Steen Thomsen's forside   >   Opkaldereglerne

Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk


Opkaldereglerne


De gamle opkalderegler kan vi se helt tilbage fra vikingetiden, og de blev fulgt op i 1800- og 1900-tallene.
 

Reglerne

Regler med højere prioritet:

Historie

Disse regler er gamle og rimeligvis hedenske, og vi må antage at de er et udtryk for navnemagi: Ved at give navnet videre, gav man også den opkaldtes lykke, skæbne og egenskaber til sit barn. I kristen tid har den officielle begrundelse snarere været at 'ære sin far og sin mor' som Moseloven skriver.

Reglerne ses på Ísland fra 800-tallet, der er mange eksempler i Landnámabók (en fortegnelse over de første norske indvandrere og deres nærmeste efterslægt). Derimod ses de næsten ikke på runesten, så om de er kommet til os med kristne påvirkninger er uvist.

Der er een runesten hvor man ser far og søn hedde Toke, sønnen må så være født og opkaldt efter faderens død. (Bregninge-stenen fra Lolland, 900-tallet, nu i Nationalmuseet. Nummer DR 219).
En anden runesten viser et andet og ældre navngivningsprincip: Variation. Stenen har 3 generationer søn efter far: HariwulfR, HeruwulfR og HaþuwulfR, eller oversat: Hærulf, Hjørulf og Hådulf. (Istaby-stenen fra Blekinge fra 600-tallet. DR 359)

Litteratur

Fabritius & Hatt: Håndbog i Slægtsforskning. 1963. S 233.
Som henviser til:
VA Secher: Opkaldelsesskikke i Østjydske Bondeslægter fra 17. og 18. Århundrede. Meddelelser fra Rigsarkivet bd 1, s 471-520.

Kristian Hald: Personnavne i Danmark. Oldtiden. 1971.
Niels Åge Nielsen: Danske Runeindskrifter. Et udvalg med kommentarer. 1983.

Steen Thomsen

Indlagt på WWW: mar 2018,
Udvidet mar 2019.
Steen Thomsen's forside   >   Opkaldereglerne  >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk