Steen Thomsen's forside   >   Adel og adelsaarbog   >   Trap: Danmark. 5'udg. Bemærkninger til godshistorien

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Steen Thomsen:

Trap: Danmark. 5'udg. Bemærkninger til godshistorien


Godsernes ejerhistorie, som den står i 5' udgave af Trap: Danmark, giver mange gode rettelser og tilføjelser til stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog. Men som Kumbel skriver:

      Ingenting af evigt værd
      laves uden viskelæ'r.

Så her følger nogle bemærkninger til 5' udgaven. De er opstået efterhånden som jeg har behandlet adelsslægterne, ikke ved en systematisk gennemgang af Trap.
Bemærkningerne har været sendt til redaktionen af 6'udgave, men de havde ikke noget at bruge dem til, der er ingen ejerhistorie i det værk.

Tekst i kursiv er citat eller referat fra 5' udgave.

Jeg refererer ikke Traps egne rettelser iflg
- akkumuleret rettelsesliste i bd 27 forrest og
- supplerende rettelsesliste i bd 28 bagest.

Kildeforkortelser

Abildgaard Grinder-Hansen: Søren Abildgaard (1718-1791) - Fortiden på tegnebrættet. 2010.
Jeg henviser med tegningens katalog-nummer.
AchenSven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973. En heraldisk nøgle.
Med tekster fra Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.
Bemærkninger
stamtavle ...
Mine bemærkninger til DAAs stamtavler ses her:
Bemærkninger DAA.
DAA Danmarks Adels Aarbog. Siden 1884.
DAS I Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. Kjøbenhavn 1897.
Foto-optrykt 1977.
På Nettet fra Det Kgl Bibl (men meget langsom).
DAS II Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. Kjøbenhavn 1905.
Foto-optrykt 1977.
DBL el DBL2 Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44.
DRB Danmarks Riges Breve. Siden 1938.
PHT Personalhistorisk Tidsskrift. Siden 1880.
Repertorium Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis.
Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen, med Udtog af de hidtil utrykte. 1894-1912 og 1928-39.
Ulsig Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Generelt

I Adelsaarbogens stamtavler er begrebet foged i reglen overset. Når en gård ejes af far og søn, men der derimellem er en mand af fremmed slægt der skriver sig til den, så er der god grund til at anse den fremmede som ansat foged, og ikke som ejer eller svigersøn.

Signaturen CJ har bidraget mange steder i bd 16-21. Han skriver desværre upræcist og til tider upålideligt, så hans tekst skal læses med omhu og evt efterprøves.
Godsejerskaber skriver han af fra Adelsaarbogen, dvs slægtebøgerne, uden at bemærke om der er bevarede kilder på ejerskabet.
Når han bruger 'han' og 'hun' kan det være svært at se hvem der menes. Han skelner ikke klart mellem mur-Kaas og sparre-Kaas, resp lilje-Juul og stjerne-Juel, etc.
Se fx herunder bd 16 Aalborg a, s 1136: Vrågård; bd 17 Viborg a, s 321 Ormstrup (Vormstrup); bd 18 s 717: Trinderup, hvor han genopliver slægten Stifeld, som blev nedlagt i Nyt Dansk Adelsleksikon 1904.

Signaturen CRH har også bidraget flittigt til og med bd 16. Flere steder har han imidlertid læst fejl i DAAs stamtavler - eller ikke læst - og bidrager så med forunderlige slægtssammenhænge. Se fx bd 15 s 400: Alsbjerggård; bd 16 s 972: Gl Vrå; bd 16 s 981: Kinderupgård.

Dette er ikke trukket frem for at hænge flittige forskere ud, fejl laver vi allesammen. Men for at advare om at her er fejlraten lidt højere.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 5 Københavns amt, a) Københavns amtsrådskreds

Ledøje-Smørum kommune, s 1003-04: Ledøje.
Rd Henrik Jensen til Ledøje er svær!
Det er grumme vanskelig at skelne rd Henrik Jensen (Saltensee [af Tystofte]) fra rd Henrik Jensen (Neb) til Kragerupgård.
DAA 1914: Saltensee [af Tystofte] s 394.
DAA 1906: Neb. s 303.

Rd HJ (Saltensee) ses 1370 i Stralsund.
Antageligt er det HJ (Saltensee) der havde Ledøje og ses 1363 og ca 1395, hvor han gav 6 bol jord i Ledøje til et kannikedømme i Roskilde - det indtog han selv.
Men hvis det er HJ (Saltensee) bliver han jævnaldrende med sin anførte 'far' rd Jens Olufsen (Saltensee) (-1353-1400-), og må altså være fejlplaceret i stamtavlen. Den Jens Olufsen der ses til Ledøje 1399 og ses igen 1400 kan ikke være far til kanniken Henrik Jensen (-1363-1402), Jens ville være over 90 år.
Alternativt er alt omkring Ledøje HJ(Neb), og HJ(Saltensee) ses kun 1370 i Stralsund.

Det er vel ham til Ledøje, der 1400 gav en gård i Vridsløsemagle til St Lucie i Roskilde (vel et alter i Domkirken?). Der er kun 4 km mlm Ledøje og Vridsløsemagle.
1399 og 1400 ses HJ (Neb) med segl.
En af dem beseglede 1377 den lille kong Olufs håndfæstning.
En af dem medbeseglede 1381 for væbner Otte Skaacht.
En af dem beseglede 1401 i Helsingborg kong Erik af Pommerns stadfæstelse af dr Margrethes testamente.
En af dem døde i Roskilde 9 apr 1402, snarest kanniken til Ledøje, eftersom hans hjortegevir-våben er malet på væggen i Domkirken.
29 nov 1402 overlod Johannes Eskildsen (Krumpen) af Skovsgård noget gods i Faxe hrd til bisp Peder i Roskilde. Det havde han arvet efter rd HJ i Ledøje.
DAA 1900: Krumpen. s 238-39.

Jeg har ikke gravet efter yderlige data, som muligvis kunne kaste mere lys over sagen.

Sæby s, s 1066: Egholm.
1436 til 1463 skrev Hans Grubendal sig til Egholm, han har muligvis været gift med Gisele Predbjørnsdatter Podebusk, som siden var gm rigsråd Jens Due (Thott).
Teorien er fristende, men tager ikke højde for det sociale niveau. Podebusk og Thott var absolut højadel, Grubendal var lokal- og lavadel, så det ægteskab ville væren en mesalliance af de slemme. Langt snarere var Hans Grubendal foged for Podebusk'ene.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 5 Københavns amt, b) Roskilde amtsrådskreds

Roskilde købstad, s 1076: Roskilde Domkirke begravne.
Erik Walkendorff til Glorup er nævnt med dødsår 1568.
Det er hustruens år, han døde 1605.
Abildgaard nr 54. DAA 1928 s 134.

Himmelev s, 1107: Roskilde Sortebrødrekloster.
1565 mageskiftede kongen til Mogens Godske
Mogens Godske (Bielke) (1502-1571).
DAA 1946: Bielke s 7.

1674 ... til Holger Thott til Søvind og Marsvinsholm.
Ikke Søvind i Jylland, men Sövdeborg i Skåne.

Herslev s, s 1113: Herslev Hovedgård.
Her nævnes Roskilde St Agnes Kloster.
Det er vel St Agnete?

Gevninge s, s 1159: Lindholm.
... Lisbeth Sophie Rantzau (-1652) til sin ægtefælle rigsråd Hans Lindenov (-1659)
Hendes ægtefælle rigsråd Hans Johansen Lindenov 'den rige' døde 1642. Hans søn af samme navn døde 1659.

Rye s, s 1158: Ryegård.
Af disse arvede datteren Sophie Clausdatter Serlin (- før 1487) gården; hendes ægtefælle hr David Arildsen (Qvitzow) til Örup (- senest 1493) skrev sig i Rye 1452-88. ... Da ægtefællerne ikke havde børn, tilfaldt gården hendes søsters sønnesøn Århusbispen Niels Clausen (Skade (Kraus)).
Bispen er HANS - hr David Arildsen (Qvitzow)s - søsters sønnesøn ikke hendes, og rd David arver ikke sin hustru når der ikke er børn. Så denne konstruktion holder kun, hvis der var levendefødte (men afdøde) børn. (Vi kender ikke nogen).
DAA 1910: Qvitzow. s 331.
At Henrik Skade var gm en Qvitzow ses på deres barnebarn Aarhusbispen Niels Clausen (Skade)s messehagel, men der er ingen kilder på at hun var Arildsdatter, som anført i Qvitzow-tavlen. I Skade-stamtavlen (5 år senere) er hun blot NN Qvitzow.
DAA 1915: Skade (Kraus). s 485.
Kronologisk kan hun ikke være Arildsdatter, og dermed falder arvegangen på gulvet. Se mine bemærkninger til DAA 1910 Qvitzow.

1520 testamenterede Niels Clausen, bisp i Århus, Ryegård til Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) (-ca 1484-1528) enke efter rd Niels Eriksen (Rosenkrantz) (1486-1516) til Bjørnholm og Skjern.
Havde Årshus-bispen en gård 15 km fra Roskilde Domkirke?
Se længere nede under Randers a, Marie Magdalene s, s 878: Ryomgård.
Hvis konklusionen dernede holder, skal de øvrige forhold omkring ejerskabet udredes (udflettes) nøjere.

Kirke Sonnerup s, s 1161: Ordrup el Grubbe-Ordrup.
.... Efter Johannes Grubbes død 1402 bragte enken Elne Palnesdatter .... da ægteskabet var barnløst.
Elne var en (Taa), og hun var ikke gift med rd Ove Hase (Bild) (-1340-1376-).
Hun ses i DAA 1921: Taa.
Og ægteskabet var barnløst, hendes arvinger er hendes fætre og kusiner.

... hr Jørgen Rud til Skjoldenæs (-1429) hvis hustru var frugt af fru Elne Palnesdatters 1' ægteskab med hr Ove Hase...
Denne rd Ove Hase var en (Bild).
DAA 1896: Hase. s 185-87, som egentlig er en rettelse til stamtavlen Bild.
Rd Ove var gift med en anden Elne Palnesdatter, som var datter af rd Palne Jonsen (Munk [med vinranke]) (-1344-1364/65) til Østrup og Dynæs.
Trap bd 20 s 555: Dynæs.
De to Elner var kusiner, og derfor arvede Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) en søsterlod (en tiendedel) i Grubbe-Ordrup. Kronologisk er det umuligt at Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) er datter af Elne Palnesdatter (Taa).

...1425... (fru Ingeborg mul. datter af ovennævnte Johannes Grubbe og Elne Palnesdatter).
Nej det er ganske umuligt, da de døde barnløse - se ovenfor. Denne Ingeborg må være kusine eller fætter/kusine-datter til Elne Palnesdatter (Taa), ligesom de øvrige arvinger.

Disse tre detaljer i 5' udg. var baseret på en teori som Anders Thiset udfoldede i DAA 1896. Den holder ikke.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

Karlslunde s, s 1184: Bjergegård
Eskild Bosen Falk til Vallø ... 1383 ... af hr Anders Mortensen Pop i Hagested.
I stamtavlen Pæp gør A.Thiset ham identisk med rd Anders Mortensen Pæp, som 1394 havde Tosterup i Skåne.
DAA 1901: Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing. s 223.
Samme handel ses under Bjerregård i Vejle amt, men den hører til her i Karlslunde, eftersom Falk'ene til Vallø var godssamlere - men kun i omegnen.
1399 blev Bjergegård pantsat af rd Barnum Eriksen (Skarsholm) til Jens Eskildsen.
Bd 21 Vejle a, s 957: Bjerregård.
Det må være en part mere, og Jens må være Eskil Falks søn Jens/(Jes Falk (-1375-1404/05) til Vallø.

Ejby s, s 1208: Farebæksholm.
1404 pantsatte Kirstine Grubbe gods i Farebæk til sidstnævnte (Johan Evertsen Moltke).
Kirstine var Pedersdatter Grubbe. Hun patsatte det (vist) til Evert Moltke.
DRB 1404.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 6 Frederiksborg amt

Hillerød, s 80: Sandviggård.
Sandviggård blev opbygget af G F Eberlin v Feriden, hvis enke Mette Marie Sørensdatter Matthisen giftede sig med admiral Ulrich Kaas, der døde på Sandviggård 1746. General og statsminister Wilh. v Huth skødede 1796 ...
Ulrich er en Kaas [m mur].
DAA 1917: Kaas [m mur] s 238.
Mette hed ikke Marie.
Der er et mellemspil: 1741 fik kreditorer indførsel i gården, som 1742 blev solgt på auktion. Køber var Ulrich Kaas' søn af 1' ægteskab Malte Kaas, som fik skøde 1744. 1747 solgte Malte til Mettes søn af første ægteskab: Søren Mathiesen, præst til Melby, 1748 overlod Søren den til sin mor Mette. Mette solgte 1751 (skøde 1752) til Johan Ludvig Abbestée.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
-> Fabritius og Hans B S H: Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog.

Birkerød s, s 136: Birkerød Kirke.
Epitafier: ... 3) Maren Tucho Tuxens, (-1661).
Læs: Maren (Tuxens), mor til Lorenz Tuxen (1618-1682) kgl ridefoged på Hørsholm. (Hendes mand hed Tucho og var sønderjyde, Tuxen er et patronym: Tuchosøn).
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Esbønderup s, s 152: Esrum Kanal.
... nu tjener kanalen kun som afløb for søen.
Ikke mere, alt vandet går igennem turbinen ved Esrum, og den øvre del af kanalen er stort set tørlagt.
ST selvsyn.

Blistrup s, s 173: Udsholt.
1400 skrev væbner Laurids Madsen (Hvittensee) sig dertil.
Den slægt plejer at hedde Hvitting efter teksten i Sorø Kirkes Skjoldefrise.
Achen s 399.

Ramløse s, s 183: Ramløse Kirke.
Gotisk alterkalk i Nationalmuseet, skænket af lensmand Diderik Friis og hustru Mette.
Diderik Friis [af Arlevad] og Mette Hansdatter Myndel.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Ll Lyngby s, s 194 Ll Lyngby Kirke.
Gravsten over sognepræst Claus hansen Rhümann (-1618).
Rhumann, ikke med 'ü'.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Kregme s, s 198: Dronningholm.
1485-92/94 Birgitte Olufsdatter (Thott).
i registerbindet specificeret som Birgitte Olufsdatter (Thott) (junia).

Der er to halvsøstre:
Birgitte Olufsdatter (Thott) (senia) (-1446-1498) med de falske breve om Vallø og Hammersta gm Erengisle Nilsson (Hammersta) (junior) (-1428-1469) til Hammersta
og
Birgitte Olufsdatter (Thott) (junia) (-1528) gm rd Niels Eriksen (Rosenkrantz) (1486-1516) til Bjørnholm og Skjern, hofmester.
Den der havde Dronningholm må være senia, som da er enke, mens junia er godt gift.
DAA 1900 Thott s 419-20.

Frederiksborg Slotssogn, s 209: Favrholm.
1496 overførtes pantet til deres (Peder Steens) svigersøn Jep Nielsen (Bryske).
Jep Nielsen Dørsvend og hans søn Niels Jepsen må regnes som egen lavadelsslægt, måske nobiliteret ved en Bryskes mellemkomst.
Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.
DAA 1889: Bryske s 129-30.

Uggeløse s, s 236 lin 8 Langesøhus.
... ejedes 1274 af hr Absalon Andersen (-1288) ... tilhørte den mægtige Hvide-slægt.
Han er ikke en (Hvide) men en (Ulfeldt).
DAA 1923: Ulfeldt. s 501-02.

Slangerup s, s 240: Slangerup Kirke.
Linie -7: Epitafier ... 3) Rådmand Hans Dal, præsterne Jens Mortensen Pilt (-1595), Christian Fabricius (-1615) og Margrethe Rhumann, sat af Hans Dal.
Næppe sat af Hans Dal, han var Margrethes første mand af de tre, teksten siger at det var Margrethe. Hans Dal døde 1591, han var ikke rådmand her i Slangerup, men i København.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
Margrethe levede endnu 1618.
Flemming Aa Winther: Danske Præstehustruer. 2015.

Jørlunde s, s 250: Jørlunde Kirke.
Gravsten: ... sognepræst Niels Hansen Møller (-1799) og søn sognepræst og provst Johs. Jensen (-1823)
Johannes Jensen er ikke søn af en Niels Hansen. Søn af Christian Jensen præst til Asminderød.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
-> Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1870-79.

Jørlunde s, s 250: Hagerup.
... senest fra 1473 ... væbner Jep Mikkelsen ... hustru Tale Jensdatter ...
Jep kaldes efter sit våben (Blad).
Achen.
Tale er (som det kan udledes længere nede) en (Rosengaard).
DAA 1912: Rosengaard.

Farum s, s 266: Farumgård
... til jægermester Einar Sehested. Han solgte Farumgård til et aktieselskab til udstykning
Det gjorde han i 1906.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Gerlev s, s 268: Gerlev.
1361-62 nævnes Mogens Pedersen (Skytte) af Gerlev.
Slægten Skytte [V] blev nedlagt i 1921 og inkluderet i Taa. Det var kun en enkelt mand der hed Skytte. Altså Mogens Pedersen (Taa) af Gerlev.
DAA 1921: Taa. s 564-65.

Krogstrup s, s 292: Svanholm
... sønnen Peder Bille (-1508), som enken beboede til sin død 1521.
Anna Knudsdatter (Gyldenstierne) døde 1531.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.
DAA 1985-87: Bille. Nr I-50.

.. hr Esge [Bille] (-1552), der 1540 overtog gården. Han overlod 1540 på livstid Svanholm til den tidligere Aarhus-bisp Ove Bille (-1555).
Overtog han den eller overlod han den ?
Esge og Ove er brødre.
DAA 1985-87: Bille. Nr I-73 og nr I-77 og nr IV-1.

Krogstrup s, s 293: Orebjerg.
...solgte til Hemming Jensen (Krag) af Kyndby, som 1396 solgte alle sine besiddelser i Horns hrd til dr Margrethe.
Kyndbyholm gik videre til sønnen Albrecht, så det er vel kun sit købegods han sælger? Eller måske alt sit strøgods?


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 7 Holbæk amt

Holbæk, s 334-35 Holbæk Kirke.
Gravsten ... fire ældre sten ... Fru Kirstine Tidemands (-1527);
Stenen siger 1524. Hun var mor til Markor her nedenfor, så hun var ikke en Tidemand men Andersdatter (Passow).

Høvedsmand på Holbæk Slot Markor Tidemand til Søbo (-1549),
Stenen siger 1551.

og hustru fru Karen Bølle til Kellerup (-1582) -
Stenen siger Kellerup, men det er Hellerup på Fyn.
Abildgaard nr 77 og 76.
DAA 1908: Passow.
DAA 1945: Tidemand. s 108.

Kalundborg, s 356: Vor Frue Kirkegård.
... figursten over Knud Pedersen Gyldenstierne (-1552) til Tim og hustru Sidsel Gyldenstierne.
Sidsel er en Ulfstand.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 17.
DAA 1896: Ulfstand. s 439.

Butterup s, s 384: Løvenborg.
1390 pantsætter fru Gertrud Pedersdatter Grubbe, Barnum Eriksens enke ...
Gertrud (-1367-1404-) var enke efter Erik Barnimsen (Skarsholmslægten) (-1341-1367-).
DAA 1895: Grubbe. s 149.
DAA 1916: Skarsholm slægten.

Sdr Jernløse s, s 391: Knabstrup.
... Lisbeth Trolle gm Gabriel Sparre, en slægtning Johan Sparre fik den efter ham omkring 1610.
Ikke en slægtning til Gabriel, som døde 1601 som sidste mand af slægten Sparre [af Skåne]. Der er andre røde køer end præstens, og mange svenske Sparre-slægter. Enken Lisbeth Trolle blev begravet i jan 1611, og så gik både Knabstrup og en gård på Østergade i København via hendes søster Brita Turesdotter Trolle (-1566) gm Lars Siggeson (Sparre av Rossvik) (-1554) svensk marsk og rigsråd, til deres sønnesøn Johan Eriksson Sparre (1587-1632) svensk rigsråd og statholder i Mainz (under Trediveårskrigen) gm Anne Johansdatter Urne (1590-1620), hun døde på Knabstrup. Johan solgte den 1522.
DAA 1917: Sparre i Skåne. s 517.
DAA 1891: Trolle. s 418.
PHT 1904 s 61: Familieoptegnelser af Lave Urne (mfl).
DAA 1904: Urne. s 472.
Svensk Wikipedia: Johan Eriksson Sparre.

Tølløse s, s 399: Tølløsegård.
Rigshofmester Peder Oxe, hans enke Mette var en Rosenkrantz, ikke en Oxe.

St Tåstrup s, s 408: Bonderup.
1632 solgt til Anne Brahe. 1637 skødede Helvig Marsvin og Margrethe Marsvin deres parter til Lage Bille.
Marsvinene er søstre, døtre af Otte Marsvin (1573-1647) til Dybäck. Lage Bille (1607-1679) til Havløkke var gift med en tredje søster Pernille. Ergo er det arvegods (selvom forældrene levede endnu). Deres mor var Mette Pedersdatter Brahe (1579-1641) til Clausholm og Krageholm. Hendes søster Anne Brahe (1578-1633) til Sonnerup var enke efter Manderup Parsberg (1546-1526). Det må være denne Anne der købte 1632.

Hørby s, s 428: Hørbygård.
Karl Nielsen af Hørby 1344-58,
I DAA ses han 1354 til 1358, er 1344 en trykfejl eller en senere fundet kilde?
1354-55 ses i:
DAA 1904: Mule af Falkendal. s 316.
1365 ses samme sted s 317 og i
DAS I nr 620.
1358 ses i
DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 391.
Han er ikke en 'Saltensee', Se mine bemærkninger til Saltensee [af Tystofte] s 391, og mine bemærkninger til Mule [af Falkendal] s 316.

...fru Edle, Barnum Eriksens efterleverske endnu 1420 købte en gård i Hørby af Hartvig Bryskes søn Ivar Bryske.
Købte? Iflg DAA fik hun den i leje på livstid.
DAA 1916: Skarsholm slægten. s 423.
Ivar hedder ellers Iven og er til Vemmetofte.
Trap bd 9 Præstø a, s 200: Vemmetofte.

Hartvig Bryske pantsatte 1402 sin part i Hørbygård til Christiern Holck.
Men omtrent samtidigt pantsatte Christiern sin Skaftelevgård til Hartvig (bd 8 s 825), mon ikke en af de handler vender den modsatte vej?

... 1402 ... Conrad Moltke der sammen med Henning Moltke ... 1392
Læs: Conrad og Johan (Henneke) Moltke. De er brødre.
DAA 1991-93: Moltke (da middelalderlinje) nr XVIII-19 og nr XVIII-15

Hørby s, s 429: Uglerup.
1302 nævnes Johannes (Jens) Pedersen (Ravensberg)
Han var ridder, og bør vel så tituleres hr.
DAA 1910: Ravensberg. s 349.

Hagested s, s 430-31: Hagested(gård).
I lensmandslisten mangler nok rd Anders Mortensen Pop (eller Pæp), som 1383 solgte Bjergegård i Karlslunde s.
Bd s 1184: Bjergegård.

Johan Friis' brodersøn Frederik Friis (-1586), ... var næste ejer, derefter tilfaldt H hans broderdatters søn Henrik Huitfeldt til Lillö.
Henrik Huitfeldt er ikke broderdatters søn af Frederik, men af Johan.

1704 Ursula friherreinde af Putbus (enke efter gehejmeråd Thott).
Læs: gehejmeråd Knud Thott (-1702) til Gavnø.

Kundby s, s 440: Kundby Kirke.
... senmiddelalderlig sten over Thale Baad, død 1511.
Efter Abildgaards tegning er der ikke belæg for det årstal, men jeg har ikke set stenen. Hun levede 1502.

Kundby s, s 440: Vognesrup.
1370 skrives Jacob Nielsen (Ravensberg) af Vognserup
Og også 1381, 1382, 1384
DAA 1910: Ravensberg. s 349.

Hjembæk s, s 442-43: Aggersvold.
... F Langes hustru Dorthe Christophersdatter Lindenov (-1612) ....
Frederik Lange døde 1612, Dorthe har vi ingen årstal på.

Stigs Bjergby s, s 450: Bjergbygård.
Linie 2: Christine som igen var datter af Peder Karlsen ridder af Bjergby.
Han har fået tillagt navnet 'Bjælkesparre' efter sit våben.
Achen.

... Frederik Parsberg (1653) til Knabstrup ... sønnerne solgte deres parter til stedmoderen Sophie Kaas, der overlod den til sin datter Signe, ...
Sophie er en Kaas [m sparre].
'Signe' er Sidsel Parsberg (-1690), Frederiks datter.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
DAA 1940: Parsberg. s 85 og 88.

Christine gav 1381 Henneke Moltke fuldmagt .... 1398 udstedte hun selv et pantebrev til Henneke Moltke.
Moltke-stamtavlen skriver at hun også udstedte et pantebrev 1381, samme dag som fuldmagten. Pantebrevet 1398 finder jeg ikke i DRB. Det er Johan (Henneke) Moltke til Torbenfeldt.
Danmarks Adels Aarbog 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-15.

Frydendal s, s 456: Torbenfeld.
Nyt om 1392: Gese Olufsdatter (Bjørn) (-1391-1410-) mageskiftede 1392 med Sorø Kloster. Hun afstod gods i 'Dødringe', som hun havde arvet efter sin søn. (Kan være Døjringe i Munke Bjergby s, Alsted hrd, 10 km N f Sorø). Her skriver hun sig som enke efter afdøde Engelbert til Torbenfeld = Engelbrecht Wedenhusen (Bydelsbak) (-1388- før 1391).
DAA 1890: Bydelsbak [af Torbenfeld]. s 140: stamfar.

... Johan Moltke ... enken Grethe Pedersdatter (Eberstein) overrdrog Torbenfeld til sin datterdatter Gertrud Clausdatter Grubendal...
Hedder enken ikke Margrethe? Det var i 1405 hun overdrog Torbenfeld. Man skulle måske præcisere at Gertrud Grubendal ikke er Johan Moltkes barnebarn, men nedstammer fra Margrethes første ægteskab med en Mads NN.
DAA 1892: Eberstein. s 104.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-15 s 818-19.

... Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak) (-1492) ... sønnen Laurids Albrechtsen (-1500)
Patronymerne viser at Laurids er sønnesøn.
DAA 1890: Bydelsbak [af Torbenfeld]. s 141.

Sæby s i Løve hrd, s 462: Sæbygård.
Lensmanden 1616-19 var Jørgen Brahe, ikke Budde.
DAA 1950: Brahe. nr 98.

Den Jørgen Lauridsen der var her 1594, var ikke JL (Oxe), han blev begravet 1580.
Abildgaard nr 179.
DAA 907: Oxe. s 344.
Men når hans søn Laurens Jørgensen (Oxe) er begravet i Sæby Kirke 1560 kan han jo have været her tidligere.

Ruds Vedby s, s 472: Ruds Vedby.
Efter Jørgen Rud fulgte Mikkel Rud (- omkring 1460), broderen Otte Rud (-1470)
Denne Otte er Mikkels søn iflg stamtavlen. 1458 sælger Mikkel gods, og hans søn Otte medbesegler.
Han var ridder, så han bør tituleres hr.
DAA 1912: Rud. s 436.
Repertorium 1458 nr 914.

Ørslev s i Løve hrd, s 475: Kragerupgård.
Henrik Jensen (Neb) ejede den 1399, men hans søster Christine...
Hun er nylig gjort til en Hak, men må være Henriks kusine (mosters datter: Henriks mor må være en Madsdatter (Taa), og hendes søster var gm Niels Stigsen (Hak) (-1375-1374/81).
DAA 2006-08: Rettelser Neb.
A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i: Gods och Bönder. 2006. 400s.

1382 ... Hartvig Bryske ... datter Kirstine gm Herman v Hahn ...
van Hafn, ikke Hahn, den slægt har kun haft enkelte medlemmer i landet i 16xx.
(von Hahn er iøvrigt en moderne konstruktion, man kan ikke være fra hane, selvom man har en i skjoldet).
DAA 1889: Bryske. s 129.
DAS I nr H.VII.1.

... Claus Bryske købte desuden af Eskel Gøye og Jens Poulsen Grib ...
Det er Eskel Gøye (-1459-1506) til Krenkerup mm, hans mormor (ikke morbror) var Birgitte Hartvigsdatter Bryske.
Jens Poulsen Grib var - trods navnet en (Jernskæg), og søn af samme Birgitte.
DAA 1889: Bryske. s 128-29.
DAA 1892: Falk. s 121.
DAA 1896: Gøye. s 149 + 150.
DAA 1899: Jernskæg. s 187.

Desuden havde Jørgen Rud 1481 part ...
Læs: Johan Rud, og han var død senest 1481. Han var søn af Kirstine Hartvigsdatter Bryske, som var halvsøster til Birgitte.
DAA 1889: Bryske. s 129.
DAA 1912: Rud. s 434.

1505 skrev Eggert Andersen (Ulfeldt) sig til Kragerup.
Det må vel have været som foged, så langt jeg kan se, kan hverken han eller hustruen have arvet.
DAA 1923: Ulfeldt. s 511.
DAA 1935: Rettelser Ulfeldt.
DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 499-500.

Drøsselbjerg s, s 492: Drøsselbjerg
Christen Nielsen Dyre mageskiftede 1517 til sin svoger Oluf Skinkel.
Det var ikke et mageskifte, men arveskifte efter deres svigerfar Niels/Jens Andersen (Basse [nye]).
Oluf Skinkel er en Skinkel (Tinhuus).
DAA 1886: Basse [Nye]. s 45.
DAA 1916: Tinhuus. s 509.

Raklev s, s 498: Gåsetofte.
Gåsetofte skødedes 1320 af Ringsted Kloster til Ove Hase. Ove Lange Hase ridder i Gåsetofte nævnes 1385 og 1412.
Den yngre er en (Bild) selvom han hed Hase. Det er usikker om han kaldtes 'lange' og det var i givet fald som øgenavn: 'lange' Ove, og ikke som efternavn. Den yngre Ove er dattersøn af den ældre.
DAA 1896: Hase. s 184-85 og 185-87, som egentlig er en rettelse til stamtavlen Bild.

Ved skifte efter Erik Nielsen (Gyldenstierne) 1462 blev Gåsetofte udlagt til hans datter Beates ægtefælle Joachim Johansen (Bjørn).
Til hans sønnedatter Beate ved hendes ægtefælle.... Hendes far Anders Eriksen (Gyldenstierne) var død senest 1458.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 8-9.

Holmstrup s, s 524-25: Kirken
Alterkalkens indskrift: Beder for fru Tale Brostrup.
Abildgaard aftegnede: 'Bidder for fruue Tale af Heckeberig'. Som ganske rigtigt er en Brostrup til Häckeberga, men der står så ikke Brostrup.
Abildgaard nr 101.

Højby s, s 549: Nygård.
1551 overtog Anders Rølikes enke Elene lenet. Hun står som Elene Rølike i personregisteret.
Men hun er Jepsdatter (Ravensberg) og levede endnu 1558.
DAA 1910: Ravensberg s 352.

Højby s, s 549: Højby.
... som deres fader havde sat i pant til Johannes Madsen, ...
Johannes Madsen er en (Qvitzow).
DAA 1910: Qvitzow. s 328.

Vig s, s 555: Eskilstrup.
Medbeseglende er ... Peder Gødesen af Vig.
Peder Gødesen er nok - ifølge sit våben - en Bild, men uplaceret i stamtavlen.
DAA 1888: Bild. s 73.

Grevinge s, s 562: Gundestrup.
1560 ses Mogens Pedersen (Baden).
I DAA 1893: Rettelser Baden hedder han Mourids (-1536-1577-).
En slægtning til ham er Laurids Andersen (Baden) (-1544-1560- før 1564). Han skrives til Gundestrup, der skal ligge i Göinge hrd i Skåne. Der kendes det ikke og han ses heller ikke på Kulla Gunnarstorp eller Vrams Gunnarstorp.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 8 Sorø amt

Sorø by, Sorø Kirke s 649.
... korbuekrucifiks ... bagside ... stifterens og roskildebispens våben og årstal 1527.
Efter Abildgaard sidder Henrik (Tornekrands)es våben på bagsiden med årstal 1520, og bisp Lage Urnes på forsiden med årstal 1521.
Abildgaard nr 121.

Vester Broby s, s 724: Vester Broby.
som inden 1338 overdrog panterne til Uffe af Paddeborg (Sparresholm)
Som er Offe/Ove Pedersen (Gere).
DAA 1893: Gere s 184.

som senest 1338 pantsatte til Gødike Mogensen.
Som er Gødike Mogensen (Drefeld).
Danmarks Adels Aarbog 1891: Drefeld. s 120.
FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 73-75.

Anders Olufsen pantsatte mellem 1335 og 1339 til hr. Jacob Nielsen, der 1339 pantsatte til Jens Mogensen
Anders kan være (Saltensee af Tystofte), men sikkert er det ikke.
DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 395.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
DAA 2009-11: Skjalm Hvides eftersl. s 590 nr II-136.

Rd Jacob Nielsen til Maglevby på Stevns er en (Rani).
DAA s 341-42 1910: Rani. nr a.
DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr I-67.
Ulsig s 4.

Jens (el Niels) Mogensen er en Drefeld.
1344 pantsatte 'Johannes Mawenssun' en gård i Vester Broby til 'Gødekino Mawenssun', selvom de ikke nævnes som brødre, må det være brødrene Drefeldt, og ikke JM (Grubbe) til Gunderslev(holm).
FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 73-74.
DAA 1895: Grubbe. s 154.

1353 pantsatte hr. Oluf Jensen (Saltensee) til hr. Folmer Folmersen.
Oluf er en (Saltensee af Tystofte).
Folmer er ridder til Stadager (Vennerslund) på Falster og Ryegård på Sjælland.

Bromme s, s 739: Ødemark.
1655 til regimentsskriver Lorents Steenberg, der 1702 blev afsat fra sin stilling for uredelighed.
Han er sandsynligvis en von Steinberg, og sønnesøn af oberst Peiter von Steinberg til Skovsgård s 873.

Gården blev formentlig overtaget af borgmester Mourits Mortensen, Korsør, der 1705 lod den sælge ved auktion.
Borgmester Mortensen havde kautioneret for Steinberg (enten det nu var økonomisk, eller for at han blev i arresten), og 1705 bliver Steinbergs gods inddraget af staten.
LAK: Sjæll.Landsting 'Real Alphabet Reg' til panteprot 1699-1719.

Ringsted Landsogn s 751: Tolstrup.
Tolstrup Hovedgård er ikke nævnt.
Den solgtes 1383 af Peder (Pedersen) Grubbe (-1376-1389-) til Orebjerg, Tolstrup, Gerdrup og Grubberholm. Køber var Johan Rødmersen (-1369-1383- før 1389).
Danmarks Riges Breve. 1383 nr 413.

Haraldsted s, s 760: Valsømagle.
1459-63 Peder Nielsen Bryske, der førte slægten Iis våben, skrådelt med to tværbjælker.
Hans våben er venstre-skrådelt med to højre-skråbjælker i nederste felt.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXVII.1
Slægten Iis har - strengt taget - en eller to deling(er) mere i nederste felt.
Achen: Danske Adelsvåbener. 1973.

Sneslev s, s 786: Hjelmsø
Ved Hjelmsømagle ... ruin vistnok af hovedgården Hjelmsø.
Som også nævnes i Hjelmsølille i Tybjerg s på den anden side af herreds- og amts-grænsen.
Se Præstø a, s 238: Hjelmsømagle.

Ørslev s i Ringsted hrd, s 791: Ørslev Kirke.
Altertavlen har to våben: Falster og Baden (Jernskæg).
Det er i Norge at slægten Baden er blevet kaldt Jernskæg, det er kun til forvirring.
Tavlen må være skænket af Jens Falster (ca 1567-1600) til Korselitse gm Anne Hansdatter (Baden) (-1585-1633-) til Ottestrup. De ses nedenfor under Ottestrup.
DAA 1892: Falster. s 128.

Ørslev s i Ringsted hrd, s 791: Ørslev Hovedgård.
... hovedgård som hr. Fikke Moltke 1387 oplod kong Oluf mod vederlag i Saltø.
'hr.' betyder ridder, og Vicke Moltke (-1369-1391- før 1399) til Kyse var ikke ridder, det var hans farbror rd Vicke Moltke (-1354-1375- før 1387) til Skafterup og Møn.
Vicke afleverede samtidigt Ringsted by som han havde som len, og fik Saltø som len.
DAA 1991-93: Moltke danske middelalderlinje XVIII-17.

Der gættes på, at det er dette Ørslev, som Torbern Jensen (Sparre) (-1398-1428) skrives til.
Han skrives også til Bringstrup s 754, og lige N f Bringstrup ligger Ørslev under Skoven. Mon ikke det er et mere sandsynligt Ørslev til Torbern?
Han blev begravet 1438 ifølge ligstenen i Sorø.
Abildgaard nr 108.

Haslev s, s 798: Troelstrupgård.
Johanne Oxe (-1573-1586/89) arvede efter sin bror rigshofmester Peder Oxe. 1609 ejedes den af hendes slægtning Helvig Marsvin.
Helvig er datterdatter af Johannes kusine: Johannes morbror var Albrecht Gøye (-1558), hans datter Margrethe Gøye (-1594), hendes datter Mette Pedersdatter Brahe (-1641), hendes datter Helvig Marsvin (1612-1678). Det ligner ikke en arvegang!

St Pedes Landsogn, s 815: Rollerup.
Emmike Ottesen (også kaldet Emmiksen) (-1546?) ... fru Margrethe Bassesdatter, der 1570 fik livsbrev ...
Margrethe Clausdatter Basse (-1470-1615) var datterdatter af Emmike Ottesen (Emmiksen) (-1514-1544-).
DAA 1886: Basse [nye]. s 44.
DAA 1892: Emmiksen. s 113.
Det er tænkeligt at Rollerup har været et pantelen, og dermed i praksis er blevet nedarvet.

Nordrupvester s, s 825: Skaftelevgård.
1395-1410 pantsatte Christiern Holck Skaftelevgård til Hartvig Bryske.
Men 1402 pantsatte Hartvig Bryske sin part i Hørbygård til Christiern Holck (bd 7 s 428). Mon ikke en af de handler vender den modsatte vej?

Kirke Stillinge s, s 843: Kelstrup.
... Kelstrup-slægten der i sit våben fører to liggende murhager ...
Ikke murhager (den ting eksisterer næppe) men ulvekroge.

Eggeslevmagle s, s 862-63: Gerdrup.
1151 ... Ebbe Skjalmsen (Hvide)s børn ... Sveno (Sune) de Giarderupo.
Ulsig stemmer på at det er Sune Ebbesen til Knardrup, og altså ikke Gerdrup.
Ulsig s 68 note 70.

... 1654 af Lorens Cunningham til Barens i Skotland ...
Læs: Lawrence Cunningham til Barnes i Scotland.

Kirkerup s, s 873: Kirken og Skovsgård.
Major Peter von Stenberg (-1668) og major Peter Steenberg.
Læs: Major Pe(i)ter von Steinberg. Han er af en tysk adelsslægt fra Hildesheim.

Holsteinborg s og slot, s 883.
Lensmanden Grib Jensen.
Han er en (Jernskæg).
DAA 1899: Jernskæg.

Lensmanden Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge).
Han har aldrig heddet Væbner. Den nye stamtavle skriver ham Peder Jensen Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge s 498.

Krummerup s, s 908: Ormager
af Aarhusbispen Vagn Skjalmsen testametneret til Sorø Kloster i begyndelsen af 1200-tallet.
Læs: Skjalm Vognsen. Han var bisp 1204-1215.

Førslev s, s 915: Førslevgård.
blev 1417 af hr Anders Lunge tilskødet...
Der er flere Anders Lunge'r, denne er rd Anders Jacobsen Lunge (-1429)

... tilskødet Evert Halvegges svoger Per Raaris ...
Per er svigerfar (latin: gener betyder begge dele). Per Laurensen Raaris lever (-1389-1418-), mens Evert Halvegge lever (-1418-1427- senest 1442).
DAA 2009-11: Halvegge [m vægger]. s 494 nr 2.

... til Peder Mogensen (Ravensberg) (- tidligst 1495) ...
Hen levede endda 1499.
DAA 1910: Ravensberg s 353.

Førslev s, s 916: Sneslev.
Roskildeklostrene bortlejede gods i Sneslev.
Efter Ulsig var det gods i Snesere.
Ulsig s 122 note 24.

Gunderslev s, s 920-21: Rejnstrup.
Også medl. af en anden lille adelsslægt Griis boede i R.
De hedder Griis [af Nordrup].
DAA 1895 s 127: Griis [af Nordrup]

Vallensved s, s 923: Kyse.
1356 fik hr Peder Begere af kong Valdemar skøde på Kyse gård....
Det er ikke et skøde.
Ulsig s 156 note 6.

Kvislemark s, s 928: Kvislemark.
1388 tilskiftede tre brødre Peder, Gert og Jens Nielsen en fjerde broder Niels ...
De hører til slægten kaldet 'Present' (som aldrig brugte slægtsnavn).
DAA 1909: Present. s 371.

Fyrendal s, s 930: Vindingegård/Fyrendal.
Thidricus Skællæ (Didrik Skeel) in Winningæ nævnes 1387.
Trods navnet hører han ikke til slægten Skeel, han fører et ganske andet våben.
Achen: Danske Adelsvåbener s 241 og 350.

Ejeren Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge) har aldrig heddet Væbner. Den nye stamtavle skriver ham Peder Jensen Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge s 498.

Karrebæk s, s 935: Saltø.
Lensmanden Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge) har aldrig heddet Væbner. Den nye stamtavle skriver ham Peder Jensen Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge s 498.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 9 Præstø amt

Næstved kbst, s 80: Næstved Sortebrødrekloster.
Sibylle Gyldenstierne overdrog det 1572 til sin faster Birgitte Gøye.
Sibylles fastre var nu nok Gyldenstierner. Sibylle var gift med Birgittes fætter. Men Sibylle var opvokset som 2-12-årig hos Birgitte, der nu var i bekneb for et passende sted at bo, da Herlufsholm blev skole.

Lidemark s, s 126: Tågerød.
Deres datter Alhed Rosengaard (- efter 1604)
Alhed levede også 1612 men var død før 1617.
DAA 1939: Rettelser Rosengaard.

Vollerslev s, s 130-31: Jonstrup.
1483-1505 væbner Hans Knudsen (Skinkel-søblade)
Joh måske af den slægt, men hvor sikkert er det nu? Han ses ikke stamtavlen, og er ikke indlemmet i slægten med en rettelse.
DAA 1916 Skinkel [med søblade].

Sidsel Knudsdatter, Hans Knudsens søster, enke 1535
Kronologisk set var hun vel sønnedatter.

Himlingøje s, s 151.
Asger Benedictsen (Gyldenstierne) skødede 1356 alt sit gods i Himlingøje til Bo Falk på Vallø (gm Cecilie Eriksdatter Gyldenstierne).
Asser Bendtsens (Benedictsens) lille slægt (3 mand) førte såvist en 7-takket stjerne i skjoldet, men det var der mange der gjorde. Selvom de er nævnt i indledningen til stamtavlen Gyldenstierne, er der ingen grund til at indlemme dem i den jyske slægt, hvor navnene Bendt og Asser ikke forekommer. Rd Bo Falk var ridder, men vi ved intet om hans hustru. Konstruktionen med Cecilie holder ikke (se under Skjern bd 17 s 392).

Holtug s, s 168: Gjorslev.
... bygning ... har i korsarmen et 25 m højt tårn.
Læs: i korsskæringen.

Magleby Stevns s, s 162: Søholm.
Søholm tilhørte 1346 væbner Niels Eriksen (Saltensee af Linde), men skødedes s.å. på hans vegne af hr Jacob Nielsen (Saltensee af Linde) ... til hr Niels Knudsen (Manderup) af Svanholm...
Jacob er en (Rani).
Der er byttet om på rollerne: Søholm var Jacobs, og han skødede den til Niels Knudsen (Manderup), der optrådte på Niels Eriksen af Lindes vegne. Og ganske rigtigt må den ses som Lindens (nyindkøbte og straks videregivne) medgift til Manderuppen.
DRB 1346 nr 274.
DAA s 341-42 1910: Rani. nr a.
DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr I-67.
Ulsig s 4.

Maglby Stevns s, s 163: Magleby.
I Magleby fandtes 1346 en hovedgård, der tilhørte ridder Jacob Nielsen (Saltensee).
Jacob er en Rani.
Se lige ovenfor.

Hellested s (Stevns hrd), s 174: Juellinge
Jacob Olufsen Lunge ... hans datter Sophie (gm Jens Andersen i Vindeby)..
Jeg har ikke fundet kilden til denne Jens Andersen - men den er der vel.
Til gengæld var Erik Ulsig overbevist om at Sophie var gift med rd Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1435-) af Stensgård og til Nielstrup på S-Fyn, lensmand, rigsråd.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 165.

Frøslev s, s 183: Frøslevgård.
Her er Peder Madsen (Laxmand) (-1585-1611-) skrevet til Rønnovsholm.
Han er til Gåsevad i Halland og Frøslevgård, der kendes ingen Laxmænd i Vendsyssel. Det er nok hans bror Steen Madsen (Laxmand) (-1574-1614-) der spøger, han har Rönneholm i Skåne efter deres far.

Karise s, s 193: Karise / Kalweris.
1386 .... skrev væbner Bent Jensen (Steeg) sig af Karise
Hans våben giver ikke belæg for at han er en Steeg, selvom han er nært beslægtet. Jeg har defineret Kariseslægten til ham og hans slægtninge.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/steeg_1_2.htm
H. Petersen: Danske gejstlige Sigiller f Middelalderen. 1886.

Alslev s, s 197: Holtegård.
Evert Grubbe er ikke arving efter Niels Bendtsen, han har fået Holtegård i pant af ham, og solgte pantet videre til bispen.
De to Mule'r [af Falkendal] var arvinger, og solgte deres ejendomsret.
DRB.

Vemmetofte s, s 200: Vemmetofte.
Linje 8-9: ... rd Jens Andersen (Brock) til Essendrup.
Essendrup hedder Gl Estrup, som der står 6 linjer længere nede.
Trap bd 18 Randers a, s 852

Rd Lave Esgesen Brock var først gift med Else Pedersdatter Laxmand...
Hun står godnok som Pedersdatter i DAA 1893: Galen, s 163.
Men hun er alligevel Poulsdatter.
DAA 1902: Laxmand. s 227.

Kongsted s, s 212: Kongsted Kirke.
Under kalkmalerier nævnes våben for Grubbe + Bille og for Ulfeldt + Basse.
Ikke Basse men 'Godov', så det skal være et ulvehoved, og ikke det vildsvinehoved man ser idag. Fejlen må tilskrives Kornerup der opmalede kirkens kalkmalerier 1885-86. Det er 2+2 anevåben for Sivert Grubbe (-1559) til Lystrup og hustru Mette Pallesdatter Ulfeldt (-1562).
DAA 1923: Ulfeldt. s 514.
DAA 1895: Grubbe. s 159.

Øster Egede s, s 223: Jomfuens Egede.
Neb ... hr. Johannes Offesen 1382 og væbner Niels Offesen 1387.
I brevet 1387 (hyldningen af dr Margrethe) hedder han ikke Niels men Jesse, og i sit segl Johannis Offesen, så der er ikke belæg for at omdøbe ham til Niels. Sandsynligvis er det samme mand selvom han ikke står som ridder, men jeg tør ikke sige det sikkert.
DAS I nr 868.

Øster Egede s, s 225: Nyrupgård.
... Jes Jensen der også kaldes Jes Olufsen, der nævnes 1417-50.
1450 må være en anden Jes Olufsen, 1417-35 holder vand. Brevet 1450 foregår på Hassing hrds ting i Thy, når JO (Godov) er blevet knyttet til det, er det en sammenblanding af Årup i Thy (da stavet Ordrup) med Grubbe-Ordrup nær Holbæk, hvor Jes tidligere boede.
Repertorium 1450 nr 7950.

Sidstnævntes datter Magdalene var gm Bent Bille, der 1491 fik udlagt Nyrupgård på sin datters vegne. Efter hendes død arvede hr Bent.
Både Magdalene og datteren Marine Bille var forlængst døde i 1491. Magdalene omkring 1465 og Marine før 1485. Bent var gengift og fik datter ca 1466. Deres eneste barn Marine er nævnt, for uden levendefødt barn i ægteskabet var der ingen arv til ægtefællen.
DAA 1985-87: Bille. Nr I-48 og II-1.

Tybjerg s, s 236: Tybjerggård.
Margrethe, datter af Jens Sjællandsfar.
Sådan står hun i DAA. I omskriften til hendes segl er hun Tygesdatter, og sådan også i brevet 1322, hvor hun er enke efter Henrik Albrechtsen (Eberstein).
H. Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897.
Hendes signet er fundet, og det er vistnok i den artikel hun gøres til datter af Tyge Jurisen (Hvide) (-1270-1280-) til Ruds Vedby.

Peder Ludvigsen Eberstein ... nævnes endnu 1374 i Tystofte.
Men kun den ene gang. Han er fætter til ovenstående Henrik, så det er tvivlsomt om han er gift med hans datter - det ville være forbudent led efter katolsk lov.

men 1372 træffes en fru Gertrud af Tybjerg, formodentlig hr Erik Barnumsens, og hun har således øjensynligt været medejer.
Gertrud Pedersdatter Grubbe (-1377-1404-) var da enke efter Erik. Eriks oldefar (MFF) var Toke Jurisen (Hvide) (-1270-1280-) til Stigs Vedby. Ovenstående Margrethes Tygesdatter var datter af samme Toke. Så Tybjerg ligner Hvide-arvegods.

Christopher Jensen der allerede 1471 kaldes af Tybjerg, og Jes Andersen ...
Christopher er en Basse [nye], han er gift (Godov).
DAA 1886 s 42-43
Jes Andersen er vel Jens/Niels Andersen af samme slægt, han er også gift (Godov).
DAA 1886 s 45.

Gabriel Kaas ... 1556 ... mageskiftede til Fr. Qvitzow for sin hustrus Pernille Ottesdatter Ruds gods Torsø [Torsjö] i Skåne.
Pernille er Fr. Qvitzows hustru, ikke Gabriels.
DAA 1912: Rud. s 444.
DAA 1910: Qvitzow. s 333.

Tybjerg s, s 238: Hjelmsølille, Hjelmsøgård.
... Hjelmsølille ... mulig tilknytning til den hovedgård ... Hjelmsø.
Som også nævnes i Hjelmsømagle i nabosognet Sneslev i Ringsted hrd i Sorø a.
Se Sorø a s 786: Hjelmsømagle.

Peder Christiernsen (Dyre) dømt for mened og derefter erklæret åndssvag.
Som dømt for mened kunne han have været henrettet, hans gods tilfaldt kronen. Han blev sindssyg i fængslet, men er ikke erklæret åndssvag.
A Heise: Bidrag til Familien Rosenkrantz's Historie i det 16de Aarh. Personalhist.Tidsskr 1891. her s 55-68.

Herlufmagle s, s 241: Ravnstrup.
Jens Esbernsen (Krumpen)s datter Gyde gm rd Herluf Nielsen (Snekken)
Gyde var ikke en Krumpen, den slægtsfølge der ses i Krumpen-tavlen er usandsynlig: Hendes mand ville være jævnaldrende med hendes far - eller ældre.
DAA 1900: Krumpen. s 239.
Dattersønnen Oluf Daa (-1532) har ligsten i Herlufmagle: Her har hans mormor 3 sparrer i skjoldet. Der er en utraditionel rækkefølge af våbnene: F FM MM M, eller V1, V3, V4, V2 efter den normale flettede anetavle. Det gælder for både Oluf og hustruen, så det er ikke en fejl.
Abildgaard nr 248.
På oldebarnet Erik Madsen Bølles ligsten i Tersløse er hendes våben 3 sparrer bestående af små liggende kvadrater spids mod spids, altså omtrent Sparre [af Sjælland].
Abildgaard nr 88.
På Eriks datter Kirsten Bølles sten i samme kirke ses samme våben, men nu med hjelm prydet med 2 horn med hver 4 påfuglefjer.
Abildgaard nr 89.
Sparrerne ses også på Eriks datter Birgittes ligsten i Gunderslev.
Abildgaard nr 193.
Så Gyde er en Sparre [af Sjælland], og hun ses i stamtavlen.
DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 503 nr (b

Herlufmagle s, s 241: Broksø.
1650, idet den ene ... Ide Daa, enke efter Christian Holck til Lundby,
Christian var ikke til Lundby men til Lyngbygård i L sogn i Hasle hrd.
Bd 19 Aarhus a, s 214: Lyngbygård.

Rislev s, s 246: Rislev.
Ca 1468 solgte Grib Jensen, boende i Skovkloster, ....
Han er en (Jernskæg).
DAA 1899: Jernskæg. s 187 ned.

Rislev s, s 246: Gerdrup.
Bo jensen (Lilliesparre) ... gm Margrethe Snubbe skænkede 1486 Gerdrup by til Skovkloster.
Læs: Senest 1486.
Der er 3 Snubbe-slægter, Margrethe er en Snubbe [II].
DAA 1918: Snubbe [II]. s 419.

Bavelse s, s 251: Bavelse.
Evert Moltke efterlod sig 2 døtre, den ene Johanne var gift med rd og rigsråd Erik Aagesen (Thott) (-1494-)
Rd Erik levede 14 jan 1494, men døde samme år.
Der var kun 1 datter Beate g Thott.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 56.
(Den anden datter Jutta nr 57 g Podebusk er datter af Cord i den pommerske linje, han ses 1991-93: Moltke (Pommerske linje) nr 21-1 s 839 f. og flytningen foretages her:
Anders Bøgh: Haus Putbus. I: Staat und Staatlichkeit in Ostseeraum. Ca 2011).

Vrangstrup s, s 260: Vrangstrup.
En Laurids Lauridsen ejede i 1300-tallet gods i Vrangstrup...
LL er af slægten Abildgaard.
DAA 1929: Abildgaard.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs slægt] s 229 nr b. og 1)
Abildgaard anses godtnok for sønderjyder, men da de hører til højadelen er der ikke noget i vejen for at de kan være gift med kvinder fra andre landsdele. Fx slægten Panter er også meget geografisk mobil.

Rønnebæk s, s 267: Rønnebæksholm.
Erik Ulsig mener at den var ejet af rd Tue Rønnebæk (el Rynebæk) som kendes (-1289-1296-) og hans sandsynlige søn væbneren Tue Tuesen Rønnebæk (-1326-1344-).
Ulsig s 83.

Næstelsø s, s 274: Næstelsø
1355 en hovedgård, der tilskødedes Valdemar Atterdag af væbner Henrik Ovesen til Paddeborg (se Sparresholm).
Der er to Henrik Ovesen i spil her: Henrik Ovesen (Gere) (-1398-1403) til Paddeborg (nu: Sparresholm) skal ikke forveksles med Henrik Offesen (Neb) (-1314-1355-) som sælger Næstelsø. Hans segl er bevaret, så der er ingen tvivl.
DAS I nr 458.

Vejlø s, s 278-79: Gavnø.
Af disse forstandere kendes væbner Johannes Olsen (af slægten Væbner) (1416),
JO Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 497.

1584 mageskiftet ... mod Fovslet i Slesvig.
Fovslet ligger Ødis sogn i Vejle amt, hverken i Südschleswig eller nuværende Sønderjylland. Til 1864 hørte sognet til Sønderjylland. Det ligger 10 km SSV f Kolding.
Trap bd 21 s 1243.

(øv s 280) Anne Helvig Thott ... ved hendes død 1736...
Hun levede 1738 i Assens i små kår og døde 23 jun 1741 i Assens.
DAA 1950: Brahe. Nr 163.

Knud Thott (-1702) til Gavnø og Knudstrup.
Det er Knutstorp i Skåne.
Han ses 9 steder, se navneregisteret.

Beldringe s, s 315: Beldringe.
Albert Beck landsdommer.
Det ligner en sammenblanding med hans storebror Lage, som var landsdommer 1571-1605. Albert fik 1585 en 100 marks bøde for at jage på kongens vildtbane, det rimer dårligt med en dommer.

Jungshoved s, s 320: Jungshoved.
Lensmand ... Ebbe Mogensen Galt (1494-1526),
Ebbe faldt i Dithmarschen 1500, så 1500-1526 er det hans enke Sophie Pedersdatter (Høeg) (-1494-1531-). Ebbe og Sophie fik 1494 Jungshoved som pantelen på deres livstid.
DAA 1893: Galt. s 174.

... Børge Trolle til Lillø. Han afløstes 1571 som lensmand...
Han afløstes af den naturlige årsag at han døde 28 jul 1571 just på Jungshoved.
DAA 1891: Trolle. s 415-16.
Lillö bør staves med ö, den ligger nær Kristianstad i NØ-Skåne.

Borre s, s 357: Ålebækgård - Vestud.
1395 nævnes Cecilie Jensdatter
I samme brev står at hendes farbror er Bent Biug el Byg, dvs hun er en (Grubbe).
DRB 1395 nr 413.

1406 Folmer Jepsen i Ålebæk
Han er en Baad af Lolland.
DAA 1884: Baad [af Lolland]

1420 væbner Jens Josephsen.
Som sandsynligvis er en (Falster), eftersom navnet Joseph er sjældent.

1434 skødede Engelbrecht Albrechtson det gods i Vestud og Ålebæk, som var tilfaldet ham efter Eggert Grubendal...
Engelbrecht Albrechtsen er en (Bydelsbak af Torbenfeld) og søstersøn til Eggert.
DAA 1890: 'Bydelsbak af Torbenfeld'. s 140-41.

Magleby s på Møn, s 361: Sømarkegård.
... 1447 Cecilia Jacob Nielsen (Frille?)s "husfrue".
Frille lyder for mig usandsynligt, der er ingen Niels han kan være søn af, og Frille ses ikke Ø f Storebælt.
Husfrue er sat i gåseøjne, hvorfor mon det?
Cecilie er en Hemmingsdatter (Krag).
DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 256.



5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 10 Bornholms amt

Bornholms historie, s 414.
1327 ... ærkebisp Karl den Røde afkøbte Uffe Nielsens søn Jens Uffesen (Næb) Rønne og Rønne hrd.
Slægten staves normalt Neb, ikke Næb.
Ulsig har flyttet Uffe Nielsens børn over til at være børn af Uffe Pedersen (Neb).
Jeg har ikke set efter om kilden 1327 nævner hvilken Uffe der er tale om.
Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Den flytning har Kræmmer ikke taget med.
DAA 2009-11: Efterslægtstavle Skjalm Hvide.

Rutsker s, s 522
... Peder Lang af Vallöse
Valløse er en gammel fordanskning, læs: Vollsjö.

Hans datter Anne
I Registeret er hun blevet en Sparre, datter af Peders morbror. Man kan nu godt læse at hun er Peder Langs datter.
I personregisteret under Anne Lang mangler så 'bd 10 s 522'.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 11 Maribo amt

Utterselv s, s 770:Kirken.
Altertavlen har våben (og vel navne) for Hilarius Rud og Margrethe Papenheim.
Jeg betvivler ikke at han er skrevet som Hilarius, dvs på latin. Men hans danske navn Eiler bør vel nævnes, så man kan genkende ham.
DAA 1912: Rud. s 440-41.

Tågerup s, s 799 Højbygård.
Axel Gøyes datter Inger ægtede Henning Walkendorff (-1475)
Inger er en tvivlsom een, hun har næppe eksisteret! Se mine bemærkninger til DAA Gøye s 149 nr 7). Henning har snarere arvet gården fra sin mor Anne Axelsdatter (Gøye), søster til 'Inger'.
Henning Pedersen Walkendorff døde 1475 iflg sin ligsten i Maribo - som godtnok er lagt et sekel senere. På stenen er der to våben: Walkendorff og Gøye, dvs hans fædrende og mødrende.
Abildgaard nr 262.
Henning var gift med en Ulfeldt, det ses på flere efterkommeres ligsten:
Deres sønnesøn Henning Axelsen Walkendorff (-1535), ligsten i Svindinge Kirke. Abildgaard nr 388.
Det samme ses på HAWs børns ligsten:
* Axel (-1565) i Roskilde Domkirke, Abildgaard Nr 52.
* Axel og 2 brødre i Svindinge, Abildgaard nr 387.
* Erik (-1605) i Roskilde Domkirke, Abildgaard nr 54 (ses i afsn 5.50)
* Margrethe (-1585) i Ringe, Abildgaard nr 386.
* Mette (-1582-) i Sønder Kirkeby, Abildgaard nr 291.

Errindlev s, s 804-05: Galmindrup, Bremersvold.
... tilfaldt Anders Gøye og efter dennes død 1567.....
Det var enken Karen Walkendorff der døde 1567, Anders døde 21 aug 1559.
DAA 1896: Gøye s 149.

... Cai Rantzau (-1623) ... formentlig delt ml. hans datter Sophie Rantzau (-1635) (gm hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov) og hans enke Anne Lykke (-1641) til Hverringe. 1625 ... Sophie ...; men Anne Lykkes broder og arving Frands Lykke ejede 1643 hele gården ...
Frands er både broder og ejer, men han kan næppe være arving. Datteren Sophie fik 3 levendefødte børn med rd Laurids, som dermed må være enearving. Godtnok døde børnene som små, men loven sagde, at når der var levendefødte børn, så arvede enken/enkemanden. Rd Laurids døde først 1659, så han må vel have solgt til Frands.

Errindlev s, s 806: Kelstrup.
1450 og 1464 skrev Oluf Gøye, Jens Staverskovs sønnesøns søn sig til Kelstrup.
Efter DAA er det Oluf Henriksen Gøye (-1448-1462-), og ikke hans fætter Oluf Andersen Gøye (-1448-1463/64) til Fuglsang.

Fuglse s, s 811: Fuglse Kirke.
I tårnrummet gravsten over Axel Mogensen Gøye og Karen Madsdatter. I navneregisteret er hun opført som Thott?
Spørgsmålstegnet er helt korrekt, hun er nemlig en Kabel. Se mine Bemærkninger til DAA under Kabel.

8 udskårne adelsvåben (bl.a. Gøye, Walkendorff, Oxe og Rosenkrantz) ..... stammer sikkert fra +herskabsstole.
Så vidt jeg kan se af fotos er de ikke udskårne men ciselerede. Der er 6 plader i messing eller bronce, 2 plader m 2 våben: Walkendorff + Hak, Reventlow + Krabbe, og 4 plader m 1 våben: Gøye, Oxe, Rosenkrantz, Skram.
gravstenogepitafier.dk
Det er anevåben for Henning Andersen Gøye (1538-1617) til Kærstrup og Anne Pedersdatter Skram (-1593). Hun forlod ham og blev hofdame i Dresden hos kurfyrstinde Anne af Sachsen. Hun er begravet i Nykøbing F.
Deres 4 + 4 anevåben bør se sådan ud:
  Hennings:   Gøye,  Walkendorff,  Hak,   Oxe.
  Annes:   Skram,   Krabbe,   Reventlow,   Rosenkrantz.
Det må være plader fra et fælles epitafium som han (eller hans arvinger) har ladet opsætte i kirken. Dobbeltpladerne har siddet midt i hver serie. Vi kender ingen børn efter dem.

Fuglse s, s 811: Kærstrup.
Axel Andersen [Mule af Kærstrup] død tidligst 1425.
Under Fuglsang lever han også 1440.

Bo Due (Gøye) hed snarere Bo Dyre. Der er flere opkaldte Bo Dyre i forskellige slægter (Due, Dyre af Hallelev, flere?). DAA har både Due og Dyre med frit valg.
DAA 1896: Gøye. s 146.

Henning Gøye (-1617) gm Anne Pedersdatter Skram (-1593) havde ingen børn og Kærstrup arvedes af hendes søster.
Når Anne døde 24 år før Henning, arver han, dog kun hvis de har haft levendefødte børn. Efter hans død kan svigerinden kun arve Gøye-gods hvis det er et fælles bo, ellers bliver hans gods i hans slægt og hendes i hendes. Er der kilder på at det er arv?

Krønge s, s 816: Bregerup St Jørgens Hospital.
1531 forlenet til Jørgen Urne.
Hvilken Jørgen Urne? Der er 15 i DAAs stamtavle, men ingen af dem er nævnt som lensmand her. Og ingen af dem stemmer godt kronologisk.
DAA 1904: Urne.

Holeby s, s 820: Råhavegård.
Rd Eskel udkøbte også andre ejere
Ja, herunder 1490 søstrene Dorothea og Anna Moltke som havde arvet den efter deres bror Evert. De er børn af Johan (Hans) Evertsen Moltke (-1419-1454-) til Tybjerg og måske Bramstofte.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 59, 60, 61.

Bursø s, s 822: Bursø.
Bursø skal ikke sammenblandes med Bursjö i Balkåkra s i Ljunits hrd i Skåne, hvor godset idag hedder Marsvinsholm, i Middelalderen oftest Borsjö.

En stormand Peder Nielsen af Burresyo der ses 1302.
Det er i 'Stormandslisten', kong Erik Menveds forlovere for en gæld til Rostock på 15.000 mark vendisk. Her står han som nr 25, det er nr 4 af de skånske riddere. Altså til Bursjö. Han ses også 1310.
Ulsig: Danske adelsgodser. s 90.

Vicke Moltke 1392
Den Vicke Moltke (der er mange), som 23 jun 1392 solgte gods i Bårse hrd på S-Sjælland, skrev sig af 'Borsæ'. Det er næppe Bursø på Lolland eller Bursjö i Skåne men snarere Bårse. Bårse by tilhørte nok Roskilde St Agnete Kloster, men Vicke kan have haft det som forlening. Godset han solgte var: En gård i Næsby i Tybjerg hrd, og gods i Stårby, Skovhuse, Eskebjerg og Tolstrup i Bårse hrd.
DAA 1991-93: Moltke nr XVIII-33.

Sædinge s, s 827: Sædinge Birk.
... kronlen der 1502 var forlenet til Claus (Clausen?) Krummedige.
Claus Clausen er nok kun skoledreng på det tidspunkt, hans far døde 1500. Det er enken Else Pedersdatter (Thott) (-1502-1550), der får lovning på lenet til 1513.
DAA 1900: Krummedige s 237.

Sakskøbing Landsogn, s 868: Orebygård.
Senere ejedes gården af hr Erik Sjællandsfar.
Det holder ikke mere. Laurids Jensen (Blaa) (-1408) må have fået den på anden vis.
Erik Ulsig: En ukendt gren af det danske kongehus i det 14. århundrede.
I: Slægter skjolde steder. Festskrift til Knud Prange. 1990. s 3-10.

Hans enke Margrethe Jacobsdatter (Glob)
Hun er hverken en Glob eller en Due. Uldall slår fast at hun kronologisk ikke kan være datter af Jacob Nielsen med ørnevåben, som var lensmand på Søborg.
PHT 1928 s 73-76: Uldall: Mette Gøyes afstamning.

Christine Nielsdatter (Basse) gm Christiern Nielsen (Dyre) (- tidligst 1535) til Hjelmsø.
Christine hører til de nye Basse'r.
DAA 1886: Basse [nye]. s 45.
Hjelmsø behandles både under Hjelmsølille og Hjelmsømagle.
Bd 8 Sorø a, s 786: Hjelmsø.
Bd 9 Præstø a, s 238: Hjelmsømagle.

Sakskøbing Landsogn, s 871: Rørbæk.
Hovedgården i Rørbæk blev 1316 pantsat af Sivert Lauridsen (Grubendal) til rd Folmer Arnoldsen (af ukendt slægt).
DAA 1895: Grubendal s 182.

Tårs s, s 873: Tårs Kirke.
... dåbsfad ... bærer ... Ch von der Groebers ... våben
Jægermester Christopher von der GroebeN. Hans datter ses s 869.

Tårs s, s 873: Berritsgård.
Dennes søn igen hr Hans Pøiske (- senest 1487)
Læs: (- senest 1478).

Tårs s, s 874: Bramstofte.
Fikke Cortsen Moltkes brorsøn Hans Johansen Moltke 1446...
I den nye Moltke-tavle er han hverken Johansen eller brorsøn.
DAA 1991-93: Moltke, afsn XVIII Danske Middelalderlinie. Fikke er nr 33, Johan (Hans) er nr 48.

Majbølle s, s 878-79: Majbølle Birk.
Tale Arvidsdatter Baad (af Halland) død 1560.
Det står der godtnok i stamtavlen Knob, men da ville hun være over 100 år. Hun er sidst set 1502. Om dødsåret på ligstenen i Kundby kan læses 1511 er nok tvivlsomt. 1500 er en mulighed, men så er hun død da hun 1502 nævnes til Majbølle Len
Abildgaard nr 92.
DAA 1884: Baad 'af Halland'. med rett: 1891.

Radsted s, s 883: Krenkerup.
1411 rd Axels enke fru Karen Madsdatter (Thott?)
Spørgsmålstegnet er helt korrekt, hun er nemlig en Kabel. Se mine Bemærkninger til DAA under Kabel.

Fjelde s, s 898-99: Ellehavegård.
Axel Gøye købte 1389 en part af Iven Nielsen.
Iven er en (Griis af Lolland), han havde parten fra sin mor Mette Madsdatter (Ketelhodt).
DAA 1895: Griis [af Lolland] s 137. (De er gemt under slægten Griis [af Slette], som hører hjemme i Han hrd).

Fjelde s, s 899: Kartofte.
S 899 lin 1: Iven Nielsen
Han er en Griis [af Lolland]
DAA 1895: Griis [af Lolland] (under Griis [af Slette]). s 136-37.

Sønder Kirkeby s, s 979: Egebjerg.
Else Albertsdatter (Grubendal) giftede sig 2. gang med Jesper Juel, der 1537 solgte Egebjerg.
Jesper er en Juel [af Langeland], og de var ikke gift. Han deltog i salget som Elsebe's nære frænde (slægtning, måske hendes laugværge?).
DAA 1895: Grubendal. s 182-83.
DAA 1972-73: Rettelse Grubendal.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 12 Odense amt

Odense, s 114: Næsbyhoved.
1480 omtales Niels Mogensen, embedsmand...
DAA mener at han var en (Lange), det er der ikke noget der tyder på.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 251.
Se mine bemærkninger til DAA Lange, s 251.

Odense, s 130: St Knuds Kirke, epitafier.
Nr 2). Jfr Margrethe Skovgård (-1615), stærkt bemalet figursten, i lang tid sværtet sort.
Det er kun hendes kjole med guld og sølv der har været overmalet. Stenen er genopmalet flere gange med 'korrektioner', og den er en af landets flotteste adelige ligsten.
Nationalmuseet: Danmarks kirker.

Odense, s 130: St Knuds Kirke, gravsten.
Forsvundne sten efter sten nr 11). Jørgen Gyldenstierne (-1551).
Det er magister Jørgen Henriksen Gyldenstierne (-1523-1551).
DAA 1926: Gyldenstierne. s 20.
DAA 1940: Rettelser Gyldenstierne.
I registeret er han blandet sammen med Jørgen Bugge (Gyldenstierne) (-1532-1547- senest 1551) til Viskumø.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.
DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 349: Viskumø.

Eggert Frille (-1470)
Eggert er begravet i Odense St Hans, ikke St Knuds.
Danmarks Kirker, Odense St Hans. s 1482.

Rolsted s, s 254: Rolstedgård.
1443-54 nævnes Morten Skinkel (Tinhuus) (-1480) ... af Rolsted .... Senere ejedes Rolstedgård i fællesskab af Henning Walkendorff til Glorup (-1535), der muligvis havde fået part i den med sin 2' hustru Sidsel Jørgensdatter Friis (-1562), som synes at være beslægtet med Tinhuus-Skinkelerne...
Ja og nej (mest). Morten var godtnok g2 m Margrethe Henriksdatter Friis (-1480-1511-) som var faster til Sidsel, men der går ikke nogen arv den vej, eftersom Morten har mange efterkommere (lilje-Skinkel, Munk [af Fjællebro], Brockehuus, Lindenov, ...).

Nr Lyndelse s, s 262: Bramstrup
1424: Brangstruppe, 1438: Bramstorp, 1425: Brangstruppe Mølle.
Måske er Bramstrup (hovedgård) og Brangstrup (landsby i Ringe s, Svendborg a, s 824, se nedenfor) blandet sammen. Navneformerne 1424-25 peger på Brangstrup, men møllen peger på Bramstrup, som ligger ved en å, Bramstrup Møllegård er der endnu. Det er svært at se en mølle ved Brangstrup, landsbyen ligger på en bakketop.

... blev 1425 tilskødet Anders Jensen af Anders Jacobsen, som havde fået den i pant af Erik Andersen, og på hvis vegne der 1424 var sket indførsel i den.
På hvis vegne? og hvem fik indførsel? Den sidste sætning er ganske uklar.
Erik Andersen er rimeligvis en Bølle (med 4 bølger i skjoldet), han ses også 1426.
DAA 1890: Bølle. s 149.
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1426 nr 6.

Viby s, s 300-01: Hverringe.
... skal if. Thisets stamtavler ... have tilhørt drost hr. Nicolaus Limbek kaldet Mulerth (- senest 1373)
Det ses ikke under Nicolaus i Limbek-stamtavlen, hvor så?
Han kaldtes Claus Mulerch. Han havde en fætter Nicolaus der kaldtes Claus Kudy, så man kunne holde rede på dem. Kudy = den kåde, Mulerch = den mutte eller surmulende.
DAA 1902: Limbek. s 264 og s 271-72.

... senere slægten Basse ...
Muligt, men der er ingen kilder, slægtebøgerne er temmelig usikre som kilder til godsejerskaber.
DAA 1886: De gamle Basse'r.

Sophie Basse ved ægteskab bragte en part af den til Peder Olufsen (Godov) til Lystrup .... Palle Andersen Ulfeldt (- senest 1513) ægtede ovennævnte Peder Olufsens sønnedatter Regitze Godov.
En eventule arvepart i Hverringe skulle så kunne ses i Regitzes fars skifte: Oluf Pedersen (Godov) 15 feb 1473. Ulsig behandler skiftet, men nævner ikke Hverringe. E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

... 'lille' Niels Urne skrevet hertil 1446-47, han var dog muligvis gift med en Anne Basse.
Jamen var han ejer eller bare foged? Han ses 1438 på Fyns Landsting som Eggert Frilles fuldmægtig.
Anne ses ikke i Baase-tavlen, hun ligner en slægtebogsfrueopfindelse med det formål at forklare hvorfor 'lille' Niels Urne ses på Fyn.
DAA 1886: Basse [gamle].

Den næste der er skrevet til Hverringe synes at være Palle Andersen (Ulfeldt) (1469-1507- senest 1513), det sker 1499.
DAA 1923: Ulfeldt. s 511.

Anne Lykke ... gm hr Otte Krumpen ... senest 1557 skødede hun Hverringe til broderen hr Jørgen Lykke til Overgård, men 1559 skrives Otte Krumpen hertil og 1570 fru Anne selv.
Det hænger sammen med at skødet 1557 siger at Jørgen først får Hverringe og Bregnholm efter Annes død.
Dansk Biografisk Leksikon 2 under Jørgen.

Stubberup s, s 311: Scheelenborg.
marsk Stigs sønnesøn hr Offe Stigsen...
Han er oldebarn.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 228.

Skeby s, s 319-20: Gerskov.
Øverst s 320: Hans Skinkel [m lilje] død tidligst 1554.
Ja, og på siden før nævnes ligstenen med dødsåret 1558.

Guldbjerg s, s 370: Kirken.
Prædikestol .. våben for Gregers Krabbe, Helvig Rud, Dorthe Krabbe.
Dorthe er en Daa.
DAA 1944: Daa. s 20.

Nr Sandager s, s 372 Gyldensteen.
Første ejer rd Niels Thomsen
Han var nok en Frille. Denne gren af slægten Frille er tidligere regnet for mulige Lunge'r grundet en fejlfortolkning af et utydeligt segl. De indlemmes i slægten med denne artikel:
Steen Thomsen: Frille til Sandager - en hidtil ukendt gren af adelsslægten. Artikel på vej.

Hårslev s, s 384: Skovsgård.
Pantsat omkr 1442 af fru Mette, Volrad Skinkels enke
I 1442 var Mette / Merete Pedersdatter gammel - og snarere død. Volrad ses 1383-1398 og må så være født før 1365. De er gift i 1389, så Mette er senest fra 1370. Mette har så været mindst 70 i 1442, og snarest 5-10 år ældre.
DAA 1916: Skinkel s 446.

Vigerslev s, s 392: Ågård.
Den er ikke behandlet som herregård, men må vel være den Ågård i Skovby hrd, som Margrethe Eriksdatter (Ravensberg) (-1558) bringer ind i ægteskabet med Claus Jørgensen Urne (-1487-1531), og som sønnen Johan har.
DAA 1904: Urne. s 468 og 469.
(Ikke nævnt i DAA 1910: Ravensberg)

Fjelsted s, s 425 Fjeldstedgård
1527 tilhørte den Laurids Skinkel og søskende.
Stamtavlerne kender ingen Laurids Skinkel på den tid. Det ligner Laurids Skinkel [m lilje] (-1624-1670) til Gerskov, men så er det 1627, ikke 1527. Det ville forklare at han 1633 bliver formynder for naboens datter: Margrethe Jørgensdatter Lykke (-1633- før 1643) til Fjellemosegård, og den forklaring er god og tiltrængt, for de er ikke i familie.
DAA 1903: Lykke s 280.

Gelsted s, s 428: Kirken.
Mangler omtale af ligsten over Otte Knudsen Hvide (-1562) til Hønnerup Hovgård og Sophie Jørgensdatter Daa (-1575-).
Abildgaard nr 357.

Rørup s, s 431-32: Erholm.
Inger Clausdatter Rantzau (-1529-)
Hun er nok en en (Krumstrup). Hun er moster til bisp Lage Urne, hans mor (hendes søster) er Kirsten Clausdatter (Krumstrup), som ses under Bondemosegård, Trap bd 13 s 807.
DAA 1910: Ravensberg. s 350.
DAA 1904 Urne. Kirsten: s 467. Jørgen: s 475-76.
DAA har ingen stamtavle Krumstrup.
Hendes Krumstrup-våben ses på sønnen Clauses ligsten i Åstrup Kirke.
Abildgaard nr 372.

Føns s, s 445: Risbrogård.
... rd Niels Clausen Sparre til Ellinge og Wik ... 1506 inddrog kong Hans dennes fynske gods
Det var skam alt hans og fruens danske gods, herunder (parter i): i Estrup (Jyll), Frøbjerg (Fyn), Risbrogård (Fyn), Vemmetofte (Sjæll), Barsebäck (Skåne) og Hammar (Skåne), Ellinge (Skåne).
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1509 nr 11.365.

Gamtofte s, s 470: Brahesborg.
Søstrene Sophie og Anne Steensen Brahe.
Hed de Steensen? De var Steensdøtre.

Hårby s, s 500-01: Løgismose
S 500 Næstnederste linie: Jep Wilsen (Ferke)
Han er en Rodsten, ikke en Ferke.
Troels Dahlerup: Variationer og mutationer. Heraldisk Tidsskrift bd 2 1965-69. s 65-80.

Hans enke af 2' ægteskab Grethe Henriksdatter Brockdorff (-1341/50) ...
Hun var ikke en Brockdorff, men af ukendt slægt. Hendes segl 1432 og 1434 viser et opstående firbenet dyr.
DAS II ntr B.XII.10

Hårby s, s 503: Højsgård.
... kapt. Alexander Durham
Han blev admiral.
Achen: Danske Adelsvåbener.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 13 Svendborg amt

Ollerup s, s 683-84: Nielstrup.
Elsebe Kabel var 1'gang gm rd Claus v Witzen.
Staves Vitzen og udtales derfor med F. Witzen er en dårlig vits.

Elsebe Henningsdatter Kabel efterlod sig ingen livsarvinger, hun skrev testamente.
Repertorium, udaterede nr 12.760.
Hendes søsterdatter kvitterede for arv 1464
Repertorium 1464 nr 1708.
Så det kan ikke være ved arv, at Nielstrup går fra Henning Kabel til Elsebes 2' mand Bjørn Olufsen (Bjørn).

Kværndrup s, s 696: Egeskov.
Efter Laurids Brockehuus' død .... 1615 ved skiftet efter ham tilfaldt datteren Karen Brockenhuus (-1618) og hendes mand Hans Pogwisch til Damsbo.
Skiftet 26 mar 1615 var ikke efter Laurids, men efter datteren Karen, der så må være død 1614-15.
DAA 1962: Brockenhuus. s 19.

Vester Åby s, s 727: Pilegård
... Morten Hansen, der var søn af Hans Pedersen til Højet ... og af slægten der i våbnet førte to halvmåner omsatte af fire stjerner (Thiset. AS. G XI 4);
Og slægten kaldes derfor 'Månestjerne' [af Fyn], og har stamtavle i DAA 1903 s 303.

Ulbølle s, s 739-40: Rødkilde.
Sophie Rantzau gm rd Laurids Ulfeldt (-1659) til Egeskov ... Da hun døde barnløs 1635 kom Rødkilde med mange andre gårde til moderen fru Anne Lykke, og da hun døde 1641 til hendes broder Frands.
Den arvegang holder ikke i byretten. Er der kilder på at Anne Lykke (-1641) har haft Rødkilde?
Datteren Sophie Rantzau fik 3 levendefødte børn med rd Laurids, som dermed må være enearving. Godtnok døde børnene som små, men loven sagde, at når der var levendefødte børn, så arvede enken/enkemanden. Rd Laurids døde først 1659, så han må vel have solgt til Frands.

Hundstrup s, s 742-43: Flintholm.
Fra Anne Lykke (-1641) til bror Frands Lykke.
Se ovenfor under Rødkilde.

Brahetrolleborg s, s 747-49: Holme Kloster = Rantzausholm = Brahetrolleborg.
Fra Anne Lykke (-1641) til bror Frands Lykke.
Se ovenfor under Rødkilde.

Herringe s, s 756: Fjællebro.
Mads Clausen (Bonde), som skal være henrettet på torvet i Odense 1563, ...
Han skal have dræbt Christopher Thomesen Lange i 1536 - ikke 1563 - og derfor være blevet dødsdømt.
DAA 1901: Lange (3 roser) s 249.

den Bonde-slægt der førte en hjelm m to vesselhorn i skjoldet.
Af 4 segl er der kun 1 med horn, og de er utydelige. Oluf selv har 3 strudsefjer op af hjelmen. Den 'kanoniserede' udgave (Storck/Achen) har hjelmen uden horn eller fjer.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr H.III.1-4.
Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.

Hillerslev s, s 786: Gelskov.
Sophie Johansdatter Rantzau gm Anders Flemming (-1481-) til Møllerup ... hendes søster Magdalene Rantzau (- før 1517), der vist havde ægtet ovennævnte svoger, skrev sig 1509 i Gelskov.
Hun havde ikke ægtet sin svoger, det hed incest, og der var dødsstraf.
Årstallet 1517 har ikke noget med Magdalene at gøre.

Sandholts Lyndelse s, s 792: Sandholt.
1423 og 1429 da en fru Kirstine skrev sig af Sandholt. Hun var muligvis gm hr. Timme Krummedige eller Wittekop.
Fru Kirstine var en Timmesdatter Abildgaard (-1364-1403-), Hun var g1m rd Evert Moltke (-1360-1380-) og g2m rd Henning III Podebusk (-1357-1398-) og hun solgte Tangå 1403 (se samme bd s 897). Hun var 1-2 generationer ældre end rd Timme Wittekop Krummedige (-1406-1441- senest 1453). Navnet Timme viser at de nok er i familie med hinanden, men uvist hvordan.
Se mine bemærkninger til DAA 1929: Abildgaard.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) XVIII-16.
DAA 1908: Putbus-Podebusk s 359.
DAA 1929: Abildgaard. s 9-10.

Lin 10-11: -... den i Krummedigerne indgiftede slægt Altena.
Den indgift finder jeg ikke i stamtavlerne Altena eller Krummendiek/Krummedige.
DAA 1906: Altena - under Norby [af Uggerslev].
DAA 1900: Krummedige.

Lin 17: ... Hvorved datteren Anne Rud (-1575) fik Sandholt.
Læs: Anne Hardenberg. 3 linier højere oppe ses faderen Jacob Hardenberg.

Håstrup s, s 801-02: Østrupgård.
Deres datter Maren Bjørnsdatter (Bjørn) (-1561)
Det fremgår at hun er Johansdatter.

Svanninge s, s 806: Stensgård.
Sikkert er det derimod, at hr Albert Andersen (Eberstein) til Tovskov ..... 1391
Albret Andersen optræder i rigt mål i kilderne, så rigt at man har antaget at der var to personer, en AA (Stenbrikke) af Rugtved og en AA (Eberstein) til Tovskov. Christian Hau mener at der kun er een mand, AA (Stenbrikke). Jeg er enig.
PHT 2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke.

... Melchior Gregersen Ulfstand ... videreskødede den 1625 til sin datter Sidsel Høeg,
Læs: Søsterdatter.

Svanninge s, s 807: Bondemosegård.
... som 1477 muligvis ejedes af Claus Krumstrup,
På s 595 Fåborg Helligåndskloster er han skrevet til Bondemosegård uden forbehold.

Ellinge s s 889: Pårupgård.
1408 blev hr Niels Jensen Bild på kongens befaling indført ...
Trods navnet Bild er han en (Ulfeldt).
DAA 1923: Ulfeldt. s 540-41.

Horne s, s 813 'Slottet' på Dyreborg Klint.
.. kan ingen nærmere oplysninger gives efter at store dele af klinten er styrtet i havet.
Ikke desto mindre er der lavet magnetometriske undersøgelser på voldstedet i 2016-17.
Dyreborg har været ejet (eller beboet) af:
      rd Claus Eriksen (Bølle) (-1435?-1445-) til 'Dyrebo'
og søn:
      Johan Clausen (Bølle) (-1470-) væbner på Fyn - vel til Dyreborg
og datter:
      Mette Clausdatter Clausdatter (-senest 1480) til 'Dyrebo'
      gm Henning (Henneke) Jensen (Qvitzow) (-1478-1502-) til Sandager på Fyn.
DAA 1890: Bølle. s 152.
DAA 1915: Rettelser Bølle.
DAA 1910 Qvitzow s 330 nr 8).
Johan er ikke i Bølle-stamtavlen, men 1470 (1 aug) udstedte han et brev, medbeseglet af præsterne i Fåborg og Horne. Heraf udledes at også han var til Dyreborg.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2773.

Lyø, s 815: Lyø Kirke.
Kalk og disk har våben for Qvitzow og Brahe og initaler EQ og AB.
Det bliver så: Eiler Qvitzow (-1640) til Lykkesholm mm og Anne Brahe (1583-1663).
DAA 1910: Qvitzow. s 334.
DAA 1950: Brahe. nr 107.

Ringe s, s 824: Brangstrup
13xx: Bramsdrop, 1472: Bramstrop, 1579 og 1796: Brangstrop.
Måske er Brangstrup blandet sammen med Bramstrup (hovedgård i Nr Lyndelse s, Odense a, s 262, se ovenfor). Under Bramstrup nævnes Brangstrup Mølle, Bramstrup ligger ved en å, Bramstrup Møllegård er der endnu. Det er svært at se en mølle ved Brangstrup, landsbyen ligger på en bakketop.

Svindinge s, s 839: Glorup.
Chroistopher Walkendorff (-1601) ... hans halvbroder Erik Walkendorff ...
Erik Walkendorff (-1605) står i DAA 1928 som halvbror til Christopher (-1601), men iflg Christophers ligsten i Svindinge og Eriks ligsten i Roskilde Domkirke var de helbrødre.
Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 54.
Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 387.

Hesselager s, s 850: kirken.
Sdr korsarm opført 1597-98 af kansler Niels Friis.
Niels Friis [af Hesselager] (1544-1610) var ikke kansler, men lensmand på Tranekær på Langeland fra 1597. Hans bror Christian og deres onkel Johan var kanslere.
DAA 1942: Friis af Hesselager (3 egern).

Hesselager s, s 852: Hesselagergård.
Efter hans [Johan Friises] død overtog brodersønnen Niels Henningsen Friis (-1610).
Læs: Niels Henriksen Friis.
DAA 1942: Friis af Hesselager (3 egern).

Vejstrup s, s 859: Tiselholt.
Isak Pedersen Maaneskiold til Agervig (-1631/32) som 1626 skrives hertil.
Læs: Isak Pedersen (Maaneskiold) til Åkervik. Den ligger på øen Tjörn i Bohuslän, 50 km NNV f Göteborg.

Gudme s, s 864: Broholm.
Jens Genwæther gm Christine Jensdatter (Neb)
Hun er blevet til en Nielsdatter (Hak).
DAA 2006-08: Rettelser Neb.

... svigerdatteren (?) Elline Palnesdatter (Ulfeldt) enke efter hans 1488 afdøde søn (?) Peder Fikkesen.
Spørgsmålstegnene kan udelades. At slægten faktisk hænger sådan sammen, ses ikke i stamtavlen Fikkesen, men i rettelserne til den.
DAA 1892: Fikkesen. DAA 1897: Rettelser Fikkesen.

Ellinge s, s 889: Pårupgård.
1408 blev hr Niels Jensen Bild indført i Pårup.
Han hedder sådan, men fører slægten Ulfeldts våben. Hen regnes derfor til Ulfeldt'erne, men kan dog ikke placeres i slægtstræet.
DAA 1923: Ulfeldt. s 540-41.

Herrested s, s 915: Ravnholt.
... Niels Bild (-1540), ... i hans slægts eje, muligvis fra farfaderen Jacob Ottesen Bild (-1407-) tid.
Jacob kendes (-1407-1419-), Niels (-1503-1540) Der er så 100-120 år imellem d'herrers årstal, de kan ikke være farfar og sønnesøn, men oldefar og -søn.
Se mine bemærkninger til DAA: Bild, s 70-72.

Herrested s, s 916: Villumstrup.
1408 nævnes Henrik Pedersen af Villumstrup, men om han var adelig, er uvist.
Han er udmeldt som ridemand i det brev 1408, dvs at han var lavadelsmand.
DRB 1408.
Han kunne evt være identisk med HP (-1421-1425-1433?-) i Egsmose, men det er kun et gæt, navnet er meget almindeligt.
Trap: Danmark. Bd 13: Svendborg a, s 866: Egsmose.

Hellerup s, s 921-22: Hellerup.
(s 922 lin 1-2) Bild Pedersen .... og Jens Bild ... En af disse havde datteren Anne ...
Det var Jens. Bild Pedersens Anne var gm Henning Qvitzow. Deres søn Diderik Qvitzow har ligsten i Flødstrup, her ses Bild Pedersens hustrus våben: Sandbergs løve.
gravstenogepitafier.dk > Flødstrup

Anne Lykke (-1641) til Hverringe bragte ved nyt ægteskab 1629 Hellerup til rigsråd Knud Ulfeldt (-1646), som 1646 overdrog Hellerup som morgengave til sin hustru Kirstine Lützow.
Morgengaven er der vel kilder på, men arvegangen holder næppe i byretten. Knud tager næppe arv efter Anne, for de har ingen (kendte) børn. Annes datter Sophie Caisdatter Rantzau fik 3 levendefødte børn med rd Laurids Ulfeldt (bror til Knud), så rd Laurids må dermed være enearving efter Anne. Godtnok døde børnene som små, men loven sagde, at når der var levendefødte børn, så arvede enken/enkemanden. Rd Laurids døde først 1659, så han må vel have solgt til sin bror Knud Ulfeldt.

Bøstrup s, s 948: Hegnedsgård.
... døtrene Elisabeth Thermo (gm Niels Harbou (-1679) til Egeløkke) og Else Thermo (-1671) der var gm Chr. Harbou (-1687) til Nygård
Christian er søn af Niels - i hans første ægteskab.
DAA 1897: Harbou s 167-68.

Hov s (nu: Hou s), s 955: Nygård.
Niels Harbou (-1679) overdrog 1653 gården til sin søn Chr.Harbou (-1687).
Christian er søn af første ægteskab. Niels er g3 netop i 1653 med Elisabeth Ottosdatter Thermo, som 1683 overdrog sin halvpart af gården til stedsønnen Christian. Hun havde arvet den fra sin mor Berte Hansdatter Urne.
DAA 1897: Harbou. s 167-68. - desværre uden kildehenvisning.

Fodslette s, s 973: Fodslette - Hjortholm.
Melchior Hvas ... Deres to døtre solgte Hjortholm til Niels Gaas (-1523), landsdommer.
Stamtavlen Hvas har kun een datter Sophie Hvas (-1614) gm Hans Oldeland (1574-1641) til Trællerup.
DAA 1898: Hvas [af Ormstrup]. s 217.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 14 Hjørring amt

Sæby købstad,s 68: Sæby Kirke.
(s 68 nederst) Malmstagerne skænket af Niels Iwersen og Ingeborg Banner 1568.
Hverken Niels eller Ingeborg ses i stamtavlen for slægterne Banner og Høeg, så 'Banner' må bortfalde.
DAA 1949: Banner og Høeg.

Mosbjerg s, s 140: Eskær.
.... Jørgen Nielsen Juel (Krabbe-Juel) ... sidstnævntes datter Karen Jørgensdatter Juel var gm Christopher Lunge (Dyre) til Odden...
Karen var næppe en Krabbe-Juel, selvom det kunne have givet en nydelig arvegang hvis hun var. Hendes Ligsten i Mygdal har anevåben: 1.Juel, 2.Skram, 3.Skram, 4.Rosensparre, 5.Rafvad (fugleklo), 6.Skram, 7.Rodsteen, 8.Skave. Det stemmer ikke med Krabbe-Juel, men pænt med en almindelig stjerne-Juel, datter af Jørgen Hansen Juel.
Abildgaard nr 402.
DAA 2000-02: Juel nr II-55.

Mosbjerg s, s 140-41: Mosbjerggård
... 1568 tilhørte fru Johanne, enke efter Knud Pedersen, og 1580 Peder Knudsen (Wunkesen) til Næsbygård, og broder Knud Knudsen Wunkesen (-1619-)
Næsbygård kendes ikke, det må være en fejllæsning af Mosbjerggård.
Knud må være deres far, og bør stå som Wunkesen eller evt Knudsen.
Johanne er Torlofsdatter Bildt (- senest 1717).
Er der kilder på Knud i 1619? Den tredje bror Torluf ses det år, er det en forveksling?
Se mine bemærkninger til stamtavler Bildt og Wunkesen.

Elling s, s 148: Lerbæk.
Her boede Anne Podebusk 1576 og til sin død 1585, hun var datter af Claus Podebusk (-1519-1540) til Kørup på Fyn og Krapperup i Skåne og Anne Olufsdatter (Krognos) (1497-1572/73). Anne O (K) var søster til ejeren Mourids (Krognos).
1908: Putbus-Podebusk s 370.

Elling s, s 149: Ellinggård.
... Just Nielsen (Skovgård), og en af hans døtre ægtede den 1524 adlede Jens Munk [1 rose]
Det er en sønnedatter, datter af Mourids Justesen (Skovgaard) (-1535-1553-).
DAA 1917: Skovgaard. s 478.

Hørmested s, s 156: Høgholt.
Den nævnes tidligst 1340...
Brevet er redateret til 1345, eftersom der ingen marsk var i 1340 i den kongeløse tid.

da Aage Pedersen ... bla. skødede denne gård til rigens marsk Erik Nielsen (Banner) til Sdr Elkær...
Sdr Elkærs ejerforhold er ganske uklare, så den bør vel ikke nævnes når der ikke er kildebelæg. Marsken 1345-53 var Erik Nielsen (Gyldenstierne), mens EN (Bannner) næppe var marsk.
Se DRB 1345 nr 126 med note.

... mul. er den blevet i hans slægt, idet Karen Eriksdatter Banners ægtefælle Gregers Truidsen Ulfstand (-1586)...
Argumentet er ikke solidt, Karen nedstammer også fra marsk Erik Nielsen (Gyldenstierne), som er hendes MF MF FF. Gregerses MF MF FF er iøvrigt samme marsk EN (Gyldenstierne).

Flade s, s 168-69: Knivholt.
Hr Engelbrecht har mul. også erhvervet rettigheder i K. gennem sin moder fru Pernille Axelsdatter (Brock [af Estrup]).
Det har han næppe, Pernille var ikke hans mor men hans svigerdatter, og hun døde før sin far.
DAA 1890: 'Bydelsbak af Torbenfeld'. s 140-41.
DAA 1889: Brock (af Estrup). s 103.

St Hans s, s 177: Åstrup.
Henrik Nielsen (Panter) (- før 1354) ... hvis arvinger blev broderen Oves to sønnesønner ... som 1354 måtte afstå den ...
Kronologisk bliver den konstruktion anstrengt, og da det mellemliggende led: Oves søn Niels, ses 1355, må den afvises: Sønnerne kan ikke have gården når faderen lever. Arvingerne Thorsten og Jon Nielssønner (Panter) (-1354-) er Henriks brødre iflg DAA, og det ser helt plausibelt ud.
DAA 1892: Panter.

1406 ... fire søskende ... (Gyldenstierne) ...
De nævnte Nielssønner og -døtre (Gyldenstierne) tilhører nu to kuld, deres fædre Niels var fætre.
Henrik Nielsen (Gyldenstierne) (-1406-1409-) skal med i listen.
DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Lise Selvig Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt - fra højadel til lavadel ca. 1320-1550. Personalhistorisk Tidsskrift 2003 s 65-85.

1406 ... Jens Eriksen (Banner) (- senest 1444) til Langtind ... Brune Erik Eriksen (Banner) (- senest 1443) til Vinstrup (Ø Flakkebjerg hrd), sidstnævntes svigersøn hr Stig Munk til Nørgård (på Salling)
Læs: Landting.
Den jyske Høeg slægt har ikke haft Vinstrup på Sjælland. Den tilhørte sjællandske Banner.
Stig Munk er ikke svigersøn, men gift med (vel enkemand efter) deres søster Mette.
Se mine bemærkninger til DAA 1949: Banner og Høeg.

Ugilt s, s 186: Linderumgård
Stig Pedersen Skovgård ... må have levet omkring 1300
Må være født omkring 1300, ud fra en kronologisk beregning på efterkommerne.

Kirsten Nielsdatter (Skovgård) () til Villerup og Linderumgård gm Otte Lunov () placeres i forhold til årstallet 1361.
Se nedenunder under Villerup (s 219).

gm Jens Steen til Vellumgård (Rødding hrd) (- senest 1502)
Ham leder man forgæves efter, Vellumgård er optaget til anden side.
Bd 17 s 206.
Men han ses som Jens Steen (Steenfeld) til Vejlinggård.
Bd 22 Ringkøbing a, s 243 Vejlinggård.

... 1503 ... Ulf Kalf til Bjørnstrup ...
Til Bjøstrup uden 'n'.

Trap. Bd 19 Århus a, s 283: Bjøstrup. DAA 1899: Kalf I. Sindal s, s 191: Baggesvogn.
Hans Bagge (- senest 1490) ... hans hustru Ingerd Ottesdatter ...
Ingerd er en (Smalsted).
DAA 1917: Smalsted. s 494.
DAA 1901: Rettelser Bagge.
DAA 1885: Bagge.

Asdal s, s 211-13: Asdal. Her øv s 212.
Fru Johanne ... var g2m Niels Eriksen (Banner) til Vinstrup (- tidligst 1444), der 1425-43 skrives til Asdal. En slægtning af ham Jens Eriksen (Banner) (- tidligst 1444) må også have haft part i Asdal, som han 1423 skrev sig til.
De to mænd er i stamtavlen for Banner og Høeg blandet grundigt sammen:
Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) til Asdal var ridder og rigsråd, og beseglede statssager 1423 og 1435, han hører til de sjællandske (Banner)e.
Jens Eriksen (Høeg) (-1406-1418-) var lokaladel til Landting og ses ikke efter 1418, han hører til de jyske (Høeg)e, og har ikke noget med Asdal at skaffe.
Se mine bemærkninger til stamtavlen Banner og Høeg.
DAA 1949: Banner og Høeg. Jens s 5 nr 2, Niels s 8.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.12.

Otte Eriksen (Banner) gift 1560 med Ingeborg Skeel ... på livstid. To brodersønner Erik Andersen Banner (-1597) til Gjesingholm og Otte Andersen Banner (-1625) til Studstrup ... mens Otte Banners søstre Berete ... , Magdalene ... og Karen ...
Erik og Otte Andersen Banner er halvbrodersønnner. De tre søstre er ikke søstre til Otte Andersen Banner, men til Otte Eriksen (Banner).

Skallerup s, s 219: Villerup.
Kirsten Nielsdatter (Skovgård) () til Villerup og Linderumgård gm Otte Lunov () placeres i forhold til årstallet 1361.
Der findes ikkun et tingsvidne af 1461 (fjortenhundrede....) som siger at de engang har levet. 1361 er en fejl. Se mine bemærkninger til DAA Lunov-stamtavlen.

Niels Ottesen (Smalsted) (-1497-1518- før 1520) var nok ikke gift med Elne Hansdatter Bagge, hun ville have været hans fars kusine og en del ældre end ham. Jeg har ikke set rostjenestelisten 1520, men jeg nægter at tro at hun dér står som Bagge. Se mine bemærkninger til Smalsted-stamtavlen.

Karup s, s 237 Tveden.
Deres ene søn Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) nævnes 1442 af Tveden
Men det er nok som foged. Han nævnes:
AF Tveden 1442
TIL Favrholtgård indtil 1444
Trap bd 14 Hjørring a, s 164 Favrholtgård
TIL Rolsøgård 1448.
Trap bd 14 Hjørring a, s 1013 Rolsøgård.
AF Hjermitslevgård 1444.
Trap bd 14 Hjørring a, s 339-40 Hjermitslevgård
I Ellinggård 1455-70.
Trap bd 14 Hjørring a, s 149 Ellinggård
TIL Lengsholm 1472 og 1475.
Trap bd 14 Hjørring a, s 160 Lengsholm.
Med den liste er der vel ikke belæg for at han ejede noget som helst.

En anden søn Iver Nielsen (Vognsen af Stenshede)...
Han er en (Rotfeld), og de to efterkommere ligeså.
DAA 1912: Rotfeld. s 425 ff.
De ses da heller ikke i DAA 1936 Vognsen (som dog ikke er de sikreste stamtavler i DAA).

.... hans enke Elline Jensdatter 1514
Hun er rimeligvis en (Vognsen [af Stenshede]), og datter af Jens Vognsen (-1460-1472-), han ses i
DAA 1936 Vognsen [af Stenshede]. s 95-96.
1471 skødede Jens Vognsen af Lengsholm 'Krefftrup' [idag Krættrup, 5 km V for Sæby, 5 km Ø for Hørbylund] til Niels Ivensen af Tveden; Kongen afsagde dom 1476 at Kreftrup tilhører Niels Ivensen med arvinger til evigt arv og eje; Dom 1 maj 1535 i Kongens Retterting.
Kilde: T Dahlerup: Det kgl Rettertings domme .... Chr III's tid. 1959
Det ligner skødet på medgiften.

Hørby s, s 246-47: Hørbylund
Den ene halvdel ... skødede 1691 Hørbylund ... til Holger Pachs ...
Den anden halvdel ... 1692 solgte ... til ovennævnte Holger Pachs ...
...enken Anne Sophie Pachs (-1763) ...
Slægten staves i reglen Pax, og de fleste står sådan i registeret.
Trap bd 28 Personregister.
DAA 1908: Pax.

Albæk s, s 262: Rugtved.
1377 havde rd Albret Andersen (Eberstein) ... Rugtved i Pant.
Han er blevet en 'Stenbrikke'.
PHT 2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke.

Voer s, s 268-69: Kirken.
Kapellet indrettet 1585 af Ingeborg Skeel efter Erik Banners død.
Læs: Otte Banner.
Kilde: s 270.

I østvæggen mindesten ... Hans Skeel der faldt 1565 ved Falkenberg.
Han faldt 10 okt 1565 ved Svartrå (= Axtorna) i Skåne. Falkenberg ligger i Halland.
DAA 1943: Skeel. s 100 nr 53.

Voer s, s 274: Øster Egeskov.
Knud Stigsen (Hvide) skødede til Nicolaus Limbek (- senest 1373).
Det gjorde han i 1355.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs slægt] s 235.

Hallund s, s 295: Kølskegård.
1563 Sidsel Clausdatter Bille .... efter hendes død 1587 ...
Hun døde 1582 ifølge ligstenen.
Abildgaard nr 442.

Hellum s , s 298: Holmgård.
Holmgård og Vanderskrog blev før 1564 forlenet af lensmand Erik Krabbe og hans hustru Margrethe Reventlow til Torlof Bildt.
Når Margrethe nævnes må det have en grund. Måske den, at det ikke er denne Holmgård, men den i Hyllebjerg s i V-Himmerland, 15 km S f Løgstør, og at det var Margrethes gård. Hun har nemlig skænket alterstager til Hyllebjerg Kirke, og det er ellers vanskeligt at forklare hvad hun har at gøre i det sogn.
Bd 16 s 1184: Hyllebjerg Kirke og Holmgård.

Vrejlev s, s 310 f: Vrejlevkloster.
Priorer ... Niels Nielsen (Banner) (-1479), ...
Der er kilder på at han 1479 var prior her, er der kilder på at han døde det år?
PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).
(DAA 1949: Banner og Høeg. s 9).

De flg lensmænd var Iver Nielsen Lykke (-1555)
Læs: Iver Joachimsen / Jacobsen Lykke.

Sejlstrup s, s 320: Sejlstrupgård.
... 1335 og tilhørte da væbneren Markvard Ratztorp (Rostrup) til Labinggård og Åkær, død efter 1353, der formentlig har solgt den til Børglum bispestol. 1354-55 lå den under børglumbispen.
Det er Rostrup-slægtens eneste tilknytning til Vendsyssel, både faderen og efterslægten er i midt-Østjylland, og der ses ikke nordenfjordsk arvegods. 5 år senere var Marquard foged på Skanderborg. Der er ikke bevaret noget skøde fra Marquard til bispestolen.
Så har Marquard vel snarere været bispens foged eller lensmand, og ikke ejer.
DAA 1912: Rostrup. s 415-16.

Tolstrup s, s 339-40: Hjermeslevgård.
Hjermeslevgård ... tilhørte formentlig omkring 1400 Niels Vognsen (af Stenshede) og senere hans enke (navnet rettet bd 28). Deres søn Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) skrev sig 1444 af hjermitslevgård.
Niels var Pallesen ikke Vognsen, men tilhørte slægten (Vognsen af Stenshede), han og enken fru Ingerd Jepsdatter vides ikke at have haft Hjermitslevgård, selvom deres søn Morten ses der 1444. Morten skrives AF, TIL eller I en række gårde:
AF Tveden 1442
Bd 14 Hjørring, s 237 Tveden.
TIL Favrholtgård indtil 1444
Bd 14 Hjørring, s 164 Favrholtgård.
AF Hjermitslevgård 1444.
Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermesl.gd.
TIL Rolsøgård 1448.
Bd 14 Hjørring, s 1013 Rolsøgård.
I Ellinggård 1455-70.
Bd 14 Hjørring, s 149 Ellinggård.
TIL Lengsholm 1472 og 1475.
Bd 14 Hjørring, s 237 160 Lengsholm.
Man må tro at han har været foged disse steder, det giver ikke belæg for at han har ejet noget som helst.

S 340 l 6: søsteren Ide Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) gm Thord Roed til Vårst, hvis datter Maren ... 1492 lod sin bror Thomas Thordsen til Vårst og og Brøndum indværge Hjermitslevgård med lovhævd.
'Gamle' Tord Roed (- før 1492) havde ikke Vårst, hans gods er ukendt.
Sønnen Thomas Thordsen (-1492-) Roed havde hverken Vårst eller Brøndum, han kendes kun denne ene gang.
'Gamle' Thords bror Morten Roed havde Vårst, og hans søn Thomas Mortensen Roed havde Vårst og Brøndum.
Trap: Danmark. Bd 16 Aalborg, s 1010 Vårstgård.
Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1101 St Brøndum.
DAA 1911: Roed. s 398. (Her mangler Thomas Thordsen).

Anne Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1578) gm Sven Ottesen (Orning) til Eget.
Svend Ottesen havde ikke Eget, den tilhørte hans fætter Svend Madsen Orning.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring a, s 164: Eget.
DAA 1907: Orning. s 333 (Svend Madsen) og s 338 (Svend Ottesen).

Brovst s, s 392: Bratskov.
Først Hr. Ugod, der 1370 var død, ...
DAA har 1317.
DAA 1912: Rotfeld. s 423-24.

Vedsted s, s 379: Rævkærgård.
1562 Hans Holck til Bratskov.
Til Barritskov.
Kilde: Bd 21 Vejle a, s 971: Barritskov.
DAA 1925: Holck. s 428.

Ebbe Andersen Galt til Birkelse, som efter ægteskab med en ikke-adelig kvinde 1589 måtte afstå bla Rævkærgård til sin fætter Niels Eriksen Kaas (Sparre-K).
DAA 1893: Galt. s 176.
Den begrundelse lyder ikke troværdig, når Ebbe 1616 kunne købe Søholt på Lolland.
Midt i 1500-tallet kunne Lene Olufsdatter Gyldenstierne beholde Estvadgård, selvom hun var gift med en uadelig præst Mathias Hvid til Holstebro.
1926: Gyldenstierne. s 18.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård.

Torslev s, s 400: Alsbjerggård.
Jep Jensen Skovgaard (kan forveksles med sin farfar af samme navn) junior levede (-1489-1498-).
DAA 1917: Skovgaard. s 479 nr 1. og 1)

Jørgen Jespen Skovgaard (-1557). Hans børn bl.a. rigsråden Hans Skovgaard (-1580) til Kulla Gunnarstorp, der 1537 skrev sig til Alsbjerggård, og Johan Skovgaard (-1577) ...
Hans Skovgård er to mænd:
- Dels Jørgens søn rigsråd (men ikke rd) Hans (Jørgensen) Skovgaard (ca 1526-1580),
- dels Jørgens bror rd Hans Skovgaard (-1513-1564).
Begge Hans'er havde Skovgård og Vrams Gunnarstorp (ikke Kulla Gunnarstorp) i Skåne, begge Gunnarstorp'er ligger i Luggude hrd.
I 1537 er Jørgens søn kun ca 11 år, så han må være helt uskyldig på det tidspunkt, det må være broderen rd Hans (-1513-1564). Han døde barnløs.
Forfatteren er CRH. DAA 1917: Skovgaard. s 480 nr c) og 481 nr (3

Næste mand Johan Skovgård (-1577) er søn af Jørgen, han døde også barnløs.
DAA 1917: Skovgaard. s 482 nr (9

1585 ... Anne Parsberg (-1592), Hans Skovgaards enke ...
Anne Vernersdatter Parsberg (-1592), var enke efter Jørgens søn rigsråden Hans (ca 1526-1580). Så denne Hans kan have arvet Alsbjerggård efter sin bror Johan.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 15 Thisted amt

Nykøbing M, s 509: Rolstrup.
Niels Bugge til Hald gav den omkring 1320 i medgift med sin søsterdatter til rd Saxe Pedersen, hvis enke fru Cathrine solgte den til rd Ebbe Strangesen.
Det må være omkring 1350. Ebbe Strangesen er en (Bild).

... Ebbes enke fru Elne ... skænkede den 1407 til Dueholm Kloster.
Før 1407. Der er tingsvidne 14 jan 1407 på at det er sket tidligere.

Ræer s, s 549: Torp.
Første linje s 549: ... Niels Hak til Hikkebjerg.
Häckeberga i Skåne.

... Erik og Niels Lykke (-1575). Sidstnævntes søn Jacob Lykke solgte 1622 Torp til sin datterdatters mand rigsråd Erik Juel (-1657).
Læs: søsterdatters mand.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 267-68.
DAA 1954: Sehested. nr 25.
DAA 2000-02: Juel. Nr II-78.

Vigsø s, s 556: Vigsø.
1442-43 nævnes Jens Lauridsen (han førte et egern i sit våben, så det er sikkert med urette, at han flere steder henregnes til slægten Friis fra Vadskærgård; Han skulle snarere høre til slægten Friis fra Hesselager).
Næh. Hos Friis [af Hesselager] kendes navnene Jens og Laurids ikke. Og de brugte 3 egern allerede i 1300-tallet, kun sjældent 1 egern. Og de er på Fyn.
Men Jens er næppe heller en Friis [af Vadskærgård], selvom de brugte 1 egern i skjoldet (det fik først bjælke i 1500-tallet). De brugte nemlig tyske navne på denne tid.

Hillerslev s, s 568: Hillerlslevhus.
1460 fik Niels Stangesen Bild ... som pantelen.
Læs: 1406.
1408 fik han pengene retur, og har vel afleveret lenet, da han fik Ørum.
DRB 1408 nr 14089999005.
Han døde 1524.
DAA 1888: Bild. s 64.

Kåstrup s, s 570: Nedergård.
Jep og Lasse Bilde ... i DAA regnes de til slægten Bildt ... snarere Thott da de førte et firdelt våben.
Næh, de er skrevet ud af slægten Bildt igen i en rettelse i DAA 1893 (ja, det er en god ting at læse rettelserne).
Thott levede og lever i Skåne, så det er et dårligt gæt. Rettelsen gør dem til en ellers ukendt slægt.
DAA 1893: Rettelse Bildt.

Hjardemål s, s 580 'Marssbol' = Madsbøl.
1505 solgte nævnte Otte Stampes søn Mogens ...
Rettelsen i DAA 1947 siger at Mogens var Mogensen, dvs sønnesøn af Otto.
DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.
DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].

Kallerup s, s 597: Todbøl.
1443 Christiern Terkilsen (af slægten Due med ørn i skjoldet)
Af slægten Glob [m ørn]. Thiset skriver i stamtavlen, at han kun behandler de to slægter sammen, fordi 'selv Slægtebøgerne have ondt ved at holde dem ud fra hinanden'.
DAA 1891: Glob [m ørn] (under Due). s 132.

Anne Enevoldsdatter Stygge (-1589) gm Jørgen Høeg (-1589)
Jørgen døde 20 sep 1569.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 24.
Stygge-tavlen har 1589, det er nok bare en trykfejl. Ingen af tavlerne har årstal for Anne.
DAA 1921: Stygge [I]. s 552.

Vang s, s 602: Nystrup.
1443 Henrik Blik ... 1462-65 nævnes nemlig Jens Kalv (Kall) af Nystrup, men om han har ejet den eller haft den i len af Børglum-bispen vides ikke. ... 1475 og 1502 var nævnte Henrik Bliks søn Anders Blik ejer af Nystrup.
D'herrer Kall (ikke Kalv) var vel bare fogeder for Blik, hvorfor blande bispen ind?

Hundborg s, s 608: Faddersbøl.
Faddersbøl ejedes 1459(?) og 1471 af Las Dan.
1459 ligner en fejlskrivning for 1469 hvor Las får tingsvidne om Faddersbøl. 1463 skrives han edndnu til Alsbjerggård i Han hrd.
Repertorium 1469 nr 2687 og 1463 nr 1641.

Sønderhå s, s 619: Hågård.
Iver Munk [af Kovstrup], 1483 hans enke Karen Jepsdatter (Bildt)
Hun er ikke en Bildt, selvom hun står sådan i hans stamtavle.
Hun ses ikke i stamtavlen Bildt, og den Jep Bildt hun måske kunne være datter af, hører til en anden slægt, Jeps bror Lasse Bilde førte 1493 et korsdelt skjold.
DAA 1887: Bildt.
DAA 1893: Rettelser Bildt.
Thiset: DAS II nr L.XVIII.65.
Samme bind s 570: Nedergård, her ses brødrene Bilde.

Harring s 621: Rosholm.
Helene, Hvids enke af Øland 1365 ... hendes arvinger Niels Gunnesen (Lange) og Lasse Maltesen (Krag) 1406 ...
Skriver kilden, at Niels og Lasse havde arvet efter Helene? Det nævners ikke i Lange-tavlen.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 241-42.
De var 6 mænd Glob [m søblade] plus enken Helene der afstod Øland 1365.

Harring s, s 622: Øland.
Slægtstavlenen Spend er blevet omskrevet.
DAA 2006-08: Spend.

Villerslev s, s 630 Dalgård.
Solgtes 1495 af Henrik Stampe, hans bror Mogens Stampe og hans svoger Claus Jensen (Skeel).
Mogens er sandsynligvis halvbrors søn til Henrik.
Se mine bemærkninger til Stampe-tavlen (DAA 1920).
Claus Jensen var gm Henriks halvsøster Anne. Han er en usikker Skeel, han ses ikke i
DAA 1945: Skeel.
Men i
DAA 1901 Skeel mfl. s 409.

Bedsted s, s 634: Tandrup.
Efter hans død 1858 overtoges den af sønnen Jes Eske Christian Lützhøft...
Ja men som bestyrer, idet hans mor overlevede ham. Hans kaldenavn var Christian.
Hans Holten Lützhøft: Slægten Lützhøft, 2' udg. 1962.

Heltborg s, s 665: Toftum.
Peder Mogensen (af slægten Due med en ørn i våbenet).
Der er ikke mange Due'r i Jylland, og Peder er også en Glob.
DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.

Peder Mogensen (Glob m ørn) har sandsynligvis kun været foged, hans børn deltager i skiftet efter Mogens Nist, men arver ingenting.

Boddum s, s 667: Boddum Bisgård.
1537 til Thomas Galskyt, hvis søn Christopher Galskyt ejede den 1568.
1634 sælger en Anne Thomesdatter en gård i Boddum til Gunde Lange. Hun må være sønnesøns datter af denne Thomas. Hun er da enke efter Knud Torlufsen (Wunkesen) (-1628- ca 1634), løjtnant.
DAA Knud Torlufsen (Wunkesen) (-1628- ca 1634)
Hun ses ikke i Galskyt-tavlen, hvor hendes far kaldes ugift.
DAA 1893: Galskyt. s 169-70. Det er rimeligvis Boddum Bisgård.

Hvidbjerg s refs hrd, s 679: Hindsels.
Efter Peder Isagers død 1774 ...
Han blev syg 1774 og flyttede til Christiansfeld, hvis opbyning han lige havde sat mange penge i. Han døde dér 21 jul 1778.
P Storgaard Pedersen: To Købmandsslægter i Ringkøbing. Hardsyssels Aarbog 1910.

Ovtrup s, s 701: Damsgård.
Ejedes 1435 og 1456 af Mogens Pedersen (af slægten Due med en ørn i skjoldet)
Af slægten Glob med en ørn i skjoldet.
DAA 1891: Glob (med ørn) (under Due). s 132-33.

... derefter hans døtre Maren, Ove Ovesens (Galskyt)s enke...
Ove er ikke en Galskyt (selvom det står i en rettelse 1901 til DAA 1891 Glob (under Due)), han er en Kaas [m mur]. Og han er ridder, altså hr Ove.
DAA 1893 Galskyt.
DAA 1917: Kaas [m mur] s 230.

Ovtrup s, s 701: Fjallerslev.
... Enke efter Mogens Mogensen (af slægten Due med en ørn i skjoldet).
Af slægten Glob med en ørn i skjoldet. Han er Mogens Mogensen II (de er 3, søn efter far).
DAA 1891: Glob (med ørn) (under Due). s 133.

Ovtrup s, s 701: Lindgård.
.. 1476 Thomes Jensen til Kaas og Damsgård
Han er en (Kaas [m mur])
DAA 1917: Kaas [m mur] s 231.

Hvidbjerg s (Morsø sdr hrd) s 709: Hvidbjerggård.
Iver Grøn (-1591) ... hvis mor var en broderdatter af Niels Bagge.
Men det var hun ikke alligevel. De ses godtnok i stamtavlen Bagge [af Jylland],
DAA 1885: Bagge. s 24-25,
men Birgittes far Johan Bagge fører et helt andet skjold. De to udgør nu deres egen slægt.
Se mine bemærkninger til stamtavlen Bagge [af Jylland].

Vejerslev s, s 714: Gammelgård og Vejerslevgård.
... 1422 af Niels Mikkesen Krabbe [af Østergård] ... 1457 af hans enke Bege Mortensdatter (Munk),
Hun skal være Stigsdatter, men hun er en usikker een.
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 3.

Tødsø s, s 729-30: Tødsø.
Iflg et tingsvidne af 1418 solgte Jes Ovesen af Frøslev i første halvdel af 1300-tallet sin sædegård i Tødsø til Torkild Mogensen,
Torkild er en (Glob m ørn), hans børn ses 1395 - 1450 (måske 1471), så de må være fra omkring 1370-90. Så må Thorkild selv være fra 1330-50, og kan ikke handle gods før 1350. Så handelen må være sket i anden halvdel af 1300-tallet.

... med hvis datter den kom til Mikkel Pedersen (Spend). Dennes datter Elne Mikkelsdatter af 'Rønberw' gav 1424 sin del af Tødsø til Dueholm Kloster for sjælemesser, og hendes broder (?) Simon Spend skødede 1456 sin del af gården til klosteret.
Konstruktionerne omkring Mikkel Pedersen er tvivlsomme, han er næppe en Spend.
Simon er ikke hendes bror, den gård han skænker skyldte to pund korn, så det er ikke hovedgården.
DAA 2006-08: Spend. Indledningen.

Solbjerg s, s 739: Jølbygård.
Niels Kaas [m sparre] (var død 115) af Ørndrup...
Læs: som døde mellem 1511 og 1515.
DAA 1899: Kaas [m sparre] s 206.

Bjergby s på Mors, s 746: Gullerup.
... 1435 og 1443 nævnes Peder Mogensen (Due med ørn) ...
Læs Peder Mogensen (Glob [m ørn]).
DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.

... og hans sønnedatters dattersøn Niels Stygge (-1606) skrev sig 1566 til Gullerup.
Det er snarere hans slægtning Niels Enevoldsen Stygge (-1566-1585-), og ikke den anførte Niels Hansen Stygge (-1550?-1556-1606). Niels blev nemlig ved den nævnte lejlighed dømt til at være værge for Jesper Munks barn (Else), som er hans rette søsterbarn. 1567 ses han som hendes værge.
Den anførte arvegang er en fristende forklaring, som dog svækkes svært af, at vi ikke kender ejerne i de mellemliggende 123 år, og heller ikke Enevold Stygges forældre.
DAA 1921: Stygge [I]. s 553, hvor Niels og Niels er blandet sammen.
Se mine bemærkninger til DAA Stygge.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 16 Ålborg amt

Åby s, s 957: Birkelse.
1589 måtte Ebbe Andersen Galt, der ægtede en uadelig kvinde, sælge sin hovedgård.
Årsagen lyder ikke troværdig, se under nabogården Rævkærgård Bd 14 s 379.

Biersted s, s 962: Bjørnkær.
... rigsadmiral Peder Munk (Lange) (-1623). Hans broderdatter Karen Munk (Lange) til Volstrup ...
Hun er halvfætters datter.
DAA 1901: Lange (Munk Bomøve) s 247-58 (Peder) og 260 (Karen).

Sulsted s, s 966: Sdr Elkær.
I (kong) Erik Menveds tid overdrog hans drost hr Niels Olufsen Bild, gården med andet gods i Vendsyssel til kronen.
Det nævnes ikke i Bild-tavlen. Dér er hans eneste kendte danske ejendomsgods i i Lille Fardrup i Ribe hrd (ejet sammen med hans boror bisp Johannes af Ribe).
DAA 1888: Bild. s 72-73.
Er der nogen bevarede kilder på ham og Sdr Elkær?

1359 ... Erik Nielsen (Gyldenstierne (- ca 1378) eller Banner (-1345))
Det er Erik Nielsen (Gyldenstierne) (- tidligst 1365) der var marsk. En Erik Nielsen var 1340 lensmand på Aalborhus, men hans slægt er ukendt.
Den Erik Nielsen der lever 1378, er rd EN (Rosenkrantz) i Sønderjylland, brevet 1378 handler om gods i Emmerlev s i Sønderjylland.
2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Der er ingen af dem der er skrevet til Sdr Elkær i bevarede kilder.

Af Erik Nielsen Banners efterslægt ... (6 linier) ... 1523). Muligvis er den nedarvet til ....
Hele denne teoretiske udredning er uden kildebelæg og kun baseret på slægtebogssnak, som er viderebragt i Banner-stamtavlen. Slægten Banner har efter kilderne ikke været på Sdr Elkær.

Ajstrup s, s 972: Gl Vrå.
... Predbjørn Gyldenstierne (-1616). Hans datter Jytte Podebusk (-1642) ...
Skal vi ikke sige Jytte Gyldenstierne.
Forfatteren er CRH

Horsens s, s 981: Kinderupgård.
Kirsten Ulfeldt, enke efter Morten Svendsen (Orning) til Eget (-1541)
Morten havde ikke Eget, den tilhørte hans halvfætter Søren Svendsen Orning (- senest 1556).
Forfatteren er CRH.
Trap Bd 14 s 166: Eget.
DAA 1907: Orning. s 338-39 (Morten) og s 333 (Søren).

Vester Hassing s, s 984: Hassing Hovgård.
Hans søn Torluf Hval (- tidligst 1469) ...
Torlof Hval omtales som død allerede 1468, da svogrene giver gods i Lønstrup til styrkelse af sjælemesser for ham og Magrethe Dahl.
DAA 1912: Rotfeld. s 425.

Hans (Peder Bildts) sønner var Jørgen Pedersen Bildt i Dalsgård (s.d.) ...
Jørgen ses ikke i/til Dalsgård, det gør først hans søn Thomes Jørgensen Bildt.
Dalsgård på samme side.
DAA 1887: Bildt. s 73.

1613 ... svogeren Lasse Godskesen eller Jørgensen (Vognsen af Stenshede)
Lasse Jørgensen er mulig sønnesøn, det ville være anakronistisk.
DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 93-106.

Vester Hassing s, s 985: Gandrupgård.
1652 til Jørgen Seefeld (Christoffersen?). Siden kom den til Caspar Rolluf.
Ja det må være den Jørgen Seefeld, hans fallitbo gik til kreditorerne, herunder Caspar Rolluf.
DAA 1914: Seefeld. s 458.
Caspar Rolluf ses igen som hans kreditor i dette bind s 1106.

Øster Hassing s, s 988: Ø.Hassing og Gåser
I Øster Hassing nævnes ... 1599 Lage Lykke ...
I Gåser boede Johanne Torlofsdatter Bildt i rustjenestelister 1599-1617. Hun var gm Knud Pedersen (Leve) til Kærsgård (Horns hrd).
Johanne var gm Lage Lykke, når hun står i listen og ikke han, skyldes det at han var psykisk handicappet ('inthid Fullduisz').
DAA 1903: Lykke (Munk). s 270.
Johanne var ikke gm Knud Pedersen (Wunkesen) (ikke Leve), han var hendes sønnesøn, og måtte 1617 betale hendes efterladte gæld.
DAA 1906: rettelser Leve (Wunkesen-tavlen er anbragt under Leve).
Knud boede såvist 1615 på en Kærsgård, men den tilhørte Anne Kaas, så det er Kærsgård i Tornby s, Vennebjerg hrd, ikke Horns hrd.
Se dette bind s 215: Kærsgård.
Se mine bemærkninger til stamtavle Bildt og til stamtavle Wunkesen.
Rusttjeneste er er en fejlskrivning for rostjeneste = heste-tjeneste, dvs rytter i panser og plade. Hun boede nok ikke i selve listen, men ifølge listen.

Dall s, s 1006: Finstrupgård.
... enke efter Holger Rosenkrantz til Ørup
Ikke Ørup i Randers a, men Örup i Ingelstads hrd i Skåne. Altså med Ö.

Veggerby s, s 1045: Kalsby.
Elsif Vendelbo hendes søn Jep Axelsen 1445.
Jep Axelsen (Thott) (-1419-1445- før 1459) til Sjörup og Støvringgård.

Buderup s, s 1054: Buderupholm.
1268 da Gunde Vinds datter Gro, enke efter Esbern Vagnsen (Udsen), testamenterede den til sin søster ...
Enke? Den 'afdøde' mand beseglede testamentet. Men hun står som forhenværende hustru (quondam uxor), eftersom hun var gået i kloster.
Iøvrigt viser våbnet i hendes segl at hun næppe hører til slægten Vind.
DAS I nr 36 og 37.

Mogens Høeg (Banner). Han afhændede den 1640 til sin steddatter Anne Lykke (-1660), hvis bror ritmester Jørge..> Anne er ikke steddatter til Mogens Høeg. Hun døde kort før 23 jan 1658. Forfatteren er CJ.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 29.
DAA 1903: Lykke. s 276.

Bislev s, s 1071: Vesterris.
Nis Jensen 1456 og 1462 ses ses under Vesterris i Testrup s, i bd 17 Viborg a, s 276. Han hører til her, for han mageskiftede sig 1456 til en gård i nabosognet Veggerby.
Repertorium 1456 nr 565.

Fæsterne 1524-1594 var lavadelige af slægterne Hørby og Munk [af Havbro]. De ses samme sted, men hører også til her.
Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 25-26.

Vokslev s, s 1074: Pandum.
1421 ejede Malte Nielsen i hvert fald en del.
Malte Nielsen er en (Juul).
DAA 2000-02: Juul. Nr I-27.

1431 afstod Mogens, Christen og Niels Mikkelsen (Tornekrands) deres ejendom i Pandum til Las Maltesen og hans bror.
Las Maltesen og hans bror Niels Maltesen er - godt gættet - sønner af Malte ovenfor.
DAA 2000-02: Juul. Nr I-31 og I-30.

En yngre Malte Nielsen ejede Pandum 1475.
DAA 2000-02: Juul. Nr I-32.

Komdrup s, s 1084-85: Komdrup.
2 væbnergårde, den ene slægten Munk (vinranke) ... 1546 og 1557 sønnen Peder Munk. Hans sønner Anders, Søren, Niels, Peder, Las, Christopher skrev sig til Komdrup frem til 1580.
Det er ukritisk afskrift fra DAA 1905, dvs fra 1600-tallets slægtebøger, uden efterprøvning af rigtigheden. Anders skrev sig til Komdrup 1552 og 1554. Las 1578 og 1580, og derefter til Møldrup. De øvrige 4 brødre ses aldrig skrevet til Komdrup. Forfatteren er CJ.

Den anden væbnergård tilhørte en slægt Hvas.
Som sært nok kaldes Hvas [af Komdrup].
DAA 1898: Hvas [af Komdrup].

Solbjerg s, s 1092: Solbjerg Kirke.
Kisteplader for ... Viffert Seefeld (-1643).
Læs: (-1662), han døde 24 okt 1662 på Viffertsholm.

St Brøndum s, s 1101: St Brøndum Hovedgård.
1440 Thomas Tordsen, 1494 og 1504 hans brorsøn Thomas Roed.
Junior er Thomas Mortensen Roed (-1474-1508- måske før 1511), han må være sønnesøn af Thomas (senior). Stamtavlen er ommøbleret.
Se mine bemærkninger til DAA.

Blenstrup s, s 1106: Lindenborg, Næs, Næsholm.
Jacob Kirt solgte 1416 til bisp Lave i Viborg.
Brevet er dateret 1404. Forfatteren er CJ.
DRB på Nettet.

Fræer s, s 1114: Lykkegård.
1602 ejedes Lykkegård af Jørgen Seefeld til Næs.
Han er født 1594, og var så en knejt på 8 år. Han kan ikke skrives til Næs (Lindenborg) det år. Hans far havde Refsnæs som Jørgen arvede, nabogården Næs købte Jørgen først i 1650. Han døde 1662. Det må være en fejldatering - eller en skrøne. Forfatteren er CJ.

Rostrup s, s 1136: Vrågård.
Skal have tilhørt en datter af Valdemar Albertsen Eberstein, men slægtebøgernes oplysning om, at hun var gm Brune Erik Banner kan ikke være rigtig.
Og hun ses derfor ikke i DAAs stamtavler, så sætningen er egentlig ikke nødvendig.
Forfatteren er CJ.
DAA 1892: Eberstein. s 102.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 5.

Hun havde ... forlenet Kirstine Rotfeld med Vrågård ... som også hendes mand Erik Lykke til Skovgård (-1593) fik brev på.
'Hun' er Helvig Nielsdatter Høeg (Banner), men 'hendes' er Kirstine Rotfeld.

Kansler Niels Kaas [m sparre] udkøbte ... 1588 Birgitte Banner
Det må være: Berete Eriksdatter (Banner) (-1592) til Flintholm g2m Knud Eriksen Bille (-1592). Hun var sønnedatter af Karen Steensdatter (Gøye).
DAA 1949: Banner og Høeg. s 12.
DAA 1985-87: Bille nr III-13.

Kansler Niels Kaas [m sparre] udkøbte ... 1592 Kristence Rotfeld
Kristence var datterdatter af Karen Steensdatter (Gøye) og søster til Kirstine Rotfeld.
DAA 1912: Rotfeld. s 428.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 279.

Kansler Niels Kaas [m sparre] udkøbte ... 1593 Erik Lykke (for en part, han havde købt af fru Kirstine Kaas).
I Navneregisteret er det Kirstine Mogensdatter mur-Kaas gm Frands Dyre.

Det stemmer næppe, jeg kan ikke se hvordan de skulle have arvet noget.
DAA 1917: Kaas [m mur]. s 232-33.
DAA 1891: Dyre. s 154.
Det må være Kirsten Bjørnsdatter Kaas (-1576-1639-) gm Ove Ovesen Urup (-1622), hun er datter af Kristence Rotfeld.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 200.

1593 Erik Lykke ... . Ved hans død kom Vrågård til hans søster Ide Kaas (-1597) gm Peder Juul, ...
'Hans død' henvier ikke til Erik Lykke men til kansler Niels sparre-Kaas et par linier højere oppe.
Peder er ikke en lilje-Juul, men en stjerne-JuEl, han er til Låge.
DAA 2000-02: Juel. Nr I-26.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 200 nederst.

... til Jacob Seefeld til Visborggård
Jacobs ældste datter Birgitte Seefeld (1571-1593) var gm Erik Kaas (-1598) til Vorgård (Eriks første hustru), og Erik var søn af Kristence Rotfeld.
DAA 1899: Kaas (m sparre). s 200.
DAA 1914: Seefeld. s 454.

Øls s, s 1153: Øls Hovedgård.
Ejedes 1553 af Anne Andersdatter Skeel, enke efter Malte Lauridsen (Viffert)
Af Anne Albertsdater Skeel (-1554).
DAA 1943: Skeel. s 97 nr 34.

Den var vist blandt det gods han [Laurids Ebbesen (Udsen)] 1634 skødede til grev Valdemar Christian;
Det var i 1632. Forfatteren er CJ.
DAA 1945: Udsen. s 116.
DBL2 under grev Valdemar Christian.

Blære s, s 1169: Langdal.
Malte Nielsen skødede den 1481 til Viborg Domkapitel.
Malte Nielsen er en (Juul). Hans farfar af samme navn havde købt den 1430 (el andet gods i sognet) af en Niels Persen.
DAA 2000-02: Juul. Nr I-26 og I-32.

Havbro s, s 1179: Mølgård.
1581 ... Las Munk ... hans enke Karen Munk.
Hun hed Karen MunD.
DAA 1905: Munk s 315.

Hyllebjerg s, s 1184 Kirken og Holmgård.
1590 skænkede Margrethe Reventlow alterstager, hun var enke efter Erik Krabbe til Bustrup.
Hendes forbindelse til sognet er ikke klar. Men i bd 14 ses at Margrethe og Erik bortfæstede en Holmgård til Torlof Bildt før 1564. Måske er det Holmgård her i Hyllebjerg s, selvom den blev fæstet sammen med Vanderskrog i Hellum s i Dronninglund hrd.
Bd 14 s 298: Holmgård i Hellum s.

Overlade s, s 1188: Vitskøl Kloster - Bjørnsholm.
Fru Ermegaard arvedes vist 1609 af sin bror Niels Gyldenstierne, der endnu 1621 beboede Bjørnsholm.
Ermegaard ses endnu 1615.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 26.
Niels døde 1 maj 1619 ifølge epitafiet i Kongsted Kirke. Forfatteren er CJ.
Abildgaard nr 240.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 26-27.

Lovns s, s 1212: Hessel.
1391 pantsat til Peder Andersen Munk til Hedegård
Han hedder Munk, men regnes for en 'Tornekrands' efter sit våben, selvom han ikke kan placeres i slægten.
DAA 1939: Tornekrands.

1603 ejedes den af Christopher Lykke (-1614) og 1620 af hans søn Iver Lykke.
Næh, de havde Hessel på Djursland, som Christopher havde arvet en part af.
Trap bd 18 Randers a, s 958: Hessel.

Farsø s, s 1220 Farsø kirke.
... malede våbenskjolde ... foretaget for Poul Vognsen og Anne Hansdatter Bildt til Støttrup hovedgård.
På s 1222 under Støttrup ses at Poul Vognsen var en (Benderup). Anne Hansdatter var af slægten Stygge [af Rugtved], det var hendes mor der var en Bildt.
DAA 1888: Benderup. s 43. DAA 1897: Rettelser Benderup. DAA 1906: Rettelser Benderup. DAA 1893: rettelser Bildt.

Skarp Salling s, s 1242: Brøndum.
Brøndum nævnes 1371 da Jens Due (-1370-1419-) til Torp overdrog sit pantebrev i Brøndum til Jens Lykke. Ejeren er Anders Glob [m søblade].
DAA 1891: Due [m ørn] s 128-29.
Eller er det brev blevet omdateret?

... hr Elef Elefsen (Bild) der havde fået åbent brev på godset af en fru Erenbold.
Rd Elav Elavsen (Bild) (-1374-1408/1418) (den oftest brugte stavning) havde godset fra fru Erenbold, og han havde også papir/pergament på det. Men formuleringen i brevet (som er bevaret) siger ikke hvordan han havde fået det, Erenbold kan fx have været hans hustru. Brevene nævnes, for godset har han tidligere solgt, nu gælder det brevene på det.
DRB nr 14011010001.
I Bd 28 Personregister er han blevet forvandlet til en Bildt - det er en anden slægt.

Gundersted s, s 1245 Gunderstedgård.
1430 Malte Nielsen ... Las Maltesen 1461 ... Niels Maltesen 1499 ...
De hører nu til slægten Juul.
DAA 2000-02: Juul. s 524-25.

1485-86 skrev Mogens Mogensen (Glob) sig til G.
Det er Mogens Mogensen Stampe, som ses i følgende linie. Det er en rettelse i DAA 1947 der gør ham til Mogensen.
Mogenses hustru Maren er (iflg samme rettelse) datter af Las Maltesen, dvs ovennævnte Las M 1461. Forfatteren er CRH.
DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.
DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].

St Ajstrup s, s 1258: Kyø.
... hofmester Just Høg (Banner) (-1640) ...
Læs: hofmester Just Høeg (-1646).


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 17 Viborg amt

Viborg by, s 106: Domkirken.
I sdr sideskib findes 6 ligsten: Kantor Niels Friis (-1577) og hustru Anne Høeg (-1545)
I rettelseslisten er hans død flyttet til 1557.

Han var ikke kantor men provst og af slægten Friis [af Haraldskær].
DAA 1942: Friis [af Haraldskær (m skaktern)]. s 85.
Abildgaard Nr 464.
Han er blandet sammen med kantor Niels Friis der også døde 1557. Han var ugift, af slægten Friis [af Hesselager], og ligger begravet i Roskilde Domkirke - thi det var der han var kantor.
DAA 1942: Friis [af Hesselager] (3 egern). s 66.
Abildgaard nr 44.

Grinderslev s, s 160: Mogenstrup.
Eller bd 18 Nørager s, s 874: Mogenstrup, de to Mogenstrupper er nok sammenblandet, slægterne Kirt og Lykke nævnes begge steder.

Peder Hansen Lykke (-1535) skrives 1508 og 1512 til Mogenstrup.
Det må være samme Mogenstrup, som Sophie Eriksdatter Rud (-1596- senest 1624) er skrevet til 1596. Hun er datterdatters datter:
- Sophie Pedersdatter Lykke (- ca 1570) gm Jacob Hardenberg (-1542-) til Sandholt
- Anne Jacobsdatter Hardenberg (-1575) gm Erik Rud (-1577) til Fuglsang
- Sophie Rud.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 271 og 275.
DAA 1897: Hardenberg. s 189.
DAA 1912: Rud. s 441 og 443.
DAA 1942: Rettelse Rud (Sophie skrevet til uspecificeret Mogenstrup).

Åsted s, s 176: Nissum.
... Otte Lindenov til Borreby (-1632).
BorGeby i Skåne, ikke Borreby på SV-Sjælland.

Håsum s, s 206: Kærgårdsholm.
Kærgårdsholm ejedes i midten af 1400-tallet af Sophie Bosdatter Høg, derefter af hendes søn Henrik Eriksen til Hostrup ....
Der synes ikke at være kilder på det, kun slægtebøger.

Lihme s, s 217: Kaas.
... 1565. En halvsøster til Jens Hvas [af Ormstrup] var gm Gunde Nielsen ...
Hun var nok helsøster. Faderen Christen Hvas var næppe gift 2 gange.
Se mine bemærkninger til DAA Hvas [af Ormstrup] s 215.

... 1572 ... da kongen bekræftede disse Jens Kaas'es arvingers besiddelse af Kaas.
Det handler om Jens Hvas'es arvinger, han var blevet henrettet 1536 og hans gods - dvs Kaas - var blevet beslaglagt af kronen, men nu fik arvingerne brev på at det var deres. Forfatteren er CJ.

Højslev s, s 223 Stårupgård
Højslev s, s 224 Majgård
Rd Jep Lagesen (Saltensee [af Linde]) skrives død 1410.
Han levede 1410, og medbeseglede et brev, er der kilder på at han døde 1410?
DAA 1914: Saltensee [af Linde] s 387-88.

Ørum s, s 233: Strandet.
... mageskiftede 1600 til Erik Vestenie (-1607).
Erik var allerede død før 19 sep 1599, så det er enken der mageskifter. Se bd 20 s 581 Søbygård.
DAA 1940: Rettelser Vestenie.

Tårup s, s 236: Tårupgård. Efter ... og Niels Kaas (-1535).tilføjes:
Deres søster Eline og hendes mand Erik Nielsen (Tornekrands) (-1561) til Kollerup havde derefter gården, hvor Eline døde 1559.
Abildgaard nr 516.

Kvols s, s 240: Nørhedenæs og Kurgård
1438 fik Niels Eriksen (Banner) tingsvidne på at Nørhedenæs og Kurgård var Niels Godskesens gods. Samme år skødede Brune Erik (Banner) godset til sin ovennævnte bror Niels.
Niels Godskesen var en (Gyldenstierne) og halvbror til Niels Eriksen og Brune Erik - som var (Høeg)e.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 11.
DAA 1949: Banner ogoslash;eg. s 5 og s 20.

Testrup s, s 276: Vesterris.
Nis Jensen 1456 og 1462.
Han hører ikke til her, men på Vesterris i Bislev s, Hornum hrd, for han mageskiftede sig 1456 til en gård i nabosognet Veggerby.
Repertorium 1456 nr 565.

1524 ... Bertel Andersen Hørby ... Niels Munk arvede gården.
Disse 4 var ikke ejere men fogeder eller lensmænd.
Og det var ikke denne gård, men Vesterris i Bislev s, Hornum hrd. Forfatteren er CJ.

Niels Munk ... hans svigerfar Jørgen Harbou skrev sig til.
Jørgen var sandsynligvis ejeren. Niels Munk var ikke gift med hans datter.
Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 25-26.

Hvam s, s 278-9: Ll Restrup.
... tilhørte Albret Skeel til Hegnet; han pantsatte den til væbner Niels Pedersen, foged på Ågård.
Det var bisp Niels i Viborg, der pantsatte den til Niels Pedersen, det refereres 1494. Senere har han solgt ejendomsretten til Albret Skeel.
Repertorium 1494 nr II-7790.

Niels Pedersen ... der endnu 1484 beboede gården. Hans datter Johanne ægtede Jens Nielsen Munk (vinranke-M), der overtog pantet ...
Sådan skriver Adelsaarbogen, men Jens Nielsen er ikke en vinranke-Munk, han er søn af Niels Pedersen. Munk'ene havde ikke Ll Restrup, men Jens Nielsen (Munk m vinranke) havde Ristrup i Sabroe s og hrd, Aarhus amt, og Johanne var søster til Niels.
Poul Verner Christiansen: Hvad var det egentlig, de skrev sig til? Personalhistorisk Tidsskrift 1999 s 168-186.

Roum s, s 283: Møldrup.
Her boede Niels Stygges enke Else Munk 1623. Ikke på Møltrup (Bd 22 s 438).

Fiskbæk s, s 321 Ormstrup (Vormstrup)
Mikkel Nielsen (Krabbe af Østergård) fik 1359 tilskødet sin afdøde søster Marens gods i sognet af svogeren Jens Palnesen Kældersvend.
Undskyld mig, men det er det rene vås. Forfatteren er CJ.
1359 havde Mikkel lånt 20 mark sølv til Jens Pallesen af Elkær (Munk?) og fik Møgelthorum og to gårde i Fiskbæk i pant. Jens havde fået gårdene med sin kone Marine Esger Madsens datter, og Esger havde boet på den ene i Møgelthorum.
Møgelthorum ligger i Thorum s på NØ-Salling.
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 3.
DRB 1357-60 nr 219.

Asmild s, s 340: Kirken.
Afsn 1 lin 7: Kalkmalede våben for lensmand Axel Juel og Kirsten Lunge.
Læs: Landsdommer Axel Juul (lilje-Juul ikke stjerne-Juel) (ca 1503-1577) og Kirsten Lunge [nye ] (1524-1588).

Afns 2 Inventar, lin 11: Altertavle .... Våben for Juel - Krag - Høg (Banner ) - Grubbe og initialer NK og IH over 1625.
Ikke Grubbe-våben men Ulfstand. Det er 2+2 våben for landsdommer Niels Krag [af Jylland] (1574-1650) (mor: Sophie Nielsdatter Juel) og Jytte Høeg (1589-1659) (mor: Anne Gregersdatter Ulfstand). De ses med 1+1 våben på prædikestolen, her har hendes våben fået en gal blå farve i stedet for hvidt.

Afns 2 Inventar, lin 14: Alterskranke ... våben for vicelandsdommer Hans Lange (-1711) og Charlotte Amalie Gyldensparre (-1747).
Hans er en Lange [m 1 rose].

Afns 2 Inventar, lin 18: Barok fontehimmel ... våben for Lindenov, Høg og Rosenkrantz.
Det er for landsdommer Mogens Høeg (1593-1661) g1m Helvig Lindenov (1604-1634) g2m Christence Rosenkrantz (1609-1679).

Tapdrup s, s 308: Skovsgård.
... Elsebe Juel (-1627), og derefter hendes broderbørn Hans og Anders 1638, der arvedes af deres mor Else Thott.
Læs: Børnebørn (hendes broderbørn var jo nok Juel'er).Forfatteren er CJ.


Dollerup s, s 312: Hald.
I listen over lensmænd mangler Henrik Blome 1541, han sad kun kort pga fejde med Frands Dyre til Palstrup og Tapdrup, hvor Henrik dræbte Frandses gæst Henrik Bjørnsen (Bjørn).
DAA 1935: Blome s 19.

Ålum s, s 361: Gjandrupgård (og Fussingø).
Oluf Sommer gav 1460 sammen med Otte Bøistrup afkald på Gjandrupgård. .... Oluf Sommer skrives til gården indtil 1489.
1460 holdt Oluf og Otte skifte med hinanden. Og den ene (vel Otte) gav den anden afkald på Gjandrupgård. Så derfor skrives Oluf til gården. Forfatteren er CJ.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1247 og 1248.

Kirsten Sandberg ægtede 1540 Albert Skeel, der fik part i godset og få år senere blev eneejer efter skifte med Niels Juel til Astrup.
Det er skiftet der skete 1 aug 1540, så vielsen er før.
DAA 1917: Sommer. s 500. DBL under Albret Skeel (-1568)

Vinkel s, s 370: Randrup.
Senere tihørte gården vist Christen Stygge, hvis søn Christen Stygge ejede den 1524 og 1553.
Der er ingen kilder på at Christiern Stygge (senior) (-1443-1479-) har ejet gods i den ende af Jylland, han havde Frøstrupgård i Lunde s i V Horne hrd i Ribe amt. Den ligger 15 km NNV f Varde. Han var slotsfoged på Aalborghus, senere på Trøjborg i Sønderjylland.
Christiern Stygge junior (-1524-1556-) er ikke hans søn - det er kronologisk usandsynligt - men rimeligvis hans sønnesøn, opkaldt efter farfar.
Se mine bemærkninger til DAA 1921: Stygge [I].

Vindum s, s 375: Vindum (Overgård).
I Vindum boede 1428 Johanne Hansdatter Podebusk...
Det gjorde hun sandsynligvis, men der er ingen kilder på det. Brevet 1428 har vi kun som et referat på 11/2 linie, her er hun ikke nævnt til noget gods.
De äldste danske Archivregistraturer. Bd 2, s 146 B 297, s 368 B 76, s 124 B 66. (Det er vist s 368).

Væbner Mathias Nielsen (med en murtinde i våbenet) død før 1428.
Hans våben er ikke bevaret, murtinden stammer fra Podebusk-stamtavlen, og er snarest en fejl. Sønnen Mads er gm en Galskyt, måske er det hendes våben der har sneget sig ind.
Knud Prange: Fru Johanne i Vindum. Heraldisk Tidsskrift 1984 s 263 ff. (Her: s 269).

Hjorthede s, s 388: Kællinghøl.
... brødrene Erik og Ove Hase ...
De hører til slægten Bild, altså Hase (Bild).
DAA 1896: Rettelse Bild.

Kirsten Rud (-1612 var gm Jørgen Skeel (-1555)
Han hed Herman.
DAA 1943: Skeel. s 98.
DAA 1912: Rud. s 444.

Skjern s, s 392: Skjern.
1347 ... Bo Falk og Ludvig Albertsen Eberstein fik part i Skjern (de var g.m. henh en datter og en datterdatter af Peder Vendelbo d.æ.)
Tvivlsomt om de var arvinger, men de havde gods i pant af afdøde Peder Vendelbo, og fik 1347 (uden at være tilstede) pantet omlagt til pant i Skjern.
Rd Bo Falk (jun) (-1333-1365-) kender vi ikke nogen hustru til.
Marianne Antoniewitz: Vallø Gods og dets ejere. 1976.
Ludvig Albrechtsen (Eberstein) (-1343-1355-) kender vi heller ikke nogen hustru til. Hans farbror marsken Ludvig Albrechtsen (Eberstein) (-1313-1328) var gm en Pedersdatter af ukendt slægt, men han var forlængst død.
DAA 1892: Eberstein. s 103, 103.
Steen Thomsen: Vendelbo-Skiftet 1347. Artikel på vej.

1409 ... Kirsten Falk og Henning Podebusk (- før 1442) ... begge af Peder Vendelbos slægt.
Henning var oldebarn af Peder Vendelbo, Kirsten har (efter DAAS stamtavler) ingen aner i den retning.
Forfatteren er CJ.
DAA 1908: Putbus Podebusk.
DAA 1935: Vendelbo. Gren A.
DAA 1892: Falk. s 120.
Steen Thomsen: Vendelbo-Skiftet 1347. Artikel på vej.

Langå s, s 401: Hollerup.
Ved Hollerup er fundet de ældste spor af mennesker her i landet;
Desværre - de spor er blevet degraderet til et naturfænomen.
Politiken.

Sønder Vinge s, s 403: Ulstrup.
... solgte 1404 til rd Niels Jensen (Løvenbalk) ...
Navnet skal vendes: Rd Jens Nielsen (Løvenbalk) (-1394-1442).
DAA 1903: Løvenbalk. s 289-90.
DBL.

Høbjerg s, s 420 Palstrup.
Palstrup tilhørte Tvilum Kloster og 1383-86 Las Braad.
Tvilum Kloster levede til Reformationen 1536. Klostre afhænder sjældent deres gods, og der kendes ikke andre ejere mellem 1386 og 1536. Så Las må have været foged.

Vinderslev s: s 438-39: Vinderslevgård.
Billedteksten skriver Vinderslevholm.
Læs: -gård.

Vellev s, s 490: Østergård.
Axel Gøyes enke Dorthe Lindenov (-1582) er placeret en generation for sent i stamtavlen. Den Hans Johansen Lindenov (det er godtnok en massebetegnelse) som 1581 mageskifter Østergård til kronen bliver så hendes brorsøn.

Granslev s, s 500 Granslev
Anders Pedersen af Granslev 1343 og 1344.
Peder Nielsen af Granslev beseglede et brev 13 jun 1355.
Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV århundrede. 1897. Nr 455.

Haurum s, s 502: En gård i Haurum.
Christopher Lauridsen (Udsen) blev 1575 af kronen forlenet med en gård i Haurum, hvortil han senere skrev sig.
Senere? Når der ikke nævnes årstal, er der så kilder?
Også hans arving Torluf Knudsen (Leve) nævnes til Haurum.
Når der ikke nævnes årstal, er der så kilder? Er der kilder på at han er arving?
DAA 1945: Udsen påstår at Torluf er gm Christophers datter, men der er ingen kilde.
Forfatteren i Trap er CJ. Jeg er usikker på om det er en 'efterrationalisering' for at følge Udsen-stamtavlen (dvs kildeforfalskning).
Torluf er ikke en (Leve) men en (Wunkesen), det er to forskellige slægter der har stamtavle sammen.
DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 18 Randers amt

Randers by, s 604: Randers Helligåndshus.
1604 ejede Gert Bryske til Katholm det.
Det gjorde han nok, men han er ikke til Katholm, den har hans bror Trued. Gert var til Margård på Fyn og Asdal i Vendsyssel.
Kilde: s 955-56: Katholm.
DAA 1889: Bryske. s 125.

Mariager, s 652: Kirken.
Gertrud Lykke (-1567-1600) der 1567 boede i Mariager og blev en gammel dame, skænkede altertavle, prædikestol, kalk og disk til Mariager Kirke.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 271.

Et silkebroderet alterklæde fra slutningen af 1500-tallet er nu i Randers Museum.
Kanhænde det også er fra Gertrud?

Balusterformede renæssancestager m graverede våben: Lykke og Bille.
Det er fædrende og mødrende våben for Gertrud Lykke - og for hendes søstre Sidsel (-1582) og Hilleborg (-1583), der begge var abedisser i klosteret.

Falslev s, s 702: Assens.
1467 væbneren Jep Henriksen (Kirt?)
Spørgsmålstegnet er velanbragt. Jep Henriksen i Assens er 1-2 generationer senere end JH Kirt. Det må være to forskellige mænd.
DAA 1899: Kirt. s 233. Se mine Bemærkninger hertil.

Hvornum s, s 717: Trinderup.
Las Maltesen (Stifeld) og hans søn Malte Lauridsen (Stifeld) hvis datter Maren bragte den til Mogens Mogensen Stampe (-1480-1525-) ...
Den samme rettelse til Stampe-stamtavlen, som gør Mogens til Mogensen, gør Maren til datter af Las Maltesen.
DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].
Og ejerskaberne til Gunderstedgård viser at Las Maltesen og Maren hører til slægten Juul. Slægten Stifeld blev slagtet i Nyt dansk Adelslexikon i 1910.
Forfatteren er CJ.
DAA 2000-02: Juul s 525.
Se mine bemærkninger til DAA Juul.

Kastbjerg s, s 731: Skøttrup.
Jørgen Krumpen skrev sig 1475-98 til Skøttrup (*1475 Skiøttrup, 1478 Skøttrop).
Er 1498 nu alvor, eller en trykfejl for 1478?
Forfatteren er CJ.

Råby s, s 735-36: Demstrup
Anne Lykke (-1575) .... boede 1573 på D. som derefter kom til rigsadmiral Peder Munk (Lange)
Han har nok arvet, han er Anne Lykkes søstersøn, og Anne døde barnløs.
Anne levede 1573, er der kilder på at hun døde 1575?
Forfatteren er CJ.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 275.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 257-58.

Sødring s, 738: Sødringholm.
Anne Stygge (død barnløs 1592) ... ejede Sødringholm, derefter rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård.
1593 solgte Anne Stygges efterladte søskende Sødringholm til rigsadmiral Peder Munk (Lange). De var: Mourids Stygge, Fru Ingeborg, jfr Inger, fru Karen.
DAA 1935: Rettelser Stygge [I].

Ølst s, s 793: Brusgård.
lin 3: søsteren Maren Munk gm Mikkel Krabbe (af Østergård) til Tandrup.
Mikkel havde Vesløsgård i Han hrd, og Torp og Nebel i Thy, men ikke Tandrup.
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 15.

Galten s, s 806: kirken.
...epitafium Thomas Juel og Maren Bølle.
Hun kaldte sig Bølle, men var en Orning.
DAA 1907: Orning. s 339.
Iøvrigt er deres 16+16 anevåben helt ud i hampen!
Steen Clemmensen: 16 aner må man have. Heraldisk Tidsskrift 2000-04 s 148-58.

Voldum s, s 811-12: Clausholm.
Rd Axel Lagesen Brock (-1498) hans svigersøn Laurids Albrechtsen (Bydelsbak).
Han er nu svigersøns søn, og en (Bydelsbak [af Torbenfeld]).
Forfatteren er CJ.

Ellen Gøye gm Mourids Olsen Krognos, efter hendes død 1565.
Elline (plejer hun at hedde, det er hende med den store jordebog) døde 1563. Krognos bør altid skrives i parentes, de har næppe hørt det ord nogensinde.

Holbæk s, s 825, Holbæk Kirke.
Under gravsten: Hans Stygge og hustru Christence Strangesen.
Hun hedder Christence Terkelsdatter (Væbner) (-1556).
DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
DAA 2009-11: Væbner.

Nørager s, s 874: Mogenstrup.
Se ovenfor bd 17 Grinderslev s, s 160: Mogenstrup.

Marie Magdalene s, s 876-78: Marie Magdalene Kirke og Ryomgård.
Først kendte ejer 1606: (Berete) Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz skøder den til sin bror Børge.
Århusbispen Niels Clausen testamenterede 1520 en Ryegård med by og mølle til Birgitte Olufsdatter (Thott) (junia), det ses under Ryegård i Rye s Københavns amt, bd 5 s 1158.
Har Århusbispen en gård 15 km fra Roskilde Domkirke?

Kirkeskibets hvælvinger fra omkring 1500 er nok bekostet af Niels Eriksen (Rosenkrantz) og Birgitte Olufsdatter (Thott), hvis navne og våben er malet ...
Men hvilken forbindelse har de til sognet? De har Skjern på Viborg-kanten og Bjørnholm ved Tirstrup Lufthavn, 15-20 km mod ØSØ. De er begravet i Tirstrup. Deres optræden i Marie Magdalene giver ikke meget mening - medmindre de har Ryomgård.

Berete er tipoldedatter af Birgitte:

  Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) (-ca 1484-1528)
    gm rd Niels Eriksen (Rosenkrantz) (1486-1516) til Bjørnholm og Skjern
datter:
  Anne Nielsdatter Rosenkrantz (-1505-1550)
    gm rd Tyge Krabbe (1474-1541) til Bustrup Vegeholm og Svedala
datter:
  Magdalena Tygesdatter Krabbe (1512-1602)
    gm Børge Jensen Ulfstand (-1523-1558) til Glimmingehus og Örup
datter:
  Margrethe Ulfstand (-1551- før 1582)
    gm Erik Axelsen Rosenkrantz (1516-1591) til Landting og Glimmingehus
datter:
  Berete (Birgitte) Eriksdatter Rosenkrantz (-1576-1610-) til Ryomgård
    gm Mogens Juel (1548-1605) til Strandet og Pallisbjerg

Konklusion: Beliggenhed, hvælvinger og stamtavle peger på at det må være Ryomgård, ikke Ryegård, som Århus-bispen testamenterer til Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) i 1520.

Gjerrild s, s 920-21: Sostrup.
Denne (rd Svend Udsen) fik 1403 yderligere en arvepart af Esge Torbernsens enke Karen Madsdatter...
Esge Torbernsen er også en (Udsen), men de to hører til forskellige linier.

Glesborg s, s 933-34: Mejlgård.
... hans kusine Else Pedersdatter Skiernov skrives til den 1471.
Hun kendes kun som Else Pedersdatter, og hvordan hun hører til slægten er helt uklart. Den placering hun har i DAA er ikke ret sandsynlig.
DAA 1916: Skiernov [I]. s 435.
Mine bemærkninger til samme

... 1613 solgt til Jørgen Kaas (mur-K,) til Gelskov.
Hans bror Emmike havde Gelskov på Fyn, jeg har ikke set at Jørgen er skrevet til den. Han var 1587-1596 lensmand på Vardøhus i det nordligste Norge, 1601-1616 lensmand i Stavanger på Norges SV-kyst og 1608-1614 lensmand på Københavns Slot.
DAA 1917: Kaas [m mur] s 266.

Glesborg s, s 934 Hedegård.
Savnes: Brune Erik Eriksen (Høeg ikke Banner) er 1438 skrevet 'i Hethegarthe'. Der er mange Hedegårde i dette land, hvorfor skal det nu være denne? Fordi det er den eneste der kendes som herregård.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 5 nr 3.

Tøstrup s, s 946: Kirken.
Nederlandsk dåbsfad omkr 1650 ....
Ca 1570.
Heraldisk Tidsskrift nr 48 1983.

Vejby s, s 962: Ingvorstrup.
Senere ejedes den af Christopher Lykke til Hessel og hans søn Mogens Lykke (-1620), og fulgte vel siden Hessel....
Der nævnes ingen årstal, er der nogen kilder på det? Forfatteren er CJ (se øverst).

Vejby s, s 963: Tolstrupgård.
Dennes datter Christine Jensdatter Rud ...
Hun hedder Karine, Karen, Cathrine. Ikke Kirsten, Kirstine, Christine.

Dråby s, s 1002: Skærsø.
Aage Steegs hustru Inger Pedersdatter (Basse af Tjele) nævnes til Skærsø 1371 og 1389.
Aage eller Ove er en Steeg [II]. Hans hustru Ingerd er Stigsdatter (Hak), og hun nævnes af Skærsø 1371 og 1373 og 1389.
DAA 2006-08: Rettelser Basse.
DAA 2006-08: Rettelser Hak.
DAA 2006-08: Rettelser Steeg.
Anders Bøgh: Vittskövles ejere før 1400, i: Gods och Bönder. 2006.

Rolsø s, s 1013-14: Rolsøgård.
1448 ejet af Morten Nielsen (Vognsen [af Stenshede]).
Morten Nielsen er gennem sit liv nævnt til/i/af 6 herregårde, han har rimeligvis været foged og ikke ejet nogen af dem.
Se mine bemærkninger til DAA 1936: Vognesen [af Stenshede].

Tved s, s 1016: Isgård.
Her mangler som lensmand Evert Eriksen (Thott) (-1484-1500-) til Bavelse.
PHT 1907: Thiset om Jytte Gyldenstiernes slægtebog.

Skarresø s, s 1024-25: Skarresø Kirke.
Mangler omtale af alterdug, pr 1925 var den i Randers museum.
H Berner-Schilden-Holsten: Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre våbenprydede Textilier. Fra Arkiv og Museum. Ser 2 bd 1 1925. s 337-67.

Hornslet s, s 1041: kirkens epitafier og ligsten.
Epitafium nr 5) en lille sten fra 1532 med lensmand på Gotland Henrik Rosenkrantz navn og våben.
Han døde 5 dec 1537 på Gotland, så 1532 må være en fejllæsning.

Ligsten 2) Erik Ottesen Rosenkrantz (-1503), og hustru Sophie Henriksdatter Gyldenstierne (-1487).
Sophie (Gyldenstierne) døde 1477.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 13.
DAA 1929: Rettelser Gyldenstierne.

Ligsten 3) Otte Holgersen Rosenkrantz og hustru Margrethe (Gans) van Potlist.
Hendes slægt hedder Gans zu Putlitz.

Ligsten 5) Holger Holgersen Rosenkrantz (-1534) ... lagt af hustruen "Kierstenne Gabriell Gyllenstiernes"
Kirsten (-1565) er g2 med Gabriel Gyldenstierne (-1555), men hun er datter af Jep Friis [af Haraldskær] (-1547).
1942: Friis [af Haraldskær]. s 88.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 19 Århus amt

Aarhus by, s 188-90 Aarhus Domkirke.
Under gravsten ses:
7) Evert Eriksen Thott og hustru Margareta datter af Erik Matisen.

Evert Eriksen (Thott) til Bavelse levede (-1484-1500-), Margrethe ses (-1507-1509-). Hendes far Erik er bedre kendt som Erik Madsen (Bølle) (-1562) til Nakkebølle på Fyn.
DAA 1900: Thott. s 422.
DAA 1890: Bølle. s 149.

9) Lensmand på Skanderborg Laurids Ebbesen (-1646) ...
Han er en (Udsen). En af Hustruerne er Sophie Staverskov (Glambek I), som har broderet de 32 anevåben plus andre 32 på en af vores smukkeste gamle silkeduge.
DAA 1894: Glambek [I]. s 135.
DAA 1945: Udsen. s 116.

20) Absalon Urnes børn Erik Bjørn og Birgitte Urne (-1577).
Birgitte/Birte (1573-1577) er datter af Axel/Absalon Urne, de ses
DAA 1904: Urne s 478-779 og 492.
Men Erik Bjørnsen (Bjørn) (1569-1577) er nu søn af Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt, rigsråd.
DAA 1887: Bjørn s 94 og 96.
Forældrene må vel have slået sig sammen om den sten over deres små børn.

Sjelle s, s 250: Sjelle Kirke.
Gravsten, den ene omkr 1600 over præsten Niels Hise.
1605 kan såvidt læses på stenen, og må anses for dødsåret.
Læs: Niels Hase.
Danmarks Kirker.

Sjelle s, s 250: Sjelle Skovgård (nu: Wedelslund).
1465 havde hans søn Erik Hvas del i gården; dennes svoger Svend Torbernsen (Udsen) skrives til den 1468, og en søstersøn, Laurids Rostrup, 1494. (Forfatteren er CJ).
Er Laurids nu søstersøn af Erik eller Svend?
Af Erik, Lauridses mor er Birgitte Lauridsdatter Hvas (-1457-1463-) gm Hans Rostrup (-1449-)
DAA 1898: Hvas [af Ormstrup]. s 216.

Skivholme s, s 254 øv: Grimskær.
Troldrup, som Palle Jensen af Støvring havde arvet efter sin svigerfar hr Niels Lænde.
Palle Jensen (Juul) (-1314?-1319-1328-) til Støvringgård, senere ridder.
DAA 2000-02: Juul. s 522. nr 7.
Svigerfar er rd Niels Lændi (Kaas m sparre), slægtens stamfar.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 196.

Framlev s, s 263: Labinggård.
var efter at have tilhørt Palle Bryning og hr Markvard Rostrup 1418 genstand for et mageskifte.
Rd Marquard Rostrup 'den unge' (-1335-1353-) fik Labinggård i mageskifte med Palle Bryning, og det skete omkring 1330-1360. 1418 udstedes et tingsvidne om handlen.
DAA 1923: Rettelse til Rostrup.
(Ja det er en klog ting at læse sine rettelser, Forfatteren er CJ).

Saksild s, s 309: Rude Hovgård.
.... tilhørte 1438 og 1444 Jes Palnesen (Godov?)
Jes Palnesen beseglede med et ulvehoved i skjoldet, ligesom Godov, Hardenberg og flere andre slægter, men navnet Palne kendes ikke hos Godov eller Hardenberg.
DAA 1894: Godov [af Holstein, af Bramsløkke, af Skuldelev].
DAA 1897: Hardenberg.
DAS II nr C.LVIII.39.

Odder s, s 323: Hovedstrup (nu: Rodsteenseje).
Hovedstrup tilhørte vist hr Lars Truedsen i Gylling.
Rd Laurens Thrugotson. Hvis man vil modernisere hans patronym, bør man ikke bruge den skånske form Trued/Truid, så hellere den moderne Troels.

Falling s, s 337-38: Åkær.
lensmænd ... Jens Palnesen (Godov?)
Godov er et dårligt gæt, navnet Palne kendes ikke i de slægter, og de hører hjemme på Lolland og Sjælland.

(s 338 under bygninger) ... 1546 ... den første lensmand ... Evert Bille.
Læs: Bild. Som ses på foregående side.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 20 Skanderborg amt

Veng s, s 546: Veng.
Niels Jonsen (Munk) testamenterede 1340 gods i Veng og Vissing so. til Øm kloster,
Han er rimeligvis en (Lykke) og ikke en (Munk). DAAs kobling af Lykke til vinranke-Munk er ikke sandsynlig.
Se mine bemærkninger til DAA 1905 Munk [m vinranke] s 301.
Peder Jensen (Lykke) i Ormslev skødede 1400 gods i Hårby i Veng s til samme kloster, de to må være i samme famlie.
DAA 1905: Munk [m vinranke] s 301.

Linå s, s 555: Dynæs og Laven.
... hvis svigersøn hr Ove Hase 1401...
Denne Ove Hase var en (Bild).
DAA 1896: Hase. s 185-87, som egentlig er en rettelse til stamtavle Bild.

... søsteren Inge Ovesdatter ... gav bisp Ulrik i Aarhus fuldmagt til at indløse det.
Læs: Ingeborg (Inge var et mandsnavn).
Hun mageskiftede 1432 sin ejendomsret til bispen, men han måtte selv indløse pantet.
De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. Bd 2 s 44.

Søby s, s 581: Søbygård.
Erik Vestenies enke Sophie Beck (-1609)
I Beck-stamtavlen lever hun 'vist' endnu 1612.
DAA 1951: Beck. nr 8.

Føvling s, s 632 Føvling (Våbensholm).
Terkel Pedersen (Væbner) kendes både 1432 og 1453, men er kun skrevet til Føvling i 1432.

Sønnen Peder Terkelsen (Væbner) skrives som oftest 'af Føvling'. Han levede 1502, men var død 1503.
DAA 2009-11: Væbner s 782.

Klovborg s, s 660: Flåris.
Peder Mikkelsen solgte Flåris til Mikkel Nielsen (Tornekrans), som 1455 skødede den til Christian Jensen.
Mikkel Nielsen (Tornekrands) til Kyø ved Limfjorden kendes ellers kun 1401 og 1428. Der er ikke meget grund til at tro at han levede endnu 1455, og der er ingen grund til at tro at han investerede i en lille gård nede i Midtjylland. Altså bare Mikkel Nielsen. Forfatteren er CJ, som ikke altid er pålidelig.

Åle s, s 666: Bregnholm.
Jørgen Lykke (-1583) til Overgård hvis datterdatters mand rigsmarsk Claus Daa 1634 solgte Bregnholm til Morten Pax.
Claus Daa (1579-1641) til Holmegård var ikke rigsmarsk, men rigsadmiral i 1630 og admiral for flåden 1633-40.
Om gården er nedarvet ad den antydede vej, har vi ingen kilder på.
DAA 1944: Daa. s 18.

Nebel s, s 714: Serridslevgård.
Claus Mund (- ca 1603) ... hans enke Kirsten Harbou ægtede Niels Munk (Vinranke-M) som 1615 skrev sig til Serridslevgård.
Sådan står der i Adelsaarbogen, men Kirsten og Niels var ikke gift. 1619 var der endnu ikke skiftet efter Claus, og 1616 havde Kirstens søn sag mod Niels ved Viborg Landsting. Det havde været en fæl mesalliance, Niels Munk [af Havbro] var en lavadelig kaptajn, han må have boet til leje på gården.
Personalhist.Tidsskr.2012. s 25-26: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris.

... hvis søn krigsassessor Henrik Mule (-1742) ...
Efter DAA var han kancelliassessor.
DAA 1904: Mule [af Odense]. s 328.

Hylke s, s 690: Ringkloster
Priorinde 1529 Marine Christensdatter.
Hun er en (Tornekrands), det ses af våbnet på den alterkalk hun skænkede 1519, nu i Stilling Kirke.
Se mine bemærkninger til DAAs stamtavle Tornekrands.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 21 Vejle amt

Bjerre s, s 957: Bjerregård.
Bjerregård solgte Anders Mortensen Pæp (Kyrning) 1383 til Eskild Falk.
Transaktionen ses også under Bjerregård i Karlslunde s, bd 5 s 1184, her hedder Anders ikke Pæp men Pop. Og Eskil Falk er specificeret som Eskil Bosen Falk (-1370-1386) til Vallø (ikke hans halvfætter Eskil Pedersen til Gisselfeldt).
Kyrning er skåninger, Falk er sjællændere, så Karlslunde er det rigtige sted.
1399 pantsat af rd Barnum Eriksen (Skarsholm) til Jens Eskildsen
Det må være en part mere, og Jens må være Eskil Falks søn.

Urlev s, Spettrup, s 958
Anders Munk i Spettrup 'der førte Jernskægs våben'.
Der er ingen grund til at blande de sjællandske Jernskæg ind i sagen, der er mange der fører ibsskal(ler) i deres våben. Nyt Dansk Adelsleksikon opstillede Anders som egen slægt.

Ørum s, s 960: Ørumgård.
Svigersønnen Peder Terkelsen (Væbner) kendes (1458-1502- senest 1503).

As s, s 977 As Kirke.
... et 1572 opført +kapel, bygget af Mourids Podebusk for fætteren Hartvig Juul til Estrupgård.
Mourids byggede for sin farmors halvfætter Hartvig JuEl [m stjerne] til Palsgård (-1572). Hartvig har nok ejet en part af Estrup nær Ribe, men han ses ikke skrevet til den, derimod til Palsgård her i As s. Mourids har nok også haft part i Palsgård, det er Rosenkrantz'erne der er deres fælles aner.
DAA 2000-02: Juel. Nr II-26.
DAA 1908: Putbus-Podebusk s 368.

Rårup s, s 985: Møgelkær.
1432 og 1456 tilhørte den Peder Holk (Vestenie)
Peder Holk er skrevet af Møgelkær, og hans segl er bevaret, ihvertfald lidt over det halve. Det indeholder nogle slyngede figurer, og kan ikke være Vestenie. Klassificeret blandt ubestemmelige segl.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr M-29
I Limbek-tavlen står datteren Gerlof Pedersdatter som Holck uden noget om Vestenie.
DAA 1902: Limbek. s 267-68.
Ligeså under deres datter Else Limbek gm Iver Andersen (Skeel) (-1465-1489-) til Møgtved.
DAA 1943: Skeel. s 95 nr 26.
Der er altså ingen grund til at indlemme Peder Holk i slægten Vestenie. Forfatteren er CJ.

Vester s, s 1070: Rørbæk hgd.
Else Lindenovs arvinger overtog godserne i fællesskab, men begærede skifte 1621.....
Der var kun een arving: svigersønnen Breide Rantzau (1556-1618), hvis hustru Karen Gøye døde 1599 før moderen. Så det må være Breides arvinger (eller kreditorer?) der begærer noget i 1621, tre år efter hans død.
DAA 1902: Lindenov. s 286.
DAA 1896: Gøye. s 149 + 150.
DBL2 under Breide Rantzau.

Brande s, s 1076: Brandholm.
Sophie Below (-1641).
I Navneregisteret dør hun først i 1650.

Gadbjerg s, s 1098: Refstrup.
... 1537 svigersønnen Rasmus Skade til Skobling, ...
Skobling findes ikke i stedregisteret. Det er Skablund i Hundslund s, Aarhus a.

Kollerup s, s 1126: Brandbjerg.
Vist allerede 1619 Helvig Kaas [m Sparre] til sin død 1638. 1638 arves den af hendes svoger Palle Rodsteen (-1643), og tilhørte derpå hans enke Ingeborg Skeel (-1655).
Palle er ikke svoger til Helvig, og det er hans hustru Ingeborg Skeel der arver. Helvigs søster Anne var gm Albret Skeel, de er forældre til Ingeborg.

Ullerup s, s 1144 Egumgård.
Egumgård som Peder Ebbesen (Galt) ejede 1541 og havde arvet efter sine forfædre, er næppe den samme som ovennævnte.
Nejvel, men den Egomgård i Ål s der så udpeges (bd 23 Ribe a, s 816) er geografisk ret usandsynlig.

Smidstrup s, s 1175: Store Vellinggård
Vellinggård tilhørte 1464 og 1480 Peder Raale, 1483 og 1501 Mads Raale, 1548 hans svigersøn Henrik Vind.
Efter den nye Vind-stamtavle er det Peder Raale der er svigerfar, ikke Mads. Og Henrik har St Vellinggård allerede 1532.
DAA 2006-08: Vind. s 674 nr I-2.

Øster Starup s, s 1212 Starupgård I.
En hovedgård i Starup tilhørte 1427 og 1469 Jes Pedersen (Glambek),
Læs: 1467 og 1469.
derpå vist hans søn Peder Glambek 1512, og svigersøn Claus Lagesen (Urne), der boede i Starup 1488-99, hvis efterslægt kaldte sig Glambek. Ikke Urne men Glambek [II]. DAA 1894 Glambek I. s 136.

Øster Starup s, s 1212 Damsgård.
Bege Clausdatter (Emmiksen) gm Peder Galskyt, der 1578 mageskiftede gården til kronen.
Den handel deltog Peder måske i, men det var så i rent åndelig forstand, han havde da ligget i sin grav i 24 år. Dræbt ca 1554. Det var Bege der mageskiftede.
Forfatteren er CJ.

Dalby s, s 1240 Tvedsgård.
1417 Henneke Limbeks enke Jutte.
I personregisteret er hun gjort til en Vestenie, det finder jeg ikke noget belæg for.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 22 Ringkøbing amt

Struer købstad, s 156: Struergård.
... var pantsat til bisp Ejler Stygge i Aarhus, der 1496 overlod den til Gudumkloster.
En bisp af det navn kendes ikke.
Aarhusbispen Ulrik Stygge sad i perioden (1424-1449).
Aarhusbispen Ejler Bølle sad i perioden (1482-1490).
1496 var aarhusbispen Niels Clausen (Skade Kraus), han sad (1490-1520).
Børglum-bispen (1486-1519) hed Niels Stygge (-sen Rosenkrantz), han havde en bror Ejler Stygge (-sen Rosenkrantz) der var herremand til Hevringholm.

Nørlem s, s 175: Skovgård.
... 1492 og 1511 væbneren Jens Jensen Skovgaard...
Han ligner en genganger til Jep Jensen Skovgaard til Skovgård i Brusk hrd, Vejle a s 1210.

Heldum s, s 183: Hættestrud (Hæstrup).
1633 tilskødedes bondegården Hættestrud fru Inger Parsberg til Volstrup.
Det var 1536, sælgeren var Mette Thomesdatter (Orning) (-1536-1537-) enke efter Frands Nielsen (Munk af Vejbjerggård) (-1608-1619- senest 1625) til Ørs, sammen med deres datter Maren.
DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård]. s 321.
-> Viborg Landstings skøde- og pantebog.

Flynder s, s 197: Bækmark.
... idet en Steenfeld (= Christen S. til Kokholm?) ...
Der er ikke kilder på nogen Steenfeld på Kokholm.
Se s 216.

Steenfeld ... hans enke Benditte Udsen 1476 1491, hans søn Christen S. 1462 1468, hans dattersøn Markvard Juel 1485 1518 ...
'Hans' viser begge gange tilbage til den fornavnsløse far Steenfeld, ikke til sønnen Christen Steenfeld.
Læs: Benditte Jensdatter (Udsen). Hun regnes for en Udsen, men vist kun ud fra slægtebøgerne. Hun står som uplaceret i Udsen-tavlen.
DAA 1945: Udsen s 120.

Nees s, s 205: Ulsund.
1594 nævnes Torluf Knudsen (Leve) og hans brodersøn Knud Pedersen til 'Volsund' og 1609 anføres Tolle Knudsen som ejer.
Torluf (Tolle) og Knud tilhører slægten Wunkesen. Den har stamtavle sammen med Leve, men det er to adskilte slægter.
DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.

Gudum s, s 210: Gudumkloster.
Der mangler at kloster og kirke brændte 1630, og blev genopbygget efter kongelig befaling af lensmand og landsdommer Laurids Below 1656.
LAV: Ribe bisp, Præsteindberetninger. På Nettet v/ Erik Brejl.

Resen s, s 216-17: Kokholm.
Ejler Juels enke Kirstine Steenfeld, datter af Christen Steenfeld, .....
Kirstine (-1476-1511-) er datter af den væbner Steenfeld (-1438-1460- før 1476), hvis fornavn ikke var kendt da DAAs stamtavler blev skrevet. Han har en søn Chresten Steen (Steenfeld) (-1458-1499-), som 1462 og 1468 var foged på Bækmark. Kirstine er Christens søster, kronologisk kan hun ikke være hans datter. Enten er far og søn Steenfeld blevet blandet sammen, eller også er der nye kilder som afslører at far og søn har samme navn (det er ret usædvanligt). Under Bækmark har faderen ikke fornavn.
DAA 1920: Steenfeld el Steen.

Humlum s, s 219: Strandbjerggård.
Christen Steen til Vejlinggård lensmand 1503 og 1519.
Det er næppe ham men hans brorsøn af samme navn, han havde ikke Vejlinggård, men solgte sin halvpart i Linderumgård og pantsatte og solgte Kærsgård. De hører til slægten Steenfeld, og skal ikke forveksles med slægten Steen, hvor der også er en Christen. Han står i DAA som skrevet til StrandBYgård i Gislum hrd, det skal man næppe lade sig forvitrre af.

Ramme s, s 245 Rammegård.
1532 Jens Spend (-1586)
DAA har ham død 1574-80, arvingerne nævnes 1583.
DAA 2006-08: Spend. nr 11.

Handbjerg s, s 265: Handbjerg Hovgård.
Tilhørte 1438 Niels Quies enke fru Inger og hendes søster fru Elle, døtre af Niels Jepsen (Gyldenstierne?) af Eskær.
Det skal handle om Bordbjerg Mølle og ikke Handbjerg Hovgård. Og Niels Jepsen er ikke til Eskær men til Elkær, og dermed ikke en Gyldenstierne.
Lise Selvig Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt. Personalhistorisk Tidskrift 2003 s 65-85. Her s 77-78.

Hjerm s, s 270: Volstrup.
De Munk'e der nævnes i de 6 førte linier hører til slægten Lange, altså Munk (Lange).
DAA 1901: Lange [m 3 roser]. s 256 ff.

Ørre s, s 346: Ørregård.
... kom vist ved arv til Mogens Kaas til Ørndrup ...
Han er en Kaas [m sparre].
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 206.

... fru Mette i Ørregård der nævnes 1543.
Det er ikke Mogens Kaas [m sparre] hans hustru Mette Friis [af Vadskærgård]. Mogens er senest 1527 gengift med Magdalena Mogensdatter Spend, så da er Mette Friis død.
DAA 2006-08: Spend. s 590 nr 18.

Rind s, s 376: Mørup.
Knud Galts enke Birgitte Juel
Læs: Birgitte Juul [m lilje].

Sønder Nissum s, s 404-05: Fjandhus.
... Bo Høg som ejede Fjandhus 1367, og senere skal have pantsat det til sin svoger på Vosborg.
Vosborg ejedes da af Niels Bugges datter Elne Buggesdsatter gm Christiern Vendelbo (-1381-1400/01) til Odsgård mm. Jeg kender ikke noget svogerskab. Hvor stammer sætningen fra? Den gentages under Søndervang s 474.

Ulfborg s, s 417-19: Nr Vosborg.
... Knud Gyldenstierne (-1568) ...
Knud Henriksen Gyldenstierne døde 8 dec 1561.
DAA 1951: Rettelser Gyldenstierne.

Råsted s, s 425-26: Gl Råsted.
Dorte Juel der i 1300-tallet var gift med Christiern Arnestsen Skram...
Hun var gift med Christen Fasti (-1429-1446-) til Vennergård, han ses i samme bd s 449.
De er begge af slægten Fasti (Splid Skram), Christen og Dorte ses i DAA på s 131, og Christiern Anestsen (Skram Fasti) eller (Skram m stige) s 133.
DAA 1892: Fasti s 131 og 133.
DAA 2000-02: Juel. s 358.

Timring s, s 438: Møltrup.
1623 boede Niels Stygges enke Else Munk på Møltrup.
Næh, på Møldrup, bd 17 s 283, som Niels havde ejet.

Velling s, s 449: Vennergård.
1609 hans søskendebarn Karen Strangesdatter til Vosnæsgård.
Hans kusine Karen Ottesdatter (Bild) (-1597-1613-) til Vosnæsgård, enke efter Christen Juel (-1599-1608) til Donslund.
DAA 2000-02: Juel. Nr I-49.
DAA 1888: Bild. s 70.

Hee s, s 454: kirken.
I koret en degnestol med våben for Juel og Munk.
Det er Juel og Munk (Lange).
Abildgaard nr 628.

Hee s, s 455: Voldbjerg.
Peder Skram til Urup g anden gang m Ellen Iversdatter (Krabbe eller Krag?)
Peder er en Skram [m enhjørning]. Ellern er en Krag [af Jylland]. Deres våben og initialer er malet på indersiden af en skabslåge i Hee Kirke.
gravstenogepitafier.dk > Hee.

Hee s, s 455: Agersbæk.
1538 synes ... og Niels Ebbesen (Galt) at have haft andel i gården.
Stamtavlen kender ingen Niels Ebbesen (Galt) på denne tid. Den nærmeste er rd Peder Ebbesen (Galt), som har mange gårde, men ikke nogen (andre) i V-Jylland.

1627 solgte Tønne Friis den på sin afdøde mosters arvingers vegne.
Tønne Friis [af Hesselager] (1584-1642). En af hans mostre var gift med Albert Friis [af Haraldskær] (-1601), som var en af de foregående ejere. Altså to forskellige Friis-familier.

Tim s, s 468: Kirken.
Ligsten 2) Niels Eriksen Gyldenstierne (-1484) og hustru Mette Lantved, med (heraldisk urigtig) gengivelse af deres våben.
Der står på latin: 'Mette de Langtvud' dvs Mette fra Landting, og hun er en (Banner), og hun døde også 1484.
Deres våben er helt korrekte, og hans er courtoisie-vendt mod hendes som det bør være.
Abildgaard nr 635.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 5.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 12.

Stadil s, s 474: Søndervang.
Søndervang har muligvis tilhørt Bo Høg som skal have pantsat det til sin svoger på Vosborg.
Vosborg ejedes da af Niels Bugges datter Elne Buggesdsatter gm Christiern Vendelbo (-1381-1400/01) til Odsgård mm. Jeg kender ikke noget svogerskab. Hvor stammer sætningen fra? Den ses også under Fjandhus s 404-05.

Vedersø s, s 478: Kellingbjerg.
... i slutnin. af 1400t. fru Inger Tønnesdatter Viffert gm Otte Stampe
Hun er en slægtebogsmyte og en kronologisk umulighed. Otto Stampe var g2m Ingerd Lauridsdatter af ukendt slægt, hans første hustru kendes ikke.
Se mine bemærkninger Stampe [af Klarupgård].

Else Stampe gm Stig Poulsen (Hvide)
Han står i stamtavlen som Poul Stigsen (Hvide), ikke Stig Poulsen. Den har 3 af det navn, han er nr 2: Stig Poulsen (Hvide marsk Stigs) (-1393-1506) til Katterød på S-Fyn.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 231
Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. 1905. Foto-optrykt 1977. Nr G-XVI-62.

Nysogn, s 482: Søgård.
... 1568 (Sørens) broders sønnesøn Niels Stygge, fra hvem den 1604 tildømtes Mogens Juel mfl ...
Her er to Niels Stygge'r.
1568 er Niels Enevoldsen Stygge (-1566-1588-), 1604 er hans slægtning Niels Hansen Stygge (-1550?-1556-1606). Nels ES var værge for sin søsterdatter Else Jespersdatter Munk, som 1581 blev gift med Niels HS. 1585 har de sag mod hinanden om Elses arv. Måske har hun fået Søgård, Hiels HS skrives til den 1596.
DAA 1921: Stygge [I]. s 553. Her ses begge Niels'er under Niels Hansen Stygge.
Se mine bemærkninger til Stygge-tavlen.

Lønborg s, s 548: Lønborggård el Lønborg Bisgård.
Den var forpagtet 1635-51 til Hartvig Sachs, som ses under Houmgård og Viumgård.
Kilde: Kancelliets Brevbøger (trykte udgave), talrige breve.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 23 Ribe amt

Ål s, s 816: Jegumgård.
muligvis den Egomgård, som 1541 tilhørte Peder Ebbesen (Galt) (-1548) og tidligere havde tilhørt hans forfædre (jfr dog Egum i Ullerup s).
Det er ikke særlig sandsynligt, Hverken Peder eller hans nærmeste forfædre havde gods i Vest- eller Sydvest-Jylland.

Tistrup s, s 838: Agerkrog.
Just Styggesen Høeg skrev sig her 1630.
Samme år er hans fætter Just Jacobsen Høeg skrevet til Agersbøl, er der sammenblanding her?
Se bd 21 s 1036.

Øse s, s 854: Haltrup.
1580 Mads Nielsen (Skade?).
Mads Nielsen (Skade II) mageskiftede sig det år til gods i Nr Horne hrd, 30 km længere mod N. Slægten Skade [II] fører i skjoldet 2 stående rygvendte måner og 2 stjerner. Men Mads Nielsen (Haltrup)s segl 1580 viser et sværd der peger nedad. Han er midterste generation af den lille Haltrup-slægt.
DAS II nr H.XXI.1.
Achen: Danske adelsvåbener. 1973. s 222.

Guldager s, s 893 Sønderris.
1499 Peder Skram til Stovgård ... 1546 hans oldebarn Mogens Kaas til Ørndrup.
Mogens Nielsen Kaas [m sparre] (1523-1565) er ikke oldebarn af Peder Skram (-1499-1512-) til Stougård, men af Peder Skram (-1423-1465- før 1473) til Urup mm, som er Mogenses farmorfar. Og farfar til Peder Skram til Stougård. Så Peder til Stougård 1499 er fars fætter til Mogens.

Hjarup s, s 955 Hjarupgård
Oprettet 1845 af FAC Thomsen Buck
'Fritz' Fredrich August Carl Thomsen (1809-1892) hed ikke Buck, det er måske navnet på den foregående ejer.
Han havde vist købt Hjarupgård allerede før 1842.

Vamdrup s, s 961-62: Vamdrupgård.
Omkring 1513 blev den vist solgt til kong Hans af Ebbe Andersen (Ulfeldt).
Næh, Ebbe var død 1505, da ses hans enke, så det må være før.
Ebbes mor var Birgitte Eggertstochter von Strahlendorf (), hendes anden mand Claus Jensen (Dyre) (-1459-) er skrevet til 'Wanderupgård udi Lante Holsten'. Når Ebbe er sælger omkring 1500, peger det på at Birgitte har haft den med fra første ægteskab, men at den i arveforlig 1494 er gået til Ulfeldt'erne. Om den oprindeligt var hendes kan vi ikke se.

Folding s, s 991-2: Sønderskovgård.
Købt 1600 af Børge Rosenkrantz til Ørup.
Ikke Ørup i Randers a, men Örup i Ingelstads hrd i Skåne. Altså med Ö.

Gørding s, s 1012-13: Stårupgård.
... som af Erik Lykke til Skovgård blev solgt til Frands Lykke til Skærsø (-1594), hvis søn af samme navn ejede den efter ham. Erik Lykke havde bortforpagtet den til adelsmanden Frantz Poel (-1613) til Forsumho, der 1609 nævnes som ejer og også skrives til Stårupgård, som hans enke Dorte Skram beboede 1618.
Hvordan kom den fra Frands junior tilbage til Erik Lykke (-1593)?
Frands Lykke levede (-1606-1655), og havde ingen søn Frands, og der er ingen tidligere Frands Lykke, så han kommer ikke sagen ved.
DAA 1903: Lykke. s 273.
Men Skærsø og 1594 stemmer med Falk Falksen Gøye (1555-1594), som havde en søn Falk. Imidlertid solgte han Stårupgård 1590, altså kort før sin død, og sønnen har ikke haft den.
DAA 1896: Gøye. s 154.

Frantz Poel staves oftest Pol eller Poll.
DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 137.

Bramming s, s 1017: Bramming.
Bramminge
Navneformen ...ingE findes kun på øerne, i Jylland hedder det ...ing. Det var vist en københavnsk funktionær hos DSB, der fik givet stationen navnet BrammingE, uden at nogen fik protesteret i tide.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 24 Haderslev amt

Tyrstrup s, s 174 Tyrstrupgård.
Erik Emmiksen dræbt 1554. Ved giftermål kom gården derefter til Henrik Ahlefeldt...
Det var Eriks datter Elsabe der blev gift med Henrik.
DAA 1892: Emmiksen. s 116.

Hjerndrup s, s 180: Hjerndrupgård.
...1443 skænker Peter Röver ... til domkapitlet i Schleswig .... al ret i Hjerndrup.
Det omfatter ikke Hjerndrupgård, som var frigård i flere hundrede år. Domkapitler plejer ikke at at afhænde deres gods. Udtrykket 'al ret' eller hyppigere 'al min ret' er netop ubestemt, og dækker nogle gange over pantsat gods eller panteret i andres gods.

... Claus Anckersen ... søn Marcus Anckersen ...
Det må være en anden gård, Hjerndrupgård ejes af Nis efter Truels i 9 generationer, 1490 til 1805.
Ejerrækken er udledt af genealogen Carl Langholz og kildebekræftet af Henrik P Jensen, Vamdrup. Jeg sender gerne en udskrift.

... ejes 1805-36 af Johanne Christensen Juhl ....
Jo, men han hed JohanneS.

Hjerndrup s, s 182: Kornhavegård.
... trættedes 1576 med Mads Hak ...
Læs: Hake. Hak var en skånsk slægt, som uddøde 1539.

Halk s, s 230: Bejerholm.
... der 1392 måske ejedes af en adelsmand Henneke Tiniatzen von Waapen.
Hen hed næppe von Waapen, der betyder væbner, ses også som 'a wapn'.

1402 er Jes Iversen (Skram) ejer
Er der kildegrundlag for at han skal være en Skram? Han ses ikke i DAA eller DAS II.
DAA 1916: Skram.

1413 ... Anders Jensen Stangenberg (hans søn)
En Stangenberg kan ikke være søn af en Skram, det er to helt forskellige slægter med helt forskellige våben.
DAA 1901: Stangenberg.
Beregnet efter efterkommerne, er Anders Jensen Stangenberg født omkring 1360 eller lidt senere. Så er hans far født omkring 1320-30, og så lever han næppe 1402.

Halk s, s 231: Sode.
På foregående side ses en Hans Knudsen fra Sode 1598.
S 230 under Langmose.

Halk s, s 231: Bolet.
Hans Ytsen og Severin Ytsen.
De ses på foregående side som Jutsen, en mere almindelig form af navnet.
S 230 under Langmose.

Sommesrsted s, s 264: Revsø.
Brødrene Esbern og Hartvig Emmiksen havde den i midten af 1400-tallet.
Læs: Emmike og Hartvig, .........
Og der er ingen kilder på det, kun slægtebøger.
[6 andre Emmiksen'er].
Revsø må være nævnt i skiftet 1537 efter Hans Emmiksen, og i skødet 1572 da hans brorsøn Otte (Mouridsen) Emmiksen sælger den til kronen. Men er der overhovedet andre kilder? Har vi andet end slægtebogssniksnak?

Sommersted s, s 265-66: Tovskov.
Den ejedes 1391 af hr Albert Andersen (Eberstein) ...
Ikke (Eberstein) men (Stenbrikke).
Christian Hau: Hagen-Steenbrikke. Personalhist.Tidsskr.2006. Her s 221.

Øster Lindet s, s 303: Lindet Hovgård.
De Munk'e der er nævnt hører til slægten Lange (m 3 roser), og er ført i navneregisteret under Lange, ikke under Munk.

Fra Per Nielsens søn Claus Persen kom gården til sidstnævntes datter Kirsten eller Karstine.
Læs: Karstine Clausdatter.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 25 Tønder amt

Hviding s, s 548-49: Høgsbrogård.
Ludvig Clausen Rosenkrantz til Kogsbøl i Emmerlev so. skrives tl Hviding og nævnes 1469 og 1483.
Ludvig og hans efterkommere brugte aldrig navnet Rosenkrantz. Han er ikke skrevet til Kogsbøl. Henrik Fangel rejser tvivl om han er søn af Claus Pedersen (Rosenkrantz) til Kogsbøl, eller søn af Claus Svendsen der 1452 skrives af Hviding. Claus Svendsen og hans far Svend fører et våben med 3 ruder i en skråbjælke (Skalehals).
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Rejsby s, s 553: Rejsby.
(Afsn 6 af 7:) Provst Nicolaus ..... 1436 overlod Else, enke efter Sven Jensen Brostorp, kapitlet den gård i Rejsby ...
Kilderne skriver ham ikke som Brostorp. Slægten staves i reglen Brostrup. Thiset har i DAA og DAS II placeret Svend og hans søn Claus under stamtavlen Brostrup, men der er meget lidt der peger på at de hører til den slægt. De fører godtnok et nærliggende våben, men navnene Svend og Claus ses ikke i stamtavlen, og slægten hører hjemme i Skåne og på Sjælland.
Våbnet føres af slægten Skalehals i Nørrejylland, det var mere nærliggende at koble sønderjyderne på den.
DAA Brostrup. s 113.
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Roager s, s 557: Vesterbæk.
1430 tilhørte gården Eggert Christensen Frille.
Henrik Fangel erklærer at det kan påvises at Frille'rne ikke har ejet gods i Vesterbæk. Det er Ribe-bispens brev, Eggert er rimeligvis hans foged for noget andet gods i byen.
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. Side 216 lin -13.

Karen Hartigs 1512 sammen med Emmik Hartig ...
Originalen har Emick Hartiigsen.
Repertorium 1512 nr 12.437.
De hører rimeligvis til slægten Emmiksen, hvor de ses som søskende.
DAA 1892: Emmiksen. s 115 nr 3) og nr 2).

1512 ... Hvilken afgift Knud Stygge hidtil havde haft.
I originalen står:
'Og har Knud Stygge optaget den årlige [af]gift som mig kunne tilfalde af fornævnte gods.' og senere at Knud ikke mere må opkræve den, det skal hr Peder Løne (vel præsten til Lønne).
Så Knud har ikke haft afgiften, men været fru Karens opkræver.
Repertorium 1512 nr 12.437.
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Samme år [1512] fik fru Ides søn Peder Thomsen gården. 1533-1546 har hans bror Jes Ulf den.
Ide med sønnerne Peder og Jens ses 1519. Jens beseglede med Øster Lindet-slægtens trappegavl.
Jes Ulf (-1533-1546-) beseglede de to år med forskellige segl, hvor våbnet er Stygges skrådelte. Så han er ikke bror til Peder.
DAA 1898: Øster Lindet (gemt bag Hundermark). s 210-11.
DAS II nr L.XLVII.7 og nr L.XXII.37-38.
1533-1546 har Jes Ulf den, derefter hans enke Anne Thomasdatter Stygge der senere blev gift med Niels Juul til Kongstedlund.
Det ligner en nem arvegang men holder slet ikke kronologisk: Anne og Niels er gift 1584 og fik 10 børn. Anne har aldrig set Jes Ulf, ikke engang fra sin vugge.
DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
DAA 2000-02: Juul. s 532 nr III-12.

... Niels Juul til Kongstedlund. 1587 bevidnes at en sjettedel af V. ejes af Ludvig Nielsen Rosenkrantz på Høgsbrogård, og at hans hustru årlig herfor betalte 1 gylden.
Det må være Niels Juuls hustru der betaler, ikke Ludvig Rosenkrantzes.

... kommet i Christoffer Rosenkrantz' besiddelse ...
Christoffer var gm Ludvig Nielsen Rosenkrantzses enke.
DAA 1985-87: Rosenkrantz, nr XI-19 og XI-34.

Arrild s, s 594: Nørrevold og 595: Søndervold.
De er behandlet i:
C A Christensen: Arnsholm og Valdemar Sappi.
Festskrift til Johan Hvidtfeldt.
Åbenrå 1978.

Emmerlev s, 623: Kogsbøl.
Erik Nielsen (Rosenkratnz) der 1402 var lagmand i Vestergötland.
Den Erik der var lagmand i Västergötland var svensker og hed Erik Erlandsson, og han har intet med Rosenkrantz eller Sønderjylland at gøre.
DRB

Iver Pedersen (Rosenkrantz) (1436-94)
Iver ses (-1436-1446-), 1494 er en (forståelig) fejllæsning, det gælder han enke eller hendes søstersøn.
DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 783. Nr XI-3.

Han må også have ejet St Tønde ... som hans søn Claus Iversen til K. 1494 med moderens og brødrenes fuldmagt skødede til Eggert Gjordsen.
Med de fuldmagter ligner det såvist arvegods fra hans far&mor. Men Clauses svigermor er nok en Emmiksen, og St Tønde ligner Emmiksen-arvegods i Slogs hrd. Så sandsynligvis er det svigermor-arv de sælger.
Se nedenfor under s 718: St Tønde.

Erik Clausen (Rosenkrantz) til Trægård efterlod sig sønnerne Gotskalk, Claus Sivert og Iver ... til Kogsbøl.
Der viser sig ikke at være sønner af Erik Clausen til Trægård, men af Erik Iversen til Kogsbøl.
Gillingstam: kansler Gotskalk Eriksen (Rosenkrz). DAA 1964 s 131.

Sønnen Iver
er to halvbrødre, den yngre Iver er født omkr 1505 og ses 1547, den ældre Iver er far til Timme og Bendix.

Sønnen Claus Sivert
er to mand Claus og Sivert.
DAA 1985-87: Rosenkrantz
Se mine bemærkninger til DAA 1985-87: Rosenkrantz. Linie XI.

Slogs hrd, s 711 lin 14
Ved arvedelingen 1557 kom en del af Sattrupholm-godset til Thomas Sture.
ArvedelingEN ?? Denne kryptiske sætning forklares s 731 i afsnit Tønder amts Jordebog. Og uddybes bd 26 s 915 i afsnit Løgum Kloster(s gods).

Hostrup s, s 716: Solvig.
1390 .... første ægteskab med Johan Thorbernsen (Skiernow)
Johan Thormendsen (Skiernov [II])
DAA 1916: Skiernov [II]. s 436.

... hendes mand Jes Petersen bekræftede afståelsen året efter.
Han hed Jens Pedersen (Panter).
DAA 1892: Panter. s 107.

Hostrup s, s 718: St Tønde.
... 1481 ... Claus Gjordsens hustru Anna, Claus Iversen (Rosenkrantz) og hustru Margrethe og fru Kerstine (deres moder).
Søstrene Anna og Margrethe er af slægten 'Røde'. Margrethe står som Rødsdatter i stamtavlen Rosenkrantz.
DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 784.
Annas tipoldebarn Margrethe Eriksdatter Lange (-1622) var g1m Jens Kaas [m sparre] (-1579), de har ligsten i Nørup kirke. Her ses Annas våben som Margrethe Langes våben nr 10 = MFFM: Røde med egetræ i skjold og på hjelm.
Abildgaard nr 597.
Hverken Anna eller Margrethe eller Kerstine står i stamtavlen Røde.
DAA 1940: Røde.

... til datteren Bege (Gjordsen) gm Jesper Holck; som enke (-1553) skrives hun 1534 til Tønde.
Da var hun ikke enke, Jesper ses til Mjelsgård 1543.
Bd 26 s 1315: Mjelsgård.

Ravsted s, s 731: Tønder amts Jordebog.
Ved en skiftekendelse, afsagt af de tre landsherrer 27 aug 1557, kom en del af Sattrupholm-besiddelserne til Thomas Sture.
Hvem i XYZ er 'de tre landsherrer' ?
Arvesagen uddybes bd 26 s 915 i afsnit Løgum Kloster(s gods).


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 26 Åbenrå og Sønderborg amter

Rinkenæs s 903 ff
Litt: Troels Fink: Landsbyfællesskabet i Rinkenæs. 1989. Hist.Samf.SøJ.69.

Rinkenæs s, s 907: Toldsted.
... 1784 Jens Hansen Schiøtt
Han hører til slægten Schütt fra Rinkenæs.
På gavlen ses endnu en plade med hans og hustruens navnetræk. Hun hed Ann Marie Nisses.
H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978.
Og selvsyn.

Varnæs s, s 950: Ornum.
1592 solgte Hans Blomes enke Drude Rantzau til amtmand Kai Rantzau.
Drude ses i stamtavlen Rantzau kun under Cai, dvs som sælgeren Drude NN.
DAA 1930: Rantzau. s 38-39.
Jeg har ikke set kilder på at hun skulle være en Rantzau.
Derimod ses hun i en rettelse til Emmiksen-tavlen som NN Eriksdatter (Emmiksen) gm Johan Blome.
DAA 1901: Rettelser Emmiksen.
Der er ikke andre Johan, Johannes eller Hans Blome til hende, end den gale morder Hans Blome (-1589-1592), som er gift med en Drude NN. Kronologien stemmer nydeligt.
DAA 1935: Blome. s 21.
Altså: Hans Blomes enke Drude Eriksdatter (Emmiksen).

Adsbøl s, s 956: Holbæk.
... Jeppe Iversen der blev fordrevet af Claus Ahlefeldts enke på Søgård.
Enken var Anna Pogwisch (-1404-1423-) 'fruen på Søgård', og det var før 1409.

En Anna Pogwisch af Holbæk ægtede ca 1500 Godske Holck på Ballegård.
Dette er en anden Anna, hun var ca 1500 enke efter Godske til Ballegård. Det er ikke sikkert at hun var en Pogwisch.

Ullerup s, s 1178-88: Ballegård
Ved Godske Holcks død ca 1560, tilfaldt Ballegård hans søstersøn Iver Eriksen Rosenkrantz til Kogsbøl i Emmerlev s.
Hans fastersøn. Er der nogen kilder på det?
Se mine bemærkninger til stamtavlerne Holck og Rosenkrantz.

Lysabild s, s 1246: Kegnæsgård.
... 1373 da Johannes Thormendsen ...
Han er en (Skiernov [II]), og ses sådan bd 25 s 716 under Solvig.
1916: Skiernov [II]. s 436.

Lysabild s, s 1250 lin 9.
Ligeså.

Tandslet s, s 1254: Tandslet Kirke.
3 våbenskjolde, hvoraf det nordligste er for Marquard Lund, der købte Tandsgård 1494.
4 våben, hvoraf nr 3 kun er sporadisk bevaret. Nr 1 er Lund (ørn med stjerne-hoved) og underteksten "... her mag... grim. talf ...". Det kunne pege på en ridder Marquard Lund.
Danmarks Kirker, Sønderborg a, Tandslet Kirke s 383f og fig 13.
Der er tre mand Marquard Lund, hinandens sønnesønner, Danmarks Kirker peger på Marquard Lund II (-1494-1506- før 1515). Han var en ung mand i 1480, så våbnet er nok malet for hans farfar Marquard Lund I (), som kun kendes fra slægtebøgerne.
DAA 1902: Lund.
På de to næste sider ses at han købte Stensgård i Tandslet 1494, med i handelen fulgte en part af Tandsgård (al min ejendom og ret i Tandsgård).
Repertorium 1494 nr 7697.
Det må forstås sådan at Marquard allerede besidder Tandsgård, men at sælgeren Erik (eller hans forfædre) har giftet sig til en part, som nu købes hjem.

Tandslet s, s 1256: Ertebjerggård.
Efter midten af 1500-t nævnes Balthasar von Karberg af den mecklenburgske adelsslægt til Ertebjerg, ca 1600 ejdes den af sønnen Kuno von Karberg.
von KarDORFF er en velkendt og gammel adelsslægt fra Mecklenburg, Karberg ses ikke i Knescke Crull eller Siebmacher.
Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 9 bd. 1859-70.
dr Friedrich Crull: Die Wappen der bis 1360 in den heutigen Grenzen Meklenburgs vorkommenden Geschlechter der Mannschaft. Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde. Bd. 52 (1887), S. 34-182.
Johann Siebmacher: Wappenbuch. Udg 1701+1703.

Ketting s, s 1267-68: Gammelgård.
som Chr III.s amtmand over Nordborg og Sønderborg amter fik han ansvaret for bevogtningen af Chr. II på Sønderborg Slot.
Ifølge DAA var han amtmand i Haderslev 1523 og 1537, er der kilder på at han havde Nordborg og Sønderborg amter?

Notmark s, s 1277: Rumohrsgård (før: Søbo).
I 1440'erne kaldes den gamle alsiske slægt Fikkesen arvebesiddere til Søbo.
Gu've' hvad kilden er til det. De Fikkesen'er vi kender er på Sjælland og Sydhavsøerne.

Med Anne Fikkesen datter af Laurids Fikkesen kom herregården 1505 til Otto Breide (-1544).
Det stemmer ikke med Adelsaarbogen, som i Breide-tavlen har Anne som en Lindenov med spørgsmålstegn, men i Fikkesen-tavlen og Lindenov-tavlen ikke en lyd.
DAA 1942: Breide. s 44.
DAA 1892: Fikkesen.
DAA 1902: Lindenov.
I Skattelisten 1543 har Otto Breide 6 gårde i Haderslev hrd og 2 gårde i Gram hrd. Ifølge Fangel må det være Emmiksen-arvegods, nedarvet gennem Margrethe Emmikesdatter (Emmiksen) (-1477-) gm Johan Johansen (Lindenov) (-1460- senest 1477) til Fovslet, de må sandsynligvis være Annes forældre eller evt farforældre.
Fangel: Slægten Emmiksen og dens Gods. Sønderjy.Aarbøger 1972. s 5. Her s 23 og note 31.


Steen Thomsen


Indlagt på WWW: okt 2015.
Jævnligt udvidet.

Pr jan 2018:
350 steder,
450 bemærkninger.

Steen Thomsen's forside   >   Adel og adelsaarbog   >   Trap: Danmark. 5'udg. Bemærkninger til godshistorien  >  Top

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk