Peiters og Dorotheas kisteplader.
Trykt i Slægt og Data 2008-1
Her revideret en smule
Dette handler om en anejagt som til tider gjorde mig ganske euforisk, hvor et langt sejt træk alligevel endte med meget lidt, men som gav mig 10 nye forfædre tilbage til 1566, samt en tysk adelsslægt - altsammen fordi jeg kiggede lidt ved siden af, dvs der hvor brødrene og søstrene var.
Det begyndte tilbage i 1991 el 92. Fra en maskinskrevet slægtsbog om slægten Obelitz (Frederiksberg Bibliotek igen!) 1 havde jeg stadsmusikanten i Næstved: Johan Georg Lintner (ca 1675-1719) og hans kone Johanne Jørgensdatter (-1730) som mine tip-5-oldeforældre. Hans forældre søgte jeg forgæves efter en del steder, men Johanne's havde jeg opgivet - det navn er bare for almindeligt. Ganske vist påstod Obelitz at hun var datter af en præst Friis i 'Tjustrup' (Tystrup på midt-Sjælland), men efter et kig i Wibergs præstehistorie 2 afviste jeg det - han hed ikke Friis, og da Obelitz-bogen ikke var fjelfri stoppede jeg jagten der. Musikantparret blev gift 1704, så jeg syntes da, at jeg var et meget pænt stykke tilbage i tiden.
I 1994 skrev JH Koudal i Hvem Forsker Hvad 3, at han søgte Stadsmusikanter. Jeg skrev til ham med det jeg havde om Lintner, og et par måneder senere ringede han tilbage: Han havde fundet flere skifter, privilegier og andet godt. Det noterede jeg ned, men lod det iøvrigt ligge. I 2000 udkom så hans doktorafhandling, hvor jeg kunne læse referaterne 4.
Et decennium svinder.
I 2004 tog jeg en runde med at samle gamle løse ender op - herunder skifterne i Næstved. I musikant Lintners skifte 1719 5 optrådte på enkens vegne hendes bror Jacob Jørgensen. Nævnt første gang fra Slagelse, anden gang fra Herlufsholm. Tjah - å hva så? Jeg var jo på jagt efter aner - ikke brødre.
I 1730 i Johanne's skifte 6 var der mødt en msr Jørgen Jacobsen Friis fra Totterupholm (godset hedder idag Rosendal), på vegne af svigersønnen Obelitz. Hovsa - en Friis! som kunne være afdødes brorsøn? Havde det alligevel noget på sig med den Friis-familie?
Jeg startede min standard-jagt som jeg gør hver gang jeg tager hul på et nyt slægtsnavn. Et punkt på listen er navneregisteret til Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) 7, og her var der nogle navne der lignede Jørgen og Jacob, og begge med henvisning til samme bind. Fat i det: Det var en samling rettelser og tilføjelser 8 til bogen om Danske Prokuratorer 1660-1869 9. Rettelserne så lovende ud, og selve bogen viste at d'herrer havde præsten i Tystrup som farfar hhv far, og søsteren Johanne dermed også! Præsten hed Jørgen Jacobsen (ca 1640-1686) men kaldte sig ikke Friis - det var først hans efterslægt. Og lød Johanne Jørgensdatters navn ganske almindeligt, så kan det ikke siges om hendes mor præstefruens: Tabita von Steinberg. To nye aner noteret i PC'en. Kryds i kalenderen. Og det var jo egentlig bare fordi broderen havde blandet sig i skiftet 1719, og brorsønnen i 1730.
Et andet punkt på min standard-liste er en søgning på bibliotek.dk og på Frederiksberg Bibliotek. Og hvem har skrevet adskillige stamtavler over forskellige borgerlige slægter Friis? Friis-Petersen - hvem ellers. H Friis-Petersen (1892-1962) var grosserer og personalhistoriker. Hvordan han fik tid til at passe sin forretning udi kontormaskiner og -inventar, med den flid han lagde i sin hobby - det er mig en gåde. Han har hjulpet mig utallige gange med sine maskinskrevne eller duplikerede værker - ikke mindst Studenterne ved Københavns Universitet som fylder en god hyldemeter (kopi på arkiverne).
Han var selv af slægten Friis fra Ribe, og hans stamtavler Friis fandt jeg på Landsarkivets bibliotek, ude bagved på øverste hylde. Så dér sad jeg en almindelig tirsdag på toppen af en trappestige og pustede støv væk, mens jeg bladrede mig igennem den ene friser slægt efter den anden. Et af bindende var på 28 sider og handlede om en skipper i Nakskov Jacob Frederiksen (ca 1575-1654) og hans efterkommere Friis 10. På s 21 fandt jeg Johanne gift med den forrige stadsmusikant Lüder i Næstved, og på s 1 dryssede der lige 6 nye aner ud i skødet på mig.
6 nye (nej - gamle) aner fra 1600-tallet i eet hug! Det hører altså ikke til den normale dagsration i denne her branche. Om jeg var euforisk da jeg gik hjem med fotokopierne? Det er ikke ordet.
Og al den glæde, bare fordi min ane Johanne Jørgensdatter havde en bror der hed Friis.
+--- 4 Jacob Frederiksen (Friis) (ca 1595-1654)
| skipper i Nakskov
|
+--- 2 Jørgen Jacobsen (Friis) (ca 1640-1686)
| | Præst til Tystrup
| |
| |
| | +--- 10 Jørgen Nielsen (1566-1629)
| | | Landstingsskriver og borgmester i Ringsted.
| | |
| +--- 5 Johanne Jørgensdatter (ca 1615-1674)
| |
| +--- 11 Kirstine Jacobsdatter (1595-1658)
|
|
1 Johanne Jørgensdatter (1673-1730)
| g1 Nicolaj Lüder (ca 1660-1703)
| g2 Johan Georg Lintner (ca 1675-1719)
| g3 Evert Westermann (ca 1690-1751)
| alle stadsmusikanter i Næstved.
|
|
| +--- 12 Burchard von Steinberg (ca 1580-)
| | Borger i Schwabstedt i Süd-Schleswig
| | måske borger i Skælskør
| |
| +--- 6 Peiter von Steinberg (1603-1668)
| | | Major på Sjælland, på Skovsgård SØ for Slagelse
| | |
| | +--- 13 Tabea NN (ca 1580-)
| |
| |
+--- 3 Tabea von Steinberg (ca 1635-1697-)
|
+--- 7 Dorthea Henriksdatter (1615 - 1668)
|
Anetavle for Johanne Jørgensdatter (1673-1730) efter Friis-Petersen mfl.
Den ovennævnte bog om prokuratorerne havde en henvisning til et tingsvidne ved Tårnby Birtketing 3 mar 1741 angående arvingerne efter Johannes søster Karen Jørgensdatter og hendes mand theskjænker Hans Enevoldsen Brochmann. Det lød lidt spændende så denne gang sagde jeg: jo, jeg er også interesseret i brødre og søstre. Protokollen fra Tårnby kunne jeg ikke finde på LAK. Men Friis-Petersen havde en henvisning til et skifte i København efter Karen og Brochmann 11, og et opslag i de omfattende registre til Københavns skifter gav desuden to bo-registreringer i Forseglingsprotokollen 12 og referater af nogle møder i skifteretten 13.
Det skifte var en lang men spændende historie. Karen Jørgensdatter (1680-1733) og Hans Enevoldsen Brochmann (1680-1733) døde barnløse i 1733 med få måneders mellemrum. Han var bud og theskjænker i Oberadmiralitetet, men han var sønnesøn af bispen af samme navn. Der er 1033 rdl i boet, efter gæld og omkostninger er der stadig 303 rdl tilbage (en pæn årsløn), og det ser ud til at sagføreren søgte at få skiftesagen 'glemt' så han bare kunne stikke de penge i lommen. Dér gjorde han imidlertid regning uden Karens brorsøn, ovennævnte prokurator Jørgen Jacobsen Friis (1697-1768) nu byfoged i Ringsted; han kæmpede en indædt kamp for at få sin arv, og efter 7½ år lykkedes det!
Skiftet startede med forsegling efter Karen i aug 1733, hvor hun havde møblement til hele thesalon'en, samt en del sølvtøj der dog var pantsat. Så var der forsegling i dec 1733 efter Hans Brochmann, som kun havde lidt tøj i en kuffert. Han havde imidlertid lånt penge af sin kollega i Admiralitetet, og denne solgte fordringen til løjtnant Grevencop. I maj 1734 blev der indkaldt et møde i skifteretten, hvor det skulle opklares hvad der skulle ske med den fordring. Det udløste en sag i Københavns Rådstueret, og Grevencop sagde derefter at han ville anke til Højesteret. Så skete der ikke mere i nogle år, først jan 1737 var der igen møde, hvor Grevencop stadig ikke havde bestemt sig. Endelig aug 1737 blev der skrevet skiftebrev, der var 303 rdl til deling, men arvingerne var ikke kendt, og sagføreren fik ikke svar på hvad han skulle stille op med pengene.
Her kunne det vel være endt, og sagfører Davidsen have stukket de 303 rdl til sig, men sådan gik det ikke. Byfoged Friis ville have sin arv, og i løbet af apr 1738 til apr 1739 fik han indsamlet 8-9 tingsvidner og kirkebogsattester på præstens efterkommere. Dem fremlagde hans københavnske sagfører så i skifteretten, som i aug 1740 erklærede at det var for lidt!
Byfoged Friis må igang igen, og får så nogle folk fra Holmen til at vidne ved Tårnby Birketing i mar 1741. Jeg synes ikke det ser særlig overbevisende ud, men i maj 1741 afgør skifteretten at nu er det fyldestgørende. Måske spiller det også ind at Friis har klaget til kongen over at sagen kan trække så længe ud, men i hvert fald kan han 18 maj 1741 hæve sine 38 rdl. Hans tante, fætre, kusiner og deres efterlevende får også deres små parter, men de 151 rdl som theskjænker Brochmanns familie skulle have haft, bliver i sagførerens lommer.
Og det var i de talrige sammensyede bilag i konceptskiftet at guldet lå for slægtsforskeren: Ikke alene fik jeg slået fast at min Johanne ER datter af præsten i Tystrup, jeg fik også foræret en samling slægtninge, som jeg så ikke behøver at lede efter. Der var også kirkebogs-attester fra en længst forsvunden kirkebog fra Tystrup, og tilmed fandt jeg i Næstved-præstens attest med 13 begivenheder fra kirkebogen 1696 til 1730 Johanne Jørgensdatters første og tredje bryllup: Hun var gift med Næstveds stadsmusikanter i 3 satser, og de bryllupper ses IKKE i den bevarede kirkebog. Den må jo så være en (doven) afskrift, men guve' hvad der mere mangler i den....
Og alt det fik jeg, bare ved at se efter en søsters skifte.
Hvad kunne jeg nu finde om min præst Jørgen Jacobsen (ca 1640-1686)? Wiberg vidste ikke meget om ham, men Dahls præstehistorie 14 gav mig begge hans svigerforældre. Så prøvede jeg den store videnskabelige Danmarks Præstehistorie som aldrig blev færdig 15, og fandt lidt mere: Han var godtnok skippersøn fra Nakskov, men han blev student 1660 i Christiania (Oslo)! På min liste står også 'Lokalhistorisk litteratur', og i sognets historiebog 16 fandt jeg da også et par spåner.
Nu er det så heldigt at den gejstlige skifteprotokol 17 er bevaret, og her ses at han var en farverig præst. Han kunne måske ikke rigtig enes med sine sognebørn, i hvert fald overtog han selv jobbet som kirkeværge - og det var konen der passede den forretning og førte regnskabet!
Han måtte have kapellan pga tiltagende sygdom, men de blev snart uvenner, så kapellan May flyttede ud af præstegården. Uenigheden blev behandlet af provsten og nabopræsterne, men May ville ikke indordne sig under deres afgørelse, så han ankede til Landemode og siden til Højesteret 18. De stadfæstede nu bare provstens afgørelse.
På sine gamle dage har hr Jørgen siddet hårdt i det, for den nye præstekjole til 40 rdl var pantsat for 20 sldl!
Friis-Petersen havde også præstens forfædre i Nakskov og Ringsted, med henvisning til en bog om St Bendts Kirke i Ringsted 19. Den er såmænd fra 1779, og citerer en gravsten i kirken:
Her hviler Jörgen Nielsön, fordum Borgemester og Landstings Skriver,
som tilhörer med sine Arfvinger denne Steen og Graf,
som döde Ao 1629 æt. 63 med sine 2 ki. Hustruer S.[alig] Johanne
Niels-dat. som döde Ao. 1615. samt sal. Kirstine Jacobs-da:
som lefte med ham 16 A. oc Enke i 28 Aar döde 1658 æt. 63.
Hviler her oc hindes Dat. S. Johanne Jörgens-D.
S. Jacob Freises i Nasko. Bode her Enke 17 Aar.
Döde æt. 59 med hindes Dat. Anna Jacobs-Dat. Sal. Major Zedlietzis Enke
döde 16.. æt .. Gud opvecke denem til Ævig Ære.
|
Gravstenens tekst i Ringsted St Bendt
Jørgen Nielsen fandt jeg lidt mere om i Ringsteds historiebog 20 og i Kancelliets Brevbøger 21.
Hans datter Johanne Jørgensdatter er altså farmor til den Johanne vi startede med i Næstved. Hendes mand kaldes seigneur Jacob Freis i Nakskov. Senere så jeg at han i Nakskov Kirkebog (Perlestikkerbogen) 22 kun hedder Jacob Frederiksen, så navnet Friis er måske bare en variant af den lollandske syngende og nasale udtale [Freijjsn].
Præstens kone Tabea von Steinberg (ca 1635 - 1697 -), har jo et spændende navn, og når hun kunne læse og skrive og føre kirkeregnskab så har hun været en sjælden kvinde. Af Jørgens skifte fremgår ganske vist at der manglede regnskab for 1½ år, men det skulle hun nok få fra hånden. Hun var gift1 med Jørgens forgænger i embedet, og i Jørgens skifte har hun major Jost Ebbell som sin laugværge.
Det sidste jeg har set til Tabea er i 1697, hvor hun var gudmor i Slagelse St Mikkels, men iøvrigt bor i Sorø. Og hvordan fandt jeg hende dér? Jo jeg slog hendes barnebarn efter i kirkebøgerne. Det er ovennævnte prokurator Jørgen Jacobsen Friis (1697-1768), og ’hannem bar til daaben Teppe sal hr Jorgens på Soer’.
Nu var både faderen og værgen officerer, så jeg gik fluks ombord i Hirsch's officerer 23 og fandt både Jost Ebell (1620-1700) som var gift med Annika von Steinberg, og hendes bror major Peiter von Steinberg (ca 1600-1668) - som er Tabeas far! Og her står også Peiters far Burchard v Steinberg, som måske var borger i Skælskør - i hvert fald var Peiters bror Hans rådmand dér. Iøvrigt står Just Ebbell i Biografisk Leksikon 24, og der er en stamtavle i PHT 25.
Igen var det en søster (nåja så hendes mand da), som ledte mig på sporet.
Peiter von Steinberg er iøvrigt kendt i militærhistorien, for da svenskerne brød Roskildefreden 'den korte fred' og genstartede krigen i 1657, blev han chef for 4 kompagnier sjællandske værnepligtige. Han fik så 4 forskellige ordrer fra lige så mange instanser, om hvor han skulle marchere hen med dem, og måtte skrive til Krigskollegiet (Forsvarsministeriet) for at få noget afklaring.
Jeg opdagede snart at der var adskillige slægter Steenberg/Steinberg i landet. 2-3 præsteslægter 26, en lille slægt fra Steinbergkirchen ved Flensburg, og en enkelt mand (som blev adlet) 27 fra det kongelige lens-slot Steinberg i Holstein. Jeg fik god hjælp af adskillige kolleger 28, og kunne konstatere at ingen af de Steenberg'er havde med sagen at gøre.
Jeg gennemsøgte de ældste dele af byarkiverne i Skælskør, Ringsted, Korsør og Sorø, og studerede de trykte byhistorier 29, og jeg fandt nogle Steenberg'er hist og pist, som måske kan være familiemedlemmer, men ikke er sikre brødre og søstre. Hans Burchardsen Steenberg (1712-95) præst til Vorgod regner jeg nu for sikkert familemedlem, og Andreas Steenberg (1727-1778) præst til Vigersted og Kværkeby hører nok også til. Og Peiters børn kender jeg også. Men ellers var der ikke så meget at hente på brødre og søstre til Peiter.
Jeg havde selvfølgelig slået Peiter op i Trap 34 og set hvad der stod under Skovsgård. Men det var et rent tilfælde at jeg opdagede at han stod 2 gange på den side! Første gang var under Kirkerup Kirke, og her stod at han havde været begravet inde i kirken, og hans og konens kisteplader hænger nu på væggen. Ja kirkebogen er først bevaret fra 1717, så det var en herlig overraskelse. Teksten kan læses i Danmarks Kirker 35, eller i sakristiet i Kirkerup. De døde på Skovsgård med en måneds mellemrum, hun er fra Husum i Süd-Schleswig, han er fra Schwabstedt 15 km SØ for.
Peiters og Dorotheas kisteplader.
En anden kollega 30 havde en CD med tyske slægter 31, og her optrådte en hoben Burchard von Steinberg omkring Hildesheim, lige ved Harzens NV-hjørne.
Her steg spændingen igen nogle grader, kunne det mon lade sig gøre at føre anelinien von Steinberg tilbage til tysk middelalder? Mon Peiters far Burchard var kendt dernede? Eller var det bare en tilfældighed?
Indgangsbønnerne til tysk adel hedder Adelslexikon, og de står fremme på Det Kongelige Biblioteks Læsesal Vest 32. Og her stod henvisningen til et større værk om adelsslægten von Steinberg fra Hildesheim 33. Den bad jeg biblioteket skaffe hjem, men det viste sig at den lå i magasinet! Et nydeligt værk fra omkring 1700, der baserer sig på den første stamtavle over slægten fra 1586, og det så næsten ud til at bibliotekets eksemplar aldrig før var blevet læst. Her fandt jeg en Burchard der udvandrede som officer til Danmark, og hans forfædre kunne findes tilbage til 1200-tallet! Desværre udvandrede han omkring 1530, og han bliver dermed ca 3 generationer ældre end min Burchard, men mon ikke det hul kunne lukkes?
Men nej. En hel vinters arbejde igennem Tyske Kancelli, Krigskancelliet, Danske Kancelli, mm gav ikke noget resultat. En Christopher von Steinberg dukkede op i 1523 som officer med 8 pansrede ryttere, og han fik løn i hvert fald til 1530. 1574 fik en enspænder (ordonnans) Christopher Sternberg en grund i Slangerup, men er det samme mand? 1583 var Christopher Steinbergs enke i Nordsjælland død, og hans gård gik videre til en anden, men er det nu samme mand som en af de forrige?
Så selvom jeg søgte efter både brødre og fætre, så kunne jeg ikke etablere nogen forbindelse.
Men jeg fandt en del andet, herunder breve fra tip-7-oldefar major Peiter, hvor hans segl kan ses, og det er præcis den hildesheimske slægts våbenmærke: En oprejst stenbuk. Og både hans far Burchard og hans sønner Borchard, Conrad og Carl har navne der går igen i Tyskland. Der er altså ikke grund til at betvivle at han hører til slægten, det er kun 'vejen ad hvilken' der er ukendt.
Jeg startede med en Johanne Jørgensdatter og troede at hun var af den slags, hvor der går 13 på dusinet. Jeg endte med 10 sikre forfædre tilbage til 1566 og så godt som vished for tysk adel tilbage til 1300 og 1182. Og hvad kan man så uddrage af den historie?