Trykt i Slægt og Data 2004-3.
Der er to firmaer bag: Friðrik Skulason er IT-mand og genealog, og DeCode er genforskere - og det er dem der har pengene. Der har været et tredje firma på banen, som prøvede at sætte lus i skindpelsen, men de er ude af sagaen igen. Friðrik og DeCode har hver sin udgave af basen - DeCode med gen-prøver og arvelige sygdomme som de forsker i, og Friðrik med slægtsoplysningerne. Det er den sidste der er på nettet.
Og - mirabile dictu - den er gratis! Dog med det krav at man opgiver kilder, både islendingabok.is og de kilder den anfører som grundlag for oplysningerne. Man må gerne bruge oplysningerne til slægtsbøger der udgives, men iøvrigt ikke i økonomisk øjemed.
Selvfølgelig er alt skrevet på islandsk, og det sætter jo visse begrænsninger for danskere - men hvad værre er: Man skal opgive sit islandske personnummer for at få adgang. (Ja du kan da godt bruge dit danske, men så bliver brugernavn og kodeord sendt pr fodpost til den islænder der har dit nummer - hvis der ér en). Der var en plan om en engelsk udgave - men det blev ikke.
Fra 1703 og frem rummer databasen 95 % af alle islændere.
I det 20' århundrede er der 366.000 personer, og 95% af dem er hægtet op til deres forældre. Der hvor familiesammenhænge mangler, er rettelser og tilføjelser meget velkomne.
Dette er første gang i verdenshistorien, at der er lavet en database over et helt folk.
Íslands første folketælling blev taget i 1703. Det
er verdens første statistiske folketælling - ikke at
forveksle med skattemandtal, som allerede var velkendte 'da Quirinius var
landshøvding i Syrien'.
Følgende folketællinger findes
på Nettet - vel at mærke det der er bevaret for hele landet:
1703, 1729, 1785, 1801, 1816, 1835, 1845,
1860,
1870, 1880, 1890, 1901, 1910, 1930.
For personer født før 1700 kan man se alle indtastede
oplysninger. Ligeså for en selv og forfædre. Og for bedste- og oldeforældres efterkommere.
For andre ser man kun personerne som navn, fødselsår
og dødsår, og man kan ikke klatre længere ud i træet fra dem
(altså efter 1700). Det må siges at være en afgrænsning,
der sikrer megen anonymitet.
Man kan dog snige sig til at få fødsels- og dødsdatoerne, hvis man søger på personen.
Eksempel på en persons oplysninger ses her:
Alsystkin
Jón Jónsson 1751 - 1825
Samfeðra
Bjarni Jónsson 1762 - 1827
Margrét Jónsdóttir 1766
Makar og Börn:
Ingibjörg Ólafsdóttir um 1748 - 1816 Gift
Húsfreyja í Bólstaðarhlíð, Bergstaðasókn,
Hún. 1801. Fyrri kona séra Björns Jónssonar.
Frá þeim Birni er rakin Bólstaðarhlíðarætt.
Margrét Björnsdóttir 1777 - 1834
Kristín Björnsdóttir 1780 - 1843
Guðrún Björnsdóttir um 1781
- 1816
Elísabet Björnsdóttir um 1783
- 1851 Var í Bólstaðarhlíð, Bergstaðasókn,
Hún. 1801. Húsfreyja á Höskuldsstöðum
á Skagaströnd.
Ingibjörg "eldri" Björnsdóttir
1787 - 1860
Þóra Björnsdóttir 1787
- 1839
Ingibjörg "yngri" Björnsdóttir
1789 - 1843
Þórunn Björnsdóttir 1791
- 1855
Valgerður Klemensdóttir 1790 - 1861 Gift 22.05.1817
Her ses at Björn Jónsson (1749-1825) var søn af Jón og Margrét, han havde en bror Jón og 2 halvsøskende (samme far) Bjarni og Margrét. Han var først gift med Ingibjörg, de fik 8 børn og er stamforældre til Bólstaðarhlíð-slægten. Efter hendes død var han gift med Valgerður. Af alle disse personer har jeg kun adgang til detaljer om Björn og Margrét og deres datter Elísabeth - da de er mine aner.
Navnet skal staves rigtigt når man søger, men det er som oftest let, da islandsk ikke har forandret sig ret meget gennem 1100 år. De tilfælde der findes af flere stavemuligheder, er enten normaliseret, eller dubleret som fx "Sigurðsson/Sigurðarson". Men man skal huske alle accenter, på islandsk er der forskel på bogstaverne a og á - etc!
Man kan søge på en bestemt fødselsdato uden navn, eller kombinere navnet med omtrentlig tid:
1970 til
1975
årstal
05 til
11
måned
01-02-85 til 11-12-95 dato
um
1932
År ± 10
(1632)
År ± 50
fyrir
1250
Før dette tidspunkt
Her ses at Steen og Erla Elín har fælles forfædre 9 generationer tilbage. Hendes forfædre står med svagere skrift, for dem har jeg ingen adgang til.
skrev Kumbel. Og i så stor en base som Islendingabok.is er der naturligt fjel og magler. Derfor er der også en side, hvor man kan komme med rettelser - helst med udførlig kildehenvisning.
Lad os håbe på at afgrænsningen af de personer man kan se detaljer om, bliver lempet. Jeg kunne foreslå at flytte grænsen fra 1700 til 1800.
Tidligere kunne man skrive og vedlægge sin nedstaming fra en islænder der skulle være i basen - hvis linien derfra var kort! Det gjorde jeg, og blev så oprettet og fik adganskode. Men det kræver stadig at man ikke er bange for at læse islandsk, og deres e-adresse er ikke offentligt tilgængelig længere. Prøv med fodpost til Friðrik Skulason, Reykjavík.
Kan man ikke selv komme ind på islendingabok.is, kan man skrive til een der kan - fx mig. Men der er også en verden uden for Verona.
Den islandske Slægtsforskningsforening Ættfræifélagið har sin hjemmeside på:
og efterlysninger besvares via deres blad når man skriver til:
Relevante islandske genealogiske links ses på den navnkundige Cyndis liste på adressen:
Ja for ikke at nævne at de udgivne folketællinger med meget mere kan skaffes
på biblioteket: 1703, 1801 og 1845 er på Det kgl Bibliotek.
Læs om det her: Aner på Ísland - kilder i København
Så god jagt under alle omstændigheder.
Hedder det islænder eller islænding?
Ordet islænding har ikke indfødsret i det danske sprog,
lige så lidt som englænding!
Indlagt på WWW: dec 2004.
Ajourført jan 2019.
Steen Thomsen's forside
> Artikel-oversigt
> Den store islandske database
> Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk