Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Kaas [m sparre]
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

 

Kaas [m sparre]

Nordjysk uradel, kendt (- 1292 - 1799/1800 - 1953 - måske nulevende)

Stamtavle til ca 1600


Kaas [m sparre] vaaben

Skjoldet er sølv (Hvidt) med en rød sparre.
På hjelmen to horn, modsat tværdelt af sølv og rødt og besat med 3 påfuglefjer hver.
Senere kom der også en fjer mellem hornene.

Denne Kaas-slægt var i middelalderen den største af de 3 der brugte navnet. Optalt før 1600 er der 94 medlemmer (Midelalderen regnes normalt kun til Reformationen i 1536). Ialt er der 220 personer i stamtavlen.

Slægten stammer fra, og har navn efter, Kås på Salling (den store halvø i Limfjorden), og den udbredte sig omkring Limfjorden og op i Vendsyssel. Først i slutningen af 1500-tallet ses enkelte med herregårde på Fyn, Sjælland og i Skåne.
De havde mange forskellige herregårde gennem tiden, men ikke et egentligt stamgods i mange generationer.
Kås mistede de (trods mange retssager) til en svigersøn, hvis efterkommere tog navnet og danner slægten Kaas [m mur].

    Navn Sogn Herred Amt Fra Til Genera-
tioner
Kås Lihme Rødding Viborg vel før 1302 1460 6
Tårupgård Tårup Fjends Viborg 1422 1602 5
Stårupgård Højslev Fjends Viborg ca 1490 1619 5
Ørndrup Karby Morsø Sdr Thisted ca 1490 1677 6
Ørregård Ørre Hammerum Ringkøbing 1561 1649 4
Vorgård Bælum Hellum Aalborg ca 1575 1649 3

Det er pæne herregårde, men ikke store godser.

Tavlen indeholder 74 mænd, født før 1600; heraf er der 4 rigsråder, 6 riddere, 8 lensmænd og en kgl kansler, der ledede regeringen mens kong Christian IV var dreng. Dermed er slægten - som starter i højadelen - placeret i grænselaget mellem højadel og god lokaladel.

Tavlen er opdelt i 5 linier:
- Den ældste linie;
- Linien til Stårupgård;
- Linien til Ørndrup - de to begynder med to brødre;
- Den yngre slægt på Langeland - den kommer fra Linien til Ørndrup, men efter 1600, så den får du ikke her;
- Ritmesteren linie - den kommer også fra Linien til Ørndrup - den er måske nulevende, den ses nederst;

Stamtavlen begynder 1292 med Niels Lændi, og Kaas er dermed en af de 50-60 adelsslægter, der kan følges tilbage før år 1300.
Slægten regnedes tidligere for uddød 1799 i mandslinien og 1800 i kvindelinien med den yngre slægt på Langeland, idet ritmesterens linie ikke var koblet sikkert til resten af slægten. Det blev den med en afhandling i Personalhistorisk Tidsskrift 1953, men adelsaarbogen har ikke reageret på den.

Danmarks Adels Aarbog 1899 side 195-215.
Rettelser: 1901 s 564; 1906 s 497; 1911 s 572; 1915 s 605; 1923 s 551; 1929 s 308; 1931 s 158; 1934 s 277; 1935 s 144; 1938 s 135; 1939 s 119; 1940 s 169; 1941 s 116; 1944 s 108; 1947 s 103; 1952 s 71; 1953 s 40; 1955 s 115; 1958-59 s 55. .
Rettelserne ses her.
Bemærkninger til DAA

Nedenstående stamtavle er komplet iflg DAA for personer født før 1600. Generation 10 er komplet, men så mangler der ca 53 senere Kaas'er. Evt uplacerede kan dog ikke ses (!)
Hold musen over en person for at se data. Omtrentlige fødselsår er anslåede.
Navneliste fælles med andre Kaas'er

Der er naturligvis usikkerheder i tavlen, så la vær med bare at skrive af, skriv hellere til mig og få en GEDCOM-fil med de relevante aner med biografi, forbehold og henvisninger på de fleste af personerne.

 

Den ældste linie

Stamfar Niels Lændi er gift med 2 Nielsdøtre, som begge nestammer fra Skjalm Hvide. Peck-datteren er svigermor til Anders Stigsen, men hvem der ellers er mor til hvem - det aner vi ikke.

     

Linien til Stårupgård

     

Linien til Ørndrup

     

Ritmesterens linie

Denne linie udspringer fra Linien til Ørndrup. Den blev i 1953 sømmet fast der. Da var der adskillige levende, men de sang måske på sidste generation. Der kan måske være uopklarede linier som lever endnu.

En detaljeret stamtavle for ritmesterens linie ses her, hvis du kan bidrage til den, vil jeg blive glad, brug nedenstående e-adresse.

     

 

Steens hjemmeside  >  Hovedside slægtsforskning  >  Dansk adel stamtavler  >  Kaas [m sparre]  >  Top
E-mail: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk

This page was generated jul 2021
with a program by Steen Thomsen.
Udvidet jan 2022.