Spørgsmål og problemer i Hjerndrupgård-og Boysen-slægterne..

Spørgsmål og problemer i Hjerndrupgård- og Boysen-slægterne.

Steen Thomsen's forside > Hjerndrupgård-siden > Spørgsmål og problemer

Indlagt på WWW: aug 2001
Revideret 15 aug 2001.
Revideret 6 okt 2001.
Revideret dec 2001.
Revideret okt 2004.
Tilføjelse sep 2006.

Her opregnes nogle udestående sager i ovennævnte slægter, som jeg synes bør opklares, eller hvor jeg gerne vil give min (naturligvis helt uforgribelige) mening til kende.

Ingenting af evigt værd
laves uden viskelæ'r.

Kumbel

Indhold:

1.    Per Andersen: Fra Hvide til Hundevad.
2.    Rhode er et rodehoved.
3.    Hjerndrupgård og Slesvig Domkapitel.
4.    Årstal som er gætteri.
5.    Sara gift Peter Wandal (1602 - 1659).
6.    Sara Christensdatter (- 1659) hendes forældre.
7.    Rebecca Bruuns fødsel.
8.    Christina Fabricius' fødsel.
9.    Kirsten Marcusdatter født ca 1608.
10. Marina Boye - hvem er hun datter af ?
11. Laurentius i Hejsager.
12. Johannes Meigers død.
13. Magdalena Selmer (ca 1555 -), hvorfra kommer hun?
14. Jacob Fabricius' (1508-1564) hans kone(r) + svigerdatter.
15. Hvedebrødsbageren Bertel i Haderslev.
16. Slægten Hack (tilf sep 2006).
17. Kilder.
18. Indlæg i debatten.

1. Per Andersen: Fra Hvide til Hundevad.

Hvis man baserer sig på denne bog (publiceret privat) må man endelig læse rettelsesbladet af 15 apr 1996! Ca 8 sider. Blandt andet er de anførte adelige linjer ubeviste hypoteser, som Langholz ikke har nogen kilder på.

2. Rhode er et rodehoved.

En del af oplysningerne til Boysen-slægten stammer fra

P Rhode:
Samlinger til Haderslev amts Beskrivelse,
1775.

En hel del af slægtsoplysningerne i denne bog er forkerte, og har gennem årene givet anledning til nogen forvirring.

Rhode var kapellan i Brødremenighedens hovedsæde Stepping/Frørup, før de etablerede Christiansfeldt. Brødremenigheden har en streng pietistisk moral (Indre Mission nedstammer herfra), og Rhode blev afsløret i en flagrant overtrædelse (han 'levede hemmeligt i utroskab og synd'). Derefter forlod han skyndsomst Sønderjylland i 1764, og blev kapellan på NV-hjørnet af Lolland. Først 1775 skrev han bogen, og det må han så have gjort ud fra hukommelsen, og uden muligheder for at checke sine oplysninger.
[Revideret 15 aug 01. Kilde: Nellemann & Moseholm: Kolding Sudenter indtil 1856. 1986].

Men det er værre endnu!
Rhode udgav også 'Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie', men i 1859 kom den i 2 bind 'med en deel Forandringer, Tillæg og Rettelser paany udgivne af Jacob Jørgen Frederik Friis' (1815-79). I sit forord lægger Friis ikke fingrene imellem: Der var alt for mange fejl i Rhodes personoplysninger.
[Tilføjet okt 04].

3. Hjerndrupgård og Slesvig Domkapitel.

På s 44 i 'Fra Hvide til Hundevad' skriver Per Andersen at Hjerndrupgård i 1443 bliver foræret til Slesvig Domkapitel af Peter Røver. Samtidig ved vi at i 1483 er Nis Jensen ejer af Hjerndrupgård.
Det lyder i mine øren meget usandsynligt, at domkapitlet skulle sælge en gave (antageligt givet for at holde sjælemesse over giveren hvert år på hans dødsdag), mindre end 40 år efter modtagelsen.

Det Peter Røver skænker, er to gårde i Hejsager kaldet Pugholt 'samt al ret i Hjerndrup by'. Hvad det er for en ret, står hen i det uvisse. Men havde det været den store Hjerndrupgård, havde den nok været nævnt - endda før de to gårde Pugholt.

4. Årstal som er gætteri.

Følgende dødsår er rent gætteri:

Trogels Nigelsen (ca 1490 - ca 1565)
Nis Truelsen (ca 1530 - ca 1590)
Truels Nissen (ca 1565 - ca 1625)

De fødselsår jeg har forsynet folk med, er lige så rent gætteri, men dem mener jeg der er fornuft i at bruge, så man kan adskille generationerne fra hinanden.

Sara Christensdatter & Truels Nissen gift 1595 er også gætteri, og bør ikke anvendes, da vi ikke ved om Sara er mor eller stedmor til børnene.

5. Sara gift Peter Wandal (1602 - 1659).

Truels Nissen (ca 1565 - ca 1625) frimand på Hjerndrupgård er gift med Sara Christensdatter. (Jeg ved ikke hvilken kilde vi har til det). Er hun senere gift med Peder Wandal, eller er Wandals kone Sara, en søster til Truels ?

Peder Jensen Wandal (1602 - 1659), sognepræst i Magstrup og Jegerup nær Vojens er biograferet af en senere præst sammesteds (Carsten Petersen: Peder J Wandal. Kbh 1924). Han trykker bla en afskrift af Wandals dagbog, hvor denne skriver at han 'kom udi egteskab med Sara Chrestensdotter fra Hjerndrupgaard'. Det sker 1 okt 1630. Carsten Petersen mener så, at det må være en fejl, og at Sara er datter af Nis Truelsen (ca 1530 -), dvs Sara NISdatter og altså svigerinde til Sara Christensdatter. CP gør Sara til Wandals 'unge frue'. Det 'unge' har han imidlertid ingen kilder på.

Spørgsmålet forvirres yderligere af, at i sønnens tingsvidne 1634 omtales hans forældre (altså Truels (ca 1565 - ca 1625) og Sara Chr.dt.) som salige. Det stemmer ikke med at Wandals Sara dør i 1659.

Så sandt det er enken Sara Christendatter der bliver gift med Wandal, er hun ca 84 da de dør af pest i 1659. Det er en høj alder (specielt i krigens tid, hvor det var svært at overleve), men ikke umulig. Da de bliver gift, må hun så være ca 55 år, og han 27. Et umage par, men Wandal var jo også en sær snegl ifølge Carsten Petersen. Peder og Sara har ingen børn.

I skiftet efter Wandal og Sara optræder en Truels Nissen i Hjerndrup som kreditor. Det må være TN (1635 - 1699), men det afgør ikke om Sara er hans farmor eller farfaster.

Hvad har vi af løsninger på denne misere?

Carl Langholz' skriver en artikel i Sønderjydsk Maanedsskrift 1980, her holder han sig til Wandals dagbog/selvbiografi.

Carsten Petersens teori er blevet brugt uden kommentar af Bjørn Kornerup i Dansk Biografisk Leksikon (Engelstoft & Dahl 1933-44), og i den nye udgave (Svend Cedergreen Bech 1979-84) er den der stadig.

Sidste trykte indlæg i denne debat er Ejnar C Larsen i Pers.Tids. 1995/1. Han holder sig neutral.

HP Jensen foreslår at Sara Christensdatter kan være Truels' anden kone. Dermed kan hun være yngre, og så bliver ægteskabet med Wandal mere rimeligt. Og sønnen Nis kan så være af første ægteskab, så hans forældre ER døde i 1634. Det kan også forklare at Truels' dattersøn Troels Jørgensen Arnkiel (1639 - 1712) provst, kalder Wandal for sin Stifgrossvater (vekslende med Grossvater).

Hertil vil jeg sige at Stifgrossvater er han også hvis Sara C er første kone til Truels, nemlig som TJAs mormors anden mand. Desuden har Nis - ligesom sin søster Woldborg Truelsdatter (ca 1599-1674) - opkaldt en datter Sara, så de må antages at være børn af Sara C her. (Det er dog også muligt at de har opkaldt døtrene efter deres stedmor, det er set andre steder).

Jeg for min del vil mene at Wandal selv er den første til at kende sin kones navn, dvs at det ER Sara Christensdatter, enke efter Truels. Det generer mig at måtte gå imod Biografisk Leksikon, men Wandal må være primær kilde.

Helt bortvejre al tvivl kan man dog ikke: Truels' anden søn bør være opkaldt efter sin morfar, og skulle så hedde Christen. Imidlertid hedder han Bertel. Hvorfra kommer navnet Bertel ind i slægten?
[Revideret okt 04].

Yderligere forskning i Sara:

Hvorfra kommer navnet Bertel ind i slægten? (se nedenfor).

Morten Hack i Fredsted i Gl Haderslev s er herredsfoged i Gram hrd 1632 - 1635. Han er gift 1615 med en datter af Truels Nissen (ca 1565 -). Hvem kender deres børn? Er der en Sara imellem?

Jacob Jensen Buch (ca 1585 - 1654) præst til Skanderup er gift med Kirsten Truelsdatter (ca 1595 -) også datter af Truels Nissen (ca 1565 -). De har en datter (iflg Dahls præstehistorie), hedder hun Sara?

6. Sara Christensdatter (- 1659) hendes forældre.

Det har været fremført (vist fra Carl Langholz) at Saras far Christen skulle være gårdmand i Øsby på Haderslev næs. Det holder ikke for en nærmere undersøgelse (HP Jensen). At hendes mor skulle være datter af Jørgen Boysen, er kun baseret på at navnet Sara forekommer i Boysen-slægten. Det må altså også afskrives som en ubevist hypotese.

7. Rebecca Bruuns fødsel.

I Svend Jacobsens meget grundige artikel om slægten Bruun, er Rebecca født 1615-25. I OH Toftegaards database er hun født 1627, og dermed kun 17 da hun bliver gift i 1643-4. Hos Sv Jacobsen har hun 3 yngre søstre, og moderen bliver 43 i 1627, meget senere har hun næppe fået børn, og slet ikke 3. Så 1515 - 25 må være det rigtigste vi har.

8. Christina Fabricius' fødsel.

Ifølge O H Toftegaard er Christina Fabricius født 13 nov 1652 i Løgumkloster. Svend Jacobsen har ikke denne dato i sin artikel. Kender vi en kilde til den?

9. Kirsten Marcusdatter født ca 1608.

Kirsten regnes født ca 1608 i Bjolderup, hvad har vi af kilder til det? Der er ikke opgivet nogen alder ved hendes begravelse. Hendes far bliver kapellan i 1605 og præst i 1607.

10. Marina Boye - hvem er hun datter af ?

På s 58 i 'Fra Hvide til Hundevad' skriver Per Andersen, at Marina Boye (gift med birkefoged Matz Asmussen) er datter af Boye Jensen (ca 1450 - før 1539) i Kollund. I så fald burde Marine og Matz vel have været nævnt i tingsvidnet 1539.
Tidsmæssigt kan det ikke lade sig gøre, da hun føder børn i 1593, 1603 og 1606.

Andre regner hende for datter af Lorenz Boye, dvs en generation senere. Det stemmer heller ikke for godt tidsmæssigt, men måske er hun hans barnebarn?

Marina og Matz Asmussen skænker en lydhimmel til Varnæs kirke i 1606. Hendes våben her, er magen til Georgius Boëthius (ca 1520 - 1569) og hans bror Andreas Boye (ca 1520 - 1565) hhv præst og kirkeværge i Vilstrup (de sad på et korgitter med inskription). Våbnet er: vandret midtdelt, foroven 2 skråbjælker (røde på hvid bund eller omvendt), forneden en rød rose på blå bund. Marinas rose er flankeret af M og M.

11. Laurentius i Hejsager.

Lorenz Boye (Laurentius Boëthius Agricola) (ca 1484 - 1547), sognepræst i Vilstrup, stammer fra Kollund, herom kan der næppe være tvivl.

Der har været en del diskussion om, hvor han er født. Slægtens historieskriver, sognepræst i Sulsted L. Vesten, er gået ind for, at han var født i Hejsager (10 km SØ for Haderslev), idet der ved universitet i Rostock i 1511 indskrives en Laurentius Heysacker de Hadersleben. (Henv.: L Vesten i Sønderjyske Årbøger 1927 og 1929).

Een mulig forklaring er, at han har en slægtning (fætter?) med samme navn i Hejsager. En anden at han har fået et degne-embede (el lign) i Hejsager, og så drager tilbage til Rostock for at læse videre.

I Louvain 1517 er der indskrevet en 'Magister Boetius de Dacia', og det må vel være ham, selvom jeg ikke har set ham omtalt som magister andre steder.

12. Johannes Meigers død.

Johan(nes) Meiger (Mejer) (ca 1480 - 1561), præst på Pelworm, senere provst i Rendsburg døde 1561. I Carl Langholz' bog er han død 17 dec 1561, hos Toftegaard og Andersen 27 feb 1561. Iflg. Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten ....... døde Johann Meiger 17.2.1561 - og det maa vi vel så rette os efter. [Revideret 15 aug 2001].

13. Magdalena Selmer (ca 1555 -), hvorfra kommer hun? * Revideret *

[Revideret 11 dec 2001].
Ifølge Mollers stamtavle Boisen/Boëtius er hun datter af Georg Selmer (med kone Anna) i Schmalstede nær Bordesholm. Det er i Brügge sogn, 20 km SV for Kiel.
I Rhodes bog (ca samtidig) er hun præstedatter fra Schmalstede.
Så kommer Vesten (Sønderjyske Aarbøger 1929 s. 157f) og gør opmærksom på at der ikke er nogen præst Selmer kendt i Brügge, og præstegården ligger ikke i Schmalstede, men da han finder en Matthias Selmer som præst i Barkau, 20 km derfra, bliver han udnævnt til at være faderen.
Imidlertid har Langholz (Anetavler for berømte danskere. 1989) at Georg Selmer er møller i Schmalstede.

Min konklusion må være at Rhode har rodet og ledt Vesten på vildspor, så det rigtige må være at faderen er Georg Selmer møller i Schmalstede, gift med Anna.

14. Jacob Fabricius' (1508-1564) hans kone(r) + svigerdatter. * Revideret *

[Revideret 11 dec 2001].
På s 70 i 'Fra Hvide til Hundevad' nævner Per Andersen at nogle mener at pastor Jacob Fabricius i Øsby er gift med en Catharine Lorenzdatter Boye. De kilder jeg har set nævner alle en Anne, og en del af dem mener hun er Lorenzdatter Boye (Dahls præstehistorie). Det afviser Per Andersen. Jacobs enke Anna bliver gift med efterfølgeren i embedet, og hun er begravet 14 dec 1606.

Jacobs søn Philip skal være gift med Anne Jørgensdatter Boysen. Dermed er de beslægtet (hans morfar = hendes farfarfar), så enten bør der være en vielsestilladelse (bevaret?), eller også er Jacobs Anna ikke en Boye, eller også er der en forvekslingskomedie med de to Anna'er.

15. Hvedebrødsbageren Bertel i Haderslev.

Der er en Bertel i Haderslev som bager hvedebrød, han må være født omkring 1600. Fra OH Toftegård (dvs fra Langholz) har jeg at bageren er Bertel Truelsen (ca 1600 -) søn af Truels Nissen (ca 1565 -). Fra HP Jensen har jeg at bageren kan være Bertel Knudsen, gift med en datter af Truels. Hvem har ret? Stemmer det at storbondens søn bliver håndværker?

[Revideret 6 okt 2001:] HP Jensen redegør:
På slægtstavlen over slægten Bertelsen af O.H.Moller fra 1700-tallet, kaldes han "Bertel Truelsen". Idet Carl Langholz knytter Sara Christensdatter til præstenslægten Boysen via nogle bønder i Øsby sogn, og ved, at hvedebrødsbageren kaldes "Truelsen" til efternavn, formoder Carl Langholz, at hvedebrødsbageren var en søn af Truels Nissen og Sara Christensdatter, ligesom han derfor for at forklare navnet Bertel, så formoder, at Sara Christensdatters mor som enke blev gift med bonde Bertel Andersen (fra hvem adelsslægten Cederfeld de Simonsen stammer).

Idet jeg som tidligere anført stiller meget kraftigt spørgsmålstegn ved Carl Langholz teorier udfra tidligere nævnte argumenter, har jeg derfor arbejdet med den teori, at Bertelsen-slægtens stamfar måske i virkeligheden ikke var en "Truelsen", men en "Knudsen", fordi det kunne passe med, at han var søn af, sognepræst i Gl.Haderslev, Knud Bertelsen (-1602-1610-) og Gertrud Frederiksdatter udfra den betragtning, at hvedebrødsbagerens ældste datter hed "Gertrud".

Derved skal "Bertel"-navnets oprindelse ikke søges i Hjerndrupgårdslægten, men da navnet "Truels" blev givet til den hvedebrødsbagerens ældste søn og dermed kan komme fra mødrene-siden, formoder jeg derfor, at hvedebrødsbageren var gift med en datter fra Truels Nissen på Hjerndrupgård. En datter af hvedebrødsbageren blev iøvrigt gift med rådmand Jacob Nissen Lunding, hvorfra Lunding-slægten nedstammer, som hyppigt giftede sig ind i Hjerndrupgård-slægten, hvilket meget vel kan skyldes et egentligt slægtskab (bl.a. jf. Carl Langholz).

Hvedebrødsbageren skal være blevet gift før 1645 og have boet i det hus, som i 1765 var beboet af, købmand i Haderslev, Lorentz Muusmann, en efterkommer af rådmands- & borgmesterslægten Lunding, som må have arvet huset efter denne formentlig ret velstående hvedebrødsbager. Så der var altså ikke tale om et socialt trin ned af stigen for storbondens datter, som du antyder i dit spørgsmål.

Indtil videre står mine teorier for egen regning, men det må være muligt at finde originale registreringer i kilder på hvedebrødsbageren Bertel i Haderslev, og af denne forventer jeg enten en bekræftelse eller afkræftelse på enten mine eller O.H.Moller, som er den oprindelige kilde til efternavnet "Truelsen".

16. Slægten Hack (tilføjet sep 2006).

Hack'erne er selvejere eller frimænd i omegnen: Haderslev, Hjerndrup, Halk, Øsby, Hammelev, Starup, Magstrup og Stepping sogne. Der er selvfølgelig nogen forbindelse mellem slægterne.

2' Trin 1615 i Åstrup vies Morten Hack til Truels Nissens datter i Hjerndrup (Åstrup kbg). Desværre fik præsten ikke navnet med. Det er vel den Morten der er gårdejer i Fredsted og herredsfoged i Gram hrd 1632-35. Det er uklart hvorfor de er gift i Åstrup, som ligger 3-4 km Ø for Haderslev, 10 km SØ for Hjerndrup. Fredsted ligger 4 km V for Haderslev.

I 1604 bliver en Morten Hack gift i Åstrup med Catharina, datter af Hans Bertelsen i Fredsted, måske er det samme mand der bliver gift igen 1615.

Der er også en Morten Hack i Hjerndrup, gift med en Maren. Ved begravelsen af hans sønnedatter Maren Matthsdatter (1648-97) gift med Jesper Clausen (-1697-) gårdmand i Vonsild skriver præsten Johan Rüde:
"3.9.1697 berettedes Maren Jespers ... hun blev begravet 17.9. ....... Hendes farfar var ærlig, velagtet og fornemme mand Morten Hack boende i Hjerndrup, farmoderen Maren Mortens ... "
De to Morten'er er vel snarere fætre end samme mand, ham i Hjerndrup arvede gården fra sin far. Vonsild kbg giver os altså ingen sikker oplysning om navnet på Truels Nissens datter.
I Personalhist.Tidsskr.1960 står vielsen i år 1610, det er en fjel. Datoen bliver 18 jun 1615.

Der er en teori om at en tidligere Matz / Matthias Hack, der var herredsfoged (vikar?) i 1577 var gift med en Catharina, som skulle være datter af Trogels Nigelsen (ca 1590 - 1542 -) til Hjerndrupgård. Jeg har ikke set nogen kilder der understøtter ideen.

I De Hansborgske Domme (ved Andersen, Andersen, Fink, Iversen) Bd I 1994 på s 779 er slægten Hack blevet plantet på Hjerndrupgård. Det passer ikke. Nogle af slægtens medlemmer skrives til Hjerndrup, men det må være en anden gård, da Truels/Nis-slægten sidder uafbrudt på Hjerndrupgård.

17. Kilder.

Som nævnt er det største problem i disse slægter, at vi har materialet fra Carl Langholz - uden nogen kildeangivelser, og uden angivelse af de hypoteser der er usikre. Der er ingen grund til at anfægte Langholz' arbejde, men hvor ville det være godt at kende hans kilder og hans forbehold.

18. Indlæg i debatten.

modtages meget gerne - jo flere solide kildeoplysninger vi kan samle des bedre.

Steen Thomsen

Steen Thomsen's forside > Hjerndrupgård-siden > Spørgsmål og problemer > Øverst på siden

steen.thomsen snabela mail.danbbs.dk