Steen Thomsen's forside  >  Gotland.
steen.thomsen  snabel-a  mail.danbbs.dk

 
 

Gotlandstur 2005 på cykel

 

Tryk F11 for at få god plads på skærmen.

Hedda og jeg cyklede rundt på det nordlige Gotland + Fårö i 1½ uge, jeg tog det sydlige i de næste 1½ uge. Her er prf Thomsens lysbilledforedrag lagt på nettet.

Siden kræver god tid: Der er 233 billeder og to små film, saa efter fuldført læsning kan du godt indstille dig til en kongelig udholdenhedsmedalje.
 

Gotland

Geografi: Øen ligger Ø for Sverige, på højde med Skagen - Aalborg. Øen er 3.100 km² (ca som Fyn), 130 km lang (som Helsingør - Vordingborg), og 50 km bred. Befolkning: Der bor ca 50.000 mennesker (en niendedel af Fyns befolkning) , de halve i/omkring Visby, og de lever af landbrug og turister. Turister er der mange af i Visby og sommerhusområderne. Kulturelle seværdigheder er ikke overrendt. Dem er der til gengæld et væld af: Fra bronzealder, jernalder, vikingetid, middelalder og i umådeholdende mængder! Naturen er smuk, øen er flad i ca 50 m højde (dog kystskrænter), dvs velegnet til cykeltur. Sommervejret bør være varmt og solrigt, men vi fik nu desuden nogle byger.  Undergrunden er kalksten fra silur-tiden (400 mio år) med masser af forsteninger i.

Historie: Gotland var oprindelig en selvstændig bonderepublik med eget alting. Øen gav sig under den svenske konge i vikingetid/middelalder, men beholdt et stærkt selvstyre. 1361 blev øen indtaget af Valdemar Atterdag, og så var øen under den danske konge i næsten 300 år, til Sverige fik den i 1645.

Flåterne har både borelia (som derhjemme) og enkelte har også centraleuropæisk hjernebetændelse (som på Bornholm), så vaccination hjemmefra kan overvejes.


Vores rute er optegnet med sort.

Visby

er opstået i vikingetid, og midt i 1100-tallet blev Visby centrum for Østersø-handelen, som både omfattede russisk pelsværk og voks, og varer der kom ad de russiske floder fra Byzans, Arabien og det fjerne østen. Byens blomstringstid sluttede ca 1350 med Den sorte Død og Valdemar Atterdags erobring 1361, men den levede videre som medlem af det tyske byforbund Hansa (Visby havde flertal af udenlandske købmænd), og er dermed den eneste hansestad i Danmark. Først med Lübecks invasion 1525 og reformationen 1536 er det endelig slut med Visbys storhed og rigdom.
 

Bymuren er bygget omkring 1250 for at værne byens købmænd (mange var tyske og medlemmer af Hansa'en) mod landets indfødte bonde-købmænd (farmänn), 1288 kom det til borgerkrig imellem dem – byen vandt. Muren blev sidst forbedret i 1700-tallet og den er velbevaret og godt istandsat, man skal langt ned i Europa for at finde noget lignende.


Nordmuren i aftensol.
 


Vestmuren i aftensol.
 


Et tårn på V-muren.
 


Østerport set udefra.
 


Østmuren indefra.
 


Et tårn i østmuren (der er ca 25 tårne).
 


Nordmuren med gotiske (spidsbuede) arkader, 6 tvilling-tårne, og havet bagved.
 


De samme arkader med 6 andre tårne ned ad østmuren.
 


Norderport indefra.
 


Söderport inde fra Södertorg.
 

Kirkeruiner: Næppe nogen by har haft så mange kirker pr indbygger, hvert udenlandsk handelsgilde havde sin - ca 15 stk fra 12 og 1300-tallet. Efter reformationen – hvor handelen var borte – blev St Maria udnævnt til sognekirke, og de andre forfaldt. De står nu som ruiner – ingen by har så mange kirkeruiner.


St Lars.
 


Mere St Lars.
 


En variant af den med kirken og kroen: Monumentale udenlandske kirker forgår, men små ydmyge caféer består!
 


Den eneste overlevende kirke St Maria set ovenfra. Indviet 1225, senere udbygget. Bemærk hejsebommen i gavlen: Lofterne blev brugt som pakhus!
 


I 1700-tallet blev tårnene beskadiget i en brand, og så fik de konditor-kager på toppene.
 

De ældste af Visbys gamle huse er i gotisk stil fra 12-1300-tallet, og dem er der 5-10 stk af – velbevarede. Og fra de senere tider er der alt mlm himmel og jord – i fin stand. Så byen er et rent eventyr af gamle huse.


Visby gamle apotek fra middelalderen - foroven.
 


- og forneden.
 


Et pakhus fra middelalderen, bag de nederste vinduer (første sal) var der bolig.
 


Pladsen var trang i den indre by, så adskillige steder er der bygget over gaden - her Mellangatan.
 



Taget ligner noget fra 1800-tallet. Teksten på bjælken betyder 'Gennem trængsler med Gud til sejr'. Væggene er i bulværk: De vandrette bjælker hedder buller. Deres smalle ender er kørt ned i en fure i de lodrette stolper, og der er tætnet med mos mellem bullerne.

Teknikken er brugt i mange århundreder, i DK blev den forbudt da den bruger for meget tømmer.


Et par andre bulhuse. Den ternede gavl er tysk inspireret.
 


Bulhus med luge - det var før man havde råd til vindues-glas.
 


Gammel tjære der blærer.
 


Det Burmeister'ske hus fra omkring 1650 bygget til Lübeck-købmanden Burmeister.

Bygget i knudetømring (som blokhuse) hvor væggenes bjælker er tappet ind i hinanden, så enderne rager ud. Det er svensk stil - ikke gotlandsk.
 


Hus i bindingsværk - tysk inspireret.
 


Nyere hus i bulværk.
 


Nogle små træhuse på Klinten - byens ydmyge kvarter. Det lå højt oppe og langt fra havnen,  så ordentlige folk orkede da ikke at bo deroppe.



Et lille filmklip fra Visby (6 MB)
St Maria Kirke, et par bulhuse og et middelalderhus i eet hug.
 


Og så lige et nyt hus i svensk schweizer-stil og med roser i haven.

Stort set alle huse er nysseligt vedligeholdt, men der er stor variation i byggetid og -stil, så Visby er slet ikke så dukkehusagtig som Ærøskøbing.
 

Museet Gotlands Fornsal: billedsten

Fornsalen har halvdelen af de ca 400 billedsten (resten står hvor de altid har stået - eller på museet i Stockholm). Det er gravsten fra sen jernalder og vikingetid, og de fortsætter som kristne gravsten med runeindskrift langt op i middelalderen. En snes af dem er udstillet. Farverne her er påført i 1900-tallet, men stenene har været bemalet oprindeligt.


De ældste billedsten er fra 400 - 500, og billederne er geometriske ornamenter. Denne er fra 400-600. Det er her 'seværdighedskringlen' stammer fra!
 


Omkring 500-600. Hvirvlen tolkes som solen der ruller hen over himlen med små stråler udenpå.
 


Dyrene i nærbillede, bemærk fuglen (ravn?).
 


Mer 500 - 600.
 


Også 500 - 600.

Hvad det mærkelige tusindben er for noget, kan enhver gætte på - ganske gratis.
 


Den største af de ældre billedsten fra 400 - 600. Hvirvelhjulet og de huggende slanger er velkendte motiver fra andre sten, træet i midten er sjældnere (kan det være livets træ, asken Yggdrasil?). Men hvorfor er båden forneden af ægyptisk type med solsejl?? En kobra snoet rundt om solen er kendt i ægytisk kunst!
 


Det 'ægyptiske' skib i nærbillede.
 


400 - 600. Det sædvanlige hvirvelhjul er her erstattet af 3 drager i hvirvel, og dertil en slangekvinde. De' fanneme uhyggeligt du!
 


Så ser hestene her straks mere fredelige ud.  600 - 700, og nu har vi fat i de yngre billedsten, som  har en facon à la champignon.
 


700 - 800, dvs vikingetid, og stenene har vokset sig store. Skibet er nu en næsten fast figur på stenene. Er det dødsskibet, der sejler sjælen over til de fjerne strande? Midti til venstre ses en stakkel der er kastet i ormegården, og forneden forsvarer man besætning og forråd mod fjendtligt angreb.
 


Toppen af stenen: Krigere og til højre en valkyrie, der skal byde den afdøde velkommen til Valhal med et drikkehorn fyldt med mjød. Rytteren er blevet Gotlands Fornsals bomærke.


 


700-800, 2½ m høj. Skibe, møder, ofring ... Fortælles der en historie her, er det vikingetidens tegneserie vi kigger på? Eller er det 'blot' mytologiske symboler ligesom dem vi ser på vores altertavler og prædikestole?




Så lader vi solen gå ned ved Visby.

Stora Hästnäs - en velbevaret ’farmannagård’



En farmann er ikke en farmand men en farende mand. Dvs en bonde i vikingetid / middelalder, der desuden farer som købmand. Han bliver rig og har brug for et solidt hus til oplagring af sine varer om vinteren, og bygger derfor et tidstypisk stenhus med ret lille grundareal men i 3-4 etager.

St Hästnäs
er fra ca 1300 i romansk / gotisk stil, og regnes for påvirket fra Visby, idet der både er kælder og trappegavle. Stue-etagen har vist været i to rum, og er med krydshvælvet loft og pejs, så den har vel været beboelse. Førstesalen har bjælkeloft, indgang udefra (eller ad indvendig trappe) og et galleri, dvs en smal gang med 3 vinduer med midterpiller og spidsbuer (de ses mellem efeu'ens blade). Her har vel været lager og / eller gildesal. 2'sal eller loftet er tøndehvælvet og har hejseluge til varerne, her har været lager. Der har været tilbygninger på begge sider.


Lummelunda kalkgrotte


Drypsten, de længste er 20-30 cm.
 


Flere drypsten og skorper afsat i loftet af kalkholdigt vand.
 


Nej der er ikke en forstenet slange! Det er en ribbe som kalkvandet siler nedad.
 

Kauparve Röse

Gotland har ca 1300 røser (røse = stendynge) fra bronzealderen, heraf 400 storrøser. Hver rummer en eller flere grave.

En del storrøser har krater i toppen, det er oprindeligt, ikke resultat af gravrøveri.


Kauparve Röse er blevet udgravet, og indeni stenbunken var der et ældre gravmonument af form som et ca 3 m højt tårn af stablede kalkstensfliser (tørmur).
En senere begravelse i udkanten af tårnet var en kiste af store kalkstensfliser (den står jeg på), og dertil en lav mur omkring røsen (i mlmgrunden). Den tredje begravelse var en lille stenkiste, hvorpå det hele blev dækket med sten til den kuplede form som også de danske samtidige gravhøje (af græstørv) har.
     



Kisten er ret dyb.
 

Oliepumpe


Gotland havde et olieeventyr i 80’erne, og producerede ca 100.000 m3 olie. Her er den eneste bevarede pumpe på sin plads.
 

Rute Kirke


Her er et par gamle rune-gravsten.

I Dk er vi vant til at runer er hedenske, mens vi i kristen tid skriver latinske bogstaver. Sådan er det ikke i Sverige, hvor runer blev brugt langt op i middelalderen, og endnu var kendt da videnskaben tog fat.
 


Kirken har en flot middelalderlig indgangsportal. En ordentlig kirke havde sådan en i N, S, Ø og V, og mange af dem er bevaret.
 

Fårö

Fårø ligger i forlængelse af Gotland mod N. Hvis Gotland er Sveriges frilandsmuseum, så er Fårö Gotlands ditto. Her er jordsmonnet tyndt og vegetationen mange steder mager. Konservatisme har bevaret mange gamle træk i kulturlandskabet.
 


Færgeturen tager 10 min.
 


Et ældre fyrretræ på tynd jord.
 


Stendiger
er en gammel foreteelse på Gotland og Fårö, de kan spores tilbage til jernalderen. De skal holdes vedlige (stenene falder ned af storm og snetryk), og det bliver de.
 


På gården Bondans (ude af drift) har de restaureret gamle huse med stejlt ag-tag.

Man brugte på Gotland ag (Dansk: Hvas Avneknippe; Latin: Cladium mariscus), et halvgræs der vokser i sump, der hvor vi i Dk brugte tagrør.

Taget skal være stejlt og tækningen tyk for at det holder tæt. Og der skal langbenede kragtræer over, så det ikke blæser væk. Nej - kragtræer hedder ikke kragetæer, de krager over tagryggen, og vi kender dem fra danske stråtag i en helt kort form.
 


Lejr i enebærkrattet på Langhammaren.
 

Raukar

En rauk er et forhenværende koralrev (silurtid 400 mio år), der efter istiden og landhævningen er blevet eroderet frit af havet, så det står som en søjle, på samme måde som Skarreklit stod ved Bulbjerg.  På Langhammarshammaren findes de største:   


Næsen i sky til venstre, sammenkneben mund og allongeparyk. 14 m høj.
 


En lille klovn med vorte på næsen.
 


Og en gallisk profil.
 

Et par gårde


Udhuse med tag af avneknippe er bevaret flere steder på Fårö og Gotland.
 


Den lange ladegård i forgrunden kan være fra 1700- eller 1800-tallet.
 


Denne stald/ladegård er nok fra 1900-tallet, ihvertfald den højre del.
 


Færdig med Fårö -
   


- tilbage til Gotland.
 


Velkommen på savannen.
 


Morgen i lejren.
 

Bunge Frilandsmuseum


1600-tals gårdens stuehus i bulværk (gavlen i bindingsværk) med planketag.
 


1600-talsgården, udhusene i bulværk med tag af avneknippe.

 


Brændevinstøjet. I gruen (hul man fyrer under) sidder kedlen, deri en hat og to piber (af kobber), hvor den ene går igennem svalebaljen i forgrunden.
Enhver gård var selvforsynenede - også med brændevin.
 


Vindmølle af hollandsk type (kun hatten skal drejes op mod vinden).

Der er så lidt vand i bækkene, at vindmøller var eneste mulighed. Der var ikke kongelig koncession som herhjemme, så hver gård havde sin.
 


Dette er ikke en mølle! Godtnok er den vinddrevet (6 vinger!) men den maler ikke - den saver! Den brede facon gør at der kan ligge en træstamme på tværs og blive skåret op. Typen er stub'mølle', så når vinden drejer, skal man ud og dreje hele monstrummet, det sker med den lange bjælke til højre.
 


Billedsten fra vikingetid.
 

Lärbro Kirke og kastel


Det ottekantede kirketårn fra ca 1350 er det eneste af slagsen på Gotland (her er 93 kirker).
 


Altertavlen er fin gotik – restaureret og ændret midt i 1700-tallet.
 


En drage af puds og kalkmaleri udspyr ribben til krydshvælvingen i koret.


 


Enhver ordentlig kirke har et sakramenteskab til vinen og brødet, det er indbygget i korets væg. Bemærk beslagene fra ca 1300.
 


Kastel
let fra 1100-tallet ligger lige ved kirken. Det er ældre end den og i fin stand. Indgang på 1' sal, så man bare kunne fjerne trappen når fjenden kom. På 2´sal har man opbevaret gammelt ragelse, som fx den træskabelon som kirkens hvælvinger blev muret over for 6-7 sekler siden. Vabba!

Der er bevaret adskillige kasteller ved kirkerne.
 

Bulverket i Tingstäde Träsk

Det er en utrolig sag: En træbygget fæstning fra begyndelsen af 1100-tallet, bygget midt i søen (ca 1 km til land); Den er 170 x 170 m med vand i midten. Ikke bygget på nedrammede pæle, men på ’kasser’ af vandrette pæle i ca 11 lag. Ovenpå dem et dæk, der har været 20-30 m bredt omkring det store indre bassin. Herovenpå har der været huse af flere forskellige typer. Til forsvar ca 3.800 afkvistede unge træer nedrammet rundt om borgen. Der er ialt brugt ca 25.000 store fyrrestammer, og arbejdet må ligge i størrelsesordenen 38.000 mandedage (godt 100 mandeår).

 

Rekonstruktion af ’kasse’ af vandrette pæle, og ovenpå dæk og hus (vandlinjen ses som bølgelinie)


 

Kort over de ’kasser’ der er bevaret på bunden. Der har nok været 3 rækker kasser - hele firkanten rundt.


 

En ældre rekonstruktion: ’kasser’, noget dæk, ingen huse, men nedrammede træer til forsvar.



Tømmeret er fældet 1120-29, og så er det hele opgivet efter meget få år. Der er ikke fundet affaldslag (madrester og lort) så det kan ikke have været beboet i større udstrækning. Søbunden består af kalkslam, og lagenes bøjning viser at tømmerkonstruktionen er sunket ned og hurtigt blevet vind og skæv. Der fortælles ingen sagn om borgen (!) kun udtrykkene: ’Det skete før Tingstäde Träsk brændte’ eller ’Det røg som dengang TT brændte’. Men mærkværdigvis er der ikke fundet brandspor eller svedne træstykker på bunden.
Der kendes ingen tilsvarende borg noget sted, men der var søborge af forskellig slags i de baltiske lande, så ideen må stamme derfra.
Der er også fundet dele af en båd som har fået navnet  Krampmacken.

Vi lejede båd og roede langsomt omkring en times tid, og kunne se hundredevis af stolper med udsparrede huller, enkelte der endnu sad sammen, og mange af de afkvistede træer i forsvarsværket. Træet er ikke ødelagt af de snart 9 århundreder under vand, men hårdt og fast. Desværre kan jeg ikke tage billeder under vand......

Billederne er fra:
Rönnby, Johan, (1962-): Sjöborgen i Tingstäde : om undersökningarna av den tidigmedeltida träanläggningen Bulverket. 1994.
I bogen:
Maritim arkeologi / [redaktionsgrupp: Anders Björklund, huvudredaktör, Ingrid Kaijser, Bert Westenberg]. - Stockholm : Fören. Sveriges sjöfartsmuseum, 1994. - (Sjöhistorisk årsbok, 0349-019X ; 1994/1995). ; S. 69-88



Hiv ohoj!
 

Jernalderhuse ved Rings


Hallen er 35 m lang og fra omkring 500.
 


Og murene er kraftige.
 

Indgangsportalen til gården Riddare.


Portalen er fra 1200-tallet og 10-12 m høj. Der har været mange af slagsen ved de større gårde, idag er 7 bevaret.
 

Hejnum Kirke


Kirken er gotisk men har figursten fra den tidligere romanske kirke, bla en ravn som den gotiske bygmester har drejet 90° så den lignede en af Odins ravne.
 


Desuden en middelalderlig gravsten med kors og runer.
 

Løv-eng

Jeg troede at en eng bare var noget man lod køerne græsse på eller slog hø på, men så enkelt er det ikke. Slet ikke. Programmet for en gotlandsk løveng (altså med træer på) var sålunde:
  1. Tidligt forår ryddes engen for visne blade og nedfaldne grene, som afbrændes.
  2. Sidst på højsommeren skal græsset slås. Det kan ikke bare tørres på stedet det falder, men skal bredes ud hvor der er sol (træerne skygger).
  3. Når høet er bjerget er det tid at stævne træerne, dvs afhugge tynde grene med løv. De tørres og bruges også som vinterfoder. Et træ stævnes med 3-7 års mellemrum, og så skyder det nye lange løvrige kviste.
  4. Så slippes dyrene ind til eftergræsning. De lever af det nyspirende græs, og holder buskvækst nede.
  5. Vintertids når jorden er frossen går man ud og rydder buske og fælder småtræer og dem der havde vokset sig for store til at stævnes ordentligt.



Løveng, bemærk at træerne er gnavet af til et par meters højde.
 

Skibssætningen Tjelvars Grav


Tjelvars Grav er en skibssætning på 18 x 5 m og der var en grav fra yngre bronzealder i den.

Herhjemme er skibssætninger fra vikingetid, dvs 1000 år senere (Bornholm har dog enkelte skibssætninger fra bronzealderen). Tjelvar var ifølge legenden den første mand der slog sig ned på Gotland, han boede i Tjälder ved den nærliggende kyst. Det skal man nu ikke tro på, Gotland var beboet allerede i stenalderen, og Tjälder har vel navn efter tjaldur - strandskaden.
 

Majsterrojr

(Rojr = røse = stendynge)


Bronzealdergrav på 33 x 4 m.
   


I S-enden af røserne står ofte nogle rejste sten, eller der er nogle senere begravelser.
 

Kirke-om-byggeriet omkring 1300


Vallstena Kirke (ikke at forveksle med VaDstena i Sverige) har et forunderligt stort kor.
 



Källunge Kirke har et kor som er ca dobbelt så stort som skibet, det ser mildt sagt besynderlig ud.

Källunge Kirke er nok er det tydeligste eksempel på det enorme mode- og rivaliseringsræs i kirkebyggeriet omkring 1300: Alle skulle have deres udmærkede romanske kirke (omkring 100 år gl) bygget om til en større gotisk.  Man begyndte med koret, og i nogle sogne nåede de både kor, skib og tårn. Andre kom knapt så langt før Den sorte Død slog til i 1350 og tog 1/3 af befolkningen, og Valdemar Atterdag indtog øen i 1361 og nedslagtede omkring halvdelen af den mandlige befolkning. Da Visby desuden havde sat sig tungt på handelen, var det slut med pengene i landsognene.
 


På afstand kan man slet ikke se skibet, og tårnet lissom drukner.... 



Tårnet med lille romansk port. Man aner skibet bag tårnet og foran koret.
 

Portalen på skibets sydside har kapitæler med herlige moralske figurer:


Terningspil er af det onde, man ender i hårene på hinanden, og den ene trækker endda kniv!
 


Her spiller vi op til dans - det er nok heller ikke for godt.
 


Fanden blander sig i smørkærningen. Smørkærnen er forsvundet, men konen haler pumpestokken op og ned: Jo liderlighed er også af det onde!
 


Bukkene danser lystigt til jægerens horn og hundeglam - fydaføj!
 


Her bæres vin/øl og mad frem.
 


Byggefolk i arbejde. De lægger en stor sten på en bærebør (ligner en stige), for trillebøren er ikke kommet hertil fra Kina endnu. (Jeg kan nu ikke se at det hører til almindelig umoral).
 


Koret er imponerende og stort nok til at det idag bruges som kirkerum, mens skibet blot er forstue! I koret en dør til en trappe i muren op til en (katolsk!) prædikestol - den er nu borte.

Og det er her man ved en restaurering tog tårnets spir ned, og opdagede at vindfløjen er fra vikingetid, og rimeligvis har siddet i mastetoppen på et vikingeskib!! Nu på Museet i Visby.
   


Midtvejs, Hedda rejser hjem.
 

Fridhem


Fridhem var prinsesse Eugenies sommerhus nær Högklint. Det er bygget i 1860'erne i såkaldt schweizerstil med udskæringer og pynt, og det er første hus af den slags på Gotland. Det tør siges at moden slog an.
 

Parken har været fuld af pavilloner, ruiner, labyrinter mm i tidens romantiske smag.
 

Gnisvärd skibssætning


Her er Gotlands eneste stendysse – hvis det altså er en stendysse, dækstenen mangler.
 

Dertil den største skibssætning: 47  x 7 m, med hævede stævne og et par store sten præcis midtskibs.
 

Ved siden af: en cirkelrund stensætning.
 

Borgen Landescrone / Klinteholm på Vivesholm


Borgen ser ikke ud af så meget, men har en spændende historie.

Den er 110 x 75 m med vold og voldgrav og vist en ydre vold på Ø-siden. Bygget 1396 af Vitalianerne = Fetaljebrødrene, nedrevet 1398 af Den Tyske Orden. Fetaljebrødrene var et sammenrend af krigsfolk, handelsfolk og eventyrere, oprettet 1391 i Rostock og Wismar for at forsyne det belejrede Stockholm med fetalje = viktualier = fødevarer. I Stockholm sad de tyske købmænd på magten, mens dronning Margrethe af Danmark (og Sverige) lå udenfor. Brødrene støttede den svenske konge Albrecht af Mecklenburg, også efter han blev afsat, og drev sørøveri fra Gotland. 1396 da Albrecht var kommet ud af fængsel, kom hans søn hertug Erik til Gotland og støttede Fetaljebrødrene med en hær, og han byggede borgen her, een i Slite på Ø-kysten, og een mer (måske Lojsta Slott).

Det varede kun kort: 1398 kom Den tyske Orden (en ridderorden, som havde koloniseret og kristnet den østtyske og baltiske kyst, og var medlem af Hansa’en) med 84 skibe og 4.000 mand og smed dem ud og brændte borgene. I 1670’erne og først i 1700-tallet er borgen blevet sat i stand igen.

Her ses Østerport og det halve af Østervold, Nørrevold i baggrunden.

Et pakhus


i bulværk i Klintehamn
 

Fröjel Kirke


Romansk tårn og skib, yngre gotisk kor.
 

Lige Ø for koret er der en labyrint / trojaborg af ukendt alder.
 

Labyrinter eller trojaborge ses flere steder på Gotland, og iøvrigt i et bælte fra Indien til Vesteuropa. De ældste med sikker datering ses på mønter fra Kreta fra ca 400 før vor tidsregning.

Det er ikke en labyrint hvor man skal finde vej mellem mange blindgyder, men et mønster af sten der definerer een kringlet vej omkring et kors ind til centrum. Dér kan man så passende sætte sig og meditere på hvad man fandt ind til, og så gå samme vej ud i verden igen. Turen tager 3 - 5 min.

De katolske præster har danset turen - og det er SLET ikke hedensk!
 

Altertavlen er en gave med lensmanden Rosenkrantz’s navn og våben samt hans frues og allerøverst kong Christian IV’s. Ren propaganda fra den fjerne overherre.
 

Sproge Kirke

 

Har et par imponerende rune-gravsten. Denne har været muret ind som piscina - dvs udslagsvask.

Teksten siger: "Gairvat og Audvat gjorde kuml (minde) efter ....".

Er det nu de samme to der skriver på en anden sten: "Ottar og Gairvat og Aivat de satte stenen efter Liknat deres far. Radjalv og Gairnieut de gjorde godt minde efter en rask mand. Likraiv ristede runerne"? Denne sten er fundet i Ardre, 35 km NØ for Sproge.

Gravfeltet ved Snoder


Her er en middelstor røse: Ø=26m H=3+ m. Velbevaret kreds af randsten, som ligger 1-2 m udenom røsen, ikke som støttende kant som nogen skriver. Gad vist om de små fordybninger der findes enkelte steder på siderne kan være sekundære begravelser?
 

Og den havde et meget flot krater i toppen. Det kan kun være oprindeligt, ikke resultat af et indbrud af gravrøvere.
 


Stranden ved Snoder.
 

Hablingbo Kirke

har en gammel romansk portal fra sent 1100-tal, udsmykket med altædende løver og en fremstilling af Kain og Abels historie: Midti Gudfaders dom over Kains dyreoffer (tv for) og Abels kornneg (th). Helt tv ses brodermordet.
 

I kirken to billedsten, den ene med runebånd.
 

Indeni er det en typisk gotlandsk kirke i gotisk stil med 3 vinduer i den flade Ø-gavl (ingen apsis) og en (eller 2) rækker søjler midt i skibet.
 


På vestvæggen af tårnrummet er der malet en labyrint / trojaborg på væggen! Den røde krussedulle er et bomærke fra en af gårdene, de var nu oftere malet udenpå kirken.
 

Havdhem landbrugs-museum

Blandt meget andet: Iscyklen, den lokale Ole Opfinders perle. Forhjulet erstattet med en træ- og jern-skøjte. Bagnavet erstattet med en krumtap, som via to sæt plejlstænger fik to skøjter med modhagere til at gå frem og tilbage indeni en styreskinne, så de skubbede apparatet fremad.

Uvist hvor godt den virkede, men der blev ikke fremstillet flere.
 

Barshajd gravfelt


Gravfeltet rummer skibssætning, rund stensætning (såkaldt 'domarring') talrige mindre røser og Guldhøjen. Mange sagn knyttet til stedet.
 

I Guldhøjen 7 kældre med hvert sit låg, brugt som kartoffelkældre, men hvor gamle er de vel?
 

Gamle huse


På vejen mlm Fidenäs og Öja mødte jeg to små sammenbyggede gamle stenhuse. Tag af græstørv  har jeg ikke set ellers på Gotland. Ingen skilte.
Länsstyrelsen oplyser at de regnes for at være fra 1600- eller 1700-tallet, måske efter 1757 hvor der blev skattefrihed for stenhuse for at spare på skoven. Det forreste er en kælder af en slags, man aner en tilmuret dør til venstre. Det store er en smedje som er bygget til senere. 
Nu er der ryddet op, og vejskiltene flyttet, og nu skal de huse endda fredes!
 


Vinduet tv for smedjens dør må være fra et romansk vægskab, og altså genbrug fra middelalderen.
 

Öja kirke


Nær Öja kirke er der ruiner af et gammelt kastel - rundt - ikke firkantet.
 

I kirken har 'Passionsmesteren' huseret i 1400-tallet, og lavet sin sædvanlige tegneserie om Jesu liv: Her scenen hvor en storsmilende hellig tre konge kommer med godter til jesusbarnet. Hvorfor smiler Maria ikke?
 



En anden (?) har malet et herligt billede om liderlige kællingers fordærv: Til venstre holder djævlene en hingst der får slikket pik af en hund, midti står konen med en abekat/djævel på nakken og rusker op og ned i fandens pumpestok - øh undskyld - smørkærnestang, og tilsidst rider haltefanden på hende lige lukt i helvedes gab - og det er jo velfortjent! En fin illustration af den kristne kirkes sygelige forhold til seksualiteten.
 

Og der er et billede af et skib med kasteller for og agter og to vimpler i mastetoppen.
 


Og så det berømte Öja-krucifiks fra sent 1200-tal.

I ringkorset ses foroven sørgende tilbedere og forneden syndefaldet og uddrivelsen af Paradiset. Af figurerne på bjælken (kalvarie-gruppen) er Maria bevaret (på museet, kopi her) mens Johannes er ny.
 




Öja-madonnaen - originalen.


Kirken har som en af de få en apsis - men den er indbygget i det fladgavlede kor! De små korsformede vinduer i Ø-gavlen viser ind til de afsnørede hjørner.
 


I kirkegårdsmuren er der tøjre-sten til hestene (ikke metalringe som vi kender herhjemme).
 

Bottarve Museum

Der var festdag med mange aktiviteter.


Hest af den lokale race 'gotlandsruss'. Gårdens stuehus er fra 1844, køkkenet som ses her i baggrunden er ældre.
 


Ølbrygning: Den gotlandske 'dryck'. Her mæskes malten med vand kogt med enebærris.
 


Rebslagning 1: Den blå mand tvinder 3 x 4 snore sammen til 3 kordeller. De mange tandhjul gør at kordellerne er venstreslået: snoet venstre om.
 


Rebslagning 2: Fra den anden ende tvindes de tre kordeller sammen til et tov. Det sker højre om, så tovet bliver højreslået.

På jorden står råvaren: flere ruller sisal-snor.




Rebslagning 3:  Manden midti går med en himstergims, der sikrer at kordellerne lægger sig pænt. Det gik forbløffende stærkt: 10 min til at strække snor ud, og et par minutter til at slå tovet, som var ca 25 m.

Men hvor lang tid ville det have taget at spinde/slå de snore, som de her slog sammen?
 


Folkedragter i anledning af festdagen.

Hegnet er typisk: 'stolper' af to spinkle enebærstænger, skrå lægter af flækket gran. Her og der en skråstiver af enebær.
 


Hegn 2: Lægterne er bundet op med enebærkviste. Denne type hegn ses overalt.
 


Portstolperne ved indkørslen til den nedlagte gård Sigrajvs (skråt overfor museet) har stået dér siden middelalderen. Runeteksten siger ikke hvem der boede her - det ved man da. Der står: 'Olaf Suder gjorde os'.
 

Fredarve i Vamlingbo: ruin af en farmannagård


De flade sten ovenpå middelaldermurene er nutidige og til beskyttelse af murene.
 


Køkkenets udslagsvask set udefra.
 
 

Fægyde


Hegn omkring den vej / gyde hvor man drev kvæget mellem markerne ud på græs.
 

Grötlingbo Kirke


har engang haft stejlere tag, og endnu stejlere tag, det ses på skibets Ø-gavl.
 


I S-muren er indmuret en del figurer fra den tidligere romanske kirke: jagt- og kriger-scener. Anses for udført af mester Sigraf omkring 1200.
 


Løve, kentaur med bue, hjort.



Krigere til hest.


Vildsvin, mand der holder jagt/kamp-hund.
 


Samme mester Sigraf har nok også lavet døbefonten (stadig omkring 1200), hvor de hellige 3 konger minder meget om valkyrierne på billedstenene og personerne på guldgubberne - som er ½ årtusind ældre!



Prædikestolen er gammel: 1548, altså lige efter reformationen, og den er lavet til en af Visbys kirker. Den er prydet med rigsvåbenet (ja, det danske) og portrætter hvoraf Luther og Melanchton (forneden th) er navngivet (buen over billederne).


Men hvem er de andre? Er det mon de Visby køb- og rigmænd, der skænkede den? Lensmanden? Kongen?

 


Sakramenteskabet i korvæggen er meget gotisk.
 

Kattlunds Museum


Kattlunds har en imponerende ladegård - der nu mest er fra 1800-tallet. Men den østlige ende (til højre) af ladegården har ikke desto mindre 2 romanske døre og bittesmå vinduer. Denne del er fra middelalderen og var oprindeligt ikke meget højere end dørene, mens taget var stejlt og tækket med avneknippe. Murene blev forhøjet og tegltag lagt på 1815.


De etagebærende bjælker er stukket ud igennem muren og fæstet med en stor kile (1 m lang) så de også virker som murankre, det giver en stærk karakter på facaden. Den ide er dog også 1800-tals.


Bjælke-ender med kile, halvtag og brædder udenom. Nej det er ikke stærekasser.
 


Ladegården inde fra gården, middelalder-delen er fjernest.
 


Bagpå ladegården er der i 1800-tallet lavet en stor hestemølle, som trak et tærskeværk indendørs.



Hestemøllen tæt på.




Af hovedhuset er denne del fra 1300-tallet.




I muren omkring lillegården (haven) er der to primitive dasser - af ukendt alder.
 

Svensk idyl


Hus i flagets farver, med bislag i schweizerstil - kan det blive svenskere?
 

Ronehamn


Badepensionatet Den gule Høne ser stadig ud som badepensionater gjorde for 100 år siden.
 

Hus fiskerleje



I gamle dage drog bønderne ud til kysten for at fiske i de perioder (forår og efterår) hvor der ikke var så meget at lave på gården. Hver gård havde et lille hus i fiskerlejet til fiskenet og overnatning, og evt et bådehus. Hus fiskerleje har stenhuse af ukendt alder, genopbygget i 1950'erne. Staværet er lysstang, dvs et indsejlingsfyr.
 



I ældre tid trak man bådene op i 'länninger' dvs en ryddet stump strand mellem to volde af sten. Her er voldene efterhånden udbygget til egentlige brygger med betondæk, men der er stadig kun 1 båd i hver bås.
 

Uggarde Rojr


Hør her ligger vist en stor stendynge.......
 


Ja, Uggarde Rojr er en kæmpestor røse: Ø = 45 m, H = 8 m. Meget imponerende.

(Danmarks største bronzealdergravhøj Borum Eshøj var 40 x 7 m).

Røsen ligger på åbent fladt land, og det får den ikke til at syne mindre. I omegnen er der 7 andre storrøser, dog ikke helt så store, to af dem anes til højre. Denne røse har ikke krater i toppen som mange andre.
 

Lejsturojr


En stor røse 40 x 4 m med en stor sten S for.


 


Den har krater i toppen.
 


I nærheden ses en grav omgivet af 8 store sten i nydelig rektangel. Alder uvis.
 

Närsholm med rugende bramgæs.

Bramgæs ruger ellers kun på Svalbard og i Sibirien, så hvad de laver hernede 'i troperne' er der ingen der kan forklare. Kolonien blev etableret på et sted hvor de plejer at raste forår / efterår, men om det er et par rejsende der ikke gad flyve længere, eller undslupne parkfugle der har blandet sig med de vilde - og så alligevel ikke ville med nordpå, ja derom strides de lærde.



Lige indenfor porten til reservatet gik der nogle og græssede - mindst 350 stk på 100 m afstand!
De har bredt sig videre sydpå, og ruger nu også på Saltholm i Øresund.
 

Garde Kirke


Kirken er romansk, men de nåede at bygge nyt stort gotisk kor.
 


Koret er gotisk og hvælvet, mens skibet er mindre med fladt træloft. Skibet har altså en vestgavl der vender ind mod koret (!) og her er et herligt billede af paradisets have - eller hvad det nu er for en savanne. Iflg teksten under træerne er den malet 1749.
 


Døbefonten er fra 1100-tallets slutning (af den mester der kaldes Byzantinos) og den har endnu maling. Jeg har før set fonte med svage spor af bemaling, men her er farven godt bevaret.

(Herhjemme har nogle af fontene haft maling indtil midt i 1800-tallet!)



Der også kalkmalerier i byzantinsk stil.
 


Sakramenteskabet i korvæggen er malet indeni.
 

Gålrum gravfelt

med røsen Digerrojr. Gravpladsen har været brugt fra yngre bronzealder til midt i jernalderen.

Feltet rummer et utal af små røser - her ses 6 og i baggrunden en mellemstor.
 

Den mellemstore røse har 2 kranse om foden.
 

Her er 3 mini-skibssætninger (½-2 m lange), måske børnegrave?
 

Og her er en håndfuld skibssætninger, hvoraf to i forlængelse dvs med en fælles sten til agter- hhv forstavn (det er den lyse sten midti).
 

Og så er her Digerrojr: En af de store røser med både krater og hul i kanten, så den nærmest har facon som et amfiteater med åbningen mod S.
 
 

Fornborg

På en skovvej midt mlm Ljugarn og Ardre faldt jeg over en fin lille fornborg på ca 80 m². Mod landsiden (NV) var der bygget vold, men resten af vejen rundt var der lodrette klinter.

Filmklip fra borgen (10 MB). Den er kun ca 80 m i diameter.
 

Svensk idyl



Jamen det er da nuttet - ikk?
 

Tjærebrænderi



Skålen her fyldes med træ, som dækkes med græstørv og antændes. Der er afløbsrør nedenunder, som udmunder under halvtaget.



Afløbet er en udboret træstamme. Oprindelig alder ukendt, men vel 1800- eller 1700-tal, nylig restaureret.



Råmaterialet skal være gamle fyrrestubbe som skal hugges i pæne småstykker, stables og tildækkes, og brændes over ca 3 døgn. Til en brænding (et andet sted) i 1983 brugte de 20 rummeter træ. Det gav 1000 l tjære.
   

Torsburg

Gotlands (og vist også Nordens) største fornborg.


Der kendes 90 forhistoriske borge, og de undersøgte er fra jernalderen. Herhjemme har vi 5-10 såkaldte tilflugtsborge eller folkeborge og ca lige så mange volde, de regnes for jævnaldrende. Torsburg er næsten cirkelrund med et areal på 1,2 km². Mod V N og Ø er der stejle / lodrette klinter på 10-30 m, mod S en mur på 2 km længde, 7 m højde og 25 m tyk ved basen, og der har været palisade ovenpå.

Borgen er fra yngre romersk jernalder (dvs mlm år 1 og 400), forbedret og udbygget flere gange, sidst i vikingetid (mlm 770 og 1100). Der er ikke fundet bygningsrester i området - men de kan jo godt være der alligevel. Den borg er ret imponerende.


Et stykke sydmur, 7 m høj. Fronten har engang været lodret.




Klinten på Ø-siden. Der er højt ned: 20-30 m, så vi kigger ud over trætoppene.





Der går en lille vej for foden.




I den østlige del er et lille næs 'Slottet' afgrænset med en ekstra mur ind mod resten - måske som en sidste tilflugtsmulighed.




Udsigten fejler ikke noget, i det fjerne ses havet.




1992 startede der en skovbrand her som bredte sig N-over, og borgen blev siden fredet, så der er ikke ryddet op i de faldne træer.



Der er et stisystem oppe på borgen, og den der går tværs over N-S er farbar på cykel (det meste af vejen, resten må man trække), så jeg begyndte at cykle på en af de andre. Det startede fint som Torsburg rundt på cykel,


men snart måtte jeg af, og trække og bære over,




senere kom der stejle op- og nedstigninger hvor jeg måtte slæbe (tak for håndbremserne, uden dem havde det ikke kunnet gøres).




Ilde var det, værre blev det: Stien går midt i billedet igennem den afbrændte skov, cyklen står oppe bag det mørke træ og skal ned over trinet.




Tilsidst sad jeg fast. Så måtte jeg slæbe bagagen frem, gå tilbage og rydde de værste svedne træer af stien, og så slæbe cyklen frem. Altsammen i etaper af 100-200 m, så jeg ikke tabte nogen af delene af syne i virvaret af faldne træer. De 5-600 m tog 3 kvarter! Så det endte som 'Torsburg rundt MED cykel' og må betegnes som en af prf Thomsens Tåbeligheder.




Men jeg nåede frem til udsigtstårnet. Her var jeg ca 70 + 20 m oppe: Og Gotland er ganske flad! Jeg talte 25 kirketårne (Linné talte 30 - endda uden udsigtstårn).




Borgen fra N: Træerne rager kun lige op over borgens plateau.




Slut på en god dag.
Næh - den fortsatte, for jeg fik besøg i lejren af en natravn (altså en sjælden fugl, ikke en nattEravn), den satte sig 2½ m fra min næsetip!



Sliberender i Hajdeby.


Her er der render i kalkstenen efter slibning - men af hvad og hvornår? Renderne er rundbundede med tværsnit omkring 5 - 7 cm og 1 - 1½ m lange. (Den røde farve er bare noget algevækst).

I Skåne har jeg set lignende render, men de var i grov sandsten og med næsten flad bund og 'hjørner'. De kunne nemt tolkes til at være brugt til flintøkser i stenalderen, men hvem har her slebet noget rundt eller halvrundt med en diameter omkring tennisbold – og så i en ret blød kalksten? Når der er nok af velegnet sandsten en dagsmarch borte?
Et par steder er der fundet billedsten fra år 700-1100 med senere sliberender i, så de er ikke ret gamle.


Rågåkra (Rug-agre) røsefelt


Her er over 20 mellemstore røser, nogle lettere tilgroet, andre overgroet eller oprindelig tildækket. Ikke skiltet eller omtalt, der er jo så meget.......



Anga Kirke


Kirken er romansk. Den har apsis, det så helt hyggeligt og hjemligt ud.




På triumfvæggen har maleren Halvard skrevet en runetekst til egen ære sidst i 1200-tallet!




Og på N-væggen har han opregnet hvem i sognet der ydede hvad til kirkens bygning. Det er det bleggrå bånd forneden......




St Georgs nedkæmpelse af dragen, fra 1400-tallets midte regnes for 'Passionsmesterens' værk:
Jomfruen på knæ, hendes forældre i tårnet til højre.
St Georg til hest til venstre med fjerbusk, flagrende kappe og kors på skjoldet, han er ved at køre lansen i kæften på dragen.

Passionsmesterens tegneserie nedenunder viser midti: Jesus i templet (her vist som en dåb), flugten til Ægypten, og Johannes der døber Jesus.



Båticke røser


Den store (45 x 4 m) er helt amfiteater-formet med åbningen mod S. Her kigger vi ind i åbningen - det kan man sgu ikke se på billedet.




På V-siden er et stykke bygget ud og beklædt med jord og græs, måske en sekundærgrav? I nærheden flere røser og senere grave (jernalder).

Gravfeltet Trullhalsar

Det er der mange sagn om. Der er ca 400 grave af forskellig facon fra 6-700 e.kr (sen jernalder), og måske har der ligget en havn og by i nærheden. Gravene er renoveret 1933.


Røser i mængder.




Små røser med kanter af stablede kalksten.




Navnet Trullhalsar skyldes mange mellemstore rejste sten: Det er halsene af de trolde der har stukket hovedet op af jorden. I skyggen ses et geled med ca 10 sten - en ret linje uden noget andet - sært.




Røser med kanter af stablede kampesten. Flere røser har haft en tilhugget rund sten på toppen, kaldet en 'gravklot' og hentet ind på museet.




Stencirkler med/uden centralsten, her 5 sten i kreds om en sjette.



Bjärs Hög


En storrøse fra ældre bronzealder, 55 x 6 m, overdækket med jord / græstørv så den ligner de danske høje. Den eneste overdækkede storrøse.





Lige ved er der to jernalderhuse.





Og (som så ofte) på S-siden adskillige senere begravelser.




Hörsne Kirke


Her nåede de at forny både kor og skib, men tårnet er stadig det lille romanske. Nej jeg har ikke klemt billedet.





Allerøverst på hovedportalen rider en lille kriger med kølle og skjold, vistnok St Michael Dragedræberen.



Vatlings farmannagård

Vatlings har en velbevaret 'farmannagård' fra midt i 1200-tallet i romansk stil. 1'sal har været stadsestue, og er forsynet med store vinduer i 18/1900-tallet, den har åbenbart været i brug som gildesal endnu på den tid. Salen har indgang for gæsterne fra en udvendig (forsvunden) trappe. Der er forrådsloft ovenpå med hejseluge, og i stueetagen forstue og forrådskammer med hvælvede lofter. Der har været en hverdagsstue i en tilbygning.
Parabolen foran huset er ret nutidig.

Hejdeby Kirke

Den ser ret upåfaldende ud. En romansk kirke fra omkring 1200 med et gotisk tårn (sidst i 1200-tallet) ovenpå skibet. Men den rummer de bedst bevarede og smukkeste gamle kalkmalerier jeg har set. Med god og rolig afstand står der store apostle og helgener og holder indvielseskors.

Her er St Martin.




Og her kong Salomon.




Her har endelig været en rigtig mester på spil! Han kaldes Mikaelsmesteren. Tårnet er bygget senere og der er ingen billeder i tårnrummet. Kirken er indviet 1281, man regner med at det er efter tårnets bygning, så malerierne må være fra ca 1250.


Prædikestolen står på et bevaret sidealter. I Dk er den slags papisme revet ned og fjernet.





I en niche i apsismuren ses en piscina - en udslagsvask til brugt vaskevand fra de hellige kar.





Døbefonten er fra 1200-tallets midte og har bevaret noget bemaling - trælåget med korskirken er antageligt samtidigt!





Og i koret står der lige en bænk af drejede pinde - også fra 1200-tallet!

Joh den kirke er et besøg værd.




Og hermed slut på 3 kulturelle og naturskønne uger på Gotland. De fleste turister kommer igen ............

Steen Thomsen

Indlagt på WWW: aug 2005.
Små rettelser maj, jul, aug 2006, sep 2007.

Steen Thomsen's forside  > Gotland > Top
steen.thomsen  snabel-a  mail.danbbs.dk