Steen Thomsen's forside   >   Mere adelsaarbog   >   Oprettede og nedlagte slægter i NDA

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk


Oprettede og nedlagte slægter i Nyt Dansk Adelslexikon (NDA)

Et sekel er svundet - og mere til - siden Nyt Dansk Adelslexikon var nyt.
Her er en liste over ca 180 slægter, som siden dengang er blevet oprettet eller nedlagt, eller har fået større navneforandring.

 

Indhold

  Adelslexikonnet   Værkerne om segl   Adel eller ej?   Een eller to slægter?   Alfabetisk liste
 

Lidt om Nyt dansk Adelslexikon (NDA)

  A Thiset og P L Wittrup:
  Nyt Dansk Adelslexikon.
  1904. XIV + 366 sider.
  Hertil: Rettelser og tilføjelser til Nyt dansk Adelslexikon. VI sider. Udateret.
  (der var løbende rettelsesblade til hefterne, de er her samlet til een liste).

Anders Thiset (1850-1917) var arkivar og medstifter af Danmarks Adels Aarbog i 1884, og redaktør af stamtavlerne til sin død. PL Wittrup var præst. Værket udkom i 6-7 hefter.

Forgængeren til NDA hed
  Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne.
  2 bd 1787-1813.
  Med farvelagte tegninger af våben.
  Forkortet: Lex.adel.Fam.
Det var et resultat af mange års arbejde med at indsamle oplysninger, og det tog alt med, også mange borgerlige våben. Ordet 'kildekritik' var ikke opfundet i 1787.

Thiset havde en god kritisk sans, selvom han ikke var uddannet historiker, ja ikke engang student, det var der ikke råd til efter hans fars død. Han barberede omkring 1000 slægter fra.
Kapitel I rummer omkring 2000 adelsslægter.
Kapitel II indeholder omkring 80 slægter der har fået et våbenbrev (det bliver man ikke adelig af).
For hver slægt i kap I og II er der en blasonering (beskrivelse) af slægtens våben, datoer for adelsbreve mv, uradel/brevadel med 1 ord, landsdel eller det land slægten indvandrede fra, navn og årstal for første og sidste mand af slægten, litteraturhenvisning til stamtavle. Det fylder typisk 5-10 linier pr slægt.
Kapitel III rummer de slægter der er barberet ud af Lex.adel.Fam, mange af dem med et lakonisk 'Ikke dansk Adel'. Se her længere nede i kapitel Adel eller ej?

Der er ingen våbentegninger i NDA, men de kom nogle år senere.
  H Storck:
  Dansk Våbenbog. Afbildninger til ... Nyt Dansk Adelsleksikon (NDA).
  København 1910.
Heri har professor Hermann Storck (1839-1922) tegnet et våben for hver slægt. Det er et værk i stort format, og berømt fordi der ikke er brugt skabeloner, hvert våben er håndtegnet for sig, med skjold, hjelm, hjelmklæde og evt andet tilbehør. Rækkefølgen er alfabetisk. Storck lavede en nøgle hvor våbnene er ordnet efter deres indhold, men fik den ikke trykt. Storck var stærkt heraldisk interesseret; han har lavet mange 'forbedrende' restaureringer af kirker mm, professor-titlen fik han som æresbevisning.

De to værker skal jo læses sammen, og det kan man så gøre i:
  Sven Tito Achen:
  Danske Adelsvåbener. En heraldisk nøgle.
  Politikens Forlag.
  København 1973.
Her får man Storcks tegninger med NDAs tekster (nedkortede og med enkelte forbedrede blasoneringer), og de er ordnet efter våbnenes indhold (måske ifølge Storcks nøgle).

Skal man finde bøgerne ved opslag på Nettet, så pas på: Leksikon staves på 3 forskellige måder!
Antikvarisk er Lex.adel.Fam og Storck dyre, mens NDA og Achen er mere overkommelige.
 

Værkerne om segl

Thiset udarbejdede NDA og DAS II omtrent samtidigt, men der er mange spændende våben at se blandt seglene, som ikke er med i NDA. Mere forunderligt er, at det også gælder DAS I.
Jeg har medtaget enkelte slægter fra denne kategori i nedenstående liste, der er vel et par hundrede mere, de fleste er 1-mands slægter.

DAS I:
Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. Kjøbenhavn, 1897.
Foto-optrykt (lidt formindsket) 1977.
På Nettet fra Det Kgl Bibl.
I noget af førsteudgaven og i Reproudgaven har planche XXXIV fejlnummerering af seglene, se anmeldelsen i Heraldisk Tidsskr bd 2 s 350.

DAS II:
Anders Thiset: Danske Adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII Aarhundrede. 1905.
Også foto-optrykt (lidt formindsket) 1977.

DGS:
Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen. Kjøbenhavn 1886.
Mange gejstlige segl indeholder mandens adelsvåben. Ikke fotooptrykt.
 

Adel eller ej?

Thiset opregner sine kriterier for hvem der er dansk adel på s V-VI i NDA. Achen gengiver dem i let bearbejdet form på s 12. Et af punkterne er (Thisets tekst):
  1536-1660:
    de slægter, indfødte eller fremmede,
    der besad frit jordegods,
    vare indgiftede i den danske adel, (læs: slægter af udenlandsk adel som var ...)
    eller også af kongerne eller Rigens Råd eller af begge i forening vare optagne eller indlemmede i den danske adel.
Man bemærker her, at Thiset ikke skelner mellem indgiftet hankøn eller hunkøn, idag kan vi jo slet ikke tillade os at skelne.
På trods af reglen om indgifte, har jeg fundet en god håndfuld slægter med enkeltmedlemmer eller flere indgiftet herhjemme, der er afvist i kapitel III som 'ikke dansk adel'.
 

Een eller to slægter ?

Thiset udgav som 29-årig (1879) sin første adelsgenealogiske afhandling. Den handler om slægter der har samme navn, og indledes med:

Som bekjendt er det ikke Navnet, men Vaabnet, der yder den sikkreste Veiledning ved Undersøgelsen af de ældre danske Adelsslægters Herkomst.

Det gælder fortsat. Og vi arbejder med det agnatiske slægtsbegreb, hvor slægten består af mændene og deres børn, sådan at sønnernes børn hører til slægten, mens døtrenes børn hører til deres (indgiftede) fars slægt. Det er et praktisk begreb, for så hører hver person til een og kun een slægt.

Hvornår man kan slå to slægter med samme skjold sammen, og hvornår man må se dem som adskilte, er naturligvis en skønssag.
Det ser ikke ud til at Thiset har haft faste principper på dette punkt, men nærmere at han har truffet en afgørelse fra sag til sag:
    - Alle slægter med trefelt-våbnet (tværdelt, øvre felt spaltet) er behandlet under et (Drefeld, Rød, Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert).
    - Slægter med anker i våbnet er behandlet hver for sig (Grubbe [af Fæbæk], Hasenberg, Neb).
    - Slægter med mormandshoveder er behandlet hver for sig (Brun [af Vindumgård], Mormand, Pøiske, Vendelbo). Men Berildsen er lagt ind under Pøiske, som de ikke er beslægtede med, geografisk set er de snarere er i familie med Mormand.
    - Krabbe [af Husby] står i NDA alene, men i DAA 2000-02 Juel [m stjerne] er de blevet til en løs gren af Juel.
    - Lewe og Wunkesen i Sønderjylland (nu Südschleswig) er behandlet under Lewe, selvom det vides at de kun er besvogrede, og at de har fået deres våben på hvert sit kongelige våbenbrev.

Her vil jeg gerne være mere principfast, og opdele i agnatiske slægter (mandslinier), og så notere når der er slægter med samme våben, eller med våbenlighed i en eller anden grad.

Efter min mening, driver Thiset sit udmærkede princip for vidt, når han efter en stamtavle opregner en helt anden slægt med et lignende skjold, uden at give den sin egen overskrift og indledning, og uden at optage den i stamtavle-registeret (det er så sket i dette årtusinde). Det har jeg også fundet en håndfuld eksempler på (Berildsen, Griis [af Lolland] (nu Raa), Rynebæk, Rød [m 3 felter], 'Øster Lindet-slægten').
 

Systematik for slægtsnavne - specifikationer

Slægter med samme navn eller næsten samme navn, har altid fået en specifikation med, så man kunne skille dem ad. Det kan være en henvisning til våben eller til hovedgård eller til landsdel, eller bare et nummer (romertal). Slægter hvor flere slægtsnavne (eller forskellige stavninger) har været brugt har - også fra gammel tid - fået det andet navn med i parentes. Hvis et slægtsnavn har fået ændret sin specifikation (fordi vi er blevet klogere), kan den gamle specifikation også tages med i parentes, så læseren ikke bliver forvirret, og tror at det er ny og ukendt slægt.

I det nye årtusinde har adelsaarbogen skelnet, så de alternative navne står i (almindelig parentes), mens specifikationer står i [kantet parentes]. Desværre har enkelte forfattere ikke set forskellen og sat alting i kantet parentes, dermed bliver forskellen jo forplumret.

Eksempler:

Våben:
Juel [m stjerne]
Juul [m lilje]
Landsdel:
Krag [af Jylland]
Krag [af Sjælland]
Gård:
Norby [af Skovgårde]
Norby [af Uggerslev]
Nummer:
Skiernov [I]
Skiernov [II]
Både - og:
Brok [af Barløsegård I]
Brok [af Barløsegård II]
Flere navne eller stavninger:
Lange (Munk)
Due (Taube)
Glambek [I] (Staverskov Raale)
von Damme (vam Damme)
Kabel (Kabold)
Sinclair (Sinklar):
Både - og:
Skade [I]
Skade [II]
Skade (Kraus)
Ændret specifikation:
Barfod (tidl. benævnt Barfus)
Brun [af Kongerslev] (tidl. benævnt af Kongstedlund)
Halvbjørn (tidl. benævnt Bogense-slægten)

Med denne systematik med specifikationer af navne, opnår vi at hver slægt har sit eget præcise navn. Vi undgår homonymer: Navne som kan betyde noget forskelligt, dvs som er flertydige. Hvis man skriver 'Krag' uden specifikation, så er det klart at man mener 'en af Krag-slægterne, jeg ved ikke hvilken'. Derfor er det vigtigt at være konsekvent: Hvis den ene slægt har specifikation, må den anden også have det.

Dårligt eksempel:
Spend
Spend [af Kvistgård]
Godt eksempel:
Spend [m sparre]
Spend [af Kvistgård]
 

Alfabetisk liste

Navn Hvad Se nærmere
A
'Alexander Jensens slægt [I]' Nummer: [I] Se bemærkninger 'Alexander Jensens slægt [I]'
'Alexander Jensens slægt [II]' Oprettet Se bemærkninger 'Alexander Jensens slægt [II]'
B Hvad Se nærmere
Bagge [IV] Nedlagt, indgår i 'Rød [af Thy]' Se bemærkninger Bagge [IV]
'Balk [af Skepparslöv]' Udskilt fra Huitfeldt Se bemærkninger 'Balk [af Skepparslöv]'
Barfus Nyt navn: Barfod [tidl. benævnt Barfus] Se bemærkninger Barfod og Barfus
Barritsen Ny stavning: Barvidsøn Se bemærkninger Barvidsøn
Basse [af Sjælland] Oprettet (udskilt) Se bemærkninger Basse [af Sjælland]
'Beldenak' Nyt navn: Maanebjælke Se bemærkninger 'Beldenak'
Berildsen Udskilt fra Pøiske Se bemærkninger Berildsen
'Bielkesparre' Ny stavning: 'Bjælkesparre' Se bemærkninger 'Bjælkesparre'
Bilde [af Thy] Oprettet Se bemærkninger Bilde [af Thy]
'Bjørn Tollesens slægt' Ny stavning: 'Björn Þorleifssons slægt' Se bemærkninger 'Björn Þorleifssons slægt'
Bockholt Næppe adelig Se bemærkninger Bockholt
'Bogense-slægten' Nyt navn: 'Halvbjørn' Se bemærkninger 'Halvbjørn'
'Borup slægten' Oprettet Se bemærkninger 'Borup slægten',
von Boye Oprettet 1919 DAA 1919 s 491: Stamtavle.
Britzke, von Oprettet - afløser Paskedag DAS I nr 819.
Brun [I] Nedlagt, indgår i Bild Se bemærkninger Bild.
Brun [III] Nedlagt, indgår i Bild Se bemærkninger Bild.
Brun [af Hilletorp] (nu: Hyllerup) Nedlagt, indlagt i Snubbe [I] Se bemærkninger Brun [af Hyllerup]
Brun [af Skovlænge] Nedlagt, er Bruun [af Lolland] Se bemærkninger Brun [af Lolland]
Bugge [af Ebdrup] Nedlagt, er en gren af Gyldenstierne. Gården hedder nu Edderupgård. Lise Selvig Olsen i PHT 2003 s 65-85. Samme i DAA 2003-05: Rettelse Gyldenstierne. DAA 2012-14: Rettelse Bugge.
Bützow Oprettet. Peter Butzowen 1369-70.
Josua von Bützow omkring 1610
Se bemærkninger Bützow
Baad [af Fyn] Udvidet på Lolland med Brand til:
Baad [af Fyn] (Brand)
DAA 1893: Rettelse Baad [af Fyn]
C Hvad Se nærmere
Castonier NDA erklærer: Intet våben, og det gælder for den steddatter der blev adlet 1818.
Men 1913 fik slægten adels-anerkendelse med tilbagevirkende kraft til 1700-tallet.
Med våben.
DAA 1919: Castonier. s 508.
Cunningham Tidligere stavning Kunningham, Køning Se bemærkninger Cunningham
D Hvad Se nærmere
Degn [II] Nedlagt, indgår i Grubbe [af Særslev] Se bemærkninger Grubbe [af Særslev]
Diede Ny stavning: von Diede zum Fürstenstein Se bemærkninger Diede
Dume Oprettet Raneke SMV s 929.
E Hvad Se nærmere
Einsiedel Oprettet Se bemærkninger Podebusk, s 368-69 nr c) Henrik Podebusk.
'Erlandsønnerne' Udskilt fra 'Galen' Se bemærkninger 'Galen'
'Eskild Nielsens slægt' Oprettet Raneke SMV s 841.
'Eskilsönernas ätt'
(Äldre Väsbyätten)
Oprettet Raneke SMV s 802.
'Eskær-slægten' Oprettet Se bemærkninger 'Eskær-slægten'
Esping Oprettet - optager Skytte [II] Raneke SMV s 705.
F Hvad Se nærmere
Fallesen Oprettet Iver Fallesen til 'Mestedt' blev adlet 11 sep 1417, se Repertorium.
Fasti - Splid - Skram Skram [med stige] er udskilt Se bemærkninger Fasti - Splid - Skram
Finkenov Nyt navn: Finkenov [af Sjælland] - Til forskel fra Finkenov [af Halland]
G Hvad Se nærmere
'Galen' Opdelt i:
Hvide [Skjalm Hvides slægt], 'Borup slægten',
'Erlandsønnerne', 'Litle', Stygge [af Tåsinge],
(Galen er en gren af 'Erlandsønnerne').
Se bemærkninger 'Galen'
Gans zu Putlitz Oprettet Se bemærkninger Gans zu Putlitz
'Gimsing-slægten' Oprettet Se bemærkninger 'Gimsing-slægten' og 'Movstgaarde-slægten'
Glob [m ørn] Udskilt fra Due Se bemærkninger Glob [m ørn]
'Granslev-slægten' Oprettet DAS I nr 455.
Griis [af Lolland] Hedder Raa Se nedenfor: Raa.
Griis [i Ribe] Nedlagt. 1-mands slægt, Lage Griis er bror
til Peder Nielsen Pors til Vranderup.
Se bemærkninger Pors [af Vranderup]
'Gustav Mattsons ätt' Udskilt fra Sørum [II] (tidl Sudrheim [II]) Se bemærkninger 'Sørum II'
H Hvad Se nærmere
Halland greverne Udskilt fra 'Skarsholm-slægten' Se bemærkninger Halland greverne
von Halle Genoprettet Se bemærkninger von Halle
'Hallkved-ätten' Tidligere navn: 'Spænde'. Se bemærkninger 'Hallkved-ätten'
'Halvbjørn' Tidligere navn 'Bogense-slægten' Se bemærkninger 'Halvbjørn'
Harbo [af Nielsbygård] Tidligere: Harbo [II] Se bemærkninger Harbou
Halvegge Nyt navn: Halvegge [2 halve vægger] Se bemærkninger Halvegge
Halvegge [m væbnet arm] Udskilt fra 'Væbner' Se bemærkninger Halvegge [m væbnet arm]
Hase [II] Nedlagt, indgår i Bild Se bemærkninger Hase [II]
'Helstrup-slægten' Oprettet feb 2021 Se bemærkninger Helstrup
'Henrik Lydiksens slægt' Oprettet Danmarks Kirker. XIX bd 2: Billum, s 1081-82
'Herman Lagesens slægt' Oprettet, overtager våben fra Grubbe [af Als] Se bemærkninger 'Herman Lagesens slægt'
'Herman Nielsens slægt' Oprettet Raneke SMV s 35.
'Hest' Oprettet Danmarks Kirker, Aarhus Vor Frue.
Hjul Nyt navn: Hjul [af Jylland] Se bemærkninger Hjul [af Halland]
Hjul [af Halland] Oprettet Se bemærkninger Hjul [af Halland]
Hogenskild Udskilt fra Huitfeldt Se bemærkninger Hogenskild
Hviding [II] Nedlagt, indgår i Kaas [m leopardhoved] Se bemærkninger Kaas [m leopardhoved]
Høeg Udskilt fra Banner Se bemærkninger Banner og Høeg
Haar [m oksehoved] Nedlagt - Se Rommel Se bemærkninger Haar [m oksehoved]
J Hvad Se nærmere
Jasmund, von Genoprettet DAA 1893: Galde. s 152.
'Jens Nielsens slægt' Oprettet DAS I nr 12.
'Jersore-slægten' Oprettet Se bemærkninger 'Jersore-slægten'
Jude [af Rejsby] Herfra har Thiset udskilt 'Stiernemaane' (Lydike Jensen i Freerslev med efterslægt). Se 'Stiernemaane' her nedenfor.
Jude [af Åkarp] Var af Thiset lagt ind i Norby [af Skovgårde] på Fyn
Udskilt igen.
Se bemærkninger Norby [af Skovgårde]
Jude Jutsen Jützen Ny stavning: Ytzen Se bemærkninger Ytzen
K Hvad Se nærmere
Kalf [I] Nyt navn: Kalf - uden nr,
idet Kalf [II] er nedlagt.
Se bemærkninger Kalf [II]
Kalf [II] Nedlagt. Se bemærkninger Kalf [II]
Kanne Nyt navn: Kanne [af Jylland]. Se bemærkninger Kanne [Jylland]
Kande Nyt navn: Kanne [af Skåne],
eftersom de stavede sig Kanne.
Se bemærkninger Kanne [af Skåne]
'Karise-slægten' Oprettet Se bemærkninger 'Karise-slægten'
Ketelskov Genoprettet Se bemærkninger Ketelskov
'Kirstine Pedersdatters slægt' Oprettet Se bemærkninger Steeg [I] og [II], s 433-34 nr a.
Koppelow, von Genoprettet Raneke SMV s 911.
Kolle Nyt navn: Kolle [af Gerholm],
idet Koyle blev til Kolle
Se bemærkninger Kolle [af Gerholm]
Koyle Stavefejl for Kolle Se bemærkninger Kolle [tidl Koyle]
Korff Genoprettet Se bemærkninger Korff
Krabbe [af Herpinggård] Udskilt fra Krabbe [af Holmegård] Se bemærkninger Krabbe af Herpinggård
Krabbe [af Holm] Tidligere: Krabbe [af Holmegård] Se bemærkninger Krabbe [af Holmegård]
Krabbe [af Holmegård] Nedlægges,
se Krabbe af Holm, Krabbe af Aarhus,
Krabbe af Hjerpinggård
Se bemærkninger Krabbe [af Holmegård]
Krabbe [af Husby] Nu en linie af Juel: Krabbe Juel Se bemærkninger Krabbe [af Husby]
Krabbe [af Aarhus] Udskilt fra Krabbe [af Holmegård] Se bemærkninger Krabbe [af Holmegård]
Kruse Opdelt i Kruse [A] og Kruse [I] Se bemærkninger Kruse [A] og Kruse [I]
Kunningham - Køning Ny stavning: Cunningham Se bemærkninger Cunningham
Kærgård-slægten Oprettet aug 2019 Se bemærkninger Kærgård
L Hvad Se nærmere
Lang [af Halland] Oprettet Raneke SMV s 903.
'Lave Jensens slægt' Oprettet Raneke SMV s 667.
Lennov Nedlagt jan 2023 Se bemærkninger Lennow
'Litle', Udskilt fra 'Galen' Se bemærkninger 'Galen',
Lykke (Munk) Nyt navn: Lykke [m vinranke] Se bemærkninger Lykke [med vinranke]
M Hvad Se nærmere
Mandelsloh, von Oprettet Se bemærkninger Banner Høeg, s 27 gen 6 nr III-2 Mette Høeg.
Margrethe Pedersdatters slægt Udskilt fra Basse [af Tjele] Se bemærkninger Basse [af Tjele].
Modescal Ny stavning: Mødeskal. DAA 1985-87 s 874.
Morin Oprettet Raneke SMV s 895.
'Movstgaarde-slægten' Oprettet Se bemærkninger 'Gimsing-slægten' og 'Movstgaarde-slægten'
Munk [III] Nedlagt.
Manden placeret i Munk [af Havbro]
Se bemærkninger Munk [af Havbro]
Munk [af Ballebo] Nedlagt.
Manden er (med spørgsmålstegn)
indlagt i slægten Juul [m lilje]
- samme skjold og hjelm.
DAA 2000-02: Juul [m lilje] nr I-29.
Munk [m bjælke og m vinranke] Opdelt i 3:
Munk [m bjælke], Munk [m vinranke],
Munk [af Havbro]
Se bemærkninger Munk [m bjælke og m vinranke]
Munk [m bjælke] Udskilt fra Munk [m bjælke og m vinranke] Se bemærkninger Munk [m bjælke og m vinranke]
Munk [af Havbro] Udskilt fra Munk [m bjælke og m vinranke] Se bemærkninger Munk [af Havbro]
Munk [m vinranke] Udskilt fra Munk [m bjælke og m vinranke] Se bemærkninger Munk [m bjælke og m vinranke]
Munk [af Spettrup] Manden indlagt i Steen (samme våben og gård). Se bemærkninger Munk [af Spettrup]
Murach (Muraher, 'Morer') Oprettet DAS II nr L.XLI.1.
Myre [af Nørrejylland] Indlagt i Juul (samme våben) DAA 2000-02: Juul. Nr I-17, I-18 og I-23.
'Maanebjælke' Tidligere navn: 'Beldenak' Se bemærkninger 'Maanebjælke'
N Hvad Se nærmere
'Niels Thordsens slægt' Oprettet DAS I nr 217.
Nipertz Oprettet Raneke SMV s 405.
O Hvad Se nærmere
Oxehufvud Oprettet Raneke SMV s 299.
P Hvad Se nærmere
'Palle Jensens slægt' Oprettet Raneke SMV s 869.
Pape [II] Indlemmet i Juul [m lilje] Se bemærkninger Pape II
Paschedach Nedlagt - se Britzke DAS I nr 819.
'Peder Nielsens slægt' Oprettet DAS I nr 315, 452. Og DAS II nr D.XXIV.1-2.
Porse [III] med sparre Nedlagt. 1-mands slægt,
Peder hedder ikke PorsE men Pors,
og er identisk med Peder Nielsen Pors til Vranderup.
Se bemærkninger Pors [af Vranderup]
'Poul Pedersens slægt' Oprettet Se bemærkninger 'Poul Pedersens slægt'
'Pros Lauridsens slægt' Udskilt fra Hørby Se bemærkninger 'Pros Lauridsens slægt'
'Pæl' Oprettet jun 2019. Se bemærkninger 'Pæl'
R Hvad Se nærmere
greve von Ravensberg Oprettet Heraldisk Tidsskrift nr 48, 1983.
Rafn Nedlagt Samme slægt som Ravn s 225.
greve von Regenstein Oprettet Se bemærkninger DAA 2009-11 Skjalm Hvides efterslægt, s 586 nr 24.
Reimersen (Remersen, Rødmersen) Udskilt fra Scharffenberg (Skarpenberg) Se bemærkninger Reimersen (Remersen, Rødmersen)
Rindscheid Oprettet Se bemærkninger Rindschaid (Rindscheid).
Rode el Rød - den sønderjyske slægt Nyt navn: Røde Se bemærkninger Røde
Rommel Oprettet Se bemærkninger Rommel
'Rød' [af Thy] Udskilt fra Lunov Se bemærkninger 'Rød' [af Thy]
Rönning (Rønninge, Ryning) Oprettet Se bemærkninger Rönning (Rønninge, Ryning)
Raa Overtager stamtavle fra Griis [af Lolland] Se bemærkninger Raa
S Hvad Se nærmere
Sak Oprettet Raneke SMV s 913.
Sachs, Sax, Saxe Hedder retteligen Sass Se bemærkninger Sass
'Saltensee' [III] Oprettet Se bemærkninger Saltensee [III]
Saxstrup Ny stavning Saxtrup Stavningen med -xs- er kunstig, DAA har vaklet
'Setwitz' Hedder retteligen Zitzewitz Se bemærkninger Zitzewitz
Schrandi Hedder oprindeligt Skrandi Se bemærkninger Skrandi Schrandi
Skram (Fasti) Skram [med stige] er udskilt af Fasti - Splid - Skram Se bemærkninger Fasti - Splid - Skram
Skram [m enhjørning] Nu med specifikation Når Skram [m stige] har specifikation, må Skram [m enhjørning] også have.
Skytte [II] Nedlagt - se Esping
Skytte [V] Nedlagt, indgår i Taa Se bemærkninger Skytte [V]
Smecker [I] Ny betegnelse: Smeker Se bemærkninger Smeker
Smecker [II] Nedlagt, indgår i Smeker Se bemærkninger Smecker [II]
Snubbe [III] (Snob) Mangler Se DAA 1918 s 420
Sparre [af Ellinge] Udskilt fra Sparre [af Skåne] Se bemærkninger Sparre [af Ellinge]
Spend [af Kvistgård] Udskilt fra Spend. DAA 2006-08: Spend + Spend [af Kvistgård].
Spend [m sparre] Nu med specifikation. Når Spend [af Kvistgård] har specifikation, så må Spend [m sparre] også have det.
'Spænde' Nyt navn: 'Hallkved-ätten' Se bemærkninger 'Spænde'
Steeg [II] Udskilt fra Steeg, herefter Steeg [I] Se bemærkninger Steeg [I] og [II]
'Stiernemaane' Udskilt af Thiset fra Jude [af Rejsby] Se bemærkninger 'Stiernemaane'
'Stifeld' Aflivet igen igen Se bemærkninger 'Stifeld'
Stockfisch (Stoffisk) Oprettet Raneke SMV s 674.
'Struds' Genoprettet Se bemærkninger Rømer I II, s 476 nr b)
'Stubberupgård-slægten' Ny stavning: 'Stubbendrupgård-slægten' Se bemærkninger 'Stubbendrupgård-slægten'
Stuke Nyt navn: Styke (von dem Stüke, Stygge) Se bemærkninger Styke
Stygge [af Tåsinge] Udskilt fra 'Galen' Se bemærkninger Stygge [af Tåsinge],
'Sudreims-ætten' Nye navne: 'Sørum [II]', 'Gustav Mattsons ätt', 'Sørum [I]' Se bemærkninger 'Sudreims-ætten'
Svarteskåning Oprettet Se bemærkninger Svarteskåning
Svave Opdelt i Svave [I] og Svave [II]
hvor NDAs slægt er Svave [II] fra Pommern
DAA 1926
Se bemærkninger Svave
Svob Nedlagt - se Snubbe [III] DAA 1918: Snubbe [III].
Svort (Svart) Oprettet Danmarks Kirker, Aarhus Vor Frue.
T Hvad Se nærmere
'Tandslet-slægten' Oprettet Se bemærkninger 'Tandslet-slægten'
'Tindebjælke' Oprettet Danmarks Kirker, Aarhus Vor Frue.
'Trabjerg-slægten' Oprettet Trap: Danmark. Bd 22 Ringkøbing a, s 261: Trabjerg.
O.Nielsen: Hist.Topografiske Efterretn. om Hjerm og Ginding hrdr. 1895. s 164-173.
'Tridie-slægten' Ny stavning: 'Tredje-slægten' Se bemærkninger 'Tredje-slægten'
Trækkehær Nedlagt, indgår i Ravensberg Se bemærkninger Ravensberg
U Hvad Se nærmere
Unkersen Udskilt fra Jordeberga-slægten Se bemærkninger Unkersen
V W Hvad Se nærmere
'Vedby-slægten' Udskilt fra Taa [af Kragerupgård] Se bemærkninger 'Vedby-slægten'
'Wernekes slægt' Udskilt fra Mormand Se bemærkninger Mormand
Westhovius de Westhofen Genoprettet DAA 1917: Sparre [af Sjælland]. s 5.
Og DAA 1903: Maaneskiold. s 303.
Woien (Woyen) Oprettet Se bemærkninger 'Woien (Woyen)'
'Vædderhorn' Oprettet Se bemærkninger 'Vædderhorn'
Wunkesen Udksilt fra Lewe Se bemærkninger Wunkesen
Y Hvad Se nærmere
Young (Jung) Britisk slægt Young, fordansket til Jung.
Ses ikke i NDA.
Indgiftet med Sandberg [af Danmark].
Se bemærkninger Sandberg
s 49 nr 2) Maren Eggertsdatter Sandberg.
Ytzen Tidligere stavet:
Jützen (Jude, Jutsen, Jytsen)
Se bemærkninger Jützen
Yxendal Måske Bild Se bemærkninger Bild - under Savnes.
ÆÄ Hvad Se nærmere
'Äspö-ätten' Oprettet Raneke SMV s 923.
Ø Hvad Se nærmere
'Øster Lindet slægten' Udskilt fra Hundermark Se bemærkninger 'Øster Lindet slægten'

Steen Thomsen

Indlagt på WWW: maj 2019. Revideres jævnligt.
Sidst revideret: mar 2024.

Steen Thomsen's forside   >   Mere adelsaarbog   >   Oprettede og nedlagte slægter i NDA  >  Top

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk