Steen Thomsen's forside / My front page   >   Glaciale strukturer / Glacial structures   >   7. Andre overflade-strukturer / 7. Other Surface Structures
Post/mail: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Steen Thomsen:

Glaciale strukturer - foto atlas

Glacial structures - photo atlas

Hvad ser man på isen?

What can be seen in the ice?

7. Andre overflade-strukturer 7. Other Surface Structures
Dette atlas er ikke en glaciologisk lærebog, men illustrationerne til een. Her er 117 billeder fra bræer / jøkler / gletchere. Klik på billede for stor størrelse.

      Indhold:
      0. Glaciologisk forside
      1. Brætyper
      2. Sne & is
      3. Sprækketyper
      4. Snebroer
      5. Is og smeltevand
      6. Moræner og dødis
      7. Andre overflade-strukturer   <-- HER
      8. Is og aske
      9. Landskab nær isen

This atlas is not a glaciological textbook, but illustrations to one. Here are more than 101 pictures from glaciers. Click picture for larger size.

      Contents:
      0. Glaciological frontpage
      1. Glacier Types
      2. Snow & Ice
      3. Crevasse Types
      4. Snow Bridges
      5. Ice and Meltwater
      6. Moraines and Dead Ice
      7. Other Surface Structures   <-- HERE
      8. Ice and Ash
      9. Landscape near glaciers

7. Andre overflade-strukturer

7. Other Surface Structures

Her er blandede bolsjer: Blå bånd og foliation, huler, bræbord, smeltegryde, vindgryde, spidsbuer eller ogiver, kælvende is, alger og en lemming, rimfrost og overisning, tryksmeltning, en assymetrisk sprække, og tåge.
Here is a mix: Blue Bands and Foliation, Caves, Glacier Table, Melting Hole, Wind Pot, Ogives, Calving Ice, Algae, a Lemming, Rime, Icing, Pressure Melting, an Assymetric Crevasse, and Fog.


Blå bånd / Blue Bands
Blå bånd dannes ved isens interne bevægelser. De kaldes også foliation, idet de ligger parallelt i isen som blade i en bog. Den præcise mekanisme der danner blå bånd er dårligt kendt, men sideværts glidende bevægelser (som når man gnider håndfladerne een vej) er sikkert en del af forklaringen. Forskelle mellem lagene i den sne der dannede isen kan også spille ind. I forgrunden ses sorte pletter. Det er snavs: sand og algevækst.
Ordet foliation kommer af latin folium = blad (på træ eller i bog).
Blue Bands are formed by the internal movement of the ice. They are also called Foliation, since they appear parallel as leaves in a book. The precise mechanism is not well known, but shearing movements (as when you rub your palms (flat hands) in one direction) are part of the explanation. Differences in the snow layers that formed the ice may also play a role. In the foreground you see black patches. They are dirt: Sand and growing algae.
The word foliation comes from Latin folium = leaf (on tree or in book).
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.

Foliation
Foliation. I dette stærkt opsprækkede område er isen folieret omtrent parallelt med bræens overflade - som kun ses i små stumper.
Foliation. In this highly crevassed area, the foliation is almost parallel to the glacier surface - which is only seen in small bits.
Svellnosbreen, Jotunheimen, Norge. Aug 1971.

Foliation
Foliation. I en isvæg hugget ud inde i isen. Foliation. In an ice wall carved out within the ice.
Jungfraujoch, Schweiz. Aug 1981.

Sedimentære blå bånd / Sedimentary blue bands
Blå Bånd af en anden type. De er dannet ved glaciation / glasering, dvs lagvis afsætning af dråber af tåge / skyer på en frossen bjergtop. Båndenes tykkelse er ca 5 cm.
Blue Bands of another kind. These are formed by glaciation / icing, i.e. layers of drops of fog / cloud on a frozen mountain top. The bands are about 5 cm thick.
Hvannadalshnúkur, Öræfajökull, Vatnajökull, Ísland. Jul 1983.

Bånd / Bands
Bånd. Disse uforstyrrede bånd kan være lag af sne fra forskellige vintre, dvs sedimentære bånd.
Bands. These undisturbed bands may be layers of snow from different winters, i.e. sedimentary bands.
Ramnabergbreen, Hardangerjøkulen, Norge. Aug 1984.

Hule / Cave.
Huler kan findes ved bræporte hvor smeltevandselven bryder frem, langs kanten af blåisen, og hvor smeltevandsstrømme har banet sig vej gennem isen. Denne er 2-3 m høj.
Caves can be found at Glacier Portals where meltwater rivers appear, along the margin of the blue ice, and where meltwater streams have cut through the ice. This one is 2-3 m tall.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.

Hule / Cave.
Samme hule lidt længere inde. Den var dannet af den bæk der anes til højre, plus varm luft der blæste igennem.
Same Cave further in. It was formed by the stream that is faintly seen to the right, plus warm air blowing through.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.

Sprække set nedefra / crevasse seen from below
Sprække set nedefra. I denne hule kunne man stå op og pege på 'bunden' af en sprække.
Hulen er dannet hvor en dalbræ flyder ud over et trin i fjeldet. I kanten er isen for tynd (dvs sprød) til at flyde ned og lukke hullet, så vi kunne gå 10-30 m ind.
Crevasse seen from below. In this cave we could stand up and point to the 'bottom' of a crevasse.
The cave is formed where a valley glacier flows over a rock step. In the edge the ice is too thin (and therefore crisp) to fill the hole, so we could walk in 10-30 m.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.

Istapper i hule / Icicles in cave
Istapper i hule. I hulen siver smeltevand ned gennem sprækker. Fra hulens loft hænger istapper, på gulvet ses lyse høje: Is-stalagmitter. Isen flyder mod venstre, så højene hælder samme vej og nogle istapper er stødt mod gulvet og er brækket delvis af.
Icicles in cave. In the cave meltwater seeps down through crevasses. Icicles hang from the ceiling, on the floor are light-coloured mounds: Ice stalagmites. The ice flows left, so the mounds grow the same way. Some icicles have met the floor and been broken partially off.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.

Krumme istapper i hule / Bent icicles in cave
Krumme istapper i hule. Isen flyder mod venstre og har krummet istapperne - jeg kan ikke forklare hvorfor nogle er krummet og andre knækket.
Bent Icicles in cave. The ice flows left and has bent the icicles - i cannot explain why some of them are bent and others are broken.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.

Hule / Cave
Hule. Denne hule var nær bræfronten. Antageligt er det en gammel smeltevandstunnel, som langsomt synker sammen. Bemærk de to ben foroven.
Cave. This cave was near the glacier front. Most likely it is an old meltwater tunnel that slowly collapses. Notice the two legs at the top.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1988.

Bræbord / Glacier Table
Bræbord. En stor klippe er faldet ned på isen, som smelter væk omkring den, dog ikke under midten hvor klippen skygger. Ca 300 tons stående på 3-4 m² is.
Glacier Table. A large rock has fallen down on the ice, which melts away around it - except for the center where the rock shades. Ca 300 tons standing on 3-4 m² ice.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1978.

Smeltegryde / Melting Hole
Smeltegryde. Denne sten ligger i blåis-område, og opsuger solens varme. Den udstråler den igen, hvorved isen omkring stenen smelter. Stenen er 2-3 m lang.
Melting Hole. This rock lying in a blue ice area is heated by the sun. It radiates the heat and thus melts the ice around it. The rock is ca 2-3 m long.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1978.

Vindgryde / Wind Pot
Vindgryde. Klippeknolden forrest til højre danner hvirvler under vinterens snestorme. Derfor lægger sneen sig ikke i gryden, som består i mange år. Denne gryde er ca 10 m dyb.
Wind Pot. The rock in the front right creates vortices during winter blizzards. Therefore the snow does not settle in the hole, which lasts for many years. This pot is ca 10 m deep.
Jostedalsbreen, Norge. UTM: MP074466 (gl nulpunkt / old zero). Jul 1978.

Vindgryde / Wind Pot
Vindgryde. Samme gryde som ovenfor - fra den anden side - og 10 år senere. På bagvæggen ses sidste års sne, og 3-4 års firn nedenunder.
Wind Pot. Same pot as above - just from the other side - and 10 years later. On the far wall you see last winters snow plus 3-4 years of firn below.
Jostedalsbreen, Norge. UTM: MP074466 (gl nulpunkt / old zero). Jul 1988.

Spidsbuer eller ogiver / Ogives
Spidsbuer eller ogiver. Nedenfor bræfald ses ofte 'årringe' i isen, fordi isfaldet bevæger sig hurtigere om sommeren (lyse bånd) end om vinteren (mørke bånd). Ogive er fransk og betyder spidsbue - buerne i bræer er nu rundbuer.
Ogives. Below an icefall ogives can be formed (like year rings in wood), since the icefall moves faster during summer (light bands) than during winter (dark bands). 'Ogive' is French for 'pointed arch' - however the ogives in glaciers are round.
Svínafellsjökull, Öræfajökull, Ísland. Jul 1983.

Isfald / Icefall
Isfald. Nedenfor dette isfald dannes de buer der ses på billedet ovenfor.
Icefall. Below this icefall ogives are formed - the ones seen on the picture above.
Svínafellsjökull, Öræfajökull, Ísland. Jul 1983.
Isfald og ogiver/ Icefall and ogives
Isfald og ogiver. Under isfaldet ses hvide dynger af knust is, som fryser sammen til en dalbræ, hvor ca 25 ogiver kan tælles. Bræfaldets bredde er ca 2 km. (Der er også strukturer som er behandlet tidligere: midtmoræne og udaddrejende sprækker).
Icefall and ogives. Below the icefall are white fans of crushed ice. The particles melt togheter and form a valley glacier, where ca 25 ogives can be counted. Width af icefall ca 2 km. (Also seen and treated earlier: Medial moraine and splaying crevasses).
(Et stort bjergskred dækker pr 2010 en stor del af Morsárjökull, så først om 10-20 år bliver udsigten lige så pædagogisk).

(A large rockfall now - 2010 - covers a large part of the glacier Morsárjökull, so only in 10 or 20 years will the view be so instructive again).
Morsárjökull, Vatnajökull, Ísland. Jul 1971.
Kælvning / Calving
Isen kælver. Hvor dalbræen ender i vand (her en sø) brækker stykker af (kælver) og danner isbjerge. De her er ret små. To personer ses forrest tv.
Calving Ice. Where the valley glacier ends in water (here a lake), chunks break off (calve) and form icebergs. These are rather small. Front left two tourists.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.

Overhæng / Cornice
Overhæng dannes når vintersneen bliver blæst ud over en kant: Noget af den hænger fast. Ved fremherskende vindretninger (fx i vestenvindsbæltet) kan overhæng blive store. Under sommerens afsmeltning kan de brække af i store blokke. Det sker ikke så tit, men den dag skal man ikke stå i vejen.
Her ses desuden flere bergschrund'er.
Cornice. When the winter snow blows over an edge a Cornice is formed, since some of the snow sticks to the edge. In case of a prevailing wind direction (e.g. in the west wind belt) cornices can grow big. During the summer melting it may break off in large blocks. It does not happen often, but on that day it is unwise to stand in the way.
Cornice comes from French 'corniche': a narrow shelf on a wall.
Here you also see several bergschrunds.
Tottalhorn, Jungfrau, Schweiz. Aug 1981.

Rød sne / Red Snow
Rød sne. I Norge er rød sne almindelig (her en lille plet). De dannes af algen Clamydomonas Nivalis. Farvestoffet er astraxanthin, som vi kender fra rejer, hummer og laks.
Red Snow. In Norway red snow is common (here a small spot). It is caused by the algae Clamydomonas Nivalis. The dye is astraxanthin - well known from shrimp, lobster and salmon.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1978.

Alger / Algae
Alger. Sorte og rustfarvede alger vokser på sne og is (i hvert fald i Norge) - nogle af dem er giftige, så man skal ikke drikke smeltevand!
Algae. Black and rust-coloured algae grow on snow and ice (at least in Norway) - some of them are poisonous, so don't drink meltwater!
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1988.

Alger / Algae
Alger kan gro hvor som helst, her er de i klumper på blåisen, blandet med andet snask.
Algae grow anywhere, here in lumps on the blue ice, together with other stuff.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Jul 1988.

Lemming
Lemming. Meget død - endnu en grund til ikke at drikke smeltevand.
Lemming. The lemming is a mouse-like rodent. This one is very dead - another reason not to drink meltwater.
Austerdalsisen, Svartisen, Norge. Jul 1984.

Rimfrost / Rime
Rimfrost. Rimfrost-krystaller vokser sig store i tåget vejr med let vind. De vokser imod vindretningen, der hvor den kaster små tågeråber ind på dem.
Rime crystals may grow big in foggy weather with gentle wind. They grow against the direction of the wind, as it blows tiny fog-drops onto them.
Vatnajökull,Ísland. Jul 1983.

Overisning / Icing
Overisning. Frost + tåge og/el slud = overisning! Bardunen (øv tv) er blevet 5 cm tyk. (Den hvide klat er en fejl).
Icing. Frost + fog and/or sleet = icing! The tent line (top left) has grown 5 cm thick. (The white splot is an artifact).
Vatnajökull, Ísland. Jul 1985.

Tryksmeltning / Pressure Melting
Tryksmeltning. Tryk hæver smeltepunktet, så isen smelter hurtigere. Denne stenskive på 83 kg har hængt i 17 timer og ca 5 °C.
Pressure Melting. Pressure increases the melting point, so the ice melts faster. This slab of 83 kg has hung for 17 hours in ca 5 °C.
Svartisen, Norge. Jul 1984.

Tryksmeltning / pressure Melting
Tryksmeltning. Efter 17 timer og ca 5 °C har skruen kun smeltet sig 1-2 cm ned.
Pressure Melting. After 17 hours in ca 5 °C the screw has only melted 1-2 cm down.
Svartisen, Norge. Jul 1984.

Tryksmeltning / pressure Melting
Tryksmeltning. Samme sted 6 døgn senere - den skrue holder næppe meget.
Pressure Melting. Same screw after 6 days - it will hardly hold much.
Svartisen, Norge. Jul 1984.

Assymetrisk sprække / assymetrical crevasse
Skæv sprække. Venstre side af sprækken er stejl, mens højre side hælder. Årsagen er solsmeltning - den skrå side vender mod syd.
Assymetrical Crevasse. The left side is steep, the right side is sloping. The reason is sunshine and melting - the sloping side faces south.
Fåbergstølsbreen, Jostedalsbreen, Norge. Aug 1975.

Tåge / Fog
Tåge. I tåge er alting gråt og der er end ikke en horisont. Man kan ikke se om man går op eller ned. På engelsk hedder fænomenet white-out, dannet efter black-out.
Fog. In fog everyting is grey and there is not even a horizon. You cannot see if you go up or down. The fenomenon is called white-out.
Vatnajökull Ísland. Jul 1985.

      Indhold:
      0. Glaciologisk forside
      1. Brætyper
      2. Sne & is
      3. Sprækketyper
      4. Snebroer
      5. Is og smeltevand
      6. Moræner og dødis
      7. Andre overflade-strukturer   <-- HER
      8. Is og aske
      9. Landskab nær isen

      Contents:
      0. Glaciological frontpage
      1. Glacier Types
      2. Snow & Ice
      3. Crevasse Types
      4. Snow Bridges
      5. Ice and Meltwater
      6. Moraines and Dead Ice
      7. Other Surface Structures   <-- HERE
      8. Ice and Ash
      9. Landscape near glaciers

Steen Thomsen


Indlagt på WWW: nov 2009.
Revideret mar 2010.

Steen Thomsen's forside / My front page   >   Glaciale strukturer / Glacial structures   >   7. Andre overflade-strukturer / 7. Other Surface Structures  >  Top
Post/mail: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk