Trykt i Slægt og Data 2015-sommer.
Nærværende udgave er revideret.

Steen Thomsen:

Efter at artiklen har været i Slægt og Data, har Else Skovbo Jensen og John Thomsen bidraget med oplysninger om forbindelser mellem Lolland og Djursland. De er medtaget her med glæde og tak.
 

Jensens legende

Familien Jensen fra Lolland-Falster har en familielegende om kongelig afstamning. Vilhelm Christian Olsen (1866-), gårdejer i Tvede på Lolland, skulle være uægteskabelig søn af den danske prins Vilhelm (1845-1913) senere kong Georg af Grækenland. Prinsen skulle have været på jagt på et gods på Lolland, og gjort en af pigerne dér gravid. Hun skulle være rejst til Århus for at føde barnet, og hun blev derefter gift med godsets forvalter/forkarl, og de fik en stor gård (over deres evne) altsammen på kongelig regning.

Hvormeget af denne legende kan nu eftervises?

Familielegender i almindelighed

Familielegender er i reglen gode historier - det er derfor de kan blive fortalt videre fra generation til generation, men det gør dem jo ikke nødvendigvis historiske. Som regel er der en kerne af sandhed i dem, men der er også broderet en del på dem op gennem tiderne: Gode historier bliver bedre når de bliver genfortalt. Idag er det så ikke til at se, hvad der er kerne og hvad der er tildigtet.

Legender om afstamning fra kongelige, grever og baroner, godsejere etc via en uægteskabelig forbindelse kan meget sjældent eftervises. Ofte handler det bare om at almindelige folk har opkaldt deres barn efter de fine - det gjorde man tit, og de fine stillede gerne op som faddere (dog ikke kongefamilien).

Vilhelm Christian Olsen er uægteskabelig og født i Århus

Et stykke slægtsforskningsarbejde har afsløret at Vilhelm Christian Olsen på Lolland faktisk er født udenfor ægteskab, det skete 6 apr 1868, og det var i Århus! Hans mor var pigen Ane Sofie Christensen (1843 - 1880 -) på 25 år. Faderen står der intet om i kirkebogen.

Sofie rejste hjem til Lolland og blev gift med Ole Olsen (1842 -), det skete 12 sep 1868 i Østofte. Han havde købt gård til dem 10 jun i Pårup i Østofte s.

      Christen Pedersen                             Ole Nielsen
        (ca 1820-1857)                               (1811 - )
 Gårdmand i Abed, Stokkemarke s.               Gårdejer i Skovlænge.
        g jun 1843 med                                barn med
      Maren Pedersdatter                         Pauline Nielsdatter
         (ca 1814 -)                                 (- 1848 -)
              |                                          |
              |                                          |
     Ane Sofie Christensen ------ g sep 1868 ------  Ole Olsen
         (apr 1843 -)                                 (1842 -)
              |                                   Gårdejer i Pårup 
              |                                     i Østofte s 
    Vilhelm Christian Olsen
  Gårdejer i Tvede i Halsted s
         (apr 1868 -)

Fødslen: De tørre facts

1. 29 jan 1868 afgik Ane Sophie fra Stokkemarke med kurs mod Hemmed Skole nær Grenå (kirkebogens afgangsliste. Tak til Else Skovbo Jensen for tydning).
   
2. Den 6 apr 1868 var hun i Århus som logerende hos træskomager Peder Nielsen, Aagade 303v4, her fødte hun sit barn, der blev hjemmedøbt 18 apr (Kbg Århus Dom).
3. Barnets efternavn blev først skrevet som Petersen men det blev overstreget og erstattet med Olsen. Olsen skrevet ovenover det udstregede, og med samme hånd.
4. Fadderne ved hjemmedåben var: Barnets moder, arbejdsmand Jesper Nielsens hustru, smedesvend P Jensen, skomagersvend Olesen.
5. Faderen var ukendt, men moderen havde haft ophold 10 mdr før fødslen i Stokkemarke på Lolland.
6. Dåben blev publiceret (offentliggjort) i Århus Domkirke 14 jun, men da var mor og barn borte forlængst.
7. Ane blev gift kort efter: 12 sep 1868 i Østofte med Ole Olsen (1842 -) (kbg). Han var født i Ryde og opvokset i Skovlænge, hvor hans far Ole Nielsen (ca 1811 -) havde købt sin fæstegård (kbg, FT).
8. Ole Olsens ankomst til Østofte står i kirkebogens tilgangsliste 17 aug 1868, han står som gårdmand i Pårup i Østofte s, men der står desværre ikke hvor han kom fra. Han er hos sine forældre i Folketællingen 1860.
9. Både Ole Olsen og Ane Sofie Christensen er iøvrigt født udenfor ægteskab. Ane Sofies forældre blev dog gift kort efter, men Ole Olsens mor hører vi ikke mere til.

Fødslen: Vurderinger

ad a.

At Sofie rejser fra Lolland til Århus for at føde 'i løn' er vistnok usædvanligt. Rejser var dyre, og hendes mor var enke og almindelig fæstebonde, der ikke havde råd til den slags, medmindre de havde noget på kistebunden. Selve rejsen kan altså pege i retning af en rig (men ukendt) barnefar som sponsor. At hun føder 'i løn' betyder ikke at der bliver sladret mindre på egnen, men de slipper for at stå offentligt skrifte i kirken, mens præsten i menighedens påhør skammer dem ud for deres umoralske syndighed.

ad b.

Nogen må have kendt træskomager Peder Nielsen i Århus, som lægger hus til den gravide pige og hendes fødsel. Han er søgt i de indtastede folketællinger (FT) i Dansk Demografisk Database 1845 og 1880 (de mellemliggende folketællinger er ikke indtastet), og i 1880 findes:
    Peder Nielsen, 42 år, Husfader, Klodsmager, født Veilby Sogn, Aarhus A
    Amalie Marie Jørgensen, 38 år, Husmoder, født i Asminderup, Sjælland
    De bor på Vesterbrogade i Århus.
Det ligner samme mand på en anden adresse, men det giver intet fingerpeg om at han skulle have bekendte på Lolland. Konen er fra Asminderup ved Kalundborg. Havde det nu været Asminderød kunne det godt have forbindelser på Fredensborg, som jo ligger lige udenfor denne landsby. Men der står altså Asminderup, også i originalen (AO opsl 3690).

ad c.

1800-tallet er perioden hvor vi skifter fra patronym (farsnavn) til fast efternavn (slægtsnavn). Overgangen tog hele århundredet, så folk kan ses med flere forskellige tilnavne (efternavne). Ane har rimeligvis brugt Pedersen ligesom sin far, og det må være grunden til at barnet først er skrevet som Petersen og så rettet til Olsen. Olsen viser at deres bryllup er planlagt.

ad d.

Forældrene kan godt være faddere til egne børn på denne tid. (Jeg skal ikke kloge mig på, hvordan de så kan sikre at barnet bliver kristeligt opdraget hvis forældrene falder fra). Den sidste fadder 'skomagersvend Olesen' kunne teoretisk set godt være Ole Olsen, som er med for at støtte Sofie på rejsen - eller i hvert fald omkring fødslen. Det peger på at han er faderen, og at han på ingen måde er 'tvangsgift' med Sofie.

ad e.

Ved uægteskabelige fødsler havde præsten ellers pligt til at få opklaret hvem faderen var, så han kunne blive fundet og straffet. Hvis de begge var ugift, blev de idømt bøde og offentligt skrifte i kirken foran hele menigheden, idet de havde begået 'lejermål', men hvis en af dem var gift blev de dømt for hor = ægteskabsbrud. Præsterne ved Århus Domkirke var normalt gode til at få en barnefader frem, af 169 fødte drenge i 1868 er der knap 30 uægteskabelige, men alle har en udlagt barnefader - undtagen Vilhelm Christian. Præsten skulle også sende besked til forældrenes hjemsogn(e), det synes heller ikke at være sket, siden de ikke står offentlig skrifte. Det tyder på at præsten er blevet smurt godt.

ad g.

Desværre kan vi ikke se hvor Ole Olsen kommer fra, da de flytter ind på gården i Pårup i 1868.

Lolland og Djursland

Else Skovbo Jensen oplyser, at pastor Nansen til Rimsø (10 km NV f Grenå) var gode venner med grev Knuth på Lolland. Og derfor tog præsten ca 1853 imod en enke med tre børn, som var blevet alene da manden var henrettet som deltager i Handskemagerbanden på Lolland.

Ane Sophie rejste 15 år senere til Hemmed, som kun ligger 4 km længere mod NV. Skolelæreren i Hemmed var i 1860 Peder Hansen, født i Vesterborg på Lolland, som kun ligger 5 km fra Ane Sophies Abed, han var 20 år ældre ned hende. Hun ses ikke i til- og afgangslisterne i Hemmed. Hvordan hun så i de mellemliggende 2 måneder kommer fra Hemmed og ind til Århus, og hvordan hun finder frem til træskomanden, det kan vi stadig kun gætte på.

John Thomsen oplyser at der er flere tilfælde af lolliker på Djursland, et par blev gift 1863 i Enslev, 5 km V f Grenå, manden fra Vesterborg (igen) og konen fra Ll Løjtofte. Proprietærparret på Kristiansminde i samme sogn var også lollikker, og dermed flere af deres ansatte.

Gården: fakta

[Revideret efter trykning i Slægt og Data].

Ole Olsen er født i Ryde nær Søllested 10 km Ø f Nakskov (kbg). Hans far Ole Nielsen købte 1854 sin fæstegård, der lå i Skovlænge lige på den anden side af Søllested: Skovlænge sogn og by matr nr 9a. Ole Nielsens gård var af pæn størrelse: 6 tønder hartkorn (hartkorn-målet siger kun lidt om arealet, men udtrykker hvor god gården er (til at betale skat forstås)). Den var udstykket fra godset Søllestedgård.

Ole Nielsen skyldte 3000 rigsdaler (rdl) i sin gård, og dem betalte han af på løbende, så 1877 er gælden nede på 1800 kr (NB der går 2 kr på en rdl) og han får da gælden omlagt til at være afdragsfri. 1888 sælger han gården til Peter Olsen, hans tredje søn. Der er ikke andre tinglysninger (ændrede lån) på gården i Ole Nielsens tid.
(Realregister Lollands Sdr Hrd, 1'rk, Skovlænge s ca 1830 - 1860. M-film 13.522. Fol 17. Matr nr 9a.
Realreg Lollands Sdr hrd, 2' rk, Skovlænge s 1860-1912. M-film 59.617. Fol 16. Matr nr 9a.)

Ole Olsen er i Skovlænge, da han køber sin egen gård 10 jun 1868. Den ligger i Pårup by i Østofte s 10 km Ø f Søllested. Gården har matr nr 7a Pårup by, Østofte s, og den var på 3½ tønde hartkorn, altså en del mindre end faderens.
Den var i dec 1865 solgt fra Knuthenborg Grevskab til den daværende fæster, enken Margrethe Nielsen. Hun købte den for 3.500 rdl plus noget, som ikke kan udledes af denne sætning i skødet: 'Den udlagte sum for den indfriede del af bankhæftelsen på ejendommen efter inderste obligation er betalt af køberen, men actieretten er forbeholdt og tilhører grevskabets fidecommis'. I kontrakten optræder denne sætning eller sum ikke, men der ser man at udbetalingen er 100 + 100 + 700 rdl med et halvt år imellem. Resten 2.600 rdl står som pantebrev til greven.

Ole køber af enken og prisen er 11.300 rdl rigsmønt, med udbetaling i 3 dele: 300 rdl ved underskrift, 3.000 rdl til dec termin ½ år senere, og 1.400 rdl til dec termin 1½ år senere. Pantebrev til grev Knuth 2.600 rd overtages af Ole. Sælgerpantebrev til enken 4.000 rdl, 4% p.a.

Ole omlægger sine lån med jævne mellemrum: Det er over 15 tinglysninger af nye kreditorer. Han sælger gården til Knuthenborg Grevskab 9 apr 1886.
(Realreg Maribo Birk, R 10 Østofte s. Pårup by matr nr 7a. LAK, film M 13.553.
Skøde- og panteprot Maribo Birk ltr M 1867-69, fol 340. LAK.
Skøde- og panteprot Maribo Birk ltr N 1869-72 fol 83 f. LAK.
Skøde- og panteprot Maribo Birk ltr T (1870) fol 315 f. LAK).

Gården: Vurderinger

[Revideret efter trykning i Slægt og Data].

Ole Olsens gård er kun ca ½ størrelse af hans fars. 3½ tønde hartkorn svarer på fed lollandsk muld til 25-35 ha, det er ingen herregård eller proprietærgård. Der er altså ikke belæg for at kongen gav ham en gård der var større end normalt.

Der er ingen stor udbetaling - tværtimod. Der betales 300 rdl straks, ½ år efter handelen kommer så den egentlige udbetalingssum på 3.000 rdl, men om den kan betales af årets høst kan jeg ikke vurdere. Det er ca 10 årslønninger for en arbejdsmand. Ole har ikke 'en stor pose penge' i hånden, som ville have givet en stor straks-udbetaling.

På den anden side er prisen - vistnok - meget højere, end da enken købte af grevskabet. Det er vanskeligt at vurdere, med den kryptiske sætning i skødet, men i hvert fald får enken 4.400 rdl i løbet af 1½ år samt et pantebrev på 4.000 rdl, det er en gevaldig fortjeneste efter 2½ års ejerskab. Godtnok stiger kornpriserne med 30 % fra 1860 til 1867, men alligevel. Flere forklaringer kan tænkes: Den store pose penge, eller at Ole er en dårlig økonom og bare må have en gård her og nu.

Der er ikke taget lån i faderens gård på dette tidspunkt, så Ole må have haft sine egne penge.

Ole skifter sine kreditorer ud med jævne mellemrum, det tyder på at han havde problemer med at få betalt sine afdrag. Det kunne også være grunden til at han sælger til grevskabet 18 år senere, dvs da han er 42 år.

Ialt er der ikke meget omkring gården, der kan bekræfte den kongelige legende.

Legenden iøvrigt: Vurderinger

Det gods der er tale om i legenden som sædet for kongejagten må være Knuthenborg, afstanden til Ane Sophies Abed er kun 10 km. Der er et mindre undergods: Knuthenlund, kun 3½ km fra Abed. Kongejagter blev nok også afholdt på Ålholm, men det er længere væk: 30 km SØ f Abed.

Ane Sofie fødte 6 apr 1868, så undfangelsen må have fundet sted i juli 1867. Om det kan stemme med en jagt er uklart, da jagttider og fredningsbestemmelser ikke var indført. De omfattende fredningbestemmelser kom i 1896, og efter dem begynder andejagten 1 jul og 16 jul, andre fugle og rådyr 16 sep. Før den tid var det op til jægernes moral, men man har vel næppe afholdt kongejagt midt i yngletiden. Det er muligt at familien Knuth (som stadig sidder på Knuthenborg) kan oplyse om der faktisk blev afholdt kongejagt i juli 1867.

De danske kongers Kronologiske Samling kunne måske oplyse om kong Georg var i landet på den tid, men de har ikke svaret på min henvendelse, og de plejer ikke at åbne for de kongelige dagbøger, som heller ikke er tilgængelige på Rigsarkivet.

Sønnens navn ser såvist kongeligt ud: Vilhelm Christian. Men det er før set, at et uægteskabeligt barn bliver opkaldt efter fine folk, for at sløre hvem den rigtige far er.

Prinsens navn var Christian Vilhelm Ferdinand Adolph Georg, men siden han blev hellenernes konge i 1863 hed han kong Georg. Han blev født som prins 1845, blev konge af Grækenland som Georg I 1863, afrejse 17 sep 63. Gift okt 67 i St Petersborg med Zarens datter. Han var altså ikke prins på det afgørende tidspunkt, som legenden siger, den er anakronistisk på det punkt.

Ane Sofie var ikke pige på godset. Kirkebogen skriver at hun 1868 arbejdede for sin mor Maren, der siden faderens død 1857 havde drevet fæstegården i Abed i Stokkemarke s (5 km NØ f Søllested). Men hvis der har været fint besøg og kongejagt på godset, så kan de jo have indkaldt assistance til arrangementet, og der er kun 10 km fra Abed til Knuthenborg, og kun 3½ til Knuthenlund, som er et lille gods der drives under Knuthenborg. Så der er ikke umuligt at hun kan have været der.

Ifølge legenden havde Ole Olsen stilling som forvalter el lign på godset. Det er ikke sandsynligt. En almindelig bondesøn på 26 år bliver ikke sådan bare forvalter, men karl kan han jo godt have været. I folketællingen 1860 hjælper han til på faderens gård i Skovlænge, og ved købet af gården i Pårup i 1868 står der Ole Olsen i Skovlænge. Det peger på at han stadig passer sin fars gård. Men det kan selvfølgelig ikke afvises at han i mellemtiden er blevet karl på godset, og så er blevet fyret eller har sagt op, på grund af barn, kone og gård, og kortvarigt har boet hos sin far.

Konklusion

Der er kun lidt der taler for, at familegenden holder vand:

• Christian Vilhelm er uægteskabelig født.
• Han har et kongligt klingende navn.
• 'Nogen' må have sponsoreret moderens rejse til Århus for at føde ham.
• Det er mærkeligt at der ikke er en udlagt barnefader ved dåben, bestikkelse er en nærliggende forklaring. Den må 'nogen' også have betalt.
• Fødselstidspunktet stemmer med at han kan være undfanget under en jagt i juli - men har der været sådan en?
• Gården bliver - vist - købt dyrt, men måske har Ole ikke god forstand på penge.

Imod legenden taler:

• Hvis fadderen 'skomagersvend Olesen' faktisk er Ole Olsen, peger det på at han er far og forelsket og med til at betale rejsen og præstesmørelsen.
• Gården er ikke stor og Ole Olsen købte den selv - med lille straks-udbetaling, men vist til høj pris.
• Ane Sofie var ikke pige på godset.
• Ole har næppe været godsforvalter eller andet 'større'.
• Ole nævnes i Skovlænge da han køber gården.
• Prinsen var på det tidspunkt Kong Georg, her er legenden ude af trit med virkeligheden.

Bilag 1: Efterslægt i 2 generationer

Vilhelm Christian Olsen.
Gårdejer i Tvede i Halsted s på Lolland.
Født 6 apr 1868 i Århus (Kbg). Hjemmedøbt 18 apr 1868 i
Århus (Kbg). Dåb publiceret 14 jun 1868 i Århus Dom (Kbg).
Lever ca 1905 (Foto).
Lever 1911 i Tvede (Forlover).
Lever 1916 i Tvede (FT 1916).
Lever 1925 i Tvede (FT 1925). (Note 1)
Familielegenden beretter at han er født i Aarhus - og det
stemmer. Den mener også at hans navn skyldes at faderen var
kong Georg af Grækenland (tidligere dansk prins). Den
kongelige far kan ikke bevises, og er usandsynlig. Langt
snarere er Ole Olsen far og er den skomager Olesen der
optræder som fadder. Et foto ca 1905 viser ham og Maren
Stine med to døtre, den ene skal være Agnes Sophie. (Note 2)
FT 1890 skriver født i Århus. (Note 3)
1890 var han karl i Stokkemarke Skovhuse, så blev han gift
og var parcellist samme sted i 91 og 93.
I 1916 var han gårdejer i Tvede, 5 km mod V. Han havde en
formue på 15.000 kr, og årsindtægt 3.500. Gården har matr nr
5 a el b. Tvede ligger i Halsted s, NØ f Nakskov. I 1925 var
han parcellist i Tvede, stedet har matrikelnr 5 b, så det er
uklart om det er samme sted. (Note 4)

Gift .. apr 1891 i Stokkemarke (Kbg) med
Maren Stine Hansen.
Født 26 mar 1867 i Vestenskov (FT 1925 + 1916).
Lever 1905 (Foto).
Lever 1911 (Foto).
Lever 1916 i Tvede (FT 1916).
Lever 1925 i Tvede (FT 1925).
Et foto fra 1911-15 viser hende med datter og datterdatter,
samt mor el svigermor. (Note 5)
| 
| 
+-Hans Christian Arthur Olsen.
| På Lolland?.
| Født 17 okt 1891 i Stokkemarke Skovhuse (Kbg).
| Døbt 14 nov 1891 i Stokkemarke (Kbg).
| Lever 1916 i Tvede (FT 1916).
| Gift Sophie og Dagny. 4 børn. (Note 6)
| | 
| | 
| +-Tove Olsen.
|   Født ca 1920 (anslået). (Note 7)
|   
|   
+-Agnes Sofie Olsen.
| Født 10 aug 1893 i Stokkemarke Skovhuse (Kbg).
| Døbt 1 nov 1893 i Stokkemarke (Kbg).
| Død  ca 1966 i Birket (Peter).
| Skulle være født i Vesterborg, Lolland. Det er nabosogn
| til Stokkemarke. Hun og Jens Chr kendte hinanden før 1910.
| (Note 8)
| 
| Gift 30 jun 1911 i Halsted (Kbg) med
| Jens Christian Jensen.
| Landmand på Lolland.
| Født 3 okt 1888 i Tillitze (Peter).
| Død  ca 1972 på alderdomshjem (Peter).
| Havde 1915 gården Suderballe i Øster Nordlunde, Lolland.
| Købte så Lille Skovbøllegård, Skelstrupvej 10J, 4900
| Nakskov, men efter et par år gik den på tvangsauktion. Fik
| sig så et husmandssted i Birket s, 15 km NØ f Nakskov,
| Lolland. (Note 9)
| 
| Far: Hans Nicolaj Jensen.
| Gårdejer i Ø Nordlunde, Lolland.
| Født 17 dec 1859 (FT 1916).
| Lever 1911 i Ø Nordlunde (Forlover).
| Lever 1916 i Ø Nordlunde (FT 1916).
| Død  før 1925 (FT 1925).
| Ø Nordlunde ligger i Halsted s, NØ f Nakskov. (Note 10)
| 
| Mor: Hedevig Julie Augusta* Kamilla Sørensen.
| Født 20 dec 1859 i Tillitze (FT 1925 + 1916).
| Lever 1925 i Birket (FT 1925).
| (Note 11)
| |  
| | 
| +-Edel 'Søster' Jensen.
| | Født 1 sep 1911 i Østofte (Peter + FT 1925).
| | Død  ca 2006 (Peter).
| | Iflg FT 1916 født 1 feb. Iflg FT 1925 født 1 dec. (Note
| | 12)
| | 
| | 
| | Gift med
| | Anker Christophersen.
| | Husmand nær Birket på Lolland.
| | Født ca 1910 (Peter).
| | Død  ca 1975 (Peter). (Note 13)
| | 
| | 
| +-Hans Jensen.
| | Gårdmand på Elgård, Lolland.
| | Født 21 jan 1914 i Østofte (FT 1916 + FT 1925).
| | Død  ca 2000 (Peter).
| | (Note 14)
| | 
| | Gift med
| | Rigmor Elgård Jensen.
| | Født ca 1920 (anslået). (Note 15)
| | 
| | 
| +-Povl Nicolaj Jensen.
| | Gårdmand på Falster.
| | Født 19 dec 1915 i Halsted (Kbg).
| | Døbt 26 mar 1916 i Halsted (Kbg).
| | Død  22 nov 2004 i Nykøbing F Sygehus (Peter).
| | Begr i Nykøbing F Nordre Kgd (Peter).
| | (Note 16)
| | 
| | 
| +-Svend Jensen.
| | Født 15 okt 1917 i 'Købløse' (FT 1925).
| | Død  ca 1933 (Peter).
| | Han blev ca 16 år. (Note 17)
| | 
| | 
| +-Ruth Jensen.
| | Født 11 feb 1920 i 'Søytofte'[Systofte?] (FT 1925).
| | Død  ca 1990 (anslået). (Note 18)
| | 
| | Gift med
| | Ingvard Petersen.
| | Direktør for Statens Plantepatologiske Forsøg i Lyngby.
| | Født ca 1915 (anslået).
| | Død  ca 2000 (anslået). Eller for
| | ukrudtsforsøgsstationen i Flakkebjerg. Bror til Orla.
| | (Note 19)
| | 
| | Far: NN Petersen.
| | Født ca 1885 (anslået). (Note 20)
| | 
| | 
| +-Karen Jensen.
| | Født 4 mar 1922 (FT 1925).
| | Død  ca 1990 (Peter).
| | (Note 21)
| | 
| | Gift med
| | Holger Bøjstrup.
| | Ansat ved Statens Plantepatologiske Forsøg i Lyngby.
| | Født ca 1920 (Peter).
| | Død  ca 2005 (Peter). Eller ved ukrudtsforsøgsstationen
| | i Flakkebjerg. (Note 22)
| | 
| | 
| +-Asta el Astred Jensen.
| | Født 20 sep 1924 i Halsted (FT 1925).
| | (Note 23)
| | 
| | Gift med
| | Lønning Bjørn.
| | Bus-vognmand i Kragenæs på Lolland.
| | Født ca 1920 (anslået).
| | Død  ca 1980 (anslået). (Note 24)
| | 
| | 
| +-Else Jensen.
|   Født ca 1931 (anslået).
|   Lever 2011 (Peter).
|   (Note 25)
|   
|   Gift med
|   Orla Petersen.
|   Landmand i Stokkemarke paa Lolland.
|   Født ca 1910 (anslået).
|   Død  ca 1985 (anslået). (Note 26)
|   
|   Far: NN Petersen.
|   Født ca 1885 (anslået). (Note 27)
|   
|   
+-Valborg Rasmine Olsen.
| Født 25 okt 1895 (FT 1916).
| Lever 1916 i Tvede (FT 1916). (Note 28)
| 
| Gift 7 dec 1917 i Halsted (Kbg) med
| André Jensen.
| Landmand vel på Lolland.
| Født 21 jan 1886 i Tillitze (Kbg v/ vielsen). (Note 29)
| 
| Far: Hans Nikolaj Jensen.
| Gårdejer i Øster Nordlunde i Halsted s på Lollandca.
| Født 1850 (anslået). Han er ikke forlover for sin søn
| André i 1917. (Note 30)
| 
| Mor: Hedevig Julie Augusta Camilla Sørensen.
| Født ca 1850 (anslået). (Note 31)
| |
| | 
| +-Hilmar Jensen.
| | Født ca 1920 (anslået). (Note 32)
| | 
| | 
| +-Gunner Jensen.
| | Født ca 1920 (anslået). (Note 33)
| | 
| | 
| +-Agnete Jensen.
| | Født ca 1925 (anslået). (Note 34)
| | 
| | 
| +-Anny Jensen.
| | Født ca 1925 (anslået). (Note 35)
| | 
| | 
| +-Hans Jensen.
|   Født ca 1925 (anslået). (Note 36)
|   
|   
+-Aksel Hermann Olsen.
| Gårdmand på Lolland.
| Født 11 apr 1898 (FT 1916).
| Lever 1916 i Tvede (FT 1916).
| Lever 1925 i Tvede (FT 1925).
| 1923 bestyrede han en gård i Sandby, 1925 var han hos
| forældrene i Øster Nordlunde i Halsted s. (Note 37)
| 
| Gift 1' 12 nov 1922 i Sandby ved Nakskov (Kbg v Willys
| dåb) med
| Ingeborg Marie Hansen.
| Født 12 sep 1899 i Sandby (Kbg v begr).
| Død  25 jul 1924 på Nakskov Sygehus (Nakskov Kbg).
| Begr 31 jul 1924 i Halsted (Nakskov Kbg).
| (Note 38)
| 
| Far: Geert Hansen.
| Gårdejer i Sandby på Lolland.
| Født ca 1865 (anslået). (Note 39)
| 
| Mor: Rasmine Cathrine Jørgensen.
| Født ca 1865 (anslået). (Note 40)
| 
| Gift 2' med
| Tekla NN.
| Født ca 1900 (anslået).
| (Note 41)
| | 
| | 
| +-Willy Ingemann Olsen.
| | Født 1 maj 1923 på Nakskov Sygehus (Kbg). (Note 42)
| | 
| | 
| +-Viggo Olsen.
| | Født ca 1930 (anslået). (Note 43)
| | 
| | 
| +-Carl Olsen.
| | Født ca 1930 (anslået). (Note 44)
| | 
| | 
| +-Anne Margrethe Olsen.
| | Født ca 1930 (anslået). (Note 45)
| | 
| | 
| +-Villy Olsen.
|   Født ca 1930 (anslået). (Note 46)
|   
|   
+-Dagmar Olsen.
  Ugift.
  Født 1 mar 1902 (FT 1916).
  Lever 1916 i Tvede (FT 1916).
  Ses ikke hos forældrene 1925. (Note 47)

Noter og kilder til stamtavlen
1) FT 1816 1925 Halsted v/DDD.
2) Dattersønnesøn Peter.
3) FT 1890 Stokkemarke, AO opsl 69 + Kbg.FT 1880, Østofte s. v/DDD.
4) FT 1916 Halsted, v/ AO, opsl 102.FT 1925 Halsted, v/ AO, opsl 141.
5) Foto hos Dattersønnesøn Peter.FT 1916 Halsted, v/ AO, opsl 102.FT 1925 Halsted, v/ AO, opsl 141.
6) Peter.FT 1916 Halsted, v/ AO, opsl 102.
7) Peter.
8) Sønnesøn Peter.FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
9) Sønnesøn Peter.FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
10) Peter.FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.FT 1916 Halsted, v/ AO, opsl 92.
11) FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.FT 1916 v/ AO, opsl 92.Kbg Halsted 1911, Jens Chr J's vielse
12) Peter.FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
13) Peter.
14) Peter.FT 1916 v/ AO, Halsted s, opsl 95FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
15) Peter.
16) Sønnen Peter.FT 1916 v/ AO, Halsted s, opsl 95FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
17) Peter.FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
18) FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.Peter.
19) Peter.
20) Peter.
21) Peter.FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
22) Peter.
23) Peter.FT 1925 v/ AO, Birket s opsl 106.
24) Peter.
25) Peter.
26) Peter.
27) Peter.
28) Peter.FT 1916 Halsted, v/ AO, opsl 102.Kbg vielsen.
29) Peter.
30) Kbg sønnens vielse.
31) Kbg sønnens vielse.
32) Peter.
33) Peter.
34) Peter.
35) Peter.
36) Peter.
37) Peter.FT 1916 Halsted, v/ AO, opsl 102.FT 1925 Halsted, v/ AO, opsl 141.
38) Peter.
39) Kbg Nakskov v Ingeborgs begravelse.
40) Kbg Nakskov v Ingeborgs begravelse.
41) Peter.
42) FT 1925 Halsted, v/ AO, opsl 141.- Peter kender ham ikke.
43) Peter.
44) Peter.
45) Peter.
46) Peter.
47) Peter.FT 1916 Halsted, v/ AO, opsl 102.FT 1925 Halsted, v/ AO.

Bilag 2: Arkiv-noter

Dette bilag henvender sig til slægtsforskere der vil kontrollere mine oplysninger og/eller bygge videre på slægtstræet. For at vide hvem de 'skyldige' forfædre var, måtte jeg fastslå forfædrene i flere generationer tilbage til 1868 plus en generation mere. Her er mine afskrifter fra arkiverne.

Jeg har sorteret afskrifterne fra arkivet efter familier, med den nyeste først. Der er en overskrift med nummer for hver familie.
Overskriften nævner familiens far & mor med barn, og deres årstal: (født-død).
Indenfor hver familie kommer begivenhederne kronologisk.
Der er 8 familier.

Afgangsliste

I en periode fra 1813 skulle præsterne føre lister over ind- og udvandrere fra/til sognet.

AO

Arkivalier Online. Fotos af kirkebøger og folketællinger lagt på Internettet. Her skal man altså selv læse den gamle håndskrift. http://www.arkivalieronline.dk/

DDD

Dansk Demografisk Database. Indtastede folketællinger (og enkelte kirkebøger). Her har frivillige læst håndskriften og tastet ind - som regel korrekt, men ikke altid. http://ddd.dda.dk/

Fol

Blad. I gamle dage nummerede man ikke sider i en bog, men blade. Der går 2 sider på et blad: Forsiden og bagsiden.

FT

Folketælling

Kbg

kirkebog - læst af Steen Thomsen

LAK

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Nu indlemmet i og flyttet til RA = Rigsarkivet på Christiansborg.

Matr

Matrikel (ordet betyder egl bare fortegnelse el liste) Protokol, hvor hver jordejendom har sit nr.

Realreg

Realregister

En protokol med 1 side pr ejendom. Når et skøde eller lån blev tinglæst/tinglyst, blev det nævnt med 1 linje i realregisteret, og den henviser til Skøde- og panteprotokollen.

s

Sogn.

Skøde- og panteprot

Når et skøde eller lån blev tinglæst/tinglyst, blev hele teksten afskrevet i Skøde- og Panteprotokollen. Den førtes i dato-orden, derfor er realregisteret nødvendigt.

Skifteprotokol

Når nogen dør, afholdes der skifte, hvor boet vurderes og arven fordeles. En prima kilde for at fastslå familiesammenhæng.

x

x er anvendt for et enkelt ulæseligt bogstav.

[kantet parentes]

Er sat omkring mine kommentarer.

[farfar] [moster] ...

Når jeg ved en fadder skriver [farfar] eller anden slægtsbetegnelse, er det barnets farfar. Altså efter efter min tolkning.

[?]

Betyder at det foregående ord er vanskeligt at læse, og måske kan fortolkes anderledes.

1 Valborg Olsen (1895-) og Andræ Jensen med 5 børn

2 Aksel Herman Olsen og Ingeborg Hansen med Willy Ingemann Olsen (1923-?)

3 Jens Chr Jensen & Agnes Sofie Olsen med Povl Jensen (1915-2004)

4 Vilhelm Christian Olsen & Maren Stine Hansen med Agnes Sofie Olsen (1893 - ca 1966)

5 Hans Nicolaj Jensen & Hedevig Augusta f Sørensen med Jens Chr Jensen (1888 - ca 1972)

6 Ole Olsen, & Ane Sophie Christensen med Vilhelm Christian Olsen (1868 - 1925 - ?)

7 Ole Nielsen & Kleria Margrethe Christensd med Ole Olsen (1842 - 1886 - ?)

8 Christen Pedersen & Maren Pedersdatter med Ane Sophie Christensen (1843 - 1880 - ?)