Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Panden mod muren!
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk

Trykt i Slægt & Stavn 1994.4. 
Trykt i Slægt og Data 1995.

Steen Thomsen:

Panden mod muren!


Her vil jeg berette om en anejagt, hvor jeg gang på gang har rendt panden mod en mur - men alligevel har fundet mine forfædre, som det ses på anetavlen. Der er såmænd ikke noget specielt ved dem, men beretningen her viser at der er mange andre kilder at trække på, end kirkebøger, folketællinger og skifter, og at det nytter noget at lede videre når man er kørt fast.
 

Anetavlen.

Erich Nissen-|
(f1653 -)    |  Nis Erichsen
 bonde Frørup|- (f1690-       -|  Truels Nisson
NN Nisdatter |   f1777)        |  (c1714-1802)
(c1640 -)   -|  sognefoged     |  fæstebonde
                Frørup         |- & sognefoged -|
Truels Nissen                  |  Frørup. (Syd  |
(- 1699)    -|                 |   for Kolding) |
 Hjerndrupgd.|  Magdalene      |  kontorist     |
Christina    |- Truelsdatter  -|  København     |
Fabricius    |  (1680 -)                        |
(1652 -)    -|                                  |  Hans Peter
                                                |- Nisson     -|
Johan Henrik-                                   |  (1757-1795) |
sen Ravn    -|  Hans Ravn                       |  overtold-   |
(1644-1699)  |  (1689-1745)                     |   betjent    |
 borger Kold.|- ritmester     -|                |  Ringkøbing  |
Kirsten Hans-|  & bonde        |                |              |
datter ()   -|  Harre (Salling)|                |              |
                               |- Maren Ravn   -|              |
Chresten Jrg.s.                |  (1733-1813)                  |
Schaarup    -|                 |                               |
(c1672-1731) |  Edel Schaarup  |                               |
consump.forp.|- (1700-1745)   -|                               |
 Århus       |
Maren Peders-|                                        Marie Edele
dt. Lassen                                                 Nisson
 (- 1708/9)                                             g Feveile
..          -|                                        (1786-1850)
..           |  Jens                                           |
             |- ..            -|                               |
..           |  (..)           |                               |
..          -|                 |  Christian                    |
                               |- Jensen       -|              |
                               |  (c1721-1789)  |              |
..          -|                 |  smed          |              |
..           |  Anna ??        |  Vorning       |              |
             |- ..            -|  (Øst for      |              |
..           |  (..)               Viborg)      |  Anna        |
..          -|                                  |  Christians- |
                                                |-  datter    -|
                                                |  Jensen
..          -|                                  |  (1753-1835)
..           |  Peder                           |
             |- ..            -|                |
..           |  (..)           |                |
..          -|                 |  Maren         |
                               |- Pedersdatter -|
                               |  (c1725 -
..          -|                 |    1787 -)
..           |  Else???        |
             |- ..            -|
..           |  (..)
..          -|


Rundtur til Vejle og Ringkøbing.

Til start havde jeg kun min tip-tip-oldemor Marie Edele Nisson gift Feveile i Vejle, samt hendes mors død. Navnet Nisson så sært ud, Nissen er sønderjysk og Nilsson er svensk, men hvad er mon Nisson?

Moderen Anna var begravet i Hornstrup ved Vejle: Enke efter forhenv. Controlleur Nissen i Ringkøbing. Og hvad er så en Controlleur? En toldkontrollør måske? Ned på Frederiksberg Bibliotek og fat i Hof- & Statskalenderen. Her fandt jeg en kontrollør Hans Peter Nissen i Ringkøbing i 1790, det så jo godt ud. Richters Dødsfald viste at han var død i 1795, og det stemte fint. Altså måtte Marie være født i Ringkøbing.

I folketællingen (FT) 1787 fandt jeg nemt familien, og fik Maries omtrentlige fødeår. Så tog jeg fat i Lengnick's kirkebogsuddrag for Ringkøbing, og derefter kirkebogen, men nej! Der var godtnok et par yngre søskendes dåb og H.P.s begravelse, men ingen Marie Edel, intet bryllup for H.P. og Anna, og ingen forfædre. Panden mod muren.


Tolderen i Varde.

Men der er vel skrevet noget om toldere? Ja det er der, men ikke noget i bogform, som jeg kunne bruge. Jeg pløjede mig igennem to mursten ved navn: "Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse" (kaldet Guiden), og opdagede at på RA's læsesal findes V.Richters håndskrevne: "Den Danske Toldetat 1750 - 1896", og her stod at H.P. var begyndt i Varde.

Aha, var det i Varde at Edele var født? Ja det varde (undskyld, den er måske lidt forslidt). Så måtte H.P. vel også være gift dér, og hans og Annas forældre? Men nej. Ikke det der lignede. Panden mod muren igen.


Toldernes ansøgninger.

Undervejs gennem Guiden havde jeg noteret mig at Generaltoldkammeret havde en journal med (hovedsagelig) ansøgninger, og sagsakterne skulle også være bevaret. Mon H.P.s ansøgning til stillingen i Varde eller Ringkøbing var der?

Det var den ikke, men der var adskillige andre ansøgninger fra ham. Ligesom i vore arbejdsløshedsplagede dage har han skudt på alt hvad der rørte sig: Så snart en tolder var meldt død, kom der en ansøgning fra H.P., uanset om stillingen var opslået ledig, og uanset om det var i Maribo eller Trondheim. 2-3 af dem var bevaret, så jeg havde en givtig dag på RA.

Af en ansøgning fra 1784 fremgår at han har været skriver hos embedsmænd i Slesvig-Holsten - men ikke hvor (aha, er han sønderjyde?). Dernæst at han er ansat hos et større handelshus i København (Nåh, skulle han være københavner?). For til slut at understrege at han er Kongelig Mayestaits statsborger, henviser han til vedlagt dåbsattest! Jamen altså, vi er langt forud for den tid, hvor dåbsattesten blev en fast bestanddel af en offentlig ansøgning.


Dåbsattest og kirkebog.

Attesten var der endnu, og viste at H.P. er døbt 2 mar 1757 i Frørup, og at hans forfædre på fædrende side har haft den samme temmelig store kongelige fæstegård i en lang årrække.

Aha, han var sønderjyde. Frørup er annekssogn til Stepping, og de ligger midt mellem Kolding og Haderslev, lige syd for grænsen mellem Sønder- og Nørrejylland.

Glad gik jeg hjem, og veloplagt stillede jeg næste dag og regnede med at få adskillige generationer med hjem fra filmen af Frørup Kirkebog. Men nej. De første bind af den eksisterer ikke mere: Den er først bevaret fra 1763. Panden mod muren igen.


I København.

I 1784 skrev H.P. ansøgninger fra København, skulle han måske være gift her? Fat i Copulationsprotokollen, dette monument over verdens mest umoralske skat: Copulationsafgiften eller Ægteskabsskatten. Og her var der gevinst: Anna og H.P. er gift i Frelsers kirke 8 nov 1782, og deres første to døtre døbt sammesteds.

I ansøgningen havde H.P. også staklet sig med, at han havde måttet tage sine gamle forældre til sig. I FT 1787 er H.P. i Varde, var forældrene monstro stadig i København? I Stadsarkivets register til FT 1787 er der en skriverkarl Truels Nisson med kone Maren Ravn og 3 børn, og hans alder stemmer nydeligt. Han var iøvrigt også i Richters Dødsfald.

Men det er jo ikke bevis nok for slægtskabet, selvom navnet er mere end sjældent. Fat i de Københavnske skifter, som trods deres sære bureaukratiske opdeling er nemme at gå til, takket være 4 hyldemeter navneregistre. Hverken Truels eller Marens skifte afslørede noget nyt, men det var jo ikke sært, når nu H.P. var død adskillige år før sine (formodede) forældre.

Barnedåben i Frelsers var bedre: H.P. Nissens anden datter er døbt med fornavnene Maren Raun, og med madam M. Nisson som gudmor. Det passer fint: Anden datter opkaldt efter farmor, men bevis er det stadig ikke. Stadig panden mod muren.


Tilbage til Frørup.

Slesvigske (sønderjyske) kirkebøger efter 1763 er herlige: Ved begravelser er alle arvinger opregnet! Så hvis H.P.s eller Anes forældre eller bedsteforældre er begravet her, så må de jo være nævnt. Fat i den kirkebogsfilm, som jeg i min første skuffelse havde droppet.

Men nej! Den Frørup præst skriver smukt, men han er noget sløset. Først fra 1781 nævner han arvinger, og der var ikke skyggen af nogen jeg kendte. Mellem 1763 og 1781 er der såmænd masser af Nissen'er, men dem kan man jo fodre svin med syd for Kongeåen.

Men der var gevinst i dåbsregisteret: sognefoged Truels Nissen og Maren døber to børn, som jeg kendte fra skifterne! Når nu både Truels og H.P. kommer fra samme sogn, er det efterhånden mere end overvejende sandsynligt at Truels er den far som H.P. henter fra Frørup til Kbh. Hvorfor sognefogeden har opgivet gården og er blevet skriverkarl, det vides ikke, men det lyder som en spændende historie.

Navnet Nisson dukker op efter 1771, hvor forordningen om faste slægtsnavne kom i hertugdømmerne. Kirkebogen vidner om, at præsten har været ret nidkær med at følge den, og opfindsomheden er stor.


Testamentet der beviste.

I et anfald af grundighed fattede jeg navnelisten over mine kendte aner, og gik igennem RA's navneregister over konfirmerede testamenter (et testamente var åbenbart først gyldigt, når kancelliet havde godkendt det). Registeret fylder 35 kasser med ca 150.000 sedler. Her optrådte en grosserer Erich Nisson, som testamenterede til sin bror Nicolai Nisson og til H.P. Nissons børn. De brødre er sønner af Truels i følge hans skifte, men på sedlen står der ikke at H.P. er deres bror.

Jeg bestilte så selve testamentet. Jo der stod: "Min afdøde broder Hans Peter Nissons børn". Endelig. Når Erich er søn af Truels (skiftet) og bror til H.P. (testamentet) så er jo H.P. søn af Truels.

Iøvrigt jonglerer Erich med 1000-vis af rigsdaler i sit testamente i 1809, lidet anende at han skulle gå konkurs i både 1820 og 1827. Der næppe har været mange skilling at fordele ved hans død i 1831.


Truels Nissons forfædre.

Hvad nu med Truelses forfædre på den temmelig store kongelige fæstegård?

Et opslag i registeret til Sønderjyske Årbøger, afslørede et brev fra Truels, hvor han er ivrigt medlem af Brødremenigheden. Biblioteket havde Brødremenighedens historie, og her nævnes han som en af menighedens grundlæggere, før de byggede Christiansfeldt. Så der er sikkert mere at finde i menighedens arkiv dér. Det er imidlertid lukket med 7 hellige segl, så dét er panden mod muren.

Så var jeg i Åbenrå på Landsarkivet dér. Hyggeligt lille sted. I Stepping-Frørup præstearkiv lå et par små notesbøger med tiende- nandest- og smørregnskaber, her ses Truels forgængere på gården, som hed: Nis Erichsen, Erich Nissen og Niels Erichsen. Jeg vil godt antage dem som mine sandsynlige forfædre, selvom beviset ikke er særlig vandtæt. Det kan sikkert tætnes med fæsteprotokoller og amtsregnskaber i det omfang de kilder eksisterer. Skifter findes desværre ikke i Sønderjylland - medmindre boet er insolvent.

I slægtsforskertræfdeltagerkataloget 1994 fandt jeg en, der også forsker i Frørup. Han var ikke mødt op, så jeg skrev til ham. Han henviste til en anden, som lige trak 50 sider aner til Truels' mor ud af sin PC! 40 selvejerbønder, præster og herredsfogeder tilbage til reformationen. Oprindeligt udarbejdet af den anerkendte Carl Langholz.

Somme tider er man altså heldigere end somme tider.


Ravnene.

Så langt Nisson'erne, hvad med H.P.s mor Maren Ravn?

Frederiksberg Bibliotek har en righoldig genealogiske samling, som jeg har benyttet med flid og glæde. Der fandt jeg 14 bøger med Ravneslægter, især om en præsteslægt fra Dreslette på Fyn, med et par søofficerer. Men nej, ingen Maren. Panden mod muren.

På RAs læsesal står Reitzel: Generalregister til Dansk Genealogi, som er et omfattende personregister, hovedsagelig til Personalhistorisk Tidsskrift. Desværre er det fuldt af fejlskrivninger, så en del af henvisningerne peger ud i det blå. Her havde jeg ledt forgæves efter H.P. Nisson, og det var nærmest et tilfælde at jeg prøvede igen. Et opslag på Truls NissEn gav gevinst, og der var den samme henvisning på Maren Ravn!

Den ledte til Personalhistorisk Tidsskrift som rummede en avisannonce fra 1769, hvor arvingerne til en stud theol var opregnet, og Maren var en af dem! Her fik jeg hendes forældre Ritmester Ravn og Edel Schaarup, og flere detaljer om dem dukkede så op i Hirsch's værk om hærens officerer.


Nygaards sedler.

Jeg kunne også bare være begyndt i Nygårds jyske sedler. Det er 205 kasser med navnesedler der henviser til kirkebøger, kancelli, rentekammer, folketællinger, matrikel, grundtaxter og hvad ved jeg, ialt over 1/2 million sedler. Lykkelig den der har aner i Jylland med lidt specielle navne eller stillinger! Her fandt jeg mine Ravn'er og Schaarup'er i massevis. Og det var i Harre på Salling, i Århus og i Kolding. (Iøvrigt er der tilsvarende - mindre - seddelapparater for Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, men desværre ikke Sønderjylland).

Nygård havde også en seddel på Maren Ravn, med henvisning til Trols Nielsen! Og her fandt jeg så deres bryllup i Bredsten ved Vejle, på herregården Keldkær. Jamen uden Nygårds sedler havde jeg ved gud aldrig fundet på at søge der. Jeg er næppe den eneste der gennem årene har opsendt en stille tak til arkivar Sigvard Nygaard i hans himmel.

I den fyldige litteratur om Koldings historie kunne jeg finde mere om Ravn'erne.

En gennemgang af "Hvem Fusker Hvad" for de sidste 5 år afslørede eksperterne på denne Ravn-slægts ældste dele. Slægten kan følges via Skærup Østergård tilbage til herredsfoged Peder Rafn (før 1529 - 1569) i Ll Velling mellem Kolding og Vejle, foruden et par løse måske-aner i 14xx.

Schaarup'erne i Århus kunne en anden kollega hjælpe mig med: Han har over 120.000 personer i sin PC. Og mere annoncering i HFH gav gevinst: en kollega i Århus havde et udarv-skifte hvor Christen Schaarup med far Jørgen Hørning og farfar Anders Hansen kunne ses. Anders må være født omkring 1610.

Udarv-skifter er iøvrigt herlige: Jeg kiggede Århus' skifter igennem efter nogen Lassen, og i 1711 fandt jeg skiftet efter Michel Lassen, som var død barnløs ligesom sin kone. Deres hel- og halvsøskende er mestendels døde før dem, så der er opregnet søskende, svogre, børn og børnebørn, spredt omkring Århus - ialt 150 mennesker! Blandt svogrene var Christen Schaarup. Det tog et par dage at tyde det, men det lønnede sig: der var begyndelsen til den adelige familie 'de Lasson' og Adelsårbogen gav mig så Maren Pedersdatters farfar. Han stod også i bogen om de eligerede borgere i Århus, som rummer en imponerende folde-ud stamtavle.


Nørrejylland.

Det var Nisson og Ravn, så er der H.P.s kone, hvor kom hun fra? Hverken forloverne ved deres bryllup i København, eller fadderne til deres første to døtre, lignede hendes familie; havde han måske fundet hende, mens han var skriver i Slesvig-Holsten et eller andet sted? Det kunne blive en uhyggeligt stor eftersøgning, var det mon Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, eller hvor? - Panden mod muren igen!

Men FT 1801 i Ringkøbing sagde at enken levede af pension fra Enkekassen. Til "Den almindelige Enkekasse" for officerer og andre statsansatte er der et navneregister med fødsels- og døds-data, som af uransagelige årsager er flyttet til Landsarkivet i København. Her var et kort på dem - bare uden datoer. På RA er der et register til enkekassen i adskillige bind, som henviser til sagsnumre, så fat i selve sagen. Her var der gevinst: Som bilag til H.P.s ansøgning om at oprette enkepension, var der dåbsattest for både ham og Anna!

Hvordan han har fundet sig en kone fra Vorning mellem Viborg og Randers, skal jeg ikke kunne forklare, men Brødremenigheden er een mulighed, og nogle Ravn'er i Vorning er en anden, eller også har de bare set hinanden i København. Hendes far var smed i Vorning, og hans bryllup og begravelse kunne findes i kirkebogen, som ellers er sjældent ulæselig. Jeg finder hverken ham eller konen døbt, og en smed kan jo være flyttet langt efter arbejde, så her står jeg endnu med panden mod muren. Måske kan amtsregnskaberne afsløre noget, eller måske får jeg hjælp af en kollega.


Ikke give op.

Jeg startede med kun Marie Edele og hendes mor Anna. Idag efter 4 år og en del møder mellem panden og muren, har jeg 77 solide aner i denne gren. Dertil er jeg blevet en del klogere på Koldings historie, svenskekrigene, Brødremenigheden, jysk studehandel og dens fortoldning, consumptionsafgift (moms), samt meget andet.

Så moralen af denne historie er, at der er ikke nogen grund til at give op, bare fordi kirkebogen er mangelfuld - eller helt mangler, eller fordi forfædrene tillader sig at flytte rundt i riget. Hvis der er en borger, officer eller embedsmand i familien, eller hvis der er et lidt usædvanligt navn, så er der mange muligheder.

Også når man står med Panden mod Muren.


Kilderne.

Som god (personal)historiker bør man opgive sine kilder, her de vigtigste:

Steen Thomsen


Indlagt på WWW: jun 98.

Steen Thomsen's forside  >  Artikel-oversigt  >  Panden mod muren!  >  Top
Post: steen.thomsen snabel-a mail.danbbs.dk