1000 Adelsvåben fra Middelalderen   -   1,000 Medieval coats of arms   -   1000 Adelswappen vom Mittelalter

Her har jeg tegnet våbenskjolde for tusind (dvs 1675) adelsslægter fra Middelalderen (og senere). Mest danske slægter, men også svenske, norske, islandske, finske, tyske og baltiske.

English: A thousand coats of arms (shields) (well 1,675) for medieval (and later) noble families. Most are Danish, some Swedish, some Norwegian, few Icelandic and Finnish, others from Germany and the baltic countries. (More in English below).

Deutsch: Tausend Adelswappen vom Mittelalter (und später) (jah, nun 1.675). Meist dänische aber auch schwedische, norwegische, isländische, finnische, deutsche und baltische. (Mehr auf deutsch unten).

Enhver adelsslægt har sit våbenskjold og hjelmtegn. Det var oprindeligt en praktisk foranstaltning når riddere i panser og plade - og lukket hjelm - var i kamp: så havde man en chance for at kende ven fra fjende. Og det var både på krigens valplads, og ved turneringer, hvor tilskuerne jo gerne skulle kunne kende de herrer fra hinanden; fuldstændig som på fodboldstadion idag. Traditionen er opstået mellem 1097 og 1147 (1' og 2' korstog), vist i 1130'erne.
Våbnet var ofte gengivet i adelsmandens segl, og dermed bredte traditionen sig: Herreder, byer, gilder, private, hær- og flådeafdelinger, amter, kommuner, firmaer, etc.

Adelsslægternes våben er i reglen afbildet mange gange, ofte med varianter.

Omfang: Der kendes mere end 1716 danske adelsvåben. Her er våben fra Dansk Middelalder (indtil ca 1500): alle højadelsslægter og større slægter. Næsten alle mindre/små slægter, men kun få af de mange enkeltpersoner. Uradel, kun lidt brevadel (slægter der blev adlet). Fra udlandet: Slægter jeg er i familie med, etc. Ingen våben med mange felter og figurer.

Våbnene er placeret i 3 kolonner:
- Først de der var i Danmark, uanset hvor de kom fra.
- Så de øvrige nordiske.
- Og så de øvrige udenlandske.

K: betyder 'Kilde:' Kildehenvisninger og links nederst på siden.
Derunder er der en liste med revisioner af danske våben fra Middelalderen (!)
Ikke i DK betyder 'Ikke i Danmark i Middelalderen'.
Et multikulørt spørgsmålstegn betyder: tinkturer (farver) ukendte eller usikre.

Sortering: Alfabetisk. Slægter med betegnelse som 'Peder Jensens slægt' er i reglen sat under fornavn (Peder).
Antal våben ses nederst, lige før kildeforkortelserne.

Du må gerne gafle en kopi af mine våbenskjolde, men når du bruger dem, så husk at skrive hvor du har dem fra.

God fornøjelse!

K:or Kilde: means 'Source:' Source-list and links at the bottom of the page.
uradel means original nobility as opposed to ennobled.
Deutschland and tysk means Germany and German.
Norge and norsk means Norway and Norwegian.
Sverige and svensk means Sweden and Swedish.
Ikke i DK means 'Not in Danmark in medieval times'.
A multicoloured questionmark means: Tinctures (colours) unknown or uncertain.

K: oder Kilde:bedeutet 'Quelle:' Quellenliste und links unten.
Tysk bedeutet deutsch.
Norge und norsk bedeutet Norwegen und norwegisch.
Sverige und svensk bedeutet Schweden und schwedisch.
Ikke i DK bedeutet 'Nicht in Danmark im Mittelalter'.
Ein mehrfarbiges Fragezeichen bedeutet: Tinkturen (Farben) unbekannt oder unsicher.

Denne side blev genereret 2 apr 2007.
Sidst opdateret 14 sep 2021.

A	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Abildgaard våben: (Have-)gærde og 3 æbler. Ses første gang 1318. Dansk uradel (fra Sønderjylland?) der brugte navnet allerede 1230, kendt (-1230-1705). K: Achen, DAS I.
	'Abjörn Nockessons ätt's våben. Farverne først sikre fra ca 1400. 4 slægter nedstammer herfra og fører varianter af våbnet. Svensk uradel fra Sunnerbo hrd i Småland, kendt fra 1344. Ikke i DK. En kvindelinje, Forstena-slägten (III) var i Halland og lever endnu, men de har en smallere sparre, og bladet med stilk. K: Raneke.
	von Adelebesen våben. Også set med guld og blåt. Også stavet Adelevesen, Adelefesen og Adelepsen. Tysk uradel fra Braunschweig / Göttingen, kendt (-1234-1957). Ikke i DK. K: Siebmacher, Kneschke, Wikipedia.
	von Adrum våben: Tre hanehoveder der kigger bagud. Også set med sorte hoveder og feltet strøet med kors. Våbenfællesskab med 'Tredje-slægten'. Tysk uradel fra Mecklenburg (-1638) og Brandenburg (lidt længere). Også stavet Aderum, Adrim, Adrom. Ikke i DK. K: Kneschke, Crull, Siebmacher.
	Ahlefeldt våben. Sønderjysk uradel kendt fra 1220, lever stadig.
	Ahlefeldt våben (variant). Antallet af røde og hvide striber varierer fra 4 til 7, dvs fra 3 gange delt af sølv og rødt (hos Storck), over 2 røde bjælker i sølv (DAA) til 3 sølv bjælker i rødt (epitafium i Notmark K på Als). Holsteinsk uradel.
	von Ahnen våben: Et æselhoved. Våbenfællesskab (og måske slægt) med v Zepelin. Pommersk uradel fra Rügen, hvor de kendes (-1456-1680), i DK (-1589-1722-). K: Achen, Kneschke.
	Akeleye våben. Oftest i udelt felt. Planten ses i mange forskellige former. Sjællandsk uradel, der kom til Fyn og i 1500-tallet tog navn efter deres våben. Kendt fra 1383 til 1822.
	Akeleye våben, ældre og hyppigste variant i udelt felt af usikker tinktur (farve). Planten ses i mange forskellige former. Sjællandsk uradel, der kom til Fyn og i 1500-tallet tog navn efter deres våben. Kendt fra 1383 til 1822.
	Alexander Jensens slægt [I]'s våben. Farver ukendte. Et ret specielt våben. Sjællandsk uradel, slægten består af een mand, som blev stavet Alsund Jønnsson. Han ses kun 1346. K: Achen, DAS I nr 340.
	'Alexander Jensens slægt [II]'s våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland og i Skåne, kendt (-1335-1361-) og måske 1406 i Halland. En anden AJ førte skakternede skråbjælker. Kilde(r): Raneke, DAS I 413, 527.
	Oluf Pedersen Lunge's våben. Farver ukendte. Han hørte til Alexander Jensens slægt [II], men var opkaldt efter sin morfar med både fornavn og slægtsnavn. Sjællandsk uradel. Kilde(r): Raneke, DAS I 527.
	'Algotsönernas ätt's våben: Hovedet af en grif. Svensk uradel fra Väster- og Östergötland, kendt fra midt i 1200-tallet, uddød 1381. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Algudsen' våben: 3 regnbuer. Våbenfællesskab med Brun [på Lolland] Grim [på Lolland], Gyrstinge på Sjælland og Pfuel i Pommern. Ur- og lavadel på Langeland, kendt (-1391-1556-). De brugte ikke slægtsnavn. Kilde(r): Achen, Siebmacher bd 18.
	'Alleby-ætten's våben. Farver ukendte. Norsk uradel i Bohuslän (da: norske Viken), een familie på øen Hisingen ved Göteborg, også kaldet 'Anders Erikssons ätt'. Kun kendt (-1407-1413-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Almö-ätten's våben: Et sølvblåt sværd med guld vinger. Väsby- Mårby- og Almö-ätten fører samme våben og er svensk uradel fra Uppland, men slægtsforbindelse kendes ikke. Kendt (-1398-1506-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Altena våben. Holsteinsk uradel med navn efter gården Altena mellem Eutin og Neustadt i Holstein. Enkelte ses i DK omkring 1390. Slægten Norby [af Uggerslev] fører samme våben - blot spejlvendt.
	Alverstorpe våben. Farver ukendte. Ørnen har den ene vinge skruet omvendt på! Holsteinsk uradel på Fyn, kendt (-1293-1417-).
	Ama våben. Også kaldet 'Tre Gavlar', men 3 (af 21 kendte) medlemmer brugte tilnavnet Ama eller Hama. Kendt (-1210-1359-). Svensk uradel og højadel i Östergötland. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Ama våben, farvevariant. Svensk uradel, ikke i DK.
	von Ampringen våben. Tysk uradel fra Ampringen nær Freiburg i Schwarzwald, kendt (-1296-1684). I DK rd Tord Ambring i Jylland 1312. Kilde(r): Achen, Kneschke, Siebmacher.
	And våben. Tinkturer (farver) ukendte. Kun eet segl kendt, men hvad forestiller det? fugl, hest, dinosaur, eller midtimellem? Dansk ur- og lav-adel, kun to mand kendt på Stevns (-1415-1473-). Skal ikke forveksles med den svenske slægt And. Kilde(r): DAS II.
	And våben. Tinkturer (farver) usikre og fuglene ligner ikke ænder. Lille svensk uradelsslægt i Uppland, stamfar hed Anders And! Kendt (-1247- ca 1327). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Anders Eisens slægt's våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kendt fra Andreas Eysons gravsten i Lyngby på Djursland. Revideret i forh.t. Storch og Achen. Kilde(r): Abildgaard nr 538. Våbnet førtes spejlvendt og uden skaktern af Jens Petersen i Hunderup i Vendsyssel 1355. DAS I nr 452. Og af Mette Pedersdatter på Mors 1408. DAS II nr D.XXIV.2.
	Anders Palnesens våben. Farver ukendte. Dansk uradel, kun een mand kendt 1264.
	von Andersen våben. Dansk brevadel fra Sønderjylland, adlet 1452, lever muligvis i udlandet.
	Anrep våben: En kam eller strigle. Nulevende tysk uradel fra Westfalen, kendt fra 1470. Kom til DK via Saarema (Ösel) (Estland) 1577, var væk igen før 1653. En gren i Sverige har blå kam, vandret liggende med tænderne opad. Kilde(r): Adelslex, Stjernstedt & Klingspor.
	Arenfeldt ældre våben: Flakt ørn eller dobbeltørn. Før ca 1700 hørte den til familien Benløse Fugle! Nulevende sjællandsk adel, kendt fra 1496, måske adlet omkring 1500. Kilde(r): Achen, DAA 1893.
	Arenfeldt yngre våben: Flakt ørn eller dobbeltørn, den fik ben på efter ca 1700. Nulevende sjællandsk adel, kendt fra 1496, måske adlet omkring 1500. Kilde(r): Achen, DAA 1893.
	von Arenstorff våben: 3 liljer og 3 palisader. Tysk nulevende uradel fra Uckermark (Brandenburg), hvor de kendes i 1200-tallet. I DK naturaliseret 1670 og uddød 1997, men navnet videreføres af to kvindelinjer.
	Arenstorff våben. Den oprindelige tyske variant med sølv (hvide) palisader og liljer. Den ses ikke i DK. Tysk nulevende uradel fra Brandenburg (Uckermark), hvor de kendes i 1200-tallet. Kilde(r): Siebmachers grosses, Kneschke, Adelslex.
	'Armbrøst' våben. Farver ukendte. Skånsk uradel uden slægtsnavn, kendt (-1424-1534-).
	Ascheberg våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1313-1535-).
	von Aschersleben våben: To kornsegl om en hvid rose. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt (-1375-1796-), lever måske i Österreich. I DK (-1601-1641). Kilde(r): Achen, Kneschke.
	'Aspenäs-ätten's våben: En løveørn. Svensk uradel i Småland, Östergötland og omkring Mälaren, kaldt efter deres gård. Kendt (-1279-1467-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Astrup våben. Dansk brevadel. Adlet 1810, uddød i mandslinien 1944.
	van Atendoren våben. Tysk uradel fra Atendoren, Kreis Olpe, Westfalen. Som borgere i Lübeck kom nogle få til Sverige. Kendt dér (-1339-1421-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Siebmacher s 3-192.
	Augustin våben: 3 vildsvinehoveder og en vinge, farver ukendte. Tysk uradel, men ukendt der, måske fra Mecklenburg. I Sverige og Norge (-1404-1458-), ikke i DK. Kilde(r): Achen, DAA 1885, Gr.Siebmacher.

B	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	'Baden' våben. Sjællandsk lavadelsslægt, kendt (-1432-1618-). Brugte ikke slægtsnavn. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Badenhaupt våben. Farver usikre. Ikke adelig, vist en tysk embedsmandsslægt fra Bremen-Verden eller Holstein. I DK-Norge i 16xx. Kilde(r): Hirsch, Lex.adel.fam. som har grenen grøn.
	Bagge [af Bornholm] våben: En sild. Adlet 1468, sidst set 1612.
	Bagge [af Holmgård] våben. Norsk brevadel, adlet 1582, vist uddød 1693. Vist ikke i DK.
	Bagge [I] våben, det ældre. Farver ukendte. Anders Bagge 1324 i M-Jylland. Kilde(r): DAS I.
	Bagge [I] våben, det yngre. Også beskrevet med (lodret) delt felt belagt med bjælke. 'Slægten' består af 1 Bagge 1324 i Jylland plus 2 Bagge'r 1534 i Skåne. Kilden til det skånske våben er uklar. Kilde(r): Achen, DAS I, Raneke.
	Bagge [III] våben. Ukendt slægt på Sjælland, Anders Bagge var borgmester i Ringsted 1477 og førte dette våben.
	Bagge [af Jylland] våben. Set i Sverige med en deling mere (4 striber og søbladene i den 3'). Uradel, kendt (-1374-1556-). Omtrent samme våben som Seefeld, og de kommer begge fra N-Jylland.
	Bagge [af Norge] våben: Fugl og kronede kvindehoveder, også set med skråbjælke. Farver på fugl og bjælke er ukendte. Thield i Norge har samme figurer, men i (lodret) delt skjold. Norsk uradel, kendt (-1340-1525-). Ikke i DK.
	Bagge [V] våben. Farver ukendte. Norsk uradel, kun far og søn (som hed Bagge) kendt (-1520-1541-). Ikke i DK.
	Bagge [VII] våben. Revideret: to vandsække af skind = bagger, farver ukendte. En bagge er en sæk, engelsk: bag. Der mangler et bære-åg eller remme til at hænge dem på hesten. 'Håndtaget' er en rem der er syet fast i bunden, træk og vandet kommer ovenud af snøvsen. Sydjysk uradel i Ribe, kun 2 mand kendt 1403-17. Kilde(r): HT 2000.
	Balhorn våben. Farver usikre, måske var låret sølv (hvidt) og ikke sort. Måske våbenfællesskab med 'Alexander Jensens slægt [II]'. Uradel i Danmark, kun to mand kendt 1314, og måske een 1536. Balhorn ligger nær Kassel i Hessen, men der kendes ingen tysk adelsslægt Balhorn.
	Balhorn våben. Farver usikre, set i Lisbeth Bryskes våbenbog. Uradel i Danmark, kun to mand kendt 1314, og måske een 1536. Balhorn ligger nær Kassel i Hessen, men der kendes ingen tysk adelsslægt Balhorn. Kilde(r): Achen, Lisbet Bryske.
	'Balk af Skepparslöv' våben. Farver ukendte. Lille skånsk uradelsslægt, kun 8 personer kendt (-1368-1501-).
	'Balksparre' våben. Også set spejlvendt eller med bredere skråbjælke. Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1316-1358-) og måske 1493. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Banér våben. Svensk slægt, skal ikke forveksles med dansk Banner. Udtales med tryk på 2'stavelse. Uradel fra Uppland, de tog navnet i 15xx. Kendt fra 1375, nulevende friherrer. En enkelt frue på Sjælland, ellers ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	de Bang våben. Fynsk slægt (ikke ungarsk) naturaliseret i Danmark 1777, nulevende.
	Bang våben, farver ukendte. Uadelig borgerslægt på Fyn, døtre som blev gift ind i lavadelsslægter brugte dette våben i 15xx. Kilde(r): PHT 1980.
	Bang [af Jylland] våben. Farver ukendte. Jysk uradel fra Vejle-egnen, kun kendt (-1486-1558-).
	Bang [af Lolland] våben. Et af de få danske våben med sort figur i guld felt. De kaldes sådan, selvom den første mand vi kender var på Falster. Kun kendt (-1456-1497-).
	Banner våben. Våbenfællesskab med Rød og Høeg. Når et våben er så enkelt, må det være meget gammelt. Sjællandsk uradel, kendt fra 1340, og hørte allerede da til højadelen. Tog navnet efter 1526, uddøde i mandslinie 1713, en kvinde levede endnu 1760. Kilde(r): Achen, DAA.
	Barby våben. Nu om dage med sølv (hvidt) felt. Tysk uradel fra Magdeburg, kendt fra 1308, nulevende. Een man blev naturaliseret i DK 1554, men døde 1559. Kilde(r): Achen, Kneschke, Wikipedia.
	Barby våben. Den tyske slægts gamle våben overholdt ikke heraldikkens farveregel, så den nye variant er i sølv (hvidt) felt. Den ses ikke i DK. Kilde(r): Adelslex.
	Bardenfleth våben. Tysk uradel fra Bremen, kendt fra 1215. Kom til DK ca 1683, naturaliseret her 1871, nulevende.
	Bardewik våben: En roe ! Tysk uradel fra Bardowick i Lüneburg. Byen førte 3 roer med roden op! Slægten kendt fra 1289, sidste mand var borgmester i Lübeck, men døde 1560 i Odense. Ellers ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Siebmacher, Gr.Siebmacher bd 6.
	Bardewik våben, dansk variant: 3 roetoppe. Revideret. Farver ukendte, men her taget fra det tyske våben. 2 mand kendt på Als (-1358-1429-). Kilde(r): (Achen), DAS II nr H-XLV-9.
	Barfod [af 1455] våben. Sydjysk brevadel, adlet 1455, "sank ned i bondestand" i 1600-tallet.
	Barfod [tidl Barfus] våben: 2 hele og 2 halve fodaftryk, Farver efter det gamle Adelslexicon. Albrecht og Marquardt Barfod brugte fodsporene i deres segl, hvor de skriver sig Barfod. Revideret. Vel dansk uradel, kun kendt (-1432-1461-1508-). Kilde(r): DAS II, Lex.Adel.Fam.
	Barfus våben. Revideret. Nulevende tysk uradel fra Altmark (Brandenburg), siden i Pommern, vidt udbredt. Kendt fra 1251. Ses ikke i DK. Kilde(r): Achen, Kneschke, Bagmihl, Wiki.
	Barleben (Bardeleben) våben. Idag stavet Bardeleben (ty: Barde = økse). Tysk uradel fra Magdeburg, kendt fra 1159, nulevende. Der er 3 tyske adelsslægter Bardeleben. Een mand var i Halland i 1608. Kilde(r): Achen, Kneschke, Adelslex, Wiki.
	Barnekow våben: ½ kronet vædder. I Pommern et vædderhoved mlm 2 vinger. Nulevende uradel fra Rügen, Pommern og Mecklenburg, kendt fra 1255. I DK 1329 og fra 1543, naturaliseret her 1547, nu friherrer og grever i Sverige. Igen indvandret 1761 og naturaliseret 1877.
	von Barner våben: Fakkelbærende arm. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1302. Naturaliseret i DK i 1776, og igen 1872, nulevende. Kilde(r): Achen, Siebmacher bd 18.
	Barnewitz våben. Tysk uradel fra Brandenburg, senere i Mecklenburg, uddød dér 1741 (mandslinien) og 1774 (sidste kvinde). I DK (1581-1676). Kilde(r): Achen, Kneschke.
	'Barritsen' våben: En håndlygte. Tidligere anset for en klokke. Sjællandsk uradel uden slægtsnavn, kendt (-1393?-1398-1518-). Revideret. Kilde(r): Achen, HT 1968, DAS II.
	Barsebek våben: en stør. Slægten stammer fra Holstein, ikke fra Barsebäck i Skåne. De ses i DK (-1400-93-).
	Barsse (Bars, Barse, Basse) våben. Ses med 5, 7, eller 6 (som her) skrådelinger, og evt en tværdeling over. Mecklenburgsk uradel, kendt 1338, vist nulevende. Må være indvandret i Skåne omkring 1400, se Porse II. Kilde(r): Crull, Kneschke.
	von Barstorff våben. Tysk uradel fra Brandenburg, senere i Mecklenburg og Pommern, uddød i 17xx. Een mand var i DK, adlet 1652, død 1677. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Barun I våben. Farver ukendte. Svensk uradel i Småland og Västergötland, hvor enkelte brugte navnet Barun, kendt (-1296-1436-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Barun (II) våben. Farver ukendte. Kaldes også Välingeätten. Lille svensk uradelsslægt fra Värmland, som tog navnet Barun fra deres stammor. Kun kendt 1426-33. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	de Basballe våben med 3 duer. Dansk brevadel, adlet 1757, uddød allerede 1783.
	'Basse' [af Tjele] våben. Storck tegner den halve buk opspringende, de 3 kendte segl viser den gående - enten mod højre eller venstre. Denne lille slægt havde en tid Tjele ved Viborg, men kaldte sig aldrig Basse. Jysk uradel, kendt (-1392-1479-). Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, DAS II.
	Basse [gamle] våben: hovedet af et vildsvin - en vildbasse. Sjællandsk uradel, kendt (-1305-1448-).
	Basse [nye] våben: 2 vædderhorn. Tog navnet fra "de gamle Basse'r" omkring 1500. Sjællandsk uradel, kendt (-1329-1649).
	Basse [af Sjælland] våben. Kendes fra tre segl og et kalkmaleri, de to sidste er spejlvendte. Revideret. Våbenlighed med Todde [I]. Sjællandsk uradel, kendt (-1348-1480-). Kilde(r): Achen, DAS I, Nat.Mus: Danmarks Kirker, Nysted.
	Basse [af Vendsyssel] våben. Uradel fra Vendsyssel el Norge. Kendt (-1370-1650-).
	von Bassen våben. Farver ukendte. Næppe adelig, slægten kendes næsten ikke, vel tyske indvandrere. I DK i 16xx. Kilde(r): Hirsch, men ikke Kneschke, Adelslex, Gr.Siebmacher.
	Bassewitz våben. Nulevende tysk uradelsslægt fra Mecklenburg. Kendt fra 1341. Enkelte i DK i 17xx, men ikke naturaliseret. Kilde(r): Adelslex, Wikipedia.
	von Bauditz våben: 3 drikkehorn med guldrand. Uradel von Baudissin fra Schlesien (tidl tysk, nu i Polen). Kom til DK 1625, naturaliseret 1884, nulevende.
	Bechtolsheim våben. Tysk uradel fra Hessen: von Mauchenheim gennant Bechtolsheim. Naturaliseret i DK 1777, sidste mand her døde 1857, sidste kvinde 1891.
	Beck våben. Våbenfællesskab med 'lilje'-Juul, men om slægtskab vides intet. Sjællandsk uradel, der brugte navnet fra første kendte mand 1486. Slægten lever endnu i Sverige som grever og friherrer Beck-Friis med et kombineret våben. Kilde(r): Achen, DAA.
	Been våben. Farver usikre. Mange slægter førte et ben i skjoldet. Langelandsk uradel, hvoraf nogle brugte navnet. Kendt (-1328-1479-).
	Beenvaaben våben. Mange slægter førte et ben i skjoldet. Jysk uradel, hvor nogle brugte navnet. Kendt (-1394-1449-).
	Beeske våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Covalck i Pommern. Lille lollandsk uradelsslægt: kun 2 generationer kendt (-1458-1498-).
	Begere våben. Farver ukendte. Det er også set med bægrene drejet 90°, men stadig sat i skråbjælke, eller oprette bægre 2 over 1. Uradel på Sjælland, i Skåne og i Vadstena i Sverige. Kun 4-5 mand kendt (-1288-1404). Også stavet Beger, Beker og idag Bæger. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Behr våben: En gående bjørn (evt med halsbånd). Tysk uradelsslægt fra Lüneburg-egnen, vidt forgrenet. Grenene Rügen og Kurland brugte denne variant af våbnet. Kendt fra 1138, nulevende. Ikke i DK.
	Behr våben. Opret bjørn (gående, evt stående) førtes af en gren af den store slægt Behr fra Lüneburg-egnen: Grenen til Gützkow i Vorpommern. Kendt fra 1100-tallet, nulevende. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 16,18, Adelslex.
	Behr våben. Farver ukendte. Spidserne førtes af de ældste generationer af Behr i fyrstendømmet Rügen (-1304-1339-). De er måske forfædre til Rügen-grenen af den store tyske slægt Behr fra Lüneburg-egnen, som fører en gående bjørn. Ikke i DK. Kilde(r): Lisch.
	Bekman våben. 3 strømme, farver ukendte. Vist tysk uradel. Kun een familie kendt (-1398-1458-), men de var både i Danmark og Sverige. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Below våben: Flakt ørn, feltet kan være guld el sølv (hvidt). Nulevende uradel i Pommern og Mecklenburg, kendt fra 1194, i DK (-1575-1740). Kilde(r): Achen, Adelslex, DAA.
	Benderup våben. Mindre jysk uradelsslægt i 3 linier, hvoraf een brugte navnet. Kendt (-1341-1639-).
	'Benedictsen' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel uden slægtsnavn. Slægten består af far og to sønner (-1334-1365-), Johannes Benedictsens (Jens Bendtsens) signet blev fundet 1901.
	'Bengt Bossons ätt's våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Malsta-ätten. Lille svensk højadelsslægt fra Uppland, kendt (-1277-1369-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Bengt Hafridssons ätt's våben. Også set med løven i venstre-skrådelt skjold og med gul(d) løve i tværdelt skjold, blåt over rødt. Svensk uradel, kendt (-1286-1412-). Måske stammer de fra Folkungerne. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Benkestok våben. Hos Raneke er farverne modsatte. Norsk uradel (-1399-1628-). Ikke i DK. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Bennich våben: 2 egekviste. Sønderjysk brevadel, måske adlet 1488, bliver bønder i 1600-tallet. En svensk slægt med samme navn blev adlet 1864 med samme våben, forbindelsen er uvis. Kilde(r): Achen, Trap 26,978.
	von Berckentin / Parkentin våben. Mange varianter kendes. Våbenlighed med Negendank. Tysk uradel fra Lauenburg, udbredt i Mecklenburg. Kendt (-1237-1799). I DK greve 1790-58. Navnet er fra landsbyen Berckentin 15 km S f Lübeck, flere stavemåder ses. Kilde(r): Achen, Crull, Kneschke, Wikipedia.
	von Berckentin / Parkentin våben. Gammel variant fra før 1360. Våbenlighed med Negendank. Tysk uradel fra Lauenburg, udbredt i Mecklenburg. Kendt (-1237-1799). Den gamle variant kendes ikke i DK. Kilde(r): Crull.
	Berg [II] våben. Farver ukendte. Jysk uradel i Vendsyssel, kendt (-1430-1504-).
	von dem Berge våben. Tysk uradel fra Lüneburg, hvor de levede (-1228-1623). I Norden: som von Bergen, kendt No (-1489-1549-), Se: kun kendt (1422-1441). Vist ikke i DK. Kilde(r): Achen, Raneke, Kneschke, Siebmacher.
	von dem Berge (el: von Bergen) våben. Norsk variant iflg NDA. Tysk uradel fra Lüneburg, hvor de levede (-1228-1623). I Norge som von Bergen, kendt (-1489-1549-). Vist ikke i DK.
	'Bergkvara-ätten's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Värend (sydlige Småland), lavadel, kendt (-1328-1419-). Opkaldt efter deres gods. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Berildsen våben. Våbenfællesskab med Pøiske, Vendelbo mfl og med Mormand som de måske er i slægt med. Fynsk uradel, kendt (-1504-1591-). Kilde(r): DAA 1909.
	Bernburg våben som Bernhard II graf von Bernburg brugte det, slægten har en varieret våbenføring. Den er en gren af den tyske fyrsteslægt Ascanierne. Bernburg ligger 40 km S f Magdeburg. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia.
	Berner våben. Dansk brevadel, adlet 1780, nulevende. Grenen baron Berner Schilden Holsten havde et mere kompliceret våben.
	'Bernhoft' våben. Fynsk brevadel, senere i Norge. De brugte ikke slægtsnavn. Adlet 1503, uddøde 1563.
	Bese (yngre ätten)s våben. Svensk uradel, ikke i DK. Lille men spredt slægt på 5-6 kendte medlemmer (-1408?-1501-1518-). Kilde(r): Raneke.
	Bese (yngre ätten)s våben - variant. En mulig forfar førte denne skjoldfigur (i ukendte farver). Svensk uradel, ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Bese (äldre ätten)s våben. En af flere variationer (pilespidser, skråbjælke). Også set med omvendte farver. Svensk uradel fra Östergötland, kendt (-1397-1553). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Bess våben. Slægten Bess i Skåne kendes kun fra slægtebøger, men våbnet ses i V Sallerup Kyrka. Måske en gren af Bing med samme figur, men med gavlene røde. Kilde(r): Raneke s 795.
	von Bibow våben: En hane på en pude. Tysk uradel fra Bibow i Mecklenburg. Enkelte i DK. Kendt fra 1216 el 1242, stamtavle fra 1311, nulevende. Våbenfællesskab med naboerne von Hahn og von Hardenack, men hvordan de måtte være beslægtede vides ikke.
	Bibra våben: En bæver ! Tysk: Biber. Tysk uradel fra Bamberg/Würzburg, By og borg Bibra ligger 50 km N f Schweinfurth. Kendt fra 1119, vidt udbredt. Nulevende, dels som friherrer. Ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Wiki.
	Bidz våben. Også stavet Bitzer. Tysk uradel, indvandret til Finland, kendt (-1396-1519-). Ikke i DK. Kilde(r): ÄSF, Hausen.
	Bielke våben - den svenske slægt. Også set med 2 guld bjælker, dvs en blå stribe mere foroven. Uradel og højadel fra Småland, kendt fra 1283, en linje lever endnu. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Stjernstedt og Klingspor.
	Bielke våben: 2 blå bjælker i sølv (hvidt). Det er måske nedarvet fra Hvide'rne. Den danske slægt Bielke var skånsk uradel med en gren i Norge, kendt fra 1459, sidste mand død 1860. En adlet gren 1817/25 lever vist endnu i Deutschland.
	Bielke våben (variant). Alt fra 2 til 6 delinger (3 til 7 striber) er set. Skånsk uradel.
	Bielke våben (variant): 3 blå bjælker i sølv (hvidt). Skånsk uradel.
	Bielkenstierna våben. Svensk uradel fra Livland (nu i Letland). Kendt fra 1490, friherrer 1652, uddød 1676. Ikke i DK. Kilde(r): Stjernstedt og Klingspor.
	Bild våben. Våben for den fynske gren af slægten Bild. Uradel nok fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622/56.
	(Bild) og Strangesen våben. Våben for den jyske gren af slægten Bild og Strangesen, enkelte brugte slægtsnavnet Strangesen, men ikke Bild. Uradel fra Thy, begynder nok med "Skammel han bor sig Nør i Thy" i 1100-tallet, uddøde 1622/56.
	Bild våben. Farver sandsynlige. Variant brugt af Mogens Aagesen 1428 med en ranke i nedre felt. Jysk uradel fra Thy.
	Bild våben. Variant med omvendte farver. Jysk uradel fra Thy.
	Bild våben. Farver sandsynlige. Mogens Hase (Bild)s variant fra hans segl 1376. Jysk uradel.
	Bild våben. Farver sandsynlige. Strange Brun (Bild)s variant fra hans segl 1327. Jysk uradel på Fyn.
	Bilde [af Thy] våben, meget specielt. Tinkturer (farver) ukendte. Kun to brødre i Nedergård i Thy (N-Jylland) 1490-93. Kilde(r): DAS II.
	Bildt våben. Slægten kendes først fra 1442 i Jylland, men den lever endnu i Sverige. Specielt at liljerne ikke er sat 2 over 1.
	Bildt våben (variant). Sådan så det ud i de ældste tider. Jysk uradel. Våbenfællesskab med 'lilje'-Juul.
	Bille våben. Slægten ses som højadel på Sjælland fra 1316, og den lever endnu. Samme våben som Bielde i Schlesien, og måske samme slægt. Våbnet ses hos flere tyske slægter - med samme eller modsatte farver.
	Bille våben, ældre og sjælden variant. Spejlvendte varianter kendes også. Sjællandsk uradel.
	Bing våben med 4 trappegavle. Kaldes Bing [I], da 2 andre mænd har brugt navnet. Skånsk uradel, kendt 1314 - 1589. Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, DAS I, Raneke
	Bing [II] våben. Farver ukendte. 2 mand i Skåne har brugt navnet Bing og et hjul som våben. Magnus i 1274 brugte dette hjul med 5 eger, Mogens i 1405 brugte et møllehjul. Uvist om de er i familie. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Bing [II] våben, varant. Farver ukendte. 2 mand i Skåne har brugt navnet Bing og et hjul som våben. Magnus i 1274 brugte et vognhjul med 5 eger, Mogens i 1405 brugte dette møllehjul. Uvist om de er i familie. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Biugh / Bug / Byg våben. Farver ukendte. Sparre [på Sjælland] er set helt magen til, det er overtaget fra de tyske grever af Ravensberg. Kendes kun for 2 mænd Biugh/Bug, den ene havde kun 1-rads skaktern. Sjællandsk/skånsk uradel, kendt (-1305-1371-). Revideret i.forh.t Storck/Achen. Kilde(r): DAS I, Raneke.
	'Bjarkøy' våben: En grif. To norske uradelsslægter fra Bjarkøya (N for Lofoten). Kendt fra 900-tallet til 1300-tallet. Ikke i DK. Kilde(r): HT 1999.
	'Bjælkesparre' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun 2 personer kendt (-1326-1398-). Navnet er konstrueret.
	'Bjørn Pedersens slægt's våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun kendt (-1286-1341-). Kilde(r): NDA.
	'Bjørn Svendsens slægt's våben. Et af de få danske våben med sort figur i guld. Lille skånsk uradelsslægt, kun 2-5 personer kendt (-1344-1429-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	'Björn Þorleifssons slægt's våben. Björn Þorleifsson den rige (1408-1467) var hirðstjóri (statholder) på Ísland. Han blev adlet 1457 med dette våben. Adelsværdigheden bekræftet 1620 for en efterkommer, men ikke for dennes efterslægt. Mandslinier lever. Fejlagtigt kaldet norsk og Bjørn Tollesens slægt. Ikke i DK. Kilde(r): PHT 1915.
	'Bjørn' våben. modsatte farver og spejlvendt er også set. Fynsk uradel, kendt (-1310-1596). Halvdelen hed Bjørn eller var Bjørnsen eller Bjørnsdatter, men de brugte det ikke som slægtsnavn.
	'Bjørn' våben. Den ældre og hyppigste udgave iflg seglene. Fynsk uradel. Revideret i forh.t Achen og Storck. Kilde(r): DAS I, DAS II.
	'Blad' våben. Farver ukendte. Mindst 4 mand førte et blad af en slags i deres segl, de hed ikke Blad, og de er ikke nogen slægt. Her er Jep Mikkelsens version, han er kendt på Sjælland (-1467-1493-). Kilde(r): Achen, DAS II, Raneke.
	Bladt Bladt våben. Vist fra Sønderjylland, ikke adelig. Våbenbrev 1679, familien druknede 1680.
	Blarer våben. Schweizisk slægt - mest i Deutschland. To linier: Blarer von Giersberg og Blarer von Wartensee (som har et sammensat våben). Ses fra 1223 i St Gallen, Bl v W lever endnu. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex, Rolland.
	Blik våben. Våbenlighed med Skram, Dulmer og Høyer. Jysk uradel kendt (-1327-1684-).
	Blok våben. Farver ukendte. Også set med en tværdeling mere, dvs to bjælker. Våbenfællesskab med Stake [II]. Holsteinsk uradel, kendt fra 1268 til først i 14xx.
	Blome våben: En springende mynde. Tysk uradel fra Hannover kendt fra 1210. Grenen i Holstein kendes fra 1406, de kom til DK og blev lensgrever, men uddøde 1984.
	von Blücher våben. Pommersk uradel, naturaliseret i DK 1777. Lever endnu som grever Blücher af Altona med et mere kompliceret våben.
	'Blaa' våben. Ses også spejlvendt. Skånsk uradel, tidligt på Lolland (-1367-1558-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Blaafod våben. Farver ukendte, måske var feltet sort. Revideret. Jysk uradel, vi kender kun 4 personer (-1286-1308- ca 1340-). Kilde(r): Achen, Danm.Kirker Aarhus Frue.
	Bo Tolfsens våben. Farver ukendte. Bo Tolfsen (- ca 1400-1443-) til Brödåkra i Skåne førte dette våben. Vi kender kun en datter efter ham: Ingefred Bosdatter (). Kilde(r): DAS II.
	'Boberg' våben. Farver ukendte. Det ældste kendte slægtsvåben i Sverige, set første gang 1219. Svensk uradel fra Boberg i Östergötland, kendt (-1219-1355-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Bockholt våben. Skal være uradel fra Livland, men ses ikke i adelslexika eller våbenbøger, så det er uvist om han var adelig. Een mand var i DK på Fyn (-1577-1600).
	Boginck våben. Dansk brevadel, måske fra Sønderjylland. En mand blev adlet 1527, hans søn levede 1564.
	von Bohlen våben. Tysk uradel fra Bohlendorf på Rügen, kendt fra 1236, nulevende. Een mand i Danmark kendt (-1597-1603-). Kilde(r): Achen, Kneschke, Siebmacher, Bagmihl, Wiki.
	Bolt våben. Norsk uradel (-1309-1550-). Ikke i DK.
	Bomsdorf våben. Tysk uradel fra Sachsen. Kilde(r): Rolland. Ikke i DK.
	Bonde [af Lolland] våben. Våbenfællesskab med Tidemand. Uradel på Lolland og Fyn, kendt (-1357-vist 1563).
	Bonde [af Odense] våben. Fynsk brevadel. Adlet 1493, uddød 1549. Kun far og datter.
	Bonde (Rusticus) våben. Farver ukendte. Uradel, vist i Jylland, kendt (-1263-1355-).
	Bonde (i Sverige) våben: En båd med påfugle-fjerduske i stævnene. Også set uden fjer og på skrå. Nulevende svensk uradelsslægt fra Värend (syd-Småland), kendt fra 1285, med bla kong Karl Knutsson (ca 1408-1470). Vel beslægtet med Bååt, som også har en båd. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Bonde [af Thy] våben: To grå spurvehøge. Brevadel 1430 i Jylland (Thy), sidst set 1473.
	Borcke våben: 2 kronede ulve. Pommersk uradel af vendisk afstamning, borcke betyder ulv. Kendt fra 1181, nulevende grever. Ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Bagmihl, etc.
	van dem Borne våben med måne. Tysk uradel fra W-Preussen, kendt fra 1468, senere i Pommern. De to v d Borne-slægter er svære at adskille. Een mand set 1465 i København, men med våben som Baden, der også har fjer på hjelmen. Kilde(r): Achen, Siebmacher, Kneschke.
	von dem Borne våben med roser. Tysk uradel fra Mark, ses 1264 i Havelland v f Berlin, senere i W-Preussen, nulevende. De to v d Borne-slægter er svære at adskille. Ikke i DK. Kilde(r): Bagmihl, Kneschke, Wiki.
	Borre våben. Farver ukendte. Uradelsslægt i Jylland og på Langeland. De brugte navnet. Kendt (-1422-1548-).
	'Borup-slægten's våben. Tinkturer (farver) ifølge skjoldefrisen i Sorø, og Ödeby altarbrun i Sverige. Sjællandsk uradel, kendt (-1157-1297-).
	Bosendal våben. Våbenlighed med Ahlefeldt, Rostrup og Rumohr. Også skrevet Bolsendal og Butzendal. Holsteinsk uradel, også i Danmark. Kendt (-1351-1501-).
	'Bosö-slægten's våben. Farver ukendte. Flere varianter. Lille skånsk uradelsslægt som havde Bussjö ved Ystad, kendt (-1460-1556-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Bourke våben. Irsk uradel, naturaliseret på St Croix 1779. En adelig og to grevelige linier. I Danmark uddøde de 1868.
	Boyneburg våben. Også med omvendte farver i forskellige grene af slægten (uvist hvilken gren Borkart tilhørte). Tysk uradel fra Hessen, 50 km SØ f Kassel, kendt fra 1120, lever endnu. Enkelte i DK, skrevet Bommelberg. Den tyske gren Bömelburg brugte blåt og guld. Kilde(r): Wikipedia, Trap, Abildgaard nr 199.
	Boysen våben. Også stavet Boisen. Våbenbrev 1488, vist ikke adel. Sønderjysk slægt der vist lever udenlands (USA, Deutschland).
	Bragh våben. Farver ukendte, slægt og oprindelse ligeså, men Iese Bragghe var på Langeland i 1404.
	Brahe våben. Skånsk og hallandsk uradel, der oprindeligt hed Bragde eller Brade. Kendt (-1364-1786). En kvindelinie i Sverige levede til 1930, og brugte navnet sammen med deres fædrende våben, ikke Brahe-våbnet.
	Brahe (i Sverige) våben. Den svenske slægt Brahe, som optog navnet fra den skånske slægt via en indgiftet datter derfra. Kendt fra 1441, uddøde som grever 1930. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Bralstorp våben. Farver usikre - især rækkefølgen. Tysk uradel i Sverige, rimeligvis en gren fra Bralstorp i Mecklenburg af slægten Negendank, som oprindeligt havde samme våbenfigur. Det er Negendanks usikre farver. Kendt i Sverige (-1301- ca 1360). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Bransvig våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt i Skåne, også stavet Brunsvig. 7 personer kendt (-1302-1444-). Kilde(r): Raneke, Achen.
	von Bredow våben: En stormstige. Nulevende uradel fra Brandenburg, ses også i Mecklenburg. Kendt fra 1251. 1 mand blev adlet i DK 1642, han døde 1660 uden sønner. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Breide våben. Holsteinsk uradel, kendt (-1222-1675). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Brems våben, nogle gange kaldet Bryms. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun kendt (-1397-1446-).
	le Nordmand de Bretteville våben. Fransk adel? fra Normandie, naturaliseret i DK i 1804, lever stadig.
	von Britzke våben. Tysk uradel fra Magdeburg, kendt fra 1370, stamtavle fra 1384, nulevende. Våbnet ses ikke i DK, men een mand her førte en variant. Kilde(r): Kneschke, Siebmacher, Wikipedia, Adelslex.
	von Britzke våben, dansk variant, farverne er her taget fra den tyske. Tysk uradel fra Magdeburg, kendt fra 1370, nulevende. Paschedach von Britzke var i DK 1382, og brugte dette våben, som også ses i Mecklenburg 1326. Han er ikke af slægten Paschedach. Kilde(r): DAS I 819. Crull. Kneschke.
	Brock [af Estrup] våben. Der har været 6 adelsslægter ved navn Brok / Brock. Jysk uradel (-1340-1625). De tog navnet efter Brock [af Häckeberga].
	Brock [af Häckeberga] våben. Et kalkmalet våben i Ystad Gråbrødrekloster (afdækket 1967) har blå bjælke i sølv (hvidt), rimeligvis Brock. Den ældste slægt Brok / Brock tidligere kaldet af Hikkebjerg!. Jysk uradel (-1293-1413-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Brockdorff våben: En vinget fisk (nej det er ikke en flyvefisk). vam Damme har samme våben. Holsteinsk uradel, kendt fra 1220, lever endnu. Landsbyen Brokdorf har ligget ved Elbens munding nær byen Wilster som har et lignende våben, men måske stammer slægten fra Bruchdorf i Niedersachsen.
	Brockenhuus våben. Oprindelig i udelt felt, delingen ses første gang 1560. Fynsk (evt tysk) uradel, ses 1318 på Fyn, lever endnu som Brockenhuus von Løwenhielm og Brockenhuus-Schack med mere komplicerede våben. Kilde(r): Achen, DAS II.
	Brok [af Barløsegård I] våben. Farver ukendte. Fynsk uradel, kendt (-1472-1591-).
	Brok [af Barløsegaard II] våben. Store variationer, men der er altid eet blad. Lille fynsk lavadelsslægt der tog navn efter Brok [af Barløsegaard I], og måske er adlet på forbøn af Frille. Kendt (-1463-1591).
	Brok [af Harndrup] våben: En gående brok, dvs grævling. Farver ukendte. Meget lille slægt på V-Fyn, kun få personer kendt (-1416-1464-).
	Brok [med sparre] våben. Farver ukendte. Gammel fynsk uradel, kendt (-1249-1393-).
	Brostrup våben. Tysk uradel, indvandret til skåne som Bomenstorpe, kendt (-1367-1514-). Våbenfællesskab med von Bertekow i Mecklenburg, som kommer fra Altmark. Og med van dem Borne i Pommern. Kilde(r): Crull, Bagmihl Bd 2 s 6.
	'Brud' våben. Liljens farve er ukendt, og den er måske et spejl. Jysk uradel, kun to mand kendt (-1438-1453-).
	Brun [af Fyn] våben: 3 lansehoveder. Farver ukendte. Bo Dyre i Hallelev på Sjælland førte dem på skrå. Lille uradelsslægt, kun kendt (-1447-1468-). Kilde(r): DAS II.
	Brun [af Hyllerup] våben. Farver ukendte. Niels Brun af Hyllerup på Sjælland har dette våben på sin ligsten i Slagelse. Tidligere kaldet Brun [af Hilletorp]. Han er en Snubbe [I], så Brun [af Hilletorp/Hyllerup] er nedlagt. Kilde(r): Abildgaard nr 152.
	Brun [II] våben. Farver ukendte. Også set med liljen liggende, dvs som Juul. Jysk uradel, kendt (-1321-1435-).
	Brun [IV] våben. Jens Brun i Jylland blev adlet 1487 med dette våben. Efterkommere kendes ikke.
	Brun [af Kongerslev] (tidl benævnt Kongstedlund) våben. Efter megen vaklen blev det et vædderhoved. Jysk uradel, kendt (-1511-1616). Kilde(r): Achen. T Dahlerup i DAA 1955. Samme i HT bd 2 s 65.
	Brun [af Langeland] våben. Farver ukendte. Uradel, kendt (-1412-1489-).
	Brun [af Lolland] våben: 3 regnbuer - men med omvendte farver. Våbenfællesskab med Grim [af Lolland], Algudsen og Gyrstinge på Sjælland og Pfuel i Pommern. Uradel, kendt (-1423-1513-). Kilde(r): Achen, Siebmacher bd 18.
	Niels Bruns våben: Tre sværd. Hans første segl viser 3 lansehoveder som Bo Dyre [af Hallelev] og omtrent som Brun [af Fyn]. Niels Brun (-1447-1480-) var borgmester i Næstved.
	Brun [af Skåne] våben. Flere farvevarianter er beskrevet. Skånsk uradel, kun een familie (-ca 1550-1639-). Kilde(r): Achen, DAA, L.Bryske.
	Brunkow våben. Tysk uradel fra Brunkow ved Tangermünde i Altmark, Brandenburg. Ikke i DK, men 4 personer i Sverige (-1279-1318). Kilde(r): Raneke.
	Lord Bryan våben. Så enkelt, så klart, så sjældent! Engelsk adel. Ikke i DK. Kilde(r): Rolland.
	Brymle våben. Våbenlighed med Iis. Skrives også Bremle. Lille sjællandsk uradels-slægt, kendt (-1352-1485-).
	Bryning våben: En stormstige. Farver ukendte. Lille Ø-jysk uradelsslægt, der brugte navnet. Kun kendt (-1369-1438-).
	Bryske våben. Jysk uradel (-1340-1653) som brugte navnet. Samme figur førtes spejlvendt af slægten Smeker i Mecklenburg, som dog havde ørnen i blåt felt og liljen i guld felt. Kilde(r): Achen, Crull, Siebmacher bd 18.
	Buchwald våben. Det beskrives nogle gange som hovedet af et vildsvin, men det skal være en bjørn - med krone på. Holsteinsk nulevende uradel, kendt fra 1233.
	Budde våben: En skybjælke. Tysk slægt fra Osnabrück-egnen, også i grevskabet Ravensberg. Kendt (-1189- ca 1600). Ses også i Kurland (Letland) i 3 generationer (-1532-1631/46). Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 25.
	Budde våben variant: to skybjælker. Også set med 1½, dvs delt 3 gange af skysnit. Ses i Kurland (Letland) (-1532-1631/46). Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 25.
	Budde [af Lolland] våben. Farver ukendte. Om det er en gren eller en hjortetak er uvist. Måske er det hustruen Fiends våben. Lille ur- og lavadelsslægt på Lolland og Langeland. Kun 2 familier er kendt (-1423-1480-).
	Budde [af Rügen] våben. Farver ukendte. Uradel på Rügen og i Pommern, kendt 1258 men uddød i 14xx. Vist enkelte i DK. Kilde(r): Kneshcke, Siebmacher bd 18.
	Budde våben. Disse farver ses på Saaremaa og i Norge og Danmark. Også med rød enhjørning i sølv (hvidt). Pommersk uradel i DK og Norge, kendt (-1517- ca 1800). Kilde(r): HT.
	Budde våben. Pommersk variant efter Siebmacher - nok forkerte farver. Blå-guld ruder er også nævnt. Samme figur (andre farver) førte Gantzkow, Lockstedt og Sellin i Mecklenburg og Pommern. Pommersk uradel, kendt fra 1517, slægten uddøde med den dansk-norske linje omkring 1800. Kilde(r): Achen, Klingspor, Bagmihl, Siebmacher bd 14-15, 18.
	Bugge våben. Et halvt vildsvin. Det ses i to segl, hvor det vender modsat hhv opad. Niels Bugge til Hald og hans lille slægt var jysk uradel, kendt (-1302-1402-). Måske var han en Høg - de har også ½ vildsvin men i sølv (hvidt) felt. Kilde(r): DAS I.
	Bugge [af 1720] våben. Dansk brevadel, adelspatent 1720, han døde 1769 uden overlevende sønner.
	Bugge [af Skåne] våben. Farver ukendte. De førte 4 (eller 3) strømme, dvs våbenfællesskab med Bølle. 2 byfogeder i Malmö og måske en mand mere (-1400-1459-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Buggenhagen våben: Bevingede ørneben. Pommersk uradel kendt fra 1284, nulevende. Også stavet Bugenhagen. I DK kun (-1357-1377-). Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Buk [af Norge] våben, farver ukendte. Våbenfællesskab med Basse [af Tjele]. Kun 3 personer kendt (-1407-1449-). Ikke i DK.
	Buth våben. Oprindeligt uden stjerne. Våbenfællesskab med naboerne Store og Drake (af Intorp). Svensk uradel i Västergötland, 9 personer kendt (-1471-1598), måske var der flere. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Buttlar våben: Et stav-krus (på tysk Butte). Vidt udbredt tysk uradelsslægt fra Hessen, en gren i Kurland (Letland). Kendt fra 1170/1233, lever endnu. Ikke i DK. Kilde(r): Klingspor, Kneschke, Wikipedia.
	Butze våben. Gammel uradel på Langeland, kendt (-1291-1409-).
	Bydelsbak [af Bregentved] våben: Et vædderhorn. De ca 10 bevarede segl har det alle i denne stilling - dog 1 spejlvendt. Slægten er nok tysk uradel fra Beutelsbach i Württemberg (15 km Ø f Stuttgart), og var i DK (-1368-1458-).
	'Bydelsbak [af Torbenfeld]' våben. Våbenlighed med Schmelink i Westfalen i Deutschland. Hed von Wedenhusen da de indvandrede, vel fra Weidenhausen i Westfalen, det ligger 30 km NV f Marburg, 100 km Ø f Köln. Gift ind i Bydelsbak [af Bregentved], og kaldes så med deres navn. Kendt i DK (-1388-1513).
	Bülow våben. Oftest med 14 kugler. Nulevende uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1229, kom til DK 1590, og talrige linjer er naturaliseret her. Achen, Adelslex.
	Bützow våben. Også set med sort æselhoved i sølv (hvidt) felt. Tilhører våbengruppen Zepelin. Tysk uradel fra Rostock i Mecklenburg, kendt dér (-1286-1666-). Enkelte set i Skåne (1369) og Sverige (-1370-1421-). Kilde(r): Raneke, Kneschke.
	Bysere våben: en uldsaks med omvendte vinger. Farver ukendte. Lille slægt, vist dansk ur- og højadel (-1360- ca 1440-), staves også Byzer og Bycere.
	'Bälteberga-slægten's våben. Lille skånsk uradelsslægt (-1387-1492-) som kaldes efter deres gård. Tidligere skrevet Beltebjerg.
	von der Boeck våben: To krydsede bøgetræer med rødder. Nulevende tysk uradel fra Pommern, også skrevet Boecke, Boeken og von Derboeck, kendt fra 1325. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex, Siebmacher bd 16, 18.
	Bøistrup våben. Jysk slægt der oprindeligt hed Boydenstorp, de stammer måske fra Deutschland. Nogle brugte navnet Unger el Hunger. Kendt (-1387-1529-).
	'Böjd arm' våben. Farver ukendte. En snes adelsmænd M/K i Sverige har ført våben med en bøjet arm, måske flere uafhængige slægter. Ingen stamtavle. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Bölja från Uppland's våben. Også set med flere tænder. Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1357-157x-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Bölja från Uppland's våben - en variant. Også den tandede bjælke er set med flere tænder. Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1357-157x-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Bölja från Västbo' våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Småland, også kaldet 'Bölja från Vista'. Kendt 1425 og (-1480-1582-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Bölja från Östbo' våben. Farver ukendte. Lavadelsslægt uden slægtenavn i Finnveden i Småland i Sverige. Ikke i DK.
	'Bölja från Östbo' våben. Variant, oftest set med skrå strømme / bølger af ukendt farve. Slægten brugte ikke slægtsnavn, og det er uvist om Håkan og Dorte hørte til eller bare var naboer. Lavadelsslægt i Finnveden i Småland i Sverige. Ikke i DK.
	Bølle våben. Slægten tog sit navn fra bølgerne i våbnet. På heraldisk hedder de nu strømme. Uradel på Fyn, kendt (-1426-1562-1604). Udtrykket 'en værre bølle' stammer fra 1800-tallet, længe efter at den sidste Bølle (med stort B) var død.
	Børialsen våben. Brevadel 1492 fra Himmerland (NØ-Jylland), en linie hed Pors. Uddøde 1707.
	Baad [af Halland] våben. I Sverige kaldes de Tjurhuvud, men nogle af dem hed Baad. Uradel, kendt (-1382-1496-). Der har været mange slægter Baad.
	Baad [af Fyn] (Brand) våben: Ikke en grævling, men en hind. Våbenlighed med Griis [af Lolland]. Lollandsk uradel, brugte også navnet Brand. Var sidst på Fyn. Kendt (-1377-1608). Kilde(r): DAS II. Kilde(r): Anne Rønnow.
	Baad [af Langeland] våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Due [af Faurholm] og Juel [af Langeland]. Lille uradelsslægt, der brugte navnet. Kun kendt (-1417-1476-).
	'Baad [af Lolland]' våben. Farver ukendte. Uradel som ikke brugte slægtsnavn. Kendt (-1366-1529-).
	'Baad [af Lolland]' våben variant. Farver stadig ukendte.
	'Baad [af Norge]' våben. Farver ukendte. Vist svenske indvandrere, som ikke brugte slægtsnavn. Kun 3 personer kendt (-1448-1519-). Ikke i DK. Kilde(r): Achen, DAA 1884, 1893.
	'Baad [af Skåne]' våben. Revideret. Skånsk uradel, de brugte ikke slægtsnavn, men kaldes også 'Baad [I]'. Kun 4 personer kendt (-1360-1460-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Bååt våben. I Middelalderen var der ingen fjerbuske på bådens stævne, og den stod på skrå. Den svenske uradelsslægt Bååt som havde Fållnäs. Kendt (-1312-1654). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.

C	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Carlsen våben. Også skrevet Carlsen Lange. Dansk brevadel, adelspatent 1817, uddød 1912, sidste mand 1887.
	Castonier våben. Fransk slægt, dansk brevadel fra 1913 med tilbagevirkende kraft til 1700-tallet, uddød 1997.
	Clementssøn våben. Ligner 'Markmand' [på Falster]. Dansk uradel. Kun 2 mand kendt (-1490-1534).
	Compan våben. Farver ukendte, slægten ligeså. Kun Thue Compan i Skåne 1347.
	Craigengelt våben. Som NDA har det, men det er usikkert. Skotsk uradel, i DK kun 'den skotske kvinde på Tjele' i Jylland (-1525-1567).
	Craigengelt våben. Farver ukendte. Som det ses på sønnens gravsten i Svenstrup i Jylland. Skotsk uradel. Kilde(r): Abildgaard.
	Craigengelt våben: Det skotske stamvåben. Ikke i DK. Kilde(r): Burke: General Armory.
	Cramer våben. Dansk våbenbrevsslægt, ikke adel. Een mand, vist i Südschleswig fik våbenbrev 1686. Mere vides ikke.
	von Cramm våben. Nulevende tysk uradel fra Braunschweig/Hildesheim, måske oprindeligt fransk. Kendt fra 1150, stamtavle fra 1246. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Adelslex.
	Cronberg våben. Våbenfællesskab med Voitsberg i Tyrol. Tysk uradel fra Rheinland, kendt (-1194-1704). Hed Eschborn, men 1239 tog de navnet Cronberg efter deres borg, og satte en krone i skjoldet. Det forbløffende er at våbnet ses i et segl på et dansk dokument fra 1225. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Wikipedia; DAS I.
	Cruus våben. Beskrevet med 4 forskellige farvesætninger. Tysk uradel i Sverige, kendt fra ca 1500, uddøde 1727. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Cunningham våben, svensk variant. Skotsk uradel, naturaliseret i Sverige 1747, uddød dér 1759. Denne variant ses ikke i DK. Kilde(r): HT 1972.
	Cunningham våben. Som NDA beskriver og Storck har tegnet det. Helt usikkert. Skotsk uradel. Kilde(r): HT 1972.
	Cunningham Kunningham Køning våben. Dette er John Cs variant. Slægten er skotsk og John Cunninghame (kaldet Hans Køning) var i Norge og DK (Sjælland) (-1605-1651). Han efterlod sig kun en uægteskabelig søn (-1686). Kilde(r): HT 1972.
	Cunningham våben: Det skotske stamvåben. Ikke i DK. Kilde(r): Burke: General armory.

D	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Dahlepil våben. Våbenlighed med Stampe [af Gerdrup]. Brevadel fra Halland 1506, blev svenske i 1660, uddøde 1815.
	Dal [af Danmark] våben. Jysk uradel, kun kendt (-1314-1344-).
	Dal [af Norge] våben: Flækket lilje med stjerne, farver ukendte. Også set med hel lilje. Lille uradelsslægt, kendt i 1500-tallet. Ikke i DK. Kilde(r): Prange: Heraldik og Historie.
	Dal [af Norge] våben. Farver ukendte. Her med hel lilje, også set med flækket lilje med stjerne. Lille uradelsslægt, kendt i 1500-tallet. Ikke i DK. Kilde(r): Prange: Heraldik og Historie.
	Daldorf våben i Danmark med 9 'huggejern'. Usikkert om det blev brugt sådan. Tysk uradel fra Lauenburg, kendt fra tidligt 1300-tal til 1664 eller 1672. En gren kom til Sønderjylland i 1600-tallet.
	Daldorf tysk våben. Også set med turnérkraven omvendt og med 2 sten mindre. Og flere varianter. Tysk uradel fra Dalldorf i Lauenburg (nu sydlige Schleswig-Holstein), også skrevet von Daldorff. Kendt fra tidligt 1300-tal til 1664 eller 1672. Denne variant ses ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 16 C s 20 og 18 D s 25.
	von der Dame våben. Farver ukendte. Een mand i Norge 1411. 2 på Sjælland og en i Malmö, alle uden slægtsnavn. Bruges også af håndfuld Schwerin'er i Sverige. 'Kvindearm med ring' er en tysk våbengruppe fra Rheinland. Kilde(r): Achen, Raneke.
	vam Damme våben, magen til Brockdorff. Skrives også von Damme. Tysk uradel, kendt (-1461-16xx).
	Dan våben: 3 lysestager. Jysk uradel, kendt (-1459-1650-). Revideret ifht Storck/Achen. Kilde(r): Abildgaard 410, 453, 470, 490, (478).
	Darre våben. Norsk uradel i Bohus Län (da: Viken og norsk), kendt (-1331-1422-). Ikke i DK. Kilde(r): Achen, Raneke.
	von Dassel våben. Tysk greveslægt i Niedersachsen, kendt (ca 700 - 1329). Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher.
	von Datenberg våben: Et afgrenet træ. Også stavet Dodenberg, Dotenburg etc. Mecklenburgsk uradel, der bredte sig til Pommern. Uddøde mlm 1668 og 1711. Også set med rødt træ. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex, Siebmacher bd 14-16, 18.
	von Deckow våben. Våbenfællesskab med Hahn. Tysk uradel i Mecklenburg, kendt 1261, uddøde omkring 1800. Een mand set i DK. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	von Deden våben. Sønderjysk nulevende uradel, der oprindeligt (1486) hed Petersen, men tog navnet von Deden i 1500-tallet.
	Degn [V] våben: Tre lansehoveder. Farver ukendte. Våbenlighed med Dyre [af Hallelev] og Brun [af Fyn], samme slægt? Kun een mand kendt 1371. DAS I 707.
	Dehn-Rothfelser våben: Hjort foran 'rot Fels' = rød klippe. Tysk adel fra Sachsen. Een mand og hans søn blev naturaliseret i DK 1655, 1683 var de uddøde.
	von Dewitz våben: 3 rømerglas - de ses også som brede lågpokaler. Nulevende tysk greveslægt fra Mecklenburg. Enkelte i DK 16xx og 17xx, men vist ikke naturaliseret. Kilde(r): Siebmacher, Crull, HT 1995, Wikipedia.
	von Diede zum Fürstenstein våben. Også beskrevet med modsatte farver. Tysk uradel fra Hessen, beslægtet med Boyneburg. Kendt (-1389-1806). Een mand set i DK 1608. Revideret i.f.t. Storck & Achen. Kilde(r): Achen, Siebmacher, Kneschke.
	Dinesen våben, grenen til Kragerupgård. Dansk uadelig godsejer- og officersslægt, nulevende. Karen Blixen tilhørte en linie af slægten.
	Djäkn våben. Farver ukendte. Den finske slægt Djäkn eller Diekn (Degn) kaldes også 'Jacob Abrahamssons ätt'. Jacob førte denne blomster- eller æblekvist. Slægten kendt (-1377-1451-). Ikke i DK. Kilde(r): Ramsay.
	von Dohna våben: To krydsede hjortetakker. Tysk uradel, to brødre og grever kom til DK ca 1559.
	Donauwörth våben. Byens våben pr idag. Tysk by i Bayern. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia.
	Doresvend våben. Sjællandsk uradel, der kendes vist kun 2 dørsvende (-1367-1388-).
	Dosenrode våben. Farver ukendte. Denne form brugt fra 1382. Tysk uradel fra Holstein, kendt (-1283-1476-). Dosenrade ligger på Eiders S-bred, 20 km V f Kiel. Enkelte var i DK.
	Dosenrode våben. Farver ukendte. Variant fra 1366, og det er vel den oprindelige. Holsteinsk uradel, kendt (-1283-1476-). Kilde(r): DAA -> Milde.
	'Dotting' våben. Lille skånsk uradelsslægt (-1336-1496-), uvist om de brugte navnet, som også er stavet Døtting mm. Der er mange våben med ruder i Nederland. Kilde(r): Achen, Raneke, Siebmacher bd 14, Wikipedia.
	Dowt våben. Farver ukendte. Pommersk slægt, kendt der (-1249-1483-). En enkelt ridder har vist sig i Skåne (-1392-1405-). Kilde(r): Achen, Raneke, Siebmacher bd 18 s A-21.
	Drage [af Fyn] våben. Fynsk el sønderjysk uradel der brugte navnet. Kendt (-1454-1536-).
	Drage [af Sjælland] våben. Farver ukendte, også set med lave spidser højere oppe i skjoldet. Våbenlighed med Friis af Ørslev på Sjælland. 2 mand var i Sverige. Uradel der brugte navnet, kendt (-1354-1484-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Drake (af Intorp) våben. Våbenfællesskab med naboerne Store og Buth. Svensk uradel i Västergötland, kendt (-1412-1635). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Drefeld' våben. Revideret. Ofte set spejlvendt. Skånsk uradel (-1284-1520). Måske i slægt med Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert, som har samme våben med farverne anderledes fordelt. Navnet Drefeld brugte de ikke, det har de fået tillagt fra våbnet med de tre felter.
	Dresselberg våben: en egekvist. (Man bør ikke sætte blåt mod grønt!). Sjællandsk uradel, kendt (-1470-1620).
	Dringenberg våben (ikke DringeLberg). Revideret. Borgerslægt i Skåne og på Sjælland, møntmestre i Malmö. Stammer måske fra Dringenberg i Westfalen, 50 km V f Köln. Næppe adelige. Kendt i DK (-1451-1622-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Due [af Favrholm] våben, farver ukendte. Uradel der brugte navnet, kendt (-1303-1381-) på Sjælland og Lolland. Våbnet ses også på Langeland med navnene Juel og Baad.
	Due (Taube) våben. Våbenlighed med Frille, Warberge mfl. Tysk uradel, som har bredt sig rundt om Østersøen. I Sverige flere nulevende linjer grever og friherrer. I DK (-1571-1743).
	Due [af Ølstedgård] våben. Duerne har guld halsbånd, og bør have røde næb og klør. Fynsk brevadel, adlet 1505, genadlet 1641, men uddød 1707. Kilde(r): Achen, Trap.
	Due [m ørn] våben. Sjællandsk/skånsk uradel, kendt (-1274 - ca 1510), brugte navnet allerede i 1300-tallet. En Glob-slægt førte også en ørn, men slægtskab kan ikke påvises. Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, Raneke, Kundby Kirke.
	Dufva våben. Slægten Dufva [i Finland] var finsk uradel, kendt (-1413-1747). Ikke i DK. Kilde(r): Stjernstedt og Klingspor.
	Dulmer våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Skram og Blik. Dulmer [I] var jysk eller sønderjysk uradel, kun kendt (-1316-1365-).
	Dume våben. Farver ukendte. Lille svensk adelsslægt som kommer af tysk lavadel. Kendt (-1362-1429-). 1 var i DK (Halland). Kilde(r): Raneke.
	Dunbar (Dumbar) våben - den danske variant. Skotsk uradel, naturaliseret i DK 1638, levede her til 1685. Dunbar er den korrekte stavning for byen og klanen, men Dumbar er også set.
	Dunbar våben. Stamvåbnet. Skotsk uradel. Det ses ikke i DK. Kilde(r): Burke General armory.
	Durham våben. Som NDA og Storck har det. Skotsk uradel, kun een mand i DK (Fyn) (-1573-1600).
	Durham våben: Den skotske udgave, den ses vist ikke i DK. Kilde(r): Burke: General armory.
	Dyre våben. Jysk/sjællandsk uradel (-1415-1782). Flere linjer med adskillige navne.
	Dyre [af Hallelev] våben. Farver ukendte. Bo Dyre (-1439-1460-) i Hallelev på Sjælland førte 3 lansehoveder. Det gjorde den lille slægt Brun [af Fyn] også. Kilde(r): DAS II.
	Dönhoff våben. Nulevende tysk uradel med udspring i Dönhof i Witten, 10 km SV f Dortmund i Westfalen. Stamtavlen begynder 1381 i de baltiske lande, men de polske og baltiske grene er uddøde. En gren hed Denhof. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Wikipedia.
	Daa våben. Daa er sønderjysk uradel, (-1315-1712), stamtavle fra 1358.

E	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Eberstein / Everstein våben, løven bør have ring om halen. Greve-slægt fra Braunschweig i Deutschland, i DK uden slægtsnavn men i slægtebøgerne kaldet Eberstein (-1254-1423/32). De hed Everstein (udtales med f), kendt udenlands (-1116- ca 1476).
	Egerne [I] våben: Et naturligt farvet egern. Uradel på Sjælland, kun een mand kendt 1424.
	von Egloffstein våben. Tysk uradel fra Bamberg Oberland i Franken, kendt fra 1187, nulevende og vidt udbredt. 1 mand i DK i 1442. Kilde(r): Achen, Kneschke, Wikipedia.
	Einsiedel våben: En eneboer = Einsiedler. Tysk uradel fra Meissen, kendt fra 1299, nulevende og udbredt. Een dame var i DK 1624-73, hendes mand opkaldte Einsiedelsborg på Fyn efter hende, idag Egebjerg nær Kørup på N-Fyn. Kilde(r): Kneschke, Wiki.
	'Ekaätten's våben. Også set med begge yderfelter blå - eller røde. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1312-1525-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Ekeblad våben. Egebladet ses også på skrå og hængende. Svensk uradel fra Västmanland, en kvindelinie tog våbnet med og optog senere navnet. Kendt fra 1462 (måske allerede 1341), uddøde som grever 1827. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Ekeblad af Hedåker' våben. Svensk uradel fra Västergötland. Brugte ikke slægtsnavn, kendt (-1441- før 1608-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Elofssönernas ätt's våben. Farver ukendte. Svensk høj- og uradel fra Östergötland, kendt (-1281-1318-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Ely våben. Brevadel. Officersfamilie von Ely, i DK fra ca 1648, en mand fik adelspatent 1783 i DK, han påstod at være af engelsk adel (kendes ikke), grenen uddøde 1825. En uadlet gren i Norge. Kilde(r): Achen, PHT 1884, engelsk Wikipedia.
	Emmiksen våben. Der bør være murværk (ofte tagsten) eller skaktern i det røde felt. Sønderjysk uradel (-1387-1607).
	Engelbrektson våben. Den norske ærkebiskop Olav Engelbrektsson (ca 1480-1538) og hans slægt, som var storbønder og måske lavadel. Ikke i DK. Kilde(r): norsk Wikipedia, Klevenfeldt.
	'Enhjørning' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, med en bisp i Oslo, kun kendt (-1423-1488-). De brugte ikke slægtsnavn.
	'Erengisle Bengtssons ätt's våben. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1382-1478-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Erik Thygesens våben: 2 hummerkløer i ukendte tinkturer (farver). Han levede på Sjælland (-1480-1507-). Omtrent samme våben førtes senere af Kruchow [på Fyn]. Kilde(r): DAS II, DAA, Achen.
	Eriksen våben. Man bør ikke sætte sort mod blåt! Sjællandsk brevadel, Christian Eriksen var uægteskabelig søn af Erik Walkendorf, men blev adlet 1616. Han døde uden sønner 1648.
	'Eskil Nielsens slægt's våben. På Gotland set med andre farver. Skånsk uradel: Eskil (-1353-1371-) og hans bror var i Lund, 2 andre mænd i Halland og Småland førte skjoldet med 1' felt tværdelt 1 gang - ikke 2. Kilde(r): Raneke.
	'Eskilssönernas ätt's våben. Flere farvevarianter er beskrevet, og bladet har ofte stilk. Lille svensk uradelsslægt, også kaldet 'Äldre Vässbyätten', kendt (-1373-1506-). Een kvinde i DK. Kilde(r): Raneke.
	Esping og Skytte [II] våben: En ulvekrog og to stjerner. Farver ukendte. Uradel, lille slægt i Halland, kun kendt (-1367-1408-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Esping og Skytte [II] våben: En ulvekrog og to stjerner. Farver ukendte. Her er Tord Helt Skyttes variant. Uradel, lille slægt i Halland, kun kendt (-1367-1408-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Ever våben. Farver ukendte. Rd Jens Ever kendes på Sjælland (-1364-1366-).
	van Eysinga våben. Nederlandsk adelsslægt (Friesland). Uvist om de har forbindelse til dansk Lange med samme våben, hvor navnet Eising forekommer. Ellers ikke i DK. På hjelmen har van Eysinga ½ rød løve mellem en rød og en hvid strudsefjer, hvor (Lange) har 15 faner, skiftevis røde og hvide. Kilde(r): DAA 1901: Lange s 237, Flickr.com.

F	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Falk [af Gisselfeld] våben. Sjællandsk uradel som oprindelig hed Krage. Kendt (-1254-1468-).
	Falk [m søblade] våben. Også set med stilkene frie. Lille skånsk uradelsslægt, som vel har haft (nu ukendt) forbindelse til både Falk og søbladeslægterne, og måske til Lang [I] m 3 egeblade. Kendt (-1460?-1523-1565-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Falkenhawen våben. Gammel tysk eller dansk uradel, kun to mand kendt 1290 hhv 1303.
	Falster våben. Falstersk uradel, kendt (-1326-1600).
	Falster [II] våben. Tinkturer (farver) ukendte. Eenmandsslægt: Peder Falster 1418 rigskansler (justitsminister). Uvist om han var adelig.
	'Fargalt' våben. Svensk uradel fra Södermanland, som har fået navnet tillagt efter deres død. Kendt (-1334-1499-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Fasti våben: En stormstige. Jysk uradel, kendt (-1429-1600). Rimeligvis samme slægt som Spliid, der fører samme stige. Det gør 'stige-Skram' og Bryning også.
	Ferke våben. Farver ukendte. Revideret. Kun 1 segl kendt 1406, tidligere var flere Rodsteen-våben identificeret som Ferke. Våbengruppen Ferke i Ø-Jylland har 3-4 ruder, kvadrater eller mursten placeret som skråbjælke. Jysk uradel. Kilde(r): T Dahlerup i HT bd 2 s 65-80.
	Fey våben: Skjoldehoved med hermelin. Tysk/nederlandsk slægt fra Geldern nær Nederlands grænse. Om Julius de Phey (-1635-1637-) hører til her, er helt uvist. Kilde(r): Rietstap.
	Fiege våben. Tysk uradel fra Osterstade N f Bremen, kendt fra 1100-tallet, måske nulevende. Også skrevet Fiegen. Ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Wikipedia, Siebmacher bd 19.
	Fiend våben. Lollandsk uradel, kendt (-1333-1436-).
	'Fikkesen' våben. Specielt at strømmene ender i hjortetakken. Også set med 3 strømme. Uradelsslægt på Møn, Sjælland, Fyn, kendt (-1420-1586-).
	'Filip Larssons ätt's våben: Løve og ½ lilje, farver ukendte. Slægten brugte forskellige våben, dette er Lars Filipssons. Lille svensk uradels slægt fra Södermanland, kendt (-1346-1374-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Fincke våben. Også stavet Finke. Dansk brevadel, 2 brødre blev adlet 1674, uddøde allerede 1705.
	Finecke våben: En omvendt, hovedløs ørn bag en skakternet smal bjælke. Oprindeligt kun en omvendt vinge bag et ensfarvet bånd. Mecklenburgsk uradel, kendt (-1293-1748-). Ikke i DK, men Karen Blixen-Finecke's mand stammede fra dem. Kilde(r): Crull.
	Finkenov våben. Som det ser ud i de bevarede segl og kalkmalet i Førslev. Farver ikke helt sikre. Våbenlighed med Siker. Tysk uradel, i DK (-1374-1419-). Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, DAS I, DAS II, Raneke.
	Finkenov [af Halland] våben. Meget specielt våben, farver ukendte. Uradel i Halland og Småland (Sverige), kun 2 mand kendt, 1400-1566. Kilde(r): Achen, Raneke.
	'Finne-slægten's våben. Farver ukendte. Norsk uradel uden slægtsnavn, kaldt efter deres gård Finnen på Voss, 70 km NØ f Bergen. Ikke i DK. Kendt (-1340-1461-).
	'Finsta-ätten's våben. Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1269-1366-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Fircks våben. Også set med ½ ørn på den skakternede bjælke eller med 1/1 ørn og hele nedre felt skakternet. Kurlandsk uradel (Letland), måske fra Deutschland. Kendt fra 1306, stamtavle fra 1463, nulevende. 2 mand naturaliseret i DK. Kilde(r): Klingspor, Gen.Hand.Balt.Ritt.
	Fitinghoff våben i sverige. Denne svenske variant ses ikke i DK. Den svenske gren af Vietinghoff staves med F. Den blev naturaliseret 1634 og lever stadig. Kilde(r): Stjernstedt og Klingspor.
	FitzWarin våben. Våbenlighed med Quiqueran, Qvie, Hetzeldorf. Engelsk uradel, kendt fra 1149, baroner på grænsen til Wales fra 1295, sidste baron af slægten døde 1420. Ikke i DK. Kilde(r): Rolland.
	Fleming våben. Farver ukendte. Kun 2 personer kendt i 1300-tallet, antageligt indvandrere.
	Flemming våben. Som seglene viser det. Pommersk uradel, kendt der (-1326-1600-). Har vel har sit navn fra en mand fra Flandern. Kendt i DK (-1315-1544). En svensk gren lever som friherrer. Revideret. Kilde(r): Achen, DAS I, DAS II, Raneke, Kneschke, Elgenstierna.
	Flor våben med ½ enhjørning. Farver ukendte. Dansk? uradel? i København, kun een mand kendt: Gherlagh Flor (-1453-1468-).
	Flotow våben. Oprindeligt var korset et andreaskors (kryds). Tysk uradel fra Mecklenburg, stammer måske fra egnen omkring Weser. Kendt fra 1241, stamtavle fra 1477, lever endnu. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex.
	'Flyätten's våben. Svensk uradel i Västgötaland. Kendt (-1440-1515-) plus måske (-1398-1439-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Fod våben. Farver ukendte. Usikkert om benet var pansret, men det havde spore! Mange slægter førte et ben i skjoldet. Sønderjysk uradel, eller brevadel fra 1516, også skrevet Vote, kendt (-1553-1684-). Kilde(r): Achen, Trap.
	Foged våben. Lille fynsk uradelsslægt, kun 2-3 mand og et par kvinder er kendt (-1458-1488-).
	'Folke Jarls ätt's våben. Svensk uradel: En lille gren af kongeslægten Folkungerne (2 familier), kendt (-1208-1261-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Folkungernes lagmands-gren's våben. Striberne går den anden vej, da de er uægteskabelige efterkommere af en bisp. Svensk uradel, kendt (-1247-1350-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Folkungernes uægte gren's våben. Flere delinger og spejlvending er set. Svensk uradel, der stammer fra en uægteskabelig søn af Birger Jarl. Kendt (-1272-1469-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Folkungerne's våben. De der blev konger gav løven krone på og strøede røde hjerter i det blå felt. Svensk høj- og uradel fra Götaland. Navnet har de fået fordi de nedstammer fra Folke den Tjocke/Digre; de har aldrig brugt slægtsnavn. Slægten rummer jarler, rigsforstandere og konger. Kendt (-1160-1387). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Folkungerne's våben: Variant brugt af jarlen Birger Brosa (-1160-1202): En liljestav. Svensk uradel, ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Folschen våben: To laurbærkviste. Tysk uradel fra Pommern. Lille slægt der forlængst er uddød. Ikke i DK. Kilde(r): Bagmihl, Kneschke.
	de Fontenay våben. Fransk adel fra Bourgogne, stamtavle fra 1440. Kom til DK ca 1686, dansk naturalisering 1778, lever endnu. De har 'le Sage' som mellemnavn.
	Forstena [II] våben. Farver ukendte. Vist hallandsk uradel med gods dér og i Skåne, men de har navn efter deres gods Forstena i Västergötland.
	Fos [I] våben: En sær fisk, farver ukendte. Nogle få personer på Lolland kendt (-1356-1439-). Kilde(r): DAS I nr 486.
	Fos [II] våben: En springende ræv. Somme tider kaldet Reef (Ræv). Sjællandsk uradel, kendt (-1337-1446-). Voss i Mecklenburg og Pommern havde en rød ræv i sølv (hvidt), kan være samme slægt. Achen, Siebmacher bd 18.
	Fredberg våben. Hører til våbengruppen Nist. Dansk brevadel i Jylland (Himmerland), kendt (1450-1655). En fætter mere blev adlet 1484.
	Fridag våben. Tysk uradel Freitag fra Westfalen. Een mand var i Norge, han ses (-1582-85). Ikke i DK.
	Friis [af Arlevad] våben. Ofte set spejlvendt. Måske forbindelse til Jul [af Sønderjylland]. Sønderjysk uradel, kendt (-1373- ca 1550). Arlewatt er en landsby nord for Husum i det vestlige Südschleswig.
	Friis [af Arlevad] våben. Den spejlvendte variant. Måske forbindelse til Jul [af Sønderjylland]. Sønderjysk uradel, kendt (-1373- ca 1550). Arlewatt er en landsby nord for Husum i det vestlige Südschleswig.
	Friis [af Haraldskær] våben. Også kaldet 'skaktavl-Friis'. Samme våben som Rosenkrantz og norske 'Skaktavl'. Ses også med omvendte farver. Sønderjysk uradel, selvom Haraldskær ligger ved Vejle. Kendt (-1361-1727).
	Friis [af Hesselager] våben. Der er varianter med 3 røde egern eller kun 1 egern. Fynsk uradel, også kaldet 3-egern-Friis, kendt (-1367-1716/63).
	Friis [af Hesselager] våben. Her er varianten med 3 røde egern. Fynsk uradel, også kaldet 3-egern-Friis, kendt (-1367-1716/63). Kilde(r): Aarhus Vor Frue K.
	Friis [af Hesselager] våben. Her er varianten med 1 egern, farverne kendes strengt taget ikke. Fynsk uradel, også kaldet 3-egern-Friis, kendt (-1367-1716/63).
	Friis [af Landvik] våben. Norsk uradel, kendt (-1555-1718-) Ikke i DK.
	Friis [af Rold] våben. Farver usikre. Også set med 3 bjælker, (ialt 7 striber). Jysk uradel, kun kendt (-1442-1505-). Dette Rold ligger 5 km SØ f Horsens. K: Danmarks Kirker: Aarhus Vor Frue nr 4-C.
	Friis [af Rold] våben. Variant med 3 bjælker. Farver usikre. Jysk uradel, kun kendt (-1442-1505-). Kilde(r): DAS II.
	Friis [af Roskilde] våben: 3 bjørnehoveder i skråbjælke. Farver ukendte. Dansk adel? Kun een mand kendt i Roskilde 1444.
	Friis [af Vadskærgård] våben. Også kaldet Friis 'med 1 egern'. Sønderjysk uradel i NV-Jylland, kendt (-1334-1763). Kilde(r): Achen, DAS I, DAS II.
	Friis [af Vadskærgård] våben. Egernet havde ingen bjælke at sidde på før ca 1500. Også kaldet Friis 'med 1 egern'. Sønderjysk uradel i NV-Jylland, kendt (-1334-1763). Kilde(r): Achen, DAS I, DAS II.
	Friis [af Ørslev] våben. Farver ukendte. Kun een mand Oluf kendt på Sjælland (-1389-1400-).
	Frille våben. Lighed med Warberge, Samptleben og Due (Taube). Sønderjysk uradel, mest på Fyn og i Finland. Kendt (-1272-1503). Hed oprindelig Frellavsen, frille betyder elskerinde.
	Eggert Frille (junior)s våben. Farver ukendte. Han er nok uægteskabelig søn, måske af Eggert (senior)? Kendt (-1486-1501-) i Jylland, boede vist i Skåne. Kilde(r): Abildgaard nr 66.
	Frille (i Sverige) våben: Et træ med 3 blade. En kvindelinie af Frille i Danmark og Finland. Levede fra først i 1500-tallet til først i 1600-tallet. Ikke i DK. Kilde(r): Stjernstedt og Klingspor.
	Frithof våben. Våbenlighed med Brostrup. Lille sjællandsk uradelsslægt, kendt (-1520-1594).
	Frode Frodesens våben: To krydsede fakler, farver ukendte. Fakler er meget sjældne i Middelalder-våben. Frode Frodesen (-1340-), slægt ukendt. Dansk uradel på Sjælland. Kilde(r): DAS I nr 284.
	Frodesen våben. Sønderjysk brevadel fra Horsbüll 20 km SV f Tønder. Kendt (1480-1631-). Kilde(r): PHT 2007.
	'Frössvik-ätten's våben. Svensk uradel fra S Uppland, kendt (-1298-1395-). Ikke i DK. Våbenfællesskab med Drefeld i Skåne, men næppe samme familie.
	'Fröstensönernas ätt's våben. Farver ukendte. Lille svensk lavadelsslægt i Östergötland, kun 4 mand kendt (-1334-1406-). Ikke i DK.
	von Fürstenberg våben. Tysk uradel fra Westfalen, Antonius vF var professor i København før 1507, provst til Børglum, og rigsråd. Han blev smidt ud 1520 af bisp Stygge Krumpen og kong Christian II. Kilde(r): Achen, DBL2.
	'Färla' (I) våben: 2 ferler eller fluevifter - eller hvad det nu er. Farver usikre. Også kaldet 'Björn Näfs ätt'. Lille svensk ur- og højadels slægt, måske fra Västergötland, kendt (-1276-1392-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Färla (II) våben. Farver lidt usikre. Svensk høj- og uradel fra Södermanland, men spredt over hele landet. Den sidste hed faktisk Färla. Kendt (-1394-1578). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Färla' (IV) våben: 2 ferler eller fluevifter el hvad? Farver usikre. Også kaldet 'Orestes Keldorsons ätt'. Uradel i Uppland i Sverige, kendt (-1286-1349-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Fånö-ätten's våben: En løveørn eller valravn. Svensk uradel som overtog Aspenäs-ättens våben. De boede i Uppland og Södermanland, og har fået navn efter deres gård. Kendt (-1274-1355-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.

G	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Gadendorp våben. Med bjørne- eller ulvehoveder. Våbenlighed med naboerne Kyle II i Holstein, senere i Sverige, og med Drage, Pridole, Schwetzin og Suchow i Vorpommern og Mecklenburg. Også skrevet Godendorpe og Gadendorf. Holsteinsk uradel, kendt (-1242-1646-). Kilde(r): Achen, (Raneke), Kneschke, Wiki.
	Gagge [I] våben. Farver ukendte. Bjørnen er også set med halsbånd. Skånsk uradel, ca 16 personer kendt (-1302-1460-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Gagge [II] våben. Farver ukendte. Uradel i Skåne og på Bornholm, slægten vanskelig at skelne fra Gagge [III]. Kendt (-1389-1659-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Gagge [III] våben. Uradel i Skåne og på Bornholm, slægten vanskelig at skelne fra Gagge [II]. Kendt (-1389-1659-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Gagge IV våben. Farver ukendte. Kun een mand kendt i Skåne: Anders Jepsen Gagge, borgmester i Ystad 1421 og 1437. K: Achen, FSM.
	Galde våben. Norsk uradel, kendt (-1322-1659). Også stavet Galle. Også i DK.
	Galle (I) våben. Farver ukendte. Også set med tandsnittet lodret. Lille svensk uradelsslægt fra Uppland, kendt (-1324-1450-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Galskyt våben: En mur med trappeformede skydeskår. Jysk uradel, kendt (-1325-1601), navnet videreføres af den borgerlige slægt Galschiøt.
	Galt [I] våben. Farver ukendt. Det er slægten også, men Niels Galt var væbner 1423, vist på Sjælland. En galt er en kastreret orne.
	Galt [II] våben. Lige så hyppigt med omvendte farver. Navnet ses fra 1253 som personligt tilnavn, de tog det som fast slægtsnavn sidst i 1500-tallet. Det er oprindeligt et spottende navn: en galt er en kastreret orne. Jysk uradel, kendt (-1253-1698).
	Galt [II] våben variant. Det er også set med 4 skrådelinger (5 striber). Jysk uradel, kendt (-1253-1698).
	Galtung våben. Norsk uradel, kendt fra 1306. Den nulevende gren har stamtavle fra 1519.
	Gammel våben. Våbenlighed med Jude [af Åkarp] i Skåne. Slægten Gammel var sjællandsk uradel, kendt (-1333-1473-).
	'Gammelsen' våben. Farver ukendte. Eneste danske våben med 2 pæle! Lille skånsk uradelsslægt, uden slægtsnavn. 10 personer kendt (-1343-1449-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Gans zu Putlitz våben. Gåsens trebjerg var engang et perlebjerg med to tårne. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1190, lever endnu. Enkelte i DK, men ikke naturaliseret. Adelslex, Siebmacher bd 18.
	von Gartow våben: et rødt ørneben. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, var udbredt i både Holstein og Mecklenburg, men uddøde sidst i 1600-tallet. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke.
	Ged våben. Skånsk uradel, kendt (-1377-1538-). Staves også Geed.
	Ged [II] våben. Våbenfælleskab med 'Krognos'. Lille skånsk uradelsslægt, de fleste var i Sverige (Södermanland og Östergötland), og staves Geet. Kendt (-1334-1515-). Kilde(r): Raneke.
	Geensing våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Reichenbach. Måske tysk uradel fra Meissen, men ikke kendt i Deutschland. Een mand set i DK 1478.
	Genvæther våben, farver ukendte. Jysk uradel (-1259-1384-).
	Gera våben. Også set med spidsen sølv (hvid) i blåt felt. Svensk uradel fra Småland, som optog navnet i 15xx. Havde godserne Björkvik og Ållonö i Östergötland. Kendt (-1369-1588). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Gerden våben. Farver ukendte, og uvist om stjernen og vingerne så præcis sådan ud. Ret ukendt tysk uradel i Mecklenburg, ses (-1289-1420-). 1 dame i Sverige omkring 1370. Vist ikke i DK, dog måske bisp Sven til Børglum 1370-96. Kilde(r): Crull.
	'Gere' våben. Også set med hvid spids mellem blåt og sort. Gere betyder kile. De har næppe brugt navnet, men vel fået det tillagt efter våbnet. Sjællandsk-skånsk uradel, kendt (-1334-1649-). K: Achen, Raneke.
	Gersdorff våben. Våbenlighed med von Kørbitz og Parsberg. Tysk uradel fra Oberlausitz, Gersdorf ligger nær Quedlinburg, 100 km SØ f Hannover. I DK (-1608-1955). En dansk baron-linje har en krone i øverste felt og lever endnu i udlandet.
	Gesow våben. Farver ukendte. Også stavet Jhesow og Jesau. Tysk uradel fra Niedersachsen, uddøde tidligt. Een mand i DK (-1350-1367-).
	de Ghera våben. Een familie fra Lübeck fik dansk adelsbrev 1463, efterslægt ukendt.
	Giedde våben. Skånsk uradel, kendt (-1433-1848).
	Gjordsen våben. Tysk uradel, kendt i Holstein (-1314-1358-), i DK (-1397-1561-). En gren i Sverige hed Görtz, kendt (-1379-1469-). Måske samme slægt som Gössnitz fra det sydligste Sachsen, de har skjoldet tværdelt rødt over sølv (hvidt) over sort. Kilde(r): Achen, DAA, Raneke, Kneschke, tysk Wikipedia.
	Gjødesen (Rask) våben. Den 'officielle' variant - den er spejlvendt. Jysk uradel, kun 4 personer kendt (-1498-1600), een hed Rask efter deres gods. De brugte også andre våben.
	Gjødesen (Rask) våben. Farver usikre. Variant fra ligsten. Jysk uradel, kun kendt (-1498-1600), een hed Rask efter deres gods. De brugte også andre våben. Kilde(r): Abildgaard nr 584.
	von Gladebeck våben. Måske skal mæanderen forneden være en blå strøm i sølv (hvidt). Tysk uradel fra Gladebeck i Sachsen, 50 km NØ f Kassel. Kendt fra 1180/1234 uddød 1703. Een kvinde i DK, begravet senest 1636 i Vinkel. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Wikipedia, Trap.
	Glambek [I] våben. Sydjysk uradel, kendt (-1417-1678). Brugte også navnene Råle og Staverskov.
	Glambek [II] våben. Sønderjysk uradel, kendt (-1392-1656). Oprindeligt hed de Rutze. 'Slægten' er en gren af Urne. Navnet Glambek giftede de sig til i 14xx. Kilde(r): Achen, DAA.
	Gleichen våben: En løve, der ser på os - så hedder den en leopard. Greveslægt fra Thüringen i Deutschland (nær Erfurt), kendt (-1116-1631), oprindeligt grever af Tonna. Kom til DK 1230 med Valdemar Sejrs oldebarn, forlod landet sidst i 1300-tallet, uddød 1631.
	Glob [af Klingstrup] våben. Fynsk adel. Kun een mand kendt 1542-63. Man bør ikke sætte rødt mod blåt.
	Glob [m søblade] våben: 3 søblade (åkandeblade) omkring en kugle, farver ukendte. Jysk uradel kendt (-1259-1394-). Den første slægt der hed Glob; navnet går videre til Skobe og derfra til Glob [m ørn].
	Glob [m ørn] våben. Uradel fra Mors, kendes (-1321-1558). Navnet Glob tog de sidst i 1400-tallet fra slægten med navnene Skobe og Glob og en skakternet pæl i våbnet. De har det igen fra den lille slægt Glob med 3 søblade om en kugle i våbnet. Glob [m ørn] er ofte blandet sammen med Due der også har en ørn i skjoldet.
	Glug våben. Sjællandsk uradel, kendt i 1100- og 1200-tallet. Vist kun een der hed Glug. Flere var kgl mundskænk, og de nævnes derfor også som Pincerna-slægten (latin for mundskænk).
	Glüsing [af Holstein] våben. Farver ukendte. Den holsteinske slægt Glüsing, kun kendt (-1331-1390-).
	Glysing (i Sverige) våben. Den oprindelige udgave var 1/1 vildsvin. Svensk uradel i Småland, kommer vel fra Holstein. Kendt (-1295-1374-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Glysing (i Sverige) våben. Har også brugt et helt vildsvin. Svensk uradel i Småland, kommer vel fra Holstein. Kendt (-1295-1374-). Een mand set i Danmark, hvor en holsteinske Glysing har et andet våben. Kilde(r): Raneke, Achen.
	Godov våben. Tre slægter med samme våben: a) Holsteinsk uradel, kendt (-1224-1501), b) 2 uradelsslægter på sjælland som aldrig brugte det navn, kendt (-1320-1580-). Våbenfællesskab med Hardenberg.
	von Grabow [fra Brandenburg] våben, tysk variant. Også set med gående leopard (løve der ser på os). Nulevende tysk uradel fra Grabow i Brandenburg, 100 km NV f Berlin. Kendt fra 1144. I DK (-1434-1673). Kilde(r): Kneschke, Adelslex.
	von Grabow [fra Brandenburg] våben, dansk variant, eller måske bare en fejl. Tysk uradel fra Brandenburg. I DK (-1434-1673).
	von Grabow [fra Mecklenburg] våben. Oprindeligt med skråbjælke, også set i guld felt. Tysk uradel fra Grabow i Mecklenburg, kendt (- vist 1206-1820-), uddød. I Norge (- før 1648-18xx-), i DK (- før 1693-1784-) K: DAA 1894, Kneschke, Crull, Bagmihl, Siebmacher bd 18 D, Wikipedia, Trap.
	'Granslev-slægten's våben. Farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt, hermed navngivet efter deres gård, 10 km SV f Randers. Kun 2 mand kendt (-1343-1355-). Kilde(r): DAS I nr 455.
	von Grapen våben: 3 gryder, plattysk Grapen = gryde. Pommersk uradel, kendt (-1290-1823-). Een mand Mikkel Grape set i DK 1550.
	Green [af Råssö] våben: En grå laks. Norske brevadel, som 1660 var i Halland og blev svensk, men ikke introduceret på Riddarhuset. Adlet 1487, uddød 1850-1900.
	Green [af Sundsby] våben. Norsk uradel i Bohuslän (som var norsk til 1660). Kendt (-1525-1614). Vist ikke i DK.
	Gren våben. Tinkturer (farver) usikre: Måske er kilen guld i stedet for sølv (hvid), og måske er kilen blå og feltet sølv/guld. Også set spejlvendt. Svensk uradel fra Östergötland, kendt (-1283-1544-) men uddød. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Grevenkop våben. Dansk brevadel, adelspatent 1749, han døde 1764 uden sønner.
	Grib [af Sjælland] våben: En grif. Sjællandsk uradel, kendt (-1334-1504-).
	Grib [af Sønderjylland] våben: Benet af en grif, dvs et ørneben. sønderjysk uradel, kendt (-1318-1567-).
	Griffenfeld våben. Dansk brevadel: Peder Schumacher blev adlet Griffenfeld 1671 og døde 1699. 1673 blev han greve med 'forbedret' våben, men fradømt titel og dét våben i 1676.
	Griis [af Halland] våben. Brevadel, vist adlet 1487, fornyet 1546. Adlet i Sverige 1585 med et grisevåben. Introduceret på Riddarhuset 1633 med stjernen i guld felt og stavet Grijs. Sidste mand dræbt i duel 1655 i Sverige, vist sidste kvinde død 1672. Kilde(r): Achen, DAA 1895.
	'Griis' [af Lolland] våben. Ikke ½ vildbasse, på 3-4 våben-anetavler ses en hind. Tinkturer (farver) ukendte. Våbenfællesskab med Baad [af Fyn] (Brand) som også stammer fra Lolland. Uradel der vist ikke brugte navnet, kun kendt (-1377-1386-). Kilde(r): Abildgaard 133, 164, 166, 202.
	Griis [af Nordrup] våben: Et løveben. Sjællandsk uradel, kendt (-1391-1529-). Brugte navnet, men også Rintaf og Spink.
	Griis [af Skjern] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, vist kun to mand kendt (-1394-1401-).
	Griis [af Slagelse] våben: Bjælke og evt ranke, ligesom Munk, Roed, Stenbrikke mfl. Farver ukendte. Sjællandsk uradel i to grene, hvor den ældste brugte navnet. Kendt (-1317-1452-). Kilde(r): Achen, DAS II, DAA 1895.
	Griis [af Slette] våben - det ældre. Farver ukendte. Jysk uradel i Vendsyssel. Stamfar Anders Griis (-1450-1468-) førte en muslingeskal (ibsskal), i 1500-tallet gik de over til et vildsvin. Kilde(r): Achen, DAS II.
	Griis [af Slette] våben - det yngre. Fås også med ½ gris opspringende mod heraldisk højre. Jysk brevadel, adlet 1524 uddød 1697.
	Grim [af Lolland] våben. Farver usikre. 3 buer med hver 3 ukendte farver, vel regnbuer ligesom Brun [af Lolland], Algudsen, Gyrstinge på Sjælland og Pfuel i Pommern. Uradel, kendt (-1418-1557-). Grime betyder maske og var et mandsnavn i Middelalderen.
	Grim [af Skåne] våben. Farverne ses også (og oftest) omvendt. Våbenfællesskab med den skånske slægt Has. Uradel, kendt (-1318-1449-). Grime betyder maske og var et mandsnavn i Middelalderen. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Grip (yngre ätten) våben: Hovedet af en grif. Den yngre slægt Grip, hvoraf nogle brugte navnet. En kvindelinje af den ældre slægt Grip. Svensk uradel i Småland, kendt (-1471-1492-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Grip' (äldre ätten) våben: Hovedet af en grif (som i reglen er en løve med ørnehoved). Den ældre slægt kaldet Grip, svensk uradel fra Uppland, kendt (-1296-1426-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Grott våben. Tysk slægt fra Lübeck, som kom til Odense, Skåne og Norge. Navnet Smelth blev også brugt. I Odense 1352, i Skåne (-1435-1490-), uddøde i Norge 1552. Våbenlighed med Panker fra Rügen. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Grotthuss våben. Tysk uradel fra Westfalen (-1277-), fra 1492 i Wierland og Kurland (Letland). Nulevende. Enkelte i DK, men ikke naturaliserede. I USA hedder de Greathouse. Kilde(r): Adelslex.
	Grubbe [af Fæbæk] våben. Farver ukendte. Våbnet ligner Neb og Hasenberg på Sjælland. Uradel på Langeland, kun kendt (-1460-1500-).
	Grubbe [af Fæbæk] våben. Variant, farver ukendte. Våbnet ligner Neb og Hasenberg på Sjælland. Uradel på Langeland, kun kendt (-1460-1500-).
	Niels Grubbe's våben. Farver ukendte. Magen til 'Sjællandsfar [I]'. Niels levede 1322, slægt ukendt.
	Grubbe [af Orebjerg] våben: 2 krydsede uldsaxe, farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland. Måske beslægtet med den store Grubbe-slægt, og måske i familie med Manderup, der har 2 oprette uldsaxe. Kendt (-1327-1389-).
	Grubbe [m spidser] våben. 2½ - 3 kiler. Også set spejlvendt og med modsatte farver. Den store slægt Grubbe. Sjællandsk uradel, kendt i DK (-1280-1769), lever endnu i Deutschland som Grube. Våbenfællesskab med von Königsmarck, Rohr og andre tyske.
	Grubbe [af Særslev] våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1307- ca 1500-), de giftede sig vist til navnet fra den store Grubbe-slægt. Der har været 8 slægter ved navn Grubbe!
	Grubbe [af Særslev] våben, stamfars variant. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1307- ca 1500-), de giftede sig vist til navnet fra den store Grubbe-slægt. Der har været 8 slægter ved navn Grubbe!
	Grubbe [af Tersløse] våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt på Sjælland, måske en gren af den store Grubbbe-slægt. Våbnet ses kun 1351 og 1354.
	Grube våben: En kedelkrog. Tysk uradel fra Bremen med hjemsted i Kehdinger Land 50 km NV f Hamburg. Kendt fra 1334, nulevende. Kompliceret genealogi. Usikkert om Catharine hører til denne slægt. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia, Kneschke, Siebmacher Bd 15 s C-89.
	Grubendal våben. Også set som almindeligt kors. Uradel på Lolland, Sjælland og i Sverige, måske indvandrere, kendt (-1382-1477-). De brugte navnet og kaldes Skørringe-linien. Kilde(r): Achen, Abildgaard 519, Raneke.
	'Grubendal' våben. Uradel på Lolland og Fyn, kendt (-1315-1497-). De brugte ikke slægtsnavn, men regnes for Årsmarke-linien af Grubendal. Kilde(r): Achen, DAS I.
	Grundis våben. Minder om Møed i Sønderjylland og von Harrien på Saaremaa. Tysk eller vendisk uradel på Rügen, 1 familie var i Sverige (-1413- ca 1477). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Siebmacher.
	Grüner våben. Tyske indvandrere til Norge, brevadel. Adelspatent 1693, uddød 1763.
	von der Groeben våben. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, stamsædet lå S f Magdeburg. Kendt fra 1140, nulevende. Een mand i DK 1610, datteren døde 1690. Kilde(r): Achen, Kneschke, Wikipedia.
	Grøn våben: Måske en altertavle, snarere et monstranshus. Den norske slægt Grøn, Grønnow eller Abt, kun kendt (-1531-1594-). Ikke i DK.
	Grøn [I] våben. Slægten Grøns våben er blåt! Og den halve springende ulv er grå! Våbenlighed med Oldeland fra Holstein. 2 mænd med andre våben brugte også navnet. Jysk uradel, kendt (- 1325 - ca 1600).
	Graa våben. Ikke spor gråt. Lollandsk ur- og lavadel, kendt (-1397-1530-).
	Graa våben. Farverne er et gæt. Ældre variant. Sådan ser det ene kendte segl ud: Anders Graa 1475. Det andet segl har regnbue: Jørgen Andersen Graa 1524-29. Lollandsk uradel. Kilde(r): DAS II.
	Gudmundsen og Gudmundsdatter våben. Farver ukendte, men der er nok guld el sølv (hvidt) i det hvide felt. Catharina Gudmundsdatter i Roskilde førte dette våben 1365, og hendes bror Jacob nok også. Så kender vi ikke flere af denne sjællandske uradelsfamilie. Kilde(r): DAA 1904, DAS I.
	'Gudserksönernas ätt's våben. Farver ukendte. Søbladet (åkandebladet) er set drejet i andre vinkler. Lille svensk ur- og højadelsslægt, kendt (-1301-1352-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Gumsehuvud' våben: Et vædderhoved. Svensk uradel fra Västgötaland, kendt (-1300-1486). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Gusa våben. Farver ukendte. Kun 2 våben kendt, det andet havde tomme felter uden ruder. Våbenfællesskab og indgiftet med naboerne Läma. Gammel svensk ur- og lavadel i Småland, også skrevet Guse, kendt (-1266-1420-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Gustav Magnussons ätt's våben. Farver ukendte, men de lyse ruder var lyse (metal). Lille svensk uradels'slægt' bestående af 7 spredte mænd i Västergötland (-1370-1424-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Gustav Magnussons ätt's våben: en variant. Farver stadig ukendte. Svensk uradel i Västergötland (-1370-1424-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Gustav Mattsons ätt's våben. Svensk uradel fra Västergötland, kendt i Sverige (-1377-1526-), i Skåne (-1428-1489-). Våbenfællesskab med 'Sørum [II]' (Sudreims-ætten), som de tidligere var blandet sammen med. Kilde(r): Raneke.
	von Gutow våben. Farver ukendte. Tysk uradel i Mecklenburg, kendt 1381 og 1413, men var borte 1500. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 18, Kneschke.
	af Gyldenfeldt våben: Kornneg, blomster og gyldent felt. Dansk brevadel fra 1761, lever endnu i Argentina og Deutschland.
	'Gyldenhorn' våben. Slægten kaldes 'Gyldenhorn', selvom hornet var rødt. Norsk uradel der ikke brugte slægtsnavn. Kendt (-1420-1533-). Ikke i DK.
	'Gyldenløve' våben. Kendt (-1426-1523). De brugte ikke slægtsnavn, men kaldes 'Gyldenløve [af Norge]' selvom deres løve var rød. De har ingen (kendt) forbindelse med kongehuset. Oprindeligt havde de en fugl i skjoldet. Ikke i DK.
	Gyldenstierne våben. Jysk uradel, kendt i DK (-1310-1729). Måske var stjernen oprindeligt sølv (hvid). Navnet tog de på kongens bud af 1526. Lever i Sverige som Gyllenstierna, flere grevelinier er uddøde. Lever i England som Haggard (Aagaard). Kilde(r): Achen, DAA, Raneke.
	von Gyldenstubbe våben. Dansk brevadel fra 1462, uvist hvornår navnet kom til. Mulige efterkommere blev 1708 naturaliseret i Sverige, men ikke introduceret på Riddarhuset. Skiftede våben 1731 til kanon og bomber. Uvist om slægten lever endnu, den levede 1875 på Saaremaa (Øsel). Kilde(r): Achen, Schlegel og Klingspor.
	Gyllengrip våben: En grif med forgyldt hoved og sølv krave. (Man bør ikke sætte guld mod sølv (hvidt)). Svensk uradel, en gren af Stråle af Ekna, uddød 1786. Enkelte i Skåne. Kilde(r): Achen, Stjernfeldt og Klingspor.
	Gyllenhorn våben. Svensk uradel fra Uppland, som senere tog slægtsnavn. Kendt (-1454-1631). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Gylta våben. Også set med omvendte farver, og i sølv (hvidt) og blåt. Svensk uradel i Västergötland, kendt (-1400-1607-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Güntelberg våben: 3 vildsvinehoveder i skråbjælke, idag vender de skråt nedad. Vel tysk uradel von Güntersberg fra Pommern (kendt fra 1284), indvandret til Norge i 15xx, naturaliseret 1876, nulevende. En gren i Sverige von Güntersberch uddøde ca 1708. Kilde(r): Achen, Stjernstedt og Klingspor.
	Gyrstinge våben - brugt til 1388. Farver ukendte. Sjællandsk urlavadel, kendt (-1378-1520). Kilde(r): Achen, Siebmacher bd 18.
	Gyrstinge våben. Brugt af samme mand fra 1397, og den senere slægt. Sjællandsk uradel, kendt (-1378-1520).
	Gyrstinge Våben. Vi ved ikke om det var 3 stk 3-farvede regnbuer, eller 3 buer i hver sin regnbue-farve. Sjællandsk uradel, kendt (-1378-1520).
	Gützkow by våben: 2 krydsede stave og 4 roser. Grevskabets gamle våben bruges nu af byen, der ligger i Pommern, 15 km SØ f Greifswald. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia.
	Gützkow våben. Tyske grever i Pommern, kendt (-1226-1359-). Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia.
	Gädda våben. Også set med guld gedde. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1358-1705). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Gønge våben: Geværer og kugler. Lille svensk slægt i Danmark. Mikkel Pedersen fik indfødsret i Danmark 1559, adlet 1571 med navnet Gønge, 2 døtre, den ene lever 1625. Fejlstavet på mange måder. NB Ikke Gøngehøvdingen Svend Poulsen (-1628-1679-), han var ikke adelig.
	Gössnitz våben. Tysk uradel fra det sydligste Sachsen. Kendt (-1253-1724-), men er vel uddød. Ingen stamtavle. Våbnet ses ikke i DK, men se Gjordsen. Kilde(r): Kneschke, tysk Wikipedia.
	Gøye våben. Uradel fra Lolland, kendt (-1264-1698). Uvist hvad navnet kommer af.
	Gaas [af Fyn] våben. Sølv (hvide) gåsehalse i guld kan ikke ses. Efter segl. Fynsk adel, kendt (-1503-1637). Achen, DAS II.
	Gaas [af Fyn] våben. Sølv (hvide) gæs i guld kan slet ikke ses. Efter ligsten. Fynsk adel, kendt (-1503-1637). Achen, Svendborg Frue.
	Gaas [af Jylland] våben. Ses/sås i Vor Frue Kirke i Aarhus og Svendborg (blåt felt). Jysk uradel, ikke meget kendt men dog (-1259-1552-). Kilde(r): NDA, DAA, Danm.Kirker.
	Gaas [af Jylland] våben. Efter slægtebøgerne. Jysk uradel, ikke meget kendt men dog (-1259-1552-).

H	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Hacke våben. Holsteinsk uradel, også stavet Hake og Hack, kendt (-1267-1576-).
	von Hadeln våben. Også set med kedelkroge i stedet for fiskekroge. Frisisk uradel, i DK (1596-1928), lever måske i Norge.
	Haffner von Wasselnheim våben. Fransk / tysk uradel fra Alcace (Elsass). Våbnet ses vist ikke i DK. En officersslægt Haffner i Danmark hører måske til her. Den er ikke naturaliseret. Kilde(r): Hirsch, Tysk Wikipedia, PHT 1925.
	van Hafn våben: 3 røde hjelme med guld bånd, samme figur som Ketelhodt. Måske tysk uradel, men ikke kendt dér. Kendt på Lolland (-1384-1512-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Hafræ våben, farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun kendt (-1322-1383-), idag ofte stavet Havre.
	Hagel våben: 3 søblade (åkandeblade el hjerter), farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt, kendt (-1360-1502).
	Hagelstein våben. Belgisk adel fra Brabant. Adelsfamilien var ikke i DK. Kilde: Rolland.
	von Hagen våben: En pilespids, farver ukendte. Slægten von Hagen eller vom Hagen var uradel fra Holstein, kendt (-1431- vist 1641) i Sønderjylland.
	Hagentorn våben. Farver ukendte. Uradel i Jylland, Skåne og Östergötland i Sverige, kun 3 mand kendt (-1432-1489-). Rimeligvis den tyske slægt Hagedorn fra Stralsund i Pommern som har to krydsede kviste af havtorn og kendes fra 1300-tallet. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Haggard våben. Engelsk slægt. Anders Pedersen (Gyldenstierne) = Sir Andrew Ogard blev 1433 naturaliseret i England, navnet taget efter Ågård i Han hrd. Hans efterslægt er måske Haggard (of Bradenham). F Rider Haggard som skrev 'Kong Salomons Miner' regnes med til slægten, som lever endnu. Ikke i DK. Kilde: Herald.Tidsskr.2019 s 637 note 3.
	von Hahn våben. Tysk uradel i Mecklenburg, en gren i Kurland (Letland). Kendt fra 1230, stamtavle Kurland fra 1310, do Mecklenburg fra 1469, lever endnu. Enkelte i DK, men ikke naturaliseret. Kilde(r): Adelslex.
	Hak våben. Også set med omvendte farver og endda med rødt i siderne og sølv (hvidt) over og under. Skånsk uradel, kendt (-1241-1539). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Hake våben: 2 gemsehorn eller hager. Tidligere oftest tegnet som gemsehorn, nu defineret som hager, så det bliver et 'talende' våben. Nulevende tysk uradel fra Niedersachsen, kendt fra 1256. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex.
	Hake våben: 3 gemsehorn eller hager. Tidligere oftest tegnet som gemsehorn, nu defineret som hager, så det bliver et 'talende' våben. Nulevende tysk uradel fra Mark Bradenburg, kendt fra 1325. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex.
	Hake [af Halland] våben. Farver ukendte. Kun 2 mand kendt 1434 men de hed Hake.
	von Halberstadt våben. Tysk uradel fra Halberstadt i Mark Brandenburg, ses i Mecklenburg (-1322-1727-). Ikke i DK.
	Greverne af (Nørre) Halland våben. Løve og hjerter fordi de stammer fra kong Valdemar Sejr. Kendt (-1216-1357-). I Adelsaarbogen er de skrevet som en linje af Skarsholm-slægten, det er egentlig noget sludder.
	Greverne af (Nørre) Halland våben. En grif! Kendt (-1216-1357-). Kilde(r): Sorø skjoldefrise.
	von Halle våben. Tysk uradel fra Niedersachsen, udbredt i Braunschweig og Ostpreussen. Nulevende. En sidegren von Halle-Liptay. Een kvinde i DK (-1554-1603). Kilde(r): Kneschke, Siebmacher, Adelslex.
	'Hallkved-ätten's våben: et ringspænde, ses også drejet med pinden opad eller på skrå. Uradel i Uppland i Sverige. Een mand set på Sjælland, her kaldes slægten 'Spænde'. Kun 6 medlemmer kendt (-1387-1424-). Kilde(r): Raneke, Achen.
	Hals [af Bornholm] våben. Farver ukendte. Uradel, kendt (-1406-1523-).
	Hals [af Langeland] våben. Farver ukendte. Uradel, kendt (-1460-1556-).
	'Halsten Peterssons ätt's våben. Halstens eget våben blev malet ca 1335 på det berømte klapbord, som endnu findes i Lüneburg, han var svenskekongens statholder i Skåne og Nr Halland. Han kendes 1329-57, hans sidste sikre efterkommer ses til 1392. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Haltrup' våben. Farver ukendte. Haltrup-slægten var jysk uradel på heden ved Grindsted, kun kendt (-1536-1580-).
	'halv lilja' våben. Farver ukendte. Ikke en slægt, 'halv lilja' er ikke et navn, blot en våbenbeskrivelse. Nogle få mænd førte dette våben i Uppland i Sverige, ikke i DK.
	'Halvbjørn' våben. Tidligere kaldet 'Bogense-slægten'. Fynsk slægt, kendt som adelige (-1446-1616). Kilde(r): Achen, DAA 1994-96.
	Halvegge [m væbnet arm] våben. Ligner Væbner, dog med den brisering (ændring) at der er sløjfe om sværdklingen. Armen kan vendes på mange måder. Sjællandsk uradel der endte i Nederland, kendt (-1416-1617-). Kilde(r): Achen, DAA 2009-11.
	Halvegge [m 2 vægger] våben: 2 (halve?) vægger eller kiler til at kløve brænde med. Revideret. Sjællandsk uradel, kun 5 personer kendt (-1374-1488-). Kilde(r): Achen, DAA 2009-11.
	Hammerbach våben: Tre stridshamre i en bæk. Hamrenes farver er ukendte. Tysk uradel i byen Minden, 50 km V f Hannover. Kilde(r): Siebmacher.
	'Hammersta-ätten's våben. Den sjældne grønne farve ses ca 1400. Omvendte farver er set og måske helt andre. Svensk uradel fra Södermanland i Sverige (S f Stockholm), kendt (-1308-1465). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Hamraätten's våben. Farver ukendte. Svensk uradel på Hamra i Uppland. 8 personer kendt (-1444-1564-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Handingmand våben: Rosentræ og 2 sværd. Sådan hed de, men de ses også skrevet Hardingmand, Hartgenger og Rosensværd. Norsk uradel fra Hardanger, kendt (-1402-1788-).
	Haning våben. Farver ukendte. Jysk uradel. Våbenfællesskab med von Hahn. Kendt (-1365-1510-).
	von Hanstein våben: 3 tiltagende måner. Tysk nulevende uradel fra Thüringen, måske kendt fra 1122, stamtavle fra 1236. Ruinen af Burg Hanstein ligger 50 km NØ f Kassel. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia, Kneschke.
	'Harald Gudmundssons ätt's våben: En bevinget lilje med flækket fod, farver ukendte. Lille svensk stormandsslægt i 1200-tallet i Södermanland. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Harbo [I] våben. Jysk brevadel, adlet 1433 gennem en Gyldenstierne. Kun 1 mand, og hans segl er ikke bevaret.
	Harbo [af Nielsbygård] våben. Farverne er ukendte. Også kaldet Harbo [II]. Sydjysk uradel (-1487-1661/88-).
	Harbou våben. Det ligner 'stjerne'-Juels, men Harbous stjerne er sølv (hvid) ikke guld. Dansk brevadel, adlet 1440 og 1841, lever stadig.
	Hard våben. En rådmand og en borgmester i Odense, måske dansk adel? Kun kendt (-1451-1487-).
	Hardenberg våben: Et ulvehoved. Våbenfællesskab med Godov. Vel tysk uradel fra Hannover, kendt fra 1174 og nulevende, men den tyske slægt fører et sort vildsvinehoved i sølv (hvidt). I DK (-1419-1604/1639). Kilde(r): Achen, Kneschke, Wikipedia.
	Hardenberg våben: Et vildsvinehoved. Den tyske uradelsslægt fra Hannover, kendt fra 1174 og nulevende. Ses ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Wikipedia.
	Hare våben. Farver ukendte. Gammel jysk uradelsslægt, kendt (-1296-1384-).
	'Harrendrup-slægten's våben. Farver ukendte. Fynsk uradel, kun kendt (-1440-1505-).
	von Harrien våben: Spyd og stjerner. Brugte også navneformerne Haryen og Hargen. Uradel på Saaremaa (Øsel) (Estland), kendt (-1488 - 17xx). Ikke i DK. Kilde(r): Klingspor, Gen.Hand.Balt.Ritt.
	Elsebe Hartvigsdatters våben. Farver ukendte, og seglaftrykket uskarpt. Hun ses 1487 og/el 1497 som enke efter Gottschalck el Godske Barsebek (-1448-1470-). Uvist om hun er indvandrer.
	Hartvigsen våben. Huen hed en jødehat. Også set med andre farver. Lille sønderjysk uradelsslægt fra Als, derefter på Fyn. Kendt (-1506-1709-). Kilde(r): Achen, DAA, Trap.
	Hartvigsen våben. Variant med andre farver. Lille sønderjysk uradelsslægt fra Als, derefter på Fyn. Kendt (-1506-1709-). Kilde(r): Achen, DAA, Trap, Anne Rønnows våbenbog.
	Has våben. Ofte set med omvendte farver. Skånsk uradel, kendt (-1327-1487-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Hase våben: En springende hare (på tysk Hase). Sjællandsk/jysk uradel (-1300-1425-). Måske tyske indvandrere, der er mindst 4 tyske slægter Hase med hare i skjoldet. Kilde(r): Achen, Siebmacher, Kneschke.
	Hasenberg våben. Samme figur som Neb og Grubbe af Fæbæk, men farverne er ukendte. Sjællandsk uradel (-1292-1355-).
	Hatt (I) våben. Farver ukendte. Lille svensk uradelsslægt vist fra Östergötland. Kun 5 personer kendt (-1344-1392-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Hatt (II) våben. Også set i sølv (hvidt) og rødt. Lille svensk uradelsslægt fra Värmland, vist opkaldt efter Hatt (I). Kendt (-1345-1419-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Hatten våben. Tysk brevadel fra 1635, naturaliseret i DK 1671, uddøde her 1722. Kilde(r): Achen, DAA 1922.
	Hatzfeld-Wildenburg våben. Murankeret er Hatzfeld, roserne er Wildenburg, som er et område slægten regerede over i 400 år. Tysk uradel fra Hessen, Hatzfeldt ligger nær Battenberg. Kendt fra 1138, nulevende. I DK vist kun 1 kvinde i 1600-tallet, men ikke naturaliseret. Kilde(r): Adelslex, Wikipedia.
	Haveby våben. Farver ukendte. Fynsk uradel: En ridder 1390-91, måske en Friis [af Hesselager] ?.
	'Havnelev-slægten's våben. Farver ukendte, også set med feltet delt (lodret) i to tinkturer (farver). Sjællandsk uradel uden slægtsnavn, boede i Havnelev på Stevns (-1435-1558-).
	von Haxthausen våben: En vognbund (evt udfyldt). Tysk uradel fra Westfalen, Haxterberg er idag Paderborns lufthavn. Kendt fra 1280, i DK fra 1600-tallet, naturaliseret 1776, 1880, 1883. Nulevende. Kilde(r): Achen, Wikipedia.
	Hee våben. farver ukendte. Gammel jysk uradel, lille slægt, kun kendt (-1295-1333-).
	Heest våben, de staves også Heyst. Holsteinsk uradel, kendt (-1285-1641-).
	Hegedal våben. Farver ukendte. Nordjysk ur- og lavadel på Mariager-egnen, kendt (-1343-1491-1546-).
	Hegle [I] våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel. Kendt (-1350-1430-).
	Hegle [II] våben. Det er oftere set spejlvendt. Har vel navnet fra Hegle [I]. Skånsk uradel, kendt (-1386-1453-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Heidersdorf våben: En egeplante. Tysk uradel Hettersdorff fra Franken i Deutschland, kendt (1430-1891). I DK (-1520-1639).
	de Heintze våben med 3 granatæbler. Våbenfællesskab med, men ikke i slægt med von Heintze-Weissenrode. Tysk brevadel fra Thüringen, slægten kendt fra 1484, men først tysk rigsadel fra 1805, 1845 danske friherrer. Levede endnu 1954. Achen, DAA Adelslex.
	van Helpten våben. Tysk adel i Sverige. Oprindeligt fra Helfta nær Mansfeld i Anhalt, senere på Helpt i Kreis Stargard i Mecklenburg. Kun 6 mand kendt i Sverige (-1358-1418-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Henriksson' våben. Farver ukendte. Den norske rigsråd Harnikt Henriksson (-1410-1436-) havde dette våben i sit segl. Der kendes 3½ slægtninge indtil 1444/46. Kilde(r): Hougen. Ikke i DK.
	von der Herberge våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med von Hahn. Også skrever Harberge. Holsteinsk uradel, kendt i DK (-1365-1632-).
	Hering [II] våben: vel en sild. Farver ukendte. Dansk eller holsteinsk uradel, kun een mand kendt 1362.
	'Herman Lagesens slægt's våben. 3 lansespidser, farver set i Tandslet Kirke på Als. Sønderjysk uradel. Herman Lagesen på Als brugte dette våben i sit segl 1358. Kilde(r): Achen, Danm.Kirker.
	Herman Nielsens våben. Farver ukendte. Eneste danske våben med 3 pæle. Slægten ukendt, men Herman var væbner i Skåne (-1490-1499-). Måske slægten Gammelsen, de havde 2 pæle. Kilde(r): Raneke.
	'Hest' våben. Ukendt slægt i Jylland, hermed navngivet. Våbnet findes kalkmalet i Århus Vor Frue i skjoldefrise 1 fra ca 1340 med navnet Niels Jonsen. Kilde(r): Danm.Kirker.
	'Hestbø-ætten's våben. Norsk ur- og højadel på Hestbø/by på Finnøy i Rogaland, kendt (ca 1300-1388). Ikke i DK. Kilde(r): HT bd 9.
	Hettersdorf våben. Tysk uradel fra Franken i Deutschland, kendt (-1430-1891). En gren var her, men denne variant af våbnet ses ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Siebmacher bd 14, 17, 22.
	Hetzeldorf våben. Våbenlighed med Quiqueran, Qvie, FitzWarin. Tysk uradel i Franken i Ø-Bayern, uddød. Navnet kommer vist fra Atsel (Hetzeldorf) i Sibui (Siebenbürgen) i Romania. Ikke i DK.
	von Heydebreck våben: to Heide-Quäste eller karskrubber af lyng! Set i forskellige farver. Idag udskiftet med langskaftede sølv (hvide) vifter af påfuglefjer. Nulevende tysk uradel i Pommern, kendt fra 1254. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex, Siebmacher bd 14.
	Hielmstierne våben. Dansk brevadelsslægt på een mand, adlet 1747, død 1780.
	Hind våben. Farver ukendte. Uradel, vist fra Jylland. Kendt (-1261-1470-).
	'Hinge-slægten's våben. Farver ukendte. Det er slægten også, og hermed navngivet. Torsten Mikkelsen fra Hinge (-1333-) var vel dansk uradel i M-Jylland. Kilde(r): DAS I nr 239.
	'Hinsebergsätten's våben. Lille svenske uradelsslægt: 8 personer på gården Hinseberg i Västmanland (-1435-1602-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Ingvar Hiorts våben. Farver ukendte. Om det er et løvehoved eller bjørnehoved vides ikke. Dansk ridder og stormand på Sjælland kendt (-1305-1329-).
	von Hitzacker våben. Set i mange farver, og også med 'norsk' løve stående på en krummet hellebard. Tysk uradel fra Lüneburg, kendt fra 1160, levede 1843, nu uddøde. Een mand i DK (-1413-1435-), i hans segl ses ingen skrådeling. Ses også med løven skrådelt og feltet sølv (hvidt). Kilde(r): Achen, DAS II, Crull, Kneschke, Siebmacher bd 18.
	Hjul [af Halland] våben. Består kun af 5 personer, hvoraf 2 hed Hjul. Kendt (-1449-1518-). Kilde(r): Raneke.
	Hjul [af Jylland] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, nogle brugte navnet. Kendt (-1404-1561-).
	'Hjulsta-ätten's våben. Tinkturer (farver) ukendte. Svensk uradel fra Uppland, opkaldt efter gården. Kun 4 personer kendt (- ca 1385-1439-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Janzon.
	Hjärne våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Värend (sydlige Småland). Vist i familie med Bååt og Bonde. Kendt (-1348- ca 1470). Kilde(r): Raneke. Den introducerede og endnu levende slægt fører en båd med stjerne og 2 strømme. Ikke i DK. Kilde(r): Stjernfeldt og Klingspor.
	Hobe våben. Tysk uradel fra Mecklenburg. Denne form af våbnet anvendes ikke mere.
	Hobe våben. Den hyppigste form af våbnet er denne delte. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1278, uddød i Deutschland. Indvandret flere gange, en dansk adopteret linje lever endnu udenlands. Kilde(r): Achen. Adelslex.
	von Hochstaden våben. Også stavet Hochstede, Hochstetten, Hostaden. Tysk greveslægt nær Köln, kendt (-920-1261-), en greveslægt fra 1669 nedstammer måske. Ikke i DK. Kilde(r): Kneschke.
	von Hoff våben. Uradel fra Checkiet, indvandret 1659, fra 1778 dansk adel. (Man bør ikke sætte guld stjerner i sølv (hvidt) felt).
	de Hofmann våben. Stavet med 1-2 f'er og n'er. Dansk brevadel, adlet 1749 uddød 1793. En kvindelinie adlet 1780, nulevende udenlands.
	Hogenskild våben. Lille fynsk uradelsslægt, kendt (-1411-1522-), forfædre (men uvist hvordan) til slægten Huitfeldt med samme våben.
	Hohendorf våben. Tysk variant fra Brandenburg, den ses ikke i DK. Tysk uradel fra Hohendorf ved Magdeburg, kendt fra 1162, nulevende. I Dk (-1594-1791). Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Hohendorf våben. Dansk variant. Tysk uradel fra Hohendorf ved Magdeburg, kendt fra 1162, nulevende. I Dk fra 1594, naturaliseret som Hohendorff (2 ff'er) 1776, uddød 1791. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Holck våben. 7 røde mursten arrangeret i trappe op-ned (kaldet en mur-sparre). Sønderjysk uradel kendt fra 1315, stamtavle fra 1484, lever endnu som grever og friherrer med mere komplicerede våben. Der er adskillige slægter Holck og Holk.
	Holk [m holk] våben. Farver ukendte. En holk er et stykke udhulet træstamme - et trug. Sjællandsk uradel, kun een mand kendt 1334. Kilde(r): Achen, DAS I.
	Holk [I] våben: Et skægget mandehoved, farver ukendte. Der er flere slægter Holk og Holck. Denne er sønderjysk uradel, kendt (-1378-1432-).
	Holk? våben. Dette våben fandtes i en skjoldefrise i Aarhus Vor Frue fra første del af 1300-tallet, navnet er ikke bevaret. Minder om Holk [m holk] på Sjælland. Jysk uradel. Kilde(r): Danmarks Kirker.
	'Hollunger' våben. Skånsk uradel, kendt (-1355-1513-). Nogle hed Gagge, andre Most.
	'Holmvid Arnbjörnssons ätt's våben. Farver ukendte. Lille svensk uradelsslægt i Södermanland, kun 1 familie kendt (-1286-1371-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Holstein våben. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt dér fra 1270, men stammer vel fra Holstein. I DK fra 1676, nulevende. Også grever og friherrer med mere komplicerede våben.
	Holsten våben. Tysk uradel fra Wernfels nær Nürnberg, indvandret i 1600-tallet. Danske friherrer (1778-1888). Flere sidelinier med sammensatte navne og våben.
	Holstfer våben. Vingerne var måske sølv (hvide). Våbenlighed med Walkendorff fra Mecklenburg. Uradel i Livland (Letland) og Estland, kendt der (-1429-1637-). Skal ikke forveksles med Hastfer! Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 25 s B-42.
	von Holtebüttel våben. Farver ukendte. Tysk uradel i Mecklenburg, lille ukendt slægt, stammer vel fra Holtebüttel 30 km SØ f Bremen. Kendt (-1336- kort før 1500). Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 18.
	Hop våben: 3 hjelme. Jysk uradel der brugte navnet. Kun 2 mand kendt (-1438- ca 1450-).
	Horn 'af Kanckas' våben. Finsk uradel, kendt fra 1381, adskillige grene, hvoraf en grevelig lever endnu. Ikke i DK. Kilde(r): Stjernstedt og Klingspor.
	von der Howen våben. Baltisk adelsslægt fra Geldern i Nederlandene, kendt fra 1394, i Kurland 1467 og udbredt i alle de baltiske lande. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex, Klingspor, tysk Wikipedia.
	Hughælstath våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt fra Vendsyssel, kun kendt (-1324-1343-).
	Huitfeldt våben. Nedstammer nok fra Hogenskild med samme våben. Fynsk uradel, kendt fra 1417, lever endnu i Norge og Australia. Tog navnet omkring 1526 efter våbnets hvide felt.
	von Hummersbüttel våben: Et retterhjul (torturinstrument). Også set tværdelt med kun ½ hjul. Holsteinsk uradel med navn fra en landsby nær Hamburg. Kendt fra 1253, uddød 1501.
	von Hundbiss våben: 3 mynder. Sydtysk nulevende råd- og købmandsslægt fra Ravensburg ved Bodensee, kendt fra 1252, adlet 1540. Også stavet Hundtpiss, Humbis, etc. Ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Wikipedia.
	Hundermark våben: En svævende trappegavl. Ses også med mur-mønster. Uradel (måske brevadel) på Fyn, kendt (-1505-1617).
	'Huvud' våben. Farver ukendte. Meget lille svensk uradelsslægt i 13xx: Een mand i Stockholm og hans datter - og en løsgående smålænding. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Hval [I] våben. Farver ukendte, og det er dyret også (næppe en hval). Jysk ur- og lavadel der brugte navnet, kendt (-1327-1414-).
	Hval [II] våben. Farver ukendte. Jysk uradel. Lille lavadelsslægt, hvor nogle brugte navnet, kun kendt (-1400-1459-).
	Hvas [af Gerholm] våben - det ældre. Tog navn efter Hvas [af Ormstrup]. De tre ældste generationer førte en lilje. Jysk uradel, kendt (-1496-1684-).
	Hvas [af Gerholm] våben - det yngre. De to sidste generationer tog også våbnet efter Hvas [af Ormstrup]. Jysk uradel, kendt (-1496-1684-).
	Hvas [af Komdrup] våben. Jysk uradel, kendt (-1390-1543-). Våbenfællesskab med Steeg [II] og Saltensee [af Tystofte] og Glug.
	Hvas de Lindenpalm våben. Lille jysk slægt (far og datter). Han købte et adelspatent 1761, det kostede en bondegård, hun døde 1817.
	Hvas [af Ormstrup] våben med smalle sparrer. Midtjysk uradel, kendt (-1338-1614). Der er 6 slægter Hvas.
	Hvas [af Ormstrup] våben - med modsatte farver. Midtjysk uradel, kendt (-1338-1614). Der er 6 slægter Hvas.
	Hvas [af Skjern] våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt i N-Jylland, kun kendt (-1394-1401-).
	Hvas [af Skjortholt] våben: En ½ hind og en lilje. Nordjysk slægt, vist adlet 1524, sidst set 1710. Der er 6 slægter Hvas.
	Hvessing våben: En halv båd med fjerdusk i stævnen. Svensk slægt, adlet 1462, uddød kort efter 1500. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Hvid våben. Farver ukendte. Dansk uradel. Kun Peder Hvid i Jylland kendt 1363.
	Hvid [II] våben. Farver ukendte. Også stavet Hvit. Jysk/fynsk uradel, kun to mand kendt 1394.
	'Hvide' våben. Skjalm Hvides efterkommere, ikke Marsk Stigs slægt. Våbnet brugtes af en stor klan incl slægterne Galen, Litle, Erlandsen, Stygge [af Tåsinge]. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-). Skjalm Hvide selv var død før våbenskjolde blev moderne.
	'Hvide', Galen, Litle våben, en sjælden variant md 6 tværdelinger. Der er også set varianter med modsatte farver. Sjællandsk uradel kendt (-1062-1511-).
	Hvide våben. Marsk Stigs slægt, ikke Skjalm Hvides efterkommere. Jysk uradel (-1275-1567-). Tog navnet Hvide i 1500-tallet.
	Hviding våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1263-1344).
	Hvit [I] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Koppelow. Peter Hvit på Sjælland 1364. Peder Jensen i Malmö bruger det spejlvendte våben 1449. Kilde(r): Achen, DAS II.
	'Hvitaks' våben: 3 hvide kornaks. Uradel på Langeland, uden slægtsnavn. Kun 2 mand kendt (-1457-1483-).
	'Hvittenstjern' våben: strudsefjer, måne og stjerne. Våbenlighed med von Velstowen i Pommern. Lille jysk adelsslægt, som har fået navnet tillagt. Kun kendt (-1511-1566).
	Hvitting våben. Det er ikke ret hvidt, men farverne er meget usikre og urimelige. Våbenlighed med Puder. Hvit(ting) er også set 1364 korsdelt uden bjælke. Lille sjællandsk uradelsslægt, der brugte navnet. Kun kendt (-1357-1400-).
	Hvitting våben. Farver efter Lisbeth Bryske, usikre. Våbenlighed med Puder. Lille sjællandsk uradelsslægt, der brugte navnet. Kun kendt (-1357-1400-). Kilde(r): Lisb.Bryske.
	Hvitting våben. Farver efter Abildgaards tegning af Sorø skjoldefrise, forkerte. Våbenlighed med Puder. Lille sjællandsk uradelsslægt, der brugte navnet. Kun kendt (-1357-1400-). Kilde(r): Abildgaard.
	Hüler v Onoltzheim våben. Tysk uradel i Schwaben og i Alsace (Elsass). Lille ukendt og forlængst uddød slægt. Onolzheim er nu en bydel i Crailsheim, 80 km NØ f Stuttgart. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher.
	Hünicke våben. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, hvor de måske har været siden tyskerne rykkede ind 926. Også stavet Hünecke, Hunicke etc. Kendt (med kildebelæg) (-1375-1857-) men nu uddøde. Ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Siebmacher.
	'Hällekis-ätten's våben. Figuren usikker, farverne ukendte. Lille svensk uradelsslægt. Brugte ikke slægtsnavn, men kaldes efter deres hovedgods i Västergötland. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Hässleholm-slægten's våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, kendt (-1492-1597-).
	von Höcken / Høcken våben. Holsteinsk uradel der flyttede til DK. Kendt her (-1280-1740).
	Høeg våben. De nye Høeg'e. Våbenfællesskab med Banner og Rød. Ofte set med modsatte farver. Jysk uradel der i 1400-tallet påtog sig Høg-slægtens navn, så det ikke uddøde. Kendt fra 1302, den tyske linie von Høegh uddøde i mandslinie 1939, en kvinde levede 1946.
	Høg våben. Den gamle slægt Høg. Jysk uradel (-1350- vist 1478). Enkelte brugte navnet Frost/Frøst eller Rød.
	'Högsjögård-ätten's våben. Lille svensk uradelsslægt i Södermanland. Kun 4 personer kendt (-1550-1592-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Hørby våben: En sort fugl af variabel art. Der er ikke belæg for en spillende urfugl, og heller ikke for rødt felt. Også set over 2-3 strømme. Også set som ørn. Jysk adel, kendt (-1406-1641-).
	von Höveln våben: 3 bjerge i en skråbjælke. Tysk uradel fra byen Dortmund, kendt fra 1400, nulevende. Idag stavet Hövell. Der er flere slægter Hövel, Höbel etc. I DK i 16xx. Kilde(r): DAA, Kneschke, Adelslex, Wikipedia.
	Høyer våben. Våbenfællesskab med Skram, Blik og Dulmer. Sønderjysk uradel, kendt (-1526-1630-).
	'Håkan Bryniulfssons ätt's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Västergötland. 11 personer kendt (-1304-1409-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Håkan Niclissons våben: 2 bjørnelabber. Farver ukendte og det er slægten også. Håkan og datteren Märta var svensk uradel og kendes (-1403- senest 1442). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Haar våben. Norsk uradel, kendt (-1534-1612-). Ikke i DK.
	Hård våben. Svensk uradel fra Småland, som optog navnet Hård fra en morfar, og som i 1500-tallet optog våbnet med oksehovedet. Kendt fra omkring 1500, nulevende. ikke i DK. Kilde(r): Raneke.

I	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Iis våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Brymle. Sjællandsk ur- og lavadel, kendt (-1396-1509-). Samme figur er brugt af 3 mænd med navnene Blæsing, Gisel og Krage.
	'Ingemund Ingvaldssons ätt's våben: Korsdelt af to trappesnit, farver ukendte. Svensk uradel fra Västmanland, kendt (-1368-1460-). Thale i Braunschweig har det i rødt og sølv (hvid). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, (Rolland).
	'Ingemund Ingvaldssons ätt's våben: Korsdelt af to trappesnit, variant. Svensk uradel fra Västmanland, kendt (-1368-1460-). Thale i Braunschweig har det i rødt og sølv (hvid). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, (Rolland).
	'Ivar Augmundssons ätt's våben: 4 skråtstillede trappegavle med 3 trin, gavlene har deres øverste (heraldisk højre) hjørne i skjoldets centrum. Farver desværre ukendte. Våbenfællesskab med den tyske slægt von Lichtenstein i Franken. Uradelsslægt i Norge på 3 kendte personer (-1343-1368/82), hvoraf en kvinde blev gift i Sverige. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Siebmacher.
	'Ivar Nilssons ätt's våben. Også set med modsatte farver. Svensk uradel i Södermanland mm, kendt (-1305-1427-). Tidligere kalder 'Röde', man skal ikke forveksles med 'Röde' med en stolpe i rødt felt. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.

J	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	von Jasmund våben. Også set med omvendte farver. Nulevende tysk uradel fra Pommern (Rügen), kendt fra 1320, også stavet Jasmunde. Enkelte i DK og Norge i 16xx. Kilde(r): Kneschke, Siebmacher, Wikipedia, Hirsch.
	Jens Nielsens våben. Farver ukendte. Dansk uradel. Jens var kongens kammermester i 1251, mere ved vi ikke. Kilde(r): DAS I nr 12.
	Margrethe Jensdatters våben. Farver ukendte. Firkanterne i første felt er måske bare en damascering (mønster i et lyst felt) uden egentlig betydning, men jeg tror det ikke. Ukendt slægt, kun set 1408 i Nordjylland. Kilde(r): DAS II.
	Jermiin våben. Ingen bort. Dansk præsteslægt fra Hjerm, kendt fra 1637. Adlet 1750, lever stadig.
	'Jernskæg' våben. Slægten har fået tillagt navnet Jernskæg, uvist hvorfor. Sjællandsk uradel, kendt (-1351-1513). Kilde(r): Achen, Raneke.
	'Jersore-slægten's våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Lunov (spejlvendt). Måske er der ½ ørn i første felt. Lille nordfynsk uradelsslægt uden slægtsnavn, defineret 2019, kun 4 personer kendt 1475-1518. Kilde(r): DAS II nr L.XII.1. og nr D.XXVI.1.
	von Jessen våben. Sønderjysk rang- og brevadel, patent 1754, nulevende.
	'Jon Trulssons ätt's våben. Lille svensk uradelsslægt på Öland og i Östergötland, kendt (-1443-1515-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Jon Trulssons ätt's våben - variant. Lille svensk uradelsslægt på Öland og i Östergötland, kendt (-1443-1515-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Jordberga-slægten's våben. Skånsk lav- og uradel uden slægtsnavn, de kaldes efter gården som 3 af dem havde. 9 personer kendt (-1329-1505-). Våbenfællesskab og måske beslægtet med Unkersen. Kilde(r): Achen, Raneke, PHT 1986.
	Jude [af Katslösa] våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, vi kender kun far og søn (-1472-1483-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Jude [af Rejsby] våben. Farver ukendte. Uradel på Sjælland (Claus Jude var vel jyde) og i Rejsby i Sønderjylland, kendt (-1388-1452-).
	Jude [af Åkarp] våben: En afgrenet træstamme, farver ukendte. Det har været beskrevet som en hjortetak (hjortevie). Revideret. Slægten omfatter tre mand i Södra Åkarp (da: Ågerup) i Skåne (-1468-1517-). Kilde(r): Achen, DAS II, Raneke, Dahlerup i HT 2 s 65-80.
	Juel [af Langeland I] våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Due [af Faurholm] og Baad [af Langeland]. Uradel, kun een mand kendt i 1328.
	Juel [af Langeland II] våben. Det spejlvendte af Rantzau. Uradel, kendt (-1456-1609-).
	Juel [m stjerne] våben. Slægten kaldes 'stjerne-Juel', da der har været 7 slægter Juel, heriblandt 'lilje-Iuul'. Jysk uradel kendt fra 1410, lever endnu.
	Jul [af Bornholm] våben. Farver ukendte. Uradel, kendt (-1407-1522-).
	Jul [af Sønderjylland] våben. Farverne usikre. Revideret. Uradel, kendt (-1388-1484-). Kilde(r): Achen, Abildgård 266.
	Juul [m lilje] ældre våben. Farver sandsynlige. Førte i 1200- og 1300-tallene deres lilje vandret, også set spejlvendt. Omfatter også Myre [i Jylland], Hede Nielsen m.fl. Kendt fra 1285, lever endnu.
	Juul [m lilje] yngre våben. Før 1378 lå liljen ned. Skal ikke forveksles med Juel [m stjerne]. Jysk uradel, kendt fra 1285, lever stadig. Staves også Iuul. Der har været 7 slægter Juel. Kilde(r): Achen, Raneke, DAA 2000-03.

K	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Kabel (Kabold) våben. Tysk uradel fra Mecklenburg, hed oprindelig Kabolt / Kabold. Set i DK 1248, stamtavle (-1350-1462-). Kilde(r): Achen, Crull.
	'Kabel [af Tåstrup]' våben. De har ikke brugt navnet, men fået det tillagt efter slægten Kabel (Kabolt). Uradel på Lolland, kendt (-1390-1512-).
	Kagg våben. En gren førte senere kilen i sølv (hvidt) felt. Tidligere skrev de sig Kagge (som er en lille tønde). Svensk uradel fra Uppland, som blev grever og friherrer, kendt (-1375-1790). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Kale våben. Holsteinsk uradel på Lolland, kun kendt (-1360-1405-).
	van Kalen og van dem Kalande våben. I Mecklenburg hed de van dem Kalande og havde stormstigen på skrå, i Sverige står den opret. Tysk uradel fra Mecklenburg, hvor de kendes fra 1241. Enkelte i Sverige i 14xx, men ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Kalenberg våben: 3 halve stjerner, farver ukendte. Tysk uradel, måske fra Brandenburg. Kun een mand i Danmark (-1387-).
	Kalf [I] våben: En harpy (jomfru i fjederham = ørn med kvindehoved). Våbenfællesskab med holsteinske van Owe, Rixtorp, Storm [I] og Wiltberg. Sønderjysk uradel, kendt (-1255-1506-). Der er også jyske Kalf'e og navnet blev brugt i slægten Dan.
	Kalips våben. Oluf Kalips i Norge blev adlet 1550 og døde 1592 uden sønner. Som norsk udtales han med samme a som i Karen. Ikke i DK.
	Kall våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Røllike. Lille jysk ? uradelsslægt i Thy og København, kendt (-1410-1493-)
	Kalle våben. Våbenlighed med Qvitzow og 'Palle Jensens slægt'. Denne jyske slægt kendes kun fra slægtebøgerne, så det er usikkert om den har eksisteret. Kilde(r): Sophie Staverskovs våbentæppe, gl Adelslexicon, Hirtzholm.
	von Kampen våben. Farver ukendte. Sønderjysk uradel, kendt (-1344-1483-).
	Kane våben. De var norske og skal altså udtales [karne] ikke [kæne]. Kendt (-1340-1497). Ikke i DK. Samme våben og rimeligvis samme slægt som nulevende von Canitz/Kanitz i Brandenburg.
	Kanne [af Jylland] våben. Tinkturer (farver) ukendte. Jysk uradel. Lille slægt, indgiftet med Sommer [af Jylland] (til Gjandrupgård), som også førte et bjælkevåben. Ses (-1406-1456-).
	Kanne [af Skåne] våben. Tinkturer (farver) usikre. Een mand brugte et krydsdelt skjold belagt med kanden. Også kaldet Hankekande, men alle 4 kendte medlemmer skrev sig Kanne. En lille ukendt slægt som ses i Skåne (-1263-1399-), vist også i Aarhus og i Pommern. Kilde(r): Achen, Raneke, Danm.Kirker. Våbenfællesskab med Schilling von Canstatt fra Stuttgart. Kilde(r): Siebmacher.
	van Karberghe våben. Nederlandsk adel fra Flandern. Ikke i DK.
	von Kardorff våben. De tre hjul ses også som retterhjul (spidstakkede torturinstrumenter). Nulevende uradel fra Mecklenburg. kendt fra 1201, stamtavle fra 1275. Enkelte i DK: rd Zabel Kerkendorp (-1392-1408-). Kilde(r): Achen, Crull, Kneschke, Adelslex.
	'Karise-slægten's våben, Jens Bendtsens variant. Farver ukendte, men det lyse felt er skraveret i hans segl. Jens Bendtsen = Johannes Benedicti (-1386-1396-) af Karise på Ø-Sjælland, i slægt med Steeg [I] og Mule [af Falkendal]. Kilde(r): DAS I nr 1032.
	'Karise-slægten's våben, Jon Bosens variant. Farver ukendte, men de lyse felter står med højt relief i hans segl. Jon Bosen af Alslev (3 km fra Karise på Ø-Sjælland) (-1354-1356-). Kilde(r): DAS I nr 488.
	'Karl Bengtssons ätt's våben. Farver lidt usikre. Lille svensk høj- og uradelsslægt: Far og datter og to løse. Kendt (-1318-1359-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Karl Faderssons ätts's våben. Lille svensk uradelsslægt: 4 personer på gården Roxtorp i Östergötland plus 2 løse. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Karl Gustavssons ätt's våben: 2 liljestave. Farver ukendte. Svensk høj- og uradelsslægt på 5 personer. Kendt (-1275-1320-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Karl Ulfssons ätt's våben. Farver ukendte. Karl og hans søster og en håndfuld efterkommere førte denne løve (-1305-1397-). Svensk uradel, vist fra Östergötland. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Kat våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1354-1445-). Våbnet brugtes også af andre, herunder 'Tandslet-slægten'.
	'Kelstrup-slægten's våben. Farver ukendte. Revideret: 2 ulvekroge - ikke 'murhager'. Slægten boede på Kelstrup på Sjælland, men brugte ikke slægtsnavn. Tidligere stavet Kieldstrup. Kendt (-1392-1493-). Kilde(r): Achen, DAS II.
	von Kerberg våben. En gren brugte sorte spidser i stedet for sølv (hvide). Våbenlighed med Grubbe, von Rohr mfl. Tysk uradel fra Mecklenburg og Mark Brandenburg, kendt (-1370-1742), også stavet Kerkberg. Kilde(r): Tysk Wikipedia. Lisch.
	Kerssenbrock våben. Våbenfællesskab med Brostrup. Også skrevet med 'von' eller Karsenbrock. Tysk uradel fra Westfalen og Sachsen, i DK (-1448-1613-).
	Ketelberg og Kötelberg våben. Farver ukendte. Tysk uradel fra Braunschweig. Mindst 2 mand i DK i -1365-1372- hhv -1447-.
	Ketelhodt våben: 3 hjelme med bånd, slægten van Hafn har samme figur. Ketelhut = kedelhat = hjelm. Tysk uradel fra Mecklenburg, indvandret på Lolland og een i Skåne. Kendt i DK (-1358-1427-), i Deutschland fra 1230 og nulevende. Kilde(r): Achen, (Raneke), Crull, Siebmacher bd 14, 18, 21. Adelslex.
	Ketelskov våben. Farver ukendte. Ketelskov var engang en gård eller by på Falster. Kun Elsif Ketelskov kendes engang i 1300-tallet, men hun kan være af den slægt Budde fra Rügen mm, som førte samme ugle, og som uddøde i 14xx. Kilde(r): DAA 1907: Oxe, Siebmacher bd 18.
	Ketteler våben: En kedelkrog af en slags. Fås også med guld felt. Tysk nulevende uradel fra Hüsten, 30 km ØSØ f Dortmund. En gren i Kurland (Letland). Staves også Kettler. Kendt fra 1210. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia, Klingspor, Siebmacher.
	von Kevernburg våben. Leoparden kan også være sølv (hvid). Tysk greveslægt i Thüringen, kendt (-ca 1000 - 1385). Idag staves stedet Kävernburg, og ruinen ligger endnu ved Arnstadt, S f Erfurt, 100 km SØ f Kassel. Naboer og beslægtet med greverne af Gleichen og greverne af Schwarzburg. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia.
	Kid våben: ½ råbuk, ikke et kid; også set med ½ opret gedebuk. Jysk ur- og lavadel som brugte slægtsnavn allerede i 1200-tallet, men tog navnet Krag i 1500-tallet. Kendt (-1263-1708).
	Kirt våben. Våbenfællesskab med bjælke-Munk. Lille nordjysk uradelsslægt, kendt (-1314-1511-).
	Kiste våben. Farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt kendt (-1339-1427-).
	Kiærulf våben. To brødre Kiærulf med jyske rødder blev adlet 1724 med dette våben. De døde uden overlevende sønner.
	'Kjeldersvend' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, Jens Mogensen 1363, Johan Kyellæræssøn 1384, er det nu Keldsen eller Kældersvend? Revideret i.fh.t Storck og Achen. Kilde(r): DAS I nr 829.
	Kjep våben: en vinranke som skråbjælke. Farver ukendte. Fynsk uradel, kendt (-1327-1437-).
	Kjørsing våben. Kun 1 kvinde omtales i 1300-tallet, vist i Jylland. Måske er hun blot en Grubendal, der har drejet korset, måske er hun en 'Stenbrikke'. Kilde(r): Achen, Raneke.
	von Klingenberg våben: Krone over klokke. Dansk brevadel, adlet 1669, uddød 1771.
	von Kløcker våben. Dansk brevadel fra 1760, nulevende.
	Knob våben. Også stavet Knope. Holsteinsk uradel, bosat i DK, kendt (-1322-1563). Måske var de en gren af Wisch / Pogwisch, og måske tog de navn efter herregården Knoop på Eiders nordbred.
	Knob [med harpy] våben En harpy eller jomfru i fjederham. Farver ukendte, måske sort harpy i guld, ligesom Kalf [I]. Lille ukendt slægt til Vejlegård på Fyn. Jeg kender kun 2-3 damer i 1400-tallet. Kilde(r): DAA 1899: Knob. Nyborg K.
	Knogmose våben. Farver ukendte. Lille jysk lav- og uradelsslægt, kun kendt (-1406-1483-).
	Knuth våben. Våbenfællesskab med Stoffisk. Nulevende tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1230. I DK siden 1670. Greve- og baron-linjerne fører mere komplicerede våben.
	Kock våben. Jørgen Kock i Skåne var borger og møntmester i Malmö, han fik våbenbrev 1526, men døde uden sønner. Hans kones morfar var adlet Lilliefeld, Jørgen valgte samme figur i andre farver. Våbnet ses stadig på hans hus nær stationen.
	Kolle [af Gerholm] våben - helt usikkert. Kendes kun fra Sophie Staverskovs våbendug fra midt 16xx. Også fejlstavet Kolde. Jysk uradel, kun 2 personer kendt, faderen 1477-83.
	Kolle [tidl Koyle] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kun een mand kendt (-1463-1470-), i 1470 fejlstavet Koyle. Kilde(r): DAS II.
	Koppelow våben, dansk variant 1376. Våbenlighed med Hvit [I]. Farver lidt usikre. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1320, nulevende, også stavet Coppelowe. I Middelalderen 2 mand DK, den ene 1376 og den anden 1392 i Halland. Senere mange officerer. Kilde(r): DAS I, Raneke.
	Koppelow våben, tysk variant med sikre farver. Tysk uradel fra Mecklenburg, også stavet Coppelowe. Kendt fra 1320, nulevende. Den tyske variant kendes vist ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Crull, Kneschke, Hirsch, Wiki.
	Koppelow våben, dansk variant 17xx. Våbenfællesskab med Dotting. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1320, nulevende. I 16xx og 17xx ca 30 officerer i DK. Kilde(r): Hirsch.
	Korff våben. Tysk uradel fra Westfalen (Münster). Kendt fra 1241, nulevende. Flere i DK i 16xx og 17xx, men ikke naturaliseret. Kilde(r): Klingspor, Siebmacher, Adelslex, Wikipedia.
	Kortsen våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Smalsted og Wohnsfleth. Uradel på Langeland, kendt (-1457-1577).
	Kotte våben. Månen kan vende på flere måder. Våbenfællesskab med Ny. Lav- og uradel på Hindsholm (N-Fyn) og i Odense, kendt (-1473-1639).
	Krabbe [af Damsgård] våben, det gamle. De tog navnet fra Krabbe [af Herpinggård]. Omkring 1690 tog de våben fra Krabbe [af Østergård]. Nulevende jysk uradel, kendt fra 1502.
	Krabbe [af Damsgård] det nyere våben: Ca 1690 tog de Krabbe [af Østergård]s våben. Nulevende jysk uradel, kendt fra 1502. Damsgård lå 10 km V f Lemvig, der er 50 km til Østergård.
	Krabbe [af Halland] våben. Også set som åkandeblad (søblad) med stilk. Uradel, kendt (-1473-1667).
	Krabbe [af Herpinggård] våben, farver ukendte. Stamfar Palne Olufsen Krabbe førte 5 liggende ruder arrangeret i pæl. Jysk uradel, kendt 1408-1530. Kilde(r): DAS II.
	Krabbe [af Husby] el 'Krabbe-Juel' våben. Farver ukendte. Brugte navnene Krabbe og Juel, men Juels skjoldfigurer. Jysk uradel, kendt (-1441- før 1618), nu en gren af Juel [m stjerne].
	Krabbe [af Roskilde] våben: 3 vinger omkring en rose. Farver ukendte. Rosen kan mangle, ellers våbenlighed med Walkendorff, andre brugte lignende våben. Sjællandsk uradel, kendt (-1436-1459/96-).
	Krabbe [af Østergård] våben. Jysk uradel kendt i DK (-1336-1923). Een familie lever endnu i England med navnet Krabbé. Østergård ligger på N-Salling, der er 50 km til Damsgård.
	Krabbe [af Aarhus] våben, farver ukendte. Der synes kun at være 4 ruder og et kors i Per Krabbes segl 1533. Jysk uradel, kendt 1408-1537. Kilde(r): DAS II.
	Krafse [I] våben. Revideret. Uradel på Sjælland og Lolland, kendt (-1396-1670-). (Måske tyske indvandrere Krause).
	Krag [i Jylland] våben, også set med 2 krager. Uradel kendt (-1295-1763-1781).
	Krag [på Sjælland] våben. Den enlige krage kan også stå på en kvist eller på ingenting. Kun een mand brugte navnet. Uradel, kendt (-1340-1514-).
	Krakewitz våben: En stående panter. Ligner den danske slægt (Panter). Tysk uradel fra det nordlige Rügen, kendt fra 1302, lever stadig. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex.
	Kratz og von Kratsch våben. Tysk uradel fra Brandenburg. 1 officer adlet i DK 1637, han døde sønneløs 1657.
	'Kristiern från Öland ätt's våben: Et muranker, evt en liggende lilje. Farver ukendte. Lille svensk slægt, kun 1 familie, kendt (-ca 1300-1340-). Uradel, måske af tysk afstamning, men kom til Stockholm fra Öland. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Kristofer Olofssons ätt's våben. Skandinavisk uradel: Svenske bjergmænd i Dalarna, stammer fra en norsk rigsråd, som vist stammer fra en dansk marsk der blev dømt fredløs. Kendt (-1311-1566-). Farverne er marskens. Kilde(r): Raneke.
	von Krogh våben: En borg med 4 morgenstjerner (stridskøller). Dansk-norsk rang- og brev-adel, adlet 1873, 1888, 1891, lever måske udenlands.
	'Krognos' våben. Slægten der kaldes 'Krognos' havde en vinge i skjoldet. De har aldrig båret det navn! Skånsk uradel, kendt (-1302-1573). Våbenlighed med von Havelberg i Mecklenburg. Kilde(r): Achen, HT 1987.
	'Krognos' våben. En sjælden variant af våbnet for den slægt der kaldes 'Krognos' - men som aldrig har båret det navn! Skånsk uradel.
	Krooch våben. Farver ukendte. Også set med liggende lilje. Uradel på Sjælland, kun kendt (-1268-1318-).
	Kruckow el Kruchow [af Fyn] våben: To hummerkløer. Uradel, kendt (-1525-1621).
	Kruchow el Kruckow [af Norge] våben. Pommersk uradel i Norge, kendt (-1389-1601).
	Krugelund våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt på Lolland og Langeland, kun 2 mand kendt (-1381-1425-).
	Krummedige våben. På tysk hedder de Krummendiek efter deres gods i Holstein. Tysk (holsteinsk) uradel kendt (-1149-1598). Brugte også navnet Wittekop.
	Krumpen våben: Et møllehjul. Våbenfællesskab med Prip, Lykke, Mus [af Stenalt] og Porsfeld. Dansk uradel, kendt (-1224?-1308-1569).
	Krumstrup våben. også set spejlvendt. Uradel på Fyn - måske med rødder i Holstein - kan evt være en gren af Rantzau. Kendt (-1318-1521-).
	Kruse [A] våben kendes ikke. Nordjysk uradel, kendt (-1360-1471-).
	Kruse [I] våben. Huen kaldes en jødehat. Jysk uradel, kendt (-1401-1766).
	Kruuse våben. De svenske friherrer Kruuse af Verchou har dette stamvåben. Mecklenburgsk uradel, kendt der (-1306-1848). Svenske friherrer 1679, nulevende. Samme våben som naboerne von Holstein, vel samme slægt. Ikke i DK. Kilde(r): Stjernstedt og Klingspor, Elgenstierna.
	Kröpelin våben. Tinkturerne (farverne) ses på Kronborg. Tysk uradel, vel fra Kröpelin V f Rostock i Mecklenburg. Ses fra tidligt 1200-tal til 1653, men med andre våben. I Sverige (-1404-1503), men ikke i DK. Kilde(r): Nat.Mus: Kronborg. 2018. Siebmacher bd 18.
	Krøpelin (Cröpelin) våben. Tysk variant. Farver ukendte men metallet (den lyse farve) var nederst. Flere varianter kendes, eller måske er det flere familier. Denne variant ses i Mecklenburg 1200- og 1300-tallene, men ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 18 D-24.
	von der Kuhla våben. Tysk uradel fra Bremen, dansk adelsbevilling 1643. Kun to mand frem til 1676.
	Kule våben: To morgenstjerner eller stridskøller. En gren af von Kühlen var i Sønderjylland med dette navn og våben (-1314-1523-).
	Kumhar våben. Farver meget sandsynlige. Det blå/hvide er 'gråværk', dvs stiliserede egernskind. Også set med muslinger i.st.f roser. Møntmesterfamlie i Lund og Malmö (-1380-1449-), indvandret fra Nederlandene. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Kurck våben: En trane. Farver usikre. Tranen er symbolet på årvågenhed. Den har en sten i kloen, og skulle den falde i søvn, vil den tabe stenen og derved vågne igen. Uddød finsk uradel - korki betyder trane - også stavet Korke etc. Usikkert om Claes Kurck førte dette våben! Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Ramsay.
	Kurck (II) våben. Den smalle bjælke blev senere til 2. Svensk familie fra Småland, bosat i Finland og gift med en finsk Kurck. Kendt (-1486-1577-). En svensk friherre-linie uddøde 1937. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Kühlen våben: to stridskøller. I Pommern med disse farver, i Augsburg med blåt felt. Også kaldet von Kühlen, v der Kule, Keule (tysk for kølle). Nordtysk uradel, set i Mecklenburg 1336, vist uddød 1732. Ikke i DK i denne form. Kilde(r): Achen, Siebmacher, Crull, Siebmacher bd 16 + 18.
	Kyle våben. Vist oprindeligt i sølv (hvidt) felt. Svensk uradel fra Kalmar og Småland, måske tyske indvandrere, kendt (-1394-1706). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Künsberg eller Kinsberg våben. Tysk uradel fra Franken, hvor de skrives Künsberg. Kendt fra 1149, lever endnu. Navn ca 1200 efter deres borg Kindsberg ved Creussen i Oberfranken. Kun een mand i DK omkring 1445. Kilde(r): Achen, Siebmacher, Adelslex, Wikipedia.
	van Kyren våben. Farver ukendte. Gammel uradel i Holstein, kendt fra tidligt 1200-tal. 1293 solgte de godserne og en del drog til Sverige, hvor de ses til 1359. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	van Kyren våben - ældre variant. Farver ukendte. Gammel uradel i Holstein. I Sverige til 1359. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Kyrning [I] våben. Farver ukendte. Den ældste kendte bærer af Kyrning-navnet: Niels Kyrning (-1298-) i Skåne og hans datter Kirstine førte dette våben.
	Kyrning [II] våben: 3 søblade (åkandeblade) - farver ukendte. Hallandsk/Skånsk uradel, kendt (-1272-1504). Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Kyrning [II] våben: Variant med 3 egeblade i delt skjold. 2 el 3 af slægtens medlemmer førte dette skjold, een af dem i disse farver, men hun står udenfor slægtstræet. Hallandsk/Skånsk uradel, kendt (-1348-1524). Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, Raneke.
	'Kyrning [III]' våben. Farverne ses i Ystad Gråbrödra Kyrka. Skånsk uradel, kendt (-1348-1524-). Hos Raneke udskilt fra Kyrning [II] og kaldet Bussjö-ätten, da de havde Bussjö ved Ystad. Også kaldet Madsen. Een hed Bang. Kilde(r): Achen, DAA, Raneke, Fra Arkiv og Museum 2.1.271 1925.
	'Kyrning [III]' våben. Farverne iflg Jytte Gyldenstiernes slægtebog. Skånsk uradel, kendt (-1348-1524-). Hos Raneke udskilt fra Kyrning [II] og kaldet Bussjö-ätten, da de havde Bussjö ved Ystad. Også kaldet Madsen. Een hed Bang. Kilde(r): Achen, DAA, Raneke, Fra Arkiv og Museum 2.1.271 1925.
	Kyrning (Myre) våben. Skånsk uradel, der vel har taget navnene fra andre slægter. Kendt fra 1488, sidste mand døde 1568, sidste kvinde set 1606. Men våbnet sås i Nr Alslev K på Falster malet ca 1300. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Koefoed våben. Fås også med blå sparre. Nulevende bornholmsk brevadel fra 1800-tallet, adelsanerkendelse 1903.
	Køller våben. Farver ukendte. Bornholmsk uradel, kendt (-1562-1628-). Navnet lever endnu.
	von Königsfeld våben: 2 plejle (til at tærske korn med). Tysk uradel, Königsfeld ligger i Bayern, 50 km N f Nürnberg, mellem Bamberg og Bayreuth. Kendt (-1165-1598-), kom tidligt til Österreich, grever og friherrer. Enkelte af navnet i DK omkring 1800, næppe adelige, våbnet ses vist ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Siebmacher bd 22,3.
	Königsmark våben. Ses med varierende antal spidser. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, stavet Königsmarck, nævnt 1225, nulevende. Ikke i DK. En gren i Sverige (-1356-1694). Våbenfællesskab med den sjællandske slægt Grubbe. Kilde(r): Adelslex, Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	von Körbitz våben. Våbenlighed med Gersdorf og Parsberg. Tysk uradel fra Sachsen. Adelsbevilling i DK 1649, uddød her 1809.
	Körning (I) våben. Svensk uradel der dukker op samtidigt i Södermanland, Västmanland og Östergötland. Kendt (ca 1350-1487). Skal ikke forveksles med Körning (II) i Sverige, eller med Kyrning [I-III] i Skåne og Halland. Måske har de en dansk hustru indgiftet, ellers ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Kaas [m leopardhoved] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Mord og med 2*Lejonansikte i Sverige. Een mand førte 3 hoveder. Jysk uradel på Djursland. Kendt (-1291?-1325-1435- før 1453). K: DAA 1899: sparre-Kaas, DAS I, DAS II.
	Kaas [m mur] våben. 'Mur-'Kaas fører en murtop med skydeskår. Skårene (tinderne) kan være firkantede eller trappeformede, og det røde felt kan være mursten eller bare rødt. Jysk uradel, kendt fra 1416, lever endnu. Navnet tog de fra 'sparre-'Kaas.
	Kaas [m mur] våben. 'Mur-'Kaas fører en murtop med skydeskår. Denne variant føres idag iflg DAA. Jysk uradel, kendt fra 1416, lever endnu. Navnet tog de fra 'sparre-'Kaas.
	Kaas [m sparre] våben. 'Sparre-'Kaas førte en sparre - et spær. Jysk uradel (-1292-1799). Navn efter gården Kås på Salling.
	Kåse våben. Farver ukendte. Svensk ur- og lavadelsslægt i Småland, kendt fra 1553, uddøde kort efter 1800. Plus måske to mand i 1366 og 1432-34. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.

L	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Lachman våben. Tysk uradel fra Franken. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher s 5-99.
	Lake I våben. En kvindelinje tog navnet Lake men førte et gedebukkehoved. Svensk uradel fra Västergötland. Kendt (-1394-1510-). Kompliceret genealogi. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lake II våben. Et af de få våben med sort felt. Svensk uradel i Västergötland. kendt (-1476-1825). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Stjernfeldt og Klingspor, Elgenstierna.
	Lale våben. Tinkturer (farver) ukendte. Det er lanser eller jagtspyd, ikke sværd. Sjællandsk uradel, kendt (-1306-1481-), stavet både Lale og Laale. Revideret i.forh.t Storck/Achen. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Lambsdorff våben: En borgport. Tysk uradel fra Westfalen, kendt fra 1239 og nulevende. Ikke i DK. Hed først von dem Velthus, så Wenge, efter en borg, så Wenge genannt Lambsdorff. En linje i Kurland (Letland) og en i Rusland hedder bare Lambsdorff. Kilde(r): Adelslex, Klingspor.
	Lang [af Falster] våben. Revideret i forh.t Storch/Achen. Lang [II] var uradel på Falster, kun 3 mand kendt (-1357-1366-).
	Lang [af Halland] våben. Farver ukendte. Svensk uradel, een mand i Småland og een i Halland (-1394-1407-). Kilde(r): Raneke.
	Lang [I] våben. Uradel i Skåne og på Bornholm, kendt (-1392-1551-).
	Lang [IV] våben: En sparre (et spær) i ukendte farver. Skånsk uradel, vi kender kun een mand Bent i 1401 og hans datter.
	Lang [af Roskilde] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Godov. Borgere i Roskilde. Vel sjællandsk uradel, kun 2 mand kendt (-1378-1424-).
	Lange våben. Slægten Lange [m een rose]. Jysk brevadel: En uægteskabelig søn af en Lange med 3 roser blev adlet 1572. Sidste mand døde 1697.
	Lange (Munk) våben. De brugte også navnene Munk og Bomøve. Jysk uradel, kendt (-1314-1723-). Våbenfællesskab med van Eysinga i Nederland og Rosen i Livland (Letland) senere på Rügen.
	Langelowe våben. Lighed med Knob, Pogwisch og Wisch. Måske bare en gren af Pogwisch med eget navn. Holsteinsk uradel, kendt (1326-1417).
	von der Lanken våben. Våbenfællesskab med Saxe fra Livland (Letland). Pommersk uradel fra Rügen, kendt fra 1335, uddøde i Deutschland efter 1870. En gren naturaliseret 1816 som friherrer von der Lancken i Sverige, lever vist endnu. Flere har været i DK (-1375-1487-). Kilde(r): Achen, Raneke, Kneschke, Adelslex.
	'Lars Björnssons ätt's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Västergötland, kendt (-1347-1481-). Ikke i Dk. Kilde(r): Raneke.
	'Lars Botulfssons ätt's våben. Farver ukendte. En håndfuld personer i Närke i Sverige brugte dette våben, nogen slægtstavle kan ikke opstilles. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lars Danssons ätt's våben. Figuren kaldes en sky-skure eller et skysnit. Tinkturer (farver) ukendte. Lille svensk uradelsslægt fra Östergötland, kendt (-1339-1368-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lars Olofssons våben: En båndstation fra ældre EDB-alder. Farver ukendte. Lars var 1296 dekan ved Uppsala Domkyrka i Sverige, slægt ukendt. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lasson [II] våben. Jysk brevadel fra Århus. Adlet 1731, uddød i mandslinjen 1755.
	von Lasson våben. Dansk brevadel. Adelspatent 1703, uddød med sønnen 1785.
	'Laurens Peterssons ätt's våben. Farver ukendte. Lille svensk høj- og uradelsslægt fra Östergötland, beslægtet med Folkungerne. Kendt fra tidligt i 1200-tallet til 1251. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lave Jensens slægt's våben. Også set med feltet sølv (hvidt) eller blåt, og med rosen guld, men bladene skal være røde. Våbenlighed med Falk [med søblade]. Skånsk uradel i Gøinge hrd. Lille slægt, kun kendt (-1445-1500-). Kilde(r): Raneke.
	von der Lawick våben. Nederlandsk uradel fra Geldern, een kvinde i DK (Fyn) (-1628-) g Rosenkrantz. K: Rolland (Rietstap).
	Laxmand våben. Skånsk uradel, kendt (-1315-1642).
	Legl våben. Farver ukendte. Også stavet Legel og Leigel. Jysk uradel, kun kendt (-1314-1374-), måske bare en gren af Bild.
	Lehn våben. Dansk brevadel, adlet 1731, uddød 1804 som friherre. 4 kvindelinier optog navnet, kun baron Bertouch-Lehn lever endnu.
	von Lehsten våben: Vinger om en skolæst (ty: Leisten), også en enlig skråtstillet læst er set. Tysk adel fra godset Leisten i Mecklenburg, kendt 1209, nulevende. 2 mand i DK (-1575-1589-). Kilde(r): Achen, Crull.
	Leijonhufvud våben. Svensk uradel fra Södermanland, kendt fra 1356, idag grever og friherrer. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lejonansikte, Bengt Nilssons ätt' våben. Tinkturer (farver) usikre. Svensk ur- og højadel i Östergötland og Småland, kendt (-1287-1432-). Våbenfællesskab med Lejonansikte, Mord og Kaas. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lejonansikte, Hemming Ödgislasons ätt' våben. Tinkturer (farver) lidt usikre. Lille slægt af svensk ur- og højadel i Småland mm, kendt (-1303-1429/41). Våbenfællesskab med Lejonansikte, Mord og Kaas. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lejonbalk' våben (en svensk balk er en skråbjælke). Farver ukendte. Svensk stormandsslægt fra Småland, kendt (-1263-1397-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lejonbjälke' våben. Svensk uradel fra Närke, kun 2 personer kendt (-1282-1350-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lek Ofradssons ätt's våben. Mindst 1 mand brugte disse farver. Lille svensk uradelsslægt i Värmland. 7 personer kendt (-1323-1411-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lennov våben. Kun een mand kendt: Søren Johansen Lennov (-1563) til Hundslev enten på Fyn eller Als.
	von Lepel våben. Pommersk uradel, kendt fra 1236 og nulevende. To mand i DK (-1580-) og (-1777-1813).
	de Leth våben: Løve og søjle. Slægten de Leth [af Vosborg] i Jylland blev adlet 1708 og uddøde 1845.
	van Leveren våben. Også set med færre vandrette delinger. Uradel på Sjælland, vel indvandret sydfra. Kendt (-1402-1540-).
	Levetzow / Levetzau våben: En lysestage med fod (også tolket som vifte, stegerist eller faldgitter). Mecklenburgsk uradel, kendt fra 1219. I DK naturaliseret 1670 og uddød 1967, men linjen lever i Deutschland. Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, Crull, Siebmacher, Kneschke, Adelslex.
	Lewe våben, det ældre. Sønderjysk uradel fra Südschleswig, kendt (-1436-1599-).
	Lewe våben, det yngre. Våbenbrev 1461. Sønderjysk uradel fra Südschleswig, kendt (-1436-1599-).
	Lichtenstein våben. Våbenfællesskab med 'Ivar Augmundssons ätt'. Ikke fyrstendømmet, men tysk uradel fra Franken, nulevende friherrer i Bayern, kendt fra 1326, navn efter borg(ruin) 80 km N f Nürnberg. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Adelslex.
	von Liewen våben. Livlandsk uradel kendt fra 1269, lever endnu i Letland og Rusland. En gren kom til Sverige 1640 og uddøde der 1917. Ikke i DK. Kilde(r): Stjernfeldt og Klingspor, Elgenstierna.
	Lihme våben. Også skrevet Lÿm og Lym og kaldet 'Rosenstierne'. Dansk brevadel (1520-1760).
	'Liljesparre (yngre ätten)'s våben. En gren hed Liljesparre (af Fylleskog). Svensk uradel fra småland, kendt (1543-1673). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Liljesparre (äldre ätten)'s våben. En gren hed 'Liljesparre (af Händelö)'. Flere variationer er set. Svensk uradel fra Småland, kendt fra midt i 13xx til midt i 15xx, men få årstal. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Liljestjerne' våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel i Ringsted, kun kendt (-1363-1400-).
	'Liljeörn' våben. Farver ukendte. Svensk uradel i Södermanland uden slægtsnavn. 7 mand kendt (-1459-1566-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lillie (af Aspenäs) våben. Svensk uradel fra Västergötland, som tog navnet. Kendt (-1528-1839). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lillie (af Greger Matssons ätt) våben. Også set spejlvendt og med sølv (hvid) lilje i rødt felt. Senere med stående lilje. Svensk ur- og højadel fra Södermanland, som optog navnet. Kendt fra 1297 uddøde 1763. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lillie (af Ökna) våben. Farver sandsynlige. Slægtens oprindelige våben. Svensk uradel fra Södermanland, kendt (-1368-1636). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lilliebielke våben. Svensk slægt fra Västergötland, kendt fra 1534, nulevende. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lilliefeld' våben. De brugte ikke slægtsnavn. Dansk brevadel i Helsingør (1476-1555).
	Lilliehöök våben. I Middelalderen også set med delingen lodret. Svensk uradel fra Västergötland. Kendt fra 1462, nulevende. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Lillienskiold våben. Norsk brevadel, adlet 1676, uddød 1748. En dansk kvindelinje adlet 1883, nulevende. Tidligere også skrevet Lillienschiold.
	Lilliesparre ældre våben. Farver ukendte. Biskop Christiern Hemmingsens variant. Sjællandsk uradel, kendt (-1378-1486-). Kilde(r): DGS.
	'Lilliesparre' yngre våben. Farver ukendte. Bo Jensens variant. Sjællandsk uradel, kendt (-1378-1486-). Den lille jyske slægt Sort havde samme våben sort i sølv (hvidt) felt.
	Limbek våben. Holsteinsk uradel i Sønderjylland, kendt (-1313-1562). Landsbyen Lehmbek ligger i Süd-Schleswig, lige NØ f Rendsburg.
	Limbek våben. Variant med omvendte farver. Det er den oprindelige form, som ses i våbenbøger og segl fra 1300-tallet. Holsteinsk uradel i Sønderjylland. Kilde(r): Raneke, Gelre, DAS I.
	Linde våben: Lindetræ og lindorm. Købmanden Christen Linde i Holstebro i Jylland blev adlet 1704, slægten lever endnu. 'Christen de Linde' er der mange af.
	Lindenov våben. De tog navn i 1500-tallet efter lindekvistene i deres våben. I god heraldik kan man ikke sætte rødt og grønt mod hinanden. Sydjysk uradel (-1381- ca 1775). Revideret.
	'Lindsbroätten's våben. Svensk uradel fra Uppland, kendt fra 1380, måske uddød 1693. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Lindö-ätten's våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Ivar Nilssons ätt, måske i familie. Svensk uradel fra Västmanland og Södermanland, kendt (-1345-1544-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Linstow våben. Fås også med de modsatte farver. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1281. Til DK ca 1732, naturaliseret 1777, lever stadig. Kilde(r): Achen, Crull.
	Lippe våben. Herrer til Lippe, et herskab omkring nuværende Lippstadt, 50 km Ø f Dortmund. Kendt fra 1129/39, grever og fyrster, nulevende, herunder linjen Schaumburg-Lippe. Tysk uradel, ikke i DK. Kilde(r): Kneschke.
	'Lodehat' våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, der har fået navnet tillagt efter våbnet. Kendt (-1353-1428-).
	Lopes de Haro våben. Pedro (Pierre) López de Haro stammede fra España og var sprogmester ved hoffet, han og hans tyske brødre blev 1519 optaget i dansk adel. Slægten levede i Nederland mindst til 1615. Kilde(r): HT.
	'Losna-ættens' våben. De 9 ruder er også set i guld og også liggende. Norsk uradel (-1332-1548-). Navnet har de fået tillagt efter deres gård. Ikke i DK.
	'Lossa' våben. Ofte set spejlvendt. Svensk uradel fra Låssa i Uppland. Lille slægt som ikke brugte slægtsnavn, kendt (-1384-1445-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Loupose våben. Tinkturerne er taget fra Posse i Sverige. Uradel i Ø-Jylland, kun een mand kendt (-1401-1428-). Efterkommerne i Sverige hed Posse og førte en variant af våbnet.
	von Lowzow våben. Den halve hjort fås også stående. Nulevende mecklenburgsk uradel, kendt fra 1292, stammer fra Levitzow ved Teterow i Mecklenburg. Kom til DK 1695, naturaliseret 1777, lever endnu. Kilde(r): Achen, Crull, Adelslex.
	Luckner våben. Tysk uadelig slægt, en officer fra France erklærede sig adelig og blev naturaliseret i DK 1778, greve 1784 med et mere kompliceret våben. Slægten lever i udlandet.
	Lud våben. Ifølge en våbenbog to kviste, men det eneste bevarede segl viser vist et ben. Uradel på Langeland, kun 4 personer kendes (-1500-1541-). Kilde(r): Achen, DAS II.
	Luggi våben. Farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt, kun kendt (-1338-1388-).
	Lund [I] våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, består af een mand i 1371.
	Lund [II] våben. Farver ukendte. Slægten ligeså, kun Johannes Lund på Sjælland 1322.
	Lund [III] våben. Ørn med stjernehoved er en polsk våbengruppe. Sønderjysk uradel, kendt (-1420-1613).
	Lunge våben. Ses på våben-anetavler med liljerne drejet med toppen opad. Den gamle slægt Lunge var sjællandsk uradel (-1278-1488). Navnet videreførtes af en kvindelinje af slægten Dyre.
	Lunge våben. "De nye Lunge'r" førte deres fædrende Dyre våben. De tog ca 1500 navnet Lunge efter deres mor, da det ellers var uddødt, det skete så 1671. Jysk/Sjællandsk uradel.
	Lunov våben. Også set spejlvendt. Jysk uradel - måske indvandret fra Mecklenburg, kendt (-1345-1676).
	von der Ly våben: En vifte af fjer. Farver ukendte. Våbenlighed med Obelitz fra Pommern og Stake [I] fra Holstein. Uradel i Södermanland i Sverige, rimeligvis tyske indvandrere fra Lühe i Kreis Stade i Niedersachsen. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Lücken våben med hvide liljer. Også set med guld felt i begge sider, og med blade i.st.f liljer. Nulevende tysk uradel i Mecklenburg, kendt fra 1286. Sad længe på Massow, 90 km ØSØ f Schwerin. Lüchen ligger 30 km S f Neubrandenburg. Vist ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Adelslex.
	Henrik Lydiksens våben. Våbenfællesskab med Wittorf og Thun. Hans slægt kendes ikke, men hans våben fra første halvdel af 1300-tallet ses i Billum Kirke nær Varde i SV-Jylland. Kilde(r): Danmarks Kirker.
	von der Lühe våben, oprindeligt: En blå spids med skydeskår, senere en takket gavl. Tysk uradel, naturaliseret i DK 1776, uddøde i DK først i 1800-tallet. I Mecklenburg ses de fra 1230, lever endnu og de bruger det gamle våben. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	von der Lühe våben, nyere: Et blåt tårn. Tysk uradel fra Mecklenburg.
	Lykke [af Fyn] våben. Våbnet kendes kun fra slægtebøgerne, usikkert om slægten har eksisteret. Der var flere slægter Lykke. Det er et af de grimmeste våben i samlingen - efter min smag.
	Lykke [m møllehjul] våben. Uradel fra Jylland. Der var flere slægter Lykke, og navnet brugtes desuden af Bille'r. Slægten kendes (-1360-1411-), og navnet videreførtes af en bjælke-slægt som senere kombinerede våbnene.
	Lykke [m vinranke] yngre våben. Ikke en gren af Munk, de tog navnet Lykke fra deres mor i 1400-tallet. Omkring 1600 tog de dette kombinerede våben. Jysk uradel (-1340-1701). Kilde(r): Achen, DAS II.
	Lykke [m vinranke] ældre våben. Ikke en gren af Munk, våbnet er en mellemting mellem vinranke-Munks og bjælke-Munks. Jysk uradel (-1351-1701). Kilde(r): Achen, DAS II.
	von Lüskow våben. Våbenfællesskab med von Schinckel, von Steinwehr, mfl. Tysk uradel fra Vorpommern, Lüskow ligger nær Anklam. Lille slægt, kendt (-1311-1778-). Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 18.
	Lystrup våben. Samme som Tordenstierne, de var vel nært beslægtede. Norsk brevadel, kun kendt (1549-1599-).
	Lütken våben: 2 vinkler og en muslingeskal med en sjat vand og et guldstykke (!) Nulevende dansk brevadel, adlet 1780 og 1819.
	von Lüttichau våben: Kornsegl og stjerner. Tysk uradel fra Meissen, kendt fra 1330. Kom til DK i 1682, adelspatent her 1887, nulevende.
	von Lützow våben. Der er ikke altid hager på stigen. Våbenfællesskab med 'Tornekrands', Nist og Fredberg. Tysk uradel fra Mecklenburg, ses fra 1287, nulevende. En gren adlet i DK 1651, uddød her 1963, men lever i Deutschland. En anden gren naturaliseret i DK 1776, uddød 1881. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Läma våben. Tinkturer (farver) vist usikre. Svensk uradel fra Småland, kendt (-1273-1511-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Løvenbalk våben. Jysk slægt, der i 1500-tallet tog navn efter deres skjold. Det indeholder den danske blå løve i guld felt, da de stammer fra kong Christopher II. Kendt (-1340-1598-).
	Løvenskiold våben. Dansk brevadel, adlet 1739, lever endnu, mest i Norge.

M	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	greve de MacCarthy våben. Irsk uradel, også i France. Een mand i Dansk Vestindien fik dansk grevepatent i 1816 + 1831.
	'Mads Gustavsens slægt's våben. Farver ukendte. Mads Gustavsen og datteren Ingelof i Skåne skal have ført dette våben i 1300-tallet - ifølge gamle slægtebøger. Kilde(r): DAA 1932: Urup.
	'Magnus Erikssons ätt's våben: To halve krydsede liljer, farver ukendte. Lille svensk uradelsslægt fra Småland, kun kendt (-1301-1365-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Magnus Marinasons ätt's våben. De har det fra 'Filip Larssons ätt'. Svensk ur- og højadel fra Södermanland, kendt (-1293-1352 el 1461-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Magnussen el von Mangelsen våben. Oprindeligt Magnussen, senere von Mangelsen. Sønderjysk uradel, kendt (-1315? -1483-1769).
	Mallesch våben. Måske u-adelig, slægten kendes næsten ikke. Vel tyske indvandrere. Kilde(r): Hirsch.
	de Mallet våben. Dansk brevadel, prins Christian (VII)s huslærer fra Schweiz blev adlet 1765 og døde 1807 uden sønner.
	Mallin, Mellin våben. Tysk nulevende uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1229. Godset Mallin i Mecklenburg ligger lige SV f Neubrandenburg. Fra 1372 i Pommern. En grevelinie i Sverige til 1967, også en gren i Finland. Staves idag Mellin. Ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Crull, Wikipedia, Adelslex.
	'Malsta-ätten's våben. Svensk ur- og højadel fra Uppland, 9 personer kendt (-1298-1383-). De har fået tillagt navn efter deres gård, som på dansk nok havde heddet Melsted. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Malsta-ätten's våben, variant. Johan Gregersson (Malsta) førte både slægtens stamvåben og denne variant. Svensk uradel, ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Maltzan våben. Det er da et fredeligt våben: Harehoveder, drueklase, vinblade. Nulevende pommersk uradel, kendt fra 1194, også stavet Maltzahn. Een man har været i DK 1329-30. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Maltzan våben. Dansk variant. Pommersk uradel.
	Mandelsloh våben; Et horn med rødt bånd omkring. Tysk uradel fra Brandenburg, kendt fra 1167, nulevende. (Mindst) een mand i Danmark tidligt i 16xx. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Adelslex, DAA Banner (Høeg).
	von Manderscheid våben. Tysk greveslægt fra Eifel, 100 km S f Köln. Kendt fra 1133, nulevende. Enkelte i DK. Kilde(r): Wikipedia, Kneschke, Adelslex.
	Manderup våben: To uldsakse. Også set uden deling, og også med saksene liggende vandret. Sjællandsk uradel fra landsbyen Manderup, kendt (-1278-1517-). Achen, Abildgaard 520.
	Markdanner våben. Den oprindelige udgave fra Rønninge Kirke. Også set med fakkel i stedet for træ, og med dobbelthalet løve. Og med sinister-vendt løve over tre strømme. Dansk/tysk adel, Caspar M f 1533 var måske søn af kong Chr III, han blev 1571 adlet af den tyske kejser. Uddød 1677.
	'Markmand [af Falster]' våben. Det hed de ikke, men de var indgiftet i den sjællandske slægt Markmand. Kendt (-1360-1472-1499?). Et tilsvarende våben (rød ørn) førtes af von Schenk i Schlesien (idag i Polen).
	Markmand [af Sjælland] våben. Borgerslægt fra Köln, ses i DK (-1350-1494-).
	Marschalch våben. Tysk uradel fra Bremen, een mand fik adelsbevilling i DK 1652, 1707 forlod hans søn landet.
	Marsvin våben. Sjællandsk uradel på Fyn (-1310-1768).
	Marsvin våben - en ældre variant, brugtes endnu 1513. Sjællandsk uradel på Fyn.
	von der Marwitz våben. Antallet af blade varierer. Tysk uradel fra Brandenburg, kendt fra 1259, nulevende. Tidligt udbredt i Pommern og Preussen. Kilde(r): Kneschke, Bagmihl, Wikipedia. Ikke i DK.
	von Massow våben. Nulevende pommersk uradel, kendt fra 1250. Een mand kendt i DK 1421-31. Kilde(r): Achen, Siebmacher, Adelslex.
	'Mats Gustavssons ätt's våben. Farver ukendte. Lille svensk uradelsslægt fra Västergötland. Kendt (-1338-1419-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Mecklenbourgh våben. Dansk våbenslægt, men ikke adel. Våbenbrev 1679, sidste spor af sønnen 1697.
	Medem våben. Nulevende tysk uradel fra Niedersachsen, kendt fra 1240. Også i Kurland (Letland). Ikke i DK. Kilde(r): Klingspor, Adelslex.
	van Mehlen våben. Tysk uradel fra Thüringen, kendt fra 1229, nulevende. I DK (-1477-1609). Revideret. Kilde(r): Achen, DAA, Kneschke, Siebmacher.
	Meinstorp våben. Flere segl har kilen skraveret, dvs sølv (hvid) eller guld med farve udenom. Staves også Meinstrup, Meinstorf, Meynerstorpe mm. Holsteinsk uradel i DK, kendt (-1281-1664). Kilde(r): Achen, DAS I, DAS II.
	Meinstorp våben, variant. Farver usikre. Figuren ført af Timme Ottesen (1408, 1412), Henneke Ottesen (1412), Hennike Meinstorp af 'Brastorpe' (1408), Henning Meinstorp (1417, 1423), Henrik Meinstorp (1408, 1417). Holsteinsk uradel i DK. Kilde(r): DAS II.
	Metzeke våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Jesewitz. Tysk uradel i Mecklenburg, ses fra 1200-tallet til 1440. 2 mand i DK (-1344-1358-). Kilde(r): Achen, Crull, Siebmacher bd 18 s D-69.
	Metzeke våben. Variant. Farver ukendte. Tysk uradel i Mecklenburg, ses fra 1200-tallet til 1440. 2 mand i DK (-1344-1358-). Denne variant ses ikke i DK. Kilde(r): Achen, Crull, Siebmacher bd 18 s D-69.
	von Milow våben: Bjørnehoved i ukendte farver. Tysk uradel fra Brandenburg, hvor de måske levede endnu 1815. Een mand kendt i DK (-1373 - før 1387). Også stavet Mielow. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	von Mitzlaff våben. Udbredt og nulevende slægt fra Hinterpommern (idag NV-Polen), kendt fra 1389, en gren af Zitzewitz fra samme egn med samme våben. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Wikipedia, Adelslex.
	Mogens Clausens våben. Han var landsdommer på Lolland 1442-1453, og var vel lavadelig.
	Moltke våben: 3 urfugle. I DK i guld felt, men i Deutschland i sølv (hvidt). Nulevende mecklenburgsk uradel kendt siden 1254. Indvandret til DK i flere omgange, Middelalder-linien her kendes (-1341-1518-).
	Moltke våben. Den tyske variant er i sølv (hvidt) felt. Den ses ikke i DK.
	Mone våben. Uradel på Sjælland og Falster, kendt (ca 1435 og måske 1589). Kilde(r): Achen, Danmarks kirker, Næstved St Peder.
	Monrath våben: Måne + hjul. (På tysk: Mond + Rad - altså et talende våben). En enkelt dansk Monrad fik 1682 bekræftet sit (tvivlsomme) adelsskab med dette navn og våben. Der var ingen til at arve det.
	Mord og Morder våben. Også set i guld felt, og med rødt hoved i sølv (hvidt). Tysk uradel fra Pommern og Mecklenburg, der er flere slægter von Mörder. I Skåne (-1241-1486-), men kun 4 spredte personer kendt. Våbenfællesskab med 2*Lejonansikte og Kaas. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Morin våben. Også set med rødt felt og guld eller sølv (hvide) kroge. Tysk uradel fra Morin i Mecklenburg, kendt der (-1224-16xx). 1 mand i Halland og 2 i Sverige (-1300-1399-). Kilde(r): Raneke, Kneschke.
	Mormand våben: Et afrikanerhoved (en mormand) med guld pandebånd. Ur- eller brevadel på Fyn og i Skåne. Tog navn efter våbnet. Kendt (-1383-1882). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Most våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, kun 1 familie kendt (-ca 1350-1408-).
	Movat våben. Varianter kendes. Uradel fra Scotland, måske italiensk? Var i Norge (-1591-1666-). Ikke i DK.
	Muderspach våben. Også set med korset i blåt felt. Tysk lavadel fra byen Mudersbach 50 km SØ f Köln. Kendt (-1252-1668/1727). En nulevende gren i DK men ikke naturaliseret. Kilde(r): Siebmacher, Hirsch, Kneschke, Wikipedia.
	Muderspach våben. Den danske gren af familien har på et tidspunkt indregistreret denne variant i en daværende våbenrulle. Tysk uradel. Kilde(r): Våbenførende slægter i Danmark.
	Mukke våben: En armbrøst, farver ukendte. Een mand i Roskilde på Sjælland (-1396-1420-).
	Mule [af Falkendal] gammelt våben, brugt til ca 1350. Farver ukendte. Vendisk uradel i Roskilde og Slagelse, brugte også navnene Portmand og Degn. Kendt i DK (-1308-1476-).
	Mule [af Falkendal] nyt våben, brugt fra ca 1350. Vendisk uradel i Roskilde og Slagelse. Brugte også navnene Portmand og Degn. Kendt i DK (-1308-1476-).
	Mule [af Kærstrup] våben, også kaldet Mule 'af Falster', selvom Kærstrup ligger på Lolland. Kendt (-1368-1440-). Der er talrige Mule-slægter.
	Mule [af Odense] våben. Fynsk brevadel: Borgmesterslægten i Odense blev adlet 1444, og uddøde 1772.
	Muli [af Beg] våben. Farver ukendte. De boede på Nørbeg/Nørbæk. Jysk uradel, kendt (-1284-1346-).
	Mund våben: To hænder om en lilje. Jysk uradel, kendt (-1489-1915).
	Munk [m bjælke] våben. Våbenfællesskab med Kirt. Også kaldet 'bjælke-Munk'. Jysk uradel, kendt (-1302-1525-).
	Munk [af Ellinggård] våben. Ellinggård ligger i Vendsyssel. Jysk brevadel 1524, kun stamfar og måske en datter.
	Munk [af Fjællebro] våben: En bjørnelab, rød eller sort. Revideret. Lille jysk adelsslægt på Fyn, nok adlet via 'Bjørn' med samme lab. Kendt (-1446-1622). Kilde(r): Achen, DAA 1905, Prange, Dahlerup.
	Munk [af Halland] ældre våben. Tinkturer (farver) ukendte. Brugt af den ukendte forslægt. Lille slægt i Halland og N-Skåne, kun 2-3 mand kendt 1506-1594. Adelsbrev for sidste mand 1580. Uadelig efterslægt til ca 1800. Kilde(r): Prange: Heraldik og hist. -> Wikander i NST 1970. -> Bergen Mus brevsaml, perg nr 106.
	Munk [af Havbro] våben. Våbenfællesskab med vinranke-Munk, som vel har hjulpet dem til at blive adlet eller har givet dem deres våben som deres vasaller eller fogeder. Jysk lavadel, kendt (-1442-1747).
	Munk [I] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kun kendt (-1347-1401-).
	Munk [II] våben. Farver ukendte. Kun to mand: Peder Munk i Jylland, hvis segl er bevaret fra 1367. Vel ham der blev gift i Skåne og havde en bror Iver, og sidst ses 1387. Kilde(r): Achen, DAA 1905, Raneke.
	Munk [af Kovstrup] våben. Jysk uradel, kendt (-1376-1583-).
	Lillemunk, Munk [III] våben. Farver ukendte. Niels Nielsen Lillemunk i Havbro førte dette våben (-1391-1401-). Sandsynlig stamfar til Munk af Havbro i Himmerland i N-Jylland, der førte vinranke-Munks våben. Han var ikke adelig.
	Munk [af Vejbjerggård] våben: 3 ringe - ringe er meget sjældne i dansk heraldik. Revideret. Nedstammer fra den sidste katolske Ribe-bisp Iver Munk (Lange) med 3 roser. Gården ligger i NV-Jylland. Kendt (ca 1520-1660).
	Munk [m vinranke] våben. Våbenfællesskab med Stenbrikke, Munk [af Havbro], Roed mmfl. Kaldes 'vinranke-Munk'. Jysk uradel, kendt (-1307-1527).
	Muntprat våben. Tysk købmandsslægt i Konstanz på grænsen til Schweiz, Kendt fra 1351. De staves på mange måder. Indgiftet i adelen, og en linie Muntbrot von Spiegelberg blev tysk rigsadel. Måske samme slægt som Monrad her i landet, men ikke i DK med dette våben. Kilde(r): Siebmacher bd 23, Kneschke.
	Murach våben. I DK kun hofmester Albrecht Muraher (-1440). Også skrevet 'Morer'. Dette er hans variant. Tysk nulevende uradel fra Bayern. Kilde(r): Gelre, DAS II, Kneschke, Siebmacher.
	Murach våben. Slægtens stamvåben ses ikke i DK. Tysk nulevende uradel fra Bayern. Kilde(r): Gelre, DAS II, Kneschke, Siebmacher.
	Mus [af Norge] våben. Måske en kvindelinie af Mus [af Skåne]. Norsk uradel, kendt (-1412-1493-). Kilde(r): Achen, Raneke, DAS II, DAA 1905 s 334.
	Mus [af Skåne] våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab m Due [af Faurholm] mfl. Kun 1 mand kendt (-1388-), de øvrige i Raneke hører til Mus [af Norge]. Kilde(r): Achen, Raneke, DAS I.
	Mus [af Stenalt] våben. Ses også med 'almindeligt' 8-tandet hjul. Den slægt Mus som havde godset Stenalt ved Randers Fjord. Der var talrige Mus slægter. Jysk uradel, kendt (-1351-1517-).
	Mus [af Ullerup] våben. Jysk uradel, måske i slægt med Hvas [af Ormstrup] som også fører to sparrer (spær). Kun kendt 1500-66.
	Musteke våben: To stormhager (til angreb). Farver ukendte. Lille tysk uradelsslægt, forlængst uddød. I Mecklenburg ses rd Hermann M i 1266. Ikke i DK. Kilde(r): Crull.
	von Mühlheim våben. Tysk uradel fra Schlesien, i DK (-1634-1756-).
	'Mylting' våben. Oprindeligt uden tværbjælke, dvs våbenfællesskab med Dyre. Dansk uradel fra Langeland, kendt (-1417-1655-). Navnet Mylting har de vist aldrig hørt.
	von Münchhausen våben: En munk. Nulevende tysk uradel fra Niedersachsen, stamtavle fra 1183! Ja, 'løgnebaronen' med M's eventyr hører til denne slægt. Ikke i DK før 16xx, men efter 1660, dog ikke naturaliseret. Kilde(r): Adelslex.
	Myndel våben. Det delte skjold ses ikke på det eneste kendte segl, men på alterkalken i Ramløse Kirke. Lille tysk uradelsslægt i Skåne, kun kendt (-1434-1492-). Mündel ses i Nürnberg, Niedersachsen og Bremen. Kilde(r): Achen, Siebmacher, Kneschke.
	Myre [af Bornholm] våben. Uradelsslægten Myre på Bornholm og i Skåne. Lavadel, kendt (-1429-1518-).
	Myre [af Jylland] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kendt (-1344-1406-), nu indlemmet i slægten lilje-Juul. Kilde(r): Achen, DAA Juul.
	Mødeskal våben. Farver ukendte. Dansk uradel på Langeland, kendt fra 1457.
	Møed våben: 3 spydspidser - el dolke el fisk, farver ukendte. Våbenfællesskab med von Harrien på Saaremaa (Øsel) (Estland). Også stavet Mød og Møete. Holsteinsk el sønderjysk uradel i Sønderjylland, ca 10 personer kendt (-1358-1604-).
	Mønnik våben. Farver ukendte. Navnet Mønnik = mønning = tagryg spiller vel sammen med sparrerne (spærene) i våbnet. Lille jysk uradelsslægt, kun kendt (-1405-1442-).
	von Mörder våben. Tysk højadel på Rügen, i Pommern og Mecklenburg, kendt (-1243-1730). Havde længe godset Pantlitz midt mellem Rostock og Stralsund. Der er flere slægter von Mörder. Vist ikke i DK. Kilde(r): Kneschke, Wikipedia, Siebmacher.
	Mørk våben: Sværd og bue (ikke måne). Farver ukendte. Een mand set på Langeland 1414.
	von Mösting våben: En grif med fiskehale! Tysk uradel fra Möstchen i Brandenburg, nu Mostki i Lebus i V-Polen, Ø f Frankfurt a d Oder. Var også udbredt i Schlesien (nu i Polen). Flere i DK og Norge, men ikke naturaliseret. Kilde(r): Kneschke.
	'Måby-ätten's våben: Et sølvblåt sværd med guld vinger. Väsby-ätten, Måby-ätten og Almö-ätten førte samme våben og er svensk uradel fra Uppland, men slægtsforbindelse kendes ikke. Kendt (-1423-1539-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Månebjælke' våben: Måne foran sky-bjælke. Også set med aftagende måne foran hel bjælke. Biskop Jens Andersen 'Beldenak' (uadelig) førte samme våben og fik familien adlet 1511, så den kaldes også 'Beldenak'. Fynsk borgerfamilie i Odense, 5 personer kendt til 1583.
	Maaneskiold våben. De 6 bevarede segl har månen opret, men de 3 er spejlvendte. Hallandsk uradel, der tog navnet i 1600-tallet, enkelte hed Krumme. Kendt (-1534-1782/87) i DK, Norge og Sverige. Kilde(r): Achen, Raneke, DAS II, PHT.
	Månesköld (av Seglinge) våben: Måne og en sektor af en stjerne. Senere blev stjernen sølv (hvid). Svensk uradel fra Uppland, kendt (-1425-1696). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Månestjerne' [af Fyn] våben. Farver usikre. Også set med månerne på skrå. Fynsk uradel uden slægtsnavn, kendt fra 1372 til først i 1500-tallet.
	'Månestjerne' [af Fyn] våben. Variant. Farver usikre. Fynsk uradel uden slægtsnavn, kendt fra 1372 til først i 1500-tallet.
	'Maanestierne' [af Norge] våben. Farver usikre! Norsk uradel (-1418-1458-). 6 personer kendt. Navnet har de fået tillagt længe efter deres død. En fynsk slægt havde 4 stjerner (2 inden i månerne), og det havde Engelbrecht måske også. Ikke i DK. Kilde(r): DAA.

N	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Natt och Dag våben. Nulevende svensk uradelsslægt, kendt som stormænd fra 1280. Navnet blev opfundet af slægtebogsforfattere i 1500-tallet, men først taget i brug af slægten et par sekler senere. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Navl våben. Sjællandsk uradel. Lille slægt der brugte navnet Navl. Kendt (-1454-1720-).
	Neb våben. Hasenberg har samme anker, ligesom Grubbe [af Fæbæk]. Sjællandsk uradel, kendt (-1268-1515-). De ældste generationer hørte til højadelen.
	Neg våben. Farver ukendte. Bent Neg (-1418-21-) på Sjælland, og 2 mand uden slægtsnavn i Jylland (-1516-26-).
	Negendank våben. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1195, uddøde 1767 - i Danmark. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke.
	Negendank våben, gammel variant fra før 1360. Våbenlighed med Berckentin / Parkentin. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt (-1195-1767). Den gamle variant ses ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Crull.
	Nettelhorst våben, dansk variant. Nulevende tysk uradel, stammer måske fra Jülich (V f Düsseldorf), kendt fra 1412. Også i Livland (idag en del af Letland). Kendes i DK (-1598-1658-). Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Nettelhorst våben. I Tyskland ses disse farver, og også roserne i rødt felt, men de ses ikke i DK. Kilde(r): Achen, Adelslex, Siebmacher bd 18.
	'Niels Jensens slægt's våben. Farver ukendte. Samme figur føres på Sjælland af Raadengaard og Tyrebach. Skånsk uradelsslægt på 3 mand, kendt (-1419-1459-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Niels Madsens våben: Et gråt egern i rødt felt. Norsk brevadel, Niels fik adelsbrev 1497, efterkommere kendes ikke. Han var vist ikke i DK.
	Niels Thordsens våben. Farver ukendte. Magen til Hestbø-ætten i Norge. Niels Thordsen ses på Fyn 1328. Hans slægt er ukendt. Kilde(r): DAS I nr 217.
	Peter Nielssons våben. Farver ukendte. Svensk uradel i Småland, kun Peter og hans datter er kendt (-1390-1466-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Guse Nilssons våben. Farver ukendte. Han er kendt (-1390-1441-), og hører måske til Birger Turessons ätt. Svensk uradel. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Nipertz våben. Fåtallig svensk adelsslægt, kendt der (-1412-1483-). Indvandret fra Deutschland, hvor de uddøde tidligt og ret sporløst. To personer i DK (Skåne). Kilde(r): Raneke.
	Nist våben. Revideret: sort stige i sølv (hvidt). Våbenfællesskab med v Lützow, 'Tornekrands' og Fredberg. Skjold og hjelmtegn fælles med 'Tornekrands', så det er rimeligvis samme slægt. Lille jysk uradelsslægt, kendt (-1295-1475-). Kilde(r): Achen, Bedsted K i Thy.
	Nold våben: 3 græshopper! Set i Preussen med grønne græshopper i sølv (hvidt) felt. Også skrevet Nolde. Tysk uradel fra Hessen, også i Kurland, indvandret i DK via Livland (Letland), i DK (-1611-1663-). Ikke den franske slægt (Noël). Kilde(r): Achen, Kneschke, Klingspor, Adelslex, Siebmacher bd 14.
	Nold våben: 3 græshopper! Den tyske variant fra Preussen med grønne græshopper i sølv (hvidt) felt, den ses ikke i DK. Tysk uradel fra Hessen, også i Kurland, indvandret i DK via Livland (Letland), i DK (-1611-1663-). Ikke den franske slægt (Noël). Kilde(r): Achen, Kneschke, Klingspor, Adelslex, Siebmacher bd 14.
	'Norbagge' våben. Eggert Eggertsson var lensmand og lovmand i Vigen (Oslofjorden - Bohus län), han blev adlet 1488, bekræftelse 1551 for sønnesønnen Eggert Hannesson Norbagge på Ísland, hvor efterslægten er. Kaldet 'slægten Norbagge', selvom det var Eggert Hannessons personlige tilnavn. Ikke i DK. Kilde(r): PHT 1915.
	Norby [af Skovgårde] våben: En gren med kviste og blade. Flere varianter. Uradel på Fyn, måske skånsk, kendt (-før 1504-1706). Kilde(r): Achen, DAS II.
	Norby [af Uggerslev] våben, ikke Norby [af Skovgårde]. Af 6 kendte segl vender 4 som vist, mens 2 er spejlvendte. Fynsk uradel, kendt (-1453-1603), Måske afstamning fra Altena med ca samme våben. Kilde(r): Achen, DAS II.
	Norman våben. Nulevende uradel fra Rügen (Pommern i Deutschland), kendt fra 1316. I DK (-1568-1653-) og (-1776-1821-). Våbenfællesskab med Paslick. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Norman de la Navité våben. Fransk uradel, i DK (Sjælland?) (-1579-1645).
	van Nuland våben: 3 stk 4-bladede blomster. Uradel fra Brabant el Flandern i nuværende Belgien. I Danmark (København og Lund i Skåne) 1463-1522.
	Ny våben. Vist også set med rødt felt. Månen ses vendt på flere måder, her efter segl 1517. Våbenfællesskab med Kotte. Lille fynsk lav- og uradelsslægt som sjældent brugte slægtsnavn, måske indvandret som Halberstadt fra Deutschland. Kendt (-1419-1517-). Kilde(r): Achen, DAS II.
	Nypæ våben. Farver ukendte. At kvadraterne overlapper ses i seglet ved skravering. Hører vel til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel, kun Esbern Nypæ kendt (-1349-1351-). Kilde(r): Achen, DAS I nr 379.
	Näf (I) våben: En løve i romansk stil. Farver ukendte. Svensk uradel i Västergötland. Kun Peder og hans datter kendes (-1253-1260-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.

O	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	von Obelitz våben. Som slægten Obelitz fastsatte det i 1947. Pommersk uradel kendt fra 1200-tallet, stamtavle fra ca 1500. Sidste mand fra Pommern kom til DK 1658, her lever de endnu. Kilde(r): DAA 1974-75.
	von Obelitz våben. Brugt i Pommern til 1640: En ild-vifte af fjer. Kilde(r): DAA 1974-75.
	von Obelitz våben. Brugt i DK ca 1660 - ca 1785: Viften er blevet til en glente ved ren sprogforbistring, den ses i disse farver i Vedersø og Hjerm Kirker. Pommersk uradel i Danmark. Kilde(r): DAA 1974-75.
	von Obelitz våben. Brugt i DK ca 1660 - ca 1785: Naturligt farvet glente i sølv (hvidt) felt blev brugt i 1781. Pommersk uradel i Danmark. Kilde(r): DAA 1974-75.
	von Obelitz våben. Brugt i DK ca 1785 - 1947: Nu med stjerner og i rødt felt, så glenten er blevet guld. Pommersk uradel. K: DAA 1974-75, HT 1994.
	Oberg våben. Tysk uradel fra Hildesheim, kendt fra 1189, nulevende. Een mand i DK kendt (-1263-1279-). Kilde(r): Achen, Siebmacher, Wikipedia.
	Ochtenhusen våben: 6 strømme. Farver ukendte. Tysk uradel fra Ochtenhausen 60 km V f Hamburg, set 1230. Een mand set i Danmark 1390.
	Oldeland våben. Ses oftest med gråt eller sort ulvehoved i stedet for forpart. Våbenlighed med Grøn i N-Jylland. Tysk uradel fra Holstein, udbredt på Fyn. Kendt (-1430- vist 1706).
	Oldenburg våben. Tysk uradel i Mecklenburg, stammer nok fra Bremen, kendt fra 1247. Kom til DK 1680, adlet her 1822, nulevende. Kilde(r): Achen, DAA.
	Oldershausen våben med små guld roser. Nulevende tysk uradel fra Niedersachsen, 50 km NØ f Kassel, vidt udbredt, kendt fra 1197. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia, Adelslex.
	'Olof Djäkns ätt's våben. Lille svensk uradelslægt vist i Södermanland. Kun kendt 1474 og måske 1439. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Niels/Jens Olufsens våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, han ses (-1476-1506-). Kilde(r): Raneke (m rett).
	Rd Svale Olverssons våben. Farver ukendte, men skraveringer antyder at yderfelterne var guld og sølv (hvidt) el omvendt. Norsk uradel i Oslofjorden, kun Svale kendes ved navn, men han havde nok 2 søstre. Svale døde 1363. Kilde(r): Sollied. Ikke i DK.
	Orlamünde grevskabets våben. Den tyske greveslægt kendes (-968-1447). Orlamünde ligger S f Jena, 90 km SV f Leipzig. Kilde(r): Kneschke. Ikke i DK.
	Orm våben. Norsk uradel, kendt (-1485-1579-). Ikke i DK.
	Orning våben. Man bør ikke sætte rødt mod blåt! Uradel (måske brevadel) fra Vendsyssel, kendt (-1442-1786).
	Orning våben. En variant fra Jondal Kirke i Hardangerfjorden i Norge, måske den oprindelige udgave. Uradel (måske brevadel) fra Vendsyssel, kendt (-1442-1786).
	von der Osten våben. Nulevende tysk uradel fra Niedersachsen, kendt fra 1219, vidt udbredt. Kilde(r): Adelslex.
	von der Osten våben, dansk variant. Nulevende tysk uradel fra Niedersachsen, kendt fra 1219, vidt udbredt. Kom fra Pommern til DK (-1346-1430-). De nulevende Osten'er er ikke naturaliseret som dansk adel. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	van Owe våben: En harpy (jomfru i fjederham = ørn med kvindehoved). Farver usikre. Våbenfællesskab med: Kalf [I], Storm [1], Rixtorp, og Wiltberg. Holsteinsk uradel, i DK (-1397-1514-). Kilde(r): Achen, DAA 1899 Kalf.
	Oxe våben. Tysk uradel fra Bayern, en gren af Ochs von Gunzendorf. Kendt i DK (-1408-1577-1593).
	Oxehufvud våben. Uradelsslægt slægt fra Halland (Danmark), våbenfællesskab med Baad [af Halland]. Kendt fra 1497, nulevende i Sverige. Om Arngunna hører til slægten, og hvilke farver hun havde i våbnet, vides ikke. Kilde(r): Raneke.
	Oxenstierna våben: En oksepande. Der er ingen stjerner i våbnet, men Stirn er det tyske ord for pande. Svensk uradel fra Småland, nulevende grever. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Stjernfeldt og Klingspor.
	Oxholm våben. Dansk brevadel, adlet 1840, nulevende.

P	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Pagh våben. Farver ukendte. Fynsk uradel, der brugte navnet. Kendt (-1305-1465-).
	'Paisen' våben. Sønderjysk uradel, der ikke brugte slægtsnavn. Kendt (-1490-1590-).
	van Pallandt våben. Vesttysk uradel fra Jülich, Schloss Palant i Eschweiler ligger 40 km VSV f Köln. Kendt fra 1316, nulevende. I DK havde vi nederlænderen Frederik baron van Pallandt (1934-1994) i pop-duoen Nina og Frederik.
	'Palle Jensens slægt's våben. Farver ukendte. Ligner Qvitzow. Set sådan på Tåsinge (1 mand), 2 mand i Skåne havde rosen over stjernen og ingen tværdeling. Våbenlighed med Kold i Stavanger (1 mand). Fynsk uradel, kendt (-1454-1583-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Pant våben. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kun kendt (-1357-1397-).
	'Panter' våben. Slægten kaldes idag 'Panter' fordi dens våben var en heraldisk panter - og den var køkkenternet. Oftest i blåt felt, men også set i sølv (hvidt). Jysk uradel, kendt (-1302-1451 el 1455-). Krakewitz på Rügen har omtrent samme våben: Rød panter i sølv (hvidt).
	Pape [II] våben. Farver ukendte. Jysk uradel. Kun een mand kendt 1367, han er indlemmet i lilje-Juul.
	Pape [IV] våben. Farver ukendte. Patricierslægt i Odense (Fyn), kendt (-1352-1491-).
	Pappenheim våben: en kronet ravn. Nulevende tysk uradel, P ligger 90 km SØ f Kassel. Kendt fra 1106. En gren fra Hessen var i DK (-1550-1737). Kilde(r): Achen, Kneschke, Wikipedia, PHT 1890.
	Paris våben: 2 vinger, farver usikre. Våbenfællesskab med von Platen fra Rügen (Pommern), så de er vel en gren. Uradel på Sjælland, kendt i DK (-1356-1497-). Achen, DAA 1908: Paris.
	Parlyn våben. Farver ukendte. Tysk lav- og uradel fra Mecklenburg, Set dér 1248-14xx og stavet Parlin. Perlin ligger 15 km SV f Schwerin. Een mand set i DK 1356-90, hans datter 1408 i Thy, evt fejlskrevet Berlin. Kilde(r): Achen, Crull, Siebmacher bd 18 s D-76, Wikipedia.
	Parow våben. Farver ukendte. Vendisk eller tysk uradel på Rügen, een mand i DK 1387. Kilde(r): Crull, DAS I 854.
	Parsberg våben. Våbenlighed med Gersdorff og von Kørbitz. Bayersk uradel, indvandrede med kong Christopher af Bayern (af Danmark) ca 1440, uddød her 1730, i Deutschland lidt senere. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Paslick våben. Tysk uradel fra Pommern (Rügen) hvor de hed Pasewalk. I DK (-1557-1730-), den tyske gren uddøde ca 1700. Også set med guld stjerner i.st.f ruder. Våbenfællesskab med Norman fra Rügen. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	'Passow' våben. Sjællandsk uradel, næpe fra Pommern, kendt (-1432-1499). De har aldrig brugt navnet.
	von Passow våben. Tidligere stavet Parsow. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1285, nulevende. I Dk (1667-1800-), men skal ikke forveksles med den sjællandske slægt kaldet 'Passow'. Kilde(r): Crull, Kneschke, PHT, Adelslex, Siebmacher bd 18.
	Pax våben: En køkkenternet gedebuk. Tysk uradel fra Schlesien, hvor de hed Pachisch von Festenberg. Naturaliseret i DK 1575, uddød 1698.
	Peccatel våben. Set i 16xx med modsatte farver. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt dér (-1241-1775). I DK kun kendt (-1344-1400-), i Sverige (-1389-1397-). Også stavet Peckatel. Kilde(r): Achen, Crull, Raneke, Kneschke.
	Peder Jensens våben. Farver ukendte. Peder havde 1 hjelm i sit skjold i 1401. Våbenlighed med Svort. Vist jysk uradel? K: DAS II.
	Peder Madsens våben. Tinkturer (farver) ukendte. Jysk uradel. Peder kendes (-1502-1515-), han havde gods på Mors. Kilde(r): DAS II Nr H.X.1.
	'Peder Nielsens slægt's våben. Farver ukendte. Lille ukendt uradelsslægt i Jylland, kun kendt (-1344-1408-). Hermed navngivet. Kilde(r): DAS I & II.
	Margrethe Pedersdatters våben. Farver ukendte. Hun levede (-1387-1393-) vist på Sjælland, og var næppe af slægten Basse [af Tjele]. Kilde(r): DAS I.
	Kirstine Pedersdatters våben. Farver ukendte. Hun levede (-1421-1433) på Sjælland, og var gm Aage Steeg (-1384-1401-) til Ølsemagle. Kilde(r): DAS II.
	Pele våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt i Jylland, de brugte navnet. Kun kendt (-1371-1428-).
	Pennow våben. Farver ukendte. Vist også set uden bjælke, bare tværdelt af murtoppen. Uradel i S-Jylland, vel indvandret, Pinnow ligger talrige steder i N-Deutschland. Kendt (-1354-1486-).
	von Pentz [af Mecklenburg] våben. I Mecklenburg har løven ikke krone, men er belagt med 14 kugler. Nulevende tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1325. Skal ikke forveksles med von Pentz fra Pommern. En gren naturaliseret i DK 1649, den uddøde 1706. Kilde(r): Achen, Kneschke, Adelslex.
	von Pentz [af Pommern] våben. Farver ukendte. Ikke at forveksle med von Pentz i Mecklenburg. Kendt (-1219-1489). Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 18.
	Peter Ingolfssons våben: 2 måner. Peter førte denne figur i 1402 i Småland i Sverige, farverne er set i en kirke i Uppland. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Peter Ragnvaldssons ätt's våben. Farver ukendte. Svensk uradel i Småland. Peter og datter ses kun (-1371-1401-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Petz våben. Også set med det halve vildsvin dexter-skråt. Lille uradelsslægt i N-Jylland, måske indvandret, også stavet Pees, kun tre mænd kendt (-1405-1477-).
	Pig [af Jylland] våben. Slægtebøgerne har dette våben for Anne / Berte Pig gm Christen Sommer, men det ses ikke i nogen segl. Uradel, kun kendt (-1401-1459-).
	Pig [af Jylland] våben. Dette våben ses på fire Sandberg-ligsten, lagt ca 100 år efter den sidste Pig var død. Revideret. Uradel, kun kendt (-1401-1459-). Kilde(r): Abildgaard 489, 490, 493, 536.
	Pik [I af Skåne og Halland] våben. Også set spejlvendt og med opret stående musling (ibsskal). Tidligere kaldet Pig [af Halland I], og også stavet Pijk. Skånsk uradel, kendt (-1351-1515-). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Pik [II af Halland og Västergötland] våben. Farver ukendte. Uradel i Halland og Västergötland, kun kendt (-1423-1466-).
	'Pil' våben. Farver usikre. Fynsk uradel (-1397-1518-), 2 var i Halland. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Pinning våben: En stormhage til brug ved angreb. Farver ukendte. Tyskeren Diderik Pinning (-1490) eller Pining var dansk admiral og høvedsmand på Ísland. Næppe adelig.
	Pinnow våben: Et ildstål. Tysk uradel fra Pinnow i Brandenburg, kendt der (-1349-1667). I Sverige 5 spredte personer (-1365-1415-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Pipa våben. Farver ukendte. Lille svensk lavadelsslægt, kendt (-1378-1420-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Pixsten våben. Farver ukendte. Lille uradelsslægt i Jylland med tyske fornavne, vel indvandret. Kun kendt (-1370-1446-).
	von Platen våben: Vinger med abehoveder. Oprindeligt uden hoveder, også set med katte. Tysk uradel fra Rügen (Pommern), kendt fra 1252, nulevende. En grevelinie von Platen zu Hallermund. Også i Sverige. Der er mange slægter von Platen. Kilde(r): Kneschke, Bagmihl, Siebmacher, Wikipedia, Stjernstedt og Klingspor, Adelslex.
	von Pless eller von Blessen våben. Også beskrevet med 1, 2 el 3 sinister-skrå blå strømme i sølv (hvidt). Vist Holsteinsk slægt, næsten ukendt, kun 1 kvinde i DK (-1602). Kilde(r): Siebmacher s 3-154. L Bryske, A Rønnov.
	Plessen våben. Tyren eller uroksen bør egentlig se ud på os. Den dobbelte hale er ikke oprindelig, og i nyere tid er der også kommet en grøn jord til. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1052, stamtavle fra 1266. Kom til DK kort før 1700, lever endnu. Kilde(r): Achen, Crull, Kneschke.
	von Ploene våben: En harpy eller jomfru i fjederham. Farver ukendte. Lille slægt, set i Pommern og Mecklenburg. Ikke i DK. Kilde(r): Crull, Kneschke.
	von Podewils våben. Tysk uradel fra Hinterpommern, i DK (-1633-1656-). Kendt i Pommern fra 1347, nulevende. Revideret i.f.t Storck og Achen. Kilde(r): Achen, Tysk Wikipedia.
	Pogwisch våben. Pogwisch og von der Wisch er måske samme slægt. Poggen-Wisch betyder frø-eng. Holsteinsk uradel, uddød 1806.
	Pohlmann våben: To dobbelte strømme og et hoved. Farver ukendte. Rådmandsslægt 1406 i Stralsund i Pommern, ikke adelig. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 9.
	Poll våben. Den baltiske slægt Poll er nulevende uradel fra Virland i Estland, kendt fra 1325, hvor strømmen stod på skrå. Senere på Saaremaa (Øsel), i Sverige fra 1672 men ikke introduceret på Riddarhuset. Kilde(r): Klingspor, Adelslex.
	Poll våben. Staves også Pol og Pohl. Revideret. Måske tyske eller baltiske indvandrere, ses i Jylland (-ca 1600-1668). Kilde(r): Achen, Gørding K, Lisbeth Bryske.
	Pors [af Langeland] våben: en porsebusk el et lindetræ. Farver usikre. Uradel, kun 4 personer kendt (-1432-1468-).
	Pors [af Vranderup] våben. Jysk uradel (Vranderup er nær Kolding), kendt (-1388-1762).
	Porse [I] våben: 3 røde søblade (åkandeblade - ikke hjerter). Uradel fra Halland og senere Skåne, i forbindelse med Kyrning, Pæp og Ribbing der også har 3 søblade. Navnet brugtes desuden af 3 personer med andre våben. Kendt (-1272-1450). Kilde(r): Achen, Raneke.
	Porse [II] våben. Også set spejvendt med en skrådeling mindre. Revideret. Uradel i Skåne og Halland, kun kendt (-1387-1402-). Rimeligvis indvandret som Barsse fra Mecklenburg: De har en rose mere, en skråbjælke mindre og tværbjælken mangler, men samme tinkturer (farver). Kilde(r): Achen, Raneke, DAS II, Crull.
	Porsfeld våben. Farver ukendte. Også set med vandhjul. Holsteinsk uradel, kendt (-1247-1514).
	Porsfeld våben. Farver ukendte. Også set med tandhjul. Holsteinsk uradel, kendt (-1247-1514). Kilde(r): DAS.
	Posse våben. Den svenske slægt Posse stammer fra Loupose, uradel i Ø-Jylland. I Dalsland kendes de fra 1408, grever og friherrer Posse lever endnu, de har mursten i de røde felter. Våbenlighed med Rampolzheim i Deutschland. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Stjernfeldt og Klingspor, Rolland.
	Posse våben. Variant 1434. Nulevende svensk adel, ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Posse våben. Variant 1446. Nulevende svensk adel, ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Poul Pedersens våben. Farver ukendte. Poul Pedersen sad på en part af Jersore på N-Fyn (-1461-1490-), resten er ukendt.
	Poulson våben. Dansk brevadel (1718-1809).
	Preen våben: 3 prene. Mecklenburgsk uradel, kendt fra 1237, stamtavle fra 1450. I DK (-1329-1447-).
	Preetz våben. Farver ukendte. Tysk el vendisk uradel på Rügen, rimeligvis fra byen Preetz. Kendt (-1293-1583-). Ikke i DK. Kilde(r): Bagmihl.
	'Present' våben. Flere varianter er set. Våbenlighed med Krafse [I]. Uradel på Sjælland, de brugte ikke slægtsnavn. Kendt (-1403- vist 1512).
	Pressentin våben. Vendisk uradel fra Mecklenburg. Kendt fra 1275, lever stadig. Ikke i DK. Kilde(r): Adelslex.
	von Priegnitz våben. Også set med røde nøgler. Tysk uradel fra området Prignitz i Brandenburg, midt mellem Lübeck og Berlin, dvs lige S f Mecklenburg. Uddøde ca 1680. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 18.
	Prip våben. Fås også med sort møllehjul. Jysk uradel (-1387-1644).
	Knud Prizlavsens våben. Farver ukendte. Hans ryttersegl fra 1183 blev tegnet ca 1610, her er bagsiden. Usikkert om leoparden havde krone. Han var vendisk fyrstesøn. Kilde(r): HT (Bartholdy) -> Hamsfort.
	von Profen våben: Et trappesnit ned-op. Tysk uradel fra Schlesien (nu i Polen), kendt (-1280-1626-). Een mand i Danmark: Rd Heyner von Profen beseglede noget i 1416 i Schleswig i Sønderjylland. Revideret i.f.t Storck & Achen. 'Prouen' er en forvanskning. Kilde(r): Achen, Knescke, Siebmacher bd 17 s C-94.
	von Promnitz våben. Friherrerne og greverne fører dette stamvåben som midterskjold. Tysk nulevende uradel fra Sachsen (Meissen), kendt siden 1270. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Wikipedia.
	Pros Lauridsens våben. Pros fik 1560 kongebrev på et tværdelt våben med sin fars urfugl og sin mors 3 egeblade, da hendes slægt var ved at uddø. Han døde 1596 vist efter sin søn. Uradel i Norge. Kilde(r): Achen, Prange: Heraldik og Historie.
	Puder våben. (Man bør ikke sætte sølv mod guld (hvidt mod gult)). Våbenlighed med Hvitting. Jysk uradel, kendt (-1364-1473-).
	Puder våben - gammel variant. Det ældste Puder-våben vi kender 1376 var ikke korsdelt (og belagt med bjælke), kun delt (lodret). Jysk uradel, kendt (-1364-1473-).
	Puf våben. Farver ukendte. Jysk uradel. Kun een mand kendt 1324, måske var han en lilje-Juul.
	Puk våben. Farver ukendte. Lille jysk lav- og uradelig slægt, kun 2 mand kendt (-1328-1358-).
	Ragvald Puka's våben. Farver ukendte, og det er slægten også, men han er svensk uradel i Småland (-1400-1411-). Skal ikke forveksles med Puke! Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Puke våben: En oprullet vinge, misforstået som gevir og kaldet 'pukehornet'. Svensk uradel fra Östergötland og Småland, kendt (-1297-1417-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Putbus / Podebusk våben. Nulevende tysk uradel fra Putbus på Rügen, kendt fra 11xx. I DK (ca 1350 - 1894), hvor navnet blev forvansket til noget lidt mere forståeligt. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Putbus / Podebusk våben, ældre udgave med ændrede farver, ses i Gelres våbenbog fra sent 13xx, ofte brugt i DK. Pommersk uradel fra Rügen, kendt fra 11xx nulevende.
	'Pæl' våben. Næsten samme figur som Skobe, som har pælen skakternet. Jysk uradel, kendt (-1364-11408-). Kilde(r): DAS I. Danm.Kirker > Nysted.
	Pæp våben. Nogle få personer i slægten Kyrning - Porse brugte navnet Pæp, og 3-bladevåbnet med røde blade i sølv el guld felt. Uradel i Skåne omkring 1400.
	Pøiske våben: Et hoved, vist en romersk kejser med laurbærkrans. Feltet sølv (hvidt), næppe rødt. I 1700-tallet da slægten længst var uddød blev det til et negerhoved (en mormand) med rød/hvid blomsterkrans i rødt. Uradel på Lolland-Falster, ca 10 personer kendt (-1397-1524). Kilde(r): Achen, Abildgaard 261, 618, Hedensberg, Lisbeth Bryske, Anne Rønnow.
	Paa våben. Farver ukendte. Skånsk uradel, kendt (-1290-1367-).
	'Påfågel' våben. Farver ukendte. En håndfuld personer i Sverige (-1339-1409-) førte en påfugl i deres skjold, nogen slægtstavle kan ikke sammensættes. Våbenfællesskab med Fratz i Brandenburg og flere N-tyske slægter. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke, Siebmacher bd 16.

Q	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	von Qualen våben. I Deutschland peger trynen skråt opad. Tysk uradel fra Holstein, kendt (-1226-1890-) i DK fra 1500. Kilde(r): Achen, Adelslex, DAA.
	Quatz våben. Flere varianter er set. Tysk uradel fra Rügen, kendt fra 1305. Slægten uddøde i Sverige 1744. På Sjælland (København) (-1380-1438-). Kilde(r): Siebmacher, Kneschke, Bagmihl.
	Quesæ våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kendt (-1273-1408-).
	Quie (Qvie Qwiik) våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Hetzeldorf, Quiqueran, FitzWarin. Uradel i NV-Jylland, kendt (-1337-1486-).
	Quie (Qvie Qwiik) våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Hetzeldorf, Quiqueran, FitzWarin. Sidst kendte mand brugte denne variant. Uradel i NV-Jylland, kendt (-1337-1486-).
	Quigh våben. Farver ukendte. Lille jysk uradelsslægt, kun kendt (-1330-1399-).
	Quiqueran våben. Våbenfællesskab med Quie (Qvie), Hetzeldorf, FitzWarin. Fransk slægt fra Arles i SØ-France, stamtavle fra 1145, nulevende. Ikke i DK.
	Quitzow våben. I Deutschland er våbnet skrådelt, det ses ikke i DK. Nulevende tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1271. I DK stavet med v ellers med u. Kilde(r): Crull, Adelslex.
	Qvitzow / Quitzow våben, dansk variant. Nulevende tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt fra 1271. Ses I DK fra 1355, Sidste kvinde i DK døde 1729. Kilde(r): Achen, Crull, Adelslex, DAA.

R	A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z  Æ Ä  Ø Ö Oe  Å Aa
	Raben våben, gammel variant. De ældste segl vi kender i Mecklenburg 1281 og 1337 har den halve lilje på skrå. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt fra 1221, uddød tidligt 1800-tal. Denne variant ses ikke i DK. K: Crull, Siebmacher bd 18.
	Raben våben. Tysk uradel fra Mecklenburg, kendt dér (-1220-1621-) men uddøde tidligt 1800-tal. Kom til Danmark i 1667. 1760 og 1834 grevepatenter for Raben-Levetzau, som lever og har et kombineret våben. Kilde(r): Achen, DAA, Crull, Siebmacher bd 18 s D-82. Adelslex.
	'Rafvad' våben. Sandsynligvis en gren af Urne. Lille (sønder)jysk uradelsslægt, kun 2-3 personer kendes (-1484-1525-), og de kaldte sig ikke Rafvad.
	'Rakered-ätten's våben: En bevinget lansespids (det er ikke en pil), farver ukendte. De blev tidligere kaldt 'Flygande Pil'. Nu er det navn forbeholdt den store naboslægt, mens denne har fået navn efter deres gård Rakered i Östergötland. Svensk uradel fra NØ-Småland, kendt (-1343-1418-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	von Ralecke våben: 3 gemsehorn, oprindeligt vædderhorn. Våbenfællesskab med von Usedom. Tysk uradel på Rügen, kendt fra 1307 til 1523, og måske til 1794. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher bd 18.
	Ramel våben. Nulevende tysk uradel fra Pommern, kendt fra 1256. Kom til DK 1581, naturaliseret 1584. Blev i Skåne i 1660 og er idag svenske friherrer. Kilde(r): Achen, Stjernfeldt og Klingspor, Adelslex.
	Rampi våben. Farver ukendte. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel, navnet Degn blev også brugt. Kendt (-1306-1407-).
	Randow våben. Rødt felt med sølv (hvid) indre bort. Også stavet Randaw, Randau. Tysk uradel fra Mark Brandenburg, nok fra Randau i Magdeburg. Kendt fra 1200, vidt forgrenet, nulevende. Een dame i DK omkring 1600. Kilde(r): Kneschke, Siebmacher.
	Randerath våben. Tysk uradel fra Rheinland, borgen Randerath ligger i Heinsberg. Kendt (-1080-1730-). En gren i Nederland 'von der Aa genannt Randerath' uddøde 1632. Ikke i DK med disse farver, men se 'Raadenraa'. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke.
	Rani våben. Sjællandsk uradel, kendt (-1260-1492-). Mest kendte mand er Rane Jonsen (Rani) (-1294), der blev henrettet for mordet på kong Erik Glipping i Finderup Lade.
	Rani våben, ældre variant med 3 delinger, brugt indtil ca 1320. Det er set med 3-6 delinger (dvs 4-7 striber). Sjællandsk uradel.
	Rantzau / Rantzow våben. Våbenfællesskab med naboerne Rönnow mfl. Er blevet stavet på mange måder. Nulevende holsteinsk uradel, kendt fra 1315.
	Rantzow våben. Slægterne Rantzow [I] og [II] skal ikke forveksles med Rantzau! R [I] var fynsk uradel, kun kendt (-1419-1468-). R [II] var en nær slægtning der blev adlet 1459 med samme våben.
	Raphan våben. Tinkturer (Farver) ukendte. En raphane er hanen til en agerhøne. De to bevarede segl ligner ikke agerhøns. Lille uradelsslægt i Jylland, kun kendt (-1351-1421-). Sandsynligvis den tyske slægt Rebhun, se der.
	von Rappe våben. Baltisk uradel fra Kurland og Livland (Letland), senere i Ostpreussen. Een mand blev naturaliseret posthumt i DK 1788, hans søn døde sønneløs 1797, måske som slægtens sidste mand. Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Ratlow (Rathlou) våben. Holsteinsk uradel, de sidste generationer stavede sig Rathlou. Uddøde i Danmark, kendt (-1386-1752).
	Rausche våben. Også set med 3 tværdelinger i sort og sølv (hvidt). Lille tysk uradelsslægt i Pommern. Kendt (-1523-1629-), også skrevet Rausch og Rauschen. Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Kneschke.
	Ravensberg våben. Ifølge de bevarede segl. Også set med andet felt blåt over rødt. Sjællandsk uradel, kendt (- 1295 - vist 1543). Revideret i forh t Achen og Storck. Kilde(r): Achen, DAS I, DAS II.
	graf von Ravensberg ældre våben, farver usikre. De tyske grever af Ravensberg førte oprindeligt 1 hel + 2 'overhuggede' sparrer i våbnet, Otto III (ca 1246-1306) havde dem skakternede, måske i rødt og sort. Våbnet overført til Biugh og Sparre [på Sjælland]. Otto var aktiv i Danmark og Sverige. Slægten kendes (-1144-1346). Ravensberg ligger ved Bielefeld, 90 km SV f Hannover. Kilde(r): Tysk Wikipedia, Gillingstam, DAS I.
	graf von Ravensberg yngre våben: 3 hele røde sparrer. De tyske grever af Ravensberg kendes (-1144-1346). Ravensberg ligger ved Bielefeld, 90 km SV f Hannover. Ikke i DK. Kilde(r): Tysk Wikipedia, Gillingstam, DAS I.
	Reberg / Reckenberg våben. Den hyppigste variant. Uradel på Falster, måske pommersk. Ses i DK (-1377-1513-). Kilde(r): Achen, DAS II.
	Reberg / Reckenberg våben. En anden variant. Uradel på Falster, måske pommersk. Ses i DK (-1377-1513-). Kilde(r): Achen, DAS II.
	Reberg / Reckenberg våben. En rodet variant. Uradel på Falster, måske pommersk. Ses i DK (-1377-1513-). Kilde(r): Achen, DAS II.
	Reberg / Reckenberg våben: Hvid variant efter slægtebøger. Der er set store variationer, men denne er ikke bedre ..... Uradel på Falster, måske pommersk. Kilde(r): Achen, DAS II.
	Rebhun våben: En agerhøne i uvis tinktur (farve) - her med feltets tinkturer fra Anhalt. Andre tinkturer er set. Også: Rebkau, Rappichau, Reppichow, Ribikove mm. Kendt 1215 i Anhalt, siden udbredt i Brandenburg, Hinterpommern, Rheinland mm. Ikke i DK med trebjerg, men som Raphan, se der. Kilde(r): Kneschke.
	von der Recke våben. Nulevende tysk uradel fra Westfalen, kendt fra 1265. Den danske familie vdR er måske en gren heraf. Kilde(r): Adelslex.
	Reedtz våben. Pommersk uradel, kendt fra 1280, senere i Mecklenburg, uddøde der før 1700. Kom til DK 1572, lever endnu her (Reedtz-Thott) og i Sverige.
	Regenstein våben. Også set med sort hjortetak. Tysk greveslægt i Niedersachsen kendt fra 1081, uddød 1599. Også stavet Reinstein og Rheinstein, og en gren hed von Blanckenburg. grev Conrad von Regenstein (-1253?) var dansk gift. Kilde(r): Kneschke, Wikipedia.
	von Reibnitz våben. Nulevende tysk uradel fra Nieder Lausitz i Schlesien (idag Rybnica i byen Stara Kamienica i Polen, nær grænsen til Deutschland og Tjekkiet). Kendt fra 1288 stamtavle fra 1337. Kun 1 mand i DK, adelsbevilling 1634, død 1635. Kilde(r): Achen, Wikipedia.
	Reichenbach våben. Farver ukendte. Våbenfællesskab med Geensing. Een mand set i Sønderjylland 1533 med dette våben.
	von Reitzenstein våben. Tysk uradel fra Franken. Een mand naturaliseret i DK 1776.
	Rekhals våben. Jysk uradel, kendt (-1446- ca 1564). Våbnet ses kalkmalet i Billum Kirke ca 1300-1350, her er både stjerne og strømme sølv (hvide).
	Rensberg våben. Tysk uradel fra Schlesien, hvor de hed Reinsperg. Adelsbevilling i DK for een mand 1649, han døde 1661.
	von Restorff våben. Nulevende tysk uradel fra Brandenburg (1226) og Mecklenburg (1249) måske fra Gartow v Elben (110 km SØ f Hamburg). En gren kom til DK ca 1755, naturaliseret 1776, endnu levende i udlandet. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Rethen våben. Også set med tværbjælke. Pommersk uradel, kendt (-1309-1625-). Også stavet Rheten etc. Kilde(r): Kneschke, Bagmihl, Siebmacher bd 18. Ikke i DK.
	Reventlow og Reventlou våben. Murtoppen bør have firkantede skydeskår uden aftrapning. Det røde felt har ikke altid mursten. Beslægtet med Walstorp med samme våben. Holsteinsk/Mecklenburgsk uradel, kendt fra 1223, kom til DK 1573, lever endnu som grever.
	Reventlow våben, Eyler Refhklo's variant. Tinkturer (farver) strengt taget ukendte. Eyler var landstingshører i Jylland i 1333, og skrev sig 'DE REVENTLO' i sit segl. Kilde(r): DAS I 248.
	von Rhade våben: Stridshamre og krans m blomster. Flere Wrede-våben i Deuschland og Sverige har kransen alene. Også stavet Rade, Rhaden etc. Tysk uradel fra Rügen, kendt fra 1316, nulevende. Enkelte i DK 1550-1577. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Ribbing våben: 3 søblade eller åkandeblade. De er rimeligvis i slægt med Kyrning. Hallandsk uradel, kendt i DK (-1295-1447-), lever endnu i Sverige, hvor de fører lindeblade med spidsen opad. Kilde(r): Achen, Stjernfeldt og Klingspor.
	'Rickeby-ätten's våben. Også set beskrevet i rødt felt uden deling. Lille uradelsslægt fra Rickeby i Uppland i Sverige, kendt (-1312-1364-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Rindscheid våben: Ørn og vildsvin. Lille slægt fra Steiermark i Österreich. Der er flere slægter af det navn. 1 mand i DK (-1590-1621). Kilde(r): Siebmacher, Kneschke.
	Rixtorp (Rigstrup) våben: En harpy (jomfru i fjederham = ørn med kvinde-overkrop). Våbenfællesskab med: Kalf [I], van Owe, Storm [I] og Wiltberg. Holsteinsk uradel, kendt (-1221-1509-).
	Rodsteen våben: Den mest og længst anvendte variant, ses -1465-1661-. Fås også spejlvendt. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel (-1387-1728), tog ca 1600 navn efter de røde sten. Kilde(r): T Dahlerup i HT bd 2 s 65 ff. DAS II: Ferke. Magtens besegling.
	Rodsteen våben, ældste variant. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel, kendt (-1387-1728). Kilde(r): T Dahlerup i HT bd 2 s 65 ff. DAS II: Ferke.
	Rodsteen våben, variant. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel, kendt (-1387-1728). Kilde(r): T Dahlerup i HT bd 2 s 65 ff. DAS II: Ferke.
	Rodsteen våben, variant. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel, kendt (-1387-1728). Kilde(r): PHT 1989 s 123.
	Rodsteen våben. Karens variant 1561. Hører til våbengruppen Ferke: 3-4 firkanter i skråbjælke. Jysk uradel, kendt (-1387-1728). Tog ca 1600 navn efter de røde sten. Kilde(r): Achen.
	Roed våben. Magen til Munk [m vinranke]. Jysk uradel, kendt (-1314-1558).
	Rohr våben. Også set med 3 sølv (hvide) spidser i stedet for 3½. Nulevende tysk uradel fra Mark Brandenburg, kendt der fra 1304, vidt udbredt. Kom vist oprindeligt fra Bayern (kendt der fra 1033) og tog nyt våben efter von Havelberg. En linje naturaliseret 1782 i Dansk Vestindien. Kilde(r): Achen, Kneschke, Siebmacher, Wikipedia, Adelslex.
	de Roklenge våben. Baltisk uradel fra Kurland (nu i Letland), naturaliseret her 1666, uddøde i Norge 1748.
	Rommel våben. I Achen og NDA kaldet Haar. Skånsk-Hallandsk uradel, hvor 1 hed Rommel. Kendt (-1488-1592) måske fra 1414. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Roos våben. To svenske grene fra ca 1400 af den norske slægt 'Sørum [I]': Roos (af Ervalla) (uddøde 1508 og 158x) og Roos (af Hjelmsäter) (nulevende). Ikke i DK. Kilde(r): Achen, Raneke, Elgenstierna.
	Rosdorf våben. Tysk uradel fra Göttingen, 80 km S f Hildesheim. Kendt fra 1056 med abbeden i Corvey kloster, til 1500-tallet. Ikke i DK. Kilde(r): Wikipedia.
	Rosengiedde våben. Dette er en enkel variant, der var adskillige, og det første var et helt landskab (ret uheraldisk). Dansk brevadel i Halland, adlet 1536, sidst set 1673.
	Rosengaard våben: En løvefisk (!) I Sverige med guld løve i rødt. Vendisk/tysk uradel fra det sydlige Rügen (Pommern), hvor de hed Slaweke og van dem Rosengarten og ses fra 1193. En gren Slaweka ses i Sverige. I DK (-1392-1593-1612).
	Rosenkrantz våben. Det oprindelige våben for slægten der senere hed Rosenkrantz. Jysk uradel, kendt fra 1308, lever endnu. Ses kalkmalet ca 1360 med rødt over blåt, ca 1500: Blåt over rødt. Kilde(r): Achen; Raneke; Danm.Kirker, Aarhus Frue, frise 2-XIV; Danm.Kirker, Skanderup.
	Rosenkrantz våben. Det senere våben for slægten Rosenkrantz. De har kombineret det med Ebersteins fra 1523 på den tid da de tog navnet Rosenkrantz. Der er dog ingen slægtssammenhæng som de dengang troede. Nulevende jysk uradel, kendt fra 1308. HT 10, 137.
	Rosensköld våben. Svensk brevadel, adlet ca 1640, uddød 1709. Ikke i DK. Kilde(r): Stjernstedt og Klingspor.
	Rosensparre våben. Skånsk uradel som tog navn i 1500-tallet efter deres våben. Også set med omvendte farver. Kendt (-1353-1624). Kilde(r): Achen, DAS I: Sorø.
	Rosensparre våben. Skånsk uradel som tog navn i 1500-tallet efter deres våben. Variant med omvendte farver, også set med hvide roser. Kendt (-1353-1624). Kilde(r): Achen, DAS I: Sorø.
	Rosenstiern våben. En dansk kvinde fik våbenbrev og navnet Rosenstiern i 1674, men ikke adel. Hun havde da været død i 5 år.
	Rosenstråle våben. (Man bør ikke sætte sølv (hvidt) mod guld). Svensk uradel fra Östergötland, kendt (-1377-1985). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Rosenvinge våben: En rose og en vinge. Dansk, adlet 1505, nulevende.
	'Rossvik-ätten's våben. Farver ukendte. Svensk uradel fra Sörmland, kendt (-1382-1449-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Rostke våben. Også set med ½ ørn. Lille tysk uradelsslægt som oprindeligt hed Rostock og sad i Mecklenburg, kendt (-1275-1714-). Ikke i DK. Kilde(r): Lisch: Album Mecklenburgischer Schlösser, Siebmacher.
	von Rostock våben. Farver ukendte. Kun een mand kendes på Sjælland: Oluf el Olaus von Rostock (-1261-1285-).
	Rostrup våben. Hed også Rastorp og Radestorp, og regnes for nært beslægtet med Ahlefeldt, Bosendal og Rumohr. Holsteinsk uradel, kendt (-1281-1749).
	'Rostvig-slægten's våben. Uradel på Fyn, kendt (-1571-).
	Rotfeld våben. Jysk uradel, kendt (-1317-1558). De tog navnet i 1400-tallet efter skjoldets røde felt.
	Rothkirch våben. Tysk uradel fra Schlesien, borgen Rothkirch ligger i Liegnitz. Kendt fra 1252, vist nulevende. I DK (1609-1787). Kilde(r): Achen, Kneschke.
	Rud våben: En rude. Der er mange varianter hvor ruden er drejet. Sjællandsk uradel, der brugte navnet (-1279-1647).
	Rudbek våben. Flere varianter er set. Uradel fra SV-Jylland, også i Skåne. Kendt (-1342-1489-).
	'Rumby-ätten's våben. Også set med 2-rad skakruder og med andre farver. Svensk uradel fra Runby i Uppland, kendt (-1276-1341-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Rumohr våben. De regnes for nært beslægtede med Ahlefeldt, Bosendal og Rostrup. I ældre tid kunne de have vingen vendt normalt, og der kunne være 3 delinger (4 striber). Nulevende holsteinsk uradel, stamtavle fra 1449. Kilde(r): Achen, Adelslex.
	Ruppin våben. Tysk greveslægt Lindow-Ruppin på borgen Ruppin ved Neuruppin i Brandenburg, 50 km NV f Berlin. Kendt (-1135-1524). Ikke i DK. Kilde(r): Siebmacher, Wikipedia.
	Rus våben. Farver ukendte. Lille sjællandsk uradelsslægt, kun kendt (-1395-1445-).
	Ruska våben. Farver ukendte. Uradel i Småland i Sverige, måske indvandrere fra Holstein eller Rügen, kun kendt (-1336-1358-). Usikkert om Lyder Ruska førte dette våben, men hans søstersøn Nicolaus Ruska (-1350-1358-) gjorde. Måske hører de sammen med 'Stormsrydsätten' i Småland. En slægt Ruska i Södermanland førte to kviste. Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Rustung [m lilje] våben. Farver ukendte. Norsk uradel hvor nogle brugte navnet. Kendt (-1486-1613-). Ikke i DK.
	'Rustung [med skråbjælke]' våben med 3 agern. Norsk uradel uden slægtsnavn. Sidste mand henrettet 1571. Ikke i DK.
	Rutze [I] våben. Farver ukendte. Sønderjysk uradel som brugte navnet, kendt (-1307-1440-).
	Rutze [II] våben. Farver ukendte. Jysk uradel, kun een mand kendt 1460.
	Rynebæk våben. Om feltet var sølv (hvidt) eller guld vides ikke. Lille uradelsslægt på Sjælland, kendt (-1289-1392-).
	Rytter [af Jylland] våben. Uradel, kendt (-1491-1619).
	Rytter [af Norge] våben. Uradel i Norge, tog navn efter Rytter [af Jylland]. Kendt 1548 til sidst i 1600-tallet. Vist ikke i DK.
	Rød [m 3 felter] våben. Farver ukendte. Våbenlighed med Drefeld, Skeel, Stangeberg, Viffert, mfl. Jysk uradel, kun 11 personer kendt (-1317-1494-).
	Rød [af Thy] våben. Iflg de bevarede segl er det ikke samme våben som Lunov, selvom slægten i Lunov-stamtavlen regnes for en gren af dem. Jysk uradel, kendt (-1482-1622). Revideret. Kilde(r): Achen, DAS II.
	'Rødding-slægten's våben. Farver usikre. Også set med delingen lodret. Sydjysk uradel som kaldes efter deres landsby. Kendt (-1440- omkr 1580).
	Røde våben: En egekvist. Farver ukendte. Sønderjysk uradel, også skrevet Rode og Rød. Kendt (-1341-1634-).
	Röde våben. Lille svensk højadelsslægt fra Småland, som vel tog navn efter skjoldet. Kun 3 generationer kendt (-1340-1427-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	Røllike våben. Muligvis tysk indvandrer Rölick, Ralick el lign. Kun 1 mand i DK (-1526-1544-), barnløs.
	Rømeling våben. Tysk adels?slægt, nok fra Remmlingen nær Wolffenbüttel i Braunschweig, kendt fra 1400-tallet men vist uddøde der. Kom til DK 1663, dansk adelsbrev 1885, lever stadig her.
	Rømer [I] våben. Mecklenburgsk uradel, set 1230, 1304 og 1349. 2 generationer i Norge (-1389-1450). Ikke i DK. Kilde(r): Achen, Crull.
	'Rømer [II]' våben. Også set med farverne rødt over guld. De brugte ikke det navn, men var indgiftet med Rømer [I]. Måske svensk uradel 'Narve Ingevaldssons ätt', i Norge (-1363-1555). Ikke i DK. Kilde(r): Achen, Raneke.
	Rönning (Ryning) våben. Uradel fra Rønninge på Fyn, kom via Skåne til Sverige og blev højadel, tilsidst friherrer. Kendt (-1313-1674). Kilde(r): Raneke.
	Rønnow våben. Våbenfællesskab med naboerne Rantzau mfl. Holsteinsk uradel, kendt der (1238- før 1450), i Dk (-1376-1565-1609). De tidligste våben havde farverne omvendt. Kilde(r): Achen, Gelre.
	'Rörik Birgerssons ätt's våben. Farver ukendte. Også kaldet Snedbjälke. Svensk uradel fra Södermanland, kendt (-1250-1368-). Ikke i DK. Kilde(r): Raneke.
	'Raadengaard' våben. Sjællandsk ur- og lavadel, som har fået navnet tillagt. Kendt mest i Skåne (-1356-1470-).
	'Raadenraa' våben. Tysk uradel Randerath fra Rheinland, kendt (-1080-1730-). På Lolland og Sjælland, kun få personer kendt (-1397-1413-). Kilde(r): Achen, Kneschke, Siebmacher.
	Raale våben. Farver ukendte. Også skrevet Rali. Våbenfællesskab og måske slægt med Drefeld, Sandberg, Stangeberg, Skeel og Viffert. Jysk uradel, kendt (-1377-1496-).
	Raaris våben: Ørneben og ring, farver ukendte. Sjællandsk ur- og lavadel, der brugte navnet. Kun 3 mand kendt (-1351-1442-).
	'Raasted' våben. Sønderjysk uradel, som ikke brugte slægtsnavn. Kun 3 personer kendes (-1315-1388-).