Steen Thomsen's forside   >   Adel og adelsaarbog   >   Trap: Danmark. 5'udg. Bemærkninger til godshistorien

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Steen Thomsen:

Trap: Danmark. 5'udg.

Bemærkninger til godshistorien


Godsernes ejerhistorie, som den står i 5' udgave af Trap: Danmark, giver mange gode rettelser og tilføjelser til stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog. Men som Kumbel skriver:

      Ingenting af evigt værd
      laves uden viskelæ'r.

Bemærkningerne har været sendt til redaktionen af 6'udgave, men de havde ikke noget at bruge dem til, der er ingen ejerhistorie i det værk.

Tekst i kursiv er citat eller referat fra 5' udgave.

Jeg refererer ikke Traps egne rettelser iflg
- akkumuleret rettelsesliste i bd 27 forrest (17 sider) og
- supplerende rettelsesliste i bd 28 bagest (16 sider).

Kildeforkortelser

Abildgaard Grinder-Hansen: Søren Abildgaard (1718-1791) - Fortiden på tegnebrættet. 2010.
Jeg henviser med tegningens katalog-nummer.
AchenSven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973. En heraldisk nøgle.
Med tekster fra Thiset og Wittrup: Nyt Dansk Adelslexikon. 1904.
Bemærkninger
stamtavle ...		 Mine bemærkninger til DAAs stamtavler ses her:
Bemærkninger DAA.
DAA Danmarks Adels Aarbog. Siden 1884.
DAS I Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. Kjøbenhavn 1897.
Foto-optrykt 1977.
På Nettet fra Det Kgl Bibl (men meget langsom).
DAS II Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. Kjøbenhavn 1905.
Foto-optrykt 1977.
DBL el DBL2 Engelstoft & Dahl: Dansk biografisk Leksikon. 1933-44.
DRB Danmarks Riges Breve. Siden 1938.
NDA Thiset og P. L. Wittrup: Nyt dansk Adelslexikon.
Fortegnelse over dansk Adel i Fortid og Nutid. 1904. 365 s.
Rettelser og tilføjelser (uden år) VI sider.
PHT Personalhistorisk Tidsskrift. Siden 1880.
Repertorium Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis.
Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen, med Udtog af de hidtil utrykte. 1894-1912 og 1928-39.
Ulsig Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

Generelt

Mine bemærkninger går - i reglen - kun frem til omkring år 1600.

I Adelsaarbogens stamtavler er begrebet foged i reglen overset. Når en gård ejes af far og søn, men der derimellem er en mand af fremmed slægt der skriver sig til den, så er der god grund til at anse den fremmede som ansat foged, og ikke som ejer eller svigersøn.

Adelsslægten Stangeberg staves i Trap konsekvent StangeNberg. Den staveform ses kun brugt af Ribe-bispen, de øvrige medlemmer af slægten skriver Stangeberg eller Tangberg.

Slægtsnavnet Steen brugtes af 3 slægter: Steen [med mulingeskal], Steenfeld, Steensen - Straale. I Trap er der sjældent gjort rede for hvilken slægt en omtalt Steen tilhører.

Signaturen CJ har bidraget mange steder i bd 16-21. Han skriver desværre upræcist og til tider upålideligt, så hans tekst skal læses med omhu og evt efterprøves.
Godsejerskaber skriver han af fra Adelsaarbogen, dvs slægtebøgerne, uden at bemærke om der er bevarede kilder på ejerskabet.
Når han bruger 'han' og 'hun' kan det være svært at se hvem der menes. Han skelner ikke klart mellem mur-Kaas og sparre-Kaas, resp lilje-Juul og stjerne-Juel, etc.
Se fx herunder bd 16 Ålborg a, s 1136: Vrågård; bd 17 Viborg a, s 321: Ormstrup (Vormstrup); bd 18 s 717: Trinderup, hvor han genopliver slægten Stifeld, som blev nedlagt i Nyt Dansk Adelsleksikon 1904.

Signaturen CRH har også bidraget flittigt til og med bd 16. En del steder har han imidlertid læst fejl i DAAs stamtavler - eller ikke læst - og bidrager så med forunderlige slægtssammenhænge.
Se fx bd 9 s 162: Søholm på Stevns; bd 14 s 160: Lengsholm, bd 15 s 400: Alsbjerggård; bd 16 s 972: Gl Vrå; bd 16 s 981: Kinderupgård.

Signaturen HL har også bidraget flittigt i bd 22-23. Hendes tekst bør også læses med omhu og evt efterprøves. Begrebet: Flere arveparter i samme gård, lå vist ikke indenfor hendes horisont. Hun regner ikke altid på årstallene. Hun skelner ikke mellem Juel [m stjerne] og Juul [med lilje].
Expl: Bd 16 Aalborg a: s 1244: Gunderstedgård. Bd 22 Ringkøbing a, s 214: Kviesgård. Bd 22 Ringkøbing a, s 404-05: Fjandhus. Bd 22 Ringkøbing a, s 425-26: Gl Råsted. Bd 22 Ringkøbing a, s 474: Søndervang. Bd 22 Ringkøbing a, s 1012-13: Stårupgård. Bd 23 Ribe a, s 667: Riberhus. Bd 23 Ribe a, s 980: Nielsbygård.

Signaturen PKI har bidraget til de sønderjyske bind: 24-26. Her og der ses der besynderlige påstande, og manglende koordinering med DAA og NDA.

Dette er ikke trukket frem for at forklejne flittige forskere, fejl laver vi allesammen. Men for at advare om at her er fejlraten lidt højere.
 

Bd 27 Stedregister

Det er op og ned, om der er skelnet mellem gård (gd) og herregård (hgd). Det veksler fra bind til bind.

Bd 28 Personregister

Flere personer med samme navn er nu og da slået sammen til een i Personregisteret. Og samme person kan stå to eller flere gange. Det skal man ikke lade sig forvirre af!
Eks: Der er 6 mand i Limbek-slægten, der hedder Johan, Johannes, Henneke (kælenavn: Lille-Hans).
I registeret ses ingen Johannes eller Johan, men 2 Hans og 3 Henneke samt en Henning, og deres gerninger er fordelt og blandet på ganske underholdende vis.
 

5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 5 Københavns amt, a) Københavns amtsrådskreds

Ledøje-Smørum kommune, s 1003-04: Ledøje.
Rd Henrik Jensen til Ledøje er svær!
Det er grumme vanskelig at skelne rd Henrik Jensen (Saltensee [af Tystofte]) fra rd Henrik Jensen (Neb) til Kragerupgård.
DAA 1914: Saltensee [af Tystofte] s 394.
DAA 1906: Neb. s 303.

Rd HJ (Saltensee) ses 1370 i Stralsund.
Antageligt er det HJ (Saltensee) der havde Ledøje og ses 1363 og ca 1395, hvor han gav 6 bol jord i Ledøje til et kannikedømme i Roskilde - det indtog han selv.
Men hvis det er HJ (Saltensee) bliver han jævnaldrende med sin anførte 'far' rd Jens Olufsen (Saltensee) (-1353-1400-), og må altså være fejlplaceret i stamtavlen. Den Jens Olufsen der ses til Ledøje 1399 og ses igen 1400 kan ikke være far til kannikken Henrik Jensen (-1363-1402), Jens ville være over 90 år.
Alternativt er alt omkring Ledøje HJ(Neb), og HJ(Saltensee) ses kun 1370 i Stralsund.

Det er vel ham til Ledøje, der 1400 gav en gård i Vridsløsemagle til St Lucie i Roskilde (vel et alter i Domkirken?). Der er kun 4 km mlm Ledøje og Vridsløsemagle.
1399 og 1400 ses HJ (Neb) med segl.
En af dem beseglede 1377 den lille kong Olufs håndfæstning.
En af dem medbeseglede 1381 for væbner Otte Skaacht.
En af dem beseglede 1401 i Helsingborg kong Erik af Pommerns stadfæstelse af dr Margrethes testamente.
En af dem døde i Roskilde 9 apr 1402, snarest kanniken til Ledøje, eftersom hans hjortegevir-våben er malet på væggen i Domkirken.
29 nov 1402 overlod Johannes Eskildsen (Krumpen) af Skovsgård noget gods i Faxe hrd til bisp Peder i Roskilde. Det havde han arvet efter rd HJ i Ledøje.
DAA 1900: Krumpen. s 238-39.

Jeg har ikke gravet efter yderlige data, som muligvis kunne kaste mere lys over sagen.

Ballerup-Måløv kommune, s 1008: Ballerup.
Johannes Nielsen kaldet Smech af Ballerup nævnes 1388. Han er muligvis af slægten Smeker og identisk med den ridder Johannes Pikkard kaldet Smeker, der omtales 1355-60.
Johannes Smech i Ballerup kan fint være en Smeker, men det er to mand. Ham i Ballerup nævnes ikke som ridder. Og Jens/Johannes Pikkard Smeker var død 1375, da enken fru Beke med ny mand får Dronningholm som livsvarigt len.
Trap bd 6 s 109: Dronningholm.

Sæby s, s 1066: Egholm.
1436 til 1463 skrev Hans Grubendal sig til Egholm, han har muligvis været gift med Gisele Predbjørnsdatter Podebusk, som siden var gm rigsråd Jens Due (Thott).
Teorien er fristende, men tager ikke højde for det sociale niveau. Podebusk og Thott var absolut højadel, Grubendal var lokal- og lavadel, så det ægteskab ville være en mesalliance af de slemme. Langt snarere var Hans Grubendal foged for Podebusk'ene.

5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 5 Københavns amt, b) Roskilde amtsrådskreds

Roskilde købstad, s 1076: Roskilde Domkirke begravne.
Erik Walkendorff til Glorup er nævnt med dødsår 1568.
Det er hustruens år, han døde 1605.
Abildgaard nr 54. DAA 1928 s 134.

Himmelev s, s 1107: Roskilde Sortebrødrekloster.
1565 mageskiftede kongen til Mogens Godske
Mogens Godske (Bielke) (1502-1571).
DAA 1946: Bielke s 7.

1674 ... til Holger Thott til Søvind og Marsvinsholm.
Ikke Søvind i Jylland, men Sövdeborg i Skåne.

Himmelev s, s 1106-1111: Haraldsborg.
Er ikke nævnt med et ord.
Jo lige akkurat under Roskilde bys historie s 1048.

Herslev s, s 1113: Herslev Hovedgård.
Her nævnes Roskilde St Agnes Kloster.
Det er vel St Agnete?

Gevninge s, s 1159: Lindholm.
... Lisbeth Sophie Rantzau (-1652) til sin ægtefælle rigsråd Hans Lindenov (-1659)
Hendes ægtefælle rigsråd Hans Johansen Lindenov 'den rige' døde 1642. Hans søn af samme navn døde 1659.

Rye s, s 1158: Ryegård.
Af disse arvede datteren Sophie Clausdatter Serlin (- før 1487) gården; hendes ægtefælle hr David Arildsen (Qvitzow) til Örup (- senest 1493) skrev sig i Rye 1452-88. ... Da ægtefællerne ikke havde børn, tilfaldt gården hendes søsters sønnesøn Århusbispen Niels Clausen (Skade (Kraus)).
Bispen er HANS - hr David Arildsen (Qvitzow)s - søsters sønnesøn ikke hendes, og rd David arver ikke sin hustru når der ikke er børn. Så denne konstruktion falder dermed på gulvet. (Vi ved at der ikke var børn, det fremgår af skiftet 1456 efter Claus Serlin).
DAA 1910: Qvitzow. s 331.
Repertorium 1456 nr 656.
At Henrik Skade var gm en Qvitzow ses på deres barnebarn Aarhusbispen Niels Clausen (Skade)s messehagel, men der er ingen kilder på at hun var Arildsdatter, som anført i Qvitzow-tavlen. I Skade-stamtavlen (5 år senere) er hun blot NN Qvitzow.
DAA 1915: Skade (Kraus). s 485.
Kronologisk kan hun ikke være Arildsdatter, og dermed falder arvegangen igen på gulvet.
Se mine bemærkninger til DAA 1910 Qvitzow.
En bedre arvegang for Ryegård ses af ovennævnte skifte, hvor den efter Sophies død skal skiftes mellem hendes bror Johan og hendes søster gm Morten Skinkel (Tinhuus). Johan ses på Ryegård 1477.
DAA 1915: Serlin. s 479-480.
Johan var gm Tove Clausdatter (Skade Kraus), søster til bispen. Og bispen arvede Johans og Toves to sønner.
DAA 1915: Serlin. s 480.
Så den rette arvegang fremgår af Serlin-tavlen, hvis man ser ordentligt efter.
Forfatter: CJ.

1520 testamenterede Niels Clausen, bisp i Århus, Ryegård til Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) (-ca 1484-1528) enke efter rd Niels Eriksen (Rosenkrantz) (1486-1516) til Bjørnholm og Skjern.
Måske er Ryegård forvekslet med Ryomgård på Djursland, se længere nede under Randers a, Marie Magdalene s, s 878: Ryomgård.

Kirke Sonnerup s, s 1161: Ordrup el Grubbe-Ordrup.
.... Efter Johannes Grubbes død 1402 bragte enken Elne Palnesdatter .... da ægteskabet var barnløst.
Elne var en (Taa), og hun var ikke gift med rd Ove Hase (Bild) (-1340-1376-).
Hun ses i DAA 1921: Taa.
Og ægteskabet var barnløst, hendes arvinger er hendes fætre og kusiner.

... hr Jørgen Rud til Skjoldenæs (-1429) hvis hustru var frugt af fru Elne Palnesdatters 1' ægteskab med hr Ove Hase...
Denne rd Ove Hase var en (Bild).
DAA 1896: Hase. s 185-87, som egentlig er en rettelse til stamtavlen Bild.
Rd Ove var gift med en anden Elne Palnesdatter, som var datter af rd Palne Jonsen (Munk [med vinranke]) (-1344-1364/65) til Østrup og Dynæs.
Trap bd 20 s 555: Dynæs.
De to Elne'r var kusiner, og derfor arvede Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) en søsterlod (en tiendedel) i Grubbe-Ordrup. Kronologisk er det umuligt at Ingeborg Ovesdatter (Hase) (Bild) er datter af Elne Palnesdatter (Taa).

...1425... (fru Ingeborg mul. datter af ovennævnte Johannes Grubbe og Elne Palnesdatter).
Nej det er ganske umuligt, da de døde barnløse - se ovenfor. Denne Ingeborg må være kusine eller fætter/kusine-datter til Elne Palnesdatter (Taa), ligesom de øvrige arvinger.

Disse tre detaljer i 5' udg. var baseret på en teori som Anders Thiset udfoldede i DAA 1896: Hase s 186. Den holder ikke.
Kilde: Steen Thomsen: Elne Palnesdatter (Taa) og hendes mænd - arveparter i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.
Kilde: Steen Thomsen: Rd Ove Hase (Bild) & Elne Pedersdatter - arv i Dynæs og Laven og i Grubbe-Ordrup. Artikel på vej.

Karlslunde s, s 1184: Bjergegård
Eskild Bosen Falk til Vallø ... 1383 ... af hr Anders Mortensen Pop i Hagested.
I stamtavlen Pæp gør A.Thiset ham identisk med rd Anders Mortensen Pæp, som 1394 havde Tosterup i Skåne.
DAA 1901: Kyrning - Porse - Pæp - Ribbing. s 223.
Samme handel ses under Bjerregård i Vejle amt, men den hører til her i Karlslunde, eftersom Falk'ene til Vallø var godssamlere - men kun i omegnen.

1399 blev Bjergegård pantsat af rd Barnum Eriksen (Skarsholm) til Jens Eskildsen.
Bd 21 Vejle a, s 957: Bjerregård.
Det må være en part mere, og Jens må være Eskil Falks søn Jens/(Jes Falk (-1375-1404/05) til Vallø.

Syv s, s 1195: Vibygård.
1291 omtales at Christiern Kaas af Hessel har solgt Peder Bijszere i Viby sit gods samme steds, muligvis er 1291 en fejlskrift for 1391 og Peder B er (så) en fejlskrift for Peder Mortensen (Sparre af Sjælland)....
Christiern hører til slægten Kaas [med leopardhoved], han ses også 1325. (Slægten havde Hessel nær Grenå til sidste kvinde Mette Christiernsdatter (Kaas) døde mellem 1435 og 1453).
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 195-96 indledningen.
Dermed må 1291 være rigtigt.
Slægten Bysere er velkendt, men Peder ses vist kun denne ene gang. Der er ingen Bysere-stamtavle i DAA. Bysere-navnet kendes ikke som opkald i andre slægter.
Peder Mortensen (Sparre af Sjælland) senior til Viby var voksen i 1315, han kan umuligt have levet 1391. Hans sønnesøn af samme navn ses 1397-1429.
I så fald er Morten Truelsen og hans søn Peder Mortensen 1315 .... de ældste ejere af Viby.
Uanset hvilken Peder der er skrevet til Viby hvornår, kan det ejerskab da ikke føres baglæns til Morten Truelsen (Sparre af Sjælland) (-1302-1315-).
Hele denne teori ligner ønsketænkning, er der noget belæg for at betvivle kilden?
DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 504.
Forfatter: CRH.

Borup s, s 1202: Svenstrup.
Lensmænd ... Bo Jensen (Thiset..AS. F XIX 1(?))
Den kryptiske kode skal udlægges: Han var adelsmand, sandsynligvis af slægten 'Lilliesparre', hans segl ses i:
Anders Thiset: Danske Adelige Sigiller ... nr F.XIX.1.

Lensmand ... 1613-18 Christian Hansen Beder til Nørregård (-1618).
Han hedder ikke Beder men er en (Baden) og han er bror til Anne Hansdatter i linien over.
DAA 1884: Baden. s 43-44.

Ejby s, s 1208: Farebæksholm.
1404 pantsatte Kirstine Grubbe gods i Farebæk til sidstnævnte (Johan Evertsen Moltke).
Kirstine var Pedersdatter Grubbe. Hun pantsatte det (vist) til Evert Moltke.
DRB 1404.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 6 Frederiksborg amt

Hillerød købstad, s 80: Sandviggård.
Sandviggård blev opbygget af G F Eberlin v Feriden, hvis enke Mette Marie Sørensdatter Matthisen giftede sig med admiral Ulrich Kaas, der døde på Sandviggård 1746. General og statsminister Wilh. v Huth skødede 1796 ...
Ulrich er en Kaas [m mur].
DAA 1917: Kaas [m mur] s 238.
Mette hed ikke Marie.
Der er et mellemspil: 1741 fik kreditorer indførsel i gården, som 1742 blev solgt på auktion. Køber var Ulrich Kaas' søn af 1' ægteskab Malte Kaas, som fik skøde 1744. 1747 solgte Malte til Mettes søn af første ægteskab: Søren Mathiesen, præst til Melby, 1748 overlod Søren den til sin mor Mette. Mette solgte 1751 (skøde 1752) til Johan Ludvig Abbestée.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
-> Fabritius og Hans B S H: Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog.

Tikøb s, s 99-100: Gurre Slot.
Høvedsmænd ... således 1510 (Laurids Knob)
Som jo enhver kan forstå pr intuition, dækker parentesen over, at vi ikke aner hvad manden hed til fornavn. Kilden skriver at fornavnet er aldeles ulæseligt.
Laurens Knob ses sidste gang 1497, hans yngste søn Laurids Knob er født 1498 (og altså kun 12 år i 1510). Så det må være en af lille Lauridses ældste brødre: Folmer eller Knud, de kan nok nå at være omkring de 30. Evt mellembror Johan.
Personalhistorisk Tidsskrift 1894.
Repertorium 1510 nr 11.547 (giver ikke teksten, men henviser til PHT).

Grønholt s, s 126: Grønholt Borg.
Til dens senere historie kendes intet.
Joda. 1452 (17 sep) pantsatte Birgitte Bondesdatter (Thott) 'mit gods, som hedder Gronolth, i Lywngæ H. i Siælindh' til Lydike Jensen (Stiernemaane).
Redpertorium nr 164.

Birkerød s, s 136: Birkerød Kirke.
Epitafier: ... 3) Maren Tucho Tuxens, (-1661).
Læs: Maren (Tuxens), mor til Lorenz Tuxen (1618-1682) kgl ridefoged på Hørsholm. (Hendes mand hed Tucho og var sønderjyde, Tuxen er et patronym: Tuchosøn).
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Esbønderup s, s 152: Esrum Kanal.
... nu tjener kanalen kun som afløb for søen.
Ikke mere, alt vandet går igennem turbinen ved Esrum, og den øvre del af kanalen er stort set tørlagt.
ST selvsyn.

Helsinge s, s 170: Nejlinge.
I Nejlinge omtales en væbner Barvid Pedersen 1449-1468.
Samme mand ses s 268: Gerlev, hvor han korrekt er skrevet B P (Barritsen). Dermed står han to steder i navneregisteret.
DAAs stamtavle har hans år i Nejlinge som 1449-1458, 1468 må være en trykfjel.
DAA 1885: Barritsen, s 65.
Slægten er nu omdøbt til Barvidsøn.

Blistrup s, s 173: Udsholt.
1400 skrev væbner Laurids Madsen (Hvittensee) sig dertil.
Den slægt plejer at hedde Hvitting efter teksten i Sorø Kirkes Skjoldefrise.
Nyt dansk Adelslexikon.

Ramløse s, s 183: Ramløse Kirke.
Gotisk alterkalk i Nationalmuseet, skænket af lensmand Diderik Friis og hustru Mette.
Diderik Friis [af Arlewatt] og Mette Hansdatter Myndel.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Ll Lyngby s, s 194 Ll Lyngby Kirke.
Gravsten over sognepræst Claus Hansen Rhümann (-1618).
Rhumann, ikke med 'ü'.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Ølsted s, s 196: Havelse (Store og Lille).
Torsten Venstermand
Se lige nedenfor.

Anders Jensen (af slægten Væbner)
Som er blevet omdøbt til Halvegge [med væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge.

Til Havelsegård er knyttet fortællingen ... Morten Venstermand ... bortførte sin fæstemø fra Roskilde Vor Frue Kloster ... (Se herom A Thiset i Personalhist.T 1907)
Og PHT 1911 hvor han uddyber historien, som primært kendes fra en folkevise.

Kregme s, s 198: Dronningholm.
1485-92/94 Birgitte Olufsdatter (Thott).
i registerbindet specificeret som Birgitte Olufsdatter (Thott) (junia).
Der er to halvsøstre:
Birgitte Olufsdatter (Thott) (senia) (-1446-1498) med de falske breve om Vallø og Hammersta gm Erengisle Nilsson (Hammersta) (junior) (-1428-1469) til Hammersta
og
Birgitte Olufsdatter (Thott) (junia) (-1528) gm rd Niels Eriksen (Rosenkrantz) (1486-1516) til Bjørnholm og Skjern, hofmester.
Den der havde Dronningholm må være senia, som da er enke, mens junia er godt gift.
DAA 1900 Thott s 419-20.

Frederiksborg Slotssogn, s 209: Favrholm.
1496 overførtes pantet til deres (Peder Steens) svigersøn Jep Nielsen (Bryske).
Jep Nielsen Dørsvend og hans søn Niels Jepsen må regnes som egen lavadelsslægt, måske adlet ved en Bryskes mellemkomst.
Per Ingesman: Identifikationsproblemer i lavadelsstudier - nogle skånske eksempler. I: Heraldisk Tidsskrift 1984 s 300 ff.
DAA 1889: Bryske s 129-30.

Frederiksborg Slotssogn, s 209: Hillerødsholm.
En eller anden har sat en part af Hillerødsholm i pant til Albrecht Moltke (- senest 1407), hans enke Ingeborg Andersdatter solgte 1407 (13 feb) pantet til Roskildebispen.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-31.

... lang teoretisk arvegang ...
Her er Albrecht Engelbrechtsen og datter Mette af slægten 'Bydelsbak af Torbenfeld'.
DAA 1890: 'Bydelsbak af Torbenfeld'. s 141.

Nr Herlev s, s 229-30: Freerslev.
I Freerslev har der ligget en større gård, hvor Lydike Jensen (Stiernemaane) har været foged, måske for bispen. Han ses der 1435-1468.
Det står ikke her, men under Freerslev i Ringsted hrd.
Han er ikke i Freerslev i Ringsted hrd, for han ses flere gange på Tryherreds ting.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 8 Sorø a, s 801: Freerslev.
Tryherred = Treherred = Strø + Lynge + Jørlunde hrdr.
DAA 1920: Stiernemaane. s 516-17.
Repertorium ser II nr 2445, 164, 393, 724, 1062, 1174, 1394, 2063, 2446, 2458.

Uggeløse s, s 236 lin 8 Langesøhus.
... ejedes 1274 af hr Absalon Andersen (-1288) ... tilhørte den mægtige Hvide-slægt.
Han er ikke en (Hvide) men en (Ulfeldt).
DAA 1923: Ulfeldt. s 501-02.

Slangerup s, s 240: Slangerup Kirke.
Linie -7: Epitafier ... 3) Rådmand Hans Dal, præsterne Jens Mortensen Pilt (-1595), Christian Fabricius (-1615) og Margrethe Rhumann, sat af Hans Dal.
Næppe sat af Hans Dal, han var Margrethes første mand af de tre, teksten siger at det var Margrethe. Hans Dal døde 1591, han var ikke rådmand her i Slangerup, men i København.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
Margrethe levede endnu 1618.
Flemming Aa Winther: Danske Præstehustruer. 2015.

Græse s, s 246: Græsegård.
Axel Lagesen Brok (-1498), hans datter Pernille ægtede Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) (- før 1393)
Når Axel døde 1498, så døde hans svigersøn næppe 105 år tidligere.
Albrecht døde 1478/79. Hans far Engelbrecht døde først 1492/1493.

Jørlunde s, s 250: Jørlunde Kirke.
Gravsten: ... sognepræst Niels Hansen Møller (-1799) og søn sognepræst og provst Johs. Jensen (-1823)
Johannes Jensen er ikke søn af en Niels Hansen. Søn af Christian Jensen præst til Asminderød.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
-> Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1870-79.

Jørlunde s, s 250: Hagerup.
... senest fra 1473 ... væbner Jep Mikkelsen ... hustru Tale Jensdatter ...
Jep kaldes efter sit våben (Blad).
Nyt dansk Adelslexikon.
Tale er (som det kan udledes længere nede) en (Rosengaard).
DAA 1912: Rosengaard.

1473 solgte Morten Andersen (Basse nye) sin arvepart i Hagerup til den nævnte Jep Mikkelsen (Blad). Mortens bror Christen solgte sin part 1495, unævnt til hvem.
DAA 1897: Rettelser Basse [nye].

Farum s, s 266: Farumgård
... til jægermester Einar Sehested. Han solgte Farumgård til et aktieselskab til udstykning.
Det gjorde han i 1906.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.

Gerlev s, s 268: Gerlev.
1361-62 nævnes Mogens Pedersen (Skytte) af Gerlev.
Slægten Skytte [V] blev nedlagt i 1921 og inkluderet i Taa. Det var kun en enkelt mand der hed Skytte. Altså Mogens Pedersen (Taa) af Gerlev.
DAA 1921: Taa. s 564-65.

1473 Mathis Perssøn hvis våbenmærke var en enhjørning.
Og derfor kaldes hans slægt 'Enhjørning'.
Nyt Dansk Adelsleksikon.

Krogstrup s, s 292: Svanholm
... sønnen Peder Bille (-1508), som enken beboede til sin død 1521.
Anna Knudsdatter (Gyldenstierne) døde 1531.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.
DAA 1985-87: Bille. Nr I-50.

.. hr Esge [Bille] (-1552), der 1540 overtog gården. Han overlod 1540 på livstid Svanholm til den tidligere Aarhus-bisp Ove Bille (-1555).
Overtog han den eller overlod han den ?
Esge og Ove er brødre.
DAA 1985-87: Bille. Nr I-73 og nr I-77 og nr IV-1.

Krogstrup s, s 293: Orebjerg.
...solgte til Hemming Jensen (Krag) af Kyndby, som 1396 solgte alle sine besiddelser i Horns hrd til dr Margrethe.
 Kyndbyholm gik videre til sønnen Albrecht, så det er vel kun sit købegods han sælger?


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 7 Holbæk amt

Holbæk købstad, s 334-35 Holbæk Kirke.
Gravsten ... fire ældre sten ... Fru Kirstine Tidemands (-1527);
Stenen siger 1524. Hun var mor til Markor her nedenfor, så hun var ikke en Tidemand men Andersdatter (Passow).

Høvedsmand på Holbæk Slot Markor Tidemand til Søbo (-1549),
Stenen siger 1551.

og hustru fru Karen Bølle til Kellerup (-1582) -
Stenen siger Kellerup, men det er Hellerup på Fyn.
Abildgaard nr 77 og 76.
DAA 1908: Passow.
DAA 1945: Tidemand. s 108.

Kalundborg købstad, s 356: Vor Frue Kirkegård.
... figursten over Knud Pedersen Gyldenstierne (-1552) til Tim og hustru Sidsel Gyldenstierne.
Sidsel er en Ulfstand.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 17.
DAA 1896: Ulfstand. s 439.

Kalundborg købstad, s 370: Lensmænd på Kalundborg.
Her mangler Jens Ever, han er nævnt 1364.
Danmarks Riges Breve 1364 nr 116.

Butterup s, s 384: Løvenborg.
1390 pantsætter fru Gertrud Pedersdatter Grubbe, Barnum Eriksens enke ...
Gertrud (-1367-1404-) var enke efter Erik Barnimsen (Skarsholm-slægten) (-1341-1367-).
DAA 1895: Grubbe. s 149.
DAA 1916: Skarsholm slægten.

Sdr Jernløse s, s 391: Knabstrup.
... Lisbeth Trolle gm Gabriel Sparre, en slægtning Johan Sparre fik den efter ham omkring 1610.
Ikke en slægtning til Gabriel, som døde 1601 som sidste mand af slægten Sparre [af Skåne]. Der er andre røde køer end præstens, og mange svenske Sparre-slægter. Enken Lisbeth Trolle blev begravet i jan 1611, og så gik både Knabstrup og en gård på Østergade i København via hendes søster Brita Turesdotter Trolle (-1566) gm Lars Siggeson (Sparre av Rossvik) (-1554) svensk marsk og rigsråd, til deres sønnesøn Johan Eriksson Sparre (1587-1632) svensk rigsråd og statholder i Mainz (under Trediveårskrigen) gm Anne Johansdatter Urne (1590-1620), hun døde på Knabstrup. Johan solgte den 1622.
DAA 1917: Sparre i Skåne. s 517.
DAA 1891: Trolle. s 418.
PHT 1904 s 61: Familieoptegnelser af Lave Urne (mfl).
DAA 1904: Urne. s 472.
Svensk Wikipedia: Johan Eriksson Sparre.

Tølløse s, s 399: Tølløsegård.
Rigshofmester Peder Oxe, hans enke Mette var en Rosenkrantz, ikke en Oxe.

Ågerup s, s 402: Vinderup - Eriksholm.
1392 og 1400 nævnes Peder Jensen af Vinderup.
Han er også placeret i Vinderup i Sandby s i Tybjerg hrd, 15 km N f Næstved.
Bd 7 Præstø a, s 258: Vinderup
Manden fører det ældre Gyrstinge-våben: to krydsede pile, og Vinderup i Sandby s ligger kun 15 km fra Gyrstinge, så det er nok dér han hører hjemme.
DAS I nr 1136.

St Tåstrup s, s 408: Bonderup.
1632 solgt til Anne Brahe. 1637 skødede Helvig Marsvin og Margrethe Marsvin deres parter til Lage Bille.
Marsvinene er søstre, døtre af Otte Marsvin (1573-1647) til Dybäck. Lage Bille (1607-1679) til Havløkke var gift med en tredje søster Pernille. Ergo er det arvegods (selvom forældrene levede endnu). Deres mor var Mette Pedersdatter Brahe (1579-1641) til Clausholm og Krageholm. Hendes søster Anne Brahe (1578-1633) til Sonnerup var enke efter Manderup Parsberg (1546-1526). Det må være denne Anne der købte 1632.

Tersløse s, s 421: Tersløsegård.
Anne Grubbe ægtede Anders Jensen (Passow), der 1451-65 skriver sig til Tersløse. Deres søn Christopher Andersen havde Tersløse 1483, og hans søn igen Anders Christoffersen solgte til Niels Andersen, lensmand på Tranekær, men har fået den tilbage igen, da han 1506 sælger til sin faster Anne Andersdatter.
Anders Christophersen (Passow) ser vi sidste gang 1505/6 da han solgte, så døde han barnløs. Niels Andersen lensmand var også en (Passow), han var farbror, og døde barnløs 1499/1500. Dermed har de tilbageværende Andersbørn (Passow) begge en part i Tersløse, søsteren Anne (-1530) må have solgt/byttet sin halvpart til søsteren Kristine (-1506-1524). Som var gift med Anders Tidemand (-1432-1505-) deres børn var Markor Tidemand (-1516-1551) og Margrethe Tidemand gm Just Urne.
DAA 1908: Passow.

Gården synes at være kommet under Roskilde bispestol. 1518 bor Just Urne på den. Undertiden havde andre del i Tersløse. 1382 nævnes væbner Jens Andersen (Due) til Tersløse, og 1408 rd Hartvig Bryske.
Arvegangen ses lige ovenfor, Roskilde-bispen har ikke haft den. Just Urnes hustru ejede den.
Kilden til Jens Andersen (Due) i 1382 er ikke i Repertorium. Rd Hartvig Bryske efterlod mange børn, som ikke havde Tersløse, han har ikke ejet men blot været foged på sine gamle dage.
DAA 1889: Bryske. s 121 ff.

Efter Reformationen ejede Mads Eriksen Bølle (-1539), sønnen Erik Madsen (Bølle) ... den.
Mads Eriksen (Bølle) (-1539) har ikke haft den.
1538 solgte Just Urne Tersløsegård til Erik Madsen (Bølle) (-1562). Erik fik godkendelse fra Just's svoger Markor Tidemand, og 1440 fik han godkendelse i Kongens Retterting.
Dahlerup: Rettertings Domme Chr III. 1959-. bd 1 s 647-48.
10 jul 1540 fik Erik Bølle låsebrev på Tersløse mm.
Samme kilde s 589-90.

Hørby s, s 428: Hørbygård.
Karl Nielsen af Hørby 1344-58,
I DAA ses han 1354 til 1358, er 1344 en trykfejl eller en senere fundet kilde?
1354-55 ses i:
DAA 1904: Mule af Falkendal. s 316.
1365 ses samme sted s 317 og i
DAS I nr 620.
1358 ses i
DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 391.
Karl Nielsen er af uvis slægt, han er ikke en 'Saltensee'.
Se mine bemærkninger til Saltensee [af Tystofte] s 391, og mine bemærkninger til Mule [af Falkendal] s 316.

...fru Edle, Barnum Eriksens efterleverske endnu 1420 købte en gård i Hørby af Hartvig Bryskes søn Ivar Bryske.
Købte? Iflg DAA fik hun den i leje på livstid.
DAA 1916: Skarsholm slægten. s 423.
Ivar hedder ellers Iven og er til Vemmetofte.
Trap bd 9 Præstø a, s 200: Vemmetofte.

Hartvig Bryske pantsatte 1402 sin part i Hørbygård til Christiern Holck.
Men omtrent samtidigt pantsatte Christiern sin Skaftelevgård til Hartvig (bd 8 s 825), mon ikke en af de handler vender den modsatte vej?
Handelen om Skaftelev er tvivlsom, se der.
... 1402 ... Conrad Moltke der sammen med Henning Moltke ... 1392
Læs: Conrad og Johan (Henneke) Moltke. De er brødre.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-19 og nr XVIII-15

Hørby s, s 429: Uglerup.
1302 nævnes Johannes (Jens) Pedersen (Ravensberg)
Han var ridder, og bør vel så tituleres hr.
DAA 1910: Ravensberg. s 349.

Hagested s, s 430-31: Hagested(gård).
I lensmandslisten mangler nok rd Anders Mortensen Pop (eller Pæp), som 1383 solgte Bjergegård i Karlslunde s.
Bd 5 s 1184: Bjergegård.

Johan Friis' brodersøn Frederik Friis (-1586), ... var næste ejer, derefter tilfaldt H hans broderdatters søn Henrik Huitfeldt til Lillö.
Henrik Huitfeldt er ikke broderdatters søn af Frederik, men af Johan.

1704 Ursula friherreinde af Putbus (enke efter gehejmeråd Thott).
Læs: gehejmeråd Knud Thott (-1702) til Gavnø.

Kundby s, s 440: Kundby Kirke.
... senmiddelalderlig sten over Thale Baad, død 1511.
Efter Abildgaards tegning er der ikke belæg for det årstal. Thale levede 1502.
Trap bd 11 Maribo a. s 879: Majbølle Birk.
Danmarks Kirker har læst MD [tom plads], dvs 15xx.
Danmarks Kirker > Kundby. s 653: Kundby ligsten.

Kundby s, s 440: Vognserup.
1370 skrives Jacob Nielsen (Ravensberg) af Vognserup
Og også 1381, 1382, 1384
DAA 1910: Ravensberg. s 349.

1418 Anne Pedersdatter (Jernskæg) enke efter Mikkel Rud,... 1429 får Vilhelm Rud den, han efterfølges af Peder Rud (- før 1504)
Mikkels søn Vilhelm, Vilhelms søn Peder.

Undertiden har Vognserup flere ejere. 1437 Otæ Foss, 1447 Erik Jensen Dyre.
Otæ Foss kaldes ellers Otte Fos.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 40.
Næppe flere ejere, de var vel bare fogeder mens Peder voksede op.

Hans Rud (-1545) er næste ejer
Søn af Peder.
DAA 1912: Rud.

.... flere ejere Dresselbjerg.
Læs: Dresselberg, slægten staves uden 'j'.

... Anders Dresselberg ... død 1613 gik den til brodersønnen landsdommer Vilhelm Dresselberg. Gennem Mette Dresselberg gik Vognserup til Frederik Parsberg.
Anders Dresselberg var landsdommer 1582-90.
Vilhelm er ikke hans nevø men hans bror, han døde 1620.
Mette er Vilhelms datter, hun døde 1635, så gården går ikke 'gennem' hende, hun ejede den. Frederik Parsberg var hendes ægteviede husbond.
DAA 1891 Dresselberg. s 123.

Forfatter: GO.

Hjembæk s, s 442-43: Aggersvold.
... F Langes hustru Dorthe Christophersdatter Lindenov (-1612) ....
Frederik Lange døde 1612, Dorthe har vi ingen årstal på.

Jyderup s, s 448: Høed.
Væbner Oluf Jonsen af 'Høduedh' levede 1472.
Han var nok ikke af dette Høed. Han var en Ulfeld (grenen af Vrangstrup), og hans far var høvedsmand på Skjoldenæsholm i Valsølille s i Ringsted hrd, så jeg vil pege på Høed i Valsølille.
Trap: Danmark. Bd 8 Sorø a, s 766: Høed.
DAA 1923: Ulfeldt. s 539.

Stigs Bjergby s, s 450: Bjergbygård.
Linie 2: Christine som igen var datter af Peder Karlsen ridder af Bjergby.
Han har fået tillagt navnet 'Bjælkesparre' efter sit våben.
Nyt dansk Adelslexikon.

... Frederik Parsberg (1653) til Knabstrup ... sønnerne solgte deres parter til stedmoderen Sophie Kaas, der overlod den til sin datter Signe, ...
Sophie er en Kaas [m sparre].
'Signe' er Sidsel Parsberg (-1690), Frederiks datter.
Albert Fabritius: Anmeldelse af Trap bd 6 og 7. Personalhist.Tidsskr.1955.
DAA 1940: Parsberg. s 85 og 88.

Christine gav 1381 Henneke Moltke fuldmagt .... 1398 udstedte hun selv et pantebrev til Henneke Moltke.
Moltke-stamtavlen skriver at hun også udstedte et pantebrev 1381, samme dag som fuldmagten. Pantebrevet 1398 finder jeg ikke i DRB. Det er Johan (Henneke) Moltke til Torbenfeld.
Danmarks Adels Aarbog 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-15.

Frydendal s, s 456: Torbenfeld.
Nyt om 1392: Gese Olufsdatter (Bjørn) (-1391-1410-) mageskiftede 1392 med Sorø Kloster. Hun afstod gods i 'Dødringe', som hun havde arvet efter sin søn. (Kan være Døjringe i Munke Bjergby s, Alsted hrd, 10 km N f Sorø). Her skriver hun sig som enke efter afdøde Engelbert til Torbenfeld = Engelbrecht Wedenhusen (Bydelsbak) (-1388- før 1391).
DAA 1890: Bydelsbak [af Torbenfeld]. s 140: stamfar.

... Johan Moltke ... enken Grethe Pedersdatter (Eberstein) overdrog Torbenfeld til sin datterdatter Gertrud Clausdatter Grubendal...
Hedder enken ikke Margrethe? Det var i 1405 hun overdrog Torbenfeld. Man skulle måske præcisere at Gertrud Grubendal ikke er Johan Moltkes barnebarn, men nedstammer fra Margrethes første ægteskab med en Mads NN.
DAA 1892: Eberstein. s 104.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr XVIII-15 s 818-19.

... Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak) (-1492) ... sønnen Laurids Albrechtsen (-1500)
Patronymerne viser at Laurids er sønnesøn.
DAA 1890: Bydelsbak [af Torbenfeld]. s 141.

Sæby s i Løve hrd, s 462: Sæbygård.
Lensmanden 1616-19 var Jørgen Brahe, ikke Budde.
DAA 1950: Brahe. nr 98.

Den Jørgen Lauridsen der var her 1594, var ikke JL (Oxe), han blev begravet 1580.
Abildgaard nr 179.
DAA 907: Oxe. s 344.
Men når hans søn Laurens Jørgensen (Oxe) er begravet i Sæby Kirke 1560, kan Jørgen jo have været her tidligere.

Buerup s, s 465 Kattrup.
1561 mageskiftet til Laurids Iversen Serlin.
Laurids hører til slægten 'Serlin [II]' som aldrig har brugt slægtsnavn, det bør så skrives i parentes eller gåseøjne.

Ruds Vedby s, s 472: Ruds Vedby.
1346 får Jacob Begere "kongens famulus" pantsat gods i Vedby af Niels Pedersen Grubbe.
Famulus betyder tjener. Kongen plejer at skrive 'vor mand og tjener' om enhver adelsmand der har et embede eller et len.
Det var ikke i 1346, det var før.
DAA 1895: Grubbe. s 148.

Efter Jørgen Rud fulgte Mikkel Rud (- omkring 1460), broderen Otte Rud (-1470)
Denne Otte er Mikkels søn iflg stamtavlen. 1458 sælger Mikkel gods, og hans søn Otte medbesegler.
Begge var riddere, så de bør tituleres hr.
DAA 1912: Rud. s 436.
Repertorium 1458 nr 914.

Ørslev s i Løve hrd, s 475: Kragerupgård.
Henrik Jensen (Neb) ejede den 1399, men hans søster Christine...
Hun er nylig gjort til en Hak, og hun må være Henriks kusine (mosters datter: Henriks mor må være en Madsdatter (Taa), og hendes søster var gm Niels Stigsen (Hak) (-1375-1374/81).
DAA 2006-08: Rettelser Neb.
A Bøgh: Vittskövles ejere før 1400 i: Gods och Bönder. 2006. 400s.

1382 ... Hartvig Bryske ... datter Kirstine gm Herman v Hahn ...
van Hafn, ikke Hahn, den slægt har kun haft enkelte medlemmer i landet i 16xx.
(At sætte von foran Hahn er iøvrigt en moderne konstruktion, man kan ikke være fra hane, selvom man har en i skjoldet).
DAA 1889: Bryske. s 129.
DAS I nr H.VII.1.

... Claus Bryske købte desuden af Eskel Gøye og Jens Poulsen Grib ...
Det er Eskel Gøye (-1459-1506) til Krenkerup mm, hans mormor (ikke morbror) var Birgitte Hartvigsdatter Bryske.
Jens Poulsen Grib var - trods navnet - en (Jernskæg), og søn af samme Birgitte.
DAA 1889: Bryske. s 128-29.
DAA 1892: Falk. s 121.
DAA 1896: Gøye. s 149 + 150.
DAA 1899: Jernskæg. s 187.

Desuden havde slægten Gyrsting del i Kragerupgård. Først Odense-bispen Navne Jensen og derefter broderen Morten Jensen 1445.
Læs: GyrstingE.
Deres mor er Karen Henriksdatter () gm Jens Gyrstinge (-1378-1419) til Ås, landsdommer på Sjælland, hun må være datter af rd Henrik Jensen (Neb) (-1356-1405/06) som ses i linie 2.
DAA 1896: Gyrstinge. s 135-37.

Desuden havde Jørgen Rud 1481 part ...
Læs: Johan Rud, og han var død senest 1481.
Han var søn af Kirstine Hartvigsdatter Bryske, som var halvsøster til Birgitte.
DAA 1889: Bryske. s 129.
DAA 1912: Rud. s 434.

1505 skrev Eggert Andersen (Ulfeldt) sig til Kragerup.
Det må vel have været som foged, så langt jeg kan se, kan hverken han eller hustruen have arvet.
DAA 1923: Ulfeldt. s 511.
DAA 1935: Rettelser Ulfeldt.
DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 499-500.

Drøsselbjerg s, s 492: Drøsselbjerg
Christen Nielsen Dyre mageskiftede 1517 til sin svoger Oluf Skinkel.
Det var ikke et mageskifte, men arveskifte efter deres svigerfar Niels/Jens Andersen (Basse [nye]).
Oluf Skinkel er en Skinkel (Tinhuus).
DAA 1886: Basse [Nye]. s 45.
DAA 1916: Tinhuus. s 509.

Raklev s, s 498: Gåsetofte.
Gåsetofte skødedes 1320 af Ringsted Kloster til Ove Hase. Ove Lange Hase ridder i Gåsetofte nævnes 1385 og 1412.
Den yngre Ove Hase er en (Bild) selvom han hed Hase. Det er usikkert om han kaldtes 'lange' og det var i givet fald som øgenavn: 'lange' Ove, og ikke som efternavn. Den yngre Ove er dattersøn af den ældre.
DAA 1896: Hase. s 184-85 og 185-87, som egentlig er en rettelse til stamtavlen Bild.

Ved skifte efter Erik Nielsen (Gyldenstierne) 1462 blev Gåsetofte udlagt til hans datter Beates ægtefælle Joachim Johansen (Bjørn).
Til hans sønnedatter Beate ved hendes ægtefælle.... Hendes far Anders Eriksen (Gyldenstierne) var død senest 1458.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 8-9.

Ubby s, s 508: Forsinge.
1398 sælger Jens Simensen (Lunge) hovedgården Forsinge til Anders Jensen (Lodehat).
Sådan står der i 'Lodehat'-stamtavlen.
Men i Lunge-slægten kendes ikke een Simon.
DAA 1935: Lodehat.
DAA 1902: Lunge.
'Lunge' må afvises.

1547 .... Peder Gregersen Juel, han har formodentlig fået gården med sin hustru Dorthe Pedersdatter Pøiske.
Peder er en Juel [af Langeland].
DAA 1947: Juel [af Langeland].
Dorothea Pedersdatter står i stamtavlen Berildsen (som er gemt bag den helt uforbundne slægt Pøiske på Lolland). Men placeringen i Berildsen-tavlen kan slet ikke forsvares. Så hendes slægt er ukendt.
DAA 1908: Berildsen. s 384.
Se mine bemærkninger Berildsen.

Særslev s, s 518: Særslev.
I Særslev har ligget en hovedgård tilhørende en gren af slægten Grubbe (med en vildbasse i våbnet).
Denne slægt hedder derfor Grubbe [af Særslev], og den regnes ikke for en gren af den store slægt Grubbe med spidser i skjoldet.

Holmstrup s, s 524-25: Kirken
Alterkalkens indskrift: Beder for fru Tale Brostrup.
Abildgaard aftegnede: 'Bidder for fruue Tale af Heckeberig'. Som ganske rigtigt er en Brostrup til Häckeberga, men der står så ikke Brostrup.
Abildgaard nr 101.

Jorløse s, s 535: Vesterby
... 1354, og synes da at have tilhørt familien Munk m 3 roser.
Ikke sandsynligt. Den slægt hører til i V- og S-Jylland, og ses først på Sjælland efter 1500.
DAA 1901: Lange [m 3 roser].

Højby s, s 549: Nygård.
Peder Eriksen (Gyldenstierne), dennes enke Hebele Lydikesdatter
Hun er afsløret som en 'Stiernemåne'.
Se mine bemærkninger til DAA 1920: 'Stiernemaane'.

1551 overtog Anders Rølikes enke Elene lenet. Hun står som Elene Rølike i personregisteret.
Røllike staves med ll, både planten og slægten.
Men hun er Jepsdatter (Ravensberg) og levede endnu 1558.
DAA 1910: Ravensberg s 352.

Højby s, s 549: Højby.
... som deres fader havde sat i pant til Johannes Madsen, ...
Johannes Madsen er en (Qvitzow).
DAA 1910: Qvitzow. s 328.

1377 gav Gotskalk Hemmingsen (Mule) sit gods i Højby som medgift til sin datter Christine.
Gotskalk Hemmingsen Degn var en (Mule af Falkendal). Christine var (efter slægtebøgerne) gift med en Erik NN.
Derefter var Højby svensk ejet indtil midten af 1400-tallet. Erik Jönsson (-1454/56) af Hallkved-ätten pantsatte den for 100 engelske nobler (guldmønter) til rd Anders Nielsen (Jernskæg) (-1447/49). Hans søsterdatter Berete Bondesdatter (Thott) (-1474) bragte den til sin tredje mand Johan Oxe (-1490/91), som 1478 måtte forsvare sin ret i Kongens Retterting.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4304.

Højby s, s 550: Annebjerggård (og Ellinge).
1705 købtes begge gårde af assessor Christian Wildenradt, som 1724 solgte dem til kommerceråd Peder Svane ...
Wildenradt solgte ikke noget 1724, han døde 1723, og 1724 giftede Peder Schwane sig med enken. Assessor kan man være mange steder, Chr Wildenradt var kanceliassessor.
Personalhist.Tidsskr. 1919: L Bobé: Henrik Steffens.

Vig s, s 555: Eskilstrup.
Medbeseglende er ... Peder Gødesen af Vig.
Peder er en (Bild).
DAA 1888: Bild. s 73.

Egebjerg s, s 559: Egebjerggård.
1336 pantsatte Sivert Sivertsen af Oreby ...
Hen er en (Grubendal).
Ifølge stamtavlen var det i 1326.
DAA 1895: Grubendal. s 182.

Grevinge s, s 562: Gundestrup.
1560 ses Mogens Pedersen (Baden).
I DAA 1893 og 1897: Rettelser Baden hedder han Mourids (-1536- før 1573-). Ligeså i de originale kilder.
En slægtning? til ham er Laurids Andersen (Baden) (-1544-1560- før 1564). Han skrives til Gundestrup, der skal ligge i Göinge hrd i Skåne. Der kendes det ikke og han ses heller ikke på Kulla Gunnarstorp eller Vrams Gunnarstorp.

Fårevejle s, s 570: Dragsholm.
Lensmand 1468: Is Lydiksen.
Læs: Jens Lydiksen (Stiernemaane).
DAA 1920: Stiernemaane.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 8 Sorø amt

Sorø Købstad, Sorø Kirke, s 649.
... korbuekrucifiks ... bagside ... stifterens og roskildebispens våben og årstal 1527.
Efter Abildgaard sidder Henrik (Tornekrands)es våben på bagsiden med årstal 1520, og bisp Lage Urnes på forsiden med årstal 1521.
Abildgaard nr 121.

Ringsted købstad, s 660 tingsten.
På torvet tre sten, efter traditionen tingsten, mulig en rest af byens gamle tingsted. Ringsted er den eneste danske købstad, hvor sådanne sten er bevaret.
Ikke rester af bytinget, men af Sjællands Landsting!

Vester Broby s, s 724: Vester Broby.
som inden 1338 overdrog panterne til Uffe af Paddeborg (Sparresholm)
Som er Offe/Ove Pedersen (Gere).
DAA 1893: Gere s 184.

som senest 1338 pantsatte til Gødike Mogensen.
Som er Gødike Mogensen (Drefeld).
Danmarks Adels Aarbog 1891: Drefeld. s 120.
FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 73-75.

Anders Olufsen pantsatte mellem 1335 og 1339 til hr. Jacob Nielsen, der 1339 pantsatte til Jens Mogensen
Anders kan være (Saltensee af Tystofte), men sikkert er det ikke.
DAA 1914: Saltensee af Tystofte. s 395.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
DAA 2009-11: Skjalm Hvides eftersl. s 590 nr II-136.

Rd Jacob Nielsen til Magleby på Stevns er en (Rani).
DAA s 341-42 1910: Rani. nr a.
DAA 2009-11: Eft.sl Skjalm Hvide. Nr I-67.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 4.

Jens (el Niels) Mogensen er en Drefeld.
1344 pantsatte 'Johannes Mawenssun' en gård i Vester Broby til 'Gødekino Mawenssun', selvom de ikke nævnes som brødre, må det være brødrene Drefeld, og ikke JM (Grubbe) til Gunderslev(holm).
FSM: Tor Flensmarck: Skånes Medeltid. D s 72-87: Drefeld. s 73-74.
DAA 1895: Grubbe. s 154.

1353 pantsatte hr. Oluf Jensen (Saltensee) til hr. Folmer Folmersen.
Oluf er en (Saltensee af Tystofte).
Folmer er ridder til Stadager (Vennerslund) på Falster og Ryegård på Sjælland.

Bromme s, s 739: Ødemark.
1655 til regimentsskriver Lorents Steenberg, der 1702 blev afsat fra sin stilling for uredelighed.
Han er sandsynligvis en von Steinberg, og sønnesøn af oberst Peiter von Steinberg til Skovsgård s 873.

Gården blev formentlig overtaget af borgmester Mourits Mortensen, Korsør, der 1705 lod den sælge ved auktion.
Borgmester Mortensen havde kautioneret for Steinberg (enten det nu var økonomisk, eller for at han blev i arresten), og 1705 bliver Steinbergs gods inddraget af staten.
LAK: Sjæll.Landsting 'Real Alphabet Reg' til panteprot 1699-1719.

Ringsted Landsogn, s 751: Tolstrup.
Tolstrup Hovedgård er ikke nævnt.
Den solgtes 1383 af Peder (Pedersen) Grubbe (-1376-1389-) til Orebjerg, Tolstrup, Gerdrup og Grubberholm. Køber var Johan Rødmersen (-1369-1383- før 1389).
Danmarks Riges Breve. 1383 nr 413.

Haraldsted s, s 760: Valsømagle.
1459-63 Peder Nielsen Bryske, der førte slægten Iis våben, skrådelt med to tværbjælker.
Hans våben er venstre-skrådelt med to højre-skråbjælker i nederste felt.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXVII.1
Slægten Iis har - strengt taget - en eller to skrådeling(er) mere i nederste felt.
Nyt dansk Adelslexikon.

Valsølille s, s 766: Høed.
Her levede 1472 Oluf Jensen (Ulfeld af Vrangstrup).
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1472 nr 3082.
Han er placeret i Høed i Jyderup s, men hans far var høvedsmand på Skjoldenæsholm her i sognet.
Trap: Danmark. Bd 7 Holbæk a, s 448: Høed.
DAA 1923: Ulfeldt. s 539.

Nordrupøster s, s 776: Giesegård.
1619 havde fru Anne Hansdatter til Ottestrup, enke efter Eustachius v Thümen ...
Anne hører til den slægt der kaldes 'Baden' linie IV.
DAA 1884: Baden. s 44.

Vetterslev s, s 780: Sørup.
Muligvis er forklaringen på de mange uoverensstemmelser, at der ... har været mere end een væbnergård i samme by.
Når ejerforholdene er så uklare, skyldes det vel at d'herrer ikke er ejere men bare fogeder.

1398 nævnes Peder Jensen (Sparre) af Sørup
Der er ikke belæg for at han er en Sparre [af Sjælland].
1917: Sparre [af Sjælland]. s 502 ff.

... fra 1425 (el 1431) til 1436 Jep Jensen, muligvis af den på Kelstrup i Slagelse hrd bosatte slægt.
Jep Jensen (Kelstrup) er skrevet til Sørup 5 mar 1421, hans segl er bevaret, og viser at han er en (Kelstrup).
DAS II nr I.III.2.

Jep Jensens far var Jens Pedersen (-1398-1429-) i Kelstrup, kronologisk kunne han være søn af ovennævnte Peder Jensen (-1398-), og Torbern Pedersen (-1398-1421?-) søn af samme. Men det er ikkun usikre gæt.

1419 nævnes Karl Nielsen (Gris)
Han er en Griis [af Slagelse].
DAA 1895: Griis [af Slagelse]. s 132-33.

Øde Førslev s, s 783: Simmendrup.
1579 Maren Fikkesdatter, Mourids Pedersens enke
Maren er Nielsdatter (Fikkesen) og Mourids (Mogens?) Pedersen er en (Baden)
DAA 1892: Fikkesen. s 139.
DAA 1884: Baden. s 43.
DAA 1893: rettelser Baden.

Sneslev s, s 786: Fredsgårde.
Lensmand Saxe Pedersen (Basse?) 1436-57 ...
Han blev hældt ud af slægten Basse [nye] med rettelsen i DAA 1915. Kanhænde at han er en 'Uldsax'.

Sneslev s, s 786: Hjelmsø.
Ved Hjelmsømagle ... ruin vistnok af hovedgården Hjelmsø.
Som også nævnes i Hjelmsølille i Tybjerg s på den anden side af herreds- og amts-grænsen.
Se Præstø a, s 238: Hjelmsømagle.

Ørslev s i Ringsted hrd, s 791: Ørslev Kirke.
Altertavlen har to våben: Falster og Baden (Jernskæg).
Det er i Norge at slægten Baden er blevet kaldt Jernskæg, det er kun til forvirring.
Altertavlen må så være skænket af Jens Falster (ca 1567-1600) til Korselitse gm Anne Hansdatter (Baden) (-1585-1633-) til Ottestrup. De ses nedenfor under Ottestrup.
DAA 1892: Falster. s 128.

Ørslev s i Ringsted hrd, s 791: Ørslev Hovedgård.
... hovedgård som hr. Fikke Moltke 1387 oplod kong Oluf mod vederlag i Saltø.
'hr.' betyder ridder, og Vicke Moltke (-1369-1391- før 1399) til Kyse var ikke ridder, det var hans farbror rd Vicke Moltke (-1354-1375- før 1387) til Skafterup og Møn.
Vicke afleverede samtidigt Ringsted by som han havde som len, og fik Saltø som len.
DAA 1991-93: Moltke danske middelalderlinje XVIII-17.

Der gættes på, at det er dette Ørslev, som Torbern Jensen (Sparre) (-1398-1428) skrives til.
Han skrives også til Bringstrup s 754, og lige N f Bringstrup ligger Ørslev under Skoven. Dette sted er også skrevet som Ørslevøstre, til forskel fra Ørslevvester i Gyrstinge s i Alsted hrd, afstanden er 3 km. Både Ørslevøstre og Ørslevvester mangler i registeret.
1407 er Torbern Jensen (Sparre) skrevet til Ørslevøstre.
Repertorium 1407 nr 4909.
Så det var dér han var foged, ejeren var Sorø Kloster.
Danmarks Stednavne på Nettet.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 24.
Torbern blev begravet 1438 ifølge ligstenen i Sorø, så han døde næppe i 1428.
Abildgaard nr 108.

Derpå erklæres at det er samme Ørslev, som Oluf Friis [af Ørslev] havde 1387-1439.
Det er tidsmæssigt overlappende med Torbern (Sparre), så gættet ovenfor er ikke genialt.
Familien Friis [af Ørslev] ses ellers i Vollerslev s i Bjæverskov hrd i Præstø amt. Det er 5 km NØ for dette Ørslev, så med Sparre afskibet til Ørslevøstre, kan vi lader Friis overtage pladsen her.
Olufs enke Karine NN solgte 1439 til sin svogers datter Mette Tygesdatter (Friis) gm Henrik Tidekesen borger i Køge.
Repertorium 1439 nr 7004.

Oluf Friis ses 1387 og 1395 sammen med Tyge Friis begge til Ørslev. Rimeligvis brødre.
Repertorium 1387 nr 3624 og 1395 nr 3977.

Haslev s, s 798: Troelstrupgård.
Johanne Oxe (-1573-1586/89) arvede efter sin bror rigshofmester Peder Oxe. 1609 ejedes den af hendes slægtning Helvig Marsvin.
Helvig er datterdatter af Johannes kusine: Johannes morbror var Albrecht Gøye (-1558), hans datter Margrethe Gøye (-1594), hendes datter Mette Pedersdatter Brahe (-1641), hendes datter Helvig Marsvin (1612-1678).

Freerslev s, s 801 Freerslev Hovedgård
Lydike Jensen 1435-68 til dette Freerslev, beror på en forveksling med byen af samme navn i Lynge Fr.borg hrd (ovf s 229).
Lydike er af slægten kaldet 'Stiernemaane'.
'Ovenfor s 229' er ikke ovenfor men i forrige bind, udgivet året før.
Denne tilbage-henvisning kunne så have udløst en tilføjelse i den akkumulerede rettelsesliste - men sådan gik det ikke.
Trap: Danmark. Bd 27 Stedregister. Med akkumuleret rettelsesliste.
Trap: Danmark. Bd 28 Personregister. Med supplerende Rettelsesliste.
Lydike ses flere gange på Tryherreds ting (=Treherred, nemlig Strø, Jørlunde og Lynge), Så Freerslev i Lynge hrd må være rigtigt.

St Peders Landsogn, s 815: Rollerup.
Emmike Ottesen (også kaldet Emmiksen) (-1546?) ... fru Margrethe Bassesdatter, der 1570 fik livsbrev ...
Margrethe Clausdatter Basse (-1470-1615) var datterdatter af Emmike Ottesen (Emmiksen) (-1514-1544-).
DAA 1886: Basse [nye]. s 44.
DAA 1892: Emmiksen. s 113.
Det er tænkeligt at Rollerup har været et pantelen, og dermed i praksis er blevet nedarvet.

Nordrupvester s, s 825: Skaftelevgård.
1395-1410 pantsatte Christiern Holck Skaftelevgård til Hartvig Bryske.
Men 1402 pantsatte Hartvig Bryske sin part i Hørbygård til Christiern Holck (bd 7 s 428). Mon ikke en af de handler vender den modsatte vej?
Hvis kilden er Antonius Bryskes sag 1546, vil jeg mene det er et falskneri.
Se bemærkninger til DAA 1891: Dyre, under s 147 nr a. Anne Eriksdatter (Dyre) .

Gerlev s, s 840: Gerlev.
Jens Jensen Sosadel (Dyre) (- tidligst 1417) til Vindinge (nu Fyrendal) nævnes 1383 til Gerlev.
Der er (mindst) 2 mand JJ Sosadel (Dyre), her er det den ældste (-1360-1398-), han er kun skrevet til Gerlev.
DAA 1891: Dyre. s 146-47.

Kirke Stillinge s, s 843: Kelstrup.
... Kelstrup-slægten der i sit våben fører to liggende murhager ...
Ikke murhager (de er til nedrivning før angreb og ligner forstørrede bådshager) men ulvekroge.

Eggeslevmagle s, s 862-63: Gerdrup.
1151 ... Ebbe Skjalmsen (Hvide)s børn ... Sveno (Sune) de Giarderupo.
Ulsig stemmer på at det er Sune Ebbesen til Knardrup, og altså ikke Gerdrup.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 68 note 70.

Claus Hansen (Stampe?) og efter dem sønnen? Søren Stampe ...
Spørgsmålstegnene er blevet overflødige, se bemærkninger til stamtavlen Stampe [af Gerdrup].

... 1654 af Lorens Cunningham til Barens i Skotland ...
Læs: Lawrence Cunningham til Barnes i Scotland.

Kirkerup s, s 873: Kirken og Skovsgård.
Major Peter von Stenberg (-1668) og major Peter Steenberg.
Læs: Major Pe(i)ter von Steinberg. Han er af en tysk adelsslægt fra Hildesheim.

Gimlinge s, s 876 Vollerup.
Første kendte ejer Niels Eisen (Lange 3 roser). Rettelse i bd 27 siger at det er usikkert.
Slægten Lange stammer fra Varde-egnen og var jysk lokaladel, de ses næsten ikke udenfor Jylland. Niels Eisens Woldorp var Ullerup ved Thisted. Det er ret sikkert.
Bd 15 Thisted a, s 572: Ullerup.
Woldorp 1354 = Ullerup i Sennels s i Thy.
Danmarks Stednavne på Nettet.

Holsteinborg s, s 883: Holsteinborg.
Lensmanden Grib Jensen.
Han er en (Jernskæg).
DAA 1899: Jernskæg.

Lensmanden Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge).
Han har aldrig heddet Væbner. Den nye stamtavle skriver ham Peder Jensen Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge s 498.

Sdr Bjerge s, s 890: Bøgelund.
Kirstine, Rause Evertsens efterleverske af Bøgelunde, nævnes 1443.
Og hun er datter af Per Raaris (lille adelsslægt).
Ældste Danske Arkivregistraturer bd 4 s 84.

Krummerup s, s 908: Ormager.
af Aarhusbispen Vagn Skjalmsen testamenteret til Sorø Kloster i begyndelsen af 1200-tallet.
Læs: Skjalm Vognsen. Han var bisp 1204-1215.

Fuglebjerg s, s 910-11: Fuglebjerggård.
1395-1406 Jens Knudsen, også hans bror hr Niels Knudsen nævnes hertil
I 13-14-1500-tallene var det almindeligt at anse Jens og Niels for samme navn, så der er nok kun een mand.
DAA 1891: Dyre. s 146.

Førslev s, s 915: Førslevgård.
blev 1417 af hr Anders Lunge tilskødet...
Der er flere Anders Lunge'r, denne er rd Anders Jacobsen Lunge (-1429)

... tilskødet Evert Halvegges svoger Per Raaris ...
Per er svigerfar (latin: gener betyder begge dele). Per Laurensen Raaris lever (-1389-1418-), mens Evert Halvegge lever (-1418-1427- senest 1442).
DAA 2009-11: Halvegge [m vægger]. s 494 nr 2.

... til Peder Mogensen (Ravensberg) (- tidligst 1495) ...
Hen levede endda 1499.
DAA 1910: Ravensberg s 353.

... den kendte rentemester og landsdommer Joachim Beck (-1572)
Jochum var rentemester (finansminister) men ikke landsdommer.
DAA 1951: Beck. s 79-80.

Førslev s, s 916: Sneslev.
Roskildeklostrene bortlejede gods i Sneslev.
Efter Ulsig lå St Agnetes Klosters gård ikke i Sneslev men i Snesere by og s i Bårse hrd, selvom et brev 1484 har fejlskrivningen Sneslev.
Se Ulsig s 122 note 24.
Repertorium 1484 nr 5393.

Før 1484 var gården udlejet til hr. Didrik Friis.
Det er rd Didrik Friis [af Arlewatt] (-1449-1492-).
DAA 1942: Friis [af Arlewatt]. s 100.

1488-1502 Willum Sort (Baden) tidl byfoged i Næstved.
Sådan står der i DAA, men det var hans far af samme navn der var byfoged.
Se mine bemærkninger til Stamtavle Baden.

Gunderslev s, s 918-20: Gunderslevholm.
1693 ved auktion i boet efter afdøde Tage Krabbe (-1676) fra fru Karen Krag enke efter Gude Parsberg til Birgitte Reedtz (-1699) enke efter Markor Rodsteen (-1681).
Karen er søsterdatter til Tage Krabbe. 1693 er hendes mor Sophie Krabbe lige død.
DAA 2003-05: Krabbe [af Østergaard] linie II.

Allerede tidligere synes Gunderslevholm at have haft tilknytning til slægten Rodsteen, hvortil omtales som ejer Verner Klauman (-1693), der var gm Sidsel Rodsteen (-1675). Henv til PHT 7.Rk. III 24. Det er dog uklart hvorledes dette forhold har været.
Sidsel Rodsteen var kusine til afdøde Markor, hun døde før Tage Krabbe. Hendes enkemand Verner Klauman (ca 1640-1693) var søn af en rig købmand og rådmand i København, han har sandsynligvis været en af kreditorerne i boet efter Tage Krabbe.
PHT 1919: Holger Hansen: Genealogiske Oplysninger om Slægter af Navnet Klauman.
DAA 1911: Rodsteen. s 393 (Sidsel og Verner), s 394 (Markor og Birgitte).

Gunderslev s, s 920-21: Rejnstrup.
Også medl. af en anden lille adelsslægt Griis boede i R.
De hedder Griis [af Nordrup].
DAA 1895 s 127: Griis [af Nordrup]

Vallensved s, s 923: Kyse.
1356 fik hr Peder Begere af kong Valdemar skøde på Kyse gård....
Det er ikke et skøde.
Ulsig s 156 note 6.

Vallensved s, s 923: Jenstorp.
Muligvis er det dette Jonstrup som Christian Pors (-1559) havde i forlening af Roskildebispen.
Næh, Jenstrup var ikke et bispelen.
Christiern ses i bispesædets forlenings- og jorde-bøger til Jonstrup len i Vollerslev sogn.
EH Becker-Christensen i Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 177-89.
1909: Pors [af Vranderup]. s 358.
Se nedenfor bd 9 s 130-31.

Kvislemark s, s 928: Kvislemark.
1388 tilskiftede tre brødre Peder, Gert og Jens Nielsen en fjerde broder Niels ...
De hører til slægten kaldet 'Present' (som aldrig brugte slægtsnavn).
DAA 1909: Present. s 371.

Fyrendal s, s 930: Vindingegård/Fyrendal.
Thidricus Skællæ (Didrik Skeel) in Winningæ nævnes 1387.
Trods navnet hører han ikke til slægten Skeel, han fører et ganske andet våben.
Achen: Danske Adelsvåbener s 241 og 350.
Nyt dansk Adelslexikon.

Ejeren Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge) har aldrig heddet Væbner. Den nye stamtavle skriver ham Peder Jensen Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge s 498.

Karrebæk s, s 935: Saltø.
Lensmanden Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge) har aldrig heddet Væbner. Den nye stamtavle skriver ham Peder Jensen Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge s 498.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 9 Præstø amt

Næstved købstad, s 80: Næstved Sortebrødrekloster.
Sibylle Gyldenstierne overdrog det 1572 til sin faster Birgitte Gøye.
Sibylles fastre var nu nok Gyldenstierne'r. Sibylle var gift med Birgittes fætter. Men Sibylle var opvokset som 2-12-årig hos Birgitte, der nu var i bekneb for et passende sted at bo, da Herlufsholm blev skole.

Lidemark s, s 126: Tågerød.
Deres datter Alhed Rosengaard (- efter 1604)
Alhed levede også 1612 men var død før 1617.
DAA 1939: Rettelser Rosengaard.

Vollerslev s, s 130-31: Jonstrup.
1483-1505 væbner Hans Knudsen (Skinkel-søblade)
Joh måske af den slægt, men hvor sikkert er det nu? Han ses ikke stamtavlen, og er ikke indlemmet i slægten med en rettelse. Navnene Hans og Knud forekommer ikke i slægten.
DAA 1916 Skinkel [med søblade].

Sidsel Knudsdatter, Hans Knudsens søster, enke 1535
Kronologisk set var hun vel sønnedatter.

Sidsel gm Niels Hansen (Basse), Sidsel enke 1535, Bodil nævnes til Jonstrup 1535. Sønnen Jørgen Nielsen (Basse) ejede Jonstrup.
Det er slægten De nye Basse'r.
I en gennemgang af bispernes forleningspraksis, ses 'Jonstrup-slægten' og de nye Basser overhovedet ikke.
EH Becker-Christensen i Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. s 177-89.
Ikke desto mindre er den nævnte Jørgen (Basse) begravet i Vollerslev Kirke.
Ligsten: Abildgaard nr 228.
Så de har boet der, men åbenbart ikke været lensmænd.

1522 fik Christen Pors [af Vranderup] Jonstrup som len af Roskilde-bispen. 1544 som livsvarigt len af kronen.
DAA 1909: Pors [af Vranderup]. s 358.

Himlingøje s, s 151.
Asger Benedictsen (Gyldenstierne) skødede 1356 alt sit gods i Himlingøje til Bo Falk på Vallø (gm Cecilie Eriksdatter Gyldenstierne).
Asser Bendtsens (Benedictsens) lille slægt (3 mand) førte såvist en 7-takket stjerne i skjoldet, men det var der mange der gjorde. Selvom de er nævnt i indledningen til stamtavlen Gyldenstierne, er der ingen grund til at indlemme dem i den jyske slægt, hvor navnene Bendt og Asser ikke forekommer. Rd Bo Falk var ridder, men vi ved intet om hans hustru. Konstruktionen med Cecilie holder ikke (se under Skjern bd 17 s 392).

St Heddinge landsogn, s 156: Bjælkerup.
Her boede Hemming Tuesen 1366-1376.
Han er en Baad [af Lolland].
DAA 1884: Baad [af Lolland]. s 40.

Holtug s, s 168: Gjorslev.
... bygning ... har i korsarmen et 25 m højt tårn.
Læs: i korsskæringen.

Magleby Stevns s, s 162: Søholm.
Søholm tilhørte 1346 væbner Niels Eriksen (Saltensee af Linde), men skødedes s.å. på hans vegne af hr Jacob Nielsen (Saltensee af Linde) ... til hr Niels Knudsen (Manderup) af Svanholm...
Rd Jacob Nielsen er en (Rani) til Magleby på Stevns.
Der er byttet helt om på rollerne:
Søholm var rd Jacob Nielsen (Rani)s, og han skødede den til Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, som ikke var tilstede, men blev repræsenteret af rd Niels Knudsen (Manderup) (svigersøn).
DRB 1346 nr 274.
Utvivlsomt i forbindelse med dennes (rd Niels Manderups) ægteskab med ovennævnte Niels Eriksens datter Cecilie.
Yderst tvivlsomt. Rd Niels (Manderup) havde fået skøde på medgiften en måned tidligere.
DRB 1346 nr 260.
DAA 1910: Rani. s 341-42 nr a.
DAA 2009-11: Efterslægt Skjalm Hvide. Nr I-67.
Ulsig s 4.
Forfatteren er CRH.

Magleby Stevns s, s 163: Magleby.
I Magleby fandtes 1346 en hovedgård, der tilhørte ridder Jacob Nielsen (Saltensee).
Jacob er en Rani.
Se lige ovenfor.

Hellested s, Stevns hrd, s 174: Juellinge
Jacob Olufsen Lunge ... hans datter Sophie (gm Jens Andersen i Vindeby)....
Jeg har ikke fundet kilden til denne Jens Andersen - men den er der vel.
Rd Bjørn Olufsen (Bjørn) var 1403 gift med en Sophie.
DAA 1906: Rettelse Bjørn.
Han er far til den Johan Bjørnsen (Bjørn) der 1463 skrives til Valbygård.
Dr Erik Ulsig var overbevist om at det var Sophie Lunge, der var gift med rd Bjørn Olufsen (Bjørn) (-1381-1435-) af Stensgård og til Nielstrup på S-Fyn, lensmand, rigsråd. Arvegangen for Valbygård er en del af argumentationen.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 165.

Jep Knudsen og Knud Jepsen med Akeleje-våben skrevet til Valbygård.
De må have været fogeder for Bjørn'ene.
De hører til den ældste del af slægten Akeleje, se mine bemærkninger til Akeleje-stamtavlen.

1623 er Herluf Daa skrevet som ejer af Juellinge.
Det tvivler jeg på, han sad i bundløs gæld.
Den ejedes af Jens Bille (1567-1617) og enke Ellen Vincentsdatter Juel (ca 1572-1618). Herlufs enke Karen Grubbe (1591-1658) giftede sig 1631 efter Herlufs død med deres søn Vincents Bille (1599-1662-).
DAA 1985-87: Bille. Nr V-20 og V-35.
Herluf har vel bare været foged mens Vincets studerede udenlands.

Frøslev s, s 183: Frøslevgård.
Her er Peder Madsen (Laxmand) (-1585-1611-) skrevet til Rønnovsholm.
Han er til Gåsevad i Halland og Frøslevgård, der kendes ingen Laxmænd i Vendsyssel. Det er nok hans bror Steen Madsen (Laxmand) (-1574-1614-) der spøger, han har Rönneholm i Skåne efter deres far.

Havnelev s, s 188-89: Havnelev Kirke.
Figursten over Hans Lauridsen Navl død 1558 er forsvundet.
Under hovedgården Havnelev på næste side er han ikke en Navl men tilhører Havnelev-slægten, og sådan er det.

Havnelev s, s 188-89: Havnelev.
1415-1437 skrev Anders Svendsen (Krag af Sjælland) sig af Havnelev.
Han var gift med en datter af Knud Nielsen Lille (Akeleye) (- senest 1415) til Arnøje, Anders kvitterer for skifte efter Knud i 1415.
Danmarks Riges Breve nr 14150202001.
Samme bind, s 174: Juellinge.
Mine bemærkninger til Akeleye, hvor denne Stevns-slægt bliver til Akeleye-slægtens ældste led.

Nedennævnte fru Mette, der endnu levede 1514 og først var gm Peder Steen, er mul hans sønnedatter.
Læs: Peder Steensen, af adelsslægten Steensen. 1514 må være en fjel for 1504. Hun ses i 3 stamtavler i DAA, men de er ikke koordineret.
DAA 1920: Steensen - Straale. s 498-99.
DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.
DAA 1915: Serlin [I]. s 478.

Mettes far og slægt kendes ikke. Hun er opstillet som en Krag [af Sjælland], en Knud Andersen (Krag) () er konstrueret til formålet (og skrevet med behørigt spørgsmålstegn). Dermed ville hun være sønnedatter.
DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 257.
Men 1504 er hendes segl bevaret. Det viser et ukendt skjold med et halvt dyr, og i omskriften er hun mette ...omstdatter eller ..owstdatter.
Så hun er hverken Krag eller Akeleye eller Knudsdatter.
DAS II Nr M.58.

Laurids Jensen (Nielsen) [af Havnelev-slægten], hvis ægtefælle Mette (se ovenf) var enke efter Peder Steensen Steen ...
Læs Peder Steen (Steensen), af adelsslægten Steensen. Stamtavlen Steensen har ham klart gift med en datter af Mette og Peder Steen (Steensen).
Mette med børn og børnebørn af to ægteskaber holder mageskifte 1504, her ses Laurens Nielsen i Havnelev efter to af hendes svigersønner. Repertorium 1504 nr 10.183. Laurids Jensen/Nielsen (Havnelev) kan ikke være gift med dobbelt-enken Mette Knudsdatter (Akeleye) (-1495-1504-), hun er omkring 60 da hun bliver enke anden gang, og Laurids har 3 børn.
Rettelse i DAA 1936 til Steensen.

'Havnelev-slægten' er under Havnelev Kirke beskrevet som Navl-slægten, det er desværre kolporteret til bd 28 Personregisteret.

Karise s, s 193: Karise / Kalweris.
1386 .... skrev væbner Bent Jensen (Steeg) sig af Karise
Hans våben giver ikke belæg for at han er en Steeg, selvom han er nært beslægtet. Jeg har defineret Kariseslægten til ham og hans slægtninge.
http://danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/steeg_1_2.htm
H. Petersen: Danske gejstlige Sigiller f Middelalderen. 1886.

Karise s, s 194: Tryggevælde.
Bo Jensen (Grubbe)s sønner Bent, Jon og Esbern ...1355
De kendes ikke i Grubbe-stamtavlen.
Forfatteren er CRH.

Morten Jensen 1513.
Af slægten kaldet 'Stiernemaane'.
DAA 1920: Stiernemaane. s 516-17.

Alslev s, s 197: Holtegård.
Evert Grubbe er ikke arving efter Niels Bendtsen, han har fået Holtegård i pant af ham, og solgte pantet videre til bispen.
De to Mule'r [af Falkendal] var arvinger, og solgte deres ejendomsret.
DRB.

Vemmetofte s, s 200: Vemmetofte.
Linje 8-9: ... rd Jens Andersen (Brock) til Essendrup.
Essendrup hedder idag Gl Estrup, som der står 6 linjer længere nede.
Trap bd 18 Randers a, s 852

Rd Lave Esgesen Brock var først gift med Else Pedersdatter Laxmand...
Hun står godnok som Pedersdatter i DAA 1893: Galen, s 163.
Men hun er alligevel Poulsdatter.
DAA 1902: Laxmand. s 227.

Kongsted s, s 212: Kongsted Kirke.
Under kalkmalerier nævnes våben for Grubbe + Bille og for Ulfeldt + Basse.
Ikke Basse men 'Godov', så det skal være et ulvehoved, og ikke det vildsvinehoved man ser idag. Fejlen må tilskrives Kornerup der opmalede kirkens kalkmalerier 1885-86. Det er 2+2 anevåben for Sivert Grubbe (-1559) til Lystrup og hustru Mette Pallesdatter Ulfeldt (-1562).
DAA 1923: Ulfeldt. s 514.
DAA 1895: Grubbe. s 159.

Øster Egede s, s 223: Jomfuens Egede.
Neb ... hr. Johannes Offesen 1382 og væbner Niels Offesen 1387.
I brevet 1387 (hyldningen af dr Margrethe) hedder han ikke Niels men Jesse, og i sit segl Johannis Offesen, så der er ikke belæg for at omdøbe ham til Niels. Sandsynligvis er det samme mand selvom han ikke står som ridder, men jeg tør ikke sige det sikkert.
DAS I nr 868.

Øster Egede s, s 225: Ås
1490 Birgitte Andersdatter ... (Gyrstinge) ... men henføres også til slægten Jernskæg.
Og det gør hun med god grund: Hendes Jernskæg-segl er bevaret 1490.
Repertorium 1490 nr 6803.

Den følgende adskillelse af de to gårde i Ås må være rigtig, når de omtales på samme tid.

Den anden sædegård i Ås kom ved arv til Jens Poulsen (Jernskæg) af Frøslev, der 1403 solgte ...
Ikke ved arv, han købte af arvingerne Jens Pedersen og Holger Clausen.
DAA 1899: Jernskæg, s 186-87.

Øster Egede s, s 225: Nyrupgård.
... Jes Jensen der også kaldes Jes Olufsen, der nævnes 1417-50.
En søn søn af Jens kan ikke pludselig blive søn af Oluf. Det er da to mand.
Jes Jensen 1417-35 holder vand. 1450 er en anden Jes Olufsen, brevet 1450 foregår på Hassing hrds ting i Thy. Når JO (Godov) er blevet knyttet til det, er det en sammenblanding af Årup i Thy (da stavet Ordrup) med Grubbe-Ordrup nær Holbæk, hvor Jes tidligere boede.
Repertorium 1450 nr 7950.

Sidstnævntes datter Magdalene var gm Bent Bille, der 1491 fik udlagt Nyrupgård på sin datters vegne. Efter hendes død arvede hr Bent.
Både Magdalene og datteren Marine Bille var forlængst døde i 1491. Magdalene omkring 1465 og Marine før 1485. Bent var gengift og fik datter ca 1466. Deres eneste barn Marine er nævnt, for uden levendefødt barn i ægteskabet var der ingen arv til ægtefællen.
DAA 1985-87: Bille. Nr I-48 og II-1.

Vester Egede s, s 232: Storbede.
Jens Tuesen af Storbede solgte 1321 Rønnebæksholm ...
Han er en (Rynebæk) og ses i stamtavlen (sammen med Due og Glob):
DAA 1891 s 136.
Og det er Stårby i Øster Egesborg s i Bårse hrd, dermed udgår Storbede her, hvor vi er i Tybjerg hrd.
Det ses af næste sætning:
1464 nævnes velbåren kvinde husfru Boældh af Storbeth i Wester Egedhæ sogn i Borsse herred.
Så de to overføres til s 328-31, hvor Stårby ses med staveformerne: 1304 Storbid, 1320 Storbiit.
Danmarks Stednavne på Nettet.

1321 er en fejldatering, det skal være mlm 1376 og 1385.
Danmarks Stednavne -> DRB.
DAA 1991-93: Moltke (danske Middelalderlinje) nr XVIII-19.

Tybjerg s, s 236: Tybjerggård.
Margrethe, datter af Jens Sjællandsfar.
Sådan står hun i DAA. I omskriften til hendes segl er hun Tygesdatter, og sådan også i brevet 1322, hvor hun er enke efter Henrik Albrechtsen (Eberstein).
H. Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV Aarhundrede. 1897.
Hendes signet er fundet, og det er vistnok i den artikel hun gøres til datter af Tyge Jurisen (Hvide) (-1270-1280-) til Ruds Vedby.

Peder Ludvigsen Eberstein ... nævnes endnu 1374 i Tystofte.
Men kun den ene gang. Han er fætter til ovenstående Henrik, så det er meget tvivlsomt om han er gift med hans datter - det ville være forbudent led efter katolsk lov.

men 1372 træffes en fru Gertrud af Tybjerg, formodentlig hr Erik Barnumsens, og hun har således øjensynligt været medejer.
Gertrud Pedersdatter Grubbe (-1377-1404-) var da enke efter Erik. Eriks oldefar (MFF) var Toke Jurisen (Hvide) (-1270-1280-) til Stigs Vedby. Ovenstående Margrethes Tygesdatter var datter af samme Toke. Så Tybjerg ligner Hvide-arvegods.

Christopher Jensen der allerede 1471 kaldes af Tybjerg, og Jes Andersen ...
Christopher er en Basse [nye], han er gift med Margrethe Andersdatter (Godov).
DAA 1886 Basse [nye] s 42-43.
Jes Andersen er Niels/Jens Andersen af samme slægt, han er også gift (Godov) og arver en part i Tybjerg i (Godov)-skiftet 1486.
DAA 1886: Basse [nye] s 45.

brodersønnen Steen Andersen ... 1469 i Tybjerg
alias Steen Basse Andersen (Godov)
om hvem det 1470 anføres at han har andel i Tybjerg.
1470 (6 dec) indføres Oluf Pedersen (Godov) i Tybjerg, Steen Andersen havde (tidligere) pantsat (en del af godset) til Henrik Daa, men havde nu overført sin ret til Oluf.
Indførsel: Svarer idag til at kongens foged sætter beboeren ud.
Repertorium 1470 nr 2858 og 2852.

1471 mageskiftede Christopher Jensen (Basse nye) med Claus Reberg (gift med Anne Andersdatter (Godov)) så Christopher får 3 pund korn i Tybjerg og Claus får Christophers part i Bramsløkke.
Repertorium 1471 nr 3014.
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. nr 908.

Gabriel Kaas ... 1556 ... mageskiftede til Fr. Qvitzow for sin hustrus Pernille Ottesdatter Ruds gods Torsø [Torsjö] i Skåne.
Pernille er Fr. Qvitzows hustru, ikke Gabriels.
DAA 1912: Rud. s 444.
DAA 1910: Qvitzow. s 333.

Tybjerg s, s 238: Hjelmsølille, Hjelmsøgård.
... Hjelmsølille ... mulig tilknytning til den hovedgård ... Hjelmsø.
Som også nævnes i Hjelmsømagle i nabosognet Sneslev i Ringsted hrd i Sorø a.
Se Sorø a s 786: Hjelmsømagle.

Peder Christiernsen (Dyre) dømt for mened og derefter erklæret åndssvag.
Som dømt for mened kunne han have været henrettet, hans gods tilfaldt kronen. Han blev sindssyg i fængslet, men er ikke erklæret åndssvag.
A Heise: Bidrag til Familien Rosenkrantz's Historie i det 16de Aarh. Personalhist.Tidsskr 1891. her s 55-68.

Herlufmagle s, s 241: Ravnstrup.
Jens Esbernsen (Krumpen)s datter Gyde gm rd Herluf Nielsen (Snekken)
Gyde var ikke en Krumpen, den slægtsfølge der ses i Krumpen-tavlen er usandsynlig: Hendes mand ville være jævnaldrende med hendes far - eller ældre.
DAA 1900: Krumpen. s 239.
Dattersønnen Oluf Daa (-1532) har ligsten i Herlufmagle: Her har hans mormor 3 sparrer i skjoldet. Der er en utraditionel rækkefølge af våbnene: F FM MM M, eller V1, V3, V4, V2 efter den normale flettede anetavle. Det gælder for både Oluf og hustruen, så det er ikke en fejl.
Abildgaard nr 248.
På oldebarnet Erik Madsen Bølles ligsten i Tersløse er hendes våben 3 sparrer bestående af små liggende kvadrater spids mod spids, altså omtrent Sparre [af Sjælland].
Abildgaard nr 88.
På Eriks datter Kirsten Bølles sten i samme kirke ses samme våben, men nu med hjelm prydet med 2 horn med hver 4 påfuglefjer.
Abildgaard nr 89.
Sparrerne ses også på Eriks datter Birgittes ligsten i Gunderslev.
Abildgaard nr 193.
Så Gyde er en Sparre [af Sjælland], og hun ses i stamtavlen.
DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 503 nr (b

Herlufmagle s, s 241: Broksø.
1650, idet den ene ... Ide Daa, enke efter Christian Holck til Lundby,
Christian var ikke til Lundby men til Lyngbygård i L sogn i Hasle hrd.
Bd 19 Aarhus a, s 214: Lyngbygård.

Rislev s, s 246: Rislev og Køberup.
(Flere ejere af slægten Grib). Ca 1468 solgte Grib Jensen, boende i Skovkloster, ....
Han er en (Jernskæg), idet Grib-navnet blev nedarvet til (Jernskæg)-grenen til Frøslev på Stevns.
DAA 1899: Jernskæg. s 187 ned.

Rislev s, s 246: Gerdrup.
Bo Jensen (Lilliesparre) ... gm Margrethe Snubbe skænkede 1486 Gerdrup by til Skovkloster.
Læs: Senest 1486.
Der er 3 Snubbe-slægter, Margrethe er en Snubbe [II].
DAA 1918: Snubbe [II]. s 419.

Bavelse s, s 251: Bavelse.
Evert Moltke efterlod sig 2 døtre, den ene Johanne var gift med rd og rigsråd Erik Aagesen (Thott) (-1494-)
Rd Erik levede 14 jan 1494, men døde samme år.
Der var kun 1 datter Beate g Thott.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 56.
(Den anden datter Jutta nr 57 g Podebusk er datter af Cord i den pommerske linje, han ses 1991-93: Moltke (Pommerske linje) nr 21-1 s 839 f. og flytningen foretages her:
Anders Bøgh: Haus Putbus. I: Staat und Staatlichkeit in Ostseeraum. Ca 2011).

Sandby s, s 258 Sandbygård
1392-1410 Jens (Hans) Jacobsen (Jepsen) Skytte, 1420-30 Niels Jensen Sparre.
Jens Jepsen Skytte udgør slægten Skytte [IX] med en 6-takket stjerne i skjoldet. Han var gm Kirsten Jensdatter (Sparre af Sjælland) (-1430-1449-).
1420-30 Niels Jensen Sparre.
Han var Kirstens bror og vel hendes laugværge i enketiden. Kirsten og hendes anden mand Jens Nielsen Dyre (-1430-) ses 1430, da er de vel skrevet til Sandby?
Gården har derefter muligvis været ejet af Oluf Grubbe til Spanager, hvis datter Kirsten til Sandby ægtede hr Jep Jensen Skytte af slægten Sparre.
Kirsten Olufsdatter (Grubbe) ses som enkefrue til Sandby. Rd Jep Jensen har da bare arvet den fra sin fars faster: Kirsten (-1430-1449-).
DAA 1917: Sparre [af Sjælland] s 503 og 505.

Vrangstrup s, s 260: Vrangstrup.
En Laurids Lauridsen ejede i 1300-tallet gods i Vrangstrup...
LL er af slægten Abildgaard.
DAA 1929: Abildgaard.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs slægt] s 229 nr b. og 1)
Abildgaard anses godtnok for sønderjyder, men da de hører til højadelen er der ikke noget i vejen for at de kan være gift med kvinder fra andre landsdele. Fx slægten Panter er også meget geografisk mobil.

Toksværd s, s 262-63: Kirken.
1610 lod rd Jens Sparre til Sparresholm indrette et gravkapel i kirken.
DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 510.

Toksværd s, s 263-64: Sparresholm (Paddeborg).
1528 forlenet til Claus Daa til Ravnstrup ... som han bevarede til sin død ca 1575. Allerede 1569 havde Peder Oxe fået skøde med det forbehold at Claus Daa skulle beholde det i sin livstid.
Claus døde 1574, Peder 1575.

Efter Peder Oxes død kom Paddeborg til kronen og blev givet som len til et medlem af slægten Daa.
Gården havde siden Reformationen været ejet af kronen, men blev forlenet ud. Nu til Clauses søn Oluf Daa (-1600), hans enke døde 1618. Så til deres søn Claus Daa som 1606 blev lensmand på Skivehus.
DAA 1944: Daa. s 16.

Næste år [1607] mageskiftede kgl mundskænk Jens Sparre sig til 3 gårde 'i Paddeborg' (da under Kongsted s)
Har Paddeborg ligget i Kongsted s? Der er ikke en lyd om grænseændringer. Mageskiftet 1607 handler vel om fæstegårde.
Jens Sparre fik 1591 Paddeborg i mageskifte.
Jens Sparres forældre er 'Villom Grube til Vinderup og Marrene Basse' som lå begravet i Toksværd Kirke foran alteret, som nævnt ovenfor under kirken. Villum Grubbe er en Sparre [af Sjælland] og Marine er en Basse [nye].
DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 510.

Toksværd s, s 264 Dysted.
1472 Aage Paris af "Dywstuedh", 1494 (hans søn ?) Jørgen Aagesen i Dysted.
Hvorfor spørgsmålstegn? han ses som søn i:
DAA 1908: Paris. s 244.

Anne Pedersdatter (Væbner eller Halvegge) skrev sig 1542 af Grønolte.
Med de nye stamtavler er Væbner og Halvegge skilt ad, hun er en Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge.
Anne skrev sig ikke af Grønholt, hun udbad sig en retlig udtalelse om ejerforholdene til det forsømte gods Grønholt, som hendes morbror Jørgen Ovesen (Paris) havde besiddet i fyrre år.
Jørgen var nu ikke morbror, men bror til Annes fars første hustru, Anne var af andet ægteskab.

1508 nævnes Aage Pedersen i Dysted.
Han er også en en Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge.

Rønnebæk s, s 267: Rønnebæksholm.
Var sandsynligvis ejet af rd Tue Rønnebæk (el Rynebæk) som kendes (-1289-1296-) og hans søn væbneren Tue Tuesen Rønnebæk (-1326-1344-).
Ulsig s 83.

1321 solgte Jens Tuesen af Stårby (Storbethe), der tilhørte lavadelsslægten Due, sin andel af Rønnebæk, arvet efter søstersønnen Skelm Tygesen, søn af Tyge Tolvsen.
Jens er ikke en Due, han er en Rynebæk.
DAA 1891: Rynebæk (efter Due og Glob). s 136-37 nr a. .
Due er ikke en lavadelsslægt, den mylder med riddere.
1321 er en fejldatering, man kan ikke arve efter Skjelm Tygesen 1321, når faderen lever 1339.
DRB omdaterer til mlm 1376 og 1385.

Næstelsø s, s 274: Næstelsø.
1355 en hovedgård, der tilskødedes Valdemar Atterdag af væbner Henrik Ovesen til Paddeborg (se Sparresholm).
Der er to Henrik Ovesen i spil her: Henrik Ovesen (Gere) (-1398-1403) til Paddeborg (nu: Sparresholm) skal ikke forveksles med Henrik Offesen (Neb) (-1314-1355-) som sælger Næstelsø. Hans segl er bevaret, så der er ingen tvivl.
DAS I nr 458.

Vejlø s, s 278-79: Gavnø.
Af disse forstandere kendes væbner Johannes Olsen (af slægten Væbner) (1416),
JO Halvegge [m væbnet arm].
DAA 2009-11: Halvegge [m væbnet arm]. s 497.

1584 mageskiftet ... mod Fovslet i Slesvig.
Fovslet ligger Ødis sogn i Vejle amt, hverken i Südschleswig eller nuværende Sønderjylland. Til 1864 hørte sognet til Sønderjylland. Det ligger 10 km SSV f Kolding.
Trap bd 21 s 1243.

(øv s 280) Anne Helvig Thott ... ved hendes død 1736...
Hun levede 1738 i Assens i små kår og døde 23 jun 1741 i Assens.
DAA 1950: Brahe. Nr 163.

Knud Thott (-1702) til Gavnø og Knudstrup.
Det er Knutstorp i Skåne.
Han ses 9 steder, se navneregisteret.

Everdrup s, s 305: Kirken.
Figurgravsten over Vibeke Beck enke efter Tønne Galde og datter Eline (-1606)
Kun over Eline (1561-1606), hun blev 44-45 år. Den er lagt af Vibeke som levede endnu 1608.

Everdrup s, s 306: Krømlinge.
1388-89 Jens Tuesen (Tygesen) af Krømlinge.
Tuesen, ikke Tygesen. Han er af slægten Rynebæk.
DAA 1891: Rynebæk (efter Due og Glob). s 136-37.

Beldringe s, s 315: Beldringe.
Albert Beck landsdommer.
Det ligner en sammenblanding med hans storebror Lage, som var landsdommer 1571-1605. Albert fik 1585 en 100 marks bøde for at jage på kongens vildtbane, det rimer dårligt med en dommer.

Jungshoved s, s 320: Jungshoved.
Lensmand ... Ebbe Mogensen Galt (1494-1526),
Ebbe faldt i Dithmarschen 1500, så 1500-1526 er det hans enke Sophie Pedersdatter (Høeg) (-1494-1531-). Ebbe og Sophie fik 1494 Jungshoved som pantelen på deres livstid.
DAA 1893: Galt. s 174.

... Børge Trolle til Lillø. Han afløstes 1571 som lensmand...
Han afløstes af den naturlige årsag at han døde 28 jul 1571 just på Jungshoved.
DAA 1891: Trolle. s 415-16.
Lillö bør staves med ö, den ligger nær Kristianstad i NØ-Skåne.

Øster Egesborg s, s 330: Stårby.
Johs Tuesen af Storby nævnes 1380.
Jens Tuesen er af slægten Rynebæk. DAA 1891: Rynebæk (efter Due og Glob). s 136-37. To begivenheder mere ses under 'Storbede' i Vester Egede s på s 232. Se ovenfor.

Elmelunde s, s 354: Nordfelt
Wichfeld ... 1787 ... til Peder Sølling, der 1806 afhændede den til kmh Christopher Schøller Bülow.
Det gjorde Sølling nu ikke, for han døde 1790. Sælger er heller ikke enken Anna Regina Hagen (1752-1804), men hendes tredje mand Jacob Bentzen Resch (1767-1848).
Personalhist.Tidsskr 1981 s 147 note 18.

Borre s, s 357: Ålebækgård - Vestud.
1395 nævnes Cecilie Jensdatter
I samme brev står at hendes farbror er Bent Biug el Byg, dvs hun er en (Grubbe).
DRB 1395 nr 413.

1406 Folmer Jepsen i Ålebæk
Han er en Baad [af Lolland].
DAA 1884: Baad [af Lolland]

1420 væbner Jens Josephsen.
Som sandsynligvis er en (Falster), eftersom navnet Joseph er sjældent.

1434 skødede Engelbrecht Albrechtson det gods i Vestud og Ålebæk, som var tilfaldet ham efter Eggert Grubendal...
Engelbrecht Albrechtsen er en (Bydelsbak af Torbenfeld) og søstersøn til Eggert.
DAA 1890: 'Bydelsbak af Torbenfeld'. s 140-41.

Magleby s på Møn, s 361: Sømarkegård.
... 1447 Cecilia Jacob Nielsen (Frille?)s "husfrue".
Ikke Frille, der kendes ingen Niels han kan være søn af, og Frille ses ikke Ø f Storebælt.
Husfrue er sat i gåseøjne, hvorfor mon det?
Cecilie er en Hemmingsdatter (Krag), og i stamtavlen Krag er Jacob Nielsens slægt ukendt, han skulle føre et kors i skjoldet.
DAA 1899: Krag [af Sjælland]. s 256.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 10 Bornholms amt

Bornholms historie, s 414.
1327 ... ærkebisp Karl den Røde afkøbte Uffe Nielsens søn Jens Uffesen (Næb) Rønne og Rønne hrd.
Slægten staves normalt Neb, ikke Næb.
Ulsig har flyttet Uffe Nielsens børn over til at være børn af Uffe Pedersen (Neb).
Jeg har ikke set efter om kilden 1327 nævner hvilken Uffe der er tale om.
Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.
Den flytning har Kræmmer ikke taget med.
DAA 2009-11: Efterslægtstavle Skjalm Hvide.

Rutsker s, s 522
... Peder Lang af Vallöse
Valløse er en gammel fordanskning, læs: Vollsjö.

Hans datter Anne
I Registeret er hun blevet en Sparre, datter af Peders morbror. Man kan nu godt læse at hun er Peder Langs datter.
I personregisteret under Anne Lang mangler så 'bd 10 s 522'.
DAA 1901: Lang [af Skåne].
DAA 1911: Rettelser Lang [af Skåne].


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 11 Maribo amt

Tillitze s, s 726-27 Tillitzegård.
Erik Finsen, der må have været arving sammen med Jeppe Jensen (Baad), som det fremgår af et kæremål og en åstedsforretning 1465.
Det fremgår ikke. Slet ikke.
Der skrives en inventarfortegnelse, og Jeppe Jensen erklærer at der ikke er en fjerdedel af hvad der var, da Erik Finsen overtog gården.
Repertorium 1465 nr 1873.
Erik Finsen har været foged. Han var næppe adelig.

Græshave s, s 731: Øllingesøgård.
1462 fik Erik Stigsen Pors ....
1431 Stig Pors, 1447-74 sønnen hr Erik Pors.
Det er samme Erik og Erik, og samme Stig og Stig.
DAA 1909: Pors [af Vranderup]. s 356 og 357.

landsdommer Claus Pors (-1617), der nævnes til Øllingesøgåprd 1603,
Han vikarierede som landsdommer 1604, men havde ikke stillingen.

Sandby s, s 760: Grimsted, nu Frederiksdal.
nævnt 1305 da provst Gotskalk hjemlede Folmer Arnoldsens arvinger sit gods her.
Der må være fejl i årstallet, rd Folmer Arnoldsen levede 1315 og 1318.
E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968. s 157.

Utterslev s, s 770: Kirken.
Altertavlen har våben (og vel navne) for Hilarius Rud og Margrethe Papenheim.
Jeg betvivler ikke at han er skrevet som Hilarius, dvs på latin. Men hans danske navn Eiler bør vel nævnes, så man kan genkende ham.
DAA 1912: Rud. s 440-41.

Tågerup s, s 799: Højbygård.
Axel Gøyes datter Inger ægtede Henning Walkendorff (-1475)
Inger er en tvivlsom een, hun har næppe eksisteret! Se mine bemærkninger til DAA Gøye s 149 nr 7). Henning har snarere arvet gården fra sin mor Anne Axelsdatter (Gøye), søster til 'Inger'.
Henning Pedersen Walkendorff døde 1475 iflg sin ligsten i Maribo - som godtnok er lagt et sekel senere. På stenen er der to våben: Walkendorff og Gøye, dvs hans fædrende og mødrende.
Abildgaard nr 262.
Henning var gift med en Ulfeldt, det ses på flere efterkommeres ligsten:
Deres sønnesøn Henning Axelsen Walkendorff (-1535), ligsten i Svindinge Kirke. Abildgaard nr 388.
Det samme ses på HAWs børns ligsten:
* Axel (-1565) i Roskilde Domkirke, Abildgaard Nr 52.
* Axel og 2 brødre i Svindinge, Abildgaard nr 387.
* Erik (-1605) i Roskilde Domkirke, Abildgaard nr 54 (ses i afsn 5.50)
* Margrethe (-1585) i Ringe, Abildgaard nr 386.

Errindlev s, s 804-05: Galmindrup, Bremersvold.
1456-62 Anders Lauridsen (af slægten Algudsen)
Af slægten Grim [af Lolland] med samme skjold.
Han har vel bare været foged.

... tilfaldt Anders Gøye og efter dennes død 1567.....
Anders døde 21 aug 1559. Det var enken Karen Walkendorff der døde 1567.
DAA 1896: Gøye s 149.

... Cai Rantzau (-1623) ... formentlig delt ml. hans datter Sophie Rantzau (-1635) (gm hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov) og hans enke Anne Lykke (-1641) til Hverringe. 1625 ... Sophie ...; men Anne Lykkes broder og arving Frands Lykke ejede 1643 hele gården ...
Frands er både broder og ejer, men han kan næppe være arving. Datteren Sophie fik 3 levendefødte børn med rd Laurids, som dermed må være enearving. Godtnok døde børnene som små, men loven sagde, at når der var levendefødte børn, så arvede enken/enkemanden. Rd Laurids døde først 1659, så han må vel have solgt til Frands.

Errindlev s, s 806: Kelstrup.
1450 og 1464 skrev Oluf Gøye, Jens Staverskovs sønnesøns søn sig til Kelstrup.
Efter DAA er det Oluf Henriksen Gøye (-1448-1462-), og ikke hans fætter Oluf Andersen Gøye (-1448-1463/64) til Fuglsang. Begge er oldebørn af Jens Staverskov.

Fuglse s, s 811: Fuglse Kirke.
I tårnrummet gravsten over Axel Mogensen Gøye og Karen Madsdatter. I navneregisteret er hun opført som Thott?
Spørgsmålstegnet er helt korrekt, hun er nemlig en Kabel. Se mine Bemærkninger til DAA under Kabel.

8 udskårne adelsvåben (bl.a. Gøye, Walkendorff, Oxe og Rosenkrantz) ..... stammer sikkert fra +herskabsstole.
Så vidt jeg kan se af fotos er de ikke udskårne men ciselerede. Der er 6 plader i messing eller bronze, 2 plader m 2 våben: Walkendorff + Hak, Reventlow + Krabbe, og 4 plader m 1 våben: Gøye, Oxe, Rosenkrantz, Skram.
gravstenogepitafier.dk
Det er anevåben for Henning Andersen Gøye (1538-1617) til Kærstrup og Anne Pedersdatter Skram (-1593). Hun forlod ham og blev hofdame i Dresden hos kurfyrstinde Anne af Sachsen. Hun er begravet i Nykøbing F.
Deres 4 + 4 anevåben bør se sådan ud:
  Hennings:   Gøye,  Walkendorff,  Hak,   Oxe.
  Annes:   Skram,   Krabbe,   Reventlow,   Rosenkrantz.
Det må være plader fra et fælles epitafium som han (eller hans arvinger) har ladet opsætte i kirken. Dobbeltpladerne har siddet midt i hver serie. Vi kender ingen børn efter dem.

Fuglse s, s 811: Kærstrup.
Axel Andersen [Mule af Kærstrup] død tidligst 1425.
Under Fuglsang lever han også 1440.
DAA 1904: Mule [af Kærstrup]. s 321.
Bo Due (Gøye) hed snarere Bo Dyre. Der er flere opkaldte Bo Dyre i forskellige slægter (Due, Dyre af Hallelev, flere?). DAA har både Due og Dyre med frit valg.
DAA 1896: Gøye. s 146.

Henning Gøye (-1617) gm Anne Pedersdatter Skram (-1593) havde ingen børn og Kærstrup arvedes af hendes søster.
Når Anne døde 24 år før Henning, arver han, dog kun hvis de har haft levendefødte børn. Efter hans død kan svigerinden kun arve Gøye-gods hvis det er et fælles bo, ellers bliver hans gods i hans slægt og hendes i hendes. Er der kilder på at det er arv?

Krønge s, s 816: Bregerup St Jørgens Hospital.
1531 forlenet til Jørgen Urne.
Hvilken Jørgen Urne? Der er 15 i DAAs stamtavle, men ingen af dem er nævnt som lensmand her. Og ingen af dem stemmer godt kronologisk.
DAA 1904: Urne.

Holeby s, s 820: Råhavegård.
Rd Eskel udkøbte også andre ejere.
Ja, herunder 1490 søstrene Dorothea og Anna Moltke som havde arvet den efter deres bror Evert. De er børn af Johan (Hans) Evertsen Moltke (-1419-1454-) til Tybjerg og måske Bramstofte.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) nr 59, 60, 61.

Bursø s, s 822: Bursø.
Bursø skal ikke sammenblandes med Bursjö i Balkåkra s i Ljunits hrd i Skåne, hvor godset idag hedder Marsvinsholm, i Middelalderen oftest Borsjö.

En stormand Peder Nielsen af Burresyo der ses 1302.
Det er i 'Stormandslisten', kong Erik Menveds forlovere for en gæld til Rostock på 15.000 mark vendisk. Her står han som nr 25, det er nr 4 af de skånske riddere. Altså til Bursjö. Han ses også 1310.
Ulsig: Danske adelsgodser. s 90.

Vicke Moltke 1392
Den Vicke Moltke (der er mange), som 23 jun 1392 solgte gods i Bårse hrd på S-Sjælland, skrev sig af 'Borsæ'. Det er næppe Bursø på Lolland eller Bursjö i Skåne men snarere Bårse by i Bårse hrd. Byen tilhørte nok Roskilde St Agnete Kloster, men Vicke kan have haft den som forlening. Godset han solgte var: En gård i Næsby i Tybjerg hrd, og gods i Stårby, Skovhuse, Eskebjerg og Tolstrup i Bårse hrd.
DAA 1991-93: Moltke nr XVIII-33.

Sædinge s, s 827: Sædinge Birk.
... kronlen der 1502 var forlenet til Claus (Clausen?) Krummedige.
Claus Clausen er nok kun skoledreng på det tidspunkt, hans far døde 1500. Det er enken Else Pedersdatter (Thott) (-1502-1550), der får lovning på lenet til 1513.
DAA 1900: Krummedige s 237.

Sakskøbing Landsogn, s 868: Orebygård.
Senere ejedes gården af hr Erik Sjællandsfar.
Det holder ikke mere. Laurids Jensen (Blaa) (-1408) må have fået den på anden vis.
Erik Ulsig: En ukendt gren af det danske kongehus i det 14. århundrede.
I: Slægter skjolde steder. Festskrift til Knud Prange. 1990. s 3-10.

Hans enke Margrethe Jacobsdatter (Glob)
Hun er hverken en Glob eller en Due. Uldall slår fast at hun kronologisk ikke kan være datter af Jacob Nielsen med ørnevåben, som var lensmand på Søborg.
PHT 1928 s 73-76: Uldall: Mette Gøyes afstamning.

Christine Nielsdatter (Basse) gm Christiern Nielsen (Dyre) (- tidligst 1535) til Hjelmsø.
Christine hører til de nye Basse'r.
DAA 1886: Basse [nye]. s 45.
Hjelmsø behandles både under Hjelmsølille og Hjelmsømagle.
Bd 8 Sorø a, s 786: Hjelmsø.
Bd 9 Præstø a, s 238: Hjelmsømagle.

Sakskøbing Landsogn, s 871: Rørbæk.
Hovedgården i Rørbæk blev 1316 pantsat af Sivert Lauridsen (Grubendal) til rd Folmer Arnoldsen (af ukendt slægt).
DAA 1895: Grubendal s 182.

Tårs s, s 873: Tårs Kirke.
... dåbsfad ... bærer ... Ch von der Groebers ... våben
Jægermester Christopher von der GroebeN. Hans datter ses s 869.

Tårs s, s 873: Berritsgård.
Dennes søn igen hr Hans Pøiske (- senest 1487)
Læs: (- senest 1478).

Tårs s, s 874: Bramstofte.
Fikke Cortsen Moltkes brorsøn Hans Johansen Moltke 1446...
I den nye Moltke-tavle er han hverken Johansen eller brorsøn.
DAA 1991-93: Moltke, afsn XVIII Danske Middelalderlinie. Fikke er nr 33, Johan (Hans) er nr 48.

Jep Barritsen.
Han skriver sig selv 1511 som Jeppe Barwidsøn.
Repertorium 1511 nr 11.719.
Slægten kaldtes tidligere Barritsen, men nu Barvidsøn.

Majbølle s, s 878-79: Majbølle Birk.
Tale Arvidsdatter Baad (af Halland) død 1560.
Det står der godtnok i stamtavlen Knob, men da ville hun være over 100 år. Hun er sidst set 1502. Om dødsåret på ligstenen i Kundby kan læses 1511 er nok tvivlsomt. 1500 er en mulighed, men så er hun død da hun 1502 nævnes til Majbølle Len.
Abildgaard nr 92.
DAA 1884: Baad 'af Halland'. med rett: 1891.

Radsted s, s 883: Krenkerup.
1411 rd Axels enke fru Karen Madsdatter (Thott?)
Spørgsmålstegnet er helt korrekt, hun er nemlig en Kabel.
Se mine Bemærkninger til DAA under Kabel.

Mette Christensdatter ægtede derefter Jens Jensen (kaldet Olsen) (Godov) til Hesle, der skødede en lod i K til rd Mathias og Evert Moltke.
Mette er en Kaas [m leopardhoved], og hun havde Hessel (ikke Hesle) ved Grenå fra sin far. Da Jens og hun solgte Krenkerup, måtte Jens pantsætte sin gård Nyrup ved Faxe til hende for 1.000 mark sølv.
Trap: Danmark. Bd 18 Randers a, s 958: Hessel.
DAA 1899: Kaas (m/ sparre). s 196 (her ses Mette ikke).
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1493 nr 7340.
Se mine bemærkninger til DAA Kaas [m leopardhoved].

Toreby s, s 893: Fjermersolle og Sløsserupgård.
Hovedgården i Sløsserup omtales 1381 og 1423 som Fjermersolle, fra 1487 som Sløsserupgård. Det fremstår af teksten nærmest som 2 gårde.
Når vi ikke hører mere om Fjermersolle, er det vel samme gård under to navne?

Slemminge s, s 896: Udstolpe, Nørregård
1374-80 Niels Jensen (Griis af Slagelse)
Ikke Griis [af Slagelse], men Griis [af Lolland], som viser sig at hedde Raa.
DAA 1895: Griis [af Lolland] s 136-37. Det er 6 sider efter Griis [af Slagelse].
Mine bemærkninger til DAA: Raa.

... fra moderen fru Cathrine arvede del.
Fra moderen Cathrine Skaves, så hun må være g2 med en Skave.
DAA 1895: Griis [af Lolland] s 136-37. Slægten hedder ikke Griis men Raa.
Mine bemærkninger til DAA: Raa.

1397 Lars Skytte i Udstolpe, om han har ejet denne eller en anden sædegård i Udstolpe er uvist.
Han har snarere været foged.

Slemminge s, s 897: Hejrede
1504 indværgede Hans Iversen i Hejredegård denne gård og al Hejrede by og fang.
Læs: Indværgede med lovhævd.
Af kilden fremgår det, at 1545 fik sønnen Erik Hansen kongelig bekræftelse på lovhævden for sig og sine medarvinger.
Repertorium 1504 nr 10.241.
Det kunne antyde at der var problemer med at blive anset for adelige.

Fjelde s, s 898-99: Ellehavegård.
Axel Gøye købte 1389 en part af Iven Nielsen.
Iven er en (Griis af Lolland), han havde parten fra sin mor Mette Madsdatter (Ketelhodt).
DAA 1895: Griis [af Lolland] s 137. (De er gemt under slægten Griis [af Slette], som hører hjemme i Han hrd). Slægten hedder ikke Griis men Raa.
Se mine bemærkninger til DAA: Raa.

Bregninge s, s 915.
Der er 3 steder kaldet Bregninge på Lolland-Falster. De andre er:
s 931-33: Lillebrænde s.
s 989: Bregninge i Horbelev s.
Der synes ikke at være koordineret mellem alle tre.

Fjelde s, s 899: Kartofte.
S 899 lin 1: Iven Nielsen
Han er en Griis [af Lolland]-
DAA 1895: Griis [af Lolland] (under Griis [af Slette]). s 136-37. Slægten hedder ikke Griis men Raa.
Se mine bemærkninger til DAA: Raa.

Nysted Landsogn, s 919: Ålholm.
28 jul 1366 afsluttede den danske konge og den svenske konge Albrecht af Mecklenburg en traktat.
Det var netop IKKE svenskekongen, men hans far Albrecht af Mecklenburg, regerende hertug, der med sine øvrige sønner forhandlede på svenskekongens vegne. Det blev en fredstraktat, hvor kong Valdemar Atterdag fik en luns af S-Småland, borgen Älvsborg (forløberen for Göteborg) med omgivende land, så Sveriges adgang til Kattegat kunne lukkes. Traktaten blev aldrig ratificeret.
Danmarks Riges Breve 1366 nr 407.

Lillebrænde s, s 931-33.
Der er 3 steder kaldet Bregninge på Lolland-Falster. De andre er:
s 915: Bregninge s.
s 989: Bregninge i Horbelev s.
Der synes ikke at være koordineret mellem alle tre.

Stadager s, s 949-950: Stadager - Vennerslund.
... hr Jacob Olufsen Lunge før 1412 til omkr 1415, Derefter af .... Jacob Andersen Lunge, (søn af Anders Jacobsen Lunge til Egede) 1418 og 1424.
Anders J Lunge til (Jomfruens) Egede efterlod sig ingen børn.
Så den Jacob Andersen er af ukendt slægt. Om han er ejer eller foged er uvist.
DAA 1902: Lunge [gamle]. s 308-09.

Sønder Kirkeby s, s 979: Egebjerg.
Else Albertsdatter (Grubendal) giftede sig 2. gang med Jesper Juel, der 1537 solgte Egebjerg.
Jesper er en Juel [af Langeland], og de var ikke gift. Han deltog i salget som Elsebe's nære frænde (slægtning, måske hendes laugværge?).
DAA 1895: Grubendal. s 182-83.
DAA 1972-73: Rettelse Grubendal.

Sdr Alslev s, s 981: Korselitse.
Peder Falster skrives til Korselitse 1452-82,
Læs: 1462-82.
Repertorium.

Horbelev s, s 989: Bregninge.
Der er 3 steder kaldet Bregninge på Lolland-Falster. De andre er:
s 915: Bregninge s.
s 931: Lillebrænde s.
Der synes ikke at være koordineret mellem alle tre.

Falkerslev s, s 991: Skørringe.
1532 rejste rd Henrik Eskelsen Gøye sag mod Hans van Mehlen og hustru for skader på Skørringe som de havde haft i 26 år og desuden fået uretmæssige indtægter af.
Hustruen er Ellen Pallesdatter (Ulfeldt) (-1512-1513-), og det er hende der har en arvepart. Hun var 1512 enke efter Torben Nielsen (Present) til Vollerup og kan så tidligst være gm Hans i 1513. Så de 26 år ligner en fejl for 16, dvs gift 1515/16.
DAA 1909: Present. s 370.
DAA 1944: Daa. s 14.

5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 12 Odense amt

Odense, s 114: Næsbyhoved.
1480 omtales Niels Mogensen, embedsmand...
DAA mener at han var en (Lange), det er der ikke noget der tyder på.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 251.
Se mine bemærkninger til DAA Lange, s 251.

Odense, s 130: St Knuds Kirke, epitafier.
Nr 2). Jfr Margrethe Skovgård (-1615), stærkt bemalet figursten, i lang tid sværtet sort.
Det er kun hendes kjole med guld og sølv der har været overmalet. Stenen er genopmalet flere gange med 'korrektioner', og den er en af landets flotteste adelige ligsten.
Nationalmuseet: Danmarks kirker.

Odense, s 130: St Knuds Kirke, gravsten.
Forsvundne sten efter sten nr 11): Jørgen Gyldenstierne (-1551).
Det er magister Jørgen Henriksen Gyldenstierne (-1523-1551).
DAA 1926: Gyldenstierne. s 20.
DAA 1940: Rettelse Gyldenstierne.
I registeret i bd 26 er han blandet sammen med Jørgen Bugge (Gyldenstierne) (-1532-1547- senest 1551) til Viskumø.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.
DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Trap: Danmark. bd 17 Viborg a, s 349: Viskumø.

Eggert Frille (-1470)
Eggert er begravet i Odense St Hans, ikke St Knuds.
Danmarks Kirker, Odense St Hans. s 1482.

Fraugde s, s 239-40: Fraugde Kirke.
Stolestadegavle med adelsvåben og 1637 og initialer.
HCDF = Hr Claus Daas fædrende. HCDM = hans mødrende, Claus ses under Fraugdegård, FIPBF = Fru Ingeborg Parsbergs fædrende. FIPBM = hendes mødrende.
DAA 1944: Daa. s 18.

Kisteplader over Henning Pogwisch ... og hustru Karen Marsvin, Helwig Bilde, ...
Helvig Bille (uden d) var også gift med Henning Pogwisch.

Rønninge s, s 249-50: Kirken.
Ungrenæssance prædikestol omkr 1580 m malede våben for Casper Markdanner og Sophie Oldeland.
De er gift 1592, så stolen er vel tidligst fra fra 1595.
DBL2 under Casper Markdanner.

Davinde s, s 247 Sanderumgård.
1580 rigsråd hans Skovgaard til Gundestrup
Til Vrams Gunnarstorp i NV-Skåne.

Hans død 1580. Han udlagde gården i arveskifte til sin bror Anders (-1581).
Han udlagde en gammel støvle, ved arveskiftet efter Hans var han da død.

Rolsted s, s 254: Rolstedgård.
1443-54 nævnes Morten Skinkel (Tinhuus) (-1480) ... af Rolsted .... Senere ejedes Rolstedgård i fællesskab af Henning Walkendorff til Glorup (-1535), der muligvis havde fået part i den med sin 2' hustru Sidsel Jørgensdatter Friis (-1562), som synes at være beslægtet med Tinhuus-Skinkelerne...
Ja og nej (mest). Morten var godtnok g2 m Margrethe Henriksdatter Friis (-1480-1511-) som var faster til Sidsel, men der går ikke nogen arv den vej, eftersom Morten har mange efterkommere (lilje-Skinkel, Munk [af Fjællebro], Brockenhuus, Lindenov, ...).

Nr Lyndelse s, s 262: Bramstrup
1424: Brangstruppe, 1438: Bramstorp, 1425: Brangstruppe Mølle.
Måske er Bramstrup (hovedgård) og Brangstrup (landsby i Ringe s, Svendborg a, s 824, se nedenfor) blandet sammen. Navneformerne 1424-25 peger på Brangstrup, men møllen peger på Bramstrup, som ligger ved en å, Bramstrup Møllegård er der endnu. Det er svært at se en mølle ved Brangstrup, landsbyen ligger på en bakketop.

... blev 1425 tilskødet Anders Jensen af Anders Jacobsen, som havde fået den i pant af Erik Andersen, og på hvis vegne der 1424 var sket indførsel i den.
På hvis vegne? og hvem fik indførsel? Den sidste sætning er ganske uklar.
Erik Andersen er rimeligvis en Bølle (med 4 bølger i skjoldet), han ses også 1426.
DAA 1890: Bølle. s 149.
E Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662. Bd 1-8. 1978-87. 1426 nr 6.

Kølstrup s, s 280: Kejrupgård.
... Jacob Ulfeldt til Kogsbølle død 1593. Gårdens ejerforhold i den følgende tid kendes ikke. 1675 døde Sidsel Pallesdatter Rodsteen, Verner Klaumans, på Kejrup hvor hun boede.
Kogsbølle hedder idag Holckenhavn.
Rodsteen'erne må have ejet, for
1680 (28 maj) solgte Sidsels søster Ingeborg Pallesdatter Rodsteen (-1688) Kejrup til Knud Hansen Krag (ikke adelig) (-1707) til Rødkilde.
1706 (22 jul) skødede Knud den til sin søster Maren Hansdatter Krag (-1729) gm en Laurids Jespersen. Maren levede som enke på Kejrup 1727.
1728 (16 feb) skødede Maren gården til sin søn Hans Lauritzen Krag, præst til Gamborg.
1729 (29 dec) solgte pastor Hans til Salomon Lindegaard, herredsfoged.
Juel Hansen: Slægten Krag fra Mesinge. Personalhist.Tidsskr.1929 s 103.

Kølstrup s, s 280: Hundslev Skovgård.
En 1488-1500 nævnt Mogens Pedersen synes at have været Antvorskov Klosters foged el lign.
Enig. Han er stamfar i slægten Mormand. Han og fruen Karine (Unkersen) er begravet i Kølstrup Kirke.
Danmarks kirker: Kølstrup. -> Fru Anne Krabbes beskrivelse af deres epitafium.
Sønnen Erik Mogensen (Mormand) (-1520-1545-) forlenede Hundslev til Maren Dragesdatter gm Niels Kobbers. (Dvs overdrog forleningen til).
DAA 1904: Mormand. s 304-05.

En senere lensmand har rimeligvis været Søren Johansen "Lennov" (-1563) til Hundslev.
Nyt Dansk Adelslexikon.
Han er imidlertid blevet afsløret som en maskeret Lindenov, med svigermor Kirsten Drage.
Danmarks kirker: Kølstrup. -> Fru Anne Krabbes beskrivelse af deres epitafium.

1576 mageskiftet fra Kronen til Jacob Ulfeldt (-1593). Marine Juel ejede den 1588.
Det er den halve historie.
Marine Juel (-1592) fik 1564 pantebrev og 1572 livsbrev på 5 gårde i Hundslev, samme år fik hun tilladelse til at oprette en af dem til hovedgård.
DAA 2000-02: Juel. Nr II-41.
Marine var g1m Jakob Flemming (-1545) til Bavelse. Jacob Ulfeldt er hendes svigersøn.
DAA 1923: Ulfeldt. s 520.
DAA 1892: Flemming. s 147.

Kølstrup s, s 280: Kertinge hovedgård.
... før den 1421 arvedes af ...
Tingsvidnet er udstedt 1422, ikke 1421.
A Thiset: De to Norby-Slægters Herkomst. Danske Magazin rk 5 bd 6. 1905. s 26.
-> ældste danske arkivregistranter bd 4 s 103.

Rynkeby s, Bjerge hrd, s 292 Urup.
... Anne Knudsdatter (Ny) (-1596) gm Peder Lauridsen Norby (- ca 1557) ... Hendes datter af første ægteskab Abel Norby (-1637/40) gm Christopher Basse (- senest 1637) til Sellebjerg ...
Abel Norby er Lauridsdatter, og sønnedatter af Anne Knudsdatter (Ny).
DAA 1906: Norby [af Skovgårde]. s 320.

Revninge s, s 296: Lundsgård.
Lundsgård ejedes i 1400-tallet af en Hogenskild, ...
Det nævnes ikke i DAA, så hvad er kilden?
Hvis den ikke findes, er hele første afsnit ren spekulation, og den sikre ejerrække begynder 1484 med rd Claus Eriksen (Bjørn).

1527 ... Niels Steen (også kaldet Steen Stygge) til Klingstrup.
I DAA kaldes han ikke Steen Stygge.
Ikke til Klingstrup, den tilhørte Odense-bispen, som Niels arbejdede for. Så AF Klingstrup.
DAA 1918: Steen. s 437.

Sønnen Hans van Mehlen død 1609 ... søstre Thale gm Johan Urne til Hvalsø ...
Johan Urne er ikke til Hvalsø på Sjælland, men til Vollsjö, som ligger i Färs hrd i Skåne, 30 km N f Ystad.
DAA 1904: Urne. s 470.
Raneke.

Revninge s, s 296: Jershave.
Ulfeldt Christophersen Ulfeldt (- tidligst 1595) til datteren Anne (- tidligst 1618) gm Mourids Emmiksen (-1607).
Anne og Mourids Emmiksen døde barnløse.
DAA 1892: Emmiksen. s 115.

Herfra er ejerrækken helt uforklaret.

1623 ejes den af Steen Rodsteen.
Annes søster Margrethe Ulfeldtsdatter (-1591) var død, men enkemanden Lage Urne (-1629) var gengift, deres datter Margrethe Lagesdatter Urne (-1664) var gift med Steen Rodsteen (-1625-1664).
DAA 1923: Ulfeldt. s 521.
DAA 1904: Urne. s 474 og 375.
DAA 1911: Rodsteen. s 393.

Senere kom den til Gregers Høg til Rørbæk, som 1648 skødede den til Markor Rodsteen til Lundsgård (-1670).
Gregers er en HøEg med skrådelt skjold, også kaldet de nye Høeg'e.
Gregers er gift med Steen Rodsteens søster Lisbeth.
Markor Rodsteen (-1670) til Lundsgård er brorsøn til Lisbeth og Steen.
DAA 1949: Banner - Høeg. s 28.
DAA 1911: Rodsteen. s 396. (Lisbeth).
DAA 1911: Rodsteen. s 392-93. (Markor).

Viby s, s 300-01: Hverringe.
... skal if. Thisets stamtavler ... have tilhørt drost hr. Nicolaus Limbek kaldet Mulerth (- senest 1373)
Han kaldtes Claus Mulerch. Han havde en fætter Nicolaus der kaldtes Claus Kudy, så man kunne holde rede på dem. Kudy = den kåde, Mulerch = den mutte eller surmulende.
DAA 1902: Limbek. s 264 og s 271-72.

... senere slægten Basse ...
Muligt, men der er ingen kilder, slægtebøgerne er temmelig usikre som kilder til godsejerskaber.
DAA 1886: De gamle Basse'r.

Sophie Basse ved ægteskab bragte en part af den til Peder Olufsen (Godov) til Lystrup .... Palle Andersen Ulfeldt (- senest 1513) ægtede ovennævnte Peder Olufsens sønnedatter Regitze Godov.
En eventuel arvepart i Hverringe skulle så kunne ses i Regitzes fars skifte: Oluf Pedersen (Godov) 15 feb 1473. Ulsig behandler skiftet, men nævner ikke Hverringe. E Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen. 1968.

... 'lille' Niels Urne skrevet hertil 1446-47, han var dog muligvis gift med en Anne Basse.
Jamen var han ejer eller bare foged? Han ses 1438 på Fyns Landsting som Eggert Frilles fuldmægtig.
Anne ses ikke i Basse-tavlen, hun ligner en slægtebogsfrueopfindelse med det formål at forklare hvorfor 'lille' Niels Urne ses på Fyn.
DAA 1886: Basse [gamle].

Den næste der er skrevet til Hverringe synes at være Palle Andersen (Ulfeldt) (1469-1507- senest 1513), det sker 1499.
DAA 1923: Ulfeldt. s 511.

Anne Lykke ... gm hr Otte Krumpen ... senest 1557 skødede hun Hverringe til broderen hr Jørgen Lykke til Overgård, men 1559 skrives Otte Krumpen hertil og 1570 fru Anne selv.
Det hænger sammen med at skødet 1557 siger at Jørgen først får Hverringe og Bregnholm efter Annes død.
Dansk Biografisk Leksikon 2 under Jørgen.

Stubberup s, s 311: Scheelenborg.
marsk Stigs sønnesøn hr Offe Stigsen...
Han er oldebarn.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 228.

Skeby s, s 319-20: Gerskov.
Øverst s 320: Hans Skinkel [m lilje] død tidligst 1554.
Ja, og på siden før nævnes ligstenen med dødsåret 1558.

Østrup s, s 326-27: Østrupgård.
Jørgen Daa 1544, .... enken 1591. Poul Skinkel (-1565) 1556.
Poul er af slægten Skinkel [med lillie]. Hans far afhændede Egeskov, så Poul og bror Hans havde kun den lille Gerskov ved Odense Fjord. Poul har formodentlig haft den mindre Østrupskovgård - ikke omvendt.

Skamby s, s 352: Rostrup - Rosendorp.
1409 skødede Henrik Nielsen, søn af hr Niels Thomesen (Lunge?) til Enggård ...
Spørgsmålstegnet er velanbragt, for de hører til slægten Frille.
Steen Thomsen: Frille til Sandager - en hidtil ukendt gren af adelsslægten. Artikel på vej.

Klinte s, s 354-56: Jersore.
S 354 midt: 1444 hans fætter Borkvard Ivensen (Limbek) ...
Han står i stamtavlen af 1902, men 1906 blev han skrevet ud af slægten med en rettelse.
DAA 1906 Rettelse Limbek.
Om den rettelse holder, tør jeg ikke sige.

Borkvard Ivensens søn Jørgen Borkvardsen skiftede 1488 ...
Han er næppe søn af den Borkvard, men - som fodnoten i stamtavlen diskuterer - af Borkvard Fikkesen.
DAA 1902 Limbek s 268-69. Jeg har defineret dem som 'Jersore-slægten'.

Ore s, s 367-68: Ore Birk el Orebirk, nu: Oregård.
1419 beseglede Jon Jonsen Litle (Skram) forbundet i København mellem Danmark og Polen, her skrives han til 'Wibergh og Toweskough'.
DAA 1917: Skram. s 463-64.
Det første må være Orebirk (nu: Oregård), det len indløste Eggert Frille af hans arvinger i kong Erik af Pommerns tid.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1455 nr 456.

Guldbjerg s, s 370: Guldbjerg Kirke.
Prædikestol .. våben for Gregers Krabbe, Helvig Rud, Dorthe Krabbe.
Dorthe er en Daa.
DAA 1944: Daa. s 20.

Nr Sandager s, s 372 Gyldensteen.
Første ejer rd Niels Thomsen (Lunge?)
Han var nok en Frille. Denne gren af slægten Frille er tidligere regnet for mulige Lunge'r grundet en fejlfortolkning af et utydeligt segl. De indlemmes i slægten med denne artikel:
Steen Thomsen: Frille til Sandager - en hidtil ukendt gren af adelsslægten. Artikel på vej.

Særslev s, s 380: Særslev.
Anne Stigsdatter (Ulfeldt), enke efter Jørgen Daa til Enggård (- senest 1558) boede 1590 ... her.
Her er to Jørgen'er på en gang: Denne Jørgen havde såvist en part i Enggård, men han skrives til Østrupgård i Østrup s i Lunde hrd, den var Annes arvegods. Hans far Jørgen Daa (-1503) skrev sig til Enggård (nu Gyldensten).
DAA 1944: Daa. s 27 Jørgen junior, og s 26 Jørgen senior.

Hårslev s, s 384: Skovsgård.
Pantsat omkr 1442 af fru Mette, Volrad Skinkels enke
I 1442 var Mette / Merete Pedersdatter gammel - og snarere død. Volrad ses 1383-1398 og må så være født før 1365. De er gift i 1389, så Mette er senest fra 1370. Mette har så været mindst 70 i 1442, og snarest 5-10 år ældre.
DAA 1916: Skinkel s 446.

Vigerslev s, s 392: Ågård.
Den er ikke behandlet som herregård, men må vel være den Ågård i Skovby hrd, som Margrethe Eriksdatter (Ravensberg) (-1558) bringer ind i ægteskabet med Claus Jørgensen Urne (-1487-1531), og som sønnen Johan har.
DAA 1904: Urne. s 468 og 469.
(Ikke nævnt i DAA 1910: Ravensberg)

Fjelsted s, s 425 Fjeldstedgård
1527 tilhørte den Laurids Skinkel og søskende.
Stamtavlerne kender ingen Laurids Skinkel på den tid. Det ligner Laurids Skinkel [m lilje] (-1624-1670) til Gerskov, men så er det 1627, ikke 1527. Det ville forklare at han 1633 bliver formynder for naboens datter: Margrethe Jørgensdatter Lykke (-1633- før 1643) til Fjellemosegård, og den forklaring er god og tiltrængt, for de er ikke i familie.
DAA 1903: Lykke s 280.

Gelsted s, s 428: Kirken.
Mangler omtale af ligsten over Otte Knudsen Hvide (-1562) til Hønnerup Hovgård og Sophie Jørgensdatter Daa (-1575-).
Abildgaard nr 357.

Rørup s, s 431-32: Erholm.
Inger Clausdatter Rantzau (-1529-)
Hun er en (Krumstrup). Hun er moster til bisp Lage Urne, hans mor (hendes søster) er Kirsten Clausdatter (Krumstrup), som ses under Bondemosegård, Trap bd 13 s 807.
Dermed bortfalder den foregående sætning om de fynske Rantzau'er.
DAA 1910: Ravensberg. s 350.
DAA 1904 Urne. Kirsten: s 467. Jørgen: s 475-76.
DAA har ingen stamtavle Krumstrup.
Hendes Krumstrup-våben ses på sønnen Clauses ligsten i Åstrup Kirke.
Abildgaard nr 372.

Føns s, s 445: Risbrogård.
... rd Niels Clausen Sparre til Ellinge og Wik ... 1506 inddrog kong Hans dennes fynske gods
Det var skam alt hans og fruens danske gods, herunder (parter i): Estrup (Jyll), Frøbjerg (Fyn), Risbrogård (Fyn), Vemmetofte (Sjæll), Barsebäck (Skåne) og Hammar (Skåne), Ellinge (Skåne).
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1509 nr 11.365.

Sandager s, s 465: Orelund.
Philip Heidersdorf - Johannes Norby - Erik Philipsen Heidersdorf.
Selvom bispen skriver Johannes, hed Johan Norby: Johan. Og han har næppe ejet, men blot været foged mens lille Erik voksede op.

Gamtofte s, s 470: Brahesborg.
Søstrene Sophie og Anne Steensen Brahe.
Hed de Steensen? De var Steensdøtre.
DAA 1950: Brahe. nr 155 og 156.

Køng s, s 492: Søholm.
Tilhørte 1443 Johannes Bosen (Gyrstinge).
Jens / Johannes Bosen (Gyrstinge) skal flyttes til Søholm i Taulov s.
DAA 1896: Gyrstinge. s 137.
Se bemærkning til bd 21 Vejle s 1016.

Hårby s, s 500-01: Løgismose
S 500 lin -7: Mette Segebodsdatter Krummedige g1 med en Jul, g2m Hartvig Ottosen Sested.
Den Jul hedder Peder.
DAA 1947: Jul af Sønderjylland.
Stamtavlen giver ikke belæg for at erklære Hartwig Sested som søn af en Otto, men af en Hartwig.
DAA 1940: Sested. s 107.

Mette Segebodsdatter Krummedige ... Dele af Løgismose tilfaldt også hendes sønner af 2' ægteskab Poppe og Reimer Hartvigsen Sested samt datteren Gisele Hartvigsdatter Sested.
De 3 var ikke hendes børn men svogre og svigerinder.
DAA 1940: Sested. s 107.
Mette var for gammel til at have børn i 2' ægteskab, hun må være født omkring 1350.

S 500 Næstnederste linie: Jep Wilsen (Ferke)
Jep Wilsen (-1387-1421-) er nu en Rodsteen, ikke en Ferke.
Troels Dahlerup: Slægten Rodsteens oprindelse. DAA 1963 s 73.
Troels Dahlerup: Variationer og mutationer. Heraldisk Tidsskrift bd 2 1965-69. s 65-80.

S 501 lin 4 Hans enke af 2' ægteskab Grethe Henriksdatter Brockdorff (-1341/50) ...
Hun var ikke en Brockdorff, men af ukendt slægt. Hendes segl 1432 og 1434 viser et opspringende firbenet dyr.
DAS II nr B.XII.10
Vi har slet ikke styr på kvinderne i Brockdorff-slægten så tidligt, men der er en Margrethe Henriksdatter Brockdorff i 1541, (altså to sekler senere) er det hende der spøger?

Hårby s, s 503: Højsgård.
... kapt. Alexander Durham
Han blev admiral.
Nyt dansk Adelslexikon.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 13 Svendborg amt

Nyborg, s 616 Nyborg Slot. Lensmænd ....
1370 nævnes Oluf Pedersen (Godov) (-1337-1377/85-) til Nyrupgård som høvedsmand på Nyborg.
DRB 1370 nr 453.

Egense s, s 678: Lehnskov.
... 1412, da Jesper Jacobsen Basse skrives hertil.
Det gør han, men han har næppe eksisteret.
Repertorium 1412 nr 5190.
Brevet er en afskrift af fru Anne Krabbe (1552-1618), og hun digter en del om personerne. Vi kender ingen af det navn, og 'Jesper' er yderst sjældent på denne tid.
Jes Basse til Lehnskov er en af flere mulige Basse'r på denne tid.
DAA 1906: Rettelser Basse.
Jep (Jacob) Basse er en anden mulighed (han blev først ridder efter 1423).
DAA 1886: Basse. s 39-40.
Jens (Niels) Basse (-1404-1408-) er en tredje mulighed.
DAA 1886: Basse. s 41 næstnederst.

1425 pantede Sten Basses svend Peder Degn med Steen Basses penge bl.a. af Jes Basse af Uggerslev for 80 lybske mark en hovedgård som kaldes Lindschow.
Steen bør staves Steen begge gange.
'bl.a.' udgår: Brevet opremser flere pantsættelser til Steen Basse, fra Jes Basse får han Lehnskov for 80 mark og Wixløffrudhæ (Rue i Vigerslev s) for 20 lybske mark; de øvrige personer i brevet pantsætter andet gods.

Ollerup s, s 683-84: Nielstrup.
Elsebe Kabel var 1'gang gm rd Claus v Witzen.
Den slægt staves Vitzen og udtales derfor med F. Witzen er en dårlig vits.

Hendes søn af 2' ægteskab hr Johan Bjørnsen Bjørn ...
Elsebe Henningsdatter Kabel efterlod sig ingen livsarvinger, hun skrev testamente.
Repertorium, udaterede nr 12.760.
Hendes søsterdatter kvitterede for arv 1464.
Repertorium 1464 nr 1708.
Så det kan ikke være ved arv, at Nielstrup går fra Henning Kabel til Elsebes 2' mand Bjørn Olufsen (Bjørn).

Kværndrup s, s 696: Egeskov.
mulig haft medejere thi 1507 ... Karine Daas ... rettighed.
Karine er ikke en Daa. Det er Karen Knudsdatter Gyldenstierne (-1527) enke efter Jørgen Daa (-1503). Hun krævede ret i 'Dwzæberrigs' Dam, Hørhave, Byghave, 'Riissen' og i al Egeskovs grund. Hun havde stævnet (førnævnte ejer) Otte Skinkel [m søblade] 4 gange, han var ikke mødt op.
Repertorium 1507 nr 10.843.
Stednavnene må være meget lokale, de er ikke nævnt på Fyn iflg Traps Stedregister.
Karens mor var Hilleborg Ottesdatter Skinkel [m søblade] (-1494), Hilleborg og Otte har fælles oldefar: Otte Scheele kaldet Skinkel (-1398/1410).
DAA 1916: Skinkel [m søblade].
Om han har ejet Egeskov er uvist, og der ses ellers ingen arveparter i Hilleborgs gren af Skinkel. Så det ser ud til at Otte har ignoreret hendes sagsanlæg med god grund.

Efter Laurids Brockenhuus' død .... 1615 ved skiftet efter ham tilfaldt datteren Karen Brockenhuus (-1618) og hendes mand Hans Pogwisch til Damsbo.
Skiftet 26 mar 1615 var ikke efter Laurids, men efter datteren Karen, der så må være død 1614-15.
DAA 1962: Brockenhuus. s 19.

Diernæs s, s 721-22: Diernæs Kirke.
Sidst: I kapellet ... talrige kisteplader ... for familierne Banner og Schult.
Hvad laver Banner her? Er et mon Berner til Holstenshus (i sognet) ?

Vester Åby s, s 727: Pilegård
... Morten Hansen, der var søn af Hans Pedersen til Højet ... og af slægten der i våbnet førte to halvmåner omsatte af fire stjerner (Thiset. AS. G XI 4);
Og slægten kaldes derfor 'Månestjerne' [af Fyn], og har stamtavle i DAA 1903 s 303.

Ulbølle s, s 739-40: Rødkilde.
Sophie Rantzau gm rd Laurids Ulfeldt (-1659) til Egeskov ... Da hun døde barnløs 1635 kom Rødkilde med mange andre gårde til moderen fru Anne Lykke, og da hun døde 1641 til hendes broder Frands.
Den arvegang holder ikke i byretten. Er der kilder på at Anne Lykke (-1641) har haft Rødkilde?
Datteren Sophie Rantzau fik 3 levendefødte børn med rd Laurids, som dermed må være enearving. Godtnok døde børnene som små, men loven sagde, at når der var levendefødte børn, så arvede enken/enkemanden. Rd Laurids døde først 1659, så han må vel have solgt til Frands.

Hundstrup s, s 742-43: Flintholm.
Fra Anne Lykke (-1641) til bror Frands Lykke.
Se ovenfor under Rødkilde.

Brahetrolleborg s, s 747-49: Holme Kloster = Rantzausholm = Brahetrolleborg.
Fra Anne Lykke (-1641) til bror Frands Lykke.
Se ovenfor under Rødkilde.

Herringe s, s 756: Fjællebro.
Mads Clausen (Bonde), som skal være henrettet på torvet i Odense 1563, ...
Han skal have dræbt Christopher Thomesen Lange i 1536 - ikke 1563 - og derfor være blevet dødsdømt.
DAA 1901: Lange (3 roser) s 249.

den Bonde-slægt der førte en hjelm m to vesselhorn i skjoldet.
Af 4 segl er der kun 1 med horn, og de er utydelige. Oluf selv har 3 strudsefjer op af hjelmen. Den 'kanoniserede' udgave (Storck/Achen) har hjelmen uden horn eller fjer.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr H.III.1-4.
Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. 1973.

Hæsinge s, s 783: Hæsinge.
1480 og 1493-95 nævnes en væbner Laurids Iversen i Hæsinge resp Ø Hæsinge.
Laurens Iversen (Straale) (-1480-1497-) af den slægt hvor een gren tog navnet Straale og en anden Steensen.
DAA 1920: Steensen (Straale). s 500.

Hillerslev s, s 786: Gelskov.
Sophie Johansdatter Rantzau gm Anders Flemming (-1481-) til Møllerup ... hendes søster Magdalene Rantzau (- før 1517), der vist havde ægtet ovennævnte svoger, skrev sig 1509 i Gelskov.
Hun havde ikke ægtet sin svoger, det hed incest, og der var dødsstraf.
Chr Vs Danske Lov 1682. Bog 3, kapitel 16, stk 3.
Årstallet 1517 har ikke noget med Magdalene at gøre.
DAA 1930: Rantzau s 175. - Den fynske gren.

siden arvedes af deres datter Thale Flemming.
Her står at Thale er frugten af Anders Flemming og svigerindens incestuøse ægteskab.
Thale er datter af Anders og Sophie.
DAA 1892: Flemming. s 146.
Forfatteren er CRH.

Sandholts Lyndelse s, s 792: Sandholt.
1423 og 1429 da en fru Kirstine skrev sig af Sandholt. Hun var muligvis gm hr. Timme Krummedige eller Wittekop.
Fru Kirstine var en Timmesdatter Abildgaard (-1364-1429-), Hun var g1m rd Evert Moltke (-1360-1380-) og g2m rd Henning III Podebusk (-1357-1398-) og hun solgte Tangå 1403 (se samme bd s 897). Hun var 1-2 generationer ældre end rd Timme Wittekop Krummedige (-1406-1441- senest 1453). Navnet Timme viser at de nok er i familie med hinanden, men uvist hvordan.
Se mine bemærkninger til DAA 1929: Abildgaard.
DAA 1991-93: Moltke (danske middelalderlinje) XVIII-16.
DAA 1908: Putbus-Podebusk s 359.
DAA 1929: Abildgaard. s 9-10.

Lin 10-11: -... den i Krummedigerne indgiftede slægt Altena.
Den indgift finder jeg ikke i stamtavlerne Altena eller Krummendiek/Krummedige.
DAA 1906: Altena - under Norby [af Uggerslev].
DAA 1900: Krummedige.

Lin 17: ... Hvorved datteren Anne Rud (-1575) fik Sandholt.
Læs: Anne Hardenberg. 3 linier højere oppe ses faderen Jacob Hardenberg.
Forfatteren er CRH.

Håstrup s, s 801-02: Østrupgård.
Deres datter Maren Bjørnsdatter (Bjørn) (-1561)
Det fremgår at hun er Johansdatter.

Svanninge s, s 806: Stensgård.
Sikkert er det derimod, at hr Albert Andersen (Eberstein) til Tovskov ..... 1391
Albret Andersen optræder i rigt mål i kilderne, så rigt at man har antaget at der var to personer, en AA (Stenbrikke) af Rugtved og en AA (Eberstein) til Tovskov. Christian Hau mener at der kun er een mand, AA (Stenbrikke). Jeg er enig.
PHT 2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke.

... Melchior Gregersen Ulfstand (-1630) ... videreskødede den 1625 til sin datter Sidsel Høeg,
Melchior Ulfstands døtre hører nu nok til slægten Ulfstand og ikke til Høeg.
Læs: Søsterdatter.
Melchior døde ikke 1630 men 1617. Så det må være hans enke Else Viffert der solgte.
DAA 1896: Ulfstand. s 433.
DAA 1949: Banner - Høeg. s 28.
Forfatteren er CRH.

Svanninge s, s 807: Bondemosegård.
... som 1477 muligvis ejedes af Claus Krumstrup,
På s 595 Fåborg Helligåndskloster er han skrevet til Bondemosegård uden forbehold.

Horne s, s 813 'Slottet' på Dyreborg Klint.
.. kan ingen nærmere oplysninger gives efter at store dele af klinten er styrtet i havet.
Ikke desto mindre er der lavet magnetometriske undersøgelser på voldstedet i 2016-17.
Dyreborg har været ejet (eller beboet) af:
      rd Claus Eriksen (Bølle) (-1435?-1445-) til 'Dyrebo'
og søn:
      Johan Clausen (Bølle) (-1470-) væbner på Fyn - vel til Dyreborg
og datter:
      Mette Clausdatter (-senest 1480) til 'Dyrebo'
      gm Henning (Henneke) Jensen (Qvitzow) (-1478-1502-) til Sandager på Fyn.
DAA 1890: Bølle. s 152.
DAA 1915: Rettelser Bølle.
DAA 1910 Qvitzow s 330 nr 8).
Johan er ikke i Bølle-stamtavlen, men 1470 (1 aug) udstedte han et brev, medbeseglet af præsterne i Fåborg og Horne. Heraf udledes at også han var til Dyreborg.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1470 nr 2773.

Lyø s, s 815: Lyø Kirke.
Kalk og disk har våben for Qvitzow og Brahe og initialer EQ og AB.
Det bliver så: Eiler Qvitzow (-1640) til Lykkesholm mm og Anne Brahe (1583-1663).
DAA 1910: Qvitzow. s 334.
DAA 1950: Brahe. nr 107.

Ringe s, s 824: Brangstrup
13xx: Bramsdrop, 1472: Bramstrop, 1579 og 1796: Brangstrop.
Måske er Brangstrup blandet sammen med Bramstrup (hovedgård i Nr Lyndelse s, Odense a, s 262, se ovenfor). Under Bramstrup nævnes Brangstrup Mølle, Bramstrup ligger ved en å, Bramstrup Møllegård er der endnu. Det er svært at se en mølle ved Brangstrup, landsbyen ligger på en bakketop.

Svindinge s, s 839: Glorup.
Christopher Walkendorff (-1601) ... hans halvbroder Erik Walkendorff ...
Erik Walkendorff (-1605) står i DAA 1928 som halvbror til Christopher (-1601), men iflg Christophers ligsten i Svindinge og Eriks ligsten i Roskilde Domkirke var de helbrødre.
Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 54.
Grinder-Hansen: Søren Abildgaard ... tegnebrættet. 2010. Nr 387.

Langå s, s 844-46: Langholm.
Anders Jepsen Grubendal (- tidligst 1492)
Han levede endnu 1497.
DAA 1897: Rettelser Grubendal.

1499-1500 nævnes Niels Andersen (Hans søn?)
Spørgsmålstegn overflødigt, man skal bare huske at læse DAAs Rettelser.
DAA 1935: Rettelser Grubendal.

Øksendrup s, s 847: Tangå
1553 til svogeren Peder Christensen (Dyre) til Hjelmsø, fra hvem den ... inddroges under kronen, da han blev sindssyg.
Som dømt for mened kunne han have været henrettet, hans gods tilfaldt kronen. Han blev først sindssyg i fængslet.
A Heise: Bidrag til Familien Rosenkrantz's Historie i det 16de Aarh. Personalhist.Tidsskr 1891. Her s 55-68.

Hesselager s, s 850: kirken.
Sdr korsarm opført 1597-98 af kansler Niels Friis.
Niels Friis [af Hesselager] (1544-1610) var ikke kansler, men lensmand på Tranekær på Langeland fra 1597. Hans bror Christian og deres onkel Johan var kanslere.
DAA 1942: Friis af Hesselager (3 egern).

Hesselager s, s 852: Hesselagergård.
Efter hans [Johan Friises] død overtog brodersønnen Niels Henningsen Friis (-1610).
Læs: Niels Henriksen Friis.
DAA 1942: Friis af Hesselager (3 egern).

Vejstrup s, s 859: Tiselholt.
Isak Pedersen Maaneskiold til Agervig (-1631/32) som 1626 skrives hertil.
Læs: Isak Pedersen (Maaneskiold) til Åkervik. Den ligger på øen Tjörn i Bohuslän, 50 km NNV f Göteborg.

Vejstrup s, s 860: Vejstrupgård.
I slutningen af 1400t. boede der flere medlemmer af den adelige Stubberupgårdsslægt i byen.
StubbenNdrupgård-slægten. Den kaldes efter Stubbendrupgård i Søllinge s, Vindinge hrd, 15 km V f Nyborg.
Dette bind s 919: Stubbendrup.

Gudme s, s 864: Broholm.
Jens Genwæther gm Christine Jensdatter (Neb)
Hun er blevet til en Nielsdatter (Hak).
DAA 2006-08: Rettelser Neb.

1473 rd Johan Fikkesen. ... Han fulgtes af sønnen Laurids Johansen Fikkesen, svigerdatteren (?) Elline Palnesdatter (Ulfeldt) enke efter hans 1488 afdøde søn (?) Peder Fikkesen.
Elline var ikke gift med Laurids men med hans bror Per (- senest 1488).
DAA 1897: Rettelser Fikkesen.
At slægten faktisk hænger sådan sammen, ses ikke i stamtavlen Fikkesen, men i rettelserne til den.
DAA 1892: Fikkesen.

Ellinge s, s 889: Pårupgård.
1408 blev hr Niels Jensen Bild på kongens befaling indført ...
Trods navnet Bild er han en (Ulfeldt).
DAA 1923: Ulfeldt. s 540-41.

Herrested s, s 915: Ravnholt.
... Niels Bild (-1540), ... i hans slægts eje, muligvis fra farfaderen Jacob Ottesen Bild (-1407-) tid.
Jacob kendes (-1407-1419-), Niels (-1503-1540) Der er så 100-120 år imellem d'herrers årstal, de kan ikke være farfar og sønnesøn, men oldefar og -søn.
Se mine bemærkninger til DAA: Bild, s 70-72.

Herrested s, s 916: Villumstrup.
1408 nævnes Henrik Pedersen af Villumstrup, men om han var adelig, er uvist.
Han er udmeldt som ridemand i det brev 1408, dvs at han var lavadelsmand.
DRB 1408.
Han kunne evt være identisk med HP (-1421-1425-1433?-) i Egsmose, men det er kun et gæt, navnet er meget almindeligt.
Trap: Danmark. Bd 13: Svendborg a, s 866: Egsmose.

Søllinge s, s 919: Stubbendrup.
1556 Erik Pedersen med ulvehoved og halv ørn i skjoldet, sønner Hans og Peder.
Deres slægt kaldes nu efter gården: Stubbendrupgård-slægten, tidligere fjelstavet Stubberupgård-slægten.

Hellerup s, s 921-22: Hellerup.
(s 922 lin 1-2) Bild Pedersen .... og Jens Bild ... En af disse havde datteren Anne ...
Det var Jens. Bild Pedersens Anne var gm Henning Qvitzow. Deres søn Diderik Qvitzow har ligsten i Flødstrup, her ses Bild Pedersens hustrus våben: Sandbergs løve.
gravstenogepitafier.dk > Flødstrup

Anne Lykke (-1641) til Hverringe bragte ved nyt ægteskab 1629 Hellerup til rigsråd Knud Ulfeldt (-1646), som 1646 overdrog Hellerup som morgengave til sin hustru Kirstine Lützow.
Morgengaven er der vel kilder på, men arvegangen holder næppe i byretten. Knud tager næppe arv efter Anne, for de har ingen (kendte) børn. Annes datter Sophie Caisdatter Rantzau fik 3 levendefødte børn med rd Laurids Ulfeldt (bror til Knud), så rd Laurids må dermed være enearving efter Anne. Godtnok døde børnene som små, men loven sagde, at når der var levendefødte børn, så arvede enken/enkemanden. Rd Laurids døde først 1659, så han må vel have solgt til sin bror Knud Ulfeldt.

Skrøbelev s, s 931: Pusseløkke.
1429 skødede Niels Jepsen (Algudsen) ... og Henrik Nielsen (Huitfeldt) ... til en Cecilie Nielsdatter.
Cecilie JENSdatter.
DRB nr 17290526001
Repertorium 1426 nr 3607.

Bøstrup s, s 947: Nedergård.
... Algudsen ... en slægtning Thomes Baad (af Langeland) nævnes 1457 men senere kom gården tilbage til slægten Algudsen igen.
Thomes har da bare været foged. Han ses ikke i stamtavlen Algudsen, men var på mødrende side fætter til de to foregående Algudsen'er.
DAA 1884: Algudsen. s 23.
DAA 1884: Baad [af Langeland]. s 40.

Hans Urne til Tiselholt (-1626), der dog også kan have arvet del i gården gennem sin frue Inger Jensdatter Baad (af Fyn).
Nej det kan han ikke, de har ikke haft part i Nedergård.
En af Algudsen'erne havde en fætter Baad [af Langeland], men derved arver den slægt jo ikke noget. Og slægten Baad af Fyn (som fører et helt andet skjold) gør slet ikke.
Ingers morbror Knud Mikkelsen (Akeleye) (-1588) giftede sig til Nedergård, men han har efterkommere, så det arver Inger ingenting af.

Mellem 1532 og 1631 er der ingen årstal for, hvornår hvem ses som ejere. Vi kan altså ikke se om der er kilder på det eller det er slægtebosfruesniksnak.
Forfatter: CRH.

Bøstrup s, s 948: Hegnedsgård.
Niels Christensen Harbou, som 1656 solgte til sin svigermor Berte (Birgitte) Vind, enke efter jægermester Thermo. Efter hendes død tilfaldt den døtrene Elisabeth Thermo (gm Niels Harbou (-1679) til Egeløkke) og Else Thermo (-1671) der var gm Chr. Harbou (-1687) til Nygård ...
Niels Christensen 1656 og Niels Harbou (-1679) står som to mænd. Det er samme mand. Christian er søn af Niels - i hans første ægteskab.
DAA 1897: Harbou s 167-68.
Forfatter: CRH.

Hov s, nu: Hou s, s 955: Nygård.
Niels Harbou (-1679) overdrog 1653 gården til sin søn Chr. Harbou (-1687).
Christian er søn af første ægteskab. Niels er g3 netop i 1653 med Elisabeth Ottosdatter Thermo, som 1683 overdrog sin halvpart af gården til stedsønnen Christian. Hun havde arvet den fra sin mor Berte Hansdatter Urne.
DAA 1897: Harbou. s 167-68. - desværre uden kildehenvisning.

Gestelev s, s 957: Nordskov.
Algud Pedersen (Algudsen) til Nedergård på Langeland, og efter hans død 1558 af enken Abel Fikkesdatter. Deres datter Kirsten Algudsen ...
Algud døde før 19 sep 1538 (ikke 58), da hans enke Anne Alguds ses i Herredagens Dombog.
DAA 1937: Rettelse Algudsen.
Alguds enke er så Anne NN-datter. Abel Fikkesdatter ses 1526 til Nordskov, hun var gift med (vel da enke efter) Per Algudsen, og mor til Algud Persen.
DAA 1901: Rettelse Algudsen.
Fejlen stammer fra Akeleye-stamtavlen, hvor datteren Kirsten har fået sine bedsteforældre som far og mor.
DAA 1938: Akeleye. s 55.

Fodslette s, s 973: Fodslette - Hjortholm.
Melchior Hvas ... Deres to døtre solgte Hjortholm til Niels Gaas (-1523), landsdommer.
Der er ikke årstal på den handel, og den ses ikke i Gaas-tavlen eller i Hvas-tavlen eller i Repertorium.
DAA 1893: Gaas.
Så der er vel heller ikke kilde på den.
Stamtavlen Hvas har kun een datter Sophie Hvas (-1614) gm Hans Oldeland (1574-1641) til Trællerup.
DAA 1898: Hvas [af Ormstrup]. s 217.
Den anden søster ligner en fejllæsning i stamtavlen.
Og handelen ligner noget gætteværk. Eller måske videnskabelig uredelighed.
Forfatter: CRH.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 14 Hjørring amt

Sæby købstad, s 68: Sæby Kirke.
(s 68 nederst) Malmstagerne skænket af Niels Iwersen og Ingeborg Banner 1568.
Hverken Niels eller Ingeborg ses i stamtavlen for slægterne Banner og Høeg, så 'Banner' må bortfalde.
DAA 1949: Banner og Høeg.

Brønderslev købstad, tidl Vr Brønderslev s, s 124: Kornumgård.
1632 Peder Thomsen Galskyt.
Han er ikke af adelsslægten Galskyt, men af præsteslægten Galschiøt.

Mosbjerg s, s 140: Eskær.
Formentlig er den fru Anne der havde gården 1553 hans enke.
Næ. Hun er gm sønnen Niels, se længere fremme.

vist gået i arv til sønnen Iver Jepsen Juel (Krabbe-J) gm Margrethe Vesteni.
Iver udgår, han har ikke eksisteret. Se mine bemærkninger til Juel nr IX-17.

Niels Iversen Juel (Krabbe-J) til Ørklit 1568
Han havde den 1552, hvor hans frue Anne Vestenie ses her i rostjenestelisten. Se mine bemærkninger til Juel nr IX-17.
Ørklit hedder Overklit.
Bd 14 Hjørring a, s 223: Overklit.

.... Jørgen Nielsen Juel (Krabbe-Juel) ... sidstnævntes datter Karen Jørgensdatter Juel var gm Christopher Lunge (Dyre) til Odden...
Karen var næppe en Krabbe-Juel, selvom det kunne have givet en nydelig arvegang hvis hun var. Hendes Ligsten i Mygdal har anevåben: 1.Juel, 2.Skram, 3.Skram, 4.Rosensparre, 5.Rafvad (fugleklo), 6.Skram, 7.Rodsteen, 8.Skave. Det stemmer ikke med Krabbe-Juel, men pænt med en almindelig stjerne-Juel, datter af Jørgen Hansen Juel.
Abildgaard nr 402.
DAA 2000-02: Juel nr II-55.

Mosbjerg s, s 140-41: Mosbjerggård
... 1568 tilhørte fru Johanne, enke efter Knud Pedersen, og 1580 Peder Knudsen (Wunkesen) til Næsbygård, og broder Knud Knudsen Wunkesen (-1619-)
Næsbygård kendes ikke, det må være en fejllæsning af Mosbjerggård.
Knud må være deres far, og bør stå som Wunkesen eller evt Knudsen.
Johanne er Torlofsdatter Bildt (- senest 1717).
Er der kilder på Knud i 1619? Den tredje bror Torluf ses det år, er det en forveksling?
Se mine bemærkninger til stamtavler Bildt og Wunkesen.

Bindslev s, s 142: Stensbæk
... Anders Thomsen ... Jens Hansen ... Anders Jensen ... Anders Thomsen (igen)
De hører ikke til slægten Vognsen [af Stenshede] men til 'Stensbæk-slægten'

Anders Thomsens hans brodersøn Jens Hansen.
Anders er en generation yngre end Jens.

Anders Jensens søn Mogens Andersen 1586-1596
Mogens er en Vognsen [af Stenshede], og dermed næppe søn af denne Anders.

Se mine bemærkninger til 'Stensbæk-slægten' og til Vognsen [af Stenshede] linie C.

Elling s, s 148: Lerbæk.
Her boede Anne Podebusk 1576 og til sin død 1585, hun var datter af Claus Podebusk (-1519-1540) til Kørup på Fyn og Krapperup i Skåne og Anne Olufsdatter (Krognos) (1497-1572/73). Anne O (K) var søster til ejeren Mourids (Krognos).
1908: Putbus-Podebusk s 370.

1631 pantsatte Steen Rodsteen gården til "Fyrstinde Eleonora".
Prinsesse Eleonora af Anhalt (-1680), gm hertug Frederik af Nordborg (-1658).
Bd 26: Sønderborg, s 1148 (ikke 114): Nordborg Kirke.

Elling s, s 149: Ellinggård.
... Just Nielsen (Skovgård), og en af hans døtre ægtede den 1524 adlede Jens Munk [1 rose]
Efter DAA er det en sønnedatter, datter af Mourids Justesen (Skovgaard) (-1535-1553-).
DAA 1917: Skovgaard. s 478.
Men at påstå at ejerne Gyldenstjerne lod forleningen gå i arv, er en vovelig affære. Skovgaard-sønnedatteren er der ingen kilder på, hun er opfundet for at konstruere en arvegang. Vi må nøjes med at konstatere hvem der sad på gården hvornår.

[Jens Munks] søn Christen Munk ... hans datter Dorthe Christensdatter Munk ... hendes ægtefælle Thomes Svendsen (Orning) 1556-69 ... deres søn Jens Thomsen Orning (- tidligst 1634) i 1587.
Christen Munk er også opfundet for at konstruere en arvegang, Dorthe Christensdatter er ikke skrevet som Munk eller Munksdatter, vi kender ikke hendes far.
Så den adlede Jens Munk havde gården 1540, Thomes Svendsen (Orning) havde den 1556-69, hans søn Jens Thomesen (Orning) 1587. Resten er spekulationer og skrivebordsteori.
Se mine bemærkninger til Munk [af Ellinggård]. Stamtavlen falder helt fra hinanden.

Det er Jens Thomesen (Orning)s enke Edel Lauridsdatter Basse [af Vendsyssel] der levede endnu 1634, 1626 var Jens død, da hun mageskiftede med sin datters svigerfar Søren Orning.
DAA 1907: Orning. s 335.

Hørmested s, s 156: Høgholt.
Den nævnes tidligst 1340...
Brevet er redateret til 1345, eftersom der ingen marsk var i 1340 i den kongeløse tid.

da Aage Pedersen ... bla. skødede denne gård til rigens marsk Erik Nielsen (Banner) til Sdr Elkær...
Sdr Elkærs ejerforhold er ganske uklare, så den bør vel ikke nævnes når der ikke er kildebelæg. Marsken 1345-53 var Erik Nielsen (Gyldenstierne), mens EN (Banner) næppe var marsk.
Se DRB 1345 nr 126 med note.

... mul. er den blevet i hans slægt, idet Karen Eriksdatter Banners ægtefælle Gregers Truidsen Ulfstand (-1586)...
Argumentet er ikke solidt, Karen nedstammer også fra marsk Erik Nielsen (Gyldenstierne), som er hendes MF MF FF. Gregerses MF MF FF er iøvrigt samme marsk EN (Gyldenstierne).

Lendum s, s 160: Lengsholm.
1465 og 1471 Jens Vognsen (af Stenshede)
Han står i Adelsaarbogens stamtavle, men hans segl viser at han Ikke hører til den slægt, det er ganske ukendt, så det er hans slægt også.
Og han har kun været foged for 'Saltensee', se lige nedenfor.
DAA 1936: Vognsen af Stenshede. s 95-96.
DAS II nr M.34.

1475 var han (Jens Vognsen) formentlig død, idet rd Mourids Nielsen (Gyldenstierne), Las Bratze (Saltensee af Linde) til Majgård og Mikkel Lauritsen til Strandbygård (ikke Strandbjerggård i Fjends hrd) da havde rettigheder i Lengsholm.
Mikkel er også en (Saltensee af Linde) og farbror til Las Bratze.
Mikkels Strandbygård ligger i Strandby s i Gislum hrd, og forveksles let med Strandbjerggård i Humlum s i Skodborg hrd, som nu og da (fejl)skrives Strandbygård. Trap kender ingen Strandbjerggård eller Strandbygård i Fjends hrd.

1475 var det Mourids Nielsen (Gyldenstierne) der - 9 aug tog han lovhævd, og 18 nov låsebrev på Lengsholm. Sidste gang fremgår det klart at han gør det på vegne af Bratze (Saltensee af Linde) til Majgård og (hans farbror) Mikkel Lauridsen (Saltensee af Linde) til Strandbygård.
Repertorium 1475 nr 3674 og 3740.
Lovhævd var en slags tinglysning af ejendomsret, andre skal stille med deres beviser, hvis de har nogen.
Låsebrev er et ejerbevis udstedt af Rigskansleren (Justitsministeren) på kongens vegne. Det kunne ikke omstødes, 'Lås er lovens ende'. Så 'Saltensee'erne er ejerne og rd Mourids er deres advokat.

1472 og 1475 skrev Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) sig til Lengsholm, som han også må have haft part i.
Det burde have stået før indkaldelsen 1475.
Når der 1475 til den lovhævd ikke indkaldes arvinger efter Jens Vognsen (2 børn levede da) eller Morten Nielsen (Vognsen) (flere børn og børnebørn levede), så har de netop IKKE haft nogen ejerret, men blot været fogeder. Morten ses skrevet til 6 godser i Vendsyssel, han har ikke ejet nogen af dem. Se nedenfor under s 237: Tveden.

Hans søn Niels Mortensen må formentlig have arvet Lengsholm; hans datter Sophie Nielsdatter (Vognsen) bragte utvivlsomt gården til sin ægtefælle Markor Jensen (Rodsteen).
Så klart en fristende arvegang - altså hvis Morten havde været ejer. Men Niels er ikke skrevet til noget i de 18 breve som Repertorium har om ham, undtagen det sidste 1471 som er en bekræftelse på Hjermitslevgård.

... Markor Jensen (Rodsteen) ... der 1506-10 skrev sig til Lengsholm.
Allerede 1499 skrev han sig til Lengsholm, da han var medudsteder af et tingsvidne på Vennebjerg hrds ting.
Repertorium 1499 nr 8881.
1520 opkræves en ekstraskat kaldet Landehjælp. Markor Jensen står under fattige adelsmænd 'og er det brændt for ham alt det han havde'.
DAA 1923: Rettelse Rodsteen.
DAA 1963: T Dahlerup: Slægten Rodsteens Oprindelse.
Det stemmer jo skidt med at være ejer til en pænt stor gård, så mon ikke han også har været foged i 1520?
Ergo: I kildekritisk belysning må vi sige at vi ikke aner hvordan slægten Rodsteen er kommet til Lengsholm. Måske er Markor blevet ejer, og ellers en af de nærmeste efterkommere.

Flade s, s 168-69: Knivholt.
Hr Engelbrecht har mul. også erhvervet rettigheder i K. gennem sin moder fru Pernille Axelsdatter (Brock [af Estrup]).
Det har han ikke, Pernille var ikke hans mor men hans svigerdatter, og hun døde før sin far.
DAA 1890: 'Bydelsbak af Torbenfeld'. s 140-41.
DAA 1889: Brock (af Estrup). s 103.

St Hans s, s 177-78: Åstrup.
Henrik Nielsen (Panter) (- før 1354) ... hvis arvinger blev broderen Oves to sønnesønner ... som 1354 måtte afstå den ...
Kronologisk bliver den konstruktion anstrengt, og da det mellemliggende led: Oves søn Niels, ses 1355, må den afvises: Sønnerne kan ikke have gården når faderen lever. Arvingerne Thorsten og Jon Nielssønner (Panter) (-1354-) er Henriks brødre iflg DAA, og det ser helt plausibelt ud.
DAA 1892: Panter.
Forfatteren er CRH.

1406 ... fire søskende ... (Gyldenstierne) ...
De nævnte Nielssønner og -døtre (Gyldenstierne) tilhører nu to kuld, deres fædre Niels var fætre.
Henrik Nielsen (Gyldenstierne) (-1406-1409-) skal med i listen.
DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Lise Selvig Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt - fra højadel til lavadel ca. 1320-1550. Personalhistorisk Tidsskrift 2003 s 65-85.

1406 ... Niels Eriksen (Banner (Høg)) til Skarregård, Jens Eriksen (Banner) (- senest 1444) til Langtind og rigsråden Brune Erik Eriksen (Banner) (- senest 1443) til Vinstrup (Ø Flakkebjerg hrd), sidstnævntes svigersøn hr Stig Munk til Nørgård (på Salling)
Slægterne Banner og Høeg er nu blevet adskilt.
Niels Eriksen (Høeg) havde næppe Skarregård, der er ingen kilder.
Langtind, læs: Landting.
Den jyske Høeg slægt har ikke haft Vinstrup på Sjælland. Den tilhørte sjællandske Banner.
Brun Erik var ikke rigsråd.
Niels, Jens og Brun Erik var brødre Eriksen (Høeg).
Stig Munk er ikke svigersøn, men gift med (vel enkemand efter) deres søster Mette.
Se mine bemærkninger til DAA 1949: Banner og Høeg.

1500 var høvedsmanden på Åstrup Jacob (Joachim) Andersen (Bjørn).
Repertorium 1500 nr 9070 9071.

S 178: 1669 til den 1656 adlede hofmarskal Joachim Frederik v Pentz.
Ikke adlet, han var af uradel fra Mecklenburg. Hans far havde fået adelsanerkendelsesbevilling 1649, ditto for ham selv 1656.
Nyt Dansk Adelslexikon.

Hjørring St Olai s, s 183: Vellingshøj.
1493 kendes en Anne Jonsdatter i Vellingshøj, vist identisk med Anne Jonsdatter Viffert gm ovennævnte Thomes Jensens søn Thomes Thomesen (Sehested).
Ja identiske er de sandsynligvis, men ikke (Viffert). Hverken Anne eller en formynder for deres børn ses i hendes 'far's skifte: Jon Viffertsen 1495.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1495 nr 7897.
Se mine bemærkninger Viffert.

Ugilt s, s 186: Linderumgård
Stig Pedersen Skovgård ... må have levet omkring 1300
Må være født omkring 1300, ud fra en kronologisk beregning på efterkommerne.

Kirsten Nielsdatter (Skovgård) () til Villerup og Linderumgård gm Otte Lunov () placeres i forhold til årstallet 1361.
Se nedenunder under Villerup (s 219).

gm Jens Steen til Vellumgård (Rødding hrd) (- senest 1502)
Ham leder man forgæves efter, Vellumgård er optaget til anden side.
Bd 17 s 206.
Men han ses som Jens Steen (Steenfeld) til Vejlinggård.
Bd 22 Ringkøbing a, s 243 Vejlinggård.

... 1503 ... Ulf Kalf til Bjørnstrup ...
Til Bjøstrup uden 'rn'.
Trap. Bd 19 Århus a, s 283: Bjøstrup.
DAA 1899: Kalf I.

Sindal s, s 191: Baggesvogn.
Hans Bagge (- senest 1490) ... hans hustru Ingerd Ottesdatter ...
Ingerd er en (Smalsted).
DAA 1917: Smalsted. s 494.
DAA 1901: Rettelser Bagge.
DAA 1885: Bagge.

Asdal s, s 211-13: Asdal. Her øv s 212.
Fru Johanne ... var g2m Niels Eriksen (Banner) til Vinstrup (- tidligst 1444), der 1425-43 skrives til Asdal. En slægtning af ham Jens Eriksen (Banner) (- tidligst 1444) må også have haft part i Asdal, som han 1423 skrev sig til.
De to mænd er i stamtavlen for Banner og Høeg blandet grundigt sammen:
Niels Eriksen (Banner) (-1421-1444-) til Vinstrup og Asdal var ridder og rigsråd, og beseglede statssager 1423 og 1435, han hører til de sjællandske (Banner)e.
Jens Eriksen (Høeg) (-1406-1418-) var lokaladel til Landting og ses ikke efter 1418, han hører til de jyske (Høeg)e, og har ikke noget med Asdal at skaffe, og slet ikke med Vinstrup på Sjælland.
Se mine bemærkninger til stamtavlen Banner og Høeg.
DAA 1949: Banner og Høeg. Jens s 5 nr 2, Niels s 8.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15'-17' Aarh. 1905. Nr L.XXII.12.

Otte Eriksen (Banner) gift 1560 med Ingeborg Skeel ... på livstid. To brodersønner Erik Andersen Banner (-1597) til Gjesingholm og Otte Andersen Banner (-1625) til Studstrup ... mens Otte Banners søstre Berete ... , Magdalene ... og Karen ...
Erik og Otte Andersen Banner er halvbrodersønnner. De tre søstre er ikke søstre til Otte Andersen Banner, men til Otte Eriksen (Banner).

Tornby s, s 215: Kærsgård.
1615 beboet af ærlig og velbyrdig mand Knud Pedersen.
Af slægten Wunkesen, som har stamtavle sammen med Lewe.
DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.

Skallerup s, s 219: Villerup.
Kirsten Nielsdatter (Skovgård) () til Villerup og Linderumgård gm Otte Lunov () placeres i forhold til årstallet 1361.
Der findes ikkun et tingsvidne af 1461 (fjortenhundrede....) som siger at de engang har levet. 1361 er en fejl, og en omskrivning af kilden. Se mine bemærkninger til DAA Lunov-stamtavlen.
Forfatteren er CRH.

Niels Ottesen (Smalsted) (-1497-1518- før 1520) var nok ikke gift med Elne Hansdatter Bagge, hun ville have været hans fars kusine og en del ældre end ham. Jeg har ikke set rostjenestelisten 1520, men jeg nægter at tro at hun dér står som Bagge. Se mine bemærkninger til Smalsted-stamtavlen.

Vennebjerg s, s 223: Overklit.
1552 Niels Iversen Juel (Krabbe-Juel)
Læs: Niels Jepsen Juel (Krabbe-Juel).
DAA 2000-02: Juel. s 496 nr IX-18.
Forfatter: CRH.

Karup s, s 237 Tveden.
Deres ene søn Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) nævnes 1442 af Tveden
Men det er nok som foged. Han nævnes:
AF Tveden 1442
TIL Favrholtgård indtil 1444
Trap bd 14 Hjørring a, s 164 Favrholtgård
TIL Rolsøgård 1448.
Vel foged på Rolsgård i V Han herred.
AF Hjermitslevgård 1444.
Trap bd 14 Hjørring a, s 339-40 Hjermitslevgård
I Ellinggård 1455-70.
Trap bd 14 Hjørring a, s 149 Ellinggård
TIL Lengsholm 1472 og 1475.
Trap bd 14 Hjørring a, s 160 Lengsholm.
Med den liste er der vel ikke belæg for at han ejede nogen af de gårde.

En anden søn Iver Nielsen (Vognsen af Stenshede)...
Han er en (Rotfeld), og de to efterkommere ligeså.
DAA 1912: Rotfeld. s 425 ff.
De ses da heller ikke i DAA 1936: Vognsen (som dog ikke er de sikreste stamtavler i DAA).

.... hans enke Elline Jensdatter 1514
Hun er rimeligvis en (Vognsen [af Stenshede]), og datter af Jens Vognsen (-1460-1472-), han ses i
DAA 1936: Vognsen [af Stenshede]. s 95-96.
1471 skødede Jens Vognsen af Lengsholm 'Krefftrup' [idag Krættrup, 5 km V for Sæby, 5 km Ø for Hørbylund] til Niels Ivensen af Tveden; Kongen afsagde dom 1476 at Kreftrup tilhører Niels Ivensen med arvinger til evigt arv og eje; Dom 1 maj 1535 i Kongens Retterting.
Kilde: T Dahlerup: Det kgl Rettertings domme .... Chr III's tid. 1959
Det ligner skødet på medgiften.

Volstrup s, s 242: Ottestrup = Stenshede.
... Godske Vognsen ... 1546, hans enke Maren Eriksdatter (Grøn) ... 1568 ...
Hun må være Christensdatter.
Se mine bemærkninger til DAA, Grøn, s 185 nr a) Maren Christensdatter.

Hørby s, s 246-47: Hørbylund
Den ene halvdel ... skødede 1691 Hørbylund ... til Holger Pachs ...
Den anden halvdel ... 1692 solgte ... til ovennævnte Holger Pachs ...
...enken Anne Sophie Pachs (-1763) ...
Slægten staves i reglen Pax, og de fleste står sådan i registeret.
Trap bd 28 Personregister.
DAA 1908: Pax.

Hørby s, s 247: Kraghede.
Eline Jensdatter, enke efter Niels Iversen (Vognsen af Stenshede)
Han er en Rotfeld, ligesom på s 237.
DAA 1912: Rotfeld. s 425 ff.
Og ses derfor ikke i DAA 1936: Vognsen.

Torslev s, s 252: Skavange.
1626 boede Niels Lauridsen Basse [af Vendsyssel] på Skavange, rimeligvis som foged, hvor han var medudsteder af en fuldmagt til Claus Kaas angående skiftet efter Edel Basse, enke efter Ludvig Juel.
Klitgaard: Slægten Basse. Personalhist.Tidsskr.1938. s 68.

Skæve s, s 259: Fødte i sognet.
På Dybvad fødtes ... Winkel
Ombytning i årstallene:
Søren Winkel (1841-1919)
Carl Adolf Ferdinand Winkel (1843-1876) ingeniør
Janus Henrik Winkel (1844-)
Rikard William Winkel (1852-).
FT 1845 Skæve.
Klaus Winkel: Oldebogen. 2018.

Albæk s, s 262: Rugtved.
1377 havde rd Albret Andersen (Eberstein) ... Rugtved i Pant.
Han er blevet en 'Stenbrikke'.
PHT 2006: Christian Hau: Hagen-Steenbrikke.

Albæk s, s 264: Donsted.
1510 Jørgen Nielsen, muligvis identisk med Jørgen Pedersen Bildt.
Meget usandsynligt! Jørgen Nielsen medbeseglede et skøde, der er næppe rodet med patronymerne ved den lejlighed. Jørgen er ikke noget sjældent navn.
Repertorium 1510 nr 11.550.
Forfatter: CRH.

Voer s, s 268-69: Kirken.
Kapellet indrettet 1585 af Ingeborg Skeel efter Erik Banners død.
Læs: Otte Banner.
Kilde: s 270.

I østvæggen mindesten ... Hans Skeel der faldt 1565 ved Falkenberg.
Han faldt 10 okt 1565 ved Svartrå (= Axtorna) i Skåne. Falkenberg ligger i Halland.
DAA 1943: Skeel. s 100 nr 53.

Voer s, s 269-70: Voergård.
Jacob Andersen som 1518 solgte to dele af gården ...
Ikke 1518, men 6 jun 1510.
Repertorium 1510 nr 11.550.
Forfatter: CRH.
Jacob præciserer at den ligger i 'Vordz' sogn i Jerslev hrd. Det hrd er nedlagt, så det er Voer s i Dronninglund hrd. Dermed er det næppe Jep Andersen Muus (Bjørn) til Vorgård i Himmerland, eller hans bror Jacob Andersen (Bjørn), selvom Repertorium mener sådan.

Voer s, s 274: Øster Egeskov.
Knud Stigsen (Hvide) skødede til Nicolaus Limbek (- senest 1373).
Det gjorde han i 1355.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs slægt] s 235.

Hallund s, s 295: Kølskegård.
1563 Sidsel Clausdatter Bille .... efter hendes død 1587 ...
Hun døde 1582 ifølge ligstenen.
Abildgaard nr 442.

Hellum s, s 298: Holmgård.
Holmgård og bolet Vanderskrog blev før 1564 forlenet af lensmand Erik Krabbe og hans hustru Margrethe Reventlow til Torlof Bildt.
Når Margrethe nævnes må det have en grund. Måske den, at det ikke er denne Holmgård, men den i Hyllebjerg s i V-Himmerland, 15 km S f Løgstør, og at det var Margrethes gård. Hun har nemlig skænket alterstager til Hyllebjerg Kirke, og det er ellers vanskeligt at forklare hvad hun har at gøre i det sogn.
Vanderskrog ligger i Hellum s, der er ikke noget at rafle om med den.
Bd 16 s 1184: Hyllebjerg Kirke og Holmgård.

Tårs s, s 302: Kirken og Boller.
... ligsten med portrætfigurer over Cl Dyre (-1547) til Boller og hustru Johanne Mogensdatter (-1571).
Johanne er en Viffert.
Hun døde nytårsaften 1570 og er så begravet i Tårs i 1571, så hun er samme dame som ses nedenfor under Boller i linie -6, død 1570.
DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 453.

Tårs s, s 304: Ås.
1543 tilhørte gården Johanne Enevoldsdatter Stygge ....
1543 ses Johanne i tyvendepenge-skattelisten som frue til Ås. Hun skal kun betale 40 mark.
Men det er ikke denne Johanne. Hendes mor var ugift i 1535, så hun er højst 8 år.
Se mine bemærkninger Stygge.

Vrejlev s, s 310 f: Vrejlevkloster.
Priorer ... Niels Nielsen (Banner) (-1479), ...
Der er kilder på at han 1479 var prior her, er der kilder på at han døde det år?
PHT 1913: Viffert Seefeldts 32 aner af Axel Jørgensen Urne (1598-1653).
(DAA 1949: Banner og Høeg. s 9).

De flg lensmænd var Iver Nielsen Lykke (-1555)
Læs: Iver Joachimsen / Jacobsen Lykke.

Vrejlev s, s 314-15: Lie.
1568 og 1577 beboet af fru Gissel, enke efter Gert Thomsen (Vognsen af Stenshede) (- før 1568)
Gert står såvist i stamtavlen Vognsen [af Stenshede] linie C, men han er en (Dan). Hans søn Erik beseglede 1591 med Dan-våben.
Se mine bemærkninger Dan.

Fru Gissel førte retssager 1476.
DAA 1936: Vognsen af Stenshede. s 101.
Er der kilder på hende 1477?
1477 mageskiftede kronen Lie til Karen Rønnov.
Så da er fru Gissel død.

Sejlstrup s, s 320: Sejlstrupgård.
... 1335 og tilhørte da væbneren Markvard Ratztorp (Rostrup) til Labinggård og Åkær, død efter 1353, der formentlig har solgt den til Børglum bispestol. 1354-55 lå den under børglumbispen.
Det er Rostrup-slægtens eneste tilknytning til Vendsyssel, både faderen og efterslægten er i midt-Østjylland, og der ses ikke nordenfjordsk arvegods. 5 år senere var Marquard foged på Skanderborg. Der er ikke bevaret noget skøde fra Marquard til bispestolen.
Så har Marquard vel snarere været bispens foged eller lensmand, og ikke ejer.
DAA 1912: Rostrup. s 415-16.

Tolstrup s, s 339-40: Hjermeslevgård (nu: Hjermitslevgård).
Hjermeslevgård ... tilhørte formentlig omkring 1400 Niels Vognsen (af Stenshede) og senere hans enke (navnet rettet bd 28). Deres søn Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) skrev sig 1444 af Hjermitslevgård.
Niels var Pallesen ikke Vognsen, men tilhørte slægten (Vognsen af Stenshede), han og enken Ingerd Jepsdatter vides ikke at have haft Hjermitslevgård, selvom deres søn Morten ses der 1444.
Morten skrives AF, TIL eller I en række gårde:
AF Tveden 1442
    Bd 14 Hjørring, s 237 Tveden.
TIL Favrholtgård indtil 1444
    Bd 14 Hjørring, s 164 Favrholtgård.
AF Hjermitslevgård 1444.
    Bd 14 Hjørring, s 339-40 Hjermesl.gd.
TIL Rolsøgård 1448.
Vel foged på Rolsgård i V Han herred.
I Ellinggård 1455-70.
    Bd 14 Hjørring, s 149 Ellinggård.
TIL Lengsholm 1472 og 1475.
    Bd 14 Hjørring, s 237 160 Lengsholm.
Man må tro at han har været foged disse steder, det giver ikke belæg for at han har ejet dem.
Og dermed endnu mindre belæg for at hans forældre skulle have ejet Hjermitslevgård.

S 340 l 5-6: søsteren Ingerd Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) gm Niels Pedersen Skovgaard til Egebjerg (- tidligst 1484).
Niels døde omkring 1472, måske 1476.
Se s 185 (samme forfatter).
Repertorium 1470 nr 2881.

S 340 l 6: søsteren Ide Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) gm Thord Roed til Vårst, hvis datter Maren ... 1492 lod sin bror Thomas Thordsen til Vårst og Brøndum indværge Hjermitslevgård med lovhævd.
I tingsvidnet om lovhævden 1492 (7 jun), er Thomas ikke skrevet til noget. Thomas og Marin er i Repertoriums navneregister med dette brev - men under slægten Vognsen [af Hørbylund], hvor de også ses i stamtavlen.
Repertorium 1492 nr 7152.
Så at kalde Thomes og Marine for 'Roed' er noget ....
DAA 1936: Vognsen [af Hørbylund] s 110.
'Gamle' Tord Roed (- før 1492) havde ikke Vårst, hans gods er ukendt.
Hns ægteskab med med en Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) er usikkert, det ligner en slægtebogsfruefantasi.
'Gamle' Tords bror Morten Roed havde Vårst, og hans søn Thomas Mortensen Roed havde Vårst og St Brøndum.
Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1010 Vårstgård.
Trap: Danmark. Bd 16 Ålborg, s 1101 St Brøndum.
DAA 1911: Roed. s 398.

Anne Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) (-1578) gm Sven Ottesen (Orning) til Eget.
Svend Ottesen havde ikke Eget, den tilhørte hans fætter Svend Madsen Orning.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 14 Hjørring a, s 164: Eget.
DAA 1907: Orning. s 333 (Svend Madsen) og s 338 (Svend Ottesen).

Forfatteren er CRH.

Jerslev s, s 351: Abildgaard.
24 feb 1595 tilhørte den Jacob Høeg til Trudsholm, som da mageskiftede den til Markor Rodsteen til Lengsholm.

... 1616 Jens Thomesen Orning.
1627 var han død, og enken Edel Lauridsdatter Basse [af Vendsyssel] solgte Abildgaard til Margrethe Rosenkrantz til Hundslund Kloster. I salget deltog Edels søn Thomes Jensen Orning og hendes svigersøn Søren Vilsen Orning til Eget.
Klitgaard: Slægten Basse. Personalhist.Tidsskr.1938. s 68.

Brovst s, s 392: Bratskov.
Først Hr. Ugod, der 1370 var død, ...
DAA har 1317.
DAA 1912: Rotfeld. s 423-24.

Deres sønner Niels Kalv (Rotfeld) (-1410-) ...
Niels er ikke søn af Niels (Rotfeld), han hører til slægten Kalf [I]. Han må have været foged på Bratskov.
Se mine bemærkninger til Rotfeld.

Vedsted s, s 379: Rævkærgård.
1562 Hans Holck til Bratskov.
Til Barritskov.
Kilde: Bd 21 Vejle a, s 971: Barritskov.
DAA 1925: Holck. s 428.

Ebbe Andersen Galt til Birkelse, som efter ægteskab med en ikke-adelig kvinde 1589 måtte afstå bla Rævkærgård til sin fætter Niels Eriksen Kaas (Sparre-K).
DAA 1893: Galt. s 176.
Den begrundelse lyder ikke troværdig, når Ebbe 1616 kunne købe Søholt på Lolland.
Midt i 1500-tallet kunne Lene Olufsdatter Gyldenstierne beholde Estvadgård, selvom hun var gift med en uadelig præst Mathias Hvid til Holstebro.
1926: Gyldenstierne. s 18.
Trap: Danmark. 5' udg 1953-1972. Bd 22 Ringkøbing a, s 296: Estvadgård.

Torslev s, s 400: Alsbjerggård.
Niels Jensen (Seefeld?) 1371-1401 ... datter Karen Nielsdatter (Seefeld) ..
Når der er spørgsmålstegn på faderens slægtstilhør, så skal det da gentages på datterens.
De ses ikke i stamtavlen Seefeld, og de kan ikke passes ind. Men de er opført under tavlen om mulige Seefeld'er - uden argumentation.
DAA 1914: Seefeld.

Karen .... enke efter Vogn Nielsen (Vognsen af Stenshede)
Det er tvivlsomt om Vogn hører til den slægt.
Se mine bemærkninger til Vognsen [af Stenshede].

1456-63 skrev Las Dan sig til Alsbjerggård.
1466 fik Las Dan en biskop og bygdemænds dom, at hans lovhævd fra 1456 på Alsbjerggård stadig er gyldig, så han var ejer.
Repertorium 1466 nr 2220.

1470 må Svend Saxtrup have ejet Alsbjerggård eller en del deraf.
Næh, han må have været foged mens Las Dan sad på Faddersbøl i Thy. Las Dans datters efterkommere (slægten Skovgård) fremlagde i 1575 Las Dans lovhævd og dom mm som bevis på at de havde haft gården i mange år.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978.

Jep Jensen Skovgaard (kan forveksles med sin farfar af samme navn) junior levede (-1489-1498-).
DAA 1917: Skovgaard. s 479 nr 1. og 1)

Jørgen Jepsen Skovgaard (-1557). Hans børn bl.a. rigsråden Hans Skovgaard (-1580) til Kulla Gunnarstorp, der 1537 skrev sig til Alsbjerggård, og Johan Skovgaard (-1577) ...
Hans Skovgård er to mænd:
- Dels Jørgens søn rigsråd (men ikke rd) Hans (Jørgensen) Skovgaard (ca 1526-1580),
- dels Jørgens bror rd Hans Skovgaard (-1513-1564).
Begge Hans'er havde Skovgård og Vrams Gunnarstorp (ikke Kulla Gunnarstorp) i Skåne, begge Gunnarstorp'er ligger i Luggude hrd.
I 1537 er Jørgens søn kun ca 11 år, så han må være helt uskyldig på det tidspunkt, det må være broderen rd Hans (-1513-1564). Han døde barnløs.
DAA 1917: Skovgaard. s 480 nr c) og 481 nr (3

Næste mand Johan Skovgård (-1577) er søn af Jørgen, denne Johan døde også barnløs.
Det er ham og broderen Hans til Vrams Gunnarstorp der går i retten som gårdens ejere 1575.
DAA 1917: Skovgaard. s 482 nr (9
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978.

1585 ... Anne Parsberg (-1592), Hans Skovgaards enke ...
Anne Vernersdatter Parsberg (-1592), var enke efter Jørgens søn rigsråden Hans (ca 1526-1580). Så denne Hans kan have arvet Alsbjerggård efter sin bror Johan.

Forfatteren er CRH.

Skræm s, s 406: Ålegård.
1560 Jørgen v Rade.
Læs: Jürgen von Rhade.
De to mænd i Danmark af denne tyske slægt, er stavet på flere måder, Rhade er det korrekte iflg:
Kneschke: Adelslexicon.

5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 15 Thisted amt

Nykøbing M, s 509: Rolstrup.
Niels Bugge til Hald gav den omkring 1320 i medgift med sin søsterdatter til rd Saxe Pedersen, hvis enke fru Cathrine solgte den til rd Ebbe Strangesen.
Det må være omkring 1350. Ebbe Strangesen er en (Bild).

... Ebbes enke fru Elne ... skænkede den 1407 til Dueholm Kloster.
Før 1407. Der er tingsvidne 14 jan 1407 på at det er sket tidligere.

Vester Han herred, s 510: Næsbo fjerding, Næsbo hrd, Hannæs birk.
Mangler i stedregisteret.

Hjortdals, s 518: Svenstrup = Nørgård.
Mikkel Kid el Krag ... hans sønnesøn? Vogn Krag 1623-34.
Vogn er kronologisk set nok oldebarn.

Hjortdals, s 518-19: Nørgård i Torup = Nørtorup.
Nørgård i Torup ses ikke i bd 27 Stedregister.

1665 idet Vogn Vognsen gjorde indførsel i gården.
Sandsynligvis fejldateret, Vogn Vognsen til Stenshede døde 1650.
DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s s 98-99.

Jens Vognsen Munk 1669-1708. Også kaldet: Griis Vognsen Munk.
DAA 1899: Kid s 231.
Han ses i bd 28 Personregister under Kid, men uden henvisning til Nørtorup.

Ræer s, s 549: Torp.
Første linje s 549: ... Niels Hak til Hikkebjerg.
Häckeberga i Skåne.

Vigsø s, s 556: Vigsø.
1442-43 nævnes Jens Lauridsen (han førte et egern i sit våben, så det er sikkert med urette, at han flere steder henregnes til slægten Friis fra Vadskærgård; Han skulle snarere høre til slægten Friis fra Hesselager).
Næh. Hos Friis [af Hesselager] kendes navnene Jens og Laurids ikke. Og de brugte 3 egern allerede i 1300-tallet, kun sjældent 1 egern. Og de er på Fyn.
Men Jens er næppe heller en Friis [af Vadskærgård], selvom de brugte 1 egern i skjoldet (det fik først bjælke i 1500-tallet). De brugte nemlig tyske navne på denne tid.

Nors s, s 559: Søgård
Ejedes 1482 af Las Johansen Rød (af slægten Lunov).
Rød'derne er nu udskilt fra Lunov.
Se mine bemærkninger 'Rød' [af Thy].

Vester Vandet s, s 564: Nebel.
Senere ejedes den eller en del af den af Elsebeth Skram (- ca 1608), hvis farmor Elsebe Krabbe var et oldebarn af nævnte Morten Krabbe.
Elsebe Skram levede endnu 1617, hun var gm Ove Bille (1562-1618) til Lindved.
Elsebe Krabbe var ikke farmor til Elsebe Skram men mor.
DAA 1916: Skram. s 469.
DAA 1985-87: Bille nr III-18.
Mortens ejerskab til Nebel ikke er bevidnet med andre kilder end slægtebøgerne (ingen årstal nævnt), og det er tilsyneladende ligeså med Elsebes ejerskab. Slægtebogsfruerne kunne med stor gavmildhed forlænge et godsejerskab flere generation frem og/eller tilbage - de er ikke en sikker kilde.

Hillerslev s, s 568: Hillerslevhus.
1460 fik Niels Strangesen Bild ... som pantelen.
Læs: 1406.
1408 fik han pengene retur, og har vel afleveret lenet, da han fik Ørum.
DRB 1408 nr 14089999005.
Han døde 1424.
DAA 1888: Bild. s 64.

Kåstrup s, s 570: Nedergård.
Jep og Lasse Bilde ... i DAA regnes de til slægten Bildt ... snarere Thott da de førte et firdelt våben.
Næh, de er skrevet ud af slægten Bildt igen i en rettelse i DAA 1893 (ja, det er en god ting at læse rettelserne).
Thott levede og lever i Skåne, så det er et dårligt gæt. Rettelsen gør dem til en ellers ukendt slægt.
DAA 1893: Rettelse Bildt.

Sennels s, s 571: Sennels s.
Sognet hed tidligere Hoo (Hov).
De ældste danske Archivregistraturer. Bd 3, Register.

Hunstrup s, s 575: Kirkens alterstager.
Stager 1597 med våben og initialer for Maren og Helvig Krabbe samt Susanne Lykke.
Der er initialer HK og MK for Maren og Helvig Krabbe, men ikke for Susanne. Dertil deres fædrende og mødrende våben: Krabbe og Lykke.
Det stemmer med at Susanne døde året før, og derfor vanskeligt kan være giver, gaven er vel givet i netop den anledning.
Danmarks Kirker.

Hjardemål s, s 580 'Marssbol' = Madsbøl.
1505 solgte nævnte Otte Stampes søn Mogens ...
Rettelsen i DAA 1947 siger at Mogens var Mogensen, dvs sønnesøn af Otto.
(Jamen det ER en god ting at læse rettelserne).
DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.
DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].

Kallerup s, s 597: Todbøl.
1443 Christiern Terkilsen (af slægten Due med ørn i skjoldet)
Af slægten Glob [m ørn]. Thiset skriver i stamtavlen, at han kun behandler de to slægter sammen, fordi 'selv Slægtebøgerne have ondt ved at holde dem ud fra hinanden'.
DAA 1891: Glob [m ørn] (under Due). s 132.

Anne Enevoldsdatter Stygge (-1589) gm Jørgen Høeg (-1589)
Jørgen døde 20 sep 1569.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 24.
Stygge-tavlen har 1589, det er nok bare en trykfejl. Ingen af tavlerne har årstal for Anne.
DAA 1921: Stygge [I]. s 552.

Vang s, s 601: Diernæs.
... Niels Myg (Galskyt) ... Marianne Svendsdatter (Galskyt) ... Peder Mortensen (Galskyt) ...
Jeg har ombygget denne del af Galskyt-tavlen. Se mine bemærkninger til Adelsaarbogens stamtavle Galskyt og ny oversigtstavle - begge på min hjemmeside.
Damen hed Marine (Marianne er et langt senere navn, Marine er forløberen for Maren).

Vang s, s 602: Nystrup.
1443 Henrik Blik ... 1462-65 nævnes nemlig Jens Kalv (Kall) af Nystrup, men om han har ejet den eller haft den i len af Børglum-bispen vides ikke. ... 1475 og 1502 var nævnte Henrik Bliks søn Anders Blik ejer af Nystrup.
D'herrer Kall (ikke Kalv) var vel bare fogeder for Blik, hvorfor blande bispen ind?

Hundborg s, s 608: Faddersbøl.
Faddersbøl ejedes 1459(?) og 1471 af Las Dan.
1459 ligner en fejlskrivning for 1469 hvor Las får tingsvidne om Faddersbøl. 1463 skrives han endnu til Alsbjerggård i Han hrd.
Repertorium 1469 nr 2687 og 1463 nr 1641.

Abel Sørensdatter Skeel (-1585) ejede den 1568. Hendes mand Niels Lange (-1565) synes at have ejet den allerede 1539.
Niels var ridder. De er gift 1535, så han er bare skrevet til sin frues gård.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 249-50.
DAA 1943: Skeel. s 98 nr 43.

Der var ingen børn i dette ægteskab, og Faddersbøl kom derefter til Hartvig Eriksen Kaas (mur-Kaas), som solgte den 1625.
Før det blev den arvet af Abel Skeels fætterbørn (faster Annes børnebørn) Christen Maltesen (Viffert) (-1592) til Møllerup og Anders Maltesen (Viffert) (-1601) til Albæk.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 703.

Jannerup s, s 611: Jannerup Kirke.
Prædikestol omkr 1640 ... har våben for Jacob Sparre og Christence Rodsteen.
Den må være lidt yngre, parret er gift 1 feb 1654.

Sønderhå s, s 619: Hågård.
Iver Munk [af Kovstrup], 1483 hans enke Karen Jepsdatter (Bildt)
Hun er ikke en Bildt, selvom hun står sådan i hans stamtavle.
DAA 1905: Munk [af Kovstrup] s 319.
Hun ses ikke i stamtavlen Bildt, og den Jep Bildt hun måske kunne være datter af, hører til en anden slægt, Jeps bror Lasse Bilde førte 1493 et korsdelt skjold.
Men hun er næppe datter af den Jep, de er nogenlunde jævnaldrende.
DAA 1887: Bildt.
DAA 1893: Rettelser Bildt.
Thiset: DAS II nr L.XVIII.65.
Samme bind s 570: Nedergård, her ses brødrene Bilde.

Hørsted s, s 620: Hørsted Kirke.
Sydtysk dåbsfad ca 1575.
Det skal have våben Brockenhuus og Skram [m enhjørning] og årstal 1592, og være en gave fra lensmand på Nyborg Laurids Brockenhuus og Karen Skram til ?? kirke.
DAA 1962: Brockenhuus nr 74.

Harring s, s 621: Rosholm.
Helene, Hvids enke af Øland 1365 ... hendes arvinger Niels Gunnesen (Lange) og Lasse Maltesen (Krag) 1406 ...
Skriver kilden, at Niels og Lasse havde arvet efter Helene? Det nævners ikke i Lange-tavlen.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 241-42.
De var 6 mænd Glob [m søblade] plus enken Helene der afstod Øland 1365.

Harring s, s 622: Øland.
Slægtstavlen Spend er blevet omskrevet.
DAA 2006-08: Spend.

Villerslev s, s 630 Dalgård.
Solgtes 1495 af Henrik Stampe, hans bror Mogens Stampe og hans svoger Claus Jensen (Skeel).
Mogens er sandsynligvis halvbrors søn til Henrik.
Se mine bemærkninger til Stampe-tavlen (DAA 1920).
Claus Jensen var gm Henriks halvsøster Anne. Han er en usikker Skeel, han ses ikke i
DAA 1945: Skeel.
Men i
DAA 1901 Skeel mfl. s 409.

Bedsted s, s 634: Tandrup.
Efter hans død 1858 overtoges den af sønnen Jes Eske Christian Lützhøft...
Ja men som bestyrer, idet hans mor overlevede ham. Hans kaldenavn var Christian.
Hans Holten Lützhøft: Slægten Lützhøft, 2' udg. 1962.

Heltborg s, s 665: Toftum.
Peder Mogensen (af slægten Due med en ørn i våbenet).
Læs: slægten (Glob).
DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.
Men han er snarere en Nist.
Se mine bemærkninger til Glob.
Peder Mogensen (Glob m ørn) har sandsynligvis kun været foged, hans børn deltager i skiftet efter Mogens Nist, men arver ingenting.

Boddum s, s 667: Boddum Bisgård.
1537 til Thomas Galskyt, hvis søn Christopher Galskyt ejede den 1568.
1634 sælger en Anne Thomesdatter en gård i Boddum til Gunde Lange. Hun må være sønnesøns datter af denne Thomas. Hun er da enke efter Knud Torlufsen (Wunkesen) (-1628- ca 1634), løjtnant.
DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.
Hun ses ikke i Galskyt-tavlen, hvor hendes far kaldes ugift.
DAA 1893: Galskyt. s 169-70. Det er rimeligvis Boddum Bisgård.

Hvidbjerg s Refs hrd, s 679: Hindsels.
Efter Peder Isagers død 1774 ...
Han blev syg 1774 og flyttede til Christiansfeld, hvis opbygning han lige havde sat mange penge i. Han døde dér 21 jul 1778.
P Storgaard Pedersen: To Købmandsslægter i Ringkøbing. Hardsyssels Aarbog 1910.

Lyngs s, s 681: Odgård.
1464 af Peder Mogensen (af slægten Due med en ørn i skjoldet).
Læs: slægten Glob [m ørn], men det er ikke ham, hustruen i brevet er en Johanne Nielsdatter. Og der ingen (Glob)er der medbesegler.
Dr O Nielsen tolker ikke Oddegaard til Odgård, men til Oddegård i Vesløs s.
Dr O Nielsen: Dueholms Diplomatarium. 1872. Nr 96.

Ovtrup s, s 701: Damsgård.
Ejedes 1435 og 1456 af Mogens Pedersen (af slægten Due med en ørn i skjoldet)
Af slægten Glob med en ørn i skjoldet.
DAA 1891: Glob (med ørn) (under Due). s 132-33.

... derefter hans døtre Maren, Ove Ovesens (Galskyt)s enke...
Ove er ikke en Galskyt (selvom det står i en rettelse 1901 til DAA 1891 Glob (under Due)), han er en Kaas [m mur]. Og han er ridder, altså hr Ove.
DAA 1893 Galskyt.
DAA 1917: Kaas [m mur] s 230.

Ovtrup s, s 701: Fjallerslev.
... Enke efter Mogens Mogensen (af slægten Due med en ørn i skjoldet).
Af slægten Glob med en ørn i skjoldet. Han er Mogens Mogensen II (de er 3, søn efter far).
DAA 1891: Glob (med ørn) (under Due). s 133.

Ovtrup s, s 701: Lindgård.
.. 1476 Thomes Jensen til Kaas og Damsgård
Han er en (Kaas [m mur])
DAA 1917: Kaas [m mur] s 231.

Hvidbjerg s Morsø sdr hrd, s 709: Hvidbjerggård.
Ejedes 1505 og 1523 af Niels Bagge.
1505 medbeseglede Niels et skøde, han er ikke skrevet til nogen gård.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1505 nr 10450.

Iver Grøn (-1591) ... hvis mor var en broderdatter af Niels Bagge.
Men det var hun ikke alligevel. De ses godtnok i stamtavlen Bagge [af Jylland],
DAA 1885: Bagge. s 24-25,
men Birgittes far Johan Bagge fører et helt andet skjold. De to er nu flyttet til slægten 'Rød' [af Thy], som har stamtavle i DAA 1903 Lunov.
Se mine bemærkninger til stamtavlen Lunov.

Ørding s, s 722: Storupgård.
1568 Kirstine Grønsdatter. 1587 og 1597 Søren Høeg.
Kirstine var gift med Søren Albretsen Høeg - det blev de så mellem 1568 og 1587 - begge incl.
DAA 1949: Banner - Høeg. s 26-27.

Tødsø s, s 729-30: Tødsø.
Iflg et tingsvidne af 1418 solgte Jes Ovesen af Frøslev i første halvdel af 1300-tallet sin sædegård i Tødsø til Torkild Mogensen,
Tingsvidnet er af 1448! Det siger ikke en lyd om, hvornår den gård skiftede ejer.
Det siger at Jes Ovesen solgte, men at det (vel 1448) var Nis Jessens sædegård.
Dueholms Diplomatarium nr 55.
Torkild er en (Glob m ørn), hans børn ses 1395 - 1450 (måske 1471), så de må være fra omkring 1370-90. Så må Thorkild selv være fra 1330-50, og kan ikke handle gods før 1350. Så handelen må være sket i anden halvdel af 1300-tallet.

... med hvis datter den kom til Mikkel Pedersen (Spend). Dennes datter Elne Mikkelsdatter af 'Rønberw' gav 1424 sin del af Tødsø til Dueholm Kloster for sjælemesser, og hendes broder (?) Simon Spend skødede 1456 sin del af gården til klosteret.
Konstruktionerne omkring Mikkel Pedersen er tvivlsomme, han er næppe en Spend, men smidt ud af slægten i den nye Spend-tavle.
Simon er ikke hendes bror, den gård han skænker skyldte to pund korn, så det er ikke hovedgården.
DAA 2006-08: Spend. Indledningen.
Elne skænkede ikke nogen ret i Tødsø Hovedgård, men en gård i Tæbring der gav 4 pund korn og en i Tødsø hvor Lasse Ovesen boede og som gav 6 pund korn.
Dueholms Diplomatarium nr 32-33-34.

Solbjerg s, s 739: Jølbygård.
Niels Kaas [m sparre] (var død 115) af Ørndrup...
Læs: som døde mellem 1511 og 1515.
DAA 1899: Kaas [m sparre] s 206.

Solbjerg s, s 739: Bassehave og Solbjerg Kirke.
Ifølge Pontoppidans Atlas V.562 har der i Solbjerg Kirke hængt en trætavle med navnene Lasse og Erik Rekhals samt et våben....
En tegning af tavlen lever endnu.
Abildgaard nr 431.

Bjergby s på Mors, s 746: Gullerup.
... 1435 og 1443 nævnes Peder Mogensen (Due med ørn) ...
Læs Peder Mogensen (Glob [m ørn]).
DAA 1891: Glob (med ørn)(under Due). s 133.

... og hans sønnedatters dattersøn Niels Stygge (-1606) skrev sig 1566 til Gullerup.
Det er snarere hans slægtning Niels Enevoldsen Stygge (-1566-1585-), og ikke den anførte Niels Hansen Stygge (-1550?-1556-1606). Niels blev nemlig ved den nævnte lejlighed dømt til at være værge for Jesper Munks barn (Else), som er hans rette søsterbarn. 1567 ses han som hendes værge.
Den anførte arvegang er en fristende forklaring, som dog svækkes svært af, at vi ikke kender ejerne i de mellemliggende 123 år, og heller ikke Enevold Stygges forældre.
DAA 1921: Stygge [I]. s 553, hvor Niels og Niels er blandet sammen.
Se mine bemærkninger til DAA Stygge.

Sejerslev s, s 752: Sø.
Menes at have tilhørt Poul Mattisen (Dyre II), der blev adlet 1433 ....
ejedes 1486 af hans svigersøn Jep Andersen (Grubbe af Særslev),
hvis far Anders Jepsen 1470 nævnes til Sø, som han dog næppe ejede.
1888 tilhørte gården Jep Andersens enke Anne Poulsdatter, der siden ægtede Iver Clausen Dyre....
1539 fik han (Iver) kvittering fra Sidsel Pedersdatter, mulig datter af Peder Clausen til (læs: af) Rolstrup, og enke efter Lasse Rekhals, for hendes arvepart i Sø.
Den nyadlede har næppe ejet ret meget, før 1433 måtte han jo ikke eje skattefrit adelsgods.
Historien er kun en slægtebogsfruelegende - ingen kilder.
Når Anders Jepsen (Grubbe af Særslev) næppe har ejet 1470 , så har hans søn Jep næppe heller 1486, og enken 1488 næppe heller. Vi må se hele familien som fogeder.
For når Iver Clausen Dyre afleverede en arvepart til Sidsel Pedersdatter, så må de to være ejere og helt nært beslægtede.
Ivers far Claus Jensen (Dyre) (-1459-) til Vamdrup og Soleskov i Ø-Jylland må være den foregående ejer. Og Iver Clausen og Peder Clausen (Sidsels far) må være halvbrødre.
En arvepart er alvor, den trumfer en legende. Så nu er Peder Clausen og datteren Sidsel indlemmet i slægten Dyre.

Sejerslev s, s 753: Skarregård.
Var 1406 en sædegård, der ejedes af Niels Eriksen Banner.
Niels er ikke en 'Banner', men en 'Høeg', nu er slægterne skilt ad.
Se mine bemærkninger Banner Høeg.
Der er ingen kilde på Skarregård i Repertorium ser I (til 1450), Niels ses 1406, men uden gård.
Repertorium 1406 nr 4767 og 4813.

Niels Eskildsen (Høeg) 1468-1507
Første gang Skarregård ses i Repertorium er 1487.
Første gang Niels Eskildsen (Høeg) ses i Repertorium er 1484.
Så første kendte ejer er Niels Eskildsen (Høeg) 1487 - medmindre nogen skulle finde en kilde på noget tidligere.
Repertorium 1487 nr 6065.

Jørsby s, s 757: Jørsbygård.
1487 og 1496 Peder Kid, en brodersøn af nævnte Erik Kid.
Kid-stamtavlen har ham som søn af Eriks bror Niels, men han er en generation yngre, og må anses for at være sønnesøn af Erik med ukendt mellemled.
DAA 1899: Kid. s 230-31.

Sidstnævnte solgte 1502 'sin gård i Jørsbo' til provst Henrik.
Sidstnævnte er faktisk Erik (-1421-1439-), men der menes Peder Kid (-1487-1502-).
DAA 1899: Kid. s 230-31.

1597 var den, formentlig ved arv, tilfaldet Christen Krag.
Som derfor regnes for en Krag (Kid). DAA 1901: Rettelse Kid.

5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 16 Ålborg amt

Aalborg Budolphi Landsogn og Aalborg Birk
Under Aalborg Købstad er Aalborg Vor Frue Landsogn såvidt nævnt. Aalborg Budolphi Landsogn er ikke nævnt, og det står ikke i stedregisteret.
Aalborg Budolphi Landsogn er gammelt, navnet bruges i FT 1787 i DDD. Kirkebogen er bevaret fra 1856. Tidligere brugtes Budolphi kbg, i hvert fald til 1789.
1956 blev sognet omdøbt til Hasseris sogn og ny kirke bygget der, se s 1032.
Aalborg Birk er heller ikke nævnt under Aalborg, og står heller ikke i navneregisteret. Se s 1034.
(Arkivhåndbog Nørrejylland 1980 kender heller ikke sognet eller birket).

Åby s, s 957: Birkelse.
1589 måtte Ebbe Andersen Galt, der ægtede en uadelig kvinde, sælge sin hovedgård.
Årsagen lyder ikke troværdig, se under nabogården Rævkærgård Bd 14 s 379.

Biersted s, s 962: Bjørnkær.
... rigsadmiral Peder Munk (Lange) (-1623). Hans broderdatter Karen Munk (Lange) til Volstrup ...
Hun er halvfætters datter.
DAA 1901: Lange (Munk Bomøve) s 247-58 (Peder) og 260 (Karen).
Forfatteren er CRH.

Sulsted s, s 966: Sdr Elkær.
I (kong) Erik Menveds tid overdrog hans drost hr Niels Olufsen Bild, gården med andet gods i Vendsyssel til kronen.
Det nævnes ikke i Bild-tavlen. Dér er hans eneste kendte danske ejendomsgods i Lille Fardrup i Ribe hrd (ejet sammen med hans bror bisp Johannes af Ribe).
DAA 1888: Bild. s 72-73.
Er der nogen bevarede kilder på ham og Sdr Elkær?

1359 ... Erik Nielsen (Gyldenstierne (- ca 1378) eller Banner (-1345))
Det er Erik Nielsen (Gyldenstierne) (- tidligst 1365) der var marsk. En Erik Nielsen var 1340 lensmand på Aalborghus, men hans slægt er ukendt.
Den Erik Nielsen der lever 1378, er rd EN (Rosenkrantz) i Sønderjylland, brevet 1378 handler om gods i Emmerlev s i Sønderjylland.
2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
Der er ingen af dem der er skrevet til Sdr Elkær i bevarede kilder.

Af Erik Nielsen Banners efterslægt ... (6 linier) ... 1523). Muligvis er den nedarvet til ....
Hele denne teoretiske udredning er uden kildebelæg og kun baseret på slægtebogssnak, som er viderebragt i Banner-stamtavlen. Slægten Banner har efter kilderne ikke været på Sdr Elkær.

Ajstrup s, s 972: Gl Vrå.
... Predbjørn Gyldenstierne (-1616). Hans datter Jytte Podebusk (-1642) ...
Skal vi ikke sige Jytte Gyldenstierne.
Forfatteren er CRH.

Horsens s, s 981: Kinderupgård.
Kirsten Ulfeldt, enke efter Morten Svendsen (Orning) til Eget (-1541)
Morten havde ikke Eget, den tilhørte hans halvfætter Søren Svendsen Orning (- senest 1556).
Forfatteren er CRH.
Trap Bd 14 s 166: Eget.
DAA 1907: Orning. s 338-39 (Morten) og s 333 (Søren).

Vester Hassing s, s 984: Hassing Hovgård.
Hans søn Torluf Hval (- tidligst 1469) ...
Torlof Hval omtales som død allerede 1468, da svogrene giver gods i Lønstrup til styrkelse af sjælemesser for ham og Magrethe Dahl.
DAA 1912: Rotfeld. s 425.

Hans (Peder Bildts) sønner var Jørgen Pedersen Bildt i Dalsgård (s.d.) ...
Jørgen ses ikke i/til Dalsgård, det gør først hans søn Thomes Jørgensen Bildt.
Dalsgård på samme side.
DAA 1887: Bildt. s 73.

1613 ... svogeren Lasse Godskesen eller Jørgensen (Vognsen af Stenshede)
Lasse Jørgensen er mulig sønnesøn, det ville være anakronistisk.
DAA 1936: Vognsen [af Stenshede] s 93-106.

Vester Hassing s, s 984-85: Dalsgård.
1551 skrev adelsmanden Thomas Jørgensen Bildt ... sig til Dalsgård.
Gjorde han?
Han er det år udmeldt blandt 12 til at ordne et skifte efter Henrik Steen og Knud Steen, men da er han ikke skrevet til noget.
Kancelliets Brevbøger (trykte udg) 1551-55, s 100.

Vester Hassing s, s 985: Gandrupgård.
1652 til Jørgen Seefeld (Christoffersen?). Siden kom den til Caspar Rolluf.
Ja det må være den Jørgen Seefeld, hans fallitbo gik til kreditorerne, herunder Caspar Rolluf.
DAA 1914: Seefeld. s 458.
Caspar Rolluf ses igen som hans kreditor i dette bind s 1106.

Øster Hassing s, s 988: Ø Hassing og Gåser
I Øster Hassing nævnes ... 1599 Lage Lykke ...
I Gåser boede Johanne Torlofsdatter Bildt i rusttjenestelister 1599-1617. Hun var gm Knud Pedersen (Leve) til Kærsgård (Horns hrd).
Johanne var gm Lage Lykke, når hun står i ros-tjeneste-listen og ikke han, skyldes det at han var psykisk handicappet ('inthid Fullduisz').
DAA 1903: Lykke (Munk). s 270.
Johanne var ikke gm Knud Pedersen (Wunkesen) (ikke Leve), han var hendes sønnesøn, og måtte 1617 betale hendes efterladte gæld.
DAA 1906: rettelser Leve (Wunkesen-tavlen er anbragt under Leve).
Knud boede såvist 1615 på en Kærsgård, men den tilhørte Anne Kaas, så det er Kærsgård i Tornby s, Vennebjerg hrd, ikke Horns hrd.
Se dette bind s 215: Kærsgård.
Se mine bemærkninger til stamtavle Bildt og til stamtavle Wunkesen.
Rusttjeneste er er en fejlskrivning for rostjeneste = heste-tjeneste, dvs rytter i panser og plade. Hun boede nok ikke i selve listen, men ifølge listen.

Dall s, s 1006: Finstrupgård.
... enke efter Holger Rosenkrantz til Ørup
Ikke Ørup i Randers a, men Örup i Ingelstads hrd i Skåne. Altså med Ö.

Nørholm s, s 1043: Nørholm.
Ikke nævnt at 1410 (6 maj) pantsatte Jens Mogensen Nist sit gods (alt og eneste) i Nørholm i Hornum hrd til Viborg Domkapitel for 30 mark sølv.
Diplomatarium Viborgense nr 31.

Veggerby s, s 1045: Kalsby.
Elsif Vendelbo hendes søn Jep Axelsen 1445.
Jep Axelsen (Thott) (-1419-1445- før 1459) til Sjörup og Støvringgård.

Øster Hornum s, s 1051: Moldbjerggård.
I Moldbjerggård boede 1594 Niels Poulsen Krag.
Niels Poulsen er ikke en Krag med 3 krager i skjoldet, der kendes ingen Poul Krag i den slægt.
DAA 1899: Krag.
Han er en Kras, og er uadelig selvejer og tingskriver.
PHT 1919 s 207-08.

Buderup s, s 1054: Buderupholm.
1268 da Gunde Vinds datter Gro, enke efter Esbern Vagnsen (Udsen), testamenterede den til sin søster ...
Enke? Den 'afdøde' mand beseglede testamentet. Men hun står som forhenværende hustru (quondam uxor), eftersom hun var gået i kloster.
Iøvrigt viser våbnet i hendes segl at hun næppe hører til slægten Vind.
En nærlæsning af teksten har afsløret at hun hed Winc, og hun besegler med en lilje, en stjerne og en fugl (finke?) i skjoldet. DAS I nr 36 og 37.
DAA 2006-08: Vind. s 770 note 13.
-> Diplomatarium Danicarum 1268 nr 122.

Mogens Høeg (Banner). Han afhændede den 1640 til sin steddatter Anne Lykke (-1660), hvis bror ritmester Jørgen Lykke ...
Anne er ikke steddatter til Mogens Høeg. Hun døde kort før 23 jan 1658. Forfatteren er CJ.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 29.
DAA 1903: Lykke. s 276.

Sønderup s, s 1063 Rebstrup.
Hans enke Dorthe Clausdatter (Dyre) (-1608-) havde livsbrev på Rebstrup, men allerede 1585 skrives Christopher Lauridsen (Seefeld) til gården. Efter hans død 1612 besad enken Else Nielsdatter (Benderup) den.
Eftersom den ikke nedarves i Seefeld-slægten, har Christopher bare været foged.
Der er ingen årstal på at hans enke Else er skrevet til gården, er der kilder? DAA har dem ikke til Rebstrup.
DAA 1914: Seefeld. s 457.
DAA 1888: Benderup. s 42.
DAA 1939: Rettelser Benderup.

1621 skriver Iver Lykke til Grinderslevkloster sig til Rebstrup.
Den nedarves heller ikke her, så han har også været foged.
DAA 1903: Lykke [m vinranke] s 277 ff.

Senere Niels Krabbe (-1626) til Torstedlund.
Han arvede noget andet Viffert-gods, og købte 1600 Albæk af en tredje Viffert, men er der kilder på at han havde Rebstrup?
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr I-58. (Som vel bare citerer Trap ang Rebstrup).

Bislev s, s 1071: Vesterris.
Nis Jensen 1456 og 1462 ses under Vesterris i Testrup s, i bd 17 Viborg a, s 276. Han hører til her i Bislev s, for han mageskiftede sig 1456 til en gård i nabosognet Veggerby.
Repertorium 1456 nr 565.

Fæsterne 1524-1594 var lavadelige af slægterne Hørby og Munk [af Havbro]. De ses samme sted, men hører også til her i Bislev s.
Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 25-26.

Suldrup s, s 1065: Albæk.
Ejedes vist af Las Maltesen Krag med hvis datter Gyde den før 1480 kom til Las Viffertsen (Viffert) (-1499).
Den arvegang er rent gætteværk, der ikke kilder på andet end at Las Viffertsen 1480 fik lovhævd (ca tinglysning) på Rebstrup og Albæk Mark.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1494 nr 7723.
Der er heller ikke kilder på at Gyde og Las Maltesen er Krag'er. De har vist sig at høre til slægten Juul.
Se mine bemærkninger til DAA stamtavle Krag og stamtavle Juul.

Vokslev s, s 1074: Pandum.
1421 ejede Malte Nielsen i hvert fald en del.
Malte Nielsen er en (Juul).
DAA 2000-02: Juul. Nr I-27.

1431 afstod Mogens, Christen og Niels Mikkelsen (Tornekrands) deres ejendom i Pandum til Las Maltesen og hans bror.
Las Maltesen og hans bror Niels Maltesen er - godt gættet - sønner af Malte ovenfor.
DAA 2000-02: Juul. Nr I-31 og I-30.

En yngre Malte Nielsen ejede Pandum 1475.
Også en Juul. DAA 2000-02: Juul. Nr I-32.

Lensmænd: 1571 har Angenete Schenk (som enke efter Jørgen Prip) landstingssag om nogle enge på Skals Mark som hun mener skulle høre under Pandum. I sagen opremser hun følgende lensmænd på Pandum:
Palle Pedersen (Glob)
Christen Glob (søn)
jfr Karen (Pallesdatter Glob) (søster)
Jon Madsen (Viffert)
Niels Jonsen (Viffert) (søn)
Jørgen Prip (Angenetes afdøde mand)
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 381.

Jørgen Prip og Angenete overtog lenet 1546 som arvinger efter Christen Glob.
DAA 1909: Prip. s 373.

Komdrup s, s 1084: Refsnæs.
Omkring 1400 Jep Mogensen (Seefeld).
Kilden er en bispen og bedste bygdemænds dom i 1500, her fremlægges et gammelt skiftebrev mellem brødrene Jep og Mogens, og deri skives Jacob (= Jep) til Refsnæs.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1500 nr 9175.

Komdrup s, s 1084-85: Komdrup.
2 væbnergårde, den ene slægten Munk (vinranke) ... 1546 og 1557 sønnen Peder Munk. Hans sønner Anders, Søren, Niels, Peder, Las, Christopher skrev sig til Komdrup frem til 1580.
Det er ukritisk afskrift fra DAA 1905, dvs fra 1600-tallets slægtebøger, uden efterprøvning af kildebelæg. Anders skrev sig til Komdrup 1552 og 1554. Las 1578 og 1580, og derefter til Møldrup. De øvrige 4 brødre ses aldrig skrevet til Komdrup. Forfatteren er CJ.

Den anden væbnergård tilhørte en slægt Hvas.
Som sært nok kaldes Hvas [af Komdrup].
DAA 1898: Hvas [af Komdrup].

Ejerskaberne til de to gårde skal fordeles anderledes mellem slægterne:
Engang mellem 1487 og 1499 måtte Søren Munk i Komdrup med fru Mette sammesteds udlægge en gård i Møldrup til Markvard Iversen i 'Melgård', det gjorde de på Hans Hvas børns vegne.
Dateringen: 1487 levede Hans Hvas [af Komdrup] endnu, 1499 døde Markvard Iversen (Skiernov II) til Mejlgård.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. Nr 12.840.
Så hovedgården i Komdrup gik fra Hvas [af Komdrup] til Munk [af Havbro].

Bælum s, s 1088: Vorgård
1626 skal lensmændene ordne arvespørgsmålet med Palle Rodsteen.
En trætte førte til at Helvig Kaas fik hele gården.
1661 ejede Ingeborg Pallesdatter Rodsteen 2/3 af gården.
Så retssagen (trætten) har ikke handlet om hele gården, kun om en tredjedel.
Palle Rodsteen har sin arvepart fra sin svigermors far Bjørn Kaas [m sparre].

Bælum s, s 1090: Korsgård (Korsskov).
ejedes 1428 af væbner Jes Pedersen.
1481 stiftedes sjælemesser for Niels Pedersen Korschow.
Det er rimeligvis samme mand: Jens/Niels Pedersen Korsskov (Galskyt) til Korsskov og Tange.
DAA 1893: Galskyt. s 169.

Solbjerg s, s 1092: Solbjerg Kirke.
Kisteplader for ... Viffert Seefeld (-1643).
Læs: (-1662), han døde 24 okt 1662 på Viffertsholm.

Solbjerg s, s 1093: Korup.
Sognet er placeret i Hellum hrd, men det skræver (som et af få) over herredsgrænsen, Viffertsholm Å går N-S gennem sognet, den vestlige del hører til Hindsted hrd.
Så Korup ligger i Solbjerg s i Hindsted hrd, lige N f Korup Å, et par km SV f landsbyen Korup.
Det har forledt historiske skribenter til at tro at der var 2 Korup'er - et i hvert hrd, men sådan er det ikke.

St Brøndum s, s 1101: St Brøndum Hovedgård.
1440 Thomas Tordsen, 1494 og 1504 hans brorsøn Thomas Roed.
Junior er Thomas Mortensen Roed (-1474-1508- måske før 1511), han må være sønnesøn af Thomas (senior). Stamtavlen er ommøbleret.
Se mine bemærkninger til DAA.

Gerding s, s 1104: Rismark.
Rismark som Jon Mogensen (Viffert) 1529 solgte til Niels Jensen (Rotfeld).
Læs: 1526 (9 feb).
DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 453.
DAA 1912: Rotfeld. s 427-28.

1540 fik han den tildømt
'Han' er Niels Jensen (Rotfeld).
DAA 1912: Rotfeld. s 427-28.

Blenstrup s, s 1106: Lindenborg, Næs, Næsholm.
Jacob Kirt solgte 1416 til bisp Lave i Viborg.
Brevet er dateret 1404.
Forfatteren er CJ.
DRB på Nettet.

Fræer s, s 1114: Tustrup.
Ejedes i 1400-tallet af Jep Jensen (Benderup)
Det er der ingen kilder på.
Der er indicier på at slægten Benderup har sit udspring på egnen, flere efterkommere sælger gods i Fræer eller nabosogne.

Fræer s, s 1114: Lykkegård.
1602 ejedes Lykkegård af Jørgen Seefeld til Næs.
Han er født 1594, og var så en knejt på 8 år. Han kan ikke skrives til Næs (Lindenborg) det år. Hans far havde Refsnæs som Jørgen arvede, nabogården Næs købte Jørgen først i 1650. Han døde 1662. Det må være en fejldatering - eller en skrøne. Forfatteren er CJ.

Fræer s, s 1114: Sejlstrup sogn.
Mangler: Sejlstrup som nu er i Fræer s, var 1390 eget sogn.
Molbech og Petersen: Udvalgte Danske Diplomer og Breve. 1858. Nr 170.

Rostrup s, s 1136: Vrågård.
Skal have tilhørt en datter af Valdemar Albertsen Eberstein, men slægtebøgernes oplysning om, at hun var gm Brune Erik Banner kan ikke være rigtig.
Og hun ses derfor ikke i DAAs stamtavler, så sætningen kan udgå.
DAA 1892: Eberstein. s 102.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 5.

1502 er der en markeskelsforretning mellem Vivetorp og Grevelund Mark og Skov i nabosognet Vive, her ses at rd Oluf Pedersen Gyldenstierne også har været involveret i Vrågård.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1502 nr 9746.

Hun havde ... forlenet Kirstine Rotfeld med Vrågård ... som også hendes mand Erik Lykke til Skovgård (-1593) fik brev på.
'Hun' er Helvig Nielsdatter Høeg, men 'hendes' er Kirstine Rotfeld.

Kansler Niels Kaas [m sparre] udkøbte ... 1588 Birgitte Banner
Det må være: Berete Eriksdatter (Banner) (-1592) til Flintholm g2m Knud Eriksen Bille (-1592). Hun var sønnedatter af Karen Steensdatter (Gøye).
DAA 1949: Banner og Høeg. s 12.
DAA 1985-87: Bille nr III-13.

Kansler Niels Kaas [m sparre] udkøbte ... 1592 Kristence Rotfeld
Kristence var datterdatter af Karen Steensdatter (Gøye) og søster til Kirstine Rotfeld.
DAA 1912: Rotfeld. s 428.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 279.

Kansler Niels Kaas [m sparre] udkøbte ... 1593 Erik Lykke (for en part, han havde købt af fru Kirstine Kaas).
I Navneregisteret er det Kirstine Mogensdatter mur-Kaas gm Frands Dyre.
Det stemmer næppe, jeg kan ikke se hvordan de skulle have arvet noget.
DAA 1917: Kaas [m mur]. s 232-33.
DAA 1891: Dyre. s 154.
Det må være Kirsten Bjørnsdatter Kaas (-1576-1639-) gm Ove Ovesen Urup (-1622), hun er datter af Kristence Rotfeld.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 200.

1593 Erik Lykke ... . Ved hans død kom Vrågård til hans søster Ide Kaas (-1597) gm Peder Juul, ...
'Hans død' henviser ikke til Erik Lykke men til kansler Niels sparre-Kaas et par linier højere oppe.
Peder er ikke en lilje-Juul, men en stjerne-JuEl, han er til Låge.
DAA 2000-02: Juel. Nr I-26.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 200 nederst.

... til Jacob Seefeld til Visborggård
Jacobs ældste datter Birgitte Seefeld (1571-1593) var gm Erik Kaas (-1598) til Vorgård (Eriks første hustru), og Erik var søn af Kristence Rotfeld.
DAA 1899: Kaas (m sparre). s 200.
DAA 1914: Seefeld. s 454.
Forfatteren er CJ.

Astrup s, s 1146: Gamlevadsmølle.
Jon Mogensen (Viffert) solgte 1529 G. mm til Niels Jensen (Rotfeld).
Læs: 1526 (9 feb).
DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 453.
DAA 1912: Rotfeld. s 427-28.

Rold s, s 1149: Rold.
Gods pantsat 1368 til Gunder Jacobsen (Splittaf) som pantsatte videre 1371, 1408 tildømt dr Margrethe, som havde købt af Jon Nielsen og Jep Hegedal.
1365 (20 apr), ikke 1368.
Repertorium 1365 nr 2759.
Læs: Dr Margrethe købte af Jon Nielsen og Jep Nielsen (brødre) og Jep Hegedal. De var arvinger efter Gunner (Gunder er hunkøn) Jacobsen.
De brødre har næppe noget med slægten Splittaf at gøre, se mine bemærkninger Splittaf.

Øls s, s 1153: Øls Hovedgård.
Ejedes 1553 af Anne Andersdatter Skeel, enke efter Malte Lauridsen (Viffert)
Af Anne ALBERTSdater Skeel (-1554).
DAA 1943: Skeel. s 97 nr 34.

Den var vist blandt det gods han [Laurids Ebbesen (Udsen)] 1634 skødede til grev Valdemar Christian;
Det var i 1632.
DAA 1945: Udsen. s 116.
Forfatteren er CJ.

grev Valdemar Christian
Som jo er kendt af enhver.
Det er grev Valdemar Christian til Schleswig-Holstein, søn af kong Christian IV og Kirsten Munk.
Dansk Biografisk Leksikon under Valdemar Chr.

Øls s, s 1153: Tostrupgård.
Ejedes 1531 af Erik Steen.
Han er ikke en Steen [m muslingeskal], men en Steenfeldt.

Hørby s, s 1154: Hørby(gård).
I Hørby nævnes Christiern Jensen (Hørby) 1436.
1436 var Christiern Hørby medudsteder af et tingsvidne af Hindsted hrds ting. Han står efter væbnerne, altså som menig bonde. Han er ikke skrevet Jensen, men Hørby.
Repertorium 1436 nr 6844.

Christen Krag skrives 1519 til Hørbygård.
Han skrives "i" Hørbygård, det antyder at han måske ikke er ejer, men foged, forpagter, lejer el lign.
DAA 1899: Kid s 230 nr 2)

Blære s, s 1169: Langdal.
Malte Nielsen skødede den 1481 til Viborg Domkapitel.
Malte Nielsen er en (Juul). Hans farfar af samme navn havde købt den 1430 (el andet gods i sognet) af en Niels Persen.
DAA 2000-02: Juul. Nr I-26 og I-32.

Blære s, s 1169: Troelstrup.
... 1501 Karen, enke efter Anders Breen.
Læs: Anders Bred. Formerne Bredh, Bree og Brææ er set, men ikke Breen.
Repertorium serie II: Navneregister.
Forfatter: CJ.

Havbro s, s 1179: Mølgård.
1581 ... Las Munk ... hans enke Karen Munk.
Hun hed Karen MunD.
DAA 1905: Munk s 315.

Hyllebjerg s, s 1184: Kirken og Holmgård.
1590 skænkede Margrethe Reventlow alterstager, hun var enke efter Erik Krabbe til Bustrup.
Hendes forbindelse til sognet er ikke klar. Men i bd 14 ses at Margrethe og Erik bortfæstede en Holmgård til Torlof Bildt før 1564. Måske er det Holmgård her i Hyllebjerg s, selvom den blev fæstet sammen med Vanderskrog i Hellum s i Dronninglund hrd.
Bd 14 s 298: Holmgård i Hellum s.

Overlade s, s 1188: Vitskøl Kloster - Bjørnsholm.
Fru Ermegaard arvedes vist 1609 af sin bror Niels Gyldenstierne, der endnu 1621 beboede Bjørnsholm.
Ermegaard ses endnu 1615.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 26.
Niels døde 1 maj 1619 ifølge epitafiet i Kongsted Kirke. Forfatteren er CJ.
Abildgaard nr 240.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 26-27.

Grynderup s, s 1196: Kvistgård
Kvistgård pantsatte Niels Maltesen til Gundersted 1496 ...
Han er en Juul.
DAA 2000-02: Nr I-33.

Lovns s, s 1212: Hessel.
1391 pantsat til Peder Andersen Munk til Hedegård
Han hedder Munk, men regnes for en 'Tornekrands' efter sit våben, selvom han ikke kan placeres i slægten.
DAA 1939: Tornekrands.

1603 ejedes den af Christopher Lykke (-1614) og 1620 af hans søn Iver Lykke.
Næh, de havde Hessel på Djursland, som Christopher havde arvet en part af.
Trap bd 18 Randers a, s 958: Hessel.
Rettelsen i bd 27 s 14.

Farsø s, s 1220 Farsø kirke.
... malede våbenskjolde ... foretaget for Poul Vognsen og Anne Hansdatter Bildt til Støttrup hovedgård.
På s 1222 under Støttrup ses at Poul Vognsen var en (Benderup). Anne Hansdatter var af slægten Stygge [af Rugtved], det var hendes mor der var en Bildt.
DAA 1888: Benderup. s 43.
DAA 1897: Rettelser Benderup.
DAA 1906: Rettelser Benderup.
DAA 1893: rettelser Bildt.

Farsø s, s 1222 Støttrup.
1577 Vogn Poulsen (Benderup), 1579 og 1581 af en fru Inger.
Inger må regnes for hustru til Vogn Poulsen, de står begge faddere til præstens børn.
Vogn var gm en Dyre (rimeligvis Inger), deres våben sås på sønnens ligsten.
Prange: Studiet af Dansk Adel... Heraldisk Tidskr 1993 s 346. (s 351).
Og Dyre-damen må være datter af Claus Iversen Dyre (-1547) til Sø.
Se mine bemærkninger til DAA 1891: Dyre, nederst under savnede.

Skarp Salling s, s 1242: Brøndum.
Brøndum nævnes 1371 da Jens Due (-1370-1419-) til Torp overdrog sit pantebrev i Brøndum til Jens Lykke. Ejeren er Anders Glob [m søblade].
DAA 1891: Due [m ørn] s 128-29.
Eller er det brev blevet omdateret?

... hr Elef Elefsen (Bild) der havde fået åbent brev på godset af en fru Erenbold.
Rd Elav Elavsen (Bild) (-1374-1408/1418) (den oftest brugte stavning) havde godset fra fru Erenbold, og han havde også papir/pergament på det. Men formuleringen i brevet (som er bevaret) siger ikke hvordan han havde fået det, Erenbold kan fx have været hans hustru. Brevene nævnes, for godset har han tidligere solgt, nu gælder det brevene på det.
DRB nr 14011010001.
I Bd 28 Personregister er han blevet forvandlet til en Bildt - det er en anden slægt.

Gundersted s, s 1245 Gunderstedgård.
1430 Malte Nielsen ... Las Maltesen 1461 ... Niels Maltesen 1499 ...
De hører nu til slægten Juul.
DAA 2000-02: Juul. s 524-25.

1485-86 skrev Mogens Mogensen (Glob) sig til G.
Det er Mogens Mogensen Stampe, som ses i følgende linie. Det er en rettelse i DAA 1947 der gør ham til Mogensen.
Mogenses hustru Maren er (iflg samme rettelse) datter af Las Maltesen, dvs ovennævnte Las Maltesen (Juul) 1461.
Forfatteren er CRH.
DAA 1920: Stampe [af Klarupgård] s 487-88.
DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].

Denne [bispen] overdrog vist 1516 til Malte Lauridsen (Viffert), som 1509 skrev sig til gården.
Malte har vel bare været bispens foged eller lensmand.
DAA 1901: Viffert. s 454.

St Ajstrup s, s 1258: Kyø.
... hofmester Just Høg (Banner) (-1640) ...
Læs: hofmester Just Høeg (-1646).


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 17 Viborg amt

Viborg købstad, s 106: Domkirken.
I sdr sideskib findes 6 ligsten: Kantor Niels Friis (-1577) og hustru Anne Høeg (-1545)
I rettelseslisten er hans død flyttet til 1557.
Han var ikke kantor men provst og af slægten Friis [af Haraldskær].
DAA 1942: Friis [af Haraldskær (m skaktern)]. s 85.
Abildgaard Nr 464.
Han er blandet sammen med kantor Niels Friis der også døde 1557. Han var ugift, af slægten Friis [af Hesselager], og ligger begravet i Roskilde Domkirke - thi det var der han var kantor.
DAA 1942: Friis [af Hesselager] (3 egern). s 66.
Abildgaard nr 44.

Resen s, s 136: Resengård.
Ejedes 1396 af hr. Niels Bygge der havde købt den.
Rd Niels Bugge blev dræbt 1385, her er noget helt galt.
DAA 1890: Bugge. s 135.

Grinderslev s, s 157-58: Astrup.
1460 Iver Juel, sønnen Kjeld Iversen Juel (-1536), brødrene ...
Kjeld (-1536) kan kun have haft den kort, den tilhørte hans søster Margrethe Iversdatter (Juel) (-1535) enke efter Niels Christiernsen (Tornekrands) (-1510). Som enke solgte hun det meste af sit gods, det kom der retssager ud af, i en af dem 1537 skrives hun som fru Margrethe til Astrup.
DAA 2000-02: Juel. Nr II-29: Jørgen Hansen Juel (deres brorsøn).
T.Dahlerup: Rettertings Domme Christian IIIs tid. 1959-. bd 1 s 2-3.

Grinderslev s, s 159: Eskær.
1328 hr Jacob Nielsen (Gyldenstierne) og før 1407 af hr Niels Jacobsen, utvivlsomt hans søn.
Fristende, men han er utvivlsomt Ikke hans søn.
Se Personalhistorisk Tidsskrift 2003: Lise Selvig Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt. Her slås fast at 'Eskær-slægten' Ikke er Gyldenstierne'r.
Niels Jacobsen (Eskær)s datter beseglede med et skakrudet skjold.
DAS II nr L.XXXII.1.
'Eskær-slægten' er så oprettet pr aug 2022,
se mine bemærkninger Eskær.

Gården kom senere i slægten Banners besiddelse. .... 'De nye Høeg'er, en sidelinie af slægten Banner.
Banner og Høeg [de nye] er nu skilt helt ad.
Se mine bemærkninger til Banner Høeg.

Grinderslev s, s 160: Mogenstrup.
Eller bd 18 Nørager s, s 874: Mogenstrup, de to Mogenstrupper er nok sammenblandet, slægterne Kirt og Lykke nævnes begge steder.
Kirt's Mogenstrup er i Hald hrd, dvs bd 18. Se der.

Grønning s, s 163: Filshave.
... Kirsten Nielsdatter Høeg ægtede den ufri Mads Jensen, hvis efterslægt tog navnet Skade og henregnedes til adelen.
Den vej ind i adelen fungerede ikke. Han må have været adelig, omend lavadelig. 1519 påstår lensmanden på Skivehus (Thomes Iversen Juel), at gården Filshave er hjemfalden til kronen, da Mads Jensen er en ufri karl (dvs uadelig) der har ægtet en fri kvinde. Men vi ser ikke påstanden gentaget. Efterslægten blev regnet som dansk adel, og man bliver jo ikke adelig pr ægteskab, så påstanden må være både forkert og uforskammet.
Iøvrigt hjemfalder gården ikke, så længe en adelig hustru og ejer lever.
DAA 1915 Skade [II]. s 488.
Mine bemærkninger til samme.

Torum s, s 169: Hegelund
1602 ... af Tyge Krabbe solgt til broderen Christian Krabbe og svogeren Mogens Juel.
Mogens Mogensen Juel (-1605) var ugift, Christen Krabbe var gm en Høeg, så de er ikke svogre. Mogens er blandet sammen med sin farfar Mogens, der var gm en Krabbe, så Christen og Mogens er halvfætre.
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr I-69.
DAA 2000-02: Juel. nr II-65
Forfatter: CJ.

Selde s, s 171: Kjeldgård.
1668 solgte den ... til fru Dorthe Daa (-1675) gm hr Gregers Krabbe.
Rd Gregers er en Krabbe [af Østergaard], han døde 1655, så Dorthe var enke efter ham.
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 77.
DAA 1944: Daa. s 20.

Åsted s, s 176: Nissum.
... Otte Lindenov til Borreby (-1632).
BorGeby i Skåne, ikke Borreby på SV-Sjælland.

Rødding s i Rødding hrd, s 198: Spøttrup.
... official eller foged ... 1500 Niels Maltesen til Pandum ...
Han er en Juul.
DAA 2000-02: Juul. Nr I-33.

Håsum s, s 206: Kærgårdsholm.
Kærgårdsholm ejedes i midten af 1400-tallet af Sophie Bosdatter Høg, derefter af hendes søn Henrik Eriksen til Hostrup ....
Der synes ikke at være kilder på det, kun slægtebøger.

Ramsing s, s 209: Bustrup.
1602 ... af Tyge Krabbe solgt til broderen Christian Krabbe og svogeren Mogens Juel.
De er ikke svogre.
Se ovenfor om s 169: Hegelund.

(Sønder) Lem s, s 213: Abildgaard.
1492 solgt til Viborg-bispen, 1494 ejet af Niels Roed.
Bispesæder afhændede sjældent deres gods, sandesynligvis har Niels Roed været bispens foged.

Lihme s, s 217: Kås.
... 1565. En halvsøster til Jens Hvas [af Ormstrup] var gm Gunde Nielsen ...
Hun var nok helsøster. Faderen Christen Hvas var næppe gift 2 gange.
Se mine bemærkninger til DAA 1898: Hvas [af Ormstrup] s 215.
Gunde Nielsen har vist sig at være en (Lange).
Se mine bemærkninger til DAA 1901: Lange (Munk).

Jens Hvas henrettedes 1536 ... og hans gods (dvs Kås) tildømtes kronen. Arvingerne beholdt dog Kås. Enken Gertrud Munk (m bjælke) døde 1542, sønnen Christen Hvas døde ugift 1565.
Gertrud er næppe skrevet til Kås i nogen bevaret kilde. Men Christen er, i tyvendepenge-skattelisten 1543.
Den ses i Kong Christian IIIs historie, bd 2.

... 1572 sammen med Lucas Krabbe (af Østergård) ... da kongen bekræftede disse Jens Kaas'es arvingers besiddelse af Kaas.
Det handler om Jens Hvas'es arvinger - ikke Kaas'es. 1572 fik arvingerne kongebrev på at det var deres. Lucas Krabbe var søstersøn til enken Gertrud.
Sagen er også behandlet under Sostrup i Bd 16 Randers a, s 920-21.
Forfatteren til begge er CJ.

Højslev s, s 223: Stårupgård.
Rd Jep Lagesen (Saltensee [af Linde]) skrives død 1410.
Han levede 1410, og medbeseglede et brev, er der kilder på at han døde 1410?
DAA 1914: Saltensee [af Linde] s 387-88.

Jens Nielsen Kaas [m sparre] skrives død 1499
Han levede endnu 1516 eller 1519. 1499 er end ikke nævnt i hans afsnit af stamtavlen.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 197 og 198-99.
DAA 2006-08: Spend. s 568.

1637 måtte Gunde Rostrup pantsætte Stårupgård til hr Hans Lindenov.
Dem er der adskillige af, her må det være rd Hans Johansen Lindenov 'den rige' (1573-1642).

1648 måtte Gunde igen pantsætte den til Elsebe Juel.
Det er Elsebe Jensdatter Juel (-1648-1679-) til Brusgård og Stenumgård gm Ove Juul (1608-1644) til Rækkergård.
DAA 2000-02: Juel. nr I-68.

1653 ejedes Stårupgård af Hans Juul til Mejlgård.
Som er bror til nysnævnte Ove Juul.
DAA 2000-02: Juul. nr III-51 og III-53.
Forfatter: CJ.

Højslev s, s 224: Majgård.
Rd Jep Lagesen (Saltensee [af Linde]) skrives død 1410.
Han levede 1410, og medbeseglede et brev, er der kilder på at han døde 1410?
DAA 1914: Saltensee [af Linde] s 387-88.

Højslev s, s 224 Bådsgård
Iver Munk [af Kovstrup]s del arvedes af sønnen Jep Iversen Knogmose, der solgte før 1483.
Jep Knogmose var hverken Iversen eller søn, han var værge for Ivers efterladte børn, 1480 hedder han Jep Munk som man kalder Knogmose.
DAA 1935 s 144: Rettelse Munk [af Kovstrup].
Forfatteren er CJ.

Ørum s, s 232-33: Kirken.
... altertavle ... samt våben for Hans Juel og Birgitte Rosenkrantz.
Læs: Mogens Juel og Birgitte Rosenkrantz. De ses nedenfor under Strandet.

På en anden anden stolegavl portræt af Hans Juel med bogstaverne DWSAHG og andetsteds et drengeportræt samt MGKMJH.
Sandsynligvis to sønner af Mogens og Birgitte, de står ikke i stamtavlen. Bogstaverne er helt mystiske.

Ikke nævnt: Herremandsstol med 4 våben, hver med 4 bogstaver og 1593.
Se mine bemærkninger Vestenie.

Ørum s, s 233: Strandet.
... mageskiftede 1600 til Erik Vestenie (-1607).
Erik var allerede død før 19 sep 1599, så det er enken Sophie Beck der mageskifter. Se bd 20 s 581 Søbygård.
DAA 1940: Rettelser Vestenie.

Tårup s, s 236: Tårupgård.
... og Niels Kaas (-1535).
Herefter tilføjes:
Deres søster Eline og hendes mand Erik Nielsen (Tornekrands) (-1561) til Kollerup havde derefter gården, hvor Eline døde 1559.
Abildgaard nr 516.

Kvols s, s 240: Nørhedenæs og Kurgård
1438 fik Niels Eriksen (Banner) tingsvidne på at Nørhedenæs og Kurgård var Niels Godskesens gods.
Niels Godskesen var en (Gyldenstierne) og død før 1406. Han var halvbror til Niels Eriksen og Brune Erik - som var helbrødre (Høeg) - ikke Banner.

Samme år (1438) skødede Brune Erik (Banner) godset til sin ovennævnte bror Niels.
Køber er ikke den Niels Eriksen, det er Niels Eriksen til Landting, som er en (Gyldenstierne), senere ridder og hofmester. Han er af Tim-linien og fars halvfætter til Niels Godskesen (Gyldenstierne), og han ses til Landting fra 1435.
Repertorium 1438 nr 6935 og 6967.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 11.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 5 og s 20.

Et af Tønne Juul 1681 oprettet hospital i G.
Hvor ligger 'G.' ? Der er ikke nævnt noget stednavn med G i Kvols s.
Lå det hospital i et helt andet sogn?

Testrup s, s 276: Kastrup.
1470 og 1500 beboet af Laurids Skadeland.
Las Skadeland junior var nok død i 1496 da hans hustru/enke og søn var til julelag (-fest) på Ågård hos Mourids Nielsen (Gyldenstierne).
DAA 1915: Skadeland. s 494-95.
Brevet 1500 ses ikke i Repertorium.
Repertorium 1500 nr 9173.
Las' svoger Jens Nielsen (-1483-1503-) skrives til (Ll) Restrup 1483-1500.
Er det den sidste oplysning der er gået galt i byen?

Testrup s, s 276: Vesterris.
Nis Jensen 1456 og 1462.
Han hører ikke til her, men på Vesterris i Bislev s, Hornum hrd, for han mageskiftede sig 1456 til en gård i nabosognet Veggerby.
Repertorium 1456 nr 565.

1524 ... Bertel Andersen Hørby ... Niels Munk arvede gården.
Disse 4 var ikke ejere men fogeder eller lensmænd.
Og det var ikke denne gård, men Vesterris i Bislev s, Hornum hrd. Forfatteren er CJ.

Niels Munk ... hans svigerfar Jørgen Harbou skrev sig til.
Jørgen var måske ejeren. Niels Munk var ikke gift med hans datter.
Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris. Personalhist.Tidsskr.2012. s 25-26.

Hvam s, s 278-9: Ll Restrup.
... tilhørte Albret Skeel til Hegnet; han pantsatte den til væbner Niels Pedersen, foged på Ågård.
Det var bisp Niels i Viborg m.fl, der pantsatte den til Niels Pedersen, det refereres 1494.
Repertorium 1494 nr 7790.
1496 refereres det igen, nu med Albret Skeel som udsteder. Han må være 'm.fl' fra 1494.
Repertorium 1496 nr 8285, 8286.
Bispegods blev yderst sjældent solgt (altså før Reformationen), så Albret Skeel har formodentlig også haft et pant i gården.

1494 (uvis dag) søgte Albret Skeel at indløse et pant i Restrup mm.
Repertorium 1494 nr 7789.
I referatet af brevet er Albret ikke skrevet til Restrup eller noget. Det fremlægges 1546 i en Rettertings sag mellem nedennævnte Christiern Harbou og Niels Lange til Kjærgård, som er gm Albrets sønnedatter Abele Sørensdatter (Skeel).

Niels Pedersen ... der endnu 1484 beboede gården. Hans datter Johanne ægtede Jens Nielsen Munk (vinranke-M), der overtog pantet ...
Sådan skriver Adelsaarbogen, men Jens Nielsen er ikke en vinranke-Munk, han er søn af Niels Pedersen.
Munk'ene havde ikke Ll Restrup, men Jens Nielsen (Munk m vinranke) havde Ristrup i Sabroe s og hrd, Aarhus amt.
Johanne Nielsdatter er en fejl.
Poul Verner Christiansen: Hvad var det egentlig, de skrev sig til? Personalhistorisk Tidsskrift 1999 s 168-186.
DAA 1905: Munk [m vinranke]. s 303.

En anden gård i Restrup ... brødrene Niels og Las Skadeland ....
Det er der ingen kilder på. Det står i Skadeland-stamtavlen, men det ligner slægtebogsfruedigteri.
... sønnesøn Laurids Skadeland ejede senere gården.
Las junior havde Kastrupgård i Testrup s, 10 km længere mod N, den er kun en selvejer-bondegård. Når han skrev sig til den 1470, så er der ikke grund til at tro at han da havde en adelig sædegård.
Han giftede sig til et pant i Ll Restrup. Se lige nedenfor.
DAA 1915: Skadeland. s 494-95.
PV Christiansen: Hvad var det egentlig de skrev sig til? i Personalhist.Tidsskr.1999.

En datter af ham [Las Skadeland] ægtede vist Jens Harbou der 1507 skrives til Restrup.
1507 er Jens skrevet til/af Restrup, da han solgte gods i Rinds hrd til Niels Clementssøn.
Repertorium 1507 nr 10.919 og 421.
Næppe gift med en Lauridsdatter (Skadeland). Hun står i Harbou-tavlen, men hun ses ikke i Skadeland-tavlen. Hun må være opfundet for at han kan være skrevet til Ll Restrup som svigersøn. Han ses skrevet til 2-3 andre gårde, så han har rimeligvis været foged alle de steder.
DAA 1897: Harbou. s 166 nr a.
DAA 1915: Skadeland. s 495.
Brevet 1507 kendes kun i et referat i en sag i Kongens Retterting 1546, mellem Christiern Harbou og kronen (altså en anden sag end ovennævnte). I retssagen optræder Christiern vel at mærke på sin hustrus vegne: Kirsten Nielsdatter (Clementssøn) og hendes medarvinger efter Niels Clementssøn. Jens er opført i Harbou-tavlen som far til Christiern.
I referatet af skødet 1507 står at Jenses hustru deltager i salget.
HW Harbou: Optegnelser og slægten Harbou. Personalhistorisk Tidsskrift 1888. Her s 209.

Hans enke Marine Nielsdatter ...
Hun står som enke efter Jens Harbou, men er enke efter Las Skadeland.
Hun er datter af ovennævnte Niels Pedersen, det er hende der har pantet i Ll Restrup med til Las Skadeland junior, som altså heller ikke var ejer.
PV Christiansen: Hvad var det egentlig de skrev sig til? i Personalhist.Tidsskr.1999.

Med Christiern Harbous to sager i 1546 ser det ud til at det altsammen handler om een gård i Restrup.

Roum s, s 283: Møldrup.
1405 og 1426 Peder Mortensen (Galskyt?)
Ja, han ses igen på Havegård i nabosognet (Vester) Bjerregrav, s 289.

Her boede Niels Stygges enke Else Munk 1623. Ikke på Møltrup (Bd 22 s 438).

Hersom s, s 285: Hvolris
Niels Clementssøn, ... søn Rasmus Clementssøn ... med hans søster Anne vistnok til Christen Harbou (-1556).
Læs: Hans søster Kirsten. Søsteren Anne var gm Peder Lassen borger og rådmand i Viborg.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978.

Klejtrup s, s 288 afsn 2: Klejtrup.
Johannes Friis til Klejtrup nævnes 1365.
Han kunne evt være Johan Friis [af Vadskærgård] (-1369-), som der ikke vides meget om. Han kan have været foged?
DAA 1942: Friis af Vadskærgård. s 69.

I en rettertingssag 1536 fremlægges skøde- og skiftebreve på ejerne til Klejtrupgård, ingen af brevene kendes fra andre kilder:
- Rd Erik Henriksen solgte den til rd Christiern Vendelbo (-1363-1400/01).
  (Rd Erik er af ukendt slægt, og vist gm Sophie Bosdatter (Høg?) (-1447-).
- Ved rd Christierns død arvede hans datter fru Else af Støvring.
  (Det er Elsif Christiernsdatter (Vendelbo) (-1419-1442-) gm Axel Jepsen (Thott) (-1401-1407- før 1419).
  (Deres datter Christence Axelsdatter (Thott) (-1419- før 1471) blev gm Oluf Lunge (-1420-1473-) til Odden - det er der ikke breve på i den sag).
- Oluf Lunge gav Klejtrup som medgift med sin datter Margrethe.
  (Margrethe Olufsdatter Lunge (-1469-) blev da gift med Christopher Lykke (- før 1480) til Stadsgård (nu: Constantinsborg), hun mangler i Lunge-tavlen, men er nævnt 1469 under broderen).
- Ved Margrethes død arvede broderen Oluf (Olufsen) Lunge (- før 1479) til Odden.
- Christopher Lykke bliver (uden år) dømt for hærværk, fordi han beholder Klejtrup, som tilhører Viborg Domkapitel.
- Margrethe og Christopher Lykke underskriver (uden år) brev på at de ikke har ejerret, men er domkapitlets lensmænd.
- Domkapitlet har et adkomstbrev udstedt af Kong Erik af Pommern. (Det må så være fra 1397-1436, det stemmer ikke med ovennævnte skifte- og medgiftsbreve).
- Domkapitlet har også et låsebrev, en dom fra kong Christian (I el II) og en dom fra kong Frederik I mod rd 'Oluf' Lunge og Niels Jensen.
  (Det er Ove Vincentsen Lunge [nye] (-1540) til Tirsbæk, gm en datterdatter af Oluf Olufsen Lunge [gl] og Niels Jensen (Rotfeld) (-1505-1551-) til Bratskov, dattersøn af Oluf Olufsen Lunge og altså svoger til Ove Lunge. Det er dem der - forgæves - rejser sagen igen 1536 efter Reformationen.)
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 76.

V Bjerregrav s, s 289: Kirken.
Sognebyen hedder idag kun Bjerregrav.

Stagerne er givet af Ove Mangor Soedall 1703.
Af Ove Mangor TIL Sødal. Han ses s 324 under Sødal.

V Bjerregrav s, s 289: Havegård.
Havegård havde tilhørt Peder Mortensen.
Han er en (Galskyt) og ses også i nabosognet Roum s 283.

Tildømtes Christiern Mikkelsens arvinger, 1541 fik Christiern Christiernsen kgl stadfæstelse på dommen.
De er (Tornekrands)e, Christiern Christiernsen (Tornekrands) ses ikke i stamtavlen.
Det ser ud til at Havegård var modydelsen mod parterne i Pandum, som 1461 gik fra Christiern Mikkelsen (Tornekrands) og brødre til Las Maltesen (Juul).
Så er Havegård gået fra Peder Mortensen (Galskyt) (-1387-1426-) til hans sønnedatter Christine Dionysiusdatter (Galskyt) gm Las Maltesen (Juul) (-1455-1465-), og så mageskiftet til Chr. Mikkelsen (Tornekrands) mod parterne i Pandum.
Bd 16 Aalborg s 1074: Pandum.
DAA 1893: Galskyt. s 168.
DAA 1939: Tornekrands. s 98.

Peder, Abel og Kirsten Munk
De er Munk'e [af Havbro].
Deres søster Mette blev gift Harbou, 1659 ejes Havegård af deres søn Christen (Nielsen) Harbou (-1636-1675) til Hvolris og Hvam Østergård, han ses ovenfor som begravet i kirken. Han indsendte 1659 en jordebog, hvor 'Hovgård' i Bjerregrav sogn optræder med 13 tdr hartkorn.
HW Harbou: Optegnelser om Harbou. Personalhist.Tidsskr. 1887. s 221.

Ulbjerg s, s 296: Ulstrup.
Ribeårbogen melder under 1313 at en borg blev bygget i Ulstrup ved Limfjorden på Ribe bispedømmes jord.
Ribe bispedømme omfattede ikke Ulbjerg sogn, det havde samme nordgrænse som Ringkøbing amt: Sydkysten af Limfjorden fra Thyborøn og østpå over Lemvig, Oddesund, Struer til Sønderlem Vig. Resten af sydkysten hørte til Viborg amt.
Se Volstrup i Hjerm sogn og hrd i Ringkøbing a: Bd 22 s 270.

Fiskbæk s, s 321: Ormstrup (Vormstrup).
Mikkel Nielsen (Krabbe af Østergård) fik 1359 tilskødet sin afdøde søster Marens gods i sognet af svogeren Jens Palnesen Kældersvend.
Undskyld mig, men det er det rene vås. Forfatteren er CJ.
1359 havde Mikkel lånt 20 mark sølv til Jens Pallesen af Elkær (Munk?) og fik Møgelthorum og to gårde i Fiskbæk i pant. Jens havde fået gårdene med sin kone Marine Esger Madsens datter, og Esger havde boet på den ene i Møgelthorum.
Møgelthorum ligger i Thorum s på NØ-Salling.
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 3.
DRB 1357-60 nr 219.

Asmild s, s 340: Kirken.
Afsn 1 lin 7: Kalkmalede våben for lensmand Axel Juel og Kirsten Lunge.
Læs: Landsdommer Axel Juul (lilje-Juul ikke stjerne-Juel) (ca 1503-1577) og Kirsten Lunge [nye] (1524-1588).

Afns 2 Inventar, lin 11: Altertavle .... Våben for Juel - Krag - Høg (Banner ) - Grubbe og initialer NK og IH over 1625.
Ikke Grubbe-våben men Ulfstand. Det er 2+2 våben for landsdommer Niels Krag [af Jylland] (1574-1650) (mor: Sophie Nielsdatter Juel) og Jytte Høeg (1589-1659) (mor: Anne Gregersdatter Ulfstand).

Afns 2 Inventar, lin 14: Alterskranke ... våben for vicelandsdommer Hans Lange (-1711) og Charlotte Amalie Gyldensparre (-1747).
Hans er en Lange [m 1 rose].

Afns 2 Inventar, lin 18: Barok fontehimmel ... våben for Lindenov, Høg og Rosenkrantz.
Det er for landsdommer Mogens Høeg (1593-1661) g1m Helvig Lindenov (1604-1634) g2m Christence Rosenkrantz (1609-1679).

Afns 2 Inventar, lin 21: (Prædikestol) I postamentfelterne våben for Krag og Høg.
Det er 1+1 våben for samme par som på Altertavlen, men hendes våben har fået en gal blå farve i stedet for hvidt.

Tapdrup s, s 308: Skovsgård.
... Elsebe Juel (-1627), og derefter hendes broderbørn Hans og Anders Lindenov 1638, der arvedes af deres mor Else Thott.
Læs: Børnebørn (hendes broderbørn var jo nok Juel'er).
Forfatteren er CJ.

Dollerup s, s 312: Hald.
I listen over lensmænd mangler Henrik Blome 1541, han sad kun kort pga fejde med Frands Dyre til Palstrup og Tapdrup, hvor Henrik dræbte Frandses gæst Henrik Bjørnsen (Bjørn).
DAA 1935: Blome s 19.

Halds voldsteder er fra 2014 blevet dateret og redefineret.
Brattingsborg er redefineret til en midlertidig belejringsskanse fra kong Valdemar Atterdags angreb på Hald 1372.
Gammel Hald er dateret til 1200-tallet, dvs ældre end Niels Bugge, som købte Hald 1345/46.
Det tredje Hald er uændret bisp Jørgen Friis' værk, men nedenunder er der fundet potteskår og stolper fra 1300-tallet, så bisp Jørgen har bygget ovenpå ruinerne af Niels Bugges Hald.
Politiken 25 jul 2020.

Nr Vinge s, s 343: Vingegård.
... Maren Kruse (1613) og hendes fætter Christopher Kruse, der 1625 solgte den til Iver Juul til Villestrup.
Der er 3 mand Christopher Kruse, to fætre og en fætter-søn. Her er det Marens fætter Christopher Thomesen Kruse til Tulsted.
DAA 1900: Kruse. s 245.

Hammershøj s, s 354: Lundegård.
Jørgen Bugge
Han er en (Gyldenstierne).
DAA 2003-05: Rettelser Gyldenstierne.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 16.

Nørbæk s, s 355: Beg (Nørbæk).
Ejedes 1401-1408 af Mads Nielsen (Basse af Vendsyssel)
Mads er nævnt i indledningen til Basse'rnes stamtavle, fordi våbnet ligner lidt. Selve stamtavlen begynder først 1483. Den lille slægt ses næsten ikke S f Limfjorden.
DAA 1886: Basse [af Vendsyssel]. s 47.
Mads førte et horn i sit skjold, slægten er ukendt.
DAS II nr H.XXX.2.
Basse [af Vendsyssel] førte tværbjælke belagt med et jægerhorn med bærestrop.
DAS II nr H.XXXVII.1-3.
Det er dermed to forskellige skjolde og to forskellige slægter.

Mads Nielsens Beg og slægten Pig's Pigsgård behandles som samme gård. Det er 2 forskellige gårde. Allerede 1401 ses Mads Nielsen og Las Pig i samme brev, Mads skrevet til Beg, Las skrevet uden gård. Derefter havde Pig'gene Pigsgård, mens slægten Blik 1452 arvede Beg efter Mads og havde den i adskillige generationer.
Se mine bemærkninger Blik.

1624 er Peder Munk (-1615-1631/38) skrevet til Nørbæk.
DAA 1905: Munk [af Havbro] s 310 nr c.
Om det er som ejer eller panthaver er uvist.

Ålum s, s 361: Gjandrupgård (og Fussingø).
Oluf Sommer gav 1460 sammen med Otte Bøistrup afkald på Gjandrupgård. .... Oluf Sommer skrives til gården indtil 1489.
1460 holdt Oluf og Otte skifte med hinanden. Og den ene (vel Otte) gav den anden afkald på Gjandrupgård. Så derfor skrives Oluf til gården.
Forfatteren er CJ.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1460 nr 1247 og 1248.

Kirsten Sandberg ægtede 1540 Albert Skeel, der fik part i godset og få år senere blev eneejer efter skifte med Niels Juel til Astrup.
Det er skiftet der skete 1 aug 1540, så vielsen er før.
DAA 1917: Sommer. s 500.
DBL under Albret Skeel (-1568)

Vinkel s, s 370: Randrup.
Senere tilhørte gården vist Christen Stygge, hvis søn Christen Stygge ejede den 1524 og 1553.
Christiern Stygge (senior) (-1443-1479-) havde Frøstrupgård i Lunde s i V Horne hrd i Ribe amt. Den ligger 15 km NNV f Varde.
Christiern Stygge junior (-1524-1556-) er ikke hans søn - det er kronologisk usandsynligt - men rimeligvis hans sønnesøn, opkaldt efter farfar.
I en dom 1573 ses at Randrup var Christen (junior)s hustrus gods.
Se mine bemærkninger til DAA 1921: Stygge [I].

Omkr 1600 tilhørte den 4 søskende af slægten Harbou [børn af Mogens] ... I 1630erne havde 5 børnebørn af Hans Stygge arvet Randrup. Hans og Iver Dyre solgte 1636 til Albert Rostrup, men dennes bror Gunde Rostrup købte den samme år af alle 5 arvinger.
Hvem er de 3 andre børnebørn? Det er ikke Rostrup'erne.
Kirsten Nielsdatter Stygge må være et af dem, 1636 havde hun - med sin mand Søren Munk - sag om sin arv efter Edel Mogensdatter Harbou.
DAA 1905: Munk (vinranke-, bjælke-, af Havbro) s 317.
Harbou'ernes mor var Kirsten Svendsdatter (Væbner) (-1559-1573-), hendes søster Christence (-1556-) var gm Hans Stygge, så hans børnebørn var fætter/kusine-børn til Harbou'erne.
DAA 2009-11: Væbner. s 784.
DAA 1921: Stygge [I]. s 552 ff.

Vindum s, s 375: Vindum (Overgård).
I Vindum boede 1428 Johanne Hansdatter Podebusk...
Det gjorde hun sandsynligvis, men der er ingen kilder på det. Brevet 1428 har vi kun som et referat på 1½ linie, her er hun ikke nævnt til noget gods.
De äldste danske Archivregistraturer. Bd 2, s 146 B 297, s 368 B 76, s 124 B 66.

Væbner Mathias Nielsen (med en murtinde i våbenet) død før 1428.
Hans våben er ikke bevaret, murtinden stammer fra Podebusk-stamtavlen, og er snarest en fejl. Sønnen Mads er gm en Galskyt, måske er det hendes våben der har sneget sig ind.
Knud Prange: Fru Johanne i Vindum. Heraldisk Tidsskrift 1984 s 263 ff. (Her: s 269).

Jep Brun [af Vindumgård], der var gm en datterdatter af ovennævnte Hartvig Limbek.
Det står der i stamtavlerne, men hun var datter og hed Christine. En datterdatter kunne knapt nå at blive født før Jeps børn.
Se mine bemærkninger til Limbek-stamtavlen.

Hjorthede s, s 388: Kællinghøl.
... brødrene Erik og Ove Hase ...
De hører til slægten Bild, altså Hase (Bild).
DAA 1896: Rettelse Bild.

Kirsten Rud (-1612 var gm Jørgen Skeel (-1555)
Han hed Herman.
DAA 1943: Skeel. s 98.
DAA 1912: Rud. s 444.

Skjern s, s 392: Skjern.
1347 ... Bo Falk og Ludvig Albertsen Eberstein fik part i Skjern (de var g.m. henh en datter og en datterdatter af Peder Vendelbo d.æ.)
De var næppe arvinger, men kreditorer med krav i arvegodset efter rd Peder Vendelbo, de fik 1347 (uden at være tilstede) pantet omlagt til pant i Skjern.
Rd Bo Falk (jun) (-1333-1365-) kender vi ikke nogen hustru til.
Marianne Antoniewitz: Vallø Gods og dets ejere. 1976.
Ludvig Albrechtsen (Eberstein) (-1343-1355-) kender vi heller ikke nogen hustru til. Hans farbror marsken Ludvig Albrechtsen (Eberstein) (-1313-1328) var gm en Pedersdatter af ukendt slægt, men han var forlængst død.
DAA 1892: Eberstein. s 103, 103.
Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Artikel på vej.

1409 ... Kirsten Falk og Henning Podebusk (- før 1442) ... begge af Peder Vendelbos slægt.
Henning var oldebarn af rd Peder Vendelbo, Kirsten har ingen aner i den retning, men rd Abraham Brodersen (Baad af Halland) fik dem gift, idet han påstod at Kirsten havde arveret.
DAA 1908: Putbus Podebusk.
DAA 1935: Vendelbo. Gren A.
DAA 1892: Falk. s 120.
Steen Thomsen: Vendelbo-'skiftet' 1347. Artikel på vej.

Helstrup s, s 397: Helstrup.
1482 pantsatte Johan Pors en gård i Helstrup til bispen i Aarhus.
Nej. Han forhøjede et pantelån i Rejstrup i Sønderlyng hrd.
Repertorium 1582 nr 5073.

Langå s, s 401: Hollerup.
Ved Hollerup er fundet de ældste spor af mennesker her i landet;
Desværre - de spor er blevet degraderet til et naturfænomen.
Politiken.

Sønder Vinge s, s 403: Ulstrup.
i slutningen af 1300-tallet Jens Brandsen, derpå hans børn Mette og Jens Brandsen.
Læs: Derpå samme Jens og hans søster Mette.
De nævnes 1406 (7 sep) da JN (Løvenbalk) afstod gården til dr Margrethe.
Efter dansk navneskik kan Jens Brandsen ikke have en søn der hedder Jens Brandsen.

... solgte 1404 til rd Niels Jensen (Løvenbalk) ...
Navnet skal vendes: Rd Jens Nielsen (Løvenbalk) (-1394-1442).
DAA 1903: Løvenbalk. s 289-90.
DBL.

Høbjerg s, s 420: Palstrup.
Palstrup tilhørte Tvilum Kloster og 1383-86 Las Braad.
Tvilum Kloster levede til Reformationen 1536. Klostre afhænder sjældent deres gods, og der kendes ikke andre ejere mellem 1386 og 1536. Så Las må have været foged.

Thorning s, s 441-42: Thorning Kirke.
Dåbsfad med ældre initialer EI og SS og våben for Juul og Sehested.
De initialer må være Erik JuEl (1591-1657) til Boller i Vendsyssel og Sophie Sehested (1594-1658), og dermed våben for stjerne-Juel, ikke Lilje-Juul.
DAA 1954: Sehested. nr 25. DAA 2000-02: Juel. Nr II-78.

Figursten over Henrik Sandberg (-1558), hans første hustru Tale Albertsdatter (Viffert), sønnen Anders S og hans anden hustru Kirsten Juul (-1626).
Både formulering og årstal peger på at Kirsten Juul er Anders' anden hustru. Og at der er figurer af alle 4.
Men der er kun figur af Henrik Sandberg og hans anden hustru Kirsten Juul. Tale (Viffert) og deres søn Anders er nævnt. Anders var hverken gift første eller anden gang.
DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg. s 448.
DAA 1901: Skeel, ... Viffert. s 454-55.
DAA 2000-02: Juul. s 532 nr III-13.
Abildgaard. Nr 493.

Thorning s, s 442: Kærsholm.
... 1558 Anders Sandberg. Efter hans død 1568 kom den først til broderen Henrik Sandberg (-1588) ... Derpå til broderen hr Ulrik Sandberg (-1630)
Anders døde 1567.
DAA 1901 Sandberg. s 444.
Henrik er søn af Anders.
DAA 1901 Sandberg. s 448.
Rd Ulrik Sandberg døde 1636.
DAA 1901 Sandberg. s 445.
Forfatteren er CJ.

Vellev s, s 490: Østergård.
Axel Gøyes enke Dorthe Lindenov (-1582) er placeret en generation for sent i stamtavlen. Den Hans Johansen Lindenov (det er godtnok en massebetegnelse) som 1581 mageskifter Østergård til kronen bliver så hendes brorsøn.

Granslev s, s 500 Granslev.
Anders Pedersen af Granslev 1343 og 1344.
Peder Nielsen af Granslev beseglede et brev 13 jun 1355.
Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra XIII og XIV århundrede. 1897. Nr 455.
Peder er vel brorsøn af Anders.

Haurum s, s 502: En gård i Haurum.
Christopher Lauridsen (Udsen) blev 1575 af kronen forlenet med en gård i Haurum, hvortil han senere skrev sig.
Senere? Når der ikke nævnes årstal, er der så kilder?
Også hans arving Torluf Knudsen (Leve) nævnes til Haurum.
Når der ikke nævnes årstal, er der så kilder? Er der kilder på at han er arving?
DAA 1945: Udsen påstår at Torluf er gm Christophers datter, men der er ingen kilde.
Forfatteren i Trap er CJ. Jeg er usikker på om det er en 'efterrationalisering' for at følge Udsen-stamtavlen (dvs kildeforfalskning).
Torluf er ikke en (Leve) men en (Wunkesen), det er to forskellige slægter der har stamtavle sammen.
DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 18 Randers amt

Randers købstad, s 572 ff: Randers St Morten - her s 575.
Eske Brock til Gl Estrup lensmand på Dronningborg døde 1627.
Eske døde 22 dec 1625 på Dronningborg.
1889: Brock [af Estrup]. s 106.

Randers købstad, s 604: Randers Helligåndshus.
1604 ejede Gert Bryske til Katholm det.
Det gjorde han nok, men han er ikke til Katholm, den har hans bror Trued. Gert var til Margård på Fyn og Asdal i Vendsyssel.
Kilde: s 955-56: Katholm.
DAA 1889: Bryske. s 125.

Mariager købstad, s 652: Kirken.
Gertrud Lykke (-1567-1600) der 1567 boede i Mariager og blev en gammel dame, skænkede altertavle, prædikestol, kalk og disk til Mariager Kirke.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 271.

Et silkebroderet alterklæde fra slutningen af 1500-tallet er nu i Randers Museum.
Kanhænde det også er fra Gertrud?

Balusterformede renæssancestager m graverede våben: Lykke og Bille.
Det er fædrende og mødrende våben for Gertrud Lykke - og for hendes søstre Sidsel (-1582) og Hilleborg (-1583), der begge var abbedisser i klosteret.

Falslev s, s 701: Ballegård.
Ballegård tilhørte længe slægten Kruse.
Som nu er blevet delt i to slægter.
Se mine bemærkninger til DAA.

Christopher Kruse der levede endnu 1543
Han levede i 1541, men 1543 står sønnen Peder i tyvendepenge-skattelisten, så da er Christopher vel død.
K: Lisbeth Bryskes våbenbog, udgaven i Karen Brahes bibl. LAO. f 182b nr 117.

Falslev s, s 702: Assens.
1467 væbneren Jep Henriksen (Kirt?)
Spørgsmålstegnet er velanbragt. Jep Henriksen i Assens er 1-2 generationer senere end JH Kirt. Det må være to forskellige mænd.
Jep Henriksen er af ukendt slægt.
DAA 1899: Kirt. s 233. Se mine Bemærkninger Kirt.

1520 nævnes Knud Madsen (Benderup)
Han har vist sig at være en (Hegedal).
Se mine bemærkninger Hegedal (DAA har ikke en stamtavle Hegedal).

1546 ... Peder Kruse til Ballegård, hvis sønnesøns enke Dorte Vestenie 1634 af sin svigerdatter Sophie Staverskov fik livsbrev på en gård i Assens.
Sønnesønnen hed Mogens Kruse (-1624) til Ballegård.
Sophie Staverskov var ikke af slægten Staverskov, hun var en Glambek [I].
Og hun gav ikke til sin svigermor. Mogens var gift 3 gange, Sophies mands mor var den første hustru, mens enken Dorte Vestenie var den tredje (tro mig). Så hun fik af sin stedsøns enke.
DAA 1900: Kruse. s 249.
DAA 1894: Glambek [I]. s 135.

Svenstrup s, s 708 Svenstrup Hovgård.
Første omtale af gården er 1554, hvor Birgitte Lauridsdatter Munk [af Havbro] har medbragt den i ægteskabet.
Den ses 1473 som 'Svenstrup i Onsild hrd' i et skifte hvor Oluf Jensen Friis (Lange) (-1471-1499/1501) får den og Gjessinggård. Han skifter med Philip Ottesen (Bøistrup) og søsteren Abel Ottesdatter (Bøistrup), de 3 har fælles morfar Jens Kanne.
Repertorium 1473 nr 3243.
Oluf døde barnløs, en af hans arvinger blev Birgitte Ottesdatter (Bøistrup), hun var halvsøster til Philip og Abel og hun var farmor til Birgitte L Munk 1554.
DAA 1890: Bøistrup. s 148.
Der er flere stamtavleændringer: Se mine bemærkninger Lange (Oluf og far nederst under uplacerede og savnede).
Se mine bemærkninger Bøistrup og Kanne.

Hvornum s, s 717: Trinderup.
Las Maltesen (Stifeld) og hans søn Malte Lauridsen (Stifeld) hvis datter Maren bragte den til Mogens Mogensen Stampe (-1480-1525-) ...
Den samme rettelse til Stampe-stamtavlen, som gør Mogens til Mogensen, gør Maren til datter af Las Maltesen, så der er byttet om på Las og Malte i de to navne.
DAA 1947: Rettelse Stampe [af Klarupgård].
Og ejerskaberne til Gunderstedgård viser at Las Maltesen og Maren hører til slægten Juul.
Slægten Stifeld blev slagtet i Nyt dansk Adelslexikon i 1904. Det er forbløffende at se den genoplivet her.
Forfatteren er CJ.
DAA 2000-02: Juul s 525.
Se mine bemærkninger til DAA Juul.

Kastbjerg s, s 731: Skøttrup.
Jørgen Krumpen skrev sig 1475-98 til Skøttrup (*1475 Skiøttrup, 1478 Skøttrop).
Er 1498 nu alvor, eller en trykfejl for 1478?
Forfatteren er CJ.

Dalbyover s, s 733: Stangerum.
1468 Mogens Keldsen (Skalehals) ... 1467-98 Lave Keldsen (Skalehals)
Næppe Skalehals, selvom Lage Keldsen står sådan i Nyt Dansk Adelsleksikon.
Lage Keldsen førte 1469 og 1493 et skjold med 3 firkanter placeret som dexter skråbjælke, det er våbengruppen Ferke.
DAS II nr L.LX.5. i samme afsnit ses to Ferke'r.
Skalehals førte en skråbjælke belagt med 3 firkanter.
DAS I nr 650 og 1080.

Råby s, s 735-36: Demstrup
Anne Lykke (-1575) .... boede 1573 på D. som derefter kom til rigsadmiral Peder Munk (Lange)
Han har nok arvet, han er Anne Lykkes søstersøn, og Anne døde barnløs.
Anne levede 1573, er der kilder på at hun døde 1575?
Forfatteren er CJ.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 275.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser) s 257-58.

Sødring s, s 738: Sødringholm.
Anne Stygge (død barnløs 1592) ... ejede Sødringholm, derefter rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård.
1593 solgte Anne Stygges efterladte søskende Sødringholm til rigsadmiral Peder Munk (Lange). De var: Mourids Stygge, Fru Ingeborg, jfr Inger, fru Karen.
DAA 1935: Rettelser Stygge [I].
Man kan få meget ud af at læse DAAs rettelser.

Spentrup s, s 756: Hastrup.
Fra Hastrup stammer slægten Kruse.
Slægten Kruse er pr maj 2020 opdelt i Kruse [A], og Kruse [I]. De nævnte personer hører til Kruse [A].

Hans Kruse 1396.
Johannes.
DAA 1900: Kruse. s 243.

1401 pantsatte Hans og hans brødre 4 gårde i Hastrup til Mads Nielsen (Basse af Vendsyssel) til Nørbæk.
1401 bekræftede at de (tidligere) havde pantsat, og det er 9 gårde i omegnen, de 5 i Hastrup.
Repertorium 1401 nr 4444. DAA 1900: Kruse. s 243.
Mads Nielsen til Nørbæk er af ukendt slægt, se ovenfor under Nørbæk, Viborg a s 355.

1452 arvedes gården af Iver Blik.
Og var så i slægtens eje i flere generationer.
Se mine bemærkninger til DAA Blik.

Gassum s, s 758: Dyrby.
I Dyrby ... hovedgård ... 1401 og 1422 ejedes af Jep Nielsen.
Hans segl 1430 viser at han er en Benderup, en hidtil ukendt linie af slægten.
DAS II nr M.71.

... 1467 dennes to svigersønner Anders Christensen (Glob?) og Jep Poulsen (Benderup).
Det er faktisk Anders Christensen (Glob) til Todbøl i Thy.
Benderup er langt ude i slægt med Glob, og de to svogre er på Mors sammen for at sælge deres hustruers arv der.
Se mine bemærkninger til DAA Benderup.

Hald s, s 762: Mostrup.
Jens Mogensen, Mogens Myre, Zachæus Mogensen
De hører alle til slægten Juul, ZMs segl med liggende lilje er bevaret.
DAA 2000-02: Juul. s 522. nr 16, 17, 18.
DAS I nr 416.

Tvede s, s 764-65: Tvedegård.
... ejedes 1464 og 1468 af Johan Pors ...
Jeg har ikke fundet kilden til Tvede i 1464, og jeg tvivler.
Johan er skrevet til Tvede 4 gange 1468, men så hører vi ikke mer til den, allerede 1473 skrives han til Helstrup som er hans hustrus arvegods.
I samme brev 1473 ses Philip Ottesen (Bøistrup) til Tvede, og Johan lever endnu 1488.
De har nok afløst hinanden som lensmænd for Mariager Kloster, og nok ikke været ejere.

Støvring s, s 782: Støvringgård.
... Jep Axelsen (Thott) og efter hans død ca 1455 til svigersønnen Jørgen Krumpen 1464 ... Christen Krumpen 1466 ... 1469 og 1470 Erik Pedersen (Glob) ... 1472 Axel Jepsen (Thott).
Erik har ellers Fjellerupgård i Fj s på Djursland, men han er rimeligvis svoger til den afdøde Jep Axelsen (Thott). Jep var sandsynligvis gm den Else Pedersdatter, der ses på Fjellerups nabogård Mejlgård 1471, idet hun blev g2m Iver Andersen (Skiernov II) til Mejlgård. Så Erik og måske også Krumpen har vel bare været fogeder på Støvringgård, mens lille Axel Jepsen (Thott) (-1459-1487- før 1490) voksede op.
Se mine bemærkninger til 'Skiernov [II]' under s 436 uden nr Iver Andersen (Skiernov II)

Jacob Bjørns Enke Margrethe Poulsdatter (Fikkesen?)
Sådan står hun i Bjørn-stamtavlen, men hun og hendes far er nu indlemmet i slægten Venstermand.
Se mine bemærkninger Venstermand forneden under Savnede.

Mogens Kaas [m sparre] til Restrup (-1656) og siden deltes mellem sidstnævntes 7 børn.
Mogens havde 9 herregårde og 13 børn. Af dem er 3 skrevet til Støvringgård:
   Jørgen Kaas (1610-1692),
   Erik Kaas (1611-1669) i 1640,
   Jens Kaas (ca 1619-1652) han blev begravet i Støvring Kirke.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 202-05.
Forfatter: CJ.

Ølst s, s 793: Brusgård.
lin 3: søsteren Maren Munk gm Mikkel Krabbe (af Østergård) til Tandrup.
Mikkel havde Vesløsgård i Han hrd, og Torp og Nebel i Thy, hans bror Niels giftede sig til Tandrup.
DAA 2003-05: Krabbe (af Østergaard). Nr 15 og nr 10.

Ølst s, s 793-94: Hinge Kirke.
... Askildrup... muligvis den der kaldes Hinge Kirke.
Ja! 1453 solgte Las Jonsen af Helstrup (senere til Viskumø) en gård og et bol i Askildrup i 'Hængy' s i Galten hrd.
Repertorium 1453 nr 284.

Galten s, s 806: kirken.
...epitafium Thomas Juel og Maren Bølle.
Hun kaldte sig Bølle, men var en Orning.
DAA 1907: Orning. s 339.
Iøvrigt er deres 16+16 anevåben malet omkring triumfbuen, opstillingen er flot og helt unik. Desværre er våbnene helt ude i hampen!
Steen Clemmensen: 16 aner må man have. Heraldisk Tidsskrift 2000-04 s 148-58.

Voldum s, s 811-12: Clausholm.
Rd Axel Lagesen Brock (-1498) hans svigersøn Laurids Albrechtsen (Bydelsbak).
Han er svigersøns søn, og en (Bydelsbak [af Torbenfeld]).
Forfatteren er CJ.

Ellen Gøye gm Mourids Olsen Krognos, efter hendes død 1565.
Eline (plejer hun at hedde, det er hende med den store jordebog) døde 1563.
Krognos bør altid skrives i parentes eller gåseøjne, de har næppe hørt det ord nogensinde.

Holbæk s, s 825, Holbæk Kirke.
Under omtalen af gravsten: Hans Stygge og hustru Christence Strangesen.
Hun hedder Christence Terkelsdatter (Væbner) (-1556).
DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
DAA 2009-11: Væbner.

Holbæk s, s 825, Holbækgård.
Hvis gården har tilhørt Rane Jonsen (Rani) som blev henrettet for kongemordet i Finderup Lade, så er den blevet inddraget under kronen, og de følgende mænd har så været kronens lensmænd. (Det samme gælder hvis allerede Rane var lensmand). Så der er ikke meget basis for at lede efter arvegange, højst for pantelensmænd.

1446-56 Niels Maltesen Munk, han var sønnedattersøn af Peder Munk, men tilhørte slægten Lange.
Det 'sønnedattersøn' er en gammel konstruktion, som næppe holder. Hans farmor er aldeles ukendt.
Se mine bemærkninger Lange s 252 Linien Munk.

Nørager s, s 874: Skovgårds Voldsted.
Borgbanken interessant fordi den ved hjørnerne har fremspringende partier, der varsler om Renæssancens plankeforsvar.
Læs: flankeforsvar.
Det er hjørnebastioner hvorfra man kunne skyde (med hagebøsse eller kanon) langs flanken (det lige stykke af volden), når fjenden kom for nær.

Nørager s, s 874: Mogenstrup.
Se bd 17 Grinderslev s, s 160: Mogenstrup.

Peder Kirt får 1478 lovhævd på Mogenstrup, det sker på Hald hrds ting, så det er denne Mogenstrup.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1478 nr 4204.

Fra bd 17 må så overføres:
1505 mageskiftede Henneke (ikke Henning) Kirt til Ullerup sin ret i Mogenstrup til rd Lage Brocks enke Kirstine Pedersdatter Høeg.

Peder Hansen Lykke (-1535) skrives 1508 og 1512 til Mogenstrup.
Kirstine Høeg giftede sig med Peder Lykke.
DAA 1949: Banner - Høeg. s 21.
Så det er helt rigtigt placeret.

Det må være samme Mogenstrup, som Sophie Eriksdatter Rud (-1596- senest 1624) er skrevet til 1596. Hun er datterdatters datter:
- Sophie Pedersdatter Lykke (- ca 1570) gm Jacob Hardenberg (-1542-) til Sandholt
- Anne Jacobsdatter Hardenberg (-1575) gm Erik Rud (-1577) til Fuglsang
- Sophie Rud.
DAA 1903: Lykke (Munk). s 271 og 275.
DAA 1897: Hardenberg. s 189.
DAA 1912: Rud. s 441 og 443.
DAA 1942: Rettelse Rud (Sophie skrevet til uspecificeret Mogenstrup).

Marie Magdalene s, s 876-78: Marie Magdalene Kirke og Ryomgård.
Først kendte ejer 1606: (Berete) Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz skøder den til sin bror Børge.
Århusbispen Niels Clausen testamenterede 1520 en Ryegård med by og mølle til Birgitte Olufsdatter (Thott) (junia), det ses under Ryegård i Rye s Københavns amt, bd 5 s 1158.
Måske er Ryegård og Ryomgård forvekslet.

Kirkeskibets hvælvinger fra omkring 1500 er nok bekostet af Niels Eriksen (Rosenkrantz) og Birgitte Olufsdatter (Thott), hvis navne og våben er malet ...
Men hvilken forbindelse har de til sognet? De har Skjern på Viborg-kanten og Bjørnholm ved Tirstrup Lufthavn, 15-20 km mod ØSØ. De er begravet i Tirstrup. Deres optræden i Marie Magdalene giver ikke meget mening - medmindre de har Ryomgård.

Berete 1606 er tipoldedatter af Birgitte 1520:

  Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) (-ca 1484-1528) til Ryegård eller Ryomgård
    gm rd Niels Eriksen (Rosenkrantz) (1486-1516) til Bjørnholm og Skjern
datter:
  Anne Nielsdatter Rosenkrantz (-1505-1550)
    gm rd Tyge Krabbe (1474-1541) til Bustrup Vegeholm og Svedala
datter:
  Magdalena Tygesdatter Krabbe (1512-1602)
    gm Børge Jensen Ulfstand (-1523-1558) til Glimmingehus og Örup
datter:
  Margrethe Ulfstand (-1551- før 1582)
    gm Erik Axelsen Rosenkrantz (1516-1591) til Landting og Glimmingehus
datter:
  Berete (Birgitte) Eriksdatter Rosenkrantz (-1576-1610-) til Ryomgård
    gm Mogens Juel (1548-1605) til Strandet og Pallisbjerg

Beliggenhed, kalkmalerier og stamtavle peger på at det måske kan være Ryomgård, ikke Ryegård, som Århus-bispen testamenterer til Birgitte Olufsdatter (junia) (Thott) i 1520.

Veggerslev s, s 916: Veggerslevgård.
1460 Niels Pallesen (våben: en halv ørn og 3 bjælker (Markmand)).
2 bjælker !
Slægten der kaldes "Markmand af Falster" ses på Falster og Lolland. Der er våbenfællesskab, men nogen slægtsforbindelse kan ikke påvises.

Jørgen Gundesen (- omkr 1576) skrev sig til Veggerslevgård, senere til Sostrup.
Jørgen og hans far Gunde Nielsen har vist sig at være (Lange)r.
Se mine bemærkninger til DAA 1901: Lange (Munk).

Gjerrild s, s 919-20: Gjerrild Kirke.
s 920 lin 5: Mellem billederne Kalø-lensmanden Oluf Friis' våben (død 1501)
Der er ikke navn på det våben, og det er ikke Olufs. Han har ingen tilknytning til sognet, og han har ikke våben i andre kirker i sit len (men i Randers St Morten - med navn og titel). Det er bispen Jens Iversen (Lange), bisp 1449-82. Aarhus-bisperne fik malet deres våben i mindst 20 kirker i stiftet.

Gjerrild s, s 920-21: Sostrup.
Denne (rd Svend Udsen) fik 1404 yderligere en arvepart af Esge Torbernsens enke Karen Madsdatter...
Esge Torbernsen er også en (Udsen), men de to hører til forskellige linier.
Der er tingsvidne 1404, handelen kan være sket før. Enken hed Kirsten Madsdatter, godset lå i Sostrup Nørremark, Vibemark, Vibeskov og Vibekær, en del af godset havde været pantsat til Knud Pedersen af Mads Mogensen.
Molbech og NM Petersen: Udv. Danske Diplomer. 1858. s 184-85 nr 125.
Karen må være datter af Mads Mogensen.

Jens Hvas' søsterbørn Inge og Jørgen Gundesen.
Inge og Jørgen og deres far Gunde Nielsen har vist sig at være (Lange)r.
Se mine bemærkninger til DAA 1901: Lange (Munk).

Gjerrild s, s 922: Stokkebrogård.
1348 Svend Skubbes hustru Karen.
Niels Skobes Enke.
DAA 1916: Skobe (Glob). s 460.

Fjellerup s, s 930: Østergård (Fjellerup)
1487 solgte Axel Jepsen Thott et pantebrev i Fjellerup til Marquard Iversen (Skiernov [II]). De er halvbrødre.
DAA 1900: Thott. s 414.
DAA 1916: Skiernov [II]. s 436-37.

1491 indværgede Erik Pedersens søstersøn Søren Juul til Hedegård m. lovhævd Østergård.
Men det er usikkert om gården er arvet den vej, den er snarere Skiernov-slægtsgods.

Glesborg s, s 933-34: Mejlgård.
... 1461 til Iver Andersen Skjernov ... endnu 1468, men hans kusine Else Pedersdatter Skjernov skrives til den 1471.
Hun kendes kun som Else Pedersdatter, og har ført en lettere omflakkende tilværelse i DAAs stamtavler. Hun er nu afsløret som EP (Glob) og enke efter Iver.
Mine bemærkninger til Skiernov [II].

Niels Markvardsen (Skiernov II) døde 1560 .... testamente 1553 ... til adoptivsøn Axel Juul til Villestrup, som måtte føre sag mod slægten Lykke ... Axel fik dom på Viborg Landsting for sin ret i 1558.
Så Axel fik dom for arven, 2 år før arvelader Niels døde?
Forfatteren er CJ.
Rettelsen i DAA 1955 til Skiernov [II] flytter Nielses død til 29 mar 1556.
Jamen man finder meget godt, når man læser rettelser.

... 1613 solgt til Jørgen Kaas (mur-K,) til Gelskov.
Hans bror Emmike havde Gelskov på Fyn, jeg har ikke set at Jørgen er skrevet til den. Han var 1587-1596 lensmand på Vardøhus i det nordligste Norge, 1601-1616 lensmand i Stavanger på Norges SV-kyst og 1608-1614 lensmand på Københavns Slot.
DAA 1917: Kaas [m mur] s 266.

Glesborg s, s 934: Hedegård.
Savnes måske: Brune Erik Eriksen (Høeg ikke Banner) er 1438 skrevet 'i Hethegarthe'. Der er mange Hedegårde i dette land, men få herregårde. Hedegård nær Nibe kan dog ikke afvises som et bedre alternativ.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 5 nr 3.

tilhørte 1471 Iver Juul.
Meget interessant, der kendes ingen Iver Juul på den tid, heller ingen Iver Juel, og jeg finder det ikke i Repertoriet. Ergo udgår det. Forfatter: CJ.
DAA 2000-02: Juul. s 527.
Repertorium rk 2.

Om 1613: Ikke en lyd.
På samme side, oppe under Mejlgård, ses at Frands Juul solgte den (det må vel være hans mindre part) i 1613, sammen med Mejlgård.
Forfatter til begge afsnit: CJ.

Nimtofte s, s 943-44: Kirken.
Mindetavle over pastor Jul. Windsfeld (-1723).
Julius Vindfeld (enkelt-V og uden 's') døde 6 nov 1923.
Han er iøvrigt min grandonkel.

Tøstrup s, s 947: Kirken.
Nederlandsk dåbsfad omkr 1650 ....
Ca 1570.
Heraldisk Tidsskrift nr 48 1983.

Ålsø s, s 958: Ålsrode.
Til Ålsrode skrives 1468-79 Peder Palnesen (våben: en halv ørn og 3 bjælker).
2 bjælker!
DAS II nr C.XXVII

Vejby s, s 962: Ingvorstrup.
Senere ejedes den af Christopher Lykke til Hessel og hans søn Mogens Lykke (-1620), og fulgte vel siden Hessel....
Der nævnes ingen årstal, er der nogen kilder på det? Forfatteren er CJ (se øverst).

Vejby s, s 963: Tolstrupgård.
Dennes datter Christine Jensdatter Rud ...
Hun hedder Karine, Karen, Cathrine. Ikke Kirsten, Kirstine, Christine.

Feldballe s, s 985: Møllerup og Essig.
De har tidligere hørt til Ø Lisbjerg hrd, dvs at sognet har skrævet over herredsgrænsen.
Kilde: Her, s 1123 midt.

Feldballe s, s 985: Møllerup.
... Christen Maltesen (Viffert). Efter hans død 1592 arvedes den af Hartvig og Herman Kaas.
Historien er længere:
Først gik den til Christens bror Anders Maltesen (Viffert).
De var sønner af Albert Maltesen (Viffert) gm Magdalene Emmiksen, og de brugte Maltesen som slægtsnavn.
Anders skødede til Niels Krabbe (-1626) til Vesløs, han havde allerede arvet Torstedlund efter en anden gren af Viffert-slægten. 1602 rejste arvingerne sag og fik skødet dømt ugyldigt - det var nærmest et gavebrev.
Arvingerne var fætre og kusiner til Anders og Christen Maltesen (Viffert):
- 4 brødre Kaas [m mur], fætre via Emmiksen: Niels Kaas til Damsgård, Hartvig Kaas til Højrupgård, Herman Kaas til Skovsgaard, Jørgen Kaas til Gelskov;
- 1 fasterbarn: Godske Friis [af Vadskærgård] til Lundetgård, gm Maren Kruse, datter af faster Dorte (Viffert);
- Godskes bror Laurids Friis - det må være forkert, men han har måske optrådt på Godskes vegne;
- et fasterbarnebarn: Laurids Ebbesen (Udsen), dattersøn af faster Dorte (Viffert).
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 797.

Dråby s, s 1002: Skærsø.
Aage Steegs hustru Inger Pedersdatter (Basse af Tjele) nævnes til Skærsø 1371 og 1389.
Aage eller Ove er en Steeg [II]. Hans hustru Ingerd er Stigsdatter (Hak), og hun nævnes af Skærsø 1371 og 1373 og 1389.
DAA 2006-08: Rettelser Basse.
DAA 2006-08: Rettelser Hak.
DAA 2006-08: Rettelser Steeg.
Anders Bøgh: Vittskövles ejere før 1400, i: Gods och Bönder. 2006.

Korning s, s 1012: Merringgård.
Mette Hansdatter .... og solgt den til Niels Skeel (-1561) til Nygård, der også fik skøde på den af Henning Volstrup til Ødsted. Hans Enke Karen Krabbe mageskiftede den 1578 til kronen...
Her står at Karen Krabbe er enke efter Henning Walstorp, men det er efter Niels Skeel.

Henning Walstorp til Ødsted.
Tvivlsomt om Henning har ejet en hovedgård. Ødstedgård er ikke behandlet (dette bd s 1133-36), og det ses ikke i DAA.
Forfatter CJ.

Den danske gren af den lille holsteinske slægt Walstorp skrives ofte Volstrup.
DAA 1928: Walstorp.

Rolsø s, s 1013-14: Rolsøgård.
Tilhørte 1328 rd Jens Hviding.
Det er ikke Rolsøgård, men Rolstedgård på Ø-Fyn.
K: Bd 12 Odense a, s 254: Rolstedgård.
Arvelader Hamund Litle havde gods flere steder på Fyn.
Bd 28 Personregister.

1448 ejet af Morten Nielsen (Vognsen [af Stenshede]).
Morten Nielsen er gennem sit liv nævnt til/i/af 6 herregårde i Vendsyssel, han har rimeligvis været foged og ikke ejet nogen af dem.
Ingen grund til at tro at han har været på Mols.
1448 var han vel foged på Rolsgård i V Han herred. Dens historie er ikke kendt så tidligt.
Bd 15 Thisted a, s 537-38: Rolsgård.
Se mine bemærkninger til DAA 1936: Vognsen [af Stenshede].

Tved s, s 1016: Isgård.
Her mangler som lensmand Evert Eriksen (Thott) (-1484-1500-) til Bavelse.
PHT 1907: Thiset om Jytte Gyldenstiernes slægtebog.

Skarresø s, s 1024-25: Skarresø Kirke.
Mangler omtale af alterdug, pr 1925 var den i Randers museum.
H Berner-Schilden-Holsten: Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre våbenprydede Textilier. Fra Arkiv og Museum. Ser 2 bd 1 1925. s 337-67.

Hornslet s, s 1041: kirkens epitafier og ligsten.
Epitafium nr 5) en lille sten fra 1532 med lensmand på Gotland Henrik Rosenkrantz navn og våben.
Han døde 5 dec 1537 på Gotland, så 1532 må være en fejllæsning.
DAA 1985-87: Rosenkrantz. s 691 nr I-87.

Ligsten 2) Erik Ottesen Rosenkrantz (-1503), og hustru Sophie Henriksdatter Gyldenstierne (-1487).
Sophie (Gyldenstierne) døde 1477.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 13.
DAA 1929: Rettelser Gyldenstierne.

Ligsten 3) Otte Holgersen Rosenkrantz og hustru Margrethe (Gans) van Potlist.
Hendes slægt hedder Gans zu Putlitz.

Ligsten 5) Holger Holgersen Rosenkrantz (-1534) ... lagt af hustruen "Kierstenne Gabriell Gyllenstiernes"
Kirsten (-1565) er g2 med Gabriel Gyldenstierne (-1555), hun er datter af Jep Friis [af Haraldskær] (-1547).
1942: Friis [af Haraldskær]. s 88.

Skødstrup s, s 1048: Kirken, begravelser.
3) Christen Juel (-1608) til Donslund og hustru Karen Strangesdatter.
Karen Ottesdatter Strangesen hører til den gren af Bild, som brugte Strangesen som slægtsnavn.

Egå s, s 1054: Skæring Munkgård.
... Thyge Jespersen til Mattrup og Skårupgård 1694 skødede den .... Hans Nansen (-1716). Dennes enke Maren Thygesdatter ...
Det er jo nærliggende at gætte på, at Maren er datter af just denne Thyge - og det er hun! I skiftet 1718 efter Hans Nansen står hun som Maren Tygesdatter Jespersen.
Erik Brejl: Skifteuddrag på Nettet. Kalø amt nr 20.

... i hvis tid gården brændte 1727 og 1728.
Brandene var påsatte og der blev rejst sag mod nogle mistænkte for mordbrand.
Nygaards jyske sedler, RA læsesalen. På: http://ddd.dda.dk/

Øster Lisbjerg hrd, s 1123 midt.
Om Møllerup i Feldballe so, hvoraf dele lå i Ø Lisbjerg hrd, se ovf s 985.
Hvor der ikke står en lyd om det.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 19 Århus amt

Aarhus købstad, s 182 Aarhus Domkirke.
Lin 16-17: Tre våben - Niels Clausens, Eiler Madsen Bølles og Kalø-lensmanden Oluf Friis'.
Danmarks Kirker: Aarhus Domkirke bd 1 s 88 har ligeså, men på s 402 ses at det er et Rosenkrantz-våben. Her mangler en henvisning til note 99, som ses på s 464.

Aarhus købstad, s 188-90 Aarhus Domkirke.
Under gravsten ses:
7) Evert Eriksen Thott og hustru Margareta datter af Erik Matisen.
Evert Eriksen (Thott) til Bavelse levede (-1484-1500-), Margrethe ses (-1507-1509-). Hendes far Erik er bedre kendt som Erik Madsen (Bølle) (-1562) til Nakkebølle på Fyn.
DAA 1900: Thott. s 422.
DAA 1890: Bølle. s 149.

9) Lensmand på Skanderborg Laurids Ebbesen (-1646) ...
Han er en (Udsen). En af Hustruerne er Sophie Staverskov (Glambek I), som har broderet deres 32 anevåben plus andre 32 på en af vores smukkeste gamle silkeduge.
DAA 1894: Glambek [I]. s 135.
DAA 1945: Udsen. s 116.

20) Absalon Urnes børn Erik Bjørn og Birgitte Urne (-1577).
Birgitte/Birte (1573-1577) er datter af Axel/Absalon Urne, de ses
DAA 1904: Urne s 478-779 og 492.
Men Erik Bjørnsen (Bjørn) (1569-1577) er nu søn af Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt, rigsråd.
DAA 1887: Bjørn s 94 og 96.
Forældrene må vel have slået sig sammen om den sten over deres små børn.

Sjelle s, s 250: Sjelle Kirke.
Gravsten, den ene omkr 1600 over præsten Niels Hise.
1605 kan såvidt læses på stenen, og må anses for dødsåret.
Læs: Niels Hase.
Danmarks Kirker.

Sjelle s, s 250: Sjelle Skovgård (nu: Wedelslund).
1465 havde hans søn Erik Hvas del i gården; dennes svoger Svend Torbernsen (Udsen) skrives til den 1468, og en søstersøn, Laurids Rostrup, 1494. (Forfatteren er CJ).
Er Laurids nu søstersøn af Erik eller Svend?
Af Erik, Lauridses mor er Birgitte Lauridsdatter Hvas (-1457-1463-) gm Hans Rostrup (-1449-)
DAA 1898: Hvas [af Ormstrup]. s 216.

Skivholme s, s 254 øv: Grimskær.
Troldrup, som Palle Jensen af Støvring havde arvet efter sin svigerfar hr Niels Lænde.
Palle Jensen (Juul) (-1314?-1319-1328-) til Støvringgård, senere ridder.
DAA 2000-02: Juul. s 522. nr 7.
Svigerfar er rd Niels Lændi (Kaas m sparre), slægtens stamfar.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 196.

Skovby s, s 255 Skovby (Nørregård).
... og endnu 1508 skrives hans søn Knud til den.
1508 (11 okt) var Erik Henriksen (Hvas af Gerholm) og Knud Steen medudstedere af en lovhævd på Framlev hrds ting. De er ikke skrevet til noget.
Repertorium 1508 nr 11.109.
1492 fik Knud efterset grænserne for sin part af Skovby Sønderskov.
Repertorium bd 7 s 492-93 1492 nr 7145 s.
1543 er Knuds brorsøn Christen Steen (junior) skrevet til Skovby i tyvendepenge-skattelisten.


Men det er slægtens stamgods, den nye stamfar Peder Steen (-1418-) er ikke skrevet til den, men han er på Framlev hrds ting.

Skovby s, s 255 Lundgård.
Måske den gård, Erik Henriksen (Hvas af Gerholm) skrev sig til 1508.
Ja, den gård, men ikke 1508.
Erik og hans bror Niels Henriksen solgte 1506 gods i Nr Vissing - sammen med Knud Steensen og Henrik Steensen, som ikke er Steensen'er men af slægten Steen [med muslingeskal]. Steen'ene havde Skovby (Nørregård) i samme sogn, få linier højere, men 1506 er ingen af de 4 mænd skrevet til noget.
Nr Vissing ligger 5 km SV f Skovby.
Ældste danske Archivregistraturer. Bd 1 s 244.

1508 (11 okt) var Erik og Knud Steen medudstedere af en lovhævd på Framlev hrds ting. De er ikke skrevet til noget.
Repertorium 1508 nr 11.109.

1511 er Erik skrevet til Lundgård - han har rimeligvis haft den hele tiden.
DAA 1898: Hvas [af Gerholm]. s 219.

Framlev s, s 263: Labinggård.
var efter at have tilhørt Palle Bryning og hr Markvard Rostrup 1418 genstand for et mageskifte.
Rd Marquard Rostrup 'den unge' (-1335-1353-) fik Labinggård i mageskifte med Palle Bryning, og det skete omkring 1330-1360. 1418 udstedes et tingsvidne om handlen.
DAA 1923: Rettelse til Rostrup.
(Ja det er en klog ting at læse sine rettelser, Forfatteren er CJ).

Malling s, s 296: Krekær.
Knud Riegelsens enke Karine solgte 1421 Krekær og K. fang til kong Erik.
Karine var enke fra Föhr, der staver man Riggelsen, kilden staver Rickelssøn. Hun havde arvet efter en Erik Lydiksen. Køber var rd Erik Nielsen (Gyldenstierne) på kongens vegne.
DRB på Nettet nr 14210806001.

Saksild s, s 309: Rude Hovgård.
.... tilhørte 1438 og 1444 Jes Palnesen (Godov?)
Jes Palnesen beseglede med et ulvehoved i skjoldet, ligesom Godov, Hardenberg og flere andre slægter, men navnet Palne kendes ikke hos Godov eller Hardenberg.
DAA 1894: Godov [af Holstein, af Bramsløkke, af Skuldelev].
DAA 1897: Hardenberg.
DAS II nr C.LVIII.39.

Bjerager s, s 314: Dyngby.
Væbner Las Palnesen (Godov?) af Dyngby nævnes 1438.
Jes Palnesen beseglede med et ulvehoved i skjoldet, ligesom Godov, Hardenberg og flere andre slægter, men navnet Palne kendes ikke hos Godov eller Hardenberg.
DAS II nr C.LVIII.39.

Odder s, s 323: Hovedstrup (nu: Rodsteenseje).
Hovedstrup tilhørte vist hr Lars Truedsen i Gylling.
Rd Laurens Thrugotson. Hvis man vil modernisere hans patronym, bør man ikke bruge den skånske form Trued/Truid, så hellere den moderne Troels.

1488 nævnes væbneren Jens Nielsen i Hovedstrup, 1494 og 1514 tilhørte Hovedstrup Henrik Steen.
1494 er Henrik Steen slet ikke nævnt.
Repertorium, register.
Han er nævnt 1484, men ikke skrevet til noget.
Repertorium 1484 nr 5436.
JR Hübertz: Aktstykker vedrørende Staden Aarhus. Bd 1. 1845. s 233-34.

Falling s, s 337-38: Åkær.
1398 skødede svigersønnen Ove Krabbe ...
Medbeseglerne er fra Roskilde, så Ove er en Krabbe [af Roskilde].
Repertorium 1398 nr 4207.

lensmænd ... Jens Palnesen (Godov?)
Jes Palnesen beseglede med et ulvehoved i skjoldet, ligesom Godov, Hardenberg og flere andre slægter, men navnet Palne kendes ikke hos Godov eller Hardenberg.
DAS II nr C.LVIII.39.

(s 338 under bygninger) ... 1546 ... den første lensmand ... Evert Bille.
Læs: Bild. Som ses på foregående side.

Gosmer s, s 346: Bjørnkær.
Bjørnkær tilhørte Niels Kalf, hvis enke Abel Tygesdatter Puder 1427 skødede ... til Bisp Ulrik i Aarhus.
Der er ingen kilder på at Niels havde Bjørnkær, han skrives til Gimsing i Gimsing s i Hjerm hrd. Både han og Abel havde arvegods her i Hads hrd.
Se mine bemærkninger Kalf.

5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 20 Skanderborg amt

Horsens, s 460 Bygholm.
Linie 6: Som fogeder på Bygholm virkede ..... 1474 og 1498 Hans Olsen
Som er en Galskyt, hans segl er bevaret 1474.
DAS I nr L.XLVII.1
Mine bemærkninger til DAA 1893 Galskyt.

Veng s, s 546: Veng og Nr Vissing.
Niels Jonsen (Munk) testamenterede 1340 gods i Veng og Vissing so. til Øm kloster,
Han er ikke en (Munk), men en (Lykke med vinranke). DAAs forsøg på at koble Lykke til vinranke-Munk holder ikke vand.
Se mine bemærkninger til DAA: Lykke [m vinranke].

Peder Jensen (Lykke) i Ormslev skødede 1400 gods i Hårby i Veng s til samme kloster, de to må være i samme familie.
DAA 1905: Munk [m vinranke] s 301.

1372 er Erland Kalf (-1350-1377-) nævnt i Vissing.
1476 solgte Niels Henriksen (Hvas af Gerholm) en søsterpart i Vissing.
1506 solgte Niels og Erik Henrikssønner (Hvas af Gerholm) og Knud og Henrik Steen [m ibsskal] al deres rettighed i Vissing.
DAA 1898: Hvas [af Gerholm]. s 217.
K Prange: Den utro fru Mette. Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. Note 12.
Ældste Danske Archivregistraturer. bd 1 s 244.

Linå s, s 555: Dynæs og Laven.
... hvis svigersøn hr Ove Hase 1401...
Denne Ove Hase var en (Bild).
DAA 1896: Hase. s 185-87, som egentlig er en rettelse til stamtavle Bild.

... søsteren Inge Ovesdatter ... gav bisp Ulrik i Aarhus fuldmagt til at indløse det.
Læs: Ingeborg (Inge var et mandsnavn).
Hun mageskiftede 1432 sin ejendomsret til bispen, men han måtte selv indløse pantet.
De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. Bd 2 s 44.

Søby s, s 581: Søbygård.
Erik Vestenies enke Sophie Beck (-1609)
I Beck-stamtavlen lever hun 'vist' endnu 1612.
DAA 1951: Beck. nr 8.

Føvling s, s 632 Føvling (Våbensholm).
Terkel Pedersen (Væbner) kendes både 1432 og 1453, men er kun skrevet til Føvling i 1432.

Sønnen Peder Terkelsen (Væbner) skrives som oftest 'af Føvling'. Han levede 1502, men var død 1503.
DAA 2009-11: Væbner s 782.

Klovborg s, s 660: Flåris.
Peder Mikkelsen solgte Flåris til Mikkel Nielsen (Tornekrans), som 1455 skødede den til Christian Jensen.
Mikkel Nielsen (Tornekrands) til Kyø ved Limfjorden kendes ellers kun 1401 og 1428. Der er ikke grund til at tro at han levede endnu 1455, og der er heller ikke grund til at tro at han investerede i en lille gård nede i Midtjylland.
Hverken Mikkel Nielsen eller Christen Jensen er adelige, de er selvejere.
Repertorium 1455 nr 460, 472, 473.
Forfatteren er CJ, som ikke altid er pålidelig.

Linnerup s, s 661: Lønsgård.
1485 fik Iver Eriksen (Fasti) lovhævd.
1474 fik Iver Eriksen (Skram m stige) på Vrads hrds ting en lovhævd på to gårde kaldet Lousgård (Lønsgård i Linnerup s) på sin mors vegne.
Repertorium vist 1474 nr 3574.
Så Lønsgård er gammelt Skram-gods.
I Repertorium er det 1474 efter den lærde bonde Peder Dyrskjødts notat. Er der kilder på at flytte begivenheden til 1485?
Kildehenvisningen er den samme som til lovhævden 1492.

1492 fik Jens Spend og Peder Skram en tilsvarende lovhævd af samme herredsfoged.
Repertorium 1492 nr 7333.
Det er nok på vegne af Peders navnløse søster gm Jenses søn Mogens Spend (-1511-), det forklarer at deres datter Magdalene Mogensdatter Spend (-1527-) kan give gården videre til sin datter Helvig Mogensdatter Kaas (-1584- før 1634).

Helvig Kaas (- ca 1633) skrives 1593-1625 til Lønsgård.
Allerede 1584.
Reitzel-Nielsen: Danske Domme 1375-1662 - De priv.saml. 1978. Nr 527.

Hammer s, s 662-64: Hammergård.
Ejedes i 1400-tallet af hr Peder Skram.
Det er der ikke kilder på.

Åle s, s 666: Bregnholm.
Jørgen Lykke (-1583) til Overgård hvis datterdatters mand rigsmarsk Claus Daa 1634 solgte Bregnholm til Morten Pax.
Claus Daa (1579-1641) til Holmegård var ikke rigsmarsk, men rigsadmiral i 1630 og admiral for flåden 1633-40.
Om gården er nedarvet ad den antydede vej, har vi ingen kilder på.
DAA 1944: Daa. s 18.

Nebel s, s 714: Serridslevgård.
Claus Mund (- ca 1603) ... hans enke Kirsten Harbou ægtede Niels Munk (Vinranke-M) som 1615 skrev sig til Serridslevgård.
Sådan står der i Adelsaarbogen, men Kirsten og Niels var ikke gift. 1619 var der endnu ikke skiftet efter Claus, og 1616 havde Kirstens søn sag mod Niels ved Viborg Landsting. Det havde været en fæl mesalliance, Niels Munk [af Havbro] var en lavadelig kaptajn, han må have boet til leje på gården.
Personalhist.Tidsskr.2012. s 25-26: Peder Munk i Torstensgård og Staby Kærgård samt Peder Munk i Vesterris.

... hvis søn krigsassessor Henrik Mule (-1742) ...
Efter DAA var han kanceliassessor.
DAA 1904: Mule [af Odense]. s 328.

Østbirk s, s 677-78: Urup, bygningen.
s 678 lin 5: To små sten med slægterne Sappis og Kabels våbenmærker ... stamme fra søheltens (Peder Skrams) hus.
Der er ingen Sappi'er i Peder Skrams aner eller i hans hustrus. Det må være slægten 'Panter' der menes, den kaldte slægtebogsfruerne gerne Sappi, men navnet 'Panter' blev defineret i 1892.
Peders FMM var fru Johanne Andersdatter (Panter) til Asdal.
Peder var gm Elsebe Tygesdatter Krabbe, hendes FMM var Anne Nielsdatter (Kabel Kabold).

Hylke s, s 690: Ringkloster.
Priorinde 1529 Marine Christensdatter.
Hun er en (Tornekrands), det ses af våbnet på den alterkalk hun skænkede 1519, nu i Stilling Kirke.
Se mine bemærkninger til DAAs stamtavle Tornekrands.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 21 Vejle amt

Kolding købstad, s 900: Rådhuset.
... forud stod en bindingsværksbygning fra Viuf, som Fr II 1581 købte af Hans Axelsen Viffert.
Læs: Hans Axelsen Arenfeldt. En HA Viffert har vi ikke.
DAA 1893: Arenfeldt. s 17.
DAA 1901: Viffert. s 451-58.

Bjerre s, s 957: Bjerregård.
Bjerregård solgte Anders Mortensen Pæp (Kyrning) 1383 til Eskild Falk.
Transaktionen ses også under Bjerregård i Karlslunde s, bd 5 s 1184, her hedder Anders ikke Pæp men Pop. Og Eskil Falk er specificeret som Eskil Bosen Falk (-1370-1386) til Vallø (ikke hans halvfætter Eskil Pedersen til Gisselfeld).
Kyrning er skåninger, Falk er sjællændere, så Karlslunde er det rigtige sted.
1399 pantsat af rd Barnum Eriksen (Skarsholm) til Jens Eskildsen
Det må være en part mere, og Jens må være Eskil Falks søn.

Urlev s, s 958: Spettrup.
Anders Munk i Spettrup 'der førte Jernskægs våben'.
Der er ingen grund til at blande de sjællandske Jernskæg ind i sagen, der er mange der fører ibsskal(ler) i deres våben. Nyt Dansk Adelsleksikon (1904) opstillede Anders som egen slægt.
Pr jul 2021 er Anders Munk indlagt i slægten Steen.
Se bemærkninger Munk Spettrup.

Ørum s, s 960: Ørumgård.
Svigersønnen Peder Terkelsen (Væbner) kendes (1458-1502- senest 1503).

As s, s 977 As Kirke.
... et 1572 opført +kapel, bygget af Mourids Podebusk for fætteren Hartvig Juul til Estrupgård.
Mourids byggede for sin farmors halvfætter Hartvig JuEl [m stjerne] til Palsgård (-1572). Hartvig har nok ejet en part af Estrup nær Ribe, men han ses ikke skrevet til den, derimod til Palsgård her i As s. Mourids har nok også haft part i Palsgård, det er Rosenkrantz'ene der er deres fælles aner.
DAA 2000-02: Juel. Nr II-26.
DAA 1908: Putbus-Podebusk s 368.

Rårup s, s 985: Møgelkær.
1432 og 1456 tilhørte den Peder Holk (Vestenie)
Peder Holk er skrevet af Møgelkær, og han ses i stamtavlen Vestenie.
DAA 1932: Vestenie s 184.
Hans segl er bevaret, ihvertfald lidt over det halve. Det indeholder nogle slyngede figurer, og kan ikke være Vestenie, som har en skråbjælke med 3 egern i. Klassificeret blandt ubestemmelige segl.
A.Thiset: Danske Adelige Sigiller f 15' 16' og 17' Aarh. 1905. Nr M-29
I Limbek-tavlen står datteren Gerlof Pedersdatter som Holck uden noget om Vestenie.
DAA 1902: Limbek. s 267-68.
Ligeså under deres datter Else Limbek gm Iver Andersen (Skeel) (-1465-1489-) til Møgtved.
DAA 1943: Skeel. s 95 nr 26.
Han nævnes i Holck-tavlens rodede indledning.
DAA 1925: Holck. s 427 afsn 4.
Både Holck- og Vestenie-tavlen er af Louis Bobé, som sjældent brugte værkerne om segl.
Der er dermed ingen grund til at indlemme Peder Holk i slægten Vestenie.

Hornstrup s, s 1030: Hornstrup Kirke.
Gravsten over Iver Vind (-1568) til Grundet og hustru Anne Henrichsdatter (-1579), 4 våben.
Anne Henriksdatter hører til slægten Sandberg [af Danmark].
Abildgaard nr 596.
DAA 2006-08: Vind. nr I-3.
DAA 1901 Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 449.

Øster Snede s, s 1036: Sole.
Svend Torbernsen (Udsen) skrev sig 1468 af Soleskovgård
Læs: Af Sjelle Skovgård, som vel var hustruens.
DAA 1898: Hvas (af Ormstrup). s 215.
DAA 1945: Udsen s 118.
Trap: Danmark. Bd 19 Århus a, s 250 Sjelle Skovgd.

Hvejsel s, s 1049-50: Hvejsel K.
Prædikestol ... bærer Palle Fastis og hustrus navne og våben.
Der er ingen navne, men et Splid/Fasti våben og et stjerne-Juel våben og initialerne PF hhv PI.
Palle Fasti Splid var gift med Karen Juel - hun staves ikke med P.
Det kan måske være Peder Juel på Alsted i nabosognet Ø Nykirke.
U Schrøder i Personalhist.Tidsskr.1987: Til barsel på Mindstrup 1567.
-> Knud M Hove: Hvejsel sogn. 1949.

Give s, s 1063: Søndersthoved.
Joseph Rekhals 1512 ... tilhørte 1553 Per Knudsen (Glambek), 1570 Enevold Lauridsen (Udsen) og 1578 dennes enke Inger Terkelsdatter (Væbner).
Inger Terkelsdatter (Væbner) er datterdatter af Joseph Rekhals, så Terkel Pedersen (væbner) må være den mellemliggende ejer. Per Knudsen har så været hans foged, og ikke ejer.
DAA 1911: Rekhals. s 377. DAA 2009-11: Væbner. Nr 5 og 12.

Vester s, s 1070: Rørbæk hgd.
Else Lindenovs arvinger overtog godserne i fællesskab, men begærede skifte 1621.....
Der var kun een arving: svigersønnen Breide Rantzau (1556-1618), hvis hustru Karen Gøye døde 1599 før moderen. Så det må være Breides arvinger (eller kreditorer?) der begærer noget i 1621, tre år efter hans død.
DAA 1902: Lindenov. s 286.
DAA 1896: Gøye. s 149 + 150.
DBL2 under Breide Rantzau.

Brande s, s 1076: Brandholm.
Brandholm skal Peder Terkelsen Væbner have fået med sin hustru Else Juul. ... arvedes af hans fættersøn.
Else og Peder Terkelsen (Væbner) havde ingen (overlevende) børn. Gården kan ikke arves fra hende til ham (og hans familie) medmindre der var levendefødte børn i ægteskabet. Så det er mere sandsynligt at han har den fra sin egen familie eller ved køb.
Else er kun skrevet til Brandholm 1609 som enke, så det er næppe hendes arvegods.
DAA 2000-02: Juul. s 532 nr III-7.

Sophie Below (-1641).
Sophie døde 22 jul 1650.
DBL2.

Bredsten s, s 1095 Kjeldkær.
1366 Jacob Jonsen (en bror til Lars Jonsen (Panter)?
Næppe.
Lars Jonsen (Panter) døde 1340, beregnet efter efterkommerne er han født omkring 1270-80. Så lever hans bror ikke 1366.

Gadbjerg s, s 1098: Refstrup.
... 1537 svigersønnen Rasmus Skade til Skobling, ...
Skobling findes ikke i stedregisteret. Det er Skablund i Hundslund s, Aarhus a.

Kollerup s, s 1126: Brandbjerg.
Vist allerede 1619 Helvig Kaas [m Sparre] til sin død 1638. 1638 arves den af hendes svoger Palle Rodsteen (-1643), og tilhørte derpå hans enke Ingeborg Skeel (-1655).
Palle er ikke svoger til Helvig, og det er hans hustru Ingeborg Skeel der arver. Helvigs søster Anne var gm Albret Skeel, de er forældre til Ingeborg.
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 200.
DAA 1943: Skeel. s 103 nr 67.

Højen s, s 1130: Oksviggård.
Senere pantsatte Henning Limbek den ...
Læs: Henneke Limbek. Henneke er et kælenavn for Johan.

Højen s, s 1130: Stubberup.
... 1469 og 1481 sønnen Christiern Pedersen (Glambek).
Det er ikke sønnen, men stamtavlens nr B.
(Genealogien for Glambek [I] er ikke nem).
DAA 1894: Glambek [I]. s 134 nr B.

1484 indværgedes gården af Henrik Nielsen (Skeel, Dyre).
Henrik Nielsen (Skeel (Dyre)) (-1484-1499-) til Hesselballe indværgede en gård i Jerlev med 4 otting jord i Jerlev Mark, samt en gård i Stubberup.
Engang mellem 1536 og 1543 bliver lovhævden bekræftet af kongen (rigskansleren) og bekræftelsen udleveres til Peder Christiernsen (Glambek) på hans egne vegne og Henrik Nielsens arvingers vegne.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1484 nr 5588.
Der er ingen grund til at antage at det er hovedgården i Stubberup.
Hvis en otting jord i Jerlev faktisk er en ottendedel af bymarken, så har han halvdelen af marken, og så er det en (ellers ukendt) hovedgård i Jerlev.

... men tilhørte 1493 Kirsten Christiernsdatter (Glambek) enke efter Jørgen Viffert ...
'Jørgen Viffert' hedder Jon Viffertsen (Viffert).
Kirsten er ikke en (Glambek I) men en (Taarnskytte).
DAA 1901: ... Viffert. s 451.
Det er ikke dette Stubberup, men Stubberup i Årestrup s i Hornum hrd. Kirsten ses her 1493 iflg:
Bd 16 Ålborg, s 1061: Stubberup.
Iøvrigt af samme forfatter: CJ.

Ullerup s, s 1144 Egumgård.
Egumgård tilhørte 1470-80 rigsråd Anders Christiernsen (Sandberg), 1511 Niels Henriksen (Hvas) og 1536 Christiern Pedersen, hvis datterbørn Erik og Jørgen Jensen senere boede her.
Niels er en Hvas [af Gerholm], han har nok bare været foged, mens Christiern Pedersen voksede op.
DAA 1898: Hvas [af Gerholm].
Christiern Pedersen er også en Sandberg (segl), og rimeligvis brodersøn af Anders.
Datterbørnene er enkens: Bege Christiernsdatter (Glambek I), ikke nødvendigvis Christierns, hun kan have været gift flere gange.
Her nævnes kun Erik og Jørgen som datterbørn, hvorfor må deres bror Otte Jensen ikke være med?
1556 oplod hun til de tre datterbørn en gård i Skanderup og et bol af hendes arv fra forældrene.
Så der er ikke noget belæg for at de børn har boet på Egum.
DAA 1901: Sandberg. s 450.
Forfatter: CJ.

Den Egumgård som Peder Ebbesen (Galt) ejede 1541 og havde arvet efter sine forfædre, er næppe den samme som ovennævnte.
Nejvel, men den Egomgård i Ål s der så udpeges (bd 23 Ribe a, s 816) er geografisk ret usandsynlig.

Taulov s, s 1160: Søholm.
Her mangler Jens/Johannes Bosen (Gyrstinge) (-1417-1455-).
Han skal hentes fra bd 12 Odense a s 493: Søholm i Køng.
1455 sælger han et pantebrev, og som medbeseglere har han fogeden på Koldinghus og Koldings borgmester.
Repertorium 1455 nr 448.

Smidstrup s, s 1175: Store Vellinggård
Vellinggård tilhørte 1464 og 1480 Peder Raale, 1483 og 1501 Mads Raale, 1548 hans svigersøn Henrik Vind.
Efter den nye Vind-stamtavle er det Peder Raale der er svigerfar, ikke Mads. Og Henrik har St Vellinggård allerede 1532.
DAA 2006-08: Vind. s 674 nr I-2.

Pjedsted s, s 1178: Pjedsted.
1462 sønnen Niels Pedersen (Glambek) (hvis søn Tord Glambek endnu 1537 ejede gods i Pjedsted), 1488 dennes brorsøn Peder Christiernsen, og 1490-92 broderen Niels Christensen Glambek; dennes slægtning Mads Raale mageskiftede 1583 gården til kronen.
Peder Christensen 1488 er en helt anden, i stamtavlen opført som brorsøns sønnesøn (men det er galt). Han havde ikke hovedgården, men fik 1488 sognevidne på en fæstegård i Pjedsted.
Repertorium 1488 nr 6392.

Niels Christiernsen har næppe ejet hovedgården, men vel boet i en af de underliggende fæstegårde.
Hans bror Mads vel ligeså.
Mads Raale der afhændede gården er en (Glambek) og brorsøn til den nævnte Tord Glambek, som altså ejede hovedgården, men døde barnløs.
DAA 1894: Glambek [I]. s 133-37.

Gårslev s, s 1181: Nebbegård.
Mette Hansdatter og søn Claus Limbek 1536 solgte gården til Erik Krummedige (-1541), der var den sidste af sin slægt.
Krummedigerne levede et halvt sekel længere, det var Claus Limbek der var sidste mand Limbek.
Forfatter: CJ.

Gårslev s, s 1182: Urnegård og Gravengård.
Inger Hermansdatter (Pennow) ... skødede den (Urnegård) og Gravengård ... til kapitlet i Ribe 1437.
Hun pantsatte 1434 Gravensgård, 1437 solgte hun den, 1438 solgte hun Urnegård.
DAA 1947: Jul af Sønderjylland.

Harte s, s 1188: Stallerup.
1496 nævnes "Stalderup" gårdsted
Når det står i gåseøjne, skal det vel være et korrekt citat? Læs: "Scaldrup"
Danske Magazin ser 1 bd 4 s 12-13.

Herslev s, s 1200: Højrup.
... Christiern Andersen Sandberg; dennes oldebørn Peder Eggertsen (Sandberg) og Mikkel Nielsen (Sandberg) og svigersøn Gilbert Jung mageskiftede 1579 og 81 gården til kronen.
Gilbert Young (fordvansket til Jung) er svoger til Peder Eggertsen, dvs oldedatters mand, dvs svoger.
DAA 1901 Sandberg. s 449.

Øster Starup s, s 1212 Starupgård.
Gården beskrives som 2 gårde. De mageskiftes begge til kronen 1578.
Dermed er der god grund til at antage at det er (parter af) samme gård.

En hovedgård i [Øster] Starup tilhørte 1427 og 1469 Jes Pedersen (Glambek),
1427 er ikke Glambek, men Dyre, som er omtalt under 'den anden gård'
DAA 1891: Dyre. s 161.
Jes el Niels Pedersen (Glambek I) er skrevet til Starup 1455 1463 1467 og 1469.
DAA 1894: Glambek [I]. s 136 nr C. .

derpå vist hans søn Peder Glambek 1512, og svigersøn Claus Lagesen (Urne), der boede i Starup 1488-99, hvis efterslægt kaldte sig Glambek.
Ingen tvivl om Peder 1512.
Repertorium - Danm.s Breve fra Middelalderen. 1512 nr 12.248.
Claus er en Glambek [II], slægten er en usikker gren af Urne [I].
DAA 1894 Glambek I. s 136.
DAA 1894 Glambek II. s 138.
DAA 1904 Urne. s 466-67.

En anden hovedgård i [Øster] Starup tilhørte 1429 Niels Pedersen (Skeel Dyre)
Han hedder både Jes og Niels, ligesom Jes / Niels Pedersen (Glambek I).
Jes / Niels Pedersen (Dyre) er skrevet til Starup 1427, 1429, 1446.
DAA 1891: Dyre. s 161.
1463 må være JP (Glambek I), se mine bemærkninger til Dyre og Glambek I.

derpå formentlig .... Iver Vind besad gården 1541 og mageskiftede 1578 til kronen.
Hele den mellemliggende arvegang er ren skrivebordsteori, og uden værdi. Den er ikke medtaget i den nye Vind-tavle.
Den anførte Christen Nielsen (Glambek) er Pedersen (Glambek I).
DAA 1897: Rettelser Dyre.
De to Vind'er er brødre.
Ægteskabet mellem Anne Pedersdatter (Skeel) (Dyre) og Henrik Vind var skrivebordsteori, der er bortfaldet med den nye Vind-tavle.
Hvordan Iver Vind har fået den part han har 1541-1578, kan vi ikke se.
DAA 1891: Dyre. s 161.
DAA 1894: Glambek [I]. s 134.
DAA 2006-08: Vind. Nr I-2 og I-3.

Øster Starup s, s 1212 Damsgård.
Bege Clausdatter (Emmiksen) gm Peder Galskyt, der 1578 mageskiftede gården til kronen.
Den handel deltog Peder måske i, men det var så i rent åndelig forstand, han havde da ligget i sin grav i 24 år. Dræbt ca 1554. Det var Bege der mageskiftede.
Forfatteren er CJ.

Sønder Stenderup s, s 1222: Skinkelsborg
1407 købte dr Margrethe Skinkelsborg af Claus Limbek, tidligere ejet af Henneke Skinkel.
Claus var rigsråd og søn af Henneke (der er mange Claus Limbek).
I bd 24 Haderslev står der Henneke Limbek, ikke Skinkel.
Stamtavlen Skinkel har at Henneke Skinkel solgte gods i Stenderup til Henneke Limbek og søn Claus.
Ergo: Tidligere ejet af Henneke Limbek, endnu tidligere måske ejet af Henneke Skinkel.
DAA 1902: Limbek. s 273.
DAA 1916: Skinkel.

Dalby s, s 1240 Tvedsgård.
1417 Henneke Limbeks enke Jutte.
I personregisteret er hun gjort til en Vestenie, det finder jeg ikke noget belæg for.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 22 Ringkøbing amt

Struer købstad, s 156: Struergård.
... var pantsat til bisp Ejler Stygge i Aarhus, der 1496 overlod den til Gudumkloster.
En bisp af det navn kendes ikke.
Aarhus-bisp Ulrik Stygge sad i perioden (1424-1449).
Aarhus-bisp Ejler Bølle sad i perioden (1482-1490).
1496 var Aarhus-bispen Niels Clausen (Skade Kraus), han sad (1490-1520).
Børglum-bispen (1486-1519) hed Niels Stygge (-sen Rosenkrantz), han havde en bror Ejler Stygge (-sen Rosenkrantz) der var herremand til Hevringholm.

Nørlem s, s 175: Skovgård.
... 1492 og 1511 væbneren Jens Jensen Skovgaard...
1492 står han som Jes Jensen I Skovgård i Skodborg hrd, da han får gods i St Brøndum i Hellum hrd i Ø-Himmerland. Kilden præciserer at det er Skovgård i Skodborg hrd, og han ses desuden et par gange i Lemvig.
De ældste danske Archivregistraturer. 1854-1910. Bd 2 s 272.
Hans segl er bevaret 12 nov 1492 på et pantebrev han udstedte til en borger i Lemvig. Det viser Skovgårds våben!
O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 77.
DAA 1917: Skovgaard s 483.

Tørring s, s 181 Vadskærgård.
Christiern Nielsen solgte til Jep Olsen Lunge.
Han skødede den i hvert fald, sammen med meget andet gods. Skødet blev bekræftet engang mellem 1400 og 1411 af Hede Nielsen, som også skødede meget gods til Lunge, nu til sønnen Folmer Jacobsen Lunge. Hede og Christiern må anses for brødre, Hede er en (Juul), han besegler 1408 med Juuls liggende lilje.
Danmarks Riges Breve 1400 nr 346, og 1406.
Kgl.Bibl. Ny kgl. Saml. kvarto nr 634 p. 14. Udtog af Jens Rosenkrantz med segltegning.

Fra Knud Giedde 1690 ved indførsel til søstersøn amtmand Ove Lange til Kragelund, der 1693 skødede den for 1832 rdl til Christen Andersen (Gjerum), forpagter på Bangsbo.
Ove Lange var amtmand over Hedmarka og Gudbrandsdalen i Norge, han skrives normalt til Fritsø, Kragelund tilhørte hans hustru. Den ligger i Vindblæs s i Gjerlev hrd i Randers a, se der.
1694 skrev Ove Lange til Knud Gjedde, at han havde overtaget gården for Knuds gæld til ham på 3200 rdl, men nu havde han pantsat den til Christen Andersen for 1900 rdl. Han anbefaler Knud at få den indløst.
Så skødet - eller hvad det nu er - må være senere.
K: Huitfeldt-Kaas i PHT 1899 s 42.

Heldum s, s 183: Hættestrud (Hæstrup).
1633 tilskødedes bondegården Hættestrud fru Inger Parsberg til Volstrup.
Det var 1536, sælgeren var Mette Thomesdatter (Orning) (-1536-1537-) enke efter Frands Nielsen (Munk af Vejbjerggård) (-1608-1619- senest 1625) til Ørs, sammen med deres datter Maren.
DAA 1905: Munk [af Vejbjerggård]. s 321.
-> Viborg Landstings skøde- og pantebog.

Flynder s, s 197: Bækmark.
... idet en Steenfeld (= Christen S. til Kokholm?) ...
Der er ikke kilder på nogen Steenfeld til Kokholm. Eiler Juel (-1454-1492/99) havde Kokholm, og hans enke Kirsten Steenfeld (-1476-1511-) derefter.
Se s 216.

Steenfeld ... hans enke Benditte Udsen 1476 1491, hans søn Christen S. 1462 1468, hans dattersøn Markvard Juel 1485 1518 ...
'Hans' viser begge gange tilbage til den fornavnsløse far Steenfeld, ikke til sønnen Christen Steenfeld.
Læs: Benditte Jensdatter (Udsen). Hun regnes for en Udsen, men vist kun ud fra slægtebøgerne. Hun står som uplaceret i Udsen-tavlen.
DAA 1945: Udsen s 120.

Markvard Juels enke Anne Viffert
Hans hustru hed Mette Jonsdatter (Viffert).
DAA 1901: Skeel, Stangeberg, Sandberg, Viffert. s 453.
Enken Anne ved vi ikke mere om. Anne og Mette er ikke den samme.
DAA 2000-02: Juel. s 495 nr IX-9 (Krabbe-Juel).
Se mine bemærkninger Juel, under s 496 nr IX-9 Markvard Juel.

Flynder s, s 198: Krogsgård
1627 til Iver Juel.
Rd Iver JUUl (1563-1627) landsdommer, rigsråd.
DAA 2000-02: Juul. s 532-33 nr III-15.
Forfatter: HL.

Møborg s, s 203: Lundgård.
Lundgård som Mikkel Eskildsen 1492 pantsatte til Palle Juel i Hvolgård.
Året efter fik imidlertid Nr Holmgårds ejer Malte Juel et tingsvidne at hans far Jens Juel havde skænket gården til Chrestern Steen og hans arvinger.
Palle er fætters søn af Malte, så det ser jo sært ud.
Problemet skyldes at to gårde er blandet sammen:
1492 er en navnløs gård i Møborg s.
Repertorium 1492 nr 7215.
Mikkel Eskildsen er en (Høeg) (-1492-1524-) til Lyngholm og Lomborggård i Thy.
DAA 1949: Banner - Høeg. s 22.
1493 er godtnok Lundgård (Lwngord).
Repertorium 1493 nr 7523.
Crestern Steen, læs: Chresten Steen (Steenfeld).
DAA 1920: Steenfeld el Steen.

Nees s, s 205: Ulsund (nu Ulfsund).
1594 nævnes Torluf Knudsen (Leve) og hans brodersøn Knud Pedersen til 'Volsund' og 1609 anføres Tolle Knudsen som ejer.
Torluf (Tolle) og Knud tilhører slægten Wunkesen. Den har stamtavle sammen med Leve, men det er to adskilte slægter.
DAA 1902: Wunkesen (u/ Leve). s 248.

Gudum s, s 210: Gudumkloster.
Der mangler at kloster og kirke brændte 1630, og blev genopbygget efter kongelig befaling af lensmand og landsdommer Laurids Below 1656.
LAV: Ribe bisp, Præsteindberetninger. På Nettet v/ Erik Brejl.

Fabjerg s, s 214: Kviesgård.
1388 nævnes Niels Qvie.
Ja det gør han, men ikke til Kviesgård! Han har gods i Malt og Brusk hrdr omkring Kolding.
Repertorium 1388-1399.

1439 Poul Qvie
Han hedder Peder.
DAA 1897: Rettelser Fasti, Splid, Skram.
DAS I nr 1158 (år 1400).
Forfatter: HL.

Christen Pedersen (Aal) skødede 1484 gården til Nels Clementssøn.
Det er Kviesgård i Borbjerg s, s 261.
Slægten Aal har Qvie-arv sammen med Trabjerggård-slægten i Borbjerg.
Repertorium 1493 nr 7392 og 7411.

Peder (ikke Poul) pantsatte til sin søstersøn Peder Arstsen (Fasti)
Læs: Peder Arstsen (Skram m stige). De har våbenfællesskab med Fasti og Splid, men er en sønderjysk slægt uden slægtsforbindelse med dem.

Resen s, s 216-17: Kokholm.
Ejler Juels enke Kirstine Steenfeld, datter af Christen Steenfeld, .....
Kirstine (-1476-1511-) er datter af den væbner Steenfeld (-1438-1460- før 1476), hvis fornavn ikke var kendt da DAAs stamtavler blev skrevet. Han har en søn Chresten Steen (Steenfeld) (-1458-1499-), som 1462 og 1468 var foged på Bækmark. Kirstine er Christens søster, kronologisk kan hun ikke være hans datter. Enten er far og søn Steenfeld blevet blandet sammen, eller også er der nye kilder som afslører at far og søn har samme navn (det er ret usædvanligt).
DAA 1920: Steenfeld el Steen.
Forfatter: HL.

Humlum s, s 219: Strandbjerggård.
Christen Steen til Vejlinggård lensmand 1503 og 1519.
Det er næppe ham men hans brorsøn af samme navn, han havde ikke Vejlinggård, men solgte sin halvpart i Linderumgård og pantsatte og solgte Kærsgård. De hører til slægten Steenfeld, og skal ikke forveksles med slægten Steen, hvor der også er en Christen. Christen Steen (Steenfeld) står i DAA som skrevet til StrandBYgård i Gislum hrd, det skal man ikke lade sig forvirre af.

Humlum s, s 220 Vejbjerggård.
Niels Iversen (Munk af Vejbjerggård) ejede den endnu 1580.
Iver Nielsen til Weybierg gm Inger Mouridsdatter nævnes 1591 (4 maj), han må være søn af Niels, og bror til næste ejer: Mogens.
DAA 1936: Rettelse Munk [af Vejbjerggård].

Engbjerg s, s 232 Engbjerggård.
Jens Knudsen (Harbou) købte 1468 en tredjepart af sin bror Peder.
Ja, men det gjorde han i 1449.
O.Nielsen: Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder. s 413-15.

Knud Nielsen [Harbou]s datter var gm Hans Krabbe til Herpinggård, der ejede en fjerdepart af Engbjerggård.
'Datter' er tvivlsomt, jfr ovennævnte tredjepart, den giver plads til de tre kendte sønner, men ikke til søstre.
Der er induskutabelt slægtsforbindelse mellem Harbou og Krabbe [af Herpinggård], men den ligger nok længere tilbage.
Der er ingen kilder på at Hans Krabbe havde en fjerdepart, det er en logisk kortslutning med Erik Pedersens fjerdepart.

1501 solgte Erik Pedersen Harbou, søn af ovennævnte Peder Knudsen, en fjerdepart af Engbjerggård til Niels Clementssøn.
Sådan står der i Harbou-tavlen, men Erik er ikke en (Harbou).
Peder Knudsen solgte 1449 sin tredjepart af gården til sin bror, så kan (ikke-)sønnen ikke sælge den igen senere.
Erik Pedersen solgte en fjerdepart og skødet fremlægges i en retssag 1547, hvor Jens Mogensen (Harbou) og Laurids Andersen (Haand) erklærer at Erik var en uadelig bonde, der ikke ejede nogen part, for den havde hans forældre (forfædre) afhændet tidligere. Handelen havde i kong Frederik Is tid været stævnet for Kongens Retterting, men Niels Clementssøns søn og arving Rasmus Clementssøn var ikke mødt.
O.Nielsen: Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder. s 413-15.
Repertorium 1501 nr 9482.

Ferring s, s 240: Ferringgård.
Christen Krabbe [af Damsgård] skrives 1549 og 1552 til Ferringgård.
Ferringgård nævnes ikke i matriklen 1688.
Christen skrives skiftevis til Damsgård og Ferringgård.
Begge dele bekræfter dr O.Nielsens antagelse: at Ferringgård blot er et alternativt navn til Damsgård.
O.Nielsen: Skodborg og Vandfuld hrdr. 1894. s 463.

Trans s, s 249: Herpinggård.
hvortil Palle Krabbe nævnes 1408.
Palne Olufsen Krabbe [af Herpinggård] nævnes 11 og 14 feb 1408, men uden gård. Herpinggård nævnes ikke.
Molbech og Petersen: udvalgte diplomer. 1858.

Ramme s, s 245 Rammegård.
1532 Jens Spend (-1586)
DAA har ham død 1574-80, arvingerne nævnes 1583.
DAA 2006-08: Spend. nr 11.

Mejrup s, s 256: St Toustrup.
Magdalene Holck (-1664) gjorde 1657 indførsel .... Christen Harbou til Holris.
Læs: Hvolris.
Bd 17. s 285.

Magdalene Holcks part (eller noget af den) må være gået via hendes søster Anne gm Vincents Steensen til deres datter Margrethe Steensen gm Christen Harbou (-1675) til Hvolris og Havegård.
DAA 1920: Steensen - Straale. s 501-02. (Her er gården ikke nævnt).

De pantsatte 1669 til Christen Linde.
Han var købmand, 1704 adlet som Christen de Linde.
DAA 1994-96: Linde.

Borbjerg s, s 261 Trabjerggård.
En slægt der snart regnedes for adelig, snart for ufri.
Lavadelig. Behandlet af dr O.Nielsen, som ikke refererer noget hvor de er regnet for ufri.
O.Nielsen: Hist.Topogr.Efterretn. Hjerm og Ginding hrdr. 1895. s 164-73.

Christen Jepsen ... der nævnes 1464 og 1486.
Jeg har ikke fundet kilden til 1464.
1486 er ikke ham.
1486 (28 apr) udstedes en 'bispen og bedste bygdemænd's dom om at jorden Kirkebjerg hørte til Vejrum Kirke. En af udstederne af brevet er Christen Jepsen. Han står imidlertid som den sidste af bønderne, det stemmer ikke med en væbner i moden alder.
Blandt de 12 mænd der sværger ses også en Christen Jepsen, men han er skrevet til Bøgild (i Borbjerg s), så det er heller ikke ham.
O.Nielsen: Harsyssels Diplomatarium. 1893. Nr 73.

Men 1482 ses en Christiern Jebss som medudsteder af et sognevidne af Borbjerg kirkegård, om en gård der er bygget på kirkens jord. Han står som nr 2 af 9 udstedere - kapellanen er nr 1, så det er rimeligvis Christen Jepsen (Trabjerg). Som nr 6 ses Jep Christiernss, det er rimligvis sønnen.
Repertorium 1482 nr 5055.

Borbjerg s, s 261 Kviesgård.
... 1632 Kvistgård ...
Det må betragtes som en skrivefejl, det er ikke medtaget i Danmarks Stednavne.

1632 til Axel Juel til Volstrup.
Læs: Axel JUUL (lilje-Juul, ikke stjerne-Juel).
Axel ses under Volstrup s 270 - samme forfatter HL.

Handbjerg s, s 265: Handbjerg Hovgård.
Tilhørte 1438 Niels Quies enke fru Inger og hendes søster fru Elle, døtre af Niels Jepsen (Gyldenstierne?) af Eskær.
Det handler om Borbjerg Mølle og ikke Handbjerg Hovgård.
Niels Qvie er en gammel fejlskrift for Peder Qvie.
Niels Jepsen er ikke en Gyldenstierne, Eskær-slægten er oprettet til ham og 3 døtre pr aug 2023.
O.Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner. 1882. Nr 11. - i Overskriften Niels Qvie, i brevet Peder !
Lise Selvig Olsen: Jacob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt. Personalhistorisk Tidskrift 2003 s 65-85. Her s 77-78, hvor 'Eskær-slægten' erklæres for 'ikke Gyldenstierne'.

Hjerm s, s 270: Volstrup.
Volstrup er iflg Huitfeldt opført 1313.
Dvs som en af kong Erik Menveds tvangsborge efter oprøret: Ulstrup ved Limfjorden på Ribe bispedømmes jord.
(Den ses placeret i Ulbjerg s i Viborg amt, bd 17 s 296).
Skalk 1987 nr 3 s 19.

De Munk'e der nævnes i de 6 første linier hører til slægten Lange, altså Munk (Lange).
DAA 1901: Lange [m 3 roser]. s 256 ff.

Gimsing s, s 274: Movstgård (tidl: Gimsinggård, nu: Movstgårde).
... 1408 og 1422 ejedes af Niels Kalf (Niels Thordsen) ...
Det er dr O.Nielsens fantasi at man kan gøre Niels Erlandsen Kalf lig med Niels Thorsen.
Niels Thorsen ses 1418 til Tange (nu med elværk og el-museum).
Se bemærkninger Kalf.
Bjarne Kure: Kalf Slægten. 3' udg 2022. Tilgængelig på Nettet på Slægtsforskernes Bibliotek.

1500 og 1511 ejedes den af deres søn Mourids Nielsen ...
En søn der lever et århundrede efter sin far? Han kan kronologisk være oldebarn!
Forfatter: HL.
Mourids Nielsen ses 1441-1463, men aldrig til Gimsing, 1463 boende i Viborg.
En Mourids ses 1511 til Gimsing i rostjenestelisten. 1500 kan også være ham, men kilden er ikke fundet. Han er Mourids Pedersen, søn af Peder Thomsen:
Mourids Nielsen, med hvis datter Inger den kom til Peder Thomsen, som 1491-1501 nævnes i Gimsinggård.
O.Nielsen: Hist.Topografiske Efterretn. om Hjerm og Ginding hrdr. 1895.

Det der står s 280 om Mosegård i Vejrum s, frem til og med 1570, angår Movstgårde (dog ikke 1566 som udgår).

Personerne er i Nyt Dansk Adelsleksikon fra 1904 defineret som slægten Kalf [II]. De ses i Kalf-stamtavlen, blandet ind i slægten Kalf [I].
Her er Mourids Nielsen nævnt 1441-1463, tallene 1500 og 1511 ses overhovedet ikke.
DAA 1899: Kalf I. s 227.
Slægten Kalf [II] er nedlagt pr jun 2020.
Se bemærkninger Kalf [II].
I stedet har vi 'Gimsing-slægten' og 'Movstgaarde-slægten'.
Se mine bemærkninger Gimsing Movstgaarde.

Vejrum s, s 280: Mosegård.
Det der står, fra begyndelsen til og med 1570, hører til Movstgårde i Gimsing s, s 274.
Kilden 1506 har ikke Mosegård men 'Morssgaardtt', som må være Movstgårde. I samme brev tages lovhævd på Holmgård, den ligger i Gimsing s, 1 km NØ f Movstgårde. Desuden på Ølbygård, som ligger i Øster Ølby i Ølby s, 4 km NV f Movstgårde. Vejrum s ligger S for Gimsing s.
Repertorium 1506 nr 10.719.

Forleningen 1566 gælder en uspecificeret bondegård i Vejrum s, det er O.Nielsen der gætter på Mosegård - det er ikke umuligt, men der ikke belæg for det.
O.Nielsen: Hist.Topogr.Efterretn. om Hjerm og Ginding hrdr. 1895. s 34.

Estvad s, s 294: Estvadgård.
Lin 7: ... ligesom Oluf Pedersens sønner mester Anders Olufsen G. (-1534) og Ludvig Olufsen G., hvis søn Oluf Ludvigsen ...
De spredte G'er skal tolkes efter linie 1. Alle de nævnte er Gyldenstierne'r. Mester betyder magister.

Lin -3: Jacob Lykke til Tanderup.
Til Tandrup i Thy.

Sahl s, s 302: Vinderup Hovgård.
1422 Henrik Friis ... Eske Friis, hans datter Mette gm Oluf Nielsen (Sort) ...
Mette er ikke Eskesdatter, selvom det står sådan i DAA, men Henriksdatter.
De ses under Søgård i Snejbjerg s, dette bind s 380.
Repertoriun 1477 nr 4047.
De tre tilhører slægten Friis [af Haraldskær], men kan ikke indsættes i stamtræet.
Repertorium 1406 nr 4870.

Sahl s, s 304: Hasselholt.
1489 ... Kirsten Bosdatter Høg havde arvet den sammen med sin søster Karen.
I referatet af brevet står der Kirsten med sine søstre - deres navne ses ikke. De er i flertal, iflg stamtavlen: Karen og Margrethe.
DAA 1898: Høg. s 245-46.

Ejstrup s, s 309-10: Landting.
...Puder 1442 ... deres datter bragte den til sin mand Jens Eriksen Banner (levede 1444)
Banner og Høeg er nu skilt ad. Det er Jens Eriksen (Høeg), og han ses sidste gang 1418. Og hans hustru hed Inger Aagesdatter (Puder).
Slægten Banner har ikke ejet Landting.
Se mine bemærkninger Banner Høeg.

Ørre s, s 346: Ørregård.
1416 og 1422 Christen Pedersen (Fasti) og 1446-1499 hans søn Iver Christiernsen.
De hører til slægten Skram [m stige].

... kom vist ved arv til Mogens Kaas til Ørndrup ...
Han er en Kaas [m sparre].
DAA 1899: Kaas [m sparre]. s 206.
En mulig arvegang går fra Iver Christiernsen (Skram m stige) til en ukendt datter af hans bror Erik, hun gm Mogens Spend (-1511-) til Udstrup, deres datter Magdalene gm Mogens Kaas i hans andet ægteskab.
Men det er en mulig arvegang - dvs ren skrivebordsteori.
DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 134.

... Mogens Kaas, hvis hustru Mette Friis muligvis er den fru Mette i Ørregård der nævnes 1543.
Mette Friis [af Vadskærgård] er første hustru til Mogens Kaas [m sparre]. Mogens er senest 1527 gengift med Magdalena Mogensdatter Spend, så da er Mette Friis død. Og hvis arvegangen passer, har hun ikke boet på Ørregård.
DAA 2006-08: Spend. s 590 nr 18.
Det er ikke opklaret hvem fru Me.. i Ørregård 1543 er.

Sinding s, s 350: Sindinggård.
... Mogens Mogensen (Harbou) hvis søn Jens Mogensen (Harbou) ... gm Birgitte Bille (-1648) der ejede den 1638, de døde barnløse. Derefter har den tilhørt Mogens Juel og brødrene Hans Dyre til Knivholt og Iver Dyre til Sø.
Er der nogen kilder på Mogens Juel?
Brødrene Dyre er arvinger efter Mogens Mogensen (Harbou)s børn, se ovenfor under bd 17 Viborg a, s 370 Randrup.

Ikast s, s 372: Tulstrup.
Skødedes 1652 af Laurids Friis til Lund i Rinds hrd til hans søn Sivert Friis (senere til Mørup).
Her er to Laurids Friis'er blandet sammen. Faderen er Laurids til 'Geresvig' som er Gjersvik på Tysnesøy, 40 km SSØ for Bergen.
Laurids til Roumlund er farbror til Laurids til Gjersvik.
DAA 1942: Friis af Vadskærgård. s 73, 75 og 76.

Rind s, s 376: Mørup.
Knud Galts enke Birgitte Juel
Læs: Birgitte Juul [m lilje].

Sdr Felding s, s 386: Fruergård.
Hartvig Skram, hvis enke Dorthe Friis 1638 ... samme år som en fru Karen på Fruergård blev tiltalt for falskmøntneri.
Her mangler Hartvigs og Dorthes datter Kirsten Skram gm Gunde Rostrup (-1594-1658-) til Stårupgård. Det er Gunde og hans søster Karen Rostrup (-1636-1648/51) enke efter Frands Juul (-1625), der er tiltalt.
DAA 1912: Rostrup. s 419.

Snejbjerg s, s 397: Tanderup.
Ejedes før 1479 af rd Niels NN. Så vandt Peder Høeg den i Kongens Retterting. Den stod i pant, Peder indløste den, kvitteringen (4 mar 1479) er bevaret. Gården bebos da af Maj, Niels Lauridsen (Kærgård)s husfrue (må være enke).
Repertorium 1479 nr 4413.

Sønder Nissum s, s 404-05: Fjandhus.
... Bo Høg som ejede Fjandhus 1367, og senere skal have pantsat det til sin svoger på Vosborg.
Vosborg ejedes da af Niels Bugges datter Elne Buggesdatter gm Christiern Vendelbo (-1381-1400/01) til Odsgård mm. Der er ikke noget svogerskab der.
Den bemærkning er fejlplaceret. Iflg DAA stammer den fra Thale Ulfstands slægtebog.
DAA Høg. s 245.
Flere originale breve om sagen er bevaret og aftrykt. Her vidner gamle mænd om at godset skulle være pantsat til Vosborg, men at pantebrevet ikke var i orden. Her optræder ingen svoger. Pantebrevet må have været være et falskneri.
O.Nielsen: Borgen Fjandhus i Søndernissum sogn.
I: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. Bd 7. 1878-79.
Der er afskrift af tingsvidne fra Hardsyssels Bygdeting 15 nov 1424, hvor et ældre tingsvidne bliver oplæst og nedskrevet.

Staby s, s 407: Gårde i sognet: Brink.
Brink (1494 Brynke).
Brevet 1494 er et vidne af Hviding hrds ting i Tønder amt, så det er Brink i Møgeltønder s.
Bd 25 Tønder a, s 639: Gårde i sognet.

Ulfborg s, s 417-19: Nr Vosborg.
... Knud Gyldenstierne (-1568) ...
Knud Henriksen Gyldenstierne døde 8 dec 1561.
DAA 1951: Rettelser Gyldenstierne.
Jamen det er en god ting at læse rettelserne til DAAs stamtavler.

Råsted s, s 425: Stenumgård.
Mikkel Vognsen ... hvis døtre Margrethe og Anne Vognsdatter ...
Slægten kaldes 'Vognsen af Stenumgård'. Mikkel er Jenssøn, hans døtre er - sjovt nok - Mikkelsdøtre.
Forfatteren er HL.

Råsted s, s 425-26: Gl Råsted.
Dorte Juel der i 1300-tallet var gift med Christiern Arnestsen Skram...
Hun var gift med Christen Fasti (-1429-1446-) til Vennergård, han ses i samme bd s 449.
Fasti og Splid har stamtavle sammen med Skram [med stige], Christen og Dorte ses i DAA på s 131, og Christiern Arnestsen (Skram m stige) s 133.
DAA 1892: Fasti s 131 og 133.
DAA 2000-02: Juel. s 358.
Forfatter HL.

Timring s, s 438: Møltrup.
1623 boede Niels Stygges enke Else Munk på Møltrup.
Næh, på Møldrup, bd 17 s 283, som Niels havde ejet.

1640 solgt af Helvig Skade til Palle Rosenkrantz til Ørup, hun havde arvet efter fru Mette Splid (død omkr 1638). Siden tilhørte den fru Susanne Krabbe, enke efter Niels Friis til Krastrup, hvis arvinger 1657 solgte ....
Palles Örup ligger i Skåne og skal ikke forveksles med Ørup i Randers a.
Helvig og Mette var kusiner (der er ændringer til Skade-stamtavlerne, se mine bemærkninger Skade).
Palle Rosenkrantz var gm Ingeborg Nielsdatter Krabbe, hendes søster var Susanne, så det var svigerinden der havde den.
Susanne døde først 1659, så hvis det var arvinger der solgte 1657, så var det Susanne og ellers er årstallet nok galt.
DAA 2003-05: Krabbe [af Østergård]. Nr I-80 og I-79.

Velling s, s 449: Vennergård.
1609 hans søskendebarn Karen Strangesdatter til Vosnæsgård.
Hans kusine Karen Ottesdatter (Bild) (-1597-1613-) til Vosnæsgård, enke efter Christen Juel (-1599-1608) til Donslund.
DAA 2000-02: Juel. Nr I-49.
DAA 1888: Bild. s 70.

Hee s, s 454: Kirken.
I koret en degnestol med våben for Juel og Munk.
Det er Juel og Munk (Lange).
Abildgaard nr 628.

Hee s, s 455: Voldbjerg.
Her mangler Jens Skram (-1388-1425/1428), som 1416 skrev sig til Voldbjerg. Han er barnløs og farbror til nedennævnte Peder Skram.
Danmarks Riges Breve på Nettet.

Peder Skram til Urup g anden gang m Ellen Iversdatter (Krabbe eller Krag?)
Peder er en Skram [m enhjørning] han er gift første gang med Ellen Iversdatter Krag [af Jylland].
DAA 1917: Skram s 465-66.
Deres våben og initialer er malet på indersiden af en skabslåge i Hee Kirke.
gravstenogepitafier.dk > Hee.

Om Krabbe: Se mine bemærkninger Skram, til s 465-66 rd Peder Skram.

Hee s, s 455: Agersbæk.
1538 synes ... og Niels Ebbesen (Galt) at have haft andel i gården.
Stamtavlen kender ingen Niels Ebbesen (Galt) på denne tid. Den nærmeste er rd Peder Ebbesen (Galt), som har mange gårde, men ikke nogen (andre) i V-Jylland.

1627 solgte Tønne Friis den på sin afdøde mosters arvingers vegne.
Tønne Friis [af Hesselager] (1584-1642). En af hans mostre var gift med Albert Friis [af Haraldskær] (-1601), som var en af de foregående ejere. Altså to forskellige Friis-familier.

Hover s, s 461: Hovergård.
1521 pantsatte Christen Krabbe [af Damsgård] Hovergård til Rasmus Clementssøn.
1523 solgte han den - med sin hustrus samtykke - til brdr Knud og Axel (Gyldenstierne) til Tim.
Christens hustru er Karine Olufsdatter Rytter [af Jylland].
DAA 2003-05: Krabbe [af Damsgård] nr I-2.

Tim s, s 468: Kirken.
Ligsten 2) Niels Eriksen Gyldenstierne (-1484) og hustru Mette Lantved, med (heraldisk urigtig) gengivelse af deres våben.
Der står på latin: 'Mette de Langtvud' dvs Mette fra Landting, og hun er en (Banner), og hun døde også 1484.
Deres våben er helt korrekte, og hans er courtoisie-vendt mod hendes som det bør være.
Abildgaard nr 635.
DAA 1949: Banner og Høeg. s 5.
DAA 1926: Gyldenstierne. s 12.

Stadil s, s 474: Søndervang.
Søndervang har muligvis tilhørt Bo Høg som skal have pantsat det til sin svoger på Vosborg.
Vosborg ejedes da af Niels Bugges datter Elne Buggesdatter gm Christiern Vendelbo (-1381-1400/01) til Odsgård mm. Der er ikke noget svogerskab der.
Den bemærkning er fejlplaceret. Iflg DAA stammer den fra Thale Ulfstands slægtebog.
DAA Høg. s 245.
Se ovenfor under Fjandhus, dette bind s 404-05.

1464 og 1496 tilhørte den Claus Jensen (Skeel), ...
Også 1483.
Claus ses ikke i den reviderede stamtavle Skeel, men i den gamle.
DAA 1901: Skeel. s 409.

1538 synes også Predbjørn Podebusk til Vosborg og Peder Ebbesen (Galt) at have haft andel i gården.
Den Ingeborg (Vendelbo) som er nævnt 1424 var gift med Predbjørn Podebusk I (-1376-1425-) til Vosborg. Hans sønnesøn var Predbjørn II (-1477-1541) til Vosborg. Peder Ebbesen (Galt) var godsgrisk i højere grad, så at han nævnes kan ikke forundre.
Men hvad skete der 1538, siden d'herrer 'synes' at have ejerandel i Søndervang?

Vedersø s, s 478: Kellingbjerg.
... i slutnin. af 1400t. fru Inger Tønnesdatter Viffert gm Otte Stampe, hvis søn Mogens Stampe ejede den 1493 ff.
Hun er en slægtebogsmyte og en kronologisk umulighed. Otto Stampe var gm Ingerd Lauridsdatter af ukendt slægt.
Mogens 1493 var Mogensen og dermed deres sønnesøn.
Se mine bemærkninger Stampe [af Klarupgård].

Else Stampe gm Stig Poulsen (Hvide)
Sådan står han i Stampe-tavlen, men i Hvide-tavlen er han Poul Stigsen (Hvide), ikke Stig Poulsen. Den har 3 af det navn, han er nr 2: Stig Poulsen (Hvide marsk Stigs) (-1393-1506) til Katterød på S-Fyn.
DAA 1898: Hvide [marsk Stigs]. s 231
Anders Thiset: Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede. 1905. Foto-optrykt 1977. Nr G-XVI-62.

Nysogn, s 481: Nysogn Kirke.
... tidligere altertavle ... med domprovst Anders Dresselberg til Mogenstrups våben...
Læs: Til Vognserup. Slægten Dresselberg har ikke haft nogen Mogenstrup (der er flere). Der står idag Mogenstrup, men det må være en restaureringsfejl.
DAA 1891 Dresselberg. s 123.

Nysogn, s 482: Søgård.
... 1568 (Sørens) broders sønnesøn Niels Stygge, fra hvem den 1604 tildømtes Mogens Juel mfl ...
Her er to Niels Stygge'r.
1568 er Niels Enevoldsen Stygge (-1566-1588-), 1604 er hans slægtning Niels Hansen Stygge (-1550?-1556-1606). Niels Enevoldsen Stygge var værge for sin søsterdatter Else Jespersdatter Munk, som 1581 blev gift med Niels Hansen Stygge. 1585 har de sag mod hinanden om Elses arv. Måske har hun fået Søgård, Niels HS skrives til den 1596.
DAA 1921: Stygge [I]. s 553. Her ses begge Niels'er blandet sammen under Niels Hansen Stygge.
Se mine bemærkninger til Stygge-tavlen.

Margrethe Stenov
Læs: Margrethe Steensen (Stenov).
DAA 1920: Steensen og Straale. s 502.

Magdalene Holcks part (eller noget af den) må være gået via hendes søster Anne g Vincents Steensen til datteren Margrethe Steensen enke efter Tyge Kruse. Hun solgte den som skrevet står 1662.
DAA 1920: Steensen - Straale. s 501-02. (Her er gården ikke nævnt).
HW Harbou i PHT 1887 s 222.

Sdr Lem s, s 506 Holmgård.
1556 overtog Kjeld Iversens sønnesøn Kjeld Iversen Juel (-1606) Holmgård, som hans moder fru Mette Munk ... 1580 ... erhvervede ved Mageskifte.
1556 begyndte Kjeld Iversen Juel junior i latinskolen. Det er hans far Iver Kjeldsen Juel (-1556) til Stubbergård der får fornyet forleningsbrev, han døde 24 aug det år.

Dejbjerg s, s 510: Dejbjerg Kirke.
Herskabsstole med låger for Anders Skram og Mette Fasti.
Læs: Anders Skram [m enhjørning] og Mette Iversdatter Skram [m stige].

I tårnet kisteplader .... jomfru Alhed Paalten (-1668).
Der står nok Paalten på pladen, men vi plejer at stave slægten Poll (evt Pol).
Thiset & Wittrup: Nyt Dansk Adelsleksikon. 1904.

Dejbjerg s, s 510: Dejbjerglund.
... Ove Skram ... hvis enke Anne Juel ... 1537
Læs: Mette Pallesdatter Juel.
DAA 2000-02: Juel nr II-14.

Ellen Skram (-1628) til hendes mand domprovst Henrik Lange (-1650) til Oldager. Hans søn Christen Lange (-1677) gm Sophie Rostrup (-1725).
De Lange'r er af slægten Lange [med 1 rose].

Lønborg s, s 548: Lønborggård el Lønborg Bisgård.
Den var forpagtet 1635-51 til Hartvig Sachs, som ses under Houmgård (s 543) og Viumgård (s 545).
Kilde: Kancelliets Brevbøger (trykte udgave), talrige breve.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 23 Ribe amt

Ribe købstad, s 667: Riberhus
kongen skal om Erland Kalf have sagt: Kalf er en god ko, i fjor gik han bort som en kalv, nu er han kommet igen med to.
Det citat giver da ikke nogen mening.
Ifølge Holsteinerpræstens Krønike (ca 1450) modtog kong Valdemar ham med disse ord: Terdage! [hvilke tider!] Det er en god kalv: Med to huse [borge] stak den af, og som en stud [altså kastreret] kommer den igen med tre!
Erland gik over til holsteinerne i 1369, oprøret var først slået ned i 1373, så det er 3-4 år, dvs ikke 'i fjor'.
DAA 1899: Kalf I. s 225.
DBL2.

Ribe købstad, s 694: Domkirken, gravminder og begravelser.
... sorte sten som var beklædt med drevne og ciselerede messingplader ... rd Hans Limbek død 1350.
Den Johannes Limbek døde 6 jan 1354. 6 jan 1350 er overleveret, men han nævnes som levende 1353 og som død 1354.
Adelsaarbogen opgiver teksten til 'Johannes de Limbek' og 'Juta de Limbek', med henvisning til Kinch: Ribe bd I s 188.
Dermed er det en anden Johannes/Henneke, nemlig sønnen af drost Claus 'Mulerch' Limbek. Den Henneke faldt 1404 i slaget ved Süderhamme i Dithmarschen, og blev begravet i Meldorf Dominikanerkirche.
Der er kilder på enken Jutta i 1417 og 1427, så når Jutta er et meget sjældent navn (import fra tyske fyrsteslægter), må det være dem.
DAA 1902: Limbek. s 272-73.
Erico Pontoppidanus: Marmora Danica. 2 bd 1739, 1751. Bd II s 198.

Varde købstad, s 724: Partbo.
Hans Nielsen Lange til Kærgård, hvis søn Christen Lange til Bramminge (-1609)
Hans Nielsen var en Lange [m 3 roser], hans uægteskabelige søn Christen blev adlet og er stamfar til Lange [m 1 rose].
Christen Lange døde ikke 1609 men 3 jun 1604.

Janderup s, s 784: Hyllerslev Storgård.
På Hyllerslev Storgård døde ritmester Jens Eriksen Kaas ... 1721
Han blev begravet 31 jan 1727.
DAA Rettelse 1906 til Kaas [m sparre].
Jamen det ér en god ting at læse rettelserne.

Lunde s, s 791-92: Frøstrupgård.
... 1502 Søren Stygge ... Broderen Christen Stygges søn Thomas ... 1539.
Stygge [I] tavlen er ombygget, Thomas er nu søn af Sørens bror Knud.
Se mine bemærkninger til Stygge [I], og oversigts-stamtavle.

Henne s, s 806: Hennegård.
Palle Bangs svigersøn Oluf Staverskov
Som er en (Glambek I).

... sønnen Hartvig Staverskov ... broderen Fasti Staverskovs børn, af hvilke sønnen Oluf Staverskov døde 1622.
Det er stadig slægten Glambek [I].
Oluf døde ikke 1622, han faldt ved Lutter am Barenberge 1626.
DAA 1894: Glambek [I]. s 135.
DAA 1901: Rettelser Glambek [I].

Ål s, s 813: Ål Kirke.
På stolegavlene ses samme våben (for Christen Lange) og tillige navnetræk ES og FI samt 1580.
De skal læses omvendt. Vincents Juel (FI) (-1551-1579) til Hesselmed forliste 1579 ved Bornholm, hans enke Elsebe Svave (-1612) (ES) må have bekostet stolene eller gavlene.
DAA 2000-02: Juel. Nr I-30.

Ål s, s 816: Jegumgård.
muligvis den Egomgård, som 1541 tilhørte Peder Ebbesen (Galt) (-1548) og tidligere havde tilhørt hans forfædre (jfr dog Egum i Ullerup s).
Det er ikke særlig sandsynligt, Hverken Peder eller hans nærmeste forfædre havde gods i Vest- eller Sydvest-Jylland.

Tistrup s, s 838: Tistrup Kirke.
Fornem gravsten ... over Dorte Daa og hendes to mænd, Otte Clausen til Nørholm og Ove Juul til Keldgård.
Otte Clausen er en (Bild).
DAA 1888: Bild. s 69.
Ove er JuEl med stjerne, ikke en JuUl med lilje.
DAA 2000-02: Juel nr I-35.
'Keldgård' har altid heddet Kjeldgård med j.
Bd 17 s 171: Kjeldgård.

Tistrup s, s 838: Agerkrog.
Just Styggesen Høeg skrev sig her 1630.
Samme år er hans fætter Just Jacobsen Høeg skrevet til Agersbøl, er der sammenblanding her?
Se bd 21 s 1036.

Tistrup s, s 838: Uhregård.
1406 tildømt rd Bjørn Svendsen i en strid mlm ham og Esge Thomsen (Lange).
Uvist hvad kilden er til den oplysning, den ses i:
DAA 1901: Lange s 246-47.
1406 måtte rd Bjørn Svendsen afstå Uhregård til dr Margrethe, den havde han tidligere købt af Esge Thomesen (Lange) og betalt helt.
Danmarks Riges Breve nr 14060823001.

Øse s, s 854: Haltrup.
1580 Mads Nielsen (Skade?).
Mads Nielsen (Skade II) mageskiftede sig det år til gods i Nr Horne hrd, 30 km længere mod N. Slægten Skade [II] fører i skjoldet 2 stående rygvendte måner og 2 stjerner. Men Mads Nielsen (Haltrup)s segl 1580 viser et sværd der peger nedad. Han er midterste generation af den lille Haltrup-slægt.
DAS II nr H.XXI.1.
Nyt Dansk Adelsleksikon: Haltrup-slægten.

Øse s, s 854: Hostrup.
1513 væbneren Niels Olufsen.
Han hører til slægten (Gyrstinge). Hans far og farbror og han selv (1513) havde Hastrup i Thyregod s i Nørvang hrd.
Så han hører næppe til her.
Bd 21 Vejle a, s 1067 Hastrup.

Guldager s, s 892 Guldager Kirke.
På et af stolestaderne .... på et andet [årstallet] 1582 og våben for Mule og Halvegge.
Det første er ikke Mule (opspringende ulv, slægten er i Odense), men et halvt springende dyr - uidentificeret. Det andet er ikke Halvegge, de var på Sjælland, men den væbnede arm tilhører nok Væbner.

Savnes: Den anden stolestadegavl i omtrent samme stil, den har våben for Tredje-slægten og Basse [af Vendsyssel].
Danmarks Kirker: Guldager.

Våbnene er ikke nemme at tolke, se mine bemærkninger til Væbner, under s 783 nr 9. Anne Pedersdatter (Væbner) (-1510-).

Guldager s, s 893 Sønderris.
1499 Peder Skram til Stovgård ... 1546 hans oldebarn Mogens Kaas til Ørndrup.
Mogens Nielsen Kaas [m sparre] (1523-1565) er ikke oldebarn af Peder Skram (-1499-1512-) til Stougård, men af Peder Skram (-1423-1465- før 1473) til Urup mm, som er Mogenses farmorfar. Og farfar til Peder Skram til Stougård. Så Mogens er fættersøn af Peder.
(Der er nomalt 100 år mellem oldefar og oldebarn).
Forfatteren er HL.

Anst s, s 943: Noes.
... der 1538 og 1542 tilhørte Niels Clausen (Skade?)
Spørgsmålstegnet helt velplaceret, Niels er stamfar i den lille Haltrup-slægt, og han skulle ses på Noes allerede 1536.
Nyt Dansk Adelsleksikon: Haltrup-slægten.

Seest s, s 953: Vranderup.
der omkring 1400 skal have tilhørt Stig og Peder Pors
1421 (4 aug) er (Peder Nielsen) Pors skrevet til 'Randrup'.
DAA 1909: Pors [af Vranderup]. s 356 lin -6, men flyttes til Peder s 362.
Mine bemærkninger til Pors [af Vrianderup].

Hjarup s, s 955 Hjarupgård
Oprettet 1845 af FAC Thomsen Buck
'Fritz' Fredrich August Carl Thomsen (1809-1892) hed ikke Buck, det er måske navnet på den foregående ejer.
Han havde vist købt Hjarupgård allerede før 1842.

Vamdrup s, s 961-62: Vamdrupgård.
Omkring 1513 blev den vist solgt til kong Hans af Ebbe Andersen (Ulfeldt).
Næh, Ebbe var død 1505, da ses hans enke, så det må være før.
Ebbes mor var Birgitte Eggertstochter von Strahlendorf (), hendes anden mand Claus Jensen (Dyre) (-1459-) er skrevet til 'Wanderupgård udi Lante Holsten'. Når Ebbe er sælger omkring 1500, peger det på at Birgitte har haft den med fra første ægteskab, men at den i arveforlig 1494 er gået til Ulfeldt'erne. Om den oprindeligt var hendes kan vi ikke se.

Føvling s, s 980: Nielsbygård.
1531 og 1550 Peder Harbo, 1586 Peder Galskyt der muligvis er identisk med Peder Harbo 1588 og 1627.
Nej det er han ikke!
Mellem Peder Harbo senior og Peder Harbo junior har vi Niels Harbo 1557, som ikke blev skrevet til noget. Han kendes kun det ene år, så han er rimeligvis død ung, og Peder Galskyt har så været foged.
DAA 1897: Harbo [af Nielsbygård]. s 184.
Harbo og Galskyt fører ganske forskellige våben, så identiteten er helt umulig.
Forfatteren er HL.

Folding s, s 991-2: Sønderskovgård.
Købt 1600 af Børge Rosenkrantz til Ørup.
Ikke Ørup i Randers a, men Örup i Ingelstads hrd i Skåne. Altså med Ö.

Gørding s, s 1012-13: Stårupgård.
... som af Erik Lykke til Skovgård blev solgt til Frands Lykke til Skærsø (-1594), hvis søn af samme navn ejede den efter ham. Erik Lykke havde bortforpagtet den til adelsmanden Frantz Poel (-1613) til Forsumho, der 1609 nævnes som ejer og også skrives til Stårupgård, som hans enke Dorte Skram beboede 1618.
Frands Lykke levede (-1606-1655), og havde ingen søn Frands, og der er ingen tidligere Frands Lykke, så han kommer ikke sagen ved.
Forfatter: HL.
DAA 1903: Lykke. s 273.
Men Skærsø og 1594 stemmer med Falk Falksen Gøye (1555-1594), som havde en søn Falk. Imidlertid solgte han Stårupgård 1590, altså kort før sin død, og sønnen har ikke haft den.
DAA 1896: Gøye. s 154.

Frantz Poel staves oftest Pol eller Poll.
DAA 1892: Fasti, Splid, Skram. s 137.

Bramming s, s 1017: Bramming.
Bramminge
Navneformen ...ingE findes kun på øerne, i Jylland hedder det ...ing. Det var vist en københavnsk funktionær hos DSB, der fik givet stationen navnet BrammingE, uden at nogen fik protesteret i tide. Der gik mange år før det blev rettet.

Jernved s, s 1036: Plovstup.
Otte Galskyt ... 1574. 1579 Vind...
Vind-tavlen er ombygget. Ottes søster Maren Thomesdatter Galskyt var gm Henrik Vind (-1525-1550 - senest 1554), det er hende der ses her 1579 med sine børn.
DAA 2006-08: Vind. nr I-2.
DAA 1893: Galskyt. s 170.

Vester Vedsted s, s 1056: Abildgård.
Tilhørte 1385 Margrethe, Aage Esbernsens. Muligvis den hovedgård gård som Eggert Frille solgte.
Margrethe var da Aage Esbernsens enke. Hun pantsatte Abildgaard til Christiern Frellavsen (Frille) for 200 lybske mark, det er prisen på en pæn herregård.
Så det er klart den hovedgård i samme sogn som Eggert Frille (søn af Christiern) solgte.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 24 Haderslev amt

Haderslev amt, s 91: Gamle len
Indenfor det nuværende Haderslev a ... flere len: ... Skinkelborg.
SkinkelSborg lå i Nr Tyrstrup hrd, dvs i det nuværende Vejle a, og behandles derfor i:
Trap bd 21 Vejle a s 1222: Skinkelsborg Birk

Aller s, s 170: Skoughuse = Skovhus.
1604 solgte Christoffer Rosenkrantz Skovhus og Ringtved til Sophie Høcken gm Oluf Minck til Kvistrup...
Mink er noget vi har i bure og laver pelse af - og politiske skandaler. Oluf er en Munk (Lange).
Se dette bind s 268: Ringtved.
DAA 1901: Lange (Munk, Bomøve) (3 roser). s 260.

Tyrstrup s, s 174 Tyrstrupgård.
Erik Emmiksen dræbt 1554. Ved giftermål kom gården derefter til Henrik Ahlefeldt...
Fordi Eriks datter Elsabe blev gift med Henrik.
DAA 1892: Emmiksen. s 116.

Hjerndrup s, s 180: Hjerndrupgård.
...1443 skænker Peter Röver ... til domkapitlet i Schleswig .... al ret i Hjerndrup.
Det omfatter ikke Hjerndrupgård, som var frigård i flere hundrede år. Domkapitler plejer ikke at at afhænde deres gods. Udtrykket 'al ret' eller hyppigere 'al min ret' er netop ubestemt, og dækker nogle gange over pantsat gods eller panteret i andres gods.

... Claus Anckersen ... søn Marcus Anckersen ...
Det må være en anden gård, Hjerndrupgård ejes af Nis efter Truels i 9 generationer, 1490 til 1805.
Ejerrækken er udledt af genealogen Carl Langholz og kildebekræftet af Henrik P Jensen, Vamdrup.
Fra min forside er der link til Hjerndrupgård-slægten.

... ejes 1805-36 af Johanne Christensen Juhl ....
Jo, men han hed JohanneS.

Hjerndrup s, s 182: Kornhavegård.
... trættedes 1576 med Mads Hak ...
Læs: Hake, som er en holsteinsk slægt. Hak var en skånsk slægt, som uddøde 1539.

Sdr Starup s, s 220: Kirken.
Nederst på s 220 opregnes gravminder.
På s 221 under Vandlinggård ses at Jørgen Moeths ligsten er indmuret i nordvestre sideskibs v.mur, den er ikke nævnt under gravminderne.
Det er vel nordre sideskib, det fremgår i hvert fald ikke at kirken ligger skævt.

Halk s, s 230: Langmose.
Tidl. frigård, der længe tilhørte familien Jutsen el Ytsen, hvis stamfader blev adlet 1400.
1430 (27 mar).
Nyt Dansk Adelslexikon.
1530 fik Hans Jutsen af hertug Christian fribrev på gården.
Det har ikke mening at give en adelsmand fribrev, det ville være et skridt ned ad rangstigen, eftersom adel står over frimænd. Et fribrev er personligt, det skal fornyes ved generationsskifte og ved kongeskifte, det gives ikke til gården. Så enten har de opgivet deres adelsskab, eller også er der noget galt.
Slægten er ikke behandlet i DAA, men sagen er nok opklaret i:
P K Hoffmannsen: Slægten Ytzen. 1953.

Halk s, s 230-31: Bejerholm.
... der 1392 måske ejedes af en adelsmand Henneke Tiniatzen von Waapen.
Hen hed næppe von Waapen, der betyder væbner, ses også som 'a wapn'.

1402 er Jens Iversen (Skram) ejer
Er der kildegrundlag for at han skal være en Skram? Han ses ikke i DAA eller DAS II.
DAA 1916: Skram.
Brevet er ikke i Repertoriet iflg registrene.

1413 ... Anders Jensen Stangenberg (hans søn)
Slægten hedder Stangeberg, der er kun een der har skrevet sig StangeNberg.
En Stangeberg kan ikke være søn af en Skram, det er to helt forskellige slægter med helt forskellige våben.
DAA 1901: Stangeberg.
Forfatteren er PKI.

Halk s, s 231: Medstedgård.
1417 blev Iver Fallesen på Medsted adlet. 1422 solgte sønnen(?) Jep Iversen Stavnskov (skjoldemærke: en hjort).
Der kendes ingen slægt Stavnskov, men hjorten viser at der menes Staverskov. Det er en uradelsslægt, kendt fra 1339, så Jep Iversen er ikke søn af den adlede Iver Fallesen.
DAA 1918. s 432.
Forfatter: PKI.
Iver Fallesen mangler i Nyt Dansk Adelslexikon, adlingen ses her:
Repertorium 1417 nr 5673.

Halk s, s 231: Sode og Sodegård.
På foregående side under Langmose ses en Hans Knudsen fra Sode 1598.

Halk s, s 231: Bolet.
Hans Ytsen og Severin Ytsen.
De ses på foregående side som Jutsen. Der er udgivet en bog: Slægten Ytzen, så det er vel den knæsatte form af navnet.
S 230 under Langmose.

Sommersted s, s 264: Revsø.
Brødrene Esbern og Hartvig Emmiksen havde den i midten af 1400-tallet.
Læs: Emmike og Hartvig, .........
DAA 1892 Emmiksen.
Se iøvrigt:
Fangel: Slægten Emmiksen og dens gods. Sønderjyske Årbøger 1972.

Sommersted s, s 265-66: Tovskov.
Den ejedes 1391 af hr Albert Andersen (Eberstein) ...
Ikke (Eberstein) men (Stenbrikke).
Christian Hau: Hagen-Steenbrikke. Personalhist.Tidsskr.2006. Her s 221.

Magdalene Reventlow døde i dec 1663
Da er hun nævnt som enke til Tovskov. hun er begravet 20 nov 1583.
DAA 1939: Reventlow. s 26.

Øster Lindet s, s 303: Lindet Hovgård.
... han tilhørte en adelsfamilie, der ikke førte slægtsnavn, men benyttede et våben (murgavl) der lignede familien Hundertmarks, hvorfor den knyttes til denne slægt.
Den kaldes idag 'Øster Lindet slægten'.
Hundermark (uden 't') førte en svævende trappegavl. 'Øster Lindet slægten' førte et skjold der var tværdelt ved et trappesnit op-ned.
'Tilknytningen' består udelukkende i at 'Øster Lindet-slægten' har sin stamtavle placeret efter Hundermark. Der er hverken våben-fællesskab eller slægtsforbindelse.
DAA 1898: Øster Lindet (bag Hundermark). s 211.

De Munk'e der er nævnt, hører til slægten Lange (m 3 roser), de er ført i navneregisteret under Lange, ikke under Munk.

Fra Per Nielsens søn Claus Persen kom gården til sidstnævntes datter Kirsten eller Karstine.
Læs: Karstine Clausdatter.
DAA 1898: Øster Lindet (bag Hundermark). s 211.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 25 Tønder amt

Hviding s, s 548-49: Høgsbrogård.
Ludvig Clausen Rosenkrantz til Kogsbøl i Emmerlev so. skrives til Hviding og nævnes 1469 og 1483.
Ludvig og hans efterkommere brugte aldrig navnet Rosenkrantz. Han er ikke skrevet til Kogsbøl. Henrik Fangel rejser tvivl om han er søn af Claus Pedersen (Rosenkrantz) til Kogsbøl, eller søn af Claus Svendsen der 1452 skrives af Hviding. Claus Svendsen og hans far Svend fører et våben med 3 ruder i en skråbjælke (Skalehals).
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Rejsby s, s 553: Rejsby.
(Afsn 6 af 7:) Provst Nicolaus ..... 1436 overlod Else, enke efter Sven Jensen Brostorp, kapitlet den gård i Rejsby ...
Kilderne skriver ham ikke som Brostorp. Slægten staves i reglen Brostrup. Thiset har i DAA og DAS II placeret Svend og hans søn Claus under stamtavlen Brostrup, men der er meget lidt der peger på at de hører til den slægt. De fører godtnok et nærliggende våben, men navnene Svend og Claus ses ikke i stamtavlen, og slægten hører hjemme i Skåne og på Sjælland.
Våbnet føres af slægten Skalehals i Nørrejylland, det var mere nærliggende at koble sønderjyderne på den.
DAA Brostrup. s 113.
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Roager s, s 556-57: Vesterbæk.
1430 tilhørte gården Eggert Christensen Frille.
Henrik Fangel erklærer at det kan påvises at Frille'rne ikke har ejet gods i Vesterbæk. Det er Ribe-bispens brev, Eggert er rimeligvis hans foged for noget andet gods i byen.
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985. Side 216 lin -13.

Karen Hartigs 1512 sammen med Emmik Hartig ...
Originalen har Emick Hartiigsen.
Repertorium 1512 nr 12.437.
De hører rimeligvis til slægten Emmiksen, hvor de ses som søskende.
DAA 1892: Emmiksen. s 115 nr 3) og nr 2).

1512 ... Hvilken afgift Knud Stygge hidtil havde haft.
I originalen står:
'Og har Knud Stygge optaget den årlige [af]gift som mig kunne tilfalde af fornævnte gods.' og senere at Knud ikke mere må opkræve den, det skal hr Peder Løne (vel præsten til Lønne).
Så Knud har ikke haft afgiften, men været fru Karens opkræver.
Repertorium 1512 nr 12.437.
H Fangel: Vesterbæk - en forsvunden hovedgård i Vestslesvig. I: Festskrift til Troels Dahlerup. 1985.

Samme år [1512] fik fru Ides søn Peder Thomsen gården. 1533-1546 har hans bror Jes Ulf den.
Ide med sønnerne Peder og Jens ses 1519. Jens beseglede med Øster Lindet-slægtens trappegavl.
Jes Ulf (-1533-1546-) beseglede de to år med forskellige segl, hvor våbnet er Stygges skrådelte. Så han er ikke bror til Peder.
DAA 1898: Øster Lindet (gemt bag Hundermark). s 210-11.
DAS II nr L.XLVII.7 og nr L.XXII.37-38.
1533-1546 har Jes Ulf den, derefter hans enke Anne Thomasdatter Stygge der senere blev gift med Niels Juul til Kongstedlund.
Det ligner en nem arvegang men holder slet ikke kronologisk: Anne og Niels er gift 1584 og fik 10 børn. Anne har aldrig set Jes Ulf, ikke engang fra sin vugge.
DAA 1921: Stygge [I]. s 552.
DAA 2000-02: Juul. s 532 nr III-12.

... Niels Juul til Kongstedlund. 1587 bevidnes at en sjettedel af V. ejes af Ludvig Nielsen Rosenkrantz på Høgsbrogård, og at hans hustru årlig herfor betalte 1 gylden.
Det må være Niels Juuls hustru der betaler, ikke Ludvig Rosenkrantz'es.

... kommet i Christoffer Rosenkrantz' besiddelse ...
Christoffer var gm Ludvig Nielsen Rosenkrantz'es enke.
DAA 1985-87: Rosenkrantz, nr XI-19 og XI-34.

Vodder s, s 572: Vodder.
1351 bortpantede hertug Valdemar Vodder s til Valdemar Sappi.
Det var Vodder, Spandet og Arild sogne.
1400 udleverede hr Jon Litle til Henneke Limbæk det til hans oldefader udstedte pantebrev.
Rd Jon Jonsen Litle var en (Skram).
Limbek staves med e.
Han solgte rimeligvis pantebrevet. Kilden siger at han skriftligt lovede Henneke at det ikke var indløst og at han garanterede for det.
Oldefar betød bedstefar, et opslag i Skram-stamtavlen viser at han var morfar.
DAA 1917: Skram. s 463-64.

Vodder s, s 572: Birkelev.
1393 solgte ... til Lage Degn ...
Som også var en (Skram).
DAA 1917: Skram. s 462-63 (Lage degn) og 464 (Laurens Jensen).

Skærbæk s, s 586: Ullerupgård. ... Benedikt Sehested . Sivert Sehested ... Didrik Høk
Læs: Sested, den holsteinske slægt.
Læs: Höcken.
Hele historien hører til Ullerupgård i Ullerup s i Nybøl hrd i Sønderborg amt, Sested'erne har mere gods i dens omegn.
Bd 26 s 1193.

Arrild s, s 594: Nørrevold og 595: Søndervold.
De er behandlet i:
C A Christensen: Arnsholm og Valdemar Sappi.
i Festskrift til Johan Hvidtfeldt. Åbenrå 1978.

Emmerlev s, s 623: Kogsbøl.
Erik Nielsen (Rosenkrantz) der 1402 var lagmand i Vestergötland.
Den Erik der var lagmand i Västergötland var svensker og hed Erik Erlandsson, og han har intet med Rosenkrantz eller Sønderjylland at skaffe.
DRB.

Iver Pedersen (Rosenkrantz) (1436-94)
Iver ses (-1436-1446-), 1494 er en (forståelig) fejllæsning, det gælder hans enke eller hendes søstersøn.
DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 783. Nr XI-3.

Han må også have ejet St Tønde ... som hans søn Claus Iversen til K. 1494 med moderens og brødrenes fuldmagt skødede til Eggert Gjordsen.
Med de fuldmagter ligner det såvist arvegods fra hans far&mor. Men Clauses svigermor er nok en Emmiksen, og St Tønde ligner Emmiksen-arvegods i Slogs hrd. Så sandsynligvis er det svigermor-arv de sælger.
Se nedenfor under s 718: St Tønde.

Erik Clausen (Rosenkrantz) til Trægård efterlod sig sønnerne Gotskalk, Claus Sivert og Iver ... til Kogsbøl.
Der viser sig ikke at være sønner af Erik Clausen til Trægård, men af Erik Iversen til Kogsbøl.
Gillingstam: kansler Gotskalk Eriksen (Rosenkranz). DAA 1964 s 131.

Sønnen Iver
er to halvbrødre, den yngre Iver er født omkr 1505 og ses 1547, den ældre Iver er far til Timme og Bendix.

Sønnen Claus Sivert
er to mand Claus og Sivert.
DAA 1985-87: Rosenkrantz
Forfatter PKI.
Se mine bemærkninger til DAA 1985-87: Rosenkrantz. Linie XI.

Emmerlev s, s 624: Gribsgård.
Gribsgård ... navn efter en fra Holstein indvandret, allerede 1349 forekommende adelsslægt.
Ses såmænd 1318. Regnes for ægte sønderjysk, ikke indvandret.
Nyt Dansk Adelslexikon.
Forfatter PKI.

Ballum s, s 658: Brink.
Jørgen Hansen og hans hustru fru Bege ... til hendes død 1562.
Læs: Jørgen Hansen Juel (-1536-1546-) og Bege Pedersdatter Skram (-1562).
Hun fik i februar 1562 ordre til at aflevere Brink til Niels Lange. 17 maj 1562 var hun død.
DAA 2000-02: Juel. nr II-29.
DAA 1916: Skram. s 469.

Visby s, s 674: Trøjborg.
1500 ... Wulf Pogwisch og hans hustru Christine Munk, biskoppens søsterdatter ...
Læs: biskoppens broderdatter
De er begge Munk'e af slægten Lange.
DAA 1901: Lange. s 261: Christine. s 256-57 bisp Iver Munk.

Slogs hrd, s 711 lin 14
Ved arvedelingen 1557 kom en del af Sattrupholm-godset til Thomas Sture.
ArvedelingEN ?? Denne kryptiske sætning opklares s 731 i afsnit Tønder amts Jordebog. Og uddybes bd 26 Aabenraa a, s 915 i afsnit Løgum Kloster(s gods). Det er skiftet (Erbeteilung = skifte) efter Moritz Henriksen von Ahlefeldt (-1556) til Satrupholm i Angel (15 km SØ f Flensburg) og Karlsvrå i Bylderup s i Slogs hrd.
Thomas Sture var gm Bertha von Ahlefeldt.

Hostrup s, s 716: Solvig.
1390 .... første ægteskab med Johan Thorbernsen (Skiernow)
Johan Thormendsen (Skiernov [II])
DAA 1916: Skiernov [II]. s 436.

... hendes mand Jes Petersen bekræftede afståelsen året efter.
Han hed Jens Pedersen (Panter).
DAA 1892: Panter. s 107.

Hostrup s, s 718: St Tønde.
... 1481 ... Claus Gjordsens hustru Anna, Claus Iversen (Rosenkrantz) og hustru Margrethe og fru Kerstine (deres moder).
Søstrene Anna og Margrethe er af slægten 'Røde'. Margrethe står som Rødsdatter i stamtavlen Rosenkrantz.
DAA 1985-87: Rosenkrantz, s 784.
Annas tipoldebarn Margrethe Eriksdatter Lange (-1622) var g1m Jens Kaas [m sparre] (-1579), de har ligsten i Nørup kirke. Her ses Annas våben som Margrethe Langes våben nr 10 = MFFM: Røde med egetræ i skjold og på hjelm.
Abildgaard nr 597.
Hverken Anna eller Margrethe eller Kerstine står i stamtavlen Røde.
DAA 1940: Røde.

... til datteren Bege (Gjordsen) gm Jesper Holck; som enke (-1553) skrives hun 1534 til Tønde.
Da var hun ikke enke, Jesper ses til Mjelsgård 1543.
Bd 26 s 1315: Mjelsgård.

Ravsted s, s 731: Tønder amts Jordebog.
Ved en skiftekendelse, afsagt af de tre landsherrer 27 aug 1557, kom en del af Sattrupholm-besiddelserne til Thomas Sture.
Hvem i XYZ er 'de tre landsherrer' ?? Menes der hertugerne af Holstein??
Arvesagen uddybes bd 26 s 915 i afsnit Løgum Kloster(s gods).
Satrupholm ligger S for grænsen i Angel, 15 km SØ f Flensburg.
Thomas Sture var gm Bertha von Ahlefeldt.


5 Kbh   5 Rosk   6 Frbg   7 Holb   8 Sorø   9 Pr.ø   10 Bhlm   11 Mar   12 Od   13 Svb   14 Hjør   15 Thi  
16 Ålb   17 Vib   18 Ran   19 Årh   20 Skb   21 Vjl   22 Ringk   23 Rib   24 Had   25 Tøn   26 Åbn   26 Sønb  

Bd 26 Åbenrå og Sønderborg amter

Rinkenæs s, s 903 ff
Litt: Troels Fink: Landsbyfællesskabet i Rinkenæs. 1989. Hist.Samf.SøJ.69.

Rinkenæs s, s 907: Toldsted.
... 1784 Jens Hansen Schiøtt
Han hører til slægten Schütt fra Rinkenæs.
På gavlen ses endnu en plade med hans og hustruens navnetræk. Hun hed Ann Marie Nisses.
H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978.
Og selvsyn 1997.

Bjolderup s, s 914.
Linie 7-6 fra neden: Både slægten Urne og Snubbe har ørnelår i skjoldet ....
Urne har. En sjællandsk Snubbe-slægt har skjoldet spaltet og et ørnelår i første felt, men den sønderjyske Snubbe-slægt har en dexter-skrå mur med 1½ aftrappet tinde.
DAA 1918: Snubbe III [af Sønderjylland] s 420.
DAS II nr L.XLIX.21.
Dermed falder resten af sætningen.

2 nederste linier: 1397 købte Peder Eriksen til Solvig ...
Han hører til slægten 'Sappi', som ikke brugte slægtsnavn.
DAA 1914: Sappi.

Varnæs s, s 950: Ornum.
1592 solgte Hans Blomes enke Drude Rantzau til amtmand Kai Rantzau.
Drude ses i stamtavlen Rantzau kun under Cai, dvs som sælgeren Drude NN.
DAA 1930: Rantzau. s 38-39.
Jeg har ikke set kilder på at hun skulle være en Rantzau.
Derimod ses hun i en rettelse til Emmiksen-tavlen som NN Eriksdatter (Emmiksen) gm Johan Blome.
DAA 1901: Rettelser Emmiksen.
Der er ikke andre Johan, Johannes eller Hans Blome til hende, end den gale morder Hans Blome (-1589-1592), som er gift med en Drude NN. Kronologien stemmer nydeligt.
DAA 1935: Blome. s 21.
Altså: Hans Blomes enke Drude Eriksdatter (Emmiksen).

Adsbøl s, s 956: Holbæk.
... Jeppe Iversen der blev fordrevet af Claus Ahlefeldts enke på Søgård.
Enken var Anna Pogwisch (-1404-1423-) 'fruen på Søgård', og det var før 1409.

En Anna Pogwisch af Holbæk ægtede ca 1500 Godske Holck på Ballegård.
Dette er en anden Anna, hun var ca 1500 enke efter Godske til Ballegård. Det er ikke sikkert at hun var en Pogwisch.

Kliplev s, s 994 ff: Søgård (og Lundtoft hrd).
Lundtoft hrd (vel m Søgård) forlenet 1357 til Lüder Limbek, 1398 til Claus Ahlefeldt. Så følger en hypotese om en mulig arvegang i 3 generationer.
Den er kronologisk umulig.
Lüder Limbek ses (-1335-1379-) og må så være født omkring 1310. Hans sønner ses 1375, 1376, 1379, og kan så være født 1340-50. En sønnedatter ville være fra 1370-80 og kunne fint være gm Wolf III Pogwisch(-1402-1411). Deres datter ville så være fra omkring århundredeskiftet.
Claus Ahlefeldt (- 1381-1404) ville måske have kunnet se hende som spædbarn, kort før han faldt i Dithmarschen. Claus må være født omkring 1360. Claus Ahlefeldts hustru Anna Pogwisch var rimeligvis datter af Wolf II Pogwisch (-1367-1408-), og hun bliver så bror til Wolf III.
Senere forfattere har viderebragt hypotesen, og blandet Wolf II sammen med sønnen Wolf III.

Ullerup s, s 1178-88: Ballegård.
Ved Godske Holcks død ca 1560, tilfaldt Ballegård hans søstersøn Iver Eriksen Rosenkrantz til Kogsbøl i Emmerlev s.
Hans fastersøn. Er der nogen kilder på det?
Se mine bemærkninger til stamtavlerne Holck og Rosenkrantz.

Ullerup s, s 1193: Langeskærslund = Skrandisgård = Egeskovgård.
1543 Sivert von Qualen ... hans svigersøn Sivert Sehested solgte 1590 ...
Der er næsten 60 år mellem svigerfar og svigersøn - der mangler en generation. Læs: datters svigersøn.
Den holsteinske slægt staves oftest Sested.
DAA 1925: Qualen: s 481. DAA 1898: Höcken. DAA 1940: Sested s 149.

Lysabild s, s 1246: Kegnæsgård.
... 1373 da Johannes Thormendsen ...
Han er en (Skiernov [II]), og ses sådan bd 25 s 716 under Solvig.
1916: Skiernov [II]. s 436.

Lysabild s, s 1250 lin 9.
Ligeså.

Tandslet s, s 1254: Tandslet Kirke.
3 våbenskjolde, hvoraf det nordligste er for Marquard Lund, der købte Tandsgård 1494.
4 våben, hvoraf nr 3 kun er sporadisk bevaret. Nr 1 er Lund (ørn med stjerne-hoved) og underteksten "... her mag... grim. talf ...". Det kunne pege på en ridder Marquard Lund.
Danmarks Kirker, Sønderborg a, Tandslet Kirke s 383f og fig 13.
Der er tre mand Marquard Lund, hinandens sønnesønner, Danmarks Kirker peger på Marquard Lund II (-1494-1506- før 1515). Han var en ung mand i 1480, så våbnet er nok malet for hans farfar Marquard Lund I (), som kun kendes fra slægtebøgerne.
DAA 1902: Lund.
På de to næste sider ses at han købte Stensgård i Tandslet 1494, med i handelen fulgte en part af Tandsgård (al min ejendom og ret i Tandsgård).
Repertorium 1494 nr 7697.
Det må forstås sådan at Marquard allerede besidder Tandsgård, men at sælgeren Erik (eller hans forfædre) har giftet sig til en part, som nu købes hjem.

Tandslet s, s 1256: Ertebjerggård.
Efter midten af 1500-t nævnes Balthasar von Karberg af den mecklenburgske adelsslægt til Ertebjerg, ca 1600 ejedes den af sønnen Kuno von Karberg.
von Kerberg eller Kerckberg er en velkendt og gammel adelsslægt fra Mecklenburg. Karberg ses ikke i Knescke Crull eller Siebmacher.
DAA 1940: Kerberg.
Kneschke: Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon. 9 bd. 1859-70.
dr Friedrich Crull: Die Wappen der bis 1360 in den heutigen Grenzen Meklenburgs vorkommenden Geschlechter der Mannschaft. Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde. Bd. 52 (1887), S. 34-182.
Johann Siebmacher: Wappenbuch. Udg 1701+1703.

Ketting s, s 1267-68: Gammelgård.
som Chr III.s amtmand over Nordborg og Sønderborg amter fik han ansvaret for bevogtningen af Chr. II på Sønderborg Slot.
Ifølge DAA var han amtmand i Haderslev 1523 og 1537, er der kilder på at han havde Nordborg og Sønderborg amter?

Notmark s, s 1277: Rumohrsgård (før: Søbo).
I 1440'erne kaldes den gamle alsiske slægt Fikkesen arvebesiddere til Søbo.
Gu've' hvad kilden er til det. Den Fikkesen-slægt vi kender, udspringer på Møn og er på Sjælland og Sydhavsøerne og lidt på Fyn.

Med Anne Fikkesen datter af Laurids Fikkesen kom herregården 1505 til Otto Breide (-1544).
Det stemmer ikke med Adelsaarbogen, som i Breide-tavlen har Anne som en Lindenov med spørgsmålstegn, men i Fikkesen-tavlen og Lindenov-tavlen ikke en lyd.
DAA 1942: Breide. s 44.
DAA 1892: Fikkesen.
DAA 1902: Lindenov.
Forfatteren er PKI.
I skattelisten 1543 har Otto Breide 6 gårde i Haderslev hrd og 2 gårde i Gram hrd. Ifølge Fangel må det være Emmiksen-arvegods, nedarvet gennem Margrethe Emmikesdatter (Emmiksen) (-1477-) gm Johan Johansen (Lindenov) (-1460- senest 1477) til Fovslet, de må sandsynligvis være Annes forældre eller evt farforældre.
Fangel: Slægten Emmiksen og dens Gods. Sønderjy.Aarbøger 1972. s 5. Her s 23 og note 31.


Steen Thomsen


Indlagt på WWW: okt 2015.
Jævnligt udvidet.

Statistik:
Pr jan 2019: 430 steder.

Pr feb 2020: 479 steder.
ca 670 bemærkninger.

Pr sep 2022: 580 steder.

Pr mar 2024: 670 steder.

Steen Thomsen's forside   >   Adel og adelsaarbog   >   Trap: Danmark. 5'udg. Bemærkninger til godshistorien  >  Top

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk