Steen Thomsen's forside   >   Billeder fra Öland.
Post/mail: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Steen Thomsen:

Billeder fra Öland, maj 2009.

I det tidlige forår var jeg på Öland, lejede cykel og kørte rundt en uges tid. Öland er en langflad sag! 125 km fra N til S, 15 km på det bredeste sted - det er ca det dobbelte af Langeland, så arealet er ca 5 gange Langelands. Højeste punkt er 57½ m, det er 12 m over Langelands. Ligesom Gotland er den lavet af kalksten som man nemt laver fliser af.

Jeg kørte fra Färjestaden (hvor broen fra fastlandet ender) ned langs V-kysten, op langs Ø-kysten til Färjestaden igen, op langs V-kysten til Borgholm Slot og Köpingsvik, og så ned gennem midten til Färjestaden.

Her er 35 billeder, mest om arkæologi og historie.

Klik på et billede for større størrelse.

Öland kort


Öland kort med indtegnet rute mm.
Højreklik på det og åbn det i stor størrelse i et andet vindue eller en anden fane, så kan du let se både billeder og kort.


Alvaret er Ölands 'højland' - ca 30 moh. Det er en stor flade af kalkklippe med en antydning af jord på, så det kan ikke dyrkes, men dog bruges til græsning. Alvaret


Ja der er højt til loftet og langt til siderne.
Lavlandet

Lavlandet er hævet havbund - lige så flad men noget smallere - og frugtbar!
 
Karlevi runesten



Karlevi Runesten er sat over en høvding fra Danmark (!). Der er flere gæt på hvorfor han ligger her.





Karlevi runesten

Kort referat: Denne sten er sat til minde om goden (høvdingen) Sibbe, Foldarrs søn. Ingen i hele Danmark overgik ham som søhøvding.


Karlevi runesten bagsiden



På bagsiden af stenen står en kristen besværgelse med latinske bogstaver - omend fejlstavet: 'In nomine Jesu' - eller på dansk: 'I Jesu navn'.



Gettlinge gravfält. På kanten af højlandet (kanten hedder 'landborgen') ligger mange steder oltidsgravpladser med mange slags stensatte grave. Dette felt er over 1 km langt og rækker i tid fra ca år 0 til 1000, dvs ½jernalder og vikingetid. Gettlinge gravfält set mod N


Her en stor firkantet stensætning.
Gettlinge gravfält set mod S


Og her flere stoooore fliser og en flot skibssætning.
Gettlinge gravfält flise med skaalgruber


På den høje sten i stævnen var der boret en håndfuld skålgruber.

Öland har adskillige 'fornborge', forsvarsværker fra jernalderen. Nogle er repareret og genbrugt i 1100-tallet. Her er Eketorps Borg, som desuden er genopbygget i nutiden.

Eketorps Borg set udefra


Sådan skal en rigtig middelalderborg se ud!
Eketorps Borg set indefra


Både ringmuren og en del indre huse er genopbygget. De 5 huse midti rummer et museum.
Eketorps Borg set indefra


Der mangler en bid af ringmuren, til gengæld bliver der flere træhuse.
Seby runesten


Seby runesten er en stor kalkflise med slynget runebånd.
Teksten lyder i oversættelse: Astrid lod denne sten rejse efter Bjørn hendes bonde. Gud hjælpe hans sjæl.
Seby gravfält


Seby Gravfält rummer mange stensætninger og en del store fliser - endda parvis.
Triberga Borg


Triberga Borg er ret velbevaret. Forrest er Østerport og så ser vi op ad N-murens inderside. I skyggen tv ses at indersiden var bygget med løbende trappetrin, dels for stabilitet, og vel også så forsvarerne hurtigt kunne klatre op hvorsomhelst.
En radby


En radby - dvs en landsby hvor gårdene ligger tæt på rad - som loven foreskrev! Hullerne mellem husene er ikke grænsen til naboen - det er gårdspladsen. I denne by lå stuehusene bag gårdspladsen, mens stald og lade havde gavlene ud til vejen.
Noaks Ark


Noaks Ark er en besynderlig skibssætning. Stenene langs rælingen er runde og kun hovedstore.
Noaks Ark


Til gengæld er skibets spanter vist med rækker af håndstore sten. (De er nu ikke nemme at se på det billede).

Borgholm Slot var øens fæstning fra middelalderen, her boede lensmanden. Den er ombygget talrige gange, og brændte i 1806. Størrelsen er ca 80 * 90 m, dvs som Kronborg!. Borgholm


Det har været et imponerende bygningsværk.
Borgholm


Inde fra gårdspladsen.
Borholm


Et kig skråt over gårdspladsen.
Borgholm


Et hjørnetårn og himlen.
Borgholm


Det modsatte hjørne ud mod havet.
Borgholm


Indgangen set indefra.
Borgholm


Husene fra middelalder (taget er nok lidt yngre). Til højre skorstenen fra stegerset (køkkenet).
Vasahuset


Vasahuset var ladegård til Borgholm Slot, og ligger 1 km væk. Navnet har det fordi kong Gustav Vasa i 1541 overnattede her - slottet var aldeles ubeboeligt.
Skibssætning v Borgholm


En lidt speciel skibssætning ved hovedvejen ovenfor Borgholm by. Midt på hver langside en særlig høj sten, og to store sten indenfor stævnene.
Blaa Rör


Ölands største broncealder-røse (stendyngegrav) hedder Blå Rör (rör = røse) og ligger i Borgholm by. Røserne er samtidige med vores store bronzealderhøje af græstørv. Sammenlignet med røserne på Gotland er Blå Rör nu ikke ret stor.
Høner på æg


En særlig Ölandsk gravtype: Høne på æg. En stor sten er lagt med 3-4 mindre sten som 'fødder' eller æg. Disse ses i Ø-enden af Köpings Klint.
Ismanstorp Borg


Ismantorps Borg er endnu en af jernalderens fornborge. Den er stor: Der er 9 porte. Den står i sin oprindelige form, dvs den blev ikke genbrugt i 1100-tallet. De kulørte prikker er en flok børn på den fjerneste mur.
Ismanstorp Borg


Et kig over borgens indre. Både huse og ringmur er velbevarede, en port ses til højre.
Ismanstorp Borg


Et af husene i yderste krans. De havde ringmuren som baggavl.
Ismanstorp Borg


Midti borgen er der en rund eller hesteskoformet ruin med dobbeltmur af runde grå sten (ikke kalkfliser som resten).
Himmelsberga


Himmelsberga. I denne radby ligger husene på langs. De fleste af dem er museum.
Gråborg


Gråborg er den største af Ölands fornborge. I nyere tid har bondemanden ryddet husmurene væk - de ligger som en stendynge til venstre. Ringmur i forgrunden og mlmgrunden - med port fra 1100-tallet hvor borgen blev genbrugt.
St Knuds Kapel


St Knuds Kapel fra ca 1200 - set gennem porten til Gråborg. Kapellet er opkaldt efter den danske jarl og vendiske krol (konge) Knud Lavard (ca 1100 - 1131). Der blev stiftet mange Knudsgilder til hans ære.

Steen Thomsen


Indlagt på WWW: dec 2009.

Steen Thomsen's forside   >   Billeder fra Öland  >  Top
Post/mail: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk