Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  CD med Odense Kirkebøger 1814-91. Anmeldelse.
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Trykt i Slægt og Data 3/2001.

Steen Thomsen:

CD med Odense Kirkebøger 1814-91. Anmeldelse.


Statens Arkiver, Filmningscenteret i Viborg udgiver kirkebøger på CD.
Serien hedder Elektroniske Kirkebøger og rummer kirkebøgerne for sognene i Horns herred i Hjørring amt og fra sognekirkerne i købstæderne Århus, Vejle, Kolding og Fredericia. Nu følger så Odense, fordelt på 3 sæt CDer. Her har jeg kigget på det sæt på 2 CDer der rummer sognene Sct Hans, Garnisons, og Gråbrødre Hospitals.

CDerne indeholder billeder af kirkebøgernes sider, på samme måde som mikrokortene (microfiche'ne) gør det,  og som de endnu ældre Xerox-kopier også gør. Hermed går vi fra foto-æraen ind i den digitaliserede IT-æra - ja dvs det er jo ikke originalerne der er blevet scannet, men filmkortene.

Det er hele kirkebogen der er med: Dåb, konfirmation, vielse, begravelse, tilgang, afgang, og jævnførelsesregister.

Som anmelder har jeg fokuseret på følgende kriterier:

  1. Er installationen nem? Kan pensionist Jensen M/K i Smørum-Bavelse hitte ud af det, uden at behøve hjælp af sønneken?
  2. Hvad er programmets kvalitet, når man skal have vist en side? Er det nemt at finde rundt? Både efter sogn, listetype og tid?
  3. Er der fornuftig vejledning, eller er det så nemt at den er unødvendig?
  4. Hvordan er billedernes læselighed? De bør ikke være mærkbart ringere end filmkortene.
  5. Er prisen fornuftig? Det skal være billigere end at købe de samme filmkort, og den samlede pris må ikke være afskrækkende.

1 Installationen

For at læse billederne, skal man installere Borland Database Engine, og for at læse den medfølgende håndbog skal man have/installere Acrobat Reader. Den sidste kan man antage at de mere avancerede brugere allerede har, men næppe den første.

Begge dele er med på CDerne, og det er jo fint. Jeg havde dem begge, og behøvede således ikke at installere, stod der i håndbogen. Men jeg måtte til det alligevel, for min egen version af databasemaskinen prøvede at skrive en temporær fil på CDen, og det gik jo ikke. Installationen gik ellers fint og nemt.

Arkiverne har lavet deres eget program til at vise billederne med. Det skal også installeres, og derefter skal hver CD 'aktiveres'. Hvad denne 'aktivering' består af, forklares ikke. Der er iøvrigt flere småfejl i aktiveringsprogrammet.

Det kan køre under alle Windows-versioner, også den gamle 3.x. Ros for det! Der kræves minimum en 486 DX2 processor og 8 MB arbejdslager.


2 Programmets kvalitet

Arkiverne har selv lavet det program, der ved hjælp af en database finder rundt i billederne. Det har de fået lavet billigt af nogle velmenende amatører. Det fungerer, og man kan godt finde rundt i kirkebøgerne. Man kan vælge sogn, vælge listetype (fødte, viede, døde, etc), skifte årstal, og man kan se hvor mange opslag der er af denne slags for dette år. Men der er for mange fjel: Det er forunderligt at Arkiverne ikke har fået testet det program ordentligt - det har været på markedet i årevis. Den kvalitet kan man altså ikke være bekendt at tage penge for!

Alternativ

Jamen kan man ikke bare blæse på det program, og så se på siderne i et almindeligt billedvisnings-program (fx IrfanView) ?  Næh desværre. Billederne er lavet i TIF-format i rent sort/hvidt, og er ganske ulæselige før de er blevet udjævnet til gråtoner. Desuden kan man ikke se hvilken fil man skal bruge, da der er valgt tåbelige mappe- og filnavne. OK, man kan finde sogn og omtrent listetype, men årstal er kodet på finurlig vis. Fx hedder Odense Sct Hans, døde mænd, 1848 side 1: OSH\11\D09d03.tif

Jamen hvorfor dog ikke lade hver listetype være en mappe, og kalde filerne <sidenr>-<årstal> altså: OSH\daab-m\271-1864.tif ?

3 Vejledning

Vejledningen er på 26 sider, det må siges at være grundigt. Der er billeder af de dialogbokse man møder undervejs, så det må være så alle kan være med. Nydeligt.

Dog er der mangler i afsnittet om 'aktivering' af CDer: Det er uklart hvad 'aktivering' betyder, og hvordan farvekoderne skal forstås. Der er nu heller ingen farver når programmet kører.

4 Læselighed

Opløsningen af billederne er flot, jeg skal have dem ned i størrelse 40% for at få en hel linje til at være på skærmen (med IrfanView). Så her kunne der såmænd være sparet lidt, hvis plads har været problemet. Men det er som sagt aldeles tåbeligt at billedet af en side kun udnytter 20% af skærmen! Det bliver så småt, at enten er teksten for lille, eller også er udsnittet så småt at man ikke kan finde på plads på siden.

5 Prisen

Når man har en oldefar i Odense, vil man så investere i dette CD-sæt? Eller i mikrokortene? Hvad nu hvis det viser sig at oldefars forældre var tilflyttere til Odense? Og at tipoldefars karriere bragte ham til Roskilde da oldefar var 3 år? Tja, så er det bare en spildt investering. Problemet med at købe et sogn eller en by er jo, at man ikke ved om man har brug for det, før man har brugt det. Først når man har fundet anerne, ved man at de alle var i den by. Well, man kan altid sælge igen til en kollega, men alligevel.

Der er altså risiko for fejlinvestering, så de fleste modne mennesker vil derfor se på: Er prisen så rimelig, at jeg ikke vil ærgre mig, hvis det er en fuser?

Prisen er 375 kr (for de to andre sæt på 3 CDer er den 475 kr). Det er efter min mening for meget, når man risikerer en fejlinvestering.

Hvad ville det koste på mikrokort? Ja der er ca 7200 sider, og med 60 sider på et kort og 15 kr pr kort får vi 1800 kr, så CDerne er altså ca 1/5 af prisen.

Konklusion

Når programmet ikke er bedre, og når prisen er så høj, så vil jeg anbefale at man køber de mikrokort man har brug for, lidt ad gangen. Det vil sandsynligvis være billigere, og man har 2 hele skærme at arbejde på. Og teknologien med mikrokort går efter den udmærkede recept KISS: Keep it simple and stupid.

Hvor er navneregistrene ??

Jeg undrer mig over Arkivernes prioritering af opgaverne. Det ser ud som om maximen er: 'Hvorledes kan vi ibrugtage denne nymodens teknologi til at tilgængeliggøre vore originale arkivalier'. Et bedre valg ville være: 'Hvordan kan vi gøre livet nemmere for vores flittige brugere'. Og det maxime ville fluks have ført til at Arkiverne tog fat på de mange navneregistre til kirkebøgerne. På LAÅ er der næsten register til samtlige sogne, LAO har registre til dåb og vielse for næsten alle sogne. Det er lidt tyndere i Viborg og København, men de er der, og de sparer et ubegribeligt utal af timer for brugerne.

Det er jo ren Ebberød Bank at lede i timevis, side op og side ned i en kirkebog (være sig på Xerox, microkort eller CD), når man ved at der står et navneregister på Landsarkivet. Det er pragtfuldt at vi har fået mikrokortene, så vi kan sidde hjemme med sognet. Hvor ville det dog være herligt hvis vi også kunne få navneregistrene på kort eller på nettet.  Sammenligner vi omfanget af navneregistrene med kirkebøgernes, så er registrene jo en forsvindende brøkdel. Så projektets størrelse og økonomi må være pebernødder - i sammenligning.

Jeg har tidligere fremført dette synspunkt, men aldrig hørt noget svar. Lad mig hermed venligst bede Rigsarkivaren om at forklare os, hvorfor der ikke prioriteres, så det vigtigste hjælpemiddel til den vigtigste kilde bliver distribueret!

Steen Thomsen



Indlagt på WWW: okt 2001.

Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  CD med Odense Kirkebøger 1814-91. Anmeldelse.  >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk