Et sekel er svundet - og mere til - siden Nyt Dansk Adelslexikon var nyt.
Her er en liste over ca 180 slægter, som siden dengang er blevet oprettet eller nedlagt, eller har fået større navneforandring.
Adelslexikonnet
Værkerne om segl
Adel eller ej?
Een eller to slægter?
Alfabetisk liste
A Thiset og P L Wittrup:
Nyt Dansk Adelslexikon.
1904. XIV + 366 sider.
Hertil: Rettelser og tilføjelser til Nyt dansk Adelslexikon. VI sider. Udateret.
(der var løbende rettelsesblade til hefterne, de er her samlet til een liste).
Anders Thiset (1850-1917) var arkivar og medstifter af Danmarks Adels Aarbog i 1884, og redaktør af stamtavlerne til sin død. PL Wittrup var præst. Værket udkom i 6-7 hefter.
Forgængeren til NDA hed
Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne.
2 bd 1787-1813.
Med farvelagte tegninger af våben.
Forkortet: Lex.adel.Fam.
Det var et resultat af mange års arbejde med at indsamle oplysninger, og det tog alt med, også mange borgerlige våben. Ordet 'kildekritik' var ikke opfundet i 1787.
Thiset havde en god kritisk sans, selvom han ikke var uddannet historiker, ja ikke engang student, det var der ikke råd til efter hans fars død. Han barberede omkring 1000 slægter fra.
Kapitel I rummer omkring 2000 adelsslægter.
Kapitel II indeholder omkring 80 slægter der har fået et våbenbrev (det bliver man ikke adelig af).
For hver slægt i kap I og II er der en blasonering (beskrivelse) af slægtens våben, datoer for adelsbreve mv, uradel/brevadel med 1 ord, landsdel eller det land slægten indvandrede fra, navn og årstal for første og sidste mand af slægten, litteraturhenvisning til stamtavle. Det fylder typisk 5-10 linier pr slægt.
Kapitel III rummer de slægter der er barberet ud af Lex.adel.Fam, mange af dem med et lakonisk 'Ikke dansk Adel'. Se her længere nede i kapitel Adel eller ej?
Der er ingen våbentegninger i NDA, men de kom nogle år senere.
H Storck:
Dansk Våbenbog. Afbildninger til ... Nyt Dansk Adelsleksikon (NDA).
København 1910.
Heri har professor Hermann Storck (1839-1922) tegnet et våben for hver slægt. Det er et værk i stort format, og berømt fordi der ikke er brugt skabeloner, hvert våben er håndtegnet for sig, med skjold, hjelm, hjelmklæde og evt andet tilbehør. Rækkefølgen er alfabetisk. Storck lavede en nøgle hvor våbnene er ordnet efter deres indhold, men fik den ikke trykt. Storck var stærkt heraldisk interesseret; han har lavet mange 'forbedrende' restaureringer af kirker mm, professor-titlen fik han som æresbevisning.
De to værker skal jo læses sammen, og det kan man så gøre i:
Sven Tito Achen:
Danske Adelsvåbener. En heraldisk nøgle.
Politikens Forlag.
København 1973.
Her får man Storcks tegninger med NDAs tekster (nedkortede og med enkelte forbedrede blasoneringer), og de er ordnet efter våbnenes indhold (måske ifølge Storcks nøgle).
Skal man finde bøgerne ved opslag på Nettet, så pas på: Leksikon staves på 3 forskellige måder!
Antikvarisk er Lex.adel.Fam og Storck dyre, mens NDA og Achen er mere overkommelige.
Thiset udarbejdede NDA og DAS II omtrent samtidigt, men der er mange spændende våben at se blandt seglene, som ikke er med i NDA. Mere forunderligt er, at det også gælder DAS I.
Jeg har medtaget enkelte slægter fra denne kategori i nedenstående liste, der er vel et par hundrede mere, de fleste er 1-mands slægter.
DAS I:
Henry Petersen: Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede. Kjøbenhavn, 1897.
Foto-optrykt (lidt formindsket) 1977.
På Nettet fra Det Kgl Bibl.
I noget af førsteudgaven og i Reproudgaven har planche XXXIV fejlnummerering af seglene, se anmeldelsen i Heraldisk Tidsskr bd 2 s 350.
DAS II:
Anders Thiset: Danske Adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII Aarhundrede. 1905.
Også foto-optrykt (lidt formindsket) 1977.
DGS:
Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen. Kjøbenhavn 1886.
Mange gejstlige segl indeholder mandens adelsvåben. Ikke fotooptrykt.
Thiset opregner sine kriterier for hvem der er dansk adel på s V-VI i NDA. Achen gengiver dem i let bearbejdet form på s 12. Et af punkterne er (Thisets tekst):
1536-1660:
de slægter, indfødte eller fremmede,
der besad frit jordegods,
vare indgiftede i den danske adel, (læs: slægter af udenlandsk adel som var ...)
eller også af kongerne eller Rigens Råd eller af begge i forening vare optagne eller indlemmede i den danske adel.
Man bemærker her, at Thiset ikke skelner mellem indgiftet hankøn eller hunkøn, idag kan vi jo slet ikke tillade os at skelne.
På trods af reglen om indgifte, har jeg fundet en god håndfuld slægter med enkeltmedlemmer eller flere indgiftet herhjemme, der er afvist i kapitel III som 'ikke dansk adel'.
Thiset udgav som 29-årig (1879) sin første adelsgenealogiske afhandling. Den handler om slægter der har samme navn, og indledes med:
| Som bekjendt er det ikke Navnet, men Vaabnet, der yder den sikkreste Veiledning ved Undersøgelsen af de ældre danske Adelsslægters Herkomst. |
Hvornår man kan slå to slægter med samme skjold sammen, og hvornår man må se dem som adskilte, er naturligvis en skønssag.
Det ser ikke ud til at Thiset har haft faste principper på dette punkt, men nærmere at han har truffet en afgørelse fra sag til sag:
- Alle slægter med trefelt-våbnet (tværdelt, øvre felt spaltet) er behandlet under et (Drefeld, Rød, Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert).
- Slægter med anker i våbnet er behandlet hver for sig (Grubbe [af Fæbæk], Hasenberg, Neb).
- Slægter med mormandshoveder er behandlet hver for sig (Brun [af Vindumgård], Mormand, Pøiske, Vendelbo). Men Berildsen er lagt ind under Pøiske, som de ikke er beslægtede med, geografisk set er de snarere er i familie med Mormand.
- Krabbe [af Husby] står i NDA alene, men i DAA 2000-02 Juel [m stjerne] er de blevet til en løs gren af Juel.
- Lewe og Wunkesen i Sønderjylland (nu Südschleswig) er behandlet under Lewe, selvom det vides at de kun er besvogrede, og at de har fået deres våben på hvert sit kongelige våbenbrev.
Her vil jeg gerne være mere principfast, og opdele i agnatiske slægter (mandslinier), og så notere når der er slægter med samme våben, eller med våbenlighed i en eller anden grad.
Efter min mening, driver Thiset sit udmærkede princip for vidt, når han efter en stamtavle opregner en helt anden slægt med et lignende skjold, uden at give den sin egen overskrift og indledning, og uden at optage den i stamtavle-registeret (det er så sket i dette årtusinde). Det har jeg også fundet en håndfuld eksempler på (Berildsen, Griis [af Lolland] (nu Raa), Rynebæk, Rød [m 3 felter], 'Øster Lindet-slægten').
Slægter med samme navn eller næsten samme navn, har altid fået en specifikation med, så man kunne skille dem ad. Det kan være en henvisning til våben eller til hovedgård eller til landsdel, eller bare et nummer (romertal). Slægter hvor flere slægtsnavne (eller forskellige stavninger) har været brugt har - også fra gammel tid - fået det andet navn med i parentes. Hvis et slægtsnavn har fået ændret sin specifikation (fordi vi er blevet klogere), kan den gamle specifikation også tages med i parentes, så læseren ikke bliver forvirret, og tror at det er ny og ukendt slægt.
I det nye årtusinde har adelsaarbogen skelnet, så de alternative navne står i (almindelig parentes), mens specifikationer står i [kantet parentes]. Desværre har enkelte forfattere ikke set forskellen og sat alting i kantet parentes, dermed bliver forskellen jo forplumret.
Eksempler:
| Våben: | |
| Juel [m stjerne] | |
| Juul [m lilje] | |
| Landsdel: | |
| Krag [af Jylland] | |
| Krag [af Sjælland] | |
| Gård: | |
| Norby [af Skovgårde] | |
| Norby [af Uggerslev] | |
| Nummer: | |
| Skiernov [I] | |
| Skiernov [II] | |
| Både - og: | |
| Brok [af Barløsegård I] | |
| Brok [af Barløsegård II] | |
| Flere navne eller stavninger: | |
| Lange (Munk) | |
| Due (Taube) | |
| Glambek [I] (Staverskov Raale) | |
| von Damme (vam Damme) | |
| Kabel (Kabold) | |
| Sinclair (Sinklar): | |
| Både - og: | |
| Skade [I] | |
| Skade [II] | |
| Skade (Kraus) | |
| Ændret specifikation: | |
| Barfod (tidl. benævnt Barfus) | |
| Brun [af Kongerslev] (tidl. benævnt af Kongstedlund) | |
| Halvbjørn (tidl. benævnt Bogense-slægten) |
Med denne systematik med specifikationer af navne, opnår vi at hver slægt har sit eget præcise navn. Vi undgår homonymer: Navne som kan betyde noget forskelligt, dvs som er flertydige. Hvis man skriver 'Krag' uden specifikation, så er det klart at man mener 'en af Krag-slægterne, jeg ved ikke hvilken'. Derfor er det vigtigt at være konsekvent: Hvis den ene slægt har specifikation, må den anden også have det.
| Dårligt eksempel: | |
| Spend | |
| Spend [af Kvistgård] | |
| Godt eksempel: | |
| Spend [m sparre] | |
| Spend [af Kvistgård] |