejstrup er kommet til.

For en lavadelsslægt som Krabbe [af Herpinggård] er det en pæn samling strøgods - i en afstand af ca 70 km fra Herpinggård, det ligner tilgiftet gods fra en ikke så fjern formoder. Desværre er ejerne i 1400-tallet til de nærliggende herregårde Herningsholm og Møltrup ukendte, på Ørregård sad slægten Fasti. Men på Sindinggård, 10 km NV f Herning sad Harbou, så det er Harbou-gods, og endnu et bevis på at Krabbe og Harbou er nært beslægtede.

Det er overraskende at Thomas sætter den nogenlunde jævnaldrende Peder Terkelsen (Væbner) til at foretage indløsningen som fuldmægtig. Han bor 50 km SØ f Herning, og 110 km fra Herpinggård. Kanhænde han er en fætter af en slags, som har andre arveparter af det samme strøgods?

Når Thomas ikke nævnes ved Christens salg 1502 er han rimeligvis død.

s 37 gen 3 nr 3 Bolde Hansdatter Krabbe (senest 1445-1483-)
gm Jens Puder (-1464-1473-) til Herupgård

Bolde skal ikke forveksles med Bolde Hansdatter (-1506-) i slægten Krabbe [af Damsgaard], som er en generationer yngre.
Kilde: DAA 2003-05 Krabbe [af Damsgaard] s 499 nr 4.

Bolde og Jens står uden årstal.
I Stamtavle Puder ses ovenstående årstal.
Kilde: DAA 1909: Puder. s 376 nr 2)
Så her kunne Bobé jo bare have slået op.

Under hendes far Hans ses, at han pantsatte 1460 Herupgård i Dybe s i Vandfuld hrd til Jep Hagel.
Det var for 14 mark.
Svigersønnen Jens Puder forhøjer pantsættelsen 1464 for 60 mark, 1466 for 80 mark og 1473 for 100 mark, stadig til Jep Havel.
Kilde: DAA 1909: Puder. s 376 nr 2)

1464 var Jens medudsteder af et sognevidne til Hans Krabbe (svigerfar).
Så 1464 er Bolde og Jens gift. Dermed er Bolde født senest 1445.

Savnes: s 37 gen 3 nyt nr 4 Ingerd Hansdatter Krabbe (-1498-1502-)
gm Hans (Krabbe [af Damsgård]) () måske til Damsgård

Kilde: DAA 2003-05 Krabbe [af Damsgaard] s 499 nr I-1.
Hun savnes, selvom hun ses i Thisets første udkast til stamtavle for Krabbe [af Herpinggård] og Krabbe [af Damsgård] i PHT - før Adelsårbogen var begyndt.
Kilde: Thiset i Personalhistorisk Tidsskrift 1882 s 42 og 44-45.
Bobé nævner dem i indledningen, og også i sin stamtavle over Krabbe [af Damsgård] i samme årgang. Men i nærværende tavle springer han dem bare over uden en lyd.
Kilde: DAA 1928: Krabbe [af Damsgård] (gl tavle) s 40 generation 1.

At hun er god nok, ses af at Herpinggård 1609-1610 efter Thomas Lauridsen (Haand) (-1580-1609- senest 1610) går over til Krabbe [af Damsgård], til børnene af Godske Krabbe nr I-8. Kirsten Godskesdatter Krabbe (nr I-14) overtager 1610 også konge-korntienden af Trans s efter afdøde Thomas Lauridsen (Haand).
Kilde: DAA 2003-05 Krabbe [af Damsgaard] s 500 nr I-8.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a. s 249: Herpinggd.

s 37 gen 4 nr 1. NN Thomasdatter (Krabbe) () til part af Herpinggård
gm Laurids Andersen (Haand) (-1537-1549-)

Her er fortiet at Laurids og svoger Bernt Angeldrup til Herpinggård optræder i sagen 30 apr 1537, som ses under tavlen. Deres hustruer har fædrendearv i Herpinggård. Anne Eriksdatter har også haft en part.

Der er ikke grund til at tvivle på at Laurids hustru er Thomasdatter: De opkalder en søn. Thomas Lauridsen (Haand) skrives til Herpinggård 1580 og 1609.

1547 (24 mar) er der herredagsdom i en sag om Engbjerggård: Jens Mogensen (Harbou) til Sindinggård og Laurids Andersen (Haand) til Herpinggård mod Albret Gøye. (Albret havde overtaget Niels Clementsøns gods, og dermed en part i Engbjerggård).
Kilde: Repertorium 1490 nr 6814 - idet det brev fremlægges i sagen.

1537 (30 mar) blev Laurids Andersen og Bernt Angeldrup frikendt i Kongens Retterting i Lemvig, Mads og Niels Pedersen havde anklaget dem for nogle agre der tilhørte kirken. Det var Eske Rytter (næppe adelig) der over 60 år tidligere havde skænket jorden til kirken.
Kilde: T.Dahlerup: Rettertings Domme Christian IIIs tid. 1959-. bd 1 s 4.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 512.
Kilde: Ditlev Tamm: Kongens Retterting 1537-1666. 2003. 2 bd. Sag nr 5. (Tamm har vendt dommen på hovedet, men Angeldrup og (Haand) frikendes).

Laurids Andersen (Haand) deltog 1549 i en grænseopgang mellem Tørring og Lomborg sogne i Skodborg hrd.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 512.

s 38 gen 4 nr 2. Gertrud Thomasdatter (Krabbe) (-1530-) til part af Herpinggård
gm Bernt Angeldrup (-1530-1537-1561-)

Her er fortiet at Bernt Angeldrup og svoger Laurids Andersen (Haand) til Herpinggård optræder i sagen 30 apr 1537, som ses under tavlen. Deres hustruer har fædrendearv i Herpinggård. Anne Eriksdatter har også haft en part.
Når Laurids (Haand)s hustru er Thomasdatter (se lige ovenfor), så er Bernts hustru Gertrud rimeligvis også.

Angelstrup.
Hos T Dahlerup og O.Nielsen og Trap: Angeldrup.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister.
18 linier længere ned under omtalen af sagen 1537, er han stavet Angeldrup.
-strup må være Bobés egen private opfindelse, han koordinerede ikke indenfor den samme halve side. Og han læste ikke korrektur.

Kgl tilladelse 25 jul 1530 at parret må beholde hendes adelige gods på deres livstid. Ingen kildehenvisning.
Står hun som Thomasdatter og/eller Krabbe i den tilladelse?
Kancelliets Brevbøger begynder først 1551.

1549 er Bernt stadig skrevet til Herpinggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 249: Herpinggård.

1561 er Bernt skrevet til Flyndergård. Ejer? foged?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 198: Flyndergård.

Under tavlen

Anne Eriksdatter (-1498- før 1537) til Herpinggård
g1m NN Krabbe (- senest 1498)
g2m Niels NN ()
og søn Christen Nielsen (-1537-)
og NN Krabbes børn af 1' ægteskab: Las Krabbe (-1483-1498-)
og bror Mogens Krabbe (-1498-)
og bror Christiern Krabbe (-1498-)
og søster Ingierd Krabbe (-1498-)
og afdød bror Palle Krabbe (-1498) - Alle til gods i Vandfuld hrd

Skifte 1498:

Under tavlen ses et brev af 28 apr 1498, hvor Anne Eriksdatter i Herpinggård har holdt skifte med Las, Mogens og Christiern Krabbe og Ingierd Krabbesdatter efter deres forældre og deres bror Palle Krabbesen.
Godset nævnes ikke ved navn. Medbeseglet af præsten til Fjaltring og Trans hvor Herpinggård ligger, men ikke præsten til Ferring, hvor Damsgård ligger. Dertil en væbner Erik Palson (kunne være ham til Ulfsund) og en Jens Nielsen.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. s 81 nr 84.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 511-12.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8576.

Anne Eriksdatter er specificeret som 'velbyrdig kvinde', Krabberne (udstederne af brevet) præciserer ikke om de var adelige eller selvejerbønder. Anne optræder - meget overraskende - uden mand eller laugværge.
Det er nærliggende at antage at Krabbe-kuldet er Annes stedbørn - men det er ikke nævnt.

Thiset har Anne som enke efter Thomas Krabbe (generation 3 nr 2), det har O.Nielsen også.
Kilde: Thiset i PHT 1882. Stamtavlen s 42.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 511-12.
Men det holder næppe. Thomas Krabbe har de to døtre der ses i generation 4, og de ses ikke i 1498-skiftet. Sandsynligvis er de født lige omkring denne tid, kort før Thomas Krabbe dør (mellem 1490 og vel 1502). I sagen 1537 (lige nedenfor) står døtrenes mænd _ikke_ som svigersønner af Anne Eriksdatter, deres modpart står som hendes søn.

Så mangler vi en NN Krabbe til at være far til Anne Eriksdatters (sandsynlige) stedbørn. Thomas bror Niels duer ikke, for han lever endnu 1503. Brødrene Thomas og Niels ses sammen 1483 da de afhænder et pantebrev. Hvis der havde været flere brødre burde de (weller arvinger) have deltaget her.
Kronologi:
Det kuld er myndige i 1498, begge forældre er døde, den sidste vel for ganske nyligt, søsteren Ingerd er ugift (ingen mand nævnt), den døde bror Palle var myndig og havde taget arv før han døde. Dermed ser de ud til at være omkring de 30 år, dvs født omkring 1465-80. Og faderen NN Krabbe så omkring 1430-45. Han er så ½-1 generation ældre end Thomas.
Navnet Palle peger på at deres far kan være søn af fhv stamfar Palle (ældste søn opkaldt efter sin farfar, som sig hør og bør).
Næste mistænkte er så Thomas' farbror Malte generation 2 nr 2. Ham ser vi kun 1454, kronologisk kan han eller enken godt leve så langt som til 1497/98, omend det bliver en høj alder.
Derimod bliver det svært at klemme en bror til Hans og Malte ind. Der er kun de to i 1454, så en umyndig lillebror skulle så være født efter 1436 (ikke 18 år i 1454). Han bliver så så meget yngre en storebrødrene, at de må have forskellige mødre. Derved bliver Gye i 1454 ikke mor til Hans og Malte, men til den hypotetiske lillebror, hun er så stedmor til Hans og Malte. Det bliver en mere kompliceret konstruktion.
Ergo: NN Krabbe kan godt være Malte, evt Maltes ukendte lillebror, og evt fjernere beslægtet, og måske uadelig.

Om den nævnte Chrestern Krabbe er identisk med Christiern Krabbe til Damsgård ... henstår som usikkert.
Ikke hvis man regner lidt på det: Christiern Krabbe [af Damsgård] levede endnu 1552, dvs at vi skulle se ham som voksen 1498-1552 = 54 år, dvs at han blev over 72 år. Det er ikke helt umuligt, men ikke særlig sandsynligt.

Nævnte Chrestern Krabbe skal næppe heller forveksles med Christiern Krabbe (Juel) (-1526-1532-) præst til Husby i Ulfborg hrd, måske tidligere til Ferring i Vandfuld hrd.
Kilde: Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie.1870-79. M/rett: wiberg-net.dk
Han er en Krabbe-Juel med Juel-våben - tinkturer (farver) dog ukendte.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 496 nr IX-12.

Las Krabbe:
En Lass Krabbe var 1482 lovhøring (advokat) for Erik Paalssen / Polssen, da Erik tog lovhævd på Ulfsund, og Niels Krabbe væbner var medudsteder.
Det fremgår ikke om den Las var væbner.
Kilde: Repertorium 1482 nr 5018.
Erik Pallesen/Poulsen medbeseglede skiftet 1498, han er første kendte ejer til Ulfsund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 205: Ul(f)sund.

Dom 1537:

1537 (30 apr) dom i en sag anlagt af en Christen Nielsen med søskende mod Bernt Angeldrup og Anders Lauridsen (Haand) begge til Herpinggård om Herpinggård.
Christen med søskende er børn af Anne Eriksdatter.
Bernt og Anders erklærede at Anne havde pantsat 12½ ørte korn mere end hendes lod var i deres hustruers fædrendegods. De havde en kgl kommissionsdom fra kong Frederiks tid (han døde 1534), der tildømte dem Herpinggård med gods - så meget som nu frit er - indtil Christen med søskende havde indfriet de 12½ ørte gods som deres mor havde pantsat for meget. Kommissionsdommen blev stadfæstet.
Kilde: T.Dahlerup: Rettertings Domme Christian IIIs tid. 1959-. bd 1 s 91-92.
Kilde: O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 511-12.
Kilde: Ditlev Tamm: Kongens Retterting 1537-1666. 2003. 2 bd. Sag nr 81.
Bernt og Anders (Haand) er svigersønner af Thomas Krabbe (se ovenfor s 37 gen 4 nr 1. NN Thomasdatter. Men de nævner ikke deres forbindelse til Anne Eriksdatter.
Vendingen 'så meget som nu frit er' viser at ejendomsretten til Herpinggård var fordelt mellem (skatte)frie adelige og selvejerbønder.

Når Anne Eriksdatter i 1498 optræder uden mand, må hun være gift med Christens ukendte far Niels derefter. Og Christen så født tidligst 1499 og senest 1519 (han skal være myndig 1537).

Regnet i penge gik der 24 ørtug på en mark sølv, så det er gods til ½ mark sølv.
Regnet i korn gik der 10-12 skæpper på en ørtug, så det er 125-150 skæpper korn eller gods der giver 15-20 tønder.
Så det er ikke voldsomt meget gods der mangler. Men det blev så ikke indløst af Christen Nielsen og søskende i de 3+ år mellem dommene.

Det er ikke nemt at forstå at Christen anker kommissionsdommen. Landsdommer Mogens Munk (Lange) er meddommer begge gange.

Savnede

Udover Ingerd Hansdatter.
To kuld Krabbe'r ses ovenfor, om de er adelige eller selvejerbønder er usikkert, og en nogenlunde sikker placering i stamtræet fås heller ikke.

Savnes vel: NN Krabbe ()
og sønner: Las Krabbe (-1480-)
og Jens Krabbe (-1480-)
og Mourids Krabbe (-1480-)

NN Krabbe er far til det kuld Krabber, der 1480 får udbetalt 28 tdr korn (eller jord der giver så meget) af Niels Krabbe generation 3 nr 1. Se der.

Savnes vel: NN Palle?sen Krabbe (- før 1498)
og Børn: afdød søn Palle Krabbe (- senest 1498)
og Las Krabbe (-1483-1498-)
og Mogens Krabbe (-1498-)
og Christiern Krabbe (-1498-)
og Ingierd Krabbe (-1498-) - alle til gods i Vandfuld hrd

NN Krabbe er far til det kuld Krabber, der 1498 holdt skifte med Anne Eriksdatter. Skiftet ses under tavlen, mine bemærkninger på tilsvarende plads (foregående afsnit).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til Krabbe [af Holm] - tidligere Krabbe [af Holmegård]

1-mands slægten omdøbt.
Se bemærkninger Krabbe Holmegård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til Krabbe [af Holmegård] - nu Krabbe [af Holm]

Vaaben Krabbe [af Herpinggård] våben, farver ukendte. Stamfar Palne Olufsen Krabbe førte 5 liggende ruder arrangeret i pæl. Jysk uradel, kendt 1408-1530. K: DAS II.

Vaaben Krabbe [af Aarhus] våben, farver ukendte. Der synes kun at være 4 ruder og et kors i Per Krabbes segl 1533. Jysk uradel, kendt 1408-1537. K: DAS II.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Opdelt i 3 slægter: Krabbe [af Herpinggård], Krabbe [af Holm] (tidl: [af Holmegård]) og Krabbe [af Aarhus]

Stamfar Palne er nu stamfar i Krabbe [af Herpinggård], tidligere stavet Hjerpinggård.
Se bemærkninger Krabbe Herpinggård.

Nyt Dansk Adelsleksikon har Krabbe "af Holmegård", med et våben med 5 stående ruder i kors.
Kilde: NDA
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbner. 1973.
Slægten har fået navn efter den Peder Krabbe, der 1503-1511 er skrevet til Holm. Gården var dengang også skrevet Holmgård (uden 'e'), og nu Rosenholm, så HolmEgård er en fejlstavning. Peders våben kendes ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1042-43: Rosenholm.

I NDA er Peder identisk med en Per Krabbe, som 1533 og 1537 er byfoged i Aarhus. Han besegler de to år, ikke med 5 ruder, men med 4 stående ruder placeret i kors og forbundet med et smalt kors i midten.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.LXIII.3.

Peder og Per er ikke nævnt i stamtavlen Krabbe [af Herpinggård]. Identificeringen Peder = Per er noget usikker (men ikke umulig), så jeg vil adskille Per og Peder og gøre dem til hver sin 1-mandsslægt:

    Krabbe [af Holm] med ukendt våben,
og
    Krabbe [af Aarhus] med 4 stående ruder placeret i kors og forbundet med et smalt kors i midten. På hjelmen to vesselhorn. Tinkturer (farver) ukendte.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Krabbe [af Husby]

Nedlagt - indlagt i Juel [m stjerne].

I NDA ses slægten med bemærkningen: Er vistnok en linie af de Juel'er eller Rekhals'er.
I DAA 2000-02 Juel [m stjerne] er de blevet til en løs gren af Juel. Det skyldes at stamfar Peder ses som Peder Juel i 1461.
Se bemærkninger Juel, linie IX Krabbe Juel.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard]

Vaaben Krabbe [af Østergård] våben. Jysk uradel kendt i DK (-1336-1923). Een familie lever endnu i England med navnet Krabbé. Østergård ligger på N-Salling, der er 50 km til Damsgård.

Revideret stamtavle i DAA 2003-05 s 571

(Gammel stamtavle i DAA 1928 s 7
Rettelser i DAA 1929 s 313; 1931 s 161; 1932 s 194; 1935 s 147; 1939 s 122; 1940 s 172; 1941 s 119; 1944 s 112; 1952 s 73; 1955 s 118; 1974-75 s 24; )

Oversigts-stamtavle: Krabbe Østergård

Alle behandlet som er født før 1600

I Østergård-linjen

s 585 nr I-2. Peder Mikkelsen Bonde i Vormstrup (- senest 1336)

Hans omtale slutter med i.b.
Det betyder vistnok: ingen børn.

De er tre arvinger efter ham. Hvis han (som anført med '?') er bror til Niels Mikkelsen (nr I-1), må de to andre være gift med deres søstre. Snarere er han vel en generation ældre end Peder, som ikke er en gammel mand i 1336, vurderet udfra efterkommernes årstal.

s 585 nr I-3. Mikkel Nielsen Krabbe (-1355-1377-)

Låner i 1359 20 mark til Jens Pallesen af Elkær.
Det har Trap fået noget sludder ud af.
Kilde: Trap: Bd 17 Viborg a, s 321 Fiskbæk.
Kilde: DRB 1357-60 nr 219.

Der er i Munk-stamtavlen 2 Johannes Palnesen (bjælke-Munk) til Sdr Elkær i Vendsyssel, men 1359 passer dårligt på begge.
Kilde: DAA 1905 Munk, s 294 og 295.

Iflg PHT 2006 s 217 bevidner rd Johannes Palnesen (Munk) i 1327 at han havde modtaget (Sdr) Elkær i ret arv fra sin kones bror Jon Ågesen. Et af vidnerne er Anders Aagesen (Stenbrikke) (-1327-1360-), og konen er Gunder Aagesdatter (mulig Stenbrikke??)
Alle 3 slægter (Krabbe, Munk, Stenbrikke) fører bjælkevåben.....
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke - en glemt dansk-estisk stormandsslægt.

JPs kone er i 1327 Esgesdatter, og kunne evt være datter af rd Eske Frost (Bild) til Ørum i Thy.

Niels Mikkelsen Krabbe bevidner 1406 Peder Høgs salg af Ørum til dr Margrethe, Peders mor er Sophie Esgesdatter Frost (Bild).

s 585 nr I-4. rd Niels Mikkelsen Krabbe (-1390-1440- senest 1454) til Nissum, Vejerslevgård og måske Hostrup
gm Bege Mortensdatter Munk (-1454-1457-)

Under 1406 nævnes Sophie Pedersdatter Høg gm Niels Eriksen. Han er skrevet som (Gyldenstierne).
Iflg DAA 1898 Høg og DAA 1949 Banner - Høeg er han en (Banner) til Skarregård på Mors.
NE (Gyldenstierne) var ridder, gift med en Christine, og døde før 1388.
Kilde: DAA 1926 Gyldenstierne.

Hans tredje segl er bevaret 1421 og 1423, hvad beseglede han 1421?
Kilde: DAS II Nr L.V.61-63.

Gm Bege Stigsdatter Munk [m bjælke].
Hun er Mortensdatter Munk af uvis slægt og ikke Stigsdatter bjælke-Munk.

Begivenheden 1457 behandles ikke under Bege, men i to forskellige udgaver under børnene Morten og Maren. De viser at hun er Mortensdatter Munk.
Kilde: Nr I-6 og Nr I-9.

Mere om Bege - den lange historie:
Niels Krabbes hustru er en dame med mange varierende navne:
- I Lange-tavlen hedder hun Bege Iversdatter og er gm en Mikkel Krabbe. Her er hun datter af Iver Thomesen (Lange) (-1377-1406-) i Skast hrd ved Varde og Karen Pedersdatter Lykke [m møllehjul] fra Himmerland.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 245 nr 6) .
- I Munk [m bjælke]-tavlen hedder hun Kirsten Stigsdatter og er gm rd Niels Krabbe.
Kilde: DAA 1905: Munk [m bjælke og vinranke]. s 300. nr e.
- I den gamle Krabbe-tavle var hun Bege Mortensdatter og datter af en Jens Mortensen Munk og Karen Pedersdatter Lykke.
Kilde: DAA 1928: Krabbe [af Østergård] s 9.
Dem er der ingen kilder på, Morten Munk kendes heller ikke, den eneste Karen Pedersdatter Lykke i Lykke-stamtavlerne er ovenstående gm Iver Thomesen (Lange) i SV-Jylland.
- Hos Trap hedder hun Bege Mortensdatter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 714: Vejerslevgård. Bindet trykt 1961, afsnittet er skrevet af Knud Prange.
- her i DAA 2003-5: Krabbe, hedder hun Bege Stigsdatter, og skal være datter af rd Stig Munk (-1391-1423-) til Nørgård på Salling (s 298 nr 3.).
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 4.

Der er 5 våben-anetavler for oldebørn og 2 for tipoldebørn, 4 af de 7 viser hendes våben med bjælke i skjoldet, på hjelmen to horn med bjælke. Så sidst i 1500-tallet har slægtebogsfruerne været nogenlunde enige om at hun var en bjælke-Munk eller en Kirt - ja eller en Krabbe af en fjern og ukendt gren.

Mortensdatter giver god mening, eftersom de har en søn Morten, der så er opkaldt efter sin morfar, hvorimod navnet Stig ikke ses i slægten.
Og hun er næppe datter af Stig Munk [m bjælke] (-1391-1423-) til Nørgård på Salling, selvom han geografisk og kronologisk er nærliggende, for det har den kedelige konsekvens at deres barnebarn Mikkel (Mortensen) Krabbe (-1481-1523-) til Vesløsgård begår incest. Han gifter sig med rd Stigs sønnesønnedatter Maren Andersdatter (Munk). De er så halvfætter og -kusine, og mig bekendt kunne der ikke købes dispensation til 3'grads slægtsskab hos den katolske kirke. Der var dødsstraf for incest. Sådan var det stadig 1682:
Kilde: Christian Vs Danske Lov, bog 3, kapitel 16, stk 3.

2 af oldebørnene viser tipoldeforældre på deres våben-anetavler, dvs 16 våben:
1) Karen Nielsdatter Krabbe (-1569-) til Torp, Vejerslev og Tandrup gm Eiler Lykke (-1537-1542-?1576-), hun har 16+16 kalkmalede våben i Bedsted Kirke i Thy. Beges våben er rødt med lys bjælke, hjelmtegnet er to røde horn med lys bjælke. Hendes mors våben er Banner/Høeg eller Lange.
Kilde: aalborgstift.dk > Bedsted.
2) Karens kusine Karen Globsdatter Krabbe (-1586) gm Niels Skeel (-1561) til Nygård (Møgtved), hun har epitafium i Vinderslev med 16+16 våben. Hendes 8 fædrende våben var magen til kusine Karens, dog har Beges mor et mur-våben:
Dexter-skråt, 3 tinder uden aftrapning, på hjelmen vesselhorn.
Kilde: Abildgaard nr Nr 492.
(Idag er er våben-anetavlen 'korrigeret' mht farver og rækkefølge).
Det åbner for den mulighed, at Munk-navnet ikke er Beges fars, men at hendes mor kan være en Munk (Lange) eller en Munk [af Kovstrup] med mur-våben. Og bjælke-våbnet viser at Bege kan være en bjælke-Munk eller en Kirt eller endda en Krabbe (af en fjern og ukendt gren).
Kirt, Lange og Munk [af Kovstrup] var i Thy, Munk (Lange) dog i Skast hrd ved Varde. 1379 og 1474 ses Lange og Munk [af Kovstrup] sammen.

Løsningen på gåden ligger under hendes søn Morten Nielsen Krabbe nr I-6. Her ses at hans søster Maren nr I-9 i 1457 skænkede Vejerslevgård mmm til Morten og deres søster Karen SAMT det gods hun havde givet til Jens Mortensen og Bege Munks søskende.
Det må læses: Givet til deres morbror Jens og øvrige mor-søskende som døde barnløse før 1457. Her bemærkes at Jens kaldes Mortensen men ikke Munk, det styrker hypotesen om at det er Beges mor der har Munk-navnet med.

Bege skænkede 1454 en gård i Arritskov (idag Nr Arritskov) i Nr Snede s til Mariager Kloster. 1572 skænkede Erik Hardenberg på Hagenskov en stump mark samme sted til samme kloster 'for hvis de var brøstholden mere end han'.
Kilde: De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. Bd 5 s 699.
Ellers er Arritskov ikke nævnt.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Eriks mormors mormor er Ellen Stigsdatter bjælke-Munk, det kunne jo pege på at Stig alligevel er involveret.
Men Eriks svigermor er Anne Tygesdatter Krabbe, hendes farfars farmor er - Bege Mortensdater, så Arritskov kan også være nedarvet den vej.

I samme sogn havde samme kloster 2 gårde i Nortvig og 2 i Hundshoved. Og klosteret havde et tingsvidne fra 1406 på at rd Peder Munk havde købt dem og haft dem i over 40 år.
Kilde: De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. Bd 5 s 699.
Det ligner rd Peder Munk (-1333-1377-) til Holbækgård ved Randers, han er far til oftnævnte Stig bjælke-Munk. Men det kan også være en ellers ukendt rd Peder.

Konklusion: Niels Krabbe var gm Bege Mortensdatter Munk af uvis slægt. Ikke med en Stigsdatter Munk [m bjælke]. Bege havde en bror Jens Mortensen og flere søskende (ukendte navne).

Der kendes ikke tidligere ejere til Vejerslevgård end Niels 1420.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 714: Vejerslevgård.
Så kan den være Beges. Eller et køb.

s 586 nr I-5 rd Iver Krabbe? (-1416-1428-) i Jylland

Han besegler 1416, og må vel da være 18 år, dvs født omkring 1395. Dermed er han omkring jævnaldrende med faderens anden kone Bege, og da de er gift efter 1408, er hun ikke hans mor.

Hans segl er bevaret 1416 og 1423, men det er vanskeligt at tyde, måske indeholder det en hjortetak. Så spørgsmålstegnet ved hans medlemskab af slægten er helt velanbragt.
Kilde: DAS II nr L.V.64.

s 586 nr I-6 b. rd Morten Krabbe (-1442-1473- senest 1481) til Nissum

1468 medbesegler han en handel om rettigheder til Bjørnholm, hvor Erik Ottesen (Rosenkrantz) sælger til Holger Munk.
Iflg DAA 1901 Lange og Trap bd 18 er Holger Munk en (Lange), og handelen går den anden vej, idet det er Holgers kones rettigheder (Inger Joachimsdatter Flemming)s de sælger.
Iflg Trap opkøbte Erik netop spredte arveparter af Bjørnholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 978: Bjørnholm.

Iflg Trap ejede Morten også part af Nebel V for Thisted.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 564 Nebel.

1757: Se under både rd Morten og søsteren Maren.
Kilde: Nr I-6 og Nr I-9.

Morten er død 1473/83,
Under sønnen Niels (nr I-10) står der at der er skifte efter ham 1481, så da er han vel død.

Hans segl er bevaret 1468 (3 gg) og 1472. Hvad beseglede han 1472?
Kilde: DAS II Nr L.V.65.

s 587 nr I-8 Karen Nielsdatter Krabbe (-1445-1490-) til Hostrup og Kærgårdsholm
gm Henrik Eriksen (-1435- senest 1445)

1757: Se under både rd Morten og søsteren Maren.
Kilde: Nr I-6 og Nr I-9.

s 587 nr I-9 Marine Nielsdatter Krabbe (-1457-1471-)
gm Jens Olufsen (-1454-1457-) til Bustrup
han g1m Ellen (Barbara?) Jensdatter (Løvenbalk) ()

1757: Se under både rd Morten og søsteren Maren.
Kilde: Nr I-6 og Nr I-9.

Marine var enke på Bustrup 1471.
Kilde: Trap Bd 17 Viborg, 208 Bustrup.

Jens var g1 med Barbara NN.
Jens ses i Løvenbalk-tavlen g med Ellen Jensdatter (Løvenbalk) () som der dog ikke er nogen kilder eller årstal på.
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk s 291.

Jens er sandsynligvis en Krumpen, se bemærkninger Krumpen, under savnede.

s 587 nr I-10 Niels Krabbe (-1487-1517/19) til Tandrup
gm Kirsten Bosdatter (Høg) (-1509-1521-)

Han overtog 1485 Tandrup.
Iflg Trap skrev Niels sig til Tandrup før skiftet 1485 efter svigerfar Bo Høg, nemlig allerede fra 1479.
I skiftet delte Bos døtre Kirsten og Karen gården mellem sig, men i en retssag mellem dem og rd Eskild Nielsen (Høeg Banner) bliver gården tillagt Karen. Først da Karen er død ca 1512 går den over til Kirsten og Niels.
Kilde: Trap Bd 15 Thisted s 634 Tandrup.

1494 vidnede han for Iver Eriksen (skram m stige) til Voldbjerg for Kongens Retterting i Viborg.
Næh, han blev i Kongens Retterting i Viborg udpeget af Iver til at være en af 12 som skulle ride skel mellem Voldbjerg i He og Lybæk i No sogne.
Kilde: Repertorium 1494 nr 7642.

Kirsten Bosdatter (Høg) købte (efter 1515) Kovstrup af Jens Munk, og den hørte under Tandrup i et par hundrede år.
Kilde: Trap Bd 15 Thisted s 619 Kovstrup.
v

s 588 nr I-11 Peder Krabbe (-1481-1506-) til Skovsgård
gm Anna NN (-1524-)

Hos Trap hedder konen Anna, ikke Karen, og hun skrev sig til Skovsgård 1524.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg, s 237 Skovsgård.

1506 var han en af 9 væbnere som var ridemænd i en 'bispen og bedste bygdemænds' appelret, der reviderede grænsen mellem Sterup og Bastholm i Børglum hrd.
Kilde: Repertorium 1506 nr 10.737.

s 588 nr I-12 rd Mogens Mortensen Krabbe (-1472-1481- senest 1484) til Bustrup
gm Elsebe Tygesdatter Lunge (-1484-1512)

Mogens anføres død senest 1484.
Kilden er Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5586.
Det er et referat af et skøde 1484 (uden dag) hvor han og faderen nævnes som døde, referatet ses i en Rettertingsdom 1460 (16 jul).
Iflg DBL2 og DBL3 døde han 5 okt 1505.
Kilde: DBL3 u slægtstavle Krabbe og under søn Tyge Krabbe.
Det kan ikke stemme, når Elsebe er enke 1484.
Samme dato er nævnt for nr I-20 Tyge Krabbe, han skal være gm Anne Rosenkrantz efter denne dato. Se der.
Dødsfaldet må gælde det pars førstefødte nr I-36 Mogens Tygesen Krabbe, der døde få uger gl.
(Eventuelt kunne datoen passe til nr I-23 Mogens Mogensen Krabbe til Villerslev, der blev dræbt, men han ses måske 1510 eller 1515).
Kilde: DBLs kilde kunne måske give et fingerpeg, hvis den kan findes?

Elsebe død senest 1517, skal være begravet i Aarhus Domkirke.
Hun døde 1512, hendes nu forsvundne ligsten blev beskrevet af Anne Krabbe (-1618) nr I-68.
Kilde: Danmarks Kirker s 820.

s 588 nr I-13 Kjeld Krabbe (-1471-1488) ærkedekan

1473 baccalaureus
Det må vel være fra Wittenberg universitet ?
1474 lærer ved universitetet og eksaminator ved baccalaureus- og magister-eksaminer.
Ligeså.
1474 dekan i Wittemberg
Dekan er en grad i den katolske kirke.
Blev det år valgt til dekan for Facultas Artium, og havde det embede endnu i 1476.
Dekan er også en stilling (afdelingsleder) ved et universitet.
1475 beseglede han som kannik.
Beseglede han 1475 i Viborg, men han havde stillingen i Wittenberg til 1476?

s 588 nr I-14 Lucas Glob Krabbe (-1481-1543) til Østergård og Skovsgård

Han bliver gammel (mindst 80).

1535 skrevet til den lille Skovsgård i Tårup s i Fjends hrd,
10 km NV f Viborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 237: Skovsgård.

Hans 3 segl er bevaret, hvad beseglede han 1495, 1509, 1535, 1538?
Kilde: DAS II Nr L.V.67-69.

s 588 nr I-15 Mikkel Krabbe (-1481-1523-) til Vesløsgård, Torp og Nebel
gm Maren Andersdatter (Munk) (- før 1515)

Årstallet 1481 står i forbindelse med Vesløsgård - deltager han i skiftet ?

Havde også Nebel i Thy.
Kilde: Trap Bd 15 Thisted, s 564 Nebel.

Han er gm sin halvkusine! Stig Munk (-1391-1423-) til Nørgård er hans FMF og hendes FFF.
Derfor er hans farmor Bege Munk nu skrevet ud af slægten Munk [m bjælke]. Se ovenfor under nr I-4.

s 589 nr I-16 Anne Krabbe (-1525-) til Mogenstrup
g2 Mads Lykke (-1486-1511-) til Skovsgård og Durup

Hun arvede Mogenstrup i 1481 fra faderen.
Og hendes anden mand indværgede den med lovhævd 1498.
Kilde: Trap: Bd 17 Viborg, s 160 Mogenstrup.

s 590 nr I-20 rd Tyge Krabbe (1474-1541) til Bustrup, Vegeholm og Svedala
gm Anne Nielsdatter Rosenkrantz (-1504-1550)

Død 23 jun 1541 på Vegeholm.
Han meldes begravet 5 dage før: 18 jun 1541 i Strövelstorp Kyrka i Skåne.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 691.
Så d 23 har han været død, men den dødsmåde lyder altså væmmelig.

1434 ... Helsingborg ... hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13 jan 1535.
Den almindelige version er, at Lübeck'erne stod opmarcheret foran borgen for at tage imod et angreb, og at Tyge så skød kanonerne af i ryggen på dem. Om det er korrekt eller overdrevet, ved jeg ikke. Men forrædderiet bevirkede en generel mistro til adelige løfter og loyalitet, og det udløste en landsdækkende adelsjagt med afbrænding af mange herregårde.

Han indkrævede bod for sin dræbte bror Mogens fra drabsmandens bror Thomas Mortensen Roed til Vårst og St Brøndum. Godset lå på Mors i Nr hrd, og han solgte det igen 1438 til Thomases søn Tord.
Kilde: Ses under broderen Mogens.

Tyge og Anne har pavelig vielsestilladelse af 1504 (13 maj), de skal være beslægtet i 3' og 4' grad. Dvs at den enes olde er den andens tipolde.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 47.
De var 8-dels fætter-kusine gnm Munk før Bege Mortensdatter blev flyttet ud af slægten, men det er 5' led, jeg kan ikke se noget fælles i 3' el 4' led, så der kan være fejl i stamtavlerne et sted. Sådan en tilladelse var jo ikke gratis, så de købte den ikke for sjov. Det er lidt sært, for deres aner er ret velopklaret højadel og højere lokaladel.

Pavelig vielsestilladelse 15 maj 1504.
Lige ovenfor er det 13 maj.

Gift efter 5 okt 1505.
Vi har et uplaceret dødsfald på den dato for en Mogens Krabbe, DBL har placeret den på nr I-12 Mogens Mortensen Krabbe, men hans enke ses 1484 (se ovenfor).
Hvis vi retter vielsen til at være FØR 5 okt 1505, ville det give god mening, Tyges og Annes førstefødte Mogens blev kun få uger gammel.

s 590 nr I-23 Mogens Mogensen Krabbe (-1500-1502- før 1515) til Villerslev

Sandsynligvis ham der 1510 boede i 'Vilsbø', og sammen med Niels Krabbe til Tandrup beseglede for Kirsten Christensdatter i Nees ang hendes gæld til provsten i Vestervig.
Vilsbø er ikke Villerslev men Vilsbøl i Vester Vandet s i Thy. Her ligger også Nebel, som hans farbror nr I-15 Mikkel til Vesløs, Torp og Nebel havde.
Brevet er i Repertorium dateret 1510, men med en note om at 1515 kan være rigtigere.
Kilde: Repertorium 1510 (udaterede breve).
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Blev dræbt af Malte Roed, hvorfor Thomas Roed måtte afstå gods til Tyge Krabbe.
Malte og Thomas er brødre. Tyge er Mogens' storebror nr I-20.

s 591 nr I-24 Margrethe Krabbe (-1547-) til Bøgsted
gm Henrik Friis [af Haraldskær] (-1474-1505-) til Odden og Stolliggård

Hendes mand Henrik Friis tituleres hr.
Iflg DAA 1942 Friis var han kun væbner.

s 591 nr I-27 Karen Krabbe (-før 1548) - usikker
gm Jesper Krafse (1522-1566) til Basnæs

Karen må være født senest 1485 (far dør året før). Hendes mand er fra 1522. Hun er så mindst 37 år ældre end ham. Hun er gm sin fætters søn (Tyge Lunge er fælles forfar), det var incest og det var strengt forbudt, Man kunne - mig bekendt - ikke købe pavelig tilladelse til så nært slægtskab (2' og 3'grad efter katolsk regnestok). Der var dødsstraf for incest. Sådan var det stadig 1682:
Kilde: Christian Vs Danske Lov, bog 3, kapitel 16, stk 3.

Hun er ikke nævnt i 'broderen' Mortens testamente.
Hun må - som minimum - være fejlplaceret.

Indtil da havde Krafse'rne giftet sig med andre sjællændere, det kunne pege på at Karen var en Krabbe [af Roskilde]. Men desværre er den sidste mand vi kender af den slægt, over 100 år ældre end Karen, så der skulle være tre generationer, som vi ikke har set spor af. Ikke umuligt men heller ikke særlig sandsynligt.

Krabbe [af Østergård] havde indtil da på samme vis giftet sig med jyder, første undtagelse er hendes 'bror' Tyge der 1505 får en højadelig Rosenkrantz hvis far har gods i alle landsdele.
Endnu mere lokale i Nordjylland var Krabbe [af Damsgård], Krabbe [af Herpinggård], og de Krabbe'r der førte Juel-våben.

Jesper bliver gift 2'gang 1548, da er han 24, så der er kneben plads til et tidligere ægteskab.
Der er ingen kilder på hende, så måske er Karen Krabbe bare en slægtebogsfruefantasi.

s 591 nr I-29 Elne Mogensdatter (Krabbe) (-1500-)
gm Jens Nielsen (Munk) (-1483-1500-) til Kølbygård og Østrupgård

Hendes mand Jens Nielsen (Munk) er en vinranke-Munk af den ældre linie.
Kilde: DAA 1905 s 303.
For at få arvegangen for Ristrup til at stemme, må hun være død før sin mand.
Kilde: PV Christiansen i Personalhist.Tidsskr.1999.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers, s 780 Østrupgård.

s 591 nr I-30 Karine (Globsdatter) Krabbe (-1586)
gm Niels Skeel (-1534-1561) til Nygård (Møgtved), Vinderslevgård, Ullerup mm

Karen Krabbes og Niels Skeels 16 + 16 anevåben ses i Vinderslev Kirke i 3 udgaver:
a) På et epitafium som hun opsatte 1564 for manden Hans Skeel. Det er borte, men blev tegnet af Abildgaard.
b) På et fælles epitafium, der har været altertavle. Det er idag 'forbedret' både angående våbnenes farver og deres rækkefølge.
c) Kalkmalet på hvælvingen. 'Forbedrende restaureret' af Kornerup 1886, og af hans kollega Magnus Petersen 1894 (8 år senere), restaureret af Rothe 1913, og af Borre 1938. Resultatet er at parret idag har 17+17 aner, hvordan det så kan lade sig gøre!
Kilde: DanmarksKirker > Vinderslev.
Så idag er Abildgaards tegning nok det mest solide at holde sig til.
Kilde: Abildgaard nr 492.
Der er adskillige uenigheder mellem de tre udgaver.

s 591-92 nr I-31 rd Iver Krabbe (-1523-1561) til Østergård, Krabbesholm, Baggesvogn mm

1548 blev han sagsøgt af Erik Skram [m stige] (Ivers morbors søn) ang arv i Voldbjerg.
Kilde: DAA 1892: Fasti s 134-35.

Skrevet til Skovsgård 1534 (faderen skrevet til den året efter), men brevet er ikke omtalt.
Uklart hvilken Skovsgård, det ses ikke i Trap eller i DBL2.
Kilde: Trap: Registre.
Kilde: DBL2 under Iver Krabbe.

s 592 nr I-32 Niels (Mikkelsen) Krabbe (-1519-1525- vel senest 1539) til Vesløsgård

Beseglede 1519 for fru Kirstine i Tandrup.
Det er Kirsten Bosdatter (Høg) TIL Tandrup enke efter Niels Krabbe nr I-10.

s 592 nr I-33 Lucas Krabbe (-1523-1574-) til Vesløsgård
g1m Helvig Lykke (-1534-1544-1555?-)
g2 tidligst 1555 m Catharina Ahlefeldt ()

... marken i Østerild var senest 1536 blevet tildømt Sophie Mogensdatter.
Hun er sandsynligvis (Galt) og faster til Mogens Ebbesen (Galt), som Lucas har sag imod om marken. Hun er i live i 1531.

Lucas og Helvig skænkede 1555 klokke til Vesløs kirke, den bærer en giver-indskrift og årstallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 542: Vesløs Kirke.
Om hun endnu lever, eller hun netop er død, vides ikke.
Men Lucas' bryllup m Catharina Ahlefeldt må være senere.

s 592 nr I-34 Kjeld Krabbe (-1523-1550) til Nebel
gm Susanne Jacobsdatter Lykke (-1537-1596)

Han repræsenterede 1532 og 1542 sig selv og sine søskende i striden om anparter i Sostrup mod fru Kirsten i Tandrup og Jens Hvas. Jens havde borttaget breve tilhørende Anders Munks arvinger.
Om fru Kirsten: Se ovenfor under nr 32 Niels Krabbe.
Jens Hvas er en Hvas [af Ormstrup], han havde Kås på Salling, og havde giftet sig til Sostrup.
Kjelds og søskendes part er arvet fra deres mor Maren Andersdatter (Munk m bjælke), Jens Hvas er gm hendes søster Gertrud, så det er hendes breve han har taget.
Det er ikke klart hvordan Kirsten Bosdatter (Høg), enke efter Kjelds farbror, kan have anpart i Sostrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 920: Sostrup.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 300.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 215.

1537 betænkes Susanne i rd Mogens Billes testamente. Da var hun på Egeskov hos Tinhuus'erne.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 270-71.
Så da er de næppe gift endnu.

1545 havde han et skiftebrev af 1485 på Torp i Thy.
Kilde: Ses under faderen.

s 592 nr I-36 Mogens Tygesen Krabbe (1505-1505)

Blev kun få uger gl.
Forældrene har viesestilladse fra paven pr maj 1504. Se ovenfor nr I-20 rd Tyge Krabbe.
Vi har en uplaceret dødsdato for en Mogens Krabbe 5 okt 1505, det kunne være Mogens her.

s 594 nr I-45 Gertrud Krabbe (-1602) til Vedø, Hessel og Donslund
gm Anders Christiernsen Sandberg [af Jylland] (-1525-1567) til Kvelstrup, Løjstrup og Isgård

Hun er begravet 8 apr 1602 i Koed iflg DAA 1901 Sandberg [af Jylland].

s 594 nr I-47 Niels Krabbe (1522-1564) til Hessel

1560 indkaldt som samfrænde til at forlige en skiftesag mellem Mette Madsdatter (Viffert) og hendes sted-svigersøn Vogn Pedersen (Vognsen af Hørbylund).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.
Niels er svoger: hans søster Anne er gm Jon Madsen (Viffert), bror til Mette.

s 594 nr I-48 Morten Krabbe (1524-1566) til Bjørnholmgm Mette Madsdatter (Viffert) (-1597) til Bøgested

Gift med sin halvkusine.
Det var incest og der var dødsstraf. Sådan var det stadig 1682:
Kilde: Christian Vs Danske Lov, bog 3, kapitel 16, stk 3.
Men heldigvis er det også forkert. Hans oldefar (FFF) er Morten Nielsen Krabbe (-1481-1523-), hendes tipoldefar (FMFF) er samme Morten. Så Mettes far er halvfætter til Morten, dermed er de beslægtet i 3' og 4'grad efter katolsk regnemåde, og så gjaldt reglerne for 4'grad. Det var incest i den katolske tid, omend tilladelse kunne købes hos paven. Men de er gift 1563, 27 år efter reformationen, da var 4'grad tilladt.

Mette udlagde 1595, sammen med Maren Krabbe til Vesløsgård, Helvig og Karen Krabbe til Kølbygård deres anpart i Vesløsgård til Niels Krabbe.
Læs: Maren Krabbe til Vestergård.
Mette må have arvet sin part fra sin farmor Anne Mikkelsdatter Krabbe (-1564), hvis far havde Vesløs.
Maren, Helvig og Karen er søstre og ses på næste side nr I-54, I-55 og I-59.
Niels Krabbe er der en del af, her det nr I-58, bror til søstrene.
Uklart om det sker i 1595 eller 1596, se nedenfor under de søskende.

Mageskiftet med Herluf Trolle blev ikke til noget.
Alligevel er hans segl bevaret 1560 (24 jul) under et mageskifte.
Kilde: DAS II Nr L.V.77.

s 594 nr I-49 Dorte Iversdatter Krabbe (-1623) til Krabbesholm mm
g2m Erik Lykke (-1577-1602) til Havnø

Dorte begravet 28 dec 1623 i Grinderslev Kirke.
Stamtavle Lykke har 19 dec 1623 i Simested Kirke.
Kilde: DAA 1903: Lykke s 275 nr a.

s 595 nr I-57 Jacob Krabbe (- senest 1550)

Død senest 1576, ligsten i V Vandet Kirke.
Han har ikke egen ligsten, men er nævnt på forældrenes. Her er faderens dødsdato 5 maj 1550 indhugget, men der er tom plads til moderens (1596). Han er afbildet som spædbarn, så han døde senest lige efter faderen, og snarere før.
Kilde: Abildgaard nr 418.

s 595 nr I-58 Niels Krabbe (-1626) til Vesløsgård, Torstedlund, Brusgård, Albæk og Rebstrup
g1 Ingeborg Juel (-1587)
g2 Vibeke Ulfstand (1559-1611)

1581-97 forlenet med Øland og Vig.
Jovel, men hvor? Øland herregård i Harring s i Thy er besat til anden side, Øland sogn i Han hrd (senere Oxholm) ligeså.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 416-18: Ø Kloster (Oxholm)

1588 skænkede han bidrag til alterstagerne til Vesløs Kirke, det fremgår af indskriften.
På de øverste kirkestole fra 1590 er hans og de to hustruers våben malet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 542: Vesløs Kirke.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 397.

Se også nedenfor under ham og søstrene.

s 595 nr I-54 Maren Krabbe (-1596-1599-) til Vestergård
og nr I-55 Helvig Krabbe (-1595-1624-) til Kølbygård (part)
og nr I-58 Niels Krabbe (ca 1545-1626) til Torstedlund, Vesløs mm
og nr I-59 Karen Krabbe (- 1596-1618-) til Kølbygård (part)

Søstrene er nævnt 1595 eller 1596, men uden forklaring på hvad der sker.
Det ses under deres fars kusine Mette (Viffert), som er gift med deres fætter Morten Tygesen Krabbe nr I-48. Her kan man læse at søstrene og Mette (Viffert) 1595 'oplod' deres arvepart (arveparter) i Vesløsgård til Niels Krabbe. Niels viser sig at være deres bror, men det er heller ikke nævnt under ham, hvor hverken 1595 eller 1596 ses. Og var det så i 1595 eller 1596?
Der mangler en forklaring på at de 'oplod' deres anparter. Solgte de dem bare? Sker det mon i forbindelse med et skifte efter søstrens og Nielses mor, som er begravet dec 1596?

Søstrene er desuden nævnt 1599, 1624 hhv 1618
Og hvad sker der mon da?

Helvig skrives til Kølbygård, Karen skrives til Kølbygård (medejer).
Helvig må så også være (medejer).

Maren skænkede med Helvig alterstager til Hunstrup Kirke.
Det var i 1597 og stagerne har initialer for Maren og Helvig samt deres fædrende og mødrende våben. Søsteren Karen boede også på Kølbygård, men har tilsyneladende ikke deltaget. Det lyder meget sært.
Kilde: DanmarksKirker.

s 596 nr 1-64 Tyge Eriksen Krabbe (ac 1548-1611/13) til Bustrup
gm Ingeborg Mogensdatter Juel (-1608-)

Tyge og Ingeborg er halv-fætter og -kusine, der må ligge en kongelig tilladelse til deres bryllup.
Det fælles anepar er Mogens Mortensen Krabbe (- 1484). nr 1-12
gm Elsebe Thygesdatter Lunge (-1484-1512/17), s 311.
Mogens er FFF til Tyge og FMF til Ingeborg.

s 596 nr I-65 Karen Krabbe (ca 1548- ca 1548)
og nr I-66 Karen Krabbe (-1599- senest 1609) til Hegelund

Karen I (der blev 17 uger) og Karen II er placeret mellem brødrene Tyge (født ca 1548) og Glob (født 1551).
Så skulle moderen have født 4 børn på 4 år, det er knebent. Der er ikke plads efter Glob, for Anne følger 2 år efter, og Karen II må som opkaldt være næste datter. Så Karen I må enten være tvilling med Tyge - eller evt ældre end ham.

Karen II skrevet 1599 til Hegelund i Torum s, Djurs Nørre hrd.
Torum s ligger i Nørre herred på Salling i Viborg amt.
1602 solgte Karens bror Tyge gården til deres bror Christian og svoger Mogen Juel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 169: Hegelund.
Så måske har Karen bare haft den i pant fra Tyge for et lån?

s 597-98 nr I-77 rd Gregers Krabbe (1594-1655) til Torstedlund mm
g1m Helvig Rud (1613-1638) til Gyldensten (da: Enggård) og Fuglsang
g2m Dorthe Daa (1617-1675)

Bisat i Årestrup K. (ligsten) .
Læs: Begravet. Bisættelse bruges i reglen om en ceremoni et sted, når selve begravelsen sker et andet sted.
Der er ingen ligsten, og har næppe været nogen. Der har været et epitafium over Gregers og begge hustruer iflg Pontoppidans Atlas. Abildgaard har tegnet to andre sten fra kirken, men ikke en sten over Gregers, og heller ikke epitafiet, så det er vel forsvundet tidligt. Men kisteplader fra den ødelagte gravhvælving er ophængt i kirken, også for Gregers, men hverken for Helvig eller Dorthe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1060: Årestrup K.

1625 sendt til Bremen.
Hvor kongens søn Frederik (senere kong Fr III) var regerende ærkebisp.

Afløste 1638-1639 Mogens Sehested som krigskommissær ved unionstropperne i hertugdømmerne.
Hvad er unionstropperne?

1639-1651 forlenet med Riberhus.
Læs: Lensmand på Riberhus, det er et af de store len. 'Forlenet med' bruges om et lille len som manden får som løn for en stilling.

1640 rekreditiv fra enkedronningen af Frankrig.
Hvad er et rekreditiv? Det står ikke i fremmedordbogen. Et akkreditiv er den fuldmagt som staten giver til en diplomat, og som han leverer til den fremmede regering.
Hvis det er et genbrev på hans akkreditiv, er det fejldateret: det var 1630 han var i France med kongesønnen hertug Ulrik.
Hvis det er en opsigelse af hans status som diplomat ved det franske hof, er det enten fejldateret, eller også var de meget sløve ved det hof.
Og i så fald er det gabende uinteressant.

dek: ridder (15 nov 1648).
Ridder af hvad? Elefantordenen? Den væbnede arm? (indstiftet af kong Christian IV i 1616).

Gregers og Dorthes skifte er bevaret.
Kilde: J Jørgensen: Skifter og testamenter. 1968.
-> RA: Vejl.Arkreg. VIII.

s 598 nr I-78 Anne Krabbe (-1633-1658) til Kølbygård og Nebel
gm Gunde Lange (1576-1652) til Brejninggård, landsdommer

Til Nebel. Den solgte de 1633 til Niels Harbou.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 564: Nebel.
Kølbygård pantsatte de til hendes bror Gregers.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser). s 262.

Begravet i Højby Kirke.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr III-18.
Der er en tilmuret krypt under koret i Højby Kirke på Fyn, ingen ved hvem der ligger der.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 264: Højby Kirke.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Odense a, Højby.

s 599 nr I-88 Hans Tygesen Krabbe (1595-1647) til Søgård

Født 5 (13) sep 1595 på Bustrup.
Ligprædikenen har 13 sep. Hvilken kilde har 5 sep?
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75.

s 599 nr 94 Ingeborg Iversdatter Krabbe (-1692)
gm Anders Sandberg [af Jylland] (ca 1621-1677) til Kvelstrup og Bøgested

Ingeborg gift med sit næstsøskendebarn Anders.
Næh, de er ikke halvfætter og -kusine, og det ville kræve en kongelig tilladelse.
De er fjernere beslægtet: Anderses tiptipoldefar (FMFFF) er Morten Nielsen Krabbe (-1442-1473-) han er også Ingeborgs tip-tip-oldefar (FFFFF), dermed er de 8-dels fætter og kusine, og de juridiske myndigheder kan sove roligt.

s 599 nr I-99 Erik Krabbe (1593-1659) til Vejbyvad mm

Til Kokholm i Resen s i Humlum hrd.
Læs: Resen s i Skodborg hrd, Resen er nabosogn til Humlum s.

Til Strandbjerggård (1636-1651).
Strandbjerggård ved Struer pantsatte han 1636. Den blev, vist 1642, udlagt til kreditorerne, det var dem der solgte 1651.
Så: Strandbjerggård (-1636-1642-).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøb a, s 219: Strandbjerggd.

1629-49 forlenet med Harrested (Hærjestad herred).
Det herred hedder Herrestad og ligger rundt om Ystad.

II Den Skånske Linje

s 608 nr II-1 Mogens Krabbe (1513-1564) til Vegeholm
gm Karen Jacobsdatter Ged (-1587)

Karen død 21 sep 1587.
Ged-stamtavlen har 22 sep.
Kilde: DAA 1893: Ged s 182.

s 609 nr II-6 Tage Krabbe (1553-1612) til Rössjöholm

1588-97 forlenet med Himlinge og Gilmager.
Læs: Glimåkra i Skåne.
Uvist hvor 'Himlinge' skal være.

s 609 nr II-7 Bodil Krabbe (1557-1559)

Begravet Vegeholm kirke, ligsten i Vellinge Kirke.
Vegeholm er en herregård uden egen kirke, den ligger i Strövelstorp s.
Læs: Välinge Kyrka. Den ligger 10 km NNØ f Helsingborg.

s 609 nr II-8 Berete Krabbe (1559-1559)

Begravet i Vellinge Kirke.
Læs: Välinge Kyrka. Den ligger 10 km NNØ f Helsingborg.

s 609 nr II-9 Mogens Krabbe (1576-1614) til Vegeholm

Udenlands med Peder Juel til Gjorslev og præceptor Søren Christensen Scavenius.
Scavenius er en latinisering af Skagbo, altså fra Skagen. Under Peder hedder deres præceptor (rejse- og vejleder) Søren Christensen Schoubo. Dér er rejsen beskrevet med lidt andre detaljer - herunder at Søren blev dræbt 1598.
Peder var derefter 2 år i France: Orléans, Paris, Avignon, så i England og hjemme 1600, men uklart om Mogens var med.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-45.

s 609 nr II-10 Margrethe Krabbe (1577-1656) til Eskildstrup
gm Detlef Holck (1556-1633) til Højgård

Margrethe født 1577, død 1656.
Stamtavle Holck har datoerne: F 4 dec 1577, d 26 feb 1656.
Kilde: DAA 1925 holck. s 432.

s 609 nr II-11 Ellen Krabbe (ca 1580-1651-) enkefrue til Flyinge
g1m Frederik Skovgaard (1575-1606) til Flyinge
g2m Blasius Møller (-1621-1641-)

Flyinge i Södra Sandby s, Torna hrd.
Dér ligger en gårdsamling ved navn Flyingeby, men Flyinge og Flyinge Kungsgård ligger N f elven i Gårdstånga s i Frosta hrd. Det er 10 km ØNØ f Lund.

Blasii far: Andreas M Tischer.
Når Blasius ikke fører navnet Tischer, må man mistænke at det er TischLer = snedker, dvs at Andreas som afdanket soldat har været snedker.

s 610 nr II-16 Karen Krabbe (1597-1662) til Vemmetofte
g1m Johan Friis [af Hesselager] (1585-1635) til Løjtved
g2m Holger 'den rige' Rosenkrantz (1586-1647) til Glimmingehus mm

Johan Friis død 14 jul 1635.
Friis- og Rosenkrantz-tavlerne har 13 jul.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 755 nr VIII-2.
Kilde: DAA 1942: Friis af Hesselager (3 egern). s 58-59.

s 610 nr II-17 Mogen Krabbe (1598-1621)

Døde af småkopper.
Der er næppe nogen idag der ved at småkopper nu hedder kopper.

s 611 nr II-22 rd Niels Krabbe (1603-1663) til Bälteberga mm
g3m Mette Rosenkrantz (1624-1683) til Højsgård mm
hun g2m Erik Andersen Bille (1629-1656) til Løgismose

Mette og Erik gift 24 jul 1651.
Stamtavlerne Bille, Rosenkrantz, Vind mener 1653.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 758 nr VIII-13.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. s 678 nr I-34.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr V-67.

s 615 nr II-65 Christian Krabbe (1703-1744)
g1m Anna van Beverhout (-1735)
g2m Birgitte Cathrine Balslev (-1733) af Fraugdegård

Anna datter af Claudi van Beverhout og Anna Mortens.
Læs: Anna Martens, det er et nederlandsk navn.
Men det er næppe den Anna. Glaudi (som han oftest staves) vB (-1692-1724-) havde såvist en datter Anna, døbt 7 el 9 apr 1705 på St Thomas, men hun blev gift 14 nov 1728 på St Thomas med Lucas Volquart, plantageejer på St Thomas. De fik (mindst) 4 børn 1728-35.
Claudis halvbror Lucas van Beverhout (-1671-1718/21) plantageejer og skibsreder på St Thomas gm Maria Margaretha Runnels (-1729) er de sandsynlige forældre.
Det stemmer med at Christian og Annas første datter hedder Adelgunda Margaretha, og dermed er opkaldt efter begge sine bedstemødre.
Og med at Christian 1736 klager over guvernøren Frederik von Moth (1694-1746) angående skifte efter Anna. Her kalder han Moth for svoger, han var gm Lucas's datter Anna Elisabeth van Beverhout (- før 1737).

van Beverhoudt var en stor og betydningsfuld plantage-ejer-slægt på St Thomas. Den stammer fra sognet Oostkamp lige S f Brugge i Vlaanderen i nuværende Begien.

1729 arresteret for lydighedsnægtelse mod officeren i borgermilitsen på St Thomas el St Jan.

Christian var adjudant på St Thomas, og står som skyldner på en liste 1724.

1743 (25 jul) fældes der en krigsretsdom over ham på Munkholm (fæstnings-ø ved Trondheim).
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1916: St Thomas Pers.hist.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1888: Krarup: Castenschiold.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1889: Krarup: Rettelser Castenschiold.
Kilde: Hugo Ryberg: A list of The names of INHABITANTS The Danish Westindian Islands (The VIRGIN ISLANDS) from 1650 ca. 1825. (Findes på Nettet).

s 629 øvrige Krabbe'r - uplacerede

Listen her er på 6 personer.
Stamtavle Krabbe [af Roskilde] har 3 mere, men nævner at der er mange.
Kilde: DAA 1954: Krabbe [af Roskilde]. s 5.

s 629 nr 2 Ingerd Pedersdatter usikker Krabbe (-1410-)
gm rd Erik Thomsen (Banner) (-1386-1411-) til Vinstrup

Se bemærkninger Banner Høeg.

s 629 nr 3 Christen Krabbe (-1542-) tidligere i Vester Vandet

Han kunne være identisk med Christen Krabbe (Juel), præst til Husby (-1532-).
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 496 nr IX-12.

Savnes: Thomes Krabbe (-1539-) i Norge

Han har beseglet noget i Norge 1539 (16 jul).
Kilde: DAS II nr L.V.75.
Der er ingen af Krabbe'rne der er gm en Thomesdatter, så han kan ikke liige puttes ind i tavlen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Krafse

Vaaben Krafse [I] våben. Revideret. Uradel på Sjælland og Lolland, kendt (-1396-1670-). (Måske tyske indvandrere Krause).

Stamtavle i DAA 1899 s 252
Rettelser i DAA 1901 s 564; 1906 s 498; 1911 s 572; 1937 s 174; 1939 s 119;

Våben

Det afbildede våben er spejlvendt. Begge bevarede segl har kuglerne i sinister side (højre side for os). Våbnet er tegnet efter vinduet i Tjæreby Kirke, men der var det courtoisie-vendt, både figur, skjoldets hældning og hjelmen. Vinduet er længst forsvundet, men blev aftegnet og -malet af Søren Abildgaard i 1756.
Kilde: Thiset: DAS II nr L.LVI.16-17,
Kilde: Abildgaard nr 189.

Navn

Man skal ikke af stavningen lade sig forlede til at udtale Krafse som Krafse. Der er kilder på Crawse, Krase, Kragsse, Kraße, og Krause, så Krause må være den rette udtale.
Dobbelt konsonant betyder idag at den foregående vokal er kort: Ikke udtales eke, ikke iiiike. I gamle dage betød dobbelt konsonant at den skulle udtales blødt, det har vi endnu i dobbelt-v. 'Sover' kunne staves 'soffuer'. Så der hvor Krafse har været stavet Kraffse skulle det udtales Krause.
Navnet Krause er tysk og betyder kruse, dvs oprindeligt givet til en krølhåret.

Uradel eller brevadel?

Næppe uradel, se herunder de 3 første personer.

Stamtavlen

Det må undre at de to første generationer ikke brugte navnet Krafse.

s 252 (uden nr - stamfar) rd Niels Nielsen (Krafse) (-1396-1405-) - udgår

Som fodnoten skriver er han en sammenblanding med rd Niels Tuesen (Bild) til Skovsbo på N-Fyn.

Alle de anførte kilder på ham er sekundære: afskrifter ved ældre tids historikere, som ikke havde hørt om begrebet kildekritik.

1396 gav rd Niels Nielsen livsbrev til Anders Ovesen (Hvide marsk) på det gods hans husfrue Tove arvede efter sin mor.
Brevet kendes kun i en afskrift af Bircherod, og der kan være unøjagtigheder i den.
Kilde: DAA 1901: Rettelse Hvide [marsk Stigs].
Fx har en ridder ikke en husfrue, det er en væbners kone. En ridders kone er frue.

1404 medbeseglede rd Niels Nielsen af Skovsbo.
Brevet kendes kun i en afskrift. Det er på latin, Niels står som: domini Nicolai Nielsen de Schousbo milites.
Kilde: DRB på Nettet nr 14040706002.
Hvorfor står Nielsen på dansk og ikke på latin: Nicolai? Er det en tilføjelse af en kloge-Aage?

1412 retssag "Niels Krasze" af Skovsbo ...
Kilden er en afskrift ved Anne Krabbe (1552-1618) af forliget i sagen.
Kilde: DRB på Nettet nr 14120116001 (i skrivende stund - nov 2020 - med adskillige fejl i fortolkningen).
I DRB er han skrevet Krosse og Krose. I samme brev har Anne Krabbe:
o en Egert Kroghenus, som vel skal læses 'Krognos'. Sådan en kender vi ikke.
o en Jesper Iackopsenn Bassze aff Lindskou, som ikke kan passes ind i stamtavlen Basse [gamle] (to forsøg er gjort med rettelser i DAA 1897 og 1906, men de gør begge vold på kilden);
o en Niels Jennsønn Rosenkrandtz aff Thannge, han er godt nok en (Rosenkrantz) men det stod der ikke i det oprindelige brev, eftersom det navn først blev opfundet et sekel senere.
Dermed er der tvivl om, hvor meget vi kan stole på fru Annes tilføjelser i hendes afskrift.

Så når vi har en veldokumenteret rd Niels Tuesen (Bild) til Skovsbo, er der ingen grund til at opdigte en Niels Krafse.

Og der er slet ikke belæg for at gøre rd Niels til en Nielsen:

rd Niels Nielsen skrev sig 1397 til den lille Kærbygård.
Han er eneste kendte ejer, så det har været en lille væbnergård.
Det er 10 km ØSØ f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 243: Kærbygård.

1405 var (nok en anden) rd Niels Nielsen medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock). Rd Niels står som nr 4 af medbeseglerne.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

s 253 uden nr Mogens Krafse () - ukendt - udgår

Der er ingen kilder på denne Mogens, og når hans 'søn' hedder Mogens, må navnet ses som et ekko. (Det sker at en søn opkaldes efter sin far, men så er det fordi faderen døde før sønnens fødsel).

Hustruens våben var en skråbjælke (henvisning til Eiler Ruds ahner).
Eiler Ruds ligsten i Halsted på Lolland har 16+16 aner. Den er aftegnet af Abildgaard.
Kilde: Abildgaard nr 273.
Og den er rigtigt aflæst (et lille hurra). Men tipoldemødres våben på ligsten er en usikker kilde.

s 253 nr 2. Jesper Krafse (-1471-1487- vist 1504-)
gm Karen Thygesdatter Lunge (- før 1496) til Basnæs

1487 (12 maj) var han meddommer i København i Kongens Retterting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6075.

Jesper ses først i kilderne 11 år efter at broderen Mogens blev indviet som bisp.
Og 1471 er et sent årstal for en adelsslægts opdukken.
Og våbnet er en variant af Present.
Og navnet ser tysk ud.
Tilsammen er det sandsynligt at Krafse er blevet adlet efter at Mogens blev bisp, og at en Present var indvolveret og lagde et briseret (ændret) våben til.

s 253 nr 1) Jesper Krafse (1522-1566) til Basnæs
g1m Karen Krabbe (- før 1548) - usikker
g2m Kirstine Eriksdatter Bølle (1530-1604) til Tersløsegård

G1m Karen Krabbe [af Østergård].
Som Karen er placeret i den nye Krabbe-tavle, er hendes far død 1485, så hun ville blive over 37 år ældre end sin mand. Hun er kusine til Jespers far (Tyge Lunge er fælles forfar), det var incest og meget forbudt. Så hun må være fejlplaceret.
Jesper bliver gift med Kirsten 1548, da er han 24, så der er kneben plads til et tidligere ægteskab.
Muligvis er Karen Krabbe bare en slægtebogsfruefantasi.
Se bemærkninger Krabbe Østergård.

s 253 nr 2) Eiler Krafse (1524-1599) til Egholm og Assendrup

Herredagens dom over ham 1581 er bevaret i afskrift.
Kilde: C Behrend -> Kgl bibl Håndskriftsaml, Gl Kgl Saml i kvart nr 3066.
Sandsynligvis er den også trykt i en af domssamlingerne.

Dåbsfadet i Vitaby Kyrka i Ø-Skåne er forsynet med deres våben og initialer.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 44.
Det er ikke klart hvad de gør i det sogn, som ligger 20 km NNV f Simrishamn, eller hvordan fadet er havnet der.

s 254 nr b) Esge Krafse (1557-1627) til Assendrup
gm Pernille Banner (1578-1655) til Tybjerggård

Esge begravet i Aversi kirke, Pernille begravet i Herlufmagle.
Der er ligsten over begge i Aversi Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 246.

s 254 uden nr Eiler Esgesen Krafse (1599-1618) student

Født på "Vellerupgård".
Vellerupgård lå i Vellerup s i Horns hrd i Frederiksborg a, den ejede Eilers farbror Christopher og siden hans enke Dorthe Banner.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 296: Vellerup.

s 255 nr g) Karine Eilersdatter Krafse (1561-1602)
trolovet m Frederik Friis [af Hesselager] (1552-1586) til Hagested
gm Christen Holck (1558-1641) til Højgård og Rønhave

Født ca 1561 på Assendrup.
I Holck-tavlen er det 25 nov 1561 sammeteds.
Kilde: DAA 1925: Holck. s 432.

Trolovet 1574.
Hun blev opdraget hos Hilleborg (Tinhuus) gm Claus Daa til han døde 1574, men blev hun trolovet som 13-årig? Og var de trolovet i 12 år uden at blive gift?

s 255 nr h) Hilleborg Eilersdatter Krafse (-1627-) til 'Ydermose' og 'Oksholt'
gm Mogens Falksen 'den lystige' Gøye (ca 1551-1615) til Gunderslevsholm på Sjælland og Bollerup i Skåne

Hendes gårde 'Ydermose' og 'Oksholt' kan jeg ikke finde i hverken nuværende Danmark eller Skåne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. Stedregister.

s 255 nr i) Anne Eilersdatter Krafse (-1592-1621)
gm Jacob Viffert (1563-1592) til Broløkke på NØ-Fyn

Død før 23 jul 1621, for da blev hendes arvinger sagsøgt af Mette Hardenberg, pga Annes misbrug af kontrakten om hendes brug af Broløkke.
Kilde: DAA 1901: Viffert. s 456.

Død kort før 3 mar 1621 og bisat i Odense. Den dag er der betalt for ringning med Odense Stormklokke til hendes begravelse.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955 s 65. Da Odense Stormklokke ringede for lig.

Rettelsen i DAA 1937 siger at hun levede 1619.
Rettelsen i DAA 1939 siger at hun levede 1633.
Kilden til de to er præcis den samme, så 1633 udgår.
Kilde: DAA 1937 og 1939: Rettelser Krafse.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Krag [af Jylland]

Vaaben Krag [i Jylland] våben, også set med 2 krager. Uradel kendt (-1295-1763-1781).

Stamtavle i DAA 1899 s 258
Rettelser i DAA 1901 s 565; 1906 s 499; 1911 s 573; 1915 s 605; 1923 s 551; 1939 s 119; 1944 s 108; 1953 s 40; 1955 s 115;

Navneregister

Stamtavlen Krag [af Jylland] rummer 144 personer, heraf 3 i indledningen og 10 uplacerede under tavlen.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_krag-jylland_navnereg.htm

Stamtavlen

s 259 (uden nr) rd Niels Svendsen Krag (-1363-1408-) af Kvistrup
gm Ellen Andersdatter (-1408-)

Niels skrives til Voldbjerg og Søndervang.
Der er ingen samtidige kilder på det, det ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Bd 22 Ringkøbing a, s 455 Voldbjerg.
Kilde: Trap: Bd 22 Ringkøbing a, s 474: Søndervang.

1400 skrives han til Kvistrup.
Kvistrup ligger i Gimsing s lige S f Struer. Den hørte under Tvis Kloster, så han sidder der nok som foged.
Kilde: Trap: Bd 22 Ringkøbing a, s 273: Kvistrup.
Det svækker sandsynligheden for at han ejede Voldbjerg og/eller Søndervang.

Hans segl er bevaret 21 aug 1400, han fører to krager under hinanden - ikke 3.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 1157 - uden tegning.
Dr O.Nielsen ser kun een krage på en kvist.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 8.
Diplomet (brevet) er bevaret.

1408 skødede ægteparret Rybjerggård til Ribe Bispestol.
De solgte alt deres gods i Velling, Hee og Stadil sogne (lige omkring Ringkøbing): Rybjerggård og 12 gårde i Velling sogn, og Lybækgård og en mølle i Hee sogn, samt en gård i Mejlby i Stadil sogn. 3 okt 1408 skrives der tingsvidne på Hardsyssel sysselting. Prisen var 456 mark lybsk.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-111-1.html
og på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-111-2.html
Kilde: Trap: Bd 22 Ringkøbing a, s 448: Rybjerg.
Da Voldbjerg ligger i Hee sogn og ikke omtales under 'alt deres gods i Hee' har han ikke ejet den.

Stiftede en Fredagsmesse i Veirum Kirke.
Vejrum s i Hjerm hrd er nabosogn til ovennævnte Gimsing s. I Vejrum var der da kun een herregård: Kvistgård, som fra 1476 ejedes af slægten Spend [af Kvistgård].

En rettelse 1906 vil gøre hustruen til en (Frost) (Lange).
Det har ikke noget på sig.
Se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser.

s 259 (uden nr - de ses under nr B. Ellen) Iver Krag til Voldbjerg ()
gm Ane Spend ()

..., hvis Vaaben fordum fandtes på et Maria-billede i Hee Kirke.
Mariabilledet sidder i en lysekrone fra 1400-tallet, som hang i kapellet i Hee Kirke, nu på Nationalmuseet.
Her ses våben for Krag [af Jylland] og Spend [m sparre] og initialerne HIK og FAS = Hr Iver Krag og fru Ane Spend.
Våbnene er placeret der hvor hjortegeviret krummer mest.
Kilde: Abildgaard nr 628-29.
Ane kan ikke sættes ind i stamtavlen Spend.
Kilde: DAA 2006-08: Spend. s 583.

I Trap nævnes en ejerliste til Voldbjerg fra 1474 med:
    gamle fru Ellen, hr Iver Krag, hr Johan Bjørnsen, hr Peder Skram.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 455 Voldbjerg.
Rækkefølgen ser ikke kronologisk ud, hvis 'gamle fru Ellen' er den Elle der er gm Rd Peder Skram. Vi kender ikke en tidligere Peder Skram der er ridder.
Rd Iver Krag må (så sandt han er svigerfar til Peder Skram) være født omkring 1370.
Rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1377-1411/16) ser ikke sandsynlig ud, han havde gods på Sjælland og Fyn. Men han er en generation ældre end Iver.
Rd Peder Skram (-1423-1465 - senest 1473) til Voldbjerg er første kildebelagte ejer. Våbnene i Hee Kirke viser at Iver også må have haft den, se lige nedenfor under Elle.

s 259 nr B: Elle Iversdatter Krag () til Voldbjerg
gm rd Peder Skram (-1423-1465 - før 1473) til Urup mm

Ellen.
Da rd Peder stiftede sjælemesser, stavede han hende Elle.
Flere våben:
På indersiden af en skabslåge i Hee Kirke (nær Ringkøbing, Voldbjergs sognekirke) ses deres våben: Skrams halve enhjørning og Krags tre krager. Over skjoldene er deres initialer HPS (hr Peder Skram) og FEK (fru Elle Krag).
Kilde: Abildgaard nr 628-29.

Elle er opført som datter af rd Niels Svendsen Krag (-1363-1408-), med Iver Krag som alternativ.
Med de to sæt våben i Hee kirke må Iver være hendes far.

s 259 Nr C. Mikkel Krag (- senest 1482)
og datter Kirsten Mikkelsdatter Krag (-1498-)
gm Myg Kid (-1477- senest 1498) til Jørsbygård på Mors

1498 var Kirsten Mikkelsdatter enke efter Myg Kid, og gav sin eng i Hjalte til Vejrum præstebord som sjælegave, og stadfæstede sin 'oldefars' (bedstefars) rd Niels Krags gave.
Medbeseglet af hendes sønner Mikkel Krag, Christen Krag og Erik Kid.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8552.
Kilde: -> O Nielsen: Harsyssels Diplomatarium s 80.

Nr C. Mikkel er opført med spørgsmålstegn, dvs som mulig søn af Niels Svendsen Krag.
Spørgsmålstegnet ved Mikkel kan så slettes.

s 259 nr D. Kirsten Nielsdatter (Krag) ()
g1m Peder Nielsen Hase (-1402-1425-) til Vellumgård
g2m Anders Skeel (-1421-1459-) til Møgtved, Hegnet og Vellumgård

Når Mikkel Krag nr C. var værge for Kirstens datter, må de være søskende, og Mikkel er nu sømmet fast som søn af Niels Svendsen Krag.

s 259 uden nummer Erik (Thomsen) Krag ()
og søn uden nummer Niels Krag ()

De to generationer er der ingen kilder på, de må være en slægtebogsoplysning.
Kronologien kan godt lade sig gøre - men Eriks far nr E. Thomas bliver nok ældste barn i sit kuld.

Erik skal være gift med Dorthe Vestenie
- hun kendes ikke.

Erik eller Niels skulle være gift med Bodil Kid
- hun kendes heller ikke, og hun er vist ikke engang ansvarlig for de nære frændskaber mellem Krag og Kid, som ses senere.

Niels alternativt gm Helle Knob.
som snarere er sønnen Eriks svigermor, se under ham.

s 259 - dvs rettelsen 1923 - Christen Krag (-1519-) i Hørbygård vel søn af Niels Krag og Bodil Kid

Siges af Hans Tolder ..... har 4 eller 6 gårde.
Ikke eet årstal.
Bobé's grundighed.
Hans Tolder var omkring 1520 opkræver i N-Jylland af den ekstraskat der hed Landehjælp.

1519 udstedte han en kvittering til sin frænde Christen Krag (Kid) til Svendstrup: CK (Kid) fik 1519 af sin frænde Christen Krag i Hørbygård kvittering ..... og for penge og gods som Christen Krag i Hørbygårds far gav Anders Bosen i Svendstrup og hans hustru.
Kilde: DAA 1899: Kid s 230 nr 2)
Anders Bosens hustru ser da ud til at være Christen Krag i Hørbygårds søster, det er vel medgiften. Så mangler vi de to, de kommer lige nedenfor.

Når han er på Hørbygård, kunne han være gm en ukendt datter af Jes Bertelsen (Hørby) (-1467-1499-) til Skovbo og Hørbygård. Han kunne også være foged.

Han er nævnt i Kid-tavlen (samme årgang), så det er ikke let at forstå at han ikke er i Krag-tavlen.

s 259 savnes: NN Nielsdatter Krag (- før 1519)
gm Anders Bosen (- før 1519) i Svenstrup

Damen er søster til Christen Krag (-1519-) her lige ovenfor, se der.
Om Anders Bosen er adelig kan vi ikke se.

s 259 uden nr Erik Krag ()
gm Karen Tygesdatter Kalf (Abildgaard) ()

Tyge Kalf er en Abildgaard efter sit segl, han er gm fru Herlof, om hun er Knob eller hvad, er uvist.
Se bemærkninger Abildgaard, s 226 under nr (1 Tyge Kalf (Abildgaard).

s 259 uden nr Niels Krag (-1532?-1537-1552/57) til Agerkrog?
gm Else Mogensdatter Stampe [af Klarupgaard] (-1557-) til Trinderup og Kellingbjerg

Mon den ridesmåsvend NK der 1532 fik brev på Ølandgård.
Brevet er ikke nævnt i Trap under Øland i Thy, hvis lensmandshistorie er uklar. Der er ikke andre Øland'e.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Else gjorde 1557 mageskifte i Aarup kirke med Anders Griis til Rolsøgård, værge for Mikkel Krag (Kid)s børn ...
Arup Kirke i V Han hrd. (Årup Kirke ligger i Odense hrd, den er nok uskyldig her).
Ikke Rolsøgård på Mols, men Rolsgård i Lild s i V Han hrd.
Anders er en Griis [af Slette] i V Han hrd.
Under Anders er det ikke et mageskifte, men et arveskifte efter Niels Krag.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 537: Rolsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 543: Arup s.
Kilde: DAA 1895: Griis [af Slette] s 134.
Sønnen Erik gifter sig til Rolsøgård på Mols - tungen lige i munden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1013-14: Rolsøgård.

Der er ikke kilder på at Niels har haft Agerkrog, først sønnen Mogens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 838: Agerkrog.

Niels er skrevet til (Elses) Kellingbjerg 1544-52.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 478: Kellingbjerg

1544 havde han sag mod Christopher Maltesen (Viffert) til Brondbjerg i Staby s, om en eng Stampesholm.
Den er nævnt under hustruens slægtning Anne Stampe, den ligger mellem Vedersø Kær og Staby, dvs den må høre til Kellingbjerg.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487 nr c)

1550 blev Niels - på Elses vegne og sammen med Enevold Lauridsen (Udsen) og hans mor Margrethe Galskyt og flere - sagsøgt af Otte Galskyt angående Boddumgård og som arvinger efter Henrik Stampe.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377 under Joseph Rekhals.

1552 holdt en Niels Krag et mageskifte med Karen Iversdatter (Skeel?) (måske til Staby og Padbjerg), hendes søster Sidsel, deres svoger Niels Glambek [II] til Svensholm og Edel Clausdatter (Skeel?) (kusine) til Søndervang (Stadil s).
Kilde: DAA 1901 Skeel s 409 nr (2 - men ikke medtaget i DAA 1943: Skeel.
(Edels mor er nok Anne Ottesdatter Stampe, faster til Else).
Både slægt og geografi viser at det er Niels her til Kellingbjerg i Vedersø s.

Else måske g1m Poul Stigsen (Hvide).
1495 er der skifte efter Pouls første hustru, og da deltager to Stampe'r. Men det er næppe Else.
Se bemærkninger Stampe Klarupgård, under s 487 nr a) Marine Stampe.

Poul Stigsen (Hvide) skrevet til Katterø.
Hedder idag Katterød.
Kilde: Trap: Danmark. bd 13 Svendsborg a, s 724 Katterød.

s 260 nr 1. Erik Krag (-1582-1606) til Kellingbjerg og Lydum
og s 265 nr 3. Mogens Krag (-1582-1622) til Agerkrog
og s 272 nr 4. Christiern Krag (-1582-1622) til Sønderris

1582 rejste brødrene Erik, Mogens og Christiern sag i Kongens Retterting om Uregård i Tistrup s, Ø Horne hrd. De medbringer et ca 150 år gammelt skøde og nogle klagebreve - men vil ikke fremlægge dem.
Dertil et brev fra kong Hans (som døde 1513) om at den sag skal stævnes og opklares - men det er åbenbart ikke sket.
Modparten fremlægger et tingsvidne af 1499 om at fru Herloff havde haft en mand på Øster Horne hrds ting om Uregård, men da modparten også dengang havde sine papirer i orden, havde manden forladt tinget uden at føre sagen.
Fru Herloff kunne være brødrenes oldemor (FMM) 'Helle' Knob.
De taber sagen med et brag.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 494.

s 260 nr e. Else Eriksdatter Krag (-1623-1631/32)
gm Laurids Lunov (-1604-1634) til Holmgård

Læs om Else under hendes mand.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 258.

s 264 nr 2. Henrik Krag (-1567-1612/14) til Trinderup

Til Strovstrup.
Næh, det er sønnen Niels der gifter sig til den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 428: Strovstrup.

Under bror Erik Krag s 260 ses at de 3 brødre Erik, Mogens og Christiern førte en håbløs sag om Uregård.
Henrik deltog ikke, måske var han bare for klog?

s 265 nr 3. Mogens Krag (-1582-1622) til Agerkrog

1582 førte brødrene sag, se oppe under s 260 nr 1. Erik.

s 265 nr a. Niels Krag (1574-1650) til Trudsholm
gm Jytte Høeg (1589-1659)

Niels død 14 maj 1650.
Død på sin fødselsdag? Ligstenen har 23 maj.

Jytte død 11 jul 1659.
Ligstenen har (eller havde) 11 juNi, ikke juli.
Kilde: Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 206.

s 266 nr c) Niels Krag (1653-1713) til Voldbjerg mm
gm Sophie Nielsdatter Juel (1664-1722) til Totterupholm (nu: Rosendal)

Niels død 22 feb 1713.
Stamtavle Juel har 8 aug 1713.
Kilde: DAA 1927: Juel.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr III-3.

s 266 nr (1 Anna Margrethe Krag (1683-1757) til Totterupholm (nu: Rosendal)
gm Christian Juel (1668-1717) til Strandegård

Christian skrevet til Strandet.
Som ligger ved Hjarbæk Fjord - en gren af Limfjorden.
Men Christian er til Strandegård på Ø-Sjælland, den købte han 1707.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 403 nr II-144.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 218-19: Strandegård.

s 272 nr 4. Christiern Krag (-1582-1622) til Sønderris
gm Mette Andersdatter Skram (-1627)

Til Glomstrup, Sønderris og Jordsbygård (Nørre H. Mors).
Glomstrup ligger i Mors Sønder hrd, han er nævnt her 1591 og 1613.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 708-09: Glomstrup.
Sønderris ligger i Guldager s i Skast hrd, NV f Esbjerg. Den fik han (vist) i mageskifte med broderen Mogens efter 1620.
Det er derfor de er begravet i Guldager Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 893: Sønderris.
Jørsbygård ligger i Mors Nørre hrd, her ses Christiern 1597.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 757: Jørsbygård.

Førte 1582 sag sammen med brødrene Erik og Mogens. Se oppe under s 260 nr 1. Erik.

s 272 efter tavlen: Uplacerede

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

S 272 uden nr Las Maltesen (Krag) (-1405-1408-)
og Las Maltesen (Juul) (-1455-) til Pandum

Opført som samme person.
Det er meget sjældent at se samme mand med 50 års mellemrum, og når han ikke optræder ind imellem, er de næppe samme mand.

Senior:
Las Maltesen (-1405-1408-) skænkede en gård i Thy til Vestervig Kloster og beseglede 1406 1408 1408 med de tre krager. Så han er en (Krag af Jylland).
Kilde: DAS II nr D.VII.2.
En Lasse Maltesen måtte 1406 sammen med Jens Gundesen (Lange) afstå Øland og Rosholm i Thy til dr Margrethe, godset havde tilhørt Glob.
Kilde: DAA 1901: Lange. s 241.
Ejerne Glob er Glob m søblade. Og det må være Las (senior). Jens Gundesen må være søblade-Glob-arving - se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser, så det må Las eller hans hustru også være.

Junior:
Las Maltesen (-1455-) er gm Christine Dionysiusdatter (Galskyt) (), og han er identisk med Las Maltesen (Juul) (-1455-1461-1465-) til Pandum.
Se bemærkninger Juul, s 525 nr I-31.

De to stemmer kronologisk, hvorimod Christine og LM (Krag) ikke gør: Regnet efter sine slægtninge er Christine født omkring 1410, så hun er næppe gift med Las Maltesen (Krag) (1405-1408), han ville blive 20-40 år ældre end sin viv.

Savnede

Savnes: Christen Krag (-1422-) i Ginding hrd i NV-Jylland

19 Mar 1422 medudsteder af et tingsvidne af Ginding herred, om et mageskifte mellem biskop Christiern Hemmingsen i Ribe og fru Karine af Landting, Aage Puders enke.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 18.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Krag [af Sjælland]

Vaaben Krag [på Sjælland] våben. Den enlige krage kan også stå på en kvist eller på ingenting. Kun een mand brugte navnet. Uradel, kendt (-1340-1514-).

Stamtavle i DAA 1899 s 255
Rettelser i DAA 1901 s 564; 1906 s 499;

Oversigts-stamtavle: Krag Sjælland- Kyndby-linien

Stednavn

Kindby hedder idag Kyndby (det er også den hyppigste form i kilderne).

Navnet Krag

Blev kun brugt af en eller to mænd: Clement Nielsen kaldet Krag 1388 og måske Jacob Krakæ 1360.

Kyndby-linien - Alle behandlet

s 256 nr 1. Hemming Jensen (Krag) (-1379-1401-) til Kyndby

1383 købte han Orebjerg (i Horns hrd) af Peder Pedersen Grubbe [af Orebjerg].
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a, s 293: Orebjerg.

1396 skødede han sit gods i Horns hrd til dr Margrethe.
(Det må være strøgods, sønnen har Kyndbyholm)

Hans segl er bevaret 1394, 1396, 1398, men hvad beseglede han 1398 ?
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 1026.

s 256 nr a. Albrecht Hemmingsen (Krag) (-1416-1429- før 1443) til Kyndbyholm
g1m NN Moltke () - tvivlsom
g2m Elsebe Jensdatter (Present) (-1453-)

Moltken er tvivlsom og ikke medtaget i Moltke-stamtavlen. Se bemærkninger Moltke.
(Danske Middelalderlinie nr XVIII forneden).

Men en første hustru ville give god mening, Elsebe synes at være omkring 30 år yngre end Albrecht.

s 256 nr 2) Sophie (næppe Albrechtsdatter (Krag)) (-1447-)
gm Knud Andersen Panter (-1413-1440- før 1443) til Svanholm

Knud Andersens hustru Sophie er næppe datter af Albrecht Hemmingsen (Krag) (-1416-1429 - før 1443) og ikke i hans andet ægteskab. Kronologien går ikke op.
Regnestykke:
Knud besegler 1413, og er så født 1395 eller før, vurderet ud fra resten af familien snarest omkring 1385. Albrecht Hemmingsen (Krag) (-1416-1429- før 1443), han må være jævnaldrende med Knud, som så næppe er hans svigersøn.
Knud var g1 omkring 1400 m Cecilie Moltke, han var enkemand 1440, blev gift2 med Sophie og var død 1443. Sophie er altså blevet gift mlm 1440 og 1443.
Albrechts anden hustru var Elsebe Jensdatter (Present) (- enke 1453-). Hendes mor var Karine Nielsdatter (Bild) (-1470), som døde ca 10 år efter Jens Present. Sætter vi Karine til 80 år da hun dør, er hun fra ca 1390, så hun har været 50-55 da hendes 'datterdatter' blev gift. Det ville kræve at alle 3 blev gift som 15-17-årige, og at 'mormor' og 'mor' straks blev mødre.
Der er ikke opgivet nogen kilder på Sophie.
Knud er højadel, Albrecht er meget jævn lokaladel.
Konklusion: Sophie har nogle andre forældre.

s 257 nr a. Jes Krag (-1438-1454-)

1458 stadfæstelse på søsteren Cecilies sjælegave.
Redateret til 1454 (28 dec).
Kilde: Repertorium 1454 nr 414.

s 257 nr b. Cecilie Pedersdatter (Krag) (-1438-1444- senest 1454)
g1m Niels Ingvarsen (Griis [af Slagelse]) (- senest 1438) af Næsby
g2m Anders Jensen (Halvegge[m væbnet arm]) (-1431-1455-) af Havelse

G1m Niels Ingvarsen.
Han var en (Griis [af Slagelse])
Kilde: DAA 1895: Griis [af Slagelse]. s 132.

G2m Anders Jensen (Væbner)
som var en (Halvegge [m væbnet arm]). Se nærmere under ham om dem begge.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. nr II-3.

Rejnstrup-linien

I denne linie er der kun to Krag'er med ægtefæller, som vi kender i andre stamtavler, den ene er ikke nogen Krag.

s 257 nr 3. Jacob Nielsen (Krag) () af Rejnstrup

Han kunne være identisk med den Jacob Krakæ, der 1360 solgte gods i Gerlev (Slagelse hrd) til sin frænde Jens Jensen Sosadel (Dyre) I.
I så fald savnes sønnen Evert Jepsen, som 1416-17 havde retssag mod sønnen Jens/Niels Jensen Sosadel II.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 146-47.

s 257 nr a. Svend Jepsen (Krag) (-1376-1402-) i Rejnstrup

Købte 1394 mere gods af Cecilie Tyges arving Jens Knudsen.
Jens er en Dyre til Fuglebjerg, og det var arven han solgte.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 146.

s 257 nr 1) Anders Svendsen (Krag) (-1402-1437-) til Havnelev
gm NN Knudsdatter (Akeleye) ()

I Rejnstrup.
Når han får hovedgården 1402 i skifte med sin far må han være TIL Rejnstrup.

1415 .... men kaldes kun en skellig mand og ærlig.
Listen over Anders og de 2 andre svigersønner slutter med 'auobn æræ' = a vapn ere = er væbnere.

1415 (ca 2 feb) kvitterer han for arv efter Knud Nielsen Lille (Akeleye) i Arnøje og hustru Johanne, så Anders må være svigersøn.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14150202001.

s 257 uden nr Knud Andersen (Krag?) () - udgår
og datter uden nr Mette NN (ikke Knudsdatter Krag) til Havnelev (-1494-1504-)
g1m Didrik Serlin (-1428-)
g2m Peder Steen (Steensen) (-1461-1493)

Mette levede 1514.
Hendes biografi ses i Steensen-tavlen.
1514 må være en fejl for 1504.
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-99.

Mette NN var g1 m Diderik Serlin (-1428-), 2 døtre kendes.
Kilde: DAA 1915: Serlin [I]. s 478.
1504 mageskiftede hendes børn af begge ægteskaber.
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-99.

Mette står som Knudsdatter.
Her, men ikke i Serlin-tavlen.
Kilden 1494 har jeg ikke set (den er ikke i Repertorium).
1504 hedder hun kun Mette.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10.183.
MEN her er hendes segl bevaret.
Kilde: DAS II nr M.58.
Det er klassificeret blandt ubestemmelige.
I skjoldet ses ½ stående dyr med forben og måske næb, halsen har harmonika-folder (!) Der er tom plads over dyrets hoved, om noget horn eller gevir er knækket af, kan ikke ses på tegningen.
Dyret er måske indskrevet i en måne, der har hornene mod dexter, (hvis det ikke bare er en fejl).
Omskriften er S.mette..owst*doter.
Stjernen er to stjerner, 1 over 1, w kan efter tegningen være m.

Dermed er Mette ikke en Krag, og heller ikke en Akeleye, som jeg mistænkte. Og hun er heller ikke Knudsdatter.

Mulige fortolkninger af patronymet: Most, Mourids, Ove, Thomes.
Dyrets foldede hals kunne pege på Ove Sab (-1429-1441-) i Allelev i Djurslands sdr hrd, han fører ½ okse, men så mangler vi nogle horn.
Kilde: DAS II NR C.XLVIII.1.
Geografien kunne pege mod faderen til Hans Bosen i Køge, Hans fører 1505 (15 apr) ½ dyr. Men han kaldes kun borger.
Kilde: DAS II nr C.LXXVIII.1.
Og der er mange andre muligheder.

s 257 nr 2) Ostrad Svendsen (Krag) (-1402-1437-) til Rejnstrup

I skiftet med faderen 1402 fik han - via broderen Anders - en gård i Rejnstrup (hovedgården?).
Kilde: Her, under bror Anders ovenfor nr 1)

men kaldes kun 'beskeden mand'.
Og det betød omkring 1400: Væbner. I 1500-tallet betegnede det en bonde.
Kilde: Troels Dahlerup: Danmark. I: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971. s 47.

s 258 unden nr, over midten Bodil Henriksdatter (Krag) (-1469-)

Blev 1469 sat i Kloster af fru Ellitze Jensdatter, hr Jep Lunges efterleverske.
Rd Jep er fættersøn til den Anders Jepsen Lunge som 1446 købte Rejnstrup af Bodils far Henrik Ostradsen (Krag). AJL døde barnløs.

s 258 nr e. Morten Jepsen (-1421-) (Krag)

1421 er hans segl bevaret.
Kilde: DAS II.

Morten er ret jævnaldrende med Morten Jepsen (-1443-) g NN Oxe, de er forældre til bisp Oluf Mortensen (Baden) i Roskilde .....
Kilde: DAA 1884: Baden. s 42.
Kilde: DAA 1891: Rettelser Baden.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1893 'Krognos'

Vaaben 'Krognos' våben. Slægten der kaldes 'Krognos' havde en vinge i skjoldet. De har aldrig båret det navn! Skånsk uradel, kendt (-1302-1573). Våbenlighed med von Havelberg i Mecklenburg. K: Achen, HT 1987.

Stamtavle i DAA 1893 s 270
Rettelser i DAA 1897 s 502; 1901 s 554; 1906 s 492; 1931 s 158; 1942 s 118; 2006-08 s 777; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Krognos

Alle behandlet

Jeg har set på alle Krognos'erne.

Litteratur

I denne artikel aflives Gregers Pedersen (Krognos) til Vittskövle:
    Anders Bøgh:
    Om Vittskövles kendte ejere før 1400.
    En slægtshistorisk oprydning.
    S 111-125 i:
    Gods och bönder från høgmedeltid til nutid.
    Kontinuitet genom omvandling på Vittskövle og andra skånska gods.
    Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg (red).
    2006. 400 s.
De rettelser som artiklen indebærer ses i DAA 2006-08.

Stamtavlen

s 271 nr 1. Niels Holgersen (Krognos) (-1302-1313-)
og s 272 nr 2. Gregers Holgersen (Krognos) (-1313-)
og s 272 nr 3. Peder Holgersen (Krognos) ()
og s 274 nr 4. Tue Holgersen Galle (Krognos) ()
og s 274 nr 5. Jacob Holgersen (Krognos) ()

Er næppe brødre.
Gregers er en generation yngre end Niels, beregnet ud fra deres efterkommere.
Peder er ukendt, kronologisk kunne han være bror til Niels, men hans efterkommere ses i Skånes NV-hjørne (Luggude hrd), hvor Niels hører hjemme i NØ-hjørnet (Ø Göinge og Villands hrdr).
Tue og Jacob ligner slægtebogsfruekreationer.
Se nærmere under hver.

Dermed bortfalder 'stamfar' Holger, og slægten består så af 3 uafhængige linier: Färløv (Niels), Vittskövle (Gregers) og Krapperup (Peder).

s 271 nr 1. rd? Niels Holgersen (Krognos) (-1302-1313-) til Färlöv

Til Färilde (Ø. Gynge hrd).
Färilde hedder idag Färlöv.

Nævnes 1302.
Det er blandt kong Erik Menveds forlovere for en gæld til Rostock på 15.000 mark vendisk (Stormandslisten).
Han står blandt de skånske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

1313 blandt forloverne for Peder Porse.
Også her som ridder.
Kilde: DRB 1313 nr 101.

1320 beseglede han kong Christopher IIs håndfæstning, og var da ridder.
Det kunne være en forveksling med sønnen Holger Nielsen, jfr fodnoten der nævner sønnen.

s 271 nr a. rd Holger Nielsen (Krognos) (-1313-1333-) til Färilde i Färlöv s

1313 forlover for Peder Porse.
Og står her lige efter faderen, dvs begge som riddere.
Kilde: DRB 1313 nr 101.

Rettelsen i DAA 1897 slår fast at rd HN i 1326 var HN (Urup) (seglet kendes).
Jamen hvor meget af denne biografi er så HN (Urup)s?

23 aug 1320 beseglede han kong Christopher IIs håndfæstning, og var da ridder. Seglet er bevaret og har omskriften: S' HOLGERI NICLIS S DE FARELDE. Det er det ældste kendte Krognos-segl.
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 140.

s 271-72 nr a) Axel Kjeldsen (Krognos) (-1366-1401- før 1409) i Skåne og Halland
gm Catharina Eriksdatter (Puke) (-1409- senest 1421)

Skifte efter dem 28 okt 1421.
I skiftet ses at han havde Villands hrd som pantelen. Det gik videre til enken. Der var gods i Skåne, Halland og Sverige.
Kilde: Repertorium 1421 nr 5943.

Axel levede 1405 men var død 1409.
Kilde: Elgenstierna: Den intr. Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36. Puke.
Kilde: -> Sveriges Diplomatarium nr 578 og 1176.

s 272 nr (1 Cathrine el Margrethe Axelsdatter (Krognos) (- senest 1421)
gm rd Axel Pedersen (Thott) (-1394-1446/47) til Härlöv

Axel g1m Kirsten Jacobsdatter Stalder (?)
Næppe. Hun ses ikke i Thott-stamtavlen.
Det ville være et umage parti: Axel Pedersen hører til højadelen (far til Axelsønnerne), han er eneste (kendte) søn af en rigsråd og dobbelt-godsejer, mens Stalder er en ukendt slægt.

Jacob Stalder kendes kun 1399. Våbnet er ½ rød ulv med blå fiskehale i guld felt, på hjelmen samme fabeldyr. (Det er fra slægte- og våbenbøgerne). Det våben er ellers ukendt, og er ikke nødvendigvis adeligt. Jacob var magister og kannik i Lund.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 416-18.
Kilde: Knud Prange: Våbenanetavlen. Heraldiske studier 1. 1982. s 37.
Kilde: -> Sophie Belows slægtebog.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 420: Stalder.

Nedenfor (s 273 nr d) rd Stig Pedersen (Krognos)) har vi en Eline Jacobsdatter Skalder (med SK) - lige så ukendt. Hvem af dem er ekkoet?

s 272 nr (2 NN Axelsdatter (Krognos) ()
gm Jens Eskildsen (Domasse) () - tvivlsomme

Domasse ses ikke i Raneke, og en JE med denne hustru er ikke i navneregisteret.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85.
Hos Achen (og Nyt dansk Adelsleksikon) er Domasse et navn i Forstena-slægten. Den fører blåt skjold med gul sparre over grønt blad.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.
De personer Achen og NDA nævner ses hos Raneke s 799-800: Forstena III, dog kun i personlisten, ikke i stamtræet (!)
En Jens Eskildsen (-1373-1399-) ses i Eskilsönernas ätt, men han har to ganske andre koner.
Kilde: Raneke s 802: Eskilsönernas

Konklusion: De ligner en slægtebogsmyte.

s 272 nr 2. Gregers Holgersen (Krognos) (-1313-)

Får nu to børn: Samme side nr (1 Holger Gregersen og søster på s 274 nr (2 Regitze Gregersdatter. De blev faderløse i 2006, da deres 'far' blev afsløret som en (Hak).
Kilde: Foreslået af Bøgh note 39.

Dermed bliver han en generation yngre end sin 'bror' nr 2. Niels Holgersen. Det stemmer med at da de 1313 er forlovere for Peder Porse, står Niels og hans søn Holger blandt ridderne, mens Gregers står blandt de unge væbnere.
Kilde: DRB 1313 nr 101.

s 272 nr b. rd Stig Pedersen (Krognos) (-1327-1353) af 'Togæthorp' (nu: Tågarp)
gm Sophie (Thott) ()

Her gættes på at 'Toghætorp' ligger i Harjager hrd mlm Malmö og Landskrona.
Bøgh har at det er i Skytts hrd nær Trelleborg.
Iflg Raneke er det i Rönneberg hrd, Sireköpinge s, NØ f Landskrona.

1327 var han en af 12 riddere, der var opmænd i striden mellem ærkebispen og rd Jens Offesen (Neb) om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 445.

Hans gave til Lunds Domkirke 1348 til et St Mortens alter er beseglet af rd Stig (hamselv) og rd Niels Kyrning - hvem kan det være?
rd Niels Kyrning kan næppe være ham der 1348 solgte gods i Tubbared, Årstads hrd i Halland. Han skrives til Vessie i samme hrd. Da var han ikke ridder, det var han 1364. Han var af Kyrning-slægten med 3 søblade i skjoldet.
En anden Niels Kyrning er NK (Thott) (-1315-1354) til Löddeköpinge midt mlm Landskrona og Malmö. Iflg Åke Thott er det ham.
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 60-61 + 72.
Niels Kyrning findes i adskillige slægter, men det er rimeligvis NK (Thott) der medbesegler i 1348.

Han stiftede alter i Lunds Domkirke og gav 1348 gods til det. Dødsdato i Lunds Gavebog.
Det er hans ligsten der nu er forsvundet men findes aftegnet. Skjoldet øverst til højre kan være et Folkunge-våben, se under sønnesønnen Stig P her nedenfor.
Ifølge stenen er hans hustru Sophie så en Thott.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./lund22.htm

Derved bliver Niels Kyrning (Thott) svoger til Stig Pedersen (Krognos).
I stamtavlen Thott er der konstrueret en NN Stigsdatter (Krognos) som hustru til Niels Kyrning (Thott)s søn Aage Nielsen (Thott) (-1350-1362). Hun må bortfalde, de ville være fætter og kusine. Se bemærkninger Thott.

s 272 nr 2) rd Peder Stigsen (Krognos) (-1354-1365-) til Krapperup
gm Regitze (ikke Løvenbalk) (-1361-)

Rettelsen 1901 skriver at han var eksekutor i sin brors testamente i 1361.
Kilde: Under broderen lige ovenfor.

1365 (7 jul) beseglede han fredsslutningen i Kolding med Holstein.
1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til en fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 263 og 278.

Regitze er ikke en Løvenbalk.
Jeg vil gætte på at Regitze er blevet til en Løvenbalk ved to fejltolkninger af den ligsten i Lund, der tillægges sønnen Stig, se dernede. Når stenen er lagt over FADEREN Stig, og våbnet ikke er Løvenbalk, så kender vi ikke Regitzes slægt.

Flere argumenter: Se bemærkninger Løvenbalk.

s 272 nr a) Gregers Pedersen (ikke Krognos men Hak) (-1327-1355-) til Vittskövle

Han er ikke en (Krognos), hans Hak-segl ses 1327.
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400. I: Gods och Bönder. 2006. 400s.
Kilde: DAS I nr 204.

Gm Ose Jonsdatter Kjørning () til Heireholm.
Ose Jonsdatter Kjørning til Heireholm kendes fra Thale Ulfstands slægtebog fra ca 1650. Om hun også optræder i ældre slægtebøger er uopklaret.
Der ses ingen Ose i nogen stamtavler Kyrning eller Körning.
Kilde: DAA 1901: Kyrning. s 218-25.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 235 Körning I
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 320 Körning II
Gregers har en sønnedatters datter Ose Axelsdatter Brahe (- før 1459) gm Oluf Truidsen (Has) (-1432-1458/59) til Klågerup. Denne Ose junia er nok opkaldt efter sin farmor Ose Jensdatter Kyrning () gm Peder Brahe (-1390) til Mickedala, Rännesnäs og Gyllebo. Dermed må nærværende Ose Jonsdatter Kjørning anses for at være et ekko, så hun må udgå.

Når Gregers ikke er en (Krognos) bliver nr (1 Holger Gregersen (-1355-1381/83) og nr (2 Regitze Gregersdatter () faderløse. Men Gregers Holgersen (-1313-) på samme side nr 2. som ellers var deres tip-tip-oldefars bror ligger fint til for at være deres far. (! kronologien i denne gren var ikke god, derfor rettelsen i DAA 1906).

s 272-73 nr (1 rd Holger Gregersen (Krognos) (-1356-1383) til Heireholm og Vittskövle
g1m Karen Eriksdatter (Saltensee af Linde) () - tvivlsom
g2m Margrethe Aagesdatter (Steeg II) (-1401-1403-)

Han var ikke gift med Elne Pedersdatter (Panter) (-1401-), hun var gift med rd Holger Jensen (Urup) (-1390-1422-) til Ugerup.
Se bemærkninger Panter.

Den Margrethe han var gift med var en datter af Aage Steeg (II) (-1360-) på Skærsø.
Kilde: Anders Bøgh.
Kilde: Jan Raneke: Tosterup et heraldisk tolkningsproblem ... I tidskriftet Ale 2003:2
Kilde: Steen Thomsen: Våbenvæggen i Tosterup Kyrka - en omtolkning. Hefte el artikel undervejs.
Se Bemærkninger Steeg I II

Da Margrethe overlevede ham, var hun 2' hustru og mor til hans posthume barn Holgerd Holgersdatter som arvede (part i) Vittskövle.

Karen Eriksdatter (Saltensee af Linde) () er en tvivlsom størrelse.
Kanhænde hun er kommet ind på baggrund af en fejltolkning af Steeg [II] skjoldet på våbenvæggen i Tosterup Kyrka, samme fejltolkning som Jan Raneke gør i 2003: Steeg-våbnet med ombyttede tinkturer (farver) ville være Saltensee [af Tystofte], som så forveksles med Saltensee [af Linde].
Kilde: Raneke: Tosterup et heraldisk tolkningsproblem ... i tidsskriftet Ale 2003:2.
Kilde: Steen Thomsen: Våbenvæggen i Tosterup Kyrka - en nytolkning. Hefte på vej.
Se bemærkninger Saltensee Linde.
Også Henry Bruun var skeptisk overfor hende.
-> Henry Bruun: Vittskövles ejendomshistorie 1400-1555. Afhandlinger tilegnede Rigsarkivar Dr.phil. Axel Lindvald ... 1956.

Heireholm blev afløst af Snogeholm, ruinen ligger i Snogeholmssjön, 20 km NNV f Ystad.

s 273 nr (a Else Holgersdatter (Krognos) () g? Gert Pors () på Lolland - de udgår

Ingen kilder på dem.
Ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Navneregister.
Eller i stamtavlerne Pors [af Langeland], Pors [af Vranderup], Porse, Skadeland, Børialsen.
Det ville være en voldsom mesalliance.
Er de bare en ammestuehistorie af Thale Ulfstand?

s 273 nr (b Kirsten Holgersdatter (Krognos) () g? Erik Pedersen (Thott) til Näs (nu: Trollenäs) - de udgår

Der kendes ingen Erik Pedersen (Thott). Han var en slægtebogsopfindelse.
Der er flere forbindelser Krognos-Thott:
    en er 4 generationer tidligere idet Kirstens farfars farfar rd Stig Pedersen (-1353) var gift med Sophie Thott, se under ham.
    en anden er samtidig idet Cathrine (Margrethe?) Axelsdatter (Krognos) (-1409- før 1415) var gm Axel Pedersen (Thott) (-1394-1446/7), Axelsønnernes far.
Kilde: DAA 1900 Thott.
Dermed må Kirsten også udgå.

s 273 nr (c Else Holgersdatter (Krognos) (-1470?) vist til Skærsø
g1 rd Anders Ovesen (Hvide) (-1362-1418-) til Bjørnholm (nu: Høgholm)
g2 rd Otte Nielsen (Rosenkrantz) (-1420-1465-1477) hofmester til Bjørnholm (nu: Høgholm)

Else har en del kronologiske problemer!

Hun angives født 1379 el ca 1380, dvs kort før faderens død.
Hendes første mand Anders er umyndig 1362 og lever endnu 1420, altså født nær 1350, så hun bliver 30 år yngre end ham. Han må så antages at have en ukendt første hustru til de ældste af børnene.
2'mand rd Otte (Rosenkrantz) (-1420-1466-1477) er født ca 1395 iflg Rosenkrantz-tavlen.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 678-79.
Han lever også længe, så det kan der heller ikke flyttes meget på.
Hun bliver da ca 15 år ældre end sin 2' mand.
Hendes søn Erik Ottesen (Rosenkrantz) skal være født 1427.
Så hun blev mor som ca 47-årig.
Hun døde 1470.
Og opnåede så den høje alder af ca 90 år. - mon det kan stemme?

Om begravelse i Randers, flyttet til Hornslet, se bemærkninger Rosenkrantz, til s 678-679 nr I-14 Otte Nielsen.

På ligsgtenen har Else og Otte hver eet våben: Rosenkrantz og 'Krognos'.

Else født 1379 og død 1470 - ingen kildehenvisning.
Årstallet 1470 ses så vist på deres ligsten, men det er forneden med små bogstaver, hvor stenhuggeren signerer: Johannes Priggel fecit 1470. (Fecit = gjorde). Ottes dødsår er indhugget som en tilføjelse, men der er ingen årstal for Else.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 548.

Der er/var en tavle i Hornslet Kirke, som erklærer at hun blev 91.
Kilde: Anders Bøgh: Om Vittskövles kendte ejere. Olsson mfl: Gods Och bönder. 2006. s 111-125.
Den ses ikke hos Abildgaard eller i Trap.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 542-551.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1040-41: Hornslet K.
Hvor gammel er den tavle? Er den lavet kort efter hendes død, og flyttet med fra Randers? eller er skabt meget senere ud fra slægtebogsoplysninger?
Så begge årstal ligner slægtebogsfruemisforståelser og -myter.

Else er ikke nødvendigvis ansvarlig for at bringe Bjørnholm fra den 1'mand til den 2', den var siden 1362 spredt på mange hænder, Otte er den der samler den igen.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, s 978 Bjørnholm.

Det åbner for muligheden at vi her har fat i to Else'r, hvor kun den sidste er en 'Krognos'.

Else kunne nok være den der bringer Skærsø på Djursland fra moderen til Rosenkrantz, næste kendte ejer er rigshofmester Mogens Gøye, der arvede den fra sin mor Mette Eriksdatter (Rosenkrantz) (-1503), som er sønnedatter af rd Otte Nielsen (Rosenkrantz).
Kilde: Anders Bøgh
(Trap Bd 18 Randers a, s 1002 Skærsø).

1475 (1 okt) nævnt som Else Holgersdatter, da sønnen Erik forstærkede de sjælemesser, som hun og Holger havde indstiftet i Københavns Helligåndskloster. Nu skal der holdes messe hver dag undtagen tirsdage, og desuden 'begængelse' to gange om året, i ugen efter påske og Mikkelsdag.
Man kan ikke se om hun og Holger er levende eller døde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 3713.

Anders Ovesen (Hvide) er her skrevet til BjørnSholm.
Bjørnsholm var på hans tid Vitskøl Kloster. Han havde Bjørnholm (uden s) på Djursland, nu Høgholm.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, s 978 Bjørnholm.

s 273 nr (d Holgerd Holgersdatter (Krognos) (-1452-)
gm rd Axel Brahe (-1398-1425-) til Vittskövle

Navnet skrevet Holger
Hendes ligsten siger Holgerd iflg Hilfelings tegning.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 32.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/vittskovle5.htm

s 273 nr (e Savnes: Margrethe Holgersdatter (Krognos) (- før 1401)
gm Jens (Jes) Falk (-1395-1404-) til Vallø og Bidstrup

Hun står som Jens Falks første hustru. Døde barnløs, moderen arvede hende før 1401.
Kilde: DBL2 u Oluf Axelsen Thott.
Kilde: DAA 1892: Falk. s 119-20.
Kilde: DRB http://drb.dsl.dk/diplomer/01-136.html

s 273 nr d) rd Stig Pedersen (Krognos) (-1387-1412-) til Bollerup
g1m Eva Olufsdatter (Godov) ()
g2m Eline Jacobsdatter Skalder () - usikker

Begravet i Lund, der referes til den forsvundne (men aftegnede) ligsten over Stig Pedersen med 3 par våben. Krognos - Løvenbalk, Krognos - Godov og Krognos - Thott. Den skulle så være lagt af hans søn.
Stenen er borte men en tegning ses her:
Kilde: gravstenogepitafier.dk/lund22.htm

Den sten må imidlertid være lagt over hans farfar Stig Pedersen (Krognos) (-1327-1353), da der står på den at han indstiftede et alter i Domkirken til St Morten bisp, og dette alter gav farfaren gave til 1348.
Tekst på stenen:
    Hic jacet dns stigot(us) petri, miles cum parentibus suis, qui fundavit istud altare in honore sancti martini, qui obiit .. ad ......
I min ufuldkomne oversættelse:
    Her hviler hr Stig Pedersen, ridder som sine fædre, som grundlagde herværende alter til ære for st Morten, som døde .. herrens år ......
(eller måske ridder MED sine forfædre).
Her er den afgørende detalje altså at denne Stig under stenen grundlagde alteret.

Om stenens tre par skal tolkes som farfar, far og søn Stig med deres hustruer, eller som Stig med sine 3 hustruer - det aner vi ikke. Jeg vil tro det sidste, vi er 1½ sekel før våben-anetavler kom til landet.

Våbnet øverst på stenen er IKKE et løvenbalk-våben, men måske Folkungernes! Løvenbalkernes løve er blå og gående (stammer jo fra Rigsvåbnet) og placeret ovenover 2 blå bjælker i guld felt. Her er en oprejst løve i mørkt felt med 3 smalle tværbjælker. Folkungerne har en oprejst guld løve i blåt felt, feltet belagt med 3 smalle venstre skråbjælker (de er dermed bag løven). Den eneste variation her er altså at de smalle skråbjælker er lagt vandret på stenen.
Men! denne varient kendes ikke i folkunge-sammenhæng.
Kilde: Raneke.
Kronologisk kan det slet ikke være Løvenbalk, Stig er en smule ældre end den første af den slægt: Erik Christophersen (Løvenbalk) (-1340-), så han kan ikke have en bedstemor Løvenbalk, og heller ikke en første hustru som var datter af Erik.

Den midterste hustru har et bjørnehoved. Der er mange muligheder, men ingen med personer kendt på denne tid: Gagge I, 'Bjørn Pedersens slægt' (begge i Skåne), (Godov) på Sjælland, von Milow, Skytte XIII i Jylland, Hiort på Sjælland, mfl.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./lund22.htm
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.

G1m Eva Olufsdatter (Godov) () til 'Kelsteistedhe' i Villands hrd.
Alle tre Godov-slægter eller -linier er lokaladel på Sjælland og Lolland. Det er ikke sandsynligt at de har haft gods i Skåne.
I Godov-tavlen stavet Kelstystedhe.
Kilde: DAA 1894: Godov (Bramsløkke). s 149 + 147.
Det udlægges til Kälkestad, som idag er Karsholm 15 km NØ f Kristianstad. Den ligger ved Oppmannasjön, som da hed Kälkestadssjön. Der er næppe grund til at tro, at det er Eva der har den med ind i familien, alle 3 'Godov'-slægter er lokal-adel på Sjælland og Lolland.

G2m Eline Jacobsdatter Skalder. jfr rettelsen i DAA 1897.
Der kendes ingen Jacob Skalder. Stamtavlen begynder 1426. Eline er ikke nævnt.
Kilde: DAA 1915: Skalder.
Ovenfor (s 272 nr (1 Cathrine el Margrethe Axelsdatter (Krognos)) havde vi en Kirsten Jacobsdatter Stalder (med ST) - her kendes dog en mulig far.
Skalder eller Stalder - det er stdig en mesalliance.
Er Eline Skalder bare et ekko? Eller omvendt?

s 274 nr 4. Tue Holgersen Galle (Krognos) () - tvivlsom

Han ligner et ekko af gældkeren Tuve Galen (-1345-1400-), blot med den hage at gældkeren er en generation senere.

s 274 nr 5. Jacob Holgersen (Krognos) () - tvivlsom

Er han blot en slægtebogsmyte?

Den nyere slægt

s 274 (uden nr) rd Stig Olufsen (Krognos) (-1436-1458- senest 1460) til Krapperup og Bollerup

Rettelse i DAA 1931 nævner hans skifte i jun 1491.
3 jun 1491, og det er detaljeret.
Kilde: Repertorium 1491 nr 6940.

Niels Brun (-1454-1481-) i Skovlænge gjorde 1468 Sone med Hr. Stig Olsen (Krognos) hans slægtninge og arvinger for sin Frænde Per Mortensens Død, hvem Hr. Stig havde ladet ihjelslå i Halland.
Kilde: DAA 1889 Brun [af Skovlænge]. s 119.
Kilde: Repertorium 1468 nr 2398.

s 274 nr 1. rd Oluf Stigsen (Krognos) (-1469-1505-) til Krapperup og Bollerup
g1m Gertrud Knudsdatter (Has) (- før 1488)
g2m Anne Mouridsdatter (Gyldenstierne) (-1489-1545) til Ågård

Gertrud står som HasE,
hun er en (Has).
Kilde: DAA 1896 Has s 183
Kilde: DAA 1926 Gyldenstierne s 17
Kilde: DBL2 u/ Thyge Brahe.

Der er pavelig vielsestilladelse 1489 (5 nov) for Oluf og Anne, den mangler for Oluf og Gertrud. Alle 3 er tipoldebørn af Peder Axelsen (Thott) (-1375).
Kilde: DAA 2015-17, pavelige tilladelser s 655 (mangler) og s 656 nr 29.

Under sønnen rd Mourids Olufsen (Krognos) ses at der var skifte efter Anne (Gyldenstierne) i 1550.

Se ovenfor under faderen om en sone 1468.

1481 førte han sag mod brødrene Peder og Jep Lang om hovedgården Ingelstorp.
Kilde: DAA 1901: Lang [af Skåne].

s 274-75 nr c. Magdalene Olufsdatter (Krognos) (-1510)
gm Tyge Brahe (-1523) til Tosterup mm
han g2 Sophie Jørgensdatter Rud (-1555)

Sophie Rud død 13 feb 1555.
I DBL2 døde hun 1 mar 1555 på Tureby.
Kilde: DBL2 u/ Thyge Brahe.

s 275 nr 1) Oluf Mouridsen (Krognos) (1535-1573) til Bollerup, Bregentved mm

En samtidig fortegnelse over hans gods er bevaret.
Kilde: C Behrend -> Kgl bibl Håndskriftsaml, Ny kgl saml i kvart nr 2071-b.

s 275 nr f. Anne Olufsdatter (Krognos) (1497-1572/73) til Krapperup mm
gm Claus Podebusk (-1540) til Kørup

Anne født 7 okt 1497, død efter 1571.
Iflg DBL3 født .. apr 1497 på Krapperup, levede 30 dec 1572, død før 31 okt 1573.
Claus blev begravet i Anderslöv, og senere overført til Lunds Domkirke.
Kilde: DBL3 u/ Claus Podebusk.

s 276 nr 5. Ellen Stigsdatter (Krognos) (-1469-1474)
gm rd Steen Basse Bille (-1469-1520-) til Allinde mm

Hun døde 1474.

Steen anføres død 1519.
Han døde nok omkring 1520, men han levede endnu 21 jul 1520.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. u Nr 51.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1900 Kruckow [af Fyn]

Vaaben Kruckow el Kruchow [af Fyn] våben: To hummerkløer. Uradel, kendt (-1525-1621).

Stamtavle i DAA 1900, 216;
Rettelser i DAA 1901, 565; 1938, 135; 1955, 115; 1956, 36.

s 216 uden nr (stamfar) Niels (Kruckow) ()

Vist gm en datter af Bild Pedersen (Bild) til Vormark.
Også til Hellerup.
Niels og Bildsdatteren har en søn Bild.
Deres ældste søn Axel har mindesten i Svendborg Vor Frue med 2+2 våben, hans mødrende våben er Bild.
Kilde: Nationalmuseet. Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372.
Kilde: Selvsyn og Foto. Steen Thomsen.
Så tvivlen er ringe.

s 216 nr 2. Axel Nielsen (Kruckow) (-1525-1558-)
g1m Alhed Eilersdatter Friis [af Hesselager] () til Årslevgård
g2m Anne Mogensdatter (Bielke) (-1594-) til Bellinge

G1 m NN Eilersdatter Friis (af Hesselager)
Hun hed A, det må være Alhed (evt Anne).
Se bemærkninger Friis Hesselager, under s 65 gen 4 nr I-1.

Havde 1547 sag mod Peder Lauridsen Straale, og var 1550 arving efter Peders hustrus faster Mette Skinkel.
Mette Borkvardsdatter Skinkel (-1514-1546) var enke efter rd Tilluf (Ditlev) Eriksen (Bjørn) (-1496-1521/22) lensmand på Fyn. Mettes bror Otte Skinkel var død, arvingerne må være hans 4 børn:
    Jørgen Skinkel (-1536-1560) til Lammehave
    Anne Skinkel (-1563-1586) gm Peder Lauridsen (Straale) (-1524-1551) til Torpegård og Hellerup
    Kirsten Skinkel (-1572) gm Bent Norby [af Uggerslev] (1541-1565) til Lehnskov
    NN Ottesdatter Skinkel () gm Eiler Friis [af Hesselager] (-1520-) til Årslevgård
        Eiler var død, men Axels første hustru Alhed var Eilers datter. Alheds søster Maren gm Claus Brockenhuus (-1528-1566) var så også arving - hvis Eilers enke NN Skinkel er død.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade].

Ligsten over Axel og Alhed i Svendborg Vor Frue, lagt af hans datter Anne i 1598. 2+2 våben.
Kilde: Nationalmuseet. Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372.
Kilde: Selvsyn og Foto. Steen Thomsen.
Her er Axels anden hustru - Mettes egen mor - ikke nævnt.
En mulig forklaring kan være at hun lever endnu.
Se bemærkninger Bielke. s 8.

s 216 nr a. Jens Axelsen Kruckow (-1580- senest 1621)
og nr d. Mette Axelsdatter Kruckow (-1585-1620)

De to søskende har sag mod hinanden 1585 og 1592. Den ene sag ses under Jens, men ikke under Mette, Den anden modsat.

s 216 nr b. Eiler Axelsen Kruckow (-1589-1621) til Bellinge og Bursø
g1m Margrethe Falster (-1609-1613-)
g2m Magdalene Lindenov (-1616-1625-1641-)

Eilers ligsten i Sdr Kirkeby Kirke lå i koret, men er forlængst forsvundet. Det er Bellinges sognekirke, og Eiler solgte Bellinge i 1607. Men han har vel købt gravstedet forinden. Han skriver sig til Bellinge på stenen, som har årstallet 1609. Han skriver sig som søn af Axel Kruckow i Årslev.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Maribo amt, Sdr Kirkeby s 1390.
Kilde: Marmora Danica bd I s 276.

Eiler skrives til Årslev på Fyn.
Når han på sin sten skriver sin far til Årslev og sig selv til Bellinge (som han har solgt), så er der ikke belæg for at skrive ham til Årslev.

1609 har Eiler og Margrethe - sammen med præsten Anders Jørgensen - skænket alterkalk til Bursø Kirke.
1613 gav Eiler og Margrethe alterstager til samme kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 822 Bursø Kirke.

1624 er Magdalene skrevet til Bursø.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 822 foroven.

Det er forunderligt at der stod 1609 på den ligsten! Selvom han måske har været syg og regnet med at dø, så fik han 11-12 år til at få slettet det tal og glattet ud til et andet.

Under stamtavlen

Våbnet førtes endvidere af:

s 216 uden nr Erik Thygesen (-1480-1507-) i Slagslunde i N-Sjælland

Ikke helt samme våben, der er den modifikation at Kruckow'ernes hummerklør ikke har 'tommelfinger', det har Erik Thygesens.
Kilde: DAS II nr E.XIV.1 (Erik) og 2-5 (4 * Kruckow).

1500 (9 maj) var Erik medudsteder af et vidne fra Try hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9068.
Try hrd = Tre-herred = Strø + Lynge + Jørlunde hrdr.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 185: Try hrd.

1500 (15 nov) medbeseglede han for sin kusine (morbrordatter) Magdalena Clausdatter (Reberg).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9204.

1502 udmeldt som en af 8 væbnere, der skal lave skovskel mellem Vognserup og Trønninge Skove og dele Trønninge Skov mellem Roskilde Domkapitel og Peder Rud til Vognserup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9559.
De skove ligger 5 km V f Holbæk, og er næsten opdyrkede idag.

I stamtavlen Reberg er han søstersøn til Peder Reberg, kannik og kantor i Roskilde, senere alterforstander i Lund.

Når Erik kun ses på Sjælland, og fører et lidt afvigende våben, kan vi ikke bare indlemme ham i slægten Kruckow [af Fyn], han må bare stå helt alene med et våben der ligner Kruckows.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Krugelund

Vaaben Krugelund våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt på Lolland og Langeland, kun 2 mand kendt (-1381-1425-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I NDA nævnes kun Absalon Krugelund (-1385-1425-).

Hans segl er bevaret 1385 og 1394.
Første brev handler om Langeland, i andet brev skrives han til Tyws (uvist sted).
Kilde: DAS I nr 836.

I Gøye-tavlen ses en godshandel 1381, hvor Allind Krollund (Erland Krugelund) er panthaver.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145 og 147.
Om det er samme mand eller hans far - er åbent.

Vi har over 50 steder i Danmark der hedder Kragelund, en enkelt KrogeNlund i N-Sjælland, men ingen Krugelunde.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1900 Krummedige (Krummendiek)

Vaaben Krummedige våben. På tysk hedder de Krummendiek efter deres gods i Holstein. Tysk (holsteinsk) uradel kendt (-1149-1598). Brugte også navnet Wittekop.

Stamtavle i DAA 1900 s 217
Rettelser i DAA 1901 s 565; 1906 s 499; 1911 s 573; 1915 s 605; 1923 s 552; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Krummedige- den danske og den norske linie

Alle behandlet i den danske og den norske linie

Men ikke i Den ældste (Holsteinske) linie, Den svenske Linie, eller linierne Heiligenstedten og Beke.

Den ældste linie

s 222 nr (b Lüder Krummendiek (-1385-1400-) til Iversnæs (nu: Wedellsborg)

Lüder er antageligt placeret her fordi han 1400 beseglede for Erik Krummendiek sammen med Borkvard Mesekensone Krummendiek, som så er blevet hans bror.
Når Borkvard i brevet er specificeret som søn af Nicolaus Meseke, men Lüder ikke er, så er de da ikke brødre.
Ejede Iversnæs sammen med Claus Krummedige.
Det er svært at forstå at de to så er placeret så langt fra hinanden i stamtavlen.
Kronologisk kunne Lüder fint være søn af Claus.

s 224 nr (1 Volrad Krummendiek (-1362-)

Er vel ikke den Volrad Krummendiek kanonikus corvicensis (vel kannik i Corvey Kloster) ..... sjælemesser.
Hvorfor ikke? Der er ikke andre Volrad'er i stamtavlen.
Stifteren hr Heinrich Krummendiek, kantor i Hamburg ses s 220 nr c) .
De må være nærmere beslægtede.

s 224 nr (2 Claus Krummedige (-1362-1365-) til Iversnæs (nu: Wedellsborg)

1396 tog rd Berneke Skinkel til Iversnæs tingsvidne på Båg hrds ting, om at Iversnæs havde tilhørt Claus og Lüder Krummedige.
Kilde: Her s 222 nr (b.
Det er svært at forstå at de to så er placeret så langt fra hinanden i stamtavlen. Forrige kendte ejer iflg slægtebøgerne var Clauses stedmors farbror Anders Pedersen Stygge [af Tåsinge].

s 226 nr (b Mette Segebodsdatter Krummedige (-1388- før 1400) til Løgismose
gm Peder Jul (-1379? - før 1388) måske borgmester i Flensburg
g2m Hartvig Ottesen Sested (-1388-)

G1m NN Juel.
Peder Jul af de sønderjyske Jul'er.
Kilde: DAA 1947: Jul af Sønderjylland.

G2m Hartvig Sehested.
Læs: Sested.

Der er teorier på Nettet om at hendes aner kan føres tilbage til Carolus Magnus (Karl der Grosse, Charlemagne) (742-814) kejser af Franken. Det må være fri fantasi og ønsketænkning, og har intet med fornuftig kildekritik at gøre.

s 226 nr (3 Elsebe Krummedige (-1391?-) til Rundhof og Løgismose (parter)
gm Henrik Split (-1391-)

Elsebe skal placeres en generation senere, som søster til nr (b Mette på samme side.
Kilde: Esben Albrectsen: Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404. Disptutats 1982.
Med tak til Flemming Skov, der har læst disputatsen.

s 227-28 nr (1 Johan el Henneke Wittekop van dem Krummedige (-1345-1377-) lensmand på Hvidkilde
og nr (a Henneke Wittekop (-1417-1434-) til Sandholt
og nr (b rd Timme Wittekop el Krummedige (-1406-1441- senest 1453) til Sandholt

De står som far og sønner, men der mangler en generation eller to imellem. Johan/Henneke må være født 1305-25 (myndig i 1345, max 72 år), og Timme må være født 1380-1385.

s 227-28 nr (b rd Timme Wittekop el Krummedige (-1406-1441- senest 1453) til Sandholt
gm NN Svendsdatter Udsen ()

Fruen mulig den 1423 nævnte fru Kirstine af Sandholt.
Kirstine ses også 1429.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 792: Sandholt.
Og 1431 som afdød moster til Elsebe Jensdatter (Rosenkrantz)
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 678. Nr I-10.
Kirstine er en Abildgaard og 1-2 generationer ældre end Timme Wittekop, så hun er ikke hans hustru.
Se bemærkninger Abildgaard, under s 10 gen 6 nr I-3 Margrethe.

s 229 nr 2. Ode Clausdatter (Krummedige) (- før 1450) tiæ Satrup og Satrupholm
gm Anders Ivensen ()

Anders står som Rosenkrantz.
Men ses ikke i deres stamtavle, der er heller ikke en Iven/Iver der passer i tid.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz,

Den svenske linie

s 231 nr 1. Eggert Markvardsen Krummedige (-1408- før 1414)
gm Eline Pedersdatter (- før 1414)

1408 Kongens Domhavende.
Hvad skal det betyde?

Begge begr. i Alvesta kloster.
Det hedder AlvestRa.
Ikke desto mindre har Søren Abildgaard aftegnet deres ligsten i Vadstena Kloster.

s 231 nr b. Lisbet Eggertsdatter Krummedige () - tvivlsom
gm Mogens Eriksen Bing (-1444-1451-) til Lövestad

Hun er anført med spørgsmålstegn.
Og vel så det. Det er ikke vældig sandsynligt at en svensk dame af tysk afstamning bliver gift med en skånsk lokal-adelsmand.

s 231 savnes: NN Eggertsdatter Krummedige ()
gm Joseph (Mortensen) Reberg () til Skerne

Datter af nr a. Eggert Eggertsen Krummedige.
Eggerts enke står som 'mor' til Joseph Reberg, i Reberg-tavlen er denne datter konstrueret, så hun faktisk bliver svigermor.
Kilde: DAA 1911: Reberg. 371.

Den danske linje

s 235 (uden nr) rd Erik Krummedige (-1392-1439) til Rundhof

Blev ridder mellem 1402 og 1408.
1417 var han justitiarius i Jylland.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-: Frille. s 229. Tabel 3.

s 235-36 nr 2. rd Hartvig Krummedige (-1430-1461- senest 1477) til Brunlaug

Anføres som lensmand på Akershus (Oslo) 1480. Rettelsen 1901 anfører hans enke Anne Henriksdatter 1477.
Der anføres kilder på begge dele, men der er jo en modstrid. Når han ikke nævnes 1461-1480, og når han nævnes første gang 1430 som voksen, og når han 1461 ordner begravelsessted, er der ikke grund til at tro at han lever til 1480.

Han efterlod en jordebog, som vist er bevaret. En afskrift findes på Det Kgl Bibl.
Kilde: C Behrend -> Kgl bibl håndskriftsaml, Ny kgl saml i kvart nr 2039.

Rettelsen i DAA 1901 vil gøre ham identisk med Hartvig s 231, som er stamfar til linien Heiligenstedten.
Det er ikke oplagt at det er samme mand. Hartvig s 231 kendes (-1399-1402-1424-). Når han besegler 1399 er han født senest 1381. Når den yngre lever 1461 skulle han altså være mindst 80 år. Ikke umuligt men heller ikke særlig sandsynligt.

s 236 nr d. rd Henrik Krummedige (-1484-1530) til Vallen, Ellinge og Månstorp
gm Anne Jørgensdatter (Rud) (-1533)

Anføres som søn af 2' ægteskab, væbner 1484, ridder 1485.
Han er nok søn af 1' ægteskab. Han har en søn Marquard (s 237 nr 1), som kan være opkaldt efter morfar Marquard Buk i Norge.
Han bliver næppe ridder før han er 25, og må så være født 1460 el før, det kan godt stemme med at moderen er Cathrine Marquardsdatter Buk, som var død 1458. Han må så være født ca 1455, ikke ca 1465 som DBL2 antager.
Kilde: DBL2 under Henrik Krummedige.

Henrik og Anne har pavelig vielsestilladelse af 1492 (29 aug), de er beslægtet i 3' og 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 656 ff, nr 32.
Fælles forfar er rd Mogens Munk [m bjælke] (-1394-1410) til Boller. Han er rd Henriks MMF og Annes MMMF.

s 237 nr 3) Sophie Henriksdatter (Krummedige) (-1539) til Brunlaug, Vallen Ellinge, Månstorp og Assendrup
gm Esge Bille (-1510-1552)

Gift 1512.
Bille-tavlen og DBL har: ca 1517.
Kilde: DBL under Esge.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr nr IV-1.

s 237 nr 4 Agnete Eriksdatter Krummedige (-1452)
g1m Axel Nielsen (Ulfeldt) (-1421-) til Barsebäck
g2m Sten Turesson (Bielke) (-1399-1431) til Örby og Vik i Sverige

Axel Nielsen er en Ulfeldt.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 505-06.

s 237 nr 3) Sophie Krummedige (-1539) til Vallen mm
gm rd Eske Bille (-1552) til Svanholm

Angives gift 1512.
I DBL3 er det ca 1517.
Kilde: DBL3 under Eske Bille.
1512 må være rigtigst, da de har en dattersøn Peder Brahe der er immatrikuleret ved universitetet i Rostock 1561, han anføres endda som lillebror med 5 ældre søskende.
Kilde: DAA 1950: Brahe.

s 237 nr 6. Margrethe Krummedige (-1451)
gm Christiern Nielsson (Vasa) (-1442) ridder til Björnö, drost i Sverige

Ifølge DAA 1991-93 Moltke er hun ikke bare død i 1451, men endda d 9 jun og begravet i Stockholms Gråbröderkloster.

Hendes 2' mand Christiern Nielsson (Vasa) skrives at være begravet i samme kloster 20 maj.
Moltke-tavlen har at han døde 29-30 apr og blev bisat 29 jun.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 34.

s 237 nr a. rd Claus Krummedige (-1488-1500) til Højby
g2m Else Pedersdatter (Thott) (-1502-1550)

Hans anden hustru Else Pedersdatter (Thott) er død 1550.
Kilde: DAA 1901 Lange (3 roser).

s 237-38 nr 2) Erik Krummedige (-1523-1541) til Nebbe mm
gm Cecilie Timmesdatter Rosenkrantz (-1523-1557)

Vielsestilladelse 1523 (29 aug), De bor i Ribe og Viborg stifter og er beslægtet i 3'og 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 74.
Jeg kan ikke se noget slægtskab i 3'og 4' grad, men der er huller i deres anetavler. Det nærmeste er Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN (). Nicolaus er MMFFF til Erik og FMFF til Cecilie. Det er 4' og 5' grad og det krævede ikke tilladelse.

s 238 nr 3) Agathe Krummedige ()
gm rd Anders Nielsen Friis (-1468-1507-) til Haraldskær

Hun er mor til Niels Friis, der 1498 har et pantelen. Han må være fra 1480 senest, og Agathe dermed fra 1460 senest. Hendes stedmor Else Pedersdatter (Thott) døde 1550, og kan så ikke være født meget tidligere end 1470 - altså kan hun ikke være mor til Agathe.
Agathe må så være storesøster og hendes mor må være Drude Rønnow.

Rettelse i DAA 1923

Her er en rettelse til en Hr Hartvig Krummedige på s 202.
Der er ingen Krummedige'r på s 202. På s 220 er der to Hartvig'er, men ingen ridder. Kronologisk er det næppe nogen af dem. Hvem gælder rettelsen mon?

Savnes: Anne Eriksdatter Krummedige (caca 1390-)
gm rd Albrecht (Ulrichsen) Bydelsbak (af Bregentved) (-1419-1458-)

Kilde: DAA 1890: Bydelsbak (af Bregentved) s 138.
Hun ser ud til at være datter af Erik den unge, og hører så til på s 237.

Savnes: Mette Ottesdatter Krummedige (-1443-) enkefrue af Vilsted
gm Poul Stigsen (Hvide) (-1443) af Vilsted

Hun ses i stamtavlen Hvide [marsk Stigs] s 231, dog med spørgsmålstegn ved slægtsnavnet. På ligsten i Ulbølle Kirke over sønnesønnen Knud Ottesen Hvide (-1537) til Rødkilde, er hendes våben Krummediges, og der er tekst med slægtsnavnet (uden spørgsmålstegn). På sønnen Knud Knudsens sten i samme kirke er hendes mors våben en tværbjælke belagt med 2 4-bladede blomster (næpe Frithof på Sjælland, de har skråbjælke). Næste våben på stenen er en krum fisk, på hjelmen 2 horn, dvs Barsebek eller Sture. Stenen stemmer ikke helt overens med DAAs stamtavler: Knuds FMFM skulle være Karine Kiste, hendes våben ses ikke.
Kilde: Abildgaard nr 376. gravstenogepitafier.dk > Ulbølle.

Den Otte der ses s 235 kunne være oplagt som Mettes far - men desværre er de jævnaldrende.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1900 Krumpen

Vaaben Krumpen våben: Et møllehjul. Våbenfællesskab med Prip, Lykke, Mus [af Stenalt] og Porsfeld. Dansk uradel, kendt (-1224?-1308-1569).

Stamtavle i DAA 1900 s 238
Rettelser i DAA 1901 s 565; 1906 s 499; 1915 s 605; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Krumpen

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Krumpen'erne.

Generelt

Tavlen er usikker.
Albert Fabritius skriver i Dansk Biografisk Leksikon (2, bd 13, 1938):
"(Slægtens) genealogiske forhold er så usikkert overleverede, at en stamtavle næppe lader sig opstille."
Thisets stamtavle i DAA 1900 er koblet sammen ved hjælp af 3 konstruerede personer, og en af kvinderne har jeg givet ny far.

Stamtavlen

s 238 nr 1. Oluf Eskildsen (Krumpen) (-1308-1326-)

Nævnt 1314 i dommen over kongemorderne.
Kongemordet blev begået begået 1286 og dommen faldt 1287.
Her er det dommen over de jyske oprørere mod Erik Menveds skatter, de bliver dømt 1314.
Kilde: DRB 1314.

s 238 uden nr (over nr 2. Tyge) Oluf Jensen (Krumpen) (-1417-1423-) af 'Boseholm'

Der findes en gård Bosholm (1531: Bossholm) i Brede s, Tønder a, 15 km N f Tønder.
Den er ikke kendt som adelig sædegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 690: Bosholm.
En anden gård Bosholm ligger i Tårs s i Børglum hrd i Vendsyssel, 15 km SØ f Hjørring.
Den er heller ikke kendt som hovedgård, men den peger Danmarks Stednavne på.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Den ses ikke på målebordsbladet 1:20.000, ej heller i Trap.
Om de to gårde har noget med sagen at gøre er helt uvist.
Snarere er der tale om en fejlskrivning af Bustrup i Ramsing s på Salling, 15 km NØ for Struer. Den har Jens Olufsen, som rimeligvis er søn af denne Olef.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 17 Viborg, s 208 Bustrup.

Oluf har muligvis to børn: Jens og Sophie - se nedenfor under savnede.

s 238-39 (uden nr) rd Johannes Eskildsen (Krumpen) (-1377-1411-) til Skovsgård

Han blev ridder og burde så være tituleret Hr.

Der er mange Skovsgårde, Trap gætter på den i Tapdrup s, lige Ø f Viborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 308: Skovsgård.

Beseglede 1398 Forbundet med Hærmesteren.
Det er lederen af Den Tyske Orden, som sad på de baltiske lande og Ostpreussen. Aftalen var at de skulle smide Vitalianerne ud af Gotland. Det lykkedes, men Ordnen beholdt Gotland, og måtte købes ud 1408. Vitalianerne var et sammenrend af købmænd og søhaner, der havde støttet de sidste Mecklenburgere i Stockholm, efter at kong Albrecht af Mecklenburg var sat af den svenske trone, og de havde udviklet sig til en sørøvermagt med base på Gotland.
   
Solgte 1402 arvegods efter Henrik Jensen (Neb) af Ledøje.
Henrik var også ridder.
Rd Henrik Jensen (Neb) og rd Henrik Jensen (Saltensee af Tystofte) er svære at skelne fra hinanden. Det er nok HJ (Saltensee) der har Ledøje. Se bemærkninger Neb, under s 303.
Eller se bemærkninger Saltensee Tystofte, under s 394.

Hans segl er bevaret 1400, 1401, 1402, 1408, 1411.
Kilde: DAS II Nr I.VII.2.
Hvad beseglede han 1408?

s 239 nr a. Jacob Esbernsen (Krumpen) (-1355-1385-1388?) i Vestjylland
og s 239 nr b. rd Jens Esbernsen Krumpen (-1352-1355- før 1360)
og savnes: Svend Esbernsen (Krumpen) (-1355-)

De 3 var medudstedere 1355 af orfejdebrev efter drabet på Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) til Jerstrup. Jens Krumpen står som ridder nr 2 af 5, Svend og Jacob står midti de 17 væbnere. Svend står før Jacob, så han må være storebror af de to. Det er ikke klart hvilken forbindelse de har til afdøde.
Kilde: DRB 1355 nr 259.

s 239 nr a. Jacob Esbernsen (Krumpen) (-1355-1385-1388?) i Vestjylland

Hans segl er bevaret 1378, 1384 og 1385 på breve i Ribe Stift.
Kilde: DAS I Nr 780.
Hvad beseglede han?

s 239 nr b. rd Jens Esbernsen Krumpen (-1352-1355- før 1360)

Hans segl er bevaret 1354 og 1355.
Kilde: DAS I Nr 419.
Hvad beseglede han ang Horns hrd i 1354?

s 239 nr 1) Esbern Pedersen (Krumpen) (-1396-1407-) af Ravnstrup

Synes at have været arving efter provst Henrik i Roskilde.
Er det nu samme mand som rd Henrik (Saltensee af Tystofte) til Ledøje? Han oprettede et kanonikat i Roskilde og indtog det selv, men han er ikke set som provst. Han var ikke nogen hvemsomhelst, det er rimeligvis hans våben der er kalkmalet på væggen i Roskilde Domkirke og udskåret i loftet på Gjorslev. Se bemærkninger Saltensee Tystofte, under s 394.
Esberns halvfætter (som stamtavlen er opstillet) rd Johannes Eskildsen nævnes øverst på siden som arving efter rd Henrik til Ledøje, Hvis det er samme Henrik må Esbern og rd Johannes - eller deres hustruer - være nærmere beslægtet.

s 239 nr a) Jens / Niels Esbernsen Krumpen (-1390-1438-) til Ravnstrup
gm Kirstine NN ()

Han ses gennem 48 år - det er mange. Og når der er kronologiske problemer med hans børn (Kirstine), kan man mistænke at han er to mænd.

1438 nævnt blandt Cecilie Krags arvinger.
Cecilie Pedersdatter Krag [af Sjælland] levede endnu i 1444, men han medbeseglede 1438 hendes sjælegavebrev og står som arving.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1438 nr 6959.
Det må betyde at hans Kirstine - eller en anden hustru - er en Pedersdatter Krag [af Sjælland], evt en Ingvarsdatter Griis [af Slagelse] (ligesom Cecilies mand), da de øvrige arvinger er Cecilies søskende eller børn af afdøde søskende, eller ditto til hendes første mand Niels (Jens) Ingvarsen (Griis) [af Slagelse] (-1404-1421- før 1438).

Krumpen af Raffnstrup og fru Kirstinne hans hustru ses i en medlemsliste for St Knuds Gilde i Kalundborg.
Kilde: Tommy Christensen: Knudsdyrkelsen... i Festskrift til K Prange. 1990.

1428 og 1437 K. af Gammelkjøge.
Han hed Barsebek Krumpen, så det er en anden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1098: Gl Køgegård.
Se nederst under savnede.

s 239 nr (1 Kirstine Jensdatter (Krumpen) (-1412- før 1444)
gm Peder Nielsen Present (-1388-1414-) ridder af Vollerup

Kirstine er nævnt 1412, da Peder lejede gods af Roskilde St Clara Kloster.
Kilde: DAA 1909: Present. s 368-69.
Hun var død 1444 da hendes svigersøn Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak) pantsatte Vrå mm gods i Vendsyssel, som hans hustru Mette Pedersdatter (Present) havde arvet efter sin mor.
Kilde: DAA 1890: 'Bydelsbak af Torbenfeld'. s 140.
Gl Vrå (Ajstrup s, Kær hrd) var endnu 1553 en bondegård, ejerne kendes først fra ca 1600.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 973: Gl Vrå.

Der er kronologiske problemer, regnestykke:
Kirstines far ses (-1390-1438-) (så sandt han ikke er to mænd blandet sammen), og må så være født 1365-70. Hendes datter Mette Pedersdatter (Present) har 1330 en søn Laurids Lauridsen (Panter), som måske endnu er spæd. Dermed har vi kun 60-65 år til 3 generationer, dvs 20 år pr generation.
Kirstine må så være fra ca 1390. Hendes mand Peder Nielsen levede 1388, og må så være fra 1370 eller før, dvs jævnaldrende med hendes far, der bliver 20-25 år eller mere mellem ægtefællerne.
Datteren Mette må så være fra ca 1410; hun var død 1444, men nåede at få 7 børn i 3 ægteskaber.
Det er altsammen muligt, men det er grumme snært, især Mettes liv, så Kirstine kunne godt være ca 20 år ældre. Hun er Peders 2' hustru, det kan vel være en forklaring? Eller er der bare fejl i filiationen (stamtavlen)?

s 239 nr (2 Gyde (Sparre af Sjælland) (ikke Krumpen) ()
gm rd Herluf Nielsen (Snekken) (-1384-1433-) til Englerup, landsdommer

Se bemærkninger Sparre Sjælland

s 239 nr (3 Marine Krumpen (-1468-)
g1 Hans Myndel (- før 1455) ,
g2 Erik J Bille (-1483/84) til Bjergbygård og Sande

Bille-stamtavlen er uenig om det var Marine eller hendes første mand Hans Myndel der levede 1449 og var død 1455. Myndel-tavlen er tavs på dette punkt.
Kilde: DAA 1985-87: Bille.
Kilde: DAA 1905: Myndel.

s 240 nr b) Peder Krumpen (-1420-) i Jylland

Gav en gård i Tvingstrup i Voer hrd.
Karine Clausdatter Krumpen (s 242, broderdatter) blev 1424 blev sat i kloster med Serridslevgård i nabosognet som betaling.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 714: Serridslevgd.
Der er 1½ km mellem Serridslevgård og Tvingstrup. Så Claus og Peder har nok haft Serridslevgård.

Hans hustru skal være en Saxtrup (Kilde: Jens Høegs Ahner) eller en Ketelhodt (Kilde: Jacob Høegs Ahner i Kastbjerg Kirke).
Jacob Justsen Høeg (-1574-1610) til Trudsholm i Ø-Jylland og Krumstrup på Fyn. Af hans 16 våben på ligstenen er de 14 korrekte, og de er rigtigt aflæst. Men Jacob er tipoldesøn, og så er våben-anetavler en usikker sag.
Jens Høeg er der to af, de er hhv tip-2 og tip-3-oldebørn så det er mere usikert. Der er ikke ligsten efter dem, er der ligprædiken?
Vi kender en Mads Ketelhodt som er to generationer ældre end Peder (altså ikke svigerfar) - han er på Lolland. Slægten van Hafn har samme skjold (andre farver), men dem kender vi først i 1400-tallet - også på Lolland.
Saxtrup'erne er i Skåne.
Jeg tør ikke tro på nogen af dem som hustru til Peder i Jylland.

En Peder Krumpen fik sit våben malet i Ringsted St Bendts Kirke. Det er idag i kirkens museum. Uvist om det er denne Peder.
Kilde: Danmarks Kirker V, bind 1 (1936) s 142-46

s 240 nr (1 Karine Krumpensdatter (-1463-1486-)
g1m Jon Iis (-1443-1460-) til Vellerupgård
og trolovet m Peder lille Pedersen (-1463-)

Karine og Peder havde 1463 et pantebrev på Hillerødsholm af hr Axel Lagesen.
Det er rd Axel Lagesen (Brock [af Estrup]) (-1443-1498) til Clausholm, Gl Estrup og Gunderslevholm.
Kilde: DAA 1889: Brock (af Estrup). s 102-03.
Kilde: DAA 1923: Rettelser Brock (af Estrup).

Mulig datter af Peder -
som nok havde Serridslevgård (se lige ovenfor).
Karine er nævnt 1486 i Husum ved København som enke efter Jon Iis (-1443-1460-) til Vellerupgård i Horns hrd (5 km Ø f Holbæk).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 4 Storkøbenhavn, s 830: Husum.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frs.bg a, s 296: Vellerupgård.
Når hun er på Sjælland, må hun være datter af Jens/Niels til Ravnstrup.
Når hun står som enke efter Jon, er det usikkert om hun blev gift med Peder.

s 240 nr (2 Anders Krumpen i Viderup (-1471-1490-)

Af 'Vibrup'.
'Vibdrup' er stedfæstet til Viderup i Vistoft s på Mols.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1020: Viderup.

s 240 (uden nr) Jep Krumpen (-1501-1505-) lensmand på Kalø

Oppebar 1501 landehjælp (ekstraskat) i Kalø len.
Hans fætter(?) Jacob (samme side) skal have indkrævet den 1507 i Skanderborg og Bygholm len mm.
Det er vel bare Jep her igen? Jacob er gejstlig.

s 240 (3 Jørgen Krumpen (-1456-1481-1487?-1498? før 1521) til Skøttrup, Trudsholm, Støvringgård

Skrevet til fruens Skøttrup 1475-1498 - eller måske er 1498 en trykfejl for 1478.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 731: Skøttrup.

Skrevet til fruens Støvringgård 1464.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 782 Støvringgård.
Så da er de gift.

1466 er en Christen Krumpen skrevet til Støvringgård, Trap gætter på at det er Jørgen der er fejlskrevet.
Det er da snarere en ellers ukendt bror, der er foged her, mens Jørgen og Elne sidder på Skøttrup, 15 km længere mod N.

Jørgens ene segl er bevaret 2 gange fra 1470. Det andet 1456 og 1481.
Kilde: DAS II Nr I.VII.6-7.
Hvad beseglede han 1456?

1456 medbeseglede han et skøde for Laurids Petz.
Kilde: Repertorium 1456 nr 673.

s 240 nr (a Jacob Krumpen (-1491-1518) magister ærkedekan

Oppebar landehjælp i Skanderborg og Bygholm Len etc.
Han var da magister og ærkedekan, er det sandsynligt at han har noget med skatteopkrævning at gøre? Fætteren(?) Jep Krumpen (lidt højere oppe på siden) opkrævede i Kalø len, og var 1503 høvedmand (lensmand). Når nu Jep er en kortform af Jacob må man tro at høvedsmanden også opkrævede i Skanderborg og Bygholm Len.

S 141 nr (c rd Otte Krumpen (-1513-1569) til Trudsholm, marsk
g1m Drude Krummedige (1493-1555)
g2m Anne Lykke (-1537-1573-) til Demstrup og ½Hverringe

Født 1473.
Så blev han 96, og var som 94-årig diplomatisk udsending til Stralsund. Det lyder ikke sandsynligt. DBL har ham født ca 1485, så bliver han ca 84, og er rejsende diplomat som 82-årig.
Kilde: DBL2.

Alle begravet i Mariager Kirke.
Der er ligsten over Otte Drude og Anne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 651: Mariager Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 506.
Så Anne ligger sandsynligvis her, men Anders Bille (-1477-1555) (Annes første mand) ligger i Magleby Kirke på Stevns, hvor ligstenen er for både Anders og Anne.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. s 511-12 nr II,7.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 9 Præstø s 162: Magleby Stevns.
Kilde: Abildgaard nr 238.

s 242 nr c) rd Claus Krumpen (-1391-1418/25) til Hesselbjerg
g1m NN ()
g2m Ermegard Eriksdatter Krummedige ()
g3m Sophie Olufsdatter (-1425-)

Får 1391 gods i pant på sin datters vegne, og er ridder.
Som ridder må han være født senest 1360, hvis datteren er halvvoksen er han fra omkring 1350.
Denne datter kan ikke have Ermegard Krummedige til mor, de er nogenlunde jævnaldrende, hvis ikke Ermegard er yngst. Ermegårds far Erik Krummedige til Rundhof dør 1439, sætter vi hans alder til 80 (højt) er han fra 1360 - eller senere, og Ermegård kan så tidligst være fra 1380. Hun blev næppe mor som 11-årig.
Konklusion: Claus Krumpen var gift en gang tidligere.

Sophie levede 1425.
Og solgte da Hesselbjerg og Mikkelstrup til en rd Thomes Jensen.
Hesselbjerggård i Gerning s i Houlbjerg hrd ligger 25 km SV for Randers, lige S f Bjerringbro. Den er ellers ikke kendt som adelig sædegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 488: Hesselbjerggd.
Mikkelstrup ligger i Ølst s i Galten hrd, lige SSØ f Randers.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 792: Gde+hs Ølst s.

s 242 nr (2 Karine Krumpen (-1425-1466-) Nonne i Maribo Kloster

Blev 1421 sat i Maribo Kloster, med Serridslevgård som betaling.
Det er en pænt stor herregård. Hun havde skødebreve på gården tilbage fra 1346, dvs 2½ generation, men vi kender ikke brevenes indhold, dvs ejerne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 714: Serridslevgd.

1436 og nogle år frem, måske til 1443, var hun og 3 medsøstre fra Maribo medgrundlæggere af klosteret Gnadenberg i Bayern, 100 km N f München. Stifteren var pfalzgreve Johan af Neumarkt og hustruen Katarina af Pommern, forældre til kong Christopher af Bayern (af Kalmar-unionen), og Katarina søster til kong Erik af Pommern (af do).
Kilde: Tore Nyberg: Katharina Krumpin. Personalhistorisk Tidsskrift 1960 s 41-53.

s 242 nr (3 Margrethe Krumpensdatter (-1451-) frue i Maribo Kloster

Blev sat - eller gik - i Maribo Kloster og gav det 1451 en gård i Gjeldstved i Tybjerg hrd. Kaldes da frue.
Det er Gelsted i Herlufmagle s, den ses 1317 som Gielstwidh. Ravnstrup ligger i samme sogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 239: Byer i Herlufmagle s.
Så kunne hun være datter af Jens/Niels til Ravnstrup. Er der kilder på at hun er Clausdatter? Men hun kan også have den fra sin farfar Esbern Pedersen til ravnstrup.
Når hun kaldes frue kan hun meget vel være gammel enke.

s 242 nr (1 Ermegard Clausdatter (Siker) ikke (Krumpen)
gm Johan Frille jun (-1438-1467-) til Højrup og Uggerslevgård

Ermegard er en Siker, og må udgå af Krumpen-tavlen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 347-48 Uggerslevgård.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-: Frille. s 230.
Kilde: DAA 1892: Frille. s 153.
Kilde: VA Secher: Meddelelser om slægten Secher (Siker). 1885. s 83-89.

s 242 uplacerede rd Axel Krumpen ()

Skal være begravet i Ringsted Kirke.
Kilden er Marmora Danica, listen over skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke.
Her sås hans våben 1750-55 i skjoldefrisen som nr 21 på sydsiden (regnet fra orgelet). Hjulet er sort i sølv (hvidt) felt, men farverne er forvansket ved en opmaling vist i 15xx. Teksten siger "... Axsel ... mpen". Der er plads til et 'Her' foran så han har vel været ridder. Grundet opmalingen kan det ikke afvises at han hed Anders.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.
Men den frise er ikke oprindelig, den er skabt efter 1528, snarest omkring 1580 vel ud fra klosterets gavebøger.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm
Når rd Axel ikke kendes fra bevarede kilder, må man frygte at han er en fejl.

Savnede

Savnes: Jens Olufsen (Krumpen?) (-1454-1457-) til Bustrup
g1m Ellen (Barbara?) Jensdatter (Løvenbalk) ()
g2m Marine (Maren) Nielsdatter Krabbe (-1457-1471-) enkefrue til Bustrup
og søster Sophie Olufsdatter (Krumpen?) ()
gm Ebbe Mogensen (Galt) (-1417?-) måske til Tyrrestrup

De ses her:
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 9.
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk. s 291.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg, s 208 Bustrup.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 173.

Sophies bror er Jens Olufsen (Krumpen) iflg Galt-tavlen.

Sophies oldebarn Peder Ebbesen (Galt) (-1548) har ligsten i Søvind Kirke. Stenen har 8+8 våben og Peders 7 er korrekte. Det ottende våben er Sophies og er måske Krumpen: I skjoldet et møllehjul, men på hjelmen to horn omkring hjulet. Krumpen har normalt hjulet alene eller holdt af to arme, eller blot to vinger.
Kilde: Abildgaard nr 583.
Ligså på ligsten i Holbæk Kirke (Sjælland) for Peders datter Sophie (-1603) gm Christopher Pax (-1608).
Kilde: Abildgaard nr 80.
Ligeså i Holbæk Kirke (Jylland) på ligsten for Hans Mouridsen (Stygge).
Kilde: gravstenogepitafier.dk

Der er flere segl fra denne slægtslinie, men ingen med hjelmtegn.
Kilde: DAS I og DAS II.

Jens til Bustrup og Sophie kunne fint være børn af Oluf Jensen (Krumpen) (-1417-1423-) af 'Boseholm' (s 238 uden nr), Oluf ses her næstøverst. Det vil så gøre 'Boseholm' til Bustrup.
Et mere solidt bevis savnes desværre.

Savnes: Maren Krumpen ()
gm rd Christiern Friis [af Hesselager] (-1392-1418-) af Lundby

Hun ses på Friis'ernes stamtavle-sten i Hesselager Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 394.
Han ses: DAA 1942 Friis [af Hesselager]. s 54 gen 2.
Se bemærkninger Friis Hesselager.

Savnes: Erik Krumpen (-1355-)

Erik var medudsteder 1355 af orfejdebrev efter drabet på Niels Eriksen Rød (Banner) (-1321-1351- før 1355) til Jerstrup. Det er brødrene rd Jens, Svend og Jacob Esbernsen også, men Svend og Jacob står ikke som Krumpen, og Erik står ikke sammen med dem.
Det er ikke klart hvilken forbindelse de har til afdøde.
Kilde: DRB 1355 nr 259.

Savnes: Barsebek Krumpen (1428-1437-) af Gl Køgegård

Skrives af Gl Køgegård de to år.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1098: Gl Køgegård.
I stamtavlen er han gjort identisk med Jens/Niels til Ravnstrup.
Om han var ejer eller foged er helt uvist.
1428 medudsteder på Sjællands Landsting af et responsum om straffen for at desertere.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1428 nr 7.
Kronologisk og stedsmæssigt er Barsebek vel søn af Jens/Niels eller evt bror til ham.

Savnes: Christen Krumpen (-1466-) på Støvringgård

Se ovenfor under Jørgen Krumpen s 240 (3 .

Savnes: Trugils NN (-1224-) drost

Hans segl med møllehjulet ses 1224 på et udkast i forhandlingerne om kong Valdemar Sejrs løsladelse (kongen var blevet kidnappet under en jagt på Lyø).
Kilde: DAS I nr 1.
Om han var en Krumpen kan ikke ses, men han hører i hvert fald med i listen (s 242 nederst) over dem der førte møllehjul.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til slægten Krumstrup

Vaaben Krumstrup våben. også set spejlvendt. Uradel på Fyn - måske med rødder i Holstein - kan evt være en gren af Rantzau. Kendt (-1318-1521-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Navn

Krumstrup'perne har vel navn efter godset Krumstrup på M-Fyn nær ved Ringe, men der er ikke noget bevaret om dem dér.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 831: Krumstrup.

Måske holsteinske. Måske en gren af Rantzau fra godset Kremsdorf ved Oldenburg.
Kilde: NDA.
Usikkert. Det er vel et gæt efter våbnet - men våbnet er usikkert.

Der er to segl bevaret, i omskriften på begge ses navnet som Kramstorp, i brevet er begge mænd stavet Kremstorp.
Kilde: DAS II nr L.I.20-21.
Det antyder at 'Krumstrup' kan være en lokal forvanskning.

Våben

I NDA og Achen beskrives våbnes som delt (lodret) af sølv og rødt med en ranke i det sølv felt.
Det er spejlvendt iflg ligsten over Claus 'Slippeslot' Ravensberg (-1541) i Åstrup Kirke nær Fåborg.
Kilde: Abildgaard nr 372.
Men hans fætter Jørgen (Johan) Jørgensen Urne (-1537) har ligsten i Langå Kirke (midt mlm Nyborg og Svendborg). Her ses en skråbjælke belagt med en vinranke.
Kilde: Abildgaard nr 389.
På Margrethe Skovgårds sten i Odense St Knud er der rødt felt, sølv skråbjælke og guld ranke.
Kilde: H Erik Olesen: Margrethe Skovgaards gravsten. Heraldisk Tidsskrift 1990.

Claus og Eggert Krumstrup har efterladt os et par segl, og her er skjoldet delt lodret. Om Claus har en ranke er svært at se, hvis han har, så er den i sinister felt. Eggert har klart ranke i dexter felt. De staver sig i seglene Kramstorp.
Kilde: DAS II nr L.I.20-21.

Varianten med skråbjælke på Jørgen Urnes ligsten, og derefter på hans efterkommeres, må vurderes til at være et Reberg-våben der har sneget sig ind ved en fejltagelse.

Konklusion:
Krumstrup førte et lodret delt våben, det ene felt sølv med en ranke, det andet felt rødt. Ranken set i dexter side, og måske i sinister.

Personer

Her er henvisninger til de steder, hvor jeg har fundet noget om Krumstrup'perne (der er nok mere):

Otte Krumstrup (-1318-) på Fyn

Kilde: NDA s 156 og Achen s 297. DRB 1318 nr 82.

Claus Krumstrup (-1477-) til Bondemosegård
gm NN Skinkel? ()

1477 skrevet til Bondemosegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 807: Bondemosegård.

Hans hustru beskyldes for at være en Sehested el Sested:
På tipoldedatteren Margrethe Christophersdatter Urnes ligsten i Herrested på Fyn, er hendes våben Sehested/Sested, i hvert fald er det sølv i blåt og med sorte stive fjer på hjelmen.
Kilde: gravstenogspitafier.dk
Kilde: Abildgaard Nr 396.
Hendes våben ses også på tipoldedatteren Margrethe Skovgårds ligsten i Odense St Knud med farver og slægtsnavn 'Seested'.
Kilde: H Erik Olesen: Margrethe Skovgaards gravsten. Heraldisk Tidsskrift 1990.
Ligeså på broderen Anders Skovgårds forsvundne epitafium i Horsens klosterkirke.
Kilde: Abildgaard Nr 569.
Ligeså på tipoldedatter Anne Galts forsvundne epitafium i Vesterborg Kirke på Lolland.
Kilde: Abildgaard Nr 276.

Men hun er snarere en Skinkel [m søblade].
De har samme skjold og hjelmtegn og er på Fyn på denne tid. Sehested er lavadel i Vendsyssel, og Sested er knapt nok kendt i Schleswig-Holstein endnu.
Hun kunne være datter af Claus Skinkel (-1402-1440-) til Lammehave på Fyn, køgemester og rigsråd og Inger Kolde (), det ville stemme med at hun og Claus har en datter Inger.
Ordentligt bevis for denne teori savnes.

Eline Clausdatter Krumstrup ()
gm Albrecht Nielsen (Grubendal) (-1425-1476-) til Årsmarke (nu: Knuthenborg)

Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 182.

Eggert Krumstrup (-1486-1497-) til Bondemosegård

1486 skrevet til B.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 807: Bondemosegård.

Han må vel være søn af Claus.

Kirsten Clausdatter Krumstrup (-1518)
gm 'store' Jørgen Urne (-1433-1480) til Søgård, Hindemae og Broløkke

Kirsten er måske død i Roskilde hos sønnen bisp Lage Urne (ca 1467-1529) og måske begravet i Roskilde Domkirke.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 467.

Inger Clausdatter Krumstrup (-1512-1529-) frue måske til Erholm
gm Erik Jepsen (Ravensberg) (-1481-1507-) til Kyndbyholm og Erholm

Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 350
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 odense a, s 430-31: Erholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a, s 289: Kyndbyholm.

Inger er optaget i stamtavlen Rantzau s 175 gen 3 nr II-7, men det skal man ikke lade sig forvirre af. Se bemærkninger Rantzau.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1900 Kruse [A] og Kruse [I]

Vaaben Kruse [A] våben kendes ikke. Nordjysk uradel, kendt (-1360-1471-).

Vaaben Kruse [I] våben. Huen kaldes en jødehat. Jysk uradel, kendt (-1401-1766).

Stamtavle i DAA 1900 s 243
Rettelser i DAA 1901 s 565; 1906 s 499; 1911 s 573; 1923 s 552; 1934 s 277; 1937 s 174; 1939 s 120; 1962 s 52; 1972-73 s 28; 2000-02 s 607;

Oversigts-stamtavle: Kruse [A] og Kruse [1]

Alle behandlet

Jag har krydset alle Kruse [A] af,
og også alle Kruse [I], der er født før 1600.

Navneregister

Stamtavlen Kruse rummer 136 personer - plus en uplaceret.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_kruse_navnereg.htm

Litteratur

Der er 'sunde betragtninger over slægten Kruses genealogi. Selv om der ikke kan føres noget absolut bevis, ser det meget overbevisende ud'. Det er i bogen:

    Aage Brask:
    Kjellerup, En jydsk Herregaard fra Vikingetid til Nutid.
    1943. 293 sider.

Ifølge anmeldelsen i Personalhistorisk Tidsskrift 1944 af Hans H Fussing.
Jeg har ikke set bogen.

2 slægter

De første generationer har gods spredt over en del af N-Jylland, mest S f Limfjorden. Fra Skals og Rødding nær Viborg til Balle Ø f Mariager, og op til Blenstrup SØ f Aalborg. Ø-V er der 45 km og N-S 70 km. Mogens havde gods i Vendsyssel, Himmerland og Ommersyssel (S f Mariager Fjord). Det ligner en pænt velhavende lokaladelsslægt med spredt strøgods, erhvervet ved adskillige ægteskaber, dvs pænt velhavende i flere generationer.

Senere har slægten ikke meget andet end Balle, og den er en lavadelsslægt.

En vigtig årsag til det skift, er at stamtavlen dækker 2 slægter:
    Kruse [A] (hermed oprettet maj 2020) og
    Kruse [I].
Kruse [A] omfatter kun 3 generationer med 12 personer, Kruse [I] er en kvindelinie af Kruse [A].
Se nedenfor under Kruse [I] s 244 nr 3. Peder.

Når jeg vælger det usædvanligt nummererede navn Kruse [A] til den ældre slægt, er det fordi Kruse [I] og Kruse [II] allerede er i brug, og jeg vil ikke sætte III foran I, altså tidligere end I. Den kendte Kruseslægt er i NDA nummereret som Kruse [I], det er så bibeholdt. NDA har en eenmandsslægt Kruse [II], som så også bevarer sit navn.

Segl med jødehuen

Til trods for, at slægterne omfatter ca 12 + 122 personer, heraf ca 75 før år 1600, har vi kun 4 segl bevaret - fra 3 mand i Kruse [I] - og de er far, søn og sønnesøn:
    generation 2: Peder Lauridsen,
    gen 3: Enevold og
    gen 4: Christopher.
Peder brugte en høj og spids hat med bred skygge der runder opad, Enevold vist ligeså (utydeligt aftryk), og Christopher en høj hue med ombukket top, uden skygge, med/uden opslag.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr H.LII.1-4.

Segl med hjelm

Generation 1 Peder Jensen (Kruse I) beseglede 1401 med et våben med en rund hjelm med hagerem.
Kilde: DAS II nr H.IV.1.
Samme skjoldfigur ses i Aarhus Vor Frue Kirke i skjoldefrise 1 og 2 fra ca 1340-69 med navnene Peder Svendsen og Palne Svort.
Kilde: Danmarks Kirker XVI bd 3 s 1091 ff.
Om det er hjelmen, der er muteret til hatten / jødehuen, eller om huen tilhører Kruse [A] og er overtaget af Kruse [I] sammen med navnet - det ville dog være spændende at vide.

Gårde

Vorst - hedder idag Vårst, den var ikke stor. De havde den kun i 2 generationer.
Hjermeslevgård - idag Hjermitslevgård. De havde den kun i 2 generationer.
Tulsted - i Torup s i Hellum hrd i Himmerland, den var kun en bondegård. De havde den kun i 2½ generationer.
Vingegård - Nr Vinge s i Sønderlyng hrd, den ligger ved Tjele Langsø.

Stamtavlen - første afsnit: Den ældste slægt - Kruse [A] - første del

Afsnittet rummer Kruse [A] og begyndelsen til Kruse [I].

s 243 uden nr (stamfar) Niels Kruse [A] (-1360-1389- senest 1398)
gm NN Jensdatter Juul (-1360-)

1360 fik han en gård i Hvidsten tilskødet af en Jens Mogensen.
Det ligner Jens Mogensen (Juul) (-1443-1445-) til Skærsø, hans fætter Jens Nielsen (Juul) skrives 1343 til Hvidsten.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 522. nr I-16 og I-15.
Og det ligner medgiften.
Og så er sønnen Mogens Kruse opkaldt efter sin morbror Mogens Myre (Juul) (-1344-) (nr I-18).

1398 bekræftede sønnerne deres søsters medgift, det må betyde at deres far nylig var død.
Sønnerne pantsatte gods i Gassum, Hvidsten, Hastrup, der ligger på landevejen fra Mariager til Randers, og Spentrup lige Ø for, alt i Nørhald hrd, så her har Niels vel haft hjemme.

s 243 nr A. Johannes Kruse [A] (-1392-1418-) til gods i Hastrup

Gods i Hostrup.
Vi har adskillige Hostrup'er og Hastrup'er, efter det øvrige gods er det HAstrup i Spentrup s.

Pantsatte 1401 gods til Mattis Nielsen af Beg.
Mattis er af uvis slægt.

s 243 nr B. Mogens Kruse [A] (-1396-1405- før 1451) med 3 børn

Levede 1396, da brødrene bekræftede deres søsters medgift.
Kilde: Ses kun under broderen Johannes nr A.

Sønnen Jep med søstre Marine og Anne ses (fejlplaceret) i slægten Vognsen [af Stenshede] s 96 som generation 4 nr II-2 til II-4.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 96.
Der mangler at Anne 1451 da de skiftede efter forældrene fik ophold hos Marine og hendes mand Christen Jensen (Taarnskytte) på Linderumgård. Hendes afdøde mand står som Bonde men hed nok Baar(d).
Marine og Christen arvede gods i Vendsyssel plus en gård i Romdrup i Fleskum hrd,
mens Jep fik gods i Ommersyssel og 'det resterende' i Himmersyssel (Himmerland). Ommersyssel ligger mellem Mariager Fjord og Randers Fjord.
Een af afskrifterne mener at Jep også flyttede til Linderumgård.
Kilde: Repertorium 1451 nr 107-08.
Men da han 20 år senere indværger gods under Flyndergård, er det mindre sandsynligt.
Kilde: Repertorium 1471 nr 2959.
-> Hardsyssels Diplomatarium s 60.

s 243 uden nr Jep Mogensen Kruse [A] (-1451-1471-) til Flyndergård

Se også ovenfor under faderen.

Tøste Nielsen og Inger NN havde Flyndergård 1419.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 198: Flyndergård.
Så kunne man gætte på at Jep var gift med deres datter, siden han 1471 indværgede gods til gården på hustrus vegne.
Men nu er Tøste og Toste ukendte som adelsnavne, så Tøste var kanske bare en fæstebonde.
1471 er iøvrigt eneste gang vi ser Jep med navnet Kruse.

1452 (må være en fejldatering for 1462) var Jep Mogensen meddommer på Viborg Landsting, hvor Jon Viffertsen viste at Christen Jensen (Taarnskytte) og forfædre havde haft Linderumgård i over 70 år, og så fik dom for at eje den helt og evigt - med sine medarvinger.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1452 nr 209.

1462 var han medudsteder af et tingsvidne af Viborg Landsting, om Christen Jensen (Taarnskytte)s stjålne breve.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1571.

Om Jep Mogensen Kruse er identisk med Jep Mogensen (-1459-1475- senest 1489) til Bigum Vestergård er ikke nemt at afgøre. Se bemærkninger Bøistrup, under s 148 nr a. Philip Ottesen 'Hunger junior' (Bøistrup).

s 243 nr C. Mikkel Kruse [A] (-1398-) til Balle

Levede 1396, da brødrene bekræftede deres søsters medgift.
Kilde: Ses kun under broderen Johannes nr A.

s 244 nr 2. Christiern Kruse [A] (-1452-1459-)

1459 skødede han sit arvegods i Nørlyng hrd og 'Nordorp' til en Jep Mogensen, som er Christens farbrors dattersøn.
Kilde: Repertorium 1459 nr 1053.

s 244 nr 3. Peder Kruse () - udgår

Denne konstruerede mand udgår, hans svigerdatter overtager plads og nr.
Se lige nedenfor.

Kruse [I] - første del

(Dette er ikke en overskrift i DAA)
Nederst på s 244 kommer Kruse [A] - anden del med to personer.

s 244 uden nr Laurids Pedersen (Kruse [I]) (-1459-1471/78)
gm Else Mikkelsdatter Kruse [A] (-1478) til Balle

Laurids skødede 1471 gods i Houlbjerg hrd ...
Det var en gård i Hvorslev som han havde fra sin mor Edel Stigsdatter.
Jep Mogensen til Bigum (som medbeseglede) havde haft gården i pant.
Kilde: Repertorium 1471 nr 2923.

1401 medbeseglede Edel Stigsdatter gm Peder Jensen for hendes morbror Svend (Jensen) Skobe. Edels og Svends segl er bevaret - hendes er korsdelt.
Kilde: DAA 1916: Skobe (Glob). s 461.
Edel og Stig er ikke almindelige navne, så det må være Laurids'es mor vi ser her, og så er Peder Jensen hans far (evt stedfar). Dermed udgår den konstruerede nr 3. Peder (Mikkelsen) Kruse [A], og Laurids' hustru Else Mikkelsdatter til Balle overtager pladsen som E M Kruse [A] nr 3.
Så stemmer kronologien også bedre.

Laurids ovennævnte forældre Peder Jensen (Kruse I) (-1401-) og Edel Stigsdatter (-1401-) er så stamforældre til hele den efterlevende slægt, som overtog Elses (fars) slægtesnavn - dermed er langt hovedparten af stamtavlen en kvindelinie af slægten Kruse [A]!

1468 medbeseglede Laurids da rd Jens Madsen (Munk) tog lovhævd på Visborggård.
Kilde: Repertorium 1468 nr 2366.
rd Jens Madsen (Munk) er nabo på Visborggård ovre på N-siden af Mariager Fjord.

s 244 nr 1) Peder Lauridsen (Kruse I) (-1487-1484-) til Balle

1484 solgte han den pantsatte Nørgård i Kolt til Stig Nielsen i Vingegård.
Det er Veng gård, den skal ikke forveksles med Vingegård længere nede på siden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 546: Veng Gd.

s 244 nr (e Dorthe Christophersdatter Kruse [I] ()
gm Jørgen Harbou (-1553-1593-) til Hvolris
han g2 m Else Jensdatter Munk [af Havbro] ()

Jørgen Harbou g2 m Anne Munk.
Læs: Else Jensdatter Munk.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 308.
Kilde: DAA 1897: Harbou. s 167.

Kruse [A] - anden del

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

s 244 nr (2 Anne Enevoldsdatter (Kruse A) (-1478-)
gm Anders Lounkær (-1478-) til Ballegård

Lounkær ligger i Visborg s i Hindsted hrd, lige Ø f Hadsund.

s 244 nr D. Kirstine Nielsdatter (Kruse A) (-1396-1417-)

Hendes medgift lå i Hastrup (Spentrup s), ikke i Hostrup.
Var gift 1396, da brødrene bekræftede den.
Kilde: Ses kun under broderen Johannes nr A.

Vingegård-linien - Kruse [I] - anden del

s 245 uden nr, liniens stamfar Enevold Kruse [I] (-1536-1566/73) til Vingegård
g1m Maren Thomasdatter Roed () til Vårst
g2m Dorothea Lauridsdatter Vestenie (-1574-1580-)

Sag sammen med sine brødre og Jørgen Bugge og flere.
Jørgen Bugge (Gyldenstierne).
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.
Kilde: DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.

Holdt 1566 skifte på sine børn og barnebarns vegne med Anders Blik med Maren, Ide og Anne Høeg.
Lidt uklarheder om det skifte:
Anders Blik er svigersøn gm Mette (s 248).
Høeg-damerne er børn af Marens søster Abel Thomasdatter Roed, så det skulle vel være et Roed-skifte. Men Abel har også (mindst) 3 børn med Torlof Bildt (-1525-1565-) som ikke nævnes, Torlof kan være død (og anledningen til skiftet), men hvor er børnene? To af dem lever.
Maren Høeg må være en voksen dame og gift med Niels Mouridsen (Benderup), hvor er han? (Deres ældste datter er gift 1580, så hun må være født).

Dorthea Lauridsdatter Vestenie g2m Christen Prip (-1580-1611/22) og han gift 3 gange mere.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 187.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 373-74.

s 246 nr 3) Jørgen Kruse [I] (-1625-1666)
gm Christence Dyre (1569-1649) til Kærsgård

Købte 1556 en halvpart af Hassing Hovgård af Anne Pedersdatter.
Hun er en (Maaneskiold) og var g2 med Christences bror Hans Dyre (-1611-1655) til Boller i Vendsyssel.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 302-03.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 151-52.

s 246-47 nr 4) Gabriel Kruse () til Tulsted
g1m Agnete Thott (-1613-1639/40) til Hjuleberg
g2m Karen Lykke (-1639-1665) til Snälleröd

1655 solgte Karen med stedbørnene en halvpart af Kabbel til deres slægtning Jørgen Kruse.
Kilde: Her, s 253.

s 248 nr 5. Anne Kruse [I] (- før 1599)
gm Laurids Lunov (-1599-1624) til Holmgård
han g2m Else Eriksdatter Krag (-1599-1631/32)

Else er ikke nævnt. De får en søn 1599, sa da er Anne død.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 258.
Kilde: DAA 1899: Krag i Jylland. s 260.

s 248 nr 7. Laurids Enevoldsen Kruse [I] (-1593-1608) til 'Ullovgård'

Uklart hvad 'Ullovgård' skal være, det lyder hverken dansk eller norsk. Vel næppe Ullevål i Vestaker fylke.

Balle-linien - Kruse [I] - tredje del

s 248-49 (uden nr, liniens stamfar) Peder Kruse [I] (-1536-1562) til Ballegård, landsdommer

Købte 1546 en hovedgård i Assens af Knud Madsen.
Assens er landsbyen i Falslev s nær Mariager, hvor også Ballegård ligger. Knud Madsen er en (Hegedal) ikke en (Benderup), se bemærkninger Hegedal.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Benderup.
Efter Trap kalder Knud, Peder for sin frænde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 702: Assens.

Skrevet til Ryomgård.
Dens ejere kendes først fra 1606.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 878: Ryomgård.

s 249 nr 1. Christopher Pedersen Kruse [I] (-1580-1608-)
og søn Niels Kruse [I] (-1619-1625-)

Denne Christopher er blandet sammen med sin fætter Chrf Tygesen Kruse [I] til Svenstrup Hovgård, s 252. Det er Chrf Tygesen der var gm Mette Kaas til Sønderris, som døde 1599, og som blev begravet i Guldager Kirke.

Christopher Tygesen skal leve 1608.
Men han døde i 1599, så det må være Christopher Pedersen her.

Se længere nede u Chrf Tygesen Kruse [I] s 252.

Niels ser ud til at være søn af Christopher Pedersen. Niels må være en ung mand 1619 da han får kongelig anbefaling til kurfyrsten af Pfalz, dvs født omkring 1590-1605. Christopher Tygesens hustru Mette Kaas må være fra omkring 1540, så hun er næppe hans mor.

s 252 nr 3) Dorthe Mogensdatter Kruse (-1616-1653-) til Horslunde i NV-Jylland og Rørbæk Hovgård i Himmerland
gm Terkel Krabbe [af Damsgård] (-1609-1622-)

Mere om Dorthe: Se under Terkel.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe af Damsgaard nr 11.

Til Horslund.
Hestlund ligger i Give s i Nørvang hrd.
1624 og 1649 skrev Dorthe sig her, 1660 tilhørte den hendes arvinger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1063: Hestlund.

Hjermitslevgård-linien - Kruse [I] - fjerde del

s 252 (uden nr, liniens stamfar) Tyge Kruse [I] (-1525-1610) til Vingegård

1579 skrevet til 'Vimgård'.
Læs: Vingegård.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 343: Vingegård.

1573 havde Tyge Kruse [I] sammen med Godske Friis og Anders Blik sag om Vingegård mod Dorthe Vestenie, enke efter Tyges bror Enevold Kruse [I].
Kilde: Her, s 245 under broderen Enevold.
Anders Blik er svigersøn af Enevold og ses s 248 nr 4.
Godske Friis er svigersøn af den tredje bror Peder og ses 252 nr 6.

s 252 nr 1. Christopher Tygesen Kruse [I] (-1580-1599) til Svenstrup Hovgård
gm Mette Mogensdatter Kaas [m sparre] (- senest 1595) til Sønderris

Christopher er blandet sammen med sin fætter Chrf Pedersen Kruse [I] her ovenfor s 249.
I Guldager Kirke (Sønderris'es sognekirke) var der (nu forsvundne men fotograferede) kalkmalede våben 2+2 for Christopher Kruse [I] til Svendstrup og Mette Kaas [m sparre] til Sønderris. De var inde i triumfbuen. Og der er vist endnu kisteplader for samme. (Ikke nævnt i Trap).
Indskrifter fra kalkmaleriet (nutids stavning):
Dette er salig Christopher Kruses fædrene og mødrene våben som havde salig fru Mette Kaas af Sønderris som ligger begraven i Guldager kirke begge .....07
Våben: Kruse [I] og Munk (uden vinranke).
Dette er salig fru Mette Kaas fædrende og mødrende våben som havde salig Christopher 'Krus' af 'Svemstrup' begge ....
Våben: Sparre-Kaas og Spend.
Kilde: Danmarks Kirker, Ribe amt, Guldager fig 19-20 og s 2067.

Præsten indberettede 1768: Christopher til Sønderris døde 21. juni 1599.
Kilde: LAV, Ribe bisp, Præsteindberetninger. på Nettet v/ Brejl.

Christopher Tygesen skal leve 1608.
Det må så være Christopher Pedersen.

Begge Christopher'ne må være nævnt i adskillige rostjenestelister og takseringer.

s 252 nr 2. Enevold Kruse [I] (1554-1621) til Hjermitslevgård

Fik Hjermitslevgård af Mette Mortensdatter.
Hun var en (Vognsen af Stenshede) og hans mors kusine (hans mormors søsterdatter). Hun var gammel og hendes børn var døde.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 97.
Fik og fik, han købte den af hende, skøde 1587.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermitslevgd.

1581 skrevet til 'Vimgård'.
Læs: Vingegård.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 343: Vingegård.

s 253-54 nr 8) Christian Kruse (1636-1699)

Til Hjermitslevgård.
Er der kilder på det?
Iflg Trap døde hans far Jørgen 1668 stærkt forgældet, og vist før hans død var gården udlagt til kreditorer bl.a Otto Pogwisch til Jernit som 1668 mageskiftede den mm til kronen.

s 255 nr b. Otte Kruse (1599-1626?) til Trudsholm på Sjælland

Dræbt 22 jan 1628 af vagten i København. Begravet nov 1626 i Marie Magdalene Kirke.
Hvorfor ulejliger vagten i København sig midt i vinterkulden til Djursland, for at slå et årgammelt lig ihjel ?? Det er ikke just en heroisk gerning.
Og hvorfor er der ikke bragt en rettelse til den tyrkfejl i de 121 år den har stået der og grinet ad os ??
Han er vel dræbt i 1626.

Til Hjermitslevgård.
Er der kilder på det? Trap nævner ham ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermitslevgd.

s 255-56 nr d. Tyge Kruse (1604-1629) til Årstrup
og s 256 nr f. Ingeborg Kruse (1624-1644)
gm Jacob Grubbe (-1622-1655) til Nørkærgård i V-Jylland

De to søskende er begge født 1604: Ingeborg 28 feb, Tyge 2 apr. Den umulige sammenhæng er forklaret ved et udråbstegn ved de to datoer.
Jamen man er jo ikke i tivl om hvordan et udråbstegn skal udlægges når man støder på det ....
Det er vel snarest en årstalsfejl.

s 256 nr g. Birgitte Kruse () og nr k. Birgitte Kruse (-1625- før 1665)

De to må være blandt de ældste af børnene. Birgitte II må være opkaldt efter Birgitte I, og være født senest 1607 eller 1600, ellers kan hun ikke være myndig (18 el 25 år) og blive takseret 1625.
Hvad blev hun mon takseret af?

s 256 nr 7. Maren Kruse (-1622) til Svenstrup Hovgård nær Mariager

Hendes arvinger var Iver Lange og Christopher Hvas.
Særdeles oplysende!

Det er Christopher Hvas [af Gerholm] (-1630-1658) til Kaas og Hennegård,
og Iver Lange [m en rose] (-1602- senest 1649),
og de er søn og svigersøn af søsteren Ingeborg.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til navnet Kunningham

Stavning

Kunningham er en fordanskning.
Køning er en forvanskning.
se bemærkninger Cunningham.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til DAA 1901 Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing

Vaaben Kyrning [II] våben: 3 søblade (åkandeblade) - farver ukendte. Hallandsk/Skånsk uradel, kendt (-1272-1504). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Raneke.

Vaaben Kyrning [II] våben: Variant med 3 egeblade i delt skjold. 2 el 3 af slægtens medlemmer førte dette skjold, een af dem i disse farver, men hun står udenfor slægtstræet. Hallandsk/Skånsk uradel, kendt (-1348-1524). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Raneke.

Vaaben 'Kyrning [III]' våben. Farverne ses i Ystad Gråbrödra Kyrka. Skånsk uradel, kendt (-1348-1524-). Hos Raneke udskilt fra Kyrning [II] og kaldet Bussjö-ätten, da de havde Bussjö ved Ystad. Også kaldet Madsen. Een hed Bang. K: Achen, DAA, Raneke, Fra Arkiv og Museum 2.1.271 1925.

Stamtavle i DAA 1901 s 218
Rettelser i DAA 1906 s 500; 1915 s 606;

Oversigts-stamtavle: Kyrning III

Generelt

Der er en del usikkerheder i denne / disse slægters stamtavler.
En Niels Kyrning i 1200-tallet førte en ørn i sit våben. Han var en mand så berømt, at han er blevet opkaldt med for- og efternavn i andre slægter: Thott og Kyrning.

Litteratur

Allan Mohlin: Porsesläkten tre sjöblad. Personhistorisk Tidskrift 1957.
(Bem: På svensk er der kun eet S i tidskrift).
Den har jeg ikke læst.

Porse Kyrning Pæp

s 221 uden nr næstsidste person Peder Nielsen Porse (-1402-) - må være Pors [af Vranderup]

Han udpeges 1402 til at tage vare på gods i Åstrup og Moltrup sogne nær Haderslev. Brevet er udstedt til alle sønderjyder.
Så giver det ikke meget mening at han skulle være fra Skåne eller Sjælland.
Se bemærkninger Pors Vranderup.

S 223 nr b. rd Niels Kyrning (-1348-1364-) til Vessige

Solgte 1348 gods i Tubberød i Faurås H til Margrethe Nielsdatter...
Tubbared ligger i naboherredet Årstad (Halland), rd Niels skrives til Vessige i samme hrd.
Hans segl er bevaret: 3 søblade i lodret delt felt.
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 60-61 el 72.
Kilde: DAS I nr 372.

s 223 uden nr Peder Kyrning ()

Angives af Lisbet Bryske at have haft Inger Nielsdatter (Due eller Glob), som siden fik eller først havde haft hr Erik Ged eller Puke, men efter Peder Turesen Bielkes ahner var han gm NN Drefeld.

Og hvor finder man Peder Turesen Bielkes ahner ? Der er ofte fejl i den type oplysninger.

Peder er en hel generation ældre end Ingefrid Nielsdatter (Due) (som stamtavlerne ser ud), så det er snarere sønnen Keld Kyrning der har været gift med Ingefrid. I skiftet 1498 efter Ingefrids dattersøn Erik Pedersen Urup, ses en tredjepart af Färlöv hovedgård. Den ses også hos Peders sønnesøn Kyrning Keldsen, så der er sandsynlighed for den forbindelse.

s 223 uden nr Kyrning Kjeldsen (Kyrning) til Färlöv (-1421-1423-)
gm Karin Bjørnsdatter (Bjørn Svendsens) ()

Färilde hedder nu Färlöv.

Hustruen står som Karen Bjørnsdatter (Bjørn) af Rosendal.
Hun hører ikke til den fynske slægt 'Bjørn' (sølv bjørneben i blåt), men til den lille Bjørn Svendsens slægt (sort gående bjørn i guld). Hendes far Bjørn Svendsen (-1397-1421-) havde Rosendal i Ramdala s i Östra hrd i Blekinge, lidt Ø f Karlskrona.
Kilde: Raneke s 256: Björn Svendsens.

Pæp

Dette er ikke en overskrift i DAA.

s 223 (uden nr) rd Anders Mortensen Pæp (-1377-1394-1415-) til Tostorp

Det er usikkert om Anders Mortensen Pæp er søn af Morten Kyrning i København.

Solgte 1383 gods på Sjælland til Eskel Falk.
Det var Bjergegård i Karlslunde s i Tune hrd (15 km N f Køge).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1184: Bjergegd.

Pantsatte hovedgård Tosterup i Harager hrd til hr Niels Svendsen.
Gården hedder idag Tostorp i Harjager hrd,
Kilde: Raneke SMV s 377: Due.
Det er formodentlig det Tostarp i Södervidinge s, der ligger 12 km NNV f Lund.
Ridderen er NS (Sparre af Ellinge).

Solgte 1383 gods på Sjælland til Eskild Falk.
eiede mærkeligt nok også Hagestad, som var en Avlsgaard under Tosterup i Ingelstad hrd ....
Det er 1383 han skrives i Hagested. Efter Trap er han da skrevet som rd Anders Mortensen POp i HagestEd, ikke PÆp i HagestAd.
Så det kan være to forskellige mænd, selvom Morten er et ualmindeligt navn.
Og det ser ud til at være HagestEd i H sogn i Tuse hrd (N f Holbæk) som var et kongeligt len. Lensmænd kendes 1347 og 1481, men ikke derimellem.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 430: Hagested.

Når han 1402 solgte sin egen pantsatte gård Tostorp, er det rimeligt at antage at han derefter var lensmand eller foged på gårde han ikke ejede.

I en brevregistratur .... falsk kong Eriks brev brev 1418 .... Hr Anders Mortensen blev brændt for.
Det kan næpe være ham. Den AM der beseglede som ridder 1377 må være mindst 25 år (ridder som 25-årig er sjældent), dvs født før 1352. I 1418 ville han altså være over 66, snarere over 70. Falske breve er ikke en almindelig oldinge-hobby, snarere noget for en ærgerrig ung mand eller en skruppelløs midaldrende.
Rettelsesblad 1/85 til Raneke SMV skriver at det var Anders Mortensen (Jordberga) der blev henrettet 1419.

Den brændte Anders havde jorden Henrikstorp udenfor Malmö. Kong Erik 'af Pommern' skænkede den til Malmö, det bekræfter kong Christiern I den 13 aug 1458.
Kilde: Repertorium 1458 nr 882.

Gm Margrethe til Tosterup.
Læst: Til Tostorp i Harjager hrd.
Margrethe skal ikke forveksles med den jævnaldrende Margrethe (Merde, Merete) NN (- før 1426) enkefrue til Tosterup i Ingelstad hrd, hun bragte Tosterup fra Anders Jacobsen (Grim) (-1364-1383) til Niels Ovesen (Jernskæg) (-1386-1401).

Kyrning [III] - Alle behandlet

Dette er ikke en overskrift i DAA.
Grenen er efterkommerne af Constanten, de ses på s 224-25 frem til slægten Ribbing.
I denne gren har jeg været igennem alle personer.

Denne gren af slægten førte udelt våben, og er hos Raneke udskilt som Bussjöätten. Uheldigt navn, eftersom NDA har Bosø-slægten til samme gods, den hedder hos Raneke også Bosöätten.
Kilde: Raneke SMV s 435.

Constantens efterkommere er hermed omdøbt til Kyrning [III].

s 224 nr a) NN Nielsdatter (Kyrning III) () (hun udgår)
gm Knud Nielsen (Raadengaard) (-1441-)

Knud hører til den skånske gren af lavadelsslægten 'Raadengaard'. Han har næppe ejet Bussjö, men må have været foged. Dermed bortfalder behovet for at gifte ham ind i Kyrning-slægten, så damen udgår.
Se bemærkninger Raadengaard.

s 224 nr b) Morten (Kyrning III) ()
gm NN Bosdatter ()

Gm en datter af Bo Tullesen til Brødager og Maren Lagesdatter Huitfeldt.

Læs: Bo Tolfsen (-1443-) til Brödåkra. Denne gård Brödåkra ligger i Torrlösa s, Onsjö hrd, 20 km NØ f Landskrona. Der er også en gård Brödåkra i Halland.

Maren er af slægten 'Balk [af Skepparslöv]'. Se bemærkninger Balk Skepparslöv.

s 224 nr (1 Bodil Mortensdatter (Kyrning III) (-1481-)
gm Henrik Most (- før 1481)

Besegler 1481 som enke efter Henrik Most.
Hendes mand kan ikke være Henrik Andersen (Hollunger) i Jordberga (- 1387-): Det er kronologisk urimeligt at hun skulle leve 100 år efter sin mand.
Hos Raneke og Flensmarck står hun som enke til sønnesønnen Henrik Tagesen (Hollunger) (der ikke er set med navnet Most), og det er kronologisk en del værre, han er kendt (-1499-1505-) så det er heller ikke ham hun er enke efter i 1481.
Ergo: Det må være en tredje Henrik Most hun er enke efter, måske den Henrik der sammen med Holger Most besegler 1419 for Synde Esbernsen i Jordebergalilla, og som ses 1443 til Vesterstad i Färs hrd.
Kilde: DAA 1906: Rettelse Hollunger.
Se bemærkninger Hollunger.

s 224 nr (2 Mads Mortensen (Kyrning III) (-1472-1488-) i Toarp
gm NN Saxtrup el Norby ()

Se under sønnen Anders.

s 224-25 nr a) Anders Madsen Bang (Kyrning III) (-1513-1524) til Lövestad i Skåne

Mageskiftede 1519 ... for den søsterdel i Bramslykke Hovedgård, som Christiern Nielsen fik med sin husfrue Kirstine, Niels Andersen (Godov)s datter af Drøsselbjerg.
Christiern Nielsen er en (Dyre).
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 148
Niels/Jens Andersen (-1480-1515-) til Drøsselbjerg er ikke en (Godov), han hører til 'de nye Basser' men var 1486 gift med Ellen Andersdatter (Godov) (-1486-).
Kilde: DAA 1894: Godov s 149.
Kilde: Trap Bd 11 Maribo a, s 902: Bramsløkke.

Hans ligsten i Lund Domkirke skriver at han kaldtes Bang. Her ses hans våben med de tre søblade, og hans hustrus Saxtrup eller Norby. Hans våben er placeret til højre for hendes (!) Det nedre søblad vender spidsen opad og der ses ikke nogen deling.

Ove Andrup mener at hans mor snarere var en Norby end Saxtrup, I den slægt forekommer navnet Anders, og Jacob Norby var 1507 official hos ærkebispen, ligesom Anders var 1515.
Kilde: Fra Arkiv og Museum. Serie 2 Bd 1 s 271-72. (foto af stenen).

Ribbing

Tavlen er ombygget i Elgenstierna: Den introducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36.
og i (svensk) Personhistorisk Tidskrift 1957 s 55-82.
Oversigtsstamtavle (incl disse ændringer) ses hos Raneke.
Kilde: Raneke SMV s 440.

Den nyere slægt

Både generation 2 og generation 3 er nummereret 1. 2. etc. Tungen lige i munden!

s 228 nr 1. Jens Ribbing (- før 1500) til Boserup
gm Signe Jepsdatter (Lang) (-1500-)
hun g2m Lage Urne (-1494-1530) til Boserup

31 dec 1500 var Signe med brødre i Roma og blev indskrevet i Den Helligånds Broderskab. Her ses Jens ikke. Efter brødrene Peder og Jacob kommer 'Segna af Busarop deres søster og Lago Urie deres svoger samt deres børn i Lund stift' (min oversættelse).
Kilde: DAA 1906: Rettelser Lang [af Skåne].
Altså er Signe gengift med 'Lago Urie' = Lage Urne, og datteren Sidsel udgår.
Sønnen Jørgen Urne (-1560) har ligsten i Katslösa, hans mors våben er her 3 søblade med stilkene samlet i midten.
http://www.gravstenogepitafier.dk/risekatsloese.htm
Søbladene peger godtnok i retning Ribbing, men stillingen siger Lang.

s 228 nr d. Sidsel Jensdatter (Ribbing) () - udgår

Hun er identisk med sin mor - se ovenfor.

Uplacerede - Endnu førtes våbnet af:

s 228 (under tavlen) Knud NN () til Højby
gm Ingeborg NN (-1386-1403- før 1409) til Højby
hun g2m Tyge Puder (-1364-1384- før 1386) i Halland og til Öretorp i Sverige

Hans segl ses ikke i DAS I eller DAS II.
Så hvor er det set at han førte våbnet?

Af de anførte børn er Holger markeret som tvivlsom, og Bent er nu søn af Knud Sigvidsen (Ribbing) (-1325-1341-) som ikke er i DAA.
Kilde: Raneke s 440.

Ingeborg og hendes børn Niels og Marine ses i Puder-tavlen. Se bemærkninger Puder.
Kilde: DAA 1909: Puder s 376.

s 228-29 Holger Knudsen (-1357-1367-) i Skåne

Står som mulig søn af ovenstående Knud.
Beseglede 1357 med de 3 søblade.
Han segl ses ikke i DAS I.
Så hvor er det våben set?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til DAA 1901 Kyrning - Myre [m stjerne]

Vaaben Kyrning (Myre) våben. Skånsk uradel, der vel har taget navnene fra andre slægter. Kendt fra 1488, sidste mand døde 1568, sidste kvinde set 1606. Men våbnet sås i Nr Alslev K på Falster malet ca 1300. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1901 s 229
Rettelser i DAA 1906 s 501; 1923 s 552; 1936 s 122;

Fra Myre [på Bornholm]

Flere skal overføres fra slægten Myre på Bornholm med 3 myrer i skjoldet:

- Hans Myre (-1511-1522-) han må være to mand, søn:

- Niels Myre (-1541-1575) kannik i Lund

Se bemærkninger Myre Bornholm.

Savnes: Åke Kyrning til Dömestorp (- senest 1512)
og søn Steen Kyrning (-1512-)

Enken (uden navn) og sønnen Steen mageskiftede 1512 deres gods i Göinge hrd til Steen Steensen, som giver sit gods i Halland.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.141.
Steen Steensen må være (Laxmand) af Fulltofta, enken er vel nært beslægtet.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger til navnet Køning

Stavning

Kunningham er en fordanskning.
Køning er en forvanskning.
se bemærkninger Cunningham.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaas leopardhoved     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1908 Kaalund

Stamtavle i DAA 1908 s 215
Rettelser i DAA 1911 s 580; 1915 s 610;

Litteratur

Til den præ-adelige familie er der flere personer i:
Kilde: PHT 1926 s 308.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas mur     Kaas sparre    

Bemærkninger DAA 1899 Kaas [m leopardhoved]

Vaaben Kaas [m leopardhoved] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Mord og med 2*Lejonansikte i Sverige. Een mand førte 3 hoveder. Jysk uradel på Djursland. Kendt (-1291?-1325-1435- før 1453). K: DAA 1899: sparre-Kaas, DAS I, DAS II.


Slægtens biografier læses (i løbende text) i indledningen til stamtavlen for Kaas [m sparre]: DAA 1899 s 195-96.

Oversigts-stamtavle: Kaas leopardhoved

Alle behandlet

Jeg har gennemgået både de Kaas'e der er i indledningen til stamtavlen Kaas [m sparre] i DAA 1899, og dem jeg fandt i Trap.

Slægten Hviding [II] nedlægges.

Generelt

Der er ingen beviser på at der er tale om een linie uden forgreninger, vi har næsten ingen kilder på filiationen (hvem der er barn af hvem).
Kronologien er lidt tæt, fra rd Christiern Jonsen Kaas til Mette Christiernsdatter (Kaas). Chr Jonsen specificeres med patronym, så han har måske haft fætre med samme fornavn.
Så når jeg kæder personerne sammen i een linie, er det usikkert!

'Stamtavlen'

s 195 Christiern Kaas (-1291? -1325-) måske til Hessel

1291 - om ellers Aarstallet er rigtigt - solgte han gods i Viby Sjælland til Peder Bysere.
Da skrives han til Hessel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1195: Vibygård.

Savnes: rd Jens Hviding (Kaas) (-1328-1344-) til Hessel og Rolstedgård mm

Sønnen Christiern kaldes 1362 for Jonsen, så her er hans far Jon/Jens/Johannes. Han må være identisk med rd Jens/Johannes Hviding (!)

1344 medbeseglede rd Jens Hviding med leopardhovedet i sit segl, blandt medloverne for hertug Valdemar af Sønderjylland.
I brevet skrevet som Jens, i omskriften på seglet skrevet Iohannis.
Kilde: H. Petersen: Danske gejstlige Sigiller f Middelald. 1886. Nr 310.

Rd Hamund Litles enke Ingeborg, testamenterede sit gods i Rolsted til Odense Franciskanerkloster, 1328 afstod Jens Hviding sin ret til klosteret, så han må være arving.
(Rimeligvis hovedgården Rolstedgård i Rolsted s 15 km V f Odense).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 254: Rolstedgård.
Jens Hviding er i Trap nævnt 1328 til Rolsø på Mols.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1013: Rolsø.
Det må være en misforståelse af Rolsted, for Hamund Litle havde gods flere steder på Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister.

1328 pantsatte Niels Svej (sin part af) Hessel til rd Jens Hviding i Rolse, en af dem havde indløst den fra Stig Andersen (Hvide marsk) og Mogens Frissøn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 958: Hessel.

1333 pantsatte Johannes Hviding sit gods i Lindholm til Roskilde St Clare Kloster.
(Det er rimeligvis hovedgården Lindholm i Gevninge s, 10 km V f Roskilde)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1154: Lindholm.

Engang før 1394 pantsatte Christiern Kaas junior gods i Hviding hrd til Lage Degn (Skram) (se længere nede).

Når rd Jens Hviding har leopardhovedet i sit skjold, fik Hessel i pant, og en efterkommer pantsatte gods i Hviding hrd, så må Jens Hviding være en Kaas [m leopardhoved], både gods i Hviding hrd (S f Ribe), og leopardhovedet er sjældne.

Jens udgjorde i NDA slægten Hviding [II], den er hermed nedlagt maj 2020.

Savnes: Helena Jonsdatter (Kaas) (-1383-) til gods i Højer og Skast

1383 havde fru Helena - datter af rd Johannes Hviding - skænket el testamenteret alt sit gods i Højer og Skast til Løgum Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 520-21: Højer.
Grev Nicolai af Holstein medbeseglede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 636: Sdr Skast.
Når hun er frue, var hun gift med en ridder, måske i Holstein. Lidt forunderligt at hun ikke skriver hvem hendes mand var.
Højer og Sdr Skast sogne ligger 20 og 35 km S f Hviding s.

s 195-96 rd Christiern Jonsen Kaas (-1356-1376-) rimeligvis til Hessel

Der ser ikke ud til at være kilder på at Christiern Jonsen Kaas er skrevet til Hessel.

Når rd Jens Hviding (Kaas m leopardhoved) 1328 fik Hessel i pant, og Christiern Kaas junior (-1376-1408-) skrives til Hessel, er de rimeligvis farfar og sønnesøn.

1362 medbeseglede han en overenskomst mlm rd Stig Andersen (Hvide marsk) og Claus Limbek.
Læs: Claus 'mulerch' Limbek.
Det var en ægteskabsaftale: Claus'es datter Elisabeth skulle giftes med Stigs sønnesøn Jens Ovesen (Hvide marsk).

1365 beseglede han i Kolding freden mellem Holstein og kong Valdemar Atterdag af Danmark.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1365 nr 263.

1366 afstod han Drosholm og 'Nytbjerggård' til kong Valdemar.
Drosholm (også stavet Drostholm) ligger i Tamdrup s i Nim hrd, 5 km VNV f Horsens
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Nytbjerggård har Danmarks Stednavne ikke noget bud på, men det kan vel være Nybjerg i Åle s, 10 km længere mod V.
Hos Trap kendes der ingen ejere til Nybjerg.

Historikeren Arild Huitfeld refererer et brev 1368 (12 mar), hvor 6 adelsmænd slutter sig til sammensværgelsen mod kong Valdemar Atterdag og kong Håkon af Norge. Her ses Christian Kaas.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 156.
(Sammensværgelsen indgås af 12 danske adelsmænd 25 jan samme år med greverne af Holstein og hertugerne af Mecklenburg.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1368 nr 129-30).

Beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning.
Læs: 1376 (4 mar). Hans segl er ikke bevaret.

1386 medbeseglede rd Christiern Kaas sammen med Jens Kaas [m sparre] en vidisse af Nørre hrds ting.
Det står ikke i indledningen, men på s 197 i afsn 3 under Jens Kaas [m sparre].
Hvilket Nørre hrd er der tale om? Vi har 12 at vælge imellem.

2 Christiern Kaas'er beseglede hyldningen 1376. Den ældre var ridder i 1365, den yngre i 1391, så kan vi ikke se hvem af dem der optræder 1386 og 1388.

Levede vist endnu 20 jan 1388
Når 2 Christiern Kaas'er beseglede hyldningen 1376, og den yngre var ridder i 1391, kan vi ikke se hvem af dem der optræder 1386 og 1388.

s 196 rd Christiern Kaas junior (-1376-1408-) til Hessel
gm NN Elavsdatter (Bild) ()

Han er den tredje Christiern Kaas.
Der er ingen kilder på at han er søn af rd Christiern Jonsen Kaas, men de må være nært beslægtede, og kan meget vel være far og søn, omend kronologien som sagt bliver lidt tæt.

Beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning.
Læs: 1376 (4 mar). hans segl er ikke bevaret.

1386 og 1388 se lige ovenfor.

Er vist den Christiern Kaas junior, der pantsatte gods i Hviding hrd til Lage Degn.
Lage Degn (-1365-1398-) er en Skram [m enhjørning], men pantet er ikke nævnt under ham.
Kilde: DAA 1916: Skram. s 462-63.
Men 1394 skænkede Lage godset til Ribe Domkapitel, det lå i Brøns s og Søndernæs by (samme sogn, 20 km S f Ribe).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 580 Brøns.
Men der er vel ingen grund til at tvivle på at Chr. Kaas junior er denne mand.

1391 medbeseglede han for Anders Ovesen (Hvide marsk).
Se ovenfor 1362, hvor der aftales bryllup for Jens Ovesen (Hvide marsk).
Jens og Anders er brødre, det styrker sandsynligheden for at rd Christiern Jonsen Kaas er far til rd Christiern Kaas til Hessel.

1406 (11 feb) medbeseglede han med 3 leopardhoveder i skjoldet, da dr Margrethe overtog Tordrup (nu: Frisenvold) fra rd Sven Udsen og Stig Andersen (Hvide marsk).
Den havde tidligere tilhørt Anders Ovesen (Hvide marsk) (-1404).
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr C.XLIV.1
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 229-30.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 796: Tordrup.
Anders ses lige ovenfor, og han må vel være grunden til at rd Christiern deltager.

Levede 11 feb 1408.
Da medbeseglede han da dr Margrethe inddrog gods fra rd Niels Strangesen (Bild) til Nordentoft.
Kilde: DRB 14080211001.

Om NN Elavsdatter (Bild): Se nedenfor under Mette Christiernsdatter (Kaas).

s 196 Johannes Christiernsen Kaas (-1420-)

som 1420 medbeseglede for Niels Krabbe på et genbrev til Dueholm Kloster.
Læs: Sjælegavebrev.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård] nr I-4.

Savnes: Mette Christiernsdatter (Kaas) (-1415-1435- senest 1453) til Hessel
g1m Oluf Axelsen (Gøye) (-1401-1415-) til Krenkerup
g2m Jens Olufsen (Jenssøn) (Godov) (-1417-1438- senest 1453) til Nyrupgård

Hun ses i Bild-tavlen som Mette, datter af Elav Elavsen (Bild), g1m Oluf Axelsen (Gøye), og g2m Jens Olufsen (Jenssøn) (Godov).
Kilde: DAA 1888: Bild s 74 (under uplacerede).
Det holder jo ikke når hun er Christiernsdatter.

Hun står i mændenes stamtavler blot som Mette Christiernsdatter.
Kilde: DAA 1894: Godov (Bramsløkke). s 148.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 148.
Når Jens Olufsen (Jenssøn) (Godov) skriver sig til Hessel, og Christiern er et ualmindeligt navn, så er hun datter af rd Christiern Kaas (-1376-1408-). Arvegodset, kronologien og det sociale niveau passer fint.
Dette er et af de få tilfælde, hvor Thiset har overset en mulig kobling.

1438 blev Jens (Godov) sagsøgt af Jens Hvas [af Ormstrup] af Pebringe (nu: Falkensten) og Fikke Lauridsen (Fikkesen) (svogre) og Oluf Axelsen (Thott) angående Lystrup.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 214-15-16.
Lystrup havde tilhørt Jens'es farfar, men hoved-andelen var da hos hans fættersøn Oluf Pedersen (Godov) til Svenstrupgård, Lystrup, Tybjerg (Sjælland) og Skørringe (Falster).
Det er ganske uklart, hvordan d'herrer sagsøgere kan have krav på Lystrup. Fikke er gift med Jens Hvas'es søster Else Lauridsatter (Hvas). Oluf Axelsen (Thott) er vel bare godsgrisk.

Efter Jens og Mettes død går Hessel til Christiern Rud, han skrives til Hessel 1453-75.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 958: Hessel.
Christiern Ruds mor er ovenstående Else Lauridsdatter Hvas (-1438- før 1457) i hendes første ægteskab med rd Jens Rud (junior) (-1381-1414-).
Kilde: DAA 1912: Rud. s 433-34.
Så Mette (Kaas m leoparhoved) og Jens (Godov) døde senest 1453.

Jens Hvas [af Ormstrup] af Pebringe og hans 3 søstre (dvs helsøstrene Else, Margrethe og Mette) var 1450-60 arvinger efter Mette Christiernsdatter (dvs Kaas m leopardhoved), enke efter Oluf Axelsen (Gøye) og Jens Olufsen (Godov).
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 214-15-16.

1493 rejses der sag om Nyrup i Faxe hrd. Den handlede om arv efter Jens Olufsen (Jensen) (Godov) til Hessel (dvs efter hans hustru Mette Christensdatter (Kaas m leopardhoved)).
Den rejses af Laurens Johansen (Fikkesen) til Nordrup på vegne af hans far og biskop Hartvig Juel i Ribe. Det fremgår at Mette Christiernsdatter døde efter Jens (Godov), og da havde hun Nyrupgård i pant, fordi han havde solgt hendes part af Krenkerup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7340.
Laurens er sønnesøn af Else Hvas og Fikke ovenfor. Bisp Hartvig Juel er søn af Elses søster Mette Lauridsdatter Hvas gm Iver Juel (-1468) til Øgelstrup.

Det er kun Jens Hvas og hans 3 helsøstre der arver og rejser sager, stamtavlen har ellers 7 halvsøskende til dem. Det viser klart at slægtsforbindelsen går gennem de 4 helsøskendes mor: NN Elavsdatter (Bild) (- før 1412), datter af rd Elav Elavsen (Bild) (-1374-1408/18) rigsråd. Det eneste (vi ved at) datteren arvede efter Elav var Dynæs og Laven nær Silkeborg, og de var pantsat. Det ser ud til at Elav har været en ødeland.

En enkel arvegang ville være at Mette Christiernsdatters mor har været en søster til rd Elav Elavsen (Bild). Vi kender ellers ingen søskende til ham. Både kronologien og det sociale niveau stemmer.

Når der er arv fra Mette til fjerne slægtninge, var Mette enebarn, og døde uden livsarvinger. Og når der ikke er flere fjerne slægtninge involveret, kan vi med forsigtighed antage, at i hendes forældregeneration var der ikke flere søskende (eller at evt søskende m efterkommere var døde før sagen 1438).

Savnes måske: Anker Knudsen (-1397-)

Han beseglede 1397 (18 mar) med leopardhoved-våben.
Kilde: DAS I nr 1066.

Savnes næppe: Elne (-1460-) til Assartorp

Hustru Elne i Assartorp beseglede 1460 med leopardhoved. Hun er nok en Nielsdatter (Gagge), der har fået graveret et galt segl.
Kilde: DAS II nr C.XLIII.1.
Hendes formodede far fører et bjørnehoved i profil.
Kilde: DAS II Nr C.III.1.
Hun står ikke i Gagge-tavlen.
Kilde: Raneke s 259: Gagge I + bd 3.
men under sin mand.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre. s 374.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas sparre    

Bemærkninger til DAA 1917 Kaas [m mur]

Vaaben Kaas [m mur] våben. 'Mur-'Kaas fører en murtop med skydeskår. Skårene (tinderne) kan være firkantede eller trappeformede, og det røde felt kan være mursten eller bare rødt. Jysk uradel, kendt fra 1416, lever endnu. Navnet tog de fra 'sparre-'Kaas.

Vaaben Kaas [m mur] våben. 'Mur-'Kaas fører en murtop med skydeskår. Denne variant føres idag iflg DAA. Jysk uradel, kendt fra 1416, lever endnu. Navnet tog de fra 'sparre-'Kaas.

Stamtavle i DAA 1917 s 228
Rettelser i DAA 1923 s 558; 1929 s 310; 1934 s 279; 1935 s 146; 1936 s 126; 1937 s 176; 1938 s 137; 1941 s 118; 1944 s 111; 1953 s 42; 1955 s 117; 1958-59 s 57; 1962 s 53; 1972-73 s 29; 1974-75 s 24;

Oversigts-stamtavle: Kaas mur

Alle behandlet til 1600

Litteratur

H Munthe-Kaas har en artikel om mulig sammenhæng mellem slægterne med murtinde i skjoldet:
    H Munthe-Kaas
    Til spörsmålet om mur-Kaas-slektens oprinnelse.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1951.
Det er spændende teori, men helt ubeviselig.

Den ældste slægt

Nr A. rd Henrik Jensen og alle hans efterkommere hører ikke hjemme her, men i den fynske linie af Reventlow. Se DAA 1939.

Stamtavlen (Kaas)

s 229 nr B: Ove Jensen (Kaas) (-1350-)

Skødede gods i Torring i Gjern hrd.
Læs: Tørring (har altid været stavet med ø), i Tulstrup s, lige N f Ry.

s 230 nr a. lange rd Ove Ovesen (Kaas) (-1428-1463- senest 1467) i Starkær
g1m Else Jensdatter (Udsen) (- senest 1435)
g2m Thore Eriksdatter Mus (-1412-1436-) til Silkeborg
g3m Maren Mogensdatter (Glob) (-1467-)

G1 Else Jensdatter (Udsen).
Hun ses ikke i stamtavle Udsen.
Se bemærkninger Udsen, under savnede.
Uvist hvad der gør hende til en Udsen. Er det et slægtebogsfruegætteri?

Medbeseglede 1435 for Niels Andersen af Tvede.
Niels er nok en vinranke-Munk. Se bemærkninger Munk bjælke vinranke.

1435 oplod han og Thore al deres ret i Dynæs, Laven og 2 gårde i Mollerup i Gjern hrd (alt i Linå s) til bisp Ulrik i Viborg.
Kilde: ÆDA bd 2 s 44 (Silkeborg registrant).
Den ret tilhørte Thore, og det er panteretten i godset. Den har hun arvet via sin første mand Laurids Hvas fra hans første hustru NN Elavsdatter (Bild), hvis far 1401 fik godset i pant af rd Ove Hase (Bild).
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

1439 skrevet af Silkeborg, da han indløste 3 gårde i Funder, som havde været pantsat til St Johannes Kloster i Viborg.
Kilde: ÆDA Bd 2 s 8. (Silkeborg registrant).

14?6 optrådte han på bisp Ulriks vegne, da han modtog skøde fra Erik Hvas til Ormstrup på alt det gods i Hids hrd som han havde arvet fra Eloff Eloffsen (Elav Elavsen Bild).
Brevet er i registraturen dateret mcdvj = 1406, udgiveren Becker slår fast at det er en fejl, og gætter på at det skulle være 1436.
Kilde: ÆDA Bd 2 s 9. (Silkeborg registrant).

Gav efter Thores død Silkeborg til Aarhus-bispen.
Gav og gav... Thore havde lovet den til bispen i 1414, og de havde sammen bekræftet det i 1436. Så da var Else død, Trap har hende død senest 1435.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderborg a, s 519 Silkeborg.

G3 m Maren Mogensdatter (Due).
Maren Mogensdatter (Glob).
Kilde: DAA 1891: Glob [m ørn] (under Due). s 133.

Maren optræder 1467 som enke efter rd Ove Ovesen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1467 nr 2355.

s 230 uden nr Sidsel Ovesdatter (Kaas) ()

Af første ægteskab.
Snarere af tredje ægteskab, så er hun nemlig opkaldt efter sin mormor, som sig hør og bør.
Om mormor og morfar, se bemærkninger Glob ørn, under s 132-33.

s 231 nr 3) Thomes Jensen (Kaas) (-1447-1508/11) i Gravlev og til Kaas

1447 var han meddommer på Viborg Landsting i en principsag om lovhævd på kirkegods.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1447 nr 9.

s 231-32 nr b) Mogens Thomesen (Kaas) (-1500-1520- senest 1521) til Kaas og Damsgård
g1m Gertrud Nielsdatter (Kaas m sparre) ()
g2m Eline Pedersdatter Friis (-1523-)

1508 blev hans kapellan betænkt i Gyde Lauridsdatters Testamente.
Gyde er en Krag [af Jylland].
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 272.

Blev efter sin død dømt for falskneri af kong Christian II, men efter dennes fordrivelse rehabiliteret.
I Trap er vurderingen at dommen formentlig var god nok.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 701 Damsgård.

s 232 nr (b Niels Mogensen (Kaas) (-1528-1542) til Damsgård

Mon gm en Qvitzow, siden rigskansler Jørgen Qvitzow var en af hans eftermålsmænd.
Var han mon ikke det, fordi det var hans embede?
Niels døde barnløs, så hvem siger at han var gift?

s 232-33 nr (d Kirsten Mogensdatter (Kaas) (-1571-1573-)
gm Frands Iversen Dyre (-1536-1569) til Skovsgård (i Tapdrup s) og Palstrup

1571 skødede hun Palstrup til Ove Juul og desuden Damsgård til sin bror Eriks børn.
Kilde: DAA Dyre. s 154.

Hendes segl er bevaret 1573, men hvad beseglede hun?
Kilde: DAS II nr Nr L.XLIX.16.

Hendes våben på ligstenen er Kaas, Friis, Glob, Banner, Udsen, Serlin, Glob m søblade, Vind.
'Serlin'-våbnet er efter Abildgaards tegning en vingeløs kronet grif, ikke en ternet løve. Det må ses som et fantasivåben. De 2 sidste kan heller ikke eftervises, vi skulle forvente en Bild og en Panter.
Kilde: Abildgaard Nr 484.

De Mur-Kaas'er

s 233 (uden nr, liniens stamfar) Erik Kaas (-1556)
gm Anne Emmikesdatter (Emmiksen) (-1561) til Gelskov og Brænore

Anne skrevet til Møllerup.
Men det er kun hendes søster Magdalene der kan belægges som ejer der.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 115.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 985 Møllerup.

1552 sag om Anne Anders Ebbesen Galts vikariegods.
Anne Joachimsdatter Flemming (-1458- ca 1488) døde barnløs. Hun er morfars søster til Anne Emmikesdatter og morfars halvsøster til Herman Skeel, så de er begge to arvinger. De har nu 25 andre halvfætre og -kusiner, så de er ikke ene om arven.

s 233 nr A. Mogens Kaas (-1550-1582) til Brænore
g1m Dorte Hennekesdatter Sested (-1568- ca 1578)
g2m Anne Henriksdatter Rantzau (-1583-1610-)

Hans bror Anders blev (som datterens værge) sagsøgt 1590 af (hans første hustrus) Dorte Sesteds arvinger, for hendes på tolvte år uerstattede brudeskat.
Heraf sluttet Thiset, at datteren Anne er af første ægteskab, altså Dortes datter. Det holder næppe: Hvis Dorte er moderen, er datteren Anne hendes (eneste) arving, og der er ingen der kan kræve medgiften returneret. Dorte må være død uden levendefødte børn, så går arven efter hende ikke til enkemanden men til hendes egen familie. Det må være dem der rejser sagen, vel både mod datteren og enken Anne Rantzau.

Enken Anne Rantzau blev sagsøgt af (sted?)datteren Annes værge for en gård i Horsens som enken havde solgt.
Thiset skriver steddateren, men der er ingen kilde til sagen. Jeg vil mene det er datteren, se lige ovenfor.

Ligsten i Frørup over alle tre, 8 våben for Mogens og Anne, kun 2 for Dorte. Stenen er lagt af Anne, hendes dødsdato står blank.
Kilde: Abildgaard nr 675.

Efter våbnene og Rantzau-tavlen var Anne Rantzau ikke Ottesdatter men Henriksdatter, forældre: Henrik Rantzau (-1534- ca 1560) af Bülk og til Borchorst og Magdalene Reventlov () til Tovskov.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 166.

Anne var g2m Gabriel Skinkel [m lilje] (-1559-1600) til Søholm. Han var halvbror til Mogenses svigerinde Helvig Skinkel gm Anders Kaas.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 450.

s 233 (uden nr) Anne Mogensdatter (Kaas) ()
gm Iver Lykke (-1587-1648) til Buderupholm

Anne datter af faderens første ægteskab med Dorte Sested.
Jeg mener andet ægteskab, se lige ovenfor.

s 233 nr B. Anders Kaas (-1564-1599) til Østergård
gm Helvig Hansdatter Skinkel [m lilje] ()

Skrives dels til Østergård, dels til Kilegård.
Det er samme gård i Munkebo s (tidl i Kølstrup s), 15 km V f Kerteminde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 273-74: Østergård.

s 238 nr (6 Hans Kaas (1720-1784) til Åbjerg
gm Georgina Frederica Trappaud (1722-1788)

Begravet i Vedersø Kirke, hvor hans 32 Ahner (!) var at se.
På Herremandsstolen (vest-pulpitur) ses 2 våben for Hans og hustru, derover 4 våben for de foregående ejere: Linde - von Obelitz og Kaas - Sehested.
Kilde: Selvsyn.
I Trap er der ikke nævnt epitafium eller kalkmalede våben.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 477-78: Vedersø Kirke.
Kirken er endnu ikke behandlet af Danmarks Kirker (Nationalmuseet).
Kilde: Danmarks Kirker.
Tegneren Søren Abildgaard har ikke været der, eller også er pulpituret yngre end hans Jyllands-turne.
Kilde: Abildgaard.
Jeg vil anse oplysningen for tvivlsom, der er ofte fejl i Thisets våben-oplysninger.

s 249 nr 1. Jørgen Kaas (1576-1608) til Gelskov
og s 249 nr 2. Anne Kaas (-1613-1641)

Jørgen født 10 jul 1576 på Visborg på Gotland, moderen Ingeborg Tidemand død samme sted et år og 9 dage senere ifølge hendes epitafium i Visborg (lavet 1582). Anne skal også være hendes datter.
Kilde: Abildgaard nr 797.
Det er kort mellem søskende, men ikke umuligt. Hvis moderen var død i barselsseng med Anne, havde Anne været opkaldt Ingeborg. Jeg vil gætte på at Ingeborg døde lige efter Jørgens fødsel, som så må flyttes til 1577. Og på at Anne er af andet ægteskab. (Hun må være opkaldt efter sin farmor).
1613 bliver Anne dømt for gæld efter sin mormor: Mette, Jørgen Tidemands, kreditor var Johan Norby.
Mette var død i aug året før.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 114.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 110.
Det ligner jo et klart bevis for at Anne var af første ægteskab, men selv af andet ægteskab ville hun være arving efter Mette. Der kendes ingen (eller ingen andre) livsarvinger efter Mette, så uanset mor er Anne nærmeste arving.
Johan Norby var en Norby [af Skovgårde], men sagen er ikke nævnt under ham.
Kilde: DAA 1906: Norby. Johan s 320.

s 250 nr E. Niels Eriksen Kaas (-1571-1603-) til Damsgård

1571 forlenet med Rynkeby.
Det samme står under Niels Nielsen Kaas [m sparre] (1535-1594) til Tårupgård og Skovsgård, og ham det må være. Han var da sekretær i kancelliet og havde deltaget i fredsforhandlingerne med Sverige.
Kilde: DAA 1899: Kaas (m/ sparre). s 205-6.

s 250 nr F. Hartvig Kaas (-1588-1625) til Møllerup mm
gm Anne Axelsdatter Juul (1547-1633) til Hedegård

Skrev sig 1588 til Hørup (Salling hrd).
Læs: Højrupgård. Den ligger i Hillerslev sogn i Sallinge hrd. Hartvig er første kendte ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 788: Højrupgård.

Solgte 1623 Hessel til Christen Skeel.
Det år var Christen Skeel (1603-1659) hjemme på kort ophold under sin studierejse. Trap mener at køberen snarere var hans far rigsadmiral Albert Skeel (1572-1639), men kender tilsyneladende ingen kilder på handlen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 958: Hessel.

s 250 nr 2. Niels Kaas (-1613-1618) søløjtnant

Faldt i kamp i Gambia på Afrikas Østkyst.
Læs: Vestkyst.

s 251 nr 5. Mogens Kaas (-1611-)
og s 252 nr 9. Erik Kaas (-1611-)

Mogens død lille, Erik død ung.
Men de nåede at blive immatrikuleret 1611 ved universitetet i Giessen.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Kaas [m sparre] s 572 lin 3.
Den rettelse er fejlplaceret, de brødre den peger på var da højst 12 år. Se bemærkninger Kaas mur, s 209 nr a) og d) .

s 251-52 nr 6. Christen Kaas () til Skovsgård og Skibstedgård

Skibstedgård (Hellum hrd)
Hellum hrd er på Jyllands Ø-kyst, Skibstedgård ligger i Ydby s ved Limfjordens V-lige del.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 670: Skibstedgård.

s 252 nr f. Margrethe (Mette) Christensdatter Kaas (ca 1636-1700)
gm Johan Valentin Schubart (1630-1709) ritmester i Harte

Margrethe født ca 1636 og begravet 6 feb 1700 i Harte.
Valentin hed Johan Valentin og var født 1630 i Erfurt i Thüringen, død 12 aug 1709 og begravet 20 aug i Harte.

Valentin g2 14 jul 1700 i Påby ved Kolding m Mette Nielsdatter Busch (1677-) hun blev døbt 2 maj 1677 i Grenå, købmandsdatter, søster til præsten Eskild Busch i Harte. Mette død vist før 1724.
Harbou: Bidrag ... mur-Kaas. I Personalhist.Tidsskr.1889.
Kilde: Sundbo: Ritmester Jens Kaas i Personalhist.Tidsskr 1953.
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen.

s 266 nr K. Sophie Kaas (-1589-)

Fik 1632 bevilling på selv at forestå sit gods.
Hun er født omkring 1555, så da er hun omkring 80. Det er grumme sent at få sådan en bevilling, jeg vil tro det er en anden Sophie Kaas.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Kabel Kabold     Kabel Tåstrup     Kalf I     Kalf II     Kall     Kande     Kane     Kanne Jylland     Kanne Skåne     Karise     Kelstrup     Kerberg     Ketelskov     Kid     Kikebusch     Kirt     Knob     Knob harpy     Knogmose     Kolle Gerholm     Kolle Koyle     Korff     Kotte     Koyle     Krabbe Damsgård     Krabbe Halland     Krabbe Herpinggård     Krabbe Holm     Krabbe Holmegård     Krabbe Husby     Krabbe Østergård     Krafse     Krag Jylland     Krag Sjælland     Krognos     Kruckow Fyn     Krugelund     Krummedige     Krumpen     Krumstrup     Kruse     Kunningham     Kyrning     Kyrning Myre stjerne     Køning     Kaalund     Kaas leopardhoved     Kaas mur    

Bemærkninger DAA 1899 Kaas [m sparre]

Vaaben Kaas [m sparre] våben. 'Sparre-'Kaas førte en sparre - et spær. Jysk uradel (-1292-1799). Navn efter gården Kås på Salling.

Stamtavle i DAA 1899 s 195
Rettelser i DAA 1901 s 564; 1906 s 497; 1911 s 572; 1915 s 605; 1923 s 551; 1929 s 308; 1931 s 158; 1934 s 277; 1935 s 144; 1938 s 135; 1939 s 119; 1940 s 169; 1941 s 116; 1944 s 108; 1947 s 103; 1952 s 71; 1953 s 40; 1955 s 115; 1958-59 s 55;

Oversigts-stamtavle: Kaas sparre

Navneregister

Stamtavlen Kaas [m sparre] rummer 220 personer, heraf 29 måske-adelige under tavlen.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_kaas-sparre_navnereg.htm

Alle behandlet

Jeg har behandlet alle slægtens medlemmer som er født før 1600. Der er ca 100 flere.

Indledningen

Det meste af indledningen (fra dens lin 8 på 195 til dens lin -12 på næste side) handler om slægten Kaas [m leopardhoved]. Se bemærkninger Kaas leopardhoved.

Stednavn

Starupgaard hedder idag Stårupgård.

Afsnit

Stamtavlen er opdelt i 5 afsnit:

    - Den ældste slægt - s 196.
    - Stårupgård-linien (fra 1477) - s 198.
    - Ørndrup-linien (fra 1489) - s 206.
    - Den nyere slægt (fra 1649) - s 212.
    - Ritmesterens linie (fra 1672, næppe adelig) - s 214 uden overskrift.

Stamtavlen - Den ældste Slægt

s 196 (uden nr, stamfar) Niels Lændi (Kaas) (-1292-1307- før 1314) vel til Kås
gm NN Nielsdatter Peck ()
gm NN Nielsdatter ()

1302 ses Niels Lende som nr 87 i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Sønnen 'Jens Nielsen af Kaas' står som nr 78. Både far og søn står blandt de jyske riddere, men faderen burde da stå først.

Niels Lændi gm en datter af Niels Peck, eller af Niels kammermester.
Begge hustruer ses som døtre gift med Niels Lændi i: 'Absalons slægts genealogi', som omtales i:
Kilde: DAA 2009-11: M Kræmmer: Efterslægtstavle Skjalm Hvide. Nr II-127 og II-103.
Og ses afskrevet i:
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. s 218-22.
Genealogien (stamtavlen) er forfattet omkring 1280, bevaret i en afskrift fra tidligt 1500-tal, hvor den hang i Sorø Kirke. Den tillæges høj kildeværdi.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 218-22.

'Absalons slægts genealogi' siger at Peck-datteren er svigermor til Anders Stigsen, derudover aner vi ikke hvem der er mor til hvem.

s 197 (uden nr) Jens Kaas (-1333-1345-) vel til Kås
og s 197 (uden nr) Jens Kaas (-1360-1386-) - samme mand

Står som far og søn.
De to må være samme mand, selvom han ses gennem 53 år. Han bliver så ca 75 år gammel.

Regnestykke:
Dattersønnen Niels Mikkelsen Krabbe (-1390-1440- før 1454) lever længe, og må være født 1372 (besegler 1390) eller kort før (bliver over 70 år). Hans morfar Jens Kaas er så fra ca 1300.
Sønnesønnen Jens (Nissesen) Kaas (-1408-1429-) beseglede 1408 og må så være fra 1390 eller før, og hans farfar så fra omkring 1320 eller før.
Begge stemmer fint til at være sønner af den ældre Jens.
Den brugte opstilling med to mand kan godt lade sig gøre kronologisk, men det bliver stramt.

Trættede 1343-45 med hr Peder Vendelbo om gods i Karup, som han havde i pant af Anders Pedersen i Granslev og hr Gregers Mogensen.
Det er borgen Korup i Solbjerg s i Hindsted hrd (det meste af sognet ligger i Hellum hrd). (Kilden 1343 har Karthorp).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1093: Korup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1090 Solbjerg s.
Steen Thomsen: Jacob Lunges 3 hustruer og Hede Nielsen (Juul). Artikel på vej.

s 197 nr 1) rd Niels Kaas (-1446-1471-) til Kås og Tårupgård
g1 Ellen Pedersdatter Skram ()
g2 Else Mogensdatter (Glob) ()

1447 var han ridder og meddommer på Viborg Landsting i en principsag om lovhævd på kirkegods.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1447 nr 9.

G2 med Else Mogensdatter (Glob), datter af Mogens Mogensen II (Glob) på Mors. Hun har fået ny far, se bemærkninger Glob ørn.

s 197 nr b) Christen Kaas (-1487-1496-)
og nr d) Ellen Nielsdatter Kaas ()
gm Laurids Rostrup (-1489-) til Sjelle Skovgård
og s 198 nr f) Gertrud Nielsdatter Kaas () Mogens Thommesen (Kaas m mur) (-1500-1520/21) til Kaas

1490 holdt de 6 søskende skifte. Det er ikke nævnt under disse 3.

s 198 nr c) Anne Bertelsdatter (Kaas) (-1541-)
gm Erik Lykke (-1511-1525- vist før 1536 og før 1541) til Skovgård og Havnø

Hun indværgede som enke Havnø med lovhævd i 1541.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 275.
Kilde: Trap Bd 16 Ålborg, s 1127 Havnø.
Så da må Erik være død.

Hendes datter Anna bringer Strandet til sin mand landsdommer Palle Mogensen Juel (-1585).
Det må vel betyde at Anne Bertelsdatter (Kaas) er datter af Ingeborg Eriksdatter (Skram m stige), og ikke af Bertels første hustru Mette Lagesdatter (Saltensee), ellers kan Strandet næppe arves den vej.
Kilde: Trap Bd 17 Viborg a, s 233: Strandet.

Skovgård var brændt 1541 i hende tid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 873-74 Skovgård.

s 198 nr 5) Inger Kaas (-1459-1473-)
og nr 2. Inger Kaas ()

En rettelse 1911 skriver at Inger også kaldtes Bodil.
Vel, men hvilken Inger? Hvornår? Kilde?
Ivrigt lyder det ikke troværdigt at damen skulle hedde Inger Bodil (el modsat), det er vel snarere slægtebogsfruerne der har rodet i navnene. Eller snarest to forskellige damer.

s 198 nr 5) Inger Jensdatter (Kaas) (-1459-1473-)
gm Peder Nielsen Bomøve (-1435-1457- før 1462) til Votborg

Inger ses også 1459 og 1462. Peder ses 1457 (Trap), men var død 1462. Han er blevet formindket, se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser). s 243.
Kilde: Trap. Bd 15 Thisted, s 723: Ørding.

s 198 nr g) Margrethe Bertelsdatter (Kaas) ()
gm Niels Markorsen (Rodsteen) () - de udgår

De var et led i 'Rodsteens forbedrede aner' og forsvinder i den blå luft.
Kilde: DAA 1963: Troels Dahlerup: Slægten Rodstens oprindelse.

s 198 nr 2. Ingeger Jensdatter (Kaas) (-1406-)
gm Mikkel Nielsen Krabbe (-1355-1377-)

Hun ses to gange i 1406.
Kilde: DRB på http://drb.dsl.dk/diplomer/06-228.html
og http://drb.dsl.dk/diplomer/06-076.html

Om rettelsen 1911 til Inger, se ovenfor under Inger nr 5)

Stårupgård-Linien

(Der står Starupgård)

s 198-99 (uden nr) Jens Kaas (-1477-1493-1516-1519?) mm
gm Edel Lagesdatter (Saltensee af Linde) () til Stårupgård

Edel medbringer Stårupgård, men det er usikkert om hun er mor til Jenses børn.
Se bemærkninger Saltensee Linde, under s 388 nr (a

s 199 nr 1. Niels Kaas (-1505-1534) til Stårupgård og Tårupgård

Død 1535.
1534.
Kilde: DBL2 og DBL3 (kopieret) under sønnen Bjørn.

Levede 1505.
Der har han næppe været myndig.
1505 (30 sep) medbeseglede Niels Kaas et skøde. Det er ikke denne Niels, men Niels Kaas til Ørndrup, stamfar til Ørndrup-linien.
Kilde: Repertorium 1505 nr 10.450.

s 200 uden nr Anne Nielsdatter Kaas (-1649) til Vorgård, Stårupgård og Tårupgård
gm Albert Rostrup (-1596-1638) til Sjelle Skovgård og Vinge

De er gift før 29 jul 1615.
Mere om Anne: Se under Albert.

Bl.a ses at Anne takseredes ved Alberts død af 541 tdr hartkorn, det var Vorgård og det halve Restrup.
Kilde: DAA 1912: Rostrup. s 421.
Restrup og Ristrup er der flere af.
Det er nok St Restrup, den havde hendes faster Helvig, og det var fra hende at Anne arvede Vorgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1038: St Restrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1088: Vorgård.

s 200 nr 6) Kirsten Bjørnsdatter Kaas (-1576/79-1639-) til Ellinggård og Grønninggård
gm Ove Ovesen Urup (-1580-1622) til Ovesholm i Skåne

Fik 1579 af sin afdøde moster Kirsten Nielsdatter Grønninggård i Salling.
Kirsten Nielsdatter (Rotfeld) blev begravet 29 jul 1576. Urup-stamtavlen har at gården blev overdraget til niecen i 1576.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 178 nr I-1.
I Trap er der ikke årstal.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 163: Grønninggård.

s 200 nr 7) Helvig Bjørnsdatter (Kaas) (-1638)
gm Hannibal Gyldenstierne (-1608) til St Restrup

Mere om Helvig: Se under Hannibal.

s 200 nr g. Ide Nielsdatter (Kaas) (-1597) til Vrågård
gm Peder Juel (-1525-1551-) til Låge og Brandbjerg

Peder begravet 1604 i Hvejsel.
Det er en anden Peder Juel.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-26 (denne) og nr II-66 (Hvejsel).

s 201 nr 1) Niels Eriksen Kaas (-1595-1620) til Birkelse og Rævkærgård

Birkelse og Rævkærgård tilfaldt ham efter fætteren Ebbe Andersen (Galt).
De to nabogårde måtte Ebbe sælge 1589. Efter Trap og Galt-tavlen fordi han havde giftet sig uadeligt (det blev forbudt 1582).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 379-80: Rævkærgd.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 176.

Niels gik fallit 1613. Birkelse blev solgt til Jørgen Lunge til Odden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 957: Birkelse.

s 201 nr g) Dorthe Nielsdatter Kaas (-1637-1672-) enkefrue til Linderumgård
gm Folmer Urne (-1638-1656- senest 1663) til Linderumgård

1665 ved skiftet efter Folmer fik Dorthe lov at sidde på Linderumgård på livstid.
Hun levede endnu 1672.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 186: Linderumgård.

s 201 nr 3) Jørgen Eriksen Kaas til Hemmestrup og Havgård (-1594-1634)

Skrevet til Birkelse.
Kilde: Trap nævner ham ikke her, den blev solgt ved broderen Nielses fallit 1613.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 957: Birkelse.

Fik Ryfylke, Jæren og Dalarne som len.
Ryfylke og Jæren er på Norges sydvestkyst, Dalarne er midt i Sverige. Det er Dalene i SV-Norge der er tale om, de ligger indenfor Egersund, S f Stavanger.

Arvingerne fragik arv og gæld 1634. Det skal man gøre straks efter dødsfaldet, man må ikke først undersøge boet, så Jørgen er død 1634, evt ultimo 1633.

s 202 nr a) Pernille Jørgensdatter Kaas (-1638-)
g1m Jesper Lunov (-1637) til Plovstrup
g2m Johan Urne (-1646-) til Vanstadtorp og Gyllebo

Hun blev 1638 takseret sammen med broderen Erik til kun 23 td hartkorn.
Kilde: Samme side nr d) Erik Kaas.
Da har hun så været enke, så brylluppet med Johan står senere.

Johan Urne skrevet til Valsø.
Til Vanstadtorp som ligger i Vanstad s i Färs hrd, 20 km N f Ystad.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 473.

s 202 nr 7) Mogens Kaas (1576-1656) til Støvringgård mmm rigsråd
gm Sidsel Friis (1588-1646)

Begravet 25 nov 1656.
Friis-tavlen har 23 nov.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær]. s 92.

Gift med Sidsel Friis 5 okt 1606.
I Halmstad.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær]. s 92.

Sidsel født i jul 1588.
Måske 1 jul?
Kilde: DBL2
Hvis det ikke bare er en fejllæsning og sjusk.

Sidsel død 7 jun 1646.
Eller 16 jun.
Kilde: DBL2
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær]. s 92.

Takseret 1625 til 1261 tdr hartkorn.
Det er vildt meget, og viser at han var dygtig. Når han har kunnet samle så meget gods, må han have været mere korrupt som lensmand, end lensmænd var flest.

Til Restrup (Rinds hrd).
Nu: Lille Restrup, han købte den 1626 af Christopher Pax (-1650) og hustru Hilleborg Bille.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 278: Ll Restrup.

Mogens skrevet til Lundegård.
Hvor?
Lundgård (uden 'e') i Gammelstrup s i Fjends hrd, midt mellem Viborg og Skive.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 245: Lundgård.

s 202 nr d) Erik Kaas (-1634-1638-)

1634 havde han Niels Lange til formynder. 1638 takseret.
Blev altså 18 år derimellem, dvs født ca 1616-20.
Niels Lange kan kronologisk kun være Niels Lange (ca 1611-1652) til Fritsø (se navneregister Lange). Det er ikke nævnt under ham.
Kilde: DAA 1901: Lange s 265 nr 3)
Formynder som 23-årig? det er ungt. Og jeg finder ingen slægtsforbindelse.
Det er nærmeste mandlige slægting der har pligt til at være formynder, så jeg ville gætte på faster Johanne's mand Niels Krag til Strovstrup, selvom det heller ikke er nævnt under ham.

s 202 nr 4) Johanne Kaas (-1625-1641)
g1m Godske Friis (-1573- før 1625) til Lundergård
g2m Niels Krag (-1620-1665) til Strovstrup

1625 solgte Niels den part Johanne havde af Gudumlund.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 264.

Rettelsen 1953 siger at hun 1641 er skrevet til Øls, da Enevold Harboe frasagde sig arv og gæld.
Det gjorde han på sin hustrus vegne: Anne Nielsdatter Krag.
Øls Hovedgård har hun så arvet efter Godske Friis, men det er usikkert om hun er ejer eller bare beboer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1153: Øls Hovedgård.

s 202-03 nr b) Jørgen Kaas (1610-1692) til Gudumlund og Rugård
gm Margrethe Cathrine Detlevstochter Buchwald (1628-1701) på Ågårde

Fik 1684 brugen af Ågård med Mølle.
Iflg Trap var det 1682, og det var to bondegårde ÅgårdE.
Hans enke fik 1692 fornyet forleningen med Ågårde på livstid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 383: Ågårde.

Til Støvringgård.
Delt med hans søskende. Kreditorerne overtog den efterhånden.

Begravet i Hårslev Kirke.
Jovel, men den på Sjælland eller den på Fyn?
På Fyn, Hårslev s i Skovby hrd, her ligger Ågårde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 383: Ågårde.

Rugård amt havde han gratis,
1665 fik han Rugård som ejendom (hovedgården ca 33 tdr hartkorn, Bøndergods mm ca 300 tdr hartkorn).
1689 afhændede han den til kammerherre Wilhelm Frederik greve Wedell til Wedellsborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 386-97: Rugård.

Han må have sat det meste af sin formue over styr, sønnerne bliver bare løjtnanter, og døtrene må i kloster.

s 203 nr (g Christine Frederiksdatter Kaas (1701-1752)
gm Otte Thott (1696-1758) til Skabersjö

Christine født 1701.
Kilde: Elgenstierna: Den introducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36. Tott s 339.

s 203 nr (8 Anne Sophie Kaas (- ung)

Rettelse 1958-59: Måske begravet 1657 som Anne Kaas, 4½ år gammel.
Hendes bror er født 1611, så i 1657 ville Anne Sophie være over 50.

s 204 nr f) Sophie (Mogensdatter) Kaas (1612-1633)
gm Frederik Parsberg (1588-1653) til Harrested

Død 1633 før 9 maj.
Parsberg-tavlen har før 18 maj.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 85.

Sophie bisat 12 jun 1633 fra Holbæk Kirke.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 85.
Sophie og Frederik er begge begravet i Kundby Kirke (Vognserups sognekirke).
Kilde: Danmarks Kirker > Kundby.

s 205 nr 9) Kirsten Eriksdatter Kaas (-1597-1631-)
gm Anders Sinklar (1555-1625) til Sinclairsholm i Skåne

Gift 13 nov 1600 på Københavns Slot.
Eller 23 nov.

15 jul 1631 ville hun holde skifte med sine børn.
Kilde: DAA 1915: Sinklar s 483.

s 205-06 nr k. Niels Kaas (1535-1594) til Tårupgård i N-Jylland og Skovsgård, kgl kansler

F: 1535, 7 mdr efter sin fars død.
Kilde: DBL har flyttet til 1534.

Studerede i Löwen.
Læs: Leuven i Belgien. Universitetet er stadig katolsk.

Død 29 jun 1594 i København.
Epitafiet i viborg Dom (nu brændt) sagde død 28 jun 1594.
Kilde: Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 199-200.

s 206 nr 5. Eline Jensdatter Kaas (-1559) til Tårupgård
gm Erik Nielsen (Tornekrands) (-1528-1561) til Kollerup

Eline døde iflg sin ligsten på Tårupgård, mandag før jul 1559.
Stenen siger at hun og Erik boede på Kollerup og Tårupgård.
Kilde: Abildgaard nr 516.

Ørndrup-linjen

s 206 uden nr (liniens stamfar) Niels Kaas (-1489-1511/15) til Ørndrup og af Halkær

Halkær ligger i Års hrd, 10 km S f Nibe. Den havde han som len af bispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1171: Halkær.

1510 medudsteder at et tingsvidne fra Års hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11608.

1504 og 1511 skrevet til Ørndrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 706: Ørndrup.

Der er tilsyneladende ingen kilder på at han havde Jølbygård på Mors.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 739: Jølby.

s 206 nr 2. Mogens Kaas (-1523-1565-) til Ørndrup og Sønderris

1523 og 1540 skrevet til Ørndrup på Mors, 20 km V for Nykøbing.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 706 Ørndrup.

1546 og 1553 skrevet til Sønderris i Guldager s, lige N f Esbjerg. Den går videre til datteren Mette.
Muligvis arv fra hans fars fætter Peder Skram (-1499-1512-) til Stougård der er skrevet til den 1499.
(Trap har en anden Peder Skram).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 893: Sønderris.

På en stolegavl i Guldager Kirke ses hans forbogstaver og våben
og årstallet 1546.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 892: Guldager Kirke.

Rettelse 1938 til s 208 nr 3) Claus Kaas (-1615-1636- før nov 1637) til Sø og Øland

Rettelsen peger på s 195 - der starter stamtavlen.
Claus står på side 208.
Bobés helt specielle ordenssans.

s 208 nr a) Enevold Kaas (-1632-1687- senest 1689) til Lyngholm
g1m Helvig Pallesdatter Rodsteen ()
g2m Mette Jacobsdatter Ulfeldt (-1689-1693-)

Enken nævnes 1689.
Ikke desto mindre er det Enevold, der får et års skattefrihed pga sandflugt i 1693.
Et genfærd i pengetrang.

s 209 nr 5) Otte Kaas (-1609-1647) til Lønsgård, Nandrup og Hørbylund
gm Lisbeth Rosenkrantz (-1648-)

Otte begravet i Hvidbjerg Kirke.
Hvilken Hvidbjerg Kirke? der er 4! Trap har det ikke, og ingen af hans godser ligger i et Hvidbjerg s.

s 209 nr 6) Mogens Kaas (-1607-1652) til Lyngholm
gm Margrethe Eriksdatter Vestenie ()
og søn Claus Kaas (-1629)
og datter NN Kaas ()

Forsvundet epitafium i Hvidbjerg Venstenå Kirke. 4+4 anevåben, korrekte.
Epitafiet havde afbildning af dem og sønnen og en lille datter, som ikke ses i stamtavlen.
Kilde: Abildgaard nr 424.

s 209 nr a) Erik Kaas (-1626-) til Hørbylund
og s 209 nr d) Mogens Kaas (-1646-1655)

Rettelsen 1911 (s 572 lin 3) siger at Erik og Magnus blev immatrikuleret 1611.
Ikke dem. Rettelsen 1940 til deres mor Regitze Vestenie, siger at hun var ugift 1599, og de kommer vel ikke på universitet som 10-12-årige knægte?
Kilde: DAA 1940: Rettelser til Vestenie.
Det må være sønnerne af Herman Kaas [m mur], de er omkring 10 år ældre.
Se bemærkninger Kaas mur, s 251 og 252.

s 210 nr d. Mette Kaas () til Sønderris
gm Christopher Tygesen Kruse (-1580-) til Svenstrup Hovgård

Christopher til Sønderris.
Sønderris har Mette arvet efter sin far, Christopher er til Svenstrup i den anden ende af Jylland. Han er blandet sammen med sin fætter Christopher Pedersen Kruse og sin fætter-søn Christopher Thomsen Kruse.
Se bemærkninger Kruse.

Christopher g1m Anne Prip.
Anne Prip gm fætteren Christopher Thomsen Kruse til Tulsted.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245
Kilde: DAA 1909: Prip. s 374.

s 210 nr h. Jens Kaas (-1561-1609) til Ørregård og Ørndrup

står i faderens andet ægteskab med Magdalene Spend.
I Ligprædiken over hans sønnesønnedatter Magrethe Mogensdatter Kaas 1660 står han med med Mette Friis som mor.
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75.
Men det er nok usikkert om man kan stole helt på det.

1604 havde han afhændet alt sit gods.
Men ikke solgt det af nød, både Ørregård og Ørndrup går videre i slægten, så han har snarere skiftet i levende live.

s 210 nr d. Helvig Mogensdatter Kaas (-1584-1631/34) til Sønderris og Lønsgård ugift

Helvig til Søndergård.
1583 skrevet til Sønderris, som må være arv fra faderen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 893: Sønderris.
Søndergård må være en fejl for Sønderris, hun ses ikke til nogen Søndergård i Trap.

1584 var hun i Skåne, og hendes foged på Lønsgård havde gravet et nyt dige mellem Lønsgård og landsbyen Hjortsvang. Det lå et par meter udenfor det gamle gærde, dvs på Hjortsvangs jord, og var ca 200 m langt.
Han blev trukket i retten, men med for kort varsel, så 1585 blev dommen omstødt.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 527.

Skrevet til Lønsgård 1593.
Kilde: Trap har 1583.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 661: Lønsgård.
Det ene år? det andet? eller begge?

Helvig er placeret som nr 2 i kuldet. Hun er den der lever længst, og må være den yngste.

s 210 nr (3 Kirsten Kaas (-1700)
gm Valdemar Skram (1617-1693) til Sjelle Skovgård

Valdemar til Skovgård.
Skovgårde har vi ganske mange af. Det er Sjelle Skovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 250: Sjelle Skovgård.

Kirsten begravet i Hyllested Kirke.
Er det den i Djurs sdr hrd eller den ved Næstved?
Uanset hvilken så savnes der en forklaring.

s 211 nr (2 Anne Gjordsdatter Kaas (-1640-1650- senest 1651) ugift

Rettelsen i DAA 1938 har nogle besynderlige sidenumre og en uforklaret kildehenvisning (det må skyldes Bobés særlige ordenssans).
Det er antageligt denne Anne det handler om, og rettelsen 1939 må være en reparation - med ny og forståelig kilde. Det må dog undre hvad hun laver i Vester Horne hrd på Varde-egnen, når familien ellers er centreret om Krabbesholm ved Skive.

s 211 nr 4. Sophie Kaas (-1544-1572-)
g1m Tyge Lunge (-1543-1545)
g2m Laurids Andersen (Baden) (-1549-1560- ca 1564) til 'Gundestrup'

Laurids rejser sag i Kongens Retterting 1554 mod Sophies værge magister Anders Skovgård, dvs mod hans brødre og arvinger. Af sagen fremgår at
- 1544 var Sophie og Tyge gift.
- 1549 var hun endnu enke.
- 1554 (4 sep) var hun gift med Laurids.
Laurids tabte sagen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 201.

1572 var Sophie enke og blev anklaget i Kongens Retterting af landsdommeren på Lolland for en gård Hjortlenge på Lolland. Den havde Laurids købt og taget låsebrev på, så hun vandt sagen, som blev ført af rigsråd Bjørn Kaas (-1581) hendes fættersøn.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 974.

s 211 nr a. Erik Kaas (-1599- senest 1625) til Jølbygård og Hvidbjerggård

Levede 1625, men var død 26 maj samme år.
Han optræder i en takseringsliste for 1625, men det er ikke ensbetydende med at han lever. Det er velkendt at administrativ sløvhed kan udvirke at døde mænd bliver stående i årevis i skattelister mm.

s 212 nr b. Else Nielsdatter Kaas (-1525-1527-) til Søndergård
gm Tyge Galskyt (-1570-1601) til Østergård

1525 ses hun i rostjenestelisten, skrevet til Søndergård; sammen med 4 andre adelsfolk takseret til 155 tdr hartkorn.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1893: Galskyt. s 171.

Den nyere Slægt

Der er ingen kildehenvisninger til denne linie.

Ritmesterens linie - Under tavlen

s 214 (uden nr - liniens stamfar) Jens Eriksen Kaas (-1672-1721) ritmester i Jylland
gm Magdalene Margrethe Brochmann (-1750) med deres efterslægt

Med de årstal må han være født meget nær 1650: Korporal som 22-årig, død som 71-årig.
Kronologisk kunne han placeres i stamtavlen på s 204 som nr (6 . han skulle dog være storebror til nr (4 Frederik hvis opkaldereglerne er fulgt.

"af Starupgård"
Gåseøjnene er velanbragt, da Stårupgård gik ud af slægten 1597 da Niels Kaas døde (s 199 nederst).

Født i Viborg.
Kan måske bortforklares som Viborg Stift, der dengang omfattede hele Himmerland, hvor hans 'far's hovedgårde lå.

Mageskiftede 1719 Røjgård til Kronen og fik 7 bøndergårde i Janderup, hvor han så boede på Hyllerslev Storgård.
Røjgård ligger i Gesten s i Anst hrd, 15 km VNV f Kolding. Den blev købt 1664 af hans svigerfar Willum Brochmann (-1662-1685-) amtsskriver, senere 3' borgmester i Ribe, vist g1 1662 (tilladelse uden trolov. og lysning 18 okt på Sjælland) med Margrethe Skock, g2m Margrethe Schade (-1688-). Margrethe Schade skødede Røjgård til Jens Eriksen Kaas 1688.
Kilde: PHT 1911 s 113 vielsestilladelser.
Kilde: PHT 1919 s 137-38 amtsforvaltere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 945: Røjgård.
Janderup s i Vester Horne hrd ligger 5 km V f Varde.

Begravet i Janderup Kirke, hvor hans kårde endnu ses.
Kilde: Trap kender ham på Hyllerslev Storgård, men ikke den begravelse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 784: Hyllerslev Storgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 782-83: Janderup Kirke.

Sønnerne Jens og Otte levede 1748 i Janderup.
Og de ses i Klevenfelds 'Stiftsrelationer', hvor biskop (og salmedigter) HA Brorson indsender for Ribe stift. Jens er ældre end Otte, og de aner ingenting om deres adelskab. Jens Eriksen var i Schwanewedels Regiment, hans våben var en husgavl med (på hjelmen) en strudsfjer.
Kilde: PHT 1886 s 139-40 Stiftsrelationer.
Så han er ikke en sparre-Kaas.

Kan han så være en mur-Kaas?
Så skal vi liiige omdefinere husgavlen til en skrå mur med tinder.
Men der er ingen Erik Kaas i mur-slægten, der kronologisk byder sig til som far.

Der er andre røde køer end præstens, og andre Kaas'er end sparre og mur og leopard. Der er ikke meget grund til at tro at denne slægt er adelig.



L   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til slægten Lale

Vaaben Lale våben. Tinkturer (farver) ukendte. Det er lanser eller jagtspyd, ikke sværd. Sjællandsk uradel, kendt (-1306-1481-), stavet både Lale og Laale. Revideret i.forh.t Storck/Achen. K: Achen, Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten staves både Lale og Laale. NDA har normaliseret til Lale.

Det er en lille lokal-adelsslægt på Ø-Sjælland. NDA har som første og sidste mand: Mathias Lale 1306 og Jep Lale i Ås i Faxe hrd 1481.

Der er talrige ikke-adelige Lale'r på Sjælland.
Kilde: Repertorium ser II: Navneregister.
Ordsprogssamleren Peder Laale er en af dem.
Dansk Biografisk Leksikon.

I Trap: Danmark bruges kun formen Laale.
Kilde: Trap: Danmark, bd 26 Personregister.

Jep Lale (-1461-1481-)
gm Berete Andersdatter (Gyrstinge) (-1490-) til Ås

Berete og Jep står også i stamtavlen 'Jernskæg', det skal man ikke lade sig forvirre af. Se bemærkninger Gyrstinge.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til slægten Lang [IV]

Vaaben Lang [IV] våben: En sparre (et spær) i ukendte farver. Skånsk uradel, vi kender kun een mand Bent i 1401 og hans datter.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægtens medlemstal er fordoblet!

I NDA og Raneke ses Bent Lang (-1401-) i Skåne (uvist hvor).
Kilde: Achen s 468.
Kilde: Raneke SMV s 111: Lang.

I stamtavle Hollunger ses hans datter Sophie.
Se bemærkninger Hollunger, under s 230.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til slægten Lang [af Roskilde]

Vaaben Lang [af Roskilde] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Godov. Borgere i Roskilde. Vel sjællandsk uradel, kun 2 mand kendt (-1378-1424-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I NDA

Nyt Dansk Adelslexikon nævner Mogens Lang i Roskilde 1378 og Peder Mogensen 1424.

Våben

Når slægten optræder på Sjælland og fører ulve- eller bjørnehoved i skjoldet, kan den evt være endnu en fritstående gren af 'Godov'.

Stamtavle-ingredienser

Mogens Pedersen Lang (-1378-1395-) borgmester i Roskilde
gm Mærede Jensdatter (Juul) ()

1378 borger i Roskilde.
1387 fik han og hustru Cecilie (!) gods i leje af Roskilde Vor Frue kloster. Det var alt klosterets gods i Tørslev i Gerlev s på Horns hrd.
Nævnt som borgmester 1383, 1391 og 1393.
1395 nævnt.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 523. nr I-21.
3 sønner:

Jens Mogensen Lang (-1383-)

Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 523. nr I-21.

Peder (Per) Mogensen Lang (-1408-1424-)

Kilde: NDA.
Kilde: DRB 1408.

Bo Mogensen Lang (-1420-1424) biskop i Aarhus

Skrev testamente 1420.
Døde 23 dec 1424.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 523. nr I-21.
Ham kan der givetvis findes mere om.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1901 Lang [af Skåne] alias Lang [I]

Vaaben Lang [I] våben. Uradel i Skåne og på Bornholm, kendt (-1392-1551-).

Stamtavle i DAA 1901, 233;
Rettelser i DAA 1906, 501; 1911, 573.

Oversigts-stamtavle: Lang [af Skåne]

Alle behandlet

Generelt

Lang [IV] var også i Skåne, men af den kendes kun en Bent og hans datter.

Stamtavlen

s 234 nr 3. Jes Lang (-1425- senest 1448) i Skåne

Var død 1448.
Og nævnes i sine søskendes skifte.

s 234 nr 3. Jep Lang (-1429-1451-1453?-) i Skåne

Fik 1441 af Knud Nielsen i Bosø kvittering for al gæld, krav og tiltale.
Det betyder at han har været ansat af Knud, og nu har de afregnet. Knud er en (Rådengård), han var rimeligvis foged eller lensmand på Bussjö.
Bosø er Bussjö lige N f Ystad.

s 234 nr a. Per Lang (-1469-1510/11) til Vollsjö

Peder.
Både i breve og i omskrifterne til hans segl hedder han Per.

1495 bispebrev på at nyde sit gods på Bornholm ubevaret af ærkebispen og hans fogeder.
Læs: Ubesværet.

1481 førte han og broderen sag mod Oluf Stigsen (Krognos)
Kilde: Under broderen nr b.

Hans segl ses 1471, 1479, 1484, 1488, 1494, 1495, 1502, 1503, 1507, 1508, men hvad besseglede han mon?
Kilde: DAS 2 nr Nr F.VII.2-5.

s 235 uden nr Anne Persdatter (Lang) (-1533-1551)
gm Niels Nielsen Brahe (-1507-1529) til Vanås og Vittskövle

Annes segl er bevaret 1533 og 1549, men hvad beseglede hun?
Kilde: DAS 2 nr Nr F.VII.7.

s 235 nr b. Jep Lang (-1471-1504-)
gm Margrethe Torbernsdatter (Saxtrup? Bille??) ()

Dronningens hofsinde.
Dvs livvagt.
Dronningens embedsmand på Kalundborg.
Det må være enkedronning Dorothea, kong Christian Is enke.

Døde før broderen Peder, der arvede, dvs at han ikke havde efterlevende børn.
Kilde: Under broderen nr a.

Hans segl ses 1494, 1492, 1493, 1498, men hvad besseglede han mon?
Kilde: DAS 2 nr Nr F.VII.6.

Gm Margrethe Torbernsdatter Saxtrup.
Navnet Torbern kendes ikke i slægten Saxtrup.
I Saxtrup-tavlen er hun gjort til datter at Truid Axelsen (Saxtrup) (-1493-1511-) - det holder ikke kronologisk.
Se bemærkninger Saxtrup, under s 401 nr b.
Så Margrethes slægtstilhør er usikkert. Altså så sandt at Jep faktisk var gift.

Kronologisk er der få Torbern'er hun kan stemme med, de bedste er Torbern Jepsen Bille (-1434-1455-) til Bjergby og Torbern Bendtsen Bille (-1423-1465) til Allinde mm. Hvis hun er den sidstes datter, er brødrene gift med to kusiner.
Men her laver jeg genealogi efter de forhåndenværende søms princip. Det er ren skrivebordsteori.

s 235 nr d. Signe Jepsdatter Lang (-1500-)
g1m Jens Ribbing til Boserup (- før 1500)
g2m Lage Urne (-1494-1530) til Boserup

I Ribbing-tavlen har Signe en datter Sidsel, der er gm Lage Urne. Mor og datter samme dame.
Se bemærkninger Kyrning, og Ribbing, under s 228.

Under tavlen

s 236 uden nr Per Lang (-1408-) i Jylland

Førte en stige i sit våben.
Næ. Skjoldet delt (lodret), første felt rudet.
Kilde: DAS II nr L.I.16.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1901 Lange (Munk, Bomøve) [m 3 roser]

Vaaben Lange (Munk) våben. De brugte også navnene Munk og Bomøve. Jysk uradel, kendt (-1314-1723-). Våbenfællesskab med van Eysinga i Nederland og Rosen i Livland (Letland) senere på Rügen.

Stamtavle i DAA 1901 s 236
Rettelser i DAA 1906 s 501; 1911 s 573; 1915 s 606; 1923 s 552; 1932 s 193; 1938 s 135; 1944 s 108; 1955 s 115; 2015-17 s 663;

Navneregister

Stamtavlen Lange (Munk) rummer 269 personer - plus et par uplacerede.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_lange-munk_navnereg.htm

Indledningen: Slægten van Eysinga i Nederland

... Slægt von Eisinga, hvis Vaaben ligeledes var tre Roser, omend i blåt Felt.
Værre endnu: De var også i sølv felt. På hjelmen havde de dog ½ rød løve, ikke Langes 15 røde og hvide faner.
Kilde: http://www.flickr.com/photos/69146005@N03/6813697299/in/photostream
Van Eysinga i Frisland (NØ-Nederland) har stamtavle på 35 s i Jrb. Ned. Adel., heri er stamfar: Feye van Eysinga (-1421-1459).
En udgave ses her: http://www.simonwierstra.nl/EYSINGA.htm
Fornavnene begge steder er lokale, det peger ikke på en forbindelse.

3 roser i skjoldet ses også hos nogle slægter i N-Tyskland, og forekommer også andre steder i Europa, uden dog at være almindeligt.
Kilde: Siebmacher's grosses Wappenbuch bd 14-16, 18.
Kilde: Rolland: Illustrationer til Rietstap: Armorial Genérale.

Eisen ... har man villet udlede af byen Eising [nu Jejsing], Hostrup Sogn Tønder Amt, men vistnok med Urette, det synes kun at skyldes en Forvanskning af Tilnavnet Esgesen.
Jeg tvivler på at Esgesen kan blive til Eisen, hvad siger sprogfolk?
Hovedgården Store Tønde i Hostrup s var engang før 1481 ejet af Hartvig Split, Claus Gjordsen og Henrik Eysen, som deres arvinger nævnes Esge Friis og Niels Eysen.
Kilde: Trap: Bd 25 Tønder a, s 718: St Tønde.
Landsbyen Eising i SV-Salling, midt mellem Skive og Struer ligger noget nærmere for Lange'rne, der er ingen grund til at blande Sønderjylland sammen med Vestjylland.

Stamforældrene til linien Munk diskuteres i indledningen, se længere nede under s 252 Linien Munk.

Generelt

Bipersoner er i denne tavle sjældent forsynet med slægtsbetegnelse, og heller ikke med henvisning til sidenummer, når det er Lange'r. Dermed bliver de bipersoner noget krypiske.

Bomøve - Boom øve

I Dueholms Diplomatarium og i de gamle registraturer over Dueholms breve ses det mystiske navn Bomøve flere gange stavet i to ord 'Boom øve'. Men bliver det mere forståeligt af det?

Stamtavlen

s 239 nr 1. Sophie (Frost) (Bild) (ikke Lange) (-1467- før 1406)
gm Bo Høg (-1360-1377-) til Ørum mm

Hun er flyttet tilbage til slægten Bild.
Kilde: DAA 1888: Bild.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted a, s 634: Tandrup.
Kilde: PHT 1993: SM Dam: Strangesønnerne.

s 239 nr 2. rd Anders Frost (Lange) (-1348-1361-)

Hans gerninger 1348 og 1361 er beskrevet under broderen rd Niels Eisen.

Rettelse 1906: Hr Anders Frost er formodentlig også Fader til fru Ellen Andersdatter, hr Niels Svendsen Krags, thi ifølge Fru Karen Krabbes Ahner i Vinderslev Kirke førte fru Ellen Lange'rnes vaaben.
Karen Krabbes anevåben ses i Vinderslev K i 3 udgaver: a) på et epitafium som hun opsatte 1564 for manden Hans Skeel, b) på et fælles epitafium og c) kalkmalet på hvælvingen. Alle 3 er enige om oldeforældrene, herunder Peder Skram (-1443-1465-) til Voldbjerg mm gm Ellen Krag (). Ellen Krags mor er på kalkmaleri og fælles epitafium en Rosenkrantz, på den ældste tavle en Thott eller Raastrup. Men den ældste tavle er helt uenig i tipoldeforældrene, og DAA har en tredje mening, så sandhedsværdien er desværre minimal.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Kilde: Abildgaard nr 492.
Man må desværre konstatere at Thiset havde dårligt kildemateriale til våbenanetavlerne.

Anders beseglede forhandlingerne i Schwerin 10 aug 1360, og var da ridder. Han har de 3 roser i skjoldet og et hjelmtegn med en 6-bladet rose besat med 5 fjer(buske). Omskriften opgives som S ANDREE EBBYS. Det stemmer ikke med Esgesen, men på tegningen ser man at patronymet er brækket af. Hvor tolkningen så kommer fra er uklart.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 537.

Nævnes som Anders Jensen, da oldebarnet Albret Skeel 1471 stifter sjælemesser bla for ham.
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 95 nr 20.
Det skal måske ikke tages så alvorligt.

Savnes (s 239) Margrethe Esgesdatter (Frost) (Lange) ()
gm Niels Kirt (-1364-1376-) til Lindenborg (Næs, Næsholm)

Hun havde arvegods på Lolland !
Kilde: DAA 1899: Kirt.

s 239 nr b. Marine Andersdatter (Frost) (Lange) (-1408-)
gm Jens NN (- senest 1408)

Formodentlig var hun også moder til den Mogens Jensen der 1381 kalder rd Niels Eisen sin avunculus.
Avunculus = morbror eller uspecificeret onkel.
Det moderskab er usikkert. Marine besegler som enke 1408, så hun er vel født omkring 1350 - eller senere. Så skriver hendes søn næppe breve i 1381, han er vel højst i konfirmationsalderen.

s 239-40 nr 3. Rd Niels Eisen (Esgesen) (Lange) (-1348-1381 - før 1390) til Ullerup i Thy

Om navnet Eisen: Se ovenfor om indledningen.

Af Woldorp.
Til Ullerup i Thy.
I Trap ses han 1354 også til Vollerup på Sjælland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 572: Ullerup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 876: Vollerup.
Men: Woldorp 1354 = Ullerup i Sennels s i Thy.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Beseglede atter 1367 til vitterlighed med (for) Tord Jensen og sammen med (sin fætter) Gunner Jensen.
Det første brev 1364 er Bo Høg og Sophie Frost (Bild)'s afhændelse af Ørum til kong Valdemar Atterdag. Det ses under Gunner Jensen, som ses s 241 nr 1.

Købte 1373 gods af samme Tord Jacobsen.
1363. Se nedenfor under Tord s 240 nr 1.

s 240 nr C. Jacob (Lange) (- før 1360)

Skænkede - uvist hvornår - en gård i Hørsted i Hassing hrd i Thy til Vestervig Kloster.
Sønnen Tord bekræftede 1360, så da må han være død.
Kilde: Sønnen Tord lige nedenunder.

s 240 nr 1. Tord Jacobsen (Lange) (-1360-1367/68) af Rørdal

Synes .... at have været tro tilhænger af kong Valdemar Atterdag, siden grev Claus 1368 gav hr Niels Ejsen brev på hans gods.
Det har næppe noget med troskab at gøre, det må skyldes at Tord er død.

Solgte 1373 hr Niels Eisen sit gods i Lild s. Note 20.
førte 1363 de tre roser i sit sigil.
Note 20 henviser til Smørum hrd nr 3. Det er på Sjælland og må være en fejl.
Handelen 1373 sker 1363 (28 jun), og det er her seglet ses.
Kilde: -> Danmarks Riges Breve 1363 nr 352.
Kilde: DAS I nr 560.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 900: Rørdal.

s 240 nr 2. rd Jonas Jacobsen (Lange) (-1389-1404) til Nørholm

Jon.
Seglet er bevaret 1391 1392 1397.
Omskriften er S JONE JACOBI, det stemmer med at brevet 1391 skriver ham Jonas.
Antageligt den rd 'Jon Eybsson' der beseglede noget 1400 (1 jul) med et andet segl. Brevet har ligget i Ribe Stifts arkiv.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 952+1149.

s 240 nr a. Jens Jonsen (Lange) (-1406- før 1440)

Rettelsen 1911 (til s 241) vil gerne gøre ham identisk med den JJ hvis enke Tyre i feb 1434 sammen med Eline Moltke (gm Anders Jacobsen Lunge) skal bandlyses for at holde på den forældreløse Niels Timmesens gods. Niels er i Roskilde stift, det er officialen i Schwerin der skal udføre bandlysningen.
Der mangler den detalje, at enkerne Eline og Tyre befinder sig i Firenze.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke. Nr XVIII-46.
Schwerin må betyde at Niels Timmesen studerer i Rostock.
Navnene og kronologien gør det såvist fristende at koble sagen til Jens Jonsen og hans bror Timme, som har et sjældent navn.
Men Moltke og Lunge hører hjemme på Sjælland og de er højadel - det er ret langt fra Lange på Varde-egnen, som er lokal- eller lav-adel. Om en Lange-enke havde råd til en vinter-sviptur til Firenze i 1434 ser ikke så sandsynligt ud. Og Niels Timmesen må også høre til de rige sjællændere, når han studerer i udlandet. Eller også er han hjemmehørende i det gamle fyrstendømme Rügen. Så både geografien og det sociale niveau gør koblingen usandsynlig. Det må være en anden - ukendt - Timme.
Fyrstendømmet Rügen omfattede øen Rügen og et stykke af fastlandet, det var dansk vasalstat 1168/69 - 1325 og blev voldkristnet af os, så det hørte under Roskilde stift, helt til Reformationen.

s 241 (uden nr) Anne Clausdatter (Lange) (-1441-1490-) til Nørholm
gm Strange Nielsen (Bild) (-1440-1488/90) rigshofmester

Strange skrives til Nørholm (ved Varde) 1441-1888, den er Annes arvegods, så 1441 må de være gift.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 828: Nørholm.

Anne ses 1490 som enke og sammen med sønnerne Claus og Ebbe Strangesen (Bild) som ejere af Uregård i Tistrup s, den ligger 5 km S f Nørholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 836: Uregård.

s 241 nr 1. Gunner Jensen (Lange) (-1387-) til Diernæs
gm Helene Glob? [m søblade] (-1365-)

Rimeligvis gm Helene Glob [m søblade]:
1365 havde søblade-Glob'erne deltaget i adelsoprøret, og måtte afstå Øland og Sjørring til kong Valdemar. Det var Poul, Niels, Jens, Anders, Laurens og Peder Glob.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 590: Sjørring og s 622: Øland.
Samme år afstod Helene, Hvids enke af Øland, al sin ret i Rosholm og Øland (samme sogn) til kongen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 621: Rosholm og s 622: Øland.
Helene må være søster/kusine til de yngre af Glob'erne.
Gunner pantsatte før 1373 Diernæs i Vang s i Hundborg hrd.
Den ligger få km fra Sjørring, begge på næs ud i Sjørring Sø (nu udtørret). Øland og Rosholm ligger 10 km længere mod S.

Gunners tre børn må alle i 1406 (gen-)afstå deres ret til Øland og Rosholm, resp. Vig og Poul Globs gods. Vig ligger i Ø Vandet s, 5 km NØ f Sjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 566 Vig.

Det kan kun forklares med at deres mor er en Glob [m søblade] og slægtning til Poul.
Om Gunners hustru er netop denne Helene, eller en søster/kusine som gik under radaren i 1365, det kan vi ikke vide.
Med 'Occams ragekniv' i hånd bør vi foretrække den enkleste løsning: Gunner gift efter 1365 med Helene.

s 241-42 nr a. Johannes (Jens, Niels) Gundesen (Lange) (-1387-1418-) til Tjeleris

Solgte 1406 sammen med Lasse Maltesen (Krag) Øland og Rosholm til dr Margrethe.
Familien Glob [m søblade] havde 1365 måttet afstå gårdene til kong Valdemar Atterdag, da de havde deltaget i oprøret. Hvids enke Helene af Øland gør ligeså samme år.
Niels og Lasse er (vist) Helenes arvinger, se lige ovenfor.
Så det må være en bekræftelse på den 40 år ældre afståelse de giver.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 621: Rosholm og s 622 Øland.

s 242 nr 4) NN Jensdatter (Lange) ()
gm Knud Steen (-1426-) i Løsning

Henrik Eriksen Steen [m ibsskal] (-1483-1505-) af Sønderskov har 1483 og 1492 sag mod Thomas Lange (-1483-1492-) dekan i Ribe. Henrik er sønnesøn af NN Jensdatter og Knud, Thomas må være nærmere beslægtet end tavlen viser, så NN Jensdatter skal nok flyttes.
Kilde: DAA 1918: Steen. s 438.

s 242 nr b. Bodil Gundesdatter (Lange) (-1406-1445-) til Vig og Heltborggård i Thy
g1m Thorkel 'Schælge' Myg (Galskyt) (-1388-1406-)
g2m Jep Knogmose (-1433-)

Hendes arvinger ...
Kilden er fra 1474 (note 50).
Arvingerne var:
    fru Marine NN i Kovstrup (enke efter Christen Munk [af Kovstrup]),
    Jens Munk (Marines søn) og
    Folmer Mortensen (Gyrstinge) (vel på vegne af sin hustru Jytte NN).
Kilde: DAA 1905: Munk [af Kovstrup] s 318 nr 1. og a.
Kilde: DAA 1896: Gyrstinge. s 136 nr b.
Når der ikke er nogen Galskyt'ter eller Galskyt-arvinger imellem, har Bodil og Thorkel ikke haft (overlevende) børn.
Jens Munk [af Kovstrup] kaldes 1480 Knogmose,
Kilde: DAA 1935 s 144: Rettelse Munk [af Kovstrup],
så man kan gætte på at Marine NN og Jytte NN er børn af Bodil og Jep Knogmose. Kronologien passer pænt.

1406 solgte Bodil og Thorkild gården Vig til kronen, her deltog Bodils søster Mette, så det må være Lange-gods. Der var tilligende gods og (desuden?) 5 gårde som kaldtes Setrichs gods i Thy. Dertil al deres ret i Poul Globs gods.
Kilde: DAA 1901: Lange. s 242 nr b.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 566: Vig.
Poul var en Glob [m søblade], han forbrød sit gods i et oprør mod kong Valdemar Atterdag. Det må være Bodils mor der er arving efter ham. Herom: Se bemærkninger Glob søblade.

G2 før 1422 m Jep Knogmose.
1422 fraskrev han sig al arveret til Rolstrup (nu i Nykøbing M), det var gammelt Bugge-gods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 509: Rolstrup.

Hendes søn hr Niels Mygs arving hr Peder Mortensen (Galskyt) solgte 1406 sin del af Diernæs og Krekær til dr Margrethe.
Rd Niels Myg er ikke hendes søn, se bemærkninger Galskyt.

s 243 nr 1) Peder Nielsen (Bomøve) Lange (-1415-1457/62) til Votborg

Peder Nielsen er et af de mest almindelige navne, der er 2 personer blandet sammen her. Begivenhederne 1424-1427-1430 tilhører Peder Nielsen til Ørding, han må være bror til Anders Nielsen til Ørding (se lige nedenfor) som må være en (Bild), og dermed er de ikke Bomøve eller (Lange).
PN Bomøve har Votborg på SV-Mors, PN (Bild) har Ørding på SØ-Mors.

1424 Peder Nielsen (uden Bomøve) beseglede et tingsvidne sammen med Anders Nielsen.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 33 s 20-21.
Overføres til PN (Bild) til Ørding.

1427 medbeseglede Peder Nielsen for sin bror Anders Nielsen, da Anders gav gods i Ørding for livsophold i Dueholm Kloster.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 84 s 50-51.
Overføres til PN (Bild) til Ørding.

beseglede 1430 til Vitterlighed med sin broder Niels Bomøve.
Det var da Niels Bomøve mageskiftede Nebel i Thy til Dueholm Kloster, både Peder og Anders medbeseglede, og de står som Niels Bomøves brødre.
Kilde: Dueholm Diplomatarium nr 85 s 52.
Overføres til PN (Bild) til Ørding.

På epitafium 1589 over svigersønnen Malte Juel hedder han Peder Lange af Votborg, altså ikke Bomøve.
Kilde: Abildgaard nr 614.

s 243 nr 2) Anders Nielsen (Bild - ikke Bomøve, Lange) (-1424-1439-) på Mors

Beseglede 1424 med sin førnævnte broder...
De står lige efter hinanden, Peder Nielsen står uden 'Bomøve' men der står ikke at de er brødre.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 33 s 20-21.

beseglede 1430 til Vitterlighed med sin broder Niels Bomøve.
Det var da Niels Bomøve mageskiftede Nebel i Thy til Dueholm Kloster, både Peder og Anders medbeseglede, og de står som Niels Bomøves brødre.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 85 s 52.

1427 ... og var da arving efter Strange Nielsen.
Strange havde skrevet testamente, og Anders lovede at han og hans arvinger ville 'quit bliwe for thet gotz, thær Strangi Nielsens testament pa lywdher' og ikke mere deltage i de sager der gik om testamentet.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 84 s 50-51.
Vi har en Strange Nielsen i Bild-tavlen s 64-65 nr (3 , men han var en lille dreng på denne tid, hans skiftebrev var dateret 13 dec 1490.
Den Strange Nielsen med testamentet ses på Mors 1402, 1407, han må være en store-halvbror, se bemærkninger Bild, s 64.
Når Anders kan gøre indsigelse mod det testamente (men nu lover klosteret at lade være), må han også være hel- eller halvbror. Det forklarer også at han ikke ses med navnet Bomøve som hans anførte 'brødre' gør - og at Bomøve'rne IKKE ses som arvinger efter Strange - og at de ikke besegler hans klostergave 1427.
Anders kan gerne være svoger til Bomøve'rne, eller bare nabo og god ven.

s 243 nr F. Iver (Lange) ()

Hans 'sønner' er af to forskellige generationer, så han må have været gift 2 gange - eller være to mænd. Se lige nedenfor under Thomes Iversen.

s 244 nr 4. Thomes Iversen (Lange) (-1371-1392-) i S-Jylland

Opført som bror til Peder Munk (-1341-), Svenning Iversen (-1341-1362-) og Iver Iversen (-1343-1374-).
Thomes må være en generation yngre.

s 245 nr 4) hr Jens Iversen (Lange) (-1424-1482) bisp i Aarhus

udgav 1451 fundats .. kapel i Ribe.
Læs: 1454.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 360.
Sådan citeres det da også flere steder i tavlen.
Han har fået sit våben malet i adskillige af stiftets kirker - incl Aarhus Domkirke.

s 245 nr b. Johannes Thomesen (Lange) (-1396-)

Han besegler IKKE faderens vidne 1392, sådan som brødrene Iver, Gunner og Oluf. Johannes må rimeligvis være yngre end dem. Hans segl ses første gang 1396. Dermed er han næppe den JT der 1376 var Henneke Limbeks foged, da var han næppe 10 år.

s 245 (uden nr) Johanne Gunnersdatter (Lange) ()
gm Christen Pedersen (Skram m stige) (-1416-1422-) til Ørregård

En rettelse 1906 siger at hendes mor er en Daa eller Galskyt, med henvisning til Karen Krabbes aner i Vinderslev Kirke.
Våben-anetavlen på epitafiet er rigtigt aflæst, men dér kan vi desværre ikke stole på Karen Krabbes tipoldemødre. Vi kender 4 af dem, men kan kun finde de 2's våben på epitafiet - det ene på fejl plads.
Kilde: Abildgaard nr 492.

s 246 nr 1) Oluf Lange (-1440-1451- senest 1466)
gm Mette Henriksdatter ()

Oluf er opstillet som storebror til Lage. De er sønner af Oluf, så Oluf her er vel opkaldt efter sin afdøde far, dvs født efter hans død.

Medbeseglede 1440 for (sit søskendebarn) Jep Iversen.
Som er en Lange og ses s 244-45 nr 2)

Gm Mette Henriksdatter(Lange).
Hun er opført som hans fætters datter og ses på næste side nr c) , der udnævnes hun til kusine. Begge dele er incest og aldeles ulovligt.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.
Det er også anakronistisk, Mette (Lange)s 2 brødre er jævnaldrende med Olufs børn, så det er umuligt - heldigvis.
Hun kunne evt være en fynsk 'Reventlow' (dette er ikkun en løs teori), se bemærkninger Reventlow, under s 89 gen 4 nr II-1 Joachim (Jacob) Knudsen (Reventlow).

Var død 1466.
Kilde savnes.

s 246 nr a) Thomas Lange (-1459-1502-) dekan i Ribe

Til Kjærgård.
Det er der - så vidt jeg kan se - ingen kilder på. Første kendte ejer er Hans Nielsen (Lange) (-1535) s 249 nr (5 i 1503.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1029-33: Kærgård.

1459 (6 jun) var han i Kongens Retterting i København på vegne af Ribe Domkapitel, angående hr Arsts gård, som Per Christiernsen fik låsebrev på efter 3 domme, fordi kapitlets breve var 'raget skrabet og tilseth', altså forfalskede. Thomas fik kendelse om at han ikke måtte forlade retten før sagen var afgjort, men han stak af alligevel.
Kilde: Repertorium 1451 nr 1002.

1469 (3 nov) fik han skøde af (sin halvfætter) Niels Henriksen (Lange) på 2 gårde i Jejsing i Hostrup s i Slogs hrd.
1471 (10 jan) skænkede han dem til Ribe Domkapitel for en 'proces' af Vor Frue og Skt Annæ (altre) for hans sjæls 'bestandelse'.
Kilde: her s 247 nr a) Niels Henriksen (Lange).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2654.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 720: Hostrup.

1476 (11 jul) købte han to gårde mere i Jejsing, af Henriks sønner Esge og Erik, de var pantsat til korsbroder Per Studh.
1477 (9 sep) skødede han dem til Ribe Kapitel, og udvidede 'proces'sen.

1492 overdrog han 2 gårde i Mjolden (20 km N f Tønder) til Løgum Kloster, han havde 1489 købt dem af Niels Skram til Stovgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 684: Mjolden.

Mag. Gunde Lange arvede ham.
Næh. Gunde ses s 250, han overtog embedet som dekan.
Thomas efterlod sig næppe gods, det ser ud til at han skænkede det hele til kirken.

s 246-47 nr e. Esge Thomesen (Lange) (-1406-1421-) til 'Bjerge'

'Bjerge' er ikke stedfæstet.

Tabte s.A. (samme år dvs 1406) en Trætte mod (sin faders fætter) Niels Eisens arving hr Bjørn Svendsen, om Gods i Øster Horne Herred.
Det er Niels Eisen der er fars fætter.
Hvordan rd Bjørn Svendsen i Blekinge er arving, vides ikke, men han mageskiftede arv efter Niels Eisen med sine medarvinger Kirt.
Godset er Uhregård i Tistrup s i Øster Horne hrd.
Der er ikke opgivet kilde til den retssag.
1406 (23 aug) måtte rd Bjørn Svendsen afstå Uhregård til dr Margrethe, den havde han tidligere købt af Esge Thomesen (Lange) og betalt helt.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14060823001.

s 247 nr 2) Henrik Esgesen (Eisen) (Lange) (-1440-1454- senest 1565)
gm Christine Henningsdatter (-1465-)

Til Kærgård.
Kjærgård i Hunderup s i Gørding hrd, 15 km ØSØ f Esbjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1029-33: Kærgård.
I 1900-tallet stavet uden 'j', nu med.
Men der er ingen kilder på at Henrik havde den, første kendte ejer ses s 249 nr (5 Hans Nielsen (Lange).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1031: Kærgård.

Christine - mere præcist: Erik Henriksen (Lange)s mor - nævnes i Rosenkranz-tavlen som søster til Anne Sivertsdatter (Lauerhoch?) gm Iver Pedersen (Rosenkrantz) (-1436-1446-) til Kogsbøl (Emmerlev s nær Tønder), og Erik solgte alt sit sønderjyske gods til Iver.
Der er ingen kilder på det, så det må komme fra en slægtebog.
Anne Sivertsdatter (Lauerhoch?) er en Limbek, se bemærkninger Rosenkrantz.
Christine kunne også være en Limbek, nemlig datter af Henneke Limbek (-1423-1469- vist 1467-) til Nebbe. Navnene Henneke, Henning og Henrik er ofte blevet forbyttet. Henneke fik formøblet alt sit gods, så selvom han var riddersøn er den sociale forskel udlignet, hans kendte døtre blev gift med ganske jævne adelsmænd.
Derved bliver Christine ikke søster til Anne, men fætterdatter. Kronologien stemmer ikke helt godt.
Dette er genealogi efter de forhåndenværende Limbek'kes princip, solide beviser savnes.

s 247 nr c) Mette Henriksdatter (Lange) () - Udgår

Gm sit søskendebarn Oluf Lange.
Han er fætters far efter tavlen. Se under ham ovenfor s 246 nr 1)

s 247 nr 6) Kirstine Esgesdatter (Lange) (-1440-)

Gm Esge Nielsen.
Han ses s 250-51 og er hendes fætter - efter stamtavlen - det kan jo ikke lade sig gøre efter loven.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.

Hendes gerninger er - behændigt - delt. På denne side lever hun 1440, og der nævnes ingen mand i forbindelse med brevet.
Under fætteren er hun enke med en voksen søn i 1443 - det hænger ikke sammen.
Så Kirstine Esgesdatter må være ugift og fætteren gift med en anden, Se nedenfor under ham s 250-51.

s 247-48 uden nr Niels Thomsesen (Lange) (-1492-1501-) til Lydum
gm Ide Mogensdatter (Galt) () til Tyrrestrup

Niels er skrevet til Tyrrestrup 1492-1501.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 718: Tyrrestrup.

s 248 nr 3) NN Nielsdatter (Lange) ()
gm Peder Henriksen (Prip) (-1427-1456/58) i Hastrup og i Ll Torup

Hun hedder ikke Ingeborg se bemærkninger Prip, under manden s 372.

s 248 nr 5) rd Gunde Nielsen (Lange) (-1441-1477) til Lydum

Hans segl er bevaret 1442 1445 1446 1446 1454 1460 1462 1464 1465 1468.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.XLIII.12.
Hvad beseglede han 1445 1446 1446 1454 1462 1464 1465 ?

s 248 nr a) rd Niels Gundesen (Lange) (-1467-1511) til Lydum og Hennegård

Han beseglede 1500 et gavebrev om Størsbøl. Det er ikke nævnt under ham, men bortgemt s 251 øverst.

s 249 nr (e Margrethe Thomesdatter (Lange) (-1558) til Løjtved
g1m Hartvig Andersen (Ulfeldt) (-1534)
g2m Anders Hansen Lindenov (-1536-1562) til Fovslet

Margrethe døde 1554 på Sellerup.
1558.
Kilde: DAA 1955 rettelser Lindenov.

s 249 nr (b rd Niels Lange (-1532-1565) til Kærgård

Deltog 1548 i brudetoget til Meissen.
Prinsesse Annes bryllup fandt sted i byen Torgau i Sachsen. Det er 50 km NV f Meissen.
Kilde: Salmonsens Leksikon.

s 250 nr (7 Gunde Lange (- ca 1505-1547) til Tornumgård

En rettelse 1906 flytter Tornumgård fra Nørvang hrd til Kalslund.
Kalvslund hrd findes ikke mere, men lå N f Ribe og omfattede Farup, Hjortlund, Kalvslund, Lintrup og Herting sogne. 1864 blev det delt, de tre første sogne kom 1867 under Ribe hrd. De to sidste sogne (og Ø-enden af Kalvlsund s) gik til Preussen, som nedlagde herredet 1867 da amtsretterne blev opprettet. Denne del er efter Genforeningen under Frøs hrd i Haderslev Amt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1046: Kalvlsund hrd.

Tornumgård ligger i Lintrup s, Frøs hrd, 35 km VNV f Haderslev.
Kilde: Trap: Danmark, bd 24 Haderslev a, s 328 Tornumgård.

s 250-51 nr 6) rd Esge Nielsen (Lange) (-1409- senest 1443?)
gm Kirstine - IKKE Esgesdatter men stadig (Lange) (-1443?-)

Esge og Kirstine er - ifølge tavlen - fætter og kusine, deres fælles farfar er Thomes Iversen (Lange) (-1371-1392-), s 244 nr 4.
Det er forbudent led. Man kunne - mig bekendt - ikke købe pavelig tilladelse til fætter-kusine-bryllup, så her er noget galt.

Kirstine Esgesdatter (Lange) der 1443 med sin "søn" Mus oplod kapitlet i Ribe al sin ret til gods i Vester Vedsted sogn, som hun købte af Lage Degn.
Lage Degn er en (Skram), og brevet er behandlet under ham (med samme år) og under hans nære slægtning rd Jon Jonsen Litle (Skram) - uden år. Det er medbeseglet af rd Jon, som udstedte et parallelt skøde samtidigt, og det må derfor redateres til 'før 1439/40' og vel også 'før 1432', hvor rd Jon var død.
Se bemærkninger Skram, under s 463-64 nr 1. rd Jon Jonsen 'Litle'.

Her er hendes segl bevaret. I brevet står hun som Christine, Esge Nielsens efterleverske, i skjoldet ses de tre roser, omskriften er 'fruue cerstine ..esciils'. Når hun er frue var hendes mand ridder. 'esciil' i seglet må være manden, dermed har vi ingen belæg for at hun skal være Esgesdatter.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.XLIII.11.

I Skram-tavlen står der ikke at Christine (uden patronym!) havde købt godset, så der er nok bare tale om at Christine og rd Jon bekræfter Lage Degns gave. (Jeg har ikke set brevet).
Dermed er de hans arvinger, rimeligvis Lages nevø og niece, så Christine må være søsterdatter.

Hermed er Kirstine blevet til 2: Kirstine på s 247, og rd Esges enke. Om Kirstine s 247 blev gift, ved vi ikke.

Kirstine Esgesdatter var død 1500 da rd Niels Gundesen, Niels Mogensen og Henrik Pedersen (Prip) kalder Kirsten deres faster og moster, og forærer hendes gård Storsbøl væk.
Rd Niels Gundesen er en (Lange) og ses s 248 nr a), hvor sagen imidlertid ikke er nævnt.
Niels Mogensen er også en (Lange) han ses s 251 nr b).
Henrik Pedersen (Prip) hans far ses s 248 nr 3) hvor Peder er gift med (Ingeborg) Nielsdatter (Lange), de 3 arvinger er fætre.

Storsbøl hedder idag Størsbøl og ligger i V Nykirke s i Skast hrd, 20 km Ø f Esbjerg. Gården er nævnt i Trap, men dens historie er ikke behandlet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 863.

I 1500 er Kirstine Esgesdatters vel lige død. Hvis hun var Esges enke, skulle hun altså have levet 55? år som enke - det lyder ikke sandsynligt. Den Christine der 1443? eller før havde en voksen søn må være født omkring 1390.
Så Kirstine Esgesdatter til Størsbøl er vel rd Esge Nielsens datter.
Hermed er Kirstine blevet til 3.
Det betyder godtnok at vi skal vride kilden, så d'herrers fadersøster og modersøster bliver til farbrordatter og morbrordatter, men faster/moster ville jo være Nielsdatter - efter stamtavlen. Slægtsbetegnelser blev generelt brugt i bred betydning.
Jeg bryder mig ikke om at 'korrigere' kilder, men kronologien kræver det, og patronymerne peger på det.

De skænker Storsbøl (dvs: Størsbøl) til Johanne Pedersdatter og Dorthe (Skeel Dyre), som er deres frænker, dvs slægtninge.
Dorthe er også Pedersdatter og Johanne er også (Skeel Dyre), idet de iflg brevet er søstre.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9158.
Om slægtskabet: Se bemærkninger Dyre, under s 161 nr c.

s 251 nr 7) Mogens Nielsen (Lange) (-1454-1462-) på Hennegård
gm Sidsel Jepsdatter Juel ()

Sidsel er tvivlsom. Hun ses ikke i Juel-tavlen, og den Jep hun evt kunne være datter af, er hendes jævnaldrende, for han lever 1470.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I, 11.

s 251 nr b) Niels Mogensen (Lange) (-1484-1503-) til Knudsbøl
gm Anne Knudsdatter Saxtrup ()

Mon den Væbner af dette Navn som 1480 var høvedsmand på Næsbyhoved, og da var tilstede på Skovby Herredsting.
?g2m Margrethe Henriksdatter Friis [af Hesselager], der 1480 med sin Ægtefælle fik Livsbrev på noget Krongods i Kirkendrup.
Begge dele må være en anden Niels Mogensen. NM (Lange) ses 1484, 1486, 1500 og 1503, Margrethe Friis var enke på Juulskov 1481 (DAA 1916 Tinhuus) og 1496 (Trap).
Kilde: DAA 1916: Tinhuus (Skinkel). s 508-09.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 892: Juulskov.

Beseglede 1500 gavebrevet på gården Storsbøl.
GavebrevET? Som vi alle kender?
Det er gemt ovenfor på s 250-51 rd Esge Nielsen (Lange).

Gm Anne Knudsdatter Saxtrup.
Knud Saxtrup havde ingen overlevende livsarvinger. Der er ingen kilder på Anne.
Se bemærkninger Saxtrup.

s 251 nr (a Anne (Lange) (-1445-1559)
g1 Melchior Glob (-1536-1542-) til Vellumgård
g2 Gregers Holgersen (Ulfstand) (1521-1583) til Sdr Vosborg

1545 var hun enke og havde sag mod (sine svogre) Oluf Glob og Iver Friis om arven efter magister Anders Glob.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 135.

s 251 nr (b Erik Eriksen Lange (ca 1519-1572) til Engelsholm

Født 1518, opkaldt efter faderen, som skal være død 1519.
Opkald efter faderen sker normalt fordi sønnen er født posthumt, dvs efter faderens død. Så enten er faderen død 1518, eller også er sønnen født 1519, eller begge dele.

S 252 nr (5 Cecilie Nielsdatter Lange (-1583)
gm Anders Jacobsen Reventlow (-1518-1535) til Søbo

Står som Sidsel.
Men hedder Cecilie ifølge ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 381.
I DAA 1955 Rettelser Reventlow er hendes navn rettet til Edle, det må bortfalde.

Hun havde gods i Sallinge herred i pant af kronen. 1554 får sønnerne det.
Kilde: DAA 1939: Reventlow s 90.

s 252 nr (8 Anne Nielsdatter - næppe Lange - (-1535-1554- senest 1561)

Datter af den Niels Mogensen, der 1480 var gift med Margrethe Henriksdatter Friis [af Hesselager] (-1480-1511-).
Ovenfor - s 251 nr b) - ses at faderen var en anden, og det er helt usikkert om han var en Lange.

Linien Munk

Den rd Peder Munk der nævnes i indledningen som mulig forfar til linien Munk, ses s 243-44 nr 1.

s 252 (uden nr, liniens stamfar) Malte Iversen (Munk Lange) () - ingen kilder
gm Else el Anne Stigsdatter (Munk m bjælke) () - hun udgår

Skrives til Kleitrup (Rinds hrd).
Det er en gratis frokost. Der er et stort voldsted, og mange sagn, (absolut sagnagtige!), men Trap har ham ikke, så der er næppe nogen kilder på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 288: Klejtrup Volde.
Klejtrup ses i en dom 1536, og tilhørte da Viborg Domkapitel, se nedenfor under sønnen Oluf Maltesen Munk.
Der er ikke plads til nogen Lange-ejere på Klejtrup.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 76.

Malte og frue forekommer i slægtebøgerne, han som søn af rd Iver Thomsen (Lange) (- 1377-1406 -) 'til Krogsgård' s 244. Herfra skulle han og efterkommerne have våbnet med 3 røde roser i sølv felt. Deres børn skulle så være opkaldt efter hustruen: Anne eller Else Munk, datter af rd Stig Pedersen Munk [m bjælke] (-1391-1423-) til Nørgård (på Salling, 15 km N f Skive) og Mette Eriksdatter Brune (Høeg) (- før 1406).

Imidlertid er der grunde til at tvivle på den historie, og snarere se den som en gammel konstruktion der skal forklare at Munk-navnet og Lange-våbnet optræder sammen.

Jeg har tidligere afvist Maltes eksistens, som Thiset også stiller store spørgsmålstegn ved, men i DAS II ses at tre af sønnerne skriver sig Maltesen i deres segl:
    Nr 1. Niels Maltesen Munk (-1453-1455-),
    nr 2. Peder Maltesen Munk (-1440-1479-) og
    nr 3. Oluf Maltesen Munk (-1447-1493-).
Segl er ikke bevaret for
    Nr 4. Holger Malte?sen Munk (-1464-1475- før 1513).
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.XLIII.20, nr 16-17, og 20, og 18-19.

Så Malte har eksisteret, selvom vi ikke har kilder på ham.
Det må undre at vi kun ser een Malte blandt deres efterkommere (søn af Niels her ovenfor), men siden det er lav- og lokal-adel, har der nok været en del Lange'r der ikke har efterladt sig bevarede spor.

Derimod er en Munk-hustru mere tvivlsom:
1)
Når man opkaldte børn efter deres mor, var det i reglen for at sikre et truet slægtsnavns videreførelse, men Munk-slægten med bjælken levede videre, så det er tvivlsomt om det er derfra Munk-navnet kommer.
2)
Der er ikke opkaldt nogen Stig i efterslægten.
3)
Der findes allerede i 1344 en ridder Peder Munk (s 243-44) der fører de 3 roser i sit våben, han er måske forfar til Malte og hans sønner Peder, Oluf, Niels og måske Holger.
4)
Maltes mor skal være en Lykke [m møllehjul], ifølge ligsten i Hjerm for Oluf Munk (-1523-1568), det ses i note 75.
Samme sten skulle så på plads 13 vise våbnet for Stig Munks hustru Mette Eriksdatter Brune (Høeg). Men der er ingen Høeg- eller Banner-våben på den sten. (Nu er tipoldemødre på våben-anetavler notorisk usikre, så dette er ikke noget solidt argument). (Endnu et eksempel på at Thisets data om våben-anetavler er svært usikre).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 619.
5)
At Maltes frue var ukendt allerede i 1500-tallet, ses af alterdugen fra Ödeby Kyrka i Närke. Den rummer en våben-anetavle, hvor sønnen Holger med far indgår, men moderen mangler, så det blev ikke en 8+8 anetavle, kun 8+7.
Hvis Holger nu ikke er søn af Malte, så må vi nøjes med at sige at Holgers farmor var ukendt.
Kilde: Steen Thomsen: Ödeby Kyrka i Närke - Våben-anetavle på alterdug. Artikel på vej.

For eksistensen af en Stigsdatter bjælke-Munk taler dog, at Mogens Munk (Lange) (-1558) og Karen Ludvigsdatter (Rosenkrantz) (-1535) fik pavelig vielsestilladelse 1492, da de havde fælles tipoldeforældre.
Det ville stemme med rd Stigs far, rd Peder Munk (-1333-1377) til Holbækgård, han er Karens MMFF.
Men der er mange andre mulige fælles forfædre, så man kan ikke bygge noget solidt på, at de er beslægtede.

Konklusion: At der er slægtskab mellem Lange og Munk (samme våben: 3 roser, samme geografi) er der ikke tvivl om, men hvordan - det er ikke klart. En forbindelse til en Munk-slægt er helt spekulativ.

s 252-53 nr 1. Niels Maltesen Munk (Lange) (-1446-1455-) af Holbækgård ved Randers

1446 (10 okt) var han med i en bispens og bygdemænds domstol, om Lindå Mark i Lisbjerg hrd.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14461010001.

1453 medbeseglede han et et skøde fra Las Jonsen (Helstrup) i Helstrup til rd Niels Munk i Brusgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 284.

Hans segl 1455 har omskriften 's nichli malt munck', så han er Maltesen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.XLIII.20.

Af Holbækgård.
Den var 1408 blevet tildømt Aarhus bisp.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 825-26: Holbækgård.

s 253 savnes: Mikkel Munk (Lange) (-1458-)
og Malte Nielsen (Lange) (-1497-1503-) af Holbækgård

I Trap er rækken af lensmænd til Holbækgård efter Niels Maltesen Munk (lige ovenfor) følgende:
-     1458 Mikkel Munk
-     1460 Christiern Nielsen
-     1470 provst Jon Nielsen
-     1494 fru Elne
-     1497-1502 Malte Nielsen
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 825-26: Holbækgård.
Christiern ses i Lange-tavlen øverst s 253 som søn af Niels Maltesen lige herover. Mikkel og Malte må vel også anses for sønner af Niels. Mikkel har jeg kun set den ene gang.
Provst Jon Nielsen tør jeg ikke kloge mig på.
Fru Elne kunne måske være Nielses datter el Christierns enke.

Malte:
1497 skrevet til Holbækgård, da han medbeseglede et mageskifte mellem rd Lage Brock og rd Axel Lagesen (Brock).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8332.

1502 var Malte Nielsen i 'Holbogård' ridemand og med til at sætte skel mellem Vivetorp og Grevelund Mark og Skov i Vive s, i en strid mellem rd Niels Høeg (til Eskær) og Tyge Jensen (Seefeld) til Dalsgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9746.

1503 var han advokat for Maren Jensdatter (Munk) til Rygård, og indværgede Rygård med lovhævd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1503 nr 9948.

s 253 nr 2. Peder Maltesen Munk (Lange) (-1440-1479-) til Krogsgård

Holder 1479 skifte med sin broder om gården.
Det er ingen steder nævnt, hvilken af de 3 brødre der er tale om, men Oluf skrives også til gården (han er nr 3. s 256.) Der er ingen kildehenvisning til det skifte, Trap kender det ikke. Hvorfor deltager de to andre brødre ikke i skiftet ?

Peder er første kendte ejer af Krogsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 874-75: Krogsgård.

Hans segl er bevaret, eet signet brugt 1440, et andet 1472.
Det første har omskrift 's per mol...', det andet 's per moltese', så han er Maltesen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr F.XLIII.16-17.

s 254 nr 5) Mette Hansdatter Munk (Lange) (- 1589)
gm Iver Kjeldsen Juel (1494-1556) til Astrup mm

Hendes mand Iver Juel anføres død 28 apr 1556.
Iflg DAA 2000-2002 Juel S 391 nr 18 er han død 24 aug 1556.
Der er tydeligvis tale om en talforbytning 24/8 til 28/4, men hvad er nu rigtigt?

s 254 nr 7) Jørgen Munk (Lange) (-1561-1577) til Visselbjerg
gm Dorthe Pedersdatter (Galt) (1540-1579)

Død 12 jan 1577.
En præsteindberetning 1765 skriver at han døde 12 jan 1573 og blev begravet i Alslev Kirke 12 mar.
Kilde: LAV: Ribe stift, Præsteindberetninger. På Nettet v/ Brejl.
Årstallet 1577 kan der vel ikke rokkes ved, så sandt han fik len 1575.

Dorthe skænkede kalk og disk til Alslev Kirke 9 okt 1579. De har begges våben og initialer.
Kilde: LAV: Ribe stift, Præsteindberetninger. På Nettet v/ Brejl.
Så enten døde hun sent det år, eller måske er det en testamentarisk gave?

s 254-55 nr b) Frederik Munk (Lange) (1566-1634) til Haraldskær mm

Takseret 1625 til 140 tdr hartkorn, sammen med en Jens Munk.
Kilde: DAA 1905: Munk [m bjælke] - [m vinranke] - [af Havbro] s 309 nr 1.
Jens må være Frederiks bror eller ældste søn, selvom han ikke ses i stamtavlen. Jens er ikke den lille lavadelsmand i Himmerland (hvor Frederik ikke har godser), som Munk-tavlen skriver. Haraldskær ligger lige V f Vejle.

Savnes: Jens Munk (Lange) (-1625-)

Se lige ovenfor under Frederik.

s 255 nr (8 Dorothea Frederiksdatter Munk (Lange) (- før 1660)
gm Knud Gabrielsen (Akeleye) (-1661) til Krengerup

Alterdugen i Träne Kyrka nær Kristianstad i Skåne er/var broderet med 2 våben: Lange og Rosenkrantz (gl form), årstallet 1624 og over våbnene DMF og DMM.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 22.
Bogstaverne må betyde Dorothea Munks Fædrende hhv Mødrende, og hun må endnu have været ugift og have boet på Ovesholm i sognet. Forbindelsen til Ovesholm kan have været, at hendes bror Iver - som netop døde 1624 - var trolovet med Helvig Axelsdatter Urup (-1656), hvis far var død, og moderen var rimeligvis med sin 2' mand på Saaremaa (Øsel), hvor han var lensmand. Ovesholm var da ejet af Kirsten Bjørnsdatter Kaas [m sparre] enke efter Ove Ovesen Urup (-1622). Ove var Helvigs fars halvfætter, og begge unge damer kan have boet hos enken.

s 256 nr 8) Dorthe Hansdatter Munk (Lange) (-1559-1593-)
gm Niels Kaas (-1559-1585-) til Ørndrup på Mors og St Hessel i V-Jylland    

Dorte er 1559 skrevet til Hessel.
De to øverste stoledøre i kvindesiden i Borbjerg kirke havde (set 1839) hendes fædrende og mødrende våben og årstal 1593. Våbnene i mandssiden var da væk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 260-1: St Hessel.

s 256 nr b. Lene (Pedersdatter Lange) ()
gm Claus Persen (Øster Lindet) (-1481-1492-) til Øster Lindet

Claus Persen (Hundermark).
Øster Lindet slægten er gemt bagefter Hundermarks stamtavle, men det er to forskellige slægter.
Kilde: DAA 1898: Hundermark. Øster Lindet slægten. s 211.

s 256 nr 3. Oluf Maltesen Munk (Lange) (-1447-1493-) af Klejtrup

Til Krogsgård.
Så må han vel være den bror der 1479 holdt skifte om Krogsgård med Peder Munk (nr 2. s 253).
Der er imidlertid ikke kilder på hverken skifte eller Oluf til Krogsgård.

Skrives til Klejtrup 1484-91.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 17 Viborg a, s 288: Klejtrup.
Det gør han som lensmand for Viborg Domkapitel.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 76.
Se mine bemærkninger til Trap under Klejtrup.

Hans segl er bevaret 1447 med omskrift 's oluf maltso', og med et andet signet 1468 1481 1484 med omskrift 's oluf munk'. Så han er Maltesen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.XLIII.18-19.

s 257 nr d. Mogens Munk (Lange) (-1492-1558) til Volstrup, landsdommer, lensmand og rigsråd, g ca 1492 m Karen Ludvigsdatter (Rosenkrantz) (-1535)
og Marine Jensdatter (-1535-) - uadelig

Karen døde 1535.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 684. Nr I-47.

Mogens' to døtre med Marine Jensdatter: Karen og Ide.
Der er med stor sandsynlighed en mere:
Anne Munksdatter (-1566-1570-) gm Mourids Jensen (-1549-1565) til Movstgårde.
Anne ses som uplaceret Munk gm Mourids her:
Kilde: DAA 1905: Munk. s 426.
Se bemærkninger Gimsing Movstgaarde.

s 257 nr 1) Ludvig Munk (Lange) (-1537) til Palsgård,
og s 259 nr 3) Oluf Munk (Lange) (-1569) til Palsgård

Der mangler en nr 2) - enten det blot er en nummereringsfejl eller en manglende person (med efterslægt).

s 259 nr b) Ludvig Munk 'den tykke' (Lange) (-1565-1595) til Kvistrup

Er han den Ludvig der 1586 solgte en gård i Stepping (Haderslev a) ?
Denne er muligvis efterkommer af Peder Munk (Lange) (-1140-1479-) gm Mette Esbernsdatter (Emmiksen). Så kan gården være arv fra Emmiksen, ellers er det svært at se hvor den kommer fra.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 56 not 30.

s 260 nr g) Magdalene Munk (Lange) (-1616) til Herningsholm
g1 Josva von Qualen (-1579-)
g2 Sigfried Rindschaid (-1621) friherre til Schielleiten, Freiberg og Luttenberg i Steiermark i Österreich

G1 med Josva von Oualen.
Det må være tyrkfjel for von Qualen, jfr Bobé i PHT 1916.

1579 skødede hun også til kronen: En gård i Ø Vedsted, en i V Vedsted og 3 gårde N f Ribe. Vel en del af det nævnte mageskifte. Vedsted gårdene kan være Emmiksen-arv, se ovenfor under bror Ludvig.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 56 not 30.

Om Sigfried: Se bemærkninger Rindscheid Rindschaid.

s 261 Savnes: nr 12) Anne Mogensdatter Munk (Lange) (- død ung)

Begravelserne i Hjerm Kirke - nr 5) - 8) og 11) - er dokumenteret med en kalkmalet inskription i korsskæringens hvælving, her ses 'Mans munck til wolstrup' død 3 dec 1585 med 6 børn: Mathias, 3*Hartvig, Anna og Magdalena.
Kilde: NM Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 202.

s 261 nr 4. rd Holger Malte?sen Munk (Lange) (-1454-1469-1475-) af Kjærstrup
gm Inger Joachimsdatter Flemming (-1513-) til Møllerup og Bjørnholm

Gift før 1468.
Iflg DAA 1892 Flemming s 146 er de gift før 1458.
Og det holder, eftersom de deltager i skiftet 1458 efter hendes far.
Kilde: Repertorium 1458 nr 830.

Rd Holgers segl er ikke bevaret, så om han faktisk er en Maltesen ved vi ikke.
Kilde: DAS III.

Havde måske Kærstrup på Tåsinge som len endnu 1475.
Ja, bisp Jens'es kvitteringer for Holgers årlige afregning på 300 mk lybsk er bevaret for 1455, 1456, 1461, 1462, 1463, 1466, 1467, 1469.
Kilde: Repertorium 1455 nr 467-68, 1456 nr 587, 1458 nr 845 + 860, 1461 nr 1299, 1462 nr 1521, 1463 nr 1597, 1466 nr 2054, 1467 nr 2248, 1469 nr 2668.
1475 får han bispens kvittering på sit sidste regnskab fra Kjærstrup.
Samtidig erklærer bispen at han kan få sine 2 gårde igen for pantesummen 300 mark, de lå i Bovlstrup og Bjerager i Bjerager s i Hads hrd, 20 km ØNØ f Horsens.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 3592-93.
(Det ville være godt at vide, hvorfra han har gods nær Odder).

Den nyere slægt

s 261 nr 1. Dorthe Gundersdatter (Lange) (1541-1613)
gm Jørgen Rosenkrantz (1523-1596) til Rosenholm

Skabygård hedder idag Skaføgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 894-95: Skaføgård.

s 262 nr b. Gunde Lange (1576-1652) til Brejninggård

1588 sendt i Århus skole sammen med broderen.
Hvilken bror, nr d. Tyge eller nr g. Peder? Det er ikke nævnt under nogen af dem.

Såret for Elfsborg.
Älvsborg var forløberen for Göteborg, slaget her stod i 1612, dvs i Kalmarkrigen 1611-13.

Solgte 1624 Pederstrup (Ning hrd) til Laurids Ebbesen.
Som er en (Udsen).
Kilde: DAA 1945: Udsen. s 116.

s 263 nr c. Ide Hansdatter Lange () til Hersomgård og Fiskum i Norge
gm rd Jens Hermansen Juel (1580-1634) til Keldgård, statholder

Ide skrevet til Viskum i N-Jylland.
Hun har ikke noget med Viskum at gøre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 347-48: Viskum.

Hun er skrevet til Fiskum i Norge 1639
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 403 nr I-51.
Fiskum er sogn i Øvre Eiker i Buskerud Fylke i Norge, det ligger 10 km NØ f Kongsberg. Der kendes ingen herregård her.
Kilde: Norsk Wikipedia.
Så må der være tale om en selvejer- eller fæstegård, som Jens har købt mens han var i Kongsberg.

Jens født 8 nov 1580 på Refstrup, død 26 mar 1634.
Juel-tavlen har ham født januar og død 28 mar.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 385 nr I-52.

Selvom de er begravet i Viborg, var der epitafium over dem i Selde Kirke (Keldgårds sognekirke). Forsvundet men aftegnet.
Kilde: Abildgaard nr 475.

s 264-65 nr 5. Frederik Lange (-1572-1612) til Markegård mm

Til Linnet som han også solgte til kronen.
Øster Lindet eller Lindet Hovgård i Frøs hrd. Det er ikke ham, men Frederik Munk (Lange) (1566-1634) der købte den 1602 af sin kusine Marine, og solgte 1614.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 303: Ø Lindet.

til Kjærgård, hvortil han skrev sig 1585.
Uvist Hvilken Kærgård, Trap har ham ikke der.

til Falkensten (Borre Præstegjæld)
Borre sogn ligger ved Horten i Oslofjorden. Skal ikke forveksles med Falkensteen ved Slagelse på Sjælland!

1571 til Langesholm.
Ukendt i Skandinavien.
Hvis det skal være Lengsholm i Vendsyssel, må ejeren Jens Markorsen (Rodsteen) vel være død (lever 1567, død før 1581), så han er foged for enken Lisbeth Bille (-1601).
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 391.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr III-6.

Under tavlen

s 267 uden nr Oluf Friis (Lange?) (-1471-1499/1501) til Gjessinggård

Han er ikke nødvendigvis født Lange.
Når han 1474 er slotsfoged på Kalø, er det under bisp Jens Iversen Lange, som fra ca 1470 var lensmand dér. Så måske er det hans embedssegl vi ser, eller måske er han blevet adlet ved bispens mellemkomst. Hans segl ses fra 1483, måske allerede 1474.
Kilde: Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971. s 73.
Kilde: DAS II F.XLIII.41-42.

Savnede

Savnes: NN Lange ()
gm Claus Tun (ca 1400 -)

Hendes våben ses på tipoldedatteren Margrethe Skovgårds ligsten (ca 1510) i Odense St Knud med farver og slægtsnavn 'de Langer'.
Kilde: Olesen: Margrethe Skovgaards gravsten. Heraldisk Tidsskrift 1990.
Ligeså på Margrethes bror Anders Skovgårds forsvundne epitafium i Horsens klosterkirke.
Kilde: Abildgaard Nr 569.
På deres halvbror Hans Skovgårds ligsten i Norra Vram, ligner Langernes 3 roser mere æbler.
Kilde: Selvsyn jun 2016.

Tipoldemødres våben er en usikker sag på våben-anetavler,
Kanhænde at hun trods de anevåben er en Pixsten. Claus nævnes 1459 som arving til Tranemosegård, som Karl Pixsteens enkes arvinger solgte 1446.
Kilde: Repertorium 1459 nr 1042.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 449: Tranemosegård.

Savnes måske: Barbara Lange? (midt 1400-tal)
gm Splid Fasti (1400-tal) i 'Møllerup'

Hun er opført som en Juel, det er hun næppe.
Se bemærkninger Juel, øverst.

Savnes: Juliane Cathrine Lange (1646-1676)
gm Nicolai Abraham von Mösting. (1622-1683) major til Høfdestad i Norge
han g1m Kirsten Lauridsdatter Lunov (1650-)

Juliane Cathrine født 1646 død 29 nov 1676.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 259.
Hun hører vel til på s 265-66 et sted.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1951: Lasson [II]

Vaaben Lasson [II] våben. Jysk brevadel fra Århus. Adlet 1731, uddød i mandslinjen 1755.

Stamtavle i DAA 1951 s 125

Forslægten

En mere detaljeret udredning af slægten før den blev adlet ses i skiftet 1711 efter Michel Lassen (- 1709):
http://danbbs.dk/~stst/lass_skf.htm

s 127 nr 5 Maren Rasmusdatter (Lassen) (1649-1710)
g2m Villads Olufsen (1649-1719) præst til Grundfør

Maren død 30 sep 1711.
Sej kone, hun overlevede et helt år efter sin begravelse: Begr 30 sep 1710 i Grundfør.
Kilde: Nygaards sedler.

Villads født 1669. Og gift 1687 med Maren.
Altså gift som 13-årig? den går ikke.
Han blev student 1670 fra Kalundborg, og må så være født ca 1650.
Wiberg på Nettet har ham født 1649.
Kilde: Flemming Winther, Kiel.
Med tak.
Kilde: wiberg-net.dk



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger Lave Jensens slægt

Vaaben 'Lave Jensens slægt's våben. Også set med feltet sølv (hvidt) eller blåt, og med rosen guld, men bladene skal være røde. Våbenlighed med Falk [med søblade]. Skånsk uradel i Gøinge hrd. Lille slægt, kun kendt (-1445-1500-). K: Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Denne lille skånske slægt er oprettet af Raneke.
Kilde: Raneke SMV s 667.

Våbnet ses kalkmalet i triumfbuen i Hästveda Kyrka i Ö Göinge hrd. Her er hjelmtegnet to guld oksehorn.
Kilde: Raneke SMV s 16 (fed skrift).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1902 Laxmand

Vaaben Laxmand våben. Skånsk uradel, kendt (-1315-1642).

Stamtavle i DAA 1902 s 226
Rettelser i DAA 1906 s 503; 1936 s 122; 1944 s 109; 1955 s 115;

Oversigts-stamtavle: Laxmand

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Navnet

Den ældste form af navnet er Lauszmand, så det har næppe noget med laksefisk at gøre.
Kilde: Raneke SMV s 827-28.

Stamtavlen

s 226 (uden nr) Peder Laxmand (-1315-1334-) til Sjörup (stamfar)

1327 blev han voldgiftsmand i striden mellem ærkebispen og rd Johan Offesen.
Kilde: DRB 1327 nr 445.
Johannes Offesen er en (Neb).

Gik 1333 i forbøn hos den svenske kong Magnus for fru Else rd Ludvig Albrechtsens.
Else var Pedersdatter, hun var da enke efter Ludvig Alberchtsen (Eberstein) (-1313- ca 1328) kammermester og marsk. Kong Magnus (som havde Skåne i den kongeløse tid) gav hende bekræftelse på Blekinge og Lister som pantelen.
Kilde: DAA 1892: Eberstein. s 102.

s 226 nr 1. Aage Laxmand (- før 1398)

Der blev holdt skifte efter hans datter Helene gm rd Niels Basse (- ca 1370 - 1407/08) til Vedby 3 apr 1398, det ses under sønnen nr a. Peder og datteren nr b. Helene. Her skiftes hendes arvegods, altså må forældrene være døde før hende.

s 226-27 nr a. Peder 'den gamle' Laxmand (-1392-1401/02) i Skåne
g1m Taleke Gottskalksdatter (Mule af Falkendal) (- før 1401)
g2m Beate Joachimsdatter Wohnsfleth ()

Deres årtid holdtes i Lund Domkirke på 1 apr.
Den er indstiftet ved gave af Peder (Beate Wohnsfleth nævnes ikke), og da han døde mlm aug 1401 og jan 1402, må 1 apr regnes for Talekes dødsdag. Året må så være før 1401.

Gaven var en gård i Flädie, 10 km N f Malmö.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal. s 319.

s 227 nr 1) rd Aage Laxmand (-1405-1423-) til Vallen i Halland
gm Cecilie NN (- vel 1410)

Den gård han gav til Alvastra Kloster 1410 lå i Rya, Kvistofta s 10 km S f Helsingborg
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-015-2.html

Senere 1410 beseglede han Märta Gunnolfsdotters gavebrev til nonneklosteret i Kalmar.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/10-1072.html

Grundlagde hospitalet i Landskrona og et kapel i Ry.
Ovennævnte Rya, kapellet blev udbygget til ruin findes endnu.

Cecilie er måske svensk og død senest 1410, siden han da indstifter sjælemesser for dem i Alvastra Kloster i Sverige.

s 227 nr 3) Hans Laxmand (-1410-1443) ærkebisp

1405 deltog han ikke i bekræftelsen af faderens gavebrev, så han har rimeligvis været mindreårig, dvs født nær 1390.

Var 1410 og 1416 kannik i Roskilde.
1410 var han kannik i Lund.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-053.html

Vel den Johannes Petri de Laxman der er kannik i Roskilde 31 maj 1412.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/12-045.html

s 227 nr b) Else Poulsdatter Laxmand (-1466-1509-)
g1 Oluf Nielsen (Hvide / Galen) (-1466-) til Hammar og Bjärsjölagård
g2 Lauge Eskesen Brock (-1460-1503/05)

Hun omtales i andre stamtavler som Pedersdatter, men er rettet til Poulsdatter.
I Trap er hun Pedersdatter.
Kilde: Trap Bd 9 Præstø s 200: Vemmetofte.
Hun er imidlertid 10-20 år yngre end sine søskende (de er fra omkring 1415-20). Sætter vi hendes fødsel til 1435 bliver hun stadig 74 år gammel, og det er gammelt. Så hvis hun er Poulsdatter er hun i hvert fald lillesøster i kuldet.

Hun arvede 1509 Hammar i Villands hrd (Skåne) efter sin søn Oluf Olufsen (Hvide).
Kilde: DAA 1889 Brock, noter s 104-05 og rettelse i DAA 1897.

Oluf Nielsen (Hvide / Galen) skrives her til 'Beritsholm'.
Beritsholm er ikke Bjersjöholm (Herrestads hrd Skåne), men Bjärsjölagård (Ö Kärrtorps s, Färs hrd, Skåne, 30 km Ø f Lund).

s 228 nr d) Margrethe Poulsdatter Laxmand (- før 1464)
gm rd Iver Axelsen Thott (ca 1415-1487) til Lillö

Margrethe levede 1467.
1464 var hun død, endda flere år før, og af pest.
Kilde: ÄSF Thott tabel 20.

Iver angives født ca 1420 og død på 'Gulland' (Gotland).
Iflg DBL2 døde han i Skåne, Sjögren mener på Lillö.
Kilde: P Sjögren: Släkten Trolles historia intill år 1505. 1944.

s 228 (uden nr) Poul Jensen (Laxmand) (-1410-1424-) af Värestorp i Halland

Skødede 1424 en gård i Höks hrd til rd Aage Nielsen.
Det er Aage Nielsen (Ulfeldt), og gården lå i Torsakulla.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt s 505.

s 228 (uden nr) Steen Pedersen (Laxmand) () til Ljungstorp
gm Bente Poulsdatter (Ribbing) (-1500-) til Stubbarp

Hun ses i Ribbing-tavlen - stadig med bemærkningen om at en anden slægtebog kalder hende fru Anne Sjöblad af Frille i Sverige.
Kilde: DAA 1901: Ribbing. s 228 nr 4.

Hos Raneke ses ikke noget adelsgods i Sverige med et Frille-agtigt navn. Den danske slægt Frille var i Finland, men ikke Sverige.
Hos Raneke ses ingen Anna med søblade-våben i passende tid.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 423-53.

Så når hun (rettelsen i DAA 1906) i 1500 er enken 'Benedicte de Stubbarp' kan vi nok godt afskrive fru Anna som en slægtebogs-bortforklaring.

Stubbarp ligger i Gödelov s i Torna hrd, 25 km Ø f Malmö. Det er 30 km fra Steens gård Ljungstorp i Sjörup s i Ljunits hrd, 15 km V f Ystad.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85.

s 228 nr 2) Mogens Poulsen (Laxmand) (-1451-1459-) til Snöstorp
gm NN Pedersdatter (Rani) ()

Snedstrup hedder Snöstorp og er idag en bydel i Halmstad i Halland.

1453 havde Mogens med sin svoger Tue Pedersen (Rani) og dennes bror solgt deres parter i Vexø Hovedgård (Ølstykke hrd) .....
Sagen er mere kompliceret:
1460 (19 nov) udmelder kong Christiern I ridemænd til at udlægge gods fra Tue Pedersen (Rani) og Mogens Poulsen (Laxmand) til rd Johan Oxe. Tue og Mogens er blevet dømt i Halmstad til at aflevere det til rd Johan, men ingenting er sket.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1220.

1463 (24 nov) får rd Johan låsebrev på det gods, som han havde vundet fra Tue Pedersen, Anders Pedersen og Mogens Poulsen. Det var erstatning for det gods på Sjælland som Peder Tuesen (Rani) (Tues far, Mogens svigerfar) havde solgt til Peder Oxe (rd johans far) men som han ikke kunne fri ham. Det brev Peder og Mogens har udstedt til rd Johan omfatter desuden deres og Anders Pedersens parter i Veksø og al deres ret i Lynge som fru Arine nu har.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1665.

Gift m NN Pedersdatter Rani.
Datter af Peder Tuesen (Rani) (-1406-1440/53) af Hardeberga.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 343-44.

Den nyere slægt I

s 228-29 (uden nr, Den nyere slægts stamfar) Poul Laxmand (-1470-1502) til Vallen mm rigshofmester

1488 sluttede han forlig med Arvid Trolle om Pouls fædrenearv, som Iver Axelsen (Thott) havde taget til sig med sin hustru Margrethe Laxmand, Pouls faster. Arvid var Ivers svigersøn og arving.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 428 nr (4

Solgte 1500 til rd Jens Holgersen 'Løitved' i Villands hrd.
Det er rd JH (Ulfstand), men handelen eller godset er godtnok ikke nævnt under ham i Ulfstand-stamtavlen,
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 437.
men Legeved er nævnt under rd JH (Ulfstand) hos
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85.

1500 (16 okt) overdrog han gods i Jylland til Thomas Jensen (Kaas) ifølge et brev Poul havde givet Thomes søn Mogens.
Der var 11 gårde, de fleste i Bjerre hrd i Jylland.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9180.

1502 fik han Göingeholm som pantelen. Se under sønnen.
Kilde: Samme side under sønnen.

s 229 nr 1. Peder Laxmand (-1502-1527 - før 1532) til Voldby
gm Beate Eriksdatter Pors (-1542-1547-)

Fik 1502 med sin fader pantebrev af kongen på Gydingholm.
Göingeholm ligger i NØ-Skåne i Häglinge s, 30 VSV f Kristianstad, 20 km S f Hässleholm.

Fik 1518 livsbrev på borgeleje i Vestervig Kloster og en læst korn.
Det ligner fattighjælp til en adelsmand, hvis fædrende og mødrende gods er blevet beslaglagt.

Peder skrives til Voldby.
Hvor ?
Hans søster Else er begravet i Vallby i SØ-Skåne. I det sogn ligger Glimmingehus, så det er næppe der.
I det daværende Danmark (incl Skånelandene) har vi Valby ved København og Valby i N-Sjælland (NV f Hillerød), og vi har Voldby på Djursland og Voldby ved Hammel (20 km NØ f Silkeborg. Jeg kan ikke se nogen forbindelse til disse steder. Trap har ham ikke til nogen V...-by.

Peders søster Else havde også godset Flenstofte på SØ-Fyn, det gik videre til hans enke Beate og deres sønner.
Kilde: Trap Bd 12 Odense a, s 507: Flenstofte.

s 229 nr a. Poul Laxmand (-1549-1557) til Stenholt
gm Thale Ulfstand (-1552-1604) til Bosjö Kloster mm

De skal være gift 1552
Kilde: DBL2 u Thale Ulfstand.
Men det kan ikke stemme når sønnen drukner som 12-årig i 1562.

Hun begravet 29 okt 1604 i 'Generup' Kirke.
Iflg DBL2 er det 21 okt i Genarp.

s 230 nr 2. Else Poulsdatter Laxmand (1480-1546) til Asserbo
gm Abraham Eriksen (Gyldenstierne) (-1480-1520) til Demstrup

Begravet i Valby Kirke
Else døde på Örup i SØ-Skåne og er begravet i Vallby Kyrka, som er sognekirke for Glimmingehus.
Kilde: Curt Wallin: Jens Holgersen Ulfstand og Glimmingehus. 1979.
Örup og Glimmingehus ejedes af hendes svigersøns bror Børge Jensen Ulfstand.

Else havde også godset Flenstofte på SØ-Fyn.
Kilde: Trap Bd 12 Odense a, s 507: Flenstofte.

Den nyere slægt II

s 230 nr 3. Bente Steensdatter (Laxmand) (-1589)
gm Felix Jensen (Gere) (-1556-1588) til Maglö

Der er ligsten over dem i N Mellby Kyrka.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (Danske Slotte og Herregårde bd 18-19): Maglö.

s 230 nr 4. Mads Steensen (Laxmand) (-1541-1565-) til Rönneholm

Rønneholm (Haragers H).
Ikke Harjagers hrd, men Onsjö hrd, Stehag s, lige SØ for Stockamöllen, 35 km Ø f Landskrona.

s 231 nr 3) Sidsel Steensdatter (Laxmand) (-1619 - senest 1635)
gm Claus Urne (-1619-1648- måske 1655-) til Belteberga og måske Sellebjerg

Claus skrevet til Sellebjerg.
Det er han også i Urne-stamtavlen.
Den tilhørte 1589-1623 Lage Urne (-1629) (farbror) men blev formentlig afhændet af ham før han døde. Claus er ikke nævnt her i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 288 Sellebjerg.

s 231 nr 2) Gabriel Laxmand (1611-1642) til Frøslevgård
gm Edel Jacobsdatter Rosenkrantz (ca 1612-1684) til Totterupholm

Gabriel død 8 nov 1642.
Rosenkrantz-tavlen har 6 nov.
Efter den plade Edel lod opsætte 1684 i Totterupholms gravkapel i Faxe Kirke (afskrevet 1758) døde Gabriel 9 nov.
Kilde: Danmarks Kirker, Fakse.
Jeg tror på enken!

Gabriel må være tvilling m Margrethe, se lige herunder.

s 231-32 nr 3) Margrethe Pedersdatter (Laxmand) (1611-1680) til Frøslevgård
g1 Henrik Vind (1594-1633) til Aggersvold
g2 Achim von Bredow (1593-1660)

Hun arvede Frøslevgård efter broderen Gabriel, men 1662 (som enke) satte hun den på auktion for at få dækket sin gæld.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 183: Frøslevgård.

Achim von Bredow var med til at afslå stormen på København 1659. Hans karriere ses i:
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907. KglB + RA.

Margrethe født 9 apr 1611 på Værne Kloster (i Oslofjorden, hvor faderen var lensmand).
Kilde: DAA 2006-08: Vind. nr 25.
Hendes bror Gabriel er født 10 maj samme år og sted. Det er lidt langt mellem tvillinger, men skal det være april eller maj?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 2012-14 van Leveren

Vaaben van Leveren våben. Også set med færre vandrette delinger. Uradel på Sjælland, vel indvandret sydfra. Kendt (-1402-1540-).

Stamtavle i DAA 2012-14 s 677


Oversigts-stamtavle: Leveren

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle slægtens medlemmer.

Indledningen

I indledningen diskuteres flere tvivlsspørgsmål i stamtavlen, og tak for det! Men der mangler henvisninger i stamtavlen uner de berørte personer, tilbage til indledningen.

De fleste parenteser herunder er mine - også når de står i citerede passager (med kursiv).

Rolf van leveren senior

Rolf van Leveren (-1402-) nævnes her som mulig farfar (eller farbror) til stamfar Rolf van Leveren (-1449-1462 vist 1470-) af Fredebo.
Med de helt unikke navne er der god grund til at tro på farfar. Vurderet fra sønnernes biografi er stamfar Rolf født omkring 1420. Med gennemsnitligt 3 generationer pr århundrede og Rolf senior placeret som farfar, er han født omkring 1355, og dermed ca 45 år da han lejer hus i København. Pengene passer.

Svogerskab med Steensen

s 679 lin -3:
Peder Steen (Steensen - Straale) til Havnelev kalder 1493 Mads Rolfsen for sin svoger, og når begge brødre i 1494 medbesegler et mageskifte for dennes sønner, er det én mulighed, at Peder Steens hustru Mette Knudsdatter, der var af ukendt slægt, har været en halvsøster til Mads og Herman (datter af deres ukendte mor af et andet ægteskab), og at de således optrådte som deres umyndige søsterbørns værger.
Den konstruktion holder desværre ikke:

1494 er det de 4 sønner Tyge, Steen, Jørgen og Lawrens Pedersønner (Steensen) OG deres søstre (uden navne) der mageskifter, altså er sønnerne er myndige. Hvis søstrene skulle have brug for værger, er brødrene de nærmest beslægtede, og har dermed lovpligt til at påtage sig værgemålet.
Og brevet 1504 er ikke taget i betragtning:
Der aftales et mageskifte mellem
på den ene side:
¤ Steen Persen (Steensen) (søn),
¤ Mads Rolof (van Leveren) (svigersøn),
¤ Jep Nielsen (Dørsvend) i Favrholm, (svigersøn),
¤ Laurens Nielsen (Havnelev) (svigersøn).
¤ (Her mangler Tyge Pedersen (Steensen), mens Jørgen og Lawrens må være døde).
Og på den anden side moderen Mettes børnebørn fra hendes første ægteskab med Diderik Serlin (-1428-):
¤ Christen Nielsen (Dyre) (dattersøn),
¤ Dirck (Diderik) Nielsen (Dyre) (dattersøn)
¤ men de to er ikke tilstede og de besegler så ikke.
Moderen Mette deltager også og hendes segl er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10.183.
Stamtavlen Steensen har sat de tre som svigersønner, altså gift med de døtre vi heller ikke fik navne på 10 år tidligere.
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-500.
Er der noget der rokker ved den konstruktion?
Kronologien er usikker men det sikre der er, giver ikke problemer.
Med Occams Ragekniv i hånd bør vi bruge den enkleste konstruktion.

Mette er iøvrigt ikke Knudsdatter, det var et gæt fra dengang hun var proppet ind i slægten Krag [af Sjælland]. Omskriften på hendes segl er: S.mette..wst*doter (evt:..mst*doter). Skjoldet er vanskeligt at læse, så seglet er placeret under Ubestemmelige.
Kilde: DAS I nr M.58.
Se bemærkninger Krag Sjælland.

Mads Rolfsen (nr 2.), hans hustru Inger Halvegge [m væbnet arm]

Hun ses i DAA 2009-11 s 499 nr 11.
S 680 lin 3:
Længere udredning, citeres her kun i uddrag.

I DAA 1946: Væbner, gøres Inger til en søster til Peder Jensen Halvegge.
Det holder ikke kronologisk som den nye Halvegge-stamtavle af Bruijnenstein van Coppenraet skriver. Datter passer fint.

Da Mads 1504 solgte en gård til Roskilde Domkirke St Bartholomæus Alter, skete det med hustruens samtykke - hun kaldes da Anni.
Kilde: Repertorium har brevet 1505 (31 dec) nr 10.498.
Nede i tavlen er Anni ikke nævnt.
Se nedenfor s 685-86 nr 2. Mads Rolfsen

Dahlerup afviser at Inger Halvegge kun skulle være stedmor til Rolf Madsen (nr 4.).
Jeg har ikke læst Dahlerups argumenter, men umiddelbart synes jeg at første hustru Anni Pedersdatter (Steensen) ser helt fin ud. Kronologien er på plads, opkaldereglerne støtter.
Se nedenfor under s 686-87 nr 4. Rolf Madsen.
Og under hans halvsøster s 687 nr 5. Anne Madsdatter.

Han (Dahlerup) foreslår i stedet ... at Inger må være datter el søster til Evert Jepsen Halvegge [med vægger] (DAA 2009-11: Halvegge s 494 nr I-5). ... Hans Villumsen der optrådte på rettertinget (1540) sammen med fru Inger var navnet på Everts søstersøn, og Inger Halvegge kunne således ifølge Dahlerups tese være Hans Villumsens moster eller kusine.
Her overser Dahlerup (det stod måske ikke i den gamle Halvegge-stamtavle) at Ingers søster Anne Pedersdatter Halvegge [m væbnet arm] (s 500-501 nr 16.) i 1531 havde Oluf Sort som foged på Tom i Råde s i Norge (s 500 lin 19). Hans Willumsen og Oluf sort var brødre, de tilhører slægten kaldet 'Baden', Willum Sorts linie.
Så brødrene 'Baden' arbejdede for søstrene Halvegge [m væbnet arm]. Keine Hexerei, og omfortolkninger unødvendige. Ellers har jeg meget respekt for Dahlerups arbeje.

Nede i tavlen er det ikke nævnt at Inger var på Rettertinget 1540, men dermed kan hun ikke være mor til Rolf, aldersforskellen bliver kun omkring 15 år.
Se igen nedenfor under s 686-87 nr 4. Rolf Madsen.

Mogens Madsen

Hypotetisk kunne det antages at Mogens Madsen (van Leveren) (s 687 forneden - uden nr) var en bror til Rolf Madsen (s 686-87 nr 4.), og således barn af Mads Rolfsens ægteskab med Inger Halvegge, eller af et andet ukendt ægteskab.
Kronologien siger at Inger stemmer fint, så de bliver halvsøskende.
Se nedenunder under Mogens - som jeg giver nyt nr 6.

Heraldik

De bevarede segl viser udelukkende eksempler hvor der er to bjælker i 2. felt.
2 bjælker = 4 delinger (en deling er grænsen mellem to felter).
Mads Rolfsens segl har kun 2 delinger, og Herman Rolfsens har 3.

Man kan i billedet læse at Mads Rolfsens segl har omskriften S*Hermann ... for der er byttet om på de to segl for Mads og Herman. Årstallene passer til navnene.

Det nævnes ikke at to af de 5 segl har skjoldet spejlvendt.

Stamtavlen

Savnes: Ny stamfar: Rolf van Leveren (senior) (-1402-)

Han lejede 1402 en bod (et 3-fags hus) i København af Roskilde-bispen.
Kilde: Her, indledningen s 679.
Se argumentation her ovenfor under Indledningen.

Søn:

Savnes: NN van Leveren () - ukendt

Rolf (senior) må efter opkaldereglerne og det helt unikke navn være farfar til Rolf (junior), den hidtidige stamfar. Her er så den mellemliggende generation. Manden har åbenbart ikke efterladt sig skriftlige spor - som er bevaret - og fundet.

Søn:

s 685 nr 1. Rolf van Leveren (junior) (-1449-1462-1470?-) af Fredebo

Fredebo kom 1400 til kronen, og der var den også i 1500-tallet. Den går ikke videre til sønnerne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 167: Fredebo.
Så Rolf har vel haft den i leje af kronen.

1462 skrevet af Nielstrup på Lolland.
Den tilhørte da Sidsel Ovesdatter Lunge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 861: Nielstrup.

s 685-86 nr 2. Mads Rolfsen (van Leveren) (-1480-1504-) i Rårup
g1 før 1494 m Anni Pedersdatter (Steensen) (-1494-1504-)
g2m Inger Pedersdatter (Halvegge) (-1519-1540-)

Medbeseglede 1480 et skøde i Sønderup.
Det er Christine Jensdatter (junia) (Sparre af Sjælland) der sælger gods.

Medbeseglede 1493 på svogeren Peder Steens sjælegave.
Medbeseglede 1494 et mageskifte for svogeren Peder Steen.
Han hører til Steensen-grenen af slægten (Steensen - Stråle).
Der er ikke gjort rede for hvordan de er svogre, i Steensen-tavlen er Mads svigersøn til Peder.
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-99.
Dermed er Mads gift 2 gange.
I Indledningen diskuteres flere alternative svogerskaber. Jeg tror på Steensen-tavlens enkle løsning, se ovenfor under Indledningen.

Mageskiftede 1504 sammen med Peder Steens slægtninge.
Det er Peder Steen (Steensen)s enkes børn af begge ægteskaber, hun var g1 med Diderik Serlin (-1428-).
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-99.
Kilde: DAA 1915: Serlin [I]. s 478.

1504 solgte han med sin hustrus samtykke en gård i Reerslev.
Hustruen hed Anni, hvorfor er det fortiet her?
Kilde: Her, indledningen s 680.
Hvor der også er en diskussion af hendes identitet, samt kildehenvisninger.
Når Madses hustru har to navne, afslører det jo at der VAR to af dem.

Gm Inger Pedersdatter (Halvegge).
Læs: Gift 2' med. (Se lige ovenfor).
Hun skrev 1519 brev til sin søn (er stedsøn) Rolf Madsen (van Leveren).
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 499 nr 11.
Det er ikke nævnt her i Leveren-tavlen, hverken under Inger eller Rolf.
Heller ikke nævnt her under Inger, at hun levede 1540 og var på Kongens Retterting sammen med (sin søn) Mogens Madsen. Hun nævnes under ham på s 687 forneden, men hun ser ud som længst afdød.
Når hun lever så længe efter sin mand, må hun være en del yngre en ham. Kronologisk kan hun vanskeligt være mor til Rolf Madsen nr 4.
Se nedenunder under ham.

Ingers forældre: Peder Jensen Halvegge og NN Ågesdatter Paris.
Læs: Halvegge [m væbnet arm]. (Der er ogå Halvegge [m 2 vægger]).
Peder var gift to gange, og Ingers mor var snarere hans anden hustru: Anne Ingemarsdatter Grubbe som døde før 24 feb 1489.
Ingers søster Karine havde som mor: Anne Ingemarsdatter Grubbe. Vurderet efter omkringliggende familie var Inger lidt yngre end Karine, dvs sandsynligvis med samme mor.
Se bemærkninger Halvegge, s 499 nr II-11 Inger Pedersdatter (Halvegge).

s 685-86 nr 3. Herman Rolfsen (van Leveren) (-1477-1502-) af Bråde (nu: Holsteinborg)
gm Kirstine Jensdatter (Stiernemaane) (-1502-)

Både Hjortholm og Bråde som han er skrevet af, tilhørte Roskilde-bispen, så Herman var bispe-lensmand.

Medbeseglede 1494 i Favrholm (Herlev s, Lynge hrd)
Læs: Nr Herlev sogn. Herlev ved København (med S-station) hed dengang Søndre Herlev.

Købte 1494 (16 mar) en gård i Skippinge af svoger Per Jensen (Stiernemaaane).
Han fik skøde på en part af den gård i Skippinge, han havde resten af den (dvs hustruens). Det var Pers arv fra mormor.
(Vi kender hverken deres mor eller mormor).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7615.

s 686-87 nr 4. Rolf Madsen (van Leveren) (-1512-1525-1526?- før 1540) lensmand

Opført med Inger Pedersdatter (Halvegge) som mor.
Men moderen må - kronologisk - være Anni Pedersdatter (Steensen).
Rolf ses første gang 1512, og da var han myndig, dvs mindst 18 år, dvs født 1494 eller tidligere. 1519 var han lensmand på Københavns Slot. Da må han være mindst 29, dvs født 1490 eller tidligere.
Faderen Mads ses sammen med svigerfamilien Steensen 1493, 1494 og 1504. Så de år må enten a) hans hustru Anni Pedersdatter (Steensen) leve (vi har hende i 1544), eller b) deres barn/børn, hvis arveret han da varetager, eller c) børnene også døde og Mads arving efter dem. Hvis der ikke var børn og Anni Pedersdatter (Steensen) var død, ville Mads ikke være arveberettiget, og dermed ude af Steensen-sagaen.
Så Rolf, født senest 1490, må være et af de børn.

1519 skrev Inger Pedersdatter (Halvegge) brev til Rolf, og kalder ham søn.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 499.
Desværre får vi ikke referat af brevet, det kunne have givet en fornemmelse af deres aldre.
Hvorfor er det brev ikke nævnt her?
Rolf bliver lige ovenfor stedsøn, men som bekendt brugte man slægtsbetegnelser i bred betydning. En stedmor siger/skriver vel kun 'min stedsøn' hvis hun vil tage afstand fra ham.

Hans Willumsen (Sort 'Baden') optrådte (1540) på rettertinget sammen med fru Inger.
Kilde: Her, Indledningen s 680 lin 16.
Sætter vi Inger til at være ca 65 år i 1540, var hun ca 45 da hun skrev brev til Rolf, og født ca 1475. Hun var så omkring 15 da Rolf blev født, og altså næppe hans mor.

s 687 nr 5. Anne Madsdatter (van Leveren) (- omkr 1520-)

Opført med Inger Pedersdatter (Halvegge) som mor.
Hun var vel mindst 20-30 år før hun blev sat i kloster, så hendes mor må sandsynligvis også være Anni Pedersdatter (Steensen), ligsom for broderen Rolf ovenfor.
Dermed må Anni Pedersdatter være død i Barselseng med Anne Madsdatter, der så blev opkaldt, som opkaldereglerne foreskriver.

Kan ikke indplaceres i tavlen

Joh det kan han såmænd godt, men ikke med større sikkerhed end der nomalt er i Middelalder-stamtavler.

s 684 nyt nr 6. Mogens Madsen (van Leveren) (-1540-) til gods i Svinninge

1540 var han arving efter 'Rettløff' Madsen, og havde et skøde fra fru Inger.
Når arvelader og arving begge er Madssønner, er det rimeligt at regne dem for brødre (enten hel- eller halv-). Ligeså er det rimeligt at regne fru Inger for deres mor/stedmor, når hun er stedmor til arvelader. Navnet Inger er ikke almindeligt i 1500-tallet.

Med skøde og arveret er godset adeligt og skattefrit og kan kun ejes af adelige. Så enten er han en (van Leveren), eller også må man finde en anden adelsslægt hvor han kan puttes ind.

Hvis Mogens har rejst sagen straks han er blevet myndig, er han født omkring 1520. Inger Pedersdatter Halvegge [m væbnet arm] er så rimeligvis mor og ikke stedmor til Mogens, se ovenfor under halvsøsteren Anne, som så er 20-30 år ældre.

Kilder, litteratur, samt bibliografiske forkortelser

Dahlerup (I): Det kgl. rettertings domme ... Christian II's tid.
Læs: Christian III's tid.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1890 Levetzow

Vaaben Levetzow / Levetzau våben: En lysestage med fod (også tolket som vifte, stegerist eller faldgitter). Mecklenburgsk uradel, kendt fra 1219. I DK naturaliseret 1670 og uddød 1967, men linjen lever i Deutschland. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, Crull, Siebmacher, Kneschke, Adelslex.

Stamtavle i DAA 1890 s 314
Rettelser i DAA 1891 s 490; 1893 s 539; 1897 s 495; 1901 s 546; 1906 s 489; 1911 s 567; 1915 s 591; 1941 s 115; 1955 s 113;

Uvist hvor i tavlen

En rettelse i DAA 1940 s 115 til Arenfeldt omtaler en Anne Marie Grubbe (Arenfeldt) som 1700 skal giftes med Gerd Diderich Levetzow.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1902 Lewe

Vaaben Lewe våben, det ældre. Sønderjysk uradel fra Südschleswig, kendt (-1436-1599-).

Vaaben Lewe våben, det yngre. Våbenbrev 1461. Sønderjysk uradel fra Südschleswig, kendt (-1436-1599-).

Stamtavle i DAA 1902, 245;
Rettelser i DAA 1906, 504; 1911, 574.

Indledningen

Denne familie består af to helt forskellige omend indbyrdes besvogrede slægter: Levesen og Wunkesen.
Så er det altså ikke en familie, og efter det agnatiske slægtsbegreb er det overhovedet ikke samme slægt.
Så her er Lewe. For Wunkesen: Se bemærkninger Wunkesen.

Stavning

Slægten er både i NDA og her i DAA stavet Leve.
Men i kilderne ofte stavet Leue, så navnet udtales med 'w'. Stavningen med 'v' er forvirrende for skal en slægt fra Südschleswig så udtales med 'f' (vau)?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1955 'Lilliefeld'

Vaaben 'Lilliefeld' våben. De brugte ikke slægtsnavn. Dansk brevadel i Helsingør (1476-1555).

Stamtavle i DAA 1955 s 19

Adelsbrevet

Adelsbrevet er dateret 23 jul 1476 - ikke 1474.
Kilde: Bent Østergaard i Heraldisk Tidsskrift nr 78, 1998, s 368
Kilde: NDA.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1902 Limbek

Vaaben Limbek våben. Holsteinsk uradel i Sønderjylland, kendt (-1313-1562). Landsbyen Lehmbek ligger i Süd-Schleswig, lige NØ f Rendsburg.

Stamtavle i DAA 1902 s 263
Rettelser i DAA 1906 s 505; 1915 s 606; 1944 s 109;

Oversigts-stamtavle: Limbek

Alle behandlet

Jeg har gået gennem alle Limbek'kene.

Stamfar / -fædre

Disse tre er opstillet som brødre, og sønner af en ukendt stamfar. Om de er brødre eller fætre ved vi ikke, men de er ret nært beslægtet:

    s 263 nr 1. Gotskalk Limbek (- før 1335)
    s 270 nr 2. rd Markvard Limbek (-1313-1339-)
    s 271 nr 3. Otto Limbek (-1313-)

1313 ses Markvard og Otto sammen.
1369 og 1437 kan vi se arvegods fra Gotskalks søn rd Johannes (s 263-64 nr a.) hos Claus Mulerch's efterkommere Henneke, Claus og Ulf;
Se nedenfor.
Claus Mulerch står som usikker søn af ovenstående Otto, og Ulf som usikker søn af Timme Clauses søn. Der er noget galt, der er nok af arvinger i Gotskalks egen linie.

Usikre personer

Slægtebogsfruerne har ved nogle lejligheder brugt navne som Mette Limbek og Maren Juel, evt med angivelse af fædre, hvor vi idag ikke kan få det til at stemme med stamtavlerne. Måske er de bare nødløsninger for ukendte hustruer.

Geografi

Landsbyen Lehmbek ligger lige N for Rendsburg, altså i det allersydligste Sønderjylland / Südschleswig. Hvis det er den landsby, som slægten har sit navn fra, bliver de danskere, ikke holsteinere.
Til gengæld er de ældste kendte navne i slægten klart tyske, så de må ses som indvandrede holsteinere.

Våben

Oprindeligt var tinkturerne omvendte: Sølv skråbjælker i blåt, sådan ses det i våbenbogen Gelre fra 1369-1396.
Kilde: Raneke SMV s 54.
-> Armorial Gelre nr 554.
-> Armorial Beaulaincour-Bellenville nr 562.

Stamtavlen

s 263-64 nr a. rd Johannes Limbek (-1335-1354)
gm Catharina NN ()

1343 havde han Kartorp i Hindsted Hrd i pant af Anders Pedersen.
Det er borgen Korup i Solbjerg s i Hindsted hrd (det meste af sognet ligger i Hellum hrd). (Kilden 1343 har Karthorp).
Anders Pedersen af Granslev i Houlbjerg hrd kendes 1343 og 1344, og 1369 pantsatte Henneke og Timme Limbek (Claus 'Mulerch's sønner) Granslevholm til Heidenrik Lunov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 500: Granslev.

Gav med sin frue Karen gods til Skørping Kirke.
1437 havde Ulf (Timmesen) Limbek sag om det (Claus 'Mulerch's sønnesøn).
Når de sammen giver gods til Skørping kirke, er det muligt at Karen kommer fra borgen Egholm i sognet. Dens ejere på den tid kendes ikke.
Borgen blev solgt 1372 af Hartvig I Pogwisch, så måske har de været besvogret på en eller anden måde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1110 og 1112 Egholm.

Død 6 jan 1350 (!)
Årstallet er galt, som antydet med udråbstegnet. Han lever 1353 og er død 1354, så det må være 6 jan 1354.

Vel begravet i Vestervig Klosterkirke iflg Lisbeth Bryske.
Næppe. Under brorsønnen Johan s 365 ses at de betalte for begravelse i Løgumkloster. Det var ikke gratis at blive begravet i en stor kirke, og guve' om han har betalt den pris to gange.

s 264 nr b. rd Nicolaus 'Claus Kudy' Limbek (-1335-1379-) klosterforstander i Ringsted

'Kudy' betyder antageligt kåd, og må være et øgenavn, brugt for at adskille ham fra hans samtidige slægtning rd Claus 'Mulerch' Limbek (på s 271-72). Mulerch = mut, surmulende.

Skal have ejet Mustedgård i Jerslev Hrd.
Det herred eksisterer ikke, og det er ikke Jerlev hrd.
Men Jerslev s i Børglum hrd.
Han købte gården af en Sonneman, det får en Iver Eriksen tingsvidne på 1448.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 351: Mustedgård.

1336 var han provisor for Ringsted Kloster, dvs forstander der administrerede godset. Han skænkede da en klokke til kirken, indskriften med Nicholaus kaldet Kudich er bevaret, men klokken er omstøbt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 670: Ringsted St Bendt

s 264-65 nr c. rd Lüder Limbek (-1335-1379-) på Søgård

Købte 1350 Byrkæthorp.
Idag Bjarup i Linå s, Gjern hrd, 10 km Ø f Silkeborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 556: Bjarup.

1363 nævnt sammen med rd Nicolaus Limbek, som (er) forlover for hertuginde Ingeborgs medgift.
Hvilken NL? Det er ikke nævnt under nogen af dem.

s 265 nr 1) rd Johan (Lüdersen) Limbek (-1375-1379-) Lensmand til Trøjborg

Pantsatte 1379 gods i Alslev og Kummerlev , som hertug Valdemar havde afstået til hans frænde hr Johannes Limbek til Løgumkloster for 150 mark, som han var klosteret skyldig for den skade, ....
Det er ikke hr Johannes der er til Løgum Kloster, det er godset der går den vej.
Hos Trap er det den verdslige jurisdiktion i Løgum sogn, Alslev By og Kumled Mark som klosteret får, dvs birkeretten og bødeindtægten i disse områder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 541: Løgumkl.Birk.

s 265 nr 2) Blixe Limbek (-1375-1376-)

Beseglede 1376 til vitterlighed med broderen Johan.
Johan udstedte ikke noget brev i 1376, menes der 1379?
Kilde: Samme side.

S 265 savnes: Anne Johansdatter Limbek () - usikker
gm rd Wolf III Pogwisch (-1402-1411-)

Hun nævnes i DAA 1931 Pogwisch s 13 som datter af Johan Limbek til Søgård (-1379-), som må være ham på s 265 til Trøjborg.
Hun er måske bare en konstruktion der skal understøtte legenderne om arveret til pantelenet Lundtoft hrd m Søgård.

s 265 uden nr (datter af rd Johan til Trøjborg) NN Limbek () - hun udgår
gm Nicolaus v Ahlefeldt (-1381-1404-)

Den Claus der 1398 ejede Søgård og fik Lundtoft hrd i pant, var - i den nye Ahlefeldt-tavle - gm Anne Pogwisch, ikke med en Limbek. Det er altsammen nok ret spekulativt, se bemærkninger Pogwisch.
Og se bemærkninger Ahlefeldt.

s 265 savnes ?? Mette Limbek ()
gm Mattis Jensen (Qvitzow) (-1365?-) til Villumstrup

Hun ses i DAA 1910 Qvitzow s 329. Hendes søn Arild Qvitzow (-1402-1449-) til Häckeberga er gift med Ingeborg Nielsdatter (Hak) (-1419-) til Häckeberga, hvis mor skulle være den Mette Limbek der nævnes - uplaceret - på s 274. Det er vel den samme person der går igen, men om hun har eksisteret er ikke sikkert. Der er ihvertfald ingen grund til at tro at begge parrets mødre hed Mette Limbek.

s 265-66 nr 1) Lüder Limbek (-1388-1410-1413?-) til Mohrkirch

Medbeseglede 1410 for Claus Hennekesen Limbek.
Claus ses s 273, men der udsteder han ingen breve 1410.

Bødrene solgte 1391 Morkjær. Under faderen ses at den ligger i Strukstrup hrd.
Hedder nu Mohrkirch i Struxdorf hrd, og ligger 20 km SØ f Flensburg, dvs i Angel.

s 266 nr 2) rd Hartvig Limbek (-1391-1410/23) til Jersore og Nebbe
g1m Grethe Ottesdatter (Skinkel) ()
g2m Cecilie Jensdatter Uf (-1379-1427-)

Medbeseglede samme år for Henneke Limbek.
Uklart om det er 1399 eller 1397, må vel være 1399.
Henneke ses s 272.

Fik 1399 med sin bror Iven tildømt Jersøre.
Under Iven (s 268) (og i Trap) får de låsebrev. Det er ikke det samme.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-55 Jersore.

1401 havde han dræbt Albret Rytter.
Som var en (Skeel).

Solgte før 1410 en halvpart i Jersore ... til rd Johan Olufsen (Bjørn).
Under brodersønnen Borkvard var det en pantsættelse, som de 1444 prøvede at få hjem igen.
Kilde: s 268 forneden.
Men Trap skriver at der er modstridende breve ang Jersore, det er umuligt at se hvilke breve der angår hovedgården, og hvilke der angår andet gods i landsbyen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-55 Jersore.

g1m Grethe Ottesdatter (Skinkel) ()
Hun mangler i stamtavle Skinkel.
Kilde: DAA 1916, Skinkel (søblade).

s 266-67 uden nr Hartvig Limbek (-1488-1519- senest 1537) til Nebbe
gm Mette Hansdatter (Benderup) (-1534-1543? senest 1537?) til Vindum (Overgård)

Mette var død 1549.
Der var skifte efter dem 1546, så i 49 var hun meget død.
Kilde: Ses 9 linier længere nede.
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.

Og Hartvig og vel også Mette var døde i 1537, da Jep Brun [af vindumgård] fik herredagsdom for at han kunne beholde Vindumgård, indtil Johan Bagge (Rød) fik sammenkaldt alle Hartvigs arvinger til endeligt Skifte. (Jep og Johan er svigersønner).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383: Dalsgård.

Rd Mogens Gøye blev 1543 tildømt erstatning for Merringgård.
Jovel, men nævnes Mette som levende, eller får han den af arvingerne?
Kildehenvisning savnes, notenumrene 57 og 58 ses ikke i teksten, men i henvisningslisten s 493.

s 267 nr (1 Else Limbek (- før 1546) - usikker
gm Claus Krummedige (- før 1546) - også usikker

Else og Claus nævnes ikke i skiftet 1546 efter hendes forældre Hartwig Limbek og Mette Hansdatter (Benderup).
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.
Man kan tvivle på om de har eksisteret, i så fald var de døde forinden, og eventuelle efterkommere ligeså.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 267.
Kilde: DAA 1900: Krummedige. s 237.

s 267 nr (2 Claus Limbek (-1525-1562) til Nebbe

Nebbe, som han solgte til rd Erik Krummedige.
Det var i 1536 og hans mor Mette Hansdatter deltog.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1181: Nebbegård.

Skiftet 1546 efter Clauses forældre: ... fik fru Sidsel og fru Else Pedersdatter (Thott) Claus Limbeks broderlod i Nebbe på Kjøbs vegne ..,
I brevet står at Clauses broderlod (ikke kun i Nebbe) er tilfaldet dem på købs vegne. Det stemmer med at Claus solgte sin samlede arv til rd Erik Krummedige som døde 1541 så arven er nu hos hans enke Sidsel Timmesdatter Rosenkrantz (-1557) og hans mor Else.
Jep Brun.
Foruden ham deltager Maurits Brun, Hans Brun og Jørgen Brun, og det er slægten Brun [af Vindumgård].
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.
Samtidig frasagde de Brun'er sig arv og skifte efter Claus Limbek.
Ja, Claus havde jo forlængst havde solgt rub og stub.

s 267 nr (3 Christine Hartvigsdatter Limbek (- senest 1546)
gm Jep Brun (-1528-1554-) til Vindumgård

Ingen årstal.
Men når hun ikke ses i skiftet 1546 (her optræder Jep Bruun med 3 sønner) så er hun vel død forinden.
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.

Var antageligt mor til Jep Bruns Husfrue.
(Nemlig fordi Jep Brun med 3 sønner arver Vindum i ovennævnte skifte 1546).
Christine må selv være gm Jep Brun [af vindumgård].
Regnestykke:
Jep Brun levede (-1528-1554-) og må så være født omkring 1495 (bliver så 59 og er 33 første gang vi ser ham).
Hans søn Mourids har retssag 1544 og er så født senest 1526 (18 år i retten), og så er Jep født før 1500.
Hartvig levede (-1488-1519-) og er så født 1450-1470. Hans søn Claus (Christines bror) levede 1528 og døde 1562, og må - ligesom Jep være født i 1490'erne.
Så hvis ægtefællerne skal være jævnaldrende, og Mourids mor skal nå at være født før sin søn, er der ikke plads til en ekstra generation.

s 267 nr (4 Anne Hartvigsdatter Limbek (-1546-)
gm NN ()
og s 267 nr (5 Johanne Hartvigsdatter Limbek (-1546-) til Vindum
gm Johan Bagge (Rød af Thy) (-1510-1543-)

Det må være samme dame.
Der var to skifter efter hendes far Hartvig Limbek, hendes part blev udmålt i det første, som vist ikke er bevaret. I det andet 1546, omtales hun bare som fru Anne Lybek, som - hvis hun nu føler sig snydt - skal have erstatning af Cicell Rosenkrantz og Else Pedersdatter (Thott). De to sidste har den sindsyge Claus Hartvigsen Limbeks arvepart.
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.
I Trap er de også slået sammen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 375 Vindum.

Gm Johan Bagge
Johan hedder Bagge pr opkald, han er ikke en Bagge, men en 'Rød' [af Thy].
Se bemærkninger Bagge IV, og
Se bemærkninger Lunov, under 'Rød' [af Thy] s 255m nr 2) .

s 267-68 nr c) Henneke Limbek (-1423-1463- vist 1467-) til Nebbe og Oksvig

Holdt 1445 skifte med sin broder Peder Tuesen ...
Efter hvem? De er halvbrødre, men hvor er halvsøster Bodil Bentsdatter (Pig) gm Lage Gustavsson (Gustav Matssons)? de lever begge.

1440 skænkede han gods til Haderslev Domkirke ...
Den blev først domkirke i 1922, en snes år efter at stamtavlen her blev trykt. Den var 'kollatskirke' dvs at den havde et kapitel (af kanniker), men den var underlagt domkirken i Schleswig by.

Solgte 1436 sin rettighed i Jersore til Antvorskov Kloster, men skødede den desuagtet 1444 til Borkvard Ivensen (Limbek).
Før 1410 havde hans far rd Hartvig solgt den til rd Johan Olufsen (Bjørn).
Kilde: S 266 nr 2) Hartvig.

Som nævnt ovenfor, kan man ikke se hvilke breve der angår hovedgården, og hvilke der angår andet gods i landsbyen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-55 Jersore.

Tidligere 1444 bad han Borkvard Ivensen (Limbek?) om at inddrive Jersore mm som hans far rd Hartvig havde pantsat til rd Johan Olufsen (Bjørn).
Kilde: Samme side under Borkvard.
De 4 oplysninger om Jersore er grundigt spredt på personerne.
Det handler nok om forskellige parter, en mulig opklaring ses i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-55 Jersore.

1446 skødede han sin arv efter halvsøsteren Christine til sin halvsøster Bodil og mand Lage Gustavsson.
1423 havde han og moderen solgt arven til Bodil, så det må vel være et bekræftende skøde?

1451 solgte han en gård i Ll Harrie (N f Lund) til Claus Nielsen (Sparre af Ellinge) til Ellinge.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 54: Limbek.

Henneke pantsatte gods i Torna og Rönneberga hrdr til rd Iver Axelsen (Thott).
Kilde: Samme side under datteren nr (2

s 268 nr 3) Iven Rathmannsdorf Limbek () til Jersore

Han har navn efter godset Rathmannsdorf. Når vi ikke ellers hører om det, har han vel været foged der.
Det ligger i Felm s i Kreis Rendsburg-Eckernförde, 10 km NV f Kiel. Det er 25 km Ø f Lehmbek.
Kilde: Tysk Wikipedia.

Må vel også have været gift med en datter af Skele Otte Skinkel til Jersøre.
Joh, hvis altså brødrene giftede sig til Jersore. Men om Iven bare købte sin part for det han fik for Mohrkirch (Morkær), det er åbent.

... Hr. Johan Olufsen (Bjørn), og oplod samme 1410 den halve Part af Jersøre Gaard og By som Hr. Johan kjøbte af Hr. Hartvig Limbek.
Læs: Bekræftede sin bror rd Hartvigs salg til rd Johan Olufsen (Bjørn) af det halve Jersore.
Ingen kildeangivelse til den opladelse.

s 268 uden nr Borkvard Ivensen MÅSKE IKKE Limbek? (-1444-1447-) til Jersore

1444 fik han af Henneke Limbek fuldmagt til at inddele Jersore, (dvs indløse den ved dom), som dennes fader rd Hartvig pantsatte til rd Jens Olufsen (Bjørn).
Under rd Hartvig var det ikke en pantsættelse, men et salg før 1410.
Kilde: s 266.

Angives gift med Margrethe Sture.
'Angives' betyder at Thiset tvivler. Hun ses da heller ikke i stamtavlen Sture.
Kilde: DAA 1916: Sture.
Jeg har ikke set noget Sture-gods (på Als el omegn) i Limbek-eje, der kunne bestyrke slægtebogsfruemyten.

Rettelsen i DAA 1906 skriver 'hans vaaben i Vadstena Kyrka: Spaltet, 1' skakternet i tre rader af blåt og sølv, 2' en halv rød ørn i sølv. Samme sted findes hans hustrus, en hvid Stør i blaat (tegning i Nationalmuseet).'
Det lyder jo troværdigt, men ak, heller ikke denne våbenoplysning ser rigtig ud. Det er ikke en Abildgaard-tegning, og den findes ikke i Sveriges Kyrkor om Vadstena, som også bringer Abildgaards tegninger fra Nat.mus i København, så selv en anden tegners værk ville vel være her.
Kilde: Sveriges Kyrkor, bd 196: Vadstena Klosterkyrka III Gravminnen.
Kilde: Abildgaard nr 733-781 fra Vadstena.
Derimod har Raneke fundet skjoldet - omend spejlvend og med lidt forvitrede farver - i Hackås Kyrka i Jämtland - som jo var norsk. Raneke citerer også rettelsen i DAA 1906, men har ingen (andre) kilder der peger mod Vadstena.
Kilde: Raneke s 857.
Han gengiver ikke noget fiskevåben fra Hackås, Vadstena el andre kirker.
Sveriges Kyrkor behandler Hackås overfladisk - ingenting om våben.
Kilde: Sveriges Kyrkor, bd 121.

s 269 nr (1 Jørgen Borkvardsen IKKE Limbek men (Jersore) (-1475-1518-) til Jersore, senere i Lakkendrup

- BEMÆRK:
Her går vi ind i en lang og lidt kompliceret oprydning, hvor 'Jersore-slægten' bliver oprettet.

1475 sognevidne.
Her er Jørgen sammen med Benedict Hogenskild og Poul Pedersen, alle 3 til Jersore.
Kilde: Repertorium 1475 nr 3619.
Kilde: DAA 1887: Hogenskild (u Huitfeldt). s 216.

1490 (22 jan) var han og Poul Pedersen i Jersore meddommere i en bispen og bygdemænds appelret om skovtyveri i Vråskov (den lå i Krogsbølle s, Skam hrd).
Kilde: Repertorium 1490 nr 6668.

1498 skrives han i Lakkendrup, da han medbeseglede et tingsvidne af Gudme hrds ting om at Henning Walkendorff havde taget lovhævd på Glorup.
Samme dag medudsteder af nok et tingsvidne.
Hans segl er bevaret begge steder, men begge aftryk er uklare. Vistnok samme våben som 1490, men et andet signet.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8582-83.

Lakkendrup ligger i Gudbjerg s, Gudme hrd, 10 km N f Svendborg.
Der kendes ingen hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 869: Gudbjerg s.
Det er i den anden ende af Fyn, Jersore ligger på N-Kysten, der 60 km imellem.

Fodnoten: Denne Jørgen Borkvardsen er kun på Grund af hans Besiddelse af Jersøre opført om søn af Borkvard Ivensen.
Men kronologien viser at det kan han dårligt være. Jørgen ses i 43 år, det er ret længe, så han må være født omkring 1455 med lille margen. Borkvard Ivensen (Limbek?) ser vi 1444-1447, beregnet ud fra omgivende familie er han født omkring 1390. Så hvis Jørgen skulle være søn af denne Borkvard ville det være som gammelmandsbarn - hvis altså ikke Borkvard var død før Jørgen blev født. Ergo: der mangler en generation imellem.

... hans segl 22 jan 1490 skimtes nemlig et delt Skjold, hvis andet Felt er 3 Gange tværdelt og just dette Vaaben føres 1480-81 af en Væbner Borkvard Fikkesen i Salling Hrd på Fyn.
Borvard Fikkesen ses 1480-1499, 1496 boede han i Svendborg.
Han segl er som beskrevet og ses i:
Kilde: DAS II Nr L.XII.1.
Jørgens segl ses:
Kilde: DAS II Nr D.XXVI.1.
Det er et andet sted i seglværket, for i 1'felt ses ½ ørn - eller er det bare bobler i seglmaterialet?
1498 brugte han et andet signet, måske med samme skjold, men begge aftryk er utydelige.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8582-83.
Uanset hvad: En Limbek er Jørgen ikke.
Jørgen og Borkvard er hermed defineret som
    'Jersore-slægten'.

Fortsættelse følger fluks:

s 269 nr (1 Jørgen Borkvardsen IKKE Limbek men (Jersore) (-1475-1518-) til Jersore, senere i Lakkendrup
og nr (2 Anne IKKE Limbek men Borkvardsdatter (Jersore) ()
gm Benedict Hogenskild (-1464-1499-) til Jersore senere i Vesterby
og nr (3 NN IKKE Limbek men Borkvardsdatter (Jersore) ()
gm Erik Christiernsen (-1486-1488- før 1514)

Anne og NN har nr 2) og nr 3)
Læs: nr (2 og nr (3

Når Jørgen, Anne og NN er blevet placeret som søskende, er det for at forklare Jørgens lovbydning og skifte af Jersore 1486 og 1488, som omfatter Jørgen, Benedict og Erik.
(Lovbydning: Jordegods skulle blive i slægten, så før man måtte sælge, skulle man annoncere det til salg til samfrænder, det skete på tinget og hed: at lovbyde godset).
Og det søskendeskab ser rigtigt ud, for når der er så få samfrænder involveret, må de være helt nært beslægtede, ellers var der nok flere fætre/kusiner med.
Men Jørgen er ikke Limbek (se ovenfor), og så er de andre heller ikke. Som ovenfor behandlet: De er ikke børn af Borkvard Ivensen (Limbek), for der mangler en generation imellem. Det gælder også for Benedict Hogenskild, han ses 1464-1499, og må så være fra ca 1440 med ret lille margen. Derved får hans Anne svært ved at være yngre end sin mand og samtidigt født før 'faderen' Borkvard Limbek (-1444-1447-) døde.
Kilde: DAA 1887: Hogenskild (u Huitfeldt). s 216.
Erik Christiernsen kan vi ikke sige meget kronologisk om.
Konklusion:
Tager vi nu Occams Ragekniv i hånd, må den enkleste løsning, som ser ud til at tilfredsstille de kendte data, være den at:
    Borkvard Fikkesen (Jersore) er gm en datter af Borkvard Ivensen (Limbek) (-1444-1447-), og
    Jørgen, Anne og NN er børn af Borkvard Fikkesen (Jersore).
(Sært tilfælde at Limbek-datterens far og mand har samme sjældne fornavn, men der er flere Borkvard'er på N-Fyn i denne tid).

Dermed skal vi have indført Borkvard Fikkesen (Jersore) og hustru NN Borvardsdatter Limbek? i stamtavlen, de kommer lige nedenfor.

Erik Christiernsen (-1486-1488- før 1514) er tidligere blevet slået sammen med Erik Christiernsen (Skram m stige) (-1454-1487- senest 1489) til Voldbjerg og Lindbjerg i V-Jylland. Det tror jeg ikke på, det er for langt væk. Snarere er han bror til Henrik Christiernsen (-1483-1496-) til Stubbendrupgård, som 1496 er sammen med Borkvard Fikkesen i et Stubbendrupgård-slægt-samfrændeskifte (se nedenfor).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8211.
Stubbendrup ligger i Søllinge s, 15 km SØ f Odense, der 20 km mlm Lakkendrup og Stubbendrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 919: Stubbendrupgd.

Borkvard Fikkesen (Jersore) og Jørgen Borkvardsen (Jersore) har Klevenfeld engang anbragt i slægten 'Blaa' på Lolland. De Blaa har en tværdeling mere i skjoldet.
Jeg er enig med Thiset i at den kobling er for usikker, men der er et par reminiscenser af den som skal ryddes op.
Se bemærkninger Skram stige, under Erik Christiernsen.
Se bemærkninger Blaa.

Savnes: NN Borkvardsdatter Limbek? () til Jersore - konstrueret
gm Borkvard Fikkesen (Jersore) (-1480-1499-) i Svendborg

1496 boede Borkvard Fikkesen i Svendborg og blev udpeget - sammen med ovennævnte Erik Christiernsen og 5 andre - af Peder Eriksen (Stubbendrupgård-slægten) til at sidde i samfrændeskifte efter hans far Erik Jensen.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8211.

1499 medudsteder af en lovhævd på Sallinge hrds ting, gældende på Hovedgården Fjællebro.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8665.

Borkvards segl er bevaret 1480 (24 jun) og 1481 (24 jun). Skjoldet er spaltet, 2'felt tværdelt 3 gange.
Kilde: DAS II Nr L.XII.1.

Savnes: NN Borkvardsdatter Limbek? - konstrueret ()
gm Poul Pedersen (-1461-1490-) til part af Jersore

Poul ses til Jersore allerede 1461; i 1475 og 1490 sammen med Jørgen Borkvardsen (Jersore) og Benedict Hogenskild, alle skrevet til Jersore.
Så sandt han har giftet sig til en part, kan han ikke være svigersøn af Borkvard Fikkesen (Jersore) (-1480-1499-), som må være født omkring 1430 (bliver så 70). Man bliver jo ikke svigerfar som 30-årig.
Her må forklaringen være, at han er svoger til Borkvard Fikkesen (Jersore) og svigersøn af Borkvard Ivensen (Limbek?).
Det forklarer også at han ikke ses da Jørgen Borkvardsen (Jersore) 1486 og 1488 lovbyder og deler Jersore, Poul er som Jørgens onkel ikke så nær samfrænde som svogrene Erik og Benedict.
I Trap antages, at han blot er foged for Antvorskov Kloster.
Han fører ½ ørn (overdel) i skjoldet, og udgør sin egen slægt.
Kilde: DAS II nr D.XXIX.1.
Nyt Dansk Adelslexikon.

s 269 nr g. rd Otte Rameskop Limbek (-1335-1365-) af Boller v Horsens

Skrives 1350 til Boller i Bjerge hrd.
Læs: Bjerre hrd mlm Horsens og Vejle, ikke Bjerge hrd på N-Fyn.
Når vi ikke ser Boller senere som arvegods, var han vel bare holsteinsk panthaver.

Måtte 1357 tilbagegive gods til Kappel St Nicolai som Johannes Laurensen og hans søster havde givet dertil.
De var Abildgaard'e, han står som Jens Lauridsen, hun hed fru Edel (og var altså gift) og godset hed Benedictusmark.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 9.
Så Otte har vel en Abildgaard som hustru eller mor.

s 269 uden nr Borkvard Limbek (-1387-1419-1422?) på N-Fyn
gm Anne Arvedsdatter (Vedby) (-1418-1431-)

Usikker søn af Otto, der er spørgsmålstegn.
Velplaceret. Otte er på holsteinernes side, ligesom sine brødre Emmeke og Timme, som beseglede for ham 1357. Borkvard er på den danske side og har gods på N-Fyn, nær Jersore som ejes af Iven Ratmansdorf Limbek (-1391-1416-) og søn? Borkvard Ivensen (Limbek?) (-1444-1447-).
Det var nærliggende at gøre Borkvard og Iven til brødre, men Borkvard ses ikke 1391, da Iven med 2 brødre solgte Mohrkirch.
Man kunne udkaste den teori at de var halvbrødre og at Mohrkirch var morsarv, og dermed ikke kommer Borkvard ved?
Fristende, men ubeviselige teorier er ikke min livret.

gm Anne Arvidsdsdatter (Taa)
Annes våben var delt (spaltet) og tværdelt 2 gange.
Det er slægten Taa's skjold, men Anne ses ikke i seglværkerne.
Kilde: DAS II.

Anne er ikke en (Taa) men en (Vedby) (det er så endnu en oprydning og slægte-oprettelse), se bemærkninger Taa, s 565-66.

1464 nævnes den gård i Skulkenborg i Odense, som han havde boet i.
Den tilhørte prædikebrødrene, og genudlejes 1464, og Borkvard er foregående lejer.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1464 nr 1734.
Den har vel næppe stået tom i 30 år, så noget familie må vel have fortsat lejemålet i Borkvards navn?

s 270 nr 1) Sivert Timmesen Limbek (-1381-1416-) i Holstein
og s 270 nr 2) Claus Timmesen Limbek (-ca 1412-)
og s 270 nr 3) Otte Timmesen Limbek (-ca 1412-)
og s 270 nr 4) Markvard Timmesen Limbek (-ca 1412-)
og s 270 nr 5) Berte Timmesdatter Limbek (-ca 1412-)

1388 medbeseglede de da Berte og mand solgte en gård i Flensburg.
Brevet er udateret, og regnes nu fra ca 1412.
Kilde: DRB.

s 270 Savnes: a) Anne Sivertsdatter Limbek ()
gm Iver Pedersen (Rosenkrantz) (-1436-1446-) til Kogsbøl

Ses i en genalogi fra før 1538.
Kilde: Hans Gillingstam: Konung Kristian II:s kansler Gotskalk Eriksens (Rosenkrantz) släktsförhållanden. DAA 1964 s 131.

s 270 Savnes: b) Elsebe Sivertsdatter Limbek ()
gm Otto Split (-1435-1466- senest 1472) til Roest

Ses i en genalogi fra før 1538.
Kilde: Hans Gillingstam: Konung Kristian II:s kansler Gotskalk Eriksens (Rosenkrantz) släktsförhållanden. DAA 1964 s 131.

s 270 uden nr Otte Limbek (-1434-1451-) til Selchausdal (da: Gundetved) på V-Sjælland
gm måske NN Manderup ()

1451 udstedes et brev i kapitlet i Haderslev, bl.a om at biskop Nicolaus til Schleswig har investeret 50 lødige mark i Otte Limbeks godser i Kelstrup i Vilstrup s, afkastet er 4 mark årligt til sjælemesser for bispens forældre Johan Wulf og Grethe.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1451 nr 91.
Det ligger 5 km SØ f Haderslev,
slægten Emmiksen havde gods på samme næs.
Efter de forhåndenværende Otte Limbek'kes princip må det være denne.

At fruen skulle være en Manderup er udledt af en tipoldesøns ligsten: Christopher Rosengaard i Roskilde Dom.
Kilde: Abildgaard nr 64.
Tipoldemødre på våben-anetavler er en usikker affære.
At hun skulle have medbragt Gundetved er et skud fra hoften, foregående ejer der kendes, ligger et sekel tidligere.

s 270 nr 5) Berte Timmesdatter Limbek (-1388-1412-)
gm Iver Pedersen Jul [af Sønderjylland] (-1388-1421-) borgmester i Flensburg

1388 medbeseglede hendes 4 brødre, samt Claus Limbek, Lÿder Limbek og Gotskalk Gadendorp.
Brevet er udateret, og regnes nu fra ca 1412.
Kilde: DRB.
Lüder er Lüder (junior) Emmiksen Limbek (-1488-1413-) s 265-66.
Claus kan være Lüders fætter Claus Lüdersen (-1375-) s 265, eller
Claus Hennekesen (-1394-1422/28) s 273.
Gotskalk Gadendorp må vel være en svoger, han medbeseglede også 1392, da Henneke Limbek (-1404) købte Hundsbæk. Den Henneke står som Bertes halvfætter.
Kilde: s 272-73 nr 1)

s 271-72 nr a. Rd Nicolaus 'Claus Mulerch' Limbek (-1337-1368- vist før 1373) lensmand på Tørning, drost i Danmark

Mulerch = mut eller surmulende. Øgenavnet er vel brugt for at skelne ham fra den samtidige slægtning Claus 'Kudy' (den kåde) Limbek (s 264).

Medbeseglede 1355 for rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) der kalder ham 'nepos'.
Se bemærkninger Gyldenstierne. Under s 7 gen 2 nr 4. NN Eriksdatter (Gyldenstierne) () - hun udgår.

1365 (7 jul) beseglede han fredsslutningen i Kolding med Holstein.
1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 263 og 286.

s 272-73 nr 1) Henneke Limbek (-1368-1404) lensmand på Riberhus, Tørning og Gram

Til Tørning og Gram.
Næh de var ikke hans ejendom, han var lensmand.

1358 skal han have fejdet mod byen Kiel (på Holsteins parti) men kong Valdemar Atterdag og hertuginde Kunigunde hjalp ham da han blev belejret på Tørning.
Kunigunde var ikke hertuginde i 1358, hun blev først gift med hertug Henrik i 1370.
Jeg vil gætte på at det er historien fra 1372, der er blevet fejlhusket med modsat fortegn, og siden genfortalt som slægtsmyte.

1369 Næsfærgegård.
Se her under broderen Timme lidt længere nede.

Blev 1372 belejret på Tørning ...
Han var på holsteinsk side i den krig som hansestæderne, Mecklenburg, Holstein og Sverige førte mod Danmark.

Fik sone i Flensborgforliget.
Fredsslutningen i Flensburg 1373 mellem kong Valdemar Atterdag og Holsteins grever.

Sluttede sig 1375 til det Mecklenborgske parti.
Som arbejdede for at den lille Hertug Albrecht af Mecklenburg skulle være konge nu da kong Valdemar Atterdag var død, og ikke Valdemars anden dattersøn: Den lille Oluf af Norge - som fik tronen.

1376 lensmand på Lilletønder.
Som er den nuværende by Tønder, Store Tønder er Møgeltønder.

Fejdede i årene 1378-82 stærkt mod Hansestæderne.
Som formodentlig anså ham for en gemen sørøver.

thi Henneke Limbek kalder sig i sit Sigil Johannes.
Ja, det hed han. Henneke betyder lille-Hans og er et kælenavn til Johannes.

Kvitterede 1396 ... afg. kong Hakon.
Det er arvingerne efter kong Håkon VI af Norge, han døde 1380.

1400 overtog han fra rd Jon Litle (Skram) pantebrevet på sognene Vodder, Arrild og Spandet.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 25 Tønder a, s 572: Vodder, s 594: Arrild.

I Ribe Domkirke fandtes fordum en stor messingplade over 'Johannes de Limbek og Juta de Limbek' .....
Den var monteret på en sort sten, som er der endnu. Trap sammenholder den med tre tilsvarende over kong Christopher I 1259 og en borger Herbert Sommer 1296, og borgmester Anders Bunde 1363. Den tilskrives derfor den ældre Johannes Limbek (-1354).
Når der er kilder på at nærværende Henneke havde en enke Jutta, må det vel være deres sten og plade, Jutta er et sjældent navn, det kommer fra tyske fyrsteslægter.

s 273 nr a) Claus Hennekesen Limbek (-1394-1422-1425?- senest 1428) lensmand på Tørning og herremand til Trøjborg

Til Tørning.
AF eller PÅ Tørning, han var lensmand.

Er vel den Claus Limbek, der 1405 nævnes blandt fru Ide Lagesdatter af Clausholms forlovere.
Ide er en (Panter), da enke efter Jens/Niels Jensen (Brock) til Clausholm.
Det kan vel lige så godt være
    Claus Lüdersen L s 265, eller
    Claus Timmesen L s 270.

1407 afstod han Trøjborg Len til dronningen som også afkøbte ham Hundsbæk og Skinkelsborg, men måtte indløse Trøjborg fra hr Johan Skarpenberg.
Det er dronning Margrethe, ikke dronning Philippa.
Rd Johan Skarpenberg (Scharffenberg) havde borg og len i pant for 4000 mark lybsk.

1413 førte han krig på kongens vegne mod rd Erik Krummedige
Erik kom samme år kom tilbage på kongens parti.
Kilde: DAA 1900: Krummedige. s 226 + 235.

Han skrev en klage til kongen over overgreb som kongens mænd havde begået på ham og hans folk, herunder Emmike Esbernsen (Emmiksen).
-> Danske Magazin 1889-92 s 113.

Under Lüder Limbek ses at Lüder medbeseglede for Claus 1410.
Hvad skrev Claus 1410?
Kilde: Her s 265 nr 1) Luder.

s 273 nr b) Catharina Hennekesdatter Limbek () - hun udgår - skulle være
gm rd Henrik von Ahlefeldt (-1408-1428-) lensmand på Haderslevhus

Er anført med spørgsmålstegn.
Hun ligner en (gammel) konstruktion, der skal forklare at hendes bror Claus i 1421 fik livsbrev på herrederne Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund, og 1428 gik de til Henrik von Ahlefeld.
Rd Henrik betalte imidlertid pantesummen 4.500 mark, så han havde ikke giftet sig til lenet.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt: s 540 nr I-15.
En konkurrerende Catharine ses i stamtavlen Ahlefeldt, og i rettelsen i DAA 1944 til Limbek. Hun er faster til nærværende Catharine og gift med rd Henriks farbror.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt. s 538 nr I-4.
Hvis begge Cathariner har været sådan gift, ville nærværende Catharines ægteskab være incest, det er 2' og 3' grads svogerskab. Det kunne man blive brændt for.
Den ældre Catharine er nævnt 1368, så hun er mere sikker, og nærværende Catharine må være et ekko.

s 373-74 nr 2) Timme Limbek (-1369-1394-) lensmand på Hald

Pantsatte 1369 med sin bror gods i Houlbjerg hrd.
Under broderen ses at det var Næsfærgegård i Galten hrd lige ved Randers.
Her s 272.
Men det var også Granslevholm i Granslev s i Houlbjerg hrd.
Den havde rd Johannes Limbek (-1354) s 263-64 vist fået i pant af Anders Pedersen 1343. Rd Johannes er opstillet som deres fars fætter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 500: Granslev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 789: Næsfærgegård.

1387 indløste dr Margrethe hovedgården Hald fra Timme, uvist hvornår han fik den i pant.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 312: Hald.

Navnet Timme er ualmindeligt - undtagen i slægten Abildgaard. Det giver lidt bekræftelse til hypotesen om at Otte Rameskop Limbek (-1335-1365-) s 269 nr g. havde en Abildgaard til hustru eller mor.

s 274 nr 1) - rettet til nr a) - Henneke Limbek (-1412-)

Fik overdraget breve på Rodager, Odder og Vested sogne.
Læs: Lensbreve på Roager, Vodder og Vester Vedsted sogne lige S f Ribe.

s 274 nr 2) - rettet til nr b) - Ulf Limbek (-1417-1454-)

Sag 1437 om det Limbek'ske altergods i Skørping.
Det blev skænket før 1354 af Johannes (Henneke) Limbek (-1335-1354)
Kilde: s 263-64 nr a.

s 274 nr c. frem til g. Ulf Limbek (-1368-)
og Volrad Limbek (-1392-)
og Elisabeth Limbek (-1362-)
gm Jens Ovesen (Hvide) (-1377-) til Bjørnsholm
og Margrethe Limbek ()
gm rd Iver Nielsen (Rosenkrantz) (-1343-1369-) til Hevringholm
og NN Limbek ()
gm Hartvig Krummedige (-1399-1424-) grundlægger af Heiligenstedt-linien

Denne børneflok er nummereret som børn af Otte Limbek (-1313-) s 271 nr 3.
i rettelse 1906 renummereret til b. frem til f.)
Imidlertid fremgår det af teksten og kronologien at de er børn af hans mulige søn Claus 'Mulerch' Limbek (-1337-1368-), så de skal have nr 3) til 7)

s 274 nr g. rettere nr 7) NN Clausdatter Limbek ()
gm Hartwig Krummedige (-1399-1408-)

Der er en lille snes Hartwig'er i Krummedige-tavlen, men efter nogen søgning viser det sig at være Hartwig (-1399-1424-) grundlæggeren af Heiligenstedten-linien.
Her står hun da også som Clausdatter.
Kilde: DAA 1902 Krummedige s 231-32.

Uplacerede

Endnu nævnes:

s 274 (uden nr) Mette Limbek () - hun udgår -
g1 rd Niels Hak ()
g2m rd Jacob Olsen Lunge (-1343-1384- før 1387) til Højstrup

Hun var en nødløsning for at få David og Ingeborg Hak til at være halvsøskende til Ove Jepsen Lunge (-1387-1451 - før 1457). Nu ved vi at Oves mor var en (Steeg II) og hendes mor igen en Hak, så Mette Limbek har gjort sin pligt og må udgå.
Kilde: DAA 2006-08: Rettelser Steeg.
Kilde: Anders Bøgh:
    Om Vittskövles kendte ejere før 1400.     En slægtshistorisk oprydning.
    S 111-125 i:
    Gods och bönder från høgmedeltid til nutid.
    Kontinuitet genom omvandling på Vittskövle og andra skånska gods.
    Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg (red).
    2006. 400 s.
Se bemærkninger Lunge.

s 274 (uden nr) Birgitte Limbek () - hun udgår
gm rd Niels Jensen Rosenkrantz (-1391-1412-) til Hevringholm og Tangå

Hun er ikke en Limbek.
Se bemærkninger Rosenkrantz, s 677-78. Nr I-8.

s 274 (uden nr) Terkel Jensen IKKE Limbek (-1435-1438-) af Vinding

Hans segl er også bevaret 1438 (7 jul).
Kilde: DAS II nr L.XXV.20.

Når han ses sammen med Henneke til Nebbe, og bruger Limbek-segl, så er det vel bare som embedssegl, dvs som foged for Henneke.

Han er vel næppe identisk med Terkel Jensen af Blistrup på Mors, der beseglede for Maren Jensdatter af Fur.
Det ligner da klart den samme Terkel, navnet er ikke almindeligt. Han ses på Blistrup 1402 og 1410, hvorefter gården er udlejet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 716: Blistrup.
Maren Jensdatter er en (Vendelbo) til Lundgård på Fur.

Savnede

Savnes: Margrethe Limbek (-1501-)
gm Johan Frille (-1415-1471/74) til Uggerslevgård

Hun levede i Maribo 1501, så hun er ikke blot en slægtebogsmyte.
Kilde: DAA 1892: Frille. s 154.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Bd I s 227: Frille.
Når Henneke Timmesen Limbek s 274 nr 1) - rettet til a) - ses sammen med Christiern Frellavsen (Frille), så er det sandsynligt at Margrethe er Hennekes datter gm Christierns søn. Men der er adskillige muligheder.

Savnes næppe: Ellen Henriksdatter (Limbek?) ()
gm rd Strange Eskesen (Bild) (-1314-1326-)

Hun ses i
Kilde: DAA 1888: Bild. s 63.
Stamtavlen Limbek begynder først et halvt sekel senere, så hun er sikkert skabt af slægtebogsfruerne.

Savnes vel: NN Limbek ()
gm Emmike Esbernsen (Emmiksen) (-1421-1475-) vel til Tyrstrup i Sønderjylland

På oldebarnet Anders Emmiksens ligsten i Svanninge er Emmikes hustru en Limbek.
Kilde: Abildgaard Nr 385.
Anderses våben er gentaget på døtrenes sten i Brenderup
Kilde: Abildgaard Nr 356.
og på broderdatterens sten i Grindløse.
Kilde: Abildgaard Nr 344.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1902 Lindenov

Vaaben Lindenov våben. De tog navn i 1500-tallet efter lindekvistene i deres våben. I god heraldik kan man ikke sætte rødt og grønt mod hinanden. Sydjysk uradel (-1381- ca 1775). Revideret.

Stamtavle i DAA 1902 s 277
Rettelser i DAA 1906 s 505; 1911 s 575; 1923 s 552; 1940 s 170; 1944 s 109; 1952 s 71; 1953 s 40; 1955 s 115; 1956 s 36; 1958-59 s 55; 1974-75 s 23;

Oversigts-stamtavle: Lindenov

Alle behandlet til 1600

Jeg har været igennem alle Lindenov'er født før 1600 - det er nu kun halvdelen af slægten.

Portrætter

Portrættet overfor side 278 forestiller en anden Hans Johansen Lindenov, nemlig HJL (-1596) til Fovslet og Hundslund Kloster (nu: Dronninglund).
Kilde: Otto Andrup: Lindenov-portraiter. Fra Arkiv og Museum ser 2 bd 1 s 167-71.

Stamtavlen

s 277-78 nr A. rd Johannes Thomsen (-1381-1416-) (Lindenov) til Fovslet
g1m Catharina Eriksdatter Holck (-senest 1406)
g2m Ingerd NN ()

Catharina er blevet afsløret som en Holck, hun ses med far Erik og farfar Erik.
1386 skænkede Johannes gods til Schleswig Domkirkes bygning, det lå i Sliesherred og var arv fra Svigerfar.
Kilde: DAA 1925: Holck s 426.

s 278 midt (uden nr - den første af 3) Hans Johansen (Lindenov) til Fovslet ()
gm Dorothea Rantzau? ()

Ingen oplysninger om eller kilder på dem, og Dorothea findes ikke i Rantzau-tavlen.
Kilden til at hun skulle være en Rantzau er måske oldebarnet Anders Lindenovs ligsten i Gauerslund. Her ses et lodret delt våben på hendes plads.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 607.
Imidlertid er det et forbyttet Rønnow-våben, og den eneste af Anderses 4 oldemødre på stenen der stemmer med stamtavlerne.

s 278 midt (uden nr - den tredje af 3) Hans Johansen (Lindenov) til Fovslet (-1486-1536-)
gm Berete Eriksdatter (Rosenkrantz) (-1536/37) til Frøslevgård

Hans var vist død 7 feb 1536, da fru Berete kvitterede Eiler Hardenberg...
Jeg vil vurdere at han levede, men var for syg til at deltage. Brevet er udstedt på Mattrup, og er beseglet af Berete og sønner. Hun står som 'Berette, Hans Johansens på Fobislet', og når der ikke står enke eller efterlever el lign, så lever han nok endnu.
Kilde: A Heise: Bidrag til Familien Rosenkrantz's Historie, Matrup-linien. Personalhist.Tidsskr 1888 s 150-55.

s 279 nr 1) rd Hans Johansen Lindenov 'den rige' (1573-1642) til Gavnø mm
g1m Sophie Seefeld (-1601)
g2m Lisbeth Sophie Breidesdatter Rantzau (1587-1652) til Hindemae og Nislevgård

Sophie død 15 feb 1601 og begravet 29 mar 1601.
Seefeld-tavlen har begravelsen 29 feb 1601, selvom det ikke var skudår(!)
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 455.

Hans begravet i krypten under Husby Kirke (sognekirke for Iversnæs nu: Wedellsborg).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 450: Husby Kirke.

s 280 nr i) Henrik Lindenov (1614-1653) til Gavnø
gm Sidsel Lunge (1615-1657)

Begge begravet i Aalborg Vor Frue.
Såvist satte Sidsel 1656 epitafium over dem dér, men Henrik blev begravet under koret i Vejlø Kirke (Gavnø). 1862 var kisten hensmuldret, kistepladen var pr 1954 på Gavnø. Om Sidsel blev begravet hos sin mand i Vejlø eller hos sine far i Aalborg Vor Frue er uvist, hendes mor levede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 278: Vejlø Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 436.

s 281 nr (2 Christian Lindenov (-1664-1680) student

Begravet i København St Nicolai.
Bisat. Hans metalklædte kiste med navn på står i Wedellsborgs Kapel i Husby Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 450: Husby Kirke.

s 285 nr 5) Ide Hansdatter Lindenov (1580-1583)

Rettelsen 1906 giver hendes dødsdato og bisættelse i Middelfart.
Hun er vel så stadig død på Hindsgavl. Ligstenen skriver at hun er begravet i forældrenes gravsted i Dronninglund kirke. Det må vel holde selvom den påstår at hun døde 1593.
Kilde: Abildgaard nr 405.

s 285 nr 6) Birgitte Hansdatter Lindenov (1581-1648)
gm rd Otte Skeel (1576-1634) til Hammelmose mm

Begge ligger begravet i Skeels Kapel i Ålborg Vor Frue.
Kilde: DAA 1943: Skeel. Nr 62.

s 285 nr 9) Sophie Lindenov (1589-1666) til Hejselt G1m Knud Gyldenstierne (1575-1627) til Ågård

Knud og Sophhie gift 13 okt 1605.
Gyldenstierne-tavlen har 13 okt 1608 i Aalborg.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 27.

s 285 nr b. Dorthe Hansdatter Lindenov (-1533-1582)
g1m Axel Mogensen Gøye (-1537) til Clausholm
g2m Christopher Munk (Lange) (-1536-1582) til Krogsgård mm

Hun må være fejlplaceret. Hun kan ikke være gift 1533 når hendes 'bror' er født 1542, så hun må være en generation tidligere, dvs født omkring 1510.

s 285 nr c. Hilleborg Hansdatter Lindenov (-1602) til Juulskov
g1m Emmike Kaas (-1585) til Gelskov
g2m Hans Speil (-1599) til Borgeby

Hans Speil skrives til Borreby.
Borreby på Sjælland ejedes af Friis [af Hesselager] på denne tid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 896: Borreby.
Hans ejede Borgeby i Borgeby s i Torna hrd, 20 km NNØ f Malmö.
Kilde: DAA 1917: Speil. s 519.

s 286 nr e. Kirsten Andersdatter (Lindenov) (-1574-1612-?)
gm Steen Bille (1527-1586) til Vanås mm

Rettelsen 1906 siger at hun levede apr 1612.
Bille-tavlen har at hun døde 5 apr 1612.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr V 4.

s 286 nr f. Else Andersdatter (Lindenov) (-1621)
gm Absalon Gøye (1539-1602) til Kelstrup

Else begravet 23 jul 1613 fra Løjtved. Henvisning til Vedel Simonsen: Esge Brock s 34.
Her ses dog kun at Esge besøgte Else det år. Hvor resten kommer fra er en gåde.
Der blev ringet for Else med Odense Stormklokke, regningen blev betalt 13 jun 1621.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 65.

s 486 nr 4. Christopher Johansen Lindenov (-1536-1585) til Drenderupgård
g1 Ide Rantzau (-1539)
g2m Margrethe Clausdatter Bille (1525-1546)
g3m Anne Johansdatter (Bjørn) ()

Rettelsen i DAA 1956 skriver at sønnen Hans må have Margrethe Bille til mor, da Tycho Brahe (astronomen) kalder ham 'consubrino meo'.
Dvs min fætter, og Tychos mor er søster til Margrethe Bille.

G1 Margrethe Clausdatter Bille, g2 Ide Rantzow.
Christopher lagde ligsten i Ødis Kirke over sine to første hustruer. Der er helfigur-relief og to våben for dem og ham, de fædrende våben foroven og de mødrende forneden. Her står Ide Rantzau til venstre - altså som første hustru. Under hende står årstallet 1539 og under Margrethe 1546, som må være deres dødsår. (Det kan ikke være omvendt, Margrethe er født 1525, og hun var næppe gift og død som 14-årig).
Altså omvendt rækkefølge.
Kilde: Abildgaard nr 612.
Kilde: Gravstenogepitafier.dk

Ide Rantzau ses ikke i Rantzau-tavlen. Efter ligstenen er hendes mor en Blome (opspringende hund, den har krum hale og halsbånd, og den er for spinkel til at være en ulv).
Kilde: Abildgaard nr 612.

Hvem der er mor til hvilke børn har vi kun slægtebøgernes ord for. Det var forkert for Hans, og hustru nr 1 og 2 er ombyttet. Der er ikke noget arvegods fra mødrene, og jeg kan ikke se at der er nogen ligsten for efterkommere. Sønnen Christopher må være født ca 1555 (immatrikuleret 1573) og han arver Valbygård (Juellinge), så hans mor er Anne. Men Dorthes og Magdalenes mødre er usikre.

s 286 nr a. Dorthe Christophersdatter Lindenov () til Aggersvold
gm Frederik Lange (-1612)

Mor usikker, se under far: s 286 Christopher lige ovenfor.

s 287 nr 3) Hans Hansen Lindenov (-1585-1620/21) til Ørslevkloster

Død 1620.
Levede 27 mar 1620.
Kilde: DBL2.
Rettelsen 1953 siger at han var død 19 mar 1622, hvor enken fragik arv og gæld. Det tog et halvt års tid at sejle fra India til Danmark.

Rettelsen 1952 siger at han sad i fangehullet på Dragsholm endnu 6 aug 1619.
Men Ove Giedde afsejlede i november 1618.

s 287 nr c. Magdalene Lindenov (-1572-)
gm Moritz von Ahlefeldt (-1559-1589) til Bjerningroj i Sønderjylland
han g2m Helvig Brockdorff (-1603-)

Mor usikker, se under far: s 286 Christopher ovenfor.

1572 ejede de hus i Haderslev.

Moritz g2m Helvig Brockdorff (-1603-) datter af Joachim B til Schrevenborn.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt. s 538 nr VII-34.

s 287-88 nr d. Christopher (Christophersen) Lindenov (-1573-1593) til Lindersvold

Uvist hvornår Valbygård blev afhændet, 1606 tilhørte den Else Svave.
Det er usikkert om Christopher Christophersen har haft den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174-75: Valbygård.

s 288 nr 1) Godske Lindenov (-1591-1612) til Lindersvold

Ledsagede 1602 hertug Hans til Moskov.
Ikke til Mosskov i Jylland, men til Moskva. Hertug Hans var bror til kong Christian IV og skulle giftes med zarens datter, men han døde en måned efter ankomsten.

s 288-89 nr (a Anne Christiansdatter Lindenov (1679-1760)
gm Oluf Thott (1676-1759) til Boddum Bisgård

Død 16 mar 1760 i København.
Ifølge skiftet død 18 mar 1760 på Bjørnsholm. (Hvor Oluf døde året før).
Skifte i Aalborhus mfl amter nr 284.
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/

s 289 nr 3) Magdalene Lindenov (-1616-1641-)
gm Eiler Kruckow (-1621) til Bellinge og Bursø

Eiler til Årslevgård og Bursø.
Eiler skrives ikke til Årslev, hans bror Jens heller ikke, men Trap antager at Jens blev eneejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 925: Årslevgård.

Eiler har ejet en gård i Bursø s på Lolland, ikke Bursjö i Skåne. Eiler og hans første hustru har 1609 og 1613 skænket kalk og lysestager til Bursø Kirke.
Eiler er ikke skrevet til Bursø, men Magdalene er skrevet til Bursø 1624.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 822 Bursø.

Magdalene er 1634 skrevet til Vindebygård på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 768 Vindebygård.

s 290 nr 4) Anne Lindenov (-1598- senest 1622)
gm Erik Mormand (-1608-1618/21) til Äsperöd

Anne død senest 1622 hvor der holdes skifte efter dem begge.
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 308.

s 290 nr B. Diderik Thomesen (Lindenov) (-1392-1421-) vist i Ø-Sønderjylland
og savnes: søn Lyder Dideriksen (Lindenov) (-1421-1422-) vist i Ø-Sønderjylland

Diderik ses 21 feb 1421 og 31 okt 1422 sammen med sin søn Lyder i breve til Haderslev Kapitel.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens Gods. Sønderjy.Aarbøger 1972. s 57 not 32.
Kilde: Repertorium nr 5887 og 5987
-> Geheimearch Aarsberetn II tillæg 14 og 16.

Fangel mener at kunne påvise at de havde 5 gårde i Sdr Starup s og 1 i Grarup begge på Haderslev næs.

Savnes vist: Anna (Lindenov?) (-1551)
gm Otto Breide (-1502-1544) til Rumohrsgård (da: Søbo) på Als

I Breide-tavlen er Otto gm Anna (Lindenov?).
Et af de 4 våben på deres forsvundne ligsten i Notmark Kirke skulle være skrådelt og med 3 pile på hjelmen. Det kunne vel være Emmiksen som plejer at have 3 tidselblomster på hjelmen. Det våben der så skulle være Lindenov kunne ikke aflæses.
Kilde: DAA 1942: Breide. s 44.
Bobé giver ingen kilde til sin beskrivelse af stenen.
Stenen er nævnt i Danmarks Kirker, uden beskrivelse men som længst forsvunden.
Kilde: DanmarksKirker, Sønderborg a: s 466.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/notmark2.htm
Kilde: Trap: Danmark. 26 Sønderborg a, s 1276 Notmark K.

1543 har Otto i skattelisten seks gårde i Haderslev og Gram hrdr.
Fangel mener at de gårde må være Emmiksen-arvegods, så de viser at Anna VAR en Lindenov. Og kronologisk set datter af Johan Johansen (Lindenov) (- før 1477) til Fovslet gm Margrethe (Mette) Emmikesdatter (Emmiksen) (-1477-) eller af sønnen Hans (-1486-1533-).
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. Tabel s 23 samt note 31.

Deres 1+1 våben er også kalkmalet på en hvælving i kirken. Her er hendes tværdelt. Der har tidligere været en restaureringsfejl. En nærmere undersøgelse 1962 viste at våbnet oprindelig var tværdelt, tre- eller firdelt.
En håndskrevet anetavle over Ide Rathlou siger at Anna var en Schvinen, og A Fabritius udlægger det til Svin-linien af slægten Smalsted, med bjørn i skjold og på hjelm.
Kilde: DanmarksKirker, Sønderborg a, Notmark. Især note 26.
-> Fabritius i Berner Schilden Holstens Slægtebog I-558 og I-548.

En langt senere anetavle vil jeg ikke tillægge meget værdi, slet ikke når der ikke ses Svin i Sønderjylland.
Hvis det tværdelte kun sås i den ene side af skjoldet kan hun være en Lindenov (delt lodret, første felt rødt med en grøn lindekvist, andet felt tværdelt 3 gange af rødt og sølv (hvidt)).

Tidligere ejere til Rumohrsgård (da: Søbo) kendes ikke. Trap har en teori om at den er Annes, at de blev gift 1505 og at hun er datter af en (ukendt) Laurids Fikkesen.
Kilde: Trap: Danmark. 26 Sønderborg a, s 1277: Ruhmorsgård.
Det tror jeg ikke meget på.

Med muligheden for et Lindenov-våben og muligheden for et Emmiksen-våben og muligt Emmiksen-arvegods vil jeg mene at Lindenov er det bedste - usikre - gæt. Med mor (evt farmor) Emmiksen.
Ergo: Anna (Lindenov?)

Savnes: NN (Lindenov) ()
gm Jacob Ottesen (Bild) (-1407-1419-) til Hesselager og vist Ravnholt på S-Fyn

Hun ses i Preben Bilds anetavle, som vist er i hans ligprædiken - se Bemærkninger Bild, under s 65 Jacob.
Tidsmæssigt kunne hun være søster til rd Johannes Thomsen (Lindenov) (-1381-1416-) til Fovslet, s 277-78 nr A.
Johannes udsteder 1407 et gældsbrev til Jacob på 300 mark lybsk, at betale med 100 mark til faste 1408, og 200 til Mikkelsdag 1408. Det kunne være medgiften, men 300 mark er mange penge, en lille herregård kunne fås for 100.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 65.
Kilde: DRB 1410.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1935 'Lodehat'

Vaaben 'Lodehat' våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, der har fået navnet tillagt efter våbnet. Kendt (-1353-1428-).

Stamtavle i DAA 1935 s 83

Våben

spidspuldet opkrammet hat .... jødehat.
På tegningen ses klart at den ikke er opkrammet men bredskygget.
Af de 11 kendte segl har de fleste bred eller halvbred skygge, kun 3 har den opkrammet.
De halve af seglene har hatten med rund puld.
Kilde: DGS Nr: 64 166 167 168 223 229 544 731 820-21 887.
Det er dermed ikke en jødehat.
Bobé og hans omhyggelighed.

Stamtavlen

s 83 gen 1 uden nr Jens Udgersen (Lodehat) (-1360-)

Kilde mangler.

s 83 gen 2 nr 1. Anders Jensen (Lodehat) (-1391-1406-)

Erhvervede 1398 af Jens Simensen (Lunge) hovedgården Forsinge.
Hen ses ikke i Lunge-tavlen. Der kendes ingen Simon i slægten Lunge. Segl kendes ikke.
Kilde: DAA 1902: Lunge.
Kilde: DAS I.
'Lunge' må afvises.

1406 ... (Segl)
Seglene er ikke bevaret, men beskrevet af Langebek i hans afskrift.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14061127001.

s 84 gen 3 nr I-1. Jens Andersen (Lodehat) (-1406-1431) kongens kansler

Beseglede 1406 med fætteren.
Fætteren medbeseglede også, men det er for Jenses FAR, da han lejede gods af Roskilde St Agnete kloster.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14061127001.

s 84 gen 3 nr II-1. Jens Gereksen (Lodehat) (-1404-1433) ærkebisp i Uppsala, senere bisp i Skálholt på Ísland

1408 Erkeskop af Upsala.
Læs: ÆrkeBIskop.
Bobé læste ikke korrektur.

1406 da han medbeseglede førnævnte overenskomst.
Det er hans farbrors, da han lejede gods af Roskilde St Agnete kloster.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14061127001.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1902 Losna-slægten

Vaaben 'Losna-ættens' våben. De 9 ruder er også set i guld og også liggende. Norsk uradel (-1332-1548-). Navnet har de fået tillagt efter deres gård. Ikke i DK.

Stamtavle i DAA 1902 s 296

s 296 nr a. Margrethe Philippussdatter (Losna) (-1322-1338-)

Ætledte sit uægteskabelige barn i 1338.
Ses under faderen.

s 296-97 nr b. Erlend Philippusson (Losna) (-1366-1407)

Der er ikke belæg for at hans hustru skulle være en Rømer.
Måske hører hun til Slinde-ætten.
Kilde: H Sollied i Norsk Personalhistorisk Tidsskrift 1938. s 258.

s 297 nr a) rd Erlend Eindridsson (Losna) (-1429-1450-) til Losna

Hans frue var næppe nogen 'Kællingsmule'. Hun levede 1472, og var datter af rd og rigsråd Olav Håkonsson (ca 1374-1458) til Nesøya og Ingebjørg Jonsdotter (Sørum II), som var datter af rd og rigsråd Jon Martinsson (-1373-1405) til Sørum.
Kilde: Jon G Arntzen: Norsk Biogr. Leksikon, Bd 1-10 + CD. 1999-2005. u. Erlend (Eindredsson).

s 297 nr b) Philip Eindridsson (Losna ?) (-1438-)

Han er ikke søn af denne Eindrid, og det er uvist om han hører til (Losna)-ætten.
Kilde: Jon G Arntzen: Norsk Biogr. Leksikon, Bd 1-10 + CD. 1999-2005. u. Eindred (Erlendsson).

s 297 nr (1 Inger Erlendsdatter (Losna) (-1497-)
g1 rd Olav Guttormsen (- før 1485) til Hananger på Lista i Norge,
g2 Arild Kane (-1497)

Sjælemesserne hun stiftede i 1497 var for hende og den 2' mand.

Olav angives død 1485.
I DAA 1899 Kane er det før 1485.
Kilde: DAA 1899 Kane s 228.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1902 Lund [III]

Vaaben Lund [III] våben. Ørn med stjernehoved er en polsk våbengruppe. Sønderjysk uradel, kendt (-1420-1613).

Stamtavle i DAA 1902 s 303
Rettelser i DAA 1906 s 505; 1915 s 606;

Generelt

I Nyt Dansk Adelsleksikon hedder slægten Lund [III].

Lundsgaard i Husby hrd ligger i Grundhof sogn og by i Angel, 15 km Ø f Flensburg.

Tandsgård lå i Tandslet s på Als, 15 km Ø f Sønderborg.

Der er 3 mand ved navn Markus Lund i stamtavlen, Trap ændrer de to til Marquard. Det gælder vel også den tredje, og jeg har nummereret dem for at holde klart hvem der er hvem.
Meinstorf (Meinstorp)-tavlen nævner Marquard (II) 1494.
Kilde: DAA 1904: Meinstorf (Meinstorp). s 287.

Stamtavlen

s 303 nr 1. Lüder Lund (1435-1451-) præst til Oldenswort på halvøen Eiderstedt i Südschleswig

1451 medbeseglede han et brev ang Jesper Walstorp præst til Witzwort (S f Husum).
Kilde: Repertorium 1451 nr 101.
1453 medbeseglede han igen, han er kannik i Schleswig og præst til Oldenswort N f Tönning på halvøen Eiderstedt.
Hans segl er bevaret.
Kilde: Repertorium 1453 nr 298.
-> DGS nr 939.

s 303 nr 2. Jørgen Lund (-1438-)
g1m Margrethe Eriksdatter (Tandslet) til Lundsgaard og vist Tandsgård ()
g2m Dorthe Wohnsfleth ()

Fik 1438 Lundsgaard af hertug Adolf, Jørgens svigerfar Erik (Rosenkrantz) havde forbrudt den. Jørgen afgav til hertugen gods i Sønder Gos hrd som Margrethe ejede.
Wikipedia har: før 1448 og svigerfaderen hed rd Erik Nielsen (ingenting om Rosenkrantz).
Südergosharde (Sønder Gøs hrd) ligger på vestkysten (!) rundt om byen Husum.
Kilde: Tysk Wikipedia: Gut Lundsgaard.

Det er ikke almindeligt at se nogen der ejer sønderjysk gods, både på østkysten og på vestkysten.

Margrethe Eriksdatter og Erik Nielsen ses i stamtavle Rosenkrantz som nr I-51 og I-23.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz.
Men Rosenkrantz ses ellers hverken i Angel eller i Südergosharde, det nærmeste er Kogsbøl ved Tønder.
Jeg har defineret 'Tandslet-slægten' til dem. Se under sønnen Marquard I.

s 303 nr a. Rd? Marquard Lund I () til Lundsgaard og vist Tandsgård
gm Elisabeth Hake ()

Et Lund-våben ses malet på triumfvæggen i Tandslet Kirke under årstallet 1480, og med underteksten "... her mag... grim. talf ...". Til højre for, er der et skjold med 3 røde liggende drikke- eller jagthorn, og rester af to skjolde mere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1254: Tandslet K.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 263: Tandslet K.
Kilde: Danmarks Kirker, Sønderborg a, Tandslet Kirke s 383f og fig 13.
Det kan - med forsigtighed - tolkes til en ridder (hr) Marquard Lund, og til denne mand, som må have været gammel eller død i 1480. Hornene må være Lunds mødrende våben, og de to sidste hans frues fædrende og mødrende.
På N-væggen er der to ældre skjolde (13xx): 'Herman Lagesens slægt' og et med to liggende horn. Med forsigtighed kan man tolke 2 horn = 3 horn = 'Tandslet-slægten' (hermed defineret) som havde Tandsgård.
Disse tolkninger indebærer at Lund har giftet sig til Tandsgård en gang før 1480, altså længe før de købte Stensgård i Tandslet.
Og den gør moderen, ovenstående Margrethe Eriksdatter og hendes far Erik Nielsen? til medlemmer af 'Tandslet-slægten'.
(Om handelen 1494 se længere nede under Marquard II).

s 303 nr 1) Henrik Lund () til Lundsgård
g1m Magdalena Hansdatter Schrandi ()
g2m Dorthe Buchwald ()

Henrik er nævnt mellemm 1478 og 1489.
-> Repertorium nr 6154.
Magdalena kan ikke sættes ind i den lille familie Skrandi, hvor der heller ikke kendes nogen Hans.
Kilde: DAA 1940: Schrandi. s 100.

s 303 nr b) Marquard Lund II (-1494-1506- før 1515) til Lundsgaard, Tandsgård og Stensgård
g1 Sidsel Christiernsdatter Holck ()
g2m Anne NN (-1515-)

Står som Markus.
Det må være et kælenavn, i skødet 1494 hedder han Marquard.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1255 Stensgård, s 1255-56: Tandsgård.
Dattersønnen hedder også Marquard - Abildgaard
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 12.

Han menes at være den Lund, hvis våben er malet på triumfvæggen i Kirken under årstallet 1480. (Trap, Danm.Kirker, Danm.Kalkmal). Men da var han en ung mand, vel knapt voksen, så det må være malet for hans farfar af samme navn. Se ovenfor.

Købte 1494 Steensgård på Als af Erik Christiernsen.
Og den ligger i Tandslet s, og den var pantsat til Gotschalk Rantzau. I samme handel får han også al Eriks ret i Tandsgård, hvoraf man kan slutte at Erik eller hans forfædre har giftet sig til en part af Tandsgård. Eriks våben viser en halv lilje op af et hjerte, så han er af ukendt lavadelig slægt.
Kilde: Repertorium 1494 nr 7697.
(Danmarks Kirker argumenterer ud fra at det er hele Tandsgård, det er det ikke når der står 'al ret').

s 303 nr (a Marquard Lund III (-1583-1613) til Tandsgård
gm Dorthe Lunov? el Lindenov? (-1613)

Står som Markus.
Farfaderen og han hedder i Trap ikke Markus men Marquard.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1255 Stensgård, s 1255-56: Tandsgård.

Gm Dorte Linov.
Hun er optaget i stamtavle Lunov - med spørgsmålstegn, og Thisets spørgsmålstegn er alvor.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 260.
Geografisk er der langt fra Als til det indre Himmerland hvor Dorthe Lunov skulle komme fra. Lindenov til Fovslet nær Kolding er noget nærmere. Men der er næppe noget kildemateriale til at belyse sagen. Hvis hans bopæl i Degeberga kan opklares, kan den måske måske bidrage.

s 304 nr (2 Magdalena Marquardsdatter (Lund) ()
gm Jørgen Abildgaard (-1559-1575-) lensmand til Als og Ærø

Står blot som Jørgen Abildgaard.
Han ses i Abildgaard-tavlen som Yngre line, gen 2 nr 2 på s 11.
Men her hedder damen Dorothea, og synes at blive 100 år gammel. Se bemærkninger Abildgaard.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 11.

s 304 nr c) Erik Lund (-1504-1509-) borger i Lübeck

Nævnt 1504.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10198.

Nævnt 1409.
Kilde: Repertorium 1409 nr 11197.

Stiftede et vikarie i Schleswig Domkirke.
Det gjorde han 1509 (18 jun), og slægten har forret til at besætte det. Hen er borger i Lübeck.
Kilde: Repertorium 1509 nr 11288.

s 304 nr 2) Jørgen Lund (- senest 1499)
gm Heilwig NN (-1499-)

Solgte som enke 1499 sin fars gods i Kær hrd.
Heylewich (uden patronym) solgte eller pantsatte for 7% rente. Det lå i Karr Harde, S f Tønder og nuværende grænse.
Det er gods som hendes børn ved deres fars død havde arvet fra Iwer Jenss.
Kilde: Repertorium 1499 nr 8756.
Heraf kan man vel ikke udlede at Iver er far til Heilwig?

Savnes: Henrik Lund (- ca 1480-1491-1494-) præst (vikar) i Schleswig Domkirche

Fører sager på vegne af domkirken 1491 og 1494.
Kilde: Repertorium 1491 nr 6934.
Kilde: Repertorium 1494 nr 7660.

Nævnt en gang tidligere.
-> Repertorium nr 4453.

Uvist hvem (-1504-)

1504 nævnes foruden Erik Lund, en afdøde Henrik Lund og hans søn Henrik junior.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10198 (som kun bringer rettelser til et tidligere tryk af brevet).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1902 Lunge [de gamle Lunge'r]

Vaaben Lunge våben. Ses på våben-anetavler med liljerne drejet med toppen opad. Den gamle slægt Lunge var sjællandsk uradel (-1278-1488). Navnet videreførtes af en kvindelinje af slægten Dyre.

Stamtavle i DAA 1902 s 305
Rettelser i DAA 1906 s 505; 1911 s 575; 1915 s 606;

Oversigts-stamtavle: Lunge - gamle og nye

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

De nye Lunge'r

Ses ikke her, men i stamtavlen Dyre. Se bemærkninger Dyre.

Stamtavlen

s 306 nr 1. rd Jacob Olufsen Lunge (-1343-1384 - før 1387) til Højstrup, Ryegård og Valbygård på Sjælland
g1 NN (Sophie?) Folmersdatter () til Ryegård
g2 ? NN Nielsdatter (Juul?) ()
g3m NN Ovesdatter (Aagesdatter) (Steeg II) (- før 1387)

1376 måtte han udstede en orfejde (drabsforlig) i anledning af drabet på Henneke Coppelow.
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 320.

g1m Maren Myndel til Nielstrup og Asserstrup, g2m Elsebe Sandberg g3m Mette Limbek.
Alle 3 er yderst tvivlsomme, da
¤ nr 1 ikke kan placeres i Myndel-stamtavlen, og møntmestrene Myndel i Malmö kendes først fra 1444,
¤ nr 2 ikke ses i stamtavlen Sandberg [af Jylland],
¤ nr 3 ikke ses i Limbek-stamtavlen,
¤ der i Jacobs detaljerede skifte 1387 ikke ses gods som kan tilskrives nogen af dem,
¤ ej heller ses der repræsentanter for disse slægter.

Første hustru:
Hun må være datter af Folmer Folmersen (-1338-1360-) til Stadager/Vennerslund på Falster og Ryegård ved Roskilde. Sønnen Folmer er så opkaldt, og hans døtre har senere Stadager/Vennerslund - selvom den ikke forekommer i skiftet. Ryegård indgår i skiftet og går til Oluf junior.
Kilde: Trap bd 11 Maribo a, s 949-50: Stadager/Vennerslund.
Rimeligvis mor til Oluf (sen) og Folmer.

Anden hustru:
I Lisbeth Bryskes slægtebog skal hun være Kirsten, datter af Jacob Henriksen (Taa) med et våben der var delt lodret og to gange tværdelt i blåt og sølv (hvidt). Jacob Henriksen var sjællænder, men vi kender ikke hans gods, så det kan godt indgå i Jacobs Lunges skifte. Kirsten er altså et bedre bud end en ukendt Elsebe Sandberg. Jacob Henriksen ses ikke i stamtavlen Taa - Skytte V.
Kilde: DAA 1921: Taa eller Skytte.

Jacob Lunge får skøde på Vadskærgård ved Lemvig, Skellerup ved Ebeltoft mm af en Christiern Nielsen (Juul?). Det stadfæstes 1390 af Hede Nielsen (Juul?), som samtidigt (sammen med sin hustru) skøder Tovskov, Korup, mm og ret til at indløse alt deres pantegods. Ellers har Jacob kun gods på Sjælland. Dette jyske gods optræder ikke i skiftet, men efterkommerne handler med deres jyske (uspecificerede) arvegods. De to overdragelser ligner alt deres gods, og må betyde at Christiern og Hede er brødre, og at Jacob er gift med deres søster. Artikel herom undervejs.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18: Randers a, s 1012: Skeldorp.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 181: Vadskærgård.
Kilde: Danmarks Riges Breve (1400, udateret) nr 346.
Hun er rimeligvis mor til Niels og Anders.

Tredje hustru:
Hun er datter af rd Ove Steeg (II)
Kilde: DAA 2006-08: Rettelse Steeg.
Kilde: Anders Bøgh:
    Om Vittskövles kendte ejere før 1400.     En slægtshistorisk oprydning.
    S 111-125 i:
    Gods och bönder från høgmedeltid til nutid.
    Kontinuitet genom omvandling på Vittskövle og andra skånska gods.
    Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg (red).
    2006. 400 s.
Hun optræder ikke i skiftet efter Jacob 1387, så hun er vel også død i pestens tid.
Mor til Ove og måske også til Oluf (jun).

Moderen til døtrene Sophie og Regitze må være kone2 el 3.

Artikel: Jacob Lunges 3 hustruer og Hede Nielsen (Juul) - er undervejs.

Fodnoten s 306-07 skriver bl.a:
medens Ove Jacobsens Lunges Moder skal have været en datter af Hr. Erik Nielsen (Saltensee), der førte to Guld-Hjortevier i blåt felt, hvilket Vaaben også sammen med de Lunge'rs og Krafse'rs fordum var at se i Tjæreby Kirke (Jvf. Gl. Kgl. Saml. 4° 1269).
Der kendes ingen Erik eller Niels (Saltensee af Tystofte). Der er en Erik Nielsen (Saltensee af Linde) men han er ikke ridder, har et ganske andet våben, og er yngre end Jacob Lunge.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Linde.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte.

De tre våben var malet på vinduer omkring 1500 i helt samme stil, de ses i:
Kilde: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 188 + 189.
Krafse og Lunge er tegnet sammen. Det må være Jesper Krafse (-1472-1504-) og Karen Tygesdatter Lunge (- før 1496) til Basnæs, som ligger i sognet. Karen er Jacobs oldedatter, så de våben siger næppe noget som helst om Jacob.

Det er værre med våbnet 'Saltensee' [af Tystofte], Tystofte ligger også i sognet, men slægten regnes for uddød ca 1434. Et våben omkring 1500 kræver 4 generationer mere af den slægt.

Henvisningen: (Jvf. Gl. Kgl. Saml. 4° 1269).
Det Kgl Bibl's håndskriftsamling, Gammel Kongelig Samling har ikke noget nr 1269, der er en stor lakune i nummerrækken.
Ny kgl Saml 1269 er en kapsel/pakke med diverse fragmenter, mest om genealogi. Et af dem er et fragment af 'Sophie Ruds slægtebog' fra ca 1555. Her ses intet om Tjæreby Kirke, men der er 8 våben, heriblandt Lunge og et med guld hjortegevir i blåt. Af teksten til våbnene fremgår at Ove Lunges mor er søster til Margrethe Aagesdatter (Steeg II) gm Holger Gregersen (Krognos) (-1356-1383) til Heireholm og Vittskövle. Altså en bekræftelse af Anders Bøghs konklusion. Anders Bøgh kendte ikke dette fragment, og Thiset har ikke anvendt det. Artikel om det er undervejs.

s 307-312 Børnene af Jacob (Jep) Olufsen Lunge (- 1343 - ca 1385):

s 307 nr a. Folmer Jacobsen Lunge (-1377-1411-) til Højstrup
og s 308 nr b. rd Anders Jacobsen Lunge (1363-1403 - ca 1428) til Skafterup
og s 309 nr c. Oluf Lunge (-1376 - før 1387) til Skjoldenæs
og s 310 nr d. Niels Jacobsen Lunge (-1385-1408-)

Rækkefølgen på de 4 første børn må være som følger:
Folmer:
Han bør iflg opkaldereglerne være 2' søn (opkaldt efter sin morfar). Han er ridder, rigsråd og kammermester i 1387 og må da have en vis alder, dvs født før ca 1350.
Anders:
angives født ca 1363.
Oluf:
Han er død ved skiftet i 1387. Han besegler med faderen allerede 1384, altså født senest 1366. Ifølge opkaldereglerne (1' søn efter sin farfar) bør han være den ældste. Det stemmer også med at han er død og efterlader to sønner, som er myndige i 1405, hvor de kvitterer onkel Folmer for værgemålet.
Niels:
Han bliver immatrikuleret i Praha 1385, og er da allerede kannik i Roskilde. Et rimeligt gæt på en studenteralder kunne være 20-25, dvs født 1360-65.
Dermed bliver rækkefølgen:
    Oluf f 1345-50, Folmer f 1345-50, Niels f ca 1360, Anders f ca 1363.
De anslåede årstal peger i retning af at Niels og Anders har samme mor - men måske en anden end Oluf og Folmer.
I Jacobs skifte 1387 ses de myndige og endnu levende brødre da også i rækkefølgen Folmer, Niels og Anders.

s 307-08 nr a. rd Folmer Jacobsen Lunge (-1377-1411-) til Højstrup
g1m Ingeborg NN (- før 1400)
og s 315 nr 4. Folmer Jacobsen (Baad af Lolland) (-1406-1407-) i Ålbæk på Møn

De to fætre med samme navn er svære at holde ude fra hinanden!
Baad'en ses 1406 og 1407 som væbner.
Kilde: DAA 1884: Baad [af Lolland]. s 40.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/06-193.html
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/07-001.html

Folmer Lunges første hustru levede 1400.
Efter DBL nævnes hun det år - som afdød.

s 308 nr 2) Sophie Folmersdatter Lunge (-1421?-) til Ryegård
gm Claus Serlin (-1421?-1428-1439- før 1456)

Det nævnes at Claus først var gift med Juliane Pedersdatter Grubbe.
Der er imidlertid tale om 2 Claus'er:
1: Claus S (-1383-1395-1408?-) pantherre i Reerslev gm Juliane Grubbe.
2: Claus S (-1421?-1428-1439- før 1456) gm Sophie Lunge til Ryegård.
Kilde: DAA 1915 Serlin I s 478 og 479.

s 308 nr 3) Arine Folmersdatter (Lunge) (-1421-1424-) klosterfrøken el nonne

Usikkert hvem der er hendes mor, men sandsynligvis Elisabeth Podebusk, idet hun så er opkaldt efter sin mormor Arine Christiernsdatter (Vendelbo) (- før 1401).

s 308 nr b. rd Anders Jacobsen Lunge (ca 1363-1425-) til Skafterup
g1m Ingeborg Nielsdatter (Panter) (-1390-1411-)
hun g1m rd Peder Offesen (Neb) (-1377-1390/91) til (Jomfruens) Egede

1419 skifte med ... efter sin Hustrus Bedsteforældre Niels Offesen (Panter) til Asdal og Fru Johanne.
Hustruen står som Ingeborg Nielsdatter (Panter), så det må være hendes forældre. Det fremgår da også af Panter- og Neb-tavlerne.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 301.
Kilde: DAA 1892: Panter. s 109-10.

G1 før 1390 med Ingeborg.
Næh, Peder Offesen levede 1390 og beseglede da for rd Bent Byg (Grubbe).
Kilde: DAA 1906: Neb. s 301.
Og Ingeborg ses som enke efter ham 10 dec 1391.
Kilde: DAA 1892: Panter. s 109-10.
Ingeborg er altså tidligst gift med Anders i 1392.
Iflg DBL gift før 29 jun 1399.
Kilde: DBL2 u rd Anders Jacobsen Lunge.

Anders skrives til Skafterup allerede 1387, det må vel være som foged for arvingerne efter Vicke Moltke til Skafterup og Møn. Ingeborg må være en af dem. Se bemærkninger Moltke.
Kilde: Steen Thomsen: Skafterup på S-Sjælland - arv efter Vicke Moltke (-1354-1375-) til Møn og Skafterup. Artikel på vej.

Han har nok købt en arvepart i Grubbe-Ordrup af sin fætter Anders Olsen (Lunge), Anders Jacobsen (Lunge) er part i retssager om godset sammen med rd Jørgen Rud, som har giftet sig til en part, der er pantsat til rd Axel Pedersen (Thott):

¤ 12 okt 1418 på Sjællands Landsting får de Grubbe-Ordrup tildømt (tilsyneladende hele godset) efter at have tilbudt at indløse pantet og have deponeret penge i Ringsted Kirke (den tids spærret bankkonto).
¤ 5 feb 1421 får de tingsvidne på Sjællands Landsting, at de i 1420 havde fået tingsvidne på at Jep Jensen (Godov) ikke havde ret til at afhænde godset uden sin frues vilje. (Hun medbeseglede ellers pantsættelsen til Axel Pedersen (Thott) 1413). Og da Axel Pedersen ikke er kommet til tinget med sine breve, får de gården tildømt.
¤ 1 nov 1424 udsteder Jesse Olsen af Hessel (Jens Jensen, bror til Jep Jensen (Godov) til Ordrup) brev at Ordrup var i Axels hånd fra han fik den i pant, at hans (Jesses) bror Jep lejede den tilbage, og efter hans død fortsatte Jens lejemålet, indtil han for 3 år siden (på første mandag i fasten) blev kastet ud, idet Anders og Jørgen fik indførsel i gården. Axel Pedersen var på den tid ude af landet i kongens tjeneste.
¤ 6 jun 1425 udstedes tingsvidne på Sjællands Landsting at rd Axel Pedersen har søgt et genvinde godset og har fået tingsvidner (måske af herredstinget), men da han ikke havde indkaldt de påboende bønder, bliver hans tingsvidner dømt ugyldige. (Han fik den senere alligevel).
¤ 5 feb 1421 skrives Anders i Egede.
Kilde: Henning Matzen: Den danske Panterets Historie. 1869. s 481-86.

s 309 nr c. rd Oluf Lunge (-1376 - før 1387) til Skjoldenæs

1376 var han ridder og havde dræbt Henneke von Koppelow, og 31 mar besegles en udsoning af ham, Erich von Koppelow og Hermann Selege. Conrad Moltke medbeseglede.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (da middelalderlinje) nr XVIII-9.

s 309 nr b) Juliane Jepsdatter (Lunge) () - udgår

Gm Claus Grubendal.
En 100 år ældre CG angives gift med Juliane OLUFSdatter Lunge.
Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 179.

s 310 nr 2) Peder Olufsen (Lunge) (-1387-1405-)

Nævnt 1387 i farfars skifte.
Kilde: Danmarks Riges Breve, 1387 nr 207.

s 310 nr 8) Ellen Olufsdatter (Lunge) ()
gm Rd Morten Jensen (Gyrstinge) (-1417-1440) til Kragerupgård, landsdommer
han g2m Karen Pedersdatter (Gyldenstierne) ()

Nr 8)
Læs: Nr 3)

Ellen er anført med spørgsmålstegn, og der er ingen kilder på hende. Mortens hustru 1 er måske en Kikebusch?
Se Bemærkninger Gyrstinge.

s 310 nr e. Sophie Jacobsdatter Lunge (-1387-1396- før 1410)
gm Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1435-) til Stensgård og Nielstrup
han g2m Elsebe Henningsdatter (Kabel) (-1462) til Nielstrup (Fyn)

Anføres gift med Jens Andersen i Vindeby.
I en rettelse i DAA 1906 til Bjørn-tavlen ses at Bjørn Olufsen i 1403 var gift med en Sophie, og Ulsig argumenterer for at det er denne Sophie. En del af argumentationen er arvegangen for Valbygård (nu: Juellinge) på Stevns.
Jens Andersen var i Vindeby på Lolland (ikke Vindeby på Tåsinge el Langeland), han ses (-1426-1456-).
Kilde: Trap: Bd 11 Lolland, s 768.
Kilde: Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 165.
Jens Andersen og familie er omtalt i Lollands historie men der er intet om nogen Sophie.
Kilde: C. C. Haugner: Lolland. Historie, Topografi, Statistik. 1924. Bd 3 s 162
I Thisets sedler på RA er der en seddel på Jens Andersen og Sophie Lunge - desværre er der ingen kildehenvisninger.
Kilde: RA: Thisets sedler.
Med de årstal, kan det ikke være samme Sophie der er gm
- Jens Andersen i Vindeby (-1426-1456-)
og med
- Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1435-) som efterlod en enke.

1410 købte 'fru Else hr Bjørns' gods i Sasserup af Oluf Grubendal.
Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 181.
Det må være Elsebe Henningsdatter (Kabel) (-1462), så da må Sophie være død - så sandt hun var gm rd Bjørn.

s 310-11 nr g. rd Ove Jacobsen Lunge (-1387-1451- før 1458) til Basnæs og Gunderslevholm

Anføres som halvbror til rd David Hak og fru Ingeborg Hak Arild Madsens.
Arild Madsen er AM (Qvitzow) (-1402-1449-) til Häckeberga. Rd David kendes ikke. Kilde savnes. Der er ikke noget brev på dem i DRB 1389-1412.

1433 fik Ove fuldmagt af Niels Gagge og Ingeborg til at indløse deres part af Grubbe-Ordrup hos rd Axel Pedersen (Thott). Ove vil lægge 100 mark lybsk ud, så kan de indløse den hos ham.
Kilde: Repertorium 1433 nr 6602.
Kilde: DAA 1893: Gagge s 145 (indledningen nederst, 1421 udgår).
Kilde: DAA 1896 s 187: Rettelse Hase (til slægten Bild).
Der kommer ikke noget ud af den forretning, hun sælger 1438 til samme rd Axel, og parten er stadig i pant.

s 311 nr a) Maren Thygesdatter Lunge (-1500-1520-) til Tåstrup på Lolland
gm Axel Brahe (-1462-1487) til Krageholm og Tosterup i Skåne

1500 på nytårsaften blev hun indskrevet i Helligånds Broderskab i Roma sammen med børnene.
1511 gav hun 2 gårde i 'Skaberup' til Maribo Kloster.
Sireköpinge i Rönnebergs hrd i Skåne havde hun i pant. (10 km NØ f Landskrona).
Kilde: DAA 1950: Brahe. s 9.

s 311 nr b) Elsebe Tygesdatter Lunge (-1512-)
gm rd Mogens Krabbe (-1472-1481-) til Bustrup

Rd Mogens Mortensen Krabbe anføres her som død før 1486.
Den nye Krabe/stamtavle har: død før 1484.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). s 588 nr I-12.

s 311 nr d) Kirsten Tygesdatter Lunge (-1479-1528-)
gm rd Vincents Iversen (Dyre) (-1469-1497-) til Tirsbæk

Kirsten beseglede noget som enke 1515 - men hvad ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr F.XVII.26.

s 311 nr 2) Sidsel Ovesdatter Lunge (-1446-1503) til (Jomfruens) Egede og Nielstrup (Lolland)
gm rd Torbern Bendtsen Bille (-1423-1465) til Allinde(magle), Søholm, Svanholm

Sidsel fortsatte 3 år som lensmand på Abrahamstrup (nu: Jægerspris) efter Torben.
Kilde: Ulsig.
1466 var præsten på Orø blevet fradømt kjole og krave og gods fordi han havde gjort en pige gravid. Sidsel havde så inddraget godset under lenet. Bispen mente det tilkom ham på kirkens vegne, og det fik han dom for i Kongens Retterting 11 mar 1466.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1466 nr 15.

Iflg DBL2 er hun også begravet i Antvorskov, hun er tilføjet på ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 183.

Hos Ulsig var hendes skifte i 1507.

Arvede 1469 (Jomfruens) Egede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 222-3: Jomfruens Egede.

Arvede Nielstrup i Musse hrd (Lolland).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo, s 860: Nielstrup.

Købte 1458 eller senere Fledegård på Stevns af sin svoger Axel (Brock).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø s 156-7: Fledegård

s 312 nr a. Anders Olufsen Lunge (-1314-1408) til Toksværd og Næsby

Søn af faderens første ægteskab med Gerver Gødikesdatter (Drefeld) (-1352-1364-). Anders beseglede 1381, hvis han var af andet ægteskab ville han max være 16 år gammel.

Synes samme år (1398) at have solgt en part i hovedgården Kyse ....
Det må være Anders Olufsen (Saltensee af Tystofte). Det vil stemme med at hans kones fætter Niels el Jens Eriksen (Due) i Alslev også er Kyse-arving.
Kilde: DAA 1891: Due s 127 nr a.

s 313 (uden nr) rd Oluf Olufsen Lunge (-1469-1473- før 1479) til Odden og Knivholt
g1m Kirstine Engelbrechtsdatter (Bydelsbak af Torbenfeld) (- før 1479)
g2m Karen Nielsdatter (Banner) (-1482-1507-) på Kærsgård

1469 giver han tilladelse til sin "søster" og "svoger" Margrethe (Høg) og Christopher Lykke.
Det er ikke Margrethe Høg men hans søster Margrethe Lunge (-1463-1469 før 1479). Se her nedenfor.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De private samlinger. 1978.

1479 er der foreløbigt skifte efter hans 2' svigermor Johanne Andersdatter (Panter) til Asdal, Skjortholt mm. Oluf stiller ikke, det gør hans 2'hustrus 2'mand Vil Thomsen (Galskyt), så da er Oluf død. Og hans første hustru Kirsten forlængst ligeså.
Kilde: Thiset i: Personalhist.tidsskr.1913: Viffert Seefelds 32 aner af AJ Urne (1598-1653).

s 313 Savnes: Margrethe Olufsdatter Lunge (-1356-)
gm Christopher Lykke (-1451-1469- før 1480) til Stadsgård

En rettertingsdom 13 nov 1536 viser at Christoffer Lykke da er gift med Margrethe Olufsdatter Lunge (ikke Margrethe Høg, det er hans næste hustru).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De private samlinger. 1978.

s 313 nr (1 Christence Olufsdatter (Lunge) (-1488 - før 1496)
gm Jens Nielsen (Rotfeld) til Bratskov

1488 skødede Jens med sin hustrus samtykke en gård i Karleby i Horns hrd (Sjælland) til rd Johan Oxe.

Christence er død før 1496 idet Jens med sin næste kone deltager i julegildet på Ågård.
Kilde: DAA 1912 Rotfeld.

s 313-14 nr 2) Jep (Andersen) Lunge (-1420-1451/53) til Næsby(holm)
gm Elitze Jensdatter (Finkenov?) ()

Uvist om hans mor er Elsuf eller Margrethe.

Elitze Jensdatter (Finkenov).
Er der kilder på at hun er en Finkenov?
Lisbeth Bryske afbilder hendes våben som Myndel. Hun har set det på et bord på Vallø.
Kilde: Lisbeth Bryske: Våbenbog. Karen Brahes bibl, RA Odense. fol 123.
Men skal det mon tages for mere end et gæt ?

S 314 nr 3) Gerver (Gørvel) Lunge (-1457-)
gm rd Erik Nielsen Gyldenstierne (- før 1455) til Tim

Hendes mor er sandsynligvis Elsuf Pedersdatter Grubbe (-1392-). Argumentet er kronologien: Hun er gift før 1415, har sandsynligvis børn før 1410, og hendes mand blev ridder 1397. Hvis hun ikke skal blive meget yngre end ham, må hun være af faderens første ægteskab.

Her siges intet om hendes konflikt med rd Oluf Axelsen (Thott), som hendes bror Oluf er med til at forlige i 1554 (se s 313 øverst).

s 314 nr b. rd Jens Olsen Lunge (-1386-1421-) til Gundestrup

Sandsynligvis af faderens første ægteskab med Gerver Gødikesdatter (Drefeld) (-1352-1364-). Hans bror Jesse (Niels) s 314 nr c. synes at være betragteligt yngre - se under ham.

s 314 nr c. Jesse (Niels) Olufsen Lunge (-1376-1424-) til Falkerslev

Han nævnes 1396, 1403 og 1404, men handler gods første gang 1405. Hans brødre besegler første gang 1381 og 1397, så Jesse er lillebror og af faderens andet ægteskab med Marine Nielsdatter (Manderup) (-1381-).

s 315 nr a) Sophie Jepsdatter (Lunge) (-1487-1511- senest 1514)
g2m rd Tilluf Eriksen (Bjørn) (-1496-1521/22) lensmand på Harritslevgård

G med Tilluf før 1499.
Kilde: DAA 1887: Bjørn s 92-93.
14 jun 1496 betalte Sophie og Tilluf et afdrag til rd Bjørn Johansen (Bjørn) (Tillufs farbror), de havde købt hans part af en gård på Hestetorvet (i Odense).
Kilde: Repertorium 1496 nr 8159.

Tilluf og Sophie skænkede klokke til Skovby Kirke (Harritslevgård), den bærer deres våben og årstallet 1504.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 363 Skovby Kirke.

1511 solgte Sophie og Tilluf en gård i Hjelmsølille til Christen Nielsen (Dyre) i Hjelmsø. Her er hun lyslevende.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11.779.

1514 var Tilluf gm Mette Skinkel, så da var Sophie død.
Kilde: DAA 1887: Bjørn s 92-93.

s 315 nr d. Oluf Olufsen Lunge (-1387-1416-) af Svansbjerg

Sandsynligvis af faderens første ægteskab med Gerver Gødikesdatter (Drefeld) (-1352-1364-). Hans bror Jesse (Niels) s 314 nr c. synes at være betragteligt yngre - se under ham.

1399 er hans segl bevaret, men hvad beseglede han ?
Kilde: DAS I.

s 315 nr B: Johannes Olufsen Lunge (-1302-1341-) til Blegholm
og datter Johanne Johansdatter (Lunge) (- før 1396)
gm rd Anders Offesen (Hvide) (-1347-1395-) til Tordrup (nu: Frisenvold)

Rettelse DAA 1915 melder at hans datter Johanne 1391 var enke efter rd Anders Offesen (Hvide) til Torup (Tordrup, nu Frisenvold), hun død før 1396.
Anders solgte 1394 gods til dr Margrethe, og medbeseglede 1395 forliget på Lindholm om løsladelse af den svenske konge Albrecht af Mecklenburg.
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 229.
Der må være noget galt med den rettelse.

s 315-16 (uden nr) Ebbe Jacobsen (Lunge) (-1356-1389- før 1399) i Østrup

Der holdes skifte efter ham 1399. Det ses under datteren nr 1) Christine.

s 316 nr 2) Jacob Ebbesen (Lunge) (-1399-1403-) af Bjælkerup

Deltog i skifte efter faderen 1399 (ses under søsteren ovenover).

Savnede

Savnes: NN Lunge ()
gm Otte Kabel (-1425-1430-) til Hejrede

Kilde: DAA 1899: Kabel (Kabold). s 221-22.

Savnes: Elsebe Olufsdatter (Lunge) (ca 1350 -)
gm Niels el Jens Andersen (Due) (-1377-1402-) til Skabersjö

Kilde: DAA 1891: Due. s 126.

Savnes: NN Lunge ()
gm Mogens Gøye (-1381?-) måske til Krenkerup

Rigshofmester Mogens Gøyes (-1492-1544) ligsten i Voldum Kirke angiver at hans farfars farmor var en Lunge. Hun er iøvrigt ukendt, men skulle være gift med den Mogens Gøye der måske 1381 skrev sig til Krenkerup. (Tipoldeforældre på våben-anetavler skal tages med forbehold).
Kilde: DAA 1896: Gøye s 147 nr 3.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/voldum2.htm
Hvis det stemmer, og hun var datter af Oluf Olufsen Lunge (-1302-1321-), vil det forklare 2 ting:
1) At Absalon Mogensen (Gøye) (-1367-1403-) til Krenkerup er deltager i skiftet 1387 efter Jacob Olufsen Lunge, han bliver så afdødes søstersøn.
2) at rd Folmer Jacobsen Lunge i Ryde leder skifteforretningen 1411 efter deres søn Axel Mogensen (Gøye) (-1367-1403- senest 1411): Han bliver så afdødes fætter.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1903 Lunov

Vaaben Lunov våben. Også set spejlvendt. Jysk uradel - måske indvandret fra Mecklenburg, kendt (-1345-1676).

Stamtavle i DAA 1903 s 253
Rettelser i DAA 1906 s 506; 1911 s 575; 1923 s 552; 1939 s 120; 1944 s 109;

Oversigts-stamtavle: Lunov

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Der er geografiske problemer i Lunov-stamtavlen: De hører til på Djursland og i Nordjylland iøvrigt; men der ses pludselig nogle Lunov'er på Båg hrdsting på Fyn, på Smørum hrdsting nær København og i Roskilde. Kan det være en anden gren - måske en anden indvandring fra Mecklenburg? Eller er de bare lavadelige fogeder, der hvor de nu kan finde arbejde?

Der er også store kronologiske problemer i denne stamtavle, og det bliver ikke nemmere, når det ser ud til at flere af Lunov'erne blev over 80 år.

Der er en håndfuld fejl i nummerering og indrykning, det ligner et stykke venstrehåndsarbejde fra Thisets ellers omhyggelige hånd.

Fejlplaceringen af Otte Lunov (- før 1461) som gifter sig til Linderumgård har været kendt siden 1910 med artiklen:
    C Klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste Historie
    I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.

Brødrene
    Las Lunov (-1477-1495- før 1501) til Kollerup og
    Jesper Lunov (-1465-1495- vist 1498) på Ålegård
deltager i sagerne om Linerumgård. Dermed må de nedstamme fra Otte, de andre linier i slægten har jo ingen arveret.

Vi har to gange en sekvens af Henrik -> Las -> Erik, og i omtrent samme tid. Guve om de forskellige begivenheder er tildelt de rigtige personer.

Lunov er en lavadelsslægt, man må regne med at der er talrige medlemmer, som vi aldrig hører om, fordi der ikke er noget skrevet og bevaret om dem.

Mere litteratur

    Knud Prange:
    Historien om et spørgsmålstegn - Den utro fru Mette.
    Festskrift til Troels Dahlerup.
    1985.

    Ole Færch
    Fru Inger i Suldrup
    Personalhistorisk Tidsskrift 2003
    s 121-59.

Rygård - ikke Rugård

Slægten har i lang tid 'Rugård' i Sønderhald s.
Rugård i Sønderhald s kendes ikke, men
Rygård i Nørager i s Sønderhald hrd.
Iflg Trap er det den, og dens gamle navn er *ikke* Rugård men Rudgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 873 Rygård.
Iflg Houken: Håndbog i danske Stednavne (1971) hed den i 1664 Rygegård.

Lunow i Mecklenburg

I Meklenborg findes et gods af navnet Lunov.
Endda to: Klein og Gross Lunow ligger ved landsbyen Boddin, 40 km SØ f Warnemünde, lige SV f Gnoien og V f Dargun.

En tysk slægt Lunow kendes ikke.
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-70.
Kilde: Genealogisches Handbuch des Adels: Adelslexikon. 1972-2005.
Men der er dog en tysk adelig slægt af omtrent samme navn: Lunau et sted i det preussiske kongerige. Deres våben var to 2 oksehorn forbundet med jernbånd foroven og forneden, tinkturer (farver) ukendte.
Kilde: Siebmachers Grosses Wappebuch bd 16 s B-17
Der ses en Bertold de Lünow i et Stralsundsk regnskab 1362.
Kilde: Danmarks Riges Breve http://diplomatarium.dk/dd/supplement/1362-00-00.html

Stamtavlen Lunov del 1

s 254 nr 1. Henrik Lunov () - ukendt

Ingen kilder på Henrik.
Prange vil gerne gøre ham til Henrik Jensen i Randlev gm Mette Esbensen, som var gift med to andre - på samme tid. Randlev er sogn i Hads hrd, lige SØ f Odder.
Deres søn Peder Henriksen skænkede 1456 en gård i Fillerup i Odder s til Mariager Kloster. Der er sager mm 1458, 1488, 1537 og 1542.
1542 får Christen Steen [m ibsskal] (-1515-1551-) til Rodstenseje (da: Hovedstrup) og hustru Ingeborg Lunov (-1542-) gården dømt til Henrik Jensens nærmeste arvinger, da de kan bevise fru Mettes trigami, som gør Peder Henriksen til horeunge, der ikke kan arve.
Kilde: Prange: Historien bag et spørgsmålstegn - eller den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Det er usikkert, og Prange har ikke medtaget det i den forbedrede Lunov-stamtavle han opstiller. Her har han også udeladt nr B. Laurens Lunov (-1395-1422-), det sker uden bemærkninger, så måske er det bare en forglemmelse.
Vi kan ikke se at Christen Steen er arving, Ingeborg Lunov bliver halvkusine eller halvkusines datter til giveren, men hvis hun er arvingen, er der mange andre der også skulle have part i gården: Ingeborg har 6 søskende. Tvivlsomt om de retssager så kunne betale sig.
Desuden savner jeg at høre noget om Henrik Lunovs børn iflg stamtavlen: Ove Henriksen (Lunov) (-1441-1477-) til Ingvorstrup på Djursland og Laurens Henriksen Lunov (-1453-) på Sjælland.

'Rød' [af Thy] - ikke en gren af Lunov

Til Lunov'erne må sikkert henregnes Slægten Rød fra Søgård i Thy, da den ikke selv førte Navnet Rød og dens Våben ganske er som Lunov'ernes, kun at Farverne angives at være Rødt og Sølv.
Argumentet om navnet må man smile af - kun Erasmus Montanus kan uddrage en konklusion af en negativ præmis: 'En sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve, ergo est morlille en sten'.
Argumentet om våben holder ikke helt: 'Rød'dernes våben
- har en deling mere,
- er spejlvendt og
- har en anden farve.
Så 'Rød'derne er næppe Lunov'er.

'Rød'derne starter
    midt på s 254 med nr a) Las Johansen (Rød) (Lunov) (-1482-1485- før 1516) til Søgård
og slutter
    midt på s 255 FØR nr b. Las Henriksen Lunov (-1453-) på Sjælland.

Den første mand Las Johansen (Rød) til Søgård (lige N f Thisted) ses 1482-85, hans 'far' iflg tavlen Johan Ovesen (Lunov) til Mårslet v Aaarhus og part af Ingvorstrup på Djursland), ses 1486-1511. Det er sjældent at faderen er yngre end sønnen. Hans søn Johan Lassen Bagge (Rød) til Vindum ses (-1510-1543-), og må så være født omkring 1490 eller lidt før. Så hans far Las må være fra omkring 1450-60, og så lever Lasses far ikke 1511.
Så Las Johansen (Rød) til Søgård er jævnaldrende med sin 'far', og så må slægten udskilles som
    'Rød' [af Thy] - se bemærkninger Rød Thy.
Denne slægt skal ikke forveksles med Rød [m 3 felter], som faktisk hed Rød, eller med Røde i Sønderjylland.

Stamtavlen Lunov del 2

(Dette er ikke en overskrift i DAA, men 'Rød'erne slutter s 255 midtpå med nr 4) - rettere (4 - Karen Lauridsdatter (Rød)).

s 255 nr b. Laurens 'Las' Henriksen Lunov (-1455-)

Står som Las Lunov i brevet, efter omskriften på hans segl er han Henriksen: s laurencii henrici. Dermed kan han fint være bror til nr a. Ove Henriksen (Lunov) s 255 foroven, som skrevet står.

s 255 nr 2. Erik Lunov (-1432-1459-) til Skivegård

Erik er rykket ind under nr b. Las Lunov.
Nummeret viser at han skulle være rykket UD, så han bliver farbror til 'far' Las, og søn af nr A. Jens.
Det er nu ikke så sikkert, han ville blive gammelmandssøn.

? Gm NN Dyre.
Oldebarnet Else Steens våbenanetavle i Sebber Kirke har ingen Dyre-våben, så den Dyre-dame er billigt til salg.
Man kan vælge mellem de ledige våben på ligstenen: Hvas [af Ormstrup], Krumpen/Prip, og Kaas [m sparre], og valget er frit for der er rod i rækkefølgen.
Kilde: Abildgaard nr 461.

Erik kan meget vel være identisk med Erik s 257 uden nr - næstnederst.

s 255 nr a) Otte Lunov (- længe før 1461)
gm Kirsten Nielsdatter (Skovgård) () til Linderumgård

Hans kone Kirsten Nielsdatter (Skovgård) skal have ejet Linderumgård og levet som enke 1461.
Gården er til 1481 ejet af rd Stephan Christiernsen (Taarnskytte) og deles det år ved hans skifte mlm hans søstre Kirsten og Anne. (DAA 1920 Steenfeld, DAA 1901 Viffert). Stephan er oldebarn af Otte Lunov og Kirsten, som så må være født omkring 1340-50 og altså er helt forkert placeret i stamtavlen.
Deres placering i Skovgaard-tavlen giver en bedre kronologi. (Den havde Klitgaard desværrre ikke set).

Klitgård skriver om Linderumgårds historie i:
Kilde: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10.
Her ses at 1461 er årstallet for et tingsvidne, der refererer en kgl kommissionsdom (af samme år) der giver Christiern Jensen (Taarnskytte) lovhævd på gården. Gårdens tilliggender beskrives kun ved henvisning til et pantebrev hvor fru Kirsten Otte Lunovs enke tilligemed Markvard Lunov og Claus Lunov pantsatte Linderumgaards gods til en Henrik Beysech eller Bygsech.
Men tingsvidnet siger ikke noget om hvornår hun gjorde det! Og heller ikke om Markvard og Claus var hendes sønner.
Det bliver ikke nemmere af at Trap (antageligt for at redde kronologien) skriver 1361 i st f 1461.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis 1461 nr 1264.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 186 Linderumgård.

1481 er der skifte om Linderumgård, og der medbesegler Jesper Lunov.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1481 nr 4968.
Han og broderen Las ses flere gange i sagerne om Linderumgård.
Så burde de være efterkommer efter Otte. Det er ikke nemt at konstruere.

s 255midt nr b. skulle være nr b) Las Lunov (-1477-1495- før 1501)
gm Julien Jensdatter (Munk) (-1449-1503-) til Kollerup og Rygård

Se Laurens Lunov s 257 nr B.

Han ses skrevet til Kollerup ved Hadsten 1486-92.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 821 Kollerup.

Hans segl er bevaret på breve fra 1481, 1487 og 1487, men hvad beseglede han ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' århundrede. 1905.

s 256 nr c. Jesper Lunov (-1465-1496-) på Ålegård
gm Maren Jensdatter (Munk) (1501-1522-) til Rygård

Konen Maren Jensdatter (Munk) er en vinranke-Munk.
Ifølge Trap lever hun 1522.
Maren nævnes 1501 som gift med (el enke efter) Jens Pedersen (Vognsen af Stenshede linje D til Boller, DAA 1936 s 105) som er nævnt 1465 og 1501. Han må være hendes ANDEN mand - ikke første, da Lunov-børnene er født før 1501.
Kilde: Trap Bd 18 Randers, s 873 Rygård.

s 256 nr 1) Niels Lunov (-1522-1561-) til Rygård

Det omtales at han ikke er nævnt i recessen 1536.
Under broderen Laurids (den nyere slægt) får man let det indtryk at de begge er nævnt både 1536 og 1540, og begge gange i en reces.

1540 er vel det vitterlighedsvidne der nævnes under Niels?

s 256 nr a) Jesper Lunov (-1567-1570-) til Rygård

Sidder til doms i 1507 på Høllingsholm (Kællinghøl) og lever i 1570.
Som meddommer må han være fuldmyndig, dvs 25 år, dvs født ca 1480. Så er han ca 90 år i 1570.
Læs: Dom 1567. Dommen var til fordel for Laurids Rostrup til Ristrup, den bliver året efter kendt ugyldig.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 334.
Så stemmer kronologien bedre.

s 256 nr c) Christopher Lunov (-1603-1640) til Rygård

1603 sælger han Rygård til Margrethe Gøye
Hvilken af dem ? Trap mener Falksdatter (ca 1553-1613-).
Kilde: Trap Bd 18 Randers, s 873 Rygård.

5 år senere sælger han sin halvpart af samme gård.
Han kan vel ikke sælge det samme skind to gange?

Senere ses Rygård at tilhøre deres farbror Laurids L (den nyere slægt).
Her savnes noget forklaring, et bud ses i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 873 Rygård.

s 256-57 nr 2) Dorte Lunov (-1542-) til Roshave
gm Morten Johansen (Vognsen) (-1515-) til Hjermitslevgård

Hendes mand Morten Johansen (Vognsen) [af Stenshede] anføres som druknet med sin svigerfar 1498.
Det er ikke sandsynligt, så skulde hans døtre være blevet gamle: Mette over 90,
og Anne omkring 80-85.
Iflg stamtavle Vognsen lever han 1515 og skrives til Hjermitslevgård.
Kilde: DAA 1936: Vognsen

s 257 nr 3) Maren - ikke Jespersdatter Lunov - men Pallesdatter Glob (-1517-)
gm Busk Schenk (-1499-1551-) til Brudager og Daugstrup

Gm Busk Schenk til Brudager. (Hun siges dog i slægtebøger at være datter af Jesper Lunov til Rugård og Agnete Abildgaard).
De har en datter Angnete, men den afstamning er jo en klar anakronisme, Jesper til Rygård er født omkring 1555, dvs 2 generationer efter Maren. Placeringen her under den tidligere Jesper er så den mest nænsomme reparation.
Men slægtebogsfruerne synes at være helt på Vildspor, se bemærkninger Glob ørn, under s 136 Christiern Pallesen (Glob).

Pladsen overtages af 'kusinen' samme side nr 2) Maren Iversdatter, se nedenfor.

s 257 nr 2) Maren Jespersdatter (IKKE Iversdatter) Lunov (-1537-) til Lundegård
gm Anders Jacobsen (Hvittenstiern) (-1511-1536- senest 1537) af Holbækgård ved Randers

Anders død før 19 apr 1537.
Fordi den dag får Maren lensbrev på bispens Holbækgård efter Anders.
Kilde: DAA 1898: Hvittenstiern. s 235.

Denne Lundegård ligger i Hammershøj s i Sønderlyng hrd, V f Randers.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 354 Lundegård.

Prange (se ovenfor) argumenterer s 172 for at arvegangen til Lundegård viser, at denne Maren IKKE er Iversdatter men Jespersdatter.

s 257 nr B. Laurens Lunov (-1396-1397-)

1396 og 1397 besegler han tingsvidner på Båg hrdsting på Fyn.
Jamen hvad laver han der - ellers er han i Himmerland. Er det nu sikkert at det er samme mand altsammen? Besegler 1398 tingsvidne af HALD herredsting.
Hans navnebror Las Lunov s 255midt nr b. besegler 1453 på Smørum hrdsting nær København. Hvorfor er det nu ikke samme slægt som ham på Fyn - og den jyske slægt uvedkommende?

Han skal 1412 have haft Kartofte i forlening af Børglum-bispen.
Kartofte hedder nu Tidemandsholm. Dér sad Las Lunov (-1477-1495 - før 1501) i 1492. (s 255n nr b.)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 304 Tidemandsholm.
1412 må være en fejllæsning for 1492.

Jeg foreslår at Las/Laurens deles i to andre:
- Een som besegler på Fyn og Sjælland, og er den jyske slægt uvedkommende,

- og een som er søn af Heidenrik og gift m Inger (Galskyt) og far til Erik L foged herunder.

s 257 (uden nr) Erik Laurensen (Lunov) (-1424-) forstander på Ringkloster

Ringkloster var et nonnekloster, forstanderen sørgede for godset og var ikke gejstlig. Dermed er der ikke grund til at adskille denne Erik fra Erik Lunov på s 255 nr 2.

Jeg vil foreslå en anden opdeling af deres meritter:

- En kannik i Roskilde, tillagt et kanonikat i Århus, søn af den Las der beseglede på Båg og Smørum hrdsting.

- En forstander 1424 på Ring Kloster, beseglede 1432, levede 1433, foged 1737 på Essendrup, 1446 på Kalø. Far til b) Las Lunov s 255ned, som 1492 var forstander i Ring Kloster.

Den nyere slægt

s 257 (uden nr) Laurids Lunov (-1536-1561-) til Rygård

Under hans bror Niels Lunov s 256 nr 1) nævnes en sag de havde 1541 mod Erik Lykke, den skal vel også nævnes her?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1903 Lykke [m møllehjul]

Vaaben Lykke [m møllehjul] våben. Uradel fra Jylland. Der var flere slægter Lykke, og navnet brugtes desuden af Bille'r. Slægten kendes (-1360-1411-), og navnet videreførtes af en bjælke-slægt som senere kombinerede våbnene.

Stamtavle i DAA 1903 s 261


Oversigts-stamtavle: Lykke møllehjul
Her er Lykke [m møllehjul].
Lykke (Munk) hedder nu Lykke [m vinranke], se be ærkninger Lykke vinranke

Alle behandlet

Navneregister

Stamtavlerne Lykke:
    Lykke [m møllehjul] og
    Lykke (Munk - nu Lykke [m vinranke]
rummer tilsammen 158 personer, heraf 9 i indledningen og 2 uplacerede under tavlen.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_lykke_navnereg.htm

Stamtavlen

Savnes: Rd Peder Nielsen Lykke (-1327-)

1327 beseglede han kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447 - ingen segl bevaret.
Teoretisk muligt at han er fætter til stamfar Peder Iversen Lykke.

Savnes: Rd Jens Nielsen Lykke (-1357-) af Bråde (nu Holsteinborg)

Bråde tilhørte da Roskilde-bispen, som indløste den fra rd Jens 1357.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 882: Holsteinborg.

s 262 nr b. rd Jens Iversen Lykke (-1395-1411-) til Brøndum
gm Cathrine Rud (-1432- før 1440)

1400 medbeseglede hans svoger rd Erik Jensen til Stadsgård.
Iflg tavlen er det hans fars svoger. Men under ham hedder Jens pludselig Johannes.

Som kilde angives Rep.Dipl.II,492. Under EJ angives Rep.Dipl.II,429.
Det ene må være en trykfjel.

Hendes far Hans Rud ... Cathrine Jensdatter Rud.
Faderen hed Jens, Hans er en gammel fejlskrivning.
Kilde: Se bemærkninger Rud.

Karen / Karine / Cathrine Rud var nok g1 med Eskil Falk og g2 med Herlug Brymle.
Kilde: Se bemærkninger Falk.

Under broderen Erik ses at de 1400 solgte gods i Bording til dr Margrethe.
I Trap ses at de afstod deres rettighed - det ligner en af dr Margrethes godsinddragelser, hvor de to har haft en andel.
Dette Boring ligger i Hvirring s i Nim hrd, 10 km v f Horsens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 734: Boring.

s 263 nr c. NN Iversdatter (Lykke) ()
gm Mogens Munk (-1410) til Boller

Mogens Munk handler gods i Boring (Hvirring s) og Møllegård (Ø Hornum s).
Det må være grunden til at han anføres som mulig svoger. Imidlertid har han dårlig tid til at være gift1 med en Lykke, hun skal i hvert fald dø meget hurtigt, da han 1397 er gift (el trolovet) med Kirsten Pedersdatter (Thott) (sælger Skullerupholm med svogrene).
NN Iversdatter (Lykke) er ikke medtaget i DAA 1905 Munk (2 år senere) - men heller ikke korrigeret.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 297-98.
Kilde: Trap: Bd 20 Skanderborg a, s 734 Boring.
Kilde: DBL2 u Mogens Munk.

Møllegård er Glob-arvegods.
Kilde: Trap: Bd 16 Ålborg a, s 1051 Møllegård.
Mogens mor er ret ukendt, hun kunne være en Glob, og dermed ansvarlig for Munk-Lykke forbindelsen.
Ganske vist mener 'Gamle hr Jens Falsters Arvetal' at Mogens mor er en navnløs datter af Jens Falster.
Kilde: DAA 1892: Falster.
Men det 'arvetal' (stamtavle) kan ikke regnes for en solid kilde.

s 263 nr 3. NN Pedersdatter (Lykke) ()
gm Jon Nielsen Bille (-1348-1370-) af Solbjerg

Hun skulle være ansvarlig for at navnet Lykke sniger sig ind i slægten Bille.
Kronologisk kan hun knebent (men ikke umuligt) være mor til ærkebispen Peder Lykke (Bille) (1359-1436).
Han kan have arvet navnet Lykke, men han kan også bare være opkaldt.

s 263 nr 4. Karen Pedersdatter Lykke ()
gm rd Iver Thomesen (Lange) (-1377-1406-)

Ingen kilder til hende.
I Lange-tavlen er eneste kilde en våben-anetavle for tipoldebarn Oluf Munk, som må være OM (Lange) (-1523-1568) med ligsten i Hjerm. Her ses et skjold med møllehjul på hendes plads, på hjelmen to horn omkring et møllehjul.
Kilde: Abildgaard nr 619.
'Hendes plads' forudsætter dog at den apokryfe Malte Munk (Lange) (stamfar til de Lange'r der hed Munk) faktisk var deres søn. Det forudsætter også at man kan stole på Olufs tipoldeforældre på den sten, og det kniber: Af de øvrige 5 tipoldemødre vi kender, er kun de to på stenen - men på rette plads.
Hvad kilden er til at hun er Pedersdatter og Lykke er uvist, slægterne Mus [af Stenalt], Prip og Krumpen fører også møllehjul. Der ses ingen sønner opkaldt Peder.
Kronologisk passer hun ikke godt, hun kan i hvert fald ikke være helsøster til sin storebror rd Iver Lykke til Egholm.
Regnestykke:
rd Iver Lykke (-1353-1395- senest 1400) deltager i fredsforhandlinger (Vinningåforliget) 1353, så han er senest født 1330 (23-årig i statsforhandlinger), men heller ikke meget før, når han lever 1395.
Karens og Iver Thomesens søn biskop Jens Iversen (Lange) (-1424-1482) er født lige omkring 1400, han er immatrikuleret ved universiteterne i Rostock og Erfurt 1424. Hans søster Gertrud levede 1484. Hvis deres mor Karen var 40 da de blev født, er hun fra ca 1360, og snarere fra 1370. Så er der 30-40 år mellem rd Iver Lykke og Karen, så de har ikke samme mor.
Så det er ikke specielt sandsynligt at Karen hører til den lille slægt Lykke [m møllehjul].



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1903 Lykke [m vinranke] - tidligere Lykke (Munk)

Vaaben Lykke [m vinranke] yngre våben. Ikke en gren af Munk, de tog navnet Lykke fra deres mor i 1400-tallet. Omkring 1600 tog de dette kombinerede våben. Jysk uradel (-1340-1701). K: Achen, DAS II.

DAA 1903 side 261.
Ingen rettelser. .

Oversigts-stamtavle: Lykke vinranke

Alle behandlet til 1600

Jeg har været igennem alle Lykke'r der er født før 1600.

Navneregister

Stamtavlerne Lykke:
    Lykke [m møllehjul] og
    Lykke (Munk - nu Lykke [m vinranke]
rummer tilsammen 158 personer, heraf 9 i indledningen og 2 uplacerede under tavlen.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_lykke_navnereg.htm

Munk-forbindelsen fordampet - nyt navn

De hed aldrig Munk, og der er ikke belæg for at koble dem til vinranke-Munk. Betegnelsen Lykke (Munk) er forvirrende, for den antyder at de har heddet Munk, eller er en gren af en Munk-slægt. Derfor Lykke [m vinranke].

Deres ældre våben var et gennemsnit af bjælke-Munks og vinranke-Munks: rødt felt (som bjælke-Munk), sølv bjælke med grøn vinranke (som vinranke-Munk); på hjelmen to horn med tværbjælke (som bjælke-Munk).
Stillingen er så 2-1 til bjælkerne, men Lykke er hægtet på vinranke-Munk på s 301 - med spørgsmålstegn, og Thisets spørgsmålstegn skal tages alvorligt. I indledningen kalder han sammenstillingen 'et forsøg'.
Kilde: DAA 1905: Munk [m bjælke, m vinranke, af Havbro].
Bjælke med vinranke er et almindeligt våben i N-Jylland, det føres af Munk [m vinranke], Munk [af Havbro], Roed, Vinter [af Vodstrup], Soop, Stenbrikke, Svan og Griis [af Slagelse]. Våbnet alene giver altså ikke belæg for at koble de ældre Lykker til netop Munk [m vinranke].

Se nærmere nedenfor under s 264 nr 1. og nr 2.

Stamtavlen - første kapitel - uden overskrift

s 264 (uden nr - stamfar) Niels Jensen (Lykke) (-1340-1351-) af Ormslev

Niels Jonsen skødede 1340 gods i Veng og (Nr) Vissing sogne i Hjelmslev hrd til Øm Kloster.
De to sogne er idag Veng sogn, som ligger 20 km ØSØ f Silkeborg og 20 km VSV f Aarhus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 546: Veng.

Skødede 1351 gods i Torring i Gjern hrd til Øm Kloster.
Tørring i Tulstrup s i Gjern hrd ligger 8 km V f Veng.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 593: Tulstrup s.

s 264 nr 1. Peder Jensen (Lykke) (-1400-1421-) i Ormslev
og bror nr 2. rd Erik Jensen (Lykke) (-1390-1409-) af Stadsgård
gm Birgitte Pedersdatter (Lykke) ()

Erik og Peder står her i DAA 1903 Lykke på s 264, men i DAA 1905 Munk [m bjælke og vinranke] er de blevet overført til Munk [m vinranke] og har fået en anden 'far'. Der er imidlertid ingen rettelse til Lykke-tavlen, og i Munk-tavlen står de med spørgsmålstegn. Den nye 'far' skrev sig i Låstrup midt mlm Skive og Hobro, og til Visborg ved Hadsund. Det er 70-80 km fra Ormslev. Stadsgård ligger i Ormslev sogn, hvor Eriks og Peders farfar (ifølge Lykke-tavlen) Niels Jensen (Lykke) (-1340-1351-) ses, ligesom Peder og Erik gør.
Kilde: DAA 1905: Munk. s 301.

Peder Jensen (Lykke) af Ormslev skødede 1400 gods i Hårby til Øm Kloster.
Hårby ligger i Veng s, hvor farfars gave til Øm også lå.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 20 Skanderborg a, s 544: Hårby.

Peder skødede 1431 gods i Jexen til Øm Kloster.
Jeksen i Adslev s i Hjelmslev hrd ligger 6 km ØSØ for Veng.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 20 Skanderborg a, s 534: Jeksen.

Når farfar og sønnesønner har gods fælles både i Ormslev s 10 km VSV for Aarhus, og i Veng og omegn, 10 km længere mod V, er der nok ingen grund til at skille dem ad, så Erik og Peder må pænt blive hjemme her i Lykke-slægten.
Geografien må veje tungere end et ønske om at koble stamtavlerne.

Erik vitterlighedsvidne 1400 for hr Johannes Lykke.
Det er ikke nævnt at det er svogerens søn som på s 262-63 nr b. kaldes Jens Iversen Lykke [m møllehjul].

s 264 nr a. Jes Eriksen (Lykke) (Jösse Eriksson) (-1436) lensmand i Västerås
gm Birgitta Ulfsdotter (Sørum I) (-1433)

Hans hustru Birgitta Ulfsdotter skrives af slægten (Tre Rosor) (svensk).
1415 deltog han i skiftet efter rd Jon Hafthorsson og fru Birgitte, hans hustrus farfar og farmor.
Rd Jon Hafthorsson er af slægten Sørum I (Sudreims-ætten I), som i skjoldet fører en rød rose i sølv (hvidt) felt. På hjelmen har den i reglen ½ rødklædt kvinde som holder en rød rose i oprakte arme. Birgitta og hendes farfar er af samme slægt (tro mig).
Kilde: PHT 1885 har hende også som (Sudreim) på den store tavle.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 498+ret.

Birgitta døde 1433 die beate Anne dvs 8 mar, ifølge deres ligsten i Vadstena Klosterkyrka. Her er hendes våben en rose, på hjelmen to arme uden panser, der holder et hjerte.
Kilde: Abildgaard nr 774.

s 264 nr b. Peder Lykke (ca 1382-1444/51) til Stadsgård

Hvad beseglede han 1421, 1435, 1441 ?
Kilde: DAS II Nr L.V.38.

s 264-65 nr 1) Christopher Lykke (-1451-1473-) til Stadsgård
g1m Margrethe Olufsdatter Lunge (-1463-1469- før 1479) til Klejtrup
g2m Margrethe Bosdatter (Høg) (-1469-1523-) til Gammelstrup

1469 sluttede han og hans Margrethe en overenskomst med Oluf Lunge til Odden, som kalder dem søster og svoger.
Det er ikke nævnt (generende faktum?) at overenskomsten siger at de må sælge gods (dvs hendes arvegods).
Kilde: DAA 1902 Lunge s 313.
Men Christopher er gift med 2 Margrether:
    1 - Margrethe Olufsdatter Lunge og
    2 - Margrethe Bosdatter Høg (som skrevet står).
Margrethe Lunge ses i et brev refereret i en herredagsdom 13 nov 1536, hvor det ses at hun havde Klejtrupgård, og at Oluf Lunge af Odden arvede den efter sin søster Margrethe. Margrethe må altså være død barnløs før Oluf dvs før 1479 (hvor Olufs enke er gengift), og snarere midt i 70'erne.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De private samlinger. 1978.

s 265 nr b) Anne Christophersdatter (Lykke) (-1511-1521-)
gm Manderup Holck (-1502-1537-) til Barritskov

Hun og manden deltog også i det andet skifte 1521 efter faderen.
Kilde: under søsteren.

s 265 nr 2) Niels Pedersen Lykke (-1448-1484-) til Skovsbo

Når han bliver sendt til Sverige efter farbroderens arv, er der grund til at tro at han er ældste søn. Herfor taler også at han er opkaldt efter sin morfar, mens der ikke ses nogen overlevende opkaldt efter farfar.

Hans segl er bevaret 1448, og et andet 1463, men hvad beseglede han da?
Kilde: DAS II nr L.V.39-40.

1470 var han forlover for sin bror Christophers børn.
Ved hvilken lejlighed ? Det er ikke nævnt under Christopher eller døtrene. Heller ikke sagen mod deres stedfar 1480. Ingen kildehenvisning. Ses ikke i Repertorium.

s 265 nr a) Mads Lykke (-1486-1511-) til Skovsgård
gm Anne Mortensdatter (Krabbe) (-1481-1525-) til Mogenstrup

Skovsgård placeres i Sønderhald hrd.
Den gård blev imidlertid først oprettet i 1600-tallet. Trap har ikke en anden placering af Madses Skovsgd.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 710-11 Skovsgård.
Er det faderens Skovsbo, der er blevet fejlskrevet ?

Hustruen Anne Mortensdatter (Krabbe) er g1 med Mogens Mogensen III (Glob) (-1471-1485/88)
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.
Kilde: DAA 1893: Rettelser Glob.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 16.

s 266 nr 3) Hans Lykke (-1458-1505/11) til Fannerup, Rygård, Havnø, og Skovgård

Hans segl er bevaret 1476 1481 1484 1486 1489 1491 1494 men hvad beseglede han mon?
Kilde: DAS II Nr L.V.43.

1491 medbeseglede han skifte mellem Søren Juul til Østergård og Markvard Iversen (Skiernov II) (som var gm hans brors datter Anne).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6919.

s 266 nr C) Karine Lykke (-1562)
gm Mikkel Brockenhuus (-1514-1555) til Bramstrup og Damsbo på Fyn, lensmand

Karen.
På ligstenen hedder hun Karine.
Kilde: Abildgaard nr 336.

s 266 nr 4) Berete Persdatter (Lykke) (-1434-1484-)
gm Knud Saxtrup (-1447-1499) til Halmstad i Skåne

Birgitte Pedersdatter.
I sit segl skriver hun Berete Perss.
Kilde: DAS II Nr L.V.42.

Ved skiftet 1464 nævnes ingen mand.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1464 nr 1699.

1465 var hun i Aarhus, og pantsatte en gård i Testrup, Mårslet s, Ning hrd til Mette, enke efter Jes Stigsen. Der ses ingen mand eller værge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1955.

1484 gav hun en gård i Tistrup (vel Testrup igen) til Mariager Kloster, og kaldes da Hr (dvs ridder!) Knud Saxtrups enke (!).
Kilde: DAA 1914: Saxstrup s 400.
Jamen er hun så ikke gift med en anden Knud?

På ligsten for tipoldedatter Margrethe Eriksdatter 'den lærde'
Lange (-1622) i Nørup, ses våben for Lykke og Saxtrup på rette plads.
Er Berete bare gået fra Knud og klarer sig selv?

Den ældre Linie - dvs linien til Buderupholm

s 266 uden nr - liniens stamfar - Jacob el Jachim Lykke (-1488-1541) til Skovsbo og Østergård mm

1491 bispelensmand på Østrup v Randers Fjord,
da han medbeseglede skifte mellem Søren Juul til Østergård
og Markvard Iversen (Skiernov II) (som var gm hans søster Anne).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6919.

s 267 nr b. Niels Eilersen Lykke (-1570-1575) til Torp og Tandrup
gm Karen Mogensdatter Gyldenstierne (-1581- senest 1627)

Karen blev 1581 sagsøgt af Nielses bror Erik om arv.
Kilde: Ovenfor under Erik.

s 267 nr 2) Jacob Nielsen Lykke (-1593-1630-) til Torp og Tandrup
gm Sophie Eriksdatter Rud (-1596- senest 1624)

Skrives til Stubbergård.
Næh, den er optaget til anden side.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 321: Stubbergård.

s 267-68 nr a) Niels Jacobsen Lykke (-1624- ca 1683) til Harrested og Elvedgård
g1m Helle Holgersdatter Ulfstand (1596-1638)
g2m Margrethe Nielsdatter Vind (1614-1641)
g3m Magdalene Gyldenstierne ()

Til Skovsbo.
Næh, den ejes på denne tid af hans svigerforældre 3: Henrik Predbjørnsen Gyldenstierne (1594-1669) og Lisbeth Podebusk (1597-1680). Fra Lisbeth går den til 3 af hendes børnebørn, herunder Nielses søn Erik.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 291: Skovsbo.
Det må være grunden til at Niels dør på Skovsbo, 3 år efter Lisbeth.

s 268 nr d) Anne Jacobsdatter Lykke (-1630-1658)
gm Peder Gersdorff (-1626-1651) til Isgård

Peder skrevet til Sæbygård.
Hverken den ved Tissø på Sjælland, eller den ved Sæby i Vendsyssel. Men Søbygård i Gjern hrd, og Isgård på Mols.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 581: Søbygård.

s 268 nr 3) Anne Nielsdatter Lykke (1568-1645)
gm Claus Maltesen Sehested (1558-1612) til Højris og Nøragergård

Hun er født i København og bisat 11 apr 1645 i Odense St Knud.
Kilde: DAA 1954 Sehested nr 18.

s 268-69 nr 2. rd Niels Jacobsen Lykke (-1502-1535) lensmand i Norge

Flere vigtige detaljer i hans historie mangler, de ses i DBL.

s 269 nr 3. Iver Lykke (-1536-1548- senest 1555) til Buderupholm

1539-44 forlenet med Isgård.
Kun 1539-40, 1541 overtog Peder Ebbesen (Galt).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1016: Isgård.

s 269 nr c. Christopher Lykke (-1581-1608-1614)
g1m Anne Nielsdatter Rosenkrantz (- senest 1588)
g2m Edel Mogensdatter (Harbou) (-1635-) til Hessel

Christopher død 1614.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 753 nr VII-7.
men der opgives ingen kilde.

s 269 nr 1) Olive Lykke (-1597-1653) til Buderupholm (part) og Hessel
gm Iver Juel (-1581-1589- senest 1612)

Iver skrives til Gjesingholm, de angives gift der, og Olive bisat fra Gjesing Kirke.
Gjesingholm hedder siden 1679 Løvenholm, og den ejedes i deres tid af Banner og Rantzau. Måske har han været foged der? eller også er det en forveksling med hans Lykkesholm?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 868-69: Løvenholm.

Olive begravet i Ålsø Kirke.
Ålsø er Hessels sognekirke, så hun har vel også arvet en part i den.

Olive blev 1612 indkaldt til kongen i København da hun ikke havde opfyldt sin rostjeneste.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-42.

Rettelsen 1932 skriver at Folmer og Ove Rosenkrantz og Ellen Rosenkrantz's mand Preben Banner i mar 1653 erklærede sig som eneste arvinger. Den konkluderer så at deres søskende er døde.
Det angår ikke slægten Lykke men slægten Rosenkrantz, rettelsen er fejlplaceret.
Rosenkrantz'ene er fætre og kusine: Olives morbrorbørn.
Rette og eneste arving må være Olives broderdatter Anne Iversdatter Lykke (-1658) til samme Buderupholm - medmindre hendes dødsår 1658 er en tyrkfejl for 1653, så faster og niece er døde ca samtidigt.

s 270 (øverst) uden nr Anne Iverssdatter Lykke (-1658) til Buderupholm

Måske død 1653, ikke 1658, se lige ovenfor under faster Olive Lykke.

s 270 nr b. Lage Lykke (-1586-1612- senest 1615) til Klingstrup
gm Johanne Torlofsdatter Bildt (-1594-1617-) til Mosbjerggård, senere i Gåser

Gift 1594 på 'Bildis Eng' med Johanne Godskesdatter Bildt.
Bildis Eng er ikke fundet. Godske Bildt har aldrig eksisteret.
Men når Lage 1599 boede i Øster Hassing, (rettelsen DAA 1915) må Bildt være rigtig nok, Bildt havde Hassing Hovgård.
Kilde: DAA 1887: Bildt. s 77.
Det må være Johanne Torlofsdatter Bildt, se bemærkninger Bildt, under s 77 nr 3) og nederst.

s 270 nr e. Maren Lykke (-1585-1621) til Skovsgård
gm Thomas Norman de la Navité (-1585-1606)

Maren død sent 1621. Ringet for hende med Odense Stormklokke, regningen betalt 30 dec. Den er på 3 daler, jævnere folk slap kun 2½ mark, forholdet er 7 til 1.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig.

s 270 nr h. Pernille Lykke (-1593-1634) til Klingstrup og Højsgård

1617 oprettede hun stiftelsen Pernille Lykkes Boder i Odense. Huset ligger i Møntegade og er nu en del af Odense Museum, stiftelsen havde i 1955 3 lejligheder i Plumsgade til fattige kvinder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 71: Pernille L Boder. s 92 Møntegården.

Begravet i Hårby Kirke (Højsgårds sognekirke) i krypten, 1943 begravet på kirkegården. Kisteplade i Våbenhuset: Pinile Løcke til Høgs Gaar og årstal 1634.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 500: Hårby Kirke.

s 270 nr 5. Karen Lykke (- 1540)
gm Erik Krabbe (1510-1564) til Bustrup og Åstrup

Erik er ikke født 9 aug 1510 men 22 nov på Helsingborg Slot.
Kilde: DAA 2003-05 Krabbe af Østergård. nr 39.

s 271 nr 7. Kirsten Jacobsdatter Lykke (-1520-1567-)
gm Mikkel Nielsen (Tornekrands) (-1512-1552) til Lundbæk

1567 fik hun som enke forlening på kronens tiende i Bislev og Vokslev sogne i Vendsyssel.
Kilde: DAA 1939: Tornekrands. s 99.

s 271 nr 8. Helvig Jacobsdatter Lykke (-1534-1544-1555?-)
gm Lucas Krabbe (-1523-1574-) til Vesløsgård

Helvig levede endnu 1544.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård]. Nr I-33.

Lucas og Helvig skænkede 1555 klokke til Vesløs kirke, den bærer en giver-indskrift og årstallet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 542: Vesløs Kirke.
Om hun endnu lever, eller hun netop er død, vides ikke.

Linien på Overgaard

Rettelse 1934: Per Lykke (-1512-) til Mogenstrup, Nørager s, Sønderhald hrd

Rettelsen peger på s 27.
Det må være Peder Lykke s 271 (uden nr, stamfar til linien på Overgård) han stemmer kronologisk. Se herunder.
Mogenstrup afhændes 1616 af Peder Hansen Lykkes fætters oldesøn Jacob Lykke (-1493-1630-) til Torp og Tandrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 874: Mogenstrup.

s 271 (uden nr) rd Peder Hansen Lykke (-1501-1535) til Hverringe, Barsebäck mm

Skrives til Kærbygård på Fyn.
Iflg Trap kendes kun 1 ejer af Kærbygård på Fyn - i 1300-tallet.
Under Kærbygård i Århus amt ses han heller ikke.
Kilde: Trap: Bd 12 Odense a, s 243: Kærbygaard.
Kilde: Trap: Bd 19 Århus a, s 211: Kærbygaard.

Skrives til Hverringe.
1523 var han vidne på et kongebrev, udstedt på Hverringe, og vist også senere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 300: Hverringe.
Ligstenen (forsvundet, var i Odense Gråbrødre) skiver ham til Hverringe.
Kilde: Abildgaard nr 316.
Datteren Anne (der er to, denne er s 274 nr 5. g2m Otte Krumpen) skødede Hverringe til sin bror Jørgen.
Kilde: DBL under Jørgen Lykke (-1583) til Overgård og Hverringe.

Til Overgård.
Næh, den blev oprettet af hans søn Jørgen af 12 gårde og 2 bol i Udbyneder s som han mageskiftede sig til 1545 fra kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 725-26: Overgård.

Død 3 feb 1535.
På ligstenen stod: 'som blev dødt hos sin datter paa Sanolt aar efter Guds byrd MDXXXV den (tom plads) søndag efter Kyndermysse'. Stenen er fra omkring 1550.
Kilde: Abildgaard nr 316.
Det er næppe FØRSTE søndag efter Kyndelmisse (2 feb), så havde der vel stået SøndagEN efter Kyndelmisse, så snarere død 10 17 eller 24 feb 1535.

s 272 nr 4. Jørgen Lykke (-1532-1583) til Overgård
trolovet m Beate (Berete) Axelsdatter Brahe ()
gm Beate Aagesdatter Brahe (-1539-1602)

Jørgen var først trolovet med Beate (Berete) Axelsdatter Brahe (), som døde.
Kilde: DAA 1950: Brahe. nr 61.

s 273 nr 2) Frands Lykke (-1606-1655) til Overgård mm
gm Elisabeth Brock (ca 1603-1652) til Hevringholm

Havde Bremersvold og Keldstrup (rettet 1906 fra Kærstrup), arvet efter søsteren Anne.
Han må have købt dem. Anne døde 1641 og havde en datter gm rd Laurids Ulfeldt (1605-1659) til Egeskov, og de havde levendefødte børn, så rd Laurids må være enearving, selvom de 3 børn døde tidligt.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 45 og 47.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt s 525.

s 274-75 nr 5. Anne Pedersdatter Lykke (-1537-1573-)
g1m Anders Bentsen Bille (1477-1555)
g2m Otte Krumpen (ca 1485-1569) til Trudsholm, marsk
han g1m Drude Clausdatter Krummedige (1493-1555)

Anne ses på begge mænds ligsten, Anderses i Magleby på Stevns og Ottes i Mariager. Den sidste er lagt efter Drudes begravelse og fik aldrig datoer for Otte og Anne, så om Anne faktisk ligger her, er lidt usikkert.

Anne var 1571-1574 forlenet med Ørslev Kloster.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. nr II-7.

Linierne paa Havnø og Skovgaard

s 276 nr a) Erik Hansen Lykke (-1624-1644) til Højris

Rettelsen 1953 siger at han 1640 stævnes for skolepenge på Sorø.
Det er snarere Erik Jørgensen Lykke på 279 nederst nr 1), i hvert fald efter rettelsen 1937. Medmindre selvfølgelig at de begge har betalingsproblemer og kilden specificerer at det her er Erik Hansen til Højris.

s 277 nr 2) Iver Lykke (-1603-1652) til Grinderslev Kloster

Skrives til Havnø.
Næh, den afstod hans mor Dorthe Krabbe mellem 1609 og 1614 til Iver Christophersen Lykke.
Kilde: Her s 275.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1127: Havnø.

1619 afstod han Eskær på grund af gæld til Verner Parsberg.
Den ligger på Salling i Grinderslev s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 159: Eskær.

Forarmedes ved letsindige forløfter.
Vaffenogen? Kautionerede han for nogen der ikke kunne betale?

Rettelsen 1906 siger at det ikke er ham men Iver Christophersen Lykke (i den ældre linie) der 1621 solgte Møllerup og skrev sig til Rebstrup.
Købet 1618 af Møllerup må vi nok sende med.

s 278 nr 2) Axel Lykke (-1611-1635-) til Eskær
og nr 3) Mette Lykke (-før 1614)
gm Jørgen Grubbe (1584-1640)
og nr 4) Johanne Lykke (-1625-1635)

Fejlnummererede, de bør have nr 3) 4) 5). Nr 2) er Iver på s 277.

s 278-79 nr b. Anne Hansdatter Lykke (-1598-1610-) til Hersomgård
gm Ludvig 'den tykke' Munk (Lange) (-1565-1595) til Kvistrup

Anne er skrevet til Højris.
Det er ikke denne Anne, men Anne Hansdatter Lykke på s 268 nr 3) gm Claus Maltesen (Sehested) til Højris. Højris er Sehested-arvegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 718-19 Højris.

s 279 nr b. rd Falk Lykke (1583-1650) til Skovgård, Bollerup og Gärsnäs

Begravet i Magleby Kirke.
Hvilken Magleby? Vi har 5 af dem i nuværende Danmark, Trap nævner ham ikke i nogen af dem, og jeg kan ikke se hans tilknytning til nogen af dem. Hans skånske godser ligger i Bollerup s og Ö Herrestad s i Ingelstads hrd nær Simrishamn. Der er der ingen Magleby Kirke.
Kilde: Trap bd 28 Personregister.

s 279 nr c. Jørgen Lykke (-1603-1633) til Rygård og Fjellemosegård
og nr 1) Erik Lykke (-1533-1639/43) til Fjellemose

Til Rugård og Fallemose.
Rygård på N-Djursland har aldrig heddet Rugård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 873 Rygård.
Fallemose hedder Fjellemose og ligger i Fjeldsted s, 20 km SØ f Middelfart, lige N f den gamle hovedvej 1.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 425: Fjellemosegård.

s 280 nr 2) Margrethe Jørgensdatter Lykke (-1433- senest 1443) vel til Fjellemose

Fik 1633 Laurids Skinkel til værge.
Han er en Skinkel [m lilje], og han havde rimeligvis Fjeldstedgård i samme sogn som Fjellemose, det må være grunden til at han bliver værge, han er ikke i familie.
1916: Skinkel [m lilje]. s 450-51.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 425: Fjellemosegård.
(I Trap er han skrevet til Fjellemosegård i 1527, det må være en trykfejl for 1627, stamtavlerne har ingen Laurids Skinkel i 1527).

1643 holdt Margrethes mor skifte med enke og børn efter Margrethes bror. Når Margrethe ikke nævnes, må hun være død.

Savnes: Mette Lykke (ca 1420 - )
g1m NN Friis (Lange) ()
g2m Otte Bøistrup (-1448-1459- før 1473) til Isgård på Mols

Mette og Otte købte gods af Christopher Lykke, han kunne vel være hendes bror eller fætter.
Kilde: DAA 1890: Bøistrup. s 147-48.

I Bøistrup-tavlen er hun g1m Bøistrup og g2m Friis (Lange).
Det er omvendt: Hendes søn Oluf Friis (Lange) får gods i pant 1471, og må så være født 1453 el før, og Otte Bøistrup lever 1459.
Kilde: DAA 1901: Lange [m 3 roser], s 267.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1903 Lystrup

Vaaben Lystrup våben. Samme som Tordenstierne, de var vel nært beslægtede. Norsk brevadel, kun kendt (1549-1599-).

Stamtavle i DAA 1903 s 280
Rettelser i DAA 1906 s 506; 1911 s 575;

Arkivar EA Thomle i Norge havde i PHT flere indvendinger til stamtavlen, de ses ikke at have affødt rettelser.
Se PHTs personregister.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1940 Lüttichau

Vaaben von Lüttichau våben: Kornsegl og stjerner. Tysk uradel fra Meissen, kendt fra 1330. Kom til DK i 1682, adelspatent her 1887, nulevende.

Stamtavle i DAA 1940 s 21
Rettelser i DAA 1956 s 39; 1972-73 s 30;

Gen 4 Christian Cæsar (ikke Lüttichau men) Windinge (1782-)

Han er søn af præsten og opkaldt efter major CCL til Lerchenfeld. Altså ikke dennes søn. Han giftede sig til Obels Tobaksfabrik i Aalborg.
Kilde: Knud Holm: En falsk Lüttichau. Personalhist.Tidskr.2009. s 230-31.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Løvenbalk     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger til DAA 1928 Lützow

Vaaben von Lützow våben. Der er ikke altid hager på stigen. Våbenfællesskab med 'Tornekrands', Nist og Fredberg. Tysk uradel fra Mecklenburg, ses fra 1287, nulevende. En gren adlet i DK 1651, uddød her 1963, men lever i Deutschland. En anden gren naturaliseret i DK 1776, uddød 1881. K: Achen, Adelslex.

Stamtavle i DAA 1928 s 69
Rettelser i DAA 1934 s 281; 1938 s 139; 1953 s 44; 1956 s 39; 1974-75 s 25;
Jeg har ikke set denne tavle selv.

S 83 Dorte Marie von Lützow (-16xx-)
gm NN Behr ()

Hun blev ikke gift 2. gang (1716) med Louis de Vauvert - det gjorde hendes datter, Anna Maria von Behr, i Husum, Skt. Marien Kirche.
Kilde: Per Vauvert (tak) -> kirkebogen Skt. Marien, Husum.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenstierne     Laale    

Bemærkninger DAA 1903 Løvenbalk

Vaaben Løvenbalk våben. Jysk slægt, der i 1500-tallet tog navn efter deres skjold. Det indeholder den danske blå løve i guld felt, da de stammer fra kong Christopher II. Kendt (-1340-1598-).

Stamtavle i DAA 1903 s 289
Rettelser i DAA 1936 s 123; 2000-02 s 607;

Oversigts-stamtavle: Løvenbalk

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Indledningen

En mærkelig afvigelse i våbnet findes på Hr. Stig Pedersen Krognos' gravsten .... i Lund Domkirke, ...
Det er farfarens ligsten, så der er ikke belæg for at det skal være Løvenbalks våben. Se bemærkninger Krognos.

Stamtavlen

s 289 nr I. frk Regitze (ikke Løvenbalk) (-1361-) - hun udgår
gm rd Peder Stigsen (Krognos) (-1354-1365-) til Krapperup

Kronologien om Regitze og hendes 'bror' Erik Christophersen (Løvenbalk) halter, de kan ikke være helsøskende.
Regnestykke:
Når Peder Stigsen (Krognos)s far er ridder 1327 og dør 1353 er han fra 1280-1300, og Peder selv fra ca 1320, det stemmer også med at sønnen rd Stig Pedersen (Krognos) (-1387-1412-) kan være fra ca 1350.
Peders Regitze er næppe ældre end sin mand, dvs fra ca 1330.
Erik Christophersen (Løvenbalk)s sønnesøn rd Jens Nielsen (Løvenbalk) (-1394-1442) til Aunsbjerg, landsdommer, døde 1442 som en gammel mand, han kan så være fra ca 1360 (det stemmer pænt med hans børn). Så kan Erik Christophersen (Løvenbalk) være fra ca 1300.
Det giver - med nogen usikkerhed - 20-30 år mellem 'helsøskende' Erik Christophersen og Regitze. 20 er ikke umuligt men mindre sandsynligt.
Erik Christophersen (Løvenbalk) stammer fra kong Christopher IIs frilleforhold med en Lunge-datter.
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk. s 289.

Jeg formoder at kongens forhold med Lunge'n har været en kortere affære, enten før han blev gift med Euphemia af Pommern, eller da hun var gammel, dvs at der skulle være kort mellem Erik og en eventuel søster.

Jeg vil gætte på at Regitze er blevet til en Løvenbalk ved to fejltolkninger af den ligsten i Lund, der tillægges sønnen Stig (Krognos). Når stenen er lagt over FADEREN Stig, og våbnet ikke er Løvenbalk, så kender vi ikke Regitzes slægt.
Derom: Se bemærkninger Krognos.

Ifald Regitze var en Løvenbalk, ville hendes børnebørn være halvfætre og -kusiner til rd Jens Nielsen (Løvenbalk) (-1394-1442) til Aunsbjerg, landsdommer. Han indgik 1405 en ydmyg orfejde (drabsforlig) fordi han havde dræbt Jens Jensen (Brock). Her medbesegler en snes venner-og-slægtninge for ham, og her skulle vi så se Regitzes søn Stig Pedersen (Krognos) (-1361-1412-) til Bollerup og vel også hans svigersøn rd Folmer Jacobsen (Lunge) (-1384-1411) til Højstrup. Der er ikke spor af dem.
Ergo est Regitze ikke en Løvenbalk.

s 289-90 (uden nr) rd Jens Nielsen (Løvenbalk) (-1394-1442) til Aunsbjerg
g1m Ellen Pedersdatter (Munk) ()
g2 - næppe

I 1424 opgav han selv at være 80 år gammel, og have været rigsråd i 40 år.
Det er nok en skrøne. Det kunne stemme hvis det var i 1442 og ikke 1424.

1394 købte Jens Nielsen til Aunsbjerg gods af Peder Høeg, nemlig Ris i Grønbæk sogn tillige med et bol i Iller med alt deres tilliggende.
Kilde: Danmarks Riges Breve 4.rk., 5.bd., side 259.

1416 skødede han 14 gårde i Åbo og Lover sysler til Aarhus Stift, og overdrog Svenstrup Mølle (nu: Mellem Mølle) til det alter i Aarhus domkirke, som han havde ladet bygge i kirkens nørre omgang.
Måske er det den gave han lovede i orfejden i 1405.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Han angives gift 2 gange, og ifølge Mogens Jensens gravsten skal hans 2'kones skjold være delt lodret, 2'felt tværdelt 5 gange.
Det kunne måske være Venstermand eller Skriver III.
Imidlertid er der ingen anvisning på hvor sønnen Mogens Jensen er begravet. Han ses heller ikke i Trap. Eller i Abildgaard. Så hvad er egentlig set hvor? Der er ofte fejl i den slags oplysninger.

Børnene nr f. Sophie og nr g. Mogens skulle være af dette andet ægteskab.
Det modsiges af ligsten i Tjele over Mogens sønnedatter Maren Lauridsdatter Løvenbalk, hendes oldemor har bjælkevåben.
Kilde: Abildgaard nr 486.
Og af sten og våbendug over Mogens oldebarn Jørgen Skram [m stige] i Tjele, her er der også bjælkevåben.
Kilde: Abildgaard nr 487.
Jørgens søster Anne har sten i Tvede Kirke i Nørhald hrd og våbendug i Ulriksdals Slotskapel ved Stockholm. Her ses et våben med guld bjælke i rødt felt: Munk [m bjælke].
Chr Hau i Personalhist.Tidsskr.2005: En heraldisk loftsbjælke.
- Våbendugen afbildet i farver i 1995:2.
Kilde: Abildgaard Nr 512.
Og deres bror Jacob har ligsten i Thyregod kirke, her ses også et bjælkevåben (dog uden farver og hjelmtegn).
Kilde: Abildgaard Nr 595.
Sophies sønnesøn Jon Madsen (Viffert) har ligsten i Årestrup i Himmerland, desværre er våbnene for hans oldemødre grebet ud af luften.
Kilde: Abildgaard nr 452.
Ergo: Jens Nielsen var næppe gift mere end een gang.

s 290 nr a. Erik Jensen (Løvenbalk) (-1438- før 1453) til Aunsbjerg
g1m Karen Pedersdatter (Gyldenstierne) (- noget før 1453)
g2m Anne Albrechtsdatter (? Bydelsbak af Torbenfeld) (-1462-)

Anne Albrechtsdatter (? Krag af Sjælland) indløste 1462 gods i Løve hrd på Sjælland, det havde været pantsat til rd Jep Jensen (Sparre).
Og til hans far Jens Torbernsen (Sparre af Sjælland), og gården lå i Herslev i Finderup s. Hun skrives som Erik Jensens efterleverske af Awindtzbjerg. Det var 16 mar.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1431.
Hun er næppe en Krag, Albrecht har Kyndbygård på Horns hrd og tilhører lavadelen, det ville være en social mesalliance.
Et eftersyn af de forhåndenværende Albrecht'er (dvs i rette tid og sted) giver at rd Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak af Torbenfeld) til Torbenfeld stemmer bedre socialt - og geografisk: Herslev ligger 15 km NNV f Slagelse, lige ved Høng, det er små 20 km SV for Torbenfeld. Men vi har ikke noget der ligner et bevis for at han er Annes far.

s 290 nr 1) Peder Eriksen (Løvenbalk) (-1441-1496-1501?) til Vinderslevgård

Iflg Trap havde han Vinderslevgård endnu i 1501.
Kilde: Trap: Danmark Bd 17 Viborg a, s 438.

1472 overlod han sin mødrenearv i Ågård til Mourids Nielsen (Gyldenstierne), hans mors halvbrors søn.
Det ligner en misfortolkning af to breve fra 1471:
1471 (23 apr) holdt han skifte med Mourids Nielsen (Gyldenstierne), her fik han 7 gårde der ydede 68 tønder byg og 5 pund smør.
Samtidig skrev han under på at hvis han døde uden livsarvinger, skulle godset gå retur til Mourids (og ikke til hans bror Erik).
(Man kan gætte på at Erik har snydt ham i 1454, se der - lige herunder).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 2937-38.

s 290 nr 2) rd Erik Eriksen (Løvenbalk) (-1447-1499-) til Aunsbjerg
g1m Mette Laurensdatter (Ulfeldt) (-1458-1478?-)
g2m Thore Eriksdatter (Hvas af Ormstrup) (-1515-)

1454 deltog Erik i et forlig hvor han også repræsenterede broderen Peder, på den anden side var deres mors halvbror rd Niels Pedersen (Gyldenstierne) som også repræsenterede sin bror Anders (Andrew).
Løvenbalkerne fik gods der årligt gav 4 læster korn à 24 tønder, men de skulle aflevere det brev på 3000 mark, som bisp Gert (Gyldenstierne) havde udstedt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 344.

1458 har Axelsønnerne (Thott) sag mod ham angående arven efter deres bror Kjeld. Eriks hustru Mette var enke efter Kjeld, men da de var barnløse havde hun ingen arveret. Hun har beholdt brevene på deres gods, men hun har overdraget dem til Elsebe Kabel gm Gert Bryske. Elsebe har overdraget dem til Eggert Frille mens hun er udenlands. Eggert vil gerne fremlægge brevene i retten, men vil have dem tilbage, så han kan levere dem tilbage til fru Elsebe. Erik vil have brevene, men efter 4 dages retssag forlader han bare Odense.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1458 nr 806 og 827.
Med disse finurligheder kunne de blive siddende på godset en tid endnu.
Sagen fortsætter 1459.

1455 fik han skøde på Barnemosegård af Jep Nielsen (Algudsen) til Nedergård og Robert Pedersen Smelth (Grott). Der fulgte 1 fæstegård med. Thores slægtning Jørgen Hvas (af Ormstrup) boede 1547-48 i Hennetved i samme sogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 962: Barnemosegd.
Hvas [af Ormstrup] har en gren på Langeland, men den kan ikke knyttes sammen med hovedgrenen.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). Thore s 216, Jørgen s 217.

s 291 nr b) Karen Eriksdatter (Løvenbalk) (-1515-1548- senest 1552)
g1m Henneke Kirt (-1493-1511- senest 1515) til Ullerup
g2m Thomes Thomesen (Sehested) (-1526-1552-) til Vellingshøj og af Ullerup

1515 gav hun gods til Dueholm Kloster (i Nykøbing M) for sin husbonds og sin søns sjæle. 1518 udstedte hun et gældsbrev til kongen på de penge hun skyldte Niels Clementsen.
Kilde: DAA 1899: Kirt. s 233-34.

Iflg rettelsen 1936 var hun 1548 gift med Thomes Thomesen.
Han er en Sehested.
Hun havde som enke Ullerup i Thy. 1552 erklærer Thomes, at han har den forlenet fra til Niels Skeel til Nygård (-1561), som er Karens kusines søn. Så da må Karen være død, og ligeså hendes søstre Pernille og Giertrud.
Når Thomes 1552 er blevet sagsøgt af Erik Skram [m stige] for Løvenbalk-arvegods, må Karen være død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 572: Ullerup.
Kilde: DAA 1943: Sehested. Nr 8. Se bemærkninger Sehested.

s 291 nr c) Sophie Eriksdatter (Løvenbalk) (-1509-1510- senest 1512) til Aunsbjerg
gm Lydeke Olufsen ()

Gm Lydeke Olsen (? af den svenske slægt Djekn, hvis våben var en munk med ørnehoved)
Slægten var finsk, i Sverige sås kun Lydeke (-1456-1485-) og hans datter Anna (-1505-1531-). Lydeke var herredshøvding i Vifolka hrd nær Linköping (280 km SV f Stockholm) og gift med en Karin Bengtsdotter (-?-) med en pæl i våbnet. Lydeke i Sverige må være en generation ældre end Sophie og dermed usandsynlig.
Kilde: Raneke s 420 (i bd 1 og 3).
Så spørgsmålstegnet er meget velanbragt, og bør tages alvorligt - som Thisets spørgsmålstegn altid bør.

s 291 nr d) Pernille Eriksdatter Løvenbalk (-1512-1548- senest 1552) til Aunsbjerg

Død senest 1452, se ovenfor under søsteren Karen.

s 291 nr e) Giertrud Eriksdatter Løvenbalk (-1514-1548- senest 1452) til Aunsbjerg

Solgte 1540 gods til Knud Gyldenstierne.
Jo, men Knud Pedersen Gyldenstierne (-1498-1552) eller Knud Henriksen Gyldenstierne (-1515-1561) ? Det er ikke nævnt under nogen af dem. Knud H er nok den rigeste og dermed mest sandsynlige.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne s 19 og s 17.
Død senest 1452, se ovenfor under søsteren Karen.

s 291 nr d. Barbara Jensdatter (Løvenbalk) ()
gm Jens Olufsen (-1454-1457-) til Bustrup
han g2 Maren Nielsdatter Krabbe (-1457-1471-) til Bustrup

Ellen gm Jens Olsen til Bustrup. Der er ingen kilder eller årstal på Ellen.
Jens skrives til Bustrup 1454 og 1457, og byggede kapel til Mariager Klosterkirke. Han er gift2 med Maren Krabbe der 1471 skrives til Bustrup.
I Trap nævnes hverken Ellen eller Barbara.
Kilde: Trap Bd 17 Viborg, s 208 Bustrup.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 651f: Mariager kirke.

Jens Olufsen stiftede sjælemesser 1457 (30 sep) bl.a for sin forrige hustru Barbara.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 760.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe. Nr 9.

Jens Olufsen kunne måske være en Krumpen. Se bemærkninger Krumpen, forneden under savnede.

s 291-92 uden nr Laurids Mogensen (Løvenbalk) (-1462-1500) til Tjele

1489 tog Lars Mogensen lovhævd på Norup mark, skov kær og fiskeri. Den ligger i Vammen s, fra Tjele er det skråt over Tjele Langsø. Men den tilhørte Gyde Jepsdatter til Bigum Vestergård (nabosognet) enke efter Philip 'Hunger junior' (Bøistrup), og hun tog modbrev.
Klevenfelds referat af Gydes brev siger:
1489 Gye Ibsdatter af Bygum, Philiphosses Efterleverske, magtesløs gør alle Breve som lyder på Nordorp Mark etc. Kaldes Las Mogensen af Thiele hans Frenke (slægtning).
Kilde: Repertorium 1489 nr 6644-45.
Det ses fejlrefereret i:
Kilde: DAA 1890: Bøistrup. s 148.

s 292 nr c) rd Mogens Lauridsen (Løvenbalk) (-1523- ca 1536) til Tjele
gm Genete Jamesdaughter Craigengelt (-1525-1567)

Han er skibschef under Mogens Gyldenstierne på togt mod Akershus (Christiania (Oslo)) både 1527 og 1529.
1529 er vist en fejldateret gentagelse, togtet der afsatte Olav Galde var i 1527.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 19-20.
Kilde: NBL2 under Olav Galle.

Craigengelt er den korrekte stavning. Adelsleksikonnet (og dermed Storck og Achen) har Cragengelt.
Kilde: Thiset & Wittrup: Nyt Dansk Adelsleksikon.
Engelsk wikipedia.

s 293 nr d) Maren Lauridsdatter (Løvenbalk) (-1554) til Tjele
gm Erik Skram [m stige] (-1528-1568)

Maren døde 24 okt 1554.
Kilde: DAA 1955 Rettelser Fasti (herunder Skram [m stige]).

s 293 nr. D. Mikkel Eriksen ikke (Løvenbalk) () konstrueret - udgår
og uden nr søn Johannes Mikkelsen ikke (Løvenbalk) (-1404-) af Bosholm - udgår

Mikkel er et bondenavn, helt usædvanligt i højadelen.
Når Johannes Mikkelsen 1404 beseglede for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) og bruger Løvenbalk-våben, er det vel bare som embedssegl, som hans foged på Bosholm i Vendsyssel.
24 feb 1505 indgår samme rd Jens en ydmyg orfejde (drabsforlig) for drabet på Jens Jensen (Brock), her skulle Johannes som hans 'fætter' have medbeseglet, men han ses ikke. Han kan selvfølgelig være død, men langt mere sandsynligt er han ikke nogen Løvenbalk.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Laale    

Bemærkninger DAA 1885 Løvenstierne

Stamtavle i DAA 1885 s 275
Rettelser i DAA 1886 s 418; 1891 s 476; 1906 s 481;

Litteratur

Arkivar E A Thomle har en lille afhandling om slægten i Personalhist.Tidsskr.1890 s 129-181.
Der er en tilføjelse s 295.

Her slår han fast, at stamfar ikke hed Struve men Stuve (DAA 2015-17 har stadig Struve) og at den nulevende slægt (adelsanerkendelse 1872) ikke hører til adelsslægten, eftersom stamfar højst efterlod sig en ikke-ægteskabelig søn Gravenhorst.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Lale     Lang IV     Lang Roskilde     Lang Skåne     Lange Munk Bomøve 3 roser     Lasson II     Lave Jensens     Laxmand     Leveren     Levetzow     Lewe     Lilliefeld     Limbek     Lindenov     Lodehat     Losna     Lund     Lunge     Lunov     Lykke møllehjul     Lykke vinranke     Lystrup     Lüttichau     Lützow     Løvenbalk     Løvenstierne    

Bemærkninger til navnet Laale

Vaaben Lale våben. Tinkturer (farver) ukendte. Det er lanser eller jagtspyd, ikke sværd. Sjællandsk uradel, kendt (-1306-1481-), stavet både Lale og Laale. Revideret i.forh.t Storck/Achen. K: Achen, Raneke.


Slægten staves både Laale og Lale.
Se bemærkninger Lale.



M   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1903 Maccabæus

Stamtavle i DAA 1903 s 306
Rettelser i DAA 1906 s 507; 1911 s 575; 1915 s 607; 1923 s 552; 1942 s 119; 1944 s 109; 1953 s 40;

Litteratur

Der er 4 siders revisioner og tillæg til stamtavlen af Hauch-Fausbøll i:
Kilde: Peronalhistorisk Tidsskrift 1936 s 233-36.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1950 Magnussen (Mangelsen)

Vaaben Magnussen el von Mangelsen våben. Oprindeligt Magnussen, senere von Mangelsen. Sønderjysk uradel, kendt (-1315? -1483-1769).

Revideret stamtavle i DAA 1950 s 49

(Gammel stamtavle i DAA 1903 s 308
Rettelser i DAA 1906 s 507; 1911 s 575; 1915 s 607; )

Kilder

Stamtavlen udmærker sig ved fyldig kildehenvisning: 1 stk.
Så den gamle stamtavle er aldeles ikke forældet. Suk.

Stamtavlen

s 50 gen 1 Magnus Jepsen (Magnussen) (-1483-) til Blansgård

Var 1483 arving efter vikar ved St Nicolai Kirke i Flensburg.
Og hvad hed vikaren (præsten) ??
Bobés omhyggelighed.

s 52 gen 6 Markvard Otto von Mangelsen (1640-1703)
g1m Kirsten Bildt (1597-1692)
hun g1 1647 med Gregers Brockdorff (-1635-1662-) til Benz og Tralau i Holstein og Steen i Norge

Gregorius død før 1667 og Kirsten gm Markvard Otto det år.
Brockdorff-tavlen mener at Gregers lever 1667.
Det årstal baserer sig på at Lisbeth Bryske siger at Kirsten var 70 da hun blev gift med Markvard Otto.
Kilde: DAA 1901: Rettelse Bildt.
Det er et ret upræcist årstal, se bemærkninger Bildt.

s 52 gen 7 nr 2. Johan von Mangelsen (1694-1769)

Født 12 sep 1691.
7 linjer herover er forældrene gift 1693 efter 4 mar, så han må være født senere end det.
Født 12 sep 1694.
Kilde: Hirsch & Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. Manuskript 1907 på Det kongelige Bibliotek, kopi på Rigsarkivet.
Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier. Norske hæroffic. 1628-1814. 1948. s 151.

s 52 gen 7 nr 4. Ide Sophie von Mangelsen (1698-1777)

Død 25 jul 1771.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1882, tavle ved s 200-01.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1903 Manderup

Vaaben Manderup våben: To uldsakse. Også set uden deling, og også med saksene liggende vandret. Sjællandsk uradel fra landsbyen Manderup, kendt (-1278-1517-). Achen, Abildgaard 520.

Stamtavle i DAA 1903 s 311
Rettelser i DAA 1911 s 575;

Oversigts-stamtavle: Manderup

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Niels Manderup

Ham er der 9 af - ud af 15 kendte Manderup-mænd.

Segl

I DAS I er segl nr 78 udlagt til en Niels Manderup. Brevet var/er udateret 1250-1300. Manden er ikke nævnt i brevet (!) Skjoldet rummer en hjelm med hjelmtegn: to oksehorn hvert besat med 3 påfugleøjer. Vi har kun få hjelmtegn bevaret, men det her ser vi ikke igen. Af omskriften kan kun læses OLAI .. MA. Efter min mening er det for lidt til at udnævne ham til en sikker Niels Manderup.

Stamtavlen

s 311 (uden nr) Niels Manderup II (-1305) - udgår

Død 1305, begravet i Skibby Kirke.
Om ham kendes kun ligstenen i Skibby.
Han må være identisk med sin far. Faderen (den første rd Niels M) er nævnt 1278-1303 og kan så fint være begravet 1305 og født 1240-50. Modargument: Der står ikke 'hr' eller 'ridder' på stenen.
Sønnen Niels Manderup Dus s 311 nr 1. er nævnt 1315-1353. 1315 er han kongens forlover, og må vel så være født 1280-90. Der er dårlig plads til en generation imellem dem.
Den mand der er lagt ligsten over er vel snarere den ridder der var kongelig forlover mm, end en ellers ukendt.

s 312 nr 1) Niels Manderup (1381-1401-) i Horns hrd

1401 optræder to Niels Manderup'per sammen. Sandsynligvis er denne Niels den første, se nedenfor under nr b) Niels.

s 312 nr b) Niels Manderup (-1401-) - tvivlsom

1401 satte 'Nicolaus Mandorp et Nicolaus Mandorp, germani' en dame i kloster.
Heraf slutter Thiset (eller slægtebogsfruerne) at de var brødre.
Men det er ikke givet, 'germani' kan såvist betyde brødre, endda kødelige brødre, men det kan også bruges generelt om slægtninge, eller endda om folk fra samme by. Så der er ikke tvingende grunde til at konstruere en bror, som vi ikke ser mere til.
Det er meget sjældent i Danmark at vi ser to søskende med samme navn. Dermed er det mere sandsynligt at den ene af Niels'erne er een vi kender i forvejen, fx faderen, som vi har 1381 ved hans forældres skifte. Der er ikke noget i vejen for at faderen lever både 1381 og 1401.

s 312 nr (2 Anne Nielsdatter (Manderup) (-1347-) i Roskilde St Clara Kloster

Var 1347 i Roskilde St Clara Kloster.
Hun er helt forkert placeret i stamtavlen. Placeringen ville stemme hvis det var 1447 hun var i klosteret.
Hun må være datter af Niels Duus Manderup (-1315-1353-) s 311-12 nr 1. , der netop det år var forstander for klosteret.

s 312 nr b. Asser Manderup (-1382-)

Nævnt 1382 da hans broderdatters mand ....
Hvem af dem?
Det viser sig at være den ukendte broders datter Helene gm Anders Nielsen (Basse)
Kilde: DAA 1886: Basse [nye]. s 42.

s 312-13 nr 2. rd Knud Manderup (-1317?-1326-1328-før 1346)

1328 var han dommer sammen med Niels Manderup.
Hvilken Niels? Det er ikke nævnt under nogen af dem. Må vel være broderen Niels Dus Manderup nr 1. ?

s 213 uden nr rd Niels Knudsen (Manderup) (-1346-1365/66) til Svanholm, Hørsholm (part) og Søholm
gm Cecilie Nielsdatter (Saltensee af Linde) ()

og Søholm (Stevns hrd) hvilken sidste han fik i medgift af sin hustrus fader Niels Eriksen af Linde.

Næh, det må være arv efter ham.
Medgiften fik han skøde på 22 jul 1346. Der er ikke eet stednavn.
Kilde: DRB 1346 (22 jul) nr 260.
Søholm købte svigerfar en måned senere, med Niels som stedfortræder.
Kilde: DRB 1346 (30 aug) nr 274.

s 313 nr 1) rd Jens Nielsen (Manderup) (-1370- senest 1374) til Svanholm

1370 nævnes han som en af dem der ikke - mod Hansestædernes forventning - var med til at ratificere freden i Stralsund.
Kilde: DRB 1370 nr 453.
Det er ikke et solidt bevis for at han levede, brevet er en liste over dem der ikke deltog.

s 314 uden nr rd Niels Manderup (-1442-1449) til Barritskov
gm Beate Iversdatter Jul (-1447- efter 1483-)

1442 var han væbner, og lod et brev af 1421 læse på Bjerre Hrds ting, at marsk Palne Jonsen (Munk) ville give rd Niels Manderup 5 mark korn i Horsens, indtil rd Niels fik udlagt en søsterlod i alt marskens gods.
1446 var han ridder og lod igen brevet læse, men det regnes alligevel for falsk (marsken døde 1365).
Det må ses i forbindelse med det falske 'kong Jerk' brev.
'Kong Jerk' brevet er dateret 1403 og er klart falsk, det er et fingeret skiftebrev mellem rd Niels Manderup (-1403-1408-) til Barritskov, Johannes Palnesen (Munk) (-1381-1404) og rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-), hvor rd Niels Manderup tager alt marskens gods i M- og S-Jylland. Der er en bekræftelse af brevet 1428.
Kilde: DRB på Nettet nr 14030825001 og nr 14280621001.
Så nærværende Niels Manderup (-1449) må være manden bag de falske breve.

Engang efter sønnen Niels og hans hustru Barbaras død (de ses lige nedenfor), dvs efter 1483, er der en granskningssag i Horsens, ledet af Viborg-bispen efter kongens befaling. De gransker 4 ældre breve som Niels Manderup har udstedt.
Fru Beate deltager, og hendes 'svoger' Christiern Holck (han er gift med en datter af Niels og Barbara, dvs Beates søns svigersøn).
    Det ene brev er Niels Manderups pantebrev 1583 på Barritskov til hans fru Barbara.
    I det andet giver han Barbara 3 gårde i Barrithule i Barrit s.
    I det tredje skænker han 2 gårde i Stouby til Vejle Kloster.
    Det fjerde brev var ældre, og beseglet med et andet og større segl end de 3, men indholdet får vi ikke.
Bispens domsbrev har været foldet og højre halvdel mangler. Der er ingen konklusion bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. nr 12.923.
Heraf må vi slutte at sønnen har fortsat med at bruge falske breve.

s 314 nr (1 rd Niels Manderup (-1454-1483-) til Barritskov
gm Barbara (Væbner) (-1483-)

Niels må have fortsat faderens praksis med falske breve, se lige ovenfor.

I rettelsen 1911 erklæres Barbara for en Basse af Sjælland, med henvisning til Margrethe (Clausdatter) Stures aner i Voldum Kirke.
Se bemærkninger Basse Sjælland.
Men rd Niels Manderup har også selv et ord at skulle have sagt i diskussionen: Barbara er en Væbner.
Se bemærkninger Væbner.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til DAA 1903: 'Markmand' [af Falster]

Vaaben 'Markmand [af Falster]' våben. Det hed de ikke, men de var indgiftet i den sjællandske slægt Markmand. Kendt (-1360-1472-1499?). Et tilsvarende våben (rød ørn) førtes af von Schenk i Schlesien (idag i Polen).

Stamtavle i DAA 1903 s 320


Oversigts-stamtavle: Markmand Falster

Litteratur

Begge Markmand-slægter er behandlet af A Thiset i PHT 1894 s 174-88, her ses flere detaljer end i stamtavlerne i DAA.

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stednavne

Torp hedder idag Tårup og ligger 5 km V f Stubbekøbing.
Egebølle er en skrivefejl for Engebølle, som lå 5 km SØ f Rødby på Lolland.

Stamtavlen

s 321 nr c. NN Pedersdatter (Markmand) ()
gm Erik Bang () på Falster

Ingen kilder er angivet. Er hun konstruet? Ved vi at hun er Pedersdatter? Hun skal vel være den der bringer Tårup (Torp) fra (Markmand) til Bang:
Erik Bangs sønner Mads Bang () i Tårup og Peder Bang (-1468-) i Bellinge.
Iflg Trap ses Peder Bang i Bellinge adskillige gange (-1456-1486-), så han må være født omkring 1420.
Kilde: Bd 11 Maribo a, s 978 Bellinge.
Dermed er Peder Bang jævnaldrende med Poul Pedersen (Markmand) (-1467-) og Johannes Pedersen (Markmand) (-1456-1472-), de er anført som hans morbrødre, men ligner snarere hans fætre. I så fald må vi rykke damen 1 generation tilbage, og lade hende være Jensdatter. Hvis hun kendes som Pedersdatter, må hun være en ca 20 år ældre halvsøster til Poul og Johannes. Det kan passe med at deres far Peder ses over en 30-årig periode og at Poul og Johannes synes at være ca 40 år yngre end ham.

Der er ingen kildeangivelse til Peder Bang 1468.

Det er ikke klart om årstallet 1468 også gælder for Mads Bang
Mads Bang ses ikke i Trap, og det gør Erik Bang heller ikke.
Kilde: Trap: Navneregister.

s 321 nr 2. Mads Jensen (Markmand) (-1381-1430-)
gm Jutte Hansdatter () af Engebølle
hun g1m Folmer Jacobsen (Baad af Lolland) (-1406-1411-)

Gm Jutte Hansdatter af Egebølle.
Læs: Engebølle. Den landsby er nu borte men lå 5 km SØ f Rødby på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 800 Engebølle.

Jutte var datter af Hans Frendesen, hun ses i en rettelse 1897 til Baad [af Lolland], der er hun også g1 m Folmer og g2 med en ukendt Mads Jensen.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Baad [af Lolland].

Dette er et af de meget få tilfælde, hvor Thiset har haft brikkerne (Jutte m mænd) men ikke opdaget af de passede sammen.

Juttes mor var Vibeke Thomesdatter van Hagenn.
Kilde: Thiset: Markmand-slægterne. I Personalhist.Tidsskr.1894.
Kilde: DAA 1896: van Hafn. s 163.

s 321 (uden nr) Dorthe Madsdatter (Markmand) ()
gm Henrik Olufsen Staverskov (Gøye) (-1426-1448-) til Kærstrup

I Gøye-tavlen ses at hun døde tidligt: Deres lille søn døde kort efter hende.
Kilde: DAA 1896: Gøye.

s 321 (uden nr) Otte Jensen (Markmand af Falster) ()
g1m NN ()
g2m Gyde Pedersdatter (Vædderhorn) (-1449-1482/85)

Gyde skulle være en Jernskæg.
Men hun er af en anden slægt som Prange har døbt (Vædderhorn).
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.

Om Gyde er der forskellige oplysninger på s 319 og 321.
Se bemærkninger Markmand Sjælland.

Men Otte må have været gift en gang før. Hans dattersøn Otte Rud (-1458-1464-) var ridder 1458. Så må han være født ca 1430 eller før. Så må hans mor Elsebe Ottesdatter (Markmand) være fra ca 1410 el før. Og Elsebes mor fra ca 1390. Gyde lever endnu 1482, Hvis hun var Elsebes mor var hun så omkring 90, det lyder ikke sandsynligt. Så Gydes mor må være en ukendt første hustru.

Savnede og konstruerede

Savnes: Christine Ottesdatter (Markmand) (- før ca 1435)
gm rd Mogens Axelsen Gøye (-1411-1450-) til Krenkerup

Hun er nævnt i Gøye-tavlen som rd Mogens'es første hustru, og død før 1439.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 148.
Også nævnt i Falk-tavlen, dog kun som Christine Ottesdatter uden angivelse af slægt.
Kilde: DAA 1892: Falk.

Er hun nu datter af rd Otte Jensen (Markmand) (-1381-1397- før 1401) høvedsmand på Saltø vist herremand til Øllingesøgård eller af hans brorsøn Otte Jensen (Markmand) () gm Gyde Pedersdatter (Vædderhorn) ?
Kronologisk kan ingen af dem udelukkes.
Christines svigerfar var Axel Mogensen (Gøye) (-1367-1403- senest 1411)) til Krenkerup. Ved hans skifte 1411 deltager Jens Falster og Ivar Fos. De er (Markmand)-slægtninge og må være der for at sikre Christines og Mogens'es interesser.
Hvis Christines far var høvedsmanden ville Jens Falster være hendes farmors bror, og Ivar Fos hendes farbrors kones slægtning.
Hvis Christine var datter af den yngre Otte, ville Jens Falster være hendes farfars morbror og Ivar Fos være hendes farmors slægtning.
Afgørelsen må være: Helt klart een af dem.

Hun er død før 1439:
Mogens blev gift igen og 1439 holder han skifte efter sine senere svigerforældre.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 148.

Og hun er nok død tidligere endnu:
I andet ægteskab har Mogens sønnen Eskel Gøye, som allerede 1459 er ridder. Hvis han blev slået til ridder som 24-årig er han fra 1435, så da må Christine være død.
Kilde: DAA 1896: Gøye.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til DAA 1903: Markmand [af Sjælland]

Vaaben Markmand [af Sjælland] våben. Borgerslægt fra Köln, ses i DK (-1350-1494-).

Stamtavle i DAA 1903 s 318


Oversigts-stamtavle: Markmand Sjælland

Litteratur

Begge Markmand-slægter er behandlet af A Thiset i PHT 1894 s 174-88, her ses flere detaljer end i stamtavlerne i DAA.

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen

s 318 (uden nr, stamfar) Iven Markmand (-1350-1368- før 1387) til Harrested
gm Ingerd Karlsdatter (Rani) (1344-1355- senest 1387)

Deltog 1350 i skiftet efter fru Ingeborg, enke efter Saxe Pedersen (Stenbrikke) af Hammelmose.
Blandt deltagerne var rd Niels Kyrning (Thott), rd Niels Aagesen (Hvide), og Thomas Jensen (Banner).
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften under 1300-tallet. Personalhist.Tidsskr.1978.

31 dec 1387 skrives der vidner om skiftet efter hans hustru, når han ikke er nævnt må han være død først.

s 318 (uden nr) Iven henriksen Markmand (-1405-1426- før 1446) til Harrestedgård

1405 var han medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

s 319 nr 1) Henrik Ivensen (Markmand) i Harrested (-1425-)

Mon den Henricus Marcman de Svecia der 1390 blev immatrikuleret ved universitetet i Prag?
Næppe, på det tidspunkt var hans far nok i skolealderen. Hans farfar levede (-1386-1387-), hans morfar Johan (Henneke) Moltke til Bavelse levede (-1382-1404-).
Studenten er ikke kendt i Sverige.
Kilde: Raneke SMV.
Se nederst under savnede.

s 319 nr 3) Evert Ivensen Markmand (-1435- senest 1446)
og Peder Markmand (-1426-)

Mon den Peder Markmand der 1426 var forlover?
Da har Evert næppe været mere end 25 år, så Peder hører nok til en generation tidligere.

Peder var forlover i 'Den bekjendte Ridder Sandi sag', se bemærkninger Bjørn.

s 319 nr 4) rd Karl Markmand (-1446-1457- senest 1474) til Harrested
gm Gyde Pedersdatter (Vædderhorn) (-1474-1482- før 1485)

Gyde Pedersdatter er ikke en (Jernskæg), men hører til den slægt som Prange har døbt (Vædderhorn).
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.

På s 319 lejede Gyde gods 1474 og var død 1485. På s 321 (Markmand [af Falster]) levede hun 1482.

Under sønnen ses at hun havde en søsterlod i Bavelse, den er vel arv fra hendes svigermor gennem rd Karl.

s 319 nr a) Evert Markmand (- senest 1485) til Harrested

Ejede en søsterlod i Bavelse, som hans mor fru Gyde i Venslev arvede efter ham.
Han havde en søn som arvede, så kan moderen ikke have arvet ham. Det må have været moderens part hele tiden, ikke Everts.

s 319 (uden nr) Jørgen Markmand (-1485-1493-) til Harrestedgård
gm Meteke Siebrands ()
og Marcus Jørgens (-1516-1559) måske til Suderdyke i Dithmarschen
gm Meteke Wulfstochter Siebrands ()

Både far og søn gm en Meteke Siebrands.
Det ligner en forveksling af en art.

Jørgen Markmand beseglede 1486 et skøde til rd Johan Oxe.
Kilde: PHT 1894.

s 320 nr b) Karen Karlsdatter Markmand () - udgår

Gm landsdommer Axel Saxtrup til Vram i Skåne, Axel g1m Ellen Andersdatter (Thott).
Landsdommeren var efter nyere stamtavler gm Ellen og med Kirsten Lagesdatter (Gustav Mattssons ätt) (-1464-).
Kilde: Raneke.
Følgelig må Karen her udgå - hun er da også markeret med spørgsmålstegn.
Se bemærkninger Saxtrup

s 320 nr 2. Ingeborg Ivensdatter (Markmand) (-1387-)
gm Oluf Raaris (-1387-) i Vemmeløse
og nr 3. NN Ivensdatter (Markmand) (-1387-)
gm Diderik Skelle (el Skeel) (-1387-) til Vindingegård (nu Fyrendal)

Ingeborg, Oluf og Diderik ses 1387 ved udstedelsen af skiftebreve efter Ingeborgs mor (se s 318 under hendes far). Ingeborg og Oluf arver gods i Raklev ved Kalundborg, og det gods er også nævnt under faderen, så spørgsmålstegnet ved Ingeborg er vel overflødigt.
Kilde: PHT 1894.
Diderik er i Trap gjort til Skeel, men fører et ganske andet våben.

Savnes: Henricus Marcman de Svecia (-1390-)
og Peder Markmand (-1426-)

De ses på s 319 under nr 1) Henrik og nr 3) Evert, men må høre til en generation tidligere. Uvist om de er sønner af Henrik Ivensen (Markmand) (-1386-1387-) eller af en ukendt bror/fætter.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1904 Marsvin

Vaaben Marsvin våben. Sjællandsk uradel på Fyn (-1310-1768).

Stamtavle i DAA 1904 s 274
Rettelser i DAA 1906 s 507; 1911 s 576; 1915 s 607; 1923 s 552; 1934 s 278; 1938 s 135; 1942 s 119; 1944 s 109; 1955 s 115;

Oversigts-stamtavle: Marsvin

Alle behandlet til 1600

Men de nyeste 25-30 personer har jeg ikke set meget på.

Stamtavlen

s 275 (uden nr, søn af stamfar) Johannes Marsvin (-1310-)

Skrives til Suserup (Alsted hrd).
Ses ikke i Trap, så mon der er kilder på det?

s 275 nr 1) Jens Marsvin (-1385-1387-) rådmand i Odense

Kronologisk set er han fejlplaceret: Hans 'far' Peder Jensen Marsvin solgte en gård 1370, og må så senest være født 18 år før, dvs 1352. Samme Peder skrev testamente 1405, og sætter vi ham da til 75 år er han tidligst fra 1330. I 1385-87 da Jens var rådmand, var Peder så i alderen 35-55, mens hans søn højst kan være 30 år, og dermed for ung til at være rådmand i en stor by. Når Jens desuden besegler med et bomærke i stedet for marsvinet, må man antage ham for at være opkaldt og slet ikke høre til familien.

s 275 nr (1 Jørgen Marsvin (-1487-1524) til Hollufgård og Lindved

Fik 1487 Hollufgård i pant af Jachim Bjørnsen (Bjørn).
Næ. Jachim døde 4 dec 1467.
Kilde: DAA 1887 Bjørn.
Iflg Trap oprettede han selv Hollufgård af en samling bøndergårde.
Kilde: Trap 12 Odense a, s 240 Hollufgård.
Han beseglede hyldningen i Lund 1487 (DBL2).

s 276 nr (b Anne Marsvin (-1528-1547) til Fuglebjerggård

Var død 3 jul 1567.
Og det havde hun nok været omkring 20 år. Hun levede 1547, og samme årstal står på hendes ligsten i Odense Vor Frue.
Kilde: Selvsyn okt 2017.

Levede 1563 ugift i Odense.
Det stemmer jo ikke godt med ligstenens 1547. Der er ingen kilder til 1563.

s 278 nr d. Birgitte Marsvin (1570-1629) til Ängeltofta
gm Frederik Ulfeldt (-1580-1595- senest 1601) til Haldager senere Bursjö (nu: Marsvinsholm)

Frederik død juli 1622.
Det kan ikke stemme.
I Ulfeldt-tavlen er hun enke 1601, og hun solgte godser: 1612 Albækgård i Rimsø s, og 1613 Dystrup i Ørum s, begge på Djursland.
Hun fik 1616 følgebrev på Lund Domkapitels fæstegods i Balkåkra s (hvor Marsvinsholm ligger) og 1619 fik hun bevilling på at mageskifte sig til noget fæstegods fra kapitlet. Alt det ville stå i hans navn hvis han levede.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 520.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 927 Albækgd.

s 278 nr e. Ellen Marsvin (1572-1649)
g1m Ludvig Munk (Lange) (1537-1602) til Nørlund mm statholder i Norge
g2m Knud Rud (1556-1611) til Sandholt mm

Ellen var mor til Kirsten Munk (1598-1658) gm kong Christian IV. Hun opdrog flere af deres børn og bestyrede deres og Kirstens penge. Hun var en barsk godssamler. Flere detaljer om hende og hendes mange godser i DBL og endnu flere i Trap.
Dansk Biografisk Leksikon.

Lellingegård købt 1616.
Det vides ikke hvordan hun fik Lellingegård, 1617 blev den skødet til Otte Pedersen Brahe (-1642) af Anne Bille, vist den Anne der var enke efter Johan Barnekow (-1603).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 124: Lellingegård.

s 278 nr 3) Pernille Marsvin (1608-1650) til Dybäck og Bonderup
gm Lage Bille (1607-1679) til Havløkke
han g2m Dorothea Iversdatter Schow (-1674-1701)

Lage g2 med sin tjenestepige Dorte Skov død 1671.
1671 var de ikke gift endnu, det skete 1674 iflg Trap. Lage havde lovet Dorothea at sidde som enke på Havløkke, hans sønner af første ægteskab protesterede, men da de ikke kunne betale hende ud, fik hun 1685 gården som brugeligt pant.
Dorothea g2m Christian Wildenrath (1671-1723), kancelliassessor, godsejer til Anneberggård og Ellinge.
De skriver testamente 1 feb 1696, kgl konfiremation 22 feb.
Efter Dorotheas død, solgte Christian Havløkke.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1926: Testamenter.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1946: Steffens.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 844 Havløkkegård.
Dorothea døde 1699 ifølge Christian Wildenrath's ligsten i Vig i Odsherred.
Kilde: Nanna Lange: Slægten Weldingh i Danmark og Norge. 1906.
-> Kistepladen iflg Hoffmanns Fundationer.

s 278-79 nr 5) Helvig Marsvin (1612-1678) til Clausholm
gm Hans Friis (1625-1697) til Kragerup mm, lensmand
han g2m Mette Dethlefsdatter Brockdorff (-1693)

Mette står i Friis-tavlen som Dorothea.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær (m skaktern)]. s 94.

s 279 nr i. Peder Marsving (1578-1614) til Hollufgård
gm Mette Axelsdatter Brahe (1590-1622)

Peder født på Odense St Hans Kloster.
Epitafiet har på Odensegård, det lyder mere troligt.

4 børn nr 1) - 4)
Epitafiet siger at der var 5 sønner og en datter, og at sønnerne Otte og Erik er begravet hos forældrene. Det sidste har rettelsen 1915, men den nævner ikke at der så mangler to sønner. De må have levet 1620, da mor Mette skrev epitafieteksten.
Kilde: Danmarks Kirker, Fraugde.

s 281 nr 3) Otte (Pedersen) Marsvin (1612-1613)

Kistepladen siger at han døde 12 jun 1613 på Aunsbjerg, 60 uger gammel.
Kilde: Danmarks Kirker, Fraugde.

s 281 nr 4) Karen Marsvin (1614-1649)
g2m Henning Pogwisch (1611-164) til Damsbo
han g2m Helvig Bille (-1674)

Henning død 5 mar 1664 i København.
På kistepladen har Danmarks Kirker læst 5 maj.
Pladen hænger i Fraugde Kirke, så her er han begravet.

Der er også kisteplade for Helvig Bille, så hun ligger her også.
Kilde: Danmarks Kirker, Fraugde.

s 281 nr k. Helvig Marsvin (1580-1648)
gm Gaute Galde (-1594-1626/28) til Tom i Norge

I DAA 1893 Galde s 149 er han død 1626, i DAA 1904 Marsvin er det 1628 - begge på Nørlund. Trap har 1628.
Kilde: Trap bd 16 Ålborg, s 1161 Nørlund.
Hendes godshandeler er opregnet i DAA 1893 Galde - ikke i DAA 1904 Marsvin.

s 281-82 nr 3. Karen Pedersdatter (Marsvin) (-1544-48) til Lindved

Når hun er gift 1544 må hun vel være født 1520-25, og dermed være storesøster til Jørgen, som er født 1527 eller i hvert fald før 1529 (DBL2). Hendes mand er fra 1520.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1904 van Mehlen - van Mühlen

Vaaben van Mehlen våben. Tysk uradel fra Thüringen, kendt fra 1229, nulevende. I DK (-1477-1609). Revideret. K: Achen, DAA, Kneschke, Siebmacher.

Stamtavle i DAA 1904 s 282
Rettelser i DAA 1931 s 159; 1940 s 170;

Litteratur

van Mühlen fra Thüringen ses:
Siebmachers Wappenbuch s 5-113.
Kneschke: Adelslexicon bd 6 s 378-79.
Thiset: DAS II nr C.LII.1-3.

Stamtavlen

s 282-83 nr a) Hans Pallesen van Mehlen (-1583-1609) til Lundsgård

Død ved 'Seyersleff i lante Holst'.
Det er nok Serridslevgård i Nebel s i Voer hrd, 10 km NØ f Horsens. Den ejedes af Kirsten Harbou, enke efter Claus Mund (-1603) og hun havde folk til at drive gården.
Hanses søster Sidsel var gm Morten Skinkel (1547- senest 1617) til Østrupgård. Mortens datter Sidsel (-1642) (vel opkaldt efter den nævnte Sidsel, som enten er hendes mor eller hendes fars første hustru) blev gift med Niels Munk [af Havbro], som 1515 var fæster af gården.

s 283 nr b) Thale Pallesdatter van Mehlen (-1588-1633/36)
gm Johan Urne (-1543-1620) til Vollsjö

Til Valsø.
Læs: Vollsjö i Skåne, 30 km N f Ystad.

Mere om Thale under manden - i samme bind (!)
Kilde: DAA 1904: Urne. s 470-71.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1904 Meinstorp

Vaaben Meinstorp våben. Flere segl har kilen skraveret, dvs sølv (hvid) eller guld med farve udenom. Staves også Meinstrup, Meinstorf, Meynerstorpe mm. Holsteinsk uradel i DK, kendt (-1281-1664). K: Achen, DAS I, DAS II.

Vaaben Meinstorp våben, variant. Farver usikre. Figuren ført af Timme Ottesen (1408, 1412), Henneke Ottesen (1412), Hennike Meinstorp af 'Brastorpe' (1408), Henning Meinstorp (1417, 1423), Henrik Meinstorp (1408, 1417). Holsteinsk uradel i DK. K: DAS II.

Stamtavle i DAA 1904, 284;
Rettelser i DAA 1906, 508; 1915, 607; 1935, 144; 1950, 53; 1956, 36.

Oversigts-stamtavle: Meinstorp

Alle behandlet - af de danske

Men ikke 25 holsteinske Meinstorp'er.

Sted

'Meynerstorpe i Vagrien' hedder idag Gross Meinsdorf, og ligger i Süsel s i Kreis Ostholstein (som omfatter Wagrien), 25 km N f Lübeck.

Navne

Henneke er et kælenavn for 'lille Johan'. Det er nogle gange forvansket til Henning eller Henrik. Da alle tre navne findes i slægten, er identifikationen af medlemmerne vanskelig.

Nåt Thiset i indledningen skriver at tavlen er usikker, skal det tages alvorligt.

I NDA hedder slægten Meinstorf eller Meinerstorp. I DAA er overskriften Meinstorf, men hver person er skrevet med kildernes stavning: Meynerstorpe, Meynerstorp, Meinerstorpe, Meinstorp, Meinstrup.
I 1400-talet mest Meinstorp, derefter Meinstrup. Afsnittet Den nyere Slægt, som er 1500- og 1600-tallene er stavet Meinstorf, men det afsnit er skrevet helt om i rettelsen 1950, og stavet Meinstorp. Repertorium 2' række staver Meinstrup og gengiver 7 andre stavninger fra kilderne 1451-1513, alle med -p.

Det må betyde at der ikke er grundlag for at opretholde stavningen med -f, men at Meinstorp må foretrækkes.

Stamtavlen

s 285 nr 1. rd Johannes Meynerstorpe (Meinstorp) (-1331-1351-)

1347 indgik han et forbund mlm greverne og Hamburg by mod Johan Hummersbüttel.
I DAA 1922 Hummersbüttel er det et forbund MED Johan Hummersbüttel, greverne og flere riddere.

s 285 nr b. Henneke Meynerstorpe (Meinstorp) (-1369-)
gm Bente Turesdatter (- før 1425)
hun g2m rd Peder Aagesen (Hegle II) (-1417-1454-) af Jätsholm i Småland

Peder er blot anført som Peder Aagesen af 'Jätzholm'.
Han er af den skånske slægt Hegle II, årstal ses her i overskriften. Jätsholm ligger i Jäts s i Kinnevalds hrd i Småland i Sverige, her havde han mere gods. Han var g2 med Märta Nilsdotter (Hammersta) ().
Kilde: Raneke s 175: Hegle II

Gm Bente Tuesdatter.
Jätsholms foregående (kendte) ejer var Niels Turesson (Bielke) (-1341-64) ridder lagman, rigsråd, drost i Sverige. Til ham kendes en mulig søn Nils (-1352-) og en søn Ture Nilsson (Bielke) (-1358).
Kilde: Raneke s 11.
Bente må være TuRes datter og have arvet Jätsholm fra sin farfar.

Peder holdt skifte 1425 med stedsønnerne - det ses under dem.

s 286 (uden nr) Else Meinstorp (- senest 1505) frue til Skurup (Svaneholm)
gm Jep Thulesen (Sparre) (-1456-1484-)

Levede 1505.
Kilde: DBL2 under slægten Sparre.
Det holder ikke.
1505 nævnes hun som afdød, da sønnen indværger sit arvegods.
Det er 30 mar, 12 apr, 26 apr.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelald. 1505 nr 10339 10352 10359.

En rettelse i DAA 1935 peger på Else på s 284, det må være Else her på 286.

s 289 nr 1 rd Henning Meinstorp (1360-1389-) på Lolland
og (uden nr) Lyder Meinstorp (-1388-)

Henning gm Wille NN, enke efter NN Skarpenberg.
Efter Ludolf von Scharffenberg.
Kilde: DAA 1915: von Scharffenberg (Skarpenberg). s 437-38.

Lyder ... 1388 ... men i en lignende kvittering af 1386 kaldes han som oven nævnt Lyder Skarpenberg.
Det er to mand: Ludeke Scharffenberg og Luder Meinstorp.

1386 ses rd Henning Meynerstorp og Henrik Scharffenberg og Ludeke Scharffenberg da de kvitterer dr Margrethe for 1500 mark. 2 segl er bevaret: rd Henning Meinstorps og et med Scharffenberg-våben som tillægges Ludeke Schaffenberg, vel efter rækkefølgen af seglsnittene.
Kilde: DRB/DD 1386. DAS I nr 842, 843.

1388 ses Henrik og Lyder som 'Vi Hinrik Scarpenberch og Luder Meynerstorp, brødre' da de kvitterer dr Margrethe for 1000 mark lybsk som hun skyldte deres mor fru Wille. Begge segl er bevaret, de er ikke tegnet og deres omskrift er tabt, men de er klart beskrevet som Meinstorp og Scharffenberg.
Kilde: DRB 1388 nr 426. DAS I nr 892, 893.

Thiset skriver en bemærkning som om halvbrødrene Ludeke Scharffenberg og Luder Meinstorp var samme mand. Men i Scharffenberg-tavlen ses de folk der skal være.
Dér er der imidlertid også en bemærkning, hvor de blandes sammen igen.
Kilde: DAA 1915 von Scharffenberg (Skarpenberg) s 437-39.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger slægten Modescal

Vaaben Mødeskal våben. Farver ukendte. Dansk uradel på Langeland, kendt fra 1457.
.

Navneforandring til Mødeskal.
Stamtavle i DAA 1985-87 s 874.
   



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1991-93 Moltke

Vaaben Moltke våben: 3 urfugle. I DK i guld felt, men i Deutschland i sølv (hvidt). Nulevende mecklenburgsk uradel kendt siden 1254. Indvandret til DK i flere omgange, Middelalder-linien her kendes (-1341-1518-).

Revideret stamtavle i DAA 1991-93 s 521
Rettelser i DAA 2015-17 s 668;
(Gammel stamtavle i DAA 1921 s 488
Rettelser i DAA 1923 s 559; 1934 s 280; 1936 s 126; 1937 s 177; 1939 s 121; 1940 s 172; 1941 s 118; 1947 s 105; 1956 s 37; 1956 s 38; 1958-59 s 57; 1972-73 s 29; )

Oversigts-stamtavle: Moltke - dansk Middelalder-linie

Alle behandlet i linie XVIII

Den danske middelalderlinie har jeg været hele vejen igennem.
Men ikke de øvrige linier.

Indledningen

Afsn 2

Fridrich Moltke optræder altså (1254) i det pommerske område.
Han var vidne for Fürst Jaromar af Rügen, som var dansk vasal og ikke pommersk. Rügen blev først en del af Pommern efter de to rügiske arvefølgekrige 1326-28 og 1340.

Den ældste linje

Nr I-45 Otto Moltke (-1441-1486-) til Strietfeld mm
gm Adelheid von Parkentin / Berckentin ()

Hendes slægt staves i nyere tid Berckentin selvom de stammer fra landsbyen Parkentin ved Rostock.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08. (Geneal. Handbuch des Adels).

Nr I-54 Gebhard Moltke (-1523-1563 - før 1568) til Strietfeld og Drüsewitz mm

Hans svigerfar Christoph von der Lühe skrives til Vahrenhaupt og Költzow i Mecklenburg.
To generationer før Christoph var de to godser havnet i hver sin linje af slægten, så han er næppe skrevet til dem begge.
Kilde: PHT 1893: Bobé: v d Lühe.
Kilde: Geneal. Handbuch des deutschen Adels nr 87, 1985. Adelige A.

Nr I-57 Levin Moltke (-1565-1580-) til Klein Belitz, Tüzen, Diederichshagen og Kronskamp i Mecklenburg
gm Catharina von Pressentin ()

Hun bør staves Pressentin ikke Prestien.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08. (Geneal. Handbuch des Adels).

XVIII Den danske Middelalderlinje

Nr XVIII-7 Johan (Henneke) Moltke (-1307?-1310-1319?)
g1?m NN Tokesdatter (Hvide) (-1307-)
g2m Christine Pedersdatter Grubbe (-1338-1345-)

Hvis han er den Johan Moltke junior, der 9 okt 1307 nævnes som arving i Cecilie Jonsdatters testamente, skal han regnes for hendes svigersøn. Dvs gm NN Tokesdatter (Hvide) (-1307-).
Kilde: Erik Ulsig.

Det ville give god mening, for Christine ser ud til at være omkring 30 år yngre end Johan.

Nr XVIII-12 Vicke Moltke (-1354-1375- senest 1387) til Skafterup og af Møn
g1m Christina (Johannsdatter) Moltke (-1347)
g2m NN Nielsdatter (Panter) ()

Til Møn.
Han har næppe ejet Møn, men han var 1362 høvedsmand på Stegeborg. Næste høvedsmand nævnes først 1396, så han har måske haft borgen til sin død.

1387 og 1390 skrives rd Anders Jacobsen Lunge (ca 1363-1417-1429) til Skafterup, så da må Vicke være død.

Dd Anders Jacobsen (Lunge) skrives til Skafterup fra 1387 og var g1m Ingeborg Nielsdatter (Panter) (-1411-). 1419 holdt han og rd Bonde Due skifte efter rd Anders' svigerforældre: rd Niels Ovesen (Panter) (-1355-) til Asdal, Skovgård, Kærsgård og Knivholt i Vendsyssel og Johanne Andersdatter (Stenbrikke) (), de var også forældre til rd Bondes svigerfar. Samtidigt pantsatte rd Bonde (sin part af) Skafterup til rd Anders. Vi ser ikke andre arveparter, så arvegangen peger på at Vicke var gift sidste gang med en datter af rd Niels Ovesen (Panter) og Johanne (Stenbrikke).
Kilde: Steen Thomsen: Skafterup på S-Sjælland - arv efter Vicke Moltke (-1354-1375-) til Møn og Skafterup. Artikel på vej.

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 286.

Nr XVIII-13 Evert Moltke (-1347-1360- før 1367) til Hegnede
gm Eline (Helene) Olufsdatter (Lunge) (-1367-1383-)

Hans segl ses i DAS I nr 523, men er dér tilegnet Evert Moltke marsk. Brevet skriver han var ridder, men marsken er da endnu væbner.

(Enken) mageskiftede 1383 (25 jan) med sønnerne.
Læs: Skiftede sammen med sønnerne. Henneke fik sin arvepart Bavelse mm.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1383 nr 310 + 311.

Nr XVIII-15 Johan (Henneke) Moltke (-1360-1398/99) til Torbenfeld mm
gm Margrethe Pedersdatter (Eberstein) (-1381-1405-)

Skrives til Torbenfeld 1360.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 456: Torbenfeld.

Gift før 1364 med Margrethe Pedersdatter (Eberstein).
Han er gift 1364, men der er ikke navn på hustruen, så det kan evt være et første ægteskab med en anden.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1364 nr 26.

Købte 1382 (6 dec) af Christine Karlsdatter pantsat gods i Mørkøv og Nøkkentved.
Christine er ikke Karlsdatter, men datter af Peder Karlsen (Bjælkesparre).
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 352.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 450: Bjergbygård.

Fik 1397 kong Eriks dom .. gods i Højet ... Erik Sjællandsfar...
Det er Højetsgård på Lolland. Erik Sjællandsfar [II]s enke Margrethe Jacobsdatter havde 1379 pantsat gården til Johans bror marsk Evert Moltke, nr XVIII-16.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 774: Højetsgård.

1398 fik han et pantebrev af Christine Karlsdatter.
Vel igen Christine Pedersdatter (Bjælkesparre). Men jeg finder ikke brevet i DRB.

(Enken) udstedte 1399 (26 nov) som enke afkald til dr Margrethe på alt rørligt og urørligt gods, der tilkom hende efter ægtefællen.
Næh, brevet nævner ikke Margrethe.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1399 nr 134.

(Enken) fik s.a. (1400) skøde på gods i Kundby.
Skødet lå på Roskildegård, vi har kun et referet i registraturen: Margrethe, rd Johan Moltke af Torbenfelds hustrus skøde på gods i Kundby. Så det må være hende der skøder til roskildebispen.

(Enken) Gav 1405 gaver ... for sin datter Gertruds sjæl til Roskilde Skt Agnete Kl.
Læs: Roskilde Skt Clara Kloster. Samtidigt gav hun en brydegård i Frankerup i Ubby s på 8 pund korn for sin egen forsørgelse i klosteret.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1405 nr 77.

Henneke er ikke søn af Conrad nr 8, men af Albrecht nr 9.
Kilde: Steen Thomsen: Moltke-arv 1389 og 1399. Artikel på vej.

Nr XVIII-16 Rd Evert Moltke (-1360-1380/81) til Torbenfeld rigsråd, kammermester, marsk

Han var ridder.

Enken solgte 1403 Tangegård til dr Margrethe.
Tangegård havde Evert imidlertid pantsat 1378 til Otte Strangesen Bild, som 1391 havde solgt (ejendomsret eller pant?) til rd Niels Jensen (Rosenkrantz), og han ses der endnu 1424.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 847: Tangegård.

Nr XVIII-17 Vicke Moltke (-1369-1391-) til Kyse mm
gm? Katarine (- før 1397 el 1400) til Kyse

1390 (rimeligvis) har vi i Roskildegårds registratur: 'Fikke Moltkes brev, givet den unge rd Jens Rud på al den rettighed, som var tilfaldet ham efter hans søster, fru Beke, Jens Rødmersens død'.
Kilde: DRB 1390 nr 323.
Det ses ikke under ham.
1389 og 1391 skøder Conrad Moltke ligeledes sin arvepart efter samme søster (se nedenfor).
Så må Vicke og Conrad jo være brødre, ellers arver de ikke.
Vicke nr 17 og Conrad til Redebas og Rønnebæk nr 19 er opstillet som fætre. (Vicke af Bårse nr 33 er søn af Conrad nr 19).
Conrad nr 19 er 1389 explicit Albertsen, så det må være Vicke der skal have andre forældre.
Vicke er altså ikke søn af Conrad nr 8, men af Albrecht nr 9.
Kilde: Steen Thomsen: Moltke-arv 1389 og 1399. (artikel på vej).

Vist ham der 1378 .... havde indført rd Ture Knudsen i noget gods...
Næppe ham. Opgaven at være ridemand i indsættelsesforretninger (svarende til udsættelse af kongens foged idag) blev tildelt lavadelsmænd.
Det må være Vicke af Bårse nr XVIII-33.

Vist ham, som i 1380'erne indstiftede det Moltkeske våbenskjold i Førslev Kirke.
Det må være Vicke Moltke, Iven Markmand [af Sjælland] og Niels Jacobsen Rusere (Finkenov) der har bekoste kalkmalerier i korets hvælvinger, og fået deres skjolde malet med.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 914: Førslev K.
Kilde: NM Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 122.
Iven Markmand var ikke højadelsmand men havde Harrestedgård i nabosognet.
Niels Rusere var heller ikke højadelig, men var 1382 ærkebisp i Trondheim. Hans bispestav og olavsøksen ses bag skjoldet.
Vicke nr 17 var rigsråd, og hans Kyse ligger i nabo-nabosognet, ikke 5 km fra Førslev Kirke.

Måske gm Karine til Kyse... død før 11 jul 1403
Hun hedder i 1403 Katerine og nævnes som afdød 7 jan det år.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1403 nr 4.
Når hun ikke optræder som medejer af Højetsgård i 1400 da dr Margrethe køber den af Moltke-børnene, må hun være død før.
Og rimeligvis før 1397 da hendes svoger Johan/Henneke Moltke (-1360-1398/99) får kong Eriks dom for at Højetsgård er tilfaldet ham.
Kilde: DRB.

Nr XVIII-18 NN Moltke (-1336-)
gm Gödeke von Platen (- senest 1336)

Nævnt i (sviger)faderens brev 1336.
Under faderen Conrad nr 8 ses:
1336 indløste han ... pantsat til hans afdøde svigersøn Gödeke Plate. Her ses også hans brødre Albrecht (9), og Henneke (10).

Gödeke er vel en von Platen.

Kronologien viser at hun ikke var datter af Conrad (nr XVIII-8) men søster til ham og brødrene - de er endnu unge mænd. Conrads bror Albrecht nr 9, hans børn var knapt født endnu.
'Gener' på latin betyder både svoger og svigersøn.

Savnes: NN Albrechtsdatter Moltke ()
gm NN von Gerden () vel i Mecklenburg

Hun var mor til Henning von Gerden, flere sønner, og Gertrud Gerdensdatter gift i Sverige.
Kilde: Steen Thomsen: Moltke-arv 1389 og 1399. (artikel på vej).

Nr XVIII-19 Conrad Albrechtsen Moltke (-1360-1395/99) til Redebas i Pommern mm
gm Berteke NN (-1395-)

Solgte 1389 sin arvelod efter søsteren Beke til Conrad Moltke (XVIII, 23) undtaget noget gods i Fensmark.
Denne fætter nr 23 døde 1389/90 og handelen må være blevet annuleret, siden han sælger det samme i 1391.
Solgte 1391 sin arv efter søsteren Beke til rd Jens Rud... Samme år udstedtes en vidisse ...
Kildehenvisninger savnes. Skødet er
Kilde: DRB 1391 nr 500,
og vidissen (som også nævner Conrad) er
Kilde: DRB 1391 nr 499.
Se ovenfor under Vicke.

Købte mlm 1376 og 1385 af Jens Tuesen af Stårby al dennes rettighed i Rønnebæk.
I Trap ses handelen, men fejldateret til 1321.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 267 Rønnebæksholm.
Jens Tuesen er af slægten Rynebæk.
Kilde: DAA 1891: Rynebæk (efter Due og Glob). s 136-37.

Nr XVIII-20 NN Moltke (- senest 1389)
gm rd Jens Rødmersen / Remersen / Reimersen / Reymershusen? / Reimershausen? (- før 1389) til Fensmark mm

Jens ses som Rødmersen, Remersen og Reimersen og på latin Iohannes Røthemersson.
1390 sælger og pantsætter en Hans Reymershusen gods til Mikkel Rud (-1387-1401/02) til Skjoldenæs, og rd Jens Rud senior og junior besegler. Mikkel er søn af nedennævnte rd Jens Rud (senior), så det er tænkeligt at Reymershusen er bror el fætter til Rødmersen. Slægten er fra Bremen, byen Reimershausen ligger 260 km sydligere, 10 km SV f Marburg. Slægten Reymershusens våben er ukendt.
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-1870.

Jens ses i stamtavlen von Scharffenberg med bemærkningen at det er tvivlsomt om han hører til der.
Kilde: DAA 1915: von Scharffenberg. s 433.

Nr XVIII-21 NN Moltke (- caca 1360)
gm rd Jens Rud (senior) (-1369-1404) høvedsmand, rigsråd, hofmester

Gm jens Rud (-1381-1414-) høvedsmand på Telge.
Det må være faderen Jens Rud (senior) hun er gift med, da hans enke 1404 og svigersøn 1403 sælger arvegods efter hendes søster Beke. Det stemmer også bedre kronologisk. Se bemærkninger Rud.
Kilde: Steen Thomsen: Moltke-arv 1389 og 1399. (artikel på vej).

Nr XVIII-22 rd Henneke Moltke (-1365-1389) til Bro i Östergötland

Til Bro (Brokind) i Kinds hrd.
Brokind ligger ikke i Kind hrd i Västergötland, eller i Kinne hrd i Västergötland, men i Kinda hrd i Östergötland. 25 km S f Linköping.

Henneke har Bro fra Bo Jonsson og sælger den 1386 tilbage til samme.
Det er drost Bo Jonsson af slægten 'Grip, äldre ätten', han døde senere i 1386. Bo ejede gods over hele Sverige.
Kilde: Raneke SMV s 408: Grip äldre ätten.
Kilde: Svensk Wikipedia: Brokind.

Nævnt 1365-67 vedr afgifter i Berkana.
Berkana ligger i Marokko, så det må læses i gåseøjne.
Kilde: Svensk Wikipedia.

Medbeseglede 1383 for rd Peder Porse.
Det er enten rd Peder Porse (Geet) (-1369- før 1389) af en svensk slægt med en vinge i skjoldet, eller rd Peder Porse (jun) (-1336-1383-) af den hallandske slægt med 3 søblade.
Kilde: DAA 1901: Kyrning Porse Pæp Ribbing.
Kilde: Raneke SMV s 364: Geet.

Gift efter 15 jan 1374
Senest 1372.
Kilde: Raneke SMV s 322: Glysing.
-> ÄSF.

Skænkede Lind i Björkeborg s til Linköping Domkirke.
Læs: Lind i BjörkebErg sogn, 15 km V f Linköping.

Nr XVIII-24 Johan/Henneke Moltke (-1382-1404) til Farebæksholm og Bavelse mm

1404 beseglede han - sammen med broderen Evert - en pantsættelse fra Hartwig Tralow til Jens Falk til Vallø.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://drb.dsl.dk/diplomer/04-077-2.html

Nr XVIII-26 Kirsten/Christine Evertsdatter Moltke (-1376-1389- senest 1399)
gm Eskil Falk (-1376-1386) til Vallø

Eskils mor står som Cecilie Eriksdatter (Gyldenstierne).
Hun må være en fejlkonstruktion, Se bemærkninger Falk.

Der er rejst tvivl om, om Christine er datter af netop denne Evert Moltke.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976. s 40.
Men 1389 (Råris-pantet) er hun skrevet Evertsdatter, og samme år (kannik Peder Lunge) medbeseglede hendes brødre rd Johan og Evert.
Kilde: DRB

1386 var hun enke og fik Brorup og Agerup i pant af Anders Jacobsen Lunge.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1386 nr 86.

Hun havde livsbrev fra Antvorskov Kloster på en gård i Brøstrup, den får klosteret tilbage 1399, men er hun da levende eller død? Antoniewitz mener levende.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976. s 41
Det var hun næppe. 1399-1400 har dr Margrethe fat i alle der kan være arvinger efter rd Johan (Henneke) Moltke (-1399) til Torbenfeld, som døde efter sine børn. Dronningen afkøber (eller beslaglægger) Torbenfeld og anden arv fra arvinger såvel som fjernere slægtninge. 12 jul 1400 gælder det Ose, enke efter Bratze, dvs Christines datter Aase Falk (-1400-) enke efter Nicolaus Bratze (Saltensee af Linde) () i Ørum. Så da er Christine død. Og dermed sandsynligvis død 1399 eller før.

Skrives til Farebæksholm 1404.
1404 pantsatte en Christine Pedersdatter Grubbe gods i Farebæksholm til rd Johan Evertsen Moltke til Farebæksholm. Så det er ikke Christine Moltke.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1404 nr 524.

Eskil Falk død 20 jul 1387
Det var 23 aug.
Kilde: DRB skriver i en note at 1387 ikke er muligt, men må være 1386.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1386 nr 86.

Nr XVIII-27 Evert Evertsen Moltke (-1377-1410/13) til Hegnede
g1m NN Sparre [af Sjælland] ()
g2m Christine Bosdatter (Due) (-1391-1423-) til Veksø

1404 beseglede han - sammen med broderen Johan (Jens) - en pantsættelse fra Hartwig Tralow til Jens Falk til Vallø.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://drb.dsl.dk/diplomer/04-077-2.html

Fik 1404 gods i pant i Farebæksholm, Vallø og Stengelstrup i Ringsted hrd og Kløvested i Ramsø hrd.
Det er ikke Vallø eller Stengelstrup, men Farebæksholm, Valore og Stenkelstrup i Ejby s, og Kløvested i Nr Dalby s, alt i Ramsø hrd, 10 km V f Køge.

1400 udstedte han et brev vedr gods i Nybølle til roskildebispen Jens Lodehat.
Iflg Trap solgte han.
Det kan lige så vel være Evert Moltke til Kirke Helsinge nr XVIII-28 lige nedenfor, Trap tager ikke stilling, men K Helsinge er nærmere end Hegnede og Veksø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 891: Basnæs.

Hans første hustrus forældre står som Jacob Torbernsen Sparre og Margrethe Ebbesdatter Galt.
I stamtavlen Sparre er Jacobs hustru ukendt. Margrethe Galt er hans svigerdatter.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland] 505 nr 3) og a)

Nr XVIII-28 Evert Arnoldsen Moltke (-1392-1423- før 1440) til Kirke Helsinge
g1m Ingeborg NN () til Tolstrupgård
g2m NN Pedersdatter Raaris ()

Skrevet til Bøstrup.
Der kendes ingen herregård i Bøstrup, så den gård han solgte der 1403 må være en fæstegård, som man ikke skrives 'til'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 870-72: Sørbymagle s.

1400 solgte en Evert M gods i Nybølle til roskildebispen Jens Lodehat.
Vi kan ikke se om det er denne Evert, eller Evert Evertsen nr XVIII-27 lige ovenfor. Trap tager ikke stilling, men K Helsinge er nærmest.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 891: Basnæs.

Gav sjælegave for sig og forældre i 1405.
Meget mystisk at der ikke nævnes nogen hustru!
Kilde: DRB nr 14051017001.

Johanne (Raaris) (-1442-) gm Evert Jacobsen Halvegge (-1417-1427- før 1442) til Førslev skal være moster til Everts sønner rd Valdemar og rd Johan (Hans).
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge nr I-2.

Men Raaris'et var næppe identisk med Ingeborg, eftersom Ingeborg havde arvegods på Djursland, og Raaris var en lille lokaladelsslægt fra gården Rårise i Sædder s, 10 km SV f Køge.

Sønnen rd Johan er gift i Norge før 1419, han bliver så jævnaldrende med denne moster, så han må være søn af Ingeborg.

Everts segl er bevaret 1401 1405 og 1417, men hvad beseglede han 1401 og 1417?
Kilde: DAS II. Nr D.XVI.1.

Nr XVIII-32 Evert Moltke (-1369-1391-) af Grimstrup høvedsmand

1385 (11 maj) ses hans segl under et brev, der ligger/lå i arkivet i Lübeck. Det er samme segl som han brugte på brevet 1388 om Grimstrup. Brevet 1385 finder jeg ikke i Danmarks Riges Breve.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 834.

Nr XVIII-33 Vicke (Conradsen) Moltke (-1369-1399-) af Bårse/Bursø og Bramstofte

1378 var en Vicke Moltke ridemand og indsatte rd Ture Knudsen (Dyre) i gods i Forlev.
Det var et arbejde for lavadelsmænd, så det må være denne Vicke og ikke Vicke til Kyse nr XVIII-17, hvor det er placeret.

Solgte 1399 ... alt sit gods i Danmark.
Næh, kun det han havde arvet fra sin far Conrad senior og fra Johan Moltke til Torbenfeld.
Kilde: DRB 1399.

1401 (8. august) medlover i Slagelse på hr Anders Jacobsen Lunges kvittebrev til dronning Margrethe.
Han var medlover på den aftale om betaling, som blev indgået tidligere. Brevet 1401 er en kvittering for at pengene nu er blevet udbetalt i henhold til aftalen, så det siger ikke noget om at Vicke lever i 1401.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1401 nr 139.

1392 skrevet til Bårse.
Bårse tilhørte 1295 og 1297 Roskilde St Agnete Kloster, det har vel haft byen frem til reformationen. Så Vicke har vel haft byen som len eller leje. han er ikke nævnt i Trap under Bårse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 313: Bårse.

Efter Trap er det til Bursø på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 822: Bursø.
Hm, det er jeg ikke så sikker på.

Nr XVIII-35 Ingeborg Johansdatter Moltke (-1392- før 1441)
gm Gotskalk Bengtsson (Tilbakaseende ulv) (-1380-1453) til Aspnäs og Nynäs i Sverige

Gotskalk er af slægten 'Tilbakaseende ulv', hans mor NN (Sparre) er datter af Magnus Gislason (Sparre af Aspnäs) (-1335-1372-).
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 329-30: Tilbakaseende ulv.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 113: Sparre af Aspnäs.

Nr XVIII-36 Evert Moltke (-1420-1443-) til Lyngbygård
gm Bodil Truidsdatter (-1420-) (Hollunger)

Bodil står som Truelsdatter.
Læs: Truidsdatter.
Hun regnes til en uplaceret gren af Hollunger-slægten.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 740: Hollunger.

De stifter sjælemesser for Niels Benedictsen og hans døtre Elsif og Gyde.
Som også er af slægten Hollunger.
Kilde: DAA 1897: Hollunger.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 740: Hollunger.

Nr XVIII-37 rd Evert Moltke (-1420-1449- før 1454) til Bavelse og Krenkerup
g1m Ingeborg NN (-1401-)
g2m Christine NN (-1430-)
g3m Beate Rønnow (-1454-1458-)

5 mar 1430 hed hans frue Christine, hun udstedte et brev som Otte Kabel til Hejrede (-1425-1430-) beseglede.
Kilde: DAA 1899: Kabel (Kabold). s 221-22.

Solgte 1434 Nielstrup til rd Eske Brock hvilket gods han siges at have fået sammen med Hershingholm 1394 af faderen.
Kilde: Trap har ham ikke under Nielstrup hverken på S-Fyn eller på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 860: Nielstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg. s 682: Nielstrup.
1394 har han været en helt lille dreng - eller ufødt.
Hershingholm er ukendt.
Hyrningsholm er idag Hørsholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 142: Hørsholm.
Hillerødsholm havde Brock-slægten fra 1381 og 1388. Albrecht Moltke nr XVIII-31 havde pant i Hillerødsholm, det solgte enken 1407 til roskildebispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 209: Hillerødsholm.
Alt ialt ser det helt mystisk ud. Jeg har ikke set brevet, men vil mistænke at det er et falskneri af Eske Brocks søn rd Lauge Brock (-1460-1503/05) til Gl Estrup. Han var 1496 tremarksmand, dvs dømt og uden borgerrettigheder.

Nr XVIII-39 Eline Moltke () - udgår
gm Niels Friis [af Haraldskær] (-1432-1448-) til Stolliggård, Skibet og Haraldskær

Eline skal have medbragt Haraldskær i Skibet s, Tørrild hrd til sin ægtefælle.
I så fald var hun næppe en Moltke, deres danske middelalderlinie var aldrig etableret i Jylland. Men det er vel en usikker slægtebogsoplysning.
Sønnesønnen Iver Andersen Friis (-1557) har ligsten i Skibet. Her ses ikke noget Moltke-våben, men i stedet et våben med en lilje.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 598.
Af stenens våben er 3 af de første 4 korrekte efter DAA. Af de 4 oldemødrene kan vi genkende 1, mens en anden er ukendt, de sidste to er gale.
Der er ingen grund til at tro på en Moltke i Jylland.

Nr XVIII-40 NN Johansdatter Moltke (-1446-)
g1m Iven Henriksen Markmand (-1406-1426- senest 1446) til Harrestedgård
g2m Otte Fos (-1431-1446-) til Vognserup

G2m Otto Foss til Vognserup
Læs: Otte Fos til Havbølle. Han var 1437 på Vognserup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 440: Vognserup.
Det var rimeligvis som foged for Rud.

1446 skrevet til Hovbølle.
Kilde: NDA.
Vi har mange bøller i dette land, men ingen Hovbølle, det må være Havbølle i Ryde s på Lolland, Iven Fos (sandsynlig far) havde Ålstrup i Landet s, 3-5 km S for Havbølle.

Foged i Tybjerg.
Kildehenvisning til det savnes. Trap har ham ikke som foged på Tybjerggård. Menes der mon herredsfoged?

Hun fik 1446 en gård i Bastrup.
Læs Kastrup, som ligger 10 km fra Harrestedgård.
Kilde: PHT 1894: Thiset: Markmand-slægterne.

Nr XVIII-47 Valdemar Moltke (-1440- før 1475) til Kirke Helsinge
gm Gertrud Pedersdatter (Griis af Nordrup) (-1475-1482-) til Atterup

Hans mor må kronologisk set være være NN Pedersdatter Raaris. Og han må så være lillebror til rd Johan. Se ovenfor under faderen nr 28.

Gertrud solgte 1477 alt sit gods i Atterup til rd Henrik v Meinstorp.
Det skete mod protest på Sjællands Landsting fra Kirsten Olufsdatter (Grubbe), enke efter rd Jep Jensen (Sparre af Sjælland).
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland] s 505 nr A.

Han bør skrives til Kirke Helsinge, og ikke mere.
De øvrige gårde eller landsbyer han skrives til er ikke omtalt som adelige hovedgårde i Trap, eller også er han ikke nævnt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister.

Nr XVIII-48 rd Johan (Hans) Evertsen Moltke (-1419-1454-) til Tystrup
g1m Elsebe Harniktsdatter (Rømer) (-1418-1419-) til Gemlestad i Nordfjord nær Bergen
g2m Kirsten (Margrethe) Conradsdatter Reberg ()

Hans mor må være Ingeborg NN, se ovenfor under faderen nr 28.

Var 1452 og 1454 vidne på Ars Landsting.
Læs: herredsting.

G2m Kirsten Conradsdatter Reberg.
I Reberg-tavlen hedder hun Margrethe.
Kilde: DAA 1911: Reberg s 373.

Hvorfor dukker han op i Norge og bliver norsk gift? Har han et embede deroppe?

Han er gift første gang før 1419, men hans børn ses først 1490. De må vel være af andet ægteskab (se nedenfor) men det åbner også for muligheden, at Johan er to mand: Een i Norge og een lidt yngre på Lolland.

1446 beseglede han 'Lollands Vilkår', og siges da at bygge og bo på Lolland. Dermed gift med Kirsten Reberg senest 1446.

Nr XVIII-51 Margrethe Vickesdatter Moltke (-1403-1434-)
g1 Johan Karlsson (-1403- før 1432) til Bornö
g2 Mathias Laurentsen (- før 1434)

G før 1420 m Mathias Laurentsen til Bornö i Uppland, der 1433 på Haraldsborg Ting trættede med biskop Jens af Roskilde...
Mathias Laurentsens slægt kendes ikke.
Bornö ligger ikke i Uppland som kilden skriver, men i Södermanland i Svartlösa hrd, Salem s. Det er 15 km SV f Stockholm.
Sagen 1 sep 1433 finder sted på Haraldsborg, men det er i Kongens Retterting og kong Erik udsteder dommen.
Mathias er ikke nævnt 1433, det er Margrethes sag, så han er nok død.
Dommen lyder at bispen skal have en broderpart og en søsterpart, og Margrethe 3 broderparter og en søsterpart.

Blev 1434 af kong Erik tildømt 4 gårde i Vivede .... (godset opregnes).
Det er i aftalen 15 jul 1434 med bispen at godset opregnes, kong Eriks dom er af 1433.

Udstedte 1436 et genbrev på gods i Fakse hrd, pantsatte samme år godset i Fakse hrd til Friederick v Wardenberg.
Det finder jeg ingen kilder på.

Margrethe er gift først i 1403 el kort før, hvor Johan Karlsson (af ukendt slægt) giver hende morgengave: ½ Bornö, ½ Näsby og ½ af hans part i Ladvik. Hans segl er bevaret men kan ikke tydes.
Kilde: Sveriges Riksarkiv SDHK-nr 16120 på http://www.nad.riksarkivet.se/SDHK
Kilde: E-brev fra Henrik Klackenberg, Riksarkivet i Stockholm 4 jan 2013.

1432 var hun enke after Johan Karlsson og solgte gods i Näsby og Ladvik.
Kilde: Sveriges Riksarkiv SDHK-nr 21695 på http://www.nad.riksarkivet.se/SDHK

Johan Karlsson kan være i slægt med Johannes Karlsson til Bornö, som beseglede et brev 1338, med et tværdelt våben med 3 bjørnelabber el lign, 2 over delingen og en under. Brevets Örnsparre-våben er ikke hans.
Kilde: Sveriges Riksarkiv SDHK-nr 4398 på http://www.nad.riksarkivet.se/SDHK
Kilde: E-brev fra Henrik Klackenberg, Riksarkivet i Stockholm 4 jan 2013.

Nr XVIII-52 Berete Moltke ()
gm Aage Axelsen Bing (-1456-1488-) til Dybäck i Skåne

Gm Aage Aagesen Bing (F: hr Jon B....
Omskriften på hans segl nr 2 er læst som Axelsen.
Kilde: DAS II nr I.II.11.
Så er han nok søn af en ukendt Axel og hverken af Aage eller Jon.

Nr XVIII-53 Alhed Evertsdatter Moltke ()
gm rd Joachim Henriksen (Reventlow Fyn) (-1429-1459/60) til Søbo og Krengerup

Hun angives død før 1439.
Da kan hun kun lige være født.
Joachims anden kone Cathrine Hakonsdatter Frille nævnes 1439 som enke efter SIN første mand, altså før hun bliver gift med Joachim. Så det årstal siger ikke noget om Alhed Moltke.

Kronologien halter alvorligt:
Rd Joachim (Reventlow Fyn) ses (-1429-1459/60), og må så være født ca 1395.
Deres søn Knud er landsdommer 1450 og 1489, og må så være fra ca 1420.
Hendes far Evert Moltke ses 1420-43, og er rimeligvis fra ca 1390, dvs jævnaldrende med Joachim.
Everts svigersønner dør omkring 1500, og må så være født omkring 1430, og dermed Everts døtre omkring 1440. Derved bliver Alhed ½ århundrede yngre end sin mand, og en snes år yngre end sin søn.
Kilde: DAA 1939: Reventlow s II 87-88.

Mon hun ikke er datter af en anden Evert Moltke ? Kronologisk set kan det være Evert Evertsen Moltke (-1310-1347-) til Hegnede Veksø mm (nr 27), men så var det rimeligt at vi kunne se arvegods. Den lidt yngre Evert Moltke (-1392-1423-) til Kirke Helsinge (nr 28) stemmer pænt, både i tid og godsmængde.

Nr XVIII-54 Karine Evertsdatter Moltke (-1493-1507-) af Bårse
gm Karl Saxtrup (-1493-1500/07) til Tureby på Sjælland

Til Bårse og Bøgesø.
Bårse tilhørte 1295 og 1297 Roskilde St Agnete Kloster, det har vel haft byen frem til reformationen. Så Karine har vel haft byen som len eller leje.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 313: Bårse.
Bøgesø i Everdrup s ligger 10 km Ø for Næstved.
I Everdrup s ligger Bækkeskov, og der kendes ikke andre hovedgårde, Bøgesø var kirkeby til ca 1551.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 303-07: Everdrup s.
Altså: AF Bårse og med strøgods i Bøgesø.

Nr XVIII-55 Johan Moltke (-1463-1499-) til Lyngbygård i Skåne mm
g1m Anne Eriksdatter (Urup) (-1488-)
g2m Anne NN (-1511-)

Til Tulesager, Lyngby og Nyvång.
Lyngbygård ligger i Everöd s i Gärds hrd 20 km S f Kristianstad, og er endnu en stor gård.
Nyvång i Skurup s ligger 30 km Ø for Malmö nær vejen mod Ystad.
Tullsåkra i Ö Sallerup s ligger lidt SØ f Hörby, 35 km ØNØ f Lund.
De to steder er ikke kendt som herregårde.
Kilde: Raneke mm
Altså: Til Lyngbygård.

Mageskiftede 1463 med Bosjö Kloster, som fik gårde i 'Kijfvinge' mod Lyngby.
Læs: mod gods i Lyngby, Lyngbygård havde han arvet fra faderen.
Kilde: Nr XVIII-36.

Anne nævnes 1488 i skifte efter forældrene.
som er Erik Pedersen (Urup) og Marine.
Men det er i 1498, og hun nævnes ikke.
Johan er nævnt, for det er døtrene Karina og Birgitta der arver, med hans godkendelse.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 174 - under Erik Jensen.

Johan var gift med 2 Anne'r. Det er kun de to af børnene der arver Anne (Urup), så de andre må have en anden mor. Sådan ser det da også ud i DAA 1932 Urup: Den Anne der betænkes 1511 og er Galen-frænke, er Johans senere hustru.

Anne NN fik er sølvbælte i Anders Galens testamente og betegnes som frænde (frænke).
Annes svigersøn Truid Saxtrup havde en søster Cecilie der var gm Anders Galen (-1480-1511/23).
Kilde: DAA 1914: Saxtrup.

Johans segl er bevaret 1483 1484 1486 1491 1491 1499.
Hvad beseglede han 1483?
Kilde: DAS II Nr D.XVI.7.

Nr XVIII-57 Jytte Cortsdatter Moltke (-1458-1483-)
gm Claus Podebusk (-1431-1474-) til Vosborg, Putbus mm

1458 ordnede hun en sag for Claus, som var bortrejst.
1483 påtog en af sønnerne sig at forsørge hende på godserne på Rügen.
Senere medbeseglede hun en godsafståelse sammen med ham.
Kilde: Anders Bøgh: Haus Putbus, Dänemark, Pommern und Stralsund ca. 1350-1483. I: M Krieger et al: Staat und Staatlichkeit im Ostseeraum, Festschrift für Jens E. Olsen. ca 2011.
(note 65).

Nr XVIII-59 Evert Moltke (- senest 1490) til Råhavegård på Lolland
og Nr XVIII-60 Dorothea Moltke (-1490-1509-) til Bramstofte
og Nr XVIII-61 Anna Moltke (-1490-)

Der er ikke taget stilling til hvem moderen er.
Faderen (Johan (Hans) Moltke nr 48) er gift før 1419 med første hustru, vi hører først om børnene 1490. Svigersønnen Jep Barritsen lever 1482 og 1511. Det tyder på at Dorothea og Anna er af andet ægteskab med Kirsten/Margrethe Reberg, og det er deres bror Evert måske også.

Nr XVIII-60 Dorothea Moltke (-1490-1509-) til Bramstofte
gm Jep Barritsen (-1482-1511-)

Solgte 1490 med søsteren korn af Rågehavegård til rd Eskel Gøye.
De solgte ikke korn, men en part af gården, som ydede så og så meget korn.
Rågehavegård hedder idag Råhavegård. Den har også lagt navn til slægten Vognsen [af Røghave].

Nr XVIII-61 Anna Moltke (-1490-)
gm Anders Nielsen (-1490-) i Ring

Ring menes at være det på S-Sjælland i Hammer s, 15 km NNV f Vordingborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 286: Ring.

Nr XVIII-62 Peder Ugerup Moltke (-1507-1518- før 1524) høvedsmand

Til Åby og Grødby.
Såvist solgte han 1513 en fæstegård i hver af de to byer, men han var ikke herremand til noget gods, og kan derfor ikke skrives 'til' noget.

1508 relator i kong Hans' stadfæstelse af privillegierne for kødmangerne i Kbh.
En relator er en forslagsstiller. Det tyder på at Peder allerede da var høvedsmand på Københavns Slot.
En kødmanger er en kødhandler, dvs slagter.

Nr XVIII-64 Karine Moltke (-1498-1505-)
og nr XVIII-65 Berete Moltke (-1498-1505-)
gm Thord Jesen (Sparre af Skåne) (-1502-1513)

Søstrene Karine og Berete mageskiftede 1498 med rd Bengt og rd Niels Ryning og Poul Kyle, og fik talrige gårde i Sjælland, Skåne og Sverige.
Det er ikke et mageskifte men et almindeligt arveskifte efter deres morfar Erik Pedersen (Urup) og mormor Britta Bengtsdotter, som var svensk. De arver 15 gårde på Sjælland, 25 i Skåne og 14 i Sverige. Herunder en sjettedel af Färlöv, 10 km N f Urup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8566.

De herrer var svenske adelsmænd i Småland, rd Bengt og rd Niels var brødre, deres mor hed Christine Eriksdatter. Poul Kyle var gm deres søster.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 10: Rönning.
s 313: Kyle I.
Hos Raneke er Christine Eriksdatter en (Bonde) - men ses ikke i tavlen Bonde. Når de riddere skriver 'efter vor morfar Erik Person og mormor hustru Birgitte, så er det klart at Christine var datter af Erik Pedersen (Urup). Iøvrigt deltager arveladers brorsøn Erik Jensen til Urup.

Karine og søsteren Berete mageskiftede 1505 med Per Turesen Bielke, han fik deres gård Åsa (Asa), de fik hans gård Kråkerum i Ås (Åhus) by.
Åhus ligger S f Kristianstad i Skåne.
Asa ligger i Asa s i Norrvidinge hrd i Småland.
Kråkerum ligger i Mönsterås s i Handbörd hrd i Småland.
Peder Turesson Bielke (-1495-1521-) af den svenske Bielke-slægt var ridder og rigsråd i Sverige.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 11-12: Bielke.

Berete ses 1498 og 1505 uden mand, så hun og Thord er gift senere.
De har vielsestilladelse 1510 (31 maj) men er allerede gift. De er besvogret i 3'grad, men det vidste de ikke. Altså gift 1505-1510.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 54.
Så skulle vel een af dem have været gift før, og den anden være beslægtet med den afdøde ægtefælle, det ved vi imidlertid ingenting om.

Savnes måske: NN Moltke (ca 1390-)
gm Albrecht Hemmingsen Krag [af Sjælland] (-1416-1429- før 1443) til Kyndbyholm
han g2m Elsebe Jensdatter (Present) (-1453-)

Kilde: DAA 1899: Krag [af Sjælland]
Kilde: DAA 1909: Present.
Hendes våben ses på ligsten i Førslev Kirke for oldebarnet Anna Jacobsdater Ravensberg gm Joachim Beck, og det er vel derfor hun er i stamtavlerne Krag og Present.
Kilde: Abildgaard Nr 191.
Af Annas oldemødre kender vi kun een, og hendes våben er ikke på stenen, og mindst et andet er galt, så det er svært usikkert.
Men Albrecht var nok gift 2 gange, i hvert fald ser Elsebe ud til at være omkring 30 år yngre end Albrecht.

Savnes måske: NN Moltke ()
gm Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1433-1472/75) til Nielstrup på Fyn

Lisbeth Bryske anfører hende som sin tip-tip-oldemor, det er langt tilbage, og skal nok tages med et gran salt.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Bjørn.
Kilde: Lisbeth Bryskes våbenbog fol 159 b. Karen Brahes Bibliotek i LA Odense.

XIX Den Pommerske Linje

s 839 nr XIX-1. Conrad (Cord) Moltke (-1407-1448-) til Redebas og Bartelshagen

Han må være barnebarn (sønnesøn) af Cord nr XVIII-19 til samme to godser.

s 840 Den Pommerske linje nyt nr: Gen 2 nr 3x c Jytte Cortsdatter Moltke (-1458-1483-)
gm Claus Podebusk (-1431-1474-) til Vosborg, Putbus mm

Nr XVIII-57 Jytte Evertsdatter Moltke hører rimeligvis til her som datter af Conrad.
Se ovenfor.
Kilde: Anders Bøgh: Haus Putbus, Dänemark, Pommern und Stralsund ca. 1350-1483. I: M Krieger et al: Staat und Staatlichkeit im Ostseeraum, Festschrift für Jens E. Olsen. ca 2011.
(note 65).

side 596 l 23

Her står kong Albrecht af Mecklenburg som konge af Danmark. Det må være Sveriges konge.

XXI Uplacerede

s 856 uplacerede nr XXI-55 Gertrud Geridsdatter (næppe Moltke men von Gerden) (- før 1400)
g1m Karl Birgersson (Vinäs) (-1360 - før 1387) til Ringvidatorp
g2m Jon Niclisson (Vinäs) (-1378-1400-) Häradshövding

Kilden til hende er:
Kilde: Danmarks Riges Breve 1400 nr 426.

Hun er næppe en Moltke, en Gert Moltke kendes ikke. Rimeligvis er hun Gerdensdatter og søster til Henning von Gerden (-1420-) i Mecklenburg og brødre, som 1420 overlader det gods de har arvet efter deres 'søster' fru Bege Hans Remersens (Beke Albrechtsdatter nr XVIII-20) til deres slægtning (frænke) fru Margrethe, Matz Lauritzens (Margrethe Vickesdatter nr XVIII-51).
Kilde: De ældste danske Archivregistraturer. 1865. Bd 3: Roskildegård. s 332 nr D 46. Ses også i Repertorium.
Kilde: Steen Thomsen: Moltke-arv 1389 og 1399. (artikel på vej).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1904 Mormand

Vaaben Mormand våben: Et afrikanerhoved (en mormand) med guld pandebånd. Ur- eller brevadel på Fyn og i Skåne. Tog navn efter våbnet. Kendt (-1383-1882). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1904 s 303
Rettelser i DAA 1906 s 508; 1911 s 576; 1931 s 159; 1935 s 144; 1940 s 170; 1952 s 72; 1955 s 115;

2 slægter

Thiset argumenterer for at knytte den skånske familie med fornavnet Werneke til Mormand-slægten på Fyn, men anfører at det ene skånske segl der kendes viser et hoved forfra, mens Mormand på Fyn har hoved i profil. Seglet har omskriften Werike Konr.....
Kilde: Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. Nr A.III.1: Werneke Conradsen. 21 jan 1403.
Hovedet er ualmindelig langsmalt og ligner ikke en negroid mormand.
Hos Raneke ses et segl i Stockholm under RPB 2655, 3 feb 1393 som viser et bredt, langhåret og -skægget hoved forfra - med hat - det er slet ikke en mormand.
Kilde: Raneke SMV s 244 i bd III. Med tegning. Det er brugt 3 feb 1393 af samme Werike Conraden men er lavet med et andet signet.
Werneke og Conrad er tyske navne, Werneke (ikke Verneke, det er en fæl fordanskning) er et kælenavn: Lille Werner. Fynboernes navne er pæredanske.

Slægts'forbindelsen' konstrueres med en opdigtet person (forsynet med behørige spørgsmålstegn), kronologien går an, omend der skal nogle lange generationer til. Alligevel synes jeg argumenterne er for tynde til at erklære dem for samme slægt, og med to segl med hoveder forfra, og tyske navne vil jeg mene at koblingen ikke kan holde.

Under den første (Mormand) Mogens Pedersen s 304-05 ses: Anne Krabbe mener at Mogens blev adlet.

Så stamfar Werneke med 4 efterkommere er hermed (sep 2020) udskilt som 'Wernekes slægt'.

Tyske?

Klevenfeld [vil] vide, at Slægten er indvandret fra Bayern, medens Adels-Lex. mener, at den er fra Halland. Begge ... efterretninger ... lader sig forene...
Næh. 'Wernekes slægt' kommer givetvis fra tysktalende område, men den ældste (Mormand) er på Fyn, så den ligning går ikke op.

Af relevante tyske slægter har jeg set:
- Die Moren i Lübeck: 3 mormandshoveder i guld, på hjelmen 1 hoved.
Kilde: Siebmachers (alte) Wappenbuch s 3-195 (Cirkelselskabet i Lübeck).
- Mornköpf i Augsburg 1 mormandshoved i guld, på hjelmen ½ armløs mormand.
Kilde: Siebmachers (alte) Wappenbuch s 2-154.
Ingen af disse slægter - eller andre med Mormand-lignende navn - ses i
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 9 bd. 1859-70.

'Berildsen'

Slægten kaldet 'Berildsen' (17 medlemmer) på Fyn og Langeland er gemt ind under Pøiske på Lolland med følgende indledning:
Samme Vaaben eller et ganske lignende førte efterstaaende navnløse Slægt, der dog mulig kan være en Linie af Slægten Mormand.
Kilde: DAA 1909: Pøiske. s 382-84.

Både 'Berildsen' og Mormand var indgiftet med de fynske 'Unkersen', det øger sandsynligheden for at de er samme slægt.
Kilde: Sigvard Mahler Dam: Unkersønnerne - en fynsk adelsslægt der slog sig på købmandshandel. PHT 1986 s 117-156. Note 37.

Geografi (Wernekes slægt)

'Wernekes slægt' har 'Esperød'.
Det er Äsperöd som ligger i Tranås s i Ingelstad hrd i Skåne, 20 km NNØ f Ystad. Stationsbyen af samme navn ligger lige på den anden side af sogne- herreds- og läns-grænsen.

Og også 'Løvested'.
Det er Lövestad i Lövestad s i Färs hrd, lige N f Äsperöd.

Og Färlöv 7 km NV f Kristianstad.

Stamtavlen (Wernekes slægt)

s 304 nr A. Mogens Wernekesen (Wernekes) () - apokryf
gm Ingefred Tagesdatter (Balk af Skepparslöv) ()
hun g2 m Hr Peder Pæp el Pape () - apokryf og usikker

Apokryf = intet skriftligt bevaret om ham.

Ingefred (Huitfeldt)
Ingefred er af slægten 'Balk [af Skepparslöv]'.
Kilde: DAA 1887: Huitfeldt s 223.

Rd Peder Pæp
Han ses ikke i stamtavlen.
Kilde: DAA 1901 Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing.

- eller Pape
Slægterne Pape ses i Jylland og i Odense.
Kilde: NDA (Achen).

S 304 uden nr rd Werike Konradsen (Wernekes) (-1383-1403-)
gm Ingefred Palnesdatter (Urup) (-1403-) til Färlöv
hun g1m Lage Tagesen (Balk af Skepparslöv) (-1382-)

Stavet Verneke Conradsen.
Omskriften i hans segl er Werike Konr.....
Kilde: Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. Nr A.III.1.

Lage Tagesen (Huitfeldt)
Lage og slægtninge i NØ-Skåne er skrevet ud af den fynske slægt Huitfeldt, og danner nu slægten 'Balk [af Skepparslöv]'.
Kilde: DAA 1887: Huitfeldt. s 233. (Balk av Skepparslöv)
Kilde: Raneke SMV s 40: Balk av Skepparslöv.

Til Sönnarslöv.
Det er der ingen kilder på, det ligner en slægtebogsfruegave.
Kilde: Olsson, Skansjö, Sundberg mfl: Gods och bønder... Vittskövle ... s 52.
-> Flensmarck.

Erik Wernekesen (-1486-) på Falster

Han kommer ind med rettelsen i DAA 1911.
Her er han 'vel' bror til Mogens Wernekesen (-1400-1443-) til Färlöv.
Mogens var 1400 ridemand ved en indsættelse (idag udsættelse ved kongens foged) i Skåne. Da er han mindst 20 år, dvs født senest 1380. Han ses endnu 1443, hvor han så er mindst 63 år gl. Hans mor lever 1403.
En helbror kan så senest være født 25 år senere, dvs 1405, en halvbror næppe meget senere, da faderen ikke ses efter 1403. Denne 'bror' ville så være 81 år i 1486, det er ikke sandsynligt, men heller ikke helt umuligt. Hvis Erik var sønnesøn af Mogens, ville han i 1486 være omkring 45, det lyder meget mere sandsynligt.

Savnes: Werneke Mogensen () - konstrueret

Konstrueret til at være den mellemliggende generation mellem Mogens senior og Mogens junior og Erik.

Savnes: Mogens Wernekesen (Wernekes) (- måske 1495-) til Färlöv

1495 (30 sep) nævnt, da Tage Henriksen (Hollunger) fik låsebrev på Dybäck med 37½ fæstegårde, herunder 2 gårde på Göingeholm i Matteröd s i (Vester) Göinge hrd, som Tage havde fået i pant af 'Mogens Wernickesson i Fierlöf' og som Tage selv skulle indløse.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 8010b.
Han må være bror til Erik her ovenfor - med de samme kronologiske argumenter. Tage Henriksen (Hollunger) ses første gang 1468, den ældre Mogens Wernekesen ses sidste gang 1443, så de to har næppe skrevet pantebrev sammen.

Savnes måske: Poul Werneke (-1575-1590) sekretær i Tyske Kancelli

1579 blev Jacob Ulfeldt, Gregers Ulfstand, Arild Urup og kgl sekretær Poul Werneke sendt til Rusland for at forlænge en gammel fredsaftale. Poul står som 'erlig och Wellacht mand', dvs ikke som adelsmand.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 176-77.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 465 med note 91. Og Rettelser bd VIII s 444 under s III-306.
Om denne Poul Werneke har noget med slægten at gøre er helt usikkert, men navnet er sjældent.

Stamtavlen (Mormand)

s 304-05 uden nr Mogens Pedersen (Mormand) (-1488-1511) i Hundslev Skovgård
gm Karine NNdatter (Unkersen) () - usikker

Ny stamfar (Mormand).
Kilde: Se ovenfor.

Opstillet som sønnesøn af Mogens Wernekesen.
Kronologisk kunne han være oldebarn. Så den kobling er nedlagt, se øverst.

I Hundslev.
Hundslev Skovgård havde tilhørt Steen Basse (-1405-1448) til Tybjerg på Sjælland, han skænkede den til Antvorskov Kloster, enken bekræftede 1448.
Så 'i' Hundslev er helt præcist, han må have været klosterets foged, og hans søn ligeså.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 280: Hundslev Skovgd.

Anne Krabbe mener at Mogens blev adlet. (Står øverst i indledningen).
Det stemmer med at Wernekes slægt er ham uvedkommende.

Anne Krabbe mener at de ligger begravet i Kjølstrup Kirke.
Hundslev Skovgård ligger i Kølstrup s, så det lyder rimeligt, og det peger på at han ikke har ejet nogen hovedgård.

Karine førte sølv (hvidt) skjold med blå stjerne og rød hjortetak.
Der mangler en kildehenvisning. I betragtning af de mange fejl i våben-oplysninger, må denne anses for usikker.

s 305 uden nr Erik Mogensen (Mormand) (-1519-1545-) i Hundslev

Bortforlenede Hundslev til Maren Dragesdatter ...
Tidspunkt og kildehenvisning savnes.
Gården tilhørte som sagt Antvorskov Kloster, ved Reformationen 1536 kom den vel til kronen, som mageskiftede den 1576 til Jacob Ulfeldt til Kogsbølle (nu: Holckenhavn).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 280: Hundslev Skovgd.
Så rimeligvis var det sin forlening af gården som Erik overdrog til Maren.

s 305 nr 1. Mogens Eriksen (Mormand) (-1553-1582/86) til Bramsløkke
gm Margrethe Ottesdatter Huitfeldt (-1553-1600)

1591 havde svigerinden Anne Abildgaard sag mod Margrethe. Det må være den sag som Annes mand Mads Eriksen (Mormand) havde mod Margrethes søn Erik Mogensen (Mormand) i 1590.
Kilde: s 310-11.

s 305 nr a. Erik Mogensen (Mormand) (-1589-1590/91) til Bramsløkke

På s 310-11 ses at hans fars halvbror Mads Eriksen (Mormand) 1590 havde sag mod ham, og at Madses enke 1591 havde sag mod hans mor. Mads var nu død 1585, så det har vel været enken i hans navn begge gange.
Kilde: Her s 310-11.

Rettelserne 1931 og 1935 til s 306

De to rettelser handler vel om den samme handel.

Mogens til Thorstrup er s 306 nr 2) til Thorstorp. Det er temmelig uklart, hvem de øvrige er. Inger må vel være s 306 foroven uden nr. Hilleborg må vel være s 307 midtpå uden nr. Arveladeren Margrethe Norby må være Margrethe Lauridsdatter Norby [af Skovgårde] (-1653) gm Tønne Bille (1584-1644) til Billeskov, hendes mor er Margrethe Eriksdatter Mormand () s 311 nr 7. Arvelader er ikke kusine til sine arvinger, men til deres fædre og farfar. Dermed må der være ret mange arvinger.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovgårde] s 320 nr b)

s 307 nr a. Jens Clausen Falk eller Mormand (-1604-1622-) af Björnstorp i Skåne
gm Beate Jensdatter Myre (- vel senest 1604)
hun g1m Mikkel Pedersen Gønge (-1559-1587/88) til Björnstorp

Jens til Bjørnstrup.
Björnstorp tilhørte Mikkel Gønge, og derefter hans døtre, Jenses steddøtre.

Jens skiftede 1604 med steddøtrene.
Der må være skiftet efter Mikkel Gønge før Jens blev gift med hans enke. Skiftet 1604 må så være efter Beate.

Gm Beate Jensdatter Myre.
Myre [af Bornholm].

Beate g1m Mikkel Gynge.
Han blev adlet med navnet Gønge.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.

s 310 nr 3), 4), 5), 6)

Nummerfejl, læs 2), 3), 4), 5). Nr 1) er på s 308 nederst.

s 310 nr 6. Mads Eriksen (Mormand) (-1574-1585) til Sædinge
gm Anne Abildgaard (-1562-1591-)

Døde 20 apr 1585 iflg ligstenen i Sædinge Kirke over ham og Anne Abildgaard. 2+2 anevåben.
Annes dødsår blev aldrig indhugget.
Kilde: Abildgaard Nr 278.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1904 Mule [af Falkendal]

Vaaben Mule [af Falkendal] nyt våben, brugt fra ca 1350. Vendisk uradel i Roskilde og Slagelse. Brugte også navnene Portmand og Degn. Kendt i DK (-1308-1476-).

Stamtavle i DAA 1904 s 315


Oversigts-stamtavle: Mule Falkendal

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Våbnet

Våbnet for grenen Portmand beskrives med farverne: sorte guldbevæbnede ørnekløer i guld felt.
Strengt taget hedder det ørnelår, siden det fjerklædte lår er med.
Det afbildes så med guld (gule) ben i guld felt.
Guld i guld kan ikke ses, og det er dårlig heraldik. Ørnes 'bevæbning' er normalt næb og klør, men ikke ben. Det var nok rigtigere at afbilde sorte ben.

Grenen Portmand

Portmændene fører også Mule-seglet med de krydsede ørneben, de holder imidlertid ikke til i Roskilde, men i Slagelse, hvor en Henning Porszmand ses allerede 1336. Eftersom Hinzikinus Portmand (Mule) (-1418-1420-), synes at være nært beslægtet med Bille'rne på Solbjerg og Hallelev (nær Slagelse), har jeg flyttet denne gren, så de bliver svogre og fætre til Bille, se nærmere under Hinzikinus Portman herunder.

s 316 (uden nr) Gyncelin NN-sen (Mule af Falkendal) (-1308-1309-) i Roskilde

Under sønnen ses at han havde ejendomme i Holbæk.

s 316 nr a. Gyncekin Clausen (Mule af Falkendal)(-1334-1335- før 1354)
gm Catharina Gudmundsdatter (-1354-1365-),
hun g2m Karl Nielsen (-1354-1365-) til Hørby

Under Catherina ses at Gyncekin må være død senest 1354.

Karl Nielsen skrives som en (Huitfeldt).
Hos Trap er han uden slægtsangivelse.
Kilde: Trap bd 7 Holbæk a, s 428: Hørbygård.
(Huitfeldt) skyldes at hans sandsynlige far havde en skråbjælke i skjoldet: rd Niels Tuesen (-1314-1339-) til Hørby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 428 Hørbygård.
Kilde: DAS I nr 112.

Catharina og Karl Nielsen ses 1354-1355.
Men på s 317 under nr a. Gyncelin ses at Catharina og Karl udstedte et brev 1365. Hvilket?

Han pantsatte 1358 Hørby til Jacob Basse.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 391. Under nr b) Karl Nielsen (-1341-).
Den familie hører ikke til 'Saltensee'.
Se bemærkninger Saltensee Tystofte. s 301
Deres far var rd Niels Tukesen og var død 1341.
Om Karl Nielsen (-1341-) i 'Saltensee'-tavlen er identisk med Karl Nielsen (-1354-1365-) til Hørby, afhænger af om deres fædre rd Niels Tuesen og rd Niels Tukesen kan være identiske - navnemæssigt.

s 316 (uden nr) Margrethe Gyncekinsdatter (Mule af Falkendal) (-1354-1355-)
gm Esbern Nielsen Bille (-1348-1374- før 1378) i Solbjerg

Rd Jep Olufsen Lunge var værge for deres børn.
Havde de mere end 1 barn? I Bille-tavlen kendes ikke flere.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 7 Esbern.

Jacob (Jep) Olufsen (Lunge) (-1343-1384- ca 1385) var ridder til Højstrup på Stevns og Ryegård nær Roskilde samt rigsråd. Der må være en slægtsforbindelse, men hvilken? Den behøver ikke at være så nær, det var nærmeste slægtning der havde pligt til at værge, men Esberns brødre var nok døde før ham, og hans mulige farbror Bent Bille (-1316-1346- før 1355) ligeså.

s 317 nr b. NN Clausdatter (Mule) ()
gm Jacob Gudmundsen (-1334-1335-1365?-) borger i Roskilde

Levede 1365.
Hvad skete der da?

Han fører tredelt våben, og ses 1334 sammen med Johannes Gørike (s 316).
Han kunne derfor måske være en (Drefeld), selvom han ikke ses i Drefeld-tavlen.
Gerver Gødikesdatter (Drefeld) (-1352-1364-) var gm Oluf Olufsen Lunge (-1346-1384-) til Mosegård på Lolland. Han er bror til ovennævnte værge rd Jep Olufsen (Lunge). Oluf og Jep Lunge besegler også 1380 for Gotskalk Degn (Mule).
Se bemærkninger Drefeld.

På s 317 under nr 2. Gyncekin ses:
- at Jacob var på Sømme hrds ting 1346.

- at Jacob 1350 var med i at overdrage gods i Fløng til Roskilde St Clara Kloster.

På s 317 under nr a. Gyncelin ses:
- at Jacob medbeseglede 1365.

s 317 nr 2. Gyncekin (senior) Gyncelinsen (-1329-1361-) til Falkendal, borgmester i Roskilde

Under sønnen nr a. Gyncelin ses at han havde gods i Ågerup.

s 317 nr a. Gyncelin Gycekinsen (-1362-1396- før 1400) af Falkendal, borger i Roskilde

Under hans bror s 318 nr c. Jacob ses at Jacob medbeseglede Gyncelins breve 1386 og 1389. Det sidste ses ikke nævnt under Gyncelin.

s 318 øv (uden nr) Hennekin Gyncelinsen Mule (-1395-1437) væbner i Roskilde

Hans far havde arvet gods efter Jens Bendsen.
På siden før hedder han Johannes Benedictsen (Steeg).

s 319 (uden nr) Gotskalk Hemmingsen Degn (Mule) (-1348-1381-1389?-) til Højby

Hans placering i stamtavlen er diskutabel (markeret med spørgsmålstegn). Jeg har desværre ikke noget forbedringsforslag.

Skødede 1377 sit gods i Højby og 2 gårde i Gudmundrup til Erik NN.
Hedder idag Gudmindrup, lige V f Højby.

Køber Højby 1362.
Panthaveren Johannes Madsen er en Quitzow.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow. s 328.
Kilde: Trap: Bd 7 Holbæk, s 549 Højby.

Under datteren nr 2) Taleke ses at han også ejede gods i Valbyøster nær Slagelse.

s 319 (uden nr) Hinzikinus Portman (Mule) (-1418-1420-)

Opført som mulig søn af Henneke Gotskalksen (-1377-). Ses 1418 med Bille Esbernsen (Niels Esbernsen Bille (-1397-1438) væbner af Hallelev) og 1420 med Esbern Bille af Hallelev (som vel er søn af Niels E B, men mangler i Bille-tavlen). 1418 indfører de Niels'es fætter Bent Jonsen Bille af Solbjerg i noget gods.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 16.

Så må man slutte at Hinse / Hinzekinus er nært beslægtet med de Biller. Stamtavlen opstiller dem som kvartfætre, men så ville der være andre nærmere beslægtede til den indføringsforretning. Niels E Bille og Hinse/Hinzekinus er jævnaldrende, og må snarere være brødre eller fætre.

Geografien taler også herfor: Mule'rne boede i Roskilde, Billerne på Solbjerg og Hallelev lige N f Slagelse, og Portmændene dukker op i Slagelse.
Også hans søn Niels Portmand (Mule) bruger 1470 Peder Lykke (Bille) som vitterlighedsvidne. Denne Peder er søn af Bent Jonsen Bille af Solbjerg.

Jeg har derfor flyttet denne gren, så Hinzikinus' mor er en (ukendt) søster til Margrethe Gyncekinsen (Mule) g Bille, og hans far en (ukendt) søn af Henning Porszmand (-1336-). Dermed bliver de altså en kvindelinie til Mule.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1904 'Mule [af Kærstrup]'

Vaaben Mule [af Kærstrup] våben, også kaldet Mule 'af Falster', selvom Kærstrup ligger på Lolland. Kendt (-1368-1440-). Der er talrige Mule-slægter.

Stamtavle i DAA 1904, 320.
Ingen rettelser.

Oversigts-stamtavle: Mule Kærstrup

Stamtavle i DAA 1904 s 320.
Ingen rettelser i DAA.

Alle behandlet

Jeg har haft fat i alle Mulerne af denne lille slægt.

Navnet

Jeg har ikke fundet nogen sikker kilde, hvor de er kaldt Mule. Det må være et slægtebogsfruepåfund. Og må dermed sættes i parentes eller gåseøjne.

Stamtavlen

s 320-21 (uden nr) rd Anders Sivendsen (Mule af Kærstrup) (-1366-1390) til Kærstrup
gm Christine Absalonsdatter (Ulfeldt) (-1383-1413-)

1366 deltog han sandsynligvis i de fredsforhandlinger der foregik på Ålholm, men aldrig blev ratificeret. Et Mule-våbenskjold sås malet i Nysted Kirke, vel i den anledning.
Steen Thomsen: Nysted Kirke på Lolland - Skjoldefrise. Hefte på vej.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Maribo amt > Nysted.

1384 købte han 5 gårde i Gloslunde (Lolland) af Gunder Ingvarsdatter (Grubbe).
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 153.

Medbeseglede 1385 for Anders Jacobsen af Tørringe.
Anders er en Skytte [IV] til Törringe i Oxie hrd, det ligger 10 km SØ f Malmö.
Seglet er bevaret.
Kilde: DAS I nr 838.

1401 medbeseglede Axel kong Eriks bekræftelse af dr Margrethes testamente.
1401 medbeseglede de tre brødre og riddere Axel, Jens og Peder Andersen som nr 120-121-122 kong Erik 'af Pommern's bekræftelse af dr Margrethes testamente.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14010827001.

Christine levede 1391.
1391 kvitterede Mathias Kale for gods, som Gerhard Ketelhodt bad ham pantsætte hos fru Christine, Anders Sivendsens efterleverske.
Kilde: Nederst s 321 under sønnen Jens.

s 321 nr 2. rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup) (-1381-1440/46) til Kærstrup og Fuglsang

Købte 1381 gods af Mogens Gøye til Krenkerup, Henrik Staverskov (Gøye), Peder Thaae [Markmand af Falster?], Mads Jensen [Markmand af Falster] i Bellinge og Otte Jensen [Markmand af Falster] af Saltø. Godset var pantsat til rd Steen Basse [de gamle], rd Bjørn Olufsen (Bjørn), og rd Allind Krollund (Erland Krugelund).
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145 og 147.

1401 medbeseglede de tre brødre og riddere Axel, Jens og Peder Andersen som nr 120-121-122 kong Erik 'af Pommern's bekræftelse af dr Margrethes testamente.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14010827001.

1402 gjorde brødrene rd Axel og rd Jens regnskab om al deres mellemværende gæld.
Kilde: Samme side under broderen Jens.
Det var også afregning af gods, som rd Axel havde passet for rd Jens. Eneste udestående er nu gods i Skåne, som rd Jens har i pant af rd Axel for 24 mark sølv. Brevet er skrevet på tysk.
Kilde: DRB 14010920002.
(Her længere nede ses at rd Axel havde gældsproblemer. Regnskabet 1402 kunne så tolkes som at broderen rd Jens redder sit gods og sin gæld ud af rd Axels misere).

Knud Gøye var hans arving.
Ikke så mystisk, når Knud var sønnesøn af nedennævnte Henrik Staverskov Gøye.
1446 nævnes hr Mogens Gøye og hr Henrik Staverskov som hans arvinger.
De er ikke skrevet som riddere i Gøye-tavlen. Se længere nede.

Axel solgte en tredjedel af Kærstrup til rd Iven Bryske, men Henrik Staverskov Gøye fik dom på at tilbagkøbe den. Han skrives til Kærstrup 1430.
To andre tredjedele havnede hos rd Oluf Axelsen (Thott) som var lensmand på Vordingborg, (det ligner gement ligrov) han blev 1443 dømt til at aflevere den ene og sælge den anden tredjedel til samme Henrik.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 811: Kærstrup.

Bullerup på Fyn (Agedrup s, lige NØ f Odense) må han have arvet fra sin morbror Johannes/Jens Absalonsen (Ulfeldt).
Han pantsatte den til en Erland Hansen, som 1419 fik indførsel i den (Axel blev sat ud).
Erland solgte straks til rd Steen Basse (Axels svoger), som fik skøde af rd Axel i 1423, men rd Steen måtte have indførsel i den 1429, 1434, 1436, og fik endelig låsebrev på den 1438.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 283: Bullerup.
1446 var Axel død, hans arvinger Henrik Staverskov Gøye og Mogens Gøye skrev det år skøde på Bullerup til rd Steen.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 145-46.
Det må vel være en bekræftelse.

Klarskovgård i Marslev s (nabosogn til Agedrup s) havde han også, 1423 gik den med til rd Steen Basse, men den var sat i pant til rd Bjørn Olufsen (Bjørn), og rd Steen fik flere gange indførsel, og 1438 låsebrev.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 286: Klarskovgård.

Rostrup arvede han 1416, han skødede den 1423 til rd Steen Basse (svoger). 1421 havde han pantsat den til rd Bjørn Olufsen Bjørn (Hilles farbror), så rd Steen Basse måtte indløse den. Der var noget fikomdik, så 1428 blev rd Steen indført i Rostrup, og 1434 fik han låsebrev på den.
Han havde allerede 1427 lagt den til et vikarie (præstestilling) som han havde stiftet i Nyborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 352: Rostrup.

Jersore arvede Axel også i 1416, den stod i pant for 500 mark. 1421 pantsate han også den til rd Bjørn Olufsen Bjørn, og 1423 skødedede han den til rd Steen Basse, som 1427 også lagde den til vikariet i Nyborg. 1436 fik rd Steen låsebrev på Jersore.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-55: Jersore.

Lykkesholm i Ellested s (15 km SV f Nyborg) hed dengang Magelund.
Den var også arv fra Hilles forældre, og Axels og sønnen Jenses part gik 1423 til rd Steen Basse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 910: Lykkesholm.

Pantsatte 1440 Fuglsang til en jfr Mette Hemmingsdatter.
Fuglsang ses næste gang 1446 da hans søsterdatter Mette Jensdatter (Due) skænkede den til Maribo Kloster. Derefter får Henrik Staverskov Gøye den retur ved et mageskifte med klosteret.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 891 Fuglsang.

Axel døde barnløs, og hans gods deltes 1450 i slægten Gøye. Her nævnes Dorthe Henriksdatter (Gøye), ugift datter af ovennævnte Henrik Staverskov Gøye. Mogens Gøye fik måske en fjerdepart, Kelstrupgrenen resten.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Henrik Staverskov Gøye (-1426-1448-) til Kærstrup ses som arving 1446 sammen med en Mogens Gøye som må være hans bror. Den tredje bror Anders Gøye el Staverskov (-1421-1431-) har også haft arveret: Sønnen Oluf fik efter 1446 Fuglsang retur fra Maribo Kloster ved mageskifte, hans datter Sophie havde i 1482 og 1504 gods som rd Axel havde pantsat.

Efter Mule- og Gøye-stamtavlerne er det ingenlunde klart, hvordan Gøye-slægten kan have nogen arveret eller anden ret til Axels gods. Medmindre han blev g2 med en ukendt søster til Henrik Staverskov Gøye (-1426-1448-). Eller han har stiftet voldsom gæld til dem på sine gamle dage (han blev omkring de 80 år). Eller begge dele. Gældsregnskabet 1404, det store salg 1423, og sagerne om Bullerup, Rostrup og Jersore peger på at rd Axel havde problemer med stor gæld.

s 321 nr 3. rd Jens Andersen (Mule af Kærstrup) (-1391-1404- før 1411)
gm Cathrine Nielsdatter (Gøye) (-1411-) til ½Bremersvold (da: Galmindrup)

Er måske den Johannes Mule, der 1376 fik gods på Lolland tilskødet af sin frænke (dvs slægtning) Arlug Iversdatter.
Han skulle i så fald være den eneste af slægten der har båret navnet Mule. Det må være helt usikkert at det er ham, Jens er det almindeligste navn vi har, så det kan der ikke bygges noget på.

[er måske den der] 1385 tilligemed Lage Urne var arving efter rd Ture Knudsen Dyre (Han kaldes dog Hans Pedersen Mule).
Skal Jens Andersen være lig med Hans Pedersen? Det stemmer altså ikke med min matematikbog.

1391 beseglede til vitterlighed ... gods til pantsætning til fru Christine Anders Sivendsens efterleverske.
Det kunne godt være ham.

1402 (11 nov) medbeseglede han for brødrene Olufsen Lunge, der handlede en bondegård i Udstrup i Merløse hrd imellem sig. Rd Peder Andersen (bror) medbeseglede også og rd Oluf Axelsen (Gøye).
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14021111001.

1411 holdt Cathrines nye mand Hans v Kröpelin skifte med rd Axel Andersen (Mule) om hendes arv efter hans bror rd Jens, hendes første husbond.
Når hun arver sin mand, har de haft levendefødt barn.

Savnes: Rd Peder Andersen (Mule af Kærstrup) (-1401-1402-)

1401 medbeseglede de tre brødre og riddere Axel, Jens og Peder Andersen som nr 120-121-122 kong Erik 'af Pommern's bekræftelse af dr Margrethes testamente.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14010827001.

1402 (11 nov) medbeseglede han for brødrene Olufsen Lunge, der handlede en bondegård i Udstrup i Merløse hrd imellem sig. Rd Jens Andersen (bror) medbeseglede også og rd Oluf Axelsen (Gøye).
Her er rd Peders segl bevaret.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14021111001.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr D.XIII.2.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1904 Mule [af Odense]

Vaaben Mule [af Odense] våben. Fynsk brevadel: Borgmesterslægten i Odense blev adlet 1444, og uddøde 1772.

Stamtavle i DAA 1904 s 322
Rettelser i DAA 1906 s 508; 1911 s 576; 1915 s 607; 1934 s 278; 1936 s 123; 1939 s 120; 1952 s 72; 1953 s 41; 1962 s 52;
Der er mange rettelser i 10 årgange af DAA, ialt ca 50 enkeltrettelser.

Litteratur

En del af slægtens medlemmer er behandlet grundigt i:

    Svend Larsen:
    Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede.
    1965.    

I PHT 1909 har Thiset trykt en slægtebog af Anders Samsing (167x-1751).
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909: Thiset: A Samsings slægtebog ca 1740.

Rettelsen 1911

Har nogle besynderlige sidenumre 184 og 185 (el 186) og 187.
Dem kan man bare springe over.

Mulige Muler i Vendsyssel

En familie i Vendsyssel brugte navnet, men om de tilhører slægten ved jeg ikke:

- Christen Rasmussen Mule (1615-1667) til Attrupgård i Hammer s (Kær hrd, Aalborg a) gm Margrethe Jonasdatter (-1688).

    - søn Rasmus Christensen Mule (-1714) overtog 1706 Attrupgård fra de øvrige arvinger.
    g 1717 m Else Pedersdatter Holst, præstedatter fra Vrå.
    Else gengift m Engelbrecht Jensen ridefoghed på Vrå, de solgte Attrupgd 1727.

    - datter Anne (senia) Chr.dt Mule (1655-1735)
    g 20 maj 1679 m Keld Nielsen præst til Nørresundby og Hvorup.

    - datter Anne (junia) Chr.dt Mule (ca 1661-1731)
    g 18 jun 1679 m Niels Hansen Gram (1642-1712) præst til Bjergby og Mygdal.

        - datter Karen Gram g 1712 m Keld Christian Mule købmand i Aalborg. Om han tog navnet Mule fra sin svigermor eller hvordan - er uvist.

Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg. s 976 Attrupgård.
Kilde: C klitgaard: Mag E C Dysse. Personalhist.Tidsskr.1942.
Kilde: C klitgaard: Slægten Gram fra Sæby Personalhist.Tidsskr.1934.
Kilde: Flemming Aa Winther: Danske Præstehustruer. 2015. Nr 104.06 og nr 1113.09.

Stamtavlen

s 322-23 (uden nr, stamfars søn) Hans Mule (1387-1459) borgmester i Odense

1438 var han vidne for Eggert Frille på Fyns Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1438 nr 6945.

1440 Hans Mule proconsul medbesegler for Peder Holck af Møgelkær da han sælger gods på Hindsholm (en andel i 'Huffuen' = Hverringe) til Gert Bryske.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1440 nr 7122.

1442 medbesegler Hans Mule borgmester et tingsvidne på Odense byting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1442.

1442 medudsteder af et tingsvidne på Fyns Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1442 nr 7251.

1450 medudsteder af tingsvidne på Odense Byting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1450 nr 7963.

Lever 17 jan 1466.
Men iflg gravstenen og Anders Samsings slægtebog døde han 1459.
Thiset inddrager Samsings bog som rettelser i DAA 1911, men ikke dette punkt.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909: Thiset: A Samsings slægtebog ca 1740.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 302.
Noget dokument 1466 med en Mule ses ikke i Repertorium.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1450

Hans adelsbrev er vel bevaret i RA (Kancelliets arkiv), men også i afskrift.
Kilde: C Behrends -> Kgl bibl håndskriftsaml, Thotts saml i folio nr 1128.

s 323 nr 4. Jens Mule (-1450-1487-) rådmand i Odense

1450 nævnes som beskeden mand i tingsvidne af Odense Byting.
Her optræder han på vegne af rd Eggert Frille, og skødede Eggerts gård i Nørregade, som han nu selv iboer (hvem af dem?) til Dalum Kloster.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1450 nr 7963.
På denne tid betegner 'beskeden mand' (latin: vir discretus) en væbner, senere er det en uadelig (!).
Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971.

s 323 nr a. Mikkel Mule (-1479-) borgmester i Odense

Kun nævnt 1479.
Det er usandsynligt at en borgmester kun er nævnt een gang i sit liv.
Kronologisk set er han næppe søn af Jens: Jens ses (-1450-1487-) og må så være født 1420-25, hans sønner Christen og Marcus ses første gang 1487, og er vel født ca 1450. En søn af Jens ville næppe være gammel nok til at være borgmester i 1479.
Samsing meddeler at det er Huitfeld der nævner ham 1479.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909: Thiset: A Samsings slægtebog ca 1740.
Er 1479 bare en fejldatering?

Savnes s 323 Maren Nielsdatter Mule (-1607)
gm Marcus Kotte (-1590) rådmand i Odense

De ses i stamtavle Kotte.
Kilde: DAA 1994-96: Kotte. s 724.
Hendes brødre fragik arv og gæld 7 jul og 7 sep 1607
Kilde: PHT 2000.
Kilde: Sv Larsen: Rådsaristokrati. s I-86.
-> Odense Tingbog.

Sært at Maren og Marcus ikke er nævnt sammen med Nielses øvrige børn i arvesagerne efter ham 1579-80.

Savnes s 323 Gertrud Nielsdatter Mule (-1627)
gm Peder Kellbrecher (ca 1546-1606)

De ses s 332-333.
Sv Larsen skriver (uden kilde) at Gertrud var søster til Frederik Nielsen Mule nr (2 .
Kilde: Sv Larsen: Rådsaristokrati. s I-86.

Sært at Gertrud og Peder ikke er nævnt sammen med Nielses øvrige børn i arvesagerne efter ham 1579-80.

s 323-24 nr b) Casper Mule (-1544-1581) domprovst i Ribe

Begravet i Odense Vor Frue.
Hans ligsten er der endnu, men den er genbrugt af borgmester Volrat Holm. hans mødrene våben (Kotte) kan endnu ses øvert th.
Steen Thomsen selvsyn 2017.
Den oprindelige indskrift forneden er borte men læses i Danmarks Kirker. Der er også en svært nedslidt indskrift i buen.
Kilde: DanmarksKirker. Odense Vor Frue. s 1151 og fig 163.

s 324 nr 2) Mikkel Mule (-1523-1537) borgmester i Odense
gm Anna Jensdatter Bang (-1569)

Anna er Jensdatter og borgmesterdatter fra Assens. Jens Bang døde 11 jul 1531. Hun fører Bang-våbnet (3 stjerner over liggende måne, farver ukendte), mens hendes far førte bomærkevåben og ikke var adelig.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1980 s 188-89. Schönwandt: Bang.

S 324-25 nr (a Mikkel Mule (-1635-) skriver

Anføres som søn af Mikkel Mule, der blev gift 1578. Selv var han skriver 1635 og måske lagmand i Bergen derefter.
Hans anførte farfar nr a) Christen Mule (-1548-1586-) må være født ca 1515, så Mikkel må 1635 have været en moden mand - omkring 50 år. Kendes han som lagmand?
Kronologisk er det mere sandsynligt at skriveren er den senere magister Mikkel Nielsen Mule (1609-1653), s 328 nr b., som 1537 blev magister og vel samme år rektor i Næstved, jfr rettelsen 1911.
Kilde: DAA 1911 Rettelser Mule s 577.

S 325 nr b) Oluf Mule (-1536-) foged på Mattrup

Foged på Mattrup 1536 for Erik Hardenberg.
Det må være hans far Ejler Hardenberg, som arvede Mattrup året før fra sin svigerfar. Erik er kun et par år gl i 1536.
Kilde: DBL u/ Erik Hardenberg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 625 Mattrup.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 190.

s 325 nr e) Laurids Mule (-1534-1562/67) rådmand, statholder

Foged på Ísland.
Hirðstjóri dvs statholder. Han var på Ísland sommeren 1550. Her havde han store problemer med Hamburg-købmændene, uden at kunne stille meget op imod dem. Og han kom slemt i klemme i kampen om Reformationen, den sidste katolske bisp Jón Arason blev først nedkæmpet og henrettet uden lov og dom 7 nov 1550. Jóns søn Ari kylede på Altinget 1550 skattepengene i hovedet på Laurids, og sagde at han kunne æde dem. Jón skrev til kongen med grimme beskyldninger mod Laurids om korruption. Laurids var rejst hjem før Jón og sønner blev henrettet.
Björn Þorsteinsson: Island. Politikens Danmarkshistorie. 1985.
Sigfús Blöndal: Islandske Kulturbilleder. 1924. Kap 1: Jón Arason.

s 325 nr g) Maren Mikkelsdatter (Mule) (-1544-1545)
gm Knud Jørgensen (Seeblad) (1512-1580) købmand i Odense

Hun døde 24 sep 1545 og blev begravet 25 sep.
Kilde: DAA 1914 Seeblad s 448.

Alle 3 begravet Odense St Albani.
Seeblad-tavlen har Odense Gråbrødre.
Kilde: DAA 1914 Seeblad s 448.

S 326 nr (b Marie Mule (1614-1665)
g1m Knud Christophersen Glad (-1657) præst til Vik
g2m Iver Eriksen Leganger (1629-1702) magister

Vik ligger ved Sognefjorden i Norge. Knud ses hos Lampe bd 2 s 85*, 284.
Ivar Leganger ses bd 1 s 261, bd 2 s 65, 85*, 201.
Kilde: Johan Fredrik Lampe: Bergens stifts biskoper og præster efter reformationen. 1895. 2 bd.

s 326 nr c. Marcus Mule (-1486-) i Odense

Nævnes 1486 sammen med sin broder Christen Mule.
Ja de nævnes, men der står ikke at de er brødre.
De vidnede for Bent Bille der tog lovhævd på Ringe Mølle i Nr Nærå s, og de er skrevet i Odense.
Kilde: Repertorium 1486 nr 5912.

Den nyere Slægt

S 325 nr f) og s 326 (uden nr, stamfar for den nyere slægt) Hans Mule (-1552-1602) købmand i Odense

Var 1599 borgmester og forlover for Mikkel Christensen Mules arvinger.
Under Mikkel Christensen Mule på s 324 nr (1 står Hans ikke som borgmester, men som velbyrdig mand.
Han var købmand og velhavende, men ikke borgmester som sin far og heller ikke rådmand.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1947: Wolf. s 19.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2000: Kotte. s 247.
Kilde: Sv Larsen: Rådsaristokrati.

Død 25 sep 1602.
29 sep.
Kilde: Danmarks Kirker: Odense, begravelser i Odense Vor Frue s 820.
-> Bircheroed: Monumenta, nr LX.

Gift før 1556.
Endda før 1553, iflg datteren Marens alder iflg samme kilder.

Begge begravet i Odense Vor Frue.
I Odense St Knud iflg samme kilder.

Hustruen Mette Marcusdatter Kotte (-1613) var den sidste Kotte.
Hun var Laruridsdatter (Laurids var bror til Marcus).
Den sidste Kotte var hendes kusine Mette Jørgensdatter Kotte (1558-1639).
Kilde: DAA 1994-96: Kotte.

s 326 nr 2. Maren Mule (-1607)

Død 15 jul 1607.
5 jul.
Kilde: Danmarks Kirker: Odense, begravelser i Odense Vor Frue s 820.
-> Bircheroed: Monumenta, nr LX.

s 327 nr 4. Barbara Mule (-1591)

Gm Willum Bang, tolder og borgmester i Assens.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2000: Bent Østergaard: Slægten Kotte på Fyn.

s 327 nr 5. Marcus Mule (-1626)

Død 1626.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2000: Bent Østergaard: Slægten Kotte på Fyn.

s 327 nr 6. Jens Mule (1564-1633) dr med
g1m Else Hansdatter (ca 1560-1623)
g2m Anna Willumsdatter (ca 1602-1652)

Død 26 maj 1633.
Samsing har 21 maj.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909: Thiset: A Samsings slægtebog ca 1740.

Gift 2' 14 nov 1624.
Samsing har 24 nov.
Kilde: Do.

Else død 30 mar 1623 og begravet Odense St Knud.
Kilde: Danmarks Kirker. s 881.
Betalt 8 apr 1623 for ringning med Odense Stormklokke.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 65.

Anna død 6 okt 1652 vel begravet i Odense St Knud sammen med manden.
Kilde: Danmarks Kirker. s 881.

s 327 nr a. Elisabeth Mule (1625-78)
g2 Hans Pedersen Samsing (-1656- før 1668)
g3 Georg Zeletsky (-1671) hofmester

En datter af 2' ægteskab Barbara står i Wiberg som B Mule og var gm Mikkel Andersen Høyelse, præst til Fåborg.
Kilde: Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1870-79.

Gift 3' gang 1668.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1923: Bryllups- og ligvers i norske biblioteker.

Zeletsky var en lærd mand fra Polen, han var hofmester og blev begravet i Odense St Knud 15 nov 1671.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909: Thiset: A Samsings slægtebog ca 1740.
Kilde: Danmarks Kirker: Odense, begravelser i Odense Vor Frue s 914.

s 327 nr f. Anne Jensdatter Mule (1628-1654)
gm Henrik Hansen (1622-1658) præst til Skamby

Rettelsen 1911 har hende død 1653. Og ham 20 okt 1658.
Hos Wiberg er hun begravet 14 dec 1654. og han død 29 okt.
Kilde: Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1870-79.

s 328 nr b. Mikkel Nielsen Mule (1609-1651) præst til Vejlby

Vi har 5 Vejlby sogne i dette land, foruden Vejleby og et par Vejle'r.
Her er det Vejlby i Vends hrd på NV-Fyn, lige Ø f Midelfart.
Kilde: Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1870-79.

s 328 nr 1) Niels Mikkelsen Mule (1647-1712) rådmand i Odense
gm Gunder Focksdatter Witt (1640-1690)

På s 327 nr f. ses en slægtning til Gunder. Wibergs præstehistorie kan vel afsløre om det er faderen.

s 328 nr a) Henrik Jensen Mule (1683-1742) til Serridslevgård
g1m Maren Schive ()
g2m Maren Høstmark (1704-1762)
og søn nr (2 Jens Nicolai Mule (1738-1756)

Henrik var kanceliassessor.
På sønnens kiste stod der 'virkelig kancelliassessor'. Han har altså næppe arbejdet i Kancelliet, for det er en hæderstitel der gav indplacering i hoffets rangklasser.
Kilde: Præsteindberetning fra Vejen til Ribe bisp, på Nettet v/Brejl.

Rettelsen 1906 giver Henriks første Maren, begravet fra Nebel Kirke 1725.
Henrik og hun er begravet I Nebel Kirke, som er nedrevet. Ligstenen står i et kapel på stedet, der er relieffer af begge plus to små børn. Her er hun en Schive.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 713-14: Nebel Kirke.
Hun er vel præstedatter.

Maren Høstmark er præstedatter og blev begravet i Vejen Kirke (nedrevet), ikke i Nebel. Her lå hun med sønnen Jens, i en åben begravelse i tårnet.
Hun har skænket kirken en 12-armet lysekrone.
På et forsvundet epitafium stod at hun var født 1704 i Urlev præstegård som datter af hr Jens Høstmark og Birgitte Christensdatter Lottrup. Med Henrik havde hun en søn og en datter. Hun døde efter megen møje og langvarig svaghed på Estrupgård 5 jun 1762.
Kilde: Præsteindberetning fra Vejen til Ribe bisp, på Nettet v/Brejl.

På sønnen Jens' kiste stod (her forkortet): Jens Nikolaj Mule, født på Serridslevgård den 10. juni 1738, studiousus, død i Frederitz d. 20. oktober 1756.

De to børn med Maren Høstmark må være Maren og Jens, og de øvrige må så være af første ægteskab og født før 1725.

Maren Høstmark g2m Frederik Lautrup (1714-1776) til Estrup.
Frederik skænkede alterklæder til Vejen Kirke.
Estrup ligger i Malt s, når de brugte nabokirken Vejen, var det fordi Frederik var ejer af den.
Kilde: Præsteindberetning fra Vejen til Ribe bisp, på Nettet v/Brejl.

s 329 nr c) Michael Johannes Mule (1690-1772) til Serridslevgård og Hvilbjerggård

Han ansøgte om at få fornyet adelsskabet, og vedlagde en afskrift af det oprindelige adelsbrev fra 1440 (1444).
Kilde: C Behrends -> Kgl bibl håndskriftsaml, Thotts saml i folio nr 1128.

s 329 nr a. Hans Jørgensen Mule (1605-1669) næsten professor i København

1645 (13 mar) designeret som 'professor novo philisopho (elonquentiæ)' ved Københavns universitet. Det er en lovning på embede som professor i veltalenhed, men sådan et professorat blev ikke oprettet, og han fik ikke nogen regulær udnævnelse senere.
Kilde: Ejvind Slottved: Lærestole og lærere ved Københavns Universitet. 1978.
Hans står i:
Kilde: Dansk Biografisk leksikon.

Hans testamente var hemmeligt, han donerede 600 rdl til Vartov hospital.
Kilde: PHT 1909: Thiset: Præsten Anders Samsings .... s 8-9.
Det ses alligevel i skiftet efter en af dem han betænkte:
Anna Elisabeth Mule (borgerlig), enke efter Hans Clausen Højelse, præst i Snoldelev og Tune, (hans skifte 9.1.1741 lbnr.33), hendes skifte 18.6.1744 fol.293 i Tune hrds gejstlige skifteprot 1680-1764, afskrevet af Erik Brejl.

s 330 nr d. Anne Mule (1614-1676)
gm Laurids Jacobsen Hindsholm (1600-1663) bisp i Odense

Ligstenen (refereret af Mumme) mener at hun døde 25 nov 1676 og blev begravet 14 dec.
Kilde: Danmarks Kirker
Som har har samme datoer men 1677.
Kirkeregnskabet skriver at hendes grav blev åbnet 23 maj 1676 og klokkerne ringede samme dag.
Kilde: Sv Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati i 17'årh. 1965.
Kilde: Danmarks Kirker: Odense St Knud s 826.

s 330 nr 9. Claus Mule (-1599-1647) til Nislevgård
g1m Birgitte (Rosenvinge) (1590-1623)
g2m Ingeborg Jensdatter (Svane) (1626-1654)

Claus død 1647.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2000: Bent Østergaard: Slægten Kotte på Fyn.

Birgitte død 1623, ringning betalt 30 maj 1623 med Odense Stormklokke.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 65.

Ingeborg død 1654, skifteindkaldelse 28 aug 1654.
Kilde: Klarskov Jensen + Djurhuus W Jeppesen: Svanes aner. Slægt & Data 2016-2.

Se også:
Kilde: Sv Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati i 17'årh. 1965.

s 332 nr 10. Laurids Mule (-1588-1603)

Død 14 mar 1603.
24 mar.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1909: Thiset: A Samsings slægtebog ca 1740.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2000: Bent Østergaard: Slægten Kotte på Fyn.
Kilde: Danmarks Kirker: Odense, begravelser i Odense Vor Frue s 820.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Munk [m bjælke] og Munk [m vinranke] - men ikke Munk [af Havbro]

Vaaben Munk [m bjælke] våben. Våbenfællesskab med Kirt. Også kaldet 'bjælke-Munk'. Jysk uradel, kendt (-1302-1525-).

Stamtavle i DAA 1905 s 292
Rettelser i DAA 1906 s 510; 1911 s 578; 1915 s 608; 1923 s 553; 1931 s 159; 1934 s 278; 1935 s 144; 1936 s 123; 1956 s 36;

Oversigts-stamtavle: Munk bjælke vinranke

Flere slægter

I stamtavlen i DAA 1905 er flere Munk-slægter hægtet sammen, ud fra at de fører samme (eller næsten samme) våben. Der er god grund til at tro at alle de jyske slægter med bjælkevåben hænger sammen, men vi kan kun gætte på hvordan. Der er ikke kildemateriale til meget mere end gæt og antagelser, som hverken kan bevises eller afvises. Koblingen mellem bjælke-Munk og vinranke-Munk blev allerede aflivet ved rettelsen i DAA 1906. Stamtavlen her består af:

Munk [m bjælke]

De ses fra første afsnit (uden overskrift) s 293 forneden og frem til s 294 nr 2. Palne Jonsen. De fortsætter med afsnittet De Bjelke-Munk'er s 297-300.

Munk [m vinranke]

Den egentlige vinranke-slægt. De ses i første afsnit (uden overskrift) s 294 fra nr 2. Palne Jonsen og afsnittet ud s 297. De fortsætter i afsnittet De Vinranke-Munk'ers ældre Linie s 300-303. De fleste brugte bjælkevåbnet med vinranke, men enkelte brugte bjælken uden ranke.

Munk [af Havbro]

De er rimeligvis blevet adlet ved vinranke-Munks indflydelse. I DAA hedder de:
    'De Vinranke-Munk'ers yngre Linie',
som fortsætter i
    'Den nyere Slægts ældre Linie'
og
    'Den nyere Slægts yngre Linie'.
Der er dobbelt så mange Havbro-Munk'e som bjælke- og vinranke-Munk'e tilsammen.
Her i mine bemærkninger har de fået eget afsnit: Se bemærkninger Munk Havbro.

Lillemunk = Munk [III] - nedlægges

Niels Nielsen Lillemunk i Havbro (-1391-1401-) står i NDA som Munk [III]. Hans segl er bevaret 1391 og 1394, skjoldet er spaltet, 1' felt tværdelt 3 gg, i 2'felt to roser under hinanden; tinkturer ukendte. Han står i DAA 1905 som mulig stamfar til Havbro-Munkene, men hans afvigende våben er her fortiet. Han var ikke adelig, i breve står han blandt selvejerbønderne, det er også fortiet. Hans biografi står blandt uplacerede Munk'e på s 325.
Kilde: DAS I nr 961. DAS II nr L.V.39.
Se bemærkninger Munk Havbro.

Lykke [m vinranke] - tidl: Lykke (Munk)

De hed aldrig Munk.
Deres våben var et gennemsnit af bjælke-Munks og vinranke-Munks: rødt felt (som bjælke-Munk), sølv bjælke med grøn vinranke (som vinranke-Munk); på hjelmen to horn med tværbjælke (som bjælke-Munk).
Stillingen er så 2-1 til bjælkerne, men Lykke er hægtet på vinranke-Munk på s 301 - med spørgsmålstegn, og Thisets spørgsmålstegn skal tages alvorligt. Geografisk set holder den kobling ikke, se nedenfor under s 301.
I indledningen (her s 293 sidst i afsnit 1) kaldes koblingen et forsøg. Forsøget mislykkedes.

Alle behandlet i bjælke-Munk og (ældre) vinranke-Munk

Jeg været igennem alle personer i de to gamle slægter, men ikke i Munkene af Havbro.

Litteratur

Flere har skrevet om disse Munk-slægter, herunder:

    Poul Verner Christiansen
    Hvad var det egentlig, de skrev sig til?
    De vinranke-Munk'ers ældre linje og deres steder.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1999 s 168-186.

Blandt andet adskiller han Jens Nielsen vinranke-Munk og Jens Nielsen Havbro-Munk.

    Chridstian Hau:
    En heraldisk loftsbjælke.
    Personalhist.Tidsskr.2005.

    Christian Hau:
    Hagen-Steenbrikke - en glemt dansk-estisk stormandsslægt.
    Personalhist.Tidsskr.2006 s 207-249:

Indledningen

... ligesom også disses (vinranke-Munk'enes) Hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte Vesselhorn.
Det er der ikke belæg for, der kendes kun 1 hjelmtegn før 1400 og et efter (oldebarn).

Våben med bjælke og vinranke ses 1259 for Saxe Aagesen høvedsmand på Reval.
Der er godt nok ranke, men ikke vinranke.
Kilde: DAS I nr 16.
Han er blevet placeret i slægten 'Stenbrikke', sammen med nogle af de slægtninge der ses i rettelsen 1911 til Munk.
Kilde: Christian Hau i PHT 2006.

Grenen Munk af slægten Lange med 3 roser har navn fra sin stammoder, der var en bjælke-Munk.
Det må afvises, se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser

1418 gav rd Anders Ovesen (Hvide [marsk]) sin mors skjold og hjelm: Vinranke-Munk til brødrene Svenning og Mikkel Andersen.
Det må godtnok undre at han kan disponere over en anden slægts våben uden at de protesterede.

Første afsnit a): Munk [m bjælke]

Afsnittet har ikke overskrift i DAA, det omhandler bjælke-Munk fra starten s 293 til s 294 nr 2. Palne Jonsen.

s 293 og rettelserne i DAA 1906: rd Poul Mogensen (Munk) (-1302-1326-) til Holbækgård

Rettelsen i DAA 1906 gør nr 1. Poul Jonsen til Poul Mogensen på Holbækgård.
Dermed er han jo ikke bror til Palne Jonsen (s 294 nr 2.) som er stamfar til vinranke-Munkene, så med den rettelse er bjælke-Munk og vinranke-Munk hægtet fra hinanden. Denne - ikke helt uvigtige - detalje er ganske fortiet i DAA 1906.

1302 ses Poul Mogensen som nr 86 af 162 forlovere for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock (Stormandslisten). Det er blandt de jyske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, s 825-26: Holbækgård.

s 293 nr a. og rettelserne i DAA 1906: rd Johannes Poulsen (Munk) (-1308?-1325-1357-) til Holbækgård

Han ses så sent som 1357.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, s 825-26: Holbækgård.

s 294 nr b) Johannes Poulsen (Munk) (-1408-)

1430 ses en JP i Ebdrup i Onsild hrd.
Der er ikke noget Ebdrup i Onsild hrd (ved Mariager Fjord), men et i Djurs Sdr Hrd, centralt på Djursland.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, og bd 27 Stedregister.

Første afsnit b): Munk [m vinranke]

Afsnittet har ikke overskrift i DAA, det omhandler vinranke-Munk fra s 294 nr 2. Palne Jonsen og afsnittet ud.

s 294 nr a. Johannes Palnesen Munk (-1327-1328-)
gm Gunder Aagesdatter (-1327-) til Sdr Elkær

1327 tingsvidne at Elkær havde han arvet efter sin hustrus bror Jon Aagesen.
Sdr Elkær ligger 10 km N f Aalborg. Deres far Aage kunne meget vel være identisk med rd Aage Saxesen (Stenbrikke) (-1290-1314-) høvedsmand på Reval, han blev begravet i Aalborg Gråbrødrekloster. Hans søn Anders Aagesen (Stenbrikke) medbesegler vidnet 1327. 'Stenbrikke's danske gods er ikke kendt så tidligt, men de ældste 'Stenbrikke'er førte et bjælkevåben med en tung S-formet ranke, ligesom de ældste vinranke-Munke.
Kilde: Christian Hau i PHT 2005.

Så både gods og våben kan være kommet med hustruen Gunder.

s 294-95 nr 1) NN Johannesdatter (Munk) (- ca 1300-)
gm rd Tue Strangesen (Bild) (-1313-1317-) til Sørup

Hun er anført med spørgsmålstegn - velanbragt, for hun kan ikke være datter af denne Johannes. Når hendes søn Niels Tuesen (Bild) i 1355 kalder Jens Nielsen Munk for sin onkel, må det forstås i videre betydning.
Hendes søn Strange Brun (Bild) er nævnt 1327.
Hendes 'farfar' Palne Jonsen (Munk) er nævnt som levende i samme år 1327.
Jeg tror ikke på at nogen blev levende oldefar dengang, mange nåede ikke at se deres børnebørn.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 67-68.

s 295 nr 3) rd Palne Jonsen (Munk) (-1344-1364/65) ridder til Østrup, marsk
g1m NN Pedersdatter (Taa) ()
g2m Margrethe Jacobsdatter (-1365-1371-)
og s 295-96 uden nr rd Palne Jensen Marsk (Munk) (-1404-1446- senest 1460) til Østrup

1360 fik rd Palle Jensen skøde- og gavebrev på Dy(r)næs og Dy(r)næs fang af kong Valdemar (Atterddag).
Kilde: ÆDA bd 2 s 14. (Silkeborg Registrant).
Thiset har ikke behandlet dette brev.
Det er Palne Jonsen (Munk), der her burde være betegnet som marsk. Vi kender ikke mange af navnet Palle/Palne, og når manden er ridder og får en borg som gave af kongen, så er han ikke en lille ukendt lavadelsmand, men en vi kender. Og så er der kun een at vælge imellem. Måske skal gaven tolkes som betaling for årene som marsk? Den arves af datteren Elne.

Palne Jonsen (Munk) marsken var g1 med en datter af Peder Palnesen (Taa) (-1342-) som ses i DAA 1921: Taa, s 564 nr a. Derved bliver datteren Elne - nr c) som nok er storesøster - og sønnen Johannes (nr a) - medarvinger til Grubbe-Ordrup, men ikke deres lille-halv-bror Anders nr b) .
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

En Rettelse i DAA 1935 om at PJ Marsk var begravet i Odense Gråbrødrekloster er rettet mod sønnesønnen nederst på siden. Han hed Marsk men var ikke marsk.
Det er farfar nr 3) der var marsk.
Kilde: DBL2.

Der er tre segl bevaret for marsken, det første 1344 har ranke, det andet 1353, 1355, 1360, 1360, 1364 har ingen ranke, og det har horn på hjelmen, dvs bjælke-Munk. Det tredje segl 1362 har vi ingen tegning af.
Kilde: DAS I nr 311, 419, 553.
Måske har vi to mand blandet samme her. Oldebarnet (SSS) Ludvig Marsk (Munk) fører også bjælke-Munks våben: s 296 nr (b rd Ludvig Marsk (Munk) (-1467-1505- senest 1505) (se nedenfor).

Hvad beseglede rd Palne 1355, 1360 og 1360 ?

s 295 nr a) Johannes Palnesen (Munk) (-1381-1404)

Kaldes 1403 Marss Pallis søn og holdt skifte med sin svoger rd Ove Hase .... det falske 'kong Jerk' brev.
Her blander Thiset to breve sammen.
Skiftebrevet kendes kun fra Knud Ruds brevregister, hvor det vist kun lige er nævnt uden år eller detaljer, registeret er - såvidt jeg kan se - ikke trykt. (Det er ikke i Adelige Brevkister).
Kilde: DAA 1896 Hase s 185-87 (egentlig en rettelse til Bild). Her er de to breve skilt ad.
'Kong Jerk' brevet er dateret 1403 og er klart falsk, det er et fingeret skiftebrev mellem rd Niels Manderup (-1403-1408-) til Barritskov, Johannes Palnesen (Munk) og rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412-), hvor rd Niels Manderup tager alt marskens gods i M- og S-Jylland. Der er en bekræftelse af brevet 1428.
Kilde: DRB på Nettet nr 14030825001 og nr 14280621001.
Det er altså rd Niels Manderup (-1454-1483/84) til Barritskov, der må være falskneren. Det forhindrer ikke at der kan have været et pænt og lovformeligt skifte mellem Johannes Palnesen (Munk) og rd Ove Hase (Bild).

Skrev sig 24 feb 1405 af 'Skeffthorp' ....
JP til Skafterup er en anden mand.
Kilde: DRB på Nettet nr 14050224002.

Død 1 mar 1405
1404 samme dag, der må være tale om en fejl i Roskilde Domkirkes gavebog, da der ikke er grund til at tvivle på datoen 16 jun 1404 på enkens brev.
Kilde: DRB på Nettet nr 14280621001. (vidissen af 'kong Jerk'-brevet).

Hans mor er NN Pedersdatter (Taa) (), hvorved han bliver medarving til Grubbe-Ordrup efter Elne Palnesdatter (Taa) og efter kannik Jens Knudsen (Taa) (-1407-1433- senest 1435). Det ses ikke i bevarede breve, men udledes af at søsteren Elne Palnesdatter (Munk) arver, og af antallet af arveparter. Se søsteren Elne nedenfor.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

s 295-96 uden nr rd Palne Jensen Marsk (Munk) (-1404-1446- senest 1460) til Østrup

Sluttede 1425 en kontrakt med Jørgen Rud ... og forbeholdt sig Østrup.
Der er to breve, i Repertorium dateret 5 sep 1425 og 14 sep 1425. I det første aftaler de at indløse marskens pantsatte gods og mødes igen om to år. I det andet fordeler de godset. Ingen af brevene har årstal i teksten, det er uklart hvordan Repertorium får dem begge placeret i 1425, det må være en fejl.
Kilde: Repertorium 1425 nr 6210 og 6215.
I stamtavlen Hase (Bild) antyder Thiset at brevene kan være falske.
Kilde: DAA 1896 Hase s 185-87 (egentlig en rettelse til Bild).
Det er der ingen grund til at tro. 'Kong Jerk'-brevet er klart falsk, men den skyldige må være rd Niels Manderup (-1454-1483/84) til Barritskov, som i brevet rager marskens midtjyske gods til sig, eller hans dattersøn Manderup Holck (-1502-1537-). Det kan ikke kaste mistanke på breve hvor de ikke optræder.
Kilde: DRB/DD på Nettet nr 14030825001 og nr 14280621001.

1426 medudsteder på Sjællands Landsting af et responsum om straffen for at desertere.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1428 nr 7.
Det er ikke klart hvad han laver på Sjællands Landsting, han vides ikke at have gods eller len på Sjælland.

s 296 nr (b rd Ludvig Marsk (Munk) (-1467-1505- senest 1505) til Østrupgård og Nørlund

Han beseglede noget 1494 og 1494, men hvad?

Hans segl er bevaret 1487, 1492, 1494, 1494, 1499. Han fører bjælke uden vinranke og på hjelmen to vesselhorn med bjælke. Han kan altså være en bjælke-Munk, ligesom sin FFF s 295 nr 3) rd Palne Jonsen (Munk) (-1344-1364/65) marsk (se ovenfor).
Kilde: DAS II Nr L.V.18.

1478 og senere førte han retssager mod flere Viffert'er om Torstedlund og tilligender - nabo til Nørlund.
Det ser aldeles urimeligt ud.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4322 og senere.

s 296 nr (d Ode Pallesdatter (Munk) (-1470)
og nr (e Edle Pallesdatter (Munk) (-1470)

Fælles ligsten i Horne Kirke.
Læs: Håstrup Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 381.

S 296 nr b) Anders Palnesen (Munk) (-1381-1396-) til Tvedegård
og savnes: søn(?) Niels Andersen (Munk) (-1435-1456-)

1396 ses Anders som ejer af Tvedegård, 10 km NØ f Randers, Tvede s i Nørhald hrd. Den næste ejer Niels Andersen ses 1435 og 1456
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 764-65: Tvedegård.
Niels må være hans søn.

Niels ses (uden Munk) i Thisets artikel om Norby-slægterne, hans hustru Cecilie (Clausdatter Taa) (-1433-1435-) har en part i Grubbe-Ordrup, som de 1335 sælger til Oluf Axelsen (Thott).
Kilde: A Thiset: De to Norby-slægters herkomst. Danske Magazin. Rk 5 bd 6 1909. S ca 25-30.

Niels er ikke selv arving til Ordrup, så hans far Anders må være søn af marskens anden hustru og enke: Margrethe Jacobsdatter.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

Ca 1425 holder marskens sønnesøn Palne Jensen og marskens datterdatters mand rd Jørgen Rud, skifte efter marsken (se ovenfor). Her er Anders ikke nævnt, han er vel knapt myndig endnu, og bliver vel bare snydt.
Kilde: Repertorium 1425 nr 6210 og 6215.

S 296 nr c) Elne Palnesdatter (Munk) ()
gm rd Ove Hase (Bild) (-1376-1412- senest 1423) til Gåsetofte

(Jfr dog DAA XIII s 186)
Det er stamtavle Hase i DAA 1896, hvor sidste afsnit omhandler en gren af Bild som brugte navnet Hase. Udredningen dér holder ikke vand, det ER EP(Munk) der er gm rd Ove, det fremgår af arvegangen for Dynæs og Laven, se ovenfor under faderen.

Elnes mor er NN Pedersdatter (Taa) (), hvorved datteren Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) bliver medarving til Grubbe-Ordrup efter Elne Palnesdatter (Taa) og efter kannik Jens Knudsen (Taa) (-1407-1433- senest 1435).
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

s 296-97 nr 4) Marine Jensdatter (Munk) ()
gm rd Ove Stigsen (Hvide) (-1353-1359) til Eskebjerg (nu Scheelenborg) på Fyn, kammermester

Deres søn Anders gav 1418 sin moders skjold og hjelm (vinranke-Munk) til Mikkel og Svenning Andersen, som måske var hans halvbrødre.
Man må undre sig over at vinranke-Munkene tillod en svigersøn at disponere over deres våben.

s 397 nr 3. Niels Jonsen IKKE Munk () - udgår

Han er konstrueret for - via 2-3 løse Niels Munk'er at koble Munk [af Havbro] op på Munk [m vinranke]. Det går som ovenfor sagt ikke, så han udgår.

De Bjelke-Munk'er

s 297 (uden nr) rd Peder Munk (-1333-1377-) til Holbækgård

Vist gift med en datter af Gl Jens Falster.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1892: Falster.
-> Gamle hr Jens Falsters 'arvetal', stamtavle fra 1530.
Se også nedenfor under sønnen Mogens.

Han beseglede noget 1356 og 1364, men hvad?
Kilde: DAS I nr 440.

s 297 nr 2. rd Mogens Munk (-1394-1410) til Boller ved Horsens

Mogens Munk handler gods i Boring (Hvirring s) og Møllegård (Ø Hornum s).
I DAA 1903 Lykke er han blevet gift1 med en Lykke for at forklare hans adkomst til det. Hun er ikke med her i Munk-tavlen (men heller ikke korrigeret).
Møllegård er Glob-arvegods.
Kilde: Trap: Bd 16 Ålborg a, s 1051 Møllegård.
Mogens mor er ret ukendt, hun kunne være en Glob, og dermed ansvarlig for Munk-Lykke forbindelsen.
Ganske vist mener 'Gamle hr Jens Falsters Arvetal' at Mogens mor er en navnløs datter af Jens Falster.
Kilde: DAA 1892: Falster.
Men det 'arvetal' (stamtavle) kan ikke regnes for en solid kilde.

s 298 nr c. Anne Mogensdatter Munk (-1456-1461-) til Boller v/ Horsens
gm Henrik Knudsen den gamle (Gyldenstierne) (-1397-1456)

1461 afhændede hun en gård i Hoved til Niels Sørensen Juul til Hovedgård.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 527 nr II-1.

s 298 nr 3. rd Stig Munk (-1391-1423-) til Nørgård på Salling

1405 var han - som væbner - medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

s 298 nr a. rd Niels (Stigsen) Munk (-1441-1464-) af Brusgaard
gm Gertrud Svendsdatter (Udsen) (-1464/66)
og Mus i Brusgård (-1408-1425-)
gm NN Villadsdatter Glinder (Skiernov II) ()

Rettelsen i DAA 1923 siger at Mus var g 2 gange.
Det kan uddybes:
Kilden er indførsler om samme tingsvidne i to registraturer for Viborg Stifts arkiv.
A: Tingsvidne af Middelsom herred, at den gård i (Mammen), som Niels Villadsen bor i, har Mus af Brusgaard og Sommer af Løgstrup retmæssigt fået med deres hustruer.
B: Et tingsvidne, at den gård i Mammen, som Niels Villadsen bor i, er Villads Jensen i Glinders rette gods.
Villads Jensen må så være 1' svigerfar til rd Mus i Brusgård og Christen (?) Sommer (-1408-) til Løjstrup.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-114.html

Niels Villadsen må være en Skiernov [II] se bemærkninger Skiernov II.

Rd Niels og Mus er to mænd:
Det er ret usandsynligt at vi har spor af manden 1408-1416-1424-1425, og så først igen 1441-1448-1453-1455-1458-1464. Der er 16 tomme år imellem to tætte serier. Og det er helt usædvanligt at vi ser en mand gennem 56 år (1408-1464).
Så de var to mand om at være gift 2 gange - en til hver.

Niels Munks segl ses 1441 og 1448 og med nyt signet som ridder 1455.
Kilde: DAS II nr L.V.13-14.
Hvad han beseglede 1441 og 1448 er ikke omtalt i tavlen.

Der kendes ikke noget segl for Mus i Brusgård.

1453 (31 aug) solgte Las Jonsen (Helstrup) af Helstrup (senere til Viskumø) en gård og et bol til rd Niels Munk af Brusgård, 'hvilke gaard og bol Mws af Brusegaard i pant havde af hr Hæningh Podebosk R., hvilke mig påkommen er af arv med min husfrue Karynæ Hæningsdotter'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 284.
Her læser jeg at der er to mænd: Mus i Brusgård (som vel er død) og rd Niels Munk.

1455 kvitterede han hr Axel Lagesen (Brock) for arv efter rd Svend Udsen.
Det brev læser jeg ganske anderledes:
1455 indløste Axel Lagesen (Brock) to pantebreve som rd Jens Andersen (Brock) hans oldefar (!) havde udstedt, og rd Niels Munk på Brusgård kvitterede for modtagelsen og erklærede at brevene ikke skulle komme Axel til skade (aflyste dem).
Det ene var på 900 lybske mark plus et sølvbælte på 9 marks vægt.
Det andet var udstedt til rd Svend Udsen med pant i Skærvad.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 529.

s 299 nr 1) Anders Munk (-1468-1504) til Nørtorp, Brusgård og Sostrup

Også kaldet Mus.
Hvor? Jeg har ikke fundet kilden. Det ses ikke i Repertorium serie II.
Er det en slægtebogsmyte?

1468 (28 sep) medbeseglede han Prip'pernes mageskifte med Lauge Brock.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2480.

1483 vidne af Nørherredsting.
Vi har 12 Nørherreder. Her er det Djurs Nørre hrd.

s 299 nr a) Margrethe Andersdatter (Munk) til Torp (- før 1512)

Død før 1515.
Jo, og før 1512, hvor hendes bror holdt skifte efter hende.
Kilde: Samme side nederst.

s 299 nr b) Niels Munk (-1497- vist 1512- senest 1515) til Nørtorp i Thy og Brusgård i N-Jylland
måskegm Abel (Nielsdatter Rosenkrantz) (-1520-)

Niels ugift.
Abel (Nielsdatter Rosenkrantz) var 1520 enke efter en Niels Munk, da hun fik dom for, at hun var blevet tvunget til at sælge Stensballegård. Hendes Niels ses ikke i DAA.
Kilde: DAA 1988-90: Rettelser Rosenkrantz.
Kronologisk kunne det godt være denne Niels Munk, selvom han står som ugift.
Brusgård ved Randers ligger 60 km N f Stensballegård ved Horsens.

s 299-300 nr e) Svend Munk (-1511-1525-) til Nørtorp

Sad 1512 over skifte med rd Predbjørn Podebusk om sin søsters arvepart i Torp, som hans søstersøn Axel Brostrup havde solgt.
Predbjørn havde købt en part, ligesom Axels fætter Niels Hak (eller Niels Hak - der er to samtidige fætre).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 548 Torp.
Der er en rettelse til ham i DAA 1923, men den peger på s 253.

s 300 nr g) Maren Andersdatter (Munk) (- før 1515) til Torp
gm Mikkel Krabbe [af Østergård] (-1481-1523-) til Nebel og Torp

Der er en rettelse i DAA 1911 til Marine på s 300.
Den er ikke til hende men til Marine på s 302.

Hun er gm sin halvfætter! Stig Munk (-1391-1423-) til Nørgård er hans FMF og hendes FFF. Det hed incest og man kunne blive brændt for den slags.
For at frelse dem for slige umoralske, æresbesudlende og livstruende anklager, er hans FM rykket ud af denne Munk-slægt.
Se bemærkninger Krabbe Østergård, under nr nr I-4.

s 300 nr 2) Mette Nielsdatter (Munk) () - hun udgår
g1m Jep Axelssen (Thott) til Støvringård
g2m Iver andersen (Skiernov II) til Mejlgård

Mette må være en slægtebogsfruenødløsning. D'herrer var gm Else Pedersdatter (Glob).
Se bemærkninger Thott, [DAA s 414 nr a)] Jep Axelsen (Thott)...
Se Bemærkninger Skiernov II, s 436 uden nr Iver ....

s 300 nr c. Else el Anne Stigsdatter Munk () - hun udgår
gm Malte Iversen (Lange) ()

Malte (Lange) har eksisteret, men vi har ingen kilder. Hans hustru NN Munk må anses for en konstruktion.
Se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser. Øverst.

s 300 nr e. Kirsten Stigsdatter Munk (-1454-1457-) - hun udgår -
gm Niels Krabbe (-1390-1440- før 1454) til Nissum, Vejerslevgård og Hostrup

Niels Krabbes hustru er en dame med mange varierende navne, se bemærkninger Krabbe Østergård, under nr I-4.

De Vinranke-Munk'ers ældre linie

s 300 (uden nr) Niels Jensen (Munk) (-1340-1364- før 1370) til Keldebec og Låstrup

Keldebek kan være landsbyen Keelbek 15 km S for Flensburg.
Kilde: PV Christiansen: PHT 1999.
Eller muligvis er det en temmelig alternativ stavning af Kølby, som sønnesønnen Niels Christiernsen (Munk) skrev sig til.
Kilde: Christian Hau: En heraldisk loftsbjælke. Personalhistorisk Tidsskrift 2005. s 30 og note 27.

s 300 nr 1. Peder Nielsen (Munk) (-1354-1404-) af Låstrup

1354 blev han indført i en gård i Vester Bølle i Rinds hrd.
Kilde: Danmarks Adels Aarbog 2000-02: Juul. s 522. nr 7.

s 300-01 nr 2. Jens Nielsen (Munk) (-1379-1408-) i Låstrup og til Visborggård

1 sep 1408 tilstede på Viborg Landsting.
Under broderen rd Christiern (s 302 nr 3.) ses at de er forlovere for brdr Kirt: Rd Palne og Jacob.

PV Christiansen vil gerne gøre ham identisk med den Jens Nielsen, der 1404 skrives af Næsborg.
Kilde: PV Christiansen i PHT 1999. s 174-75 og tavle 1
Det er ikke umuligt, men der er ikke belæg for det. Navnene Jens og Niels er de mest almindelige vi har. Låstrup ligger i Slet hrd 10 km Ø f Løgstør, Næsborg ligger i Rinds s, 20 km Ø f Skive. Der er 40 km imellem.

s 301 nr a. rd Erik Jensen næppe (Munk) men (Lykke m vinranke) (-1390-1409-) af Stadsgård
og s 301 nr b. Peder Jensen næppe (Munk) men (Lykke m vinranke) (-1400-1421-) af Ormslev - de flyttes til Lykke [m vinranke]

Anført i tavlen med spørgsmålstegn; i indledningen skrives sammenstillingen som et forsøg.
I DAA 1903 Lykke (Munk) s 264 er de placeret i Lykke-slægten, og anses for sandsynlige sønnesønner af Niels Jensen (-1351-) i Ormslev.
I DBL2 (under slægten Lykke) ligeså.
Da Stadsgård ligger i Ormslev s, er det meget sandsynligt. Ormslev ligger 10 km VSV f Aarhus.
Her i Munk-tavlen er de gjort til sønner af Jens Nielsen i Låstrup, som senere skriver sig i Visborg. Låstrup ligger midt mlm Skive og Hobro, og Visborg ved Hadsund. Det er 70-80 km fra Ormslev.
På den baggrund vil jeg vurdere at Lykke-tavlens opstilling er mest sandsynlig, og at placeringen her i Munk-tavlen smager af ønsketænkning og må bortfalde.
Se bemærkninger Lykke Munk.

s 301 nr c. Mads Jensen (Munk) (-1408-1442-) til Visborggård

Mads står indrykket under Peder Jensen i Ormslev, som om han var søn.
Numrene, patronymerne og årstallene viser at de er opstillet som brødre, altså at Mads er søn af nr 2. Jens Nielsen på s 300-01.

s 301 (uden nr) rd Jens Madsen (Munk) (-1445-1501) til Visborg, Kollerup mm
gm Anne Jensdatter (Bagge) (-1460-)

Anne er en Bagge el Seefeld.
Hun må være en Bagge.
Se bemærkninger Bagge Jylland

Deltagerne i skiftet 1501 efter dem, opregnes under datteren Benedit i stamtavle Tornekrands.
Kilde: DAA 1939: Tornekrands, s 98-99.
Kilde: Repertorium 1501 nr 9401.

s 302 nr 3) Beneditte Jensdatter (Munk) (-1501-) til Kollerup
gm Niels Christensen Tornekrands (-1492-1510) til Kyø

Hun skrives som levende 1511.
I DAA 2000-02 Juel s 390 nr II,7 er det 1501.
I DAA 1935 Tornekrands s 98-99 er det 1501, det er skiftet efter Jens Madsen (Munk). Her ses også at der er skiftet efter Beneditte i 1512. 1511 må være en tyrkfejl.

Manden NC (Tornekrands) skrives død 1500, og hans ægteskab med Beneditte som det andet. Tornekrands-tavlen og Juel-tavlen har ham død 1510, hvor han skal være i ægteskab med Margrethe Juel. Juel-tavlen har at hans ægteskab med Benedite (Munk) er det første, da Margrethe Juel først dør 1535. Sådan må det være, og 1500 må være en trykfjel.

s 302 nr 4) Marine Jensdatter (Munk) (-1501-)
g1m Jens Pedersen (Vognsen) (-1465-1482-) til Boller i Vendsyssel
g2m Jesper Lunov (-1465-1498) på Ålegård

G2 m Jesper Lunov.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 256.
Det ses i en rettelse i DAA 1911 til Munk, som er rettet mod Maren Andersdatter på s 300. Hun er ganske uskyldig i den sag.

s 302 nr 5) og nr 7) Margrethe Jensdatter (Munk) (-1501-) - den ene udgår

Hun står både som nr 5) og 7), men skiftet har hende altså kun een gang.
Kilde: Repertorium 1501 nr 9401.

s 303 nr 3. rd Christiern Nielsen (Munk) (-1386-1417-) måske til Kølby, herredsfoged i Slet hrd

Skrives til Kølby i Hillerslev hrd.
Den Kølby som senere vinranke-Munke har, ligger i Slet hrd, hvor han selv ses som foged.
Han ses aldrig skrevet til Kølby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1251 Kølbygård.
Kilde: Christian Hau i PHT 2005. s 30.

s 303 nr 2) Jens Nielsen (Munk) (-1486-1504-) af Ristrup

Han har Ristrup i Sabro s og hrd ved Århus - ikke Ll Restrup i Hvam s i Rinds hrd i Himmerland som anført.
Også i Trap:
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 277-78: Ll Restrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Århus a, s 244 Ristrup.

Hans 1' hustru Johanne Nielsdatter er i virkeligheden hans søster gm Oluf Mortensen (Gyrstinge) (-1508-).
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1999: PV Christiansen: Hvad var det egentlig de skrev sig til? De vinranke-Munk'ers ældre linje og deres steder.

Begravet i Viborg Domkirke.
Det er et stykke vej hjemmefra, hvorfor ligger han ikke i Sabro Kirke eller Aarhus Domkirke?
Måske fordi broderen Niels ligger i Viborg?

Den Jens Nielsen hvis navn og Munk-våben ses i hvælvingen i Kong Hans Kapel i Randers St Morten, må antages at være en anden, nemlig søn af Niels Gundesen Munk i Halkær, se bemærkninger Munk Havbro.

De Vinranke-Munk'ers yngre linie - bør hedde: Munk [af Havbro] a)

Se bemærkninger Munk Havbro.

Koblingen af Havbro-Munkene til Vinranke-Munkene er socialt utænkelig.

Den nyere slægts ældre linie - bør hedde: Munk [af Havbro] b)

Se bemærkninger Munk Havbro.

Den nyere slægts yngre linie - bør hedde: Munk [af Havbro] c) Komdrup-linien

Se bemærkninger Munk Havbro.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Munk [af Ellinggård]

Vaaben Munk [af Ellinggård] våben. Ellinggård ligger i Vendsyssel. Jysk brevadel 1524, kun stamfar og måske en datter.

Stamtavle i DAA 1905 s 323

Generelt

Slægtstavlen er konstrueret ud fra en mulig arvegang for Ellinggård, men da besidderne blot var fogeder, falder det nydelige korthus fra hinanden. Eneste sikre medlem er stamfar.

Stamtavlen

s 323 uden nr (stamfar) Jens Munk (-1524-1543-) af Ellinggård

Til Ellinggård.
Den var ejet af Gyldenstierne på Ågård, som havde småadelsmænd som fogeder på den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.

I stamtavlen Skovgård bliver han forsynet med en hustru - det holder ikke.
Se bemærkninger Skovgaard.

s 323 nr 1. Christen NN (næppe Munk) () - Udgår af slægten
gm Ellen Christensdatter Grøn ()

Han er næppe en Munk, men konstrueret for at skabe en arvegang for Ellinggård. Problemet er, at ejerne var Gyldenstierne på Ågård, Jens Munk og Thomes Svendsen (Orning) var blot fogeder, det behøver de ikke at være beslægtede for at være.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.

Kronologien bliver anstrengt, hvis Dorthe skal være sønnedatter af Jens: Der er dårlig plads.
Regnestykke:
Thomes ses (-1541-1571/82) og er så født omkring 1520.
Dorthe er vel så født omkring 1530.
Christen er vel så født omkring 1500.
Så skal Jens Munk (-1524-1543-) være født omkring 1470, så bliver han omkring 50 år da han blev adlet, og omkring 70 år sidste gang han ses. Ikke umuligt, men heller ikke sandsynligt.
Så Christen er en helt tvivlsom Munk, og dermed også 'datteren' Dorthe.

s 323 uden nr Dorthe Christensdatter (Munk?) (-1582-1584-) ikke til Ellinggård - Udgår
gm Thomes Svendsen Orning (-vist 1541-1571- senest 1582) - Udgår af slægten

At hun skulle være en Munk [af Ellinggård] er baseret på at gården skulle være gået i arv. Men Thomes og hendes 'farfar' var blot fogeder.
1582 Nævnt blandt Jens Grøns Arvinger.
Hun medbeseglede et livsbrev som Jens Grøn (morbror) udstedte til sin uadelige hustru.
Kilde: DAA 1895: Grøn. s 185.
Dermed må hun være arving - men ikke livsarving.

s 323 nr 2. Anne Jensdatter (-1570-)
gm Jens Petersen (-1570-) af Lerbæk

Kilde: Trap nævner hende som Munksdatter, hvad siger kilden, Jensdatter el Munksdatter?
Der er ingen kildeangivelse på at de var forlenet med Ellinggård, men vist på at de havde Lerbækgård i samme sogn.

De havde 1570 Ellinggård i forlening af Oluf Mouridsen (Krognos).
Det kender (Krognos)-tavlen ikke noget til.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 275.
Men tavlen Sparre [af Skåne] har at Jacob Mouridsen Sparre (-1535-1573) til Svaneholm i Skåne i 1568 solgte Ellinggård til Bjørn Kaas, som er Bjørn Kaas [m sparre] (-1540-1581) til Stårupgård.
Kilde: DAA 1917: Sparre i Skåne. s 516-17.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.
Handelen er ikke nævnt i Kaas-tavlen, men Bjørn er skrevet til Ellinggård.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 199.

Jens havde 1570 Lerbæk (i samme s) som len af Oluf Mouridsen (Krognos), men det kommer vel ikke Ellinggård ved, selvom de ligger i samme sogn?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 148: Lerbæk.
Oluf er skrevet til Lerbæk, men forleningen er ikke nævnt under ham.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 275.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Munk [af Fjællebro]

Vaaben Munk [af Fjællebro] våben: En bjørnelab, rød eller sort. Revideret. Lille jysk adelsslægt på Fyn, nok adlet via 'Bjørn' med samme lab. Kendt (-1446-1622). K: Achen, DAA 1905, Prange, Dahlerup.

Stamtavle i DAA 1905 s 319


Oversigts-stamtavle: Munk Fjællebro

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Munk og Bjørn

Munk af Fjællebro førte samme bjørnelab som slægten (Bjørn), men andet hjelmtegn. Nogen slægtsforbindelse kan ikke påvises.
Første mand Mikkel var 1446 (og før?) foged på Bygholm, som tilhørte kronen. Lensmanden på denne tid var rigsråd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1433-1472/75), han var afløst 1451. Det kan være ham, der har fået Mikkel adlet med en farvevariant af bjørne-våbnet.
Kilde: Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. s 72.
Det stemmer med at Mikkels oldebarn Ebbe Munk (-1622) på sit store epitafium i Odense St Knud kun har 4 fædrende anevåben, men 8 mødrende. De rækker altså tilbage til stamfar Mikkel og ikke længere.
Kilde: Selvsyn okt 2017.

Våben

Når der på Fjællebro findes et udskåret våben med rød bjørnelab og årstal 1578 (ses i note 1), må det anses for at være den korrekte farve. Rødt kan forvitre til brungult eller sort, mens sort (kønrøg, kulstøv) ikke forandrer sig.

Stamtavlen

s 319-20 (Uden nr, stamfar) Mikkel Munk (-1446-1469-)
gm Karen Lauridsdatter (Hvas) ()

Karen er en Hvas [af Ormstrup].
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Ormstrup].
Kilde: DAA 1906: Rettelse Hvas [af Ormstrup].



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Munk [af Halland]

Vaaben Munk [af Halland] ældre våben. Tinkturer (farver) ukendte. Brugt af den ukendte forslægt. Lille slægt i Halland og N-Skåne, kun 2-3 mand kendt 1506-1594. Adelsbrev for sidste mand 1580. Uadelig efterslægt til ca 1800. K: Prange: Heraldik og hist. -> Wikander i NST 1970. -> Bergen Mus brevsaml, perg nr 106.

Stamtavle i DAA 1905 s 323
Rettelser i DAA 1923 s 553;

Våben og tidligere slægt

s 323 (indledningen): Synes at være en gammel adelig slægt .... Det våben Erik Munk fik 1580 er næppe slægtens oprindelige, men dette kendes iøvrigt ikke.
Det er dukket op, og er en sparre mellem to stjerner. Tinkturer (farver) og hjelmtegn ukendte.
Kilde: Knud Prange: Heraldik og historie. 2' udg 1977. s 33.
-> Johan A Wikander: Admiral Jens Munks fedrendevåpen. Norsk slektshistorisk Tidsskrift. Bd XXII, 1970. s 227-32.
-> Universitetsbiblioteket Bergen, Bergen Museums brevsamling, pergament, nr 106.

s 324 (indledningen): Våbnet tagen fra en kopi af Adelsbrevet i de Klevenfeld'ske Samlinger, dog sammenholdt med Erik Munks sigil.
Men hvor ses det sigil? Det er ikke i DAS II, og Raneke kender ikke slægten.

Adelsbrevets original eksisterede endnu 1723 hos efterslægten.
Kilde: Thorkild Hansen (se lige her nedenfor). s 88.

Stednavne

- Hjörne. Hørne og Hjørne staves idag Hjörne, og er idag et naturresevat. Det ligger i Veddige s i Viske hrd i Halland, 15 km N f Varberg.
- Åskloster ligger helt nær ved, blot S f elven Viskan, i Ås sogn.
Den nævnte færge har vel gået over elven, eller over Klosterfjorden hvor Viskan løber ud.
- Skoglösa ligger i Önnestad s i V Göinge hrd, 10 km NV f Kristianstad. Det er 200 km fra Hjörne.
- Vinslöv ligger lige NV for og er eget sogn.
- Ullstorp ligger lige ved Skoglösa, men
- Öllstorp ligger ved Vinslöv.
- Barbu er idag en bydel i Arendal. Jernbanestationen ligger på gårdens plads.

Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965

Thorkild Hansens bog er bestemt læseværdig, den behandler dels Jens Munk og hans forsøg 1619-20 på at finde Nordvestpassagen til Stillehavet, og dels hans far Erik. Men den er desværre upræcis, og jeg er usikker på hvor kildefaste dens data er.

Mere om bogen:
Den har hverken detaljerede noter eller navneregister.
De nævnte adelsfolk er ikke slået efter i DAA (undtagen Munk), der er 3 personer der kaldes adelige uden at være det (s 26 og 225).
Han tror at et adelsbrev er det samme som at blive slået til ridder.
Bricka: Dansk Biografisk Leksikon 1887-1905 (DBL1) er brugt, ikke DBL2 1933-47.
Han antager at der eksisterede et adelsbrev for Eriks forfædre, uradel ligger tilsyneladende udenfor hans horisont.
Han nævner ikke (s 31-ff) at den nye lagmand Mogens Bårdsøn var adelig: slægten Rosensværd eller rettere Handingmand.

Stamtavlen

s 324 øverst uden nr Jens Munk (-1506-1525-) til Skoglösa

havde 1525 sluttet sig til Hr Søren Norby.
Og dermed er det meget sandsynligt at Jens og den følgende Niels er far og søn, selvom Jens og Niels blev anset for samme navn. Ifølge Thokild Hansen deltog Jens i Slaget ved Bunketofta 28 apr 1525, med bønderne der ville undsætte rd Søren Nordby i Landskrona. Rd Johan Rantzau ledede de kongelige tropper som vandt, og der blev gjort massemord på fangerne. Hvis Jens Munk havde overlevet det, havde vi sandsynligvis hørt om hans henrettelse eller hans tilgivelse.
Kilde: Thorkild Hansen (se her ovenfor).

Var lensmand på Lyckå i Blekinge.
Kilde: Norsk Wikipedia > Erik Munk.

s 324 højt oppe uden nr Niels Munk (-1519-1559-) til Hjörne og Skoglösa
gm Margrethe Lavesdatter ()

Margrethe ses i
Kilde: Norsk Wikipedia > Erik Munk.
-> Olav Rune Ekeland Bastrup: Den tyrkiske pasja på Barbugård. Arendal Historielag, 2004.
-> Olav Rune Ekeland Bastrup: En seiler fra Agder midt i verdenshistorien. Agder Historielag, 2003.

"Slagen paa Varberg".
Det kunnne måske være 15 sep 1565 da svenskerne i Den nordiske 7-årskrig indtog Varberg. Eller 20 okt samme år ved Svartrå (Axtorna) i M-Halland, da de fik klø af Daniel Rantzau.

1548 sendte Niels Munk til Hjörne en klage til Kancelliet, fordi præsten hr Christen til Dybe sogn Vandfuld hrd SV f Lemvig havde taget enebærtræer fra en af hans gårde.
Kilde: Thorkild Hansen (se her ovenfor) s 46.

Der var et barn mere: Anna Nielsdatter Munk (-1602) gift med borgmester i Aalborg: Frederik Christensen, de fik 11 børn. Hans far og farfar havde også været borgmestre dér.
Jens ishavsfarer boede hos dem i Aalborg - se nedenfor.

1567 fik Anna kgl bevilling på at bo i Aalborg, drive næring og være fri for skat og borgerlig tynge.
Kilde: Thorkild Hansen (se ovenfor) s 45-46.

s 324 midt uden nr Erik Munk (-1562-1594) til Hjörna
g1m NN () - uadelig, måske identisk m Anne B
g2m Anne Bartholomæusdatter ()
og deres søn1 Niels Munk ()
og deres søn2 Jens Munk (1579-1628) ishavsfarer

Udmærkede sig i [Den nordiske] Syvårskrigen, særlig under Togene fra Bergen 1564 mod Trondhjem.
Erik ledede tre skibe, der bombarderede fæstningen Stenviksholm ved Trondheim, som blev indtaget.
Kilde: Thorkild Hansen (se her ovenfor) s 25-29.

Thorkild Hansen beretter at allerede 1572, dvs efter 2 år som lensmand, havde bønderne klaget så stærkt over Erik, at kongen sendte Mogens Svale som auditør op for at fængsle ham.
Kilde: Thorkild Hansen (se her ovenfor) s 25-29.

1574 fik Erik kgl tilladelse til at oprette et jernværk ved Barbu. Måske kom det først i gang 1635.
Kilde: Norsk Wikipedia > Barbu Jernverk.

Også 1577/78 gjorde bønderne vrøvl og fik Erik indstævnet for Herredagen. Her klarede han frisag, fordi bøndernes advokat havde et personligt mellemværende med Erik, så det var vel bare et hævnforsøg.
1581 har vi bøndernes klageskrift til kongen - igen uden resultat.
Kilde: Thorkild Hansen (se her ovenfor) s 25-29.

1580 efter hjemkomsten fra det vellykkede togt i Barentshavet, blev Erik anklaget for personlig berigelse af de medfølgende adelige søofficerer.
Kilde: Thorkild Hansen (se her ovenfor) s 30-31.

Erik havde med en bartskærs datter fra Helsingør 2 tvillinger ..... og med en ufri kvinde Anne Bartholomæusdatter 2 sønner Niels og Jens Munk, den bekjendte Nordpolsfarer.

Thorkild Hansen slår de to hustruer sammen til een, jeg kan ikke se at han har kilder på det.
Kilde: Thorkild Hansen (se her ovenfor) s 24.
Anne skal være født i Kolding.
Kilde: Norsk Wikipedia > Erik Munk.

Jens Munk (1579-1628) 'Den bekjendte Nordpolsfarer' rejste ikke mod Nordpolen men søgte efter Nordvstpassagen til Stillehavet. Han frøs inde i bunden af Hudson Bay, nær ved Churchill, alle omkom af skørbug, undtagen Jens og to mere, som fik sejlet det ene skib hjem.
Kilde: DBL mm.

Thorkild Hansen gør Jens ishavsfarer til horeunge.
Jens ishavsfarer boede hos sin storesøster Anne gm borgmesteren i Aalborg, og gik i skole dér 1588-1599. Dermed er det ret usandsynligt at Jens skulle være horeunge, det ville en borgmester næppe have tilladt i sit hus.

Ved vi overhovedet om Erik og Anne Bartholomæusdatter var gift eller bare samlevede? Th.H antyder s 35 at det fremgår af Mogens Bårdsøn Rosensværds anklageskrift som 1585 fælder Erik som lensmand. Der står vel at han lavede horeunger med andre, og fik irriterende bønder udlagt som barnefædre, så de kunne blive henrettet, men står der noget om Anne Bartholomæusdatter?
Kilde: Thorkild Hansen (se ovenfor).

Anne Bartholomæusdatter flyttede 1586 til Frederikstad på Ø-siden af Oslofjorden (der står 1585 hos ThH, men det er før Erik er blevet afsat). Hun er begravet i Hvaler ved Frederikstad.
Kilde: Thorkild Hansen (se ovenfor) s 37.

Efter stamtavlen Munk [af Halland] følger et afsnit om uplacerede Munk'e s 324-26. Det har ikke nogen overskrift.
Se bemærkninger Munk uplacerede.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Munk [af Havbro]

Vaaben Munk [af Havbro] våben. Våbenfællesskab med vinranke-Munk, som vel har hjulpet dem til at blive adlet eller har givet dem deres våben som deres vasaller eller fogeder. Jysk lavadel, kendt (-1442-1747).

Stamtavle

Stamtavle i DAA 1905 sammen med Munk [m bjælke] og Munk [m vinranke].
Rettelser: se bemærkninger Munk bjælke vinranke.

Flere slægter

I stamtavlen i DAA 1905 er flere Munk-slægter hægtet sammen, ud fra at de fører samme (eller næsten samme) våben. Der er god grund til at tro at alle de jyske slægter med bjælkevåben hænger sammen, men vi kan kun gætte på hvordan. Der er ikke kildemateriale til mere end gæt og antagelser, som hverken kan bevises eller afvises. Koblingen mellem bjælke-Munk og vinranke-Munk blev allerede aflivet ved rettelsen i DAA 1906.
Se bemærkninger Munk bjælke vinranke.

Munk [af Havbro]

De er rimeligvis blevet adlet ved vinranke-Munks indflydelse. I DAA 1905 hedder de:
    'De Vinranke-Munk'ers yngre Linie',
som fortsætter i
    'Den nyere Slægts ældre Linie'
og
    'Den nyere Slægts yngre Linie'.

Navneregister Munk [af Havbro]

Stamtavlen Munk [af Havbro] rummer 142 personer. Det er dobbelt så mange som bjælke- og vinranke-Munk'ene tilsammen.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_munk_havbro_navnereg.htm

Koblingen vinranke-Havbro

Koblingen af Havbro-Munkene til vinranke-Munkene er socialt utænkelig.
Vinranke-Munkene hører til lokal- og høj-adelen, mens Havbro-Munkene er lavadel, der har små godser i Himmerland og kun lige akkurat hæver sig over de omgivende bønder. Slægtens stamfar er rimeligvis Niels Nielsen lille-Munk (sådan blev han skrevet), som skrives i Havbro og vel har været vinranke-Munkenes foged der. Hans våben er ikke en bjælke, det er delt (lodret), første felt tværdelt 3 gange, i andet felt to roser, 1 over 1. Han ses s 325. Han må have fået sin herres våben, ligesom det er set for andre vasaller.
Kilde: Christian Hau: En heraldisk loftsbjælke. Personalhistorisk Tidsskrift 2005. s 23-44.

Litteratur: PHT 1999 og PHT 2009 og PHT 2012

    Poul Verner Christiansen:
    Hvad var det egentlig, de skrev sig til?
    De vinranke-Munk'ers ældre linje og deres steder.
    Personalhistorisk Tidsskrift 1999 s 168-186.

Blandt andet adskiller han Jens Nielsen vinranke-Munk og Jens Nielsen Havbro-Munk.

    Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther:
    Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard samt Peder Munk i Vesterris.
    Personalhist.Tidsskr 2012 s 21-31 og 129-140.

Den korrigerer artiklen:
    Ole Færch:
    Peder Munk i Torstensgaard, Vesterris og Staby Kærgaard.
    Personalhist.Tidsskr 2009.

Disse artikler har omfattende ændringer til stamtavlen for Havbro-Munkene. Mange af personerne er gift flere gange, det vises i de 3 oversigtsstamtavler i PHT 2012, som derfor skal læses med omhu. Læsevejledning til tavlerne ses s 30.

De Vinranke-Munk'ers yngre linie - rettere: Munk [af Havbro] a)

s 303 uden nr (liniens stamfar) Niels Munk (-1344-)
og s 303 uden nr (hans søn) Niels Munk (-1366-) - de udgår af slægten

Der er ikke bevis for at de hører til denne slægt. Deres segl er ukendte og de skrives ikke af/til Havbro. Niels er det mest almindelige fornavn i gammel dansk adel, og Munk'e er der mange af. Lille Niels Munk i Havbro (-1401-) kan med en del sandsynlighed være far til Gunde Munk (-1442-1468-) s 304 nr A. og Søren Munk (-1454-) s 309 nr B.

s 304 uden nr (ny stamfar) Niels Munk 'mon identisk med' Niels Nielsen Lille Munk (-1391-1401-) i Havbro

Hans biografi ses s 325 under uplacerede Munk'e, den behandles her og nu.

I Nyt dansk Adelsleksikon (NDA) er han behandlet som sin egen slægt Munk [III], han står som Niels Nielsen Lille Munk (-1391-1399-). Slægten Munk [III] er hermed nedlagt, og Niels gjort til stamfar i Munk [af Havbro].

Hans segl 1391 og 1394 ses i
Kilde: DAS I nr 961,
Her hedder han Niels Nielsen Lillemunk (-1391-1399-).

s 304 nr 1. Niels (Gundesen) Munk (-1458-1496-) i Halkær

Gav en gård i Hjelmager til Maribo Kloster.
Maribo? Det er ret langt væk, kan det være Mariager, afstand 40 km?

1484 klagede han (med svogrene Philip Bøistrup og Oluf Friis (Lange)) over at den messe som deres forældre havde indstiftet i Tved Kirke ikke blev holdt.
Kilde: DAA 1890: Bøistrup. s 148. under Philip.

Savnes vist: Jens Nielsen (Munk) () til 'Ristrop'

Jens Nielsen til Ristrop har navn og Munk-våben malet i hvælvingen i Kong Hans Kapel i Randers St Morten.
Der er han sammen med to nære slægtninge af ovenstående Niels (Gundesen) Munk: Otte Philipsen (Unger) (Bøistrup) (NGMs kones brorsøn) og Oluf Jensen (Friis) (Lange), (NGMs kones stedbror).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 574 Randers St Morten.
Det kolliderer med at den Jens Nielsen Munk der 1476 udtrykkeligt er søn af Niels Christiernsen (Munk m vinranke) til Kølby også er skrevet til Ristrup. Han ses s s 303 nr 2) .

s 304 nr a. Otte (Gundesen) Munk () af Gjessinggård

Hans segl er bevaret 1521 sammen med broderen Las' men hvad beseglede de?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.V.31.

s 305 nr d) Else Nielsdatter Munk ()
gm Jørgen Harbou (-1553-1593-) til Hvolris

Else og Jørgen optræder også på s 308 nr 2), der er hun Jensdatter.
I den anledning er de slettet her fra s 305 ved rettelse i DAA 1906 til Munk. Gentaget i DAA 1923. Begge gange uden kilder eller argumenter.
Det er nok det rigtige der er dermed er slettet og det gale der står tilbage. Familien på s 308 er der meget få kilder på, mens der er flere til dem på s 305.

I kaptajn H W Harbous stamtavle over sin slægt, er Else datter af Niels Munk til Gjessinggård, og Elses søster Berette er gift med Jørgens bror Niels. Dvs de skulle begge være på s 305 i Munk-tavlen, hvor begge er på s 308.
Kilde: H W Harbou: Optegnelser over Slægten Harbou eller Hardebou. Personalhist.Tidsskr 1887 s 202ff, her s 212 foroven. (Grundlag for Thisets stamtavle i DAA 1897).

Den eneste kilde der kendes til familiesammenhængen er dattersønnen Niels Pors (Børialsen) (-1595-1649-) til Kastrup, som 1649 skriver en anetavle, hvor hans 'morfar var salig Jørgen Harbou til Hvolris' og mormor var 'salig fru Else Munk, som var Niels Munk udi Gjessinggård og fru Anne Kruses datter'.
Godtnok er den fru Kruse kendt i stamtavlerne som Birgitte, men alligevel må kilden have forrang for kildeløse antagelser og gæt. Kronologisk er det helt OK. Vi ved fra våben-anetavler fra 1500-tallet at der sjældent er fejl i bedstemødre, men nogle gange i oldemødre. 1649 er vi så langt fremme i tiden, at selv oldemødre må anses for troværdige.

Anton Blaabjerg behandler sagen i tidsskriftet Slægten, hvor han citerer anetavlen og opstiller en tredje hypotetisk mulighed.
Kilde: Anton Blaabjerg: Valdemar Sejr - en kommentar. Slægten nr 11-20. Genoptrykt i Slægten Gemmesider II B - fra numrene 11-20 (1995-1999).

Flemming Winther kommer med et fjerde forslag, hvor han gerne vil ændre Niels Porses tekst fra Niels Munk til Jens Munk, og derved bibeholde rettelsen i DAA 1906 og 1923.
Kilde: Flemming Winther: Valdemar Sejr igen. Slægten nr 21. 2000. Genoptrykt i Slægten Gemmesider III- fra numrene 21-25 (2000-2002).

Svaret må nok stadig være historikernes kampråb: Ad fontes, dvs: Til kilderne. Vi må tro på Niels Pors, indtil vi har beviser for noget andet.

s 305 nr 3) Anne Ottesdatter (Munk) (-1556-1566-)
g1m Laurids Nielsen (Seefeld) (-1552) til Refsnæs
g2m Morten Roed (-1558) til Vaarstgård

1556 nævnt som enke.
1559 havde hun sag mod arvingerne efter Laurids.
1566 fik hun Nørre Kongerslev og Skibsted kongetiender frit.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 457.

s 305 nr b. Las (Laurids) Munk (-1511-1549-) til Hungstrup

1521, 1531, 1532 beseglede han noget, men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.V.29-30.

s 305 nr 1) Niels Munk (-1566) til Hungstrup

Vist den Niels Munk i Fræer der 1557 blev tiltalt fordi Peder Munk af Komdrup havde opkrævet skat af en af kronens bønder.
Jamen så er Peder da hans far, dvs Peder s 314 liniens stamfar.
Peder Munk til Komdrup havde mageskiftet sig til Lykkegård i Fræer s i 1546.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1114: Lykkegård.
Så Niels Munk i Fræer er identisk med Niels s 314 nr 3.
Kilde: PHT 2012 s 27-28.

Hustruen Maren Jensdatter Seefeld () flytter med til Niels s 314 nr 3. og hele efterslægten fra s 305 til 306 forneden ligeså.
Kilde: PHT 2012 s 27-28.

I PHT 2012 s 28 citeres Trap for at Jacob Enevoldsen Seefeld havde Lykkegård senest 1602.
Jacob ejede nu ingenting i 1602, eftersom han døde 1599, end ikke en Lykkegård kan man tage med sig.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 454.
I Trap står der ikke Jacob Enevoldsen, men Jørgen Seefeld til Næs.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1114: Lykkegård.
Han var imidlertid kun 8 år dengang. Måske er der tale om en sjuskefejl for 1662, det år Jørgen døde? Forfatteren CJ i Trap er desværre ikke helt pålidelig, så der kan ikke bygges på den detalje, før kilden er fundet.

Der bliver vel en Niels født på Hungstrup tilbage her på s 305 nr 1), og han døde vel ugift som skrevet står, men om han døde på Hungstrup, eller han er den Niels Munk på Poppegøjen der druknede i det store forlis 28 jul 1666 ved Gotland, kan vi ikke afgøre.

s 305-06 nr a) Laurids Munk () til Brandstorp og Østby senere i Hov i Hurum i Norge

Flytter med faderen til s 314, se lige ovenfor under Niels s 305 nr 1)
Kilde: PHT 2012 s 27-28.

Brandstorp og Østby lå i Skjeberg sogn, nu vist i Ullerøy.
Det er lige Ø f Frederikstad på Ø-siden af Oslofjorden ved dens munding.
Hov i Hurum ligger på V-siden af Oslofjorden, 15 km Ø f Drammen.

s 306 nr b) Niels (Nielsen) Munk (1552-1626) af Østrup, senere i Moss i Norge
gm Kirsten Lauridsdatter (Vognsen af Stenshede) ()

Efter PHT 2012 s 27 flytter han med faderen til Komdrup-linien s 314.

Der er ingen tegn på at han har ejet gods af nogen betydning, så når han 1622 skrives til et Østrup, er han nok bare foged der.

Født på Hungstrup.
Kilden nævner DAA 1905 ikke, men det er hans kisteplade, hvor der står at han er
... FØD PAA KVNG RVP GAARD VDI HIMER SØSSEL UDI IYDLAND PAA DET AAR 1552 OC DØDE PAA MOS PAA ANDEN PINDS DAG ANNO 1626 ...
Her ses hans 2 våben: Bjælke med vinranke og Seefeld.
Kistepladen er på Nationalmuseet, som ikke har registreret hvor den kommer fra.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1889 s 251-64: Kisteplader.
Hungstrup ligger i Tvede s i Nørhald hrd i Randers amt, ud til Randers fjord. Det er ikke Himmersyssel, som omfatter herrederne Fleskum, Hornum, Hellum, Hindsted, Aars, Gislum, og Slet, alle i Aalborg amt samt Rinds hrd i Viborg amt.
Så Kung-rup skal bare fortolkes til Komdrup i Hellum hrd.
Og det er vel fortolkningen: Kung-rup -> Hungstrup, der fik Thiset til at placere ham på dette sted i Munk-tavlen.

Våbnene på kistepladen viser at hans forældre er Niels Munk og Maren Jensdatter Seefeld, og han er så bror til Laurids i Hov i Hurum, som ligger 35 km NNV f Moss.

Kirsten solgte 1630 den part af 'Ulsted gods' som hun havde arvet efter sin far Laurids Jørgensen, til sin stedfar Hans Dyre.
Ulsted er nabosogn til Ø Hassing. Handelen nævnes ikke i Trap. Godset kunne måske være Ulstedlund, som før 1600 var udflyttet fra Ulsted by. Men det er ikkun et gæt.
Kirsten er fejlplaceret i stamtavle Vognsen [af Stenshede], hun ville blive ½ århundrede yngre end sin mand, og deres datter Else ligeså.
1629 er krav på arv efter hendes 'far' Laurids Jørgensen fra hans fars fætter Knud Wunkesen, så han havde ingen datter. Se bemærkninger Vognsen Stenshede, næsten nederst, hvor jeg betvivler at kilden skriver som citeret.

s 306 nr (b Christen Munk (-1644-1663-) til Hassinggård
g1m Else Kirstine Pedersdatter Krabbe ()
g2m Else Nielsdatter Munk (-1663-)

Den første Else er en Krabbe [af Halland].
Ingen stamtavle i DAA
Den anden Else er også en Munk [af Havbro] og ses
Kilde: s 316 nr 4) .

s 306 nr (3 Else Nielsdatter (Munk) (-1653-1656-)
gm Laurids Pedersen (Maaneskiold) (-1589-) til Restenäs

1656 solgte Else en gård i V Hassing til Hans Dyre.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 300.

s 306 nr 3) Jesper Munk (-1552-1565) til Hungstrup

Må være nr 2) - eller nr 2) er faldet ud.

s 307 nr 4) Kirsten Lauridsdatter Munk (-1587-1611-) til Tørslevgård
gm Niels Rasmussen Skade (-1536-1572- før 1587) til Refstrup og Skablund

Gm Niels Madsen (Skade) (- før 1577) (han g1m Maren Rasmusdatter Skade).
I Skade-tavlen er hun gm Niels Rasmussen Skade og Maren er hans søster.
Kilde: DAA 1915: Skade [I]. s 487.

Kirsten levede som enke 30 okt 1587.
Kilde: DAA 1915: Skade [I]. s 487.

s 308 nr b. Jens Munk (-1528)
gm Anne Kruse (-1534)

Anne begr Viborg Domkirke.
Begge er begravet der under fælles sten, og han døde i Viborg.
Kilde: Marmora Danica bd II s 205.

s 308 nr 2) Else Jensdatter Munk ()
gm Jørgen Harbou (-1553-1593-) til Hvolris og Vesterris

Else og Jørgen ses også på s 305 nr d).
Se der.

s 308 nr 3. Søren (Gundesen) Munk (-1486-1511-) til Komdrup
gm Mette Lauridsdatter (-1479-1492-)
hun g1m Peder Hvas [af Komdrup] (-1453-1466/79) til Komdrup

Måske gift med en Stygge (hvilken Stygge-slægt?), da en Søren Munk 1491 var foged på Sødringholm, og der i Sødring Kirke findes et Munk og et Stygge-våben stillet sammen.
Sødringholm blev vist oprettet 1544 af Hans Stygge [I] (-1568) til Holbækgård.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, s 738: Sødringholm
Søren var foged på Clausholm på Djursland 1486 og 1494.
Der er 25 km mellem Clausholm og Sødringholm, så det er vel et spørgsmål om han i 1491 kunne være foged begge steder?
Fogeden betaler sjældent kalkmalerier eller andet i kirker, det er herremandens opgave.
I Sødring Kirke er der talrige kalkmalede våben: bisperne Eiler Bølle og Niels Clausen Skade, bisp Jens Iversen Lange og to bomærke-skjolde (vel kirkeværge og præst), bispelensmand Jacob Lykke og Helvig Banner.
N M Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 227-28.
Der meldes ikke om noget der kan ligne hverken Munk eller Stygge. Thisets oplysninger om anvendte våben er desværre ofte upålidelige, tilsyneladende også her.

Søren er skrevet til Komdrup 1502.
Allerede før 1499:
Engang mellem 1487 og 1499 måtte Søren Munk i Komdrup med fru Mette sammesteds udlægge en gård i Møldrup til Markvard Iversen i 'Melgård', det gjorde de på Hans Hvas børns vegne.
Dateringen: 1487 levede Hans Hvas [af Komdrup] endnu, 1499 døde Marvard Iversen (Skiernov II) til Mejlgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Nr 12.840.
Faderen til Hans Hvas var Peder Hvas [af Komdrup] (-1453-1466-) til Komdrup, som han indværgede med lovhævd 1463. Peders enke ses 1479 og 1492. Hun hed Mette Lauridsdatter.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Komdrup]. s 219-20.
Det må være hende vi ser i ovenstående brev, hvor hun så er farmor eller fars stedmor til de umyndige børn.
Hun ses sidste gang 25 år efter at Peder Hvas ses sidste gang, det antyder at hun kan være en del yngre og være Peders anden hustru.
Dermed må hun være g2 med Søren Munk, og have medbragt Komdrup.
Hun kan ikke være mor til både Hans Hvas og Sørens søn Peder Munk, der er ca 40 imellem dem. Hun er næppe mor til Hans Hvas, ellers bliver hun urimeligt meget ældre end Søren Munk. Dermed sandsynlig mor til Peder Munk.

s 309 uden nr Søren (Torlufsen) Munk til Morum (-1525-1566)

Hans to forskellige segl er bevaret 1535 og 1552, men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.V.32-33.

Den nyere slægts ældre linie - rettere: Munk [af Havbro] b)

s 309 liniens stamfar uden nr Peder (junior) Munk (-1536-1556-) til Havbro

1546 optræder han som arving efter Gunde Munk til Havbro.
Gunde må være hans farfar s 304 nr A.

Rettelsen 1911 præciserer hvem hans hustru var, men tager ikke stilling til at hans enke skulle være g2m borgmester Sven Nielsen i Lemvig.
Det var hun ikke
Kilde: PHT 2012.

s 309 nr 1. Jens Munk (-1580-1636) til Havbro

I PHT 2012 argumenteres for at Jens ikke kan være bror til Gertrud Pedersdatter Munk (1530-1548-1579-), hvis Jens også var født 1530 ville han jo blive over 100 år.
Kilde: PHT 2012 s 27.
Men umuligt er det nu ikke, selv med samme mor kan Jens være fra 1550 og bliver så 87 - det er nu stadig højt. Så det er ikke sikkert at han er søn af denne mor og heller ikke af denne far.

Takseret 1625 sammen med Frederik Munk (Lange) til 140 tdr hartkorn.
Her har vi musen og elefanten. Frederik havde talrige godser, herunder Haraldskær i Skibet s ved Vejle, men ingen i Himmerland.
1625 blev han takseret til 923½ td htk.
Kilde: DAA 1901: Lange. s 354-55.
Kilde: PHT 2012 s 27.
Med to så forskellige takseringer, er det ganske uklart hvilken Frederik Munk der her skulle være takseret sammen med hvilken Jens Munk.

s 310 nr c. Peder Munk (-1615-1631/38) til Havegård, Havbro og Nørbæk

Til Havgård (Rinds hrd)
Havegård. Den ligger i Vester Bjerregrav s lengt inde i landet, og har aldrig heddet Hav-gård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 289: Havegård.

Til Beg (Sønderlyng hrd)
Nørbæk, Thiset plejer ellers at kalde den Nørbeg.

s 310 uden nr - nu nr 1) - Anders Munk (-1638-1674) til Hedeås

Han får en bror lige herunder, og må derfor have et nummer.

s 311 savnes nr 2) Enevold Pedersen Munk (1623-1680) til Helminggaard, senere til Sønder Urup
gm Dorthe Bendixdatter Norby [af Skovgårde] (1637-1696) til Sønder Urup
og søn s 313 uden nr Peder Munk () til Sønder Urup
og børnebørn s 313-14 nr a) til f)

Denne Enevold er bror til Anders Pedersen Munk s 310 uden nr, Anders får ovenfor nr 1) .
Enevold skal ind efter nr c) Ide og før nr d. Anders.

Enevold her overtager det meste af biografien (fra 1661) fra Enevold på s 313 nr c. Sønnen Peder og 6 børnebørn følger med.

Født 25 jan 1623, død 3 feb 1680.
Sønder Urup ligger i Grindsted s, Slavs hrd, den fik han ved sit giftermål.

Gift ca 1662 med Dorte Bendixdatter Norby til Urup, (født ca. 1637, begr. fra Grindsted Kirke 13. Febr. 1696 (g2m Christen Krabbe [af Damsgård] som døde 20 Okt 1731 og var g en gang mere)).
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Damsgård] nr 31.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovgårde] s 322 nr (3 .

Enevold Munk solgte 1661 Helminggaard (Ulstrup s, Års hrd) til Jørgen Seefeld og kaldes da udtrykkelig Enevold Pedersen Munk.
Kilde: Daa 1911: Rettelse Munk s 313 (Enevolds begravelse).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 914: Sdr Urup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1181: Helminggård.

Tak til Flemming Aa Winther.

s 311 nr f. Anne Jensdatter Munk (-1630-1677-)
gm Niels (Lauridsen) Munk (-1616-1652) til Mølgård

Gift før 1638 m Niels Munk til Havbro, død 10 dec 1651.
Han ses s 315 nr a. hvor han er skrevet til Mølgård i samme sogn. På s 315 er de gift 1630.
1377 boede hun i Fandrup.
Og han er død og begravet 10 dec men 1652.
[Det er helt usædvanligt at finde slig ukontrolleret modstrid i Thisets stamtavler. Det må vel være data på s 315 er de rigtige].

Anne boede endnu i Fandrup i 1693, 1688 solgte hun den halvgård hun beboede til magister Søren Sevel i Viborg.
Fandrup ligger i Farsø s, lige SV f Havbro.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1222: Fandrup.

s 311 nr 2. Peder (Pedersen) Munk (-1594- senest 1615) af Vesterris
g1m Else Lauridsdatter (Seefeld) (-1580-)
g2m Anne Skade [I] (-1583- før 1585)
og Peder Munk (-1585- før 1615) af Torstensgård og Staby Kærgård
gm Karen Munk [af Vejbjerggård] (-1612-1622- før 1625)
hun g2m Niels Mogensen Munk [af Vejbjerggård] (-1619-1630/31) til Ørnhoved

Peder s 311 nr 2. er to personer.
Kilde: PHT 2012.

1: Den ene Peder Munk: Af Vesterris.
PM af Vesterris må være identisk med Peder til Komdrup s 315 nr 4. Efterkommerne flytter med, de ses fra s 311 frem til (men ikke med) s 314 nr 3. Niels Munk (-1577) af Havbro.
Kilde: PHT 2012. s 29.

Det Vesterris han beboede - men ikke ejede - var ikke i Rinds hrd, men i Bislev s i Hornum hrd, 5-10 km SSV f Nibe.
Kilde: PHT 2012. s 23.
Kilde: PHT 2009 s 3-4.

Det er denne Peder der blev sagsøgt 1594.

Tilsiges til hyldningen 1580.
Næh, der er ingen Peder Munk i listen.
Kilde: PHT 2012. s 23.

Hans første hustru var nok en Seefeld (derfor har en af sønnerne det sjældne navn Enevold): Else Lauridsdatter (Seefeld) (- før 1594). De er gift efter 1580, hvor Else optræder uden ham i skifte med sine søskende. Hun skrives da i Komdrup, så de har vel været trolovede. (Vesterris giftede han sig til senere).
Kilde: PHT 2012. s 133-34.

Anden hustru var Anne Nielsdatter (Skade) (-1583-). Anne var 1583 enke efter Laurids Bertelsen Hørby (-1565-1582) i Vesterris, men endnu ikke gift med Peder. 1594 viser retssagen at de er gift.
Anne bliver flyttet fra Skade II til Skade I - Se bemærkninger Skade II.
Retssagen 1594 behandles i den første artikel om Peder Munk:
Kilde: PHT 2009 s 3-4.

Peder og Anne blev begravet i Bislev Kirke, graven kunne ses endnu 1647.
Kilde: PHT 2012. s 24.
Kilde: PHT 2009. s 7.

Peders 3 sønner Niels, Laurids og Enevold solgte arvegods 14 apr 1615, så da var han død. Det ses under sønnen s 311 nr a. Niels Munk.
Måske var han død før 1611, da ses en Peder Kuri i Vesterris.
Kilde: PHT 2012. s 24.


2: Den anden Peder Munk: af Torstensgård og Staby Kærgård.
Peder Munk (-1585- før 1615) af Torstensgård og Staby Kærgård døde barnløs, det er uvist hvor han hører til i hvilken slægt.
Kilde: PHT 2012.
Torstensgård ligger i Nørlem s ved Lemvig.
Staby Kærgård ligger i Staby s i Ulfborg hrd, 25 km N f Ringkøbing. Det er 100 km fra Vesterris.
Kilde: PHT 2009 s 2.

Hans hustru Karen Munk ses s 314 nr 1), men hendes far Christen er ikke en Munk [af Havbro], men en Munk [af Vejbjerggård].
Kilde: PHT 2012.
Dermed er hun g2 med sin halvfætter; det er efter Reformationen, men det kræver stadig en tilladelse, nu fra kongen.

1580 tilsagt til Hyldningen.
Af den 3-årige prins Christian (IV). Men det ses ikke i originalen. Udgår.
Kilde: PHT 2012 s 23.

Peder Munk i Staby Kærgård er grundigt behandlet i de artikler der ses øvrst, jeg refererer langtfra det hele, så læs selv!

s 311-12 nr a. Niels Munk (-1615-1647- senest 1650) på Serridslevgård senere til Allesvrå
gm Sidsel Mortensdatter Skinkel [m lilje] (tidligst 1592 - før 1642)

Til Serridslevgård.
AF Serridslevgård, den tilhørte Mund-slægten (Mund med 'd'). 1614 rejser Jørgen Mund TIL Serridslevgård stævning mod Niels Munk AF Serridslevgård.
Kilde: PHT 2012 s 26.

Kom 1599 i Sorø Skole.
Den Niels var Lauridsen, så det er Niels s 315 nr a.

1615 (3 apr) solgte brødrene fiskestader i Limfjorden ud for Bislev til Ove Juul til Villestrup og Lundbæk.
Kilde: PHT 2009 s 4.

Var 1642 forlover for den menederske Niels Arenfeldt.
Niels A havde prøvet at forgive sin hustru, men fik 11 væbnere til at sværge sammen med ham, at han var uskyldig (12 = en tylvt, så det hedder tylvtered). De blev alle landsforvist, mededsmændene for 20 år. Niels m.fl blev benådet allerede 1648.
Niels Arenfeldt ses i DAA 1893: Arenfeldt s 21-22.

1650 beskikkes formynder for børnene, 1655 ses han lyslevende i adelsmandtallet.
Det er før set at nogen har overlevet i skattelister etc, også i årevis efter sin død. Det hedder administrativ sendrægtighed, og Niels må være død senest 1650.

Gift 1' m Kirsten Jørgensdatter Harbou.
Det ville have været en mesalliance, hun er velhavende, Niels er lavadel uden eget gods. Hendes børn havde ikke holdt skifte endnu 1619. Ægteskabet er konstrueret for at Niels kan være ejer af Serridslevgård, det var han som sagt ikke, så det udgår.
Kirsten ses i DAA 1897: Harbou s 170 nr 3.
Kilde: PHT 2012 s 25-26.

Til Allesvrå.
Den ligger i Ingslev s i Vends hrd i Odense a, 10 km ØSØ f Middelfart. Den er ikke kendt som hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 438: Allesvrå.

Sidsel Mortensdatter ses her:
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 457.

s 312 nr 7) rd Laurids Munk (-1655-1702) til Bregninge

1655 Fyrverper ved skibsfolket.
Læs: Fyrværker. Det var en stillingsbetegnelse i artilleriet.

1692-96 medlem af kommissionen i Rådstuen.
Hvilken kommission er det? I hvilken by?

1700 medlem af slotsloven.
At ligge i slotsloven plejer at betyde: At være indkvarteret på det pågældende slot eller borg eller kongelige gård.
Hvad betyder det her?

s 313 nr b) Anne Dorthea Lauridsdatter Munk (1664-1698)
gm Wulf Henrik von Kalnein (-1690)

Manden: Oberst Wulf Henrik von Kalnein, død 28 okt 1690 (g1m Maren Pedersdatter Charisius, d. ca. 1679).
Tak til Flemming Aa Winther.
-> Poul Harris, Marselis-Slægten. Blade af dens historie. (1989), 206.

s 313 nr 8) Ide Nielsdatter Munk (-1650-1656-) måske til Allesvrå
gm Frederik Pallesen Friis [af Vadskærgård] (-1656-)

Rettelsen 1931 skriver at hun var ugift fadder i Indslev 23 mar 1651, men gift før 18 apr 1656 med Frederik Friis (se ovfr.)
Indslev: Læs Ingslev. Ligger i Vends hrd på NV-Fyn og i sognet ligger hendes fars gård: Allesvrå.
Frederik ses i:
Kilde: DAA 1942: Friis [af Vadskærgård] s 75 gen 9 nr IV-3.
Henvisningen 'se ovenfor' skulle vel pege på en rettelse til Friis-tavlen, men den er der ikke.

Tak til Flemming Aa Winther.

s 313 nr 9) Kirsten Anne Nielsdatter Munk (-1650-1679-)

1679 nævner Laurids Munk hende som sin søster.
Tak til Flemming Aa Winther.

s 313 nr b. Laurids (Pedersen) Munk (-1615-)

1615 (3 apr) solgte brødrene fiskestader i Limfjorden ud for Bislev til Ove Juul til Villestrup og Lundbæk.
Kilde: PHT 2009 s 4.

s 313 nr c. Enevold (Pedersen) Munk (-1611-1615-)
og Enevold Pedersen Munk (-1661-1664-1680)
gm Dorte Bendixdatter Norby [af Skovgårde] (1637-1696)

1615 (3 apr) solgte brødrene (Pedersen) Munk fiskestader i Limfjorden ud for Bislev til Ove Juul til Villestrup og Lundbæk.
Kilde: PHT 2009 s 4.

Ses 1611-1615-1661 og død 1681. Fruen født 1637.
Hvor fjælede han sig 1615-1661? Der bliver ca 45 år mellem ægtefællerne.
Så han må være to mand. Enevold på denne plads i stamtavlen ses ikke i 1640'erne som formynder for broderen Nielses børn, ergo er han død efter 1615 men før 164x.
Kilde: PHT 2012 s 133. lin 5.

Den yngre Enevold står som Pedersen i 1661 og er g før 1664 m Dorte Bendixdatter Norby (1637-1696).
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovgårde] s 322 nr (3 .
Han ses her ovenfor under s 311 nr 2)
Sønnen Peder og 6 børnebørn følger med derop.

s 314 nr d. Peder Munk (-1617-1634-)

Udgår.
Kilde: PHT 2012 s 133. lin 1-5 og note 20.

Den nyere slægts yngre linie - rettere: Munk [af Havbro] c) Komdrup-linien

s 314 uden nr (liniens stamfar) Peder Munk (-1536-1556/57) til Komdrup
gm måske Karen el Anne Nielsdatter ()

1546 mageskiftede kronen Lykkegård i Fræer s i Hellum hrd til Peder Munk til Komdrup. Den Niels Munk der ses i Fræer 1557 er hans søn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1114: Lykkegård.

Sønnerne nr 1. Anders og nr 2. Søren (samme side) synes at være ældre end de øvrige 4, og kunne være af et ukendt første ægteskab.
Kilde: PHT 2012.

1557 tiltales Niels Munk i Fræer for en urigtig skatteopkrævning, som hans far Peder Munk til Komdrup havde foretaget.
Så da må Peder være død.
Tiltalen ses under Niels s 305 nr 1), han er nu søn her, se nedenfor Niels s 314 nr 3.

Der er ingen kildeangivelser på Karen. Måske er hun her, fordi moderen til Peder Munk i Staby Kærgård hed Karen Nielsdatter. Nu er han sat ud af stamtavlen,
Kilde: PHT 2012 s 133.
Måske skal Karen sendes med.

s 314 uden nr Laurids Munk (-1580-1584-) i Asferg

Laurids nævnes i Asferg 1580 og 1584.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 751: Asferg.

s 314 nr 2. Søren Munk (-1552-1563-) til Komdrup?

Ses vist aldrig skrevet til noget.

Mon gm Else Lauridsdatter Seefeld, der 1580 skrev sig til Komdrup.
Det er i et skifte mellem Else og hendes søskende. Når hun skrives til Komdrup, må man formode at hun er trolovet med Sørens bror Peder Munk (s 315 nr 4.) senere af Vesterris.
Se ovenfor under ham: s 311 nr 2.

s 314 nr 3. Niels Munk (-1557-1593-) til Komdrup? og Lykkegård i Fræer
gm Maren Jensdatter Seefeld ()

Han er den Niels Munk i Fræer, der ses 1557, hans far Peder havde Fræer (se ovenfor).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1114: Lykkegård.

Fræer ses under Niels Munk til Hungstrup s 305 nr 1)
Nielses hustru og hele efterslægt flytter med fra s 305-06 og hertil s 314.
Kilde: PHT 2012 s 27.

Niels ses aldrig skrevet til Komdrup.
Kilde: PHT 2012.

s 314 uden nr Christen Munk [af Vejbjerggård] til Ørnhoved (-1590-1610-)

Han er ikke en Munk [af Havbro], men hører til slægten Munk [af Vejbjerggård]. Han må være søn af Frands Iversen (Munk af Vejbjerggård) (-1542-1564-) til Strandbjerggård, han ses DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård] s 321 nr 1.
De to døtre flytter med.
Kilde: PHT 2012. s 136-38.

Førte 1610 Trætte med Oluf og Bendix Norby.
Det er vel relevant, at de to er hans stedsønner, der fører sag mod ham.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovgårde] s 321.

s 314-15 nr 1) Karen Christensdatter [af Vejbjerggård] Munk (-1617-) til Ørnhoved
g1m Peder Munk (-1585-1612-) i Staby Kærgård
g2m Niels Mogensen (Munk af Vejbjerggård) (-1619-1630/31)

Hun er - som sin far - en Munk [af Vejbjerggård].

Peder Munk i (ikke til) Staby Kærgård er to mand, den anden er Peder Munk [af Havbro] i Vesterris.
Kilde: PHT 2012.

G2 med sin halvfætter.
Kilde: PHT 2012.

s 315 nr 2) Anne Christensdatter Munk ()
gm Jørgen Mund (-1640) til Serridslevgård

Hun er - som sin far - en Munk [af Vejbjerggård].
Kilde: PHT 2012.

s 315 nr 4. Peder (Pedersen) Munk (-1594- senest 1615) til Komdrup senere af Vesterris
g1m Else Lauridsdatter (Seefeld) (-1580-)
g2m Anne Skade (-1583- før 1585)

Peder ses ikke skrevet til Komdrup, men det gør Else i 1580.
Kilde: PHT 2012.

Denne Peder må være identisk med Peder af Vesterris, dvs med det halve af s 311 nr 2. (se ovenfor).
Kilde: PHT 2012. s 39

s 315 nr a. Niels Lauridsen Munk (-1599-1652) til Mølgård
gm Anne Jensdatter Munk (-1630-1677-)

Kom 1598/99 i Sorø Skole.
Kilde: PHT 2012 s 23-24.

Gm Anne Jensdatter Munk af Havbro.
Hun ses s 311 nr f. Se mere om hende her ovenfor.

s 316 nr e) Søren Munk (ca 1659-1727) orlogskaptajn

Hans hustru søgte hjælp af Postkassen.
Læs: Postetatens Pensionskasse.

s 316 nr 4) Else Nielsdatter Munk (-1663-)
gm Christen Munk (-1644-1663-) til Hassinggård

Gm Christian Munk.
Han ses som Christen på s 306 nr b .

s 317 nr b. Søren Munk (-1616-1666) til Mølgård

1622 var han i slagsmål med Terkel Krabbe [af Damsgård] til Rørbæk, Terkel døde.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe af Damsgaard nr 11.

s 317 nr 5. Christopher Munk (-1578-1583-) til Komdrup og Andrup

Nr 5.
Er nr 6. Hans bror Las på s 315 er nr 5.

1580 medbeseglede han på Refsnæs skiftet mellem Laurids Nielsen Seefelds børn, efter deres mor.
Kilde: PHT 2012. s 133.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til DAA 1905 Munk [af Kovstrup]

Vaaben Munk [af Kovstrup] våben. Jysk uradel, kendt (-1376-1583-).

Stamtavle i DAA 1905 s 317
Rettelser i DAA 1923 s 553; 1935 s 144;

Generelt

Mourids Nielsen ses 4 gange som biperson. De to gange er han specificeret som (Gyldenstierne), det er samme mand de to andre gange. Hans hustru Margrethe Turesdotter er en svensk Bielke.

Stamtavlen

s 318 (uden nr) Iver Munk (-1409-)

Der er ingenting der antyder hvilken slægt Iver hører til. Han er kun puttet ind her, fordi der er en senere Iver Munk i slægten. Han er opført som søn, men det er sjældent at far og søn har samme navn. I slægten Munk (Lange) med 3 roser i skjoldet kendes 3 Iver Munk'e, så der kunne han også puttes ind.

s 318 nr 1. Christen Munk (-1455- senest 1474) til Kovstrup
gm Marine NN (-1474-)

Marine må være datter af Jep Knogmose. Se under sønnen Jens.

s 38 nr b. Christen (Christensen) Munk (-1485-1488-) til Hågård

1488 skrives han til Hågård.
Jo, men om han lever kan ikke ses.
Han solgte senest det år en fuld broderlod i Bådsgård, Kollemade og Østerskov til Las Bratze (Saltensee af Linde), som 30 maj 1488 solgte videre til rd Erik Ottesen (Rosenkrantz) til Bjørnholm.
Kilde: Repertorium 1488 nr 6271.

s 318 nr a. Jens Munk (-1474-1482-)

1474-75 var han og faderens enke Marine arvinger efter Bodil Gundesdatter (Lange).
Bodil var g2 med Jep Knogmose
Kilde: DAA 1901: Lange [3 roser]. s 242.
Hvorfor er de andre børn nr b. til f. ikke arvinger?
Er de bare for små til at blive nævnt?

s 318 nr a. Bertel Munk (-1580-1583-) til Nørager

Han har nr a. men skulle have nr a)

s 319 nr f. Edel Christensdatter (Munk af Kovstrup) (-1481-)

Gm Jep Lagesen (Saltensee) til Starup, der også førte murtinden.

Den Jep Lagesen (Saltensee af Linde) til Stårupgård og Majgård der ses i DAA 1914 s 387-88 er ca 100 år ældre end Edel.
Og han fører ikke den samme murtinde, den slægts våben var lodret delt af et tindesnit uden aftrapning.
Kilde: DAA 1914: Saltensee [af Linde]. s 385.

s 319 nr 2. Iver Munk (-1456-1463-) til Hågård
gm Karen Jepsdatter (-1482-)
og søn Jep Munk kaldet Knogmose ()
og Karens laugværge Jens Knogmose (-1482-)

Fruen skulle være en Bildt.
Hun ses ikke i stamtavlen Bildt.

Karen levede enke 21 mar 1483.
1482.

Rettelsen i DAA 1935 er fælt forvrøvlet.
Brevet er ikke fra 21 mar 1480 men 21 mar 1482, og det ER i Repertoriet.
Iver Munks enke er Karen Jepsdatter og hun udsteder brevet sammen med Jens Knogmose, som Iver Munks rette "borwærii" er.
Jep Iversen kaldet Knogmose har pantsat og skødet gods i Fjends hrd til rd Erik Ottesen (Rosenkrantz) til Bjørnholm, det er alt Jeps arvegods efter hans far Iver Munk og hans søskende, samt fremtidigt arvegods efter hans søskende eller mor eller venner.
De har siddet over deling (skifte) med rd Erik, som får Bådsgård, Bådskov, Østerskov og byggestedet Kollemade i Højslev s i Fjends hrd.

Medbeseglet af 3 væbnere: Pors i Helstrup, Erik Bugge i Viskumø og Per Jensen; og en bonde og en murmester.
Kilde: Repertorium 1482 nr 5194.

Jens Knogmose besegler med 3 søblade, 2 over 1 med spidserne mod midten: DAS II nr F.LVII.15
Karen Jepsdatter med 3 liljer stående 2 over 1: DAS II nr F.XVII.29.
Jens Knogmose må vel være Karens laugværge (ikke afdødes laugværge), og måske hendes bror på trods af de forskellige våben i seglene ?
Jep Munk kaldet Knogmose, har i så fald kaldenavnet fra sin mor og er opkaldt efter hendes far. Han må være den Jep Munk, der ses under datteren nr a.

Medbeseglerne: Johan Pors (-1454-1488-), Erik Bugge (Gyldenstierne) - de to er gm to Lauridsdøtre (Helstrup). Per Jensen er vel den svoger der ses under nr b. Christen Christensen Munk.

Det ser dermed ud til at begge brødre nr 1. Christen og nr 2. Iver er gift med Jepsdøtre Knogmose. Måske døtre fra to ægteskaber, eftersom Ivers hustru Karen ikke ses i Lange-tavlen som arving efter Bodil Gundesdatter (Lange) (se ovenfor).

Storebror Christen har i tavlen også en søn Jep Munk (-1490-1525) til Skibstedgård i Skibsted s i Hellum hrd. Hele eller dele af hans biografi skal nok over til Jep Munk kaldet Knogmose.

Savnes: M.... Munksdatter (-1582-)
gm Las Ovesen (Rød af Thy) (-1557-1587-) til Søgård i Thy

I Nors Kirke i Thy sås Las Ovesens og hans første hustrus våben og initialer: LOF og MMD 1582. (vel Las Ovesens fædrende og Mette Munks datter).
Kilde: DanmarksKirker, Thisted amt s 250 og 252-53.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 558: Nors K.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 254-55. (Her ses slægten (Rød af Thy))
Kilde: DAA 1939: Rettelser Lunov.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til slægten Munk [af Spettrup] - den nedlægges

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten ses i NDA.

Spettrup er nogle steder sat i gåseøjne - vel fordi forfatterne ikke kunne finde stedet.

Det er en lille herregård, som ligger i Urlev s i Bjerre hrd, midt mellem Vejle og Horsens, lidt SØ f hovedvejen.

Slægten rummede kun een mand: Anders Munk (-1484-1503-) til Spettrup. Han førte en ibsskal i sit segl, og er (pr jul 2021) indlemmet i slægten Steen med samme våben.
Se bemærkninger Steen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Munk [uplacerede]

Biografier af uplacerede Munk'e i DAA 1905 s 324-26. Ingen overskrift.

s 325 uden nr Niels Nielsen Lille Munk (-1391-1401-) i Havbro

Se bemærkninger Munk Havbro, øverst.

s 326 uden nr Peder Andersen Munk (Tornekrands) (-1380-1406-) af Hedegård i Himmerland

1401 solgte han Klæstruplund til dr Margrethe.
Næh det gjorde ejeren Niels Jensen (Panter), mens Peder (der jo havde den som pantelen) afstod al ret, dvs bekræftede salget.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1075: Klæstruplund.

Mere om Peder: Se bemærkninger Tornekrands.

s 326 - den næstnederste - Anne Munksdatter (-1566-1570-)
gm Mourids Jensen (Movstgårde) (-1549-1565) til Movstgårde

Movstgårde ligger i Gimsing s i Hjerm hrd, lige s f Struer.
1566 ses Anne Munksdatter til Mosegård i nabosognet Vejrum.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 280: Mosegård.
(Om det nu faktik er en fejl for Movstgårde, tør jeg ikke garantere).

Anne Munksdatter er sandsynligvis datter af Mogens Munk (Lange) (-1492-1558) til Volstrup, landsdommer, lensmand og rigsråd, og den uadelige Marine Jensdatter. Mogens blev enkemand 1535, og fik derefter børn med Marine.
Se bemærkninger Gimsing Movstgaarde.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til DAA 1905 Munk [af Vejbjerggård]

Vaaben Munk [af Vejbjerggård] våben: 3 ringe - ringe er meget sjældne i dansk heraldik. Revideret. Nedstammer fra den sidste katolske Ribe-bisp Iver Munk (Lange) med 3 roser. Gården ligger i NV-Jylland. Kendt (ca 1520-1660).

Stamtavle i DAA 1905 s 321
Rettelser i DAA 1906 s 510; 1929 s 309; 1934 s 278; 1936 s 123;

Litteratur: PHT 2009 og PHT 2012

    Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther:
    Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard samt Peder Munk i Vesterris.
    Personalhist.Tidsskr 2012 s 21-31 og 129-140.
    Relevant for Vejbjerg er s 136-38.

Den korrigerer artiklen:
    Ole Færch:
    Peder Munk i Torstensgaard, Vesterris og Staby Kærgaard.
    Personalhist.Tidsskr 2009.

Steder

Vejbjerggård, Pallesgård, Strandbjerggård ligger alle i Humlum s i Skodborg hrd, lige N f Struer.
Pallesgård er nu delt i Nr og sdr.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 218: gårde i Humlum s, s 219: Strandbjerggård, s 220: Vejbjerggd.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Ørs ligger i Rom s i Skodborg hrd, 15 km V f Struer, idag klemt inde mellem Kronhede og Klosterhede Plantager.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 188: Ørs.
Torlund ligger i Ølgod s i Ø Horne hrd, 25 km NNØ f Varde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 846: Torlund.

Stamtavlen

s 321 nr nr 1. Frands Iversen (Munk) (-1542-1564-) til Strandbjerggård
gm NN Lauridsdatter (Udsen) (- før 1594)
og vist ny søn Christen Munk [vist af Vejbjerggård] (-1590-1610-)
g1m Anne el Maren Eriksdatter Grøn (-vist 1595-) til Ørnhoved
g2m Dorothea Bendixdatter Rosenkrantz (-1608-) til Rærup

Til Strandbygård.
Læs: Strandbjerggård (se ovenfor)

Frands tilskødede 1550 sammen med sin hustrus brødre og svoger til Peder Ebbesen (Galt) et vikarie ...
Et vikarie er en præstestilling, her menes: det gods der skulle aflønne præsten i katolsk tid. Det må være krævet tilbage efter Reformationen.
Peder Ebbesen (Galt) døde 1548 mlm 3 og 10 apr. Handlede de 1550 med hans genfærd? Hans enke? Eller er det en fejldatering?
Kilde: DAA 1893: Galt. s 175.
Kilde: DBL2 u/ Peder Ebbesen Galt.

Står som barnløs.
Men har nu fået en mulig søn: Christen Munk (-1590-1610-) til Ørnhoved 2 hustruer, søn og 2 sønnedøtre.
Begrundelsen er at 1602 (3 feb) bliver Mogens Munk til Torlund stævnet til Kgs Retterting for et brev han har udgivet til sin farbrorsøn Christen Munk til Ørnhoved. Mogens skal være Mogens Nielsen Munk (- senest 1614) s 321-22 nr b. (Han ses her nedenfor).
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 136-38.
-> RA. Kongens Retterting. Stævningsbog 1599-1602. fol 40b trykt i Holger Herzum-Larsen: Jyske domme og dokumenter.

Christen står i stamtavlen Munk af [Havbro].
Kilde: DAA 1905 Munk [m bjælke, m vinranke, og af Havbro]. s 314.

Det er imidlertid påfaldende, at hverken denne Christen, eller Frands Iversen (Munk) nævnes i Rettertings-sagen 1594 om en (Udsen) gård i Sall. Sagsøger Laurids Ebbesen (Udsen) er ellers omhyggelig med at sagsøge alle arvinger, og han opregner de afdøde så man kan se hvordan arvingerne er arvinger.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.
Det kan bortforklares, hvis Frands var gift to gange, først med en Udsen (se ovenfor 1550) og så med en ukendt, og Christen så er af andet ægteskab. Christen må være født omkring 1550, så det er ikke umuligt kronologisk.

Men dertil kommer et ægteskab i forbudent led: Christens datter Karen er g2 med Niels Mogensen Munk [af Vejbjerggård] (-1619-1630/31) de er med Christens nye placering her i slægten blevet halvfætter og -kusine. Det var aldeles ulovligt, også efter Reformationen.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.
Findes der en dispensation?

s 321 nr a. Frands Nielsen (Munk) (-1608-1619- senest 1625) til Ørs
gm Mette Thomesdatter (Orning) (-1536-1537-)

Mette solgte 1636 på egne og datter Mette Frandsdatters vegne ...
Iflg Trap var det i 1633.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 183: Hættestrud.
Når DAA henviser til Viborg Landstings skøde- og pantebog, er der vel grund til at tro på 1636?

Var 1619 værge for jfr Edel Rytter.
Han blev udmeldt af Kronen, fordi Edels bror og mor plukkede hende.

s 321 uden nr Maren Frandsdatter Munk [af Vejbjerggård] (-1633-1652)
gm Patrick Dunbar (1598-1646)

Patrick til Spannerup.
Det betyder Spannarp i Skåne.
De er gift 3 sep 1637 på Sønderskov. Maren død 1652. Patrick født 1589, død 7 feb 1646 på Spannarp, begravet i Ausås Kyrka i S Åsbo hrd, 20 km NØ f Helsingborg.
Man skal ikke lade sig forvirre af, at Maren også her kaldes Mette.
Kilde: DAA 1920: Dumbar. s 459-60.

s 321 nr 2. Niels Iversen (Munk) (-1542-1580-)
gm Marie? Olufsdatter (- før 1569)

Lå 1542 i Proces med sin Fætter Oluf Munk om Veibjerg, ...
Oluf er hans godsgriske farbrorsøn, og ses:
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 259.

Bisp Iver [hans far] havde købt Vejbjerggård af hr Mathis Krabbe.
Mathis er vel gejstlig, vi kender ikke en ridder Mathis/Mads Krabbe.
Kilde: Stamtavlerne Krabbe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister.

gm Marie Olufsdatter (Vognsen af Stenshede)
Der findes ingen Oluf i Vognsen-stamtavlerne.
Vognsen [af Stenumgård] er geografisk nærmere: Nr Nissum s i Skodborg hrd.
Marie er en mere moderne variant, Maren er den normale indtil omkring 1650.
Er hun bare en slægtebogsfruefantasi?

Han er rimeligvis den Niels Iversen til 'Wiessing', der 1569 (12 mar) får dom på Viborg Landsting over sin karl Niels Jensen. Niels Jensen havde forlokket og beligget hans datter Maren / Karine, som stod for husholdningen og havde nøglerne. Niels Jensen blev dømt som tyv og forrædder.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 339.
Når datteren har nøglerne, må moderen være død.

s 321-22 nr b. Mogens Nielsen Munk (-1595-1602-1609? - senest 1614) til Vejbjerggård
g1m NN ()
g2m Magdalene Olufsdatter Norby (-1594-1601) til Eg og S Urup

Mogens til Eg.
Både Eg og Sønder Urup er Norby-gods, de ligger i Grindsted s i Slavs hrd, 25 km NØ f Varde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 914: Urup og 915: Eg.

Mogens skrives 1609 og 1614 til Vejbjerggård, 1614 som afdød.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 220: Vejbjerggård.
Vel også død 1609?

1602 (3 feb) bliver Mogens Munk til Torlund stævnet til Kgs Retterting for et brev han har udgivet til sin farbrorsøn Christen Munk til Ørnhoved. Det skal være Mogens her.
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 136-38.
-> RA. Kongens Retterting. Stævningsbog 1599-1602. fol 40b trykt i Holger Herzum-Larsen: Jyske domme og dokumenter.

Han død senest 1614. De solgte Eg til Christen Vind.
Der er kilde på salget, men årstallet mangler.
Hun pantsatte 1594 og 1595, og solgte 1597 og da er det Magdalene alene. 1608 dømmes skødet ugyldigt og de 3 gårde går tilbage til Norby-arvingerne.
Kilde: DAA 2006-08: Vind nr I-14.
I Norby-tavlen dømmes skøderne ugyldige i 1600 og 1608.
Her er de gift mellem 1595 og 1597, så Mogens må være med ved salget.
1886: Norby [af Skovgårde]. s 322.

Christen Vind forlenede Magdalene med gården Torlund, her boede hun 1600.
Kilde: DAA 2006-08: Vind nr I-14.
Torlund i Ølgod s i V Horne hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 846: Torlund.

Mogens og Magdalene havde ingen børn, så han har været g1 med en ukendt. Mogens havde ikke gods da han giftede sig med Magdalene.
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 136-38.
-> Sag i Kongens Retterting 13 jun 1608.

s 322 nr 1) Niels Mogensen (-1616-1530/31) enkemand til Ørnhoved

Stævnet 1616, sammen med Peder og Michel Munk brødre, se:
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 136-38.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Mus [af Stenalt]

Vaaben Mus [af Stenalt] våben. Ses også med 'almindeligt' 8-tandet hjul. Den slægt Mus som havde godset Stenalt ved Randers Fjord. Der var talrige Mus slægter. Jysk uradel, kendt (-1351-1517-).

Stamtavle i DAA 1905 s 330


Oversigts-stamtavle: Mus Stenalt

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Denne lille slægt er ikke højadel (ingen riddere, få lensmænd), men heller ikke 'lokaladel', da den er usædvanligt godt spredt over hele landet. Navnet Mus kan jo tillægges enhver lille mand, og der kendes kun 2 segl, så der er risiko for at fremmede har sneget sig ind i stamtavlen.

Indledningen

Bemærkningen om klokken i Gauerslund holder ikke.
Den tillægges Henrik Prip til Sellerup (rødt møllehjul i skjoldet).
Kilde: Trap: Danmark. bd 21 Vejle a, s 1165 Gauerslund K.

s 331 (uden nr, stamfar) Johannes Muusæ (Mus) (-1351-)

Opstillet som stamfar.
Der er ingen grund til at tro at han er ældre end de anførte 3 'sønner'. De ses: (-1366-1390-), (-1379?), (-1365-1387?-). Og der er ingen tegn på hvordan de 4 er beslægtet. Altså må de opstilles som 4 linjer af slægten - uden kendt sammenhæng.

s 331 uden nr Anne Lauridsdatter (Mus) (-1480) til Stenalt
gm Anders Jacobsen (Jachimsen) (Bjørn) (-1449-1490) til Vorgård

At Anne døde 1480 ses i en rettelse i DAA 1955 - til hendes mands stamtavle.

Der er ikke taget stilling til hvem der var mor til Anne, faderen var g1m Gjertrud Jensdatter (Løvenbalk) () og g2m Mette Nielsdatter (Rosenkrantz) (-1436).
Jeg har ikke set noget der peger på Løvenbalk, men 3 våben-anetavler peger på Rosenkrantz:
    - Dattersønnen Anders Emmiksen (-1566) har ligsten i Svanninge, her mangler Annes Mus-våben (nr 4), i stedet er der et Rosenkrantz-våben.
(Det er ellers meget sjældent der er fejl i bedstemødre-våben).
På Rosenkrantz-våbnets plads (nr 8) er der en hovedløs ørn.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 385.
    - Anderses broderdatter Margrethe (Mouridsdatter) Emmiksen har ligsten i Grindløse med 32 våben!
Af hendes fædrende våben er de 7 første kopieret fra farbror Anders. På Mus-våbnets plads (fædrende nr 4) er der et Rosenkrantz-våben, på Rosenkrantz-pladsen (fædrende nr 8) kommer Mus, så de to skal bare byttes om.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 344.
    - På datter-sønne-sønnen Jacob Seefelds ligsten i Visborg K,
er der heller ingen Løvenbalk-våben, men et Rosenkrantz, som kan være Mette. Der er nu fejl i rækkefølgen.
Kilde: Gravsten og Epitafier > Visborg.
Så Annes mor er sandsynligvis Mette Nielsdatter (Rosenkrantz) (-1436).

s 332 nr b) Erik Strangesen Mus (-1492-)

Solgte en gård i Asminderup (Merløse hrd).
Asmindrup ligger 5 km Ø f Kalundborg i Værslev sogn i Skippinge hrd, begge herreder er i Holbæk amt.

Han var hofsinde 1492.
Det er som regel yngre mænd der tjener under hoffanen ( svarer omtrent til at aftjene sin værnepligt i Livgarden). Hans 'farfar' ses sidste gang 1406 og er død inden 1436, så Erik er næppe 'yngre' i 1492 - eller også er han fejlplaceret.

s 332 (uden nr) Thore Eriksdatter (Mus) (-1412-1436-) til Silkeborg
g1m rd Laurids 'den yngre' Hvas (af Ormstrup) (-1400-1423- før 1430) til Ormstrup
g2m Ove Ovesen Kaas (mur) (-1460-) til Lerbæk

G2m rd Ove Ovesen (Kaas eller Galskyt).
Kaas [m mur].
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 230.

1414 solgte hun sit og sine børns gods i Ø og V Kejlstrup nær Silkeborg til bisp Bo i Viborg.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 464 Ø+V Kejlstrup.
Kilde: ÆDA bd 2 s 8. (Silkeborg Reg).

1418 overdrog hun Silkeborg til Alling Kloster, men der blev ikke skrevet skøde og familien havde ikke sagt ja, så det var bare et tomt løfte.
1433 afhændede hun familiens gods i Linå s,
og 1436 stadfæstede hun (med sin nye mand) overdragelsen af Silkeborg til Kirken. (1418 havde bispestolen mageskiftet med Alling Kloster og fået øen under borgen).
Kilde: DAA 1888: Bild. s 74.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderborg a, s 519 Silkeborg.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderborg a, s 556 Hårup.

1435 oplod Thore og Ove al deres ret i Dynæs, Laven og 2 gårde i Mollerup i Gjern hrd (alt i Linå s) til bisp Ulrik i Viborg.
Kilde: ÆDA bd 2 s 44 (Silkeborg registrant).
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderborg s 555: Dynæs+Laven.
Det er Thores, og det er panteretten i godset, den har hun via Laurids Hvas arvet fra hans første hustru NN Elavsdatter (Bild), hvis far 1401 fik det i pant af rd Ove Hase (Bild).
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

s 332 nr 2. Tage Mus ()

Se ovenfor under Johannes Muusæ (Mus)

Måske gift med Marine Lagesdatter Uf (-1379-), der ligesom hans datter Marine betænkes i Ærkebisp Niels Jensen (Bild)s testamente 1379. Lige efter Marine Uf kommer Marine, datter af Tage Mus, men der står ikke at Marinerne er mor og datter. Det er nok en rimelig antagelse alligevel, ellers savner vi en forklaring på hvorfor Marine Tagesdatter skal arve.

I det testamente er Tage Mus kun nævnt som Marines far, så om han er levende eller død er uklart.
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i PHT 1993. s 21.

s 332 nr 2. Niels Mus (-1365-1387?-)

Se ovenfor under Johannes Muusæ (Mus)

Savnes: NN Mus (-1390-)

Hun er søster til nr 1. Laurens Mus (-1366-1390-), han solgte 1390 deres arvegods i Græshave på Lolland efter fru Hyelmsith Niels Eriksens.

Savnes: Mus i Brusgård (-1408-1425-)
gm NN Villadsdatter Glinder (Skiernov) ()

Han er nu blevet skilt fra rd Niels Munk [m bjælke] (-1441-1464) til Brusgård.
Se bemærkninger Munk bjælke vinranke.
Han kunne evt være en bror til Niels Nielsen Mus (-1408-), eller sågar samme mand. Der er flere mulige pladser i Mus'enes træ.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1905 Mus [af Ullerup]

Vaaben Mus [af Ullerup] våben. Jysk uradel, måske i slægt med Hvas [af Ormstrup] som også fører to sparrer (spær). Kun kendt 1500-66.

Stamtavle i DAA 1905 s 332
Rettelser i DAA 1923 s 553;

Oversigts-stamtavle: Mus Ullerup

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Indledningen

Ifølge våbnet var denne slægt en gren af Hvas.
Vi har 6 slægter Hvas, her det Hvas [af Ormstrup] der er på tale. De havde to sølv sparrer i blåt.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup).
Der kendes ingen slægtsforbindelse, og Ormstrup ligger ved Silkeborg, der er ca 70 km afstand til Mors og Thy.
Samme skjoldfigur føres iøvrigt af de små slægter Butze (-1291-1409-) på Langeland og Bransvig (-1425-1444-) i Skåne, og af en Anders Bagge [III] (-1477-) borgmester i Ringsted.
Kilde: Achen.

Stamtavlen

s 333 uden nr Mus Albretsen (Mus) (-1520-1541/56) til Ullerup
gm Karen Lauridsdatter (ikke Rød men Rekhals) (-1568-1577-)

Gm Karen Lauridsdatter (Lunov eller Rød).
Hun er datter af Laurids Rekhals (-1496-1522-) af Bassehave på Mors.
Mus Albretsen ses som svigersøn 1539.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377.

s 333 nr 1) Albrecht Mus (-1548-1560- senest 1578) køgemester

Mon gift med en datter af Christiern Bagge (-1486-1508-) ?
Christiern er en Bagge [af Jylland].
Argumenter savnes.
Kronologisk usandsynligt, Christiern er omkring 70 år ældre end Albrecht.
Geografisk usandsynligt, Christiern er høvedsmand på Tønsberg i Norge.

Pantsatte 1500 en gård i Hvidbjerg s.
Der er 4 sogne ved navn Hvidbjerg. Vel Hvidbjerg på Mors.

Død senest 1578 da datteren Dorthe får sig en værge.

s 333 nr a) Dorthe Albrechtsdatter (Mus) (-1578-)

Fik Las Ovesen (Rød) (-1557-1587-) som værge,
Han er hendes fars fætter: hendes farmor Karen Lauridsdatter (Rød af Thy), dennes bror Ove, dennes søn Las.
Kilde: DAA 1903: Lunov og 'Rød' [af Thy].

s 333 nr 2. Jens Nielsen Mus (-1517-) til Ullerup

1517 solgte han en gård i Hvidbjerg s til Dueholm Kloster.
- antageligt Hvibjerg s på Mors, der er 4 sogne Hvidbjerg.

Uplacerede Mus

(Afsnittet har ikke overskrift, men starter ved en tværstreg forneden på s 333).

s 333-34 uden nr Jep Mus (-1349-1355 før 1365) af Højby i Odsherred

Medudsteder af orfejdebrev 1355 efter drabet på rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1328-1351- før 1355) til Jerstrup.
Kilde: DRB 1355 nr 259.
Han havde Højby i pant af Jacob Karlsen (Rani).
Derfor må det være denne Jep/Jacob Mus, der deltager i orfejden. I brevet er der flere folk fra egnen og flere Rani'er.

Han arvedes af Niels Mus der ligesom en yngre Jep Mus fører Thotts våben.
Der er flere Jep/Jacob Mus på denne tid. Den yngre fører et våben der er tværdelt og øverste felt delt lodret (Drefelt, Viffert mfl), og har nok ikke noget her at gøre.
Kilde: Henry Petersen: DAS I.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til DAA 1905 Myndel

Vaaben Myndel våben. Det delte skjold ses ikke på det eneste kendte segl, men på alterkalken i Ramløse Kirke. Lille tysk uradelsslægt i Skåne, kun kendt (-1434-1492-). Mündel ses i Nürnberg, Niedersachsen og Bremen. K: Achen, Siebmacher, Kneschke.

Stamtavle i DAA 1905 s 346


Oversigts-stamtavle: Myndel

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Våben

Delingen ses ikke i det eneste segl vi har bevaret.
Kilde: DAS II nr L.III.2.

Det er en mangel, delingen ses klart på alterkalken i Ramløse Kirke. Den er nu i Nationalmuseet.
Kilde: Foto.
Den er skænket af Mette Hansdatter (Myndel) og 2' mand Diderik Friis [af Arlewatt], han var 1464-91 foged på Ramløse Hovgård i Nordsjælland, den tilhørte Roskilde-bispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a, s 183: Ramløse Kirke + Ramløse Hovgd.

Delingen ses også hos Siebmacher i afsnit Nürnberg.

Den tyske slægt

Indledningen omtaler en Mündel i Oldenburg. Denne slægt ses også i Nürnberg, Niedersachsen og Bremen.
Kilde: Siebmacher's Großes Wappenbuch. 1970-1999.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 9 bd. 1859-70.

Indledningen

Jacob Olufsen Lunge (-1343-1384 - før 1387) til Højstrup skulle være gift med en Maren Myndel af Nielstrup og Asserstrup.
Det må være helt fri slægtebogsfruefantasi.
Kilde: Steen Thomsen: Jacob Lunges 3 hustruer og Hede Nielsen (Juul) - Artikel undervejs.

Stamtavlen

s 347 (uden nr, stamfar) Hans Myndel (-1444-1449-) møntmester i Malmö
g1m NN ()
g2m Marine Krumpen ()

2 af børnene sælger gods i Gjerrild s på Djursland (Erik og Mette ved 2' mand), det peger mod at deres ukendte mor havde gods her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 923: Brøndstrupgård.

s 347 nr 4. Mette Hansdatter (Myndel) (-1463-1492-)
g1 rd Bent Krabbe [af Roskilde] (-1453-1459-) af Kragerupgård
g2 rd Diderik Friis [af Arlewatt] (-1449-1492-) til Arlewatt

Første mand Bent Krabbe.
Ridder BK af slægten Krabbe [af Roskilde], han levede 1459.
Kilde: DAA 1954: Krabbe [af Roskilde]. s 3 gen 1 nr 2.

Anden mand Diderik Friis [af Arlevad] solgte 1489 Brøndstrupgård i Gjerrild s i Nr Djurs hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 923: Brøndstrupgård.

1463 mageskiftede Mettes bror kannik Hans Myndel på sine søsterbørns vegne med vikarierne (præstegodset) i Roskilde, Diderik og Mette og hendes datter Berete Bendtsdatter Krabbe medbeseglede.
Bør læses i stamtavlen Krabbe [af Roskilde]
I tavlen Friis [af Arlewatt] er det gjort til et arveskifte.
Kilde: DAA 1954: Krabbe [af Roskilde]. s 4 gen 2 nr 3.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Arlewatt]. s 100.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til DAA 1901 Myre [på Bornholm]

Vaaben Myre [af Bornholm] våben. Uradelsslægten Myre på Bornholm og i Skåne. Lavadel, kendt (-1429-1518-).

Stamtavle i DAA 1901, 231.
Ingen rettelser i DAA

Hans Myre (-1511-1522-)

Beseglede 1513 med Myre-våben.
Det ses i:
Kilde: DAS II E.XV.1
Den Hans Myre er så ikke far til kanniken Jens herunder.

Overflyttes til Kyrning - Myre [m stjerne]

Jens Myre (-1541-1575) kannik i Lund

Hans segl 1574 er ikke myrerne, men den spaltede stjerne, dvs Kyrning(Myre) [m stjerne].
Kilde: DAS II nr G.XVI.3a.
Ligeså på hans ligsten i Lund Domkirke med 8 anevåben.
Kilde: T de Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. 1777.
Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Lund.
Begge steder hedder han Jens, ikke Niels.
Kannikens far var gm Ellen Jensdatter Ribbing, hendes anevåben: Ribbing - Lang - Laxmand ses på rette plads på kannik Jens Myres ligsten.

Beate Jensdatter Myre (-1588-1570-)
gm Most Jensen (Gere) (-1548- senest 1564)

På datterdatterens ligsten: Beate Ulfeldt (-1630) i Roskilde Dom, er hendes våben ikke myrerne men stjernen.
Kilde: Abildgaard nr 66.

Hun var gm Most Jensen (Gere) (-1548- senest 1564).
Kilde: DAA 1893: Gere. s 187.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til slægten Myre [af Nørrejylland]

Vaaben Myre [af Jylland] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kendt (-1344-1406-), nu indlemmet i slægten lilje-Juul. K: Achen, DAA Juul.

Nedlagt

I NDA ses 'slægten' med 2 mand, og med samme våben som Juul (det ældre våben): Liggende lilje.

De to mand plus en tredje er indlagt i den nye stamtavle Juul:
Kilde: DAA 2000-02: Juul. Nr I-17, I-18 og I-23.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1940 Møed

Vaaben Møed våben: 3 spydspidser - el dolke el fisk, farver ukendte. Våbenfællesskab med von Harrien på Saaremaa (Øsel) (Estland). Også stavet Mød og Møete. Holsteinsk el sønderjysk uradel i Sønderjylland, ca 10 personer kendt (-1358-1604-).

Stamtavle i DAA 1940 s 75

Generelt

Stavet Møed.
I NDA ses Mød og Moete.

Slægten erklæres i linie 1 for sønderjysk.
En af de ældst kendte - Claus Moedt - solgte 1376 to gårde ved Plön.
Så det er snarere en holsteinsk slægt, der indvandrede til Sønderjylland.

Stamtavlen er opstillet efter indrykningsprincippet, som Bobé ellers afsvor i sin tiltrædelseserklæring i 1919.
Ja altså de to sidste mænd i stamtavlen er ikke indrykket, typografisk står de udenfor tavlen.

Der er ikke een kildehenvisning til stamtavlen, i stedet er der forklaring til de 3 segl.

Bobés helt særlige omhyggelighed og ordenssans.

Stamtavlen

s 76 nr 3. Claus Moeth (-1531- før 1534) til Vandlinggård

Vandlinggård placeres i Starup sogn.
Dem har vi flere af. Det er Sønder Starup s lige Ø f Haderslev, syd for fjorden.

s 76 uden nr Jørgen Moeth (-1543-1591) til Vandlinggård

Han er ikke skrevet til Vandlinggård som sin far, men længere nede har han den alligevel.

1560 beskikket til staller i Strand.
Hvilken strand? Kan man være I en strand? Hvis det er Nordstrand, er den en ø, dvs på Nordstrand.

1564 til Vandlinggård, 1567 til Gravgaard (Gramgaard) hvor han byggede et større hus.
Gravgård hedder hos Trap Grågård (Gramgård). Og det er samme sted som Vandlinggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 221: Vandlinggård.

Skødede 1586 Gravgård "ved Vandling" og Pukholm i Stendet Østerholm (Sterup s) til kongen.
Her ses at 'Gravgård' er Vandlinggård der har fået nyt navn.
Iflg Trap ligger Pugholm i Stendet Østerskov, ikke -holm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 221: Vandlinggård.
Sterup sogn eksisterer ikke, heller ikke som Nr, Sdr, Øster, Vester, Store eller Lille.
Bobé slog heller ikke op i Trap.
Stendet gård har navn efter en forsvunden Landsby, Østerskov ligger lige Ø for. Pugholm er ikke på målebordsbladet (kort i 1:20.000). Det er i Åstrup sogn, Sdr Starups nabosogn på N-siden af Haderslev Fjord.

s 76 uden nr Schack Moeth (1556-1604-)

Deltog 1589 i overfaldet på Poul Ucken.
Som vi jo alle kender.
Poul von Ucken til Skovbølgård i Felsted s (på synnerjysk hedder den Skuffel) blev dræbt af Hans Blome til Ornum i Varnæs s. Hans var splintrende skør, og Poul var hans gæst. Så flygtede Hans, men kom tilbage og overfaldt Pouls fætter Poul von Ucken til Avnbøllund om natten, her blev Hans skudt.
Kilde: DAA 1940: Ucken. s 156-57.
Kilde: DAA 1935: Blome. s 21.
Sagen er behandlet i Sønderjysk Aarsskrift.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maaneskiold     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger til slægten 'Maanebjælke'

Vaaben 'Månebjælke' våben: Måne foran sky-bjælke. Også set med aftagende måne foran hel bjælke. Biskop Jens Andersen 'Beldenak' (uadelig) førte samme våben og fik familien adlet 1511, så den kaldes også 'Beldenak'. Fynsk borgerfamilie i Odense, 5 personer kendt til 1583.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Biskop Jens Andersen 'Beldenak' (uadelig) fik en slægtning adlet 1511, så den slægt kaldes også 'Beldenak'. Fynsk borgerfamilie i Odense, 5 personer kendt til 1583.
I DAA 1994-96: Kotte omdøbt til 'Maanebjælke'.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maanestierne Fyn     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1903 Maaneskiold

Vaaben Maaneskiold våben. De 6 bevarede segl har månen opret, men de 3 er spejlvendte. Hallandsk uradel, der tog navnet i 1600-tallet, enkelte hed Krumme. Kendt (-1534-1782/87) i DK, Norge og Sverige. K: Achen, Raneke, DAS II, PHT.

Stamtavle i DAA 1903 s 299
Rettelser i DAA 1906 s 507;

Litteratur

Jan Nordström: Några Anteckningar om släkten Maaneskiold i Bohuslän. (Dansk) Personalhistorisk Tidsskrift 1919. s 176-82.

Dion C E Maaneskiold: Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle. Personalhistorisk Tidsskrift 1989 s 121.
En større oprydning i stamtavlerne Munk [af Havbro] og en ditto i Vognsen [af Stenshede] spolerer to grene af anetavlen.

Peders kusines søn: Iver Thommesen Dyre (1644-1663) har trykt ligprædiken af Anders Hartvigsen, Göteborg 1665.
Kilde: DAA 1891: Dyre s 152, se note 46.
Arkivar EA Thomle (i Norge) kalder den 'højst upålidelig' i:
Kilde: PHT 1903 s 193.

Der er en lang (og stedvis hidsig) debat 2002-03 om slægten i Rötters Anbytarforum. Det forum er et meget vildtvoksende træ, grenen er: Anbytarforum -> Forum -> Personrelaterat -> Släktnamn -> Introducerad adel -> Introducerad adel - M -> Månesköld af Norge -> Äldre inlägg (arkiv) till 2003-02-15.
Her ses også adskilligt mere littratur.

Steder

De 3 ældste generationer har nogle stednavne, som må stamme fra slægtebøgerne, og dermed godt kan være forvanskede.
- Rise i Sverige (nævnt 1747)
    Der findes mindst 9 svenske steder Risö eller Risön.
    I Norge har vi Risør udenfor Oslofjorden, 50 km SV f Larvik.
- Orresholm
    Der var en svensk kongeborg Orreholm i Västergötland, den er nok helt uskyldig.
    Orre og Orrevatn ligger i Norge 25 km S f Stavanger på SV-kysten.
- Malkenes ligger på Tysnesøya, 40 km S f Bergen.
Om disse steder er relevante, skal jeg slet ikke kloge mig på.
- Gullaug er idag en by 10 km Ø f Drammen.
- Odsnæs er Olsnäs på øen Tjörn NV f Göteborg.
- Agervig er Åkervik på Tjörn.
- Arløse er Arlösa i Enslöv s i Tönnersjö hrd i S-Halland, 10 km NØ f Halmstad.
- Ettrup er Ettorp i samme sogn.

Stamtavlen

s 299 uden nr - stamfar Henrik 'Maaneskiold' til 'Rise i Sverige' ()
gm Karen Jensdatter (Ribbing) () - hun udgår

Gm Karen Jensdatter Ribbing.
Den Karen Jensdatter (Ribbing) vi kender, var i kloster i Malmö - og hun var ½ århundrede yngre end Henrik, beregnet efter hans efterkommere.
Kilde: DAA 1901: Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing. s 228.

Til Rise.
Oplysningen ses hos biskop Dorph i Christiania (Oslo) i de 1747 indstendte 'stiftsrelationer' til Klevenfeld. Her læser man 'Rise i Sverige'.
Kilde: PHT.

s 299-300 nr 2. Knud Jensen Jude (Maaneskiold) (-1536-1564- senest 1567) landsdommer i Sdr Halland
gm Anne Pedersdatter (Rommel) ()

Anne er skrevet som Haar.
Men hun ses ikke i stamtavlen Haard.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 300: Haard.
Men våbnet i Peder (Lauridsen) Maaneskiold's våben-anetavle stemmer med det beskrevne for Rommel, incl løvranken om tyrens horn. Dermed bliver hun datter af Peder Staffensen (Rommel) (-1488-) landsdommer i Sdr Halland og Kristina Björnsdotter Krumme (-1515-).
Både Haard og Rommel fører et tyrehoved i skjoldet.
Kilde: PHT 1989.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 302: Rommel.
Kilde: samme s 589: Krumme.

1557 får Knuds søn Bjørn lenet Arlösa efter ham, så da er han død.
Kilde: S 303 nr d. Bjørn.

s 300 nr a. Jens Knudsen (Maaneskiold) (-1576- før 1586) til gods i Halland

1586 (4 jul) har Niels Jacobsen (Bjørn) sag i Kongens Retterting mod hans arvinger: Peder Knudsen (Maaneskiold) til Odsnäs, Björn Knudsen (Maaneskiold) til Ettorp og Anders Gagge til Herrestad med hustru Elline (Knudsdatter Maaneskiold).
Angående gården Nödolt (Kinderröd s i Halland).
Der nedsættes en kommissionsdomstol.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1152.

s 301-02 nr 3) Isak Pedersen (Maaneskiold) (-1609-1631/32) til Ågård i Østfold i Norge

Ågård ligger formodentlig ved Ågårdselva 10 km NV f Sarpsborg i SØ-Norge.

Er vel den Abrahamus Krum (,) Petri K fil, der 1592 kom i Sorø Skole.
Altså Abraham Pedersen Krum.
Datiden kunne godt skelne mellem Abraham og Isak, de har vel været brødre?

Fik 1620 brev på kronens gård Grahne eller Grohede i Follo sogn i Viken.
Der er ikke noget Follo sogn. Follo er et større område i Østfold, dvs på Oslofjordens østside.
'Grahne' eller 'Grohede' kendes ikke i:
Kilde: Norsk Wikipedia.

s 302 nr 4) Knud Pedersen (Maaneskiold) (-1598-1635-) til Olsnäs på Tjörn
g1m Lucie Eriksdatter (Hvittenstiern) ()
g2m Kirsten Jørgensdatter Daa (el Due) (-1639-)
hun g2m Peder Lauridsen Krabbe til Ölmanäs

Peder til Ølmenæs.
Ölmanäs i Ölmevalla s i Fjäre hrd i Halland ligger 15 km S f Kungsbacka eller 35 km S f Göteborg. Det er ca 75 km SSØ f Olsnäs på Tjörn.
Peder ses ikke i Ranekes stamtavle Krabbe [af Halland], den går ikke så langt frem i tiden.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 426: Krabbe [af Halland].

Personerne ses i Daa-tavlen. Her er Kirsten enke i 1636, dvs Knud er død senest 1636.
Kirsten er anført med spørgsmålstegn, og vel så det, kronologien stemmer skidt.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 229.
Se bemærkninger Daa.

s 302-303 nr 6) Anne Pedersdatter (Maaneskiold) (-1593-1656-) til Olsnäs og Åkervik
g1m Thormod Madsen (Straale ??) (-1593-1598- senest 1607) til Ström da i Norge
g2m Laurids Jørgensen (Vognsen) (-1607-1613-senest 1634) til Ström da i Norge
g3m Hans Dyre (-1611-1655) til Boller og Knivholt i Vendsyssel

Anne g1m Thormod Madsen (Straale) til Ström.
Han er ikke så nem.
Uvist hvilken Straale-slægt det skulle være, han findes ikke i DAA 1920: Steensen-Straale.

I PHT 1885 ses han på den store folde-ud tavle ved s 262, 15 cm diagonalt fra dens øv.v hjørne, hans mor nedstammer fra Sørum [I]-slægten, hans far er Mads Pedersen Straale? () til Torreby i Bohuslän, den ligger nær hovedgården Holma.
Her står han som Straale, men med Størle? i parentes.
Kilde: PHT 1885
Størle hører til i N Halland.

I NDA står at Tormod førte en lilje i skjoldet, at han levede 1613, og at han var i slægt med Endrid Rustung, 1486 rådmand i Bergen.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904. Under Rustung [m lilje].

Kronologisk kunne faderen Mads Pedersen godt være søn af Peder Lauridsen (Straale) (-1551) til Torpegård på Fyn, men at koble dem sammen alene på navnet Peder, kan ikke forsvares. Og slet ikke med våbnet i Sæby Kirke (se lige nedenfor).

I PHT 1919 er han bare Madsen.
Ström ligger i Hjärtum s nær Trollhättan, nu i Älvsborgs län, da i Viken (nu Bohuslän) i Norge.
Anne og Tormod blev gift 1593, han er nævnt 1598, men var død før 1607 (30 okt).
Anne og Laurids Jørgensen var gift 30 okt 1607.
Anne og Hans var gift 21 aug 1634.
Kilde: Nordström: Några anteckninger .. Maaneskiold. (Dansk) Personalhist.Tidsskr. 1919.

Laurids til Hassinggård.
Han havde bondegods i Hassing.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 106.

Anne og Hans boede fra 1652 i Sæby. På Kirkens S-væg ses tre våbenskjolde (tidligere dateret til omkr 1465), som må være Anne og hendes mænd:
1:
3 guld kugler i blåt.
På hjelmen: to arme der holder en guld kugle, hver arm besat med 3 guld-æbler.
Sandsynligvis Tormod Madsen (-1593- før 1607) til Ström. Annes første mand. Våbnet er ellers ukendt.
2:
En måne, rygliggende el dexter-skrå, sølv (hvid) i blåt.
På hjelmen: To arme der holder et sværd der peger opad.
Anne (Maaneskiold) selv.
3:
Tre egetræer (de ligner grønkålshoveder men er vel morianhoveder).
På hjelmen: et bundt opadrettede spyd med smalle faner, sølv stager, guld odder. Det er 'Vognsen af Stenshede'.
Laurids Jørgensen (Vognsen af Stenshede) (-1607-1626/29) til Ström og gods i Hassing. Annes anden mand.

4: MANGLER Hans Dyre (-1611-1655) til Boller og Knivholt i Vendsyssel mm. Annes tredje mand. Han skal være begravet i Flade Kirke. Hans våben må også have været her, men var vel så dårligt bevaret at det er blevet overkalket, da de blev restaureret 1906 af E Rothe.

Skjoldformen er rundbundet med spids, den er set fra 1447 til op i 16xx.
Kilde: Raneke SMV: Bd II bagi s 97 (med fed).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 68: Sæby Kirke.
Kalkmalerier.dk har et fint foto.

De våben må ses i forbindelse med det legat hun stiftede ved kirken i 1656.

s 303 nr d. Bjørn Knudsen (Maaneskiold) (-1560-1595) til Ettorp i Halland
g1m Kirsten Jørgensdatter Ulfeldt (- før 1584)
g2m Bodil Akselsdatter (Baden) (-1630-)

Ettorp ligger ligesom Arlösa i Enslöv s, Tönnersjö hrd i Halland, 10 km NØ f Halmstad.

Forlenet med Hammerø.
Hammerö er idag en bydel i Kungsbacka i Halland, 30 km S f Göteborg.

Kirsten er en Ulfeldt [af Vrangstrup].
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 540.

1584 anklaget som en af broderen Jenses arvinger angående gården Nödolt.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1152.

s 303 nr e. Elline Knudsdatter (Maaneskiold) (-1584-)
gm Anders Gagge (-1558-1584-) til Herrestad

NN Knudsdatter.
Elline.
1584 anklaget (med navn) som en af broderen Jenses arvinger angående gården Nödolt.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1152.

Anders nævnt 1558.
Kilde: DAA 1893: Gagge. s 146.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Norge    

Bemærkninger DAA 1903 'Maanestierne' [af Fyn]

Vaaben 'Månestjerne' [af Fyn] våben. Farver usikre. Også set med månerne på skrå. Fynsk uradel uden slægtsnavn, kendt fra 1372 til først i 1500-tallet.

Stamtavle i DAA 1903, 303.
Ingen rettelser i DAA

Oversigts-stamtavle: Maanestierne Fyn

Alle behandlet

Jeg har set på alle måner og stjerner i denne slægt.

Våben

Thiset blasonerer (beskriver) at månerne står op, men har tegnet dem hældende mod sinister (heraldisk venstre = alm højre).
Der er 4 segl:
2 hvor månerne står opret, et hvor de hælder mod dexter og et mod sinister.
Kilde: Thiset: DAS II. Nr G.XI.1-4.
Frit valg - 25 øre.

Stamtavlen

s 304 (uden nr) Christiern Timmesen (Maanestierne) (-1407-1408-)

Var 1408 med til at indføre rd Niels Jensen Bild i gods på Fyn.
Rd Niels Jensen Bild er efter sit våben en (Ulfeldt). Gården hed Gyngtrup i Krogsbølle s i Skam hrd på N-Fyn.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 540.

s 304 nr 1. rd Timme Christiernsen (Maanestierne) (-1432-1457- før 1494)
gm Gertrud Pedersdatter (-1494-)

1432 ... da Hr. Henrik Sandberg fralagde sig en beskyldning for Drab.
Rd henrik Sandberg [af Hiolstein] fralagde sig ingenting.
Han havde været anklaget for meddelagtighed, var blevet dømt i Kongens Retterting, og havde efterkommet dommen og indgik 1432 forlig (orfejde) med anklagerne.
Kilde: DRB nr 14320709001.

Beseglede 1435 et skøde fra Niels Andersen af Tvede.
Niels Andersen af Tvedegård er ikke i stamtavlen for vinranke-Munk, men må være søn af Anders Palnesen (Munk) på s 296.
Se bemærkninger Munk bjælke vinranke.

1494 skænkede enken Gertrud Pedersdatter en gård i Flødstrup (Rørbæk sogn) og et byggested i Bogense til Flødstrup præstebord.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7810.
Det peger på at de også har haft Rørbæk, ligesom sønnen Clement.

s 304 nr 2. Peder Christen?sen (Maanestierne) ()
gm m NN (Foged) ()

Foged-våbnet ses på ligsten for Jesper Friis [af Hesselager] (-1558) i Ulbølle Kirke på S-Fyn. Han er sønnedattersøn, og hans våben nr 6 = MFM er to arme fra hver sin side, der holder en morgenstjerne, på hjelmen to oksehorn.
Kilde: Selvsyn og foto okt 2017.

Gm NN Hansdatter (Foged) af Vejrup.
Kronologisk kender vi ingen Hans Foged af Vejrup, som hun kan være datter af.
Ham vi kender 1458 kunne være hendes brorsøn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 284: Vejrupgård.
Så 'Hansdatter af Vejrupgård' må bero på en fejlkobling, og må udgå.

s 304 nr b. Hans Pedersen (Maanestierne) (-1458-1484-) af Højetsgård
gm Margrethe Henriksdatter ()

Af Højsgård på Lolland.
Idag: Højetsgård.

Hans ses af Højetsgård allerede 1458.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 774-75: Højetsgård.

Gm Margrethe Henriksdatter.
Der nævnes ikke nogen kilder til hende. De har en ukendt datter gm Christiern Friis [af Hesselager]. I den Friis slægt er der en jævnaldrende Margrethe Henriksdatter (-1480-1511-) g1m Morten Tinhuus (-1438-1480) til Juulskov. Er der tale om en forveksling?

Gm Margrethe Henriksdatter, hvis Vaaben var en halv Ulv, hendes moders (...) de Rantzow'ers.
Våben-anetavlen er rigtig aflæst. Den er på ligsten for Jesper Friis [af Hesselager] (-1558) i Ulbølle Kirke på S-Fyn. Han er dattersøn, og det er hans våben nr 4 = mormors. Men det er ikke ½ ulv, det er tydeligt en ½ bjørn: Den er tyk og har runde ører. Samme dyr på hjelmen. Dvs slægten Halvbjørn (tidligere kaldet Bogense-slægten).
Kilde: Selvsyn okt 2017.

Stamtavlen Halvbjørn kender ingen Margrethe og ingen Henrik, så her er nok noget galt. Våbnenes rækkefølge kan være forbyttet, men det er meget sjældent for bedstemødre.
Kilde: DAA 1994-96: Halvbjørn.

... hendes moders (...) de Rantzow'ers.
Læs: var delt lodret, og havde to horn på hjelmen. Det kan være Rantzau, Rønnow, Vognsen [af Røghave], Satzleff [II], 'Passow', Juel [af Langeland], mfl.
Kilde: Achen.

... hendes moders (muligt fornævnte fru Margrethe af Høisgaard)
Som han havde sag mod i 1473.
Næppe. Den Margrethe nævnes af Højetsgård 1473-78, og må være hans efterfølger som beboer (ejer eller snarere lejer eller foged).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 774-75: Højetsgård.

s 305 nr 1) Claus Hansen (Maanestierne) (-1503?-)

Mon den Claus Hansen ..... som siden ejede Gjerdrup og var gm NN Eriksdatter (Dyre).
Næh, han var stamfar til slægten Stampe [af Gerdrup].
Se bemærkninger Stampe Gerdrup.

Savnes: Mads Pedersen (Maanestierne) (-1458-) af Højetsgård senere af Nøbbet

Både Højetsgård og Nøbbet ligger i Horslunde s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 774-75: Højetsgård og Nøbbet.

Væbner Mads Pedersen nævnes af Højetsgård 1458.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 774-75: Højetsgård.
Dermed er han sandsynlig bror til Hans.
Han var udmeldt til at bestemme skel mellem Løjtofte s og Utterslev s på Lolland. 7 nov 1458.
Kilde: Repertorium 1458 nr 905.

1462 var Mads Pedersen i Nøbbet udmeldt til at bestemme skovskel mellem Radsted og Hjelm i Majbølle s. 13 jul 1462.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1490.

1462 var Mads Pedersen i Nøbbet og Hans Pedersen i Højetsgård udmeldt til at bestemme skovskel mellem 'Tostrop Skøring og Østofte' skove.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1555. Uvis dag.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Maccabæus     Magnussen     Manderup     Markmand Falster     Markmand Sjælland     Marsvin     Mehlen     Meinstorp     Modescal     Moltke     Mormand     Mule Falkendal     Mule Kærstrup     Mule Odense     Munk bjælke vinranke     Munk Ellinggård     Munk Fjællebro     Munk Halland     Munk Havbro     Munk Kovstrup     Munk Spettrup     Munk uplacerede     Munk Vejbjerggård     Mus Stenalt     Mus Ullerup     Myndel     Myre Bornholm     Myre Jylland     Møed     Maanebjælke     Maaneskiold     Maanestierne Fyn    

Bemærkninger DAA 1903 'Maanestierne' [af Norge]

Vaaben 'Maanestierne' [af Norge] våben. Farver usikre! Norsk uradel (-1418-1458-). 6 personer kendt. Navnet har de fået tillagt længe efter deres død. En fynsk slægt havde 4 stjerner (2 inden i månerne), og det havde Engelbrecht måske også. Ikke i DK. K: DAA.

Stamtavle i DAA 1903, 303 under Maanestierne [af Fyn].
Der er ingen rettelser til stamtavle Maanestierne.

Men i DAA 1915: Skade (Kraus)
er de norske overført til Skade (Kraus), og stamtavlen gentaget dér (med lidt færre detaljer og uden kildehenvisninger).
Der tages ikke stilling til nedennævnte datter.

Alle behandlet

I denne norske slægt har jeg været igennem alle personer (men ikke i den fynske).

Litteratur

EA Thomle:
Lidt mere om Familien Lystrup.
I: Personalhistorisk Tidsskrift 1903 s 193.
Artiklen er et tillæg til DAA 1903: Lystrup, men på s 198-99 dukker 'Maanestierne' op.

Tavlen i PHT 1903 s 100 introducerer en datter mere til Engelbrecht Staffansen (Maanestierne) (-1437-1458-) gm Jon Nielsen (Skak) (-før 1478).
Det bevirker imidlertid at deres dattersøn Jon Nielsen (Skak) til Foss og Jomfruland er gift med sin mors kusine - helt utænkeligt i katolsk tid. Så enten er denne datter en fejl, eller også er Gunild Staffansdatter (Maanestierne) (-1513-) ikke af denne slægt, som både DAA og Thomle ellers udtrykkeligt antager.

Koblingen må afvises kronologisk, men det er da muligt - ud fra våbnene - at der er en sammenhæng længere tilbage. På den anden side er måner og stjerner ret almindelige våbenfigurer, så skjoldene kan godt være opfundet uafhængigt af hinanden.
Se Bemærkninger Skade Kraus.



N   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Norbagge     Norby Skovgårde     Norby Uggerslev     Ny    

Bemærkninger DAA 1906 Neb

Vaaben Neb våben. Hasenberg har samme anker, ligesom Grubbe [af Fæbæk]. Sjællandsk uradel, kendt (-1268-1515-). De ældste generationer hørte til højadelen.

Stamtavle i DAA 1906 s 300
Rettelser i DAA 1915 s 609; 2006-08 s 779;

Oversigts-stamtavle: Neb

Alle behandlet

Jeg har haft fat i alle Neb'ene.

Navnet

Neb betyder næb eller næse, og det er et af de ældste tilnavne vi kender i Danmark, Asbjørn Næb ses på en runesten fra Vikingetiden (Tågerup-stenen, DR 218).

Grene

Thiset har hægtet slægtens grene sammen, de er efterhånden faldet fra hinanden igen. Der er:

Gren A:
s 300 Niels, nr 1. Mariane og nr 2. rd Uffe med efterkommere s 302 nr b. rd Johannes til og med nr d. en datter gm marsk Stig Andersen (Hvide).

Gren B:
s 300 nr a. Niels Uffesen til s 301 nr b) en datter gm Peder Clementsen.

Gren C:
s 302-03 (uden nr) Offe Jensen (-1289-1321-) alene.

Gren D:
s 303 nr a. Niels Henriksen (ikke Hemmingsen) til s 305 nr (c en datter gm Mattis (Enhjørning).

Gren E:
s 305 nr 1) Bent Jensen til tavlen ud s 306.

Gren F:
Savnede: Anders Neb (-1455-) og søster i Himmerland.

Tilføjelser

Tor Flensmarck tilføjer adskille mulige Neb som efterkommere til rd Ingvar Nielsen (Neb) (-1347-1366-).
Kilde: Tor Flensmarck: Bomärke eller heraldisk vapen. Spörsmål kring två skånska borgarvapen under 1500-1600-tallet. I: Heraldisk Tidsskrift 1984. s 274ff.

Stamtavlen

s 300 nr 2. Uffe Nielsen (Neb) (-1268-1277-) drost

Iflg Ulsig er de anførte børn ikke hans, men børn af en Offe Pedersen (Neb).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Det holder ikke, sønnerne b. Johannes og c. Henrik overtager pantelenet Rønne hrd efter deres far. 1314 ses de to og (søsteren) d. 'marskens enke', da de indgik forlig med kong Erik Menved, og her nævnes at 'marskens enke' har taget arv efter broderen a. Niels.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr II-164, II-165, II-166, II-167.

En drost Uffe Nielsen beseglede 1284 med Hvide-våben, det kan næppe være samme mand.
1284 var det nok også Hvide'n der beseglede på afgørelsen om erstatning til kong Erik Plovpennings døtre.
Og 1284 på 4 andre kongebreve.
Men det er svært at sige hvem af dem der:
1283/85 beseglede en henvendelse til Lübeck om erstatning til borgere i Lund.
1288 medbeseglede for dr Agnes i Skælskør.
1288 blev nævnt som forhenværende drost.
1289 og 1290 medbeseglede for kong Erik Menved.
1293 døde.
Ham der døde 1293 skulle - efter noten - være indehaver af Rønne hrd.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr II-123. NB Note!
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholms a, s 414.
Kilde: DAS I Nr 51 (Hvide).

Savnes ikke: Offe Pedersen (Neb) ()

Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Holder ikke, se ovenfor under s 300 nr 2. Uffe Nielsen.

s 301 uden nr (øverst) Peder Nielsen Neb (-1302?-1314-1327?-1341-)

1302 ses Peder Nielsen af Stehag som nr 125 i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock. Det er blandt de skånske væbnere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Det afgør ikke, om det er samme mand som PN Neb, Peder og Niels er blandt de aller-almindeligste navne vi har.

1327 var PN af Stehag en af 12 skånske riddere, der var opmænd i striden mellem ærkebispen og rd Jens Offesen (Neb) om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 445.
Ligeså.

s 301 nr a) rd Offe Pedersen (Neb) (-1343-1364-) til Egede

1364 beseglede han forhandlingerne i Stralsund.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 588

s 301 nr (1 Peder Offesen (Neb) (-1370-1390/91) til Egede

1370 var han væbner og nævnes som en af dem der ikke - mod Hansestædernes forventning - var med til at ratificere freden.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 453.

s 301 nr (2 rd Johannes Offesen (Neb) (-1377-1391-) til Egede

1387 beseglede han hyldningen.
Af dr Margrethe. Her står han ikke som ridder, så det er ikke sikkert om det er samme mand. I brevet hedder han Jesse Offeson, i omskriften på seglet (med anker og båd) Johannis Offes...,
Kilde: DAS I Nr 868.
I Trap er han omdøbt til Niels Offesen, det er der ikke belæg for.
Kilde: Trap Bd 9 Præstø s 223: Jomfruens Egede.

s 301 uden nr NN Andersdatter (Neb) () til Dybäck -
gm IKKE rd Jon Bing (-1412-1442-) men
gm Axel Bing ()

Står som NN til Dybäck gm rd Jon Bing til Smedstorp, og med spørgsmålstegn som datter af rd Anders Pedersen (Neb) til Dybeck.
rd Anders til Dybäck ses sidste gang 1405.
Den næste ejer af Dybäck er Aage (Bing) (-1483-1488-), som i Bing-tavlen er søn af rd Jon.
En rettelse i DAA 1911 giver rd Jon Bing en hustru NN Neb med henvisning til Birgitte Falsters Ahner i Halsted Kirke.

Men her flere ting i vejen:

¤ Aage Bing til Dybeck er ikke søn af rd Jon, hans segl viser at han er Axelsen. Den Axel har vi ikke andre kilder på.
Kilde: FSM: Bing.
Kilde: DAS II nr I.II-10-11.
Så denne ukendte Andersdatter (Neb) er næppe gift med den kendte rd Jon Bing (-1412-1442-), men med den ukendte Axel Bing ().

¤ Birgitte Falsters ligsten i Halsted har 16 anevåben, og de 8 stemmer med stamtavlerne, dvs oldemødrene. Af de 8 tipoldemødre er der 3 vi kan genkende sikkert. Neb-våbnet er placeret som mor til Anders Bing, så stenen er rigtigt aflæst.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 275.

¤ Anders Bing er i Bing-tavlen bror til Aage, og i et skøde 1465 (10 jul) kalder kannik Jens Bing dem sine brødre. Anders har ingen hustru i Bing-tavlen, men i tavlen Sparre [af Skåne] er han gm Edle Thuesdatter (Sparre) (), hvis stedmor er Sophie Neb.
Kilde: DAA 1917: Sparre i Skåne. s 515.

¤ Gør vi stedmor til mor får Anders Bing både en mor og en svigermor af slægten Neb, det kan meget vel reultere i et ægteskab i forbudent led. Og på våben-anetavlen i Halsted kommer de damer til at slås om Neb-våbnet.
Så sandsynligvis må vi give Neb-våbnet til Sophie Neb.

s 302 nr b. rd Johannes Offesen (Neb) (-1299-1340- før 1349) til Kvanløse, Græsegård, Vemmetofte mm

På Danehoffet 1327 udmeldtes der voldgiftsmand/mænd til at bilægge striden mellem ham og ærkebispen.
Kilde: DAA 1902 Laxmand s 226 (under stamfar Peder).

Mere om ham i Trap og Ulsig.

s 302 nr c. Henrik Offesen (Neb) (-1314-1355-) til Næstelsø

Han skal ikke forveksles med Henrik Ovesen (Gere) (-1398-1403-) til Paddeborg, som er ca 1 generation yngre.
Kilde: DAA 1893: Gere. s 184.
Det gør Trap under Næstelsø, men seglet viser at det var HO (Neb) der 1355 skødede Næstelsø til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 274: Næstelsø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 263: Sparresholm (Paddeborg).
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 458.

s 303 nr a. Niels Henriksen (Neb) (-1292-1339) på Lolland

Står som Hemmingsen.
Ligstenen i Godsted Kirke på Lolland giver hans dødsår, våben og navnet Henriksen, det stemmer også med at han har en sønnesøn Henrik Jensen (Neb). Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 907: Godsted Kirke.

s 303 nr 1) rd Jens Nielsen (Neb) (-1356-1376-) i Kragerup
gm NN Madsdatter (Taa) ()

Når han skrives i Kragerup, må han være gift med en Taa. De ses i
Kilde: DAA 1921 Taa [af Kragerup] s 564.

s 303 nr a) rd Henrik Jensen (Neb) (-1399-1405- senest 1406) til Kragerupgård
gm Johanne NN (-1406-)

Vanskelig at skelne fra rd Henrik Jensen (Saltensee) [af Tystofte], som ses med segl i Stralsund 1370.
Det er nok rd HJ (Saltensee) der havde Ledøje og ses 1363 og 1395, hvor han gav 6 bol jord i Ledøje til et kannikedømme i Roskilde - det indtog han selv.

1399 og 1400 ses HJ (Neb) med segl.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 1133.

En af dem beseglede 1377 den lille kong Olufs håndfæstning.
En af dem medbeseglede 1381 for væbner Otte Skaacht.
En af dem beseglede 1401 i Helsingborg kong Erik af Pommerns stadfæstelse af dr Margrethes testamente.

Og det er nok kanniken der døde i Roskilde 9 apr 1402, og fik sit hjortegevir-våben malet på væggen i Domkirken.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 394.
Han ses her: Se bemærkninger Saltensee Tystofte, s 394 (uden nr) rd Henrik ....

1405 medlover Henrik Jensen (Neb) for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Det må være HJ (Neb) der er gm Johanne som giver gods i Ulkestrup; der solgte hans far også gods. Just som Neb-tavlen skriver.

Datter:

Savnes: Karen Henriksdatter (Neb) ()
gm Jens Gyrstinge (-1378-1419) til Ås, landsdommer på Sjælland

Kragerup ses senere hos bisp Navne Jensen (Gyrstinge) (1384-1440) og hans bror rd Morten Jensen (Gyrstinge) (1379-1446/47). Deres mor er Karen Henriksdatter (Kikebusch?).
Kilde: DAA 1896: Gyrstinge. s 135-37.
Kikebusch er nok en slægtebogsfrueopfindelse.
Karen Henriksdatter er da bare en (Neb), så stemmer både arvegang og kronologi.

5 Våbenanetavler viser Neb-våbnet. Se bemærkninger Gyrstinge, under stamfar Jens.

s 303 nr b) Christine Jensdatter ikke (Neb) men (Hak) ()
g1 Jens Genvæther (-1345-1375- før 1381) af Ris og Broholm,
g2 rd Hartvig Bryske (-1381-1408-) til Kragerup og Hørby

Christine var tidligere regnet for en (Neb), men når de arver Ris i Odsherred, må hun være en (Hak).
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i: Gods och Bönder. 2006.

Hartvigs 2' kone Elsof Pedersdatter (-1416-) er en Jul af Sønderjylland.
Kilde: DAA 1947 Jul.

s 304 nr a) Anders Ingvarsen (Neb) (-1400-1415/17) høvedsmand i Stockholm
gm Christina Röriksdotter (Bonde) (-1382-1429-)
hun g1m Erengisle Nilsson (-1359-1382-1406)

Christinas første mand står som Erengisl Nielsson Natt och Dagh til Hammerstad.
Læs: Erengisle Nilsson (Hammersta), da han er af 'Hammersta-ätten', hvis skjold er lodret delt, mens 'Natt och Dag' er tværdelt. Christina og Erengisle var gift senest 1382.
Kilde: Raneke: s 552-53: Bonde
Kilde: Raneke: s 23: Hammerstaätten.

s 304 uden nr Peder Neb (-1433-1462-1485-) til Sørbylille og i Søllerup og Højstrup

1485 solgte Peder Neb i Sørbylille en gård i Slagelse.
Sørbylille ligger 5 km SØ f Slagelse. Det er 6 km fra farfars Fårdrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 836: Sørbylille.

s 305 nr 1. Anne Clausdatter (Neb) (-senest 1540)
g2m Niels Marquardsen Skiernov (-1511-1560) til Mejlgård

Anne må være død senest 1540, da Niels det år er gengift og har arvet Anne.
Kilde: DAA 1916: Skiernov [II]. s 437.

s 304-05 nr (a Claus Neb (-1479-1491/93) af Søllerup og Højstrup

Til Fuglsang.
Det er der vist ingen bevarede kilder på, Trap nævner ham ikke. Men når sønnen Erik i ung alder er skrevet dertil og enken ser ud til at bringe gården videre, er det ret sandsynligt.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 889: Fuglsang.

s 305 Savnes: Mads Neb (-1461-1485-) af Søllerup

Mads er nævnt af Søllerup 1485.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 137 Søllerup.
Han må antages at være lillebror til Claus (som fik Højstrup).
1461 mageskiftede Oluf Axelsen (Thott) til Vallø med Roskildebispen, Oluf fik kirkens gods i Hastrup som Mads Neb havde i værge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 137 Hastrup.

s 305 nr (c NN Pedersdatter (Neb) ()
gm Matthis Persen (Enhjørning) (-1473- før 1489) i Gerlev
han g1m Margrethe Johansdatter (-1474-)

Margrethe var først gift med rd Gaute Kane sysselmand på Eker og norsk rigsråd. Han levede 1450. Margrethe ses gift med Matthis 1474 og Kane-stamtavlen mener at hun levede 1495.
Kilde: DAA 1899: Kane s 228.
Men når Neb-tavlen viser at Matthis (før?) 1488 var gift med en Neb, må 1495 vel også gælde hende, og ikke Margrethe.

s 305 nr 3) Lisbeth Niels?datter (Neb) ()
gm Marquard Pøiske (-1382-) til Berritsgård

I Neb-tavlen er hun blevet placeret som datter af Niels Henriksen (ikke Hemmingsen) (Neb) (-1292-1338-), og må så være født ca 1310-30. Marquard Pøiske kendes kun 1382 (Trap), men beregnet ud fra sine slægtninges årstal må han være fra ca 1340. Hun bliver altså en generation ældre end sin mand, dvs hun må placeres senere i Neb-tavlen.
Pøiske-stamtavlen afslører at slægtebøgerne er ganske uenige om hende: Jytte Gyldenstiernes har Marquard gm Grete Paris, som Thiset ikke har optaget i Paris-tavlen. Sophie Brahe gør hende til datter af en Niels Ingvorsen af Fåratofta i Skåne, som vi ikke har kilder på. Vi kender Ingvar, men som oldebarn af ham bliver hun en generation yngre end Marquard.
Kilde: DAA 1909: Pøiske. s 381.
Kilde: DAA 1908: Paris.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 873-74: Berritsgård.
Kronologisk ville det stemme at gøre hende til datter af rd Ingvar Nielsen (Neb) (-1347-1366-) til Fårdrup (eller Fåratofta), men det ville være at gøre vold på kilderne.

Savnes: s 305 nyt nr 4) NN Nielsdatter (Neb) (-før 1367) vel
gm Niels Pedersen Grubbe (-1346- vel før 1367) til Ruds Vedby

Hendes bror rd Jens Nielsen (Neb) solgte 1367 mere gods i Sæby (Voldborg hrd, på halvøen Hornsherred) til Mathias Sood, det havde han arvet efter sin 'bror' Niels Grubbe.
De må vel så være svogre, og da rd Jens rimeligvis er gm en Taa, må Niels være gift med Jenses søster.
Kilde: s 303 nr 1)

s 305 nr a) Siunde Bentsen (Neb) (-1711-1721-1740?-) af Kyringe
gm NN Mads?datter (Qvitzow)? () - helt usikker

Gm NN Qvitzow. Henvisning (99) til Fru Karen Krabbes aner i Vinderslev Kirke.
Det er Karine Globsdatter Krabbe (-1586) gm Niels Skeel (-1581) til Nygård (Møgtved), deres 16+16 våbens epitafium i Vinderslev ( skal ses på Abildgaardes tegning).
Selvom den våbenanetavle er bevaret i malet træskæreri (epitafium som var altertavle), og som kalkmalede våben i loftet (restaureret flere gange bla af Kornerup), og på nok et epitafium, så er det ikke en god kilde. I tipolde-generationen er de tre varianter uenige i 6 ud af 8 våben. Qvitzow-våbnet ses kun i det forsvundne epitafium, og det er ikke på Siundes hustrus plads, her stemmer de tre varianter på bjælke-Munk, bjælke-Munk, og Galskyt.
Kilde: Abildgaard nr 492.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./vinderslev.htm

Qvitzow-våbnet ses også på kusinen Karen Nielsdatter Krabbe (-1569-) til Tandrup gm Eiler Lykke (-1537-1542-), deres 16+16 kalkmalede våben i Bedsted - med samme forkerte placering.
Kilde: aalborgstift.dk med gode fotos.

Så Siundes hustru kunne være en Qvitzow, og hun kunne være søster til Jens Madsen (Qvitzow) i Holløse.
Der er 25 mod nord fra Holløse til Siundes Kyringe.
- men et ordentligt bevis savnes.

s 305 nr (2 Margrethe 'Sigvard Nebs datter' ()
gm Mogens Glob (Skobe) (-1433-1447-) til Vesløs

Mogens Glob udnævnes her til høvedsmand på Holbækgård 1430-46.
Det nævnes hverken i Skobe (Glob) tavlen eller i Trap, som har andre i den periode. Han er heller ikke i Trap under Holbækgård ved Randers.
Kilde: DAA 1916: Skobe (Glob). s 460.
Kilde: Trap bd 7 Holbæk.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 825-26: Holbækgård.

Savnede

Der optræder flere hustruer Neb rundt om i stamtavlerne. Om de faktisk er Neb, eller de er slægtebogsfruenødløsninger uden rod i virkelligheden - på linie med Maren Juel og Mette Limbek - det er ikke nemt at sige.

Ovenfor ses flere savnede indpasset i stamtavlen.

Savnes: Anders Neb (-1455-)
gm NN Nielsdatter (Juul) () til part af Pandum

Se lige nedenfor.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1074 Pandum.
Om hustruen: Se bemærkninger Juul, Savnes før nr I-27: NN Maltesdatter.

Savnes: NN (Neb) () frue til Pandum
gm Mikkel Nielsen (Tornekrands) (-1401-1428-) til Kyø

Ifølge Tage Ottesen (Thott)s anevåben på hans ligsten i Näs Kyrka var Mikkels kone af slægten Neb, men Tage døde 1562, og var tipoldebarn af Mikkel, så der kan være fjel i den tavle.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Tages datter Lene Thott (-1599) har en våbendug fra 1573 (nu i Stockholms Historiska Museum), den har et Neb-våben som blot skal rykkes 1 plads for at passe her.
Kilde: Fabritius: Lene Thotts våbendug. Småstudier CA Jensen 65 år. 1943.
1455 skrev Anders Neb sig til Pandum. Han medbeseglede da for Las Maltesen (Juul) (svogersøn) og Jon og Las Viffertsønner (Viffert).
Mikkelsønnerne (Tornekrands) sælger 1461 deres andele af Pandum til Las Maltesen og bror (Niels Juul).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1074 Pandum.
Så Mikkel var rimeligvis gift med en Neb, søster til Anders Neb til Pandum.
Hvis Anders Neb og hustru havde barn der døde, og Anders døde efter hustruen, så går arven, dvs hendes part af Pandum, via Anders til hans søster her, så hendes sønner kan sælge den hjem til Juul.
Det er overraskende at finde et Neb i Jylland, men 2 generationer senere er Anne Clausdatter Neb (- senest 1540) gm Niels Marquardsen (Skiernov) (-1560) til Mejlgård på Djursland, og han er derefter gm Dorthe Nielsdatter (Tornekrands).

Savnes: Edel (Neb) (-1468-)
gm Anders Pedersen (Jernskæg) (-1435-1468-) til Ellinge (Løvenborg)

Edel er nævnt 20 jan 1468.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 186.

Savnes: Helvig Neb ()
gm Henning Lydersen Kabel (-1397-1430-) til Tåstrup og Nielstrup

Kilde: DAA 1899: Kabel (Kabold). s 221.

Savnes måske: Sophie (Neb) ()
gm Thue Thulesen (Sparre af Skåne) ()

De kendes kun fra slægtebøger.
Kilde: DAA 1917: Sparre i Skåne. s 515.

Savnes vist: Berete Neb (-1550-)
gm Most Josephsen (Gere) () til Jordberga

Kilde: DAA 1893: Gere. s 186.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Neb     Norby Skovgårde     Norby Uggerslev     Ny    

Bemærkninger DAA 1906: 'Norbagge'

Vaaben 'Norbagge' våben. Eggert Eggertsson var lensmand og lovmand i Vigen (Oslofjorden - Bohus län), han blev adlet 1488, bekræftelse 1551 for sønnesønnen Eggert Hannesson Norbagge på Ísland, hvor efterslægten er. Kaldet 'slægten Norbagge', selvom det var Eggert Hannessons personlige tilnavn. Ikke i DK. K: PHT 1915.

Stamtavle i DAA 1906 s 313

Norbagge er ikke brugt som slægtsnavn, det var kun Eggert Hannessons personlige tilnavn. Slægtsnavne blev ikke brugt på Ísland, den dag idag er de sjældne.

Eggert Eggertsson (-1488-), lensmand og lovmand i Vigen (Oslofjorden, Bohus Län) i Norge blev adlet 9 aug 1488. Adelsværdigheden bekræftet 9 apr 1551 for hans sønnesøn Eggert Hannesson Norbagge (ca 1516 - ca 1583), sysselmand, provst, lovmand, bonde på Bær, Rauðasandur, Barðastrandarsýsla, NV-Ísland.
Hans efterkommere er velkendte, mandslinier lever og må høre til dansk adel.
Kilde: NDA: A. Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon:
Fortegnelse over dansk Adel i Fortid og Nutid. 1904. 365 s.
Kilde: Guðbrandur Jónsson: Nogle Oplysninger om tre islandske Adelsslægter. PHT 1915.
islendingabok.is på Nettet.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Neb     Norbagge     Norby Uggerslev     Ny    

Bemærkninger DAA 1906 Norby [af Skovgårde]

Vaaben Norby [af Skovgårde] våben: En gren med kviste og blade. Flere varianter. Uradel på Fyn, måske skånsk, kendt (-før 1504-1706). K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1906 s 319
Rettelser i DAA 1911 s 579; 1915 s 609; 1923 s 553; 1931 s 159; 1935 s 145; 1936 s 123; 1937 s 175; 1939 s 120; 1967 s 20;

Litteratur

Kilder og argumentation for stamtavlen ses i:

    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905.
    s 1-52.

Det er en større afhandling med afskrift af talrige kildeskrifter, og argumentation for stamtavlernes sammensætning. Her kan vi kigge Thiset over skulderen og se hvordan han arbejdede. Nogle af konklusionerne i artiklen er dog så usikre, at han har valgt ikke at bruge dem i stamtavlerne.

Artiklen omhandler også mange af de indgiftede slægter, her er en oversigt:

    Altena     s 16-20
    'Balk [af Skepparslöv]'     s 42-43
    Bryske, Jørgen (-1543-1571/72)
    - gm Margrethe Norby [af Skovgårde] (-1564-1602) s 47-48
    Bøistrup     s 21-24
    Haltrup     s 41-42
    Hop     s 42-43
    Norby [af Uggerslev]     s 1-30
    Norby [af Skovgårde]     s 1-3 og 31-49
    Norby, Claus Bille (-1509-1520-) s 50-52
    Ny     s 35-36 og 41-43
    Pil     s 43-45
    Siker     s 17-21
    Taa     s 25-30

En nyere artikel om Søren Norby og en mulig sammenhæng mellem Norby [af Skovgårde] og Norby [af Uggerslev] er:

    Niels H Kragh-Nielsen:
    Om Søren Norby og hans baggrund.
    Personalhistorisk Tidsskrift 2000 s 180-205.

Gårde

To grene af slægten har hver sin herregård Urup.
Den gren der begynder med s 319 nr a. Peder Lauridsen (Norup) har:
    Urup i Rynkeby sogn i Bjerge hrd på NØ-Fyn, 15 km Ø f Odense.
Den gren der begynder med broderen s 321 nr b. Oluf Lauridsen Norby har:
    Urup eller Sønder Urup i Grindsted sogn i Slavs hrd i S-Jylland, 15 km NØ f Varde.
(Der er et tredje Urup i Østbirk s nær Tørring, V f Horsens og et fjerde i NØ-skåne S f Kristianstad, de er ikke relevante her).

Indledningen - våben

Våben ... en grøn stub med tre opstående grønne blade.
Læs: En liggende afhugget grøn gren med tre opstående grønne kviste.
Der er ingen træstubbe.
Seglene viser imidlertid en del varianter, der er kun eet der stemmer med ovenstående beskrivelse: Nr 5. Nr 3 har lodret og skråt opstikkende blade - seglets nedre del er brækket af, Nr 4 har en træstamme med 5 enkelte blade, og nr 6 har en afgrenet træstamme.
Kilde: DAS II nr F.L.3-6.

Stamtavlen

s 319 (uden nr - stamfar) Niels NN (Norby) (-midt 1400-tal-)

gm NN Bjørn eller Munk [af Fjællebro]. Kilden er ligsten i Maribo over tipoldedatter Margrethe Pedersdatter (Norby) (), hun ses s 321 nr 4) .
Stenen ses tegnet af Abildgaard.
Kilde: Abildgaard nr 264.
Margrethes søster Anne nr 5) har samme våben på sin sten i Kerteminde.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Stenen er rigtigt aflæst (et lille hurra!), men Thisets forklaring i ovennævnte afhandling om at det nok er en fejl på tegningen og at våbnet nok skal være en bjørnelab eller et bjørneben, er søgt. Vi må have respekt for kilderne.
Våbnet er (på begge sten) ganske klart en panser-handske med fingrene nedad og tommelen mod dexter, dvs en venstre-handske. Den lille slægt 'hånd' har en højrehånd med fingrene opad. De ses på Hjerpinggård SV f Lemvig 1537-1609, så det er næppe dem. Der er snarere tale om et fantasivåben.

s 319 (uden nr - generation 2) Peder Nielsen Jude (ikke Norby) (- senest 1504) af Åkarp - han udgår af slægten
g2m Margrethe Manderupsdatter (Manderup) (-1517-)

Peder ses i Nyt Dansk Adelslexikon som slægten Jude af Åkarp (Aagerup), hvor han skal føre en hjortetak; En samtidig Peder ses i slægten Gammel som fører et afgrenet træ.
Hans segl viser som skrevet står en afgrenet skråtstillet træstamme i skjoldet. Det er ikke det samme som Norbys liggende gren. Thiset kalder både grenen og træstammen for 'stub', det kan man på fransk (heraldisk) men på dansk er det 3 forskellige ting.
Åkarp ligger i Skytts hrd i Skåne, lige NØ f Trelleborg.
Enken Mergrethe sælger gårde i Snertinge i Sværdborg s i Hammer hrd på S-Sjælland.
1505 skriver hun en bekræftelse på at sønnen Henning har pantsat 3 gårde i Snertinge, og hendes mands våben var et afhugget træ, ikke en ørneklo som hendes søn har påstået.
Jeg synes ikke der er ret meget der peger mod Norby på Fyn, hverken våben eller geografi eller gods, kun navnet Peder - som er et af de almindeligste mandsnavne.
Jeg vil derfor afvise Thisets teori om at Peder Nielsen Jude er en Norby, den er ikke sandsynlig.
Kilde: NDA. Raneke s 508: Jude.
(Raneke har Åkarp i Oxie hrd, men kilden 3 jun 1517 m.fl siger Skytts hrd).
Eline Gøyes Jordebog, s 397.
Kilde: Thisets Norby-afhandling s 40.

I 1468 besegler Peder Gammel d 6 apr, og Peder Jude i Åkarp d 29 okt, begge med et afgrenet træ i skjoldet, men seglene er forskellige. Så de må ses som to forskellige mænd.
Kilde: DAS II. Nr C.XXVI.1 og Nr F.L.2.
Den lille slægt Gammel ses på Sjælland.
Sagen er omtalt af:
Kilde: Knud Prange: Heraldik og historie. 2' udg. 1977. s 35.
Kilde: Troels Dahlerup: Variationer og Mutationer. Heraldisk Tidsskrift bd 2 1965-69. s 65-80. Her s 72.

Om Peder Jude nævnes kun at han var død 1504.
Men Peder Judes segl ses i 1468, 1482 og 1495, hvor han medbeseglede skøder i Skåne. I Thisets Adelige sigiller mangler ham i registeret under Jude (han er under Peder som sidste Nielsen), og skjoldet er beskrevet som en hjortetak.
Kilde: DAS II nr C.XXVI.1.

1468 var han medudsteder af et tingsvidne om et skøde på Skånes landsting: Karine Nielsdatter (Bälteberga) skødede en gård til velbyrdig Dorothea Swolmsdatter.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2492.

1482 medbeseglede han et skøde fra Aage Bing til Dybäck til ærkebiskop Jens Brostrup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 5111.

1482 (dec) medbeseglede han et skøde fra Peder Stygge [af Tåsinge] til samme bisp.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1482 nr 5121.

1495 (13 el 20 jul) medbeseglede han et skøde på en gård fra Jep Truidsen (Rosensparre) til Gregers Jepsen (Ulfstand).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7939.

Engang mellem 1487 og 1496 medbeseglede han et skøde
til Gregers Jepsen (Ulfstand).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede III nr 13121.

1517 solgte enken Margrethe Manderupsdatter 2 gårde i Snertinge.
I Manderup-tavlen og Thisets afhandling bemyndigede hun sin søn Mikkel til at sælge dem. (Hos Raneke og i NDA/Achen hedder sønnen Mogens. Kilderne 3 jun og 7 jul 1517 har Michel).
Kilde: DAA 1903: Manderup. s 312.
Kilde: Raneke s 508: Jude (af Ågerup).
Kilde: Thisets Norby-afhandling s 40.

Der er også et andet Snertinge på Sjælland: 20 km V f Holbæk.

Der er to sønner sidst i stamtavlen.

s 319-20 nr a. Peder Lauridsen Norby (-1535-1556/58) til Urup på Fyn
gm Anne Knudsdatter (Ny) (-1535-1596)

1537 havde han sag mod rd Verner Grotte om to vikarier i Odense. Han mente at være medarving til dem.
Læs: Werner Grott.
Vikarier er præstestillinger.
Arven er nok det gods der er blevet skænket til stillingernes aflønning, her efter reformationen kunne man kræve det tilbage, da der ikke mere blev afholdt de aftalte messer for indtægten.

Anne havde været nonne i Dalum Kloster.
Eller måske været indsat i klosteret til opdragelse og uddannelse som mange andre i Dalum?

s 320 nr 3) Johan Norby (-1580-1614) til Tagemosegård
gm Margrethe Clausdatter Basse (-1615)

1590 arvesag mellem brødrene Otte og Johan.
Kilde: Lige ovenfor under Otte.
Jeg refererer sagen under Ottes hustru Ellen, se bemærkninger Basse nye.

s 321 nr 1) Peder Olufsen Norby [af Skovgårde] (-1593-1595) til Sdr Urup
gm Dorothea Rosenkrantz (-1608-) til Rærup

Sagsøgte 1593 nogle Bønder, der på Østerherredsting havde stræbt ham efter livet.
Øster hrd er en massebetegnelse.
Her er det antagelig Øster Horne hrd, nabohrd til Grindsted s i Slavs hrd, hvor hans Urup ligger.

Peder er skrevet til Urup (nu: Sønder Urup) 1588.
Sønder Urup ligger i Grindsted s, 45 km V f Vejle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 914: Sønder Urup.

s 321-22 nr (2 Christen Norby (-1678-1713-) til Lunderup
gm Helle Christophersdatter Mormand ()

I Denne artikel får de tillagt en datter i Ansager sogn:
Kilde: J Kierckebye: Om det gamle Urup samt om de sidste Adelsmænd af Slægten Norby, især dog om deres Descendenter i Bondestand. Samlinger til jydsk Historie og Topographie 1870-71 s 411.
Det holder bare ikke, og tilbagevises her:
Kilde: Hans Viuf-Sørensen: En adelsjomfru Norby på Udegård i Ansager Sogn? - Ikke alt, hvad der findes på tryk, er troværdigt! Slægten nr 6 1992. Genoptrykt i Slægten Gemmesider fra nr. 1-10 (1991-94).

s 322 nr 3) Magdalene Olufsdatter Norby (-1594-1601)
g1m Mogens Nielsen Munk [af Vejbjerggård] (- senest 1614)

Hun pantsatte 1594 og 1595 Eg, som kun var 3 gårde, til sin mostersøn Christen Vind til Endrupholm, og solgte 1597 til ham.
Hun er nævnt 1600.
Kilde: DAA 2006-08: Vind nr I-14.
Vind-tavlen nævner ikke Mogens ved de lejligheder, men når de er gift mellem 1595 og 1597, må han være med ved salget.

Magdalene g2m en ufri Laurids Jensen i Pallesgård.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård] s 322-23 nr b.

Mogens Munk (? af Vejbjerggård).
Der var ikke noget spørgsmålstegn i Munk-tavlen 1905.
Han er 1609 og 1614 skrevet til Vejbjerggård - 1614 som afdød.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård]. s 322.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 220: Vejbjerggård.
Så '?' må være overflødigt.

s 323 nr 2. Henning Pedersen (IKKE Norby men Jude af Åkarp) (-1504-)

1504 (28 feb) pantsatte han en gård i Snertinge til Eggert Andersen på Elmelunde.
Eggert Andersen (Ulfeldt) (lensmand) på Elmelunde.
Snertinge i Hammer hrd.
Kilde: Eline Gøyes Jordebog, s 397.

1504 (13 apr) pantsatte han to gårde i Snertinge, til Oluf Daa på Ravnstrup. Begge hans pantebreve manglede segl.
1504 (27 maj) solgte Oluf Daa pantet videre til rd Eskel Gøye.
Året efter bekræfter moderen at Eskel har 3 gårde (er kun 2) i Snertinge af hendes arvegods 'i sin værge', men hvis sønnen har solgt gårdene, vedstår hun ikke salget.
Hendes mands våben var et afhugget træ, ikke en ørneklo som hendes søn har påstået.
Kilde: Eline Gøyes Jordebog, s 397.

s 323 nr 3. Mikkel Pedersen (IKKE Norby men Jude af Åkarp) (-1500?-1517-) til Åkarp

Står i NDA, Achen og Raneke som Mogens.
Eline Gøye har klart Michel.
Kilde: Eline Gøyes Jordebog, s 397.

Måske er han den Mikkel Pedersen, der 1500 er ridemand på vegne af Knud Skelmsen (Gere) til Duege. De indførte Niels Clausen (Sparre) i 3 gårde i SV-Skåne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9017.

Savnes måske: Claus Bille Norby (-1509-1520-) lensmand

Se bemærkninger Norby Uggerslev.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Neb     Norbagge     Norby Skovgårde     Ny    

Bemærkninger DAA 1906 Norby [af Uggerslev]

Vaaben Norby [af Uggerslev] våben, ikke Norby [af Skovgårde]. Af 6 kendte segl vender 4 som vist, mens 2 er spejlvendte. Fynsk uradel, kendt (-1453-1603), Måske afstamning fra Altena med ca samme våben. K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1906 s 314
Rettelser i DAA 1932 s 194; 1937 s 175; 1952 s 72;

Slægten Altena har stamtavle sammen med Norby [af Uggerslev], men foran denne.
Se bemærkninger Altena.

Thisets Norby-afhandling

Kilder og argumentation for stamtavlen ses i:
    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 1-52.
Norby [af Uggerslev] behandles s 1-30.

Oversigt over afhandlingen (der er ingen afsnits-overskrifter): Se bemærkninger Norby Skovgårde.

s 20 sidste afsnit starter analysen af Bent Norbys ligsten i Egense Kirke. Bents våben nr 1, 2 og 4 stemmer med hvad vi ved. Tegninger af stenen ses i:
Kilde: Abildgaard nr 362.
Desværre er Abildgaards tegning ufærdig, der mangler to af Bents skjolde foruden hjelmtegn på Bøistrup-våbnet. Abildgaard skriver at der mangler flere våben på stenen, det holder ikke.
Så se i stedet:
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 2000 s 191.
Der er foto af stenen, og her ses at der 'kun' mangler 6 hjelmtegn på Bents anevåben.

s 20 Thiset bemærker straks at våben nr 8 (Hardenberg el Godov) ikke stemmer med hvad vi ved: Ermegard Clausdatter Siker.
Det får ikke Thiset til at tvivle på de øvrige våben.

s 21 sidste afsnit behandler våben nr 3 (Bents farmor gm Anders Norby). Skjoldet er Bøistrup, som er svært at forklare. Thiset nævner at den slægt ikke har en stamtavle i slægtebøgerne.
Bøistrup-våbnet er et af de to af Bents anevåben, som har fået hjelmtegn på stenen. Her ses en fjerbusk af 9 påfuglefjer, Bøistrup har ellers to tværdelte eller mangedelte horn (2 segl i DAS II).
Når Bøistrup-slægten ikke er klarlagt i slægtebøgerne, så er det overraskende at Bent Norbys efterkommere kan vide noget om den slægt. Dermed vil jeg vurdere at Bøistrup-våbnet med alternativt hjelmtegn sagtens kan være grebet ud af luften.

Derefter følger de 4 oldemødre, af dem kender vi de 2, kun Anne Grubbes våben kan vi se på stenen, som nævnt er Siker erstattet med Hardenberg/Godov.

s 23 midt: Bøistrup'pens mor skal være en Basse [gamle].
Våbnet er et vildsvinehoved, det føres af Basse [gamle] og af von Qualen fra Holstein. Hjelmtegnet mangler, så vi kan ikke se forskel.

s 23 næstsidste afsnit: Thiset vurderer at et Basse-våben styrker anetavlens troværdighed, 'thi ad hel anden vej ved vi jo' ... og nævner en sag 1537 mellem Eiler Rønnow og Jacob Norby om gods i Ulbølle.
Hvorfor er den sag så ikke nævnt i hverken Rønnow- eller Norby-tavlen? Ad hvilken vej 'ved vi jo' ? der er undtagelsesvis ingen kildehenvisning.

s 24 er der en stamtavle med indledningen: 'Usandsynligt er det da slet ikke, at et Fælleseie har bestaaet på Uggerslevgaard gjennem følgende Slægtled:' (stamtavlen er udbygget s 30).
De to ægteskaber der er er vist med punkteret linie er begge i forbudent led, (3'led hhv 3' og 4'led) så jeg vil mene at de netop er ret u-sandsynlige. De er heller ikke medtaget i stamtavlerne i DAA.

s 25 øv - 27 ned omhandler våben nr 9: Taa, som tillægges Anne Arvedsdatter.
Hun er imidlertid ikke en Taa, den kobling der ses s 27 øv mellem Arved Svendsen (-1394- senest 1428) og Arild Svendsen (Taa) (-1414-1433-1435-) holder ikke. Det ses i Annes gavebrev 1428 (på s 26) at hun da har arvet sine forældre. Når Arild lever 5 år senere 1433 så er han altså ikke hendes far.
I note 3 betvivles at hendes våben var et ørnehoved.
Anne og Arved og deres slægt er nu (apr 2019) udskilt som 'Vedby-slægten' med ørnehoved.
Flere detaljer: Se bemærkninger Taa, s 565.
Dermed er Taa-skjoldet på Bent Norbys ligsten uforklarligt.

Konklusion om Bent Norbys ligsten:
Jeg vil mene at Bøistrup-våbnet med alternativt hjelmtegn, Taa-våbnet, og Hardenberg-Godov-våbnet, alle tre er grebet ud af luften.

s 30 stamtavle.
Her ses igen de to ægteskaber i forbudent led, se ovenfor under s 24.

Mere litteratur

En nyere artikel om Søren Norby og en mulig sammenhæng mellem Norby [af Skovgårde] og Norby [af Uggerslev] er:

    Niels H Kragh-Nielsen:
    Om Søren Norby og hans baggrund.
    Personalhistorisk Tidsskrift 2000 s 180-205.

Heri ses s 191 en bedre tegning af ligstenen i Egense over Bent Norby (-1565) til Lehnskov.

Generelt

Thiset gætter på at Jesper Norbys farfar skulle være en Altena.
Troels Dahlerup gætter på at Jesper er blevet adlet på anbefaling af rd Eggert Frille, og at Jesper (eller hans far) har tjent Eggerts mor Ermegard Altena, som så har lagt våben til.
Kilde: Troels Dahlerup: våbengrupper, similarisering og undervasallitet i dansk senmiddelalder. Heraldisk Tidsskrift Bd 2 s 303.

Stamtavlen

s 315 (uden nr - stamfar) Peder Hansen?? (Norby) ()
ikke gm Anne Arvedsdatter (Vedby) (-1418-1431- vist senest 1433) til Vedby på Falster samt Dræby og Kertinge på N-Fyn - så hun udgår

Ingen kilder opgivet, på hverken Peder eller fruen.
Ægteskabet er Thisets konstruktion, ud fra våben-anetavle over Bent Norby.
På ligsten i Egense over oldesønnen Bent Norby (-1541-1565) til Lehnskov ses et Taa-våben på fruens plads.
Kilde: Abildgaard nr 362.
Desværre er Abildgaards tegning ufærdig, der mangler to af Bents skjolde foruden hjelmtegn på Bøistrup-våbnet. Abildgaard skriver at der mangler flere våben på stenen, det holder ikke.
Så se i stedet PHT 2000 s 191.

Men den Anne, Arved Svendsens datter der mistænkes, er ikke en Taa [af Kragerupgård], hun og hendes forfædre nu er udskilt som Vedby-slægten. Deres kobling til Taa'erne er gjort i Norby-afhandligen ved at sætte Arved Svendsen = Arild Svendsen. Det holder ikke.
Kilde: DAA 1921: Taa s 566.
Se bemærkninger Taa, s 565-66.

I Taa-tavlen er der ingen forbehold, og Peder er blevet til Peder Hansen Norby af Uggerslev - uden kilde. Det skal man næppe lade sig forvirre af, det er Bobés værk.

Der kendes ingen Taa'er på Fyn, så våbnet er ikke forklarligt.

s 316 nr 1) Hans Norby (-1535-1561/66) til Uggerslevgård

1560 var han meddommer i Kongens Retterting.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.

s 317 (uden nr) Henrik Norby (-1603)

Ikke nævnt hvem moderen er.
Men kronologisk set er det Inger Sandberg [af Jylland] (-1589), ellers var Henrik under 7 år da han blev dræbt 1603, og så havde vi nok hørt om det.

Savnes: Claus Bille Norby (-1509-1520-) lensmand

Det er uvist om han overhovedet hører til en af Norby-slægterne, men Uggerslev er så mere sandsynlig end Skovgårde. Snarest er han en rigtig Bille. Han er grundigt behandlet i:
Kilde: Thisets Norby-afhandling (se ovenfor) s 50-52.
Også behandlet PHT 2000 (se øverst).
Og opført - med færre detaljer - i Bille-tavlen:
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr I-100.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Neb     Norbagge     Norby Skovgårde     Norby Uggerslev    

Bemærkninger DAA 1906 'Ny'

Vaaben Ny våben. Vist også set med rødt felt. Månen ses vendt på flere måder, her efter segl 1517. Våbenfællesskab med Kotte. Lille fynsk lav- og uradelsslægt som sjældent brugte slægtsnavn, måske indvandret som Halberstadt fra Deutschland. Kendt (-1419-1517-). K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1906 s 336


Oversigts-stamtavle: Ny

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle 7 personer.

Litteratur

    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905.
    s 1-52.
Ny behandles s 35-36 og 41-43

Ny og Halberstadt

Slægtebøgerne vil gerne gøre denne slægt til tyske indvandrere, idet der i Mecklenburg var en slægt von Halberstadt med en måne i rødt skjold. Nu er måner og stjerner meget almindelige skjoldfigurer, og der ses ingen tyske navne i slægten Ny, så det er nok bare en fri slægtebogsfruefantasi.

Stamtavlen

s 336 nr 1. Tyge Jensen (Ny) ()
gm Abel NN (- ca 1505-) til Urup på Fyn

Om Abel, se nedenfor under sønnen Knud, s 366 nr b.

Gm NN, hvis Fædrende Vaaben var et Sværd, mødrende 3 Regnbuer.
Kilde: Jfr Margrethe Norbys ahner.
Jeg elsker præcise kildehenvisninger!
Margrethe Norby (-1602) var ikke Jomfru, hun gik i Maribo Kloster som enke efter Jørgen Bryske (-1571/72), og hun døde som abedisse. Ligsten i Maribo Dom.
Kilde: Abildgaard nr 264.
Våben-anetavlen er rigtigt aflæst (hurra), men desværre bliver vi ikke klogere. Tyge må være født engang omkring 1400, og så langt tilbage kender vi ingen med eet sværd i skjoldet. 3 Regnbuer kan være 'Algudsen' på Langeland - eller måske Brun eller Grim på Lolland. Deres stamtavler går ikke så langt tilbage.

s 336 nr a. Jens Tygesen (Ny) (-1496-)

Nævnt 1496 som frænde til Peder Eriksen af Stubberup.
Læs: Af StubbeNDrup. Det er ikke Stubberup på Hindsholm, men Stubbendrup i Søllinge s i Vindinge hrd, 15 km SØ f Odense. Peder er af Stubbendrup-slægten.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 919: Stubbendrup.

s 336 nr b. Knud Tygesen (Ny) (-1494-1517-) til Urup på Fyn
gm Karen Olufsdatter Brockenhuus ()

Karens fornavn er forsigtigvis skrevet i parentes.
Det er nu unødvendigt.
Karen Olufsdatter betænkes i (kusinen) Mette Jespersdatter Friis'es testamente fra ca 1505-10. Da var hun endnu jomfru, men den næste der betænkes er fru Abel Urop, vel Karens tilkommende svigermor.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.

s 337 nr 1) Anne Knudsdatter (Ny) (-1558-1596) til Urup
g1m Peder Lauridsen Norby (-1535-1556-)
g2m Erik Mortensen (Godov) (-1537-1580-) til Nørgård

Var Nonne i Dalum Kloster.
Et nonneløfte er ikke noget man lige løber fra, hun var nok bare indskrevet til opdragelse og uddannelse som så mange fynske adelsfrøkener.

Omendskiønt den ovennævnte afhandling er trykt året før Ny-stamtavlen, så indeholder den et par kilder om Anne Knudsdatter (Ny), som ikke ses i stamtavlen.



O   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Orning     Oxe    

Bemærkninger DAA 1974-75 von Obelitz

Vaaben von Obelitz våben. Som slægten Obelitz fastsatte det i 1947. Pommersk uradel kendt fra 1200-tallet, stamtavle fra ca 1500. Sidste mand fra Pommern kom til DK 1658, her lever de endnu. K: DAA 1974-75.

Stamtavle i DAA 1974-75 s 3
Rettelser i DAA 2003-05 s 678;

Oversigts-stamtavle: Obelitz

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer i generation 1-11.

Kilder

Der er ikke een eneste kildehenvisning til denne stamtavle !

Tavlen er stort set en afskrift af den maskinskrevne slægtsbog, som Bredo Ove Ernst Obelitz (nr 47) har udarbejdet:
    Bredo Obelitz:
    Begyndelse til Udarbejdelse af Personalia, Heraldica og Feudalia for Slægten Obelitz i Pommern og Danmark fra 1253-1963. 1963.
   
    Et eksemplar var i Frederiksberg Bibliotek, nu i Slægtsforskernes bibliotek.

At forfatteren Finn Andersen end ikke nævner dette værk, er både dårlig moral og videnskabelig uredelighed.

    Eiler Nystrøm:
    Biografiske efterretninger om Peter Munthe Bruns og Ane Munchs Slægt
    på fædrende og mødrende side omfattende personer af slægterne
    Angell - Brun - Dass - de Fine - Kaasbøll Leth af Vosborg - Linde - Munthe - Müller - Obelitz - m.fl
    1910. s 160-69. Fyldige henvisninger s 211-13.
    Citerer ligprædiken for Balthazar Gebhard von Obelitz (1640-1707), sidste mand i Pommern og første mand i Danmark.

    Bredo Obelitz:
    Slægten Obelitz's våben.
    Personalhist.Tidsskrift 1940. s 60-61.

    Eiler Nystrøm:
    De danske Obelitz'ers forhold til Pommern
    Personalhist.Tidsskrift 1964. s 63-68.

    Anetavle fra 1660 for
    Balthazar Gebhard von Obelitz (1640-1707).
    Afskrift fra ca 1800.
    Rigsarkivet: Håndskriftsamlingen,
    Genealogisk-Heraldisk Selskab, Obelitz.

Stamtavlen

s 5 lin 7 Jürgen von Obelitz ()
gm Margaretha von Krakewitz ()

Margaretha hed Krakewitz, ikke Krakowitz, og kom fra godset Tribbevitz på Mittow - det nordlige Rügen.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08. (Geneal. Handbuch des Adels).
Kilde: http://www.gutshaeuser.de/gutshaeuser_t/tribbevitz.htm

s 5 lin 8 Johan von Obelitz ()
gm Dorothea von Datenberg ()

Dorothea hed DaTenberg evt Dotenberg, ikke Dalenberg eller Dahlenberg. Det Altenhagen hun kom fra ligger ved Velgast, 20 km V f Stralsund.
Kilde: http://www.gutshaeuser.de/gutshaeuser_a/altenhagen_loebnitz.html
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-70.

s 8 nr 6a Balthazar Gebhard von Obelitz III (1728 - 1806) professor

Angives født 6 aug 1728 og døbt i København Garnisons,
men hvor ved vi mon det fra? Både DAA, og de to sidste udgaver af DBL angiver Garnisons, mens Bredo Obelitz: "Begyndelse til udarbejdelse .... slægten Obelitz ..." (1963) ikke anfører nogen dåb. Ses ikke i Garnisons tyske menighed (eller Holmens), for Garnisons danske menighed er der ikke nogen dåbsprotokol for perioden 1725 - 1747.

s 10 nr 19 Frederik von Obelitz (1774-1839) arkivchef

Angives født og døbt 1773.
Iflg Vor Frue kirkebog er det 1774, samme datoer.

s 16 nr 54 Christian August von Obelitz (1882-)
g1 1907 m Erna Tjäder (1887-)
g2 Oda Augusta Emilie Syrig (1889-)

Erna Tjäders forældre: Tom Tjäder, fabrikant i København og Jensine Kirstine Pedersen.
Kilde: Borgerlig Vielse København 1907 nr 339.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Obelitz     Oxe    

Bemærkninger DAA 1907 Orning

Vaaben Orning våben. Man bør ikke sætte rødt mod blåt! Uradel (måske brevadel) fra Vendsyssel, kendt (-1442-1786).

Vaaben Orning våben. En variant fra Jondal Kirke i Hardangerfjorden i Norge, måske den oprindelige udgave. Uradel (måske brevadel) fra Vendsyssel, kendt (-1442-1786).

Stamtavle i DAA 1907 s 332
Rettelser i DAA 1911 s 580; 1915 s 609; 1923 s 554;

Oversigts-stamtavle: Orning

Alle behandlet til 1600

Og enkelte derefter.

Borgerlige Orning'er i Norge

På s 337 nr (3 ses at en borgerligt gift Orning-datter stiftede en slægt med navnet Orning. Dens første generation ses i denne artikel:
    E A Thomle:
    Lidt om den norske Slægt 'Grønvold'
    Personalhistorisk Tidsskrift 1925 s 276-96.

Samme s nr (1 ses at søsterens søn også brugte navnet, nogle af dem ses også i PHT.

Våben

Bernt Ornings segl er behandlet i en artikel:
    Hans Krag:
    Slekten Ornings våben.
    Heraldisk Tidsskrift bd 2, 1965.
Forfatterens konklusion om fiskeruser i stedet for strømme svækkes svært af, at han ikke har set seglene i DAS II.

Våbnet sås 1871 i Jondal Kirke på Strandebarm i Hardangerfjorden (sognekirke for Galtung's Thorsnes). Våbnet var malet med 2 blå strømme i sølv (hvidt) felt, på hjelmen 7 blå og hvide faner. Og text: LOD 1676.
Kilde: Huitfeldt-Kaas i Personalhist.Tidsskr.1903 s 35.
Lisbet Orningsdatter g Galtung blev begravet der det år iflg
Kilde: DAA 1916: Galtung s 151.

Stamtavlen

s 333 nr A. Mads Svendsen Orning (-1478- senest 1482?) til Eget

Til Eget i Vennebjerg hrd.
Eget ligger i Skærum s i Horns hrd, 10 km VSV f Frederikshavn.
Efter trap var han død 1482 da hans lovhævd nævnes.
Hans forfædre havde haft Eget i hævd i over 100 år.
Trygderup hedder idag Trøderup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 164: Eget.

Gm Anne Roed fra Vustgård.
Idag Vårstgård (Gunderup s, Fleskum hrd, 15 km SSØ f Aalborg).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1010 Vårstgård.

Anne ses ikke i Roed-tavlen, hun må være datter af Morten Roed (-1448-1486-) s 398 nr 2.
Kilde: DAA 1911: Roed. s 398.

s 333 uden nr Svend Madsen Orning (-1499-1536 1556?-) til Eget

1499 til julegilde på Aagård.
Gæstelisten til Mourids Nielsen (Gyldenstierne)s julelag er fra 1496.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 14.

Svend skrev sig til Eget 1553.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 164: Eget.

Ses endnu i en Rusttjenesteliste 1556.
Rostjenesteliste. Ordet kommer af Ros = hest (jfr eng Horse).
Man kan stå i officielle lister i mange år efter sin død, det hedder administrativ sendrægtighed. Når han var til julegilde i 90'erne må han være over 75 i 1556, så mon ikke det er arvingerne der endnu har gården?

S 333 nr b. Vil Sørensen Orning (-1602) til Eget
gm Kirsten Jørgensdatter Høeg ()

Død 24 apr 1602. Begge begravet i Skærum Kirke.
Kistepladen siger død 25 apr 1602 og begravet i Skærum Kirke 3 jun 1602. Kistepladen er aftaget og er nu i Nationalmuseet.
Den nævner Kirsten, men siger intet om hendes død eller begravelse.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1889 s 252: Kisteplader.

s 333-34 nr a) Vil Sørensen Orning (1616?-1648-1694) til Eget mm
g1m Ide Baggesdatter Griis [af Slette] (- senest 1659)
g2m Else Ovesdatter Lunov (-1672-1697-)

Vil begravet 1694, 78 år gl.
Med henvisning til kirkebogen, men hvis det stemmer, er han født 1616, dvs 4 år før forældrene blev gift.

Vil og Else blev gift 20 dec 1672 på Tidemandsholm.
Kilde: Bisp Bircherods Dagbøger. Personalhist.Tidsskr.1927. s 232.
Hun må være ca 25 år yngre end ham.

s 335 nr 2. Vogn Svendsen (Orning) (-1580-1602-) til Gærumgård
gm Ingeborg Jensdatter Basse [af Vendsyssel] (-1592-1602-)

De har 1592 skænket prædikestol, 1593 el 1598 herskabsstol, og 1602 altertavle til Gærum Kirke. Deres navne og 2+2 våben ses både malet og træskåret.
Kilde: gravstgenogepitafier.dk/gaerum.htm

s 335 nr 4. Thomes Svendsen (Orning) (-1541?-1556-1571- senest 1582)
gm Dorthe Christens?datter Munk (-1582-1584-) begge af Ellinggård i Vendsyssel

Dorthe ses i stamtavlen over den lille brevadelsslægt Munk [af Ellinggård].
Kilde: DAA 1905: Munk [af Ellinggård] s 323.

En Thomes Orningh Danus nobilis studerede 1572 i Rostock.
Han hører klart til slægten, men Thomes Svendsen ville da være omkring 50 - så sandt det var ham der var foged på Sostrup i 1541.
Studenten må høre til 1-2 generationer senere.

Dorte ses 1582 og 1584 uden Thomes.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Ellinggård] s 323.
Så må han være død.

De lejede Ellinggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.

s 335 nr a. Jens Thomesen (Orning) (-1587-1634-) til Abildgaard
gm Edel Lauridsdatter Basse [af Vendsyssel] (-1626-1646)

Edel var ikke gift 3 gange. Hun var 3 forskellige damer. Se bemærkninger Basse Vendsyssel.

1587 er Jens skrevet til Ellinggård efter forældrene, Jens levede 1634.
De lejede den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.

Kan vel neppe være den Johannes Orninck, Danus, 21 Aar gl, som 1601 blev immatr. ved Universitetet i Leyden, og 1598 havde studeret i Rostock.
Nej, den Johannes er så født ca 1580, og vores Jens er myndig i 1587, dvs 10-25 år ældre. Hans far Thomes ses sidst 1571, og var død 1582

1616 er Jens skrevet til Abildgaard, som var en 'enestegård' (det betyder en gård der ikke ligger i en landsby).
(I 1688 var den på 12½ tdr hartkorn, det er en halvstor bondegård).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 351: Abildgaard.

s 335-36 nr b. Otte Thomesen (Orning) (-1591-1595- vist før 1606)
gm Anne Eriksdatter Orm (- senest 1633) til 'Vatne'
og søn Erik Ottesen (Orning) (-1627-1645) til 'Vatne'

'Vatne' kan være Vatna på øen Stord, 50 km S f Bergen, eller Vats, 100 km S f Bergen eller 25 km ØNØ f Haugesund.
1664 stævnede Berent Orning en mand til Vats Skipreides ting,
det peger på Vats.
Kilde: Se nedenfor under Berent Orning s 337 nr e) .

s 336 nr b) Erik Orning (-1627-1652-) til Eide i Norge
gm Mette Christensdatter Harbou (-1627-1636)

Efter andre angivelser søn af Søren Orning.
Det er kronologisk og navnemæssigt problematisk at han skal være søn af Erik, og kronologisk værre hvis han skal være søn af halvfætteren Søren.
Det er sjældent at en søn har samme navn som sin far - medmindre han er opkaldt efter en bedstefar, eller han er født efter faderens død og opkaldt efter ham. Ingen af delene kan ses her.
Den anførte far Erik Ottesen er gift 1608, Erik og Mette døber deres søn Mathias 1627, da kan Erik altså højst være 19 år, hvis han er Eriks søn. Det lyder urimeligt. Hos HW Harbou er brylluppet endda 1616, så bliver det meget værre.
På den anden side kommer Erik Ottesen hjem fra udlændighed i 1627, så kan Erik jo være kommet med.
Er der mon kilder til at det bryllup er 1608 eller 1616?

Erik og Christopher (brødre) har 1651 lavet en vidisse (bekræftet afskrift) af et skifte fra 1578. Tinglæst det år i Sandvig og Bergen.
Kilde: HW Harbou i Personalhistorisk Tidsskrift 1899 s 240-42 og 1889 s 39 ff og 236 ff.

Her hedder fruen Mette, i Harbou-tavlen hedder hun Kirsten. Mette står til troende. Se bemærkninger Harbou.

Eide i Ølens sogn ligger 35 km NØ f Haugesund, som er 100 km S f Bergen.
Det er nær Halsnøy Kloster, hvor hans far var lensmand.

s 337 nr e) Berent Orning (-1641-1667-) til 'Vatne' og Orninggård på Stord

Iflg Thomles artikel i PHT (se her øverst), førte han et skandaløst liv.
Kilde: PHT 1925 s 278.

Stord er en ø udenfor Hardangerfjorden, 50 km S f Bergen. Lige SØ for ligger Halsnøy hvor Erik Ottesen (Orning) var lensmand til Halsnøy kloster 1634-1646.

1664 stævnede han fogeden i Ryfylke for ukvemsord. Det var til Vats Skipreides ting, og ordene var faldet på Hemnæs Ting.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1884 s 98.

Om Berents efterkommere ses mere i
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1890 s 117.

1635 blev der bygget ny gård på Thorsnes, nogle af vinduesruderne fandtes endnu 1871, overflyttet til nye huse to gange. Her sås indridset: 'Berent Orring 1635'.
Kilde: Huitfeldt-Kaas i Personalhist.Tidsskr.1903 s 35.

s 337 nr (1 Blantzeflor Catharina Orning (ca 1660-1748)
gm Daniel Andersen (-1722)

Daniel død 1722. Sønnen indberettede 13 nov 1748 at hans mor døde 10 jul samme år og havde siddet enke i 36 år. Daniel Andersen står som Fogeds, så om han hed Foged eller var søn af en foged er åbent.
Kilde: Klevenfeldts 'Stifts-Relationer' i Personalhistorisk Tidsskrift 1880 s 143.

Svigersønnen Lars Galtung indberettede 1746 at Blanzeflor Cathrine da var 87 år gl. Altså født ca 1660.
Daniel Andersen var rådmandssøn fra Aalborg.
Kilde: Efterslæt af 'Stifts-Relationer' i Personalhistorisk Tidsskrift 1890 s 116-17.
Og altså uadelig.

s 338 nr f) Christopher Orning () til Hovland og Holmegård

Erik og Christopher (brødre) har 1651 lavet en vidisse (bekræftet afskrift) af et skifte fra 1578. Tinglæst det år i Sandvig og Bergen.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1899 s 240-42.

s 338 nr 3) Lisbeth Orning (-1676)
gm Laurits Johannesen Galte (Galtung) (1588-1659) til Torsnes

Mere om Lisbeth og Laurits ses i
Kilde: DAA 1916: Galtung. s 151.
Torsnes ligger i Jondal sogn på Strandebarm på SØ-siden af Hardangerfjorden. Det er 50 km ØSØ f Bergen, SØ f Strandebarm.

s 338 nr 3) Otte Ottesen Orning (-1635-)

Han må have boet hos søsteren på Thorsnes - eller i nærheden.
1635 blev der bygget ny gård på Thorsnes, nogle af vinduesruderne fandtes endnu 1871, overflyttet til nye huse to gange. Her sås indridset: 'Otte Orring 1635' og 'Otte Thomesen Orring' uden årstal.
Kilde: Huitfeldt-Kaas i Personalhist.Tidsskr.1903 s 35.
Man må antage at det er samme mand begge gange,
- og at han er født efter faderens død,
- og opkaldt efter denne med både fornavn og patronym.

s 338 nr c. Mette Thomesdatter (Orning) (-1536-1537-)
gm Frands Nielsen (Munk af Vejbjerggård) (-1608-1619- senest 1625) til Ørs

Hendes biografi læses i hans stamtavle.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård]. s 321.

s 338 (uden nr, lin -4) Svend Ottesen (Orning) (-1560-)
g2m Anne Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1560-1578) til ½ Hjermitslevgård
og nr a. Morten Svendsen (Orning) (-1536-1574)

gm Anne Vognsdatter.
Efter Vognsen-tavlen er hun Mortensdatter.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 98.

Svend og Morten er skrevet til Eget i Vendsyssel.
Den tilhørte den anden gren af Orning-slægten, og der er ikke kilder på at de har ejet den. De er ikke nævnt i Trap under Eget.

De blev gamle. Sønnen Morten er nævnt i recessen 1536, da må han vel mindst have været 16 år, dvs født 1520 el før. Så må forældrene være fra sidst i 1490'erne eller før, så Svend er blevet omkring 70, og Anne omkring 80.

Mortens segl er bevaret 1567 og 1571, hvad beseglede han mon?
Kilde: DAS II. Nr G.XXV.18.

s 339 (uden nr) Maren Mortensdatter (Orning) (ca 1574-1648)
gm Thomes Juel (1562-1647) til Estrup og Kollerup

Maren født 1575.
Det fremgår af deres fælles ligsten i Galten: hun døde 31 dec 1648 med alder (ætatis) 73. Men hendes far døde altså (6 linier højere oppe i stamtavlen) 15 feb 1574. Så hvis Maren ikke skal være horeunge, må hun være et par år ældre. På ligstenen hedder hun iøvrigt Bølle og har fået 3 strømme i sit våben (Orning har 2, Bølle har 4).
Kilde: Abildgaard nr 515.

De har indrettet et meget flot epitafium omkring triumfbuen i Galten Kirke, udformningen er helt unik. 16+16 anevåben - men de er grebet helt ud af luften!
Kilde: Steen Clemmensen: 16 aner må man have. Epitafiet i Galten K. Heraldisk Tidsskr 2000-04 s 148-58.

s 339 nr b. Bodil Svendsdatter (Orning) (-1556-1576-)
gm Niels Griis [af Slette] (1532-1545- senest 1556) til Slette

Bodil (Bolle) nævnes til Slette 1556.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 518: Slette.

Bodil (Bolle) nævnes i Rævdal 1576.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 171 Rævdal.

Savnes: Thomas Orning (-1572-) student i Rostock

Han er nævnt s 335 under nr 4, men må have sin egen plads i stamtavlen.

Savnes: Johannes Orninck (1580-1601-) student i Rostock og Leyden

Han er nævnt s 335 under nr a. Jens, men må have sin egen plads i stamtavlen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Obelitz     Orning    

Bemærkninger DAA 1907 Oxe

Vaaben Oxe våben. Tysk uradel fra Bayern, en gren af Ochs von Gunzendorf. Kendt i DK (-1408-1577-1593).

Stamtavle i DAA 1907 s 339
Rettelser i DAA 1923 s 554; 2015-17 s 663;

Oversigts-stamtavle: Oxe

Alle behandlet

Jeg har haf fat i ørerne på alle Oxe'rne.

Indledningen

Slægten Ochs von Gunzendorf kendes fra 1092, hvor brødrene Luchio og Ulrich I begynder stamtavlen. Georg (eller jürgen) Pankraz Ochs (-1557-1563) var generation 9 og sidste mand af slægten. Hans lensgodser gik IKKE til hans 3 søstre & svogre, men blev forlenet til Albrecht Eitel von Wirdberg. 1578 (dvs 15 år efter Georgs død) blev der endelig indgået et forlig, hvor Ochs-arvingerne fik 600 gylden.
Kilde: E-brev 25 dec 2017 fra Katharina Berger-Brütting i Bayern.

Stamtavlen

s 339-40 (uden nr, stamfar) rd Johan Reiendorf (Oxe) (1300-tallet)
gm Elsef Ketelskov (Budde) ()

Eneste kilde på Johan er Næstved St Peders Klosters dødebog. Der er han tituleret 'her' så han har været ridder.
Her er hustruen stavet Ælseff.
(Tak til Niels Just Rasmussen).

Om Elsef: Se bemærkninger Ketelskov.

'Reiendorff' kendes ikke i Bayern (tak til Katharina Berger-Brütting), men der er flere Reinsdorf i Sachsen og Thüringen. Johan (eller hans far) kan have 'mellemlandet' dér på vejen fra Bayern.
En anden mulighed - mere sandsynlig - er Rejnstrup på Sjælland.
(Tak til Niels Just Rasmussen).

S 340 nr a. rd Johan Oxe (-1444-1490/91) til Torsjö mm
g1m Berete Bondesdatter (Thott) (-1474)
g2m Inger Bille (-1507) til Nielstrup (Lolland)

Udkøbte ved samme tid sine halvbrødre af Torsjö.
Det må være hans svogre, Torsjö var Thott-gods, og hans forældre var (såvidt vides) kun gift 1 gang.

Berete skrev testamente og gav rd Johan brev på at beholde alt hendes gods i sin livstid. Der blev en del arvestridigheder med rd Johan mod sønnerne af hendes første ægteskab: Axel og Niels Brahe og af andet ægteskab: Laurens Knob.
1476 må Johan gå med til at annulere testamente og livsbrev.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 3915.

Rd Johan fik først afregnet 5 år senere.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 4862.

1472 fik han et vidne om at Thorkild Brahes hustru Merete levede meget længere end Erik Jönsson i 'Hallqwie'.
(Det kan nu max være 2 år: Erik ses 1454, Merete er begravet 1456).
Deres 4 Brahe-døtre opregnes.
En af udstederne er Anders Stigsen (Thott) gm en af døtrene.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1472 nr 3037.

1478 (28 okt) var han på Sjællands Landsting og blev frikendt for et krav på Højby i Ods hrd. Det er Barbara Brahe der kræver den, hun er en af ovennævnte 4 døtre.
Johans første hustru havde arvet den (panteretten) fra sin morbror rd Anders Nielsen (Jernskæg), som havde fået den i pant af Erik Jensen (Jönsson) af Halkved i Sverige.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4304.

Så burde Højby optræde i skiftet 1470 efter Johans første svigermor Cecilie Nielsdatter (Jernskæg) som var søster til Anders. I skiftebrevet opregnes gård efter gård. Men Højby er ikke nævnt.
Måske er pantegods slet ikke medtaget i det skifte.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2772.

s 341 nr 2) rd Oluf (Johansen) Oxe (-1468-1500- før 1502) til Torsjö
gm Thale Gribsdatter (Jernskæg) (-1504-)

Datteren Berete bliver 1502 sat i Roskilde St Agnete Kloster af sine farbrødre.
Så da må Oluf være død.

Arvingerne fragik arv og gæld. Thale solgte som enke Torsjö til ærkebisp Børge i Lund. Det var med ordene: 'fordi rd Oluf var en meget tærende mand og solgte bort sin arv og eje, så hun og deres barn Berete intet havde at bjerge dem af'.
Torsjö var hans, så den må hun have arvet, dvs vedgået arv og gæld. Hun har vel næppe købt den tilbage fra kreditorerne?

Torsjö ligger i Skåne i Vemmenhög hrd i Solberga s, 15 km V f Ystad.
'Emindrup' kendes ikke.
Kilde: Danmarks Stednavne.
Kilde: Google.

s 341-42 nr 5) rd Johan Oxe (-1503-1534/5) til Nielstrup

1505 fik Johan skøde på en gård eller mølle i 'Ellestrup' i Sdr Halland af Henning Walkendorff (-1535).
Kilde: DAA 1928: Walkendorf. s 133.

Død juleaften 1534 under angreb på Nielstrup da en falkonet (lille kanon) eksploderede.
Guve om de sloges juleaften?
Ligstenen i Våbensted skriver at det var torsdag før jul 1535 - året efter. Stenen er dateret 1544.
Kilde: Abildgaard nr 280.

s 342 nr a) Peder Oxe (1510-1575) til Gisselfeld, rigshofmester

Død 24 okt 1575.
Epitafiet i Bråby Kirke (Gisselfelds sognekirke) skriver 4 nov 1575.
Kilde: Abildgaard nr 166.

s 343 nr e) Albert Oxe (-1563-1577) til Nielstrup

Proviantkommissær for Smålandene.
Er det nu SmåLEnene i SØ-Norge ? Eller Lolland-Falster?

s 344 nr b. Lucie Pedersdatter Oxe ()
gm Erik Bjørnsen (-1441-1483-) til Röe i Bohuslän (da i norge)

gm Erik Bjørnsen til Råde, der levede 1477.
Råde skal efter Raneke ikke være Råde i Østfold i Oslofjorden mellem Moss og Sarpsborg, men Röe i Bohuslän, i Bro s i Stångenäs hrd, 30 km V f Uddevalla.
Kilde: Raneke SMV s 97.

Eriks biografi ses i stamtavle Taa, da hans norske slægt fører samme skjold (spaltet og tværdelt to gange).
Kilde: DAA 1921: Taa [af Kragerup] og Skytte [V]. s 566.

s 344 nr a. rd Jørgen Lauridsen (Oxe) (-1444-1480) lensmand

Ligsten skal have angivet dødsår 1480.
Det viser Abildgaards tegning uden vaklen, så den Jørgen Lauridsen der jan 1494 skrives i Sæby må være en anden.
Kilde: Abildgaard nr 179.

s 344 nr d. Else Pedersdatter (ikke Oxe men Glob) (-1471-) på Mejlgaard

Datter af Peder Oxe og gm Marquard Skjernov til Meilgaard.
Marquard (Pedersen) Skiernov [I] (- senest 1440) var gm Katerine Pedersdatter (ikke Else og næppe Oxe) iflg sønnen domprovst Marquard Marquarden Skiernovs indstiftelse af årtid for dem i 1440.
Kilde: DAA 1916: Skiernov [I]. s 434.
Og det er anakronistisk, Marquard Pedersen er jævnaldrende med denne Peder Oxe.
Det er også en mesalliance, Oxe er klart højadel, Skiernov er lokaladel.
Else Pedersdatter er en (Glob). Se bemærkninger Skiernov II, s 436 uden nr Iver ....

s 344 nr 1) Laurens Jørgensen (Oxe) (-1460)

Begravet i Sæby Kirke.
Sæby på Sjælland. Iflg ligstenen død 1460. Portrætfiguren viser en dreng.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Holbæk a, s 462: Sæby Kirke.

s 344-45 nr b. Laurids Nielsen (Oxe) (-1476-1499-) i Dynge
gm Dorte Håkansdotter (Bölja från Östbo) ()

Dynge i Lane hrd ligger i Bohus Län (dengang norsk), V f Uddevalla.

Dorte hører til slægtsgruppen Bölja från Östbo, lavadel i Finnveden i Småland. De fører i regelen 3 skrå strømme af ukendte farver, men Dortes familie har 3 vandrette strømme, sølv (hvide) i blåt felt.
Af hendes familie kendes kun Håkan, Dorte og søsteren Birgitte.
Kilde: Jan Rankeke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 176: Bölja f Östbo. - her mangler Laurids og han er heller ikke med på s 920: Oxe.

1477 medbeseglede han, da hustruens søster Birgitta Håkansdotter og hendes mand Amund Stake solgte gods i Utål i Bro s i Bro Skeppslag i Uppland.
Kilde: Sveriges Riksarkiv, SDHK nr 30282.

Sag 1499 mod rd Henrik Krummedige om arv efter Fikke Grubendal.
Det er arv efter Dorthes stedfader Eggert Grubendal. Om arvesagen og Dortes slægt er der mere i:
Kilde: DAA 1895: Grubendal. s 180-81.

Savnes: NN Johansdatter (Oxe) ()
gm Morten Jepsen (Baden) (-1443-) i Roskilde

De er forældre til biskop Oluf Mortensen (Baden) (-1432-1485). Hans fædrende og mødrende våben - Baden og Oxe - er kalkmalet 1511 i Roskilde Domkirke i St Birgittes kapel. En frise forneden på V-væggen har bisp Oluf Mortensen (Baden)s våben med tekstbånd omkring, den latisnske tekst betyder: Våben for den ærværdige fader hr Oluf Mortensen, biskop i Roskilde, grundlægger af dette kapel, hvis sjæl måtte hvile i Kristi fred.
På N-væggen hans fædrende og mødrende våben - Baden og Oxe. Det er under Madonna i solgisel.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Roskilde Domkirke s 1660.
Kilde: N M Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier. 2'udg 1986. s 80.
Kilde: DAA 1884: Baden s 42.
Kronologisk set er hun datter af stamfar Johan.



P   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1892 'Panter'

Vaaben 'Panter' våben. Slægten kaldes idag 'Panter' fordi dens våben var en heraldisk panter - og den var køkkenternet. Oftest i blåt felt, men også set i sølv (hvidt). Jysk uradel, kendt (-1302-1451 el 1455-). Krakewitz på Rügen har omtrent samme våben: Rød panter i sølv (hvidt).

Stamtavle i DAA 1892 s 105
Rettelser i DAA 1893 s 542; 1897 s 497; 1906 s 490; 1911 s 567; 2012-14 s 779;

Oversigts-stamtavle: Panter

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Der er en hel del mere om slægtens medlemmer i Trap. Det er IKKE medtaget her - for omfattende.

1. Laurids Jonsens æt

s 105 (uden nr) rd Laurens Jonsen (Panter) (-1314-1340) af Ærø, Langeland mm, drost
g1 Cecilie NN ()
g2 Margrethe (), datter af hertug Barnim I af Pommern

1327 beseglede han kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

1334 skyldte han Henning v. Putbus og Tetze 168 mark sølv + 260 mark + 73 mark + 120 mark + 100 mark og pantsatte dem Streu på Rügen.
Kilde: DAA 1908 Putbus s 359 nr (1.
Kilde: Danmarks Riges Breve: http://diplomatarium.dk/drb/supplement/1334-05-07.html

Hans anførte børn må alle være af 1' ægteskab da de ikke er opkaldt med vendiske navne og ikke får arvepart i Streu. Kun Birgitte (rettelserne DAA 1897) er som anført af 2' ægteskab.

s 106 (uden nr) NN (Panter) () til Græse og Vemmetofte
gm rd Jens Andersen (Brock) (-1408-) til Gl Estrup

Hendes mand rd Jens Andersen (Brock) angives død 24 maj 1408.
Ligeså i DAA 1889 Brock af Estrup
I DBL2 er det 22 maj.

s 106 nr 1. Jens Lauridsen (Panter) (-1332-1364-) til Vemmetofte

Ses fejlskrevet som Hans 18 nov 1343, og som Niels 20 nov 1343.
Kilde: Erik Ulsig: Valdemar Atterdags mænd. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 275.

s 106 nr 2. rd Peder Lauridsen (Panter) (-1332-1360-) til Nebbe

1360 besegler hans bror Valdemar Atterdags håndfæstning, mens Peder her samme år besegler hertug Christophers.
Det må vel være Valdemars store forlig i Kalundborg?

Gift med en datter af rd Anders Pedersen af Alnerup.
Det er rd Anders Pedersen (Uldsax) (-1326- før 1337) til Alnarp ved Malmö, gældker i Skåne.
Kilde: Ulsig.

Hun hedder Cecilie - ses under sønnen Anders.

s 106 nr a. Laurids Pedersen (Panter) (-1352-1364-) til Nebbe

Under broderen Anders nævnes - men ikke under ham selv - at de gav gods i 1352 og pantsatte 1365.

s 106-7 nr b. Anders Pedersen (Panter) (-1352-1408-) til Sonnerup, Svanholm mm

Under hans bror Laurids nævnes - men ikke under ham selv - at han 1364 pantsatte Nebbe.
Bursiø som han ligeledes 1402 solgte...
Der er ikke tidligere nævnt noget om 1402, derimod om 1407.
1402 satte dr Margrethe ham ud af Bursjö (Ljunits Hrd nær Ystad i Skåne, senere Marsvinsholm), som han havde i pant.
Kilde: Ulsig.

Meddommer 1375, da Cecilie Abildgaard, enke efter Peder Andersen (Hvide marsk), fik de 40 gårde tildømt, som kong Valdemar Atterdag havde konfiskeret.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Bd 1 nr 1.

1383 afleverede han (med to søstre) gods til Roskilde St Agnetes Kloster, det lå i Ishøj og deres farmor Cecilie havde skænket det.
Deres MORmor hed Cecilie Nielsdatter (Rani), hendes søster Elena til Havnelev skænkede også gods til St Agnete, hendes bror Peder Nielsen (Rani) fik tildømt en mølle i Torslunde ved Ishøj. Så læs: mormor.

I 1391 udstedte Anders et brev af en slags, her nævnes som 'gener' (svogre af en slags) Holger Jensen (Urup), Stig Pedersen (Krognos) og rd Stig Aagesen (Thott).
Kilde: DAA 1900: Thott. s 410-11.
Kilde: DAA 1932: Urup s 172.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 273.

1405 var han medlover for Jens Andersen (Brock)
i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med
rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
k: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

1407 solgte han sit mødrende gods i Særløse til bisp Peder af Roskilde.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/07-175.html
Eftersom Særløse ligger 4 km fra Skullerup(holm) peger det på at morfar Anders Pedersen (Uldsax) til Alnarp er identisk med AP (Uldsax) til Skullerup(holm), som Ulsig skriver.

s 107 nr 1) Knud Andersen (Panter) (-1413-1440- før 1443) til Svanholm
g1m Cecilie Evertsdatter Moltke (- før 1440)
g2m Sophie Albrechtsdatter (næppe Krag) (-1443-1447-)

Der er nyt om ham under første hustru: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-42.

1417 havde han gods i Gerlev i pant hos rd Anders Jepsen Lunge, og pantsatte mere gods samme sted til en uadelig Peder Truelsen dér. Pantesummen er kun 4 mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1417 nr 5640.
Han må have haft hårde økonomiske problemer, når han pantsætter gods for skaldede 4 mark.

Hans anden hustru Sophie er næppe en Krag. Se bemærkninger Krag Sjælland.

s 107 nr d) Cathrine Knudsdatter (Panter) (- senest 1435)
gm rd Mikkel Rud (-1429-1462- før 1464) til Vedby

Cathrine var død 1452. Rd Mikkels søn Otte er ikke søn af Cathrine men af rd Mikkels næste hustru.
Otte er ridder 1458, og må så være født 1435 eller før, så Cathrine må være død senest 1435.
Kilde: DAA 1912: Rud s 435-36.

s 107 nr 2) Mette Andersdatter (Panter) (-1452-1458- før 1459) til Sonnerup
gm Peder Tuesen (Rani) (-1406-1440 senest 1452) til Hardeberga

Nævnt som enke 18 okt 1452.
Solgte 1458 gods i Voldborg og Horns hrdr til bispen i Roskilde.
Fik i pant af Henneke Limbek (mandens ½bror) de parter af Hardeberga, som han havde arvet (en broderlod og en søsterlod).
Var død 28 maj 1459.
Kilde: DAA 1910: Rani.

1477 bekræfter hendes svigersøn Blix Daa (-1456-1478) (gm datteren Atlisse) den rente hun har skænket til St Clemens Kirke.
(Uklart hvilken Clemens Kirke).
Kilde: DAA 1944: Daa. s 7.

s 107 nr c. Elne Pedersdatter (Panter) (-1401?)
gm rd Holger Jensen (Urup) (-1390-1422-) til Urup

Hun angives død senest 1401, og der gættes på at hendes mand Holger er Holger Gregersen (Krognos) til Heireholm.
Imidlertid er der et brev af 31 maj 1401 hvor hendes bror Anders beder Roskilde-bispen indløse det gods som hun og rd Holger havde i pant for 200 mark sølv 'på grund af hendes medgift'. Ingen af dem omtales som 'salige i herren' så de må leve endnu.
Holger Gregersen (Krognos) til Hejreholm blev dræbt 1382, så ham er det ikke. Holger Jensen (Urup) blev ridder mlm 1392 og 1422, og han var 1391 medlover for Anders Pedersen (Panter) til Svanholm. Det må være ham der er svogeren.
Kilde: DRB: http://drb.dsl.dk/diplomer/01-068.html
Kilde: DAA 1932 Urup s 172.
Han ses vist flere gange sammen med Panter'ne.

s 107 nr d. Jens Pedersen (Panter) (-1377-1417) til Højrup og Løgismose
g1m Marine NN (-1390-)
g2m Grethe Henriksdatter (-1420-1441- før 1450)

Under sønnen Peder står, at det måske var Jens der 1400 solgte gods i Bårse Hrd (S-Sjælland), og her skrives til Heggerop. Uklart hvilket 'Heggedorpe' det 'oversættes til'.
Kilde: Trap har at han 1387 skrives til Høgerup og mener begge kan være Højrup i Køng s, Båg hrd, Odense a.
Kilde: Trap: Bd 12 Odense, s 491 Brændegård, s 494 Højrup, s 500 Løgismose.

1405 var han medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Marine g1m Jens Torbernsen.
Han forvandler sig til Johannes Thormendsen (Skiernov [II])
Kilde: DAA 1916: Skiernov [II]. s 436.

s 108 nr 1) Laurids Jensen (Panter) (-1420- før 1432) til Løgismose og Kjeldkær
gm Mette Pedersdatter (Present) (1432-1441- før 1457)

Hustruen Mette Pedersdatter (Present) stiftede sjælemesser 1441. Det er nævnt under hendes svigermor, men ikke her.
Skifte efter Mette 1475.
Kilde: Trap mener 1457 (mere sandsynligt).
Kilde: Trap: Bd 12 Odense, s 500-01 Løgismose.

s 108 nr e. Edle og f. Marine Pedersdøtre (Panter) (-1383-) i St Clara Kloster

Under broderen Anders er nævnt at han skænker gods til Roskilde St Clara Kloster i 1383 'med sine to søstre'. Under søstrene står der ikke at de levede 1383.

s 108 nr g. Sophie Pedersdatter (Panter) (-1389-)
gm rd Oluf Pedersen (Godov) (-1337-1377-) til Nyrupgård

Hendes mand skrev sig til Nyrup 1337,
og må da senest være født 1315. Så må Sophie være yngre, måske født 1330, men dermed bliver hun en af de ældste i kuldet, ikke den yngste.

S 108 nr 3. hr Niels Haddæ (Panter) ()

Er måske bare en fejlskrivning for nr 1. Jens Lauridsen, som dog ikke var ridder. Se ovenfor under ham.

2. Hr Lage Ovesens æt

s 8 uden nr - liniens stamfar Ove NNsen (Panter) () til Åstrup i Vendsyssel
og Niels Ovesen (Panter) () til Åstrup i Vendsyssel

Begge må have haft Åstrup ved Hjørring. Se lige nedenfor.

Savnes: Nr 3. NN Ovesdatter (Panter) () til part af Åstrup
gm rd Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1310-) til gods i Nr Bork

Åstrup nær Hjørring var ejet af Henrik Nielsen (Panter) (- 1345/54) (s 108-09) som ikke efterlod sig kendte børn. 1354 måtte hans brødre afstå Åstrup til kong Valdemar Atterdag 'for deres brøde' (vel deltagelsen i det jyske adelsoprør 1351).
1406 må Niels Eriksen (Gyldenstierne) og nærværende dames oldebørn (2 kuld halvfætre og -kusine) afstå deres parter af Åstrup til dr Margrethe.
Kilde: DRB på Nettet nr 14060513004, 14060515001, 14060517003, 14060820001.
De blev ikke afstået 1354, i og med at damen var faster til Henrik Nielsen (Panter), men dr Margrethe fik øje på dem.
Dermed kan vi med ret stor sikkerhed påstå at både Ove NNsen (Panter) og hans søn Niels Ovesen (Panter) havde Åstrup.

s 109-10 nr b) Ingeborg Nielsdatter (Panter) (-1391-1411-)
g1m rd Peder Offesen (Neb) (-1377-1390/91) til Egede
g2m Anders Jacobsen Lunge (ca 1363-1429) til Gunderslevlille og Basnæs
han g2m Eline Evertsdatter Moltke (-1459-1467/69) til Egede, Veksø, Svanholm

Ingen årstal på Ingeborg.
12 dec 1391 var hun enke efter Peder, og fik gods på Stevns i pant for 100 mark sølv. Dem skyldte Bent Byg (Grubbe) til brødrene Peder og Jens Offesen (Neb) fra den tid han var deres formynder.
Kilde: Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
29 jun 1399 var hun gm Anders.
Kilde: DBL2.
I stamtavle Neb levede hun 15 dec 1411.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 301.
Ingeborg er død før 12 mar 1413, for da er Anders gengift med Eline Moltke.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-46.

Savnes: s 110 Nyt nr c) NN Nielsdatter (Panter) ()
gm Vicke Moltke (-1354-1375-) til Skafterup og Møn

Skafterup arves af rd Anders Jacobsen (Lunge) som skrives der 1387, og rd Bonde Due som 1419 pantsatte sin part til rd Anders. Så må Vicke Moltke være gm en søster til rd Anders første hustru Ingeborg her ovenfor, og hun bliver også søster til rd Bondes svigerfar. Se bemærkninger Moltke.
Kilde: Steen Thomsen: Skafterup på S-Sjælland - arv efter Vicke Moltke (-1354-1375-) til Møn og Skafterup. Artikel på vej.

s 110 nr 1) rd Niels Thorstensen (Panter) (-1355-1392-)

Rettelsen 1906 omtaler hans ligsten i Vestervig Kirke.
Den er i Børglumkloster Kirke, der er stadig 2 stykker bevaret, og den er tegnet af Abildgaard.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 408.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring a, s 324: Børglum Kirke.

Savnes måske Mogens Pedersen (Panter?) af Jylland (-1285-)

Et segl med en opstående panter ses 1285. Grundet urede i seglenes rækkefølge mm, kan det tilhøre:
- Mogens Pedersen af Jylland
- Mogens Skaaning af Skåne
- Jacob Flep af Lolland.
De tre må svare til to segl, hvor det andet har en firbenet drage i skjoldet. Ud fra navn og sted er det vel mest sandsynligt at Mogens Pedersen af Jylland fører panteren og dermed er den ældte vi kender af slægten (Panter).
Kilde: DAS I. Nr 63 og 56.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger til slægten Pape [II] - den nedlægges


Slægten bestod af een mand: Niels Pape (Nicholaus Papæ) (Juul) (-1349-1367-).
Han beseglede de nævnte år med Juul's liggende lilje, som er unik, og han befandt sig da i NV-Jylland. Derfor indlemmet i slægten Juul.

Se bemærkninger Juul, sidst i linie I: Flere savnede i De middelalderlige forgreninger.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1908 Paris

Vaaben Paris våben: 2 vinger, farver usikre. Våbenfællesskab med von Platen fra Rügen (Pommern), så de er vel en gren. Uradel på Sjælland, kendt i DK (-1356-1497-). Achen, DAA 1908: Paris.

Stamtavle i DAA 1908 s 343

Våben

... nøjagtig samme våben som føres af den pommerske og rygiske slægt Plate eller Platen ...
von Platen har to abehoveder øverst på vingerne. Tidligere set som kattehoveder, men oprindeligt uden hoveder.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 9 bd. 1859-70.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 18 bd. 1972-2005+08+12.

Navnene Richard, Jentseke (lille Jens), Fritz og Henneke (lille Hans eller Johan) ser klart tyske ud.

Stamtavlen

Savnes: Mette Paris ()
g1m rd Fin Aagesen (Ulfeldt) (-1381-1414-) til Løjtved
g2m Niels Begere ()
g3m rd Niels Jensen Bild (Ulfeldt) (-1394-1419-) til Hellerup

Kilde: DAA 1923: Ulfeldt s 506-07 og 540-41.
Der er ingen stamtavle Begere, men den Niels må hun have lagt i graven meget hurtigt.

Adskillige Walkendorff-ligsten udpeger hende til at være en Lunge, det stemmer bedre med Ulfeldts sociale niveau.
Se bemærkninger Walkendorff, s 131 gen 3 nr 1. Henning Pedersen Walkendorff.

s 343 nr 1. Hans Paris (-1356-)

Fik 1356 af sin broder overdraget dennes pant i Marke Mølle i Fyn.
Marke (landsby) og Marke Mølle findes i Kundby i Tuse hrd, 15 km V f Holbæk, lige S f Svinninge.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Markemølle blev 1688 nævnt i Rødby s på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 670: forsvundne gårde og møller.

s 343 nr 3. rd Jentseke Paris (-1356-1391-)
gm NN Olufsdatter (-1353-)

Jentseke blev gift med Oluf Ebbesens datter, hun blev først trolovet med Peder Dene i 1353. Oluf Ebbesen var slotsfoged eller assisterende høvedsmand hos Arnold Knap på Vordingborg 1351.
Kilde: E Ulsig: Valdemar Atterdags mænd. Festskr T Dahlerup. 1985. s 269-70.
-> Annales Danici s 176.
-> Oversat: Ellen Jørgensen: Valdemar Atterdag. 1911. s 32.
Dene og Knap fører samme figur i skjoldet: Et krølhåret hoved forfra.
Kilde: NDA, DAS I.

s 343-44 Aage Paris (-1440-1472-) af Skullerup senere af Sørup

1405? skrev han sig af Skullerup, måske fejl for Sørup, 1451 skrev han sig til Sørup.
1405 er klart en fejldatering, denne Henneke Limbek ses først fra 1423, så enten var brevet allerede blevet redateret, eller også er det udeladt i Limbek-tavlen.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 267-68.
Skullerup(holm) i Kisserup s i Voldborg hrd tilhørte da 'Uldsax' og Lunge, så Aage har vel været foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1151: Skullerupholm.
Sørup har i denne tid mange forskellige beboere, rimeligvis fogeder allesammen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780: Sørup.

1772 ses han på Sjællands Landsting, skrevet til Dysted (Toksværd s i Hammer hrd).
Her kendes ingen adelig sædegård, så om han har ejet en bondegård, eller stadig er foged, kan ikke afgøres.

Under 3 brødre nævnes at de ses 1477 sammen med brødrene. Hvad der skete, får vi ikke at vide. Nævnes Aage?
Det gør han ikke, brevet 1477 ses under Kirsten Gribsdatter (Grib).
Kilde: DAA 1895: Grib [på Sjælland]. s 125.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 4124.

s 344 nr b) Jørgen Aagesen (Paris) (-1477-1504-) af Bringstrup, Vindinge, Dysted og Grønholt

1477 med sine 4 farbrødre Poul Jensen (Jernskæg) i Frøslev, Fritz, Jep og Morten Paris ...
Poul er ikke farbror men fars fætter dvs farmors søstersøn.

1542 beder Anne Pedersdatter (Halvegge m væbnet arm) om en retslig udtalelse om ejerretten til det forsømte gods Grønholt, som Jørgen havde besiddet i 40 år. Hun kalder ham morbror, da hendes far er den Peder Jensen (væbner) i Vindinge som er gift med Jørgens søster nr c) .
Peder Jensen er en (Halvegge m væbnet arm), men Annes mor er Peder Jensens anden hustru Anne Ingemarsdatter Grubbe (- før 1489).
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 500-01 nr 16.
Efter Galde-tavlen og Trap er det Grønholt i Toksværd s i Hammer hrd her ligger også Dysted.
Kilde: DAA 1893: Galde. s 149.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 264: Dysted Grønholt.

s 344 nr c) NN Aagesdatter ()
gm Peder Jensen (Halvegge m væbnet arm) (-1455-1497-) til Vallekilde

Gm Peder Jensen Væbner i Vindinge.
Læs: PJ (Halvegge m væbnet arm) til Vallekilde, men af Vindinge 1472-94.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 498-99.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger til slægten Parow

Vaaben Parow våben. Farver ukendte. Vendisk eller tysk uradel på Rügen, een mand i DK 1387. K: Crull, DAS I 854.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Fra Rügen

Byen Parow ligger lige N f Stralsund, og godset var ejet af fyrst Witzlaw III af Rügen, så slægten må være Rügisk uradel.
Fyrstendømmet Rügen omfattede også byen Stralsund og en del af omegnen. Rügen var dansk vasalstat ca 1169-1325, hvor den blev erobret af Pommern.

Våben

Våbnet er beskrevet og tegnet (Storck, Achen) som: Lodret delt, i 1' felt et halvt oksehoved, i andet 3 møllehjul under hinanden. I det ene segl vi har, er der ikke hjul, men en vinranke, og skjoldet er ligeså beskrevet i Crulls våben i Mecklenburg.
Kilde: Crull: Die Wappen ... Mecklenburg... .

Personer

Rd Heinric Parow beseglede hyldningen af dr Margrethe i 1387. Han havde fået Pederstrup på Lolland som len under konge Oluf (-1375-87). Han faldt 1389 i slaget ved Åsle nær Falköping i Sverige.

En rd Hinric Parow ses i Mecklenburg -1359-1376-. Uvist om det er samme mand.

Rimeligvis hans datter Ælsef, som før og vist endnu 1423 havde pant i to gårde i Lunde og Fremmelev (Lunde s og hrd, NØ-Fyn), Arent Hogenskild søgte 1423 at indløse dem.
Kilde: DAS I nr 854.
Kilde: Crull.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 7887: Pederstrup.
Kilde: DAA 1887: Hogenskild (Huitfeld) s 214.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1940 Parsberg

Vaaben Parsberg våben. Våbenlighed med Gersdorff og von Kørbitz. Bayersk uradel, indvandrede med kong Christopher af Bayern (af Danmark) ca 1440, uddød her 1730, i Deutschland lidt senere. K: Achen, Kneschke.

Revideret stamtavle i DAA 1940 s 77
Rettelser i DAA 1944 s 113; 1947 s 106; 1953 s 46; 1955 s 119; 1974-75 s 25; 2015-17 s 666;
(Gammel stamtavle i DAA 1907 s 349
Rettelser i DAA 1911 s 580; 1915 s 609; 1923 s 554; 1929 s 309; 1935 s 145; 1936 s 124; )

Generelt

Mange af nedenstående bemærkninger fremkom ved simpelt krydscheck med stamtavlerne for de indgiftede - ofte skrevet af samme forfatter: Louis Bobé.

Parsberg ligger ved floden Laber.
Det er ved Schwarze Laber, 30 km NV f Regensburg. Der er 8 floder Laber i omegnen, Grosse Laber flyder på den modsatte side af Regensburg. Schwarze Laber hænger ikke sammen med de øvrige.

Afsnitsforvirring s 78-79

De 2 første generationer ses s 78 fra oven, derefter fortsætter stamtavlen s 80 med den danske gren - uden overskrift. Bunden af s 78 (fra hr Tønne) og s 79 er blot oversigt.
S 78 dør rd Tønne 1522, s 80-81 er det 23 nov 1521. Er det skizofreni på gravens rand?
Eller Bobés sædvanlige ordenssans?

Gårde

Jernit:
Adskillige Parsberg'er er skrevet til Jernit i denne tavle. Det skyldes enten slægtebogsfruegavmildhed og/eller Bobés omhyggelighed. Iflg Trap ejes den af: Valdemar nr 4-I-11 fra 1583, derefter af hans børn, så deres fætter Oluf, og med hans død 1661 går den ud af slægten.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 572-74: Jernit.

Hagsholm:
Er skrevet Hagesholm.
Den hed 1566 Hagestedt, men derefter Hagsholm uden 'e'. Formen Hagesholm er der ingen kilder på.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Dener også med stor gavmildhed tildelt adskillige Parsberg'er
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 496-97: Hagsholm.

Stamtavlen

s 78 nr 3. Verner Parsberg (-1442-1455) byfoged i Nürnberg

Hans hustrus våben var en rose, iflg oldebarnet Verner Parsbergs ligsten i Hyllinge.
Kilde: Abildgaard nr 197, 566, mfl.

s 80 gen 1 (uden nr, stamfar) Verner Parsberg (-1443-1484) høvedsmand på Holbæk

Medbeseglede 1463 et af fru Karine Nielsdatter af Woldorp udstedt skøde.
Karine var en (Bild) og enke efter Jens Pedersen (Present) til (ikke af) Vollerup i Gimlinge s i V Flakkebjerg hrd. Jens var ikke ridder, så Karine var ikke frue.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 68.
Kilde: DAA 1909: Present. s 369.

s 80-81 gen 2 nr 1 rd Tønne Parsberg (-1487-1521) til Harrested
g1m Marine Knudsdatter (Has) (-1505- før 1510)
g2m Ingeborg Podebusk (-1542)

Marines mor står som Margrethe Parsberg. Midt på siden ses at hun er Tønnes søster.
Han var ikke gift med sin niece (!) Marines mor er Ingeborg Andersdatter Hak (-1475-).
Kilde: DAA 1896: Has + Grim. s 183.
Kilde: DAA 1896: Hak. s 168.

Ingeborg Podebusk levede 26 mar 1542 men var død 21 april.
Eller allerede 1 april.
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk s 371.

s 81 gen 3 nr 1 Gertrud Tønnesdatter Parsberg (-1507-1548-)
g1m Erik Bille (-1507-før 1513)
g2m rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1503-1534) til Nielstrup (Fyn)

Erik Bille og Gertrud fik pavelig vielsestilladelse 1507 (1 dec). De var beslægtet i 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 50.
Erik må være Bille nr nr I-95, se bemærkninger Bille.
Deres fælles tipoldefar er da rd Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN ().
Nicolaus er Eriks MFFF og Gertruds FMFF.

Gertrud fik 1535 (efter rd Johans død) brev på at være lensmand til Annisse.
1539 takseret til 2 rustede heste (ryttere i panser og plade).
1548 er hun nævnt.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 93.

s 82 gen 3 nr 5 Anne Tønnesdatter Parsberg (1515-1587)
gm Christopher Gyldenstierne (-1536-1562) til Iversnæs (nu Wedellsborg)

Anne død 3 sep 1587 på Iversnæs.
Død samme dato på Bjørnsholm (tidl Vitskøl Kloster). Den tilhørte hendes datter Ermegards svigerfar, Ermegard blev gift dér 14 dage før.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 26.

s 82 gen 4 nr I-1 Tønne Vernersen Parsberg (-1559-1584-) til Harrested
gm Helvig Iversdatter Lunge (-1583)

Helvig begravet i Harrested Kirke.
Den findes ikke. Det må vel være Hyllinge Kirke (Harresteds sognekirke).

s 83 gen 4 nr I-7 Anne Vernersdatter Parsberg (1549-1592)
g1m Hans Skovgaard (ca 1526-1580) til Vrams Gunnarstorp
g2m Hack Holgersen Ulfstand (1535-1594) til Häckeberga

Anne født 1549.
Kilde: DBL2 u/ Hans Skovgaard.

Anne død 14-15 aug 1592.
8 aug 1592
Kilde: DBL2 u/ Hans Skovgaard.
5 aug 1592
Kilde: DAA 1896: Gøye.

Anne Parsberg fik 1582 skøde af kronen på Sanderumgård, men må straks have overdraget den til den afdøde mands halvsøstre Karen og Margrethe Skovgaard.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 247: Sanderumgård.

Hans arvede åbenbart også Alsbjerggård i Han hrd fra sin farbror Hans, Anne skødede 2 parter af den til kronen i 1585.
Kilde: Trap: Danmark. 14 Hjørring s 400: Alsbjerggård.

s 83 gen 4 nr I-10 Christopher Parsberg (1555-1600) til Sødal

Til Jernit og Hag(e)sholm
De gårde har han intet at gøre med, se ovenfor.

1590-92 lensmand over Salten Len i Nordnorge.
Allerede fra 1588.
Kilde: Sv T Dahl: Embetsmenn i Nord-Norge ... 1536-1700. 1999.

s 83 gen 4 nr I-11 Valdemar Parsberg (1557/58-1608) til Stadsgård, Jernit mm
gm Ide Jørgensdatter Lykke (1560-1618)

Valdemar født 1557 og død 6 mar 1607.
På epitafiet i Hammel kirke står der at han døde 6 maj 1607 'udi hans alder 50 aar'. Men på ligstenen står 'som døde den 6 maii anno 1608, hans alder 50 aar'. Hmm 7 eller 8? Epitafiet fortsætter at de var gift på 24' år, og da de er gift 18 okt 1584 i Randers sker dødsfaldet mellem okt 1607 og okt 1608, altså 6 maj 1608, og dermed født 1557-58.
Kilde: Abildgaard nr 574.

s 84 gen 4 nr II-2 Ingeborg Nielsdatter Parsberg (-1601)
gm Jørgen Brahe (1554-1601) til Tosterup

Begge begravet 28 mar 1601 i Allerum Kirke.
I Brahe-tavlen er det 22 mar.
Kilde: DAA 1950: Brahe. Nr 73.
I DBL er der ingen dato på begravelsen.
Kilde: DBL2 og DBL3

s 84 gen 4 nr I-1 Verner Parsberg (1580-1643) til Lynderupgård mm

1621 bortpantede han sin part af Jernit til Hans Skram.
Det er vanskeligt at se hvordan Verner har fået den, hovedgården blev oprettet 1583 af hans farbror Valdemar.
Efter Trap mageskiftede Hans Skram og Claus Daa 1621, de er Valdemar Parsbergs svigersønner. Claus fik Hanses part af Bonderup (nu Lerkenfeldt), mens Hans fik Clauses tredjepart af Jernit.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 572-73: Jernit.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 265: Bonderup (Lerkenfeld).

s 85 gen 5 nr I-8 Frederik Parsberg (1588-1653) til Harrested
g1m Mette Dresselberg (1600-1635) til Vognserup
g2m Sophie Mogensdatter Kaas [m sparre] (1612-1663) til 'Lundegård'

1502 til Dresden, tjente hos tyske fyrster 2 + 2 + 4 + 4 år.
Så skriver vi 1612 efter min regnestok. Ikke desto mindre er han hjemme 1611, så i England og France, og så hjemme igen 1615.

Sophie skrevet til Lundegård.
Hvor? Den er ikke nævnt i Kaas- eller Dresselberg-tavlerne.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 204.
Kilde: DAA 1891: Dresselberg. s 123.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27: Stedregister.
Hendes far er også skrevet til en uspecificeret Lundegård.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 202.
Som i Trap identificeres med Lundgård (uden 'e') i Gammelstrup s i Fjends hrd, midt mellem Viborg og Skive.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 245: Lundgård.

Der er kildehenvisning til PHT 8 III 23.
Der er ingen Parsberg i rk 8 bd 3 = 1924. Og række 3 bd 8 eksisterer ikke.
Sophie enke efter Frederik ses i PHT 1912 (rk 6 bd 3) s 24,
hvor der 18 maj 1663 udstedes tilladelse til at udskyde hendes begravelse til 12 jun.
Bobés sjusk.

Sophie begravet 12 jun 1663 fra Holbæk Kirke.
Læs: Bisat. Hun ligger begravet i Kundby Kirke, kisteplade bevaret.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker > Kundby.

s 85 gen 5 nr II-3 Oluf Parsberg (1590-1661) til Jernit og Palstrup
gm Karen Enevoldsdatter Kruse (1600-1661) til Svenstrup Hovgård

Gift 30 jun 1622
Iflg DBL var det 16 jun
Kilde: DBL2 under Oluf Parsberg

s 88 gen 6 nr II-13 Jørgen Parsberg (ca 1642-1691) til Vognserup

Solgte Vognserup 1673 til jfr Helle Trolle.
Jfr Helle blev født 1663, hvor store huse legede hun med som 10-årig? Vognserup er ikke nævnt under hende.
Kilde: DAA 1891: Trolle. s 421 nr b)

Jørgen solgte 1672 til Helle Rosenkrantz til Gavnø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 440: Vognserup.
Hun købte 1773.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. Nr VIII-9.

s 88 gen 6 nr III-1 Else Olufsdatter Parsberg (1624-1684)
gm Laurids Ulfeldt (1605-1659) til Egeskov

Datoforvirring:
Else død 27 sep 1684.
I Ulfeldt-tavlen er det 5 sep.
Elses ligprædiken sig 5 sep og begravet fra Brønshøj Kirke 23 sep.
Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75.

G 9 maj 1639.
I Ulfeldt-tavlen er det 9 maj 1640.
Årstallet 1640 stammer fra hans ligkiste iflg Hofman.
Elses ligprædiken har 1639.

Laurids født 14 jan 1605.
I Ulfeldt-tavlen er det 24 jun 1605.

Lauridses første hustru Sophie Caisdatter Rantzau født 1 dec 1616.
I Ulfeldt-tavlen og Rantzau-tavlen er det 13 dec 1616.

Sophie død 16 maj 1635.
I Ulfeldt-tavlen og Rantzau-tavlen er det 6 maj 1635.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 525-26.
Kilde: DAA 1930: Rantzau. s 47.
(Det var dog imponerende, alle 3 tavler har samme forfatter: L Bobé. Der er ingen rettelser til tavlerne om dem).

s 89 gen 6 nr III-5 Manderup (Olufsen) Parsberg (-1661-1675) ritmester
g1m Ellen Arenfeldt (-1662-) til Dybvad og Rugtved
g2m Cathrine Margrethe Sandberg [af Jylland] (-1707-1714-)

Til Jernit og Hagsholm
Næh.
Søsteren Anne Cathrine var gm Otto Pogwisch, han solgte Jernit 1665 og Hagsholm 1682.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 572-74: Jernit.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 496-97: Hagsholm.

Men Manderup giftede sig til Dybvad og Rugtved som var Ellens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 256: Dybvad.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 262: Rugtved.
Når han overtager Rugtved og Dybvad, må der have været børn i ægteskabet med Ellen Arenfeldt, så han kunne arve gårdene.

s 89 gen 6 nr III-9 Ellen Olufsdatter Parsberg (-1679-) til Palstrup og Sødal
trolovet m Mogens Ulfeldt (1617-1646) til Orebygård
gm Ebbe Gyldenstierne (-1642-1677) til Bjärsgård

Var først trolovet med Mogens Ulfeldt, levede 1679.
Det var Ellen der levede 1679 som enke efter Ebbe.
Kilde: DAA Gyldenstierne. s 33-34.
Kilde: DBL2 under Ebbe Gyldenstierne.
Mogens Ulfeldts livstid ses herover.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt s 528.

s 91 gen 7 nr II-5 Niels Parsberg (1653-1710) til Brandholm
gm Elisabeth von Hövelen (-1741)

Elisabeth fra Lübeck.
Måske hendes far kommer derfra? Hendes mor er Sibylle Eskildsdatter Gøye (1632-1724) til Brandholm ved Brande.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 157

Niels og Elisabeth begravet i Brande Kirke, kisteplader i tårnrummet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1076: Brande Kirke.

Jørgen Parsberg - Uvist hvilken

En Jørgen Parsberg ligger begravet i Köpinge Kyrka i Skåne, han har fælles sten med en Axel Trolle. Inskriptionen giver kun navnene ingen årstal eller våben. Axel ses heller ikke i sin slægts stamtavle.
Köpinge ligger S f Kristianstad, og er sognekirke for Ugerup.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 39.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1908 'Passow'

Vaaben 'Passow' våben. Sjællandsk uradel, næpe fra Pommern, kendt (-1432-1499). De har aldrig brugt navnet.

Stamtavle i DAA 1908 s 347


Oversigts-stamtavle: Passow

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Navn og våben

... tillægges navnet Passov, måske blot fordi den førte samme våben .... som en bekendt pommersk slægt Passow, måske fordi den virkelig var en linie af denne slægt.

Jeg har ikke fundet nogen pommersk slægt Passow.
Den mecklenburgsle slægt Passow fra byen af samme navn kom senere til Danmark. Den fører (stadig) en opspringende vindspiller (lille mynde), sort i sølv felt.
Kilde: Crull, Kneschke, PHT, Adelslex, Siebmacher bd 18.

Våbnet førtes i Jylland af Benderup og Vognsen ... den berømte svenske slægt Natt och Dag.
Vognsen [af Røghave] med lodret delt våben er ikke fra Jylland men Lolland. De jyske slægter 'Vognsen' førte helt andre våben.
Natt och Dag fører (stadig) et tværdelt skjold, guld over blåt.

Tilknytningen til Deutschland og navnet Passov ligner dermed slægtebogsfruefantasier.

Mulige medlemmer af slægten

1327 besegler Peder Bonde (Rusticus) og Jacob Palnesen et brev på Sjælland.
1351 besegler Sveno Rusticus. De fører det delte skjold i seglet.
Kilde: DAS I nr 192, 193, 402.

Stamtavlen

s 347 (uden nr, stamfar) Jens (Passow) ()

Hvis hustru snart tillægges de gamle Lunge'rs våben, snart tre tårne over en skaktavl.
De tre tårne på en mur (uden skaktern) ses på 4 ligsten: oldebarn Henning Axelsen Walkendorff (-1535) i Svindinge,
Kilde: Abildgaard nr 388,
og hans børn Axel Walkendorff (-1565) i Roskilde Domkirke,
Kilde: Abildgaard nr 52,
Axel igen nu med brødre i Svindinge
Kilde: Abildgaard nr 387,
og Margrethe i Ringe
Kilde: Abildgaard nr 386.
Men det repræsenterer ikke Jens'es hustru - det er en fejltolkning af våben-anetavlen. Jens'es hustrus våben er Bille, dog er det blankt på stenen i Roskilde. Oldemødres våben på våben-anetavler er ikke aldeles sikre.
Som så ofte er der fejl i Thisets oplysninger fra våben-anetavler.

s 347 (uden nr) Anders Jensen (Passow) (-1432-1468-) til Tersløse og Fuglebjerggård

Foged på Borreby -1432-1447-
Og endnu 1450, da han lagde ligsten over sin første hustru Christine (Grubbe). Her kan ...reby læses, ligesom deres 1+1 våben.
Kilde: Abildgaard nr 177

Levede 1468.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 896 Borreby.

s 347 nr 2. Niels Andersen (Passow) (-1487-1499-) til Tersløse

Han var lensmand på Tranekær i 1499, men ikke i 1504. Det år bekræfter medbeseglerne deres segl på brevet 1499.
Der sidder en anden lensmand i 1500.
Kilde: Repertorium 1499 nr 9005 og 1504 nr 10.130.
Kilde: Trap Bd 13 Svendborg a, s 939 Tranekær Slot.

s 347 nr 3. Kirstine Andersdatter (Passow) (-1506-1624)
gm Anders Tidemand (-1462-1505- før 1524) lensmand

Kirstine er begravet 1524 i Holbæk Kirke. I stamtavle Tidemand er ligstenen blev tillagt hendes svigerinde Kirsten Tidemand.
I en rettelse 1955 - til Tidemand-tavlen - tillægges den Kirstine her, uden at det bemærkes at den var tillagt svigerinden.
Teksten siger 'Kistine Timandz' z'et er et ejefalds 's, dvs hun er Tidemands enke. Våbnene er Tidemand og Passow i dén rækkefølge, det stemmer til Anders og Kirstine, men ikke til svigerinden, hvis mor var en Ulf.
Stenen er forkert refereret i Tidemand-tavlen.
Teksten slutter: 'oc bleff begrauit Ste hans dag baptiste Anno domini Mdxxiiii'.
Kilde: Abildgaard nr 77.

s 347 nr 4. Anna Andersdatter (Passow) (-1528-1530)
g1 Axel Walkendorff (-1483) til Glorup
g2 Jørgen Marsvin (1524) til Lindved og Hollufgård

Hendes mand Walkendorff var Axel, Henning var hendes søn.
Kilde: DAA 1904: Marsvin. s 275-76.
Kilde: DAA 1928: Walkendorff. s 131-32.
Kilde: Trap Bd 13 Svendborg a, s 839 Glorup.
Kilde: Trap Bd 13 Svendborg a, s 939 Tranekær Slot.

Hun døde 1530.
Kilde: DAA 1938 rettelser Marsvin.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1908 Pig [af Jylland]

Vaaben Pig [af Jylland] våben. Slægtebøgerne har dette våben for Anne / Berte Pig gm Christen Sommer, men det ses ikke i nogen segl. Uradel, kun kendt (-1401-1459-).

Stamtavle i DAA 1908 s 353


Oversigts-stamtavle: Pig Jylland

Generelt

Den lille slægt Pig i Jylland er ikke godt oplyst.
Der er ingen segl bevaret, så end ikke våbnet er sikkert.
Det våben med 3 lysestager som omtales, er vel en forveksling med slægten Dan.

Der er dog et enkelt våben på en ligsten, lagt ca 115 år efter det sidste spor af en Pig. Den ligger i Ålum Kirke over Kirstine Sandberg [af Jylland] (-1572) gm Albret Skeel (-1536-1568), hendes morfars mor er Berete el Anne Pig () gm Christen Sommer () vel til Løjstrup. Pig-våbnet her er en pil der peger opad, omgivet på siderne af 18 kugler placeret 4,4,4,4,2.

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen

s 353 nr 1. Anne Pig ()
gm Albret Rytter (Skeel) (-1401-) til Møgtved

I DAA 1943 Skeel s 92 nr 5 hedder Albrets hustru Marine NN, der er ingen Pig.

s 353 nr 2. Las Pig (-1401-1417-)
gm Gertrud Bosdatter (-før 1409)

1409 nævnes hans hustru i et Tingsvidne fra Tånum birketing: Gertrud Bosdatter, Lars Skyttes enke, blev givet i ægteskab til den gode mand Lars Pig, og der blev drukket fæstensøl, og at den gode mand hr. Peder Munk - Gud være hans sjæl nådig - viede dem for Tånum kirkedør, førend hun arveligen giorde Peder Degn nogen skiøde paa hr. Vendelboes vegne paa vores landsting.
Kilde: DRB på: http://drb.dsl.dk/diplomer/09-066.html

Hr Vendelbo må være rd Christiern V (- 1400/01) som må have ejet Skjern Slot, som ligger 10 km fra Tånum og fra Pigsgård (Nørbeg i Nørbæk s). Bo Falk (-1333-1366-) til Vallø er nævnt i skiftet 1347 efter rd Peder Vendelbo (-1445/46) hvor han skal have andel i Skjern. Han kunne da gerne være far til Gertrud Bosdatter....

Det tingsvidne viser at Gertud er død, ellers kunne hun selv svare for sig.

s 353-54 nr a. Jens Pig (-1421-1436-)

Skødede 1421 en gård i Nørbeg og en i Aulum til Mogens Pig.
Nørbeg er Nørbæk, 15 km NV f Randers, men vi kan ikke se om det er hovedgården.
Aulum må være Ålum 10 km V f Randers.

s 354 nr b. Mogens Pig (-1421-1459- før 1460)
og nr 2) Anne / Berete Pig ()
gm Christen Sommer (-1408?-) til Løjstrup

Mogens står som far til Anne / Berete.
De er jævnaldrende!
Mogens ses -1421-1459- og hans enke 1460, så han må være født omkring 1390-1395.
Anne/Beretes søn Oluf Sommer ses -1447-1489- men er død 1492. Han må så være født omkring 1420, og Anne/Berete dermed senest 1400, snarere omkring 1390.
Så Anne/berete må flyttes og være søster til Mogens.

s 354 nr 2) Ingeborg (Pig) ()
gm Bertel Esbernsen (-1421-1439-)
og nr 1) Ingeborg (Pig) ()
gm Anders Stigsen (-1451-) af Nørbæk

Iflg Trap er det samme dame gift 2 gange, og datter af Jens.
Og det var ikke 1459 at Anders Stigsen pantsatte gården, han overdrog den 1451.
Kilde: Trap bd 17 Viborg a, s 355: Beg/Nørbæk/Pigsgård.

Stig er ikke et hyppigt navn.
Kronologisk kunne Anders Stigsen være bror til Peder Stigsen (Skovgaard) (-1437-1470/81) til Egebjerg i Vendsyssel.
Geografisk er afstanden ca 110 km fra Egebjerg til Nørbæk.
Socialt er Skovgaard nok lidt højere placeret end Pig.
Så dette er ikkun en ubeviselig teori.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1908 Pig i Skåne
Dvs Pik [I af Skåne og Halland]
og Pik [II af Västergötland og Halland]

Vaaben Pik [I af Skåne og Halland] våben. Også set spejlvendt og med opret stående musling (ibsskal). Tidligere kaldet Pig [af Halland I], og også stavet Pijk. Skånsk uradel, kendt (-1351-1515-). K: Achen, Raneke.

Vaaben Pik [II af Halland og Västergötland] våben. Farver ukendte. Uradel i Halland og Västergötland, kun kendt (-1423-1466-).

Stamtavle i DAA 1908 s 350
Rettelser i DAA 1911 s 584;

2 slægter

Stamtavlen hedder Pig i Skåne. Her er to slægter sammenblandet, som i Nyt Dansk Adelsleksikon (Thiset 1904) hedder Pig i Halland I og II, og som fører hvert sit skjold.
Thisets princip var jo at adskille slægterne efter våben, så det må undre meget at han her blander, på trods af forskellige våben - og at han helt fortier det.
Der er en antydning under ærkedekan Bo Laurensen Pik i Lund s 352 nr a), han "synes da (1447) at have benyttet et fremmed signet". Men han hører til den anden slægt.

Slægt nr II er svensk og hedder Pik II, de boede nordligt i Halland og sydvstligt i Västergötland. Den fører et sinister skrådelt skjold med 2 halve flækkede liljer.
Kilde: Raneke SMV s 399 : Pik I, og 794: Pik II.
Her ses rettelsen i DAA 1911 fra phil.dr KH Karlsson kun delvis gennemført.

De to slægter må have hvert sit navn på dansk, og vi har i forvejen Pig [af Jylland].
Tidligere Pig i Halland I må så hedde: Pik [I af Skåne og Halland]
Tidligere Pig i Halland II må hedde Pik [II af Västergötland og Halland].

Flyttes til Pik [II af Västergötland og Halland]

I Raneke citeres en del svenske segl som Thiset ikke kendte, de opklarer sammenblandingen.

Pik II begynder s 351 nederst med nr 1) Las Pik af Gåsevad,
og slutter s 352 midt med nr d) Estrid.
Dertil kommer s 352 næstnederst nr 1) Bent Pig (-1434-) som Raneke har med årene (-1444-1446-). Han bliver bror til ovennævnte Las, det giver mere ræson i, at han besegler Ingerd Lasdatters morgengavebrev.
Hans datter Bodil s 352-53 er en Pik [I], og må så være identisk med nr 2) midt på siden, datter af rd Bent til Rossared.
Der er en del flere personer i slægten, se Raneke.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 399: Pik I.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 755: Pik II.

Stamtavlen

S 351 nr 2. rd Ebbe Pig (-1351-1378- før 1382) til Rossared i Halland

til Roserød.
Rossared (det var dog en fantasifuld fordvanskning) ligger i Fjärås s i Fjäre hrd i Halland, 30 km SSØ f Göteborg.

Oplod 1378 ... Øretorp i Ørby s (Ingelstad H.) ....
Der er ikke noget Örby s i Ingelstads hrd.
Det er Öretorp i Örby s i Mark hrd i Västergötland, 30 km SØ f Göteborg.
Kilde: Raneke s 399: Pik I.
Mark hrd mm havde kong Valdemar Atterdag erobret ved en lynkrig 1366.
Kilde: DRB 1366 nr 407 'Ålholmtraktaten'.

S 351 (uden nr) rd Bent Pig (-1379-1407-) til Rossared i Halland

Levede også 1379.
Kilde: Raneke s 399: Pik I.

1401 udlejer han gården Alafos til Magnus Hake. Det er ikke hans egen, men en han har i pant. 1405 får han skøde på den - af Magnus Hake.
Det lyder sært at lejer kan skøde en ejendom til panthaver. Har Ebbe den i pant af Magnus far, så Magnus nu har arvet den? Eller er 1401 bare pantebrevet? Eller er 1405 bare en aflevering fra lejer Magnus?

s 352 nr 2) Bodil Bentsdatter (Pig) til Nygård og 'Gudindrop' (-1423-1475- senest 1489)
g1m Knud Knudsen (-1423-)
g2m Lage Gustavsson (Gustav Matssons) (-1428-1464- senest 1478) til Tomarp i NV-Skåne
og s 352-53 uden nr Bodil Bentsdatter (-1475-)

Skifte efter Bodil 4 okt 1489. Godset ligger i Fjäre hrd i Nørre Halland, og Bodil boede (sidst) i 'Gudindrop'.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6582.

Knud Knudsen skulle være en (Baad) [af Halland].
Men der kendes ingen Knud i den slægt, og han er ikke indlemmet i en anden.
Kilde: Raneke SMV navnereg.

Bodil i bunden af siden er blevet faderløs, da hendes 'far' hører til den anden slægt, men hun er samme dame som Bodil midt på siden.

Savnes: nr b

S 352 nr a. Svend Pig ... Linien før siger "Sønner: "
Men hvor er søn nr b. ?
Hos Raneke s 399 (Pik I) er det en Fjällersdatter med nr 9, og han vil med spørgsmålstegn gifte hende med Gunne Siggeson (stamfar til Pik II = Pik [II af Halland og Västergötland]), så hun kan tage navnet med.
Men på s 755 (Pik II) er Gunne gm en datter af Arvid Pig (DAA s 353 nr 5.), som er Fjällers bror.
I Ranekes Bd III er gåden ikke opløst, men kronolgisk set skal en hustru til Gunne placeres i Arvids og Fjällers generation.
Kilde: Raneke SMV.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1909 Pil

Vaaben 'Pil' våben. Farver usikre. Fynsk uradel (-1397-1518-), 2 var i Halland. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1909 s 352

Der er lidt om slægten i Thisets Norby-afhandling:

    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905.
    s 1-52.

Pil behandles s 43-45.

Det er forarbejde til stamtavlen i DAA 1909.

Niels Pedersen (Pil) (-1447-1481-) giftede sig til Gåsevad i Halland, han ses med 2 døtre i Raneke.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 595: Pil [af Fyn].



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1931 Pogwisch

Vaaben Pogwisch våben. Pogwisch og von der Wisch er måske samme slægt. Poggen-Wisch betyder frø-eng. Holsteinsk uradel, uddød 1806.

Stamtavle i DAA 1931 s 1
Rettelser i DAA 1937 s 178; 1938 s 140; 1944 s 113; 1952 s 74; 1953 s 45; 1974-75 s 25; 2015-17 s 666;
I Indledningen s 6 sidste afsnit erklæres at alle - forfatteren bekendte - Pogwisch'er er medtaget.
Alligevel dukker der ukendte Pogwisch'er op som vidner hist og pist, som hverken er i stamtavlen, eller i listen s 66 over uplacerede.

Oversigten s 6

De anførte søner A. og B. har ikke noget at gøre med sidelinierne A. og B. på samme og næste side.

Nr A: Wolf II skrives til Søgård. I hans biografi s 10-11 er Søgård end ikke nævnt, og heller ingen andre steder i Sønderjylland.
Og i Trap ses han heller ikke, der er Søgård til 1375 forlenet til Henneke Limbek, og fra 1398 til Claus Ahlefeldt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 994: Søgård.
Under hans datter Anna s 13 ses at hun 'iflg en gammel kilde' medbragte Søgård til Claus Ahlefeldt. Det ligner en slægtebogsfrueskrøne. Den er kronologisk umulig, og den blander Wolf II og Wolf III sammen.

Stamtavlen

s 9 gen 1 (uden nr) rd Detlef Pogwisch (- før 1283?)

Han omtales 1283 som dominus, dvs ridder.
Så bør han også betegnes ridder el hr.

s 10 gen 2 nr 3. Markvard Pogwisch (-1283-1325-) i Kiel

Iflg indledningen nævnes 1283 Dethlefs børn Marquard og Alhed.
Det ses ikke under 3. Marquard, og Alhed er slet ikke i tavlen.
Marquard er nævnt 1327 i sin bror Ottes testamente, det ses under gen 2 nr 2 Otte, men ikke under Marquard selv.

Savnes: s 10 gen 2 nr 4. Alhed Ottostochter (Pogwisch) (-1283-)

Hun nævnes under faderen.

s 10-11 gen 4 nr 1 Wolf II Pogwisch (-1367-1408-)

Ses 1367 sammen med faderen. Det står kun under faderen.

1396 kvitterede rd Wolf Pogwisch den yngre sammen med rd Niels Iversen (Rosenkrantz) og Henneke Limbek for 4000 lødige mark som deres forældre havde lånt kong Håkon af Norge, og som arvingerne nu tilbagebetalte.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 272-73.
Henneke er søn af den rige drost Claus 'Mulerch' Limbek, Niels (Rosenkrantz) er svigersøns søn af samme. Det åbner for muligheden at Wolf II Pogwisch også er svigersøn.

Udstedte 1404 en gældsforskrivning til Klosteret Neumünster.
Øh, blev det ikke nedlagt i 1330, da det flyttede til Bordesholm?

s 11-12 gen 4 nr 2. Hartwig I Pogwisch (-1359?-1368-1410-) til Grödersby mm i Südschleswig

1368 beseglede han sammensværgelsen - som dansk væbner - mellem 12 danske adelsmænd og greverne af Holstein og hertugerne af Mecklenburg mod kong Valdemar Atterdag og kong Håkon af Norge.
Kilde: DRB 1368 nr 129-30, 156.

Afstod 1407 .... med tilhørende gårde og lanster
Til hvem?
Lanster betyder fæstere.

1372 solgte han borgen Egholm i Skørping s (midt mlm Hobro og Aalborg) til rd Peder Iversen Lykke [m møllehjul].
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1110 og 1112 Egholm.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Møllehjul). s 262.

s 12 gen 5 nr I-1 rd Benedict I Pogwisch (-1399-1432)

Der står ikke en lyd om at han er gift to gange, det dukker først op under børnene. Men han er næppe far til 'første kuld' rd Otto IV Pogwisch og Mette Pogwisch, og altså kun gift den kendte gang, se nedenfor under dem.

s 13 gen 5 nr I-2 rd Wolf III Pogwisch (-1402-1411-)
gm Anna Johansdatter Limbek () - tvivlsom

Svigerfar Johan (Henneke) Limbek (-1375-1379-) nævnes her til Søgård.
Hennekes far Lüder var lensmand på Søgård 1375, men 1398 var Søgård og Lundtoft hrd hos Claus Ahlefeldt, så det stemmer ikke.
Limbek-tavlen skriver ham til Trøjborg.
Kilde: DAA 1902: Limbek s 265.
Anna er måske blot en konstruktion, der hører til myterne om arveret til pantelenet Søgård.

s 13 gen 5 nr I-6 Anna Pogwisch (-1407-1423-) til Søgård
gm Claus von Ahlefeldt (-1381-1404) til Søgård

(han) har antageligt forenet sine og sin Frues Arvekrav på Lundtofte (Kliplev Hrd) med Søgård, som han 1398 af Kongen fik Brev på.
Der findes ikke noget Kliplev hrd, det er Lundtoft hrd som er pantelen. Det var ikke kongen men grev Gert der gav ham lenet. Det er svært at se hvordan Anna kan have et arvekrav, når hendes far Wolf II Pogwisch lever endnu 1408. Claus kan heller ikke have noget arvekrav iflg stamtavlerne.
Kilde: Trap Bd 26 Åbenrå a, s 994: Søgård.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 17 og not 20.

Gården Holbæk i Adsbøl s indehaves omkring 1500 af en yngre Anne Pogwisch, se længere nede under s 25 gen 2 nr 6.

s 14 gen 5 nr II-1 rd Wolf IV 'den gode' (-1392-1404-) Pogwisch

Nævnes som ridder
men er ikke tituleret Hr.

På s 12 under nr 1 Benedict er 'Mönkerechte' stavet anderledes.

Her optræder Klosteret Neumünster igen, blev det ikke nedlagt 1330, da det blev flyttet til Bordesholm ?

Sivert Smalsteds skøde til Bordesholm på landsbyen Groten Bokwolde.
Læs: til Bordesholm Kloster.

Var på Urnehoved Landsting og da ridder.
Tak, men hvornår var han det?

s 14 gen 6 nr I, 1 rd Otte Pogwisch IV (-1435) høvedsmand på Raseborg
og søster Mette Pogwisch (-1421-)
gm Marquard Rønnow (-1409-1413- før 1421)

Hans placering i tavlen diskuteres. Mette nævnes i hans testamente. I rettelse i DAA 1938 slås fast at de er søskende - dog uden kilde.

Han og Mette må være fejlplacerede, det ses kronologisk:
Rd Ottos anførte 'farfar' rd Wolf II Pogwisch var hertugens medlover 1368 og levede 1408. Han må så være født tidligst 1330 (bliver 78) senest 1350 (medlover som 18-årig).
Rd Ottos anførte 'far' rd Benedict (Bengt) Pogwisch var ridder 1399 og døde iflg ligsten 1432. Han er så født tidligst 1355 (dør 78 år gl) og senest 1375 (ridder allerede 25 år gl).
Rd Otto IV Pogwisch var høvedsmand 1423 og døde 1435. Han kan så være født tidligst 1375 (far 20) og senest 1390 (høvedsmand som 33-årig), og efter faderens alder mest sandsynligt omkring 1380. Så langt ser det rimeligt ud.
Mette Pogwisch levede 1421 som enke, og er nævnt 1430 og 1435 (måske død). Mettes og Marquard Rønnows datter var i kloster 1420 og må så være fra 1405 el før. Deres søn Claus Rønnow beseglede fredsslutningen 1435 og døde 1486. Han må være født 1410-20 med lille margen. Dermed må Mette være født tidligst 1365 (mor som 45-årig) og senest 1395 (mor som 20-årig). Hun er altså jævnaldrende med sin anførte 'far', kun ved at strække alle argumenter til yderkanten, kan vi skaffe 25 år imellem 'far' og datter.
En kontrol hos hendes ægtemand giver: Marquard Rønnow er nævnt 1409 og 1413 og var død 1421. Hans far Nicolaus 'Kerl' Rønnow beseglede i 1380 og levede 1403, så han må være fra 1330-1350, vel nærmest det sidste. Marquard kan så være født 1355-1390.
Kilde: DAA 1913: Rønnow. s 481 og 483-84.
Jeg har ikke noget bud på en anden placering i tavlen af rd Otto IV Pogwisch og søsteren Mette Pogwisch. Det hjælper ikke at bruge en 'farbror' som far, det ændrer for lidt. Kronologisk ville det stemme at gøre dem en generation ældre, altså børn af rd Wolf II P (-1368-1408-), men han har allerede en søn Otto, og to sønner med samme navn er ikke rimeligt at tro på.

Otto er skrevet af faderens første ægteskab, mens nr 2 rd Henning til Farve og nr 3 Anna er skrevet af faderens andet ægteskab. Under faderen ses ikkun eet ægteskab, hvor Henning og Anna så må høre til.

s 14-15 gen 6 nr II rd Wolf V Pogwisch () til Gneningen

Wolf er ikke nummereret, han er Wolf V.
Skødede 1450 landsbyen Ellenberg i Svansø s til Wolf von der Wisch.
Jeg kender ikke noget Svansø s. Ellenberg ligger i Karby s yderst på halvøen Schwansen.
Kilde: DAA 1931 (samme bind): von der Wish s 80.

s 15 gen 7 nr I-1 Benedict II Pogwisch (-1469-1497/1500) til Gneningen og Ehlersdorf

Benedict'erne er ikke nummereret, her er nr II.

1471 skøde, det medbesegles af Wolf Hansen Pogwisch. Hvem er det? Hans (Johannes) og Wolf ses hverken i stamtavlen eller i listen over uplacerede.

Savnes: Wolf Hansen Pogwisch (-1471-)
og hans far Hans Pogwisch ()

Kilde: Ses under Benedict II Pogwisch lige herover.

I Linjen Farve

Farve ligger 10 km V f Oldenburg i Ostholstein, dvs SV f Fehmarn.

s 23 gen I nr I-1: Henning Pogwisch (ca 1418-1481) til Farve
gm Margrethe NN (-1476-)

Skødede landsbyen Siverdeshagen i Lenahr s...
Sieverdshagen i Lensahn s.

Hans frue angives som Margrethe Rantzau datter af Marquard Rantzau til Neverstorf.
Det holder næppe. Marquards 3 kendte børn ses (-1490-1543-), og når Margrethe og Henning i 1467 får pavelig tilladelse til selvvalgt skriftefar på dødslejet, må de være noget oppe i årene, dvs jævnaldrende med Marquard.
Kilde: DAA 1930: Rantzau. s 69.

På ligstenen for hendes sønnedattersøn Jacob Seefeld (1545-1599) i Visborg Kirke, er der ikke noget Rantzau-våben. Der er klart fejl i våbnenes rækkefølge, men iflg stenen skulle hun være en Buchwald eller en Ahlefeldt.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./visborg2.htm

s 24 gen 2 nr 2 Wolf Pogwisch (-1469-1509-) til Maslow
og nr 3 Henning Pogwisch (-1469-1525-) til Farve

Under storebror Benedict nævnes at de beseglede Holsteins adelsforbund 1469.
Det er ikke nævnt under dem selv.

s 25 gen 2 nr 6 Anna Henningsdatter Pogwisch (- omkr 1500-)
gm Godske Holck (-1460-) til Ballegård

Godskes hustru Anna Henriksdatter Pogwisch ses i stamtavle Holck.
Kilde: DAA 1925: Holck. s 430.
Og i en rettelse i DAA 1944 til Pogwisch: Hun mangler i stamtavlen.
Men omkring 1500 sælger hun og (nogle af) børnene 'Paltzgarden' til kong Hans, (menes at være Ballegård i Sundeved, selvom efterkommerne stadig har den). Her nævnes at Anna beholder sin livgeding Holbæk i Adsbøl s.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 26 Aabenraa a, s 956: Holbæk.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 26 Sønderbg a, s 1187: Ballegård.
Den gård ses hos en tidligere Anne Pogwisch: s 13 gen 5 nr I-6 Anna Wolfsdatter P gm Claus Ahlefeldt til Søgård, hun har taget gården med magt før 1409. Den burde vel så være nedarvet i hendes børns slægt Ahlefeldt, men her kendes den ikke. Vi må så tro at Pogwischerne har beholdt den (eller købt den ud af boet), Anna Wolfsdatters ældste brors sønnedatter er Anna Henningsen her. Eller omvendt: Annas fars faster er Anna.
Forveksling af Henning - Hemming - Henrik er set før, så Henriksdatter og Henningsdatter kan man få for de samme penge.

s 27 gen 3 nr III-9 Agate Pogwisch (-1586)
gm Enevold Jensen Seefeld (-1557) til Visborg

På epitafiet i [Visborg] Kirken anevåbener der viser stamrækken for Hans Pogwisch: Pogwisch-Buchwald, Pogwisch-Königsmark, Buchwald-Ahlefeld, Stake-von der Wisch.
Vrøvl! Hendes far Hans Pogwisch nedstammer ikke fra Stake, han er gift med hende.
Deres søn Jacob Seefelds bemalede ligsten i Visborg Kirke viser 16 våben med navne, for Agates oldeforældre er det (her sorteret ffff til mmmm): Pogwisch, Buchwald, Köningsmark, Ahlefeldt, Stake II, Svave, von der Wisch, Westorp. Det stemmer ikke med stamtavlen - men det kan man desværre ikke uddrage så meget af.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./visborg.htm



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger til DAA 1901 Pors [af Langeland]

Vaaben Pors [af Langeland] våben: en porsebusk el et lindetræ. Farver usikre. Uradel, kun 4 personer kendt (-1432-1468-).

Stamtavle i DAA 1909, 364.
Ingen rettelser i DAA

s 364 nr 2. NN næppe Pors () - udgår
gm Anders Clausen (Ulfeldt) (-1459-1480-) til Emmerbølle

Anders og hustru glimrer ved deres fravær ved tre lejligheder hvor hendes 'bror' Bertel Pors og hendes 'søster's mand Thomas Baad optræder:
- 1455 da deres mor Telse pantsatte Pilegård
- 1454 da Bertel og Thomas pantsatte Guldborggård
- 1465 da samme solgte samme.
Så er der ikke belæg for at Anders skal være svigersøn her.

Det hjælper ikke at Anders medbeseglede for Thomas på skødet på Helletoftegård i 1464 (næppe 1476), de er bare naboer: Anders havde den lille gård Emmerbølle i Bøstrup sogn, Thomas var (foged?) på hovedgården Nedergård i samme sogn.

Slægten er dermed reduceret med en fjerdedel - jeg beklager.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1909 Pors [af Vranderup]

Vaaben Pors [af Vranderup] våben. Jysk uradel (Vranderup er nær Kolding), kendt (-1388-1762).

Stamtavle i DAA 1909 s 355
Rettelser i DAA 1911 s 585; 1915 s 611; 1958-59 s 56; 1962 s 52; 1974-75 s 24;

Litteratur

Rudbek Pors (1566-) og Claus Pors (1617-) har efterladt et 7 s håndskrift om deres forfædre.
Kilde: C Behrend -> Det kgl Bibl, håndskriftsaml, Ny kgl saml i kvart nr 2083.

Indledningen

Linie 6-9 Knud Porse i Halland og datter Christence der førte et delt skjold med rose over skråbjælker.
Læs: Tværdelt skjold....
De er rimeligvis indvandrere Barsse fra Mecklenburg.
Kilde: Raneke SMV s 833: Porse II.

Stamtavlen

s 356 nr A. Stig Pors i Vranderup og til Øllingesøgård (-1396-1431-)

... og vel altså da hjemmehørende på Lolland.
Ja, sønnen Erik får 1462 tingsvidne på at Øllingesøgård havde han og hans far ejet i 60 år og længere - ukæret.
Kilde: Erik på næste side, men her er faderens ejerskab ikke nævnt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 731: Øllingesøgård.

s 356-57 nr 1. Pors Stigsen (-1421-1427-)

Trættede før 1434 i Vejle sammen med Christiern og Jes Holck mod Albrecht Rytter (Skeel) ... navn Peder Pors.
Det er næppe ham. Dels hed manden Peder Pors i brevet. Og dels døde Albrecht omkring 1401, så sagen i Vejle er nok før 1405, og Peder dermed en generation ældre end Pors Stigsen.

Brevet er behandlet af O.Nielsen, der foreslår at Peder kan være den Peder Pors der ses 1390 i Ribe Stifts Breve nr 131. Han førte en murgavl i skjoldet.
Kilde: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. Bd VI 1876-77 s 27. = DRB nr 14340323001.

s 357 nr 2. rd Erik Pors (-1447-1473/74) til Øllingesøgård
gm Gertrud van Hafn (-1474-1489-)

Vandt en sag 1454 mod Oluf Henriksen (Gøye) om Olstrup.
I Gøye-tavlen ses at der er en Rettertingsdom mellem dem i 1448.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 144 øverst Under Erik Madsen (Gøye) men ikke nævnt under Oluf s 146.
1455 falder der (igen?) dom om Olstrup, nu får Oluf halvparten.
Olstrup hedder nu Lungholm, og ligger i Olstrup s, 10 km S f Maribo.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 808: Lungholm.

Der står en del nyheder om Gertrud her, og under sønnerne på denne side og s 361.

s 357 nr b. Herman Pors (-1482-1501-) til Olstrup på Lolland

Gav 1501 ... en gård i Gudmundrup.
De solgte den og erklærede at de havde fået fuld værdi for den.
Den lå i GudmIndrup i Højby s i Odsherred.
Kilde: Repertorium 1501 nr 9360-61.

s 361 nr 2) Beate Eriksdatter (Pors) (-1542-1547-) til Stenholt
gm Peder Laxmand (-1502-1527 før 1532) til Voldby, Flenstofte og Asserbo

1542 fik hun oprettet Stenholt i N-Sjælland til adelig sædegård.
1547 var hun enke på Stenholt.
Kilde: DAA 1902: Laxmand. s 229.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a s 155: Stenholt.

1546 kaldes hun Birgitte Paarsdatter, da hun med sønnerne Poul og Erik førte retssag om noget vestfynsk gods og fik låsebrev på det.
Kilde: DAA 1936: Rettelser Laxmand.

s 361 nr f) - rettere - f. Otte Eriksen Pors (-1884-1505-)

Nr f)
Læs: f.

Sager 1501 mod Karl Baad og 1504 mod Peder Brand.
Begge hører til Baad [af Fyn] og ses i
Kilde: DAA 1884: Baad [af Fyn]. s 39.
Kilde: DAA 1889: Rettelser Baad [af Fyn].
Flere detaljer om 1501 i
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 838: Binnitse.

s 362 nr B. Peder Pors (-1400-1407-) til Vranderup
gm NN Christiernsdatter (Frille) ()

Nævnes mulig alt 1396 ....
Uden kildehenvisning, men det omtales i indledningen, dog under årstallet 1397.
Jeg finder ingen Peder Pors nævnt 1396-97.
Kilde: Danmarks Riges Breve.

1402 (6 nov) udstedte den svenske ridder og lagmand Erik Erlandsen (Sparre från Östbo) et brev i Helsingborg til alle Sønderjyder, hvor han indsatte Peder Nielsen, som kaldes Porse, til foged over det gods i Aastrup og Moltrup sogne (ved Haderslev), som Erik fik med sin hustru. Peder skal desuden sørge for skifte med rd Hartvig Bryske. Anledningen er at Eriks svigermoder er død.
Brevet medbesegles af ridderne Berneke Skinkel og Jens (?) Thomsen, men seglene er ikke bevaret.
Kilde: DRB 1402 nr 477.
Berneke Skinkel er svigersøn af Christiern (Frille). Det er Peder Pors af Vranderup også, men han regnes ellers for søn af Pors Stigsen, og ses ellers ikke som Nielsen.
Han er placeret i den skånske slægt Porse, det giver ikke meget mening.
Kilde: DAA 1901: Porse - Pæp - Ribbing. s 221.

s 362 nr 1. Christiern Pors (-1354-) vel til Vranderup

Solgte 1454 ....
Næh. Det var Johan der solgte. Christian hverken deltog eller beseglede, han er blot nævnt som med-sælger.
Kilde: Repertorium 1454 nr 347.

s 362 nr 2. Johan Pors (-1454-1488-) til Vranderup
gm Ingeborg Lauridsdatter (Helstrup) (-1464-1469-) til Helstrup

Johan har været en kendt mand i Ø-Jylland, også kendt af kronen, han optræder i 19 breve i Repertorium, og udmeldes et par gange som kongens mand.

Beseglede 1454 sin brors nysnævnte skøde.
Ja Johan beseglede, for det var Johan der solgte. Christiern er kun nævnt som med-sælger.
Kilde: Repertorium 1454 nr 347.

1459 var han foged på Hindsgavl, og beseglede en tinglæsning på Odense bys ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1029.

1468 (6 apr) medbeseglede han da Las Jonsen (Helstrup) af Viskumø og Karine Henningsdatter holdt skifte med hendes søster Marine Henningsdatter (Podebusk) gm Hans Eriksen (Unkersen).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2400.

1468 (10 maj og 10 jun) ses han på Tvede, sandsynligvis som foged for Mariager kloster.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2429 og 2439.

1473 skrev han sig af Helstrup (Middelsom hrd), da han beseglede skiftet mellem Philippus Ottesen (Bøistrup) af Tvede og Oluf Friis (Lange).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3243.

Gm Ingeborg NN.
Laurids Jonsen (Helstrup) (-1438-1474- før 1484) er skrevet til Helstrup 1453 og 1455. Han var gm Karine Henningsdatter Podebusk IV (-1401-1436-) til Skjern.
Når Johan og Ingeborg skrives til Helstrup, ligger det til højrebenet at Ingeborg var Laurids Jonsen (Helstrup)s datter.
Helstrup i Helstrup s i Middelsom hrd ligger 10 km SV f Randers.
Kilde: Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 397: Helstrup.
Og det bekræftes når Las 1468 deltager i svigerforældrenes skifte.

s 362 uden nr Anne Johansdatter (Pors af Vranderup) (-1569-) i Overgård
gm Jørgen Skadeland (-1505-1532-)

Anne til Ovegård på Mors.
Her ser et ud som Anne har Overgård med sig ind i ægteskabet, sådan er det ikke.
Læs: Anne I eller PÅ Overgård - ikke 'til'.
Se bemærkninger Skadeland, s 495 nr (2 Jørgen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger til 'Poul Pedersens slægt'

Vaaben Poul Pedersens våben. Farver ukendte. Poul Pedersen sad på en part af Jersore på N-Fyn (-1461-1490-), resten er ukendt.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

'Poul Pedersens slægt' ses i NDA. Poul Pedersen sås på hovedgården Jersore på N-Fyn (-1461-1490-). Andre medlemmer er ikke set.

Se bemærkninger Limbek, under s 269 nr (1 Jørgen Borkvardsen.

Jersore ligger i Klinte s i Skam hrd, den var Fyns nordligste herregård - på nær Egebjerg. Jersore er idag en landsby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 354-56 Jersore.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1909 'Present'

Vaaben 'Present' våben. Flere varianter er set. Våbenlighed med Krafse [I]. Uradel på Sjælland, de brugte ikke slægtsnavn. Kendt (-1403- vist 1512).

Stamtavle i DAA 1909 s 368


Oversigts-stamtavle: Present

Der er ingen rettelser til stamtavlen i DAA.

Alle behandlet

Alle slægtens medlemmer har præsenteret sig for mit granskende blik.

Indledningen

På Eiler Rønnows gravsten i Egense Kirke findes et Present-våben...
Beskrivelsen er ikke helt korrekt. Det er delt (lodret) og 5 gange tværdelt, i dexter side er der 4 kugler i 2' 4' og i 6' felt. Hos Present er der normalt kugler her men uden tværdelinger.
Kilde: Abildgaard nr 361.
Våbnet er for Eiler Rønnows hustru Anne Krabbe [af Østergård], og det er hendes mormors mor, der er en Present.

Slægtsnavn

- selv vides slægten ikke at have ført slægtsnavn.
Men Rd Niels Jensen (-1458-1472/86) brugte Valdorp eller Vollerup - efter deres gård - som tilnavn i 1470.
Kilde: s 369-70
Kilde: DAS II nr L.LVI.10.

Stamtavlen

s 368 (uden nr, stamfar) Niels Skytte (Present) (-1403-)
gm NN (- senest 1388)

Beseglede 1403 et pantebrev, udstedt af Niels Pedersen i Lyngby til Peder Nielsen (Present), og synes at føre Present-våbnet.
Seglet ligner fint et present-våben. Usikkerheden gælder om seglet tilhører Niels eller præsten Peder Bonde som også er velbyrdig. Efter rækkefølgen er det Peder Bondes, men når Niels Skytte 1388 nævnes som Peder Nielsens far, er der næppe noget at rafle om.

Godset var en gård i Høve i Flakkebjerg hrd, det er 5 km NØ f Skælskør.
Kilde: DRB 2 feb 1403 på Nettet.

Lyngby i Eggeslevmagle sogn er idag ikke en landsby men en hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø s 863: Lyngbygård.

1388 skiftede brødrene gods efter deres mor. Det ses kun under Gert s 371.
Hvorfor deltager deres far ikke? Har det den enkle årsag at han er død først (som ofte sker)? I så fald er 1388 og 1403 ikke ham men sønnen Niels Nielsen, der hedder Skytte ligesom faderen.

s 368 nr 1. rd Peder Nielsen (Present) (-1388-1414- før 1438) i Vollerup
og s 327 nr 2. Gert Nielsen (Present) (-1388-1408-) til Tjæreby
og s 327 nr 3. Jon Nielsen (Present) (-1388-1432-)
og nr 4. Niels Nielsen (Present) (-1388-1414-)
og nr 5. Elline Nielsdatter (Present) (-1395)
gm Esbern Gjordsen (-1391-1395--) til Vollerslev

1388 skiftede brødrene gods som de havde arvet efter deres mor. Det ses kun under Gert s 371.
Hvorfor deltager søsteren og hendes mand ikke? Er hun endnu ugift og under storebrors værge?

s 368 nr 1. rd Peder Nielsen (Present) (-1388-1414- før 1438) i Vollerup

1391 fik han fuldmagt af sin søster Ellines mand til at indløse hendes gods i Skellingsted. 1395 købte han det. Ses kun under Elline s 371.

1403 udlånte han 10 mark til Niels Pedersen i Lyngby mod pant i en gård i Høve v Skælskør. Det ses (kun) under faderen.

1411 købte han 2 gårde i Tjæreby af Elline hr Bengt Biugs.
Bent Byg er en (Grubbe), Elline er en (Saltensee af Linde).

1411 fik han en gård i pant af Aage Jepsen (Krag) i Kvislemark, Aage havde købt den af Jep Halvegge.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 256.

Han optræder i 16 breve 1401-12.
Kilde: DRB register på Nettet. (Det er p.t. forsvundet igen).

Hans segl er bevaret i 5 eksemplarer. Han beseglede noget i 1398, 1399, 1399 - men hvad?
Kilde: DAS I nr 924.

s 369 nr a. Jens Pedersen (Present) (-1414-1459/61) af Vollerup
gm Karine Nielsdatter (Bild) (-1461-1470)

1429 pantsatte han gods i Tjæreby til sin bror prior Bent, der indgav det med sig i Antvorskov Kloster ...
At indgive sig i kloster er at få alderdoms-ophold der. Bent var klosterets prior og indgav sig ikke.

1432 udlejede han en gård i Tjæreby til sin farbror Jon, se under denne s 371.

Enken begravet i Roskilde Domkirke i St Laurentii Kapel hvilket kapel hun havde funderet.
Kapellet er nævnt første gang 1384 og var stiftet af bisp Niels Jepsen (Ulfeldt). Men Karine har vel givet gods til det. Kapellet blev nedrevet da kong Christian IVs kapel skulle opføres.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1062, Roskilde domkirke, St Laurentii Kapel.

1458 er hans segl bevaret og sønnen Nielses ligså - men hvad beseglede de ?
Kilde: DAS II nr L.LVI.7+9.

s 369 nr 1) dr Christopher Jensen (Present) (-1453-1488) præst til Udby, provst, doktor, rigsråd

Han er næppe storebror. Når Niels overtager gården og synes at være opkaldt efter sin morfar, så er Christopher nok yngre.

Hans segl er bevaret 1468 - men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II nr L.LVI.11.

s 370 nr a) Jens Nielsen (Present) () måske foged på Ryegård på Sjælland

Skrevet til Ryegård i Voldborg hrd.
Der er ingen kilder på ham, kun slægtebøger.
Han kan ikke have nogen arveret til Ryegård. Den tilhørte Claus Serlin, ved skifte efter ham 1456 går den til datteren Sophie, og efter hendes død skal den skiftes mellem hendes bror Johan (-1456-1477) og hendes søster gm Morten Skinkel (Tinhuus) (-1438-1480) til Rolsted og Juulskov. Johan ses på Ryegård     1477.
Så Jens kan højst have været foged på Ryegård.
Kilde: Repertorium 1456 nr 656.
Kilde: DAA 1915: Serlin. s 479.

s 370 nr b) Christoffer Nielsen (Present) (-1496-1512-) kannik magister

Hans segl er bevaret 1503 og 1512 - man hvad beseglede han?
Kilde: DAS II nr L.LVI.13.

s 370 uden nr - mlm nrr c) og d) Ingerd Torbensdatter (Present) (-1539-1546-) til Vollerup
gm Erik Daa (-1498-1538/3) til Snedinge

Mere om hende, se under Erik.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 14.

Tvivlsomt om hun er datter af Ellen Pallesdatter (Ulfeldt). Se bemærkninger Ulfeldt, under s 514 nr 8. Ellen Pallesdatter (Ulfeldt).

s 370 nr d) Anne Nielsdatter (Present) (-1511-1534-)
gm Eiler Hak (-1484-1501) til Egholm

Hun ses som enke 1511, 1516, 1520, 1520, 1534 - men hvad skete der da (udover bispeskiftet 1520) ?
Kilde: DAS II nr L.LVI.14.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1166: Egholm.
Kilde: DAA 1896: Hak. s 167.

s 370 nr 3) Anne Jensdatter (Present) (-1474-1485- før 1487)
g1m rd Oluf Axelsen Thott (-1414-1464) til ½Vallø og Hjuleberg
g2m Morten Krabbe [af Roskilde ?] ()

g2m Morten Krabbe til Tanderup.
Der er en jævnaldrende Morten Nielsen Krabbe [af Østergård], hvis søn Niels giftede sig til en part af Tandrup i Thy, men Morten Krabbe var gift med Karen Mogensdatter Glob (Skobe) (-1462-1483-) til Vesløsgård i Han hrd, og hun ses med ham i 1462 og som enke på Vesløsgård i 1483. Der er altså ikke plads til Anne her.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 6.
Når Anne er begravet i Roskilde Dom, kunne man mistænke slægten Krabbe [af Roskilde], men deres sidste kendte mand Bent Krabbe døde 1459, og der er ingen Morten i stamtavlen. Til gengæld ses at 1442 medbeseglede rd Bent Krabbe af denne slægt for Annes første mand Oluf Axelsen (Thott), og 1452 medbeseglede de to mfl for rd Mikkel Rud. Så Krabbe [af Roskilde] er meget sandsynlige, selvom det fældende bevis mangler.
Kilde: DAA 1954: Krabbe [af Roskilde].

s 370 nr 5) Gertrud Jensdatter (Present) (-1466-1473-)
gm Claus Henriksen (Skade Kraus) (-1458- før 1466) i Ramløse i N-Sjælland
han g1m NN Pedersdatter (Rani) (-1458-)

Gertrud og Claus er nok gift senere end 1458, for det år beseglede han sin første svigermors skøde.

Gertrud levede som enke i Roskilde 1466. 27 jun havde hun en sag i Kongens Retterting sammen med Anders Staverskov (Gøye) og David Arildsen Qvitzow til Ryegård i Horns hrd, mod Sorø Kloster, om fiskeri i Bramsnæs Vig i Isefjorden (10 km ØSØ f Holbæk).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1466 nr 17.

1473 pantsatte hun gods til St Vilhelms alter i Roskilde Dom. Godset lå i Baldersbrønde.
Kilde: DAA 1915: Skade (Kraus). s 485.

s 370 nr b. Bent Pedersen (Present) (-1414-1454-) prior i Antvorskov Kloster

1442 medudsteder af et vidne i en sag mellem Claus Henriksen og Bent Bille.
Det er Claus Henriksen (Skade Kraus) gm Gjertrud på samme side nr 5)
Og Bent Jonsen Bille (-1392-1540/42) til Solbjerg.
Kilde: DAA 1985-87: Bille s 497 nr I-15.

s 371 nr c. Mette Pedersdatter (Present) (-1433-1441- før 1457)
g1 Laurids Jensen (Panter) (-1420- før 1432) til Løgismose
g2 Eiler Hardenberg (-1417- før 1442) til Løgismose
g3 Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak [af Torbenfeld] (-1434-1492/93) til Torbenfeld

Hendes søn Laurids Lauridsen (Panter) er nævnt 1433, hun arvede ham.
1441 stiftede Mette sjælemesser sammen med sin første svigermor.
Kilde: DAA 1892: Panter. s 108.

Hun beseglede 1432 som enke efter Laurens Jensen (Panter) - men hvad beseglede hun?
Kilde: DAS II nr L.LVI.8.

Mere om hendes ejendomme i Trap.

s 371 nr 5. Elline Nielsdatter (Present) (- senest 1395)
gm Esbern Gjordsen (-1391-1395-) i Vollerslev

Esbern hører ikke til slægten Gjordsen.
Kilde: DAA 1894: Gjordsen.

Under tavlen

Jørgen Skinkel til Egeskov angives at have været gift med en Anne Present.
Det står næppe til troende.
Der er (mindst) 3 våben-anetavler på efterkommeres ligsten, hvor hendes våben savnes.
Oldedatter Kirsten Sandberg [af Jylland] og søn Christen Skeel har begge ligsten i Ålum.
Kilde: Abildgaard nr 489 og 490.
Tipoldesøn Tyge Sandberg [af Jylland] har ligsten i Lyngby på Djursland, her er der et Present-våben - men for en anden.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 536.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1909 Prip

Vaaben Prip våben. Fås også med sort møllehjul. Jysk uradel (-1387-1644).

Stamtavle i DAA 1909 s 371


Oversigts-stamtavle: Prip

Alle behandlet

Dvs alle Prip'per i stamtavlen. Der er en senere præste- og officersslægt Prip, om der er nogen forbindelse vides ikke.

Stamtavlen

s 371-72 nr A. Henrik Pedersen Prip (-1387-1413- før 1426)
g1m Catharina Marquardsdatter (Vestenie) (- før 1403)
g2m NN Eriksdatter (Due) ()

1387 på Nørherreds ting.
Hvilket herred? Vi har en halv snes Nørre xxx hrd.

G2 før 1413.
Og endda senest 1403. Det år sælger Henrik Kyse-arv sammen med Niels Knudsen (Dyre) og Niels Eriksen (Due), de er svogre, så arven må være via Due.

Død før 1431.
Jo, og før 1426 hvor sønnerne bevidner at deres forældre og morbror solgte deres arv i Kyse til dr Margrethe.
Kilde: Samme side under sønnen Simon.
Kyse havde et tilliggende på 45 gårde og 12 ødegårde. Prisen var 1500 mark lybsk.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1426 nr 6257.

Hans segl er bevaret 1396, hvad beseglede han da?
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 1042.

s 372 nr 1. Per Henriksen Prip (-1427-1456- senest 1458) til Ll Tårup
gm NN Nielsdatter (Lange) ()

Peder er af faderens første ægteskab, han nævnes ikke mellem brødrene som Kyse-arving 1426.

Trættede 1427 som arving efter Bo Legel med Las Mus om Stenalt.
Han førte ikke sag, og han var ikke arving.
Las Mus fik tingsvidne på at Jens Mus og hans arvinger havde haft Stenalt ukæret i 40 år, før 'Petter Henrichszen gav der først kære på'. Og Las med Bo Legels arvinger bød sig i rette med 'de mænd', men da rykkede de bort og ville ej blive ved rette med ham.
Kilde: Repertorium 1427 nr 6286.

Skrev sig 1436 til Hastrup (Nørvang hrd).
Da medbeseglede han for rd Morten Jensen (Gyrstinge) TIL Hastrup, gården tilhørte 1420-1520 slægten Gyrstinge, så Per har været rd Mortens foged.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 1067: Hastrup.

Medbeseglede 1440 for provst Markvard Skiernov [I] som kalder ham frænde - men ikke svoger.
Det frændskab er ikke opklaret.

Ll Torup hedder Ll Tårup og ligger i Auning s på Djursland.
Kilde: Trap: Danmark. bd 18 Randers a, s 858: Ll Tårup

Sillerup hedder Sellerup og ligger i Gauerslund s i Holmans hrd ved Vejle Fjord.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1166: Sellerup.

Gav 1456 en gård i Fillerup til Mariager Kloster.
Det er ikke ham. Der kom en retssag ud af gaven, og klosteret måtte afgive gården, fordi den Peder Henriksens mor havde begået trigami. Hun var g1 med Henrik Jensen i Randlev, som Prange gerne vil gøre til en Lunov. Jeg tvivler, se bemærkninger Lunov.
Kilde: Prange: Historien bag et spørgsmålstegn - eller den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Gift m Ingeborg Nielsdatter (Lange) der 1358 trættede med Mariager kloster om gården i Fillerup.
Prange nævner hende som 'en fru Ingeborg'.
Når det ikke er denne Per der skænker gård i Fillerup, er det heller ikke hans fru Ingeborg. I Lange-tavlen står hun da også kun som 'en datter'. At Per er gift med en Nielsdatter (Lange) ses af Størsbøl-gavebrevet. Se bemærkninger Lange, s 250-51 nr 6) rd Esge Nielsen ...

s 372 nr a. Henrik Persen Prip (-1483-1512-) til Sellerup

Skrives - vist 1489 - som Henrik Persen Prip.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr I.VII.19.

s 373 nr a. Henrik Prip (1446?-1460-1494-) til Harlevholm

Var 1460 svend hos rd Erik Ottesen.
Som er en (Rosenkrantz).
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 681.

Ses 1468 sammen med faderen.
Det står der også for broderen s 374 nr b. Erik Prip
Faderen gjorde to ting i 1468: mageskiftede og medbeseglede et forlig.
Det er mageskiftet.
Kilde: Repertorium 1568 nr 2480.

s 373 uden nr Jørgen Prip (senior) (-1495- senest 1499) til Dragsgård
gm Margrethe Andersdatter Bred (- vist 1546-)

Nævnes i Holger Eriksen Rosenkrantz' testamente.
Hvoraf vi må slutte at han har været Holgers svend, ligesom hans far Henrik var svend hos Holgers far Erik Ottesen.

gm Margrethe Andersdatter Breed af Trogildstrup.
I Repertorium: Bred (Bredh, Bree, Brææ).
Kilde: Repertorium serie II, Navneregister.
Troelstrup ligger i Blære s, Års hrd, Aalborg a. Det er i Himmerland, 15 km SSV f Nibe.
Her ses Anders'es enke Karen 1501.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1169: Troelstrup.

Jørgen var død 1499.
Der er ingen kildehenvisning. Hans søn Jørgen (junior) må så være mindst 36 år i 1535, da han er ansat som 'dreng'. Mon ikke han var lidt yngre, så Jørgen (senior) levede lidt længere? Jørgen (Junior)s hustru levede 1590, det peger også på at de to må være født 1510-20.
Nu får han en søn Peder (-1555-) (se nederst), som også ser ud til at være født et sted omkring 1520.

s 373 nr b) Jørgen Prip (junior) (-1535-1565) af Pandum
gm Angnete Buskdatter Schenk (-1546-1565-1590-1591/99)

1565 var han 'høvedsmand for udbud'.
Det må vel være for en del af landets tropper, vel næppe for hele landet?

Jørgen havde på hustrus vegne livsvarigt lensbrev på 'Snardrupgård'. Ingen kildehenvisning eller årstal.
I trap kendes ikke noget Snardrup, der er et Snarup på Fyn og et i Vendsyssel, men ingen Snarupgård.
Kilde: Trap: Sted- og Personregister.

Fik 1546 Pandum som len som Christiern Glob tidligere havde haft, det var frit i hans hustrus levetid, han var arving efter Christiern.
Når hun overhovedet nævnes må det være hende der er arving, se bemærkninger Glob ørn.
1591 går Pandum til Tyge Kruse, så da er Agnete nok død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1074: Pandum.

s 373-74 nr (2 Christen Prip (-1580-1611- senest 1822) til Øland og Søgård
g1m Dorothea Lauridsdatter Vestenie (-1574-1580-)
g2m Barbara Iversdatter Vind (-1579-1609) til Plovstrup
g3m Inger Skram [m stige] (-1606- senest 1610)
g4m Anne Lauridsdatter Basse [af Vendsyssel] (-1631-1640-)

G1 9 mar 1579 m Dorothea Lauridsdatter Vestenie (-1574-1580-)
Hun var da enke efter Enevold Christophersen Kruse (-1536-1566- før 1573) i hans andet ægteskab, de havde 2 børn.
Om hende: Se bemærkninger Vestenie.

G2m Barbara Iversdatter Vind.
Den nye Vind-tavle har både Barbara Iversdatter og Barbara Henriksdatter. Det er Iversdatteren der er gm Christen.
1609 blev Christen dømt til at give Enevold Kruse regnskab for Barbara Vinds gods. De er så svogre.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. Nr I-6 og I-15.
Se bemærkninger Vind.

G3m Inger Skram [m stige] (-1606- senest 1610).
Ægteskabet bliver meget kort, Barbara Vind døde 14 dec 1609, når Inger er død i 1610 og både hun og Barbara er begravet i Harring Kirke, så har Christen ikke overholdt sørge-året.

G4m Anne Hansdatter Basse (af Vendsyssel).
Hun er datter af Laurids Nielsen Basse (-1568-1598-) til Tveden og Sophie Hansdatter Stygge [af Rugtved]. Altså Lauridsdatter.
Kilde: DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 48.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Basse [af Vendsyssel].

Var 1611 dømt nederfældig ... og derfor uværdig til at forestå sine børns og søstres værgemål.
Det er en længere historie:
1608 havde han leveret korn til Mads Iversen bartskær, der fik kredit og som håndpant leverede et pantebrev på 420 rdl, udstedt til Mads af Christopher Lunov (Madses svoger).
Pengene blev senere betalt, men Mads fik ikke sit pantebrev retur, som Christen havde skrevet under på at han ville.
Mads overdrog den sag til Peder Munk (Lange) (-1623), som fik Christen dømt ved Viborg Landsting (1 mar 1606) og i Kongens Retterting (20 nov 1606 og 31 maj 1608) til at udlevere pantebrevet.
Forunderligt nok vidner Christopher Lunov 1608 på, at det brev kender han intet til, og det bliver så dømt magtesløst.
(Christen kommer ikke med nogen forklaring, og heller ikke med en kvittering for at pengene er betalt og en erklæring om at brevet er kasseret, det burde - efter min ringe vurdering - kunne have løst problemet).
Derfor blev Christen 1610 (26 mar) af Rettertinget erklæret for domfældt, så han ikke kan stille i retten.
1611 (11 jun) dømte Rettertinget at han har mistet sine borgerrettigheder, og ikke kan være værge for sine børn og søstre.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 846 og 911 (men ikke nr 1182, hvor nr 911 er gentaget men forvansket).

s 374 nr (a Margrethe Christensdatter Prip (-1610- vel før 1637)
gm Claus Eriksen Kaas [m sparre] (-1615-1636- senest 1637) til Sø og Øland

Var død 1652.
Da nævnes deres skifte.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 208.

11 nov 1637 meldes på Viborg Landsting at Claus er død, og der nævnes børn. Når der ikke nævnes nogen enke er Margrethe vel også død.
Kilde: DAA 1938: Rettelse Kaas [m sparre].

s 374 nr (b Iver Prip (-1612-1644) til Søgård, senere Øland i Thy

Solgte 1625 Søgård til Otte Lunov, men solgte den atter 1629 til Christopher Gersdorff.
Ind imellem, dvs 1627 købte han den tilbage fra Otte.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 559: Søgård.

1636 provst i Thyholm.
Mon ikke han bare blev forlenet med provstiets indtægter.

s 374 nr (5 Margrethe Prip (-1610-)
og nr (6 Dorthea Prip (-1599-1622-)

Margrete fik 1610 Christen Høeg til værge.
Dorothea fik 1622 Iver Juul til værge.
Christen Høeg (-1612-1634-) var herremand til Todbøl i Thy.
Iver Juul (1563-1627) var ridder landsdommer og rigsråd.
Ingen af dem er nær familie.
Damernes bror Christen har - efter stamtavlen en søn Iver Prip og 3 svigersønner Claus Kaas, Viffert Seefeld og Otte Lunov, som alle 4 står nærmere til at påtage sig værgemålet. Det ser mystisk ud.

s 374 Savnes NN Jørgensen Prip (-1495-)

Under Jørgen Prip (senior) nævnes en bror.
Han bør da også selv stå i stamtavlen.
Kilde: Her s 173 uden nr Jørgen Prip.

s 375 nr 5. Niels Henriksen Prip (-1440-1478-) til Tørslev

1478 medudsteder af et tingsvidne på Hald hrds ting om den lovhævd Peder Kirt fik på Mogenstrup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4204.

Savnes: NN Christensdatter Prip (- før 1655)
gm Viffert Seefeld (1588-1662) til Refsnæs, Tustrup og Viffertsholm i NØ-Jylland

Viffert var gm en Prip.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 457-58.
Kronologisk kan hun kun indplaceres i stamtræet som datter af Christen Prip (-1580-1611/22) til Øland og Søgård i Thy s 373-74 nr (2, kronologisk må moderen være Dorothea Vestenie.

Savnes: Peder Prip (-1550-) af Skåbling

1550 fik Peder Prip forleningsbrev på Skåbling i Malling s i Ning hrd, 15 km S f Aarhus. 1581 mageskiftede Oluf Brockenhuus den til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 296: Skåbling.

Han kan kronologisk kun indplaceres som søn af Jørgen Prip (senior) (-1495- senest 1499) til Dragsgård gm Margrethe Andersdatter Bred (- vist 1546-), s 373 uden nr.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Puder     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1898: Pros Lauridsens slægt

Vaaben Pros Lauridsens våben. Pros fik 1560 kongebrev på et tværdelt våben med sin fars urfugl og sin mors 3 egeblade, da hendes slægt var ved at uddø. Han døde 1596 vist efter sin søn. Uradel i Norge. K: Achen, Prange: Heraldik og Historie.

Stamtavle i DAA 1898: Hørby. s 248-49.
Ingen rettelser i DAA.

Ikke Hørby

Pros Lauridsen er koblet til Hørby, fordi begge har en fugl i skjoldet.
Men da Hørbys fugl ikke kendes som urfugl, og da der kendes en norsk slægt Orre med urfugl i skjoldet, er koblingen til Hørby ikke nærliggende.
Thiset slår fast at faderen til Pros ikke er Laurids Bertelsen Hørby - de to er jævnaldrende.
Kilde: Dion C E Maaneskiold: Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle. Personalhistorisk Tidsskrift 1989 s 121. (Om Orre).
Forældrene til Pros Lauridsen er ukendte, så på kildekritisk grundlag kan han ikke regnes for en Hørby, men må ses som stamfar til sin egen lille slægt.
Så den er udskilt her.

Steder

    - Birkisvold ligger i Eidanger i SØ-Norge, lige SØ f Porsgrunn og Skien. Det er 110 KM SSV f Oslo.
    - Gjerpen er nu en forstad til Skien.
    - Nedenes Len er nu Aust-Agder Fylke, i SØ-Norge, det går fra Kristiansand (som ikke er med) mod NØ langs kysten over Arendal til Risør, og så langt op i landet, hele Setesdalen er med.
    - Nedenes gård ligger lige S f Arendal.
    - Steigen er et herred, som ligger indenfor Lofoten 120 km SV f Narvik.

Stamtavlen

s 248-49 (uden nr) Pros Lauridsen (-1545-1596)
gm Kirsten Iversdatter (Baden) (1545-1604)

1565-1570 Lensmand over Nedenæs Len, men får samtidigt det Vidnesbyrd at være en stor Skalk.
Skalk = uærlig mand.

1572 lagmand i Stegen.
Det må vel ses som en stærk degradering, at gå fra lensmand over et stort len i S-Norge til 'herredsfoged' i N-Norge, så der har vel været noget om det med skalk.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Putbus Podebusk     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1909 Puder

Vaaben Puder våben. (Man bør ikke sætte sølv mod guld (hvidt mod gult)). Våbenlighed med Hvitting. Jysk uradel, kendt (-1364-1473-).

Stamtavle i DAA 1909 s 375


Oversigts-stamtavle: Puder

Navne

Stamtavlen bruger formerne Hethe og Hedie. Her er (som i DRB) normaliseret til Hede.

Puder skal nok udtales med hårdt d, 1378 i Halland ses det stavet Putter. Væbneren Tyge Puder staver sig i sit segl: Pudder.

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Våben

Den ældste udgave af våbnet vi kender (Esger Hedesen 1376) er ikke korsdelt og belagt med bjælke, kun delt lodret og belagt med bjælke: Begge felter i sinister side (heraldisk venstre, dvs højre) er skraveret i hans segl.

Stamtavlen

s 375 (stamfar) Hede NN (Puder) ()
og Hede Nielsen (Juul ?) (-1390-1406-)
gm Kirsten Christiernsdatter (Vendelbo) ()

(Stamfar Hede er) Måske den Hethe Nielsen ...
Næppe. Navnets sjældenhed viser at de er nært beslægtede, men kronologisk er det ikke sandsynligt, og han fører Juul-våben.

Regnestykke:
Sønnen Esge Hedesøn (Puder) beseglede 1367, og må så være født ca 1350 eller før. Hans far må så være født ca 1330 eller noget før.
Hede Nielsen var medudsteder af et vidne på Ginding hrds ting 1406.
Kilde: DRB 1406 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/06-211.html
Hvis han var faderen, blev han altså mindst 76 - eller mere. 76 år er en usædvanlig høj alder, og 'eller mere' gør det ret usandsynligt at han var far til Esge.

Hede Nielsen og Aage Hedesen Puder ses sammen 1391 på Hardsyssel Bygdeting. Aage får tingsvidne på en vidisse (bevidnet afskrift) og Hede er et af vidnerne (6 væbnere, en prior og en borger). Her står Hede ikke som Puder.
Kilde: DRB 1391 nr 370.
Hvis han var far, kunne han vel ikke være uvildigt tingsvidne?

Hede Nielsens våben er en liggende lilje.
Se bemærkninger Juul.

Hede Nielsen og hustru skøder en stor godsmængde til Folmer Jacobsen (Lunge) en gang mellem 1400 og 1411. Rimeligvis alt det gods de ejer. Det kan de ikke bare gøre hvis de har børn og børnebørn.
Kilde: DRB 1400 nr 346.

En mulighed er, at Hede Nielsen er fætter til Hede NN (Puder).

s 375 nr 2. Aage Hedesen Puder (-1377-1391-) af Rydhave
gm Cathrine Henriksdatter (Eberstein) (-1422-) af Landting og Rydhave

Albert Andersen til Tovskov, Rydhave mm er en (Stenbrikke).
Se bemærkninger Stenbrikke.

Lod 1391 sit pantebrev tinglæse på Harbobyting.
Læs: Hardsyssel bygdeting (sysselting).
Pantesummen er 100 mark lybsk og det meste udbetales i nobler, dvs guldpenge.
Kilde: DRB.

Enken skrives til Langtind.
Hedder idag Landting.
(Landting og Rydhave ligger 5 km fra hinanden, 10 km Ø f Struer).

s 376 nr 5. Tyge Puder (-1377-1384- før 1386) høvedsmand på Öresten og foged på Opensten i Småland, rigsråd
gm Ingeborg NN (-1386-1403- før 1409)

1364 beseglede han våbenstilstanden med Hansestæderne. Han står allersidst af de 5 væbnere.
Kilde: DRB.

1370 i Stralsund besegler Tyge freden af 1369 med Hansestæderne, og flere dertil hørende aftaler. Han er høvedsmand på Öresten og rigsråd.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 449.

Öresten ligger i Mark hrd, 50 km ØSØ f Göteborg, nær Hallands NØ-hjørne, men 15 km inde i nuværende Sverige. Borgen blev bygget omkring denne tid (se lige nednfor under Opensten). Lenet omfattede (i hvert fald senere) kun Mark hrd, men lå strategisk.
Kilde: Nordisk familjebok på http://runeberg.org/nfcn/0092.html
Kilde: Chr. Lovén, Borgar och befästningar i det medeltida Sverige (1996), s. 119-123. (den har jeg ikke set).

1371 igen i Stralsund bekræftes aftalerne fra året før. Tyge besegler.
Kilde: DRB.

1376 er Tyge stadig høvedsmand, freden af 1370 bekræftes igen, denne gang i Kalundborg. Tyge besegler.
Kilde: DRB.

Købte 1378 Øretorp (Ingelstad H.) ...
Det er Öretorp i Örby s i Mark hrd i Västergötland, 30 km SØ f Göteborg.
Kilde: Raneke s 440: Ribbing.
Skødet besegles af Peder Ribbing (-1377-1398-) (steddatter Marines mand) og Bent Knudsen (Ribbing) (-1364-1378- før 1388). Det er udstedt på Öresten.
Kilde: DRB 1378.
Peder Ribbing og Bent Knudsen er behandlet af:
Kilde: A. Mohlin i (svensk) Personhistorisk tidskrift 1957, s. 80-82. (Den har jeg ikke set).
Når skødet er udstedt på Öresten, er Tyge vel stadig høvedsmand. Senere ses Peder Ribbings søn Peder Ribbing (-1390-1421-) på Öresten.
Kilde: Raneke s 440: Ribbing.
Godset går - via hustruen Ingeborg - i arv til hendes datter, for 1398 sælger Peder Ribbing og Marine Knudsdatter det gods i Öratorp (2 gårde, 1 mølle med huse og fiskeri), som Tyge fik af Ebbe Piik, til rd Niels Svarteskåning.
Kilde: DRB 1398.
Niels Svarteskåning er også på Öresten.

Foged på Oppensten
Idag stavet Opensten. Borgen (ruinen) ligger i Södra Åsarp s i Kind hrd i Västergötland, 80 km Ø f Göteborg. Den nedbrændtes 1307, men er formodentlig genopbygget sammen med Öresten under Valdemar Atterdag, som 1366 erobrede det sydlige Sverige, og i den foreløbige fredsslutning fik Marks og Kinds herreder mmm.
Kilde: Svensk Wikipedia.
Kilde: DRB 1366 nr 407 ff.

Fru Ingeborgs gods i 'Ælvedorp' er ikke Ellede men Illerup i Raklev s, 5 km N f Kalundborg. Ligeså hendes datter Marines gods i Ylvedhorp.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 496: Illerup.
Kilde: DRB.

Ingeborg arvede gods i Ars hrd fra sin søn Niels Knudsen (-før 1386) af Højby.
Selvom godset ligger i Ars hrd, er Nielses Højby det i Gosmer s i Hads hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Århus a, s 345: Højby.

Ingeborg skødede 1388 Marine Knudsdatter sit gods i Illerup .... Det får Marine i stedet for det, hun skulle have arvet efter sin bror Niels Knudsen.
Det må betyde at Ingeborg beholder Højby, som sønnerne Bent og Tyge junior arver.
Marine og Niels må være Ingeborgs børn af første ægteskab.

Ingeborgs første mand Knud er muligvis også en Ribbing, han ses uplaceret i Ribbing-slægtstræet.
Kilde: DAA 1901: Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing s 228. Se bemærkninger Kyrning.

1409 kvitterer Marines (anden) mand Iver Munk for hendes arv i Højby.
Det må betyde at moderen Ingeborg er død.

Tyge ses aldrig med patronym, han er måske ikke søn af Hede. Hvis han er, er han og Esge vel de ældste af sønnerne, idet de ses 13-14 år før Aage og Christiern.

s 376 nr a. Bent Puder (-1406-1408- før 1427) til Højby i Jylland

1406 pantsatte han gods i Vester og Øster Kelstrup (Hids H.).
Idag V og Ø Kejlstrup i det nordlige Silkeborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 464 og 466: Ø og V Kejlstrup.

1408 testamenterede han halvparten af Højby og en broderlod i den anden halvpart til Århus Domkirke.
Når han kan have så meget af Højby mens hans bror Tyge lever, må der være mere gods involveret i arven.

s 376 nr b. Tyge Puder (jun) (ca 1385-1409-)

Han må være opkaldt efter faderen, og derfor født efter dennes død 1384/86.

s 276 nr 1) Abel Tygesdatter (Puder) (-1427-)
gm Niels Kalf (-1410?-1422-1424- før 1427) til Bjørnkær

Hun er enke 1427. Iflg stamtavle Kalf er hun (aldrende) mormor i 1435, da hun gav (sin dattersøn) Henrik Davidsen gods i Hads hrd som faddergave, for at han skulle bede godt for hendes sjæl.
Kilde: DAA 1899: Kalf I.
Så kan hun kronologisk set ikke være datter af Tyge (jun) født ca 1385, men må være hans søster.

s 276 (uden nr) Anne Pudersdatter (-1484-) i Nr Nissum

Står som datter af Jens Puder (-1464-1473-). Før 1484? overlod hun Hans Krabbe (vel svigerfaderen til Jens Puder) alt sit gods og fik en gård i Nr Nissum på livstid.
Hvis hun var datter af Jens, var hun nok en yngre dame i 'før 1484?'. Dispositionen ligner mere en gammel dames aftægt, så hun var rimeligvis søster til Jens.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Pæl     Pøiske    

Bemærkninger DAA 1908 Putbus (Podebusk)

Vaaben Putbus / Podebusk våben. Nulevende tysk uradel fra Putbus på Rügen, kendt fra 11xx. I DK (ca 1350 - 1894), hvor navnet blev forvansket til noget lidt mere forståeligt. K: Achen, Adelslex.

Stamtavle i DAA 1908 s 356
Rettelser i DAA 1911 s 584; 1915 s 610; 1923 s 554; 1932 s 194; 1936 s 124; 1938 s 136; 1944 s 110; 1947 s 104; 1952 s 72; 2015-17 s 663;

Oversigts-stamtavle: Putbus Podebusk

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Putbus'ser og Podesbusk'e i første afsnit, Den ældre danske Linie, og Den nyere danske Linie, men ikke i Den yngre linie på Rügen eller Den nyeste slægt.

Generelt

Slægten er beskrevet som en sidegren af Rügens fyrstehus. Når den hedder Putbus (fordansket/forvansket til Podebusk) er det som kvindelinje af slægten von Putbus - som tilsyneladende faktisk havde godset og borgen Putbus. Slægtens (navnets) stamfar er da den Nicolaus de Podebuz, der nævnes som svigerfar til rd Stoislaw s 358 nr 3).

Af 'den nyere rügiske linie' ses Ludwig (1549-94) s 364 nr e. som friherre (svensk eller tysk?), men hvordan han blev det ses ikke.

Rügen-historie

Rügen var vasalstat under Danmark 1168/69 - 1325.

Fra kong Valdemar I den store og Absalon indtog øen og det stykke fastland der hørte med - Stralsund og omegn.
1325 uddøde fyrsteslægten og naboerne kastede sig ud i Den første og Den anden rügiske Arvefølgekrig, som Pommern vandt.

Fyrstendømmet - eller i hvert fald øen - hørte under Roskilde Stift frem til Reformationen.

Flere rettelser ses i:

    Meddelelser fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV:
    G Lunau:
    Huset Nørrehalland
og i:
    CA Christensen
    i Historisk Tidsskrift 1966 s 652-656.
og i:
    Anders Bøgh:
    Haus Putbus, Dänemark, Pommern und Stralsund ca. 1350-1483.
    I: M Krieger et al: Staat und Staatlichkeit im Ostseeraum, Festschrift für Jens E. Olsen. ca 2011.

Litteratur

Dietrich Kausche:
Geschichte des hauses Putbus und seines Besitzes im Mittelalter.
Greifswald 1937.

Dietrich Kausche:
Putbusser Regesten.
Stettin 1940.

Den sidste rummer resumeer af de arkivalier på Putbus, som gik til i 2' Verdenskrig. (De relevante må vel være i DRB).

Jeg har ikke set de to bøger.

Henning'er og Predbjørn'e

Henning von Putbus el Podebusk er der 5 af. De bør nummereres kronologisk (se nedenfor), selv samtiden måtte holde tungen lige i munden for ikke at blande dem sammen.

Predbjørn Podebusk er der tre af, dem nummererer jeg også.

Navnet Predbjørn er en fordanskning af vendisk Pritbern. Senere blev det til Preben. Dermed er det måske det eneste rent danske mandsnavn (af dem fra før 1900), opfundet indenlands. Andre fornavne er enten fællesnordiske (fx: Steen, Bue, Ulf) eller bibelske (fx: Peder, Niels, Jens, Christen) og dermed vidt udbredte.

Stamtavlen

s 357 nr 2. Jaromar I (-1168-1218) fyrste af Rügen

Han må antages at være født ca 1140.

Hans frue Irmingard skal være søster til Valdemar I den Store, dvs datter af Knud Lavard, som blev myrdet 1131.
Så bliver hun mindst 10 år ældre end sin mand.

Jaromar døde 1218.
Kilde: Allgemeine Deutsche Biographie bd 13. 1881. u Jaromar I.

s 357 nr a. Witzlaw (-1249) fyrste af Rügen

Død 1249.
Kilde: Allgemeine Deutsche Biographie bd 43. 1898. u Witzlaw I.
Kilde: Allgemeine Deutsche Biographie bd 13. 1881. u Jaromar I og II.

s 358-59 nr (2 rd Borante von Putbus (-1314-1371-) til Putbus

1346 solgte han gods sammen med rd Henning (I - fætter), Tetz (bror) og Stoislav (fætter) til deres onkel Henning von Cernin.
Henning er placeret i stamtavle Cernin som identisk med en Johannes. Det holder ikke, og vi kan ikke gennemskue hvordan han er onkel.
Se bemærkninger Serlin I.

Ikke nævnt at han 1371 (med sin søn) købte det halve af borgen Putbus af fætterens søn Henning III von Putbus
Kilde: s 359 nr (c Valdemar.
Dermed lever han også 1371.

s 359 nr (b rd Henning II von Putbus (-1353-1387-) til Putbus og Streu, drost i Danmark

Henning'erne bør nummereres: Henning II von Putbus. Han ses igen s 360.

s 359 nr (3 Tetz von Putbus (-1320-1346-) på Rügen

Anføres som 'nævnt' 1346, det bør også nævnes at han handler gods 1339 og 1346 sammen med broderen Borante og fætrene rd Henning og Stoislaw.

s 359 nr (1 rd Henning I von Putbus (-1310-1348- før 1353) til Putbus
g1m Birgitte Lauridsdatter (Panter) (- senest 1330)
g2m Eufemia Jacobsdatter (-1357-) af Nr Halland

Henning'erne bør nummereres: Henning I von Putbus.

Ikke nævnt at han er herre til Putbus. Det fremgår ellers nederst s 358 under nr (2 Borante.

Hans ægteskab med Birgitte Laurensdatter (Panter) må have været kort og barnløst.
Han var gift 2' med Eufemia, datter af grev Jacob (ca 1246 - ca 1309) af Halland.
Hennings børn er 1357 børnebørn af grev Jacob, og moderen (Eufemia) lever. Af børnene er Valdemar kannik 1354 og Pridbor ridder 1356, så de kan ikke være født senere end 1330.
CA Christensen i Historisk Tidsskrift 1966 s 652-656.

1322 udstedte han et brev, som rd Heinrich von Cernin medbesegler.
Kilde: DAA 1915 Serlin s 475 nr 1.

1346 deltager han i fætter Borantes salg til deres onkel Henning Cernin.
Kilde: s 358-59 nr (2.

s 359 nr (a Gisela (von Putbus) (-1388- senest 1390) von dem Sunde (= fra Stralsund)
gm Henning II Podebusk (-1353-1387/88) til Putbus og Streu, drost

Hun behandles under manden s 361 øv.
Hun må være død senest 1390, da sønnen Tetz sælger sin fædrende og mødrende arv.

'von dem Sunde' er næppe en del af hendes navn, snarere betyder det at hun har boet i Stralsund.

s 359-60 nr (d Henning III von Putbus (-1358-1401-) af Rugtved
g1m NN ()
g2 m Kirstine Timmesdatter (Abildgaard) (-1377-1403-)

Han bør nummereres: Henning III von Putbus.

Ikke nævnt at han solgte det halve Putbus i 1371 (se under Woldemar lige over).

1405 beseglede han forliget i Flensburg mlm kong Erik og kong Albrecht
Det ses ikke i DRB.
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://dd.dsl.dk/diplomer/05-157.html
Og det gjorde han ikke, eftersom døtrene afsluttede skifte efter ham 13 jan 1401.

13 jan 1401 holdt døtrene Elsebe og Euphemia skifte og solgte deres fædrende og mødrende arv på Rügen.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke.
Kirstine Timmesdatter (Abildgaard) levede da, men nævnes ikke, og mødrendearven er på Rügen, så vi kender ikke deres mor (Hennings første hustru). Kirstens første mand døde 1380/81, så kronologisk kunne hun heller ikke være mor til Hennings børn.

Kirstine Timmesdatter skrives som frue til Torbenfeld og Sandholt.
Hun nævnes som medejer af Torbenfeld 1377.
Kilde: Trap: Bd 7 Sorø a, s 456: Torbenfeld.
Hun er den Kirstine NN der ses til Sandholt 1423 og 1429.
Kilde: Trap: Bd 13 Svendborg a, s 792: Sandholt.

1403 enke (!)
Når døtrene holdt skifte efter Henning i 1401, er det rigtigt at hun var enke i 1403, ingen grund til panik.

s 360 nr 2. Euphemia (Podebusk) (-1401-)
gm Ludwig greve von Eberstein til Naugard (-1388-)

Se nedenfor under Elsebe.

s 360 nr 3. Elsebe (Podebusk) (-1401-)
gm Albret Andersen (Stenbrikke) (-1370-1401-) til Tovskov mm

13 jan 1401 holdt søstrene Elsebe og Euphemia skifte og solgte deres fædrende og mødrende arv på Rügen.
Hendes mand Albert Andersen er ikke (Eberstein) men (Stenbrikke), se:
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke. Her s 221.

s 360 nr (2 Tetz von Putbus (-1310- før 1339) på Rügen

1339 deltager hans to brødre med fætrene i et mageskifte med Bergen Kloster på Rügen, når Tetz ikke er med må han vel være død.
1346 må så være en sammenblanding med fætteren s 359 nr (3.

s 360 nr (3 Borante von Putbus (-1310-1327- før 1339) på Rügen

1339 deltager hans to brødre med fætrene i et mageskifte med Bergen Kloster, når Borante ikke er med må han vel være død.

s 360 nr (4 Stoislaw von Putbus (-1325-1334-1346-) til Putbus

Ikke nævnt at han er herre til Putbus. Det fremgår ellers nederst s 358 under nr (2 Borante.
Det bør også nævnes at han handler gods 1339 og 1346 sammen med broderen rd Henning og fætrene Tetz og Borante. Dermed lever han noget længere.

Den ældre danske Linie

s 360-61 (uden nr) rd Henning II von Putbus (-1350-1387/88) til Putbus og Streu, drost
gm Gisela (Putbus) (-1357-1388- senest 1390)

Henning'erne bør nummereres: Henning II von Putbus.

Ikke nævnt at han 1371 (med sin far rd Borante) købte det halve af borgen Putbus af fætterens søn Henning III von Putbus.
Kilde: s 359 nr (c Valdemar.

Det bør også nævnes at han handler gods 1339 og 1346 sammen med broderen Stoislaw og fætrene rd Henning og Borante.

Som tavlen er opstillet er han gift med sin halvkusine, det var forbudent led. Man kunne - mig bekendt - ikke købe pavelig tilladelse til halvfætter-halvkusine-bryllup, så her kan der være noget galt i stamtavlen.

1365 (3 sep) nævnt som gældker (dvs i Skåne) i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg.
Kilde: DRB 1365 nr 286.

s 361 nr a. Elisabeth Hansdatter (Podebusk) (-1411-1418-)
gm rd Folmer Jacobsen (Lunge) (-1384-1411-) til Højstrup mm

Kronologisk set må hendes mor være Arine Christiansdatter (Vendelbo).

s 361 nr b. Johanne Hansdatter (Podebusk) (-1428-1437- senest 1449) til Vindum Overgård
gm Mathias måske Jepsen (Benderup) (- senest 1428) vel til Stensballegård

Alene efter navnet må hun være datter af Johanne Barnimsdatter, som så døde i barselsseng. Nyt nr: c. .
Kilde: Anders Bøgh og Carsten Porskrog Rasmussen: Skjern storgods og magtcenter fra middelalder til renæssance. I: Kuml 2010.
Kilde: Prange: Fru Johanne i Vindum - en studie over slægtskab mellem højadel og lavadel. I Heraldisk Tidsskrift Bd.V, hefte 2, 1984. s 261 ff.
Kilde: Prange: En næsten ukendt kvinde i 1400-tallets Danmark. Johanne Hansdatter Podebusk og nogle af hendes kvindelige slægtninge. I: B.P. McGuire (red.): Mennesker i Danmarks og Europas middelalder, 1' udg 1986. Artiklen er ikke med i bogens 2' udgave 2001.

Gm Mathias Nielsen i Vindum, hvis våben var en murtinde.
Kilde savnes til det våben, der er ofte fejl i Thisets våbenoplysninger.
På mange våben-anetavler på ligsten er hans våben (rettere hans datter Abels) delt lodret. Prange påpeger at det kan skyldes at Abels mand var gift 2' med en Rønnow, og at det kan være hendes våben der er brugt - dvs stedmors våben i stedet for mors. Både Rønnows og Benderups våben er delt lodret, og der er to horn på hjelmen.
Sønnen Hans var gm en Galskyt, deres skjold har en murtinde, kan det være det der spøger som våben for Mathias?

1449 holder sønnen Hans Mathiasen og svigersønnen rd Timme Nielsen (Rosenkrantz) 'søskendeskifte', dvs efter fru Johanne og Abel Madsdatter.
Timme køber samtidigt Hanses 'halvpart af en del gods'.
Timme indløser derefter (noget af) sit arvegods (som altså var pantsat) for 200 mark lybsk.
Hans må arve en broderlod og Timme en søsterlod, dvs 2/3 og 1/3. Når Timme så har købt 'halvpart af en del gods', har han vel en lille halvpart af hele boet. Den er over 200 mark værd, så hele boet har været på 500-700 mark lybsk. Det er prisen på en stor herregård, 100 mark ses ofte som pantesum for en lille herregård. Det må være Johannes part af Skjern, med Vindum (Overgård) som hovedgård (den er ukendt indtil da). Skjerns næste kendte ejer er Timmes brorsøn Erik Ottesen (Rosenkrantz).

Mathias var (vel ifølge slægtebøgerne) en Nielsen og hans våben var en murtinde (murtop med skydeskår).
Om våben se lige ovenfor.
Arvegangen for Stensballegård viser at fru Johanne må være gift med en arving efter Jep Truelsen (Benderup) (-1386-1411- før 1420) til Stensballegård, og det kan vi enklest konstruere ved at gøre Mathias til en Jepsen (Benderup). Det er at gøre vold på slægtebøgernes angivelse af at Mathias er Nielsen.

Prange har en anden forklaring i ovennævnte artikler: Jep Trugilsen (Benderup) er gm en Ghese (DAA 1911 Rett Benderup), hun gøres til søster til Hans Podebusk. Jep og Ghese skulle så være døde barnløse, så Johanne kan arve Stensballegård som broderdatter. Den løsning mangler en forklaring på, at Johannes to kendte halvsøskende Ikke ser ud til at arve noget i Stensballegård.

s 361-62 nr c. rd Henning IV Podebusk (-1414-1436-) til Skjern

Her er den fjerde Henning.
Kronologisk set må hans mor være Arine Christiansdatter (Vendelbo).

Døtre (der solgte deres arv i Vallø til fru Anne hr Oluf Axelsens).
Anne er en (Present) og Oluf er en (Thott).
Jeg har ikke set nogen kilder på at de solgte arv, undtagen to bondegårde på Sjælland.

s 362 nr 1) Karine Henningsdatter Podebusk () til Viskumø
gm Laurids Jonsen (Helstrup) (-1461-1474- senest 1484)

Han ses 1461 og 1474. Deres datter Anne arvede og var gm Erik Bugge (Gyldenstierne).
Kilde: DAA 2003-05 Rettelser Gyldenstierne.

1468 (6 apr) holdt de skifte med hendes søster Marine gm Hans Eriksen (Unkersen) om det gods som Karine og Las havde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2400.

1484 havde Laurids solgt 2 gårde i Ringsted hrd ud af det uskiftede Podebusk-bo. Søstre og søstersøn protesterede (21 okt).
Kilde: Repertorium nr 5550.
1484 (4 dec) tog de landstingsvidne i Viborg på deres protest.
Kilde: Repertorium nr 5571.

s 362 nr 2) Marine Henningsdatter Podebusk (- før 1484) til Bidstrup og Skjern
gm Hans Eriksen (Unkersen) (-1447-1469- før 1484)

1468 (6 apr) holdt de skifte med hendes søster Karine gm Laurids Jonsen (Helstrup) om det gods som Karine og Las havde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1468 nr 2400.

1484 havde søsteren Karines mand Laurids solgt 2 gårde i Ringsted hrd ud af Podebusk-boet. Søstre og søstersøn protesterde (21 okt). Sønnen Henning Hansen skriver brevet, Hans Eriksen nævnes som afdød, Marine nævnes ikke, så hun må også være død.
Kilde: Repertorium nr 5550.
1484 (4 dec) tog de landstingsvidne i Viborg på deres protest.
Kilde: Repertorium nr 5571.

s 362 nr 3) Gisele Henningsdatter Podebusk ()
gm Ove Tagesen (Reventlow) (-1441-1477- senest 1483) til Vingegård

1484 havde søsteren Karines mand Laurids solgt 2 gårde i Ringsted hrd ud af Podebusk-boet. Søstre og søstersøn protesterede (21 okt).
Kilde: PHT 1986: Mahler Dam: Unkersønnerne. s 134.
Kilde: Repertorium nr 5550.
1484 (4 dec) tog de landstingsvidne i Viborg på deres protest.
Kilde: Repertorium nr 5571.

s 362 nr 4) Elne Henningsdatter Podebusk (-1464-1484-) af Søgård

1484 havde søsteren Karines mand Laurids solgt 2 gårde i Ringsted hrd ud af Podebusk-boet. Elne, søster Gisela og søster Marines søn Henning Hansen (Unkersen) protesterede (21 okt). De har ikke givet deres tilladelse og deres mænd Ove Tagesen (Reventlow jysk) og afdøde Hans Eriksen (Unkersen) har heller ikke. De har solgt de to gårde til Anne (Present) til Vallø.
Kilde: PHT 1986: Mahler Dam: Unkersønnerne. s 134.
Kilde: Repertorium nr 5550.
1484 (4 dec) tog de landstingsvidne i Viborg på deres protest.
Kilde: Repertorium nr 5571.

gm Iver Christiernsen (Skram m stige) (-1446-1499-) til Ørregård.
Næppe.
'Ægteskabet' er funderet på at Iver 1446 beseglede for Kirsten Jensdatter Falk, som så udnævnes til svigermor.
Kilde: DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 133-34.
Men i ovennævnte protest 1484 er der ingen Iver, hvorimod de to andre ægtemænd nævnes.
Kilde: Repertorium nr 5550.
Der er heller ikke nogen børn, så Elne var vel gammeljomfru i 1484.

s 362 nr 3. Predbjørn (Pritbern) I Podebusk (-1376-1425-) til Egholm og Vosborg
gm Sophie NN (-1396-)

1388 beseglede Pritbern sin moders godssalg - ligesom brødrene.
Kilde: DAS I nr 899.

1412 skødede Lydeke Skinkel (-1382-1412-) til Egeskov gods til en Predbjørn.
Det må være rd Pritbern/Predbjørn Podebusk I (-1376-1425-) til Egholm og Vosborg.
Det var en gård i Katterød, en gård i Seden og en i Øster Skerninge.
Kilde: DAA 1916, Skinkel (søblade). s 444.
Kilde: DRB http://drb.dsl.dk/diplomer/12-108.html

s 363 nr c. Gisele Predbjørnsdatter (Podebusk) (-1446-1460-) til Egholm
gm Jens Bondesen Due (Thott) (-1457- senest 1490) til Krageholm i Skåne

Var vist ugift 1446.
Ja, da skrev hun sig til Egholm og pantsatte en gård i Sønder Hyllinge i Voldborg hrd for 20 rhinske gylden og 20 mark penge til en uadelig i Freerslev.
Hun havde da NN Finkenow som foged på Egholm.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1446 nr 7600.

s 363 nr a. Henning V van Podebusk (-1450-)

Her er Henning nr 5.
Hustru ukendt.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Putbus-Podebusk.

Den nyere rygiske Linie

Den har jeg ikke behandlet.

Den nyere danske Linie

s 366-67 (uden nr) rd Predbjørn II Podebusk (-1477-1541) til Vosborg, Kørup, Ågård mm

1486/87 havde han en sag mod Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1483 nr 5269.

Han sad over skifte 1512 med Svend Munk om arv efter Svends søster Margrethe som hendes søn Axel Brostrup havde solgt.
Kilde: DAA 1905 Munk [m bjælke og vinranke] s 299-300.

Predbjørn havde købt en part af Nørtorp i Thy.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 548 Torp.

s 367 nr 5. rd Claus Podebusk (-1519-1540) til Kørup & Krapperup
g2m Anne Olufsdatter (Krognos) (1497-1572)

Hans 2'hustru Anne Olufsdatter (Krognos) angives født 7 okt 1497. DBL3 har april samme år.
Hun er død mlm 30 dec 1572 og 31 okt 1573.
Kilde: DBL3

s 368 nr a) Maurids Podebusk (-1616-1625- før 1637) til Kørup
gm Margartha von Hatzfeld-Wildenburg ()

Bemærk stavning af hendes navn.
Kilde: Tysk Wikipedia.

s 368-69 nr c) Henrik Podebusk (1598-1658) til Kørup og Karsholm
gm Sidonia Maria freiin von Einsiedel (-1673)

Hun er fra Brandstein.
Fra Gnandstein nær Leipzig, som slægten havde i ½ årtusinde.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon.

Nå hun er indgiftet i dansk adel før 1660, hører hun til dansk adel.

s 369 nr (3 Rudolph Abraham friherre af Putbus (1629-1716) til Kørup

1672 ophøjet til dansk friherre - som værende romersk friherre.
Jamen hvordan og hvornår blev han tysk-romersk friherre ?
Hm, Kneschke ved det heller ikke.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. Bd 7 s 284-85.

s 370 nr g) Vivike Podebusk (-1596)
gm Evert Bild (-1548-1567) til Ravnholt og Aggersborggård

I stamtavle Bild i indledningen s 59 omtales en gammel dug med deres anevåben.
Kilde: DAA 1888: Bild.

Hendes slægtebog om slægten Podebusk findes i afskrift på Det kgl Bibliotek. I titlen staver hun sig Vivike.
Kilde: C Behrend -> Kgl bibl Håndskriftsaml, Thotts saml i kvart nr 1882.

s 371 nr b. Gisel Podebusk (-1557)
gm Arild Urup (1528-1587) til Ugerup

Hendes mand Arild Urup er ikke født 19 mar men 19 feb.
Kilde: DAA 1932 Urup, DBL2.

s 371 nr 7. Ingeborg Podebusk (-1542)
gm Tønne Parsberg (-1520-) til Harrested

De blev gift 26 maj 1510.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 80-81.

s 371 nr 9. Anna Podebusk (-1521) til Vosborg i NV-Jylland
gm Holger Gregersen Ulfstand (-1516-1542) til Skabersjö i Skåne, landsdommer, lensmand, rigsråd

Rettelsen 1955 til stamtavle Ulfstand (ikke til Podebusk!) melder at CA Jensen har læst hendes dødsår på ligstenen i Varberg til 1523.
Det kan ikke stemme, da Holger har pavelig vielsestilladelse af 27 mar 1522 til sit andet ægteskab, så det gamle dødstidspunkt 'ved Helligkorsdag 1521' må beholdes. Sådan står det også i DBL3.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 70.
Helligkorsdag kan være 3 maj eller 14 sep.
Kilde: Salmonsens leksikon: Korsets Ophøjelse.

s 371 nr 10. Jytte Podebusk (-1573) til Vosborg
g1m Niels Laugesen Brock (-1523-1534) til Gl Estrup
g2m Knud Henriksen Gyldenstierne (-1517-1561) til Ågård

Hendes 2' mand Knud Henriksen Gyldenstjerne står her som død 8 dec 1568.
Det er der flere meninger om, se bemærkninger Gyldenstierne.

Jyttes forældre blev gift efter 9 dec 1507 (vielsestilladelse), og hun har selv vielsestilladelse med Niels 24 apr 1523. Så hun er gift som højst 15-årig.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pøiske    

Bemærkninger til slægten 'Pæl'

Vaaben 'Pæl' våben. Næsten samme figur som Skobe, som har pælen skakternet. Jysk uradel, kendt (-1364-11408-). K: DAS I. Danm.Kirker > Nysted.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

Ny slægt, oprettet jun 2019.

Nedenstående personer er i NDA opført under Splittaf, som førte sølv (hvid) pæl i rødt felt. Med de forskelle i tinkturer (farver) er der ikke belæg for at de er samme slægt, derfor er de udskilt som 'Pæl'.
Kilde: NDA under Splittaf.

Våbnet minder om Skobe, som kendes (-1348-1447-), men der ses ingen Gunner eller Jacob eller Jep i den slægt, og end ikke en Jens/Jon, så de kan ikke lige slås sammen.

Abbed Christiern i Øm kloster førte også et pæl-våben i 1490, men om han hører til slægten er ganske uvist.
Kilde: NDA

Jens Andersen i Kongsted beseglede med pæl 1483 og 1496.
Kilde: DAS II nr L.II.14.

Slægten er ikke stor:

Stamtavle-ingredienser

Nr 1. Rd Gunner Jacobsen (Pæl) (-1364-1371- før 1408)

Han var høvedsmand på Kalø. Hans segl er bevaret 1364 og 1365, her er pælen rudet.
Kilde: DAS I nr 574.

Brevet 1365 handler om Øster Horne hrd ved Varde.

Han deltog 1366 i forhandlingerne om 'Ålholm-traktaten', og hans våben blev så malet i Nysted Kirke. I beskrivelser af aftegninger derfra er pælen skakternet (det kan ofte betyde rudet), og her er tinkturerne (farverne) set.
Kilde: Danmarks Kirker > Nysted.

1368 fik Gunner pant i gods i Rold af brødrene Anders og Laurids Pedersønner (Panter). 1371 pantsatte Gunner det til en Peder Nielsen. 1408 havde dr Margrethe købt det af Jon Nielsen og Jep XXXX.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1149: Rold.
Brevet 1408 (8 maj) er beseglet af Jon og Jep Nielssønner (se nr 3. og 4.) og af Jep Hegedal. Trap blander ham sammen med Jep Nielsen.

Nr 2. Peder Nielsen ()

Fik 1371 godset i Rold i pant.
Måske er han storebror til Jep og Jon nr 5 og 4, som også fører pæl i skjoldet, og dermed er af slægten.

Nr 3. Jep Nielsen (Pæl) (-1408-)
og 4. Jon Nielsen (Pæl) (-1401-1408-1412-)

De var Gunners arvinger i 1408.
Kilde: NDA

De førte pæl i 1408 (8 maj) vist på brevet om Rold.
Jon desuden i 1401, i et brev om Nørhald herred nær Randers.
Kilde: DAS II nr L.II.15-16.

1412 skrevet til Tørslev i Gjerlev hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 741: Tørslev.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Panter     Pape II     Paris     Parow     Parsberg     Passow     Pig Jylland     Pig Skåne Halland     Pil     Pogwisch     Pors Langeland     Pors Vranderup     Poul Pedersens     Present     Prip     Pros Lauridsens     Puder     Putbus Podebusk     Pæl    

Bemærkninger DAA 1909 Pøiske

Vaaben Pøiske våben: Et hoved, vist en romersk kejser med laurbærkrans. Feltet sølv (hvidt), næppe rødt. I 1700-tallet da slægten længst var uddød blev det til et negerhoved (en mormand) med rød/hvid blomsterkrans i rødt. Uradel på Lolland-Falster, ca 10 personer kendt (-1397-1524). K: Achen, Abildgaard 261, 618, Hedensberg, Lisbeth Bryske, Anne Rønnow.

Stamtavle i DAA 1909 s 381
Rettelser i DAA 1915 s 612;

s 382 nr 1. Hans Pøiske (-1462-1478) til Berritsgård
gm Karen Andersdatter (Jernskæg) (-1487-)

Fik 1462 dr Dortheas befaling at granske m.fl i en trætte mellem hr Thyge Lunge og Maribo kloster.
Rd Thyge Lunge til Basnæs (-1446-1458-) var død før 1460. Der er to andre Thyge Lunge'r, men de er senere og ikke riddere.
Kilde: DAA 1902: Lunge (de gamle L'er) - Thyge er på s 311.
Det er skovskel mellem 'Tostrup', Skørringe og 'Østrup' Skove på Falster der skal efterses for tredje gang på klosterets klage, og dr Dorothea mfl udmelder 16 mand, herunder Hans.
Thyge Lunge omtales såvidt i et referat af en tidligere dom.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1555.

Hans døde 1478, og der er ligsten over dem begge i Maribo Domkirke.
Hans våben er udhugget og viser ikke en mormand, snarere hoved og hals af en romersk kejser med laurbærkrans.
Kilde: Abildgaard nr 261.

s 382 nr 2. NN Hansdatter (Pøiske) ()
gm Erik NN ()

Vistnok moder til nysnævnte Anna Eriksdatter, Emmike Venstermands.
Hun er nysnævnt 12 linier højere oppe under d. Markvard. Men der hedder hun Beritte. Det er vel nr f. Anne 2 linier højere oppe der har smittet af. Emmike ses i Venstermand-tavlen indledningen, hvor hans enke er Birte. Så navnet må være Birte/Beritte.
Kilde: DAA 1927: Venstermand s 92.

s 382 nyt nr 3. Savnes: Anne Hartvigsdatter (Pøiske) ()
gm Morten Venstermand (-1457-1497-) til Stadager

Kilde: DAA 1927: Venstermand. s 93.

Slægten Berildsen

Den har ingen overskrift, men begynder s 382 under en tværstreg.
Se bemærkninger Berildsen.



Q   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Qvitzow    

Bemærkninger DAA 1925 von Qualen

Vaaben von Qualen våben. I Deutschland peger trynen skråt opad. Tysk uradel fra Holstein, kendt (-1226-1890-) i DK fra 1500. K: Achen, Adelslex, DAA.

Stamtavle i DAA 1925 s 478
Rettelser i DAA 1938 s 138; 1947 s 105; 1956 s 38;

Litteratur

Hans-Hellmuth Qualen: Die von Qualen: Geschichte einer schleswig-holsteinischen Adelsfamilie. 1987.
Hans-Hellmuth Qualen: Geschichte der Familien Qualen und von Qualen. Nachträge. 1987.

Våben

Tegningen viser vildsvinehovedet med trynen mod dexter side. Slægtens stamvåben har det med trynen op mod dexter hjørne, men briseringen med hovedet vandret er velkendt.
Kilde: Genealogisches Handbuch des Adels: Adelslexikon. 1972-2005.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Qualen    

Bemærkninger DAA 1910 Qvitzow

Vaaben Qvitzow / Quitzow våben, dansk variant. Nulevende tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1271. Ses I DK fra 1355, Sidste kvinde i DK døde 1729. K: Achen, Crull, Adelslex, DAA.

Stamtavle i DAA 1910 s 327
Rettelser i DAA 1915 s 612; 1931 s 160; 1934 s 279; 1935 s 145; 1941 s 117; 1944 s 110; 1947 s 104; 1953 s 41; 1955 s 116; 2015-17 s 664;

Oversigts-stamtavle: Qvitzow

Alle behandlet - til 1600

Jeg har været igennem alle Qvitzow'er som er født før 1600.

Navneregister

Stamtavlen Qvitzow rummer 100 personer - heraf 3 uplacerede i Indledningen og 6 uplacerede under tavlen.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_qvitzow_navnereg.htm

Stavning

Qvitzow ses også stavet med u: Quitzow.
Sådan skrives de på tysk, men da de tog slægtsnavn i Danmark var det med v.

Indledningen

s 328 (indledningen) Henrik Qvitzow (-1405-) vist ham der er
gm Ingeborg Folradsdatter Dosenrode (-1424-1440)
hun g2m Folrad (senior) Stampe [af Klarupgård] (-1401-)
hun g3m rd Niels Strangesen (Bild) (-1375-1424)

... vist den Henrik Qvitzow, der var gift med Ingeborg Henriksdatter Dosenrode.
Læs: Folradsdatter. Det står på hendes ligsten i Vestervig klosterkirke.
Kilde: Abildgaard nr 427.
Sådan ses hun da også i stamtavle Bild.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 64.
Ang Ingeborgs mand Folrad Stampe: Se Bemærkninger Stampe Klarupgård.

Stamtavlen

Sammenstillingen af de ældste slægtled ser tilforladelig ud - også kronologisk, men den er ganske hypotetisk.
På kildekritisk grundlag må følgende personer danne deres egen - uafhængige - gren:
    - s 328 (uden nr) Didbern i Villumstrup på Fyn
    - s 328 nr 2. Dibern provst i Odense
    - s 328 nr 3. Johannes præst på Fyn
    - s 328 nr B. Laurens provst i Hardsyssel
    - s 331 nr D. Aage gm en datter fra Hovdala i V Göinge hrd (N-Skåne)
    - s 331 nr 2) NN (Qvitzow) Henrik Clausen (Skade Kraus) (se nedenfor)

s 328 uden nr Didbern (Tydbjørn) (Qvitzow) (-1465-) til Villumstrup
og søn Hans Didbernsen (Tydbørnsen) (Qvitzow) (-1483-1494-) til Villumstrup
gm Catharina Clementsdatter Brun [af Fyn] (-1483-)

Skrevet Didbern.
I Trap stavet Tydbjørn (-sen) efter kilden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 916: Villumstrup.

Hans Didbernsen (Qvitzow) og hans svoger Alexander Persen af Fåborg solgte 1483 deres hustruers og disses to søstres arv efter deres farbror Niels Brun, borgmester i Næstved.
Kilde: DAA 1889: Brun [af Fyn].
Kilde: Repertorium 1483 nr 5269.
[Et af de sjældne tilfælde, hvor Thiset har begge ægtefæller i den ene stamtavle, men ikke i den anden. Vel på grund af stavevarianterne].

s 329 nr 1. Mattis Jensen (Qvitzow) (-1365?-)
g?m Mette Limbek ()

Gm Mette Limbek.
Mette ses ikke i Limbek-stamtavlen.
Kilde: DAA 1902: Limbek.
Navnet er brugt flere steder for ukendte hustruer, det er vel også tilfældet her.

s 329 nr a. Jens Madsen (Qvitzow) i/til Holløse (-1402-1440-1451?-)
gm Kirsten Eriks- eller måske Eilers-datter måske Rønnow () af Ultang

Han står som Jes, men må hedde Jens.
Hans børn står som Jensen ikke Jessen. Under broderen Arild kaldes han selv Jens.
I Trap og stamtavlen Mule af Falkendal er han Jens.
Kilde: Trap bd 8 Sorø a, s 921 Holløse.
Kilde: DAA 1904 Mule af Falkendal s 320.

Hustruen står som Kirsten Eriksdatter af Ulftange.
Det må være Tange = Ultang i Halk s Haderslev hrd. Tange er kendt fra 1387 og tilhørte 1584 Emmiksen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 231: Tange & Hejsager.

Kirstens fædrende våben var Lindenovs, hendes mødrende et hoved med en spids hat. Som kilde anføres 'Magdalene Emmiksens aner'.

Der er to Magdalene Emmiksen i stamtavlen, men det er ikke nogen af dem, de er ikke efterkommere.
Så kildehenvisningen er gal.

Våbnene er set på ligsten i Grindløse for deres tipoldedatter Margrethe Emmiksen (-1600) med 32 anevåben.
Kilde: Abildgaard nr 344.
Og de er aflæst korrekt. Men af de 32 våben er 10 korrekte. 16 er for personer vi ikke kender, heriblandt er der 3 fantasivåben. Resten er forbyttede eller diskutable.
Så den våben-anetavle vil jeg ikke bygge noget på.

Men deres sønnesøn Diderik Henningsen Quitzow (-1520-1561) til Rørbæk og Torpegård har ligsten i Flødstrup med 4+4 anevåben. Her har Kirsten et (lodret) delt skjold, dvs Rønnow, Rantzau, Krumstrup etc.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Flødstrup
Når hun har gods (Tange) i Sønderjylland, er Rønnow og Rantzau mest sandsynlige. Der er ingen E Rantzau der passer i tid. Erik Rønnow er jævnaldrende med Kirsten, men hans far Eiler Rønnow (-1404-ca 1435) er måske til Ejsbøl ved Haderslev, 10 km fra Ultang. Han må være den hovedmistænkte, men noget bevis findes ikke.
En tipoldesøn (SDSS) Anders Dresselberg har epitafium i Kundby v f Holbæk. Her ses et Lindenov-våben. Stamtavlen Lindenov går ikke så langt tilbage, så det er en gratis frokost.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Kundby.

s 329 nr 1) Matias Jensen Qvitzow (-1439-) kannik

Når han optræder allerede 1439, er han næppe dattersøn af Eiler Rønnow, og næppe helbror til Jens'es øvrige børn, så Jens var vel gift to gange.

s 329 nr 4) Otte Jensen (Qvitzow) (-1462-) til gods i Ølstykke

Otte Jensen er nævnt i en retssag i Kongens Retterting 1562.
Han giftede sig med en enke som havde en søn Morten.
Han testamenterede til deres datter Margrethe 2 gårde i Ølstykke i N-Sjælland. De blev arvet af hendes halvbror ovennævnte Morten NN. 1562 vil børnene Margrethe Mortensdatter og hendes bror Oluf have gårdene.
Men de var blevet skænket til Roskilde Domkirke.
Efter Reformationen var de dømt tilbage til Ottes brodersønner Jørgen og Diderik Henningsønner Qvitzov, og broderdatter Abel Dideriksdatter (Qvitzow)s søn Niels Andersen (Dresselberg).
1562 forklarer Henning Jørgensen Qvitsow, på egne og Nielses vegne, at Niels har købt de andre ud og fået låsebrev på de to gårde og een mere.
'Lås er lovens ende' så Margrethe og Oluf kom for sent, de tabte sagen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 300.
Reitzel-Nielsen fik ikke identificeret Otte Jensen.

s 329 nr 5) Didrik Jensen (Qvitzow) (-1465-1489-) høvedsmand
gm Karen Nielsdatter Portmand (Mule [af Falkendal]) ()

Hustruen står blot som Portmand. Hun er en Mule af Falkendal.
Kilde: DAA 1904 Mule [af Falkendal] s 320.

s 330 nr f) Abel Didriksdatter (Qvitzow) (-1506-1535-)
gm Anders Henriksen (Dresselberg) (-1501-1523- senest 1531) til Kastrup

Gift før 1515.
Dresselberg-tavlen har: før 1506. Og at hun ses som enke 1535.
Kilde: DAA 1891: Dresselberg. s 123.

S 330 nr 6) rd Navne/Nanne Jensen (Qvitzow) (-1472-1479-) til Olstrup

1486 lod Peder Reberg kantor i Roskilde Dom - på vegne af broderen Hans' arvinger - kongens kapellan Jep Reberg (bror) tage låsebrev på to gårde i Hørup, som Jes Wiliomsen skødede til Claus Reberg til Bramsløkke og rd Nanne Jensen (Qvitzow) (svigerfar til Claus' datter).
Kilde: DAA 1911 Reberg s 372.

Det er uvist hvordan han kom i besiddelse af Olstrup. Den tilhørte hans søster Mettes mand Grib Jensen (Jernskæg) og var Grib-arv, men GJ(J) var g2 med Berete Henningsdatter (Væbner) (-1482-) som overlevede ham.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 272 Olstrup.

Der findes en ligsten i Næstved St Peder over en Jensen til Ols... og hustru Ursula. Årstallet er MCDLX [tomplads], dvs mellem 1460 og 1489. Danmarks Kirker gætter på at det er Navne.
Kilde: Danmarks Kirker. Næstved St Peder s 114.
Det kunne også være hans svoger Grib Jensen (Jernskæg) (-1437-1468) til Olstrup. Eller en af deres brødre. Vi kender ikke nogen Ursula, men vi kender enkerne efter Navne og Grib. Så hvem der ligger begravet er helt uvist, men hvil i fred alligevel.

s 330 nr a) Jens Navnesen (Qvitzow) () hofsinde i København

Han var gm Ingeborg, og de ses i en medlemsliste for St Knuds Gilde i Kalundborg.
Kilde: Tommy Christensen: Knudsdyrkelsen... i Festskrift til K Prange. 1990.

s 330 nr 8) Hennike (Henning) Jensen (Qvitzow) (-1478-1502-) til Engestofte mm
g1m Mette Clausdatter (Bølle) (- senest 1480)
g2m Anne Bild ()

Skrives Henning.
I brevet 1478 skriver han Henniche. Originalen er bevaret.
Hans segl har omskriften 's hennicke jenson'.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr G.XIX.11.
Andre steder skrevet som Hemming.

1478 bekræftede han den gave til Maribo Kloster, som mester (magister) Jesper Henriksen dekan i København har givet. Magister Jesper er hans 'husfrues fadersøstersøn'.
Kilde: Repertorium 1478 nr 4653.
Magister Jesper er en Frille - grenen til Sandager.
Kilde: Steen Thomsen: Frille til Sandager - en hidtil ukendt gren af adelsslægten. Artikel på vej.

s 330-31 nr c) Diderik Henningsen Qvitzow (-1520-1561) til Rørbæk og Torpegård
gm Mette Eriksdatter Hardenberg (-1561- før 1573)

Begge er begravet i Flødstrup Kirke, figurligsten med dem og datteren Anne.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 191.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 881: Flødstrup K.

s 331 nr 2) NN (Qvitzow) (ikke Arildsdatter) ()
gm Henrik (Skade (Kraus)) (-1398-1403)
og nr 4) Margrethe Arildsdatter (Qvitzow) ()
gm Peder Fleming (-1446-1461?- før 1480) til Atterup

1437 udstedte David Arildsen (Qvitzow) og bror Laurens Arildsen (Qvitzow) et brev til deres far om at hvis moderen dør, kan han beholde hendes skånske godser.
(Uskiftet bo var ikke opfundet).
Hvorfor deltager døtrene ikke?
Henrik (Skade)s søn Claus burde - efter stamtavlen - være taget i ed og Peder Fleming levede i bedste velgående. Peder Flemmings hustru Margrethe er ikke skrevet som Arildsdatter i Flemming-tavlen.
Kilde: DAA 1892: Flemming. s 147.

At Henrik (Skade) var gm en Qvitzow ses på deres barnebarn Aarhusbispen Niels Clausen (Skade)s messehagel, men der er ingen kilder på at hun var Arildsdatter, som her anført. I Skade-stamtavlen (5 år senere) er hun blot NN Qvitzow.
Henrik (Skade)s hustru har fået den vigtige funktion at Ryegård på Sjælland kan arves fra David Arildsens hustru via David og hans søster til bisp Niels Clausen (Skade (Kraus)). Den arvegang er umulig, både kronologisk og arveretligt, og måske er Ryegård og Ryomgård på Djursland blandet sammen.
Kronologisk kan Henrik (Skade)s hustru nemlig ikke være Arildsdatter. Arild nævnes vist 1449, lad os se bort fra det og sige at han var gammel i 1437, fx 67 år. Så er han fra 1370. Henrik (Skade)s søn Claus besegler 1421 og da mindst 18 år, dvs født senest 1403. Så har vi 33 år til 2 generationer. Den går ikke. Og hvis Arild eller enken faktisk levede 1449 - slet ikke.
Efter loven er arvegangen umulig, da ægtefæller ikke arver hinanden, hvis der ikke er levendefødte børn. Skiftet 1456 efter Davids svigerfar Claus Serlin, viser at David og Sofie Serlin ikke havde børn.
Kilde: Repertorium 1456 nr 656.

Derimod er det indiskutabelt at Margrethe var Arildsdatter:
1493 solgte hendes datter Beritæ (Birgitta) Per Flemmings datter gods i Kalundborg og Ars hrd, som hun havde arvet efter sin morbror rd David Arildsen.
Rpertorium 1493 nr 7418.

Det modsiges ganske vist af 3 våben-anetavler for søskende Rosenkrantz. De mener at deres tipoldefar Peder Flemming var gm en Hak:
Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575) på epitafium og kalkmalet i Uth.
Kilde: Gravstenogepitafier.dk
Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523-1596) på ligsten i Hornslet
Kilde: Abildgaard nr 547.
Otte Ottesen Rosenkrantz (1525-1557) på epitafium i Næsby
Kilde: Abildgaard nr 254.
Nu er tipoldemødre på våben-anetavler en usikker sag, så det kan man ikke konkludere noget sikkert på. Margrethes mor var en Hak, og det er ikke eneste gang, at der er smuttet en generation på en våben-anetavle.
Og ovennævnte skøde beviser at hun var Arildsdatter (Qvitzow).

s 331 nr 3) rd David Arildsen Qvitzow (-1437-1491/93) til Örup i Skåne
gm Sophie Clausdatter Serlin (-1476- før 1488) til Ryegård på Sjælland

1456 deltog David (og Sophie?) i hendes fars Skifte.
Kilde: DAA 1915: Serlin I. s 479. (under svigerfar).

1470 medbeseglede han skiftet efter Bonde Jepsen Due (Thott) og hustru Cecilie Nielsdatter (Jernskæg).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2770.

1477 afgav han et vidne på Ryegård om arv efter Christiern van Hafn.
Det gjorde han sammen med Johan Serlin (svoger) og Peder Rud til Vognserup
Kilde: DAA 1915: Serlin I. s 479-80.

Til Svenstrup.
Svenstorp ligger i Odarslöv s i Torna hrd, lige NNØ f Lund.

Den nyere slægt

s 332 uden nr (grenens stamfar) Jørgen Henningsen Qvitzow (-1511-1544) til Sandagergård

Død 1544, før 10 aug.
Han døde 4 jul 1544 iflg ligstenen i Nr Sandager Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 372: Nr Sandager K.
Kilde: ST selvsyn jun 2017.

s 332 nr 1. Henning Jørgensen Qvitzow (1513-1569) til Sandagergård
g2m Birgitte Eilersdatter Rønnow (1531-1590) til Lykkesholm

Han havde også Qvitzovsholm (nu: Hofmansgave).

Hans alder fremgår af deres ligsten i Nr Sandager Kirke. Under sønnen Jørgen er stenen nævnt som epitafium.

Henning 1593 ført til Sandager Kirke.
Og genbegravet 2 sep 1593.

Birgittes dødsdato ses også på ligstenen, og her er hendes alder 59 år 1 md 22 dg, dvs født ca 10 jun 1531.
Kilde: Abildgaard nr 349.

s 332 hr h. Jørgen Qvitzow (1555-1599) på Fyn

Død 4 jan 1599 på Lykkesholm, begr 15 feb s.A smst.
Begravet på Lykkesholm? Det tror jeg ikke på.

s 332 nr i. Christian Qvitzow (-1589) til Sandagergård
gm Margrethe Justdatter Høeg (-1616) til Agersbøl

Ligsten over dem med 8+8 anevåben i Flødstrup Kirke på Fyn.
Kilde: gravstenogepitafier.dk/floedstrup.htm

s 333 nr q. Ellen Qvitzow (1560-1603-)
gm Hans von Aschersleben (1562-1648) til Nordskov og Krucksau

Hans død 1642.
Ifølge Trap 1648.

1604 købte Hans og broderen Jørgen herregården Nordskov af landsdommer Gabriel Akeleye.
Senere måtte Hans forlade landet på grund af gæld.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 759: Nordskov.

Ellen bisat i Odense 1606, uvis dag.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955 s 60ff. Da Odense Stormklokke ringede for lig.

s 333 nr s. Frederik Qvitzow (-1577-1621) til Sandagergård

Død 1624.
Men der blev ringet for ham med Odense Stormklokke i 1621, regningen betalt 8 nov 1621.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig.

s 333 nr 1) Henning Qvitzow (1613-1672) til Hofmansgave (da: Qvitzowsholm)

1653 major ved Fynske Regiment.
Efter DBL var det Jyske Regiment, men han bor jo på Fyn?

s 335 nr 10) Beate Qvitzow (-1640-1688-)

1688 nævnt som ejer af en gård i Olling i Assing s i Hammerum hrd, 20 km NØ f Skjern.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 389: Olling.

s 335 nr c) Mette Qvitzow (1646-1719-)

1714 fik hun skøde på Vejlgård i Assing s i Hammerum hrd, 20 km NØ f Skjern.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 389: Vejlgård.

s 336 nr d) Inger Qvitzow (-1664-1729)

1728 boede hun i Olling på samme gård som fasteren Beate havde ejet, samme år flyttede hun til Sundgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 389: Olling.

1729 døde hun på Sundgård i Nees s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 206: Sundgård.

Endnu nævnes her i Danmark

s 336 uden nr Didrik Qvitzow (- senest 1549) til Kletsche eller Klitsche i Brandenburg og Ørbækgård på Djursland

1547 ejede han Ørbækgård, som hustruen må have arvet fra sin far.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 938: Ørbækgård.

Der er skrevet om ham i Historisk Tidsskr række 5 bd 6 s 575-578.
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1949 s 158.

s 336 nr 2. Köne Qvitzow (-1567-1597) af Lundbæk

Kjøn Qvitzow.
Kjøn er en fæl fordanskning af det tyske Köne.

1578 forlenet med 'Hassens Birk'
Det birk kender Trap ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister.

1584 skrevet til Lundbæk i Aarhus Stift, da han blev tilsagt til hyldningen.
Lundbæk ligger ved Nibe, og tilhørte da Christopher Tornekrands, altså PÅ / I / AF Lundbæk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1070: Lundbæk.

Savnede

Savnes: Peder (Qvitzow) (-1343-) præst (rector ecclesie) til Hofterup i Harjagers hrd i Skåne

Nævnt 1343. Hans signet er fundet.
Kilde: Raneke SMV s 711

Savnes: Christine NNdatter (Qvitzow?) (-1470-) Enkefrue til Vejrupgård på Fyn
gm Hans Foged (-1458-) til Vejrupgård

Datteren Sophie (Foged) til Vejrupgård blev gm Jens Stigsen (Ulfeldt (-1494-1526-), deres søn Hans Stigsen (!) (Ulfeldt) har ligsten i Marslev Kirke, her ses hans mormors våben som Qvitzow.
Kilde: Abildgaard Nr 337.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 284-85: Vejrupgård.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 509-10 og 510-11.

Mulig sidegren: Palle Jensens slægt

Claus Jensen var 1454 herredsfoged på Tåsinge, i hans segl ses et tværdelt skjold med stjerne over rose. I Skåne ses våbnet uden tværdeling med rosen over stjernen. Palle Jensen (-1539-1567-) var rådmand i Malmö, hans søn Vessel Pallesen (-1562-1583) var kannik i Lund og har sit våben i træskæring i Dalköpinge Kyrka (lige Ø f Trelleborg).
Kilde: Raneke s 869.
Tværdelt skjold med stjerne over rose ligner en brisering (variation) af Qvitzow-våbnet. Eller af Kalle: Tværdelt med 2 roser, det er en lille ukendt jysk slægt.
Claus kunne være uægteskabelig søn af Jes Madsen (Qvitzow) (-1402-1440-1451?-) i Holløse, s 329 nr a.



R   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1953 'Rafvad'

Vaaben 'Rafvad' våben. Sandsynligvis en gren af Urne. Lille (sønder)jysk uradelsslægt, kun 2-3 personer kendes (-1484-1525-), og de kaldte sig ikke Rafvad.

Stamtavle i DAA 1953 s 17


Oversigts-stamtavle: Rafvad

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer - tro det eller ej.

Navnet

Uvist hvorfor de kaldes Rafvad, de ses ikke i kilderne med noget slægtsnavn.
Et stednavn Rafvad kendes ikke, det nærmeste er Raved i Bjolderup s i Rise hrd, Aabenraa a, 10 km VSV f Aabenraa by. Urnehoved Landsting lå nok i sognet. Slægten Urne kommer fra samme sogn og har også blåt skjold med et ørneben.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Kilde: DAA 1904: Urne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 909: Bjolderup s.
Det stemmer med at slægten 'tør antages at være en gren af Urne, eller på spindesiden at stamme fra denne slægt' som der står i indledningen.

Stamtavlen

s 17 nr 1. Jens (Rafvad) ()
gm Kirsten Juel?? () - usikker

Hans svigerforældre angives til Palle Juel til Låge og Anne Vestenie.
De er imidlertid 1 - 2 generationer yngre end hende.
Se bemærkninger Juel, nr I-28.

Det er et af de tilfælde, hvor man må mistænke slægtebogsfruerne for at have misbrugt Juel-navnet til en ukendt hustru.

s 17 nr 2. Enevold Jensen (Rafvad) (-1489-1511-)
gm Margrethe (Barfod) () til Alsted

Gm Margrethe Rodsteen (F: Niels Markorsen R. og Maren Bertelsdatter Kaas (m sparre) (DAA 1911, 392).
Niels er imidlertid en konstruktion, et led 'Rodsteens forbedrede aner'.
Kilde: DAA 1963: Troels Dahlerup: Slægten Rodsteens oprindelse.
Maren Bertelsdatter Kaas er tidsmæssigt usandsynlig:
Hun ville udgøre et led i en kvindelig anelinie på 7 generationer over 148 år, dvs kun 21 år pr generation, gående fra Ove Chrfs Lunge f 1548 tilbage til Erik Christiernsen (Skram) (-1454-1487-).
Den blev knækket ved Troels Dahlerups artikel.
Allerede i 1894 sætter Munthe Kaas bemærkning ved dem: 'er noget tvivlsom'.
Kilde: H Munthe-Kaas: Familien Kaas. I Personalhist.Tidsskr.1884.

Enevold har -1490-1508- Alsted i Nørvang hrd i Ø-Jylland, 15 km NNV f Vejle. Den havde Albrecht Barfod -1434-1459-.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1056 Alsted.
En arvegang er en fristende mulighed - den kan nu belægges med våben-anetavler.
Våbnene Barfod og Rodsten minder noget om hinanden, men Barfods skal være med fodaftryk, ikke med firkanter.
Se bemærkninger Barfod Barfus, forneden.

s 18 nr 3. Kirsten Enevoldsdatter (Rafvad) (-1525-1543-) til Alsted
gm Peder Skram [m enhjørning] (-1499-1512-) til Stougård, Sønderris og Alsted

Kirsten lever 1525.
Kilden ses i Skram-tavlen, den er:
Kilde: Danske Magazin 2.V.53.
Kilde: DAA 1916: Skram [m enhjørning]. s 496.

Kirsten levede nok endnu 1543, iflg Juel-tavlen, hvor hun er forvekslet med sin farmor. Kildehenvisning savnes dog.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. nr I-28.
Se bemærkninger Juel, angående hende.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til slægten Ralecke (Ralick)

Vaaben von Ralecke våben: 3 gemsehorn, oprindeligt vædderhorn. Våbenfællesskab med von Usedom. Tysk uradel på Rügen, kendt fra 1307 til 1523, og måske til 1794. Ikke i DK. K: Siebmacher bd 18.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I NDA består slægten af Arnt Ralick på Sjælland (-1441-1489-), som førte tre vædderhorn i skjoldet.
Han må være en Ralecke: Uradel på Rügen, kendt fra 1307 til 1523, og måske til 1794. De førte 3 røde gemsehorn, 2 over 1 i sølv felt.
Kilde: Siebmacher bd 18.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1910 Rani

Vaaben Rani våben. Sjællandsk uradel, kendt (-1260-1492-). Mest kendte mand er Rane Jonsen (Rani) (-1294), der blev henrettet for mordet på kong Erik Glipping i Finderup Lade.

Stamtavle i DAA 1910 s 340
Rettelser i DAA 1915 s 613;

Oversigts-stamtavle: Rani

Litteratur

Kilde: Ulsig foretager nogle ændringer i stamtavlen.
Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Flere af slægtens personer er behandlet i DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide. Det er grenen A. nr I-44, I-58-60 og I-63-68 i Skjalm-tavlen, de ses s 340-45 her i Rani-tavlen. Dog er flere personer udeladt, herunder Tue Nielsen Pæling (Rani) (-1328-1334-) til Hardeberga (s 343 nr c.) med efterslægt.

Alle behandlet

Jeg har ransaget alle Rani'er.

Slægtens oprindelse

I historisk tid er slægten sjællandsk, men den er nok indvandret: Der findes et tysk ord: die Ranen, og det er betegnelsen på de oprindelige vendiske indbyggere på Rügen. (Rügen var dansk vasalstat 1168-1325, men kom så efter de to rügiske arvefølgekrige under Pommern).
Kilde: Tysk Wikipedia under Rügen - historie.
Der er dermed grund til at tro at slægten Rani er indvandret fra Rügen, men det må være sket flere generationer før Jon og Oluf Ranesen, eftersom vi ikke kender nogen vendiske navne i slægten.

Varpelev-linien

Den begynder med Herlug, som er opført som bror til Jon og Oluf Ranisen nr A. og B. Det er han ikke, se under ham længere nede.

Steder

Hovedgården Tystrup ved T Sø i T s i Øster Flakkebjerg hrd er blevet sammenblandet med Tystofte ved Skælskør, Magleby s Vester Flakkebjerg hrd, 20 km længere mod SV. På Tystofte sad slægten 'Saltensee af Tystofte'.

'Veierstrup' i Flakkebjerg hrd regnes for at være Vinstrup på S-siden af Tystrup Sø.

'Kalveris' er Karise ved Stevns (Sjælland).

Stamtavlen

Uvist hvilken: Niels Rani (-1307-)

En Niels Rani indgik 1307 et forlig med Tuve Wyyn. (Rd) Johannes Gadendorp medbeseglede.
Der er 3 mulige Niels Rani at vælge imellem.
Kilde: DAA 1921: Gadendorp. s 480. Kildehenvisning skal findes i stamtavle Ahlefeldt.

Savnes: Rd Niels (Rani) () marsk

Et Rani-våben i skjoldefrisen i Sorø Kirke har latinsk tekst: Hr (dvs ridder) Niels, marsk, fætter til ærkebisp (Absalon). Hvis slægtsbetegnelsen er præcis, og hvis man kan stole på skjoldefrisen, må Niels være 2 generationer før Jon, Oluf og Herlug.
Kilde: Abildgaard nr 116.

s 340-41 nr A: Jon Ranisen (-1260-1267-)

Hans frænde Peder Olsen af Kalveris
Peder ejede meget gods på Stevns, bla i: Havnelev, Hellested, Holtug, Varpelev og St Heddinge. Han havde skibe i København. Peders bror Ingvar førte en stige i skjoldet.
Kilde: Trap Bd 9 Præstø a, s 193 Kalweris. = Karise ved Stevns.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 18.

s 341 nr 1. Rane Jonsen (Rani) (-1286-1294/95) måske til Gjorslev og Holbæk, kgl kammermester eller kammertjener, fredløs

I Norge regnes han for gm en datter af Alv Erlingsson, vel den samme som Alv Erlingsson (Tornberg) (-1283) til Tornberg.
Kilde: Ole J Benedictow: Norge. I Den nordiske Adel i Senmiddelalderen. 1971.

Holbækgård nær Randers Fjords udmunding har en ejerliste dateret 1396, hvor Rane Jonsen er den ældste ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 825: Holbækgård.

s 341 (uden nr) med rettelse i DAA 1915 rd Rane Jonsen (Rani) (- før 1345)
gm Christine Nielsdatter (-1348-)

Hans enke solgte 1348 alt hans gods i Danmark og Sønderjylland til kongen.
I rettelsen DAA 1915 s 613 har han en mulig datter Anne (-1388-).
Har hun eller hendes mand godkendt salget?

Rettelsen 1915 siger at han nok havde Rudgård i Sønderhald hrd (nu: Rygård).
Christine pantsatte 1345 en gård i Hvilsager på Djursland. Det er 20 km fra Rygård.

s 341 nr 3. rd Niels Rani (-1279-1315) på Sjælland
gm Edle Jacobsdatter (Blaafod) (-1307-). I DAA 2009-11 Skjalm Hvide: s 575 nr I-58

Stejles 1315, men er alligevel vidne 1316.
Den slags vidner er altså ikke så behagelige; rent ud sagt: de lugter. Nå heldigvis var det i 1314 han vidnede.

Magskiftede med Roskildebispen 1279,
I DAA 2009-11 står bispen blot som Stig i Roskilde, uden titel. Det gods Niels her fik var Skørpinge (Havnelev s, Stevns hrd), Uglerup (Sæby s, Løve hrd) og Klinteskov (ikke placeret).
Uglerup ligger ikke i Sæby s iflg Trap.
I nabosognet Buerup ligger der både Uglerup og Klinteskov.
Kilde: Trap bd 7 Holbæk a, s 464 Buerup s.
Men det er Ullerup på Stevns i Ll Heddinge s (nabosogn til Havnelev) iflg Trap, stedet ses for sidste gang i 1400. Trap har ikke en Klinteskov på Stevns, men brevet skriver: 'skoven som i folkemålet hedder Klinteskov' så den har vel været der alligevel. Hvis alt godset således lå på Stevns, er mageskiftet et tidligt eksempel på afrunding af fæstegods. Ulsig placerer det hele på Stevns.
Kilde: DRB 1279 nr 356
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 76-77.

Hans hustru Edle betænkes i Cecilie Jonsdatter Litles testamente 1306.
Det er dateret 9 okt 1307.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 158.
Kilde: DRB 1307 nr 91.

Købte 1306 gods i Øster Jernløse af Roskilde St Clara Kloster, som havde fået det med Margrethe Jacobsdatter.
Det er idag Sdr Jernløse i Merløse Hrd.
Det var 1 gård, som Jacob Blåfods hustru Kristine havde skænket klosteret 1303 som 'udstyr' for datteren Margrethe.
Niels Ranis datter Elena af Havnelev gav 1337 gods i Sdr Jernløse til Roskilde St Agnete Kl.
Kilde: s 345 nr g.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Holbæk a, s 392 Jernløse.
Kilde: DAA 2009-11: Efterslægtstavle Skjalm Hvide. Nr I-58.

Var 1308 en af eksekutorerne i svigermor Christines testamente.
Næh, det år (23 maj) INDSÆTTES han som eksekutor. Hvornår han virkede ved vi ikke.
Kilde: DRB 1308 nr 126.

s 341-42 nr a. rd Jacob Nielsen (Rani) (-1316-1352- før 1355) af Magleby. I DAA 2009-11 Skjalm Hvide: s 577 nr I-67

1318 beseglede Jacob Nielsen sammensværgelsen i Kalmar mellem hertug Christopher (senere kong Chrf II) hertuginde Ingeborg og ærkebisp Esger Juul. Hans Rani-segl er aftegnet af Hadorph.
Kilde: DAS I nr 126.
Det er ikke medtaget i DAA 2009-11, men der er vel ingen grund til at tro at der er to JN(R) på denne tid.

I DAA 2009-11: En Jacob Nielsen var 1326 vidne på kong Valdemar IIIs forlening til Ludvig 1326.
Læs: Rd Ludvig Albertsen (Eberstein) (-1313-1328-). Han fik Almind og Jelling Sysler.

I DAA 2009-11: Samme år [1326] vidne på Valdemar IIIs dom til fordel for St Agnete.
St Agnete er forlængst død. Læs: Roskilde St Agnete kloster.

Var 1328 med Tue Nielsen, Peder Nielsen og Jon Nielsen på Sjællands Landsting medudsteder af et vidne ....
I Skjalm Hvide tavlen står der 1327.
Der er ingen Tue Nielsen i vidnet 1328. Der er mange Nielsen'er, En Jacob står blandt ridderne, længere nede kommer Ove, Peder og Jon lige efter hinanden, uden at det er nævnt om de var brødre.
Kilde: DRB 1328 nr 5.
Når Niels er det almindeligste navn vi har, er det voveligt at erklære Nielsen'er for brødre.

1346 (30 aug) skødede han sin hovedgård Søholm i Magleby på Stevns, landsbyen Sørup (samme s), gods i Sigerslev (St Heddinge s), gods i Ll Heddinge, gods i Lyderslev - altsammen på Stevns, og hele landsbyen Borød (borte, var i Lillerød s, Frborg a) til Niels Eriksen (Saltensee af Linde).
Desuden gods som Jacob havde i pant:
Torup (flere muligheder), Snesere, Snesere Torp (S s, Bårse hrd), Renge (St Heddinge s, Stevns), Næs (Kastrup s, Hammer hrd), Køberup (Rislev s, Tybjerg hrd), Stertorp (borte) med en vandmølle i Fladså (Mogenstrup s, Hammer rd), samt hele Klovtofte landsby (Tåstrup s, Smørum hrd).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1346 274.

Pantsatte 1347 sit gods i Køng til Frænde Prip.
Det var for 8 lødige mark - en klatskilling i forhold til transaktionen året før.
I originalen er Frænde skrevet som Pribe.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 276.

I DAA 2009-11: Seglet kendt fra 1337.
Og fra 1318, og fra 1326 forleningen af sønderjylland til grev Gert. Det er 3 forskellige segl.
Kilde: DAS I nr 126, 183, 272.

s 342 nr b. Karl Nielsen (Rani) ()

Tvivlsom.
Hans anførte børn har en anden far: Karl Pedersen (Rani) (-1313-1320- før 1326) til Tystrup, som var søn af Peder Olufsen (Rani) (-1282-1286-) til Tystrup, som måske var søn af rd Oluf Ranisen (-1260-1268-) (s 345 nr B.).
Karl Pedersen (Rani) var gift med Elisabeth Pedersdatter (Hvide/Galen) (-1326-1344- før 1350).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1893: Galen. s 167.

s 342 nr 3) Rd Jacob Karlsen (Rani) (-1337-1355) til Vinstrup

Saxe Pedersen af Hammelmose regnedes tidligere for en (Vendelbo), men er flyttet over til (Stenbrikke).
Kilde: DAA 1935: Vendelbo. Gren B. s 113-14.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2006 s 207-249: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke - en glemt dansk-estisk stormandsslægt.

Saxes svigersøn Thomas Jensen er en (Banner).
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 4.
Kilde: DBL u. slægten Banner.
Kilde: Ulsig.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.

Iven Markmand er en Markmand [af Sjælland].
Kilde: DAA 1903: Markmand [af Sjælland] s 318.

s 342 nr 4) Ingerd Karlsdatter (Rani) (-1344-1355- før 1387) til Harrestedgård
g1m Peder Grubbe (-1322?-1325- før 1338)
g2m Iven Markmand (på Sjælland) (-1350-1368-)

Fik 1344 vidne på at hun havde arvet Harrestedgård.
Vidnerne 1344 er:
- Elsef enke efter rd Karl Pedersen (mor),
- Jon Grubbe (hendes afdøde mands bror),
- Thomas Jensen (Banner) (gm hendes søster),
- Navne Jensen (Banner?) (Thomas' bror?),
- Asser Grubbe (søn),
- Jacob Karlsen (Rani) (bror).
Kilde: Danmarks Riges Breve.

s 343 nr 5) Gyde Karlsdatter (Rani) (-1354?-)
gm Thomas Jensen (Banner) (-1340-1354-) til Vinstrup og af 'Gildsig'

Thomas er en (Banner).
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 4. (Her er han bare Thomas NN).
Kilde: DBL u. slægten Banner.
Kilde: Ulsig.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.

1350 arvede de efter Ingeborg Pedersdatter (Hvide), enke efter rd Saxe Pedersen (Stenbrikke) til Hammelmose, noget gods i Skåne og ved Kalundborg.
1350 overlod han godset i Raklev ved Kalundborg til Iven Markmand (hendes søsters mand). Her præciseres at det er arv efter fru Ingeborg som var Gydes moster.
Kilde: Ulsig.

s 343 nr c. Tue Nielsen (Rani) (-1333-1334-) af Hardeberga

Nævnes med broderen Jacob 1328.
Næh, der er ingen Tue Nielsen i det brev.
Kilde: DRB 1328 nr 5.

Tue er ikke medtaget i DAA 2009-11, men når han er Nielsen og hans efterkommere fører Rani-våben, hører han vel til her.

s 343 nr 1) Nicolaus Tuesen (Rani) af Hardeberga ()
gm NN Knudsdatter (Has) ()

gm NN Knudsdatter Hase.
Læs (Has).
Hun ses ikke i stamtavlen Has, men Knud gør:
Kilde: DAA 1896: Has. s 181.
Uklart om de er dokumenteret med samtidige breve, eller de er slægtebogsmyter.

s 343 (uden nr) Tue Pedersen (Rani) (-1380-1391) af Hardeberga
gm Cecilie Jensdatter Uf (I) (-1410-1427-)

1386 til vitterlighed med Aage Eskildsen.
Aage er en (Hegle [II]).
Kilde: Raneke.

1387 beseglede vidne om skifte efter rd Aage Ingvarsen.
Denne Aage er en (Baad [I af Skåne]) og han var gældker i Skåne.
Kilde: Raneke.

Fik 1390 Möllarp i pant af Johannes Poulsen.
Denne Jens Poulsen er en (Falk), og Möllarp ligger i S-enden af Kågeröd by.
Kilde: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. 1976.

Cecilie levede 1447
Det var nu 3 feb 1427, dvs 20 år tidligere.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 266.

s 343-44 (uden nr) Peder Tuesen (Rani) (-1406-1440- før 1452) af Hardeberga

Holdt skifte 1406 efter sin far og sin (halv-?)søster Christine.
Det må være hans helsøster, og den yngre halvsøster Christine Bentsdatter (Pig) må være opkaldt. Når Peders far døde 1391, må halvsøsteren være født nogle år senere, så hun har allerhøjst været 15 ved det skifte. Hun når imidlertid at blive gift med Svend Thoresen Baad (af Halland), som holder skifte efter hende 1415. Skiftet 1406 må derfor dreje sig om en helsøster: Christine Tuesdatter (Rani).

Hans svoger 1428 Lage Gustafsen er Lage Gustavsson (Gustav Matssons ätt) (-1428-1464- før 1478) til Tomarp i Skåne, som er gift med hans halvsøster Bodil Bentsdatter (Pig af Halland).
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 537: Gustav Matssons.

Hans svoger 1440 Knud Andersen er (Panter).

Han er vist den 'Tue Tuesen Hardenberg' som nævnes 1426 i den bekjendte Ridder Sandi-sag.
Bekjendte ?? Se bemærkninger Bjørn

Savnes: Christine Tuesdatter (Rani) (- før 1406)

Se lige ovenfor.

s 344 nr (a Tue Pedersen (Rani) (-1458- vist 1463 - før 1465) af Hardeberga

Skødede 1459 gods i Sperlingstrup.
Det er Sperrestrup i Jørlunde s, 10 km ØSØ f Frederikssund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 248: Jørlunde sogns byer.

24 nov 1463 falder der dom for, at det gods på Sjælland, som hans far tidligere havde solgt til Peder Oxe, ikke var frit til salg, så sønnen Johan Oxe får udlagt andet af Tues og hans svogers gods som erstatning.
Svogeren (der er flere) er Mogens Poulsen (Laxmand).

Sagen er mere kompliceret:
1460 (19 nov) udmelder kong Christiern I ridemænd til at udlægge gods fra Tue Pedersen (Rani) og Mogens Poulsen (Laxmand) til rd Johan Oxe. Tue og Mogens er blevet dømt i Halmstad til at aflevere det til rd Johan, men ingenting er sket.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1220.

1463 (24 nov) får rd Johan låsebrev på det gods, som han havde vundet fra Tue Pedersen, Anders Pedersen og Mogens Poulsen. Det var erstatning for det gods på Sjælland som Peder Tuesen (Rani) (Tues far, Mogens svigerfar) havde solgt til Peder Oxe (rd Johans far) men som han ikke kunne fri ham. Det brev Peder og Mogens har udstedt til rd Johan omfatter desuden deres og Anders Pedersens parter i Veksø og al deres ret i Lynge som fru Arine nu har.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1665.

Hvorfor hører vi ikke om de andre 3 døtre af Peder Tuesen (Rani)? Er de fejlplaceret i stamtavlen?

s 344 nr (f Bodil Pedersdatter (Rani) til Hardeberga (-1492-)
gm Niels Olufsen (-1492-1506-) i Smålarp

De levede vist begge i 1492, da Bodils søster Atlisse sælger dem Hardeberga.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 7.

Niels (Jens) Olsson er næppe en (Baad af Halland), selvom han fører et tyrehoved i sit skjold (farver ukendte), hans slægt er ukendt.
Han kendes 1496-1506 og var fodermarsk.
Han skrives 'i Smörlarp', står der 'til' i 1492?
Smålarp ligger i Nr Åsbo hrd i NV-Skåne

s 344 nr d. Peder Nielsen (Rani) (-1321-1335-). DAA 2009-11: s 577 nr I-66

nævnes 1328 med brødrene.
Se ovenfor under nr a. Jacob.

I DAA 2009-11: Nævnt i broderen Oves gavebrev 1321.
Under broderen er det et mageskifte.

s 344 (uden nr) Nicolaus (Rani) (-1342-) til Buddinge

Anført som mulig søn.
Vel, men kronologien er lidt anstrengt.
Regnestykke:
Hans søn Peder lever (-1347-1349-) og må så være født 1325 eller før. Nicolaus må så være fra 1300 - eller en del før. Hans far Peder må så være fra 1275 eller meget før. Peder ses imidlertid (-1321-1335-), og skulle så snarere være fra ca 1290, hans brødre har jeg anslået til 1280-90. Hvis Buddinge'rne skal være Peders søn og sønnesøn, bliver han dermed storebror i flokken, men mere sandsynligt er det, at de skal hægtes op et andet sted i slægtstræet.

s 344 nr e. Jon Nielsen (Rani) (-1325-1328-)

nævnes 1328 med brødrene.
Se ovenfor under nr a. Jacob.

s 344 nr f. Ove / Aage Nielsen (Rani) (-1325-1328-)

Ikke en lyd om 1328.
Men han nævnes 1328 med brødrene.
Se ovenfor under nr a. Jacob. Ove står lige foran Peder og Jon, og må dermed være deres storebror.

s 345 nr g. Elena Nielsdatter (Rani) (-1337-1353-) af Havnelev
gm Arnfast Gnemersen (- før 1337)

I DAA 2009-11: Skænkede 1337 (13 feb) sit gods i Sdr Jernløse til Roskilde St Agnete ved sin værge Jacob Olafsen, bekræftede det på ting s.å. (13 marts).
Bekræftelsen er 18 jun 1337. Men de bekræfter at hun skødede onsdag før St Hans, altså samme dag.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1337 nr 29.
1350 udsteder hun selv en bekræftelse på gaven, hun var selv på Sjællands Landsting 18 jun 1337 og skødede godset da og der.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1350 nr 328.

Værge Jacob Olufsen
I DAA 1910 står han som JO (Lunge).
Han ses ikke 1337. I skødet medbesegler broderen Jacob og søsteren fru Cecilie. I bekræftelsen står at hun skødede 'ved Jens Mogensen'.
1353 bekræfter hun endnu en gang i Kongens Retterting, og kong Valdemar Atterdag udsteder brev, først her ses rd Jacob Olufsen som hendes værge.
Det må være JO (Lunge).

Under broderen Jacob s 341-42 ses, at han 24 aug 1355 fik skøde på Stevns Herredsting af hende på hendes gods i Havnelev.
Det er en senere bekræftelse. Kongens Retterting har udmeldt to mand til at undersøge sagen, de fik tingsvidne på Stevns den dato. Hvornår salget skete kan vi ikke se. De rapporterer ikke hvad Elena har sagt, så hun er vel død.
Betalingen skulle hun bruge til at løskøbe sine to døtre, som sad fanget.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 287.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Holbæk a, s 189: Havnelev.

Manden Arnfast står i DAA 1910 som GRemersen, DAA 2009-11 som GNemersen.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr I-64.
Han må være død før 1337, han ses ikke i et eneste af Elenas breve.
Arnfast kan være den Arnest Enersen der ses 1302 blandt kong Eriks forlovere for gælden til Rostock (Stormandslisten). Han står som nr 92, det er overgangen mellem jyske riddere og sjællandske væbnere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

Gnemer er et vendisk navn, det ses fx i Falsterlisten i Kong Valdemars jordebog 1231.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a.

s 345 nr h. Cecilie Nielsdatter (Rani) (-1337-1350-)
gm Anders Pedersen (Uldsax) (-1322-1330- før 1337) til Skullerup. DAA 2009-11: s 577 nr I-65

I DAA 2009-11: Nævnt i søsteren Elenes gavebrev 1337 og igen 1349.
Det er 1337 og 1350.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1337 nr 10.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1350 nr 328.

I DAA 2009-11: I noterne:
Manden er måske AP af Alnarp iflg Ulsig.
Det er AP (Uldsax).
I Trap står det uden forbehold, ligeså i DAA 1910.
Kilde: Trap bd 5 Københavns a, s 1151: Skullerupholm.

Savnes s 345 nyt nr 1. rd Peder Olufsen (Rani) (-1282-1286-) til Tystrup

Rimeligvis søn af nr B Oluf Ranisen.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

1282 nedsættes en voldgift mellem rd PO af Tystorp og Sorø Kloster.
Kilde: DAA 1921: Taa. s 564.

1284 giver rd PO af Tystofte en gård i Bringstrup til Sorø Kloster, bl.a fordi han har ødelagt deres mølle ved Kongskilde.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 393.
Det må være samme mand: PO (Rani) til Tystrup.

I stamtavlen Saltensee af Tystofte har Thiset fået blandet Tystofte og Tystrup sammen.

Savnes s 345 nyt nr a. rd Karl Pedersen (Rani) (-1313-1320- før 1326) til Tystrup

Søn af ovennævnte. Han ses også i stamtavlen Saltensee.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 393.

Varpelev-grenen

Dette er ikke en overskrift i DAA.

s 345 nr C. Herlug (Rani) () til Varpelev

Kun kendt fra ligstenen i Varpelev Kirke, ses ikke i bevarede breve.
Opført som bror til nr A. Jon og nr B. Oluf, det er han ikke.
Når han ikke som Jon og Oluf er eksekutor 1261 af testamentet efter Peder Olufsen af Karise, er han næppe bror.
Hans sønnesøn Niels Clementsen (Rani) var gm en navnløs arving til rd Jacob Nielsen (Rani), som er sønnesøn af Jon Ranisen nr A. i hovedgrenen. Ægteskab var forbudt i 4' led, dvs for kvartfætter og -kusine. Dermed kan Jon og Herlug højst være halvfætre, dvs have en fælles oldefar.
Se længere nede under Niels Clementsen (Rani).

s 345 nr 1. rd Peder Herlugsen (Rani) (-1302-1317-) til Varpelev, måske
gm Kathellug ()
og rd Niels Herlugsen (Rani) (-1302-1317-) kammermester

Ligstenen i Varpelev er fælles for 3 mænd m 2 hustruer. Den er behandlet i DAA 2009-11 under 'Særlige problemfelter' på s 559-60, hvor teksten er citeret, men det meste af midterbjælkens tekst mangler.
Den latinske indskrift står i versaler (store bogstaver) som vender med overkanten udaf, den lyder i oversættelse:
Øverst: I navn faderens og sønnens
Højre side: og Helligåndens. her hviler, hr Herlog
Bunden: her hviler hr Niels
Venstre side: fordum kammermester og hans hustru Cecilie
Midten: Hr Peder hans søn, fru Kathellug.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 172: Varpelev K.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. nr 237.

Al teksten synes hugget i een omgang, altså uden senere tilføjelser.
Teksten i midterbåndet vender ligesom venstresiden, og må derfor læses sidst.
Det er ikke klart om Peder i graven er søn af Herlug eller af Niels, og det er helt uklart hvem fru Kathellug er. Hun kunne være Peders hustru, eller Herlugs, eller en søster. Ligstenen er stilmæssigt fra 'omkring 1300', det taler for at Peder og Niels er Herlugsønner, ligesom de årstal der kendes for Peder og Niels.

1302 ses Peder Herlugsen og Niels Herlugsen i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock. Peder er nr 111 og Niels 115, og det antyder at Peder er ældst (det er nu usikkert om væbnerne kommer i aldersrækkefølge). DAA mener at det gør dem til riddere - imidlertid står de langt nede blandt væbnerne.
Det er rimeligvis disse brødre, men 2 brødre med samme navne ses i slægten Grubbe [af Særslev]. De er dog noget yngre, vel for unge til at være med i 1302.

s 346 (uden nr) Sophie Jensdatter (Rani) (-1393-)
gm Tue Nielsen (Drefeld) (-1393-1407-) til Gärdsnäs

Gm Tue Nielsen (Bild).
Rettelsen i DAA 1901 til Bild slår fast at han skrives til Gärdsnäs i Skåne, og ikke skal forveksles med den ældre TN (Bild).
Tue er nu indlemmet i slægten Drefeld.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 75.

s 346 nr a. rd Jens (Johannes) Clementsen (Rani) (-1354-1355-)
og s 346 nr b. rd Niels Clementsen (Rani) (-1355-1370-)
og savnes Ture Clementsen (Rani) (-1355-)

De 3 ses som medustedere 1355 af orfejdebrev efter drabet på rd Niels Eriksen Rød (Banner) af Jerstrup. Jens og Niels står i den rækkefølge blandt ridderne; Ture står nede blandt væbnerne, men med det patronym er der ingen grund til at tvivle på at han er bror.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.

s 346 nr b. rd Niels Clementsen (Rani) (-1355-1370-)
gm NN (-før 1370)

Rettelsen 1915: '1370 ... (gods) som hans datter Ingeborg arvede efter sin mors død på hr Jacob Nielsen (Rani)s vegne ...' Jacob pantsatte godset som 'løsepenge i åben krig på kong Valdemars vegne'.

I DRB står det mere forståeligt: gods som ifølge arveretten tilkom Ingeborg ved hendes mors død som arvelod efter Jacob Nielsen ridder, og som samme JN under erklæret krig havde pantsat til hr Johan Svinekule for 300 mark lybsk i medfør af et fangenskab på kong Valdemars vegne....
Kilde: DRB 1370 nr 461.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1204: Hegnedsgård.

Når moderen havde arvet efter Jacob, så kunne hun være hans datter, omend kronologien bliver lidt anstrengt. Imidlertid er Bent Byg (Grubbe) også arving efter Jacob, og han er gift til anden side. Det åbner for at Nielses hustru er en søster til Jacob, og at Bent Bygs mor Benedicte er ligeså.

Rettelsen 1915 Ingeborg Nielsdatter (Rani) (-1370?-)

Datter af Niels Clementsen (Rani) (-1355-1370-).

Denne Ingeborg var IKKE gm Albert Albertsen (Eberstein) (-1336-1366- før 1370). Selvom det står sådan i:
Kilde: DAA 1915: Rettelse Eberstein og rettelser Rani.

2 breve fra samme dag 1382 om gods i Hegnede, Assendrup og Dalby skriver at godset var dels arvegods og dels solgt af fru Ingeborg enke efter Albert Albertsen - from ihukommelse. Heraf kan vi udlede at Albert da var død, men vi kan ikke udlede at Ingeborg levede 1382.
Det ene brev 1382 er udstedt af Jacob Olufsen Lunge, som har arvet sin part, det andet af hans søn Folmer, der købte af fru Ingeborg Albert Albertsens enke - på sin fars vegne.
Kilde: DRB 1382 nr 214 og 215.

1370 solgte Niels Clementsen (Rani) gods de samme steder på sin datter Ingeborgs vegne, heller ikke her kan vi se om Ingeborg er levende eller død. Albert nævnes ikke.
Kilde: DRB 1370 nr 461.

Der er ingen af medbeseglerne på de tre breve, der peger i retning af Eberstein.

Rettelserne 1915 til Rani- og Eberstein-tavlerne er baseret på den tolkning, at det er samme gods og samme Ingeborg i 1370 og 1382.
Det er det ikke.
I skødet 1370 sælger faderen ALT Ingeborgs gods de steder samt i Skensved, så det gods Folmer sælger 1382 kan han ikke have købt af Ingeborg Nielsdatter (Rani) - hun jo ikke sælge det to gange. Her omtales Skensved da heller ikke. Altså er Ingeborg Nielsdatter (Rani) IKKE identisk med Ingeborg gm Albert Albertsen (Eberstein) (-1336-1366-), det må være to Ingeborge og to forskelllige arveparter i samme gods. Det forklarer også at Albert ikke er nævnt ved handelen i 1370.

Køberen af godset er både 1370 og 1382 fru Helene af Bjernede, enke efter Evert Moltke. Hun er Olufsdatter (Lunge), dvs Folmers faster, og har vel selv arvet en part, ligesom Oluf.
Hun samler tydeligvis de spredte arveparter i dette gods, og det ses 1387 i hendes skifte.

De rettelser 1915 er vist ikke bemærket af Ulsig. Her skal Ingeborg Nielsdatter (Rani) være gm Folmer Jacobsen Lunge (hans Ingeborg havde Tåstrup på Stevns).
Kilde: Ulsig s 63-64.

Folmers Ingeborg må være født omkring 1360 (bedømt ud fra svigersønner og børnebørn), Folmer selv ses 1384 og døde 1411, hans yngre halvbror Anders anses for født ca 1363, så Folmer er vel fra omkring 1355. Niels Clementsen ses 1355-1370, og må så være fra senest 1335 men kan være fra 1300. Hans datter Ingeborg ses kun 1370, og hvem ved hvor gammel hun da var. Kronologien er altså usikker, men Ingeborg (Rani) kunne godt være ældre end Folmer.

Folmer sælger i 1382 ikke noget gods han har giftet sig til, så om hans Ingeborg har haft arvepart i godset, ved vi ikke noget om. Hvis hun havde, ville hun være nært beslægtet med Folmer - måske i forbudent led. Det kan ikke helt afvises at Folmers Ingeborg er identisk med Ingeborg Nielsdatter (Rani), men det er heller ikke meget sandsynligt.

Konklusion: Det er 3 (eller mindst 2) forskellige Ingeborge, de 2 med arveparter i det nævnte gods. De kunne jo være kusiner opkaldt efter samme bedstemor. Ingeborg er på top-10 af hyppige kvindenavne, så at sætte Ingeborg = Ingeborg er en vovelig affære.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1930 Rantzau

Vaaben Rantzau / Rantzow våben. Våbenfællesskab med naboerne Rönnow mfl. Er blevet stavet på mange måder. Nulevende holsteinsk uradel, kendt fra 1315.

Stamtavle i DAA 1930 s 7
Rettelser i DAA 1931 s 161; 1932 s 194; 1934 s 281; 1935 s 148; 1936 s 127; 1937 s 177; 1938 s 139; 1941 s 120; 1942 s 120; 1944 s 112; 1953 s 45; 1958-59 s 59; 1962 s 53; 1967 s 21; 1974-75 s 25; 2015-17 s 665;

Oversigts-stamtavle: Rantzau - linien på Fyn

Navneregister

Findes i DAA 1941.

I Ældste Led

s 20-22 gen 2 Savnes: Sophie Johansdatter Rantzau ()
gm Niels Eriksen (Løvenbalk) (-1377-) til Aunsbjerg

Hun er Johansdatter, det må vel være datter af tavlens stamfar.
Kilde: DBL2 under Jens Nielsen (Løvenbalk). (-1442).
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk. s 289 nr C.

IV Linjen Krummendiek

s 34 gen 2 nr 4. Henrik Rantzau (1437-1476-1497)
gm Hildegard von Buchwald (1458-1538)

Iflg Buchwald-tavlen var han født 1437.
Kilde: DAA 1913 Buchwald s 146 nr 2. Hildegard.
Bobé slog ikke op i indgiftedes stamtavler.

s 35 gen 3 kuld III nr 8. rd Johan Rantzau (1492-1565) til Breitenburg feltherre

Står som født 1498.
Læs 1492. Sådan står der på s 40 og i DBL2 under ham.
Bobé læste ikke korrektur.

s 35 gen 3 kuld IV Markvards sønner: Markvard, Claus og Wolmer Rantzau (-1470-)

De beseglede 1470 Segeberg konkordaterne.
Eftersom Marquard er immatrikuleret 1449 og 50, må de anførte 'sønner' være født derefter, og kan ikke være gamle nok til at besegle noget i 1470. De hører vel hjemme en generation tidligere, som sønner af Breide eller en ukendt.

V Linjen Kletkamp-Hanerau

s 38 gen 2 nr 8 Magdalene Rantzau ()
gm Henrik Brockdorff () til Gaarz og Windeby

De ses i DAA 1936: Brockdorff, s 8. Men der er kronologiske problemer og Henrik har konkurrerende hustruer. Se bemærkninger Brockdorff.

s 39 gen 3 nr II-2. Ida Rantzau (-1596) til Kletkamp og Gereby
gm Ditlev Brockdorff (1559-1628) til vindeby

Ditlev står med forkerte årstal.
Kilde: DAA 1936 Brockdorff s 21, hvor der står at dette er en rettelse. Den er ikke indført blandt rettelserne til Rantzau-tavlen.
Bobés sans for orden og systematik.

Deres datter Magdalene var enke før 1599 efter Bendix Pogwisch til Övelgönne, hun solgte 1619 Kletkamp til sin bror Cai.
Denne oplysning er til gengæld ikke medtaget i Brockdorff-tavlen ....
Men dér ses at Magdalene er født 1596, gift 1613 med Bendix, der døde samme år. Så hun var nok ikke enke som 3-årig.
Kilde: DAA 1936: Brockdorff. s 21.

VI Linjen Breitenberg

s 45 gen 4 nr I-7 Frantz Rantzau (-1632) til Rantzausholm og Svanholm rigshofmester

En anetavle med våben viser hans 32 aner.
Kilde: C Behrend -> Det kgl Bibl, håndskriftsaml, Thotts saml i Folio nr 1098.

s 47 gen 5 nr I Sophie Caisdatter Rantzau (1616-1635) til Rantzausholm (nu: Brahetrolleborg) og Harridslevgård
gm rd Laurids Ulfeldt (1605-1659)
han g2m Else Olufsdatter Parsberg (1624-1684)

Sophie blev trolovet før hun blev 9, gift som 14½-årig, fødte 3 børn og døde som 18-årig. Ak.

Lauridses andet ægteskab er ikke nævnt.
Der er datoforvirring, se bemærkninger Parsberg, under s 88.

VII Linjen Rantzau og Schöneweide

s 49 gen 1 Frantz Rantzau (1555-1612) til Rantzau, Schöneweide mm

Købte 1609 Gjesingholm (nu Løvenholm) på Djursland af Erik og Otte Banner.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 868-69: Gjesingholm.

s 49 gen 2 nr 1. Erik Rantzau (1585-1627) til Gjesingholm
gm Vibeke Bild (ca 1596-1650) til Aggersborggård

Erik begravet i Grammelstrup Kirke.
Læs: Gammelstrup.

Hans arvinger solgte Tårupgård 1642.
Det var enken og hendes mor Anne Kaas der solgte, det var deres arv, Erik havde blot giftet sig til den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 236: Tårupgård.

Solgte 1616 Gjesingholm (nu Løvenholm) på Djursland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 868-69: Gjesingholm.

Vibeke havde Lundsgård til 1648.
Hun havde Lundgård (uden s) i Gammelstrup s, den gik videre (vel ved hendes død) til hendes morbror Mogens.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 245: Lundgård.

s 49 gen 2 nr 2. Anne Rantzau (1586-1656)
gm Just Høeg (1578-1649) til Bjørnholm (nu: Høgholm) på Djursland og Krumstrup på Fyn

Just til Bjørnsholm.
Bjørnsholm var tidligere Vitskøl Kloster ved Limfjorden. Han havde Bjørnholm (uden s) på Djursland.
Kilde: Trap Bd 18 Randers a, s 978 Bjørnholm.

Just begravet i Tistrup Kirke.
Den ligger på Varde-egnen.
Både Anne og Just er begravet i Tirstrup Kirke på Djursland (nær lufthavnen).
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 27.

IX Linjen Estvadgård

s 60 gen 1 Johan Rantzau (1607-1638) til Estvadgård, Rantzau, Tandrup, Palsgård

1624 delagtig i drabet på Eggert Kaas i Viborg.
Johan havde en (vist uadelig) Peder Basse ansat, han begik drabet, og blev dømt og halshugget for det. Når Johan ikke blev dømt, var han ikke delagtig, selvom han vel blev nævnt i retagen.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 252.

s 62 nr 12. Dorothea Rantzau (1663-1744)
gm Niels Mund (1644-1723) til Rønnebæksholm, brigadér

Om hendes bisættelse i Vejle og begravelse i Bramminge, er der to sider af Gert Hviid i PHT 2010 s 233-34.

XI Linjen Neverstorf

s 71 gen 5 nr 6. Benedicte Rantzau ()
gm Otto von Buchwald (-1480-1536-) til Wensin i Holstein

Otto Buchwald død 1586.
Han ses første gang som dreng i 1480, så han blev gammel ....
Læs: levede endnu 1536.
Kilde: DAA 1913: Buchwald. s 119.

XXVIII Linjen Bülk

s 164 gen 1 (uden nr) Otto Rantzau (-1486-1511) til Bülk og Knoop
gm Anna Breide (-1516-1551)

1486 nævnt i moderens sjælegavebrev.
Det var tidligt, hun skrev det først i 1487.
Kilde: s 96 nr 6 Henrik (far).

Savnes gen 2: Abel Rantzau ()
gm Ulrik Pentz () til Bandekow i Mecklenburg

Abel kommer fra Bülk, og hendes mor (hm, mormor) var en Ahlefeld.
Kilde: Lisch & Sass: Urkundliche Geschichte .. Oertzen. Schwerin 1847-91. Theil II s 35.

s 166 gen 3 nr II-4 Anne Henriksdatter Rantzau (-1584-1610-)
g1m Mogens Kaas [m mur] (-1550-1582) til Brænore
g2m Gabriel Skinkel [m lilje] (-1559-1600) til Søholm

Anne levede 1610.
Efter Kaas-tavlen var det i Haderslev.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 233.

Hun lagde ligsten over Mogens, hans første hustru og sig selv i Frørup Kirke, som da var Brænores sognekirke. Hendes egen dødsdato står stadig blank, så det er uvist om hun også ligger her.
Kilde: Abildgaard nr 675.

XXX Den fynske Linje - alle behandlet

s 174 gen 1 (uden nr, stamfar) Otto Rantzau (-1387-1402-) til Rakkelborg

Sønnen Claus har Ågårde som ligger kun 1 km fra Rakkelborg.
1549 var der sag mellem nogle Rantzau-arvinger om Rakkel Byggested og Rakkellund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 383-4 Ågårde, Rakkel, Rakkelborg

s 174 gen 2 nr 1 Eler Rantzau (-1412-1419-)

Var 1412 med at bilægge en trætte i Nyborg i kong Eriks nærværelse.
Kong Erik havde i Nyborg beordret tre riddere og rigsråder: Anders Jepsen (Lunge) hofmester, Johan Olufsen (Bjørn) og Bernike Skinkel til at nedsætte en kommissionsdomstol. Heri sad Eler Rantzau, og de mødtes 1412 (16 jan) i Odense.
Kilde: Repertorium 1412 nr 5189.

1418 (31 maj) var han medudsteder af et vidne på Sallinge hrds ting.
Kilde: DRB nr 14180531001.

Hans hustru førte sandsynligvis møllehjul i sit skjold.

På oldebarnet Anne Hermandsdatter Flemmings ligsten i Ø Starup er Elers frues våben et møllehjul, på hjelmen to pansrede arme der holder hjulet. Dvs Krumpen el Prip. Det står en plads for tidligt, men de øvrige våben er korrekte.
Kilde: Abildgaard Nr 610.

På tipoldebarnet Anne Jacobsdatter Flemmings sten i Kværndrup er skjoldet ligeså (ingen hjelm), og det er også forbyttet. Anne er broderdatter af ovennævnte Anne.
Kilde: Abildgaard Nr 367.

På tipoldebarnet Hans Skovgaards ligsten i Norra Vram, er hans hustrus våben et møllehjul.
Kilde: Steen Thomsen selvsyn jun 2016.

Hendes tipoldebarn Gertrud Lykke har ligsten i Mariager med 16 anevåben. Desværre er der kaos i de fædrende tipoldemødrene. Der er et møllehjul-våben, men det er nok for hendes FFFM Birgitte Lykke.
Kilde: Abildgaard Nr 505.

Hendes tipoldebarn Eiler Lykke har 16 kalkmalede våben i koret i Bedsted Kirke i Thy. Her ses et fejlplaceret Rantzau-våben (fædrende nr 5 i.st.f 4). De sidste 4 våben er rodede, men der er et Laxmand-våben til overs til Elers hustru.
Kilde: aalborgstift.dk > Bedsted Kirke.

Ifølge tiptipoldedatteren Kirsten Bølles ligsten i Tersløse, var Elers hustru en Rosenkrantz.
Men Kirstens tip-tip-oldemødre er forbyttede og forkerte, kun 3 af 16 er korrekte.
Kilde: Abildgaard Nr 89.

Møllehjul føres af Krumpen, Prip, Mus [af Stenalt], Lykke. Ingen af dem kendes på Fyn på denne tid.
Hun kan ikke være en Lykke, for så ville barnebarnet Helvig Madsdatter Bølle være gift i forbudent led med Niels Pedersen Lykke til Skovsbo.
1396 beseglede en Erik Andersen med møllehjul på Båg hrds ting.
Kilde: DAA 1900: Krumpen. s 242.
Han kunne være en slægtning. Båg hrd er nær Assens på SV-Fyn, Skovby hrd ligger mlm Bogense og Odense på N-Fyn.

s 174 gen 2 nr 2 Godske Rantzau (-1412-)
og gen 2 nr 3 Henrik Rantzau (-1412-1442-) lensmand på Vardøhus i N-Norge

Jeg kan ikke se noget der knytter d'herrer til Fyn.

Henrik havde 1442 Trøjborg i værge.
Han er ikke nævnt i Trap. Trøjborg var fra 1407 kronens, men pantsat til Ribebispen. 1442 fik Gunde Nielsen Lange lensbrev på den for 1 år.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 674: Trøjborg.

Henrik er efter al sandsynlighed gm Karen Gjordsen, se bemærkninger Gjordsen, forneden.

s 174 gen 2 nr 4 Claus Rantzau (-1422-1447-) til Ågårde og Kertinge

En Claus Rantzau ses 1422-1433, han arver Kertinge Hovedgård sammen med Anne Arvedsdatter (Vedby) (-1418-1431-) gm Borkvard Limbek (-1387-1421- før 1331).
Hvis der var to samtidige Claus Rantzau'er på N-Fyn måtte man i alle breve specificere (fx med gods eller patronym) hvem af dem det angik. Det ses ikke, så Claus til Ågårde og Claus til Kertinge må være identiske. Ågårde ligger 35 km V f Kertinge.

Til Aagaard.
Læs: ÅgårdE.
Ågårde ligger i Hårslev s, Skovby hrd, 20 km NV f Odense. Det er kun 1 km fra faderens Rakkelborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 383-4 Ågårde.

1421 var en fru Lydgerth død, og Anne Arvedsdatter gm Borkvard Limbek havde - sammen med Claus Rantzau - arvet hovedgården i Kertinge med tre brydegårde og 3 landbostavne. De havde også arvet 3 gårde i 'Hørløff' (Holev i Marslev s) og en gård i Marslev (de ligger 5 km SV f Kertinge).
Kilde: Thiset: De to Norby-slægters Herkomst. Danske Magazin, rk 5 bd 6, 1905. På s 25-26.

1433 solgte Claus Kertinge hovedgård til rd Steen Basse. Med Kertinge følger 3 brydegårde og 2 landbostavne, de to beboede, de to øde.
De 4 gårde i Holev og Marslev havde Anne Arvedsdatter 1431 pantsat til rd Steen, og senere solgt dem. Claus eftergiver nu rd Steen Basse de års afgift af gårdene, som ikke var blevet betalt.
Kilde: Thiset: De to Norby-slægters Herkomst. Danske Magazin, rk 5 bd 6, 1905. s 26.
Når alt fæstegodset følger med Kertinge, må Annes part være kommet til Claus før 1433.
Og når Claus desuden kan eftergive manglende betaling på Annes vegne - så er Claus Annes enearving.
Så sandt han har de to brødre, som tavlen viser, men som ikke arver 1422 eller nu, må det være hans ukendte hustru der er arvingen. Hun er næppe Annes søster, for så ville Claus være involveret da Anne skænker sin fædrendearv i Vedby til Mariager kloster. Så Clauses søn Borkvard ser ud til at være opkaldt efter Annes mand.

Havde 1439 gods i leje af Prædikebrødrene i Villestofte.
Læs: Godset lå i Villestofte (lige V f Odense), ikke Prædikebrødrene.

Gm NN Skarpenberg.
På ligsten i Hesselager over hans datterdattersøn Henrik Friis, er hans frue en Scharffenberg. Hun ses ikke i sin slægts stamtavle.
Kilde: gravstenogepitafier.dk
Kilde: DAA 1915 von Scharffenberg (Skarpenberg).
MEN På ligsten i Ulbølle over hans datterdattersøn Knud Ottesen Hvide (-1537), er hans frue en Wensin.
Kilde: Abildgaard nr 376.
Så hans frue(r) er usikre.

1492 nævnt (som afdød) i et vidne af Skovby hrds ting:
Claus Rantzau har haft Ågårde i 50 år (!) og hans søn i mange år efter ham, og ingen havde kæret på Labølle (Hårslev s, Skovby hrd), før Benedict Hogenskild på fru Gese Tinhuusis vegne.
Kilde: DAA 1916: Tinhuus. s 511 foreneden.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7295.

s 174 gen 2 nr 5 rd Johan Rantzau (-1442-1472-) til Hellerup
gm Thale Bildsdatter (Ulfeldt) ()

gm Thale.
Hun er datter af Niels Jensen Bild (Ulfeldt), som er første kendte ejer til Hellerup. De kan ikke sættes ind i Ulfeldt-træet.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 540-41.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 66.
Kilde: DAA 1897: rettelser Bild.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 921: Hellerup.

Johan ses 1460 skrevet til Hellerup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 921: Hellerup.

s 174 Gen 3 nr I-1 Karen Elersdatter (Rantzau) (-1458-)
gm rd Joachim Flemming (-1435-1453/58) til Knudstrup

Joachim g1 m Inger Andersdatter (Hvide) til Mullerup.
Læs: Til Møllerup på Djursland.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 985: Møllerup.

Savnes: gen 3 nr I-2 Susanne Eilersdatter Rantzau (-1466-)
gm Mads Andersen (Bølle) (-1420-1463/1466) af Grønderup og til Nakkebølle

Kilde: DAA 1890: Bølle. s 149.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Bølle.
Hun må være søster til Karen, det stemmer med både navn, tid og geografi.

Hun skal være søster eller halvsøster til rd Otte Nielsen (Rosenkrantz).
Kilde: DAA 1897: Rettelser Bølle.
Men det er en anden Susanne, som var død 1455 og havde sine godser i Ålborg amt.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 680.

s 175 gen 3 nr II-5 Godske Rantzau (-1516-1521-)

Anakronistisk placeret, hans 'søskende' er døde før 1500.
Den mand der blev lensmand 1521 er næppe søn af den Claus der ses 1430-1447. Vi må antage at Claus der ses mindst 7 gange på de 17 år, er død kort efter 1447, så ville hans søn være mindst 75 i 1521. Ergo: Godske køgemester og lensmand må være en generation fejlplaceret.
Dermed er det helt uvist hvem han er søn af.

1516 til Billesbølle i Vends hrd.
Rettelsen i DAA 1941 skriver at han 1518 havde gods i Fjelsted i Vends hrd, og han havde sin farbrors brev på det.
I Fjelsted lå Billesbølle såvist, men også Fjellemosegård og Fjeldstedgård.
Billesbølle blev først oprettet omkring 1650 af rd Steen Eriksen Bille.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 224-25: Billesbølle, Fjellemosegård og Fjeldstedgård.

1521 forlenet med Nyborg.
'Forlenet med' plejer at betegne et mindre len som manden får som løn. Altså: Lensmand til Nyborg.
Kilde: Trap har ikke Nyborgs lensmænd efter 1500, og Godske ses ikke i Trap.

s 175 gen 3 nr II-7 Inger Clausdatter (ikke Rantzau men:) Krumstrup (-1512-1529-)
gm Erik Jepsen Ravensberg (-1481-1503 - vist 1507) til Kyndbyholm på Sjælland og Erholm på Fyn

Anakronistisk placeret, hendes 'søskende' er døde før 1500.

I stamtavle Ravensberg er Inger en Rantzau eller Krumstrup.
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 350.
Inger er en Krumstrup, ikke en Rantzau. Datter af Claus Krumstrup til Bondemosegård. Hendes Krumstrup-våben ses på sønnen Clauses ligsten.
Kilde: Abildgaard nr 372.

Deres svigerdatter Susanne Bølle (-1569) var 1541 enke efter Claus 'Slippeslot' Ravensberg (-1541), og havde da sag mod Anders Emmiksen til Stensgård. Her var hun sammen med Claus Basse (gm svigerindes datter) og med Claus Urnes enke Margrethe (Ravensberg) (svigerinde), og sagen handlede om en part i Stensgård på S-Fyn, som Claus Krumstrup havde haft i leje af rd Bjørn Olsen (Bjørn). Denne Claus Krumstrup må være hendes mand Claus Rs morfar. Den lejeaftale må være ca 100 år gammel.
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 350.

s 175 gen 3 nr III Sophie Johansdatter Rantzau ()
gm Anders Flemming (-1458-1481-) til Gelskov og Møllerup

Til Mullerup.
Læs: Til Møllerup på Djursland.
Kilde: Trap: Bd 18 Randers a, s 985: Møllerup.

Uplacerede

Ikke en overskrift, men øverst s 176 står:
Desuden forekommer:

s 176 uden nr Ilone Hennekesdatter Rantzau (- før 1428)
gm Arved Svendsen (Vedby) (-1397- før 1428) vel til Vedby på Falster

Ilone Hans Rantzausdatter.
Kilden skriver Ilone Rantzausdatter. 'Hans' er nok en sammenblanding fra Iliane lige efter.

Hun er vist datter af Henneke Rantzau, der havde gods i Mårsø i Tuse hrd.
Her skriver Bobé at Hans Rantzaus datter var datter af Henneke.
Bobé læste ikke korrektur.
1394 nævnes gods i Mårsø, som Arved Svendsen havde haft i pant. 1394 er ejerretten hos Anders Jejepsen, han fik den med sin husfrue; pantet er hos væbner Per Henriksen i Søtofte (St Tårstrup s, Merløse hrd). Anders kvitterede da Per for pantebeløbet, og lod Henneke Rantzaus børn kvit for hvad de havde tjent på godset.
Kilde: DAA 1921: Taa [af Kragerup] og Skytte [V]. s 565.
Kilde: Thiset: De to Norby-Slægter... Danske Magazin rk 5 bd 6, 1905. s 26.

Savnede

Savnes: Tale Bertelsdatter Rantzau (-1556-) til Vranderupgård
gm Bendix Abildgaard (-1536- senest 1556)
og hendes far Bertel Rantzau (-1481-1500-) til Vranderupgård

Kilde: DAA 1923: Abildgaard s 10.
Bertel skrives til Vranderupgård 1481 og 1500.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 953 Vranderupgård.

På epitafium for Tales sønnesøn er hendes mor, Bertels hustru, en Hvide [marsk Stigs].
Kilde: Abildgaard nr 666.
Hun ses ikke i Hvide-tavlen.
Kilde: DAA 1898: Hvide.
Våbnene for de 6 kendte aner på epitafiet er korrekte.

Savnes: NN Rantzau ()
gm Niels Jensen (Rosenkrantz) til Hevringholm og Tangå (-1391-1412-)

Hans 3' hustru.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 677-78.
Kilde: DBL2 u HH Rosenkrantz.

Savnes: Catharine Heinrichs?datter Rantzau ()
gm Gert von Walstorp (-1500)

Catharine ses i stamtavlen Rantzau - men kun som feltherren Johan Rantzaus svigermor!
Kilde: Her s 40.

Savnes: Ide Rantzau ()
gm Christopher Johansen Lindenov (-1536-1585) til Fovslet, Drenderup mm
han g1m Margrethe Clausdatter Bille ()
han g3 m Anne Johansdatter (Bjørn) ()

2' hustru til Christopher.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 286.
På ligsten i Ødis ses hendes navn og 2+2+2 våben for Christopher, Ide og Margrethe. Hendes mor fører en hund, dvs Blome.
Kilde: Abildgaard nr 612.
Stenen ses nok bedre i: CA Jensen: Danske adelige Gravsten. nr 246.

Savnes: Lucie Rantzau ()
gm Ewald Meinstorp (-1523-155 - før 1557) til Oppendorf og Schönhorst i Holstein

Kilde: DAA 1904: Meinstorf (Meinstorp). s 288.
Kilde: DAA 1935: Blome. S 18.

Savnes ikke: Ide Rantzau ()
gm Wulf Emmiksen () - de udgår

Ide kommer fra Nienhaus / Niehaus, det skal vel være Neuhaus.
Der er tilsyneladende ingen bevarede breve på dem, kun slægtebøger. De skal være født født omkring 1420.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 115.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1910 Ravensberg

Vaaben Ravensberg våben. Ifølge de bevarede segl. Også set med andet felt blåt over rødt. Sjællandsk uradel, kendt (- 1295 - vist 1543). Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, DAS I, DAS II.

Stamtavle i DAA 1910 s 349
Rettelser i DAA 1915 s 613;

Oversigts-stamtavle: Ravensberg

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Indledingen

Thiset undrer sig over at Otto og Haquinus Ravensberg optræder i skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke med Ravensberg-våben.
Thisets iagttagelse viser at den frise må være lavet efter 1526 (kongens ordre til adelen om at tage slægtsnavne), for først derefter ses navnet Ravensberg hos den danske slægt med dette våben.
Slægten har kun danske navne og må regnes for sjællandsk uradel, så Otto og Haquinus må høre til den tyske greveslægt von Ravensberg med 3 sparrer i skjoldet. Når de i frisen står med dansk Ravensberg-våben, viser det at skjoldefrisen ikke er oprindelig, men lavet efter 1526.
Så frisen er ikke middelalderlig, men konstrueret omkring 1580.
Den er aftegnet af Abildgaard 1757. Den nuværende frise er rekonstrueret af Storch og Thiset i 1909-10.
Kilde: Abildgaard nr 125.
Kilde: Esbjørn Hiort: Skjoldefrisen i Ringsted. Heraldisk tidsskrift 1977. s 285-97.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm

Stamtavlen

s 349-50 (uden nr) Jep Jensen (Ravensberg) (-1449-1480-1481?) til Kyndbyholm
g1m Sidsel NN ()
g2m Elne Albrechtsdatter (Krag [af Sjælland]) ()

G1m Sidsel Bølle af Tersløse.
Hun ses ikke i stamtavle Bølle, og Tersløse på Sjælland tilhørte på denne tid slægten Grubbe, det er først i 1500-tallet at Bølle dukker op her. Slægten Bølle var på Fyn i 1400-tallet. Så Bølle må afvises.
Kilde: DAA 1890: Bølle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 421: Tersløsegård.

s 350 nr a) Johan Jepsen (Ravensberg) (1452-1512) biskop i Roskilde

1492 var han med på diplomatrejse til France, Scotland og England.
Kilde: s 351 under halvbroderen Albrecht.

s 350 nr b) Erik Jepsen (Ravensberg) (-1481-1503- vist 1507) til Kyndbyholm
gm Inger Clausdatter Krumstrup (-1512-1529-)

Inger Clausdatter Krumstrup eller Rantzau, moster til bisp Lage Urne.
Krumstrup.
Kilde: DAA 1904 Urne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 807: Bondemosegård.

Måske er det Inger der bringer Erholm ind i familien Ravensberg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 odense a, s 430-31: Erholm.
(Her står hun som Rantzau)

Eriks mor er Sidsel Bølle.
Men på Eriks oldedatter Anne Galts epitafium (var i Vesterbølle Kirke) er han mor en Krag. Og når han har en datter Elne, er hun nok opkaldt efter hans mor: Eline Krag, altså er han af faderens andet ægteskab.

s 351 nr (a Inger Clausdatter (Ravensberg) (-1599) til Kyndbyholm og Erholm
gm Anders Pedersen (Galt) (1530-1585) til Tyrrestrup og Birkelse

Inger død 14 nov 1599.
Eller 24 nov og begravet 4 jan 1600 i Maribo Domkirke.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 176.

Inger solgte ca 1590 sin part i Erholm på Fyn til fru Helvig Hardenberg til Arreskov, Erik Rosenkrantzes.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 430-31: Erholm.

s 351 nr (3 Margrethe Eriksdatter (Ravensberg) (-1558) til Ågård
gm Claus Jørgensen Urne (-1487-1531) til Hindemae

Margrethe begravet 25 jan 1555 i Skellerup.
Urne-tavlen har samme dato 1558.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 468.

s 351-52 nr e) rd Jachim el Jep Jepsen (Ravensberg) (-1487-1512) til Kyndbyholm
g3m Inger Henriksdatter Sparre (-1510-)

Inger er en Sparre [af Skåne].
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Skåne] s 519.

s 352 nr (1 Christopher Jepsen Ravensberg 1511-1543 universitetsrektor i København
gm Ellen Sivertsdatter Grubbe (-1547-)

1540 nævnt blandt rd Mads Bølles samfrænder.
Rd Mads er just død, han er Ellens farfars halvbror.
Kilde: DAA 1890: Bølle. s 149-50.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. Ellen er s 165.

s 352 nr B. Mogens Jensen (Ravensberg) ()

Mon den MJ, hvis enke Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) .... datter Ingerd ....
Næppe, hun er blevet 2' hustru til Jon Nielsen (Bille) (-1348-1370-) af Solbjerg (nr I-6), og det kan kronologisk ikke forenes med at hun skal være mor til Ingerd NN før 1345, mor til Tyge Mogensen (Ravensberg) omkring 1350, derpå g2m Jon Bille, og så 1382 være enke efter Mogens. Og hvis hun er G1m Jon som lever 1370, og derpå gm Mogens, så er Ingerd ikke en (Ravensberg), og hun er stadig ikke mor til Tyge Mogensen (Ravensberg) fra omkring 1350.
Se bemærkninger Bille

s 352 nr 1. Ingerd NN (-1371- senest 1382)

Ingerd må flytte med moderen - Christine Pedersdatter (Bjælkesparre) - over til Bille'rne. Om hun er en Bille er helt uvist.

s 352 nr 2. Tyge Mogensen (Ravensberg) (-1375-1387-) til Holmegård

Skrives af Holme, som med spørgsmålstegn placeres i Hammer herred.
Kilde: Trap er ikke i tvil om at det er Holmegård (den med glasværket) i Holme-Olstrup s i Hammer hrd, men er lidt usikker på om han var ejer eller lejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 271: Holmegård.

s 353 (uden nr) Peder Mogensen (Ravensberg) (-1442-1495-) til Førslev
gm NN Evertsdatter (Halvegge) ()

Stadfæstede 1442 den forhandling svigermor 1442 havde gjort med Antvorskov kloster.
Han stadfæstede aftalen i 1458.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge. s 494 nr 4.

1485 ses han i Kongens Retterting.
1485 medbeseglede han noget.
1499 vidnede han i en sag om markskel ved Skovkloster (nu: Herlufsholm).
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge. s 494 nr 4 (og 3).

Hustruens våben var to ørnekløer med en ring (efter Joakim Becks ligsten) eller en gylden grib i rødt (efter Jytte Gyldenstiernes slægtebog).
Der er adskillige Joachim Beck, det er deres barnebarn Jochum Beck (-1518-1572) til Førslev mm.
Kilde: DAA 1951: Beck. s 79-80.
Ørnekløerne er Raaris. Gribben er nok en grif, slægten Grib [af Sjælland] havde en rød grif i guld felt.
Halvegge var to slægter, den ene havde to vegger (kiler til brændekløvning), den anden en arm med sværd og sløjfe på klingen.

Hustruen var en Halvegge, og hendes mor var Johanne Raaris. Se bemærkninger Halvegge.
Peders faster var gift med en Grib, det må være det der spøger hos Jytte Gyldenstierne.

s 353 nr b. Peder Tygesen (Ravensberg) (-1403-1421-) til Kalkerup

Levede vist 1441.
Næ. Hans søstersøn Grib Jensen (Grib) førte 1435 sag mod Næstved St Peders Kloster om Kalkerup, som klosteret havde købt af Peder. Det gør han jo ikke mens Peder lever.
Kilde: DAA 1895: Grib. s 124-25.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1911 Reberg

Vaaben Reberg / Reckenberg våben. Den hyppigste variant. Uradel på Falster, måske pommersk. Ses i DK (-1377-1513-). K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1911 s 370
Rettelser i DAA 2015-17 s 664;

Oversigts-stamtavle: Reberg

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Reberg'erne.

Generelt

Tavlen bygger i høj grad på slægtebøgerne, da der kun er få kilder. Flere af de indgiftede personer kan ikke findes i de stamtavler hvor de skulle have været, og må betragtes som tvivlsomme - sammen med ægtefællerne.

Tavlen er et venstrehåndsarbejde fra Anders Thiset: Indgiftede er ikke slået efter i deres egne stamtavler, der er kronologiske urimeligheder, og et par af slægtens medlemmer ses i Thisets eget værk om segl fra 1905, med breve som ikke er nævnt i stamtavlen.

Der er en generation for meget. Det vækker allerede mistanke at der er 3 Henrik'er på rad: far-søn-sønnesøn. Og det ser mistænkeligt ud at tre mand har døtrene Anne og Margrethe - i den rækkefølge.

Claus Reberg s 373 nr b) er placeret en generation for tidligt.

Våben

Med de bevarede sigiller stemmer bedst følgende våbenmærke....
Næh, Der er kun 1 af 6 bevarede segl med det våben - der er store variationer. Der er større enighed om:
Skråbjælke belagt med ranke, derover skaktern eller ruder. Men der er mange varianter: a) sinister skråbjælke, b) skakternene under skråbjælken, c) skråbjælken rettet op til en pæl.
Kilde: DAS II nr L.XXIII.100-106.
Kilde: Abildgaard nr 276.
Kilde: Anne Rønnows våbenbog, LAO Karen Brahes bibliotek.
Så der må dømmes: Lavadelslægt med vaklende våbenføring.

Stamtavlen

Savnes: Den anden søn af Hennikinus Reberg (-1377-)

På s 370 anføres 2 gange at Hennikinus har flere sønner.
Imidlertid ses kun nr 1. Conrad, der er ingen nr 2.

Savnes: Joseph Reberg (-1452-) til 'Bierge'

Gården 'Bierge' (rimeligvis Bjergegård i Sdr Kirkeby s) går fra slægten Falster (Eskil Falster 1407) til slægten Reberg (Joseph Reberg 1452). Han er rimeligvis opkaldt efter Joseph Falster (-1377-).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 978 Bjergegård.
Kronologisk kan han puttes ind som søn af Morten Reberg senior (-1420-). Morten Reberg junior (-1480-1494-) der 1480 skrives til 'Bierge' bliver så Joseph Rebergs brodersøn, og Morten opkalder sin søn efter Joseph.

S 371 nr 1. Conrad Reberg (-1400-) til Skerne på Falster

Hans kone skulle være Anne Henriksdatter (Panter).
Hun ses ikke i stamtavlen Panter. Der kendes kun 1 Henrik (Panter), men han er ca 50 år ældre end Conrad, og er i Vendsyssel - så langt fra Falster som gørligt. Han er ridder og af en højadelsslægt, Reberg er lokal- eller lavadel. Der kendes ikke noget arvegods fra Panter. Så det ser ikke sandsynligt ud.
Tidligere blev Panter og Eberstein blandet sammen. Der er Eberstein'er på Sjælland, men ingen Henrik'er på denne tid og ingen Anne'r, og slægten er også højadel.
Kilde: DAA 1892: Panter.
Kilde: DAA 1892: Eberstein.

Det er ikke nævnt at Conrad er skrevet til Skerne i 1400.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 933 Skerne.

s 371 nr a. Nicolaus el Claus (ikke Conradsen) Reberg (-1396-1407-) til Skerne på Falster
gm Kirsten Mortensdatter ()

Gm med Kirsten Mortensdatter (Markmand i Falster).
Der kendes ingen Morten i den slægt, og hun er ikke i stamtavlen.
Kilde: DAA 1903: Markmand af Falster.

Nicolaus og alle hans efterkommere må placeres en generation tidligere, ellers optræder de alle som meget unge. Fx bliver nr e) Karine enke i en alder af max 25. Nicolaus må være bror til nr 1. Conrad Reberg (-1400-).

s 371 (uden nr) Joseph Reberg (-1496-1513-) til Skerne

Hans segl ses 1496, han beseglede noget som ligger i Malmö Arkiv.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXIII.105.

s 371 nr b. Henrik Reberg () den ældste
g1m Margrethe Eriksdatter ()

Den ældste Henrik har brødrene Nicolaus (s 371 nr a.) og Kort (Conrad) (s 373 nr c.). Kort ses gift 1403 og lever 1418, og er vel så født 1370-80. Det stemmer også rimeligt for Nicolaus.
Den yngste Henrik (s 372 nr a) må være fra ca 1400 (se nedenfor), så de to må være far og søn!
Ergo: Henrik den ældste og Henrik den mellemste må slås sammen.

s 371-72 nr 1) Philip Reberg () muligvis biskop - udgår

Så sandt han er placeret rigtigt i stamtræet, er han født omkring 1400, så han er 2-3 generationer yngre end den pommerske Philip Reberg der var bisp i Cammin 1370-85.
De danske bisperækker er velkendte, og der er ingen Philip nogen steder.
Så rimeligvis er denne Philip blot et slægtebogs-ekko af den pommerske.

s 372 nr 2) Henrik Reberg () den mellemste - han udgår
gm Dorothea NN ()

Udgår og slås sammen med Henrik den ældste, se lige ovenfor. Henrik må så have været gift 2 gange, så Dorothea bliver anden hustru.
Regnestykke på hans sønner Henrik den yngste og Claus:

Henriks ældste barn Henrik den yngste (-1462-) har en datter Kirsten (-1485-), som har en søn Niels Høeg (-1485-1524), som allerede 1485 er ridder. Niels må så være fra senest 1460, og Kirsten dermed fra ca 1430. Det stemmer med at Kirstens moders første mand Mathias Falster endnu lever 1425. Henrik den yngste lever 1462 men er vist død 1472, så han kan være født ca 1400. Hans Frue Helvig (Karen) Pedersdatter (Grubbe) kan ikke være født tidligere end 1400, se herom i tavlerne Grubbe og Lunge.

Henriks anden søn Claus Reberg (-1472-1494- før 1500) er fejlplaceret, se under ham.

Dorotheas våben beskrives som 'et rødt egern holdende en kløftet guld stok i blåt felt, på hjelmen to af blåt og rødt delte vesselhorn'.
Ingen kildehenvisning.
Det våben ses hverken hos Storck/Achen eller Thiset eller i en våben-stamtavle tegnet af Abildgaard.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske Adelsvåbener. 1973.
Kilde: Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. 1905. Foto-optrykt 1977.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. Nationalmuseet 2010.

Om døtrene af Henrik Reberg den ældste og HR den mellemste, se her nedenfor under s 373
nr c) og nr 3) Anne
nr d) og nr 4) Margrethe og
nr 5) Sophie.
Kronologisk kunne de sagtens være døtre af Henrik den yngste - de af dem der har rod i virkeligheden.

s 372 nr a) Henrik Reberg (-1462-) den yngste til 'Bregninge'

1462 skulle han fastlægge skovskel mellem Maribo Kloster og rd Thyge Lunge.
Rd Thyge Lunge til Basnæs (-1446-1458-) var død før 1460. Der er to andre Thyge Lunge'r, men de er senere og ikke riddere.
Kilde: DAA 1902: Lunge (de gamle L'er) - Thyge er på s 311.
Det er skovskel mellem 'Tostrup', Skørringe og 'Østrup' Skove på Falster der skal efterses for tredje gang på klosterets klage, og dr Dorothea mfl udmeldte 16 mand, herunder Henrik.
Thyge Lunge omtales såvidt i et referat af en tidligere dom.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1555.

s 372 nr (1 Peder Reberg (-1467-1503-) ærkebispens embedsmand på Näsbyholm

... dog vist alt død før 7 jan 1501.
Rygtet om hans død er noget overdrevet, selvom der henvises til Eline Gøyes jordebog.
1502 (23 apr) fik han tingsvidne på Ljunits hrd om et markeskel.
Kilde: Repertorium 1502 nr 9592.
1503 (28 maj) aflagde han rapport til ærkebispen om sin sag mod Niels Hack til Häckeberga, som havde taget 25 oldensvin fra Näsbyholms bønder.
Kilde: Repertorium 1503 nr 9849.

s 373 nr (6 NN Henriksdatter (Reberg) ()
gm Thyge Erik?sen (Thygesen) ()

Deres søn Erik Thygesen i Slagslunde, hvis våben var to hummerkløer.
Erik Thygesen (-1480-1507-) hans biografi ses i DAA 1900 Kruckow [af Fyn] på s 217 under stamtavlen.
Kilde: DAA 1900: Kruckow [af Fyn]. s 217.

s 373 nr b) Claus Reberg (-1472-1494-) til Bramsløkke
g1m Anne Andersdatter (Godov) (-1486-) til Tybjerggård og Bramsløkke
g2m Sophie Ditlevsdatter (Daa) (-1486-1500-)

Beseglede 1470 til vitterlighed for sin brorsøn Peder.
Under Peder sker der ikke noget i 1470 ??
Brevet er ikke i Repertorium.
Så det vil jeg se bort fra - indtil nogen måtte finde det.

Købte 1472 gods sammen Peder Reberg.
De to køber på vegne af alle Hans Rebergs arvinger.
Kilde: Repertorium 1472 nr 3082.
Hans er Peders bror så Hanses arvinger er hans søskende. Dermed er Peder og Claus brødre, og Claus er placeret i gal generation.
Se også under hans datter Magdalena.

Alle tre brødre kanik Peder, kgl kapellan Jep, og Claus ses sammen i et brev jeg ikke har set:
Kilde: Repertorium nr 5935.

Hans anden hustru er en generation yngre end den første. Hvad værre er: Hun er søsterdatter til den første - det er brand-ulovligt.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 8.
Men det er repareret under en større udrensning i Godov [af Bramsløkke]. Se bemærkninger Godov, s 149 nr 3) Mette.
Slægtssamenhængene ses i Sophies 2' mand Anders Madsen Kyrning i et kompliceret mageskifte 1519.
Kilde: DAA 1901: Kyrning-Porse-Pæp-Ribbing. s 224-25.
Med en rettelse. Se bemærkninger Kyrning, under s 224-25 nr a) Anders Madsen Bang (Kyrning III).

s 373 nr (2 Magdalena Clausdatter (Reberg) (-1500-)
gm Emmike Nannesen (Qvitzow) (-1507-1511-) til Olstrup

Kannik Peder betegnede 1480 Erik Thygesen af Slagslunde som sin søstersøn.
Kilde: DAA 1900: Kruckow [af Fyn]. s 216.
Magdalene betegnede 1500 (15 nov) kannik Peder som sin farbror og værge og Erik Thygesen som sine fastersøn.
Hun solgte da en gård i Hylleholt (v Faxe Ladeplads) til Lave Brock til Vemmetofte. Hun var da ugift og kannik Peder hendes farbror var hendes værge.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9204.

s 373 nr (3 Marine Clausdatter Reberg (-1519-)
g1m Oluf Pedersen (Fikkesen) (-1512- før 1519) til Skaftelev
g2m Erik Mogensen (Mormand) (-1519-) til Bramsløkke

Ovennævnte mageskifte 1519 viser at hendes mor er Sophie (Daa).

Hendes segl er bevaret fra 1519, brevet handler måske om Tybjerg eller gods i nærheden.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXIII.106.

Om hendes og hendes mænds ægteskaber, se bemærkninger Gøye, under s 144 nr (3 Else Madsdatter 'Issing' (Gøye).

s 373 nr c) Anne Reberg ()
gm Jørgen Manderup () - tvivlsomme

Stamtavlen Manderup kender ingen Jørgen, så han og Anne er måske opfundet af slægtebogsforfatterne.
Kilde: DAA 1903: Manderup.

s 373 nr d) Margrethe Reberg ()
gm Laurids Johansen (- før 1479) til Danstedgård
og datter Ellen Lasdatter ()

Ellen var gift med Christopher Jensen Basse [nye] af Sørup.
Han var gift 2 el 3 gange, derom er tavlerne ikke enige.
Kilde: DAA 1886: Basse [nye]. s 42.
Kilde: DAA 1894: Godov (Bramsløkke). s 149.
Kilde: DAA 1916: Skave. s 426.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 824 Danstedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 826: Sædinge Hovedgd.

s 373 nr 3) Anne Reberg ()
gm Sivert Pedersen (Gøye) () - tvivlsomme

Sivend (Gøye) har næppe eksisteret. De Sivend og Sivendsen der nævnes i forbindelse med de ældste Gøye'r/Staverskov'e er af slægten (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1896 (m sen rett): Gøye.
Når Henrik den ældste er slået sammen med Henrik den mellemste, bliver Anne nr 3) her, den samme som Anne nr c) ovenfor.

s 373 nr 4) Margrethe Henriksdatter Reberg () udgår - hun ses ovenfor som nr d)

Når Henrik den ældste er slået sammen med Henrik den mellemste, bliver Margrethe nr 4) her, den samme som Margrethe nr d) ovenfor.

gm 'en af de Lentzsønner'
Med en vaffenén?
I stamtavlen Basse [nye] ses at Ellen 'Landtzdatter' () var gm Jens Andersen (Basse nye) (-1439-) til Bildsø. Ellen var datter af Lars Johansen og Margrethe Reckenberg.
Kilde: DAA 1886: Basse [nye]. s 42 nr b.
Så 'en af de Lentzsønner' må vel være en søster til Ellen.
Ellens forældre ses her i Reberg-tavlen som nr d) ovenfor.
Som tavlen er opstillet var nærværende Margrethe altså gift med sin fasters søn, det kan jo ikke lade sig gøre efter kirkeretten.
Nu har vi slået Henrik den ældste sammen med Henrik den mellemste, så nærværende Margrethe nr 4) er lig med Margrethe ovenfor nr d); så hvis hun var gift med 'en af de Lentzsønner', var det altså hendes egen søn.
Den slægtebogsfrue der har noteret det, har vidst at der var noget med Lars Johansen, og med to Henrik'er er konstruktionen kronologisk i orden (men ikke efter kirkeretten!)
Dermed kan vi se den mystiske sætning som en bekræftelse på at Henrik den ældste = Henrik den mellemste.

Måske den fru Grethe der var gift med ovennævnte Niels Jepsen af Bregninge.
'Ovennævnte' dvs under Henrik Reberg den ældste s 371 nr b.
Hos Trap ses en anden teori:
Anne Mortensdatter Reberg s 371 nr c) var gm Jep Kaare i Bregninge på Lolland, han var herredsfoged i Musse hrd. Jep udnævnes til mulig far til Niels Jepsen af Bregninge, så Jep må have været g2 med en Grethe, og det nævnte dulgte gods må så være arvet Anne -> Jep Kaare -> Grethe -> Niels Jepsen.

s 373 nr 5) Sophie Henriksdatter Reberg ()
gm Jochum Wohnsflet () - også tvivlsomme

De ses ikke i stamtavle Wohnsfleth.
Kilde: DAA 1929: Wonsfleth.

De 5 døtre af Henrik Reberg den mellemste og Henrik Reberg den ældste (som just er slået sammen) ses på s 373
    c) Anne,
    d) Margrethe
    3) Anne
    4) Margrethe og
    5) Sophie
De er nu svundet ind til en Magrethe (lige her ovenfor) og to helt tvivlsomme.

s 373 nr c. Conrad Reberg (-1403-1418-) af Tårup

Hans hjemsted 'Torp' hedder idag Tårup (Torkildstrup s). Det ligger kort fra både Skerne og Lillebrænde.
Kilde: Trap Bd 11 Maribo a, s 929 Tårup.

Han anskaffer sig gods 1403 i Herrested.
Herrested ligger på Fyn, 10 km fra Nyborg.
Det er i Herritslev 15 km SV f Maribo, 10 km S for sælgers Krenkerup.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/03-137.html

s 373 (uden nr) Kirsten (Margrethe) Conradsdatter Reberg ()
gm rd Johan Moltke (-1419-1454-) til Tystrup og måske Bramstofte

Hun kaldes Margrethe og manden kaldes Hans Moltke til Brandstofte.
I stamtavlen Moltke er han rd Johan Moltke (-1419-1454-) til Tystrup og måske BraMstofte. Her hedder Margrethe imidlertid Kirsten!
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 48.

s 374 nr d. Anne Reberg ()
gm Jens Brikkesen ()

Sagtens mor til Briccius i Abildtorp.
Abildtorpegård ligger idag i N-kanten af Nakskov. Briccius var her 1472-80 og 1462 var han på en væbnergård i Føllerup S f Maribo.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 647: Abildtorpgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 822: Føllerup
Så sandt Anna var søster til Kort Reberg (-1403-1418-) var hun født omkring 1370-80, så kronologisk kan hun være farmor til Briccius - men den teori er godtnok tynd.

s 374 nr e. Margrethe Reberg ()
gm Fin Lavesen ()

(? Lauridsen af Harendrup)
Harndrup er sogneby på V-Fyn, 15 km S f Bogense. Fin Lauridsen ses her 1545-1452, men han er gm Mette Pixsten.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 426: Harndrup.
Fin Lauridsen er nok noget yngre end Fin Lavesen, og det er tvivlsomt om navnet Lave/Lauge har noget med Laurids/Laurentius at gøre. Så både sprog, kronologi og geografi peger i retning af at det er to mænd.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1910 Reichwein

Stamtavle i DAA 1910 s 356
Rettelser i DAA 1911 s 585; 1915 s 613; 1967 s 20;

Litteratur

HJ Huitfeldt-Kaas har behandlet slægten grundigt.

NDA kalder stamfar for Jørgen, Huitfeldt-Kaas retter til Georg.

Om stamfar Georg Reichwein:
    Norsk historisk Tidskrift række 3 bd 5 s 337-426.

Om børnene:
    Personalhistorisk Tidsskrift 1900 s 73-117.

Om børnebørnene:
    Personalhistorisk Tidsskrift 1901 s 91-134.

Om oldebørnene:
    Personalhistorisk Tidsskrift 1901 s 223-255.
Oversigts-stamtavle s 255.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til Reimersen, Remersen, Rødmersen

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Af slægten kendes kun:

Johan Reimersen (-1369-1383- før 1389)

Han er af sære grunde behandlet under slægten von Scharffenberg (Skarpenberg): DAA 1915: Scharffenberg. s 433.

Han ses med fornavnene Jens / Johan / Jon (men ikke Hans)
og efternavnene Røthmersen / Rødmersen / Remersen / Reimersen / Røthemersson.

Se bemærkninger Scharffenberg Skarpenberg.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1911 Rekhals

Vaaben Rekhals våben. Jysk uradel, kendt (-1446- ca 1564). Våbnet ses kalkmalet i Billum Kirke ca 1300-1350, her er både stjerne og strømme sølv (hvide).

Stamtavle i DAA 1911 s 376


Oversigts-stamtavle: Rekhals
Ingen rettelser i DAA.

Alle behandlet

Jeg har kigget i alle Rekhalsene.

Tidligere historie

Slægten kendes allerede fra første halvdel af 1300-tallet. I Billum kirke ved Varde er der 3 kalkmalede våbenskjolde med Rekhals våben. Indskrifterne over skjoldene er tolket:
- Laurens Jonssøn
- Jøns Laurenssøn
- Esge Laurenssøn
Rimeligvis far med to sønner.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 786-88: Billum K.
Kilde: -> Fabritius: Skjoldefrisen i Billum Kirke. Fra Ribe Amt bd XIV 1956, 2 93 ff
Kilde: Danmarks Kirker. XIX bd 2 s 1081-82.

Kalle Christiernsen Krook beseglede et tingsvidne på Skast hrds ting 21 apr 1327. I seglet ses et skjold med 6-takket stjerne over 3 strømme.
Kilde: DAS I nr 201.
Med Billum i baghovedet må han også være en Rekhals. Skast hrd ligger omkring og NØ f Esbjerg, der er kun 20 km mlm sognebyerne Skads og Billum.

Våben

I Billum Kirke har skjoldene sølv (hvidt) i både stjerne og strømme.
Kilde: Danmarks Kirker. XIX bd 2 s 1081-82.
Ligeså i Anne Eilersdatter Rønnows våbenbog (hvor R står efter S).
Derimod har Lisbet Bryske i sin våbenbog blå strømme og guld stjerne.
Kilde: LAO Karen Brahes Biliotek.
En mindetavle i Solbjerg Kirke på Mors med Las og Erik Rekhals'es navne og 1 våben, har både strømme og stjerne i guld, ifølge Abildgaards tegning.
Kilde: Abildgaard nr 431.

På hjelmen to jernklædte arme der holder en seksoddet guldstjerne.
I Solbjerg K er det et rundt guldrammet spejl.
Men tegningen i DAA (som vel er Thisets egen) viser en syvoddet stjerne.

Strekhals Gods

(Sidst i indledningen) En forbindelse mellem slægten og det lille jyske len Strekhals Gods kendes ikke.
Strekhals gods lå på Mors, i sognene Tøving, Bjergby og Flade. Det er på N-Mors, 10 km NNV for Nykøbing M.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 744: Strekhals Gods.

Det er ret nær ved Bassehave, som Las Rekhals havde i leje.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 739: Bassehave.

Navnet Rekhals

Flere af adelsslægternes oprindelige slægtsnavne er drillenavne: Basse (givet til en stor mand), Frille (elskerinde, de var børn af en Frellav el Fredleif), Galskyt, Galt (kastreret orne), Griis, Mus.
Rekhals eller Strekhals kunne måske komme af een der har måttet strække hals - for bøddelens økse.

Stamtavlen

s 376-77 uden nr - stamfar - Erik Rekhals (-1446-1475-)

medudsteder af et vidne af Viborg Landsting.
1475 meddommer på Viborg Landsting. Rd Niels Manderup havde fået 12 ejere til at sværge om hans gods, som han havdde fået lovhævd på.
Landstinget dømmer at det skal de ikke sværge om, når der er taget lovhævd, den har sandemændene ansvaret for.
Kilde: Repertorium 1475 nr 3609.

Angives gift med Karen Juel.
Som ikke ses i Juel-tavlen.
Kilde: DAA 2000-02: Juel [m stjerne].
Slægtebøgerne har flere steder (mis)brugt Juel-navnet til konstruerede hustruer, som der ikke er kilder på. I nogle tilfælde kan det påvises at være urigtigt.
Så jeg tvivler på denne Juel.

s 377 nr 1. Christiern Rekhals (-1489-)

Skrevet til Esmark.
Det er der næppe kilde på, hverken Christiern eller Esmark ses i Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister. Bd 28 Personregister.

Gm "Johanne Rønnow af Hvidkilde" der dog snarere var en Benderup - begge med lodret delt skjold.
Kronologisk kunne hun sagtens være datter af rd Claus Rønnow til Hvidkilde på SØ-Fyn. Geografisk er det ikke indlysende, og det sociale niveau stemmer slet ikke.
Og når der er andre Benderup'per i tavlen, må det være et godt gæt.

s 377 nr b. Joseph Rekhals (-1512-) til Søndersthoved
gm Edel Clausdatter (Skeel?) (-1525-1552-) til Søndervang

gm Edel Clausdatter til Søndervang, søsterdatter af Mogens Stampe.
Dermed er hun en af de mulige Skeel?er, som Bobé udelod, da han reviderede stamtavlen Skeel i DAA 1943. Om de er Skeel'er er uvist, men deres stamtavle består, og den ses i:
Kilde: DAA 1901: Skeel - Stangeberg - Sandberg - Viffert. s 377.

Edel blev 1550 sagsøgt sammen med Enevold Lauridsen, Niels Krag og fru Margrethe af Tulstrup.
Sagen er ikke nævnt under dem. Det er:

Enevold Lauridsen (Udsen) (-1550-1570/78) søn af Margrethe.
Kilde: DAA 1945: Udsen. s 116.

Niels Krag (-1537-1552/57 til Agerkrog (?) og Kellingbjerg i V-Jylland gm Else Mogensdatter Stampe (-1557-).
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 259.

Margrethe Pedersdatter (Galskyt) (-1550-) gm Laurids Simonsen (Udsen) (-1491-1537-) til Tulstrup.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 170.
Kilde: DAA 1945: Udsen. s 115.
Margrethes mor var Marine Ottosdatter Stampe.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169.

s 377 nr 2. Las Rekhals (-1496-1511-1522?-) af Bassehave (da: Bassesgård)
gm Sidsel Pedersdatter (Dyre) (-1539-1543-)

1539 kvitterede hun Iver Clausen Dyre for sin arvepart i Sø.
1525 ses sønnen Claus Iversen Dyre skrevet til Sø i rostjenestelisten, så da må Iver vel være død.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 150.
Kilden her i Rekhals-tavlen er: Danske Atlas V 555, 588.
1539 må være en fejldatering, eller måske er navnet galt. Danske Atlas er en sekundær kilde.

Når Sidsel Pedersdatter får en arvepart i Sø af Iver Clausen (Dyre), og hendes far vistnok er Peder Clausen, så ligger det da til højrebenet at Peder og Iver er brødre. Kronologien siger halvbrødre, med Peder af Clauses første ægteskab og Iver af andet.
Forunderligt at Thiset ikke har set det.

Sidsels 'svogre' vare 'Mogens' Albretsen (Mus) til Ullerup og Otte Nielsen (Smalsted) til Villerup.
Læs: svigersønner, 'Gener' på latin betyder både svoger og svigersøn. Og det var i 1539.
Kilde: DAA 1905: Mus af Ullerup. s 333.

I Solbjerg Kirke har der hængt en tavle med navnene Las og Erik Rekhals og et Rekhals-våben.
Tavlen er borte, men blev aftegnet og -malet af Abildgaard.
Kilde: Abildgaard nr 431.

s 377 nr a. Karen Lauridsdatter (Rekhals) (-1556-1577-)
gm Mus Albretsen (Mus) (-1520-1541/56) til Ullerup

1568 skrev hun sig til Ullerup på Mors.
1577 solgte hun den part af Ullerup, som hun havde arvet efter sine børn.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted, s 733 Ullerup.

s 377 nr 3. Erik Rekhals ()
gm Anne Basse ()

Erik begravet i Solbjerg Kirke.
På Solbjerg kirkegård, og Anne og 'deres børn' ligeså.
I Solbjerg Kirke har der hængt en tavle med navnene Las og Erik Rekhals og et Rekhals-våben.
Tavlen er borte, men blev aftegnet og -malet af Abildgaard.
Kilde: Abildgaard nr 431.

s 377 nr a. Karen Eriksdatter (Rekhals) (-1543-1552-)
gm Søren Gjødesen (-1498-1532- før 1543) til Rask

Søren hører til den lille slægt Gjødesen (Rask). Den har ingen stamtavle i DAA.

1543 og 1552 skrives hun som enke til Rask.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 733-34: Rask.

Dattersønnen Claus Glambek [II] til Rask har ligsten i Hvirring kirke. Her ses et Rekhals-agtigt våben. Strømmene står på skrå, og det er placeret som nr 6 og ikke nr 4, men det smager lidt af fugl alligevel.
Kilde: Abildgaard nr 584.

s 377-78 nr b. Anne Eriksdatter (Rekhals) ()
gm Peder Madsen (-1502-1515-) til Overgård

Peder til Overgård.
Skrevet til Overgård på Mors 1502, 1504, 1507, 1515.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 741: Overgård.

Peder til Fårtoft.
Fårtoft liger - ligesom Overgård - i Sundby s på N-Mors.
Kilde: Trap kender ikke Peder til Fårtoft, men 1562 nævnes borgmester Jacob Madsens arvinger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 741: Fårtoft.

Peders våben var en pil i skjoldet og en lilje på hjelmen.
Det var en pil i en sinister skråbjælke.
Kilde: DAS II: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr H.X.1.
Kilde: DAS II nævner ikke noget om hjelmtegn, hvor er det mon set?

1502 var Peder udmeldt som ridemand til at indføre rd Niels Høg (dvs hans mand) i Langbjerggård i Hvidbjerg s i Hassing hrd i Thy.
Kilde: Repertorium 1502 nr 9769.

1504 solgte han to søsterlodder i Sundbygård i Mors Nr hrd til rd Niels Høeg. Det var fru Margrethes og fru Aases lodder,
som Peder havde arvet og købt.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10.152.

1507 (25 mar) solgte han gods til Vrejlev Kloster i Vendsyssel, på vegne af Anne Ilfarsdatter, som han var værge for. Det var i Knolde, Størup og Klittrup, og arv efter Annes mor Dorthe Pallesdatter.
Kilde: Repertorium 1507 nr 10.785

1507 (13 apr) var Anne Ilfarsdatter gift med Per Christiernsen, som solgte hendes gods i Klittrup og Størup til Peder.
Kilde: Repertorium 1507 nr 10.791.
Det ligger i Skallerup s i Vennebjerg hrd i Vendsyssel. Lige V f Hjørring. Der er mere omgivende slægt i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 220-21: Knolde + Størup. Og s 221: Klittrup.

1507 (5 okt) var han meddommer i en bispedomstol over en der havde stjålet fra et dødsbo.
Kilde: Repertorium 1507 nr 10.870.

s 378 nr c. NN Eriksdatter (Rekhals) () - ukendt
gm Lars Grøn (-1492-1498-) til Rask

Argumentet for at konstruere denne dame, er arvegangen for Hvidbjerggård på S-Mors.
Gården ejedes af Enevold Eriksen (Rekhals) (hendes farbror), så af hans søn Niels Enevoldsen (Rekhals), og efter hans død senest 1564 gik den til Iver Grøn, sønnesøn af Lars Grøn som så skal være gift med denne dame.
Dermed er det arv til en kusines datter. De øvrige arvinger er også fætter/kusine-børn. Så konstruktionen holder vand.

s 378 nr d. Enevold Eriksen (Rekhals) (-1532-)
gm NN Nielsdatter (Bagge) () til Hvidbjerggård på Mors

Enevold anført med spørgsmålstegn.
Overflødigt, selvom det må undre at han ikke anvender slægtsnavnet, og der er heller ingen segl.
Se nedenfor under sønnens arvinger, som er fætter/kusine-børn. Det kan kun lade sig gøre hvis Enevold rent faktisk er søn af denne Erik.

Gm NN
En rettelse 1901 til Bagge [af Jylland] siger at han må være gm en Nielsdatter (Bagge), hvorved han har giftet sig til Hvidbjerggård.
Kilde: DAA 1901: Rettelse Bagge.
Gården ses i sønnens efterladte gods.

s 378 uden nr Niels Enevoldsen (Rekhals) til Hvidbjerggård og Storupgård (- kort før 1564)

Var død 10 jan 1564, arvingerne var ...
Vil det sige at vi har et skifte bevaret?
Kilden er idag: RAs pergamentsbreve.

Listen over arvinger 1564 ser lidt mystisk ud:
Hustru Lisbeth i Bonderup.
    Herregården Bonderup (nu: Lerkenfeld) i Vester Bølle i SV-Himmerland var da ejet af rd Jørgen Lykke (-1583),
    jeg finder ingen relevant Lisbeth i hans omgivende slægt.
    Eller blandt Niels Enevoldsens kendte fætre og kusiner og deres børn og børnebørn.
Jfr Karen Pallesdatter (Glob) i Nibe.
    DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 136.
    DAA 1897: Rettelser Glob.
    Hun må vel være beslægtet via sin mor Ellen Iversdatter.
    Hendes søskende er døde,
    men hendes sandsynlige søster Maren efterlod en datter
    Angnete Busksdatter Schenk (-1546-1590-)
    gm Jørgen Prip (-1535-1565) af Pandum, de burde også have arvet.
Iver Grøn i Restrup, han arvede Hvidbjerggård.
    DAA 1895: Grøn. s 186.
    Han er - med spørgsmålstegn - fættersøn til Niels,
    da Thiset har konstrueret ham en mor der er søster til Nielses far Enevold.
Søren Mund til Serridslevgård.
    DAA 1904.
    Han var gift med Kirsten Clausdatter Glambek [II], det er hende der arver.
    Men det er sært at hun arver, Claus Glambek levede endnu 1590.
Claus Glambek [II] til Starup.
    DAA 1894: Glambek [II] (Rutze) s 138-39.
    Han er kusinesøn af Niels:
    Nielses farfar Erik Rekhals -> datter Karen
    -> datter Maren Sørensdatter (Gjødesen) til Rask
    -> søn Claus Glambek [II].
Fru Kirsten Pedersdatter til Tanderup.
    Tanderup i Snejbjerg s ved Herning, Kirsten kendes kun denne ene gang, hendes slægt er ukendt.
    Hun kan evt være enke efter den forrige ejer Niels Lauridsen (-1528-1549-) - hvis slægt er ukendt.
    Den næste på Tanderup er Lars Grøn, der iflg Grøn-tavlen er fætter til ovenstående Iver Grøn.
    Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 379 Tanderup.
    K: DAA 1895: Grøn. s 186-97.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1939 Reventlow - den fynske linie

Vaaben Reventlow og Reventlou våben. Murtoppen bør have firkantede skydeskår uden aftrapning. Det røde felt har ikke altid mursten. Beslægtet med Walstorp med samme våben. Holsteinsk/Mecklenburgsk uradel, kendt fra 1223, kom til DK 1573, lever endnu som grever.

Revideret stamtavle i DAA 1939 s 1
Rettelser i DAA 1941 s 120; 1942 s 121; 1955 s 119; 1967 s 21;
(Gammel stamtavle i DAA 1893 s 358
Rettelser i DAA 1897 s 502; 1901 s 555; 1906 s 492; 1911 s 569; 1915 s 593; 1934 s 276; 1935 s 142; 1937 s 173; )

Oversigts-stamtavle: Reventlow - linien på Fyn
Den fynske linie er opstillet som linie VI.

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle personer i den lille fynske slægt/linje,
men ikke i den store endnulevende slægt fra Holstein.

Generelt

Det er ganske åbent om den fynske slægt/linje har noget med Reventlow fra Holstein at gøre, selvom de sidste (Anders Jacobsen og Magdalene Andersdatter) skrev sig Reventlow. Christian Hau mener den var jysk.
Kilde: Christian Hau: En heraldisk loftsbjælke. Personalhistorisk Tidsskrift 2005. s 23-44. Note 42.

Stamtavlen

s 87 gen 2 nr 2. Rd Tage Henriksen (Reventlow Fyn) (-1405-1412- før 1427)
g1 Elsif Kerkendorp (Kardorff) ()
g2m Karine Jensdatter (Kiste) (-1427-)

1405 var han medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Hans anden kone Karine Jensdatter (Kiste) var g1 med rd Berneke Skinkel (søblade) (-1382- ca 1418) til Iversnæs (Wedellsborg). 3 børn med Berneke.
Slægtebøgerne kalder hende Cathrine Sture.

1427 stiftede hun og sønnen Detlev Skinkel et vikarie (præstestilling) i Odense St Hans med gods i Andebølle og Gadsbølle. Brevet blev beseglet af Otte og Johannes Skinkel.
Når Tage ikke deltager, må han være død.
Kilde: DAA 1916, Skinkel (søblade). s 441-42.

s 87 gen 2 nr 4. rd Joachim Henrichsen (Reventlow Fyn) (-1429-1459/60) til Søbo

Anføres g1 med Alhed Moltke datter af Evert Moltke til Ljungbygård.
Deres søn Knud er landsdommer 1450 og 1489, og må så være fra ca 1420.
Evert ses 1420-43, og er rimeligvis fra ca 1390, dvs jævnaldrende med Joachim.
Everts svigersønner dør omkring 1500, og må så være født omkring 1430, og dermed Everts døtre omkring 1440. Derved bliver Alhed ½ århundrede yngre end sin mand, og en snes år yngre end sin søn.
Kilde: DAA 1990-91: Moltke. Danske middelalderlinje nr 36 og 53.
Så mon hun ikke er datter af en anden Evert Moltke (der er jo mange)? hvis hun da overhovedet er en Moltke.

Står til Krengerup.
Krengerup blev først oprettet som adelig sædegård af Gabriel Knudsen Akeleye (-1602).
Kilde: Trap: Danmark.

s 88 gen 3 nr 2 Ove Tagesen (Reventlow) (-1441-1477- senest 1483) til Vingegård
g1m måske? Kirsten Juel ()
g2m Gisela Henningsdatter Podebusk (-1484-1495-)

1447 var han meddommer på Viborg Landsting i en principsag om lovhævd på kirkegods.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1447 nr 9.

Til Vingegård i S Dyrs hrd.
Der er ingen Vingegård på Djursland. Denne Vingegård ligger i (Nr) Vinge s Sønderlyng hrd, 20 km NØ f Viborg.
Kilde: Trap: Danmark bd 17 Viborg a, s 343: Vingegård.
Til Bjørnsholm.
Læs: Bjørnholm (BjørnSholm er Vitskøl Kloster ved Limfjorden).

Bjørnholm solgt 1441 til rd Otte Nielsen (Rosenkrantz).
Det finder jeg ingen kilder på. Otte fik det år Oves bror Henriks forbrudte part af kong Christopher af Bayern. Gården var opdelt i mange parter, som efterhånden blev samlet af Otte og hans efterkommere Rosenkrantz, de havde den til 1561.
Kilde: Trap: Danmark. 18 Randers, s 978 Høgholm (Bjørnholm).
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. Otte er på s 678-79.

G1m NN Lunov el Anne Juel af Åbjerg.
Når datteren 1520 skriver sig Kirsten Juel, må hun være opkaldt efter faderens første hustru. Om Kirstens mor så er Kirsten eller Gisela ved vi ikke. Hvis børnenes rækkefølge (vel fra slægtebøgerne) er rigtig, er de andre børn af Gisela.

s 88 gen 3 nr II-2 Ingeborg Henriksdatter (Reventlow) (-1487-1510-)
gm Hans Walkendorff (-1468-1498- senest 1502) af Eskebjerg (Scheelenborg)

Gm Henning Walkendorff.
Læs: Hans.
1928: Walkendorff. s 132.

Havde 1510 som enke Pederstrup Birk, ...
Pederstrup er ikke nævnt i handelen 1510.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11.606 og 11.607.

1510 .... da hun solgte gods i Ribe som havde tilhørt hendes morfar (!) Christiern Frille.
Christiern var hendes morfarfar.
Køber var Rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) til St Restrup.
I den handel indgik også de gårde i Fårup (Jelling s) og Kærbølling (Rejsby s S f Ribe) som hun havde arvet fra Christiern Frille.
Kilde: DAA 1939: Reventlow. s 88.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1116: Fårup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11.606 og 11.607.
Jeg er usikker på om det er Fårup i Jelling s, eller et forsvundet Fårdrup i Ribes omegn, hvor resten af godset i den handel ligger. Danmarks Stednavne siger Jelling.

Hun levede måske 1525.
Næppe, hun ville være omkring 90, og fra ca 1511 til 1523 kendes der 4 andre lensmænd på Eskebjerg (Scheelenborg). Hans og Ingeborg havde livsbrev på lenet.

s 89 gen 4 nr II-1 Joachim (Jacob) Knudsen (Reventlow) (-1486-1503-) til Søbo og Broløkke
g1m Anne Andersdatter Flemming ()

Jacob.
Han skriver sig selv Joachim i 1493, og det stemmer jo med at han er opkaldt efter sin farfar. Jeg har kun set 2 steder hvor han er kaldt Jacob: En dom i Kongens Retterting hvor han var meddommer, og en afskrift af et skøde.
Kilde: Repertorium.

Hans svigermor1 angives at være Inger Hvidsdatter af Bavelse.
Svigerfar1 Anders Flemming (-1458-1481-) til Gelskov og Møllerup er ellers gm Sophie Johansdatter Rantzau, hvor Johan R (-1442-1472-) var ridder til Hellerup og høvedsmand på Nyborg. Anders Flemmings mor var Inger Andersdatter (Hvide), ikke af Bavelse, men datter af Anders Ovesen (Hvide - marskslægten) (-1362- ca 1420) til Bjørnholm og Eskebjerg.
Der kendes en fru Anne til Bavelse, men hun var en (Thott) (-1528-) og gift med Herman Flemming (-1458-1502-) til Knudstrup ved Slagelse. Herman og Anders var brødre.
Kilde: DAA 1892: Flemming. s 146.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 985 Møllerup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 251: Bavelse.

1493 gav han 2 mark årligt til Ribe Domkapitel til sjælemesse for Thomes Lange degn og forældre, til sikkerhed stillede han en gård i Vilslev nær Ribe eller Esbjerg, den gav 4 ørte korn.
Han beseglede brevet med sin fars signet!
Gavebrevet er medbeseglet af Niels Mogensen (Lange) i Hennegård, han er halvfætter til degnen, og hans datter bliver (en generation senere) gift med Joachims søn.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7406.
Kilde: DAA 1901: Lange. s 246 nr a) Thomes Lange degn.
Det må ses som en forstærkning af den sjælemesse og det kapel, som Thomes 1467 havde indstiftet for sig, søskende og forældre.
Som stamtavlerne ser ud, er det overhovedet ikke forklarligt at Joachim blander sig i det!
Jeg kan se to muligheder:
    1) Joachims farmor skal være en Alhed Moltke, som nævnt ovenfor ser hun ganske usandsynlig ud. Navnet Alhed ses i Lange-slægten, Alhed Lagesdatter (Lange) (-1501-) er Thomes degns kusine på samme side i Lange-tavlen. De to Alhed'er er ikke samme dame, men Joachims farmor kan have været en Alhed (Lange).
    2) Thomes Lange degns far Oluf Lange (-1440-1451- før 1466) var gm en Mette Henriksdatter. I Lange-tavlen står hun som hans fætters datter, det er både incestuøst og solidt anakronistisk. Mette Henriksdatter kunne være en søster til Joachims farfar Joachim Henriksen. Kronologien er lidt anstrengt men ikke umulig.
Dette er blot to løse teorier.

s 89 gen 4 nr II-3. Anne Knudsdatter (Reventlow) (-1505-)
gm Christiern Pedersen Skram (-1480-1512-) til Urup i M-Jylland

Manden var g2 med Mette Timmesdatter Rosenkrantz.
Mette var imidlertid død før 1487, så hun var hans første kone.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 682.
Kilde: DAA 1916: Skram. s 466.

1505 fører Christiern sag på Annes vegne mod Jørgen Urne angående arven efter magister Hans Urne.
Kilde: DBL3 u P Skram.
Kilde: DAA 1916: Skram. s 466.

s 89 gen 4 nr II-6. Margrethe Knudsdatter (Reventlow) ()
gm Folmer Laurensen Knob () - de er usikre

De ses også i stamtavlen Knob - også uden tid og sted, dog med bemærkningen 'angives gift med'.
Kilde: DAA 1899 Knob.
Det stemmer næppe, hun er ½-1 generation ældre end ham.

s 89 gen 4 nr II-7. Gese Knudsdatter (Reventlow) (- vist før 1503) til Bramstrup
gm Peder Brockenhuus (-1487-1505-) til Volderslev og Lerbæk

Gese er skrevet til Damsbo.
Det er først deres sønnesøn der 1552 opretter den til hovedgård. Peder samlede ganske vist på gods i sognet, men hun døde før ham.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 796: Damsbo.

Peder g1m Ingeborg Nielsdatter (Stangeberg) () til Lerbæk.
Kilde: DAA 1901: Stangeberg s 443.
Kilde: DAA 1962: Brockenhuus s 4-5.

s 89 gen 5 nr 1. Anders Jacobsen Reventlow (-1518-1535) til Søbo
gm Cecilie Lange (-1553)

I DAA 1955 Rettelser Reventlow er hendes navn rettet til Edle.
På ligstenen hedder hun Cecilie, så rettelsen må bortfalde.
Kilde: Abildgaard nr 381.

s 90 gen 6 nr 4. Margrethe Andersdatter (Reventlow) (1525-1606)
gm rd Erik Krabbe (1510-1565) til Bustrup og Åstrup

Manden angives født 9 aug 1510.
Den nye Krabbe-stamtavle har 22 nov 1510.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 39.

s 90 gen 6 nr 8. Magdalene Andersdatter Reventlow (-1546-1602-) til Søbo
gm Henrik Holck (-1546-1579) til Rønhave mm

Henrik begravet i Jordløse Kirke.
Figursten over dem begge og deres søn Erik. Hun står som Reventlow.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 796: Jordløse K.
Kilde: Abildgaard nr 382.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til Rindschaid (Rindscheid)

Vaaben Rindscheid våben: Ørn og vildsvin. Lille slægt fra Steiermark i Österreich. Der er flere slægter af det navn. 1 mand i DK (-1590-1621). K: Siebmacher, Kneschke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Fås med mange stavninger.

Slægten er ikke nævnt i NDA, men når Sigfried før 1660 er gm en dansk adelsdame: Magdalene Munk (Lange) (-1616) til Herningsholm, så er han efter Thisets definition dansk adel.

Slægten er fra Österreich.
Nævnt til Friedberg, som nok er Freiberg i Steiermark, hvor borgen står endnu. I Schielleiten er der et slot fra 1700-tallet. Disse steder ligger nær Graz i Steiermark i SØ-Österreich.
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-1870. Bd 7.

Ingen stamtavle i DAA, men der er kun to personer:

Sigfried Rindschaid (-1587-1621)
gm Magdalene Munk (Lange) (-1616) til Herningsholm

Siegfried er søn af Andreas von Rindscheid (-1568- før 1571) og Ursula von Schweinbeck (- før 1571).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 571.

Siegfried havde 1587 (12 jun) sag mod tre selvejerbønder. Kronen havde mageskiftet sin ret (herlighed) til deres gårde i det nævnte mageskifte 1579 til Magdalene. Siegfried behandlede dem som fæstebønder. Her fremlægges et brev dateret 17 jun 1586, så Siegfried og Magdalena er gift nogen tid før.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 571.

Han blev (eller var) sindssyg og voldelig, blev sat i fængsel på Dragsholm, hvor han døde.

Der er skrevet meget om ham.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 260.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 132:Herningsholm.

    -> E Flindt: Friherren på Herningsholm. Jyske Saml 1889-90 s 145-89.
    -> FR Friis: Mere om Frh på Herningsholm. Jyske Saml 1891-93 s 195-205.
    -> P Martinussen: En Herremand. Wisbecs almanak 1914.
    -> G Galster i Kulturminder 1961. s 55-59.
    K: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 571 (her ses hans forældre)
    -> Jens Abildtrup: Vestjysk bondeliv i 1660'erne. Nr.Nissum 1953.
    -> Gunnar Olsen: Træhesten, hundehullet og den spanske kappe. Kbh 1960.

Datter:

Regina Rindschaid (-1616-1643-) til Herningsholm
gm Jørgen Lykke (-1603-1633) til Rygård på N-Djursland og Fjellemosegård på V-Fyn

Kilde: DAA 1903: Lykke (m vinranke). s 279.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1942 Rixtorp

Vaaben Rixtorp (Rigstrup) våben: En harpy (jomfru i fjederham = ørn med kvinde-overkrop). Våbenfællesskab med: Kalf [I], van Owe, Storm [I] og Wiltberg. Holsteinsk uradel, kendt (-1221-1509-).

Stamtavle i DAA 1942 s 103

s 108 uden nr Mette Rixtorp? () - helt usikker
gm Anders Jacobsen (Ulfeldt) (- før 1383) til Kogsbølle (nu: Holckenhavn)

Kogsbøl i Tønder hrd, henvisning til Ulfeldt-tavlen s 506.
Hvor det klart er Kogsbølle i Vindinge hrd, lige S f Nyborg. Ulfeldt'erne har ikke været i Sønderjylland.

Rixtorp 'som ellers kaldes Krabbe'.
Hverken Krabbe eller Rixtorp lyder sandsynligt.
Rixtorperne ses ikke udenfor Holstein, bortset fra en høvedmand på Sønderborg og en bispelensmand på Schwabstedt.
Krabberne (flere slægter) hører hjemme i NV-Jylland, plus en lille slægt i Roskilde.
Se bemærkninger Ulfeldt, under s 506 Anders.

Mahler Dam filosoferer over at hun kan være en 'Unkersen'
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1986 s 142

s 108 uden nr Barbara ikke Rixtorp () - hun udgår
gm Hartvig Emmiksen (- senest 1490) til Revsø

Hun er nok hverken Barbara eller Rixtorp. Se bemærkninger Emmiksen, under s 113 nr b. Hartvig E.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1911 Rodsteen

Vaaben Rodsteen våben: Fås også spejlvendt. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Slægten tog navn efter våbnet 'med de røde sten'. Jysk uradel (-1387-1728). K: DAA 1911. Dahlerup i HT bd 2 s 65-80.

Stamtavle i DAA 1911 s 390
Rettelser i DAA 1915 s 615; 1923 s 555; 1929 s 309; 1931 s 160; 1935 s 145; 1939 s 121; 1940 s 170; 1963 s 73; 1974-75 s 24;

De ældste generationer

Rettelsen i DAA 1963: Troels Dahlerup: 'Slægten Rodsteens oprindelse' fjerner de 4 første personer i stamtavlen, men lægger andre til i stedet.
Fra s 391 nr nr b. Markor Jensen (-1486-) til Lengsholm holder den.

Poul Jepsen (Rodsteen) (-1465-1489-) i Fårup

Iflg Dahlerup afstod han 1474 sit fynske gods til Bent Bille, der tilsidst forlenede ham med nogle fynske gårde og andre indtægter, måske som pension.
Omvendt:
1470 gav Bent ham landgilden af en gård på Fyn (i Vigerslev i Skovby hrd).
Kilde: Repertorium 1470 nr 2753
1474 solgte Poul Jepsen een gård på Fyn (i 'Synners' i Skovby hrd) til Bent, og lejede to gårde i Vedby af ham.
Kilde: Repertorium 1474 nr 3472-74.

Stamtavlen

s 391 nr 1) Jens Markorsen (Rodsteen) (-1526-1560/81) til Lengsholm

Fik 1543 vidne af Jerslev herredsting....
Jerslev Herred er nedlagt, det meste er nu i Dronninglund hrd, men den aktuelle del hører til Børglum hrd. Gården ligger i Tolstrup s, nær Hjermitslevgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 340: Oddergård (under Hjermitslevgård).

1537 sagsøgte han Ålborg Helligåndshus om Brændgård i Ydby s i Sydthy. Den havde hans forfædre skænket for sjælemesser, men når Helligåndshuset her efter reformationen ikke holdt messer, ville han have den tilbage - og det fik han.
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted s 671 Brændgård.

Blev 1539 sagsøgt af Niels Jensen (Rotfeld) om Godske Vognsens lovhævd på Lengsholm og Lenmdum Mark.
Det er ikke nævnt i Trap eller Rotfeld-tavlen.
Kilde: Trap: Bd 14 hjørring a, s 160 Lengsholm.
Kilde: DAA 1912 Rotfeld s 427-28.

s 392 nr 3. Margrethe - ikke Rodsteen men - Barfod ()
gm Enevold Jensen (Rafvad) (-1489-1511-) til Alsted

Margrethe står som søster til Anne gm Morten Roed (-1448-1486-), der er så mindst 1 generation imellem deres mænd.
Men Margrethe er en Barfod, ideen om Rodsten stammer fra en fejlaflæsning (forståelig) af hendes våben på våben-antavler.
Se bemærkninger Barfod Barfus.

s 392 nr 4. Anne Nielsdatter (Rodsteen) ()
gm Morten Roed (-1448-1486-) til Vårst

Så sandt det stemmer at Anne er Nielsdatter (ingen kilder på hende), kan hun være datter af Niels Jacobsen (-1436-) i Fårdrup, som ses i Dahlerups artikel s 76 midt.
Derved bliver hun en generation yngre, det kan forsvares kronologisk, men kun med hiv og sving.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1911 Roed

Vaaben Roed våben. Magen til Munk [m vinranke]. Jysk uradel, kendt (-1314-1558).

Stamtavle i DAA 1911 s 398

Oversigts-stamtavle: Roed

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Roed'erne, og det var ikke et slemt roderi!

Generelt

Roed er en lille lokaladelsslægt, indgiftet med Vognsen [af Stenshede] hvis stamtavle er grumme usikker.

Roeds stamtavle bliver væltet af et brev 1492, hvor Thomas Tordsen indværgede Hjermitslevgård for sin søster Maren. De har den fra deres mor Ide? Mortensdatter (Vognsen [af Stenshede]) som (vel iflg slægtebøger) var gm 'gamle' Tord Roed.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermitslevgd.

Der er to jævnaldrende Thomas'er:
    Thomas Mortensen Roed (-1474-1508- måske før 1511) til Vårst og St Brøndum
og
    Thomas Tordsen Roed (-1492-) - han mangler i stamtavlen.

Forvirringen øges af at der er 2 Thomas'er der har St Brøndum, først Thomas Tordsen 1440, så Thomas (vel Mortensen) 1494 og 1504.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1101 St Brøndum.
De må være farfar og sønnesøn.

På Vårstgård ses Morten Roed 1462 og 1469, og Thomas (Mortensen) Roed 1493 og 1508.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1010 Vårstgård.

Vårst og St Brøndum ligger SØ f Aalborg, kun 10 km fra hinanden.

Stamtavlen

s 398 (uden nr) rd Thomas Rud (Roed) (-1302-1314-)

Dødsdømt 1314 på Viborg Landsting for delagtighed i kongemordet.
Kongemordet var i 1286. 1314 blev 21 jyske herremænd og storbønder anklaget og 12 af dem dødsdømt af en kongelig domstol for at have anstiftet bondeoprøret året før. Det var rettet mod Erik Menveds store krigsskatter.
Kilde: Politiken: Hvornår Skete det v/ ST Achen og Cedergren Bech. 2' udg 1960.

1302 ses Thomas Rud i 'Stormandslisten' som nr 95, det er i overgangen mellem jyske riddere og sjællandske væbnere (grænsen er uklar). Listen er 162 forlovere for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
I Rud-slægten kendes navnet Thomas ikke, så det er sandsynligt at det er Thomas Roed, som så er ridder.

s 398 (uden nr) Thor Roed (-1313-)

Anført som søn af Thomas.
Er der kilde på at de er far og søn? De ligner mere brødre eller fætre.

s 398 uden nr 'gamle' Tord Roed (- før 1492)
gm Ide? Mortensdatter Vognsen [af Stenshede] () til Hjermitslevgård (part)

Der er ingen kilder på at Tord havde Vårst, men Morten og Thomas Mortensen havde den.

Ide arvede en part i Hjermitslevgård, og 1492 indværgede deres børn Maren Torsdatter (Roed) og Thomas Tordsen Roed den med lovhævd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermitslevgd.

Dermed er Tord og Ide født allertidligst 1400, så de er placeret 2 generationer for tidligt i stamtavlen.

s 398 nr 1. Thomas Tordsen (Roed) (senior) (-1427-1440-) til St Brøndum

Thomas (-1427-1440-) med de anførte data må være far til (og ikke søn af) 'gamle' Thord Roed.

1427 medbeseglede han et gavebrev til Dueholm Kloster.
Det er Anders Nielsen (Bild ikke Bomøve) der giver, og det sker i Nykøbing M. 'Thomæs Rod' er medbesegler.
Uvist om det er ham, 'Thomæs' kan også være rådmand i Nykøbing.
Kilde: Dueholms Diplomatarium nr 84 s 50-51.

Han ses skrevet til St Brøndum 1440. (Den Thomas til St Brøndum der ses 1494 og 1504 må være sønnesøn og ikke brorsøn som Trap skriver).

Savnes s 398 Thomas Thordsen Roed (junior) (-1492-) vel til Hjermitslevgård (part)

1492 indværgede han Hjermitslevgård med lovhævd på sin søster Marens vegne. De må have arvet deres parter i gården fra deres mor Ide? Mortensdatter (Vognsen[af Stenshede]).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermitslevgd.
Mere vides ikke om ham.

Savnes s 398 Maren Thordsdatter Roed (-1492-) til Hjermitslevgård (part)

Se lige ovenfor under broderen.
Der vides heller ikke mere om hende.

s 398 nr 2. Morten Roed (-1448-1486-) til Vårst
gm Anne Nielsdatter (Rodsteen) ()

Medbeseglede 1461 for Jens Vognsen til Lengsholm.
Måske 1471?
Jens er en 'Vognsen [af Stenshede], han udstedte et skøde 1471.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Stenshede. s 95-96.

s 398 nr b. Thomas Roed (-1474-1508- måske før 1511) til Vårst og St Brøndum
gm Anne Johansdatter (Vognsen af Stenshede) (-1511-1537-)

Han afstod gods i Mors Nørre hrd som bod for sin brors drab på Mogens Krabbe.
Kilde: Ses under broderen.
Det omfattede også to gårde i Hellum og Hornum hrdr
Kilde: Ses under sønnen Morten.

1508 medbeseglede han Gyde Lauridsdatters testamente.
Gyde var en Krag [af Jylland], hun ses sammen med sin far og farfar (blandet sammen) under stamtavlen Krag som uplacerede.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 272.

Anne levede 1511 på Vårst.
Ja og endnu 1537.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1010 Vårstgård.

Anne førte som enke sag mod Jens Tygesen (Seefeld).
Det var omkring 1515.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1131 Øster Stevn.

s 398 nr 1) Tord Roed (-1525-1547- før 1554-) til Vårst, lensmand

Tilbagekøbte 1535 det gods som hans far havde måttet bøde for sin bror Malhes drab på Tyge Krabbe.
Kilde: Ses under Malte.

Skrev sig til Vårst 1547.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1010 Vårstgård.

s 399 nr 3. Christiern Roed (-1420-1455-)

Han er næppe bror til 'gamle' Tord Roed (- før 1492) og Morten Roed (-1448-1486-) til Vårst, han må være en snes år ældre. Så snarere bror til Thomas Tordsen Roed (-1427-1440-) til St Brøndum - eller fætter af en slags.

s 399 uden nr Niels Roed (-1458-1466-) til Ravnstrupgård
gm Cecilie Jensdatter (-1458-1466-)

1494 havde han Abildgaard i Sønder Lem på Salling, den ligger på V-siden af Sallings rod, dvs V f Skive. Den var 1492 blevet solgt til Viborg-bispen, så jeg vil tro at Niels har været foged, selvom Trap skriver ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Viborg a, s 213: Abildgaard.

Ravnstrupgård ligger ved Løgstør, det er 50 km fra Abildgaard og endnu længere fra Ø-Himmerland hvor resten af Roed-slægten holdt til. Der er ikke meget grund til at antage et nært slægtskab.

Savnes: Anne Roed () fra Vårstgård
gm Mads Svendsen Orning (-1478- senest 1482) til Eget

Hun ses i stamtavle Orning.
Kilde: DAA 1907: Orning. s 333. nr A.
Anne må være datter af Morten Roed (-1448-1486-) s 398 nr 2.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til slægten Rommel

Vaaben Rommel våben. I Achen og NDA kaldet Haar. Skånsk-Hallandsk uradel, hvor 1 hed Rommel. Kendt (-1488-1592) måske fra 1414. K: Achen, Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Våben

I rødt et sølv (hvidt) oksehoved, set forfra.
På hjelmen krone og oksehovedet med hals.
En løvranke snoet om hornene er set i skjold og på hjelm.

Tidligere opført som slægten Haar

De svenske slægter Hård (af Segerstad) og Hård (af Torestorp) fører også oksehoved, men det ses først i 1500-tallet.
I NDA ses slægten Haar med kun eet medlem: landsdommer i S Halland Per Staffansen (-1488-1509-).
Jan Raneke har fundet 3 sandsynlige efterkommere i Östergötland og Uppland i Sverige, hvoraf een hed Rommel. Desuden en mulig forfar i Landskrona.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.
Kilde: Raneke SMV s 302 (Rommel), 300 Hård.

Savnes i Rankeke SMV: Anna Pedersdatter (Rommel) ()
gm Knud Jensen Jude (Maaneskiold) (-1536-1564/67) landsdommer i S Halland

Anna står i Maaneskiold-tavlen som Haar.
Hendes oldebarn Peder Lauridsen Maaneskiold (-1653-1677) har en våben-anetavle, afskrevet af Klevenfeld, her ses hendes våben med oksehovedet - incl detaljen med løvranken snoet i 8-tal om oksens horn.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 299-300.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1912 Rosengaard (Rosengarten) (Slaweka)

Vaaben Rosengaard våben: En løvefisk (!) I Sverige med guld løve i rødt. Vendisk/tysk uradel fra det sydlige Rügen (Pommern), hvor de hed Slaweke og van dem Rosengarten og ses fra 1193. En gren Slaweka ses i Sverige. I DK (-1392-1593-1612).

Stamtavle i DAA 1912 s 389
Rettelser i DAA 1915 s 616; 1939 s 121;

Oversigts-stamtavle: Rosengaard

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Litteratur

Knud Prange:
Middelaldergenealogi og heraldik. Belyst ud fra 4 nyafdækkede våbener i Kværkeby Kirke.
Kilde: PHT 1980.

Linien på Rügen

s 390 nr b) Suarte Slaweke (-1326-) til Malkwitz

Var medudsteder af forbundsbrevet 1326.
ForbundsbrevET ??

Den Danske linje

s 391 nr 1. Karen Teusdatter (Rosengaard) ()
gm Henning Brostrup (-1402-1440-) af Toksværd

Prange argumenter for at Karen her skal være identisk med nr a) Karen (broderdatter) gm Erik Nielsen (Rotfeld). Se hende her nedenfor.

s 391 nr a) Karen Teusdatter (Rosengaard) ()
gm Erik Nielsen (Rotfeld) (-1409-1452) til Bratskov og Holmegård

Karen død 1413.
I Rotfeld-stamtavlen er der kommet spørgsmålstegn ved årstallet 1413.
Hos Prange argumenteres for at det må være galt.
Karens dødsår 1413 kommer fra deres (forsvundne) ligsten i Aalborg Helligåndskloster. Abildgaard har i 1766 læst mcdxiii = 1413.
Kilde: Abildgaard nr 439
Et gæt er at der skulle stå mcdxlii = 1442 (der er ikke stor forskel på 'l' og 'i' i den anvendte frakturskrift), men det er jo at gøre vold på kilden i den form vi har den.

Iflg Prange er det den yngre Karen, der er g1m Henning Brostrup (-1420-1440-) til Tomarp og g2m Erik Nielsen (Rotfeld) (-1409-1452) til Bratskov, Bjärsjöholm og Holme, mens den ældre Karen udgår.

Kronologien bliver stram, men ikke umulig.
Regnestykke:
Henning Brostrup lever 1440, så hvis hans enke Karen (den ældre) bliver gengift, må hendes nye børn være født efter 1440.
Den yngre Karen har en datter Thale Eriksdatter (Rotfeld) (-1480-) (opkaldt efter sin mormor), som er gift med Christiern Mikkelsen (Tornekrands) (-1449-1468-). Christiern er foged på Aalborghus 1449, dvs født 1425 eller før. Han er så gift med en dame der født efter 1440, og dermed er mere end 15 år yngre end ham. Ikke umuligt, men heller ikke almindeligt.
Deres søn Mikkel Christiernsen (Tornekrands), skriver sig 1479 til Kyø. Så må han være mindst 18. Så kunne hans mor være født 1440, det er heller ikke umuligt, men knebent.
Erik Nielsen (Rotfeld) er 1441 indskrevet i Guds Legems Laug i Aalborg med sin søn Ingvor.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld.
Ingvor må så være nyfødt.

Det indebærer så også, at Eriks første hustru Ellen Axelsdatter (Dotting) må være død før 1440.

s 391 nr b) Tetz Tetzen Rosengård (-1442-1476) ærkedekan, kansler

1472 gav han ... deres gård i Gjerlev på Sjælland til St Vincents alter i Roskilde (vel Domkirken).
Hans forældre havde haft den i pant for 32 + 9 mark, og 1451 købte han ejendomsretten for 11 mark af Erik Jensen Sosadel (Dyre) til Vindinge (nu Fyrendal).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1451 nr 82.

s 392 nr c) rd Jens Tetzen Rosengaard (-1435-1483-) af Farumgård
gm NN (Vædderhorn) ()

Meddommer i skovskelstrætte mellem fru Cecilie af Dronningholm og fru Margrethe af Slangerup.
Det er svigerinderne fru Margrethe Bekman (-1442-1458/66) enke efter rd Anders Nielsen (Jernskæg), og Cecilie/Sidsel Nielsdatter (Jernskæg) (-1410-1468/70) enke efter Bonde Due Jepsen (Thott). Margrethe er i Slangerup Kloster.

Ligstenen i Roskilde Domkirke er over 3 mand: Hans bror Tetz R (-1476) ærkedekanen, hamselv og hans sønnesøns søn Christopher R (-1593) til Herlufstrup. Den er lavet efter Christophers død. Her står Jens som død 1476 ligesom broderen, så ærkedekan Jens R i Lund (-1480- før 1485) kan være en aden mand.
Kilde: Abildgaard nr 64.

Hustruen er af den slægt Prange døber Vædderhorn (selvom hornene er bukkehorn), og hendes mor har et Jernskæg-skjold i Kværkeby Kirke, foruden adskillige våben-anetavler på ligsten (3 i Roskilde Dom). Moderen må være faster til ovennævnte Anders Nielsen (Jernskæg), og hun må være grunden til at Jens er meddommer i enkens sag. Det forklarer også at Anders N(J) testamenterer i 1447 til Jenses bror dekan Tetz Tetzen Rosengård.
Kilde: Prange (se ovenfor)

s 393 nr (3 Christopher Rosengaard (-1566-1593) til Herlufstrup

1588 fik han Meltofte Birk byttet mod gods i Ringsted hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 784: Meltofte Birk.

s 393 nr b) Jørgen Rosengaard (-1527-1532) lensmand på Gjorslev

Havde løfte af fru Elsebe, Jørgen Olsens enke om Egebjerg.
Det er Egebjerg i Sdr Kirkeby på Falster, Jørgen Olsen er en Baad [af Lolland] og enken Elsebe er Albretsdatter (Grubendal). Hun giftede sig igen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 979: Egebjerg.

s 394 (uden nr) Alhed Clausdatter Rosengaard (-1574-1607-) til Tågerød
gm Hartvig Høcken (-1574-1595)

Rettelsen i DAA 1939 fortæller at Alhed på s 394 levede 30 maj 1612 men var død 31 jul 1617. Kilde Ringsted hrds tingbog.
Det må være denne Alhed, og ikke s 394 nr f) Alhed Tetzdatter Rosengaard () gm Laurids Grubbe, som er en generation ældre og længst må være død.
Det må være fætteren Christophers lensgods i Ringsted hrd, som er på tale; 30 maj 1612 er hans søster Thales dødsdato.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til DAA 1985-87 Rosenkrantz

Vaaben Rosenkrantz våben. Det senere våben for slægten Rosenkrantz. De har kombineret det med Ebersteins fra 1523 på den tid da de tog navnet Rosenkrantz. Der er dog ingen slægtssammenhæng som de dengang troede. Nulevende jysk uradel, kendt fra 1308. HT 10, 137.

Revideret stamtavle i DAA 1985-87 s 637
Rettelser i DAA 1964 s 131; 1988-90 s 801; 1991-93 s 911; 2015-17 s 667;
(Gammel stamtavle i DAA 1910 s 370
Rettelser i DAA 1915 s 613; 1923 s 555; 1939 s 121; 1940 s 170; 1942 s 119; 1944 s 110; 1947 s 104; 1952 s 72; 1953 s 41; 1955 s 116; 1974-75 s 24; )

Alle til 1600 behandlet

Alle Rosenkrantz'e født før 1600 er gennemgået, men kun få senere.

Litteratur

Der er adskillige store samlinger om slægten i Det kgl bilioteks håndskriftsamling.
Kilde: C Behrend -> Det kgl Bibl, håndskriftsaml.

I litteraturlisten nævnes
    K Barner: Familien Rosenkrantz's historie I. 1874.
    A Heise: Familien Rosenkrantz's historie II. 1882.

Samme Heise udbyggede stoffet, og fik det trykt i
    Historisk Tidsskrift Rk 5 bd 5-6.

Derefter i Personalhistorisk Tidsskrift:
    A. Heise: Bidrag til Familien Rosenkrantz's Historie i det 16de Aarh.
    - Engelholm Linien.     1888 s.145-49.
    - Mattrup Linien.     1888 s.150-55.
    - Hevringholm Linien.     1888 s.155-84.
    - Tange-Linien     1891 s.46-75.
    - Stensballe-Linierne     1891 s.97-151.
    - Mester Godskalk Eriksen (den slesvigske Linie)     1891 s.189-228.

Kvalitet

Ovennævnte artikler ses ikke i litteraturlisten og ser ikke ud til at være brugt i stamtavlen, eller kun sparsomt. Måske heller ikke i Thisets stamtavle af 1910. Jeg har ikke gennemarbejdet alle afvigelserne!

Forfatteren har heller ikke korrelleret med Trap.
En del henvisninger til andre stamtavler, er ikke ajourført selvom stamtavlerne er revideret.

NB!
Mange rettelser til den gamle stamtavle er ikke indarbejdet i den nye. Nogle data er medtaget (måske fra mere primære kilder) men der er en del at hente i de ikke-forældede rettelser. En halv snes eksempler ses nedenfor, søg på 1910.
NB!

Forfatteren skriver i indledningen s 640 at han har koncentreret sig om tiden efter 1910.

Kildehenvisningerne medtager ikke henvisningerne i den gamle stamtavle. Så den er forældet - men stadig aktuel. Suk.

Slægtens hjemsted og den sønderjyske linie

I alle stamtavler for Rosenkrantz udgår slægten fra Hevringholm nær Randers. De havde godset 1372-1582/97.
Den sønderjyske line er koblet op på Hevringholm-linien med mellemledet Johannes Eriksen (-1358-) nr I-11, som efter sit segl IKKE er en Rosenkrantz. Så den kobling holdt ikke.

Den sønderjyske linie ses på Kogsbøl nær Tønder 1393-1613. Det er i den nordlige udkant af Marsk-området. Denne gren ses ikke sammen med de nørrejyske Rosenkrantz'e, så der er spekuleret over, om de faktisk hører til slægten, eller de bare har taget navnet på grund af våbenligheden. De brugte navnet fra 1536 (kansler Gotskalk Eriksen Holck Rosenkrantz (-1505-1544)), om de brugte det kvadrerede våben, kan ikke ses af DAS II.

Rosenkrantz havde til ca 1540 samme våben som Friis [af Haraldskær], som træder ind på historiens scene 1361 på Stolliggård nær ved Aabenraa. Efter deres navn må de nedstamme fra en friser, dvs det folk der indvandrede i og inddæmmede marsken. Dermed er det muligt at de er slægtninge. Og dermed er det muligt at den sønderjyske linie er stamfædre til den nørrejyske - men så tidligt at vi ikke har kilder der kan belyse det. Dette er blot en alternativ hypotese.

Våben

Der er overhovedet ingen omtale af stamvåbnet: En dexter smal skråbjælke mellem rødt over blåt (eller modsat), skråbjælken torad-skakrudet af sort og sølv (hvidt). Skråbjælken er i seglene af normal bredde, men når der er bedre plads, er den i reglen smal.
I skjoldefrise 2 i Århus Vor Frue (som ikke er Domkirken), ses våbnet med rødt over blåt som nr nr XIV. Det er for rd Erik Nielsen (-1355-). I skanderup Kirke i Skanderborg ses et våben for Erik Ottesen (Rosenkrantz) (-1503), lensmand på Skanderborg 1452-88. Han har blåt over rødt.

Det er jo oplagt at brisere det våben ved at bytte om på rødt og blåt, så om det 'rigtige' stamvåben har det ene eller det andet kan næppe afgøres. (Brisering er en personlig mindre ændring af våbnet, så man kan se forskel på personernes våben).
Idag bruger slægten blåt over rødt.

Det første bevarede segl med det nye kvadrerede våben ses 1537, Det er rd Oluf der har fået sig et nyt signet. Han brugte sit gamle signet med skråbjælken i 1533. De sidste der bruger skråbælken i deres segl ses 1536, 1538, 1539 og en enkelt 1549. Så der må have været stor enighed i slægten, som ellers var vidt forgrenet.

Navn

Rd Henrik Nielsen Rosenkrantz (-1517-1537) til Bjørnholm og Skjern var den første der ses skrevet som Rosenkrantz i 1524. Det er 3 år før kongens bud til adelen om at tage faste slægtsnavne, denne slægt har vel skubbet på beslutningen.

Inholdsfortegnelse

s 674: I Den ældste linje (Hevringholm-linjen)
s 699: II Boller-linjen med den legitimerede linje og friherrerne Rosenkrantz af Rosendal
s 705: III Arreskov-linjen
s 709: IV Rosenholm-linjen
s 726: V Den friherrelige linje (af Villestrup)
s 747: VI Barritskov/Brusgård-linjen
s 752: VII Rydhave-Linjen
s 755: VIII Glimminge-linjen
s 766: IX Örup-linjen
s 773: X Den nyere skånske slægt
s 783: XI den sønderjyske linje
s 789: Andre Rosenkrantz'e (uden overskrift, nederst)

I Den ældste linje (Hevringholm-linjen)

s 675 nr I-1 Iver (Rosenkrantz) ()

Måske den drost Iver der nævnes 1308 ... testamente.
Det er løst gæt. Der er adskillige Iver'e i denne tid, især i N-Jylland.

s 675 nr I-2 rd Niels Iversen (Rosenkrantz) ()

Måske den ...
To helt løse gæt. Niels er det almindeligste navn vi har, Iver er der adskillige af i N-Jylland.

s 676 nr I-3 rd Iver Nielsen (Rosenkrantz) (-1343-1369/83)

Til Hevringholm.
Det er der vist ingen kilder på, han ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 862: Hevringholm.
Slægtebogsfruerne var gavmilde med at forlænge godsejerskaber flere generationer frem og tilbage.

1364 sendt til våbenhvile-forhandlinger med gældker Evert Moltke.
Det var Vicke Moltke der var gældker i Skåne.
Kilde: DRB 1364 nr 16.

s 676 nr I-4 rd Jens Nielsen (Rosenkrantz) (-1341-1377-) af/til 'Vitlev' måske Hvitved
gm Margrethe Timmesdatter (Abildgaard) ()

Til Hevringholm.
Det er der vist ingen kilder på, han ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 862: Hevringholm.

Margrethe og han står i Absalons slægts genealogi, han som Jens Vitlev.
Kilde: Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. 2007. s 220. = Absalons slægts genealogi.
Dermed har han måske haft Hvidtvedgård i Thorsager s i Mols hrd, enten det har været som ejer eller som ejerens foged. Den ligger 20 km S f Hevringholm. Trap har ingen ejere til Hvidtvedgård før 1667, og har først gården nævnt 1579.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1028: Hvitvedgård.

Gm Margrethe Timmesdatter Wittekop
Navnet Wittekop bruges i slægten Krummendiek - Krummedige. Her ses en Timme 1346 som rådmand i Kiel. Det er næppe ham der er faderen, og det er usikkert hvem han er søn af.
Kilde: DAA 1900: Krummedige. s 230.
Wittekop/Krummedige-hypotesen er fremsat af Barner i Familien Rosenkrantx's Historie I. 1874. Han har fået øje på Timme Wittekop Krummedige til Sandholt, og gør så Margrethe til en Krummedige. Det er klart anakronistisk, Timme Krummedige er 1-2 generationer yngre end Margrethe.

Margrethe Timmesdatter er en Abildgaard, se bemærkninger Abildgaard, under s 10 gen 6 nr I-3 Margrethe.

Jens er nok den Hans Nielsen der var meddommer 1375, da Cecilie Abildgaard, enke efter Peder Andersen (Hvide), fik de 40 gårde tildømt, som kong Valdemar Atterdag havde konfiskeret. Her ses også rd Evert Moltke, begge er så gm Cecilies broderdøtre.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Bd 1 nr 1.

s 676 nr I-5 rd Erik Nielsen (Rosenkrantz) (-1355-)

Til Hevringholm.
Det er der vist ingen kilder på, han ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 862: Hevringholm.

Hans segl er bevaret 1355, det er første gang vi ser våbnet med den skakrudede skråbjælke.
Kilde: DAS I. Nr 446.
Hans skjold ses kalkmalet i skjoldefrise 2 i Århus Vor Frue, nr XIV. Her er farverne rødt over blåt. Frisen vurderes at være fra ca 1350-1369.
Kilde: Danmarks Kirker: Vor Frue Århus, s 1102.

s 677 nr I-6 Niels Iversen (Rosenkrantz) (-1367-1411/13) til Hevringholm
gm Christine Absalonsdatter (Ulfeldt) (-1383-1413-)

1397 blev han anklaget på Lollands Landsting af sin stedsøn rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup) for at have fusket med skiftet efter Christine.
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 321.

Han og Christine var medlem af gilder i Flensburg.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 508.

1405 var han medlover for Jens Jensen (Brock)s frænder og venner i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock). Hans fætre Niels og Erik Jensen (Rosenkrantz) deltog også.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

1405-10 var han foged på Schwabstedt, som dr Margrethe havde vredet fra Schleswig Bispestol. Han forsvarede borgen mod frisernes angreb, men mistede den til holsteinerne.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1405.
Lokalt anses han for at have været en ren røverridder.
Kilde: Hans Meyer: 5000 Jahre Schwabstedter Geschichte. 2'opl 1986.

1408 solgte han Hammelmose med mølle og mange gårde til Børglum Kloster.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1408.

1394 lensmand på Hagenskov på S-Fyn.
1411 deltog han i forhandlingerne i Kolding, der endte med 5 års våbenstilstand mellem Danmark og Holstein.
Biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
Kilde: Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44. u sl Rosenkrantz.
Hans ene segl ses to gange i 1391, det andet 16 gange 1396-1408.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 950 1045.

s 677 nr I-8 rd Niels Jensen (Rosenkrantz) (-1391-1412-) til Hevringholm og Tange
g1m Anne Ottesdatter (Skinkel) () til Tange
g2m Birgitte? NN (ulvevåben) ()
g3m NN Rantzau? el Rønnow? ()

Hans frue Anne Ottesdatter er her en Skinkel.
Hun ses ikke i Skinkel-stamtavlen, men var dér gjort til en Bild.
Kilde: DAA 1918: Skinkel [m søblade].
Kilde: DAA 1888: Bild s 65.
Det er der ikke belæg for, se bemærkninger Bild.

Niels G2m en Birgitte Limbek.
Hun er nævnt men ikke placeret i stamtavlen Limbek
Kilde: DAA 1902: Limbek s 274,
På ligsten over oldebarnet Stygge Stygge (Rosenkrantz) (-1571) i Lynderup Kirke, er hendes våben en springende ulv. Det er den holsteinske våbengruppe, der omfatter slægterne Wulf, Pogwisch, von der Wisch, Knob.
Kilde: Abildgaard nr 483.
Ligeså på ligsten i Vivild over hans 3 brødre Jørgen, Erik og Peder.
Kilde: Abildgaard nr 528.
Begge sten har 8 våben der stemmer med stamtavlerne (Vivild-stenen har 3+3 mere hvor kun 1 kan bekræftes - omend det er fejlplaceret).
Sønnen Anders Nielsen Stygge (Rosenkrantz) har både en mor og en svigermor der også skulle hedde Birgitte Limbek, men ikke kendes i stamtavlen Limbek. På ovennævnte ligsten er hendes våben 3 søblade om en rose, det er også et flertydigt våben.
Hans farbror rd Iver Nielsen (Rosenkrantz) var gm Margrethe Clausdatter Limbek (), kanhænde at Birgitte'ne er afsmitning derfra?
Begge Birgitte Limbek må afvises som slægtebogsfruenødløsninger.

Niels g3m NN Rantzau.
Hun ses ikke i stamtavlerne Rantzau eller Rønnow.
Kilde: DAA 1930: Rantzau.
Kilde: DAA 1913: Rønnow.
På tipoldesønnen Oluf Munk (Lange)s ligsten i Hjerm kirke er hendes våben delt lodret og med 2 horn på hjelmen. På kalkmaleri i loftet ca 1560 er det lodret delt af sølv og rødt, hornene er et rødt og et sølv.
Kilde: Abildgaard nr 619.
Kilde: DanmarksKirker, Ringkøbing a, Hjerm K, s 2027-30.
Hun kunne være af de fynske Rantzau'er, og være datter af Otto (-1387-1402-) til Rakkelborg.
Når Niels er på Fyn, er Rønnow lige så sandsynligt som Rantzau, men det kalkmalede våben er Rantzau.

s 678 nr I-9 Erik Jensen (Rosenkrantz) (-1405- vel før 1429)
gm Lucie NN (-1429-) på 'Vrtoftæ' (da: Vedtofte, nu: Brahesholm)

1429 (24 aug) var Lucie medudsteder af et sjælegavebrev på gods i Vøjstrup i Nr Broby s på Fyn til Maribo Kloster. Sandsynligvis for Eriks mor Margrethe (se nr I-4).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.
-> ÆAR bd III s 265. - den har jeg ikke set.
Når Erik ikke nævnes er han vel død.

De er lige (apr 2021) blevet forældre til Henrik Eriksen (Rosenkrantz) (-1429-) nr I-50. Se der.

s 678 nr I-10 Elsebe Jensdatter (Rosenkrantz) (-1406-1433-) til Nørholm
gm Jon Jacobsen (Lange) (-1389-1404) til Nørholm

1429 (24 aug) var hun medudsteder af et sjælegavebrev på gods i Vøjstrup i Nr Broby s på Fyn til Maribo Kloster. Måske for hendes mor Margrethe Timmesdatter (Abildgaard) () gm Jens Nielsen (Rosenkrantz) (-1341-1377-) nr I-4.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.

s 678 nr I-11 Johannes Eriksen ikke (Rosenkrantz) (-1358-1363?-) på Als - udgår

Fører skaktavlen i sit sigil.
Johannes Eriksen på Als er ikke en Rosenkrantz. Hans segl er bevaret 1358, det viser en skrå mur med 3 tinder.
Kilde: DAS I nr 496.
Tinderne kan ikke omfortolkes til det halve af en dobbeltradet skakrudet skråbjælke, der er ikke plads.
Dermed er Den sønderjyske gren nr XI koblet fra hovedgrenen.

Muligvis gift med Hyelmsith, da Lasse Mus 1390 skødede gods i Grydishagen på Lolland, som han og hans søster havde arvet efter Hyelmsith, Nicolaus Erichs husfrue.
Grydishagen er Græshave, sogneby på Lolland.
Kilde: Danmarks Stednavne.
Det er helt hasarderet at identificere Nicolaus Erichsen med Johannes Eriksen (ikke Rosenkranz), det er meget almindelige navne, og Nicolaus og Johannes er ikke samme navn.
Og det er næppe rigtigt, i hvert fald er Hyelmsith ikke mor til nogen, når der er udarv til Lasse Mus: Hvis der er livsarvinger er der ingen andre der arver.
Køber er rd Otte Jensen (Markmand [af Falster]) (-1381-1397- før 1401) til Øllingesøgård, som ligger i Græshave s (Grydishagen). Hyelmsith og Lasse Mus er vel så Ottes nære slægtninge.
Kilde: DAA 1903: Markmand [af Falster]

s 678 nr I-12 Didrik Eriksen (Rosenkrantz?) () - konstrueret og tvivlsom

Didrik er konstrueret for at koble Iver Didriksen ind i slægten. Er dermed lige så usikker som Iver. Se ham nr I-24.

S 678-679 nr I-14 Rd Otte Nielsen (Rosenkrantz) (ca 1395-1465-1477) til Bjørnholm

Otte død før okt 1477.
På hans ligsten er tilføjet at han døde 1475.
Kilde: Abildgaard Nr 548.
Kilde: DAA 1955: Rettelser til Rosenkrantz gl tavle i DAA 1910 s 375.
CA Jensen læser 1477.
-> CAJ nr 74
Hans hustru Else Holgersdatter (Krognos).
I noterne tages forbehold for hendes fødselsår eller identitet.
Else er en dame med store kronologiske problemer, se bemærkninger Krognos.

s 679 nr I-16 Rd Timme Nielsen (Rosenkrantz) (-1433-1455- senest 1457) til Engelsholm
g1m Abel Madsdatter (- før 1449)

I rettelserne i DAA 1991-93 aflives den første kone.

Han holdt skifte 1449 med sin hustrus bror Hans Mattisen.
Skiftet var et søskendeskifte, og fru Abel var død. Hans solgte en del gods til Timme, og Timme indløste sin part af arvegodset med 200 mark lybsk.
Kilde: Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ. 1449 nr 5652.

Hans 1' kone Abel Madsdatter var datter af Mathias Nielsen i Vindum og Johanne Hansdatter Podebusk (-1428-1437-).
Kilde: Anders Bøgh: Haus Putbus, Dänemark, Pommern und Stralsund ca. 1350-1483. I: M Krieger et al: Staat und Staatlichkeit im Ostseeraum, Festschrift für Jens E. Olsen. ca 2011.
Kilde: Prange: Fru Johanne i Vindum - en studie over slægtskab mellem højadel og lavadel. I Heraldisk Tidsskrift Bd.V, hefte 2, 1984. s 261 ff.
Kilde: Prange: En næsten ukendt kvinde i 1400-tallets Danmark. Johanne Hansdatter Podebusk og nogle af hendes kvindelige slægtninge. I: B.P. McGuire (red.): Mennesker i Danmarks og Europas middelalder, 1' udg 1986. Artiklen er ikke med i bogens 2' udgave 2001.

Hans 2´kone Karen Rønnow fik 1457 hr Claus Rønnow til forsvar på kongens vegne.
Øhhh, hvem af dem skal forsvare kongens vegne?
Den forvrøvlede sætning betyder at kong Christiern I gav hende med børn og tjenere (fæstebønder) et *beskærmelsesbrev*, og befalede *rd Otte Nielsen (Rosenkrantz)* - og rd Claus Rønnow at forsvare hende på kongens vegne, især når kongen ikke var i riget.
Kilde: Repertorium 1457 nr 750.

Desuden fik hun bekræftet det forleningsbrev hun havde på Nørvangs hrd.
Kilde: Repertorium 1457 nr 751.

1455 beseglede han et-eller-andet, som nu ligger i Lübecks arkiv.
Kilde: DAS II Nr L.XXIII.35b.

1465 købte Karen gods, så da var Timme død. Se bemærkninger Rønnow, under s 483 nr c. Karen.

s 679 nr I-17. Mette Nielsdatter (Rosenkrantz) (-1436)
gm Laurens Mus (-1408-1437-) til Stenalt

Mette død 1436?
Ligstenen i Ørsted Kirke over Mette har Festo Bartholemei 1436, så hun må være død (evt begravet) 24 aug 1436.
Kilde: Abildgaard nr 525.

s 679-80 nr I-18 rd Anders el Stygge Nielsen (Rosenkrantz) (-1429-1478-) til Hevringholm

1429 (24 aug) var han medudsteder af et sjælegavebrev på gods i Vøjstrup i Nr Broby s på Fyn til Maribo Kloster. Måske for sin farmor Margrethe Timmesdatter (se nr I-4).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.

s 680 nr I-23. rd Erik Nielsen (Rosenkrantz) (-1378-1412-) i Sønderjylland

Var 1402 lensmand i Vestergøtland og gav da Peder Nielsen Porse fuldmagt.....
Dén Erik var lagmand, dvs landsdommer, ikke lensmand. Og hans navn var Erik Erlandsson, så det var en anden mand.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/02-147.html

1378 medbeseglede han Otte Snafs sjælegave til Emmerlev Kirke.
Her var han tidligere forvekslet med EN (Gyldenstierne) (-1328-1365-), som næppe har noget at gøre i Sønderjylland.
Kilde: Poul Enmark: Peder Nielsen Gyldenstierne og hans sønner. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 149-50.

Eftersom hans 'far' er fejet ud af slægten, er Erik nu den første af sønderjyderne. Hvorfor han ikke er opstillet i XI Den sønderjyske linje, er mig en gåde.

s 681 nr I-24 Iver Didriksen (Rosenkrantz?) (-1397-) i Sønderjylland - tvivlsom

Fører 1397 skaktern i sit våben.
Hvor er det set? Det er ikke i DAS I.
Kilde: DAS I har ingen segl fra det tingsvidne, så påstanden ligner videnskabelig uredelighed.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897 (1977).

Diderik er et tysk navn, det ses ikke i Rosenkrantz-slægten og er meget sjældent i danske adelsslægter - bortset fra Qvitzow.
Dermed ligner det ønsketænkning, at Iver skulle være en Rosenkrantz.

s 681-82 nr I-27 Erik Timmesen (Rosenkrantz) (-1465-1511-) til Engelsholm

Kilde: Repertorium har 12 breve hvor han optræder, som ikke er nævnt i biografien her.
Numrene er: 2575, 3552-53, 3621, 4329, 5775, 6439, 6440, 6441, 9436, 9918, 11363
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis.

s 682 nr I-28 Niels Timmesen (Rosenkrantz) (-1453-1484/85) til Stensballegård

Født omkring 1440. Baccalur 1553.
Baccalaur som ca 13-årig??
Lad os sige født ca 1430.

1472 var han på Kalundborg medudsteder af et låsebrev.
Kilde: Repertorium 1472 nr 2036.

s 682 nr I-29 Anne Timmesdatter (Rosenkrantz) (1496-1514) til Stallerupgård
gm Oluf Sommer (-1447-1489- før 1492)

Hendes svigerfar Christen Sommer nævnes til Gjandrupgård.
Kilde: Trap har ham ikke her, men til Løjstrup.

s 683 nr I-35 Erik Stygge (Rosenkrantz) (-1482-1526 - senest 1535) til Mattrup og Frøslevgård

Død 1535.
10 okt 1536 fik Eiler Hardenberg (svigersøn) tilladelse af sine medarvinger til at indløse Tranholm pantelen, som Erik havde haft siden 1490. Så da må Erik senest være død.
A.Heise: Rosenkrantz, Engelholm-lin. Personalhist.Tidsskr 1888 s 151.

s 683 nr I-36 Timme Styggesen (Rosenkrantz) () til Hevringholm (part)

Selvom han ikke skrives til noget, ejede han en part i Hevringholm, den solgte hans datter
Kilde: Nr I-81.

s 684 nr I-40 Tale Nielsdatter (Rosenkrantz) ()
gm Bertel Tegnhuse (Tinhuus) (-1452-1468-)

Bertel kendes 1473.
1473 er en fejl
Kilde: Repertorium 1463 nr 1601.
Mere om Bertel: Se bemærkninger Tinhuus.

Tale må være fejlplaceret, der er kronologisk problem.
Her er anelinjen:
    Johanne Andersdatter (Panter) (-1419-1477) til Asdal (fru Johanne til Asdal)
    g1m Bonde Due (-1416-1419- før 1421)
    g2m Niels Eriksen (Banner) (-1421-1443-) til Vinstrup.
Datter:
    Ide Nielsdater (Banner) (-1442-)
    gm Niels Nielsen (Rosenkrantz) (-1447- senest 1452) til Tangå.
Datter:
    Tale Nielsdatter (Rosenkrantz) ()
    gm Bertel Tegnhuse (Tinhuus) (-1463/73-1468-).
Datter:
    Mette Bertelsdatter (Tinhuus) (-1475-1500-)
    gm rd Joachim Hardenberg (-1459-1469- senest 1475) til Kjeldkær
Søn:
    Erik Hardenberg (-1487-1500- kort derefter)

Erik Hardenberg var hofsinde 1487 og høvedsmand på Korsør 1499. Så er han næppe født senere end 1465.
Eriks mormors mormor fru Johanne til Asdal fik efter Bonde Dues død en vielsestilladelse (dateret 1421) som hun ikke brugte. I stedet blev hun gift ved denne tid med Niels Eriksen (Banner) (-1421-1443-) til Vinstrup. Deres datter Ide er altså født omkring 1420-25.
Så har vi 45 år: 1420-65 til 3 generationer kvinder. De blev altså mødre som 15-årige - i gennemsnit.
Ikke helt umuligt, men ikke sandsynligt overhovedet.

Tale skal så være fra 1435 med lille margen; hendes søskende er fra 1443 og 1447/48. Det giver et hul i søskenderækken på 13 år, det ser usandsynligt ud.
De søskende er professor Erik Nielsen (Rosenkrantz) (1447/48-1498- ca 1505) og Anne Nielsdatter (R) (-1443-1535) gm Niels Gundesen (Lange) (-1467-1511).
Erik og Anne havde Vilstedgård og Slet hrd i pant af kronen. Her er Tale ikke nævnt.
Deres far Niels Nielsen (R) havde Tangå sammen med sin bror Ludvig N (R) (-1447-1490- før 1492) til Palsgård. Ludvig købte en part af Tangå af sin broderdatter Anne, og gården går videre til hans søn. Det vides ikke at han købte noget af Tale - men godnok heller ikke af Erik.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 847: Tangå.

Tale (Rosenkrantz) og Bertel Tegnhuse (Tinhuus) er dem i anelinjen vi ved mindst om, og hans forældre er svært usikre. Så det er nok her omkring den er gal.

Erik Hardenbergs dattersøn Jacob Ulfeldt (-1593) har ligsten i Kværndrup. Her er Mette (Tinhuus)es våben en hjort - dog gående, ikke opspringende. Hendes mors våben er Rosenkrantz.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 367.

Konklusion: Tale er nok en Rosenkrantz, men næppe datter af Ide, snarere ældre end hende. Om hun så er Nielsdatter bliver usikkert.

s 684 nr I-42 Claus Ludvigsen (Rosenkrantz) (-1487-1525) til Palsgård, Tågarp og Ståstorp

1487 købte han Ståstorp af Anders Gagge.
Den ligger i V Tommarp s, Skytts hrd, Skåne, lige ved Trelleborg.
Kilde: DAA 1893: Gagge. s 146.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 854: Gagge II og III.

s 684 savnes Mogens Ludvigsen Rosenkrantz (-1516-1550-) til Tangå

Søn af rd Ludvig Nielsen Rosenkrantz og Kirsten Hak.
Han er slået sammen med sin brorsøn Mogens Clausen Rosenkrantz s 690 nr I-83, de skal adskilles, selvom begge skrev sig til Tangå.
Mogens Ludvigsen ses 1516 1518 1536 1550, hans gerninger ses under Mogens Clausen Rosenkrantz. De underskrev begge 1536 Den store reces.
A Heise (se øverst) i PHT 1891 s 47-48.

s 684 savnes NN Ludvigsdatter Rosenkrantz ()

Ludvig har formentlig haft en tidligt afdød datter.
Kilde: DAA 1955: Rettelser Rosenkrantz til gammel tavle i DAA 1910 s 388.
-> CA Jensen: Danske adelige Gravsten nr 177.

s 685 nr I-50 Henrik Eriksen (Rosenkrantz) (-1429-)

Havde 1429 gods i Ginding hrd i leje af Ribe Domkapitel.
Han FIK det i forlening 22 sep 1429. Hans kautionister var rd Erik Nielsen, Christiern Fasti og Mogens Pig. Der er Rosenkrantz-segl for Henrik, og Fasti-segl for Christiern, 2 segl tabt. Godset er kapitlets gods i Sahl s i Ginding hrd.
Christiern Fasti har Vennergård i Velling s i Hind hrd.
Kautionisten rd Erik Nielen (uden bevaret segl) er næppe den anførte 'far' i Sønderjylland, han ses sidste gang 1412. Snarere Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim i Tim s i Hind hrd. Der er små 20 km imellem Vennergård og Tim.
Kilde: Bjarne Kure: Niels Kalf og Kalf-slægtstavlen. 2'udg 2021.
-> Oluf Nielsen: Harsyssels Diplomatarium s 27.
Efter Repertorium er brevet 22 sep 1429 et gavebrev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr 6422.
Det skal man så ikke lade sig forvirre af.

Hvis Henrik var fra Sønderjylland, må det undre at han tager gods ved Limforden i forlening af Ribe Kapitel i Kongeriget. Ribe stift omfattede dengang hele vestkysten fra Kongeåen til Limfjorden.

Så Henriks far er snarere Erik Jensen (Rosenkrantz) (-1405- senest 1429) gm Lucie NN (-1429-). s 678. Nr I-9.
24 aug - en måned tidligere - er 'Lucie i Vrtofte' med i en sjælegave, vist for sin svigermor.
(Vrtofte = Vedtofte = (nu) Brahesholm).
Kilde: Repertorium 1429 nr 6419.
Henviser til ÆAR bd III s 265. Den har jeg ikke set.
Erik, manden, nævnes ikke, så han må være død.
Tolkning: Erik er død, han havde næppe noget eget gods, enken Lucie er indlogeret på Vedtofte som nok tilhørte Otte Skinkel, sønnen lejer sig noget gods etellerandet sted.
Tak til Bjarne Kure for at påpege det faderskab.
Som kautionister bruger han sin rige slægtning (fars halvfætter): rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim og dennes nabo på Vennergård.
Halvfætterskabet:
    Rd Erik til Tim, hans FFF er rd Niels Eriksen (Gyldenstierne) (-1310-), DAA 1926: Gyldenstierne. s 6.
    Som er FMF til Erik Jensen (Rosenkrantz).

s 685 nr I-51 Margrethe Eriksdatter (næppe Rosenkrantz men 'Tandslet') (-1438-) til Lundsgaard i Angel og Tandsgård på Als
gm Jørgen Lund (-1438-)
og søster nr I-52 NN Eriksdatter ()
gm Claus Wohnsfleth (-1438-)

Jørgens Margrethe er næppe en Rosenkrantz.
Jørgen fik 1438 (eller før 1448) Lundsgaard i Grundhof by og sogn i Angel af Hertug Adolph. Den var beslaglagt fra Margrethes far, på grund af forbrydelse.
Jørgen gav som modydelse gods i Südergosharde (Sønder Gøs hrd, som ligger på Vestkysten! rundt om Husum by). Godset fik han med Margrethe, og hendes svoger Claus Wohnsfleth gjorde krav på det.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1902: Lund. s 303.

Der er ikke meget der peger på at de søstre var Rosenkrantz'e, den slægt ses hverken i Angel eller Südergosharde.
Se bemærkninger Lund.

s 686 nr I-60 Holger Eriksen (Rosenkrantz) (-1485-1496) til Boller v/Horsens
g2m Anne Henriksdatter Meinstorp (-1503-1535)

Anne lynchet 30 jan 1535.
Det plejer at være 20 jan 1535.
Kilde: DAA 1904: Meinstorf (Meinstorp).
Kilde: DBL2 under Anne Meinstorf
På ligstenen (nu i Hornslet) er det 1434.
Kilde: Abildgaard nr 543.

Han skrev testamente 1495.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 373.

s 686 nr I-69 Kirstine Eriksdatter (Rosenkrantz) (-1508/09) til Elvedgård
gm Jørgen Rud (-1458-1504) til Ruds Vedby

De blev begravet i Antvorskov Klosterkirke, ligsten nu forsvundet. Den havde hendes dødsår til 1508, men det er tilføjet med arabertal, så hvis hendes testamente er dateret 12 feb 1509 (som Rud-tavlen skriver), så er det vel sikrere.
Kilde: DAA 1912: Rud s 438-39.
Kilde: Abildgaard nr 176.

s 687 nr I-72 Axel Nielsen (Rosenkrantz) til Stensballegård mm (1472-1551)

1539 blev han i Kongens retterting fradømt Dalsgård i Mammen s, som hans far havde købt af sin morbrors enke. Den gik til hendes arvinger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383 Dalsgård.

s 687 nr I-72A Abel (Nielsdatter Rosenkrantz) til Stensballegård (-1520-)

Abel kommer ind med rettelserne i DAA 1988-90.
Hun var 1520 enke efter en Niels Munk, han ses ikke i DAA.
Kronologisk set kunne han være NM [m bjælke] (-1497-1512?- senest 1515) til Nørtorp i Thy og Brusgård i N-Jylland. Han står i Munk-tavlen som ugift.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 299.

s 687-88 nr I-73 Stygge Rosenkrantz (-1535-1571) til Hevringholm Lynderupgård og Ruuthsbo (da: Gundralöv)

Mere om ham i PHT 1888 s 176-78. (A Heise, se øverst).

s 688 nr I-75 Erik Stygge (Rosenkrantz) (-1536-1561) til Hevringholm
gm Mette Ottesdatter (Huitfeldt) (-1562- vel senest 1565)

Mette var vel død 25 maj 1565 da hendes søster fik pant i gods.
Dette vås opklares i stamtavle Huitfeldt.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 52-53.

s 688 nr I-76 Peder Stygge (Rosenkrantz) (-1536-1570) til Hevringholm

Lensmand på 'Vernø' Kloster
Det må være Værne/Varna Kloster i Oslofjorden i Østfold Fylke, lige S f Moss.

s 688 nr I-77 Jørgen Stygge (Rosenkrantz) (-1536-1551) til Hevringholm

Når det er Jørgen der 1546 bliver sagsøgt af Hartvig Skram (-1536-1565/66) til Dejbjerglund og hans medarvinger om en part i Hevringholm, må Jørgen vel være storebror og det må være på vegne af familien.
Iøvrigt er det ingenlunde klart hvordan Hartvig skulle være berettiget til det krav, han har ikke kendte Rosenkrantz-aner, og hans hustru heller ikke.

s 689 nr I-81 Cecilie Timmesdatter Rosenkrantz (-1523-1557)
gm Erik Krummedige (-1523-1541) til Nebbe mm

Trolovet med Jens Nielsen (Present) til Ryegård på Sjælland, han døde før brylluppet.
Det er næppe hende. Han er 30-40 år ældre, og slægtebøgerne er uenige om, hvem han var trolovet med.
Kilde: DAA 1909: Present. s 370.

Vielsestilladelse 1523 (29 aug), De bor i Ribe og Viborg stifter og er beslægtet i 3'og 4' grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 74.
Jeg kan ikke se noget slægtskab i 3'og 4' grad, men der er huller i deres anetavler. Det nærmeste er Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN (). Nicolaus er MMFFF til Erik og FMFF til Cecilie. Det er 4' og 5' grad og det krævede ikke tilladelse.

På foregående side under Berete Styggesdatter (Rosenkrantz), ses at Cecilie havde Nebbe, som Berete arvede. Det er ikke nævnt under Cecilie (Sidsel).
1546 ses hun i 2' skifte efter Hartvig Limbek til Nebbe og Vindum. Nebbe har Hartvig solgt til Erik Krummedige, nu er Hartvigs enke også død og hans søn Claus er sindssyg. Der har været holdt et skifte, men Cecilie og hendes svigermor Else (Thott) har købt Clauses arvepart, og afholder andet skifte i Vejle 1546, hvor de holder på Nebbe, og lader efterkommerne Bruun overtage en part i Vindum foruden strøgods.
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.

s 689 nr I-82 Axel Clausen Rosenkrantz (-1525-1564) til Tangå og Togarp
gm Magdalene Christiernsdatter (Dyre) (-1540-1564) til Hjelmsø

Han må have været mindre begavet, og blev udnyttet fra højre og venstre: Magdalenes bror Peder Christiernsen (Dyre) og rd Mogens Gyldenstierne (gm Axels kusine Anna Mouridsdatter Sparre [af Skåne]) . Intrigerne ses i PHT, de er ret eventyrlige.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 50-75.
Axel kunne end ikke skrive sit navn, hustruen underskrev for ham.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 52.

1545 måtte han låne 50 rd til kongen.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 51.

Blev 1558 dømt æreløs.
Næh, det er svogeren Peder Christiernsen (Dyre), som blev dømt i kongens nåde og unåde for mened og kidnapning.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 64-66.

1554 solgte han Tangå til Johan Friis.
Næh, Peder Christiernsen (Dyre) lod ham skrive skødet, men handelen blev ikke til noget. Gården blev med Peders øvrige gods inddraget under kronen.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 61-62.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 847: Tangå.

Axel begravet i Tjæreby Kirke.
Næh. Den ligger nær Skælskør, og er sognekirke for Basnæs, som ikke har noget med sagen at gøre. Axel boede sine sidste år på Hjelmsø i Tybjerg s, midt mellem Ringsted og Næstved, og blev begravet i Tybjerg Kirke.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 69.

s 690 nr I-83 Mogens Clausen Rosenkrantz (-1511-1551-) til Tangå

Kaldes 1516 1518 1550 Mogens Ludvigsen.
Det er hans farbror som savnes i stamtavlen, se ovenfor s 684.
De ses begge i Den store reces 1536.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 47-48.

Ses i rostjenestelisten 1525 og 1535.
Fulltofta fik han og broderen Axel som pantelen 1525 for 1200 rhinske gylden.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 49.

Efterlod sig en uægte søn Jacob Clausen.
Læs: Jacob Mogensen.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 50.

1545 måtte han yde 150 daler i lån til kongen.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 51.

Seglet for Mogens til Naffentorp er bevaret 1551, omskriften er 'MANS ROS K' så han brugte navnet Rosenkrantz. Der er ikke patronym.
Kilde: DAS II. Nr L.XXIII.71.

s 690 nr I-85 Berete Clausdatter (Rosenkrantz) (-1533- senest 1540)
gm Most Hansen (Jordberga) (-1500- senest 1533) til Odersberga

Gm Most Hansen til Oddersberg, hvis våben var en hjortevie og en stjerne.
Han hører til Jordberga-ätten, og levede 1500 og 1505.
Kilde: Raneke SMV s 651: Jordberga-ätten.
Oddersberg er en fæl fordanskning/forvanskning, det ville på svensk være Ottersberg.

s 690-91 nr I-86 Oluf Nielsen Rosenkrantz (-1512-1545) til Vallø

Oluf må være far til kannik Hans Olufsen (-1533- før 1542-), han ses længere nede før nr I-108.
Oluf er kun en snes år yngre end sin formodede far, så han er vel førægteskabelig, evt af et tidligt ægteskab med en ukendt.

s 691 nr I-94 Sophie Nielsdatter (Rosenkrantz) ()
gm rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1503-1534) til Nielstrup mm

Han anføres død på Dronningholm.
Iflg Trap var Dronningholm privatejet på denne tid, så det må være på Annisse, hvor han var lensmand fra (før?) 1530, og som hans enke overtog.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 184: Annisse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 198: Dronningholm.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 93.

s 692 nr I-96 rd Otte Holgersen Rosenkrantz (-1508-1525) til Boller v/Horsens
gm Margrethe Jasperstochter Gans zu Putlitz (-1525)

Gm Margrethe Jespersdatter Ganz von Putlitz.
Læs: Margrethe Jasperstochter Gans zu Putlitz.
Det er en almindelig (omend noget amatøragtig) fejl at stave slægtsnavnet Ganz, das ist aber ganz falsch! Ganz betyder hel(t) mens Gans er en gås, og sådan en fører de i skjoldet.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 18 bd. 1972-2005+08+12. (Udkom i serien: Geneal. Handbuch des Adels).

s 692 nr I-99 Sophie Holgersdatter Rosenkrantz (1493-1558) til Boller v/ Horsens
gm rd Axel Brahe (ca 1480-1551) til Krageholm, Hammar, Vittskövle, Tunbyholm i Skåne

Sophie død mellem 4 apr og 23 nov 1558.
Læs: 14 apr.
Kilde: DBL2 under Axel Brahe.
Kilde: DAA 1950: Brahe. s 10-11.

Som enke forlenet med Næstved Sortebrødrekloster og Everdrup på Stevns.
Kilde: DAA 1950: Brahe. s 10-11.

s 693 nr I-104 Erik Axelsen Rosenkrantz (1516-1591) til Landting
gm Margrethe Ulfstand (-1551-1582)

Gm Margrethe hvis mor hed Margrethe.
Margrethes mor hed Magdalena Tygesdatter Krabbe.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 40.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 438.

Fik 1577 tildømt Assartorp.
Det gjorde han, men han (dvs Margrethe) havde haft den hele tiden. (I DBL2 er formuleringen blevet udlagt til, at de først fik den i 1577).
Det var Tage Thotts arvinger: Arild Urup (1528-1587) til Ugerup, Henrik Brahe (-1565-1587) til Vittskövle og Otte Thott (1543-1588) til Näs, der havde klaget: De mente at de skøder som Børge Ulfstand (Margrethes far) havde fået på Assartorp, måtte underkendes, og så var de næmeste arvinger til sælgerne - 3 søskende Rosensparre. Erik trak dem i Kongens retterting og fik skøderne godkendt.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 445.
Som Rosensparres stamtavle ser ud, var de ikke engang nærmeste arvinger. Sælgerne var børn af Jep Rosensparre (-1459-1492-). Nærmeste arving må være Jeps halvbror Evert Truidsen (Rosensparre) (-1459-1496 senest 1504), hvis datter Anne var gm Hans Iversen Juel (1494-1502), de har oldebørn Lunge og Baden. Tage Thotts arvinger nedstammer fra Jeps fætter Jep Jensen (Rosensparre) () gm Ellen Nielsdatter Grubbe () (ingen kilder på dem), det bliver et led længere borte: Klagerne har en tip-tip-oldefar som er sælgernes oldefar.
Og selv hvis de var nærmeste arvinger, så var der ca 20 flere: Tage Thott har en fætter og en kusine, og hans farmor Karen Jepsdatter Rosensparre (-1500) har en søster, alle tre har efterkommere i 1570.
Kilde: DAA 1899: Rosensparre. s 374-5.

s 694 nr I-107 Claus Axelsen Rosenkrantz (-1565)

Til Togerup Tange og Hjelmsø.
Både Tågarp, Tangå og Hjelmsø havde hans far pantsat til Clauses morbror Peder Christiernsen (Dyre). Peder blev dømt for mened.
Se ovenfor under faderen s 689 nr I-83.
Kilde: A Heise i PHT 1891 s 50-75.

Efter Clauses død er der sag om arven, Kongens Retterting dømmer 4 maj 1566 at Peder Christiernsen (Dyre) som morbror er arving, selvom han sidder fængslet, er sindssyg, og kun lever på kongens nåde og unåde.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 634 note 52.
Kilde: -> Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme ... bd III s 54 ff.
Det havde så den praktiske konsekvens at godset tilfaldt kronen.

Savnes: s 694 før nr I-108 Hans Olufsen (Rosenkrantz) (-1533- før 1542-) kannik i Aarhus

Hans beseglede noget 1533 med 'Friis-våbnet med den skaktavlede bjælke'.
Kilde: Knud Prange: Historien bag et spørgsmålstegn - eller den utro fru Mette. - Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 172 og note 12. ->
Kilde: H Petersen: Danske Gejstlige Sigiller fra Middelalderen. 1886. s 64.
Der kendes imidlertid ingen Oluf i slægten Friis [af Haraldskær]. Altså må Hans være en (Rosenkrantz), og være en tidlig søn af Oluf Nielsen Rosenkrantz s 690-91 nr I-86.

Før 1542 besørgede Hans - sammen med Christen Henriksen Steen (-1515-1557-) til Hovedstrup (nu: Rodstenseje) og Mikkel Nielsen (Hvas af Gerholm) til Gerholm - en skiftesag, hvor Frands Andersen (Hvittenstiern) arvede Bjøstrup.
Kilde: DAA 1898: Hvittenstiern. s 236.
Flere detaljer: Se bemærkninger Hvittenstiern.

s 695 nr I-116 Anne Ottesdatter Rosenkrantz (1522-1589)
gm Albrecht Gøye (-1558) til Krenkerup mm

Takseret iflg oversigt II.
Der kan jeg ikke finde hende.

Død 27 okt 1589.
På ligstenen står at hun døde St Karinæ dag som var 25 nov, og blev begravet 1589.
Eiler Brockenhuus har hende i kalenderen 27 nov, og skriver 1589 på en thaarsdag.
November lyder nu også bedre end oktober, når hun er bisat 4 jan.
Kilde: Abildgaard nr 282.
Kilde: LAO: Eiler Brockenhuus kalender.

s 695 nr I-118 Otte Rosenkrantz (-1548-1557) til Næsbyholm
og hans børn nr I-131 til I-135

Børnenes rækkefølge må være:
(forældrene er gift efter 8 sep 1549)
nr I-131 Otte Ottesen Rosenkrantz (-1557). Må være opkaldt efter farfaren og dermed den ældste
nr I-133 Sophie Ottesdatter Rosenkrantz (ca 1551-1571). Hvem er hun opkaldt efter?
nr I-134 Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz (1552-1635). Opkaldt efter farmor og/eller mormor.
nr I-132 Mogens Ottesen Rosenkrantz (- ca 1563) f ca 1553 (mit gæt) - medmindre han er tvilling. Opkaldt efter morfar.
nr I-135 Birgitte Ottesdatter Rosenkrantz (1555-1588).
Faderen død sep 1557.

Otte beseglede noget 1553, både 9 aug og 21 okt, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II. Nr L.XXIII.82.

s 696 nr 127 Berte Rosenkrantz (1554-1625-)
gm Claus Glambek [II] (1537-1591) til Rask

Berte levede 1625.
Læs: 1626.
Kilde: DAA 1952: Rettelse til gl stamtavle i DAA 1910 s 384.

Clauses mor Maren Rask.
Den lille slægt hedder 'Gjødesen'. De havde hovedgården Rask. En af dem brugte Rask som navn, men NDA skriver dem som Gjødesen.
Om dem: Se bemærkninger Gjødesen.

s 696-97 nr I-129 Lisbet Folmersdatter Rosenkrantz (-1610-1613)
gm Anders Ottesen Thott (-1595) til Sireköpinge

Lisbet begravet .. jan 1613.
Kilde: DBL2 under sønnen Tage Andersen Thott.

s 697 nr I-133 Sophie Ottesdatter Rosenkrantz (ca 1551-1571) til Skærvad
gm Jacob Seefeld (1545-1599) til Visborg

Sophie død 25 sep 1571, 18 dage efter at have født Berte / Birthe Seefeld.
Kilde: O Walde: Smärre bidrag til dansk personhistorie. (dansk) Personalhisttorisk Tidsskrift 1917 s 123.

Linje II Boller-linjen med den legitimerede linje og friherrerne Rosenkrantz af Rosendal

s 699-700 nr II-1 Holger (Ottesen) Rosenkrantz (1517-1575) til Boller v/Horsens
g1 1548 m Mette Mouridsdatter (Krognos) (-1558)
g2 1568 m Karen Christophersdatter Gyldenstierne (1544-1613)

1565 får Holger Rosenkrantz til Boller kongeligt (skatte-)frihedsbrev for Kirsten Nielsdatter med børn og deres arvinger for det gods som Holger nu agter at give dem, eller som han senere vil give dem. Hun har en tid lang været hos ham.
I Slægten nr 29 (jan 2004) har Bjarne Nørgaard Pedersen en artikel: Rosenkrantz-legenden i ny fortolkning. Her mener han at giveren ikke er denne Holger Rosenkrantz, men hans fars halvbror Holger Holgersen Rosenkrantz (1496-1534) som også havde Boller.
Det må tilbagevises: Det ér Holger Ottesen Rosenkrantz her, som er den gode giver.
Men om Holger så er far til Kirstens børn, det er der ingen beviser på. På kildekritisk grundlag kan vi kun erlære et rungende 'måske'. Den Gabriel Holgersen til Egebjerg, der 1643 fremlægger kongebrevet i en landstingssag, er ikke søn af Holger, Gabriel er 1½-2 generationer yngre en Holger.
Kilde: Steen Thomsen: Rosenkrantz-legenden i gammel fortolkning. Artikel på vej.

s 700 nr II-2 Margrethe I Holgersdatter Rosenkrantz ()
og nr II-3 Ellen (ikke Eline) Holgersdatter Rosenkrantz ()
og savnes: Margrethe II Holgersdatter Rosenkrantz (-1551)
og savnes: Margrethe III Holgersdatter Rosenkrantz (-1555-)

Margrethe levede 1555.
Der må være 3 døtre Margrethe af første ægteskab, som alle døde som små. Her nummereret I, II, III.
Margrethe I og Ellen døde som små piger, og blev begravet i Uth Kirke med forældrene, de ses på ligstenen.
Ellen står som Ellen, ikke Eline.
Kilde: Abildgaard nr 589.

Margrethe II har egen ligsten i Uth Kirke, her står at hun døde 1551.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 948-49 Uth Kirke.
Kilde: DAA 1955: Rettelser Rosenkrantz til gammel tavle i DAA 1910 s 391.
-> CA Jensen Danske adelige Gravsten. Nr 240.

Så hende der levede 1555 må være Margrethe III.

s 702 nr II-15 Holger Rosenkrantz (1599-1634) officer i Nederland
gm Justina Ursula Maximilianstochter van der Lawick ()

Maximiliansdatter von der Lauwick.
Læs: Maximilianstochter van der Lawick.

Justinas far: drost Goosen vdL.
Justina står som Maximilianstochter, så kan hendes far ikke hedde Goosen.
Goosen levede (-1541-1563-), er meningen mon at han er far til Maximilian?
Kilde: Nederlandsk Wikipedia.

Linje III Arreskov-linjen

s 707 nr III-9 Helvig Rosenkrantz (1601-1672)
gm Borkvard Rud (1592-1647) til Sæbyholm og Utterslev (nu: Vintersborg) på Lolland

Helvig begravet 26 jun 1672 i Nakskov.
Bisat. Ligsten i Halsted Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 274 (kun blyantskitse uden våben og tekst).

Rud-tavlen har bisættelsen til 26 jul samme år og sted.
Kilde: DAA 1912: Rud. s 441.

Hun døde 19. maj 1672 på Uttersløfgaard, 72 år gammel - ifølge kistepladen i krypten under Rud'ernes gravkapel ved Halsted Kirke.
Kilde: DanmarksKirker. Maribo a, Halsted.

Borkvard født 2 jan 1598.
Rud-tavlen har 1592, og da han studerede i Marburg 1608 må det stemme.
Kilde: DAA 1912: Rud. s 441.

s 707 nr III-10 Mette Rosenkrantz (1603-1646)
gm Otte Pedersen Brahe (1582-1642) til Krageholm

Otte til Krogholm.
Læs: Krageholm i Skåne. Den ligger 10 km NV for Ystad.

s 707 nr III-11 Margrethe Rosenkrantz (-1638-1666- senest 1677) til Kulla Gunnarstorp

Købte Gundestrup 1638.
Ikke Gundestrup på Sjælland. Og ikke Vrams Gunnarstorp. Men Kulla Gunnarstorp.
Kilde: Rousell.

s 707 nr III-12 Sophie Rosenkrantz (-1628-1667)
gm rd Anders Eriksen Bille (1600-1657) til Damsbo, Løgismose mm

Anders begravet i Odense.
I Hårby, Løgismoses sognekirke.
Kilde: DAA 1985-87: Bille s 548-49 nr V-48.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 500: Hårby Kirke.

s 707 nr III-14 Anne Rosenkrantz (1610-1645) til Brobygård

Til Brobygård.
1635 fik hun skøde på Brobygård af sin værge Henrik Rantzau (-1674) stiftbefalingsmand til Rantzau mm. Brobygård ligger på Fyn, i Sdr Broby s, Sallinge hrd, 15 km N f Fåborg.
1784 var den på 43+9½+56½+225+11 = 345 tdr hartkorn.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 13 Svendborg a, s 775-76: Brobygd.
Når Anne 1642-45 var takseret til 327 tdr htk er det nok Broby. Når hun 1638 var takseret til 777 tdr htk, må hun have haft et gods mere.

s 707-08 nr III-15 Edel Rosenkrantz (ca 1612-1684) til Totterupholm
g1m Gabriel Laxmand (1611-42) til Frøslevgård
g2m Knud Ulfeldt (1609-1657) til Svenstorp

Født ca 1612.
11 sep 1611 på Arreskov ifølge hendes kisteplade i Fakse Kirke, afskrevet 1758.

Død 15 sep 1684 på Totterupholm.
11 sep iflg samme kisteplade.
Kilde: Danmarks Kirker, Fakse, s 528.

Det sås også i:
Kilde: DAA 1940: Rettelse til den gamle Rosenkrantz-tavle i DAA 1910.

Gabriel død 6 nov 1642.
Laxmand-tavlen har 8 nov, enken skrev 9 nov på mindetavle i Fakse kirke.
Kilde: DAA 1912: Laxmand. s 231.
Se bemærkninger Laxmand, Gabriel.
   
Knud begravet i Lyddekøbing.
Ikke i Löddeköpinge nær Barsebäck, men i Igelösa, som var sognekirke for Svenstorp, selvom den lå i nabosognet Oderslöv.
Edel opsatte mindetavle i Fakse Kirke, afskrevet 1758, her står Iløse.
Kilde: Danmarks Kirker, Fakse, s 528.

s 708 nr III-16 Henrik Rosenkrantz (1614-) til Arreskov

1625-1628 var han hos de to Gyldenløver i Sorø.
Hvabba ??

Linje IV Rosenholm-linjen

s 710 nr IV-3 Margrethe Rosenkrantz (ca 1561-1615)
gm Oluf Bille (ca 1555-1602) til Ø Vallø

Hendes 32 anevåben findes på Det kgl bibliotek.
Kilde: C Behrend -> Det kgl Bibl, håndskriftsaml, Thotts samling i Folio nr 1096.

s 713 nr IV-14 Dorthe Holgersdatter Rosenkrantz (1613-1667-) til Søndervang i V-Jylland
gm Otte Tagesen Thott (1607-1656) til Trollenäs (Näs), Trolleholm (Eriksholm) mm

1666 solgte hun Losna i Sognefjorden i Norge til en Hans Hansen.
Efter 1662 havde hun fået Søndervang fra sin bror Jørgen, 1767 solgte hun den - med godkendelse af svigersønnen Jørgen Krabbe og stedsønnen Knud Thott.
Kilde: DBL2 u/ OT Thott.

s 714 nr IV-19 Jørgen Rosenkrantz (1634-1657) til Vindinge

Begr 30 jun 1658 Odense St Knud.
30 apr.
Kilde: DAA 1944: Rettelse til gl stamtavle i DAA 1910.

Linje V Den friherrelige linje (af Villestrup)

Linje VI Barritskov/Brusgård-linjen

Linje VII Rydhave-Linjen

s 752 nr VII-8 Tale Rosenkrantz (-1588-1624-) til Langdal
gm Claus Nielsen (Tornekrands) (-1588-1610- senest 1613)

Begravet i Seden Kirke.
Den ligger på Fyn, lige NØ f Odense. Hvad Søren lavede hun der? Der er ingen adel i sognet og al deres familie er i Jylland.

Hun og Claus var gået fra hinanden, han havde 1606 solgt hendes Langdal, og hun sidder i elendighed. En dom i Kongens Retterting 1610 ophæver salget og giver hende den tilbage.
1624 solgte Tale den til Hartvig Kaas [m mur].
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1169: Langdal.
Kilde: DAA 1939: Tornekrands. s 101.

s 754 nr VII-12 Niels Rosenkrantz (-1605-1626) til Buderupholm
og s 754 nr VII-13 Erik Rosenkrantz (-1623-1630 - død ung før 1653)
og s 754 nr VII-14 Henning Rosenkrantz (-1623-1638- før 1653)
og s 754 nr VII-15 Folmer Rosenkrantz (-1625-1662-) til Halkær og Østergård
og s 754 nr VII-16 Ove Rosenkrantz (-1647-1676-) til Råkilde
og s 754 nr VII-17 Holger Rosenkrantz (-1630-1641- død ung før 1653)
og s 754 nr VII-18 Ellen Rosenkrantz (1619-1683)
gm Preben Banner (1624-1666) til Lundsgård

1653 var Erik Henning og Holger døde.
Kilde: DAA 1932: Rettelse til stamtavle Lykke (!)

s 754 nr VII-16 Ove Rosenkrantz (-1647-1676-) til Råkilde

Fik 1647 Råkilde i pant af sin faders enke.
Han er placeret i faderens andet ægteskab.
Så burde enken være hans mor. Hvis hun i kilden står som Folmers enke og ikke som Oves mor, må Ove være af første ægteskab (eller af et ukendt andet).
Der er kun opgivet en sekundær kilde.

Linje VIII Glimminge-linjen

s 755 nr VIII-1 Axel Eriksen Rosenkrantz (1552-1630) til Glimminge og Skjoldemose

Han skal have haft Gundestrup på Sjælland (Gevninge s i Odsherred), det kender Trap ikke noget til. Den tilhørte kronen fra 1583.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 562: Gundestrup.
Han er heller ikke kendt på Kulla Gunnarstorp eller Vrams Gunnarstorp i Skåne.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19).

s 755-56 nr VIII-2 Holger 'den rige' Rosenkrantz (1586-1647) til Glimmingehus mm
g1m Lene Gyldenstierne (1588-1639)
g2m Karen Krabbe (1597-1662) til Vemmetofte
hun g1m Johan Friis [af Hesselager] (1585-1635) til Løjtved

Johan Friis død 13 jul 1635.
Friis- og Rosenkrantz-tavlerne har 13 jul.
Krabbe-tavlen har 14 jul.
Kilde: DAA 1942: Friis af Hesselager (3 egern). s 58-59.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] Nr II-16.

Lenes mor Helle Ulfeldt.
Læs: Hedvig Ulfeldt.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 522.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 24-25.

Det store epitafium i Nyborg Kirke er over alle 4 ægtefæller.

s 756 nr VIII-3 Palle Rosenkrantz (1587-1642) til Krenkerup mm

Præceptor Esben Nielsen Halveg.
Esben Nielsen Halvegge (1579-1644-) af den uadelige gren af Halvegge [m væbnet arm].
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge s 504-05.

s 756 nr VIII-4 Oluf Rosenkrantz (-1604-1612)
trolovet med Christence Splid (1591-1637)

Præceptor Esben Nielsen Halveg.
Se lige ovenfor under Palle.

Christence g2 1615 med Jørgen Below (1594-1628) til Hastrup.
Kilde: DAA 1892: Fasti s 132.

s 757 nr VIII-9 Helle Rosenkrantz (1618-1685)
gm Niels Trolle (1599-1676) til Trolholm (nu: Holsteinborg), Gavnø og Vemmetofte mm

Helle begravet i Næs k. Niels indsat i Niels Trolles gravsted.
Fejlplaceret rettelse. Helle er ikke begravet i Näs, men blev 30 nov 1685 indsat i Nielses gravsted i Roskilde Domkirke.
Kilde: DAA 1944: Rettelse til gl tavle i DAA 1910.

s 758 nr VIII-12 Oluf baron Rosenkrantz (1623-1685) til Glimmingehus mm
gm Birgitte Gregersdatter Krabbe (1634-1685) til Gyldensteen (da: Enggård)

Birgitte født 1634 på Hindsgavl død 1685 på Egholm.
Det er 12 jun 1634 og 14 sep 1685.

Oluf idømt stor bøde for sin bog.
Ja, på 20.000 rdl.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard]. Nr I-99.

s 758 nr VIII-13 Mette Rosenkrantz (1624-1683) til Højgård mm
g3m Niels Krabbe (1603-1663) til Bälteberga mm
han g2m Mette Andersdatter Bille (1630-1657) til Randrup

Mette død 27 sep 1652.
Stamtavlerne Bille, Rud, Krabbe har 1657.
Kilde: DAA 1985-87: Bille s 551 nr V-68.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] Nr II-22.
Kilde: DAA 1912: Rud. s 442-43.

Til Højsgård.
Herregårdene Højsgård ligger på Fyn hhv Sjælland.
Men det er Højgård uden 's' i Grejs s i Nørvang hrd i Ø-Jylland, lige N f Vejle.

s 760 nr VIII-33 Anders Rosenkrantz (1654-1742) til Landting
gm Sophie Steensdatter Bille (1664-1706) til Tirsbæk og Søbo

Sophie født 2 jul 1664 på Søbo.
Bille-tavlen (samme forfatter) har 18 juli, en af delene må være en diktat-fejl.
Kilde: DAA 1985-87: Bille s 527 nr III-94.

s 761 Nr VIII-44 Helvig baronesse Rosenkrantz (1656-1707) til Boddum Bisgård
gm Holger Ottesen Thott (1647-1695) til Sövdeborg og Marsvinsholm

Helvigs skifte sluttet 20 aug 1708: 8.914 rdl, efter fradrag af 562 rdl gæld. Hovedbygningen på Boddum Bisgård er kun vurderet til 26 rd!
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/
som henviser til Dueholm mfl amter skifteprotokol 90.

Linje IX Örup-linjen

Örup bør staves med Ö, da den ligger i Skåne, 20 km ØNØ f Ystad, nær Glimmingehus. Den skal ikke forveksles med Ørupgård i Rosmus s på Djursland.

s 767 nr IX-5 rd Holger Børgesen Rosenkrantz (-1605-1658) til Örup og Rosenlund
gm Vibeke Corfitzdatter Thott (-1623-1669) til Sannarp og Fröllinge

Svigerfar skrevet til Frøling og Sanderup.
Det er det samme som Vibekes Fröllinge og Sannarp i Halland.

Holger og Vibeke byggede 1623 nyt beboelseshus på Fröllinge, det står endnu og en mindeplade bærer deres navne og årstallet. Så da er de gift.

Han levede sine sidste år på Fröllinge og døde her.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19): Fröllinge.

1627 (under Kejserkrigen) blev han chef for defensionsflåden i Sundedybet.
Hvor er 'Sundedybet'? Øresund? Femernsund? Alle sunde og bælter?

Sørup i Ringsted hrd arvede Vibeke og søstre parter i fra deres morbror Peder Basse (-1639), den endte hos en Grabow.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780-81 Sørup.
- hvor arven efter Peder Basse ikke er pindet ud.

s 768 savnes mellem nr IX-12 og-13 Ingeborg Rosenkrantz (1631-1632)

Født 4 jun 1631 på Vesløsgård, død 4 jan 1632 på Dueholm. Kisteplade i Vesløs Kirke.
Kilde: DAA 1940: Rettelse til gl stamtavle Rosenkrantz i DAA 1910.

s 768 nr IX-13 Ingeborg Rosenkrantz (ca 1635-)
gm Christopher Orning (-1650-1661-) til Hovland

F 4 jun 1631 på Vesløsgård.
Næh, Ingeborg er blandet sammen med sin storesøster lige ovenfor. Det er vanskeligt at forstå at fødselsdagen fra kistepladen er genbrugt, når dødsdatoen står samme sted.

Linje X Den nyere skånske slægt

Linje XI den sønderjyske linje

Den sønderjyske linie er koblet op på Hevringholm-linien. Den kobling er bortfaldet, og måske er det endda omvendt. Se øverst.

Det er nogenting ulogisk at de første 1½ generationer af sønderjyderne står opført i linie I: Den ældste Linje.
Det er nr I-23 rd Erik Nielsen, og hans 3 børn nr I-48 og XI-1 Peder Eriksen (liniens stamfar), nr I-49 Gotskalk Eriksen og I-50 Henrik Eriksen.

Litteratur:    
    Hans Gillingstam:
    Konung Kristian II:s kansler Gotskalk Eriksens (Rosenkrantz) släktsförhållanden.
    DAA 1964 s 131.
Her behandles en genealogi fra før 1538, som synes at være ganske korrekt, bortset fra fejlstavede navne. Den omfatter Gotskalks aner tilbage til alle oldeforældre plus en tipoldefar, plus diverse onkler, tanter, fætre, kusiner, ialt 36 personer.
(Gillingstam var iøvrigt medredaktør af ÄSF).
Denne artikel har stamtavlens forfatter ikke set.

s 783 nr XI-2 Claus Pedersen (Rosenkrantz) (-1431-1436-) til Kogsbøl i Sønderjylland

Formentlig gift med en datter af hr Jon Lille (Skram). Formodningen om ægteskabet bygger på, at Claus 1432 skrev sig af Tovskov.
Rd Jon Jonsen Litle (Skram) (-1396-1426- vist 1443-) fik 1406 kvittering af Anders Albertsen (Stenbrikke) på et afdrag af betalingen for Tovskov mm. Rd Jons søn Anders skrives til Tovskov 1444 og 1468.
Claus kan godt have siddet på Tovskov som svigersøn, men det er vel snarere som foged, indtil Anders Jonsen (Skram) blev voksen.
Et ægteskab ville være en mesalliance, Jon Litle er ridder til en stor borg, Clauses Kogsbøl er en væbnergård. Så den ukendte datter af rd Jon Litle (Skram) fordamper igen.

s 783 nr XI-3 Iver Pedersen (Rosenkrantz) (-1436-1446-) til Kogsbøl
gm Anne Sivertsdatter (Limbek) ()

Iver skødede 1436 med Godske Eriksen (Rosenkrantz) gods til Haderslev kapitel.
Og hvor i tavlen finder man så Godske?
Bare bladr 98 sider bagud, Gotskalk er farbror nr I-49 på s 685.

Gm Anne Sivertsdatter (Lauerhoch?)
Anne er en Limbek, datter af Sivert på s 270 i Limbek-tavlen.
Kilde: Gillingstam: kansler Gotskalk Eriksen (Rosenkrantz). DAA 1964 s 131.
Jeg har aldrig hørt om en familie Lauerhoch, hverken adelig eller borgerlig eller bondsk. Den er vel opstået som en slægtebogsfruefejllæsning af et uklart skrevet Limbeck.

Gm Anne Sivertsdatter (Lauerhoch?), moster til Erik Henriksen til Kærsgård, der solgte Iver Pedersen alt sit gods i Sønderjylland, levede 1494.
Ingen årstal eller kilde.
Hvem levede 1494, Iver (næppe), Erik (var død 1477) eller Anne? (mulig).
Anne Sivertsdatter (Limbek) har en søster Elsebe ifølge ovennævnte genealogi (Gillingstam), men hun er gm Otto Split (-1435-1466- senest 1472) til Roest.
Kilde: Gillingstam: kansler Gotskalk Eriksen (Rosenkrantz). DAA 1964 s 131.
Erik Henriksen må være EH (Lange) (-1469- før 1477) til Kjærgård (uden s, men nu med j), hans far Henrik Esgesen/Eisen havde Kjærgård i Hunderup s i Gørding hrd, 15 km ØSØ f Esbjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1029: Kærgård.
Se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser.

Efter Trap må han også have ejet St Tønde i Hostrup s, som hans søn Claus i 1494 skødede til Eggert Gjordsen - med sin mors og søskendes godkendelse.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 623: Kogsbøl.
Trods mors og søskendes godkendelse, er det Clauses hustru der medbringer St Tønde. Se nedenfor under Claus nr XI-6.

s 784 nr XI-5 Ludvig Clausen (Rosenkrantz?) (-1469-1473-) i Hviding
gm Øllegård () - hun udgår

1469 fører han skaktavlen i sit sigil.
Henrik Fangel rejser tvivl om Ludvig var søn af den anførte Claus (nr XI-2), eller af Claus Svendsen (Skalehals?) (-1452-) i Hviding. Det mulige bevis er Ludvigs segl '1469'. Fangel henviser til Repertorium Ser 2 nr 2527 (læs: 2572) som skriver at det er en skråbjælke, mens DAA erklærer at det er skaktavlen.
Kilde: H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. S 214-15 og Note 11.
Claus Svendsen (Skalehals?) og hans far er behandlet i DAA 1889: Brostrup, deres våben kendes og er lig med Skalehalses, ikke Brostrups.
Se bemærkninger Brostrup.
Kilde: DAS I nr 833, 1100.
Kilde: DAS II nr F.XLV.3 (Claus Svendsen).
Kilde: Repertorium 1469 nr 2572.
Ludvig Clausens segl i '1469' er ikke i DAS II. Dermed er der mulighed for at 'skaktavlen' er ønsketænkning.

I givet fald skal efterkommerne også flyttes ud af slægten, ialt:
nr XI-5 Ludvig Clausen i Hviding
nr XI-13 Niels Ludvigsen til Høgsbro
nr XI-19 Ludvig Nielsen til Høgsbro
nr XI-20 Karine Nielsdatter ugift
nr XI-21 Anne Nielsdatter gm Thomes Bildt til Gandrup
nr XI-22 NN, mor til Frederik Hobe
nr XI-31 Anne Ludvigsdatter ugift.

1469
1469 er et gæt. Brevet er udateret, det er tidligst 1466.
Kilde: Repertorium 1469 nr 2572.

Ludvig gm Øllegård (Elgor) hvis moder var Gese Pils.
Hvor er så sønnen Claus?
Gese van Hafn, enke efter en Pil eller Pyl i Mecklenburg, havde 1475 en datter Øllegård (i den plattyske original Olgart) med en søn Claus Louessen. De to får Geses fuldmagt i en arvesag.
Kilde: Repertorium 1475 nr 3628 (og 1477 nr 4105).
I en rettelse i DAA 1915 til den gamle Rosenkrantz-tavle blev Claus gjort til Ludvigsen og søn af denne Ludvig.
I den nye tavle er Claus så afvist, men moderen består åbenbart? Koblingen var lavet udfra Clauses navn, så uden ham er der ingen belæg for at Øllegård hører til her. Efter min vurdering er det ikke sandsynligt at Ludvigsen på plattysk kan blive til Louesen. Louesen lyder mere som Lavesen/Lagesen.
Kronologisk stemmer det ikke for godt. Når Claus får fuldmagt 1475 er han mindst 18, dvs født 1457 eller før. Ludvigs søn Niels ser vi (1523-1543- senest 1549) og er så snarest født omkring 1490. Så har vi 35 år mellem dem, så de er ikke helbrødre, og næppe heller halvbrødre.
Ergo Øllegår udgår.

s 784 nr XI-6 Claus Iversen (Rosenkrantz) (-1473-1500- senest 1515) til Kogsbøl
gm Margrethe (Røde) (-1481-1515)

Skødede m fuldmagt af sin mor og sine brødre til Eggert Gjordsen 1494 godset Tønne i Hostrup s.
Læs: Store Tønde.
Eggert havde tingsvidne fra 1482 på at en tredjedel af gården var hans arvegods, så det er kun en part Claus sælger, og det er rimeligvis hans hustrus. Hun blev 1481 - med søster og mor - nævnt blandt arvingerne til St Tønde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 718: St Tønde.

Nævnes 1493 da broderen Erik fik tingsvidne på deres forældres ry.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7395.

1500 tilstede på Ll Tønder herredsting.
Han var medudsteder af et tingsvidne til Anne Eggert Gjordsens (hun er Clauses svigerindes svigerdatter).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9087.

s 784 nr XI-7 Erik Iversen (Rosenkrantz) (-1479-1501-) til Kogsbøl i Sønderjylland
g2m Dorothea Godskesdatter Holck ()

Gm Karen eller Dorothea Bertelsdatter Holck, datter af Bertel Holck til Rønhave og Karen Henriksdatter Lund (?)
Spørgsmålstegnet er helt velplaceret, Bertel Holck (-1507-1535) er omkring 40 år yngre end sin 'svigersøn'.
Holck-tavlen gør Dorothea til søster til Bertel, det er en del bedre.
Kilde: DAA 1925: Holck. s 430-31.
Efter Gillingstam er hun Dorothea Godskesdatter og søster til Bertel, Hartwig og Wolf.
Kilde: Gillingstam: kansler Gotskalk Eriksen (Rosenkrz). DAA 1964 s 131.

Byggede først Süderhof i Nr Sejerslev.
Først? Før hvad?
Nr Sejerslev ligger i Emmerlev s i Danmark, gården hedder (derfor) Søndergårde.

Hans søn nr XI-17 Iver Eriksen må - kronologisk set - være af første ægteskab med en ukendt, han er nogenlunde jævnaldrende med moderen til Eriks øvrige børn, Dorothea Godskesdatter Holck, og 20-40 år ældre end sine halvsøskende.

1493 fik Erik tingsvidne på deres forældres ry.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7395.

s 784 nr XI-8 Iver Iversen (Rosenkrantz) (-1487-1506-) til Kogsbøl i sønderjylland

Gm Agnete Abildgaard.
Agnete er en tvivlsom sag, hendes far er usikker. Hun behandles i Abildgaard-tavlens indledning s 3 afsnit 3.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 3.
Ivers brodersøn Iver Eriksen til Krogsbøl s 786 nr 17 er også gm en Agnete Abildgaard. Det ligner en fordobling af en usikker dame, og det er tvivlsomt om hun hører til Iver Iversen her. Se under Iver Eriksen her nedenfor.

Nævnes 1493 da broderen Erik fik tingsvidne på deres forældres ry.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7395.

s 785 nr XI-11 Bege Eriksdatter (Rosenkrantz) ()
gm Bo Høg (-1428-1478-) til Tandrup og Astrup

Hendes mand Bo Høg skrives her til Torp.
På s 682 er han til Tandrup og Astrup, ligeså i DAA 1898 Høg.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: Strangesønnerne, Sigvard Mahler Dam i Peronalhist.Tidsskr.1993.

Bo Høg er g2 med Anne (Nist) (ikke Tornekrands). Se bemærkninger Høg.

S 785 Nr XI-12 Dorte Eriksdatter (Rosenkrantz) (-1487-senest 1496)
gm Mogens Ebbesen Galt (-1433-1481) til Rudbjerggård

1492 havde hun Mors som pantelen.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 173-74.

S 785 Nr XI-13 Niels Ludvigsen (Rosenkrantz? Skalehals?) (-1523-1543/49) til Høgsbro

Svigerfar Hans Breide til (Hejls-) Voergård.
Den Hedder Hejls Vargårde.

1512 (24 jul) købte han en halvpart i et bol og en toft i Riisby [Rejsby s, Hviding hrd].
Sælger var Karen gm Hartvig Christiernsen (Glambek I) til Stubberup i Højen s i Jerlev hrd, 10 km S f Vejle.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.248.

S 785 Nr XI-14 Erik Clausen (Rosenkrantz) (-1515-) til Trægård

Til "Trægård".
Gåseøjnene overflødige, den ligger i Møgeltønder s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 647: Trægård.

Hans 4 sønner er blevet flyttet til en anden far, se nedenfor nr 23-26. Det stemmer også med at næste gang vi ser Trægård, har den tilhørt nr XI-35 Carsten.

s 786 nr XI-17 Iver Eriksen (Rosenkrantz) (-1489-1493- før 1505) til Kogsbøl i Sønderjylland
gm ? Agnete Abildgaard ()

Gm Agnete Abildgaard - ligesom sin farbror Iver Iversen s 784 nr 8.
Det ligner et ekko.
Agnete er en tvivlsom sag, hendes far er usikker. Hun behandles i Abildgaard-tavlens indledning s 3 afsnit 3.
Men det er mere troligt at Iver Eriksen var gm en Abildgaard, fordi han opkalder en søn Timme. Det er et sjældent navn, som kendes tidligt i Abildgaard-slægten. Og det gør det sandsynligt at Ivers hustru var datter af en Timme Abildgaard, ikke af Poul.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 3.

Iver må kronologisk set være af faderen Eriks første ægteskab med en ukendt, han er nogenlunde jævnaldrende med moderen til Eriks øvrige børn, Dorothea Godskesdatter Holck, og 20-40 år ældre end sine halvsøskende.

s 786 nr XI-20 Karine Nielsdatter (Rosenkrantz? Skalehals?) (- 1568)

Død 1658.
Læs: 1568.
På ligstenen kaldes hun Rosenkrantz, og hendes ophold hos Dorthe Lange gm Jørgen Rosenkrantz står også der.
Kilde: Danmarks Kirker, Roskilde Domkirke gravminder. Ligsten nr 74.

s 787 nr XI-23 Gotskalk Holck Eriksen (Rosenkrantz) (-1505-1544) kansler mm
og nr 24 Claus Eriksen (Rosenkrantz) (-1530-1565-) til Kogsbøl
og nr 25 Sivert Eriksen (Rosenkrantz) (-1536-1560-) til Kogsbøl
og nr 26 Iver Eriksen (Rosenkrantz) (-1535-1570-) til Kogsbøl
og savnes: Karina Eriksdatter (Rosenkrantz) ()

De er ikke sønner af nr 14 Erik Clausen, men af nr 7 Erik Iversen. Gotskalk er opkaldt efter morfar med for- og efternavn, Iver efter farfar, Sivert efter farmorfar.
Kilde: Gillingstam: kansler Gotskalk Eriksen (Rosenkrz). DAA 1964 s 131.
Det giver også en enklere arvegang for Kogsbøl.

Erik Iversen nr 14 har i forvejen en søn Iver nr 17, som er en del ældre end de 4 brødre her, det stemmer med Gillingstams genealogi.

Gotskalks fyldige biografi ses hos Heise (se øverst) i PHT 1891 s 189-227.

s 787 nr XI-28 Bendix Iversen (Rosenkrantz) (-1536-1566- før 1582) til Gribsgård
g1m Karen Breide ()
g2m Anne Carstensdatter Grib [II] (-1582-1604-)

G1 m Karen Breide
Hun ses ikke i stamtavlen Breide.

Alle 3 begravet i Emmerlev Kirke, ligsten m 3 helfigurer ses endnu.
Kilde: DAA 1895: Grib [II]. s 124.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 622: Emmerlev Kirke.

s 788 nr XI-33 Otte Rosenkrantz (-1599-1622/25) til Søndergårde

1622 gav han sine niecer Margrethe og Anne Vognsdatter ....
På Næste side ses at de er døtre af Mikkel Vognsen til Stenumgård, så de er ikke Vognsdøtre men Mikkelsdøtre (Vognsen af Stenumgård).
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenumgård].

s 788 nr XI-34 Christopher Rosenkrantz (-1596-1610)
g1m Appolonia von Kerberg (- før 1594)
g2m Johanne Pedersdatter Galskyt (-1607) til Høgsbro
g3m Kirsten Nielsdatter Stygge ()

1599 Forordnet til værge for sine søsters børn.
Hvilken søster, der er 3 ?
Det er vel Dorothea g Peder Norby.
Kilde: Samme side under broderen Otte.

Johanne død 17 feb 1604.
To sider før under hendes første mand Ludvig, nr XI-19 er det samme dato 1607. Ligeså i Galskyt-tavlen og von Kerberg-tavlen..
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 170.
Kilde: DAA 1940: von Kerberg. s 20.
Der mangler en henvisning til: Troels Lund: Om Dommen over Christoffer Rosenkrands. Historisk Tidsskrift række 4 bd 3 s 518-37.

Førte vist 1594 sag mod en af sine svigermødre.
Kilde: DAA 1940: von Kerberg. s 20.

s 788-89 nr XI-35 Carsten Rosenkrantz (-1608-1625-) til Kogsbøl og Gribsgård i Sønderjylland og Kambo i Norge
gm Karen Jacobsdatter Breide (-1588-1622-)

Kambo ligger lige N f Moss i Oslofjorden.
Kilde: Norsk Wikipedia.

I Trap ses at Trægård i Møgeltønder s lå under Kogsbøl, men havde tilhørt Carsten Rosenkrantz, som havde lagt den øde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 651: Trægård.
Det er ikke helt klart hvornår, 1599 lyder ikke sandsynligt.

s 789 nr XI-37 Dorothea Rosenkrantz (-1608-) i Rærup og til Sønder Urup
g1m Peder Norby [af Skovgårde] (-1593-1595) til Urup
g2m Christen Munk [af Vejbjerggård] (-1590-1610-) til Ørnhoved

Til Rerup.
Rærup i Lydum s i V Horne hrd er en landsby, der kendes ingen hovedgård dér. Dermed: I Rærup. Rærup ligger 20 km NNV f Varde, lige NØ f Nr Nebel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 803: Rærup.

Peders far: Oluf Lauridsen Norby til Steengård.
Til Skovgårde.
1906: Norby [af Skovgårde] s 321.

Christen Munks far: Niels Munk til Komdrup.
Christen er ikke en Munk [af Havbro] (tidl: vinranke-Munks yngre linie), men en Munk [af Vejbjerggård]. Han er søn af Frands Iversen (Munk af Vejbjerggård) (-1542-1564-) til Strandbjerggård (Strandbygård), som ses DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård] s 321 nr 1.
Kilde: Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther: Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr 2012 s 21-31 og 129-140.

Christen nævnt som stedfar til Peder Norups børn 1599.
Kilde: DAA 1905: Munk [bjælke- vinranke- af Havbro]. s 314.
Så da er han gm Dorothea.

Christen er skrevet til Urup 1609, så Dorothea har medbragt den fra første ægteskab.
Sønder Urup ligger i Grindsted s, 45 km V f Vejle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 914: Sønder Urup.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til DAA 1899 Rosensparre

Vaaben Rosensparre våben. Skånsk uradel som tog navn i 1500-tallet efter deres våben. Også set med omvendte farver. Kendt (-1353-1624). K: Achen, DAS I: Sorø.

Stamtavle i DAA 1899 s 371
Rettelser i DAA 1901 s 565; 1906 s 499; 1923 s 551; 1940 s 169; 1955 s 115;

Oversigts-stamtavle: Rosensparre

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle stamtavlens personer.

Litteratur

Slægten er behandlet i:
    FR Friis:
    Hist.efterr.om den danske Adelsfam. Rosensparre.
    1872. 54 s.
Det ser ikke ud til at Thiset har kendt den.

Nogle medlemmer ses i:
    Curt Wallin:
    Jens Holgersen Ulfstand og Glimmingehus.
    1979.

En halv snes borgere i Lund og Malmö plus en svensker i Uppland førte samme el lign våben (farver ukendte). De ses i Raneke s 810-11.

s 371 nr A. Jep Jensen (Rosensparre) (-1381-1402-)

Der står at han 1388 stadfæstede sin farbrors testamente, med henvisning til PHT 1882.
I PHT står der klart at farbror er en fejloversættelse, det er hans brors testamente. Det er da også nævnt under broderen Niels Jensen Feth s 375.

I rettelse 1906 henføres ridderslaget på den hellige grav til året 1401.
Men i DAA 1899 står at han allerede er ridder i 1397.
I rettelsen 1906 er datoen gal: Brevet er dateret 18 okt 1401, og indeholder at ridderslaget skete på jomfru St Margrethes dag - det er 13 jul. Årstallet nævnes ikke, men der er vel samme år.
Kilde: DRB på http://drb.dsl.dk/diplomer/01-145-2.html

s 371-72 nr 1. Jens el Niels Jepsen (Rosensparre) (-1410-1450-1460) til Skarhult
g1m NN Due ()

Hendes Due-våben ses på Lene Ottesdatter Thotts våbendug fra hendes (Lenes) bryllup 1573.
Kilde: Albert Fabritius: Lene Thotts våbendug. Småstudier tilegnet Christian Axel Jensen på hans 65 Aars Fødselsdag. 1943.
Lene er hendes tip-tip-oldedatter, så det skal kanske tages med et gran salt.

s 372 nr a. Jep Jensen (Rosensparre) (midt 1400-tal) til Skarhult
gm NN Grubbe ()

Ifølge ligsten over deres oldebarn Tage Ottesen Thott i Näs gl Kirke, skal Jeps hustru være en Grubbe.
Det samme ses på Tages datter Lenes våbendug, broderet til hendes bryllup 1573. Dugen viser også at hendes mor skal være en Bydelsbak [af Bregentved], eller måske en Urup.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1984. Åke Thott: Sambandet mellan .... Thott.
Albert Fabritius: Lene Thotts våbendug. Småstudier tilegnet Christian Axel Jensen på hans 65 Aars Fødselsdag. 1943.

Hans farfar af samme navn er gift med en Grubbe, så den mulighed kan ikke afvises, at det er hende der har 'smittet af' på sønnesønnen.
Ingen af de damer findes i stamtavlerne Grubbe, Bydelsbak eller Urup.
Kilde: DAA 1895: Grubbe.
Kilde: DAA 1890: Bydelsbak [af Bregentved].
Kilde: DAA 1932: Urup.

s 372 nr 1) Karen Jepsdatter (Rosensparre) (-1500)
gm Anders Stigsen (Thott) (-1434-1496) til Näs

Friis har at Klevenfelds stamtavler mener at Anders skal være gift med Anne Rosensparre.
Der står (DAA 1899) at han er gift 2' med Ellen Thorkilsdatter Brahe, men iflg Friis har ligstenen latinsk indskrift om ham og hans hustru Katerina, så hun må vel være nr 2.

Wallin har at både Anders og Ellen døde i (ca) 1496.
Friis har at Karen døde i 1500.

Skal efter et gammelt sagn være blevet bjergtagen.
Sagnet handler om Anderses første hustru, altså Ellen, ikke Karen. Det kan læses i:
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 107-08

s 372 nr b. Birgitte Jensdatter (Rosensparre) (-1472-1486-)
gm Holger Henriksen (Ulfstand) (-1485) til Glimminge

I DAA 1896 Ulfstand står at 1472 mødte hun på Albo herredsting for sin mand.

Hun ses sidste gang 1486 på et gavebrev til St Olofs kirke, hendes mand havde skænket den en gård, og hun stadfæstede.
Kilde: Wallin -> Weibull: Lunds Ärkestifts Urkundbok bd V s 16 nr 16.

s 372 nr c. Torben Jensen (Rosensparre) (-1460-1487- før 1500) til Skarhult, landsdommer

1478 (28 okt) var han meddommer på Sjællands Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4304.

1483 medbeseglede han et skøde fra Jens Bille til hans svoger Peder Lang.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1483 nr 5178.

1500 fører børnene sag, så da må han være død.

s 373 nr (a Birgitte Olufsdatter Rosensparre (1586-1647)
gm Corfitz Rud (1573-1630) til Sandholt mm

Død 28 apr 1645.
I DBL2 er det 29 apr.

s 373 nr (e Elisabeth Olufsdatter Rosensparre (1529-1627)
g1m Axel Brahe (1582-1613) til Krenkerup
g2m Palle Rosenkrantz (1587-1642) til Krenkerup mm

Død 31 dec 1627.
det var 30 dec.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz s 756
Kilde: DBL2
Kilde: DBL3.

s 374 nr c) Anna Jensdatter Rosensparre (- ca 1555)
gm Axel Urne (-1529-1577) til Søby Søgård

Anne er begravet omkring 29 sep 1555.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 478-79.

s 374 nr 2) Ingefred Torbernsdatter (Rosensparre) (-1512- før 1561)
gm en Erik Jensen ()

Hun levede 1512. Gm Erik Jensen (Urup) til Urup.
Hos Friis er der et stort måske ved Urup. I Urup-tavlen er Erik Jensen (Urup) (-1480-1505-) til Ugerup kun gift med Margrethe Axelsdatter Brahe, og i Brahe-tavlen ligeså.
Erik Jensen (Urup) er nok født ca 1450, mens Ingefred må være fra ca 1470, så det er vel en anden Erik Jensen hun er gift med.
Kilde: DAA 1932: Urup s 174.
Kilde: DAA 1950: Brahe nr 35.

s 374 nr 4) Gye Torbernsdatter (Rosensparre) (-1512-1517-)
gm NN ()

Nogen mand er ikke nævnt, men hun skrives som frue i 1512.
Friis anfører Tønne Rosengaard uden nærmere detaljer.
Ingen af dem ses i stamtavle Rosengaard.
Kilde: DAA 1912: Rosengaard.

s 374 nr 2. Truid Jepsen (Rosensparre) (-1431- før 1460)
g1m Marine eller Berethe Evertsdatter Moltke (-1416-)
g2m Elne Nielsdatter (Gagge) (-1460-) til Assartorp

g1m Anne Evertsdatter Moltke.
Hun kendes ikke.
Evert Evertsen Moltke (-1377-1410- før 1413) til Hegnede mm var gm Christine Bosdatter (Due) (-1391-1423-) til Veksø. Hun pantsatte 1416 gods i Atterup som tilhørte hendes døtre Marine og Berethe.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 27.
Det må vel være en af dem, der siden bliver gift med Truid.

G2m Elne NN af Assartorp.
Hun skal være datter af Niels Strangesen (Gagge) (-1421- før 1446) af slægten Gagge [I].
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 259: Gagge I. Se bd III.
-> FSM.

Husfrue Elne i Assartorp beseglede noget i 1460. Hendes våben er et leopard- eller bjørnehoved set forfra.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.XLIII.1.
Hendes formodede far fører et bjørnehoved i profil.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.III.1.

Elne var sandsynligvis g2m Hans Nielsen (Skriver) (-1427-1467-) i Assartorp, som må være søn af Niels Skriver [II] (-1406-1413-) landsdommer i Skåne.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 259: Gagge I. Se bd III.
- og s 333: Peder Ebbason mfl. Se bd III.
Kilde: -> FSM.
Skrivernes segl er bevaret:
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LVIII.1-2.

s 374-5 brødrene nr a. Evert Truidsen (Rosensparre) (-1459-1487-) til Nørregård
og b. Jep Truidsen (Rosensparre) (-1459-1492-) i Assartorp
og c. Erik Truidsen (Rosensparre) (-1459-)

Det er ikke anført hvem der er mor til hvem af brødrene.
Erik og Evert besegler 1459 til vitterlighed for deres moster Elne Moltke, altså er de sønner af Anne Evertsdatter Moltke. Evert må være ældst, opkaldt efter sin morfar. Når Jep sidder på Assartorp må han være søn af Elne derfra, og altså yngre halvbror.

Assartorp ligger i Bara hrd, 20 km Ø f Malmö, vist i Lyngby s.

s 374 nr b. Jep Truidsen (Rosensparre) (-1459-) i Assartorp

Nævnes 1495 sammen med broderen.
Jamen ingen af brødrene er nævnt 1495. Er det blot en skrivefjel for 1459?

s 375 nr B. Niels Jensen Feeth (Rosensparre) (- ca 1381) kannik
og nr C. Christine (Rosensparre) (-1354- ca 1381)
gm Laurids Dansson (-1339-1354- før 1381) til Valkebo i Östergötland, herredshøvding

På s 373 kvitterer deres bror Jep for arv efter dem i 1381.
Så skulle der vel stå under dem begge, at de er døde før da. Christines mand må være død før hende, siden hendes bror arver.

Laurids er stamfar i egen slægt.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 179: Lars Danssons ätt



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til DAA 1912 Rostrup

Vaaben Rostrup våben. Hed også Rastorp og Radestorp, og regnes for nært beslægtet med Ahlefeldt, Bosendal og Rumohr. Holsteinsk uradel, kendt (-1281-1749).

Stamtavle i DAA 1912 s 415
Rettelser i DAA 1923 s 555; 1936 s 124; 1937 s 176; 1938 s 136; 1939 s 121; 1941 s 117; 1953 s 41; 2012-14 s 779;

s 415-16 nr a. Marquard 'den unge' Ratzstorp (Rostrup) (-1335-1353-) til Åkær og Labinggård

Til Sejlstrup.
Kun nævnt der 1335.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 320. Sejlstrupgård.
1340 var han foged på Skanderborg.
Sejlstrup 1335 er Rostrup-slægtens eneste tilknytning til Vendsyssel, både faderen og efterslægten er i midt-Østjylland, og der ses ikke nordenfjordsk arvegods. Der er ikke bevaret noget skøde fra Marquard til bispestolen.
Så har Marquard vel snarere været bispens foged eller lensmand, og ikke ejer.

Til gengæld sælger børnene deres arveparter i Åkær, Kærsgård og Svinballe, så dem må Marquard også have haft.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 337: Åkær.

Rettelsen 1923 beretter om hans mageskifte med Palle Bryning den yngre.
Læg mærke til at der tages tingsvidne om mageskiftet 1418, men det har fundet sted en generation tidligere. Det oprindelige brev er vel brændt, siden der er behov for papir på handelen.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14180926001.

s 416 nr 2) Elsebe Marquardsdatter (Rostrup) (-1386- før 1398-) til Åkær (part)
gm Jens Allesen (Helstrup) (- før 1398-)

Hun solgte også mellem 1386 og 1398 sin part i Åkær, Kærsgård og Svinballe til Aarhus-bispen. Det blev bekræftet 1398 af Ove Krabbe, der da skødede sin hustrus parter i samme til samme.
Kilde: Samme side under 5) Claus og 4) Gotskalk og 3) Sille gm Ove Krabbe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 337: Åkær.

s 416 nr 3) Cecilie 'Sille' Marquardsdatter (Rostrup) (-1386-1398-) til Åkær (part)
gm Ove Krabbe (-1398-)

Solgte 1398 deres part i Åkær, Kærsgård og Svinballe til Aarhus-bispen. Og bekræftede at hendes søskende Gotskalk og Benedikt og svoger Jens Allesen tidligere havde gjort ligeså.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 337: Åkær.

s 416 nr 4) Gotskalk Rostrup (-1386- før 1398 -1407-) til Åkær (part)

Solgte før 1398 sin part i Åkær, Kærsgård og Svinballe til Aarhus-bispen.
Det var efter 1386.
Det blev bekræftet 1398 af Ove Krabbe, der da skødede sin hustrus parter i samme til samme.
Kilde: Samme side under 5) Claus og 3) Sille gm Ove Krabbe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 337: Åkær.

s 416 nr c) Gotskalk Rostrup () ikke til Ristrup - Udgår
gm Margrethe Vestenie () - Udgår
og Gyde Gotskalksdatter (Rostrup) ()
gm Ebbe Henriksen (Udsen) (-1396-1433-)

Kilderne:
De beretter intet om denne Gotskalk eller hans hustru.
Navn:
Når en søn har samme navn som sin far, er det oftest fordi han er født efter faderens død og opkaldt efter ham ifølge opkaldereglerne. Sjældnere fordi en af sønnens bedstefædre havde samme navn. Her ses ingen af delene.
Hustru:
Margrethe ses ikke i stamtavlen Vestenie. I Givet fald må hun - kronologisk set - være datter af stamfar Thomas.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 183-84.
Gods:
Gotskalk er ikke til Ristrup, den køber hans 'sønnesønnesøn' Hans i 1518
Kilde: Næste side nr 4.
'Sønnesønnen':
Laurids til Sjelle Skovgård nævnes 1495 i Holger Eriksen (Rosenkrantz)s testamente. Jeg kan ikke se nogen slægtsforbindelse, men han har vel været ansat.
'Far':
Gotskalks 'far' Gotskalk og dennes søn Jep afstår 1406 al ret til rd Jep Begers gods. Her ses ikke flere sønner.
Så hvis Gotskalk junior har eksisteret, må han have været umyndig endnu, dvs født 1388 el senere.
'Datteren':
Gydes mand Ebbe Henriksen (Udsen) ses gennem 37 år, han må være født 1375 eller lidt tidligere. Hans sønner Jens og Simon Ebbesen (Udsen) ses myndige 1450, så deres mor er født senest 1410.
Kilde: DAA 1945: Udsen s 115.
Ebbe skødede 1415 sin hustrus gods i Åstrup til Øm Kloster. Desværre er hendes navn ikke med.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 906: Åstrup.
Dermed bliver kronologien presset: Gotskalk junior født ca 1390, Gyde ca 1410 og Simon ca 1430. Det er muligt, men ikke specielt troligt.
Rimeligvis er Gyde født omkring 1380 og dermed datter af den ældre Gotskalk (- før 1398-1407-), som nok er født omkring 1340-50.
'Søn:'
Hans er - vurderet ud fra sine børnebørn - født 1390-1500, og kan uden kronologiske problemer være søn af den ældre Gotskalk nr 4).
'Bror':
Gotskalk juniors 'bror' Marquard forsvandt med rettelsen i DAA 1923.
Ligsten:
Tipoldedatteren Ellen Rostrup gm Tyge Sandberg [af Jylland] (s 421) har ligsten i Lyngby på Djursland, lagt mellem 1587 og ca 1620. Hendes våben stemmer med stamtavlerne, inclusive Vestenie.
Kilde: Abildgaard nr 536.
En tipoldemors våben og slægt er vel snarere hentet i en slægtebog, end i en levende erindring i slægten. Tipoldemødres våben på ligsten er ofte usikre.
Konklusion:
Dermed ligner Gotskalk junior og Margrethe en gammel slægtebogsmyte, skabt til at klistre 'sønnen' Hans R (-1449- senest 1457) ind stamtavlen. De kan udgå.
Børnene Hans og Gyde er så børn af den ældre Gotskalk (- før 1398-1407-) nr 4)

Gyde solgte på et tidspunkt to gårde i Vistoft s på Mols, hendes søn Simon Ebbesen (Udsen) godkendte.
Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhist.T 1987
Kilde: -> Ældste Danske Archivregistraturer, bd 1 s 274.

s 416 nr (1 Hans Rostrup (-1449- senest 1457) til Sjelle Skovgård
gm Birgitte Lauridsdatter Hvas [af Ormstrup] (-1457-1463-)

Søn af den ældre Gotskalk, se lige ovenfor.

Overlod 1449 sammen med Lange Skeel ....
'lange' Albert Skeel døde omkring el lige efter 1401. Det er Hanses svoger Anders Skeel, søn af 'lange' Albret.
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 92 nr 5 og s 93 nr 10.
Sammenblandingen er nok begået i den registrant, hvorfra vi har referatet af brevet.

Hans må være død senest 1457, da Birgitte alene gav sin bror skifteafkald (-kvittering).
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 216.

s 416 nr 6) Benedikt Rostrup (-1386-før 1398- før 1428-) til Åkær (part)

Solgte også mellem 1386 og 1398 sin part i Åkær, Kærsgård og Svinballe til Aarhus-bispen. Det blev bekræftet 1398 af Ove Krabbe, der da skødede sin hustrus parter i samme til samme.
Kilde: Samme side under 5) Claus og 4) Gotskalk og 3) Sille gm Ove Krabbe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 337: Åkær.

s 417 nr a. Laurids Rostrup (-1561-1602) til Ristrup
gm Kirsten Knudsdatter Rud (1521-1612-) til Kællinghøl
hun g1m Herman Skeel (-1531-1555) til Jungetgård

Kirsten og Laurids gift 1563.
Sådan står det også i Rud-tavlen.
I Skeel-tavlen er det 'vist 24 feb 1566', og det er vist ud fra datoen på hans morgengavebrev.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 98 nr 41.
Laurids er immatrikuleret 1561, dvs født lige omkring 1540, så han er ca 20 år yngre end sin hustru.

1566 (25 mar) blev han dømt til at levere på Jungetgård, alt hvad han havde taget af breve, løsøre og andet, og aflægge ed med 12 mænd at det var der altsammen. Desuden at holde skifte sammen med dommerne. (Det må være efter Herman Skeel).
1566 (dec) blev han dømt fordi han ikke havde opfyldt den dom.
1567 (17 jun) blev sidste dom bekræftet i Kongens Retterting.
Dermed var han mindremand, dvs han havde mistet sine borgerrettigheder, så han ikke kunne rejse retssager.
1567 (2 aug) lykkedes det ham alligevel at få dom over Kirstens første mands søskende Skeel, for hvad de havde af gods efter deres far Anders Skeel. Dommen er afsagt på Kællinghøl, hvordan han har fået samlet en domstol uden for tingene er ikke oplyst. (Kirstens børn med Herman Skeel nævnes ikke - sært).
1568 (10 sep) bliver dommen af 2 aug dømt ugyldig i Kongens Retterting.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 334.

s 419 nr 2) Gunde Rostrup (-1616-1655-) til Stårupgård

Måtte 1637 pantsætte Stårupgård til hr Hans Lindenov.
Dem er der adskillige af, her må det være rd Hans Johansen Lindenov 'den rige' (1573-1642).
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 279.

1648 måtte han igen pantsætte den til Elsebe Juel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 223: Stårupgård.
Det er Elsebe Jensdatter Juel (-1648-1679-) til Brusgård og Stenumgård gm Ove Juul (1608-1644) til Rækkergård.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. nr I-68.

s 418 nr c. Ellen Hansdatter Rostrup (-1604-1605-)
gm Ove Skram (-1558-1581) til Hammergård

Mere om Ellen: Se under Ove.

s 419 nr 2) Gunde Rostrup (-1594-1658-) til Stårupgård mm
gm Kirsten Jacobsdatter Skram () arving til Fruergård

Til Starupgård.
Læs: Til part af Stårupgård. Han og broderen Albert pantsætter hver sin part af gården - ganske usynkront. Men under begge står der bare 'Starupgård' som om det var den hele.

1638 anklaget for falskmøntneri sammen med Hans Wolf Unger
og fru Karen på Fruergård.
Når hustruen Kirsten er arving til Fruergård, så må fru Karen da være Gundes søster, s 421 nr 4).

1655 fik han Grønborggård (Bølling hrd) ...
Det var vel som gratis len.
Iflg Trap er Grønborg en samling gårde og huse i Sønder Borris s, samme sogn som Ahlergård. Grønborggård er ikke stor nok til at blive nævnt i Trap.

Ahlergård i Sønder Borris s havde han 1655 og 1658 og den gik videre til børnene.

s 421 nr 4) Karen Rostrup (-1606-1648- senest 1651) til Rekkergård
gm Frans Juul (-1606-1625/26) til Mejlgård og Palstrup

Karens bror Gundes hustru var arving til Fruergård. Så er Karen da den fru Karen der 1636 var på Fruergård og blev anklaget for falskmøntneri sammen med Gunde. Se ovenfor under Gunde s 419 nr 2).

s 421 nr 9. Mette Lauridsdatter (Rostrup) ()
gm Johan Lunov (-1486-1511-) af Mårslet

Mette står som den sidste af Lauridses børn. Hvis hun ikke skal være meget yngre end Johan, må hun være den ældste, så kan hun være fra omkring 1480. Hun bliver stadig mindst 20 år yngre end Johan.

gm Johan Ovesen Rød (Lunov).
Rød er udskilt fra Lunov, se Bemærkninger Rød Thy.
Vi har kilder på en Johan Lunov 1486 og 1511 til Mårslet, men det er usikkert om han er Oves søn.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 254.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1912 Rotfeld

Vaaben Rotfeld våben. Jysk uradel, kendt (-1317-1558). De tog navnet i 1400-tallet efter skjoldets røde felt.

Stamtavle i DAA 1912 s 432
Rettelser i DAA 1923 s 556; 1936 s 124; 2015-17 s 664;

Oversigts-stamtavle: Rotfeld

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle de røde felter.

Litteratur

Nogle af slægtens personer er nævnt i:
    Klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste historie.
    Saml t Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.

Indledningen: Navnet Rotfeld

Det blev brugt allerede 1459 af enken Kirsten Eriksdatter, det ses i hendes segl.
Kilde: DAS II nr Nr E.XVIII.2.
Det er længe før kong Frederik I 1526 udstedte påbud til adelen om at tage sig faste slægtsnavne 'som udi andre kristelige kongeriger sæd er'.
Men om der er andre af slægten der har brugt det, er usikkert. Slægtens sidste mand Jens Nielsen (-1585) lagde ligsten over sin første hustru Anne Benedictsdatter (-1550) i Assens Kirke, her skriver han sit navn (på plattysk) som Iens Rotesteg.
Kilde: Abildgaard nr 327.

Kronologien s 425

Personerne i Vinkel og Lønstrup: De konstruktioner Thiset har lavet for at hægte personerne sammen til et slægtstræ, holder ikke for en kronologisk kritik, se detaljer nedenfor. Der er tale om lavadelsfolk, så det er meget sandsynligt at der er adskillige af deres nærmeste slægtninge som ikke har efterladt sig bevarede spor, og så er den slags konstruktioner en grumme usikker affære.

Stamtavlen

s 424 nr (1 Niels Kalf (-1410-) (ikke Rotfeld men Kalf [I]) af Bratskov

Ses kun 1410 skrevet af Bratskov.
Og derfor placeret i Rotfeld-tavlen. Som nævnt i min 'Læse- og skrive-vejledning til Adelsårbogens stamtavler' havde Thiset ikke øje for begrebet foged (idag forpagter). Så når han fandt en slægtsfremmed mand på et stamgods som tilhørte anden slægt, konstruerede han gerne en datter som den fremmede kunne være gift med.
Her i Rotfeld-tavlen er en Niels Kalf puttet ind i ejerslægten til Bratskov. Han er næppe opkaldt, for den første Niels Kalf af slægten Kalf [I] som vi kender idag, er jævnaldrende. Er det ham, der bare var foged på Bratskov i 1410?

Slutter 1410 forlig sammen med Jes og Niels Eriksen (Banner) ....
Der er ingen Jens Eriksen (Banner). Der er to brødre Jens og Niels Eriksen (Høeg), i Bobés stamtavle Banner - Høeg er de såvidt nævnt 1410, men hvad der skete kan ikke ses der.

Jens Eriksen (Høeg) er gm Inger Aagesdatter Puder. Ingers kusine Abel Tygesdatter Puder er gm Niels Kalf [I]. Dermed er det meget sandsynligt at Niels Kalf en Kalf [I] og ikke en (Rotfeld).

Tak til Bjarne Kure, som har gravet i Niels Kalf'erne

s 425 øv (unden nr) Johannes Koll (Rotfeld) (-1343-1356-)
og 'søn' s 425 øv (uden nr) Niels Jensen (Rotfeld) (-1346-1347-) af Vinkel
og 'søn' s 425 nr (2 Iver Nielsen () - udgår
og 'søn' s 425-26 (uden nr) Niels Iversen (Rotfeld) (-1435-1493- før 1514) af Tvede
gm Elline Jensdatter (-1514-1528-)

Kronologien er usandsynlig:
Johannes Koll er opstillet som far til Niels Jensen.
De synes at være jævnaldrende.

Niels Jensen er opstillet som farfar (med spørgsmålstegn) til Niels Iversen.
NJ besegler i 1346, og må så være født 1328 el før. NI ses gennem 60 år, det er længe. Han må så være født 1430-40. (Hans enke lever endnu 1528, og må så være fra ca 1450). Det er nu 100 år mellem 'farfar' og 'sønnesøn', det plejer at være afstanden mellem oldefar og oldebarn.

Niels Jensen af Vinkel må herefter være uplaceret i stamtavlen.
Den konstruerede nr (2 Iver Nielsen () må nedlægges.

s 425 nr (1 Jens NNsen (Rotfeld) ()
og datter nr (a Daaen Jensdatter (Rotfeld) ()
og hendes bror nr (b Knud Jensen (Rotfeld) (-1436-1492-) i Lønstrup

Kronologien er usandsynlig:
Daaen og Knud er opført som børnebørn af Niels Jensen (-1346-1347-) af Vinkel (uden nr, næstøverst på samme side).
Knud ser vi gennem 50 år - det er meget længe, han må være født 1415 med få års margen. Niels besegler 1346, og må så være født 1328 eller før. Igen har vi 90 år mellem 'farfar' og 'børnebørn', der mangler en generation.

Konstruktionen nr (1 Jens Nielsen () må dermed være NNsøn og uplaceret i stamtavlen.

s 425 nr (b Knud Jensen (Rotfeld) (-1436-1492-) i Lønstrup

Se lige ovenfor om kronologien.

Under søsteren ses at de senest 1473 har solgt en gård i Sundbjerg.
Sundbjerg kendes ikke i Danmark, så det er rimeligvis Søndbjerg på Thyholm, hvor slægten har gamle rødder, se s 426 nr A. Ingvor Ingesen.

1457 gav han og svogeren Otte Henriksen (Smalsted) en gård i Jetsmark .... til Aalborg Helligåndshus til styrkelse af søster Elin Persdatters 'provent'.
Ordet 'provent' er nok en forvanskning af præbende, proventus betyder et heldigt udfald. Det bruges i Norden om forsørgelse i en kirkelig institution, her helligåndshospitalet.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Gården i Jetsmark havde tidligere tilhørt Per Grøn.
Kilde: DAA 1917: Smalsted. s 492-93.

1537 sammen med Niels Jensen i Bratskov og Otte Nielsen i Villerup...
Niels Jensen er en (Rotfeld) og ses på s 427-28.
Otte Nielsen er en (Smalsted) og er hans fætters søn.

1465 afsagde tre mænd en dom i Sønby (Sæby?) Kirke: Niels Iversen (Rotfeld) af Tveden, Knud Jensen (Rotfeld) i Lønstrup og Otte Henriksen (Smalsted) i Villerup. Sagen stod mellem rd Anders Nielsen (Banner) og sandemændene i Jerslev hrd (nu Dronninglund hrd). Det ses nederst på siden under Niels Iversen (Rotfeld) af Tveden.

1492 ses han endnu skrevet til Lønstrup, han og sønnen er de eneste adelsmænd, der er set der.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 230: Lønstrup.

Hans segl er bevaret tre gange i 1480 og en gang i 1484, men det hører vi ikke noget om. 1465 indeholdt seglet de tre ibsskaller, men 1480-84 var der tre firkanter i stedet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr E.XVIII.4-5.

s 425-26 (uden nr) Niels Iversen (Rotfeld) (-1435-1493- før 1514) af Tvede
gm Elline Jensdatter (-1514-)

Se også ovenfor om kronologien.

1465 afsagde han en dom i 'Sønby' Kirke...
Sammen med Knud Jensen (Rotfeld) i Lønstrup og Otte Henriksen (Smalsted) i Villerup. Sagen stod mellem rd Anders Nielsen (Banner) og sandemændene i Jerslev hrd (nu Dronninglund hrd). Det er dermed sandsynligt at det var i Sæby Kirke.

1471 skødede Jens Vognsen af Lengsholm 'Krefftrup' [idag Krættrup, 5 km V for Sæby, 5 km Ø for Hørbylund] til Niels Ivensen af Tveden; Kongen afsagde dom 1476 at Kreftrup tilhører Niels Ivensen med arvinger til evigt arv og eje; Dom 1 maj 1535 i Kongens Retterting.
Kilde: T Dahlerup: Det kgl Rettertings domme .... Chr III's tid. 1959
Det ligner da medgiften, og kronologisk stemmer det fint.
Jens Vognsen ses i DAA 1936: (Vognsen) [af Stenshede] s 425-26, men hører næppe til slægten. Se bemærkninger Vognsen Stenshede.

Den nyere slægt

S 426 nr 2. Sappi Eriksen (Rotfeld) (- ca 1435 -)

Skal være blevet dræbt sammen med Peder Brahe af bønder i Blekinge.
Iflg DAA 1950 er der ingen Peder Brahe der meldes dræbt af bønder!

Den eneste der (mig bekendt) har båret navnet Sappi er Valdemar Sappi (-1351-1365- før 1399) høvedsmand på Riberhus. Sappi Eriksen (Rotfeld) og hans søskende må være født omkring 1415-1430, det er lidt sent for en opkaldelse efter Valdemar Sappi.
Sappi Eriksen har måske ikke eksisteret?

s 426 (uden nr) Erik Nielsen (Rotfeld) (-1409-1452) til Bratskov og Holmegård
g1m Ellen Axelsdatter (Dotting) (- før 1440)
g2m Karen Teusdatter (Rosengaard) (-1440-)

Hans 2' kone skal (måske) være død 1413.
Hun må leve til ca 1420-25, ellers kan han ikke nå at blive far til 8 børn (foruden dem der døde).
Erik skøder jord 1409 og må så være mindst 18, han dør 1452. Lader vi ham være født 1380 bliver han 72. Så kan han have børn fra 1405, og kan så ikke nå at have 8+ inden 1413.
Prange har flere argumenter.
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.

Erik og Ellen (Dotting) er gift før 1422.
I mar 1422 sælger han en gård i Knislinge s i Ø Göinge ('Gydinge') hrd til Jep Pedersen, kannik i Lund, og her skriver han sig af Bjärsjöholm ('Byerghusaholm').
Kilde: Repertorium nr 5964.
Ellers skriver han sig til Bratskov.
Bjärsjöholm er Ellens fædrendegård - ifølge slægtebøgerne. Der er ingen andre kilder på det, men Erik er nordjyde fra Han hrd og Ellen er skåning.

1430 skrev han sig til Bratskov, da han i København var forlover for Erik Jensen af 'Halqwy' (Hallkved i Uppland i Sverige) som lånte 16 lødige mark af Lange Jacob, borger i Kalundborg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen.

1445 var han væbner til Bratskov, da han var medudsteder af et tingsvidne på Aalborg byting. De bevidner at abbed Mogens i Vitskøl skødede en gård til biskop Thorlaff i Viborg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen.

1447 ligeså, dog på Han hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen.

Ellen Axelsdatter (Dotting) g1m Peder Ovesen (Hvide) ()
Peder ses ikke i stamtavlerne Hvide, Hvide eller Galen.
Han er en Baad [I af Skåne], søn af gældker Aage Ingvarsen.
Kilde: Achen s 237. Baad I.
Kilde: Flensmarck bd B s 411-14.

Ellen Axelsdatter (Dotting) må være død før 1440.
Lige omkring 1440/41 er Erik gengift med Karen Teusdatter (Rosengaard). Se bemærkninger Rosengaard.

s 426-27 nr 3. Niels Eriksen (Rotfeld) (-1454-1471-) til Bratskov og Bjärsjöholm

1562 var der en voldgiftssag mellem ham og hans halvsøster Thales mand Christen Mikkeslsen (Tornekrands).
Christen havde et pantebrev på 800 mark i Bratskov, som Erik Nielsen (Thales og Nielses far) havde udstedt til Thale og helbror Ingvar. Det blev dømt ugyldigt, da de øvrige arvinger ikke havde medbeseglet, så det var forlods og ulige arv til dem.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1561.

s 427 nr b. Ellen Nielsdatter (Rotfeld?) ()
gm Christiern Stygge (-1528-1556-) til Frøstrupgård og Randrup

Som Ellen er placeret må hun være født omkring 1450, Christiern er fra omkring 1500, så Ellen er 1-2 generationer ved siden af.
I Stygge-tavlen har Bobé så flyttet hende en generation tilbage - så er hun 100 år ældre end Christiern. Kronologisk kunne hun være datter af Niels Jensen (Rotfeldt) (-1505-1551-) til Bratskov - hvis det ikke var for at han allerede har en datter Ellen, som er godt gift med Vil Thomsen Galskyt, der er samtidig med Christiern.
Konklusion: Vi kan næppe sige hvem Christierns Ellen er datter af - snarest er hun en slægtebogsfruefantasi.
Når Christiern kommer fra Varde-kanten, men 1529 skrives til Randrup i Vinkel s nær Viborg, kan man mistænke at det er hustruens gods. De nærmest foregående ejere kendes ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 370: Randrup.

s 427 nr c. Jens Nielsen (Rotfeld) (-1481-1504- før 1524) til Bratskov
g1m Christence Olufsdatter Lunge (-1488- før 1496) til Kærsgård i Vendsyssel
g2m Birgitte Andersdatter Bing (-1496-1524-1543) til Herrestad i Skåne

Hans enke nævnes 1524,
så han er død før.
Hans søn står i rostjenestelisten 1505,
kan man så ikke slutte at han selv er død?

Hans 2' kone Birgitte Andersdatter Bing skulle ifølge DAA 1902 Lunge s 313 være død i året 1543.

s 427 nr 1) Mette Jensdatter (Rotfeld) () g? Johan Mortensen (Vognsen) (-1462-1481- før 1494) til Hjermitslev

Hun skal være datter af Jens Nielsen (Rotfeld) og Christence Olufsdatter Lunge, men her er kronologiske problemer: hendes mand er jævnaldrende med hendes forældre.
Desuden ville det være et bryllup mellem fætter og fætters datter, idet Johans mor skal være Mette Eriksdatter (Rotfeld) - faster til Jens, tillod paven det - selv mod klækkelig betaling?
Johans datter Anna (Vognsen af Stenshede) har på sin ligsten et våben med en ørneklo for sin farmor, som altså ikke kan være Mette Rotfeld. Anna er iøvrigt gift med sin fætter.
Kilde: Slægten nr 25 jan 2002: A Blaabjerg: Europas stamfar.

------------ Kronologi ---------------------------------

Kronologien halter lidt - her er en udredning.

Johanne A (Panter) (-1419-1477) g2 ca 1420 Niels Eriksen (Banner) (-1421-1443-)
                        |
    Karen N (Banner) (-1485-1507-) g1 Oluf O Lunge (-1469-1473-)
                                |
        Christence Lunge (-1488-) g f 1488 Jens Nielsen (Rotfeld) (-1481-1504-)
                                    |
            Mette J (Rotf) () g? Johan Mortensen (Vognsen Stenshede) (-1462-1481-)
                                            |
                    Morten Johansen (Vognsen Stenshede) (-1515-)

Mette Jensdatter (Rotfeld) skal være mor til Morten Johansen (Vognsen af Stenshede) som (næppe) druknede 1498. Morten skrives 1515 til Hjermitslevgård, må da være mindst 20, og lader vi hans mor blive mor som 15-årig må hun være født 1480 - eller tidligere.

Jens Nielsen (Rotfeld) og Christence Lunge er gift før 1488, hvor han med sin hustrus tilladelse sælger en gård i Karleby til rd Johan Oxe.

Christence er datterdatter af fru Johanne Andersdatter (Panter) (ca 1395-1477) til Asdal som er gift2 før 1422 med Niels Eriksen Banner (- 1421-1443-).
Kilde: DAA 1949 Banner og Høegh.
Hvis vi regner 25 år pr kvinde-generation, får vi at Johannes datter Karen Nielsdatter Banner kan være fra 1420, Karens datter Christence Olufsdatter Lunge fra 1445, og Christences datter Mette fra 1470.

Jens Nielsen (Rotfeld) skulle jo nødig være yngre end Christence, og det kniber lidt. Hans morfarfar er Jens/Niels Jepsen (Rosensparre), som besegler 1421, er landsdommer i Skåne 1427-46, endnu lever 1450 men er død 1460. Han må være fra 1380 (med ret lille margen), så går han af som 66-årig og dør mlm 70 og 80 år. Sætter vi nu en generation så lavt som 20 år, så er (den ukendte) Jep Nielsen (Rosensparre) fra 1400, hans datter Ingeborg fra 1420 og Jens fra 1440.

Det er godtnok ikke rimeligt at forvente 3 generationer i træk med kun 20 års mellemrum (!) men lad nu blot Jens Nielsen (Rotfeld) og hans frue Christence Lunge være fra 1440'erne. Dermed er de jævnaldrende med den foreslåede svigersøn Johan Mortensen (Vognsen af Stenshede) (-1462-1481-) - hvis han ikke er ældre end dem.

Ergo: Johan og Mette er et meget umage par dvs usandsynligt.

---------------- Kronologi slut --------------------

s 427-28 nr 2) Niels Jensen (Rotfeld) (-1505-1551-) til Bratskov og Linderumgård

Skulle 1536 m.fl. ... besegle den store Reces.
Jamen det gjorde han også! Og Thiset har selv registreret hans segl på den.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr E.XVIII.8.

1539 sagsøgte han Jens Markorsen (Rodsteen) om Godske Vognsen [af Stenshede]s lovhævd på Lengsholm og Lendum Mark.
Kilde: DAA 1911: Rodsten. s 391 nr 1).
Det er ikke nævnt i Trap.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring a, s 160 Lengsholm.
(Niels's mor var kusine til Godske, og Godske var gift med Niels' søsterdatter).

Niels og Anne har vielsestilladelse fra paven 1511 (21 nov), de er beslægtet i 4' grad (fælles tipoldeforælder).
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 58.
Selvom deres anetavler er ret godt opklaret, kan vi ikke se forbindelsen.

s 428 nr a) Jens Nielsen (Rotfeld) (-1558) til Bratskov (slægtens sidste mand)
g1m Anne Benedictsdatter van Viede (-1550)
g2m Anne Eriksdatter Bille (-1574)

Gm Anne Benedictsdatter von Ahlefeldt (-1550).
Hun er ikke fundet i stamtavlen Ahlefeldt.
På hendes ligsten i Assens Kirke på Fyn er hendes navn (på plattysk) Ane van Veide Benedigzdogter. Og våbnet er lodret delt med en vinge i første felt, mens andet felt er tomt. Så der er ikke så meget grund til at tro at hun er en Ahlefeldt.

1552 havde han sag på Herredagen mod Jens Marcorsen (Rodsteen), som var hans farfars hustrus brorsøn.
Farfaren var gift Lunge og Bing, deres brorsøn kan ikke være en Rodsteen. Jens Marcorsen (Rodsteen) har fastre, men ikke gift Rotfeld, så d'herrer er ikke beslægtet som anført - efter stamtavlerne. Hvad skriver kilden?
Kilde: DAA 1911 Rodsteen og DAA 1963 'Slægten Rodsteens oprindelse'.
Derimod er deres hustruer Bille kusiner.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-108 (Anne) og s 516 el 517 Lisbeth Knudsdatter.

Pantegodset i Brovst s som de er uenige om, kunne da gerne være Gyldenstierne-arv efter hustruernes farmormor Anna Knudsdatter Gyldenstierne (-1531) gm rigsråd Peder Bille (-1508) til Svanholm og Kærsgård.

s 428 nr c) Margrethe Nielsdatter (Rotfeld) (-1565-1575) til (part) Bratskov (part)
gm Hans Holck (-1550-1565) til Barritskov

Margrethes segl er bevaret fra 31 maj 1565, men hvad beseglede hun ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr E.XVIII.9.

s 428 nr e) Kirsten Nielsdatter (Rotfeld) (-1576)
gm Erik Lykke (-1550-1592) til Skovgård og Rygård

Kirstens segl er bevaret fra 8 jun 1565, men hvad beseglede hun ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr E.XVIII.10.

s 429 nr f) Johanne Nielsdatter (Rotfeld) (-1564-1577)
gm Hans Lykke (-1532-1553) til Havnø

Under manden ses at hun 1564-1573 havde Hindsted hrd som pantelen.
Kilde: DAA 1903 s 275.

Johannes segl er bevaret fra 15 jul 1572, men hvad beseglede hun ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr E.XVIII.11.

s 429 nr 3) Jørgen Jensen (Rotfeld) (- før 1524) i Skåne

Solgte 4 gårde i Knislinge
Knislinge sogn ligger i NØ-Skåne, 15 km N f Kristianstad.

s 429 nr 7) Ellen Jensdatter (Rotfeld) (-1538)
gm Mogens Falster (Bielke) (-1571) til Bellinge

Mogens død 4 jan 1581.
Læs: 1571 iflg ligstenen.
Kilde: Abildgaard nr 291.

s 429 nr 8) Ingeborg Jensdatter (Rotfeld) (-1524-1556-)
gm Jep Falk (-1546-) til Gyllarp

Ingeborg deltog i moderens kvittering 1524.
Kilde: foregående side under moderen.

s 429 nr 6. Kirsten Eriksdatter Rotfeld (-1459-)
gm Jon Jonsen (Gere) (-1413-1447- før 1459) i Gisleberga i Skåne

Kirsten må være fejlplaceret. Hun synes at være noget ældre end sine søskende, og som Dotting-tavlen i FSM ser ud, er hendes søn Gødike gift i svært forbudent led.
Gødike Jonsen (Gere) (-1455-1468- vist før 1489) til Ruuthsbo (da: Gundralöv) i Skåne er gm Gyde Keldsdatter (Dotting) (-1494-1496-) til Kvidinge i Skåne.
Gydes farfar er Axel Clausen (Dotting) (ingen kilder på ham), og han er Gødikes MMF. Der kunne - mig bekendt - ikke købes pavelig tilladelse til så nært slægtskab: 2' og 3'grad, efter katolsk regnemåde, det laveste var nok 3' og 4'grad.
Den enkleste løsning vil være at lade Kirstens far Erik være gift en første gang (foruden de to senere) med en ukendt, og lade Kirsten være datter af dette ægteskab.

1459 kvitterer hun med sønner og 1 svigersøn rd Johan Oxe for 300 mark som indløsning for Glimminge pant.
Det er Slimminge 20 km NV f Ystad (lige NØ f Skurup), ikke Glimminge hvor (Ulfstand) sidder godt og velhavende.
De bliver faktisk dømt til at modtage pengene og udlevere pantebrev og gods.
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis, 1459 juli 8, nr 1010.

Hendes segl 1459 har omskriften: ROTFELD CHRIST ERICII.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr E.XVIII.2.
Så hun brugte navnet Rotfeld - måske som den eneste.
Og hun er datter af Erik.

s 429 nr 7. Thale Eriksdatter (Rotfeld) (-1480-)
g1 Christen (Tornekrands) (-1449-1468-) til Kyø,
g2 Peder (Løvenbalk) (-1442-1496-) til Vinderslevgård

Thale er nævnt 1480.
Kilde: Prange i PHT 1980 (i en oversigtstavle).

Savnes: Ellen Nielsdatter (Rotfeld) ()
gm Vil Thomsen Galskyt (-1532-1544-) til Hvidstedgård

Ellen savnes, men ses under Elsebeth Mogensdatter Juel () datter af MJ (-1506-1543-) til Udstrup.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 171.
Kilde: DAA 2000-02 Juel nr II 42.
Hun må høre til sidste generation, dvs datter af Niels Jensen (Rotfeld) (-1505-1551) til Bratskov og Linderumgård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til DAA 1912 Rud

Vaaben Rud våben: En rude. Der er mange varianter hvor ruden er drejet. Sjællandsk uradel, der brugte navnet (-1279-1647).

Stamtavle i DAA 1912 s 432
Rettelser i DAA 1915 s 616; 1934 s 279; 1936 s 125; 1942 s 119; 1955 s 116; 2015-17 s 664;

Oversigts-stamtavle: Rud

Alle behandlet

Jeg har gået igennem alle Rud'erne.

Indledningen

Savnes: Peder Rud (-1279) abbed i Næstved St Peders Kloster

Navnet og stedet tyder på at han hører til slægten.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 944: Skovkloster.

Litteratur

Adskillige Rud-våben med navne ved ses kalkmalede i Ruds Vedby Kirke. De giver nu ingen nyheder til stamtavlen.
Kilde: Danmarks Kirker.

Stamtavlen

s 433 nr 2. rd Jens Rud (senior) (-1369-1398- senest 1403) lensmand
g1m NN Albrechtsdatter Moltke ()
g2m Alhed Clausdatter Grubendal (-1391-1404-)

Død ca 1403.
Han levede 1398, 1403 sælger hans svigersøn arvegods efter ham.
Kilde: DRB 1403 nr 264

Det er rd Jens Rud (senior) og ikke sønnen JR (junior), der køber og sælger arvegods efter 'hans hustrus søster fru Bege, enke efter Johan Reimersen', og altså var gift 1 med NN Moltke. Det ses af to ting:
a) 1404 skøder hans enke 'Allike' arvegodset til bisp Niels i Roskilde.
Hvis det var sønnen der var gift med fru Beges søster, ville 'Allike' ikke have noget med den sag at gøre.
Kilde: DRB 1404 nr 518 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/04-175.html
Kilde: DRB 1404 nr 516 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/04-173.html
b) Jens (seniors) svigersøn rd Jens Iversen Lykke (-1403-1411-) er tredje mand til Cathrine Jensdatter (Rud) (-1427-1432- før 1439), de sælger 1403 den part af Fru Bekes gods som de har arvet efter hendes far.
Kilde: DRB 1403 nr 264 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/03-219.html
Både stamtavlerne og kronologien viser at hun er datter af Jens (senior).
Dermed må det også være Jens (senior) og ikke (junior) der købte godset af Vicke Moltke 1390 og Conrad Moltke i 1391.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke.

Der er to skøder fra Moltke'r til Jens Rud på disse arveparter. Desværre har vi kun et kort referat fra en brevregistrant, ikke den originale ordlyd.
Vicke Moltke skøder sin part til 'unge hr Jens Rud', brevresumeet er dateret 1360, men DRB retter til 1390. Om 'unge' nu er Roskilde-registratorens (forkerte) tilføjelse, eller Jens junior har handlet for faderen - det er uvist.
Kilde: DRB 1390 nr 323.
Conrad (Kort) Moltkes arvepart skøder han først til sin fætter 1389, så dør fætteren og han får den åbenbart tilbage, og skøder den så til Jens Rud 1391.
Kilde: DRB 1391 nr 500.

1404 sælger rd Jens Rud til Roskilde-bispen det gods han arvede 'efter hans hustrus søster, fru Bege, enke efter Johan Remersen'. Det synes altså at være Jens (senior), men han var død 1403 iflg rd Jens Lykkes skødebrev, se ovenfor. Så enten har registratoren blandet de to Jens'er sammen, eller et af brevene er fejldateret.
Kilde: Steen Thomsen: Moltke-arv 1389 og 1399. (artikel på vej).

s 433 nr a. rd Jens Rud (junior) (-1381-1414-)
gm Else Lauridsdatter (Hvas af Ormstrup) (- før 1457)

Det må være hans far der køber gods efter fru Bege, Johan Reimersens enke, se ovenfor. Købet 1390 (omdateret) kan dog være Jens (Junior) der handler på fars vegne.
Skødet 1404: Se under faderen.
Han anføres som muligvis gift1 med Conrad Moltkes søster, det er der herefter ikke belæg for.

1387 var han kong Olufs kammertjener (sammen med Folmer Jacobsen (Lunge)) og den unge konge døde i deres arme.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1402 nr 400.

skødede 1414 ... gods i Særslev mm til St Peders Kloster i Næstved.
Gården i Særslev skødede han i 1411.
Kilde: DRB 1411 nr 371 på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/11-112.html

s 433 nr 1) Christiern Rud (-1453-1470- før 1479) til Hessel

Havde også Rudbjerggård på Lolland, men mistede den senest 1466 ved indførsel (idag: udpantning) til rd Mogens Ebbesen (Galt).
Kilde: DAA 1893: Galt. s 173-74.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 725: Rudbjerggård.

s 434 nr b) Mette Christiernsdatter Rud (-1481-1505-)
gm Christopher van Hafn (- senest 1489) til Øster Ulslev

Solgte 1490 gods til sin farbror rd Johan Fikkesen.
Hendes fars halvbror, hendes farfarmor var g2 Fikkesen.

I Fikkesen-tavlen var det i 1499.
Kilde: DAA 1892: Fikkesen. s 138.

Christopher var landsdommer på Lolland-Falster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 878: Majbølle Birk.

s 434 nr d) Johan Rud (-1475- senest 1481)

1475 udstedte han et brev, Johan Serlin medbeseglede.
Kilde: DAA 1915: Serlin I. s 479-80.

s 434 nr e) Margrethe Christiernsdatter? Rud ()
gm Erik Gagge [III] () til 'Bidstrup'

Hun er skrevet med spørgsmålstegn.
I Gagge-tavlen er hun ikke Christiernsdatter men Pedersdatter.
Kilde: DAA 1893: Gagge. s 146.
Se længere nede under s 438.

s 435 nr 1) rd Jørgen Rud (-1408-1429) til Skjoldenæs
gm Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1425-1447-)

(Rettelse til ham i DAA 1915)

Han får 1419 fuldmagt af sin faster Cathrine til at 'inddele' hendes gods på Sjælland. Inddele bruges nok her om at indløse. Det betyder ellers at indkræve ved retssag.
Kilde: Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) på http://www.hist.uib.no/kalkar/index.htm

Gjorde 1418 ... fordring på Grubbe-Ordrup, der havde tilhørt hans hustrus stedfar Jep Jensen (Godov). Henvisning til Henning Matzen: Den danske Panterets Historie. 1869. s 481-86.
Men her står der ikke at Jep Jensen (Godov) er hans hustrus stedfar, og det er han ikke. Det var Jep Jensens hustru Elne Palnesdatter (Taa) der var ejer, hun døde barnløs og Jørgens hustru Ingeborg arvede en part som hendes kusine.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

Jørgen og rd Anders Jepsen Lunge fik indførsel i Ordrup 1421.
Kilde: Henning Matzen: Den danske Panterets Historie. 1869. s 481-86.
(Men fra 1425 solgte de fleste øvrige parthavere deres part til rd Axel Pedersen (Thott) som havde en del af gården i pant fra 1413).

Jørgen har ikke selv arvepart i Grubbe-Ordrup, det har Ingeborg, så de er gift senest 1418. Sønnen Mikkel er myndig 1429, dvs født senest 1410, så da må de allerede være gift.

Han skiftede 1429 med sine brødre Jens og Vilhelm. Det er nævnt under broderen nr 2) Jens, men ikke under Jørgen selv.

s 435 nr a) rd Mikkel Rud (-1429-1462/64) til Vedby

1453 beseglede han for sin fars fætter Christiern Rud til Hessel.
Kilde: s 433 under Christiern.

s 436 nr 2) Jens Rud (-1418-1432- før 1444)
gm Cecilie 'Poulsdatter' (Jernskæg) (-1444-)

Hun ses ikke i stamtavlen Jernskæg.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg.
Og hun er næppe Poulsdatter. Se Bemærkninger Jernskæg

s 436 nr b) Mikkel Rud (-1448-1466-) til Sigerslevvester

Han er anført med spørgsmålstegn.
1457 deltog han i en skovskelsforretning.
Det er svigerinderne fru Margrethe Bekman (-1442-1458/66) enke efter rd Anders Nielsen (Jernskæg), og Anders' søster Cecilie/Sidsel Nielsdatter (Jernskæg) (-1410-1468/70) til Dronningholm, enke efter Bonde Due Jepsen (Thott) der er uenige, de har begge part i Dronningholm.
Kilde: DAA 1912: Rosengaard. s 392.
Det peger på at han er korrekt placeret i Rud-tavlen, da hans mor så også er en (Jernskæg), omend af en anden linie.

Fik 1448 af Johanne Smeker opladt to gårde til 'løsning' de var pantsat af kronen.
Hvis det handler om at han skal indløse dem for Johanne, må de være pantsat TIL kronen.

Rimeligvis ham der dukker op som häradshövding i Siende hrd i Västmanland 1472. Det ligger ved Västerås, 130 km VNV f Stockholm.
Kilde: Raneke s 612.
Det er i en periode hvor Sverige ikke er inde i Kalmarunionen. Embedet som häradshövding blev ofte givet til adelsfolk, modsat danske herredsfogeder der i reglen var større selvejer-bønder.

s 436-37 (uden nr) Peder Vilhelmsen Rud (-1458-1499-) til Vognserup

Han er g1 med Ingeborg Nielsdatter (Banner).
I Banner-stamtavlen hedder hun Johanne.

Her nævnes også at Peder ses 1473 og 1485 ved sin svigermors gave og skifte.
Kilde: DAA 1949 Banner-Høeg. s 10.

1477 afgav han et vidne på Ryegård om arv efter Christiern van Hafn.
Det gjorde han sammen med David Arildsen (Qvitzow) og Johan Serlin (svogre, David var gm Johans søster).
Kilde: DAA 1915: Serlin I. s 479-80.

s 437 nr (2 Ove Pedersen Rud (-1489- før 1504)
gm Lisbet Eriksdatter (Blaa) (- før 1504)

Oves mor holdt skifte efter hans far og farfar 1504.
Og da var både Ove og Lisbet døde i yngre alder.
Kilde: DAA 1888: Blaa. s 85.

s 438 Savnes: nyt nr (6 Margrethe Pedersdatter Rud ()
gm Erik Gagge [III] () til 'Bidstrup'

De ses i stamtavlen Gagge, men ikke i nogen arkivalier, så de kendes tilsyneladende kun fra slægtebøger.
Kronologisk passer hun fint ind her. Hendes Rud-våben ses på deres barnebarns ligsten: Holger Gagge [III] provst i Roskilde Domkirke.
Kilde: DAA 1893: Gagge. s 146.
Kilde: Abildgaard nr 66.

S 438 nr d. Cathrine Jensdatter (Rud) (-1427-1432- før 1439)
g3m rd Jens Iversen Lykke (-1403-1411-) i Nordjylland
g4m rd Jens Andersen Grim (-1400-1449-) til Tosterup i Skåne

Jens Lykke solgte 1403 hendes arv efter hendes far rd Hans Rud.
Imidlertid hedder hendes far Jens (s 433 øverst).
Brevet er ikke bevaret, kun et referat i en registrant. Her hedder både Jens Lykke og Cathrines far Hans, så det må vi tolke som en fejllæsning af referenten.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/03-219.html

Hendes 4'mand rd Jens Grim er en Grim - ikke en Has, og til Tosterup i Ingelstads hrd i SØ-Skåne, 15 km ØSØ f Ystad.
Kilde: DAA 1897: Has og Grim. s 183-84.

1426 gav hun - med sin mand rd Jens Grims samtykke - gods til Sorø Kloster.
Måske er hun (derfor) begravet i Sorø.
Kilde: DAA 1897: Has og Grim. s 183-84.

Enkemanden rd Jens Grim og svigersønnen rd Mogens Axelsen Gøye holder skifte efter hende 11 aug 1440.
Kilde: DAA 1896 Gøye s 148.
Kilde: DAA 1897: Has og Grim. s 183-84.

Den nyere slægt

s 438-39 Jørgen Rud (-1458-1504) til Ruds Vedby
gm Kirstine Rosenkrantz (-1508/09) til Elvedgård

1476 fik han indførsel i Gåsetofte gård og gods ved dom af Ars hrds ting.
1477 ligeså, nu ved dom af Sjællands Landsting.
Kilde: Repertorium 1477 nr 3978.
(Gåsetofte havde hans farmor haft, hendes 3' mand havde pantsat til Gyldenstierne. Jørgen må have betalt dem ud, men haft problemer med at få gården).

Begge begravet i Antvorskov Klosterkirke. Ifølge deres forsvunde ligsten døde han i 1504.
Kilde: Abildgaard nr 176.

1475 Tabte 1475 Jørgen en sag om Gerdrup til Erik Jensen Sosadel (Dyre).
Fordi Erik kunne vise at han og forfædre havde haft gården i over 40 år uden klage.
De personer der skulle have skødet Jørgens farfar Gerdrup - ifølge det brev han fremlagde i retten 1475 - kendes ikke.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - de priv.saml. 1978. 1475 Nr 27.
Så et falskneri er en mulighed.

s 440 nr a) Jørgen Rud (1517-1571)

Han var 1567 meddommer på Kællinghøl i en tvivlsom dom til fordel for Laurids Rostrup til Ristrup, dommen blev året efter kendt ugyldig.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 334.

s 440 nr b) Lene Rud (1594-1671) til Ruds Vedby
gm Jørgen Grubbe (1584-1640) til Haglösa

Død 24 okt 1671 på Rudbjerggård, bisat 7 feb 1672 i Halsted Kirke.
Og kisten står i krypten under Rud'ernes gravkapel. Kistepladen siger at hun døde 25 okt.
Kilde: Danmarks Kirker, Maribo a, Halsted.

s 442 nr 5) Corfits Rud (1573-1630) til Sandholt, Fuglsang mm
og søn s 443 nr e) Otte Rud (1611-1630) til Sandholt

Immatrikuleret 1582 i Rostock.
Som 9-årig? Næppe. Det er 1592, samme år som i Padua.
Kilde: DBL2.

Far og søn bisat 17 feb 1630 i Odense St Knud.
FR Friis: Hist.efterr.om den danske Adelsfam. Rosensparre. 1872. 54 s.
Der blev ringet med Odense Stormklokke, og betalt 18 feb 1630.

s 443 nr 7) Sophie Eriksdatter Rud (-1596- senest 1624) til Mogenstrup
gm Jacob Lykke (-1493-1630-) til Tandrup

Rettelsen 1942 skriver hende til Mogenstrup.
Mogenstrup på Djursland, som hendes MMM Kirstine Pedersdatter Høeg mageskiftede sig til 1505.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 21.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 874: Mogenstrup.
Et andet Mogenstrup ligger på Salling.
Kilde: Trap: Danmark: Bd 17 Viborg a, s 160: Mogenstrup. Her er de blandet sammen.

s 444 nr 1) Johan Rud (-1568-1609) til Møgelkær

1598 bliver han trukket i Kongens retterting. Han har siden 1585 været værge for sin søster Dorthes børn med Anders Eriksen Banner, og nægter at aflægge regnskab og aflevere breve. De har 6 klagepunkter, og Johan bliver dømt uden forbehold.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 776.
Det er lidt forunderligt, at han derefter kan blive betroet en lensmandsstilling.

s 444 nr 2) Knud Rud (-1568-1589) til Sæbygård (Vendsyssel)

Skrives til Søndergårde.
Det ses ikke i Trap.
Kilde: Trap: Personregister.
Søndergårde i Rørup s i Vends hrd på Fyn tilhørte i hans tid Brockenhuus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 432: Søndergårde.

s 444 nr 6) Mogens Rud (ca 1550-1559)

Mogens døde 5 jul 1559 ifølge ligstenen i Odense St Hans.
Kilde: Abildgaard nr 308.

s 444 nr d. Kirsten Knudsdatter Rud (1521-1612-) til Kællinghøl
g1m Herman Skeel (-1531-1555) til Jungetgård
g2m Laurids Rostrup (-1561-1602) til Ristrup

Kirsten og Laurids gift 1563.
Sådan står det også i Rostrup-tavlen.
I Skeel-tavlen er det 'vist 24 feb 1566', og det er vist ud fra datoen på hans morgengavebrev.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 98 nr 41.
Laurids er immatrikuleret 1561, dvs født omkring 1540, så han er ca 20 år yngre end sin hustru.

s 444 nr e. Mikkel Rud (1526-1544- før 1560)

Hans våben og teksten:
    »Her liger Mickel Rvd en af Her Knvdz Søner«
blev malet i hvælvingen i koret i Ruds Vedby kirke, nok samtidigt med hans svigerinde Karen Krafses, dvs at han døde før hende (1560), og når vi ikke får året, må det være længe før.
Kilde: Danmarks Kirker. Holbæk a. s 981 ff.

Savnes: Fru Christine (Rud) () af Løve

Hendes våben sås 1757 i skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke, på nordsiden nr 7 fra orgelet. Det var fejlfarvet (rødt i.st.f blåt), vel grundet forvitring og opmaling.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abilddgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.
Men den frise er konstrueret efter 1526, snarest omkring 1580 og måske ud fra klosterets gavebøger, så den er ikke en sikker kilde.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1891 Rynebæk

Vaaben Rynebæk våben. Om feltet var sølv (hvidt) eller guld vides ikke. Lille uradelsslægt på Sjælland, kendt (-1289-1392-).

Stamtavle i DAA 1891 s 136


Oversigts-stamtavle: Rynebæk
Stamtavlen er gemt uden overskrift bagved Glob bagved Due i DAA 1891 s 136.
Der er ingen rettelser til tavlen i DAA.

Slægten Rynebæk er en af de meget få danske adelsslægter i Middelalderen, der brugte slægtsnavn, og tog det fra deres gods.

Slægten kunne godt være en gren af Due, siden de fører samme våben, men vi kan ikke koble dem sammen.

Alle behandlet

Jeg har været gennem alle Rynebæk'kene.

Stednavn

Storbede er plantet i Vester Egede s i Tystrup hrd. Storbithhæ ligeså. Og Storby i Bårse hrd.
Det er Stårby i Ø Egesborg s i Bårse hrd, 10 km ØNØ f Vordingborg.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 232: Storbede (udgår).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 328: Stårby.
Stårby ligger 25 km SØ f Rønnebæksholm, som ligger lige SØ f Næstved.

Stamtavlen

s 136 (uden nr, stamfar) rd Tue Rynebæk (-1289-1296-) vel til Rønnebæksholm
gm Anne (Ravensberg?) ()

Om hustruen se nedenfor under sønnen Tue.

Ses som medbesegler på kongebreve 1289-1295. Desuden 1296.
Kilde: Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 136 nr 1. Jens Tuesen (Rynebæk) af Stårby (-1321-) - udgår

Af Storbethe.
Se ovenfor.

Skødede 1321 Rønnebæk som han havde arvet fra sin søstersøn Skjelm Tygesen til Kort Moltke.
Her er udeladt at Skjelm er søn af Tyge Tolvsen, som levede 1339 (under broderen nr 2. Tue Tuesen).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 267: Rønnebæksholm.
Så 1321 er en fejldatering, det skal være senere i 1300-tallet.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet -> DRB.
Kilde: DRB daterer handelen til mellem 1376 og 1385, og så er det ikke denne Jens men nr a. (brorsøn).
Dermed udgår nr 1. Jens.

s 136 nr 2. Tue Tuesen Rynebæk (-1326-1344-) til Rønnebæk(sholm) - hustru ukendt

Gm Anne begr. i Ringsted.
Kilden er Marmora Danica. Her findes hun i listen over Ringsteds skjoldefrise.

Men ser man på Abildgaards tegning af frisen, er hun hustru til H Tue Rynebæk, dvs hr, dvs ridder.
Kilde: Abildgaard nr 125, s 290 som er sydsiden, næstsidste række, næstsidste skjold.
Skjoldet på Abildgaards tegning er Bille (med guld i stedet for sølv), men navnet ses i en ældre frise (vel 14-1500-tal), som blev afdækket ca 1900. Det ældre våben ses på Nationalmuseets foto, det er spaltet (delt lodret) af mørkt og lyst, måske er det mørke felt tværdelt. Teksten er "frue Anne her Thue Rünebæks høs". Det er altså fejlopmalet i den skjoldefrise fra 1500-tallets 2' del, som Abildgaard aftegnede.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Ringsted St Bendt.
Kilde: Esbjørn Hiort: Skjoldefrisen i Ringsted. Heraldisk Tidsskr. Bd 4 s 285.
Dermed er Anne ikke frue til Tue Tuesen, som ikke var ridder, men til hans far.
Der er ikke sikre beviser for at hun er begravet i Ringsted, hun kan have givet sjælegave til klosteret.
Og hun er muligvis:
    en sjællandsk Ravensberg (skjoldet spaltet, 1'felt sølv (hvidt), 2'felt tværdelt af rødt og sort),
    eller en 'Passow' (skjoldet spaltet af sort og sølv) omend 150 år før denne slægts stamtavle begynder.
    evt en Has eller Grim fra Skåne (skjoldet spaltet sort-sølv).

1326 havde væbneren Tue Rynebæk pantsat jord i Skippinge hrd til en rd Jens Mortensen.
Det var 16 ørtug jord i Skibinge s i Bårse hrd.
Kilde: Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Skibinge ligger lige SØ f Præstø, mens Skippinge hrd ligger Ø f Kalundborg.
Rd Jens Mortensen kunne gerne være en Due, men beviser fås ikke.

Pantsatte 1339 sin part af Rønnebæk til Tyge Tolfsen (sin svoger)
Det må være svigersøn (latin: gener betyder både svoger og svigersøn, dansk måg ligeså), og det ligner medgiften.

1340 bekræftede han sin søster Sophies salg.
Kilde: Næste side under nr 3. Sophie.

Tue levede endnu 1344.
Kilde: Ulsig.

s 136-37 nr a. Jens Tuesen (Rynebæk) til Stårby (-1361-1392-)

Af Tersløse.
Det fremgår ikke hvornår han er skrevet af Tersløse,
men hans segl er bevaret 1382 (3 feb) og 1391, og mindst den ene gang er han af Tersløse.
Kilde: DAS I nr 806.
På Tersløse sad Grubbe [af Tersløse] fra 1340 og deres efterkommere havde den endnu 1506.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 421: Tersløsegård.
Så han har vel bare været deres foged.

Af Storby.
Stårby, se ovenfor.

1380 mødte han på Sjællands Landsting for for Christine Pedersdatter enke efter Jon Nielsen (Bille) til Solbjerg.
Christines slægt kaldes 'Bjælkesparre'.

1382 skrevet af 'Krymplinge'.
Som er krympet til Krømlinge i Everdrup s i Bårse hrd, 10 km Ø f Næstved.

1391 medbeseglede han for hr Bent Biug.
Rd Bent Byg (Grubbe) til Gunderslevholm. Han døde det år, så måske er det enken han beseglede for?
Havde tidligere solgt gods i Neblerød til rd Bent.
Nu: Næblerød, Haldagerlille s, Ø Flakkebjerg hrd, 10 km SØ f Slagelse.

s 137 nr b. Edle Tuesdatter (Rynebæk) (-1354-)
gm Everlin van Zezel (- før 1354) af Store Torøje

Edle er enke 1354, hendes ovenstående bror Jens ser vi første gang 1361.
Så enten er hun Jenses storesøster og ung enke, eller muligvis er hun Jenses faster. Kronologisk kan begge dele lade sig gøre.

Gm Everlin van Zezel kaldet Jægere af 'Torendhæ'.
Det er Torøje, idag Store Torøje i Smerup s på N-Stevns.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Slægten van Zezel kendes ikke, men der er flere nederlandske slægter med navne der kunne ligne, og et par tyske Zettel o.lign.
Kilde: Kneschke, Crull, Siebmacher, Rolland.

Om han blev kaldt Jægere eller bare var jæger, kan vi spekulere på.

En Everardus Zesel, beseglede 1356 (25 jul) på et brev om gods i Holbo hrd i N-Sjælland, han må være en søn. Hans våben er to blade på en pind.
Kilde: DAS I nr 482.

s 136 savnes: rd Niels Rynebæk (-1294-)

Under rd Tue ses at 1294 var han sandsynligvis den 'Hr Tønde Rindebæk' der sammen med 'Hr Niels Rindebæk' var med til at fange ærkebisp Jens Grand.

Så skal rd Niels da også med i stamtavlen.
Det er sandsynligt at de to er brødre, men vi aner det ikke.

s 136 savnes: NN Tuesdatter (Rynebæk) () til Rønnebæk(sholm)
gm Tyge Tolvsen () til Grumløse

Nr 1. Jens Tuesen (Rynebæk) solgte 1321 (fejldatering) Rønnebæk(sholm) som han havde arvet efter sin søstersøn Skjelm Tygesen.
Skjelm var søn af Tyge Tolvsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 267: Rønnebæksholm.
Nr 2 Tue Tuesen pantsatte 1339 sin part i Rønnebæk til Tyge Tolvsen af Grindløse.
Som hedder Grumløse og ligger i Udby s, 10 km N f Vordingborg.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Tyge er sandsynligvis svigersøn, og det ligner medgiften.

Så skal søsteren da også med i stamtavlen. Hun må så være datter af Tue Tuesen.

Tyge Tolvsen er rimeligvis nær familie (sønnesøn? nevø?) til Othbern Tolvsen (-1310-), svigersøn til Solbjerg i Løve hrd, 10 km N f Slagelse. Der sidder Jon Nielsen (Bille) fra 1356.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 476-77: Solbjerggård.
Tyge Tolvsens nevø: nr a. Jens Tuesen (Rynebæk) arbejder for Jons enke i 1380.
Navnet Tolv (Torulf) er sjældent.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1901 Rød [m 3 felter]

Vaaben Rød [m 3 felter] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Drefeld, Skeel, Stangeberg, Viffert, mfl. Jysk uradel, kun 11 personer kendt (-1317-1494-).

Stamtavle i DAA 1901 s 459

Generelt

Denne slægt i syd- og sønderjylland og Thy er behandlet i DAA sammen med Skeel, Sandberg, Stangeberg og Viffert, men uden egen overskrift. Den er gemt efter Viffert blandt uplacerede med 3-feltet våben. I Nyt Dansk Adelsleksikon har den fået egen overskrift.

Stamtavlen omfatter 11 personer på s 459, den går
    fra Toke Rød (-1317-)
    til 3) en datter gm Las Nielsen i Tandrup.
   

Slægten skal ikke blandes sammen med Røde, som også er sønderjysk, eller med 'Rød' [af Thy], der har stamtavle i DAA 1903 men foldet ind i Lunov.

Stamtavlen

s 459 uden nr Las Rød (-1452-1487-) i Velling senere i Vognbjerg (Bølling hrd)

1464 (9 feb) var Las Rød i Velling medudsteder at et tingsvidne på Hind hrds Ting.
Hans segl med de 3 felter i skjoldet er bevaret.
Kilde: O Nielsen, Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 52.
Kilde: DAS II nr L.XV.51.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger til DAA 1903 'Rød' [af Thy]

Vaaben Rød [af Thy] våben. Iflg de bevarede segl er det ikke samme våben som Lunov, selvom Rød-slægten i Lunov-stamtavlen regnes for en gren af Lunov. Jysk uradel, kendt (-1482-1622). Revideret. K: Achen, DAS II.



Oversigts-stamtavle: Rød af Thy

Stamtavle i DAA 1903 Lunov. s 254-55.
Rettelser i DAA 1939 s 120, 1944 s 109.

Slægten er udskilt fra Lunov, den har stamtavle i DAA 1903 Lunov. s 254-55.
'Rød'derne starter
    midt på s 254 med nr a) Las Johansen (Rød) (ikke Lunov) (-1482-1485- før 1516) til Søgård
og slutter
    midt på s 255 FØR nr b. Las Henriksen Lunov (-1453-) på Sjælland.

Alle behandlet

Jeg har snakket med alle 'Rød'derne.

Ikke en gren af Lunov

Til Lunov'erne må sikkert henregnes Slægten Rød fra Søgård i Thy, da den ikke selv førte Navnet Rød og dens Våben ganske er som Lunov'ernes, kun at Farverne angives at være Rødt og Sølv.
Argumentet om navnet må man smile af - kun Erasmus Montanus kan uddrage en konklusion af en negativ præmis: 'En sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve, ergo est morlille en sten'.
Argumentet om våben holder ikke helt: 'Rød'dernes våben
- har en deling mere,
- er spejlvendt og
- har en anden farve.
Så 'Rød'derne er ikke Lunov'er.
Bruger de de samme personer som vidner? Har de noget gods fælles?

Den første mand Las Johansen (Rød) til Søgård (lige N f Thisted) ses 1482-85, hans 'far' iflg tavlen Johan Ovesen (Lunov) til Mårslet v/ Aaarhus og part af Ingvorstrup på Djursland), ses 1486-1511. Det er sjældent at faderen er yngre end sønnen. Hans søn Johan Lassen Bagge (Rød) til Vindum ses (-1510-1543-), og må så være født omkring 1490 eller lidt før. Så hans far Las må være fra omkring 1450-60, og så lever Lasses far ikke 1511.
Så Las Johansen (Rød) til Søgård er ældre end, eller jævnaldrende med sin 'far', og så må slægten udskilles som
    'Rød' [af Thy].
Den skal ikke forveksles med Rød [m 3 felter], som faktisk hed Rød, eller med Røde i Sønderjylland.

Bagge [IV] - er en gren af 'Rød' [af Thy]

Se nedenfor under s 255 nr 2) - rettere nr (2 - Johan Lauridsen Bagge.

Stamtavlen

'Rød' [af Thy]

s 254 nr a) Las Johansen (Rød) [af Thy] (-1482-1485-) til Søgård
g1m Øllegaard Nielsdatter (Seefeld?) ()

Gm Øllegaard Nielsdatter Seefeld.
Hun ses ikke i Seefeld-tavlen, og der er heller ikke en Niels hun kan være datter af. Hun kunne - kronologisk - være datter af Jens Mortensen (Seefeld) (-1460-1492- senest 1499) til Refsnæs, men der ses ikke noget arvegods, så det er en tvivlsom sag.

Ses måske 1468 som væbner Lass Jørgensen som meddommer på Viborg Landsting.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1468 nr 19.
Hvis det er ham, bliver nedenstående kronologiske problem aldeles umuligt.

Søn af Johan Lunov (-1486-1511-).
Det er som sagt sjældent at faderen er yngre end sønnen. Det kan lige knibes til at fungere kronologisk, men hans farmor kan ikke være datter af Las Jensen (Helstrup) til Hovedstrup.
Regnestykke:
Den anførte oldefar (FMF) Las (Laurids Jonsen) (Helstrup) til Hovedstrup ses (1438-1474- før 1484) og må så være født 1410-15 med lille margen. Las Johansen (Rød) var myndig (min 18 år) 1482, og må så være født 1460 eller før. Så har vi 45-50 år til 3 generationer - som plejer at tage 100 år. No can do.

Førende Lunov-Vaabenet
Læs: Førende et spejlvendt 'Rød'-våben. Der er 4 tværdelinger (2 bjælker).
Kilde: DAS II nr L.XIII.10.

Der nævnes to mulige hustruer.
Opkaldereglerne peger klart på Anne Ovesdatter som mor til Ove. Enken Anne sælger en gård 1516 sammen med børnene. Det fremgår desværre ikke om de er myndige?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 559 Søgård.

1520 boede Anne med sønner, datter og svigersøn på een gård (dvs Søgård), tilsammen avlede de 4-5 læster korn (omkring 8 tons).
Kilde: DAA 1918: Spend. s 423-24.

s 254 nr (a Las Ovesen (Rød) [af Thy] (-1557-1587-) til Lykkegård

Har nr a)
Skulle være (a

I rettelserne i DAA 1944 står at hans initialer i Nors Kirke er LOF.
På prædikestolen står han idag som LO
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/nors.htm
Våben er ofte præsenteret med NNF og NNM for NNs Fædrende og NNs Mødrende anevåben.

s 254-55 nr (b Hans Ovesen (Rød) [af Thy] (-1564-1597/99) til Søgård i Thy og Fosen i Norge

Hans segl er bevaret 1593 i et brev om gods i Faxe hrd. Her er han skrevet til Fossen.
Kilde: DAS II nr L.XIII.13.
Fossen er Fosen i Norge, sådan står han i PHT 1885 i den store folde-ud-tavle, til højre under Otte Bielke 1604.
Måske er der en Fosen Gård, ellers er Fosen den store halvø N f Trondheim, mod Ø afgrænsetr af vejen Steinkjer - Namsos).

s 255 nr 1. Else Hansdatter (Rød) (-1622)
gm Otte Jensen (Bielke) (-1573-1604-) til Helle, Tøndel og Lade i Norge

Else død 22 nov 1622 på Lade.
Kilde: DAA 1946: Bielke. s 8-9.

s 255m nr 2) Johan Lassen Bagge (Rød) [af Thy] (-1510-1543/46) til Vindum i N-Jylland
og nr 3) Anne Lauridsdatter (Rød) [af Thy] (-1516-1540-)
og nr 4) Karen Lauridsdatter (Rød) [af Thy] (-1658-)

Fejlnummererede: Skulle som søskende til nr (1 Ove Lauridsen (-1516-1541-) til Søgård være nr (2 nr (3 og nr (4.

s 255m nr 2) Johan Lassen Bagge (Rød) [af Thy] (-1510-1543- senest 1546)
gm Johanne Hartvigsdatter Limbek (-1546-) til Vindum (Overgård)
og datter Birgitte Johansdatter () til Vindum (Overgård)
gm Mads Grøn (-1536-1554-)

Johan er udførligt behandlet i DAA 1885: Bagge. s 25. Se der.
I Nyt dansk Adelslexikon 1904 er han opført uden datter som slægten Bagge [IV].
Hustruen Johanne ses her:
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 267.
Datteren Birgitte følger med fra Bagge-tavlen.

1510 solgte han en gård i Redsted og et bol i Hvidbjerg, begge på SV-Mors til rd Niels Høeg. Her er hans segl bevaret.
Skjoldet er delt (lodret), i første felt kan man se en bjælke og der er plads til en mere, men dér er seglet beskadiget.
På hjelmen to vesselhorn.
Omskrift: ? iehan la?s, det må være Lassen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XIII.14.
- det er under 'Rød' [af Thy]

Johans mor er sandsynligvis Anne og ikke Øllegård.
Kilde: Knud Prange: Studiet af dansk adel i senmiddelalderen. 1994. Småtryk 17. Særtryk fra Heraldisk Tidsskrift 1993-2.
Her behandler han en kiste med 4 våben: Grøn, Munk [af Havbro], 'Rød' [af Thy] og Kruse, og viser at de er lavet for dattersønnen Iver Grøn gm Birgitte Munk [af Havbro].
(Prange skelner heri ikke mellem Lunov og 'Rød' og heller ikke mellem Munk [m vinranke] og Munk [af Havbro]).

1537 havde han sag mod Jep Brun [af Vindumgård] (svoger), da sad Johan på Vindum Overgård.
Kilde: DAA 1889: Brun [af Vindumgård]. s 115-16.

1539 fik han og Jep Brun (svoger) dom på Herredagen for, at Dalsgård i Mammen s (10 km ØSØ f Viborg) var deres.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 383: Dalsgård.

s 255 nr 4) - rettere nr (4 - Karen Lauridsdatter (ikke 'Rød' men Rekhals) (-1568-1577-)
gm Mus Albretsen (Mus) (-1520-1541/56) til Ullerup

Står med spørgsmålstegn.
Og det er velanbragt, hun er datter af Laurids Rekhals (-1496-1522-) af Bassehave på Mors.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377.

Og derfor ses hun ikke som medejer af Søgård i 1516, det gør 'Rød'-børnene.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 559 Søgård.

Om hende: Se bemærkninger Rekhals.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1940 Røde

Vaaben Røde våben: En egekvist. Farver ukendte. Sønderjysk uradel, også skrevet Rode og Rød. Kendt (-1341-1634-).

Stamtavle i DAA 1940 s 95

Indledningen

Slægten har formodentlig taget navn efter gården Røt (Rotte, Røde) i Bjerningrød sogn, der 1548 ejedes af en Sested.
Bjerningrød sogn kendes ikke, hverken N eller S for nuværende grænse.
I Bjerning s (S Tyrstrup hrd, Haderslev a, lige N f Haderslev) er der en herregård Bjerningroj, som 1578 ejedes af en Ahlefeldt. Da skrives den Rai. -roj er den sønderjyske form af -rød eller -ryd.
At Bjerningroj skulle have noget med slægten at gøre lyder helt usandsynligt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 189: Bjerningroj.

Savnede

Savnes: Lage Rød(e) (-1429-)

1429 er hans segl bevaret, brevet har med Ribe Stift at gøre.
Kilde: DAS II. Nr F.VI.8.

Savnes: NN Røde ()
gm Kerstine Emmiksen? til St Tønde ()

Ses 1481 med to døtre, de tre er arvinger til St Tønde i Hostrup s i Slogs hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 718: St. Tønde.

Det er Gjordsen-tavlen der har Kerstine som Emmiksen, med henvisning til Klevenfelds samlinger.
Kilde: DAA 1894: Gjordsen. s 132.

St Tønde kunne godt ligne Emmiksen-arvegods. Se bemærkninger Emmiksen, foroven og under Kerstin Esberns?datter (Emmiksen?).

De 2 døtre:

Savnes: Margrethe Rødsdatter (Røde) (-1481-1515-)
gm Claus Iversen (Rosenkrantz) (-1494-1500- før 1515) til Kogsbøl i Sønderjylland

De ses i:
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 784.
Skødede 1494 (deres part i) St Tønde til Eggert (Clausen) Gjordsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 718: St. Tønde.

Hendes segl 1515 er bevaret.
Kilde: DAS II nr F.VI.9.

Savnes: Anne (Røde) (-1463-1481-) til St Tønde
gm Claus Gjordsen (-1443-1460/63)

De ses i:
Kilde: DAA 1894: Gjordsen. s 132.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 718: St. Tønde.

Ses ca 1580.
Kilde: Repertorium register -> nr 4892.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rönning     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1913 Rømer [I] og [II] (Norge)

Vaaben Rømer [I] våben. Mecklenburgsk uradel, set 1230, 1304 og 1349. 2 generationer i Norge (-1389-1450). Ikke i DK. K: Achen, Crull.

Vaaben 'Rømer [II]' våben. Også set med farverne rødt over guld. De brugte ikke det navn, men var indgiftet med Rømer [I]. Måske svensk uradel 'Narve Ingevaldssons ätt', i Norge (-1363-1555). Ikke i DK. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1913 s 473
Rettelser i DAA 1929 s 309;

Oversigts-stamtavle: Rømer II

Litteratur

    Henning Sollied:
    Kildekritiske undersøkelser vedrørende nogen middelalderslekter.
    I Rømer - Gyldenløve.
    I: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1938 s 244-279
    hertil 3 små rettelser på seddel til indklæbning.

    Engebret Hougen:
    Biskop Olav af Bergen
    I: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1954 s 215-237.

    Engebret Hougen:
    Slekten Gyldenløve.
    I: Norsk slektshist.Tidsskr. 1954 s 323-44.

Disse artikler ændrer alvorligt på stamtavlen, og en del begivenheder flyttes til andre personer eller slægter.

s 475 (uden nr) Elsebe Harniktsdatter (Rømer I) (-1418-1419-)
gm Johan (Hans) Moltke (-1419-1454-) til Tystofte

Rettelsen i DAA 1929 tager hende ud af slægten. Men Sollied sætter hende ind igen på en anden plads.

s 476 nr b) rd Otte Matssen (Rømer II) til Austråt (1437-1512)
gm Ingeborg Lydersdatter (Struds) ()

Ingeborg er ikke nævnt i samtidige breve, men i en Norges Historie fra 1567 som Ingeborg Lydersdatter. Slægtstavler fra 1600-tallet mener hun tilhører slægten (Struds), som de ikke ved noget om.

Borgen Austråt (40 km NV f Trondheim) er bygget 1654-56, og på hovedportalen er der våben-anetavle med 32 våben for bygherren: Ove Jensen Bielke (1611-74). Han er tip-tip-oldebarn af Ingeborg, og hendes våben er her en struds med en hestesko i næbbet, foran den en rose, og derover en sol. På hjelmen strudsen mellem to vesselhorn.
De samme våben (pånær en enkelt ombytning) ses i en lille våbenbog, som har tilhørt Oves bror Herman Bielke, her er Ingeborgs struds blåsort i sølv (hvidt) eller blåt felt, rosen er sølv og guld, og solen er guld (!) Hjelmens horn er tværdelt modsat i blåt og guld.

De to våben-anetavler (porten og bogen) er stort set overensstemmende med DAAs stamtavler, der er i de ældste generation nogle ombytninger og nogle misforståede navne (til korrekte våben), men kun eet helt galt våben: et bølge-våben for Moltke.

Fornavnet Lyder forekommer i den tysk-svenske slægt von Bergen, (som fører et bølgevåben) så det er også en mulighed, hvis man ikke vil tro på strudsen. I Herman Bielkes våbenbog har bølgevåbnet 2 sølv bølger i blåt, mens von Bergen i Norge fører 5 røde bølger i sølv.
Kilde: H Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1940 s 276.
Kilde: Hougen: Slekten Gyldenløve t Austråt. Norsk Slektshist.Tidss. 1954.s341
Kilde: H Nissen: Austerått-borgens heraldikk. Herald.tidsskr. nr 57 1988.

NBL2 tror alligevel på von Bergen, hun bliver så søster til Anders van Bergen (-1476-1492-) rd og rigsråd. Deres forældre er Lyder von Bergen () og Johanne Arnaldsdatter ().
Kilde: Arntzen: Norsk Biografisk Leksikon, Bd 1-10. 1999-2005. u/ Ingerd Ottesdatter og på CD under stamtavle Bolt.

Strudsenavn og -våben føres imidlertid af mindst to tyske slægter:

Strauss stammer fra Mainz. De var også i Bayern og i 1700-talet kom de til Pozen i Polen. De var Reichs-Freiherren. De fører en blå struds i sølv (hvidt) felt, på hjelmen krone og struds. Strudsen har hestsko i næbbet, men der er ingen rose eller sol.

Strotha stammer fra Hannover, og levede i Preussen i 1800-tallet. De fører en sølv struds på grøn jord i rødt felt, på hjelmen en pansret arm med sværd. Hestesko, rose og sol som Strauss.
Kilde: Siebmacher's Großes Wappenbuch 1970-1999 bd 14-15 Preussen.
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-1870. Bd (S) s 80, 81, 92.

På den baggrund er der vel ingen grund til at være bange for en Struds - end ikke i Norge. Jeg savner i hvert fald en god begrundelse for at benægte kilder skrevet, hugget og malet ca 1½ århundrede efter hendes død, og tillægge hende et andet våben.

Strudse i heraldikken har ofte en hestesko i næbbet; så kan man kende dem fra traner (sten i kloen) og storke (snog i næbbet). Hesteskoen illustrerer myten om at strudsen kan fordøje alt, selv jern.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rønnow     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger slægten Rönning (Rønninge, Ryning)

Vaaben Rönning (Ryning) våben. Uradel fra Rønninge på Fyn, kom via Skåne til Sverige og blev højadel, tilsidst friherrer. Kendt (-1313-1674). K: Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten Rönning (i DK kaldet Ryning eller Rønninge) stammer fra Rønninge på Fyn, Niels Jensen Ryning pantsatte 1326 Rønninge Søgård til sin hustru.
Den ligger i Rønninge s i Åsum hrd, 10 km VNV f Nyborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 250: Rønninge Søgård.

Stamtavle i: Raneke s 10: Rönning.
    -> Elgenstierne: Den introducerade svenska adelns ättartavlor. Bd VI s 630.
    -> Wallin: Eljaröd og Grevlunda. I Tomelilla Hembygdskrets: Årbok 1975.

S 10 Nr 1 til nr 7 = de to første generationer

Ses i DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide, som nr II-88 og II-144 til II-149.

s 10 nr 13 Gerhardus Andreas Ryning (-1417-1434) foged

Ses i: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Under nr 3 i 1417.

s 10 nr 18 rd Bengt Ryning (-1482-1505) rigsråd
og nr 19 rd Niels Ryning (-1497-1510-) rigsråd

De deltager 1498 i skifte efter morfar Erik Pedersen (Urup).
Kilde: Repertorium 1498 nr 8566.

Savnes vist Nr 14a Karin Andersdotter? (Ryning?) ()
gm Gäwert Kruckow ()

Deres datter Märta Gäwertsdotter (Kruckow) var gm Olof Tuveson (Frille) (- ca 1445-1477).
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-: Frille. s 233.
Gäwert ses ikke i slægten Kruckow [af Fyn].
Kilde: DAA 1900: Kruckow [af Fyn].



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Raadengaard     Raaris    

Bemærkninger DAA 1913 Rønnow

Vaaben Rønnow våben. Våbenfællesskab med naboerne Rantzau mfl. Holsteinsk uradel, kendt der (1238- før 1450), i Dk (-1376-1565-1609). De tidligste våben havde farverne omvendt. K: Achen, Gelre.

Stamtavle i DAA 1913 s 477
Rettelser i DAA 1929 s 309; 1944 s 110; 1958-59 s 56;

Oversigts-stamtavle: Rønnow

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Stamtavlen

s 478 (uden nr) rd Johannes Rönnow (-1286-1313-)

Sluttede 1313 med sine sønner et forlig ...
Med hvilke sønner? De anføres som mulige ?sønner, hvis de er anført som sønner i 1313 er der vel ikke mere tvivl?

s 479 nr (a rd Bertold Rönnow (-1414-1432-)
og nr (b Margrethe Rönnow (-1399-1414?-)
gm Detlev Wensin ()
og nr (c Tylzebe Rönnow (-1421-)

Under deres farbror nedenunder nr (2 Detlev Rönnow (-1397-1399) ses at børnene (med evt søskende, der er ingen navne) var umyndige i 1399 og havde formyndere.

'Faderen' døde mlm 1397 og 1399. Tylzebe gik 1421 i klosterskole.
Så må hun være datter af en anden, hun gik næppe i skole i en alder af over 22.

s 480 nr b) Rd Marquard Groper Rönnow (-1365-1376-)

Meddommer 1375 da Cecilie Abildgaard, enke efter Peder Andersen (Hvide marsk), fik de 40 gårde tildømt, som kong Valdemar Atterdag havde konfiskeret.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Bd 1 nr 1.

s 480 (uden nr) Nicolaus Kreye Rönnow (-1324-1358-)

Mon den Claus Rönnow, knecht, der nævnes 1365 og 1376.
Ikke sandsynligt at en mand omkring 60 år resp. 75 kaldes knægt. Snarere en lillebror til Claus Kierl (den danske linje).

s 481 (uden nr) Henneke Kreyge Rönnow (-1399-1414-)

Opstillet som søn af Nicolaus Kreye Rönnow (-1324-1358-).
Når Henneke ses første gang 75 år efter Nicolaus, så er de næppe søn og far, der må være en generation ind imellem dem.

S 481 nr C. Theodericus (-1258-) Rönnow munk
og rd Thidericus Rönnow ()

1285 broder af minoriterordenen, men dog mulig identisk med ... miles.
Jeg vil svært betvivle at en frafalden franciskaner-munk kan blive ridder. Eller at en ridder går i kloster i en tigger-orden. Det må være to forskellige mænd.

Den danske Linje

s 481 uden nr (liniens stamfar) rd Nicolaus Kerl Rønnow (-1380-1403-)
gm Berta NN ()

Bertas Våben synes at have været en Bjelke.
Kilden er ikke nævnt men kunne være 3 tipoldesønners fælles ligsten i Vivild Kirke: Jørgen Peder og Erik Stygge (Rosenkrantz). På den ses et bjælkevåben, som nr 7 på mødrende side. Men Berta skulle være nr 5 på fædrende side. Så hvis det er den sten, er den helt galt aflæst.
Kilde: Abildgaard nr 528.

s 481 nr 1. Lene Clausdatter Rønnow (-1423-)
gm rd Hinrich von Ahlefeldt (-1389-1404) lensmand

Læs mere om Lene under rd Hinrich.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt: s 539 nr I-8.

Hinrich g1 m Catharina Limbek.
Catharina er gm en anden: rd Hinrich von Ahlefeldt (-1408-1428-) lensmand på Tørning.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt: s 539 nr I-15.

s 481-82 nr 2. rd Tønne Rønnow (-1399-1422-)
gm Margrethe Heinrichsdatter Siggem (-1413-)

Under hans bror Marquard står at han er nævnt 1409 i kong Eriks klageskrift til holsteinerne, og at de blev anklaget af paven for overfaldet på bispen i Schleswig, og at han 1413 blev beskyldt af holsteinerne.

På ligsten over hans barnebarn Inger Rønnow i Øster Egede, er hans svigermors våben Krummedige. Hun er altså gm Heinrich van Siggem, men ses ikke i DAAs Krummedige-stamtavle.
Kilde: DAA 1900: Krummedige.
Kilde: Abildgaard nr 244 + 243.
(Der er ingen Siggem-tavle i DAA).

s 482 nr a. Rd Corfitz Rønnow () til Fårevejle (-1435-1494)
gm Birgitte Joachimsdatter Flemming (-1494-)

Birgitte skrives 1491 til Svenstrup i Torna hrd.
Kilden opgives til: U. d. Bt. L. I 637ff.
I Repertoriet ses det ikke, der ses at hendes kusine Birgitte Pedersdatter Flemming 1491-1498 skrives til Svenstorp i Herrestad hrd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 6946 og 1498 nr 8621.

s 482 nr 3) Anne Corfitzdatter Rønnow (-1472-1543) til Fårevejle på Langeland
gm Erik Hardenberg (-1487- ca 1500) til Hvedholm og Kjeldkær

Anne står under faderens første ægteskab med Ellen Henriksdatter (Gyldenstierne).
2 våbenanetavler viser at hun må være af andet ægteskab med Birgitte Joachimsdatter Flemming:
- a: Annes sønnedatter Anne Corfitzdatter Hardenberg (-1589) gm Oluf Mouridsen (Krognos) (1535-1573) til Bregentved mm i Ringsted St Bendt. Her er hendes våben nr 7 for FFM: Flemming.
Kilde: Abildgård nr 150.
- b: Annes dattersøn Jacob Ulfeldt 1530-1593 til Kogsbølle (Holckenhavn) gm Anne Jacobsdatter Flemming (1544-1570) i Kværndrup. Hans våben nr 8 for MMM er også Flemming.
Kilde: Abildgaard nr 367.

s 482 nr 4) Ide Corfitzdatter Rønnow ()
gm Peder Nielsen (Thott) (-1455-1484- før 1499) til Alnarp og Løjtved

Ide må være af faderens første ægteskab fra 1447. Hendes mand må være født omkring 1430, han er rigsråd i 1465. Hendes søn Eiler stiller på Skånes Landsting 1490, og må så være 18 år, dvs født 1472 el før. Hvis Ide blev mor som 17-årig er hun fra 1455 eller før, så med kniberi kunne hun lige være af andet ægteskab. Men mandens alder peger på første, hun bliver stadig en snes år yngre end ham.

s 483 nr 5) Ellen Corfitzdatter Rønnow (-1523-1437-)
gm Claus Aagesen (Thott) (-1477-1494-) til Hjuleberg

Der er mere om hende under ham.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 424 nr (7

s 483 nr 6) Inger Corfitzdatter Rønnow (-1494-1548)
gm Hans Bendtsen Bille (-1542) til Egede, Søholm mm

Død 12 nov 1548.
I DAA 1985-87 Bille nr II-4 er det 18 nov.

s 483 nr b. Lene Rønnow (-1470-1490)
gm Palne Jonsen (Viffert) (-1445-)

1470 var hun enke og skødede noget gods i Løve hrd på Sjælland til rd Engelbrecht Albrechtsen (vel (Bydelsbak af Torbenfeld)). Det var gods hun havde i pant af Jørgen Rud.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 455.

s 483 nr c. Anne Rønnow (- 1474)
gm rd Verner Parsberg (-1484) lensmand i Holbæk

Deres dødsår ses på deres ligsten, som nu er på Holbæk Museum.
Kilde: Abildgaard nr 79.

s 483 nr 3. rd Eiler Rønnow (-1404-1434-) måske til Ejsbøl, rigsråd, landsdommer
gm Birgitte? NN ()

1428 var han landsdommer på Fyn.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1029.

Gm Birgitte Limbek.
Hun ses ikke i stamtavle Limbek.
Kilde: DAA 1902: Limbek.
På ligsten i Vivild over 3 oldebørn Jørgen, Erik og Peder (Rosenkrantz) er hendes våben 3 søblade om en rose, dvs Sested, Sehested eller søblade-Skinkel.
Ligeså på ligsten over deres bror Stygge Stygge (Rosenkrantz) (-1571) i Lynderup Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 528.
Datteren Berete har både en mor og en svigermor der skulle hedde Birgitte Limbek, men ikke kendes i stamtavlen Limbek. Dem er der ingen grund til at tro på. Birgitte Limbek må afvises som en dobbelt slægtebogsfruenødløsning.

s 483 nr c. Karen Eilersdatter Rønnow (-1463-1465-)
gm Timme Nielsen (Rosenkrantz) (-1433-1455- senest 1457) til Stensballegård

1465 købte 'Karinæ Ronnuffs' Vorbasse og Vorbasse Nebel af Iver Jensen (Dyre) til Tirsbæk.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1456 nr 671.

s 483 rd Henning Rønnow () lensmand af Skodborg

Gm Else Limbek.
Ses ikke i stamtavle Limbek, og er heller ikke indført med en rettelse.
Kilde: DAA 1902: Limbek.
Må anses for at være en slægtebogsfruenødløsning.

s 483 savnes: Ide Henningsdatter Rønnow ()
gm Erik Pedersen (Rosenkrantz) (-1413-1334) lensmand på Skodborghus

Hun må være datter af nr 4. rd Henning Rønnow () der også var lensmand på Skodborghus.
Kilde: DAA 1985-87 Rosenkrantz s 783.
I Trap er de nævnt - men uden familiesammenhæng.
Kilde: Trap: Danmark. s 998-99: Skodborghus.

s 486 (uden nr) Anne Floresdatter Rønnow (-1625-1638-)
gm Hans Pors (Skadeland) (-1601-1625) til Nørgård

1625 købte hun en part i Dommerby ved Skive af fru Edel Mogensdatter Harbou.
1638 taxeredes hun til 166½ td hartkorn.
Kilde: DAA 1915: Skadeland. s 496

s 486 nr b) Anne Marquardsdatter Rønnow (-1525/26 - senest 1572) til Løgismose
gm rd Johan (Jørgen) Urne (-1537) til Engestofte

Jørgen g1m Anne Johansdatter Oxe (-1521-).
Læs: Mette J O.
Kilde: DAA 1907: Oxe s 344 nr 8).

Jørgen og Anne gift før 23 aug 1526.
Urne-tavlen har før 23 aug 1525.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 476.

Urne tavlen kalder hende rænkefuld og nævner to retssager hun tabte´1542 og 1551.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 476.

1551 havde hun sag mod Jørgen Walkendorff om noget jord der lå til Langholm. Det var en lille herregård nær Rygård på Fyn, som hendes far solgte til Henning Walkendorff til Glorup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 844-46: Langholm.
Den sag var afgjort i 1506
med et mageskifte mellem Johan Urne og Henning Walkendorff.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10.675.

s 487 nr (4 Birgitte Eilersdatter Rønnow (1531-1590) til Lykkesholm
gm Henning Jørgensen Qvitzow (1513-1569) til Sandager

På deres ligsten i Nr Sandager ses hendes dødsdag og alder: 2 aug 1590, 59 år 1 md 22 dg, dvs født ca 10 jun 1531.
Kilde: Abildgaard nr 349.

Hun er bisat i Odense.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955 s 60ff. Da Odense Stormklokke ringede for lig.

s 487 nr (5 Mette Eilersdatter Rønnow (1533-1601)
gm Jacob Tønnesen (Viffert) (-1544-1562-) til Broløkke

Hun død på Lindholm.
Javel, men hvilken Lindholm, der er 3? Eller er det bare hendes fædrende Lykkesholm?

Hun begravet i Rynkeby.
Alligevel er der figursten med anevåben over dem begge i Viby Kirke på Hindsholm (Broløkkes sognekirke).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 300: Viby K.
I Rynkeby s ligger Skovsbo, her sad hendes søster Anne g Erik Hardenberg. Måske er hun bisat i Rynkeby og begravet hos manden?

s 487 nr (7 Karen Eilersdatter Rønnow (-1592) til Hvidkilde
gm Jens Bille (-1575) til Vrejlevkloster

Som enke slog hun sig ned i den lille landsby Tjæret, hvor hun slog fæstegårde sammen til Rønnowsholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 313-14 Rønnowsholm.

s 487-88 nr (11 Anne Eilersdatter Rønnow (ca 1541-1609)
gm Erik Hardenberg (1529-1604) til Mattrup og Skovsbo

Begravet i Rynkeby.
Rynkeby er sognekirke for Eriks Skovsbo. Der er stor ligsten over dem i Klovborg.
Kilde: Abildgaard nr 575.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 658: Klovborg K.
Mon ikke Anne ligesom Erik er bisat i Rynkeby og begravet under stenen i Klovborg.

s 488 nr 6) Margrethe Clausdatter Rønnow (-1479-1490)
gm rd Steen Basse Bille (-1469-1520-) til Allinde mm

De er gift før 1490.
Iflg Bille-tavlen ses de gift allerede 1479. Og hun død senest 1490.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr 51.

Savnede

En artikel i PHT 1881 med efterfølgende kommentar af Thiset omtaler nogle adelige 'tyske' Rønnow'er på Fyn sidst i 1600-tallet, altså efter at slægten regnes for uddød. Thiset nævner dem som mulige efterkommere af de danske, men de er ikke nævnt i stamtavlen.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1881 s 73: S Jørgensen: Kaptajn Klaus v Rønnov til Holmdrupgård. Thisets kommentar følger s 76-77.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raaris    

Bemærkninger slægten 'Raadengaard'

Vaaben 'Raadengaard' våben. Sjællandsk ur- og lavadel, som har fået navnet tillagt. Kendt mest i Skåne (-1356-1470-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

Navnet må være en slægtebogsfrueopfindelse, i hvert fald kendes slægten ikke i forbindelse med nogen gård af et lignende navn. Hos Raneke hedder den Niels Jensens ätt.

Ældste kendte mand iflg NDA (Achen) er Jens Andersen i Solbjerg på Sjælland 1356. Her ses han sammen med brødrene Jon og Esbern Nielsen Bille.

Stamtavle hos Raneke

Der er stamtavle hos Raneke (med bistand af Flensmarck) over 3 skånske medlemmer:

    Niels Jensen (Raadengaard) (-1419-1425-) i 'Kiwinge'
        |
    Knud Nielsen (Raadengaard) (-1441-1459-) i Bussjö
    vel gm NN Nielsdatter (Kyrning III) (hun udgår)
        |
    Niels (Jes) Knudsen (Raadengaard) (-1452- senest 1460) i Skabersjö
    gm Ingeborg Nielsdatter (Gagge I) (-1446-1467-) enke i Skabersjö.
Kilde: Raneke s 732.

Her har vi tre generationer i tiden 1419-1452 dvs kun 33 år, så kronologien bliver stram. D'herrers fødeår må ligge nær:
Niels: 1360 (bliver så 65)
Knud: 1390 (bliver så 69)
Niels (Jes): 1415
Det er med hiv og sving at Niels (Jes) ikke bliver yngre end sin hustru Ingeborg Gagge, eftersom de søskende Gagge ses 1432-1467 og dermed må være født nær 1400.

Generation 1

Nielses 'Kiwinge' kan ikke være Kviinge i Ö Göinge hrd, men snarere Köinge i Hörby s, Frosta hrd.

Generation 2

I Thy ses Margrethe Jensdatter 1408 med en variant af slægtens våben, hun har sin mor Maren Andersdatter med. Margrethe var gm Godeke Ulfsen, som måske var en Dyre.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 145 Indledningen.
Margrethe kan teoretisk være datter af en Jens Andersen på Sjælland, men det er kun et gæt.

Knud er skrevet i Bussjö i Bromma s i Herrestads hrd i Skåne, lige N f Ystad. Vel derfor er han´blevet udstyret med en hustru af slægten dér: Kyrning [III] (hos Raneke Bussjö-ätten).
Kilde: DAA 1902: Kyrning. s 224.
Sandsynligvis var han bare foged. Dermed bortfalder behovet for at gifte ham ind i Kyrning-slægten, så damen udgår.

Generation 3

Niels (Jes) Knudsen er 1458 skrevet "i" Skabersjö, ikke "til", så formodentlig var han foged dér. Skabersjö var et stort gods, der 1445 ejedes af 'store' Jep Henriksen (Ulfstand) og 1523 af hans sønnesøn Holger Gregersen Ulfstand.

Niels (Jes)s hustru Ingeborg Nielsdatter (Gagge I) skrives 1460 "i" Skabersjö. Hun har tidligere været udnævnt til en Due. Det ville forklare at han kunne skrives "til" Skabersjö, men det modsiges af hendes segl.
Kilde: DAA 1891: Due. s 126.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LVIII.3.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 259: Gagge I. + bd 3.
Kilde: -> FSM.

Våben og segl

Der kendes 4-5 segl fra slægten - det er mange i en lavadelsslægt.
Skjoldet er delt (lodret), i 2' felt ½ ørn fast på delingen. Een mand har det spejlvendt. På hjelmen to horn. NDA og Achen opgiver farverne: sort ørn i sølv (hvidt), det modsatte felt rødt, på hjelmen to vinger. Margrethe i generation 2 har skjoldet retvendt, men 1'felt bestrøet med 34 små firkanter i rækker af 4. Med den variant og så langt fra slægtens øvrige medlemmer, bliver det usikkert om hun hører med, eller blot fører et lignende våben.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 475.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr D.XVIII.1-4.

En mand besegler 1365 med samme skjold, hans segl har omskriften Johannes Tyrebach. I brevet hedder han Hannes Theerbagh, og han er høvedsmand på Vordingborg. Han regnes for sin egen slægt, og står i NDA og Achen som Tyrebach.

Lodret delt skjold med halv ørn er almindeligt i Friesland, herunder Dithmarschen, men ikke ellers.

Godser

Om de har ejet de godser de nævnes i, er ganske tvivlsomt. Snarere var de en lavadelsslægt uden eget gods, og levede som fogeder på andres.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Rafvad     Ralecke Ralick     Rani     Rantzau     Ravensberg     Reberg     Reichwein     Reimersen     Rekhals     Reventlow     Rindscheid Rindschaid     Rixtorp     Rodsteen     Roed     Rommel     Rosengaard     Rosenkrantz     Rosensparre     Rostrup     Rotfeld     Rud     Rynebæk     Rød 3 felter     Rød Thy     Røde     Rømer I II     Rönning     Rønnow     Raadengaard    

Bemærkninger til slægten Raaris

Vaaben Raaris våben: Ørneben og ring, farver ukendte. Sjællandsk ur- og lavadel, der brugte navnet. Kun 3 mand kendt (-1351-1442-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Raaris

Raaris var en lille slægt fra gården Rårise i Sædder s, 10 km SV f Køge.

Jeg har sat en stamtavle sammen over de Raaris der kan ses i Trap, DAA mm. Om der er flere er uvist.



S   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til navnet Sachs

Sachs er en fordanskning/forvanskning. Se bemærkninger Sass.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1914 'Saltensee' [III]

Vaaben 'Saltensee [III]' våben med 3 stridshamre i skråbjælken. Våbenfællesskab med Hammerbach fra byen Minden. Kaldes også 'Saltenpenst'. Kun 2-3 personer omkring år 1300 er kendt, måske i Sønderjylland. De brugte ikke slægtsnavn. K: DAA 1914, Siebmacher.

Stamtavle i DAA 1913 s 390 øverst.

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer - enten du tror det eller ej. Både faderen og datteren.

Slægten ses i DAA i et lille afsnit uden overskrift, klemt ind mellem 'Saltensee' [af Linde] og Saltensee [af Tystofte]. Den ses ikke i NNyt dansk Adelslexikon, og dermed heller ikke i våbenbøgerne af Storck eller Achen.

Våbnet beskrives som 2 gange skrådelt fra dexter hjørne af rødt over sølv over blåt, det sølv felt belagt med 3 blå hamre med guld skaft. Det er omtrent samme skjold som Hammerbach fra Minden (by 50 km V f Hannover). Det er så specielt, og ligheden er så præcis, at det godt kan være samme slægt.
Kilde: Lisbeth Bryskes våbenbog, LAO Karen Brahes Bibliotek.
Kilde: Anne Rønnows våbenbog, LAO Karen Brahes bibliotek.
Kilde: Siebmacher s 5-272.

Navnet Saltensee

Der er aldrig nogen der har båret navnet Saltensee.
Måske er det opstået fordi nogle lensmænd til Saltø på S-Sjælland har skrevet sig til Saltø på Latin: NN NNsen Saltensis. Det kan så være blevet læst som et slægtsnavn af slægtebogsfruerne.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1914 'Saltensee' [af Linde]

Vaaben 'Saltensee [af Linde]' våben. Våbenfællesskab med von Brobergen fra Bremen. Der var 3½-4 tinder fra sinister på mursnittet. De brugte ikke navnet Saltensee, nogle hed Bratze. Jysk uradel, kendt (-1307-1496-).

Stamtavle i DAA 1914 s 385
Rettelser i DAA 2015-17 s 664;

Oversigts-stamtavle: Saltensee Linde

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Navn

Om navnet Saltensee, se ovenfor under 'Saltensee' [III].
4 mand førte tilnavnet Bratze - i forskellige stavninger.

Indledningen - våbenfæller

Våbnet er ganske samme våben som Munk af Kovstrup.
Det er det altså ikke! Og det ses i Thisets eget værk om segl fra 1905. Alle segl fra 'Saltensee' [af Linde] har mursnittet lodret, mens Munk [af Kovstrup] har snittet på skrå, som talrige andre mur-slægter.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905.
- 'Saltensee' [af Linde] er nr L.XLIV.1-7
- Munk [af kovstrup] er nr L.XLIX.19-20

Også en slægt Bryning førte dette våben.
Heller ikke. Slægten Bryning (-1369-1438-) førte en stormstige model Fasti, Splid og Skram, men med hage eller krog foroven.
Een mand Stig Bryning (-1369-) førte 'Saltensee'-våben (det ses dog ikke i seglværkerne).
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973. Bryning og 'Saltensee'.

Men slægten von Brobergen (Brockbergen) i fyrstbispedømmet Bremen førte et lignende våben: Rød mur i dexter side med 3 tinder ind i den sølv (hvide) sinister side. De kendes i Bremen (landet) fra 1141 og levede endnu i Bremen 1653, måske til omkring 1800. En gren i Sverige hed von Brobergen, den uddøde 1760. Landsbyen Broberg ligger 20 km V f Stade, det er 50 km VNV for Hamburg.
Kilde: Kneschke.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Kilde: Stjernstedt & Klingspor: Sveriges Ridderskaps och Adels Wapenbok. 1865-1879.

Stamtavlen

s 385 nr 1. Jens Nielsen måske (Saltensee [af Linde]) (-1307-)

Kaldes af Huitfeld JN Saltensee.
Arild Huitfeld udgiver sin Danmarks-krønike fra 1595, altså ca 300 år efter.
Jens må være for usikker til at indregnes i slægten.

s 385 nr a. rd Nicolaus Brase (Saltensee [af Linde]) (-1348-1355-)

Medbeseglede 1355 for Bo Jonsen og Poul Ebbesen.
De skødede gods til kong Valdemar Atterdag, og var Bo Jonsen af Vanløse og Poul Jensen (Jernskæg) af Pedersborg ved Ballerup - altså nær København.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 186.

Nicolaus Brase var ridder 1355. Niels Braat besegler 1363 med 'Saltensee'-våben, men var ikke ridder.
Så må det jo være to forskellige mænd.

s 386 nr (a Niels Bratze (Saltensee [af Linde]) (-1407?-1423?-1438?- senest 1468)

Jens Brasse pantsatte Næsbæk gård og mølle 1407 til Per Hase og solgte dem 1423 til Viborg-bispen.
Det var ikke Jens der solgte Næsbæk gård 1423, det var Per Hase. Og møllen fulgte ikke med, den købte bispen 1455 af Bolde Olufsdatter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 204: Næsbækgård.

Den Jens Brasse, der pantsatte Næsbæk 1407 kan ikke være bror til Mikkel Lauridsen (Saltensee af Linde), han er mindst 25 år ældre end Mikkel: Mikkel ses 1438-1499, og må så være født 1415-20, så bliver han 80-85 år. Jens må være mindst 18 i 1407, dvs født senest 1389.
Rimeligvis er Jens 1407 en bror til farfar Niels Bratze (- senest 1400) på samme side nr a), pantsætningen er vel snarest en gammelmands-disposition.
Tingsvidnet af 1469 følger med.

Bemærk at farfar Niels Bratze har nr a) mens sønnesøn Niels Bratze har nr (a - tungen lige i munden!

1438 Niels nævnt i et tingsvidne.
Jovel, men er han levende eller død?

1468 Niels nævnt i et tingsvidne.
Formuleringen viser at han længst er død.

s 386-87 uden nr Las Bratze (Saltensee [af Linde]) (-1475-1496-1514?-) til Majgård

Solgte 1488 en part i Baarsgaard.
Læs: Bådsgård. Højslev sogn ligesom Majgård, Bruddalgård og Stårupgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 222-24: Højslev s.

Skødede endnu 1514 Gods i Gedsted...
Vi ser ham med korte mellemrum fra 1475 til 1496, og så bliver der stille. Hvis han er nævnt 1514, vil jeg mene at han er død, eller at det er en fejldatering, eller at det er en anden mand.

s 387 nr (b Mikkel Lauridsen (Saltensee [af Linde]) (-1438-1486?-)
gm Karine Thomesdatter (Vestenie) (-1466-) til Strandbygård

1491 er det hans brorsøn Las Bratze, der modtager restkøbesummen for en gård i Gøttrup som Mikkel havde solgt til Viborg-bispen. Det ses under Las s 386, og kunne antyde at Mikkel da var død.

Til Strandbygård i Fjends hrd, mens faderen er nævnt i Strandbygård i Gislum hrd.
Iflg Trap ligger den i Strandby s i Gislum hrd, Trap kender ikke nogen i Fjends hrd.

Mikkel er nævnt 1499 til Strandygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1218 Strandbygård.
Jeg vil betvivle at han da lever.

Anders Jepsen af Særslev.
10 linier længere nede er han Anders Jepsen (Grubbe) af Særslev.

s 387 nr (2 NN (Saltensee af Linde) ()
gm Anders Jespen (Grubbe af Særslev) (-1447-1486-) i Særslev senere i Sø

Hun må placeres en generation senere og være Lauridsdatter.
Ud fra mandens årstal, må hun være søster til Mikkel Lauridsen (Saltensee af Linde) (-1438- vist 1486) og Niels Bratze (- før 1468), hun kan ikke være deres faster.
Når manden 1460 stiftede sjælemesser for hendes (nu) bedste- og oldeforældre, men ikke for hendes (nu) forældre, må forklaringen være at det allerede var gjort, nemlig da hendes 'nye far' Laurids Nielsen i Strandbygård 1435 gav sjælegave til Vestervig kloster.

s 388 nr (a Edel Lagesdatter (Saltensee af Linde) (-1525- senest 1537)
gm Jacob Breide () til Hindsvadgård - han udgår
g1m Christen Spend (-1476-1483-) til Mindstrup
g2m Jens Kaas (-1477-1499?) til Tårupgård og Votborg

Hun anføres gift 3 gange i rækkefølgen Breide, Kaas, Spend.
Jacob Breide til Hindsvadgård er tvivlsom.
Jacob må udgå - se bemærkninger Breide.

Ægteskabet med Kaas må være efter Spend: De 3 døtre Spend er født omkring 1480, og Jens Kaas dør 1499 - eller lever endnu 1519.
Kilde: DAA 1899: Kaas (m sparre). s 197-98-99.

1525 ses hun i rostjenestelisten som fru Edel af Bøvling. Hun skal stille en skytte.
(Det må betyde at hendes dattersøn Niels Lange allerede da er lensmand på Bøvling).

Hun havde brev af Anders Kynde på 'Kyndes ejendom'. 1516 (6 aug) fik præsten i Holstebro hr Peder Kynde kongebrev på at Edel og hendes børn ikke havde opfyldt deres forpligtelser på godset, og hr Peder frikendes så for at opfylde dem (det må være de kongelige skatter).

1537 var hun død, da hendes arvinger - sammen med arvingerne efter Kjeld og Thomas Iversønner Juel - sagsøgte Ribe-bispen for arv, som han havde liggende men nægtede at udbetale.
Kilde: DAA 2006-08: Spend. s 568.

Slægt?
Det er lidt mystisk, at selvom Edel medbringer Stårupgård til slægten Kaas, og selvom hun nedstammer fra Iver Juel (morfar), har efterkommerne i flere generationer ikke kendt hendes slægt!
Våben-anetavler på ligsten for efterkommere:
Datteren Eline (Kaas) (DAA 1899 s 205 nr 6) gm Erik Nielsen (Tornekrands) har ligsten i Galten Kirke, her står Edels våben blankt på Abildgaards tegning. På foto hos gravstenogepitafier.dk kan man ane et Lange-våben. Stenen er lavet af Erik kort efter Elines død, hans egen dødsdato er indhugget senere. Det er lidt ufatteligt at han ikke kendte sin svigermors slægt - eller ville han bare ikke være den bekendt?
Kilde: Abildgaard Nr 516.
Oldebarnet Helvig Kaas (-1638) (DAA 1899 s 200 nr 7) ) har ligsten i Sønderholm. Her er Edels våben korsdelt (kvadreret). De øvrige 15 våben stemmer med stamtavlerne.
Kilde: Abildgaard Nr 450.
Helvigs søster Kirsten Kaas (-1576-1639-) var gm Ove Ovesen Urup (-1622) de har ligsten i Träne Kirke i NØ-Skåne, her er Edels våben Saltensee - men Saltensee [af Tystofte]!
I Kirstens anetavle kaldes hun 'fru Edel Ibs som kaldes Wlffishoren'.
Kilde: Kilden til det fik jeg ikke med.
Helvig har skrevet sit navn i en slægtebog, som er skrevet på hendes søster Kirstens Ovesholm og som Kirsten måske har ejet.
Kilde: William Christensen i Personalhist.Tidsskr.1929 s 1-8.
Det er forunderligt at to slægtebogsfruer kan have 2-3 meninger om deres oldemor.

s 388 nr (b Mette Lagesdatter (Saltensee af Linde) ()
gm rd Bertel Kaas [m sparre] (-1459-1496-) til Nørgård

Hun er begravet i Viborg Domkirke.
Kilde: DAA 1899 Kaas [m sparre] s 198.

s 388 nr (3 Grumme Jepsen (Saltensee Linde) (- vel før 1456)

Siges 1456 at have givet en gård i Dungerby.
Når han 'siges at' er han så død, siden han ikke siger det selv?
Dungerby hedder Dommerby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 225: Dommerby.

s 388 nr a. Niels Eriksen (Saltensee af Linde) (-1343-1360-) til Linde og Hørsholm og Søholm
og s 389 nr b. Karen Eriksdatter (Saltensee af Linde) ()
gm Holger Gregersen (Krognos) (-1356-1382) til Vittskövle og Heireholm

Man kan tvivle på om Karen og Niels overhovedet er søskende, der er 20-40 år imellem dem. De kan ihvertfald ikke have samme mor.
Niels ses som voksen 1343-60, og blev 1343 af kongen indsat til værge og beskytter for Esrum Kloster.
Han kan så ikke være født senere end 1315, men gerne tidligere.
Karen skal have været gift med Holger Gregersen (Krognos) (-1356-1382) som må være født omkring 1335, og hun er næppe ældre end manden. Karen kan ikke have levet længe, og må være død barnløs, da der ikke ses nedarvet gods.

Anne Rønnow og Lisbeth Bryske har i deres våbenbøger, at Holgers første hustru hed Margrethe Branser, Lisbeth B præciserer at hun ikke kender Margrethes far. Branser kan være en flertalsform. De tegner et tværdelt våben med en hel rød løve i øvre felt og 5-6 hjerter i nedre. Anne R har begge felter sølv, Lisbeth B har øvre felt blåt.
Kilde: Anne Rønnows og Lisbeth Bryskes våbenbøger, LAO Karen Brahes Bibliotek.

Det navn og våben minder om den pommerske slægt Braunschweig (kendt 1260, nulevende): Tværdelt af rødt og sølv, i øvre felt en hel gående sølv løve, i nedre 3 guld stjerner.
Kilde: Kneschke.
Ellers ses ingen lignende våben under Bra... .
Kilde: Rolland.

Faktisk kan man tvivle på at Karen (Saltensee af Linde) har eksisteret.

s 388 nr a. Niels Eriksen (Saltensee af Linde) (-1343-1360-) til Linde og Søholm
gm Catrine Timmesdatter () vist til Hørsholm

Oplod 1346 ... halve sin mindelod i Sjælland og andetsteds, Hørningsholm mm efter sin afdøde hustru ...
Brevet er udstedt på Hørsholm, og Hørsholm ses senere hos børnene, men den er ikke nævnt i brevet, som ikke indeholder nogen stednavne på godset.
Kilde: DRB 1346 (22 jul) nr 260.

Catrine til Søholm og Hørningsholm.
Det er der ingen kilder på. Hørsholm er mulig, men ikke Søholm:
1346 (30 aug) fik Niels skøde af rd Jacob Nielsen (Rani) af Magleby (Stevns) på godset Søholm (på Stevns) med 3 hele landsbyer, 3 møller og en del pantegods.
Kilde: DRB 1346 (30 aug) nr 274.

Catrine (Abildgaard)
Det er et løst gæt, udfra at navnet Timme optræder i Abildgaard-slægten, men ellers er ualmindeligt.
Kronologisk kunne hun såmænd godt være datter af Timme Lauridsen (Abildgaard) til Margård på Fyn, men der er ingen kilder der peger i den retning.
Hun er sandsynligvis barnebarn af Toke Jurissen (Hvide) og Cecilie Jonsdatter (Litle) til Hørsholm.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

G2m NN Pedersdatter Vendelbo.
Nej. I et brev om Skjern udstedt af Peder Vendelbos søn, optræder Niels Eriksen sammen med enken Arine. Sandsynligvis som hendes laugværge. Om de er søskende eller fætter-kusine, kan vi frit gætte på.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Artikel undervejs.

1364 medbeseglede han som 'Niels Eriksen af Linde', våbenhvilen med Hansestæderne i Stralsund.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1364 nr 116.

s 388-89 nr 1) rd Jacob Nielsen ikke (Saltensee af Linde) men (Rani) (- 1314 - før 1355) til Magleby på Stevns

Jacob Nielsen er ikke en 'Saltensee' men en (Rani).
Kilde: DAA s 341-42 1910: Rani. nr a.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr I-67.
Kilde: Ulsig s 4.
Kilde: DAS I nr 126.

s 389 nr 3) Erik Nielsen (Saltensee af Linde) (-1369-1378- senest 1380) til Hørsholm
gm Ingeborg Pedersdatter Grubbe (-1390-1397- før 1411)
hun g2m Johan (Henneke) Olufsen (Bjørn) (-1377-14111- senest 1416)

1369 beseglede han freden i Stralsund med Hansestæderne.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 672.

1370 beseglede han ikke ratifikationen af fredsaftalen, men nævnes i et udkast fra Hansestæderne som en de havde forventet.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1369 nr 369-72. 1370 nr 453.

1374 fik han gods i pant af Anders Pedersen af Hvidkilde.
Anders er en (Panter).
Kilde: DAA 1892: Panter. s 106-07.

1378 sluttede han et forlig med rd Ludvig Andersen til Alnarp i Skåne om kongeligt pantegods i Skåne og Ven, som Ludvigs far Anders Pedersen af Alnarp havde fået i pant af kong Christopher.
Ludvig er en (Uldsax). Han fik 2/3 af pantet i Skåne, Erik fik Ven. Erik var da høvedsmand på Søborg, så han handler vel på kongens vegne.
Kilde: Ulsig s 162.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter. Bd A: Alnarp.

1400 solgte Henneke (Bjørn) hendes arv efter Hr Erik Nielsens død, som hendes husbond var tilforn, og dennes fader Niels Eriksen og Jacob Nielsen af Magleby tilforn fik hr Claus Kerl i pant.
Øhhh, hvem fik rd Claus Kerl i pant? Han er en Rønnow.
Kilde: DAA 1913: Rønnow. s 481.
Det pantegods ses 1346, da rd Jacob Nielsen (Rani) skødede det til rd Niels Erikse3n (Saltensee af Linde). Han havde det i pant af 'rd Claus af Kiel'.
Kilde: DRB 1346 nr 274.
Det kan ikke være Claus Kerl (Rønnow) (-1380-1398-), hen er højst en skoldedreng i 1346, hvis overhovedet er født.

Af det gods vi kender som Erik, Niels og Jacob har haft, er der kun Søholm på Stevns tilbage, resten er solgt eller testamenteret bort. Men det er ikke Søholm der er tale om, for den bliver i slægten.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 162: Søholm.
Så måske er Hennekes skøde blot en bekræftelse på tidligere afståelser?

s 389 nr 5) Ingeborg Nielsdatter ikke (Saltensee af Linde) men (Panter) (-før 1410 -)
gm rd Peder Offesen (Neb) (-1377- ca 1390) til Egede

Både DAA 1991-93 Moltke (danske middelalderlinie nr 46) og Ulsig og Neb-tavlen mener at hun slet ikke er en 'Saltensee', men en Panter.
Kilde: DAA 1906 Neb s 301 nr (1.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 389 uden nr (under tavlen) Peder Nielsen (-1437-1446-) rådmand i Ribe

Peder førte 'Saltensee'-våbnet 1324. Kilden er D. Mag. 4.V. 66,77.
Jeg finder ikke noget i Danske Magazin 4'rk bd 5 eller 5'rk bd 4.
Hans våben ses 1437, 1445, 1446.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XLIV.6-7

Savnes: Asger Bugge (-1342-)

Ascerus Buggy beseglede et brev 4 dec 1342. Han har den lodrette murtinde med 3½ tinde fra dexter. Sinister felt er skraveret.
Kilde: DAS I nr 291.

Savnes: Mogens Ref (-1458-) på Sjælland

Han besegler med et våben meget nær 'Saltensee's. Mogens har også skjoldet delt af et lodret mursnit, men han har 2 tinder fra dexter, hvor 'Saltensee' har 3½-4 tinder fra sinister på mursnittet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XLIV.5



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1914 'Saltensee' [af Tystofte]

Vaaben 'Saltensee [af Tystofte]' våben. Det er nok Glugs våben de har taget gennem moderen. De har aldrig brugt navnet. Sjællandsk uradel, kendt (-1266-1434).

Stamtavle i DAA 1914 s 390


Oversigts-stamtavle: Saltensee Tystofte

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Denne stamtavle har altid trængt til forbedringer, fx ses to familier både her og i stamtavlen Galen.
Den er nu stærkt revideret, først af Erik Ulsig, siden af Michael Kræmmer.

I Ulsigs bog s 67 ses en forbedret tavle.
Han eliminerer Niels Tokesen s 390, slår stamfar Toke sammen med Toke 'Nielsen', giver Anders Pincerna (- 1257 - 1270 -) en anden Cecilie til kone, etc.
Kilde: Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

De 3 ældste generationer af 'Saltensee' [af Tystofte] ses nu i DAA 2009-11: Michael Kræmmer: Skjalm Hvides efterslægt,
    s 590 (nr II-42),
    s 598 (nr II-76 til II-78),
    s 606 (nr II-134 til II-138).
Jeg henviser hertil med 'Kræmmer' og nr.
En del personer er udrenset af slægten, enten på grund af tvivl og usikkerhed, eller fordi de hører til i andre slægter (Rani, Hvide). Men nogle bliver tilbage, så her følger en status på alle.

Navne

Tage, Toke, Tyge og Tue er gennem tiden brugt som samme navn, og ses også herunder blandet. Om Tue uden g/k kan være en variant af de andre, er jeg usikker på.

Om navnet Saltensee, se ovenfor under 'Saltensee' [III].

Våben

I Roskilde Domkirke findes et kalkmalet våben med rødt gevir i blåt felt, feltet bestrøet med røde kugler. På hjelmen to (vel) røde horn, hjelmdækket bestrøet med kugler. Det er fra ca 1400, og er rimeligvis et Saltensee-våben.
Kilde: Danmarks Kirker III bd 3 s 1590.
Sandsynligvis for kannik og rd Henrik Jensen (Saltensee) (-1363-1402) af Ledøje, s 394, se nedenfor.

Stamtavlen

s 390 (uden nr) Toke NN (Saltensee af Tystofte) ()
og nr a. Toke Nielsen (Saltensee af Tystofte) ()
gm Margrethe Olufsdatter (Glug / Pincerna) (-1266?-)

Slået sammen. Se Kræmmer nr II 42.
Ang Margrethes død se bemærkninger Hvide Skjalm ny.

s 390 nr 1. Niels Tokesen (Saltensee af Tystofte) ()

Udgår. Se ovenfor om Ulsig.

s 390-91 nr 1) rd Niels Tuesen (Saltensee af Tystofte) (-1305-1326-) af Klabbarp ('Klapætorp')

Kræmmer deler ham i to:
NT (-1305-1318-) ses i Kræmmer nr II-76.
NT (-1314-1326-) af 'Klapætorp' skulle så være en anden.
De bruger imidlertid samme segl 1318 og 1320, så de er samme mand.
Diplomatarium Danicum skriver at Niels Thygesens segl ses i Hadorphs nøjagtige segltegning, og henviser til DAS, hvor seglet er omtalt men ikke afbildet.
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 123.
Svenske Riksarkiv, Medeltidsbrev, SDHK-nr 3015

'Klapætorp' er Klabbarp ved Kristianstad i NØ-Skåne.
Kilde: Diplomatarium Danicum 23 aug 1320.
Kilde: Svenske Riksarkiv, Medeltidsbrev, SDHK-nr 3015

Kong Valdemars forleningsbrev til rd Ludvig Albertsen.
Det er Kong Valdemar III (den unge) og Ludvig Albertsen (Eberstein).

1314 nævnt sammen med Niels Jacobsen af Harrie.
Som er svær at adskille fra Niels Jacobsen Hak (Erlandsen) senere ridder til Ellinge, og måske Sibbarp.
Se nedenfor under Niels Hak s 395.

s 391 nr a) Stig Nielsen (ikke Saltensee af Tystofte) (-1341-)
og b) Karl Nielsen (ikke Saltensee af Tystofte) (-1341-)
og NN Nielsdatter (ikke Saltensee af Tystofte) (-1341-1348-)
gm Niels Gødesen (-1341-)

De ses også i Galen-tavlen s 156 nr (a - (c . Der er de fejlplaceret. Se bemærkninger Galen, under s 156.
Kræmmer medtager dem ikke, så de er nu slægtsløse.
1341 omtales deres far som afdøde rd Nicholaus Tukæssen.

(Karl) Mon identisk med Karl Nielsen af Hørby i Tuse hrd?
Den KN ses 1354 1355 1358 1365, han var gm enken efter Gyncekin (jun) Clausen (Mule af Falkendal). Se bemærkninger Mule Falkendal, under s 316.

s 391 nr 2) rd Anders Tokesen (Saltensee af Tystofte) (-1282?-1320-) på Fyn

Ses som Kræmmer nr II-77.

Kræmmer medtager ikke at han 1298 ses som forlover sammen med broderen, eller at han 1320 godkender sin svogers salg.
Det ser ellers troværdigt ud i mine øjne.

Kræmmer: En Andreas Tagesen blev af kong Håkon af Norge omkring 1302 anklaget for at have røvet Peder Jacobsens gods i Vejlev.
Det var i Vejlev sogn, men der er ikke noget Vejlev i Danmark eller Sverige i dag.
Kilde: DRB 1308 nr 147.
Vrejlev i Vendsyssel ??

s 391 nr 3) Ingefred Tokesdatter (ikke Saltensee men Hvide) (-(1307)-1314-1324-) til Nebbe

Hun er ikke en (Saltensee) men en (Hvide/Galen), og datter af Toke Jurisen.
Kræmmer nr II-133. s 606.

s 391 nr b. Anders Nielsen (næppe Saltensee af Tystofte) (- 1266 -)

Mon ikke han er identisk med den indgiftede AN på s 395 nr 5.
Ses ikke hos Kræmmer.

s 391 (uden nr) Niels Andersen (Saltensee af Tystofte) (-1320-)

Kunne vel også være søn af Anders Tokesen (Saltensee af Tystofte) nr 2) og II-77.
Men ses ikke hos Kræmmer.

s 391 nr c. Peder Nielsen (Saltensee af Tystofte) (-1287-) staldmester

Ses ikke hos Kræmmer.
Der er kun bevaret et brudstykke af hans segl, men det viser to hjortetakker.
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 66.

s 391 nr d. Clement Nielsen (ikke Saltensee men Rani) ()
og 1) rd Niels Clementsen (Rani) (-1352-1370)
og broder nr 2) Jens Clementsen (Rani) (-1355-)

De hører til slægten Rani, grenen til Varpelev.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 345-46 og rettelse 1915.

s 391 nr 3) Ebbe Clementsen (ikke Saltensee af Tystofte) ()
og børn s 392 nr a) Peder Ebbesen (-1346-)
og nr b) NN Ebbesdatter ()

... fører hjortevierne i sit sigil.
Hos Henry Petersen viser tegningen to bukkehorn.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 339.
Så de hører hverken til Saltensee eller Rani.

s 392 nr 2. rd Iver Tokesen (ikke Saltensee) (-1252-1262) marsk og drost

Kræmmer har ham i note til nr II-42: Der kendes ikke belæg for at han hører til slægten.

Kronologisk set er han også noget ældre end de anførte 'søskende'.
Der er ikke meget der peger på at han skulle høre til i slægten. Han ses i Sønderjylland, ikke på Sjælland. Der er vel andre Toke'r på denne tid?

Deltog 1252 i ribesbispens kollatsbrev til Løgum Kloster på 'Bredvad' Kirke.
Et kollatsbrev plejer at være en præsteudnævnelse. Her er det bispen der overdrager Brede kirke til Løgumkloster. Kongen mfl er vidner, men besegler ikke.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1252.

Bredvad Kirke hedder nu Brede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 688: Brede.

Skænkede gods i 'Ravnstrup'
Rangstrup i Agerskov s.
Kilde: Trap: Danmark.

s 392 nr 3. Anders Tygesen (Saltensee af Tystofte) (-1282?-1302?-1320-)

Han er blandet sammen med Anders Olufsen Pincerna (mundskænk), som er bror til stammor Margrethe.
AT (Saltensee) ses som Kræmmer nr II-77.
AO (Pincerna, Glug) ses som Kræmmer nr II-40.

s 292 nr a. Johannes Andersen (ikke Saltensee af Tystofte) (-1277-) provst
og nr b. Peder Andersen (-1327?-)

Johannes er ikke medtaget hos Kræmmer, se under faderen.
1277 er den senere bisp Jens Grand, søn af Cecilie (Hvide).
Peder er ikke nævnt hos Kræmmer.
2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr IV-17.
Iøvrigt er det ikke sandsynligt at to brødre ses med 50 års mellemrum.

s 392-93 nr 4. rd Oluf Tokesen (Saltensee af Tystofte) (-1266-ca 1310)

Han ses som Kræmmer nr II-78, men med ny hustru og nye søskende.
Opført som lillebror til Niels og Andreas.
Men er storebror: Han er den eneste af dem der er med som arving til moderen i 1266.

Kræmmer nævner Oluf Haraldsen 1279
det er rd Oluf Haraldsen (-1259-1274-).
Hos Ulsig er det 1259.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Kræmmer nævner Jon Lille 1299
det er rd Jon Jonsen Litle (-1248-1307) til Tomarp i Skåne, Værløselille, og vist Hørsholm på Sjælland. Drost. Han hører til Hvide-klanen og ses
2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr II-56.

1302 er en Oluf Tagesen nævnt som nr 13 af 162 forlovere for kong Erik Menveds gæld til Rostock (Stormandslisten). Det er blandt ældre riddere på Sjælland.
Vi ved ikke om det er denne Oluf, men det er ret sandsynligt.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

s 393 nr a. Peder Olufsen (ikke Saltensee af Tystofte men Rani) (-1284-) af 'Tystofte'
og søn rd Karl Pedersen (ikke Saltensee af Tystofte men Rani) (-1313-1317-)
og sønnesøn Jacob Karlsen (ikke Saltensee af Tystofte men Rani) (-1328-1344/45-)

Stamtavlen nævner at de ikke skal sammenblandes med Rani'erne i Tystrup (20 km fra Tystofte),
men det er just det der skete: De er Rani'er alle 3 og skrives til Tystrup.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

PO (Rani) må være en lille generation ældre end PO (Saltensee), som altså nu er aflivet. Den anførte gave 1284 til Sorø Kloster må derfor være PO (Rani).
Kilde: Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

1282 nedsattes en voldgift imellem rd PO af 'Tystorp' (dvs Tystrup) og Sorø Kloster.
Kilde: DAA 1921: Taa. s 393.

S 393 nr b. rd Johannes Olufsen (Saltensee af Tystofte) (-1308-1333-) af Tystofte

Ses som Kræmmer nr II-135.
Der er detaljer i DAA 1914, som ikke nævnes i Kræmmer - og omvendt.

1327 fik han af ærkebisp Karl gården Tystofte på livstid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 893: Tystofte.

1914-stamtavlen er stadig gældende for:

11 personer fra s 393 nederst og frem til s 395m.

s 394 nr a) rd Jens Olufsen (Saltensee ? af Tystofte) (-1353-1354-) på Sjælland

Jens skrives ikke af Ledøje 1353 og 1354, og Trap nævner ham ikke.

1399 og 1400 betegnes han ikke som ridder.
Og må så være en anden.
Kilde: Ulsig s 162.
Men da skrives han af Ledøje, og må så ses som foged for ejeren: rd og kannik Henrik her lige nedenfor. Om fogeden hører til slægten står helt åbent.

s 394 (uden nr) rd Henrik Jensen (Saltensee af Tystofte) (-1363-1402) af Ledøje, rigsråd

Ikke søn af den anførte Jens, de er jævnaldrende. Der er ikke plads til to generationer mellem:
    rd Johannes (Jens) Olufsen (S a T) (-1308-1333-) til Tystofte s 393-94
og
    rd og kannik Henrik Jensen (S a T) (-1363-1402) til Ledøje s 394.
Dermed er Henrik uplaceret i stamtavlen.

Vel 1395 stiftede han et kannike-præbende i Roskilde Domkirke med 6 bol jord i Ledøje. Det indtog han selv, ses som kannik og rd til Ledøje 1396, men døde 1402.
Kilde: Trap: Danmark: bd 5 Københavns a, s 1003: Ledøje.
Kilde: Ulsig s 162.

Vanskelig at skelne fra rd Henrik Jensen (Neb) til Kragerupgård.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 303.

Det var HJ (Saltensee) der havde Ledøje og ses 1363 og 1395, hvor han gav 6 bol jord i Ledøje til et kannikedømme i Roskilde - det indtog han selv. Det fremgår af 2 breve 1396. Det understøttes af ovennævnte hjortetaks-våben i Roskilde Domkirke, og af et ditto hugget i kridtsten og placeret i en hvælving-spids på bispeborgen Gjorslev, som er bygget kort efter hans død.
Rd HJ (Saltensee) på Sjælland beseglede 1370 forhandlingerne i Stralsund. seglet med hjortegeviret kendes (DAS I nr 692).
Da står han som ridder og rigsråd.
Vel samme der 1400 gav en gård i Vridsløsemagle til St Lucie i Roskilde (det er Domkirken). Der er kun 4 km mlm Ledøje og Vridsløsemagle.

1399 og 1400 ses HJ (Neb) med segl.

En af dem beseglede 1377 den lille kong Olufs håndfæstning.
En af dem medbeseglede 1381 for væbner Otte Skaacht.
En af dem beseglede 1401 i Helsingborg kong Erik af Pommerns stadfæstelse af dr Margrethes testamente.
En af dem døde i Roskilde 9 apr 1402, det må vel være kanniken HJ (Saltensee) til Ledøje, våbnet på Domkirkens væg er vel over hans grav.
29 nov 1402 overlod Johannes Eskildsen (Krumpen) af Skovsgård noget gods i Totterup i Faxe hrd til bisp Peder i Roskilde. Det havde han arvet efter rd HJ i Ledøje.
Kilde: DAA 1900: Krumpen. s 238-39.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 303.
Kilde: DAS I nr 692 (Saltensee) og 1133 (Neb).
Kilde: DGS nr 245 (Saltensee).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 449.
Kilde: Danmarks Kirker III bd 3 s 1590 (Roskilde Dom).
Kilde: C A Jensen: Gjorslev. 1924. s 11.

Rd Henrik Jensen (Neb): Se bemærkninger Neb, s 303 nr a) rd Henrik ....

s 394 nr b) Anders Olufsen (Saltensee af Tystofte) (-1379-1434-) af Tystofte

Teksten 'En slægtebog ...'
synes at handle om en anden Anders, noget af den om Anders (Glug) (Pincerna) (- 1257-1266-1270).

Det var rimeligvis ham og ikke AO Lunge der 1398 solgte en part i hovedgården Kyse. Det vil stemme med at hans kones fætter Niels el Jens Eriksen (Due) i Alslev i 1403 også er Kyse-arving.
Kilde: DAA 1902 Lunge. Anders Olufsen ses s 312 nr a.
Niels el Jens Eriksen (Due) ses:
Kilde: DAA 1891: Due. s 127.

s 395 nr c) Helene Olufsdatter (Saltensee af Tystofte) (-1370-)
g1m rd Niels Jensen (Munk) (-1340-1364-) til 'Keldebek' og Låstrup, justitiarius regis
g2m rd Christopher Eriksen (Sjællandsfar II) (- før 1370)

Christopher døde 1370.
14 okt 1369.
Christopher er ikke en (Løvenbalk) men (Sjællandsfar II).
Kilde: Ulsig i Slægter, Skjolde, Steder, Festskrift til Knud Prange. 1990.

s 395 nr 2) Niels Hak (Saltensee af Tystofte) (-1333- før 1350) til Sibberup på Sjælland (næppe Sibbarp i Skåne)
gm Ingeborg Jensdatter (Erlandsen) (-1350-) og
og nr a) Johannes Nielsen (-1343-1350) til Sibberup
og nr b) magister Jonas Nielsen Litle (-1344-1353-)

Disse tre herrer og Ingeborg ses også i Galen-tavlen i Erlandsen-grenen.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 164 nr 1) og a) og b)
Se bemærkninger Galen.

Niels til Sibberup og hans far af Tystofte gav 1333 gods i Stubberup til Næstved St Peders kloster (= Skovkloster, senere Herlufsholm).
Sibberup kendes ikke som hovedgård, og både Stubberup og Sibberup findes flere steder på Sjælland. Men de ligger sammen i Ørslev s i V Flakkebjerg hrd, 10 km SØ f Skælskør. Det er 6 km fra Tystofte, så det må være de steder, og Niels er så næppe skåning,

Det er sandsynligvis Niels Hak (Saltensee af Tystofte) der var gm Ingeborg. Et ægteskab med NH (Erlandsen) ville være et forbudt fætter-kusine-bryllup.
Se bemærkninger Galen, under s 164 nr e.
Sønnen rd Jens /Johannes Nielsen til Sibberup medbeseglede 1343 for ærkebisp Peder - som så er hans morbror.

Konklusion: Både Ingeborg og de to sønner hører sandsynligvis til her, og ikke i (Erlandsen/Galen). Og Sibbarp i Skåne er næpe involveret.

s 395 nr c. rd Anders Olufsen (Saltensee af Tystofte) (-1310-1329-)

Ses som Kræmmer nr II-136.

s 395 nr d. Margrethe Olufsdatter (Saltensee af Tystofte) (-1310-) nonne

Ses som Kræmmer nr II-134.

s 395 nr e. Arine Olufsdatter måske? (Saltensee af Tystofte) (-1344-)
gm Peder Grubbe (-1296-1341- senest 1344) til 'Storthæ' = Storgård

Ses som Kræmmer nr II-138.
Kræmmer har hendes svigerfar som Grubbe-slægtens stamfar Johannes.
Han hedder Peder.

Peder Grubbe g1 m NN Olufsdatter Flemming.
Var Peder Grubbe virkelig gift med to Olufsdøtre? Eller er det en gammel sammenblanding ?? I Flemming-tavlen er der kun een, og hun hedder Arine Olufsdatter Fleming. Peder Grubbe var 1333 arving efter Oluf/Olaus Fleming.
Kilde: DAA 1892 Flemming s 147-48.
Kilde: DAA 1895 Grubbe s 148 nr 1. (Her har han 2 hustruer).

Hun beseglede som enke 1344.
Seglet er bevaret, og viser et cirkelrundt 'skjold' (kvinder brugte jo ikke skjold), i centrum en hestesko med kors ovenpå (det er et polsk skjoldemærke), derom 3 overdele af liljer ind fra kanten, 2 over 1 med toppen mod centrum. Af omskriften er kun bevaret 'ARINE'.
Liljerne ligner da klart et varieret Lunge-våben! Og under ingen omstændigheder 'Saltensee's hjortegevir eller Fleming's oxehoved.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897. nr 302.

s 395 nr f. Elsif Olufsdatter (Saltensee af Tystofte) (-1330-1332)
gm rd Jens Grubbe (-1313-1320-) vist til Gerdrup

Ses som Kræmmer nr II-137.

Under hendes mand er flere af hendes godstransaktioner nævnt. De mangler her.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 149-50.
Kilde: Åke Thott: Uppgörelsen efter dråpet ... 1354. I Personalhist.Tidsskr.1981.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 149-50.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1901 Sandberg [II - af Jylland]

Vaaben Sandberg [af Danmark] våben. Farvefordelingen er vist forkert. Våbenlighed med Drefeld, Skeel, Stangeberg og Viffert. Den yngre og danske slægt Sandberg, som i 1500-tallet tog navnet efter den holsteinske slægt Sandberg, som den var indgiftet med. Jysk uradel, kendt (-1436-1677). K: Achen.

Stamtavle i DAA 1901, 443;
Rettelser i DAA 1906, 502; 1911, 574; 1915, 606; 1939, 120; 1952, 71; 1955, 115.

Oversigts-stamtavle: Sandberg Jylland

Alle behandlet

Jeg har gennemgået hele denne slægt Sandberg.

Generelt

Den jyske slægt Sandberg [II] med 3-delt våbenskjold, ikke den holsteinske Sandberg [I] med løve i skjoldet - den er der desværre ingen stamtavle for.

Den sidste linie af slægten her, fra s 450 nr D. Esbern Andersen og ud, brugte aldrig navnet Sandberg. Den er vel rigtigt placeret, de fører det tredelte skjold, men der er ingen beviser på at faktisk hører til denne slægt.

Gårde

Slægten er godt spredt i Jylland.

Den sidste linie, fra s 450 nr D. Esbern Andersen og ud, skrives til 4 gårde i S-Jylland: Skanderup, Lunderskov, Nagbøl og Dollerup. De ligger alle i Skanderup s i Anst hrd i Ribe a. Lige ved Lunderskov Station, 10 km VSV f Kolding.

Bøgested hedder Bøgsted og ligger i Astrup s i Vennebjerg hrd i Vendsyssel, lige Ø f Hjørring.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 195 Bøgsted.

Sandberg af Holstein

Fra denne slægt må de jyske Sandberg'er have arvet både slægtsnavn, fornavnet Ulrik og gården Kvelstrup på Mols.
Kilde: Indledningen s 408.

Der er som sagt ingen stamtavle over Sandberg [af Holstein].

Det kniber gevaldigt med at vise den arvegang i stamtræet.
- Een mulighed ses herunder: nr C. Christiern Andersen (Sandberg), hans hustru kunne være en Sandberg [af Holstein].

- En anden mulighed: Den sidste holsteinske Sandberg var Ulrik Henriksen (-1474) til Kvelstrup, hans mor Birgitte NN (- før 1770-) kunne være af den jyske slægt.

Hun er ellers udlagt til at være en Glob eller en Stuke, men det holder ikke. Se bemærkninger Glob, s 134-35.

Kvelstrup var 1470 hos Ulrik af den holsteinske slægt, han døde 1474/77. Det ses af et tingsvidne 1470, udstedt i Odense af bl.a Anders Christiernsen (-1470-1505-) af den danske slægt, han er søn af nr C. Christiern. 1486 er Anders skrevet til Kvelstrup.

Ulrik-navnet dukker først op i den danske slægt 1552, et sekel og 3 generationer senere. Det er et tysk navn, meget sjældent i Danmark på denne tid.

Sandberg-navnet ses i to grene af den danske slægt, men først efter at kongen 1526 havde påbudt adelen at tage sig slægtsnavne.

Stamtavlen

s 443 nr C. Christiern Andersen (Sandberg) (-1436-1438-) til Højrup
gm Mette Sandberg [af Holstein]? Stangeberg? () - Helt usikker

Angives gift med Mette Stangeberg, men efter Mads Sandbergs Ahner i Laurbjerg Kirke med en Jomfru af de gamle Sandberger med en Løve i Skjoldet.
(Her er der henvisning til hvor ahnetavlen er - Hurra!)
'Angives' - formodentligt i slægtebøgerne?
Mette ses ikke i stamtavlen Stangeberg.
Der er adskillige våben-anetavler der udtaler sig om sagen:

På oldedatter Kirsten Christensdatter Sandberg (-1572)s ligsten i Ålum Kirke er der et løvevåben for hende, omend rækkefølgen er håbløst rodet.
Det peger mod de gamle Sandberg'er fra Holstein.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 489.

Kirstens søn Christen Skeel (-1595) (tipoldebarn) har også ligsten i Ålum Kirke. Her ses de samme våben incl løven. Der er dog en ekstra ombytning, og i stedet for skjold nr 8 som på moderens sten ligger under alteret er der tilføjet en klipfisk (fantasivåben)
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 490.

Christen Skeels mødrende våben - incl den ekstra ombytning er så kopieret videre til hans fætter Henrik Sandberg (-1588) (også tipoldebarn), han har sten i Thorning Kirke.
Det er jo Henriks fædrende våben, men hans mødrende glimrer ved deres fravær.
Løven er der stadig. Våben nr 8: klipfisken er her erstattet med Thott, og det er helt korrekt - det er hans 8' våben, men det hører godtnok til den mødrende række som altså mangler.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 493.

Henriks bror Tyge Sandberg (-1587) (også tipoldebarn) har sten i Lyngby på Djursland. Her er løven erstattet af et 3-felt våben, dvs danske Sandberg i stedet for holsteinske (eller Skeel, Drefeldt, Stangeberg, Viffert, m.m.fl).
Ombytning og klipfisk er der endnu.
De mødrende våben er dukket op, de er også i rodet rækkefølge. Her er klipfisken gentaget, men ellers er de OK.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 536.

Den tredje bror er Mads Sandberg (-1597) (også tipoldebarn) med epitafium i Laurbjerg Kirke.
Her er de mødrende våben også med, men de er også forbyttede og to er erstattet af andre slægter.
De fædrende er stadig med ekstra ombytning og klipfisk og løve, så alle 3 brødres våben-anetavler er forskellige.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Laurbjerg.

Nogle gange bliver man klogere af våben-anetavler, andre gange må man konstatere at datiden ikke var klogere end vi er idag. Så konklusionen er: Øhhh.

s 443-444 nr 1. rd Anders Christiernsen (Sandberg) (-1470-1505-) til Egum i SØ-Jylland, senere til Kvelstrup på Mols
gm Else Nielsdatter (Glambek I ?) ()
g2m Sophie Jørgensdatter Skinkel () - hun udgår

1480 skrev han sig endnu til Egum.
Da han deltog i en grænseopgang på Brændkær Mark.
Det var sammen med Per Raale i Velling og Christiern Pedersen (Glambek I) i Stubberup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1480 nr 4602.

Hans 2' hustru Sophie Jørgensdatter Skinkel (som står som mor til sønnen) kan vi udforske ved hjælp af de samme ligsten, som vi lige ovenfor brugte til hans mor.
Der er et søblade-om-rose våben på alle de sten, og det må hænge sammen med Skinkel. Der er blot den hage ved hende, at der ikke er kilder på hverken hende eller forældrene. Jørgen skulle have haft Egeskov på Fyn - det er en stor gård, så det er besynderligt at han ikke ses. Sophies mor skulle være en Present fra Sjælland, hun ses ikke i Present-tavlen og kan heller ikke passes ind dér. Hvis Sophie var en Skinkel fra Egeskov kunne vi forvente at se fynsk gods hos hendes efterkommere - men vi leder forgæves. (Anderses brorsøn gifter sig over på Fyn med en Brockenhus og en Tidemand, men det er så en generation senere).
Så det ser ud til at Sophie plus forældre er en sen slægtebogsfrueopfindelse for at forklare det søblade-våben.

Men der er andre røde køer end præstens, og andre slægter med søblade-våben. Sandbergs rødder har vi set på Vejle-Fredericia-egnen i Elbo og Jerlev herreder. Imellem dem ligger Brusk og Holmans herreder, og her boede Glambek [I] med søblade-våben. De var en lavadelsslægt med små gårde - samme sociale niveau som Sandberg.
1480 var Anders sammen med en (Glambek I) - se her ovenfor.
Omkring 1510 var Bege Christiernsdatter (Glambek I) (-1556-) gm Christiern Pedersen (Sandberg) (-1536-1539- senest 1556).
I Pjedsted har vi 1462 Niels Pedersen (Glambek I), og i Starup i Brusk hrd har vi 1455-1469 Jes Pedersen (Glambek I) de to er opført som samme mand. Han kunne passende være Else Nielsdatters far. Pjedsted er sogneby i Holmands hrd og ligger 5 km fra Sandbergs Egum i Ullerup s.
Kronologien er lidt besværlig, se bemærkninger Glambek I, Linie C, andet afsnit; Else ses forneden under Savnede.
Der er ingen beviser - dette er genealogi efter de forhåndenværende søms princip (søm = en Niels med søblade-våben) og den slags kan jeg ikke advare nok imod.

s 444 (uden nr) Christiern Andersen (Sandberg) (-1507-1523-) til Kvelstrup Højrup og Løjstrup

Skifte efter ham 1540.
Kilde: DAA 1917: Sommer s 500.

Havde også den lille gård Højrup, ligesom sin farfar.
Den ligger i Herslev s i Brusk hrd, midt mlm Kolding og Fredericia.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1200: Højrup.

s 444 nr 1) Anders Christiernsen Sandberg (-1525-1567) til Kvelstrup mm og Kærsholm

1558 mageskiftede han med kronen og fik Kærsholm NV f Silkeborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 442: Kærsholm.

1553 blev han stævnet af Inger Hermansdatter Flemming, enke efter Enevold Juel.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I-18.
Ikke nævnt hvad sagen handlede om.

s 444 nr a) Christen Andersen Sandberg (-1568) til Kærsholm

Til Kjærsholm.
Det kender Trap ikke noget til.
Kilde: Trap: Danmark. Viborg a, s 442: Kærsholm.

Faldt 1 feb 1568 ved Högganäs i Sverig.
Det eneste stednavn der ligner, er Höganäs i Skåne.
Kilde: Svensk Wikipedia.
Men det er ikke der. Det er under Den Nordiske 7-årskrig, på Daniel Rantzaus vintertogt i Småland og Östergötland, og de er på vej hjem. Tilbagetoget indledes 24 jan og 14 feb går de over grænsen til Skåne.
Kilde: Politikens: Hvornår skete det.
Ergo: stedet er uvist.

s 444 nr c) Mads Sandberg (-1594-1597) til Løjstrup
gm Sophie Rostrup (-1632)

Hustruen Sophie Rostrup er død 15 jul 1632 på Kalundborg.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 697-98

s 445 nr (3 Sophie Ulriksdatter Sandberg (1587-1649) til Baggesvogn mm
gm Enevold (Christophersen) Kruse (-1610-1626) til Tulstrup

1626 efter Enevolds død købte hun Tulsted af sin svigerfar.(De havde 3 børn, så hvorfor arvede hun den ikke bare efter Enevold?)
1635 købte hun Baggesvogn af Falk Gøye. Alene for bygningerne gav hun 1000 rdl. Hun anskaffede flere fæstegårde.
1636 pantsatte hun Baggesvogn til Otte, Jørgen og Sophie Brahe. Ejendomsretten gik videre til Sophies to døtre.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 245.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 16 Aalborg a, s 1103: Tulsted.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring, s 183: Vellingshøj.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring, s 191: Baggesvogn.

s 446 nr (10 Henrik (Ulriksen) Sandberg (-1634-1651) til Bøgsted
gm Mette Iversdatter Friis [af Haraldskær] (1609-1684)

Til Kvelstrup og Bøgested.
Til Bøgsted (uden 'e').
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 195 Bøgsted.

Søskende fragik arv og gæld.
Uvist hvad Mette gjorde, men 1664 (1 mar) udmelder kancelliet Ove Juel og Niels Kaas til Bækmark til at være skiftekommission. Sagen er henlagt, så de er måske blevet hurtigt færdige?
Kilde: Nygaards Sedler.

s 446 nr b) Cathrine Margrethe Sandberg (-1704-1714-)
gm Manderup Parsberg (-1631-1675) til Rugsted og Dybvad, ritmester

1680 var der endnu ikke skiftet efter Manderup, boet stod forseglet. Cathrine Margrethe fik bevilling til at indkalde hans kreditorer ved proclama.
Kilde: Nygaards Sedler.

Manderup arvede Rugsted og Dybvad efter Ellen, men efter hans død gik de til andre (vel kreditorer).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 256: Dybvad.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 262: Rugtved.
Så har der ikke været børn i ægteskabet med Cathrine Margrethe, siden hun ikke har arvet.

1714 ansøgte hun om pension i Postkassen.
Hun havde da væren enke i 38 år og var 75 år gl, og havde levet af hvad venner og bekendte skænkede hende.
Kilde: JCW Hirsch: Seddelkart da og no officerer 1648-1814. På Arkival.Online.
-> Postkassens supplikationsprotokol s 25.

Hvorfor mon Postvæsnets Enkekasse ? Hendes far var oberstløjtnant, Manderup var ritmester og Landetatens Enkekasse var oprettet.

Hun er den sidste Sandberg af denne slægt.

s 446 nr (13 Hannibal Sandberg (-1632)

Død i Groszklow.
Navnet kendes ikke i tysk Wikipedia.
Det nærmeste er Groszkowo i Pommerellen, da i Ø-Pommern nu i Gmina Sztutowo i Polen. Ligger nær Gdansk.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Ingen garanti for at det var der.

s 447 nr (18 Elsebe (Ulriksdatter) Sandberg (-1652-1667) til Slemstrup og Slumstrup

1652 købte hun Slemstrup af Henrik Bille, mageskiftede den 1654 til Peder Harbou.
Hun købte både Slemstrup og Slumstrup !
Slumstrup pantsatte hun 1666 til en Christen Pedersen, som 1672 overdrog pantet til Mogens greve Friis, hvis svigersøn Christopher Lindenov solgte den 1697.
Når gårdene går hver sin vej, ser det ud til at være to gårde og ikke en fejlskruvning.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1176: Slemstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 522: Slumstrup.
Kilde: Nygaards sedler (pantsættelsen 1666).
Under Henrik Bille (-1608-1655) til Billeskov mm er handelen ikke nævnt.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. nr III-42.

1654 i mageskiftet fik hun Storgård i Hvam s i Rinds hrd. Måske identisk med Østergård?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 279: Hvam Østergd.

s 447-48 nr (19 Anders (Ulriksen) Sandberg (ca 1621-1677) til Kvelstrup, generalmajor
gm Ingeborg Iversdatter Krabbe (-1640-1692)

Gift ca 2 okt 1654 i Viborg.
Tilladelse til vielse efter gammel manér 5 sep.
Kilde: JCW Hirsch: Seddelkart da og no officerer 1648-1814. På Arkival.Online.

s 447-48 fodnoten Andreas Rudin v Sandberg (ca 1722-1787-) vagtmester i Jylland

Søn af major Ulrik Sandberg og Birgitte von Ascheberg. Mulig sønnesøn af Anders (Ulriksen) Sandberg, generalmajor.
Andreases far Ulrik skulle være major i det norske artilleri, og søn af general Sandberg.
Kilde: JCW Hirsch: Seddelkartotek da og no officerer 1648-1814. På Arkival.Online.
-> Refererede Sager 3 aug 1763 #15.
NB Dette notat er 10 år før mandens ansøgning.

Men kronologisk hænger det skidt sammen: 'farfar' er 100 år ældre end Andreas, så der skulle gerne være en generation mere.
På Hirsch'es seddel har en senere hånd tilføjet at major Ulrik ikke kendes.
Der er hos Hirsch ingen dansk-norske officerer Ascheberg, men omkring 1650 er der en svensk oberst.
Kilde: Personalhist.tidsskrift 1897 s 229.
Navnet Rudin ser i mine øjne også mere svensk ud end norsk, så kanhænde man kunne finde Ulrik og Birgitte dér?

Der er efterslægt efter Andreas Rudin Sandberg i Jylland.
Kilde: Nygaards Sedler.

s 448 nr e) Sophie Andersdatter Sandberg (-1577)
g1m Johan Juel (-1554-) til Donslund
g2m Niels Stygge (-1566-1606) til Nøragergård mm

Johan er død nogle år før 1577 ellers kan Sophie ikke være g2 m Niels Stygge.
Se bemærkninger Juel, nr I-34.

s 449 nr 1) Peder Eggertsen Sandberg (-1579-1594-) til Højrup (part) og Vestergård

Dræbte før 1590 Anders Bielke til Bellinge.
Hardenberg- og Sested-tavlerne mener drabet var 5 apr 1588.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 188.
Kilde: DAA 1940: Sested s 149.

Det må være 1589. Der er tingsvidne fra Sallinge hrds ting 22 apr 1589 og dom i Kongens Retterting 31 jul 1590.
Peder blev frifundet, det var drab i nødværge.
Der er nøje beskrivelse af kampen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 632.

1579 mageskiftede han sin part af Højrup til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1200: Højrup.

s 449 nr 2) Maren Eggertsdatter Sandberg (-1581-1594-) til Højrup (part)
gm Gilbert Young (Jung) (-1581-1587- senest 1592) skibshøvedsmand

Gift før 1585.
Og før 1581: 1579/81 mageskiftede de deres part af Højrup til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1200: Højrup.

s 449 nr b. Niels Henriksen (Sandberg) (-1536-1576) til Tøjstrup

1550 fik han Tøjstrup i Ryslinge s i mageskifte med kronen. Den var da to bøndergårde, men han genoprettede den som hovedgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 830: Tøjstrup.

s 449 nr 2) Magdalene Nielsdatter (Sandberg) (-1581-) til Tøjstrup
gm Oluf Gaas (-1580-1618) til Vejstrup og Møllegård

Begge begravet i Svendborg Vor Frue.
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Vor Frue s 372 og fig 99 (Olufs ligsten).
Kilde: Selvsyn og foto okt 2017.

s 449 nr e. Maren Henriksdatter (Sandberg) (-1585)
gm Oluf Norby [af Skovgårde] (-1526-1561-) til Skovgårde

Oluf til Skovgård og Urup.
Hverken eller.
Han er til SkovgårdE i K Søby sogn i Båg hrd, 10 km Ø f Assens.
Sdr Urup havde hans søn, men der ikke kilder på at Oluf havde den.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Skovsgårde] s 321.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 914: Sønder Urup.

Maren død på Skovgård.
SkovgårdE.
Se her ovenfor.

s 450 nr D. Esbern Andersen (-1460-)
gm måske Marine Mikkelsdatter (-1485-) i Skanderup

Marine solgte 1485 tre gårde i Tolstrup, Løgsted og Kvorning.
Løgsted og Kornum er sognebyer lige S f Løgstør ved Limfjorden, Tolstrup ligger i nabosognet Næsborg. Alt i Slet hrd i Aalborg a.
Der er kun 170 km ned til Skanderup.

Gårdene havde hendes bror Mads Mikkelsen tidligere solgt til Jon Viffertsen.
Det må være Jon viffertsen (Viffert) (-1443-1493) til Torstedlund. Det er ikke nævnt under ham. Han havde ellers lovhævd på dem af 1484, som blver fremlagt i en retssag 1552 (dom 20 maj).
Kilde: Repertorium 1584 nr 5584 og 1585 nr 5777.
-> Kolderup-Rosenvinge: Domme I 183.

Hvad knytter denne sag til Esbern Andersen (Sandberg)?

s 450 nr 1. Anders Esbernsen (Sandberg) (-1491-1509-) til Skanderup mm

Ikke nævnt at han og broderen Las i 1491 beseglede et vidne af Anst hrds ting. Her fører han ikke det tredelte kjold i sit segl, men har et skjold med en fugl.
Kilde: Her, s 451 under Las.

1509 medbeseglede han for Knud Snub.
Som er Knud SnubBE [III]. Men brevet ses ikke under Knud i:
Kilde: DAA 1918: Snubbe [III] s 420.

Brødrene Anders og Las ses 5-7 gange - i reglen sammen - som medbeseglere eller udstedere af tingsvidner.
Se Repertorium.

s 450 savnes: Jes Ebernsen (Sandberg) (-1503-) til Dollerup

1503 var han udpeget til en kommissionsdomstol som skulle dømme mellem hr Niels Eriksen og rd Anders Friis (til Haraldskær) om noget gods der lå til Vejle Kirke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1503 nr 9918.
Her står han efter sin bror Las, så det er næppe storebror Anders der er fejlskrevet.

s 450 nr a. Morten Andersen (Sandberg) (-1523-1546-) til Dollerup i Skanderup s
gm Kirsten Jepsdatter Grøn (- før 1546) til part af Heergård

Solgte 1546 arvegods til Iver Juel.
Det må være Iver Kjeldsen Juel (1494-1556) til Stubbergård mm. Det er ikke nævnt under ham.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. S 391. nr II-18.

Gm Kirsten Jepsdatter Grøn af Heegård.
I Trap kendes ingen Heegård, men Grøn-tavlen har HeeRgård i Velling s nær Ringkøbing. Hendes far Jep skal være skrevet til den. Den er ikke nævnt i Trap.
Den arvepart som Morten solgte 1546 var en femtepart af Heergård.
Kilde: DAA 1895: Grøn. s 184.

s 450 nr c. Christiern Andersen (Sandberg) (-1511-1547-) til Skanderup

Han nævnes allerede 1511.
Brødrene nr a. Morten og nr b. Las er først nævnt 1536.
Dermed må Christiern nok være storebror og ikke lillebror.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1914 Sappi

Vaaben Sappi våben. Deres 5, 7 el 8 hjerter henviser til kongevåbnet, da de stammer fra en uægteskabelig søn af hertug Valdemar IV af Sønderjylland. Kun een mand hed faktisk Valdemar Sappi. Kendt (-1313-1397-).

Stamtavle i DAA 1914 s 396
Rettelser i DAA 2015-17 s 665;

Oversigts-stamtavle: Sappi

Alle behandlet

I denne slægt har jeg zappet igennem alle personer.

Litteratur

    C A Christensen: Arnsholm og Valdemar Sappi
    i Festskrift til Johan Hvidtfeldt.
    Åbenrå 1978.

Navnet Sappi

Navnet Sappi har aldrig været brugt som slægtsnavn. Slægten kaldet 'Sappi' begynder med en fars halvbror til rd Valdemar Sappi, som havde Sappi som personligt tilnavn.

Stamtavlen

s 397 nr c. s 476 (uden nr) Peder Eriksen (Sappi) (-1390-1397-) til Solvig
gm Sophie (Christine) Henriksdatter Cernin ()

Hustruen kaldes Christine
I stamtavle Cernin hedder hun Sophie.
Kilde: DAA 1915: Serlin. s 476.

s 397 nr 2. rd Valdemar Sappi (-1351-1365-) til Ørnsholm / Arnsholm i Sønderjylland

Opført som søn af rd Abel Valdemarsen (-1330-1332- før 1349).
Hans segl siger at han er Eriksen, og to pavebreve 1355 siger at han er uægteskabelig søn af hertug Erik II Valdemarsen (-1312-1325). Hrt Erik er ældre halvbror til rd Abel, det stemmer også bedre kronologisk.

Ørnsholm / Arnsholm ligger i Arrild s, 25 km N f Tønder.

Fik sognene Odder, Spandet og Arild i pant.
Det er de sammenhængende Vodder, Spandet og Arrild mlm Tønder og Ribe.

Pantsætningen skete 17 apr 1351 af hertugen - Valdemars halvbror, og den gjaldt ikke den del af Arrild s, som hørte til Nr Rangstrup hrd.

Hans gods blev spredt, arvingerne har ikke magten over det.
Kilde: CA Christensen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Sass (Sachs, Sax, Saxe)

Vaaben Sass (Saxe, Sachs) våben. Lighed med von Lanken. Baltisk uradel fra Livland (nu i Letland) stavet Sass. I DK (Vestjylland) (-1625-1660-) stavet Sachs eller Saxe.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Står i NDA som Saxe. I Danmark ofte stavet Sachs, Sax eller Saxe. Deres rette navn er Sass.
Kilde: Carl Arvid Klingspor: Baltisches Wappenbuch. 1890.
Kilde: Genenealogisches Handbuch der Baltischen Ritterschaften.

De to mænd vi havde i Danmark var fætre:

    Hartwig Sass (-1625-1652) til Tanderup, lensmand
    gm Lisbeth Skade [II] (1602-1660)
og
    Friederich (Frederik) Sass (-1651-1660/64) til Rybjerg
    gm Cathrine von Ahlefeldt (-1664- før 1685)
Kilde: Trap: Danmark under Sachs.
Kilde: Kancelliets Brevbøger (den trykte udgave).

Hartwigs karriere i Marinen ses i:

    Hans Daniel Lind (1847-1924):
    Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_tit.html



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til navnene Saxe og Sax

Vaaben Saxe Conradsens våben. Farver ukendte. Et Andreas-anker-kors, meget sjældent i DK. Slægt ukendt, måske dansk uradel. Saxe ses 1341. K: DAS I nr 286.

Saxe (Sax) er en fordanskning/forvanskning. Se bemærkninger Sass.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1914 Saxtrup

Vaaben Saxtrup våben. Ses lige så ofte spejvendt. Skånsk uradel, der brugte navnet (-1337-1596).

Stamtavle i DAA 1914 s 398
Rettelser i DAA 1955 s 116; 2015-17 s 665;

Stavning

I stamtavlen (og i NDA) er slægtsnavnet stavet med et overflødigt 's': Saxstrup. Det er en kunstig stavning. DAA har i stamtavleregisteret og i rettelserne vaklet mellem de to former. Nu: Saxtrup.

Stamtavlen

s 400 nr (1 Knud Saxtrup (-1447-1499) til Halmstad og Gedsholm begge i Skåne
gm - næppe gift - med Berete Pedersdatter (Lykke) (-1434-1484-)

1464 deltog Berete i skiftet efter sin far, da nævnes ingen mand.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 266.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1464 nr 1699.
1465 var hun i Aarhus, og pantsatte en gård i Testrup, Mårslet s, her ses heller ingen mand.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1955.
1484 gav hun en gård i Tistrup (vel også Testrup) til Mariager Kloster, og kaldes da Hr (!) Knud Saxtrups enke (!).
Knud er ikke ridder og han døde først 1499 mellem 14 jul og 8 dec.
Så her er noget ganske galt, se under Anne lige herunder.
Det er også nærmest en mesalliance, hendes far Peder Lykke (-1415-1444/51) er ridder og rigsråd, og skulle vel nok kunne finde en fornemmere mand til sin datter.

s 400 uden nr Anne Knudsdatter Saxtrup ()
gm Niels Mogensen (Lange) (-1484-1503-) til Knudsbøl

Hun er ikke arving efter Knud Saxtrup.
Der er skifte efter Knud og hans mor 1499 (8 sep), Knuds søstre Kirsten og Anne deler. Det bevarede brev er på søsteren Annes lod.
De kan ikke arve, hvis der var var livsarvinger. Ifølge tavlens opstilling skulle Anne og hendes børn arve det hele.
Det må allerede undre at Niels som lav/lokaladelsmand fra Varde-egnen i Vestjylland uden kendt arvegods, bliver gift med Anne - en lav/lokadelsdame fra Helsingborg-egnen i Skåne.
Herimod taler to oldebørns våben-anetavler på deres ligsten, hvor hendes våben er Saxtrup, den ene endda med et Lykke-våben for hendes mor.
Det er:
Anne Krabbe (-1618), ligsten i Ørsted (Randers a)
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 524.
Og Detloff Holck (-1633), ligsten i Sneslev.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Sneslev.
Se også problemerne med moderen lige ovenfor.
Kronologien giver ikke sikre fingerpeg.
Mulige reparationer af stamtavlen:
-     Anne er datter af en ellers ukendt Knud Saxtrup,
-     hele Saxtrup-historien er 'fake news' fra Anne og/el hendes mor for at skjule Annes rette afstamning,
-     Anne er uægteskabelig datter af de nævnte - men ugifte - forældre, og bliver derfor afsat i den anden ende af landet.
Sidste mulighed er den mest skånsomme reparation, og nok den mest sandsynlige.

s 400 nr (2 Karl Saxtrup (-1473-1500/07) bispelensmand på Tureby(holm) på Sjælland

Til Tureby (Faxe hrd).
Idag Turebyholm. Den tilhørte roskildebispen, og Karl var bispelensmand her 1480-94. Altså AF Tureby.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 229: Turebyholm.

Karl deltager heller ikke i skiftet 1499 efter moderen og Knud. (Se lige ovenfor under Anne).
Opstillingen i tavlen ser ellers plausibel ud, når Karl har en søn Mattis og er opstillet som søn af Mathias.
Og dertil kommer arvegods:
    - Bulstofta ses hos hans far og hos hans datterdatter Ursula Aagesdatter (Gere) gm Jørgen Jensen (Ulfeldt),
    - Gedsholm ses hos hans mor og hans svigersøn Aage Raffn Knudsen (Gere).
Kilde: DAA 1893: Gere. s 188.

En mulig forklaring kan være, at Karl har fået sin mødrene arv, og at han har afstået fra arv efter Knud.

s 400 nr (3 Kirsten Madsdatter (Saxtrup) (-1499- senest 1508)
gm Peder Nielsen (Thott) (-1455-1484-) til Alnarp og Løitved

1499 deltog hun i skifte efter sin mor og sin bror Knud Saxtrup.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Thott.

Levede 4 okt 1500.
Og udstedte et brev som yngste søn medbeseglede. Hvad står der mon i det?

1508 stiftede ærkebisp Jacob Gertsen (Ulfstand) (-1410) sjælemesser for hende og flere andre.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 411.

s 400-01 nr c) Axel Saxtrup (-1448-1489-) til Vram og Halmstad i Skåne
g1m Kirsten Lagesdatter (Gustav Matssons ätt) (-1464-)
g2m Ellen Andersdatter (Thott) ()

Til Halmstad og Vram i S Asbo hrd.
Idag ligger de ikke i S Åsbo hrd men i Luggude hrd.

G1m Ellen Andersdatter (Thott) g2m Kirsten Lagesdatter.
Ægteskaberne må være i omvendt orden.
Kirsten må være født efter 1423, hvor hendes mor er gift med en anden end hendes far. Axels datter Ellen bliver gift og dør 1472, dvs født før 1455. Hustruen Ellen (Thott) kan ikke være født meget før 1440 (hendes far dør først 1496), så hendes børn er født efter 1455.

Hustruen Kirsten er datter af Lage Gustavsson (Gustav Matssons ätt) (-1428-1464/1478) til Tomarp og Bodil Bengtsdatter (Pig i Skåne) (-1423-1475-).
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 537: Gustav Matssons.
Se bemærkninger Sørum II.

Axel Saxtrup i Vram medbeseglede 1489 et skifte efter Bodil Pig (svigermor 1).
Kilde: Repertorium 1489 nr 6582.

s 401 nr (1 Cecilie Axelsdatter (Saxtrup) (-1489-)
gm Anders Andersen Galen (-1480-1511-)

Anders ses i Galen-tavlen.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 161.

Cecilie, for hvem morfaderen Anders Stigsen (Thott) sagde god til Karl Bengtsson og dennes husfue Katarina.
Denne forvrøvlede sætning dækker over et skifte efter Cecilies farmor fru Bodil i Gudmundtorp. Det er altså en anden Cecilie, nemlig hendes kusine (moster Annes datter) Cecilie Eskilsdatter (Gustav Matssons). Se bemærkninger Sørum II.

s 401 nr (3 Truid Axelsen (Saxtrup) (-1493-1511-) til Bensige

Var 1493 medudsteder af et markeskelsvidne mellem Alle Helgens Kloster i Lund og hr Knud Truidsens arvinger.
Det må være rd Knud Truidsen (Has) (-1445-1487-) til Örtofta.
Kilde: DAA 1896: Hak. s 168.

Bensige i Luggude hrd ligger 20 km Ø f Helsingborg, 5 km NV f Kågeröd, i Kågeröd s.

s 401 nr (a Axel Truidsen Saxtrup (-1511-1528- før 1549) til Vram
g1m Helvig NN (-1528)
g2 ca 1529 m METTE Aagesdatter (Gere) (-1528-)
g3m Cecilie NN (-1549-)

Axels første hustru Helvig Aagesdatter (Gere) lå dødssyg i 1528. Hans sidste hustru Sidsel (Cecilie) ses 1549 som enke på Hovdala i N-Skåne.
(Forbindelsen til Hovdala er, at Axels bror Søren Saxtrup (-1523) var gm Anne Bjørnsdatter Skalder (-1505-1572), hendes søstersøn var Bjørn Steensen (Laxmand) (-1536-1541-) til Hovdala).
Axels Vram ligger i NV-Skåne.

Vielsestilladelse 1528 (20 aug) for Axel Saxtrup og Mette Aagesdatter. De er beslægtet i 3' og 4'grad.
Mette er i listen udnævnt til at være en (Ged).
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 80.
Men der kendes ingen Aage eller Ove i slægten Ged.

Takket være Raneke SMV har vi navneregister til den skånske adel (fortyndet op i den svenske adel efter de nuværende grænser). Her ses følgende kandidater til rollen som Mettes far:
    - Ove Tagesen (Hollunger) (ca 1480-) - kun kendt fra slægtebøger.
    - Aage Aagesen (Sparre af Skåne) (-1484-). Sparre er i S-Skåne, han solgte en gård nær Kristianstad i NØ-Skåne. Uvist om han overhovedet var gift.
    - Aage Trugilsen (Falk m Søblade) (-1460-1504-) til Salarp i Järrestads hrd i SØ-Skåne. Ingen børn kendt. Se FSM.
Det udvalg må kaldes en tynd kop the.

Men den i DAA anførte 1' hustru ER jo Aagesdatter, og de ER halvfætter og -kusine, altså beslægtet i 3'grad. De fælles oldeforældre er: Evert Moltke (-1420-1443-) til Lyngbygård i Skåne gm Bodil Truidsdatter (Hollunger) (-1420-). Evert er MFF til Axel og MMF til Mette.

Så løsningen må være at 1' hustru Helvig NN (-1528) af ukendt slægt lå dødssyg i 1828 og døde, hvorefter Axel blev gift 2' med METTE Aagesdatter (Gere) (-1528-) og gift 3' med Cecilie NN (-1549-).
Axel og Mette har så liige snydt lidt med slægtskabet - ellers havde de måske ikke fået tilladelsen.

s 401 nr (b Margrethe Truidsdatter (Saxtrup) () - tvivlsom

Hun skulle være identisk med Margrethe Torbernsdatter (Saxtrup) der var gm Jep Lang (jun) (-1471-1504- før 1511).
Kilde: DAA 1901: Lang [af Skåne].
Torben og Truid (=Troels af Trugils) er to forskellige navne.
Med den placering Margrethe her har fået, kan hun knebent nå at blive voksen, før Jep Lang er død. Anne Truidsdatter (-1478) blev født omkring Jeps død.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1915 von Scharffenberg (Skarpenberg)

Vaaben Skarpenberg våben. Våbenfællesskab med v Zülen og v Lassbek i Holstein. Tysk uradel Scharffenberch fra Lauenburg, kendt fra 1272. Kom til DK i 1300-tallet og igen i 1600-tallet. Levede længe i Norge. K: Achen, Raneke, Crull.

Stamtavle i DAA 1915 s 428
Rettelser i DAA 1923 s 557; 1956 s 37;

Navne

Henneke er et kælenavn for 'lille Johan'. Det er nogle gange forvansket til Henning eller Henrik. Da alle tre navne findes i slægten, er identifikationen af medlemmerne vanskelig.

Efterslægt?

Den senere norske officersslægt Scharffenberg har stamtavle her:
    A W Rasch:
    Den norske Gren af Slægten Scharffenberg
    Personalhistorisk Tidsskrift 1914. s 179-91.
Tavlen begynder 1695 og når frem til 1913. Officersslægten er dog ikke ført tilbage til den adelige slægt, men de fører samme våben.

Stamtavlen

s 433 uden nr Johan (ikke Hans) Reimersen (ikke Scharffenberg) (-1369-1383- før 1389) til Fensmark og Tolstrup
g1m Inge NN (-1370-)
g2m Bege Albrechtsdatter Moltke (-1383- før 1389)

Om Hans Reimersen var en Skarpenberg er tvivlsomt, en gammel våbenbog vil vide at hans våben var tværdelt to gange af sølv (hvidt), guld og sort.
Hans segl er bevaret 1370, det viser er bomærke.
Kilde: DRB 1370 nr 446-47.
Thiset giver ingen argumenter for at han skal placeres i denne slægt.
Med et bomærke i seglet er han ikke en Skarpenberg/Scharffenberch.

Han skrives på dansk som Jens / Johan / Jon (men ikke Hans) og med efternavnene Røthmersen / Rødmersen / Remersen / Reimersen. Der er bevaret to breve på latin hvor han hedder Iohannes Røthemersson. Det er jo et mystisk efternavn, men måske tilhører han slægten Reimershausen.
I 1390 sælger og pantsætter en væbner Herman Reymershusen gods i Karleby i Voldborg hrd på Sjælland til Mikkel Rud (-1387-1401/02) til Skjoldenæs. 2 af de 3 bol giver hver 6 pund korn årligt, dvs 2+2 tons, og pantesummen for 1 bol er 30 mark sølv, så det er ikke smågårde.
Kilde: DRB 1390 nr 305.

Mikkel er søn af rd Jens Rud (senior) (-1369-1398 - senest 1403/4), som er fru Bekes arving, og brevet er beseglet af rd Jens Rud senior (Mikkels far) og junior (Mikkels bror).
Kilde: DAA Rud. s 434-35.
St og Ll Karleby ligger på halvøen Horns hrd, 15 km Ø f Holbæk.
Herman Reymershusen kunne være slægtning til Jens/Johan, så Rødmersen og Reimersen blot er forvanskninger af navnet Reimershausen.

Slægten Reimershausen er fra Bremen, den uddøde i 1600-tallet. Byen Reimershausen ligger i Hessen, 260 km sydligere, 10 km SV f Marburg. Slægtens våben er ukendt. Ved det ene latinske brev er 'Jens Rødmersen's segl bevaret, men det indeholder ikke et adelsvåben, kun et bomærke, så det må forblive et gæt, at han kunne være en Reimershausen.
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-1870.
Kilde: Reimershausen ses ikke i Siebmachers Grosses Wappenbuch iflg Jäger-Süstenau: General-Index. 1964.

1370 lejede han gods i Lundby i Flakkebjerg hrd (S-Sjælland) for 10 mark sølv af Roskilde St Clara kloster. Han og hustruen Inge skal have det i deres levetid, og derefter datteren Kristine, men så skal det tilbage til klosteret. Her er hans segl med bomærke bevaret.
Kilde: DRB 1370 nr 446-47.

1383 fik han skøde af Peder (Pedersen) Grubbe på hans hovedgård i Tolstrup i Ringsted hrd.
Kilde: DRB 1383 nr 413.

1389 var hans enke både gengift og død, så han er død noget tidligere.
Kilde: DRB 1389 nr 165.

s 434-35 nr (2 Johan (Hennike, Henning, Henrik) Skarpenberg (-1380-1417- før 1421) til Lund og Højris på Mors

Han kaldtes indtil 1397 altid Henneke eller Henning.
Kilde: DBL2
Desuden kaldet Henrik (!)
Kilde: Trap: Bd 15 Thisted a, s 724 Lund.

1401 beseglede han kong Eriks stadfæstelse af dr Margrethes gaver som: Hen[ric Scar]penbergh
Kilde: DRB 1401 nr 146. (segl nr 96 tabt).

1405 var han medlover for Jens Jensen (Brock)s frænder og venner i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

s 435 nr (3 Inger von Scharffenberg (-1396-)
gm rd Herman Flemming (-1387-1407-) til Knudstrup

Her er hun Gotskalksdatter.
I Flemming-tavlen er hun Henningsdatter.
Kilde: DAA 1892 Flemming s 145 nr 4.

Herman besegler 1388 sammen med (halv)brødrene Henrik Skarpenberg og Lyder Meinstorp.
Kilde: DRB 1388 nr 426.
Det antyder at Inger skal placeres nærmere på dem, Henrik ses som Heyno s 438 nr 1)

s 438 nr 2) Ludeke Scharffenberg (-1370-1388-)

men der er urigtigt at denne sidste Ludeke kaldes Scharpenberg, thi hans sigil viser at han var en Meinstorp.

Næh, det er rigtigt nok. Det er to mand: Ludeke Scharffenberg og Luder Meinstorp, og de er i hver deres stamtavle.
Se bemærkninger Meinstorp.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1940 Schrandi

Stamtavle i DAA 1940 s 99

Se bemærkninger Skrandi Schrandi.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1914 Seeblad

Vaaben Seeblad våben. Fynsk brevadel, borgere i Odense, adlet 1500, uddøde midt i 1700-tallet.

Stamtavle i DAA 1914 s 448
Rettelser i DAA 1938 s 136; 1962 s 53;

Litteratur

En del af slægtens medlemmer er behandlet grundigt i:

    Svend Larsen:
    Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede.
    1965.    
og i
    Knud Gether:
    Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland ...
    1987.

s 448 (uden nr) Jørgen Knudsen Seeblad (-1500-1514) i Odense
gm Mette Lauridsdatter (-1563)

Hustruen står som Mette Kotte.
Hun er ikke en Kotte, men datter af Laurids Poulsen (-1512-1515-) borgmester i Kerteminde. Hendes søster Karen var gm Laurids Kotte (-1532-1542), og kaldtes derfor Karen Kottes. Eftertiden har glemt det vigtige 's' i slutningen.
Kilde: PHT 2000: Kotte.

Han skænkede til Odense Gråbrødrekirke 'de messingpiller som separerer koret'. Kirken er forlængst nedrevet.
Kilde: PHT 2000: Kotte.

s 448 (uden nr) Knud Jørgensen Seeblad (1512-1580) rådmand i Odense
g2m Karine Rickerts (1535-1579)

G2m Karen Rickertsdatter Beyer.
Hun er hverken Rickertsdatter eller Beyer, men datter af Carsten Rickertsen (-1521-1546) købmand og borgmester i Flensburg og Marine Freese (-1570). (Carstens søn var gift med en Beyer). Hun var kun 14 ved vielsen !
Kilde: Gether.

s 449 nr d. Laurids Rickertsen Seeblad (-1607-) købmand i Christiania (Oslo)

Der var efterkommere i Christiania.
Helle Hansdatter Seeblad blev begravet 2 apr 1732 i Akers Gamle Kirke. Der er ikke skifte efter hende i Christiania Skifteprotokol. Helle var g1 med en Niels Christiansen () i Christiania. Helle var g2 med Ulrich Frederich From (1689-1758), født 1 nov 1689 i Christiania (Oslo), død 8 nov 1758 dér. Overretsjustitiarius (retsformand) i Christiania (Oslo), etatsraad mm. Helle var hans 2' hustru.
Kilde: CF Bricka: Dansk biografisk Lexikon. 1887-1905.
Kilde: Friis-Petersen: Studenterne ved Københavns Universitet. Manuskr. RA.
Kilde: Lassen: Biskop i Lund dr Mats Jenssøn Medelfars Descendenter. 1901.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1880: HJ Huitfeldt: Gravskrifter fra Akers Kirke.
Kilde: Christiania Skifteprotokol, reg på: http://www.genealogi.no/content/skifteprotokoller-christiania

Hvis nogen kender de mellemliggende led - eller nogle af dem - er jeg interesseret!



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1914 Seefeld

Vaaben Seefeld våben. Nordjysk uradel, som i 15xx tog navn efter våbnet. Kendt (-1400-1745). Seefeld med samme våben og hjelmtegn (dog peger søbladende nedad) sås i Züllichau i Brandenburg (nu Sulechów i Polen), uddød omkr 1730. K: Achen, Siebmacher bd 16.

Stamtavle i DAA 1914 s 452
Rettelser i DAA 1923 s 557; 1944 s 110; 1952 s 73;

Oversigts-stamtavle: Seefeld

Alle behandlet til 1600

Jeg har været igennem alle Seefeld'er født før 1600, men ikke 'Den nyere slægt'.

En tysk slægt Seefeld og en i Kurland

Seefeld med samme våben og hjelmtegn (dog peger søbladene nedad) sås i Züllichau i Brandenburg (nu Sulechów i Polen), og uddøde omkring 1730.
Kilde: Siebmacher's Großes Wappenbuch, bd 16.

I Kneschkes adelslexicon har de sølv felt med en grøn skrå afgrenet stamme med de 3 blade. Han kender dem i 1500-, 1600- og 1700-tallene i Mark Brandenburg, hvor de 1600 havde Drummendorf, 1603 Krauschow og 1551 og 1720 Oblack i Kreis Züllichau-Schwiebus.
En anden slægt Seefeld har en grif i skjoldet, den hører til i det gamle hertugdømme Wohlau (nu Wolow) 45 km NV f Wroslaw. Det er 150 km SØ for Sulechów.
Kilde: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 1868. Bd 8 s 431.

Sulechów i Polen ligger 150 km ØSØ f Berlin, 100 km VSV f Poznan. Her findes Krummendorf (ikke Drummendorf) nu Krezoly, Krauschow nu Kruszyna, og Oblath (ikke Oblack) nu Oblotne.
Kilde: Tysk Wikipedia.

1540 sad en von Seefeld på Krummendorf og havde part i Krausche (vel Krauschow). Han blev takseret til at stille een pansret rytter (den tids tank).
Kilde: Eduard L Wedekind: Neue Chronik der Stadt Züllichau. 1846.
Han henviser til: Möller: Chronik von Züllichau.

Om det er samme slægt er uvist - uanset hvad våbnet er. Men i givet fald er de vel snarest vandret sydpå, ikke nordpå, siden de danske ses fra år 1400 og de tyske fra 1540.

I Kurland (nu i Letland) var der en baron Seefeld med en grøn kvist med 3 blade i sølv felt, på hjelmen kvisten mellem to sølv vinger.
Kilde: Klingspor: Baltisches Wappenbuch.

Stamtavlen

s 452 nr A. rd Thomes Mogensen (Seefeld) (-1400-1423-) til Nakkedal

Til Dalsgård.
Det er sønnen Jes der køber den 1436.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1130 Dalsgård.

Ejede Nakkedal som sønnerne arvede.
Ses under sønnen Jep s 455.
Den var også Thomes' arvegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1142 Nakkedal.

1405 var han - som væbner - medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

s 452 nr 1. Jes Thomesen (Seefeld) (-1423-1471-) til Dalsgård og Nakkedal

1464 tingsvidne på at han og hans far havde haft Dalsgård i 80 år.
Det er falsk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1130 Dalsgård.

1478 blev der udstedt tingsvidne på, at Jens og hans bror Mogens havde arvet Nakkedal efter deres far, og den var også hans arvegods.
Ses s 455 under broderen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1142 Nakkedal.

s 452 nr b. Anne Jesdatter (Seefeld) ()
gm Jep Hegedal (-1462-) til Kjellerup

Under Annes bror nr c. Tyge Jensen ses at 1486 stiftede Tyge sjælemesser, bl.a for sine egne forældre og for Jep Hegedal med hustru Anne og deres børn og forældre.
Det antyder at 'deres forældre' ikke er de samme som Tyges forældre, ellers burde der have stået 'hans forældre'.
Det skal man nok ikke hænge sig i.

Jep må være den Jep Hegedal der 1462 er skrevet til Kjellerup i Svenstrup s, Onsild hrd, 10 km SSV f Dalsgård hvor Annes far sidder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 707: Kjellerup.

s 452-53 nr c. Tyge Jensen (Seefeld) (-1472-1510- vist 1511) til Dalsgård

Hans segl er bevaret 1477 1487 1497 1510, og et andet i 1488, men hvad beseglede han i 1487 1488 og 1497?
Kilde: DAS II Nr F.LVIII.14.

1478 fik han Sognevidne i Oue sogn på, at Nakkedal var familiens arvegods.
Samme år (11 el 18 jul) fik han landstingsvidne på den lovhævd han havde fået på herredstinget.
Den gjaldt Nakkedal, Friisdal og Mellem Bramslev, som er 3 gårde i Valsgård s, lige NV f Mariager.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4245.

1483 fik han Kjellerup i pant af Christen Hegedal.
Den ligger i Svenstrup s, lige S f Mariager.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a, s 707: Kjellerup.

1488 holdt Christen Hegedal skifte med sin morbror Tyge Jensen (Seefeld) efter sin 'oldefar' (dvs morfar) Jes Thommesen til Dalsgård og fru Kirsten. Tyge fik Dalsgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 5130.

I en bispen og bedste bygdemænds dom i 1500 til Tyge Jensen (Seefeld) fremlægges et gammelt skiftebrev mellem
hans (Tyges) 'oldefar' (farfar) Thomas Mogensen i Dalsgård og
hans (Thomas') bror Jep Mogensen i Refsnæs.
Dertil fremlægges et gammelt skiftebrev mellem Tyges far Jens Thomsen og hans farbrorsøn (fætter) Morten Jensen.
Og Tyges lovhævd ca 1473 på Dalsgård.
Og Tyges låsebrev ca 1478 på Dalsgård.
Alligevel har rd Niels Høeg brev på at Grevelund (Vive sogn) hører under Viveterp (nabosognet Rostrup), og ikke under Dalsgård. (Han har fået sandemændene til at opmærke skel, så Grevelund blev hans).
Der nedsættes en kommission, og Tyges låsebrev skal stå ved magt.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9175.
1502 Udmeldte kong Hans ridemænd til at sætte skel mellem Vivetorp og Grevelund Mark og Skov i Vive s, i striden mellem rd Niels Høeg (til Eskær) og Tyge Jensen (Seefeld) til Dalsgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9746.
1503 (1 maj) skrev de rapport om det. De havde gået grænsen op, afmærket den, og rd Niels Høg havde ingen ret til Grevelund. Rd Niels havde nægtet at deltage, men ville sværge med 12 adelsmænd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1503 nr 9835.

s 453 nr 3) Jens Tygesen (Seefeld) (-1510-1532/38) til Dalsgård

Hans segl er bevaret 1514 og 1523 - hvad beseglede han da?
Kilde: DAS II Nr F.LVIII.18.

s 454 nr (2 Claus Seefeld (-1566-)
og nr (3 Jacob Seefeld (1545-1599) til Visborggård

1566 deltog brødrene Jacob og Claus i et (mage?)skifte med Jacob Jensen Kaas [m sparre], der havde sine brodersønner Jens, Niels og Bjørn Nielssønner til at ordne sagen.
Kilde: DAA 1935: Rettelse Kaas [m sparre].
Kaas'erne ses:
Kilde: DAA 1899: Kaas (m/ sparre). s 199 og 205-6.

s 454 nr (a Birgitte Jacobsdatter Seefeld (1571-1593)
gm Erik Kaas [m sparre] (-1579-1598) til Vorgård

Birgitte (Berte) født 7 sep 1571 på Visborggård.
Kilde: O Walde: Smärre bidrag til dansk personhistorie. Personalhist.Tidsskr 1917 s 123.

s 455 nr (h Sophie Seefeld (-1601)
gm Hans Johansen Lindenov (1573-1642) til Gavnø

Sophie begr 29 feb 1601.
1601 var ikke skudår.
Lindenov-tavlen har 29 mar 1601.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 279.

s 455 nr B. Jep Mogensen (Seefeld) (-1400-1406-) til Refsnæs

1405 var han - som væbner - medlover for rd Jens Nielsen (Løvenbalk) i dennes orfejde (drabsforlig) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

Der nævnes ingen kilde på at han havde Refsnæs.
I Trap ses kun et upræcist årstal på at han havde den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1084: Refsnæs.
Kilden er en bispen og bedste bygdemænds dom 1500 til Tyge Jensen (Seefeld), her fremlægges et gammelt skiftebrev mellem brødrene Jep og Mogens, og her nævnes hans (Tyges) 'oldefar' (farfar) Thomas Mogensen i Dalsgård og hans (Thomases) bror Jep Mogensen i Refsnæs.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9175.

s 455-56 (uden nr) Morten Jepsen (Seefeld) (-1434-1477) til Refsnæs
g1m Kirsten Mogensdatter (Galt) (- senest 1424)
g2m NN Nielsdatter Krabbe (- senest 1434)
g3m Birgitte Poulsdatter (Hvide) ()

Kirsten testamenterede til Roskilde St Agnete Kloster for sit gravsted og sjælemesse dér, det bekræftes af hendes bror og svoger 1424. Når Morten ikke nævnes, har de ikke haft levendefødte børn, så han har ikke været arveberettiget.

Morten holdt skifte med hendes bror Lauge, som arver.
Kilde: Personalhist.Tisskr.1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).

1434 fik Morten kvittering af Niels Krabbe for arv efter Nielses datter = Mortens hustru. Det må igen betyde at der ikke var levendefødte børn i ægteskabet, så arven ikke falder til enkemanden, men tilbage til forældrene.
Altså er alle børnene (nr a. til h.) af tredje ægteskab med Birgitte.

s 456 nr a. Oluf Mortensen (Seefeld) (-1462- senest 1477) til Refsnæs

Indværgede 1469 ... Lystrup og Aistrup marker .....
Så knapt nok. Det var kun en tredjedel af Lystrup Mark og en tredjedel af 'Lystrup Jord på Aistrup Mark'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1469 nr 2617.

Hans segl er bevaret 1466 og 1468 - hvad beseglede han da?
Kilde: DAS II nr F.LVIII.12.

s 456 nr c. Jens Mortensen (Seefeld) (-1471 - senest 1499) til Refsnæs
gm Mette (Birgitte?) Nielsdatter (Banner) (- senest 1499)

Gm Birgitte Nielsdatter (Banner).
Hun ses som Mette i deres fælles skifte 1499.
Se bemærkninger Banner Høeg.

Deres skifte var 25 feb 1499 i Aalborg.
Kilde: Personalhist.Tisskr.1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8760.

s 456-57 nr 2) Niels Jensen (Seefeld) (-1499-1537-) til Refsnæs

Hans segl er bevaret 1512 og 1517, hvad beseglede han mon i 1512?
Kilde: DAS II Nr F.LVIII.16.

s 457 nr (4 Enevold Lauridsen (Seefeld) (-1577)

Blev myrdet på Riberhus.
Ribe-bispen Peder Hegelund giver datoen i sin almanak: 22 dec 1577.
Kilde: DAA 2015-17: Rettelser Udsen.
Det er ikke Enevold Lauridsen (Udsen)s død, der er skifte efter ham 1574.

s 457-588 nr (e Viffert Seefeld (1588-1662) til Refsnæs mm, landsdommer, rigsråd, bogsamler

1652 holdt de søskende Jørgen, Viffert og Marine skifte. Uvist efter hvem.
Kilde: Ses kun under Marine s 458-59 nr (k

s 458 nr (f Enevold Seefeld (-1627-1643) til Viffertsholm
gm Anne Jørgensdatter Urne (-1651) til Skavange

Begravet i Solbjerg Kirke hvor hans og hans hustrus billede og 16 anevåben var malet.
Det er Solbjerg i Hellum hrd, og der er 32 + 32 våben på epitafiet, og det hænger der endnu. Våbnene er rigtige langt hen ad vejen.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Solbjerg

De er gift 1534-35, for 1634 var hun jomfru, da hun købte Skavange og Torslevdal i Torslev s i Vendsyssel af sin bror Axel, og 1635 solgte Enevold dem.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 252: Skavange.

s 458 nr (g Jørgen Seefeld til Refsnæs mm (1594-1662) til Refsnæs mm, landsdommer, rigsråd, bogsamler

1652 hold de søskende Jørgen, Viffert og Marine skifte. Uvist efter hvem.
Kilde: Ses kun under Marine s 458-59 nr (k

s 458-59 nr (k Marine Seefeld (-1618-1678) til Refsnæs og Viffertsholm

Deltog 1652 i skiftet mellem sine brødre Viffert og Jørgen.
Hverken Viffert eller Jørgen gjorde noget i 1652.

s 459 nr (6 Kirsten Lauridsdatter (Seefeld) ()
gm Jens Munk (-1636) til Havbro
han g2 m Else Poulsdatter Fredberg (-1636-)

Kirsten og Jens var gift 1580.
Jens døde 1636 mlm 5 feb og 28 sep.
Jens var g2 m Else Poulsdatter Fredberg som overlevede ham.
Kilde: DAA 1905: Munk. s 309.
Kilde: DAA 1892: Fredberg. s 150.

s 459 nr (7 Anne Lauridsdatter (Seefeld) (-1579-) enkefrue af Asferg
gm Anders Munk [af Havbro] (- senest 1579) til Komdrup

1573 var hun enke, og fik noget tiendekorn til underhold.

1579 forlenet af kronen med en gård i Asferg.
Kilde: DAA 1905: Munk [m vinranke rettere til Havbro] s 314.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 751: Asferg.

s 459 nr 3) Ellen Jensdatter (Seefeld) (-1507-1519-)
gm Mads Jonsen (Viffert) (-1485-1505- før 1507) til Torstedlund

Mads Jonsen til Kongstedlund.
Læs: Torstedlund.

De deltog i skiftet efter hendes forældre 25 feb 1499.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1913: Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af AJ Urne.

1507 mageskiftede hun med Mogens Jonsen (Viffert)s enke (svigerinde).
1514 skrev hun sig af Stubberup.
1519 boede hun i et bol ejet af Malte Lauridsen (Viffert), mandens fætter.
Malte skrev sig 1514 af Torstedlund, da de beseglede sammen.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 452.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1060: Torstedlund.

s 459 nr 4) Ide Jensdatter (Seefeld) (-1499-1519-)
gm Thomes Pedersen Ulf (-1499- senest 1519) i Vesterbæk

De deltog i skiftet efter hendes forældre 25 feb 1499.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1913: Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af AJ Urne.

s 459 nr d. Sophie Mortensdatter (Seefeld) (-1472-1502-)
gm Knud Thomsen (Vognsen) (-1478-1483/84) af Refsnæs

Sophies segl er bevaret 1492, men hvad beseglede hun?
Kilde: DAS II (1904) Nr F.LVIII.13.
Hun solgte en gård i Lystrup i Vindblæs s i Gjerlev hrd til Erik Ottesen (Rosenkrantz) til Bjørnholm, hun skyldte ham 100 + 8 mark danske penge og ½ tønde smør.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1472 nr 7251.
1502 skødede hun ham Lystrup og Ajstrup Mark i samme sogn.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Hørbylund.

Gift efter 1477
1476 solgte hendes mor en gård, og moderens svoger (læs: svigersøn) Knwd Thamess skal sørge for beseglingen.
Ergo gift 1477-78.

Samme rd Erik Ottesen (Rosenkrantz) købte gods af hendes søsters mand Las Bratze (Saltensee af Linde) (-1475-1496-1514?-) til Majgård.
Det nærmeste frændskab jeg har fundet, er at Erik (Rosenkrantz) er Sophies svogers fasters mands fætters søn:
    - Sophies søster NN gm Las Bratze (Saltensee af Linde) (-1475-1496-1514?-) til Majgård.
    - Lasses faster NN Lauridsdatter (Saltensee af Linde) gm Anders Jepsen (Grubbe af Særslev) (-1447-1486-) til Særslev, senere til Sø
    - Anderses morfar Otte Strangesen (Bild) (-1372-1397-)
    - Ottes datter Anne g (Rosenkrantz) hendes sønnesøn rd Erik Ottesen (Rosenkrantz (ca 1427-1503).
Jamen såvist er han da frænde ...
PS: Lasses faster står i Saltensee-tavlen som hans fars faster, se bemærkninger Saltensee Linde.

s 459 nr h. Inger Mortensdatter (Seefeld) (-1464-) - udgår

Gm Niels Pedersen (Skovgård) til Egebjerg.
Hun har næppe eksisteret.
Niels Pedersen (Skovgård) (-1466-1472-1484?-) til Egebjerg i Vendsyssel var gm en anden Inger: Ingerd Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1465-).
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 477.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 95-96.

Den nyere slægt

s 459 (uden nr, liniens stamfar) Enevold Seefeld (-1596-1641-1655?-) til Skærvad, Dalsgård, Visborggård, mm
gm Hilleborg Daa (-1597-1654-)

1633 havde han så stor gæld, at han måtte skifte med børnene. Han fik så Havnø som pensionistbolig, og skrives her 1641.
1638 måtte han sælge en part af den på datteren Sophies vegne, for at dække hendes gæld.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1127: Havnø.

Hilleborg levede 1654 vist som enke.
Det år skal hun have bygget hovedbygning på Havnø (nu borte), når han ikke nævnes var hun enke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1127-28: Havnø.
Dvs at når de begge ses i adelsmandtal 1655, så er det nok administrationen der har snøvlet og ikke noteret at han er borte.

Uplacerede

s 464 (under tavlen) Niels Jensen af Alsbjerg (-1371-1397-)
og Niels Jonsen (-1418-)
og Karen Nielsdatter (Seefeld?) (-1450-) til Alsbjerggård
gm Vogn Jepsen NÆPPE (Vognsen af Stenshede?) (- senest 1450)

Hvad er det, der gør dem til mulige Seefeldt'er?

Niels Jensen er et af de aller-almindeligste navne.

Karen står som 'hvis datter' men er det Niels Jensens eller Niels Jonsens?

Vogn er blevet udnævnt til en mulig Vognsen [af Stenshede].
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 95.
Det ligner slægtebogsfruegætteværk.
Se bemærkninger Vognsen Steenshede. s 95.

1450 var Karen enke og skænkede et bol i Attrup i Torslev s til Ålborg Helligåndskloster.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 95. - Uden kilde.
Alsbjerg ligger i Samme s.

Savnes: Øllegaard Nielsdatter (Seefeld) ()
gm Las Johansen (Rød) (-1482-1485-) til Søgård i Thy

Las skal være gift med Anne Ovesdatter (Bagge [af Jylland]) og med Øllegaard. Men det er usikkert, hverken Anne eller Ove ses i Bagge-stamtavlen.

Enken efter Las solgte 1516 sammen med børnene en gård i Vennebjerg hrd (nær Hjørring) til Ø Kloster.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 254.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1954 Sehested [af Jylland]

Vaaben Sehested [af Jylland] våben. Tog i 1600-tallet navn og våben efter den schleswig/holsteinske slægt Sested (Sehestedt) på grund af ligheden i våbnet. Nulevende uradel fra Vendsyssel, kendt siden 1337.

Revideret stamtavle i DAA 1954 s 13
Rettelser i DAA 1956 s 39; 1958-59 s 61; 1962 s 54; 1972-73 s 32;
(Gammel stamtavle i DAA 1911 s 445
Rettelser i DAA 1915 s 615; 1923 s 555; 1931 s 160; 1934 s 279; 1935 s 146; 1936 s 125; 1941 s 117; 1943 s 85; 1947 s 104; 1953 s 41; )

Oversigts-stamtavle: Sehested
Den jyske slægt, ikke den holsteinske slægt Sested (Sehestedt).

Alle behandlet før 1600

Alle jyske Sehested'er der er født før 1600 er behandlet.

Stamtavlen

s 19-20 nr 8: Thomes Thomesen (Sehested) (-1482-) i Vellingshøj
gm Anne Jonsdatter (næppe Viffert) (-1493-)

Fruen Anne Jonsdatter (Viffert) står som g1 med Jep Bildt som døde før 1493.
I DAA 1893 (!) rettelser Bildt, bliver Jep smidt ud af slægten Bildt. Men rettelsen tager ikke stilling til Anne Jonsdatter.
Se bemærkninger Bildt.

Anne er næppe en (Viffert), se bemærkninger Viffert, under s 451 nr 2) Anne.

Thomes beseglede i 1482, og må så være født 1464 eller før. Det kan ikke være ham der bliver sagsøgt 1552, han blev næppe 90 år!

Ullerupgård nær Thisted tilhørte Henneke / Henning Kirt (-1493-1515-) gm Karen Eriksdatter (Løvenbalk) (-1515-1548-), i 1548 var hun gift2 med Thomes Thomsen.
Kilde: DAA 1936: Rettelser Løvenbalk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 572 Ullerup.
Når Thomes skriver sig til Ullerup 1526, er han rimeligvis gift før med Karen Eriksdatter (Løvenbalk). Karen er født omkring 1480 (± 10 år) hun er næppe g2 med en mand der er 20 år ældre.
Altså må Thomes deles i to mænd:
    1: en der besegler med sin far 1482, er gift med Anne Jonsdatter og er far til Jens Thommesen,
    2: en yngre der er gift med Karen Eriksdatter (Løvenbalk) og ses på Ullerup 1526 og levede 1552.
Hvem af dem der optræder i rostjenestelisterne 1520 og 1525, kan næppe afgøres. Den yngre må antages at være søn af den ældre.

Savnes: Thomes Thomesen (Sehested) til Vellingshøj og af Ullerup (-1526-1552-)
gm Karen Eriksdatter (Løvenbalk) (-1515-1548-)

Overtager biografi 1526-52 fra ovenstående TT(S), se der.

1552 sagsøgt af Erik Skram [m stige] (-1568) om arv efter rd Jens Nielsen (Løvenbalk).
JN(L) er Karens farfar. Erik er gift med Maren Lauridsdatter (Løvenbalk) (-1554), der er oldebarn af JN(L), hun er omtrent den sidste Løvenbalk. Erik er effektiv med at sikre sig Løvenbalk-arven, Marens brorsøn Knud Mogensen (L) (1526-1598-) tabte 1554 sag mod Erik om sin fædrendearv. Dommen er begrundet med at Knuds far og mor ikke levede sammen (!)

Det er ikke lykkedes mig at finde kilden til stævningen 1552.

Thomes erklærer at Ullerup har han som len af Niels Skeel.
Niels har opkøbt en del af arven efter Karens søstre, han er søn af deres kusine.
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 99 nr 45.

s 20-21 nr 10 Enevold Jensen (Sehested) (-1537-1568-) til Slumstrup

Hans gård hedder Slumstrup ikke Skumstrup.
Kilde: Trap Bd 22 Ringkøbing a, s 523 Slumstrup.

s 23 nr 15 Anne Maltesdatter (Sehested) (1554-1621)
gm Ove Christophersen Lunge (-1601) til Odden mm

Anføres her død på Odden.
Iflg Trap døde hun på Eskær.
Kilde: Trap Bd 14 Hjørring, s 140 Eskær.

Iflg DAA 1891 Dyre blev hun født på Holmgård.

s 24 nr 17 Lisbeth Maltesdatter (Sehested) (1550/56-1600)
gm Jacob Justsen Høeg (-1574-1610) til Trudsholm

Her er hun født 19 apr 1556.
I DAA 1949 Banner-Høg er det 19 apr 1550.

s 24 nr 20 Maren Maltesdatter Sehested (1561-1600)
gm Iver Juul (1563-1627) til Villestrup

Iver død i Kongelf, bisat der, begravet Viborg Domkirke.
Læs: Kungälv. (I Bohuslän, da Viken og norsk).
Næppe begravet Viborg, måske gen-bisat?
Begravet med ligsten og epitafium i Astrup Kirke.
Kilde: DAA 2000-02: Juul nr III-15.
Kilde: gravstenogepitafier.dk

s 26-27 nr 27 Malte Sehested (1596-1661) til Rydhave og Boller i Vendsyssel mm
g1m Sophie Pedersdatter Brahe (1580-1638) til Sæbygård
g2m Margrethe Frederiksdatter Reedtz (-1697) til Rydhave mm

Malte og Sophie blev gift 1627 i Aalborg.
Sehested-tavlen og artiklen om Malte samt DBL3 stemmer på 22 apr, Brahe-tavlen på 11 maj.
Kilde: DAA 1950: Brahe. Nr 119.
Kilde: PHT 1915: Thyra Sehested: Malte Sehested.
Kilde: DBL3 under Malte Sehested.

Deltog i slaget ved Moskva.
Iflg epitafiet i Viborg Domkirke (vel brændt) kæmpede han også mod tyrkerne, taterne, og ungarerne, og var 7 år i krigstjeneste i France og España.
Kilde: Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd 2 s 205-06.

s 27 nr 28 Niels Sehested (1595-1617) til Bækmark og Holstrup
gm Birgitte Axelsdatter Brahe (1591-1653)

Iflg Brahe-tavlen er han født 1595, og må så være tvilling med storesøster Birgitte, og burde så stå før nr 16 Malte Sehested.
Kilde: DAA 1950: Brahe. Nr 110.

De er gift 1623.
Og det var før 5 sep, vist i Odense.
Kilde: DAA 1950: Brahe. Nr 110.

s 27-28 nr 29: rd Mogens Sehested (1598-1657) til Nr Holmgård mm
gm Lisbet Gyldenstierne (1608-1650) til Tim

Mogens begravet 13 mar 1657 i Viborg Domkirke.
Eller 17 april.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne s 31.

s 29 nr 35 Anne Clausdatter Sehested (-1631-1665) til Sindbjerggård

Født 1616.
I så fald er hun ikke en Sehested men en horeunge, faderen Claus døde 1612. Det stemmer også med at moderen ikke kan være 48 ved fødslen. Da hun 1631 bliver sin egen værge må hun være mindst 18, dvs født senest 1613. Hendes bror Steen er født efter faderens død, så enten er hun tvilling med Steen, eller født omkring 1610.

1636 Sindbjerggård mageskiftet med kronen mod Gullerupgård.
Hvad vej gik det mageskifte ?
Kronen fik Gullerupgård og andet gods på Mors, hun fik Sindbjerggård med Vejerslevgård og Viborggård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 746 Gullerup, mm.

Savnes: NN Sehested ()
gm Dan NNsen (Dan) ()

De må være født nær 1390, og er forældre til Laurids Dansen (Dan) (-1454-1475-) til Faddersbøl.

Hendes våben ses på tipoldedatter Margrethe Skovgårds ligsten i Odense St Knud med farver og slægtsnavn 'de Seester'.
Kilde: H Erik Olesen: Margrethe Skovgaards gravsten. Heraldisk Tidsskrift 1990.
Våbnet ses også (uden farver og navn) på Margrethes halvbror Hans Skovgaards ligsten i Nr Vram i Skåne.
Kilde: gravstenogepitafier.dk



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1915 Serlin [I] (Cernin)

Vaaben Serlin (Cernin) våben: En ternet løve. Tysk uradel fra Zernin i Mecklenburg (- 1229 - ca 1450), de brugte navnet i mange stavevarianter. I DK (-1383- ca 1500), her hed de mest Serlin.

Stamtavle i DAA 1915 s 474

s 475 nr a. Johannes de Cernin (-1332-1367-)

Er vel den Henning von Cernin, der 1346 kaldes onkel til hr Henning, Tetz og Stoislaf van Putbus.
Her mangler Borante von Putbus, det var ham der solgte gods til onkel Henning.
Kilde: DAA 1903: Putbus (Podebusk) s 358-359.
Navnene Henning og Johannes kan ikke sammenblandes, og Johannes er jævnaldrende med de nævnte Putbus'ser, og altså næppe onkel.
Sætningen kunne høre til faderen Hinricus, men han er ridder, og i skødet 1346 refereres Henning ikke som 'hr'. Konklusionen må være at Henning 1346 er en mand der ikke står i stamtavlen. Han kunne være bror eller fætter til Hinricus.

s 475 nr c. NN Hinricsdatter (Cernin) (udgår) ()
gm rd Nicolaus von Putbus (- før 1315) til Brandshagen i Pommern

1346 kaldes Henning von Cernin 'onkel' til rd Henning, samt Tetz, Borante og Stoislaw von Putbus (2 par brødre som er fætre).
Det kunne forklares ved at onkel Henning v Cs søster her er mor til to af dem.
Hun kendes åbenbart ikke fra hverken breve eller slægtebøger.
Om hun skulle være gift med Tetz eller Nicolaus von Putbus (fædrene til de 4 nevøer) står ganske åbent, her i DAA 1915 er det Nicolaus - uden argumenter.
Hun ses ikke i DAA 1903: Putbus. s 358 nr d) Nicoalus og s 359 nr e) Tetz eller i rettelserne.
Imidlertid holder konstruktionen ikke kronologisk, se lige ovenfor.
Så NN Hinricsdatter udgår.

s 476 nr c. Henrik von Cernin (1332-1335/36)

Mon den Henrik Serlin der var gm Ide Falk.
Ikke forstået.
Stamtavlen Falk har to Ide'r, begge er godt gift til anden side, og ingen af dem var født da Henrik her døde.
1892: Falk. s 120-21.

Nævnt 1332 og 1335.
Jo men i hvilken sammenhæng, og hvor? Danmark, Holstein, eller Timbuktu?

Denne Heinrich kan ikke - som anført - være far til Sophie gm peder Eriksen (Sappi) (-1390-1397-) til Solvig (i Sappi-tavlen hedder hun Christine), der mangler en generation imellem. Det er vurderet ud fra Sappi-stamtavlen, Peder Eriksen (Sappi) må være født omkring 1365, hvis den tavle skal hænge sammen.
Så er Peders svigerfar altså ikke død 30 år før Peder blev født.

s 476 (uden nr) Sophie (Christine) Cernin ()
gm Peder Eriksen (Sappi) (-1390-1397-) til Solvig

Her hedder hun Sophie.
I stamtavle (Sappi) hedder hun Christine.
Kilde: DAA 1914: Sappi.

Om hun er Heinrichstochter er helt tvivlsomt, lige ovenfor bliver hun gjort faderløs.

s 478 nr b) Dydrich Cernyne eller Diderik Serlin (-1428-1453-)
gm Mette NN (ikke Knudsdatter (Krag)) (-1495-1504-)
hun g2m Peder Steen (Steensen) (-1461-1493) til Havnelev

Gm Mette NN
Mette har biografi i:
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-99.

Og hendes 'forfædre' ses i:
Kilde: DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.
Dette er et af de meget sjældne tilfælde, hvor Thiset har behandlet en person i 3 forskellige stamtavler, uden at se sammenhængen.

Men Mette er hverken Knudsdatter eller Krag, se bemærkninger Krag Sjælland.

s 479 nr (3 Sophie (Serlin) (-1476- før 1488) til Ryegård på Sjælland
gm rd David Arildsen (Qvitzow) (-1437-1491/93) til Örup i Skåne

Ikke nævnt at han deltager i skiftet 1456 efter svigerfar.
Kilde: 6 linier højere oppe.

s 479 nr (4 Johan Serlin (-1456-1477-) af Hørby
gm Tove Clausdatter (Skade Kraus) ()

Havde vel Hørby som bispe-forlening.
Også efter Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 428 Hørbygård.

Johan medbeseglede 1473 for fru Gjertrud Jensdatter enke efter Claus (Skade Kraus), der kalder ham sin svoger.
Gjertrud er en (Present).
'Gener' på latin betyder både svoger og svigersøn. Efter tavlen er han svigersøn.
Kilde: DAA 1909: Present s 370.

1474 medbeseglede Johan for rd Bjørn Johansen (Bjørn).
Det var på skiftet efter rd Bjørns hustru Cecilie Olufsdatter (Thott), hun var kusine til Tove idet deres mødre var søstre (Present).
Kilde: DAA 1900: Thott. s 420.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 93.
Kilde: DAA 1909: Present s 370.

1477 afgav Johan Serlin et vidne på Ryegård om arv efter Christiern van Hafn. Det gjorde han sammen med David Arildsen og Peder Rud.
David Arildsen (Qvitzow) var gm Johans søster.
Christiern van Hafn var gm Birgita Fleming, datter af Margrethe Arildsdatter (Qvitzow), Birgita levede endnu 1498, vi kender ingen børn.
Kilde: DAA 1892: Flemming. s 147.
Kilde: DAA 1896: van Hafn. s 162.

s 480 nr (5 NN Clausdatter (Serlin) ()
gm Morten Skinkel (Tinhuus) (-1438-1480) til Rolsted og Juulskov

Ikke nævnt at han deltager i skiftet 1456 efter svigerfar.
Kilde: s 479 lin -10 til -8.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1915 'Serlin [II]'

Stamtavle i DAA 1915 s 481

Indledningen

Hvorfra slægten har navnet Serlin, kan ikke oplyses.
Så det ses åbenbart ikke i adelspatentet 1529 - hvis det ellers er bevaret.
I NDA er navnet skrevet med kursiv, så det navn må være en sær slægtebogsfrueopfindelse, og bør så anføres i gåseøjne eller parentes.

Stamtavlen

s 481 uden nr - stamfar - Laurids Iversen (Serlin II) (-1529-1561-1565?-) på Halsnæs og til Kattrup

Hans 2 segl med hummeren kendes 1530, 1556, 1561.
Kilde: DAS II nr E.XII.1-2.

Laurids var forlenet med kongsgården på Halsnæs.
Den havde dr Margrethe 1393 skænket til Sorø Kloster, som 1444 havde mageskiftet den til Roskilde-bispen. Så frem til Reformationen var Laurids bispe-lensmand eller foged.

1561 mageskiftede han med kronen, og fik 4 gårde i Kattrup og 3 i Kuserup.
Kattrup er hovedgård i Buerup s i Løve hrd, den ligger lidt NØ f Tissø og 15 km SØ f Kalundborg. Kuserup er en nedlagt landsby i samme sogn.
Sønnens svigersøn Rasmus Skade ses skrevet til Kuserup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 465: Kattrup.

Laurids Hummer beseglede med hummer på et brev i Norge 1565, hjemtegnet er to hummere, ligesom hos 'Serlin [II]'. Hans slægtforhold er ukendte.
Kilde: NDA.
Kilde: Achen s 140: Hummer.
Hvorfor er det ikke samme mand?

I så fald skal slægten Hummer nedlægges.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1940 Sested (Sehestedt)

Vaaben Sested [af Schleswig-Holstein] våben: I 1600-tallet havde slægten fra Südschleswig/Holstein en rose i midten. På den tid stavede de sig Sehested.

Revideret stamtavle i DAA 1940 s 101
Rettelser i DAA 1941 s 120; 1944 s 114; 1955 s 116; 1956 s 39; 1958-59 s 60; 1997-99 s 979; 2000-02 s 607;
(Gammel stamtavle i DAA 1914 s 459
Rettelser i DAA 1928 s 145; )
Den schleswig-holsteinske slægt, ikke den jyske slægt Sehested.

Holsteinsk slægt, der fra 1200-tallet nedsatte sig i det uopdyrkede område mellem grænsefloden Eider og Slien.
Godset Sehestedt ligger på N-siden af Eideren - nu Nord-Ostsee-Kanal (på dansk kaldet Kieler-kanalen), dvs i Sønderjylland, idag Südschleswig. Slægten antages at have navn efter godset - ikke omvendt.
Kilde: DBL2.
Sognet hedder også Sehestedt, det ligger 20 km V f Kiel.

Indledningen linje 7

... hvide søblade 1-2
Det plejer at betyde 1 over 2. De afbildede segl har 2 over 1.

Mønstringslister over adelsmænd i Schleswig-Holstein 1417-1721

S 103-04 giver Bobé en liste over de mønstringslister han har fundet og tidligere har trykt i Slægten Ahlefeldts Historie, bd I-VI, 1897-1912. Listen hermed fremhævet.

Uplacerede

Denne overskrift kan indsættes på s 106 mlm linje 8 og 9.

s 106 (uden nr) rd Sifrid Sested (-1313?-1339- senest 1351)

Borgen Egholm ligger i Skørping s i Hellum hrd, 20 km S f Aalborg. Den ældste (sydlige) blev bygget 1337 (årringsdatering), det er midt i den kongeløse tid. Mellem hugspånerne fandtes Sifrids signet. Omskrift: S SIFRIDID SESTEDE MILITES. Så han har vel været holsteinsk pantherre her.
Kilde: Skalk 1988 nr 1.

s 107 (uden nr) Hartvig Sested (-1388-1406-)

Jacob Willesen til Keldkær (Bredsted S) af slægten Ferke.
Læs: BredsteN sogn i Vejle amt.
Jacob eller Jep er indlemmet i slægten Rodsten.
Kilde: DAA 1963: Troels Dahlerup: Slægten Rodsteens oprindelse.

s 110 I Linien til Maslev (Maasleben)

s 111 savnes: gen 4 nr I-4 Anne Ottostochter Sested ()
gm Hinrik Blome (-1451-1488-) til Bornstein ved Eckernförde

Anna skal være datter af Otto til Maasleben.
Kilde: DAA 1935: Blome. S 17.
-> En gammel anetavle af ukendt lødighed.
Både kronologisk og geografisk giver det god mening, der er kun 10 km mellem Maasleben og Eckernförde.

s 148 VI Linien til Ullerup

s 149 gen 2 nr 4 Anne Sested (-1589-1596-)
gm Jørgen Hartvigsen (-1596) til Munkegård på Als

Han begravet i Odense St Knud.
Næh, der er ligsten over begge i Odense Vor Frue.
Her hedder hun AnnE, og hendes dødsdato står endnu blank, så hun levede 1596.
Kilde: Ligstenen, ST selvsyn okt 2017.

s 151-152 Linjen til Kohöft

De første 3 generationer må revideres, de hænger slet ikke sammen tidsmæssigt: To Otto'er er opstillet som 2' og 4' slægtled, men de er samtidige.

s 151 gen 1 (uden nr) Sifrid (Siverd, Sivert) Sested (-1396-1424-før 1436) til Kohöft

Nævnes allerede 1396.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregårde S f grænsen. 1968. (DSH 20). Ludwigsburg.

s 151 gen 2 nr 3. Otto Siverdsen Sested (-1467-1476-) Amtmand på Schwabstedt Burg

Nævnes ikke til Kohöft, hans brødre heller ikke. Underligt at de ikke medbesegler deres mor/stedmors salg 1467. Hvorfor overtager han ikke Kohöft? (se her nedenfor). Er 1476 korrekt dateret, eller døde han før moderen/stedmoderen?

s 151 gen 2 nr 4. Savnes: Ide Sested () vel til Kohöft
gm Henneke Walstorp (- 1449 - ca 1490) amtmand

Iflg DAA 1928 Walstorp s 145-46 (også forfattet af Bobé) er Henneke Walstorp gift med Ide Sested, datter af Sivert - uden nærmere specifikation af hvilken Sivert. Deres datter Mette Walstorp () bliver gift med Otto Benedictssen Sested (-1460-1480) til Kohöft.
Hvis Ide er datter af Sivert her i gen 1, og overlever sine barnløse brødre, så er det hende der arver Kohöft, som går videre til datteren Mette og hendes Otto.
Se bemærkninger Walstorp.

s 151 gen 3 (uden nr) Benedict Ottosen Sested (- efter 1462 -)

Han optræder kun med en enkelt begivenhed, som kun er upræcist dateret til 'efter 1462'. Den må tilhøre hans 'sønnesøn', s 152 gen 5 nr 1 Benedict (ca 1472 - 1523 - før 1530). Vi ved dermed ingenting om den Benedict der er far til Otto Sested (-1460-1480) til Kohöft, men han kan jo være slægtning til Sifrid (-1404-1424-) til Kohöft.

s 151 gen 4 nr 1. Otto Benedictssen Sested (-1460-1480) til Kohöft

Skrives til Kohöft 1472, og må altså have overtaget den kort efter Sifrids enkes død (hun lever 1467). Sifrids søn Otto lever endnu 1476, hvorfor overtager han ikke Kohöft? Er 1476 korrekt dateret?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til navnet Setwitz


Setwitz er en dansk stavning, Citzwitz er en svensk.
Fra Sachsen.
Slægten hedder Zitzewitz og er fra Hinterpommern.

Se bemærkninger Zitzewitz.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Siker

Vaaben Siker våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Finkenov. Lille uradelsslægt på Fyn, måske fra Holstein?. De brugte navnet Siker. 4 personer kendt (-1397-1497-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Siker

Alle behandlet

Siker var en lille slægt, sandsynligvis fra Holstein. Den var indgiftet med Altena og Frille. Arkivar Secher har lavet stamtavle i sit værk over sin egen slægt - der kendes ikke nogen forbindelse Siker -> Secher.

    VA Secher:
    Meddelelser om slægten Secher (Siker).
    1885.
    s 83-89.

Kilder mm ses i:

    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 1-52.

Behandlingen af Altena og Siker er s 16-21.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1915 Sinclair (Sinklar)

Stamtavle i DAA 1915 s 481
Rettelser i DAA 1974-75 s 24; 2006-08 s 780;

Stavning

Staveformen Sinklar er en fordanskning/forvanskning. Er der nogen i slægten der har brugt den? I Skåne brugte de formen Sinclar.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger, se nedenfor under Anders s 483 nr 3.
Samme Anders oprettede hovedgård i V Göinge hrd i NØ-Skåne, den hedder Sinclairsholm.
Ergo bruger jeg staveformen Sinclair.

Norsk linie

Der synes at være en tidligere norsk linie af Sinclair:

Savnes: Aaseline Sinclair ()
gm Anders van Bergen (-1476-1491) til Kjølberg i Norge

Anders var g2m Mette Iversdatter Dyre (-1516- ca 1527).
Kilde: DBL under Mette Iversdatter Dyre.
Aaseline ses ikke i Dyre-tavlen.
Kilde: DAA 1891: Dyre s 150.

Stamtavlen

s 483 nr 3. Anders Sinclair (1555-1625) til Sinclairsholm i Skåne
gm Kirsten Eriksdatter Kaas (-1597-1631-)

Gift 23 nov 1600 på Københavns Slot.
Eller 13 nov.
Kilde: DAA 1899: Kaas s 205.

Anders mageskiftede og købte sig til gårde i Gumlösa sogn og omegn i V Göinge hrd, og oprettede herregården Sinclairsholm. Han byggede den hvor præstegården havde stået, en indskrift over døren sagde 1626.
Sinclairsholm ligger 20 km NV f Kristianstad, 10 km Ø f Hässleholm.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19): Sinclairsholm.

Deres våben og initialer ses i flere kirker i Skåne, her er der dog ingen rammer i 1´og 4´felt i hans skjold.
Mellby og Vitaby prædikestole;
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 54.
Prædikestolen i Fågeltofta, overflyttet til den prædikestol der var ny i 1775. her er han stavet Anders Sinclair;
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 57.
Lydhimlen (over prædikestolen) i Eljaröd;
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 61.
Alteret i Gladsax (sammen med Hans Speil og Hillborg Lindenov);
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 66.
Prædikestolen i Simris;
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 94.
Altertavlen i Ö Tommarp, som de har ladet male i 1618;
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 70.

s 484 nr d. Jehanna Sinclair (1602-1643)
gm Jesper Gøye (-1619-1621) til 'Esperød' i Skåne

Jehanna er født 29 mar 1602 på Gladsax og død 25 dec 1643 på 'Esperød'. De er begge begravet og har hver sin ligsten i St Olof i Skåne. 2 våben på hver.
På stenen staves hun Jehanna Sinclair, ikke Johanne Sinklar.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 53 og 54.

'Esperød' var en lille gård i Färs hrd, måske i St Olof s. Der er adskillige steder Esperöd, Asperöd og Äsperöd i omegnen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Sjællandsfar [II]

Vaaben Sjællandsfar II våben: En kronet løve med dobbelthoved. Farver lidt usikre. En sjællandsfar er ikke en far men en sjællænder m/k. Lille slægt på to generationer (-1358-1369-), Erik var kongens frillesøn, men hvilken konge? K: Ulsig, Danm.Kirker.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Sjællandsfar II

Stamtavle og debat

Rd Erik Sjællandsfar (- måske 1358-1363-1365- før 1371) høvedsmand på Søborg
gm Margrethe Jacobsdatter (-1350-1379-) til Højetsgård på Lolland

En Erik Sjællandsfar fik 1326 kongelig ordre til at overdrage Hammershus til ærkebispen i Lund.
Kilde: PHT 1927 s 83-84.
Men der er to E.Sj i 1300-tallet.

1358 er det måske ham der nævnes som kong Valdemar Atterdags mundskænk hr Erik, som medbeseglede et brev i Stralsund.

1363 fik han en gård på Stevns i pant. Også her er han blot hr Erik. Der kendes også et udaterbart brev om gods i Voldborg hrd.
Kilde: PHT 1928 s 73-76: Uldall: Mette Gøyes afstamning.

1364 var han ridder og høvedsmand på Søborg, og beseglede våbenstilstanden i Stralsund med Hansestæderne.
Kilde: PHT 1927 s 170.
Her er hans segl bevaret: En oprejst løve med to ansigter.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 578.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.

1365 var han stadig høvedsmand på Søborg, og beseglede freden i Kolding med de holsteinske grever.
Kilde: Danmarks Riges breve 1365 nr 263.

1365 (3 sep) nævnt i Hansestædernes udkast til fredsaftale i Vordingborg. Her står han som marsk, det gør Tue Galen også.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1365 nr 286.
Kilde: PHT 1928 s 73-76: Uldall: Mette Gøyes afstamning.
Den foregående høvedsmand på Søborg ses til 1355, den næste fra 1369.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 6 Frederiksborg a, s 158-59: Søborg.

På et tidspunkt fik han gods i Valsø(lille) og Bregentved på Sjælland i pant, det solgte hans svigersøn Laurids Blaa
1394.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 8 Sorø a, s 770: Valsølille.

Der er intet belæg for at han skal have haft Orebygård på Lolland. Derimod er der belæg for at efterkommerne ikke har
arvet noget videre gods fra ham.
Kilde: Erik Ulsig: En ukendt gren af det danske kongehus i det 14. århundrede.
I: Slægter, Skjolde, Steder. Festskrift til Knud Prange. 1990.

Oreby ligger ved Saxkøbing.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 868: Oreby.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 774: Højetsgård.

Erik skulle være en uægte søn af kong Erik Menved.
Hans slægtsforbindelser blev diskuteret i Personalhistorisk Tidsskrift:
1:
Det starter med Hauch-Fausbøll i Politiken 30 feb 1925, her er han uægteskabelig søn af kong Valdemar Atterdag.
2:
Arends protesterer i PHT 1925 s 272: Det har professor Steenstrup afvist i Biografisk Leksikon.
3:
Zahrtmann skriver i PHT 1925 s 348-49 at Valdemar Atterdag må være yngre end Erik Sjællandsfar.
4:
Hauch-Fausbøll svarer i PHT 1926 s 305-06, at Erik Sj i 1326 nok er en anden end Erik Sj i 1371, og den yngre er så søn af kong Valdemar. Han bliver så gjort identisk med rd Erik Valdemarsen til Dronningholm, (som må anses for en slægtebogsmyte, krydret med den svenske kongesøn rd Erik Valdemarsen).
5:
Zahrtmann står fast i PHT 1927 s 83-84. Han citerer et brev fra afdøde A Thiset, 16 apr 1917, der peger på at Mette Gøye blander de svenske Erik Valdemarsen'er ind i sagen.
6:
Hauch-Fausbøll har i PHT 1927 s 170-71 fundet Erik Sjællandsfars våben 1364. Han mener at den følgende høvedsmand på Søborg, Jacob Nielsen, må være Eriks svigerfar (!)
7:
Zahrtmann fastholder i PHT 1927 s 261-62 at Erik Sjællandsfar er een person, som ikke kan være søn af Valdemar Atterdag.
8:
Hauch-Fausbøll svarer på s 262-63 at slægtebøgerne har ret: Forældrene er Valdemar Atterdag og frille Tovelille.
9:
Ulbøll skriver i PHT 1928 s 73-76 (det gør han før han kunne se indlæg 6, 7, 8).
Det er en gennemgang af det relevante afsnit af Mette Gøyes slægtebog. Det holder slet ikke vand, selvom Mette iøvrigt er troværdig. Erik Valdemarsen går op i røg.
Han trækker endvidere 3 breve af Erik Sj frem, som ikke har været nævnt i diskussionen.
10:
Hauch-Fausbøll svar står lige efter i PHT 1928 s 76-77. Han fastholder at Erik Sjællandsfar er søn af Valdemar Atterdag.

Efterfølgende er han behandlet af Ahrnung og Ulsig.
Slægtebøgerne har flere døtre til ham.
Erik Sjællandsfar er frillesøn af den danske konge. Men om det er Erik Menved, Christopher II eller Valdemar Atterdag, det beror på gæt og antagelser.
Kilde: Ulsig: se lige ovenfor.
-> JO Ahrnung: Roskilde Domkapitels Historie 1. 1937. s 210-10.

Margrethe Jacobsdatter gm Erik Sjællandsfar [II]:

Hendes forældre og slægt er ukendte.
1350 pantsatte hun en skov til et kloster i Odense, som sikkerhed for sin mors sjælegave.
Kilde: PHT 1928 s 73-76: Uldall: Mette Gøyes afstamning.

1370 skænkede hun som enke 3 gårde til præsten Thomas Lambertsen ved Roskilde Domkirke. Den ene var en brydegård (større gård) i Høed i Ringsted hrd med dens tilliggende, de to lå i Hvalsø i Voldborg hrd. Hun har arvet dem efter sin søn rd Christopher Eriksen, og han havde fået dem i pant. Godset gik til St Catharines alter, som sønnen havde indstiftet.
1370 skænkede hun den halve 'Ufschouf' til Odense Hospital. Jacob Bircherod skriver at hendes våben var Glob (dermed mener han vel Due).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 508.

1370 skænkede hun det meste af sit gods til franciskanerklostrene i Odense og Nakskov. Her er hun enke efter hr Erik, og godset har hun arvet fra deres søn Christopher.
Margrethe har udstedt 6 bevarede breve. Hun boede på Lolland, men der er ikke belæg for at hun ejede Orebygård.
Kilde: Ulsig, se ovenfor.
1379 (12 maj) lånte hun 100 mark sølv af marsken Evert Moltke. Som pant fik han alt hendes gods på Lolland og Langeland, dog undtagen en gård i Horslunde og Højetsgård, hvor hun selv boede.
Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) XVIII-16.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 774: Højetsgård.
Kilde: Trap mener hun er en Glob.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 11 Maribo a, s 868: Oreby.
Uldall slår fast at hun ikke er datter af Jacob Nielsen med ørnevåben.
Kilde: PHT 1928 s 73-76: Uldall: Mette Gøyes afstamning.
Kilde: Ulsig mener hun er en (Butze).
Kilde: Ulsig: se lige ovenfor.

2 børn kendt: Christopher og Bodil.

Rd Christopher Eriksen (Sjællandsfar) (-1333-1369) i Udby på Tuse Næs på Sjælland
gm Helene Olufsdatter (Saltensee Tystofte) (-1367-1370-)

Rd Christopher døde 14 okt 1369 (Ulsig) og blev begravet i Roskilde Domkirke i koromgangen.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Roskilde Domkirke. s 1582-83.

Hans navn var så sjældent, at han i reglen blot står som hr Christopher.
Kilde: Ulsig: se ovenfor.

1353 fik Arved Andersen af Vedby på Falster gods i pant af rd Christopher, det lå i 'Touetorp'.
Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1921: Taa [af Kragerup] og Skytte [V]. s 565.
'Touetorp' er måske en fejlskrivning for Tonetorp, som måske er Tunderup i Karleby på N-Falster - hvor også Vedby ligger.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

1355 var han vel den rd Christopher, der på kong Valdemar Atterdags vegne indkaldte rådmændene fra de nordtyske Hansestæder.
1365 medbeseglede han et skøde til kronen på gods i NV-Sjælland. 1367 fik han og Helene pavens tilladelse til selv at vælge skriftefader til deres sidste stund.
Han stiftede et alter i koret i Roskilde Domkirke, vist alteret for St Catharina senia. På væggen nærved blev hans våben malet: En stående kronet løve med dobbeltansigt (hovedet ser både frem og tilbage), sølv i mørkt felt. Det er restaureret med guld felt - det er uheraldisk. Samme våben (pånær kronen) som hans far beseglede med i 1364.
Når hans arving 1370 er moderen, var der ingen levendefødte børn i ægteskabet, for så havde enken været arveberettiget.

I skiftet 1387 efter Jacob Olufsen Lunge behandles en gård med 1 bol jord (dvs en almindelig bondegård) i Udby på Tuse Næs, altså hvor rd Christopher havde boet.

Hustruen Helene ses her:
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 395.

Bodil Eriksdatter (Sjællandsfar) (-1394-)
gm Lasse (Laurids) Jensen (Blaa) (-1394-1408) til Orebygård

1394 må de opgive noget pantegods på Ringsted-egnen, så da var de gift.
Kilde: DAA 1888: Blaa. s 84.
Kilde: Ulsig: se ovenfor.
Løvevåbnet ses på tiptipoldedattern Kirsten Bølles ligsten i Tersløse. Men det står på gal plads: nr 10, det burde være nr 13.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 89.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1915 Skade [I]

Vaaben Skade [af Jylland I] våben. Jysk uradel, kun kendt 1515-1572/87.

Stamtavle i DAA 1915 s 487

Oversigts-stamtavle: Skade [I]

Alle behandlet

Alle 6 + 3 personer er gennemgået.

Stamtavlen

s 487 nr 1. Niels Rasmussen Skade (-1536-1572- før 1587) til Refstrup og Skablund
g1m Anne (Elsebe?) Pallesdatter (Splid) ()
g2m Kirsten Lauridsdatter Munk (-1587-1611-) til Tørslevgård

Niels har fået en ny 1' hustru og 3 børn. De står under Mads Nielsen (Skade II) s 489 nr 1).
Se bemærkninger Skade II.

Kirsten er begravet i Vester Tørslev Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 749: Tørslevgård.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 307.
Kilde: med henvisning til Pontoppidans Danske Atlas.

I Nyt dansk Adelslexikon står at Niels Rasmussen ses 1583. Om det er en anden mand, eller den begivenhed er glemt i stamtavlen, ved jeg ikke.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1915 Skade [II]

Vaaben Skade [II] våben. Jysk uradel der brugte navnet, som kom fra en indgiftet Skade [I]. Kendt (-1513-1676/78).

Stamtavle i DAA 1915 s 488
Rettelser i DAA 1923 s 557; 1953 s 42;

Indledningen

Stamfar var en ufri mand, der ved sit ægteskab kom ind i adelen.
Den vej ind i adelen fungerede ikke, slet ikke i 1500-tallet.
Han må have været adelig, omend lavadelig, se under ham.

Stamtavlen

s 488 nr 1. Mads Jensen (Skade II) (-1513-1519-)
gm Kirsten Nielsdatter (Høeg) (-1517-1548-) i Filshave

Skrevet til Torup.
Det kender Trap ikke noget til.
Enken sidder i landsbyen Djørup i Bislev s, Torup kan måske være et ekko af det.

1519 påstår lensmanden på Skivehus [Thomes Iversen Juel], at gården Filshave er hjemfalden til kronen, da Mads Jensen er en ufri karl (dvs uadelig) der har ægtet en fri kvinde.
Adelen sad hårdt på sine rettigheder, og vi ser ikke påstanden gentaget. Efterslægten blev regnet som dansk adel, og man bliver jo ikke adelig pr ægteskab, så påstanden må være både forkert og uforskammet.

s 488-89 nr b. Niels Madsen (Skade II) (-1534-1566)
gm Maren Rasmusdatter Skade () til Refstrup og Skablund

1534 fanget i skipper Clements oprør og var da ung dreng. 1537 sagsøgt sammen med sin søn Mads Nielsen af Malte Lauridsen Viffert.
Udgår. Se nedenfor under sønnen.

1543 nævnt i Viborg Stift.
Det må være Filshave, Refstrup lå i Ribe Stift, Skablund i Aarhus Stift.

1547 sag mod Erik Banner om en gård i Ø Grønning.
Det kan være Erik Eriksen (Banner) (-1554) til Asdal og Kokkedal, lensmand, rigsråd og marsk. Han var stedsøn af rd Niels Høeg (-1524) til Eskær, som Niels Madsens forældre havde haft utallige sager mod om Filshave.

s 489 nr Mads Nielsen (Skade II) (-1577-1618- før 1624) til Østergård
ikke gm Anne el Elsebe Pallesdatter (Splid) ()
gm Ellen Pallesdatter Bang (-1570-1572-)

Han døde ca 1623, og hans arvinger var sønnerne til hans bror Rasmus Nielsen.
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 129.
Da han efter stamtavlen efterlader enke, har der ikke været levendefødte børn i ægteskabet, siden hun ikke er nævnt som arving.

Thiset undrer sig over at han kan sagsøges som barn 1537.
Det gør jeg også, det kan jo højst være et spædbarn. Når han dør ca 1623 skulle han så være over 86. Altså må der være tale om en anden Mads Nielsen.
Kilden siger at det er Niels Madsen i Rebstrup, og den tilhørte sagsøgeren Malte Lauridsen Viffert. Så Niels og Mads er bønder der deltog i skipper Clements oprør, de er ikke (Skade)r.
Rebstrup ligger i Sønderup s i Hornum hrd, 20 km S f Nibe, Refstrup ligger i Gadbjerg s i Tørrild hrd i Vejle amt, 15 km VNV f Vejle.
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 132.

G1m Anne eller Elsebe Pallesdatter Splid, de 3 børn er af dette ægteskab.
Det ægteskab er en anakronisme og må afvises, hun og børnene flyttes, se lige nedenfor under de 3 børn.

Gm Ellen Pallesdatter Bang (-1570-1572-).
Det ægteskab er også lidt sært, hun er 15-20 år ældre end han er. Men det kan måske forklares med at hun er enke, og indtil 1571 lensdame på Lønborggård - han kan jo have trolovet hende mens hun havde gården.

1593 var han værge for Laurds Bertelsen (Hørby)s børn.
Laurids var gift med Madses kusine Anne Nielsdatter Skade [I].
Tvivlsomt om det var 1593, 15 sep det år blev Ove Lunge (Dyre) beskikket til at være deres værge.

1616 skrevet til Østergård i Nærild, da han blev sagsøgt af Jørgen Friis til Farskov.
Læs: Favrskov.
Jørgen Friis er en Friis [af Vadskærgård], sagen er ikke nævnt under ham.
De er halvfætre: Jørgens MFF er Erik Vestenie (-1467-1506-) til Refstrup og Søbygård. Madses MMF er samme Erik Vestenie.
1942: Friis af Vadskærgård. s 71.

Sidst set 1616.
Af Nærild oprettede han hovedgården Østergård (Lyne s i Nr Horne hrd).
Ses her endnu 1618.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 559: Østergård.

1580 blev han sagsøgt af Ellens søstersøn Hartvig Staverskov (Glambek I) angående boet efter Ellens første mand Jürgen von Rantzau. Der var ikke skiftet og gården var brændt.
Mads blev dømt til at indføre i boet, alt hvad der var fjernet fra gården og aflægge kønsed på at det var alt.
(Kønsed er med mededsmænd af egen slægt).
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Nr 481.

s 489 nr a) Palle Skade [II](-1567-1582/85) i Rollen i Norge
og nr b) Helvig Nielsdatter (Skade II) (-1607-1626-)
gm Jacob Friis (-1555-1594- før 1607) til Landvik
og nr c) Anne Nielsdatter (Skade II) (-1583-)
g1m Laurids Bertelsen Hørby i Vesterris (-1568-1580-senest 1583)
g2m Peder Munk [af Havbro] (-1587-1594- før 1615) af Vesterris
og Skade'rnes mor Anne el Elsebe Pallesdatter (Splid) ()

De tre Skade'r står som børn af Mads Nielsen (Skade II) (-1577- før 1624).
Mads døde uden levendefødte børn (se lige ovenfor), så nu er de alle 3 faderløse (ak).

Kronologi mm:
    - Palle kan være født 1520-1545.
    - Helvig og Jacob afhænder hendes arvegods i Nørvang hrd. Det peger mest mod Refstrup, som ligger i Tørrild hrd, lige S f Nørvang hrd.
    - Jacob lever temmelig længe, han kan være fra 1530 med ret lille margen. Helvig er vel lidt yngre.
    - Anne var enke efter Laurids i 1583 og død før 1585, da Peder var gengift. Laurids er nævnt 1568, så han er nok født før 1550. Peder ser vi 1587, så han er nok også fra 1550 eller tidligere.
    - Alt ialt kan de tre børn ikke være børn af Mads Nielsen (Skade II) (-1577- ca 1623), der må være fra ca 1550. Og heller ikke børnebørn af Niels Madsen (Skade II) (-1534-1566), der må være fra ca 1515. De hører til en generation tidligere.

Ny far:
De kan ikke bare rykkes en generation tilbage og være børn af deres 'far's forældre, for der er skifte efter dem i 1577 (ses under Mads Nielsen og Just Nielsen).

I PHT 2012 foreslås som ny far Niels Rasmussen Skade [I] (-1536-1572- senest 1587) til Skablund og Refstrup i et hidtil ukendt første ægteskab med de faderløses hidtidige mor Elsebe Pallesdatter (Splid) ().
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 23.

Anne/Elsebe (Splid) ses i DAA 1892: Fasti-Splid-Skram s 133 nr 9) som Anne - ikke Elsebe - og gm en uspecificeret Mads Skade. Her i DAA 1915 Skade s 489 nr 1) hedder hun 'Anne eller Elsebe' og er gm Mads Nielsen (Skade II) (som vi lige har afskediget som børnenes far). Ægteskabet Mads og Anne/Elsebe er en klar anakronisme, Mads er som sagt født omkring 1550 med lille margen, Anne/Elsebes bror Jens Splid (-1531-1572) til Rygekastgård i Oppland i Norge var foged 1531 og må så være fra ca 1500, Anne kan være 10-20 år yngre, men er stadig mindst 20 år ældre end Mads.

Forslaget i PHT 2012 giver god mening:
    - 1) de faderløse Palle og Helvig er stadig opkaldt efter deres morforældre.
    - 2) Hvis Anne/Elsebe (Splid) hed Anne, kan den faderløse Anne være opkaldt, hvis moderen døde i barselsseng med hende. (Hun kunne evt være af Nielses næste og kendte ægteskab og opkaldt efter hans første hustru). I andet ægteskab har Niels en anden Anne, hun er opkaldt efter sin mormor.
    - 3) Kronologisk stemmer forslaget nydeligt, Anne Pallesdatter (Splid) () og Niels Rasmussen Skade (-1536-1572- før 1587) kan fint være jævnaldrende, og født omkring 1515.
    - 4) Under Nielses (nu anden) hustru står at hans 'børn var spredt i Norge og andetsteds', her kommer de norske.
    - 5) Helvig arvede Møltrup efter Mette Splid (-1637/38).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 438: Møltrup.
Helvig og Mette er nu blevet kusiner, så her kom endelig det afgørende bevis.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1915 'Skade (Kraus)'

Vaaben 'Skade (Kraus)' våben. Hed hverken Skade eller Kraus. Uradel på Sjælland, kendt (-1328-1530). Våben som dette er benyttet af andre slægter.

Stamtavle i DAA 1915 s 485


Oversigts-stamtavle: 'Skade (Kraus)'

Alle behandlet

Alle personer er gennemgået.

Stamtavlen

s 485 nr 1. Henrik Clausen (Skade) (-1328-)

1328 pantsatte han gods i Væsby i Sømme hrd.
Der kendes ikke noget Væsby eller Vasby i Sømme hrd, det nærmeste i herredet bliver St og Ll Valby i Ågerup S, 10 km N f Roskilde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1122: Ågerup s.
Vasby i Sengeløse s lå i Lille hrd, som senere blev indlemmet i Smørum hrd, men det er dog på grænsen til Sømme hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 999: Vasby.

s 485 nr 1) Henrik (Skade) (-1398-1403-)
gm NN (Qvitzow) ()

At fruen er en Qvitzow ses af våbnene på bisp Niels Clausen (Skade)s messehagel. I Qvitzov-tavlen var hun blevet Arildsdatter, det er åbenbart frafaldet her. Det var vist kun et gæt og det er kronologisk umuligt.
Se bemærkninger Qvitzow.

1398 fik han indførsel i Truelstrup
Dvs den forrige indehaver blev sat ud.
Truelstrup er en landsby i Dåstrup s 10 km NV f Køge, men Trap kender ikke nogen hovedgård her, så det må være en bondegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1199: Truelstrup.

s 485-86 (uden nr) Claus Henriksen (Skade) (-1421-1462- før 1466) i Ramløse
g1m NN Pedersdatter (Rani) (-1458-)
g2m Gertrud Jensdatter (Present) (-1466-1473-)

1440 sag mod Bent Bille om Trulstrup.
Bent Jonsen Bille (-1392-1440/42) til Solbjerg.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr I-15.

1447 betænkes i naboens testamente: rd Anders Nielsen (Jernskæg).
Rd Anders Nielsen (Jernskæg) (-1413-1447- før 1449) til Nr Herlev og Dronningholm (også ved Arresø ligesom Ramløse).
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 184-85.

1457 voldgiftsmand mellem dennes [dvs rd Anderses] enke fru Margrethe af Slangerup og fru Cecilie af Dronningholm.
Rd Anders' enke Margrethe Bekman som da var indgået i Slangerup Kloster og hendes svigerinde Sidsel Nielsdatter (Jernskæg) til Dronningholm.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 185.

1458 medbeseglede han for Mette Andersdatter (Panter), enke efter Peder Tuesen (Rani) til Hardeberga på hendes skøde. Hun kalder ham sin svoger.
Efter tavlen er han da svigersøn. Men 'gener' på latin betyder både svoger og svigersøn.
Kilde: DAA 1892: Panter. s 107.
Kilde: DAA 1910: Rani. s 343-44.

1466 var han død, enken optræder i retten. Se bemærkninger Present.

s 486 nr (1 Joachim Clausen (Skade) (-1475-)
og s 486 nr (2 Tove Clausdatter (Skade) (-1475-)
og s 486 nr (3 Niels Clausen (Skade) (-1475-1531) biskop i Aarhus

Deres mor er ikke anført.
Nævnes 1475 på skiftet efter hr Niels Tuesen (Bild) og fru Tale af Skovsbo.
Rd Niels Tuesen (Bild) (-1405-1410) til Skovsbo var gm Tove Andersdatter (Hvide) (-1396-1451/52), men her hedder hun så alligevel Thale.
Joachim og søskende var der som oldebørn: arveladerne var deres mormors forældre.
Dermed er de 3 børn af Gjertrud Jensdatter (Present).
Kilde: DAA 1888: Bild. s 68.
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 230.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Hvide [marsk Stigs].

s 486 nr (3 Niels Clausen (Skade) (-1475-1531) biskop i Aarhus

Ejede Ryegård (Voldborg hrd).
Den ligger i Roskildebispens baghave. Den er måske forvekslet med Ryomgård på Djursland.
Se Bemærkninger Thott. Under s 420 nr (3 Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) (-ca 1484-1528) til ½Vallø

Skiftede 1520 sit jordegods mellem sine frænker fru Birgitte af Vallø og fru Anne Nielsdatter til Egholm Eiler Haks efterleverske.
Efter DBL skrev han testamente.
Birgitte til Vallø ses ovenfor. Hun er kusine på hans mors side.
Anne er Anne Nielsdatter (Present) (-1511-1534-). Hun er hans kusinedatter, søsterdatter til Birgitte.

Han har fået kalkmalet sit våben i adskillige af stiftets kirker.

Maanestierne [af Norge]

s 486 nr 2) Staffen Clausen (Maanestierne) (-1418-) i Norge
og hans efterkommere

Læs denne stamtavle i DAA 1903: Maanestierne s 305. Dér er der et par detaljer mere - og kildehenvisninger.
Og se bemærkninger Maanestierne Norge.

I indledningen står der at de norske førte samme våben med yderligere to stjerner over/under månerne.
I stamtavlen Maanestierne har de kun dé to stjerner og ikke nogen inde i månernes krumninger.

Der er ikke argumenteret for at de 'hører dog vist snarere til denne Slægt' altså 'Skade (Kraus)'. Men argumenterne er nok våbenligheden (og det er godt) og at den norske slægt starter med en Clausen.

Modargumenter:
Staffen (Stephan) er ukendt som fornavn i danske adelsslægter. Jeg har kun set een: Stephan Christensen (Taarnskytte) (-måske 1467-1476- før 1481) præst til Ugilt.
Kronologisk er Staffen Clausen (-1418-) og hans anførte 'far' Claus Henriksen (Skade) (-1421-1462- før 1470) jævnaldrende. Regner man på Staffens efterkommere er han snarere ½ generation ældre end Claus.
Og dermed må koblingen afvises. Det er muligt (ud fra våbnene) at der er en sammenhæng, men måner og stjerner er ikke ualmindelige som våbenmærker. Kronologisk set må en evt forbindelse ligge længere tilbage.

Under tavlen

s 478 uden nr Ove Pedersen (-1408-1416-) til Tørslev (Horns hrd)

Samme våben, men liggende måner ...
Stjernerne står stadig i skjoldets sider, dvs i rummet mellem månerens ender, så figuren bliver en variant.
Kilde: DAS II nr G.X.1.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1915 Skadeland (Pors)

Vaaben Skadeland våben, nyere: Fra slutningen af 1400-tallet kom der 3 roser med i våbnet, til gengæld blev den skakternede bjælke toradet. Revideret. Uradel i Jylland, måske norsk. Kendt (-1402-1645), fra ca 1550 under navnet Pors (efter en mors slægtninge).

Stamtavle i DAA 1915 s 494
Rettelser i DAA 1940 s 171;

Generelt

Der er kronologiske urimeligheder i denne stamtavle.

Navnet

Der er gættet på at slægten skulle stamme fra gården Skadeland i Jetsmark s i Vendsyssel, 25 km NV f Aalborg. Den vides nu ikke at have været adelig sædegård.
Så det er snarere Skadeland i Norge der er oprindelsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 376 Skadeland.
-> C Klitgaard: Hvetbo Hrd II. 1907.

Steder

Nogle af deres ældste besiddelser som kan placeres sikkert er:
o Rødding findes flere steder, det er sandsynligvis sogenbyen i Nørlyng hrd, lige NØ f Viborg.
o Vester Nøreager er nok det nuværende Gl Nørager, det ligger i Durup s i Gislum hrd, i Himmerland, 15 km NV f Hobro. Ikke kendt som adelig hovedgård.
o Sjørring i Lindum s i Nørlyng hrd, 5 km SV f Hobro. Ikke kendt som adelig hovedgård.
o Gedstedris i Vammen s i Nørlyng hrd, 10 km SV f Hobro. Ikke kendt som adelig hovedgård.
o Kastrup i Testrup s i Rinds hrd. ligger 20 km VNV f Hobro, 5 km N f Ll Restrup. Den var en selvejergård.
o Vorde Birk i Vorde s og omegn i Nørlyng hrd, 25 km SV f Hobro. Ikke kendt som adelig hovedgård.
o Stenumgård i Råsted s i Ulfborg hrd, 10 km VSV f Holstebro (det er 2 km fra Juels stamsæde Øgelstrup).
o Odsgård i Vinkel s i Middelsom hrd, lige SØ f Viborg.
Kilde: Trap.

Stamtavlen

s 494 nr a. Las Skadeland (-1435-1466-)

I Restrup.
Det er der nok kun slægtebøger på, ingen kilder, Trap nævner ham men ikke med årstal.

s 494 nr 1) Niels Lauridsen Skadeland (-1461-1471-) til Gedstedris
og (samme nr) Niels Lauridsen (-1494-1512-) til Odsgård
og s 495 nr (1 Niels Skadeland (-1496-1515-) til Restrup og Odsgård

Niels til Odsgård ses 1494.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 370: Odsgård.

Nr 1) Niels Skulle leve som voksen 1461-1512, dvs i 51 år, og altså blive over 70 år. Han ses ikke i 1471-1494.
Så er det da to forskellige mænd med en aldersforskel på 50 år, rimeligvis farfar og sønnesøn.
Junior er 1494 og 1512 skrevet til Odsgård. Og når seniors sønnesøn Niels Skadeland til Restrup s 495 nr (1 er skrevet til Odt i 1511, og 1537 (efter sin død) nævnes til Odsgård, så er de to da samme mand. At en farfar og hans sønnesøn skulle leve og være voksne i samme år (1511-12), er ikke rimeligt.
Det strider godtnok imod at junior 1502 kaldes broder til Laurids Lauridsen Skadeland kannik Viborg og Lund, som klart er af seniors generation. At læse bror som farbror er at gøre vold på kilden, men kronologien kræver det.

s 494 nr a) Karen Nielsdatter (Skadeland) ()
gm Gunde Munk (-1442-1468-) til Havbro

Hun anføres som datter af Niels Lauridsen Skadeland (-1461-1512-).
Gunde Munk (-1442-1468-) må være født 1400-1415.
NLS ses (-1461-1512-) så han må være fra ca 1435 med lille margen.
Så Karen må være fejlplaceret, og datter af hans farfar Niels Jensen Skadeland (-1402-1426-). Altså datter af sin 'oldefar'.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 304. nr A.

s 494-95 nr b) Las (Laurids) Skadeland junior (-1470- senest 1496) til Kastrup
gm Marine Nielsdatter (-1496-1508-) af Ll Restrup

Søn af Niels Lauridsen senior (-1461-1471-).
Jamen de er jo jævnaldrende. Selv efter at Niels er skilt i to.
Hvis stamtavlen skal hænge sammen, så ser linen sådan ud:
    nr 1. Niels Jensen (-1402-1426-) født ca 1365
    nr a. Las senior (-1435-1466-) født ca 1400
    nr 1) Niels Lauridsen senior (-1461-1471-) født ca 1435
mens Las Junior her må være fra ca 1400-1450. Den går ikke Granberg.

Til Restrup.
Som er Ll Restrup.
Det er Marine der medbringer en part af et pant i gården, den tilhører Viborg Bispestol. Hendes bror Jens Nielsen har den anden part, han skrives til (Ll) Restrup 1483-1500.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8285, 8286.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9173.
PV Christiansen: Hvad var det egentlig de skrev sig til? i Personalhist.Tidsskr.1999.<br><br>

Las junior havde Kastrupgård i Testrup s, 10 km længere mod N, den var kun en selvejergård. Når han skrev sig til den 1470, så er der ikke grund til at tro at han da havde en sædegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 276: Kastrup.

1470 i et vidne af Gislum hrds ting.
Der står Las Skadeland til Kaastrup som den tredje medudsteder efter herredsfoged og præst. Der er titler på de to men ikke på flere, de øvrige ser uadelige ud.
Kilde: Repertorium 1470 nr 2785.

1500 skrevet til Kastrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 276: Kastrup.
Når hustru/enke og søn 1494 er til julelag på Ågård uden Las, så udstedte han næppe noget i 1500.
Brevet er ikke i repertorium.
Las' svoger Jens Nielsen (-1483-1503-) skrives til (Ll) Restrup 1483-1500.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9173.
Er det den sidste oplysning der er gået galt i byen?

s 495 nr (2 Jørgen Skadeland (-1505-1532-)
gm Ane Johansdatter Pors [af Vranderup] (-1596-) i Overgård

Anne til Ovegård på Mors.
Den hedder og hed OveRgård, og ligger i Fårtoft i Sundby s nær N-spidsen af Mors.
Når Anne her er skrevet TIL Overgård, ser det ud som om hun har den med sig ind i ægteskabet.
Det var hendes svigerdatter Johanne Pedersdatter der havde den med ind i familien Skadeland. Anne har aldrig ejet den, men boet på den 1596 som gammel enke (over 80!), så hun har boet hos sin søn og sønnesønner.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 15 Thisted a, s 741: Overgård.
Kilde: DAA 1915: Skadeland. s 496 foroven.
Ergo: Anne I eller PÅ OveRgård - ikke 'til'.

s 495 nr 2. Per Svendsen Skadeland (-1401-1446- før 1454)

Anføres som brorsøn til Niels Jensen Skadeland (-1402-1426-).
De er jævnaldrende, og da Pers far ikke kendes fra arkivalier, må han være fjernere beslægtet, fx fætter til NJS.

Linien Pors

s 496 uden nr (liniens stamfar) Johan Pors (Skadeland) (-1532-1552-)
gm Johanne Pedersdatter () til Overgård på Mors

Johannes våben var en pil i skjoldet og en lilje på hjelmen.
Johannes våben kendes ikke. Hendes far Peder Madsen førte en pil i en dexter skråbjælke. Hvor liljen er set vides ikke.
Kilde: DAS II nr H.X.1.

Sag 1551 mod de Kruser om Jørgen Bugges gods.
Jørgen Bugge er en (Gyldenstierne).
'de Kruser' er brødrene Peder, Enevold og Tyge Kruse [I], som er opført som stamfædre i hver sin gren.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 244.
Sagen nævnes allersidst i Lene Selvig Olsens artikel om Gyldenstierne, PHT 2003 s 83.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1915 Skalder

Vaaben Skalder våben. Uradel i Skåne, vist fra Finland. Kendt (-1426-1562). K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1915 s 502
Rettelser i DAA 1955 s 116;

s 502 uden nr (stamfar) Clement Skalder (-1426-1467-) til Hofdala
gm NN Pedersdatter (Gammelsen) () til Osby

Clement vist gm en Datter af Peder Jensen til Osby, der i Ahnetavler tillæges Slægten Saxtrups Vaaben.
Hans segl afslører ham som en Gammelsen.
Kilde: DAS II nr L.III.1.
Peder ses 1405-1417.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 33: Gammelsen. Bd I+III.

s 502 nr 3. Bjørn Skalder (-1495-1504-) til Osbyholm
gm Else Madsdatter (-1500-) - ikke Bølle

Else deltog i den store danske adelsrejse til Roma jul-nytår 1500. Det står ikke under hende eller Bjørn, men ovenfor under hans søster.

Gm Else Madsdatter Bølle.
Hun ses ikke i stamtavlen Bølle.
Og hun er kronologisk urimelig, Bjørn har to voksne børn i 1505, Mads Eriksen Bølle (-1495-1539) blev gift 1494-95, hans datterbørn er ikke voksne 10 år efter.
Hun er heller ikke datter af Mads Eriksens farfar Mads Andersen Bølle (-1420-1463-). Han må være født i 1390'erne, hans enke ses 1466. Deres børn må være født i 1420'erne, Eiler der blev bisp blev immatrikuleret i 1444. En datter af Mads Andersen ville altså være mindst ½ generation ældre end Bjørn Skalder. Bøllerne er på Fyn, Skalderne i NØ-Skåne.
Så Else Madsdatrer er næppe en Bølle, snarere en pæn pige fra Skåne.

Savnes: Dane Skallære (Skalder?) (-1302-)

1302 ses han i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere for kong Eriks Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock. Det er som nr 62, dvs mellem jyske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Skalder er ellers skåninger, så det er ikke sikkert om han er en Skalder, selvom DRB oversætter Skallære til Skalder.

Savnes: Bodil Mortensdatter (Skalder) ()
gm Henrik Andersen (Hollunger) (-1387-1419?-)

På deres oldebarn Tage Ottesen Thotts ligsten i Näs gl kirke er hendes våben en rose = Skalder. Tage blev begravet 1562.
Kilde: DAA 1897: Hollunger. s 230-31.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Hollunger.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Skalehals

Vaaben Skalehals våben. Farver usikre, de er set i Aarhus Vor Frue, frise 1 fra ca 1340 og frise 4 fra ca 1520 - men uden navn. Revideret. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel, hvor een hed Skalehals. Kendt (-1367-1495-). K: Achen, Danm.Kirker.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten Skalehals var en lille jysk lavadelsslægt, og der vides ikke meget om den. Jeg har set følgende:

Våbnet ses kalkmalet i to skjoldefriser i Aarhus Vor Frue fra ca 1340 og 1520, her er ruderne langsmalle. Begge våben har felt og ruder sølv (hvide). På nr 1-25 er skråbjælken gulbrun og har nok været rød; på nr 4-P er den gullig og har vel også været rød engang. De navne der var malet under skjoldene har ikke overlevet.
Kilde: Danmarks Kirker XVI bd 3 s 1100 og 1107.

Keld Skalehals (-1367-) i Jylland

1367 (25 sep) beseglede 'Ketillus Scalehals' i Nørrejylland.
Dvs det er muligt at seglet ikke er hans men tilhører Michael Skyuth. Det giver lidt forvirring, da de fleste er koblet til slægten efter deres segl med samme våben.
Kilde: DAS I nr 650.
På den anden side er navnet Keld almindeligt blandt de kendte.

Keld Keldsen (Skalehals) (-1397-)

1397 (23 jun) beseglede Ketillus Ketilli i Nørrejylland.
Kilde: DAS I nr 1080.

Keld Mikkelsen (Skalehals) (-1406-)

1406 (17 sep) beseglede han i Nørrejylland.
Kilde: DAS II nr L.LX.8.

Mogens Keldsen (Skalehals) (-1468-) i Stangerum

1468 ses Mogens i Stangerum, det var tidligere en sogneby, nu i Dalbyover s, i Gjerlev hrd, 10 km S f Hadsund.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 733: Stangerum.

Lage Keldsen (Skalehals) (-1467-1498-) i Stangerum

Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 733: Stangerum.
Lage er nævnt i Nyt Dansk Adelsleksikon som den sidst kendte af slægten, men hverken hans eller Mogens våben ses i DAS II.

Skalehals'e i Sønderjylland fra Brostrup-tavlen

I Brostrup-tavlen er 2 mand nævnt:
Slægten Brostrups våben førtes i Sønderjylland af: ...
Kilde: DAA 1889: Brostrup. s 113.
De førte ikke Brostrups våben, men Skalehals'es.
Kilde: DAS I nr 833, 1100.

Svend Jensen (Skalehals) (-1385-1398 - før 1436) i Rejsby
gm Else NN (-1436-)
og søn Claus Svendsen (Skalehals) (-1427-1446-)

1385 beseglede Svend Jensen i Sydjylland, seglet er tabt, men skjoldet er beskrevet med en venstre skråbjælke.
1398 beseglede Svend Jensen i Sydjylland, tegningen viser en højre skråbjælke med 3 ruder - Thiset tilføjer at det nok skal være roser.
Kilde: DAS I nr 833, 1100.
Det må kaldes ønsketænkning.

1436 (13 okt) skænkede Else NN en gård til Ribe Domkapitel for sin sjæls frelse. Den lå i Rejsby, og hun boede i den. Hun var enke efter Svend Jensen Brostorp.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 553: Rejsby.
'Brostorp' er en tilføjelse, kilden har det ikke.
Kilde: Repertorium nr I-6841.

Svends søn Claus Svendsen beseglede 1427 1437 1440 1442 og 1446. Også hans segl viser en skråbjælke med 3 ruder - ikke roser - dvs Skalehals.
Thiset har alligevel i DAS II placeret det som et Brostrup-våben.
Kilde: Troels Dahlerup: Variationer og Mutationer. Heraldisk Tidsskrift bd 2 1965-69. s 65-80. Her s 75.
Kilde: DAS II nr F.XLV.3.

Rejsby ligger 10 km S f Ribe, dvs i Sønderjylland.
Ingen af delene peger på at Svend og Claus hører til slægten Brostrup, som bor i Skåne og på Sjælland. Hvad der fik Thiset til at vurdere ruderne som roser er ikke kendt og ikke nemt at forstå.

Fangel anser dem ikke for Brostrup'per, han har behandlet de to sammen med mere lavadel på egnen i:
    H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig.
    I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Jep Svendsen (Skalehals?) (-1424-) i Roager
og Niels Svendsen (Skalehals?) (-1452-) i Hviding

Svend er et ualmindeligt navn (ca nr 50 på en liste sorteret efter hyppighed). Roager, Hviding og Rejsby ligger 5-7 km fra hinanden S f Ribe. Så det er sandsynligt at Jep og Niels også er sønner af ovenstående Svend.

Jep var på Hviding hrds ting med to fuldmagter 1424, han står som 'beskeden hr Jeyb Swenss af Rothagger'
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1424 nr 6144.
Beskeden mand er på denne tid en væbner, men det er uklart hvordan han kan tituleres hr.

Niels medbeseglede 1452 Peder Clausen (Rejsby)s brev om gården i Rejsby. Han er rimeligvis søn af denne Svend, for så er Peder og Niels fætre.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1452 nr 132.

Mulige Skalehals'e i Sønderjylland fra Rosenkrantz-tavlen

I den sønderjyske gren af Rosenkrantz-tavlen ses en familie i Hviding. De kunne gerne være Skalehals'e, og efterkommere af ovennævnte Claus Svendsen (Skalehals). Det afgørende punkt er Ludvig Clausens segl på brevet
Kilde: Repertorium 1469 nr 2572.

Det handler om:
nr XI-5 Ludvig Clausen i Hviding
nr XI-13 Niels Ludvigsen til Høgsbro
nr XI-19 Ludvig Nielsen til Høgsbro
nr XI-20 Karine Nielsdatter ugift
nr XI-21 Anne Nielsdatter gm Thomes Bildt til Gandrup
nr XI-22 NN, mor til Frederik Hobe
nr XI-31 Anne Ludvigsdatter ugift.

Se bemærkninger Rosenkrantz.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1916 'Skarsholm-slægten' og greverne af (Nr) Halland

Vaaben Greverne af (Nørre) Halland våben. Løve og hjerter fordi de stammer fra kong Valdemar Sejr. Kendt (-1216-1357-). I Adelsaarbogen er de skrevet som en linje af Skarsholm-slægten, det er egentlig noget sludder.

Vaaben 'Skarsholm' våben. Set med flere/færre hjerter, med leopard (der ser på os) i stedet for løve, og med leoparden i sølv (hvidt). Slægten kaldes sådan efter borgen nær Holbæk, de brugte ikke slægtsnavn. De stammer fra kong Valdemar Sejr, derfor løve og hjerter som i kongevåbnet. Kendt (ca 1205 - ca 1433). En gren i Sverige. Greverne af (Nr) Halland brugte et lignende våben. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1916 s 420
Rettelser i DAA 1923 s 557;

Oversigts-stamtavle: Greverne af (Nr) Halland

Oversigts-stamtavle: Skarsholm

Alle behandlet

I disse to slægter har jeg været igennem alle personer.

'Valdemar den Stores Linie' = greverne af (Nørre) Halland

Den slægt har ikke noget med Skarsholm at skaffe.
Den bør snarere hedde Huset (Nørre) Halland.
I NDA er den opført som Hertugerne og greverne af Halland.

Der er ingen segl bevaret - mig bekendt.
Sorø skjoldefrise mener at greverne Jacob, Niels og Albert (brødre) førte en guld grif i rødt!
Om Halland i dansketiden havde et landsvåben vides ikke, fra 1660 fik det et landskapsvapen: En sølv løve med rød bevæbning i blåt felt.

Litteratur

    G Lunau:
    Huset Nørrehalland
    Meddelelser fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV.
Heri rettes adskillige misforståelser som jeg ikke gentager her.

Stamtavlen

s 421 uden nr grev Niels senior (-1216-1218)
gm Oda komtesse af Schwerin (-1217-1218-)

De er gift ca 1217, han døde 1218, og hun kort efter, vel i barselseng.
Hvis han var søn af kong Valdemar I den store (-1182) ville han være over 35 da han blev gift. Det kan ikke stemme for en kongesøn.
Ergo skal rettelsen i DAA 1923 læses: Niels er med stor sandsynlighed søn af kong Valdemar II Sejr (1170-1241), og født i 119x.

s 421 uden nr grev Niels junior (1218-1251) af Nørre Halland

Han skrives som gift 1' med en datter af greven af Ravensberg.
I DBL3 er dette ægteskab udeladt. Det er vel kun 'opfundet' for at forklare at hans sønner 1267 lå i arvestrid med greverne Otto og Heinrich af Ravensberg, og blev forligt af kong Erik Glipping. Lunau giver forklaringen.

s 421 nr 1. grev Jacob (ca 1246 - ca 1309) af Nørre Halland, fredløs

Selvom Jacob er søn af Niels, skal han ikke forveksles med rd Jacob Nielsen Blaafod, der også hørte til de fredløse. De ses begge i et brev af kong Birger af Sverige 1309.
Kilde: DRB 1309 nr 219.

s 421-22 nr a. Nicolaus Jacobsen (-1300-1314/18) fredløs

En Niels Jacobsen nævnes 1308 i Kong Håkons klager på vegne af de fredløse. Niels havde været foged på Hunehals, men blev fanget ved svig og fængslet på Kalundborg.
Sætningen: "Og da herr Niels Jacobsen sad og talte med herr Tule Ebbesen og hans bror herr Aage Ravn og drak af Niels Jacobsens lejle (feltflaske) ..." antyder at der er to NJ til det bagholdsmøde, men resten af historien har kun en NJ. Niels slap senere fri ved at betale 800 mark - det kunne man købe en stor herregård for, hans væbner Herman Pumog slap med 100 mark.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1308 nr 147. Kong Håkons klager.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 164.
Hunehals i Halland var bygget af den fredløse grev Jacob, og den var et af de fredløses vigtige støttepunkter i de plyndringstogter de gjorde mod Danmark. Fogeden må derfor høre til de fredløse, men er det grev Jacobs søn eller Niels Jacobsen Blaafod? Stillingen som borgfoged og de 800 mark peger mere på grevesønnen end på Blaafod'en.

s 422 øv savnes: Eufemia Jacobsdatter (-1357-)
gm Henning I von Putbus (-1310-1348-) til Putbus

Eufemia var datter af grev Jacob (-1309).
Kilde: CA Christensen i Historisk Tidsskrift 1966 s 652-656.

s 422 og 423 nr a. Nicolaus og b. Valdemar Jacobssønner (-1314 el 18)

Her mangler ovennævnte arvestrid 1267.

s 422 nr 2. domicella Jutta (-1280)

Hun ses ikke i DBL3.
Lunau slår fast at den Jutta der spøger her, er datteren af kong Erik Plovpenning, hun døde 1284, ikke -80.

Savnes: NN Jacobsdatter ()
gm baron Isak Gautesen (-ca 1280-) til Tolga

Datter af grev Jacob af Nr Halland som var landflygtig i Nr Halland og Norge.
Kilde: Ole J Benedictow: Norge. I Den nordiske Adel i Senmiddelalderen. 1971.

Valdemar Sejrs linje = Selve 'Skarsholm-slægten'

s 422 (uden nr) Stammoderen Helena Guttormsdotter (-1204-)

Hun er blevet indlagt i 'Sigge Guttormssons ätt' som søster til Sigge Guttormsson (-1276-83).
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 672: Sigge Guttormssons ätt.
som henviser til
Kilde: S Otto Brenner: Nachkommen Gorm des Alten. København 1964.
Sigge må dog være 1-2 generationer yngre end Helena, men den anførte Guttorm kan godt være Helenas far.

s 422 nr 1. Knud (-1216-1260) hertug af Lolland, Estland, Blekinge

Gift med Hedevig, hertug Svantepolk af Pommerns Datter.
Der er ingen sikre kilder på at hans hustru hed Hedwig, eller at hun var datter af Swantepolk der Grosse af Pomerellen (et område i Ø-Pommern).
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2001-. Svantepolk Knutssons ätt.
Kilde: med henv til: Bahr: Genealogie der Pommerellichen Herzöge. I: Zeitschrift des westpreussischen Geschichtsvereins. 1939.
Sønnens navn og kronologien gør det nu ret sandsynligt.

s 422 ned. (uden nr) Barnim Eriksen (-1326-1328-) domicellus til Skarsholm
gm NN Pedersdatter (Hvide) (-1329-)

Iflg Ulsig er Barnims enke datter af Peder Tygesen/Tokesen (Hvide) til Stigs Vedby (nu: Ruds Vedby).
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 56, 77 mfl.

s 423 nr (2 Barnim Eriksen (-1369-1399- senest 1401) til Skarsholm og Løvenholm (da: Ellinge)

Hans segl er bevaret 1382 (3 feb).
Kilde: DAS I nr 804.

s 424 nr (3 Christine Eriksdatter (-1407-1432)
g1 rd Torben Pedersen (Galen) (-1364-1379-) til Trolle-Ljungby
g2 rd Gevert Bydelsbak [af Bregentved] (-1390-)

Det er ikke nævnt at hun 1401 holder skifte efter Torbern.
Kilde: DAA 1985-87 Bille s 498 nr 18.

1408 beseglede hun for (svogeren) rd Erik Bydelsbak, da han afhændede arvegods i Tuse hrd til dr Margrethe.
Kilde: DRB på: http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-083.html
1421 solgte hun gods i Allindemagle til ærkebispen i Lund, 1424 fik hun det i leje af ham.
Kilde: DAA 1890: Bydelsbak.

s 424 nr c. Svantepolk Knutsson (-1253-1310) ridder til Viby i Sverige
gm Benedicta Sunesdotter (Folkunge) ()

Han og hans børn er behandlet i ÄSF som 'Svantepolk Knutssons ätt'.
Han ses 1253.
Hans Viby var sansynligvis det i Östra Ryds s, Skärkinds hrd, Östergötland.
Død 1310 før 21 feb.
Hustruen Benedicta er af Folkungeätten, moderen er Helena (-1237-1240-), datter af kong Sverker II Karlsson (-1210).
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2013. Svantepolk Knutssons ätt.

s 424 nr 1) Ingegerd Svantepolksdotter (-1310-1322-) til Händelö i Sverige
g1m Brynjolf Bengtsson (Bengt Hafridssons ätt) (-1310- før 1315) adelsmand i Sverige
g2m Mathias Törnesson (Törne Matssons ätt) (-1315-1316 før 1318) ridder i Sverige

Hun var gift 2 gange, ses 1310 med den første mand og 1315 med den anden.
Händelö ligger i St Johannes s i Lösing hrd i Östergötland.
1310 udstedte hun brev med søsteren Ingrid (se denne).
Hun levede 1322.
Hun blev begravet i Linköping Domkirke.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2013. Svantepolk Knutssons ätt.

s 424 nr 2) Catharina Svantepolksdotter (-1289-1329) abedisse i Vreta Kloster

Viet til abedisse 12 jun 1289 (ikke 1298). Ses som abedisse 12 mar 1322, men var afgået okt samme år.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2013. Svantepolk Knutssons ätt.

s 424 nr 4) Ingrid Svantepolksdotter (-1288-1335- før 1360)
gm Folke Algotsson (Algotssönernas ätt) (-1288- før 1310) ridder i Sverige og Norge

Hun er en sammenblanding af to kvinder. Når Ingrid er gift 1288 med Folke Algotsson, er hun ikke derefter gift med Johan Philipsson (Aspenäs / Leijonörn) for han blev henrettet 1280.
Folke er ikke en (Sture) men af Algotssönernas ätt.
Ingrid gav sig i Vreta Kloster 21 mar 1321.
Hun overtog posten som abedisse efter sin søster Catharina, dvs mlm mar 1322 og okt 1323, og havde den til 1344 mellem 22 feb og 16 jul.
1310 udstedte hun og søsteren Ingegerd brev på Hermanshult i Skärkind s og hrd i Östergötland.
Sønnen Knut Folkesson mageskiftede den bort 1325.
Kilde: Svenskt Biografiskt Lexikon bd 2: Aspenäsätten.
Kilde: Äldre svenska frälsesläkter. 1957-2013. Svantepolk Knutssons ätt.

Savnes: Ingeborg Svantepolksdotter (- før 1341)
g1 rd Johan Philipsson (Aspenäs) (-1280) til Ymseborg i Västergötland
g2 rd Tunne Anundsson (Ving) (-1293-) til Fagranäs i Västergötland

Hustruen til Johan og Tunne skal hedde Ingeborg, ikke Ingerid (se lige ovenfor).
Kilde: Svenskt Biografiskt Lexikon bd 2: Aspenäsätten.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1916 Skave

Vaaben Skave våben: Et pentagram. Samme figur ses hos nogle nordtyske slægter, herunder Schmude i Kassuben (idag i Kaliningrad). Sjællandsk uradel, kendt (-1342-1583/1636).

Stamtavle i DAA 1916 s 424
Rettelser i DAA 1936 s 126; 1940 s 171;

Oversigts-stamtavle: Skave

Indledningen

Slægten uddøde paa Mandslinien 2 marts 1583.
Under Herluf Skave er det 7 mar, se dér!

Alle behandlet

Jeg har skævet til alle Skave'rne.

Skjoldefrisen i Ringsted St Bendt

I Ringsted St Bendts kirke - den gamle klosterkirke - ses en frise på 100 våbenskjolde, heraf adskillige Skave-våben. Frisen må oprindelig være malet efter 1526, snarest så sent som 1580 som en efterligning af frisen i Sorø (So ein Ding müssen wir auch haben).
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm

Farverne er forvitret og senere opmalet - forkert. Blå er blevet til rød, og rød er blevet til sort. Nogle af skjoldene ser også utænkelige ud. Denne udgave blev 1757 tegnet og malet af Søren Abildgaard.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.

Nogle våben var helt forsvundet før genopmalingen, de er behandlet her:
Esbjørn Hiort: Skjoldefrisen i Ringsted. Heraldisk Tidsskrift 1977 s 285-97.
Her kan man også læse nærmere om frisen.

Ved kirkens restaurering 1900-08 blev skjoldefrisen nymalet højere oppe på væggen ved prof Storck og Thiset. Den nuværende frise har dermed ringe kildeværdi, det bedste vi har er Abildgaards afbildning.

Stamtavlen

s 425 nr B. Johannes Skave (-1342-1368-) til Simmendrup
gm Christine NN ()

Deres og sønnen Peders våben sås 1757 i skjoldefrisen i Ringsted St Bendt, sydsiden nr 40-42 regnet fra orgelet. Christines våben var en farveløs sparre.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.

S 425 nr 1. Jacob Skave (-1365-1382-) til Hjelmsø
gm Christine NN ()

Vel den Kirsten Skave i Ugstrup, der 1417 gjorde indførsel i Ellehavegård i Kartofte.
Iflg Trap er det Christine i Udstolpe, som 1417-1432 er medejer, hun er gift med rd Jens Jepsen Skave til Eskildstrup (s 426 nr b.)
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 896 Udstolpe + 898 Ellehave.

1365 fik han skøde af Henneke Andersen Skytte på gods i Ladagermagle.
Det var 3 gårde i Ladagermagle (St Ladager i Ejby s, 10 km NV f Køge), og en i Holtug på Stevns.
Hennekinus er sandsynligvis en Taa.
Kilde: DAA 1921: Taa [af Kragerup] og Skytte [V]. s 566.

Christines slægt er der flere teorier om, her er en mere:
Eftersom sønnen Jens/Niels ofte besegler for slægten Grubbe, kunne det tænkes at Christine (eller ½søskende eller svogre) var af denne slægt. Hun kunne gerne være datter af Oluf Grubbe (-1382-) til Bregentved og Eskildstrup. Det ville også forklare at Eskildstrup går fra Oluf Grubbe til hendes søn rd Jens (Niels) Jepsen Skave (-1390-1408-).
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 785: Eskildstrup.

Deres ligsten i Ringsted St Bendt er hugget 1381. Rimeligvis i anledning af 'Kerstine's død. Hendes våben er ikke på stenen, kun hans.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 136.

Deres våben og sønnen Erichs sås 1757 i skjoldefrisen i Ringsted St Bendts kirke på sydsiden nr 37-39, regnet fra orgelet. Hendes skjold er en sinister-skrå grøn (!) mur med 3 tinder i sølv (hvidt) felt.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.

s 425 nr a. Erik Skave () af Kværkeby eller Jep Skave ()

Kværkeby = Rosengård tilhørte ikke ham men Ringsted Kloster, og lensmændende var af slægten Rosengarten / Rosengård.
Kilde: Trap: Bd 8 Sorø a, s 774: Rosengård.
Altså AF Kværkeby.

Hos Trap er hans sønner Jepsønner!
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 896 Udstolpe.

Hans hustru Thale anføres som mulig søster til rd Steen Basse.
Det er hun næppe, i så fald ville der nok have været gods arvet efter SB, med forpligtelse til at opkalde en Basse.

s 425-26 nr 1) Jep Skave (-1440-1474-) til Hejrede og Nørgård

Pantsatte 1468 Ellehave i Kartofte.
Det kan kun være en part, idet Gøye'rne havde en anden part.
Det er uklart, hvordan Ellehave kom fra fru Christine hans tante (farbrors kone) i til ham i 1468. Hun havde den 1417-38, og hun havde adskillige børn.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 898 Ellehave.

Hans ukendte hustru kunne være en datter af Otte Kabel (-1425-1430-) til Hejrede, så han får part i gården ad den vej.
Ja, men hun kunne også være barnebarn af Ottes dårligt kendte mor.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 897 Hejrede.
Kilde: DAA 1899: Kabel (Kabold). s 221-22.

s 426 nr a) Maren Skave ()
gm Jep Lunge () - usikre

Ingen kilder opgivet.
De ses ikke i Lunge-stamtavlen.
Den eneste kendte Jep Lunge der kronologisk kan komme på tale er Jep Jessen Lunge (-1446-1458- før 1488) til Bramsløkke, han er dog jævnaldrende med hendes far. Imidlertid ses han godt gift med Margrethe Andersdatter (Godov), og hun er g2 med Christopher Jensen (nye Basse) (-1456-1488- før 1494) til Vetterslev og Sørup.
Margrethe og Christopher ses længere nede ad siden under nr a) Birgitte.
Kilde: Trap Bd 11 Maribo a, s 902 Bramsløkke.
Kilde: DAA 1902: Lunge s 315.
Kilde: DAA 1911: Reberg s 373.

s 426 nr b. Rd Jens (Niels) Jepsen Skave (-1390-1408-) til Eskildstrup
gm Christine Nielsdatter (Griis af Lolland) (-1394-1432-) til Nørregård (Udstolpe på Lolland)

Hans frue Christine er en Griis af Lolland.
Se bemærkninger Griis Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 896 Udstolpe.
Hun er ikke nævnt i:
Kilde: DAA 1895: Griis af Slette - som også gemmer Griis af Lolland.

s 426 nr 1) rd Niels Jensen Skave (-1440/43-1452) landsdommer til Eskildstrup
g1m Cecilie Waldemarsdatter Wohnsfleth (-1435)
g2m Dorthe Herlufsdatter (Snekken) (- før 1494)

Hans og Cecilies våben sås i Ringsted St Bendts Kirkes våbenfrise i 1757 som nr 30-31 på sysdsiden (regnet fra orglet).
Hendes våbenskjold er tomt.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.
Alle 3 våben ses på den ligsten han fik lagt over forældrene og ham selv.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 137.
Årstallet på stenen skal nok læses 1452 (Abildgaard har tegnet 1403, retter man det første I til et L, får vi MCDLII).

Om Dorthes mor Gyde er en Sparre - se bemærkninger Sparre Sjælland

s 426 nr a) Birgitte Nielsdatter Skave ()
gm Christopher Jensen (ny Basse) til Sørup (-1486- før 1494)

1484 udstedte hun et brev, svigersønnen Jachim Jepsen (Ravensberg) medbeseglede.
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 351-52.

Om Christophers hustruer: Se bemærkninger Basse nye.

s 426 nr b) Niels Skave (-1500) biskop i Roskilde

Hans fødselsdag opgives i PHT til 9 jul 1486, men der er tydeligvis fejl i årstallet (mcdlxxxvj). 1436 ville passe pænt. Originalen bør efterses.
Kilde: PHT 1899 s 17: Familienotater Skave.

1489 stiftede han sjælemesser i Holmstrup Kirke.
Det må være nogle år senere, vi har kun et referat af Dyrskøt, der skriver at gaven blev bekræftet af familien det år. Her deltager Mads Eriksen (Bølle), gift med bispens halvsøster Birgitte Clausdatter Daa. Men hendes første mand Claus Neb levede 1490 og 1491, så Mads Bølle er ikke inde i familien i 1489.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 4122.

Som bisp lod han bygge ny kirke i Holmstrup, indviet 1492. Det er vel derfor han indstiftede sjælemesser dér.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 524-25: Holmstrup K.

s 426-27 nr c) Herluf Skave (-1463-1505-) til Eskildstrup
gm Øllegård Walkendorff (-1505)

Hun døde 14 feb 1505.
Kilde: PHT 1899 s 17: Familienotater Skave.

1495 (8 jun) gav Herluf en gård i sjælegave til Alle Helgens Alter i Roskilde Domkirke i forlængelse af hans bror bisp Nielses gave samme år. Der skal bedes for Herluf og Øllegård og deres børn og Herlufs bror Erik Skave. Om Erik: Se lige nedenfor.

Deres våben sås 1757 i skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke, på sydsiden nr 34-35 fra orgelet.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.

Savnes: Erik Skave (- senest 1473) til gods i Simmendrup
gm Ingeborg Jepsdatter (Sparre af Sjælland) (-1473-1493-senest 1495) enkefrue af Smidstrup
hun g2m Rasmus Bosendal (-1448-1486 senest 1490) i Skovbygård i Smidstrup

Erik Skave nævnes som bror i Herluf Skaves sjælegave 1495 (8 jun).
Kilde: Repertorium 1495 nr 7911.
Men hvorfor har han så ikke fået sit eget afsnit?
Han ses gm Ingeborg i:
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 511.

1473 (17 jun) havde Rasmus sag mod præsten i Førslev om det gods i Simmendrup, som Rasmus havde giftet sig til. Da skrives han til Simmendrup. Så da er han gift med Ingeborg, og Erik Skave død.
Tipoldefar til ovennævnte bisp Niels Skave var Johannes Skave i Simmendrup, som engang i 13xx gav afkastet af en gård i Simmendrup som sjælegave til Førslev kirke. Måske den selvsamme gård?
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3275.
1501 ses sjælegave-gården i Simmendrup hos bispens helbror Herluf Skave.
Kilde: DAA 1916: Skave. s 426-27.

s 427 nr (1 Peder Herlufsen Skave ()
gm Margrethe Saxtrup ()

Deres våben sås 1757 i skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke, på sydsiden nr 32-33 fra orgelet.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.

s 427 nr (2 Mourids Skave (1478-1532) til Eskildstrup

Født 17 okt 1478.
Kilde: PHT 1899 s 17: Familienotater Skave.

s 427 nr (a Herluf Skave (-1553-1583) til Eskildstrup
gm Anne Brahe (-1590)

Død 7 mar 1583 som slægtens sidste mand.
I Brahe-tavlen er det 14 mar.

Anne begravet 20 okt 1590
I Brahe-tavlen er det 22 okt.
Kilde: DAA 1950 Brahe nr 51.

s 428 nr 5. Berthe Skave (1554-1636) til Eskildstrup
gm Niels Krabbe (af Østergaard) til Vegeholm (1541-1584)

1597 lagde hun ligsten i Välinge Kyrka over sine svigerinder Bodil og Berete Krabbe, og sin næstyngste datter Elsebe Krabbe.
Det ses i Krabbetavlen, dog ikke under Berthe selv, men under datteren Elsebe.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] Nr II-13.

Hun byggede 1600 ny hovedbygning på Eskildstrup (senere nedrevet).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 785: Eskildstrup.

Skifte 16 maj 1636.
Det ses i Krabbetavlen, dog ikke under Berthe selv, men under datteren Berete.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] Nr II-15.

s 428 nr (e Sidsel Mouridsdatter (Skave) (-1592)
gm Erik Christophersen (Dyre) (-1520-1553/54) til Vindinge

1554 (4 sep) vidnede Sidsel i en sag i Kongens Retterting: Jørgen Marsvin mod Erik Christophersen (Dyre)s arvinger, om et skøde som Erik (Dyre) havde skrevet på en mølle, 2 gårde og 4 gadehuse i Skåne, Sidsel havde godkendt skødet, men Erik havde bare ikke udleveret det til Jørgen Marsvin, og nu var han død.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 203.
Jørgen var søstersøn til Eriks første hustru, som Erik havde arvet, så det er et ikke-arve-skøde af en slags.

s 428 nr (3 Kirsten Herlufsdatter Skave (1481-1534)
gm Joachim Trolle (1476-1546) til Lillö

Kirsten er født 18 apr 1481.
Kilde: PHT 1899 s 17: Familienotater Skave.

s 428 nr 2. Peder Skave () til Valsø eller Valsølille

Hans våben sås 1757 sammen med forældrenes i skjoldefrisen i Ringsted St Bendt, på sydsiden nr 40, regnet fra orgelet.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.

Til Valsø.
Som måske er Valsølille.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 770: Valsølille.

Savnes: Erik Skave (caca 1420-) til Simmendrup
gm Ingeborg Jensdatter (Sparre) [af Sjælland] (-1493 - senest 1495)

Erik ses i Sparre-stamtavlen, og han er ikke identisk med Erik s 425 nr a. da denne er født omkring 1370.
Erik til Simmendrup må være efterkommer efter Johannes Skave (-1342-1368-) til Simmendrup. Ingeborg blev gengift med Rasmus Bosendal (-1448-1486-) som ses skrevet til Simmendrup. Der kendes ingen mellemliggende ejere iflg Trap.
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 511.
Kilde: DAA 1890: Bosendal. s 112.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 783: Simmendrup.

Savnes: Jens Skave ()
og Bent Skave ()

Deres våben sås 1757 i skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke på nordsiden nr 36-37. De andre Skave-våben er på sydsiden.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard, fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 125.

Savnes: Berete Skave ()
gm Peder (Offesen) Neb (-1433-1462-) i Søllerup og Højstrup

Hun kendes kun fra slægtebøger.
Kilde: DAA 1906: Neb. s 304.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1943 Skeel

Vaaben Skeel våben. Måske i familie med Drefeld, Sandberg, Stangeberg og Viffert, som har samme skjold men farverne anderledes fordelt. Nulevende jysk uradel, kendt siden 1366. Staver sig ofte Scheel, men skal ikke forveksles med slægten Scheel af den grund (!)

Revideret stamtavle i DAA 1943 s 87
Rettelser i DAA 1952 s 74; 1955 s 120; 1967 s 22; 1974-75 s 25;
(Gammel stamtavle i DAA 1901 s 407
Rettelser i DAA 1906 s 502; 1911 s 574; 1923 s 552; 1929 s 309; 1931 s 159; 1934 s 277; 1936 s 122; 1939 s 120; 1940 s 169; )

Oversigts-stamtavle: Skeel

Alle behandlet til 1600

Jeg har været igennem de Skeel'er der er født før 1600.

Gård

Møgtved og Nygård er samme gård. Fra 1504 hedder den Nygård, vel efter en ombygning. Den ligger i Ø Starup s, Brusk hrd, 10 km NNV f Kolding.

Skeel'er? i DAA 1901 der mangler i DAA 1943

Skeel-tavlen 1943 udelader nogle usikre Skeel'er som ses i stamtavlen 1901 - uden at nævne det. Deres stamtavle ses i den gamle tavle DAA 1901: Skeel s 409, fra og med Jens Iversen, til og med Edel Clausdatter.
Om de er Skeel'er er ganske usikkert, men deres stamtavle gælder iøvrigt.

s 409 (DAA 1909) nr (2 Karen Iversdatter (Skeel?) (-1552-)

1552 gjorde hun mageskifte sammen med fru Edel Clausdatter af Søndervang, sin søster Sidsel Iversdatter, deres 'svoger' Niels Glambek til Svensholm. De mageskiftede med Niels Krag.
Fru Edel er kusine og ses længere nede.
Niels Glambek ses i DAA 1894: Glambek [II] s 138. Uklart hvordan han er svoger.
Niels Krag må være den Niels (-1537-1552/57) til Kellingbjerg som er gm Else Mogensdatter Stampe. De er både naboer og slægtninge.

s 409 (DAA 1909) nr b) Claus Jensen (Skeel?) (-1464-1496-) til Søndervang
gm Anne Ottosdatter Stampe ()

Anført med spørgsmålstegn, dvs som mulig søn af denne Jens.
Når hans datter deltager i mageskiftet 1552 med hans niece Karen, så er der vel ikke meget at tvivle om.

Og hans brorsøn Per Iversen medbeseglede 1493 et skøde sammen med Henrik Stampe.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7513.

Måske gift med Anne.
Der er ingen grund til at tvivle:
Claus var medudsteder af et skiftebrev 1495 sammen med Annes brødre og svogre.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487 nr a)

1550 var hans datter Edel involveret i en sag om Boddum Bisgård, som Henrik Stampe 1537 havde solgt til sin søstersøn.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377.

Claus solgte 1593 og 1595 gårde sammen med svogrene.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487 nr d) Henrik.

s 409 (uden nr) (DAA 1909) Edel Clausdatter (Skeel?) (-1525-1552-)
gm Joseph Rekhals (-1512- før 1525) til Søndersthoved

Se bemærkninger Rekhals, under manden.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377.

Stamtavlen 1943

s 92 nr 2 Anders Jensen Skeelesen (-1369-)

Han er opstillet som bror til Johannes Skelesen.
Navnet tyder på at han er søn af Jens/Johannes, snarere end bror, og kronologien (anslåede fødeår regnet tilbage fra oldebørn) siger at Johannes må være fra omkring 1310, og Anders omkring 1340.

s 92 nr 3. Laurens Jensen (Skeel) (-1378-1385-) i Emmerlev

1378 beseglede han Otte Bondesen (Snafs) skøde.
Det må pga seglet være rigtigt.

Han solgte 1393 en gård i Birklev i Odder s.
Der kendes ikke noget Birklev i Odder oppe ved Århus, det er Birkelev i Vodder s, som ligger 20 km N f Emmerlev i Tønder amt.
Iflg Trap er den Laurens Jensen der sælger gården en (Skram).
Kilde: Trap bd 25 Tønder a, s 572 Birkelev.
Den tilsvarende LJ (Skram) ses:
Kilde: DAA 1916 s 464 nr 2.

s 92 nr 5. Albret Rytter Lange Skeel (- før 1401) måske til Møgtved
gm Marine NN (-1430-)

Marine var g2 med Jep Nielsen Kirt (-1376-1400- vist 1424-) som hans 2' kone.
Kilde: DAA 1899: Kirt.

1434 vidnede Jes Holck på Ribe Byting, at han og broderen Christiern på Kongens Retterting i Vejle havde vundet gods i Vork (10 km V f Vejle) fra Albrecht Rytter (Skeel), da Albrechts breve var falske.
De havde givet godset til Peder Pors [vist med murgavl], for den gæld deres far havde til Peder.
Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1925: Holck. s 426 lin 3-7.
Kilde: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. Bd VI 1876-77 s 27. = DRB nr 14340323001.

s 93 nr 9. NN Andersdatter (Skeel?) ()
gm Palle Juel (-1417-1454-)

De er begge anført uden navn.
I Juel-tavlen er der ingen tvivl om at han er Palle Juel (-1417-1454-), far til de brødre Jes og Erik Juel, der 1459 medbesegler sjælgavebrev udstedt af kannik Anders Jensen Skeel (nr 13), og kaldes hans arvinger.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. nr I-3 og I-9 og I-11.

Hun kunne dermed være grunden til at hendes oldebarn Palle Nielsen Juel (-1492-1531/37) sidder på Låge i 1500, den var indtil 1465 en Skeel-gård.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 21 Vejle a, s 1042 Låge.

s 93 nr 10 Anders Skeel (-1421-1454-1459-) til Møgtved
g3 Kirsten Lauridsdatter Hvas (-1457-1463- senest 1467)

I deres 3'sidste linje giver hun fuldmagt i 1463, men linjen derefter er hun død i 1459.
Er det mon liget der skriver under med påholdt pen ??
I Hvas-stamtavlen er det 1467 at hun vides død.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Ormstrup] s 216.

Iflg Trap lever han 1459 da arvingerne bekræfter hans gave: Hvolgård til Ribe bispestol.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. nr I-9 og I-11.

s 94-95 nr 18 Anne Nielsdatter (Skeel) (-1459-1504-)
gm Olaf Truidsen (Has) (- før 1459) til Klågerup i SV-Skåne

Under hendes søskende Henneke (nr 16) og Marine (nr 19) står at de beseglede til vitterlighed for hende i 1465.
Hvilket brev udstedte hun da ??
Jeg har ikke fundet brevet i:
Kilde: Repertorium eller Script.rer.Dan. eller Thisets Sedler på RA.

1463 da der er arvestridighed efter dekanen Anders Skeel (fætter), omtales hun som god frue i Skåne.
Kilde: Ups, savnes.

s 95 nr 19 Marine Nielsdatter (Skeel) (-1465?-)
gm (næh det er hun ikke) rd Laurids Thomesen (Vestenie) (-1422-1444-) til Søbygård

Beseglede 1465 til vitterlighed med (for) sin søster og var da enke.
Under søsteren sker der ikke noget i 1465.

Der henvises til Vestenie-tavlen med sidenr.
Her står imidlertid at LTV (-1422-1444-) til Søbygård er gift med Margrethe Stigsdatter Munk [m bjælke], og sådan står der også i Munk-tavlen. Der er ingen rettelser til nogen af tavlerne, og ingen diskussion af modstriden.
LTVs hustru Margrethe Stigsdatter Munk lever 1477, mens Marine Skeel er enke allerede 1465.
De opkalder en søn efter Margrethes far Stig.
Kilde: DAA 1932 Vestenie s 184.
Kilde: DAA 1905: Munk s 300.
Ergo må hun være enke efter en anden Laurids.

s 95 nr 20 Albret Skeel (-1455-1499-) til Hegnet og Jungetgård

Hans segl er bevaret 1466 1471 1481 1488 1489 1492 - men hvad beseglede han? kun 1471 er medtaget i stamtavlen.
Kilde: DAS II nr L.XV.11-12.

Senest 1469 må Albret Skeel (- ca 1500) til Hegnet, afstå en gård i Junget til Peder Mogensen (Glob) af Toftum. Han og Per Hase (½brors søn) er blevet dømt og sat ud.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. nr 12694.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 166: Jungetgård.
Brevet må dateres til senest 1469. PM (Glob) skrives i brevet til Toftum. Her ses Mogens Nist fra 1469.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 665: Toftum.

s 95-96 nr 27 Anne Andersdatter (Skeel) (- vist 1500-)
gm Oluf Pedersen (Glob) (-1466-1500- før 1503) til Borlev, Skodborggård, og Vellumgård

Nytårsaften 1500 indskrevet - sammen med manden og børnene - i Helligåndens Broderskab i Roma.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Glob.

s 97 nr 33 Niels Albretsen Skeel (-1502- ca 1519) student i Viborg og Rostock

1512 mageskiftede han sig til et hus i Viborg, ....
1512 skænkede han huset til de 1000 ridderes alter for sjælemesser.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 482.

Savnes s 97 nr 35+ Johan Skeel (-1516-)
gm Anne Hermandsdatter Flemming (-1516- vel før 1535) til Gjandrupgård (nu: Fussingø)

Vielsestilladelse 27 okt 1516. for Johan Skeel og Anne Flemmingsdatter. De er fra Ribe og Viborg stifter. De er besvogret i 4'grad.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 65.

Skeel'ernes godser lå i Nordjylland, undtagen Møgtved (senere Nygård) i Brusk hrd, Vejle amt, Ribe stift. Det må så være her Johan kommer fra. Den ejedes af Ivar Skeel (-1460-1489-) gm Else Hennekesdatter Limbek (). Henneke er et kælenavn for Johan, så Johan (-1516-) kan (også kronologisk) være søn her, og så opkaldt efter sin morfar.

Svogerskabet må gælde Johan og en af Annes tidligere mænd, men jeg kan ikke pege på det.

s 97 nr 37 Sophie Andersdatter (Skeel) (-1602)
gm Johan Brockenhuus (1512-1587) til Lerbæk

Sophie er placeret som den ældste i kuldet, hun må være en af de yngste. Hun er rimeligvis yngre end sin mand, og hun lever længe.

s 97 nr 38 Albret Skeel (-1536-1568) til Hegnet og Hammelmose

Deltog 1548 i brudetoget til Meissen.
Prinsesse Annes bryllup fandt sted i byen Torgau i Sachsen. Det er 50 km NV f Meissen.
Kilde: Salmonsens Leksikon.

s 98 nr 40 Herman Skeel (-1531-1555) til Jungetgård

1552 havde han sag mod Anne Emmikesdatter (Emmiksen) () til Gelskov gm Erik Kaas [m mur] (-1556). Sagen stod om det gods som Anna Flemming, Anders Ebbesen Galts hustru havde givet til et vikarie i Kolding Kirke.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1917: Kaas [m mur]. s 233.
De var halvfætter og -kusine, og Anne Flemming var (halv)søster til deres morfædre.

Jungetgård er anbragt i Nr. Lyng hrd.
Der menes vel Nørlyng hrd, men den ligger i Junget s i Sallings Nørre hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 166 Jungetgård.

s 98 nr 41 Jacob Andersen (Skeel) (-1545-1565) til Hegnet

Skibshøvedsmand 1563-64, deltog 3 maj i slaget ved Øland.
Slaget ved Öland stod 30 maj, og det var 1564.

s 98 nr 43 Abel Sørensdatter Skeel (-1535-1585) til Faddersbøl, lensmand

Der var vist skifte efter Abel 1590, Godske Friis [af Vadskærgård] (-1573-1602-) til Lundergård stiller. Hans svigermor var kusine til Abel.
Kilde: DAA 1942: Friis af Vadskærgård. s 71.

s 99 nr 44 Karen Hansdatter Skeel (-1558-)

Levede 1568.
Hun har sag på Viborg Landsting 1558, mon 1568 blot er en tyrkfjel?

1558 var hun frue og havde et kgl beskærmelsesbrev, så hun var vel enkefrue. Sagen angår nogle mænd, der med våben havde jaget hendes bønder af marken hvor de arbejdede. Desværre er det helt uklart hvor i Jylland-Fyn det foregår.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 256.

s 99 nr 45 Niels Skeel (-1536-1561) til Nygård
gm Karine Globsdatter Krabbe (-1586)

Deltog i den store trætte om Aunsbjerg.
Hvilken trætte? Sagen er ikke nævnt i Trap. I Løvenbalk-stamtavlen ses at gården i sjettedele er solgt til Niels Clementsen og rd Predbjørn Podebusk.
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 415-16: Aunsbjerg.

Havde Amtofte og Strekhals len.
Amtoft ligger i V Han hrd ved Feggesund, Strekhals lå i Flade, Tæving og Bjergby sogne på N-Mors. Det var et lille len.

Karines forældre står som Glob Krabbe og Inger Fasti.
Faderen er Lucas Glob Krabbe (-1481-1543) til Østergård (Nissum).
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård]. Nr 14.
Moderen er Ingerd Eriksdatter (Skram m stige) (-1517-).
Kilde: DAA 1892: Fasti. s 134 nr b)
Kilde: DAA 1906: Rettelser Fasti.

1545 havde han arvesag mod sin halvbror Ivers enke Kirsten Urne. Det ses under Iver men ikke under Niels.

1558 førte han sag for sin søster Karen, se nr 44.

s 99 nr 47 Iver Hansen Skeel (-1526-1540) til Palsgård, måske til Nygård

Til Nygård.
Det er der åbenbart ikke kilder på, Trap nævner kun hans halvbror Niels Hansen Skeel.

s 99 nr 48 Ludvig Hansen Skeel (- før 1528)

Død på Ry Kloster.
Idag kaldet Ryd kloster, det lå på S-siden af Flensborg Fjord, og er idag Glücksburg. Skal ikke forveksles med Øm Kloster ved Rye nær Silkeborg.

s 100 nr 52 Albret Skeel (-1573-1609) til Jungetgård

Jungetgård er anbragt i Nr. Lyng hrd.
Der menes vel Nørlyng hrd, men den ligger i Junget s i Sallings Nørre hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 166 Jungetgård.

s 101 nr 54 Ingeborg Skeel (-1560-1604) til Voergård i Vendsyssel mm
gm Otte Banner (-1550-1585) til Asdal

Ingeborg har vel været en streng arbejdsgiver, der er i hvert fald adskillige sagn om at hun spøger.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregd, sagn og spøgerier. 1967. (DSH 17)

Biografi i DBL.

Litt: Hans Gregersen: Ingeborg Skeel til Voergård. 1984.

s 101 nr 58 Albret Christensen Skeel (1572-1639) til Hegnet og Fussingø, rigsadmiral

Fik 1599 Smerup som pantelen.
Omvendt: Det år indløste kronen pantet, som havde været hos Skeel'erne i 3 generationer siden 1506.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted s 678: Smerupgård.

s 102 nr 59 Otte Christensen Skeel (1573- ca 1575)

Død 1583.
Hans lillebror opkaldes Otte i 1576, så da er han nok død, det er meget sjældent med to levende børn med samme navn. Der er en Anders fra 1574, så Otte her er nok død 1574-76.

s 103 nr 67 Ingeborg Albretsdatter Skeel (-1643-1655) til Brandbjerg, Råstrup og Vorgård
g1m Claus Dyre (-1597-1610) til Linderumgård
g2m Palle Rodsteen (1590-1643) Lundsgård

1652 pantsatte hun Dragsgård i Hellum hrd til rd Gregers Krabbe.
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 392.

Vorgård placeres i Dronninglund hrd.
som er i Vendsyssel, dér ligger VoErgård, Vorgård er i Bælum s i Hellum hrd, SØ f Aalborg.
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 392.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1088 Vorgård.
Man skal ikke lade sig forvirre af at den anden Ingeborg Skeel (-1560-1604) (s 101 nr 54) havde Voergård i Vendsyssel - en generation tidligere.

s 103 nr 68 Karen Albretsdatter Skeel (- før 1610) til Jungetgård
gm Bendix Rantzau (ca 1590- før 1616) til Brandholm

Jungetgård er anbragt i Nr. Lyng hrd. og det er Bendix der skrives til den.
Der menes vel Nørlyng hrd, men den ligger i Junget s i Sallings Nørre hrd. Og det er Karens fædrende arvegods.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 166 Jungetgård.

Bendix blev betegnet som uvederhæftig (bedragerisk) og fik kongens forbud mod at afhænde sin hustrus arvegods. Efter hendes død måtte han aflægge nøje regnskab.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 166 Jungetgård.

s 105 nr 74. Tyge Skeel (1609-1624)

Død 16 mar 1624 på Odensegård.
Bisat samme måned i Odense.
Der er betalt for ringning med Odense Stormklokke mellem 15 mar og 29 mar.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 66.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1916 Skiernov [I]

Vaaben Skiernov [I] våben iflg kendte segl: Det spejlvendte af Lunov. Farver ukendte. Revideret. Jysk uradel måske sønderjysk, måske indvandrere. De brugte navnet. Kendt (-1345-1455-).

Vaaben Skiernov [I] galt våben. Sådan ses det i DAA, Achen mm, men det er et fejlfarvet og misforstået Lunov-våben. Slægten er jysk uradel, måske sønderjysk, måske indvandrere. De brugte navnet.

Stamtavle i DAA 1916 s 434


Oversigts-stamtavle: Skiernov I

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Navn og oprindelse

Navnet Skiernov kunne lyde vendisk, men jeg har ikke fundet noget sted Schirnow nærmere end i det sydlige Rusland. Der ligger en lille herregård Schirnau ved åen Schirnau i Bünsdorf sogn i Südschleswig, lige NØ f Rendsburg. Det kunne lyde som en mulighed - hvis det ikke lige var for den detalje, at den først er oprettet som hovedgård i 1542.
Kilde: Deert Lafrenz: Gutshöfe und Herrenhaüser in Schleswig-Holstein. Landesamt für Denkmalpflege. 2015.

En Simon von Schirnow var 1482 burggraf i Gladz i Böhmen (nu Klodzkiej i Polen). Helt uvist om han har noget med sagen at gøre.
Kilde: Polsk Wikipedia.

En mulighed er, at de har taget navn efter en å med klart vand: en Skjern Å.

Våben

Våbenet var efter sigillerne et delt skjold, 2' felt 3 gange tværdelt, men efter Axel Juuls aner ...
Forunderligt at Thiset her forkaster seglenes samtidige kildeværdi, til fordel for en våben-anetavle et sekel eller to efter slægtens uddøden.

Der er bevaret et segl og en tegning af et, begge fra domprovst Marquard Marquardsen Skiernov (-1424-1461), og de ser ud som Thiset skriver.
Kilde: DGS = Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen. 1886.

Der er 2 Axel Juul'er der har efterladt sig våben-anetavler, men heldigvis er de farfar og sønnesøn:
Axel Juul (-1577) til Villestrup har ligsten og epitafium i Astrup Kirke i Himmerland. Der er 8 + 8 våben, og på epitafiet er der skrevet slægtsnavne. Desværre er våben-anetavlen upålidelig: Bedstemødrene er ombyttet og oldemødrene kan vi ikke genkende.
Kilde: Abildgaard nr 456 og 457.
Hans sønnesøn Axel Juul (-1671) til Volstrup har stort epitafium i Hjerm. Der er 32 + 32 malede våben.
Kilde: Abildgaard nr 618.
De to tavler rækker lige langt tilbage, og der er kun små afvigelser.
Der hvor Skiernov [I] skulle have været, har det yngre epitafium i Hjerm som nr 21 et våben med 3 humleknopper i trepas, på hjelmen to arme der holder en langstilket humleknop. Aldeles ukendt. På det ældre epitafium i Astrup er det tilsvarende våben nr 6: Tre egeblade i trepas med stilkene mod centrum, her er navnet: Bryller. Slægten Brylle står i det gamle adelslexicon, deres våben er dér 3 søblade med stilkene udad. Slægten er ikke med i Nyt Dansk Adelsleksikon, så der ingen kilder der nævner den, udover slægtebøgerne.

Det våben som Thiset udnævner til Skiernov [I] står imidlertid som nr 29 i Hjerm og nr 8 i Astrup, på epitafiet i Astrup med navnet Lunou. Det er delt lodret og med to bjælker, dvs en tværdeling mere end Lunov normalt har, men denne variant (brisering) er set andre steder. Bjælkerne er ensfarvede. Med de numre skulle hun være svigermor til Iver Andersen (Skiernov II), det er hans mor der er en Skiernov [I]. Svigermoderen er ukendt i stamtavlerne.

Men den mellemliggende generation Iver Axelsen Juul har ligsten og epitafium i Astrup - og her ses helt andre våben for hans fædrende tipoldemødre!: Hvide [marsk Stig] - 'Skiernov [I]' - Glob - Skinkel [m søblade]. (Hvide og Skinkel er flertydige). På Skiernov [I]s plads ses det våben Thiset beskriver, og på epitafiet med just de farver. Nu er Epitafiet opmalet for ikke så længe siden, og den mulighed foreligger vel, at det er gjort med Adelsaarbogen i hånden, i så fald er det jo ikke så sært at de stemmer sammen.

Det er velkendt at farvestoffet blyhvidt bliver sort med tiden, og sort mod blåt er aldeles imod haraldikkens farveregler, der skal være ordentlig kontrast. Så mindst en af siderne har rimeligvis været sølv (hvid). Og skakternene kan måske være opstået ved afskalning og genopmaling. Set med de forbehold er det et Lunov-våben, med den brisering (ændring) at der er en tværdeling mere end i standard-udgaven.

Om det våben som Thiset i Nyt Dansk Adelsleksikon (og DAA 1916) udnævner til Skiernov [I] må vi idag sige:
o     Våbnet er taget fra en sekundær kilde med forkastelse af en primær.
o     Kildeangivelsen er mangelfuld og tvetydig - og forkert.
o     De mulige våben-anetavler er helt utroværdige i den gren.

Så vi må holde os til domprovstens segl: et (lodret) delt skjold, andet felt tværdelt 3 gange. Her står øverste felt med højt relief, så vi må tro at det har været metal (lyst). Dermed er våbnet - ganske ironisk - det spejlvendte af Lunovs. Farver og hjelmtegn er ukendte.

Stamtavlen

s 434 uden nr Marquard Skiernov (- senest 1440) måske til Mejlgård
gm Katerine Pedersdatter (- senest 1440)

Gm Katerine Pedersdatter (Oxe)
Hun kan ikke være datter af Peder Oxe, det er kronologisk umuligt, og en social mesalliance. Se bemærkninger Oxe.

Men der er fælles aner med Oxe:
    Svigersønnerne Albrecht Barfod (-1434-1459-) til Alsted
    og Erik Pedersen (Glob) (-1447-1486-) af/til Fjellerup og Støvringgård
    og dattersønnen Iver Andersen (Skiernov II)
var 1453 (vistnok) på Smørum hrds ting ved København og fik tingsvidne 'at der aldrig blev lastet på det skifte mellem Nis Jensen (Jernskæg), Per Jensen (Jernskæg) og deres søstre (på det gods i Herlev hos Kjøbenhavn)'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1553 nr 311.
Heraf kan vi slutte at Marquard eller snarere Katerine har været meget nært beslægtet med en af forældrene til de nævnte, nemlig:
    Bodil Gribsdatter (Grib [af Sjælland]) (-1439-1443-)
    g1m Jens Poulsen (Jernskæg) (-1387-1403-) i Frøslev på Stevns
    (g2m Henning Paris (- senest 1443))
Vel senere samme år (årstal mangler) solgte Albrecht og Erik på Kongens Retterting i københavn til rd Eggert Frille to gårde i Herlev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1453 nr 216. Brev nr 311 og 216 skal nok ses i omvendt rækkefølge.
Kilde: DAA 1916: Skiernov [II]. s 436.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 188.

Den fælles ane kan - såvidt jeg kan se - ikke identificeres.

s 435 nr 1) Peder Marquardsen (Skiernov) (- senest 1423)

Hr Marquard Marquardsen Skiernov anklagede rd Peder Mogensen for ansvar for drabet på Peder, men han nægtede.
Rd PM svor sig fra det med tylvtered, dvs med 11 mededsmænd (ialt 12 = en tylvt). Det skete på et sognestævne Ø for Bregnet kirkegård, lige ved Kalø, og de 11 mænd er gemene folk, der er ikke een adelsmand eller slægtning imellem.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1423 nr 6015.
Det må være lensmanden på Kalø rd Peder Mogensen (Glob) (-1382-1436-). Det ser ud som om det er folk han har betalt til at sværge med sig, ellers ville der være riddere og slægtninge imellem, og det ville ske på herredstinget.

Iøvrigt er han fars fætter til den dræbtes svoger Erik Pedersen (Glob) (-1447-1486-) til/af Fjellerup

s 435 (uden nr) Else Pedersdatter (Glob) (hverken Skiernov eller Oxe) (-1471-) til Mejlgård

Hun står her som datter af den Peder der blev dræbt i slagsmål.
Er det sandsynligt at slagsbroderen var familiefar?

I Stamtavle Oxe var hun ikke datter af denne Peder, men enke efter hans 'far' Marquard, og datter af Peder Oxe.
Kilde: DAA 1907: Oxe. s 344.
Det holder ikke kronologisk, se bemærkninger Oxe.

Hun er en Glob, se bemærkninger Skiernov II, s 436 uden nr Iver Andersen...

s 435 nr 2) NN Marquardsdatter (Skiernov [I]) (- senest 1461)
gm Anders Iversen (Skiernov [II]) (1417-1440- senest 1461)

1461 var der skifte efter hendes bror domprovst Marquard Marquardsen Skiernov [I]. Her nævnes de ikke, og Mejlgård går til deres søn Iver Andersen, så da er de døde.
Kilde: Repertorium 1661 nr 1317.

s 435 nr 3) NN Marquardsdatter (Skiernov [I]) (- senest 1461)
gm Albrecht Barfod (-1432-1459- senest 1461) til Alsted

1461 var der skifte efter hendes bror domprovst Marquard Marquardsen Skiernov [I]. Her nævnes de ikke, men sønnen Marquard Barfod der deltager, så da er Albrecht og hustru døde.
Kilde: Repertorium 1661 nr 1317.

s 435 nr 4) Karen Marquardsdatter (Skiernov [I]) ()
gm Erik Pedersen (Glob) (-1447-1486-) til eller af Fjellerup (Østergård) og Støvringgård

Gm Erik Pedersen (Due).
Han ses i stamtavle Glob, og er så ikke en Due.
Kilde: DAA 1891: Glob [m ørn] (under Due). s 134.

s 435 nr 5) Marquard Marquardsen Skiernov (-1423-1459/61) ærkedekan i Aarhus

1424 kannik i Aarhus.
Han var allerede provst i 1423.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14231221001.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1916 Skiernov [II]

Vaaben 'Skiernov ' [II] våben. Jysk uradel, kendt (-1369-1561-). De ældste generationer hed Glinder, ellers brugte de ikke slægtsnavn. Indgiftet i Skiernov [I].

Stamtavle i DAA 1916 s 436
Rettelser i DAA 1955 s 117;

Oversigts-stamtavle: Skiernov II

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Våben

Tre aftrappede ruder. Thiset kalder dem rokker (fra det gamle Lexicon over adelige Familier), det sætter Achen i gåseøjne og tilføjer 'murstabler' i gåseøjne.
En rokke er på dansk en flad bruskfisk. I fransk-inspireret heraldik er det tårnet i et skakspil, men det har en helt tredje facon. Aftrappede ruder er velkendte i heraldikken udenlands, der er ingen grund til at blande skakbrikker ind i sagen.

Stamtavlen

Savnes: nr C: Villads Jensen Glinder (Skiernov [II]) (- før 1408)

18 okt 1408 fik Mus i Brusgård sammen med Sommer til Løjstrup et vidne af Middelsom hrds ting, at de havde fået en gård i Mammen med deres hustruer. Et andet register-uddrag af brevet siger at gården tilhørte Villads Jensen i Glinder.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-114.html
Villads må være bror til nr A. Laurencius Jønsson dictus Glinder. Han skrives som VJ 'i Glinder', men noget stednavn Glinder kendes ikke idag. Det nærmeste er mosen Glindersig lige SØ f Bevtoft (15 km V f Haderslev).
Kilde: Danmarks Stednavne.
Det er helt uvist om Glindersig har noget med sagen at gøre.
Når der kendes 2 andre mænd med tilnavnet Glinder, er 'i' vel blot en fejlskrivning i det brevreferat vi har.
Mus i Brusgård (-1408-1464) var tidligere anset for en (Munk [m bjælke]), men er snarere en Mus [af Stenalt], Sommer må være Christen Sommer [af Jylland] (-1408-) til Løjstrup, så Villads må være født omkring omkring 1350, og dermed lillebror til Laurencius.

Savnes: Svend Glinder (Skiernov [II]) (-1396-)

Nævnes 1396 i testamentet efter væbneren Aghe (Aage, Ove) Astradsen i Sydjylland.
Kilde: DanmarksGamle Personnavne. Tilnavne: Glinder.

s 436 uden nr Anders Iversen (Skiernov [II]) (1417-1440- senest -1461)
gm NN Marquardsdatter (Skiernov [I]) (- senest 1461)

De var døde i 1461. Se bemærkninger Skiernov I, under hende s 435 nr 2).

s 436 uden nr Iver Andersen (Skiernov [II]) (-1440-1468- før 1476) til Mejlgård
gm Else Pedersdatter (Glob) (-1471-)
hun g1m Jep Axelsen (Thott) (-1419-1445-1451? senest 1459) til Støvringgård og Sjörup

1453 var Iver medudsteder at tingsvidne på Smørum herreds ting om at Barfod af Alsted talte på gods i Herlev ... skiftet mellem Niels Jensen, Per Jensen og deres søstre.
Behandlet ovenfor, se bemærkninger Skiernov I, øverst.

Var død 29 jul 1476 da Erik Pedersen af Fjellerup for Axel Jepsen (Thott) gjorde lovhævd på Dybkærs Eng på hans børns vegne.
Axels børn? Erik Pedersen (Glob)s børn? Nej, Ivers børn.
Kilde: Repertorium 1476 nr 3885. -> Jyske Samlinger V.47.

G1m NN Mogensdatter (Glob) ().
Kilde?
Damen ses ikke i Glob-tavlen.
Kronologisk set kunne hun være datter af Mogens Mogensen II (Glob) (-1421-1438- før 1443).

Hun er indiskutabelt en Glob, hendes våben ses i Glesborg Kirke, kalkmalet 1520 med teksten 'SøriulSmø ... Ano Mdxx'. Dvs Søren Juul OG HUSTRUs mødrende VÅBEN anno 1520.
(Tekst med STORT er mine udfyldninger).
Kilde: Våben i Glesborg, kalkmalerier.dk.
Kilde: Steen Thomsen: Glesborg Kirke på Djursland 13 + 2 kalkmalede våbenskjolde. Artikel på vej.

Ligeså på våben-anetavler for 3 efterkommere Juul:
1)     På epitafium og ligsten i Astrup over dattersønnen Axel Juul, her er våbnet en ørn og teksten Glob.
    K: Abildgaard Nr 456 og 457.
2)     På oldebarnet Kirsten Axelsdatter Juuls sten i Thorning også Glob, her er hjelmtegnet dog to vinger.
    K: Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 493.
3)     Og på tipoldebarnet Axel Iversen (Juul)s epitaium i Hjerm, her er hjelmtegnet en ørnevinge og et ørnelår.
    K: Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. nr 618.

Ivers søn Markvard ses 1487 sammen med Jes søn Axel Jepsen (Thott) og de afregner omkring Mejlgård og Fjellerup (Østergård). De er klart halvbrødre.

1491 (13 apr) holdt Markvard skifte med sin svoger Søren Juul, hvis fru Dorthe Iversdatter (Skiernov II) fik fyldest for sin andel i Mejlgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1491 nr 1619.
Så Markvard og Dorthe er klart søskende.

1501 var der skifte efter Axel Jepsen Thotts datter Anne, her er Dorthe Iversdatter (Skiernov II) arving, afdøde Anne er hendes broderdatter (læs: halvbrors datter).

Så de tre har fælles mor:
o     Axel Jepsen (Thott) (-1472-1487/90) til Støvringgård;
o     Marquard Iversen (Skiernov) (-1487-1490/99) til Mejlgård;
o     Dorthe Iversdatter (Skiernov II) (-1491-1501-)
        til Hedegård og Mejlgård på Djurland gm Søren Juul (-1476-1535);

1471 skødede Else Pedersdatter af Mejlgård en gård i 'Roggeby' til Mariager Kloster, her medvirkede hendes søn Axel Jepsen (Thott).
Kilde: Danske Magazin I VI 95. Det er 2 liniers referat i Mariager Klosters brevfortegnelse 1584.
Så her har vi moderen.
Meget sandsynligt er hun søster til Erik Pedersen (Glob) (-1447-1483-1486-) til/af Fjellerup (Østergård) og Støvringgård, han er g Skiernov I. Hendes mand Iver Andersen og Erik medbeseglede sammen 17 sep 1464, 15 nov 1464, 25 nov 1468.
Kilde: Repertorium 1464 nr 1783, 1464 nr 1804, 1468 nr 2511.
Kilde: DAA 1916: Skiernov [I]. s 435. nr 4) .
'Roggeby' er sognebyen Råby ved mundingen af Randers Fjord.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Iver g2m Mette Nielsdatter [Munk m bjælke], hun g1m Jep Axelsen (Thott) til Støvringgård.
Der er ingen kilder på Mette.
Der ses ingen Munk'e omkring Jep (Thott) eller Iver Andersen.
Som vist ovenfor er der kun 1 mor til de 3 børn, så Mette Munk må ses som en slægtebogsfrueerstatning for Else og dermed udgå.

s 436 nr a) Dorthe Iversdatter (Skiernov) (-1491-1501-)
gm Søren Nielsen Juul (-1496-1535) til Hedegård og Hovedgård

1491 købte hendes halvbror Marquard hendes part af Mejlgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933 Mejlgård.
Læs: Helbror.

1501 deltog Søren på sin hustrus vegne i skiftet efter hendes 'bror' (er halvbror) Axel Jepsen (Thott)s datter Anne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nr 9461.

s 437 (uden nr) Niels Markvardsen (Skiernov [II]) (-1560) til Mejlgård
g1m Anne Clausdatter Neb (- senest 1540)

Undte 1540 for Dyd og Velgerninger Hr Knud Rud og Fru Dorte Bølle, sit Næstsøskendebarn, hvis Søster Fru Anne han havde havt til Hustru, syv Gårde i Flintinge...
Dorte og Anne var halvsøstre, deres mor var Birgitte Daa (-1522).
Niels og Anne var halvfætter og kusine, hendes FFF og hans MMF var Mads Andersen (Bølle) (-1420-1463/66) til Nakkebølle.

Død 7 apr 1560. Rettelsen 1955 skriver at han døde Palmesøndag 1556 med henvisning til Chr Axel Jensen.
Ligstenen siger Palmesøndag 1560.
Kilde: Abildgaard nr 534.
Hos Trap ses at adoptivsønnen Axel Juul fik dom på Viborg Landsting for at han havde arvet Mejlgård i 1558.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933 Mejlgård.
Så 29 mar 1556 må være det rette.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1916 Skinkel [m lilje]

Vaaben Skinkel [m lilje] våben. Tog i 1500-tallet navn fra en gren af slægten Tinhuus, som havde taget det fra Skinkel med søbladene. Fynsk uradel, kendt (-1404-1790).

Stamtavle i DAA 1916 s 448
Rettelser i DAA 1923 s 557; 1935 s 146; 1940 s 171; 1944 s 110; 1953 s 42; 1955 s 117;

s 449 nr 3. Mattis Fredbjørnsen (Skinkel) (-1441-1461-) i Egsmose
gm Ingeborg (Inger) Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1425-1447-)

Solgte 1444 ... Ingeborgs rettigheder i Dyrnæs mm til bisp Ulrik af Aarhus.
Læs: Dynæs og Laven og Mollerup i Linå s i Gjern hrd.
Der er 3 breve fra samme år. De ligner forbedringer, efterhånden som bispestolen har opdaget svaghederne i dem. Ingeborg må have arvet ejendomsretten til D+L fra Ove Hase (Bild), han havde allerede 1401 pantsat til Elav Elavsen (Bild). I første brev pantsatte Mattis godset til bispen. Det er jo ulovligt når godset allerede er pantsat. Andet brev er et skøde, som ikke nævner at det er fruens gods, men det gør så 3' brev.
Kilde: ÆDA bd 2 s 44-45. (Silkeborg Registratur).

Førte 1457 sag mod Otte Skinkel til Egeskov om Rosilde, Sulkendrup og Sulkendrup Mølle.
Sagen var afsluttet i 1457, Mikkel Ruds udsendte får besked på Vindinge hrds ting at Mattis vandt sagen, og Otte Skinkels breve blev dømt magtesløse.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1457 nr 746.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 442-43.

Den nyere slægt

s 449 uden nr (liniens stamfar) Poul Jensen (Skinkel) (-1505- senest 1528) til Gerskov
gm Anna Hansdatter Skinkel (Tinhuus) (-1528-)

Det er vel ham og ikke sønnen, der solgte Egeskov 1518 og var lensmand på Hagenskov 1521-1523.
Kilde: Se nedenfor under sønnen Poul Poulsen s 455 nr 2.

s 449 nr 1. Hans Skinkel (-1535-1558-) til Gerskov
g1m Anne Mikkelsdatter (Akeleye) ()
g2m Helvig Andersdatter (Ulfeldt) ()
g3m Anne Nielsdatter (Bild) (1528-1602-)

Helvig Andersdatter Ulfeldt hvis mor var en Tinhuus.
Hun ses i stamtavle Ulfeldt, men uden sin mand.
Kilde: DAA 1923 s 519 nr 13.

s 450 nr a. Gabriel Skinkel (-1559-1600) til Søholm på Fyn
g1m Dorthe Reinwaldsdatter Heidersdorf ()
hun g1m NN van Stove ()
g3m Anne Henriksdatter Rantzau (-1584-1610-)

Dorte g1m NN von Stowen.
Læs: van Stove. (Fra Holstein med 3 søblade i skjoldet).
Kilde: DAA 1897: Heidersdorf. s 213.

G3m Anne Ottesdatter Rantzau.
Henriksdatter. Det ses både af våbnene på den ligsten hun lagde over sin første mand Mogens Kaas i Frørup Kirke, og af Rantzau-tavlen.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 166.
Kilde: Abildgaard nr 675.

s 450 nr c. Niels Skinkel (-1573-1593- før 1617) til Gerskov og Søholm

1590 med flåden til Skotland.
1589. Scotlandsfærden er kongedatteren Annes brudefærd, men flåden blev splittet og måtte søge til Norge. Det var i 1589, de afgik i august.
Kilde: Politikens Hvornår skete det?

s 355 nr 2. Poul (Poulsen) Skinkel (-1535-1565) til Østrupgård
gm Ide Andersdatter (Dresselberg) (-1555-1587)

Solgte 1518 Egeskov.
Hos Trap er det faderen Poul Jensen (Skinkel) der er sælger. Det er ikke let at skille de to ad, men kronologisk kan Poul junior kun knebent være myndig i 1518, så senior ser mest sandsynlig ud.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 696 Egeskov.
Når en far og hans søn har samme navn, er sønnen i reglen født posthumt (efter faderens død), og derfor opkaldt. Det er nok ikke tilfældet her.

1521-23 lensmand på Hagenskov.
Poul Poulsen faldt 1565 ved Svartrå. Hvis ikke han skal være en olding i krig, er han tidligst født 1500, og så er han noget ung som lensmand til et stort len. Hans far Poul Jensen kender vi 1505 og vel 1518, og enken ses 1528. Jeg vil antage at lensmanden også er faderen.

Nævnes 1455 i en retssag som arving (på hustrus vegne) efter Erik Christophersen (Dyre).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 219.
Ide er arving som kusine: Eriks morbrordatter.

s 455 nr a) Knud Skinkel (-1650-1661-) i Jerstrup

Købte 1632 Oregård.
Hans far er født 1596, så han har næppe været myndig 1632, måske ikke engang født. Det må være en anden Knud, måske en farbror som døde.
I Trap står gården som 'Øregård' og det må være Orelund i Sandager s i Båg hrd. Og handelen må være gået tilbage.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 465: Orelund.

s 456 nr b) Morten Skinkel (-1648-1679) til Østergård på Djursland

Brejninggård som han og broderen Knud vist arvede fra deres faster Ide.
Det går den anden vej rundt: Knud dør først, Morten arver. Efter ham går den til faster Ide.

Der er skifte 1682 efter Morten.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing, s 501-02: Brejninggård.

s 457 nr 6) Sidsel Skinkel (- før 1642)
gm Niels Munk [af Havbro] (-1615- før 1650) af Serridslevgård, landsforvist

Niels g1m gm Kirsten Jørgensdatter Harbou.
Næ, han fæstede Serridslevgård af hende. Se bemærkninger Harbou, under s 170 nr 3.

Sidsel er klart opkaldt efter sin fars første hustru Sidsel van Mehlen, som døde ung, måske i barselseng med Sidsel her? Det er ikke til at afgøre.

s 457 nr 7) Ide Skinkel (-1639-1655-) til Jerstrup

Opsatte 1639 epitafium over fastrene.
Det er borte.

Bekostede prædikestol til Odense Vor Frue Kirke.
Det gjorde hun også 1639.
Kilde: DanmarksKirker.
Stolen er pyntet med hendes 16 anevåben. De begynder under præstens læsepult, de fædrene læses mod alm venstre, de mødrende mod højre.
Kilde: ST Selvsyn okt 2017.
Men de fædrende våben er ikke hendes! De er kopieret fra ligsten over hendes fars kusine Dorte Hansdatter Skinkel (s 455 nr g.) i Vadum ved Aalborg.
Kilde: Abildgaard nr 441.
Der er våben for Baden, Basse [gamle], Væbner og Biørn som ikke giver nogen mening for Ide, og kun Baden giver mening for Dorte.

s 457 nr d. Karen Skinkel (-1614-1617) i Odense

Bisat ca 17 sep 1617 i Odense. Den dag er der betalt for ringning med Stormklokken.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955 s 60ff. Da Odense Stormklokke ringede for lig.

s 457 nr f. Abel Skinkel (1550-1638) i Odense

Begravet i Odense Vor Frue.
Det skete 13 feb 1638.
Kilde: DanmarksKirker.

s 457 nr g. Mette Skinkel (-1620) i Odense

Bisat ca 23 sep 1620 i Odense.
Den dag er der betalt for ringning med Stormklokken.
Søstrene boede da i Nedergade.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955 s 60ff. Da Odense Stormklokke ringede for lig.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1916 Skinkel [m søblade]

Vaaben Skinkel [m søblade] våben. Den første slægt Skinkel havde 3 søblade (åkandeblade), undertiden omkring en sølv (hvid) kugle eller ring. Sønderjysk uradel fra Schinkel i Südschleswig, kendt (-1326-1560). Rimeligvis i slægt med naboerne Sested med samme våben. Måske indvandret fra Holstein.

Stamtavle i DAA 1916 s 437
Rettelser i DAA 2015-17 s 665;

Oversigts-stamtavle: Skinkel søblade

Alle behandlet i nuværende Danmark

Men ikke alle i Südschleswig.

I Mecklenburg

Selvom slægten er Holsteinsk og dansk, ses den også i Mecklenburgs kilder 1362, 1360, 1395.
Kilde: Siebmacher's grosses Wappenbuch bd 18, 1987. Afsnit Uddøde Mecklenburg, 1902.

Stamtavlen

s 438 nr B. Ludeke Skinkel (-1337-1344-)

1344 fik han en datter indskrevet i Uetersen Kloster.
Hun optræder ikke selv i tavlen.

Hans frue skal være en 'van Pletzen'.
Den slægt kan jeg ikke finde nogen steder, hun er vel en von Pless med 1-3 sinisterskrå strømme i skjoldet sølv i blåt eller omvendt.
Kilde: Siebmacher s 3-154.
Kilde: Lisbet Bryskes og Anne Rønnovs våbenbøger, LAO, Karen Brahes bibliotek.

s 439 uden nr Otte Skinkel (-1410-1419-)

Ditmarkernes lensmand på borgen Tilenburg.
Den lå i Tellingstedt i det østlige Dithmarschen, på grænsen mellem marsk og gest, 30 km VSV f Rendsburg, 15 km ØNØ f Heide.

s 440 nr a. rd Borkvard Skinkel (-1382-1390-) til Rolsted

1382 var han forlover for Paskedag....
Paskedag er en forvanskning, i brevet hedder han Paschedach von Briske og hans segl viser at han er af slægten von Britzke (rød 6-stjerne i sølv). I Mecklenburg fandtes familien Paschedach (også stavet Paschedog) som førte en rød krebs i skjoldet. De er helt uskyldige her.
Pascheach = Påskedag var et navn til drenge, som blev født just den dag.
Kilde: DAS I. nr 819. Kneschke. Crull. Siebmacher. Tysk Wikipedia.

s 440 nr 2) Claus Skinkel (-1402-1440-) til Lammehave
gm NN ()

Han kaldes også Niels (latin: Nicolaus blev til både Niels og Claus).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 826: Lammehave.

Hustruen skrives som Inger Kolle til Nielstrup som førte væbnet arm i skjoldet.
Det er der ingen kilder på.
Det må være et slægtebogsfruegenbrug af Inger Jensdatter (Kolle) til Gerholm, hun er et lille sekel yngre. Og der er ingen kilder på hende, slet ikke på, at hun har kendt Nielstrup.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Gerholm]. s 217.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1089: Gerholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 682: Nielstrup.
På ligsten i Ringe for oldebarn Jørgen Skinkel (-1560) er hendes våben en fisk.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 386.
Ligeså på ligsten i Egense for Jørgens søster Kirsten Skinkel.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 362.
Clauses fætter Otte Skinkel er gm en Barsebek med fisk i skjoldet, måske er det afsmitning derfra.
Så Clauses hustru er ukendt.

s 440 uden nr Borquard Skinkel (-1453-1483-) til Lammehave

Deltog i forliget mellem rd Philip Axelsen og rd Erik Eriksen.
rd Philip Axelsen (Thott) og rd Erik Eriksen (Løvenbalk).
Kilde: DAA 1900: Thott. s 429.
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk. s 290.

s 440-41 nr (1 Otte Skinkel (-1487-1511-1513?-) til Lammehave
gm Alhed Hansdatter () (Bielke?)

Mageskiftede med kronen 1513. Død 1512.
Så var det vel hans genfærd der mageskiftede?

Gm Alhed Hansdatter Bielke.
Alhed er næppe en Bielke, den slægt er skånsk. Men hun førte to bjælker i skjoldet og to horn på hjelmen, det ses på sønnen Jørgens ligsten i Ringe Kirke, han døde 1560.
Se bemærkninger Bielke. Nederst.

s 441 nr (a Jørgen Skinkel (-1536-1560) til Lammehave

Medbeseglede 1543 for Hans Stigsens (Ulfeld)s enke.
Her er noget galt.
Hans (Jensen) Stigsen (Ulfeld) (-1523-1546) havde ingen (kendt) enke, og han døde først 1546 iflg ligsten i Marslev Kirke på N-Fyn. Hans hustru Anne Jørgensdatter Friis [af Hesselager] døde 1536 iflg ligsten samme sted.
Som kilde opgives Kjældkjær 7, altså et brev i RA angående Keldkær. Men der har ingen af dem noget at gøre.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 510-11.
Kilde: DAA 1942: Friis af Hesselager. s 52.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 337 og 338.

1560 sagsøgt som arving efter fru Mette Skinkel.
Mette er hans faster længere nede på siden, nr (2. Her er retssagen ikke 1560 men 1550.

s 441 nr (b Anne Ottesdatter Skinkel (-1563-1586)
gm Peder Lauridsen Straale (-1524-1551) til Skovsbo på Langeland og Torpegård på Fyn

Mere om hende: Se under manden.
Kilde: DAA 1920: Steensen - Straale. s 500.

s 441 nr (2 Mette Borkvardsdatter Skinkel (-1514-1546) til Torpegård ?
gm rd Tilluf Eriksen (Bjørn) (-1496-1521- før 1523)

Mere om hende under Tilluf. Se bemærkninger Bjørn.

Til Torpegård i Åsum hrd.
Det ses ikke i Trap, her er hun kun nævnt under Harridslevgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 258 Torpegård i Sdr Nærå s.

Tillufs første hustru kaldes Sophie Barsebek.
Hun hed Sophie Jepsdatter (Lunge).
Kilde: DAA 1897: Bjørn s 90-91.
Kilde: DAA 1902: Lunge (de gamle L'er). s 315.

1550 sagsøgte en Niels Hammer hendes arvinger:
Peder Lauridsen (Stråle) - se ovenfor nr (b ,
Axel Nielsen (Kruchow [af Fyn]) - hvis svigerfar var Eiler Friis [af Hesselager] - se ovenfor nr (d
Claus Brockenhuus - ? En CB er brorsøn til Mettes mor, men det bliver han ikke arving af.
Bent Norby - se ovenfor nr (c
Jørgen Skinkel - se ovenfor nr (a

s 441-42 nr b. Berneke Skinkel (-1382-1418) til Iversnæs (Wedellsborg) mm
g1m Hilleborg Christiernsdatter Frille (- senest 1419)
g2 Karine Jensdatter (Kiste) (-1427-)
og s 443 nr 4) Detlev Skinkel (-1427-) til Enggård (Gyldensten)

Karen og Detlev er anført som mor og søn. Under moderen står at de 1427 stiftede et vikarie i Odense St Mikkels kirke med gods i Andebølle og Gadsbølle, under sønnen er det i Odense St Hans Klosterkirke.
Der kendes ingen Odense St Mikkels, altså St Hans. Her er da også Berneke og Hilleborg begravet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, Odense By.
Andebølle og Gadsbølle ligger i Vissenbjerg s, 15 km V f Odense.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 230: Andebølle og Gadsbølle.

s 442-43 nr 1) rd Otte (Bernekesen) Skinkel (-1410-1447/49) til Iversnæs og Enggård
g1m Regitze Hardenberg ()
g2m Cecilie Ludvigsdatter Barsebek (-1447-1450-)

Regitze Hardenberg står længere fremme på s 444-45 som Rigborg, gm Otte Skinkel (-1480-1519-) til Egeskov og Skovgårde. Det holder ikke kronologisk (se nedenfor), så rimeligvis må hun være 1' hustru til rd Otte her.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 187.

s 443 nr a) Hilleborg Ottesdatter (Skinkel) (-1494)
gm rd Knud Henriksen (Gyldenstierne) (-1466/67) til Wedellsborg (Iversnæs)

1467 stadfæstede hun sin afdøde mands gavebrev til Odense St Hans Kloster. Det skete på Brøndstrupgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 378 Brynstorp.

Han døde 1468 mlm 29 sep og 5 okt.
Næh, mellem 5 jan 1466 og 2 okt 1467.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 13.
Kilde: DBL2 1933-44. under Knud H Gyldenstierne.

s 443 nr 4) Detlev Skinkel (-1427-) til Enggård (Gyldensten)

(Se også ovenfor)
Efter ham står der 'Søn:'
og så kommer hans bror nr 5) Herman.
Kronologisk set er det nummereringen der må være rigtig og 'Søn:' der er galt.

s 443 nr 5) Herman Skinkel (-1443-) til Enggård (Gyldensten)
gm NN Clausdatter Rantzau ()

Gm en datter af Claus Rantzau til Aagaard.
Det er ikke Ågård i Han hrd, men Ågårde på Fyn, Hårslev s, Skovby hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 383-4 Ågårde.
De hører til den fynske gren af Rantzau, og ses:
1930: Rantzau s 175.

Placeret i andet ægteskab.
Hans børn er ikke nævnt i skiftet 1479 efter faderens anden hustru Karine Jensdatter (Kiste), der er ellers adskillige levende. Altså er Hermans mor ikke Karine, men Hilleborg (Frille).
Skiftet omtales under Hermans søster (nu halvsøster) Cecilie samme side nr 3) .
Kilde: Repertorium 1479 nr 4482.
Han medbesegler heller ikke Karines sjælegave 1427.

s 443 nr (c NN Hermansdatter Skinkel ()
gm Hieronymus Olsen (-1488-) borgmester i Odense

Han står som (Skiernow?)
Det er der næppe gund til at tro på, bla kender vi ingen Oluf Skiernow, og slægten regnes for uddød før 1461.
Kilde: DAA 1916 s 434: Skiernow [I].
Slægten 'Skiernow' [II] er lige så usandsynlig, også de hører hjemme på Djursland.
Kilde: DAA 1916 s 436: 'Skiernow' [II].
Kanhænde han er omtalt i:
Svend Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati. 1965

Savnes NN Bernekesdatter (Skinkel) ()
gm Eskild Aagesen (Hegle II) (-1421-1455-) til Vanås

Hendes søster Cecilie på s 443 nr 3) holdt 1479 skifte med Eskilds døtre Elitze og Anne efter Karine rd Tage Henriksen (Reventlow på Fyn)s enke.
Karine regnes for Jensdatter (Kiste) og var Bernekes anden hustru, dvs Cecilies mor. Når Eskildsdøtrene også arver, må deres arveret være gennem en anden datter/søn af Karine.
Kilde: Repertorium 1479 nr 4482.

s 444 nr 1) Johan Skinkel (-1427-1480/89) til Egeskov
g1m NN (Bøistrup) ()
g2m NN ()

Til Fjællebro.
Næh, det var svigersønnen Oluf Bonde, der ca 1462 mageskiftede sig til den. Den synes at have tilhørt Herringe Kirke til da,
det gjorde i hvert fald Humleborg på Herringe Mark.
Kilde: Repertorium 1465 nr 1949.
Der er ingen kilder på at Johan havde den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 756 Fjællebro.

Johan var ifølge Dorte Skinkels aner gm en Bøistrup, hvis moder var en Sverin.
Kilden er nok ikke den angivne, men 'en gammel våbendug' for Evert Bild (-1548-1567) til Ravnholt og Aggersborggård gm Vibeke Podebusk (-1596). Den omtales i stamtavle Bild i indledningen s 59, og oplysningerne er gentaget for datteren Kirsten Johansdatter Skinkel under hendes mand i Bild-tavlen s 70.
Kilde: DAA 1888: Bild.

Johans tipoldedatter Dorte Hansdatter (lilje-)Skinkel (-1585) var gm Godslev Budde (-1571-1622) til Gunderupgård og Rødslet, lensmand på Børglumkloster. Han var g2m Sidsel Bjørnsdatter (Bjørn) (1568-1619), som er Johans tip-tip-oldedatter. Deres 3 * 16 anevåben ses i 6 søjler på ligstenen i Vadum Kirke v Aalborg.
Dorthes helsøster Karen har epitafium i Kundby Kirke ved Holbæk, her ses de samme våben - med farver.

Men stenen i Vadum har to forskellige våben for Johans hustruer:
1 - Et med pansret huggende arm i skjold og på hjelm, Dortes fædrende nr 7 (første søjle). Hun skal være mor til datteren NN gm Hans Jensen (Skinkel [m lilje]) (-1469-1483-) til Gerskov.
Huggende arm førtes af Væbner, Halvegge [m arm], Kolle [af Gerholm] (måske) og Vognsen af Hæstrup. De 3 første i blåt felt, Vognsen i Rødt.
I Kundby er feltet rødt. Men Vognsen holder næppe, damen er et sekel ældre end den ældste sikre i den slægt, og herremanden til Egeskov har næppe hendet sig en lavadelspige i Vendsyssel. Så det er snarere et fantasivåben.
2 - skjoldet lodret delt af ? og sort med horn på hjelmen. Dortes mødrende nr 7 (anden søjle). Hun skal være mor til Kirsten gm Jep Bild.
I Kundby er det klart et Bøistrup-våben.
Kilde: Poul Grinder-Hansen: Søren Abildgaard - fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 441.
Kilde: Fotos af stenen v/ Vadum Lokalarkiv.
Kilde: Steen Thomsen: Godslev Buddes 16 anevåben. Efter ligstenen ca 1620 i Vadum Kirke. Artikel i Heraldisk Tidsskrift 2015.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Kundby
Dortes og Karens 16 aner rækker kun tilbage til Johan og hustruer, og Sidsels kun til deres datter, så der er ingen oplysninger om Johans svigermor.
Som så ofte er der fejl i Thisets våben-anetavle-oplysninger.

At Johan var gift to gange ses af formuleringen, da sønnen Otte i 1510 køber en afgift af sin 'søster's dvs halvsøsters sønner: Claus Olsen (Bonde) og Niels Bild. Den afgift havde Otte 'haft inde' efter deres mormor. Formuleringen 'deres mormor' havde været en anden, hvis hun også havde været Ottes mor.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 444.

Johan-hustruen med det delte våben ses på en anden ligsten, nemlig i Hesselager over Johans oldebarn Margrethe Nielsdatter (Bild) (-1571). Her er hun klart en Bøistrup. Bøistrup har to horn på hjelmen, ligesom det delte våben ovenfor.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 391. Vadum.
Damen ses ikke i stamtavlen Bøistrup, men hun kommer ind med rettelsen 1911 som datter af stamfar Philip Hunger (Bøistrup).
Kilde: DAA 1890: Bøistrup. s 147-48.
Kilde: DAA 1911: Rettelse Bøistrup.

Rækkefølgen af de to hustruer er nok 1) Bøistrup, 2) (huggende arm), eftersom vi ser svigersønnen Oluf Bonde 20 år før sønnen Otte Skinkel.

Konklusion:
Det delte våben i Vadum må være en forvanskning af Bøistrup. Johan var så først gift med en Bøistrup, som var mor til Kirsten g1m Oluf Bonde (-1460-1465-) og g2m Jep Bild (-1471-) til Ravnholt.
Johan var derefter gift med en 'huggende arm' (uvis slægt), som var mor til Otte Skinkel [m søblade] (-1480-1516-) til Egeskov og Skovgårde og til en navnløs datter gm Hans Jensen (Skinkel) [m lilje] (-1469-1483-) til Gerskov. Hun og Hans grundlagde slægten lilje-Skinkel.

s 444-445 nr a) Otte (Johansen) Skinkel (-1480-1519-) til Egeskov og Skovgårde
gm Johanne Mortensdatter Skinkel (Tinhuus) ()

1480 deltog han i faderens lovhævd på Fjællebro.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 756 Fjællebro

Havde før 1472 med sin hustru Rigborg og hendes bror Eler Hardenberg givet gods til Assens Helligåndshus.
Det holder ikke kronologisk. Denne Otte Skinkel (der er adskillige) må være født ca 1440-60, Eler og Regitze (ikke Rigborg) er fra omkring 1390. Så Regitze må rimeligvis være gift med rd Otte (Bernekesen) Skinkel (-1410-1447/49) til Iversnæs og Enggård, se ovenfor s 442-43 nr 1) og Otte her kun gift med Johanne.

1511 ses han sammen med Otte Skinkel til Lammehave i en liste over Fynske adel.
Kilde: Ses kun under Otte til Lammehave s 440-41.

s 445 nr 2) Jørgen Skinkel () til Egeskov - udgår
gm Anne Present () - udgård
og datter Sophie Jørgensdatter - udgår

Ingen kilder på Jørgen.
Til Egeskov.
Egeskov er en stor gård, en herremand til den - uden kilder - er ikke ret sandsynlig.
Jørgen deltager 1480 ikke da 'faderen' Johan og 'broderen' Otte tager lovhævd på Fjællebro.
Det peger på at han er ikke-eksisterende.

Gm Anne Present.
Udgår. Se bemærkninger Present, forneden.

Datter Sophie gm rd Anders Christiernsen (Sandberg af Jylland) (-1470-1505-) - hun udgår også.
Alle tre må være slægtebogsfrueopfindelser for at forklare et søbladevåben på flere ligsten.
Se bemærkninger Sandberg Jylland, s 443-444.

s 445 nr b) Kirsten Johansdatter (Skinkel) (-1471-1489-)
g1m Oluf Bonde [af Lolland] (-1460-1465-) til Opager og Fjællebro
g2m Jep Bild (-1471-) vel til Ravnholt

Rettelsen 2015-17 giver en vielsestilladelse 1471 (19 apr) for Jep og Kirsten. Den var nødvendig aht 'den offentlige æresfølelse'.
Det dækker oftest over at bruden har været trolovet med en slægtning til gommen.
Kilde: DAA 2015-17: Rettelser Bild og Skinkel.
Det kender vi ikke noget til, og Oluf Bondes aner er meget dårligt oplyst.

Var enke 1489.
Da fik hun låsebrev på Fjellebro.
Kilde: foregående side under faderen.

s 446 nr a. Folrad Skinkel (-1383-1398-) på Fyn
gm Mette/Merete Pedersdatter (-1389-)

Hun pantsatte Skovgårde i Skovby hrd til Otte Skinkel.
Skovgårde ligger i Søby s i Båg hrd. Trap mener det må være SkovSgård(e) i Hårslev s i Skovby hrd, S f Bogense.
Otte må være Otte til Iversnæs s 442-43.

Savnes: Grethe og NN Ottosdøtre Skinkel ()
gm brødrene rd Hartwig Limbek (-1391-1410-)
og Iven Ratmansdorf (Limbek) (-1391-1416-) til Jersore

De 2 (af 3) brødre Limbek får 1399 låsebrev på Jersore. Limbek-tavlen og Trap antager at de er svigersønner af Otto Scheel Skinkel.
Kilde: DAA 1902 Limbek s 266 + 268.
Kilde: Trap bd 12 Odense a, s 354 Jersore.

Savnes: Anne Ottesdatter Skinkel ()
gm Niels Jensen (Rosenkrantz) (-1391-1412-) til Tangå

Hun ses i stamtavle Bild, hvor hun er indlemmet i dén slægt, dog med forklaring.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 65. nr (1
I stamtavle Rosenkrantz er hun en Skinkel.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 677-78.
Hun må være datter af Otto Scheele kaldet Skinkel (-1357-1398- før 1410) til Jersore.
som ses i DAA 1916: Skinkel (søblade). s 439-40.
Se bemærkninger Bild, under s 65 nr 1) Anne.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1916 Skobe (Glob)

Vaaben Skobe og Glob våben. Navnet Glob bruges i 4 slægter. Her er våbnet for den slægt der også hed Skobe. En gren hed Glob efter sin stammor. Skobe var nordjysk uradel, kendt (-1348-1447-).

Stamtavle i DAA 1916 s 459


Oversigts-stamtavle: Skobe

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

s 460 nr a) Karen Mogensdatter (Skobe) (-1462-1483-) til Vesløsgård
gm Morten Krabbe (-1442-1473 - før 1481) til Bustrup

1483 fik hun brev på fri fægang og brændsel til Vesløsgård mv.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 6.

s 460 nr a. Niels Mogensen Glob (Skobe) (-1386-1414- før 1439) til Vesløsgård
gm NN ()

Gm NN Rosenkrantz. Noten henviser til Karen Krabbes aner.
Karen Krabbes 16 anevåben er/var i 3 eksemplarer i Vinderslev Kirke: Malet epitafium (tidl altertavle) og kalkmalede våben i loftet (restaureret flere gange), og tidligere var der et epitafium, som Abildgaard tegnede ca 1760. Epitafium/altertavle stemmer på Mormand, mens kalkmaleri og forsvundet epitafium siger Banner.
Så Rosenkrantz må afvises, uden at vi kan sætte andet i stedet.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 492.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Grinderslev

s 460 nr b. rd Mogens Glob (Skobe) (-1391-)

Modtager 1391 i Norge skøde på en gård kaldet Pabodhanes, det gør han på vegne af dr Margrethe.
Det er 1390, det er i Vadstena i Sverige, han modtager ikke noget men medbesegler.
I DRB ses to breve: 10 aug 1390 nr 251, hvor Mogens ikke er med. Og 14 sep 1390 nr 269A: Her er han nævnt som medbesegler.
Pabodhanes hedder idag Påbonäs og ligger i Söderåkra s i S Möre hrd i Småland.
Kilde: DRB og DD 1390.

s 460 nr 1) Mogens Nielsen Glob (Skobe) (-1433-1447-) til Vesløsgård

Testamenterede 1447 en gård til Maribo Kloster.
Maribo ligger i den diametralt modsatte ende af landet, er det Mariager?

s 461 (uden nr) Jens (Jesse) Svendsen (Skobe) (-1351-1375-) af Linde

1375 besegler han et pantebrev for Anders Svendsen i Svejstrup.
Svendsen er ikke et almindeligt navn, så hvorfor er Anders ikke hans bror? Anderses segl kendes ikke.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh.

s 461 (uden nr) Katherine Jensdatter (Skobe) (-1401-)
og hendes datter Edle Stigsdatter (-1401-)

Katherine gm Stig NN, hvis våben var et firdelt skjold.
Det er strengt taget datteren Edles segl 1401 der viser våbnet.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr L.XVIII.18.

Edles mand Peder Jensen beseglede med et våben med 1 hjelm m bånd. Våbnet ses ikke i andre segl.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H-IV-1.

Stig NN er samtidig med rd Stig Aagesen (Thott), som dog er skånsk højadel, og godt gift 1391 og 1406 og med mange børn, så Katherine er ikke enke efter ham i 1401. Så det er vel ikke sandsynligt at han er faderen? Ja medmindre det var en illegitim forbindelse, og 'enke' er en eufemisme?

Savnes måske: NN Glob (Skobe) ()
gm Ingvor Udsen (Rotfeld) (caca 1310 -) til Bratskov

Ingvor skulle være g2 med en Glob (Skobe), som havde part i Norringholm og Norringris.
Imidlertid er Ingvor usikker, da han kun kendes fra Sophie Brahes slægtebog, ikke fra samtidige kilder.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 424.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 Skovgaard

Vaaben Skovgaard våben: En falk (!) Sjællandsk uradel, kendt (-1280-1612).

Stamtavle i DAA 1917 s 476
Rettelser i DAA 1923 s 558; 1932 s 194; 1955 s 117;

Oversigts-stamtavle: Skovgaard

Alle behandlet

Jeg har besøgt alle Skovgaard'ene.

Skovgaard og Hvide

Anders Thiset (DAAs stamtavler) påstår at (stamfar) Peder Jørgensen (Skovgaard) er samme mand som Peder Jurissen (Hvide), som er tipoldebarn af Skjalm Hvide. I Galen-stamtavlen 1893 er det med et 'måske', men i Skovgård-tavlen 1917 er det forbehold fordampet. Det er vistnok baseret på arkivar Langebeks og/eller Morten Pedersens tilføjelser til Absalons Slægts Genealogi fra omkring 1285. De tilføjelser er usikre.

Så den påstand kommer her under luppen:

Våben:
Som argument for påstanden bruges våbenfrisen i Sorø Kirke: Her er de fleste Hvide-våben 5 gange tværdelt af blåt og sølv (hvidt) og belagt med en stående tykmavet fugl, krumt tværdelt 7-15 gange af sølv og blåt.
Efter Thiset skulle udviklingen så være, at tværdelingerne på fuglen og i skjoldet er forsvundet, og at fuglen er en falk der har slået vingerne ud.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 155.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 476-477.
Kilde: DBL2 u slægt Skovgaard.
Frisen er Rekonstrueret 1515 af abbed Henrik Christiernsen (Tornekrans) (-1488-1538). Abildgaard tegnede og malede frisen 1756. 'Forbedrende' rekonstrueret af Jacob Kornerup 1869-73. Den nuværende har så ikke meget historisk kildeværdi.
Kilde: Abildgaard nr 116.

Sorø våbenfrise blev rekonstrueret i 1515 og er dermed en usikker kilde, og der kendes ingen segl med det afbildede våben. Dyret må betegnes som et heraldisk misfoster: Den fangestribede papegøje, og det må anses for at være en (fejl)konstruktion fra før 1515.
Teorien om at fuglen er fløjet fra alle striberne - både sine egne og dem i baggrunden - må betegnes som helt urealistisk. Var der noget at holde fast i, var det da Hvide-klanens 5 tværdelinger, det våben blev jo overtaget af flere kvindelinier.

Slægtslegenden:
Øverst s 478 ses, at påstanden om afstamning fra Hvide'rne fremlægges i retten ca 1470 af Niels Pedersen (Skovgaard) (-1466-1484-), som står anklaget for drab på en præst. Han opregner sine forfædre tilbage til Ebbe Skjalmsen (Hvide).
Ebbe skulle så være Nielses tip-6-oldefar, han døde 320 år tidligere. Og Peder Jørgensen/Jurissen (det springende punkt) er Nielses tip-tip-oldefar, som levede 150-200 år tidligere. Det er altså klart at Hvide-afstamningen var en levende slægtslegende omkring 1470, men om slægtslegenden rummer en historisk sandhed, blev vi ikke klogere på.

Gods:
Påstanden hviler på en konstruktion med 5 generationer, hvor vi ikke har kilder eller bevarede oplysninger om gods: Fra Stig Tokesen Gallen (Hvide) (født omkring 1160) og ned til og med Niels Stigsen (Skovgaard) (født omkring 1330), men da godsoplysninger dukker op igen, kan vi ikke se noget Hvide-gods på Midtsjælland nedarvet til Skovgård'ene i Vendsyssel.
Havde vi nu kunnet se blot en enkelt gård i Fjenneslev, havde sagen stået helt anderledes: Vi kunne have fejet al tvivl af bordet. Her skal man dog lige huske på, at fravær af bevis er IKKE BEVIS for fravær.

Kronologi:
Kronologisk set kan konstruktionen og påstanden ikke afvises, omend der skal nogle lange generationer til, for at få det til at hænge sammen.

Socialt og geografisk:
Socialt hører Hvide-klanen til øverste højadel på Sjælland.
De 'Skovgård'e der først i 14xx dukker op på Egebjerg i Vendsyssel er almindelig lokaladel.
De Skovgård'e der lidt senere dukker op på Skovgård i SØ-Jylland, er lavere lokaladel.
Så hverken geografien eller det sociale niveau kan understøtte påstanden.

Sprogligt (navne):
Sprogligt tror jeg ikke der kan argumenteres for, at Juris er det samme som Jørgen = Georgius (latin) = Georgos (græsk).
De første 3 generationer af Skovgaard-tavlens Gren A: 'Toke Ebbesens afkom' kendes kun fra slægtebøgerne, ikke fra bevarede breve.

Thisets stil:
Anders Thiset var generelt grundig og nøjeregnende og kildekritisk. Men når han så en mulighed for at koble linier eller hele slægter sammen, (eller han havde en kobling overleveret fra slægtebøgerne og Klevenfeld) var han markant mindre kritisk, jeg har pillet mange af koblingerne fra hinanden.

Kræmmer:
I Michael Kræmmers stamtavle over Skjalm Hvides efterkommere (DAA 2009-11) betegnes påstanden Skovgaard = Hvide på s 554 som dristig, og den medtages ikke i stamtavlen.
Kilde: DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr II-70 + s 554.

Ergo:
Hvide-afstamningen må stå som en dristig påstand - den kan ikke bevises på videnskabeligt grundlag. Men heller ikke modbevises.
Efter min vurdering - især af de heraldiske argumenter - er den ikke sandsynlig.

To linier: Egebjerg og Skovgård

Linien til Egebjerg i Vendsyssel er en ældste.
Linien til Skovgaard mlm Kolding og Vejle er koblet op ved hjælp af en konstrueret Jens Nielsen.

Navnet

Slægtsnavnet Skovgård ses første gang 1499.
Kilde: S 480 nr b) Hans Skovgaard magister.
Det er før kongens bud 1526 om at adelen skal tage sig faste slægtsnavne.
Linien til Egebjerg tog vist aldrig noget slægtsnavn.

Våbnet

Den stående rovfugl med halvt løftede vinger ses i drost Peder Hoseøls segl 1293. Der er ikke noget hjelmtegn.
Kilde: DAS I nr 71.
Linierne til Egebjerg og Skovgård førte en fugl af ubestemmelig art.
Kilde: DAS II nr D.II.1-5.
På to af seglene har fuglen løftede vinger: Nr 2 og 4.
Hjelmtegnet - 2 svanehalse der bider i en ring - ses fra 1539. Nr 4.
Først i 1575 får fuglen samme udseende som hos drost Peder.
Det er kancelliets øverstesekretær Hans Skovgaard (ca 1526-1580) s 481 nr (3 - han er far til sidste generation.
Kilde: DAS II nr D.II.6.

Stamtavlen Gren A: 'Toke Ebbesens afkom'

s 477 uden nr, stamfar rd Peder Jørgensen (Skovgaard) næppe Jurissen (Hvide) () - tvivlsom

Begravet i Ringsted.
Peder Jurissen ses ikke begravet dér efter DAA 2009-11.
Kilde: DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide. Nr II-70.
Men det påstås i Galen-tavlen i DAA 1893.
Når Thiset skriver 'begravet i Ringsted', betyder det: Ses i Marmora Danica, som har en liste over Ringsted Kirkes skjoldefrise, blandet med manuskripter i Ringsted Klosters arkiv.
I listen ses en hr Peder Jorendtzøn og en hr Peder Jornsøn.
Kilde: Marmora Danica bd I s 179.
Der er ingen Skovgaard-våben i Ringsteds våbenfrise.
Der er et våben med teksten 'hr Peder Jurissen', men våbnet er Sparre [af Sjælland]: 3 rudede sparrer i sølv (hvidt) felt.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 125.
Og Ringsted våbenfrise er først konstrueret efter 1526, snarest omkring 1580. Der er flere fejl i den, så den kan ikke bruges som kilde, og slet ikke til 1200- og 1300-tallene.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm

Der er ingen andre kilder på Peder (Skovgaard).

s 477 uden nr, gen 2 Stig Pederen (Skovgaard) () til Linderumgård mm

Skal iflg slægtens tradition have været høvedsmand for Vendelbo Skibrede og havde alt det gods Villerup, Linderumgaard og Egebjerg (Vennebjerg hrd), Boller (Børglum hrd) og Eskjær (Horns hrd).
Skibrede er et norsk ord, det tilsvarende danske var skiben 'skipæn'. Skiben blev vist til de senere herreder. 'Vendelbo skibrede' skulle vel så omfatte hele vendsyssel, ligesom Vendelbo sysselting gjorde, og ikke et enkelt af de 5-6 herreder. 'Vendelbo skibrede' er altså en forvansket betegnelse i begge ord.
Traditionen om Linderumgård som Skovgaard-ejendom stemmer godt med de senere retssager om gården.

s 477 uden nr, gen 3 rd Niels Stigsen (Skovgaard) () til Egebjerg

Skal have bygget Egebjerg og givet den navn efter sit fædrende gods i Sjælland.
En totalt tvivlsom myte, navnet Egebjerg kendes 25-30 steder i landet.

Sønner:
Børnene er to sønner og to døtre.

Der er ingen kilder på Niels.

s 477 nr A. Stig Nielsen (Skovgaard) () til Egebjerg

Mon den Stig Nielsen ... 1386 ... Åkjær ... Sabro hrds ting ... Sveistrup.
Der er ingen grund til at tro at en mand af Vendsyssel-slægt optræder på Aarhus-egnen.

Under sønnen Peder ses at også Stig tog lovhævd på Egebjerg, uvist hvornår.
Det er så den eneste sikre kilde på Stig.

s 477 nr 1. Peder Stigsen (Skovgaard) (-1437-1470- før 1481) til Egebjerg

1440 medbeseglede han for Ingrid Jepsdatter Niels Palnesens.
Niels er en (Vognsen) [af Stenshede] og er væbner til Tveden i Vendsyssel. Ingrid hedder i andre stamtavler Ingerd, og er det år enke.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 94-95.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 237 Tveden.

Medbeseglede 1457 for Otte Henriksen til Villerup og Knud Jensen til Lønstrup.
Otte Henriksen er en (Smalsted). Knud Jensen er en (Rotfeld).
Kilde: Trap.
Kilde: DAA 1917: Smalsted. s 492.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 425.

Gm NN Skeel.
Hun ses ikke i Skeel-tavlen, heller ikke i en rettelse. Skeel'erne stammer fra Kolding-egnen og på denne tid er der ingen Skeel'er i Vendsyssel, det nærmeste er Hegnet på Salling, så hun er bestemt ikke sikker.
Kilde: DAA 1943: Skeel.

s 477-78 (uden nr) Niels Pedersen (Skovgaard) (-1466-1484-) til Egebjerg
gm Ingerd Mortensdatter (Vognsen [af Stenshede]) (-1465-) til Ellinggård

Hvis stamtavlerne stemmer, er Niels gift med sin halvfætters datter. Nielses FFF er den apokryfe rd Niels Stigsen () til Egebjerg og Linderumgård, han er Ingerds FFMF. Det var ulovligt. Pavelig tilladelse kunne købes til slægtskab i 4'grad, men vi kender ikke nogen for Niels og Ingerd.

Slog 1460-70 præsten i Ugilt ihjel, og blev så dømt fredløs.
Iflg klitgaard var det i 1467.
Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10. s 486.
-> Kgl bibl håndskriftsaml, Ny kgl saml nr 558 blad 12. Trykt flere steder.

Fik 1470 kongens fribrev. Skal straks siden efter være død 1472.
Kilde: Repertorium 1470 nr 2881. Udtog af Dyrskøt.
-> Kgl bibl håndskriftsaml, Ny kgl saml nr 558 blad 15a.

En Niels Pedersen ses 1484 på Vennebjerg sognestævne.
Det må så være en anden Niels Pedersen, navnet er et af de almindeligste der fås.

Ingerd fik 1465 af sin frænde Jens Vognsen alt hans gods i Hassing og Refs herreder i pant.
Den pantesag er mystisk og ligner svindel og bedrag.
Jens er gm Jortret Stigsdatter (Skovgaard) på næste side nr 3. hvor deres søn Vogn Jensen ses. Se nedenfor om dem.

s 478 (uden nr) Just Nielsen (Skovgaard) (-1451-1531-) til Ellinggård
gm Margrethe Stigsdatter (Vestenie) (-1524-)

Margrethe var ikke g1m Iver (Krabbe) Juel (-før 1552) til Eskær, selvom der står sådan i Juel-tavlen.
Se bemærkninger Juel, s 497 nr IX-17 Iver Juel.

s 478 nr a) Mourids Justesen (Skovgaard) (-1535-1573-) til Lundgård
og s 478 nr b) Mogens Justesen (Skovgaard) (-1528-1572-) til Lundgård

1552 havde de to brødre sag mod rd Niels Høegs arvinger om Stig Vestenies hustrus Hersomgård.
1552 havde de to brødre deltaget i det adelsmøde, hvor den jyske adel vedtog at holde landemode.
De to begivenheder står under hver sin bror, men ikke under den anden.
Det var beslutning om et *årligt* landsmøde.

Mourids havde sag 1573 for Niels Juel til Eskær som kaldes hans bror.
Kilde: Trap: Danmark. 1960. Bd 14 Hjørring s 139-40: Eskær.
Slægteskabet var fjernere.
Se bemærkninger Juel, s 497 nr IX-17 Iver Juel.

s 478 nr (1 NN Mouridsdatter (Skovgaard) () til Ellinggård - hun udgår
gm Jens Munk [af Ellinggård] (-1524-1543-)

Ingen kilder eller årstal på hende. Hun ses ikke i mandens stamtavle.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Ellinggård] s 323.
Hun må være en konstruktion, der skal skabe en teoretisk arvegang for dem der skrev sig til Ellinggård. Problemet er, at de var fogeder IKKE ejere, gården tilhørte Gyldenstierne på Ågård og deres arvinger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 149: Ellinggård.
Iøvrigt er hun håbløst anakronistisk, hun bliver mindst ½ århundrede yngre end sin mand.
Det er set at en foged-bestilling går i arv, men det er ikke noget man kan stole på eller bygge slægtstræer på.

s 478 nr (2 Just Mouridsen (Skovgaard) (-1565-1567)

Såret i slaget ved Svarteraa.
Og alle ved jo hvornår og hvor det var.
20 okt 1565 ved Svartrå (uden 'e'), i Sverige kaldet Slaget ved Axtorna. Det ligger i Köinge s i Faurås hrd i Halland, 25 km SØ f Varberg og 20 km NØ f Falkenberg.
Kilde: Svensk Wikipedia.

s 478 nr (4 Ellen Mouridsdatter (Skovgaard) (-1595-)
gm Jens Brun [af Kongerslev] (-1580-1584- før 1595) til Kærbygård

Der er ikke koordineret med stamtavlen Bruun [af Kongerslev] i DAA 1889. Her ses Jens s 114-15.
Og Ellen er 1595 indbudt til nogle adelsbryllupper som kongen holdt.

s 478-79 nr b) Mogens Justesen (Skovgaard) (-1528-1572-) til Lundgård

Siges at være bror til Niels Juel til Eskær.
Kilde: Trap: Danmark. 1960. Bd 14 Hjørring s 139-40: Eskær.
Slægteskabet var fjernere.
Se bemærkninger Juel, s 497 nr IX-17 Iver Juel.

s 479 nr d) Johanne Justdatter (Skovgaard) (-1568-)

Til Eskær i Horns hrd.
Kilde: Trap har hende ikke der, det ligner ønsketænkning.

s 479 nr 3. Jortret Stigsdatter (Skovgård) ()
gm Jens Vognsen (-1460-1472-) af Lengsholm
og søn Vogn Jensen (-1454-1481-)

Jortrets faster Kirsten Nielsdatter har Linderumgård med til Otte Lunov. De ses s 483 nr C. (rettere D.)

Jortret har en søn Vogn Jensen (-1481-) i Onsild.
Det må være samme mand som 1454 aflægger vidnesbyrd om Linderumgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 798.
Og som 1462 (fejldateret 1452) er meddommer på Viborg Landsting, om Linderumgård.
Han står ikke blandt væbnerne men mellem en borgmester og en slotsfoged.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1452 nr 209.

Så mangler Jortret en mand Jens.
En Jens Vognsen ses i stamtavlen Vognsen.
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 95-96. Han var foged på Lengsholm i Vendsyssel. Han havde et helt mystisk våben og er helt fejlplaceret i den tavle.
Se bemærkninger Vognsen Stenshede.
Jens Vognsen skødede 1471 gården Krættrup til Niels Ivensen (Rotfeld) af Tveden, det må være medgiften med Nielses Hustru Elline.
Se bemærkninger Vognsen Stenshede.
1481 var Niels Iversen (Rotfeld) medbesegler på skiftet efter Stephan Christiernsen Taarnskytte, præst til Ugilt, herremand til Linderumgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1481 nr 4968.
Gør vi nu denne Jens Vognsen til Jortrets ægtemand, bliver Nielses Eline kusine til afdøde Stephan til Linderumgård. Det giver en -ellers savnet - forklaring på at Niels medbesegler det skifte.

1765 pantsatte Jens Vognsen 15 bondegårde i Thy til sin slægtning Ingerd Mortensdatter (Vognsen af Stenshede).
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 95-96.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1886, 1467 2292.
Hun er gift med Jortrets brorsøn Just Nielsen (Skovgaard).
Det var ellers svært at se hvordan de var slægtninge, efter at Jens Vognsen blev smidt ud af den Vognsen-slægt, men med dette ægteskab kommer der mening i det.
Iøvrigt ligner den pantsættelse svindel og bedrag.

s 479 nr B. Jens Nielsen (Skovgaard) () - ukendt

Skrevet med spørgsmålstegn.
Han er konstrueret for at hægte linien til Skovgård op på linien til Egebjerg.

s 479 nr 1. Jep Jensen (Skovgaard) (- før 1427)
gm Ingeborg Albretsdatter (Skeel) (-1427-1429-) i Varde og til Spangsbjerg og Skovgård

Jep og Ingeborg skrives i Varde.
Varde by eller mon Varho 25 km SØ for? Den gifter hans tipoldedøtre sig ind på. Dens ejere kendes først fra 1498.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1012: Varho.

s 479 uden nr Jens Jepsen (Skovgaard) (-1449-1459-) til Rousthøje og i Skovgaard
gm Kirsten Clausdatter Tun ()

1449 gav han Jep Grøn af Holmegård fuldmagt til at sælge gods, som Jens havde arvet med sin hustru Kirsten, datter af Claus Thun.
Kilde: DAA 1895: Grøn. s 183.
Det er vel det gods i Velling han afhænder samme år.

s 479 nr 1) Jep Jensen (Skovgaard) (-1485-1498-) i Skovgård

Han ses også 1485.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Vejle a, s 1210: Skovgaard.

En Jens Jensen Skovgaard nævnes i Skovgård 1492 og 1511.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 175: Skovgård.
Iflg Trap er det Skovgård i Nørlem s ved Lemvig, men det er en sammenblanding af en Jens Jensen til Skovgård ved Lemvig og Jep her. Jens ved Lemvig se 1499 og 1502.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8844.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9764.

s 480-81 nr (1 Carsten Skovgaard ()
og bror nr (2 Christen Skovgaard () - samme dreng

Carsten er den tyske form af Christen, jeg vil antage at det er een og samme dreng der er tale om.

s 480 nr c) rd Hans Skovgaard (-1513-1564) af Vrams Gunnarstorp og til Skovgård

Står som bror til magister Hans Skovgård.
Det er meget usædvanligt i Danmark at to børn af samme forældre har samme navn. Her skylde det ikke opkald efter en farfar og en morfar med samme navn.

Skrives til Gundestrup i S Åsbo hrd.
Både Kulla Gunnarstorp og Vrams Gunnarstorp i NV-Skåne ligger i Luggude hrd. Det er Vrams Gunnarstorp, 20 km ØNØ f Helsingborg, og han havde den som pantelen af ærkebispen.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968 (Danske Slotte og Herregårde 18-19): Vrams Gunnarstorp.

1528 fik han lovning på Bækkeskov Len.
Bäckaskog Kloster blev først sekulariseret (ophævet) i 1537, var der allerede planer om det i 1528, 8 år før Reformationen ? Eller er det en trykfjel for 1538 ?
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968 (Danske Slotte og Herregårde 18-19): Bäckaskog.

1519 official på Lundegård, dvs ærkebispens ejendomsadministrator.
Den historie er meget længere:
1523 var det slut, den udvalgte ærkebisp Aage Jepsen Sparre (som aldrig fik pavens godkendelse) fyrede ham straks som official, tog lenene fra ham, og fængslede ham. Lenene var Vram (Vrams Gunnarstorp i N Vram s), Väsby sogn også i Luggude hrd, og en gård i Skörpinge i Höja s i S Åsbo hrd. Dem havde han i pant for 3.500 mark.
Kongen stiftede forlig.
Det holdt ikke, 1528 har rd Hans fået indførsel i sine len, og får så (15 jul) voldsdom over den udvalgte Aage Jepsen Sparre, som havde trodset kongelig indførsel og smidt ham ud igen. Aage betalte sine mange voldsbøder, men beholdt lenene.
Kongen krævede (16 okt) på rd Hanses vegne at bispen udbetaler de 3.500 mark, som rd Hans havde lenene i pant for.
1529 indgik de forlig om at han skal have de penge, men ingenting skete.
1536 (6 nov) da Aage var afsat efter Reformationen, fik rd Hans en stadfæstelse på forliget.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 62.

1537 skrev Hans sig til Alsbjerggård i Han hrd, den havde han fra moderen. Den gik åbenbart med Vrams Gunnarstorp til nevøen Hans Skovgaard (ca 1526-1580). (Trap blander de to Hans'er sammen, nevøen er kun ca 11 år i 1537).
Kilde: Trap: Danmark. 14 Hjørring s 400: Alsbjerggård.

s 480 nr d) Jørgen Skovgaard (-1511-1557) til Skovgård
g2m Anne Johansdatter Urne (-1560-) til Engestofte

1540 dræbte han sin svoger Iver Hansen Skeel (gm Annes søster Kirsten).
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 99 nr 47.

s 481 nr (3 Hans Skovgaard (ca 1526-1580) til Vrams Gunnarstorp og Knudstrup
gm Anne Vernersdatter Parsberg (1549-1592)

I Trap ses en Hans Skovgaard (- 1587) til Knudstrup på Sjælland som ejer efter Hans (-1580). Trap anfører ham som søn af Hans og far til Jørgen Skovgaard (-1599-1612) nr (c .
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 479 Knudstrup.
Det kan ikke stemme kronologisk, eftersom Hans og Anne Parsberg først er gift 1574, så en søn er max 13 år i 1587. Der er to muligheder:
    1: Enten har Hans været gift før (ser sandsynligt ud, han er ca 47 da han bliver gift med Anne Parsberg), og Hans Hansen (-1587) er søn af første ægteskab.
    2: Eller også er det bare enken der optræder under sin afdøde mands navn.
Jørgen (-1599-1612) studerer i 1599, så han passer fint som søn af Hans og Anne, men kunne også være søn af en Hans Hansen (-1587).

1578 fik han kongelig befaling på at drage til Tomarp i Skåne (nær Vrams Gunnarstorp) og sørge for at Brostrup Giedde murede sin mor inde. Margrethe Clausdatter Ulfeldt var berygtet for sit løsagtige levned.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 517.

1579 tilbyttede han sig Fligende (Torne hrd).
Flyinge og Flyinge Kungsgård ligger i Gårdstånga s i Frosta hrd. Nærved, men S for åen i Södra Sandby s i Frosta hrd ligger en gårdsamling Flyingeby, den er nok uskyldig i denne sammenhæng.
Det er 10 km ØNØ f Lund.

Arvede åbenbart også Alsbjerggård i Han hrd fra sin farbror Hans, Anne skødede 2 parter af den til kronen i 1585.
Kilde: Trap: Danmark. 14 Hjørring s 400: Alsbjerggård.

s 481 nr (d Ingeborg Hansdatter Skovgaard (-1582)

Rettelsen 1955 giver hendes begravelsesdato og ligstenens nummer 896 i CA Jensens Adelige Gravsten.
Kirkens navn savnes.

s 482 nr (5 Karen Jørgensdatter (Skovgaard) (-1554-1580-)
gm Palle Skram (-1542-1546) til Varho

Palle til Vardbo.
Det er Varho i Gørding s og hrd, 20 km Ø f Esbjerg.

1554 havde Karen sag mod Niels Lange til Kærgård om to enge i Selstrup og Hundrup marker, hun vandt sagen.
1573 blev hun sagsøgt af Ove Skram for arv efter Mette Juel (svigermor).
1580 mageskiftede hun gods med kronen (ikke nævnt hvor).
Kilde: DAA 1916 Skram. s 471.

s 482 nr (7 Maren Jørgensdatter Skovgaard (-1570-)
gm Ove Urup (-1562) til Ovesholm

1570 fik hun som len: Konge- og kirketiende af Ottestrup s, kongetienden af Dalby s, og kirketienden af Vene s.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 177.
Ottestrup ligger på Sjælland, Dalby har vi adskillige af, 'Vene' s kunne være Venø i Limfjorden ved Lemvig?

s 483 nr (15 Anne Jørgensdatter Skovgaard (-1591-1607-)
gm Morten Brock [af Barløsegård] (-1591) til Barløsegård

1591 solgte hun Hasmark til Frederik Qvitzow.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 316: Hasmark.

Rettelsen 1932 placerer hende på 'Balløs'.
På et løssluppent bal? Snarere på Barløse.
Bobés sjusk.
Iøvrigt kunne han passende have givet os titlen på den pågældende artikel, det er ikke klart hvordan Anne havner i Schlewig-holsteinsk historie.

s 483 nr e) Abel Jepsdatter (Skovgaard) (-1412-)

Beboede sammen med Niels Skeel en gård og et stenhus i Viborg, som de da gav ... for sjælemesser.
Det var Nielses gård MED stenhus, de var fætter og kusine (mødrene var Dan), han studerede, og hun holdt hus for ham.
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 97 nr 33.

s 483 nr 2) Oluf Jensen (Skovgaard) (-1476-1490- senest 1494) af Skovgård
gm Inger (Margrethe) Andersdatter Flemming (-1494-1525-) til Møllerup

De har gods i Glaptved.
Det hedder idag Glatved og ligger 10 km S f Grenå.

s 483 nr 3) Jes Jensen (-1492-1504-) i Skovgaard

Købte 1492 gods i Brøndum og Husby af Anders Christensen i Binderup.
Vi har Brøndum 5 steder i landet og Husby 8 steder. Det eneste amt hvor begge navne forekommer er Thisted a. Så det må være Brøndum i Kollerup s, lige N f Fjerritslev, og Husby i nabosognet Kettrup lidt S f Fjerritslev og nær ved Ågård (Gyldentiernes).

4 jul 1499 forlover i en fredløshedssag.
Forlover? Det er ham der betaler det halve af mandeboden.
1499 betalte han - sammen med Christen Steen (Steenfeld) 100 mark for et drab i Lemvig. En Clement Tygesen var enten den dræbte eller drabsmanden der var dømt fredløs i Kongens Retterting. Modtager var Niels Clemenssøn (han havde de omgivende herreder i forlening).
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 86.

s 483 nr C. Ellen Nielsdatter (Skovgaard) ()
gm Palle Rævdal ()

Nummer B.
Fejnummereret: er nr C. Nr B. ses på s 479.
Palle Rævdal ses i Stamtavle Vognsen af Stenshede.
Kilde: DAA 1936 Vognsen [af Stenshede] s 94.
Se bemærkninger Vognsen Stenshede.

s 483 nr D. Kirsten Nielsdatter (Skovgaard) til Linderumgård ()
gm Otte Lunov ()

Nummer C.
Fejlnummereret, er D.
Nævnt 1461, men er da for længst død.
Se bemærkninger Lunov.

Gren B: 'Sune Ebbesens afkom' - udgår - undtagen drost Peder - måske

Grenens personer ses i 'Absalons Slægts Genealogi' (et skrift fra omkring 1285 overleveret via afskrifter i 1500-tallet) - dog undtagen nr 1. Sune Pedersen og nr 2. Aage Pedersen.
Kilde: Absalons slægts genealogi, i M Kræmmer: Kongemordernes slægt. s 218-22.
Thiset henviser (i nærværende tavle) til Scriptores Rerum Danicarum, hvor Langebek har bearbejdet samme genealogi. Det er (i et eller andet omfang) en bearbejdele af Morten Pedersens udvidelse fra 1589, og den er kun delvis troværdig.
Kilde: DAA 2009-11: Skjalm Hvides efterkommere (Michael Kræmmer). s 552-553.
I selve genealogien står personerne blot med navn, Peder og søn Niels Pedersen dog som kammermestre. Derimod står der ingenting ved den Peder Nielsen, der i DAA er biograferet som drost Peder Nielsen Hoseøl (-1280-1298).
Da genealogien er skrevet i drost Peders levetid, skulle han vel være specificeret som drost, det er han ikke. Så koblingen mellem genealogiens Peder og Drost Peder Nielsen Hoseøl, kan være en af Langebeks eller Morten Pedersens spekulative udvidelser.
Peder og Niels står i top-5 over almindelige mandsnavne.
Kræmmer påviser at der er flere Peder Nielsen'er på denne tid at vælge imellem, og accepterer ikke at genealogiens Peder skulle være drost Hoseøl.
Kilde: DAA 2009-11: Skjalm Hvides efterkommere (Michael Kræmmer). Nr II-102.
Dermed falder hele denne gren bort, undtagen måske drosten, idet han 1293 besegler med Skovgårds falk.
Desværre fører linierne til Egebjerg og Skovgård ikke denne fugl før end i 1575, men en ubestemmelig fugl, se ovenfor under våbnet. Så det er faktisk usikkert om drost Peder Hoseøl er medlem af slægten Skovgård.

s 484 nr a. rd og drost Peder Nielsen Hoseøl (Skovgaard) (-1280-1298)

At drost Peder Nielsen Hoseøl (-1282-1297-) er identisk med genealogiens (se lige ovenfor) rd Peder Nielsen, har vi som sagt ingen beviser på.

s 484 nr e. NN Nielsdatter (næppe Skovgaard) ()
gm Niels Lændi (Kaas m sparre) (-1292-1307- før 1314)

Niels Lændi (Kaas) [m sparre] var gift med to Nielsdøtre.
I 'Absalons slægts genealogi' ses de 1) som datter af Niels Peck, 2) som her vist.
Kilde: DAA 2009-11: Efterslægtstavle Skjalm Hvide.
Kilde: Absalons slægts genealogi, i M Kræmmer: Kongemordernes slægt. s 218-22.
Se bemærkninger Kaas sparre.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1916 Skram [m enhjørning]

Vaaben Skram [m enhjørning] våben. Også set med sort enhjørning i sølv (hvidt) felt. Våbenfællesskab med Blik, Dulmer, Høyer. Sønderjysk uradel, kendt (-1315-1722-).

Stamtavle i DAA 1916, 461;
Rettelser i DAA 1923, 558; 1940, 171; 1953, 42; 1955, 117.

Oversigts-stamtavle: Skram enhjørning

Navneregister

Stamtavlen Skram [med enhjørning] rummer 113 personer, der er ingen uplacerede.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_skram_enhjoerning_navnereg.htm

Ægtefæller Saltensee

Flere af de ældste Skram'er er blevet forsynet med ægtefæller Saltensee, det finder man mange steder på Nettet. Navnet Saltensee er en slægtebogsfrueopfindelse, det er blevet tillagt 3 slægter som rimeligvis aldrig har hørt ordet.
Peder Skram (-1315-) var efter Thisets stamtavle i DAA 1916 gm en Edel, datter af Peder Lauridsen, de to udgør slægten 'Saltensee III'.
Hvad der ellers er om Skram + 'Saltensee af Tystofte' eller 'Saltensee af Linde' stammer fra en løs teori, som ikke kan underbygges med kilder. Det samme gælder om en forbindelse til Skjalm Hvides slægt. Det er teorier som har deres gode plads på arbejdsbordet og i skuffen - men de kan efter min mening ikke anses for god kildekritisk genealogi. Der er så ingen grund til at prale af dem som sine forfædre, eller kopiere dem videre på Nettet.

I Linien Dulmer

Læs: Slægten Dulmer.
Sådan hedder den i indledningen lin 6. Og sådan må den hedde når der ikke er nogen kendt slægtsforbindelse.
Ligesom som slægten Blik, der også fører den halve enhjørning, men har egen stamtavle i DAA 1888.

Alle behandlet

Jeg har behandlet alle Skram'merne.

II Linien Skram

De ældre generationer i denne tavle er svært usikre - kildematerialet er spinkelt - og der kan rejses adskillige indvendinger.
Fangel har forsøgt en anden opstilling af Lagesønnerne:
    Henrik Fangel:
    Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig.
    I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 209-30
Her kap 4 s 215-17 og især note 15 og note 30.
Jeg tør ikke vurdere hvor meget den er bedre end DAAs tavle.

Savnes: Ny stamfar Jacob Skram (-1302) til Rundhof

Faderen til Peder Skram (-1315-) skal være Jacob Skram (-1302) til Rundhof (Rundtoft, Runtoft).
Kilde: Roussell: Slotte og Herregårde S f grænsen. 1968. (DSH 20). Rundhof.
Rousell omtaler det omfattende arkiv på Rundhof, der må vel være kilder på Jacob i det.

s 462 nr A. Lage (Pedersen) (Skram) ()
og søn nr 1. Peder Lagesen () - de udgår

Se under nr a. Lage lige herunder.

s 462-63 nr a. Lage Degn (Skram) (-1365-1398-) til Hviding
gm Ingerd Pedersdatter Blik ()

Kronologisk må han være barn evt barnebarn af Peder Skram (-1315-). Peders børn synes at være født omkring 1330, og da Lage Degn kendes fra 1365 til 1398 kan han sagtens være den yngste af flokken.
Derved undgår man også at skulle konstruere to mænd: A. Lage (Pedersen) og A.1. Peder Lagesen.
Grunden til den dobbeltkonstruktion kan være en vanskelig læsning af hans segl.
Omskrift: S' LAGHONIS PETRIS'
med henvisning til Repertoriet.
Men i DAS I som Thiset udgav 20 år før Skram-tavlen, er der tegnet og læst nøjere: S' LAGHONIS DAC..I.S, dvs Lage Degns segl. Det er bevaret fra 1379 og 1384. Vi kender dermed ikke hans patronym.
Kilde: DAS I nr 793.
Gav 1394 gods i Hviding hrd ... for sin og Ingerts årtid.
Årtid = dødsdato, hvor der skal holdes årlige messer.
Godset lå i Brøns s i Havervad og Sønderby.

Når rd Jon Jonsen Litle (Skram) (s 463-64) bekræftede Lage Degns gave til Ribe kapitel, må han være nærmeste arving - rimeligvis brorsøn (han er opstillet som fars halvfætter selvom han er en generation yngre). Det bliver han så når vi fjerner de to konstruerede.

Christine, Esge Nielsens enke, bekræfter også gaven, og må så være lige så nær slægtning som rd Jon, men hun er nok en generation yngre, dvs søskendebarnebarn. Hun er opstillet som en Lange DAA 1901: Lange. Jeg har delt hende i flere Kirstine'r. se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser, s 250-51.

1393 købte han en gård i Birkelev i Vodder s i Hviding hrd af Laurens Jonsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 572: Birkelev.

s 463 nr 2. Laurens Lagesen (Skram) () tvivlsom

Også han er konstrueret, men kronologisk kan hans 'børn' sagtens være børn af Lage Degn. Nr A.2.b. Lage Laurensen/Lagesen af Vesterbæk har en far Lage, da han 1400 kaldes Lagho Laghonis - og hvorfor er den far ikke bare Lage degn? De to besegler sammen 1393 (Lage Degn var ikke degn, han var gift).

s 463 nr a. Johannes Friis (Skram) (-1388-)

En Johannes Friis til Klejtrup (mlm Hobro og Viborg) betænkes 1365 i et testamente efter en Svend Olufsen i Skåne, måske samme mand?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 288: Klejtrup.
JF på Klejtrup kan også være Johan Friis [af Vadskærgård] han er geografisk noget nærmere.

Johannes Friis med Skram-våben er - med et spørgsmålstegn - placeret som bror til Lage Laurensen (Skram) (-1393-1403-) og Niels Laurensen (Skram) (-1411-).
Det ligner en anakronisme: Hvis Johannes 1388 er identisk med Johannes 1365 er han en hel generation ældre end Lage og Niels, hvis det er to mænd, så er han alligevel ½ generation ældre.

Beseglede 1388 for Ribe-bispen.
Bispen hed Johannes/Jens Mikkelsen og var bisp 1369-1388. Hans slægtsvåben var en svane.
Kilde: DGS nr 810½ - ikke afbildet, men henvisning til tegning i Langebeks seglsamling.
Det er hans testamente der besegles 2 dec 1388 af væbner JF(S) og desuden af en væbner Johannes Skram.
Kilde: DAS I nr 902 og 903.
I testamentet betænkes brødrene Jens Skram (-1388-1425/28) til Voldbjerg og Christiern Skram (-1388-1411-) til Mattrup (begge bliver riddere og ses på s 465 nr 1. og 2.) . Jens/Johannes beseglede lige før Johannes Friis (Skram), dermed må man tro at Jens er ældst af de to. Johannes Friis må være nært beslægtet med brødrene, fx fætter eller mellembror.
Det er usikkert, så jeg har trukket ham ud som sin egen private linie af slægten.

s 463 nr b. Lage Laurensen (-1393-1403-) til Vesterbæk
og nr c. Niels Laurensen (Skram) (-1411-) præst til Højer

De kan være brødre, men behøver ikke at være det.
Jeg har placeret dem som deres egen linie af slægten.

Niels var præst, men hvor han var præst nævnes ikke.
Det var i Højer.
Kilde: H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
-> O Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 18.

s 463-64 nr 1. rd Jon Jonsen 'Litle' (Skram) (-1396-1426- vel senest 1432) til Tovskov
gm Bege? Andersdatter (Stenbrikke) ()

1419 skrives han af 'Wibergh og Toveschowgh'.
Det første må være Wrberch eller Orebirk, idag Oregård i Skovby hrd på N-Fyn.
1555 skriver kong Christiern I et gældsbrev til Eggert Frille, hvor der står at Eggert indløste Orebirk fra rd Jon Litles arvinger i kong Eriks tid. Dvs før 1437/39.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 456.

'Toveschowgh' er Tovskov, 1432 skrives Claus Pedersen (Rosenkrantz) af Tovskov.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 783. Nr XI-2.
Derfor er han i Rosenkrantz-tavlen opført som svigersøn til rd Jon, men han har vel bare været foged. Han kunne være ansat til at styre gården til Anders Jonsen blev voksen (1444).
Konklusion: rd Jon var nok død 1432.

Stadfæstede fru Christines opladelse til Ribe Kapitel på al hendes ret til det gods Lage Degn skødede til Kapitlet, der også fik et skøde af ham selv på al hans ret til samme gods.
Og dermed har de to udpeget sig som arvingerne efter Lage Degn.
Brevet behandles øverst s 463 under Lage Degn, her er det dateret til 1443 - det må være en fejl da rd Jon som sagt var død 1432 eller senest 1439/40.
Hvem fru Christine er, må vi selv gætte os til.
Men under Lage Degn står hun som Esge Nielsens enke - han viser sig at være en Lange.
Se bemærkninger Lange Munk Bomøve 3 roser, under s 250-51.

Gm (Bege) Andersdatter (Eberstein) til Tovskov.
Jon betalte for Tovskov (kvittering 1406), så det er usikkert om han også giftede sig til en part, dvs hustruen er måske en konstruktion.
Under alle omstændigheder er hun og hendes far ikke af slægten von Eberstein men slægten 'Stenbrikke'.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke. Her s 221.

s 464 nr 2. Laurens Jonsen (Skram) (-1385-1400-)
gm Elisabeth Pedersdatter ()

1393 solgte han en gård i Birkelev i Vodder s i Hviding hrd til Lage Degn (Skram).
Det var hans hustrus gård, hun hed Elisabeth Pedersdatter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 572: Birkelev.

s 464 nr 4. Christiern Wille (Skram) (-1415-1429-)

1429 havde han pant i 'Øthleholms gård' i Jelling syssel, den tilhørte Per Henriksen (Prip).
Det er Ølholmgård i Langskov s i Nørvang hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1047: Ølholmgård.

Hans placering i stamtavlen er helt usikker.

s 465 nr D. Nicolaus Bramdroph (Skram) (- 1361-1365- før 1376) til Kogsted
gm Cathrine NN (-1376-)

Fik 1365 skøde på gården Kogsted.
Den lå i Højst s i Slogs hrd, men er borte.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 726: Forsvundne bebyggelser.

Cathrine mageskiftede Kogsted og gods i Abterp mark for gods i Schasted Mark og Bramdrup Mark.
Abterp Mark ligger i Brede s i Tønder-Højer-Lø herreder.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 690: Abterp Mk.
Schasted er Skast i Sdr Skast s, nabosogn til Brede.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 632-33: Skast.
Bramdrup ligger i Moltrup s lige NV f Haderslev.
Der er et voldsted Krejsel i sognet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 49-51: Moltrup s.

s 465 nr 1. rd Jens Skram (-1388-1425-) til Voldbjerg
gm Elsebe Nielsdatter (Glob) (-1388-) til Todbøl og vel Søgård

Nævnes 1388 i bisp Johannes testamente.
Han beseglede det.
Kilde: DAS I 902.

1421 beseglede han vidnet på Viborg Landsting om at Sønderjylland hørte til Danmark.
Kilde: DAS II nr B.V.1.

Elsebe (førte også søbladene).
Det har vi ikke kilder på.
Men Jens skrev sig til Todbøl 1422, den tidligere ejer var Niels Glob [m søblade], så det skal nok stemme alligevel.

Søgård i Sperring sø i Sjørring s var nok Elsebe's, den solgte de 1418 til bispen i Børglum.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 591: Søgård.

s 465 nr 2. rd Christiern Skram (-1388-1411-)
gm Kirsten Jespersdatter Råsted (-1388- før 1453) til Mattrup og et uvist Nørholm

Der er skifte efter Kirsten i 1453 (!), det ses under sønnerne Peder (s 466) og Niels (s 473). Så hun levede længere end Christiern.

Der er ingen arkivalier hvor han skrives til Mattrup, men den ses i skiftet 1453.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 625 Mattrup.
Og datterdatter Elsebe Hartvigsdatter kvitterer 1487 for sin arvepart, og alle hendes dalevende fætre og kusiner - Christierns børnebørn - medbesegler.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6058.

s 465-66 nr a. rd Peder Skram (-1418-1465- senest 1473) til Voldbjerg mm
g1m Elle Iversdatter (Krag) (- før 1461)
g2m Anne Nielsdatter Banner (-1461-1500-)

Til Hammergård (Vrads hrd).
Det ser jeg ingen kilder på. Men sønnen Ove havde den.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderbg a, s 662-63: Hammergd.
Se nedenfor s 470 nr 6) Ove.

Til Stovgaard.
Det ser jeg ingen kilder på. Men sønnen Niels havde den.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderbg a, s 669-70: Stougård.

1450 skrevet til Urup, dermed første kendte ejer.
Kilde: Trap: Danmark. bd 20 Skanderborg a, s 676: Urup.

1461 stiftede han sjælemesser bl.a for rd Jens Skram (farbror), Erik Persen og fru Karine, og Jens Bosen.
Parret må være Erik Persen (Glob) gm Karen Marquardsdatter (Skiernov). Erik må vel have arbejdet for Peder og gjort det godt.

Gav 1461 en gård i Birknæs i Hvidding hrd for sjælemesser for sig sine husfruer Anne og Elle ...
Læs: 'Bierkløff' nu: Birkelev i Vodder s i Hviding hrd og 2½ ager med byggested i Skern s, norden for Oldevad.
Formodentlig Skjern SØ f Ringkøbing.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1301.
Heraf ses at han 1461 var gift med Anne, så Elle var da død.

Elle Krag eller Elle Krabbe?

Slægtebogsfruerne - med Sophie Below (1590-1650) i spidsen - mener at Elle ikke var en Krag, men var datter af rd Iver Krabbe. På Sophie Belows fædrende gård Hastrup (Tyregod s i Vejle a), har hun set 3 skiftebreve mellem Elle og søsteren, hvor faderen er hr Iver Krabbe. Dertil en kong Hanses dom, hvor Elles datter Ellen Skram fik tildømt 4 gårde i Husby på Fyn, som havde tilhørte hendes 'oldefar' (dvs bedstefar) hr Iver Krabbe.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Uden år nr 12.643-646.
Kong Hans regerede 1481-1513.

Det kan modbevises:

På indersiden af en skabslåge i Hee Kirke ses Peder og Elles våben: Skrams enhjørning er godtnok malet sort i sølv (hvidt) felt, selvom den bør være sølv i blåt felt. Krags tre krager er sorte i sølv felt.
Over skjoldene er deres initialer HPS (hr Peder Skram) og FEK (fru Elle Krag).
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 628.

1461 stiftede rd Peder Skram til Voldbjerg sjælemesser for sig og sine hustruer Anne og Elle og dertil nogle andre.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1301.
Anne overlevede Peder, så der er kun to hustruer - ikke plads til nogen ekstra Krabbe.

Elle er født omkring år 1400. Hendes forældre var Iver Krag og Ane Spend, deres våben og forbogstaver ses på en lysekrone fra 1400-tallet, som hang i kapellet i Hee Kirke, nu på Nationalmuseet. Hans skjold er Krags 3 krager, teksten HIK = Hr Iver Krag. Hendes skjold er en sparre, teksten FAS = fru Ane Spend. Lysekronen er bl.a lavet af et hjortegevir, de små våben sidder hvor geviret krummer mest.
Kilde: Abildgaard nr 628-29.
Det er citeret i Krag-tavlen:
Kilde: DAA 1899 Krag [af Jylland] s 259 nr B.

Der er tingsvidener 1464 og 1474 på Voldbjergs ejerrække:
(gammel) Fru Elle(ne), rd Iver Krag, rd Johan Bjørnsen.
Kilde: Repertorium 1464 nr 1691.
Kilde: Repertorium 1474 nr 3457.

Det er svært at få hoved og hale på Sophie Belows påstand. De omtalte breve er tilsyneladende ikke bevaret.
Den ældste Iver Krabbe som vi kender, er af slægten Krabbe [af Østergård]. Han levede (-1523-1561), så han er et sekel for ung, han er oldebarn af Elle og rd Peder.
Slægten Krag var jysk lokal- og lavadel, vi kender ingen søster til Elle.
Husby på Fyn hedder idag Wedellsborg, dens ejere i 1300-tallet er ikke oplyst (den var i pant hos flere holsteinere). Det er overraskende at en Krabbe fra Limfjordsegnen eller en midtjysk Krag skulle have gods dér.

s 466 nr 1) Bege Pedersdatter (Skram) () - udgår

Hun skulle være gift med Niels Krabbe til Torp,
Niels Krabbe (-1487-1517-) ses i DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 10, hvor han kun er gift med Kirsten Bosdatter (Høg) til Tandrup i Thy.
Kilde: DAA 1898 Høg s 246 nr b) er enig heri.

s 466 nr 2) Ellen Pedersdatter Skram (-1487-1489-) til Voldbjerg
gm Erik Christiernsen (Skram m stige) (-1454-1487) til Lindbjerg

1486/87 havde Predbjørn II Podebusk anlagt sag mod hende, så hun måtte rejse til Sjælland.
Mens hun var væk havde Niels Juel til Åbjerg udmeldt 12 selvejere, da han ville lave offentlig vej på en mølledæmning ejet af Ellen. Kongens retterting nedsatte 9 maj 1487 en kommission til at se på sagen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6074.

Sønnen Iver Eriksen (Skram m stige) fik (måske 1474) på Vrads hrds ting en lovhævd på to gårde kaldet Lousgård (Lønsgård i Linnerup s) på sin mors vegne. Årstallet er usikkert, Trap har det som 1485.
Kilde: Repertorium vist 1474 nr 3574.
Så Lønsgård er gammelt Skram-gods.

s 466 nr g) Johanne Christiernsdatter (Skram) ()
gm Iver Clausen (Dyre) (-1494-1539-) til Sø

Johanne skrevet til Ålegård.
Hendes mand Iver var foged på Ålegård 1505-1515, den tilhørte Børglum-bispen. Om Johanne blev enke og fortsatte i stillingen vides ikke, fogederne 1515-1535 er ukendte, men ejet den har hun ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 406: Ålegård.

Johanne rejste sag mod sin stedsøn Claus Iversen, men tabte den 1528 fordi hun ikke havde de originale breve på godset, kun vidisser (beedigede afskrifter).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 63.
Kilde: -> Kolderup-Rosenvinge: Gamle Danske Domme. Bd 3 s 358 (rettelse).

s 466-67 nr h) rd Peder Skram (vel 1491-1581) til Urup, admiral

Født 1491 eller snarere 1503.
Han holdt 1518 skifte med sin halvsøster Johanne's mand Iver Clausen (Dyre). Så må han være mindst 18 år, dvs født senest 1499. Så 1503 bortfalder.
Kilde: DAA 1891 Dyre s 150.

s 467 nr (1 Christen Skram (-1566)

Christiern.
Ligstenen i Østbirk Kirke staver Christen, den er lagt 1579 af faderen.
Død på Guldborg Enge.
Ligstenen skriver at det var på krigstogtet til Skara i Sverige.
Kilde: Abildgaard nr 577.

s 468 nr (2 Peder Skram (-1566)

Ligsten i Østbirk fælles med storebror Christen.
Kilde: Abildgaard nr 577.

s 468 nr (12 Niels Skram (1555-1601) til Urup, Arlösa og Skedala
og s 469 nr (16 Margrethe (-1609-) af Arlösa - søskende

Niels født 27 feb 1555 på Helsingborg Slot.
Rosenkrantz-tavlen har 8 mar.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 687-88 nr I-106.

Niels tilskiftede sig 1580 Arløse fra Kronen.
Margrethe til Arløse.
Enten har Margrethe deltaget i mageskiftet i 1580, eller også bør hun skrives AF Arlösa.
Arlösa ligger i Enslöv s i Tönnersjö hrd i Halland. Det er indenfor Halmstad.

Til Hessel (Gislum hrd).
Den ligger i Lovns s ved limfjorden, men der er ingen årstal eller kilder på at Niels har haft den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1212: Hessel.
Derimod arvede han gennem sin mor en lod i Hessel ved Grenå, han ses som medejer 1582.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 958: Hessel.

Niels fik 1585 tilladelse til at nedbryde den ubrugte kirke i Vrold ved Skanderborg, og bruge materialerne til Urups kirke, dvs Østbirk. Det blev til kor 1589 og våbenhus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 473: Vrold Kirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 674: Østbirk K.

1595 havde han udvidet og ombygget Urup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderbg a, s 676-77: Urup.

s 468-69 uden nr Elsebeth Skram (1588-1636-) til Urup, Hevringholm, Lynderupgd i Jylland, Ruuthsbo i Skåne og Skedala i Halland
gm Esge Bille (-1589-1608) til Svanholm

Til Gunderup (Gislum hrd).
Den tilhørte da slægten (Bjørn).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, Strandby s: Gunderup.
Læs: Gundralöv (nu Ruuthsbo) i Bjäresjö s i Herrestads hrd, 5 km VNV f Ystad. Den havde hun fra sin morfar.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 687-88 nr I-73.

s 469 nr (13 Elsebe Skram (-1617-)
gm Ove Bille (1562-1618) til Lindved på Fyn

Begravet i Højby Kirke.
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr III-18.
Der er en tilmuret krypt under koret i Højby Kirke, ingen ved hvem der ligger der.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 264: Højby Kirke.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Odense a, Højby.

s 469 nr (17 Johanne Pedersdatter Skram (-1620)
gm Hans Lange (1542-1609) til Breining og Kærgård

Hun købte Hersomgård antageligt ca 1610 af Anne Munk (Lange) enke efter Børge Trolle, Anne sad med stor gæld efter Børge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 285 Hersomgård.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser). s 261-62.

s 470 nr 6) Ove Skram (-1487-1528 - før 1537) til Hammergård

Til Hammergård, men der er ingen årstal på det.
1504 skrevet af Hammergård, da han købte en gård i Kollemorten af Asmild Kloster.
Kilde: Repertorium 1504 nr 10.225

s 470 nr a) Christen Skram (-1531-1534?)

Faldt (måske) 15 okt 1534 for Aalborg.
Slaget ved Svenstrup (10 km SSV f Aalborg) stod 15 el 16 okt 1534. Det var adelen der angreb skipper Clements bondehær men blev slået. Ikke at forveksle med Johan Rantzaus indtagelse af Aalborg, hvor bønder og borgere blev nedslagtet, det var 18 dec 1534.

s 470 nr (1 Ove Skram (-1558-1581) til Hammergård

Han var 1567 meddommer på Kællinghøl i en tvivlsom dom til fordel for Laurids Rostrup til Ristrup, dommen blev året efter kendt ugyldig.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 334.

s 470-71 nr (b Otte Skram (1569-1606)

Immatrikuleret 1582 i Rostock.
Som 13-årig?

Studerede 10 år, smådreng 3 år, tjente i Østrig, deltog i den polske krig, drog 1589 mod Det hellige land.
Kronologien hænger jo ikke sammen, 1582 + 10 + 3 = 1595, da var han forlængst hjemme igen.
Han var givetvis smådreng før han studerede, og det kan max blive 5 år.
Hvilken polsk krig? Et af indfaldene i Rusland mod den aldrende Ivan 'den grusomme'?

Blev stukket ned i Viborg af præsten til Thorning Erik Sørensen.
Præsten pralede med sin styrke, Otte udfordrede ham, præsten viklede Ottes kårde ind i sin præstekjole og vred den fra ham - og stak ham ned. Han flygtede til Sverige.
Kilde: Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1870-79. wiberg-net.dk

s 471 nr d) Niels Skram (-1541-1542-)

Deltog 1541 i forhørene efter drabet på Niels Markvardsen (Skiernov).
Han døde ellers fredeligt 7 apr 1560.
Det var sønnen Niels Nielsen (Skiernov II), der blev dræbt 1540 i slagsmål i borgestuen på Gl Estrup.
Kilde: DAA 1916: Skiernov [II]. s 437.

s 471 nr (3 Anne Pallesdatter Skram () - tvivlsom

Skal have overlevet alle sine søskende. Søsteren Kirsten levede 1588.
Under hendes moster Anne Jørgensdatter Skovgård, står der at moster nok arvede Varho fra sin søsterdatter Kirsten.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 481-82.
Hvorfor ikke fra søsterdatter Anne der vist levede længst?
Vel fordi hun blot er et ekko af sin gamle moster.
Jeg medtager hende ikke i stamtavlen.

s 472 nr (3 Jacob Skram (1547-1625) til Dejbjerglund og Fruergård
gm Dorthe Godskesdatter Friis [af Vadskærgård] (-1638-)

Dræbte 1577 Otte Galskyt.
Otte blev dræbt sep 1575.
Kilde: DAA 1893: Galskyt s 170.
Kilden ser ud til at være den samme, i Skram-tavlen:
Kilde: Kancelliets Brevbøger (trykte udtog) 1576-79 s 141.
I Galskyt-tavlen:
Kilde: Jyske tegnelser 1577 fol 228.
Kilde: Kinch: Ribe. Bd 2 s 143.
Uden at have studeret kilderne vil jeg mene at den tidlige og mere præcise datering, ser mest rigtig ud.

Siges begge at være begravet i Sdr Felding Kirke eller Højslev Kirke.
I Højslev s havde svigersønnen Gunde Rostrup part i Stårupgård.
Jacob ligger i Sdr Felding, Fruergårds sognekirke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 386: Fruergård.

s 472 nr (5 Anders Skram (-1578-1610-1618/19) til Dejbjerglund
g1m Mette Iversdatter Skram [m stige] (-1597- senest 1506)
hun g1m Jørgen Munk (Lange) (1575-1589) til Volstrup

Rettelsen 1940 skal ramme denne Anders til Dejbjerglund.
Men dødsdato og -sted viser klart at den handler om sønnen Anders Andersen Skram på den følgende side.

Sag 1610 mod Peder Skram (Fasti) på dennes søsterdatter jfr Ide Munks vegne om gælden efter sin første hustru. Ide er steddatter til Anders.
Peder stige-Skram er svoger, bror til Anderses Mette = Ides mor (dobbelt-svoger: Han er gift med Anderses søster). Derfor er Peder formynder for Ide.
Peder rejser sag 1606 (11 mar) fordi der ikke er skiftet efter Jørgen Munk, så Peder kan ikke administrere Ides arv.
Anders er tidligere (vist 1596) dømt til at udlevere en bevidnet fortegnelse og jordebog, det er ikke sket.
Anders har holdt et skifte - dårligt beskrevet - med Ides farbor Iver Munk, og Iver har sat sig på en del af godset, selvom han ikke er arveberettiget.
Anders bliver igen dømt til at lave den fortegnelse, han udbeder sig hjælp, og får Preben Gyldenstierne og Eske Brock.
De får fortegnelsen klar til 4 jun som dommen kræver.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 823. Og bd VIII s 351, 363.
Det er næppe 1610, for Ide blev gift 20 aug 1609, og så er det jo manden Anders Friis [af Haraldskær] der skal rejse sag. Monstro 1610 er en skrivefejl for 1606?

Ca 1618 havde han leveret tømmer til Skælskør, (vel fra Elines Gerdrup) og borgmesteren rejste sag mod ham.
Han sendte først een, så en anden repræsentant, forvirring opstod på bytinget, og det endte med at både byfoged og borgmester mistede deres stillinger.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 874.

s 473 nr (b Anders Andersen Skram (1612-1618)

Rettelsen i DAA 1940 er til ham, ikke til faderen.

s 473 nr 2) Kirsten Nielsdatter Skram (-1477-) til Mattrup
gm Erik Styggesen (Rosenkrantz) (-1482-1535) til Frøslevgård

Efter de Lindenov'ers Ahner skal hendes Moder have ført de Søblade Skinkel'ers Vaaben.
Jeg elsker den slags præcise kildehenvisninger.
Det må være hendes barnebarn Anders Hansen (Lindenov)s ligsten i Gauerslund, her ses ganske rigtigt et søblade-om-rose våben på Kirstens mors plads.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 607.
Men desværre - af Anderses 4 oldemødre på stenen, er der kun een vi kan genkende - og hun er endda fejlplaceret.
Så det kan vi ikke regne med.

Savnes s 473 nr e. NN Christiernsdatter Skram (- før 1487)
gm Hartvig NN (- før 1487)

Hun deltog i søskendeskifte med rd Peder Skram, og fik en gård i 'Wroby i Ærts s i Andz hrd', dvs Vrå i Lejrskov s (navneskift fra Erst) i Anst hrd, lige V f Kolding.
Den arvede datteren Elsebe Hartvigsdatter.
Det ses i en vidisse 1497.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8496b.
1487 skrev deres datter Elsebe Hartvigsdatter en kvittering på sin arvepart i Mattrup, da er hun enke efter Godske Barsebek, og forældre hører vi ikke om så de er for længst døde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1487 nr 6058.

Den nyere Slægt

Der er en del godstransaktioner i Trap, som ikke er med i liniens stamtavle.

s 473 uden nr - liniens stamfar Hans Skram (-1571-1631?) til Hammergård mm

1624 købte han Skovbygård (Hammerum hrd) af sin broder Jacob Skram.
Broder? Han er opført som fars fætter.

1621 fik han en part af Jernit i pant af Verner Parsberg.
Det er vanskeligt at se hvordan Verner har fået den, hovedgården blev oprettet 1583 af hans farbror Valdemar.
Efter Trap mageskiftede Hans 1624 med Valdemar Parsbergs svigersøn Claus Daa (Hanses svoger),
som fik Hanses part af Bonderup (nu Lerkenfeldt), mens Hans fik Clauses tredjepart af Jernit.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 572-73: Jernit.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 265: Bonderup (Lerkenfeld).
Det giver mere mening.

s 474 nr 1. Ellen Hansdatter Skram (-1646-1657 - senest 1684)
gm Alexander Grubbe (1631-1700) til Søndersthoved

1651 købte Ellen Donneruplund.
1684 skødede hendes enkemand Alexander den til hendes brodersøn Otte Skram til Todbøl. Så da er Ellen død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1064: Donneruplund.

s 474 nr 1) Valdemar Skram (junior) (-1699-1720/22) kaptajn

Der er ikke taget stilling til hvem der var moderen.
Det må være faderens første hustru Ide Marie Ovesdatter Juul ().
1699 har Valdemar været officer og underofficer i 5 år, altså fra 1594. Sætter vi ham til 19 år ved første udnævnelse, er han fra 1675. Hans farfar er gift 1646, der er lige 29 år imellem. Hvis han var af andet ægteskab, ville han ikke være gammel nok.

s 474 nr 5) Elisabeth Kierstine Skram (-1722-1746-)

1746 indgav hun meddelelse om sin slægt....
Det er Klevenfelds indsamling, kaldet 'stiftsrelationer'. Hendes bidrag kan læses i PHT. Hun er også af faderens første ægteskab.
Kilde: Klevenfeldts Stiftsrelationer i Personalhist.Tidsskr.1881.

s 474 nr 4) Anne Skram (-1707-1722-)

Mon den jomfru Skram som 1707 opholdt sig på Eriksholm.
Sandsynligvis, der er ikke andre adelige jomfruer Skram at vælge imellem, end hende og søsteren.

Levede 1746.
Beklager - det er der ikke belæg for.
Søsteren nævner hende ikke i sin indberetning (stiftsrelationerne), og hun er ikke på Eriksholm (Ågerup s i Merløse hrd) i 1748 da Stiftsrelationerne her blev skrevet.
Kilde: Klevenfeldts Stiftsrelationer, Sjæll. Personalhist.Tidsskr 1883 s 169.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1892 Skram [m stige]

Vaaben Skram [m stige] våben: En stormstige. Våbenfællesskab med Fasti, Spliid og Bryning. Slægten tog ca 1500 navnet Skram (efter slægten m enhjørningen) og kaldes 'stihage-Skram' (rettere 'stige-Skram'). Jysk uradel, kendt (-1349-1613/73).

Stamtavle sammen med Fasti og Splid i DAA 1892, 130;
Rettelser i DAA 1897, 498; 1901, 550; 1906, 491; 1915, 592; 1923, 550; 1936, 121; 1940, 168; 1953, 39; 1955, 114.

Oversigts-stamtavle: Skram stige
Skram [m stige] har stamtavle sammen med Fasti og splid. Det er der ikke belæg for, se bemærkninger Fasti Splid. Så her er slægten udskilt som helt sin egen.

Skram [m stige] dukker op i Tønder med navnet Sönnich (som er frisisk), så de stammer vel fra marskegnen.

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle stige-Skram'mer.

Navn

Kært barn har mange navne - det har denne slægt også:
    - Stihage-Skram er brugt af slægtebogsfruerne. Det er sådan set noget vrøvl, i og med at de netop IKKE havde hage på deres stige.
    - Skram (Fasti) er brugt af mange historikere, eftersom de står i denne stamtavle. Der er som sagt ovenfor ikke belæg for noget slægtskab, så det er forvirrende og kan ikke anbefales.
    - stige-Skram er en bedre betegnelse end slægtebogsfruernes.
    - Skram [m stige] er det mest korrekte.

Retssager

Slægten havde gennem mange år 3 sager om tilliggender til Voldbjerg:
    - Voldbjerg Grube eller Hestehave
    - Bredholm
    - Hover Mølle
Der er mange breve bevaret om de sager - måske endda alle. Bredholm-sagen viser at lavadelsmænd ikke skulle stole for meget på lov og ret.

Stamtavlen

(Overskriften hedder Linien Skram).

s 133 nr 1. Peder Christiernsen (Skram m stige) () til Ørregård - konstrueret
gm NN () - ukendt

Rettelsen 1901 skriver at han var gift med en Daa (Fru Karen Krabbes Aner i Vinderslev Kirke).
Det er næppe Daas våben, Daa har blå himmel over muren, i Vinderslev er farven (idag) sølv. Både på epitafiet (tidl altertavle) og på kalkmaleri i loftet (de er restaureret flere gange). Så skjoldet stemmer med Galskyt og med mur-Kaas, som begge kendes i Nord- og Vest-Jylland. Daa på denne tid er på Sjælland og Lolland, så Daa er et dårligt gæt.
Men Karens sidste 8 våben er fælt forbyttede. Der er 3 helt ens: Skrå mur, på hjelmen 2 horn. Eet af dem gælder en Kaas [m mur], selvom de oftest har to liljestilke på hjelmen, hvor Daa og Galskyt har horn.
Konklusion: Peders hustru var næppe en Daa. Men grundet forbytningen kan vi ikke sige mere om hende. Og vi ved heller ikke, hvilke af de mange mur-slægter de to andre murvåben repræsenterer.
Kilde: Abildgaard nr 492.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/vinderslev.htm
Kilde: DAA 1892: Galskyt.
Kilde: DAA 1944: Daa.
Som så ofte er der fjel i Thisets Våben-anetavle-oplysninger.

s 133-34 nr 1) Iver Christiernsen (Skram m stige) (-1446-1499-) til Ørregård
gm NN ()

Gm Elne Henningsdatter Podebusk.
Det er baseret på:
1446 beseglede han til vitterlighed for (sin svigermor) Kirsten Jensdatter Falk.
Det 'svigermor' må være ønsketænkning.
Elne ses uden nogen Iver 1484.
Se bemærkninger Putbus Podebusk, s 362 nr e)

s 134 nr 2) Erik Christiernsen (Skram m stige) (-1454-1484/85) til Voldbjerg
g1m NN Sivertsdatter (Blaa) () - hun udgår
gm Ellen Skram [m enhjørning] (-1487-1489-)

Erik opkøbte gods mange steder og indværgede Voldbjerg mm med lovhævd. Jeg citerer ikke de mange breve i Repertorium her.

1466 skrev han sig til Urup (Ellens), da han indværgede hele Kibæk by med alle øde byggesteder og mølle og dertil flere gårde i Assing s.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1466 nr 2203-04.

1484 starter sagerne om Bredholm:
1484 (uden dag) fik Erik tingsvidne af Hind hrds ting, om at ingen før end i år havde klaget på den holm, der ligger N f Søgård og V f Ølstofte Vad. Navnet Bredholm er senere tilskrevet.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5577.
Gården Ølstofte ligger i Hee s ligesom Voldbjerg.

1485 (12 maj) får sønnen Iver tingsvidne fra Hind hrds ting,
at Bredholm, der ligger Ø f Salsholm har hørt til Voldbjerg i rd Iver Krabbes og rd Peder Skrams og Erik Christiernsens tid. Nu klager Søren Christensen Ged på den.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1485 nr 5676.
Her nævnes Erik blandt de døde.

g1m NN Sivertsdatter (Blaa).
Kildehenvisning til Klevenfelds samling.
Men det ser ikke troværdigt ud. Blaa er på Lolland, Erik bor i M-Jylland, og begge hører til lokaladelen, som i reglen er - lokal.
Der nævnes ikke noget lollandsk arvegods.
Datteren Ingeborg skulle have denne (Blaa) som mor, men på hendes dattersøns ligsten er våbnet Skram [m enhjørning]. Det er Hans Lykke (-1553) til Havnø, hans sten er i Grinderslev Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 473.
Datteren Anne ligeså, hendes oldebarn Margrethe Lange (-1622) har ligsten i Nørup med 16 anevåben - alle korrekte! Her ses også Skram [m enhjørning].
Kilde: Abildgaard nr 597.
Så Ellen Skram er mor til alle børnene.

Klevenfelds konstruktion er nok et forsøg på at forklare 1486-88-skiftet om Jersore på N-fyn, hvor der optræder en Erik Christiernsen og en Jørgen Borkvardsen. Jørgen har i sit segl et våben der minder om Blaa, men der er en tværdeling mere. Eriks segl er ikke kendt. Denne kobling Lolland - V-Jylland - N-Fyn tror jeg ikke på. Thiset heller ikke, han har en anden konstruktion i stamtavle Limbek, men han har ikke fået denne (Blaa)-dame ryddet ud.
Jeg har en tredje konstruktion: Se bemærkninger Limbek, under s 269 nr (1 Jørgen Borkvardsen (Jersore).

Er vel næppe den Erik Christiernsen, som 1480 er hofsinde hos junker Hans.
Nej, det er rimelivis EC til Stensgård på Als, hans segl ses 1494.
Kilde: DAS II nr A.XXI.1

levede 1487.
Det må gælde Erik på Als.

Ellen får som enke tinglæst et tingsvidne (fra 12 maj 1485 nr 5676) på Viborg Landsting, det sker før 2 sep 1486 (ny landsdommer), så Erik levede ikke 1487.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede breve nr 13.056.

s 134 nr a) Anne Eriksdatter (Skram m stige) (-1500-1516)
gm Eggert (Gjordsen) (-1481-1500) til Solvig og Tønde

Anna var - ligesom Eggert - grundig og omhyggelig med at få papir på Solvigs tilliggender.
Læs selv i Repertorium.

1502 fik Jes Christensen tingsvidne på Slogs hrds ting, at Domkapitlet i Ribe ikke havde rettigheder i St Tønde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9643.
Jes ses senere som Annes svend.

1500 fik Anne - med sin formynder Peter Rantzau - tingsvidne på Eggerts ret i 'Møskær' som afdøde abbed Claus i Løgumkloster havde gjort krav på.
Claus Iversen (Rosenkrantz) er medudsteder (Eggerts fars svoger).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9087.

1505 fik hendes svend Jes/Nis Christiernsen to sognevidner på Hostrup og Højst kirkegårde at Store og Lille Råde havde hørt til Solvig i mands minde. Da Hans von Ahlefeldt var amtmand på (Ll) Tønder (det var 1483-1476) havde han klaget på gårdene, så havde Eggert Gjordsen (1496) taget lovhævd på Råde og alt sit gods.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10.320 og 10.327.

Anne er nævnt 1505 og døde 1516.
Kilde: DAA 1894: Gjordsen. s 132.

s 134 nr b) Ingerd Eriksdatter (Skram m stige) (-1504-1517-)
gm Lucas Glob Krabbe (-1481-1543) til Østergård (Nissum)

1497 (20 dec) udstedtes en vidisse af et skøde (uden år) hvor Elsebe Hartvigsdatter skøder jfr Ingerdt Ericsdatter en gård i Vrå i Lejrskov s (navneskift fra Erst s) i Anst hrd.
Den gård fik Elsebes mor i søskendeskifte med rd Peder Skram.
Skødet er medbeseglet af Niels Thomesen (Lange) til Tyrrestrup,
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8496b.
Dermed er Elsebe kusine til Ingerds mor.
Medbesegler Niels Thomsesen (Lange) er Ingerds svoger:
Ingerds bror Iver er gm Sophie Galt,
Sophies søster Ide Galt er gm Niels Thomesen (Lange).
Den ene vidisse-udsteder er Glob Krabbe, men de er endnu ikke gift.
Den anden vidisse-udsteder er Kjeld Iversen (Juel), hans hustru er fætterdatter af Niels Thomesen (Lange).

1504 (25 jan) indværgede jomfru Ingerd gården med lovhævd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1504 nr 10013.

s 134 nr c) Ingeborg Eriksdatter (Skram m stige) (-1527-) til Strandet
gm Bertel Kaas [m sparre] (-1459-1496-) til Nørgård

Ingerd.
Både under manden og i Trap hedder hun Ingeborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 233: Strandet.

Hun levede endnu 13 jan 1527.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre] s 198 nr 6).

s 134 nr e) Iver Eriksen (Skram m stige) (-1474-1496- før 1520) til Voldbjerg og Krejbjerggård
gm Sophie Mogensdatter (Galt) (-1496-1520-1532-) til Rudbjerggård på Lolland

1474 fik han lovhævd på Vrads hrds ting på 2 bøndergårde Lousgård.
Kilde: Repertorium 3574.
De blev til den lille hovedgård Lønsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 661: Lønsgård.

Sophie levede enke 1527.
Og allerede 1520.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 175.

s 134 nr g) NN Skram [m stige] ()
gm Mogens? Spend ()

Om han hed Mogens er usikkert, se ny stamtavle Spend.
Men de er gift omkring 1492. Se bemærkninger Spend, Spend [m sparre] nr 7.

s 134 nr (1 Erik Skram [m stige] (-1528-1568) til Hastrup
gm Maren Lauridsdatter (Løvenbalk) (-1554) til Tjele

Sagen 1554 mod Knud Mogensen (Løvenbalk) (hustruens brorsøn) om Knuds fædrendearv i Tjele blev vundet, på trods af at Knud kunne bevise at han var ægteskabelig søn og hans mor adelig. Argumentet var at hans far og mor havde stoppet det ægteskabelige samliv (!)

Erik førte også sag 1552 mod Thomes Thomesen (Sehested) gm Karen Eriksdatter (Løvenbalk) (-1515-1548- før 1552) om Løvenbalk-arv.
Kilde: DAA 1903: Løvenbalk.

s 135 nr (a Laurids Skram [m stige] (1530-1587) til Hastrup

1578 fik han Kjeldkær nær Vejle ved mageskifte med kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1095: Kjeldkær.

1579 forlenet med Strö i Skåne - men kun for et par måneder - så fik han Nørvang hrd i stedet.

1583-85 forlenet med Øster hrd.
Øster hrd er en massebetegnelse. Her er det Øster Horne hrd, NØ f Varde.
Kilde: DBL2.

s 135 nr (c Jørgen Skram [m stige] (1534-1592) til Tjele
gm Hilleborg Daa (1549-)

Mere om ham i DBL.
Her ses at han 1573 blev forlenet med Torupgård.
Kilde: DBL2.
Læs: Tordrup (nu: Frisenvold).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 796: Tordrup - Frisenvold.

s 135 nr (d Anne Skram [m stige] (1540-1612) til Lyngbygård
gm Christen Munk 'den unge' [af Havbro] (-1559-1612) til Gjessinggård

1579, dvs før de blev gift, mageskiftede Anne med kronen og fik Lyngbygård lige V f Århus. Der medfulgte noget gods i Norring by og Norring Ris i Folby s, Sabro hrd lidt længere mod N.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 214: Lyngbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 239: Norring.

s 135 nr 7. Maren Lauridsdatter Skram [m stige] (1564-1623) til Tjele, Korsøgård og Fårup
gm Jacob Hardenberg (-1582-1602) til Mattrup

Maren er nok begravet i Jelling Kirkes gamle kapel (brændte 1679). Ihvertfald fik hun 1620 kongebrev til det, mod at betale murstenene til kirkens hvælvinger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1115-16: Jelling K.

Hun nedlagde landsbyen Fårup i Jelling sogn, men der kendes ikke brev på at hun oprettede Fårupgård som adelig sædegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1116: Fårup.

s 135 nr (b Jacob Skram [m stige] (1533-1570) til Hastrup

... vel dog forskellig fra den J S, der 1557 blev forstander for Næstved Hospital.
Ja, han var ikke adelig.
Kilde: DAA 1916: Skram [m enhjørning] s 472.

s 136 nr 2. Maren Skram [m stige] (-1673) til Rammegård
g1m Hartvig Huitfeldt (1582-1637) til Skjelbred i Norge
g2m Balthazar Gebhard I von Obelitz (1640-1707) til Rammegård senere til Åbjerg

Skjelbred ligger i Eiker, 55 km SV f Oslo nær Vestfossen, 10 km NØ f Kongsberg.

Balthazar født på Møllenhagen.
Læs: Millienhagen i Pommern, 25 km SV f Stralsund.
Kilde: DAA 1974: Obelitz. Nr 1.
(Det var da en fordvanskning).

s 137 nr (g Inger Skram [m stige] (-1606- senest 1610)
gm Christen Prip (-1580-1611 senest 1622) til Øland

Christen g før 1594 m Barbara Vind.
'før 1594' udgår: 1) der er ingen kilde, 2) det ses ikke i de øvrige (senere) stamtavler (Christen var gift 4 gange) og 3) Barbaras første mand Christen Lange [m een rose] (-1572-1604) skal vel lige nå at dø først.
Kilde: DAA 1909: Prip. s 373-74.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 187.
Om Barbara Vind: Se bemærkninger Vind.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. Nr I-6 og I-15.

Ægteskabet bliver meget kort, Barbara Vind døde 14 dec 1609, når Inger er død i 1610 og både hun og Barbara er begravet i Harring Kirke, så har Christen ikke overholdt sørge-året.

Rettelsen 1897: Nr 2. Peder Astradsen (Skram m stige) (-1349-)
og savnes Jens Astradsen (Skram m stige) (-1349-)

Fejlnummereret. Tavlens stamfar Christiern Astradsen får i rettelsen nummeret 1. Det er usystematisk, for næste generation er også nummereret med: 1. 2. 3. osv.

Peder nævnt 1349.
Hvis Peder skal med i slægten, hvorfor skal hans formodede storebror Jens så forbigås?
Begge nævnes som vidner 22 okt 1349: Paa Ginding Herredsting skænker Hr. Albert Albertsen (Eberstein)s enke Ingerd Jensdatter og hendes sønner en Gaard i Felde til S. Mikkels Kirke i Sale (dvs Sahl).
Thiset opgiver som kilde (en kildehenvisning i en rettelse: Hurra): O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld herreder, men brevet er optrykt i samme dr Nielsens: Harsyssels Diplomatarium. 1895. Det er nr 8, og her nævnes blandt medbeseglerne:

    Johannis Arnest sun,     <--
    Cristierni Bygbær,
    Cristierni Harthæbo,
    Nicholai Papæ,
    Petri Arstes sun et     <--
    Petri Magnes sun

Sandsynligvis alle væbnere. Sandsynligvis i aldersrækkefølge. Seglene er ikke bevaret.

1406 (13 maj) udstedes tingsvidne på Hind hrds ting, at Peder Arythsons Arvinger pantsatte til Ester Nielsdatter for 12 Mark Sølv i Bopenge: Damgaard og Bjerggaard i Rindum og Tingsgaard i No Sogn.
O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 16.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1940 Skrandi (Schrandi)

Vaaben Skrandi (Schrandi) våben. Det eneste bevarede segl har ingen skrådeling, og månen ligger med hornene nedad. Lille sønderjysk uradelsslægt, også stavet Schrandi, kun kendt (-1487-1537-). K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1940 s 99.
Ingen rettelser i DAA

Stavning

I Trap stavet Skrandi. Når Claus i sit segl skriver .grandi, er der vel ikke nogen Sj-lyd. (Punktum her brugt for et ulæseligt bogstav).
Kilde: DAS II nr G.II.11.
Så stavningen Schrandi må anses for en germanisme.

Indledningen

En liggende, tiltagende sølv måne.
En liggende måne ligger enten på ryggen eller på hornene. En stående måne er tiltagende (hornene mod dexter) eller aftagende (som et C). Liggende og tiltagende er både upræcist og selvmodsigende.
I NDA: en tiltagende måne.
Kilde: DAS II (se nr ovenfor) har en liggende måne med hornene nedad, og feltet er udelt.

Hjemmehørende i Sottrup s NV f Sønderborg.
Det er i nabosognet Ullerup.

Ved den vestligste gård i landsbyen Avnbøl, hvis sydlige del nu gennemskæres af jernbanen.
Gårdens eller landsbyens sydlige del? Banen går tæt nord om landsbyen. Det er voldstedet der gennemskæres.

Skrandisgård, hvis navn er bevaret i Skrandistoft.
Der er skam også en Skrandisgård, men ikke på voldstedet.

Tillige [foruden Skrandisgård] ejede familien Langekærslund (Nu Lajkjergård).
Ladkær (1543 Lackergård) er en helt tredje gård.
Der mangler et 's', det er Langeskærslund (ca 1500: Langeszkerlundt).
Senere - efter Skrandi'ernes tid - overtog den navnet Skrandisgård. Senere Egeskovgård.

1528 angiver astrologen dr Lyder Reventlow at hans stedfar Erik Schrandi var ejer af Avnbøllund.
Det er ikke med i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 sønderborg a, s 1191: Avnbøllund og 1193: Langeskærslund / Skrandisgård.

Stamtavlen

s 100 gen 2 nr 1. Claus Eriksen Schrandi (-1509-1515-) herredsfoged

Herredsfoged i Sønder hrd.
Als Sønder hrd? eller Sønder Rangstrup hrd? eller Sønder Tyrstrup hrd?
Det er Als Sønder hrd.
Kilde: DAS II nr G.II.11.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Skriver [II]

Vaaben Skriver [II] våben: Et ulvehoved. Tinkturer (farver) ukendte. Skånsk uradel, kun to mand kendt (-1406-1467-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Skriver-slægtens medlemstal er fordoblet!

Landsdommer Niels Skriver [II] (-1406-1413-) i Skåne havde nok en søn:

Hans Nielsen (Skriver II) (-1427-1467-) i Assartorp
gm Elne Nielsdatter (Gagge) ()

Se bemærkninger Rosensparre, under s 374 nr 2. Truid Jepsen (Rosensparre).

Hanses hjelmtegn var to strudsefjer.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LVIII.2. (Niels er nr .1)
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 259: Gagge I. Se bd III.
- og s 333: Peder Ebbason mfl. Se bd III.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Skytte [IV]

Vaaben Skytte [IV] våben. Farver ukendte. Også set spejlvendt. Skånsk uradel, een af dem hed Skytte. Kun 1½ familie kendt (-1360-1393-). K: Achen, Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

Slægten har stamtavle i:
    Jan Raneke:
    Svenska medeltidsvapen
    bd 1-3.
    1982-85.
Side 733.
Der kendes 6 personer.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 Skytte [III, af skåne]

Vaaben 'Skytte' [af Skåne] el [III] våben. Farver usikre. (Der er 14 slægter Skytte!). Skånsk uradel, kun een mand brugte navnet. Kun kendt (-1353-1428-).

Stamtavle i DAA 1917, 485. Ingen rettelser.

s 485 uden nr Botulph Aagesen (Skytte) (-1356-1412- før 1429)
g1m NN Hansdatter (Morsel) ()
g2m Ingerd Pedersdatter (Urup) (-1395-1429-) til Skepparslöv

Medbeseglede 1360 for Niels Pedersen af Slangerup.
Han er en Sparre [af Sjælland].
Kilde: DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 504.

Solgte til beskeden mand Hans Krabbe....
På denne tid er en 'beskeden mand' eller 'vir discretus' en væbner. Senere betyder det en bonde.
Troels Dahlerup: Danmark. I: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971.

Skødede Skepparslöv til fru Ide af Gladsaxe.
Det er Ide Pedersdatter (Falk), enkefrue til Gladsax i Skåne.
Kilde: DAA 1892: Falk. s 121.
Skepparslöv ligger i NØ-Skåne, lige VSV f Kristianstad.

G2m ingerd Pedersdatter af Skepparslöv.
Hun er en Urup.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 173.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Skytte [V]

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Nedlagt

I NDA består slægten af Peder Palnesen 1342 som den ældste og Laurids Clausen 1489 i Norge som den yngste.
Den fører samme skjold som Taa [af Kragelund].
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.

Skytte-navnet må komme fra Hennekinus Andersen Skytte (Taa), han og Peder (og hvem der ellers var indregnet i Danmark) blev 1921 inkluderet i slægten Taa [af Kragerup].
Kilde: DAA 1921: Taa.

Laurids Clausens slægt er uvis, han står som uplaceret i stamtavle Taa.

Andre med samme skjold ses som uplacerede i den tavle, en del af dem er en lille norsk slægt i Bohuslän (dengang norsk).
Se bemærkninger Taa.

Dermed er slægten Skytte [V] nedlagt.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 Smalsted

Vaaben Smalsted våben. Våbenlighed med Wohnsfleth fra samme egn, og med Kortsen. Holsteinsk uradel, kendt (-1220-1618).

Stamtavle i DAA 1917 s 487


Oversigts-stamtavle: Smalsted - den nørrejyske linie

Alle behandlet i Nørrejylland

Men jeg har ikke været igennem alle de holsteinske eller sønderjyske.

Linier og koblinger

Thisets koblinger
    fra Den ældste linie
    til Den nørrejyske linie
og
    fra Den ældste linie
    til Den sønderjyske line
falder. Se nedenfor under s 491.

Litteratur

De langvarige retssager mellem Smalsted og Taarnskytte om Linderumgård er grundigt behandlet af Klitgaard. Her dukker mange ting op, som jeg ikke refererer her.
    Klitgaard:
    Linderumgaard.
    Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.

Den ældste linie

(Den har ikke overskrift i DAA)

s 490 nr a. Sivert Toteke (Smalsted) (-1337-1344-)

Bekræftede 1344 Henrik Smalsted og brødres salg af møllen i Smalstede.
Henrik og brødre ses på s 487. Når Sivert bekræfter, må han da være meget nærmere beslægtet med dem.
Når han 1337 bekræfter brødrene Totekendorf (Smalsted)s salg af Tokendorf, må de brødre (som ses s 490 lige ovenfor) følge med i en omplacering - som jeg ikke vil gøre mere ved nu.

s 491 nr a) Nicolaus Smalstede (-1382- senest 1408)

Pantsatte til Niels Myg.
Han er en (Galskyt).

1414 udstedtes vidisser på breve om Sundby Mark (Hundborg hrd) og Ås (Sindbjerg s).
Sundby i Stagstrup s, Hassing hrd har i Middelalderen været regnet til Skjoldborg s, Hundborg hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 582: Hundborg hrd og s 624 Sundby.
Der er ingen Ås i Sindbjerg s, som ligger 15 km N f Vejle. Men der er i Skjoldborg s, og Niels Pee pantsatte to ødegårde i Ås til Niels Myg (Galskyt) i 1388.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 595: Ås.
Så Sundby og Ås ligger under 5 km fra hinanden.

Nicolaus er opført som bror til Peder (-1406-1427-) og Hans (-1415-).
Anakronistisk.
Når Nicolaus dukker op 24 år før Peder, og 33 år før Hans, og er død før vi hører fra dem, så hører Nicolaus til en generation før Peder og Hans.
Nicolaus kan ikke placeres noget sikkert sted i Den ældste linie, han må udnævnes til ny stamfar for Den Nørrejyske Linie, som så er frakoblet.

s 491 nr b) Peder Smalsted (-1406-1427- vel før1429) vel
gm NN Esbernsdatter (Emmiksen) () til/af Spangsbjerg

1427 beseglede Peder da Lyder Esbernsen (Emmiksen) pantsatte Spangsbjerg ved Esbjerg.
Derimod ikke, 1429 da Lyder og bror Emmike solgte Spangsbjerg. Henrik Sture er med begge gange. Det peger mod, at Peder (og også Henrik) er gift med en søster til Lyder og Emmike, og at Peder er død 1427-1429.
Fangel: Slægten Emmiksen og dens Gods. Sønderjy.Aarbøger 1972. s 11 og note 5.

Emmiksen havde et godskompleks i Slogs hrd, det blev grundigt spredt.
Se bemærkninger Emmiksen, under s 113 savnes.
I Den sønderjyske linie af Smalsted ses 4 generationer senere gods i Slogs hrd, Hartwig Smalsteds svigersønner handler 8-10 gårde i herredet med hinanden: 1495 (12 mar): Urne Jørgensen (Algudsen) sælger sin halvpart til Anders Ebbesen (Ulfeldt).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7854.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 25 Tønder a, s 719 736 746 753.
Det ligner klart Emmiksen-arv, og dermed må Peder udnævnes til ny stamfar for Den sønderjyske linie, dvs far til Henrik. Henrik står med spørgsmålstegn som søn af Hans - det må være rent gætteri.

At Peders far skulle være Henrik Greuenkrog (Smalsted) (-1344-) er tydeligvis rent gætteri, så hermed er Peder med Den Sønderjyske gren frakoblet.

s 491 nr c) Hans Smalsted (-1415-)

Der er tilsyneladende intet der betinger hans placering på dette sted, og han blev lige ovenfor frataget faderskabet til Henrik i Den sønderjyske linie. Så nu er Hans alene i verden.

Den nyere slægt Svin

s 491 nr a. Sivert Svin (Smalsted) (- før 1520-1546-) til Holtenklinken, lensmand i Norge
gm Anna von Wensin (-1591-)

Ingen hustru nævnt.
Anna og Sivert ses i Wensin-tavlen.
Kilde: DAA 1936: Wensin. s 89.

s 492 Savnes: Anna Sivertstochter (Svin) (Smalsted) ()
gm Breide Rantzau (-1564-1607)

Anna er søster til Joachim Svin og datter af Sivert Svin og Anna Wensin.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 75.

Den nørrejyske linie

Begynder med faderen Nicolaus Smalsted (-1382- senest 1408) s 491 nr a), som optræder i Thy, men ikke i Holstein, og ikke har nogen kendt far.

s 492 uden nummer - stamfar Henrik Clausen Smalsted (-1408-1435-)
gm NN ()
og søn Otte Henriksen (Smalsted) (-1436-) til Villerup
gm NN Jensdatter Hagel () - konstrueret

Henrik er ikke skrevet til Villerup, det er sønnen Otte i 1436. For at få arvegangen på plads, er Henrik blevet udstyret med en NN Ottesdatter Lunov til Villerup som hustru. Hun skal være datter af Otte Lunov og Kirsten Nielsdatter (Skovgaard) til Villerup.
Der ligger en dom fra 1486, hvor Nille Ottesdatter Lunov med mand Jens Hagel kaldes forældre til Otte.
Klitgaard s 490.
Det kan konstrueres sådan at NN er lig med Nille som så er g2 med Henrik. Det indebærer bare at Jens Hagel ikke er forælder.
En bedre konstruktion er at 'forældre' skal læses som 'svigerforældre', dvs Otte Henriksen (Smalsted) er gm Nilles og Hagels datter. Så skriver Otte sig til sin hustrus gård, og Henrik har ikke haft den. Henrik har dermed ukendt hustru.

s 492 nr 1. Henrik Smalsted (-1457-1492-) til Villerup

1449 havde han sag mod Ribe Domkapitel om gods i Brøderup Mark som rd Jens Mortensen og Nis Mortensen i Rødding havde skænket Ribe Vor Frue Kirke.
Det må være Broderup mark i Tinglev s, 50 km SSØ f Rødding og 55 km SØ f Ribe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 751: Broderup Mark.
Og så er det næppe Henrik i Thy, men må være Henrik Smalsted (-1409-1424-) s 494 i Den sønderjyske linie.

Henrik Smalsted rejste arvesag mod Taarnskytterne på Linderumgård omkring 1450.
Kilde: Klitgaard.

s 492-93 (uden nr) Otte Henriksen Smalsted til Villerup (-1457-1492-)
gm Marine Persdatter Grøn ()

1457 ... Gård i Jetsmark som Per Grøn aate...at styrke dermed deres Hustruers Søster Elin Persdatter[s] 'provent' ...
Læs: som Per Grøn havde ejet.
Ordet 'provent' er nok en forvanskning af præbende, proventus betyder et heldigt udfald. Det bruges i Norden om forsørgelse i en kirkelig institution, her helligåndshospitalet.
Kilde: Tysk Wikipedia.

1465 afsagde tre mænd en dom i Sønby (Sæby?) Kirke: Niels Iversen (Rotfeld) af Tveden, Knud Jensen (Rotfeld) i Lønstrup og Otte Henriksen (Smalsted) i Villerup. Sagen stod mellem rd Anders Nielsen (Banner) og sandemændene i Jerslev hrd (nu Dronninglund hrd).
Kilde: DAA 1912: Rotfeld s 425 nederst på siden under Niels Iversen af Tveden.

s 493 nr 2) Niels Ottesen (Smalsted) (-1497-1518- før 1520) til Villerup
gm Elne Hansdatter (-1520-)

Gm Elne Hansdatter Bagge af Vorn.
Hun ses ikke i stamtavle Bagge.
Hun ville være hans fars kusine, idet hans farfars søster Ingerd Ottesdatter (Smalsted) (-1490-) var gift med Hans Bagge (-1451-1486-) i Vorn (nu Baggesvogn).
Kilde: DAA 1885: Bagge.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Bagge.
Kronologisk bliver hun 10-30 år ældre end ham.
Så det ville være aldeles ulovligt og lyder ganske usandsynsynligt, hvad er der af kilder på hende?

Der er nogle ekstra detaljer om Niels under fætteren Knud Jensen (Rotfeld).
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 425.

s 493 nr a) Otte Nielsen (Smalsted) (-1535-1556- før 1587) til Villerup
gm NN Lasdatter (Rekhals) ()

1539 kaldes han svoger til Sidsel Pedersdatter til Bassehavegård, enke efter Las Rekhals.
Læs: Svigersøn. Latin: Gener betyder begge dele.

Han er da nævnt sammen med 'Mogens' el Mus Albrechtsen (Mus af Stenalt) til Ullerup, og i Rekhals-tavlen er de derfor gift med to døtre af Las Rekhals.
Kilde: DAA 1911: Rekhals s 377.

Sidsel er vist en datter af Peder Clausen (-1481-) til Rolstrup på Mors.
Kilde: DAA 1911: Rekhals s 377.

s 493 nr (1 Henrik Ottesen Smalsted (-1591-1618-) til Villerup
gm NN Lauridsdatter Friis [af Vadskærgård] (- vel før 1626)

Enken solgte 1626 Villerup til Claus Kaas.
Enken arvede Villerup (så de må have haft børn der døde), den gik videre til hendes søster Dorthe gm Mogens Godske (Bielke) (-1631) til Lidemark, og de solgte den 1626.
Kilde: Trap: Danmark. 14 Hjørring s 219-20: Villerup.

s 493 nr (2 NN Ottesdatter (Smalsted) ()
gm Anders Jensen (Vognsen [af Stenshede]) (-1557-1566-) til Stensbæk

Der er 4 Vognsen-slægter, Anders er en Vognsen af Stenshede.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Steenshede. s 102.

s 493 nr b) Maren Nielsdatter (Smalsted) (-1568-)
gm Jens Torlufsen (Basse) (-1536-1538- senest 1568) til Gærumgård

Maren ses som enke 1568 skrevet til Gærumgård.
Kilde: DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 47.

Den sønderjyske linie

s 494 (uden nr, stamfar - nu detroniseret) Henrik Smalsted (-1409-1424-1449-)

Ovenfor under Peder Smalsted (-1406-1427- vel før 1429) på s 491, er Peder udnævnt til far til Henrik her og ny stamfar til Den sønderjyske linie.

1449 havde Henrik Smalsted sag mod Ribe Domkapitel om gods i Brøderup Mark som rd Jens Mortensen og Nis Mortensen i Rødding havde skænket Ribe Vor Frue Kirke.
Kilde: Ses under Henrik Smalsted i den nørrejyske linie s 492 nr 1. .
Det må være denne Henrik i den sønderjyske linie, hans søn Jurgen havde gods i Rødding.
Det må være Broderup mark i Tinglev s, 50 km SSØ f Rødding og 55 km SØ f Ribe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 751: Broderup Mark.

s 494 nr a. Hartvig Smalsted (-1481- senest 1483) til Bengård og Stenderup Vargård
g1m Anne NN ()
g2m Mette NN ()

G1 m Anne Kabel.
Hun ses ikke i Kabel-stamtavlerne, der er heller ikke en kronologisk mulig far.
Det er ikke ret sandsynligt at en holsteinsk lokaladelsmand ved Kolding Fjord har en hustru fra Lolland - endnu mindre en fra Mecklenburg.
Kilde: DAA 1999: Kabel (Kabold) og Kabel [af Tåstrup].

Svigersønnerne handler 1495 (12 mar) 8-10 gårde i Slogs hrd og 2 i Sdr Tyrstrup hrd.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7854.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 25 Tønder a, s 719 736 746 753.
Det ligner arven efter Hartwigs søn Timme (ses sidste gang 1494). 1495 lever der 3 sønner mere (faldt 1500 i Dithmarschen) med Timme og de to søstre har vi så 5 broderlodder, så Hartwigs gods har vel udgjort omkring 55 gårdes værdi.

s 495 nr 7) Abel Hartwigsdatter Smalsted ()
gm Urne Jepsen (-1495-1498-) til Åskov på Fyn

En datter.
Abel.
Kilde: DAA 1911: Rettelse Algudsen.

1495 godshandel, se lige ovenfor under Hartwig.

s 495 nr 4 Jurgen Smalsted (-1468-)

Kaldes Jurien.
I omskriften på sit segl skriver han Jurgen.
Anders Thiset: Danske Adelige Sigiller. Nr C.I.6.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Smecker [II] - den udgår

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Våben

I NDA har slægten Smecker [II] skjoldet: Delt (lodret) af guld hvori to røde bjælker, og hvidt hvori 23 røde kugler. Bertel og Folmer Smecker ligger begravne i Ringsted Kirke.
Kilde: Nyt dansk Adelslexikon.
Thisets kilde til begravne i Ringsted er Marmora Danica, som har en alfabetisk navneliste til skjoldefrisen i Ringsted St Bendt, og her ses de to.
Kilde: Marmora Danica s 177-78.
Der er så stiltiende sluttet, at et våben i frisen må svare til en begravet person i kirken.
Den konklusion holder ikke generelt, måske i enkelte tilfælde.
Frisen ses på Abildgaards tegning nr 125. På N-siden nr 49-50: Bartel Smeker og Folmer Smeker med samme skjold: Spaltet, 1'felt: I sølv 27 sorte kugler 3 over 3 ... over 2 over 1; 2'felt: 5 gg tværdelt sort over sølv. Det er 'Present' hvor rødt er blevet til sort (normalt i den frise), og guld er blevet til sølv.
(Når Thisets blasonering har så mange forskelle til Abildgaards tegning, viser det - igen - at han har haft noget upålideligt materiale om våben og våben-anetavler).

Men skjoldefrisen i Ringsted er slet ikke middelalderlig, den er konstrueret i een arbejdsgang efter 1526, snarest omkring 1580. Den kan ikke bruges som solid kilde.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm

Thisets definition af Smecker [II] er jo klart skrevet ud fra en beskrivelse af frisen, og når 'Present's skjold er temmelig unikt (dog er Krafse en variant af det), så er det besynderligt at det skulle være brugt af en Smeker-slægt. Langt snarere må det ses som et (af flere) tilfælde, hvor skjoldefrisens konstruktør har grebet galt i våbenkassen.

Konklusion:
Slægten Smecker [II] er for dårligt funderet - den må udgå.

Herefter behøver slægten Smeker [I] ikke noget nummer. Dens våben er spaltet med ½lilje og ½ørn fast på delingen. Fås i begge spejlvendinger.

Smeker'ne stavede sig konsekvent Smeker uden 'c', både i Danmark og i Mecklenburg. I Mecklenburg er Schmeker også set.
Kilde: Crull. DAS I og DAS II.
Smecker med 'ck' er en dansk stavefejl. Udtalen bliver vel så med langt [ee] og ikke med kort [æ].

Ovennævnte Bartel og Folmer hører vel bare til slægten Smeker. En Lucie Folradsdatter beseglede 1485 med Smeker-våben, om hun er datter af Folmer i frisen - det er uopklaret.
Kilde: DAS II nr D.XXI.26.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Smeker - tidl: Smecker [I]

Vaaben Smeker våben. Våbenlighed med Bryske. Tysk uradel fra Mecklenburg, dér ses det spejlvendt. Og dér kendes slægten (-12xx-1632). I DK (-1311-1485-). K: Achen, Crull, Kneschke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Ny betegnelse: Smeker

Under slægten Smecker [II] ses at den udgår, så nu er nummeret på Smeker [I] overflødigt.

Smeker'ne stavede sig konsekvent Smeker uden 'c', både i Danmark og i Mecklenburg. I Mecklenburg er Schmeker også set.
Kilde: Crull.
Kilde: DAS I og DAS II.
Smecker med 'ck' er en dansk stavefejl. Udtalen bliver vel så med langt [ee] og ikke med kort [æ].

I NDA ses årstallene 1311-1438.
1485 Lucia Folradsdatter beseglede 1485 med Smeker-våben.
Kilde: DAS II nr D.XXI.26.

I skjoldefrisen i Ringsted St Bendt ses to mand Smeker, og de er udstyret med en variant af Presents skjold. Det holder ikke. Se bemærkninger Smecker II.
Frisen ses på Abildgaards tegning nr 125. På N-siden nr 49-50: Bartel Smeker og Folmer Smeker med samme skjold.
De to må indlemmes i slægten Smeker.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1918 Snubbe [I]

Vaaben Snubbe [I] våben. Farven på drikkehornenes beslag er ukendt. Sjællandsk uradel, enkelte bar navet Drukken - vel efter hornene. Kendt fra 1230 til midt i 1300-tallet.

Vaaben Snubbe [I] våben, Auti Knudsens variant, bægerets farver er ukendte. Seglstampen er fundet. Sjællandsk uradel, Auti var død 1318. K: Prange: Heraldik og Historie.

Stamtavle i DAA 1918 s 417

s 417 (uden nr, stamfar) Hemming Olufsen ()
og nr 1. Johannes Hemmingsen ()
og (uden nr) Jon Johannesen () - Ikke Snubbe så alle 3 udgår

De er baseret på Langebeks Hvide-stamtavle, og den er ikke pålidelig.
Kilde: DAA 2009-11: Skjalm Hvides efterslægt. s 554: Sammenfatning, og s 553: Langebek.

s 417 nr a. Peder Eskildsen Snubbe (-1302-)

Peder Snubbe ses 1302 i 'Stormandslisten', de 162 adelsmænd der garanterer for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk hos byen Rostock. Han står som nr 102, dvs blandt sjællandske væbnere. Det kan ikke ses om han er Eskildsen.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

s 417 nr b) Edle Hemmingsdatter (Snubbe) ()
g1 Bo Dyre (- før 1336)
g2m Peder Grubbe [af Orebjerg] til Orebjerg (-1329-1336- før 1349)

En rettelse 1897 til Dyre-tavlen s 144 vil gerne gøre Edels første mand identisk med Bo Herlufsen Dyre (Grubbe [af Særslev]) (-1329-1336-) som ses i DAA 1897 s 177 nr 1.
Men det holder ikke, Edles Bo er død 1336, mens Grubben er lyslevende.
Se bemærkninger Dyre, i indledningen under Bo Dyre (-1329- før 1336).

Hendes frænde ærkedekan Hemming i Roskilde testamenterede hende en gård i Torslunde.
Kilde: DAA 1895: Grubbe [m spidser] s 149 nr 2.

Ærkedekan Hemming Pedersen stiftede 1349 alter i Roskilde Ddomkirke, hans arving fru Edle, Peder Grubbes enke deltog.
Kilde: DAA 1918: Snubbe [II] s 419 nr 1.

s 418 nr 3) rd Knud Jul (Snubbe) (-1302-1310)

Knud Jul ses 1302 i 'Stormandslisten', de 162 adelsmænd der garanterer for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk hos byen Rostock. Han står som nr 18, dvs blandt yngre sjællandske riddere.
Kilde: DRB 1302 nr 222.

Savnes: Niels Brun (Snubbe) (- før 1366)

I DAA 1889 s 118, nedenunder Brun [af Fyn] ses eenmandsslægten Brun [af 'Hilletorp']:

En Niels Brun af Hilletorp levede i det 14. Aarh. og førte to Drikkehorn i sit Vaaben ifølge en afblidning i Geheime-Arkivet af hans Gravsten.

Stenen ligger i Slagelse St Peders, og den er tegnet af Søren Abildgaard. Der står ikke Hilletorp, men Hyllathorp. Grinder-Hansen daterer stenen til før 1366.
Hyllerup ligger i Slagelse St Peders landsogn.
Kilde: Abildgaard Nr 152.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 809: Hyllerup.

De to stående drikkehorn vender spidserne og mundingerne mod hinanden og har mundingsblik besat med en række 'ædelsten'. Det er aldeles magen til Snubbe [I], som har begravelser i både Ringsted, Sorø og Sengeløse, og kendes tilbage til 1230. Navnet Niels kendes i slægten, der er 3 som kaldes Niels Drukken. Efter Thisets pincip om at lade våben have forrang for tilnavn, må Niels så indlemmes i Snubbe [I], og Brun [af 'Hilletorp'] nedlægges.

Sådan konkluderede Henry Petersen iøvrigt allerede i 1883.
Kilde: Henry Petersen: Skjoldefrisen i Sorø Kirke. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1883. 54 s. s 29-30 i særtrykket.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 Sommer [af Jylland]

Vaaben Sommer [af Jylland] våben. De havde bla. Gjandrupgård. Der er andre slægter Sommer. Jysk uradel, kendt (-1338 - ca 1540). Indgiftet med Kanne som brugte samme våben.

Stamtavle i DAA 1917 s 499
Rettelser i DAA 1936 s 126;

Oversigts-stamtavle: Sommer Jylland

Alle behandlet

Jeg har behandlet hver eneste Sommer.

To slægter: Sommer og Kanne

Thiset har - efter sit princip om at våbnet definerer slægten - her slået to slægter sammen, som fører bjælke uden vinranke. Det er der imidlertid mange slægter der gør, så den konstruktion er klart vovelig. Sommer har sølv (hvid) bjælke i blåt, Kannes tinkturer (farver) er ikke kendt.

I NDA er det to slægter, dog står der under Sommer at de muligvis har fælles herkomst. Under Kanne står der ingenting om det, og kun een mand er nævnt.

Thiset skriver så under Jens Kanne at han 1455 besegler med et segl med omskrift Jens Sommer. Seglet ses i Thisets eget seglværk fra 1905, det har omskrift Iesse Kanne.
Kilde: DAS II nr L.V.97.

Begge slægter har Gjandrupgård (nu: Fussingø), Jens Kanne (-1423-1459-) skrives til den i 1438 og 1455, og Oluf Sommer (-1447?-1455-1489- senest 1492) holdt 1460 skifte med Otte Bøistrup om den.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1247 og 1248.
Jens Kanne er ca en generation ældre end Oluf og Otte, så de må være gift med hans døtre, og skiftet 1460 må være efter Jens Kanne.
Thiset kendte ikke det skifte, og opførte Jens Kanne og Oluf Sommer som halvfætre, det ville være ægteskab i forbudent led.
Dermed er de to slægter adskilt.

Slægten Sommer slutter s 500 før nr 2. Jens Kanne.
Om Kanne: Se bemærkninger Kanne Jylland.

Gods

Gjennerup, Gendrop.
Læs: Gjandrup.
Den ligger i Ålum s i Sønderlyng hrd, 10 km V f Randers.
Løjstrup ligger i Laurbjerg s i Galten hrd, lige overfor stationsbyen Langå, det er 10 km SV f Randers.
Der er så 10 km i luftlinie imellem, men man skulle nok gøre en omvej for at komme over Gudenåen.

Stamtavlen

s 499 nr 1. Mikkel Nielsen (Sommer) () - ukendt

Vel næppe den Michael Nielssøn, de Læbruy som med sin broder Siælgen (!) skødede Østergård i Eistrup eller Tystrup til Tord Terkildsen.
Hos Danmarks Stednavne på Nettet oversættes Tystrup til Tøjstrup i Vejlby s i Søndehald hrd. Det er 20 km Ø f Randers.
Læbrogård ligger i Vråby s i Bjæverskov hrd på Sjælland, 10 km Ø f Haslev. Den må være helt uskyldig her.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 867: Tøjstrup Østergård.

s 499 nr a. Niels Mikkelsen Sommer (-1405-1423-)

... Las Lunov og Dynes og Jes Pedersen.
Dines og Jes hører til slægten Galskyt.
Kilde: DAA 1893 Galskyt.

s 499 nr b. Christen Sommer af el til Løjstrup (-1408-)
g1m NN Villadsdatter Glinder (Skiernov) ()
g2m Anne / Berete Pig ()

Til Gjennerup.
Der er ingen kilder på at han skulle have haft Gjandrupgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 361 Gjandrupgd - Fussingø.
Og det stemmer med at det er sønnen Oluf der gifter sig til den.

Fik en gård i Mammen med sin hustru.
Det kan uddybes:
Kilden er indførsler om samme tingsvidne i to registraturer for Viborg Stifts arkiv.
A: Tingsvidne af Middelsom herred, at den gård i (Mammen), som Niels Villadsen bor i, har Mus af Brusgaard og Sommer af Løgstrup retmæssigt fået med deres hustruer.
B: Et tingsvidne, at den gård i Mammen, som Niels Villadsen bor i, er Villads Jensen i Glinders rette gods.
Villads Jensen må så være 1' svigerfar til Mus (-1408-1464) til Brusgård og Christen (?) Sommer (-1408-) til Løjstrup.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/08-114.html
Villads må være en Skiernov [II] se bemærkninger Skiernov II.

Om Anne / Berete Pig se bemærkninger Pig Jylland.

s 499 nr 1) Oluf Sommer () til Løjstrup
g1m Mette Skram ()
g2m NN2 Jensdatter (Kanne) () til Gjandrupgård (nu: Fussingø)
g3m Anne Timmesdatter (Rosenkrantz) (-1496-1514-) til Stallerupgård

1460 holdt Oluf Sommer og Otte Bøistrup skifte, og den ene (vel Otte) gav den anden afkald på Gjandrupgård.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1247 og 1248.
Det må betyde at de er gift med to døtre af Jens Kanne til Gjandrupgård. Se bemærkninger Kanne Jylland.
Kilde: Repertorium 1460 nr 1247 og 1248.

Sandsynligvis er denne dame hustru til Olufs sønner, siden de skrives til Gjandrupgård. Dermed bliver den første hustru Mette Skram usikker.

S 500 nr a) Erik Sommer (1496-99) til Gjandrupgård

Fik 1498 med sine to brødre en gård tilskødet af Simon Lauridsen (Udsen).
De købte den.
Simon Lauridsen (Udsen) kendes ikke, der er en samtidig Laurids Simonsen (Udsen).
Gården ligger i Årestrup, der ligger også Viffert's stamsæde Torstedlund, det er SL (Viffert), og handelen ses under ham.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 454.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8553.

Beseglede 1499 skiftet mellem Otte og Jep Philpossen (Benderup) og deres svoger Jep Benderup.
Iflg Bøistrup-tavlen er det skiftet efter Philip Ottesen (Bøistrup), så Otte og Jep Philpossen er (Bøistrup)'er, ikke (Benderup)'er som svogeren 'Jep Byerup i Hvisten' dvs Jens Benderup i Hvidsten.
Kilde: DAA 1890 Bøistrup s 148 nr 1) og 2).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8808.

s 500 nr c) Christen Sommer (-1498-1539/40) til Fussingø (da Gjandrupgård)

Handelen 1498 ses hos hans to brødre, men ikke under Christen:
1498 fik han og de to brødre skøde på en gård i Årestrup s og by af Simon Lauridsen (Viffert).
Jens står sidst og må så være lillebror.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8553.

Han havde Ormstrup i pant af Erik Hvas og hans søster Anne. Han fik godset ved indførsel efter 3 kongebreve, da Erik og Anne ikke kunne betale, men 1514 solgte han til Viborg-bispen.
Kilde: ÆDA Bd 2 s 69.

s 500 nr d) Anne Sommer () til Løjstrup
gm Christiern Andersen (Sandberg af Jylland) (-1507-1523- før 1540) til Kvelstrup og Løjstrup

Anne havde også Gjandrupgård, eller boede der i hvert fald. Trap er ikke helt sikker, men på hendes ligsten står at hun døde på Genervp. Det er hugget på forhånd, dødsåret er ikke udfyldt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 361 Gjandrupgd.
Kilde: Abildgaard nr 514.

s 500 nr 2) NN Christensdatter (Sommer) () - helt usikker
gm Jens Olufsen Friis () - helt usikker

Tilsyneladende kun kendt fra slægtebøger.
Dér er de måske konstrueret for at være forældre til Oluf Jensen Friis (Lange) (-1471-1499- før 1501) til Gjessinggård.
I Bøistrup-tavlen har Oluf imidlertid en anden mor: Mette Lykke, som ikke ses i Lykke-tavlen. Og han kan måske have arvet Gjandrupgård fra stedfar Otte Bøistrup (-1448-1460-) til Ingstrup.
Kilde: DAA 1890: Bøistrup. s 148.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk).
Der er ikke kilder på nogen af delene, så det må kaldes spekulationer.

Uplacerede og Savnede

Under tavlen: Peder Sommer (-1399-1408-) til Gedsted i Rinds hrd

1408 skødede brødrene Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomes Gedsted til dr Margrethe en del gods i Gedsted, som de havde arvet efter deres far Truels Gedsted.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 271: Gedsted.
Om han hører til slægten eller bare er opkaldt, det er ingenlunde klart.

Savnes: Bo Sommer (-1458-) kannik i Lund

I Sandberg-tavlen ses under Anders Christiernsen (Sandberg af Jylland) (-1453?-1470-1505-) senere rd til Kvelstrup, at hans far havde købt gods af hr Bo Sommer i Lund.
Kilde: DAA 1901: 1901 Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 443-4.
Anders er far til Christiern Andersen (Sandberg af Jylland) (-1507-1523- før 1540) til Kvelstrup og Løjstrup gm Anne Sommer, de ses lige ovenfor under s 500 nr d).
Dermed er det ret sandsynligt at fru Anne og kanniken hører til samme Sommer-slægt.
Kannik Bo Sommer skrev testamente 11 mar 1458.
Kilde: Repertorium 1458 nr 824.
-> Weibull: Dipl.Dioc.Lund. III 389.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 'Sparre [af Ellinge]'

Vaaben 'Sparre [af Ellinge]' våben. Farver set i V Sallerup Kyrka. Skånsk uradel som ikke brugte slægtsnavn, kendt (-1377-1555-). Ikke en gren af 'Sparre [af Skåne]' K: Achen, Raneke, ÄSF.


Oversigts-stamtavle: Sparre Ellinge
Stamtavle i DAA 1917 s 511: Sparre [af Skåne], på s 512-514

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle 'Sparre [af Ellinge]'.

Litteratur

Grenen/slægten 'Sparre af Ellinge' er behandlet i:
    Äldre svenska frälsesläkter.
    1957-2013.
    Bd 1 s 82-84.
Den stamtavle baserer sig bl.a på en slægtebog af Anna Petersdotter (Bielke svensk) (-1551), hvis mor var Katarina Nilsdotter (Sparre af Ellinge), så hendes tip-tip-oldefar var stamfar Jon.

Her begynder slægten med en ukendt Jon, med sønnerne Svend, Bendt og Niels, hvor Svend er Svend Jonsen til Hurva i DAA midt på 512 uden nr.

I DAAs stamtavle Sparre af Skåne er Sparre af Ellinge koblet ind som en gren, hvor ovennævnte Jon er Vognsen. Den kobling kan så ikke opretholdes på kildekritisk fundament. Grenen begynder s 512 med nr 3. rd Jon Vognsen og slutter s 514 forneden med rd Niels Aagesen (Sparre) til Maglegård.

Øvrige detaljer fra ÄSF refererer jeg ikke her.

Slægten brugte aldrig slægtsnavn.

Stamtavlen

s 512 nr 3. rd Jon (Vognsen?) (Sparre) ()

I ÄSF, dvs i ovennævnte slægtebog, hedder han blot Jon, og hans afstamning er ukendt. Med andre ord: Koblingen mellem Sparre [af Skåne] og Sparre [af Ellinge] falder fra hinanden.
Kilde: ÄSF, Sparre av Ellinge, tab 1.

s 512 uden nr Svend Jonsen (Sparre) (-1377- senest 1398) af Äspinge
gm Cecilie Serlin ()

Til Hurfva og Espinge.
Äspinge ligger i Hurva sogn, så der er vel tale om eet sted med to betegnelser.

Gm NN Serlin eller Breide, mon den Ellen Serlin, som angives g.m. Truid Nielsen (Due eller Glob), hvis søn Niels Truidsen også skrives til Svenstorp.
Hos ÄSF hedder hun Cecilie Servin.
Kilde: ÄSF, Sparre av Ellinge, tab 2.
Slægtsnavnet Cernin er stavet på utallige måder, Servin kender jeg ikke andre steder fra, så det er vel blot en stavevariant.
Hun ses ikke i stamtavlen Serlin [I] (Cernin).
Kilde: DAA 1915: Serlin [I].
I DAA står der ikke, hvornår sønnen rd Jon Svendsen er skrevet af eller til Svendstorp, så teorien er svær at vurdere. Kronologisk passer den nydeligt. Men damerne kan jo også være søstre, eller rd Jon kan være gift med en Due (ikke Glob) uden at vi ved det.

s 512 nr 1) rd Jon Svendsen (Sparre) (-1394-1421-) af Svenstorp

Hos ÄSF er han ikke medtaget i slægten.
Det sker uden nærmere forklaring, men hvis grunden er at han har vendt de to sparrer på hovedet i sit segl, så er den ikke god nok, det er bare en brisering (variant). Måske er han udeladt i Anna Petersdotter (Bielke)s slægtebog, men det er ofte set at ugifte & barnløse ikke er medtaget i slægtebøger.
Han ses sammen med sin formodede bror rd Niels 1401, 1402, 1416 og 1421, i 1402 er det som medusteder af et landstingsvidne om broderens godskøb. Det peger i meget høj grad på at de ER brødre, eller i det mindste halvbrødre. Og Svend er desuden et ualmindeligt navn.
Han medbeseglede 1414 for rd Bjørn Svendsen hvis forfædre ikke kendes. Bjørn Svendsen skrev sig til Rosendal (Ramdala s, Östre hrd, Blekinge) og førte en gående bjørn i skjoldet.
En teori er da at Jon - og måske også Bjørn - er halvbrødre til rd Niels Svendsen, og af faderens første ægtekab med en uadelig. Det kunne forklare både de nedvendte sparrer, bjørnen, og at de ikke arver faderens gods i Hurva.

Rd Jon ses i Raneke, men ikke under Sparre. Derimod under Sune Håkanssons ätt i Östergötland, den fører de samme to nedadvendte sparrer. Den slægt har Jon ikke andet til fælles med. I Helsingborg Mariakyrka var der en skjoldefrise, og her sås våbnet med to sorte sparrer. Det må være rd Jons våben.
I Raneke er han nævnt i Schleswig i 1421, Det skyldes at Skånes vidne om Sønderjylland i DAS II står med arkivsignaturen 'Slesvig 54'. Raneke har ikke set ham i DAAs Sparre-stamtavle.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 135: Sune Håkanssons ätt.

s 512-13 nr 2) rd Niels Svendsen (Sparre) (-1395-1421-) til Ellinge og Tosterup

Købte 1394 Tosterup i Harjagers hrd.
I stamtavlen Has (Grim) var det i 1402.
Kilde: DAA 1892: Has (Grim). s 182 under Truid (Thrugot) junior, der besegler.

Levede 22 apr 1434.
I ÄSF er det 22 nov.
I Thisets segl er det april.
Kilde: ÄSF, Sparre av Ellinge, tab 3.
Kilde: DAS II Nr L.LXVII.1-2.

Hans andet segl (som ridder) er bevaret 1413 1417 1423 1434.
Men hvad beseglede han 1413 og 1417? 1423 er en hyldning.
Kilde: DAS II nr Nr L.LXVII.1-2.

s 513 nr a) rd Claus Nielsen (Sparre) (-1425-1451/52) til Ellinge og Vik
g1m Cecilie Dode (Dotting) (- før 1438)
g2m Karine Steensdatter (Bielke) (-1438-1458- senest 1465)

Cecilie ses i ÄSF og FSM.
Cecilies og Clauses våben er malet i V Sallerup kirke i Skåne.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid - Orter & Ätter. Bd D s 65f: Dotting.

s 513 (uden nr) rd Niels Clausen (Sparre) () til Ellinge i Skåne og Vik i Uppland
gm Margrethe Laugesdatter Brock (-1506?-)

Han opsagde kong Hans tro og huldkab, og fik så Ellinge beslaglagt, 1511 solgte kronen den til Henrik Krummedige. Også Margrethes gods blev beslaglagt.
Kilde: DAA 1889: Brock (af Estrup). s 105.
Kilde: Trap: Bd 12 Odense a, s 483: Frøbjerg.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregårde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Ellinge.
Det ses dog ikke i ÄSF, vel fordi der ikke er direkte kilder, men det ses af godsets ejere.

1500 blev han indført i en gård i Arrie, som fru Cecilies arvinger i Gundralöv havde i værge (og åbenbart ikke ville slippe).
Kilde: FSM: Dotting.
Arvingerne i Gundralöv er børn af Gyde Keldsdatter (Dotting) og Gødike Jonsen (Gere), og fru Cecilie er faren Claus Nielsen (Sparre)s første kone Cecilie Dode (Dotting). Forklaringen må være at Cecilie og Gyde var søstre, at Cecilie døde barnløs og blev arvet af søsteren Gyde, og at gården i Arrie røg med ved den lejlighed, selvom den tilhørte Nielses far. Niels er ikke søn af Cecilie, faderen er gift 2' gang 1438, og Niels er endnu umyndig 1458.

s 514 nr (f Pernille Nielsdatter (Sparre) (-1517-1550)
gm rd Sten Kristiernsson (Oxenstierna) (-1516) til Salsta i Sverige

Gift 1500.
Enten 24 aug 1502 el 30 aug 1503.
Kilde: ÄSF
Hendes segl er bevaret 1517. men hvad beseglede hun?
Kilde: DAS II Nr L.LXVII.11.

s 514 nr b) Aage Nielsen (Sparre) (-1424-1457- senest 1460) til Maglegård på Bornholm
g1 NN () som var enke efter Peder Lauridsen (Giedde) (-1433?-)
g2 Kirsten Gjordsdatter (Drefeld) (-1460-)

Under sønnen rd Niels står at Niels 1460 holdt skifte [efter Aage] med fru Kirstine, der kalder Niels sin husbondes søn. Ikke nævnt under Aage.

Når rd Niels er Kirstens stedsøn, så var Aage gift 1 med NN, som var mor til rd Niels. I Drefeld-tavlen ses desuden at hun var enke efter Peder Lauridsen til Rögle. Peder var en (Giedde).
Kilde: DAA 1901 s 555: Rettelser Giedde.
Kilde: DAA 1891 Drefeld s 121 nr (2
Kilde: Raneke s 385: Giedde.

Kirsten står som Jensdatter.
Men er Gjordsdatter. Se bemærkninger Drefeld.

1451 skiftede han med sine børns svoger Jep Lang.
Skiftet 1451 afholdes af
    1) Aage her på sine børns vegne efter deres mor,
    2) Jep Lang.
Her siger Aage at Jep Langs hustru er hans fosterdatter, og at Jep er hans (Aages) børns svoger.
Den mor de skifter efter, får vi aldrig navn på, derfor står hun som NN i overskriften herover.
Jep er gm Karine Pedersdatter (Giedde), som efter tavlen er Aages steddatter, eftersom NN var g1m Peder Lauridsen (Giedde).
Skiftet 1451 ses bedst i:
Kilde: DAA 1901: Lang [af Skåne]. s 234.

s 514 uden nr rd Niels Aagesen (Sparre) (-1460-1493/94) til Maglegård
gm Sophie Lagesdatter (Gustav Matssons ät) ()

Sophie er af 'Gustav Matssons ät'.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 537: Gustav Matssons.

Byggede kapellet ved Maglegård.
Det var faderen, det nævnes i et paveligt afladsbrev 1432 som nyt og bygget af væbner Aage Nielsen til Maglegård. Ruinen ses endnu.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 10 Bornholm a, s 544-45: Maglegård.

1490 skødede Niels gods til sin søstersøn Per Lang.
Men den Karine der er gift med Jep Lang og mor til Per, er ikke en (Sparre af Ellinge), hun er steddatter af Aage, nemlig datter af første hustru NN og Peder Lauridsen Giedde.
Se ovenfor under faderen Aage om skiftet 1451.
Så det er HALVsøsters søn Per Lang.

Per Lang overdrog 1491 til Sophie og ham Svaneke by og to gårde i Rø sogn.
Det er næppe byen som ejendom, måske dens skatter som len?

Savnes måske: Jens Jepsen Mus () i Skåne

Væbneren JJM besegler et dokument i/om Rönneberg hrd (omkring Landskrona) og seglet viser de to sparrer. Dokumentet er udateret, men formodentlig fra 1400-tallet.
Kilde: DAS II Nr L.LXVII.12.
Rd Jep Mus (Drefeld) (-1366-1394) af Hyby var høvedsmand - men uden egen hovedgård. Han var af slægten Drefeld, men kan ikke placeres i slægten. Han ses ikke i DAA 1891: Drefeld, men i FSM: Drefeld, og i DBL.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 Sparre [af Sjælland]

Vaaben Sparre [af Sjælland] yngre våben. Også set med 1-radede skaktern. Våben overtaget fra greverne af Ravensberg fra Bielefeld i Deutschland. De tog navnet efter våbnet i 1500-tallet. Sjællandsk uradel, kendt (-1277-1697). K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1917 s 502
Rettelser i DAA 1937 s 177; 1940 s 171; 1942 s 120; 1944 s 111; 1952 s 73; 1953 s 43;

Våben

De ældste segl viser 3 skakternede sparrer, men ikke helt inde i skjoldet: Den øverste sparre er halshugget, og den nederste har kun toppen indenfor skjoldranden. (Jeg skal ikke påtage mig at give en god blasonering af det!)

Det er samme skjold som de tyske grever af Ravensberg, hvoraf Otto III (ca 1246-1306) og hans bror Ludwig ses i DK i et brev 1265.

Fra midt i 1300-tallet er sparrerne trukket ind i skjoldet. Skiftet sker mellem 1318 og 1356.

Lunau har søgt at give en arvegang fra greverne til de danske Sparre'r, den afvises af Tage Christiansen. Efter ham er våbnet sandsynligvis overført til danskerne, ved at de har været fogeder på grevernes godser på Sjælland.
Kilde: G Lunau: Huset Nørrehalland, i Medd fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV.
Kilde: Tage E Christiansen: Sparre - Ravensberg. Heraldisk Tidsskrift 1983.

Storchs tegning af våbnet er den yngre variant med alle tre sparrer indenfor skjoldranden. Den ældre ses:
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897. Nr 42, 43, 101, 115, 130.
Kilde: Achen s 483

Stamtavlen

Savnes: Benedict Bjug (-1305-)
og Johannes Biugh (-1349-)
og Morten Bug (-1371-)

Benedict (Bendt) er i NDA sat i slægt med de to andre, vel efter navnet, hans segl kendes ikke. Johannes og Morten besegler med det gamle Sparre-våben, Johannes har dog kun een rad skaktern i sparrerne.
Kilde: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897. Nr 380 og 708.
Kilde: Achen s 483

s 502 nr (1 Jens Trugilsen (Johannes Trugilli) (Sparre) (født omkring 1340)

Skal ikke forveksles med landsdommer Johannes Trugilli som fører våben med krydsede pile over stjerne.
Det gør han 1376-87.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 749.
Pilenes spidser minder om Gyrstinge, pile og stjerner findes også i Fiend-våbnet.

På tip-tip-oldedatteren Kirsten Bølles ligsten i Tersløse med 32 anevåben, ses Jenses hustru som fædrende våben nr 16: Fiend.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 89.
Nu er Kirstens fædrende tip-tip-oldemødre på den sten forbyttede og usikre, men i dette tilfælde ser det pålideligt ud: Sønnen Bo Jensen (Sparre) (-1398-1402-) har 1402 hovedgården i Sigersted, og her ses 1408 og 1436 Lasse Fiend (- senest 1444). Lasse kunne så være fætter til Bo.
Knud Prange: Heraldik og historie. 2' udg. 1977. s 63.
At Kirsten Bølle er efterkommer følger her nedenfor under datteren Gyde Jensdatter (Sparre) s 503 nr (b .

s 502 nr (a Bo Jensen (Sparre) (-1398-1402-) til Sigersted
gm NN Bosdatter (Griis af Slagelse) ()

Hans svigerfar Bo Torbernsen (Griis af Slagelse) fik 1347 (ligesom senere han selv) livsbrev på gods i Sigersted, betalt med gods i Fjenneslevmagle, som hans hustru Gyde Nielsdatter havde arvet efter SIN socer Nicholaus.
Hvis det er Gydes socer = Svigerfar, betyder det at hun har været g1 med en NN Nielsen. Hvis det er HANS svigerfar, er det jo bare Gydes far Niels Jacobsen.
Hvad siger DRB?

s 503 nr (b Gyde Jensdatter (Sparre) ()
gm rd Herlug Nielsen (Snekken) (-1384-1433-) til Englerup, landsdommer

Hun er tidligere regnet for en Krumpen.
Kilde: DAA 1900: Krumpen s 239.

Det er kronologisk usandsynligt at hun (som anført i Krumpen-tavlen) er datter af Jens/Niels Esbernsen Krumpen (-1390-1438-) til Ravnstrup, hendes mand ville være jævnaldrende med hendes far - eller endda ældre.

Men det samme bud har Trap, som giver den forklaring at 1407 skrev Esbern Pedersen Krumpen sig af Ravnstrup, og 1464 Claus Daa gm Dorthe Herlufsdatter (Snekken) (-1464-).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 241: Ravnstrup.

På oldebarnet Erik Madsen Bølles ligsten i Tersløse fra ca 1565 er Gydes våben 3 sparrer bestående af små liggende kvadrater spids mod spids, altså omtrent Sparre [af Sjælland].
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 88.
På Eriks datter Kirsten Bølles sten i samme kirke ses samme våben, men nu med hjelm prydet med 2 horn, tværdelt flere gange og pyntet med hver 4 påfuglefjer. Her har hendes mor Fiend's våben.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 89.

Sparrerne ses også på Eriks datter Birgittes ligsten i Gunderslev.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 193.
Sparre [på Sjælland] har normalt ikke fjer på hornene.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.

Det afgørende bevis ses hos Gydes dattersøn Oluf Daa (-1489-1532) til Ravnstrup på hans ligsten i Herlufmagle. Her er en utraditionel rækkefølge af våbnene: F FM MM M, eller 1, 3, 4, 2 efter den normale flettede anetavle. Det gælder for både Oluf og hustruen, så det er ikke en fejl. Her har Olufs mormor 3 sparrer i skjoldet.

I skjoldefrisen i Ringsted St Bendt ses Herlug og Gyde, hun har fået Vædderhorn's skjold.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 125, S-siden nr 24.
Det er en sammenblanding med Gyde Pedersdatter (Vædderhorn) (-1474-1482/85), som er en generation yngre.
Ringsted våbenfrise er først konstrueret omkring 1580. Dette er en af fejlene i den frise.
Kilde: Steen Thomsen: Skjoldefrisen i Ringsted St Bendts Kirke - Dateringen. Heraldisk Nyhedsbrev nr 51, mar 2019.
http://danbbs.dk/~stst/artikler/Ringsted-frisen_Dateringen.htm

Konklusion: Gyde var en Sparre [af Sjælland], og hendes mor er en Fiend. Våbnet i Ringsted er forkert. Så når Ravnstrup gik fra Krumpen til Daa, var det ikke som arv.

s 503 nr (c Torbern Jensen (Sparre) af Ørslev og til Bringstrup (-1398-1438)

1433 deltog han på Kongens Retterting på 'Harridsborg'
Hverken Trap eller Danmarks Stednavne på Nettet kender 'Harridsborg'.
Haraldsborg ved Roskilde staves i kilden 1433: Haritsborgh.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Hans Ørslev og Ørslevøstre er Ørslev under Skoven i Bringstrup s.
Til forskel fra Ørslevvester i Gyrstinge s i Alsted hrd, afstanden er 3 km.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.
Gården tilhørte siden 1233 og 1250 Sorø Kloster.
Kilde: Ulsig s 24.
Så han må have været klosterets foged.

Begravet 1437 eller 1438.
Ligstenen siger 1438.
Kilde: Abildgaard nr 108.

s 503 nr 3. Kirsten Torbernsdatter (Sparre) (-1442-)

Gm Niels Skave.
Han ses ikke i stamtavle Skave. Der er ganske vist en Jens/Niels Skave (-1390-1408-) gm en Christine, men han er en generation ældre, og hans Christine er en Griis af Lolland.
Det ligner en sammenblanding.

Kirsten holdt 1442 skifte med sin bror Jens og Peder Jensen i Gerlev på deres søsterbørns vegne.
Peder Jensen i Gerlev er en (Jernskæg) og gm Christine Torbernsdatter (Sparre). Det var kun Peder Jensen der mødte på vegne af deres søsters børn, dvs hans egne.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 188.
Se længere nede under s 511 nr C. Christine.

s 503 nr (e Kirsten Jensdatter (Sparre) (-1430-1449-) i Sandby
g1m Jens Skytte [IX] (-1392-1410 - før 1430) i Sandby
g2m Jens Nielsen Dyre (-1430-)
g3m Jes Persen (-1449-) rådmand i Næstved

Jens Nielsen Dyre ses ikke i Dyre-tavlen, se bemærkninger Dyre, under Vindinge-linien, sidst.

Skødede 1430 en gård i Næstved til Thorbern Jensen (Sparre).
Skænkede 1449 gården i Næstved til St Peders Kloster.
Det hænger ikke sammen, uanset om man har skudt bjørnen kan man ikke sælge skindet to gange. Gården 1430 skænkede Thorberns søn og sønnesøn til klosteret - i 1463, den lå i Porsegade.
Kilde: s 505 Den nyere slægt, rd Jens Thorbernsen.
Så gården 1449 må være en anden.

s 504 uden nr Laurids Eriksen (Sparre?) i Valsølille (-1456-1458-)

Søn af Erik Nielsen (Sparre?) (-1360-)
Der er 100 år mellem far og søn - det går næppe.
Regnestykke:
Erik besegler 1360, så han er født senest 1342. Laurids ser vi kun gennem 3 år, så han er næppe blevet gammel. Gør vi ham alligevel til 68 år i 1458 (han var snarere 30-40 år yngre) er han fra 1390, dvs at hans 'far' var 50 ved hans fødsel. Det er ikke sandsynligt.
Troels Dahlerup antager at han måske ikke hører til slægten, men blot var dens foged, enten han så førte 'embedssegl' eller var blevet adlet med slægtens våben.

Den nyere slægt

s 505 (uden nr) rd Jens Torbernsen (Sparre) (-1429-1471-) af Bringstrup

Medbeseglede 1438 (sammen med Peder Jensen (Jernskæg)) et sjælegavebrev udstedt af Cecilie Krag (Jenses faster).
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 188.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.

1442 holdt Jens skifte med søsteren Kirsten og Peder Jensen (Jernskæg) i Gerlev.
Kilde: s 503 under Kirsten
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 188.

s 506 nr b. Jep Torbernsen (Sparre) (-1504-1557) til Torkildstrup

Havde 1547 sag mod Erik Madsen på Birkendegård.
Han er en Vasspyd. Jep krævede ham for 100 mark danske penge, på vegne af sin søsterdatter Bielke.
Kilde: DAA 1945: Vasspyd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 533: Birkendegård.

Jep har bekostet kalkmalerier i Bringstrup Kirke, hvor han og faderen har deres navne og våben i korets hvælving på fornemste plads over alteret. (Faderens våben er ikke bevaret).
Nationalmuseets Arbejdsmark 1979: Haastrup, Prange et al: Bringstrup.

s 509 nr b. forneden Sophia Jensdatter (Sparre) (-1562)
og nr d. Anna Jensdatter (Sparre) (-1537-1575)

Begravet under fælles sten i Herlufsholm Kirke. De er begge stavet med -a tilsidst. Deres far står på stenen som Jens, men er også set som Nis. Anna døde tredjedag 'pigens' (pinse) MDLXII.
Kilde: Abildgaard nr 207.

Anna må være den Anne Nielsdatter Sparre, der 1537 bor i Odense og har Anne Bille (ca 1525-) i huset.
Kilde: DAA 1985-87: Bille s 516 nr III-8.

s 509 nr e. Willum Grubbe (Sparre) (-1559-1580-) til Sandbygård og Vinderup på S-Sjælland
gm Maren Basse (-1591)

Der ser ud til at være omkring 25 år mellem ægtefællerne.

s 510 nr b) Christian Sparre (-1646-1658) til Sparresholm

Ugift.
Men forgæves trolovet med Kirsten Frederiksdatter Urne (1628-1672) til Kragerup. Hun trolovet forinden med Christian Bielke som døde, og sidst gift med Ove Juul. Herom: Se bemærkninger Urne. s 487.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 487.

s 511 nr C. Christine Jensdatter (Sparre) ()
g1m Peder NN ()
g2m Niels NN ()
og (savnes) s 503 nr 4. Christine Torbernsdatter (Sparre) (-1479-1481-)
gm Peder Jensen (Jernskæg) (-1436-1477-) i Gerlev

Her er to Christine'r på een gang.

1442 står hun som søster til Jens Torbernsen (Sparre) (-1429-1471-) og hans søster Kirsten, ikke som datter af Jens.
1488 da sønnerne sælger gods står hun som afdød datter af rd Jens Torbernsen i Bringstrup.
Er hun søster eller datter til rd Jens Torbensen? Hun er opstillet i tavlen som datter.
Og svaret må være: Både og!

Christine er opført med 2 sønner Peder Jensen og Hans Nielsen, som sælger gods 1488 og 1489.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 188.

Det er Christine (senia) Thorbernsdatter søsteren, der er gm Peder (Jernskæg) senest 1438 hvor han medbesegler Cecilie Krags sjælegave og nævnes som arving (det er gennem Christine). Peder lever endnu 1477, 39 år senere. Så kan hans Christine ikke blive gengift med en Niels og få børn med ham bagefter. Hvis hun skal nå det før 1438 bliver det kronologisk knebent, Jens Torbernsen (-1429-1471-) må være født omkring 1410 (evt 1400), så er hans datter ikke gengift 1438. Det er allerede knebent at se hende gift.

1438 giver Cecilie Krag sjælegave, hun er faster til Jens Torbernsen (Sparre).
Kilde: DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.
I Cecilies sjælegavebrev 1438 er både Jens Torbernsen (Sparre) og Peder Jensen (Jernskæg) nævnt som arvinger. Det stemmer hvis de to er svogre, hvis Peder skal være Jenses svigersøn, bliver han jo først arving når Jens er død. Jenses (øvrige) børn og svigerbørn er ikke med i 1438.
1442 holder Jens Torbernsen (Sparre) og hans søster Kirsten skifte med Peder Jensen (Jernskæg) som optræder på deres søsterbørns vegne - dvs hans egne børns. Det ses under Kirsten s 503 nr 3. og i Jernskæg-tavlen. Så her er Christine klart søster og Thorbernsdatter.
1479 1480 og 1481 udsteder Christine breve om ejendom. Jeg har ikke undersøgt om det er Christine (senia) Torbernsdatter eller Christine (junia) Jensdatter.

Christine (senia) og Peder (Jernskæg)s søn Jens Pedersen (Jernskæg) beseglede et tingsvidne 1473, han bruger Jernskægs ibsskal i sit segl, dog uden skjold.
Kilde: DAA 1899: Jernskæg. s 188.
Se bemærkninger Jernskæg.

Christine (junia) Jensdatter, datteren er død 1488, da sønnerne Jens Pedersen og Hans Nielsen sælger hendes gård i Sønderup i Boeslunde s, hun står som 'Christine hr Jens Torbernsens datter, ridder af Bringstrup'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1488 nr 6242 og 6243.
1489 får de kongelig bekræftelse på skødet, da er Jens Pedersen 'ung mand' og laugværge for sin (halv)bror Hans Nielsen, som altså må være yngre. Jens besegler ikke med et Jernskæg-våben, blot med IP.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1489 nr 6491.

Christine g1m Niels NN.
Når Hans Nielsen er umyndig i 1488-89 og Jens Pedersen hans laugværge, må Christine (junia) Jensdatter være g1m Peder NN og g2m Niels NN.

Jens Pedersen 1488-89 kan ikke være 'ung mand' hvis han beseglede i 1473, han var mindst 18 i 1473 og måtte så være mindst 34 i 1489. Det må så være to forskellige mænd.
Når Jens Pedersen besegler med IP-våben, og hans mor boede på en bondegård og han har behov for kongelig bekræftelse på skødet, så er han ikke adelig.
Og det må være grunden til at hans mor er tiet ud af slægtebøgerne - de kunne også have valgt at sladre om at hun giftede sig uadeligt.

Så løsningen på de kronologiske problemer var at tage kildernes slægtsbetegnelser for pålydende, og give Peder Jensen (Jernskæg) (-1436-1477-) i Gerlev den anden Christine (senia) Torbernsdatter til hustru.

Christine (junia) Jensdatter solgte 1480 (1-7 dec) gods til Henrik Meinstorp landsdommer, han havde det allerede i pant.
Det var:
    1½ gård i Udby i Arts hrd (Ytheræ Ytherby i Otz H. og Offræ Ytherby S),
    1 gård i Jernbjerg i Slagelse St Mikkels (land)sogn,
    1 gård i Kærby (Tiereby i Ars H. i Rørby S),
    og afgifter af 3 gårde samme sted.
Hun får 1000 mark lybsk - i guld - for dem.
Kilde: Repertorium 1480 nr 4727.
Det lyder som om der er et nul for meget.
Den sidste af medbeseglerne er Niels Brun, borgmester i Næstved, men om han er identisk med hendes anden mand Niels NN, får vi ikke at vide.

s 511 nr E. Ingeborg Jensdatter (Sparre) (-1490-1493- senest 1495)
g1m Erik Skave (- senest 1473) vel til Simmendrup
g2m Rasmus Bosendal (-1448-1486/90) i Skovbygård (nu Engelholm) i Nr Smidstrup

G1m Erik Skave.
Han ses i stamtavle Skave, men kun indirekte under sin bror Herluf, som giver sjælegave for ham.
Kilde: DAA 1916: Skave. s 426-27.

1473 (17 jun) havde Rasmus sag mod præsten i Førslev om det gods i Simmendrup, som Rasmus havde giftet sig til. Da skrives han til Simmendrup. Så da er han gift med Ingeborg, og Erik Skave død.
Tipoldefar til ovennævnte bisp Niels Skave og Erik var Johannes Skave i Simmendrup, som engang i 13xx gav afkastet af en gård i Simmendrup som sjælegave til Førslev kirke. Måske den selvsamme gård?
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3275.
1501 ses sjælegave-gården i Simmendrup hos bispens helbror Herluf Skave.
Kilde: DAA 1916: Skave. s 426-27.

Ingeborg skrevet af Veng.
Hvor? Hvornår? Kilde?
Hvis Veng skal læses som Vang, kan det være mange steder.
Derimod kendes Veng kun 1 sted: Sogn i Hjelmslev hrd, 5 km N f Skanderborg.
Øm Kloster mageskiftede sig til 1/3 af Venggård i 1236, senere resten, 1554 havde klosteret hele gården. Ingeborg er i Trap ikke nævnt under Veng.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 546: Venggård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 Sparre [af Skåne]

Vaaben Sparre [af Skåne] våben. Tog navn efter våbnet i 1500-tallet. Skånsk uradel, kendt (-1287-1601).

Stamtavle i DAA 1917 s 511
Rettelser i DAA 1923 s 559; 2015-17 s 665;

Oversigts-stamtavle: Sparre Skåne

Sparre [af Ellinge]

Denne slægt førte to sparrer i skjoldet, hvor Sparre [af Skåne] førte 3. I DAAs stamtavle er slægterne koblet sammen, men den kobling kan ikke opretholdes på kildekritisk fundament. Jeg behandler dem hver for sig: Se bemærkninger Sparre Ellinge.
Slægten/grenen begynder s 512 midtpå med rd Jon Vognsen og hans søn Svend Jonsen af Hurva, og den slutter s 514 nederst før nr 4. rd True Vognsen.

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Sparre'rne.

Svanholm -> Svaneholm

Der står Svanholm, men der menes SvanEholm i Skurup s i Skåne, ikke Svanholm på Sjælland.
(Både Svanholm og Svaneholm er iøvrigt et besøg værd!)

Stamtavlen

s 515 (uden nr) Bodil Karlsdatter (Sparre) ()
gm Peder Andersen Laxmand (-1401-) til Boserup i Skåne

Gm Poul Laxmand.
Læs: Peder Laxmand.
Kilde: DAA 1902: Laxmand s 228.
Forvekslingen går igen i Raneke.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd + rett.blad. 1982-85. s 137-8: Sparre av Skåne.

Den nyere slægt

s 515 uden nr Thule Tygesen (Sparre) (-1415-1447-) til Haglösa

Fik 1428 en gård i Daberstrø i pant af Jep Nielsen.
Stedet er vist fejlstavet, jeg kan i hvert fald ikke finde det.

s 515 nr a. Thord Jepsen (Sparre) (-1502-1513) til Lyngbygård
gm Berete Moltke (-1498-1505-)

Ses allerede 1502.
Hans segl er bevaret 1502 1502 og 1508, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr L.LXVIII.11.

De har vielsestilladelse 1510 (31 maj) men er allerede gift. De er besvogret i 3'grad, men det vidste de ikke.
Altså gift 1505-1510.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 655 ff, nr 54.
Så skulle vel een af dem have været gift før, og den anden være beslægtet med den afdøde ægtefælle, det ved vi imidlertid ingenting om.

s 515-16 uden nr Jep Thordsen Sparre (-1528-1562) til Lyngbygård i Skåne

Hans biografi i DBL er en del mere fyldig.
Han kan måske forveksles med ærkebispens official (administrator) Jep Thordsen Falk [m søblade] (-1521-1546-), selvom han oftest hedder Jep Falk.
Kilde: DBL2.

s 516 nr b. rd Oluf Jepsen Sparre (-1486-1516) til Skurup
trolovet m Lisbeth Axelsdatter Brahe (-1567- vist før 1574)

Trolovet med Else Axelsdatter Brahe.
I Brahe-tavlen hedder hun Lisbeth.
Kilde: DAA 1950: Brahe. Nr 39.

Hans 3 forskellige segl ses under 7 dokumenter - men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr L.LXVIII.8-10.

s 516 nr c. Aage Jepsen Sparre (-1483-1540-) fungerende ærkebisp

Var død 3 apr 1541 (DBL2)
Han stiftede 1528 sjælemesse for sin søster Anne.
Kilde: Anne s 517 nr g.

Straks han havde fået ærkebispesædet, smed han officialen (godsadministratoren) ud: rd Hans Skovgård til Skovgård og tog hans pantelen fra ham - uden at udbetale pantesummen. Der er domme og indførsel ved ridemænd, men Aage smed rd Hans ud igen. Han måtte betale sine voldsbøder, men fik ikke tilbagebetalt rd Hans de 3.500 mark for pantelenene, før han blev afsat ved Reformationen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 62.

s 516 nr d. rd Mourids Jepsen Sparre (-1534) til Skurup

Under hans søn Jacob (samme side) ses at han havde Färs hrd som len.

4 forskellige segl er bevaret på 13 dokumenter, men hvad beseglede han? Ingen af dem er refereret i DAA.
Kilde: DAS II Nr L.LXVIII.4-7.

s 517 nr 2. Aage Thulesen (Sparre) (-1449-1459- før 1479) til Haglösa og Klågerup i Skåne
gm Maren Nielsdatter (Banner) (- før 1479)

1456 betænkes han og broderen i hr Niels Pedersen (Gyldenstierne)s testamente.
Rd Niels var hans mors fætter: Aages morfar er Henrik Gertsen (Ulfstand) til Glimminge, hvis søster var mor til rd Niels.

Han var død 1479, da familien holdt foreløbigt skifte efter hans svigermor.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg s 9 øv.

s 517 nr b) Gabriel Sparre (1549-1601) til Svaneholm
gm Lisbeth Turesdatter Trolle (-1611) til Knabstrup

Gabriel begravet 24 jun 1601 i Skurup Kyrka.
Lisbeth begravet .. jan 1611 i Skurup Kyrka.
Kilde: DAA 1891: Trolle. s 418.

Døde på Gundestrup.
Jovel, men er det Gundestrup i Odsherred, eller Vrams Gunnarstorp eller
Kulla Gunnarstorp ?

Gabriel ER sidste mand af slægten Sparre [af Skåne], se lige nedenfor.

Rettelsen DAA 1923: Johan Sparre (af Rossvik) (1587-1632) til Knabstrup

Rettelsen 1923 er en Johan Sparre til Knabstrup, der 1614 solgte en gård på Østergade i København på sin faster Anne Trolles vegne, hun havde arvet den efter sin søster Lisbeth Trolle. Og Johan må så være søn af Gabriel og slægtens sidste mand.
Men nej, der er andre røde køer end præstens, og mange svenske Sparre-slægter. Lisbeth og Anne Trolle havde 12 søskende, deres storesøster Brita Trolle (-1566) var gm rd Lars Siggesson Sparre (av Rossvik) (-1518-1554) svensk rigsråd og marsk, deres sønnesøn Johan Eriksson Sparre (1587-1632) svensk rigsråd og statholder over Mainz under Trediveårskrigen, skrives til Knabstrup. Anne Trolle er så ikke hans faster, men hans fars faster.
Kilde: DAA 1891: Trolle. s 418.
Johan kendes fra:
Kilde: PHT 1904 s 61: Familieoptegnelser af Lave Urne (mfl).
Han var gift med Anne Urne som døde 1620 på Knabstrup.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 472.
Johan solgte så 1622 Knabstrup til Frederik Parsberg (-1653).
Kilde: Svensk Wikipedia.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 391: Knabstrup.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 85.

Så det er stadig Gabriel Sparre (1549-1601) der er slægtens sidste mand, og det stemmer med at Gabriels Svaneholm går i arv til hans moster jfr Ingeborg Bille, mens Lisbeths Knabstrup går til hendes søstersønnesøn.

s 517 nr (3 Kirsten Gabrielsdatter (ikke Sparre) (-1616-)
gm Falk Mogensen Gøye (-1608-1616- senest 1623)

Rettelsen 1923 (se lige ovenfor) viser at både gården på Østergade og Knabstrup går i arv til Gabriels enkes søster.
Svaneholm går allerede ved Gabriels død 1601 i arv til hans moster Ingeborg Andersdatter Bille (-1608).
Kilde: DAA 1985-87: Bille nr II-32.
Dvs at Gabriel Sparre og Lisbeth Trolle ikke efterlader nogen livsarvinger.
Og når Svaneholm bliver i Gabriels slægt, og ikke arves af enken Lisbeth Trolle (-1611), kan man tvivle på at der har været levendefødte børn overhovedet. (ægtefæller blev først arveberettiget efter hinanden, når der var levendefødte børn i ægteskabet).
Dermed er Kirsten ikke datter af denne Gabriel, for så havde hun arvet alle tre gårde, og Falk Gøye havde solgt eller pantsat dem mellem 1616 (gift) og 1623 (død).

s 517 nr a. Aage Aagesen (Sparre) (-1484-)

Står som Ove Aagesen.
Så tidligt kan man næppe skelne mellem Ove og Aage, som oprindeligt er samme navn.

s 517-18 nr b. rd Henrik Aagesen Sparre (-1479- ca 1532) til Haglösa

Hans 5 forskellige segl er bevaret under 25 dokumenter - men hvad beseglede han? Højst 3 af dem er refereret.
Kilde: DAS II Nr L.LXVIII.13-17.

s 518 nr 1) Knud Sparre (-1507-1566/68) til Klågerup i Skåne
gm Anne Bille ()

Deltog med Peder Skram i den sachsiske Bondekrig i keiserlig Tjeneste. [Placeret før hans besegling 1507].
Jeg har ikke fundet nogen bondekrig i Sachsen.
Kilde: Salmonsen
Kilde: Wikipedia
Peder Skram var i Tyskland engang mlm 1523 og 1529, men Knud var lensmand på Søborg 1527 og mageskiftede 1530.
Kilde: DAA 1916: Skram. s 466-67.
Når han kommer hjem fra krigsfangenskab 1536, er det vel efter hans krigseventyr?

s 518 nr (1 Edel Hansdatter Sparre (1581-1599)
gm Arent von Sparr (-1399-) til Prenden og Lichterfelde i Brandenburg i Deutschland

Gm Arent Spar til Grinden og Lichtenfeld.
Læs: Prenden og Lichterfelde.
Prenden ligger 20 km Ø f Oranienburg og 35 km NNØ f Berlin,
Lichterfelde ligger nær Eberswalde, 35 km NØ f Oranienburg og 45 km NNØ f Berlin.
Begge godser tilhørte slægten von Sparr i 1375 og mange århundreder frem.
Slægten von Sparr er kendt allerede i 1200-tallet, 1347 havde den Wilmersdorf i Brandenburg, og den lever endnu.
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-1870. Bd 8 s 542.
Hendes søn Otto Christoph von Sparr (1599/1605-1668) blev - hvis han overlevede sin barndom - tysk feltherre og udnævnt til greve i 1664. Men det er også muligt at han døde som lille, og feltherren blev født 1605 af en anden mor.
Kilde: Tysk Wikipedia.
Kilde: W v Hueck: Adelslexikon. 1972-2005+08.

s 519 nr 2) Ingeborg Henriksdatter (Sparre) (-1529-1530-) til Haglösa
gm Marqvard 'den store' Tidemand (-1481-1529) til Nordrup på Sjælland

Marqvard skrives til Hellerup.
Det er hans fætter Markor 'den lille' der har giftet sig til den.

1429 fik hun lensbrev (efter manden) på Annisse len og sogn for 6 år. 1430 overlod hun det til rd Anders Bjørn.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 110.
Kilde: Trap: Danmark. bd 6 Fr.borg a, s 184 Hovgård.

s 519 nr 3) Johanne Henriksdatter Sparre () til Haglösa

Hendes segl er bevaret 1557, men hvad beseglede hun?
Kilde: DAS II. Nr L.LXVIII.20.

Savnes: Bo Thulesen (Sparre) (-1443-)
og NN Bosdatter (Sparre) ()

Bo er søn af Thule Tygesen (Sparre) (-1415-1447-). Bo ses 1443, og han havde en datter.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd + rett.blad. 1982-85. s 137-8: Sparre av Skåne.

Savnes måske: Per Knudsen (Sparre?) (-1520-)

En Per Knudsen beseglede 1520 med de tre sparrer i skjoldet. Brevet er i RA og har ligget i Aage Jepsen Sparres arkiv.
Kilde: DAS II. Nr L.LXVIII.21.
Han var høvedsmand på bispens borg i Åhus.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd + rett.blad. 1982-85. s 137-8: Sparre av Skåne. (I bd 3).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1917 Speil (von Spiegel)

Vaaben Speil (von Spiegel) våben: et guldrammet spejl i en pæl. Tysk uradel fra Ostpreussen, i DK 2 brødre og 5 børn i Skåne og på Fyn (-1558-1599).

Stamtavle i DAA 1917 s 519

De tyske slægter von Spiegel og von der Wense

Hans Speil var af den paderbornske slægt von Spiegel ...
Den tyske slægt von Spiegel fra Paderborn fører et rødt skjold med 3 runde guldrammede spejle, 2 over 1. På hjelmen 2 røde vinger, hver belagt med 3 spejle.
Kilde: Siebmacher s 1-173. Kneschke bd 8 s 561. Tysk Wikipedia. Google.
Den har altså ikke noget med sagen at gøre.

Hans Speils far var Hans v Spiegel til Gerkendorf i Preussen.
Det er en anden slægt, den førte samme skjold som Hans Speil, og på hjelmen en høj spids sort hat med spejlet på toppen. Hans senior regnes som stamfar til slægten von Spiegel i Ostpreussen, og han havde 1525 både Gerkendorf og Klein Stamm. Stamm hedder idag Stama, mens Gerkendorfs polske navn er uopklaret. De lå i Amt Sehesten nær Sensburg, som idag hedder Mragowo og ligger i NØ-Polen, 200 km N f Warszawa. Slægtens tidligere spor kendes ikke, og sidste spor i Ostpreussen er sat 1655.
Kilde: Siebmachers grosses bd 16 s A-89. Tysk Wikipedia.

Hans Speils mor var Catharina von der Wense fra Gründau.
v d Wense er nulevende uradel fra Lüneburger Heide i Niedersachsen, Wense lå 50 km V f Uelzen. Våben: I guld en sort bjælke belagt med en guld vinranke. På hjelmen en guld og en sort strudsefjer.
Kilde: Siebmacher 1-184. Kneschke bd 9 s 530. Tysk Wikipedia. Google.

Men von der Wenses våben ses ikke på Hans'es ligsten! Dér har hans mor ½ løve i skjold og på hjelm, og ingenlunde von der Wenses bjælke, så Catharina bliver helt tvivsom.
Kilde: Siebmacher 1-184. Kneschke bd 9 s 530. Tysk Wikipedia. Google. gravstenogepitafier.dk > Borgeby. Jahrbuch des deutschen Adels. Bd 3, 1899. (Henviser til: Stammbaum des Geschlechts von der Wense und einige Nachrichten über dasselbe. Soltau 1881. (evt 1681 el 1551)).

Stamtavlen

s 519 nr 1. Hans Speil (-1558-1599) til Borgeby
g1m Catharine von Ahlefeldt (-1582)
g2m Hilleborg Lindenov (-1602)

Begravet i Lund Domkirke.
Det ændrer ikke på at der er ligsten over Hans og Catharina i Borgeby Kyrka. 8+8 anevåben.
Et epitafium er på Lund Domkirkes museum over alle 3.
Kilde: gravstenogepitafier.dk

G1m Catharina Gregoriidatter Ahlefeldt.
I DAA 1982-84 er hun opført som datter af Dethlef v Ahlefeldt (1480-1572), amtmand i Møgeltønder.
Kilde: DAA 1982-84: Ahlefeldt. s 545 nr I-51.
Se bemærkninger Ahlefeldt.

Catharina g2 Lucas Mikkelsen Krabbe (-1523-1574-) til Vesløsgård mm.
Lucas er såvist gift med en CvA, men en anden. Hun var datter af Godske vA til Saxtorp og Stubbe, amtmand, og hun levede 1569. Hans Speils Catharina fik barn 1564 og døde 1582.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård]. Nr I-33.
som henviser til DAA 1982-84: Ahlefeldt s 600.
Lucas er en generation ældre end Hans.

Hans g2 23 maj 1586 med Hilleborg Lindenov
I Lindenov-tavlen er det 22 maj.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 285.

Hanses og Hilleborgs våben ses på prædikestolen i Gladsax Kyrka i Ø-Skåne med årstallet 1599 og sammen med Anders Sinclairs og Kirsten Kaases.
Hans, Catharinas og Hilleborgs våben var på den gamle altertavle i Gladsax Kyrka, den var kasseret i 1775.
1586 lod han den store klokke samesteds støbe, her ses deres 3 våben.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 66 + 73. Tekst bagi til nr 69.

s 519-20 nr a. Frederik Speil (1564-1597) til Borgeby

Til Borreby.
Læs: Borgeby i Skåne. Borreby på Sjælland kommer ikke sagen ved.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 2006-08 Spend

Vaaben Spend våben. Slægten tog navn efter sit våben: Spend betyder spænd, og betegner et spær. Heraldisk kaldes figuren en sparre. Vestjysk uradel, ikke specielt fremtrædende, kendt (-1440-1587-).

Vaaben Spend [III] våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Kruse. Jysk uradel, kun een mand kendt 1570-81.

Vaaben Spend [af Kvistgård] våben. Farver ukendte. Revideret. Brugte slægtsnavnet Spend, men dette våben - blandt andre. Våbenlighed med Qvie og med Skack i Skåne. Vestjysk uradel, vel en kvindelinje af Spend (I), kendt (-1456-1618). K: DAA 2006-08.

Revideret stamtavle i DAA 2006-08 s 575
Rettelser i DAA 2015-17 s 668;
(Gammel stamtavle i DAA 1918 s 420
Rettelser i DAA 1935 s 146; 1936 s 126; )

Generelt

Spend er to lavadelsslægter, der er flere genbrugte navne, kildematerialet er sparsomt og nu og da åbent for fortolkning. Derfor har jeg fyldige bemærkninger til stamtavlen.

Slægtsnavnene Spend

Der er to slægter der bruger navnet Spend, den ene hedder i stamtavlen bare Spend, den anden hedder:
    Spend [af Kvistgård].
Når flere slægter bruger samme navn, vil jeg mene at man bør sætte specifikation på dem alle. Den der læser 'Spend' kan ikke se hvilken af de to slægter der menes. Så jeg vil til den første slægt bruge betegnelsen:
    Spend [m sparre].

Indledningen s 577 afsn 2: Spend af Kvistgård våben

Et våben delt af en tindeskure.
Læs: Skjoldehoved hvor delingen er en tandskure, set med 4 spidser opad.
(Delt betyder lodret delt. En tinde er firkantet, den er det stykke mur der står imellem to skydeskår).

Våbnet ligner den skånske slægt Skak eller Schack, som findes afbildet i Hedensberg Armorialen fra 1600-tallet (ikke publiceret).
Kilde: Knud Prange: Våbenanetavlen. 1982. s 37.
Kilde: Adam Heymowski: The Hedensberg Armorial. s 121-135 i: Achen (red): Genealogica et heraldica. 1982. Report of the 14th International Congress of Genealogical and Heraldical Sciences in Copenhagen 25.-29- August 1980.

Slægten Drage på Sjælland har et tilsvarende våben med 3 spidser opad.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske Adelsvåbener. 1973.
Kilde: Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. Kjøbenhavn 1905. Foto-optrykt 1977. Våben nr L.XXXIX.1-2.

Indledningen s 578 afsn 4 ff Simon Spend [af Kvistgård] (-1456-1495-) og Jep Mogensen (-1459-1475- før 1489)

Det er slægten Spend [af Kvistgård].
Diskussionen kommer her, mens data om Jep Mogensen og Simon Spend findes hvis man botaniserer på s 593 (Simon) og 597 (Jep).

Måske halvbrødre.
S 579 afsn 3: Vidnet '1501' skriver at Jeps skov går indtil hans brors skov begynder.
Slægtsbetegnelser blev brugt i bred betydning. Som jeg læser kilderne her nedenfor, var Jeps mor en Jensdatter eller Mogensdatter Kruse, mens Simons svigermor var en Mikkelsdatter Kruse til Bigum Østergård. De to damer var efter Kruse-stamtavlen kusiner. Det er nok til at man kan slynge et 'bror' ud.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 243-44.

s 578 sidste afsn: Man kunne tænke sig at Jeps far Mogens var en Kruse, det tyder hue-våbnet på.
Hue-våbnet ses s 582 og tilhører nr 11 Mogens Spend [af Kvistgård] (-1570-1592-). Det kan ikke sige noget om Jep Mogensen der er over 100 år ældre. Og da slet ikke når Mogens' far Godske besegler med tandsnit-våben.
Og vi kender ikke våben for Jep eller Simon Spend eller den ældre slægt Kruse [A].
Derimod ved vi at 1456 skødede Christiern Kruse [A] (-1452-1456-) (der er opstillet som Mikkel Kruses søn, begge til Ballegård) sit arvegods i Nørlyng herred og 'Nordorp' til Jep Mogensen, og her står Jep som Christierns farbrors dattersøn (dvs kusinesøn).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1053.
'Nordorp' er Norup i Vammen s, nabosogn til Bigum.
Kilde: Danmarks Stendnavne på Nettet.
Norup ses 1489 hos Jeps datter Gyde Jepsdatter til Bigum Vestergård.
Dermed må det øvrige gods i Nørlyng hrd være Bigum Vestergård mm.

Jep Mogensen ses da også at have fået gods i Posevig i Bigum s af Mikkel Kruses arvinger.
Jeps brev siger, at han undte Simon Spend til Østergård det han havde arvet og det han havde fået skøde på af Mikkel Kruses sande arvinger i Posevig Jord.
Kilde: Repertorium 1471 nr 3009.
Mikkels søn er ovennævnte Christiern Kruse [A] og altså en af arvingerne.
Jeg læser ikke brevet som et (stort) gavebrev til Jep Mogensen, men lige modsat: 'han' der har arvet og fået skøde, må være Simon Spend.
Sandsynligvis har Simon 1370/71 giftet sig med et barnebarn af Mikkel Kruse og dermed overtaget Bigum Østergård. Som nabo og slægtning udsteder Jep et brev til den nye, at han nok skal lade ham beholde sit gods i fred. Med underteksten: Så har du brev på det, så gider jeg ikke høre mere vrøvl fra dig.

Mikkel Kruse døde 1447.
Mellem 1430 og 1447, hvor enken er nævnt.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 243.

I retssagen 1558 fremlægges et tingsvidne af 1450 af Nørlyng hrd at Bigum Vestergård var Mogens Knudsens fri sædegård og nu er Jep Knudsens.
Det stemmer ikke særlig godt med Christiern Kruses ovennævnte brev af 1459.
Kilde: Repertorium 1459 nr 1053.
Og når sagen 1558 er bygget på en fantasi om at Jep Mogensen og Simon Spend er brødre (hel- eller halv-), og når der er falsk datering i sagens akter (lovhævd '1501'), er det tvivlsomt om vi kan stole på 'Knudsen'.
Jeg har dog ikke set tingsvidnet af 1450.

Dermed er der ikke noget der peger på at Jep Mogensen til Bigum Vestergård var en Spend.

s 579 afsn 4: Jep Mogensen Kruse (-1471-) ... Flyndergård ... svigerfar til Mads Krabbe der senere indværgede Flyndergård.
Stamtavlerne har ingen Mads Krabbe.
Læs: svigerfar til Mikkel Krag (Kid), der 1490 lod Jep Mogensen Kruse [A]s lovhævd på Flyndergårds jord tinglæse i Nykøbing (vel Nykøbing F).
Kilde: Repertorium 1490 nr 6684.

Er Jep Mogensen Kruse [A] identisk med Jep Mogensen til Bigum Vestergård? Og mere om Jep Mogensen: Se bemærkninger Bøistrup, under svigersønnen s 148 nr a. Philip Ottesen 'Hunger junior' (Bøistrup).

Jens Spend og Jens Spend og Jens Spend og

Vi har mange Jens Spend'er mlm 1450 og 1600:
    - Jens Spend [m sparre] (-1466-1496-) til Udstrup i Sdr Nissum s i Ulfborg hrd, 30 km S f Lemvig.
    - Jens Spend [m sparre] (-1491-1506-) til Rammegård i Ramme s i Ulfborg hrd, 10 km SSV f Lemvig.
    - Jens Spend [af Kvistgård] (-1502-1528-) af Øland i Harring s i Hassing hrd i Thy, 10 km SV f Thisted, 40 km NNØ f Lemvig.
    - Jens Spend [af Kvistgård] (-1494-) til Kvistgård i Vejrum s i Hjerm hrd, lige S f Struer, 20 km SV f Lemvig.
    - Jens Spend [m sparre] (-1532-1559- ca 1580) til Rammegård. Han er sønnesøn af ovennævnte Jens til Rammegård.

Jens til Kvistgård og Jens af Øland er utvivlsomt samme mand, som skrevet står s 594 nr 2: 1518 er han skrevet af Kvistgård, da han pantsatte to gårde, 1528 af Øland da han solgte dem.
Jens til Udstrup og Jens til Rammegård må skilles ad (s 585 nr 2.).

S 582 segl og våben

De er for slægten Spend [af Kvistgård]. Numrene i parentes under navnene er numrene i den tavle, som begynder s 593.

Indledningen s 583 til Spend [m sparre]

I afsnit 2 lin 7-11 står: Hvis ikke traditionen i slægtebøger om en Mogens Spend som fru Ellen til Udstrups far var så grundfæstet ....
Den er nu næppe grundfæstet, bare gentaget i afskrifter. Slægtebogsfruernes viden om lavadelsslægter behøver ikke at være korrekt.

s 543-44 liste over Spend I-VI

Listen har ingen overskrift, men det må være Spend'er der ikke kan placeres i stamtavlen. Måske dem der mistænkes for at være Spend [m sparre] ?
En fortsættelse af listen - men uden romertal og uden overskrift - kan man finde s 592 inde mellem de to Spend-slægter. Det er vist dem, hvis våben vi ikke kender.

s 583 nr III Mogens Spend ()

Nævnes 1523 af oldebarnet? Niels Lange som hans forfar.
Niels Langes oldefar er ifølge nærværende tavle Christen Spend (-1476-1483-).
Kilde: Denne tavle, Spend [m sparre] nr 9 og nr 3.
Under rd Niels Lange (-1532-1565) ses der ikke noget i 1523. Men han nævner forfædre og slægtninge 1554.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 249-50.

Under Christen s 586 nr 3 ses at hans enke (Edel Christen Spends) havde brev på Kyndes ejendom.
Når brevet går til hende og ikke til Christen må det være i hendes enketid før hun gengifter sig, dvs omkring 1490.
Så enten har Niels Lange en sammenblanding af Christen og Mogens, eller også er Edels brev blot en gentagelse af et tidligere, så Mogens er far (el farbror el farfar) til Christen.

Gravsten i Flynder over formodet oldebarn Christen Mogensen Juel ...
Det var efter den gamle tavle at Ellen Mogensdatter! Spend til Udstrup var gm Palle Iversen Juel. I denne tavle må Ellen være
Jensdatter!: Jens Spend er skrevet til Udstrup 1473, han ses på Ulfborg hrds ting 1466 og 1496, sidste gang sammen med Palle Juel i Udstrup. Palle skrives til Udstrup 1491. Vi ser altså Jens Spend gennem 30 år (så sandt det er samme mand), kronologisk passer han fint til at være Ellens far.
Så ligstenen i Flynder K siger næppe noget om Mogens, men om Jens til Udstrup. Mere om stenen under nr IV Ellen.

s 583 nr IV Ellen Bendts?datter Spend ()
gm Palle Iversen Juel (-1491-1505 - før 1516) til Øgelstrup og Udstrup

I den gamle stamtavle regnet som Mogensdatter, i indledningen s 583 diskuteres om hun er Jensdatter. Hendes og Palles ligstenen i Gudum Kirke skriver 'domina Elena Benedicti' altså Bendtsdatter!
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 615.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/gudum2.htm
Børnenes navne peger nu alligevel på at deres morforældre hed Mogens og Karen. Navnet Bendt (Bent, Benedict) er næsten ukendt i Nørrejylland.
En mulig forklaring kunne være at tekstforfatteren har fået navnet som Spendsdatter, men har hørt Bendstdatter og oversat det til latin.
Den forklaring er altså lidt vel fantasifuld, og det er at gøre vold på kilden, men den Bendt giver ikke meget mening.

Ovenfor under nr III Mogens Spend ses: Gravsten i Flynder over formodet oldebarn Christen Mogensen Juel viser et Rodsteen-våben som oldemoderens.
Stenens våben-anetavle er højst usædvanlig. De 2+2 første våben står over figurernes hoveder, og så er nr 3-10 placeret (normalt) ned langs stenens sider.
Kilde: Abildgaard nr 613.
Normalt er der våben for hele generationer, dvs 2, 4, 8 el 16 stk. Her er der 10+10.
Christen Juels oldemoders, dvs Jens Spends hustrus våben står to pladser højere, dvs nr 7, og det er en stormstige, dvs Fasti, Splid [m stige], eller Skram [m stige].
Det ser usikkert ud:
    Splid [m stige] kender vi ikke så langt tilbage;
    Palle Juels farmor er en Skram [m stige];
    Christen Fasti (-1429-1446-) til Vennergård er den ældste Fasti vi kender, og han var gm Dorthe Juel af Gammel Råsted. Dorthe kan ikke placeres i Juel-stamtavlen, selvom hun klart hører til slægten.
De to sidste kunne nemt bevirke et ægteskab i forbudent led.

Våben nr 9 på ligstenen i Flynder K viser 5 kvadrater placeret som dexter skråbjælke, det kan være Rodsteen, eller en anden slægt i våbengruppen Ferke. Det skal så være hustruen til Jens Juel (- ca 1388-1428-) til Øgelstrup. Efter Juel-tavlen var han gm Karen Christiernsdatter Skram [m stige].
Dvs at der kan være en forbytning af våben nr 7 og 9, så Jens Spends hustru hører til våbengruppen Ferke. Rodsteen er på denne tid i Jelling s i Ø-Jylland, og der kendes ikke nogen af våbengruppen i V-Jylland.

På Ellens oldedatter Anne Flemmings sten i Kværndrup ses også et stormstige-våben på hendes plads.
Kilde: Abildgaard Nr 367.

Ellen Spend nr IV er mulig kusine til Ellen nr VI herunder.

Ellen Spend () er gm Palle Juel (-1491-1508/16) til Udstrup og Øgelstrup. Så er hun datter af Jens Spend til Udstrup. Se nedenfor under Jens s 585 nr 2.

s 584 nr VI Ellen Spend ()
gm 'gamle' Thomas Fasti (-1479-1513-)

Ellen nr IV og Ellen nr VI er jævnaldrende, de kunne da måske være kusiner opkaldt efter samme bedstemor.

Spend [m sparre] stamtavlen

s 585 nr 1. Jens Spend (-1466-1496-) til Udstrup
og Jens Spend (-1491-) til Rammegård
gm Ide Eskildsdatter (Høeg) (-1500-) til (part af) Eskildstrup

Jens til Udstrup? og Rammegård.
Det må være to forskellige mænd, som hermed adskilles:

Kronologi:

Jens til Udstrup ses 1466, 1473 og 1496. Han er så født mlm ca 1430 (bliver 66) og ca 1445 (er 21 i 1466). Tilbageregning fra senere Juel'er, viser at Jens må være fra omkring 1430.

Jens til Rammegård ses 1491 til 1500 el 1506. Han kan så være fra ca 1440 (bliver 66) og senest fra 1470 (21 år i 1491). Ved tilbageregning ses at han nok er fra omkring 1455.

Tilsammen lever de 1466-1500/06. Det er sjældent at se en mand gennem 50 år, 40 er heller ikke almindeligt. Det peger på at de er to mænd. Der er ingen begivenheder hvor den ene fortsætter noget den anden har haft gang i.

Ergo må vi se dem som to mænd, hvor Jens til Udstrup er en lille generation ældre end Jens til Rammegård.

Mon den Jens Spend, der 1466 medbeseglede et vidne for Per Høg over 'alle klitboo' i Ulfborg hrd.
Det er rd Peder Høeg (-1449-1475/83) til Eskær på Salling.
Jens var medudsteder af tingsvidne på Ulfborg hrdsting, og rd Peder fik lovhævd på alle klitboere i Ulfborg hrd undtagen 2 selvejerbønder i Fjand og Lundsholm (Sdr Nissum s). Herunder 'alle grønnæ jordh' som må være Fjand Grønne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1466 nr 2033.
Det kan kun være Jens til Udstrup, som ligger i Sdr Nissum s, 5 km fra Fjand.

Mon den Jens Spend der senest 1472 [?] medbeseglede Albrecht Skeels og søskendes afkald og skøde til Peder Mogensen (Glob) på en gård i Junget.
Kilde: Repertorium udaterede II nr 12.694.
Brevet må dateres til senest 1469. PM (Glob) skrives i brevet til Toftum. Her ses Mogens Nist fra 1469.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted, s 665: Toftum.
Brevet er udstedt på Albret Skeels Jungetgård på Salling, og medbeseglet af prioren i Grinderslev Kloster og præsten til Lyby lige i nærheden.
Den Jes Spend der medbesegler er dermed langt hjemmefra (Junget ligger 50 km ØNØ for Lemvig), han er vel en ung mand der tjener nogen på Salling.
Kronologisk set må det snarest være Jens til Udstrup, han er den ældste. Han beseglede 1466 for rd Peder Høeg (-1449-1475/83) til Eskær på Salling. Der er ikke 10 km fra Eskær til Junget, så det er rimeligvis Jens til Udstrup.

1473 Jens skrevet til Udstrup.

1491 dukker Jens Spend til Rammegård op på scenen, det er 25 år efter at Jens til Udstrup dukker op.

Mon den Jens Spend der 1492 sammen med Peder Skram fik lovhævd på Lønsgård.
Den Jens er i hvertfald far til nr 7. NN Jensen gm NN Eriksdatter (Skram m stige). Hendes bror Iver Eriksen (Skram m stige) fik en tilsvarende lovhævd af samme herredsfoged i 1474.
Kilde: Repertorium 1474 nr 3574.
Nr 7.s datter Magdalene Spend (-1527-) arver Lønsgård, som 1584 ses hos hendes datter Helvig Kaas [m sparre].
Se mine bemærkninger til Trap under Lønsgård.

1493 Jens til Rammegård.

Måske den Jens Spend der 1496 medbeseglede for Gyldenstiernes foged på Tim på Ulfborg hrds ting.
Det Jens til Udstrup, sammen med Palle Juel der da skrives i Udstrup, og Palle må ses som Jenses svigersøn, som skrevet står s 583 nr IV.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1496 nr 8144.

s 587 nr 7 NN Jensen Spend (- før 1526)
gm NN Eriksdatter (Skram m stige) ()

Hun står som NN Eriksdatter Fasti, datter af Erik Christensen Fasti og Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg.
Erik er en (Skram m stige), mens Ellen er en Skram [m enhjørning].
Kilde: DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 134.
Under faderen Jens nævnes den lovhævd som Eske Puge (herredsfoged i Vrads hrd) 1492 udstedte på Lousgård (Lønsgård) til Jens Spend og Peder Skram.
NN Eriksdatter er en Skram [m stige] og søster til Peder Skram. Når Jens og Peder tager den lovhævd, må det være på vegne af parret her: Jenses datter og Peders søster. De er altså gift senest 1492, lovhævden kunne være i anledning af dem som nye ejere.
Lovhævden ses kun som referat:
Kilde: Repertorium 1492 nr 7333.
(Peders bror Iver fik 1474 el 1485 en tilsvarende lovhævd af samme herredsfoged.
Kilde: Repertorium 1474 nr 3574.
I Trap er det 1485).

s 592 liste uden numre

I slutningen af afsnit Spend [m sparre] ses en liste over personer Spend der ikke kan indplaceres i stamtavlen, og hvis våben ikke kendes.

Spend [af Kvistgård] stamtavlen

s 593 nr 1. Simon Spend (-1556-1495-)

Siges i en dom af 1558 at være bror (evt halvbror) til Jep Mogensen til Bigum Vestergård, og at have Bigum Østergård for en broderlod.
Som nævnt under indledningen, er 'bror' et vidt begreb, her er det temmelig vidt. 'Broderlod' må ses som et falskneri i 1558, ligesom årstallet på den lovhævd af '1501' som sagen er baseret på. Broderlodden modsiges af samme lovhævd, som siger at Vestergård har 3 fjerdinger af hele Bigum Bymark.

Solgte 1486 ... Linde (Lindå i Todbjerg s i Ø Lisbjerg hrd) og gods i Karlby s (Djurs Nr hrd?).
Karlby på Djursland ser godt nok ud, det må være gammelt Udsen-gods, se bemærkninger Juel, under Markvard nr IX-4.

Gm NN - måske en søster til Markvard (Krabbe) Juel, prior i Hundslund Kloster.
Når de solgte gods sammen i 1486 er de klart beslægtede - eller deres hustruer er. Markvard var prior i et nonnekloster, dvs han administrederede gods og økonomi, så han behøver ikke at have været præsteviet og levet i cølibat.
Oberst N Juel ser den modsatte mulighed: At Markvard Juel var gm en søster til Simon.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1964-65. s 269.
Hvis det var Markvards gods, burde hans bror Eiler også have deltaget (så sandt stamtavlen har ret i at de er brødre). Eiler var g2m Kirsten (Steenfeld) til Kokholm, hvis mor var Benditte Jensdatter (Udsen?).
Og det kan også være deres hustruer der er søstre eller kusiner.

Når Simon og Jep Mogensen starter deres grænsestrid 1471, og Simon samme år har gods pr arv og skøde fra Mikkel Kruses arvinger, så må Simon have giftet sig til Bigum Østergård kort før. (Jep og Simon er voksne 1459 hhv 1456, Jep er i sognet 1459, så der har været tid nok til at starte uenigheden, hvis Simon selv havde Østergård).
Simons svigermor eller svigerfar må så være barn af Mikkel Kruse.
Mikkel levede (-1396-1430-), og vi kender 3 børn og mere efterslægt, så det er arv i lige nedstigende linie.

s 594 nr 2. Jens Spend (-1592?-1594-1528) til Kvistgård og af Øland
gm Karen Godskesdatter Friis [af Vadskærgård] ()

Øland havde han og hustruen livsbrev på.
Altså AF Øland.
Livsbrevet er ikke nævnt i Trap, som viser at lensmændene skifter hurtigt.
1525 gik lenet til Niels Kjeldsen Juel (1498-1573) til Astrup, så Jens Spend beholdt det ikke på livstid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622 Øland.
Niels Juel sagsøgte Jense søn Godske (nr 11) i 1545, han havde endnu ikke afleveret Øland. Det er her livsbrevet nævnes.

s 594 nr 3. Anders Spend (- senest 1511) til Bigum Østergård

Mon gift med den fru Maren, der i tyvendepenge-registeret 1543 nævnes i 'Quidstedgaard'.
Det må da bare være Jenses ovennævnte enke Karen, der er fjelskrevet eller -læst i skattelisten.

s 595 nr 11. Godske Spend (-1532-1546- vel senest 1551) til Kvistgård

Til Øland.
Øland var krongods 1365-1580, så han har været forlenet med den. Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622 Øland.
Altså AF Øland.

s 597 uden nr Jep Mogensen (-1459-1485- senest 1482) til Bigum Vestergård

Simon Spends bror.
Tvivlsomt. Se diskussionen på s 578 og bemærkningerne dertil her ovenfor.

Kan have været søn af Mogens Knudsen som måske var af slægten Kruse.
Og hvem er så Mogens Knudsen? Navnet Knud kendes ikke i hverken Kruse [A] eller Kruse [1]. Er der nogen kilder på den mand? Repertorium II (1451-1513) kender kun een MK, han er en Hegedal og ½ sekel yngre end Jep Mogensen.

Siden Jep Mogensen havde fået del i Posevig.
Som nævnt ovenfor (bemærkninger til s 578) må det være Simon spend der havde fået Posevig og Bigum Østergård.

Hvis brødrene var helbrødre, kunne Simon Spend have navn efter sin mødrende slægt, men[s] oldebørnene Mogens og Inger Spend kunne have genoptaget Kruse-slægtens hue i våbnet.
Dette er det eneste sted hvor skiftet fra tandnit-våbnet (nr 6 Godske Spend 1541) til hue-våbnet (nr 11 Mogens Spend 1580) omtales. Dette våbenskift mellem far og søn er det eneste jeg har set i dansk middelalder- og rennæssance-adel, og en god forklaring savnes! Kruse var lavadel, ligesom Spend [af Kvistgård], så der er ikke meget mere prestige i at ligne en Kruse i sit segl.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1892 Splid [m stige]

Se bemærkninger Fasti Splid.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1946 Split

Vaaben Split våben, farver ukendte. våbenfællesskab med Rantzau. Holsteinsk uradel, kendt (-1306-1513).

Stamtavle i DAA 1946 s 73

s 77-78 gen 4 nr 3 Hartwig Split (-1428-1442-)
gm Elsebe Marquardsdatter Breide ()

Elsebe datter af Marquard Breide til Nybøl, DAA 1942 s 106.
s 106 er i slutningen af stamtavlen Rixtorp. Læs: s 48.

Elsebe skulle være g2 med Claus von der Wisch (-1469-1523-) af Roest (ved Kappel), han ses som stedfar til hendes søn Otto til Roest.
Kilde: Samme side nr 2. Otto.

Kronologien stemmer ad h... til, Claus er født 1445-50, og dermed ca 40 år yngre end Otto. Skulle der have stået stedsøn?

s 78-79 gen 5 nr 2. Otto Split (-1435-1466- senest 1472) til Roest
gm Elsebe Sivertsdatter Limbek ()

Gm Elsebe [vam Knope]
Det må være baseret på at Otto afhænder gods, som han har fra Hartwig vam Knope.
Efter en genealogi fra før 1538 er han gm Elsebe Limbek, datter af Sivert Limbek (-1381-1416-) i Kiel, DAA 1902 s 270. Det stemmer med at sønnen er opkaldt Sivert.
Kilde: Hans Gillingstam: Konung Kristian II:s kansler Gotskalk Eriksens (Rosenkrantz) släktsförhållanden. DAA 1964 s 131.

Elsebe fik 1472 som enke en eng i Hattsted Mark.
Det må være Hattstedt Marsch. Hattstedt ligger på Vestkysten, lige N f Husum. Det er 60 km fra Roest.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Splittaf

Vaaben Splittaf våben. Jysk uradel, een brugte navnet. Slægten kun kendt (-1310-1360-). Navnet Splittorf(f) ses idag i Deutschland og DK, men kendes ikke som tysk adelsslægt. K: Wikipedia, Kneschke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten 'Pæl' udskilt

I Nyt Dansk Adelsleksikon er Splittaf omtalt, og dertil:
    Rd Gunner Jacobsen (Pæl) (-1364-1366-)
Hans arvinger i 1408 var
    Jep Nielsen (Pæl) (-1408-)
    Jon Nielsen (Pæl) (-1401-1408-)

Abbed Christiern i Øm Kloster beseglede med en pæl i 1490.

Rd Gunners våben var malet i frisen i Nysted Kirke, han brugte blåt felt og rød pæl med 2 rækker sølv (hvide) ruder. Med de forskelle i tinkturer (farver) er der ikke belæg for at de er samme slægt, derfor er de udskilt som slægten 'Pæl'.

Se bemærkninger Pæl.

Splittorfs høj

Har intet med Splittaf i Middelalderen at gøre.
Den ligger på Lolland i Tårs sogn, nær Stubbekøbing og Orebygård, og rummer en jættestue fra Stenalderen. Udgravet 1867, nu sammenstyrtet.
Den Splittorf den har fået navn efter, må være Johannes Carlsen Splittorf som boede i Skyttehuset og blev gift 1778 i Tårs - eller en af hans efterkommere. Denne Splittorf-slægt kan spores tilbage til 1590 i Uslar i Niedersachsen. Den indvandrede fra Hessen onkring 1700.
Kilde: Stamtavle på Nettet.
Kilde: Fund og Fortidsminder på Nettet.

Slægten Splittaf

I NDA nævnes som første og sidste kendte mand:
Trugils Splittaf 1310. Rd Jacob Splittaf 1369.
Så det ser ud til at de blev spist af Den Sorte Død.

Det er teoretisk muligt, at ovennævnte slægt og de danske Splittaf'er i 1300-tallet har et fælles udgangspunkt i Deutschland. En tysk adelsslægt med et tilsvarende navn kendes dog ikke. Et sted Splittorff er det heller ikke lykkedes at finde.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger NDA 'Spænde'

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Denne slægt er ikke behandlet i DAA, men i Raneke SMV under navnet Hallkved-ätten. Det navn må også gælde i Danmark.Se bemærkninger Hallkved.
   



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Stake

Vaaben Stake [I] våben: en ild-vifte af fjer. Holsteinsk uradel, kendt (-1312-1551).

Vaaben Stake [II] våben. Våbenfællesskab med Blok. Holsteinsk uradel, kendt (-1312- ca 1500).

Stamtavle i DAA 1920 s 478

Våben

Et tredje våben er set med navnet Stake. Det er på ligsten i Odense Vor Frue fra ca 1596 over Jørgen Hartvigsen (-1596) (DAA 1897 s 193-94 nr 1.)
Skjold: 2 rygvendte lange griffehalse, sammenvokset forneden, skjoldets nedre del belagt med 3 tværbjælker.
Hjelm: ½ mand med tophue og lang lanse.
Tekst: DE STAKEN.
Kilde: Selvsyn og foto okt 2017.
Våbnet ses hverken i NDA, eller det gamle Lexicon over adelige Familier, eller Siebmachers Grosses Wappenbuch.
Det våben er yderst specielt, så jeg kan vanskeligt tro at det er fri fantasi - i så fald er det gevaldig godt fundet på.

Stamtavlen

s 485 gen 9 nr 2 Johan Stake (-1523-1555-) af Stenderup Vargård
g1m Abel Marquardsdatter (Tinhuus) (-1553)
g2m Catharina von Ahlefeldt (-1582)

Vaargård, Stenderup s.
Stenderup Vargård ligger i Sdr Stenderup s i Vejle amt (hvor der også er et Stenderup s!).
Den tilhørte ikke Johan men Jost Andersen (Ulfeldt), som arvede den fra sin stedmor Helvig Smalsted. Han var søn af Abels søster Ellen, og Josts svigersøn Mads Eriksen Vasspyd afhændede den 1585. Johan har nok haft den som forlening eller været foged.
Så: AF stenderup Vargård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1221: Stenderup Vargd.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 518.

g2m Catharina von Ahlefeldt (-1582).
I den nye stamtavle Ahlefeldt er hun opstillet som Ditlevsdatter. Se bemærkninger Ahlefeldt.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Stampe [af 1759]

Vaaben 'Stampe' [af Norge] våben: Elsdyrlår med pil igennem. Pilens farve uvis. Norsk brevadel, adlet 1480, der vides intet om manden eller evt efterslægt.

Stamtavle i DAA 1920 s 488

Litteratur

Henrik Stampe (1713-1789) der blev adlet 1759 erklærede i sin ansøgning at han tilhørte gammel forglemt adel.
Spørgsmålet blev behandlet af
    A Thiset
    DAA 1889 indledningen,
han tilbageviste afstamningen.

Thiset gentager vurderingen og tilføjer en ydereligere bemærkning i
    Personalhistorisk Tidsskrift 1892
    s 52-54.

Henrik Stampes selvbiografi ses i
    Personalhistorisk Tidsskrift 1924
    s 152-55.

Våbnet med hjortebenet og pilen ses 1610 på prædikestolen i Kølstrup Kirke for den adlede Henriks tipoldefars bror.
    Michael Dupont:
    En fynsk præsteslægt på Christian IV's tid
    Personalhistorisk tidsskrift 2004.
    s 92-102.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Stampe [af Gerdrup]

Vaaben Stampe [af Gerdrup] våben. Farver usikre. Våbenlighed med Gyrstinge på samme egn og med Dahlepil i Norge. Sjællandsk uradel, vi kender kun to mand og en datter (-1510-1555-).

Stamtavle i DAA 1920 s 488.
Ingen rettelser i DAA

Oversigts-stamtavle: Stampe Gerdrup

Alle behandlet

Heele slægten!

Gerdrup

Ligger i Eggeslevmagle s i V Flakkebjerg hrd, lige N f Skælskør.

Våben

To krydsede pile (farver ukendte) blev også brugt af de ældste Gyrstinge'r, før 1397.
Gerdrup og Gyrstinge er 30 km fra hinanden. Det muliggør at Stampe og Gyrstinge er samme slægt, men noget bevis er det selvsagt ikke.

Stamtavlen

Ny stamfar? Niels Pedersen Stemp (Stampe af Gerdrup?) (- senest 1438)
gm Ingeborg Jensdatter (Dyre) (-1438-)

Kilde: DAA 1891: Dyre. s 147.
Niels Pedersen Stemp ligner da en Stampe [af Gerdrup]. I givet fald er han 2 generationer ældre end Claus Hansen (Stampe af Gerdrup), som var gift med Ingeborgs broderdatter.

s 488 uden nr Claus Hansen (Stampe af Gerdrup) (- før 1554) til Gerdrup
gm Anne Eriksdatter (Dyre) (- før 1554)

Claus er far til Søren Stampe, det ses af arvesag 1454, se nedenfor under Søren og Mette.

Til Fæbæk.
Det er nævnt, men der er tilsyneladende ingen kilder på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 948: Fæbæk.

Til Boeslunde.
Der er ingen hovedgård af det navn, og Søren er ikke nævnt til Espe i sognet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 848-53: Boeslunde.

Til Torpegård.
Det kender Trap ikke noget til. Der er et Torpe i ovennævnte Boeslunde s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27-28 registre.

Havde Krogagergård på Langeland som len til 1526.
Krogagergård hedder nu Steensgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 951: Krogagergård Steensgård.

Claus, Anne og sønnen Søren er alle døde før 4 sep 1554.
Se under Søren og Mette.

s 488 (uden nr) Søren Stampe [af Gerdrup] (-1510-1550 - senest 1554) til Gerdrup og Kelstrup
gm Mette Iversdatter (Kelstrup) (-1532-1558-)

Søn? Søren Stampe.
Spørgsmålstegnet udgår.
Sørens enke Mette Iversdatter er 1454 arving efter Erik Christophersen (Dyre), som er Claus'es svigerfar. Når Søren er søn af Claus, så bliver Mette arving som fastersøns enke.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 203.

1532 rejste Søren sag mod Helle Mortensdatter (Venstermand), enke efter Mads Laurensen (Vasspyd) med sønner og svigersøn for at indløse en gård i Ubbestrup.
Kilde: DAA 1945: Vasspyd s 123, gen 3 nr 2-1.
Uklart om Søren krævede at de skulle indløse den, eller de havde indløst den mod Sørens Vilje.
Mads er Mettes fars halvbror.
Stednavnet Ubbestrup kendes ikke.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

1542 havde de sag om arv efter Mettes faster Kirsten Herlufsdatter mod dennes halvbror Erik Madsen Vasspyd.
Halvbror og halvbror. Det er Iver Herlufsen (Kelstrup) og Mads Laurensen (Vasspyd) der var halvbrødre. Så Erik er halvbrors søn.
Kilde: DAA 1945: Vasspyd s 122, gen 2 nr 2.

1554 (4 sep) er der sag i Kongens Retterting mod arvingerne efter Erik Christophersen (Dyre) (-1520-1553/54).
En af dem er Mette, men da er hun enke.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 203.
Niels Andersen (Dresselberg) er måske Mettes laugværge, han er afdødes morbrorsøn og også arving.
Søren var arving som Eriks fasters søn, og nu er Mette arving efter Søren.

1555 (7 sep) var der igen sag i Kongens Retterting om arv efter Erik Christophersen (Dyre). Det er Mettes svigersøn Peder Markvardsen (Hundermark) (-1445-1468-) der sagsøger Niels Andersen (Dresselberg) og hans søster og svoger Poul Skinkel [m lilje] om et skøde som Erik havde givet dem til overtagele efter hans død.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 203.

Til Fæbæk på Langeland, Boslunde og Torpe.
Der er ingen kilder på at de havde den lille hovedgård Fæbæk, men heller ikke på andre ejere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 948: Fæbæk.
Der kendes i Trap ingen herremænd til Boeslunde og Torpe (i B sogn) på SV-Sjælland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 848-53: Boeslunde s.

Hans 3 segl ses 1519 1519 1522 1534 og 1528 og 1534.
Hvad beseglede han mon ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr H.XI.1-3.

s 488 (uden nr) Elin Sørensdatter (Stampe) (-1555-)
gm Peder Markvardsen (Hundermark) (-1545- ca 1589) til Øksendrup

En datter gm ...
Elin.
Kilde: DAA 1946: Hundermark. s 46.

De rejste 1555 endnu en sag om arven efter Erik Christophersen (Dyre), se bemærkninger Hundermark, under Peder.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Stampe [af Klarupgård]

Vaaben Stampe [af Klarupgård] våben. Også set med flere/færre tinder på muren, og med muren på tværs. Også kaldet Stampe [I]. Uradel, måske fra Holstein. Kendt (-1369-1557-).

Stamtavle i DAA 1920 s 486
Rettelser i DAA 1947 s 104;

Oversigts-stamtavle: Stampe Klarupgård

Alle behandlet

Jeg har stampet lidt på alle Stampe'rne

Steder

    - Klarupgård
ligger i Klarup s i Fleskum hrd ved Limfjorden, 10 km SØ f Aalborg, og ejedes af Viborg Domkapitel. Det er lidt ironisk, at slægten har betegnelse efter Klarupgård, det var kun een mand der var foged der.
    - Kellingbjerg
lå i Vedersø s i Hind hrd, 15 km N f Ringkøbing.
    - Trinderup
ligger i Hvornum s i Onsild hrd, 10 km SV f Hobro.

Usikkerheder

Stamtavlen er ganske usikker. 3 Stampe'r (Folrad, Mogens og Else) er blevet delt i to hver, og der er kronologiske unormaliteter.
Revisionen bliver ikke lettere af, at der stort set ikke er opgivet kilder.

Stamtavlen

s 486 nr 1. Gotskalk Stampe (-1369-)

1369 forlover for hr Peder Iversen Lykkes forpligtelse angående Hindsgavl.
Rd Peder Iversen Lykke overtog da Hindsgavl som lensmand for greverne af Holstein.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 169-70: Hindsgavl.

s 486 (uden nr) Henneke Stampe (-1401-1424-) bispelensmand i Sønderjylland

Sophie er opstillet både som mulig hustru 1424 og som mulig datter 1439.
Det hedder helgardering og er meget anvendeligt i tips.
Når en mor og en datter har samme navn, er det oftest fordi moderen døde i barselsseng og barnet overtog navnet.
Der er ikke belæg for at det er to kvinder, begge kan sagtens være en datter.
Fru Sophie Stamp nævnes med sin søn i klageskriftet 1424.
Hvilket klageskrift? Hvilken søn?

s 486 nr 2. Eler Stampe (-1369- senest 1381) gn Anna NN (-1381-)

1381 afleverede Anne Eler Stamps Holms Len til grev Heinrich af Holstein, og fik pantesummen udbetalt.
Kilde: DAA 1940: Sested. s 107.
Så da må Eler være død.
Det er vel Holme Kloster på Fyn (idag Brahetrolleborg) som han var lensmand over.

s 486 nr 3. Detlev Stampe (-1369-1385-)

Thetlavus Stampe.
Hvorfor skal han have latinsk navn?

s 486 nr a. Claus Stampe (-1397-)

Nævnes i 'Christence Krags Slægtebog'.
Den er skrevet af hendes bror Niels Krag [af Jylland] (1574-1650) til Kås mm, og hans søn Otte.
Kilde: William Christensen i Personalhist.Tidsskr 1929: Nogle Slægtebogs- og Våbenbogsundersøgelser.

Høneborg var kongeborg, den lå på V-siden af Lillebælt, få km NV f Hindsgavl. Claus kan have været lensmand, men der er ingen kilder på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1160: Høn(e)borg.

s 486 nr b. Folrad Stampe (-1401-)
gm Ingeborg Folradsdatter Dosenrode (-1424-1440)
og (savnes) søn rd Folrad Stampe (-1445-)

Som kilde til Folrad anføres A.A.R. III 1. 62.
Læs: Æ.A.R. (= De ældste danske Archivregistraturer) bd III s 141 og s 166. (162 er end ikke gennemsnittet).

udstedte 1401 en forpligtelse til Vestervig Kloster.
På at aflevere nogle af klosterets breve, som han havde taget til sig.
Kilde: Æ.A.R. bd III s 141.

1447 udstedes en vidisse (beediget afskrift) på Viborg Landsting af 3 breve: 1) Folmers pantebrev på to gårde ved Feggesund på Mors (vel til V Kloster), 2) et tilsvarende, 3) Folmers sjælegavebrev da han lå på sit yderste på 3 gårde i Ejerslev på Mors.
Kilde: Æ.A.R. bd III s 166.

Han kaldes da hr Wellert Stampe.
Det er ikke i ÆAR III 166, der hedder han Folrad.

Gm Ingeborg Henriksdatter Dosenrode.
Hendes ligsten i Vestervig skriver at hun var datter af Folrad Dosenrode, og at hun døde i 40.
Kilde: Abildgaard nr 427.

Den rd Folrad Stampe der nævnes 1445 kan ikke være Ingeborgs mand, hun døde som enke efter Jens/Niels Strangesen (Bild), og han døde 1424. Men rd Folrad 1445 kan meget vel være hendes søn opkaldt efter hendes far og sin egen far.
Den Folrad Stampe der nævnes 1401 kan ikke være hendes søn, hvis altså hendes første mand Henrik Qvitzov levede 1405.
Så 1401 og 1445 må være to mænd: Far og søn.
Den Follert der er død før 1447 kan være faderen, men er vel snarere sønnen.
Så har vi en Folradsdatter gm en Folrad og med en søn Folrad. Det kunne godt være en sammenblanding, Dosenrode-tavlen foreslår at faderen hedder Henrik?, Bild- og Qvitzow-tavlerne har Folrad.
Kilde: DAA 1888: Bild. s 64.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow.
Kilde: DAA 1943: Dosenrode. s 35.

s 486-87 (uden nr) Otto Stampe (-1451-1457- senest 1468) af Klarupgård
gm Ingerd Lauridsdatter (-1468-1477-)

Kronologisk må Otto være søn af Folrad (senior), ikke Folrad (junior).

Til Klarupgård.
Når han ikke ejede den, men var foged, må det være AF Klarupgård.

1477 meldes at han og Ingerd Lauridsdatter tidligere havde pantsat Marsbøl i Hjardemål s i Thy til Per Nielsen af Langvad, og Ingerd forbød da Per at afhænde ejendommen.
Det var Ingerds rette arv. Den hedder idag Madsbol.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 580 'Marssbol'.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1477 nr 4144.

Gm Inger Tønnesdatter Viffert.
Inger ses ikke i Viffert-tavlen - eller i rettelserne.
Otto har en voksen datter Ingeborg i 1477, så hendes mor må være født omkring 1430 eller tidligere.
Navnet Tønne kom først ind i Viffert-slægten da Lene Tønnesdatter (Rønnow) blev gm Palne Jonsen (Viffert), vel omkring 1430. Så Ingeborgs mor er ikke en Tønnesdatter Viffert, sådan een kan først laves efter 1450.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 455.

Den Ingerd Lauridsdatter som nævnes 1477, og tidligere havde pantsat sammen med Otto, må være hustruen.
Den ældste Laurids i Viffert-slægten er Las Viffertsen (-1455-1495/99), han er for sen til at være Ingerds far, så hun er næppe en Viffert overhovedet.
Kilde: DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 453.

Otto pantsatte 1451 til Vestervig Kloster en gård i Ejerslev som han alt havde pantsat til fru Margrethe Nielsdatter.
Mon den Ingerd Lauridsdatter der 1468 til Vestervig Kloster skødede den gård i Ejerslev på Mors som fru Margrethe Claus Eriksens havde i pant.
Et opslag i Bild-tavlen viser at Margrethe Nielsdatter (Bild) var gm rd Claus Eriksen (af ukendt slægt). Så det er samme gård, og Ingerd Lauridsdatter er Ottos enke.

Kaldet fru Ingerd af Kellingbjerg.
Sådan står hun da sønnesønnerne 1493 solgte en gård i Oue s i Hindsted hrd, det ses kun under Henrik ½ side længere nede. Henriks bror Mogens Mogensen Stampe havde Kellingbjerg i Vedersø s.

Der er tingsvidne fra Refs hrds ting, refereret 1547, at fru Ingerd boede i Boddumgård og regnede den for sit rette arvegods.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 127.

Efter Laurids Ebbesen Udsens aner, var hustruen en Rekhals eller Glob.
Det holder ikke.
De aner ses på stort epitafium i Aarhus Domkirke og på Sophie Staverskovs silkedug med 48 broderede våben.
Men desværre er der komplet kaos i Lauridses tipoldemødre. Allerede hans FMM Marine Mogensdatter Stampe (som giver koblingen) er blevet udstyret med et Strangesen (Bild)-våben: Tværdelt af sølv og blåt.
Som Marines mor ses et Juel/Rekhals-agtigt våben: sølv felt med to blå skrå strømme under en guld stjerne. Det skal ikke tolkes til Rekhals, for på dugens modsatte side er der et våben for en Rekhals - men våbnet er med Juels tinkturer (farver). På epitafiet har det fået Rekhalses røde farve.
Så våbnet med sølv felt og blå strømme ligner et fantasi-våben til en ukendt dame.
Glob-våbnet er ikke Glob [m ørn] men Skobe, det står som mor til et Stampe-våben, som vel burde være Marines, men så er fejlplaceret.
Stamtavlen Skobe kender ikke noget til damen.
Kilde: DAA 1916: Skobe.
Som så ofte skal Thisets oplysninger fra våben-anetavler bruges med megen forsigtighed.
Kilde: H Berner Schilden Holsten: Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre våbenprydede Textilier. Fra Arkiv og Museum. Række 2 bd 1 1925. s 337-67.
Kilde: Knud Prange: En middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhistorisk Tidsskrift 1978. s 179-97. - med farvefoto af Sophie Staverskovs dug.

Konklusion: Ingerd Lauridsdatter er af ukendt slægt.

s 487 nr a) Marine Stampe (- før 1477)
g1m Peder Galskyt (-1457-1475- før 1477) af Øland
g2m Niels Fynbo () til Agerbæk

Peder Galskyt til Øland.
Øland var krongods, Peder må have haft den i pant, altså AF Øland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Peder ses sidste gang 1475. 1477 køber Marines søster Ingeborg pantebrevet på Øland af deres fars halvbror. Så da må både Peder og Marine vel være døde.

G2m Jens Andersen () af Moutrup.
Jens er næppe gift med Marine, derimod med søsteren Ingeborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

1495 udstedte Henrik Stampe, Mogens Stampe, Claus Jensen (Skeel?), Jens Andersen og Niels Jepsen et skiftebrev.
De 4 første er brødre og svogre.
Niels Jepsen er nok (Algudsen) (-1495-1498-1515-).
Kilde: DAA 1884: Algudsen.
Det er refereret i den dom 1550 som Peder og Otte Galskyt (-1575) fik over flere slægtninge.
Her er Jens Andersen skrevet til Moutrup.
-> JLA Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af gamle danske Domme. 4 bd. 1842-48. bd 1 s 130.
Kilde: Repertorium 1495 nr 8031.
Poul Stigsen II (Hvide marsk) (-1493-1506-) til Katterød på Fyn var g1m NN Jepsdatter (Algudsen) (Nielses navnløse søster) og g2m NN Mogensdatter Stampe, så skiftet kunne have en forbindelse her.

Niels Fynbo ses i en retssag 1547 om Boddum Bisgård. Her skrives han til Agerbæk og der er vidne om dem fra 'Rye' sogn.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 127.
Det må være Ryde s i Ginding hrd, Agerbæk må så være gården i nabosognet Sahl, 15 km Ø f Struer, og ikke i Fåborg s i Skast hrd ved Esbjerg.
I samme sag fremlægges et vidne af Refs hrd, at Boddumgård (Bisgård) var Marines rette arv, og at hendes mor fru Ingierd, Otte Stampes enke boede dér.
Et tredje vidne siger at Niels døde længe efter Marine.
Niels og Marine solgte Boddum Bisgård engang før 1503. Det bliver dømt ugyldigt, så ejendomsretten er hos Marines arvinger.

s 487 nr b) Ingeborg Stampe (-1477-) af Øland
gm Jens Andersen (-1479-1514-) til Moutrup og Elsted

Jens står som søsteren Marines 2' mand.
Det holder ikke.
Ingeborg købte 1477 pantebrevet på Øland af sin fars halvbror rd Strange Nielsen (Bild).
1479 er Jens skrevet til Øland, så han må være Ingeborgs mand - eller bare hendes foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.
Rd Strange er lensmand i Thy, så han afhænder lenet på kongens vegne.
Han er i skiftet 1495 skrevet til Moutrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 622: Øland.

Jens ses under stamtavlen Bruun [af Kongerslev]. Det er fordi han fører et vædderhoved i skjoldet, men han er næppe en Brun og ikke placeret i stamtræet. Hans far Anders Mogensen havde også Moutrup, og Jens ses der endnu (som bispens lejer) 1514.
Kilde: DAA 1889: Brun [af Kongerslev]. s 115.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 716: Moutrup.

s 487 nr c) Anne Stampe ()
gm Claus Jensen (Skeel?) (-1464-1496-) til Søndervang

Claus er en usikker Skeel. Han ses ikke i Skeel-tavlen 1943, men i den gamle fra 1901.
Kilde: DAA 1901: Skeel mfl. s 409 nr b)

s 487 nr d) Henrik Stampe (-1493- ca 1539) af Oksvang og Visselbjerg

Han må være fejlplaceret.
Han optræder 1493, 1495, 1495 sammen med Mogens (Mogensen) Stampe, og han er en generation yngre end søstrene Marine, Ingeborg og Anne.
Han må vel så være søn af Mogens Ottesen Stampe og bror til Mogens Mogensen Stampe.
Regnestykke:
Henrik ses 1493 som foged på Nørholm, så han er senest født omkr 1470. Han levede 1537 og var så mindst 67 år. Dermed er han ikke født meget før 1470.
Marine har vi ingen årstal på, hendes mand Peder Galskyt ses som bispens svend 1457 og han lever 1475. Så er han vel født 1430-40.
Ingeborg købte pantebrev 1477, og må da være voksen, så hun er født omkring 1450. Hendes mand Jens Andersen levede 1514, og er så jævnaldrende med Ingeborg.
Anne har vi heller ingen årstal på, hendes mand Claus Jensen er 1464 medudsteder af et tingsvidne, så han er senest født 1455.

Skrevet til Oksvang.
Når han havde den som len bør han skrives AF Oksvang.

1493 skrevet til Nørholm.
Den ejedes af hans chef Claus Strangesen (Bild), så igen AF Nørholm.

1495 udstedte Henrik Stampe, Mogens Stampe, Claus Jensen (Skeel?), Jens Andersen og Niels Jepsen et skiftebrev.
Kilde: Samme side under søsteren nr a) Marine.

1532 Rindumgård i pant af Anne Claus Strangesens.
Clauses enke var Karine Pedersdatter (Væbner) (-1513-1524-), Anne er deres datter (-1532-1592).
Kilde: DAA 1888: Bild. s 69 og 70.

Havde også Visselbjerg som len af Ribe-bispen, her ses han 1508-1532.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 887: Visselbjerg.

s 487-88 nr e) Mogens Ottosen Stampe ()
og søn Mogens Mogensen Stampe (-1480-1525-)
gm Maren Lasdatter (Juul) () til Trinderup og Gunderstedgård

Bemærk rettelsen i DAA 1947, som gør den beskrevne Mogens til Mogensen, og gør Maren til Lasdatter.
Dermed må Mogens deles i to: Mogens Ottosen () som vi ikke ved noget om, og en søn Mogens Mogensen (-1480-1525-). Når gården Marsbøl (nu: Madsbol) i Hjardemål s ses hos Otto engang før 1477 og hos Mogens Mogensen 1505, må vi se Mogens Mogensen som arving efter Otto, og han må være direkte efterkommer, og ikke via en bror, ellers ville mange slægtninge også være arvinger.

1485-86 skrev Mogens sig til Gunderstedgård, som må være Marens arvegods.
Både i Trap og i DAA 1891 Glob er han forvekslet med Mogens Mogensen Glob III (-1471-1485-).
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 16 Ålborg a, s 1245 Gunderstedgd.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.

Mogens ses også 1493 og 1495.
Kilde: Samme side under broderen nr d) Henrik.

1495 udstedte Henrik Stampe, Mogens Stampe, Claus Jensen (Skeel), Jens Andersen (-1495-1514-) og Niels Jepsen et skiftebrev.
Kilde: Samme side under søsteren nr a) Marine.

Mogens ses 1511 i en (rostjeneste?-)liste over adelen i Viborg Stift.
Her savnes en forklaring, Kellingbjerg er i Ribe Stift, og Trinderup i Aarhus Stift.

Hustruen kaldes (Stifeld).
Den slægt blev slagtet i Nyt dansk Adelsleksikon 1904.
Men genoprettet her ved Bobés sjusk, og herfra kolporteret over i Trap: Danmark.
Marens far Las Maltesen ses i stamtavlen Juul, se bemærkninger Juul.    
Kilde: DAA 2000-02: Juul s 525.

s 488 nr (2 Else Mogensdatter (Stampe) (-1557-) til Trinderup og Kellingbjerg
gm Niels Krag (-1537-1552-) til Agerkrog og Kellingbjerg
og NN Mogensdatter Stampe ()
gm Poul Stigsen (Hvide) II (-1493-1506-)

Else g1m Stig Poulsen (Hvide).
Læs: Poul Stigsen (Hvide).
Kilde: DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 231.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 259.
Bobé's omhyggelighed.

Else g2m Niels Krag til Agerskrog.
Læs: Agerkrog - nok er det en lille herregård, men ikke noget skrog.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 838: Agerkrog.

I Hvide- og Krag-tavlerne er der spørgsmålstegn ved, om Else var gm Poul Stigsen II (Hvide). Argumenterne for de to ægteskaber, er:
1)
at Henrik Krag 1567 udnævnes til lensmand over Ísland efter sin 'bror' Poul Stigsen III (Hvide), som havde lenet fra 1560.
2)
At Poul III skriver sig til Trinderup 1531 og 1535, og at Henrik har den 1574 til sin død.
3)
Poul Stigsen II var meget sandsynligt gm en Stampe, se ovenfor under Marine Stampe om skiftet 1595.

Else var 1557 enke efter Niels Krag, men samme dame kan ikke være mor til Niels Krags børn og til Poul Stigsen II (Hvide)s børn.
Regnestykke:
Poul Stigsen III ses 1525? 1528 1529 1531, sidste gang skrevet til Trinderup. Da må han så være myndig, dvs født 1513 eller før.
Niels Krags søn Mogens angives født 1544.
Niels Krags søn Christiern døde 1622, lader vi ham blive 77 (det er højt), er han født 1545.
Hvis de tre skulle have fælles mor, var hun højst 13 år da hun fik Poul Stigsen III. No can do.

Else har Trinderup fra sin mor og Kellingbjerg fra sin far, så hvis vi skal reparere stamtavlen må det være med en søster til Else.
Ergo: Poul Stigsen (Hvide) II (-1493-1506-) gm NN Mogensdatter Stampe. Dermed er lensmændene Poul Stigsen III (Hvide) og Henrik Krag hverken helbrødre eller halvbrødre men fætre.

s 488 nr 3) NN Stampe () - udgår
gm Simon Ebbesen (Udsen) () - udgår

Hun må være inspireret af Laurids Ebbesen (Udsen)s epitafium i Aarhus Domkirke og hans hustru Sophie Staverskovs våbendug, de har et Stampe-våben på hendes plads. Men på den plads hvor vi ventede at finde Stampe-våbnet, nemlig for Marine Ottosdatter gm Peder Galskyt (s 487 nr a) ) står der et Strangesen (Bild)-våben, som ikke kan forklares. Og generelt er der komplet kaos i Lauridses tipoldemødres våben, så det må ses som en forbytning, Stampe-våbnet skulle have været på Marines plads.
Dermed bortfalder denne dame - hun ses da heller ikke i Udsen-tavlen.

De våben-anetavler har et Skobe-våben som mor til Stampe'n. Det kender Skobe-tavlen ikke noget til.
Kilde: DAA 1916: Skobe. s 459-61.
Kilde: H Berner Schilden Holsten: Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre våbenprydede Textilier. Fra Arkiv og Museum. Række 2 bd 1 1925. s 337-67.
Kilde: Knud Prange: En middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhistorisk Tidsskrift 1978. s 179-97. - med farvefoto.

Simon skrives til Ulstrup
- men der ingen kilder på det, Ulstrup er optaget til anden side.

Udsen'erne har Tulstrup i Sall s, 20 km NØ f Silkeborg, det er vel den der spøger.
Kilde: DAA 1945: Udsen. s 116.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1901 Stangeberg

Vaaben Stangeberg våben. Farver usikre, de er fra et epitafium i Hornslet. Revideret. Våbenlighed med Drefeld, Sandberg, Skeel og Viffert. Sønderjysk uradel, kendt (-1388-1480-).

Stamtavle i DAA 1901 s 443
Rettelser i DAA 1911 s 574;

Oversigts-stamtavle: Stangeberg

Alle Behandlet

Jeg har været igennem alle 8 Stangeberg'er.

Navn

Iflg Trap hedder de StangeNberg.
Det ses også i Axel Urnes anetavle for Viffert Seefeld fra 1621-1653, han skriver 'Stangenberg ... eller Stengenberg'
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1913: Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af Axel J Urne. S 214.

Men i de breve 1388-1459 hvor slægtsmedlemmer selv er nærværende, eller hvor omskrifterne på deres segl kan læses, hedder de Stangeberg, evt Tangberg. Undtagelsen er kannik, senere biskop Henrik Stangenberg, der staver sig med N i begge sine segl. Så Axel Urnes og Traps omstavning er der knebent belæg for.

Efter navnet er det fristende at pege på voldstedet Stangborg i Frørup s i Sdr Tyrstrup hrd, 15 km SSV f Kolding og samme afstand NNV f Haderslev.

Stamtavlen

s 443 uden nr (søn af stamfar) Anders Jensen Stangeberg (-1408-1429-)
gm NN ()
og savnes: Jesse Stangeberg (- før 1457) til Bejerholm
gm NN Vind ()

1429 (24 aug) medbeseglede Anders et sjælegavebrev fra fynske Rosenkrantz'e til Maribo Kloster.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1429 nr I-6419.
Hvorfor han optræder i den sammenhæng er ikke klart.

Anders skrev 1413 testamente.
Men er alligevel opført med 2 efterlevende sønner. Testamenter skrives oftest af barnløse på denne tid.
Der er ikke bevaret noget om at 'sønnerne' bekræfter testamentet.

Men i 1457 skøder 'sønnerne' Henrik og Niels gården Bejerholm i Halk s til en Iver Madsen, de har arvet den efter deres far 'Jesse Stangbergh'.
Så sønnernes far er ikke Anders, men en ellers ukendt Jens eller Jesse Stangeberg (- før 1457) til Bejerholm. Rimeligvis bror til Anders, og ellers fætter.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1457 nr 699.
Kilden til NN Vind er det mødrende våben i bisp Henrik Stangebergs segl.
Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1913: Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af Axel J Urne. S 214.
Hun er så gm Jesse, ikke med Anders. Det stemmer med at en Knud Vind kannik i Ribe medbesegler brevet 1457, han er vel så deres fætter.

s 443 nr 1. Henrik Stangeberg (-1427-1465) bisp i Ribe
og nr 2. Niels Stangeberg (-1434-1457-) til Lerbæk

D'herrer har fået ny far: Jesse, se lige ovenfor.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1918 Steeg [I] og [II]

Vaaben Steeg [I] våben, som slægte- og våbenbøgerne opgiver det. De bevarede segl har smallere spids og nok omvendte farver. Jysk uradel, kendt fra 1324 til omkring 1450.

Vaaben Steeg [II] våben. Dansk uradel, kun een familie kendt (-1360-1407-). Våbenfællesskab m Saltensee [af tystofte]. Først adskilt fra Steeg [I] for nylig. K: A Bøgh, Raneke.

Stamtavle i DAA 1918 s 433
Rettelser i DAA 2006-08 s 782;

Oversigts-stamtavle: Steeg I II

Alle behandlet

I disse to slægter har jeg været igennem alle personer.

Litteratur

Anders Bøgh:
    Om Vittskövles kendte ejere før 1400.     En slægtshistorisk oprydning.
    S 111-125 i:
    Gods och bönder från høgmedeltid til nutid.
    Kontinuitet genom omvandling på Vittskövle og andra skånska gods.
    Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg (red).
    2006. 400 s.
Her opdeles slægten i to, stamtavle-rettelserne ses i DAA 2006-08. Betegnelserne Steeg [I] og Steeg [II] er dog ikke brugt der.

W Bruijnesteijn van Coppenraet:
    Slægterne Halvegge og Væbner.
    Personalhistorisk Tidsskrift 2010 s 1-42 og 129-180.
Her behandles nogle af Steeg [I].

Steeg [I]

Med det beskrevne våben: en rød spids fra dexter skjoldrand (altså pegende mod sinister = heraldisk venstre = alm højre) i sølv felt.

Steeg [II]

Våben: et blåt hjortegevir med pande i guld felt (evt sølv). På hjelmen samme gevir. Våbnet ses også på Kirsten Bølles ligsten i Tersløse Kirke. Kirsten er tip-tip-oldedatter til Margrethe Aagesdatter (Ovesdatter) (Steeg II) (-1401-1403-). Farverne ses i Tosterup Kyrka i Skåne, se Raneke. Her blander Raneke ganske vist to slægter (Saltensee) sammen, men den rette sammenhæng ses hos Anders Bøgh.
Skjoldet er aftegnet i et fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', godtnok med modsatte farver.

Det er samme figur og hjelmtegn som Saltensee [af Tystofte] på Sjælland, og Hvas af Komdrup i NØ-Jylland. Komdrup ligger 65 km N f Hadsten, som tilhørte Steeg [II], men nogen slægtsforbindelse kan ikke påvises. Eneste fælles navn er Peder - men det kan enhver jo hedde.

Slægten Steeg [II] udgøres som anført i rettelsen 2006-08 af:
rd Ove Steeg (- før 1371), og hans anførte børn:
    Mogens Steeg (-1387-1392-),
    Peder Awesen Steeg (-1392-),
    Margrethe (-1401-1403-),
samt rimeligvis
    en datter gift med rd Jacob Olufsen (Lunge) (-1343-1384- før 1387) til Højstrup og Ryegård. Se bemærkninger Lunge.
Kilde: A Thiset: Danske Adelige Sigiller. 1905. - Segl nr C XXX 1.
Kilde: Raneke: Tosterup et heraldisk tolkningsproblem ... i tidsskriftet Ale 2003:2.
Kilde: Anders Bøgh.
Kilde: Fragment af 'den slægtebog der tilskrives Sophie Rud', Kgl Bibl, Håndskr.saml, Ny kgl Saml 1269 kvarto. Fol 40 ned.th. (Artikel herom på vej).
Kilde: Steen Thomsen: Våbenvæggen i Tosterup Kyrka - en omtolkning. Hefte/artikel på vej.

Navnene Ove og Aage kan ikke adskilles i middelalderens staveformer.

Aage Steeg [I] (-1383-1401-) og Mogens Steegh [II] (-1387-1392-) deltog 1387 sammen i skiftet efter rd Jacob Olufsen Lunge. Aage står lige før Mogens, så de er i nær familie med hinanden, men hvordan vides ikke.

Dertil er Jens Bendtsen (-1386-1396) af Karise udskilt som 'Karise-slægten', se under ham s 434-35.

Stamtavlen Steeg I

Der er variationer i slægtens våben.

Savnes: Jens Ovesen Steeg (-1302-)

1302 ses han som nr 160 i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere
for kong Erik Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Kilde: DRB 1302 nr 222.
Han må være far (evt farbror) til Aage Steeg (-1324-).

s 433 (uden nr) Aage Steeg (I) (-1324-) til gods i Billum

Hans segl ses 1324 og beskrives som spids der peger ind fra sinister skjoldrand (dvs fra alm højre). Tegningen viser en tværdeling med skravering under, herover et blankt felt, som måske er skrådelt fra sinister med noget skravering over skrådelingen.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897 (1977). Segl nr 165.

s 433-34 nr a. Aage (Awho) Steeg (-1384-1401-) til Bøgede og Ølsemagle
gm Kristine Pedersdatter (-1412-1431-)

Når de har to sønner Peder, og moderen er Pedersdatter, er faderen Aage nok også Pedersen, jfr opkaldereglerne.

Trættede 1384 med Anders Pedersen (Eberstein) af Svanholm.
Læs: (Panter).

Rd Conrad Mylow og rd Kwunzæ Milwgh er begge rd Conrad Milow.

Erhvervede 1387 mere gods sammesteds af Margrethe Pedersdatter...
Hun pantsatte det til ham. Ejerretten købte han af hende 1393 (ses 5 linjer senere).
Kilde: DRB 1387 nr 225 (Repertorium nr 3614)

... ex parte advocatii ac servitii
dels for sagførerarbejde dels for tjeneste. Aage må have været Jens Falks foged.

Capitanus castri Syøburgh.
Høvedsmand på Søborg i N-Sjælland.

... hr Johannes Mortensen, Ridder, bone memoriam ...
= ære være hans minde, dvs afdød. Af ukendt Slægt.

... havde givet Anders Pedersens avo Dns. Andreas Petri quondam miles de Almethorp.
avo = bedstefar (morfar), Dns = Dominus = hr (dvs ridder), AP er (Uldsax), quondam = tidligere (dvs afdød), Miles = ridder, de Almethorp = til Alnarp (i Skåne).

Grubbehastrup
Kendes ikke, det ligner en sammenblanding med Grubbe-Ordrup nær Holbæk. Det er vel Hastrup i Herfølge s, lige S f Køge.

Han må være den Ove Steeg, der 1387 deltog i skiftet efter rd Jacob Olufsen Lunge til Skjoldenæs(holm).
Kilde: DAA 1902: Lunge (de gamle L'er). s 309.

1387 solgte eller pantsatte han gods i Karlslunde til rd Fikke Moltke.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1387 nr 303.

1399 lod han Jens Bendtsens testamente læse på Sjællands Landsting.
Kilde: Næste side.

Fruen skriver sig Kristina (latin, dvs Kristine eller Kirsten) i 1431.

Kristine fik 1412 gods i pant af Roskilde-bispen.
Læs: 1421.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905. Segl nr L XLV.

Kristines våben beskrives som: et ved en murtinde lodret delt skjold.
Det er delt lodret af et trappegavlsnit med spidsen mod dexter (dvs alm venstre).
Seglet er bevaret 1421, 1429, 1431.
Skjoldet kendes ikke fra andre.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905. Segl nr L XLV.

Kristines sjælegave 1431 er usædvanlig stor - især for en lavadelsfamilie: 7 gårde der giver 12 pund korn (6½ m³) plus kontanter og kvæg.

s 434 nr 1) Peder Steeg (-1431)
og nr 2) Peder Aagesen (Petrus Avonis) (-1431-)

Brødrene er svære at adskille, men i kannikkens testamente betænker han sin bror, så de er to, rimeligvis opkaldt efter farfar hhv morfar.
Kilde: Repertorium 1421 nr 5930.
Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder. 1901. nr 83.

Kannikken meldes død 19 jul 1421.
Men van Coppenraet har set efter i Liber daticus Roskildensis, i den trykte version står der: 1421 (rettere 1431).
Det stemmer med at 17 jul 1431 opretter familien en præstestilling (evigt vikariat) ved Bartholomæus-alteret i Roskilde Domkirke, og da lever kannikken.
Kilde: Repertorium 1431 nr 6511.

Kanikkens testamente er dateret 15 jul 1421.
Kilde: Kr Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder. 1901. nr 83.
Her betænkes kannikens søster Helene, men ikke hendes mand Jens Olufsen (Halvegge m væbnet arm).
Helene og Jens ses sammen med familien 1429.
Kilde: Repertorium 1429 nr 6393.
1431 er deres ældste søn myndig, godt og vel, han aflægger regnskab som bispe-lensmand, så han er født omkring 1410.
Så er det forunderligt at hans far ikke arver i 1421, det er næppe tænkeligt at han bare bliver snydt.
17 jul 1431 da familien opretter vikariatet er Helene enke efter Oluf, så han er død 1429-31.
Kilde: Repertorium 1431 nr 6511
Løsningen på gåden må være at både dødsfaldet og testamentet er i 1431: 15 jul testamente, 17 jul vikariat, 19 jul død.

s 434 nr 3) Mette Aagesdatter Steeg (-1429-1435-)
gm Conrad Massow (-1429-1431-)
og nr 4) Helene Aagesdatter Steeg (-1429-1435-)
gm Jens Olufsen (Halvegge) (-1421-1429- før 1431) klosterforstander på Gavnø

Søstrene og deres mænd meldes gift 1421.
Søstrene er nævnt i Peders testamente (lige flyttet til 1431), ligså svogeren Conrad Massow, men ikke Jens Olufsen (Halvegge).
De ses alle 4 da moderen sælger gård i Køge 1429 (18 maj).
Kilde: Repertorium 1429 nr 6393.

Jens Olufsen er en Halvegge.
Kilde: DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. nr II-1.

Conrad har fået sit våben malet på to sider af en kapitæl (søjlehoved) i Roskilde Domkirke.
kalkmalerier.dk nr 9746.

s 434 nr 4) Helene Aages- (Oves-) datter (Steeg) (-1429-1431-)
gm Johannes Olufsen (Halvegge) (-1421-1429- før 1431) provisor på Gavnø Kloster

Johannes/Jens medbeseglede svigermors salg 1429 af en gård i Køge.

Helene levede 1431, her ses hendes segl med en spids fra dexter (alm venstre). Spidsen er damasceret, så det antyder at den var sølv eller guld (hvid el gul), så hendes våbens farver var måske omvendte.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905. Segl nr L XXXV 1

'Karise-slægten'

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

s 434-435 (uden nr) Jens Bendtsen (Karise) (-1386-1395) af Karise

... førte da [1395] Steeg-våbnet i sit Sigil.
Næh - kilen er smal, udgår ikke fra dexter skjoldrand, men står på skrå med spidsen op i sinister hjørne (dvs øvre alm højre). Spidsen er spaltet, og nederste halvdel er damasceret, det betyder normalt metal.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897. - Segl nr 1032.

Så der er ikke belæg for at Jens Bendtsen er en Steeg. Jenses skjold er for forskelligt fra Steegs til at indlemme ham i slægten - selvom han tydeligvis er nært beslægtet. Aage Steeg (-1384-1401-) medbeseglede for ham og læste hans testamente på landstinget, og både Jens og Aage Steeg havde gods i Gammelby ved Karise, men om det er nedarvet i mands- eller kvinde-linje kan vi ikke se.

1396, kort efter hans død, erklærer Gyncelin og Jacob Gyncekinsønner (Mule af Falkendal) sig som eneste arvinger efter Jens.
Dvs at døtrene ikke arver (de er uadeligt gift), og at de to brødre er nærmeste slægtninge, fx morbrødre. Og at de er nærmere slægtninge end Aage Steeg.

Stamtavlen 'Mule af Falkendal' konstruerer en søster til Jacob og Gyncelin Gyncekinsønner (M af F) som mor til Jens, sådan at de to brødre kan være nærmeste arvinger til Jens.
Kilde: DAA 1904: Mule af Falkendal. s 319.

Jens Bendtsen er nok nært beslægtet med Jon Bosen (Karise) af Alslev (3 km SV f Karise), som beseglede 30 nov 1356 med omtrent samme skjold, blot spejlvendt, og med øverste og næstnederste felter i hævet relief dvs sandsynligvis metal. Han ses 1354-56 og har brødrene Bent og Esbern, og de sælger gods i Landerslev i Horns hrd og i Tryggevælde på Stevns.
Kilde: DAS I. Nr 488 og 1032.
Kilde: DRB 6 jul 1354, 1355 u dato, 30 nov 1356.

Jeg vil hermed udskille dem som Karise-slægten.

Stamtavle Steeg II

s 433 nr 2. rd Aage Steeg [II] (Agotus Stek) (- før 1371)
gm Ingerd Stigsdatter (Hak) () af Skærsø (-1371-1389-)

Han var død 1371 da enken nævnes.

Enken 'fru Ingerd af Skærsø' er ikke Pedersdatter (Basse af Tjele), men Stigsdatter (Hak) af grenen til Ris i NV-Sjælland.
Se bemærkninger Hak

s 434 nr b. Mogens Ovesen Steeg [II] (-1387-1392-)

Deltog 1387 sammen med Ove Steeg (I) i skiftet efter rd Jacob Olufsen Lunge.
Det er rd JO Lunge (-1343-1384/86) til Højstrup og Ryegård.
Kilde: DAA 1902: Lunge (de gamle L'er). s 309.
Når Mogens deltager i skiftet som frænde (slægtning), må det være fordi Jacob har været gift med hans søster, og der er børn, hvis interesser han skal varetage.

Sammen med broderen Peder pantsatte han/de 1392 Mastrup mm på Sejrø til bisp Niels i Roskilde. De havde arvet efter deres mor fru Ingerd på Skærsø.
Kilde: DRB 1392 nr 654.

s 434 nr c. Peder Ovesen Steeg [II] (-1392-)

Pantsatte 1392 sammen med broderen Mogens, se lige ovenfor.

s 434 nr d. Margrethe Ovesdatter (Steeg II) (-1403-)
g1m rd Holger Gregersen Krognos (-1353? - 1383) til Heireholm og Vittskövle i Skåne
g2m rd Otte Jensen (Markmand) (1381 - 1397 - før 1401) måske til Øllingesøgård

Hendes første mand Holger NN var rd Holger Gregersen Krognos (-1353? - 1383) til Heireholm og Vittskövle i Skåne.
Kilde: Anders Bøgh (se ovenfor).
Kilde: Brevet 1401 lige herunder.

1401 pantsatte hun sit gods i Skåne (herunder rettigheder i Vittskövle) til Axel Pedersen Brahe (svigersøn). Desuden vil hun og hendes arvinger godtgøre Axel det han bygger og forbedrer på Vittskövle. Hun skriver sig da som enke efter rd Otte Jensen, og godset hun pantsætter er arven fra datteren Margrethe Holgersdatter, hustru til Jens Falk. Dermed er Holger identificeret.
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-136.html

Hendes segl på brevet er aftegnet og viser et hjortegevir i skjoldet.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' Aarhundrede. 1905. Segl nr C-XXX-1.

1403 forhøjede hun hos bisp Peder i Roskilde, det pant hendes moder af Skærsø havde givet bisp Niels.
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/03-213.html

1407 fik Ove Jacobsen/Jepsen Lunge fuldmagt til at skifte jysk gods med 'fru Merde i Ennelungisøø'. Brevet er borte, men refereret i Eline Gøyes jordebog, og heraf fremgår at Ove får landsbyen Hadsten mm (nær Århus) som rd Aage Steeg havde haft. 'Ennelungisøø' er et omdiskuteret sted.
Hos Trap menes at det kan være Øllingesøgård, 10 km ØSØ f Nakskov. Den ligger i Græshave s, og her købte hendes 2' mand gods i 1390.
Kilde: DRB på: http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/07-003.html
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 731 Øllingesøgård.
Bøgh tror på Lyngsjö i Gärds hrd i Skåne, 10 km S f Kristianstad. Her havde Holger nemlig gods i 1379.
Kilde: Anders Bøgh (se ovenfor).

s 434 nr e. NN Ovesdatter (Steeg II) ()
gm Anders Davidsen (Hak) ()

Hun savnes i stamtavlen Hak.
Kilde: DAA 1896 Hak.

Men hendes våben ses i Hjerm Kirke på ligsten for Oluf Munk (Lange) (-1568) og kalkmalet i hvælvingen for hans far.
Hun er Olufs tipoldemor, og tipoldemødre i våbenanetavler er ofte forbyttede eller forkerte. Her ses ingen forbytninger, men mange løse gæt og vist et fantasivåben. Men Olufs mormors anevåben er OK: MMFM = Steeg [II] og MMMM = Thott.

Hun giver rigtig god mening: Ovennævnte fuldmagt 1407 er udstedt af hendes søn Niels (Hak) (-1397-1407-) til Assendrup ved Næstved, han kalder Ove Lunge for sin søstersøn. Med denne dame i slægten, bliver det Nielses mostersøn.
Hendes anden søn Anders Hak (-1421-1460-) søgte 1460 at indløse noget af alt det NV-Sjællandske gods, som fru Inger af Skærsø havde pantsat til Roskilde bispesæde - uden held. Inger bliver nu hans mormor.

Uplacerede under tavlen

s 435 uden nr Unge Williken Steegh (- før 1400) til Gavnø

I originalen er han stavet Stiigh, så han kan evt være en Stigsen af en slags.
Han havde arvet Gavnø (nær Næstved) og Lønned (en skov på S-spidsen af øen Gavnø) efter sine forældre. Hans arvinger var nu Niels Tuesen i Sandby og Cecilie Pedersdatter i Tyvelse.
Kilde: DRB og DD 1400 nr 470 og 471.
Sandby og Tyvelse er nabosogne 10 km S og SV f Ringsted.
Det er dog kun en part i Gavnø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 279: Gavnø.
Når Gavnø Klosters forstander 1416 er Jens Olufsen (Halvegge) g Steeg [I], kunne det pege på at Williken faktisk var en Steeg.

s 435 uden nr Peder Truelsen (-1417-1423-)

Våbnet føres 1423 af ham.
Næh, det ser alt for forskelligt ud til at være et Steeg-våben. I skjoldet er der en smal liste som danner spids krog. Den kommer ind fra sinister (alm højre)), vender skarpt på den modsatte kant, og ender lidt under midten af feltet. Det må være et bomærke, ikke et heraldisk våben.
Hans segl ses også 1417. Han var da lensmand på Gurre og væbner af Husum, som han havde som forlening af Roskilde-bispen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr M 90.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fred.borg a, s 99-100: Gurre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 4 Storkøbenhavn, s 830: Husum.

1424 var en Peder Truelsen lensmand på Bygholm ved Horsens, måske samme mand?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 460: Bygholm.

En ældre Peder Truelsen i Tyvelse gav 1363 gods i Åse i Glumsø s til Sorø kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 257: Tyvelse.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1918 Steen

Vaaben Steen [m ibsskal] våben. Jysk uradel, kendt (-1426-1580-). Der er flere slægter Steen.

Stamtavle i DAA 1918 s 435
Rettelser i DAA 1937 s 177;

Nyt dansk Adelslexikon

Har en mening om at slægten kunne komme fra Sverige.
Det nævnes ikke i DAA, og der er ingen argumenter for det, så det må vel bortfalde.

Navnet Steen

Bruges som tilnavn (efternavn) også i slægten Steenfeldt, og i slægten Steensen - Straale. Tungen lige i munden!

Våben

Tegningen er efter Christen Steen til Hovedstrups sigil 1551.
Af 8 bevarede segl ser de to sådan ud: Stråtstillet skjold hvor muslingeskallen har sit hængsel mod skjoldets sinister hjørne, som altså vender opad. Det er tvetydigt: Når man retter skjoldet op i lod, skal skallen så drejes med eller blive stående?
5 bevarede segl har opret skjold med opret skal.
Det sidste segl har ikke skjold, men skråtstillet skal.
Så hovedreglen må være som flertallet, og dermed som 'Jernskæg'. Om de skrå skaller så er en brisering eller en tegner/gravør-frihed, kan man frit slås om.

Stamtavlen

Savnes Peder Steen (-1418-)

Han ses i en rettelse i DAA 1923 - til Rostrup!
Han var 1419 (26 sep) medudsteder af et tingsvidne på Framlev hrds ting.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet nr 14180926001.
Knuds søn Christen har Skovbygård i Framlev hrd, måske efter Peder her? - ikkun et gæt!

s 436 nr 1. Christen Steen (-1458-1483- senest 1484) til Skovbygård og måske til Rodsteenseje (da: Hovedstrup)
g1m Kirsten Torbernsdatter (Udsen) ()
g2m Karine (Dyre) (-1484- ca 1500-)

Brevet 1484 citeres: 'som Christen Steens søn tilfalden er'.
Det er medbeseglet af to sønner, og der er to mere, så 'søn' i ental giver ikke meget mening. Står der mon søn med streg over 'n', eller andet forkortelsestegn?

Karine bliver mor til Hans Mouridsen Stygge ca 1499.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 553.

Der er ingen kilder på at han havde Hovedstrup (nu: Rodstenseje).
Kilde: Trap: Danmark. 5'udg 1953-72. Bd 19 Århus a, s 323: Hovedstrup.

1480 skrevet til Skovbygård (Hads hrd).
Skovbygård lå i Skovby s, Framlev hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 255: Skovby.

Før 1542 besørgede han sammen med
    magister Hans Olufsen (Rosenkrantz) kannik i Aarhus,
    og Mikkel Nielsen (Hvas) til Gerholm
en skiftesag, hvor Frands Andersen (Hvittenstiern) arvede Bjøstrup.
(De tre ligner en udpeget skiftekommission).
Frands pantsatte 1542 til Hans Rostrup.
Kilde: DAA 1898: Hvittenstiern. s 236.

s 436 nr b. Henrik Steen senior (-1484-1527- før 1551) til Rodstenseje (da: Hovedstrup)

Måske den Henrik Steen, der nævnes lige efter Christen Steen i recessen 1536 og i skattereegister 1543.
Den Henrik må være Christens søn, altså Henriks sønnesøn. Rækkefølgen 'far efter søn' i et officielt dokument er ikke sandsynlig. Sønnen Christen må 1515 være gift (eller mindst trolovet), så hans søn kan dermed godt nå at være være myndig i 1536. Se under sønnen Christen (-1515-1551-)

1492 afsagde Erik Juel en dom angående Henrik Steen.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 495 nr IX-8 (Krabbe-Juel).

1551 udmeldes 12 mænd til at ordne hans og broderen Knuds skifte.
Kilde: s 437 under Knud.

1494 og 1514 skrevet til Hovedstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Randers a, s 323: Hovedstrup.
Men hvad skete der da? Årstallene ses ikke i stamtavlen.

Måske giftede han sig til Hovedstrup, Prange har en udredning.
Kilde: Knud Prange: Historien om et spørgsmålstegn - Den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Savnes: Anders Munk (Steen) (-1484-1503-) til Spettrup i Ø-Jylland

1484 medbeseglede han en dom på Viborg Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5526.

1503 var han udpeget til en kommissionsdomstol som skulle dømme mellem hr Niels Eriksen (vel præst til Vejle) og rd Anders Friis (til Haraldskær) om noget gods der lå til Vejle Kirke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1503 nr 9918.

1503 er hans segl bevaret, han fører en ibsskal, som slægterne Steen (i Jylland) og Jernskæg (på sjælland).
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr E.XVI.36.

Både 1484 og 1503 skrives han til Spettrup, som ligger i Urlev s i Bjerre hrd, midt mellem Vejle og Horsens, lidt SØ f hovedvejen. Det er en lille herregård.
Den næste indehaver er 1533 Niels Poulsen (Børialsen) som er gm Benedikte Henriksdatter (Steen) (-1541-1551-).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1130: Spettrup.
Kilde: DanmarksAdels Aarbog 1918: Steen. s 437.

Anders Munk må så være Benediktes barnløse farbror, dvs søn af Christen Steen senior (-1458-1583/84) til Hovedstrup, s 436 nr 1.

Savnes: Henrik Christensen Steen junior (-1436-1443-) til Rodstenseje (da: Hovedstrup)

Se ovenfor under Henrik.

s 436 nr 1) Christen Steen (-1515-1551-) til Rodstenseje (da: Hovedstrup)
gm Ingeborg Jespersdatter Lunov ()

1515 medudsteder af et tingsvidne af Horns hrds ting.
Horns hrd på Sjælland eller Horns hrd i N-Jylland (m Frederikshavn og Skagen)?
Hans svigerfar Jesper Lunov (- vist 1498) havde været involveret i sagerne om Hjermitslevgård i Vennebjerg hrd (omkring Hjørring), så det må være i Jylland, og han må mindst være trolovet i 1515, snarere gift.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 256.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard. I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd. 1908-10.

Fik 1537 fradømt Mariager Kloster en gård i Fillerup....
Sagen er behandlet her:
Kilde: Prange: Historien bag et spørgsmålstegn - eller den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
Fru Ingeborg til Skovby beviste ...
Det kan næppe være hans hustru. Hans farbror Knud havde en gård i Skovby, men hans hustru var Anne Juel.
Prange har hende kun som 'en fru Ingeborg'.

Var arving sammen med Frands Andersen (Hvittenstiern) ... (Hvas) af Gerholm.
De var næppe arvinger, snarere en nedsat skiftekommission:
Før 1542 besørgede Christen - sammen med magister Hans Olufsen (Rosenkrantz) kannik i Aarhus, og Mikkel Nielsen (Hvas af Gerholm) til Gerholm - en skiftesag, hvor Frands Andersen (Hvittenstiern) arvede Bjøstrup.
Kilde: DAA 1898: Hvittenstiern. s 236.
Flere detaljer: Se bemærkninger Hvittenstiern.

1551 foretog Niels Mouridsen (Benderup) og søskende et mageskifte med deres fætter Christiern Steen til Hovedstrup.
Kilde: DAA 1888: Benderup. s 42.
Christen er fætter til Nielses mor. Når der samme år er udmeldt 12 mænd til at sørge for skiftet efter Knud og Henrik (Christens far, se ovenfor), er det nærliggende at mageskiftet handler om arvegodset.

s 437 nr c. Knud Steen (-1480-1525- før 1551) til Skovby Nørregård
gm Anne Juel ()

Gm Anne Markvardsdatter Juel.
Markvard og Knud er jævnaldrende.
Se bemærkninger Juel, under s 495-96 (Krabbe-Juel).

Knud skrives 1480 og 1508 til Skovby, som ligger 10 km V f Aarhus lige ved hovedvejen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 255: Skovby.

1506 solgte Knud og Erik Steen(sen), og Niels og Erik Henriksen (Hvas af Gerholm) - al deres ret i Vissing.
Kilde: DAA 1898: Hvas [af Gerholm]. s 217.
Kilde: K Prange: Den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
-> Ældste Danske Archivregistraturer bd 1 s 244.

Det er Nr Vissing, dengang eget sogn, nu i Veng s N f Skanderborg.

s 437 nr d. Claus Steen (-1486-) af Torsølund

Placeret i faderens andet ægteskab med Karine (Dyre). Er vel den søn af Christen der nævnes 1484.
Som sagt ovenfor giver det ikke meget mening at der kun nævnes een søn.
Han må være af første ægteskab ligesom brødrene.
Brødrene Erik og Henrik var myndige i 1484, dvs født 1566 el før. Claus er myndig 1486 og er så en smule yngre, født 1468 el før.
Karine (Dyre) bliver mor til Hans Mouridsen Stygge, som anses for født 1499, han var høvedsmand 1536. Hvis hun var 44 da Hans blev født, er hun fra 1455, og ellers senere. Jeg nægter at tro at hun blev mor som 13-årig til Claus.

s 438 nr 2. Erik Steen ()
gm Sophie Nielsdatter (Rudbek) ()

Sophie datter af Niels Lauridsen af Nielsbygård.
Eriks far Knud medbeseglede 1426 for Niels Lagesen til Nielsbygård.
Kilde: s 436 stamfar Knud.
Lauridsen må være skrivefejl.
I Trap ses ikke nogen Laurids(en) her, men Niels Lagesen (Rudbek). I Rudbek-tavlen er det ham.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 980: Nielsbygård.
Kilde: DAA 1912: Rudbek. s 446 nr 4) .

Uplacerede

Denne overksrift kunne have stået s 438 lin -4.
De løse Steen ses s 438-39.

Peder Steen (-1382-1416-) til Husby

Petrus dictus Steen de Hwsæby.
1390 ... førte da i sit sigil en ørn.
Skal nok opdeles i to, far og søn.
Faderen:
Peder Steen til Husby, hvis segl ses 13 okt 1387, 13/20 jul 1390 og 4 okt 1397.
Kilde: DAS I nr 935.
Sønnen:
Peder Pedersen Steen, 13 jan 1400. Omskriften på hans segl siger at han er Pedersen.
Kilde: DAS I nr 1135.
Begge besegler med Dues ørn, så de hører ikke til denne slægt - trods navnet.

Savnede

Savnes: Jacob NN af Husby (-1377-1388-) kannik i Ribe, senere prior i Stubberkloster

Medbeseglede 2 feb 1377 som prior på et pantebrev til Aage Puder fra Albrecht Albrechtsen (Eberstein) til Rydhave.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 31.
Her er seglene bevaret, de ses ikke i DAS I.

Vi har et dusin Hus(e)by'er i Danmark, her er det nok sognebyen Husby i Ulfborg hrd.
Jacob medbesegler bispens gavebrev 1388 (2 dec), hans våben er en muslingeskal.
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 12.
Seglet ses ikke i DAS I.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Steenfeld (Steen)

Vaaben Steenfeld våben ifølge de gamle slægtebøger. På Sofie Staverskovs silke-våbentæppe fra omkr 1650 er sparren og kuglerne dog blå. Brugte navnet Steen. Uradel fra Jylland el Mecklenburg, kendt (-1438-1538-).

Vaaben Steenfeld våben ifølge det eneste kendte segl. Farver ukendte. Uradel fra Jylland el Mecklenburg, kendt (-1438-1538-).

Stamtavle i DAA 1920 s 496


Oversigts-stamtavle: Steenfeld

Alle behandlet

Jeg har travet igennem alle Steenfeld'erne.

Litteratur

Nogle af slægtens personer er nævnt i:

    Klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste historie.
    Saml t Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.

Våben

Våbnet i Steenfelds segl 1446 blasoneres som: "En fritsvævende Skraabjelke, omsat af 3 halve kløvede liljer (2,1)".
Skråbjælken er smal, og de halve flækkede liljer vender udad.
Kilde: Danske adelige Sigiller II, Nr F.XXVII.1.

Våbnet med sparre og kugler er også set i farverne blåt i sølv (hvidt) felt:
På den våbendug som Sophie Staverskov (Glambek I) (-1630-1688-) har broderet, ses det som våben nr 11 for Otte Kruses FMFM: Blå sparre og kugler i sølv felt. Og hjelmtegnet er ikke: To arme der holder en kugle, men: ½ rød hest op af en skansekurv.

I Sæby Kirke i Vendsyssel findes et våben fra sent 1400-tal, med 3 guld kugler i blåt, på hjelmen to arme med en kugle, hver arm besat med 3 guldkugler. Det tillægges Jens Steen (Steenfeld) (-1462-1502/06) til Vejlinggård og ½Linderumgård. Det tror jeg ikke meget på, se bemærkninger Maaneskiold, under s 302-303 nr 6) Anne Pedersdatter (Maaneskiold) (-1593-1656-).

Udland

Slægten stammer mulig fra Meklenborg, hvor der 1357 nævnes en Henrik Stenveld.
I Mecklenburg er der ganske rigtigt 1353 og 1357 nævnt en Heinrich Steenfeld, men hans våben er en opstigende hund, så om han har noget med sagen at skaffe, er svært usikkert.
Kilde: Crull nr 622. dr Friedrich Crull: Die Wappen der bis 1360 in den heutigen Grenzen Meklenburgs vorkommenden Geschlechter der Mannschaft.
Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde.
- Bd. 52 (1887), S. 34-182.

Slægtens gods

Slægten nævnes som ejer af hovedgården
    Vetherlauggaard, Vederlagsgård, Vellumgård, Willumbgaard.
Til trods for de 4 navne er det samme gård!
Iflg Danmarks Stednavne og Trap er det ikke Vellumgård i Håsum s, Viborg a, 15 km V for Skive, men Vejlinggård i Dybe s, Vandfuld hrd, Ringkøbing a, 10 km SV for Lemvig.
Kilde: DanmarksStednavne på Nettet.
Kilde: Trap: Bd 22 Ringkøbing, s 243 Vejlinggård.
Kilde: Trap: Bd 17 Viborg a, s 206 Vellumgård.

Stamtavlen

s 496 (uden nr) stamfar Steenfeld (-1438-1460- før 1476)
gm Benditte Jensdatter (Udsen) (-1476-1482-) i Bækmark

Væbneren Stenfeld udstedte et eller andet brev i 1436, i hvert fald medbesegler Henrik Sture til Gammelgaard.
Kilde: DAA 1920: Sture s 523.

Enken:
Under enken står 'nævnes 1491 at have pantsat 4 gårde ... til Jens Spend'.
I Spend-tavlen (DAA 1918) står at 1491 tog Jens Spend vidne af Skodborg hrds ting at hustru Bendit af Bækmark havde solgt ham 4 gårde.
Altså solgt eller pantsat?

1444 købte han en gård i Vinum i Lo hrd af Lyder Esbernsen (Emmiksen).
Læs: Vinum i Døstrup s i Lø hrd.
Fangel har 1446 (13 maj).
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens Gods. Sønderjy.Aarbøger 1972. s 12. (uden kilde til den dato).
Der er tingsvidne om handelen fra Lø hrds ting 1455 (28 jun), Steenfeld betalte 30 mark og gården var pantsat for 40 mark til Jep Iversen kantor i Ribe. Senere skrev Lyder skøde til Steenfeld.
Kilde: Repertorium 1455 nr 498.

s 496 nr 1. Jep Steen (Steenfeld) () til Vejlinggård og Lunderup

Ikke nævnt i Trap, er det nr 2. Jens der optræder to gange?
Kilde: Trap: Bd 17 Viborg, s 243 Vejlinggård.
Kilde: Trap: Bd 23 Ribe s 722 Lunderup.

s 496-97 nr 2. Jens Steen (Steenfeld) (-1462- senest 1502) til Vejlinggård
gm Anne Christensdatter (Taarnskytte) (-1502- senest 1506) til Linderumgård

1502 skødede Anne alt sit gods i Vendsyssel til sønnerne Christen Steen og Jørgen Steen, og hvad hun kan få i skifte med Jon Viffertsens arvinger. Hun var da enke efter Jens Steen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9764.

s 497 nr a. Christen Steen (Steenfeld) (-1502-1519-) til Linderumgård og på Strandbjerggård

1502: Se lige ovenfor under moderen.

Til Strandbygård i Gislum hrd.
Den ligger i Strandby s i V-Himmerland, 20 km S f Løgstør.
Efter Trap er det ikke den, men Strandbjerggård i Humlum s i Skodborg hrd, lige ved Struer. Den tilhørte Ribe-bispen, så Christen var bispe-lensmand.
Han nævnes her 1503 og 1519.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1218: Strandbygård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøb a, s 219: Strandbjerggd.

s 497 nr c. Karine Jensdatter (Steenfeld) (-1506-)
gm Ulf Kalf (-1506-) til Bjørnstrup

1506 solgte de arv efter deres forældre i Velumgård og Lynderumgård.
Det er hendes arv. Det er ikke Vellumgård men Vejlinggård. Hun havde ikke arvepart i Linderumgård som sine brødre, iflg en kgl dom af 1515. Kalf-tavlen foreslår så Lynderupgård, men Trap har dem ikke her.
Kilde: DAA 1889: Kalf I s 226.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring s 186 Linderumgård.
Kilde: Trap: Bd 22 Ringkøbing a, s 243 Vejlinggård.
Kilde: Trap: Bd 17 Viborg a, s 298 Lynderupgård.

s 497 nr 3. Christen Steen (Steenfeld) (-1458-1501-) til Vejlinggård og af Bækmark
g1m Mette Stigsdatter ()
g2m Johanne Juel (ca 1440- ca 1502)

Mere om ham: Se under Johanne. Hun har fået nye forældre. Se bemærkninger Juel, nr II-4.

G2m Mette Stisdatter.
Mette StiGsdatter må være hustru nr 1, for sønnen Erik bor sammen med sin mor Johanne på Lønborg, hvor han overtager forleningen 1502.
Og Mette må være mor til Maren (nr b.)
Det es i en landstingssag, som vi kun har i mangelfuldt og udateret referat.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 98.

Dommens datering må være efter 1537 hvor Erik Steen (Steenfeld) (nr a.) lever. Hans søster Bodil (Christensdatter Steen) (nr c.) er endnu levende, det er hun også 1543. Maren (Christensdatter Steen) (nr b.) nævnes ikke.
Sagen må være opstået under et fælles skifte efter Johanne, hendes søn Erik Steen og Marens søn Eskild Mikkelsen Høeg.
Her mener fru Bodil og hendes arvinger (Friis af Haraldskær) at Eriks private ejendom ikke skal komme til skifte (vel underforstået i dette skifte), mens Eskild Høegs arvinger mener at det skal skiftes sammen med fru Johannes, så de også får part af det. Grunden er at Erik og mor Johanne levede i fled, dvs i fælles bo.
Ekilds arvinger vinder sagen.

Hvis Bodil og Maren var helsøskende, ville det være helt hip som hap om Eriks særeje blev skiftet for sig selv eller sammen med moderens. Og så ville der jo ikke være nogen sag. Hvis de damer er halvsøstre og Bodil er helsøster til Erik, så får Marens side (dvs Eskild Høegs arvinger) kun en halvpart (1/3) mens Bodils arvinger får en hel part (2/3).

(Udgiveren Reitzel-Nielsen forveksler den afdøde Eskild Høg (Marens og Mikkels søn) med hans farfar Eskild Nielsen Høeg (-1429- senest 1494). Han har været død i over 40 år, det giver ikke mening at 'Eskild Høegs arvinger' skal være hans arvinger. Reitzel-Nielsen har heller ikke set, at hvis de stridende er helsøskende med arvinger, så er der ingenting at strides om).

4 jul 1499 forlover i en fredløshedssag.
Forlover? Det er ham der betaler det halve af mandeboden!
1499 (4 jul) betalte Christiern Steen i 'Wetlemgord' - sammen med Jes Jensen (Skovgaard) i Skovgård - 100 mark for et drab i Lemvig. En Clement Tygesen var enten den dræbte eller drabsmanden der var dømt fredløs i Kongens Retterting. Modtager var Niels Clemenssøn.
1499 betalte han - sammen med Christen Steen (Steenfeld)
100 mark for et drab i Lemvig.
En lement Tygesen var enten den dræbte eller
drabsmanden der var dømt fredløs i Kongens Retterting. Modtager var Niels Clemenssøn, (som havde de omgivende herreder i forlening).
Kilde: O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. nr 86.

1501 skænkede Christen Steen den lille hovedgård Store Sinkbæk til Flynder Kirke. Det ligger ligesom Bækmark i Flynder sogn. Her står han som 'Gamle Steenfeld'. Brevet findes kun i korte referater, så om der også var en hustru som giver, kan vi ikke se.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1501 nr 9503, 9504, 9505.

s 497 nr a. Erik Steen (Steenfeld) (-1502-1537-)

1502 overtog han moderens forlening med Lønborggård, og havde den til 1511.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 548: Lønborggård.

Levede endnu 22 aug 1537.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 98.
-> Troels Dahlerup: Det kgl Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian IIIs tid. Bd I s 698.

s 497 nr b. Maren (Christensdatter Steen) (Steenfeld) ()

Hendes mor må være Mette Stigsdatter. Så af de 3 hel/halv-søskende må Maren være storesøster.
Se ovenfor under faderen Christen, nr 3.

s 497 nr 4. Kirsten (Steenfeld) (-1493-1511-)
gm Eiler Juel (-1454-1492- før 1499) til Kokholm

Hun skrives til Kokholm 1493, 1499, 1510.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 216-17 Kokholm.
Uvist hvad der skete 1493.

1510 oplod hun Lindtorp og en gård i Berkild til Niels Clementsen.
Efter skødet solgte hun. Skødet er bevaret.
Kilde: Repertorium 1510 nr 11.471.

Eiler er en Krabbe-Juel
Kilde: DAA 2000-02: Juel. s 495 nr IX 3
Mere om Kirsten: Se bemærkninger Juel, under Eiler.

Savnes: Godske Steenfeld (-1502-)

April 1502 På rejse mod Stendel (vist nær Eckernförde) afregnet for 9 hestes foder 4½ mark med Gotzick Stenuelt = Godske Steenfeld.
Kilde: Henrik Stakesniders regnskab 150-02 og 7-8. Danske Middelalderlige regnskaber, 1, 1. 1953.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten de Steensen (von Steensen)

Vaaben de Steensen våben: Liljer og slebne sten. Dansk brevadel, adlet 1760, uddød 1800, eller måske i Deutschland efter 1894. K: Achen, Gr.Siebmacher.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

I Nyt dansk Adelslexikon ses at kancelliråd Steen Steensen til Aunsbjerg blev adlet 1760 med navnet 'de Steensen'. Og at han døde uden sønner.

Steen de Steensen købte sit adelsskab - ikke for en bondegård men for en hel landsby: Årestrup i Frederiks sogn. Han fik så løfte på at adelskabet også skulle gælde hans 3 yngre brødre, men det ser ikke ud til at de har fået noget patent udstedt. Det forhindrede ikke broderen Georg og efterkommere i at regne sig til dansk adel.
Kilde: PHT 1912. (se forneden)

I Trap ses at hans far Steen Jørgensen købte Aunsbjerg 1732 og døde 1754. 1752 solgte han den til sønnen Steen Steensen, der solgte 1793.

Der var efterslægt i Schlesien (nu SV-Polen) og Deutschland, som førte våbnet og blev anset for adelige. Det er Steen Steensens bror og hans efterslægt, så adelige er de næppe. I Siebmacher finder man en stamtavle, som ikke nævner Steen og adlingen, her lægger jeg den sammen med det ovenstående.

Kildeliste nederst.

Stamtavle - Generation I

Som lige nævnt indeholder tavlen en blanding af danske adelige og tyske som blev anset for adelige.

Steen Jørgensen (ca 1670-1754) til Aunsbjerg

Født ca 1670, død 30 nov 1754.
Ikke adelig. Kommerceråd.
Købte Aunsbjerg 1732 af Otto (Ottosen) baron Rantzau. Solgte den til sønnen Steen 1752 for 30.000 rdl (ialt 739 tdr hartkorn).
G1 24 mar 1706 i Vejlby i Vends hrd på Fyn med Agnete Cathrine Mortensatter (-1722)
G2 1723 m Maria Catharina Balsløv. Født 1703, død 1 sep 1744.

I andet ægteskab 5 sønner (en døde), de to: Steen og Georg.

Generation II

Steen de Steensen (ca 1726-1752-1800) til Aunsbjerg

Købte 1752 Aunsbjerg af sin far, solgte den 1793 til sukkerraffinadør Hans Ammitzbøll (-1801). Prisen var 72.000 rdl, godset var på 75, 108 og 375 tdr hartkorn.
Adlet 1760 med navnet de Steensen og ovenstående våben.

Gm Mette Elisabeth NN (ca 1721-1787-)

Steen døde uden sønner.

Georg von Steensen (ca 1740-1812) til Karmin

Født ca 1740, død 3 jun 1812.
Preussisk generalløjtnant, guvernør over Neisse.
Karmin ligger i daværende Preussen i Kreis Militsch-Trachenberg. Han var officer og forsvarede Neisse i 1806-07.

Gift 1' 1778 m Caroline Helene Wilhelmina von Thielau af huset Labersdorf ved Frankenstein, født 14 jul 1754, død 1782.
Gift 2' 1785 med søsteren Charlotte Sophie Elisabeth, født 10 okt 1762.

Barn: Georg Friedrich.

Generation III

Georg Friedrich Sigismund von Steensen (1782-1819) til Marienau og Grzybowith

Født 22 aug 1782, død 1819 på Bischofswalde.
Herre til Marienau og Grzybowith ved Beuthen O/S samt Bischofswalde i Kreis Neisse.

Gift 18 jan 1809 i Schwientochlowitz med Antonia von Lippa, født 1787, død 22 mar 1864 i Carlsruhe O/S.

Generation IV

Friedrich von Steensen (-1885) til Karmine

Død 10 jul 1885 på Kötschenbroda ved Dresden som afskediget preussisk major. Herre til Karmine i Kreis Militsch.

Gift 16 dec 1850 på Schierensee i Holstein med Josephine Stephanie Amalie Mathilde von Mesmer-Saldern af huset Schierensee, født 16 dec 1819 i Dresden, død 27 nov 1887 på Kötschenbroda ved Dresden.

Generation V

Thekla von Steensen (-1892) til Kötschenbroda

Levede 1894 på Kötschenbroda ved Dresden iflg Siebmacher.
Død nov 1892 sammesteds iflg Harbou.

Bemærkninger

De fleste af de schlesiske stednavne skal nok oversættes til polsk før man kan finde dem på kortet.

I Siebmacher beskrives et let afvigende hjelmtegn: En guld lilje mellem et rødt og et blåt horn. Den danske slægt førte krone på hjelmen, og en grå ædelsten mellem to sølv (hvide) horn.

Der er slægtsforbindelse til præsten Steen Steensen Blicher.

Kilder

Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 415-16: Aunsbjerg.
Kilde: Siebmachers Grosses Wappenbuch, bd 17 s D-57 og bd 16 s B-390.
Kilde: Folketælling 1787 Sjørslev s, Aunsbjerg.
Kilde: Kneschke bd 8 s 609.
Kilde: Tysk Adelslexikon.
Kilde: DAA 1887 Præsensliste: Mesmer von Saldern.
Kilde: DAA 1892 Dødsliste: Mesmer von Saldern.
Kilde: Georg von Steensen. HW Harbou i Personalhist Tidsskr. 1912 s 268-78. (Mere her).
Kilde: Anmeldese af slægtsartikel v/ HW Harbou i Personalhist Tidsskr. 1918, s 72-73.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Steensen - Straale (Steen, Stenov)

Vaaben Steensen og Straale senere våben. Ses 1580 og 1619. Sjællandsk uradel, hvoraf en linie på Fyn tog navnet Stråle, mens en på Sjælland og Langeland tog Steensen som slægtsnavn. Kendt fra 1395 til 1895.

Stamtavle i DAA 1920 s 498
Rettelser i DAA 1935 s 146; 1936 s 126; 1937 s 177; 1938 s 138; 1941 s 118; 1944 s 111; 1952 s 73; 1955 s 118; 1972-73 s 29;

Oversigts-stamtavle: Steensen Straale

Alle behandlet

Jeg har vendt alle Steensen født før 1600 og alle Stråle'r.

Generelt

Tavlen er et af redaktør Louis Bobés første arbejder. Første del følger indrykningssystemet, og er vel skrevet efter Thisets kladde - uden nødvendig bearbejdning, mens Den nyere Slægt er med generationsvis opstilling.

I første del er der rod i nummersystemet.
I Linien Steensen hedder generationerne:
    1.
    a.
    1) 2) ...
    a. b. ... (genbrug)
i linien Straale hedder de
    2.
    ingenting - der er kun een
    ingenting - der er kun een
    a) b)
    (1 (2 ...

Der er uhyggeligt få kildehenvisninger!

Nye stamfædre

De tre første generationer på s 498 af linien Steensen er utroværdige (se nedenfor) og de to udgår. Dermed bliver stamfædrene:
    Steensen: Peder Steen (Steensen) (-1461-1493) til Havnelev s 498 nr a.
    Straale: Iver/Iven Pedersen (Straale) (-1457-1469-) til Udby s 500 nr 2.
De er jævnaldrende men næppe brødre, fx ses de ikke sammen.

2½ linier: Steensen og Straale

Deres sammenkobling er en konstruktion. 1526 bød kongen at adelen skulle tage sig faste slægtsnavne, og så tog de navnene Steensen henholdsvis Straale. Som stamtavlen ser ud, var det halv- eller kvartfætre der tog forskellige navne. Hvis de var så nært beslægtede, er der grund til at tro at de havde koordineret, og valgt samme navn.
På den anden side skiftede begge linier våben mellem 1504 og 1580.
Den afgåede 'stamfar' udgør sin egen linie - helt alene. Talt som ½.
Flere detaljer nedenfor.

Stamtavlen

s 498 uden nr Jacob Jensen (Steensen) (-1395-1404- senest 1413) rådmand i Roskilde - detroniseret stamfar

Jacobus Johannis
I brevet 1404 hedder han han bare Jacob Jensen.

Jacobus Johannis medbeseglede 1395 for Johannes Benedicti (Steeg).
Jens Bendtsen er ikke en Steeg, han hører nu til 'Karise-slægten'. Se bemærkninger Steeg I II.

Beseglede 1396 med bomærke.
I DAS II ses at han brugte sit Steensen-segl 1 jul 1395, 13 sep 1396 og 6 jul 1404.
Skjoldet har 3 hele pile med styrefjer der peger ud mod hvert sit hjørne fra en lille kugle i centrum.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr H.XII.8.

Jacobs anførte søn udgår af stamtavlen. Hans anførte sønnesøn er en konstruktion. Der er kronologisk kneben plads til to generationer. Dermed må Jacob afsættes som stamfar, og stå som sin egen linie.

s 498 uden nr Peder Jacobsen (-1442-) i Krogagergård (senere Steensgård) - udgår

Medbeseglede et tingsvidne af Langelands Nr Hrd. Nævnes da efter væberne.
Jovel, men hvornår?
Peder Jacobsen er et såre almindeligt navn, i Repertoriums navneregister for 1451-1513 fylder de over en spalte.

Næste gang Krogagergård ses i stamtavlen, er 1577 da Knud Steensen enke Anne Nielsdatter Lunge mageskifter sig til den.
Det skulle hun så gøre, fordi hendes afdøde mands tipoldefar 135 år tidligere havde været forpagter dér?
Det er efter min vurdering alt for tyndt til at Peder som næppe-adelig kan være med i slægten.

s 498 nr 1. Steen NNsen (Steensen) () - ukendt - udgår

Der er ingen kilder på Steen.
Det er en konstruktion at han skal være Pedersen, det ses af spørgsmålstegnet i linien over: '?Sønner:'.

Det er også en konstruktion at han skulle være bror til Iver Pedersen (-1457-1469-) til Udby, og 'Steen' ser ud til at være en generation ældre end Iver, så linierne Steensen og Straale er hermed faldet fra hinanden.

Hans hustrus våben var en kronet fugl.
Den kronede gående gås ses i Snøde Kirke på ligsten over deres tipoldesøn Hans Steensen (1558-1594) som våben nr 9.
Kilde: Abildgaard nr 398.
Tipoldemødres våben på våben-anetavler er ofte fejlramt. Hanses tipoldemødre på fars side er ukendte, så de våben på ligstenen vil jeg ikke tillægge nogen kildeværdi, og slet ikke et ukendt våben.
Slægten Gaas [af Jylland] har en stående gås uden krone - eller 3 stående gæs med løftede vinger, de har ingen stamtavle i DAA, men de 3 gæs ses i Svendborg Vor Frue omkring 1600.
Slægten Gaas [af Fyn] ses senere i Svendborg og Fåborg, men deres våben er anderledes og deres stamtavle begynder først 1503.
Kilde: DAA 1893: Gaas [af Fyn].
Kilde: Achen: Danske Adelsvåbener.
Så en Gaas-hustru kan måske ikke helt afvises - men slet ikke bevises.

Hustruen g1m Tyge NN.
Det er der ikke nogen kilder på. Men under sønnen nr a. Peder lige under, optræder en 'søster' Karine Tygesdatter.
En 'søster' kan sagtens være en svigerinde eller kusine.
En Erik Thygesen (-1480-1507-) ses i Kruckow-tavlen, som mulig laugværge for Laurens Pedersen i 1494 - s 500 nr nr 4) . Hans far Thyge er ukendt, men han er ½ århundrede for ung til at være Karines far.
Der er en sønnesøn Tyge s 499 nr 1)
Det Tyge-ægteskab ligner et gæt, som skulle være blevet på arbejdsbordet.

Steens 'biografi' slutter med 'Børn:'. Så følger nr 'a. Peder Steen'.
Led ikke efter nr b. - det er tidsspilde, der er ikke nogen.
Bobés omhyggelighed slår til igen.

s 498-99 nr a. Peder Steen (Steensen) (-1461-1493) til Havnelev
gm Mette NN (-1494-1504-)
hun g1m Diderik Serlin (-1428-)

Peder er hermed udnævnt til ny stamfar for linien Steensen.

Gm Mette Knudsdatter.
Hun ses i stamtavlen Krag.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 257 næstnederst.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 188-89: Havnelev.
Og hun ses som Mette NN i stamtavle Serlin.
Kilde: DAA 1915: Serlin [I]. s 478.
Dette er et af de meget sjældne tilfælde, hvor Thiset har behandlet en person i 3 forskellige stamtavler, uden at se sammenhængen.
I stamtavlen Bryske og Dørsvend er hun også Knudsdatter.
Kilde: DAA 1889: Bryske (og Dørsvend). s 129-30.
Men Mette er hverken Krag eller Knudsdatter ifølge sit segl.
Se bemærkninger Krag Sjælland, under s 257 uden nr Knud Andersen (Krag?)

Mette overtog pantelenet Favrholm efter Peders død.
1496 gik det videre til Jep Nielsen Dørsvend (svigersøn).
Kilde: DAA 1889: Bryske (og Dørsvend). s 129-30.

Mette mageskiftede 1504 sammen med Steen Pedersen, Mattis Rolof i Rårup, Jep Nielsen i Favrholm og Lavrens Nielsen i Havnelev ...
Det er 1 søn (samme side) og 3 svigersønner (næste side).
De aftalte et mageskifte med Mettes børnebørn af første ægteskab med Diderik Serlin [I]. De to dattersønner Diderik og Christen Nielsen (Dyre) deltager imidlertid ikke, og har så heller ikke beseglet.
Det kunne se ud til at de vil blive snydt for ca en gård. Altså hvis den handel nogensinde blev til noget.
Om Mettes døtre med Diderik Serlin: Se bemærkninger Serlin I.

s 499 nr 1) Tyge Persen Steen (Steensen) (-1494-1506-) i Gudmindrup, senere i Nykøbing S

1501 skrevet af Nykøbing, beseglede da med Herman Pors.
Det er 17 maj 1501, og Herman solgte den gård i GudmIndrup som Tyge havde boet i. Brevet refereres under Tyges bror Jørgen s 500 nr 3), hvor gården lå i GudmAndrup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen.

Havde 1506 boet i GudmUndrup ...
GudmIndrup i Højby s i Ods hrd.

s 499 nr 2) Steen Pedersen (Steensen) (-1494-1512-) til Havnelev
gm Maren Hansdatter (Jonstrup) ()

Gm Maren Hansdatter Skinkel (Søblade) af Jonstrup.
Denne sjællandske Jonstrup-slægt fører såvist søblade, men kan ikke kobles sammen med Skinkel eller andre søblade-slægter. De ses ikke i Skinkel-tavlen, heller ikke som våbenfæller.
I NDA er de ikke engang nævnt.
Kilde: Nyt Dansk Adelslexikon.
Så Skinkel (Søblade) er Bobés opfindelse, og det ligner videnskabelig uredelighed.
Se bemærkninger Basse nye, under s 45 Sidsel Knudsdatter.

s 499 nr a. Hans Steensen (-1544-1563-) til Lundbygård

1544 vidne af Hammer Landsting.
Hammer er et herred på S-Sjælland. 'Hammer Landsting' er noget slemt sludder.
Bobé læste ikke korrektur.

Skrev sig 1553 til Voldbygård (Stevns H) ...
Valbygård, som nu hedder Juellinge. Den var da ejet af slægterne Bjørn og Lindenov, så Hans har vel været deres foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 174-75: Valbygård.

s 499-500 nr c. Knud Steensen (-1554-1575) til Lundby på S-Sjælland, senere til Krogagergård (nu: Steensgård) på Langeland
gm Anne Lunge [nye] (-1602)

Deltog i Den nordiske Syvårskrig som skibshøvedsmand og 'ved Nordlandenens erobring'.
Hvilke Nordlande? Erobret fra hvem? Hvornår?
Bobés præcision i en nøddeskal.
1564 blev Trondheims len i midt-Norge erobret af Sverige og generobret af Danmark-Norge. Trondheims Len kan hedde Trøndelagen, men ikke Nordlandene. Nordlands Fylke (N f Trøndelagen) var vist ikke ramt af krigen.
Kilde: Salmonsens leksikon.

Anne Mageskiftede 1577 Lundbygård og fik Krogagergård.
Det var Knud der indledte handelen, men Anne der afsluttede den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 951 Steensgård.

Biografien slutter med 'Søn:'
Så skal der rykkes ind. Der er rykket ud.
Bobé læste ikke korrektur.

s 500 nr 4) Lawrens Persen (Steensen) (-1494-)

Nævnes 1497 med sine brødre.
Det må være 1494. Og søstrene deltog skam også.
Kilde: Foregående side under nr 1) Tyge.
Bobé læste ikke korrektur.

s 500 nr 5) NN Pedersdatter (Steensen) (-1494?-1504?)
gm Mattis Rolof (van Leveren) (-1504-) af Rårup

Gm ... van Leneren.
Læs: van Leveren.
Bobé læste ikke korrektur.

Hun deltog vel 1494 i salget af en gård i Svinninge.
Kilde: Foregående side under bror nr 1) Tyge Steen.

Han deltog 1504 i svigermors mageskifte.
Kilde: Foregående side lin 14.

Rårupgård hedder nu Katrinebjerg og ligger i Sengeløse s.
Kilde: Trap.

s 500 nr 6) NN Pedersdatter (Steensen) (-1494?-)
gm Jep Nielsen Dørsvend (ikke Bryske) (-1487-1504- før 1523) af Favrholm i N-Sjælland

gm Jep Nielsen (Bryske).
Jep ses i:
Kilde: DAA 1889: Bryske s 129-30.
Jep Nielsen Dørsvend og hans søn Niels Jepsen må regnes som egen lavadelsslægt, måske adlet ved en Bryskes mellemkomst.
Kilde: Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.

Hun deltog vel 1494 i salget af en gård i Svinninge.
Kilde: Foregående side under bror nr 1) Tyge Steen.

Han ses i svigermors mageskifte 1504.
Kilde: Foregående side lin 14.

s 500 nr 7) NN Pedersdatter (Steensen) (-1494?-)
gm Laurens Nielsen (Havnelev) (-1504-) af Havnelev

Hun deltog vel 1494 i salget af en gård i Svinninge.
Kilde: Foregående side under bror nr 1) Tyge Steen.

Han ses i svigermors mageskifte 1504.
Kilde: Foregående side lin 14.

Efter Trap var det ikke en datter, der var gift med Laurens (Havnelev), men Peders enke Mette 'Knudsdatter'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 188-89: Havnelev.
Men Laurens (Havnelev) står ikke som Mettes nye mand i mageskiftet 1504.
Og når rettelsen i DAA 1936 giver NN Pedersdatter og Laurens (Havnelev) 3 børn, er det ikke enken Mette der er moderen, hun var omkring de 60 da hun blev enke.
Om Mettes døtre med Diderik Serlin: Se bemærkninger Serlin I.

s 500 nr 8) Maren Pedersdatter (Steensen) () - usikker gift ? men næppe med Laurids Peder?sen (Baden) () til Ottestrup

Om hun er nævnt sammen med sine søskende 1494 ved jeg ikke, jeg har ikke set kilden.

Det par holder desværre ikke kronologisk, han er jævnaldrende med hendes far, og hun med Laurids' 2 sønner.

På oldebarn Hans Lauridsen (Baden)s sten i Slemminge på Lolland er fruen til Ottestrup en Juel.
Kilde: gravstenogepitafier.dk

Laurids (Baden)s tipoldesøn Christian Hansen (Baden) havde ligsten (nu borte) i Helsingør St Olai, her er hans tipoldemor gm Laurids: En Steensen. Så slægtebøgerne tror på en forbindelse af en slags, men hvilken?
Kilde: Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. Udg posthumt 1777. Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Helsingør.

Men det er sjældent at far og søn er uenige om deres forfædre.

Laurids er i Baden-tavlen gm en ukendt Maren Juel, hun ser heller ikke troværdig ud. Juel-tavlen kender hende ikke.

Linien Straale

(Dette er ikke en overskrift i DAA).

s 500 nr 2. Iven/Iver Pedersen (Straale Steensen) (-1457-1461-1469-) i Udby på S-Sjælland

Ny stamfar for linien Straale, se øverst.

Nævnt 1457 og 1461.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1457 nr 721.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1461 nr 1274.

'1463' medbeseglede han for Benedicte Jensdatter (Griis af Nordrup), enke, da hun solgte Frenderup i Grevinge s i Ods hrd til rd Corfitz Rønnow.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1463 nr 1614.
1469 var Benedicte endnu gift med Iver Jepsen (Vognsen af Røghave), så brevet må redateres til 'efter 1469'.
Så Iven/Iver levede 1469 og lidt til.

Gift med "Mette Ottesdatter Rantzau af Gråsten på Ærø".
Anførselstegnene er fuldt berettigede:
Den Otte vi kender, levede (-1387-1402-) så han er 1½ generaton for gammel, han havde den lille Rakkelborg, 10 km SSØ f Odense.
Kilde: DAA 1930: Rantzau s 174. - Den fynske gren
Gråsten på Ærø er vist oprettet sidst i 1500-tallet, altså et sekel efter Iver/Ivens død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 993: Gråsten.

s 500 uden nr (midt på siden) Peder Lauridsen (Straale) (-1521-1551) til Torpegård og af Hellerup på Fyn og til Skovsbo på Langeland

1521 købte han en part af Skovsbo på Langeland, sælger var en Otte Hansen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 960: Skovsbo.

Savnes: NN Lauridsdatter (Straale) ()
gm Claus Olsen (Bonde) (-1493-1530-) til Fjællebro på Fyn

Datteren Maren har ligsten i Herringe K på Fyn, her er hendes mors våben Straale / Steensen.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 379
Steensen er endnu på Sjælland, så hun må rimeligvis være en NN Lauridsdatter (Straale).

s 500 nr a) Laurids Pedersen Straale (-1569-1596) til Torpegård og Gl Lammehave

Selvom hans mor 1563 havde holdt skifte efter hans morbror Jørgen, sagsøgte han enken 1574 om gods og løsøre. Han tabte sagen.
Kilde: DAA 1916 Skinkel (søblade). s 441.

Begravet i Nærå Kirke.
Den findes ikke. Læs: Sdr Nærå.

Han har sammen med broderen Otto underskrevet den fynske adels aftale om at holde et årligt landemode.
Kilde: Ses under broderen s 501.

s 500 nr (1 Peder Lauridsen Straale (-1612-1624) til Torpegård?

Forlenet med Krogagergård.
1536 fik han ventebrev på bønderne under Krogagergård (nu: Steensgård) men Anders Røllik havde vist lenet til 1641 da det gik til en anden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 951: Steensgård.

Er der kilder på at han havde Torpegård? Der er ingen årstal på ham i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 258: Torpegård.

Der blev ringet for hans begravelse med Odense Stormklokke, regningen betalt 22 jul 1624.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1955: Da Odense Stormklokkke ringede for lig. s 66.

s 500-501 nr (3 Magrethe Straale (1595-1675) til Torpegård
gm Niels Henriksen Gyldenstierne (-1621- senest 1646) til Iversnæs (nu: Wedellsborg) mm

Rettelse 1938: De var gift ved hendes brors død [1624].
Det stemmer med at deres datter levede 1630.
I Gyldenstierne-tavlen er de så gift ca 1624.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 30-31.
Læs: senest 1624.

Margrethes bror blev dræbt 1624, og så må hun have arvet hans part af Torpegård. Derefter slås kreditorerne om gården 1626 til 1644.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 258: Torpegård.
Det stemmer med at Niels Gyldenstierne formøblede alle sine godser.

s 501 nr b) Otte Pedersen Straale (- senest 1578) til Skovsbo på Langeland
gm Birgitte Lauridsdatter Grubbe (-1578-1608-)

Underskrev den fynske adels forpligtelse til at holde et årligt landemode (-møde).
Jovel, men hvornår ?

1578 skrev Birgittes anden mand sig til Skovsbo, så da må Otte være død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 960: Skovsbo.

Den nyere slægt

s 501 (uden nr, liniens stamfar) Hans Steensen (1559-1594) til Steensgård
gm Margrethe Eriksdatter Basse [nye] (1552-1611)

Begge begravet i Snøde hvor der i kormuren ses en stor malet og forgyldt ligsten over dem.
Der er to sten. Den ene er hverken malet eller forgyldt, og da Abildgaard tegnede den i 1761 var den af bleg askefarvet marmor. Den har 16+16 anevåben, men mange er upålidelige.
Kilde: Abildgaard nr 398.
Kilde: gravstenogepitafier.dk

Den anden lå over nedgangen til slægtens krypt, nu er den uden på kirken. Den har afbildning af Hans og Margrethe med deres 6 sønner og to døtre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 951: Snøde Kirke.

Hans ligprædiken ligger i Klevenfelds samlinger på Rigsarkivet, men er ikke blevet læst af Bobé.
Af den fremgår:
1576-78 efter faderens død studerede han i Leipzig sammen med Oluf Rosensparre.
Hjemkaldt af moderen, men overtalte hende til mere studierejse.
1579 til Italia: Napoli, Roma, 'Fineidien'.
Studerede 2 år i Padua, så i Strassbourg.
1 sep 1580 var han i Frankfurt am Main.
Studerede så i Basel i Schweitz, rejste så til France: Lyon, Bourges, 'Roszel' (vel Rossillon Ø f Lyon) hvor han også studerede nogen tid.
Så blev han hjemkaldt af moderen.
Boede på Krogager og byggede på Steensgård.
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75. (Ligprædikener).

s 501 nr 1. Knud Steensen (-1525-1644-) til Steensgård

1533 bestalling som skibskaptajn.
Snarere som skibshøvedsmand. Det var i reglen lavadelsmænd der var skibshøvedsmænd, mens det var erfarne skippere der var kaptajner / skippere.

1638-45 forlenet med 'Nordlandene'.
Igen: Hvilke Nordlande?
Mener Bobé monstro Nordland Fylke i Norge ? Det går fra Brønnøysund N f Trondheim over Mo i Rana til Narvik.

1644 fik han bevilling til at gifte sig med Mette Karstensdatter ...
Når bevilling var nødvendig, må hun have været u-adelig.

s 501 nr 2. Erik Steensen (-1599-1646) til Søllested
gm Barbara Eriksdatter Mormand (-1625-1655-)

Købte Søllestedgård 1631.
Iflg Trap var det 1629.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 740: Søllestedgård.

Rettelse 1936: Erik Steensen skudt 1646 på Nykøbing [Falster] Slot. Altså må 5. på denne side udgå og den dræbte høre til 3' slægtled.
Rettelsen henviser ikke til sidenr, men det må være 502.
Nr 5. er Vincents, han har ikke noget med sagen at gøre, han bliver bare stående.
Grunden til at at flytte Nr 2. Erik skulle vel være at han - men ikke Barbara - står i adelsmandtallet 1555.
En mere realistisk løsning er at den døde Erik står i listen 1555 i stedet for enken Barbara. Det hedder administrativ sendrægtighed og forekommer den dag i dag. Så Erik står hvor han skal.

s 501 nr 3. Christopher Steensen (1588-1593)

Død som lille.
Rettelse 1955: Død 29 nov 1594.
Det er iflg ligstenen i Snøde over forældrene og ham, hvor vi får datoen og 'samme år som faderen'.
Kilde: Abildgaard nr 398.
Men det er nok året før (eller tidligere), se under lillebror Christopher nr 8.

s 501 nr 5. Vincents Steensen (1592-1659) til Steensgård
gm Anne Holck (1602-1660)

Vincents og Anne er begravet i en nu lukket krypt under Snøde kirke.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 13 Svendborg a, s 951: Snøde Kirke.

Rettelse 1952 om hans vanskabte datter.
Fejlplaceret. Hun hed Sophie Elisabeth og ses gen 3 nr II-7 på s 502-503.

s 501 nr 6. Maren Steensen (1592-1645)
gm Joachim von Grabow (1599-1634) til Pederstrup på Lolland

Maren død på Møllegård. Ingen kildehenvisning (heller ikke her).
Hvor?
Vi har et halvt hundrede Møllegårde i landet - men ingen på Lolland. Og Trap har ikke Maren.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister.
Sønnen havde Pederstrup til 1657 så der kunne hun jo godt have boet.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 788: Pederstrup.

s 502 nr 7. Anne Steensen (1593-1672/79)
gm Køne Joachim von Grabow (1594-1667) til Wuticke i Brandenburg, Sørup og Ottestrup på Sjælland

Kjøn Joachim von Grabow.
Det er en fæl fordanskning/forvanskning af det tyske navn Köne.

1625 takseret til 72 td hartkorn.
Rettelse 1941: 1625 (7 dec) fik hun tilladelse til at sælge en gård i Luggude hrd.
Så da var de endnu ugift.

Levede endnu 1672 da hun solgte den part af Sørup, som de havde anskaffet sig kort efter 1642. Den var på 72 tdr hartkorn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780-81 Sørup.

Ottestrup havde han 1638, men kun kort tid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 790-11 Ottestrup.

s 502 nr 8. Christopher Steensen (1593- før 1660) til Grimstedgård på Lolland, oberst, landkommissær
gm Birgitte Mormand (-1635-) til Barløsegård på Fyn og Bontofta i SØ-Skåne

Christopher født 16 aug 1593.
Hans storebror af samme navn er død 29 nov 1594 iflg ligstenen. Den anden Christopher her er jo født efter den førstes død (opkaldereglerne) så her er noget galt.
Jeg vil gætte på at den præcise dato 16 aug 1593 holder, og den upræcise angivelse 'samme år' (som faderens død) skal rykkes et år tilbage.

Birgittes forældre Erik Mormand til Bramsløkke og Anne Ulfeldt.
Ulfeldt er noget urimeligt ævl.
Bobé kunne have slået op i DAA 1904 Mormand s 305 og set at Anne var en Brok [af Barløsegård II], hun står også i DAA 1889: Brok af Barløsegård II. s 110.

Når Birgitte 1635 er skrevet til Bontofta, har hun vel endnu været ugift.
Hun arvede Barløsegård på Fyn fra sin mor, 1636 solgte de den, så da var de gift.

Savnede

Savnes måske: Tora Nielsdatter (Steensen) ()
gm Niels Henriksen Friis [af Hesselager] (-1378-1385/86)

Tora Nielsdatter (Steensen) () ses på Friis'ernes stamtavle-sten i Hesselager Kirke.
De er begravet i Odense Gråbrødrekloster (borte).
Kilde: Abildgaard nr 394.
Se bemærkninger Friis Hesselager.
Men når Steensen-stamtavlen nu først begynder 1461 på Stevns og S-Sjælland, så kan man godt have sine tvivl om de havde en datter gift på Fyn et sekel tidligere. Det må være kansler Johan Friis'es gæt, da han 1540 fik lavet sten over sine forfædre i mandslinien.

Savnes måske: Niels (Steensen) ()

Far til Tora her ovenfor.

Savnes måske: Mads Pedersen Straale? () til Torreby i Bohuslän
og søn Tormod Madsen Straale? (-1593-1598- senest 1607) til Ström nær Trollhättan

Se bemærkninger Maaneskiold.

Savnes ikke: NN (Straale) ()
gm Otte Strangesen (Bild) (-1372-1397-) af Tangå på SØ-Fyn

Hun ses i:
Kilde: DAA 1893: Rettelser Bild.
Men er aflivet igen, se bemærkninger Bild, s 65 nr d) Otte Strangesen (Bild).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 'Stenbrikke'

Vaaben 'Stenbrikke' våben. Men det er tvivlsomt om de har ført et tofarvet kors. Der er segl med ensfarvet kors og med kors belagt med ranke. Navnet Stenbrikke har de fået forærende af 1600-tallets adels-genealoger, måske hed de Hagen. Jysk eller sjællandsk uradel, kendt (-1241-1450-). K: DAS I og II. PHT 2006-2.

Stamtavle i DAA 1920 s 515


Oversigts-stamtavle: Stenbrikke

Litteratur

Se PHT 2006, der føjer adskillige tidligere generationer til, og slår fast at Albert Andersen (Eberstein) til Tovskov ikke er en Eberstein men er samme mand som Albret Andersen (Stenbrikke) (-1370-1401-).

    Personalhist.Tidsskr.2006 s 207-249:
    Christian Hau:
    Hagen-Steenbrikke - en glemt dansk-estisk stormandsslægt.

Heri overflyttes det meste af Vendelbo gren B (gl stamtavle i DAA 1935) til slægten 'Stenbrikke'.
Nogle flere høvedsmænd til Reval i Estland ses i rettelsen 1911 til Munk [m bjælke og vinranke].

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer, men jeg har ikke andre bemærkninger.

s 104 (uden nr) (i DAA 1892: Eberstein) Albert Andersen (Stenbrikke - ikke Eberstein) (-1370-1401-) til Tovskov mm

... Rydhave, som han 1377 pantsatte til Aage Puder.
Læs: 1370.
Kilde: DRB.

Stenbrikke - ikke Eberstein. Se Chr Hau's ovennævnte artikel s 221.

Savnes: Peder Saxesen (Stenbrikke?) (-1228) ærkebisp i Lund

I Lisbeth Bryskes våbenbog skriver hun at ærkebisp Peder er begravet i Antvorskov og førte Stenbrikke-våben (som hun blander sammen med Grubendals). Det kunne meget vel være ærkebisp Peder Saxesen, som vi ikke ved meget om. Han døde efter 4½ år i embedet, men hans gravsted er ikke nævnt i DBL, og hans segl er ikke bevaret. Der er et par senere Peder'e i embedet.

Lisbeth Bryske: Våbenbog. Karen Brahes Bibliotek. LAV.
Kilde: DBL2: Saxesen, Peder.

Savnes: Saxe Pedersen (Stenbrikke) (eller Vendelbo) (-1315-1348-) til Hammelmose, rigsråd

Overflyttet fra Vendelbo DAA 1935 s 113 gen 2 nr II
Kilde: Christian Hau (se ovenfor) s 212.

Saxe Pedersen til Hammelmose er i den nye Vendelbo-tavle hentet hjem igen - omend med spørgsmålstegn. Og med anerkendelse af at der nok er en samtidig SP (Steenbrikke) - foruden rd Saxe Pedersen (Uldsax) (-1320-1356-) måske til Skullerup(holm) på Sjælland, også rigsråd - og måske endnu en SP i Hvide-klanen.
Kilde: DAA 2015-17: Vendelbo. s 635-36.

Var der to rigsråder Saxe Pedersen samtidigt? eller er de blandet sammen?

SP (Uldsax) var gift med Ingeborg, datter af Peder Nielsen (Erlandsen) (-1304-1326 - før 1336) til Eljaröd. Ingeborg døde 14 apr 1350.
Hun ses ikke i stamtavlen Galen, men hendes far gør, dels s 167 (efter tavlen) dels på s 165 som en del af Peder Nielsen til Tåsinge.
Kilde: Åke Thott: Två skånska arvskiften ... i Personalhist.Tidsskr.1978.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 165 og 167.
Se bemærkninger Galen.

Sikkert var dog den efterfølgende besidder [af Hammelmose] ikke som anført i Trap ....
Og det står så ikke i Traps 5' udgave.
.... DAA X 166
Det er Galen (Hvide)-stamtavlen, og på den side ses der ganske rigtigt ingenting, men han er nævnt s 167.

Medvidne 1328 ved dom mellem rd Erik Valdemarsen og Roskilde St Agnete Kloster.
Det er rd Erik Valdemarsson (Folkunge), søn af kong Valdemar Birgersson (-1320) af Sverige. Eriks mor Sophie var datter af kong Erik Plovpenning af Danmark. Hendes medgift blev vist aldrig udbetalt, så rd Erik sagsøgte klosteret angående det gods som Sophies søstre Jutta og Agnes havde skænket det. Han tabte sagen.

Medforseglede 1433 et i Skällvik udstedt brev.
Det er den svenske kong Magnus Smeks garantibrev til Else Pedersdatter, enke efter marsk Ludvig Albrechtsen på 8.000 mark sølv.
Kilde: Christian Hau (se ovenfor) s 212.
I stamtavle Eberstein er det en stadfæstelse på hendes pantelen: Blekinge og Lister.
Kilde: DAA 1892: Eberstein s 103.
Det er måske SP (Uldsax).

Medforseglede 1335 et af hr Knut Folkesen udstedt brev.
Det er den svenske rd Knut Folkason (Algotsönernas ätt) (-1318-1348-).
Kilde: Raneke SMV s 407.
Uvist om det er Saxe P (Stenbrikke) eller Saxe P (Uldsax).

Medforseglede 1336 et af drosten Nils Abjørnsen indgået forlig.
Det er den svenske drost Nils Abjörnsson (Sparre av Tofta) (-1317-1358-).
Kilde: Raneke SMV s 118.
Uvist om det er Saxe P (Stenbrikke) eller Saxe P (Uldsax).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Stiernemaane

Vaaben 'Stiernemaane' våben, farver usikre. Månen ses drejet i flere stilliger. Lille sjællandsk uradelsslægt uden slægtsnavn, kendt (-1435-1513-).

Stamtavle i DAA 1920 s 516


Oversigts-stamtavle: Stiernemaane

Alle behandlet

Jeg har kigget nøje på alle stjerner og måner i denne slægt.

Generelt

Stamfar hedder Lydike, hans datter Hebele.
Navnet Lydike er meget sjældent, i anden halvel af 1400-tallet kender vi kun en håndfuld Lydike'r, herunder den lidt yngre Lydike Grib, også på Sjælland.
Navnet Hebele er helt unikt i samme periode.
Dermed ligner de indvandrere.

Våben

Månen der omfatter stjernen ses drejet i adskillige stillinger.
Der er bevaret 4 segl fra 3 mand, i 1 segl vender månen sine horn mod dexter, i 1 mod sinister, i 2 mod dexter hjørne. Stamfars to segl vender forskelligt!
Antal spidser på stjernen varierer.
Så kunne man fristes til at dømme 'lavadelsslægt med vaklende våbenføring', men stamfar får en del gods i pant, så han har haft penge, og hans datter bliver dronningens hofmesterinde, så selvom de tilsyneladende aldrig ejede en hovedgård, var de ikke bare lavadel.

De nævnte sydjyske og sønderjyske personer fører varianter af skjoldet:
Lasse Clausens måne har hornene nedad og stjernen under månen.
Kilde: DAS II nr G.III.6.
Per Clausens måne har hornene mod dexter.
Kilde: DAS II nr G.III.7.
Den teoretisk mulige far Claus Jude på Sjælland skulle også føre månen og stjernen i 1392, men seglet ses ikke i DAS I.

Freerslev eller Freerslev ?

Stamfar Lydike er skrevet i Freerslev.
Der er to steder Freerslev på Sjælland: Sognebyen i Ringsted hrd og landsbyen i Nr Herlev s nær Hillerød.

Lydike får en del gods i pant, det er spredt over Sjælland, så det giver ikke noget fingerpeg.

Freerslev i Nr Herlev s i Lynge-Frederiksborg hrd, ligger 5 km SV f Hillerød. Her har Trap ikke nogen hovedgård eller gårde handlet af adelsfolk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 229-30: Reerslev.

Stamtavlen i DAA peger på Ringsted hrd, hvor sognet Freerslev ligger 20 km NØ f Næstved og 20 km SØ f Ringsted.
I Trap omtales Lyder Jensen 'Stiernemaane', men han henvises til Freerslev i Nørre Herlev s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 801: Freerslev.
Denne tilbage-henvisning kunne så have udløst en tilføjelse i den akkumulerede rettelsesliste - men sådan gik det ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister. Med akkumuleret rettelsesliste.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 28 Personregister. Med supplerende Rettelsesliste.

Lydike ses mindst 3 gange på Tryherreds ting, så Freerslev i Nr Herlev s i Lynge(-Frederiksborg) hrd, må være rigtigt.
Tryherred = Treherred = Lynge hrd + Strø hrd + Jørlunde hrd.

NDA

Slægten var ikke defineret, da Thiset i 1904 skrev Nyt Dansk Adelsleksikon og i 1905 DAS II.
Men han udarbejdede stamtavlen før sin død 1917 (den er efter indrykningssystemet) og Bobé udgav den i DAA 1920.

Stamtavlen

s 516 uden nr (stamfar) Lydike Jensen (Stiernmaane) (-1435-1470-) af Freerslev
gm Elsebe Henriksdatter (Daa) ()

1446 fik han en gård i Sønder Hvellinge i pant.
I Sønder Hyllinge. Idag sognebyen Kirke Hyllinge, der er også et Nr Hyllinge i sognet. I 1311 nævnt som Hwilwinge syndræ.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1163: Kirke Hyllinge.

fik 1452 gods i Grønholt i pant af Birgitte Bondesdatter (Thott).
Det ser ud til at være hovedgården, den gamle borg: 'mit gods, som hedder Gronolth, i Lywngæ H. i Siælindh'.
Pantesummen var '14 og sekssindetyve rhinske gylden' = 134, og 200 mark lybske penge.
Det er ikke småpenge.

1454 medbeseglede han i Roskilde et pantebrev for Lage Brock.

1457 skulle han være med til at stille en skovtrætte ...
De afsagde deres kendelse 30 apr på Tryherreds ting (Treherred: Strø, Lynge, Jørlunde).
Kilde: Repertorium nr 724.

1460 medbeseglede han et skøde på samme ting, flere medbeseglere er fælles 1457 og 1460.
Kilde: Repertorium nr 1062.

1470 fik han gods i Lønholt og Tolstrup i pant af Berete Bondesdatter (Thott).
Det var nok i 1460 (7 aug).
Brevet er redateret til 1460, da hendes mor medbesegler, der holdes skifte efter hende 28 jul 1470.
Så selv på sine ældre dage havde Lydike penge at låne ud af.
Lønholt ligger i Grønholt s i N-Sjælland.
Tolstrup kan være Tulstrup 10 km mod V, men der er adskillige muligheder.
Kilde: Repertorium nr 1174

1461 solgte han sin hustrus gods i Gislöv i Skåne til rd Johan Oxe.
Kilde: Repertorium nr 1394.
Det er ikke klart hvad hun kan have af gods der, Gislöv s ligger lige Ø for Trelleborg på S-Kysten. De nærmeste godser er St Markie, Jordeberga og Dybäck.

1466 var han på Try hrds ting.
Kilde: Repertorium nr 2063.

1468 (24 jun) medbeseglede Lydike og sønnen Jens et forlig i Helsingborg mellem Karine Nielsdatter til Bälteberga og Johan Oxe angående Bälteberga som Karine havde solgt til Johan.
Kilde: Her - under sønnen Jens.
Kilde: Repertorium nr 2445.

1468 (12 jul) medbeseglede han Erik Hansen (Myndel)s skøde
til sin stedfar Erik Bille.
Kilde: Repertorium nr 2458.

Der kendes ikke andre til dette Freerslev.
Det er forunderligt at det gods Lydike får i pant ikke ses senere i slægten.

Ingen hustru nævnt.
Men Elsebe dukker op i stamtavlen Daa, hvor hun er gift med en ukendt Lydike og de har datteren Hebele.
Kilde: DAA 1944: Daa, s 9-10.
Se her nedenfor under datteren Hebele.

1462 var Elsebe i Skovkloster, Lydike levede endnu 1470.Skilmisse kunne man ikke få dengang, men man kunne gå i kloster. Et eksempel ses så tidligt som 1268, hvor Gro Gundesdatter Vinc er gået i kloster fra sin mand Esbern Vognsen (med klokke i sit våben).
Kilde: DAA 1945: Udsen. Indledningen.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. Indledningen (Gro var en Vinc, ikke en Vind).

1465 gav Elsebe sin part af to gårde i Bregentved til Roskilde Domkirke, hendes bror har tidligere givet sin part. Hendes datter Hebele stadfæstede.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1961.

s 516 nr a. Morten Jensen (Stiernemaane) (-1494-1513-) i Havelse

1500 (16 okt) medbeseglede han da Poul Laxmand overdrog gods i Jylland til Thomas Jensen (Kaas) ifølge et brev Poul havde givet Thomes søn Mogens.
Skødet er skrevet på Sandholt på Fyn.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9180.

Vel ikke den Morten Jensen der til 1513 var foged på Tryggevælde.
Hvorfor ikke, det var ham i Thisets artikel 1907.
Og i den er der en del mere om ham.
Kilde: Thiset: Slægtebogsuddrag Jytte Gyldenst. Personalhist.Tidsskr.1907.

s 517 nr b. Per Jensen (Stiernemaane) (-1494-1506-) i Øm

Øm i Ramsø hrd.
Øm i Glim s i Sømme hrd, lige SV f Roskilde.
I sognet findes Klostergården.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1119: Øm Klostergård.
Vi kan gætte på at Per har været foged der.

1506 medudsteder af et skøde på Ramsø hrds ting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10.647.

s 517 nr 2. Hebele Lydikesdatter (Stiernemaane) (-1461-1480- før 1493)
gm Peder Eriksen (Gyldenstierne) (-1449-1455/58) af Nygård i Odsherred på Sjælland

At Hebele og hendes far Lydike er af slægten 'Stiernemaane', er i senere stamtavler ikke nævnt, der står Hebele som datter af en ukendt Lydike gift med Elsebe Daa.
Det har rimeligvis to årsager:
    At Bobé ikke har læst Stiernemaane-tavlen.
    Og at han har set Hebeles segl med et besynderligt våben.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 12-13.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 9-10.

Hebele har haft to signeter:
    Det første viser en himstergims med to udbulninger og et tyndt halvcirkelformet 'håndtag' på siden. Den kan have en svag lighed med en fantasifuld kande fra 1900-tallet. Aftryk fra 1465 på hendes mors sjælegave.
    I det andet er himstergimsen blev stiliseret, nu ligner den en knogle stukket igennem et par hovedtelefoner. Vi kender ingen våben med en ting der ligner det fjerneste. Kun et afrevet segl kendes.
Kilde: DAS II nr H.XXXVIII.1-2.

Sammenligner man Hebeles første med faderens andet signet, som vi kun kender fra et dårligt aftryk, kan man ane en svag lighed: 'håndtaget' kan være månen, og udbulningerne stjernens stråler, der er blevet forvansket af bobler da hans signet blev trykket ned i voksen.
Kilde: DAS II nr G.III.3. Lydikes første segl er G.III.2.

Denne omtolkning af Hebeles våben ville ikke være rimelig, hvis det havde lignet noget vi kendte. Det er klart at Hebele og moderen Elsebe ikke har anet hvad Lydikes våben skulle forestille, og da Elsebe var gået i kloster fra ham, har de jo heller ikke spurgt ham.
Men jeg vil mene omtolkningen kan forsvares.
Lægger vi dertil at navnet Lydike er meget sjældent, og at kronologien passer pænt, bliver det sandsynligt at Hebele ER datter af netop denne Lydike - Jensen (Stiernemaane), som skrevet står her i tavlen. Og dermed at ægteskabet Lydike & Elsebe Daa kan indsættes i tavlerne Daa og Gyldenstierne.

Tilbage til Hebele og Peder:

1462 fik Niels Eriksen (Gyldenstierne) (Peders bror) brev fra kongen om at lade fru Hebele med børn få hvad de har ret til på hendes mands vegne.
Læs: Niels og søskende skal ikke snyde enken i det kommende skifte efter deres forældre.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1458.

1465 medbeseglede hun sin mors gavebrev, seglet er bevaret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1465 nr 1961.

1471 var hun enke efter Peder og solgte en byggegrund i Klosterstræde i København til Vor Frue Kirkes St Catharinæ alter.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1471 nr 2979-80.

1473 fik hun tillagt Bogense Bys skat.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3315.

1480 nævnt i tingsvidne på Falster Nørherreds ting, hun havde 3 gårde i Nr Grimmelstrup i Nr Vedby s. De var gået videre til datteren og Jørgen Rud, og de var pantsat til rd Steen Basse som var død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1480 nr 4673.

1507 tingsvidne i Nykøbing Sjælland at fru Hebele boede i sin gård lige Ø for kirkegården, den havde hun købt af hr Hans Jensen (præst), og hun skænkede den til kirkens St Annæ alter.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10.784.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Stifeld - udgået for et sekel siden

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten Stifeld blev aflivet i Nyt Dansk Adelsleksikon 1904 som et slægtebogsfruepåfund, men alligevel har Bobé genopfundet den i stamtavlen Stampe [af Klarupgård] i DAA 1920. Og dermed ses den i Trap i 1963.
Eneste forklaring er Bobés mangel på grundighed.

Det er på Trinderup i Hvornum s i Randers amt: Las Maltesen (Stifeld) og hans søn Malte Lauridsen (Stifeld) hvis datter Maren bragte Trinderup til Mogens Mogensen Stampe (-1480-1525-) ...
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 717 Trinderup.
Her er Las og Malte byttet om, oven i købet.

Men den samme rettelse til Stampe-stamtavlen, som gør Mogens Ottosen Stampe til Mogensen, gør Maren til datter af Las Maltesen.
Kilde: DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].
Og ejerskaberne til Gunderstedgård viser at Las Maltesen og Maren hører til slægten Juul.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1245 Gunderstedgd.
Kilde: DAA 2000-02: Juul s 525.
Se bemærkninger Juul.

Så hermed er slægten Stifeld nedlagt igen igen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger Stubbendrupgård-slægten

Vaaben 'Stubbendrupgaard-slægten's våben: Ulv og ørn. Også set med ørn og ulv. Farver ukendte. Lille fynsk uradelsslægt uden fast slægtsnavn. Tidligere kaldt Stubberupgård-slægten. Kendt (-1473-1588-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Stubbendrupgård

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle de stubbendrup'per jeg kunne finde.

Navn og linier

Denne slægt står i NDA som Stubberupgård-slægten.
Der er talrige Stubberup'per i landet og mindst 5 Stubberupgård'e, men det er StubbeNDrup på midt-Fyn det drejer sig om. Den har næsten altid heddet -drup- eller -ndrup- kun sjældent -erup-.
Den ligger i Søllinge s, Vindinge hrd, 15 km V f Nyborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 919: Stubbendrup.

Slægten udspringer på Vejstrupgård i Vejstrup s i Gudme hrd, det er 10 km NØ f Svendborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.

Slægten har to linier, som begge ses på Vejstrupgård, Peders efterkommere ses så på Stubbendrupgård.
Stubbendrupgård ligger 20 km i retning NNV fra Vejstrupgård.

Herunder har jeg samlet lidt stamtavle-ingredienser.
Slægtens medlemmer ses i Trap kun med patronym.

Linien Vejstrupgård

Vejstrupgård ligger i Vejstrup s i Gudme hrd,
Linien består 2 mand, sandsynligvis brødre. Det er Trap der udpeger Peder som tilhørende Stubbendrupgård-slægten, om det holder vand, ved jeg ikke.

Peder Lauridsen (Stubbendrup) (-1473-1483-) til Vejstrupgård

Skrives 1473-83 til Vejstrupgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.

Karl Lauridsen (Stubbendrup?) (-1493-1498-) til Vejstrupgård

Skrives 1493-88 til Vejstrupgård.
Usikkert om han er bror til Peder Lauridsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.

Linien Stubbendrupgård

Generation I

Erik Jensen (Stubbendrup) (- senest 1496)

1496 stævner Eiler Bryske - som formynder for Marine Eriksdatter - hendes bror Peder Eriksen i Vejstrup for skifte efter deres far Erik Jensen. På Kongens Retterting i Svendborg aftales samfrændeskifte 20 sep 1496 i Odense.
Peder udpeger:
Jørgen Friis - [af Hesselager] til Østrupgård;
Otte Friis - [af Hesselager] til Hesselagergård, bror til Jørgen;
'Hemmeck Christierss - vel Henrik Christiernsen (-1483-1491-) af uvis slægt til Stubbendrupgård;
Borkvard Fikkesen - (Jersore) i Svendborg;
Eggert Friis - [af Hesselager] rådmand i Svendborg, fars fætter til Jørgen og Otte;
Steen Ottesen - (Huitfeld) i Kile på N-Fyn, hans søster er gm Peders datter.
Eiler Bryske udpeger:
Tønne Grimb - Timme Grim [af Lolland] til Skovsgård og Sørud på Fyn, Eilers svoger;
Jacob Theymand - Jacob Tidemand til Munkegård på V-Fyn;
Jøs Thygess - Jens Tygesen (Ny);
Hemmeck Andersen i Handendrup - i Harndrup, uvis slægt,
Hemmeck Brockenhuss - Henrik Brockenhus til Søndergårde;
Skriver i Viby - ?.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8211.
Jeg kan ikke liiige pege på hvordan de øvrige er samfrænder.

Generation 2

Peder Eriksen (Stubbendrup) (-1483-1535-) til Vejstrupgård
gm Dorete Ottesdatter (Huitfeld) (-1488-)

1483-98 skrevet til Vejstrupgård.
Ses i ovennævnte sag i Rettertinget.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8211.

1498 (3 mar) solgte Dorete og han gods i Særslev s til Jørgen Marsvin.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 51 nr 6.
Her er hans segl bevaret.
Kilde: DAS II nr C.LIX.1

1535 blev Vejstrupgård inddraget under kronen. Første lensmand blev Jacob Brockenhuus, søn af ovennævnte Henrik Brockenhuus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.

Marine Eriksdatter (Stubbendrup) (-1496-)

Ses i ovennævnte sag i Rettertinget, ugift, formynder er Eiler Bryske.
Kilde: Repertorium 1496 nr 8211.

Generation 3

Erik Pedersen (Stubbendrup) (-1535-1556-) til Stubbendrupgård

1535-1556 skrevet til Stubbendrupgård
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 919: Stubbendrupgd.

1535 (apr) beseglede han hyldningen af kong Christian III.
Kilde: DAS II nr C.LIX.2

Generation 4

Peder Eriksen (Stubbendrup) (-1588-) til Stubbendrupgård

Han solgte Stubbendrupgård mellem 1588 og 1590 til Jacob Ulfeldt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 919: Stubbendrupgd.

Hans Eriksen (Stubbendrup) (-1588-) til Stubbendrupgård

Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 919: Stubbendrupgd.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Stuke

Stamtavle i DAA 1920 s 519

Se bemærkninger Styke Stuke



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Sture

Vaaben Sture våben: En stør. Sønderjysk uradel, kendt (-1341-1584-). De boede på Als, og var ikke i familie med de svenske Sture'r.

Stamtavle i DAA 1920 s 521
Rettelser i DAA 1974-75 s 24;

Oversigts-stamtavle: Sture

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt

Denne lille lokale adelsslægt er ikke godt oplyst - især hvad angår de indgiftede kvinder. Selv den nære eftertid var i vildrede. Se under Margrethe Sture gm Mogens Gøye.

En Mecklenburgsk slægt Stuer el Sture

Friedrich von dem Sture ses i Mecklenburg 1306. Hans skjold er fyldt med bølger hvori 3 fisk under hinanden, den midterste svømmer bagud (= mod sinister). På hjelmen to horn tværdelt blåt/hvidt, foran dem en fisk.
Kilde: Crull.
Især hjelmtegnet peger på at han kan være en Sture af denne slægt. Om de holsteinske Sture'r i indledningen hører til her er uvist.

Lubbertus Sture var rådmand i Kalmar 1342, Bruno Sture ses i Kalmar 1396-1405. De fører også de tre uenige fisk.
Kilde: Raneke SMV s 393.

Om de har nogen forbindelse til vores Sture-slægt på Als er uvist.

Emmiksen-hustruen og hendes gods

Slægtebøgerne har Claus Sture (- måske 1399-) gm en Margrethe 'Wunniksen' (). Sture-stamtavlen her har desuden hans sønnesøn Thomas Sture (-1470-1476/87) gm en Anna Emmiksen (). Hun ses ikke i Emmiksen-tavlen (DAA 1892), og der er ikke kilder på nogen af dem (ang Anna Sture 1494, se nedenfor). Hvis 'Wunniksen' er Emmiksen, ligner det et ekko eller en helgardering: Der SKAL være en Emmiksen-hustru et sted.
Henrik Fangel har imidlertid påvist at Henrik Sture (-1421-1443-) nok er gift med en Emmiksen, han er søn af Claus og far til Thomas, så nu er der tre mand i træk der måske er gift med en Emmiksen.
Min vurdering er at Henriks hustru er den mest sikre af de tre, så jeg udelader de to andre, de er vel bare upræcise ekkoer. Detaljer nedenfor.

Henrik Fangel har påvist at slægten Emmiksen fra gammel tid havde et godskompleks (hovedgård ukendt) i Slogs hrd. Det ligger i sognene Ravsted, Bjolderup, Bylderup og Tinglev. Slogs hrd ligger midt i Sønderjylland, ned mod grænsen, over 50 km V f Gammelgård på Als.
Fangel går ikke nærmere ind i Sturernes gods her, men følgende kunne gerne høre til:
    Vrågård i Burkal s, Erik Sture (1467-1490-) i 1490;
    Jord på Rens Mark - ligeså;
    Visgård i Kliplev s (dengang i Slogs hrd), Anna Sture (-1494-) i el før 1494;
    Gods i Medelby s i Karr hrd (nabohrd S f grænsen), Henrik Sture (-1421-1443-) i 1443.
Det ligger indenfor en diameter på 20 km, syd for det Emmiksen-gods som Fangel opregner i Slogs hrd. Tilsammen indenfor en diameter på 30 km.
Dermed må Erik nok regnes blandt Henriks og NN Emmiksens sønner.

Gammelgård

Det er uklart, hvor mange af Sture'rne der faktisk er skrevet til Gammelgård. En gennemgang af kildematerialet vil være nyttig.

Stamtavlen

s 522 gen 2 nr 1 Henrik Sture (- før 1398)
gm Ide NN (-1398-)

Ide, der 1390 var enke og havde købt gods af Berta, nonne i Dalum Kloster.
Læs: 1398.
Kilde: DRB 1398 nr 543.
Dalum Kloster lå lige S f Odense.

s 522 gen 2 nr 2 Bendix Sture ()
og datter Cathrine Bendixddatter Sture () (begge udgår)
gm rd Berneke Skinkel (-1418) til Iversnæs (Wedellsborg)

Bendix skrevet til Gammelgård.
Det er der næppe nogen kilder på, Trap nævner ham ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Åbenrå-Søndbg, s 1267-68: Gammelgård.
Dermed er hans plads i stamtavlen usikker.
I Skinkel-tavlen er der ingen Sture-hustru, Berneke er g1 med en Frille.
Kilde: DAA 1916, Skinkel (søblade). s 441-42.
Dermed udgår Cathrine og Bendix.

s 522 gen 3 nr II-1 Claus Sture (- måske 1399-)

Gm Margrethe Wunniksen der førte et delt skjold.
Se ovenfor om Emmiksen-hustruen. Hun er en slægtebogssag, der er ingen kilder, heller ikke på hendes våben. Der er ingen ligsten med våben-anetavler der rækker så langt tilbage. Se nedenfor under Thomas.
Jeg vil mene at hun er så usikker at jeg ikke medtager hende.

s 523 gen 4 nr I Henrik Sture (-1421-1443-) vel til Gammelgård vel
gm NN Esbernsdatter (Emmiksen) () til/af Spangsbjerg

1427 og 1429 medbeseglede han for Lyder Esbernsen.
Lyder er en (Emmiksen). Han pantsatte Spangsbjerg ved Esbjerg i 1427 (2 breve: 25 sep og 11 nov), og 1429 solgte Lyder og bror Emmike Spangsbjerg.
Kilde: DAA 1892 Emmiksen.
Og Henrik er den første medbesegler alle tre gange.
Kilde: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. Bd VII 1876-77. s 24 -26.
Det peger på at Henrik er gift med en søster til Lyder og Emmike.
Der ses gods i Slogs hrd hos efterkommere, og det ligner Emmiksen-arv.
Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens Gods. Sønderjy.Aarbøger 1972. s 11 og note 5.
Det mulige Emmiksen-arvegods hos Sture ses ovenfor.
Som nævnt dér tror jeg mest på denne Emmiksen-hustru.

s 523 gen 4 nr II-2 Peder Sture (-14xx-)

om hvem kun vides at han efterlod sig tre sønner.
½ side længere nede kommer de to - den tredje mangler.
Der bør vel mindst være 'NN Sture nævnt i ....'
Eller skulle der have stået to sønner ?

Han solgte (vel omkring 1440) nogle gårde i Møgeltønder Birk til Iver Pedersen (Rosenkrantz), som lagde dem under Kogsbøl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 623: Kogsbøl.

s 523 gen 5 nr I Thomas Sture (-1470-1476-før 1487) til Gammelgård

1476 medbeseglede Thomas Sture og (søn) Henrik Sture og (vel svigersøn) Claus Møed etellerandet.
Kilde: DAA 1940: Møed. s 75.
Claus Møed ses længere nede.

gm Anna Emmiksen.
Hun ses ikke i DAA 1892 Emmiksen. Hans farfar er iflg slægtebøgerne gm en Margrethe Wunniksen, så Emmiksen her ligner et ekko.

Sønnedatteren Margrethe Sture var smuk og blev gift med rigshofmester Mogens Gøye. På deres og børnenes 6 våben-anetavler på ligsten og epitafier og en gobelin, er der total uenighed om, hvilken slægt Margrethes farmor tilhører, og hvor i Margrethes anetavle der skal placeres et Emmiksen-våben.
Kilde: Steen Thomsen: Gravmindernes vidnesbyrd 2. Bog undervejs.
Når slægtebogsfruerne (våben-anetavle-designere) er usikre, og faderen Henrik besegler sammen med Emmiksen-brødrene (se her ovenfor), så vil jeg regne det sidste for et stærkere argument, altså at det er Henrik der er gm en Emmiksen, mens vi intet kan sige om Thomas' hustru.

Vel den fru Anna Sture som 1494 med sine døtre og svogre solgte Visgård i Slogsherred til Løgumkloster.
Anna må være en født Sture. Hun behandles her nedenfor.

Savnes: Anna Sture (-1494-) til Visgård

Opført som enke efter Thomas her ovenfor.
Vel den fru Anna Sture som 1494 med sine døtre og svogre solgte Visgård i Slogsherred til Løgumkloster.
Anna er ikke Thomas hustru, der kendes ingen døtre, men derimod har han i tavlen 3 sønner, som levede 1494 og burde være nævnt i skødet.
Svogrene er nok svigersønner, 'gener' på latin betyder begge dele.
Visgård i Kliplev s i Lundtoft Hrd ligger nær grænsen til nabosognet Tinglev i Slogs hrd, og hørte dengang til Slogs hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 1000: Visgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 710: Slogs hrd Visgårde.

Visgård er (som nævnt foroven under Emmiksen-hustruen) med nogen sandsynlighed gammelt Emmiksen-gods, slægten havde tidligt et godskompleks i Slogs hrd, det blev spredt grundigt. Henrik Fangel behandler Emmiksen-godset, men ikke Visgård.
Fangel: Slægten Emmiksen og dens Gods. Sønderjy.Aarbøger 1972. s 5 ff.

Hun må så være en født Sture, og vel søster til Thomas, siden hendes Visgård ligner Emmiksen-arv.

Brevet ses ikke i Repertorium.

s 523 gen 5 nr II-1 Erik Sture (-1467-1490-) til Solvig og Vrågård
gm Alhed Gjordsen () til Solvig (part)

Skrives 1469 og 1470 til Solvig (Ø f Tønder), som ellers ejes af Gjordsen-slægten.
Kilde: Trap: Bd 25 Tønder a, s 716: Solvig.

Skrives 1490 til Vrågård (lidt Ø-ligere).
Han har en datter Lene som senere sælger Vrågård. Hun ses i stamtavlen, men fejlplaceret som datter af Wolf (Eriks brorsøn), og hun behandles her nedenfor.
Kilde: Trap: Bd 25 Tønder a, s 745-46: Vrågård.

Som nævnt foroven under 'Emmiksen-hustruen og hendes gods', ligner Vrågård arv efter Henriks hustru NN Esbernsdatter Emmiksen.
Dermed skal Erik flyttes et kuld op så han bliver søn af Henrik og bror til sin 'fætter' Thomas og hans 'nye' søskende Anna og NN Sture gm Claus Møed (-1445-1476-). Der er kun ca 10 km mellem Eriks og Annas gårde.

Når Erik lever 1490 og har en datter, må det undre, at de ikke er nævnt i hans 'bror' Peder Stures gavebrev 1487!
Var de svært uvenner? Eller er det bare den geografiske afstand til Als der var for stor?

Mon gm en Giordsen til Solvig?
I Gjordsen tavlen er Alhed Gjordsen gift med Wolf Sture og i den senere von der Wisch-tavle er deres datter Lene gm Detlev von der Wisch. Når vi rydder op i det, bliver Erik gift med Alhed. Se nedenfor under Lene.

s 523-24 nr 1 Henrik Sture (-1476-1507- senest 1510) til Gammelgård
gm Gissel NN (-1510-1514-)

1476 medbeseglede Thomas Sture og (søn) Henrik Sture og (vel svigersøn) Claus Møed etellerandet.
Kilde: DAA 1940: Møed. s 75.

Faldt 1500 ved Hemmingstedt.
1502 medbeseglede han et tingsvidne af Als Landsting.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9695.
1507 afregnede brødrene Wolf og Hinric Sture 42½ mark opkrævet landbede til kongens skatteopkræver.
Kilde: Henrik Stakesniders regnskab 1500-02 og 7-8 - trykt i: Danske Middelalderlige regnskaber, 1, 1. 1953.
Jeg tror ikke at det var den faldne helts genfærd der beseglede og betalte, så enten blev han bare såret og overlevede, eller også er han to mænd.

Gissel solgte Gammelgård 1510.
Da var hun enke. Der var en tilhørende mølle, og landsbyen Tovrup gik med i handelen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Åbenrå-Søndbg, s 1267 Gammelgd.

s 524 gen 6 nr 2 Claus Sture (-1487 - før 1508) til Gammelgård
gm Sophie Holck (-1508-1541/47-)

Hans frue Sophie Holck levede 1541 i Haderslev.
Holck-tavlen har 1547.
Kilde: DAA 1925 Holck.
Begge Tavler er Bobés værk, så hvad der er rigtigt og hvad der er sjusk, kan kun afgøres ved et eftersyn i kilden.

Under hans bror nr 3. Wolf ses at Wolf 1513 medbeseglede for Sophie. Så bør der vel under Sophie stå hvilket brev hun da udstedte.

s 524 gen 6 nr 3 Wolf Sture (-1487-1550/51) til Gammelgård og Helleved
gm Anna Benedictstochter von Ahlefeldt ()

2 afsnit længere nede er der en sætning om hans hustru. den hører vel til her? Den lyder:
Andre sikkert mindre pålidelige anetavler angiver Volf Stures hustru som Margrethe Breide.
Margrethe ses ikke i Breide-tavlen.
Kilde: DAA 1942: Breide.

1520 medlover på kong Christiern IIs pantebrev på Tørning til ham og andre holstenske adelsmænd.
Øh ... pantsætter Chr II Tørning til dem, med Wolf som både panthaver og kongens medlover?

1507 afregnede brødrene Wolf og Hinric Sture 42½ mark opkrævet landbede til kongens skatteopkræver.
Kilde: Henrik Stakesniders regnskab 1500-02 og 7-8 - trykt i: Danske Middelalderlige regnskaber, 1, 1. 1953.

De er vist gift 31 aug 1499 i Haderslev.
Kilde: Samme regnskab - i navneregisteret (!)

s 524 gen 7 nr I-2 Margrethe Sture (-1515-1528)
gm rd Mogens Gøye (-1492-1544) til Krenkerup mm, hofmester

Mogens første hustru Mette Bydelsbak død 9 nov 1531.
Det var vel 1513.
Kilde: DBL2.

Ifølge anevåbnerne på ægteparrets gravmæle i Voldum Kirke og på gobelinet på Hvedholm skal fru Margrethes farmor være en Wunniksen.
Slægten Wunniksen kendes ikke, og dermed heller ikke dens våben.
Stenen i Voldum mener Emmiksen, gobelinen har Rønnow (og ingen Emmiksen). Der er stort set INGEN sammenhæng mellem stenen og gobelinen, hvad angår Margrethes aner. Gobelinen hænger idag på Nationalmuseet.
Sætningen er altså i alle sine dele noget Bobé'sk vrøvl. Beklager - det kan ikke siges pænere.
Deres børns ligsten giver hvert sit bud på anerne, så selv den nærmere eftertid har været helt i vildrede.
Kilde: Fra Arkiv og Museum 2,1,313. 1925. Berner-Schilden-Holsten: Falk Gøyes og Ide Ulfstands Gobelin.
Kilde: Fra Arkiv og Museum 2,2,194. 1943. Berner-Schilden-Holsten: Gravmæler fra den Gøyeske familiekreds.
Sten og gobelin kan ses på
Kilde: gravstenogepitafier.dk under Dråby.
Steen Thomsen: Gravmindernes vidnesbyrd 2. bog på vej.

Andre sikkert mindre pålidelige anetavler angiver Volf Stures hustru som Margrethe Breide.
Mon ikke det skulle have stået 2 afsnit højere oppe under Wolf?

s 524 gen 7 nr II-1 Lene ikke Wolfsdatter men Eriksdatter (Sture) ()
gm rd Detlev von der Wisch (-1494-1500) til Vrågård mm

Står som datter af Wolf Sture (-1487-1550/51), men er datter af Erik (-1467-1490-) til Solvig og Vrågård på 523 gen 5 nr II-1.

Manden Detlev faldt 1500 ved Hemmingstedt.
Det er året efter at hendes 'forældre' skal være gift. Jeg vil nok betvivle at hun blev gift og blev enke før hun blev født. Altså er hun fejlplaceret af Bobé.

Detlev (Tiellof) v.d. Wisch til Vrågård var gift med Lene Eriksdatter Sture, hun havde Eriks Vrågård som de solgte.
Kilde: Trap: Bd 25 Tønder a, s 745-46: Vrågård.
Lene Wolfsdatter må så være en slægtebogsskrøne.

Deres godssalg: Se bemærkninger Wisch.

s 524-25 gen 7 nr II-4 Thomas Sture (-1512-1563) til Gammelgård og Helleved

Vist 1555 byggede han ny borg, 1½ km fra Helleved, som blev nedrevet.
Den gik via hans svigersøn til hertug Hans den yngre, som omdøbte den til Østerholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Åbenrå-Søndbg, s 1290 Helleved.

1538-41 havde han som pantelen 'Nyslot med Vesternæs, Abildtorp og Sørup birker'.
Nyslot er Engelborg på Slotø i Nakskov Fjord, birkerne ligger på Lolland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 761. Slotø.

1560 amtmand på Nørborg.
Nordborg på Als.

s 525 uden nr, nederst Catharine Thomasdatter (Sture) (-1584-1618-)
gm Hans Blome (1538-1599) amtmand i Haderslev

Catharine levede 1584, da de solgte hendes arvegods til hertug Adolf.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Tønder a. s 1232 og 1268.

Hun må være født omkring 1550, og hun levede endnu 1618.
Kilde: DAA 1935: Blome. s 20.

Savnes: Svend Sture (-1397- ca 1423 -)

1397 beseglede rd Hermann Flemming et brev om at Svend Sture og Sommer ikke var mødt op til en klagesag som kong Erik havde mod dem.
Kilde: DRB 1397 nr 371.

1423 siges det at Svend Sture og Otto von Knoope har tilføjet fru Anne på Søgård, Claus Ahlefeldts enke, skade for 1000 mark.
Kilde: Trap: Bd 26 Åbenrå... a, s 994 Søgård.

Savnes: NN Henriksdatter (Sture) ()
gm Claus Møed (el Moethe) (-1445-1476-)

Kilde: Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972. s 53 note 5
Kilde: DAA 1940: Møed. s 75.
Der er imidlertid ingen kilder til Møed-tavlen, så det er måske bare et løst gæt fordi Claus Møed 1476 medbeseglede etellerandet sammen med Thomas Sture og (søn) Henrik Sture.

I givet fald datter af Henrik (-1431-1443-) s 523 gen 4 nr I.

Savnes måske: Margrethe Sture ()
gm Borkvard Ivensen (Limbek) til Jersore (-1444-1447-)

I Limbek-tavlen står hun som 'angives gift med'.
Så det er en slægtebogs-oplysning.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 268.
Borkvard må være født omkring 1400.

Savnes vist: Lasse Sture (-1482-)

Da Eggert Gjordsen (-1481-1500) i 1482 fik lovhævd på St Tønde på Slogs hrds ting, havde han den adelige (duchtighe) Lasse Sthure til hjælp.
Kilde: Repertorium 1482 nr 5058.
Eggerts søster Alhed til (part af) Solvig er gm Erik Sture her ovenfor.
Lasse plejer at være kælenavn til Laurids, men det er ikke et almindeligt navn i Sønderjylland.
Denne Lasse kunne måske være identisk med Claus Sture (-1487-) Eriks brorsøn, men jeg her ikke andre steder set Lasse som kælenavn til Claus.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1921 Stygge [I]

Vaaben Stygge [I] våben. Også set spejlvendt. Lille jysk adelsslægt, nok adlet ved Banners mellemkomst, kendt (-1443-1645). K: Achen, Dahlerup, DAS II.

Stamtavle i DAA 1921 s 550
Rettelser i DAA 1935 s 147; 1936 s 126; 1947 s 105; 1952 s 73; 1953 s 43; 1955 s 118; 1974-75 s 24;

Oversigts-stamtavle: Stygge [I]

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Stygge.

Litteratur

    H Fangel:
    Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig.
    Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 209-30.
Desværre holder stamtavlen her ikke vand.
Se bemærkninger Fangel Vesterbæk.

Oprindelse

Slægten er næppe uradel, Troels Dahlerup skriver: "ligesom våbenoverensstemmelsen mellem højadelsslægten Banner og lavadelsslægten Stygge finder sin forklaring ved, at denne slægts første mand 1443 19/8 var foged på Ålborghus, hvis lensmand da var Niels Eriksen Banner."
Kilde: Troels Dahlerup: Den nordiske adel i Senmiddelalderen. 1971. s 72-73.

Dermed må første generation i stamtavlen være yderst tvivlsom.

Stamtavlen

s 550 gen 1 NN Stygge ()
gm NN Glob ()

Som lige nævnt er de yderst tvivlsomme.

s 550 gen 2 nr 1 Christiern Stygge senior (-1443-1486-) til Frøstrupgård, slotsfoged

Til Randrup.
Det er der ikke kilde på. Christiern (junior) er 1524 og 1553 skrevet til Randrup i Vinkel s i Middelsom hrd.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 17 Viborg a, s 370: Randrup.
Den ligger 5 km SØ f Viborg.

1486 skrevet til Frøstrupgård i Lunde s i V Horne hrd, den ligger 15 km NNV f Varde. Christiern er første kendte ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 791-92: Frøstrupgård.

1486 tog han vidne af Vester hrds ting om sin ejendom i Stakelykke og Søndersig.
Læs: Vester Horne hrd.
Søndersig ligger i Lunde s, få km SØ f Frøstrupgård.

Gm Ellen Juel af Låge.
Låge var ejet af Palle Juel fra 1500. Til 1464 af Henneke Nielsen Skeel. Der kan derfor ikke være en Ellen Juel af Låge før tidligst 1465, det er for sent. Ellen ses ikke i Juel-stamtavlen. Hun er sandsynligvis en slægtebogsmyte. Slægtebogsfruerne har flere gange brugt Juel-navnet i mangel af bedre.

Efter flere omflytninger (se nedenfor) bliver Christiern her far til Mourids (-1490-1493-). Den hustru og svigermor der er opført under Peder, stammer fra ligstenen over Hans, søn af Mourids. Så nu er det Christiern her der skal være gm en Lange [m 3 roser] og hans svigermor der har en skråbjælke i skjoldet. Altså hvis hans frue var adelig.
1476 medbeseglede han for provst Thomes Lange til Kærgård, men det viser desværre ikke noget, medbeseglerne er 3 tilfældige væbnere, to rådmænd og borgmesteren i Ribe, ingen slægtninge.
Der kendes ingen Lange-hustru på denne tid, som skulle føre skråbjælke.
Så der er ikke meget grund til at tro på en Lange-hustru, de to våben er snarere fantasi-våben, der skal camouflere at de adelige aner ikke går så langt tilbage.

1474 nævnt som slotsfoged på Ribebispens Trøjborg.
1479 var han 'knabe' på Trøjborg.
Kilde: H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
Kilde: -> Thorup: Efterretninger ang Byen Ribe. 1833. Bd 2, bilag s 10.
Kilde: -> Scriptores rerum Danicarum. 1772-1878. Bd 8 s 95.

1476 var han medudsteder af et sognevidne fra Skærbæk, 20 km N f Trøjborg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1476 nr 3831.

1478 ses han som herredsfoged i Lø hrd, hvor Trøjborg lå.
Kilde: Smith: Nordslesvigske herredsfogeder. Personalhist.Tidsskr. 1960 s 116.

1492 er Thomes Iversen (Juel) lensmand på Trøjborg.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr II-8.

s 550 gen 2 nr 2 Peder Stygge (-1468-1507-)

Medbeseglede 1468 for Lage Suob af Brødsgård.
Lage Snob er en Snubbe [III].
Kilde: DAA 1918: Snubbe [III]. s 420.
Brødsgård ligger i Harte s i Brusk hrd.

Når Peder beseglede 1468, og 1507 var høvedsmand (rettelsen i DAA 1935), så må han være fra ca 1440-45 med lille margen. Derved bliver han en generation yngre end sin 'bror' Christen senior, som må være fra 1410-20, så Peder må være hans søn.

Peders hustru NN (Lange) og svigermor (med en skråbjælke i skjoldet) er udledt af Hans Stygges ligsten i Holbæk Kirke (Randers a). Når Peder ikke er far til Mourids (se nedenfor under ham) så flytter de damer med til Christiern senior.

s 550-51 gen 3 nr I-1 Knud Stygge (-1480-1508-) til Frøstrupgård

1502 ... Vester hrds ting ... Øster Kastkærgård ...
Læs Vester Horne hrd.
Kastkær ligger i Lunde s ca 5 km NV f Frøstrupgård.

1508 ... Snypetorp ... Kvangh...
Snypetorp hedder nu Snittrup og ligger lige Ø f Frøstrupgård. Kvong er nabosognet på den anden side af Kovad bæk.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 788-92: Lunde s.

Når Knud fører sager om Frøstrupgårds tilligende, og hans bror Søren gør det på Knuds vegne, må vi slutte at Knud besidder Frøstrupgård.

Til 1512 var han opkræver af afgiften af en tredjedel af Vesterbæk (Roager s, Hviding hrd Tønder a). Det gjorde han for Karen Hartigs, der rimeligvis er en Emmiksen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 557: Vesterbæk.

Knud er opstillet som barnløs.
Men når Christiern jun (-1528-1556-) nu bliver rykket en generation ned, mangler vi en far til ham, Enevold og Thomes. Se under dem.

s 551 gen 3 nr I-4 Christiern Stygge junior (-1524-1556-) til Frøstrupgård
g1m Ellen (Rotfeld?) () til Randrup
g2m Maren Bertelsdatter (Kaas m sparre) ()

1524 og 1553 skrevet til Randrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 370: Randrup.

I en dom 1573 fremgår det at Randrup i Vinkel sogn ikke var Christen Stygges gods, men hans hustrus.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 1014.
Desværre fremgår det ikke hvilken af hans hustruer, men når han allerede 1524 skrives til Randrup (Trap), er det vel den første.
Her står Christern som Christen Christensen.
Patronymet må være Reitzel-Nielsens tilføjelse, i tiltro til DAAs stamtavle.

Opstillet som søn af Christiern i Gen 2.
Men må være sønnesøn.
Christiern senior er slotsfoged og medudsteder af tingsvidne i 1543, og lever 1479, så han er født omkring 1415.
Christiern junior er født omkring 1500, hvor senior længst er død.
Junior må være søn af Knud, Søren, eller Peder. Når Knud rimeligvis har besiddet Frøstrupgård, må han være den mest sandsynlige far.

G1m Ellen datter af Erik Nielsen (Rotfeld) og Ellen Axelsdatter (Dotting).
I Rotfeld-tavlen er hun datter af deres søn Niels.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 427.
Når Bobé her har flyttet hende en generation tilbage i tid, gør han ondt værre, nu er hun ca 100 år ældre end sin mand. Så hun er meget tvivlsom. Se bemærkninger Rotfeld.

G2m Maren Bertelsdatter (Kaas m sparre) ()
Hun er nok 10-20 år ældre end Christiern.

s 551 gen 3 nr I-5 Søren Stygge (-1486-1511-) til Søgård

1483 medudsteder af et tingsvidne på Hind hrds ting om en lovhævd.
Kilde: Repertorium 1483 nr 5251.
1494 blev han i Kongens Retterting i Viborg udpeget til at være en af 12 som skulle ride skel mellem Voldbjerg i He og Lybæk i No sogne.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7642.

1497 da han satte datteren Kirsten i Gudum Kloster, fik klosteret hans ret i Sø i Tørring s ved Nibe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 181: Sø.

Rosengård i Varde sogn fik Søren lovhævd på, sammen med Øster Kastkærgård i 1502.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 724: Rosengård.

s 551 gen 3 nr II Mourids Stygge (-1490-1502-) til Herslevgård
gm Karine Clausdatter (Dyre) (-1484-)
hun g1m Christen Steen (-1478-1483- senest 1484)

1492 meddommer i en sag i Veileby Kirke.
Vejleby på Lolland? Næppe.
Vejlby har vi 5 steder i Randers, Aarhus, Vejle og Odense amter. Næppe heller der. Men hvor så ?
Originalen siger Vejle bykirke, altså købstaden, og sagen handler om bymarken.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7259.

1493 meddommer i en sag som Ribe stift og præsten Peder Nielsen Glambek i Horsens havde mod enken Dorothea Glambek.
Horsens ligger ikke i Ribe stift, købstaden Horsens ligger i Aarhus Stift og landsbysognet i Aalborg (da: Børglum) Stift.
Så Bobé må have oversat forkert fra pavebrevets latin.
Det må være Horne (N f Varde). Niels Pedersen Glambek (-1525-1556-) var præst til Horne 1542-1556, og hans bror Peder Pedersen Glambek (-1540-1549-) var præst til Pjedsted.
Hverken Peder Nielsen eller Dorothea ses i Glambek-tavlerne.
Kilde: DAA 1894: Glambek [I] og [II] s 133 ff.
Sagen ses ogå i Juel-tavlen
Kilde: DAA 2000-02: Juel. nr I-10.
(Erik Juel kan dog også være nr IX-8).
Se bemærkninger Glambek I, nederst under savnede.

1494 (vist 27 apr) var 'Monss Stigge' meddommer i Kongens Retterting i Viborg. Sagens ene part udvalgte Søren Stygge til en skelforretning ved Voldbjerg ved Ringkøbing. 'Monss Stigge' må være en en fejlskrivning for Mourids Stygge.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7642.

Karine g1 før 1484 med Christen Steen til Hovedstrup.
1484 var hun enke, så Mourids og Karine er gift efter 1484.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 149.
Kilde: DAA 1918: Steen. s 436.
Hovedstrup hedder nu Rodstenseje.

1502 var han meddommer i Kongens Retterting.
Kilde: Repertorium 1502 nr 9746.

Kronologisk er Mourids svær at placere, nå vi kun kender ham gennem 12 år. Men Karines første mand Christen Steen (-1478-1483- senest 1484) har en søn Henrik (med første hustru), og Henrik beseglede i 1484 og levede 1527, så Henrik er fra ca 1460 med lille margen. Dermed er Christen Steen fra 1430-40 med lidt større margen.
Der er vel næppe en voldsom aldersforskel på Karines mænd.
Hvis Mourids skal være søn af Peder, med det fødeår han har fået her ovenfor, skal han være født 1460-65. Så bliver der 20-35 år mellem Karines mænd.
Det er ikke umuligt, men jeg vil mene at det er mere sandsynligt at Mourids er født omkring 1440-50, og dermed ikke er søn af Peder men af Christen senior, stamfar.

s 551-52 gen 4 nr I-1 Enevold Stygge (-1520-1536- senest 1542) af Todbøl
gm Birgitte (Berete) Dyre (-1535-1573-) af Todbøl og til Sjørringholm

Opstillet som søn af Christiern junior (-1524-1556-) i gen 3.
Jamen de er jo jævnaldrende. Christiern dukker endda op 4 år senere end Enevold, og ses 20 år længere.
Det er temmelig sjældent at faderen lever senere end sønnen.
Her er det Bobés kronologiske sans, der er ganske speciel.

Medbeseglede 1526 et skøde til Erik Stygge til Mattrup.
Erik forekommer ikke i stamtavlen, og der er ingen forklaring på det.
Men det skyldes at det er Erik Styggesen (Rosenkrantz) (-1482-1535).
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 683 nr I-35.
Enevolds bror Thomes medbesegler også, så der er god grund til at tro at de er brødre. Og Thomeses farbror er Søren, så de er i rette generation, men ak - faderløse. Jeg gætter på at de - ligesom Christiern - er sønner af Knud.

Til Todbøl.
1526 havde han Todbøl som len af Børglum bispestol, altså AF Todbøl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 15 Thisted a, s 597: Todbøl.

Birgitte tog 1549 lovhævd på Hundborg hrds ting på Sjørindholm.
Læs: Sjørringholm.
(Ikke at forveksle med Sødringholm!)

s 552 gen 4 nr nr I-2 Thomes Stygge (-1533?-1536-1577) til Frøstrupgård

Er ligesom broderen Enevold gjort faderløs, se ovenfor.
Jeg gætter på at de - ligesom Christiern - er sønner af Knud. Det ville stemme med at Knud 1512 var opkræver af en rente i Vesterbæk, og at Anne Thomasdatter 1587 havde 5/6 af samme gård.

1533 havde han sag mod Peder Christensen (Glambek) af Stubdrup.
Læs: Stubberup (Højen s, Jerlev hrd, Vejle a).
Sagen ses også i Glambek-tavlen - men under 1553.
Peder C (Gl) er gm Gunder/Marine Olufsdatter (Staverskov), måske datter af den den Oluf Staverskov, som er gm Mette Christiernsdatter (Stygge) s 551 gen 3 nr I-2.
Kilde: DAA 1894: Glambek [I]. s 134.
Sagen foregår i Lønborg Kirke.
Som ligger i Nr Horne hrd, nabohrd til V Horne hrd hvor Frøstrup ligger.

1553 fik Thomes tilskødet et øde byggested (hvor?) af Peder Knudsen (Glambek) til Søndersthoved (Give s, Nørvang hrd, Vejle a). Byggestedet var arv fra Peders svigerfar Knud (Barfod).
Kilde: DAA 1894: Glambek [I]. s 134.
Knud Barfod (-1493-1502-) til Sædding Storgård (Nr Nebel s) var 1494 tingholder i V Horne hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 800-01: Sædding Storgård.

Gm Christence Pedersdatter (Væbner).
Hun ses ikke i stamtavlen Væbner, og som Pedersdatter ville hun være en generation ældre eller yngre end Thomes.
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. s 784.
Hun må anses for et ekko af (fætteren) Hans Stygges hustru. Se bemærkninger Væbner.

s 552 gen 4 nr nr I-3 NN Stygge (-1533 el 1353-)

Nævnt i den sag broderen Thomes førte for hende. Men det er usikkert om den var i 1533 eller 1553, se under Thomes.

s 552 gen 4 nr III Hans Stygge (-1536-1569) til Holbækgård
g2m Christence Svendsdatter (Væbner) ()

Fik 1544 gammelt arvegods i forlening for sin datter der ægtede en ufri mand.
Datteren ses ikke i stamtavlen. (Bobés omhyggelighed).
Men kronologisk kan hun næppe være datter af Christence (Væbner). Christences far Svend ses (-1510-1561-) og må så være født 1490 med meget lille margen. Så kan Christence tidligst være fra 1510, tidligst have en datter omkring 1530, der tidligst er gift og skal have noget gods omkring 1550.
Det kan ikke blankt afvises at Christence er moderen, men det bliver meget stramt.
Mere sandsynligt er Hans gift1 med en ukendt. Når datteren 1544 skal have kongeligt lensgods, og ikke kan nøjes med det hendes uadelige mand kan fæste, så må datteren være adelig, dvs ægtefødt og moderen adelig.

1544 købte han Holbækgård af kronen for 13.583 mark.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 825-26: Holbækgård.

1544 fik han skøde af kronen på 21 gårde i Sødring s ved mundingen af Randers Fjord. Her (gen)oprettede han så herregården Sødringholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 738: Sødringholm.

1551 mageskiftede han med kronen og fik Nøragergård i Durup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1203 Nøragergård.

1554 beseglede han noget, men hvad?
Kilde: DAS II. Nr L.XXII.33.

Hans har vist haft (en part af) Ørregård i Hammerum hrd: 1649 solgte Berte Stygge (Hanses sønnedatter) en part til Claus (Iversen) Dyre til Sindinggård (Hanses dattersøn), og han ejede en arvepart på forhånd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 346: Ørregård.

s 552 gen 5 nr I-1 Anne Enevoldsdatter Stygge ()
gm Jørgen Høeg (-1558-1569) til Klarupgård og Kildegård

Jørgen død 20 sep 1589.
Læs: 20 sep 1569.
Kilde: DAA 1949: Banner - Høeg. s 24.

s 552 gen 5 nr I-2 Johanne Enevoldsdatter Stygge (-1543- før 1577) til Ås
gm Erik Kaas [m sparre] (-1566-1604-) til Ås og Nibstrup

Johanne ses som ejer af Ås 1543.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 305: Ås.

Johanne må være død før 1577 hvor Erik bliver gengift.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 207.

s 552 gen 5 nr I-3 Else Enevoldsdatter Stygge (- før 1565)
gm Jesper Munk [af Havbro] (-1552-1565) til Hungstrup

Når datteren er opkaldt efter Else her, og sat i pleje hos sin mormor, så er Else død i barselseng, dvs før Jesper, dvs før 1565.
Det stemmer med at datteren i sagen om hendes værgemål 1585 omtales som fader- og moderløs.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 534.

Jesper var g1m Dorte Eriksdatter (Juul)
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 528 nr II-17.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 306-07.
Jesper hører til Munk [af Havbro] (tidligere: vinranke-Munkenes yngre linje).

Savnes: s 552 gen 5 nr I-4 Niels Enevoldsen Stygge (-1566-1585-) til Søgård i V-Jylland

Han ses under Niels Hansen Stygge s 553 nr III-4, og kan ikke bortforklares. Se dernede.

1585 afsiges dom om hans værgemål for sin søsterdatter Else Munk (datter af hans søster Else og Jesper Munk). Else var nu blevet gift med (Nielses halvfætter) Niels Hansen Stygge til Nørager, og han forlangte regnskab.
Niels til Søgård var blevet dømt til at påtage sig værgemålet 1566, men udeblev fra skiftet. Hans mor (som havde pigen i pleje) og svoger Jørgen Høeg klarede det uden ham. Senere nægtede han at passe det fæstegods Else havde arvet, fæsterne kunne ikke komme af med deres landgilde. Et par år efter påtog hans mor sig opgaven. 1577 har Elses halv- og store-bror Las Munk påtaget sig den. Det år holder Las mageskifte om Elses gods med hendes onkler Erik Kaas og Jørgen Høeg.
Niels bliver dømt til at aflægge regnskab uden mere vrøvl.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 534.

s 552 gen 5 nr II-1 Anne Thomesdatter Stygge (-1584-1587-)
gm Niels Juul (1557-1600) til Kongstedlund og Vesterbæk

Efter Trap var Anne g1 med Jes Ulf (1533-1546-) af Vesterbæk, hvorved den kom til Niels Juul. Det holder desværre ikke kronologisk: Anne og Niels er gift 1584 og fik 10 børn. Hun har end ikke set Jes Ulf.
1587 ejede hun Vesterbæk, dog havde Ludvig Nielsen (Rosenkrantz) en sjettedel, hun betalte ham med en gylden om året.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 556-57: Vesterbæk.

Anne solgte 1624 noget gods i Boddum i Thy til Karen Lunge.
1627 nævnt.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 532 nr III-12.

s 553 gen 5 nr III-1 Mourids Hansen Stygge (-1572-1604) til Holbækgård og Viskum
gm Anne Iversdatter Lykke (1554-1623)

1582-1598 landsdommer i Jylland.
Ses som landsdommer allerede 1573.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 413.

Hans sager mod broderen Niels er ikke nævnt, de ses under Niels, nederst.
1579 mageskiftede han (vel med søskende) Herslevgård til Kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1200: Herslevgård.

Anne født 8 apr 1554 i København.
På Vrejlevkloster.
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 270.

s 553 gen 5 nr III-2 Karen Hansdatter Stygge (-1587- før 1621) enkefrue til Agdrup
gm Jens Clausen (Dyre) (-1563-1587) til Linderumgård, Agdrup og Boller i Vendsyssel

De er halvfætter og -kusine.
Jenses FFF er CLaus Jensen (Dyre) (-1459-) til Soleskov og Vamdrup.
Karens FMF er samme Claus.
Ægteskabet er ulovligt, man kunne miste sin hals.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.
Jeg kan ikke pege på et sted i Dyre- eller Stygge-tavlen hvor der er en sandsynlig fejl.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 553.

s 553 gen 5 nr III-3 Anna Stygge (-1592) til Sødringholm og Follerupgård
gm Lage Brockenhuus (1532-1569)

Follerupgård ligger i Herslev s, hvor hendes farfar havde Herslevgård, så den er vel hendes arv, ligesom Sødringholm. Lave Brockenhuus skrives til Follerupgård 1462, 6 år før de blev gift, har han været foged?
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1199: Follerup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 738: Sødringholm.

Anna begravet i Tårs Kirke.
Ikke Tårs på Lolland men Tårs i Vendsyssel. Her ligger hendes søster Karens gårde Boller og Agdrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 302: Boller og 308: Agdrup.

s 553 gen 5 nr III-4 Niels Hansen Stygge (-1550?-1556-1606) til Nørager og Gundersted i N-Jylland, Søgård i V-Jylland
g2m Else Jespersdatter Munk [af Havbro] (-1606-1626)

Det diskuteres at Niels måske består af to mænd: Niels Hansen Stygge til Nøragergård og Niels Enevoldsen Stygge til Søgård. De har sag mod hinanden 1585 om Elses arv, Niels Enevoldsen S var Elses morbror og værge; men 1596 er Søgård hos Niels Hansen S. Derefter er de behandlet som een mand.
(Hvordan Bobé kan referere deres sag mod hinanden, og derefter behandle dem som een mand - det er mig en gåde).
Så løsningen må være at den arv Else ikke havde fået, bliver udbetalt i form af Søgård (evt en pæn part). Og at Niels Enevoldsen S er død kort efter 1585.

1566 skrevet til Gullerupgård på Mors, og dømt til at være værge for Jesper Munks barn, som er hans rette søsterbarn. 1567 set som værgen.
Det er Niels Enevoldsen Stygge, der her bliver værge for Ellen Munk, som 1581 bliver gift med Niels Hansen Stygge.
I Trap ses forklaringen at Gullerup 1435 og 1443 var ejet af Peder Mogensen (Glob), og Niels Hansen Stygge er hans sønnedatters dattersøn. Den anførte arvegang er en fristende forklaring, som dog svækkes svært af, at vi ikke kender ejerne i de mellemliggende 123 år, og heller ikke med sikkerhed Enevold Stygges forældre.

Niels (Enevoldsen eller Hansen) Stygge er 1568 skrevet til Søgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 482: Søgård.

Niels Hansen S er ældre end sin 'storebror' Mourids - så sandt han er den Niels, der er ridemand 1550. Forskellen bliver ca 15 år.
(Det kan ikke være Niels Enevoldsen S der ses 1550, da hans mor endnu var ugift i 1535.)
Men Niels er ridemand sammen med Christiern Stygge junior (s 551 gen 3 nr I-4), som da er en moden mand. Så det ville være mere logisk at Niels ridemand da er sammen med sin far, dvs er Niels Christiernsen Stygge.

men 1596 angiver Mourids til Holbækgård og Niels til Søgård sig at være brødre (jfr ovenfor).
1596 er ikke nævnt under Mourids, det ses nederst under Niels.

1595 skrevet til Gundestrup.
Læs: 1594 til Gunderstedgård. (Gundestrup ligger ved Suså på Sjælland).
Den havde hans bror Mourids 1583 købt af Vincents Rosenkrantz.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1245 Gunderstedgård.

1604 blev Søgård dømt fra ham til stedsønnen Christen Juel til Donslund, Mogens Juel til Søbygård og Iver Munk til Tvis kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 482: Søgård.

1604 da han trættede med sin søn Hans til Søgård om gæld mm.
Er der nogen kilder på at Hans havde Søgård? Det ses ikke under Hans på den følgende side.

Else boede 1623 på Møltrup.
Læs: Møldrup, en væbnergård i Roum s i SV-Himmerland, 20 km V f Hobro. Den havde Niels anskaffet sig, og mageskiftet 1580 til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 283: Møldrup.
Den skal ikke forveksles med den store Møltrup i Vildbjerg s NV f Herning, Møltrup tilhørte da slægten Splid.

s 554 gen 5 nr III-5 Kirsten Hansdatter Stygge (- før 1573) til Herslevgård
gm Tyge Sandberg [af Jylland] (-1572-1587) til Isgård

Kirsten skrevet til Horslevgård.
Læs: Herslevgård.

Hun døde i første barselsseng, og enkemanden blev gengift xx nov 1573.
Kilde: DAA 1901 Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 444.

s 554 gen 5 nr III-6 Inger Hansdatter Stygge (-1622) til Rosengård senere til Viskum

Til Rosengård - sat i anførselstegn.
Den lå i Varde sogn. 1502 fik Søren Stygge lovhævd på den sammen med Øster Kastkærgård.
Inger, hendes bror Mourids og deres søskende mageskiftede den 1579 til kronen mod Viskumgård (Ø f Viborg), derfor sidder Inger dér senere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 724: Rosengård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 347: Viskum.

s 554 gen 6 nr II-4. Kirsten Hansdatter Stygge (-1603?- senest 1655)
g1m Christopher Rosenkrantz (-1596-1610)
g2m Søren Munk [af Havbro] (-1616-1666) til Mølgård

Fik 1603 Christen Juel til værge.
Han er fars halvbror.
Det må være senere, faderen ses levende 1604 og han døde 1606.

Gm Christopher Rosenkrantz til Høxbro.
Læs: Høgsbro, Kogsbøl og Hundsbæk.
Ikke nævnt at han var gift 2 gange før.
Han blev halshugget for falske breve, som han brugte for at rage Christen Juels gods til sig. (Christen var Kirstens fars halvbror).
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 788 nr XI-34.

1639 havde Søren sag om Kirstens arv efter Edel Mogensdatter Harbou.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 317 - Munk [af Havbro].
Edel levede (-1588-1625-), hendes mor Kirsten Svendsdatter Væbner var søster til Kirstens farmor, så Kirsten er fætterdatter.
Kilde: DAA 1897: Harbou. s 166.

26 jun 1655 holdt Søren skifte efter hende med deres søn og svigersøn.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 317 - Munk [af Havbro].

s 555 gen 6 nr II-6. Berte Stygge (-1622-1650/52)
og nr II-8 Anne Stygge (1599-1688)
gm Markor Kaas [m sparre] (1606-1658) til Tidemandsholm

Om 1626: Se ovenfor under moderen Else Jespersdatter Munk s 553 gen 5 nr III-4.

Berte solgte 1639 Ørregård.
Det var nu kun en mindre part, måske arv efter Harbou'erne (se lige ovenfor under Kirsten).

s 555 gen 6 nr II-8. Anne Stygge (1599-1688)
gm Markor Kaas [m sparre] (1606-1658) til Tidemandsholm

1688 fik Anne skattefrihed af Tidemandsholm.
Begge begravet i Tårs kirke i Vendsyssel.
Kilde: DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 207.

s 555 gen 6 nr II-9. Enevold Stygge (-1610-1622)

Enevold skal have en meget tidligere plads i kuldet. 'Store'søster Anne er født 1599, Enevold blev skibschef 1610, da var han jo nok mere end 11 år. Han må så være fra ca 1585, dvs en af de ældste.

1616 udkommanderet som kaptajn på Enhjørningen i Jørgen Daas eskadre på 6 skibe, der skulle jagte sørøvere i Nordatlanten. De festede bravt men fangede ingenting.
Kilde: Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965. s 224-25.

1622 udenlands og kunne ikke møde som værge for sine brødre og søstre på skiftet efter jfr Inger Stygge til Viskum.
Han skulle ikke være værge men formynder for søstrene og fuldmægtig for broderen Jesper, de øvrige brødre var jo døde.

Under broderen Christopher ses at Enevold 1626 krævede tilgodehavende hyre efter Christopher. Det må have været med hul røst fra graven i Landskrona....
Kilde: Samme side, 5 linier længere nede.
Bobés specielle omhyggelighed.

s 555 gen 7 Mourids Stygge (-1630-1645)

Fik 1635 en gård i Serup i Refs hrd af fru Edel Mogensdatter Harbou, en kaptajns datter af Norge.
Det er Mouridses farfars kusine (-1588-1625-), som var gift med Christopher Lykke til Buderupholm ved Rold. 1639 havde Mouridses faster Kirsten og hendes mand Søren Munk sag om arv efter hende (se ovenfor). Den fælles ane er Mouridses FFMF Svend Væbner.
Edel var datter af Mogens Mogensen (Harbou) (-1552-1568-) til Sindinggård, så kaptajnen i Norge må være en skrøne.
Kilde: DAA 1897: Harbou. s 165-66.

Savnede

Savnes: Jes Ulf (-1494-1500)

Han besegler med skrådelt våben.
- Nr 36: Dexter skrådelt. 1494 og 1500, han er slotsfoged på Koldinghus. Han ses 1492-1504.
Kilde: DAS II Nr L.XXII.36.

Savnes ikke, men til orientering: Jens Ulf [IV] (-1526-1546-) til Vesterbæk

Jens Ulf blev adlet 1526. Sinister skrådelt skjold, blåt over rødt. På hjelmen et ulvehoved mellem to horn, tværdelt blåt/rødt og modsat. Han skrives (-1533-1556-) til Vesterbæk.
Kilde: NDA s 300.
Segl:
- Nr 37: Sinister skrådelt. 1533, han skrives til Vesterbæk, han var 1530 tingholder (herredsfoged) i Hviding hrd
- Nr 38: Dexter skrådelt. 1546, han skrives til Vesterbæk.
Kilde: DAS II Nr L.XXII.37-38.
Om Vesterbæk: Se ovenfor under Knud Stygge og Anne Thomesdatter Stygge.
(Jeg har gravet i Vesterbæk og Øster Lindet slægten, men det gav ikke noget brugbart).

Savnes vist: Mourids Stygge (-1620) marineløjtnant

Da Jens Munk (uægte Munk af Halland) 1619 sejlede ud for at finde Nordvestpassagen til Stillehavet, havde han som løjtnant Mourids Stygge. I Thorkild Hansens bog er han velbyrdig. Han døde 10 apr 1620 i Munkehavn (nu: Churchill) i Hudson Bay i Canada.
Nu er Hansen ikke en solid kilde, han har også 'velbyrdige' med navnene Prins, Gram og Brems - og de er ikke adelige.
Kilde: Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965. 322. (De ikke-adelige ses på s 26 og 225).
I givet fald må Mourids være søn af Niels Hansen Stygge (-1556-1606) til Nørager og Gundersted i N-Jylland, Søgård. Enten i første eller i andet ægteskab. Hans to hel/halvbrødre Tyge og Christopher var samtidigt med Ove Giedde i Indien, hvor det lykkedes at grundlægge en lille koloni Trankebar.

Savnes måske: Mogens Iversen Stygge ()
gm NN Madsdatter (Vognsen af Stenshede) ()

De synes at have levet i første del af 1400-tallet.
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Stenshede. s 105.
Vognsen-stamtavlerne skal nu ofte tages med en håndfuld salt.

Efterskrift

Der var mange kronologiske urimeligheder:

    - Per i generation 2 er en generation yngre end sin 'bror' og må være hans søn.
    - Christiern junior i gen 3 er født 10-20 år efter sin 'far's død: Christiern senior i generation 2, og må være hans sønnesøn.
    - Christiern juniors første hustru Ellen Rotfeld er et århundrede ældre end ham.
    - Christiern juniors anden hustru Maren Kaas er nok 10-20 ældre end ham.
    - Christiern juniors 'sønner' Enevold og Thomes er jævnaldrende med deres 'far'.

    - Niels Enevoldsen Stygge er omtalt, men ikke med i stamtavlen. Han er gjort identisk med Niels Hansen Stygge som han har sag imod.

Det var temmelig stygt. Jeg har omkring 70 bemærkninger til slægtens ca 45 personer. Stamtvlen er på 6 sider i kvart-format, mine bemærkninger fylder omkring 15 sider A4.
Så den tavle kan godt tåle en totalrenovering med udfejning af Bobés sjusk.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1921 Stygge [II - af Rugtved]

Vaaben Stygge [af Rugtved] våben: Påfuglefjer og skaktern. Ternene var måske røde/guld. Jysk uradel i Vendsysssel, 5 personer kendt (-1526-1593-). Faderen hed Jude, sønnen Stygge. K: Achen.

Vaaben Stygge [af Rugtved] våben: Påfuglefjer og skaktern. Her en variant med ternene røde/guld. Jysk uradel i Vendsysssel, 5 personer kendt (-1526-1593-). Faderen hed Jude, sønnen Stygge. K: Achen, DAA.

Vaaben Stygge [af Rugtved] våben: Her en variant uden fjer, men med ruder som måske var røde/guld. Jysk uradel i Vendsysssel, 5 personer kendt (-1526-1593-). Faderen hed Jude, sønnen Stygge. K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1921 s 556


Oversigts-stamtavle: Stygge Rugtved

Alle behandlet

Generelt

Kun een mand har brugt navnet Stygge.
Rugtved ligger 15 km S f Sæby i Vendsyssel.

Slægtebogsfruerne har kaldt slægten 'De gamle Stygge'r.
Kilde: DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 48.
Det er sært, Stygge [I] ses et århundrede tidligere, og ligeså de (Rosenkrantz)'e der hedder Stygge.

Stamtavlen

s 556 (uden nr, stamfar) Hans Eilersen Jyde (Stygge) (-1526-1557-) til Rugtved

1545 stævnet af Knud Bildt på Havsgård.
Knud Bildt plejer at være til Hassing Hovgård, han havde også Donslund.

1544 købte han Rugtved af kronen for 200 daler.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 262: Rugtved.
Der gik ca 10 Joachimsthalere på en mark sølv, og en mindre herregård kunne man få for 100 mark, så det er en lille gård han har købt.

Hans segl er bevaret 1557, men hvad beseglede han?
Kilde: DAS II Nr D.XXXVI.1

s 556 nr 1. Eiler Hansen (Stygge) () måske på Klingstrup
gm Salome Eriksdatter Daa (-1576-) måske til Danstedgård (part)

Eiler skrevet til Klingstrup.
Klingstrup på S-Fyn var ejet af Odense-bispen, efter Reformationen af kronen. Den var forlenet til forskellige, rækken er tæt og der er ikke plads til Eiler.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 556: Klingstrup.
Så Eiler kan højst have været foged.

Salome skrevet til Hausgård (Lollands Nørre H).
Se bemærkninger Daa.

Salome har årstallet 1565, betydningen uklar.
Daa-tavlen har at hun levede 1576.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 15.

s 556 (uden nr) Anne Eilersdatter (Stygge) (-1593-)
g1m Mogens Baardsen (Handingmand) (-1593-) til Østby
g2m Laurids Munk (-1608-1620-) til Brandstorp og Østby i Skjeberg, senere til Hov i Hurum

G1 Mogens Baardsen (Hartgenger)
Læs: (Handingmand). Sådan skrev slægten sig iflg kilderne, Hartgenger og andre varianter er slægtebogsfruepåfund.

G2 Laurids Munk til Bralstrup.
Læs: Brandstorp i Norge.
Se stamtavle Munk [m bjælke og vinranke] s 305-06.
Se bemærkninger Munk Havbro.

s 556 nr 2. Anne Hansdatter (Stygge) (-1577-1583-) til Rugtved
gm Poul Vognsen (Benderup) (-1543-1583-) til Støttrup i Himmerland (NØ-Jylland)

Annes og Pouls segl er bevaret 3 nov 1583. Uvist på hvad.
Kilde: DAS II nr M.3 og nr L.I.37.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1893 Stygge [af Tåsinge]

Vaaben Stygge [af Tåsinge] våben. Mulige tinkturer (farver). Våbenfællesskab med Hvide, men andre og omvendte tinkturer. Uradel på Tåsinge og i Skåne, kendt (-1298-1530-). En kvindelinie af Hvide-Galen-slægten, 2017 defineret som egen slægt. K: DAA 1893, DAS I, Sorø skjoldefrise.

Stamtavle i DAA 1893 s 165nrf


Oversigts-stamtavle: Stygge Tåsinge

Stemtavle i DAA 1893: Galen.
Den går
    fra s 165 nr f. rd Peder Nielsen af Tåsinge
    til (men ikke med) s 166 forneden nr g. En datter gm Johannes Ryning.

Slægten er hermed udskilt, da stamfar rd Peder Nielsen ikke er identisk med Peder Nielsen af Eljaröd, som hører hjemme på den plads i Galen- Erlandsen-tavlen. Peder Nielsen [af Tåsinge] har dermed ukendt far, og bliver så stamfar i sin egen slægt.

Alle behandlet

De bemærkninger jeg har til stamtavlen: se bemærkninger Galen.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1920 Styke (von dem Stüke, Stygge, Stuke)

Vaaben Styke (Stygge) våben. Dansk variant: Ringene er blevet til spillebrikker. Også stavet Stuc, Stuke, Stygge. Tysk uradel, kom til Sverige i 1390'erne med en af Fetaljebrødrene (Vitalianerne, sørøvere). Kendt dér til 1434. I DK 1394, den sidste var bisp Ulrik Stygge i Aarhus (-1449). K: Achen, Raneke.

Vaaben Styke våben. Svensk variant. Også stavet Stuc, Stuke, Stykke, Styka. Tysk uradel, kom til Sverige i 1390'erne med en af Fetaljebrødrene (Vitalianerne, sørøvere). Kendt dér til 1434. Ikke i DK med dette våben, men med en variant. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1920 s 519.

Generelt

Slægten var mest i Sverige, og ses i Raneke SMV s 715. Her er de løse personer i DAAs indledning koblet sammen som søn efter far - det er der ingen belæg for. Se også nedenfor under Birgitte.

Navnet

Iflg DAA hed de i Mecklenburg 'de Stuc', de Stuke, van Stuken.
Hos Crull står de som von dem Stüke: 1270 Florin og 1350 Johann. I Sverige hedder de også Stüke. Achen har Arendt som Stuke, i NDA og DAA er han Stüke. Bisp Ulrik kaldtes altid Stygge.
Dermed må staveformen Stuke ses som en latinisering eller en skrive- læse-fejl.

Våbnet

Kilde: Raneke angiver tinkturer (farver) på våbnet i Mecklenburg: Tværdelt af sølv over rødt, 3 spillebrikker, 2 over 1 af modsat tinktur.
Uklart hvor han har det fra. Han opgiver Crull som kilde, men Crull kender ikke skjoldet, kun et hjelmtegn: En nedadgående pil på hver side af hjelmen.

Stamtavlen

s 519 (uden nr - stamfar) rd Arnd Stüke (-1394-1409-)

Rd Arnd eller Arent var en af Vitalianerne eller Fetaljebrødrene, som var et sammenrend 1391 af Hansa-købmænd og søhaner, der ville forsyne Stockholm med fetalje = viktualier = fødevarer under dr Margrethes belejring. Byen var blevet erobret indefra af de tyske købmænd kaldet Hættebrødrene, som støttede den afsatte svenskekonge Albrecht af Mecklenburg. Vitalianerne udviklede sig hurtigt til en sørøverbande, der regerede i Østersøen i ca 10 år.
Arends søn Ulrik Styke/Stygge (-1449) blev bisp i Aarhus - det kan man da kalde social opstigning!
Kilde: Raneke SMV s 715.

Hos Raneke er Arndt gift med en Metta, som fører en lilje i skjoldet.
Men sønnen bisp Ulrik Styke har sit fædrende og mødrende våben malet i en bue i Aarhus Domkirke, på hver sin side af gudfader - uden falsk beskedenhed. Moderen fører et naturligt farvet bjørne- (evt ulve-) hoved i sølv. Hovedet er måske kronet.
Kilde: Danmarks Kirker: Aarhus domkirke.
Den brune farve kan skyldes 'forbedrende restaurering' af Magnus Petersen. Der er mange slægter der fører bjørne- eller ulvehoved.

s 519 nr 1. Ulrik Stygge (Styke) (-1420-1449) biskop i Aarhus

Biografi i DBL, som ikke har opdaget at han er en Styke, og har ham under Stygge.

Hans våben er malet i en bue i Aarhus domkirke sammen med et par andre bisper.
Kilde: DanmarksKirker: Aarhus domkirke.

s 520 nr 4. Birgitte NN (ikke Styke) (- vist 1470-)
gm rd Henrik Sandberg [af Holstein] (-1425-1467-) til Kvelstrup

Birgitte nævnes i et tingsvidne 1470 som enke efter rd Henrik, og har vel da levet endnu.
Kilde: DAA 1901 Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 443-4 Sandberg.

Hun er næppe en Styke. Hendes oldebarn Kirstine Jacobsdatter Tidemand (-1562) var gm Knud Ottesen Hvide (-1537) til Rødkilde, de har ligsten i Ulbølle Kirke. Her er Birgittes våben en stående fugl med løftede vinger - nærmest som Skovgaards falk.
Se bemærkninger Glob ørn, under s 133-34.

Hvis der endelig er en forbindelse mellem Sandberg [af Holstein] og Styke, så er den tidligere. Ulrik er et sjældent navn, men ses i Sandberg [af Holstein] og 100 år senere i den indgiftede slægt Sandberg [af Jylland]. Når ovenstående Aarhus-bisp hedder Ulrik, kunne det evt stamme fra Sandberg [af Holstein], men det er rent gætteværk.

Hos Raneke er Birgitta Arendsdotter Styke g2m Bengt Gottskalksson (tilbakaseende ulv) (-1411-1420-), det giver ikke kronologisk mening for den Birgitte der var enke efter Henrik i 1467.
Kilde: Raneke SMV s 715.
Birgitta Arendsdotter Styke levede 1453.
Kilde: Sveriges Kyrkor - Ösmo.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1921 Størle

Vaaben Størle våben. Våbenfællesskab med Bjørn på Fyn. Lille lavadelsslægt i det nordligste Halland. Kendt (-1413-1581-).

Stamtavle i DAA 1921 s 557
Rettelser i DAA 1940 s 172;

s 557 Merete Pedersdatter Størle (-1576-1585) til Gåsevadsholm
gm Mads Steensen (Laxmand) (-1541- kort efter 1565) til Rönneholm

Mor ikke specificeret: Hille Tetzdatter Brostrup eller Anne Bjørnsdatter Skalder?
Det må være Hille da hun ellers var gift med sin fætter: Madses morfar er Bjørn Skalder.

Rettelsen 1940 identificerer hende med Merete Pedersdatter (-1633-1634-) til Råø som 1633 var enke efter en Jens Eriksen (- før 1633)
Usandsynligt, hun ville blive omkring 100 år.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Svale     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til DAA 1921 Sudreims-Ætten

Stamtavle i DAA 1921 s 558. Slægten hedder nu Sørum-ætten [I] og [II].

Stamtavlen nævner ikke, at det er Sørum [II] der her behandles, Sørum [I] har Bobé helt fortiet. I NDA (1904) ses de adskilt.

Den gård slægterne har navn efter, hed oprindeligt Suðrheim = syd-hjem, og hedder idag Sørum.

Der er to Sørum-slægter, Sørum [I] ejede oprindeligt gården, Sørum [II] blev giftet ind.

Fra Sørum [II] er udskilt Gustav Mattsons ätt i Sverige og Skåne.
Se Raneke SMV s 537.

Se bemærkninger Sørum I.
Se bemærkninger Sørum II.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svarteskåning     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger DAA 1921 Svale

Vaaben Svale våben. Farver usikre. Uradel fra Langeland, også set i Norge. Kendt fra 1391, uddød først i 1600-tallet.

Stamtavle i DAA 1921 s 561

Indledningen

... slægt som havde navn efter sit våbenmærke ...
Gætteri.
Snarere tog de våben efter deres navn, og navn efter Svalebølle i Bøstrup s på N-Langeland. Eller efter fornavnet Svala, som ses bl.a på Langeland i 1400-tallet.
Det er dog også gætteri.

På Gabriel Svales murede grav i Bjällerup Kirke lå fordum en dyrebar og prægtig ligsten ... omgivet af sine 16 aner hvoriblandt de fornemste danske våben.
Den ligger der da endnu og har våben-anetavle med 8 våben for ham og 8 for hustruen, de er mest lavadel.
Kilde: gravstenogepitafier.dk

Stamtavlen

s 562 gen 5 nr 2. Bertel Svale (-1498?-) måske på eller til Bisbo (nu Brahesborg) på V-Fyn

Bertel står uden oplysninger.
Sønnen Verner har Bisbo (nu: Brahesborg) i Gamtofte s i Båg hrd lidt N f Assens.
Måske som len af Odense-bispen, senere som ejendom.

1498 medbesegler en Bertel Bonde i 'Bysbodhe' et skøde sammen med to andre fynboer: Otte Skinkel til Egeskov og Claus Olsen (Bonde) til Fjællebro.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8573
Uvist om Bertel Bonde = Bertel Svale, men det ligner.

s 562 gen 6 nr 1 Edele Bertels?datter Svale (-1566- senest 1594)
gm Mads Frithof (-1554- senest 1594) af Skullerupholm

Gm Matthis Fritthof på Skullerup.
Det er Skullerupholm i Horns hrd på Sjælland, fra Reformationen tilhørte den Kronen.
Mads fik den i forlening 1554 for sin livstid. Den foregående lensmand hed Bjørn Madsen, om han var far til Mads kan næppe opklares. Mads var enspænder, dvs kgl kurer og førte adeligt skjold og hjelm. 1566 fornyet lensbrev, nu afgiftsfrit for Mads og hustru Edele Svale. 1594 udstedes lensbrev til en anden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1151: Skullerupholm.
Kilde: Achen, NDA.

s 562-63 gen 7 nr 4. Gabriel Svale (-1575-1608- vist 1609) til Bjällerup
gm Karen Clausdatter Gagge (-1610-)

1580 ejer af Bjällerup Sæteri
Et sæteri er ikke en (norsk) sæter, men et svensk ord for en adelig sædegård.

Karen arving efter Arløf Mortensdatter.
Læs: Mostdatter (Hollunger).
Arløf står i stamtavle Gere, men blev 1901 overflyttet til Hollunger. Hun er mor til Karen.
Kilde: DAA 1893: Gere.
Kilde: DAA 1901: Rettelse Gere.
Bobé slog ikke op i stamtavlerne.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Sørum I     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Svarteskåning

Vaaben Svarteskåning våben. Også set med fjerbuske i stævnene. Der var også en slægt Hvideskåning. Skånsk uradel, der blev svensk højadel før 1400, kendt (-1381-1508). K: Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten ses ikke i Nyt Dansk Adelsleksikon, men den har stamtavle i ÄSF.

Der var også en slægt Hvideskåning.

Hos Raneke ses at de ældste segl har fjerbuske i bådens stævne, og at de senere hoveder er dragehoveder. Han tegner imidlertid bjørne- eller ulvehoveder.
Kilde: ÄSF bd 1 s 260.
Kilde: Raneke SMV s 557-58.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum II    

Bemærkninger til slægten Sørum [I]

Vaaben 'Sørum [I]' våben. Kaldes 'Sørum [I]' (tidl Sudreim) efter gården (nær Oslo) som engang hed Suðrheim (syd-hjem), idag Sørum. Norsk uradel, kendt (-1310-1498-). To svenske grene Roos. Ikke i DK. K: Achen, Raneke.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur og steder

Slægtens stamfar Jon Ivarsson Raud (-1310-) til Sørum (da: Suðrheim) har en meget stor folde-ud-efterslægtstavle i PHT 1885 ved s 264. (Håndteres med forsigtighed, den er nem at rive i stykker!)

Mange af slægtens medlemmer har biografi i Arntzen: Norsk Biografisk Leksikon, Bd 1-10. 1999-2005.

Gården Sørum (tidligere Suðrheim) ligger i Romerike i Norge,
30 km Ø for Oslo. Den nævnes som herresæde fra 1240.

Slægten kom til Sverige og blev til
    Roos af Ervalla og
    Roos af Hjelmsäter

Begge Roos-slægter ses i:
Kilde: Raneke SMV s 498.
Kilde: Elgenstierna: Den instroducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Sachs     Saltensee III     Saltensee Linde     Saltensee Tystofte     Sandberg Jylland     Sappi     Sass     Saxe     Saxtrup     Scharffenberg Skarpenberg     Schrandi     Seeblad     Seefeld     Sehested     Serlin I     Serlin II     Sested     Setwitz     Siker     Sinclair Sinklar     Sjællandsfar II     Skade I     Skade II     Skade Kraus     Skadeland     Skalder     Skalehals     Skarsholm     Skave     Skeel     Skiernov I     Skiernov II     Skinkel lilje     Skinkel søblade     Skobe     Skovgaard     Skram enhjørning     Skram stige     Skrandi Schrandi     Skriver II     Skytte IV     Skytte Skåne     Skytte V     Smalsted     Smecker II     Smeker     Snubbe I     Sommer Jylland     Sparre Ellinge     Sparre Sjælland     Sparre Skåne     Speil     Spend     Splid     Split     Splittaf     Spænde     Stake     Stampe 1759     Stampe Gerdrup     Stampe Klarupgård     Stangeberg     Steeg I II     Steen     Steenfeld     Steensen de     Steensen Straale     Stenbrikke     Stiernemaane     Stifeld     Stubbendrupgård     Stuke     Sture     Stygge I     Stygge Rugtved     Stygge Tåsinge     Styke Stuke     Størle     Sudreim     Svale     Svarteskåning     Sørum I    

Bemærkninger DAA 1921 Sørum II (tidligere: Sudreims-ætten II)

Vaaben 'Sørum [II]' våben. Usikkert om feltet er guld eller sølv (hvidt). Indgiftet med den norske slægt der kaldes 'Sørum [I]' (tidl: Sudreim). Svensk uradel som nu kaldes 'Magnus Martinssons ätt', kom til Norge sidst i 1300-tallet, kendt (-1342-1465). Ikke i DK. K: Achen, Raneke.

Stamtavle i DAA 1921 s 558

Generelt

Slægten kaldes i DAA 1921 blot Sudreims-ætten, men ses i Nyt Dansk Adelslexikon 1904 som Sudreim II. Det var Sudreim I der havde gården Sudreim el Sudurheim, idag Sørum, så idag hedder den (Sørum II), indgiftet med (Sørum I) med rød rose i sølv (hvidt) skjold.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.
Kilde: Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexicon 1904.

Medlemmer af slægten er behandlet i:
    Henning Sollied:
    Kildekritiske undersøgelser vedrørende nogle middelalderslekter. II Bolt.
    I: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1940 s 289-309.

Slægten opdelt

Slægten består af 2 slægter - vist opdelt af svenske forskere - nemlig:

'Gustav Mattsons ätt'

med medlemmer i Sverige og Skåne - den har ikke noget med Sørum at gøre.
Skjold: En 7-takket stjerne, vist rød i guld. Hjelmtegn ukendt.
Kilde: Jan Raneke: svenska medeltidsvapen s 537.
På ligsten i Toksværd over Marine Basse [nye] (-1591) ses skjold og hjelmtegn: 2 væbnede arme der holder et langskaftet spejl, besat med 3+3 påfuglefjershoveder.
Kilde: Abildgaard Nr 256.
Det er Gyldenstiernes hjelmtegn, så det skal nok ikke tages så alvorligt.

'Magnus Martinssons ätt'

som levede i Sverige, men giftede sig til Sørum og havde den i 3 generationer.

De to slægter har ikke nogen kendt forbindelse, men den er sandsynlig, da de fører samme våben og de begge kommer fra Östergötland.
Kilde: Jan Raneke: svenska medeltidsvapen s 541.

Stamtavlen

s 559, 3'gen nr II rd Gustav Matsson (Gustav Matssons) (-1377-1405-) til Hällekis i Västergötland i Sverige - overføres til Gustav Mattssons ätt

Han står som Gustaf Mattisson.
Han er ikke søn af Mattis Magnusson, men af Mats Gjurdsson.
Kilde: Jan Raneke: svenska medeltidsvapen s 537 Gustav Matssons ätt.

s 559, 4'gen nr I-3: rd Sigurd Jonsson (Sørum) (-1417-ca 1453) til Sørum

Han er vist blandet sammen med rd Sigurd Jonsson (Skaktavl) (- ca 1449), begge anføres som lensmænd til Solør Len.
Kilde: E Hougen: Slekten Gyldenløve til Austråt. Norsk Slektshist.Tidss. 1954.

s 559, 4'gen nr I-4: Ingebjørg Jonsdotter (Sørum) ()
gm rd Olav Håkonsson (ca 1374-1458) til Nesøya

Hendes mand ses her:
Kilde:     Jon G Arntzen:
    Norsk Biografisk Leksikon, Bd 1-10 + CD. 1999-2005.
    u. Erlend (Eindridsson).
og på folde-ud-tavle i
Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1 rk nr 6.

s 559, 4'gen nr II-2 Lage Gustavsson (Gustav Matssons) (-1428-1464- før 1478) til Tomarp i Skåne

Skrives til Tommarp i Skytts hrd i Skåne.
Når sønnens enke 1505 vidner om Tomarp i Kvidinge s i S Åsbo hrd, så er det nok også dér Lage sidder.

s 560 5'gen nr 1. Eskild Lagesen (Gustav Matssons) (-1460-1483- før 1505) til Tomarp
gm Anne Andersdatter (Thott) (-1505-1520-)

Under hustruerne dvs i Brahe-tavlen og i Thott-tavlen kaldes han Eskild Lauridsen Gjedde, men rettelse DAA 1901 til Giedde gør ham til en (Sudreim), dvs (Sørum II). Han er så af 'Gustav Mattsons ätt'.
Kilde: DAA 1950: Brahe. nr 29.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 413 nr (6
Han lever endnu 1483.
Kilde: Raneke: Svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 537 'Gustav Mattssons ätt'.

g2m Anne Pedersdatter Brahe.
Næh. Enken Anne indstiftede 1520 sjælemesser sammen med sin bror Otte Andersen (Thott) (-1514-1520-).
Kilde: DAA 1900: Thott s 412-13 nr (3 og s 413 nr (6 .

Eskils datter Cecilie er datter af Anne Andersdatter (Thott). 1489 er der skifte efter Cecilies farmor fru Bodil i Gudmundtorp (Bengtsdatter Pig [af Skåne og Halland]). Her repræsenteres Cecilie af Anders Stigsen (Thott) som kalder hende sin datterdatter.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6582.

Cecilie ses allerede 1481, og Anne Brahe er stadig jomfru i 1491, og er dermed ikke gift med Eskild, hverken før eller efter.
Kilde: DAA 1950: Brahe. nr 29.
Kilde: -> TA Becker & Will. Christensen: De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. 5 bd. (Her har jeg ikke fundet brevet).

På tipoldedatteren Else Bjørnsdatter (Laxmand)s epitafium i Kongsted er Cecilies mors våben Thott. Men desværre er de våben upålidelige, kun de 4 første ud af 16 er problemfrie. Epitafiet er opsat af hendes børn 50 år efter hendes død.
Kilde: Abildgaard Nr 242.

s 560 5'gen: Savnes: Hans Sigurdsson (Sørum) (-1464- senest 1466)

Under ovennævnte rd Sigurds hustru nævnes deres søn (uden navn) og hans fæstensbrev 1464. Der er henvisning til generation 5, men han mangler i tavlen - et nydeligt eksempel på Louis Bobés omhyggelighed. Og det har han så gjort i 88 år uden at nogen har protesteret.
Ses i Raneke s 541: Magnus Martinssons ätt.

s 560 6'gen Cecilie Eskildsdatter (Gustav Matssons) (-1481-1489-)
gm Teus Hansen Brostrup (-1492-1506-) til Tomarp

Datter af Anne Brahe.
Cecilie nævnes 1481, Anne Brahe var jomfru endnu i 1491, så hun må frikendes.
Anders Stigsen (Thott) (-1434-1496) holdt skifte på Cecilies vegne i 1489, og kalder hende sin datterdatter, så moderen er Anne Andersdatter (Thott). Skiftet er efter Cecilies farmor fru Bodil i 'Gudindrop'
Kilde: Repertorium 1489 nr 6582.

Gm Teus el Tetz Hansen Brostrup (-1492-1506-).
Kilde: DAA 1889: Brostrup.
Det må være efter 1489, da Teus ikke nævnes i skiftet.



T   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger til 'Tandslet-slægten'

Vaaben 'Tandslet-slægten's våben, det yngre. Det ældre har kun 2 horn. Begge ses kalkmalet i Tandslet Kirke på Als i 13xx, hhv 1480/1500. Sønderjysk uradel, kun 3 personer kendt 13xx, 1358 og 1438. K: DAS I, Danmarks Kirker.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Ny slægt, hermed defineret.

Våbnet ses kalkmalet i Tandslet Kirke sammen med våben for Lund (Angel og Als), og 'Herman Lagesens Slægt'.
På triumfvæggens S-side over prædikestolen er der rester af 4 våbenskjolde og herover årstal 1480:

1. Det nordligste er Lund med ørn med stjernehoved, sort i sølv. Danmarks Kirker mener at det tilhører Marquard Lund II (-1494-1506- før 1515) ud fra tekstresterne: "... her mag... grim. talf ..."
2. Det andet skjold med 3 drikkehorn, under hinanden, spidserne mod dexter, mønjerødt på gul bund.
3. Det tredje skjold er uden bevaret figur.
4. Det fjerde skjold har et opspringende dyr, restaureret som en hund, tinkturer ikke angivet, så det er vel sort i sølv?

Det kan - med forsigtighed - tolkes til en ridder (hr) Marquard Lund, og til Marquard I Lund () til Lundsgaard i Angel (15 km Ø f Flensburg) gm Elisabeth Hake (). Han er farfar til ovennævnte Marquard II Lund (-1494-1506- før 1515), der 1494 købte Stensgård i Tandslet. Marquard I kendes kun fra slægtebøger, hvor han ikke er nævnt som ridder. I 1480 må han have været gammel eller død, og Marquard II har næppe været voksen, så ham er det ikke, våbnene er snarere malet til minde om Marquard I.
Våbnet med de tre horn må være Lunds mødrende våben, og de to sidste hans frues fædrende og mødrende.

Efter DAA og slægtebøgerne er moderen til Marquard I en Margrethe Eriksdatter, hvis far Erik forbrød sig og mistede sit gods, Margrethe fik Lundsgård i Angel tilbage 1438 (eller før 1448). Erik er gjort til Nielsen og Rosenkrantz, både i Lund-tavlen og Rosenkrantz-tavlen, det er ønsketænkning, der er ingen kilder der peger i den retning.
Margrethe var 1438 gm Jørgen Lund, og de 'betalte' Lundsgård med gods i Süder Gosharde ('Sønder Gøs' hrd) som ligger på vestkysten (!) af Südschleswig rundt om byen Husum.
Så heraf kan vi - stadig med forsigtighed - tolke at Erik (Tandslet) havde Lundsgård i Angel og Tandsgård i Tandslet og gods omkring Husum. Disse tolkninger indebærer at Lund har giftet sig til Tandsgård før 1438, altså længe før de 1494 købte Stensgård i Tandslet sogn og by (Danmarks Kirker forveksler de to gårde, fordi Marquard II 1494 også køber en part i Tandsgård).

På skibets N-væg er der to ældre våbenskjolde fra 1300-tallet. Det venstre rødt med 3 spydspidser - se 'Herman Lagesens Slægt'. Det højre med 2 drikkehorn - tegnet i rød kontur evt andre farver er borte.

1358 medbeseglede en Knut Tukesson (Knud Tygesen) på Als, det samme brev som Herman Lagesen beseglede, Knut fører to liggende horn i skjoldet, spidserne mod sinister.

Med nogenlunde sikkerhed kan man tolke at antallet af horn er en brisering, ligesom spejlvendingen, så 2 horn med spidserne mod sinister = 3 horn med spidserne mod dexter = 'Tandslet-slægten' som havde Tandsgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Sønderborg a, s 1254: Tandslet K.
Kilde: NM Saxtorp: Danmarks Kalkmalerier. 3'udg 1986. S 263: Tandslet K.
Kilde: Danmarks Kirker, Sønderborg a, Tandslet Kirke s 383f og fig 13.
Kilde: DAA 1902: Lund. s 303.
Kilde: Tysk Wikipedia: Gut Lundsgaard.
Kilde: DAS I Nr 509. (Knut Tukesson).
Kilde: DRB/DD 1358 nr 132.
Kilde: Kalkmalerier.dk



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 1935 von Thienen

Vaaben von Thienen våben. Oprindeligt i sølv (hvidt) felt, senere i sort. Holsteinsk uradel, stamtavle kendt fra 1381, danske friherrer fra 1841. Linien lever endnu i Österreich som baron von Thienen-Adlerflücht.

Stamtavle i DAA 1935 s 87

Våben

Skjoldet delt; 1. felt 3 sorte ruder under hinanden i rødt.
Det er omvent: 3 røde ruder i sort.
Kilde: afbildningen på foregående side, Achen, Siebmachers Grosses Wappenbuch, Bd 19 Die Wappen des niederdeutschen Adels, kap 1 Schleswig-Holstein.
Bobé og hans helt specielle omhu og grundighed.

Den friherrelige linje

s 87-88 uden nr rd Johan von Thienen (-1381-1397- før 1411)
gm Anna NN (-1411-)

s 88 lin 2-3: Medvidne for Hartvig Breides Afstaaelsesbrev til sammes Svoger hr Erik Krummedige paa dennes Frues Andel i Ny Herred.

Hvis frue?
Hartwig er gift med Eriks søster Anne Krummedige.
Kilde: DAA 1900: Krummedige. S 226.
Kilde: DAA 1942: Breide. s 38.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 1900 Thott

Vaaben Thott våben, spejlvendte varianter er også set. Skånsk uradel, kendt i DK (-1283-1785), lever i Sverige som grever og friherrer. I DK lever kvindelinjen baron Reedtz-Thott. K: Achen, Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.

Stamtavle i DAA 1900 s 408
Rettelser i DAA 1901 s 566; 1906 s 500; 1911 s 573; 1915 s 605; 1923 s 552; 1931 s 158; 1934 s 277; 1935 s 144; 1937 s 174; 1940 s 169; 1944 s 108; 1947 s 103;

Oversigts-stamtavle: Thott

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle de danske personer, men ikke mange af de svenske.

Litteratur

Slægten Thott var stor og magtfuld, så der er skrevet meget om den:
    Åke Thott:
    Ätten Thott under medeltiden.
    1983. 208 s.
    (kan skaffes fra Statsbiblioteket).
Denne bog reviderer stamtavlen grundigt frem til ca 1550, sat i god historisk ramme. Men bogen tager ikke alle detaljer med fra DAA, og heller ikke de omfattende rettelser til DAA. Der er forarbejder i 3 artikler i PHT 1978, 1981, 1984, de er refereret i bogen. Gillingstam har en recension (anmeldelse) i det svenske Personhistorisk Tidskrift 1983 med vigtige bemærkninger.

    Äldre svenska frälsesläkter.
    Bd 1 (3 hæfter), bd 2 (2hæfter) 1957-2013.
    Red: Wernstedt, Möller, Gillingstam.
    Bd 1 s 270-95: Thott.
Her er Härlöv-grenen med Axelsønnernes gren - regnet fra deres farfar Peder Axelsen (Thott) (-1370- vist 1375) til Härlöv - behandlet med kildekritisk akkuratesse. Stamtavlen er skrevet senere end Åke Thotts bog. Her er en del nyt om de svenske. ÄSF barberer slægtebogsoplysninger uden kilde fra, og reviderer slægt og ægtefæller. Men tager ikke så mange detaljer med som DAA, så man må stadig læse DAA med rettelser OG Åke Thotts bog ved siden af (suk).

    Dansk Biografisk Leksikon
Behandler mange af slægtens medlemmer - herunder Axelsønnerne. Her trækkes linierne til tidens politik - som også i Ätten Thott.
På nettet: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon

Disse 3 værker og DAA bør altså bruges parallelt. Her får man så lejlighed til at sammenligne opstillingssystemer:
    - DAA bruger indrykningssystemet (Axelsønnerne er udbredt fra s 418 til s 431)
    - Ätten Thott bruger generationsvis opstilling
    - ÄSF bruger det svenske tabelsystem (Hans Åkesons tabel fylder 3 sider)
    - DBL har personerne alfabetisk.
Ret et pædagogisk eksempel.

Jeg refererer ikke alle ændringer som de 3 senere værker har til DAA, det ville være for omfattende. Så god arbejdslyst...

Håndskrifter

Det kgl bibl har en fyldig samling håndskrifter om slægten Thott. Se C Behrend.

Våben

Det våben der vises og bekrives i DAA har omvendte farver. Normaludgaven har rødt i 1' og 4' felt. Raneke og Åke Thott har gravet i sagen, og afgør at sådan er normalen, selvom omvendte farver forekommer som personlig variant (brisure). Slægtens nulevende linie og Reedtz-Thott fører da også normalvåbnet.
Kilde: Jan Raneke: Svenska medeltidsvapen. Bd 1-3. 1982-85. s 92-93: Thott.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske Adelsvåbener. En heraldisk nøgle. Politikens Forlag. København 1973.

Navnet

S 431 under Näs-liniens stamfar rd Tage Ottesen Thott nævnes, at han 1541 ikke brugte tilnavnet, men 1542 hed Tage Thott.
Det er nok taget i brug lidt tidligere, hans bror Erik Ottesen Thott (-1533) er begravet i Näs gl Kyrka, stenen er forvsundet, men blev aftegnet, på den står han som 'erig tot'.
Kilde: T de Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. 1777.
Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Näs.
Så det navn må være taget på kongens bud af 1526.
Det viser at slægten da har haft en levende tradition om at nedstamme fra Thord Aagesen Thaat (-1283-1301), siden de tager hans navn.

Stednavne

- Näs
hedder idag Trollenäs og ligger i Onsjö hrd i Skåne, lige NV f Eslöv, 20 km N f Lund.
- Alnarp
i Lomma s i Bara hrd ligger 10 km NNØ f Malmö. Den forveksles let med Ulfeldts Allarp i Asmundtorp s i Rönneberga hrd, lige Ø f Landskrona. Der er 30 km imellem.
- Eriksholm
hedder idag Trolleholm og ligger i Remmarlöv s i Onsjö hrd, 10 km NNV f Eslöv, 25 km Ø f Landskrona.
- Härlöv
ligger lige V f Kristianstad i NØ-Skåne, borgen Lillö eller Lillöhus ligger lige N for.
- Sjundeby eller Sjundby
ligger i Sjundeå s i Suomi/Finland, 30 km V f Helsinki/Helsingfors.
- Sjörup
i Ljunits hrd ligger 10 km V f Ystad,
- Skebo
(tidl: Skedebo) ligger i Ununge s i Närdinghundra hrd i Uppland, 100 km N f Stockholm

Slægtens linier

Thott er en stor slægt, men DAA opdeler den kun i få linier, så hovedgrenen fylder 21 sider. En oversigt over grene og linier ses i ovennævnte oversigts-stamtavle.

Hører Näs-grenen til slægten Thott? Dvs er Niels Kyrning (-1315-1354) en (Thott) eller ej?

Det er en diskussion som har kørt ½ århundrede, og det diskuteres stadig, om Näs-grenen og Härlöv-grenen skal være hver sin slægt med samme våben og (senere) samme navn. Der er ingen håndfaste beviser, så strengt kildekritisk må man sige 2 slægter. Men indicierne er stærke nok (efter min mening) til at regne dem som samme slægt.
Kilde: Steen Thomsen: Thott - een eller to slægter ? Er grenene til Näs og Härlöv samme slægt? Artikel på vej.

Indledningen

Lin 4-5: ... der skal have været Gjeldkær i Skåne ...
Skåne havde fra gammel tid en øverste embedsmand der sørgede for skatterne og kronens øvrige indtægter. Gæld betyder penge (ligeom tysk Geld), dvs kasserer. Titlen staves idag 'gældker' eller 'gælker'.

Stamtavlen

Personerne kommer herunder i DAAs rækkefølge. De er forsynet med henvisning til både DAA, Äldre svenska frälsesläkter [ÄSF] og Åke Thotts bog Ätten Thott... [ÄT]. Sidetal og numre er sat i [firkantede parenteser] i håb om bedre overskuelighed.

[DAA s 409 (uden nr, stamfar)] [ÄT s ...] rd Thord Aagesen Thott (-1283-1301) i Skåne

Er der kilder på at han havde Löddeköpinge ? Det ses ikke i:
Kilde: DRB.

Han medbeseglede 1288 Peder Vidarsens testamente,
men der er rejst tvivl om, om det vedhængende segl med korsdelt skjold og afbrækket omskrift nu er hans eller Peders.
Testamentet slutter: '... er herrerne Thord Aagesens og Dekanen Bendts segl tillige med mit eget og min søn Knuds hængt under dette brev'. Segl hænger normalt i samme rækkefølge, som deres ejermænd står i brevet. Det værkbrudne segl er just nr 1 og dekanens nr 2, mens 3 og 4 er borte. Dermed er der ikke meget grund til at betvivle at Thord var en Thott.
Kilde: Steen Thomsen: Hedder Thott Thott med rette ? Artikel på vej.

[DAA s 409 nr B.] [ÄT s ...] Aage Thordsen (Thott) ()

En Aage Thordsen er nævnt som skånsk væbner i 1302 i den såkaldte stormandsliste: kong Erik Menveds forlovere på et stort gældsbrev i Rostock. Efter ham står 'hans bror Niels Pedersen'. Hvis det er er hans yngre halvbror, bliver det kronologisk umuligt at han er en Thott, eftersom Tord Aagesen døde året forinden. Gillingstam fremhæver at i et offentligt brev bør 'bror' betyde bror, mens en enkeltperson godt kan kalde en svoger eller lignenede for bror.
Aage Thordsen (-1302-) er altså næppe en Thott, og dermed er Aage (Thott) en konstruktion.

[DAA s 409 nr 1.] [ÄT s 60-62 nr III 3 a] rd Niels Kyrning (Thott) (-1315-1354) til Löddeköpinge

Står i DAA som Aagesen.
Det er der ikke kilder på.

1327 var han en af 12 skånske riddere, der var opmænd i striden mellem ærkebispen og rd Jens Offesen (Neb) om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 445.

(DAA:) 1344 nævnes at han havde overladt gods til sin svoger Jens Benedictsen (Hollunger).
Det må være den oplysning, der gjorde Jenses hustru Juliane Aagesdatter til en Thott. Om hende se nedenfor s 431 nr 6.
Men Jens er stadig svoger - omend i bredere betydning: Hans hustru Juliane har en bror Niels Aagesen, som nok er rd N Aa (Hvide) til Eljaröd og Karsholm i Skåne og Anisse i N-Sjælland. Denne Niels og Niels Kyrning er gift med 2 søstre.

[DAA s 410 nr a.] [ÄT s 65-70 nr III 4 a] Jacob Nielsen Kyrning (Thott) (-1344-1361) ærkebiskop i Lund

(DBL2:) hans mor skal være Christine.
Hvis der ikke er kildebelæg for det, er det svært usikkert hvem moderen er. Jacobs bror Peder giver 1342 sjælegave for sin mor fru Edel, hvis det kan tolkes derhen at hun nylig er død, er hun jo også Jacobs mor, han er født omkring 1320.
Jacob synes at være jævnaldrende med eller yngre end broderen Peder.

[DAA s 410 nr b.] [ÄT s 70-72 nr III 4 b] Peder Nielsen Kyrning (Thott) (-1342-1366-1378?) til Löddeköpinge

(ÄT:) 1354 var han en af Alexander Jensen (Urne)s 6 blodsbeslægtede.
Alexander er ikke en Urne, hans slægt fører en vandret ørneklo.
Kilde: Raneke s 350: Alexander Jensens ätt.

[DAA s 410 nr c.] [ÄT s 72-73 nr III 4 c] Aage Nielsen (Thott) (-1350-1362-)

Synes at have været gm en datter af rd Stig Pedersen (Krognos) i Togstorp.
Fordi ?? Der er ikke noget gods der antyder det. Damen ses ikke i stamtavlen Krognos.
Stig Pedersen (K) var derimod gift med en Sophie, som var en Thott iflg deres ligsten (som Thiset har fejlfortolket), en datter ville være kusine til Aage Nielsen (Thott). Medmindre Sophie tilhørte en ellers ukendt gren af slægten. Se bemærkninger Krognos.

[DAA s 410-11 nr 1)] [ÄT] rd Stig Aagesen (Thott) (-1380-1412- før 1417) til Näs
g1m Ingeborg NN (-1406-)
g2m Anne? Ottesdatter (Markmand af Falster) ()

Stig indstiftede sjælemesser 1406, i ÄT funderes over om Ingeborg så er død.
Det fremgår ikke af brevet, hun står ikke som salig eller 'bone memoria'. Der skal holdes vigilier og messer på hendes dødsdag, men datoen nævnes ikke, så den er endnu ukendt.
Kilde: Danmarks Riges Breve på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/06-051.html

Gm Ingeborg Andersdatter (Panter).
Hun ses ikke i stamtavle Panter, og er ikke indføjet med en rettelse.
Kilde: DAA 1892: Panter, Anders er s 106-07.
Hun må være udnævnt til Andersdatter (Panter), fordi Stig i 1391 nævnes som 'gener' i et brev af Anders Pedersen (Panter):
I 1391 udstedte Anders Pedersen (Panter) et brev af en slags, her nævnes som 'gener' (svogre af en slags) Holger Jensen (Urup), Stig Pedersen (Krognos) og rd Stig Aagesen (Thott).
Men 'gener' betyder ikke kun svoger, det er en bred betegnelse. Ganske vist er HJ (Urup) Peders søstermand, men SP (Krognos) er Peders anden søsters svigersøn. Hvad Stig Aagesen (Thott) er, kan vi så kun gætte på.
Brevet er nævnt her og i stamtavler Krognos og Urup, men ikke Panter!    
Ingeborg var næppe en Panter, Anders (Panter) havde meget gods, der ses ikke noget nedarvet til Thott.

(ÄT:) Måske g2m en (Markmand) [af Falster]. Sophie Brahes slægtebog har Stig Eriksen (Thott) gift med Anne datter af Eiler Eriksen (Markmand) til Marker. Det underbygges af våbenanetavler for oldebarnet Tage Ottesen Thott (-1533-1562) til Trollenäs, Trolleholm mm og hans børn.
Den mest sandsynlige svigerfar er nok rd Otte Jensen (Markmand af Falster) (-1381-1397-) på Lolland.
Tipoldedatteren Lene Tagesdatter Thott har en broderet våbendug 1573 med sine 32 aner. Her er Markmanden gift med en dame med hjortegevir i skjoldet, og Otte Jensen var netop g2 med Margrethe Ovesdatter (Steeg [II]), med blåt gevir i guld felt.
Kilde: Artikel herom på vej.
Men uanset hvad, var Stig gift 2 gange, sønnen Anders (og vel også Stig Stigsen) var af andet ægteskab, se under Anders.

I ligprædiken over Stigs og markdamens tip-tip-oldebarn Tage Ottesen Thott (1580-1658) hedder hun Anne.
Kilde: Fabritius: Lene Thotts våbendug. Småstudier CA Jensen 65 år. 1943
Kilde: -> Winstrup: Ljgprædicken Thage Thott Ottesøn til Erichsholm. 1666.

(ÄT:) Om andre af Stig Aagesens børn skulle være 'från et hypotetiskt Markmand-ägtenskap är dock fåfängt at spekulera över'.
Et kronologisk overslag siger at Kirstine, Niels og Mette sandsynligvis er af første ægteskab.

Stig er under mistanke for at have en datter Edle Stigsdatter (-1401-) med Katarine Jensdatter (Skobe) (-1401-). Se bemærkninger Skobe.

[DAA s 411 nr a)] [ÄT s 106 nr IV 6 a] Kirstine Stigsdatter (Thott) (-1459-1466- senest 1482)
g1m Peder Nielsen (Hvide) (-1417-1439) af Araslöv
g2m rd Jens Andersen Grim (1400-1449- senest 1459) til Tosterup

1474 skødede hun noget gods til rd Johan Oxe. Broderen Anders, og søsterdatteren Mette Eriksdatter Ged medbeseglede.
Kilde: Det ses under broderen Anders.

Hendes arvinger var Anders Stigsen (Thott) og fru Mette til Gedsholm [Eriksdatter (Ged), datter af Mette Stigsdatter (Thott)], dvs hendes søskende. De to ses i retssag om arven 1482, så Kirsten er vel død kort før.
Kilde: Ses under broderen Anders.
Man må tro at Peder Nielsen (Thott) (søn af Jens/Niels den 4' i kuldet) eller hans datter Else også har arvet, men har holdt sig udenfor retssagen.

Kirstines anden mand Jens Grim er også nævnt 1449.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Has + Grim.

[DAA s 411 nr b)] [ÄT s 107 nr IV 6 b] Niels/Jens Stigsen (Thott) (-1421-1455- før 1475) til Trollenäs (Näs) og vist Alnarp
gm Margrethe Aagesdatter (Ulfeldt) (-1575-) til Allarp

Havde 1455 sag mod Tue Ged om dennes hustrus gods. Det er vel broderen Erik Ged, som var gift med Niels/Jenses søster Mette.
Næppe. Tues hustru er ikke kendt i stamtavlerne. Det gods de strides om er en eng i Ørstorp i Asmundtorp s, hvor Tues Rönneberga ligger. Eriks Gedsholm ligger 10 km længere mod N i Ekeby s.

Margrethe (Ulfeldt) arvede engang efter 1470 efter Stig Axelsen (Ulfeldt), hendes (halv)søster Berete fik en fjerdepart i Barsebäck, så det kan Margrethe også have fået.

Her blandes godserne Allarp og Alnarp sammen, der er 30 km imellem dem, se ovenfor.

[DAA s 411 nr (1] [ÄT s 110 nr IV 7 a] rd Peder Nielsen (Thott) (-1455-1484- før 1499) til Alnarp og Løjtved
g1m Ide Corfitzdatter Rønnow ()
g2m Kirsten Madsdatter (Saxtrup) (-1499-1500- senest 1508)

(ÄT:) 1466-67 høvedsmand på Lindholm.
I DAA er det 1466 og 1477, og under broderen Poul ses at Peder 1472 er skrevet af Lindholm.

1483 medbeseglede han som landsdommer et skøde fra Jens Bille til hans svoger Peder Lang.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1483 nr 5178.

[DAA s 411 nr (a] [ÄT s 114 nr IV 8 a] Eiler Pedersen (Thott) (-1488-1491-)

Ses også 1488 og 1491, også her skrevet til Alnarp.
Kilde: FSM: Alnarp.

[DAA s 411 nr (b] [ÄT s 114 nr IV 8 b] Berete Pedersdatter (Thott?) ()
gm rd Henrik Meinstorp (-1445-1497) til Valsø, landsdommer

Som Berete er placeret i Thott-tavlen, bliver hun et halvt århundrede yngre end sin mand. Henrik må være fra ca 1420 med lille margen, så bliver han ca 77 år. Beretes 'morfar' Corfitz Rønnow blev gift første gang 1447, så Berete kan tidligst være fra 1465 (hendes mor 17 år). Deres søn Otte Meinstorp besegler i 1484 og må så være over 18, dvs født senest 1466. Jeg tror altså ikke på at hun blev mor som 1-årig....
Vi kender ikke andre Peder (Thott) som Berete kan være datter af, men Peder et et meget almindeligt navn, så det er temmelig tvivlsomt om hun og hendes far hører til slægten.

[DAA s 411 nr (c] [ÄT s 114 nr IV 8 c] Else Pedersdatter (Thott) (-1502-1550) til Alnarp og Løjtved
g1m rd Claus Krummedige (-1488-1500)
g2m Thomes Nielsen (Lange) (-1499-1521) til Lydum

1546 ses hun i 2' skifte efter Hartvig Limbek til Nebbe og Vindum. Nebbe har han solgt til Erik Krummedige, nu er hans enke også død og hans søn Claus er sindssyg. Der har været holdt et skifte, men Else og hendes svigerdatter Cecilie Rosenkrantz har købt Clauses arvepart, og afholder andet skifte i Vejle 1546, hvor de holder på Nebbe, og lader efterkommerne Bruun overtage en part i Vindum foruden strøgods.
Kilde: Aktstykker til Danmarks indre Forhold. 1841. Bd 1 s 19.

[DAA s 411 nr (d] [ÄT s 114 nr IV 8 d] Mads Pedersen (Thott) (-1499-1504-)

Beseglede også 1499, 1499, 1500 (19 jan), og udstedte et brev 1504.

[DAA s 412 nr c)] [ÄT s 107 nr IV 6 c] Mette Stigsdatter (Thott) (- før 1482)
gm Erik Ged (-1431-1454-) til Gedsholm

(DAA:) G2 m rd Niels Jensen (Hvide) (-1416-1454-) til Hammar.
At Erik Ged var gift med en Mette Stigsdatter ses 1475 og 1478.
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid - Orter & Ätter. Bd G s 75.
Men begge d'herrer lever endnu i 1454, hvor alle 3 må være omkring eller over 60 år. Mette kan ihvertfald ikke vær mor til begges børn, som må være født før 1430. I stamtavle Galen er Niels Jensens hustru ukendt, det må hun stadig være.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 162-63.

[DAA s 412 nr d)] [ÄT s 107-08 nr IV 6 d] Anders Stigsen (Thott) (-1434-1496) til Trollenäs
g1m Ellen Thorkilsdatter Brahe ()
g2m Karen Jepsdatter (Rosensparre) (-1500)

Nævnt 1434.
Kilde: DAA, mangler i ÄT.

1456 deltog han i skiftet efter Thorkil Brahes enke Märethe Jönsdotter (første hustrus stedmor).
Kilde: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. 1894-1939. nr 627.

1459 var 'Anders Stigsen af Skåne' i Sverige og inddrev ved retten en omfattende arv til Stig Axelsen (Ulfeldt) (-1459-1467-) og hans søster Anne (-1459-). Der er 3 breve i Sverige om arven:
    SDHK-nummer 27450 dateret 11 aug 1459,
    SDHK-nummer 29632 dateret 18 aug 1473,
    SDHK-nummer 30109 dateret 13 aug 1476.
Kilde: Sveriges RA, database over middelalderbreve: Svenskt Diplomatarium HuvudKartotek (SDHK) på http://www.riksarkivet.se/sdhk
De to første breve blev fremlagt for domprovsten i Lund 26 apr 1475.
Kilde: Repertorium 1475 nr 3612.

Ved skiftet (udateret men efter 1470) efter Stig Axelsen (Ulfeldt) var Anders Stigsen værge for enken Sophie, dvs hendes nærmeste mandlige slægtning. Senere bliver han hendes eneste nævnte arving.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 407-08.
Når Anderses søskende og søskendebørn ikke arver, må de være halvsøskende, og slægtskabet mellem Anders og Sophie må gå gennem Anderses ukendte mor. Måske er hun også mor til Sophie, men slægtskabet kan også være fjernere.
Kilde: Artikel herom på vej.

1475 kaldes han kongens elskelige mand og tjener, men han ses ikke i Rigsrådet.
Kilde: FR Friis: Hist.efterr.om den danske Adelsfam. Rosensparre. 1872. (54 s).

1489 repræsenterede han sin datterdatter Cecilie Eskilsdatter (Annes datter) i et skifte efter hendes farmor.
Kilde: Repertorium 1489 nr 6582.

G1m Karen (Rosensparre) g2m Ellen (Brahe).
Ligstenen Näs Kyrka viser at Karen (Rosensparre) døde 1500 og Anders i 1496, så ægteskabet med Ellen (Brahe) var jo nok det første. Slægtebogslegenden om at hun blev bjergtaget må vel så flyttes til Ellen. Det er i hvert fald ikke nemt at forstå at den bjergtagne skal have fået en kristelig begravelse - endda inde i kirken...

[DAA s 413 nr (5] Erik Ottesen (Thott) (ca 1514-1533)

Angives død 4 jun 1533 på sit 19 år, men 9 nov s A solgte han endnu med sin bror en gård i Brødager til hr Aage Sparre.
Der stod på hans ligsten i Näs Kyrka, at 'erig tot' døde onsdag efter pinse 1533, så det må stå til troende.
Kilde: T de Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. Posthumt 1777.
Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Näs.
Kirken blev delvis nedrevet 1861, de gamle ligsten er borte.

[DAA s 413 nr (5] [ÄT s 114 nr IV 7 g] Ellen Andersdatter (Thott) ()
gm 'rige' Axel Saxtrup (-1448-1489-) til Halmstad og Vram

Ellen er mindst en snes år yngre end sin mand, og må være hans anden hustru. Den første var ikke Karen Markmand. Se Bemærkninger Saxtrup.
Ellen må så være den ældste i kuldet.

[DAA s 413 nr (6] [ÄT s 114 nr IV 7 h] Anne Andersdatter (Thott) (-1505-1520-) til Sånna
gm Eskild Lagesen (Gustav Matssons ätt) (-1460-1483- før 1505) til Tomarp

Skrevet til Sande i S. Asbo hrd.
Det er Sånna i Kvidinge s i S Åsbo hrd, 25 km ØNØ f Helsingborg.
Det ligner hendes enkesæde.

gm Eskild Lauridsen (Gjedde)
Hendes mand er Eskil Lagesen (Gustav Matssons ätt).
Han er ikke gift med Anne Pedersdatter Brahe (-1491-).
Se bemærkninger Sørum II

1505 bevidnede fru Anne på 'Quindinge' kirkestævne at skoven Domperne hørte under 'Thommerupgård' så længe hun boede der, både mens hendes mand Esche Lauridzen levede og efter.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10429.
Kvidinge s i S Åsbo hrd, her ligger Tomarp mellem Åstorp og Klippan, 20 km ØNØ f Helsingborg.

Under hendes bror Otte nr (3 ses at de 1520 stiftede sjælemesser i Malmö for deres bror rd Niels og deres forældre. Hun står som Ottes søster fru Anne Esge Lafvesens enke.

Dermed var det også hende og ikke Anne Brahe, der 1507 mageskiftede med kronen om gods i Halland.
Kilde: DAA 1950: Brahe nr 29.

[DAA s 413 nr e)] [ÄT s 110 nr IV 6 e] Gertrud Stigsdatter (Thott) ()
gm Axel Gødiksen (Gere) (-1484-1510-) til Kviinge, senere Ruuthsbo (Gundralöv)

Der er ingen årstal på Gertrud, men når Axel levede (-1484-1510-), så er Gertrud og Axel 2 generationer yngre end anført i stamtavlen. (Axels anden hustru var Anne (Sparre), hendes bror ærkebisp Aage Jepsen Sparre (-1540) stiftede sjælemesse for hende 1528).
Den Stig som Gertrud er datter af, er ukendt, han kunne evt være søn af Stig Stigsen (Thott) (ca 1415-) der døde ung. En anden teoretisk og kronologisk mulighed er Stig Pedersen (Hvide) (- før 1482) af Gladsax, som også døde ung.

[DAA s 413 nr f)] [ÄT s 110 nr IV 6 e] Stig Stigsen (Thott) (ca 1415-)

Når han er opkaldt Stig efter faderen, må han være født posthumt (efter faderens død) 1412-1417.
Og når broderen Anders havde en anden mor end de øvrige søskende, må hun også være mor til Stig.

Død ung.
Måske nåede han at få en søn Stig, der var far til Gertrud Stigsdatter () her lige ovenfor.

[DAA s 413 nr 2.] Tord Aagesen (Hvide?) (-1344-)

Se herunder under søsteren s 431 nr 6. Juliane (Hvide?) (-1344-)

Her begynder Härlöv-grenen med Axelsønnerne og Sjörup-Støvring-linien

Grenene har ikke egen overskrift i DAA, men
    Härlöv-grenen går fra s 413 nr 3. til s 431 nr f.
    Sjörup-Støvring-linien går fra s 413 nr b. til s 416 nr d)
    Axelsønnernes linie går fra s 418 nr a) til s 431 nr (5

[DAA s 413 nr 3.] [ÄSF tabel 3] [ÄT s 62-63 nr III 3 b] Axel (Absalon) Aagesen (Thott) (-1343-1356- før 1375) til Härlöv
gm Christense Pedersdatter (Wirtenberg) (-1356- før 1375)
g2m Gyde NN (- før 1375)

Hvem er nu Christense og hendes far Peder Wirtenberg?
Slægten Urup havde godset Ugerup 10 km S f Kristianstad, hvor Axels Härlöv ligger lige V f samme by. Urup har samme våben som slægten Bydelsbak, og de stammer måske begge fra Beutelsbach i Württemberg, hvor slægten von Würtemberg også førte et vædderhorn i skjoldet. Det er tænkeligt at Peder er i slægt med dem.

Anne Eilersdatter Rønnows våbenbog (i Karen Brahes bibliotek i LAO) har et våben for Christenze Wirtemberg på en af de sidste sider: kronet løve som holder en krumskæftet hellebard med alle 4 poter. Blåt felt, rød løve, guld hellebard og krone. Den løve er det norske rigsvåben - med kælenavnet 'den norske gyngehest' - omend i en farvevariant. Det har næppe noget med Wirtenberg at gøre.

Ang Christense henviser DAA (note 79) til 'Hr Oluf Axelsens Ahner'.
Hvad der menes er ikke klart, Oluf Axelsen (Thott) (-1414-1464) er en af Axelsønnerne og oldebarn til Christense. Han ligger begravet i Visby på Gotland. Hans ligsten havde eet våben.
Kilde: Abildgaard nr 795.

Axel er rimelivis g2 m Gyde NN, som før 1375 pantsatte Horbelev mm til Vicke Moltke.
Kilde: DRB 1375 nr 493.
Da har hun vel været enke.
1375 var de alle 3 døde, da svigersønnen Jens Holgersen (Urup) sælger det gods på Sjælland og Falster som hans Kristine har arvet efter dem, incl det pantsatte Horbelev.
Kilde: DRB 1375 nr 493.

Fik 1343 en gård i Haragerlille af Mogens Skåning (Galen) der kalder Axel sin 'gener.
Mogens Skåning (-1330-1347-) skriver sig da til 'Watnaløsæ'. Han ses i Galen-tavlen s 153, men indplaceringen på s 156 er kronologisk umulig.
Kilde: DAA 1893: Galen.
Kilde: Raneke SMV s 18 (bd III).
'Gener' betyder svoger eller svigersøn. Der kan ikke være Gyde som Mogens refererer til, da Axel endnu i 1356 er gift med Christense.

[DAA s 413 nr a.] [ÄSF tabel 2] [ÄT s 74 nr III 4 d] Aage Axelsen (Thott) (-1366-) klosterforstander i Ystad
gm Margrethe Jepsdatter (Hvide) (-1362-)

Aage er opført uden hustru.
De ses sammen i Galen-tavlen, men der er ingen breve bevaret hvor hun ses, så det må være en slægtebogs-oplysning.
Kilde: DAA 1893: 1893 Galen s 162.
Klosterforstanderen administrerede klosterets jordegods, stillingen svarede til en foged på et gods, som ejeren ikke selv driver. Den var ikke klerikal, så den forhindrer ham ikke i at være gift.

[DAA s 413 nr b.] [ÄT s 74 nr III 4 e] Jep Axelsen (Thott) (-1366-1405- før 1419) til Bollerup og Sjörup

Deltog 1387 i skiftet efter Aage Ingvarsen (Baad af Halland).
Aage Ingvarsen er en (Baad af Skåne).
Kilde: DAA 1884 Baad [af Halland]
Kilde: FSM B 422 Baad [af Skåne]

[DAA s 414 nr 1)] Axel Jepsen (senior) (Thott) (-1401-1407- før 1419) til Sjörup og Støvringgård

1405 var han medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

[DAA s 414 nr a)] Jep Axelsen (Thott) (-1419-1445-1451? senest 1459) til Støvringgård og Sjörup
gm Else Pedersdatter (Glob) (-1471-)
hun g2m Iver Andersen (Skiernov II) til Mejlgård

Gm Mette Nielsdatter (Munk).
Hun skulle være datter af rd Niels Munk [m bjælke] (-1441-1464) til Brusgård.
Kilde: DAA Munk (vinranke-, bjælke-) s 298.
Der er ingen kilder på Mette.
Hun ville være omkring 25 år yngre end Jep, han er kun lidt yngre end hendes far. Kronologien om 'deres' børn bliver stram, men ikke helt umulig.
Der ses ingen Munk'e omkring Jep eller Iver Andersen.
Mette Nielsdatter Munk må afvises som en slægtebogsfruenødløsning.
Hun erstattes af Else Pedersdatter (Glob), som 1471 skriver sig som mor til sønnen Axel. Else må også være mor til Axels søster Elne, de ses med samme værger i 1459.
Se bemærkninger Skiernov II, s 436 uden nr Iver ....

[DAA s 414 nr (1] [ÄT s 121 nr IV 7 i] Axel Jepsen (junior) (Thott) (-1472-1487- senest 1490) til Støvringgård

1472 skrev han sig til Støvringgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 782 Støvringgård.

1476 tog han lovhævd på Mejlgård på Djursland, men 1484 fraskrev han sig al ret til den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 933 Mejlgård.

1478 gav han en gård i 'Rogby' sammen med Else Pedersdatter, som kalder ham sin søn, til Mariager kloster.
1471 iflg Oxe- og Skiernov-tavlerne, kilden er Danske Magazin I VI 95, som er et 2 liniers referat i Mariager Klosters brevfortegnelse 1584.
'Rogby' står heri som 'Roggeby' det er Råby, sogneby i Gjerlev hrd, 20 km NØ f Randers ved fjordmundingen.
Axels mor Else Pedersdatter ses ovenfor under far og mor.
I stamtavle Oxe er hun blandet sammen med en Catharine Pedersdatter som skal være en Oxe. Det holder ikke. Se bemærkninger Oxe, 344 nr d.

Kare Holm lå i Randers Fjord men er nu inddæmmet. Han solgte den 1477 til Lage Brock.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 827 Kare Holm.

[DAA s 415 nr (2] [ÄT s 121 nr IV 7 k] Elne Jepsdatter (Thott) (-1470-) til Trudsholm og Støvringgård
gm Jørgen Krumpen (-1464-1481- før 1521)

Elne medbeseglede 1470, da Jørgen solgte hendes skånske arvegods til rd Johan Oxe.

[DAA s 415 nr 2)] [ÄT s 118 nr IV 5 c] Bonde Due Jepsen (Thott) (-1414-1439- før 1457) til Krageholm og Brödåkra

(ÄT:) Levede 16 sep 1439.
Kilde: DAA har 16 dec.

[DAA s 416 nr b)] [ÄT s 120 nr IV 6 k] Berete Bondesdatter (Thott) (- 1474)
g1m Peder Brahe (-1439-1441-) til Vittskövle
g2m Vollert van Knope (Knob) (-1435-1452) til Gyllebo
g3m Johan Oxe (-1444-1490/91) til Torsjö

1452 pantsatte hun gods i Grønholt til Lydike Jensen (Stiernemaane).
Kilde: DAA 1921: Stiernemaane.

Berete død 26 jul 1474.
Kilde: DBL2 under Johan Oxe.

Arvesagerne efter hende ses under sønnen Axel Brahe, se bemærkninger Brahe.

Hendes tredje mand Johan Oxe er svoger til den anden. Vollert havde været g1m Johans søster Anne, det er svogerskab i 1'grad efter katolsk regnestok, og det var strengt forbudt. Jeg tror ikke der kunne købes en pavelig tilladelse til så nært svogerskab.
Vi har tilladelser i DAA 2015-17 s 655 ff, men de begynder 1455, og da er Berete og Johan nok lige blevet gift. Der er vist ikke bevaret tidligere tilladelser i Vatikanets arkiv.
På den anden side har vi en udvidet våben-anetavle for Beretes søn Axel Brahe (-1487), den er kalkmalet på væggen i Tosterup Kyrka. Her ses Vollert med Knob-våben, og der er ogaså et Oxe-våben uden navn, så begge Axels stedfædre er vist på væggen.
Steen Thomsen: Våbenvæggen i Tosterup Kyrka - en omtolkning. Hefte el artikel undervejs.

[DAA s 416 nr c)] Marine Bondesdatter (Thott) (-1447- før 1470)
gm rd Knud Truidsen (Has) (-1445-1487-) til Örtofta

Kilde: Ulsig mener at hun deltog i skiftet 1470 efter sine forældre.
Der står hun som Knuds hustru Marine hvis sjæl Gud nåde. Så hun er død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2770.

[DAA s 416 nr d)] Margrethe Bondesdatter (Thott?) (-1489-)
gm Otte Torbjörnsen (Otte Torbjörnsens ätt) (-1460-1475) til Varnhem

Hun er anført med spørgsmålstegn, og er næppe en Thott. Der kendes ikke noget skånsk arvegods. Otte skrives til Varnhem i Valle hrd i Västergötland, nær Skara og Hornborgasjön, 120 km NØ f Göteborg.
Kilde: Raneke s 659: Otte Torbjörnsens ätt.

[DAA s 416 nr c.] [ÄT s (76) nr III 4 f] Bjørn Axelsen (Thott) ()

Mangler i Ätten Thott s 76, men ses i oversigten s 59.

Han døde ung.
Kilde: DAA.

[DAA s 416 nr e.] [ÄT s 76 nr III 4 h] Peder Axelsen (junior) (Thott) (-1370-75) til Björnholm

Björnholm lå måske i V Göinge hrd.
En anden mulighed er det Björnhult, som Peder Holgersen (Urup) pantsatte 1357 til rd Jens Truidsen (Hvide) af Araslöv. Det lå vist nær Skepparslöf i Köpinge s i Gärds hrd.

[DAA s 416 nr 1)] [ÄT s 124 nr IV 5 d] Christine Pedersdatter (Thott) (-1395-) til Ellinge
g1m Jep Muus (Drefeld) (-1377-1394)
g2m Mogens (Magnus) Munk (-1394-1410) til Boller

'Høvby'
Læs: Hyby i Bara hrd.

Jep Muus (Drefeld) har biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
Kilde: DBL2
Mere om ham nedenfor: s 452.

1396 foretog hun - ved sin bror Axel - et mageskifte om skånsk gods med Mogens. Så da er de ikke gift endnu.
Kilde: DAA s 116.

1396 udstedte hun et pantebrev til sin svoger Niels Svendsen (Sparre), broderen Axel medbeseglede.
Kilde: DAA s 117.

[DAA s 416-18 nr 2)] [ÄSF tabel 4] [ÄT s 127-29 nr IV 5 3] rd Axel Pedersen (Thott) (-1390-1446/47) til Härlöv
g1m Cathrine (Margrethe ?) Axelsdatter (Krognos) (-1409- før 1415)

En del detaljer i DAA er ikke med i Ätten Thott.

Axel skulle være g1 m Kirstine Jacobsdatter (Stalder).
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 272.
Det var han næppe. Se bemærkninger Krognos.

Der er kilde på at første hustru hed Cathrine, men det ligner nu en forveksling med hendes mor. Margrethe - som må komme fra danske slægtebøger - ville være en regelret opkaldelse efter hendes farmor.
Kilde: DAA 1893: Krognos. s 272.
Kilde: Ätten Thott, ÄSF, DBL.

1405 var han medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Svogeren Mogens munk [m bjælke] er der også.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.

(DAA:) Købte 1417 part i Vallø af Anders Jacobsen (Stygge).
Anders er en (Hvide).
Kilde: DAA 1893: Galen. s 165-66.

(DAA:) 1421 holdt han skifte efter sine svigerforældre Axel Keldsen (Krognos) og Catharina Eriksdatter (Puke). Her deltog rd Oluf Stigsen.
Oluf er hans svigersøn 'rige' Oluf Stigsen (Krognos).

I samme skifte deltager:
Fru Merete Truidsdatter på hendes børn hr Axels sønnebørns vegne.
Der er nu kun 1 barn.
Kilde: Repertorium 1421 nr 5943.
Hverken Merete eller barnet eller den afdøde Axelsøn er optaget i DAA (se nedenfor).

(DAA:) Førte 1426 processen om det bekendte sandbarn.
Bekendte?
Se bemærkninger Bjørn.

(DAA:) Begravet i Gammelby Kirke.
Uvist hvor den lå. ÄSF har ham begravet i Varberg.

Her begynder Axelsønnerne

De har ikke egen overskrift i DAA.

[DAA s 418-19 nr b)] [ÄSF tabel 5] [ÄT s 131-34 nr IV 6 n] rd Oluf Axelsen (Thott) (-1414-1464) til Vallø, marsk
g1m Karen Jensdatter Falk ()

1419 skifter faderen på hans vegne om Vallø med Olufs svoger Henning IV Podebusk, så da er Oluf og Karen gift.

Lensmand på Ålholm 1445-48.
Måske endda før, skødet mellem ham og broderen Aage om det mødrende arvegods er undertegnet 1440 på 'Aaleholm'. Afskriften er måske fejldateret, eftersom to medbeseglere er riddere, men først blev det 1441/42. Forrige lensmand ses 1440.
Kilde: Repertorium 1440 nr 7136.

[DAA s 419-20 nr (1] [ÄSF tabel 5] [ÄT s 155-56 nr IV 7 l] Birgitte Olufsdatter (senia) (Thott) (-1446-1498-) svindlerske til Hammersta og Vallø
gm Erengisle Nilsson (junior) (Hammersta) (-1428-1469)

gm Erengisle (Natt och Dag)
Han er ikke en Natt och Dag, men af 'Hammersta-ätten'.
Kilde: ÄSF.
Kilde: Raneke: s 23 'Hammersta-ätten'

Erengisle g1m Märete Håkansdotter Top
Hun er ikke en Top, men af den lille 'Arnold Lavrinssons ätt' med to bjørnelabber i skjoldet.
Kilde: ÄSF
Kilde: Raneke s 262: Arnold Lavrinssons ätt.

[DAA s 420 nr (3] [ÄSF tabel 5] [ÄT s 157 nr IV 7 n] Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) (-ca 1484-1528)
gm rd Niels Eriksen (Rosenkrantz) (1486-1516) til Bjørnholm og Skjern

Hendes slægtning Niels Clausen bisp i Århus testamenterede hende 1520 en Ryegård. Måske Ryegård i Rye s nær Roskilde, måske Ryomgård på Djursland. Birgitte og Niels har nemlig skænket hvælvingerne i Marie Magdalene Kirke på Djursland, Ryomgårds sognekirke - eller i det mindste kalkmalerierne i dem. Første kendte ejer af Ryomgård er deres datterdatters datterdatter Berete (Birgitte) Eriksdatter Rosenkrantz (-1576-1610-) gm Mogens Juel (1548-1605) til Strandet og Pallisbjerg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københ a, s 1157-58: Ryegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 876-7: Marie Magdalene K.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 878: Ryomgård.

[DAA s 420-21 nr c)] [ÄSF tabel 6] [ÄT s 134-37 nr IV 6 o] Aage Axelsen (Thott) (-1421-1477) til Hjuleberg og Fröllinge

Købte 1439 Fröllinge i Halland. Den ligger i Getinge s Halmstad hrd. Hovedgården Dal fulgte med. Den blev i slægten i 4 generationer til Vibeke Corfitzdatter Thott (-1669).
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (Danske Slotte og Herregårde bd 18-19): Fröllinge.

[DAA s 421-22 nr (2] [ÄSF tabel 7] [ÄT s 157-58 nr IV 7 q] rd Erik Aagesen (Thott) (-1456-1494)
gm Beate Evertsdatter Moltke () til Bavelse

(DAA:) g2m Sidsel Daa.
Hun ses ikke i Daa-tavlen, ÄSF har ikke fundet belæg for hende.
Kilde: DAA 1944: Daa.

[DAA s 422 nr (b] [ÄSF Tabel 7] [ÄT s 165 nr IV 8 j] Evert Eriksen (Thott) (-1483-1500- vel før 1507) til Bavelse
gm Margrethe Eriksdatter (Bølle) (-1507-1509-) hofmesterinde

Evert ses 1483.
Kilde: ÄSF
(ÄSF:) Evert død 1500, med henvisning til Løffler: gravsten.
Stenen har kun eet dødsår: anno domini MD[tom plads], resten af årstallet er ikke indhugget. De levede altså begge i 1500.
Kilde: Abildgaard nr 557.

Evert var Århus-bispens foged/lensmand på Isgård på Mols. Bispen er Margrethes farbror Eiler Maden (Bølle). Det er vel derfor de har ligsten i Århus Domkirke. Margrethe var hofmesterinde efter Everts død, og ses i hofregnskaber 1507-09.
Kilde: Thiset i Personalhist.Tidsskr.1907 fra Jytte Gyldenstiernes slægtebog.

[DAA s 422 nr (d] [ÄSF tabel 7] [ÄT s 167 nr IV 8 l] Kirsten / Christine Eriksdotter (Thott) (-1489- vist 1502)
gm rd Sten Kristiernsson (Oxenstierna) (-1516) til Salsta i Sverige

Sten g2 1500 m Pernille Clausdatter Sparre.
Pernille Nielsdatter (Sparre) (-1550). De er gift enten 24 aug 1502 el 30 aug 1503.
Kilde: ÄSF

[DAA Savnes s 422 nr (e] [ÄSF tabel 7] Berta (Beate) Eriksdotter (Thott) (-1491-)
gm Arvid Davidsson (Oxenstierna) (-1491-1495-) i Östergötland i Sverige

Hun kendes ikke i DAA.
Han gav hende morgengave 27 okt 1491.
Hans hovedgård kendes ikke - hvis han havde en.
Kilde: ÄSF.

[DAA s 422 nr (3] [ÄSF tabel 11] [ÄT s 158 nr IV 7 r] Hans Aakesson (Thott) (-1463-1491) til Bjurum
gm Kirsten Eriksdatter (Gyllenstierna) (-1496- før 1514)

(ÄSF:) Sidst i tabellen introduceres en mulig ekstra datter som skal have overlevet moderen Kirsten og broderen Laurens, da arven på et tidspunkt er blevet delt i 6 lodder.
Regnestykket er ikke anført men må være: En broderpart til Laurens (2 lodder), en lod til hver af de kendte 3 søstre og en til den ukendte, ialt 6.
Imidlertid skifter de kendte 3 søstre efter broderen Laurens i 1514, og da er hverken moderen/enken Kirsten eller en ukendt søster med: Den arv bliver delt i 3 lodder. Så den ukendte må være død efter moderen men FØR Laurens, og der må være skiftet efter hende før Laurenses skifte.
Og Kirsten må være død noget tidligere.

[DAA s 423 nr (b] [ÄSF tabel 11] [ÄT s 158 u faderen] Laurens Hansson (Thott) (- før 1514) i Västergötland

I DAA står han som Erik.

Skifte efter ham blev holdt 20 jan 1514, og der var gods i Västergötland.
Kilde: ÄSF.

[DAA s 423 nr (d] [ÄSF tabel 11] [ÄT s 171-72 nr IV 8 o] Anna 'den finske' Hansdotter (Thott) (-1549) til Bjurum og Åkerö
g1 1498 m rd Henrik Eriksson Bidz (-1505/06) i Finland
g2 ca 1511 m Clement Hogenskild (- kort efter 1512)
g3 1514 m Jöns Laurensson (Bölja från Västbo) (- 1519) til Ljusfors

G 8 sep 1495 m Henrik Bidz.
Hans morgengavebrev er dateret 10 sep - men 1498.

Gift 2 med den Hans Nielsen Skeel (Dyre).
Den HNS(D) der ses gift med hende på s 162 i stamtavle Dyre, var et lille barn da hun blev enke første gang. Se Bemærkninger Dyre. Han er ikke nævnt i ÄSF.
Kilde: DAA 1891 Dyre s 162 nr 2)

Gift 3 med en Sten Finne.
Næppe, der er ikke plads i rækken. Hans navn peger også på at han er en slægtebogskonstruktion.
Hverken Hans eller Sten er nævnt i ÄSF.

[DAA s 423 nr (4] [ÄSF Tabel 12] [ÄT s 159 nr IV 7 s] Jöran Åkesson (Thott) (-1471-1489-) til Tidö
gm Bengta Simonsdotter (Körning) (-1491- senest 1504)

Bengta er en Körning (I), ikke en Kyrning.
Kilde: Raneke: Körning (I).

I ÄSF ses ikke at Jöran 1489 holdt skifte (på vegne af sine stedbørn) med fru Birgitte Olufsdatter (Thott) til Hammersta (hans kusine).
Kilde: DAA
Stedbørnene må være fra Bengtas første mand Erengisle Gädda (-1440-1475), som var g1 med Birgitta Erengisladotter (Hammersta), hvis stedmor var Birgitte.
Kilde: Raneke: Gädda, Hammersta.

[DAA 2 424 nr (6] [ÄT s 159 nr IV 7 u] Jens Aagesen (Thott) (-før 1477)

Ses ikke i ÄSF. Er han identisk med broderen Jöran (Jørgen)?

[DAA 2 424 nr (7] [ÄSF Tabel 15] [ÄT s ca 159 nr IV 7 v] Claus Aagesen (Thott) (-1476-1499- senest 1506)

1515 beder Sten Sture d.y om, at han og Tønne Eriksen (Thott) tager sig af arven efter Claus Aagesen (Thott).
Kilde: http://www.riksarkivet.se/default.aspx?id=2453&refid=8005 SDHK-nr 37668

[DAA s 424 nr (c] [ÄSF tabel 15] [ÄT s 173 nr IV 8 t] Margrethe Clausdatter (Thott) (-1536-1559-)
g1m Laurens Nielsen Rosengiedde (-1536-1543-) til Trottaberg
g2m Severin Jensen (-1559-) til Bårarp

(DAA:) gift med Laurens eller Søren.
Både - og.
Laurens blev adlet 1536 efter deres vielse.
Uvist om Severin var adelig.
Begge godser ligger i Halland.

[DAA s 424-25 nr (8] [ÄSF tabel 6] [ÄT s 160-61 nr IV 7 x] Ingeborg Åkedotter (Thott) (-1464-1507)
gm rd Sten Sture (senior) (ca 1447-1503) rigsforstander i Sverige

1466 friede rd Gustav Karlsson til hende.
Han er en (Gumsehuvud) og blev gift med Ingeborg Philipsdotter (Thott).
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 338: Gumsehuvud.
Kilde: DAA Thott s 429.

[DAA s 425 nr (10] [ÄSF tabel 20] [ÄT s 161 nr IV 7 z] Agnete Aages?datter (Thott) ()
trolovet med rd Sten Sture (senior) (ca 1447-1503) rigsforstander

I ÄSF er hun ikke datter af Aage, men af halvbroderen Iver.
Se nedenfor.

[DAA s 425 nr f)] [ÄT s 125 nr IV 6 r] Karen Axelsdatter(Thott) ()

Ikke medtaget i ÄSF.

[DAA savnes s 425 nr g)+] [ÄSF tabel 4] NN Axelsen (Thott) (- før 1421)
gm Merete Truidsdatter (Has?) (-1421-)
og deres barn NN (Thott) (-1421- vel før 1440)

Ses i ÄSF s 273 som første barn.
Ved skiftet 1421 efter Cathrine (Margrethe) Axelsdatter (Krognos) optræder Merete Truidsdatter som arving, manden er død men deres barn lever. Hun kunne være datter af rd Truid Has (-1372-1437) til Örtofta.
Kilde: Repertorium 1421 nr 5943.

Barnet er ikke medbesegler eller repræsenteret i 1440 (eller kort efter) da farbrødrene Oluf og Aage Axelsønner handler deres mødrendearv, her er ellers næsten alle søskende repræsenteret som medbeseglere. Så da må han/hun vel være død.

[DAA s 425-26 nr h)] [ÄSF tabel 19] [ÄT s 138-41 nr IV 6 t] Erik Axelsen (Thott) (ca 1417-1481) til Lagnö
g2m Elin Gustafsdotter (Sture m sjöblad) (-1458-1494- før 1496)

Iflg DAA var deres bryllup 28 mar 1456 i Strängnäs, og hans morgengavebrev samme år med kildehenvisning til dansk RA.
I ÄSF er de gift allerede før 12 jun 1455.
Jeg har ikke set DAAs kilde, men det lyder troværdigt. Mon ÄSF har set den efter? De kan jo gerne have været trolovet i 1455.

[DAA Savnes s 426 nr (1] [ÄSF tabel 19] [ÄT Savnes] Oluf Eriksen (Thott) ()

Erik Axelsen (Thott) havde en søn Oluf, som døde ung. Uvist om moderen var Bengta eller Elin.
Havde han været søn af Elin, burde han være opkaldt efter hendes første mand Knut Stensson (Bielke) (-1451). Så jeg stemmer på Bengta.

[DAA s 426-28 nr i)] [ÄSF tabel 20] [ÄT s 142-52 nr IV 6 u] rd Iver Axelsen (Thott) (ca 1420-1487) til Härlöv og Lillö
g3m Magdalena Karlsdatter Bonde (-1495)

(DAA:) Deltog 1459 i arvetrætten efter rd Kjeld Axelsen.
Den refererer jeg under modparten rd Erik Eriksen (Løvenbalk) (-1447-1499-) til Aunsbjerg. Se bemærkninger Løvenbalk.

(ÄSF:) Svigermor 1: Beate Eriksdatter Krummedige.
Hun plejer at hedde Lisbeth/Elisabeth.
Kilde: DAA 1900: Krummedige. s 237.
Kilde: Raneke: Laxmand og Krummedige.

(DAA:) viet til Magdalena 22 sep 1466.
21 sep.
Kilde: ÄSF

Iver og Magdalena var beslægtet i 3´led og havde derfor pavelig vielsestilladelse dateret 5 okt 1465.
P Sjögren: Släkten Trolles historia intill år 1505. 1944. s 165.
Hans mormors far = hendes farfars far = Tord Röriksson Bonde (-1374-1417) til Penningby.
Svenskt Biografiskt Lexikon. u slægt Bonde.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 552-53: Bonde.

[DAA: Savnes s 428 nr (4+] [ÄSF tabel 20] [ÄT Savnes] Agnete Iversdatter (Thott) (- før 1466)

Efter ÄSF var Agnete ikke datter af Aage Axelsen, men af halvbroderen Iver Axelsen (Thott) (ca 1420-1487) i første ægteskab med Margrethe Poulsdatter Laxmand.
Agnete var trolovet med senere rigsforstander Sten Sture (senior). Hun døde, han giftede sig med kusinen Ingeborg Åkedotter (Thott).

[DAA: s 429-30 nr m)] [ÄSF tabel 22] [ÄT et sted] rd Laurens Axelsen (Thott) (-1447-1483) til Næsbyholm på Sjælland, Årsta i Sverige mm, lensmand
g1m Karen Jonsdatter (-1468)
g2m Karen Eriksdatter Nipertz (-1476-1487-)

G1m Karen Jonsdatter (Viffert).
Karen er næppe en Viffert.
Se bemærkninger Viffert, under s 451 nr 1) Karen.

[DAA s 430 (uden nr)] [ÄSF tabel 23] [ÄT s 174 nr IV 8 v] Karen Axelsdatter (Thott) (-1558)
g1m Ivar Månsson (Liljeörn) (-1524-1542/44) til Stromsta og Edeby
g2m Hans Claesson (Bielkenstierna) (-1566) til Wendelsjö og Årsta

(DAA:) Hans g2m Ingeborg Åkesdotter (Natt och Dag)
Det ses ikke i ÄSF eller ÄT eller Elgenstierna, så hun må udgå.
Kilde: Elgenstierna: Den instroducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36: Bielkenstierna.

[DAA s 431 nr f.] [ÄSF ej med] [ÄT ej med] Kristine (Kirsten) Axelsdatter (Thott) (-1378)
gm Jens Holgersen (Urup) (-1377-1392) til Ugerup

Mangler i Ätten Thott på s 76 og i oversigten s 59.

Nævnt 1375 da Jens solgte arvegods efter hendes forældre til Peder Axelsen (Thott) af Härlöv (hendes bror). Godset lå på Sjælland og Falster og er uspecificeret, undtagen Horbelev mm på Falster som fru Gyde havde sat i pant hos rd Vicke Moltke.
Kilde: DRB 1375 nr 493.
Det er rd Vicke Moltke (-1354-1371-) til Møn.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke. Da. middelalder linje nr XVIII-12.
Fru Gyde er ukendt, men er vel Axels sidste hustru og mor/stedmor til Kirsten.

Kristine døde 'MCCC LXXVIII diebus rogacionis' dvs Dom Rogate 1378. Ifølge deres fælles ligsten i Ystad Grøbrødre.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 1.

Hovedgrenen 2

Dette er ikke en overskrift i DAA, men vi er færdige med både Axelsønnerne og Härlöv-grenen på s 431, før nr 4. her Ulf Aagesen.

[DAA s 431 nr 6.] [ÄT s 45] Juliane Aagesdatter (Hvide?) (-1344-)
gm Jens Benedictsen (Hollunger) (-1344-) af Bromma i Skåne
og hendes bror Tord Aagesen (Hvide?) (-1344-)

Alle tre kendes kun fra eet brev 1344, hvor Jens og Juliane sælger gods i Helsinge s i Holbo hrd i Nordsjælland til en Mogens Pedersen. Det er hendes arvegods plus noget de har fra hendes bror Niels Aagesen. Det besegles af hendes bror Tord Aagesen, Ingemar Karlsen af Bjärsjöholm, og to andre.
Kilde: DRB 1344 nr 87.
Jens Bendtsens segl med 3 hjul er bevaret.
Ingemar Karlsens segl er aftegnet, skjoldet er firdelt (kvadreret), men han kan ikke indplaceres i stamtavlen Thott.
Øvrige segl ikke bevaret.

Der er kun få kendte godsejere i Nordsjælland i 1300-tallet, een af dem er rd Niels Aagesen (Hvide) (-1336-1366- før 1397) til Eljaröd og Karsholm i Ø-Skåne. 1366 skødede han Annisse Hovgård og alt sit gods på Sjælland til kong Valdemar Atterdag. Anisse ligger 5 km S f Helsinge, også i Holbo hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a, s 184 Annisse Hovgård.
Det er meget sandsynligt at han er den bror, de har godset fra.
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 45.
Han er imidlertid skrevet ud af Hvide-slægten i den nye stamtavle.
Kilde: DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide.

I ÄT nævnt på s 45 med henvisning til Bilag 1, hvor jeg ikke kan se dem.

Jens Benedictsen (Hollunger) er nævnt samme år som 'svoger' til rd Niels Kyrning (Thott), se ovenfor: s 409 nr 1.

s 431 nr 7. Lucie Aagesdatter (Thott) - usikker
gm Anders Bing (-1360?-) til Smedstorp - usikker

Der er ingen kilder på dem, så de er ganske tvivlsomme.
Se bemærkninger Bing I, s 82, hvor han står som 'rige Anders Bing' og 'angives at have levet 1360'.

Savnes: Sophie (Thott) ()
gm Stig Pedersen (Krognos) (-1327-1353) til Tågarp (Togæthorp)

Stigs hustru Sophie må være en Thott efter hans forsvundne men aftegnede ligsten.
Som stamtavlen ser ud, må hun være datter af Aage Thordsen (Thott) (), dvs søster til rd Niels Kyrning (Thott), som medbeseglede da Stig 1348 stiftede sjælemesser i Lund Domkirke.
Se bemærkninger Krognos.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./lund22.htm

Savnes: Lisbeth Aagesdatter (Thott) ()
gm Valdemar Sappi (-1351-1365-) til Ørnsholm

Hun kendes kun fra slægtebøger, og Valdemar efterlod sig ingen børn. Til gengæld passer hun pænt kronologisk som søster til Niels Kyrning (Thott) (-1315-1354), Axel (Absalon) Aagesen (Thott) (-1343-1356-) mfl.

Näs-linien

[DAA s 431 (uden nr)] Tage Ottesen Thott (-1533-1562) til Trollenäs, Sireköpinge mm
gm Else Holgersdatter Ulfstand (-1573)

Havde desuden sammen med sin søster Tale Rörum Len...
Der er ingen søster Tale på s 413. Han har en datter Thale på s 438, men det er ikke nævnt under hende. Han har en svigerinde Thale Ulfstand (-1604) til Skabersjö så Stenholt så Bosjö Kloster. Under sønnen Otte (s 432) ses at Otte arvede Rörum Len fra sin mor og moster, som vel er Thale Ulfstand.

[DAA s 432 (uden nr)] Tage Ottesen Thott (1580-1658) til Trollenäs mmm

På s 437 indskydes mellem nr 5) Breide og nr 6) Ove: 'af 3. ægteskab:'

[DAA s 434 nr d)] Jytte Ottesdatter Thott (1644-1707) til Högestad og Baldringe mm
gm Jørgen friherre Krabbe (1633-1678) til Krageholm

Jytte født 1644 og død 1707 på Baldringe. Efter mandens død boede hun på Högestad, her skal hun af sorg have ladet de vinduer tilmure, som vendte mod Krageholm.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] Nr II-35.

[DAA 435 nr (3] Oluf Holgersen Thott (1676-1759) til Boddum Bisgård
gm Anne Christiansdatter Lindenov (1679-1760)

1708 arvede han 5.943 rdl efter sin mor, herunder Boddum Bisgård.
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/
-> Dueholm mfl amter skifteprotokol 90.

1710 fik de som barnløse kgl konfirmation på deres testamente:
Den lægstlevende skulle sidde i uskiftet bo,
ved evt nyt ægteskab skal afdødes arvinger have 200 rdl.
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/
-> RA: Jyske registre 23.511 sag nr 56.

[DAA 435 nr (4] Dorte Holgersdatter Thott (1677-1760) klosterfrøken

1708 arvede hun 2972 rdl efter sin mor.
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/
-> Dueholm mfl amter skifteprotokol 90.

[DAA s 437 nr 6)] Ove Tagesen Thott (1626-1666) til Skabersjö, Irup mm
gm Margrethe Frederiksdatter Rantzau til Markie (ca 1635-1698)
hun g2m Enevold Parsberg (-1647-1680) til Jernit

1688 skødede Margrethe Eskilstrup til sin søn Frederik.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 785: Eskilstrup.

[DAA s 437 nr (3] Jørgen Krabbe Thott (1687- ca 1714) kaptajn til Eskildstrup

Begravet 29 sep 1714 i Rendsburg.
Ikke desto mindre blev han kaptajn i Prins Georgs Regiment 8 nov 1715. Måske skyldes det blot at hans død ikke var rapporteret? Efterfølgeren blev i hvert fald ansat 14 feb 1716.
Kilde: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.

[DAA s 438 nr 2.] Thale Thott (-1611)
g1m rd Arild Urup (1528-1587) til Ugerup
g2m Gert Rantzau (1558-1627) til Breitenburg, statholder
han g2m Dorthe Brockdorff (-1629)

Arild var ridder.

Arild bortførte hende fra den fædrende gård Eriksholm i Skåne (nu: Trolleholm) med slægtens velsignelse! Det er der en folkevise om, og det er beskrevet i slægtebøgerne. Hun ville ikke giftes med ham, men de enedes vist godt nok derefter.

Thale er begravet i Itzehoe.

Gerts 2' hustru Dorthe Brockdorff er Ditlevsdatter og begravet 30 dec 1629 på Gjesinggård (nu: Løvenholm).

Både Arild og Gert står i DBL.
Kilde: DBL2 under Arild Urup og Gert Rantzau.

[DAA s 438 nr 4.] Lene Thott (-1573-1599) til Osbyholm
gm Henrik Brahe (-1565-1587) til Vittskövle

Til deres bryllup blev der broderet en dug med våben for hendes 32 aner. Den findes nu i Statens Historiska Museum i Stockholm.
Kilde: DAA 1953: Rotfeld-Dugen i Stockholm.
Kilde: -> Småstudier tilegnet Christian Axel Jensen ... 65. 1943.

1696 (19 nov) købte hun Osby (senere Osbyholm) i skåne af Søren Axelsen Baden (-1579-1606-).
Mats Olsson, Sten Skansjö och Kerstin Sundberg: Gods och bönder. 2006. s 132.

[DAA s 439 nr c.] Else Thott () til Skovsgård og Bonderup
g1m Hans Hansen Lindenov (-1585-1620) til Ørslev Kloster
g2m Corfitz Ulfeldt (-1613-1644) til Selsø og Krogsdal

G1 ca 24 jun 1603 på Hammershus.
Kilde: DAA 1902: Lindenov. s 287.

G2 før 1631.
Det år solgte hun og Corfitz Bonderup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 409: Bonderup.

Levede 1648, men var død 1652.
Ses under søsteren Margrethe.

Boltinggård-Linien

[DAA s 443 (uden nr)] [ÄT s 173-74] Claus Clausen Thott (-1523-1585) til Hjuleberg
g1m Agnete Pedersdatter (Bielke) ()
g2m Vibeke Tygesdater Krabbe (1521-)

Agnete er hos Åke Thott blevet til en dansk Bielke i Norge. Hun er som DAA skriver en svensk Bielke, muligvis datter af Peder Turesson (Bielke) (-1495-1520) til Kråkerum i Småland.

Vibeke er en Krabbe [af Østergård].
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård]. Nr 46.

[DAA s 443-44 nr 1)] Henrik Christiansen Thott (1606-1674-) til Boltinggård mm

1660 fik han ½Bjørnsholm i N-Jylland i pant af sin svigermor for henved 14.000 rdl (!), fik kort efter gården udlagt, men solgte den til den forgældede Niels Axelsen Juul. Skødet var dog ikke gyldigt, før han havde formel ejendomsret, og for at undgå den langsommelige proces med 3 højesteretsdomme og indførsel, fik han kongelig konfirmation på pantet, så den kunne virke som hjemmel for fuld ejendomsret. Kongebrevet er dateret 3 mar 1675, men om han er død i mellemtiden, er uvist.
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/
-> RA: Jyske Registre 16.179 sag nr 22.

1666 havde han fået et præbende (årlig udbetaling) ved århus Domkapitel af Jørgen Kruse, som betaling for gæld.
Han fik det år kgl bevilling på at kunne nyde det, så længe Jørgen levede.
Kilde: Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/
-> RA: Jyske Registre 14.424 sag nr 52.

DAA s 444 nr 2)] Birgitte Christensdatter Thott (1610-1662)
gm Otte Gøye (1604-1642) til Turebyholm

Birgitte var sproggeni og oversætter, hendes oversættelse fra latin af Seneca er berømt. Biografi i DBL.
Kilde: DBL2.

[DAA s 445 nr b.] Agnete Pedersdatter Thott (-1612)
gm Erik Urne (1570-1631) admiral til Søbysøgård

Agnete døde på Boltinggård, hun blev bisat 16 feb 1612 i Odense St Knud og begravet i Søby (Båg hrd).
De er gift i Svendborg.
Erik er til Søbysøgård.
Erik er døbt 12 feb 1570 i Søby (Båg hrd).
Kilde: DAA 1904: Urne. s 491 nr f.

[DAA s 445 nr a.] Agnete Eriksdatter Thott (-1613-1639/40)
g1m Laurids Grubbe (-1613) til Rögle
g2m Gabriel Kruse (-1629-1647) til Tulsted
han g2m Karen Hansdatter Lykke (-1665) til Snelleröd

Agnete levede 3 nov 1639, men var død 6 jun 1640.
Kilde: DAA 1903: Lykke. s 276 nr c)

[DAA s 445 nr b.] Vibeke Corfitzdatter Thott (-1623-1669) til Sannarp og Fröllinge
gm Holger Børgesen Rosenkrantz (-1605-1658) til Örup og Rosenlund

Vibeke død 1669.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 766 nr (I-120) IX-5.

1639 var Vibekes morbror Peder Basse [nye] død som sidste mand af slægten. Hun arvede så en part af Sørup ved Ringsted, ligesom sine søstre, og 1650 købte Holger parter af hendes søstre Maren og Kirsten. Sørup endte hos en Grabow.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 766 nr (I-120) IX-5.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 780-81 Sørup.
- hvor Thott'ernes andele ikke er nævnt.

Hun havde også Fröllinge (og Dal) i Halland. De ligger i Getinge s i Halmstad hrd og er ikke omtalt siden hendes farfars farfar Aage Axelsen (Thott) købte dem i 1439, og lagde Dal under Fröllinge.
Holger og Vibeke byggede 1623 nyt beboelseshus på Fröllinge, det står endnu og en mindeplade bærer deres navne og årstallet. Så da er de gift.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19): Fröllinge.

[DAA s 445 nr c. og d.] Maren Corfitzdatter Thott (-1650-) og Kirsten Corfitzdatter Thott (-1625-1656)

Maren og Kirsten levede 1650 da deres svoger Holger købte deres parter af Sørup. Se lige ovenfor under søsteren Vibeke.

[DAA s 452 (uden nr)] Jep Muus (Drefeld) (-1377-1394) til Ellinge
gm Christine Pedersdatter (Thott) (-1395-)

(DAA:) Beseglede 1477 med Thott-våbnet 1387 - måske dog kun ved en uagtsomhed fra gravørens side - med Drefeld-våbnet.
Begge gange med Drefeld-våbnet, der er ingen diskussion om at han er en Drefeld.
Kilde: H. Petersen (udg af Thiset): Danske adelige Sigiller fra 13' og 14' Aarh. 1897. Nr 765 858.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 1976-78 de Thygeson

Stamtavle i DAA 1976-78 s 22

Den før-adelige slægt

s 24 nr 1. Jesper Thygesen (-1655-1673)
gm Maren Christensdatter (-1673-)

1673 Skal han med hustruen have skænket et dåbsfad til Skødstrup Kirke.
Skal have? Det er der endnu, og i fadet læser man at hustruen hed Maren Christensdatter.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1048: Skødstrup K.

s 24 Nr 2. Thyge Jespersen (1655-1706) til Mattrup
g1m Anne Kirstine Bording (-1686)
g2m Anne Michelsdatter (ca 1674-1721)
hun g2m Daniel Fischer (1644-1707) til Silkeborg

Thyge død 20 mar 1706.
Lidt før. Den dag udsteder Kancelliet bevilling på at hans begravelse må udsættes 4 uger.
Kilde: Nygaards sedler -> Jyske Registre 22.430 nr 34.

Anne Kirstine død omkr 1 jan 1686.
Nok lidt senere: 1 sep 1686 opkaldes en datter af Tøger Pedersen Nørkær forpagter på Vosnæsgård efter Anne Kirstine som nylig er død.
Kilde: Nygaards sedler u/ Nørkær -> Skødstrup kbg fol 66.

Anne Michelsdatter g2m Daniel Thomsen Fischer (-1707)
Han hører til de adelige Fischer'e på Silkeborg, og ses i
Kilde: DAA 2003-05: Fischer.
og
Kilde: H Friis-Petersen i Personalhist.Tidsskr. 1953 s 52ff.

s 24 nr 3. Maren Thygesdatter (ca 1686-1727)
g1m Hans Nansen (1670-1716) herremand til Skæring Munkgård og Mattrup, amtmand kancelli- og justitsråd
g2m Rasmus Randlev (-1709-1755)

Maren Thygesen.
Hun står som Thygesdatter ved vielsen 1718 og i Rasmus Randlevs skifte.

G omkr april 1700
Vielsestilladelse til stuebryllup inden- eller udensogns 2 mar 1700.
Kilde: Louis Bobé: Borgmester Hans Nansens efterslægt. Personalhist.Tidsskr.1892.
Kilde: Nygaards sedler -> Jyske Registre 21.93 nr 14.

Hans født 24 aug 1670 i København.
Bobé har 4 el 24.
Kilde: Louis Bobé: Borgmester Hans Nansens efterslægt. Personalhist.Tidsskr.1892.

G2 1718 med Rasmus Randlef
2 aug 1718 i Egå.
Kilde: Nygaards sedler -> Egå Kbg.
Rasmus staves mest Randlev, men Randlef ses også.

Rasmus Randlev død 1755.
15 feb 1755 ifølge skiftet.
Hensat 21 aug 1755 i Egå Kirke.
Kilde: Nygaards sedler -> Egå Kbg.
Skifte 17 mar 1755 i Kalø amt
Kilde: Erik Brejl skifteuddrag på Nettet -> Kalø amt nr 227.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 1945 Tidemand

Vaaben Tidemand våben: I skjoldet en hjelm med horn og fjer, antal fjer kan variere, og hornene kan mangle. Våbenfællesskab med Bonde [af Lolland]. Lille fynsk slægt, nok af tysk oprindelse, de hed oprindeligt Tegemad. Kendt (-1364-1578-1603).

Stamtavle i DAA 1945 s 107
Rettelser i DAA 1955 s 121;

Oversigts-stamtavle: Tidemand

Alle behandlet

Jeg har brugt tid på hver mand i denne slægt - og hver kvinde.

Indledningen

Slægten slutter med landsdommer Jørgen Tidemand (-1571).
Nej, med hans børn, hvor Inger dør 1577, Henrik nævnes 1578 og Anne dør 1603.
Kilde: s 111.
Hvordan kan Bobé dog skrive sådan noget?

Stamtavlen

s 107-08 (uden nr, stamfar) Henneke Tidemand (-1442-1447-) rådmand i Assens
gm NN Eriksdatter (Bølle) ()

var gift med en jomfru af slægten Bølle.
(Hun blev nu næppe ved med at være jomfru).
Når sønnen Marqvard 1445 besegler for Erik Bølles enke Mette, må hans mor være Eriks datter, 'jomfruen' er altså Eriksdatter. Erik er Bøllernes stamfar.
Kilde: DAA 1890: Bølle s 149.
Kilde: DAA 1915: Rettelser Bølle.

s 108 gen 2 (uden nr) Markvard Tidemand (-1443-1445/62) vel på Fyn
gm Kirsten Ulf [II] ()

Gift med Kirsten Ulf eller Gadendorp, hvis Moder var en Bang (to Bjælker i våbnet).
At hun er en Ulf [II] med 2 ulvehoveder i tværdelt skjold, ses af 4 ligsten, de 3 i Ulbølle Kirke over sønnedatteren Kirsten Jacobsdatter (Tidemand) og Knud Ottesen Hvide (-1537) og to børn Jacob og Margrethe. Den 4' sten i Gelsted Kirke over endnu en søn Otte Hvide (-1562).
På alle 4 sten ses et tværdelt våben med to oprette halve ulve i øverste felt. På Margrethe Knudsdatter Hvides sten er der også slægtsnavn: VLF og hjelmtegn: ½ ulv.
Kilde: Abildgaard nr 375 376 377 og 357.
Et Bang-våben med to bjælker kendes ikke, det nærmeste er Bang på Lolland med 1 bjælke.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.
Men på Knuds ligsten er hendes mors våben: En stående fugl, ligeså på hjelmen. Der er ingen våben med 2 bjælker på stenen.
Kilde: Abildgaard nr 376.
Den stående fugl ligner Krag [af Sjælland], men de er næppe på Fyn. Der er flere fugleslægter, hvis hjelmtegn ikke kendes, så hendes slægt kan vi ikke fastslå.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.

s 108 gen 3 nr 1. Peder Tidemand (-1462-1529) i 'Holme'
gm Mette Ottesdatter (Hvide [marsk Stigs]) ()

Beseglede 1487 et af ærkebisp Jens Brostrup udstedt brev.
Det er hyldningen af Christian II som tronfølger.
Har Bobé ikke læst brevet?

Uvist hvilken Holmsgård (Hvide-tavlen har Holme).
Han ses ikke i Trap.
Kilde: DAA 1898: Hvide [Marks Stigs slægt]
Kilde: Trap: Bd 27 Stedregister, Bd 28 Personregister.
Det brev 1516 hvor hans brorsøn Markor 'den lille' er skrevet her, står der 'i Holme'.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.III.7-8.

Han beseglede noget 1480 - man hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.III.9.

s 108 gen 3 nr 2. Anders Tidemand (-1462-1505- før 1524) lensmand
gm Kirstine Andersdatter (Passow) (-1506-1524)

1494 fik han 7 gårde på Ærø i pant af Jens Stigsen (Ulfeldt), 5 lå i Bregninge, 1 i Lejbølle og 1 i Tranderup.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 509-10.

Under sønnen Markor ses at han også som len havde Kastrup, Luderup i Rislev s og Kagstrup i Skelby s i Præstø amt. (Nogle af) lenene havde han fra kong Christian, altså før 1481.
1527 overtager sønnen lenene, så da må han være død.

Anders begravet i Holbæk.
Næppe, er der nogen kilde til det?
Enken ligger der iflg sin ligsten, som det ses i rettelsen 1955. Det gør hun rimeligvis fordi sønnen Markor 'den lille' fra 1519 var lensmand på Holbæk Slot. Hun er begravet 1524, (ikke 1527) så da er Anders rimeligvis død.
Om ligstenen se nedenfor under søsteren Kirsten.

Han beseglede noget 1496 og 1499, men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.III.7-8.

s 108 gen 3 nr 3. Jacob Tidemand (-1473-1519) til Munkegård
g1m NN ()
g2m Karen Bildsdatter (-1487-)

Han nævnes ikke 1462 med sine søskende og deres formynder.
Så må han være myndig, og dermed født omkring 1440-45, og dermed storebror.

Var 1496 på skifte efter Erik Jensen på Retterting i Svendborg.
Læs: 1496 udpeget i Kongens Retterting i Svendborg, til samfrændeskifte efter Erik Jensen (Stubbendrupgård-slægten).
Kilde: Repertorium 1496 nr 8211.

Sønnen Marquard 'den store' kan ikke være søn af Karen Bildsdatter, så enten er han fejlplaceret, eller også er Jacob g1 med en ukendt, som er mor til Marquard.
Regnestykke:
Karens far Bild Pedersen til Hellerup og Vormark levede (-1470-1498-), og må så være født omkring 1430, ikke meget tidligere. Marquard 'den store' beseglede 1481, og må være fra 1463 eller tidligere. Så har vi 30 år til to generationer, det er en umulighed. Marquards søster Kirstine synes at være ca 20 år yngre end Marquard, og kan fint være datter af Karen.

s 108 gen 3 nr 4. Kirstine Tidemand (-1462-)

Hun er blandet sammen med sin svigerinde Kirstine Andersdatter (Passow). Ligstenen i Holbæk Kirke er K A (Passows).

som døde på S. Johannis Baptiste Dagh.
Jfr rettelsen DAA 1955.
På Abildgårds tegning af stenen ses en anden tekst end den der citeres.
Årstallet i rettelsen stemmer heller ikke med Abildgaards tegning.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 77.
Se bemærkninger Passow.

s 108 gen 3 nr 5. Sidsel Tidemand ()
gm Gjord Nielsen (Erlandsen?) (-1492-1500-) til Odersberga i Skåne

Når Sidsel ikke er nævnt i 1462 med sine søskende og deres formynder, må hun allerede være gift (så sandt hun ikke er en slægtebogsmyte). Dermed bliver hun storesøster i kuldet, og født omkring 1440. Det stemmer kronologisk pænt med manden.

s 109 gen 4 nr II-1. Markor 'den lille' Tidemand (-1516-1551) til Søbo?

I omskriften på hans segl hedder han Markor, ikke Markvard.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.III.10.
På ligstenen ses samme navn, og han ikke er begravet 1550 men 1551, St Valborg aften.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 76.

Han beseglede noget 1535 1540 1546 - men hvad ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.III.11.

Til Søbo.
Søbo i Jordløse s tilhørte den fynske gren af Reventlow, og Trap nævner ingen Tidemænd her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 797-98: Søbo.
Måske er der tale om den nedlagte gård Søbo i Hvidkilde s, dens ejere er ikke kendt på denne tid.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 679: Søbo.

s 110 gen 4 nr III-1 Markvard 'den store' Tidemand (-1481-1529) lensmand
gm Ingeborg Henriksdatter (Sparre i Skåne) (-1529-1530-) til Haglösa

Han ses allerede 1481, hvor han beseglede et skøde for rd Anders Jacobsen i Stenholt (vel i Nødebo s, N f Hillerød). Det gjorde han sammen med Jesper Henriksen (Frille) dekan i København (hans farfars fætter).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1481 nr 4890.

Angående hans mor, se ovenfor under faderen Jacob.

Skrevet til Hellerup.
Han ses ikke skrevet til Hellerup, det er fætteren Markor 'den lille', der gifter sig til den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 921-22: Hellerup.

Så sandt deres fættersøn Jørgen faktisk havde Haglösa, må de have haft mindst et levendefødt barn, selvom vi ikke hører om det/dem. Markvards fættersøn Jørgen Tidemand og hans datter Anne skrives her i tavlen til Haglösa, Jørgen kan kun arve en part, hvis Ingeborg og Markvard havde børn, ellers kan Jørgen ikke være arveberettiget til Haglösa efter Ingeborg gennem Markvard. Barnløse ægtefæller kunne ikke arve hinanden.

s 110 gen 4 nr III-2 Kirstine Jacobsdatter Tidemand (-1562)
gm Knud Ottesen Hvide (-1510-1537) til Rødkilde

Hun død 1567.
Ligstenen siger 1562:
Her liger begravet erlig oc velbyrdig mand Knud Hvide.
af Rødkel med sin kiere høstru fru Kyrstine.
Tymandsdatter oc tu af deres børn Iackup
Hvide oc jomfru Karine Hvide gud gifve
tenem en salig opstandelse oc døde K.H.
det aar 1537 oc døde F.K. det aar 1562.
Skrevet med latinske versaler (blokbogstaver). K.H. er Knud Hvide, F.K. er fru Kirstine.
Kilde: Abildgaard nr 376.

s 110 gen 5 nr 2 Jørgen Tidemand (-1557-1571) på Haglösa?, landsdommer
gm Mette Emmiksen (1522-1612)

1557 var han landsdommer, og førte sag ved Kongens Retterting på vegne af sin søster Anne.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 240.

Død 1571 som sidste mand af slægten.
På næste side lever hans søn Henrik i 1578.
Er det to forskellige mænd der har skrevet denne tavle?

Til Hageløs.
Er der kilder på at han havde Haglösa?
I Givet fald er den nedarvet fra hans fars fætter Markvard den store, dvs fra Markvards hustru, se ovenfor.

Mette født 1522, de er gift 1562 og har 4 børn.
Der er kneben tid til at få 4 børn før hun er for gammel.
Datteren Inger døde 1577, 9 dage efter at have født sin søn Niels Kaas. Hun er næppe gift og død som 15-årig.
Sønnen Henrik var indtil 1577 værge for Ingeborg Abildgaard (se her lige nedenfor), hun blev faderløs 1563. Hvorlænge han har været værge ved vi ikke, men 1577 må han jo være mindst 18, dvs født 1559 eller (en del) før.
Jørgen og Mette må så være gift en del tidligere. Årstallet ses ikke i Emmiksen-tavlen.

Han beseglede noget 1542 og 1550 - man hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.III.12.

Jørgen & Mette og en søn (vel Henrik?) efterlod sig en betragtelig gæld til døtrene Anne og Ingeborg.
Datteren Anne gm Christen Maltesen (Viffert) måtte 1583 (11 jan) sælge sønderjysk strøgods (vel Emmiksen-arv) for 8.000 rdl til kong Frederik II.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 703. Note 32 -> Kronens Skøder bd 1 s 200.
Og datteren Ingeborg gm Emmike Kaas (-1584) til Gelskov, han fik en datter i 2 ægteskab: Anne Kaas (1583-1641) der åbenbart blev arving. 1613 blev Anne dømt til at betale gæld efter sin 'mormor' Mette, Jørgen Tidemands. Kreditor var Johan Norby [af Skovgårde].
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 249-50. Som ikke opgiver kilden.

s 111 gen 6 nr 2 Henrik Tidemand (-1577-1578-)

Han ses i stamtavle Abildgaard som værge for Ingeborg Poulsdatter Abildgaard (-1577-1615-) gm Jacob Norby [af Uggerslev] (-1599). Han er værge indtil 1577, så overtager rd Jørgen Lykke, så han er vel død deromkring. Han står med navnet Henning.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 11.

s 111 gen 6 nr 3 Ingeborg Tidemand (-1577)
gm Emmike Kaas [m mur] (-1569-1584) til Gelskov

Inger.
På ligstenen hedder hun Ingeborg.
Hun er begravet 17 jul 1577 i Visborg Kirke på Gotland.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 233.

Hendes søn Jørgen er født 10 jul 1576, og hun er død et år og 9 dage senere. Jeg vil gætte på at det skete i det samme år, enten det så var 1576 eller 1577.
Se bemærkninger Kaas mur.

s 111 gen 6 nr 4 Anne Tidemand (-1603)
gm Christen Maltesen Viffert (-1568-1592) til Møllerup

Til Hageløs.
Er der nogen kilder på at hun havde Haglösa?

Hun havde arvet en del gæld efter sin far og bror, de måtte 1583 (11 jan) sælge hendes strøgods i Sønderjylland for 8000 rdl for at dække den.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 703.
Rimeligvis gammelt Emmiksen-gods.

Christen til Møllerup i Sønder hrd.
Vi har en halv snes Sdr hrd.
Det er Djurs Sønder hrd.

Savnede

Savnes: Knud Tidemandsen (Tidemand) (-1411-) provst i Jelling syssel, kannik i Ribe

1411 (13 aug) ses han som køber i et tingsvidne af Hind hrds ting, om at rd Lave Urne solgte 6 gårde og en toft i herredet til Ribe Domkapitel.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14110813001.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger til DAA 1916 Tinhuus (Skinkel)

Vaaben Tinhuus og Skinkel våben. Syd- el sønderjysk uradel fra Tetenhusen NV f Rendsburg, eller måske fra Bremen. Hed oprindeligt Tedinghusen eller Tegenhusen. I 1300-tallet tog en gren navnet Skinkel. Kendt (-1313-1555).

Stamtavle i DAA 1916 s 507
Rettelser i DAA 1955 s 117;

Generelt

Jeg har flere bemærkninger til denne stamtavle, om ting der ikke er koordineret med de tidligere trykte stamtavler. Deraf min bemærkning om at kvaliteten af Thisets tavler dalede noget på de sidste år.

Stamtavlen

s 507 uden nr (stamfar) Marquard Tinhuus (-1313-)

Marquard må være farfar til de 3 anførte sønner. De ses
nr 1. rd Albert -1378-
nr 2. Detlevus -1381-1385-1391
nr 3. Marquard -1385-1397
Når der er 65-72 år imellem dem, kan de ikke være far og sønner, så vi mangler en generation imellem.

s 508 nr 3. Marquard Tedinghusen (Tinhuus) (-1385-1397-) foged på Riberhus

Mon gm Anne Borquardsdatter (Skinkel [m søblade]).
Næppe. Hun er en generation yngre, hendes far ses (-1382-1390-) og er altså jævnaldrende med denne Marquard.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 440.

Deres tipoldedatter Anne Lauridsdatter Skinkel (Tinhuus) (-1565) var gm Frantz Brockenhuus (1518-1569). På deres ligsten i Kværndrup med 16+16 anevåben er Marquards hustru en Bjørn. Der er ingen ledige søbladevåben. Stenen er troværdig, selvom hendes tipoldemødre er forbyttede, de mødrene kommer i baglæns rækkefølge.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 366.

s 508 nr b. rd Otte Skinkel (Tinhuus) (-1385-1430-) landsdommer
gm Ellen Jensdatter (Godov?) ()

Gm Ellen Jensdatter (Bjørn?).
Der kendes ingen Jens i slægten (Bjørn). Men en Bjørn hustru kan placeres i foregående generation.
På ovennævnte ligsten i Kværndrup er Ellens våben (Godov). I den slægt er der flere Jens'er at vælge imellem. Hendes mors våben er så et lodret delt våben med horn på hjelmen. Der er imidlertid rod i rækkefølgen, så det kan også være omvendt, så Ottes farmor har et lodret delt våben, og hans svigermor er en Bjørn.
Kilde: Abildgaard Nr 366.
På tipoldesønnen Hans Johansen Lindenov (-1596)s ligsten i Dronninglund er Ellens våben tværdelt, i øvre felt ½ opspringende ulv (el lignende dyr), på hjelmen samme halve dyr. Det blev vi ikke klogere af.
Kilde: Abildgaard nr 405.

Farbroderen Gotzik Tedinghusen er også gm en Ellen Jensdatter. Det ser lidt mistænkeligt ud.

s 508-509 nr 1) Morten Skinkel (Tinhuus) (-1438-1472- før 1480) til Rolsted og Juulskov
g2m Margrethe Henriksdatter Friis [af Hesselager] (-1480-1511-)
hun g2m Niels Mogensen (Lange) (-1480-1484-1503-) til Knudsbøl

1453 medbeseglede Morten og Johan Skinkel til Egeskov for Albret Nielsen (Grubendal).
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 444.

Morten død 1480.
Det må være før 1480, for det år var Margrethe gm Niels Mogensen.
Kilde: DAA 1901: Lange [m 3 roser] s 251.

s 509 nr b) Hans Skinkel (Tinhuus) (-1482-1492-) til Rolsted
gm NN (Baden) ()

1482 var han bispelensmand på Selsø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a, s 283: Selsø.

Gm NN Baden, hvis moder førte en løve i sit skjold.
Kilden må være ligstenen i Vadum over Godslev Budde (-1622) g1m Dorte Hansdatter (lilje-Skinkel) ().
Hendes søster Karen har epitafium i Kundby v Holbæk med de samme våben.
Her ses ganske rigtigt et Baden-våben, men våben-anetavlen er galt aflæst, hendes mor skal være en Bjørn. Det er Hanses mor der har løven, og som faktisk er en Serlin med ternet løve.
Kilde: Abildgaard nr 441.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Kundby
Baden-damen ses som rettelse 1891 til Baden-stamtavlen, hvor hun er gjort til datter af Willum Sort (Baden) senior. Der er flere andre steder hun kunne være puttet ind, og der argumenteres ikke for valget, så hun må bare være en NN (Baden).
Når Hans 1482 var lensmand på Selsø ved Roskilde Fjord, og 1492 medbeseglede for en (Sparre) [af Sjælland], så lyder Baden ikke urimeligt.
Bjørn må være grebet ud af luften, ligesom et par våben mere i Dortes og Karens fædrende række.

s 509 nr (1 Anne Hansdatter Skinkel (Tinhuus) (-1528-)
gm Poul Jensen (Skinkel [m lilje]) (-1505- senest 1528) til Gerskov

1528 var hun enke, og skødede skylden af en grund i Odense til St Laurentii Gilde ved Vor Frue Kirke mod en gård i Gerskov.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 449.

s 509 nr (2 Nicolaus Skinkel (Tinhuus) (-1470-1484/85) kannik

Placeret her med et spørgsmålstegn. Blev baccalaureus 1470.
Så er spørgsmålstegnet velanbragt. Når han blev baccalaureus (batchelor) 1470 må han være ca 25, dvs født ca 1445, det er samtidigt med hans 'far'.

s 509 nr (3 Margrethe Hans?datter (Skinkel Tinhuus) ()
gm Anders Justsen Urne (-1555-1562/65) til Dræby på N-Fyn

Fejlplaceret, hun må være en generation yngre. Hendes mand må være født omkring 1520, beregnet efter hans omgivende slægt.

Var i slægt med Hans Stigsen (Ulfeldt).
Hans forfædre er imidlertid dårligt kendt, Se bemærkninger Ulfeldt, s 509-10.

s 509-10 nr (4 Oluf Skinkel (Tinhuus) (-1512-1548/55)
gm Berete Nielsdatter (Basse nye) (-1504- senest 1555) til Drøsselbjerg

1555 var hun død, da hendes arvinger Oluf Glob og Basse Christophersen (Basse nye) førte sag mod Christiern Nielsen (Dyre) (hendes svoger) om noget af hendes gods.
Guve hvem de førte sag mod, Christiern døde 1535-36, og sagen er ikke nævnt under ham eller hans genfærd eller hans børn.
Under Oluf Glob (-1558) til Vellumgård i Vestjylland er sagen heller ikke nævnt, han har flere søskende som vel burde have deltaget? Det er aldeles uklart hvordan Oluf Glob skulle være arving.
Kilden er Schleswig-Holstein-Lauenburgske Urkunden bd II s 444, hvordan er den sag havnet der?

Basse Christophersen er efter tavlen hendes fars halvfætter, han er 'nævnt 1555', men ikke en lyd om arvesag.
Han er (efter tavlen) beslægtet gennem Beretes tipoldefar - det er for langt ude: han er ikke arveberettiget.

Efter tavlen burde Beretes arvinger være børnene efter Christiern Nielsen (Dyre) i hans andet ægteskab, så sandt de kan arve igennem
    1: hendes søster Kirstine gm CN (Dyre),
    2: Deres afdøde datter Ellen (- senest 1551),
    3: CN (Dyre),
    4: hans børn i 2' ægteskab.

Hvis ikke, skulle hendes arv vel gå gennem faster Kirsten g Dresselberg, Kirstens børnebørn Niels og Ide Andersbørn (Dresselberg) lever.
Og gennem hendes morbror Erik Olufsen (Blaa), hans datter Barbara har adskillige levende børn med Otte Clausen (Huitfeldt).
De er alle nærmere beslægtet end Basse Christophersen (Basse).
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 148.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 135.
Når manden Oluf Skinkel ikke deltager i sagen, må han være død, selvom han står i rostjenestelisten det år. Man kan stå længe i en skatteliste...

s 510 nr d) Johanne Hansdatter Skinkel (Tinhuus) ()
gm Otte Skinkel (-1480-1519-) til Egeskov

Otte g1 m Rigborg Hardenberg.
Regitze (næppe Rigborg) Hardenberg var gift med en anden Otte Skinkel. Se Bemærkninger Hardenberg.

s 510 nr e) Else Skinkelsdatter (Tinhuus) (-1508-1510-)
gm Ebbe Munk [af Fjællebro] (-1481?-1486-1502- senest 1508) til Fjællebro

Gm Ebbe Munk (Bjørn)
Læs: Ebbe Munk [af Fjællebro]

1508 var hun enke og blev takseret blandt den jyske adel.
1510 gav hun en gård i Elling til Voer Kloster.
Kilde: DAA 1905: Munk [af Fjællebro]

s 510 nr f) Laurids Skinkel (Tinhuus) (-1502-1533) til Egeskov og Juulskov
gm Hilleborg Pedersdatter Bille (-1535)

1533 stadfæstede han sin ½bror Hanses og ½søster Elsebes sjælegave til Voer Kloster.
Kilde: Ses under Hans s 509 nr b).

1519 deltog han i en sag om markgrænser, sammen Otte Skinkel til Skovgårde, Niels Bild mfl.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 444.

1527 købte han Henning Walsdorfs part i Vedtofte.
Læs: Walstorps.

s 510-11 nr (4 Hilleborg Lauridsdatter (Tinhuus) (-1538-1580-)
gm Claus Daa (-1519-1574) til Ravnstrup

Hilleborg er også nævnt som enke 1580.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 14.

1539 kaldes hun broderdatter af kansler Johan Friis.
Det er Johan Friis [af Hesselager] (1494-1570), og hun er Johans fasters sønnedatter.

s 511 nr a. Dorothea (Tinhuus) () - udgår

Gm Hintze(kinus) Portmand (Mule [af Falkendal]). Hun skænkede Vetterslevgård til Hellig Legems Alter i Slagelse Kirke. Datteren Maren samtykkede.
Det var næppe selve Vetterslevgård, den ses senere hos slægten Basse [nye].
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 781.
Hintzekinuses søn Hans var gm Ellen Jensdatter (Basse [nye]), 1471 var hun enke og gav en gård i Vetterslev til Guds Legems Alter i Slagelse St Mikkels Kirke. Flere slægtninge samtykkede: datteren Cecilie, svigersønnen Marquard Tegenhus (Tinhuus) (Cecilies mand), mfl.
Kilde: DAA 1904: Mule [af Falkendal]. s 319-20.
Denne begivenhed er der kilde på. Det er der ikke på Dorotheas gave. Den ligner et slægtebogs-ekko.

Ovennævnte svigersøn Marquard Tegenhus (Tinhuus) er sønnesøn af Dorotheas bror. Det bliver ægteskab i 3' led, 4' led var stadig forbudent led.

Dorothea ses ikke i stamtavlen Mule [af Falkendal].
Kilde: DAA 1904: Mule [af Falkendal].

Dorothea g2m Jens Mikkelsen Hak.
I stamtavlen Hak findes ingen Jens og ingen Mikkel.

Konklusion: Dorothea ligner i udpræget grad en slægtebogsmyte.

s 512 nr 3) Marquard Theghenhws (Tinhuus) (-1463-1502-) til Tvedsgård
gm Cecilie Hansdatter Portmand (Mule) (-1471-)

1482 til 1502 havde han Hagested som len.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 430: Hagested.

s 512 nr e) Abel Marquardsdatter (Tinhuus) (-1553)
g1m Marquard Emmiksen (-1507-)
g2m Johan Stake (-1523-1555-)

Til Stenderup Vaargård.
Læs: Stenderup Vargård.
Den ligger i Sdr Stenderup s i Vejle amt (ikke i Stenderup s i samme amt!), og Abel har ikke haft den.
Hendes søster Ellens søn Jost Andersen (Ulfeldt) arvede den fra sin stedmor Helvig Smalsted, og Josts svigersøn Mads Eriksen Vasspyd afhændede den 1585. Abels mand Johan har nok haft den som forlening eller været foged.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1221: Stenderup Vargd.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 518.

s 513 nr c. Esbern Tinhuus ()

g1m NN g2m NN Lydersdatter Kabel.
Hun savnes i slægtstavlen Kabel.
Kilde: DAA 1899: Kabel (Kabold).

s 513 nr 1) Bertel Tegnhuse (Tinhuus) (-1463/7-1468-)
gm Tale Nielsdatter (Rosenkrantz) ()

Engang før 1485 havde han - ligesom Hans von Ahlefeldt - skødet deres rettigheder i Brændkær Mark og Tyrstrup Mark til Henrik Tedinghusen (Tinhuus).
Her er to handler blandet sammen.
Hans von Ahlefeldt og hans bror Benedict skødede 1444 deres ret i Brændkær Mark til Henrik Tedinghuse (Tinhuus), de havde den efter Henneke og Claus Limbek.
1452 (4 jul) bekræftede Tyrstrup herredsting det skøde, og samtidigt at Bertel Tedinghuse (Tinhuus) da skødede sin bror Henrik sin ret i Tyrstrup. Disse to skøder har Henrik haft i rolig hævd og ukæret.
Kilde: Repertorium 1452 nr 147.
Kilde: -> Rep I-7455.
Brændkær Mark ligger lige udenfor Kolding. Tyrstrup (der står ikke Tyrstrup mark) ligger ved Christiansfeld, 15 km S f Kolding.

1461 var han medudsteder af et tingsvidne af Bog hrd på Fyn.
Kilde: Repertorium 1461 nr 1275

Om Tale: Se bemærkninger Rosenkrantz.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger slægterne Todde [I] og Todde [II]

Vaaben Todde [I] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Basse [af Sjælland]. Lille sjællandsk uradelsslægt, kun kendt (-1319-1337-).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

De to slægter er behandlet i Nyt Dansk Adelsleksikon.

Todde [I]

I NDA står Niels Todde 1319 som en Todde [I]. Han udgår, for han er en Todde [II].

Tilbage bliver kun:

Mogens Todde (-1337-) på Sjælland

Mogens fører samme våbenfigur som Basse [af Sjælland] - bare spejlvendt.
Han beseglede noget på Sjælland i 1336 og 1337.
Kilde: DAS I nr 264.
Mogens medbesgler en del breve og ses på tinge 1322-1350.

Savnes måske: Fikke Mogensen (Basse af Sjælland eller Todde [I]) på Lolland (-1440-)

Fikke ses i NDA - men ikke under Basse, derimod under Todde [I]. Han fører imidlertid Basse-våbnet, ikke det spejlvendte Todde-våben, så han bør måske medtages her. Kronologisk kunne han dog være oldebarn af Mogens Todde [I] (-1322-1350-) i Haslev
Kilde: NDA s 293: Todde [I].
Kilde: DAS II nr L.XXVIII.1.

Om Todde [I] er samme slægt som Basse [af Sjælland], har vi næppe materiale til at opklare.

Todde [II]

De har stamtavle sammen med Dyre
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 144-45.
Her ses Niels Todde 1319 som stamfar, han har en datter og 2 sønner.
Derimod er der ingenting om NDAs Niels Todde 1380.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger til 'Torfi Arasons slægt' (tidl: 'Torfve Arasens slægt')

Vaaben Torfi Arasons våben. Torfi Arason (ca 1405-1459) var hirðstjóri (statholder) på Ísland og blev adlet 1450. I NDA, Achen, etc er slægten fejlagtigt kaldet Torfve Arasons slægt i Norge. Ikke i DK. K: PHT 1915.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Om slægten

Slægten står fejlagtigt i NDA som norsk - den er islandsk. Ísland har altid været et land, men gubbevares under Norges konge.

Torfi Arason (-1448-1459) bonde på Akrar i Blönduhlíð, statholder

Torfi Arason hed egentlig Þorleifur, Torfi er et kælenavn. Det udtales [tårveh] med tryk på første stavelse,'v' midti, og -e tilsidst, ikke -i eller -ö.
Han var i kong Christian I's tjeneste. Blev hirðdstjóri (statholder på Ísland) 1448. Adlet 29 nov 1450. Opgav embedet 1457 og rejste til Norge 1458.
Testamente bevaret.
To døtre.

I NDA: Tormod Torfæus (1636-1719) på Stangeland på Karmøya

I NDA står der videre at Tormod Torfvesen 25 okt 1682 i Kancelliet fremviste en gammel kopi af adelsbrevet.

Þormóður Torfason er bedre kendt under sit latiniserede navn Tormod Torfæus (1636-1719). Født på Ísland, blev 1682 kgl historiograf for Norge. Udgav den første danske kongerække siden Saxe og skrev en Norges-historie på over 2000 sider. Vidt berømt i lærde kredse, læremester for Árni Magnusson. Boede på Stangeland på Karmøya, 40 km NNV f Stavanger i SV-Norge.

Den store database over alle islændere: islendingabok.is viser ikke at Tormod Torfæus nedstammer fra Torfi Arason (men der kan eventuelt have været nogle - nu ukendte - mellemled). Tormod var blandt de første opkøbere og indsamlere af gamle håndskrifter på Ísland. Så det kan have været en del af hans historiker-arbejde at få undersøgt om den kopi kunne være rigtig.

Det er forunderligt at faderen til Torfæus førte et andet våben af adeligt udseende. Han hed Torfi Erlendsson (1598-1665) og var sysselmand i Árnessýsla omkring Reykjavík og lovrettemand (Altinget). Fradømt embederne og idømt stor bøde 1660, men benådet af kongen på forbøn af Tormod Torfæus, og genindsat 1663.
Han undertegnede Enevoldsarveregeringsakten i 1662, det var den demokratiske vedtagelse af diktaturet i Danmark-Norge-Ísland (mere eller mindre demokratiske altså). Her ses i hans segl:
    et skjold med 2 krydsede opadpegende sværd,
    på hjelmen en oprakt arm med flad hånd.
Seglets omskrift: Torfe ...
Skjoldet ligner den danske adelsslægt fra Vendsyssel som kaldes "Vognsen af Hæstrup", men de uddøde ½ århundrede tidligere. Hjelmtegnet er unikt, arm med flad hånd er simpelthen ukendt i dansk heraldik.
Kilde: Guðbrandur Jónsson: Nogle Oplysninger om tre islandske Adelsslægter. Personalhistorisk Tidsskrift 1915.
Kilde: NDA: A. Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon 1904.
Kilde: Salmonsens Leksikon (Torfæus).
Kilde: islendingabok.is
Kilde: Allan Tønnesen mfl: Magtens besegling. Enevoldsarveregeringsakterne af 1661 og 1662. 2013.
Kilde: Sveinbjörn Birgisson: Mannen fra Middelalderen - historikeren og morderen Tormod Torfæus. Forlag: Vigmostad Bjørke (i Norge) 2020. Note 256.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 1939 'Tornekrands'

Vaaben 'Tornekrands' våben. Også set med guld felt. Stigen kan stå ret op eller hælde til højre eller venstre. Våbenfællesskab med v Lützow og Fredberg. Nok samme slægt som Nist. Navnet er nok en gave fra slægtebogsfruerne, taget efter hjelmtegnet. Jysk uradel, kendt (-1401-1652). K: Achen, DAS I, DAS II.

Stamtavle i DAA 1939 s 97


Oversigts-stamtavle: Tornekrands
Ingen rettelser i DAA.

Alle behandlet

Jeg har været igennem alle Tornekrands'ene.

Stamsæde

Kyø ligger i N-Himmerland (St Ajstrup s, Slet hrd), 10 km SV f Nibe. Den havde slægten i al sin kendte tid.

Våben

Indledningen nævner 4 personer der også har ført stigen. Listen er svært inkomplet (Bobés helt særlige grundighed). Der er:

    - Slægten Nist har samme skjold og hjelm som 'Tornekrands':
    rd Jens 1295 drost, Jens 1443 og Mogens (-1469-1472- senest 1484), begge til Toftum i Thy. Nist er sandsynligvis samme slægt som Tornekrands.
    - To slægter Fredberg, adlet 1450 og 1484. Sort stige i sølv (hvidt) felt.
    De hører til på Fredbjerggård i Farsø s, 20 km SV f Kyø.
    Om de er en sidegren af slægten, eller er adlet via Tornekrands'es forbøn - aner vi ikke.
    - Slægten von Lytzow fra Mecklenburg. Indvandret ca 1640, naturaliseret 1651. (Sort stige, evt med hager øverst, i guld felt).

    - Ingvar NN 1261 - bror til den rige Peder Olufsen til Karise. DAS I nr 18.
    - Gunne Ketilsen 1268. DAS I nr 38.
    - Jens Jacobsen 1346 i Jylland. DAS I nr 342.
    - Peder Andersen Munk (Tornekrands) til Hedegård nær Kyø 1392-1401. DAS I nr 988. DAS II Nr H.XLVIII.9.
    - Anders Lang 1394 i Jylland. DAS I nr 1024.
    - Jacob Iversen 1396 i Jylland. DAS I nr 1049
    - Yde Nielsen (Tornekrands) 1399 i Jylland. DAS I nr 1123.
    - Morten Olufsen 1399 i Jylland. DAS I nr 1116.
    - Laurens Olufsen 1401 i Jylland. DAS II nr H.XLVIII.10.
    - Mogens Nist 1454 til Toftum i Thy. DAS II nr H.XLVIII.11.
    - Poul Jensen Fredberg 1580 til Frebjerg. DAS II nr H.XLVIII.12.

    - Et kalkmalet Tornekrands våben ses i Strandby Kirke i SV-Himmerland,
    det er 20-40 km fra slægtens gårde Kyø, Låstrup, Pandum og Hedegård.
    Det har guld felt og opret stige der udfylder skjoldet i højden. Måske tidligt 1400-tal.
    K: kalkmalerier.dk nr 8704.

Savnede

Savnes: Peder Andersen Munk (Tornekrands) (-1380-1406-) høvedsmand på Hedegaard i Himmerland, kansler

Ifølge sit våben hører han til slægten (Tornekrands), men han kan ikke placeres i stamtavlen, han er lige nævnt i indledningen.
Hans borg ligger lige ved Tornekrands' stamsæde Kyø.
Navnene Peder og Anders kendes ellers ikke i slægten.
Alternativt hører han til slægten Nist, men den har ingen slægtstavle overhovedet.

Der vides en del om Peder.
Noget står i afsnittet med uplacerede Munk'e i DAA 1905. Det har ingen overskrift, men ses
Kilde: DAA 1905: uplacerede Munk'e. s 324-26.
Det er medtaget her:

Omkr 1380 skrevet til Hedegård, da han udstedte brev på at han havde haft Viborg-bispens gård Halkær for at genopbygge den. Halkær ligger i Ejdrup s i Års hrd, få km fra Pandum, dvs 10 km fra Hedegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1170-71: Halkær.

1380 fik han gods i pant af Niels Jensen (Panter) til Klæstruplund.
1385 fik han Klæstruplund i pant. Den ligger i Vokslev s, Hornum hrd, lige ved Nibe. Pandum ligger i samme sogn, og der er 10 km til Hedegård.
1401 skødede ejeren Niels Jensen (Panter) den til dr Margrethe, og Peder afstod al ret.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1075: Klæstruplund.

1391 fik han tingsvidne på Gislum hrds ting på at Vide Videsen og hustru Elisabeth (tidl gm Torkild Pedersen) havde pantsat bondegården Hessel til ham for deres hungertrang. Vidnet udstedes af Jens Iversen Juul af Malte-grenen, sammen med 3 vinranke-Munk'e.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 527 nr II-26.

Peder skrives til Hedegaard fra 1385. 1394 nævnes han som 'capitanus', dvs høvedsmand, på borgen Hedegaard. Den ligger i Bislev s, S for Nibe, og blev udgravet 1938-46.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1071: Hedegaard.
Den ligger 5 km fra Kyø, som fra 1401 var stamsæde for slægten Tornkrands.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1258 Kyø.

1394 fik han alt Anders Globs pantsatte gods, vidne udstedtes da på Slet hrds ting, Jens Iversen Juul og nogle Munk'e og Lange'r er udstedere.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 527 nr II-26.

1396 fik han kongelig dom på Hessel. Den ligger i Lovns s, 30 km SV f Hedegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1212: Hessel.

1396 overtog han Povtrupgård i Skarp Salling s nær Løgstør. den havde tilhørt Anders Glob. Jens Iversen Juul besegler.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1243 Povtrupgård.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 527 nr II-3.

1406 var Munk af Hedegård kansler i Kongens Retterting i Aalborg. 2 sep 1406 erklærer kong Erik af Pommern (af Danmark) at Munk af Hedegård på Rettertinget i Ålborg til kronen har skødet al den ret, han har erhvervet i Kjeld Kjeldsens arvegods i Nørrejylland, arvegods, som samme Kjeld Kjeldsen fik efter Knud Hågensens, Hågen Knudsens og fru Bodil af Bølles død. (Det er Vester Bølle i Rinds hrd).
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet.

Rd Mogens Munk solgte gods i Ø og V Bølle, nemlig Nedre Hovgård med møllested i Vesterbølle til dr Margrethe på Rettertinget 8 sep 1406 i Ålborg. Det havde han erhvervet fra Ketil Kjeldsen, og Knud Håkonsen og fru Bodil til Bølle ejede det tidligere.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet.
Om den Mogens er en bror til Peder Andersen Munk, eller det er rigsråden rd MM til Boller v Horsens - det er åbent.

Keld Mikkelsen og Maren Ebbesdatter, Bjørn Eriksens enke, og Cecilie Ebbesdatter, fornævnte Marens søster, samt Ellen Jensdatter, Peder Fynbos enke sælger deres anparter af samme gods 17 sep 1406 på Rettertinget i Randers. Her specificeres at Hågen Knudsen var søn af Knud og Bodil, men ikke hvor Kjeld Kjeldsen hører til. Også godset er nøje specificeret.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet - 2 breve.
Samme dag og sted sælger væbneren Zacheus Myre: Tordrup og Tordrup fang samt Vester Bølle.
Kilde: Danmarks Riges Breve på Nettet.
Tordrup ligger i Galten hrd, Randers amt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 796 Tordrup.
Østerbølle og Vesterbølle er sogne i Rinds hrd i SV-Himmerland, det er 30 km SSV f Hedegård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 266 V Bølle.

1505 solgte kronen Hedegård til Viborg bispestol.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1071: Hedegård.

Peder Andersen Munks segl er bevaret 1392, 1397, 1399, stigen har 5 trin og står ret op. Og med et nyt segl 1401, her har stigen 6 trin og hælder en anelse mod dexter.
H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 988.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.XLVIII.9.

Hedegård og Kyø ligger som sagt nær hinanden. Peder har Jens Iversen (Juul) som vidne 1391 og 1394. (Juul nr I-26). Jens har en mulig søn Niels Munk (Juul) (I-29).
Peders datter Ingeborg opkalder en søn Malte.
Det peger tilsammen på, på at Peder faktisk er en (Tornekrands). Og på at Juul og (Tornekrands) er indgiftet sidst i 13xx. Kanhænde at det er Peder der er gift med en kusine til Jens? en datter af Jenses farbror Malte Nielsen (Juul) (I-19) og søster til Niels og Las Maltesønner?
Men der er ikke nogen beviser, kun sandsynlighed.

Savnes: Ingeborg Pedersdatter (Munk) (Tornekrands) ()
gm Jens Juel (-1459-) til Lundgård

Datter af ovennævnte Peder Andersen Munk (Tornekrands).
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr I, 9.
NB Juel [med stjerne], ikke Juul [med lilje] som ovenfor.
Jenses Lundgård afstod han, den lå i Møborg s, 15 km V f Holstebro. Det er 100 km fra hendes fars Hedegård.

Savnes: Yde Nielsen (Tornekrands) (-1399-1404-) til Låstrup i Himmerland

1399 beseglede Yde (Yti, Ytti, Ythe) med stigen.
Kilde: DAS I nr 1123.
1404 skrives han til Låstrup i Rinds hrd, da han købte Ulbjerg Mølle af Viborg-bispen. Ulbjerg og Låstrup er nabosogne i Rinds hrd nær Virksund, i Himmerlands SV-hjørne. Det er 40 km SSV f Kyø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 291: Låstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 296: Ulbjerg Mølle.

Kronologisk kan han være bror til stamfar Mikkel Nielsen til Kyø.

Savnes: Marine Christiernsdatter (Tornekrands) (-1519-1529-) priorinde i Ring Kloster

1519 skænkede hun alterkalk til Jfr Marias alter i Klosteret. Den blev 1593 skænket af kongen til Stilling Kirke, hvor den stadig bruges. På fodtungerne er der indskrift, billeder af Jfr Maria og helgener. Dertil et stige-våben og latinsk indskrift: 'I Herrens år 1519 lod den gudfrygtige og ædle [nobilis = adelige] jomfru Maren (Marina) Cristiernsdatter, priorinde i Ring kloster, denne kalk gøre til brug for den hellige Jomfrus alter i førnævnte kloster'
Kilde: Danmarks Kirker, Aarhus a, Stilling. s 2950f, fig 22, note 40.
Marine Cristiernsdatter er nævnt som priorinde 1529.
Kilde: Trap 20, 690: Ringkloster.

Kronologisk passer hun fint som datter af Christiern Mikkelsen (Tornekrands) (-1449-1468-) til Kyø og Pandum.
Det er ikke sandsynligt at hun er datter af Christern Fredberg (-1495-1511-) (ikke skrevet til Fredbjerggård), for kalken er tung og godt sølvsmedearbejde, som gave ser den ud til at være langt over Fredbergs formåen.

Stamtavlen

s 97 gen 1 (nr 1) Mikkel Nielsen (Tornekrands) (-1401-1428-) til Kyø
gm? NN Neb (- senest 1461)

Ifølge Tage Ottesen Thotts aner gm NN Neb; ifølge sønnesønnen abbed Henriks ligsten gift med en Friis af Haraldskær.
Hvilken Tage? Der er 4 at vælge imellem.
Det er Tage Ottesen Thott (-1562) til Näs mm, hans ligsten i Näs gl Kyrka. Her ses et Neb-våben på Mikkels hustrus plads, hun er MMFM til Tage. Hun ses ikke i Neb-tavlen og tipoldemødres våben er ofte fejlramt. Men Sønnerne sælger 1461 deres andele af Pandum, og 1455 skrev Anders Neb sig til Pandum.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 16 Aalborg, s 1074 Pandum.
Tage Thotts datter Lene (-1599) har våbendug i Stockholm Historiska Museum, her ses samme Neb-våben, der dog er forrykkket een plads.
Kilde: Fabritius: Lene Thotts våbendug. Småstudier CA Jensen 65 år. 1943.
Neb'ene er ellers på Sjælland og i Skåne.
Kilde: DAA 1906: Neb.
Sandsynligvis var Anders Neb bror til Mikkels hustru.
Se bemærkninger Neb, under savnede.

Om abbed Henriks ligsten - se under Henrik længere nede, s 98 gen 3 nr 2.

s 98 gen 2 nr 1 Christiern Mikkelsen (Tornekrands) (-1449-1468-) til Kyø
og gen 2 nr 2 Mogens Mikkelsen (Tornekrands) (-1461-1468-)
og gen 2 nr 3 Niels Mikkelsen (Tornekrands) (-1458-1461-)

1461 fik (brødrene) Las og Niels Maltesen (Juul) skøde på den del af Pandum, som Mogens, Christen og Niels Mikkelsønner (Tornekrands) havde.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1074: Pandum.

s 98 gen 2 nr 1 Christiern Mikkelsen (Tornekrands) (-1449-1468-) til Kyø
gm Thale Eriksdatter (Rotfeld) (-1480-)

Tales mor står som Ellen Dotting.
Hendes mor er Karen Rosengård, ifølge epitafiet i Vinderslev Kirke efter Tales dattersøn Niels Skeel. Altså opkaldt efter mormor.
Kilde: DAA 1912: Rotfeld. s 429.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./vinderslev.htm
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.

1562 var der en voldgiftssag mellem ham og Thales halvbror Niels Eriksen (Rotfeldt).
Christen havde et pantebrev på 800 mark i Bratskov, som Erik Nielsen (Thales far) havde udstedt til Thale og Ingvar, som var hans børn af sidste ægteskab.
Det blev dømt ugyldigt, da de øvrige arvinger ikke havde medbeseglet, så det var forlods og ulige arv.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1561.

s 98 gen 3 nr 2. Henrik Christiernsen (Jyde) (Lücktzow) (Tornekrands) (-1494-1538) abbed i Sorø

Der er billede af hans ligsten, som forneden har våben for Tornekrands og Rotfeld (hans mor). Der er også et våben for Friis af Haraldskær (evt Skobe), og et med en tornekrans, en arm med bispestav og to stjerner.
Kilde: Abildgaard nr 112.
Det sidste kan hentyde til at han havde pavens tilladelse til at bære skrud som en biskop. Friis-våbnet har jeg ingen forklaring på.

1532 en af de 4 Kommissærer der skulle modtage Rigens Klenodier...
Ikke Rigens, det handler ikke om krone, scepter, rigsæble el lgn, men om tvangsaflevering af kirkesølvet til statskassen.
Kilde: DBL2 under Tornekrands, Henrik.

Var vist indkaldt til Rigsdagen 1536, som indførte Reformationen, men han har ikke deltaget.
Kilde: DBL2 under Tornekrands, Henrik.

Død 29 dec 1538.
Stenen har 30 dec, det ses også i DBL.
Kilde: Abildgaard nr 112.
Kilde: DBL2 under Tornekrands, Henrik.

s 98-99 gen 3 nr 3. Niels Christiernsen (Tornekrands) (-1510) til Kyø
g1 med Beneditte Jensdatter (Munk) (-1501-) til Kollerup
g2m Margrethe Iversdatter Juel (-1491-1535)

Han er g2 og dør 1510. Under 1' hustru Beneditte står at hendes skifte blev holdt 1512.
Det er længe efter hendes død, mandens 2' ægteskab og hans død. Lyder sært, der bør vel være skiftet efter hende før han gifter sig igen. Og der bør vel skiftes efter ham senest ved denne lejlighed?

Hans 2' kone Maren Iversdatter (Juel) er død 1535.
Iflg stamtavlen Juel er det den 16 maj i Viborg.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr II-7.

Øv s 99 opregnes deltagerne i skiftet 1501 efter rd Jens Madsen (Munk): sig og sin fru Benedit Jensdatter og dennes søskende Elne Hans Lykkes, og fru Marine Jensdatter Jens Pedersens (Vognsen af Stenshede), Fru Jøllin Las Lunovs og fru Margrethe Jensdatter.

I originalen ses at Hans Lykke også deltog. De 2 sidste ægtemænd står ikke i originalen. Fru Jøllin står som Jensdatter.
Kilde: Repertorium 1501 nr 9401.

1506 var han en af 9 ridemænd i en 'bispen og bedste bygdemænds' appelret, der reviderede grænsen mellem Sterup og Bastholm i Børglum hrd i Vendsyssel.
Kilde: Repertorium 1506 nr 10.737.

s 99 gen 3 nr 4. Karen Christiernsdatter (Tornekrands) (-1514-)
gm Tage Henriksen (Hollunger) (-1468-1504-) til Dybäck, Bromma og Jordberga i Skåne

Hun levede 1514.
Ja, og iflg DAA 1897 Hollunger var det 24 juni.

s 99 gen 4 nr 1. rd Erik Nielsen (Tornekrands) (-1528-1561) til Kyø

1536 i listen over ridderskabet.
Læs: Han beseglede som ridder 'Den store Reces' 1536, hvor adelen vedtog reformationen.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.XLVIII.3.
Men efter sin ligsten, som han selv har ladet lave (hans egen dødsdato er indhugget senere) var han ikke ridder.

Der er ikke taget stilling til om hans mor var Beneditte Jensdatter (Munk) (-1501/1510) eller Margrethe Iversdatter Juel (-1535). Juel-tavlen mener Juel.
Kilde: DAA 2000-02: Juel. Nr 1-27.
Men ligstenen siger Munk [m vinranke].
Og at han døde lørdag efter efter pinse 1561.
Kilde: Abildgaard nr 516.
Ligstenens tekst ses også i PHT 1884 s 21 note 37.

s 99 gen 4 nr 2. Mikkel Nielsen (Tornekrands) (-1512-1552) til Lundbæk

1540 indblandet i Henrik Blomes sag.
Henrik Jørgensen Blome (-1534-1543-) var i strid med Frantz Dyre til Stenalt. Dér dræbte Henrik en gæst: Henrik Bjørnsen (Bjørn).
Kilde: DAA 1935: Blome s 19 gen 5 nr III-1

1548 beseglede han noget - man hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.XLVIII.4.

s 99 gen 4 nr 3. Dorthe Nielsdatter (Tornekrands) (-1540-1591-)
gm Niels Marquardsen (Skiernov [II]) (-1511-1560) til Mejlgård

Hendes far var gift 2 gange, men der er ikke taget stilling til hvem der var mor til Dorthe.
Hun og Niels har ligsten i Glesborg Kirke på Djursland, her ses at hendes mor var en vinranke-Munk, altså af faderens første ægteskab.
Kilde: Abildgaard nr 534.

Lensmand på Bråde (nu: Holsteinborg) 1560 efter mandens død.
Jo, men kun for et år.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 882 ff: Holsteinborg.

s 100 gen 5 nr II-1 Niels Mikkelsen (Tornekrands) (-1559-1586) til Kyø
gm Anne Clausdatter Dyre (-1589-)

Enken fik 1589 forlening på kongens korntiende i Alsø sogn.
Det sogn findes ikke, måske er det Ålsø s S f Grenå? Det har engang hedder Alsø, men det er et stykke vej fra Kyø.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister.

1580 beseglede han noget sammen med broderen Christopher - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.XLVIII.6.

s 100 gen 5 nr II-2 Christopher Mikkelsen (Tornekrands) (-1570-1602) til Lundbæk

1580 beseglede han noget sammen med broderen Niels - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr H.XLVIII.7.

s 101 gen 6 nr 2 Claus Nielsen Tornekrands (-1591-1613)
gm Tale Rosenkrantz (-1588-1624-) til Langdal

Der er en del mere om Claus i PHT, læs selv:
A Heise: Bidrag til Familien Rosenkrantz'z Historie. Personalhist.Tidsskr 1891. s 97-150. Her s 104-05.

Havde før 1614 arvet en gård i Ålborg efter Dorte Clausdatter.
Dvs hans moster Dorthe Clausdatter (Dyre) (-1608-).
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 154 nr d.

(under Tale): Siges i Kongedom 1610 at være dragen fra huset ....
Nej, kongedommen siger at Claus er rendt.
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1891. s 97-150. Her s 104-05.

1606 solgte Claus hendes Langdal til Axel Galt til Ryomgård, som solgte den videre 1609 til Stygge Høeg, men skøderne blev 1610 kendt ugyldige.
1624 solgte Tale den til Hartvig Kaas [m mur].
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1169: Langdal.

s 101 gen 6 nr 3 Mikkel Nielsen Tornekrands (ca 1553-1652) til Kyø
gm Ide Bjørnsdatter (Bjørn) (1553-1627)

Mikkel er opkaldt efter sin farfar, og overtager faderens gård Kyø, ergo er han storebror og ikke nr 3 i kuldet.

I 1590'erne førte han - sammen med svogeren Godslev Budde - sag mod svigerinden Ermegaard Gyldenstierne, enke efter Truid Bjørnsen (Bjørn). De beskyldte hende for fingeret barnefødsel, som betød at hun kunne arve Bjørnsholm, men Ermegard aflagde ed sammen med 12 riddere på at barnet var levendefødt, og fik så arven.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 95.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, 1188 Vitskøl Kl. Bjørnsholm.

s 101 gen 6 nr 4 Dorthe Nielsdatter (Tornekrands) () - udgår

Gm Baltzer Maltesen Viffert.
Baltzer var gift med Dorte Clausdatter (Dyre), som var moster til denne - ikke eksisterende - Dorthe. Et lille opslag i Dyre eller Viffert-tavlen kunne have elimineret hende før trykning.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 154 nr d.
Kilde: DAA 1901: Skeel, .... Viffert. s 455 nr c)
Hun er vel opfundet fordi broderen arvede gård i Aalborg efter en Dorte. Men det var som sagt en Dorte Clausdatter.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Trolle     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 2012-14 'Tredje-slægten'

Vaaben 'Tredje-slægten's våben: Tre hanehoveder der kigger bagud. Våbenlighed med von Adrum i Mecklenburg. Lille brevadelsslægt i Vestjylland, som kaldes efter gården Tredje (tidl: Thrie, Tridie, Tryde). Adlet før/i 1506, sidste mand levede 1668, hans datter døde 1718. K: Achen, DAA 2012-14.

Stamtavle i DAA 2012-14 s 769

Våben

Slægten er adlet før/i 1506, med et ret usædvanligt våben. Hanehoveder er yderst sjældne som heraldiske figurer, og det er usædvanligt at dyr/figurer kigger bagud af skjoldet. Hjelmtegnet er 7 røde og hvide hanefjer, eller et rødt hanehoved.
Samme våben (med samme tinkturer(farver)) ses for slægten von Adrum (Adrom, Adrim, Aderum) i Mecklenburg som uddøde 1638, de har et hanehoved som hjelmtegn.
Kilde: Siebmacher s I-178. Crull nr 580. Kneschke bd 1 s 19.

Stamtavlen

s 774 nr 7. Maren Knudsdatter (Tredje) (-1601-1630-)
gm Jesper Nielsen (Basse af Vendsyssel) (-1568-1613- før 1618) til Søndergård og Hesselbæk

Jesper død 1618.
Mellem 1613 og 1618.
Kilde: DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 47.

Jesper g1 m Else Lauridsdatter Lunov.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 260.
Kilde: DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 47.
Hun kan ikke undværes, se bemærkninger Basse Vendsyssel.

Jespers mor Edel Jensdatter Kalf.
Hun er blevet til en Rotfeld - uden rettelse til Basse-tavlen.
Se bemærkninger Basse Vendsyssel.

Der er i Guldager kirke et våbenpar Basse + Tredje for en datter B... Basse. Det kan næppe være deres datter.
Se bemærkninger Væbner, under Anne Pedersdatter (Væbner).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trækkehær     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 1891 Trolle

Vaaben Trolle våben. Svensk uradel, kendt fra 1318. Omkring 1500 førte nogle kun troldens hoved i skjoldet. Idag føres trolden uden hoved på hals eller skridt. Den danske linje indvandrede 1466 til Skåne og uddøde her i 1782, men lever endnu i Sverige.

Stamtavle i DAA 1891 s 411
Rettelser i DAA 1893 s 542; 1897 s 497; 1901 s 549; 1906 s 490; 1911 s 567; 1915 s 592; 1923 s 550; 1934 s 276; 1938 s 134; 1942 s 118; 1944 s 107; 1953 s 39; 1955 s 114; 1974-75 s 23;

Litteratur

    P Sjögren:
    Släkten Trolles historia intill år 1505.
    1944.
Heri foretages talrige rettelser. Nogle af dem ses herunder.

s 413 uden nr Rd Arvid Birgersson Trolle (-1385-1415- før 1429) til Bergkvara

Rd Birger Knutsson Trolle (-1365 - før 1381) får i rettelse 1897 en søn Arvid, som er væbner 1385.
Da rd Birger Knutsson (s 413 nr 2) nr 2. angives g2 omkring 1370, må Arvid være af første ægteskab.

s 413 (uden nr) Birger Birgersson den gamle Trolle (-1403-1440-) til Bo (Trollebo) i Småland
gm Ingeborg Arvidsdotter (Lejonansikte) (-1412- vist før 1420)

Ingeborgs første mand Karl Magnusson (- før 1400) var ikke en (Bååt?) men en (Stjärna).
Kilde: Sjögren.

s 413 nr a) Gregers Birgersson Trolle (-1493-) domprovst - udgår

Han er identisk med domprovst Erik (-1444-1459), årstallet 1413 på ligstenen må være en fejllæsning.
Kilde: Sjögren s 117.

s 413 nr b) Christine / Catharina Birgersdotter (Trolle) (-1481-)
gm rd Laurents Haraldsson (Ängaätten) (-1481) til Ed og Ängaholm i Småland, Sverige

Hendes navn var Catharina.

Han skrives til Änga i Småland, men ejede en part i Ed.

Han er ikke af slægten (Eka) men (Snedbjälke) idag kaldet (Ängaätten).
Kilde: Sjögren s 46.

s 413-14 nr c) rd Arvid Trolle (-1456-1505) til Bergkvara mmm
g2m Beate Iversdatter (Thott) (-1458-1487) til Lillö og Knabstrup
g3m Birgitte Turesdotter (Bielke) (-1515)

Arvids dødsdato i feb 1505 ses 3 steder, hvor der står 4, 19 og 20 feb.
Kilde: Sjögren stemmer på 4.

1488 sluttede Arvid forlig med Poul Pedersen Laxmand om Pouls fædrenearv, som Arvids svigerfar Iver Axelsen (Thott) havde taget til sig med sin hustru Margrethe Laxmand, Pouls faster.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 428.

Birgitte skal være død hos sin moster Anne gm Predbjørn iflg rettelser DAA 1893.
Predbjørn Podebusk II (-1477-1541) var gift med Anna Gyldenstierne (-senest 1545), som ikke var hendes moster men (vist) søsterdatter.

Dødsdatoen var 5 dec, ikke 4.

Vielsesdatoen var 21 sep, ikke 25.

Svigermoderen hed ikke Ingrid Kørning men Ingegerd Körningsdotter.
Kilde: Sjögren s 132.
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk.

s 414 nr (e Erik Eriksen Trolle (-1511-)

Placeret i faderens 2' ægteskab. Synes 1511 at have studeret i Köln.
Ganske umuligt. Hans 'mors' forældre er gift 1488, så 1511 er hans 'mor' højst 22, og så går Erik ikke i skole endnu. Student Erik må enten være af første ægteskab, eller også må han høre til et andet sted.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 580: Vinstorpa III.
- vielsen ses under fruen nr 18 i bd III.

s 415 nr (6 Margareta Arvidsdotter Trolle (-1502?)
gm rd Jens Holgersen Ulfstand (-1523) til Glimminge mm

Ikke tvilling til Joachim, men yngste søster, altså født ca 1480.
Kilde: Sjögren s 267.

s 415 nr (7 Rd Joachim (Jacob, Jep) Trolle (1476-1546) til Lillö og Knabstrup

Tvillingernes fødselsdato skal snarere være 4 maj 1476.
Kilde: Sjögren s 267.

s 415 nr (a Jørgen Trolle (1499- før 1541) myrdet

I Gyldenstierne-tavlen ses at både Jørgen og Erik Abrahamsen (Gyldenstierne) blev myrdet med gift, Erik var død i 1541.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 18.

s 415-16 nr (c Børge Trolle (1510-1571) til Knabstrup

Død 28 jul 1571.
På Abildgaaards tegning af ligstenen i Herlufsholm K ses 23 jul 1577.
Kilde: Abildgaard nr 201.
Korrekturlæsning af den sten trænges behøvs!

s 417 nr (8 Anne Arvidsdotter Trolle (1476-)
gm rd Nils Boson (Grip) (-1522) til Vinäs

Anne er tvilling til Joachim, sandsynligvis født 4 maj 1476.
Kilde: Sjögren s 267.

s 417 nr (12 Arvid (Siegfried) Arvidsson Trolle (1503-1542) på Bergkvara

Er anført som ældste barn i dette ægteskab.
Når forældrene er gift 1488 og han er født 1503, så er han nok yngste barn.

s 418 nr (n Anne Turesdotter Trolle (1537-1617) til Helgarum og Erikstad
gm Charles de Mornay (-1574)

Solgte gård i København 1614, Johan Sparre til Knabstrup handler på sin fasters vegne.
Kilde: DAA 1923: Rettelse Sparre [af Skåne].

s 418 nr 2) Erik Trolle (-1459) domprovst

Hos Sjögren er han placeret en generation senere - da han omtales sammen med sine brødre.
Dødsfaldet var i 1459, ikke 58. Om forgiftningen skete i Lübeck er tvivlsomt, dødsmeddelelsen ender blot med ordet 'lub'.
Kilde: Sjögren.

Rettelse 1901: Domprovstens farbror Erik Birgersson Trolle () begr i Vadstena Kloster, på stenen står 1413.
Sjögren mener at årstallet må være fejllæst, det er domprovsten Erik Birgersson Trolle der er begravet her, ikke en apokryf farbror.
Kilde: Sjögren.

Den nyere danske slægt

s 419 (uden nr, stamfar til grenen) Niels Trolle (1520-1565) til Bråde (nu Holsteinborg)
gm Anne Friis [af Hesselager] (1540-1570)

Skrevet til Torupgård i Lynge hrd.
Det er Torupgård i Strø hrd, dvs på Halsnæs. Den mageskiftede han 1562 til kronen og fik Bråde i stedet. Sønnen omdøbte Bråde til Trolholm, idag hedder den Holsteinborg.
Den Torup kirke han ligger begravet i, er den på Halsnæs, og her ligger hans mor også.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 205: Torup K.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 206: Toverupgård.

Savnes: Axel Trolle ()

En Axel Trolle ligger begravet i Köpinge Kyrka i Skåne, han har fælles sten med en Jørgen Parsberg. Inskriptionen giver kun navnene ingen årstal eller våben.
Köpinge ligger S f Kristianstad, og er sognekirke for Ugerup.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 39.
Der er flere Jørgen Parsberg'er at vælge imellem.
Kilde: DAA 1940: Parsberg.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Taa     Taarnskytte    

Bemærkninger til slægten Trækkehær

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten ses i Nyt Dansk Adelsleksikon 1904.
Men 1910 blev slægtens eneste medlem rd Johannes Pedersen Trækkehær (-1320-) slået sammen med stamfar til slægten Ravensberg.
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 349.
Så dermed blev slægten Trækkehær nedlagt.

Iøvrigt er Trækkehær en oversættelse af tysk Herzog som vi plejer at oversætte med hertug.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taarnskytte    

Bemærkninger DAA 1921 Taa [af Kragerup] (Skytte [V])

Vaaben Taa [af Kragerupgård] våben. Tinkturer (farver) usikre. Jysk uradel, kendt (-1282-1435-). På Kragerupgård på Sjælland var de naboer til Taa [af Tjørnelunde] som førte 2 horn i skjoldet.

Stamtavle i DAA 1921 s 564


Oversigts-stamtavle: Taa

Alle behandlet

Jeg har trådt på alle tæerne.

Generelt

Den nævnte slægt Skytte er i Nyt Dansk Adelsleksikon opført som slægten Skytte (V). Den blev inkluderet i Taa-tavlen, og dermed nedlagt.

Slægten kaldes også
    Taa [af Kragerup]
til forskel fra den lille kvindelinie Taa [af Tjørnelunde], som nævnes s 564 under nr 2) en datter.
Og behandles i stamtavle Dyre:
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 145-46 Indledningen

Litteratur

Kilder og argumentation for stamtavlen ses i:
    A Thiset:
    De to Norby-Slægters Herkomst.
    Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905.
    s 1-52.
Behandlingen af Taa er s 25-30.
Mine kommentarer til Norby-afhandlingen: Se bemærkninger Norby Uggerslev.

Stamtavlen

s 564 (uden nr) (stamfar) Matheus Ta (Taa) (-1282-)

en strid mellem Sorø Kloster og rd Peder Olufsen (Saltensee) til Tystorp.
Det er Tystrup (Tystrup s, Øster Flakkebjerg hrd), ikke Tystofte (Magleby s i Vester Flakkebjerg hrd).
rd PO er næppe (Saltensee af TysTOFTE), men den lidt ældre PO (Rani).
Kilde: Erik ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 564 nr 1. Jacob Ta (Taa) () - konstruktion

Ingen kildehenvisninger.
Men konstruktionen giver god mening. Det er højst sandsynligt at Mateus Ta og Mateus Ta begge på Midtsjælland er farfar og sønnesøn.

s 564 (uden nr) Matheus (Mads) Jacobsen Ta (Taa) (-1329-1341-) af Kragerup

1333 (11 apr) beseglede han noget men hvad?
Kilde: DAS I Nr 241.
1339 (31 mar) og 1341 (10 mar) og (13 mar)
beseglede han med et andet signet - men hvad?
Kilde: DAS I Nr 280.

Havde en datter mere gm Niels Stigsen (Hak) (-1355-1374- før 1381) til Ris i Odsherred. Niels er brorsøn af Gregers Pedersen, som låner penge af Matheus 1329.
Kilde: A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i Gods och Bönder. 2006. Tavle s 117.

Han ses skrevet til Kragerupgård 1327 og desuden 1341.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 475: Kragerupgård.
Hvad skete der da?

1482 nævnes at der har været et skifte mellem Hartvig Bryske (svigersøn) og Henrik Jensen (Neb) (svigersøns søn), det må have omhandlet Kragerup.
Kilde: Erik Ulsig: Danske adelsgodser. s 264.

Savnes s 564 efter nr 1): NN Matheusdatter Taa ()
gm rd Niels Stigsen (Hak) (-1365-1374- senest 1381) til Ris i Odsherred

De er gift ca 1329, for det år lægger hans farbror Gregers Pedersen (Hak) ud for medgiften ved at pantsætte gods i Svallerup til Mads Jacobsen Taa.
Kilde: DAA 1896: Hak. s 168.
A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i Gods och Bönder. 2006. Tavle s 117.

s 564 nr 2) NN Matheusdatter Taa ()
gm Ove Dyre () - begge konstruerede - begge udgår

Ove kan ikke indsættes i stamtavlen Dyre.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 144-45.
De to er konstrueret for at hægte Mads Ovesen Taa til Tjørnelunde (med Dyre-våben) op til Taa og Dyre.
Den konstruktion holder ikke, det ses af arvegang og -sager for Kragerup:
1408 skriver Hartvig Bryske at han har halvparten af Kragerup. 1482 nævnes at der tidligere har været et skifte mellem Hartvig Bryske og Henrik Jensen (Neb), det må have omhandlet Kragerup.
Den ene halvpart går med ovennævnte nye datter gm rd Niels Stigsen (Hak) og til deres datter g2m Hartvig Bryske. Den bliver så spredt og samlet og havner hos rd Jørgen Rud (-1458-1504) til Ruds Vedby.
Den anden halvpart må være gået med datteren nr 1) gm rd Jens Nielsen (Neb), til deres søn Henrik Jensen (Neb). Så går den videre med hans datter gm rd Morten Jensen (Gyrstinge) og deres søn Oluf Mortensen (Gyrstinge) (-1458-1511-).
1483 rejser rd Jørgen Rud sag mod Oluf Mortensen (Gyrstinge) (detaljer og resultat kendes ikke).
Kilde: Erik Ulsig: Danske adelsgodser. s 264.
Der ses ikke nogen tredje halvpart, som nærværende nr 2) NN Matheusdatter Taa kunne have haft. Og når Mads Ovesen Taa [af Tjørnelunde] (-1482- senest 1488) ikke er involveret i sagen 1483, eller hans søn Peder, så er de ikke arvinger, og så er denne konstruerede dame ikke datter af Matheus Taa.
Dermed udgår begge og Mads Ovesen Taa bliver søn af en ukendt Ove som næppe er Dyre, og han er vel bare opkaldt med Taa-navnet.

s 564 nr 2. Palne Ta (Taa) () - nu faderløs

Konstrueret, skulle være bror til den konstruerede nr 1. Jacob.
Men ved tilbageregning fra de efterkommere der kan bestemmes mere præcist kronologisk, får man at Palne er en generation yngre end Jacob.
Hermed må den jyske gren med Palne som stamfar kobles fra den sjællandske.

s 564 nr a. Peder Palnesen (Taa) (-1342-)

Det er tænkeligt at hans hustru hed Elne, det hed i hvert fald to af hans børnebørn plus et oldebarn.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Hvis kronologien skal gå op, må Peder have været omkring de 50, den ene gang vi ser ham.

s 564 nr 1) Palne Pedersen (Taa) (-1356-)

Det var ikke ham der beseglede 1348, se nedenfor under søsteren Ingefred.

1356 medudsteder af et vidne af Hald hrd ting og fører Taa-våbnet.
Der henvises til DAS, men han ses ikke i DAS.
I Repertorium henvises til DAS I nr 289. I DAS I er det faderens segl fra 1342, og det ses kun bevaret den ene gang.

s 564 (uden nr) Elne Palnesdatter (Taa) (-1403-1417- senest 1418)
g1m Johannes (Jens) Grubbe (-1387-1402/03) til Ordrup
g2m Jep Jensen (Godov) (-1413-1417-) til Gerdrup

Hun skal være identisk med den Elne Palnesdatter som var gift med Ove Hase (Grim).
Denne Ove Hase (-1376-1412-) er hverken Hase (med hare i skjoldet) eller en Has/Grim fra Skåne, men en (Bild).
Kilde: DAA 1891: Rettelser Bild.
Kilde: DAA 1896 Hase s 186.
Kilde: Mahler Dam: Strangesønnerne i PHT 1993 tavle 5.
Kilde: DAA 1897: rettelser Grubbe.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Godov.

Det var ikke Elne Pedersdatter (Taa) der var gift med rd Ove Hase (Bild), men hendes kusine og arving Elne Palnesdatter (vinranke-Munk).
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikler på vej.
Ove Hase (Bild) fik en kvittering 24 jun 1412. Det kan ikke afvises at han døde kort efter og enken allerede var gift med Jep (Godov) 1413, men sandsynligt er det ikke.
Elne Palnesdatter (Taa) kan ikke være mor til Oves børn: Ove Hases datter Ingeborg har en søn Mikkel Rud der er myndig 1438, så Ingeborg må være født 1360-95. Så kan moderen kan ikke være hende der er nybagt Grubbe-enke 1403. Og hun er ikke enke efter dem begge, eftersom Ove lever 1412.

19 feb 1403 står hendes første mand Johannes/Jens Grubbe som besegler af et skøde. Hans segl ses ikke, og vi ved ikke om det har været der.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/03-017.html
1403 var hun enke efter ham (udateret, men senere samme år), da hun pantsatte noget gods i Nyrup i Volborg hrd til Peder Nielsen af Flinterup.
Kilde: DRB på Nettet nr 14039999041.

1413 var hun enke efter Jens/Johannes og gift med Jep Jensen (Godov), og de pantsatte Grubbe-Ordrup til Axel Pedersen (Thott) for 1.000 mark lybsk. Altså den part hun arvede fra Jens/Johannes Grubbe.
Kilde: Repertorium 1413 nr 5263 og 5264.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Kbh a, s 1161: Ordrup.
Kilde: DAA 1894: Godov (af Bramsløkke). s 147-48.

Jep Jensen (Godov) solgte Nyrup i 1417.
Nyrup ved Grubbe-Ordrup fulgte med Ordrup. Broderen Jens Olufsen (Godov) havde Nyrupgård i Faxe hrd endnu i 1427.
Men 1417 mageskiftede de Gerdrup hovedgård (Flakkebjerg hrd) bort med 11 fæstegårde, her står hun som 'Elnæ Palnæsdotter, fordum Jens Grubbes Husfrue af Orthærup (Grubbe-Ordrup) og nu Jeyp Jenssøns Husfrue'. Ikke en lyd om Ove Hase.
Kilde: Repertorium 1417 nr 5643.

Elne var død 1418, det år får rd Jørgen Rud og rd Anders Jepsen Lunge tildømt Ordrup, efter at have tilbudt at indløse pantet.
Kilde: Henning Matzen: Den danske panterets historie s 481-485.
Anders har måske overtaget en ældre arvepart fra sin fætter Anders Olsen (Lunge), den vides ikke at være pantsat. Jørgens hustru er kusine til og arving efter Elne, dvs til en pantsat part, det ses 1438. Det må være grunden til at Jørgen optræder her, altså er Elne død.

s 564-65 nr 2) Magnus Pedersen Friis (Taa) (-1361-1365-1377?-) af Gerlev i Horns hrd på Sjælland
gm Cecilie (Manderup?) (-1362-)

Står som sjællænder i den jyske gren, hægtet op på den eneste kendte Peder i slægten.
Geografisk set virker det mindre troligt, og Peder er et af de 4 almindeligste navne vi har, så det kan vi ikke hænge noget på.
1365 får Magnus godset Torkildstrup i pant af rd Jens Nielsen (Neb).
Jens (Neb) ses i den sjællandske gren gm nr 2) NN Madsdatter (Taa).
Altså: Magnus er sjællænder og rimeligvis fejlplaceret.

1362 fuldmagt til Hennekinus (s 566) om mageskifte af Cecilies gods i Manderup.
Med gods der, må hun høre til slægten Manderup - eller nedstamme fra dem.

Forseglede 1365 til vitterlighed med broderen.
Broderen Palne Pedersen nr 1) beseglede ikke noget i 1365.
Der menes Hennekinus Andersen kaldet Skytte, som ses 1½ side længere fremme, placeret som fætter. Bobés roderi.
Her er begges segl bevaret.
Kilde: DAS I nr 617 og 618.

Magnus står i brevet som Magnus Pedersen Fris.
Kilde: DAS I nr 617.
Kanhænde er Friis en opkaldelse efter en Friis [af Ørslev]. Ørslev ligger på M-Sjælland.

Mon den Mogens Pedersen, som 1377 ... da kongen tildømte ærkebispen en fjerdepart af Mynten sammesteds?
Her menes møntslagningen i Lund.
Er der nogen grund til at lade en sjællænder deltage i en rent skånsk forretning?
Magnus Pedersen (-1368-) i Maglarp s i Skytt hrd er mere nærliggende.
Kilde: Raneke SMV s 30.

Magnus og Hennekinus betegner hinanden som brødre,
men er placeret som fætre. Se under Hennekinus s 566 nr 2).

s 565 nr c) Claus Knudsen (Taa) (-1408- senest 1433) til Kastrup Hovedgård

Solgte 1408 en gård til rd Jep Truelsen af Stensballe.
Jep er en (Benderup).
Kilde: DAA 1888: Benderup s 42.

Død senest 1433. Det år mageskifter to svigersønner de parter i Grubbe-Ordrup som deres hustruer har arvet. (Handelen bliver ikke til noget).
Kilde: Repertorium 1433 nr 6624.

s 565 nr (1 Cecilie (Clausdatter Taa) (-1433-1435-) til Grubbe-Ordrup (part)
og nr (2 Elne (Clausdatter Taa) (-1433-1435-) til Grubbe-Ordrup (part)

1433 prøver de med deres mænd at mageskifte deres parter i Grubbe-Ordrup til Ove Lunge. De er pantsat for 100 mark lybsk hver. Der tages flere forbehold, hvis de ikke kan blive enige.
Kilde: Repertorium 1433 nr 6624.
Kilde: Anders Thiset: De to Norby-Slægters Herkomst. Danske Magazin, rk 5 bd 6, 1909. Behandlingen af Ordrup er på s 27-28 og to helsides stamtavler.
Den handel kommer der nok ikke noget ud af, siden de sælger i 1435.

Sælger 1435 med deres mænd ovennævnte arv til rd Axel Pedersen (Thott).
Det er deres parter i Grubbe-Ordrup, og rd Axel har dem i pant for 125 mark lybsk pr stk. Stigningen fra 100 til 125 mark afslører hvem der arvede parter i Ordrup.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikler på vej.

Cecilie gm Niels Andersen af Tvede.
Tvedegård ligger i Tvede s i Nørhald hrd, 10 km NØ f Randers.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 764-65: Tvedegård.
Niels Andersen (-1433-1456-) er rimeligvis søn af den foregående ejer Anders Palnesen (Munk m vinranke) (-1381-1396-).
Kilde: Ovennævnte artikler om Grubbe-Ordrup.

s 565 nr 4) Ingefred Pedersdatter (Urup) (IKKE Taa) (-1348-) til 'Færilde' (Färlöv)

1348 solgte hun en gård i Hammarlöv og hendes bror Palne medbeseglede.
Ingefred og Palne hører til slægten Urup, og hun er gift med gældker Tuve Galen (-1345-1400-) til Färlöv mm.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 173.
Der er ingen grund til at tro at en datter af jysk/sjællandsk lokal-adel bliver gift med Skånes mægtigste mand.

Savnes: Nyt nr 4) NN Pedersdatter (Taa) ()
gm Rd Palne Jonsen (Munk [m vinranke]) (-1344-1364/65) til Østrup og Dynæs, marsk

Hun må have været første hustru til marsken, og mor til to af hans børn:
1) Elne Palnesdatter (Munk) () til Dynæs gm Ove Hase (Bild) (-1376-1412/23) Ridder til Gåsetofte
2) Johannes Palnesen (Munk) (-1383-1404) gm Alhed Mattisdatter (-1404-).
De to arver hver en part i Grubbe-Ordrup efter deres kusine Elne Palnesdatter (Taa) (-1403-1417/1418) g1 Grubbe og g2 (Godov). Vi ser dog kun den søsterlod som går videre til Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) (-1425-1447-).
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

Savnes: nyt nr 5) NN Pedersen el Pedersdatter (Taa) ()

Der må have været et Pedersbarn mere, hvis søn har været fætter til og arving efter Elne Palnesdatter (Taa) (-1403-1417/1418) g1 Grubbe og g2 (Godov). Det var en (broder)lod i Ordrup, som hans datter Ingeborg NN gm Claus Venstermand (-1387-1425-) i 1425 solgte til rd Anders Jepsen (Lunge) (-1417-1429).
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

s 565 nr b. Anders Palnesen (Taa) () - han udgår

Han burde være opført med spørgsmålstegn for og agter, da han er konstrueret for at hægte 'Vedby-slægten' fra Falster og Hennekinus Andersen Skytte på Sjælland op på den jyske gren.
'Vedby-slægten' s 565-66 bliver udskilt her nedenfor.
Hennekinus s 566 nr 2) er på Sjælland, der er ikke belæg for at binde ham til jyderne.
Ergo: Anders har gjort sin pligt - Anders kan gå.

s 565 nr 1) Arved ikke Andersen (Taa) men (Vedby) (-1353-) til Vedby på Falster
og søn Svend Arvedsen (ikke Taa men Vedby) () - konstrueret

- BEMÆRK:
Her går vi ind i en lidt kompliceret oprydning, hvor 'Vedby-slægten' bliver oprettet.
Oprydningen spænder over 3 afsnit.

Arved fik 1353 gods i pant af Hr Christopher i Touetorp.
Den rd Christopher der pantsætter gods 1353 må være Christopher Eriksen (Sjællandsfar II), som i reglen kun hed hr Christopher.
Kilde: Erik Ulsig: En ukendt gren af det danske kongehus i det 14. århundrede. I: Slægter, Skjolde, Steder, Festskrift til Knud Prange. 1990.
Det er ikke rd Christopher, der er i Touetorp, det er godset.
'Touetorp' er måske en fejlskrivning for Tonetorp, som måske er Tunderup i Karleby s på Ø-Falster.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.
Når Anne Arvedsdatter (næste side foroven) i 1428 skænkede arvegods i Vedby mm, er der belæg for at Arved her er hendes oldefar, dvs der er belæg for at konstruere Svend Arvedsen.
Vedby var en lille hovedgård (såkaldt væbnergård) i Nr Vedby s, Falsters Nørre hrd. Det er på NV-Falster, 20 km N f Nykøbing F.

s 565-66 uden nr Arved Svendsen ikke (Taa) men (Vedby) (-1394- før 1428) vel til Vedby
gm Ilone Hennekesdatter Rantzau (- før 1428)
og Arild Svendsen (Taa) (-1414-1433-1435-)
gm Elne Clausdatter (Taa) (-1433-1435-)

Arved Svendsen (-1394-) gm Ilone Rantzau (ikke Rantzow) er gjort identisk med Arild Svendsen (-1414-1433-1435-).
Det gør Thiset allerede i 1905 i sin Norby-afhandling.
Men det er gjort alene på navneligheden, og Arved og Arild er to forskellige navne.
a) Navne:
    Arved er nordisk, ældre form Arnved, hvor arn = ørn og ved = With = træ eller skov,
    Arild er en form af tysk Arnold, ældre form Arnwald, hvor arn = ørn og wald = Walder = hersker.
Kilde: Georg Søndergaard: Danske for- og efternavne. Ca 1990.
b) Kronologi:
Kronologisk holder det heller ikke, det er sjældent at se en mand gennem 41 år, og det bliver usandsynligt, når vi ikke hører om ham i de mellemliggende 20 år 1394-1414.
Beregnet udfra omgivende familie, må Arved være født omkring 1355, og Arild omkring 1400.
c) Forbudent led:
Som tavlen er opstillet, er Arilds ægteskab med Elne Clausdatter (Taa) ulovligt, de er kvartfætter og -kusine. Pavelig tilladelse kunne købes, men den var dyr.
d) Arv:
Anne Arvedsdatter skænker 1428 gods til gavn for sine forældres sjæle: Arvid Suensen og Ilone Rantzowsdatter, godset havde hun arvet efter dem, så de var da døde. Når Arild Svendsen lever 1433 og 1435, altså 5 og 8 år senere, så er han ikke far til Anne.
Konklusion 1:
Arved og Arild er to forskellige mænd.

Tilsyneladende får Anne Arvedsdatter (s 565 foroven) bortsolgt og -skænket alt sit gods, og der ses heller ingen medarvinger til Vedby, så hun har hverken børn eller søskende. Dermed er der ikke belæg for at gøre Arved og Arild til farfar og sønnesøn, for det ville give Anne en bror.
Der er ingen segl efter Arved og familie, udover Dyrkøts beskrivelse i Norby-afhandlingen s 26 note 3: Et ørnehoved alene i skjoldet. Det våben kendes ikke ellers, så det må være 'Vedby-slægten's.
Nu er der intet tilbage, der knytter Arved og familie til Taa-slægten.
Konklusion 2:
Arved og familie må udskilles og defineres som
    'Vedby-slægten',
bestående af:
    Arved NN-sen (Vedby) (-1353-) til Vedby, søn:
    Svend Arvedsen (Vedby) () - konstrueret, søn:
    Arved Svendsen (Vedby) (-1394-) med pantegods på Tuse Næs gm Ilone Hennekesdatter Rantzau (), datter:
    Anne Arvedsdatter (Vedby) (-1418-1431- vel senest 1433) til Vedby på Falster samt Dræby og part af Kertinge på N-Fyn gm Borkvard Limbek (-1387-1422- senest 1531).
Våbenskjold: Et ørnehoved, hjelmtegn og farver ukendte.

Ilone er behandlet i Rantzau-tavlen under uplacerede:
Kilde: DAA 1930: Rantzau. s 176.
Se bemærkninger Rantzau, nederst under uplacerede.

1435 er Arilds segl bevaret, det viser Taa's skjold.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L-XIX-2.
Da han nu er gjort faderløs, bliver hans ægteskab lovligt.

s 566 (uden nr) Anne Arvedsdatter (-1418-1428-) ikke (Taa) men (Vedby) til Vedby, Dræby og part af Kertinge
gm Borkvard Limbek (-1397-1419- før 1431)
ikke g2m Peder (Norby [af Uggerslev]) ()

Der mangler meget om Anne, som ses i stamtavle Limbek, både under manden og under hende selv.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 269-70.
Desuden: Se bemærkninger Limbek.
Kilderne om Anne er citeret i:
Kilde: Thiset: De to Norby-slægters Herkomst. Danske Magazin, rk 5 bd 6, 1905. På s 25-26.

(Limbek-tavlen:) Hendes våben var et delt og to gange tværdelt skjold.
Der opgives ingen kilde, og der ikke noget segl i seglværkerne. Måske er det en slægtebogsfrueantagelse, måske er det ligstenen som Thiset behandler i sin Norby-afhandling 3 år senere. Men Anne er ikke en (Taa) (se ovenfor), så det våben er ikke hendes.

Et vidne blev udstedt 1422 (uvist hvorfra) at Kertinge hovedgård med tre brydegårde og 3 landbostavne foruden 3 gårde i 'Hørløff' (Holev i Marslev s) og en gård i Marslev (de ligger 5 km SV f Kertinge) var fru Lydgerds gods, og der var ikke gjort noget forbud på tinge på det gods, før Peder Bayre tog det med magt fra Anne - Borkvard Limbeks hustru i Dræby. Hun var ret arving dertil sammen med Claus Rantzau.
Kilde: Thiset: De to Norby-slægters Herkomst. Danske Magazin, rk 5 bd 6, 1905. På s 25-26.

1428 sjælegaven
Godset var hendes arvegods fra far og mor.
Det var pantsat til rd Folmer Jepsen Lunge for 100 mark lybsk.
Kilde: Thiset: De to Norby-slægters Herkomst. Danske Magazin, rk 5 bd 6, 1905. s 26.
Det er pantesummen for en mindre hovedgård, så det må være hovedgården i Vedby.

Brevet 1428 er kun bevaret i afskrift af den lærde bonde Dyrskøt. Han noterer at første segl viste et ørnehoved.
Thiset er tvivlende, fordi det ikke passer til hans teori om at Anne er en Taa.
Kilde: Thiset; Norby s 26 note 3.
Skjold med kun ørnehoved kendes ikke fra andre, det må antages at være 'Vedby-slægtens' våben.

(Fra Limbek-tavlen:) 1431 var hun enke, og overdrog til rd Steen Basse et brev på gods i Marslev.
Det er de tre gårde i Holev og den i Marslev (5 km fra Kertinge).
Brevet har været hos rd Tue Galen, derefter hos en Erik Olufsen, og så hos Jens Axelsen.
Kilde: Thiset: Norby s 26.
Heraf kan vi udlede at Anne vandt sagen over Jens Axelsen.
Brevet er vel det pantebrev som Claus Rantzau eftergiver betalingerne på 1433.

(Fra Limbek-tavlen:) 1433 da Claus Rantzau oplod hr Steen Basse 20 års afgift af det gods i Marslev osv, som hr Steen havde købt af hende, og tillige solgte hr Steen Kjertinge hovedgård.
'Marslev osv' er de ovennævnte 3 gårde i Holev og 1 i Marslev.
Det er 20 års afgift som ikke var blevet betalt, dvs som rd Steen havde snydt Anne for.
Med Kertinge følger 3 brydegårde og 2 landbostavne, de to beboede, de to øde.
Kilde: Thiset: De to Norby-slægters Herkomst. Danske Magazin, rk 5 bd 6, 1905. s 26.
De 20 år hænger ikke sammen med at Anne har pantsat dem til rd Steen i 1431 eller med at hun arvede dem i/før 1422. Det må være de to år 1431-33 der ikke er betalt.
Når alt fæstegodset følger med Kertinge, må Annes part være kommet til Claus senest 1433.
Og når Claus desuden kan eftergive manglende betaling på Annes vegne - så er Claus Annes enearving.
Claus må være Claus Rantzau (-1430-1447-) til Ågårde, som ligger i Hårslev s, Skovby hrd, 20 km NV f Odense. Det er 35 km V f Kertinge.
Se bemærkninger Rantzau, XXX den fynske linie, s 174.

Gm Peder Hansen Norby af Uggerslev
Læs: Peder Hansen?? Norby [af Uggerslev], Peder er ikke skrevet af Uggerslevgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 347-48: Uggerslevgård.

Peder er en konstruktion. Det eneste der vides om ham, er at Jesper Norby i sit segl skriver sig Pedersen.
Kilde: Thisets afhandling (se ovenfor) s 16.
Ægteskabet er alene baseret på våben-anetavlen på Bent Norbys ligsten.
Kilde: Samme, s 20-21.
På ligsten i Egense over oldesønnen Bent Norby (-1541-1565) til Lehnskov ses et Taa-våben på Anders Norbys mors plads.
Kilde: Abildgaard nr 362.
Kilde: Bedre PHT 2000 s 191.
Anders anses for bror til Jesper, og regnes dermed som Pedersen.
I Norby-afhandlingen og i Norby-tavlen er det ret usikkert at de er gift, og at Peder skulle være Hansen er ikkun en teori.
Kilde: DAA 1906: Norby [af Uggerslev] s 315.
Så her fejes usikkerheden ind under gulvtæppet.

Når Anne med forfædre her ovenfor er udskilt som 'Vedby-slægten' med ørnehoved-våben, så fordamper argumentet om Taa-våbnet.
Se bemærkninger Norby Uggerslev.
Ergo: Intet peger på at Anne skulle være gm Peder Norby.

Oprydning og Vedby-slægten slut.

s 566 nr 2) Hennekinus Andersen Skytte (Taa) (-1356-1365-)
gm Gese Gerlaksdatter Frighe (- vel før 1365)

Hans far er udgået, så han er nu uplaceret, men må høre til den sjællandske gren. Se ovenfor s 565 'Anders Palnesen'.

1361 betegner han Magnus Pedersen (Taa) s 564-65 som sin germano.
1565 er begges segl bevaret.
Kilde: DAS I nr 617 og 618.
Germano er latin for kødelig broder.
Det kan de jo ikke være med samme skjold og forskellige patronymer.
Opstillingen som fætre er en konstruktion, men der er for lidt belæg til at gætte på hvordan de er beslægtede. Fx kunne de være svogre.

Fik 1362 af sin broder Magnus Petri de Gyerthelef fuldmagt til at tilskøde bispen af Roskilde hans hustru Cecilies gods i Manderup og Gyertelef.
Under Magnus er det et mageskifte: Manderup-gods til bispen mod Gerlev-gods til Magnus. Og der hedder han Magnus Pæderssøn til Gerlev.
Kilde: Her s 564-65.
Mon forfatteren er skizofren?

Det gods som Gese 1356 fik som mødrende arv, pantsætter Hennekinus 1361 og sælger det 1365. Hun nævnes ikke, så hun er vel død. Måske i Sortedødens anden omgang i 1360.

Savnes: Niels Aagesen (Taa?) (-1351-)

Nicholaus Auesson besegler 31 mar 1331 med Taa-skjold i seglet. Omskriften er NICOLAI OGISUN.
Kilde: DAS I nr 401.
Bobé slog ikke op i seglværkerne.

Uplacerede

Dette er ikke en overskrift i DAA, men der står:
Samme Skjoldemærke førtes af nedennævnte.

I Raneke s 97 ses to slægter med samme våben, måske enda med samme tinkturer (farver):
    En svensk slægt på 5 personer med biskop Brynolf Gerlachsen (-1496-1505) i Skara, og
    en norsk slægt i Bohuslän, 6 personer kendt (-1462-1482-).

s 566 uden nr Lydekinus Sunesen (Taa?) (-1357-) borger i St Heddinge

Førte samme skjoldemærke.
Det er ikke i DAS I.

s 566 uden nr Ragvald Tyrbjörnsson (-1388-1410-) herredshøvding i Vättle hrd

Herredshøvding i 'Wæthæherred', medbeseglede for præsten i 'Lerem'.
Det er Lerum i Vättle hrd i Västergötland, 20 km Ø f Göteborg. I sognet ligger stamsædet for den store højadelsslægt 'Aspenäs-ätten'.
Ragvald Tyrbjörnsson herredshøvding ses hos Raneke, men der fører han to stjerner i skjoldet i 1388.
Kilde: Raneke SMV s 521.

s 566 uden nr Erik Bjørnsson (-1441-1482-) til Röe
gm Lucie Pedersdatter Oxe () til Morlanda

Hører til ovennævnte norske slægt i Bohuslän (som var norsk).
Råde skal efter Raneke ikke være Råde i Østfold i Oslofjorden mellem Moss og Sarpsborg, men Röe i Bohuslän, i Bro s i Stångenäs hrd, 30 km V f Uddevalla.
Kilde: Raneke SMV s 97.

Lucie Oxe til Moland.
Til Morlanda på øen Orust, N f Göteborg.

s 566 uden nr Cecilie Eriksdatter (-1479-)
gm Knut Aslaksen (Baat i Norge) (-1502-1519) norsk rigsråd

De ses i:
Kilde: DAA 1884: Baad [af Norge].
Kilde: Raneke s 559 (i bd 2 og bd 3) Baad [af Norge].

s 566 uden nr Jon Bjørnsson (-1446-1489-) norsk rigsråd
og s 567 uden nr Laurids Clausen (-1489-) lagmand i Viken (Oslofjorden og Bohuslän)
og s 567 uden nr Bjørn Halvorsen (-1489-1509-) lagmand i Hamar

De ses ikke hos Raneke, men kunne gerne høre til den norske slægt alligevel.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Tandslet     Thienen     Thott     Thygeson     Tidemand     Tinhuus     Todde I II     Torfi Arasons     Tornekrands     Tredje     Trolle     Trækkehær     Taa    

Bemærkninger til slægten Taarnskytte

Vaaben Taarnskytte våben. Farver ukendte. Nordjysk uradel, kendt (-1343-1481).

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Taarnskytte

Lille slægt i Vendsyssel

Litteratur:
    Carl klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste Historie.
    Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 3'rk VI'bd.
    1908-10. s 483-507.

Nyt dansk Adelslexikon har som ældste medlem af slægten en Jens Nielsen 1343, han er ikke nævnt i artiklen, eftersom han lever et sekel før retssagen.
Jens beseglede 29 jan 1343 med en skråbjælke i skjoldet.
Kilde: DAS I nr 293.



U   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Uf sparre     Uldsax     Ulfeldt     Ulfstand     Unger     Unkersen     Urne     Urne II     Urup    

Bemærkninger DAA 1945 'Udsen'

Vaaben 'Udsen' våben. Slægten kaldes 'Udsen', men brugte ikke slægtsnavn. Jysk uradel, kendt (-1378-1646).

Stamtavle i DAA 1945 s 113
Rettelser i DAA 1972-73 s 30; 2015-17 s 666;

Oversigts-stamtavle: Udsen

Alle behandlet

Jeg har været ind over alle de kendte Udsen'er.

Generelt

"Denne stamtavle af Bobé er langtfra tilfredsstillende. Den er baseret på Thisets efterladte notater, som er blevet trykt ret ukritisk uden kontrol".
Kilde: Prange: Silkebroderet socialhistorie - en studie i social mobilitet. Festskrift til Vagn Dybdal. (Erhvervshistorisk årbog 1987, s 356-79).
Kilde: Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. PHT 1987 s 179-97. Note 3.
Heri også rettelser til Udsen-tavlen.

Herunder ser du mine ca 70 bemærkninger, slægten er på ca halvt så mange medlemmer.

Verwohlt: De jyske Hvider. Heraldisk Tidsskrift.
Indeholder en 'forbedret' Udsen-stamtavle. Det er gætteværk uden argumentation, og kun med summariske kildehenvisinger, men med en erklæring om at 'nærmere godsanalyser kan måske hjælpe til den endelige bevisførelse'.
Det er det jeg kalder 'genealogi efter de forhåndenværende søms princip'.

Prange har et udkast (uden argumenter eller kilder) til sammenkobling af et par af linierne.
Kilde: Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhist.Tidsskr 1987. Her s 186.

Indledningen

Samme skjoldemærke førtes af ...
Savnes: Eskild Butze kannik i Aarhus 1407. Se nederst under Eskild Udsen.

Savnes: slægten Hind.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973. s 231-32.

Savnes: Johannes Jacobsen 1398. Han beseglede med klokken 27 maj 1398.
Kilde: DAS I nr 1106.

Savnes: Wogn Gunnesen 1230.
Kilde: DAS I nr 9.
Han kunne gerne være far til:

Esbern Vognsen 1259.
Hans segl er bevaret 1268. Kendes han også 1259 eller er det en fejl?
Kilde: DAS I nr 36.
(Esbern Vognsens hustru Gro, datter af Gunde Vind, var gået i kloster 1268 og testamenterede Buderupholm. Manden er vidne på testamentet. Efter sit segl er hun ikke af slægten Vind men Vinc.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg a, s 1054: Buderupholm.
Kilde: DAS I nr 37.
Kilde: DAA 2006-08: Vind. Indledningen.

Niels Munk i Højrup (Brusk Hrd) 1492.
Det er Hørup i Jelling s i Tørrild hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 1118: Hørup.

1308 nævnes Laurids Ebbesen af Sønderby.
Han hed Laurids Udsen, ikke Ebbesen, og om han hører til slægten er helt uvist.
Kilde: Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. PHT 1987 s 179-97. Note 19.

Begravne i Aarhus Domkirke: Hr Hendrick Ebbesen, Ebbe Juel og Ebbe Nielszen.
Det er i Aarhus Vor Frue som IKKE er domkirken. Deres våben har været i en af kirkens våbenfriser, denne er nok fra begyndelsen af 1500-tallet. De har nok givet gaver til kirken, men hvor de er begravet ved vi ikke.
Kilde: Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. PHT 1987 s 179-97. Note 20.

Ud Ebbesen (Udsen) fik 1329 Debelshede tilskødet af rd Peder Gødesen (Bild).
Brevet er falsk og fremstillet ca 1450.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 911: Debild Hede.

Linie I

Det er linien til Tulstrup.

s 115 gen 1 Rd Henrik Ebbesen (Udsen) (-13xx-)

Begravet i Aarhus domkirke.
Som just nævnt ved vi ikke hvor han er begravet, men hans våben har været i en skjoldefrise i Aarhus Vor Frue - som ikke er domkirken.
Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. PHT 1987 s 179-97. Note 20.

s 115 gen 2 Ebbe Henriksen (Udsen) (-1396-1433-) måske til Tulstrup
gm Gyde Gotskalksdatter Rostrup (-1415-)

1396 tingsvidne på gods i Kondrup i Bonderup s i Støvring hrd.
Der kendes ikke noget Bonderup sogn i Danmark. Læs: Borup s (som i 1300-tallet hed Bothorp).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 770: Borup s.

Oplod 1428 til bisp Ulrik gård og gods i Nøddelund og Bønderskov i Houlbjerg hrd.
Til Aarhusbispen. Ulrik Stygge (Stuke) var bisp 1424-49.

Bønderskov ligger i Vendsyssel og i Hellum hrd, læs: Bøgeskov.
Nøddelund og Bøgeskov ligger i Gullev s i Houlbjerg hrd, de nævnes begge i 1415.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 484: Gullev s.
Er 1428 en fejl for 1415?

Nævnes 1433 i Tulstrup.
Der ses Laurids Simonsen (Udsen) et sekel senere: 1532. Trap har ikke Ebbe her.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 503: Tulstrup.

1415 skødede Ebbe Henriksen på sin hustrus vegne, al hendes ret i Åstrup til Øm Kloster, som tidligere havde købt en part af Jep Nielsen Kirt og hustru Else, datter af Peder Gødesen (Bild). Åstrup ligger i Gammelsogn lige N f Grenå.
Det ser ud til at hustruen lever, men hendes navn får vi ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 906: Åstrup.

Gyde solgte på et tidspunkt to gårde i Vistoft s på Mols, hendes søn Simon Ebbesen godkendte.
Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhist.T 1987
-> Ældste Danske Archivregistraturer, bd 1 s 274.

s 115 gen 3 nr 2 Simon Ebbesen (Udsen) (-1450-1454-)

Simon godkendte sin mors salg, se lige ovenfor.

Simon medbeseglede igen i 1454 (24 sep) for Anders Petz.
Prange: En Middelaldergenealogs glæder og problemer. PHT 1987

I Stampetavlen er han blevet gift med en Stampe, det holder ikke vand.
Se bemærkninger Stampe Klarupgård, nederst.

s 115 gen 4 nr 1 Ebbe Simonsen (Udsen) (-1491-1503-) i Testrup

1491 skødede brødrene Ebbe Jens og Laurids Simonsønner gården Helstrup i Middelsom hrd.
Den lå (ligger) i Skjød s i Houlbjerg hrd, 25 km NØ f Silkeborg, 5 km NØ for Tulstrup. Trap nævner ingen ejere.
Kilde: Trap Bd 17 Viborg a, s 505: Helstrup.
Hvem skødede de den til ?

Var 1503 på Spøttrup til vitterlighed.
Hvem medbeseglede han for? Og hvad?

1503 boede han (måske som hospitalslem) i Testrup, 30 km N f Viborg, nær Vesterris.
Kilde: Trap Bd 17 Viborg a, s 275: Testrupgård.

s 115 gen 4 nr 2 Jens Simonsen (Udsen) (-1491-) til Eskerød

Skødede 1491 en gård i Eskerød til Øm Kloster.
Det er en hovedgård.
Kronen mageskiftede 1654 Eskerød Hovedgård til Erik Rosenkrantz, den havde en skov som gav olden til 60 svin.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1045: Eskerød.
Så det er endda en pænt stor hovedgård.

s 115 gen 4 nr 3 Laurids Simonsen (Udsen) (-1491-1537-) til Tulstrup
gm Margrethe Galskyt (-1550-)

Margrethe levede 1550 på Tulstrup. Se bemærkninger Galskyt.

s 116 gen 5 nr 1 Rasmus Lauridsen (Udsen) (- vist 1555-)
og gen 5 nr 2 Ebbe Lauridsen (Udsen) (-1546-1551-) til Tulstrup
og gen 5 nr 3 Enevold Lauridsen (Udsen) (1550-1570/78) til Søndersthoved
og gen 5 nr 4 Christopher Lauridsen (Udsen) (-1566-1580) til Overgård
og gen 5 nr 5 Karen Lauridsdatter (Udsen) (-1550-1574-)
gm Bertel Andersen Hørby (-1535-1562-) af Vesterris
og gen 5 nr 7 NN Lauridsdatter (Udsen) ()
gm Frands Iversen Munk [af Vejbjerggård] (-1564 - før 1567)

Under Karen nr 5. (dvs under hendes mand) ses at:
1550 solgte de søskende med mænd, gods til Peder Ebbesen (Galt). Godset havde deres slægtning provst Oluf Pedersen (Udsen) senest 1430 skænket til et vikari i Aarhus St Clemens Kirke.
Kilde: DAA 1898 Hørby s 247-48.
Provst Oluf til Aarhus St Clemens (domkirken) ses på s 119 forneden under navnet Olaf.
Et vikarie er en præstestilling, her menes: det gods der skulle aflønne præsten i katolsk tid. Det må være krævet tilbage efter Reformationen.
Peder Ebbesen (Galt) døde 1548 mlm 3 og 10 apr. Handlede de 1550 med hans genfærd? Hans enke? Eller er det en fejldatering?
Kilde: DAA 1893: Galt. s 175.
Kilde: DBL2 u/ Peder Ebbesen Galt.

Det er uklart hvor mange der deltager, især storebror nr 1 Rasmus Lauridsen. og lillesøster nr 10 Maren Lauridsdatter gm Jørgen Daa.

s 116 gen 5 nr 2 Ebbe Lauridsen (Udsen) (-1546-1561-) i Tulstrup
gm Kirsten Pedersdatter Kruse (-1602-) til Øls Hovedgård

Kirsten begravet i Øls Kirke.
Begge.
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 252.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1153: Øls Hovedgård.

Ebbe købte pinsedag 1561 af sin søster Karine og mand Bertel Hørby en gård i Sall s og by i Houlbjerg hrd. Mens sønnen Laurids Ebbesen var mindreårig, snød hans onkler og tanter den fra ham. Han fik den igen i Kongens Retterting 1594.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, sagen ses s 129 (ned) - 130.
Ole Færch flytter gården til Sahl, kilden skriver Sall, hvor også Udsens Tulstrup ligger.

s 116 gen 5 nr 3 Enevold Lauridsen (Udsen) (1550-1574) til Søndersthoved
gm Inger Terkelsdatter Væbner (-1578-1582-)

Gm Inger Terkelsdatter.
Som er en Væbner.
Kilde: DAA 2009-11: Væbner. s 784.

1550 blev han - sammen med moderen og flere - sagsøgt af (sin fætter) Otte Galskyt angående Boddumgård og som arvinger efter Henrik Stampe.
Kilde: DAA 1911: Rekhals. s 377 under Joseph Rekhals.
Enevolds mormor var Marine Stampe, ½søster til Henrik Stampe (-ca 1539).

Rettelsen 2015-17 giver hans dødsdag 22 dec 1577. Med henvisning til Ribe-bisp Peder Hegelunds almanakoptegnelser.
Det stemmer ikke ret godt med med, at der blev holdt skifte efter ham 13 okt 1574 på Haurum, broderen Christophers gård.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, sagen ses s 129 (ned) - 130.
Men Enevold Larudsen (Seefeld) blev myrdet på Riberhus, det må være ham der er tale om.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 457.
Han er nok nogle få år ældre.
Ribe-bispen har næppe interesseret sig for lavadelen i Nordjylland.

s 116 gen 5 nr 4 Christopher Lauridsen (Udsen) (-1550-1580) til Haurum

Skrives til Overgård i Hammerum hrd.
Der er flere bondegårde med det navn i Hammerum hrd, en af dem lige ved Herning, men Trap nævner ham ikke til nogen af dem. Herregården Overgård i Udbyneder s i Gjerlev hrd i Randers a blev oprettet 1545 af Jørgen Lykke (-1583), så den kommer ikke på tale. Er der kilder på Overgård? eller er det Haurum der spøger?

1574 (13 0kt) holder Christopher og søster Karine g Bertel Hørby 'skifte'. Gården i Sall gik til Karine (som havde solgt den 1561).
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.

1575 fik han en gård i Haurum i Houlbjerg hrd i forlening af kronen.
Senere skrev han sig til Haurum, som ligger 25 km NØ f Silkeborg og 25 km SSV f Randers. En hovedgård her er ikke kendt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 502: Haurum.

1567 fik han Skivegård i Hornslet s i forlening af kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1046: Skivegård.

Han beseglede noget 1580, men hvad?
Kilde: DAS II Nr H.XL.16.

Han var 1567 meddommer på Kællinghøl i en tvivlsom dom til fordel for Laurids Rostrup til Ristrup, dommen blev året efter kendt ugyldig.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 334.

s 116 gen 5 nr 5 Karen Lauridsdatter (Udsen) (-1550-1574-)
gm Bertel Andersen Hørby (-1535-1562- før 1581) af Vesterris

Gm Bertel Andersen (Hørby), levede 1574 ...
Det er Karen der levede 1574. Det ses i mandens stamtavle fra 1898.
Kilde: DAA 1898 Hørby s 247-48.

1550 handler Karen med mand og søskende gods,
Så da er hun gift med Bertel. Detaljer om handlen ses ovenfor.

Mere om Bertel i:
Kilde: DAA 1898 Hørby s 247-48.

1574 holdt Karen 'skifte' med sin bror Christopher, hun fik gården i Sall, som Bertel og hun havde solgt i 1561.
1581 bliver der klaget på at sønnen Laurids Bertelsen Hørby tilholder sig gården i Sall, så da er Bertel død.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, sagen ses s 129 (ned) - 130.

s 116 gen 5 nr 6 Hans Lauridsen (ikke Udsen) (- vel før 1594) i Thyrrestrup?
gm Inger Bertelsdatter (Hørby) (-1594-)

Inger er datter af Karen nr 5 lige ovenfor og Bertel Andersen Hørby. Inger ses 1594 i sagen om gården i Sall, Hans ser ud ud til at være død.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, sagen ses s 129 (ned) - 130.
Kilde: DAA 1898: Hørby. s 248.
Se bemærkninger Hørby.

s 116 gen 5 nr 7 NN Lauridsdatter (Udsen) ()
gm Frands Iversen Munk [af Vejbjerggård] (-1542-1564- vel senest 1567) af Strandbjerggård og Tarm Bispegård

Der står en henvisning til DAA 1893.
Den er til stamtavle Ged, og ses også under søsteren nr 8, og den gælder for hendes ægtemand Søren Ged.
Men ikke for Frands, han ses i
Kilde: DAA 1905 Munk [af Vejbjerggård]. s 321 f.

Strandbygård er Strandbjerggård. Den ligger lige NV f Struer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkbg a, s 219: Strandbjerggård.

s 116 gen 5 nr 8 NN (ikke Udsen) ()
gm Søren Ged (-1537-1582-) (herredsfoged) i Års hrd til Veggergård

De hører ikke til her.
Søren er nok den Søren (-1537-1582-) der ses i Færchs artikel s 147 f, men her er han gm en Anne Justdatter.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59.

s 116 gen 5 nr 9 Inger Justdatter (ikke Udsen) ()
gm Poul Jebsen (-1526-1562-) hrdsfoged i Fleskum hrd til Mølbjerg

De hører ikke til her.
Der er ikke noget Mølbjerg eller Molbjerg i Fleskum hrd, det nærmeste ligger lige ved Viborg.
Der synes at være rod i gårdnavnene for de ægtefæller i dette kuld, som er fejlplaceret her (nr 6, 8, 9).

NN gm Poul Ibsen.
Hos Færch (og vel i kilderne) er manden stavet Poul Jebsen og bor i Dall sogn og by i Fleskum hrd, 10 km S f Aalborg.
Pouls hustru er Inger Justdatter, datter af Inger Jepsdatter (Benderup) (-1559)i Suldrup i hendes andet ægteskab. Om ægteskaberne: Se bemærkninger Benderup, s 42 nr b.
Dermed er Inger junia her halvsøster til Bertel Andersen (Hørby) som er gm Karen gen 5 nr 4 her ovenfor.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, her s 125, 151 f.

s 116 gen 5 nr 10 Maren Lauridsdatter (Udsen) ()
gm Jørgen Daa (-1549-1597-) af Strandbjerggård og Gammelbygård

Hun står uden navn.
Hun hedder Maren.
Kilde: Prange: Silkebroderet socialhistorie - en studie i social mobilitet. Festskrift til Vagn Dybdal. (Erhvervshistorisk årbog 1987, s 356-79).
Kilden til navnet Maren, og til at Jørgen Daa lever 1594, er ovennævnte sag i Rettertinget det år om en gård i Sall.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, sagen ses s 129 (ned) - 130.
Ole Færch flytter gården til Sahl, kilden skriver Sall, hvor også Udsens Tulstrup ligger.

Strandbygård er Strandbjerggård. Den ligger lige NV f Struer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkbg a, s 219: Strandbjerggård.

Jørgen Daa må være den JD der ses
Kilde: DAA 1944: Daa. s 16 gen 4 nr II-1.
Eftersom han overtager Strandbjerggård 1567 efter (sin svoger) Frands Munk (nr 7 i dette kuld).
Kilde: DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård]. s 321.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkbg a, s 219: Strandbjerggård.

s 116-17 gen 6 nr I Laurids Ebbesen (Udsen) (1559-1646) til Tulstrup mm
g1m Eline Andersdatter Gøye (1540-1626)
g2m Elisabeth Arenfeldt (1608-1632)
g3m Sophie Staverskov (Glambek I) (-1630-1668-) til Øllufgård

Født 1549.
Kistepladen siger at han døde 15 mar 1646, 87 år 2 uger og 5 dage gl.
Kilde: DanmarksKirker, Aarhus Domkirke, gravminder, s 845: Ebbesens Kapel.
Dvs født 24 feb 1559.
(Bobé kunne åbenbart ikke regne).

I Indledningen er aldersforskellen mellem Laurids og 1' hustru Eline Gøye (1540-1626) 19 år.
Kilde: DAA 1896: Gøye. S 150 nr f.
Kilde: PHT 1987: Prange.

Sidst i indledningen står at ægteskabet med Eline gav ham status og penge, og han skaffede sig 'forskellige forleninger' og dermed penge så han kunne købe 'en række gårde'.
Detaljerne savnes.

1608-1646 var han lensmand til Skanderborg og Åkær Len.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 484: Skanderborg len.

Lensmand til Saltø på S-Sjælland 1637 til sin død.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 935-36: Saltø.

Laurids har stort epitafium i Aarhus Domkirke med 16 våben for ham og for alle tre hustruer. Årstal 1639 ses smedet på gitterdøren. Hans sidste hustru Sophie Staverskov har broderet en meget smuk silke-våbendug, nu på Frederiksborg-museet. Den har også deres 16+16 våben plus 16 for hver af hendes to andre mænd.
I begge våben-anetavler er der totalt kaos i Lauridses tipoldemødre.
Kilde: H Berner Schilden Holsten: Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre våbenprydede Textilier. Fra Arkiv og Museum. Række 2 bd 1 1925. s 337-67.
Kilde: Knud Prange: En middelaldergenealogs glæder og problemer. Personalhistorisk Tidsskrift 1978. s 179-97. - med farvefoto.

Han beseglede noget 1604, men hvad?
Kilde: DAS II Nr H.XL.17.

Laurids blev af sine onkler og formyndere snydt for den gård i Sall, som hans far havde købt 1561 af sin søster Karine (gen5 nr 5) gm Bertel Hørby.
Hans morbror Laurids Kruse klagede 1581 på Houlbjerg hrds ting over at Laurids Bertelsen Hørby tilholdt sig gården.
1593 fik Laurids tingsvidner af samme ting og af Gjern hrds ting.
1593 (29 sep) fik han dom på Viborg Landsting.
1594 (30 maj) fik han dom i Kogens Retterting på at gården var hans.

s 117 gen 6 nr II-1 Margrethe Christophersdatter Vestenie (Udsen) (-1592-1595)
gm Niels Jacobsen (1556-1624) slotsskriver på Skanderborg, senere borgmester i Randers
han g2m Maren Pedersdatter Lasson (-1596-1635)

Niels var slotsskriver på Skanderborg. Der er stor ligsten med helfigurs portrætter over Margrethe og Niels i Dover Kirke nær Silkeborg, og de har juleaften 1592 skænket alterstager til kirken.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 540: Dover K.
Der er epitafium med portrætter over Niels og Maren i Randers St Morten.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 579: St Mortens K.

Niels Jacobsen er født 29 jul 1556.
Margrethe hedder Vestenie Udsen.
Deres Bryllup på Nygård er i Dover s.
Nielses andet bryllup med Maren Pedersdatter Lasson var 3 okt 1596.
Maren var fra ca 1575, hun døde 22 feb 1635.
Marens far var borgmester i Randers.
Niels og Maren er forfædre til adskillige brevadelsslægter:
Kiærulf, Hielmstierne, Rosencrone, Jespersen, Hofman, von Lassen, Poulson, Juulson, Jermiin, Linde-Friedenreich, Teilman, Serène d' Acqueria, de Thura, Bornemann, von Lossow, Benzon, (Rosenørn er ikke nævnt).
Niels Jacobsens Stambog er udgivet af Albert Fabritius i 1966.
Kilde: CT Hald: Oversigt over de Adelsdiplomer ... Niels Jacobsens descendenter ... Personalhistorisk Tidsskrift 1967-68. s 219-25.

Niels skrives til Nygård 1594.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, sagen ses s 129 (ned) - 130.
Nygård i Dover s, lige V f Skanderborg tilhørte kronen så han må have fæstet den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 542: Nygård.

s 117 gen 6 nr II-2 NN Christophersdatter (Udsen) ()
gm Torluf Knudsen (Wunkesen) (-1596-1609-) til Ulfsund

Gm Torluf Knudsen i Ulfsund.
Torluf er en (Wunkesen), de har stamtavle sammen med Lewe i DAA 1902 Leve.
Kilden til det ægteskab er, at Torluf optræder 1594 som Udsen-arving i en Rettertings-sag om en gård i Sall.
Kilde: Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme. 1842-48. Bd 4 s 400.
Kilde: Ole Færch: Fru Inger i Suldrup. Personalhist.Tidsskr.2003 s 121-59, sagen ses s 129 (ned) - 130.
Ole Færch flytter gården til Sahl, kilden skriver Sall, hvor også Udsens Tulstrup ligger.

Linie II

Det er linien til Kollerup.

s 117 nr 2. Lage Jensen (Udsen) (-1421-1424- vel før 1455) til Kollerup

1421 beseglede han noget, hvad beseglede han?
Kilde: DAS II nr H.XL.10.

1455 er Kollerup hos hans søstersøn rd Jens Madsen (Munk), så da er Lage vel død.

Linie III

Det er linien til Sostrup.

s 117-18 Gen 1 (uden nr) rd Svend Udsen (-1382-1415- før 1428) til Sostrup og Tordrup

Ejede Kirialsgård (Ågård i Randers a, Nørre H, Erslev s).
Den ligger i Enslev s i Djurs Nr hrd nær Grenå (Erslev ligger i Mors Nr Hrd i Thisted a).
Bobé slog åbenbart heller ikke op i Trap (4' udg).

Overtog 1404 en arvepart i Sostrup fra Karen Madsdatter, enke efter Esge Torbernsen (Udsen).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 920: Sostrup.
De ses i linie IV gen 1. Med deres tilknytning til Sostrup, har rd Svend og Esge Torbernsen vel været ret nære slægtninge.

Måske har han været gift med en bjælke-Munk, som var mor til Else. Hans tipoldebarn Anne Skram (-1612) og hendes mand 'unge' Christen Munk (-1559-1612) har efterladt sig våben-anetavler på sten og gobelin med 16+16 våben. Her skal Svends kone (Elses mor) være en bjælke-Munk.
Kilde: Christian Hau i Personalhist.Tidsskr.2005: En heraldisk loftsbjælke.
- Våbendugen er afbildet i farver i PHT 2005:2 s 269.

s 118 gen 2 nr 1 Anders Svendsen (Udsen) (-1429-1432- senest 1433) domprovst i Aarhus

Skal læses sammen med Oluf Pedersen nederst s 119.

s 118 gen 2 nr 2 Else Svendsdatter (Udsen) (-1450-1482)
g1m Eskild Jepsen (Basse) (-1423-1428-) til Tjele

G1m Eskild Ibsen Basse (Vædder).
Der er ingen slægt Vædder, han er af den lille slægt 'Basse' [af Tjele], som ikke førte slægtsnavn. Den havde ikke en vædder i skjoldet, men en halv gående gedebuk.
Kilde: DAA 1886: Basse af Tjele.
Kilde: DAS II nr C.VII.2-4.
Bobé og hans helt særlige præcision og omhyggelighed.

s 118 gen 2 nr 4 NN Svendsdatter (Udsen) ()
gm Timme Wittekop el Krummedige (-1406-1441/53) til Sandholt

Hun står som Kirsten uden mand eller andre oplysninger.
I stamtavlen Krummedige er Timme gm NN Svendsdatter Udsen, mulig den fru Kirsten der 1423 nævnes af Sandholt.
Kilde: DAA 1900 Krummedige. s 227-28.
Sønnen rd Johan Wittekop (-1453-1493-) til Sandholt står i Krummedige-tavlen som dattersøn af Svend Udsen. Kilden er 'Fyns Antikv.'

Kirsten.
Når Svends datter i Udsen-tavlen hedder Kirsten, beror det på en forveksling med fru Kirsten af Sandholt som nævnes 1423 og 1429. Kirsten af Sandholt må være identisk med Christine/Kirsten Timmesdatter (Abildgaard) (1364-1398-1403-).
Se bemærkninger Abildgaard, under s 10 gen 6 nr I-3 Margrethe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 792: Sandholt.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 847: Tangå.
Kilde: Thiset: Rosenkrantz-slægtens Erhvervelse af Tange. Personalhist.Tidsskr.1894.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 678. Nr I-10.
Kilde: DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 240.

Linie IV

Det er linien til Rimsø.

s 118 gen 1 (uden nr) Esge Torbernsen (Udsen) (- senest 1404) til Sostrup (part)
gm Karen Madsdatter (-1404-)

Gm Kirsten Matthesdatter, enke 1403.
Hos Trap hedder hun Karen Madsdatter, og 1404 (ikke 1403) skødede hun som enke en arvepart i Sostrup til rd Svend Udsen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers, s 920: Sostrup.

s 119 Gen 2 nr 1 Torbern Esgesen (Udsen) (-1430-1446-) til gods i Rimsø
gm Sophie Eriksdatter (ikke Hvas) ()

Solgte 1430 Tulstrup i Rimsø s til Jes Ovesen.
Der er ingen gård Tulstrup i Rimsø, men måske en bondegård Tholstrup. Slægtens Tulstrup ligger i Sall s i Houlbjerg hrd og tilhørte den store gren.
Køberen er 'lange' Jens Ovesen (Kaas [m mur]) (-1423-1440-) i Gravlev.
Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 230-31.
'Lange' Jens var gm en Udsen, de ses herunder som savnede.

Torbern gm Sophie Eriksdatter (Hvas).
Kronologisk umuligt: Erik Hvas [af Ormstrup] er lidt yngre end Torbern. De øvrige Erik Hvas'er der kendes er endnu yngre. Og umuligt efter kirkeretten: Sønnen Svend Torbernsen (Udsen) (-1453-1496-) antages gm Margrethe Lauridsdatter Hvas [af Ormstrup] (- senest 1454) som er halvsøster til Erik. Dvs at Sophies svigerdatter skulle være hendes faster.
Margrethes placering i slægten Hvas er usikker, men slægten er lille, så uanset hvad og hvor, så er det stadigt umuligt at Svends mor og hustru hører til samme slægt.

Hans segl er bevaret 1433, 1441, 1446.
Kilde: DAS II nr H.XL.13.
Hvad beseglede han 1441?

s 119 Gen 3 nr 1 Svend Torbernsen (Udsen) (-1453-1496) af Sjelle Skovgård, af Tranholm og til Rimsø
gm Margrethe Lauridsdatter? Hvas (- senest 1454)

Var 1453 hofsinde, da han på forbøn af Jørgen Laurendsen (Oxe) gav Niels Knudsen brev .... på frihed og frelse ... og skjold og hjelm .... (som Udsen).
Det er muligt at han udleverede adelsbrevet til Niels, men det er kun kongen der kan adle og give frihed for kongens skatter.
Hvordan kan Bobé dog skrive sådan?

1467 lånte han kronen 1000 mark lybsk mod pant i kronens gård og len.
Lenets navn mangler: Tranholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 20 Skanderborg a, s 660: Tranholm.

Antages gm Margrethe Lauridsdatter Hvas.
Hvis hun er Lauridsdatter er hun en god generation ældre end Svend. Når Svend i 1454 skøder sin arv efter Margrethe til Erik Hvas [af Ormstrup] (-1483), er der næppe tvivl om at Erik er meget nær (eller nærmeste) slægtning til Margrethe. Antageligt er Margrethe død uden levendefødte børn, og så går arven tilbage til hendes familie, ikke til enkemanden.

Hans segl er bevaret 1464 1466 1468 1468 1469 1482 1485 1487 1490 1496.
Kilde: DAS II nr H.XL.14.
Men hvad beseglede han?

Uplacerede

s 119 (uden nr) Oluf Pedersen (Udsen) (-1395-1430- senest 1432) domprovst i Aarhus

Skal læses sammen med Anders Svendsen (Udsen) s 118 gen 2 nr 1.

Der nævnes både Aarhus St Clemens Kirke og Aarhus Domkirke.
Det er den samme.
Bobés ordenssans.

s 120 (uden nr) Benditte Jensdatter (Udsen?) (-1476-1482-) af Bækmark
gm Steenfeld (-1438-1460-) foged

Mere om hende i stamtavle Steenfeld
Kilde: DAA 1920 Steenfeld s 496.
Se bemærkninger Steenfeld.

Hvad er det der gør hende til en (Udsen)? Hendes segl er ikke bevaret, på oldebarnets ligsten (Iver Friis (-1536-1557) til Haraldskær, sten i Skibet Kirke) er der 8 våben, men Udsens klokke ses ikke.

Savnes

Savnes: Else Jensdatter (Udsen?) (- før 1435)
gm lange rd Ove Ovesen (Kaas [m mur]) (-1428-1463-) til Lerbæk

Kilde: DAA 1917: Kaas [m mur]. s 230.
Hun er jævnaldrende med Benditte Jensdatter her ovenfor, så mon ikke de er søstre. Altså hvis de er Udsen'er, det er der kun slægtebøger på.

Savnes: Eskild Udsen (evt Butze) (- første del af 1300-tallet -) i Ø-Jylland

Hans våbenskjold med klokken var malet i en skjoldefrise i Aarhus Vor Frue. Klokken har to tværbånd, enten røde eller guld. Tekst: Eskill: ..uuts:
Frise nr 1, dateret til første del af 1300-tallet, våben nr 3.
Kilde: Danmarks Kirker, Aarhus Vor Frue s 1096 og 1095.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uldsax     Ulfeldt     Ulfstand     Unger     Unkersen     Urne     Urne II     Urup    

Bemærkninger til Raneke s 126 Uf [m sparre]

Vaaben Uf [I] el [m sparre] våben. De varierede sparrens tykkelse og vinkel. Skånsk uradel,mest på Bornholm, kendt (-1302-1522). K: Achen, Raneke, DAS II, PHT 1993.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

s 126 nr 1 Jens / Niels Uf (-1302-)

1302 ses han som nr 50 i 'Stormandslisten' af 162 danske forlovere
for kong Eriks Menveds lån på 15.000 mark vendisk fra Rostock.
Kilde: DRB 1302 nr 222.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Ulfeldt     Ulfstand     Unger     Unkersen     Urne     Urne II     Urup    

Bemærkninger til slægten Uldsax

Vaaben 'Uldsax' våben. Farver ukendte. De kaldes 'Uldsax' men brugte ikke slægtsnavn. Sjællandsk og skånsk uradel, kun få personer kendes (-1246-1355-), men våbnet ses i segl 1661.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

Jan Raneke har samenstillet en stamtavle over nogle af den lille slægts medlemmer.
Kilde: Raneke: svenska medeltids vapen. 1982-85 og -86. Bd 2 s 631.

Erik Ulsig har behandlet slægten:
Kilde: Erik Ulsig: Danske adelsgodser. 1968. s 72.

3 sjællandske medlemmer ses i Trap.
Flensmarck har behandlet medlemmer under deres gårde: Alnarp og Barsebäck.
Kilde: Tor Flensmarck: Skånelands Medeltid - Orter & Ätter.

Personer

Else Pedersdatter (Uldsax?) (-1328-1333-)
gm rd Ludvig Albertsen (Eberstein) (-1313-1328) til Hald, marsk

Der er tegn på (men ingen beviser for) at Else er søster til Anders og Saxe Pedersen (Uldsax).
Se bemærkninger Eberstein, under s 103 nr 2)

Rd Ludvig Andersen (Uldsax) (-1356-1384-) Alnarp og Barsebäck i Skåne og Ris i NV-Sjælland

1378 skrevet til Alnarp, da han sluttede et forlig om øen Ven og gods i Skåne med høvedsmanden på Søborg Erik Nielsen (Saltensee [af Linde]). Godset havde Ludvigs far Anders Pedersen af Alnarp fået i pant af kong Christopher. Ludvig fik 2/3 af pantet, men Erik beholdt Ven.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Linde. s 389.
Kilde: Ulsig: Danske adelsgodser. 1968. s 162.

Ludvig var mors fætter til Eriks hustru Ingeborg. Jeg kan ikke at Erik har nogen rettigheder der, så han må vel handle på kronens vegne.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Uldsax     Ulfstand     Unger     Unkersen     Urne     Urne II     Urup    

Bemærkninger DAA 1923 Ulfeld (Ulfeldt)

Vaaben Ulfeldt våben: En valravn: ½ ulv, ½ ørn. Tog navnet efter våbnet i 1500-tallet. Sjællandsk uradel, kendt (-1193-1762/69).

Stamtavle i DAA 1923 s 499
Rettelser i DAA 1929 s 310; 1931 s 160; 1934 s 280; 1935 s 147; 1938 s 138; 1940 s 172; 1941 s 119; 1942 s 120; 1944 s 111; 1947 s 105; 1953 s 43; 1955 s 118; 2006-08 s 783;

Generelt

Michael Kræmmer gør opmærksom på at der er "et problem med starten af tavlen, hvor personerne fejlplaceres og der laves overilede heraldiske følgeslutninger."
Kilde: DAA 2009-11: Efterslægtstavle for Skjalm Hvide.

Jeg er helt enig:
    - der er flere kronologiske umuligheder i slægtstræet,
    - der er mænd hvis arvinger er deres fætre og kusiner, men som i tavlen alligevel er udstyret med overlevende børn,
    - der postuleres personer i 1200-tallet, som der ikke er kilder på,
    - værkerne om segl er ikke brugt,
    - Scriptores minores udkom 1917-20 i 2 bind - er ikke brugt.
I 1200- og 1300-tallene må vi forvente at der - selv i en højadelsslægt - er en del personer, hvis spor ikke er bevaret, så ethvert forsøg på at konstruere et sammenhængende slægtstræ, må blive svært risikabelt.

Den ældste del af slægten er revideret i:
    Strangesønnerne,
    Sigvard Mahler Dam
    i Personalhist.Tidsskr.1993.
    s 17 og note 39.

Stavning

Thisets våbentegning har undertekst Uldfeld uden -t.
I NDA stavet Ulfeld - uden t. Også for de to tyske rigsgrevelige grene.
I Österreich stavet Ulfeld.
Kilde: Siebmachers Grosses Wappenbuch bd 30 del A: Böhmen. 1979.
I Raneke SMV staves Ulfeld.
I stamtavlens overskrift skriver Bobé: Ulfeldt (Ulfeld), derefter bruger han kun formen med -t. Der er ingen forklaring på hvor det 't' kommer fra.
Men den er så brugt af de fleste senere forfattere - i tiltro til DAA.

Afsnit Ulfeldt [af Vrangstrup] - Uplacerede

Indledningen nævner ikke at der er to grene:
Ulfeldt [af Vrangstrup] på Sjælland (-1421-1630) gemmer sig på s 539-40.
Uplacerede ses s 540-41.

Hovedgrenen

(Denne overskrift mangler i DAA).

s 502 gen 2 nr 2. Niels Strangesen (Ulfeldt) () - udgår

Konstrueret for at koble Absalon Nielsen (Ulfeldt) (-1266-1305) ind i træet. Det holder ikke kronologisk, der er en generation mere imellem: Strange junior døde mlm 1186 og 1193, hans børn må være fra ca 1160. Niels' børn må så være fra caca 1200. Absalon Nielsen er imidlertid fra ca 1240.

s 502 gen 3 nr I-7. Ingeborg Pedersdatter (Ulfeldt) (- før 1250)
gm grev Ernst IV von Gleichen (-1230-1277) greve af Gleichen, ridder i Danmark

1250 skødede hendes mor (fru Ingeborg af Kalundborg = Ingeborg Esbernsdatter (Hvide) (-1267)) gods til Sorø Kloster. Arvingerne giver deres tilladelse, herunder børnebørnene greverne Ernst og Albrecht af Gleichen. Greverne er sønner af Ingeborg P (U), som ikke nævnes, altså må hun være død.
Kilde: G Lunau: Huset Nørrehalland, i Medd fra Dansk-skaansk Forening 1956 IV.

S 502 gen 3 nr II-1 Stig Nielsen (Ulfeldt) () - Udgår
og nr II-2 Niels Nielsen (Ulfeldt) () - Udgår
og nr II-3 Absalon Nielsen (Ulfeldt) (-1266-1305) drost

De er blevet faderløse, se ovenfor under gen 2 nr 2.
Der er ingen kilder på Stig og Niels, jeg nægter at tro at deres rygte alligevel har holdt sig til slægtebogsfruerne gik i arbejde 2-3 sekler senere. De må udgå ved anvendelse af en anelse kildekritik og 2 gran almen sund fornuft.

Absalon Nielsens segl er bevaret, så han er en Ulfeldt.
Kilde: DAS I nr 52

s 503 gen 3 nr III-1 Absalon Andersen (Ulfeldt?) (-1264-1288)
og nr II-2 Strange Andersen (Ulfeldt) (-1264-1272-) til Jonstrup

Beseglede som brødre 1264.
Vel gør de så, det er 16 aug, men 'brødrene' fører forskellige våben! Det er omtalt i indledningen, men det er fortiet her under personerne.
Absalons skjold er spaltet, første felt strøet med roser, andet felt tværdelt 5 gg af tandskurer med to tænder ned.
Strange fører Ulfeldts valravn.
Kilde: DAS I nr 25 og 26.
[Absalon] Medvidne ved fru Cecilie Oluf Haraldsens brev på Vejby og betegnes her som hendes 'patruus'.
Cecilie er Stranges datter og ses næste side foroven.
'Patruus' betyder farbror, men kan som alle familiebetegnelser bruges i bred betydning.
Anders er et meget almindeligt navn. 'Brødre' bliver ofte brugt i bred betydning.
Så det er usikkert om de er helbrødre, halvbrødre, svogre, fætre eller hvad.
Og det er meget tvivlsomt om Absalon med ovennævnte våben, er en Ulfeldt.

s 503-04 gen 4 nr I-3 rd Peder Vædder (Ulfeldt) (-1307-1322)

Der er to samtidige med dette navn, vores er ridder, den anden væbner. Ridderen er rigsråd 1313.
Kilde: Ulsig s 74.
Den Peder Vædder som efter Roskilde Domkirkes Liber Daticus er død 21 jan 1322 må være vores, mens den PV der 1314 er på Åbo Sysselting i N-Jylland og 1315 nævnes som væbner - må være den anden.

Levede endnu 1326 da han beseglede med Ulfeldt-våbnet.
Det er på Valdemar III (den unge)s håndfæstning, den har vi kun i afskrift, så vi ved intet om hans segl herfra. Hans segl ses heller ikke i DAS I, så 'beseglede med Uldfeldt-våbnet' må klassificeres som videnskabelig uredelighed, begået af Louis Bobé.
Men han var da ridder og beseglede håndfæstningen som den tredjesidste af 22 riddere og 5 bisper. Med den placering kan han være ret nyslået ridder, og så kan det være den anden, der blev ridder tilsidst.

1308 medbeseglede han i Roskilde fru Christines testamente, enke efter rd Jacob Blåfod (en af de fredløse). Han arver nu ikke noget.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1308 nr 126.

1320 skødede han gods i Skåne til sin bror Jacob.
Kilde: Ulsig s 74.
Vi ved ikke om han var ridder, og vi kender ikke Jacob, så det er uvist om det er PV (Ulfeldt) eller den anden.

solgte 1314 gods i 'Brinde' som skal være i Skydebjerg s i Båg hrd på Fyn.
I Trap behandles forsvundne bebyggelser i Skydebjerg s, der er ikke noget der ligner.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 480-82: Skydebjerg s.
Det er Brinne i Skyde s, som idag hedder Skivholme s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 19 Aarhus a, s 254 øverst.
Vist det samme brev som Ulsig placerer på Aabo Sysselting, Framlev hrd ligger i Aabo syssel.
Hvis han ikke er nævnt som ridder, er det den anden.

Vores PV (Ulfeldt) er rimeligvis opkaldt efter den Peder Vædder der var gm Cecilie Jonsdatter (Hvide) (-1274-1275-) datter af Jon Reymote (-1234- senest 1248). Hans sønner Anders og Jens ses 1277, Anders 1275.
Dermed er det ikke oplagt at PV og PV(U) er morfar og barnebarn, der er plads til en generation imellem dem.

s 504 gen 4 nr II Cecilie Strangesdatter (Ulfeldt) (-1279-)
gm rd Oluf Haraldsen (-1271-1274- før 1279)

Gm Oluf Haraldsen.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 155.

Cecilie bekræftede som enke 1279 Olufs gave til klosteret.
Hvilket kloster? Esrum Kloster.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 504 gen 4 nr III rd Absalon Jonsen (Ulfeldt) (-1320-1326-) til Broholm

Kronologisk set må han være fejlplaceret. Hans 'far' skænker gods til Sorø Kloster 1259, så da må han have ment, at han havde det ene ben i graven. Hans børn må altså være fra senest ca 1260. Absalon skulle så være ca 60 år før vi hører om ham.
Hans 'søn' Jacob Axelsen (Ulfeldt) (-1319-1337-) synes at være hans jævnaldrende.

s 504 gen 5 nr I-1 Stig Pedersen (Ulfeldt) ()

Skrives af Løitved. Ikke at forveksle med den samtidige Stig Pedersen (Hak) af Ris (se nedenf).
Der er ikke kildebelæg for Løjtved på Fyn, Trap kender ham ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 690-91: Løjtved.
Han forekommer åbenbart højst i slægtebøgerne.
Nederst på siden ses at Kirstine vistnok er søster til Stig Pedersen af Ris, hun ejede gods i Løitved. (Det er nu en god ting at iagttage sine egne advarsler).
Om Løitved se nedenfor under gen 5 nr II-1 Jacob Absalonsen.

s 504 gen 5 nr I-2 Niels Pedersen (Ulfeldt) (-1354-1359) til Asmundtorp og Bollerup
g?m NN (Thott) ()

Sandsynligvis gift med en (Thott), i hvert fald medbesegler alle 3 grene af den slægt i 1397, da sønnen rd Aage Nielsen giver gave til Lunds Domkirke for sin bror Peders sjæl:
Stig Aagesen (Thott) (Näs-grenen),
Jep Axelsen (Thott) (Sjörup-grenen), og
Axel Pedersen (Thott) (Härlöv-grenen).
Kilde: Åke Thott: Ätten Thott under medeltiden. 1983. s 104 + 190.
Måske er hun datter af Axel / Absalon Aagesen (Thott) (-1343-1356-) til Härlöv. Hun er næppe af Näs-grenen, for en datter Margrethe af giveren Aage Nielsen (Ulfeldt) blev senere gift med en søn Niels/Jens af Stig Aagesen (Thott) til Näs. Det ville blive forbudent led efter kirkens regler.

s 504 gen 5 nr II-1 Jacob Absalonsen (Ulfeldt) (-1319-1337- før 1346) til Veddinge
gm Kirstine Pedersdatter (Hak) (-1323-)

Far: Absalon Jonsen (-1320-1326-) til Broholm.
Nej. De er jo jævnaldrende.
Den Absalon havde Broholm på S-Fyn, som går videre til hans søn Johannes Absalonsen (Ulfeldt) (-1345-1378-). Derimod ses der intet fynsk gods hos Jacob her, som skulle være storebror.
Dermed må Jacob vel være søn af en ukendt Absalon (Ulfeldt).
Kirstine vistnok Stig Pedersens søster.
Hermed menes vel ikke Gen 5 nr I-1 Stig Pedersen (Ulfeldt) () midt på siden, men den Stig Pedersen (Hak) af Ris i Odsherred, som nævnes lige efter til ikke-sammenblanding.
Det stemmer i hvert fald med hvad vi ved om Hak idag.

Kirstine ejede gods i 'Løitved' og Viskinge...
Løgtved og Viskinge i Viskinge s i Skippinge hrd, 10 km Ø f Kalundborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 529: Viskinge, Løgtved.
Skal ikke blandes sammen med Løjtved på Fyn!

s 505 gen 5 nr II-3 rd Johannes Absalonsen (Ulfeldt) (-1345-1378-) til Broholm

Han var ridder 1360.
Og skulle så stå som 'Hr.'

1374 medbeseglede han.
Kilde: Her, s 506 Fin Aagesen (Ulfeldt).

s 505 gen 6 nr II-1 rd Aage Nielsen (Ulfeldt) (-1385-1424) til Allarp

1397 skænkede han en gård i Rammerløf (Harjagers Hrd) til Kapellet i Lund
Læs: Remmarlöv (15 km NNØ f Lund).
Læs: Domkapitlet.
Bobé læste ikke korrektur.

Han hyldede i 1423.
Hvem? Hvor?

Nævnes 1388.
Kilde: DAA 1915: Rettelse Galen !

s 505 gen 6 nr II-2 rd Axel Nielsen (Ulfeldt) (før 1359 -1421- før 1429/31)
g1 Pernille Nielsdatter (Galen) (- før 1429) til Barsebäck
g2 Agnete Eriksdatter Krummedige (-1452/53)

Axel Nielsen er anført uden hustru.
Han er gift sidste gang med Agnete Eriksdatter Krummedige (-1429/31-1452/53) (iflg DAA Krummedige), og Agnete er g2 i 1429-31 med Sten Turesson (Bielke) (-1399-1431) til Örby og Vik i Uppland og andet gods i Sverige. Med Sten havde hun ingen overlevende børn (iflg DAA Krummedige og SBL Bielke).
Axel Nielsen er altså død før 1429/31.
Axels børn Stig og Anne arver Agnete, og de har bøvl med at få deres arv efter hende. Arven er svensk gods og ses under Stig Axelsen på s 507.
Kilde: DAA 1900: Krummedige s 237.
SBL bd 4 s 150-52 Bielke nr 8.
Kilde: Sveriges RA, database over middelalderbreve: Svenskt Diplomatarium HuvudKartotek (SDHK) SDHK-nummer 27450 dateret 11 aug 1459 på http://www.riksarkivet.se/sdhk

Om Stig og Anne er børn af Agnete er tvivlsomt, se nedenfor under Stig.

Et slægtsnotat i Lauge Brocks arkiv siger at Axel var gift med Pernille, datter af Niels Jensen til Hammar. Det ses som rettelse til Galen-stamtavlen både i DAA 1897 og DAA 1939. Det forklarer arvegangen for Hammar, Barsebäck, Bjersjölagård (Beritzholm) mm i Skåne, og den er kompliceret pga pesten i 1350, 1360, 1369 og 1379. Det skaber imidlertid 3 kronologiske problemer:
    1) Pernilles fædre 4-5 generationer tilbage bliver alle unge (20-25 år). Allerede hendes farfar må gøres ca 20 år ældre end sin bror.
    2) Pernille må være født omkring 1410, være blevet gift meget ung med Axel, have fået levende barn med ham (ellers arver Axel ikke), være død, Axel blevet gengift med Agnete, Axel død, og Agnete gengift 1429/31. Pernille kan ikke være født meget tidligere, hendes fædrene linje er som sagt presset.
    3) Axel selv bliver ½ århundrede ældre end sine første hustru. Hans far døde 1359, og Axel er næppe født posthumt, da han ikke opkaldes efter faderen. Axel er så født 1355-59, Pernille ca 1410 og Agnete omkring 1390.

Det ser ikke sandsynligt ud med 3 problemer på een gang. Det 3' kronologisk problem kan løses ved at dele Axel Nielsen i to personer: En Ulfeldt, født 1355-59, der ses med sin bror i 1421 - begge i moden alder, og een af ukendt familie, født 1390-1400, og gift med Pernille og Agnete. Der kendes ingen segl fra Axel eller hans børn, så det er ikke nagelfast at de er Ulfeldt'er.

Man må mistænke at notatet er resultat af et falskneri, begået af rd Lauge Brock (-1460-1503/05) til Gl.Estrup mm. Han var en berygtet bondeplager, drabsmand, og 1496 var han tremarksmand, dvs dømt og uden borgerrettigheder.

s 506 gen 6 nr II-3 Peder Nielsen (Ulfeldt) (-1385-1386-1397) kannik i Lund

Han blandes let sammen med PN (Hvide/Galen) (1380-1401) kannik i Lund - men gift!
Kilde: DAA 1893 s 164 nr a)

s 506 gen 6 nr IV-1: Absalon Jacobsen (Ulfeldt) (-1365- senest 1383) til Bullerup mm på Fyn og gods i Skåne
gm Cecilie Jensdatter (Erlandsen) (- vel senest 1383)

Var død 1383.
Der var skifte 15 mar 1383. Det er ikke klart om Cecilie lever.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1383 nr 326.

s 506 gen 6 nr IV-4: Anders Jacobsen (Ulfeldt) ()
gm Mette Rixtorp? () - usikker

Mette er næppe en Rixtorp, de har næsten ikke været udenfor Holstein.
Måske i slægt med Erik Ivarsen (-1374-) søn af rd Ivar Nielsen, som evt måske er en tidlig Krafse [I].
Sigvard Mahler Dam: Unkersønnerne. PHT 1986 s 142 og note 93.

s 506-07 gen 7 kuld I (uden nr) Fin Aagesen (Ulfeldt) (-1381-1414-) til Løjtved på Fyn
gm Mette? NNdatter Lunge ()

1374 fik han skøde på Løjtved af Erik Ivarsen, søn af rd Ivar Nielsen. Her medbesegler rd Jens Absalonsen (Ulfeldt) (s 505) og Jens Eest (Ulfeldt) (uplacerede s 541).

Ses 1404 på Gudme hrds ting sammen med Jens Nielsen Bild (Ulfeldt).
Kilde: Her, s 540-41.

Ses i breve 1407 og 1408.
Kilde: Danmarks Riges Breve.

1388 stiftedes et kapel i Svendborg Gråbrødre Kirke. Stifterne var Niels Finsen og søn Fin Nielsen, Fin Aagesen (Ulfeldt) her, Niels Begere og Niels Bild (Ulfeldt) (som ses s 540-41).
Kilde: Danmarks Kirker, Svendborg Gråbrødre Klosterkirke. s 511 med note 15.
-> Scriptores minores historiæ danicæ medii ævi. Bd II s 294

Gm Mette Paris, hun g2m Niels Begere og g3m rd Niels Bild (Ulfeld).
På s 541 ses ligeså.
Så først stifter d'herrer kapel i Svendborg, og derefter overtager de hinandens enke?
Hun må være enke efter den ene stifter og gift med den anden, men hvem, det fremgår ikke af Danm.K, og jeg har ikke været i Scriptores minores. Mette ses ikke stamtavlen Paris, det er en lokaladelsslægt på Sjælland. Hvad er begrundelsen for at hun skal være en Paris?

Adskillige Walkendorff-ligsten udpeger hende til at være en Lunge, det ville stemme bedre med Ulfeldts sociale niveau.
Se bemærkninger Walkendorff, s 131 gen 3 nr 1. Henning Pedersen Walkendorff.

s 507-08 gen 7 nr IV-1 Stig Axelsen (Ulfeldt) (-1459-1470-) til Örby i Sverige, Barsebäck mm
gm Sophie NN ()

De får 1459 gods fra Sverige, al den del som kong Karl havde.
Det har kun lidt med kong Karl Knutsson at gøre (han var afsat på den tid), det er arv efter deres mor Agnete Eriksdatter (Krummedige) (-1452/53) (som var gift med Karls stedfar). Der er 3 breve i Sverige om arven:
    SDHK-nummer 27450 dateret 11 aug 1459,
    SDHK-nummer 29632 dateret 18 aug 1473,
    SDHK-nummer 30109 dateret 13 aug 1476.
Kilde: Sveriges RA, database over middelalderbreve: Svenskt Diplomatarium HuvudKartotek (SDHK) på http://www.riksarkivet.se/sdhk

Havde 1476 Ørby.
Brevet 1476 er dom i en sag som Lauge Brock førte mod Johan Christiernsson (Hans Kröpelin (Oxenstierna) (-1466-1503/4)), som havde haft Örby til leje. Anledningen må vel være at Stig er død, og Johan/Hans har søgt at rage Örby til sig.

Gm Sophie der arvede Beritzholm efter rd Jens Nielsen til Hammar ...
Det var vel ham der arvede Beritzholm (nu Bjärsjölagård) sammen med Barsebäck fra sin far og hans første hustru Pernille Nielsdatter.

Der opregnes arvinger herunder hans morbrorsøn Oluf Olufsen og hendes farbrordøtre fru Berethe og fru Margrethe.
Det er HANS farbrordøtre, de ses på s 507.
Når vi ikke kender forældre til Sophie, hvor mange kusiner kan vi så kende?
Bobés roderi.
Når der er arv til fætre/kusiner, har de ingen børn haft, de børn der opregnes s 509-10 er altså ikke hans.
Sagt med andre ord: Hvor meget arvede dine fætre og kusiner efter dine forældre?
Bobé kendte ikke arvereglerne.

Sophies våben var to skråbjælker.
Det ses på ligsten i Marslev over hans - efter stamtavlen - 'sønnesøn' Hans Stigsen (som var Jensen) (Ulfeldt) (-1523-1546) til Vejrup.
Kilde: Abildgaard nr 337.
Men når arven viser at der ikke var børn, må det våben jo gælde en helt anden.

Er Stig og hans søster Anne nu børn af faderens første hustru Pernille Nielsdatter eller af anden hustru Agnete Eriksdatter (Krummedige) (-1452/53)? Den svenske arv peger på Agnete, men Stigs arving Oluf Olufsen (Hvide) er Stigs morbrorsøn gennem Pernille, og der er ingen arv til talrige fætre/kusiner gennem Agnete.

Sophies værge var Anders Stigsen.
Vel samme 'Anders Stigsen fra Skåne' som inddriver Stigs og Annes arv fra Sverige. Det må være Anders Stigsen (Thott), han var hendes eneste nævnte arving, men de er ikke søskende. Se bemærkninger Thott.

s 508 gen 7 nr IV-3 Anne Axelsdatter (Ulfeldt) (-1459-)
gm ? Niels Brahe () - tvivlsom

Hun har nr 3.
Læs: Nr 2.

Angående hendes arv fra Sverige - se ovenfor under broderen: nr IV-1 Stig Axelsen (Ulfeldt).
Hendes mand Niels Brahe ses ikke i den danske Brahe-slægt.
Kilde: DAA 1950: Brahe.
Og han er heller ikke af den svenske slægt Brahe II.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 369: Brahe II.

s 508 gen 7 nr V-1 Rd Johannes Absalonsen alias Jens Axelsen (Ulfeldt) (-1368-1396) til Bullerup på Fyn, høvedsmand
gm Ingefred Tuvesdatter (Galen) (- senest 1396)

1368 bevidnede Henneke Blixen Skinkel, at han var på Fyns Landsting, da Erik Iversen (uvis slægt) leverede et gældsbrev til Johannes Absalonsen.
Kilde: DAA 1916, Skinkel [m søblade]. s 445.

1370 (24 maj) var han ridder og rigsråd, og deltog i Stralsund i ratificeringen af freden med Hansestæderne.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1370 nr 449.

1383 (15 mar) holdt han skifte efter forældrene med svogeren Anders Sivendsen (Mule af Kærstrup).
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 320-21.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1383 nr 326.
Her fik han bl.a Bullerup på Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 283: Bullerup.

1385 medbeseglede han og svogeren for Anders Jacobsen (Skytte IV) til Törringe i Skåne, seglet er bevaret.
Kilde: H. Petersen: Danske adelige Sigiller f 13 og 14 Aarh. 1897. Nr 839.
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 320.

Skrives 1392 og 1395 til Ramløsa (Holbo hrd).
Læs: RamløsE, da Ramlösa ligger i Skåne og Holbo hrd i Nordsjælland.
Bobé-roderi.
Ramløse var fra 1389 et ærkebispelen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Frederiksborg a, s 183: Ramløse.

14 okt 1401 har rd Niels Iversen (Rosenkrantz) arvet efter sin hustrus bror Jens Axelsen. Jens havde lånt penge ud til rd Tuve Galen, og nu betaler ærkebisp Jacob pengene tilbage. (NI (Rosenkrantz) er gift med Christine Axelsdatter (Ulfeldt) nr V-2).
Kilde: DRB: http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/01-144.html

s 508 gen 7 nr V-2 Christine Absalonsdater (Ulfeldt) (-1383-1413-) til Hyby
g1m Anders Sivendsen (Mule af Kærstrup) (-1366-1390) til Kærstrup
g2m rd Niels Iversen (Rosenkrantz) (-1367-1411/13) til Hevringholm

Til Højby i Bara hrd.
Det hedder Hyby.
Hendes far medbeseglede en handel om en gård i Højby i Odshrd. Tungen lige i munden!
Kilde: Her, s 506 gen 6 nr IV-1.

Hun levede som enke 27 nov 1391.
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 320-21.

s 508-09 gen 7 nr VI Erik Andersen (Ulfeldt) til Kogsbølle (-1386-1420)
gm Anne Abildgård? ()

Der er tvivl om Anne er en Abildgaard. Se Bemærkninger Abildgaard

s 509 gen 8 nr I-2 rd Laurens Finsen (Ulfeldt) (-1416-) til Løjtved

medbeseglede 1416 skiftet mellem Axel Andersen (Galen) og rd Steen Basse.
'Galen' er helt galt.
Det er rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup) til Kærstrup og Fuglsang på Lolland, og han er også ridder.
Kilde: DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 321.
Kilde: DAA 1886: De gamle Basse'r. s 40-41.
Bobés omhyggelighed ...

1418 skrevet til Løjtved, da han fik en gård i Korsebølle på Langeland af Anders Brun i Nestebølle.
Fik han den forærende? I arv? I pant? ??
Anders Jensen Brun udstedte 1418 et gældsbrev til rd Laurens Finsen.
Kilde: DAA 1889: Brun [af Langeland]
Så det var et pant.

s 509 gen 8 savnes nr I-3 NN Finsdatter (Ulfeldt) () til Løjtved (part)
gm Henning Pedersen Walkendorff (-1420-1469-1475) til Højbygård på Lolland

En part af Løjtved ses hos Hennings søn Hans.
Se bemærkninger Walkendorff, s 131 gen 3 nr 1. Henning Pedersen Walkendorff.

s 509-10 gen 8 nr III-1 Dorte (Ulfeldt) ()
og nr III-2 Gertrud (Ulfeldt) ()
og nr III-3 Jens Stigsen (Ulfeldt) (-1494-1526-) til Vejrup, landsdommer på Fyn
gm Sophie Hansdatter Foged ()

Jens har nr 4.
Læs: nr 3.
Bobé læste ikke korrektur.

Jens havde ikke selv noget gods, men giftede sig til Vejrupgård på Fyn, som Sophies far havde haft.
Kilde: Trap bd 12 Odense a, s 284-85: Vejrupgård.

Jens Stigsen og hans søstre er ikke børn af Stig Axelsen i Skåne. Den Stig ejede 5 pænt store godser i Skåne foruden meget gods i Sverige, det skånske gods gik i arv til hans fætter og kusiner. Ergo var han barnløs (se ovenfor).
De 3 her må høre til den fynske gren af Ulfeldt, og må så være børn af en ukendt Stig.

Jenses søn Hans Stigsen (Ulfeldt) brugte Stigsen som slægtsnavn. Han har ligsten i Marslev, farmoderens våben (dvs Jenses mors) har to venstre-skråbjælker, på hjelmen to horn. Hvis vi spejlvender det, kan det være Krabbe [af Damsgård] (de kendes ikke så tidligt og er fra N-Jylland), til nød Galt, men næppe Limbek der har smalle hævede skråbjælker og ikke har horn på hjelmen. Hun ses ikke i disse slægters stamtavler.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Damsgård]
Kilde: DAA 1893: Galt.
Kilde: DAA 1902: Limbek.
Kilde: Abildgaard nr 337.

Jens medbeseglede 1498 for Peder Eriksen i Vejstrup.
Som er af Stubbendrupgård-slægten (ikke stamtavle i DAA, men se bemærkninger Stubbendrupgård).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.
Man skal ikke forveksle:
    Vejstrup i Vejstrup s i Gudme hrd, 10 km ØNØ f Svendborg!
med
    Vejrup i Marslev s i Bjerge hrd, 10 km Ø f Odense
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 284-85: Vejrugård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.

s 510 gen 8 nr IV-1 Anders Eriksen (Ulfeldt) (-1414-1453) til Kogsbøl
g1m Birgitte von Strahlendorf () til 'Schöneberg i Holstein' og Vamdrupgård
g2m Mette Palnesdatter Sverin (-1480)

Beate / Birgtte er Eggertstochter og skal være fra 'Schöneberg i Holstein'. Schöneberg er ikke stedfæstet, og slægten kommer fra Mecklenburg. Schönberg findes som stednavn i Holstein, Lauenburg og Mecklenburg, men jeg har ikke fundet navnet som gods.
Birgitte er mor til Ebbe og Eggert.
Hun var g2 med Claus Jensen (Dyre) (-1459-) til Soleskov.
Deres børn er sønnerne Eggert og Ebbe, mens de øvrige må have Mette til mor.
Se nedenfor under Eggert: s 511 gen 9 nr IV-5.

Birgittes anden mand Claus er skrevet til 'Wanderupgård udi Lante Holsten'.
Hendes søn Ebbe Andersen (Ulfeldt) skal have solgt Vamdrupgård med mølle til kong Hans før 1513.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 961-62. Vamdrupgård.
Det peger på at hun har haft den med fra første ægteskab, men at den i arveforlig 1494 er gået til Ulfeldt'erne. Om den oprindeligt var hendes kan vi ikke se.

Mette død 1485.
På Abildgaards tegning af hendes ligsten ses MCD:LXXX = 1480.
Kilde: Abildgaard nr 363.

s 510 gen 9 nr I-2 rd Niels Eriksen (Ulfeldt) (-1421-) måske til Broholm

Vel død før 1429 da sønnen Peder skrives til Broholm.
Under Peder (s 512) skrives han netop 'af Broholm' så der er åbent for at Niels lever endnu.

s 510 gen 9 nr II Anders Clausen (Ulfeldt) (-1459-1480-) til Emmerbølle
gm NN Henriksdatter (Pors af Langeland) ()

Til vitterlighed på Nørreherreds ting med Phillip Axelsen Thott (segl).
Det er Langelands Nørreherred.
Årstallet mangler.
Seglet er bevaret 1459, 1460 og 1478, så det kan være 1459 eller 1460.
Kilde: DAS II. Nr B.XIII.11.

1476 medbeseglede han Thomas Baad [af Langeland]s skøde på Helletoftegård.
Efter Trap var det 1464, og Thomas var død i 1476.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 13 Svendbg a, s 948: Helletoftegd.

Han skrives til Emmerbølle 1476-1479 og levede endnu 1480.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 13 Svendborg a, s 948: Emmerbølle.

Fruen var en Venstermand efter Holger Laxmands anetavle.
Kilden er ikke anført men må være: Ligstenen i Bosjöklosters Kyrka over Holger Laxmand (1550-1562). Her er våbnet lodret delt, 1' felt 5 gange tværdelt.
Kilde: ST selvsyn jun 2017.
Hos Venstermand bør det være 2' felt der er tværdelt 8 eller 7 gange. Og der er talrige andre våben med lodret deling og et antal tværdelinger i et af felterne.
Kilde: Achen.
Så Venstermand er kun een af mulighederne. Venstermændene var på denne tid på Sjælland og Lolland-falster.
Kilde: DAA 1927: Venstermand.
I hendes egen stamtavle står hun uden nogen bemærkninger.
Kilde: DAA 1909: Pors [af Langeland] s 364.
Slægten er meget lille, så det er ikke utænkeligt, at den har været ganske ukendt for den der udformede Holgers våben-anetavle.

s 510-11 gen 9 nr III Hans Stigsen (var Jensen) (Ulfeldt) (-1523-1546) til Vejrupgård

Han begravet i Ørslev Kirke, Hun begravet i Mårslet Kirke hvor ligsten over begge ægtefæller med deres respektive 4 anevåben ses.
I Ørslev s på V-Fyn har han næppe været, der er ikke nogen herregård der. Mårslet ligger ved Århus. Deres ligsten - der er een for hver - står i Marslev kirke, som er Vejrups sognekirke. Men der er faktisk 4 anevåben på hver sten.
Kilde: Abilgaard nr 337 og 338.

s 511 gen 9 nr IV-2 rd Palle Andersen (Ulfeldt) (-1469- senest 1513) til Lundsgård

Hans far (s 510 gen 8 IV-1) var gift 2 gange. Palles mor var nok Mette Sverin. Det ses på epitafium for Palles oldebarn Regitze Grubbe g Papenheim i Ørslev Kirke.
Kilde: Abildgaard nr 187.
Her ses et (fejlplaceret) Sverin-våben nederst nr 2 fra (alm) højre, og der er ikke noget Strahlendorf-våben. Epitafiet er dateret 1626, dvs en sen kilde. Af de 16 våben for Regitze er de 13 OK, de sidste 8 dog i rodet rækkefølge.

Ligeså i Kundby kirke på epitafium for Regitzes broderdatter Mette Eilersdatter Grubbe (-1587) gm Anders Dresselberg (-1613), hendes våben nr 11.

I rettelsen i DAA 1929 anføres at han beseglede 1528 med sin søn Axel Walkendorff til Glorup.
Palle døde ellers før 1513, hvor hans enke vælger sig kong Hans til sin værge.
Den AW til Glorup der var gift med en Margrethe (Ulfeldt?) døde imidlertid 1483, og Margrethe var næppe datter af denne PA(U) (se nedenfor u Palles børn). Enten er der tale om en anden Palle Andersen Ulfeldt, eller også er der en fejl. Axel handlede gods 1482, er det det der spøger i forvansket form? Der er ingen kildeangivelser i rettelsen.
Bobé har ikke kontrolleret denne rettelse.

s 511 gen 9 nr IV-4 Kirsten Andersdatter (Ulfeldt) ()
gm Claus Henriksen (Huitfeldt) ()

Claus skrevet til Krumstrup.
Clauses gård kendes ikke. Krumstrups første adelige ejer er hans brorsøn Christopher Ottesen (Huitfeldt) (-1559). Han får den i mageskifte med en bonde i 1533.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 831-32: Krumstrup.

s 511 gen 9 nr IV-5 Eggert Andersen (Ulfeldt) (-1476-1504/05) til Hyby og på Elmelunde
gm Karine Pedersdatter (Halvegge) (-1506-)

Hans far (s 510 gen 8 IV-1) var gift 2 gange. Eggerts mor var Beate von Strahlendorf () iflg 2 ens våben-anetavler på ligsten for sønnen Claus i Ørslev Kirke på Sjælland og Ulbølle på Fyn.
Kilde: Abildgaard nr 97 og 375.
Kilde: Knud Prange: Adelsmanden med de to gravsten. I Heraldisk Tidsskrift nr 48, 1983, s 358-64.

1494 indgik han og broderen Ebbe et arveforlig med Iver Clausen (Dyre) og Ivers søsters mand Albrecht Lydersen (Emmiksen). Iver fik 3 dele og Ingeborg den fjerde af Horskær i Vamdrup s.
Kilde: Repertorium 1494 nr 7786.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 150 under Iver.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 112.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 511.
Det må betyde at de 4 er børn af Birgitte / Beate Eggertstochter von Strahlendorff.

Karine står som datter af Peder Terkelsen (Væbner) i Jylland.
Hun er datter af Peder Jensen Halvegge og Anne Ingemarsdatter (Grubbe) på Sjælland. Den gamle stamtavle Væbner advarer mod at blande de to Kariner sammen ...
Kilde: Knud Prange: Adelsmanden med de to gravsten. I Heraldisk Tidsskrift nr 48, 1983, s 358-64.
2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 499-500.

Han er ikke til Kragerupgård, det er svigerdatteren Dorthe Lunge (-1554) gm Claus Eggertsen Ulfeldt (-1566), der bringer den ind i familien.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 475 Kragerupgd.

1466 lensmand på Oregård.
Det er ikke ham, men broderen Ebbe, hvis søn overtager.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 367-68: Oregård.

s 511 gen 9 nr IV-6 Ebbe Andersen (Ulfeldt) (-1468-1501) til Kogsbølle (nu: Holckenhavn)

Hans far (s 510 gen 8 IV-1) var gift 2 gange. Ebbes mor skulle være Mette Sverin. Det ses i Kværndrup Kirke på ligstenen for sønnesønnen Jacob Ulfeldt (-1593), her er våben nr 5 FFM Sverins to krydsede sværd.
Kilde: Abildgaard nr 367.
Imidlertid deltog han i arveforlig 1494 med sin bror Eggert og 2 halvsøskende, se lige ovenfor under broderen.
Dermed må det våben være hans stedmors.

s 512 gen 9 nr V-1 rd Peder Nielsen (Ulfeldt) (-1429-1465-) af Broholm

1458 en af dommerne .... hr Eriksen Løvenbalk...
Læs: hr Erik Eriksen Løvenbalk...

Oplod 1461 en gård i Rodstrup i Bjerge hrd til Antvorskov Kloster.
Hvilket herred? Bjerre (Ø-Jylland) el Bjerge (NØ-Fyn) el Bjäre (Skåne)? Idag kendes kun 1 Rodstrup i Danmark - i N-Jylland. Der er også et par Rostrup'er - men ikke i Bj. hrd.
Kilde: Trap: Danmark. bd 27 Stednavneregister.

s 513-14 gen 10 kuld III nr 1-8 børn af Palle Andersen (Ulfeldt) (- 1469-1507- senest 1513) til Lundsgård og Hverringe
gm Regitze Olufsdatter (Godov) (-1513- senest 1523) til Lystrup og Skørringe

(Nogle af børnene behandles enkeltvis nedenfor).
Kronologien går ikke op. Rækkefølgen slet ikke.
Regnestykke:

Palle (Ulfeldt) og Registze (Godov) var gift 1470.
Kilde: DAA 1894: Godov. s 149.

Nr 1. Christopher Pallesen Ulfeldt (-1520-1571) til Skørringe mm.
Han må være født nær 1595 (bliver så ca 76 år). Han var hofsinde 1520 og blev gift 1525. Han er placeret som den ældste men må være en af de to yngste.

Nr 2. Knud Pallesen (Ulfeldt) (-1498-1523-)
Han bliver magister 1498, og må så være fra 1470 med ret lille margen. Knud beseglede 1513 sammen med moderen da hun valgte kong Hans til værge med Knuds råd, og må så være ældste (forhåndenværende) søn.

Nr 3. Margrethe NN-datter (Ulfeldt) () gm Axel Walkendorff (-1483) til Glorup.
Hun bliver mor til ærkebisp Erik Walkendorff (-1491-1522). Erik bliver immatrikuleret 1491 i Greifswald, og kan så ikke være født meget senere end 1470, og hans mor næppe senere end 1450.
Dermed er hun jævnaldrende med sin 'far'.
Og der er så 40 år mlm nr 3. Margrethe og nr 1. Christopher, så de er ikke (hel)søskende. Margrethe nævnes uden patronym i DBL2 og DBL3 under Erik Walkendorff.
Kilde: DBL2.
Så Margrethe er fejlplaceret.
Kilde: DAA 1928: Walkendorff. s 131-32.

Nr 4. Mette Pallesdatter (Ulfeldt) (-1562) gm Sivert Grubbe (-1510-1559) til Lystrup.
Hun døde 1562, og må være jævnaldrende med Christopher, hun får et af sine sidste børn (Eiler Grubbe) i 1532 (hun fik 18!), og må så være fra 1490 med lille margen. Altså også en af de yngste.
Kilde: DAA 1895: Grubbe. s 159 og 165.

Nr 5. Elsebe Pallesdatter (Ulfeldt) () gm Jacob Knudsen (Reventlow Fyn) til Søbo (-1486-1503-)
Hun kan være født mellem 1455 og 1480 - med stor usikkerhed.

Nr 6. Agathe Pallesdatter (Ulfeldt) () gm Niels Steen (-1515-1539-) på Klingstrup
Niels må være fra 1480-95, det må også gælde for Agathe.

nr 7. Dorothea Pallesdatter (Ulfeldt) () gm Laurids Eriksen Vestenie (-1496-1549-) til Søbygård og Hagsholm.
Hun får sine børn mellem ca 1525 og 1540. Det sidste er Dorothea Lauridsdatter Vestenie g1m Enevold Christophersen Kruse (-1536-1566/73-) de har to børn født ca 1560-65. Dorothea Vestenie er g2 1579 m Christen Jørgensen Prip, de har to børn som må være født 1580-85. Dermed er Dorothea Vestenie født ca 1540 med lille Margen, og Dorothea Pallesdatter Ulfeldt derfor tidligst 1495.

Nr 8. Ellen Pallesdatter (Ulfeldt) (-1512-) var ikke gm Peder Pedersen (Fikkesen).
En rettelse i DAA 1897 til Fikkesen flytter hende til (en ny) Per Johansen (Fikkesen) som faldt i Sverige før 1488. Da er hans sønner så født eller i hvert fald undfanget, og så er moderen født omkring 1465. Dermed bliver Ellen den ældste i kuldet og ca 30 år ældre end sin lillesøster Dorothea, dvs de kunne så ikke have samme mor. Hvis vi antager at:
    - Ellen blev født 1770 med 1-2 års margen,
    - hun blev gift som teenager,
    - sønnerne var tvillinger,
    - de blev født efter faderens død (den ene er opkaldt),
    - Ellens mor var ca 45 år da nr 7. Dorothea blev født,
så kan det lige akkurat hænge sammen.

Konklusion:
Regitze (Godov) må være født ca 1450 med helt lille margen.
børnenes rækkefølge må være:
    nr 8. Ellen født 1470 med lille margen,
    nr 2. Knud født kort efter, magister 1498,
    Nr 5. Elsebe født omkring 1475, hendes mand er mindst 15 år ældre, men hun er hans tredje kone,
    nr 6. Agathe født engang 1480-95,
    nr 4. Mette, som sagt født omkring 1490,
    nr 1. Christopher må være fra 1490-1495
    nr 7. Dorothea kan ikke presses længere tilbage end 1495.

Nr 3. Margrethe må finde sig nogle andre forældre, hun har en anden - tidligere - mor, og måske også en anden far.

Der ser ud til at være hul i rækken mellem ca 1475 og ca 1490, det ville jeg normalt tolke som tegn på at der var to hustruer. Herimod taler at Regitze var enken, dvs mor til de yngste børn. Hun arvede Skørringe og Hverringe som gik videre ældste datter Ellen. Så hun må være mor til dem allesammen.

s 513-14 gen 10 nr III-1. Christopher Pallesen (Ulfeldt) (-1520-1571) til Skørringe mm
g1m Margrethe Daa (-1535)
g2m Maren Juel ()

Fik 1525 noget gods tilskødet af Oluf Daa.
Som er hans svigerfar. Så det må ses som medgiften. Så de er gift 1525.

s 514 gen 10 nr III-3. Margrethe NNsdatter (Ulfeldt?) ()
gm Axel Henningsen Walkendorff (-1445-1483) til Glorup

Hun er nu forældreløs, det er endda uvist om hun er en Ulfeldt. Se lige ovenfor.

s 514 gen 10 nr III-6. Agathe Pallesdatter (Ulfeldt) ()
gm Niels Steen () på Klingstrup

Gm Steen Stygge.
Han hedder Niels Steen og er af slægten Steen m ibsskal.
Kilde: DAA 1918 s 437.
Bobé slog ikke efter i indgiftedes stamtavler.

s 514 nr 8. Ellen Pallesdatter (Ulfeldt) (-1512-)
ikke gm Peder Pedersen Fikkesen men med Per Johansen Fikkesen ()
g2m Torbern Nielsen (Present) (-1512) til Vollerup
g3m Hans van Mehlen (-1532-1539-) til Lundsgård

Ellen står som gm Peder Pedersen (Fikkesen) (-1497-1508-).
Der er ellers en rettelse i DAA 1897 til Fikkesen-tavlen, som flytter hende til (en ny) Per Johansen (Fikkesen) (- senest 1488) sammen med Peders to sønner.
Kilde: DAA 1892: Fikkesen. s 140.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Fikkesen.
Kilde: DAA 1909: Present. s 370.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 14.
Bobé slog ikke efter i indgiftedes stamtavler.

1557 ses at deres søn Axel Fikkesens enke Anne Tidemand sidder på Broholm i uskiftet bo, og Palle van Mehlen er arving til den.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 240.
Arven må være gået gennem Per og Ellen.

I den sag nævnes ingen medarvinger til Palle van Mehlen.
Efter stamtavlerne var Ellen og Torbern Nielsen (Present) forældre til Ingerd Torbensdatter (Present) (-1539-1546-) gm Erik DAA (-1498-1538/39) til Snedinge. De havde to døtre der er i giftemoden alder 1557, så de burde være medarvinger. Så enten er Ellen ikke mor til Ingerd Torbernsdatter, eller også bliver døtrene snydt.
1512 var Ellen enke på Torberns Vollerup.
Kilde: -> Danske Magazin 4 2 300
Kilden bør efterses, kan den kaste lys over sagen?

1532 rejste rd Henrik Eskelsen Gøye sag mod Hans van Mehlen og hustru for skader på Skørringe som de havde haft i 26 år og desuden fået uretmæssige indtægter af.
Kilde: Trap: Bd 11 Maribo a, s 991: Skørringe.
Hustruen må være Ellen, det er hende der har en arvepart. Hun var 1512 enke efter Torben Nielsen (Present) til Vollerup og kan så tidligst være gm Hans i 1513. Så de 26 år ligner en fejl for 16, dvs gift 1515/16.

s 515 gen 10 nr IV-2 Claus Eggertsen Ulfeldt (-1527-1566) til Elmelunde

Der opregnes våben (slægtsnavne) på begge hans ligsten i Ørslev og Ulbølle.
Der er 2 fejl i begge serier.
Kilde: Knud Prange: Adelsmanden med de to gravsten. I Heraldisk Tidsskrift nr 48, 1983, s 358-64.
Kilde: Abildgaard nr 97 og 375.

s 516 gen 10 nr V-1 Anders Ebbesen (Ulfeldt) (-1486-1507-) til Orebjerg

1507 medbeseglede han for sin mor.
Kilde: Under moderen s 512.

s 516 gen 10 nr V-2 Knud Ebbesen (Ulfeldt) (-1505-1540) til Kogsbølle (Holckenhavn)
gm Anne Eriksdatter Hardenberg (-1564/66)

Anne død 1564.
Hardenberg-tavlen har 1566.
Kilde: DAA 1897: Hardenberg. s 192.

s 517 gen 11 nr II-1 Eggert Clausen Ulfeldt (-1560-1583) til Kragerup, lensmand
gm Lisbet Galde (-1616)
hun g2m Jørgen Iversen Friis [af Haraldskær] (1578-1616) statholder i Norge og rigsråd

Der anføres 3 hustruer med adskillige datoer.
De er imidlertid alle hustruer til rigsråd og statholder Jørgen Friis (-1578-1616) til Krastrup. Eggert var gift med Jørgen Friis' 3' kone Lisbeth Galde.
Kilde: DAA 1942: Friis.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 95.
Kilde: DAA 2000-02: Juel.
Kilde: DAA 1893: Galde. s 151.

s 517 gen 11 nr II-3 Kirsten Ulfeldt (-1580-1589) til Vranderupgård og Skodborghus
g1m Poul Abildgaard (-1563) til Vranderupgård
g2m Morten Svendsen (Orning) (-1574) til Eget og Vosnæsgård

Vranderupgård og Skodborghus, hvilke gårde hun mageskiftede med kronen.
Kronen fik Vranderupgård, Kirsten fik Skodborghus.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 953 Vranderupgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 998: Skodborghus.

Kirsten ses på sin første mands ligsten, engang i Harte Kirke, nu i stumper på Koldinghus Museum, men tegnet af Søren Abildgaard.
Kilde: Abildgaard nr 608.

Kirsten og Morten blev begravet i Kolding, deres ligsten blev tegnet af Abildgaard, men er nu borte.
Kilde: Abildgaard nr 586.

s 518-19 gen 11 nr III-8 Jost Andersen (Ulfeldt) (-1531-1563) til Moesgård og Østergård og Tved Hovgård
gm Anne Kaas (-1583-)

Førte 1537 proces mod Maren Anders Jacobsens.
Det må være Maren Iversdatter Lunov () til Lundegård og Anders Jacobsen Hvittenstiern (- senest 1537).
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 257.
Her ses sagens dato: 19 apr 1537.

s 519 gen 11 nr III-13 Helvig Andersdatter (Ulfeldt) ()
gm Hans Poulsen Skinkel [m lilje] (-1535-1558) til Gerskov

Manden mangler,
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje]. s 449.

Når hendes datter også hedder Helvig, og manden er gengift, må vi slutte at moderen døde i barselseng.

s 519 gen 11 nr III-14 Karen Andersdsatter (Ulfeldt) (-1547)
gm Poul Abildgaard (-1563) til Vranderupgård
han g2m Kirsten Markorsdatter Tidemand (-1557)
han g3m Kirsten Clausdatter (Ulfeldt) (-1580-1589)

Hun står som ugift, det er hun ikke.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 10-11.
Kilde: Her s 517.

Karen død 1547.
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 110.

Der var ligsten over alle 4 i Harte, den er nu i flere dele i Kolding Museum.
Kilde: Abildgaard nr 608.

s 521 gen 12 nr IV-9 Karen Jostdatter Ulfeldt ()

Død i ung eller spæd alder lige som alle sine søskende.
Derefter følger 5 søskende som levede pænt længe.
Læs: De ældre søskende.
Bobés omhyggelighed.

s 524-25 gen 13 nr IV-1 Knud Ulfeldt (1600-1646) til Hellerup
g1m Anne Lykke (1595-1641) til Hverringe
g2m Kirstine Lützow (1615-1693)

G1 1 mar 1619.
Læs: 1 mar 1629.
(6 linier længere nede ses at Anne til 1623 var gm Cai Rantzau).
Kilde: DAA 1903: Lykke (Munk). s 274.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Lykke.

s 525 nr 3. Franz rigsgreve Ulfeldt (1601-1636) til Orebygård

Ugift.
Jo, men trolovet med Dorte Clausdatter Daa (1617-1675).
Hun giftede sig med Gregers Krabbe [af Østergård] (1594-1655) til
Kilde: DAA 1944: Daa. s 20.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr I-77.

s 525-26 gen 13 nr IV-5 rd Laurids Ulfeldt (1605-1659)
g1m Sophie Caisdatter Rantzau (1616-1635) til Rantzausholm (nu: Brahetrolleborg) og Harridslevgård
g2m Else Olufsdatter Parsberg (1624-1684)

Studerede 1613 i Marburg.
Studerede? Knægten var 8 år gl, studier foregik på latin. Hans storebror Knud var der - 13 år gl.

Datoforvirring, se bemærkninger Parsberg, under s 88.

s 527 gen 13 nr IV-8 Elsebe Jacobsdatter Ulfeldt (1609-1676)
gm Jesper Friis (1593-1643) oberst til Ørbæklunde

Elsebe pantsatte sin part af Bjørnsholm til svigersønnen Henrik Thott for henved 14.000 rdl.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1188: Bjørnsholm.

s 528 gen 13 nr V-1. Anne Mogensdatter Ulfeldt (1598-1655)
gm Caspar (Christopher) von Gersdorff (1610?-1658) til Hindsels

Anne født 1598.
Og det var 23 jun 1598.

Caspar født 11 mar 1600.
Eller 11 mar 1610 - dog med spørgsmålstegn ved.
Kilde: DAA 1943: Gersdorff. s 41.

s 528 gen 13 nr V-2 Christian Ulfeldt (-1625/27) til Selsø
og nr v-3 Jacob Ulfeldt (-1620-1670-) til Krogsbøl

Under broderen nr V-4 Corfitz ser man at alle tre brødre 1624 fik kongeligt pålæg om at drage til fremmede lande i stedet for at hendrive deres ungdom herhjemme.

Christian må være død 1625-1627. 1627 står i parentes i Abildgaard-stamtavlen, men hans trolovede fik en anden værge i 1625, så da må Christian mindst have været alorligt syg.
Kilde: DAA 1929: Abildgaard. s 12-13.

Ulfeldt'erne af Vrangstrup

(s 539)
Denne gren kan ses som eksempel på en landsbyvæbner-slægt, der ikke har eget gods, men formår at opretholde deres adelige stand alligevel.

s 539 gen 1 Mads Jensen (Ulfeldt) (-1421-1422-) af Vrangstrup

1421 foged i Ramsø hrd.
Så ville han have ca 30 km til arbejde. Der står da også i kilden at han er sættefoged, dvs vikar for denne ene sag.
Kilde: Repertorium 1421 5931.

Vrangstrup er sogneby 5-10 km SSV f Ringsted. Godset er måske kronens, så han og sønnen er måske bare lensmænd eller lejere. Trap kender ikke senere adelige ejere eller beboere dér.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 260: Vrangstrup.

s 539 gen 2 Jens Madsen (Ulfeldt) (-1415-1430-) af Bjælkerup, til Vrangstrup, høvedsmand

Alle kilder opgives at være i Svensk Diplomatarium bd 3.
Læs: Repertorium serie I bd 3.

Høvedsmand på Skjoldenæs(holm) 1430.
Den blev mageskiftet til kronen 1429, 1434 ses næste høvedsmand.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 768: Skjoldenæsholm.

Nævnt 1425 1426 1428 1430.
1425 beseglede han et skøde på Bjæverskov hrds ting.
1426 beseglede han et vidne af Sjællands Landsting.
1430 beseglede han et dokument af Sjællands Landsting, hvor mageskiftet om Skjoldenæsholm blev tinglæst.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen
1425 nr 6192 og 1426 nr 6245 og 1430 nr 6448

1428 (7 jul) var han på Sjællands Landsting, og blev udvalgt til den gruppe der skulle afgive vidnesbyrd om sædvaneretten mht at desertere.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 7.

Måske ham der 1451 var foged på Næsbyhoved ved Odense.
Kilde: Repertorium 1451 nr 38.

Måske den Jens Madsen i Oppe Sundby der engang 1451-1454 var med på krigstogt i Sverige (krigen mod kong Karl Knutsson. der brød ud af Kalmar-unionen). Efter landsætning af sjællandske bondetropper, fik han ansvar for skibet med proviant, men da tropperne kom tilbage til kysten var han sejlet væk.
Kilde: Repertorium 1454 nr 355.
Mistanken bygger på at Oppe Sundby ligger 3-4 km fra Hagerup i Jørlunde s, som ses nedenfor.

Meget sandsynligt er han identisk med denne Jens Madsen:

1455 (24 mar) medbeseglede Jens Madsen et skøde fra Christina Jensdatter i 'Hautrup' (dvs Hagerup), enke efter Mikkel Andersen (Blad), Mikkels søn Jep Mikkelsen (Blad) deltager i salget.
Medbeseglerne er:
Joachim Griis [af Nordrup], høvedsmand på Københavns Slot
Jens Madsen, væbner,
Jep Laale, væbner,
Bo Jensen, borgmester i Roskilde
Jep Jensen, høvedsmand i Roskilde St Clara Kloster.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 464.
Jep Mikkelsen (Blad) skrives til Hagerup 1453-1492.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 6 Fr.borg a, s 250: Hagerup.
Den samme gruppe medbesegler i 1472, se under sønnen Oluf.

Og sandsynligvis også identisk med denne Jens Madsen:
1451 (14 okt) medbeseglede Jes Madsen og Hans Portman af Kvislemark da Erik Jensen Sosadel af Vindinge (Jes'es svigersøn) solgte Gerlev.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1451 nr 82

1455 (25 apr) nævnes han ikke, da Erik Jensen (Sosadel Dyre) bliver lyst i band, fordi han holder på gårde som tilhører Kvislemark og Vindinge kirker.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 475.

1475 nævnes Jes Madsen da der bliver indgået forlig på den unge konge (Hans)es begæring og bispens 'forbøn' om Erik Jensen (Sosadel Dyre) af Vindinge som så bliver løst af kirkens band. Da ses at gården i Kvislemark havde Eriks svigerfar Jes Madsen i leje af kirken.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 3599.

Dermed bliver hans dødsdag mellem 24 mar og 25 apr 1455.
Og dermed kommer hans datter til:

Savnes gen 3: NN Jensdatter (Ulfeldt) (-1451-1475-)
gm Erik Jensen Sosadel (Dyre) (-1446-1475-) til Vindinge (nu: Fyrendal)

1451 beseglede hendes far for Erik, så da må de være gift (se lige ovenfor). 1475 nævnes at Erik og hustru kan beholde gårdene, så da lever hun.

s 539 gen 3 Oluf Jensen (Ulfeldt) (-1472-) i Høed

Nævnes 1472 i Hødved.
Ingen kilder opgivet.
1472 medbeseglede 'Oleff Jonß' et skøde udstedt af Jens Williomsen i Slagslunde.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1472 nr 3082.
De andre medbeseglere er
Jep Laale af Ås (Ø Egede s i Faxe hrd),
Jep Michelsß (Blad) høvedsmand på Hjortholm (ved Furesøen) og
Bo Jensß borgmester i Roskilde.
Der er flere steder Høed, Trap har placeret Oluf i Høed i Jyderup s i Tuse hrd.
Jeg vil pege på Høed i Valsølille s i Ringsted hrd, der ligger nemlig Skjoldenæsholm, hvor faderen var høvedsmand.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 448: Høed.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 766: Høed.

Uplacerede

(Denne overskrift mangler s 540 forneden).

s 540-41 (uden nr) rd Niels Jensen Bild (Ulfeldt) (-1394-1419-) til Hellerup
og datter Thale Bildsdatter (Ulfeldt) ()

Beseglede et sjælegavebrev 1394 af Tue Nielsen for sin far rd Niels Tuesen.
Læs: Beseglede 1394 for Tue Nielsen på dennes sjælegavebrev for hans fars rd Niels Tuesens sjæl.
Rd Niels Tuesen (Bild) (-1355-1368) til Tangå på S-Fyn.
Kilde: DAA 1888: Bild s 67-68.

1407 på Guthung Ting med Fin Aagesen.
Læs: Gudme hrds ting.
Læs: Fin Aagesen (Ulfeldt)
Kilde: Her s 506-07.

1408 fik han indførsel i Gundestrup i Salling hrd.
(Indførsel svarer til at en anden blev sat ud af kongens foged).
Ikke nævnt i Trap.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 342: Gundstrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 742: Gundestrup.
Det er Gyngstrup i Krogsbølle s i Skam hrd på N-Fyn, 20 km N f Odense.
Kilde: Danmarks Riges Breve nr 14080725003.

Var 5 okt samme år [1412] ved mødet i Flensborg.
Hvor der sluttedes fred mellem Danmark og Holstein.

Hans segl er bevaret 1407 og 1417.
Kilde: DAS II nr B.XIII.2.

Gm Mette Paris.
Se oppe under Fin Aagesen (Ulfeldt) (s 506-07).

s 541 (uden nr) Margrethe næppe (Ulfeldt) snarere (Bølle) (-1426-)

... 'sandbarnet' ...
Om denne proces om 'sandbarnet' se bemærkninger Bjørn, under s 89 nr a. Hille Bjørnsdatter (Bjørn).

Afgørelsen 1426 er redateret fra 3 mar til 27 feb.
Brevet ses her:
Kilde: Danmarks Riges Breve 14260227001.

Bobé slutter:
A. Thiset identificerer Jfr Margrethe med Hille Bjørnsdatter.
Næh, det er Bobé der identificerer jomfru Margrethe med enken Hille Bjørnsdatter. En enke kan ikke tituleres jomfru. Antageligt har Margrethe været medsammensvoren med Hille.

En senere hånd har i en af afskrifterne af afgørelsen 1426 indføjet at Margrethe var en 'Vlfelt aff Kocksbølle', dvs Ulfeldt fra Kogsbøl (nu: Holckenhavn).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. Bd 1 nr 6.

Der er ingen grund til at tro på Ulfeldt. Der er ingen Ulfeldt'er blandt de mænd der lover for, at Margrethe vil være fredelig hvis hun slipper for at blive henrettet. De er:
    - Matthiis Anderssøn = Mads Andersen (Bølle) til Nakkebølle på Fyn (DAA 1890 s 149).
    - Erik Anderssøn = Erik Andersen (Bølle) (DAA 1890 s 149) brødre
    - Thue Thuesen Hardenberg =? Peder Tuesen (Rani) til Hardeberga i Skåne (DAA 1910 s 343).
    - Peder Marckmandt = Peder Markmand [af Sjælland] kun kendt fra denne sag (DAA 1903 s 319).
    - Knud Pallesen = Ukendt. Måske en Taa [af Kragerup], det er den eneste slægt hvor begge navnene Knud og Palle forekommer (DAA 1921 s 564).
    - Matthiis Huiss = Mathias Hvas (vist Hvass [af Ormstrup]) i Thisted (DAA 1898 s 214).
    - Jens Stolm = ??
Det er lavadelsmænd fra næsten alle dele af landet, vi kan ikke kæde dem sammen med familiebånd, udover nr 1 og 2.

Nr 2 Erik Andersen var i Repertorium udnævnt til at være en Prip. Uvist hvorfor, Thisets stamtavler har ham ikke der, men som bror til nr 1 Mads Andersen Bølle. Manden er kun kendt fra dette ene brev.
Når brødrene (Bølle) står først, er de nok nærmeste slægt, så Margrethe kan være en Bølle eller af brødrenes mors slægt som måske er en af slægterne med murtop i skjoldet.

Savnede

Savnes: Mette (Ulfeldt) ()
gm Otte Strangesen (Bild) (-1372-1397-) af Tangå på Fyn

Han ses i:
Kilde: DAA 1888: Bild. s 65 nr d)
Hun introduceres i:
Kilde: DAA 1891: Rettelser Bild.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Bild.

Savnes: NN Ulfeldt (caca 1410-)
gm Evert (Bild) ()

Der er ingen kilder på dem, men de er forældre til Jep (Jacob) Bild (-1471-) g efter 1471 m Kirsten Skinkel (-1471-1489-1495?-).
Efter ligsten i Hesselager over oldebarnet Margrethe Nielsdatter (Bild) (-1571) er hun en Ulfeldt.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 391.
Efter tipoldedatter Dorthe Skinkels ligsten i Vadum Kirke, var hun også en Ulfeldt.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 441.

Hendes svigerfars mor er Mette Ulfeldt lige her ovenfor, det kan være OK, men det kan også være noget ekko.

Savnes: Helle Ulfeldt (caca 1550-)

Helle Ulfeldt var trolovet med Johan Knob (-1563- senest 1566) til Vadstad i Halland.
Kilde: DAA 1899: Knob. s 242.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Uldsax     Ulfeldt     Unger     Unkersen     Urne     Urne II     Urup    

Bemærkninger DAA 1896 Ulfstand

Vaaben Ulfstand våben: 2½ kiler. De tog i 1526 navnet Ulfstand ved at udnævne kilerne til ulvetænder. Tysk uradel, indvandret til Skåne midt i 1300-tallet, kendt (-1385-1669-). Stammer fra Sachsen hvor de hedder Minckwitz, og kendes allerede 1168.

Stamtavle i DAA 1896 s 428
Rettelser i DAA 1901 s 559; 1906 s 495; 1911 s 571; 1929 s 308; 1931 s 158; 1934 s 277; 1940 s 169; 1944 s 108; 1955 s 114; 2015-17 s 662;

Oversigts-stamtavle: Ulfstand

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Indledningen

Våbnet skal være brugt 1086 af brødrene Niels og Peder Knudsen ved indstiftelsen af Ringsted Kloster.
Det er jo en slægtebogsoplysning. Hvis nogen engang har set et segl med våben fra 1086 er det en heraldisk sensation, våbenskjolde kommer først i brug omkring 1130. Et våben med spidser på Sjælland er snarere slægten Grubbbe, end det er Ulfstand fra Skåne.

Stamtavlen

s 429 nr A. Jacob Gertsen (Ulfstand) (-1385-1410-) ærkebisp
og s 429 nr D: rd Henrik Gertsen (-1396-1439-)

Deres mor er Hille Olufsdatter (Bjørn) (- før 1392).
1392 får hendes søstre Gese og Catharine og deres søstersønner ærkebisp Jacob Gertsen og Henrik Gertsen pavens tilladelse til selv at vælge skriftefar.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Bjørn (!)

Savnes rimeligvis: NN Gertsdatter (Ulfstand) (-1410-)
gm? Hermann IV von Oertzen (-1410-1431-) på Sjælland

1410 er følgende blandt eksekutorerne i ærkebisp Jacob Gertsen (Ulfstand)s testamente: Henrik Gertsen (bror) og Trued Has, riddere, Herman Ørz, væbner.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-034.html
1416 nævnes Hermann IV von Oertzen og rd Henrik Gertsen (Ulfstand) som brødre til ærkebisp Jacob Gertsen.
Kilde: DAA 1901: Rettelser Ulfstand.
Det peger på at Hermann er g1 med en søster til dem. Hans hustru arver i 1410. (Hermann er g2 med Gertrud Clausdatter (Grubendal) (-1405-1410-), enke efter rd Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) (-1405-1410-) til Torbenfeld).

s 429 nr D. Henrik Gertsen (Ulfstand) (-1392-1439-) til Glimminge
g1m Helle Ovesdatter? (- vel før 1410)
g2m Kirsten (Due?) ()

1410 betænkes han i sin bror Jacob ærkebispens testamente. Han får et sølvbæger OG et forgyldt sølvbæger. Der nævnes ingen hustru, og det gør Jacob ellers i testamentet.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-034.html
Det peger på at Henrik er enkemand, og får det ekstra bæger til sin kommende hustru.
Det får betydning for, hvilke af børnene de to hustruer kan være mødre til.

Helle er ikke datter af Ove Hase (Bild) (-1376-1412-), se bemærkninger Bild.

På en oldedatters ligsten er hendes våben den skånske slægt Has eller naboerne Grim.
Der er Kirsten Ulfstand enke efter Karl Bryske, sten i Mørkøv
Kilde: Klevenfeld: Nobilitas Daniae ex monumentis curante. Posthumt 1777.
Ses her: http://danbbs.dk/~stst/klevenfeld
- under Mørkøv.

Men i stamtavlerne Has og Grim kendes hverken Ove eller Aage.
Kilde: DAA 1896: Has - Grim.
Så hvem Helle var er uvist.

s 429 nr a. Henrik Jepsen (Ulfstand) () - ukendt
gm Ellen (Emmiksen?) () - hun udgår

Kendes ikke fra samtidige breve. Angives gift med Ellen Emmiksen.
Hun ses ikke i stamtavle Emmiksen.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen.
Og der er ikke stor sandsynlighed for at en skånsk højadelsmand gifter sig med en dame fra en lokal-adelsslægt fra Sønderjylland.

s 429 nr c. Gregers Jepsen (Ulfstand) (-1484-1505/06) til Torup og Skabersjö i Skåne og Toftholm på Sjælland
g1m Else Torbernsdatter Bille ()
g2 m Johanne Pedersdatter (Brahe) (-1484- ca 1506-)

Skrives til Skabersjö 1487, som både far og søn også har.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Skabersjö ejerliste.

1492 (6 dec) solgte Gregers den part af Svanholm (Sjælland) som Else havde arvet. Else Bille godkendte, så hun lever det år og ægteskabet med Johanne Brahe er senere.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1492 nr 7261.

Hvornår døde han?

Han levede 2 nov 1510. Johanne ses som enke 1506.
Brevet 1506 er udateret i Repertorium.
Brevet 1510 er dateret 2 nov, men årstallet er usikkert.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10722.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11642.
Kilde: DAA 1950: Brahe nr 30.

1505 (usikker dag) fik Oluf Jepsen (Sparre) til Svaneholm
lovhævd på Skånes Landsting på en part af Örsjö Mosse (lige Ø f Skurup).
Gregers Jepsen og Niels Hak til Häckeberga er mødt, og anbefaler.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10352.

1505 (15 apr) skrives et brev på Tosterup,
hvor Oluf Jepsen (Sparre) afhører herredsfogeden i Vemmenshög hrd
om han havde afsagt som mellem Oluf og ærkebisp Birger
om Örsjö Mosse.
Blandt udstederne ses Gregers.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10354.

1506 (19 okt) er der syn på en gård i Malmö på hovedgaden Algade (nu: Adelgatan), som Gregers havde i leje af Roskilde domkapitel. Synet viser at gården er i meget dårlig stand.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10687.
Når Gregers her står i datid som lejer, og ikke er repræsenteret ved vurderingen må vi tro at han er død.

Lensmand på Annæs 1502-1506.
Læs Anisse.
Årstallet stemmer også med at han må være død 1505/06.

s 430 nr 1) rd Truid Gregersen Ulfstand (1487-1531/32) til Torup
g2m Görvel Fadersdotter Sparre (1517-1605) til Giske i Norge

Hun var af de svenske Sparre'r.
Der er mange Sparre-slægter i Sverige, denne slægt hedder Sparre af Hjulsta og Ängsö, og den uddøde med hende.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982. s 115-16 Sparre Hjulsta.

Görvels biografi blev nedskrevet 1657 af oberst Emil Madsen, trykt i PHT 1913 - men uden at man kan se at det er en gammel tekst.

s 430-31 nr a) Gregers Truidsen Ulfstand (-1534-1582) til Gl Estrup mm

Med Jacob Ulfeldt afsending til Rusland, for hvilken rejse de siden tiltaltes og dømtes til en stor bøde.
Jacob Ulfeldt, Gregers Ulfstand, Arild Urup og kgl sekretær Poul Werneke var sendt til Rusland for at forlænge en gammel fredsaftale, men det ville tzar Ivan den Grusomme ikke.
Så fik de en 15 års aftale, men den var dyr.
Derfor blev de dømt af Rigsrådet 14 jul 1579, til at stå kongen til rette.
Kongen fratog Jacob alle hans len, men tilgav dem iøvrigt.
Ingen bøde. Traktaten blev ikke ratificeret.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 465.

s 432-33 nr 2) rd Holger Gregersen (Ulfstand) (-1516-1542) til Skabersjö

1539 fik han godtgørelse fra Oxe'rne for Kristiansdal, som rd Johan Oxe havde skaffet sig fra hans hustrus mormorfar på ufin vis.
Kilde: DAA 1894: Godov I. s 147.

s 436 nr e) Else Holgersdatter Ulfstand (-1565-1573)
gm Tage Ottesen Thott (-1533-1562) til Trollenäs (Näs), Trolleholm (Eriksholm) mm

Else havde 1565-69 Övids Kloster som pantelen.
Hun døde 8 jun 1573 på Häckeberga.
Begravet i Näs Kyrka, ligsten fælles med Tage.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 431.

s 436 nr f) Lene Holgersdatter Ulfstand () vist til Svenstorp i Skåne
gm rd Ebbe Ulfeldt (-1547-1560) til Kogsbølle (nu Holckenhavn), Selsø mm

Ebbe død i Aarhus.
På borgen Åhus i Skåne, som han havde i forlening.

Ebbe var ridder.

Svenstorp var snarere Lenes arvegods end Ebbes.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 519.

s 437 nr e. Christence Jepsdatter (Ulfstand) (-1477-1484-1494-) til Svenstorp
gm Tønne Corfitzen Rønnow (-1472-1477-)

Hun solgte 1484 som enke sin mødrende gård i Skurup (Vemmenhög hrd i Skåne) til rd Johan Oxe.
1494 gav hun gods i Skytts hrd til Domkirken i Lund.
Kilde: DAA 1913: Rønnow. s 482.

s 437 nr 3. Christence Henriksdatter (Ulfstand) (ca 1400 -)
gm Thule Tygesen (Sparre) (-1415-1447-) til Haglösa

Står som gift med Tulle Tullesen (Sparre) til Haglösa.
Han hedder Thule Tygesen (Sparre).
Kilde: DAA 1917 Sparre [af Skåne].

Står i faderens andet ægteskab.
Hendes søn Aage Thulesen (Sparre) (-1449-1459- før 1479) skrev sig til Haglösa 1449. Da må han være over 18, dvs født 1430 el før. Så er hans mor nok født før 1410, og dermed af faderens første ægteskab med Helle.

s 437 nr a. rd Oluf Holgersen (Ulfstand) (-1483-1529) til Örup og Bønnet, lensmand

1511 har han begået grove overgreb mod bispens bønder på Lolland og Falster, og hindret dem i at bringe sagen til herreds- eller landsting. Det sidste opnåede han ved at få landsdommeren til at erklære fejde mod bøndernes talsmænd, så kunne han jo ikke komme på landstinget uden at risikere livet. Bispen rejser sagen for kongen, der er mange detaljer i brevet.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 Nr 11.905.
Kong hans kommer til Nykøbing og afhører præsterne og bøndernes talsmand, men de har intet ondt at sige om Oluf - eller måske tør de ikke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 Nr 11.939-40
Bispen i Odense lyser Oluf Holgersen i band 1514 - efter kong Hans' død.

s 437 nr b. Ingeborg Holgersdatter (Ulfstand) (-1491-1497-)
gm Niels Jensen (Drefeld) (-1460-1488-) til Gärsnäs

Der anføres kun at hun levede 1497.
1490 indgik hun en aftale med Tommarp Kloster.
1491 havde hun som enke sag mod Tommarp Kloster.
1492 nævnes hun 'i Gärsnäs'.
1493 har hun sag mod Tommarp Kloster.
1497 gav hun gods til klosteret
Kilde: FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 79.
Kilde: DAA 1891 Drefeld s 121 nr (1

s 437-38 nr c. rd Jens Holgersen (Ulfstand) (-1484-1523) til Glimmingehus mm

Legeved i Villands hrd (10 km Ø f Kristianstad) købte han 1500 af Poul Laxmand (senere rigshofmester).
Kilde: DAA 1902: Laxmand.

s 439 nr 8) Sidsel Jensdatter Ulfstand (-ca 1575) til Bønnet
gm Knud Pedersen Gyldenstierne (-1498-1552) til Tim

Sidsel mageskiftede 1571 gods på Lolland til Claus Jacobsen (Mylting) mod gods på Falster.
Kilde: DAA 1905: Mylting. s 345.

Sidsel død 1575.
Men 1576 skrevet til Bønnet.
Kilde: DAA 1926: Gyldenstierne. s 17.

Savnes: Anne (Ulfstand?) () til 'Grønneholm'
gm Erik Pedersen (Urup)(- senest 1498)

Hun skal være hans anden kone.
Kilde: DAA 1932: Urup. s 174.
'Grønneholm' kendes ikke, hverken i Danmark eller Sverige.
Kilde: Raneke. Stedregisteret.
Kilde: Trap. Stedregisteret.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Uldsax     Ulfeldt     Ulfstand     Unkersen     Urne     Urne II     Urup    

Bemærkninger til DAA 1927 Unger

Vaaben Unger våben. Fra Steiermark i Österreich, dér var de næppe adelige. Dansk adelsbevilling 1634, uddød 1782.

Stamtavle i DAA 1927 s 83
Rettelser i DAA 1929 s 313; 1941 s 119;

Oprindelse

Stamfar i Danmark Hans Wulf von Unger skal være søn af Wulf von Unger til Weissensee i Steiermark og Opthoy (el Opthog). Hans mor skal være Eva Kapler. Bobé bemærker at han ikke finder stednavnene i det topografiske statistiske lexicon for Steiermark.

I nabo-delstaten Kärnten findes en sø Weissensee i 1000 meters højde. Der er idag skisportssted og badested - lidt afhængigt af årstiden. Stedet synes at være ret nybygget, og der nævnes ikke noget gods dér.

Men bortset fra søen kan Wikipedia og Google heller ikke finde stederne. Og slægten von Unger lader sig heller ikke finde i Kneschkes Adelslexicon eller Siebmachers Grosses Wappenbuch.

Hans Wulf von Unger's danske adelsbevilling 1634 er begrundet med at han er gift med en dansk adelsdame, ikke med at han er østrigsk adelsmand, og dermed er der ikke grund til at antage, at han var adelig i Österreich.

Anetavle og datoer i PHT 1937

Der eksisterer en 32+32 anetavle for stamfar og -mor, Hans rejste ud 1631 for at hente sine data. Han har tilføjet datoer for sin vielse og børnenes fødsel, de afviger fra DAA, som har sine oplysninger fra Klevenfeld. Albert Fabritius behandler og afskriver manuskriptet i Personalhistorisk Tidsskrift 1937 s 82-100. Her gennemgår han anetavlen, og finder flere afvigelser i de tegnede våben, og der er kun få personer der kan findes i de da kendte stamtavler. Det vil nok være et stort arbejde at gå dybere i anetavlen end Fabritius har gjort, og afprøve om den holder, eller om den er flikket sammen på må og få.

Litteratur

    CS Sortfeldt: Familien Unger i Vendsyssel.
    Vendsysselske Aarbåger 1922.
Jeg tør ikke sige om det er adelsslægten eller en bondeslægt der brugte navnet.

Stamtavlen

s 84 gen 1 Hans Wulf von Unger (-1619-1665) til Villerup, Overklit, mm
gm Birthe Clausdatter Kaas [m sparre] ()

1638 blev Hans anklaget for falskmøntneri sammen med Gunde Rostrup (gift til Fruergård) og en fru Karen på Fruergård, som nok er Gundes søster.
Kilde: DAA 1912: Rostrup. s 419.

s 84 gen 2 nr 1. Eva Unger (1640-1652-1694)
g1m Henrik Krabbe [af Damsgård] (-1647-1655-) til Damsgård
g2m Gjord Galt (-1622-1684) til Viumgård og ½Hørbylund

Eva født 1626.
Forældrene er først gift 1629.
Kilde: PHT 1937 har hende født 2 mar 1640 kl 21.
Dermed bliver hun mor i en alder af 16½.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Damsgaard). Nr I-34.

s 84 gen 2 nr 4 Claus Unger (1638-1699) til Nandrup
g1m Else Akeleye (1638-1666)
g2m Barbara Galt (1654-1691 el 1696)

Gm Birte Galt.
Læs: Barbara.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Galt.
Jamen det er altså en god ting at se rettelserne efter ...

Barbara død 1696.
I Galt-tavlen og -rettelsen var det 1691.
Der er ingen kilder til ændringen, så måske er den OK, og måske er det bare Bobé-roderi: Afsmitning fra Else Akeleyes 1666.
Kilde: DAA 1893: Galt. s 177.
Kilde: DAA 1897: Rettelser Galt.
Kilde: DAA 1938: Akeleye. s 89.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Uldsax     Ulfeldt     Ulfstand     Unger     Urne     Urne II     Urup    

Bemærkninger til PHT 1986 Unkersen

Vaaben Unkersen våben - en af varianterne. Våbenfællesskab og måske beslægtet med 'Jordberga-slægten' i Skåne. Jysk/fynsk uradel, kendt (-1302-1592). K: PHT 1986, Achen, Raneke, DAS II.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

    Sigvard Mahler Dam: Unkersønnerne. Personalhistorisk Tidsskrift 1986 s 117-56
    Raneke s 651: Jordberga-ätten.

Våben

Jordberga-ätten i Skåne havde omtrent samme våben - dog med sort stjerne, så det er rimeligvis samme slægt.
I Nyt Dansk Adelslexikon er begge slægter opført under 'Jordbjerg-slægten'.

Bemærkninger

Lavadelsslægt med få kilde-data, dvs usikker stamtavle.

Jan Raneke har fundet to personer indgiftet:

Most Hansen (Unkersen) (- 1500-1505- senest 1533) måske til Odersberga gm Berete Clausdatter (Rosenkrantz) (-1533- senest 1540)
Se DAA 1910: Rosenkrantz (forældet stamtavle) s 389 nr d)

Karine NN (Unkersen) () gm Mogens Pedersen (Mormand) (-1488-1511-).
Kilde: DAA 1904: Mormand s 304-05.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Uldsax     Ulfeldt     Ulfstand     Unger     Unkersen     Urne II     Urup    

Bemærkninger DAA 1904 Urne I

Vaaben Urne [I] våben. Ørnebenet er også set stående. Sønderjysk uradel, kendt (- ca 1180 - 1908).

Stamtavle i DAA 1904 s 463
Rettelser i DAA 1906 s 509; 1911 s 577; 1915 s 607; 1923 s 553; 1932 s 194; 1934 s 278; 1935 s 144; 1936 s 123; 1937 s 175; 1939 s 120; 1940 s 170; 1944 s 109; 1947 s 104; 1952 s 72; 1953 s 41; 1958-59 s 55; 1967 s 20; 1974-75 s 24; 2015-17 s 663;

Navneregister

Stamtavlen Urne rummer 281 personer + 3 uplacerede fordelt på 31½ side og 3 slægtslinier. Det tager 10-20 min når man skal finde en Urne, så her er et navneregister:
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adelsaarbog/1_urne_navnereg.htm

Litteratur

Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler.
I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.

Her behandles Lage Urne (-1489-1530-) til Boserup (ikke Bosarp) og Bälteberga i Skåne.

Våbentegningen

Våbnet er tegnet med ørnebenet i gråt (dvs sølv, dvs hvidt) felt. I indledningen er det blåt, og sådan ses det talrige steder.

Indledningen

S 463-64 omtales 6 personer fra Peder Axelsen på Sjælland til Alexander Jensen i Törringe i Oxie hrd (10 km SØ f Malmö), eftersom Alexander også fører et ørneben i skjoldet (seglet ses i DAS I nr 413). Dertil en Henneke Nielsen i Halland. Raneke har udskilt dem som Alexander Jensens ätt.
Se bemærkninger Alexander Jensens II.

'Rafvad'

Den slægt der kaldes 'Rafvad' er nok en gren af Urne.
Se bemærkninger Rafvad.

Stamtavlen

Tavlen er kun opdelt i 2 linier, der kan være 30 sider mellem søskende!
Den er den mest uoverskuelige af DAAs stamtavler.

s 466 nr e) Margrethe Lagesdatter (Urne) ()
gm Oluf Nielsen Sort () - begge udgår

Markeret med spørgsmålstegn.
De ses i DAA 1884: Baden s 42 linie II, men der er hun Jepsdatter. De står som forældre til byfoged Willum Sort (-1480-1489-) i Næstved.
En rettelse 1897 til Baden gør byfogeden til søn af guldsmed Willum Sort i Næstved, så dermed bortfaler Margrethe og Oluf. Oluf er rimeligvis et ekko af Oluf Nielsen Sort til Fousing Hovgård og Vinderup Hovgård i N-Jylland, som levede først i 1400-tallet og var gift med Mette Eskesdatter (Friis). De ses i stamtavle Friis [af Haraldskær] men hun hører snarere til Friis [af Vadskærgård]. Se bemærkninger Friis Vadskærgård.
Kilde: DAA 1942: Friis [af Haraldskær] s 81.

s 466 nr b. rd Jacob Urne (-1355-1365-)

Medudsteder af orfejdebrev 1355 efter drabet på rd Niels Eriksen Rød (Banner) (-1328-1351- før 1355) til Jerstrup.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1355 nr 259.
Det er ikke spor klart hvad han gør i den sammenhæng.

s 466 nr c. NN (Urne) ()
gm Erik NN ()

De to børn Christiern og Katharine udgør slægten Urne [II].
Se bemærkninger Urne II.

s 466 nr d. ?Lage (Urne?)
og afsnittet ud

Disse personer er behandlet som slægten Glambek [II].
Kilde: DAA 1894: Glambek [II].
Der er ændringer her i Urne-tavlen, men der er flere personer som ikke er medtaget.
Man må så læse begge tavler parallelt. Suk.
Se bemærkninger Glambek II.

s 467 - uden nr, linie 3 - Lage Jensen (Urne?) (-1438-1440-) i Seem

Rimeligvis ribebispens lensmand.
Måske ikke søn af den anførte Jens, men af Johan(nes) Skelle (-1388-1426-), som også fører ørneben i skjoldet, og lige såvidt er nævnt i DAA 1894: Glambek [II] sidst i indledningen s 137-38.
Kilde: H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 224 foroven og note 36-38.

Den ældre Linie

S 467 (uden nr) rd 'store' Jørgen Urne (-1433-1480) til Broløkke
g1m Sidsel Knob (Kalf?) () fra Vejlegård

Sidsel skrevet som Folmersdatter, men også skrevet fra Veilegaard.
Hun ses i stamtavle Knob.
Når hun (vel i slægtebøgerne) er fra Vejlegård, må hun høre til den ældre slægt Knob på Fyn, som har en harpy i våbnet.
Se bemærkninger Knob,
og se bemærkninger Kalf I
- forneden.

Ligsten over Jørgen i Søby Kirke.
Læs Nørre Søby, 10 km S f Odense.

s 467 nr A. "Sylle Jørgensdatter" alias Sillie Nielsdatter (Urne) (-1500-)
gm Jep Nielsen (Algudsen) (-1455-1477- før 1500) til Allerupgård

I Algudsen-tavlen står hun også som Jørgensdatter, men DAA 1935 bringer en rettelse der gør hende til Nielsdatter. Rettelsen er ikke bragt til Urne-tavlen.
Så Sillie er ikke datter af 'store' Jørgen, men af hans fætter 'lille' Niels se længere nede under savnede s 493.
Niels ses s 466 som mulig søn af nr 3) Nis. Desuden grundlægger han Den yngre Linie s 492.

s 468 (uden nr) Claus Jørgensen Urne (-1487-1531) til Hindemae
g2m Margrethe Eriksdatter (Ravensberg) (-1558) til Ågård

Margrethe skrevet til Ågård i Skovby hrd.
Det er hun ikke i Ravensberg-tavlen.
I Trap er der kun een Ågård i Skovby hrd iflg registeret, men den er ikke omtalt som herregård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 392: Ågård.

Margrethe begravet 25 jan 1558 i Skjellerup.
Ravensberg-tavlen har samme dato 1555.
Kilde: DAA 1910: Ravensberg. s 351.

s 469 nr 1) Mette Eriksdatter Urne (1552-1607) til Hindemae
gm Hans Stangenete (-1598)

Hans betegnes dog på sin gravsten som 'erlig og velbyrdig'.
Ja, og som født på 'Lifke i Prydzen' (Preussen), og stenen har hans 16 anevåben. Hans eget våben er: Korsdelt, 1' og 4' felt tomme, 2' felt ½ dyr, 3' felt 2 krydsede sværd el lign. På hjelmen to strudsefjer.
Kilde: Abildgaard nr 317.
Jeg har dog ledt forgæves efter slægten i: Kneschke, Siebmacher, Siebmachers Grosses, Bagmihl, Crull, Tysk Adelslexicon, Rolland (Rietstap).

s 471 nr a) Bente Clausdatter Urne (-1646-1689-) g 2 gange

Hun er placeret som storesøster.
Broderen nr b) Johan er født 13 jul 1622, forældrene gift i sep året før. Så enten er Johan storebror, eller også er Bente førægteskabelig. Jeg tror på det første.

I stamtavle Hvittenstiern er hendes anetavle nævnt. Uvist om den er i en ligprædiken.

s 472 nr 6) Palle Urne (-1611-1667-) til Gyllebo
gm Thale Ulfstand (- ca 1656) slægtebogsforfatterinde

Gift 18 jan 1624.
Iflg DBL2 var det samme dato 1627.
Kilde: DBL2 under Thale Ulfstand.

Palle levede endnu 1667.
Kilde: DBL2 under Thale Ulfstand.

s 473 nr 9) Sidsel Johansdatter Urne (-1626- før 1643) til Dälperöd

til 'Delperød'.
Det er Dälperöd, 15 km NV f Simrishamn, Ø f St Olof. Hun har 1626 givet dåbsfad til St Olof Kyrka.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 51.

s 473 nr 11) Folmer Urne (-1638-1663) til Linderumgård i Vendsyssel

1663 gav han sin svigersøn Hartvig Otto v Deden skøde på ½ Dragsgård (nabo til Vorgård, begge i Bælum s).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1088 Dragsgård.

Endeligt skifte 1665.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 186: Linderumgård.

s 474-75 nr n. Lage Urne (-1571-1629)
g1m Margrethe Ulfeldtsdatter (-1589-1591)
g2m Ingeborg Kaas (-1601-1634) til Sellebjerg

Til Sellebjerg (Bjerre hrd), som han fik med sin hustru.
Sellebjerg ligger i BjerGe hrd på Fyn, 10 km Ø f Odense.
Fik med hvilken af de to hustruer?
Ingeborg Kaas må have arvet den efter sin morfar, der er første kendte ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 288: Sellebjerg.

s 475 nr 1) Claus Urne (-1619-1655-) til Bälteberga og måske Sellebjerg

Sellebjerg ligger 10 km Ø f Odense. Hans farbror ejede den, men der er ingen kilder på at Claus havde den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 288 Sellebjerg.

s 476 nr N. rd Johan (Jørgen) Urne (-1503-1537) til Rygård og Engestofte
g2m Anne Marquardsdatter Rønnow (-1526-1563- senest 1572) til Løgismose

Skrives i stamtavlerne som Jørgen.
Kilde: DAA 1907: Oxe. s 344.
Kilde: DAA 1913: Rønnow. s 486.
Kilde: Trap: Danmark.

På ligstenen i Langå på Fyn (både på latin og dansk): Johan.
Kilde: Abildgaard nr 389.

1503 nævnt i sin bror Hanses testamente.
Kilde: Her s 476.

1506 skriver han sig 'Jahan Vrnæ i Rydegard', da Henning Walkendorff i mageskifte gav ham damstedet Friisehule, for nogle krav som Johan og søskende havde på ham, plus noget andet gods. De var gift med 2 søstre.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10.675.

Johan og Anne gift før 23 aug 1525.
I Rønnow-tavlen er det før samme dato 1526.
Kilde: DAA 1913: Rønnow. s 486.

s 477 nr a. Anne Jørgensdatter Urne () til Engestofte
gm Peder Huitfeldt (-1544- vist 1584) til Skibelundgård

Peder død 1584.
Huitfeld-tavlen har: 'vist 1584'.
Kilde: DAA 1949: Huitfeldt. s 53-54.

s 477 nr b. Mette Jørgensdatter Urne ()
gm Knud Corfitzen Hardenberg (-1557-1565) til Skjoldemose

Mette boede ugift i Odense 1568. I rettelse i DAA 1936 ligeså 13 dec 1573.
Ikke som ugift, men som enke.

s 477 nr 2. Kirsten Urne (-1545-)
gm Iver Hansen Skeel (-1526-1540) til Nygård? og Palsgård

1545 havde Ivers halvbror Niels Skeel arvesag mod hende.
Kilde: DAA 1943 Skeel. s 99 nr 47.

s 478 nr 7. Anne Johansdatter Urne (-1549-1560-)
gm Jørgen Skovgaard (-1511-1557) til Skovgård i Ø-Jylland og Knudstrup på Sjælland

Anne levede 1560.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 480.

s 478 nr O. Knud Urne (-1494-1543) til Søby Søgård
gm Ingerd Walkendorff (-1555) til Fuglebjerggård

Knud skrives til Søgård.
Søgård er en massebetegnelse. Denne er Søby Søgård på Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 266-7 Søby Søgård.

1498 medbeseglede han et tingsvidne af Gudme hrds ting at Henning Walkendorff havde taget lovhævd på Glorup.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8582.

Begge begravet i Søby.
Søby er en massebetegnelse. Denne er Nr Søby på Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 265-8 Nr Søby.

Knud og Ingerd har pavelig vielsestilladelse af 1502 (11 jan), de er beslægtet i 4' grad, og de var da gift.
Kilde: DAA 2015-17: Vielsestilladelser, s 656 ff, nr 46.
Vi kan ikke se det slægtskab, men det er måske på Fyn.

s 478-79 nr 2. Axel Urne (-1529-1577) til Søby Søgård
g2m Birgitte Knudsdatter Rud (1538-1593)

Søgård og Søby: Se lige ovenfor under faderen.

Fik 1538 brev på gods på Lolland efter sin fars søskendebarn fru Elsebe, Jørgen Olsens.
Det er Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal) (-1537-) enke efter Jørgen Olufsen (Baad af Lolland).

Aarsmarke (nu: Knuthenborg) på Lolland arvede han 1552 efter broderen Hans.
1549 tog han lovhævd på Aarsmarke.
Det er mens broderen lever. Altså har de arvet hver sin part.

Lensmand på Maribo Kloster.
Kilde: DAA 1912: Rud. s 444.

De har 1573 skænket altertavle til Gedesby kirke N f Gedser, deres navne og våben er malet på den.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 975-76: Gedesby K.

s 480 nr b) Knud Axelsen Urne (-1628-1670)
gm Anne Axelsdatter Ulfstand (-1646-) til Axelvold i Skåne

Skrevet til Ryegård nær Roskilde.
Den solgte hans mor imidlertid 1640 til rd Niels Trolle.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 5 Københavns a, s 1157-58: Ryegård.

Død 1670.
Kilde: Roussell: Slotte og Herregde Ø f Øresund. 1968. (DSH 18-19). Axelvold.

s 481 nr 5) Eiler Urne (1592-1640) til Rudbjerggård og Gunderslevholm

Gunderslevholm købt 1624 af Christopher Gøye.
Efter Trap var det 1631.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 919-20: Gunderslevholm.

s 482 nr 6) Christopher Urne (1593-1663) til Knuthenborg (da: Årsmarke) og Rårup

Født 27 okt 1593 på Halsted Kloster.
Ligprædikenen siger at datoen er: Lørdag før Allehelgensdag 1593, men faderen blev først 1594 enkedronningens befalingsmand på Halsted Kloster.
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75. (Ligprædikener).
Kall-Rasmussen mener så at det er 1594.
-> Kall-Rasmussen: Kong Christian IVs egenhændige breve bd 1 s 485.
I 1594 bliver det så 26 okt.

s 486 nr l) Helle Jørgensdatter Urne (-1688)
g1m Frantz Rantzau (-1676) til Estvadgård
g2m Morten Skinkel [m Lilje] (-1679)

Morten skrevet til Østrupgård.
Det er Østergård på Djursland.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 930: Østergård.

Morten begr 7 maj 1676.
Det er 3 uger efter hendes første mand. Læs: 1679 samme dato.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m lilje] s 456.

s 487 nr a) Kirsten Frederiksdatter Urne (1628-1672)
gm Ove Juul (1615-1686) statholder, stiftamtmand

Trolovet 1 med Christian Bielke som døde.
Han ses:
Kilde: DAA 1946: Bielke. s 15-16.

Trolovet 2 med Christian Sparre.
Han ses:
Kilde: DAA 1946: Sparre [af Sjælland]. s 510.

Gm Ove Juul (1615-1686) til Villestrup mm
Han ses:
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 535-36 nr III-48.

Kirsten død 16 feb 1672 i København.
Og bisat 8 mar 1672 fra København St Nicolai.
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 535-36 nr III-48.

s 490-91 nr e. Jørgen Urne (1567-1601) til Brobygård
gm Margrethe Axelsdatter Vifffert (1562-1622) til Viffertsholm
hun g1m Ewald Sested (-1589)

Margrethe gm Jørgen på Viffertsholm.
Vifferttavlen har: i Viborg.

Margrethe gift m Ewald 5 apr 1582 uden sted.
Viffert-tavlen har 5 apr 1586 på Kronborg.
Kilde: DAA 1901: Viffert. s 457.

s 492 nr P. Alhed Jørgensdatter Urne (-1544)
gm Tetz Jensen Rosengaard (-1487-1505- vist 1519) lensmand på Farumgård og Gjorslev

Der er mere om Alhed i Rosengaard-tavlen.
Kilde: DAA 1912: Rosengaard. s 392.

Den yngre linie

s 492 (den nr, liniens stamfar) 'lille' Niels Urne (-1438-1447-) til eller af Hverringe
gm NN Christiernsdatter (Friis af Hesselager) ()

Gm enten Christiernsdatter (Friis af Hesselager) eller Anne Basse.
Eller begge i omvendt rækkefølge?
Arvegangen for Hverringe er rodet i 1400-tallet, da der er mange spredte arveparter.
Niels ses skrevet til Hverringe 1446-47.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 300: Hverringe.
Men er det nu som ejer eller bare som foged? Han er Eggert Frilles fuldmægtig 1438.

Anne Basse ses ikke i Basse-stamtavlen, hun ligner en slægtebogsfrueopfindelse med det formål at forklare hvorfor 'lille' Niels Urne ses på Fyn.
Kilde: DAA 1886: Basse [gamle].
Bassernes tilhør til Hverringe er der ingen kilder på, det gør Anne Basse endnu mere tvivlsom.
Kilden til hustruen Anne Basse skal være 'Margrethe Cathrine Akeleyes ahner'.
(Jeg elsker klare kildehenvisninger!)
Margrethe Cathrine Akeleye døde 1656, begravelsessted ikke kendt. Hendes aner må så stå en ligprædiken med en parentation der går 6 generationer tilbage til tip-3-oldeforældre. dvs 200 år og op mod 64 forfædre.
En analyse af den, vil vel kunne vise hvor pålidelig den er.
Den relevante anelinie hedder:
Anne Basse gm 'lille' Niels Urne - Christiern Urne - Just Urne - Margrethe Urne gm Knud Mikkelsen Akeleye - Gabriel A - Knud A - Margrethe Cathrine Akelye.

'Lille' Nielses hustru NN Friis må være mor til Ermegard Nielsdatter (Urne) gm Oluf Brockenhuus (-1468-1481-) til Volderslevgård, det ses på deres sønnesøns ligsten i Sebber Kirke: Oluf Brockenhuus (1522-1608) til Sebber Kloster. Stenen har 8+8 våben, hans våben nr 3 (FM) er Urne, og nr 7 (FMM) er Friis med 3 egern.
Kilde: Abildgaard nr 461.
Ermegards datterdatterdatter Margrethe Norby (-1602) var abedisse i Maribo Kloster, Urne- og Friis [af hesselager]-våbnene ses som nr 8 og 16 på hendes ligsten i Maribo Domkirke.
Kilde: Abildgaard nr 264.
Dertil kommer at Mette Jespersdatter Friis [af Hesselager] skrev testamente omkring 1505-10.
Her betænker hun jfr Karen Olufsdatter og den næste er fru Abel Urop.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Udaterede nr 12904.
Det må være Karen Olufsdatter Brockenhuus, og hendes tilkommende svigermor gm Knud Tygesen (Ny) til Urup på Fyn.
Hvis 'lille' Niels Urne er gm NN Christensdatter Friis og hun er mor til Ermegård Urne, så er testator Mette og modtager Karen blevet halvkusiner. Den fælles oldefar er rd Christiern Friis [af Hesselager] (-1390-1418-) af Lundby.

Savnes s 493: Ermegard Nielsdatter (Urne) ()
gm Oluf Brockenhuus (-1468-1481-) til Volderslevgård

Kilde: DAA 1962: Brockenhuus. s 4.
Se her ovenfor under forældrene: sønnesønnen Olufs ligsten.

Savnes s 493: Sillie Nielsdatter (Urne) ()
gm Jep Nielsen (Algudsen) (-1455-1477- før 1500) til Allerupgård

Hun ses som Sylle Jørgensdatter s 467 nr A. I en rettelse i DAA 1935 til Algudsen-tavlen bliver hun til Nielsdatter.
Hun må være datter af 'lille' Niels, stamfar til Den yngre Linie.
Der er ikke andre Niels'er der stemmer kronologisk. Niels havde Hverringe på Hindsholm, Sillie solgte i 1500 en gård i Urup i Rynkeby s, den ligger 10 km fra Hverringe. Hun var da enke efter Jep.
Kilde: Repertorium 1500 nr 9052.

s 493 nr 3. rd Christiern Urne (-1466-1491-) af Harritslevgård
gm Sophie Jepsdatter Lunge (-1487-1499- før 1514)

Lod 1468 lægge ligsten i Odense Gråbrødre over sig og Sophie.
1466 ifølge Danmarks Kirker.
Kilde: Abildgard nr 319.
Kilde: Danmarks Kirker, Odense amt s 1839 og fig 59.

Havde Harritslevgård som pantelen 1474 til sin død.
Iflg Trap ses han her 1486-91.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 364 Harritslevgd.

s 493 nr c) Hans Urne (-1580-1588- senest 1626) til Dræby, Tiseholt og Nedergård?

Opført som søn af Anders, vel fordi de begge har Dræby (Munkebo s i Bjerge hrd, lige V f Kerteminde).
Biskop Jacob Madsen nævner ham 1588 og 1589 til Dræby i Munkebo s, og skriver at han er søn af Claus Urne til Bälteberga, landsdommer, rigsråd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 274-75: Dræby.
Kronologisk er der ingen problemer, og Claus havde mange børn, så Hans behøver ikke at have skånsk gods, som er værd at nævne. Så han kan godt være Clausen. Det ville nok betyde at Dræby ikke var deres ejendom men et len - dens ejerhistorie er ikke ret veloplyst.
Jeg tør ikke dømme i denne sag.

Til Nedergård.
På Langeland. Er der nogen kilder på det? I Trap nævnes han - men uden årstal, så det ser tvivlsomt ud.
Kilde: Trap: Danmark. 13 Svendborg a, s 945-46: Nedergård.

s 493 nr (1 Karen Hansdatter Urne (-1625-1634- vist 1651)
g1m Isak Pedersen (Maaneskiold) (-1604-1631/32) til Ågård i Norge
g2m Niels Harbou (-1622-1679) til Hvolris

Mere om hende under Isak.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 302.
Der er ikke koordineret mellem de to stamtavler, det er sjældent at se hos Thiset.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Uldsax     Ulfeldt     Ulfstand     Unger     Unkersen     Urne     Urup    

Bemærkninger DAA 1904 Urne II

Vaaben Urne [II] våben. Farver ukendte. Christiern Eriksen Urne's variant. Uradel i Sønderjylland, kun 2 personer kendt (-1379-1400-). K: DAS I.

Vaaben Urne [II] våben. Farver ukendte. Katharine Eriksdatter's variant. Uradel i Sønderjylland, kun 2 personer kendt (-1379-1400-). K: DAS I nr 1143.

Stamtavle i DAA 1904 Urne på s 466 nr c.

Slægten består af en ukendt Erik og hans to børn. Sønnen Christiern fører navnet Urne. Men det er et gæt at hans mor skal være en Urne [I].



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Udsen     Uf sparre     Uldsax     Ulfeldt     Ulfstand     Unger     Unkersen     Urne     Urne II    

Bemærkninger DAA 1932 Urup

Vaaben Urup våben: Et vædderhorn. Det kan vendes og drejes på mange måder. De har det fælles med Bydelsbak [af Bregentved]. Navnet Urup tog de tidligt efter deres gods Ugerup i NØ-Skåne. Uradel, kendt (-1326-1671).

Stamtavle i DAA 1932 s 171
Rettelser i DAA 1955 s 119;

Oversigts-stamtavle: Urup

Alle behandlet

I denne lille slægt har jeg været igennem alle personer.

Stednavn

Ovesholm i Skåne placeres i Tärne s.
Det hedder Träne, og ligger 10 km VSV f Kristianstad.

Stamtavlen

s 171 gen 1 (uden nr, stamfar) Holger Nielsen (Urup) (-1326-)

Han er vanskelig at skelne fra rd HN (Krognos) (-1313-1333-) til Färilde. De bor endda i samme hjørne af Skåne.

s 172 gen 2 nr 1 rd Jens Holgersen (Urup) (-1377-1392) til Ugerup
g1m Kirsten Axelsdatter (Thott) (-1375-1378)
g2m Ingelof Madsdatter (Mads Gustavsens slægt) ()

Første hustru står som Ovesdatter og med Passows våben.
Hun er Axelsdatter Thott og de ses i stamtavlen.
Kilde: DAA 1900: Thott s 431 nr f.

1375 solgte han arvegods efter hendes forældre til Peder Axelsen (Thott) af Härlöv (hendes bror). Godset lå på Sjælland og Falster og er uspecificeret, undtagen Horbelev mm på Falster som fru Gyde havde sat i pant hos rd Vicke Moltke.
Kilde: DRB 1375 nr 493.

Han medbesegler 1387 'for sin hustru fru Anne'.
Det er Peder Munks hustru.

Peder Munk skrives som (Baad af Halland).
Peder Munk har en sparre i skjoldet og ses i Munk-tavlen som løsgænger.
Kilde: DAA 1905 Munk s 325-26.
Han har fået sin egen slægt Munk II, sammen med Iver Munk.
Kilde: Achen s 468 -> Nyt Dansk Adelsleksikon s 197.
Kilde: Raneke s 909.

s 172 gen 2 nr 2 rd Jacob Holgersen (Urup) (-1356-1365) til Råröd
og gen 2 nr 3 Peder Holgersen (Urup) (-1366-1378) til Skepparslöv

Under Peder står der:
Nævnes sammen med broderen 1364-65.
Det er ikke nævnt under Jacob (og det er ikke nævnt i hvilken sammenhæng de nævnes).

s 173 gen 3 nr 1 rd Holger Jensen (Urup) (-1390-1422-) til Urup

Han må senest 1401 være ridder og g3 med Elne Pedersdatter (Panter) (-1401-).
Det år indløser hendes bror Anders Pedersen (Panter) (-1352-1408-) det gods Elne og rd Holger har i pant 'på grund af hendes medgift'.
Kilde: Danmarks Riges Breve på: http://drb.dsl.dk/diplomer/01-068.html
Ganske vist gætter Thiset (DAA 1892: Panter. s 107) på at rd Holger er H Gregersen (Krognos) til Heireholm. men når Holger Jensen (Urup) er medlover for hendes bror i 1391, må det vel være ham der er svogeren.

s 173 gen 3 nr I-3 rd Henrik Jensen (Urup) (-1392-1421)

1394 udstedte han genbrev på 3 gårde i 'Fjelkinge, Legeved, Viby, Noseby, og Balsby i Villands hrd' (Ø-Skåne).
Hvordan kan tre gårde ligge i fem byer?

1396 var han medlover for Bjørn Svendsen - det ses kun under broderen Peder.

1401 beseglede han et tingsvidne af Skånes Landsting om et brev på Ellinge.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/01-195.html

1403 medbeseglede han et skøde.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/03-078.html

Hans segl er bevaret i 1401 1401 1417 og 1421, og han var da ridder - men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LXX.1.

s 173 gen 3 nr I-4 rd Peder Jensen (Urup) (-1396-1405?-)
g1m Marine Litle (Galen Hvide) ()
g2m Agnete Eriksdatter Ged ()

At han skulle være gift med en datter af Jon Litle til Tomarp er kronologisk umuligt, da denne døde 1307, mens Peder må være født omkring 1370. Hun ses ikke i Galen-tavlen.
Kilde: DAA 1893 Galen s 156-57.

1405 var han sandsynligvis medlover for Jens Andersen (Brock) i den orfejde (drabsforlig) som Brock'erne indgik med rd Jens Nielsen (Løvenbalk) efter drabet på Jens Jensen (Brock).
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1405 nr 2.
Han står blot som her Peder Jensen, og navnet er et af de almindeligste. Men han er den eneste ridder PJ på denne tid.

Hans anden svigermor (gm Erik Pugge Ged) kaldes Ingefrid Nielsdatter Glob.
Ifølge stamtavlerne Due og Glob i DAA 1891 s 131 er hun netop IKKE en Glob, men opført som en (Due). I rettelse DAA 1897 er hendes gren koblet fra (Due) igen.

s 173 gen 3 nr II-2 Ingefred Pedersdatter (Urup?) (-1345-1400-)
gm Tuve Galen (-1345-1400-)
og Ingefred Pedersdatter (Urup) ()
g?m rd Niels el Jens Truidsen (Due) (-1394-1417-) til Svenstorp

Ingefred Pedersdatter er (mindst) to personer.
Tuve Galens hustru er gift med ham 1345 og han lever 1400, så hun er næppe gift igen, og i hvert fald ikke mor til andres børn. I Galen-stamtavlen er der spørgsmålstegn ved, om hun er en (Urup).
Kilde: DAA 1893 : Hvide - Galen - Litle.
I DBL3 under Tuve Galen er hun ikke gengift.

Den Ingefred Pdt der er gift med Niels el Jens Truidsen (Due) til Svenstorp er en generation yngre, deres søn kannikken Truid Jensen Has (Due) lever 1421 og 1460 men var død 1471, så hans mor er rimeligvis født omkring 1360-70. Hun kan være yngre halvsøster til IngeBORG Pedersdatter (Urup) som 1391 var enke og solgte sin arvepart i Svenstorp.
Det er ikke umuligt at Peder havde to døtre Ingefred, een i hvert ægteskab, men sandsynligt er det ikke.

s 173 gen 3 nr II-3 Ingeborg Pedersdatter (Urup) (-1391-)
gm Karl Karlsen (-før 1391)

Hun solgte 1391 til fru Ide af Gladsaxe sit gods i Skepparslöf, Skepparslöf, og Skepparslöf Fang.
Er det blot en trykfejl at Skepparslöv står 2 gange?

Fru Ide er Pedersdatter (Falk) (-1370-1399), og hun gav Skepparslöv til Lunds Domkirke, alteret for Maria Magdalena.
Kilde: DAA 1892: Falk. s 121.

s 173 gen 3 nr II-4 Ingerd Pedersdatter (Urup) (-1395-1429-)
gm Botulf Aagesen Skytte (-1356-1395- før 1429)

Hos Raneke er Botulf opført både som en Skytte (skægget mandshoved) og som en Dene med en sparre i våbnet.
Kilde: Raneke s 107 og 246 med rett i bd 3.

Botulf Aagesen Skyttes segl med mandshoved er bevaret fra 1360.
Kilde: DAS I nr 519.

s 174 gen 4 nr I-1 Jens Pedersen (Urup) (-1433-1470-) til Ugerup

Havde trætte (retssag) mod Niels Jensen (Galten) til Hammar
Læs: Galen. Han er en (Erlandsen) og ses i DAA 1893: Galen. s 162. Men sagen er ikke nævnt der.

Jens beseglede noget 1470 - men hvad?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LXX.2-3.

s 174 gen 4 nr I-2 Erik Pedersen (Urup) (- før 1488/98)
g1m Britta Bengtsdotter (m båd) (- før 1488/98)
g2m ?? Anne (Ulfstand) () på 'Grønneholm' - tvivlsom

Der er skifte efter dem 1498, det ses under brodersønnen Erik Jensen (Urup), 2 personer længere nede.
Kilde: Repertorium 1498 nr 8566.
Her deltager børn af 2 af deres døtre: Christine og Anne. Når døtrene Karen og Karen ikke ses, må man mistænke at de er døde barnløse før 1498 - eller aldrig blev født.
Sønnen Peder ses heller ikke.

I skiftet indgår en tredje del af Färlöv hovedgård. Til den skrives Kyrning Keldsen (Kyrning), som levede 1421 og 1434. Se bemærkninger Kyrning, under s 223.

I skiftet indgår 15 gårde på Sjælland, alle i området omkring Skælskør og Korsør, de største klumper er 5 gårde på Stigsnæs og 4 i Tystofte. Det er ikke klart hvilken slægt de stammer fra, eller hvilken ane til Erik og Britta de skulle komme fra.

Britta stammer sandsynligvis fra en slægt fra Småland, i hvert fald omfatter skiftet 14 svenske gårde, alle i de smålandske naboherreder Handbörd og Aspeland, de ligger omkring Oscarshamn.
Det er ikke lykkedes at finde en slægt hun kunne tilhøre.
Kilde: Raneke: Registre.

Eriks anden hustru Anne (Ulfstand) ses ikke i stamtavlen Ulfstand, og jeg finder heller ikke noget Grønneholm i Danmark el Sverige.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand.
Kilde: Trap: Stednavneregister.
Kilde: Raneke: Stednavneregister.
Hun er ikke nænvt i skiftet 1498. Så Anne ligner en slægtebogsmyte.

s 174 gen 4 nr II Ingefrid Palnesdatter Urup ()
g1m Lage Tagesen (Balk af Skepparslöv) (-1382-)
g2m Werneke Conradsen (Wernekes slægt) (-1383-1403) til Sönnarslöv og Färlöv

G1m Lage Tagesen Huitfeldt.
Lage og hans slægtninge er skevet ud af den fynske slægt Huitfeldt og danner nu 'Balk [af Skepparslöv]'. Se bemærkninger Balk Skepparslöv.

G2m Verneke Conradsen Mormand i Sønderslev og Fjärlev.
Læs: Werneke Conradsen (Wernekes slægt) til Sönnarslöv og Färlöv. Sönnarslöv ligger i Gärds hrd, 5 km SSØ f Kristianstad.
Färlöv ligger i Ö Göinge hrd, 7 km NV f Kristianstad.
Werneke er skrevet ud af slægten Mormand og har nu sin egen slægt. Den ses her:
Kilde: DAA 1904: Mormand. s 304.
Se bemærkninger Mormand.

s 174 gen 5 nr I-1 Erik Jensen (Urup) () til Ugerup

Hans segl er bevaret, det ene 1484 1486 1492, det andet 1497, og det tredje 1499 1501 1504 1505. Men hvad beseglede han ?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LXX.4-6.

s 175 gen 5 nr II-1 Christine Eriksdatter (Urup) ()
gm rd Erik Pedersen (Rönning) (-1444-1466) til Högsrum i Småland

Christine står i svenske kilder om Rönning som en (Bonde). Men hun ses ikke i Bonde-tavlen.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 10 Rönning (Ryning).
Skiftet 1498 viser at hun er god nok, se ovenfor under forældrene Erik Pedersen og Britta.

s 175 gen 5 nr II-2 Peder Eriksen (Urup) () til 'Gräfsjö' høvedsmand? på Varberg
g?m Kerstin Tordsdotter (Store) ()
hun gm Birger Bertilson (Lilliehöök) (-1510- før 1524) til Kolbäck

Det må undre at Peder ikke deltager i skiftet 1498.

Til Gräfsjö.
Ikke fundet. Det nærmeste er Gräfsnäs som tilhørte Sten greve Lewenhaupt (-1518-1568-) af slægten Leijonhufvud.

Gm Kjersten Thordsdatter (Store av Thorrestrup) enke efter Brynte Bertilson (Lilliehöök) af Kolbäcks enke, hvilket ikke stemmer med svenske kilder.

Næh det gør det ikke, men med et par tilretninger kan det komme til det.

Kerstin Tordsdotter (Store) () var ikke gift med Brynte, men med hans bror Birger Bertilson (Lilliehöök) til Kolbäck. Brynte havde gården Gälared, som ligger i samme store herred som Kolbäck.
Men Birger var gengift med en ukendt Anna Jonsdotter () efter Kerstins død, så hun blev ikke hans enke enke.
Ser vi på kronologien, ser Birger ud til at være omkring 20 år yngre end Peder Eriksen (Urup), så hvis Kerstin var gift med Peder først, og så med Birger, ser det muligt ud.
Men kilder savnes stadig, så det er en ganske usikker sag.

I Noterne ses: han angives, sikkert urigtigt, at have haft en datter gm Kristiern (Leijonhufvud), som levede 1425-39.
Med de årstal er Kristiern jævnaldrende med Peders far - så det er en klar anakronisme.

s 175 gen 5 nr II-3 Karen Eriksdatter (Urup) ()
gm Niels Kaage () Begge helt usikre

Ingen kilder.

s 175 gen 5 nr II-5 Karen Eriksdatter (Urup) ()
gm? Valdemar Albertsen () - begge helt usikre

Gm Valdemar Albertsen (?)
Spørgmålstegnet er velplaceret. Det er ikke rd VA (Eberstein), han var gift med en anden og ses sidst 1423, mens Karen må være født omkring 1450 - altså hvis hun blev født. Så endnu mere end moderen, ligner hun en slægtebogsmyte.

s 175-76 gen 6 nr 1. Axel Urup (-1521-1540) til Ugerup

Hans ene segl er bevaret 1534 1536 1536 1537 1540, det andet 1535 1535 1537.
Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LXX.9-10.

s 176 gen 6 nr 5 Erik Urup (-1524-1571) til Ulen og Vapnö

Hans ene segl er bevaret 1524 1524, det andet 1527 1532 1533. Men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LXX.7-8.

s 176-77 gen 7 nr I-1 Arild Urup (1528-1587) til Ugerup

Deltog 1579 i Jacob Ulfeldts sendefærd til Rusland.
Jacob Ulfeldt, Gregers Ulfstand, Arild Urup og kgl sekretær Poul Werneke var sendt til Rusland for at forlænge en gammel fredsaftale, men det ville tzar Ivan den Grusomme ikke.
Så fik de en 15 års aftale, men den var dyr.
Derfor blev de dømt af Rigsrådet 14 jul 1579, til at stå kongen til rette.
Kongen fratog Jacob alle hans len, men tilgav dem iøvrigt.
Traktaten blev ikke ratificeret.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 465.

s 177 gen 7 nr 3 Jørgen Axelsen Urup (-1560-1566)

Døde på sin brorsøn Henriks gård i Norge.
Læs: sin farbrorsøns, dvs fætters.
Henrik havde 4 godser, er der frit valg?
Kilde: s 178.

s 178 gen 8 nr I-1 Ove Ovesen Urup (-1586-1622) til Ovesholm
gm Kirsten Bjørnsdatter Kaas (-1576-1639-)

De har ligsten i Träne Kyrka, som er sognekirke for Ovesholm. Den var malet og inskriptionerne forgyldt.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 16.

s 178 gen 8 nr II-2 Axel Henriksen Urup (1564-1601) til Vapnö og Ormholt

Efter 1597 havde han også Ormholt i Vendsyssel.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 251: Ormholt.

Hans segl er bevaret 1593 - men hvad beseglede han?
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr C.LXX.11.

s 178 gen 8 nr II-4 Birgitte Henriksdatter Urup (1566-1596- før 1628)
gm Tønnes von Zitzewitz (-1596- før 1628) til Rossared i Halland

Han står som Tønnes von Zedtwitz til Rosserød.
Rosserød hedder idag Rossared og ligger i Fjäre hrd i Halland.

Tønnes er netop ikke en Zedtwitz men en Zitzewitz.
Se bemærkninger Zitzewitz.

s 179 gen 9 nr I-1 Bjørn Ovesen Urup til Bjärsjöholm (-1604-1612)
og nr I-2 Axel Ovesen Urup (-1604-1621) til Bjärsjöholm

Brødrene har fælles ligsten i Träne Kyrka. Den ligger ved siden af forældrenes og de var malet og inskriptionerne forgyldt.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 16.

s 179 gen 9 nr II-2 Anne Axelsdatter Urup (1595-1674)
gm Friderich Godslevsen Budde (1589-1650) til Rødslet, oberst i Norge

Hun fik enkepension fra 1651.
Kilde: DAA 1929 Rettelse Budde.

Der er ligsten over dem med 4 våben i Nidarosdomen i Trondheim.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./trondhjem.htm

s 180 gen 10 nr 4 Anne Jørgensdatter Urup (1626-1702)
gm Jens Gregersen Høeg (1625-1691) til Rørbæk

Mere om hende: Se bemærkninger Banner Høeg, under Jens.

s 181 gen 10 nr 6. Else Jørgensdatter Urup (1631-1670)
gm Joachim Frederik Vind (1634-1687) til Gerdrup mm

Vind g1 16 dec 1662 m Anne Catrhine Budde (1619-1665).
Budde- og Vind-stamtavlerne har bryllupsdagen til 18 dec.
Kilde: DAA 1890: Budde. s 132 nr 6)
Kilde: DAA 2006-08: Vind s 684-85.



V   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1945 Vasspyd

Vaaben Vasspyd våben: 3 knipper (vaser) af spyd. Uradel fra Lolland, som tog navn efter våbnet i 1500-tallet. Kendt (-1444-1615).

Stamtavle i DAA 1945 s 121
Rettelser i DAA 1974-75 s 26;

Stamtavlen

s 122 nr 2. Laurids (Las) Jensen (Vasspyd) (-1444-1463- senest 1483)
gm Karen Ivensdatter Fos (-1459-1483-) til Ålstrup
hun g1m Herluf Jensen (Kelstrup) (-1448- før 1455) i Kelstrup

Var 1455 ejer af Ålstrup (Lasz Jenss i Olstorp).
Man kunne sagtens skrive sig til en gård som man ikke ejede, men bestyrede som foged eller lensmand.
Hvis vi forudsætter at han ejede den, så var han senest 1455 gift med Karen, og Herluf død før 1455.

Kvitterede 1459 på egne og hustru Karen Ivensdatters vegne Oluf Henriksen Gøye, dennes brødre og søstre for en andel i Aastrup gård.
Det er kun på Karens vegne.
Oluf er ridder: hr Oluf.
Andelen er ikke i Åstrup (Falster Sdr hrd), men i Karens ÅLstrup.
Det er en gammel handel fra rd Axel Andersen (Mule af Kærstrup)s tid, som endelig bliver afgjort, Gøyerne var blandt Axels arvinger.
Karen og Laurids får en gård i Vesterbo i Købelev s. Den giver 1 pund korn årligt, så det er en lille gård. Det er i stedet for eller sammen med en part af Ålstrup.
Det er en gammel handel fra Axel Andersen (Mule af Kærstrup)s tid, og nu er de kvit - indtil Gøyerne kan skaffe deres gods i Kippinge på Falster, som Axel havde lovet.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1014.

Skiftet 1483 ... datteren Kirstine
Læs: Kirstine Herlufsdatter (Kelstrup).

Skiftet 1483 ... Iven Herlufssøn ... og halvdelen af Olskoug sålænge til hendes søn Mattis Laurensen kunde yde ham vederlag andetsteds.
Vendingen 'sålænge til' eller bare 'sålænge' hedder på nudansk 'indtil'. Det er altså en aftale om at Mads vil købe Iver ud af hans halvpart i Ålstrup med skov.

s 122-23 gen 2 nr II-1 Mads Laurensen (Vasspyd) (-1483-1519- før 1529) til Ålstrup, landsdommer
gm Helle Mortensdatter (Venstermand) (-1529-1547-1556)

Enken blev 1532 med sønner og svigersøn stævnet af Søren Stamp for at indløse en gård i Ubbestrup.
Det er Søren Stampe [af Gerdrup] gm Mette Iversdatter (Kelstrup).
Mads er Mettes fars halvbror.
Var gården indløst eller skulle den indløses ? Havde Mads indløst den mod Sørens vilje, eller ønskede Søren at Mads skulle indløse den ? Hvilket sted er der tale om ? Stednavnet Ubbestrup kendes ikke.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

s 123 gen 3 nr II-2 Margrethe Laurensdatter (Vasspyd) (-1483-)

Ikke et ord om hende.
Hendes arv efter faderen ses på foregående side, hvoraf man også slutte at hun levede 1483. I referatet af skiftet er de to kendte børn af første ægteskab nævnt først, derefter Mads og så Margrethe, Deraf må man - med lidt usikkerhed - slutte at hun var Laurensdatter (Vasspyd) og ikke Herlufsdatter (Kelstrup).

s 123 gen 3 nr II-3 Mette Laurensdatter (Vasspyd) (- senest 1483)
og nr II-6 Johannes Laurensen (Vasspyd) (- senest 1483)
og II-7 Ove Laurensen (Vasspyd) (- senest 1483)

De er ikke nævnt i skiftet 1483, s 123 under moderen.
Sønnerne Herman og Johan er nævnt, de blev voksne og havde ejendom, som moderen arvede.
Når Mette 1580 er nævnt i Snedinge, har hun måske været gift og har modtaget sin arv som medgift. Eller også var hun bare ansat og så død før skiftet.
Når Johannes og Ove ikke nævnes, må de være døde før de blev myndige.

s 123 gen 4 nr 1 Erik Madsen (Vasspyd) (-1532-1557) til Søgård

Blev 1542-45 sagsøgt af Søren Stampe til Gerdrup, for arv efter Kirsten Herlufsdatter (Kelstrup).
1920: Stampe [af Gerdrup] s 488.
(Sørens svigerfar Iver Herlufsen (Kelstrup) var bror til Kirsten, og halvbror til Eriks far. Halvbrødrene og Kirsten skiftede 1483 med deres mor.
Kilde: DAA 1945: Vasspyd. s 122).

s 125 gen 5 nr 3. Margrethe Lauridsdatter Vasspyd (- senest 1586) til Gammelbygård
g2m Claus Jacobsen (Mylting) (-1562-1610-)
han g2m Sidsel Jørgensdatter (Basse nye) (-1586-1592-) til Jonstrup

Claus til Gammelgård (1591-1608).
Læs: GammelBYgård. Han ses der 1576-80.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 727: Gammelbygård.
Dette Jonstrup ligger 15 km VSV f Køge.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 130-31: Jonstrup.
Claus giftede sig til begge gårde.

Margrethe er gift senest 1547 med Henrik, og senest 1571 med Claus.
Kilde: DAA 1905: Mylting. s 345.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger til 'Vedby-slægten'

Vaaben 'Vedby-slægten's våben. Farver ukendte. Lille lokal-adelsslægt på N-Falster og N-Fyn, kun 3½ personer kendt (-1353-1431/33). K: Thiset: De to Norby-slægter -> Dyrskøt.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Vedby

Navn mm

Vedby-slægten er hermed defineret, apr 2019.
Den er udskilt fra slægten Taa i DAA 1921 s 565-56, idet
    Arild Svendsen (-1414-1435-) med Taa-våben
ikke er identisk med
    Arved Svendsen (Vedby) (-1394- senest 1428).

Alle behandlet

Jeg har behandlet de personer jeg har fundet, som må høre til slægten.

Våben

Der er ingen bevarede segl, men i den lærde bonde Dyrskøts afskrift af Anne Arvedsdatters gavebrev ca 1428, noterer han at det første segl indeholdt et ørnehoved i skjoldet.
Kilde: Thiset: De to Norby-Slægter... Danske Magazin rk 5 bd 6, 1905. s 26 note 3.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1428-29 nr 6385.
Det våben kendes ellers ikke, men må så anses for slægtens våben.

Generelt

Vedby var en lille hovedgård (såkaldt væbnergård) i Nr Vedby s, Falsters Nørre hrd. Det er på NV-Falster, 20 km N f Nykøbing F.

Vedby-slægten, består af 4 personer i 4 generationer:
    Arved NN-sen (Vedby) (-1353-) til Vedby, søn:
    Svend Arvedsen (Vedby) () - konstrueret, søn:
    Arved Svendsen (Vedby) (-1394- senest 1428) af pantegods på Tuse Næs gm Ilone Hennekesdatter Rantzau (- senest 1428), datter:
    Anne Arvedsdatter (Vedby) (-1418-1431- vel senest 1433) til Vedby på Falster samt Dræby og part af Kertinge på N-Fyn gm Borkvard Limbek (-1387-1422- senest 1431).
Se bemærkninger Taa, s 565-66.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1935 Vendelbo

Vaaben Vendelbo våben: Hovedet af en neger - eller bare et hoved. Oftest i profil, men også set forfra med langt hår. Nordjysk uradel, kendt (-1279-1459-).

Gammel stamtavle i DAA 1935 s 109 og 113
Ingen rettelser i DAA
(Ny stamtavle i DAA 2015-17 s 627 og 641.
Oversigts-stamtavle: Vendelbo
NB Dette er bemærkninger til den gamle stamtavle Vendelbo.

Alle behandlet

Jeg har vendt alle Vendelboerne.

Generelt

Bobé anfører i indledningen at "Slægten Vendelbos Stamtavle frembyder de største Vanskeligheder for Genealogen", og der er da også gennem årene kommet talrige bidrag til forbedringer - men ingen rettelser i DAA.

Litteratur

    Marianne Antoniewitz:
    Vallø Gods og dets ejere.
    1976.
    s 35-38 og 47-48.

    Jørgen Mejdahl:
    Niels Vendelbos signet på marken ved Østerlund i Idom.
    I: Hardsyssels Årbog, 1987 s 39-44.
Heri genoplives Niels Vendelbo, som ellers blev skrevet ud af slægten i 1935.
Men han hører ikke til slægten, seglet indeholder en hjelm med hjelmtegn - som ikke er Vendelbos, så ejeren er bare fra Vendsyssel.

    Henrik Lerdam:
    Høvedsmand og dommer på kongens vegne
    - om slægten Vendelbo og dens forhold til kongemagten.
    I: 1066 - Tidsskrift for historie. 2001.

    Anders Bøgh og Carsten Porskrog Rasmussen:
    Skjern storgods og magtcenter fra middelalder til renæssance.
    I: Kuml 2010.
   
    Steen Thomsen:
    Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern.
    Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409.
    Artikel på vej.

Linie A

Indledningen Peder Vendelbo (-1279-)

Beseglede 1279 et brev om gods på Fur.
Drosten Peder Vendelbo ... må formodes at være søn af den 1279 forekommende væbner Peder Vendelbo.
Hvorfor er han så ikke med i stamtavlen?

Savnes ikke: Niels Vendelbo (- omkr 1330-) i NV-Jylland

S 109 linje -6: Hr Niels Vendelbo ... har aldrig eksisteret;
Niels Vendelbos signet blev fundet 1985 på en mark ved Østerlund i Idum sogn, lige V f Holstebro. Stilmæssigt dateret til omkring 1330.
Kilde: Jørgen Mejdahl - se ovenfor.
Men den sammenblanding der derefter omtales ser rigtig ud.
Niels bliver så lidt yngre end rd Peder Vendelbo (-1317-1345/46) i gen 1, og kunne være hans søn.
Men seglet viser ikke Vendelboernes hoved, men en tøndehjelm med et andet hjelmtegn.
Kilde: Anders Bøgh: Skjern. (se ovenfor).

s 110-11 Gen 1 (uden nr) rd Peder Vendelbo (-1315-1345/46) til Skjern mm

Han var gift 2 gange, hans 2'hustru Arine er muligvis en (Saltensee) af Linde.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 336.

1327 beseglede han kongens dom mlm rd Jens Uffesen (Neb) og ærkebispen om Rønne hrd.
Kilde: DRB 1327 nr 447.

Han pantsatte 1443 gods i Thy til rd Niels Mogensen (Glob)
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 131.

s 111 gen 2 nr 1. Peder Pedersen Vendelbo (-1346-1349-) til Skjern

Der står at han 1355 havde arvet gods i Thy efter rd Niels Mogensen (Drefeld?), godset var pantsat til denne, og PP solgte det år godset til kong Valdemar Atterdag.
Det var en Jens Pedersen der solgte dette gods 1355, og han havde arvet det via sin hustru, og hendes far havde det i pant af rd Peder Vendelbo. Hendes far er ovennævnte Niels Mogensen som er en (Glob). Jens Pedersens skjold ses ved denne lejlighed eller 1376, det var delt lodret, 1'felt ½ ørn, 2'felt tværdelt. Peder Pedersen Vendelbo skrives altså ikke til Hunderup.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 131.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring a, s 221 Hunderup.

Hans gård i 'Langhgu' lå i Langå.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 400 Langå.

Han deltog 1347 i skiftet efter faderen, og skrives som Vendelbo.
Han er af faderens 2' ægteskab med Arine, nyt nr 3.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 336.

s 111 gen 2 nr 2. NN Pedersdatter (Vendelbo) (-1347) - hun udgår
gm Niels Eriksen (Saltensee af Linde) (-1343-1364-) til Linde, Hørsholm og Søholm

Damen udgår. Niels Eriksen optræder i 'skiftet' 1347 efter rd Peder, men ikke som arving. Snarest som laugværge for enken Karine.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.

s 111 gen 2 nr 3. NN Vendelbo (-1347-)
gm Peder Poulsen (bjælke-Munk) (-1344-1346-før 1355)

I faderens skifte omtales hun efter sin søster og må så være lillesøster. Nyt nr 2..
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 336.

s 111 gen 2 nr 4. Ingeborg Vendelbo ()
gm rd Niels Bugge (-1333-1358) til Hald - hun udgår

Hun udgår.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 336.

s 111 gen 2 nr 5. Cæcilie Pedersdatter (Vendelbo) ()
gm rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) (-1328-1365-) marsk til Ågård i Han hrd

Hun omtales før søsteren i faderens skifte, dvs nyt nr 1..
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 336.

s 111 gen 2 nr 6. rd Christiern Vendelbo (-1363-1400/01) til Støvringgård, mm, rigsråd, høvedsmand, marsk
gm Elne Buggesdatter (Bugge) (-1401-1402-) til Vosborg, Lunholm mm

Af faderens 2' ægteskab med Arine, nyt nr 4. .
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 336.

I indledningen s 109-10 ses at der ikke er beviser for at han er søn af rd Peder.
Men han må være en af de 4 navnløse brødre i faderens skifte. Han har en datter Arine - rimeligvis opkaldt efter hans mor. Arvegangen for Skjern kan vanskeligt forklares på anden måde: Næste kendte ejer er datteren Arines mand rd Hans Podebusk.

1393 fik Christiern gods i Vinkel s i pant af Ingvar Petersen Tranekær.
Vinkel s ligger ikke i Fjends hrd men i Middelsom (hans egen Odsgård ligger også i Vinkel s).

Ca 1397 holdt han skifte med Stig Andersen (Hvide), Stig fik en tredjepart af Lystrup i Gjerlev hrd (Randers amt).
Skiftet fremlægges på Viborg Landsting i 1484, som 87 år gammelt. Vi får kun den ene detalje fra det.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5526.
Hvem de skifter efter er en uløst gåde.

Hans enke Elne Buggesdatter (sådan står hun konsekvent i brevene) må efter hans død afhænde en del gods til dr Margrethe i 1401.
Sidste brev hun udsteder er 24 jun 1402.
Kilde: DRB.

Øverst i indledningen ses at enken 1406 solgte Vendelbos gård i Randers.
Det står ikke under hende.
Det var dog ikke i 1406 og det var ikke Vendelbos gård. Hun havde anskaffet den som enke, og hun afhændede den til dr Margrethe længe før hun døde. 1406 udsteder borgmestre, rådmænd og menige indbyggere i Randers et vidne om det.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/06-164.html

Og 21 jul 1401 skriver Simon Jonsen bymand i Randers skøde til dr Margrethe på den gård hans far boede i, og som nu kaldes hr Vendebos gård.
Kilde: DRB nr 14010721001.

Han har måske en datter Kirsten (-ca 1400 -) gm Hede Nielsen (Juul ?), se nedenfor.

Christiern og Elne er nok gift efter 1364.
1364 var kong Valdemar Atterdag hos paven i Avignon, og skaffede mange af sine folk fuld syndsforladelse i dødsstunden. Herunder Christiern, men der nævnes ingen hustru til ham, så han har vel endnu været ugift.
Kilde: Anders Bøgh, Helle Henningsen og Kristian Dalsgaard (red): Nørre Vosborg i tid og rum. 2014. 882 s.

s 111 savnes: gen 2 nyt nr 4-7 4 sønner NN Pedersen (Vendelbo) (-1347-)

4 sønner af fru Arine omtales uden navn i skiftet 1347 foruden Peder Pedersen Vendelbo.

En af dem må være rd Christiern, se ovenfor.

En af dem kan være den rd Jens Vendelbo der beseglede landefreden 1360 og ses i 'et referat af et pantebrev'.
Kilde: Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Rd Peder Vendelbo til Skjern. Og Abraham Brodersens aftale om Skjern 1409. Artikel på vej.
Kilde: Danmarks Riges Breve 1347 nr 336.
Kilde: Anders Bøgh og Carsten Porskrog Rasmussen: Skjern storgods og magtcenter fra middelalder til renæssance. I: Kuml 2010.
Kilde: - som angående pantebrevsreferatet henviser til Adelige Brevkister s. 18f.

s 112-13 savnes: Kirsten Christiernsdatter (Vendelbo) (- ca 1400 -) til Korup
gm Hede Nielsen (Juul?) (-1391-1406-)

I Trap ses under Korup, at den omkring 1400 sælges af en Kirsten Christiernsdatter og Hede Nielsen, og at året efter gav Christiern Vendelbos arvinger afkald på alle rettigheder i Korup.
Kilde: Trap: Bd 16 Ålborg, s 1093 Korup.
Kilde: DRB 1401. 16. juli.
Kirsten må vel være datter af rd Christiern Vendelbo i et andet ægteskab - eller udenfor.
Se artikel: Jacob Lunges 3 hustruer og Hede Nielsen (Juul). Undervejs.

s 112 gen 3 nr 3 Anne Christiernsdatter Vendelbo (- ca 1380 -) - udgår

Christierns datter Anne 'skal have været' gift med Knud Nielsen (Gyldenstierne) (- før 1401).
Knuds farmorfar er rd Peder Vendelbo. Når Christiern var søn af Peder, ville et sådant ægteskab være aldeles ulovligt. Det må antages at være en konstruktion, for at forklare at sønnerne afstår Vendelbo-godset Lunholm (se lige nedenfor). Dvs at denne Anne aldrig har eksisteret.

s 112 gen 3 nr 4. Ingeborg? (Vendelbo) ()
gm rd Evert Moltke (-1420-1444- før 1454) til Bavelse

Hun ses ikke ved moderens godsafståelser 1401, men hun kan have være ugift og med en broder som værge, og dermed repræsenteret.
Hvilke kilder findes der på hende?

Udgår med rettelse 2015-17.

s 112-13 gen 3 nr 5 Elsif Christiernsdatter (Vendelbo) (-1438-1442-) til Støvringgård og Klejtrupgård
g1m Axel Jepsen (Thott) (-1401-1407- før-1419) til Sjörup
g2m Lyder Holk [m mandshoved] (-1417-1432- før 1440)

Gm Axel Jepsen til Sørup.
Se overskriften.

Klejtrup gav hun sin svigersøn Oluf Lunge til medgift med hans datter Margrethe.
Kilde: E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. 1978. Bd 1 s 188 ff.
Det er det eneste vi ved om Klejtrups historie, voldstedet ligger på et næs ud i Klejtrup Sø. Det ligger i K sogn, 10 km SV f Hobro.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 288: Klejtrup Voldst

s 113 gen 3 nr 6 Jens Vendelbo (-1394-1408-)

Ses som vidne på godsafståelser til dr Margrethe: 9 jun, 7 jul, 16 jul, 25 jul 1401. Det er rd Christiern Vendelsbos enke Elene Buggesdatter der afstår godset, Jens ses ikke som søn eller blandt svigersønnerne men længere nede blandt øvrige slægtninge.

Han beseglede 14 jun 1401 da Peder og Erik Nielssønner (Gyldenstierne) afstod deres rettigheder til Lunholm og Galgebjerg i Vendsyssel, og 13 jul 1401 da deres nevø rd Henrik Knudsen (Gyldenstierne) gør ligeså. De var arvinger efter rd Peder Vendelbo.

1408 beseglede han til vitterlighed for Jacob Kirt til Næs.
Kilde: DRB.

Han er altså ikke søn af rd Christian, men må være nærmeste slægtning (pesten har hærget), antageligt en brorsøn, måske en posthum søn af rd Jens Vendelbo (se ovenfor).

Linie B

Halvdelen af denne linie er af Christian Hau flyttet over til slægten Stenbrikke.

    Personalhist.Tidsskr.2006 s 207-249:
    Christian Hau:
    Hagen-Steenbrikke - en glemt dansk-estisk stormandsslægt.

Det gælder:

s 113 gen 1 nr 1 rd Aage Saxesen (-1290-1314-) høvedsmand i Reval
s 113 gen 1 nr 2 rd Peder Saxesen (-1284-) i Vendsyssel
s 113 gen 2 nr I-1 Saxe Aagesen (-1328-1332-)
    som har en søn Aage Saxesen (junior) (-1346-1348-)
s 113 gen 2 nr II Saxe Pedersen (-1320-1333-) til Hammelmose
    han skal måske deles i to mand.

Se bemærkninger Stenbrikke.

Tilbage blev der kun 3 personer på Fur.

s 114 gen 3 rd Jens Mikkelsen (Vendelbo) (1364-1365) til Lundgård på Fur

Hans segl er bevaret fra 1364 og 1365. Hvad beseglede han 1364?
Kilde: DAS I nr 566.

s 114 gen 4 Maren Jensdatter (Vendelbo) (-1410-) til Lundgård på Fur

Hendes arvinger var Iver og Erik Krabbe, Niels Skeel og Jacob Mogensen.
Men det var 1½ sekel senere, i 1549 efter reformationen at de meldte sig og førte retssager mod domkapitlet for at få godset på Fur retur, de tabte sagen. Det er
- rd Iver Lucassen Krabbe (-1523-1561) til Østergård
- rd Erik Tygesen Krabbe (1510-1564) fættersøn til Iver, han havde godset i pant af kronen.
- Niels Skeel (-1536-1561) gm Ivers søster Karen
- Jacob Mogensen - ham kender jeg ikke.
Deres Vendelbo-forfar eller -mor må ligge mindst 5 generationer tilbage, men som stamtavlerne ser ud, kan jeg ikke pege på forbindelsen.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 30, 31, 39.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger til DAA 1927 Venstermand

Vaaben Venstermand våben. Ofte med en tværdeling mindre. Holsteinsk uradel, hed oprindeligt Wilsterman. Kendt i DK (-1346 - ca 1665). K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1927 s 89
Rettelser i DAA 1929 s 313; 1935 s 147; 1955 s 118; 1967 s 20;

Hjelmtegnet

... to sorte ørnelår med sammengribende klør.
Tegningen (som er fra H.Storch: Dansk Vaabenbog. 1910) viser krydsede lår, ikke flettede kløer.
Sådan ses det også på de bevarede segl.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XIV.4-10.
Bobés helt specielle omhyggelighed slår til igen, og det gør den ganske mange gange i denne stamtavle.

Indledningen

Her omtales ældre Venstermænd, som ikke kan placeres i stamtavlen.

Blandt fru Edle Jacobsdatters samfrænder forekommer nævnte år [1408] ...
Hun er en (Basse gamle). Kun få af de samfrænder ses i stamtavlerne (!), se bemærkninger Basse gamle.

Savnes: Edel Venstermand (-1356-)
gm rd Jacob Basse [gamle] (-1342-1362-) til Uglerup

Hun er nævnt som søster til Emmike, det må være Emmike på s 89.
Kilde: DAA 1886: Gl Basse s 39.

Hun arvede fra sin bror (hvis navn ikke nævnes) gods i Bårse og Hammer hrdr på SØ-Sjælland. Det mageskiftede hun og Jacob 1356 til kronen mod gods på Tuse Næs ved Holbæk - og 3 gårde i Virket på Falster. Først i dette skøde nævnes 8 skæpper jord i Snesere (Bårse hrd).
Kilde: Danmarks Riges Breve 1356 nr 511.
Kilde: E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

s 91 (uplacerede) Claus Venstermand (-1387-1425-) til Sørup på Lolland
gm Ingeborg NN (-1425-)

Beseglede 1387 Hr Tue Galens Gældsfordring til sin Svigersøn Jens Andersen Ulfeldt.
Læs: Gældsbrev, det er svigersønnen der får gods i pant.
Læs: Jens (Johannes) Absalonsen (Axelsen) (Ulfeldt) ikke Andersen.
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 508.
Kilde: DAA 1893: Galen. s 162.

... og var fru Ingeborg efter A. Thisets Redegørelse (D. Mag. 5 VI 28) datter af nævnte Elne Palnesdatter (g1 m. Jens Grubbe i Ordrup).
Nej det redegør Thiset ikke for i den artikel: Hun er slet ikke nævnt! Hun er såvidt med på artiklens stamtavle, og det er med et solidt spørgsmålstegn ved, om hun er datter af fru Elne og da i hvilket ægteskab.
Kilde: Danske Magazin 1909 s ca 25-30.
Så Bobe's påstand ligner videnskabelig uredlighed.
Ingeborg var Ordrup-arving efter Elne Palnesdatter (Taa) (-1403-1417/1418), men ikke som datter (ville være enearving), derimod som Elnes kusine eller fætter/kusines datter, snarest fætters datter.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

s 92 (uplacerede) Emmike Venstermand (-1562- før 1479) vist til Opagergård
g1m Kirsten Markusdatter (Lang af Falster) ()
g2m Birgitte Eriksdatter (-1479-)

Navnet Emmike er meget sjældent. En afstamning fra den sønderjyske slægt Emmiksen kunne være forklaringen, men der er vel også andre muligheder.

G1m Cecilie datter af Marcus Pedersen Lang og Cecilie NN.
Fruen ses i stamtavle Lang [af Falster] som i DAA 1901 s 235-36, er placeret bagved Lang [I] = Lang [af Skåne].
Der hedder hun imidlertid ikke Cecilie som sin mor men Kirsten som sin søster, og den eneste kilde er 'Jytte Gyldenstiernes slægtebog'. Det er ikke ret sandsynligt med to søstre Kirsten, men er der noget belæg for at omdøbe hende til Cecilie? eller er det bare en sjuskefejl?

da hans efterleverske Birte Eriksdatter til Markvard Pøiske, sin frænke, solgte ...
'Frænke' er hunkøn, i hankøn hedder det 'frænde'. Bobé skriver altså at Markvard er kusine af en slags.

s 92 sidst i indledningen Henning Venstermand (-1462?-) til Stadager
gm Sidsel NN ()

Ifølge slægtebøgerne gm Sidsel Neb eller Ny, enke efter Jens Rud.
Jens Ruds enke Cecilie er så en ombejlet dame.
Både i Rud-tavlen og i Grib-tavlen kaldes hun Poulsdatter (Jernskæg), og 1444 er hun gm Lydike Grib.
Kilde: DAA 1912: Rud. s 436.
Kilde: DAA 1895: Grib. s 125.
Om hende: Se bemærkninger Jernskæg.

Hun boede (som enke?) i Nykøbing F.
Kilde: s 94 øverst, under Johans hustru.

Stamtavlen

Afsnitsforvirring ad modum Bobé:
Overskriften på s 92 'Første Slægtled' står som overskrift for 'I' på s 92 og 'II' på s 93.
Fejlplaceret, den hører til på s 93 UNDER overskriften 'II', idet I og II er de to linier slægten er opdelt i. De personer der ses som generation 1 i Linie I er en generation yngre end dem i linie II.
Og han mener det, se henvisningerne i de sidste afsnit af indledningen.

Linie I

s 92-93 gen 1 nr I-1 Henning Venstermand (-1480-1506-) til Torkilstrup
gm Sophie Gøye (-1482-1506-) til Fuglsang

1482 gav de rd Eskel Gøye fuldmagt .... det står fejlplaceret under Johan Venstermand på følgende side, men skal ind her.

Fik 1506 tingsvidne om Johan Venstermands børns død (se nedenf).
Under Johan er der tingsvidner 1494 og 1509.
Bobés omhyggelighed.

s 93 nr 1. Torsten Venstermand ()
og s 93 nr 2. Nanne Venstermand ()

Tjente dr Dorothea.
Hun var enke 1481-95, men kan meget vel have haft folk ansat før.
To brødre med de samme navne er omtalt på s 91. Det er ikke ret sandsynligt med to brødrepar med de samme navne, de to her med så få oplysninger ligner et ekko.

Linie II

s 93 gen 1 nr II-1. Morten Venstermand (-1457-1497-) til Stadager
gm ? Anna Hartvigsdatter Pøiske () - usikker og/eller
gm ? Helvig Pedersdatter Rud () - meget usikker

På hans datter Helle Mads Eriksen Vasspyds anerække ... Rud ... Banner ... Rodsteen.
Helle er på følgende side gm Mads LAURENDsen Vasspyd. Der er ikke nævnt noget om at de skulle have ligsten eller epitafium. Der er ingen kilde på hvor den anerække er set. Abildgaard og Trap kender den ikke.

Gm Anna Hartvigsdatter Pøiske.
Hun ses ikke i stamtavle Pøiske - eller rettelser dertil.
Kilde: DAA 1909: Pøiske. s 381 ff.

Helvig ser ud til at være en generation yngre end Morten, så i givet fald er hun nok 2' hustru.

På dattersønnen Erik Madsen Vasspyds ligsten i Sdr Asminderup er der 8 våben for ham - ingen Pøiske (og heller ingen Neb for Mortens mor). Her er Morten gift med et dexter skrådelt våben (courtoisie-vendt), hvis mor var en Grubbe el Ulfstand. Og Mortens mor havde 3-4 ting i dexter skråbjælke (do), det er snarere Gøye end jyske Rodsteen/Skalehals.
Kilde: Abildgaard nr 82.
De tre våben er ikke nemme at kloge sig på.
Hustruens 8 våben ser ud til være fri fantasi.

Dermed er Mortens hustruer heller ikke nemme at kloge sig på - det med Helvig Rud ligner noget sludder.

s 93 gen 1 nr I-4 Anne Emmikesdatter Venstermand ()
g1 Navne Jensen Qvitzow (-1472-1479-) til Olstrup
g2 m Torben Jepsen Sparre (-1506-1511-) til Vibygård

1'mand Navne Jensen (el Jonsen) Qvitzow (-1472-1479-) anføres med årstal 1486.
Han er nævnt 1486, men uvist om han lever.
Kilde: DAA 1910: Qvitzow s 330.
Kilde: DAA 1911: Reberg s 373.

Navne Qvitzow står som g1 med Sophie Daa.
Det ses ikke i stamtavlerne Daa eller Quitzow.
Kilde: DAA 1944 Daa.
Kilde: DAA 1910 Qvitzow s 330.
Der er ikke opgivet een kilde til Anne.

2' mand anføres som Torben Jensen Sparre (-1506-1511-).
Årstallene passer til Torbern JePsen Sparre.

s 93-94 gen 1 nr II-2 Johan Venstermand (-1477-1506-) til Fuglsang
gm Cecilie Pedersdatter (-1464-1503-)

Fæstede 1477 en gård i Toderup, Tågerup, Reerslev s, Løve hrd.
Skal det forstås sådan at Toderup = Tågerup?
Hvis ikke kilden specificerer beliggenheden i Reerslev (20 km N f Slagelse), vil jeg lige pege på Tåderup i Tingsted s, 10 km N f Nykøbing F, det er noget nærmere.

Gav 1482 Eskel Gøye fuldmagt til at indløse sin husfrue Sofie Oluf Gøyes datters gods...
Johan er stedfar til Sophie, hun er gift med Henning Venstermand på foregående side gen 1 nr I-1. Hele sætningen hører til dér.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 135 nr (1

(øv s 94) Cecilie bragte Fuglsang til sin datter Sofie gm Henning Venstermand (se nedenf).
Læs: Se ovenfor.

Cecilies børn med Johan døde før Jørgen Gøye, som skrev testamente 1474.
Det var en anden Jørgen Gøye der skrev testamente. Den aktuelle Jørgen ses i Gøye-tavlen s 145 nr (2 , han var død før 1 jul 1506. Testamente-skriveren ses s 146 midtpå (uden nr).
Kilde: DAA 1896: Gøye.

s 94 gen 2 nr 2 Helle Mortensdatter (Venstermand) ()
gm Mads Lauridsen (Vasspyd) (-1483-1519-) til Ålstrup, landsdommer

G1m Iver Herlufsen.
Som er Iver Herlufsen (Kelstrup) (-1475-1493-) i Kelstrup.
Det var hun ikke - det kunne havde kostet hende livet,
eftersom Iver og hendes mand Mads er halvbrødre. De ses sammen i skifte med deres fælles mor 1483, hvor de deler hendes Ålstup.
Kilde: DAA 1945: Vasspyd. s 122.
Fejlen er nok opstået fordi Iver er skrevet til Ålstrup 1475.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1475 nr 3642.

s 94 gen 3 nr 1 Morten Venstermand (-1570-1610) til Egebjerg
gm Anne Galt (-1587-1622)
hun g2m Falk Brahe (1581-1625)

Født 1536.
Han skulle så være 34 år da han blev hofsinde (ca = aftjente værnepligt), 55 da han blev gift og 74 da han døde. Og der skulle være ca 35 år mellem ham og Anne og 45 år mellem ham og Falk. Det lyder ikke sandsynligt, Morten må snarere være født omkring 1550.

Krøngegård mageskiftet 1575 mod Søholt.
Næh. Det er samme jord. Han mageskiftede vel ikke med sig selv.
Søholt er oprettettet af Krøngegård plus landsbyen Bregerup, der blev nedlagt. Det skete efter 1576, måske var det Morten der gjorde det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 816: Søholt.

s 95 gen 3 nr 2 Henning Venstermand (-1573-1581) til Brobygård og Pilegård

... Claus [Glambek] uretmæssigt førte de Ulfeldters våben ("et gråt ørnelår i blåt felt")
Både Glambek [II] og URNE fører et ørnelår i blåt, Hennings mor er en Urne, så det har han aktier i. Hvad Uldfeldt gør i denne sammenhæng er helt uklart, de fører en rød ulveørn i sølv felt.
Bobé og hans roderi.
Kilde: Achen: Danske Adelsvåbener.

s 96 gen 3 nr 8 Karen Jørgensdatter Venstermand (-1564-1588)
gm Otte Brockenhuus (1529-1594) til Volderslevgård, rentemester

Karen levede 1564 i Maribo.
Og når Otte ikke nævnes var det som ugift. Det stemmer med børnenes sikre og usikre fødselsår.
Kilde: DAA 1962: Brockenhuus. nr 56-58.

Savnede

Savnes: s 93 gen 1 nr II Poul Henriksen (Venstermand) (-1468-1488- før 1493)
gm Cecilie Andersdatter (Godov) (-1478-1486-) til Tybjerggård

Deres Våben, det hvide 'Bjørnehoved' og et delt Skjold, hvis 1' Felt var blåt, 2'Felt 9 gange tværdelt af Blåt og Sølv fandtes forhen i Tybjerg Kirke. (Henvisning til Jytte Gyldenstiernes våbenbog).
Kilde: DAA 1894: Godov s 149.
Hvis vi siger sort i stedet for blåt er det Venstermand, som er set med 7-9 delinger.
Men desværre er der ingen i nyere tid der har set de våben. Der er idag to våben for Basse [gamle] (vildorne-hoved), restaureret af Kornerup. Han er berømt for 'forbedrende' restaureringer, efter hvad han mente var rigtigt efter tidens viden.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 235: Tybjerg Kirke.
Kilde: Danmarks Kirker: Tybjerg s 610-14.

Hans segl viser klart Venstermands våben, men her har Bobé øjensynlig ikke slået op.
Kilde: DAS II L.XIV.2.

1473 er Poul skrevet til Tybjerg.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1473 nr 3194.
Så da er de vel allerede gift.

1478 holdt Poul og Cecilie mageskifte, så da er de gift.
Se bemærkninger Godov, s 149 nr 2) Cecilie.

Poul var en fremtrædende mand, han forekommer i 29 breve i Repertorium serie II.

Vi kender ikke en Henrik han kunne være søn af. Han ses vist ikke sammen med nogen Venstermænd (de var på Lolland), men han er væbner og kgl lensmand, så han kan vel ikke bare være uægteskabelig. Han må dermed være en uplaceret Venstermand.

Savnes: Margrethe Poulsdatter (Venstermand) (-1493-1551-1555?-) til Tybjerg
gm Jacob / Joachim Andersen (Bjørn) (-1480-1522/1525) til Voergård

Datter af ovennævnte Poul og arving til Tybjerggrd.
Ses i Bjørn-tavlen som mulig Fikkesen.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 90.
I Fikkesen-tavlen kendes ingen Poul og ingen Henrik/Henning i passende tid.
Kilde: DAA 1892: Fikkesen.
Kilde: Trap bd 9 Præstø a, s 236: Tybjerggård.

1493 var hun jomfru, da fralagde Henning Olsen af Skørringe sig formynderskabet for hende.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7445.
Det er hendes fætter HO (Godov).
Hun står kun som Poul Henriksens datter af Tybjerg, så der er næppe nogen søstre.

og endnu levede 1555, da hun forekommer i rostjenestelisten.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 90.
Dér kan man (som i andre skattelister) godt overleve nogle år efter sin død.
Iflg Trap ses hun 1551.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 782: Støvringgård.
Når hun lever så længe, er hun nok noget yngre end sin mand.
Se bemærkninger Bjørn.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1932 Vestenie

Vaaben Vestenie våben. Tysk uradel fra Hinterpommern og Rügen, hvor de havde godset Wüstenei (Ødemark) 1315, levede 1546. Den rigtige udtale må så være med tryk på 9e. Ses i DK 1377, uddøde i mandslinien før 1499.

Stamtavle i DAA 1932 s 183
Rettelser i DAA 1940 s 173; 1947 s 106; 1953 s 45; 2000-02 s 607;

Oversigts-stamtavle: Vestenie

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Udtale

Der mangler en udtalevejledning.
Jeg har hørt VESTenie, VesTEnie, VestenIe og VestenI' (med stød).
Hvis det kommer af tysk Wüstenei må VestenIe vel være det rigtigste.

Første mand i Danmark

Slægtens første kendte tilknytning til Danmark er 1344, hvor Lambert van Wüstenei bevidner et brev om oprettelse af et alter, han var da klerk i Roskilde Stift.
Kilde: DRB på http://diplomatarium.dk/drb/supplement/1344-12-06.html
Fyrstendømmet Rügen (øen plus fastland ned til omkring Stralsund) var vasalstat under Danmark 1168/69 - 1325. Øen hørte under Roskilde stift, lige til reformationen.

Stamtavlen

s 183 gen 1 Thomas Vestenie (-1384-1409-) til Lindegård

1409 var han ejer af Møgelkær (Kærsgård).
Her har Trap ham ikke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 811-12: Hvedholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 985: Møgelkær.
Og har heller ikke noget andet bud på 'Kærsgård'.
Kilde: Trap: Registre.

Savnes gen 2: Hans Vestenie (-1454-) lensmand på Mors

1454 (8 apr) fik han tingsvidne på Han hrds ting at han som lensmand havde færgefarten på Feggesund, og morsingboerne skulle give færgeleje til hans karl.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1454 nr 341.
Sandsynligvis søn af Thomas.
Mulig far til Thames og/eller Laurens.

s 184 gen 2 nr 2 Karine Thomesdatter (Vestenie) (-1466?-)
g1m Jep Dionysiussen (Galskyt) (-1455- før 1464)
g2m Mikkel Lauridsen (Saltensee Linde) (-1438-1479- måske 1486) til Strandbjerggård

Karine til Strandbjerggård.
Hun bliver enkefrue til Strandbjerggård.
Hendes svigerfar2 Laurids Nielsen (Saltensee Linde) er skrevet til den 1435.

Hun gjorde 1466 testamente. Mikkel (1438-66).
I stamtavlen 'Saltensee [af Linde]' levede Mikkel 1479 og måske måske 1486.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Linde. s 387 + 386.
Så skrev hun jo ikke testamente i 1466, snarere i 1486.
At Bobé slår Mikkel ihjel 1466, er bare hans sjuskeri.

1464 gav Mikkel med hustru sjælegave til Aalborg Helligåndskloster. Så da er de gift, og Jep død.
Kilde: DAA 1914: Saltensee af Linde. s 387 + 386.

s 184 gen 2 nr 3 Peder Holk (ikke Vestenie) (-1432-1456-) til Møgelkær - Udgår

1456-89 ejede han Møgelkær - med spørgsmålstegn ved gårdens navn.
1489 lyder usandsynligt, han ville være omkring de 80 år.
Iflg Trap var det 1432-1456.
Peders svigersøn Henneke Limbek solgte Møgelkær 1459.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 21 Vejle a, s 985-86: Møgelkær.

Peder Holk skødede 1440 en søsterpart af Hverringe ('Huffen') på Hindsholm til Gert Bryske. Den havde hans morfar Jens Holk arvet fra sin hustru, og Peder efter Jens.
Kilde: DAA 1925: Holk. s 427 (indledningen) (samme forfatter).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 300: Hverringe.
Det kan ikke passes ind i stamtavlen Vestenie.

Peder Holk er skrevet af Møgelkær, og hans segl er bevaret, ihvertfald lidt over det halve. Det indeholder nogle slyngede figurer, og kan ikke være Vestenie. Klassificeret blandt ubestemmelige segl.
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr M-29

Rettelsen 1953 til Vestenie-tavlen siger at Peder 1459 skødede Møgelkær til sin datter fru Gierlof.
Hun er gift med Henneke Limbek til Nebbegård, som 1459 solgte Møgelkær videre. I Limbek-tavlen står Gerlof Pedersdatter som Holck uden noget om Vestenie.
Kilde: DAA 1902: Limbek. s 267-68.
Ligeså under deres datter Else Limbek gm Iver Andersen (Skeel) (-1465-1489-) til Møgtved.
Kilde: DAA 1943: Skeel. s 95 nr 26.

Brevet 1459 har ikke Peder Holk som sælger, men Henneke Limbek, og det refererer at Peder har skødet Møgelkær til Gerlof - men ikke hvornår. Når hverken Peder eller Gerlof deltager i salget eller medbesegler, skete deres handel vel ikke 1459, men for så længe siden at de er døde. Salget 1459 sker i dr Dorotheas overværelse.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1459 nr 1054.

Der er altså ingen grund til at indlemme Peder Holk i slægten Vestenie.

Savnes: s 184, gen 2 Kirstine Thomesdatter (Vestenie) ()
gm Viffert Jonsen (Viffert) (-1416-1430-) til Torstedlund

I DAA 1901 Viffert s 451 nr 1. er hun ganske vist en Skram eller Vognsen, her anføres at hun 'efter Jon Madsens aner' (Det er JM (Viffert) (-1560) begr i Årestrup) skulle være en Skram.
Der er et Skram-våben på denne plads, men Jon Madsens oldemødre på den sten er grebet lige ud af luften.
Kilde: Abildgaard nr 452.
Hun er heller ikke som foreslået samme sted en Vognsen med ørneklo, (ses også på stenen) selvom hun optræder i DAA 1936 (Vognsen til Hørbylund) s 109 gen 2 nr 2. for hun passer dårligt ind kronologisk.
I DAA 1906 er der en rettelse til Viffert-tavlen, hvor hun gøres til en Vestenie.
Det stemmer med at sønnen Las Viffertsen 1466 indsættes som executor i sin mosters testamente fru Karine Thomesen (Vestenie) til Strandbjerggård.
Kilde: DAA 1901 Viffert s 453 nr b.

s 184-85 gen 3 nr 1 Stig Lauridsen (Vestenie) (-1460-1506-) til Hesselbjerg, Holmgård mm

Holmgård er her placeret i Skals hrd.
Læs: Skals SOGN i Rinds hrd.
Kilde: Trap: Bd 17 Viborg a, s 292 Holmgård.

Solgte 1501 Hesselbjerg i Göinge hrd til rd Niels Høg. (Rettelsen i DAA 1940).
Det er Hesselbjerg i Ginding hrd i V-Jylland. Og køberen er Niels Pedersen Høeg (-1485-1524) til Eskær af slægten Banner-Høeg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 298: Hesselbjerg.

Sønnen Las Stigsen (Vestenie) medbeseglede for faderen i 1502. Hvilket brev udstedte Stig da ?
Kilde: s 186 gen 4 nr I-1

1477 var han med sine søskende Eggert Erik og Karen på Refsnæs efter søsteren Benedictes og hendes mands barnløse død.
Eggert, Erik og Karen var ikke med, Stig repræsenterede dem ved skiftet efter Benedicte (Vestenie) og Oluf Mortensen (Seefeld).

Det var 4 stykker Bobé-sjusk hos een person.

s 185 gen 3 nr 6 Laurends Vestenie (-1487-1517-) provst i Lund

Han nævnes ikke i skiftet 1477 efter Benedicte og mand, så han er ikke hendes bror. Han står med et spørgsmålstegn, det er velanbragt, han må høre til et andet sted. Jeg har placeret ham og Thames (se herunder) som fætre til Benedicte, dvs sønner af en ukendt søn af Thomas.

Savnes: gen 3 Thames (Vestenie) (-1487-) til Holmgård

1487 skrives en Thames til Holmgård. Formodentlig en fætter til Stig, opkaldt efter deres farfar. Ikke en bror, for han ses ikke i ovennævnte skifte 1477.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 292 Holmgård.
Jeg har placeret ham og Laurends (se herover) som fætre til Benedicte, dvs sønner af en ukendt søn af Thomas.

s 186 gen 4 nr I-2 Margrethe Stigsdatter (Vestenie) (-1524-) til Lundgård
gm Just Nielsen (Skovgaard) (-1451-1531-) til Ellinggård

1524 er Margrethe nævnt som Lundgårds (første kendte) ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 245: Lundgård.

Margrethe er ikke gm Iver Krabbe Juel, selvom det står i Juel-tavlen, han er en opfindelse.
Se bemærkninger Juel, s 497 nr IX-17 Iver Juel.

s 186-87 gen 5 nr 1. Erik Vestenie (-1579-før 1599) til Hagsholm (da: Hagested) og Søbygård
gm Sophie Beck (- vist 1612-)

Sophie død 1609.
Men levede vist 1612.
Kilde: DAA 1951: Beck. Nr 8.

1600 mageskiftede Sophie med Mogens Pallensen Juel, Mogens fik Søbygård, og Erik fik Strandet ved Hjarbæk Fjord (Limfjorden), i Ørum s i Fjends hrd, 20 km NV f Viborg.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Skanderbg a, s 581: Søbygård.
Under Strandet har Trap at det var Erik.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 233: Strandet.
Da var han forlængst død, det må være enken Sophie, som skrevet under Søbygård.

Våben og initialer DW SA og HG på stolestader i Solbjerg Kirke.
Vi har 3 Solbjerg kirker i Danmark (foruden den nye på Frederiksberg).
Men det er ikke i nogen af dem, og Erik og Sophie har ingen forbindelse til nogen af dem.
Kilde: Trap.
Derimod i Strandets sognekirke Ørum i Fjends hrd, hvor deres våben ikke ses på stolestader, men på en herskabsstol fra 1593. Bogstaverne DWSAHG ses på en stolestadegavl sammen med et portræt af en Hans Juel, og har næppe noget med sagen at gøre.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 233: Ørum, Kirke.

s 187 gen 5 nr 2 Dorothea Lauridsdatter Vestenie (-1574-1580/84)
g1m Christen Prip (- før 1622) til Øland

Gift 9 mar 1579.
Dorthe skrev en seddel 'thredie hinndes brølloups dag, som waar then ix matij anno 1579'.
Sedlen ses i en sag i Kongens Retterting 2 jul 1584, og da er Dorthe død.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 517.

Christen g4 m Anne Hansdatter Basse.
Hun står i stamtavlen som Lauridsdatter.
Kilde: DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 48.

s 187 gen 6 nr 1. Dorthe Eriksdatter Vestenie (-1608-1638-)
gm Mogens Kruse (-1606-1624) til Ballegård

1634 fik hun livsbrev på en gård i Assens ved Mariager Fjord af Sophie Staverskov (Glambek I).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 702: Assens.

1638 takseret til 10½ td hartkorn - det er ikke en herregård.

Begravet i Ørum Kirke.
Ikke klart hvilken Ørum Kirke, vi har 6 at vælge imellem. Måske Ørum i Fjends hrd som hendes forældre?
Kilde: DAA 1900: Kruse. s 249.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1948 Wibe (Vibe) [af 1634]

Vaaben Vibe våben. Dansk brevadel fra 1634, lever endnu i Norge. Staves også Wibe.

Stamtavle i DAA 1948 s 99

Ældre stamrække

s 102-03 gen 3 nr II-4 Margrethe Mikkelsdatter Vibe (1599-1651)
g1m Thomas Lorck (-1634) direktør, rådmand
g2m Christian Weiner (-1635-) kancellisekretær

Født 1599 i andet ægteskab.
Det år døde faderens første kone 23 mar, han blev så gift igen 15 jun 1600.
Det lyder ikke troligt at han som nybagt enkemand lavede en horeunge, blev gift med barnemoderen året efter, og så kunne blive valgt til rådmand 1602. Utænkeligt efter datidens moral.
Det lyder mere sandsynligt at første hustru Mette Lauridsdatter døde efter at have født Margrethe og efter hendes dåb, siden hun ikke er opkaldt.
Alternativt at Margrethe er født 1601.

s 103 gen 3 nr II-5 Mette Mikkelsdatter Vibe (-1620-)
gm Mads Jensen Medelfar (1579-1638) biskop

Mads f 1569.
Kilde: DBL2 har 1579 under Mads.
Det lyder mere troligt at han er omkring 20 år ældre end hun er, 1569 ville give over 30 år.

Den adelige Linie

s 105 uden nr Peder Vibe (-1612-1658) til Gerdrup
gm Anne Cathrine Budde (1619-1663)

Peder født ca 1596.
I så fald studerede han ved tyske universiteter som 16-årig (1612), jeg vil antage at han er nogle år ældre.

Anne Cathrines dødsår og vielsesår og -dato:
Se bemærkninger Budde.

s 106 gen 2 nr 2 Johan Vibe (1627-1710)

Han er illegitim, men det kan man ikke se.
Hans storesøster på siden før er specificeret med: (illegitim).
Under faderen ses at Johan er lyst i kuld og køn, men det har åbenbart ikke været nok, siden han skal have sin egen adling 1671.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1901 Viffert

Vaaben Viffert våben. De var måske i familie med Drefeld, Sandberg, Stangeberg og Skeel, der har samme våben - dog med farverne fordelt forskelligt. Viffert er egentlig et fornavn. Jysk uradel, kendt (-1397-1601).

Stamtavle i DAA 1901 s 451
Rettelser i DAA 1906 s 502; 1911 s 574; 1915 s 606; 1923 s 552; 1931 s 159; 1934 s 277;

Oversigts-stamtavle: Viffert

Alle behandlet

Jeg har været igennem hele stamtavlen Viffert.

Litteratur

Adskillige (Viffert)'er er omtalt i:
    Klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste historie.
    Saml t Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.
Jeg refererer ikke alle oplysninger her.

Slægtsnavn Maltesen

Nogle få efterkommere af Malte Lauridsen (Viffert) (-1498-1542- senest 1553) til Albæk og Rebstrup, brugte Maltesen som slægtsnavn.
Ikke at forveksle med slægtebøgernes Maltesønner som er Sehested [af Jylland] fra Vendsyssel.

Stamtavlen

s 451 uden nr (stamfar) Jon Viffertsen senior (-1397-1406/10)

Antages at have ejet Torstedlund.
Der er stadig ikke fundet kilder på det.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1060: Torstedlund.
Men når han ses i Slet og Rinds hrdr og havde hus i Mariager, hørte han klart hjemme i Himmerland.
Da hans sønnesøn JF junior 1462 får lovhævd på Torstedlund, nævner han sin far, men ikke sin farfar som tidligere ejer. Hvis Årestrup Kirke har nogen ret i jorden, vil han købe dem ud.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1412.
Det kan - med forsigtighed - tolkes til, at de sjælegaver, som tidligere ejere måtte have givet, vil Jon ikke kendes ved, dvs at de ikke er hans forfædre, så hans far Viffert Jonsen (-1416-1478-) har købt gården.

Der er intet om hans frue.
To tipoldesønner har våben-anetavler på deres ligsten, hvor hendes våben skulle være.
Den ene giver frit valg mellem Kalf I (harpy), Lange (3 roser), Urne (ørneben) eller Bydelsbak af Bregentved (vædderhorn).
Tipoldesønnen er Jakob Tønnesen (Viffert) (- ca 1563) til Broløkke, og hans sten står i Viby Kirke på Hindsholm, lige N f Kerteminde.
Der er rod i rækkefølgen på den sten, så noget sikkert vidne er den ikke.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk > Viby
På en anden tipoldesøns sten, er det Bydelsbak (vædderhorn) mens Løvenbalk (vist som løve over lodret delt felt) er en fejl.
Denne sten stemmer pænt med Adelsaarbogen.
Det er Corfitz Viffert (-1592) i Blenstrup Kirke i Jylland.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 455.
Der ses ikke noget arvegods der kan henføres til hende, Og det er usandsynligt at en lokaladelsmand i Himmerland henter sin hustru i sjællandsk højadel, så hun er stadig lige ukendt.

s 451 nr 1. Viffert Jonsen (-1416-1478-) til Torstedlund
gm Kirstine Thomesdatter (Vestenie) ()

Til Torstedlund.
1462 får sønnen lovhævd på Tordstedlund, som hans fader havde den før ham.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1462 nr 1412.

Gm Christine, der efter Jon Madsens aner var en Skram...
Jon Madsen (Viffert) (-1560) var deres oldebarn, han har ligsten i Årestrup K, deres store portrætligsten ligger i koret og har 8 + 8 anevåben. Den er aflæst korrekt, men desværre er oldemødrenes våben grebet ud af luften. Eet af dem er et fantasivåben: 3 snabelsko, evt leblade !
Så det er godt at rettelsen i DAA 1906 slår fast at hun er en Vestenie. Der er ingen kildehenvisning, men det ses på s 452 nr b. Las Viffertsen, han er eksekutor af sin mosters testamente, og hun er Karen Thomesdatter husfrue til Mikkel Lauridsen. De er hhv (Vestenie) og (Saltensee af Linde).

S 451 nr a. Jon Viffertsen junior (Viffert) (-1443-1493-) til Torstedlund

Han ses i 54 bevarede breve 1450 og frem i Repertorium. De bidrager til hans biografi, men ændrer iøvrigt ikke noget. Læs selv.

Under hans farbror Palne s 455 nævnes at han 1445 beseglede et vidne af Ålborg bys ting.
Det mangler her under ham selv.

Fik 1452 tildømt Linderumgård.
Det var i 1462, eftersom Christen Jensen (Taarnskytte) nævnes som tidligere ejer, han levede 1461.
Kilde: Klitgaard: Linderumgård.
Kilde: Repertorium 1452 nr 209.

Trættede 1455 med sin bror og Jep Dinesen ...
Næ, han havde ikke sag mod sin bror.
Men broderen Las får tingsvidne på Jons lovhævd på gods i Torsted og Årestrup (begge i Årestrup sogn i Hornum hrd). Jon havde æsket Las Maltesen og Jep Dionysiussen, de ses ikke at have protesteret.
Kilde: Repertorium 1455 nr 474.
Jep Dinesen (Galskyt) er brødrenes mostermand, Las Maltesen (Juul) er Jeps svoger - og Las'es svigerfar.
Denne Las Maltesen er en (Juul). Se bemærkninger Juul, s 525 nr I-31.

s 451 nr 1) Karen Jonsdatter (NÆPPE Viffert) (- 1468)
gm Laurens Axelsen (Thott) (-1467-1483) til Næsbyholm (Sjæll) og Årsta (Sverige)

Anført med spørgsmålstegn.
Det er Sophie Brahes slægtebog, der mener at Karen Jonsdatter er en Viffert.
At en af de stormægtige Axelsønner, ridder i Skåne, skulle hente sin hustru i lokaladel i Himmerland, lyder ikke sandsynligt. Ligesom i Slet ikke.
Hvis Karen havde været en Viffert, skulle hendes datter Anne have været med ved sin morfars skifte (Jon Viffertsen til Torstedlund 1495), men det er hun ikke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7897.
Så Karen Jonsdatter er næppe en Viffert.

s 451 nr 2) Anne Jonsdatter (NÆPPE Viffert) (-1493-)
gm Thomes Thomsen (Sehested) (-1482-1538-) til Vellingshøj

I Bildt-tavlen skal hun være g1m Jep Bildt (- før 1493).
Kilde: DAA 1887: Bildt s 73.
Men i rettelsen 1893 smides Jep ud af slægten Bildt, der bliver ikke taget stilling til Anne.
Kilde: DAA 1893: Rettelser Bildt.
Se bemærkninger Bildt.

1493 nævnes en Anne Jonsdatter i Vellingshøj, det må være hende.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 183 Vellingshøj.

Anne Jonsdatter er næppe en Viffert, for så skulle hun eller hendes børns værge ses i skiftet efter hendes far (Jon Viffertsen til Torstedlund 1495), men der er de ikke.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7897.
Desuden ville ægteskabet mellem deres søn Thomes og Karen Eriksdatter (Løvenbalk) være incest, det var forbudt. De ville være halvfætter og -kusine: Thomases mormors forældre er Jens Nielsen (Løvenbalk) (-1393-1442) til Aunsbjerg og Ellen Pedersdatter Munk [m bjælke]. De er FFF og FFM til Karen.
Så Anne Jonsdatter er næppe/ikke en Viffert.

s 452 nr 3) Mads Jonsen (Viffert) (-1485-1505/07) til Torstedlund
gm Elne Jensdatter (Seefeld) (-1507-1519-) enkefrue til Torstedlund

Elne skrev sig 1514 af Stubberup.
Som er et par gårde under Torstedlund, begge i Årestrup s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1061: Stubberup.
Samme år skrev Madses fætter Malte Lauridsen (Viffert) sig til Torstedlund.
Kilde: s 454 nr 3) Malte.
Dvs som hendes foged.

1519 beboede hun et bol tilhørende Malte Lauridsen.
Som ikke er en fjern og mystisk mand, men Madses ovennævnte fætter.
Kilde: s 454 nr 3) Malte.

s 452 nr a) Jon Madsen (Viffert) (-1512-1560) til Torstedlund
gm Anne Mikkelsdatter Krabbe [af Østergård] (-1564) til part af Brusgård

1512 er Jon nævnt.
Omkring 1525-30 mageskiftede han sin hustrus medbragte gods på Hannæs (Vesløs) og fik sin bror Mads'es part af Torstedlund.
Kilde: DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard]. Nr I-35.
Kilde: Og nederst på siden under broderen Mads.

1557 (11 aug) blev han dømt i Kongens Retterting for brud på tingfreden.
Sagen havde været på Landstinget og på Jons herredsting (Hornum), men ingen havde dømt. På Nibe birketing skulle han have et tingsvidne, men lensmandens foged forbød birkefogeden at udlevere det. Jon prøvede at hive det til sig og et hjørne røg af papiret.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 244.
Han mister ikke sine rettigheder alligevel, 1560 fører han arvesag på Kongens Retterting for sin søster Mette.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.

Ses i 5 andre retssager.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978.

s 452 uden nr Mette Madsdatter (Viffert) (-1563-1597) til Hørbylund
gm Morten Tygesen Krabbe (1524-1566) til Bjørnholm mm

Gift med sin fars halvfætter. Det er slægtskab i 3' og 4' grad efter katolsk regnemåde. Også efter reformationen, så der bør ligge en kgl tilladelse.
Det blev tilladt med Danske lov 1682.
Kilde: Christian Vs Danske Lov, bog 3, kapitel 16, stk 3.

s 452 nr (2 Niels Jonsen Viffert (1532-1595) til Torstedlund

Han har været en dygtig jurist.

Meddommer på Viborg Landsting 1572, 1572, 1574, 1587, 1589, 1589.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 390 404 421 579 613 619. (I 404 kaldet Viffert)

1592 havde han opkøbt en del huse i Nibe, men lensmanden trak ham i retten på Viborg Landsting, fordi grund og huse tilhørte kongen. Beboerne gjorde rede for at huse i fiskerlejer og købstæder kunne sælges og købes, når blot den nye ejer svarede sin grundskyld til kronen.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 679.

s 453 nr 4) Mogens Jonsen (Viffert) (-1495- før 1507) til Linderumgård

Står som søn i faderens andet ægteskab.
Men hører til første ægteskab. Datteren Johanne's ligsten i Tårs viser at hendes farmor er en Løvenbalk og farmors mor en bjælke-Munk.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Tårs
Det er meget sjældent at der er fejl i bedstemødre på våben-anetavler.

s 453 nr c) Johanne Mogensdatter (Viffert) (-1570) til Linderumgård og Boller i Vendsyssel
gm Claus iversen Dyre (-1525-1547) til Sø

Johanne død 31 dec 1570.
En rettelse - til mandens stamtavle (!) - flytter hendes død fra 1570 til 1571 med henvisning til ligstenen i Tårs i Vendsyssel.
Kilde: DAA 1955: Rettelse Dyre.
-> CA Jensen: Danske adelige Gravsten. nr 629.
Hvoraf man kan slutte at hun døde nytårsaften 1570 (som skrevet står) og blev begravet i det følgende år (hvad der næppe kan undre).

Johanne arvede den samlede Linderumgård.
Skifte efter Johanne 1574.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 186 Linderumgård.

S 453 nr 5) Kirsten Jonsdatter (Viffert) (-1512-1549-)
gm Niels Eskildsen (Høeg) (-1486-1506- før 1512) til Filshave

De er nok gift før 1486, hvor han optræder i Kongens Retterting på svigerfars vegne.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard.

Kirsten ses 1549 i 'Dyrop'.
Det skal være Djørup i Bislev s nær Nibe.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1072: Djørup.

S 453 nr 6) Mette Jonsdatter (Viffert) (-1495-)
gm Markvard Juel (-1468-1518-) af Bækmark
han g2m Anne NN (-1537-)

Markvards enke Anne fortsætter som lensmand på Bækmark til 1537.
Mette og Anne er næppe samme dame.
Se bemærkninger Juel. Under datteren Anne Juel s 496 nr IX-15.

s 453 nr 7) Lage Jonsen (Viffert?) (- før 1514)
gm Anne Jensdatter Hvas [af Ormstrup] (-1514-1516) til Ormstrup

Lage er placeret med spørgsmålstegn.
I skiftet 1495 mellem hans fars enke og hendes børn ses han ikke, og heller ikke hans enke, som ellers lever.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7897.
Vi kender ingen børn, og hvis ikke der var nogen levendefødte, arvede enken ikke, så det kunne være forklaringen.
Han kunne være af første ægteskab - hvis han overhovedet er en Viffert.
Hvis han har eksisteret, er han død før 1514, hvor Anne og hendes bror Erik må sælge Ormstrup.
Kilde: DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 216.

s 453 nr b. Las Viffertsen (-1455-1495- senest 1499) til Rebstrup
gm Gyde Lauridsdatter (Juul) (-1481-1508-)

Tog 1455 vidne på Hornum hrds ting om gods i Torsted og Årestrup, som var omtvistet ....
Næh, Las får tingsvidne på broderen Jons lovhævd på gods i Torsted og Årestrup (i Årestrup sogn i Hornum hrd). Se ovenfor under nr a. Jon.

Var 1466 executor af sin mosters ... testamente
Iflg mosterens stamtavle blev testamentet ikke eksekveret i 1466, men skrevet.
Kilde: DAA 1932: Vestenie. s 184.

1481 stiftede han og konen sjælemesser for sig og en del familie i Ålborg Helligåndskloster:
¤ Viffert Jonsen (Viffert) & fru Christine Thomesdatter (Vestenie) (hans forældre),
¤ Las Maltesen & fru Christine Dionysiusdatter (Galskyt), (de må være hendes forældre)
¤ Dionysius Pedersen (Galskyt) (hendes morfar)
¤ Niels Pedersen Korschow (Galskyt) (hendes morfars bror)
¤ Jep Dionysiisen og fru Karine Thomesdatter i Strandbygård (hendes morbror gm hans moster og hun g2 på Strandbjerggård).
Så her fik vi Gydes forældre.

Gm Gyde Lauridsdatter (Krag).
Gydes far Las Maltesen er en Juul, Se bemærkninger Juul, s 525 nr I-31.

1494 mødte Gyde på mandens vegne (han lå syg) i en sag i Kongens Retterting i Horsens, om et øde byggested på Albæk Mark, som hun vandt over rd Henrik Knudsen Gyldenstierne. Hun fremlagde lovhævd fra 1480 på hele Albæk Mark.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7723.

1499 beseglede Gyde skiftet efter manden.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1499 nr 8797.

s 454 nr 2) Vesteni Lauridsen (Viffert) (-1499-1511-) i Ø Oustrup

Han skødede en gård til bisp Niels Friis i Viborg personligt, her skriver han sig i 'Voxstrup', som er Øster Oustrup i Års s. Årstallet på brevreferatet er 1511, og det er galt, for bisp Niels mageskiftede den bort i 1504 og døde 1508.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 12.007a og 13.051.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

1511 gik han i kloster - Aalborg Helligåndshus - med en gård i Flø.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 11.968

1511 mageskiftede han noget med sin bror Malte Lauridsen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 12.007.

s 454 nr 3) Malte Lauridsen (Viffert) (-1498-1542- senest 1553) til Albæk, Gunderstedgård og Rebstrup

Skrevet 1509 af Gunderstedgård i Slet hrd.
Også i 1516.
1499 skødede Niels Maltesen (Juul) (sin part af) gården til Viborg-bispen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1245 Gunderstedgd.
Den er hans morsarv, dvs fra Gyde Lauridsdatter (Juul).

1511 mageskiftede han noget med sin bror Vesteni Lauridsen (Viffert).
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1511 nr 12007.

1514 skrevet af Torstedlund da han medbeseglede for Elline Jensdatter.
Hun var en (Seefeld) og ejeren, og enke efter Maltes fætter Mads Jonsen (Viffert) s 452 øverst nr 3).
Så Malte var hendes foged.

Mogens Stampe blev 1525 udmeldt som ridemand til en grænsesag mellem 'Kjelstrup og Karle', og det var sammen med Malte Lauridsen.
Kilde: DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-98.
Mogens og Malte er fætre: mostersønner til hinanden.
'Kjelstrup og Karle' må være Kielstrup i Oue s mod Ø, og Overkarls + Nederkarls i Valsgård s mod V. Det er lige NV f Mariager.

s 454 nr a) Albert Maltesen (Viffert) (-1536-1585-) til Albæk
gm Magdalene Emmikesdatter (Emmiksen) (-1541-) til Gelskov (part), Møllerup og ½ Brænore

1560 indkaldt som samfrænde til at forlige en skiftesag mellem Mette Madsdatter (Viffert) (halvkusine) og hendes sted-svigersøn Vogn Pedersen (Vognsen af Hørbylund).
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.

1554 er både Albert og søsteren Dorte (s 455 nr e) ) skrevet til Øls Hovedgård (arv fra moderen).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1153: Øls Hovedgård.

Gelskov og Møllerup var Magdalenes.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 786: Gelskov.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 985: Møllerup.

s 454 nr (1 Christen Maltesen (Viffert) (-1568-1592) til Møllerup
og s 454 nr (2 Anders Maltesen (Viffert) (-1576-1600/01) til Albæk

Under Anders ses at han 1494 er nævnt blandt fru Abel Skeels arvinger.
Abel er deres fars kusine (= fars morbroderdatter), og Christen og Anders arvede Faddersbøl i Thy efter hende før 1593.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 703.

s 454 forneden uden nr Malte Maltesen Viffert (-1596-1597-) student

Der er ikke taget stilling til hvem der er hans mor.
Når han er student i Orléans 1596, er han født omkring 1575. Faderens anden hustru Pernille Sparre [af Skåne] var g1m Holger Brahe, som døde 1576. Så er hun næppe gift med Maltes far før 1577 (sørgeår), så Anne Andersdatter Sandberg [af Jylland] er rimeligvis moderen.

s 455 nr b) Christen Maltesen (Viffert) (- vist før 1536) til Albæk
gm Karen Peders?datter NÆPPE (Dyre) (-1558-)

Karen er placeret som Pedersdatter Skeel (Dyre) i Hesselballe-linien.
Der ville hun være en stor generation ældre end Christen.
Se bemærkninger Dyre, s 152 nr d.

s 455 nr c) Baltzer Maltesen (Viffert) (-1536-1579) til Rebstrup i Himmerland
gm Dorthe Clausdatter (Dyre) (-1608-)

De er halvfætter og kvartkusine, så deres ægteskab var forbudt efter katolsk lov, og den blev videreført efter Reformationen. I kong Chr V's Danske Lov er det tilladt, men den er fra 1682. De er vel gift omkring 1545, så der bør ligge en kongelig tilladelse.
Kilde: Chr Vs Danske Lov 1682: Bog 3, kapitel 16, stk 3.

s 455 nr d) Christopher Maltesen (Viffert) (-1536-1547-) til Brondbjerg
gm Bodil Nielsdatter Friis [af Vadskærgård] (-1589-) til Lindtorp

Til Brunbjerg (Ginding hrd).
Det er Brondbjerg i Staby s, Ulfborg hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 411: Brondbjerg.

1589 skrives Bodil til Lindtorp i Asp s i Hjerm hrd
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 284: Lindtorp.
(Den er nævnt under datteren).

1544 havde han sag mod Niels Krag til Kellingbjerg i Vedersø om engen Stampesholm, som ligger mellem Vedersø Kær og Staby.
Kilde: DAA 1899: Krag [af Jylland]. s 259.

s 455 nr e) Dorte Maltesdatter (Viffert) (-1554-1562-) til Øls

1554 sammen med broderen Albert skrevet til Øls hovedgård. (Arv efter moderen).
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1153: Øls Hovedgård.

s 455 nr 4) Anne Lasdatter (Viffert) (-1499-)
gm Niels Jensen (Seefeld) (-1499-1537-) til Refsnæs
og s 455 nr 5) Christine Lasdatter (Viffert) (-1499-1545-)
gm Vogn Mortensen (Vognsen) (-1480-1513-) til Stenshede, senere af Ålegård i Vendsyssel

Døtrenes rækkefølge er i testamentet 4) Christine og 5) Anne.
Kilde: s 454 øverst under storebror Simon.

Kirsten.
Ses 1546 (levende eller død) som Christine.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 120.

s 455-56 nr 1) Tønne Tønnesen (Viffert) (-1503-1534-) til Broløkke
gm Christence Jensdatter Ulfstand (-1520-1544)

Øverst s 456 er de gift i Ystad.
Datoen kendes fra DAA 1896 Ulfstand: 16 jan 1519.

s 456 nr a) Jacob Tønnesen Viffert (-1544-1562/63) til Broløkke
og s 456 nr b) Holger Tønnesen Viffert (-1544-1564) til Lindenborg

Deltog 1546 i skiftet med de Ulfstand'er.
Efter deres mors halvbror Gregers Jensen Ulfstand (-1544).
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 439.

s 456 Savnes: Christence, Anne, Mette Jacobsdøtre Viffert

Nr a) Jacob Tønnesen er anført med een søn.
Der var dertil 3 døtre, alle ugifte, rimeligvis døde som små?
Nedskrevet af deres moster, våbenbogsforfatter Anne Rønnow.
Kilde: PHT 1880 s 161.

s 456 nr d) Axel Tønnesen Viffert (-1558-1580) Til Axelsholm, Viffertsholm mm
g1m Anne Andersdatter (Lindenov) (-1564) til Alnarp
g2m Anne Iversdatter Krabbe (-1625) til Baggesvogn

G2m Anne Krabbe før 25 jan 1573, måske i 1569.
Kilde: DBL2 under Axel.

1558-59 kongens kammertjener, blev sendt til England.
1558 blev han sendt til det spanske hovedkvarter i Arras i NØ-France mens spanierne og franskmændene forhandlede fred, for at hverve landsknægt-oberster (med regimenter) til Danmark.
Kilde: DBL2.

1582 (22 jun) førte hans bror Corfitz arvesag mod Axels enke Anne Krabbe, Corfitz var formynder for de ugifte døtre af første ægteskab. Anne har trukket skiftet ud, og Corfitz har flere spidsfindige krav, så han vil ikke indgå forlig men have dom. Det får han.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 500.

s 457 nr (3 Margrethe Axelsdatter Viffert (1562-1622) til Viffertsholm
g1m Ewald Sested (-1589)
g2m Jørgen Urne (1567-1601) til Brobygård

Gift m Ewald 5 apr 1586 på Kronborg.
Urne-tavlen har samme dato 1582 uden sted.
Hun og søstrene er jomfruer i arvesagen 22 jun 1582 (se ovenfor under faderen Axel), så 1586 ser rigtigt ud.

Gm Jørgen i Viborg.
Urne-tavlen har på Viffertsholm.
Kilde: DAA 1904: Urne. s 490-91.

s 457 nr (8 Anne Axelsdatter Viffert (- før 1582)

Anne er også død lille. I arvesagen efter hendes far Axel 22 jun 1582, er der ingen børn af andet kuld.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 500.

s 458 nr i) Anne Tønnesdatter Viffert (-1586)
gm Gert Bryske (-1521-1552) til Dallund

Anne er placeret som nr 9 i søskendeflokken.
Hendes forældre er gift 1519, og hun selv 1536. Så må hun være en af de ældste - hun bliver alligevel barnebrud.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 2006-08 Vind

Vaaben Vind våben. Sydjysk nulevende uradel, navnet ses allerede 1193, våbnet 1347, stamtavle fra ca 1500. Samme våben ses hos baron Maltitz i Kurland (Letland) fra 1786 og (med andre farver) hos von Malewitz i Böhmen / Österreich.

Revideret stamtavle i DAA 2006-08 s 643

(Gammel stamtavle i DAA 1941 s 65
Rettelser i DAA 1942 s 121; 1944 s 114; 1947 s 107; 1958-59 s 60; )
(Endnu ældre stamtavle i DAA 1886 s 392
Rettelser i DAA 1887 s 485; 1891 s 479; 1893 s 533; 1897 s 486; 1901 s 536; 1906 s 483; 1911 s 564; 1929 s 307; 1936 s 121; 1938 s 133; 1939 s 117; 1940 s 167; )

Indledning s 645-49: Uplacerede

Savnes: NN Vind ()
gm Jesse Stangeberg () i Sønderjylland

Deres søn Henrik Stangeberg (-1427-1465) blev bisp i Ribe. Hans segl indeholder både hans fædrende og hans mødrende våben - Vind.
Kilde: Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af Axel Jørgensen Urne. Personalhistorisk Tidsskrift 1913.
Kilde: DGS Nr 817-18.
Jesse ses ikke i stamtavlen, så se bemærkninger Stangeberg.

Uplacerede er behandlet i indledningen. Der er to mere på s 768.

I - Den adelige gren

s 677 nr I-6 Barbara Henriksdatter Vind (-1579-) til Plovstrup

Gm Christen Jørgensen Prip til Søgård og Øland ... dømtes 1609 (26 apr) til at gøre Enevold Kruse regnskab for sin afdøde hustru Barbara Vinds gods. Med henvisning til rettelsen i DAA 1942 s 121 til den gamle Vind-tavle.
Der er (mindst) 8 mand Enevold Kruse, hvoraf to lever 1609.
Enevold Tygesen Kruse til Hjermitslevgård er det næppe, men derimod Enevold Enevoldsen Kruse landsdommer til Vingegård (-1580-1612-) gm Anne Iversdatter Vind s 677 nr I-16. (Dommmen er ikke nævnt under dem, heller ikke i Kruse-tavlen).
Dermed er Christen Prip (-1580-1611- senest 1622) snarere gm Annes søster Barbara Iversdatter Vind s 677 nr I-15, som Prip-tavlen skriver.

Begge Barbara'er står som døde 1609 og begravet i Harring K i Thy. Det er Ølands sognekirke, så det gælder kun Christen Prips hustru.

Så det eneste vi ved om Barbara Henriksdatter Vind, er at hun med sine søskende Christen, Berete og Maren skrives til Plovstrup 1579.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 1036: Plovstrup.

s 575 nr I-12 Birgitte Vind (-1610)
gm Hartvig Staverskov (Glambek I) (-1579-1608) til Donneruplund og Hennegård

Birgitte død 24 mar 1610.
Kilde: DAA 1894: Glambek [I]. s 135.

s 676-77 nr I-13 Jacob Vind (ca 1544-1607) til Grundet, ærkedekan
g1m Anne Madtzdatter (-1571)
g2m Else Jørgensdatter Høeg (-1589-1649)

Jacobs første hustru ligger begravet i Køge St Nicolai, ligesom en ukendt af deres slægtninge. Stenen er prydet med helfigur-relieffer af parret og et våbenskjold - som jeg ikke har set. Jacob står som 'K M Høvizmand'. En anden sten med udslidt indskrift har samme våben.
Kilde: Danmarks Kirker III, bd 1, Køge St Nicolai, s 240-41, sten nr 26. Og s 238 sten nr 18.

Ca 1578 ophængtes hans våbenskjold i Helsingør St Nicolai. (ingen kilde til det).
De våben blev kalkmalet fra 1559 og frem, restaureret 1730 af H. C. Rosendahl, men er nu overkalkede. Restauratoren skrev en (ikke helt pålidelig) liste, det eneste Vind-våben heri er Anna Iversdatters (nr I-35, ses under hende).
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker.

Tilsagt 1588 til kong Frederik Is bisættelse og 1596 til kong Christian Is kroning.
Læs: kong Frederik II og kong Christian IV.

s 675 nr I-14 Christen Vind () til St Grundet og Endrupholm

1585 med på den ekspedition til Barentshavet, der skulle fastslå at ruten N om Norge til Archangelsk gik igennem dansk territorialfarvend. Chefen var Erik Munk [af Halland] der var blevet adlet 5 år tidligere. Efter hjemkomsten var Christen hovedmanden i at annklage Erik Munk for at have tilegnet sig kostbarheder fra (et af) de beslaglagte engelske skibe.
Thorkild Hansen: Jens Munk. 1965. s 30-31.

s 677 nr I-15 Barbare Iversdatter Vind (-1570-1609)
g1m Christen Nielsen Lange [m een rose] (-1572-1604) til Bramming
g2m Christen Jørgensen Prip (-1680-1611- senest 1622) til Søgård og Øland

Barbara ejer af Mølby, medejer af Lydumgård (-1687).
Hun ejede næppe en part af Lydumgård til 1687, når hun døde 1609.
Den Barbara der solgte Lydumgård 1687 var en Lange og gift med Christopher Philip Curtzer til Mølby. Hun var ikke datter men dattersøns datter. Og Barbara Vind har aldrig haft Lydumgård.
Kilde: Trap: Danmark. bd 23 Ribe a, s 802: Lydumgård.
Mølbygård er nok nedarvet gennem hende, men der er tilsyneladende ingen kilder på at hun faktisk besad den.
Kilde: Trap: Danmark. bd 23 Ribe a, s 850: Mølbygård.
Så hele sætningen udgår.

G2m Christen Jørgensen Prip (-1680-1611- senest 1622) til Øland, se ovenfor under nr I-6 Barabara Henriksdatter Vind.
Begge Barbara'er står som døde 1609 og begravet i Harring K i Thy. Det er Ølands sognekirke, så det gælder kun Christen Prips hustru.

s 178 nr I-17 Maren Christensdatter (Vind) (ca 1583 - ca 1600)
gm Spend Skram [m stige] (- senest 1606) til Voldbjerg
han g2m Jolande Jespersdatter (Vognsen af Hæstrup) (-1606-)

Marens forældre blev gift 25 feb 1582, så hun kan tidligst være født ved juletid 1582. Hendes mand blev gengift 27 nov 1601.
Hun skal så være gift og død (vel i barselseng) før hun blev 18 år.
Det lyder mindre sandsynligt.

s 677-78 nr I-18 Anne Albertsdatter Vind (-1639) til Rammegård og Ulfsund
gm Erik Skram [m stige] (-1607) til Rammegård og Voldbjerg

Ejer af Ulvsund (Næs s, Skodborg h).
Læs: Ulfsund i Nees sogn, Skodborg hrd. (Ulfsund med 'f' er en ny stavning).

1609 skrevet til Ulfsund.
1609 er Tolle (Torluf) Knudsen (Leve) skrevet til Ulfsund.
Kilde: Trap: Danmark. bd 22 Ringkøbing a, s 205: Ulsund.
1612 købte hun godset Ulfsund af Jørgen og Albert Skeel.
Kilde: DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 136.

Arvingerne fragik arv og gæld.
Kilde: DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 136.
De havde nok fået hvad de skulle have, Voldbjerg gik til sønnen Peder, og Rammegård til datteren Maren, så de gav vel bare arveafkald.

s 679-80 nr I-24 Jørgen Vind (1593-1644) til Vrams Gunnarstorp
gm Ingeborg Ulfstand (1598-1652)

1644 ... løb ind i havnen ved Gottenburg ...
Læs: Göteborg. Forsøget på at blokere havnen mislykkedes.

Ingeborg død 2 aug 1652.
Læs: 21 aug.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand s 435.
Kilde: DBL2 under Jørgen.

s 680 nr I-25 Henrik Vind (1594-1633) til Aggersvold
gm Margrethe Pedersdatter (Laxmand) (1611-1680) til Frøslevgård

Margrethe født 9 apr 1611 på Værne Kloster
Det ligger i Oslofjorden, faderen var lensmand dér.
Hendes bror Gabriel er født 10 maj samme år og sted.
Kilde: DAA 1902: Laxmand. s 231-32.
Det er lidt langt mellem tvillinger, men skal det være april eller maj? Eller en årstalsfejl?

Margrethe begravet 29 jan 1681 i Hjembæk Kirke.
Kilde: DAA 1944: Rettelse Laxmand.

s 680 nr I-29 Berete Vind (1601-1665- måske 1668)
gm Otto von Thermo (1568-1640)

1640 var hun enke og købte Ottestrup i Ørslev s, 10 km SØ f Ringsted. Sælger var Verner Parsberg. 1656 solgte hun den til Børge Rosenkrantz til Örup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 791: Ottestrup.

1656 købte hun Hegnedsgård på Langeland af svigersønnen Niels Harbou.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 948: Hegnedsgård.

Så sandt han er begravet i Hjembæk (Trap nævner det ikke), er det fordi Beretes bror Henrik har Aggersvold i det sogn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 442-43: Hjembæk K.

Slægten Thermo kommer fra Hohen-Finow i Brandenburg. Hohen- og Nieder-Finow ligger 50 km NØ f Berlin, nær den polske grænse. Otto er eneste mand i Danmark-Norge, han fik ingen sønner.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbner. 1973.
Kilde: Tysk Wikipedia -> Gotha 1920 s 858.

s 681 nr I-33 Margrethe Nielsdatter Vind (1614-1641)
gm Niels Lykke (-1624- ca 1683) til Skovsbo og Harrested

Nielses 3' hustru Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne.
Læs: Magdalene H G.
Kilde: DAA 1929: Rettelser Gyldenstierne.

s 684-85 nr I-47 Joachim Frederik Vind (1634-1687) til Gerdrup og Gundestrup
g1m Anne Cathrine Budde (1619-1665)
hun g1 Peder Vibe (1596-1658) til Gerdrup

Budde og Vibe g 24 okt 1639 i København.
Ligeså i Vibe-tavlen og Budde-tavlen.
Men DBL har 1641 - samme dato.
Kilde: DAA 1890: Vibe. s 105.
Kilde: DAA 1890: Budde. s 132.
Kilde: DBL2



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1936 Vognsen [af Hæstrup]

Vaaben 'Vognsen' [af Hæstrup] yngre våben. også set med sværdene pegende nedad. Der er 3 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet 'Vognsen'. De brugte ikke slægtsnavn.

Stamtavle i DAA 1936 s 107
Rettelser i DAA 1938 s 143;

Oversigts-stamtavle: Vognsen Hæstrup

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Vognsen-tavlerne generelt

De vendsysselske 'Vognsen'-slægter er grundigt indgiftet i hinanden, og sidder jævnligt som fogeder på godser de ikke selv ejer. Det gør såvist genealogien vanskelig, men stamtavlerne lider desuden af, at forfatteren ikke har læst de omgivende (da eksisterende) stamtavler, og sprunget vigtigt - trykt - kildemateriale over.
Tavlerne indeholder mange kronologiske usandsynligheder, og adskillige ægteskaber i forbudent led - som der ikke kendes pavelig tilladelse til.
Efter min ydmyge formening bør de tavler laves om fra grunden.

En vigtig samling kilder til denne slægt er arvestridighederne om Linderumgård.
De er gennemgået af Klitgaard i 1908-10,

    Klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste Historie
    I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.

Denne artikel var øjensynlig ukendt for Bobé da han skrev stamtavlen.

Jeg nævner her kun de oplysninger i DAA 1936 som er i modstrid med Klitgaard eller kronologien (eller Trap), der er en del mere i Klitgaard.

Vognsen af Hæstrup

Der mangler totalt kildehenvisninger til denne slægtstavle.

Deres gamle våben er afbildet, men ikke det nye.

s 107 gen 1 (uden nr) Jens Pedersen (Vognsen af Hæstrup) ()

Den anførte Jens Pedersen (konstrueret) kan ikke have ejet Hæstrup 1424 - da kan han dårlig være født. Om den Jens Persen der er nævnt i 1424 så kan være hans bedstefar kan vi vel kun gætte på.
Jens her må så bortfalde.

s 107 gen 2 (uden nr) Peder (Vognsen af Hæstrup) ()

Peder vides ikke at være Jensen, jfr ovenfor.
Peder Jensens kone angives på Vogn Vognsen (af Stenshede)s anetavle at være en Ketelhodt.
De er Vogn Vognsens oldeforældre, så det skal nok tages med et gran salt, og da Ketelhodt'erne hører til på Lolland, må der bruges en skovlfuld.
Hvor skulle den (våben)anetavle være?
Vogn Vognsen (-1591-1635) til Stenshede er begravet et ukendt sted.
Hans søn Vogn Vognsen (1594-1613) til Stenshede ligger i Volstrup Kirke, men der er ingen anetavle for ham.
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./volstrup.htm
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./volstrup2.htm
Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk./volstrup3.htm
Kilde: Trap.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1936 Vognsen [af Hørbylund]

Vaaben 'Vognsen' [af Hørbylund] våben. Der er 3 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet 'Vognsen'. De brugte ikke slægtsnavn. Kendt (-1426-1566).

Stamtavle i DAA 1936 s 109
Rettelser i DAA 1938 s 143; 1942 s 121;

Oversigts-stamtavle: Vognsen Hørbylund

Alle behandlet

I denne slægt har jeg været igennem alle personer.

Generelt om Vognsen-stamtavlerne

De vendsysselske 'Vognsen'-slægter er grundigt indgiftet i hinanden, og sidder jævnligt som fogeder på godser de ikke selv ejer. Det gør såvist genealogien vanskelig, men stamtavlerne lider desuden af, at forfatteren ikke har læst de omgivende (da eksisterende) stamtavler, og sprunget vigtigt - trykt - kildemateriale over.
Tavlerne indeholder mange kronologiske usandsynligheder, og adskillige ægteskaber i forbudent led - som der ikke kendes pavelig tilladelse til.
Efter min ydmyge formening bør de tavler laves om fra grunden.

En vigtig samling kilder til denne slægt er arvestridighederne om Linderumgård.
De er gennemgået af Klitgaard i 1908-10,

    Klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste Historie
    I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.

Denne artikel var øjensynlig ukendt for Bobé da han skrev stamtavlen.

Jeg nævner her kun de oplysninger i DAA 1936 som er i modstrid med Klitgaard eller kronologien (eller Trap), der er en del mere i Klitgaard.

Vognsen af Hørbylund

s 109 gen 1 Savnes: NN Thordsdatter (Vognsen af Hørbylund) ()

I DAA 1890 tavle Budde af Lolland, står at 'Gamle Axel væbner' (Budde) var g1 m NN Thordsdatter Vognsen af Hørbylund. Der er ganske vist langt fra Vendsyssel til Lolland, men hans 2' kone 1475 skifter sine stedbørns mødrende arv i Vennebjerg hrd, og sønnen har stadig 3 gårde dér og på Mors i 1480.

s 109 gen 2 nr 1 Thord Thomsen (Vognsen af Hørbylund) (-1448-1478-) af Dalsgård

1452 (17 feb) var Thord medudsteder af et tingsvidne på Vennebjerg hrds ting om den lovhævd på Linderumgård, som Christen Jensen (Taartnskytte) fik.
1461 bliver det bekræftet eller gentaget med omtrent de samme deltagere. Begge gange var det torsdag før Flæskesøndag.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1452 nr 120, 1462 nr 1264.

Han sad på Dalsgård, fordi han havde den i pant. 1485 må han være død, for 1485 og 1490 indløser Axel Lagesen Brock pantet, her nævnes Thord ikke, men: hans bror Knud Thomsens enke Sophie Mortensdatter, hans søn Thomas Thordsen, og hans bror præsten Peder Thomsen.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 218 Dalsgård.

Ligeledes [i Dalsgård] 1485 (segl) sammen med Niels Pallesen og senest 1486.
Hverken Trap eller Danske adelige Sigiller kender noget til det.
Thord Thomsens segl med ørnekloen ses 1448 (ikke bevaret), 1476 og 1478.
Kilde: Thiset: Danske Adelige Sigiller fra 15' 16' og 17' århundrede. 1905.

Savnes: Jens Thomesen (Vognsen af Hørbylund) (-1452-1461-)

1452 (17 feb) medudsteder af et tingsvidne på Vennebjerg hrds ting om den lovhævd på Linderumgård, som Christen Jensen (Taartnskytte) fik.
1461 bliver det bekræftet eller gentaget med omtrent de samme deltagere. Begge gange var det torsdag før Flæskesøndag.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1452 nr 120, 1462 nr 1264.
Han står lige efter Thord Thommesen, sandsynligvis er han bror, Thomes er ikke et almindeligt navn.

s 109 gen 2 nr 2 Kirstine Thomasdatter (ikke Vognsen af Hørbylund men Vestenie!) ()
gm Viffert Jonsen (-1416-1430-) til Torstedlund

I rettelser DAA 1906 er hun - under Viffert - blevet til en Vestenie, men det har Bobé ikke opdaget.
Bobé læste ikke rettelser.
Det stemmer med at deres søn Jon Viffertsen IKKE ses under familien 'Vognsen's indløsning af Dalsgård 1485 og 1490, se ovenfor.
Og med at sønnen Las Viffertsen 1466 indsættes som executor i sin mosters testamente fru Karine Thomesdatter (Vestenie) til Strandbygård - se DAA 1901 Viffert s 453.
Og det er anakronistisk: Hendes 'far' her i tavlen er jævnaldrende med hendes mand. For at reparere på det, har Bobé forsynet Viffert med årstallet 1478. I Viffert-tavlen ses han sidste gang 1430, og hans søn omtaler ham som afdød i 1455. Hvor tallet 1478 kommer fra er mystisk, det ses ingen steder i Viffert-tavlen.
Bobé slog ikke indgiftede op.
Dette eksempel må enten kaldes kaldes sjusk eller videnskabelig uredighed.

s 109 gen 2 nr 3 Knud Thomsen (Vognsen af Hørbylund) (-1478-1484-) af Refsnæs

Her omtales Birgitte Poulsdatter både som svigerinde og som svigermor.
Læs: Svigermor.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 459.

s 110 gen 2 nr 4. Peder Thomsen (Vognsen af Hørbylund) (-1481-1502-) præst til Aggersborg

Se ovenfor angående pantet i Dalsgård 1485 og 1490.
Se Jespers sag 1537 herunder

s 110 gen 3 nr 3 Jesper Thordsen (Vognsen af Hørbylund) (-1508-1538-) til Hørbylund
g1 (vist) med NN Nielsdatter (Rotfeld) ()
g2m Mette Madsdatter (Viffert) (-1559-1566)

Jesper død 1526.
Det står der klart på ligstenen, men det er galt, han havde 4 sager i Kongens Retterting 1537.

Ifølge hans ligsten i Hørby K skal han være Vognsen af Stenshede, våbnet er de tre morianhoveder.
Kilde: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. Nr 404.
Det er en fjel - det er hans mors våben.
Hans fars våben i hans segl kendes som nævnt ovenfor, og det ses på ligstenen til højre for moderens, så de er bare blevet ombyttet.
Nederst står der at stenen er lagt 1589 af Niels Jonsen til Thorstedlund. Han er en Viffert, og brodersøn til Jespers enke.

Jesper er brorsøn af præsten Peder Thomsen til Aggersborg.
Kilde: D Tamm: Kongens Retterting 1537-1660. 2003. (20 apr 1537).

Jesper havde to sager på Kongens Retterting 20 apr og 3 maj 1537.
Een hvor han vil have de gårde tilbage, som hans farbror præsten til Aggersborg Peder Thomsen gav til Ålborg Helligåndskloster for ophold og sjælemesser. Nu efter reformationen messes der ikke mer, så Jesper vil have gårdene igen. Det får han - der falder i hvert fald dom.
En anden hvor han holder på gården Kraghede (el Kraghave), som Godske Vognsen (af Stenshede) havde købt af sin bror Morten som havde købt af Eline Nielsdatter af Tveden - enke efter Niels Iversen (Rotfeld).
Kilde: D Tamm: Kongens Retterting 1537-1660. 2003.
Det peger på at Eline og Niels af Tveden er Jespers svigerforældre i 1' ægteskab.

Hustru 1:
Rettelsen i DAA 1938 skriver, at Jesper Thordsen var gift med "en datter af Niels Iversen og Eline".
Det er i så fald Niels Iversen (Rotfeld) af Tveden og Eline Jensdatter.
I DAA 1912 Rotfeldt og DAA 1936 Vognsen af Stenshede ses at Niels er en Rotfeldt.

1560 har enken Mette Madsdatter (Viffert) (ved sin bror Jon) sag mod Vogn Pedersen om arven efter Jesper. Vogn har taget en del gods til sig, Mette sidder fortsat på Hørbylund.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 290.
Vogn Pedersen (Vognsen af Hæstrup) (-1536-1568-) er Jespers svigersøn, gm Ingerd Jespersdatter (Vognsen) (-1568-) men der står intet i dommen om slægtskab.
De to ting:
    1 - at Mette og Vogn ikke kan enes om arven og
    2 - at der ikke står at Vogn er Mettes svigersøn
kan tages som indicier for at Ingerd ikke er datter af Mette, men af Jespers 1' hustru.
Men det er såvist nogle tynde indicier.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1936 Vognsen [af Røghave]

Vaaben 'Vognsen' [af Røghave] våben. Gården hed Rågehave, nu Råhave. Lollandsk uradel, kendt (- 1365 - ca 1500 -).

Stamtavle i DAA 1936 s 113

Indledningen

Gården Røghave nu Råhave
Formen Røghave er en konstruktion. Der er eet kildebelæg 1456 på Røgehave med 'e', og et lille halvt hundrede år senere på Roghehaffue i flere stavninger. Ellers Rågehave og Råhave. Det kommer af fuglenavnet råge.
Kilde: Danmarks Stednavne på Nettet.

Slægten fører et af sort og sølv delt skjold, og på dette et sort og et sølv vesselhorn.
Læs: Slægten førte et skjold der var delt (lodret) af sort og sølv. Hjelmtegnet var et sort og et sølv vesselhorn.

Slægten uddøde såvidt vides omkr 1500 med Peder Iversen (Griis).
Læs: Peder Griis (Vognsen) (-1490-1493-).

s 113 gen 3 nr 1. Jep Jensen. (-1425?-) til Råhave - usikker

1435 i Røghave.
Ingen kilde. Trap tvivler.

s 113 gen 3 savnes NN Jepsdatter (Vognsen af Røghave) ()
gm Morten Reberg (-1420-) til Skerne

De ses i DAA 1911: Reberg s 371.

s 113 gen 4

Her opføres 1. Las JePsen som bror til 2. Jep JeNsen og 3. Gert JeNsen.
Hvordan kan Jepsen og Jensen være brødre?

Jep Jensen ses 1448. Beregnet efter sønnen Iver Jepsen, er han født omkring 1400.
Gert Jensen ses første gang 1469 og sidste gang 1493.
Så er han født omkring 1430-45, og er altså 1-1½ generationer yngre end sin 'bror'.
Gert må så flyttes til generation 5 og være faderløs og helt alene.

Dermed er der ingen brødre i generaton 4.
Bobés helt særlige sans for orden, præcision og kronologi slår nye rekorder.

s 114 gen 5 nr 1. Iver Jepsen (Vognsen) (-1461-1469- før 1476) til Råhave (da Rågehave)
gm Benedicte (Bendte) Pedersdatter (Griis af Nordrup) (-1469-1499-)

Skænkede 1461 til Stokkemarke Kirke de to såkaldte Tågerupsgårde.
Der er nok kun een: Tågerud i Østofte s, 1462 får præsten kgl bekræftelse på skødet.
Kilde: Repertorium 1462 nr 1464.

Iver 1464 skrevet til Høgsgård i Nordrup s i Slagelse hrd.
Efter Trap ligger Højsgård i Sønderup s i Slagelse hrd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 824: Højsgård.

Bendte var 1483-1498 i Roskilde Kloster.
Ingen kilder på det, se bemærkninger Griis Nordrup.

Bendte satte ca 1476 døtre i Roskilde Kloster for penge af deres fædrende arv, så da er Iver død.
Kilde: Repertorium 1494 nr 7721.

s 114 gen 5 nr 2. Anne Jepsdatter (Vognsen) (-1497-1498-) til Råhave
gm Niels (Griis af Nordrup) (-1454-1478-) til Nordrup

1498 skødede hun bl.a 1 pund korn i Råhave til rd Eskel Gøye.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 820: Råhave.

s 114 gen 5 nyt nr 3. En datter NN (Vognsen) ()
gm Morten Reberg (-1420-) til Skerne

Kronologisk fejlplaceret med to generationer, se ovenfor.
Kilde: DAA 1911: Reberg s 371.

s 114 gen 6 Peder Griis (Vognsen af Røghave) (-1492-)

Fik 1493 af moderen en gård i Skelligsted i pant.
Nej han gjorde ikke.
1492 fik han hendes skøde på al hendes rettighed i Skellingsted.
Hun havde solgt noget af hans fædrende gods på Lolland, og dette var erstatningen til Peder.
Kilde: Repertorium 1492 nr 7104.
Et dårligt referat af brevet ses som nr 6857.
1493 indsatte hun samme Per som fuldmægtig til at pantsætte en af hendes (sic) gårde i Skellingsted for 30 rhinske gylden.
Kilde: Repertorium 1493 nr 7424.

s 114 gen 6 savnes NN & NN Iversdøtre (Vognsen af Røghave) (-1475-)

To eller flere døtre, som deres mor satte i Roskilde Kloster ca 1476. Det bekræfter moderen 1494 (24 aug).
Kilde: Repertorium 1494 nr 7721.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenumgård     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1936 Vognsen [af Stenshede]

Vaaben 'Vognsen' [af Stenshede] el 'Mormand' våben. Våbenfællesskab med von Mönnechowen i Pommern. Der er 3 slægter i Vendsyssel som er tillagt navnet 'Vognsen'. De brugte ikke slægtsnavn. Uradel i Vendsyssel, kendt (-1340-1717).

Stamtavle i DAA 1936 s 93
Rettelser i DAA 1938 s 142; 1944 s 113;

Generelt om Vognsen-stamtavlerne

De vendsysselske 'Vognsen'-slægter er grundigt indgiftet i hinanden, og sidder jævnligt som fogeder på godser de ikke selv ejer. Det gør såvist genealogien vanskelig, men stamtavlerne lider desuden af, at forfatteren ikke har læst de omgivende (da eksisterende) stamtavler, og sprunget vigtigt - trykt - kildemateriale over.
Tavlerne indeholder mange kronologiske usandsynligheder, og adskillige ægteskaber i forbudent led - som der ikke kendes pavelig tilladelse til.
Efter min ydmyge formening bør de tavler laves om fra grunden.

En vigtig samling kilder til denne slægt er arvestridighederne om Linderumgård.
De er gennemgået af Klitgaard i 1908-10,

    Klitgaard:
    Bidrag til Linderumgaards ældste Historie
    I: Saml Jydsk Hist og Top 3'rk VI'bd.
    1908-10.

Denne artikel var øjensynlig ukendt for Bobé da han skrev stamtavlen.

Jeg nævner her kun de oplysninger i DAA 1936 som er i modstrid med Klitgaard eller kronologien (eller Trap), der er en del mere at hente hos Klitgaard.

I sin programerklæring i DAA 1919 skriver Bobé at nu er det slut med at opdele slægter i ganske tilfældige linier.
Men det er hvad han gør her.

Stamfar til linie D ses s 94 linie A gen 2 nr 4. Han er ikke fremhævet, det er stamfædrene til linie B og C i gen 4.

Stamfar til linie E ses ingen steder, men er vist Lasse Godskesen s 97 linie A gen 7 nr I-2.

Vognsen af Stenshede linie A

s 94 gen 2 nr 1. Palle Nielsen (Vognsen af Stenshede) (-1340-) ?=? Palle Rævdal (- før 1450)?

Palle Nielsen sættes lig med Palle Rævdal,
men det er tvivlsomt.

Kronologi: Palle Nielsen handler gods sammen med 2 yngre? brødre 1340. Da må yngste bror være 18, og dermed født senest 1322 og Palle Nielsen så født før 1322. Når de er 3 levende brødre er de næppe 50, så Palle Nielsen og brødre må være født efter 1290, snarest omkring 1315.

Palle Rævdal nævnes 1450 i breve refereret 1485 i en dom af Viborg Landsting ang Linderumgård, hvor Jon Viffertsen, Jens Steen (Steenfeld) Lars Johansen (Taarnskytte) vil afvise et arvekrav fra fjern familie. Hans formål er at vise at ingen - overhovedet - i Palle Rævdals gren har gjort noget krav på godset. Brevene siger at Elline, Palle Rævdals enke, og deres børn Niels Pallesen og Anders Pallesen ikke har gjort nogen krav på Linderumgård.
Vi har kun dommen i Peder Dyrskøts referat.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1485 nr 5813.

1) Hvorfor er der ingen erklæringer om Ellines børnebørn?
Ja enten har der aldrig været nogen (myndige) eller også lever de endnu og kan selv stå i rette ca 1450.

2) Erklæringen om Elline, Niels og Anders kan kun have mening hvis de omtalte er døde.

3) De der fremsætter erklæringen på tinge ca 1450 må have kendt Elline, Niels og Anders i levende live, og endda i det meste af deres voksne liv. Sætter vi nu at vidnerne er 80 år må de være født omkring 1370, Elline kan da tidligst være fra 1350.
Palle Nielsen (Vognsen) er som nævnt ikke født senere end 1322, så der er mindst 25 år mellem ham og Elline.

Det er altså noget usandsynligt at Palle Nielsen fra omkring 1315 er den samme som Palle Rævdal gm Elline født tidligst 1350.

Det omtalte barn Niels Pallesen kan være far til Morten Nielsen, som (se nedenfor) må være fra ca 1410, og derfor næppe sønnesøn af Palle Nielsen (Vognsen) (ca 1310 - 1340 -). Det er endnu et argument for at Palle Rævdal er ca 1 generation yngre end Palle Nielsen (Vognsen) (-1340-).

s 94 gen 2 nr 1. (forts) Palle Rævdal (næppe Vognsen) (- før 1450)
gm Elline Nielsdatter (Skovgaard) (- før 1450)

Palle Rævdal var gift med Elline, og de / hun er involveret i Linderumgård. Men der er intet der tyder på at Elline er en Taarnskytte som anført, det er først Jens Pedersen Taarnskytte der gifter/køber sig til Linderumgård efter 1369, før den tid tilhører den Skovgård og Otte Lunov.
Klitgaard gør hende så - med spørgsmålstegn - til en Lunov, og datterdatter af Otte Lunov () og Kirsten Nielsdatter (Skovgaard) (). De to er imidlertid fælt fejlplaceret i Lunov-tavlen (Se bemærkninger Lunov), og er snarere jævnaldrende med Elline.

I stamtavle Skovgaard er Elline en Nielsdatter (Skovgård), søster til Kirsten og gift med Palle Refdal.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 483.
Det stemmer med at Skovgård-tavlen mener at Nielses far rd Stig Pedersen (Skovgaard) som der ikke er kilder på, har ejet Linderumgård.
Det giver god mening.

Palle har sit tilnavn fra gården Rævdal i Gærum s.

s 94-95 gen 3 nr 1. Niels Pallesen (Vognsen af Stenshede) (- før 1426) til Tveden
gm Ingerd Jepsdatter (-1440-).
og s 95 gen 4 nr I-3 Palle Nielsen (Vognsen af Stenshede) ()
og s 95 gen 4 nr I-4 Thomas Nielsen (Vognsen af Stenshede) ()

Ingerd Jepsdatter testamenterede som enke 1440 til sjælemesser for sig selv, manden, sønnen Morten og dennes kone, og (hendes egen) datter Marine Nielsdatter.
Det er usandsynligt at hun kan have flere børn, som hun snyder for deres sjæls salighed.
Det medfører at Palle og Thomas må høre hjemme et andet sted i træet.
Ligeledes svækker det teorien om at Niels Iversen (Rotfeld) (- 1465 - 1493 - før 1514) af Tveden skulle være dattersøn af Niels Pallesen (Vognsen). Denne teori baseres på at de begge er på Tveden, men der er vist ingen af dem der ejer den.

s 95 gen 3 nr II Vogn Jepsen (Vognsen af Stenshede ??) (- før 1450) - næppe denne slægt
gm Karen Nielsdatter (-1450-) til Alsbjerggård

Hans enke skænker gods til et kloster i 1450.
Sætter vi hende til 70 år og ham til 10 år ældre, er han fra 1370, men med stor margen. Som ovenfor nævnt er hans - mulige - far født omkring 1315 - igen en stor afstand.

G1m NN Due Clausdatter.
Vi kender ingen Claus Due (og heller ingen Claus Glob).

G2m Karen Nielsdatter (F: Niels Jensen (Seefeld) til Alsbjerggård i Ø Han hrd).
De ses ikke i Seefeld-tavlen, og kan ikke passes ind i den. Men de er placeret under tavlen som mulige Seefeldt'e, se bemærkninger Seefeldt.
Kilde: DAA 1914: Seefeld.

At de skulle være Vognsen, Due og Seefeld ligner slægtebogsfruegætterier.
Alle deres børn bliver fjernet fra slægten, se nedenfor gen 4 nr II.

1450 var Karen enke og gav sjælegave.
Kildehenvisning savnes.

s 95 gen 4 nr I-1 Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) (-1440-1475-)

Nævnes iflg Trap af/til flg gårde:
    AF Tveden 1442
Kilde: Trap bd 14 Hjørring a, s 237 Tveden
    TIL Favrholtgård indtil 1444
Kilde: Trap bd 14 Hjørring a, s 164 Favrholtgård
    AF Hjermitslevgård 1444.
Kilde: Trap bd 14 Hjørring a, s 339-40 Hjermitslevgård
    TIL Rolsøgård 1448.
Kilde: Trap bd 18 Randers a, s 1013 Rolsøgård.
Han har næppe været på Mols, det må være Rolsgård i V Han hrd, hvis historie begynder senere.
    I Ellinggård 1455-70.
Kilde: Trap bd 14 Hjørring a, s 149 Ellinggård
    TIL Lengsholm 1472 og 1475.
Kilde: Trap bd 14 Hjørring a, s 160 Lengsholm.
Det peger på at han var foged på disse gårde, ikke ejer.

Kronologi:
Han nævnes som gift 1440 i sin mors testamente (ingen børn nævnt, dvs antageligt nygift), skriver sig til/af Tveden 1442, besegler til vitterlighed 1445, lever 1475. Så må han være født 1395-1420, snarest omkring 1410.
Det lyder usandsynligt at han skulle være 90-100 år yngre end sin farfar!

Rejste omkring 1450 sag om Linderumgård sammen med Henrik Smalsted.
Kilde: Klitgaard.

s 95-96 gen 4 nr II-1 Jens Vognsen (IKKE Vognsen af Stenshede) (-1460-1472-) af Lengsholm - udgår af slægten
gm Jortret Stigsdatter (Skovgaard) ()
og savnes: datter Elline Jensdatter (-1514-)

Segl 1565 med omskrift S' IES:VORN:SON.
Her forties at våbnet i seglet IKKE er Vognsen [af Stenshede]. Skjoldet er uskarpt i seglaftrykket, der ses kun en lang indadbuet kant nær sinister skjoldrand. Hjelmtegnet er ikke Vognsens 13 faner, men to oksehorn med en bjælke-agtig dims på tværs lige under toppene, krydset af en dims på højs, som ikke når ned til hjelmen, men bliver lidt bredere forneden (lanseblad?).
Kilde: A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh 1905. Nr M.34.
Det ligner ikke noget vi kender i Danmark.
Med det segl kan Jens ikke være en Vognsen [af Stenshede].
Når han alligevel er plantet i denne stamtavle, og våbnet er fortiet, ligner det videnskabelig uredelighed.

1451 holder hans anførte søskende Jep, Marine og Anne Vognsbørn skifte.
Jens er ikke med, selvom han må være en moden mand på den tid,
altså er han helt fejlplaceret og må slettes fra denne slægt.

Trættede 1463 med Vogn Jepsen om arv.
Hvilken Vogn Jepsen? Det er ikke nævnt under Vogn Jepsen (- før 1450) ovenfor.
Der opgives ingen kilde til det.
Det er nok en afgørelse i Kongens Retterting 1463 der spøger her. Den handler om arv efter Malte Duus til Vogn Jepsen eller Jes Vognsen, men de ser absolut døde ud i den sag. Sagen var også oppe 1461.
Kilde: Repertorium 1463 nr 1604.
Kilde: Repertorium 1461 nr 1328.
Så det vedkommer ikke de to mænd på denne side - oplysningen udgår.

Pantsatte 1465 alt sit gods i Thy ... til sin frænke Ingerd Mortensdatter af Egebjerg.
Det er 23 apr.
Der mangler 5 gårde i Sønderhå, som sammen med de 3 i Jestrup i samme sogn er den største klump. De to sidste ligger ikke i Odby men i Ydby s. Den sidste ligger ikke på Keldborg men på Kilsbjerg. Ialt 15 gårde.
Pantesummen er meget stor, selv for 15 gårde:
150 lybske gylden, 150 rhinske gylden, 150 ungarske gylden, 150 mark lybsk i engelske hvide penge, og 150 mark lybsk i Christophers skillinger.
Men fru Ingerd får først godset om 8 år (!)
Kilde: Repertorium 1465 nr 1886.

1467 (25 jul) bliver pantebrevet tinglæst på Viborg Landsting, og hendes mand får det udleveret.
Kilde: Repertorium 1467 nr 2292.

Sådan står der i brevet, men 5 år senere: 25 maj 1472 er Ingerd gengift med Niels Pedersen (Skovgård), han er da på Fleskum hrds ting og forlanger det pantebrev udleveret.
Kilde: Repertorium 1572 nr 3104.
Fleskum hrd er NØ-hjørnet af Himmerland, fra Aalborg og ud til Kattegat. Uvist hvorfor det foregår der, men Jens har vel været foged der?
Hele den pantesag ser ganske mystisk ud, så det ligner svindel og bedrag.

Jens ses på Lengsholm 1467 og 1471.
Kilde: Repertorium 1467 nr 2292.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring a, s 160 Lengsholm.
Sandsynligvis som foged.

Ingen hustru anført.
Men Jortret Stigsdatter (Skovgaard) har en søn Vogn Jensen. Sagerne om Linderumgård hægter dem sammen.
Se bemærkninger Skovgaard, s 479 nr 3.

Ingen børn anført.
Men han må være far til Jortrets søn Vogn Jensen.
Og meget sandsynlig far til Elline gm Niels Iversen (Rotfeld) til Tveden:
1471 skødede Jens Vognsen af Lengsholm 'Krefftrup' (idag Krættrup, 5 km V for Sæby, 5 km Ø for Hørbylund) til Niels Ivensen af Tveden; Kongen afsagde dom 1476 at Kreftrup tilhører Niels Ivensen med arvinger til evigt arv og eje; Dom 1 maj 1535 i Kongens Retterting.
Kilde: T Dahlerup: Det kgl Rettertings domme .... Chr III's tid. 1959
Det skøde ligner medgiften.

s 96 gen 4 nr II-2 Marine IKKE Vognsdatter (Vognsen af Stenshede) men Mogensdatter Kruse [A] ()
gm Christiern Jensen Taarnskytte (-1436-1461/62)
og nr II-3 Anne IKKE Vognsdatter (Vognsen af Stenshede) men Mogensdatter Kruse [A] ()
gm Baar (ikke Bonde) Pallisen (- senest 1451)
og II-4 Jep IKKE Vognsen men Mogensen Kruse [A] (-1451-) til 'Floudergård' som er Flyndergård

Marine Gm Christen Jensen Tornskytte.
Læs: Taarnskytte.

Christen Jensen Tornskytte står som død 1460,
men var på tinge 1461.
Kilde: Klitgaard.

1451 stiftede gods ...
Læs: de sKiftede.

Klitgaard noterer de søskende s 488 som (Vognsen?).

De er Mogensbørn Kruse [A], forvanskningerne skyldes fejllæsning af skiftet 1451, som vi kun har i Peder Dyrskjødts afskrift, han er ikke let at læse.
Kilde: Repertorium 1451 nr 107-08.

Jep Mogensen Kruse til Flyndergård fik 1471 lovhævd på Skodborg hrds ting på den jord i Krogs Mark som ligger til Flyndergård (Flynder s).
Kilde: Repertorium 1471 nr 2959.
Kilde: Harsyssels Diplomatarium s 60.
Det gjorde han på hustrus vegne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 198: Flyndergård.

Mere om de tre søskende: Se bemærkninger Kruse, foroven under nr B. Mogens.

s 96 gen 5 nr 1 Vogn Mortensen (Vognsen af Stenshede) (-1480-1513-) til Stenshede

Når han ikke nævnes i forbindelse med salget af arveparten af Bratskov 1462-63, samen med faderen og brødrene, kan det skyldes at han er mindreårig, dvs lillebror, ikke storebror.

s 96 gen 5 nr 2 Ide Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (- før 1492)
gm Thor Roed i Vårst (- før 1492)

Ide var (med)ejer af Hjermitslevgård.
Iflg Trap indværgede sønnen Thomes Thordsen Roed Hjermitslevgård med lovhævd i 1492, på vegne af sin søster Maren. Så må vi slutte at Ide og Thor var døde.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 340 Hjermitslevgd.

s 96 gen 5 nr 3 Ingerd Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1465-)
gm Niels Pedersen (Skovgaard) (-1466-1484-) til Egebjerg

Niels fik af sin frænde Jens Vognsen alt det gods han havde i pant i Hassing og Refs hrdr.
Fælt forvansket.
Under Jens Vognsen ses at det var Ingerd der fik godset i pant af Jens i 1465.
Se ovenfor under Jens Vognsen s 95-96.
Kilde: DAA 1917: Skovgaard. s 477-78.

s 96 gen 5 nr 4 Niels Mortensen (Vognsen af Stenshede) (-1462-1468-1471-) til 'Dredholm' og Hjermitslevgård

Iflg Trap fik han 1471 kgl stadfæstelse på Hjermitslevgård, som han må have ejet i fællesskab med sine søskende. Han lå længe i strid med Børglum Kloster om fæstegods i sognet.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 340 Hjermitslevgd.

s 96 gen 5 nr 5 Johan Mortensen (Vognsen af Stenshede) (-1462-1481- før 1494) til Hjermitslevgård
gm - næppe - Mette Jensdatter (Rotfeld) ()
gm Marine Thomasdatter (Vognsen af Hørbylund) (-1485-1494-)

Han må have købt sine søskende ud af Hjermitslevgård, siden hans søn arver den.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 340 Hjermitslevgd.

Han skal være gift med sin fætters datter (Mette Jensdatter (Rotfeld)), og hun må være 15-20 år yngre end ham (se rettelser DAA 1912 Rotfeld).
Det er forbudent led, og der solgtes - mig bekendt - ikke tilladelser til slægtskab i 2' og 3' led.
Hun udgår, Se bemærkninger Rotfeld.

Marine har 1485 en sag mod broderen Thomas om 2 agre på Hjermitslev Mark.
1494 kalder hun Morten Nielsen (Vognsen) for sin svigerfader, så måske var hun gift med Niels eller Johan Mortensen (Vognsen af Stenshede).
Kilde: DAA 1936: Vognsen af Hørbylund.
Det anser Anton Blaabjerg for at være det mest sandsynlige.
Kilde: Slægten nr 25 jan 2002: A Blaabjerg: Europas stamfar.

s 96 gen 6 nr 3 Godske Vognsen (Vognsen af Stenshede) (-1532-1546-)
gm Maren Christens(!)datter Grøn (-1568-)

I DAA 1911 Rodsteen s 391 under nr 1) Jens Markorsen (Rodsteen) nævnes at Godske Vognsen skulle have en lovhævd på Lengsholm, som Niels Jensen (Rotfeld) i 1539 sagsøger Jens M (Rodsteen) om:
1539 fører hans halvfætter Niels Jensen (Rotfeld) sag mod Jens Markorsen (Rodsteen) til Lengsholm angående Godske Vognsens lovhævd på Lengsholm.
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 391.
Det er ikke nævnt i Trap eller Rotfeld-tavlen.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring a, s 160 Lengsholm.
Kilde: DAA 1912 Rotfeld s 427-28.

1546 havde han sag mod Jens Markorsen (Rodsteen) til Lengsholm. Er det nu samme sag med et andet årstal?
Det ses ikke i Rodsten-tavlen.
Kilde: DAA 1911 Rodsten s 391 nr 1).

Godske Vognsens svigerfar står som Erik Grøn til Ulfsund.
Næh, han er yngre end Godske.
Efter Grøn-tavlen var svigerfaderen Jens Grøn.
Kilde: DAA 1895: Grøn s 185 nr 3)
Men Maren er Christensdatter, og søster til den foreslåede Erik. Dermed er deres søn Christen opkaldt efter sin morfar.
Se bemærkninger Grøn, under s 185 nr b) Jens Grøn (-1536-1582-) Kokholm.
Og se under sønnen Christen her nedenfor.

Godske synes at være beslægtet med Elline Jensdatter, Nis Iversens enke.
Men det nævnes ikke at Elline Jens- el Niels-datter (enke efter Niels Iversen (Rotfeld) i Tveden) var den der solgte gården Kraghede (el Kraghave) til Godskes bror Morten.
Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1912: Rotfeld. s 426.

s 97 gen 6 nr II Sophie Nielsdatter (Vognsen af Stenshede) () til Lengsholm
gm Markor Jensen (Rodsteen) (-1486-1532-)

Hendes søn Jens 1543 fik vidne af Jerslev herredsting angående hendes fædrende gård Oddersgård.
Kilde: DAA 1911: Rodsteen. s 391.
Det er Oddergård uden 's'.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 340: Oddergård (under Hjermitslevgård).

s 97 gen 6 nr III-1 Morten Johansen (Vognsen af Stenshede) (-1515 ? -) til Hjermitslevgd

Iflg DAA 1903 Lunov og Trap druknede han 1498 på vej hjem fra Sverige sammen med sin svigerfar og 12 andre adelsmænd. Er han faktisk skrevet til Hjermitslevgård 1515? Trap har ham ikke det år.
Rimeligvis er hans børn født omkring 1510, så han druknede næppe. Hvis han gjorde må hans døtre være blevet meget gamle: Mette over 90, og Anne omkring 80-85.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 340 Hjermitslevgd.
Kilde: DAA 1903: Lunov. s 256-57.

s 97 gen 6 nr III-2 Anna Johansdatter (Vognsen af Stenshede) (-1511-1537-)
gm Thomas Mortensen Roed (-1493-1508- måske før 1511) til Vårst og St Brøndum

Gm Thomas Tordsen Roed til vårst og Brøndum
Der er to jævnaldrende Thomas Roed - fætre. Her er det Thomas Mortensen Roed. Det er ret heldigt, for Anna er kusine til Thomas Tordsen Roed (måske til Hjermitslevgård), så det ægteskab ville være forbudent led.
Kilde: DAA 1911: Roed. s 398.

Levede 1561 på Vårst.
Manden ses 1492-1508. Så ville enken være omkring 80 i 1561. Iflg Roed-tavlen var det da også 1511, og Trap skriver: endnu i 1537.
Kilde: DAA 1911: Roed. s 398.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1010 Vårstgård.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermitslevgd.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1101 St Brøndum.

s 97 gen 7 nr I-1 Vogn Godskesen Vognsen (-1566-1568- senest 1570) til Stenshede
gm Bodil Vognsdatter (Vognsen af Hæstrup) (-1570-1571-)

Under Bodil ses at hun var enke 1570, dvs at Vogn døde senest det år.
Kilde: s 108
Under hans bror Lasse ses at Bodil levede 1571.

s 97 gen 7 nr I-2 Lasse Godskesen Vognsen (-1566-1571-)
gm Dorthe Torlofsdatter Bildt () til Hassing Hovgård

Havde 1571 forødt sit gods, hvorfor Otto Banner blev beskikket til værge for fru Bodil (se s 108).
Her forudsættes at Lasse er blevet værge for sin svigerinde, det er ikke sædvanligt. Det er nærmeste mand i egen slægt der har værge-pligten, dvs hendes bror Jesper Vognsen (-1566-1610-) til Hæstrup.

Dorthe g2m Knud Wunkesen (Knudsen). Rettelsen mener G1m Knud Wunkesen.
Kilde: DAA 1906: rettelser Bildt.
Wunkesen har stamtavle sammen med Leve, men det er to adskilte slægter.
Og det var søsteren Johanne Torlofsdatter Bildt der var gift med Knud Wunkesen. Se bemærkninger Bildt.

Lasse er rimeligvis stamfar til linie E s 105. Det er fortiet her og også i linie E, men dog nævnt sidst i indledningen.

s 97 gen 7 nr I-3 Christen Godskesen Vognsen (-1582-)

1582.
Ikke nævnt hvad der da sker: at han medbesegler for Jens Grøn på hans livsbrev til sin uadelige hustru. Det viser at hans mor er søster til Jens.
Se bemærkninger Grøn, under s 185 nr b) Jens Grøn (-1536-1582-) Kokholm.

s 97 gen 7 nr II-1 Mette Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1560-1586-) til ½Hjermitslevgd
g1m Bagge Pallesen Griis (- 1534) til Hjermitslevgård og Slette
g2m Jens Thomesen (Dan) (-1557-1568 - før 1585-)

Iflg Trap deler hun Hjermitslevgård med sin søster Anne.

G1m Bagge Griis til Slette (-1532).
Bagge Griis er Pallesen, og lever i 1534, idet han bliver dræbt under et forsøg på at slå Skipper Clement ihjel.
Kilde: DAA 1895: Griis [af Slette]. s 133-34.

Iflg Trap skænkede hun ikke Hjermitslevgd til Enevold Kruse i 1586, men solgte den til ham i 1587.
Kilde: Trap: Bd 14 Hjørring, s 340 Hjermitslevgd.

Mageskiftede 1560 sammen med søsteren Anne TIL kronen Mejlstedgård og 5 gårde, mod at AFSTÅ Rodskovgård i Hornslet og 2 gårde i Bendstrup (Hvilsager s).
Det var dog en god handel for kronen.
Mejlstedgård skødede kronen til Mette, Jens (Dan) og Anne.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 341 Mejlstedgård.
Rodskovgård skødede Jens Thomesen til kronen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 1046: Rodskov
2 gårde i Bendstrup ligeså.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 896: Bendstrup.
Altså læs: FRA kronen.
- Et eksempel på Bobés mangel på grundighed.

s 98 gen 7 nr II-2 Anne Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1578) til ½Hjermitslevgd
gm Sven Ottesen (Orning) (-1560-) til Mejlsted

Iflg Trap deler hun Hjermitslevgård med sin søster Mette, hun og Svend ses som ½ejere 1568.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermitslevgd.

s 98 gen 9 nr I-1. Vogn Vognsen (1594-1650) til Stenshede, oberst

En fyldig biografi ses i:
Kilde: Personalhist.Tidsskr 1904 s 137-165.

Ville giftes 1630 men moderen fru Dorte til Rødslet var imod.
Det er Dorthe Budde (-1626-1638-) enke efter Iver Friis [af Haraldskær] (ca 1574-1623) til Ørbækgård og Oxholm.

Indtog juli 1644 Vorgård i Vendsyssel fra svensken.
Det er Voergård i Voer s i Dronninglund hrd.
December 1643 gik den svenske general Torstensson over grænsen og trængte op i Jylland (Torstensson-krigen 1643-45).
En undsætningshær fra den tyske kejser kom sommeren 1644 op i Jylland, men blev slået og returnerede - svenskerne fulgte efter. Derfor kan Vogn indtage Voergård og Aalborg - svenskerne kom igen.

Skænkede gården Fladholt i Karup s nær Sæby i Vendsyssel til sin frille Sidsel Jacobsdatter og deres datter Kirsten Vognsdatter.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring, s 237 Fladholt.

s 99 gen 9 nr I-4 Jesper Vognsen (1619-1687)

1650 solgte han (sin part af) Stenshede til storebrors enke Christence Rodsteen.
Kilde: Her, under storebror Vagn nr I-1.

s 100 Vognsen af Stenshede linie B Elbæk

Der mangler en tilbage-henvisning til s 95.

s 101 Vognsen af Stenshede linie C

Når linje B starter med Palle Nielsen fra s 95, så bør gren C starte med hans 'bror' Thomas Nielsen. Han er udeladt så linien starter med en forældreløs søskendeflok - det er da noget rod!

Der mangler en tilbage-henvisning til s 95 gen 4 nr I-4.

s 102 nr II Jens Hansen (Vognsen af Stenshede) (-1536-1557-) til Stensbæk mm

I sagen 1537 står der: 'Karine Mortensdatter, Jens Hansens hustru',
men nederst på foregående side er hun hans mor.
Kilde: s 101.

Den omtalte bror NN Hansen (Vognsen af Stenshede) burde vel også have sin overskrift i samme afsnit.

s 104 Vognsen af Stenshede Linie D Boller

Der mangler en tilbagehenvisning til s 104 gen 2 nr 4.

s 104 gen 1 (uden nr) Torsten Nielsen (Vognsen af Stenshede) (-1340-1343-)

Angives gift m. en Datter af gamle Jens Falster.
Der er ingen grund til at antage at der er ægteskab mellem lokal-adel på Falster og ditto i Vendsyssel. Jens Falsters svigersøn må snarere være en ukendt (Vognsen af Røghave) på Lolland-Falster.

s 105 gen 2 (uden nr) Mathias Torstensen (Vognsen af Stenshede) (-1418-1430-) til Boller i Vendsyssel

Torsten var på scenen i 1340-43, Mathias i 1418-30. Det er igen alt for lang tid mellem far og søn.
Det har vi nu set i 3 grene fra det skøde 1340.

Han var 1418 nærværende på Vendelbo herredsting.
Det findes ikke, det må enten være VenneBJERG herredsting, eller Vendelbo SYSSEL/BYGDEting.

s 105 gen 3 nr 3 NN (Vognsen af Stenshede) ()
gm Mogens Iversen Stygge () - udgår

Mogens er ikke af slægten Stygge [I] eller Stygge [II af Rugtved] eller slægten Stygge [af Tåsinge], navnene Mogens og Iver kendes ikke dér.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I].
Kilde: DAA 1921: Stygge [II af Rugtved].
Kilde: DAA 1893: Galen s 165-66.
Han ses ikke i Rosenkrantz-stamtavlen, han er nogenlunde jævnaldrende med Anders Nielsen Stygge (Rosenkrantz) (-1431-1478-), som er den første Stygge i den slægt.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 679-80 ff.
Han ses ikke i slægten Stuke (Styke, Stygge)
Kilde: DAA 1920 Stuke.
Han eller Iver ses ikke i Trap
Kilde: Trap bd 28: Personregister.
Han ses ikke i Repertorium serie 2. 1451-1513. Bd 9 Registre.
Han må være en slægtebogsmyte. Eller en uadelig bonde.

s 105 gen 4 Jens Pedersen (Vognsen af Stenshede) (-1465-1482- senest 1485) til Boller i Vendsyssel
gm Marine Jensdatter (Munk) (-1501-1522-)

Jens nævnes død 1485. Døtrenes interesse varetages af deres morfar rd Jens Madsen (Munk) til Visborg.
Kilde: Klitgaard: Linderumgaard.

Konen Marine/Maren var g2 med Jesper Lunov
Kilde: DAA 1903 Lunov s 256.

s 105 gen 5 nr 1. Karen Jensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1507- før 1526) til Boller i Vendsyssel
gm Mogens Jonsen (Viffert) (-1495- før 1507)

Iflg Viffert-tavlen (under hendes mand) købte hun 1515 Christen Steen ud af Linderumgård, den var Mogenses mødrende gods.

Samme sted ses under hendes søn Jon, at han solgte sin afgangne mors gods 1526, så hun kan ikke have levet 1536.
Kilde: DAA 1901 Viffert s 453

s 105 Vognsen af Stenshede linie E

Stamfar Laurids er nok Lasse Godskesen s 97 linie A gen 7 nr I-2. Der er ingen henvisning hverken frem eller tilbage.
Sidst i indledningen anses de to for muligvis identiske.

Linien er indgiftet med Maaneskiold, som ses i DAA 1903, og i

    Jan Nordström:
    Några anteckninger om släkten Maaneskiold i Bohuslän.
    Personalhist.Tidsskr.1919. s 176-182.

Hele Line E hører måske til slægten Hørby, se lidt længere nede under gen 1 Laurids.
Der er ikke i Danmark kendt segl fra linie E.
Kilde: DAS II. Nr A.IX.

Der er tre kildehenvisninger til hele linie E. Den ene er til ovennævnte artikel, de to andre til Danske Magazin og Norske Samlinger rammer helt ved siden af.

Kronologien i Linie E er hårdt presset, Laurids Godskesen kan vi klemme tilbage til at være født ca 1530, oldedatteren Kirsten Lauridsdatter er født 1595-1600 (se nedenfor), så vi har 70 år til 3 generationer (tager normalt 100 år), d'herrer bliver så fædre i en alder af 20-25, 3 generationer i træk.
I Trap har de set anakronismen, og prøver sig med at slå Kirstens far og oldefar sammen til Lasse Godskesen/Jørgensen.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 984 Hassing Hovgd.
Værre er det, at samme Kirsten er ½ sekel yngre end sin mand, og hendes datter bliver gm sin mormors bror!
Løsningen er at Kirsten er placeret to generationer for sent, hun er datter af sin 'oldefar' Lasse Godskesen, som Trap lidt halvhjertet foreslår.
Knud Knudsen (Wunkesen) kræver 1629 arv efter Laurids Jørgensen, og kalder ham brorsøn. Han er fættersøn. Det har bevirket opfindelsen af et ægteskab Knud Wunkesen & NN Vognsdatter Benderup som udgår.
Opklaringen af det fætterskab: Se bemærkninger Bildt, under s 77 nyt nr 3) Johanne Torlofsdatter Bildt (-1609-1617-) til Mosbjerggård.

s 105 gen 1 Laurids Vognsen = Lasse Godskesen (Vognsen) (-1566-1571-)
gm Dorthe Torlofsdatter Bildt () til Hassing Hovgård i Vendsyssel

Laurids gm en søster til Povl Vognsen (-1543-1577-) til Støttrup s 113.
S 113 er i stamtavlen for Vognsen [af Røghave] på Lolland. Og her er der ingen Poul, slet ikke til Støttrup i Himmerland.
Poul til Støttrup er Poul Vognsen (Benderup) (-1543-1583-).
Kilde: DAA 1888: Benderup. s 43.
(Med tilføjelse i DAA 1897: Rettelser Benderup, hvor 1583 kommer til).
I Benderup-tavlen er der ingen søstre g Vognsen, heller ikke i rettelserne til den.

Støttrup nabogård til Hvanstrup, Farsø s.
Og?
Iflg Trap er Hvanstrup da ejet af Aalborg Helligåndshus, som 1501 forlenede den til Niels Elbek. Han ses på s 101 i linie B Elbek.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg a, s 1221-22.
Og?

(Gift 2' m Knud Wunkesen Leve).
Her står det for NN Vognsdatter Benderup.
Men samme sætning står om Lasse Godskesens (stamfars?) hustru på s 97: Dorthe Torlofsdatter Bildt.
Men det er noget sludder, d'herrer er født omkring 1520-30, Knud Wunkesen døde ca 1568, Lasse Godsesen (Vognsen) levede endnu 1571. Og hans søn Jørgen er født omkring 1550, så hans mor er ikke Knuds Enke.
Knud Wunkesen var ikke gift med Dorthe men med hendes søster Johanne, så Lasse og Knud er svogre.
Se bemærkninger Bildt.

Laurids slutter med: 'Søn:' og på næste side kommer der så to sønner.

Om Hørby og Benderup:
Der er en rettelse i DAA 1897 til Benderup, hvor en søster til Poul Vognsen (Benderup) til Støttrup er gm en Laurids, og Poul og Laurids holder skifte 1574. Det er bare ikke Laurids Godskesen (Vognsen) men Laurids Bertelsen Hørby (-1568-1580- senest 1583) af Vesterris, og der er 3 sønner: Christopher, Hans og Laurids. Navnet Christopher genfinder vi her s 106 linie E gen 2.
Det er slægtsmæssigt 'i nærheden', for Laurids Hørbys enke Anne Skade blev stedmor til Niels Pedersen Munk [af Havbro], hvis søn Niels blev gift med Kirsten (Vognsen) her i generation 4. Og Laurids Bertelsen Hørby har en søn Bertel, der også er i Norge, ligesom det meste af linie E.
Kilde: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012.
Kilde: DAA 1898: Hørby s 248.

Det ligner oprigtig talt et fælt rodsammen. Hvad står der i det skifte 1574? Hører hele gren E til slægten Hørby?
Geografien peger mest på at de er Hørby'er, Hørby, Benderup og Munk [af Havbro] er alle i Himmerland, mens Vognsen er i Vendsyssel.
Til gengæld indgår Hassing (Hovgård?) i efterslægten, så en Torlofsdatter Bildt fra Hassing Hovgård kommer vi ikke udenom. Dorthe Torlofsdatter Bildt ses på s 97 gm Lasse Godskesen (Vognsen).

s 105 gen 2 nr 1 Jørgen Lauridsen (Vognsen) (-1581-) lagmand i Tønsberg i Norge

Var død 1629 da Knud Knudsen til Mosbjerggård krævede arv efter ham og kaldte ham sin brorsøn.
Sætningen fejlplaceret: Knud kræver ikke arv efter Jørgen, men efter Laurids Jørgensen.
Kilde: DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.
Her er der ingen kilde til 1629.
Jørgen ville være omkring de 80, og vi har ikke spor af ham efter 1581, så kravet dukker op et lille halvt århundrede efter hans død. Så det er sønnen, som teksten siger iflg Wunkesen-tavlen, se under ham.

s 106 gen 3 Laurids Jørgensen (Vognsen) (-1607-1626-senest 1629) til Ström (da i Norge)
gm Anne Pedersdatter (Maaneskiold) (-1593-1656-) til Olsnäs og Åkervik

Laurids var død 1629 da Knud Knudsen til Mosbjerggård krævede arv efter ham og kaldte ham sin brorsøn.
Kilde: DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.
Knud Knudsen er en (Wunkesen) og fætter til Laurids' far Jørgen: Knud Knudsens og Jørgen Lauridsens mødre er Dorthe og Johanne Torlofsdatter Bildt. Så 'brorsøn' - læs: 'fættersøn'.
Om dem: Se bemærkninger Bildt.
Kravet viser at Laurids døde barnløs, der er jo ikke arv til fars fætter hvis der er børn. Dermed er Kirsten i generation 4 blevet faderløs.
Knud har nu ikke ret til arv, for Laurids har to kusiner Munk [af Havbro], døtre af hans faster Kirsten, de står nærmere.

Førte sag mod Jon Christensen brorsøn til Knud Knudsen Leve, til Olsnäs på Tjörn (Bohuslän) og Hassinggård.
Det er ganske uklart om det er Jon, Knud eller Laurids der er til Olsnäs og Hassinggård, jeg gætter på at meningen skal være Laurids. Knud Knudsen er ovenstående KK (Wunkesen) til Mosbjerggård i Vendsyssel.
Hvem katten er Jon Christensen? Der er ingen Christen i Wunkesen-tavlen.
Kilde: DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve).
Sandsynligvis er der også her brugt 'brorsøn' i en bred betydning.

Annes far Peder Knudsen Maaneskiold til Odsnæs og Aggervig.
Læs: til Olsnäs, som der jo står to linier højere. Og til Åkervik.
Kilde: Nordström: Några anteckninger .. Maaneskiold. Personalhist.Tidsskr. 1919.
Olsnäs ligger på Ø-siden af øen Tjörn, 50 km NNV f Göteborg.
Åkervik ligger lige S for.

Annes mor Bodil Lauridsdatter Green.
Bodil levede 1581, og er af slægten Green [af Sundsby].
Kilde: Nordström: Några anteckninger .. Maaneskiold. Personalhist.Tidsskr. 1919.
Sundsby ligger på en N-udløber af øen Tjörn, 65 km NNV f Göteborg.
En anden slægt Green [af Rossö] hører hjemme på en S-udløber af øen Orust, det er 10 km N f Sundsby.

Laurids nævnt 1626.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 302-03.

Om Anne: Se bemærkninger Maaneskiold.

s 106 gen 4 Kirsten Lauridsdatter (Vognsen) (-1630-1633-) til Hassing Hovgård
gm Niels Munk (1552-1626) i Moss i Norge

Som Kirsten er placeret, skulle hun være født omkring 1595, og dermed være ½ sekel yngre end sin mand. 1633 skøder hun en gård i Vester Hassing til sønnen Niels, som må være mindst 18 år for at kunne handle gods, dvs født 1615 eller før. Så er Kirsten født før 1595 - eller meget ung moder.

Det beklagelige er at deres datter Else Nielsdatter Munk (-1653-1656-) er gm Laurids Pedersen Maaneskiold (-1589-) der 1589 kom i skole. Hun bliver mindst 1 generation yngre end sin mand.
Kilde: DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-) s 306.
Kilde: DAA 1903: Maaneskiold. s 300.
Kilde: Nordström: Några anteckninger .. Maaneskiold. Personalhist.Tidsskr.1919.

Laurids (Maaneskiold) er bror til Kirstens 'mor' Anne Pedersdatter (Maaneskiold). Altså skal Else være gm sin mormors bror. Det er incest og man kunne (vel stadig) blive brændt for den slags. Sådan var det stadig 1682:
Kilde: Christian Vs Danske Lov, bog 3, kapitel 16, stk 3.
Så her er mildt sagt noget galt!
Men når hendes 'far' døde barnløs (se lige ovenfor under Laurids Jørgensen) må løsningen være at hun er datter af sin 'oldefar' Lasse Godskesen (Vognsen) liniens stamfar. Dermed falder kronologien på plads, og incesten opløses til to søskende (Maaneskiold) gm et fætter-kusine-par (med Lasse Godskesen (Vognsen) som fælles bedstefar), og Knud (Wunkesen)s arvekrav 1629 bliver forståeligt.

Læs om Kirsten under hendes mand:
Kilde: DAA 1905: Munk (Bjælk- vinranke- og af Havbro). s 306.
Her ser man at hun 1630 solgte sin part i 'Ulsted Gods' til sin 'stedfar' Hans Dyre, hun havde arvet den fra sin far Laurids 'Jørgensen'.
Jeg vil stærkt betvivle at der i kilden står: far Laurids 'Jørgensen' og 'stedfar' Hans Dyre. Jeg vil antage at det er Thisets tolkninger - desværre gale.
Med flytningen bliver Hans Dyre til Kirstens svigersøns svoger (søsters mand) og desuden Kirstens brodersøns enkes nye mand.
Og når Laurids Jørgensen (Vognsen) var død 1629, stemmer det med at Hans Dyre er gm enken 1630.
Handelen ses ikke under Hans Dyre.
Kilde: DAA 1891: Dyre. s 150-151. Med rettelser.

Savnede

Savnes måske: NN Vognsen ()
gm Splid Fasti ()

Og mor til Christen Fasti (-1429-1446-) til Vennergård i V-Jylland.
Hendes våben med de 3 hoveder ses på ligsten i Velling for oldebarnet Christen Fasti (-1557) til Vennergård.
Kilde: Abildgaard nr 627.
Der er ca 150 km fra Vendsyssel ned til Vennergård ved Ringkøbing, og Christens oldemødre er ukendte, så hvor meget vægt vi kan lægge på stenens våben er uvist.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Væbner     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 1936 Vognsen [af Stenumgård]

Vaaben 'Vognsen [af Stenumgård]' våben. Jysk uradel, brugte ikke slægtsnavn. Kendt (-1535-1636-).

Stamtavle i DAA 1936 s 111
Rettelser i DAA 1938 s 143; 1939 s 122; 1952 s 74; 1953 s 45;
Denne lille slægt træder ind på den historiske scene i NV-Jylland, og har ingen forbindelse med Vognsen-slægterne i Vendsyssel.

Våben

I andet felt den oprejste halvdel af et otteeget sort møllehjul.
Læs: I andet felt overdelen af et otteeget sort møllehjul.
Et oprejst halvt møllehjul har delingen på højkant, så der skulle have været specificeret om det var højre eller venstre halvdel.
Bobés helt særlige præcision.

s 112 gen 3 nr I-3 Mikkel Vognsen (-1609/1610) til Stenumgård
gm Mette Bendixdatter Rosenkrantz ()

Førte 1609 klage over Christopher Rosenkrantz.
Som var bror til Mette.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 789 nr XI-34 og -38.

s 112 gen 4 nr II-1 Margrethe Mikkelsdatter (Vognsen) (-1622-1668-) til Stenumgård
og nr II-2 Anne Mikkelsdatter (Vognsen) (1604-1650) af Karisegård

1622 fik de af deres morbror Otte Rosenkrantz 800 rdl så de kunne indløse den pantsatte Stenumgård.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 789 nr XI-33.

Anne til Karisegård.
Som ligger på Ø-Sjælland.
Forklaringen er at søstrene må have klaget deres nød til kongen, som gav dem Karisegård i forlening med bla den betingelse at de reparerede de brøstfældige bygninger.
Altså AF Karisegård.
1668 solgte kronen gården (der var delt i to), dog således at Margrethe stadig skulle nyde sin ret uindskrænket, så hun levede endnu.
På en af gårdene fandtes en ligsten for Anne, der døde på Karisegård, og blev begravet i kirkens kor. Hendes anførte dødsdato og alder må stamme derfra.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 193: Karisegård.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Vædderhorn    

Bemærkninger DAA 2009-11 'Væbner'

Vaaben 'Væbner' våben. De hed ikke væbner! Uradel i Jylland (-1482-1587-). På Sjælland førte den yngre slægt Halvegge et lignende våben.

Revideret stamtavle i DAA 2009-11 s 779

(Gammel stamtavle i DAA 1946 s 97
Rettelser i DAA 1955 s 121; )

s 282 nr 1. Terkel Pedersen (Væbner) (-1432-1453-) til Føvling (nu: Våbensholm) - hustru ukendt

Fruens Juel- eller Rekhals-våben ses på 3 ligsten med våben-anetavler:
    - Deres oldebarn Anne Clausdatter (Bild) (-1592) gm Christen Fasti (-1533-1557) til Vennergård har ligsten i Velling Kirke ved Ringkøbing, Terkels hustru har en stjerne over 3 strømme.
Kilde: Abildgaard nr 627.
    - Annes bror Claus har ligsten i Tirstrup i Ø Horne hrd, sært nok med samme våben.
Kilde: Abildgaard nr 662.
    - Deres kusine Christence Svendsdatter (Væbner) () har ligsten i Holbæk Kirke (Randers a), også med stjerne over 3 strømme.
Kilde: gravstenogepitafier.dk.
Så det ser jo oplagt ud.
Indtil man ser at sønnesønnen af samme navn (nr 5) er gm Birgitte Josephsdatter (Rekhals) (-1564-1567-) til Søndervang. Det må være hendes ekko vi ser her, slægtebogsfruer og våbenanetavlekonstruktører har ikke skelnet mellem farfar og sønnesøn.

s 782 nr 2. Peder Terkelsen (Væbner) (-1458-1502/03) til Føvling (nu: Våbensholm)
gm Anne Ovesdatter (Skale) (-1512-1525-) til Ørumgård

Fik 1458 Buskmark i Føvling H
Føvling sogn ligger i Tyrsting herred, Føvling herred må være en trykfjel. Buskmark ses ikke i Trap.

Forlenet med *Kempisgård og *Kempislund
Rimeligvis er det Kemsgård i Sdr Hygom s, Frøs hrd, Haderslev a, 10 km Ø f Ribe. Formen Kempisgard ses endnu 1649.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 320: Kemsgård.

Overdrog 1504 gods i Grættrup til Voer Kloster.
5 linier længere nede ses at hans arvinger optræder 1503. Så må 1504 være det gavmilde genfærd - eller arvingerne der eksekverer en testamentarisk gave.

Annes mor, Ove Skales hustru er måske en Lunge. Hendes oldebarn Anne Clausdatter (Bild) (-1592) gm Christen Fasti (-1533-1557) til Vennergård har ligsten i Velling Kirke ved Ringkøbing med 8 + 8 våben. Her ses hun som nr 8 = MMM med Lunge-våben.
Kilde: Abildgaard nr 627.

På oldebarnet Christence Svendsdatter (Væbner)s ligsten i Holbæk ved Randers Fjord, er Annes mors våben en sparre. Vel snarere Spend end Kaas.
Kilde: gravstenogepitafier.dk > Holbæk.

s 783 nr 6. Svend Pedersen (Væbner) (-1510-1565- senest 1567) til Ørumgård
gm Mette Mogensdatter (Glob) (-1567-)

Gm Mette [Dyre] datter af Mogens Pedersen [Dyre] til Vesløsgård og Kirsten Friis [af Haraldskær]. Med henv til DAA 1891 s 155.
Mette og forældre plejer at være af slægten Glob, de ses i Glob-tavlen samme årgang:
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 134.
S 155 er såvist i stamtavle Dyre, men der er ingen Mette, Mogens eller Kirsten.

Mette levede 1567.
Og det var som enke, så Svend var da død.
Kilde: DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 134.

s 783 nr 9. Anne Pedersdatter (Væbner) (-1510-)

Gm Mads NN. Deres søn Peder Madsen til Fovrfeld var gm en datter af Jesper Nielsen Basse [af Vendsyssel] og Maren Knudsdatter (Tredje-slægten). Deres våben ses på stolestader i Guldager K.
Ja våbnene er der, og Fovrfeldt ligger i Guldager sogn.
Våbnene sad engang på herremandsstole i Guldager Kirke, men stolene er pillet fra hinanden og delene sat sammen på en usikker måde. Der er to paneler med hver to våben, men panelerne har forskellig størrelse, og de er udsmykket lidt forskelligt.
Kilde: Danmarks Kirker, Ribe amt, s 2083: Guldager Kirke, døre.

Idag sidder panelerne som pendanter, det har de næppe været oprindeligt, siden de er så forskellige.
På det ene panel er der
    a) ½ dyr der springer vandret (ukendt våben, ligner Snefugl fra Roskilde) og bogstaverne PMF (Peder Madsens Fædrende) og
    b) en væbnet arm (Væbner) og PMM (PMs Mødrende).
Der er nedenunder indsat et bræt med årstallet 1582 udskåret, det stemmer fint til Peder.
På det andet panel er der
    c) 3 klokkeagtige ting (skal nok være Tredjes hanehoveder) og BBM (B... Basses Mødrende) og
    d) et jægerhorn i en firkant (Basse [af Vendsyssel] har hornet i en bjælke) og BBF.
Når vi på dette panel har det mødrene våben først, kan det stemme med at det er en kvindes 2 våben, og at hendes panel har haft en - forsvunden - pendant med hendes mands.

Men stamtavlens ovenstående fortolkning af våbnene holder ikke kronologisk.

Peder Madsen ses til Fovrfeld 1586 og 1609.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 23 Ribe a, s 893: Fovrfeld.
Jesper (Basse) levede 1568 og 1613 men var død 1618. Maren (Tredje) ses 1630. De er gift 22 nov 1601.
Kilde: DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 47-48.
Kilde: DAA 2012-14: Tredje-slægten. s 774.
Med den vielsesdato kan deres datter først være giftefærdig omkring 1620, da er Peder Madsen en gammel mand (måske død), og årstallet 1582 kan ikke komme en Jespersdatter ved.

Jesper Basse og Maren (Tredje) havde en datter Edel (-1617-1626), men hun døde som enke efter Ludvig Juel (-1617-1618-) i Højen (Gl.Skagen), altså i den anden ende af Jylland.

Alternative tolkninger:
Sandsynligvis har der været TO par NN Basse [af Vendsyssel] og NN (Tredje-slægten), hvor våbnene på det andet panel så tilhører et par der er en generation ældre end Jesper og Maren.

Jesper og Maren kan have haft en datter mere, som kan have være gift med Peder Madsens søn. Og så kan det ene panel være Peder Madsens og det andet hans svigerdatters. Det kræver dog at de skal være borte uden livsarvinger før 1626, for de ses ikke i skiftet efter Edel.

Der er givetvis flere muligheder ....

Knud Prange har også behandlet sagen, og ender også med at konkludere at kronologien ikke holder.
Kilde: Knud Prange: Studiet af Dansk Adel i Senmiddelalderen. Heraldisk Tidskr 1993 s 346. (Også som eget hefte: Småtryk 17). Panelerne er behandlet s 356-57, konklusionen ses i note 23.

s 784 nr 13. Christence Svendsdatter (Væbner) ()
gm Hans Mouridsen Stygge [I] (-1536-1568) til Holbækgård

Begge døde i Holbæk.
Ved vi hvor de døde? I givet fald må det vær PÅ Holbækgård. 'I Holbæk' lyder som en sammenblanding med Holbæk købstad, her er der tale om sognebyen Holbæk ved Randers Fjord.

Datter af Terkel.
Christence plejer at være Svendsdatter. Hendes 8 våben på ligstenen i Holbæk Kirke i Rougsø hrd viser at hendes mor er en Glob og farmor en Skale (det sagde den gamle stamtavle også). Så hun må flyttes tilbage.
Kilde: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 18 Randers a: Holbæk Kirke.
Kilde: gravstenogepitafier.dk

Savnes næppe: Christence Pedersdatter (Væbner) ()
gm Thomes Christiernsen Stygge (-1533-1577) til Frøstrupgård

De ses i Stygge-tavlen.
Kilde: DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
Deres dattersønnedatter Margrethe Mogensdatter Kaas (1630-1660) til Kølskegård har ligprædiken, her er Thomas Stygge gm Christence TERKELSdatter (Væbner).
Christence er - uanset far - nok bare et ekko af Christence Svendsdatter lige herover.
Kilde: Bricka & Gjellerup: Den danske Adel i det 16' og 17' Aarh. Bd 1 1874-75. (Ligprædikener).

Savnes: Barbara Terkel?sdatter (Væbner) (-1484-)
gm rd Niels Manderup (-1454-1483/84) til Barritskov

Barbara ses som rd Nielses enke 1484.
Kilde (måske): Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Horsens Klosterkirke s 5848.

Barbara har været udlagt som en Basse [gamle], senere som en Basse [af Sjælland], ud fra våbenanetavler på ligsten, som desværre ikke holder - se bemærkninger Basse Sjælland.

Men hendes husbond har også noget at skulle have sagt i den debat, og det har han fået skåret i træ.
Rd Niels har sammen med rd og rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz (ca 1427-1503) skænket korstole til munkene i Horsens Klosterkirke. På 4 af gavlene fik de udskåret deres og hustruernes våben: Rosenkrantz og Gyldenstierne (for Eriks hustru Sophie G (-1477)), samt Manderup og 'væbnet arm' for rd Niels og Barbara. Der er ingen hjelmtegn.
Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Horsens Klosterkirke s 5848 og fig 315.
Væbnet arm (arm i panser og med sværd i hånd) førtes af Halvegge på Sjælland og Væbner i Føvling, 20 km NV f Horsens, eller 40 km NV for rd Nielses Barritskov.
Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.
Ergo est Barbara en Væbner.
Kronologisk set kan hun fint være datter af Terkel, men det er der ikke bevis for.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Vasspyd     Vedby     Vendelbo     Venstermand     Vestenie     Vibe 1634     Viffert     Vind     Vognsen Hæstrup     Vognsen Hørbylund     Vognsen Røghave     Vognsen Stenshede     Vognsen Stenumgård     Væbner    

Bemærkninger til slægten Vædderhorn

Vaaben 'Vædderhorn' våben. Navnet har de fået i 1980 efter deres våben - som har bukkehorn. Fåtallig dansk Middelalder-slægt uden stamtavle. K: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Oversigts-stamtavle: Vædderhorn

Denne lille sjællandske slægt er defineret 1980 af Knud Prange.
Kilde: Prange: Middelaldergenealogi (Kværkeby K) i Personalhist.Tidsskr.1980.

Det er en skam at Prange har valgt navnet Vædderhorn, når de i skjoldet klart fører gedebukkehorn. Heraldisk zoologi har nu altid været et vanskeligt fag.

Flere detaljer: se oversigts-stamtavlen (link herover).



W   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walstorp     Wernekes     Wibe 1679     Wisch     Wittorp     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger til DAA 1928 Walkendorff

Vaaben Walkendorff våben: 3 vinger omkring en rose. Mecklenburgsk uradel fra Walikendorp ved Tessin, kendt fra 1321, uddøde vist tidligt. Indvandret DK før 1374, uddød i 1747, men en gren blev svensk 1660 og lever endnu.

Stamtavle i DAA 1928 s 129
Rettelser i DAA 1929 s 314; 1935 s 148; 1953 s 44; 1955 s 119; 2015-17 s 665;

Oversigts-stamtavle: Walkendorff

Alle behandlet til ca 1600

I denne slægt har jeg været igennem alle personer frem til ca 1600, dvs gen 1-8.

Stavning

I de kendte segl fra 13xx og 14xx er navnet skrevet med -p, ikke med -f eller -ff.

Stamtavlen

s 130 gen 1 Henning Walkendorff (-1374-)

Nævnes kun 1374 i det dokument hvor grev Heinrich stadfæster Risby hrds dom om Hakemark.
Risby hrd findes ikke i Danmark, incl Südschleswig. Det sprogligt set nærmeste er Rise hrd som ligger rundt om Aabenraa.
Riseby SOGN findes på Schwansen 15 km Ø f Schleswig, i sognet findes en landsby HakeLmark, er det mon her?

s 130-31 gen 2 (uden nr) rd Peder Walkendorff (-1378-1404-)
gm Mette Axelsdatter Gøye () til Højbygård

Beseglede 1388 Carl Moltkes og sønners afkaldsbrev på Grimstrup Slot til dr Margrethe.
Læs: Conrad Moltke (evt Cort).
Conrad Moltke og sønnerne Evert og Vikke gav ikke afkald, de kvitterede dr Margrethe for alle forpligtelser angående borgen Grimstrup på Lolland, som de derefter fik som len.
Kilde: DAA 1991-93: Moltke s 822-24 nr XVIII-19.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 852: Grimstrup Slot.

1400 til vitterlighed, da Eline Peder Brahes Datter erklærede alle breve på Sæby døde.
Eline er datter af Peder Nielsen Brock.
Hun havde 1376 solgt en tredjedel af Sæby (ved Tissø) til dronningen, 1400 solgte hun resten af sit gods, undtagen Nyrup, som hun gav til kirken.
Kilde: DAA 1889: Brock (af Häckeberga). s 99.

G1 Karen Bosdatter Grubbe ().
Der er ingen Bo Grubbe i Grubbe-stamtavlen, og heller ingen Peder Walkendorff.
Kilde: DAA 1895: Grubbe.
Og jeg har heller ikke set navnet andre steder.
Hun må være en slægtebogs-myte.

G2 Mette Manderup, hvis mors våben var et stående kors.
Hun ses ikke i Manderup-stamtavlen. Stående kors kendes ikke som våben, det nærmeste er kløverblads-andreas-kors (dvs kryds med kløverblade på enderne).
Så hun ligner også en slægtebogsmyte.

Men Peder var gift med Mette Axelsdatter Gøye, datter af Axel Mogensen Gøye (-1367-1403- senest 1411) til Krenkerup. Hun ses i Eline Gøyes Jordebog. Og i Gøye-tavlen.
Kilde: DAA 1896: Gøye. s 148.

s 131 gen 3 nr 1. Henning Pedersen Walkendorff (-1420-1475) til Højbygård
gm NN Finsdatter Ulfeldt ()

Skrives i Højby allerede 1420.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 11 Maribo a, s 799: Højbygård.

Indgik 1469 forlig med Sønder Lyngelse mænd.
Det er Sønder Longelse på Langeland, men det er uvist hvad gods eller forlening han havde der. Han og Sønder Longelse mænd blev dømt på Langelands Landsting til at rebe rafte og måle SL mark og skov.
Kilde: Repertorium 1469 nr 1615.

Gm Inger Axelsdatter Gøye.
Som er hel- eller halvsøster til hans mor.
På hans ligsten i Maribo Domkirke er der ikke nævnt nogen hustru. Der er to våben Walkendorff og Gøye, det må være Hennings fædrende og mødrende. Stenen er lagt ca 100 år efter hans død.
Kilde: Abildgaard nr 262.

Inger datter af Axel Mogensen Gøye og Øllegaard Krumpen.
Der kendes ingen Øllegård Krumpen.
Bobé har ikke slået efter i stamtavle Gøye eller Krumpen.
Så Inger Gøye udgår.

Peder Walkendorffs frue, hvis mor angives at være Karen Ottesdatter Kabel !!
Peders svigermor er Karen Madsdatter Kabel (Kabold).
Bobé slog som sagt ikke op.

Hennings sønnesøn Henning Axelsen Walkendorff (-1535) har ligsten i Svindinge Kirke. Her er hans farmors våben Ulfeldts, og hendes mors våben er Lunges.
Kilde: Abildgaard nr 388.
Det samme ses på HAWs børns ligsten:
Axel (-1565) i Roskilde Domkirke, Abildgaard Nr 52.
Axel og 2 brødre i Svindinge, Abildgaard nr 387.
Erik i Roskilde Domkirke, Abildgaard nr 54.
Margrethe i Ringe, Abildgaard nr 386.
Mette i Sønder Kirkeby, Abildgaard nr 291.
Desværre kender vi ikke et Ulfeldt-Lunge par.

Hennings søn Hans skriver sig til Løjtved, og familierne Løvenbalk og Thott har også parter i den. De kommer fra Fin Aagesen (Ulfeldt) (-1381-1414-), så han må være Hennings svigerfar. (Han er ikke Hanses sviger-xxx).
Kilde: DAA 1923: Ulfeldt. s 506-07.

Savnes: s 131 gen 3 nr 3. Johan Walkendorff (-1445- før 1467) kannik i Roskilde

Han dukker op under gen 4 nr 1 som farbror, men har ikke fået sit eget afsnit.
Nevøen Axel bruger 1467 den jus patronatus (indstillingsret) som han skal overtage ved Johans død, så da var Johan død.

s 131-32 gen 4 nr 1. Axel Walkendorff (-1445-1483) til Glorup
g1m Margrethe (Ulfeldt?) ()
g2m Anne Andersdatter (Passow) (-1484-1530)

Margrethe kan ikke være datter af Palle Ulfeldt, de er jævnaldrende.
Se bemærkninger Ulfeldt.

G2 Anne Andersdatter Passau.
Læs: AA (Passow).
Kilde: DAA 1908: Passow.

Anne levede 1528 og beseglede da sammen med sin søn Henning.
Under Henning ses ingen breve 1528.

Børnenes mødre:
Niels og Erik er sønner af Margrethe. Henning, Anders og Johan er sønner af Anne. Knud og alle 3 søstre: uvist. Se nedenfor.

s 132 gen 4 nr 3. Dorothea Walkendorff ()
gm Wolff Pogwisch ()

Uvist hvilken Wolff, der er mange, og Dorothea ses ikke i Pogwisch-stamtavlen.
Kilde: DAA 1931: Pogwisch.
Den er også forfattet af Bobé.

s 132 gen 4 nr 6. rd Hans Walkendorff (-1468-1498- før 1502) af Eskebjerg (nu: Scheelenborg)
gm Ingeborg Joachimsdatter (Reventlow) (-1487-1510-)

1472 fik han pantebrev på kronens gods på Hindsholm, herunder Eskebjerg midt på halvøen, idag Scheelenborg 10 km N f Kerteminde.
1487 betalte han 500 mark for at forleningen skulle være på hans og Ingeborgs livstid.
1495 var han lensmand på Hagenskov 10 km ØSØ f Assens.
1496 skrev han sig til Løjtved, som han vist kun har haft en part af.
Kilde: DAA 1939: Reventlow. s 88.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 311: Scheelenborg.

Død før 1502, da enken nævnes.
Kilde: DAA 1939: Reventlow. s 88.

Ingeborg solgte 1510 den gård i Ribe hendes morfar havde ejet til hr Henrik Knudsen af Refstrup.
Hun skriver at Christiern Frille var morfar, han var morfarfar.
Rd Henrik Knudsen er (Gyldenstierne) til St Restrup, ikke af Refstrup.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1510 nr 11607.

s 132 gen 5 nr 1. Johan Walkendorff (-1498-1533-) vikar i Odense

Skødede omkring 1500 en gård i Tved til sin søster Anne Marquardsdatter.
Det må være Anne Marquardsdatter Rønnow, som er hans svogers svigerinde: Johans søster Inger var gm Knud Urne, Knuds bror Jørgen/Johan blev 1521-26 gm Anne Marquardsdatter Rønnow.
Kilde: DAA 1904: Urne.
Skødet må så være omkring 1525 el senere endnu.
Anne Marquardsdatter Rønnow havde 1551 sag mod Jørgen Walkendorff om gods på Ø-Fyn.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 845-46: Langholm.

Johan er placeret som storebror, men han og Anders må kronologisk set være de yngste af brødrene. De er immatrikuleret 1498 (7 år efter Erik). Deres mor må så være Anne (Passow).

s 132 gen 5 nr 2. Niels Walkendorff (-1494-1497- senest 1498) til Glorup

Fik 1497 kongebrev på Glorup med tilliggende.
læs: Låsebrev 25 jun 1497. Alt fæstegodset er nøje specificeret.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1497 nr 8422.

Han er den anden af brødrene vi hører om (1494, Erik i 1491), og det er ham der får låsebrev, så han må være storebror, og dermed må moderen være Margrethe Ulfeldt, som også er mor til Erik.

Glorup tilhører Niels i 1497, men kort efter broderen Henning, så da må Niels være død.
1498 (2 maj) tog Henning lovhævd på Glorup, her hører vi ikke noget om Niels, så han er død.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8582.
Han medbesegler da heller ikke Hennings skøde i 1505, som brødrene Erik, Knud og Johan gør.

s 133 gen 5 nr 3. Erik Walkendorff (-1491-1522) ærkebiskop i Trondheim

Hans mor er Margrethe.
Kilde: DBL2.

s 133 gen 5 nr 4. Knud Walkendorff (-1495-1527) dekan i København

1495 Immatrikuleret ved universitetet i Greifswald.
Det er 4 år efter broderen Erik, som så må være ca 4 år ældre.
Dermed kan vi ikke sige om Knuds mor er Anne eller Margrethe.

s 133 gen 5 nr 6. Henning Walkendorff (-1498-1535) til Glorup

Hennings mor er Anne Andersdatter (Passow). Det ses på hans datterdatters ligsten: Marine Knob (-1581) i Lynderup.
Kilde: Abildgaard nr 483.

Lovhævd 1498 på Glorup.
1498 (2 maj) tog Henning lovhævd på Glorup. Her får han tinglyst hovedgårdens grænser.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1498 nr 8582.

Før 1506 købte han Langholm af Marquard Rønnow (-1506).
Det var en lille herregård i Langå s på Ø-Fyn, dvs nær Glorup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 844-46: Langholm.

1506 mageskiftede han med sin nabo Johan Urne til Rygård, de var gift med 2 søstre. Johan fik damstedet Friisehule
for nogle krav som Johan og søskende havde på Henning plus noget andet gods.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10.675.

G1 1502-1505.
Rettelsen 1955 introducerer en søn, død 22 år gl i 1524. Altså var Henning g1 senest 1502.

G2 omkring 1525.
Når sønnen Erik er født ca 1523 og har anden hustru som mor (se nedenfor), må Henning være g2 før ca 1523.

s 133 gen 5 nr 7. Anders Walkendorff (-1498-1507) provst i Børglum

Anders må være opkaldt efter sin morfar, så hans mor må være Anne.
Han må være død 1507, hvor Fürstenberg overtager stillingen som Provst i Børglum.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 326: Børglum Klst.

s 134 gen 5 nr 8. Ingerd Walkendorff (-1503-1555)
gm Knud Urne (-1543) til Søby Søgård

Begge begravet i Søby.
Læs: Nørre Søby, hvor der er ligsten over dem.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 12 Odense a, s 266 Nr Søby K.
Der er desuden ligsten over Ingerd i Svendborg St Nikolai, så det er snarere her hun ligger.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 556: Svendborg St Nikolai Kirke.

s 134 gen 6 nr 1. Sidsel Henningsdatter Walkendorff (-1540)
gm Laurids Knob (1498-1545) til Gyllebo

Sidsel død ved pinsetid 1541.
Ifølge rettelse i DAA 1955 er hun efter ligstenen død 1540.
Kilde: DAA 1955: Rettelse Knob (men ikke Walkendorff)
-> CA Jensen adelige gravsten nr 251.
Men Hilfelings tegning siger tydeligt 1541.
Kilde: Hilfelings skånske tegninger. 1977. Nr 81.

Kirsten Marquardsdatter Tidemand enke efter Poul Abildgaard.
Kirsten var g1m Laurids Knob og g2m Poul Abildgaard (- 1563).
Kilde: DAA 1945: Tidemand. s 110.

Kirsten havde Sømarke len efter sin mand til sin død.
Det er ikke hende men Sidsels søster Øllegaard Henningsdatter Walkendorff gm Peder Falster (-1556) (!)
Kilde: Trap: Danmark. Bd 9 Præstø a, s 361: Sømarkegård.
Kilde: DAA 1892: Falster. s 128.

s 134 gen 6 nr 5. Erik Walkendorff (ca 1523-1605) til Glorup

Opstillet som søn af faderens første hustru Anne Oxe.
Ligstenen i Roskilde domkirke viser at moderen er den anden hustru Sidsel Friis.
Kilde: Abildgaard nr 54.

s 134 gen 6 nr 9. Jørgen Walkendorff (-1551-1560-) lensmand på Holbæk Slot

1551 havde Anne Marqvardsdatter (Rønnow) sag mod ham om noget jord der lå til Langholm.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendbg a, s 845-46: Langholm.
Den sag var afgjort i 1506
med et mageskifte mellem Johan Urne og Henning Walkendorff.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1506 nr 10.675.

1555-1560 lensmand på Holbæk Slot.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 346-47: Holbæk Slot.

s 135 gen 6 nr 11. Margrethe Henningsdatter Walkendorff (-1585)
gm Jørgen Skinkel (-1536-1560) til Lammehave

Mere om hende i Skinkel-tavlen.
Kilde: DAA 1916, Skinkel [m søblade]. s 441.

s 135 gen 6 nr 12. Rigborg Henningsdatter Walkendorff (- ca 1590)
gm Detlev von Qualen (1541-1605) til Søbo
han g2m Sophie Lunge (1551- ca 1607) til Nielstrup

Sophie levede 1609.
Hendes arvinger nævnes i en dom 25 nov 1607, den siger at hun levede 7 apr samme år.
Kilde: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 -De priv.saml. 1978. Nr 852.

s 135-36 gen 7 Henning Jørgensen Walkendorff (ca 1560-1626) til Glorup mm
gm Anne Lauridsdatter Brockenhuus () til Bramstrup

Begge Begravet i Svindinge Kirke.
Og senere overført til Odense St Knud.
Kilde: DAA 1962: Brockenhuus. s 19.

Anne skrevet til Brangstrup.
Læs: Bramstrup.

s 136 gen 8 Henning Henningsen Walkendorff (1595-1658) til Bramstrup, Glorup, Klingstrup mm
g1m Karen Brahe (1598-1631)
g2m Anne Barnekow (1606-1648)
g3m Margrethe Blome (1616-1679)

Skrevet til Brangstrup.
Læs: Bramstrup.

Anne født 9 sep 1616.
Brahetavlen har 1606 uden dato, men har Margrethe Blome født 1616.
Kilde: DAA 1950: Brahe. nr 112.

Stiftede 1642 Skårup Hospital.
Iflg Trap ombyggede han kirkeladen til hospital i 1652.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 668: Skårup Kirke.

Savnes: NN Walkendorff ()
gm Lydeke Skinkel (-1382-1412-) til Egeskov

Hun er nok kun kendt fra slægtebøger, men kunne være datter af stamfar.
Kilde: DAA 1916: Skinkel [m søblade]. s 444.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Wernekes     Wibe 1679     Wisch     Wittorp     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger til DAA 1928 Walstorp

Vaaben Walstorp (Volstrup) våben: En skrå mur med 2½-3½ tinder på toppen. Tinderne er firkantede iflg de bevarede segl, ikke aftrappede. Samme våben som Reventlow. Revideret. Holsteinsk uradel, ses der 1281, i DK fra 1397 til en gang i 1600-tallet. Revideret i forh t Achen og Storck. K: Achen, DAS II.

Stamtavle i DAA 1928 s 143
Rettelser i DAA 1940 s 152;

s 145-46 gen 1 nr 1. Henneke von Walstorp (- 1449 - ca 1490) i Schleswig

Hans første hustru er Ide Sested, datter af Sivert.
Det må være rd 'olde' Sivert Sested (-1396-1424- før 1436) til Kohöft, det forklarer arvegangen af Kohöft fra rd Sivert til Henneke og Ides svigersøn Otto Sested.
Kilde: DAA 1940: Sested. s 101-106 + 151.

s 146 Gen 1 nr 3. Gert von Walstorp (-1500)

Han faldt ved Hemmingstedt 1500.
Hvis han ikke har været en olding i krig, må han enten være af et andet ægteskab end (halv)brødrene - eller fejlplaceret. Hans 'bror' Henneke von Walstorp (-1449-1488-) amtmand må være født omkring 1420, senest 1435. Hans 'bror' Otto von Walstorp (-1449-1485- før 1487) er også senest fra 1435.

s 146 Gen 2 nr I-1. Gert von Walstorp ()

Død før 1562.
Da var han vel langt over 100 år, skulle der stå 1526? Eller 1462?
Ud fra den anførte fars årstal skulle han være født 1420-40.

s 146 Savnes: Gen 2 nr I-1a. Mette von Walstorp ()
gm Otto Sested (-1460-1480) til Kohöft

Hun skal tilføjes som datter af Henneke Walstorp og måske Abel von Ahlefeldt.
Kilde: DAA 1940 Sested s 152.
Hun må medbringe Kohöft fra sin mor til sin mand.
Se bemærkninger Sested

Savnes: NN Walstorp (- før 1484)
gm Kirsten NN (- før 1484)

Kirsten overlevede sin mand, og hendes datterbørn var 1484 arvinger efter Mogens Nist til Toftum i Thy. Det år må så Walstorp og Kirsten og datteren være døde.
Kilde: Skifte efter Mogens Nist i Repertorium 1484 nr 5551.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wibe 1679     Wisch     Wittorp     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger DAA 1904 'Wernekes slægt'

Vaaben 'Wernekes slægt's første våben: Et skægget hoved set forfra, tinkturer (farver) ukendte. Det er tydeligvis ikke en mormand. Skånsk adel, efter navnene tyske indvandrere. Kendt (-1334-1486-). K: Raneke s 244 -> RPB 2655. År 1393.

Vaaben 'Wernekes slægt's andet våben: Et smalt hoved set forfra, tinkturer (farver) ukendte. Skånsk adel, efter navnene tyske indvandrere. Kendt (-1334-1486-). K: DAS II nr A.III.1. År 1403.

Stamtavle i DAA 1905: Mormand s 304.
Rettele i DAA 1911 s 576.
Oversigts-stamtavle: Wernekes

Ikke Mormand

Konrad Wernekesen i Skåne med 4 efterkommere ses øverst i stamtavlen over Mormand på Fyn. Koblingen holder ikke, så de 5 er sep 2020 udskilt 'Wernekes slægt', som er udvidet.

Kobling og slægt: Se bemærkninger Mormand.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wernekes     Wisch     Wittorp     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger til DAA 1927 Wibe [af 1679]

Stamtavle i DAA 1927 s 99

Denne Wibe/Vibe-slægt har våbenbrev af 15 dec 1679, men ikke adelsbrev. Som ikke-adelig slægt har den ikke noget at gøre i DAA, men er optaget alene på grund af Bobés helt specielle systematik.

Stamfar Michael Wibe er søstersøn til den Peder Vibe, der blev adlet 1634.
Kilde: DAA 1948: Vibe [af 1634].



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wernekes     Wibe 1679     Wittorp     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger DAA 1931 von der Wisch

Vaaben von der Wisch våben. von der Wisch og Pogwisch er måske samme slægt. Holsteinsk uradel, kendt (-1331-1873).

Stamtavle i DAA 1931 s 69
Rettelser i DAA 1935 s 149; 1938 s 140; 1952 s 74; 2015-17 s 666;

Afsnitsforvirring - afsnitsoversigt

De første 10 sider af denne stamtavle er usystematiske i ganske forvirrende grad. Selv efter Bobés norm. Så her er en oversigt over alle afsnit:

s 69-72: Indledning

Rummer de ældste generationer af von der Wisch. Slutter med en tværstreg midt på s 72.

s 72: uden overskrift

Personer von der Wisch, som ikke kan indplaceres i træet.

s 72-73: uden overskrift

Indgangsbøn til afsnittet s 75-77.

s 73-74: 1 Wulf

Rummer de ældste generationer af slægten Knob. En fejlplaceret rettelse til Knob-tavlen.

s 74-75: 2 Brokow

Den lille slægt eller gren til Brokow.

s 75-77: uden overskrift

En diskussion af våbengrupper især den aktuelle med den springende ulv: Wisch - Wulf - Brokow - Pogwisch. Indgangsbønnen til dette afsnit er sidste del af indledningen s 72-73.

s 77- 79 øv: uden overskrift

Her dukker en anden hovedgren af von der Wisch op, kaldet 'Den yngre stamme'.

s 79: Uden overskrift eller afgrænsende streg

Særlig kendte medlemmer af slægten von der Wisch.

s 80: Den nyere slægt

Her fortsætter vi med stamtavlen von der Wisch. Fra dette afsnit udspringer linierne I, II, III, IV, V.

s 86: I Linjen Wittensee

s 88: II Linjen Ehlerstorf

s 91: III Linjen Dänisch Nienhof

s 94: IV Linjen Olpenæs Fresenhagen

s 107: V Linjen Grønholt [Grünholtz] og Glasau

s 114: Uplacerede

Altså udover dem på s 72.

s 114: Rytterbøl Linjen

(Slut på afsnitsoversigt).

Indledningen

Indledningen er rodet, og skæmmet af sjuskefejl.

s 70-71 nr A. rd Albern I von der Wisch (-1310-1330?-)

Han er omtalt nederst s 69, men først på s 70 får han nr.

s 70 nr D. rd Heinrich von der Wisch (-1319-)

er vel den samme som Henricus Wisch.
Jovel, men hvem er det, hvad vides der om ham? Findes han et sted i tavlen?

s 70 nr 1. rd Marquard II von der Wisch (-1330-1354-)

Anført 1338 som råd hos hertug Adolf.
Hvilken hertug Adolf?
Menes der mon en grev Adolf af Holstein ?
Holstein blev først hertugdømme i 1474.
Hertugdømmet Sønderjylland blev først overdraget til de holsteinske grever i 1386, og først 1440 blev de lovformelige hertuger under kongen af Danmark.

s 70 nr 2. rd Albern II von der Wisch (-1327-1340-)

Han er Albern II, men 'II' mangler.
Han anføres med børn A) - D), men på følgende side er der desuden en E) Claus (II)

s 71 nr B) Johan von der Wisch (-1348-1350-)

Hans gerninger og hans søn er omtalt s 70 under hans storebror A) Albern III.

s 71 nr C) Otto von der Wisch (-1353-1366-) domherre i Schleswig

Hans gerninger er omtalt s 70 under hans storebror A) Albern III.

Deltog i salget af Suchsdorf 1366, men bispen af Ratzeburg melder ham død 1356.
Er der mon tale om en fejllæsning af 1366? Eller er det bare en fætter?

s 71 nr D) Hartwig von der Wisch (-1365-1366-)

Hans gerninger er omtalt s 70 under hans storebror A) Albern III.

s 71 nr E) og s 72 (uden nr) Claus II von der Wisch (-1343-1366-)

Hans gerninger er omtalt s 70 under hans storebror A) Albern III.

Opført s 71 med nr E) som søn af rd Albern II, her er Claus dog uden 'II'.
S 72 er han 'vel søn af Marquard III'.
Under storebror A) Albern III ses at de er brødre, dvs sønner af rd Albern II.

Nævnes ... 1348 og 1350 (se ovenfor).
Han er ikke nævnt 1348 ovenfor under storebror, derimod 1350 og 1352.

s 71 (uden nr) rd Marquard (III) von der Wisch (-1330-1355-)

Introduceres som søn af Marquard II.
I afsnittets linje 13 er de fætre i 1344.
Er der mon frit valg? De er vel jævnaldrende, Marquard II ses (-1330-1344-), så fætre er mest sandsynligt.

s 72 (uden nr) Claus III von der Wisch (-1390-1421-)

Anføres som mulig søn af Claus II.
Det er usikkert, der er et lille ½ århundrede mellem de herrer.

Den nyere Slægt

s 80 (uden nr grenens stamfar) Claus IV von der Wisch (-1424-1469-) til Gelting

s 72 under faderen nævnes at han er omtalt 1424 i lensprocessen
- hvis det da er samme mand, der er mange Claus'er.

Greverne Adolf og Gerhard af Holstein optræder her som hertuger i 1428.
Se ovenfor s 70 nr 1.

s 82 gen 2 nr 5. Catharine von der Wisch (-1467-)
gm Siverd Sested (-1396-1404-1424- før 1436) til Kohöft

Hun nævnes explicit som enke til Siverd, og levende mindst 31 år efter hans død.
Kronologisk set er hun så jævnaldrende med sin anførte far Claus IV, måske er hun hans søster og dermed datter af Claus III von der Wisch (-1390-1421-).
Regnestykke:
Catharine ses 1467. Manden Siverd døde mlm 1424 og 1436. Han er nok født omkring 1370 (el før), da han 1404 bliver formynder for hertuginde Elisabeth, udnævnt af kong Erik af Pommern (af Danmark).
Catharine er vel højst 77 år i 1467, og altså født omkring 1390 - dvs ca 20 år yngre end manden.
Den anførte far (på s 80 og 72) Claus IV von der Wisch (-1424-1469-) må også være født omkring 1390, hvis han ikke skal blive urimeligt gammel.

s 82 gen 3 nr II-1 Claus von der Wisch (-1469-1523-) af Roest

Claus ses i stamtavle Split som stedfar til Otto Split (-1435-1466- senest 1472). Det var Otto der ejede Roest og hans søn Sivert der solgte den 1498.
Kilde: DAA 1946: Split 77-78.
Det kan ikke stemme, Otto er 30-40 år ældre end Claus, stedsøn ville passe bedre.

IV Linjen Olpenæs - Fresenhagen

s 94 Gen 1 (uden nr - liniens stamfar) Detlev von der Wisch (-1470-1500) til 'Olpenæs'
gm Lene Eriksdatter Sture (-1494-1500-) til Vrågård

... og 1500 (i omslaget) et gældsbrev ...
'Omslaget' betyder det årlige Kieler Umschlag, som var et 'møde på Børsen' hvor renter og afdrag og nye gældsbreve skiftede hænder. På samme måde som Snapsting på Viborg Landsting.

Ifølge en anetavle gm Margrethe (Anna) Sture (F: Volf Sture og Alhed Giordsen).
Hvilken anetavle?
I Bobés egen stamtavle over Sture er hun datter af Wolf og Anna Ahlefeldt.
Kilde: DAA 1920: Sture s 524.
Men hun er datter af Erik Sture på s 523, Wolf er en anakronisme. Erik Sture kan rigtig godt bruge en Giordsen som hustru.
Se bemærkninger Sture, under Erik og Lene Eriksdatter.

Solgte 1494 Vrågård og Sallingvrå til Løgum Kloster.
Sallingvrå er en skrivevefejl, originalen har Sollingvrå. Idag Søllingvrå. Gården ligger i Bylderup s.
Kilde: Trap: Bd 25 Tønder a, s 734: Byer og gårde i Bylderup s.

Han solgte en hel del mere, 35 gårde:
1494 da han skødede Vrågård til Løgum Kloster, medfulgte 1 otting jord i Rens Mark og al den ejendom han på hustrus og børns vegne havde i Enbøl Mark.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 745-46: Vrågård.
Rens mark ligger i Burkal s ligesom Vrågård, Enbøl er ikke fundet.

Senest 1496 havde han solgt gods til Løgum Kloster: 6 gårde i Ravsted by, 4 i Korup, 4 i Knivsig, 4 i Foverup, 1 i Høgsholt og 1 i Stormsgårde - alt i Ravsted s.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 732: Ravsted s.

1496 solgte han til Løgum Kloster: 2 gårde i Bredevad, 1 gård i Søllingvrå, og Søllingvrå Mølle.
Kilde: Trap: Bd 25 Tønder a, s 737 Bylderup s, Løgum Klosters gods.

1496 solgte han en gård i Øbening i Egvad s til Løgum Kloster.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 872: Åbenrå jordeb.

1496 solgte han gods til Løgum Kloster:
3 gårde i Vollerup, 1 i Rebbøl, 1 i Todsbøl, 1 el 2 i Hjolderup - alt i Bjolderup s.
Eggert Gjordsen gav sit samtykke.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 26 Aabenraa a, s 915: Løgumkl gods.gumkl gods.
Når DAAs stamtavlerne koordineres og korrigeres, er Eggert bror til Detlevs svigermor.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wernekes     Wibe 1679     Wisch     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger DAA 1939 Wittorp (Wittorf)

Vaaben Wittorp (Vittrup) våben. Lille uradelsslægt fra Holstein, Wittorf er idag en bydel i Neumünster. Kendt (-1521 - ca 1680). Skal ikke forveksles med Wittorff / Wittorp fra Lüneburg.

Stamtavle i DAA 1939 s 103
Rettelser i DAA 1944 s 113;

Indledningen

Tysk Wikipedia har under godset Projensdorf oplysninger om Wittorf'er der er i modstrid med DAA.

Og nævner Heinrich von Wittorf som 1368-88 var biskop til Ratzeburg. Hans biografi er ikke indlagt på Wikipedia pr apr 2021.

s 104 nr 3. Ditlev von Wittorf (-1461-1523/33) til Projensdorf
gm Gertrud Barsebek ()

1461 var han myndig, og deltog i faderens pantsættelse til fordel for søsteren Beke. Andre brødre deltager ikke, så Ditlev er rimeligvis storebror.
Kilde: Her, under faderen s 103-04.
Men ikke nævnt under Ditlev.

Ses ved hoffet på Gottorp 1488-1512.
1512 må han så være mindst 69 år (18 år i 1461) og er rimeligvis død det år.
Men hvad lavede han 1461-88?
Sandsynligvis er det to mand, Detlev til Projensdorf ligner en bror til den Joachim der ca 1500 fik Projensdorf efter Hans von Ahlefeldt (-1500), Joachim døde 1515.
Kilde: Tysk Wikipedia under godset Projensdorf.

s 104 nr 10. Joachim Wittorp ()

Er sandsynligvis to mand.
Kilde: Tysk Wikipedia under godset Projensdorf.

Den nyere slægt

Gen 1 Jesper Wittorp (-1521-1560) til Neumünster Ladegård

Han er ikke generation 1! Han er opstillet som søn af nr 10. i indledningen, så han er generation 3.
Bobés helt specielle systematik.

gen 2 nr 1 Paul von Wittorf (-1577-1598)

Skrevet til Projensdorf 1597.
Søn af Joachim von Wittorf (-1519) til Projensdorf.
Kilde: Tysk Wikipedia under godset Projensdorf.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wernekes     Wibe 1679     Wisch     Wittorp     Wonsfleth     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger til slægten Woien (Woyen)

Vaaben Woien (Woyen) våben. Om ½hjorten var naturligt farvet eller rød, er uvist. Tysk slægt fra Hinterpommern (nu i Polen), måske en gren af Stoien og Podewils. Kendt i Pommern (-1523-1672-). I DK mindst 1 mand og 2 kvinder (-1579-1733-). K: Seibmacher, Bagmihl, Wikipedia.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Slægten hører til dansk adel, da Ewald Woien (-1579-1603-) var lensmand til Haderslevhus og havde Røddinggård i forlening. Hans datter Sophie (-1623) var gm Knud Gabrielsen (Akeleye) (-1592-1661) til Krengerup på Fyn og Hjularöd i Skåne, landsdommer i Halland.

En Anne Kirstine Woien af Tøjstrup blev gm en Esper Jensen Loldrup 10 jun 1733 i Vejlby.

Tysk slægt fra Hinterpommern (nu i Polen), kendt (-1523-1672-). Måske en gren af Stoien og Podewils, kendt i Pommern (-1523-1672-). I DK mindst 1 mand og 2 kvinder (-1579-1733-). Navnet lever i Norge.

De havde Wendisch Puddiger som nu er i Polen med navnet Podgóry, det skal ikke forveksles med Deutsch Puddiger som hedder Podgórki, og ligger 12 km længere mod NV. Det er 30 km ØNØ f Koszalin, og 130 km V f Gdansk.
Kilde: DAA 1938: Akeleye. s 86.
-> DAA 1941: Rantzau, navneregister -> DAA 1930: Rantzau s 173.
Kilde: Trap Bd 24 Haderslev a: Røddinggård.
Kilde: Bagmihl bd 3 s 101.
Kilde: Siebmacher (som har slægten både i Pommern og i Holstein).



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wernekes     Wibe 1679     Wisch     Wittorp     Woien Woyen     Wunkesen     Wunniksen    

Bemærkninger til DAA 1929 Wonsfleth (Wohnsfleth)

Vaaben Wohnsfleth våben. Holsteinsk uradel, måske i familie med Smalsted (samme våben). Også stavet Wonsfleth, kendt (-1329-1749).

Stamtavle i DAA 1929 s 285

Stavning

Staves i denne tavle Wonsfleth. Men i 16xx og 17xx Wohnsfleth. Derfor også sådan i NDA. Så udtalen må være med o som i tone, ikke med å som i bånd, og dermed er den brugte staveform vildledende.

Stamtavlen

s 287 gen 7 nr I Cecilie Volmersdatter Wohnsfleth (-1435)
gm rd Niels (Jens) Jensen Skave (-1443-1452) til Eskildstrup, landsdommer rigsråd

Niels død 1462.
Læs: 1452.
Kilde: DAA 1916: Skave.
Kilde: DAA 1944: Daa. s 12.

Savnede

Savnes vist: Beate Joachimsdatter Wohnsfleth ()
gm Peder 'den gamle' Laxmand (-1392-1401/02) i Skåne

Kilde: DAA 1902: Laxmand. s 226-27.

Savnes: Dorthe Wohnsfleth ()
gm Jørgen Lund (-1438-) til Lundsgård i Angel

Kilde: DAA 1902: Lund. s 303.
Hun er nævnt under Claus Wohnsfleth s 278 gen 5 nr 3:
Claus (?) gm en datter af Erik Nielsen Rosenkrantz, hvis søster Margrethe var gm Jørgen Lund til Lundsgård, der var g2m Dorthe Wohnsfleth.

Det var datterens søster, ikke Eriks søster.

Om Erik var Nielsen nævnes ikke i Lund-tavlen.
Kilde: DAA 1902: Lund. s 303.

Om Erik var Rosenkrantz er tvivlsomt, han ses ikke i den nye stamtavle fra 1985-87. Er han i den gamle?
Han hører snarere til 'Tandslet-slægten' med 2-3 røde drikkehorn i guld felt.
Kilde: DanmarksKirker, Sønderborg a, Tandslet Kirke s 383f og fig 13.

Savnes måske: Jochum Wohnsfleth ()
gm Sophie Henriksdatter Reberg ()

Kilde: DAA 1911: Reberg s 373.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wernekes     Wibe 1679     Wisch     Wittorp     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunniksen    

Bemærkninger DAA 1902 Wunkesen (i stamtavlen Leve)

Vaaben Wunkesen våben, det yngre. Våbenbrev 1504. Sønderjysk uradel fra Eiderstedt i Südschleswig, indgiftet med Lewe (samme våben). Kendt (-1439-1636-1653-).

Stamtavle under Leve (rettere Lewe) i DAA 1902, 245;
Rettelser i DAA 1906, 504; 1911, 574.

Indledningen

Leve ... består af to helt forskellige omend indbyrdes besvogrede slægter: Levesen og Wunkesen.
Så her er Wunkesen udskilt som egen slægt.
Læs i stedet for Levesen: Lewe. Se bemærkninger Lewe.

Gårde og steder

Det er mindre klart, hvad de har ejet og hvad de har bestyret som fogeder eller lensmænd.
Slægtens gårde er sjældent placeret geografisk. Med hjælp fra Trap mm har vi:

    - Bjerkevold - Bratsberg amt, Norge (omkring Skien, 40 km SV f Oslo).
    - Boddum - sogn i Refs hrd, S-Thy, 25 km SV f Nykøbing M.
    - Ebbensborg - Osterhever s, N-siden af Eiderstedt, NV f Tönning, Südschleswig.
    - Eiderstedt - halvø SV f Husum, Südschleswig.
    - Færgegård - Vang s, Hundborg hrd, Thy, V f Thisted.
    - Holmegård - Holma i Bohuslän (da norsk).
    - Kærsgård - Tornby s, Vennebjerg hrd (dengang i Horns hrd), mlm Hjørring og Hirtshals.
    - Morsum - på øen Nordstrand i Vadehavet.
    - Mosbjerggård - Mosbjerg s, Horns hrd, mlm Hjørring og Frederikshavn.
    - Nordstrand - ø i Vadehavet ud for Husum i Südschleswig, omfattede til stormfloden 1634 også Pelworm og Hooge.
    - Nørholm - Eide s, Norge.
    - Næsbygård - Fejlskrivning/læsning for Mosbjerggård, hvor Trap har dem.
    - Søgård - Seegaard, Osterhever s, N-siden af Eiderstedt, NV f Tönning, Südschleswig.
    - Utholm - spidsen af halvøen Eiderstedt, Südschleswig.

Stamtavlen

s 248 nr b. Knud Wunkesen (-1544-senest 1568) til Seegaard på Eiderstedt i Südschleswig
gm Johanne Torlofsdatter Bildt (-1609- senest 1617)

Skulle 1570 granske en strid mod Reimer Sested, død samme år.
Reimer Sested (-1561-1590/95) havde da Naskærsgård (Naskesgård) i Notmark s på Als, han fik vist soldet sine gårde op.
Heraf kan vi slutte at Kancelliet ikke vidste at Knud var død, men mente at han sad i Sønderjylland.

Rettelsen 1906 (gentaget 1906 for Bildt): Knud gm Dorthe Torlofsdatter Bildt, hun g2m Lasse Godskesen (Vognsen af Stenshede).
Det holder ikke, Knud og Lasse levede omtrent lige længe, Lasse havde børn fra ca 1550.

1568 tilhører Mosbjerggård i Vendsyssel en Johanne, enke efter en Knud Pedersen, 1580 ses Peder Knudsen (Wunkesen) og hans bror Knud skrev sig også hertil.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 140-41: Mosbjerggd.
Hvis vi lige ændrer Pedersen til Wunkesen, kan vi slutte at Peder allerede var død 1568. Og at han ikke var gift med Dorthe, men med hendes søster Johanne.
Herom nærmere: Se bemærkninger Bildt.

s 248 nr 1) Peder Knudsen (Wunkesen) (-1580-1619?-) til Mosbjerggård

Til Næsbygård.
Den kendes ikke.
Men trap har ham 1580 til Mosbjerggård, det må være en forbedret læsning af kilden, der opklarer mysteriet.
Peder ses 1619.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 14 Hjørring a, s 140-41: Mosbjerggd.
Peders bror Torluf Knudsen ses 1619, gør Peder eller er det en forveksling?

1580 nævnt i hyldningsakten, han har beseglet, broderen Torlof er kun nævnt, broderen Knud har underskrevet men ikke beseglet.
Der er tre segl, et for hver. Men det er Knuds signet der er brugt alle tre gange.
Kilde: DAS II nr C.XXXVI.2.
Det er det eneste bevarede Wunkesen/Lewe-segl.

s 248 uden nr Knud Pedersen (Wunkesen) (-1615-1617-) på Kærsgård, næppe gift

Beboede 1615 Kærsgård i Horns hrd, den tilhørte Anne Kaas.
Der er mange Kærsgårde. Den der tilhørte Anne Kaas ligger i Tornby s, idag i Vennebjerg hrd dengang i Horns hrd. Det er mlm Hjørring og Hirtshals.
Kilde: Trap Bd 14 Hjørring a, s 215: Kærsgård.

Rettelsen 1906: Skrives 1594 til 'Volsund'.
Læs: I Ulfsund, ikke til, for han ejede den ikke, det gjorde hans farbror Torlof Knudsen.

Rettelsen 1906: Boede 1617 i Sæby, og blev sagsøgt for gæld hans velbårne frue 1599-1601 havde stiftet hos Peder Munk til Sæbygård. Gm Johanne 'Bilde'.
Johanne er ikke hans hustru, hun var 1594-1612- gm Lage Lykke.
Johanne er hans farmor, hun ses til 1617 i rostjenestelisten, og er altså lige død.
Se bemærkninger Bildt.
Så Knud Pedersens hustru - hvis han var gift - er ukendt.

s 248 nr 2) Torluf Knudsen (Wunkesen) (-1580-1619-) til (part af) Mosbjerggård
gm ?? NN Christophersdatter (Udsen) ()

Om 1580 og om 'Næsbygård' - se ovenfor under bror Peder.

1594 er han skrevet til Ulfsund, sammen med sin brorsøn Knud Pedersen.
1609 nævnt som ejer.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 205: Ulsund.

Gm NN Christophersdatter (Udsen) ().
Kilde: DAA 1945: Udsen. s 117.
Men der opgives ingen kilde til det.
Iflg Trap har Torluf skrevet sig til Haurum, som Christopher fik i forlening af kronen 1575.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 17 Viborg a, s 502: Haurum.
Jeg er usikker på, om det er en 'efterrationalisering' for at følge Udsen-tavlen.
Det kan også hænde at han bare har fået den i forlening efter Christopher.

s 248 nr a) Knud Torlufsen (Wunkesen) (-1628- senest 1634) løjtnmant
gm Anne Thomesdatter Galskyt (-1634-1636-)

Gm Anne Thomesdatter der 1634 solgte en gård i Boddum til Gunde Lange.
Hun må være datter af Thomes Pedersen Galskyt (), hvis farfar Thomes Pedersen Galskyt (-1518-1537-) til Øland 1537 fik skøde på Boddumgård. Den ses 1568 hos Christopher Galskyt (-1559-1585-), købers søn.
Om det er Boddum Bisgård er ikke sikkert.
Kronolgien stemmer pænt.
Kilde: DAA 1893: Galskyt. s 169-70.

s 248 nr 2) Knud Knudsen (Wunkesen) (-1580-1630-)

Om 1580 - se ovenfor under bror Peder.

Krævede 1629 arv efter sin brodersøn Laurids Jørgensen.
I stamtavlen Vognsen [af Stenshede] er det efter dennes søn Jørgen Lauridsen (Vognsen?).
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 106.
Som den tavle er skruet sammen og Bildt-hustruerne nu er fordelt, er Knud og Jørgen ikke brorsønner men mostersønner, hvad står der i kilden? (Henvisning savnes).

Laurids Jørgensen (Vognsen?) til Ström i Bohuslän (da norsk) førte 1613 sag mod Jon Christensen (Wunkesen) (brorsøn til Knud Knudsen (Wunkesen)).
Kilde: DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 106.
Hvem katten er Jon Christensen ?



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Walkendorff     Walstorp     Wernekes     Wibe 1679     Wisch     Wittorp     Woien Woyen     Wonsfleth     Wunkesen    

Bemærkninger til navnet 'Wunniksen'


Navnet 'Wunniksen' er en slægtebogsfrueopfindelse med rod i ringe erindring. Det skulle nok have været en Emmiksen som var oldemor til Margrethe Sture (-1515-1528) gm Mogens Gøye (-1492-1544).

'Wunniksen'er også blandet sammen med det reelle navn Wunkesen fra det vestlige Südschleswig, det er et frisisk navn. Den sammenblanding kan man kun advare imod.



Y   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler

Bemærkninger til slægten Ytzen (Jude, Jutsen, Jützen, Jytsen)

Vaaben Ytsen el Jutsen el Jützen våben. Ringe er meget sjældne i danske våben. Sønderjysk brevadel, kendt (1430-1520-). K: Achen, Trap.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Litteratur

Denne slægt staves på forfærdelig mange måder.
I NDA ses Jude (Jützen). Trap har Jutsen og Ytsen, i registeret Jutsen.

Slægten er ikke behandlet i DAA, men i:

    P K Hoffmannsen:
    Slægten Ytzen.
    1953.

Henrik Jude eller Jutsen blev adlet 27 mar 1430. Slægten ses på de små herregårde Langmose og Bolet i Halk s på Haderslev Næs.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 230: Langmose.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 231: Bolet.
Kilde: NDA.



Z   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler

Bemærkninger til slægten Zitzewitz

Vaaben von Zitzewitz våben. Tysk uradel fra Hinterpommern, nulevende, kendt fra 1168. I DK stavet Setwitz, i Sverige Citzwitz. Levede i DK (Halland) (-1569-1669-). Er ikke = von Zedtwitz fra Bayern. I familie med von Mitzlaff: samme egn, samme våben. K: Achen, Siebmacher, Bagmihl, Wikipedia, Adelslex.

Ingen stamtavle med dette navn i DAA.

Generelt

Setwitz er en fordansket og forvansket stavning, Citzwitz er en svensk.
Fra Sachsen.
Slægten staves i litteraturen på rigtig mange måder:
    Zitzewitz, Zitzwitz, Zedtzwitz, Setwitz, Citzwitz.
Det er en nulevende slægt fra Hinterpommern (idag i NV-Polen hvor Zitzewitz ligger mellem Slupsk og Slawno), og den kendes fra 1168.
Våbnet er delt (lodret) sort/sølv, og belagt med en flakt ørn (tohovedet) i modsatte farver.
På Hjelmen 3, 5, el 7 strudsefjer.
Kilde: J T Bagmihl: Pommersches Wappenbuch. Bd 1-5. 1843-55. Bd 3 s 123 tvl 38.
Kilde: Siebmacher, Kneschke, Wikipedia, Adelslex.
Kilde: Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973. under Setwitz.

Zedtwitz fra Bayern (også i Franken og Böhmen, Schlesien etc), har 2 gange tværdelt skjold i sølv, rødt, sort.
Kilde: Kneschke: Deutsches Adels-Lexicon. 1859-1870.



Ø   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler

Bemærkninger DAA 1898: 'Øster Lindet slægten'

Vaaben 'Øster Lindet slægten's våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Tramme. Sønderjysk uradel, kendt (-1421-1519-). Kilde(r): DAS II.

Stamtavle i DAA 1898 s 210 bagved Hundermark.
Ingen rettelser.

Thiset behandlede Øster Lindet slægten sammen med Hundermark fordi der er lidt lighed mellem deres våben. Han indrømmede blankt at den nok er tilfældig.
Bobé reviderede Hundermark-tavlen i DAA 1945, men undlod at røre ved Øster Lindet slægten.
De rettelser der var til den gamle stamtavle, angår Hundermark, ikke Øster Lindet slægten.

Gården i Øster Lindet

Kaldes både Øster Lindetgård og Lindet Hovgård. Den ligger i Øster Lindet sogneby, 20 km VNV f Haderslev, lidt Ø f Gram.
Gårdens arvegang er lidt kompliceret.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 303: Lindet Hovgård.

Vesterbæk

Nr c. Thomes Pedersen Ulf arvede Vesterbæk (Roager s, Hviding hrd, 5 km S f Ribe). Trap har mere om hans efterkommere.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 556-57: Vesterbæk.
Vesterbæk er behandlet i:
Kilde: H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.
Kilderne til Øster Lindet-slægten ses der i note 21.
Se bemærkninger Fangel Vesterbæk.

Indledningen

Begynder: I det sydvestlige Jylland ...
Men Øster Lindet og Haderslev ligger altså i det ØSTlige SØNDERjylland.

Våbnet

Skjold med trappegavl-deling føres også (dog med et trappetrin-par mindre) af den lille jyske uradelsslægt Pele, kun kendt (-1371-1428-).

Og af Kirstine Pedersdatter på Sjælland, se nederst.

Stamtavlen

s 211 nr 1. Per Nielsen (Øster Lindet) (-1479-1482-) til Øster Lindet
gm Kirstine Jensdatter Ulf [af Vesterbæk] ()

Gm Kirstine.
Kirstine må være en Jensdatter Ulf [af Vesterbæk]. Se under sønnen nr c. Thomas Pedersen Ulf herunder.

s 211 uden nr Karstine (Kirsten) Clausdatter (Øster Lindet) () til Øster Lindet
gm Jørgen Pedersen (Stubbendrup) (-1525-1543-)

Jørgen ses på Lindet Hovgård 1525 og 1543.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 24 Haderslev a, s 303: Lindet Hovgård.

Gm Jørgen Pedersen (hvis våben var et delt skjold med en halv ulv i 1ste, en halv ørn i 2det felt).
Der er ingen kilde til den oplysning.
Slægten på Stubbendrupgård på Fyn førte et lodret delt skjold med ulvehoved i første felt og en ½ ørn i andet. Der er segl efter far og søn: Peder Eriksen (-1498-) i Vejstrup og Erik Pedersen (-1535-1556-) til Stubbendrup.
Kilde: DAS II nr C.LIX.1-2.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 919: Stubbendrup.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 13 Svendborg a, s 860: Vejstrupgård.

Der er ike stamtavle for Stubbendrup slægten, men det må være rimeligt at knytte Jørgen til den. Slægten kaldes i NDA Stubberupgård-slægten, men gården hedder Stubbendrupgård; den har vist altid heddet -drup- og ikke -rup-.

s 211 nr c. Thomes Pedersen Ulf (Øster Lindet) (-1481-1494 før 1519) til Vesterbæk
gm Ide Jensdatter (Seefeld) (-1519-) enkefrue til Vesterbæk

Arvede Vesterbæk efter sin 'oldefader' Jes Ulf.
Oldefar betyder bedstefar, og da vi har hans farfar, må Jes være hans morfar. Thomes kaldte sig Ulf efter 'oldefaderen'.

Gm Ide Jensdatter (Vaaben: tre stilkede lindeblade jævnsides).
Bladene er ikke kun stilkede, de sidder endda på hver sin stump kvist. Feltet er udelt.
Kilde: DAS II nr F.LXI.1.
I Seefeld-stamtavlen er Ide datter af Jens Mortensen (Seefeld) (-1471- senest 1499) til Refsnæs i Ø-Himmerland. Refsnæs ligger 200 km N f Vesterbæk, det er en stor afstand mellem ægtefællers hjemstavn, når Thomes hører til lokaladelen, og hendes våben er ikke et regelret Seefeld-våben (bjælke med tre søblade). Så ser det jo usikkert ud, men Thomes deltog 1499 i skiftet efter sin svigerfar. De arvede da 20 helgårde 5 bol og en mølle.
Kilde: Personalhist.Tidsskr.1913: Thiset: Viffert Seefelds 32 aner af AJ Urne.
Kilde: DAA 1914: Seefeld. s 459.

s 21 nr 5. Jacob Nielsen (Øster Lindet) (-1421-)

Beseglede 1421.
Med Erik Nielsens signet.
Kilde: DAS II nr L.XLVII.3

Opført som lillebror.
Jacob ses 10 år før 'faderen', og 58 år før nogen af sine 'søskende'.
Det er altså alvorligt anakronistisk. Jacob og Erik (signet-ejer) er snarere farbrødre til stamfar, signet-ejeren er ikke nr. 4 Erik Nielsen.

Savnes måske Kirstine Pedersdatter (-1421-1433)
gm Aage Steeg [I] (-1380?-1384-1402- senest 1404) i Ølsemagle, høvedsmand

Kirstine beseglede som enke 1421, 1429, 1431 med et skjold, hvor murgavl-delingen er drejet med toppen mod dexter (alm venstre), og den har et trinpar mindre. Om hun hører til slægten er helt usikkert.
Kilde: DAS II nr L.XLV.1.



Artikler   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    DAS II     Fangel Vesterbæk     Vielsestilladelser    

Bemærkninger til Ingesman: Bispesegl

Artiklen:
    Per Ingesman:
    Middelalderens danske bispesegl og deres heraldik.
    I: Slægter skjolde steder.
    Festskrift til Knud Prange 6 jun 1990.

Her ses s 123 under Børglum:
Sven Moltke biskop til Børglum 1370-96.

Han var ikke en Moltke.
Han førte i sit skjold tre vinger fæstet til en cirkel i centrum.
Kilde: DGS = Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen. Nr 617.
Det er jo ikke Moltkes tre urfugle.
Men samme våben - dog med en stjerne i centrum - førtes af slægten von Gerden i Mecklenburg.
Kilde: Crull nr 363.
Den slægt ses ikke i Kneschke, men nogle medlemmer var arvinger til en dansk Moltke, det er måske der misforståelsen stammer fra.
Kilde: DRB 30 nov 1400 nr 426.
Kilde: De ældste danske Archivregistraturer. 1865. Bd 3: Roskildegård. s 332 nr D 46. År 1400 uden dato og sted. Brevet ses også i Repertorium.
Om biskop Sven så var en von Gerden er usikkert, men muligheden foreligger.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Bispesegl     Fangel Vesterbæk     Vielsestilladelser    

Bemærkninger til DAS II

DAS II er forkortelse for:
    Anders Thiset:
    Danske Adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII Aarhundrede.
    1905.
Det er et stort værk, både fysisk og i indsats.

Foto-optrykt (lidt formindsket) 1977.
Der er desværre en fejl i foto-optrykket, det er efter en tidlig udgave (som blev korrigeret under trykningen) hvor nogle plancher er forbyttet.

Kapitel M Ubestemmelige Skjoldemærker

M.68 og M.71 forbytning

M.68 Tekst: Niels Jepsen af Dyrby 1430. Tegning: en sær plante.
M.71 tekst: Niels Jensen af Vesterris. Tegning: Seglet er halvt (afbrækket), skjoldet er kløvet forneden.
Det kløvede skjold hører til Niels Jepsen af Dyrby.
Kilde: Repertorium 1430 nr 6433 har Niels Jepsen af Dyrby og henviser til nr M.71 - uden at påpege forbytningen.

Jeg har ikke efterset om det er en simpel, dvs dobbelt ombytning, eller der er flere blandinger involveret.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Bispesegl     DAS II     Vielsestilladelser    

Bemærkninger til artikel: Henrik Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig.


Henrik Fangel:
Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig.
I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 209-30

Artiklen bringer meget godt materiale for dagen fra arkivet i Aabenraa, og der er ingen tvivl om at de slægter Ulf, Stygge, Øster Lindet og Skalehals/Rosenkrantz har aktier i Vesterbæk. Men der er ubrugte oplysninger som rokker noget ved artiklen i: Trap, DAA 1894 Glambek I, DAA 1892 Emmiksen, DAA 1901 Viffert.

Fangel bruger Stygge-tavlen som den står, den er imidlertid fuld af stygge anakronismer. Se bemærkninger Stygge I.

Så stamtavlerne er usikre, og i lavadelsslægter må vi forvente at der er en del personer, som ikke har efterladt sig spor. Enhver tavle kan dermed let blive 'efter de forhåndenværende søms princip'.

Flere steder

1587 er sagens ene part Niels Juel.
Som efter stavningen skulle være af slægten Juel [m stjerne].
I tavlen s 217 er han en Juul, og han ses da også i stamtavlen Juul [m lilje].
Kilde: DAA 2000-02: Juul. s 532 nr III-12.

Laurens og Lage regnes for samme navn.
Det er de ikke:
    - Laurens, Laurids, Las, Lars er det bibelske Laurentius.
    - Lage, Lave, Lauge har ukendt oprindelse.
Kilde: Georg Søndergaard: Danske for- og efternavne. Uden år, ca 2000.
Men om man i 1300 og 1400-tallene har blandet dem sammen, er en anden sag. Lage Laurensen i 1394 og 1398 bruger samme Skram-segl som Lage Lagesen Lille gør i 1400.
Kilde: DAS I nr 995.

s 212 afsn 3 (og tavle s 217)

Knud Stygge, der nævnes i brevet 1512 var broder til Anne Stygges farfar, og tillige broder til Karen, der var gift med Hartvig Christensen til Stubberup, og som udstedte brevet.

Knud var snarere farfars far til Anne.
Se bemærkninger Stygge I, hvor stamtavlen er ombygget en hel del.

Brevet 1512 [uden dato] udstedes af fru Karen Hartiigs og Emmeke Hartiigsen.
Kilde: Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.437.
Karen ses i stamtavle Emmiksen, hvor hendes bror er Emmike Hartvigsen (Emmiksen) (-1507-1523-) til Revsø i Sønderjylland og Brænore.
Kilde: DAA 1892: Emmiksen. s 115.
'Emick Hartiigsen' i brevet ligner i høj grad hendes bror. Når hun er skrevet 'Hartiigs' kan det efter sønderjysk skik betyde hustru eller enke eller datter, her er det nok hustru, siden hun er tituleret frue.
Hartvig Christiernsen til Stubberup (S f Vejle) var en Glambek I, han ses ifølge stamtavlen 1511, 1525, 1536.
Kilde: DAA 1894: Glambek [I] s 136 nr 2)

Dertil ses Hartvig Christiernsen 1512 (24 jul) sammen med sin hustru Karin. De afhænder halvdelen af et bol og en toft i Rejsby til Niels Ludvigsen (Rosenkrantz) i Høgsbro.
Kilde: Repertorium 1512 nr 12.248.
Det gods kunne meget vel høre med til Vesterbæk, og det er sandsynligt at Karin i dette brev og Karen i det udaterede brev 1512 er samme dame.
(Brevet 24 jul 1512 har Fangel ikke behandlet).
Når Hartvig Christiernsen (Glambek I) ikke ses i brevet 1512 (uden dato), må man spørge hvor han dog er henne.

Fangel vil gerne gøre Karen til en Stygge, og placerer hende som søster til Knud. I så fald burde der vel stå 'min kære bror Knud Stygge' i brevet 1512.
Brevet handler om at hun hidtil har haft Knud til at opkræve landgilde etc, nu bliver han afsat og hr Peder Løne (vel præst til Lønne) får hendes fuldmagt. Er det tænkeligt, at man kunne behandle sin bror sådan?

Min konklusion er - med lidt usikkerhed:
    1) Karin og Karen i de to breve 1512 er samme dame.
    2) Karen er Hartvigsdatter (Emmiksen) som Emmiksen-tavlen skriver.
    3) Hun er gm Hartvig Christiernsen (Glambek I) (-1511-1536-) til Stubberup.
Herimod taler
    a) at Karen ser ud til at være 10-20 år ældre end Hartvig, beregnet ud fra deres omgivende familie.
    b) Karen kommer fra Revsø ved Haderslev, mens Hartvig har Stubberup ved Vejle. Afstanden er dog kun 40 km.

1553 (el 1533) havde Hartvigs bror Peder Christiernsen (Glambek I) til Stubberup sag mod Anne Stygges far Thomas,
Se bemærkninger Stygge I.

s 212-13 (og tavle s 217)

... Niels Ludvigsens del [af Vesterbæk-godset] må forholde sig til slægten Stygges nogenlunde som 2:1.
s 209 erklærer Ludvig Nielsen i 1587 at han havde 1/6.
Kilde: Trap: Danmark. Bd 25 Tønder a, s 556-57: Vesterbæk.
Så stemmer det også bedre, at det er Niels Juul gm Anne Stygge, der beholder hovedgården (s 211 nederst).

Dermed må stamtavlen s 217 skrives om, da arveparten så ikke stemmer.

s 215 afsn 1

Ludvig Clausens [våben var] en skråbjælke.
Med henvisning til Repertorium ser II nr 2527 (læs: 2572 som er i 1469). Her står at det er en skråbjælke, mens DAA erklærer at det er skaktavlen.
Kilde: DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 784. Nr XI-5.
Seglet er ikke i DAS II.
Der er brug for et nøje eftersyn.

s 215 kap 4 Lagesønnerne og deres efterkommere (og tavle s 217)

Her opstilles en alternativ stamtavle Skram, den ses s 217.
Stamtavlen Skram er vanskelig, der er mange personer men lidt kildemateriale. Jeg tør ikke vurdere hvor meget Fangels tavle for Skram'erne er bedre end DAAs.

s 216 kap 5 Vesterbæk efter ca 1480 (og tavle s 217)

Slægten Rød og Jes/Jens Ulf med det tredelte skjold er behandlet i DAA 1901 på s 459 efter slægterne Skeel - Stange(n)berg - Sandberg - Viffert.



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Ø Artikler


    Bispesegl     DAS II     Fangel Vesterbæk    

Bemærkninger til artikel i DAA 2015-17: Forbilleder og Forbrydere (Vielsestilladelser)

Artiklen forklarer vielsestilladelser fra paven, og giver en liste på 80 stk som er sendt gennem danske bisper. Benarbejdet er udført af professor Per Ingesmann, Aarhus, i Pønitentiariatets arkiv i Vatikanet.

Indhold

S 655 ff ses listen fra Per Ingesman over 80 vielsestilladelser. Her er lidt bemærkninger.

Jeg har undersøgt 27 af parrene (der er 80 tilladelser, hvoraf 2 gengangere, og 36 par der kan identificeres som dansk/holsteinsk adel). De holsteinske har jeg ikke indtastet, så dem siger jeg ingenting om.

De par, hvor slægtsskabsgraden stemmer med stamtavlerne, er - som hovedregel - ikke medtaget her, men derimod alle dem hvor der er problemer eller nyheder. Der er nye identifikationer eller stamtavle-ændringer til nr 48, 50, 65, 70, 80.

I overskrifterne er personerne forsynet med flere detaljer end i DAAs liste, så de nemt kan identificeres. Nyheder og tvivlstilfælde i overskriften er belyst nedenunder.

Slægtsbetegnelser er forrkortet: MFF = MorFars Far
Kildehenvisning til personernes stamtavler ses i rettelserne i DAA 2015-17, ikke herunder.

Listen

Nr 15 Jep Bild (-1471- vel før 1480) vel til Ravnholt
gm Kirsten Johansdatter (Skinkel) (-1471-1489-)

Vielsestilladelse 1471 (19 apr) aht 'den offentlige æresfølelse'.
Det dækker oftest over at bruden har været trolovet med en slægtning til gommen.
Kirsten var g1m Oluf Bonde [af Lolland] (-1460-1465-) til Opager og Fjællebro, mindst 2 børn.
Kilde: DAA 1916: Skinkel (søblade). s 444.
Kilde: DAA 1900: Thott. s 412.
Kilde: DAA 1906: Rettelser Thott.
En trolovelse kender vi ikke noget til, og Oluf Bondes aner er meget dårligt oplyst, så årsagen til viesestilladelsen kan vi ikke se.
Vielsestilladelsen for Jep og Kirsten er den eneste kilde vi har på Jep som levende.

Nr 31 Mogens Munk (Lange) (-1492-1558) til Volstrup
gm Karen Ludvigsdatter (Rosenkrantz) (-1492-1535)

Vielsestilladelse af 1492 (1 jun), de er beslægtet i 4'grad, dvs fælles tipoldeforældre.
Deres anetavler er for hullede til at vi kan se forbindelsen. Desværre.

nr 32 Henrik Krummedige (-1484-1530)
gm Anne Rud (-1492-1533)

Vielsestilladelse 1492 (29 aug) for slægtskab i 3' og 4'grad.
Forfaderen er Mogens Munk [m bjælke] (-1394-1410) til Boller, han er MMF til Henrik og MMMF til Anne.

Nr 34 Mogens Gøye (-1492-1544) til Krenkerup mm
gm Mette Albrechtsdatter (Bydelsbak) (-1495-1513) til Torbenfeld

Vielsestilladelse 1495 (3 jul), de var beslægtet i 4' grad.
Forfaderen er rd Mogens Munk [m bjælke] (-1394-1410) til Boller.
Han er Mogens Gøyes MMMF og Mettes MFMF.

Nr 46 Knud Urne (-1494-1543) til Søby Søgård og Knuthenborg
gm Ingerd Axelsdatter (Walkendorff) (-1503-1555) til Fuglebjerggård

Vielsestilladelse 1502 (11 jan), de var beslægtet i 4' grad, og de var allerede gift.
Det slægtsskab kan ikke opklares, deres anetavler er for hullede. Kanhænde de fælles aner var på Fyn.

Nr 47 rd Tyge Krabbe (1474-1541) til Bustrup, Vegeholm og Svedala
gm Anne Nielsdatter Rosenkrantz (-1504-1550)

Vielsestilladelse af 1504 (13 maj), de er beslægtet i 3' og 4' grad. Dvs at den enes olde er den andens tipolde.
De er 8-dels fætter-kusine gnm bjælke-Munk, men det er 5'grad, Tyges FFMFF er rd Peder (bjælke-Munk) (-1333-1377-) og han er FMMFF til Anne. Der er to andre fælles forfædre i 5'grad. Men det krævede ikke nogen tilladelse.
Måske er der fejl i stamtavlerne et sted? Sådan en tilladelse var jo ikke gratis, så de købte den ikke for sjov. Det er lidt sært, for deres aner er ret velopklaret højadel og højere lokaladel.

Nr 48 Eskel Gøye (-1459-1506) til Krenkerup, Gisselfeld, og Herrestad, rigsmarsk
g2m Sidsel Axelsdatter Brahe (-1504-1532-)

Vielsestilladelse 1504 (11 aug) for Eschillus Gidor alias Gayo & Cecilia Ebredi, de er beslægtet i 4'grad. I listen er de ikke markeret som identificerede.
Men det må være Eskel Gøye og hans 2' hustru. Navnene er så noget forvanskede, men Eskels første hustru Mette Eriksdatter (Rosenkrantz) døde 1503, og tilladelsen er dateret 11 aug 1504.
Jeg kan ikke se slægtskabet, men der er enkelte huller i deres anetavler. Der er et slægtskab i 5' og 6' grad, idet Stig Pedersen (Hak) (-1302-1341/52) til Ris i Odsherred er Eskels MMMFF og Sidsels FFMMMF, men det får katolikkerne jo ikke ondt i maven af.

Ovenfor i nr 47 havde vi Tyge Krabbe, hans mors forældre er Tyge Lunge (-1446-1458/60) til Basnæs mm (Lunge s 311), og Anne Nielsdatter (Kabel af Tåstrup) (-1461-1480-) (Kabel Tåstrup s 223).
Sidsel Brahes mors forældre er de selvsamme. Så måske er det heromkring, at der er noget galt.

Nr 50 Erik Bille (-1507- før 1513)
gm Gertrud Tønnesdatter Parsberg (-1507-1548-)

Vielsestiladelse 1507 (1 dec) for Erik Bille & Gertrud Tønnesdatter Parsberg. De er beslægtet i 4'grad.
Gertrud (-1535-1548-) blev gift anden gang 2 okt 1513 m rd Johan Bjørnsen (Bjørn) (-1503-1534) til Nielstrup.
Kilde: DAA 1940: Parsberg. s 81 gen 3 nr 1.
Kilde: DAA 1887: Bjørn. s 93.

Men hvem er Erik?
Han må være fra 1480-85 eller tidligere og død før 1513.
Han må være Bille nr I-95, hvis bror rd Torbern blev immatrikuleret 1492, dvs født ca 1470-75.
Kilde: DAA 1985-87: Bille. Nr I-95.

Deres fælles tipoldefar er da rd Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN ().
Nicolaus er Eriks MFFF og Gertruds FMFF.

Nr 51 Emmike Navnesen (Qvitzow) (-1507-1511-) til Olstrup
gm Magdalena Clausdatter Reberg ()

Vielsestilladelse 1507 (1 dec), de er beslægtet i 4'grad.
Begge deres anetavler er så hullede, at vi ikke kan forklare det slægtskab.

Nr 52 Predbjørn II Podebusk (-1477-1541)
gm Anne Mouridsdatter (Gyldenstierne) (-1489-1545)

Vielsestilladelse 1507 (12 sep), 3'grad svogerskab.
Predbjørn var g1m Vibeke Rosenkrantz (-1506) til Bidstrup, hendes MMF var Mogens Munk [m bjælke] (-1394-1410) til Boller. Annes FMF er samme Mogens Munk.

Nr 54 Thord Jepsen (Sparre af Skåne) (-1502-1513)
gm Berete Johansdatter Moltke (-1498- før 1544) til (part af) Lyngbygård i Skåne

Vielsestilladelse 1510 (31 maj), de er allerede gift. De er besvogret i 3'grad, men det vidste de ikke.
Så skulle en af dem have været gift før, og den anden være halvfætter/-kusine til den afdøde ægtefælle, men vi kender kun dette ene ægteskab.

Berete ses ugift 1498 og 1505, så de er gift 1505-1510.

Nr 58 Niels Jensen (Rotfeld) (-1505-1551-) til Bratskov og Linderumgård
gm Anne Nielsdatter Høeg (-1511-1553-)

Vielsestilladelse 1511 (21 nov), de er beslægtet i 4' grad . Hjemstifter: Børglum og Lund. De er ikke gift endnu.
Selvom deres anetavler er ret godt opklaret, kan jeg ikke se forbindelsen.

Hendes hjemstift Lund:
Anne (og hendes forældre) har ingen kendt tilknytning til Skånelandene, hendes far er lensmand på Mors på den tid, så det er lidt mystisk at hun skulle være i Lund Stift. Det nærmeste er, at hendes MF er Steen Pedersen (Gøye) til Ingelstad i Skåne, men Ingelstad gik med Annes store- og halvsøster Kirsten Eriksdatter (Banner) (-1509-) g2m Gjord Nielsen (Drefeld) (-1520). Hun må vel have opholdt sig der?

Nr 65 Johan Skeel (-1516-)
gm Anne Flemmingsdatter (Flemming) (-1516- vel før 1535) til Gjandrupgård (nu: Fussingø)

Vielsestilladelse 27 okt 1516. De er fra Ribe og Viborg stifter. De er besvogret i 4'grad.
(Fleming læs: Flemming).
Johan ses ikke i stamtavlen Skeel. Der er flere Anne Flemmingsdøtre, men ingen af dem ses gift Skeel.
Kilde: DAA 1943: Skeel.
Kilde: DAA 1892: Flemming.

Den eneste kendte Anne (Flemming) der er kronologisk mulig er:
    Anne Hermansdatter (Flemming) (- vel før 1535)
    g1m Jørgen Navl (-1486-1506) til Vesterbygård på Sjælland
    g2m Niels Kaas (-1489-1511/15) til Halkær i Himmerland og Ørndrup og Jølby på Mors
    og så g3m Johan Skeel (-1516-)
    måske g4m Christen Sommer (-1503-1539/42) til Gjandrupgård (nu: Fussingø) i Ø-Jylland.
Hun kan gerne 1516 være enkefrue til Halkær, som ligger i Viborg Stift.

Andre Anne'r:
Anne havde en halvsøster Anne Hermansdatter (Flemming) (-1530) til Knudstrup på Sjælland gm Jørgen Skovgård (-1511-1557) til Skovgård (Brusk hrd, Vejle amt, Ribe stift), men hun er ikke i Viborg Stift, og hun fik 8 børn før 1530, så det er usikkert om hun kunne nå et tidligere ægteskab.
Næste konkurrent er Anne Andersdatter (Flemming) () gm Joachim (Jacob) Knudsen (Reventlow) (-1486-1503-) til Søbo og Broløkke på Fyn, men de er på Fyn og han er gengift, så hun er død før ham, dvs længe før 1516.

Skeel'ernes godser lå i Nordjylland, undtagen Møgtved (senere Nygård) i Brusk hrd, Vejle amt, Ribe stift. Det må så være her Johan kommer fra. Den ejedes af Ivar Skeel (-1460-1489-) gm Else Hennekesdatter Limbek (). Henneke er et kælenavn for Johan, så Johan (-1516-) kan (også kronologisk) være søn her, og er så opkaldt efter sin morfar.

Svogerskabet i 4'grad må gælde Johan og en af Annes tidligere mænd, men jeg kan ikke pege på det.

Nr 66 Erik Eriksen (Banner) (ca 1484-1554) til Asdal og Kokkedal i Vendsyssel
gm Mette Nielsdatter Rosenkrantz (-1517-1533)

Vielsestilladelse 1517 (24 apr) aht 'krænkelse af den offentlige æresfølelse'. De er fra Børglum og Ribe stifter.
Forklaringen på 'krænkelse ...' på s 648-49 nævner kun kyske trolovelser som årsag til denne kategori, men s 649-50 ses at Erik faktisk havde været gift med Mettes søster. Så skulle det vel være kategorien 1. affinitas, svogerskab af første grad. Så det første ægteskab skal nok tages med et gran salt.

Hun skal være fra Ribe stift. Det kan jeg ikke se nogen fornuftig forklaring på, hverken hendes forældre eller hendes søskende ses at have nogen godser dér. Hendes Ryegård er måske Ryomgård på Djursland, men det er jo heller ikke Ribe Stift.

Nr 67 Johan Oxe (ca 1491-1535) til Nielstrup på Lolland
gm Mette Mogensdatter Gøye (-1520-1536)

Vielsestilladelse 1520 (3 jan) for slægtskab i 4'grad, de var allerede gift.

Det er faktisk i 3' og 4'grad.
De fælles forfædre er:
    Ove Jacobsen Lunge (-1387-1451/58) til Basnæs og Gunderslevholm (Sjæll) og Nielstrup (Loll)
&
    Marine Tygesdatter Basse (- før 1458)
De er Johans MMs forældre, og Mettes MMMs forældre.
Tilladelse til 3' og 4' grad kunne også købes.

Vielsestilladelsen kom ikke for tidligt. Mens den var på vej fra paven, blev deres første barn født 7 jan 1520: senere rigshofmester Peder Oxe.

Nr 68 Otte Krumpen (ca 1485-1569) til Skøttrup og Trudsholm (Randers amt) lensmand 1517-21 på Ålholm på Lolland
gm Drude Clausdatter Krummedige (1493-1555) til Højbygård på Lolland

Vielsestilladelse 1521 (3 jun), de er fra Ribe stift, og beslægtet i 4' grad.
Jeg kan ikke se nogen forklaring på Ribe stift.

Der er en del huller i deres anetavle, og en fælles tipolde kan ikke ses. Men rd Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN () er fælles forfædre, Nicolaus er Ottes MMFF og Drudes MMFFF. Det giver 4' og 5'grad, og det behøvede man ikke tilladelse til. Så deres slægtskab i 4'grad kan ikke forklares.

Nr 69 Richmann von der Lanken (-1521-) og Catharina Balthazarstochter von Jasmund (-1521-)

De er fra Roskilde stift.
Begge slægter er fra Rügen, så her ses at det forhenværende fyrstendømme Rügen - eller i hvert fald øen - kirkeligt var under Roskilde bisp frem til Reformationen.

Rügen var dansk vasalstat 1168/69 - 1325 og måske lidt længere, nemlig fra kong Valdemar I den store og biskop Absalon indtog øen og det stykke fastland der hørte med, og frem til 1325 hvor fyrsteslægten uddøde og naboerne kastede sig ud i Den første og Den anden rügiske Arvefølgekrig, som Pommern vandt.
Vi kender iøvrigt to tidligere Richmann von der Lanken.

Nr 70 Holger Gregersen Ulfstand (-1542) til Skabersjö
gm Helle Nielsdatter Hak (-1550) til Häckeberga

Vielsestilladelse 1522 (27 mar). Hustru er ikke nævnt i listen. Både beslægtet og besvogret i 4' grad.

Hustruen må være Helle Hak. Stamtavlerne Podebusk og Ulfstand havde at Holgers første hustru Anna Podebusk døde ved Helligkorsdag 1521, men CA Jensen har læst 1523 på ligstenen i Varberg, så der er en rettelse i DAA 1955 - til Ulfstand. Den må så bortfalde.
Kilde: DAA 1908: Putbus-Podebusk s 371.
Kilde: DAA 1896: Ulfstand. s 432-33.
Kilde: DAA 1955: Rettelser Ulfstand.

Jeg har ikke set stenen og hverken Abildgaard eller Hilfeling var i Varberg for at tegne.
Helligkorsdag er to dage: 3 maj og 14 sep.
Kilde: Salmonsens leksikon: Korsets Ophøjelse.
Kilde: DBL3 tror heller ikke på CAJ, under Holger ses:
    Gift 1. gang 29.9.1520 (?) med Anne Podebusk, død senest 14.9.1521 på Varberg, ....
    Gift 2. gang 1522 med Helle Hak,

Slægtskab i 4' grad kan jeg ikke se, men der er en del huller i deres anetavler. Slægtskab i 5'grad fås:
    Aage (Ove) Steeg [II] (-1360- før 1371) til Hadsten
&
    Ingerd Stigsdatter (Hak) (-1371-1389/92) af Skærsø.
Aage Steeg er MMFMF til Holger og FFFMF til Helle.

Svogerskabet i 4' grad skyldes Mogens Munk [m bjælke] (-1394-1410) til Boller. Han er FFMF til Helle Hak og MMMF til Anna Podebusk.
I 5' grad er Aage Steeg MFMMF til Anna.

Nr 74 Erik Krummedige (-1523-1541) til Alnarp (part) i Skåne, lensmand, rigsråd
gm Cecilie Timmesdatter Rosenkrantz (-1537-1557) til Ruuthsbo (da: Gundralöf) i Skåne og Nebbe i Jylland

Vielsestilladelse 1523 (29 aug), De bor i Ribe og Viborg stifter og er beslægtet i 3'og 4' grad.
Når han bor i Ribe stift, må det være på Hønborg (Taulov s), hvor han var lensmand.

Jeg kan ikke se noget slægtskab i 3'og 4' grad. Det nærmeste er ovennævnte Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-) og hans hustru Berta NN (). Nicolaus er MMFFF til Erik og FMFF til Cecilie. Det er 4' og 5' grad og det krævede jo ikke tilladelse.

Nr 75 Bertel Juel (-1524-1545) til Kokholm
gm Elene Spensdatter (Spend) (-1524-)

Vielsestilladelse 1524 (9 maj), de er beslægtet og besvogret i 4'grad. Elene var enke efter en Christen Gren
Dvs at tilladelsen siger at Bertel var beslægtet i 4' grad (kvartfætter) med dem begge.

Elene ses ikke i den nye Spend-tavle.
Christen ligner en Grøn, men han er ½ århundrede efter 'unge' Christen Grøn, og ses ikke i Grøn-tavlen.
Bertels 2' hustru blev g2 med en Grøn, hvis bror var gm en Spend. Det ser kompliceret ud...
Kilde: DAA 2006-08: Spend.
Kilde: DAA 1895: Grøn.

Nr 76 Aage Brahe (-1505-1525) til Kristianssæde (Tåstrup) på Lolland
gm Johanne (Sparre af Skåne) til Haglösa, enke efter Erik Bille (-1505-1518)

Vielsestilladelse 1524 (5 okt) fordi hendes afdøde mand og den nye var beslægtede i 3' og 4'grad. De var da gift.
Ove Jacobsen Lunge (-1387-1451-) til Basnæs (g Maren Tygesdatter Lunge) var FMF til Erik og MFF til Aage - det giver 3'grad svogerskab.

Nr 78 rd Oluf Nielsen Rosenkrantz (-1512-1545) til Vallø, hofmester, statholder
gm Ide Munk (Lange) (-1586)

Vielsestilladelse 1524 (10 aug). De er beslægtet i 3' og 4' grad.
Den fælles ane er Niels Jensen (Rosenkrantz) (-1391-1412-) til Hevringholm, som i sit 1'ægteskab bliver FFFF til Oluf, og i 3'ægteskab bliver MFF til Ide.

Nr 80 Axel Truidsen Saxtrup (-1511-1528- før 1549)
g2m Mette Aagesdatter (Gere) (-1528-)

Vielsestilladelse 1528 (20 aug) for Axel Saxtrup gm Mette Aagesdatter [Ged]. De er beslægtet i 3' og 4'grad.
Mette er i listen i DAA udnævnt til at være en (Ged).
Men der kendes ingen Aage eller Ove i slægten Ged, så der er ingen til at være hendes far (jamn stakkels pige).

Axel er velkendt, han hører til lokaladelen i NV-Skåne og Halland. I omegnen (familiemæssigt) ses Skalder, Størle, Laxmand.

Stamtavlerne siger:
Axels første hustru Helvig Aagesdatter (Gere) lå dødssyg i 1528. Hans sidste hustru Sidsel (Cecilie) ses 1549 som enke på Hovdala i N-Skåne.
Kilde: DAA 1914: Saxtrup. s 401.
Kilde: DAA 1893: Gere. s 188.
(Forbindelsen til Hovdala er, at Axels bror Søren Saxtrup (-1523) var gm Anne Bjørnsdatter Skalder (-1505-1572), hendes søstersøn var Bjørn Steensen (Laxmand) (-1536-1541-) til Hovdala).

Takket være Raneke SMV har vi navneregister til den skånske adel (fortyndet op i den svenske adel ifølge de nuværende grænser). Her ses følgende kandidater til rollen som Mettes far:
Ove Tagesen Hollunger (ca 1480-)
    kun kendt fra slægtebøger.
Aage Aagesen (Sparre af Skåne) (ca 1455-1485-)
    Sparre er i S-Skåne,
    han solgte en gård nær Kristianstad i NØ-Skåne.
    Uvist om han overhovedet var gift.
Aage Trugilsen (Falk m Søblade) (-1460-1504-) til Salarp i Järrestads hrd
    Ingen børn kendt. SØ-Skåne. Se FSM.
Det udvalg må kaldes en tynd kop the.

Men den hustru der ses i DAA er jo Aagesdatter, og de er halvfætter og -kusine, altså beslægtet i 3'grad. Det fælles anepar er Evert Moltke (-1420-1443-) til Lyngbygård nær Kristianstad g1m Bodil Truidsdatter (Hollunger) (-1420-). Evert er MFF til Axel og MMF til Mette.
Så løsningen må være at 1' hustru Helvig NN (-1528) lå dødssyg i 1528, hvorefter Axel blev gift 2' med METTE Aagesdatter (Gere) (-1528-) og gift 3' med Cecilie NN (-1549-).
Axel og Mette har så liige snydt lidt med slægtskabet - de havde måske ikke fået tilladelse til 3'grad?

Savnede

De følgende tilladelser ses ikke i listen i DAA 2015-17. Har de undgået Ingesmans skarpe blik? Eller har han bevidst undladt at medtage dem, der er kendt fra Act.Pont.Dan?

rd Iver Axelsen (Thott) (ca 1420-1487) til Härlöv og Lillö
g3m Magdalena Karlsdatter Bonde (-1495)

Iver og Magdalena var beslægtede og havde derfor pavelig vielsestilladelse dateret 5 okt 1465.
P Sjögren: Släkten Trolles historia intill år 1505. 1944. s 165.
Hans mormors far = hendes farfars far = Tord Röriksson Bonde (-1374-1417) til Penningby.
Svenskt Biografiskt Lexikon. u slægt Bonde.
Kilde: Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. s 552-53: Bonde.
Hmm - her synes at være en tilladelse til 3'grad slægtskab.

rd Truid Pedersen (Erlandsen) (-1435-1460- før 1466) til Araslöv
gm Beate Iversdatter (Thott) (-1458-1487)

Rettelsen i DAA 1911 bringer deres vielsestilladelse af 1458.
Kilde: DAA 1911: Rettelser Galen.
Deres anetavler er lidt hullede, så jeg kan ikke se den fælles forfar i 4'grad.

rd Axel Brahe (-1462-1487) til Krageholm og Tosterup i Skåne
gm Maren Tygesdatter Lunge (-1461-1520-)

1461 fik de pavelig tilladelse til ægteskab, selvom de var beslægtet i 4'grad (kvartfætter og kvartkusine).
Kilde: Acta Pontificum Danica. bd 2.
Den fælles tipoldefar er rd Ove Steeg [II] (-1360/71) til Hadsten i N-Jylland. Rd Ove Steeg er Axels FMMF og Marens FFMF.

Grader

Der er mange tilladelser for 4'grad slægtskab (fælles tipoldeforælder eller -par, dvs kvartfætter- og kusine), og enkelte for 3' og 4' grad (den enes olde er den andes tipolde).
Der er en enkelt tilladelse (nr 52) for 3'grads svogerskab.
Deraf kan man - med forsigtighed - udlede at for 3'grads slægtskab (halvfætter og halvkusine) solgtes der ingen tilladelser i den pavelige butik.

Stærke aner

Begrebet 'stærk ane' brugtes om en person som mange nedstammer fra.

Dette udvalg af 27 undersøgte par er jo ikke stort, så der kan ikke laves brugbar statistik på det. Men det er dog bemærkelsesværdigt at to par optræder flere gange som det fælles anepar:

    rd Nicolaus 'Kerl' Rønnow (-1380-1403-)
    gm Berta NN ().
og
    Mogens Munk [m bjælke] (-1394-1410) til Boller
    gm Christine Pedersdatter (Thott) (-1395-1400-)

Denne side blev genereret 5 feb 2011.
Sidst opdateret: 08 okt 2021.
Antal slægter: 534.
Antal personer: 5396 plus indgiftede.
Antal bemærkninger: 13668.


A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Ø Artikler

Kildehenvisninger - Forkortelser

For kilder til våben, kan der være flere oplysninger på min våben-side: 1000 adelsvåben
En del værker er på Nettet på Slægtsforskernes Bibliotek.

A
Abildgaard: Grinder-Hansen: Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet. 2010. 672 s.
855 tegninger 1756-1777 af adelige ligsten (gravsten, ofte med våben-anetavler) mm.
Her henviser jeg med tegningens nr.
Jeg skriver ikke bemærkning om de ligsten som er i Abildgaard, men mangler i DAA.
Så slå selv efter i registeret, eller på gravstenogepitafier.dk (se nedenfor).
Achen: Sven Tito Achen: Danske Adelsvåbener, en heraldisk nøgle. Politiken 1973.
Professor Storcks våbentegninger med tekster fra Thisets Nyt Dansk Adelslexikon (Begge ses nedenfor). 1716 våben.
Act.pont.Dan: Acta pontificum Danica, I-VI + supp. København 1904-43.
Pavelige aktstykker vedrørende Danmark i perioden 1316-1536.
Pavebreve er natuligvis på latin, og der er ikke oversættelse.
Adelslex: W v Hueck: Adelslexikon. 18 bd. 1972-2005+08+12. Udkom i serien: Geneal. Handbuch des Adels.
Det nye tyske adelsleksikon omfatter ikke uddøde slægter.
B
Bagmihl: J T Bagmihl: Pommersches Wappenbuch. Bd 1-5. 1843-55.
på Nettet: Bagmihl: Pommersches Wappenbuch Find bind og tryk Online lesen.
Samlet indholdsfortegnelse i bd 5 s I-VIII (opslag 9 ff).
Behrend: C Behrend: Katalog over Det Kongelige Biblioteks Haandskrifter vedr Dansk Personalhistorie. 2 bd 1925 og 1927.
Er på nettet, søg i Kgl bibl's søgeystem.
Bull.Dan: Bullarium Danicum. København 1932.
Pavelige aktstykker vedrørende Danmark i perioden 1198-1316.
Pavebreve er natuligvis på latin, og der er ikke oversættelse.
Senere pavebreve ses i Act.pont.Dan, se ovenfor.
Burke: Burke: The general armory of England, Scotland, Ireland and Wales. 1884. Genoptrykt.
C
CAJ: Chr. Axel Jensen: Danske adelige Gravsten fra Sengotikken og Renaissancens Tid, Studier over Værksteder og Kunstnere.
3-4 bd (afhængigt af indbindingen). 1951-53.
Forholder sig til kunst og stil, men ikke til heraldik og genealogi.
Kaldet: Stenkatalogen.
Crull: dr Friedrich Crull:
Die Wappen der bis 1360 in den heutigen Grenzen Meklenburgs vorkommenden Geschlechter der Mannschaft.
Trykt i:
Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde. Bd 52 (1887), S. 34-182.
Bagest er der register over navne og over våbenfigurer.
På nettet her: Crull: ...Meklenburg...
D
DAA: Danmarks Adels Aarbog. Over 100 bd. Siden 1884.
Danmarks Kirker: Nationalmuseet: Danmarks Kirker. Mange bd. 1933 -> Er på Nettet .
Danmarks Stednavne: Gamle og nye staveformer og betydning. Udgivet siden 1922. Alt, også utrykt, er på på Nettet .
Danske domme: Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De private samlinger. 1978.
Domme fra kongens Retterting, Landsting og herredsting, mm, som var principielle og derfor blev gemt. Meget fyldige noter og enkelte stamtavler. Desværre er der enkelte fejl i identifikationen af de medvirkende adelsmænd.
DAS I: Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. Kjøbenhavn, 1897.
Sigiller betyder segl.
Foto-optrykt (lidt formindsket) 1977.
På Nettet fra Det Kgl Bibl (men meget langsom).
DAS II: Anders Thiset: Danske Adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII Aarhundrede. 1905.
Sigiller betyder segl.
Også foto-optrykt (lidt formindsket) 1977.
DGS: Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen. Kjøbenhavn 1886.
Sigiller betyder segl.
Mange gejstlige segl indeholder mandens adelsvåben. Ikke fotooptrykt.
DBL2: Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44. 27 bd.
DBL3: Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 1979-84. 16 bd.
Er nu på Nettet
Jeg refererer kun enkelte detaljer fra DBL, slå selv efter!
DRB: Danmarks Riges Breve. Mange bd. Siden 1939.
Breve frem til 1400 er trykt.
Breve 1401-> udkommer nu på Nettet.
Brevenes numre består af 8 cifre = dato = ÅÅÅÅMMDD plus 3 cifre løbenr.
En del af mine ældre links til DRB er nu forældede....
E
Elg: el
Elgenstierna:
Elgenstierna: Den instroducerade Svenska Adelns Ättartavlor. 1925-36.
F
Flensmarck: el
FSM:
Tor Flensmarck: Skånelands medeltid: orter & ätter. 1999-2020->.
Alfabetisk gennemgang af stednavne og slægter i Skåne, Halland, Blekinge og tildels på Bornholm.
Pr 2020 er bd L på vej.
G
G + E el
G+E:
gravstenogepitafier.dk
Ane Krogh Nielsen har gennem en årrække opbygget et netsted med ca 1300 gravsten og epitafier,
illustreret med Abildgaards tegninger fra 1700-tallet og amatørfotos. Kvantiteten er imponerende!
Identifikationen af usikre våben og fortolkningen af uenighed med DAA skal nok tages som indlæg i debatten.
Og den debat er godt hjulpet med denne store oversigt over materialet.
Gen.Hand.Balt.Ritt.: Genenealogisches Handbuch der Baltischen Ritterschaften.
som ses her: Gen.Hand.Balt.Ritt.
De mange bind findes i menuen under: 1930, 1935, Stackelberg [1930], Stavenhagen [1937],
Stavenhagen [1939], Transehe-Roseneck [1929], Transehe-Roseneck [ca. 1935].
Gr.Siebmacher: Se Siebmacher bd xx
H
Hilfeling: Hilfelings skaanske tegninger. Dansk Skaansk Forening. 1977.
Her henviser jeg med nummeret på tegningen.
Hirsch: JCW Hirsch: Danske og norske Officerer 1648-1814. 1907.
Manuskript (1½ hyldemeter) på Det Kgl Bibliotek. Kopi på Rigsarkivet.
Mikrokort på enkelte biblioteker. Navneregister.
HT: Heraldisk Tidsskrift (ISSN 0440-6966) som er udkommet siden 1960 med to numre om året.
Dækker både Danmark og resten af Norden. Her henviser jeg med årgang eller bind evt hefte-nummer.
J
Janzon: Kaj Janzon: Vapenlikhetsfällan. 2015.
(Svensk Genealogisk tidskrift 2015:1).
Kritisk gennemgang af Raneke (ses nedenfor).
K
Kalkmalerier.dk: kalkmalerier.dk
Kalkmaleri-forskeren NM Saxtorph har gennemfotograferet landets kirker, og nogle tusinde af hans billeder er lagt på Nettet på kalkmalerier.dk.
Man kan p.t. ikke søge på nummer,
så klik på Søg > Kirker > kirkens navn.
Så får du 12 fotos ad gangen, over dem kan du klikke NÆSTE og få de næste 12.
Billederne kommer i nr-rækkefølge og nummeret ses når du holder musen over billedet.
Kbg: Kirkebog.
Kgl Bibl: Det Kongelige Bibliotek, København. Hjemmeside.
Kneschke: Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 9 bd. 1859-70.
På Nettet: Kneschke
L
Lex.adel.Fam: Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne. 2 bd 1787-1813. Med våbentegninger.
Der er kommet mindst 4 tillæg.
Når Thiset refererer til Adelslexicon, er det hertil. Afløst af NDA.
M
Marmora Danica: Ericus Pontoppidanus: Marmora Danica .... 2 bd, 1739, 1741.
Afskrift af tekster på ligsten, hele landet, men ikke alle sten. Stenens originalsprog, men ledsagende tekst på latin.
Er på nettet hos Det kgl Bibl.
Personregister Bd II s 351 = opslag 649. Sogneregister Bd II s 376 = opslag 674.
At komme fra registerets sidenr til opslagsnr: Bd I: læg 18 til; Bd II: læg 297 til.
N
NBL: el
NBL2:
Arntzen: Norsk Biografisk Leksikon, Bd 1-10. 1999-2005.
Hertil en CD med slægtstavler. Desværre kan filen ikke længere åbnes (!!)
NDA: A. Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon. 1904. 365 s. Få linier om hver slægt. Rettelsesblade.
O
Ovenstad: Olai Ovenstad: Militærbiografier. Norske hærofficerer 1628-1814. 1948.
Se også Hirsch (Ovenstad nåede kun igennem 1/3 af Hirsch).
P
PHT: Personalhistorisk Tidsskrift, udkommet siden 1880.
R
RA: Rigsarkivet, København.
Ramsay: Jully Ramsay: Frälsesläkter i Finland intill stora ofreden. 592 s. 1909.
Raneke:
Raneke SMV:
Jan Raneke: svenska medeltidsvapen. 3 bd. 1982-85. Plus 6 siders rett.blad mærket 1/85.
Plus rett.blad 1989.
Genudgivet 2001.
Våben og oversigts-stamtavler over de svenske slægter - herunder de skånske/danske - også dem der ikke er i DAA!
Fyldige kildehenvisninger.
Se også Janzon.
Reg: el
Regester:
Regesta diplomatica historiae Danicae. (København 1847-1907).
Referater af middelalderbreve indtil 1660.
Række I dækker årene: 822-1536. Række II: 789-1660.
Idag kun relevant for perioden 1513-1660 (se Repertorium).
Rep: el
Repertorium:
Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis.
Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte.
1' række 1894-1912, dækker 1085-1450, 4 bd heraf 1 registerbind.
2' række 1928-39, dækker 1451-1513, 9 bd heraf 1 registerbind.
For tiden frem til 1412 (og spredt noget derefter): Se DRB.
Richter: el
Richters dødsfald:
Richter: Dødsfald i Danmark. 1761-90 & 1791-1890.
+ A Julin: Skjulte personer....
Rietstap: Jean Baptist Rietstap: Armorial Général. 1861. 1171 s.
Over 105.000 våben fra hele Europa beskrevet (blasoneret) på fransk.
Rolland: V & HV Rolland's Illustrations to the Armorial Général by J-B Rietstap. 1903/1926. Reprotryk 1967 og 1991.
112.563 våbentegninger efter Rietstaps blasoneringer (beskrivelser). Dertil 7-8 små bd supplementer.
Roussell: Aage Roussell: Slotte og Herregårde øst f Øresund. 1968.
(Danske slotte og herregårde bd 18-19).
Aage Roussell: Slotte og Herregårde syd for grænsen. 1968. (DSH bd 20).
S
Salmonsen: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930. 26 bd.
SBL: Svenskt Biografiskt Lexikon. 1918 ->. 34 bd. (De nåede til B Svensson i bd 34). Hele leksikonnet ligger nu på Nettet
SDHK: el
Sveriges Riksarkiv:
Riksarkivets HovedKatalog over middelalderbreve i Sverige. På Nettet
Siebmacher: Johann Siebmacher: Wappenbuch.
Talrige udgaver fra 1596 og frem, efterhånden voksede den til 18 dele.
Udgaven fra 1701 + 1703 ses på nettet: Siebmacher med korrigeret navneregister og stedregister.
Siebmacher bd xx
   eller
Gr.Siebmacher:
Siebmacher's Großes Wappenbuch. 1970-1999 bd 1-35 + A-H.
Stort set en repro-udgave af Siebmachers Neues fra 18xx, men i færre bind, geografisk opdelt og dermed mere overskuelig.
Ca 110.000 våben. Her finder man beskrivelse af små uddøde slægter, som hverken er i Adelslexikon eller Knescke.

Navneregister som dækker både den gamle og Siebmachers Neues fra 18xx:
Jäger-Sustenau: General-Index zu den Siebmacher'schen Wappenbüchern 1605-1961. 1964.
Koderne oversættes her til nyeste udgave - Siebmacher's Großes: Kodetabel Siebmacher
Stjernstedt og Klingspor: Stjernstedt og Klingspor: Sveriges Ridderskaps och Adels Wapenbok 1865-1879.
Storck: H Storck: Dansk Våbenbog. Afbildninger til ... Nyt Dansk Adelsleksikon (NDA). København 1910.
Heri har professor Hermann Storck (1839-1922) tegnet et våben for hver adelsslægt.
Disse tegninger er scannet og lagt på Nettet: Danske våbentegninger
T
Thiset: Se DAS II.
Trap: Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. 30 bd.
Grundig gennemgang af godsernes ejerhistorier. Her er mange solide nye forskningsresultater, men de er ikke bragt som rettelser til DAA.
Jeg har også bemærkninger til Trap, for ikke alt holder vand.
U
Ulsig: Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
W
Wiberg: Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1870-79. Er på Nettet.
Æ Ä
ÆDA: el
ÆAR:
De äldste danske Archivregistraturer = De ældste danske Arkivregistraturer. Bd 1-4 og 5.1 og 5.2. 1854-1910.
TA Becker og William Christensen.
ÄSF: Äldre svenska frälsesläkter. Bd 1 (3 hæfter), bd 2 (2 hæfter) 1957-2013.
Red: Wernstedt, Möller, Gillingstam.
Indholdsfortegnelse ses på svensk Wikipedia.
Af slægter i Skåne ses: Frille, grevarna af Gleichen, Sparre af Ellinge, Svantepolk Knutsson's ätt (Skarsholm), Svarteskåning, Thott.
Bevillingen fra staten blev sparet væk, men Riddarhuset vil fortsætte serien.
Tegn
-> Pilen læses 'som henviser til:', dvs en kilde jeg ikke har set.

Steens Thomsens forside   >   Mere adelsaarbog  >  Bemærkninger DAA   >   Top.
E-mail: steen.thomsen snabela danbbs.dk